Centerberetning 2016 - sl.ku.dksl.ku.dk/om/centerberetning/Centerberetning_2016_web_final.pdf · Et projekt har kortlagt den grønne del af Storkøbenhavns byudvikling gennem et århundrede

Centerberetning 2016

kø b e n h av n s u n i ve r s i t e ti ns t i t u t f or g e o v i de ns k a b o g n at u r f or va lt n i ng

Side 2 Skov & Landskabs Centerberetning 2016

Titel Centerberetning 2016

Udgiver Skov & Landskab Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Ansvarshavende redaktør Claus Beier

Redaktion Marie Frost Arndal, Tilde Tvedt og Vivian Kvist Johannsen

Layout og dtp Jette Alsing Larsen

Forsidefoto

Herefordkøer græssende i skov

Foto: Rita M. Buttenschøn

ISBN 978-87-7903-765-6

Publicering Centerberetning 2016 udgives alene som en netpublikation og kan læses på www.sl.ku.dk

Kolofon

Side 3Skov & Landskabs Centerberetning 2016

Indhold Kolofon 2

Indhold 3

1. Beretning 4

1.1 Præsentation af Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) 4

1.2 Centerbestyrelsens arbejde 4

1.3 Udvalgte resultater i 2016 6

1.4 Forventninger til det kommende år 9

2. Målrapportering 10

2.2 Udviklingsmål 11

3. Regnskab 13

3.1 Årets resultat 13

Bilagsoversigt 16


1.1 Præsentation af Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)

Centrets tilhørsforhold Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning er etableret som et tværgående samarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO).

Centret blev dannet, efter at størstedelen af det tidligere institut Skov & Landskab pr. 1. januar 2012 blev fusioneret med Institut for Geografi og Geologi, mens de resterende ca. 20 % blev en del af det nye Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi. Centret varetager de myndighedsrettede aktiviteter i relation til Miljø- og Fødevareministeriet, som tidligere blev varetaget af instituttet Skov & Landskab, jf. nedenstående boks.

Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)

Skov & Landskab er et nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovpro-

dukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning samt byplanlægning og bydesign. Skov & Land-

skab går på tværs af institutterne Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Skov & Landskab har egen bestyrelse, der repræsenterer aftagere, interessenter og medarbejdere.

1.2 Centerbestyrelsens arbejde

Centerbestyrelsen Medlemmer af Centerbestyrelsen er vist i tabel 1.1. Bestyrelsen har i 2016 afholdt 3 møder, hvor man har behandlet og godkendt arbejdsprogram inkl. udviklingsmål og leverancer til Miljøministeriet for 2016 samt Centerberetning 2015.

1. Beretning

Tabel 1.1. Centerbestyrelsens medlemmer i 2016.

Leo Bjørnskov (formand)

Kontorchef Helle Pilsgaard (næstformand) SVANA

Kontorchef Holger Bisgaard Erhvervsstyrelsen

Carsten With Thygesen Formand, Skovrådet

Teknisk chef Jens Bach Solrød Kommune

Direktør Jan Ejlsted Friluftsrådet

Marie Louise Friderichsen Jurist, skovejer og politiker

Kontorchef Mikkel Friberg SVANA

Landskabsarkitekt Torben Schønherr Schønherr A/S

Prodekan Morten Pejrup (observatør) SCIENCE

Professor Frank Søndergaard Jensen Skov & Landskab

Bo Teglhus Andersen Skov & Landskab

Jens Emborg (observatør) Skov & Landskab

Skovbrugsstuderende Jonas Petersen Skov & Landskab

Landskabsarkitektstuderende Anna Sofia Falkentoft Skov & Landskab


Centerbestyrelsens møder Bestyrelsen har i 2016 haft fokus på de ændrede rammer og understøttelse af den fremadrettede dialog mellem forskning og interessenter. Særligt har spørgsmålet om interessentinddragelse været drøftet flere gange.

Nye rammeaftaler Miljø og Fødevareministeriet foretog i slutningen af 2015 og størstedelen af 2016 et serviceeftersyn af ministeriets aftaler vedr. forskningsbaseret myndighedsbetjening. Serviceeftersynet havde til formål at sikre en ensartet, effektiv organisering og styring af aftalerne fremadrettet. Baggrunden for dette eftersyn er dels dannelsen af et nyt Miljø og Fødevareministerium, dels et ønske om at få ensrettet aftalerne på tværs af de forskellige universiteter. Der blev derfor lavet en ny rammeaftale for Københavns Universitet, der fastlægger de overordnede rammer mellem universitet og Miljø og Fødevareministeriet. Herunder får Københavns Universitet to ydelsesaftaler for hhv. fagområderne skov og landskab (ved IGN) for ressource og samfundsøkonomi (ved IFRO). Ramme og ydelsesaftalerne er fortsat 4årige med årligt rul, og herunder ligger arbejdsprogrammerne, der ligeledes årligt skal opdateres. Arbejdspro gram merne for IGN 2017 følger i store træk samme skabelon som for de tidligere aftaler. Det forventes, at der i løbet af 2017 vil blive arbejdet videre med formatet for arbejdsprogrammer for de forskellige ydelsesaftaler, så disse også bliver mere ensartede og kan understøtte den løbende opfølgning, der ønskes i de nye rammeaftaler. Herunder vil arbejdsprogrammerne i højere grad tydeligt angive behov for rådgivning som identificeret af Miljø og Fødevareministeriet.

Processen med udarbejdelse af de nye rammeaftaler og tilhørende ydelsesaftaler blev fulgt på flere af bestyrelsesmøderne, hvor der også var orientering fra Miljø og Fødevareministeriets departement. Ramme og ydelsesaftalerne for KU blev underskrevet i december 2016. Rammeaftalerne førte til en første drøftelse af bestyrelsens fremtidige rolle. Med de nye rammeaftaler tages beslutninger om strategi, arbejdsprogram, budget og rapportering inden for de retningslinjer og fora, der er beskrevet i Rammeaftalen og tilhørende bilag, herunder ydelsesaftaler. Disse fora er helt uden for Skov & Landskabs bestyrelse.

Derfor foreslås nytænkning af, hvorledes de to institutter IGN og IFRO fremadrettet bedst muligt sikrer en gensidig dialog med alle interessenter. Interessenterne omfatter både private og offentlige aktører, uanset økonomisk engagement i det faglige område, samt alle med behov for viden og kompetencer fra det faglige felt, som Skov & Landskab arbejder inden for. Dette arbejde fortsætter bestyrelsen i 2017.

Centerbestyrelsens møder 2016 – Vigtige emner:

10. maj: Budget 2016

Temadrøftelse: Interessentinddragelse

Drøftelse af Resultatkontrakt 2016-2019

Godkendelse af Centerberetning 2015

6. sep.: Serviceeftersyn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening

Temadrøftelse: ”Code of conduct”

Temadrøftelse: Interessentinddragelse

13. dec.: Drøftelse af de nye aftaler

Bestyrelsens fremtidige rolle


Økonomi Blandt fokuspunkterne for de nye Rammeaftaler er øget transparens i forhold til økonomi og leverancer. I forbindelse med fusionen mellem Forskningscenter for Skov og Landskab (S&L) og Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (KVL) blev der ved ressortomlægningen af S&L ved Finanslov 2004 overført i alt 23,5 mio. kr. fra det nuværende Miljø og Fødevareministerium til det nuværende Uddannelses og Forskningsministerium til fortsat opgavevaretagelse inden for området. Heraf vedrørte 12,2 mio. kr. opgaver relateret direkte til myndighedsbetjening, mens den resterende del vedrørte den bagvedliggende forskning.

Andelen som direkte vedrører myndighedsbetjening er opført under § 19.22.01 ( Uddannelses og Forskningsministeriet, Københavns Universitet) svarende til 13,6 mio. kr. i 2016 til S&L, som herudover stiller den nødvendige bagvedliggende forskning til rådighed. Den bagvedliggende andel til forskning er i forrige kontrakt opgjort til 8,4 mio. kr.

I den nye Rammeaftale og tilhørende ydelsesaftale er den økonomiske ramme fordelt til forskning, rådgivning og indirekte omkostninger. De indirekte omkostninger dækker bl.a. bidrag til langsigtede forsøg, laboratorieberedskab og referencesamlinger.

1.3 Udvalgte resultater i 2016

I 2016 har det i vid udstrækning været muligt at gennemføre de faglige og myndighedsrettede aktiviteter i henhold til planerne. Dette arbejde er nedenfor belyst gennem en række eksempler, der afspejler bredden i centrets arbejdsområde.

A. Agerlandets udvikling i perioden fra 1954 til 2015

I forbindelse med Realdanias Collective Impact-gruppe har IGN gennemført en undersøgelse af

udviklingen af markstørrelser, markveje og småbiotoper i perioden 1954-2015. For alle 8 undersø-

gelsesområder gælder, at der er sket en markant forøgelse i den gennemsnitlige markstørrelse. Set

fra et rekreativt synspunkt har udviklingen betydning, da mange markveje fjernes i forbindelse med

udviklingen af markernes størrelse.

Læs mere

B. Ammoniakfølsom skov, kort og vejledning

I 2016 blev der foretaget en kortlægning af de skove, der med stor sandsynlighed er ammoniakføl-

somme efter definitionen i husdyrbekendtgørelsen. De blev identificeret ud fra eksisterende viden

via en GIS-analyse med forskellige kortlag, fx historiske kort og kort over High Nature Value (HNV).

Analysen resulterede i et kort, som kommunerne kan bruge som grundlag for, hvilke skove der skal

gennemgå en vurdering af mulig påvirkning af øget ammoniakpåvirkning i sager om miljøgodken-

delser.

Læs mere

C. Biologisk mangfoldighed i naturskov. En sammenligning mellem østdanske

natur- og kulturskove

I 2015 blev arealer genundersøgt for at indsamle viden om, hvorledes forskellig forvaltning og

forskellige virkemidler påvirker den biologiske mangfoldighed i de undersøgte skove – i særdeles-

hed udlæg af urørt skov i bøg. Data peger ikke overraskende på store forskelle i skovstruktur, vand

i skovene og mængden af dødt ved mellem de urørte og de forstligt drevne skove.

Læs mere


D. Danskernes syn på jagten

Forskningsprojektet ”Jagt, vildt og samfund” har afdækket den brede offentligheds holdninger til

jagt. Som rekreativ aktivitet adskiller jagt sig fra andre former for friluftsliv, fordi det indebærer drab

af vilde dyr. Derfor er rekreativ jagt konstant til debat. Resultaterne giver anledning til at genover-

veje nogle af de kommercielle elementer i jagten og dens udførelse, der har mindst opbakning,

for derigennem at reducere risikoen for at skrappere regulering med yderligere effekter på praksis

vinder opbakning.

Læs mere

E. Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorder

Usædvanligt dårligt udspring i en del egehugstforsøg og en række andre indberetninger om morta-

litet og dårlig trivsel i egebevoksninger gav anledning til at starte et projekt til gavn for skovbruget.

Projektet har vist, at periodisk forekommer der en øget trædød, som er klimabetinget. Løsningerne

ligger ikke lige for, men undersøgelsen viser, at grøfter i produktionsbevoksninger skal vedligehol-

des, så intensiv nedbør kan bortledes effektivt.

Læs mere

F. Et århundrede med planlægning for grønne områder i Hovedstadsområdet

Storkøbenhavn er omkranset af grønne områder, og det er langt fra tilfældigt. Gennem næsten

100 år er der blevet værnet om hovedstadsregionens grønne, rekreative områder. Men det har ikke

været uproblematisk at sikre, at Storkøbenhavn i dag er et grønt forbillede for storbyer verden over.

Et projekt har kortlagt den grønne del af Storkøbenhavns byudvikling gennem et århundrede.

Fastholdelsen af Hovedstadsområdets grønne områder skyldes især den fysiske planlægning, og

der kan især peges på fem hovedårsager til resultatet.

Læs mere

G. Fremtidens Landskaber

Forskningsprogrammet Fremtidens Landskaber har som mål at bringe indretningen og brugen af

fremtidens danske landskaber på en faglig dagsorden. Fælles for mange af projekterne er, at frem-

tidens landskaber skal indeholde bedre adgangsmuligheder, have alternative beboelsesmuligheder

og have mere varierede landskaber. Naturpleje i fællesskab, nye driftsfællesskaber, naturparker, nye

relationer mellem by og land, nye former for formidling og jordfordeling er nogle af de løsninger,

der peges på i projekterne.

Læs mere

H. Helårsgræsning med husdyr eller vilde dyr som værktøj i naturplejen

Naturpleje er et vigtigt værktøj til opfyldelse af Danmarks målsætning for bevaring af biodiversite-

ten i Naturplan Danmark. Heri indgår et mål om at igangsætte pleje af ca. 90.000 ha lysåben natur

med høslæt og græsning. Er der egnede græsningsdyr, og hvordan opnår man den bedste pleje?

Det undersøger vi igennem en række igangværende og afsluttede projekter, bl.a. i samarbejde med

Naturstyrelsen.

Læs mere

I. Kvadratnettet

Den kommende gensampling af Kvadratnettet efter yderligere 10 år vil vise, om der fortsat er

et stabilt kulstoflager i danske skovjorde, og om et uændret totalt kulstoflager dækker over en

dynamik med hhv. tab og optag af kulstof i forskellige typer skovjorde. Projektet vil bidrage til at

belyse den tidslige udvikling i kvælstofstatus og eutrofiering af dansk skovnatur, da alle jordprøver

analyseres for både kulstof og kvælstof.

Læs mere


J. Københavns nye byskov – et landskabslaboratorium

Skoven er ved at blive den nye fortælling om den bæredygtige og klimatilpassede by. Skoven er

allerede i dag den type af grønne områder, der har den største arealmæssige udstrækning i mange

danske og europæiske byer. På den afsluttede del af Kalvebod Miljøcenter plantes der en skov, som

på sigt vil omfatte 14 ha og give københavnerne den største sammenhængende skov i kommunen.

Læs mere

K. Ny barkbille i produktionen af pyntegrønt

En af de arter, som for nyligt er dukket op i Danmark er ædelgranbarkbillen (Cryphalus piceae).

Da billen kun kan angribe i forvejen svækkede træer, findes den ofte sammen med den patogene

svamp rodfordærver (Heterobasidion annosum). I øjeblikket undersøges samspillet mellem ædel-

granbarkbillen og rodfordærver samt muligheder for bekæmpelse af billen.

Læs mere

L. Prisvindende skovprojekt om ulovlig skovhugst

Det er vanskeligt at få overblik over ødelæggelserne af verdens tropeskove pga. ulovlig skovhugst

eller afbrænding. En lille smart danskudviklet app til mobiltelefoner giver de lokale cambodianere

mulighed for at observere og dokumentere skovhugstaktiviteter i felten hurtigt, effektivt og syste-

matisk, så deres observationer kan gøres til genstand for analyser.

Læs mere

M. Skybrudsscreening

Danmark bliver stadigt hyppigere ramt af skybrud, som forvolder store samfundsmæssige skader.

For at få det store overblik over vandets veje på terrænoverfladen i et klimatilpasningsperspektiv

er der derfor udviklet et screeningsværktøj, Malstrøm, som inddrager en terrænmodel og eventuel

beliggenheden af bygninger i beregningerne.

Læs mere

N. Studier af danske gyvel

Høje typer af gyvel spreder sig visse steder invasivt i landskabet, men samtidig findes lave typer af

gyvel. En kombination af genetiske markører afslørede, at de rigt blomstrende, høje gyvel langs ve-

jene i vidt omfang har bestøvet de lave typer på heden. Studiet peger på behovet for at beskytte de

lave, hjemmehørende gyvelbestande mod hybridisering med høje, invasive, rigtblomstrende typer.

