Budgetavis 2010

BudgetavisenDecember 2010

Ringkøbing-SkjernKommune

Det er aldrig sjovt at skære ned. Og det har været et voldsomt

arbejde for især de nye byråds-medlemmer. De blev fra første

færd mødt med krav om at skulle finde mange millioner kroner på

budgettet frem til 2014

Iver Enevoldsen

Budgetavis omdelt til samtlige husstande i Ringkøbing-Skjern Kommune

Historisk bredt forligByrådet har vedtaget budgettet for 2011 til 2014. Skatten stiger som bekendt med 0,4 procentpoint, men det er kun en mindre del af det samlede budget

Side 2

Finanskrisen ramte kommunenBeskæftigelsen er faldet med 2.247 personer på lidt over to år. Det svarer til, at ni procent af kommunens arbejds-styrke har oplevet at miste jobbet

Side 3

Nye byråds- politikere i brechenOver halvdelen af byrådets medlemmer er nyvalgte, og de er med det samme blevet smidt ud i kommunens til dato største sparerunde

Side 4

Udfordrede unge skal hjælpesByrådet vil prioritere den tidlige indsats på det sociale område. Fem nye initiativer er sat i værk, og forventningerne er høje

Side 6

Kunsten at balancere kommunens budgetUdgifterne til tvangsanbringelser, specialundervisning og voksne med handicap stiger. Skjernåskolen har netop måttet udvide med en 275 kvadratmeter stor tilbygning på grund af et stigende elevtal. Udgifterne til special-området var et af det nye budgets største emner

Side 3

Arbejdsgiverne ved det, og jobsøgerne ved det. For hvert ledigt job er der efterhånden fl ere hundrede ansøgere. Finanskri-sen og globaliseringen har nået kommunen, og køen af ledige er blevet lang

Siden april 2008 er beskæftigelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune faldet med cirka 2.247 personer. Det svarer til, at næsten ni procent af arbejdsstyrken i kommunen har mistet jobbet på kun to år.

- Det er voldsomt. Vi har især set kraftige fald i jern- og metalbranchen, ligesom det er gået hårdt ud over detailhandelen. Det er en speciel situation, vi er i. De ledige er personer, der ofte har mange års erhvervserfaring bag sig. De fl este er mænd fra industrien, fortæller for-mand for Beskæftigelsesudvalget, Erling Gaasdal.

Krisen ramte hårdtUdviklingen i antallet af ledige i Ringkø-bing-Skjern Kommune har været voldsom og ligger væsentligt over udviklingen på landsplan og i den midtjyske region.

- Industrien beskæftiger 26 procent af de beskæftigede i vores kommune, derfor rammer krisen os også meget hårdt, siger Erling Gaasdal.

Meget tyder på, at industrivirksomhe-derne har brugt fi nanskrisen til at frem-skynde mange af de processer, som en øget globalisering gør nødvendig. Produktionen er i stigende grad blevet automatiseret, så behovet for ansatte er faldet. Samtidig har virksomhederne fl yttet de løntunge dele af produktionen til lavtlønsområder som eksempelvis Kina.

Forenklet sagt er Ringkøbing-Skjern

Kommune blevet ramt af en sprængfarlig cocktail af lige dele fi nanskrise og globa-lisering. Og mange af de tabte job vender aldrig tilbage.

- Vores industri er under omstilling. Det giver en række ekstra udfordringer. Mange af dem, der er blevet ledige er ufaglærte, og de har på sigt ikke de kvalifi kationer, virksomhederne har brug for. Vi er derfor i en situation, hvor vi skal have opkvalifi ceret de ledige. Fremtiden er faglært, siger jobcenterchef, Ivan Thomsen.

Ledig nummer 2.247

Udgifterne til tvangsanbringelser, special-undervisning og voksne med handicap stiger, og en stor del af stigningen skyldes, at antallet af brugere vokser

Endnu engang er specialskolen Skjernåskolen centrum for kommunal udvikling. Første spadestik til en 275 kvadratmeter stor tilbygning er netop taget. Tilbygningen står klar til april næste år, og skolens leder, Gurli Larsen, forventer, at de ekstra kvadrat-meter får skolen til at hænge bedre sammen.

- Vi har de seneste år oplevet en kraftig stigning i vores elevtal, og hen over sommeren er vi kommet i den situation, at det er blevet for trængt. Sidste år havde vi den største tilgang, jeg har oplevet, og jeg har alligevel været her i over 30 år. Med tilbygningen får vi den plads, vi har behov for, siger leder af Skjernåskolen, Gurli Larsen

Kommunal udfordring

På to år er Skjernåskolen elevtal steget med 14 elever, dermed er skolens samlede elevtal nu oppe på 87. Og selvom tilbygningen ikke ændrer radikalt på skolens samlede areal, der i forvejen lyder på 2.500 kvadratmeter, så er den alligevel et eksempel

på en af de største kommunale udfordringer i nyere tid: Udgifterne til specialområdet stiger, og det er ikke kun gældende for børn og ungeområdet. De stigende udgifter er lige så udtalte på fagområdet Voksenhandicap og Socialpsykiatri.

- Vores udvikling er ikke unik. Vi ser det samme i hele landet. Antallet af tvangsanbringelser stiger, og de bliver dyrere. Flere børn får specialundervisning, og tilgangen til voksen-området stiger, fortæller kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard.

Udvikling skal bremses

Samlet set er udgifterne til det sociale specialisere-de område i kommunen steget fra knap 376 millioner kroner i 2007 til 458 millioner i 2009. Det svarer til en stigning på næsten 22 procent.

- Det er en markant stigning, som vi skal have bremset. Derfor har byrådet også valgt at prioritere det forebyggende arbejde. På Børne- og Familieom-rådet har det blandt andet medført, at vi har søsat fem ambitiøse initiativer, hvor vi med en tidlig indsats rettet mod kommunens udfordrede børn og unge både opnår at hjælpe de unge bedre, samtidig med at vi opnår en reduktion i udgifterne, siger formand for Børne- og Familieudvalget Lennart Qvist.

Voldsom tilgang tilspecialområdet Kære borger i

Ringkøbing-Skjern Kommune

I kommunen har vi valgt at sende en budgetavis hjem til alle husstande for at give et overblik over de besparelser og omprioriteringer, vi skal fi nde over de næste fi re år – og hvorfor vi skal det.

Det er aldrig sjovt at skære ned. Og det har været et voldsomt arbejde for især de nye byrådsmedlemmer. De blev fra første færd mødt med krav om at skulle fi nde mange millioner kroner på budgettet frem til 2014.

