CISU Rapport fra studietur i Danmark 28. - 29. …...Rektoratet fra SDU (referat Andrew) - Rektor Henrik Dam, - Prorektor Bjarne Graabech Sørensen - Universitetsdirektør Thomas Buchvald

CISU – Bestyrelsen

Rapport fra studietur i Danmark

28. - 29. oktober 2019

Denne rapport indeholder Deltagere ................................................................................................................................................................ 1

Formål fra ToR ........................................................................................................................................................ 1

Tematisk Fokus fra ToR ......................................................................................................................................... 2

Rektoratet fra SDU (referat Andrew) .................................................................................................................... 3

Steen Hildebrandt (referat Runa) .......................................................................................................................... 7

Realdania (referat Helle Vallø) .............................................................................................................................. 8

Direktør for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen (referat Sofie) ................................................ 10

Evaluering (referat Ditte) ..................................................................................................................................... 13

Program for CISUs bestyrelses studietur 2019 .................................................................................................... 13

Bilag 2: ToR og rapportformat for tematiske rejser ............................................................................................. 15

Rapporten er på hhv. dansk og engelsk efter mødereferentens eget valg.

Deltagere Fra bestyrelsen: Katrine Skamris, Runa Bruun, Andrew Bende, Helle Vallø, Sofie Gry Fridal Hansen og Tobias Simonsen. Fra sekretariatet: Jeef Bech og Ditte Marie Nørmark Andersen og Maria Haahr ved SDU besøget

Formål fra ToR

The objectives of the study visit will be two folded:

1. To obtain knowledge and information to support our work with the thematic focus area 1)

Participation in the Danish public engagement with the SDGs and 2) Sustainability. Focus: We would

like to find inspiration for how CISU can be strategic about addressing sustainability in our guidelines

and capacity building, and be strategic in supporting our members in participating in the Danish public

engagement with the SDGs. Questions: How are other stakeholders working with the SDGs and

sustainability, conceptually and in practice? Why do they work with this? What has changed since they

started working with this?

2. To meet potential new alliance partners to contribute to thematic area 1) Participation in the Danish

public engagement with the SDGs and 5) Building new alliances. Focus: We would like to have

introduction meetings with selected stakeholder of strategic interest to CISU in order to introduce

CISU, learn about their strategic priorities and short to long term direction and explore opportunities

for potential collaboration. Stakeholders will be selected in collaboration with the Secretariat based

on a set of clearly defined criteria. If found relevant, the secretariat will take over the communication

following the meeting.

Tematisk Fokus fra ToR 1. Deltagelse i det danske engagement i verdensmålene. Verdensmålene er universelle og opnås kun,

hvis vi alle er med. Viden om og engagement i Danmark omkring opnåelse af målene kan styrkes ved,

at vi kobler arbejdet ude og hjemme. CISU vil både selv tag del i samt understøtte, at

medlemsorganisationerne tager del i, det spirende engagement omkring verdensmålene, der allerede

er i mange sektorer i Danmark ved at koble deres arbejde ude i verden med arbejdet i Danmark.

2. Bæredygtighed. Generalforsamlingen 2018 besluttede at tilføje ’global bæredygtighed’ til CISUs

vision. Verdensmålene har fokus på en udvikling, der er bæredygtig for både mennesker og planeten;

baseret på tre dimensioner: økonomisk, social og klima- og miljømæssig bæredygtighed. CISU vil

gennemføre en faglig og strategisk afklaring af begrebet Bæredygtighed herunder anvendelsen af det i

vores puljer og kapacitetsopbygning.

3. Nexus mellem humanitært og udviklingssamarbejde. Mange af CISUs medlemmer arbejder i

skrøbelige situationer og i overgangen mellem humanitært og udviklingsarbejde - også kaldet nexus.

CISU kan gennem vores DERF og CSP puljer støtte henholdsvis humanitære og udviklingsorienterede

indsatser men ikke overgangen mellem dem. CISU vil gennemføre en faglig og strategisk afklaring af

begrebet Nexus herunder også, i dialog med Udenrigsministeriet, afklare det finansielle grundlag for

fremtidig inkorporering af området i vores puljer og kapacitetsopbygning.