Læs mere

O. Sunde og rette træer i skovene – i dag og i fremtiden

I Danmark findes en lang tradition for at plante træer. En del af traditionen er at vælge de bedste

frøkilder, så plantningerne kan udvikle sig til sunde og produktive skove. Men har den historiske

indsats for at udvikle bedre frøkilder givet anledning til, at skovene er, og fortsat vil være, mere

produktive? Ifølge en fælles nordisk analyse af erfaringerne med skovtræforædling er svaret JA.

Læs mere

P. Udbringning af flisaske i skov

I et bæredygtigt skovbrug skal der være balance mellem udtag og tilførsel af næringsstoffer. I de

seneste år er en stadig større mængde skovflis blevet høstet og afbrændt i de danske kraftvarme-

værker. Tilbageførsel af flisasken til skovene er en oplagt mulighed for at recirkulere næringsstoffer.

Udbringning af flisaske kan dog have en række uønskede effekter i skoven.

Læs mere


O. Vindmøller til lands og til havs

Danmark forsætter udbygningen af sin vindenergiproduktion med udvidelser og fornyelser af kapa-

citeten til lands og særlig til vands. IFRO og COWI gennemførte den hidtil største analyse af landba-

serede vindmøllers påvirkning af prisen på helårshuse og sommerhuse og af havvindmøllers effekt

på huspriser på de nærmeste kyster. Resultaterne kan sammenfattes i fem tommelfingerregler.

Læs mere

1.4 Forventninger til det kommende år

Dialog om I 2016 afsluttede Miljø og Fødevareministeriet servicegennemgangen af deresRammeaftale for 20172020 forskningsbaserede myndighedsbetjening. KU såvel som IGN og IFRO vil indgå i den

fortsatte dialog med Miljø og Fødevareministeriet om opdateringer og målretning af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Myndighedsbetjening Det forventes, at Skov & Landskab gennem IGN og IFRO vil bidrage med vidensgrundlag for forvaltning af arealer i Danmark – land og skovbrug såvel som byer og natur. Myndighedsbetjening vil kunne bidrage med input til fornyelse af den løbende fysiske planlægning og til Miljø og Fødevareministeriets arbejde med målrettet regulering af landbruget.

Langsigtede forsøg De langsigtede forsøg indgår i en række nationale og internationale netværk og projekter, der har fokus på den særlige infrastruktur, som disse forsøg udgør. Ud over de oprindelige forsøgsformål er der muligheder for at udnytte såvel eksisterende langsigtede forsøg som at anlægge nye forsøg, der kan underbygge forskning, myndighedsbetjening og undervisning. Blandt emner, der får stigende betydning, er effekter af klimaændringer, gradienter mellem land og by samt forholdet mellem mennesker og natur.

Skovovervågning Skov & Landskab udfører Skovovervågning, herunder Danmarks Skovstatistik, for Miljø og Fødevareministeriet og står for nationale og internationale rapporteringer. Rammerne for Skovovervågning fastlægges i en selvstændig kontrakt med kobling til ydelsesaftalen for IGN, som indeholder væsentlige elementer ift. udvikling og referencer.

Formidling Det er fortsat Skov & Landskabs ambition at kommunikere og formidle centrets forskningsresultater gennem forskellige typer af kommunikation rettet mod fagfolk og andre aftagere. Arbejdet med fornyelse af Videntjenesten forsættes i 2017. Såvel IGN som IFRO vil i løbet af 2017, i samarbejde med bestyrelserne, arbejde med nye former for interessentinddragelse og formidling.


2. Målrapportering Målene for arbejdet i Skov & Landskab er dels fastlagt af Centerbestyrelsen i de årlige

udviklingsmål, dels efter forhandling med Miljø og Fødevareministeriet i de årlige bilag til resultatkontrakten, hvori de leverancer, som centret bistår ministeriets styrelser med, fastlægges.

For begge typer af mål er det aftalt, at målopfyldelsen vurderes på basis af et antal milepæle, som er fastlagt for de enkelte mål, idet det opgøres, hvor stor en andel af milepælene, som er rettidigt opfyldt.

Delvis opfyldt indikerer, at mindre end 80 %, men mere end 60 % af de aktuelle milepæle er opfyldt.

Efter aftale med Centerbestyrelsen sigter man ved fastlæggelsen af mål og milepæle mod en forventet målopfyldelse på 7080 %, hvilket giver mulighed for at fastsætte relativt ambitiøse mål og at medtage senere tilkomne prioriterede opgaver.

2.1 Leverancer til Miljø- og Fødevareministeriet

Myndighedsbetjening I henhold til vedtægterne for Skov & Landskab udfører centret forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljø og Fødevareministeriet. Omfanget af dette arbejde fastlægges i en resultatkontrakt. Kontraktparterne vil årligt udarbejde/ajourføre et kontraktbilag, som fastlægger sammenhængen mellem centrets indsatsområder og de faglige emneområder, hvor ministeriet ønsker centrets bidrag til dets arbejde inden for rammerne af kontrakten. Herunder gennemføres og vedligeholdes de nationale langsigtede skovforsøg, ligesom centret i henhold til kontrakten gennemfører den nationale skovovervågning og udarbejder den nationale skovstatistik.

Resultatkontrakt 201619 Resultatkontrakt 201619 fastlægger et antal faglige indsatsområder, hvor centret vedligeholder et særligt vidensberedskab, rettet mod ministeriets behov.

Bilag til resultatkontrakten I dialog mellem Miljø og Fødevareministeriet og Skov & Landskab er der udarbejdet et bilag til resultatkontrakten, hvori centrets indsatsområder i 2016 i forhold til ministeriets emneområder er beskrevet. Afrapporteringen af Skov & Landskabs leverancer inden for de forskellige indsatsområder i relation til resultatkontrakten er vist i bilag A01 med beskrivelse af leverancen og opfyldelsen. For hver leverance er angivet, om den er opfyldt, forsinket/delvis opfyldt eller ikke opfyldt.

Figur 2.1. Målopfyldelsen for leverancer til Miljø- og Fødevareministeriet 2016.

Forsinket/delvis opfyldt17 %

Opfyldt78 %

Ikke opfyldt5 %


Vurdering Opgørelsen af Skov & Landskabs leverancer for 2016 er vist i figur 2.1. Resultatet betragtes som rimeligt tilfredsstillende, selvom det er ønsket, at andelen af opfyldte mål når over 80 %. Samlet har det i resultatkontraktens periode været 78 %.

Kommentar Den delvise opfyldelse af leverancer skyldes primært, at projekter afventer finansiering eller er forsinkede og først afsluttes i 2017.

2.2 Udviklingsmål

Udviklingsmålene for 2016 omfatter de mål, som Centerbestyrelsen og ledelsen af de involverede sektioner og institutter har fastlagt for centrets udvikling. I forhandlingen om Resultatkontrakten for 20162019 blev der fastlagt 9 udviklingsmål med en horisont på 4 år, hvoraf der nu kun er gået 1 år. De 9 udviklingsmål er angivet i tabellen herunder og fremgår af bilag 2 til Resultatkontrakten.

Nr Udviklingsmål

1 Sikre sunde og klimarobuste træer og skove

2 Styrkelse af evidensbaseret forvaltning af skov og natur

3 Restaurering af skov og natur – i nationalt og internationalt perspektiv

4 Træ som ressource for samfundets grønne omstilling og arealanvendelse

5 Fysisk planlægning og forvaltning af byer og det åbne land

6 Naturens betydning for design af bæredygtige byer

7 Sigtelinjer for økonomi, politik og planlægning

8 Formidling til offentligheden og praksisunderstøtning af undervisning

9 Kompetencefastholdelse, infrastruktur og fleksibel myndighedsbetjening

Bidrag til udviklingsmål 2016 For hvert af udviklingsmålene er angivet, hvilke indsatsområder der forventes at bidrage til at nå de forventede mål. Stort set alle indsatsområder er dækket af et eller flere udviklingsmål, dog undtaget indsats ift. juletræer og pyntegrønt samt visse af indsatsområderne for udviklings og miljøbistand. I løbet af 2016 er der blevet leveret rapporter, myndighedsbetjening, beredskab, dataindsamling, artikler og formidling, hvilket fremgår af den samlede liste af leverancer i Bilag A01 til beretningen. Udviklingsmål 8 ”Formidling til offentligheden og praksisunderstøtning af undervisning” går på tværs af alle indsatsområder, med særlig fokus på de leverancer, der indeholder formidling (indikeret ved F i bilag A01). Således har 130 af de i alt 240 leverancer elementer af formidling. For de andre udviklingsmål er der i figur 2.2 angivet antal opfyldte leverancer, der i løbet af 2016 har bidraget til de forskellige udviklingsmål. Der har således været aktivitet inden for alle udviklingsmålene.


0

20

40

60

80

100

120

140

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Antal opfyldte leverancer

Udviklingsmål nr.

Figur 2.2 viser antal opfyldte leverancer, der i løbet af 2016 har bidraget til de forskellige

udviklingsmål.


3. Regnskab 3.1 Årets resultatCenter for Skov & Landskab har i 2016 udført opgaver inden for de seks indsatsområder, der er anført i resultatkontrakten med Miljø og Fødevareministeriet, for ca. 91 mio. kr. En oversigt over fordelingen inden for indsatsområderne er vist nedenfor i tabel 3.1. Niveauet for centrets aktiviteter har svinget mellem 90 og 95 mio. kr. pr. år i perioden 20122016, hvor kun 2016 er under den nye resultatkontrakt. Variationerne afspejler de enkelte års muligheder for at tiltrække eksterne midler til indsatsområderne.

Tabel 3.1. Forbrug i mio. kr. – myndighedsbetjening 2012-2016.

Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016Skov og økologi 30,9 29,6 31,0 32,5 32,0Landskab og byer 32,5 28,5 27,4 28,8 23,6Økonomi, politik og planlægning 9,1 9,9 10,4 9,2 12,9Udviklings- og miljøstudier 3,5 11,4 7,7 6,0 6,6Biomasse og bioenergi 12,6 11,3 9,4 10,5 12,0Friluftsliv og sundhed 2,9 4,0 4,2 3,0 3,8I alt 91,4 94,6 90,1 90,0 91,0

Den finansielle ramme for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) er vist i tabel 3.2. I opgørelsen af de anvendte ressourcer til myndighedsbetjening viser afrapporteringen, hvor stor en del indtægterne fra myndighedsbetjening udgør af institutternes samlede omsætning.

I tabel 3.3 er angivet de økonomiske rammer for de to institutter i perioden 20132016. Resultaterne for 2016 afspejler fortsat kontinuitet. For IGN er de eksterne midler faldet i sammenligning med de foregående år. Denne sammenstilling vil ikke blive lavet fremover, da de nye rammeaftaler og ydelsesaftaler knytter sig til enkelte institutter og ikke til det tværgående center for Skov & Landskab.


Tabel 3.2. Regnskab for Skov & Landskab.

2012 2013 2014 2015 2016

Mio. kr. Skov & Landskab IGN + IFRO IGN +IFRO IGN + IFRO IGN + IFRO

Indtægter Finanslov 67,5 158,2 157,6 157,1 146,6

Myndighedsbetjening S&L 13,2 13,2 13,2 12,7

Myndighedsbetjening, skovovervågning

4,6 4,7 4,6 4,5

MyndighedsbetjeningFVM

8,8 8,8 8,8 8,8

Overhead fra eksternebevillinger*

40,1 36,5 29,9 28,0

Eksterne bevillinger 146,0 272,9 229,9 212,2 207,4

I alt 213,5 457,7 450,6 425,8 416,0

Udgifter Lønninger 149,5 290,5 302,2 301,9 298,1

Drift 60,2 150,2 151,0 133,4 130,4

I alt 209,7 440,7 453,2 435,4 428,5

Balance -3,8 -17,0 2,5 9,6 12,6

* Overhead fra eksterne bevillinger i 2012 er ikke opgjort særskilt.

Tabel 3.3. Regnskab for IGN og IFRO.

2012 2014 2015 2016

IGN IFRO IGN IFRO IGN IFRO IGN IFRO

Indtægter Finanslov 94,0 53,2 112,6 45,0 110,8 46,3 112,3 34,3

Myndighedsbetjening S&L 11,0 2,2 11,0 2,2 11,0 2,2 10,6 2,1

Myndighedsbetjening, skovovervågning

4,6 4,7 4,6 4,5

MyndighedsbetjeningFVM

8,8 8,8 8,8 8,8

Overhead fra eksternebevillinger

30,0 10,1 26,7 9,7 19,3 10,6 18,1 9,9

Eksterne bevillinger 195,4 47,5 191,5 38,3 170,6 41,6 164,9 42,5

I alt 335,9 121,8 346,5 104,1 316,3 109,5 310,4 105,5

Udgifter Lønninger 207,1 83,4 218,4 83,9 214,8 87,1 213,8 84,4

Drift 120,6 29,6 126,4 24,5 108,1 25,3 108,3 22,1

I alt 327,7 113,0 344,8 108,4 322,9 112,4 322,0 106,5

Balance -8,2 -8,8 -1,8 4,3 6,7 2,9 11,6 1,0

Centerberetning 2016

Skov & Landskab

Københavns Universitet

Rolighedsvej 23

1958 Frederiksberg C

Tlf. 3533 1500

[email protected]

www.sl.ku.dk

Nationalt center for

forskning, uddannelse

og rådgivning i skov

og skovprodukter,

landskabsarkitektur og

landskabsforvaltning,

byplanlægning og bydesign


Bilagsoversigt

Bilag Indhold

A01 Afrapportering af leverancer 2016 i relation til Miljø- og Fødevareministeriet

A02 Projektliste

Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2016

Udvalgte resultater 2016

A. Agerlandets udvikling i perioden fra 1954 til 2015

I forbindelse med Realdanias Collective Impact-gruppe har IGN gennem-ført en undersøgelse af udviklingen af markstørrelser, markveje og småbiotoper i perioden 1954-2015. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 8 2x2 km områder fordelt i hele landet. Ved at kombinere landskabs-former, jordtyper og terrænforhold er de 8 områder udvalgt, så de hver især repræsenterer en landskabstype, der tilsammen karakteriser det meste af det danske landbrugslandskab. Herved opnås, at undersøgel-sen, på trods af det relativt få antal udvalgte områder, bliver repræsenta-tiv for den udvikling, som landskabet har gennemgået siden 1954. Det betyder også, at undersøgelsen både omfatter områder på mere mar-ginal jord, som anvendes mindre intensivt, og områder hvor moderne landbrug udnytter det frugtbare naturgrundlag så effektivt som muligt.Landbruget har gennemgået store forandringer i perioden, hvilket bl.a. kommer til udtryk i arealanvendelsen. Omkring 1950 var der i Danmark ca. 192.000 landbrug, hvoraf langt de fleste (130.000) var mindre husmandsbrug. I 2015 var antallet faldet til 36.637. Strukturudviklingen i landbruget kommer ikke kun til udtryk i igennem forandringer i antal bedrifter, men er eksempelvis også synlig i form af flere forladte og tomme gårde i landskabet. Samtidig er der løbende sket forandringer i antallet af marker og markernes gennemsnitstørrelse. For alle 8 undersøgelses områder gælder, at der er sket en markant forøgelse i den gennemsnitlige markstørrelse i undersøgelses-perioden, som dog varierer alt efter jordens kvalitet. I perioden 1995-2015 ses de største forandringer i områder med bedre jorde, idet markstørrelsen vokser hurtigere i disse områder. Derimod er dødisområdet på Fyn, de mere sandede jorde i Nordsjælland og de marine aflejringer præget af færre forandringer. Udviklingen er sket over tid. Men ikke desto mindre har den afgørende betydning for, hvordan vi oplever landskabet, og hvordan det fungerer som habitat for den naturlige flora og fauna. Også set fra et rekreativt synspunkt har udviklingen betydning, da mange markveje fjernes i forbindelse med udviklin-gen i markernes størrelse. Mange af disse veje har mistet deres tidligere betydning som færdselsveje for landmanden, fordi maskinerne er blevet for store til at anvende vejene. Udviklingen har betydning for den rekreative anvendelse af landskabet, da det ifølge naturbeskyttelsesloven er tilladt at færdes til fods og på cykel på de traditionelle markveje, hvorimod man ikke har ret til at færdes i køresporene.