Her i avisen kan du læse mere om, hvordan arbejdet med budgetforliget er foregået. Det er nemlig foregået på en anden måde end vi plejer. Gruppeformændene og dermed partierne har arbejdet tæt sammen, fordi vi fra starten lovede hinanden, at vi ville søge et bredt forlig.

Og det er lykkedes med 25 af 29 byrådsmedlemmer. Det er jeg meget tilfreds med. I byrådet er vi både glade og stolte over, at medarbejderne i kommunen gik aktivt ind i processen med at stille spareforslag til politikerne.

Budgettet for de næste fi re år rummer både servicefor-ringelser, større satsning på forebyggende arbejde og et udvidet anlægsbudget. Med denne avis vil vi gerne give et billede af, hvordan både besparelser og nye tiltag skal ses i årene fremover.

Det er nemlig vigtigt, at borgerne ved, hvad de kan for-vente af kommunen. Det giver større tilfredshed – både for borgerne og for kommunens ansatte.

Vi fi k lov af Indenrigsministeriet til at hæve skatten med 0,4 procentpoint, så I fremover skal betale 24,7 procent i kommuneskat. Det er en stor lettelse, at vi ikke behøver at hæve skatten med et helt procent-point, som vi oprindeligt havde varslet. Det kan I også læse mere om her i avisen.

Både de trykte medier, radio og tv har beskæftiget sig mange gange med vores budgetforlig, skattestigning og medarbejdernes engagement for at fi nde besparelser. Det er jeg godt tilfreds med.

Samtidig håber jeg, at I tager godt imod avisen, hvor vi forsøger at give et samlet billede af, hvilke økonomiske udfordringer byrådet og kommunens ansatte skal have styr på, for at vi fortsat kan have en velfungerende kommune.

Udviklingen i udgifterne til det sociale specialiserede område er dramatisk. Fra 2007 til 2009 er udgifterne vokset med 22 procent. Prognosen for 2010 viser, at udviklingen fortsætter.

02 • Budgetavisen • December 2010

LEDER – IVER ENEVOLDSEN

Budgetavisen er udgivet af Ringkøbing-Skjern Kommune. Tekst og foto: Kommunikationsafdelingen.Produktion: Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Tryk: Bergske Avistryk A/S

Kære borger i

LEDER – IVER ENEVOLDSEN

Budgettet for 2011 til 2014 blev vedtaget af 25 ud af 29 byråds-medlemmer. Et historisk bredt flertal, der indikerer, hvor alvorligt politikerne er gået til besparelsen

30 millioner kroner. Så meget sætter Ringkøbing-Skjern Kommune næste år skatten op med. For en familie med en indkomst på 700.000 kroner, betyder det en ekstraudgift på 2.800 kroner om året, forudsat familien ingen fradrag har.

Men mens skatten er den mest synlige konsekvens af det netop vedtagne bud-getforlig, så udgør skattestigningen kun en mindre del af den samlede spareplan for de næste fire år. Budgetforliget varsler besparelser på i alt 280 millioner kroner, og det betyder store ændringer for kommunens struktur og serviceydelser.

- Flertallet i byrådet har vedtaget en ambitiøs spareplan, som nu skal føres ud i livet. Budgettet strækker sig over fire år, og det er først i 2015, at den er fuldt implementeret. Det betyder, at konse-kvenserne af nogle af besparelserne

først mærkes i sin fulde styrke om nogle år. Det er vigtigt, at vi får det budskab ud til borgerne, siger borgmester Iver Ene-voldsen, der understreger, at budgettet ikke kun handler om besparelser.

I budgettet er nemlig indarbejdet bud-getforhøjelser for 322 millioner kroner, og der er blevet plads til nye tiltag for 33 millioner kroner. Budgettet fortæller dermed om en tendens, som ikke er unik for Ringkøbing-Skjern Kommune. Mange danske kommuner er i øjeblikket i gang med en kæmpe omprioriteringsøvelse. Som et eksempel på omprioriteringen kan nævnes Børne- og Familieudvalget. Her har byrådet bestemt, at der skal spa-res 45 millioner kroner over de næste fire år. Samtidig med sparekravet har byrådet dog valgt at tilføre området 127 millioner kroner. Udvalget får dermed netto tilført 82 millioner kroner, der hentes dels gen-nem skattestigningen og dels gennem besparelser hos de resterende udvalg.

Udgifterne stiger

Stigende udgifter på det specialise-rede område vokser kommunerne over hovedet. Historier om et boom i antallet af elever, der modtager specialundervis-ning, om ledige, der fylder kommunernes beskæftigelsescentre og om dyre anbrin-gelser af børn og voksne har gennem længere tid været behandlet i medierne.

- Som kommune har vi en række udfor-

dringer, vi allerede nu mærker, men som bliver mere og mere alvorlige. Udviklin-gen på specialområdet er fra et udgifts-mæssigt synspunkt stærkt bekymrende, men også den stigende ledighed presser vores budgetter. Derfor har vi også et budget, hvor byrådet virkelig har måttet prioritere for at spare, siger Iver Ene-voldsen.

På trods af at der er skåret ind til benet, så blev budgettet vedtaget med et histo-risk bredt flertal. Kun SF og løsgængeren Niels Rasmussen står uden for budget-tet. Det har betydning for personalet, at byrådet er kommet frem til så bred en enighed om budgettet.

- Byrådet har måttet prioritere kraftigt på en række områder. Det forholder vores ansatte sig selvfølgelig til som personer og som borgere i kommunen, men som administration skal vi være neutrale. Det betyder dog meget for vores personale, at der samlet set er skabt et budget, som tager hånd om kommunens økonomiske fremtid, siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, der er glad for, at politi-kerne har brugt mange af de spareforslag kommunens ansatte afleverede i foråret.

Historisk bredt forlig udfordrer fremtiden

Iver Enevoldsen er stolt af årets budget, der har været en stor omprioriterings- øvelse, og hvor byråds- politikerne har måttet prioritere kraftigt.

December 2010 • Budgetavisen • 03

Som kommune har vi en række udfordringer, vi allerede nu mærker, men som bliver mere og mere alvorlige. Udviklingen på specialområdet er fra et udgiftsmæssigt synspunkt stærkt bekymrende, men også den stigende ledig-hed presser vores budget-ter. Derfor har vi også et budget, hvor byrådet virkelig har måttet prioritere for at spare

Iver Enevoldsen

”


En væsentlig del af de kommende besparelser fi ndes i kommunens administration. Første etape er udmøntet, mens et større eftersyn af kommunen netop er gået i gang

Besparelser i kommunens administration udgør den største post i det netop vedtagne budget. Kommunen sparer over fi re år knap 48 millioner kroner på administrationen, og posten udgør der-med over 17 procent af de samlede besparelser.