4. Frihedsrettigheder og civilsamfundets råderum. I en lang række lande er retten til at organisere sig,

ytre sig og forsamles under pres. Dette har stigende betydning for CISUs medlemsorganisationer og

deres partnere i udviklingssamarbejdet. CISU vil undersøge mulige strategier og redskaber for at

forebygge og modgå situationer, hvor frihedsrettighederne kommer under pres. CISU vil understøtte

medlemsorganisationernes muligheder for at arbejde med at sikre det civile råderum for

frihedsrettigheder og for at omlægge deres arbejde, hvor råderummet er under pres.

5. Nye former for samarbejder. Vi ser i stigende grad en interesse i at indgå i samarbejder med andre

aktører såsom sociale bevægelser, tænketanke, virksomheder, andre civilsamfundsorganisationer,

aktivistiske grupper og samfundsinstitutioner for at understøtte og sikre bæredygtige resultater i

udviklingssamarbejdet. CISU vil undersøge, hvordan og hvornår disse samarbejder fungerer og kan

bidrage til en bredere folkelig forankring og bæredygtige resultater.

Rektoratet fra SDU (referat Andrew) - Rektor Henrik Dam, - Prorektor Bjarne Graabech Sørensen - Universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind

All were present Dagsorden til mødet: SDU-præsentation med følgende emner:

• Præsentation af SDU’s strategiske valg for engagementet i Verdensmålene

• Præsentation af 2-3 af de innovative tilgange/programmer SDU implementerer

• Hvori jeres arbejde ligger værdiskabelsen for og med samfundet? Benytter I en bestemt metode for at opnå det folkelige engagement

• Hvilke strategiske partnerskaber har i bygget – og på hvilke baggrund?

• Hvordan ser SDU fremtiden for Verdensmålene – hvad ville vi tale om hvis vi kom til dette møde i 2030?

Notes:

• CISU Board Chair opened the meeting with a presentation on the objective of CISU annual visit

• A little into the motivation for meeting with SDU

• CISU as an umbrella organization Comment: Rektor - I was around your website but it is difficult to see who CISU is. Quick round table presentation:

- The three from SDU, Runa, Andrew, Sofie, Maria Haahr, Helle, Ditte Marie, Katrine Rektor’s presentation: See ppt from Rektor: “Dem der er længst bagud med SDGs er folketinget” Kristian Jensen at a meeting with SDU. SDGs success is optimized only with the political support. Slide 2 – factors

- Using facts is a central thing in getting the SDGs and all the things we do.

- “Man kan ikke være store i en taber verden” Rektor

- Things do not stop by locking them out of our boundaries – talking about flyting and other things

Slide 3: SDUs principles:

- Tradition of focusing on working with the world around us

- Working with cross sectoral work

- Many people around us already work with SDGs – workers, students, partners

- Our stratetic foundation is to create value for and with the society and the SDGs stand in the continuation of this.

- We are not scared to do new things – go new ways

Slide 3: Strategy

- It is interesting to see how sharp their strategy is stated. It reminds us in CISU that we actually have a good strategy, we just need to empower members to understand it and find themselves in it.

Slide 4 & 5: Working in all areas and with all goals

Slide 6: How can the university support the global agenda 2030 (Getting started with SDGs in Universities)

- Research - Education - External leadership - Operations and

governance See more about these on the slides

Slide 7: And what are the challenges? See SDGs accord Interesting points of reflection in relation to how students meet the SDGs

- how do you get students engaged in the SDGs (non-academic aspects) when they have a stressed academic life?

- What can we do? There is little empowerment among students, so there is need to create empowerment and space for this.

- Many students are taken up with one or few focused SDGs – and there are some SDGs that are left with no indsats. Getting students to those not taken up becomes complicated. We need to create the connection among these SDGs.

Slide 8: Anyways the waves keep rolling

Slide 9: But there is an inbuild risk: - Weighing one SDG against all – there must be balance if we will reach these. - The importance of putting equal value to all SDGs – example of the call for their researchers focusing

on all the SDGs.