Kontakt: Ole Hjorth Caspersen, seniorforsker og Patrik Karlsson Nyed Andersen, akademisk medarbejderTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

B. Ammoniakfølsom skov, kort og vejledning

Ved en revision af Husdyrbekendtgørelsen i 2011 blev “ammoniakføl-somme skove” beskrevet som en delmængde af “kategori-3 natur”. Vi har foretaget en kortlægning af de skove, der med stor sandsynlighed er ammoniakfølsomme efter definitionen i husdyrbekendtgørelsen. De blev identificeret ud fra eksisterende viden via en GIS-analyse med forskellige kortlag, fx historiske kort og kort over High Nature Value (HNV). Analysen resulterer i et kort, som kommunerne kan bruge som grundlag for, hvilke skove der skal gennemgå en vurdering af øget ammoniakpåvirkning i sager om miljøgodkendelser. Vi har desuden udarbejdet en vejledning til kommuner og ansøgere i, hvilke elementer der kan indgå i en sådan vurdering, og i hvordan vurderingen kan foretages for det konkrete areal, der er udpeget som ammoniakfølsom skov. Vejledningen redegør for kvælstofs (og dermed ammoniaks) effekter i skove og baggrunden for fastlæggelse af tålegrænser for kvælstof i skov. Elementerne i arbejdet er samlet i et flowdiagram over, hvordan kommunerne skal foretage en vurdering af merdepositionen fra et husdyrbrug i forhold til en tålegrænse for et stykke ammoniakfølsom skov.


Det nye kort over “ammoniakfølsomme skove” er tilgængeligt på “Miljøportalen”. Der er endvidere udgivet en IGN rapport der beskriver elementerne i flowdiagrammet og arbejdet med kortlægningen.

Kontakt: Per Gundersen, professor (tålegrænsevurdering) og Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker (kortlægning)Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

C. Biologisk mangfoldighed i naturskov. En sammenligning mellem østdanske natur- og kulturskove

Sikring af den biologiske mangfoldighed i skovene er med Danmarks ratifikation af biodiversitetskonventionen fra 1992 blevet et centralt formål i den danske forvaltning af skovene. Det afspejler sig bl.a. i naturskovsstrategien fra 1992 (Skov- og Naturstyrelsen 1994). Strate gien lagde vægt på sikring af den biologiske mangfoldighed gennem udlæg af arealer med urørt skov samt øget brug af særlige driftsformer som græsning, stævning og plukhugst. Der blev dog aldrig videnskabeligt fulgt op på disse tiltag, hvilket blev påpeget som en mangel i evalue-ringsrapporten vedrørende indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 (Johannsen et al. 2013).

I 1992-1995 gennemførte en gruppe artsspecialister under ledelse af Peter Friis Møller en undersøgelse af parvise prøveflader i urørt og forstligt drevet bøgedomineret løvskov. Formålet med projektet var at tilvejebringe konkret viden om forvaltningens (skovdrif-tens) indvirkning på biodiversiteten og effekten af udlæg af urørt skov. Vi har i 2015 gentaget undersøgelserne på de samme arealer for at indsamle viden om, hvorledes forskellig forvaltning og forskellige virkemidler påvirker den biologiske mangfol-dighed i de undersøgte skove, i særdeleshed udlæg af urørt skov i bøg. Undersøgelsen omfattede bl.a. forhistorie, jordbund, vedmasse, skovstruktur og træartssammensætning samt artsgrupperne karplanter, mosser, svampe, laver, smældere, stankel-ben, løbe- og rovbiller, jordmider, snegle, fugle og flagermus.

Data peger ikke overraskende på store forskelle i skovstruktur og mængden af dødt ved mellem de urørte og de forstligt drevne skove. Nogen organismegruppers diversitet og hyppighed er relateret til dødt ved, mens andre gruppers diversitet og især sjældne arter er associeret med forekomsten af vand i skovene og i mindre grad af driftsform. Det skal dog bemærkes, at de fleste skove er ældre bøgedominerede bevoksninger.

Data udkommer som særnummer af Flora og Fauna i 2017 og i en række videnskabelige artikler. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og IGN.

Kontakt: Inger Kappel Schmidt, professor, Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker, Torben Riis-Nielsen, specialkonsulent, Sebas-tian Kepfer Rojas, forsker

Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

D. Danskernes syn på jagten

Forskningsprojektet ”Jagt, vildt og samfund”, finansieret af 15. Juni Fon den, har offentliggjort en række nye studier i inter-nationale tidsskrifter. Et af disse afdækker den brede offentligheds holdninger til jagt. Som rekreativ aktivitet adskiller jagt sig fra andre former for friluftsliv, fordi det indebærer drab af vilde dyr. Derfor er rekreativ jagt konstant til debat. Med baggrund i en national internetbaseret spørgeundersøgelse i den brede offentlighed kortlagde studiet mønstre i holdningen til jagt på tværs af folks køn, alder, uddannelse, indkomst, bopæl og syn på forholdet mellem menneske og dyreliv. Studiet fandt at 43 % af borgerne havde en positiv holdning til rekreativ jagt i udgangspunktet, mens 31 % var neutrale og 26 % havde en negativ holdning til rekreativ jagt. Ældre respondenter og landboere havde mere positive holdninger til jagt end yngre og folk fra byerne. Nogle af de betingelser, hvorunder jagt udføres, påvirker holdningerne til rekreativ jagt negativt. Det gælder især jagt på opdrættet og udsat fuglevildt, større selskabsjagter og udlejning af dagjagter. Befolkningen ser særligt og overve-


jende negativt på disse jagtformer. Folks syn på forholdet mellem men-neske og dyreliv påvirker også deres holdninger til rekreativ jagt. Folk, der ser forholdet som baseret på en gensidighed og respekt, tenderede til at være væsentlig mindre positive (ca. 37 %) end folk der ser forhold-et som nytteorienteret, hvor mennesket har ret til at udnytte dyrelivet til eget formål (ca. 61 %). Folk, der ser sig selv som distanceret fra emnet, var den mindst positive gruppe (ca. 29 % så positivt på jagten). De ud-gjorde sammen med gruppen af folk, der ser forholdet som baseret på gensidighed og respekt, to næsten lige store grupper og et klart flertal på 64 % af de adspurgte. Resultaterne giver anledning til at genoverveje nogle af de kommercielle elementer i jagten og dens udførelse, der har mindst opbakning, for derigennem at reducere risikoen for at skrappere regulering med yderligere effekter på praksis vinder opbakning. Artiklen er udgivet i Journal of Outdoor Recreation and Tourism.

Kontakt: Christian Gamborg, lektor og Frank Søndergaard Jensen, professor.Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

E. Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorder

Usædvanligt dårligt udspring i en del af Skov og Landskabs ældre permanente egehugstforsøg og en række andre indberetninger om mortalitet og dårlig trivsel i egebevoksninger gav anledning til at starte et projekt til gavn for skovbruget. Forskerne har forsøgt at finde møn-stre i ca. 25 mere eller mindre ramte bevoksninger med afsæt i jord-bundsforhold, skovdyrkningspraksis og nye skadevoldere for at kunne afgrænse og forklare fænomenet.

Egens sundhedsproblemer viste sig hurtigt at forekomme på lerjorde og tørvejorde i fladt terræn, der typisk er vekselvåde, og grundvands-nære jorde med lav bæreevne, hvor man i tillæg ofte kommer til at lave dybe kørespor. Et tilsvarende fænomen, “Acute Oak Decline”, med hurtig hendøen, stammeflåd mm. er beskrevet i England på de samme jordtyper.

Årringsanalyser fra sunde, døende og døde træer i et hugstforsøg (QY) på Bregentved viste, at væksten i de døde træer var afvigende i årene frem mod træernes død i 2013. Bevoksningernes vandbalance er blevet påvirket af, at den årlige nor-malnedbør er steget med ca. 100 mm siden 1990’erne. Især våde somre evt. efterfulgt af tørre somre synes at have været en udløsende faktor, hvor egene har haft et rodrum, der er blevet begrænset af et højtstående vandspejl i jordbunden. Selvom intensiv sommernedbør ikke er et nyt fænomen, kan kombinationen af øget årsnedbør og høj sommernedbør have gjort træerne mere sårbare – evt. gennem forøget disposition for svampeangreb, fx honningsvamp.

Projektet har vist, at der periodisk forekommer en øget trædød, som er klimabetinget. Dette øger sandsynligheden for tvangshugster i værdifulde bevoksninger og økonomiske tab forbundet hermed. Projektet har også vist, at det i stigende grad mekaniserede skovbrug påvirker jordbundens porevolumen, og at kørespor nu kan kortlægges ved hjælp af detaljerede højdemodeller, der bygger på LiDAR-scanninger. Løsningerne ligger ikke lige for, men undersøgelsen viser, at grøfter i produktionsbevoksninger skal vedligeholdes, så intensiv nedbør kan bortledes effektivt.

Resultaterne er løbende rapporteret i to masterspecialer, som er formidlet i tidsskriftet Skoven 10-2016 og 02-2017. Pro-jektet, som afsluttes i 2017, er finansieret af Naturstyrelsens pulje for Praksisnære forsøg med formål om at fremme god og flersidig skovdrift.

Kontakt: Ingeborg Callesen, forsker og Iben M. Thomsen, seniorrådgiverTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å


• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

F. Et århundrede med planlægning for grønne områder i Hovedstadsområdet

Storkøbenhavn er omkranset af grønne områder. Og det er langt fra tilfældigt. Gennem næsten 100 år er der blevet værnet om hoved-stadsregionens grønne, rekreative områder. Men det har ikke været uproblematisk at sikre, at Storkøbenhavn i dag er et grønt forbillede for storbyer verden over. Projektet har kortlagt den grønne del af Storkøben-havns byudvikling gennem et århundrede.

For 100 år siden, da den almindelige københavner boede i små og fugtige lejligheder i mørke baggårde, ville det politiske system sikre, at det blev alle mands ret at få adgang til frisk luft og rekreative områder af høj kvalitet. En grundtanke, som har dannet rammen for Storkøben-havns byudvikling igennem de sidste hundrede år. Netop den grund-tanke er også årsag til, at nutidens storkøbenhavnere har meget korte afstande til grønne områder af en høj kvalitet sammenlignet med borgerne i andre af verdens storbyområder. De grønne områder har gennem tiden været under pres, og en del af visionerne blev aldrig realiserede. Men generelt er det lykkedes at fastholde omfattende grønne arealer i og omkring Storkøbenhavn.

Den trods alt relative succes i fastholdelsen af hovedstadsområdets grønne områder skyldes især den fysiske planlægning. Der kan især peges på fem hovedårsager til resultatet:

1) kontinuitet i sammensætningen af de hold af planlæggere, der formulerede planer fra 1930’erne til 1980’erne;

2) en accept af statens nødvendige rolle som koordinerende organ i hovedstadsområdets planlægning;

3) god forvaltningsskik der generelt gør, at fredninger og planer nyder en basal respekt;

4) en udnyttelse af pludseligt opståede muligheder for at realisere visioner om et grønt og rekreativt netværk, fx gennem stiloven fra 1940 og anlægget af Vestskoven (foto), og endelig

5) en evne til konstant at kunne forny rationalet bag de grønne områder, hvor nye begrundelser for bevarelsen af de grønne områder løbende er blevet tilføjet – senest biodiversitet og klimasikring.

Kontakt: Henrik Vejre, professorTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

G. Fremtidens Landskaber

Forskningsprogrammet Fremtidens Landskaber har som mål at bringe indretningen og brugen af fremtidens danske landskaber på en faglig dagsorden. Programmet er nu i sin afsluttede fase, og gennem 12 konkrete projekter er der givet forskellige bud på indretning af frem-tidens landskaber samt forslag til, hvordan planerne kan realiseres. Projekterne har haft forskellige udgangs- og omdrejningspunkter, men fælles for mange af projekterne er, at fremtidens landskaber skal indeholde bedre adgangsmuligheder, have alternative beboelsesmu-ligheder og have mere varierede landskaber. Naturpleje i fællesskab, nye driftsfællesskaber, naturparker, nye relationer mellem by og land, nye former for formidling og jordfordeling er nogle af de løsninger, der peges på i projekterne. Alle planprojekterne er blevet til i et tæt samarbejde mellem borgere og kommuner.

Yderligere information: www.fremtidenslandskaber.dk

Kontakt: Lone S. Kristensen, lektor og Jørgen Primdahl, professorTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2015 Å


• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

H. Helårsgræsning med husdyr eller vilde dyr som værktøj i naturplejen

Naturpleje er et vigtigt værktøj til opfyldelse af Danmarks målsætning for bevaring af biodiversiteten i Naturpakken. Heri kommer mål om at sikre mindst 25.000 ha biodiversitetsskov, bl.a. gennem etablering af græsnings skov. Er der egnede græsningsdyr, og hvordan opnår man den bedste pleje? Det undersøger vi igennem en række igangværende og afsluttede projekter bl.a. i samarbejde med Naturstyrelsen.

Helårsgræsning med hårdføre husdyr er en velegnet plejemetode for store naturområder med en mosaik af åbne naturarealer og skov og krat. For at dyrene kan leve af den tilstedeværende plantevækst året rundt skal græsningstrykket kun være lavt. Det betyder, at der kan plejes ca. 3 gange så stort et areal som ved sommergræsning med det samme antal dyr, samtidigt med at der spares udgifter til vinterfoder og staldfaciliteter. Der kan være forskellige problemer forbundet med helårsgræsning, bl.a. hensyn til dyrevelfærd og pu-blikums opfattelse heraf, samt dyreholders ønske til tilvækst mv. Hertil kommer, at dyrene græsser hårdt på de mest attrak-tive dele af plantevæksten og ofte vrager de grove vækster og derfor måske ikke leverer de mål, der er for naturindholdet. Samgræsning med forskellige arter af husdyr, kvæg og heste og/eller evt. geder kan delvis sikre en bedre fordelt afgræsning. Hjortevildt, krondyr, dådyr og elg samt bison omsætter en del af den grove plantevækst, som vrages af kvæg. Disse dyr vil, ved et græsningstryk afpasset efter den aktuelle bæreevne, fungere som nøglearter, der skaber levesteder for andre planter og dyr.

Kontakt: Rita Merete Buttenschøn, seniorrådgiver og Lasse Gottlieb, ph.d.-studerendeTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

I. Kvadratnettet

I 2017-2020 gennemfører IGN den 2. genindsamling af skovjord i Kvadratnettet for nitratundersøgelser i Danmark (125 skovpunkter) og den første genundersøgelse af jord i ca. 380 punkter i den danske Skov statistik. Formålet er først og fremmest at understøtte rapporte-ringen af kulstofpuljer i de danske skovjorde i relation til Kyoto-protokollen og FN’s Klimakonvention. Projektet er en del af projektet SINKS2, der støttes af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Den første jordbundsundersøgelse i Kvadratnettet fandt sted i 1990, og den første genundersøgelse af kulstof i jordbunden fandt sted i årene 2007-10, hvor den første undersøgelse af jord i Skovstatistikken også blev gennemført. Undersøgelsen af Kvadratnettet er den første undersøgelse af ændringer over tid i danske skovjordes kulstoflager (Callesen et al. 2015). Der var ingen overordnet målbar ændring i skovjordenes kulstoflager til 1 meters dybde over 18-års perioden. Der var dog en tendens til, at jorde med højt kulstofindhold tabte kulstof, mens jorde med lavt kulstofindhold øgede kulstoflageret. Med kun to observationspunkter over tid er det vanskeligt at bedømme, om der er tale om reelle æn-dringer, og der er usikkerhed forbundet med anslåede ændringer for meget kulstofrige organiske jorde.