- Mange af de umiddelbare besparelser er fundet i administrationen. Det har været en barsk, men nødvendig proces. Når der skal spares i en størrel-sesorden som det er sket, så skal administrationen tage sin del. Opgaven har været at afbalancere

besparelserne mellem kommunens kerneydelser til borgerne og på administrationsområdet. Det skal hænge sammen, siger borgmester Iver Enevoldsen.

Den største besparelse hentes gennem fyringer og nedlæggelse af ubesatte stillinger. I alt 24 stillin-ger er sparet væk. Men også personalegoder som forplejning til møder og kommunens personaleblad spares væk.

De netop overståede besparelser på personalesi-den er første fase i et større organisationstjek. Fase to er netop gået i gang, og her fi nkæmmes hele kommunens struktur med en tættekam. Intet er hel-ligt, og byrådet har pointeret, at også kommunens ledelsesstruktur skal diskuteres.

- Målet er at kortlægge om kommunen er organise-

ret hensigtsmæssigt, eller om der kan effektivise-res. Vi skal ikke lave om bare for at lave om. Vi er i forvejen en effektiv kommune, men er der struktu-rer, der kan gøres bedre, så ændrer vi dem, siger Iver Enevoldsen.

Kommunen er i en undersøgelse fra Dansk Erhverv i foråret kåret til at være Danmarks 12. mest ef-fektive kommune. Undersøgelsen bakkes op af en nøgletalsrapport, hvor Ringkøbing-Skjern Kommu-nes er blevet sammenlignet med Varde, Holstebro og Aabenraa kommuner. Her bruger Ringkøbing-Skjern Kommune det mindste antal årsværk på administration pr. 10.000 indbyggere.

En række udgiftskurver er på vej i den forkerte retning. Udgifterne til anbringel-ser af børn er eksempelvis steget med 23 millioner kroner på bare to år. Den kurve skal knækkes

Ringkøbing-Skjern Kommunes byrådspolitikere har givet sig selv en udfordring for fremtiden.

Udgifterne til en række serviceområder er de seneste år steget så meget, at de truer fi nan-

sieringen af kommunens skoler, daginstitu-tioner og ældrepleje. Derfor har byrådet

bedt kommunens administration om at pege på en række udgiftsom-

råder, der fra et økonomisk perspektiv bør knækkes.

- Hvis udgifterne til specialområdet

fortsætter med at stige,

så vil

det gå ud over normalområdet og administrationen. Regeringen har indført nul-vækst til og med 2013. Det betyder, at hvis nogle udgifter stiger, så er vi nødt til at fi nde pengene et andet sted. Alternativet er igen at sætte skatten op. Det er de indtægts-kilder byrådet har til rådighed, hvis vi fortsat skal fi nansiere store øgede udgifter på specialområdet, siger borgmester Iver Enevoldson.

Opgaven fra byrådet førte til et notat, hvor admini-strationen pegede på seks konkrete områder. Et af eksemplerne er de samlede udgifter til kommunens anbringelser og forebyggende foranstaltninger på børne- og familieområdet. Her er udgifterne steget med knap 18 millioner kroner fra 2007 til 2009. En stigning på over 17 procent.

Et andet eksempel tilhører fagområdet Voksenhan-dicap og Socialpsykiatri. Her er udgifterne til driften af områdets centre og specialteam på to år steget med over 42 millioner kroner til i alt godt 221 mil-lioner kroner i 2009. Og hvis kurven ikke knækkes, forventes udgifterne at stige til 263 millioner kroner i 2014.

- Der er to årsager til, at udgifterne på området er steget. For det første er prisen på de pladser, vi køber os til hos andre kommuner og i Regionen, steget meget. For det andet oplever vi, at antal-let af brugere stiger, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget, Bent Brodersen, der fortæller,

at arbejdet for at komme med tiltag til at knække kurven allerede er i gang.

Kurver kan knækkes

Men ud over at Voksenhandicap og Socialpsykiatri er et af de områder, der udgør en fremtidig udfordring, så er om-rådet også eksemplet på, at stigende udgiftskurver kan knækkes.

I 2009 stod Voksenhandicap og So-cialpsykiatri med udsigt til at gå ud af regnskabsåret med et underskud på 5,3 millioner kroner. Beløbet var uac-ceptabelt højt, og fagområdet fi k derfor en bunden opgave.

- Vi blev nødt til at fi nde millionerne, og løsningen blev en kombination af besparelser på serviceom-rådet, en stærk økonomistyring og en stor arbejds-indsats, siger fagchef Inge Marie Vestergaard, der ikke lægger skjul på, at en så ambitiøs spareplan også har konsekvenser.

- Vi har indsnævret den gruppe, der kan modtage hjælp, og nogle af vores brugere får i dag mindre hjælp, end de gjorde før. Samtidig har vores med-arbejdere og ledere taget et stort ansvar i forhold til at være kreative for at fi nde alternative og billigere løsninger, siger hun.

Fagområdet Voksenhandicap og Socialpsykiatri har på denne måde vist, at det er muligt, at knække en udgiftskurve, der er løbet løbsk.

Kurve-knækkereer vejen frem

millioner kroner på bare to år. Den kurve skal knækkes

Ringkøbing-Skjern Kommunes byrådspolitikere har givet sig selv en udfordring for fremtiden.

Udgifterne til en række serviceområder er de seneste år steget så meget, at de truer fi nan-

sieringen af kommunens skoler, daginstitu-tioner og ældrepleje. Derfor har byrådet

bedt kommunens administration om at pege på en række udgiftsom-

råder, der fra et økonomisk perspektiv bør knækkes.

- Hvis udgifterne til specialområdet

fortsætter med at stige,

så vil

nødt til at fi nde pengene et andet sted. Alternativet er igen at sætte skatten op. Det er de indtægts-kilder byrådet har til rådighed, hvis vi fortsat skal fi nansiere store øgede udgifter på specialområdet, siger borgmester Iver Enevoldson.

Opgaven fra byrådet førte til et notat, hvor admini-strationen pegede på seks konkrete områder. Et af eksemplerne er de samlede udgifter til kommunens anbringelser og forebyggende foranstaltninger på børne- og familieområdet. Her er udgifterne steget med knap 18 millioner kroner fra 2007 til 2009. En stigning på over 17 procent.