Slide 10: Initiatives the SDU has put in place – see PPT for better visual - SDU SDGs forum – starting a bottom up approach to mobilizing the SDU community. A platform to

look at concrete projects. - Education initiatives – ground knowledge about the SDGs. - Modern filosofikum around the SDGs - Inspirations prize – a publicly recognized way of promoting things - Youth meeting for our Global Goals (from 2020)

Slide 11: Other initiatives Slide 12: The future

- SDGs will not be reached by 2030 but we believe in them (Rektor) - A discussion and possible definition and putting into perspective of blanket terms like

sustainability/bærdygtighed Notes: Other methods:

- Co creation across different knowledge domains - Crowd sourcing – pulling on all the resources we have around us and how to work with these

“We need to make some decisions about what we do, but we have to do this with all the people around us. It is much better than a top-down methodology we commonly meet” - Director. Reflections:

- Board presents a few examples of projects – all directions, all SDGs, – and about voluntarism – - The whole world as a workplace for CISU and therefore possibility for global partnerships

How do CSOs come into connection and partnership with SDU?

- Just write to us - SDU is interested in partnerships - There is a formula on the website of SDU on ideas around SDGs

Steen Hildebrandt (referat Runa) Intro til CISU og præsentation af tilstedeværende: Ditte, Jeef, Katrine, Sofie, Helle, Andrew, Tobias, Runa og

Hildebrandt.

Steen Hildebrandt er bestyrelsesmedlem af CHORA Connection, formandsposten i 2030 Verdensmålspanelet samt diverse bogudgivelser og lange karriere inden for civilsamfundets rolle. – Hildebrandt gik egentlig på pension i 2014, men på samme tid kom de Bæredygtige Verdensmål, og han blev så interesseret i dem, at han har arbejdet med dem siden, fordi Verdensmålene kan være med til at samle og giver mening.

Verdensmåls-netværket og 2030-panelet

Der er 66 folketingsmedlemmer i verdensmålsnetværket som er tværpolitisk, hvilket er ret unikt på verdensplan. Samtidig er der en struktur, hvor de altid er en oppositionspolitiker der er Forperson for netværket. Verdensmåls-Panelet skulle egentlig være sparringspartner for netværket, men er ikke blevet brugt særlig meget, fordi politikerne ikke har været særligt aktive. Men panelet begyndte selv at tage initiativer for nogle år tilbage, og her var der også de lidt tilbagelænede, og de der ville udover stepperne. Steen selv ville udover stepperne, og det ville Kirsten Brosbøl (tidligere formand for verdensmålsnetværket i folketinget) også. Selv det lidet som netværket og panelet har gjort har påkaldt sig international opmærksomhed, fordi det er på tværs af partier og interesser. Men hverken panelet eller netværket har nogle særskilte midler, det gør det svært, og panelet svagt. De få midler der er til området ligger hos Globalt Fokus.

Hvordan ser du de strategiske prioriteringer på kort og langt sigt inden for det danske engagement i Verdensmålene og hvilke råd har du til sådan nogen som CISU?

1) Hildebrandt ser en eksplosiv stigning i interessen for Verdensmålene, selv rigspolitiet er med. Fonde, kommuner, det er alle vegne, kirker, skoler, det virker til at være slået igennem. Men det er hovedsageligt Nordeuropa der er på, selvom det også spreder sig også til resten af verden.

2) Dog er det i højere grad byerne og regionerne der er opmærksomme, det statslige apparat er noget forslæbende. Hildebrandt mener, at der skal handles globalt. Og netværket og panelet bør være med på en meningsfuld måde. Der skal være visioner alle vegne, der giver mening der. Det gør opgaven svær, fordi Verdensmålene kræver ledelse.

3) Men, hvis man skal lede og nå mål, så skal man vide, hvor man er på alle områderne, og man skal vide hvor man vil ende i 2030. Baseline til Vision. Det vigtigste er at få målt på områderne, lave en baseline. Det koster penge, men efterhånden er fondene kommet på plads, så man har fundet midlerne til at komme i gang. Udbuddet er på plads nu og Baseline arbejdet vil køre over de næste 10 måneder, derefter går visionsarbejdet i gang og her kunne CISU være med. En god idé at kontakte Kirsten Brosbøl. Hun er i udlandet pt, men kommer snart tilbage.