Der er lavet en let tilgængelig model for jordbundens kulstofdynamik, som bruger de samme jorddybder som overvågnings-designet i SINKS2. TransparC er offentliggjort i 2016 og er til fri afbenyttelse (Callesen et al. 2016). Rapporten og modellen kan downloades fra IGN’s hjemmeside. Eksemplerne bygger på jordtyper og data fra 1. og 2. måling i Kvadratnettet.

Der er gennemført målinger af jordens pH og evne til at frigive mineralske næringsstoffer på prøver fra alle punkter i 2. måling. De skal understøtte analyse af data fra den kommende 3. måling.

http://ign.ku.dk/ansatte/skov-natur-biomasse/?pure=da%2Fpublications%2Fsoil-carbon-stock-change-in-the-forests-of-denmark-between-1990-and-2008(afa29717-a6f7-49b8-8aec-11db3bab271f).html

http://ign.ku.dk/ansatte/skov-natur-biomasse/%3Fpure%3Dda%252Fpublications%252Ftransparc%28afbd187b-d6ea-45c5-8558-ee43d188de71%29.html


Den kommende gensampling af Kvadratnettet og Skovstatistikken efter yderligere 10 år vil vise, om der fortsat er et stabilt kulstoflager i danske skovjorde, og om et uændret totalt kulstoflager dækker over en dynamik med hhv. tab og optag af kulstof i forskellige typer skovjorde.

Den nye gensampling af Kvadratnettet og Skovstatistikken vil drage nytte af bedre teknikker til geo-referering af målepunk-terne og dermed mere sikker gensampling i de samme punkter. Derudover vil projektet bidrage til at belyse den tidslige udvikling i kvælstofstatus og eutrofiering af dansk skovnatur, da alle jordprøver analyseres for både kulstof og kvælstof.

Kontakt: Lars Vesterdal, professor og Ingeborg Callesen, forskerTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

J. Københavns nye byskov – et landskabslaboratorium

Skoven er ved at blive den nye fortælling om den bæredygtige og klimatilpassede by. Skoven er allerede i dag den type af grønne om-råder, der har den største arealmæssige udstrækning i mange danske og europæiske byer. Samtidig har bæredygtighedstanker og krav om klimatilpasning medført, at landskabsarkitekter i stigende grad også ser skoven som en vigtig inspiration og reference for deres løsningsfor-slag til andre typer af grønne områder. På den baggrund har Køben-havns Kommune og Sektion for Landskabsarkitekter og Planlægning i 2016 indgået et langsigtet samarbejde, hvor et jorddepot med jord fra Københavns byggepladser forvandles til et udflugtsmål for køben-havnerne, som samtidig skal blive en læringsplatform for sektoren. På den afsluttede del af Kalvebod Miljøcenter plantes der en skov, som på sigt vil omfatte 14 ha og give københavnerne den største sam-menhængende skov i kommunen. Skoven er en del kommunens strategiske arbejde for et grønnere København, hvor der skal plantes 100.000 nye træer frem mod 2025. Ud over at blive et besøgsmål og frirum for københavnerne vil skoven skrive sig ind i det skandinaviske netværk af Landskabslaboratorier som en fysisk platform for praksisnære forsøg, undervisnings-aktiviteter og demonstration af klimatilpassede arter, nye artskombinationer, designkoncepter og nytænkende driftsmetoder. Eksperimenterne skal bidrage til at skabe oplevelser og naturværdier i alle faser frem mod modenhed og medvirke til, at skoven bliver en fælles læringsplatform og reference for fagfolk på tværs af fagområder og institutioner. Byens borgere og interesseorganisationer inddrages i design- og planlægningsprocessen, som afsluttes i foråret 2017, hvorefter første etape af Københavns nye byskov plantes i efteråret 2017 med hjælp fra byens skoler.

Kontakt: Anders Busse Nielsen, professor og Nané Køllgaard Pedersen, ph.d.-studerendeTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

K. Ny barkbille i produktionen af pyntegrønt

Med de stigende temperaturer og øget globalisering finder flere og mere varmekrævende arter vej til Danmark. Sådanne arter kan have stor økonomisk og økologisk betydning, på godt og ondt. Forståelsen af disse problematiske arters biologi er tit det første skridt til en ef-fektiv bekæmpelse.

En af de arter, som for nyligt er dukket op i Danmark, er ædelgran-barkbillen (Cryphalus piceae). Den er tidligere kendt fra det meste af Mellem- og Sydeuropa som et sekundært problem i nåletræsproduk-tionen. Den blev i 2013 for første gang registreret i Danmark, hvilket er det hidtil nordligste fund af arten. Undersøgelser af billen har vist, at den findes i mange af landets nobilis (Abies procera) pyntegrønt-


plantager. Her lægger den æg i svækkede træer, og udviklingen af æggene dræber i sidste ende svækkede træer (se dødt rødfalmet træ på billedet).

Da billen kun kan angribe i forvejen svækkede træer, findes den ofte sammen med den patogene svamp rodfordærver (Heterobasidion annosum). Rodfordærver er et af Europas skovbrugs største økonomiske problemer, og rodfordærver er især aggressiv på nobilis. I øjeblikket undersøges samspillet mellem ædelgranbarkbillen og rodfordærver samt muligheder for bekæmpelse af billen.

Kontakt: Mathias Just Justesen, ph.d.-studerende og Hans Peter Ravn, lektorTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

L. Prisvindende skovprojekt om ulovlig skovhugst

Det er vanskeligt at få overblik over ødelæggelserne af verdens trope-skove pga. ulovlig skovhugst eller afbrænding. Men et dansk-cambo-diansk skov-projekt kaldet ”Its Our Forest Too” kan være med til at ændre situationen i en bedre retning. Projektet er blevet belønnet med den prestigefyldte pris ”The International Society for Tropical Foresters (ISTF) Innovation Prize 2017”, som uddeles af Yale School of Forestry and Environmental Studies, Yale University i USA, og vandt desuden UNDPs miljøpris ” Equator Prize” under den store klimakonference COP21 i Paris. Det er ikke mindst pga. af en lille smart danskudviklet app til mobiltelefoner, at de cambodianske skovaktivister fra organi-sationen The Prey Lang Community Network (PLCN) har fået prisen. App-en er udviklet i Cambodja i et samarbejde mellem Københavns Universitet, PLCN, et lokalt it-firma og Danmission, som står for pro-jektet i Prey Lang-skoven i Cambodja. Prey-Lang er på ca. 6.000 km2 – næsten på størrelse med Sjælland – og en vigtig del af levebrødet for omkring 200.000 indbyggere. App-en er en innovativ løsning på den komplekse opgave, som det er, at over-våge så stort et skovområde med så megen ulovlig hugst som i Prey Lang. App-en giver de lokale cambodianere mulighed for at dokumentere skovhugstaktiviteter i felten hurtigt, effektivt og systematisk, så deres observationer kan gøres genstand for analyser. Aktivisterne indsamler oplysninger ved at tage fotos med deres mobiltelefoner af de steder, hvor ulovlighederne foregår. Via app’en bliver oplysningerne sendt til en krypteret database, hvor de bliver samlet og rubriceret. Når muligt stop-per skovaktivisterne også de ulovlige skovhuggere og konfiskerer bl.a. deres motorsave og andet udstyr i forbindelse med aktioner i skoven. Enkle måder at overvåge og kontrollere skovenes ressourcer på sikrer deres forsatte eksistens til gavn for biodiversiteten, klimaet og den lokale befolknings udviklingsmuligheder. I 2016 blev størstedelen af Prey Lang skoven fredet af regeringen i Cambodja.

Kontakt: Søren Brofeldt, ph.d.-studerende og Ida Theilade, seniorforskerTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

M. Skybrudsscreening

Danmark bliver stadigt hyppigere ramt af skybrud, som forvolder store samfundsmæssige skader. For at få det store overblik over vandets veje på terrænoverfladen i et klimatilpasningsperspektiv er der derfor udviklet et screeningsværktøj, Malstrøm, som inddrager en terrænmodel og evtuel beliggenhed af bygninger i beregningerne.

Metoden bag negligerer tidskomponenten og tager kun udgangspunkt i vand mængdernes fordeling på terrænet, hvilket selvfølgelig er en grov tilnærmelse af de virkelige forhold ved normale regnhændelser. Når et skybrud hærger, er jordens hydrauliske ledningsevne og kloakkernes effektivitet ofte så beskeden, at størstedelen af vandet preller af på overfladen og finder den stejleste terrængradient ned mod lavninger i terrænet. Når disse løber fulde, bevæger vandet sig videre nedstrøms og fletter sammen med andre vandstrømme mod de næste lavninger osv.

FOT

O: T

OV

E LIN

D IV

ER

SE

N/D

AN

MIS

SIO

N

https://www.yale.edu/


I Malstrøm detekteres lavningerne, hvor meget vand der strømmer til dem, og hvor meget der føres videre i hierarkiet nedstrøms. Efterføl-gende kan der så foretages sammenligninger med kritisk beliggende planlagte eller eksisterende bebyggelser. Værktøjet er udviklet som en separat Open Source-applikation løsrevet fra anden geografisk software, men resultaterne kan let fremvises i et klassisk GIS som fx ArcGIS eller QGIS. Metoden er udviklet ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Energi-, Forsynings og Klimaministeriet og imple-menteret af firmaet Septima P/S sponseret af Grunddataprogrammets delaftale 3 vedr. fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpas-ning. Softwaren forventes udbredt sommeren 2017, så kommuner og myndigheder selv kan danne sig et hurtigt overblik over problemernes omfang, før de kaster sig ud i en skybrudsmodellering med ind-dragelsen af mere nøjagtige metoder. Det håbes selvfølgelig også, at værktøjet vil vinde indpas på universiteter, som uddanner fremtidens planlæggere. Metoden er under publicering i internationale tidsskrifter.

Kontakt: Thomas Balstrøm, lektorTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

N. Studier af danske gyvel

Høje typer af gyvel spreder sig visse steder invasivt i landskabet. Men samtidig findes lave typer af gyvel, som er beskrevet allerede i Paulis Dansk Urtebog fra 1648. Tidligere studier ved IGN har afsløret, at der er tale om to genetisk forskellige puljer, som svarer til planternes ud-seende. De høje typer tilhører én genetisk pulje (type ’I’), mens de lave gyvel fra hedeområderne repræsenterer den anden pulje (type ’N’). Det passer med antagelsen om, at høje planter stammer fra indført frø (’Italiensk gyvel’), mens de lave typer er oprindelige i Danmark.

Men hvad sker der, hvis de to typer mødes i landskabet? Kan typerne krydse og true den genetiske integritet af vores hjemmehørende gyvel på hederne? Kan hybridisering gøre de høje typer endnu mere invasive i hedeområder? Disse spørgsmål er i 2016 blevet undersøgt i et ge-netisk studium på Sønder Vosborg Hede, hvor de høje typer gennem en årrække har spredt sig langs vejene til hedeområdet. En kombination af genetiske markører afslørede, at de rigtblomstrende, høje gyvel langs vejene i vidt omfang har bestøvet de lave typer på heden. Herved er opstået hybrider på heden, som er mere oprette og som sætter flere blomster end de oprindelige, lave typer. Studiet peger på behovet for at beskytte de lave, hjemmehørende gyvel bestande mod hybridisering med høje, invasive, rigtblomstrende typer.

Kontakt: Lene Rostgaard Nielsen, lektorTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

O. Sunde og rette træer i skovene – i dag og i fremtiden

I Danmark findes en lang tradition for at plante træer. En del af traditionen er at vælge de bedste frøkilder, så plantnin-gerne kan udvikle sig til sunde og produktive skove. Der findes mange gamle forsøgsplantninger og udvælgelse af “plus-træer” i skovene begyndte allerede i 1930’erne. De ældste danske frøplantager med rette aske- og lærketræer stammer fra 1940’erne, og siden er der etableret frøkilder for de fleste af skovens hovedtræarter. I dag er der ofte flere gode frøkilder at vælge imellem, når man skal plante ny skov, og mange bruger det webbaserede system (www.plantevalg.dk), når de

Estimated spilover from blue spots, m3 July 2nd 2011.

Buildings

SpillOver0 - 12

13 - 62

63 - 271

272 - 1718

Flow direction0 50 10025

Meters ±> 1719

BlueSpot depths, m0 - 0,5

0,5 - 0,8

0,8 - 2

2,0 - 10


skal vælge mellem mulighederne. Systemet er udviklet i samarbejde mellem Naturstyrelsen og IGN og opdateres løbende med ny viden. Anbefalinger tager udgangspunkt i både, hvor der plantes, og med hvilket formål der plantes.

Men har den historiske indsats for at udvikle bedre frøkilder givet an-ledning til at skovene er – og fortsat vil være – mere produktive? Ifølge en fælles nordisk analyse af erfaringerne med skovtræforædling er svaret JA. I artiklen “The genetic and economic gains from forest tree breeding programmes in Scandinavia and Finland” konkluderes, at mange årtiers skovtræforædling giver anledning til skove, som er mere produktive og producerer træ af bedre kvalitet. Men analysen peger også på fremtidens udfordringer: markante klimaændringer, nye skov-dyrkningsmetoder, nye sygdomme og skadevoldere – og efterspørgsel efter nye typer af produkter fra fremtidens skovene. Til trods for den lange danske tradition for at udvikle gode frøkilder er området derfor stadig i løbende udvikling.

Kontakt: Jon Kehlet Hansen, seniorforskerTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

P. Udbringning af flisaske i skov

Udtag af biomasse fra skoven medfører, at der fjernes næringsstoffer fra skovøkosystemet. Når man udtager skovflis til bioenergi, fjerner man relativt store mængder næringsstoffer fra skoven, fordi flisen indeholder grene, bark og i en vis udstrækning også nåle. Netop disse dele indeholder væsentlige mængder næringsstoffer. I et bæredygtigt skovbrug skal der være balance mellem udtag og tilførsel af nærings-stoffer. Hvis udtaget af næringsstoffer ikke kompenseres, vil jorde med ringe evne til at frigive næringsstoffer ved forvitring forarmes og dermed forringe dyrkningsgrundlaget for stabil og vedvarende produk-tion af træ. Dette vil formodentlig være tilfældet på mange midt- og vestjyske lokaliteter.

I de seneste år er en stadig større mængde skovflis blevet høstet og afbrændt i de danske kraftvarmeværker, og denne udvikling forventes at fortsætte. Behovet for at tilføre næringsstoffer til skovøkosystemerne er dermed kraftigt stigende. Behovet for kompensation er størst på de næringsfattige jorde i Jylland, hvor den fjernede skovflis repræsenterer en betragtelig andel af den totale mængde næringsstoffer i skovøkosystemerne. Tilbageførsel af flisasken til skovene er en oplagt mulighed for en sådan kompensation, da en relativt stor mængde af de næringsstoffer, som oprindeligt var i flisen, findes i asken efter forbrændingen. Spredning af flisaske i skovøkosystemer, der producerer flis, er samtidig en måde at få gavn af den aske, som i dag ofte bliver betragtet som affald og kørt til deponi.