Et andet eksempel tilhører fagområdet Voksenhan-dicap og Socialpsykiatri. Her er udgifterne til driften af områdets centre og specialteam på to år steget med over 42 millioner kroner til i alt godt 221 mil-lioner kroner i 2009. Og hvis kurven ikke knækkes, forventes udgifterne at stige til 263 millioner kroner i 2014.

- Der er to årsager til, at udgifterne på området er - Der er to årsager til, at udgifterne på området er steget. For det første er prisen på de pladser, vi steget. For det første er prisen på de pladser, vi køber os til hos andre kommuner og i Regionen, køber os til hos andre kommuner og i Regionen, steget meget. For det andet oplever vi, at antal-steget meget. For det andet oplever vi, at antal-let af brugere stiger, siger formand for Social- og let af brugere stiger, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget, Bent Brodersen, der fortæller, Sundhedsudvalget, Bent Brodersen, der fortæller,

at arbejdet for at komme med tiltag til at knække at arbejdet for at komme med tiltag til at knække kurven allerede er i gang.kurven allerede er i gang.

Kurver kan knækkes

Men ud over at Voksenhandicap og Socialpsykiatri er et af de områder, der udgør en fremtidig udfordring, så er om-rådet også eksemplet på, at stigende udgiftskurver kan knækkes.

Kommunens administration slankes

De seks områder, hvor kurven skal knækkes1. Børn i specialbørnehaver og

specialenheder

2. Anbringelser og forebyggende foranstaltninger

3. Specialundervisning

4. Specialkørsel

5. Driftsudgifterne for centrene og specialteam i Voksenhandicap og Socialpsykiatri

6. Nettoudgifter til sygedagpenge, passiv og aktiveret kontanthjælp samt fl eksjob/ledighedsydelse

7. Lønbudget i hjemmeplejen

8. Aktivitetsbestemt medfi nansie-ring i Sundhed og Omsorg

✔ Fakta

En række udgifter i Ringkøbing-Skjern Kommune stiger alt for kraftigt. Kommunen arbejder nu med at knække koden, så udgifts-stigningerne kan bremses.


Over halvdelen af byrådets medlemmer er nyvalgte, og de er med det samme blevet smidt ud i kommunens til dato største sparerunde

De går ind i politik, fordi de vil gøre en forskel, fordi de vil tage ansvar eller fordi de har en række mærkesager, de vil kæmpe for. Over halvdelen af byrådets medlemmer er nyvalgte, og deres første opgave har ikke været at smide millioner efter drømme og visioner. Det har derimod været at spare.

- Det har været barskt. Det er ikke sådan, at vi ikke kendte til situationen. Kommunen havde haft to hårde år, og det var tydeligt, hvilken vej fi nanskrisen gik. Derfor vidste vi godt, at det ikke var nogen gavebod, vi blev valgt ind i. Men derfor er det stadig benhårdt, når vi er inde og skære i madordninger til ældre og snakke privatisering af veje, siger byrådsmedlem Lone Andersen, der er nyvalgt for Venstre.

I alt 15 af byrådets 29 medlemmer er nyvalgte. For mange af dem var årets budgetforhandlinger første møde med et samlet kommunalbudget.

Nogle vil det gøre ondt på

I SF er Pia Vestergaard nyvalgt. Kommunens økonomiske situation var dog ikke fremmed for hende. Siden 2007 har hun arbejdet fuldtids som FOA-fællestillidsrepræsentant i Ringkøbing-Skjern Kommune. På trods af det i forvejen indgående kendskab til den økonomiske situation, så giver hun Lone Andersen ret i, at situationen med at skære i kommunens serviceniveau ikke var en sjov oplevelse.

- Det er absolut noget andet at sidde på den anden side af bordet, når besparelserne skal effektueres, siger Pia Vestergaard, og fortsætter:

- Det ville være dejligt, hvis vi befandt os i en situation, hvor vi havde millioner at rutte med. I stedet har vi haft problemer som skattestop og nulvækst at slås med. I SF stemte vi ikke for det vedtagne budget, men fremkom med vores eget. Det kan synes som om, at ud af de mange millioner, vi var pålagt at spare, så var det få millioner, der skilte os ad i sidste ende - men det er jo her politikken og prioriteringerne kommer frem, og her vi ser udslaget for, hvorfor vi er valgt på forskellige lister, siger Pia Vestergaard.

Plads til nye tiltag

Hos Kristendemokraterne glæder Kristian Andersen sig over, at selv om budgettet er præget af besparelser og hårde omprioriteringer, så blev der plads til nye tiltag.

- På trods af alle besparelserne, så har vi skabt et budget, der viser fremad. Vi er enige om, at vi vil satse på det forebyggende arbejde på det sociale område, ligesom vi fokuserer på en tidlig indsats på børne- og familieområdet, siger Kristian Andersen.

Selv om Kristian Andersen gerne vil pege på de nye initiativer, der er søsat, så giver han sine kolleger ret i, at det har været en vanskelig opgave.

- Der er ting, vi har måttet skære i, som bestemt ikke er min livret, men i forhold til at vi er 15 nye og uerfarne byrådsmedlemmer, så har vi været igennem et godt og konstruktivt forløb, siger han.

Alle tre nyvalgte politikere roser det store arbejde, kommunens medarbejdere har udført i forbindelse med processen. Især sparekataloget på 1.604 forslag, som medarbejderne afl everede til politikerne i foråret, er der stor respekt for.

Over halvdelen af byrådets medlemmer er nyvalgte, og Over halvdelen af byrådets medlemmer er nyvalgte, og de er med det samme blevet smidt ud i kommunens til

De går ind i politik, fordi de vil gøre en forskel, fordi de vil tage ansvar eller fordi de har en række mærkesager, de vil kæmpe for. Over halvdelen af byrådets medlemmer er nyvalgte, og deres første opgave har ikke været at smide millioner efter drømme og visioner.

- Det har været barskt. Det er ikke sådan, at vi ikke kendte til situationen. Kommunen havde haft to hårde år, og det var tydeligt, hvilken vej fi nanskrisen gik. Derfor vidste vi godt, at det ikke var nogen gavebod, vi blev valgt ind i. Men derfor er det stadig benhårdt, når vi er inde og skære i madordninger til ældre og snakke privatisering af veje, siger byrådsmedlem Lone

kommunens serviceniveau ikke var en sjov oplevelse.