4) Handlingsplanen for FN’s verdensmål er mildest talt kritisabel. Skammeligt at Danmark har muligheden for at gå forrest, men ikke gør det. Det lader til at den nye regering er anderledes. Og CISU kan også være relevant i forhold til revisionen af Handlingsplanen for FN’s Verdensmål, der kommer til at finde sted i løbet af 2020.

5) Den nye formand for netværket i folketinget, Kristian Jensen, ønsker at vi får en skarpere international profil. Der er kommet henvendelser fra OECD og i EU-sammenhænge (Tværpolitisk for EU-parlamentet ligesom i DK). Hvis man vil verdensmålene, så skal man være og handle globalt, hvis ikke så bliv hjemme og være lokal. Inddrag EU, (CIVICUS?). Det er verden der skal i mål, ikke Danmark der skal i mål. Også her kan CISU måske være relevant.

6) Men vi kommer ikke i mål i 2030, så i 2025 skal der arbejdes på en 2040 dagsorden. Hildebrandt siger at civilsamfund (CISU) kan tage initiativ til at deltage i den proces.

7) Det skræmmer, at så mange små organisationer arbejder histen-pisten, så der skal være nogle paraplyorganisationer, der kan samle dagsordenen, så det ikke forvirrer almindelige mennesker så meget. Respekter det egne i de mangfoldige diverse civilsamfundsorganisationer, men få det koblet med noget større. Verdensmålene er måske det eneste nye store narrativ, men de mange små lukkede organisationer forhindrer forfølgelsen af dem som en samlet enhed.

8) Det politiske niveau og business plukker de lavt hængende frugter. Hildebrandt siger utvetydigt, at de globale virksomheder skal bidrage, og at byerne/kommunerne skal være på. Civilsamfundet skal være med til at presse på for at de gør endnu mere.

Realdania (referat Helle Vallø) Møde hos Realdania, Projektchef Mikkel Suell Henriques

Sted: Realdania, Jarmers Plads Tid: 29.11. kl 11:00-12:30

Til stede: Katrine, Runa, Andrew, Sofie, Tobias, Helle, Jeef(?), Ditte Marie

Litteratur til rådighed: ’Turen går til Realdania” - om Realdanias tilbliven, opbygning som filantropisk forening

og arbejde med byer, bygninger og andre menneskeskabe fysiske rammer (det byggede miljø). Andre

publikationer, bl.a. ”Klima 100”

Mikkel fortalte om de to delprojekter, Realdania har været involveret i under projektet”Baseline for

verdensmålene” :

1) Realdania og Rambøll fonden gav støtte til et projekt, hvor der blev defineret indikatorer til mål 11. Dette

var et pilotprojekt. Afrapporteringen kan findes på Realdanias website

https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/baseline-for-verdensmaalene---verdensmaal-11

2) Derefter samarbejdede Realdania med Industriens fond, Spar Nord fonden, Nordea fonden,

Lundbeckfonden og Rambøll fonden ved sammen at bevilge støtte til et projekt som skal definere indikatorer

og en baseline for alle verdensmålene. Projektet blev ledet af Danmarks Statistik, som sendte opgaven i

udbud. På mødetidspunktet kunne Mikkel ikke fortælle, hvem der vandt udbuddet, men dagen efter kom

pressemeddelelsen ud som følger:

”Hele Danmark inviteres med i nyt projekt, der skal gøre FNs målsætninger for en bæredygtig

samfundsudvikling operative i en dansk sammenhæng. Deloitte er blevet udvalgt som ansvarlig for

styring af projektet i samarbejde med Danmarks Statistik. Baseline-projektet tager udgangspunkt i

FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling af kloden. Målene forpligter Danmark og resten af FNs

medlemslande til at arbejde frem mod mål, der omhandler alt fra ligestilling og klima til mål om

kvalitetsuddannelser og ansvarligt forbrug og produktion. Vejen frem mod opfyldelsen af verdensmålene

i 2030 følges af en række globale delmål og indikatorer for alle FN-lande. Nu skal Baseline-projektet

udfolde verdensmålene i en dansk sammenhæng, så vi får relevante pejlemærker, der afspejler

hverdagen i Danmark. ”

Pressemeddelelsen citerer Steen Hildebrandt: ”Hvis vi vil sikre at Danmarks indsats i forhold til FNs

Verdensmål får den nødvendige virkning, skal vi målrette indsatsen ved at udvikle indikatorer, der tager

udgangspunkt i Danmark. Vi skal desuden sikre et solidt udgangspunkt for vores indsatser, så vi kan måle

på udviklingen og sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning frem mod 2030. ”

Baseline-projektet støttes … [også videre frem] … af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden,

Realdania, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden.

https://nam11.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Frealdania.dk%2Fpublikationer%2Ffaglige-publikationer%2Fbaseline-for-verdensmaalene---verdensmaal-11&data=02%7C01%7C%7C0b03d34839424a5694a008d756e5dc9c%7C84df9e7fe9f640afb435aaaaaaaaaaaa%7C1%7C0%7C637073417567623732&sdata=HFMwdBWnz1sHJFyMy%2BtTUMzltd%2F4UX9xQ02G3z8nZjs%3D&reserved=0

Begge projekter har som formål at levere en baseline til brug for folketinget – i udvalg, lovgivningsprocesser og

i handleplaner mv.

Ifølge Mikkel var opstillingen af indikatorer en proces, der

• kræver inddragelse af så mange spillere (samfundsaktører) som muligt, en rigtig sammensætning er en forudsætning for succes

• er politisk sprængfarlig og altid vil indebære en kamp/indsats for at opnå en rimelig balance i vægtningen af input

• indtil nu ikke har haft nogen væsentlig inddragelse af CSO’er.

Mikkel: 2030-netværket er det nærmeste man i DK kan komme en alment respekteret tværpolitisk gruppering,

der kan optræde som garant for en rimelig sammensætning af relevante aktører. Aktørerne skal være

tilstrækkeligt interesseret i reel målopfyldelse og en forståelse af skalering, fx af input, er vigtig i udviklingen

med indikatorerne.

Kommunerne er ofte på banen som samarbejdspartnere for Realdania, - særligt pga et mangeårigt

samarbejde med en del af dem om projekter, der støttes inden for rammerne af Realdanias filantropiske mål:

• fremme sundt, effektivt og bæredygtigt byggeri

• fremme stedbundne potentialer over hele landet

• fremme bæredygtige byer

• fremme nye rammer for fællesskaber

• fremme bedre boligmiljøer

• fremme en levende byningskultur.

Det kom frem, i hvor høj grad de forskellige fonde er bundet af deres vedtægter og formålsparagraffer.

Realdania bør i det store og hele holde deres aktiviteter inden for de filantropiske mål, de øvrige bidragydere

til baseline-projektets næste fase kan forventes ligeledes at kigge på egne formålsparagraffer. Her kommer

Danmarks Statistik ind som en legitim og legitimitets-skabende partner.

Vores spørgsmål om inddragelse af CSO’er i baseline-projektet faldt også på et tørt sted. Ikke mindst fordi en

stor del af danske CSO’er arbejder fra Dk , men med partnere i udlandet, hvorved baselineprojektets

internationale relevans vil kunne checkes af i løbet af processen.

Kapacitet er dog et issue. I næste fase af baseline-projektet er det nødvendigt at gå mere i dybden og hver af

de involverede vil komme med ønskelister til data til inddragelse.

Balancen skal holdes, men diskussionen om denne balance er en dansk balance eller en global balance vil ligge

over hele baseline-arbejdet. Mikkel lagde ikke skjul på, at for Realdania er balancen en dansk balance

(Realdania har jo sin base i danske boligejere/småsparere i stort tal). Baseline-projektet vil blive et sted, hvor

idealisme (opfyldelse af alle 17 verdensmål) hele tiden vil blive balanceret af af særinteresser.