Udbringning af flisaske kan dog have en række uønskede effekter i skoven. Flisaskens basiske egenskaber kan påvirke jorden, og dermed øge risikoen for rodsvidning med nedsat vand- og næringsstofoptag til følge. Svidning kan også skade jordbundens flora og fauna. Men med resultaterne fra vores forsøg med askeudbringning i skov, herunder specielt ASH-BACK-projektet, vil vi kunne revidere bioaskebekendtgørelsen, så den giver de bedste rammer, både i forhold til at recirkulere næringsstoffer med asken, men også i forhold til at undgå uønskede påvirkninger i skovøkosystemet samt det omgivende miljø. ASHBACK er et samarbejdsprojekt med BIO og IGN på KU og DTU m.fl.

Kontakt: Simon Skov, seniorrådgiver, Mette Hansen, ph.d.-studerende og Morten Ingerslev, lektorTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å


• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Q. Vindmøller til lands og til havs

Danmark forsætter udbygningen af sin vindenergiproduktion med udvidelser og fornyelser af kapaciteten til lands og særlig til vands. På opdrag af Energistyrelsen gennemførte IFRO sammen med COWI den hidtil største analyse af landbaserede vindmøllers påvirkning af prisen på helårshuse og sommerhuse i deres nærhed og gennemførte den første analyse nogensinde af havvindmøllers effekt på huspriser på de nærmeste kyster. Resultaterne kan sammenfattes i fem tommel-fingerregler. For helårshuse påvirker vindmøller husprisen op til 3 km væk, og den første vindmølle påvirker negativt med 2-5 %, hvis den opstilles ca. 1.500 meter fra huset. For sommerhuse ses der generelt svagere evidens for negative effekter, men hvor de findes, er de typisk i størrelsesordenen 3-6 % for den første mølle, hvis opstillet ved 1.500 m. Jo tættere på helårs- og sommerhus en vindmølle opstilles, jo større tab – størst for de første møller og mindre for de efterfølgende. Efterfølgende vindmøller påvirker priserne på helårs- og sommer-huse stadigt mindre, hvis de opstilles i samme afstand eller længere væk. For havvindmølleparker er der ikke nogen åbenlys effekt på de nærliggende huse i den analyserede case, hvor vindmøllerne er 8-10 kilometer fra kysten. Rapporten er udgivet af Energistyrelsen.

Kontakt: Toke Emil Panduro, adjunkt og Cathrine Ulla Jensen, ph.d.-studerendeTilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2016 Å

Centerberetning 2016 for Skov & Landskab Bilag A01 – Side 1 af 29

Centerberetning 2016 for Skov & Landskab Bilag A01 Afrapportering af leverancer 2016 i relation til Miljøministeriet MFA Jf. afsnit 2 i Centerberetningen 08-06-2017

Specifikation af leverancen: M: Myndighedsberedskab (pinden har en art, hvor man kan sige, der er kapacitet bag til dette) A: Videnskabelige artikler, danske som udenlandske F: Formidlingsartikler til dags- og fagpresse R: Rapporter - typisk danske projektrapporter D: Dataindsamling - dækker løbende aktiviteter, der er investeringer i fremtidig output. Særligt på GIS, overvågning etc. T: Temadage og konferencer K: Kapacitetsopbygning - dækker områder, hvor S&L er ved at investere i egen kapacitet eller laver aktiviteter, der opbygger andres kapacitet Målopfyldelse (1=opfyldt, 2=delvist opfyldt, 3=ikke opfyldt) SNB: Sektion for skov, natur og biomasse LAP: Sektion for landskabsarkitektur og planlægning GU: Sektion for Global udvikling MNR: Sektion for Miljø og Naturressourcer Målopfyldelse (1=opfyldt, 2=delvist opfyldt, 3=ikke opfyldt)

Nr. S&L indsatsområde MFVM’s faglige emne-områder Leverance Ansvarlig afdeling og type

Målopfyl-delse Begrundelse

1 Skov og økologi 1.1 Jord, næringsstoffer og vand Kvalitet, kvantitet af vand fra natur- og skovarealer

Publikation af resultater fra SINKS1 vedr. ændringer i jordens kulstofindhold og kulstofindhold i danske skovjorde i Kvadratnet + NFI (ICA, LV, Petros).

SNB (A, F) 1


Effekter af nitrogendepo-sition Udgivelse af flere artikler (peer-review) fra Level II overvågningen sammen med europæiske partnere (LV, MOI m.fl.)

SNB (A, F) 1

Kulstofbinding i jorden Artikel med sammenligning af vandbalancer for bøg, rødgran og poppel over flere omdrifter. JRC Lisa Havmøller m.fl. (fra Level II bl.a.)

SNB (A, F) 3 Ikke finansieret. Et kan-didatspeciale i 2016 har bidraget til at dette kan udføres senere

Effekt af klimaændringer Start af projekt om skov-rejsning som redskab til kli-matilpasning i relation til afstrømning af vand fra det åbne land (JRC, PGU)

SNB (M, D, A) 3 Ansøgning ikke bevilli-get

Artikel om ændringer i ni-tratudvaskning efter skov-rejsning, hvor stor er for-skellen i forhold til land-brugsdyrkning på langt sigt (PGU)

SNB (M, D, A) 2 Forsinket 6 mdr.

Ansøgninger og pilotstu-dier vedr. drivhusgas-ud-veksling i forhold til træar-ter, våde jorde, og restau-rering af naturlig hydrologi (JRC)

SNB (K, M) 1 Ansøgning indsendt men ikke bevilliget. Pi-lotstudier er gennem-ført og vil fortsætte i 2017 Medlemskab af Internatio-

nal Long-Term Ecological Research – Vestskoven, Nørholm Hede, Mols (IKS, MOI, LV)

SNB (M, D, F) 1 Vi er optaget i netvær-ket og deltager i et kort EU-projekt om opta-gelse af netværket på ESFRI roadmap Artikel om kulstofbinding i

bøgeskov - processer og kulstofstrømme. (KSL m.fl.)

SNB (A, M, F) 2 Forsinket 6 mdr., indgår i Ph.d der er under af-slutning


Forbedret kvalitetssikrings-procedure vedr. jord-, vand- og bioprøveanaly-ser(PEBJ, PFR)

SNB (K) 1

Kulstof, kvælstof og vand i skove og andre naturnære økosystemer - herunder udveksling af klimagasser

SNB (M,D) 1

Artikler og resultater vedr. askerecirkulering (Ash-back-projekt)

SNB (M, A, F) 1

Poppel-energiskov, pro-duktion og miljøgoder

SNB 1 Deltagelse i fransk-svensk-

dansk projekt om økonomi-ske aspekter af askean-vendelse (forventet opstart 2016)

MNR (A, D, M, F) 1 Post doc. startet

1.2 Biodiversitet og habitater Biodiversitet i skov (inkl. habitatdirektivet samt andre naturtyper, jf. skovloven)

Evaluering af tiltag til fremme af udviklingen af bundvegetationen i skov-rejsningsskove (IKS, TRNI, VKJ)

SNB (M, D, F) 2 Projektet kører ind i 2017. Data præsenteret både nationalt og inter-nationalt

Biodiversitet i urørt og forstlig drevet skov (VKJ, IKS, TRNI, SKRO, LV)

SNB (M, D, A, F) 1 Publicering i særnum-mer af Flora og Fauna i 2017. Præsentationer på seminar i november. Artikler om en række nye artsgrupper og de-res tilstand i urørt og forstlig drevet skov

HNV skov, biodiversitets-kort og opfølgende artikler fra NFI (VKJ, SKRO, JOSC m.fl.)

SNB (M, D, A, F) 1 Ny rapport på vej


Opfølgning på særnummer af Flora og Fauna om he-derne og deres pleje (IKS, RMB)

SNB (M, F, K) 1 Nyt projekt bevilliget af AVJF til fortsatte studier af selvbærende forvalt-ning af hederne vil be-tyde en ekstra indsats, inkl. vildtgræsning.

Medlemskab af Internatio-nal Long-Term Ecological Research – Vestskoven, Nørholm Hede, Suserup, Mols ( IKS, MOI, LV)

SNB (M, K) 1 Se ovenfor

Brug af DNA-spor til at analysere forekomst af sjældne orkideer (LRON, EDK, IDHA)

SNB (M, K, A) 1 Projekt iværksat

Genetiske analyser af op-rindelige lindebevoksnin-ger i Danmark (OKH, EOE)

SNB (M, D, A) 1 Projekt iværksat

VKR Biodiversitetsbeskyt-telse og relation med an-dre økosystemtjenester - resultater i 2016

MNR (A, F, R) 1

Biodiversitet i skovnaturty-per, jf. habitatdirektivet

SNB (M) 1 Effekt af langsigtede græsningsforsøg med kvæg i egekrat på Mols og Bornholm afsluttes og publiceres i 2017. Undersøgelse finansie-ret af AVJF vedr. effek-ten af græsning med krondyr og vildsvin på eg- og bøgeskovstyper publiceres i 2017 Forvaltning af dødt ved SNB (M) 1

NEWFOREX- Publicering om skovejere, urørt skov og WTA – dansk og inter-nationalt forsøges 2016

MNR (A, F, M) 1 Og flere på vej


1.3 Vedplanters genressourcer Udvikling og forvaltning af frøkilder under for-ventning om klimaforan-dringer og nye krav til træer og skove

Opdatering af plante-valg.dk (JKH) SNB (M) 1 Gennemført

Hensigtsmæssig brug af frøkilder i Danmark – for-midling til brugerne

Opstart af projekt om vur-dering af rødgranens frem-tid i et ændret klima under hensyntagen til artens til-pasningspotentiale (JKH, AR, EDK)

SNB (M, F, D) 1 Iværksat, engelsk artikel submitted, mangler po-pulær formidling

Molekylærgenetiske red-skaber: muligheder og begrænsninger, gevin-ster og risici

Udarbejdelse af plan for forsøg/fremtidige frøanlæg med sydligere frøkilder af eksisterende og nye træar-ter (JKH, EDK)

SNB (M, D) 1 Projekt iværksat

Publikation om en række hjemmehørende træarters tilpasningspotentiale (JKH, EDK)

SNB (M, F, A) 1 Engelsk artikel submit-ted

Publikationer om vinter-egens tilpasningspotentiale og tilpasningsmønstre på baggrund af forsøg med europæiske provenienser og afkomsforsøg (JKH, EDK)

SNB (M, A, F) 1 Engelsk artikel submit-ted

Publikation om graden af genotype-miljøvekselvirk-ning i douglasgran og eventuel sammenhæng med forekomst af sodskim-mel (JKH).

SNB (M, A, F) 3 Dataindsamling for sod-skimmel-forekomst uskudt pga. manglende finansiering og kapacitet

Opstart af projekt om dan-nelse af landracer med baggrund i proveniensfor-søg med douglagsran og sitkagran (EDK, JKH)

SNB (M, A, F) 3 Projektet er udskudt indtil videre pga. mang-lende finansiering og ka-pacitet


Publikation om forædling i Grandis med udgangs-punkt i internationale pro-veniensforsøg (JKH, UBN)

SNB (M, A) 2 Data analyseret og ud-kast til Videnblade klar

Publikationer om proveni-ensvalg i stilkeg og vinter-eg på baggrund af evalue-ring af proveniensforsøg

SNB (M, A) 2 Data analyseret og ud-kast til Videnblade klar

Opstart af projekter om brug af refugier som kilde til nye frøkilder og træarter (OKH, JBL sammen med PAM Skovskolen)

SNB (M, A) 1 Projekt opstartet

1.4 Invasive arter, sygdomme og skadedyr Skovdyrkning – samspil med handlingsplan for naturnær skovdrift, effekt af klimaforandringer samt funktionsbestemt skovdrift

Træer og skoves tilpas-ningsevne til klimaændrin-ger, nye sygdomme og skadedyr samt invasive ar-ter (HPR, IMT)

SNB (M, A, F) 1 Resultater fra Hylobius-projekt publiceret. Mo-nochamus-moniterings-projekt afsluttet. Nor-disk forstentomologisk netværksgruppe etable-ret. Nordisk-baltisk re-view-artikel påbegyndt. Invasive arter Vurdering af neonectria re-

sistens i ædelgranproveni-enser (JKH,UBN)

SNB (M, D, A) 2 Data indsamlet, afven-ter endelig analyse Skadevoldere, svampe og insekter Artikel om sygdomsudvik-

ling og overlevelse i ask baseret på målinger af 8 prøveflader 2010-2015 (EDK, LNH, LRON, IMT)

SNB (M, A, F) 2 Data analyseret, men endelig publicering af-venter resultater fra DNA-test af honning-svamp Artikler om udvikling af ge-

netiske markører som kan benyttes til at afsløre aske-træers modtagelighed over for asketoptørre (LRON, CK, LVM, EDK)

SNB (A, F) 1 Engelsk artikel publice-ret


Skadevoldere, svampe og insekter Etablering af frøplantage i ask med sunde aske-klo-ner i samarbejde med NST (LNH, MALK, EDK)

SNB (M, D, F) 1 Etableret

Etablering af frøplantage med sunde askekloner i samarbejde med skovdyr-kerne (EDK)


Etablering af forsøg med sunde asketræer baseret på kontrollerede krydsnin-ger (LNH, MALK, EDK)


Artikel/rapport om brug af DNA-spor til at afsløre fo-rekomst af højrisiko patho-gener/insekter i importeret flis (early warning) (CLM, MSI, EDK)

SNB (M, A, F) 1 Rapport lavet. Engelsk artikel udarbejdet - klar til at blive submitted

Artikel om genetiske aspekter af invasiv gyvel publiceret (LRON, EDK)

SNB (M, A) 1 Engelsk artikel publice-ret Review artikel om genetisk variation i ’Emerging Invas-

sive Diseases’ publiceret (KB, LRON, HPR, EDK)

SNB (A) 1 Engelsk artikel publice-ret

Viden om invasive arters spredning, biologi og effek-ter styrkes

SNB (M, D, F) 1 COWI-projekt

Fysiologi, miljøbelastnin-ger, specifikke sygdomme og skadedyr, samt forvalt-ning af sådanne proble-mer, herunder håndtering af risikotræer

SNB (M, A, F, T) 1 Løbende afrapportering

Formidling og rådgivning om udvikling i asketoptørre (IMT, EDK, LVM, LRON)

SNB (M, F) 1 Artikler i SKOVEN m.m.


1.5 Klimaændringer Naturbeskyttelse og kli-maforandringerne

Publikation af resultater fra SINKS1 vedr. ændringer i jordens kulstofindhold og kulstfindhold i danske skovjorde i Kvadratnet+ NFI. ICA, LV, Petros

SNB (M, A, F, D) 1 Artikler på vej

Klimaeffekter og tilpas-ning

Ph.d om rødders rolle for kulstofbinding (PLN, IKS)

SNB (A, F, M) 1 Ph.d tildelt. To viden-skabelige artikler er klar til at submitte og den tredje ligger som ud-kast.

Binding af kulstof i skov-økosystemer og natur

Ph.d om rødders rolle i arktiske økosystemer (LDI, BE, IKS)

SNB (A, F, M) 1 Ph.d tildelt og alle artik-ler er submittet, heraf 2 printet og 2 under re-view

Grøn infrastruktur og kli-matilpasning Større europæisk ansøg-ning til forskning i klima og miljøgoder IKS, KSL

SNB (K) 1 To EU-ansøgninger af-sendt med IGN som ko-ordinator. H2020 ansøg-ning infrastruktur pro-jekt EXPLORES indsendt marts 2016 – på venteli-ste. Marie Curie PhD netværksansøgning ja-nuar 2017

Artikel om kulstofbinding i bøgeskov - processer og kulstofstrømme (KSL m.fl.)