- Det ville være dejligt, hvis vi befandt os i en situation, hvor vi havde millioner at rutte med. I stedet har vi haft problemer som skattestop og nulvækst at slås med. I SF stemte vi ikke for det vedtagne budget, men fremkom med vores eget. Det kan synes som om, at ud af de mange millioner, vi var pålagt at spare, så var det få millioner, der skilte os ad i sidste ende - men det er jo her politikken og prioriteringerne kommer frem, og her vi ser udslaget

Hos Kristendemokraterne glæder Kristian Andersen sig over, at selv om budgettet er præget af besparelser og hårde

- På trods af alle besparelserne, så har vi skabt et budget, der viser fremad. Vi er enige om, at vi vil satse på det forebyggende arbejde på det sociale område, ligesom vi fokuserer på en tidlig indsats på børne- og familieområdet,

Selv om Kristian Andersen gerne vil pege på de nye initiativer, der er søsat, så giver han sine kolleger ret i, at det har været

- Der er ting, vi har måttet skære i, som bestemt ikke er min livret, men i forhold til at vi er 15 nye og uerfarne byrådsmedlemmer, så har vi været igennem et godt og

Alle tre nyvalgte politikere roser det store arbejde, kommunens medarbejdere har udført i forbindelse med processen. Især sparekataloget på 1.604 forslag, som medarbejderne afl everede til politikerne i foråret, er der stor respekt for.

Over halvdelen af byrådets medlemmer er nyvalgte, og de er med det samme blevet smidt ud i kommunens til

De går ind i politik, fordi de vil gøre en forskel, fordi de vil tage ansvar eller fordi de har en række mærkesager, de vil kæmpe for. Over halvdelen af byrådets medlemmer er nyvalgte, og deres første opgave har ikke været at smide millioner efter drømme og visioner.

- Det har været barskt. Det er ikke sådan, at vi ikke kendte til situationen. Kommunen havde haft to hårde år, og det var tydeligt, hvilken vej fi nanskrisen gik. Derfor vidste vi godt, at det ikke var nogen gavebod, vi blev valgt ind i. Men derfor er det stadig benhårdt, når vi er inde og skære i madordninger til ældre og snakke privatisering af veje, siger byrådsmedlem Lone

problemer som skattestop og nulvækst at slås med. I SF stemte vi ikke for det vedtagne budget, men fremkom med

der skilte os ad i sidste ende - men det er jo her politikken

over, at selv om budgettet er præget af besparelser og hårde

- På trods af alle besparelserne, så har vi skabt et budget,

forebyggende arbejde på det sociale område, ligesom vi fokuserer på en tidlig indsats på børne- og familieområdet,

Selv om Kristian Andersen gerne vil pege på de nye initiativer, der er søsat, så giver han sine kolleger ret i, at det har været

Alle tre nyvalgte politikere roser det store arbejde, kommunens

Især sparekataloget på 1.604 forslag, som medarbejderne

Nye byrådspolitikere på en vanskelig opgave

Over halvdelen af alle byrådets medlemmer er nyvalgte. Kristian Andersen (KD),Lone Andersen (V) ogPia Vestergaard (SF) er alle nyvalgte, og de har alle i enfart måttet sætte sig ind i alle de kommunaløkonimiske krinkelkroge.

Kommunens administration slankes


En helt ny arbejdsproces i byrådet var med til at sikre det historisk brede budgetforlig

Byrådet valgte at arbejde sammen på en helt ny måde, da budgettet for 2011-2014 skulle forhandles på plads. Tidligere har selve budgetkonferencen fundet sted hen over to hektiske dage, men i år gjorde politikerne et stort forarbejde inden de kom så langt.

Borgmesteren mødtes nemlig til en række forhandlinger med gruppeformændene, hvor de diskuterede, hvilke besparelser og omprioriteringer der var i spil. Her blev det diskuteret, hvilket de kunne blive enige om, og hvilket der skulle arbejdes videre med tilbage i deres partier.

SF kunne ikke stemme for budgetforliget, men gruppeformand Peder Sørensen er meget tilfreds med selve forløbet.

- Det har fungeret rigtig godt. Jeg synes faktisk at processen er blevet mere demokratisk, fordi fl ere politikere har været draget aktivt ind i forhandlingerne, siger Peder Sørensen.

En enkelt anke

Han mener, at en sådan proces kræver, at gruppeformændene lever op til deres forpligtelser og inddrager hele baglandet i forhandlingerne. I SF holdt en række møder for at følge op på møderne mellem gruppelederne og borgmesteren.

Han har dog en enkelt anke.

- Efter min mening gik selve budgetkonfe-rencen for stærkt. Jeg oplevede, at nogle var alt for ivrige efter at lave faste aftaler her og nu. Vi ville gerne efterfølgende have mulighed for at kunne forhandle videre på enkelte punkter, siger Peder Sørensen.

Også Bente Kronborg fra Dansk Folkeparti er tilfreds med processen, som hun fi nder noget mere overskuelig, end hun frygtede i første omgang.

- Jeg har ikke prøvet det før, men det var enormt positivt, at politikerne kom hinanden i møde på gruppeformands-møderne, hvor vi kunne vende tingene med hinanden løbende, siger hun.

Hun er især tilfreds med, at politikerne kunne lave aftaler på lukkede formandsmøder.

- Og uden at noget efterfølgende blev lækket. Det vidner om et godt fremtidigt samarbejde i byrådet, siger Bente Kronborg.

Byrådet vil prioritere den tidlige indsats på det sociale område. Fem nye initiativer er sat i værk, og forventnin-gerne er høje

Udviklingen på det specialise-rede område er bekymrende. Men selvom udviklingen er bekymrende, så er den ikke uløselig. Det vil Ring-købing-Skjern Kommune bevise.

- Vi ser en udvikling, hvor tilgan-gen til det specialiserede område vokser, og det kalder på en indsats. Vi har iværksat fem nye initiativer på børne- og familieområdet, der vil løse nogle af de problemer vi ser i dag, når de er gennemførte, siger formand for Børne- og Familieudval-get, Lennart Qvist.

Byrådet valgte i foråret, at Ring-købing-Skjern Kommune skulle prioritere det forebyggende arbejde. Her var et af de områder, der særligt skulle fokus på, den tidlige indsats mod børn og unge fra nul til 18 år. Ved de netop overståede budgetfor-handlinger blev det forebyggende arbejde igen fremhævet som særde-les vigtig.

- Ved at fokusere kommunens kræf-ter, kan vi hjælpe en række børn og unge, før de ender i en situation, de ikke kan bryde ud af. Med en tidlig indsats kan vi skabe kvalitet for den enkelte, og det er ordentligt og

fornuftigt. Ikke kun fordi det hjælper den enkelte unge, men også fordi der er mange penge at spare, hvis vi får hjulpet de unge tidligt, siger formand for Børne- og Familieudval-get Lennart Qvist.