Vi må nok se os selv som ikke alene en relevant, men også en nødvendig del af denne proces, der vil løbe frem

til april/maj 2020.

Direktør for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen (referat Sofie) Dagsorden:

1. Introduktion af Thomas Ravn-Pedersen og det strategiske formål med Verdens Bedste Nyheder

2. Hvordan arbejder Verdens Bedste Nyheder med Verdensmålene – indblik i specifikke projekter og den

ønskede værdi ved dem (også gerne eksempler hvis den ønskede virkning ikke blev opnået)

3. Hvilke metode benytter i for at håndtere at I ikke for favoriseret den ene historie frem for den anden?

Hvad er risikoen ved at bruge cases? Og hvilke tilgange virker hvornår i oplysningsarbejdet?

4. Hvordan arbejder Verdens Bedste Nyheder med at opnå et folkeligt engagement for Verdensmålene

og udviklingsbistanden?

5. Hvilke strategiske samarbejdspartnere benytter I jer af – og hvorfor? Ønsker I at have flere/andre

partnere?

6. Refleksion over udviklingsministerens mål om at 100 % af danskerne skal kende til Verdensmålene i

hans tid? Er det for ambitiøst – og er det den vej vi skal gå? Er viden den eneste brik for at handling

kan blive opnået og Verdensmålene kan fuldføres inden 2030?

7. Nogen råd til CISU – og hvor vi bevæger os hen i fremtiden?

Kort præsentation af CISU men vægt på vores strategiske målsætninger og hvad vi har i ”pipeline”

Referat


Thomas tidligere formand

Historie: CISU var fødselshjælper af Verdensbedste Nyheder: Strategisk niveau: Vi ar ikke gode nok til at tage

det værdifulde gods vi har til at vise det guld og folkelige arrangement vi har, og formidle og lave kampagner

til at fortælle de gode historier.

Tre ben:

- De gode historier og konstruktiv journalistisk

- Partnerskaber: Samarbejde med mælkeproducent om at sætte verdens bedste nyheder på

mælkekartoner

- Gøre noget nyt - Havkatten i hytte fadet – den sjove måde at prøve noget nyt og gå lidt på tværs.

VBN indsamler stadigvæk tips til gode historier (3 linjer) og så udvælger de og ringer og interviewer folk om

arbejdet.



VBN var en platform før 2030 Dagsorden, og blev senere ”Platform for kommunikation om Verdensmål” som

det nu står på Finansloven.

VBN er nu en platform for partnerskaber omkring (?) og startede med ca. 40 organisationer og 40

virksomheder og er nu omring 100 organisationer og 100 virksomheder.

VBN har 3 flagskibe:

1) Baggrund: VBN kom med i FN’s globale folkelige kampagne til oplysnings arbejde om a oplyse om

Verdensmålene. Global Goals https://www.globalgoals.org/action og World Largest Lessons

http://worldslargestlesson.globalgoals.org/. Det har først til Verdenstimen initiativ i Danmark, som nu

https://www.globalgoals.org/action

http://worldslargestlesson.globalgoals.org/

har over 30 samarbejdspartnere https://verdenstimen.dk/ som handler om børne og

ugedomsuddannelser. Udfordringer: Indgå nye samarbejder og samarbejde på tværs og på nye

måder. Vi har meget travlt, ikke til business as useal, vi har brug for business as unusal

2) Verdensmaal.org https://www.verdensmaal.org/ – som er en portal til at formidle nyheder og events

om hvad der arbejdes med i Danmark.

3) Verdensmål akademiet - Prøve at give viden og netværk videre til unge: De skal have et oplæg om

verdensmåls og inspireres til at arbejde med Verdensmål i deres organisationer. Tanken er at det skal

være en gave til Danmark.

Fælles fokus er at tale til folk i øjenhøjde og have tillid de andre aktører. Arbejder meget med målgruppe 18-

35 år.

VBN køber vækstpræmissen – og at det kan gøres bæredygtigt! Tager Verdensmålene som en vision og

dagsorden der kan samle verden om at udvikle de rigtige løsninger.