SNB (A, F) 1 Første artikel accepte-ret, 2 artikler under for-beredelse

Publikation om forskellige træarter relative respons på klimaekstremer baseret på årringsanalyser (AR, LT, JKH)

SNB (M, A, F) 1 Engelsk artikel udarbej-det - submitted

Beslutninger under klimau-sikkerhed i skovbruget, publcering fra MOTIVE - indsendes 2016

MNR (A, F) 1


Effekter af retablering af vådområder på klimagas-ser

SNB (M, A) 1 Ansøgning indsendt, men ikke bevilliget Kulstofbalancer i skov SNB (M, A, D) 1

CMEC international koordi-nering og biodiversitetsbe-skyttelse under klimaforan-dringer (2015-2017+)

MNR (A, F) 1

1.6 Juletræer og pyntegrønt

Pesticidfri juletræsdyrk-ning Miljøvenlig dyrkning af jule-træer og pyntegrønt ved anvendelse af mikrokløver samt målrettet gødskning (MOI, SSK)

SNB (M, A, F) 2 Problemer med at etab-lere et dækkende klø-vertæppe på sandede jorde, mens kløvervæk-sten til tider er for kraf-tig på lerjord. Projektar-bejdet fortsætter

Frembringe hybrider af Abies-slægten med poten-tiale for nye pyntegrønts-produkter (OKH)

SNB (K, F) 1 Gennemført

Pleje og tynding af frøplan-tager (UBN)

SNB (M, D, F) 1 DGR og NGR FP er be-dømt til tynding

Analyser og publikationer om resistens i nordmanns-gran mod ædelgranlus (KBB, OKH, UBN, HPR)

SNB (A, F) 2 Mangler afsluttende DNA-tests

Neonectria – sygdomsbe-skrivelse, sammenspil med genetik og evt. vectorer, og forebyggelse

SNB (M, A, R, F) 1 Engelsk artikel udarbej-det - klar til at blive sub-mitted Bedre plantemateriale SNB (D, A, F) 1 Videninput leveret til fremavl

Publikation om proveniens-variation i Abies lasiocar-pas Neonectria-skader (BRSKU, UBN, OKH, IMT)

SNB (M, A) 1 Engelsk artikel publice-ret


IPM faktablade for jule-træer - formidling og udvik-ling i samarbejde med MST og sektor

SNB (M, F, A) 1 Videnblade

1.7 Naturpleje og -genopret-ning Landskabspleje – natur-genopretning

Evaluering af tiltag til fremme af udviklingen af bundvegetationen i skov-rejsningsskove (IKS, TRNI, VKJ)

SNB (D, R, A) 2 Projektet kører ind i 2017. Data præsenteret både nationalt og inter-nationalt

Opsamling af ny viden og forskning samlet i naturple-jebogen til brug for praktisk naturforvaltning og under-visning (RMB)

SNB (D, F) 1 Naturplejeportal. Mulig-hederne for publicering i printet udgave under-søges

Næringsstoffer og natur-pleje. Har jordens kemiske sammensætning ændret sig og kan naturplejen håndtere det (IKS, RMB)

SNB (R, F, A) 1 Nyt projekt bevilliget af AVJF til fortsatte studier af selvbærende forvalt-ning af hederne vil be-tyde en ekstra indsats her inkl. vildtgræsning Naturplejebog SNB (M, R, F) 1 Webbaseret naturpleje-bog

MAES III – kortlægning og evaluering af økosystem-tjenester, økonomi og trade-offs (2016)

MNR (A, D, F) 1

Øle Å – naturgenopretning og økologi

SNB (A, D, F) 1 Øle Å – naturgenopretning

og værdier (2015-2017+) MNR (A, D, F) 1

1.8 Skovdyrkning Pesticidfri skovrejsning Egedød på lerede jorde –

effekt af skovdyrknings-praksis og nedbørsvaria-tion samt karforsøg med oversvømmelse (ICA)

SNB (M, D, F, A) 1


Skovdyrkning – samspil med handlingsplan for naturnær skovdrift, effekt af klimaforandringer samt funktionsbestemt skovdrift

Regeneration i urørt og forstlig drevet skov (SKRO, VKJ, TRNI, IKS)

SNB (M, D, F, A) 1 Publicering i særnum-mer af Flora og Fauna i 2017. Data præsenteret på seminar i november og på biodiversitetssym-posiet i februar. Artikel til Flora og Fauna under-vejs og der vil desuden senere publiceres viden-skabeligt

Skovrejsning og foryn-gelse Skovstruktur og sammen-sætning – effekt på multi-funktionalitet (SKRO, VKJ)

SNB (M, D, F, A) 2 Baseret på §25 kortlæg-ning - offentliggøres april 2017

Stormfald Bedre plantemateriale til skovrejsning

SNB (M, D, A, F) 1 Speciale i gang

Driftsteknik – praksisnær teknologi og videre ud-vikling Skovdyrkning (arter, foryn-gelse, bevoksningspleje, hugst, produktion)

SNB (M, A, F, D) 2 Afventer finansiering

Kulturetablering Naturnær skovdrift, kon-vertering

SNB (M, F, D) 1 Ph.d x 2 i gang

Naturnær skovdrift – kul-turmetoder på udsatte lo-kaliteter

SNB (M, F) 1 Ph.d x 2 i gang

Økologisk genopretning af skove og andre se-mi-na-turlige økosystemer

SNB (M, F) 1

Struktur og funktion af semi-naturlige skovøkosy-stemer

SNB (M) 1

Tilpasning til klimaændrin-ger

SNB (M, A, F) 1 Kulstofbalancer i skov i re-

lation til skovdyrkning SNB (M, A, F, D) 1

Bæredygtig produktion af biomasse, herunder udnyt-telsesgrad, rodbiomasse

SNB (M, A, R, F) 1


Publicering af artikler ba-seret på træartsforsøgene, nål

SNB (R) 2 April 2017

Publicering af resultater vedr. konvertering af nåle-plantage ved hjælp af vildt-robust såning og græsning med husdyr og vildt (RMB, PAM)

SNB (M, D, F) 2 Forsinket til 2017

1.9 Skovstatistik og -overvåg-ning

Fagdatacenter Skov, herunder formidling nati-onalt og internationalt, rapportering

Publikation af resultater fra SINKS1 vedr. ændringer i jordens kulstofindhold og kulstfindhold i danske skovjorde i Kvadratnet+ NFI (ICA, LV, Petros)

SNB (M, D, A, F) 1

Produktions- og skov-økologiske undersøgel-ser inkl. tidsserier og langsigtede forsøg

Sikre omkostningseffek-tive, præcise og akkurate opgørelser og prognoser

SNB (M, F, D) 1

Skovovervågning (sup-pleret med særskilt kon-trakt) Modellerings- og analyse-metoder

SNB (M, A, D) 1

Kulstoflager og -binding Inventeringsmetoder fra forskellige skalaer i tid og rum - felt til remote sensing

SNB (M, A, F, D) 1

Biomasse/bioenergi Indikatorer og indices for biodiversitet

SNB (M, A, D, T) 1

Kvalitet, kvantitet af vand fra natur- og skovarealer Feltforsøg og skovstati-

stik/skovovervågning SNB (M, D, R) 1

Jordobservationer og arealanvendelse Rapporteringer til nationalt og internationalt behov

SNB (M, A, D, R) 1 Skove og plantager 2015 SNB (D, R) 1 Kulstofregnskaber - herun-

der prognoser og doku-mentation SNB (M, D, R) 1


Opbygning af dataindsam-ling og rapportering i for-hold til Harwested Wood Products (HWP) fra 1.1.2014

SNB (M, D, R) 1

Kyoto-og UNFCCC rappor-tering

SNB (M, D, R) 1

Arealanvendelse - med fo-kus på skov - i samarbejde med AU

SNB (M, D, R) 1

Skovdata til Danmarks Statistik

SNB (M, D, R) 1 Skovkort til geodata.dk SNB (M) 1 Egen hjemmeside Udvikling af forbedrede

estimatorer ift. Skovstati-stikken

SNB (M, A) 1 Ph.d færdig i 2016 (Neha Joshi). Gæstefor-skere i 2017 Metoder til opgørelser og

kortlægning af stormfald SNB (M, A, F) 2 Afventer finansiering

Publikation af resultater fra Level II overvågningen sammen med europæiske partnere (LV, MOI m.fl.)

SNB (M, D, F, A) 1

2 Landskab og byer

2.1 Planlægning i det åbne land Kommunernes planlæg-ning samt offentlige poli-tikker og udvikling i det åbne land, herunder funktionelle ændringer i bynære områder

WIND2050: Vindmøller og konflikter - planlægnings-aspekter (2014-2018)

MNR (A, D, F, M) 1

Analyse og planlæg-ningsmetoder, herunder landskabskaraktermeto-den

Nye resultater om effekter ved støj m.m. og vindmøl-ler på landet publiceres (2016-2017)

MNR (A, D, F, M) 1


Analyse og planlæg-ningsmetoder, herunder landskabskaraktermeto-den

Master i landskab og plan-lægning bestående af 4 spor: 1) Naturbaseret terapi 2) Friluftsliv 3) Landdistriktsudvikling 4) Naturforvaltning Uddannelsen består af så-vel fælles som separate moduler. Forventes at starte i efteråret 2016.

LAP (K) 2 Alle 4 spor udbudt, hvoraf 1 blev afholdt.

Rethink: EU-projekt, afrap-portering i 2016. Ph.d.-pro-jekt tilknyttet

LAP (A, D) 1

Forskningsprogrammet Fremtidens Landskaber: Faglig understøttelse af de 12 projekter: Bearbejdning af data, lave analyser, af-holde møder med div. inte-ressenter, ideudvikle samt afholdelse af 2-3 fælles ar-rangementer for partnerne

LAP (D, F, T) 1

Hercules: EU-projekt Sus-tainable futures for Eu-rope’s HERitage in CUL-tural landscapES: Tools for understanding, managing, and protecting landscape functions and values

LAP (D) 1

Agforward: EU-projekt AG-roFORestry that Will Ad-vance Rural Development

LAP (D) 1

ESMERALDA: EU-projekt Enhancing ecoSysteM sERvices mApping for poLicy and Decision mAk-ing.

LAP (M, D, T) 1


Det åbne land som dobbelt ressource – multifunktionel jorddeling. Collective Im-pact/Realdania m.fl. Måling af rekreative effekter ved multifunktionel jorddeling. Realdanias Collective Im-pact-initiativ.

LAP 1

2.2 Bydesign og regional udvik-ling Byer og klimatilpasning Artikler publiceres om ef-

terspørgsel og værdi af grønne områder, transport, bycentre etc. (2015-2018)

MNR (A,F, M) 1 Se IFRO WP-serien

Regional udvikling og bymønster i dansk og europæisk perspektiv

Klimasikring i København – økonomiske aspekter (2016 primo)

MNR (F, R, M) 1

Bæredygtige byer, her-under grøn struktur og miljøvenlige transportfor-mer

Center for Strategisk By-forskning. Formidlings-plat-form, hjemmeside og årlig konference om byforskning rettet mod praktikere

LAP/Sektion for Geografi (A, F, R, T)

1

PLEEC (Planning for energy efficient cities): EU 7. rammeprogram (CSA). Europæisk projekt om best practises for smart cities. Afsluttes i 2016. Ph.d.-pro-jekt tilknyttet

LAP (D) 1

Biodiversitet i byer, karak-terisering, opgørelser og forvaltning

SNB (M, D, F) 1 Ansøgning sammen med NaTuriByen-kon-sortium. Bevilget 2017. Deltagelse i Kbh. Kom-munes GRØN TÆNKE-TANK

Invasive arter – og betyd-ning for biodiviersitet i byer og potentiel indflydelse på sundhed

SNB (M, D) 1 Deltagelse i COST-Ac-tions og EUPHRESCO-projekt


EU-projekt (FP7) GREEN SURGE: Green Infra-struc-ture and Urban Biodiversity for Sustainable Urban De-velopment and the Green Economy. Ph.d.-projekt tilknyttet

LAP (A,T,K, D) 1

2.3 Landskabsarkitektur og ur-banisme Bevaring og omdannelse af det urbane landskab Ph.d.projekt om Architec-tural quality in climate change adaption of urban road- and streetscapes. 2017

LAP (A, M) 2

Ph.d.-projekt afsluttes: Re-search, Analysis and Co-development of Temporary Urban spaces. 2016

LAP (A) 1 Ph.d. er afsluttet i 2016 og forsvaret jan. 2017

Ph.d-projekt afsluttes: Rumlige forandringer i by-landskabet som vandforsy-nings- og vandaflednings-medium.

LAP (A) 2 Ph.d.projektet forventes afsluttet i 2017

Projekt om udvikling af stedbundne potentialer i udviklingen af Danmarks yderområder. Dataindsam-ling, metode- og teoriudvik-ling

LAP (M, D, F) 1

2.4 Park- og naturforvaltning Nye former for naturfor-valtningsinstrumenter i urbane områder

Igangsættelse af parklinde-projekt hvor der ses på klonanvendelse i danske historiske haver (OKH, EOE)

SNB (M, D, F) 3 Afventer finansiering og ledig kapacitet

Forvaltning af bynære skove Bedre plantemateriale SNB (M, R) 1

Offentlig-privat samspil i forbindelse med drift af grønne områder

Skovdyrkning samt struktur og funktion af semi-natur-lige skovøkosystemer og bynære skove

SNB (M) 1


2.5 Fysisk planlægning og for-valtning Analyse- og planlæg-ningsmetoder, herunder GIS-baserede metoder og jordobservation

Afslutte og evaluere under-søgelse af mulighed for udvikling af en uddan-nelse/spor med fokus på fysisk planlægning

LAP (K) 3 Udskudt til afklaring af generel uddannelsessi-tuation

Plan- og procesmetoder, herunder netværk og ak-tører

Inventeringsmetoder fra forskellige skalaer i tid og rum - felt til remote sensing

SNB (M, D) 1

Arealanvendelse - med fo-kus på skov - i samarbejde med AU

SNB (M, D, R) 1

2.6 Planter, drift og anlægstek-nik

Pesticidfri drift, græsare-aler, bold- og golfbaner

Ph.d.-projekt: The Urban Surface in a New Era - planning, design and con-struction of sustainable ur-ban surfaces. Afsluttes i 2016

LAP (A) 2 Ph.d.-projektet forven-tes afsluttet i 2017

Pesticidfri drift, befæ-stede arealer

Monitering ved Helenevej, Frederiksberg; Magasine-ringsvolume, infiltrations-evne og vandkvalitet ifm. permeabel vej

LAP (M, D) 1

Planter, farlige træer og glatførebekæmpelse Modellering af pesticidud-vaskning fra golfbaner i samarbejde med GEUS

LAP (M) 2 Projektet afsluttes i 2017 Rådgivning angående pe-

sticidfri drift af golfbaner LAP (D) 1

Formidling af metoder til miljøvenlig anlæg og drift af grønne områder herun-der bidrag til MST’s følge-gruppe for udfasning af pe-sticider på offentlige area-ler

LAP (F) 2 Følgegruppen har ikke afholdt møde i 2016 men bliver indkaldt snart, da der skal laves en ny pesticidopgørelse for 2017. Vi har været i dialog omkring dette og evt nye tiltag i en opgø-relse


Bidrag til Miljøstyrelsens gruppe i forhold til efterud-dannelse af greenkeepere

LAP (K) 1

Bedre plantemateriale SNB (M, R) 1 Fysiologi, miljøbelastnin-

ger, specifikke sygdomme og skadedyr, herunder in-vasive arter, samt forvalt-ning af sådanne proble-mer, herunder håndtering af risikotræer

SNB (M, F, D) 1

IPM fakta ark til brug i greenkeeper-undervisning samt ved pleje af rekrea-tive plænegræsarealer

LAP 1

2.7 Vand – ressourcer og håndtering Vand i byen – den blå by Start af projekt om skov-rejsning som redskab til kli-matilpasning i relation til afstrømning af vand fra det åbne land ( JRC, PGU)

SNB (M, D, K) 3 Manglende finansiering. Midler ansøgt

Anvendelse af plantemate-riale og bynære skove i forhold til håndtering af vand, grundvandsdannelse og nedbørshændelser

SNB (M, A) 2

Manuskript til bog om Stormwater Management in Urban Landscapes

LAP (F) 2 Bogen er i den afslut-tende fase. Der er ind-gået aftale med Routhledge og indhen-tet tilbud på oversæt-telse. Den udkommer i 2017

Udvikling af grøn teknologi til gråvandsrensning på bygningsniveau

LAP (M, K, F) 1


Projekt om udvikling af en grøn klimaskærm. To ph.d. studerende tilknyttet. For-ventes afsluttet i 2017

LAP 1

2.8 GIS-baserede metoder og jordobservationer Analyse- og planlæg-ningsmetoder, herunder GIS-baserede metoder og jordobsgervation

Forsknings- og undervis-ningsområde: Geodesign.