Nyt ungestøttecenter

Et af de fem initiativer er etable-ringen af et nyt Ungestøttecenter. Centret er tiltænkt unge mellem 15 og 23 år, som har udfordringer af personlig, social eller adfærdsmæs-sig karakter. Ungestøttecentret er etableret i et samarbejde med Ungdomsgården Ringkøbing, og det er forventningen, at hen ved 50 til 60 unge mennesker er tilknyttet centret fra 1. januar. Lige nu er godt 30 unge tilknyttet centret, og deres støttebehov spænder vidt, fortæller centrets nyansatte afdelingsleder Jonna Bjerggaard.

- Centrets målgruppe er meget bred, og vi har at gøre med unge menne-sker med vidt forskellige udfordrin-ger. Vi har unge mænd, der fl irter med kriminalitet og stoffer, unge piger, der skærer i sig selv og unge, der kommer med en diagnose. Vo-res opgave er at hjælpe den enkelte unge, der hvor vedkommende er. Og det gør vi blandt andet ved at tilbyde dem et fast holdepunkt. Et sted med en voksen, stabil kraft, der hjælper, støtter og vejleder dem, fortæller Jonna Bjerggaard.

Ud over Jonna Bjerggaard er der

ansat tre ungekonsulenter i Unge-støttecentret. Der er herudover op-slået en stilling, hvor centret søger en fjerde ungekonsulent.

Ambitiøse økonomiske mål

De fem initiativer skal på længere sigt samlet reducere kommu-nens udgifter på det sociale område. Allerede i 2010 for-ventes projekterne at medføre en besparelse på cirka tre millioner. Og når de enkelte initiativer er fuldt realiseret i 2012 og 2013 forventes de at medføre besparelser i en størrelsesorden på 10,5 millioner kroner om året.

Ny budgetproces er mere demokratisk

✔ Fakta

Byrådet øger indsatsen for udfordrede unge

✔ Nyt ungestøttecenter: Centret skal gribe fat i udsatte unge mellem 15 og 23 år og hjælpe dem videre i livet.

✔ Etnisk team: Støtten og samarbejdet omkring uledsagede fl ygtningebørn prioriteres.

✔ Massiv familiehjælp: To familiekonsulenter ansættes til at yde bistand til familier med omfattende behov for praktisk og pædagogisk bistand i hjemmet.

✔ Ændret anbringelsespraksis: Det skal afgøres om de dyreste anbringelser kan ændres til billigere foranstaltninger.

✔ Systematisk opfølgning og kvalitetssikring: Den systematiske opfølgning skal sikre, at de valgte løsninger er de bedste for brugerne og til den billigste pris

Både Peder Sørensen (SF) og Bente Kronborg (DF) er begge godt tilfredse med den nye budgetproces.

have mulighed for at kunne forhandle videre på enkelte punkter, siger Peder

Vidste du at…

Kommunens skatteprocent på 24,7 procent

fra 2011 stadig er 0,2 procentpoint lavere end

gennemsnittet for alle

danske kommuner.

Det var et dystert fremtidsbillede, byrådspolitikerne blev præsente-ret for op til årets budgetforhand-linger. Uden indgriben ville kom-munen i løbet af en kort årrække blive sat under administration

Den værste straf, en kommune kan ud-sættes for, er, at blive sat under admini-stration af Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet. Det skete for Farum i 2002, og for byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune blev truslen særdeles nærværende ved årets budgetforhandlinger.

Her viste en fremskrivning, hvori byrådets politiske ønsker var indregnet, at kommu-nen ved slutningen af 2014 ville have et underskud på 394 millioner kroner. Med byrådets ønske om et overskud på 100 millioner, blev det samlet til, at der mang-lede en halv milliard kroner i kommunens budget.

- Det var situationen, hvis der ikke blev gjort noget. Med budgettet er der taget

hånd om udviklingen, så vi i stedet har et overskud på 71 millioner kro-ner. Men beløbets størrelser viser, hvor stor en udfordring, byrådspoliti-kerne stod over for i budgetforhand-lingerne, siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, der også fortæller, at byrådspolitikerne med budgettet har forsat traditionen med at planlægge sig ud af kommende problemer.

Alvoren skal ikke bagatelliseresSiden kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 er fl ere kommuner ble-vet sat under administration. Det er dog sjældent, at kommuner kommer i så alvorlig en situation. Situationen i Ringkø-bing-Skjern Kommune var da heller ikke overhængende.

- Men derfor skal alvoren i situationen ikke bagatelliseres. Udsigten til et så stort underskud i 2014 viste behovet for en omprioritering af kommunens ressourcer. Med det nye budget har byrådspolitikerne

fjernet truslen om underskud, men der er ingen tvivl om, at vi er inde i en proces, der vil fortsætte, og at vi står over for en massiv implementeringsøvelse, når de politiske omprioriteringer skal gen-nemføres. Politikerne er da også allerede begyndt på en debat om kommunens struktur, siger Niels Erik Kjærgaard.


Et af de større projekter i bud-gettet er en harmonisering af kommunen veje og gadebelys-ning. Havnene er også i spil

Der er i dag stor forskel på de kriterier, vejene i eksempelvis kommunens byer vurderes efter.

- Den forskel udligner vi nu. Vi opretter en række fælles kriterier, og så skal alle veje og al gadebelysning vurderes på ny, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Ole Kamp.

Konkret vil nyvurderingen føre til, at nogle private veje gøres kommunale og vice versa. I praksis vil fl ere veje lægges over til borgerne end det mod-satte vil være tilfældet. Det fremgår af regnskabet i det nye budget. Her forventer byrådet fra 2012 at kunne spare 1,5 millioner kroner om året på en harmonisering.

Kæp i hjulet

Transportminister Hans Chr. Schmidt kan dog stikke en kæp i hjulet på kommunens planer. Ministeren har varslet et lovindgreb med virkning fra januar. Med lovforslaget er det et krav, at vejen skal afl everes i en god, solidt stand, ligesom privatiseringen skal varsles fi re år i forvejen.

- Nu har det aldrig været vores inten-

tion at skubbe hullede veje over på borgerne. De veje, der bliver tale om, afl everes i ordentlig stand, så de har en rimelig levetid. Samtidig er det at krav, at vi harmoniserer vores politik for vejene i kommunen. Det er ganske enkelt en følgevirkning af kommunal-reformen, siger Ole Kamp.

Byrådet har bestemt, at kommunen beholder ansvaret for alle kommunens gennemgående veje, mens stikvejene lægges ud til borgerne. Som det er i dag, er der dele af kommunen, der har mange offentlige veje, mens privatiseringen er udbredt i andre dele af kommunen.