LAP (K) 1

Kandidatkursus om moni-torering af menneskers be-vægelsesmønstre

LAP (K) 2 Kursuset blev udbudt, men ikke afholdt grun-det for få tilmeldte stu-derende

LIDAR-baseret analyse af skov og træbevoksede arealer, udvikling af nye teknikker

SNB (M, A, F, D) 1

Radar, LIDAR og satellit-baserede analyser af skov-arealer

SNB (M, A, D) 1

Arealanvendelse og æn-

dringer over tid, særligt i relation til skov, skovrejs-ning og skovrydning, her-under strukturkortlægning

SNB (M) 1

Planlægnings- og invente-

ringsmetoder i lyset af nye jordobservationer og øget strukturel variation i skov

SNB (M) 1

Ph.d.-projekt afsluttes: Analysis of Human Move-

ment Patterns. Metodeori-enteret ph.d.-projekt.

LAP/Sektion for Geografi (A, D) 2 Ph.d.-projekt forventes afsluttet i 2017

3 Økonomi, politik og plan-lægning

3.1 Skov- og natur- og miljø-økonomi Alternative indkomster i skovbruget Miljøøkonomiske eksperi-menter om artsbeskyttelse og samarbejde over græn-ser (2015-2017+)

MNR (A, D) 1


Økonomiske konsekven-ser for skov- og natur-værdier af klimaforan-dringer

EU MC IEF: Modeling No Net loss biodiversitetspro-jekter globalt (banking, compensation etc) (2015-2017+)

MNR (A, D) 1

Økonomi og styringsred-skaber i relation til natur-pleje

MAES III – økonomisk evaluering af økosystem-tjenester og trade-offs (2016)

MNR (A, D, F) 1

Miljøøkonomiske analy-ser

Artikler publiceres om ef-terspørgsel og værdi af grønne områder, transport, bycentre etc (2015-2018)

MNR (A,F, M) 1

Samspil mellem jagt/vildt og menneske/sam-fund/drift

Husholdninger og virksom-heders rumlige sortering og effekter på værdisæt-ning (2015-2017)

MNR (A, F, M) 2 Fortsatte analyser og modeller i gang

Nye former for naturfor-valtningsinstrumenter fra et økonomisk regule-ringssynspunkt

Beredskab og analyser af design af incitamenter og tilskudsordninger på MFVM’s område (løbende)

MNR (M, R) 1

Ph.d Anna Filyuskina for-svarer afhandling om multi-funktionelt skovbrug og præferencer (slut 2016)

MNR (A, F) 1

Regulering af jagt med be-standseksternaliteter (2016)

MNR (A, F) 1

Publicering af analytiske resultater omkring natur-nær skovdrift og økonomi-ske nøgleforhold (forsøges 2016)

MNR (A, F) 1

Ph.d Diana Emang: Værd-isætning og Conservation through use (slut 2016)

MNR (A, F, M) 1


Ph.d Suziana Binti Has-san: Beskyttelse af vådom-råder og forskelle urban/ru-ral præferencer (slut 2016)

MNR (A, F, M) 1

Ph.d Lea Skræp Svenning-sen: Klima og befolknin-gens syn på fordeling af ef-fekter (2014-2017)

MNR (A, F, M) 1 Første artikler indsendt

Ph.d Mohammed Alemu: Greeinsect - bæredygtig protein i fremtiden (2014-2017)

MNR (A, D, F) 1 Første resultater publi-ceret

Ph.d Anne Edenbrandt/post doc Vedel: Plants for a Chang-ing World (2014-2017)

MNR (A, D, F, M) 1

3.2 Miljøpolitik og -sociologi Borgerinddragelse, her-under brug af frivillig ar-bejdskraft gennem invol-vering og engagement

Publicere resultater fra spørgeundersøgelse af lodsejere i projektet Jagt, Vildt, Samfund (2016+)

MNR (A, F, M) 1

Nye former for naturfor-valtningsinstrumenter fra et adfærdssynspunkt

WIND2050: Vindmøller og konflikter - sociologiske aspekter (2014-2018)

MNR (A, D, F, M) 1

Initiativ til større projekt om ulv og konflikter (2016)

MNR (D, F) 1 Dog uden held endnu

Ph.d afsluttes, Lise Dals-gaard: Husholdningernes miljøbeslutninger (afsluttes 2016)

MNR (A, F) 2 Barsel - udsat

3.3 Natur- og miljøplanlægning Kommunernes planlæg-ning og naturforvaltning i det åbne land

Buffertech Dataindsamling og analyse (2015-2018)

MNR (A, D, M) 1

Offentlige politikker og udvikling i det åbne land DNMark dataindsamling og analyse (2014-2018)

MNR (A, F, M) 1


Analyse og planlæg-ningsmetoder

VKR Biodiversitetsbeskyt-telse og relation med an-dre økosystemtjenester (afsluttes 2016+)

MNR (A, F, R) 1

Nye former for naturfor-

valtningsinstrumenter Ph.d Fitalew indsamler data og analyserer om-kring præferencer for vari-ation i skovbilledet (løber 2014-2018)

MNR (A;D, F) 1

Grønne lokalplaner og klimatilpasning

AfricanBioServices - EU H2020 om Ecosystem ser-vices (2015-2018+)

GU (D, F) 1

INEMAD - (Improved Nutri-ent and Energy Man (af-sluttes 2016)

MNR (A,F,M) 1

Igangsættelse af netværk om økosystemtjenester (opstart 2016)

LAP (M, F) 1

4 Udviklings- og miljøstudier

4.1 Vedplanters genressourcer

KA: Afslutning af 3-4 Ph.d studier om genetiske res-sourcer af tropiske træer (FGD, TTL)

SNB (K, M, A) 2 2 studier afsluttet

Publikation om tilpasning i baobab mht. fænologi – betydning i forhold til for-ædlingsprogrammer (JKH, AR, EDK)

SNB (K, M, A) 2 Publikation i udkast

Publikation af betydning af polyploidi i forhold til tilpas-ning til ekstreme vækstvil-kår (LRON, AR, EDK)

SNB (A, F) 1 Engelsk artikel publice-ret

Redskaber til kontrol af certificering af træ, herun-der DNA analyser

SNB (M) 2 Input til faglige diskussi-oner


Artikel om oprindelsen af teaktræers landracer (OKH, EDK)

SNB (K, A) 1 Engelsk artikel submit-ted 4.2 Institutioner, politik og na-turressourcer Certificering af træ AX: Forskning i ulovlig

tømmerhugst og værdikæ-der (2014-2017)

GU (A, F, M) 1

Handel med tropisk træ Science and Power in Par-ticipatory Forestry (2014-2017)

GU (A, D, F, M) 1

Forest Law, Environ-mental Governance and Trade (FLEGT)

CiSoPFLEG: Civili Society, Particption and FLEGT (2013-2016)

GU (A, F, M) 1

FONASO Marijana Vukotic: PhD studie i PFM (2014-2018)

GU (A, D) 1

PIMA (Poverty and eco-system Impacts of pay (2014-2016)

GU (A, F, M) 1

4.3 Fattigdom og skovaf-hængighed KA: Afslutning af 4-5 Ph.d studier om produktionsfor-bedring, agroforestry og fo-rest restoration i troperne (FGD, TTL)

SNB (K, M, A) 2 2 studier afsluttet

Redskaber til produktions-forbedring

SNB (D, A, F) 1 relateret til studier

MAFR Publicering af ’Fo-rest Restoration’ studier og retningsliner fra Sydøst-asien (TTL)

SNB (M, A, K) 1

MAFRK Iværksættelse af nye ’Forest Landscape Restoration’ projekter i Af-rika og Asien (TTL i samar-bejde med ICRAF)

SNB (M, A, K) 2 Projekter forberedt; iværksættelse afventer

Transiting to Green Growth: Natural Resources (2014-2018)

GU (A, D, F, M) 1


Ph.d studerende Solomon Walelign - rural environ-mental incomes (2014-2016)

GU (A, F) 1

4.4 Grønnere byer Byudvikling og klimatil-pasning ”Water resilient cities”, samarbejde med Dar es Salaam og Addis Ababa om klimatilpasning med fo-kus på vand og fysisk plan-lægning.

LAP (A, D) 1

Urban Forestry & Urban Greening

Undervisningskursus Ur-ban Water Management, der udbydes i regi af Sino-Danish Centre for Re-search and Education, un-der kandidatretningen Wa-ter and Environment

LAP (K) 1

4.5 Klimaforandringer og miljø

Start af projekt om skov-rejsning som redskab til kli-matilpasning i relation til afstrømning af vand fra det åbne land (JRC, PGU)

SNB (M, D, A) 3 Manglende finansiering, midler ansøgt

Ansøgninger og pilotstu-dier vedr. drivhusgas-ud-veksling i forhold til træar-ter, våde jorde, og restau-rering af naturlig hydrologi (JRC)

SNB (M, D, F) 2 Større projekter ikke fi-nansieret grundet af-slag. Studenterprojekter har belyst potentialet af metanproduktion og op-tag i hhv. våde jorde og træartsforsøg

KA Afslutning af 1-2 Ph.d studier om naturressourcer og klimaforandringer i tro-perne (FGD, TTL)

SNB (A, K, F) 1 1 studie afsluttet

MR Publicering af Forest Landscape Restoration studie under IUFRO (TTL, TF)

SNB (A, F, K) 1


MA Publicering af beslut-ningsværktøj for skovdyrk-ning med henblik på opti-mering af kulstofbinding (TTL, TF)

SNB (A, F) 2 Engelsk rapport publice-ret; artikel stadig på vej

Redskaber til tilpasning og afbødning under tropiske forhold

SNB (D, A, F) 2 Manglende ressourcer

Kulstof, kvælstof og vand i skove og andre naturnære økosystemer - herunder udveksling af klimagasser

SNB M, D) 1

Tilpasning til klimaændrin-ger, herunder artsvalg, genresourcer, frø- og plan-tekilder ift. lokaliteter

SNB M, D) 1

Kulstofbalancer i skov , herunder metoder til kort-lægning og opgørelser heraf via EO-data

SNB (M, A, D) 1

REDD+ Forest (2013-2017)

GU (A, D, F, M) 1 5 Biomasse og bioenergi 5.1 Biomasse – struktur og funktion Plantecellernes moleky-

lære struktur og organise-ring, herunder kobling til vækstvilkår

SNB (M, A) 1

Grundlæggende og anven-delsesmæssig forståelse af sammenhængen mel-lem struktur og funktion ved konvertering af bio-masse

SNB (M, A) 1

5.2 Biomasseproduktion og ressourcer Kulstofbinding og bio-masseudnyttelse Artikel med sammenligning af vandbalancer for bøg, rødgran og poppel over flere omdrifter ( JRC mfl.) Fra Level II bl.a.

SNB (M, D, A, F) 3 Ikke finansieret, et kan-didatspeciale i 2016 har bidraget til at dette kan udføres senere


Bæredygtig produktion, miljøeffekter Produktionsopgørelser og -forbedring (TNL, BJ)

SNB (M, D) 1 Biomasseproduktion og in-

teraktion med vækst-vilkår SNB (M, A) 1

Kulstofbalancer i skov SNB (M, A, D, R) 1

Effekt af recirkulering af aske på biomasseproduk-tion i nåleskov (MOI mfl.) Artikel om hassels proveni-ensvariation i biomasse-produktion (UBN, OKH, MOI, HPR, EDK)

SNB (M, D, A, F) 2 Udkast til artikel udar-bejdet

Fællesnordisk projekt om skovene i en bioøkonomi (2016-2019)

MNR (A, F) 1

BIOVALUE: Økonomiske og etiske scenarieanalyser af en fremtidig bioraffina-derisektor

MNR (A, F) 1

5.3 Bioenergi Kulstofbalancer og LCA-analyser, vugge til vugge Fremskaffe data og del-tage i internationalt samar-bejde om modellering og beregning af energiproduk-ter, energibalancer og are-alanvendelse (CF, NB)

SNB (M, D, A, F) 1

Brænde, analyser af egen-skaber og mængder - træ-strømme

SNB (M, D) 2 Afventer finansiering

5.4 Bioraffinering Udvikle innovativ teknologi til effektiv og bæredygtig udnyttelse af plantebio-masse til energi og materi-aler.Resultaterne måles i patenter, virksomhedssam-arbejder og artikler (CF, NB)

SNB (K, A, F) 1


5.5 Træteknologi

Kulstoflagring i HWP og bedre udnyttelse af pro-dukter fra skoven At vedligeholde og ud-bygge teknologioverførsel til industrien gennem di-rekte samarbejde. Særlig vægt på små og mellem-store virksomheder (CF, LGT)

SNB (M, K, A, F) 1

HWP metoder og analyser - fra industri til rapportering - kulstofindhold i træpro-dukter

SNB (M, D, R)

Videndeling om træ som grundlag for forskning rela-teret til byggeri med træ

SNB (M, F) 1

5.6 Bæredygtighed og miljø Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra skov til energi

Artikel om recirkulering af vedaske i skov – påvirk-ning af jordens organiske stof. (Mette Hansen, Ph.d stud.)

SNB (A, F, M) 1 Publiceret i Soil Biology & Biochemistry 99 (2016)

Kulstofbinding og bio-masseudnyttelse

HWP metoder og analyser - fra industri til rapportering - kulstofindhold i træpro-dukter

SNB (M, D, R) 1

Askegenanvendelse Artikler og resultater vedr. askerecirkulering (Ash-back-projekt)

SNB (M, A, F) 1

6 Friluftsliv og sundhed

6.1 Natur og sundhed Skovenes og de grønne områders betydning for menneskers sundhed og livskvalitet

Initiativ med KORA til to ty-per økonomiske analyser af samspil sundhed og nærhed til naturen (2016)

MNR (K) 2 Taget, men indtil nu uden held

Brug og anvendelse af grønne områder, herun-der befolkningens præfe-rencer

2-årig masteruddannelse i starter i sep. 2016

LAP (K) 1


Mulighed for øget bevæ-gelse i byer – den sunde by Skovovervågning - struktur og arealanvendelse, samt lokalisering ift. befolkning

SNB (M, D, R) 1 Projekt i gang

Terapeutiske effekter, herunder terapihaver

Betydning af planter og for-valtning ift. sundhed, her-under forvaltningens be-tydning for levesteder for vektorer for nye syg-domme (myg, flåt, invasive arter etc.)