I forhold til transportministeriets varslede fi reårs-regel, så forudser Ole Kamp, at kommunen får svært ved at opnå den besparelse, der indgår i det nye budget.

Salg af havne

Boligveje er dog ikke det eneste område, hvor harmonisering og privatisering er et emne. Også vejene på landet og gadebelysningen i kommunen harmoniseres. Og som et af de mere originale forslag har byrådet besluttet at sælge tre af kommunens havne. Det vil medføre en besparelse på en million om året.

Når byrådet sparer 280 millioner kroner over fi re år, vil det kunne mærkes overalt

Nogle af de besparelser byrådet har lagt op til i det nye budget har været lavthæn-gende frugter. Det lå således lige for at udskifte computerprogrammet Microsoft Offi ce med gratisprogrammet Open Offi ce på alle skolernes computere. Alene det valg sparer kommunen 1,4 millioner kroner over de næste fi re år, men det er langtfra alle besparelser, der er lige så lette som overgangen til Open Offi ce.

En takstnedsættelse på fem procent på centrene inden for fagområdet Voksen-handicap og Socialpsykiatri er blot et af de mere kontante forslag, byrådet har vedtaget. Oversat til egentlige konse-kvenser kommer takstnedsættelsen til at betyde færre aktiviteter på centrene, mindre personale i vagt og færre møder.

- Personalet forsøger at udmønte be-sparelserne, så det kommer til at gøre mindst muligt ondt på brugerne, men der er ingen tvivl om, at der er brugere, der vil rammes. Sådan er situationen. Budgettet har en række konsekvenser, som personalet skal udmønte, men som vi som politikere har ansvaret for, siger for-mand for Social- og Sundhedsudvalget, Bent Brodersen.

Udover takstnedsættelsen har byrådet bestemt at nedlægge Kursuscenter Bøgely, der er et tilbud til kommunens

voksne udviklingshæmmede, ligesom det fremover som udgangspunkt ikke er muligt for voksenhandicappede at få en ledsager med på ferier.

Alle tangenter

Fagområdet Voksenhandicap og Socialpsykiatri er ikke alene om at bære de borgernære besparelser.

Et af de mere omdiskuterede forslag er de hjemmeboende pensionisters valg mellem kølevakuummad fra Køkkenet Åkanden eller varmholdt mad leveret hver dag fra diverse plejehjem. Fra 1. januar tilbydes der derfor udelukkende køle-vakuummad fra Åkanden. Arbejdet for at fi nde andre private udbydere, er dog allerede i gang.

Byrådet har i budgettet spillet på næsten alle de tangenter, der kunne spilles på. Således er der besparelser at fi nde på alle kommunens fagområder og eksem-plerne er mange. På fagområdet Miljø og Natur indføres der fra 2011 et gebyr på jordhåndterring. Og på kulturområdet er det vedtaget at lukke biblioteksfi lialen i Tarm.

Flere veje skal privatiseres

Budgettets mærkbare konsekvenser

Kommuner under administrationKommunerne indberetter hvert kvartal et særligt opgjort likviditetstal til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Opgørelsesmetoden er fastsat i den kommunale lånebekendtgørelse, som også kaldes for kassekredit-reglen. Efter denne regel skal en kommunes gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder være positiv. Der må så at sige ikke være overtræk på kommunens bankkonto.

Hvis der er overtræk på kontoen, skal kommunen søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation fra kassekreditreglen, hvilket populært kaldes at blive sat under administration.

Når en kommune sættes under administration indkaldes kommunen til drøftelser i Indenrigs- og Sund-hedsministeriet. Her diskuteres det, hvordan kommunen kan genoprette sin økonomi. For at hjælpe kommunen, kan ministeriet give kommunen adgang til lån og andre former for tilskud mod at kommunen forpligtiger sig til at nedbringe sin gæld.

Truslen om at komme under administration

✔ Fakta

Du kan se alle planlagte

besparelser på kommunens hjemmeside i

Mulighedskataloget på

www.rksk.dk/mulighedskatalog.

Byrådet har en målsætning om en kassebeholdning på 100 mil-lioner. Dermed ville Ringkøbing-Skjern Kommune have manglet knap en halv milliard i kassen, hvis byrådet ikke havde gennemført en stor omprioritering af kommunens ressourcer.

Vidste du at…

Kommunens skatteprocent på 24,7 procent

fra 2011 stadig er 0,2 procentpoint lavere end

gennemsnittet for alle

danske kommuner.


I 2014 har kommunen et solidt økonomisk fundament og fi-nanskrisen har sluppet sit tag i området. Borgmester Iver Enevoldsen ser lyst på fremtiden, han vil dog ikke garantere, at det er sidste gang kommunen skal ud i en sparerunde

Årets spareudfordring med budgettet for 2011 til 2014 har tæret på kræfterne hos kommunens administration og de folkevalgte politikere. Alligevel venter den sværeste del stadig. En ting er at ved-tage, at der skal spares, en anden ting er at gennemføre de gode intentioner.

Et bredt flertal i kommunens byråd har vedtaget et mulighedskatalog med samlede besparelser på 280 millioner. Besparelserne skal udmøntes i en trap-peordning, så der i 2011 skal spares 37 millioner stigende til 97 millioner kroner i 2014.

- Vi har vedtaget et ambitiøst budget, hvor vi laver en stor omprioriteringsøvelse. Der skal ikke lægges skjul på, at de næste år bliver hårde. Nogle vil opleve, at deres serviceniveau bliver lavere. Men når vi så kommer til 2014, så er det min klare forventning, at vi står med et solidt økono-misk fundament og med et økonomisk rå-derum, siger borgmester Iver Enevoldsen, der også forventer, at finanskrisen til den tid har sluppet sit tag i kommunen og at ledigheden igen vil falde.

Strukturdebat skudt i gang

I forlængelse af det nye budget har byrådet sat en strukturdebat i gang, hvor

kommunens dagtilbuds-, skole- og ple-jehjemsstruktur skal diskuteres. Struk-turdebatten skulle egentlig have fundet sted lige efter nytår, men blev udskudt til efteråret.

- Vi har et byråd, hvor over halvdelen er nyvalgte, og derfor skal vi have god til at finde den rigtige løsning. Vi skal som det første finde ud af, hvorvidt der er behov for ændringer, siger Iver Enevoldsen og fortsætter:

- En strukturtilpasning skal styrke området. Og hvis det viser sig, der er en gevinst at hente, så er vi i 2014 i en situation, hvor gevinsten kan bruges på at styrke de involve-rede områder yderligere.

Vi skal finde olie

Ringkøbing-Skjern Kommunes økonomiske situation er ikke enestå-ende, og ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole så vil stramme budgetter, besparelser og store omprioriteringer være en præmis for kommunerne fremover.

- Medmindre vi finder guld, diamanter eller mere olie, hvor det sidste nok er det mest sandsynlige, så vil kommunernes si-tuation være den samme mange år frem, siger Roger Buch.

Han peger på, at der både er langsigtede og kortsigtede problemstillinger, der ar-bejder imod kommunerne. Af de langsig-tede kan nævnes regeringen skattestop, der kombineret med et udgiftsstop hindrer kommunerne i at disponere over deres egne midler. På kort sigt har finanskrisen betydet vigende skatteindtægter på grund af et stigende ledighedstal.

- Og fremadrettet venter demografien som et problem lige rundt om hjørnet. Vi kommer til at opleve mange flere ældre, og det lægge pres på kommunerne. til Vi kommer til at opleve mange flere ældre, og det vil lægge pres på kommunerne. Om bare 15 år har vi haft en stigning på 50 procent i antallet ældre, advarer Roger Buch.

Ekstra råderum

Selvom kommunerne går en problemfyldt årrække i møde, så forventer Iver Ene-voldsen ikke, at kommunen igen skal ud i en spareøvelse, som den byrådet netop har været igennem. Der er dog ingen garantier, og under alle omstændigheder er kommunen ikke færdig med at udvikle sig.

- Når man lægger et budget, så prioriterer man. Og vi er langtfra færdige med at omprioritere kommunens midler. Alt andet ville også være forkert. Vi skal ikke regne med, at vi igen får lov til at sætte skatten op, derfor er vi også i fremtiden nødt til at prioritere, hvis vi vil udvikle os, siger Iver Enevoldsen.

I budgettet er indregnet et anlægsbudget på 366 millioner kroner. Et beløb der er væsentligt højere end det, der oprindeligt var budgetteret med. Samtidig har byrå-det ønsket at få indregnet et økonomisk råderum i budgettet. Det har frigjort 105 millioner kroner, som byrådspolitikerne frem til 2014 kan bruge til nye tiltag.

Ringkøbing-Skjern Kommune anno 2014

Lettelse, glæde og en fiktiv check på 120 millioner kroner, var alle elementer af den tirsdag Ringkø-bing-Skjern Kommune fik lov til at sætte skatten op uden bod

Klokken var lige over to, da der den 21. september tikkede en nyhed ind på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjem-meside. Nyheden fortalte, at 12 danske kommuner fik lov til at sætte skatten op uden bod. Og med ganske få klik på musen, kunne det konstateres, at Ring-købing-Skjern Kommune var én af de 12.

- Det var dagens bedste nyhed. Det er væsentligt, at de penge vores borgere betaler til kommunen også tilfalder kom-munekassen. Samtidig er det en cadeau til kommunen, at vi fik lov til at hæve skatten med hele 0,4 procent uden at skulle betale bod, siger gruppeformand for Venstre, Kristian Ahle.

Og det var slet ikke så dårligt. Af de 12 kommuner fik Ringkøbing-Skjern Kom-mune lov til at sætte skatten op med det tredje højeste beløb, eller hvad der svarer til godt 30 millioner kroner om året. Kon-kret betyder det en skattestigning efter nytår på 0,4 procentpoint, så kommune-skatten fremover bliver på 24,7 procent.

Bred jubel over meldingen

Med en tilladt skattestigning på 0,4 pro-centpoint, var det som at få en gave på 120 millioner kroner. Et beløb der svarer til den bod Ringkøbing-Skjern Kommune skulle betale til staten over fire år, hvis kommunen havde sat skatten op med 0,4 procentpoint uden Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilladelse.

Det var også årsagen til at de fleste netop denne tirsdag mente, at nyheden om den tilladte skattestigning var en god nyhed.

- Vi skal ikke kræve af vores borgere, at

de betaler unødvendige skattekroner, hvis vi kan undgå det. Og med tanke på, at alternativet var en skattestigning på et

procentpoint, så var det en god besked, at skattestigningen blev uden bod, siger gruppeformand for socialdemokraterne Karsten Sørensen, der understreger, at der i budgetforliget var enighed om at sætte skatten op med 80 millioner kroner om året, eller hvad der svarer til en skat-testigning på et procentpoint.

Det var det beløb, et flertal i byrådet havde bestemt, det var nødvendigt at sætte skatten op med, hvis Indenrigs- og Socialministeriet ikke gav deres tilladelse til en skattestigning uden bod.

- Derfor forudser jeg også, at vi ved kun at sætte skatten op med 0,4 procentpoint kommer til at mangle 90 millioner kroner om fem år. Det er grunden til, at vi fra So-cialdemokraterne har meldt ud, at vi om to år igen kommer til at snakke skat. Og der kan vi jo så håbe på, at vi har fået en socialdemokratisk regering, der tillader kommunerne selv at prioritere skatten, si-ger Karsten Sørensen med et glimt i øjet.

Skattestigningenblev uden bod

Vidste du, at…Kommuneaftalen for 2011 betyder at:

• Skattesanktionen strammes, så kommuner der sætter skatten op uden lov, straffes hårdere

• Kommunerne sanktioneres, hvis de ikke har nulvækst i deres ser-viceramme frem til og med 2013

• Kommunerne er forpligtet til at overholde servicerammen for 2011, ellers straffes de økonomisk

• Regeringen har bundet kommu-nernes anlægsbudgetter. I Ring-købing-Skjern er knap halvdelen af anlægsbudgettet øremærket til af regeringen fastsatte projekter

Ovenstående rammer tvinger kom-munerne til at omprioritere deres ressourcer, hvis der er udgiftsstig-ninger, eller hvis byrådet ønsker at iværksætte nye initiativer.

✔ Fakta

Regeringens bod ...Der er et reelt skattestop i Danmark. Det betyder, at regeringen ikke tillader de danske kommuner at sætte skatten op, medmindre de får lov af Indenrigs- og Sundheds- ministeriet. Hvis en kommune alligevel sætter skatten op, skal kommunen betale en bod. De første fire år med en ny skattestigning, inddrager staten henholdsvis 75, 50, 50 og 25 procent af indtægten fra skattestigningen. Det svarer til præcis halvdelen af merindtægten.

✔ Fakta

Karsten Sørensen (S)

Kristian Ahle (V)

Documents

Budgetavis 2010