SNB (M,D) 2 Afventer finansiering

Forskning og undervisning i forbindelse med Helse-skoven Octovia

LAP 1

6.2 Naturturisme Regionale naturbase-rede turismestrategier Bidrage med undervisning i turisme på professionsba-cheloruddannelsen i Natur- og Kulturvejleder på Skov-skolen.

LAP (K) 1

Deltagelse på vegne af NST i EEA eio-net ekspert-gruppe om turisme med fo-kus på udvikling af turis-meindikatorer i EU. Fag-datacenterfunktion for NST

LAP ( D, K) 1

Gennemførelse af bruger-baseret undersøgelse af kyst-friluftsliv/turisme til brug for marin fysisk plan-lægning

LAP (D) 1

Indsamling og formidling af ekspertbaseret kortlæg-ning af havfriluftsliv og tu-risme til brug for marin fy-sisk planlægning inkl. sam-arbejde med 5 caseområ-der

LAP (D) 2 Ikke de 5 cases grundet manglende bevilling


6.3 Friluftsliv Befolkningens ønsker til brug af skov og natur Artikel om friluftslivets nati-onaløkonomiske fodaftryk, I/O modeller og CGE mo-deller (2016 opstart)

MNR (A, F, M) 2 Personaleskifte betyder udsættelse

Miljø- og naturvenlig brug af friluftslivets facili-teter Videntjenesten: Planlæg-ning og Friluftsliv.

SKS/LAP (F) 1

Formidling af befolknin-gens syn på jagt og vildt-forvaltning i forhold til fri-luftslivet og brugerkonflik-ter m.m. (afslut 2016)

MNR/LAP (M, A, F) 1

Bidrag til og opfølgning på national friluftspolitik.

LAP/SKS (M, R) 1 Kandidatkursus i friluftsliv

udbydes SKS/LAP (K) 1

Formidling af projektet ”Forest preferences as af-fected by field layer char-acteristics”

LAP (A, F) 1

Undersøgelse af omfang og karakter af mulige barri-erer for befolkningens fri-luftsliv

LAP 2 Ja for vandfriluftsliv

Skovovervågning - struktur og arealanvendelse, facili-teter og slid

SNB (M, D, R) 1

Effektevaluering af øget oplysningsindsats til bor-gerne vedr. reglerne for færdsel og ophold i natu-ren

LAP 3 Manglende finansiering

6.4 Udeskole Udvikling af Udeskole SKS (K, F) 1 TEACHOUT SKS (K, F) 1

Centerberetning 2016 for Skov & Landskab Bilag A02Projektliste for projekter ved Skov & Landskab MFA/VKJJf. afsnit 2 og 3 i Centerberetningen 08-06-2017

Projekttitel ForbrugIndsatsområde Biomasse og bioenergi

2G ethanol production in full scale, MEC 392.833 34905 - B21st 2.643.116 35203 - BIORESOURCE WP4 - Increasing the biomass 283.704 35372 - Erhv.Ph.d Anders Tærø Short rotation coppice 73.135 36277 - IEA Bioenergy samarbejde om bæredygtig bionegi 35.362 36573 - Ashback-Ph.d. 7.365 36574 - Ashback 215.693 37340 - BIO-VALUE: Value-added products from bioma 1.353.280 BioMim - Advancing biomass technology 363.305 Bio-Value 393.819 Bæredygtig bioenergi, ErhvervsPostdoc-projekt 11.362 Effektiv biofuel produktion 1.659.593 HWP-Report - Sinks2 220.613 IEA Bioenergy Task 39 og 42, 2016-2018 40.082 IEA Bioenergy Task 43 76.980 Lagring af flis (svind og perkolat) 48.650 Myn. Biomasse og bioenergi 3.472 NOFOBE 12.683 Postdoc-stipendium Emil Engelund Thybring 539.001 Raman-AFM bioimaging of wood under decay 2.078.053 Symposium on the chemistry, biology and application of lytic polysaccharide

monooxygenases 267.888 The lignin-cellulose electron shuttling mechanism 570.876 The structure and interaction of silica 378.900 UBS - Udvidet brændselssortiment 332.624

Sum af total for Biomasse og bioenergi 12.002.388 Indsatsområde Friluftsliv og sundhed

36401 - Helseskoven i Arboretet 4.988 36402 - Helseskoven i Arboretet 638.938 36403 - Helseskoven i Arboretet 136.937 36457 - NEST 418.769 Adgangsveje til kysten 151.866 Bevægelseslaboratoriet 584.018 Effektmåling af Kongeå-stien 31.436 Gennemgang af eksisterende NST-tællestationer 227.191 Havturisme 563.833 Myn. Friluftsliv og sundhed 5.346 Natur, jagt og drab 50.000 Nature-based therapy for soldiers with PTSD 140.935

Project completion Jagt, vildt og samfund 102.000 Projektansøgning Natur og Sundhed, NORDEA, med KORA 90.000 Reconfiguring Welfare Landscapes 241.974 Screening af markedet for tællertyper 117.661 Socialt udsatte borgers rumlige adfærd i Odense 121.818 Vandfriluftsliv 135.995

Sum af total for Friluftsliv og sundhed 3.763.706 Indsatsområde Landskab og byer

18034 - 6.52 Konf., kurser, temadage 173.527 18035 - 6-2005 Bytræsseminar 211.886 18100 - Care for us 209.468 18440 - 6.52- Have & Landskab 2007 - S&L-F 1.897 18449 - 6.52 2006 Kirkegårdskonference - S&L-F 65.489 18454 - 6.52 2006 Danske Parkdage - S&L-F 204.943 32280 - CSB-netværk RD 132.896 32315 - 7 Arid Region Riparian Corridors, NSF 19.964 32732 - 6.4 Overseeding of Fairways 33.941 32976 - Northscape no 46261 4.347 34502 - 6 SUFAREL 33.805 34857 - 6.2 Bygningskultur 2015 1.488 34877 - Udvikling af stedbundne potentialer: En ny 12.798 35249 - SEEDS (Stimulating Enterprising Environmen 6.977 35711 - 6.4 FESCUE-GREENS / RØDsvinget 12.384 36267 - Store byer - stille steder 81.897 36268 - Store byer - stille steder 4.948 36288 - DNmark 351.165 36498 - Grøn Gentagelse - Klimaskærm Folehaven 594.426 36833 - Eco-City-konceptets globale og danske pote 169.999 36838 - Water resilient green cities for Africa 720.257 37105 - Alternativ glatførebekæmpelse i København 397.253 37297 - RUM FOR REGN - Arkitektonisk kvalitet i kl 37.794 37366 - GREEN SURGE (Green Infrastructure and Urba 415.805 37370 - HERCULES: Sustainable futures for Europe&# 658.520 37371 - Fremtidens Landskaber - 15. juni Fonden 476.949 37399 - RETHINK 269.089 A social-ecological approach toward rethinking 53.928 AGFORWARD 398.112 APEN 554.596 Byernes grønne områder - Krak 56.448 CSB - Center for Strategisk Byforskning - Krak 242.878 DEMOSSPACE 34.405 DNMARK - Danish Nitrogen Mitigation Assessment Research and Know-how for a sustainable, low-Nitrogen food production 534.716 Ecosystem services guided lan restoration 108.497 EMAHO 188.760 ESMERALDA 3.806 Flygtninge som ressource i mindre byer 289.586

Forberedelse af jordfordelingsprojekt i Nordfjends 74.070 Fremtiden Landskaber - Nordea 217.259 Fremtidens Landskaber - 15. juni Fonden 260.301 Fremtidens Landskaber - Kommuneprojekter 699.699 Fremtidens Landskaber - Tips og Lotto 187.709 FunciBio - Functional biodiversity 95.347 GeoSmartBy 43.157 Hedonic valuation studies of urban amenities 747.000 Huspriser og vindmøller 105.000 Implementering af kommunal klimatilpasninsplaner 59.783 Kirkegårdskonferencen 696.606 Klimasikring i Købehavn 44.000 Klimatilpasning i Kokkedal 306.827 KU - Formål ikke specificeret 3.321.696 KU - Forskning og formidling, DR 10 5.119.792 Københavns Byskov 67.442 Lokal strategisk kapacitet i landdistrikter 170.051 Naturen - et redskab til et liv uden vold 141.585 Opdatering af skovkort - Sinks2 221.579 PESTGOLF 24.831 Ph.d. Eco-City 405.261 Ph.d. Planning and Urban Design 196.364 Ph.d. Nevroz Cinar Özdil 25.910 Planlægning og forvaltning 26.440 På vej mod en by i vandbalance 528.260 ScanGreen 2 138.863 SDC kompensation 322.897 Storkøbenhavns grønne områder. Planl. og forv. 204.388 Sustainable urban futures 108.027 The Future calls! 240.603 Towards Water-smart Cities 149.426 Udvikling i agerlandet 1954-2025 348.205 UrBAN-WASTE 200.738 Videntjenesten LAP 222.111 Villum Visiting Professor Programme 2015-2016 120.653 Wind 2050 10.837

Sum af total for Landskab og byer 23.622.363 Indsatsområde Skov og økologi

31800 - 2 AdapCar 73.583 34750 - Seidenfadens Orkideer 254.126 35202 - BIORESOURCE WP2 - Increasing the biomass r 314.963 36462 - Ecological restoration of upper river Øle 634.585 36627 - Nørholm Hede - naturlig succession og vild 23.797 36671 - Kortlægning af potentielle handlingskræven 3.726 36702 - Green Christmas 165.481 36788 - Nobilis juletræer - et bæredygtigt højværd 540.694 36815 - Binding af kulstof i jorden ved skovrejsni 9.673

36920 - Partitioning forest ecosystem respiration 110.564 36935 - Bornholmsk udstillingsvindue for fuld bære 321.037 36989 - Finrøddernes betydning for kulstofbalancen 36.848 37202 - Trees for the future forests 1.491.822 Arboretet (ØSS 7842) 1.648.853 Bare Skuldre (BARSK) 172.657 Beslutninger under klimausikkerhed i skovbruget, publcering fra MOTIVE - indsendes 2016 43.000 Biodiversity and socioeconomic values in Danish forests 156.052 Biologisk mangfoldighed i naturskov 798.478 Busk 2016 & Nordmannsgran 387.762 BUSK II. 2015 2.601 Calabriske skovtræer 478.445 CAR-ES III 2016-20 34.527 Climaite forsøgsfacilitet Brandbjerg 197.135 CMEC Niels Strange 1.716.186 De danske lindes genetik - viden til bevaring 97.523 Deltagelse i fransk-svensk-dansk projekt om økonomiske aspekter af askeanvendelse (forventet opstart 2016) 85.201 Den integrerede skovovervågning 4.735.428 DIABOLO 559.647 DRIMPATH 70.928 Ecosystem services in a changing climate 119.998 Ecotoxic components in wood ash 20.673 Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorder 134.388 Elitetræer 121.165 Ermond 109.964 EUopStartsprojekt: Sites, experimental platforms 133.007 EU-validering tilskudsordninger, urørt skov og læhegn 157.548 Fade - Fighting ash dieback 682.815 Faglige hjælpefunktioner 1.901.563 Feltforsøg (ØSS 7275) 1.736.079 Flisaskes effekt på træernes tilvækst og vitalitet 149.710 Focusing on Monochamus spp., insect vectors 175.757 Frøkilder af rødel til skovrejsning 65.881 Hartmann 11, 2014-2015 280.598 Hartmann 12 778.657 Hartmann 13 559.181 Hartmann 14 1.024.427 Hugst i skovrejsningskulturer 40.431 Kortlægning af skov 94.655 KU - Forskeruddannelse 2.327.338 KU - Forskning 157.483 Kåringsudvalget 65.106 Laboratorier - SNB 23.886 Langsigtede skovforsøg 87.298 Large scale 3D LiDAR data 59.585 Laver i danske træer 103.635

MAES III Økosystemtjenester 213.720 Modtagelighed for angreb ædelgrankraft Neonectria 21.267 Myn. Skov og økologi 814.027 NEWFOREX - artikler om skovejere og kontrakter og om Carbon politik 152.700 Nitrat og skovrejsning 143.199 Opdatering og udbygning af naturplejeportal 178.139 QAQC - Sinks2 252.342 REDD+ Forest 1.011.515 Rensning af kondensat fra biomassefyring (ReKoBi) 542.539 Reolpløjning ved skovrejsning 170.247 Screening nobilis neonectria 19.656 Skovovervågning 17.117 Skånsom høst af energitræ i skovrejsningskulturer 28.469 Soil carbon in Danish forests - Sinks2 196.533 Sunde asketræer 198.136 Svenstrup Gods, fase 1 94.975 The Caspian forrest of Iran 52.725 Udvikling i skovbundsfloraen ved skovrejsning 113.661 Udviklingen i skovbundsfloraen ved skovrejsning 145.781 Unravelling ash-dieback resistance 68.797 Vandretursfoldere til Arboretet 114.567 Vegetativ formering af eliteplanter 644.671 Videntjenesten SNB 262.915 Ædelgranbarkbillen 345.024

Sum af total for Skov og økologi 32.078.873 Indsatsområde Udviklings- og miljøstudier

27023 - 2 ICRAF - TreeSeed 70.371 34234 - Conservation timber REDD 66.477 34688 - Ph.d Antoine Sambou 33.148 AX 479.607 ClimCocoa 104.163 Erhvervs PhD Lisbeth Christoffersen 91.315 FFU STAKE 476.930 FLEGT in Myanmar 11.858 FONASO Marijana Vukovic 394.979 FONASO Sabrina Tomasi 291.614 Harapan 330.981 Harapan2 702.808 ICRAF2 312.193 PIMA (Poverty and ecosystem Impacts of payment for wildlife conservation ) 123.087 REDD+ Forest 1.011.515 Science and Power in participatory forestry 877.973 Timber Rush 89.027 Transiting to Green Growth 1.088.667 Wood legality 27.817

Sum af total for Udviklings- og miljøstudier 6.584.531

Indsatsområde Økonomi, politik og planlægning5 ph.d FONASO 129.093 5.3 Ph.d Suziana Hassan Wetland valuation 3.737 AfricanBioServices 1.440.827 Biodiversity and socioeconomic values in Danish forests 156.052 BUFFERTECH 971.320 CMEC Niels Strange 1.716.186 Community-based Governance and Monitoring 605.970 DNMARK - Danish Nitrogen Mitigation Assessment Research and Know-how for a sustainable, low-Nitrogen food production 534.716 Erhvervs PhD - sydenergi 282.638 EU TECH4EFFECT 9.922 EU-validering tilskudsordninger, urørt skov og læhegn 157.548 FONASO Fitalew Agimass Taye 489.452 GREEiNSECT 469.917 Huspriser og vindmøller 105.000 INEMAD - (Improved Nutrient and Energy Management Through Anaerobic Digetion) 529.735 KU-2016 Plants for a Changing World 651.486 MAES III Økosystemtjenester 213.720 No Net Loss 818.262 Optiplant - optimal afgrøderegulering 109.604 Ph.d course ecosystem services 25.832 Ph.d Lea Skræp Svenningsen, klima og ulighed 353.804 Ph.d Mathias Vogdrup Schmidt, international biodiversitet 222.360 Ph.d studerende Solomon Walelign - rural environmental incomes 351.886 Post doc Mikkel Bojsen, jordpriser 77.758 Toke Panduro + Cathrine U Jensen: Hedonic valuation 747.000 Wind2050 - placering af vindmøller 1.746.076

Sum af total for Økonomi, politik og planlægning 12.919.902 Hoved Total 90.971.763

Documents

Centerberetning 2016 - sl.ku.dksl.ku.dk/om/centerberetning/Centerberetning_2016_web_final.pdf · Et projekt har kortlagt den grønne del af Storkøbenhavns byudvikling gennem et århundrede