Har man tillid til mediet skal man også have tillid til den udvælgelse der er. Bruger journalistiske kriterier til at

udvælge. Alt har ikke lige ret, så bliver det kedeligt og dårligt kommunikation. VBN er ikke bange for at sende

et afslag og giver gerne et godt råd til hvordan de kan leve.

”Vi er lidt kedelig (nøgtern), men man kan regne med os”

”Retfærdighed, teknologi, metode og noget der virker godt” – ”ja, hvorfor ik’!”

Test det af ift. hvad der virker, så får man selv nogle erfaringer!

Cases er fortællinger og fortællinger virker! Brug fortællinger og cases!

VBN opskrift for deres fortællinger og artikler: Sådan var det før → det gjorde XX ved det → og XX er den

gode nyhed!



Det må ikke blive nogle aktørers verdensmål (private aktører, akademikere, NGO-fagfolk), vi skal have det

folkelige arrangement centralt!

Delmålene har forskellige niveauer og nogle har en særlig aktør der er ”ansvarlig” for at handle:

regeringsniveau, kommuner og andre delmål er på individ niveau hvor det er en selv og familie der skal være

aktiv og tage handling.

Der kan ikke være for mange der arbejder med Verdensmålene.

”Leave no one behind” er oversat til “lad ikke nogen i stikken” – er rigtigt vigtigt og samler også nogle

spændende aktører!


partnere?

VBN’s partnerskab strategi var i starten at bygge mange partnerskaber op og

Verdensmåls utålmodighed.




https://verdenstimen.dk/

https://www.verdensmaal.org/


Ide til samarbejde mellem VBN og CISU fra Thomas:

- Det der samler CISU’s medlemmer er meget i udviklingslande, men de har også mange aktiviteter og

arrangement i Danmark. Kunne CISU og medlemmer blive en mere national agerende aktør når det

kommer til Verdensmål i Danmark, f.eks. ift. kommunerne?

- CISU’s rolle og indgå i alliancer

o Ide-konference: hvordan man måler og indsamler data på hullerne, hvordan kan CISU’s

medlemmer være dataleverandør

o Gøre noget ift. revision af danske handlingsplan på Verdensmålene

Evaluering (referat Ditte) Evalueringen blev lavet efter fire-finger metoden, hvor punkterne; hvad var godt ved turen, hvad var knap så

godt, hvilken læring tager vi med os og hvad skal vi huske til næste gang blev gennemgået. Hver person blev

spurgt om hver af de fire punkter, hvorefter der var dialog.

Godt:

- Det var gode møder og vi fik god viden.

- Møderne kom i en god rækkefølge.

- Det var positivt, at alle havde fokus på alle verdensmålene.

- Vi har fået konkrete handlinger og alliancer med hjem.

- Det var en succes at holde studieturen i Danmark.

Knap så godt:

- Det blev overvejet, om vi mødtes med for mange, der mener det samme som os. Måske vi skulle

mødes med nogen, der ikke mener det samme.

- Planlægningsprocessen skal blive bedre.

Læring:

- Verdens Bedste Nyheder: hvad kommunikerer vi ud til hvem? Hvordan får vi brugt den viden, som

CISU ligger inde med?

- Hvad er CISUs baseline ift. Verdensmålene? Hvad arbejder vi allerede med, og hvad er vores vision?

Til næste gang:

- Vi skal planlægge i bedre tid, og vi skal overveje, hvad opgavefordelingen mellem bestyrelsen og

sekretariatet skal være.

- Vi kunne dele møderne ud på hvert bestyrelsesmedlem, sådan at man er ansvarlig for at researche og

styre samtalen på mødet. Det giver bedre planlægning og dialog på møderne.

- Små formøder inden hvert møde

- Forslag om at vi cirka hvert andet år er i Danmark med mulighed for fleksibilitet.

- Vi kunne tage til Bruxelles for at arbejde med vores EU-samarbejde

- Næste gang kan vi møde virksomheder. Her skal vi være skarpe på, hvad CISU kan.

Program for CISUs bestyrelses studietur 2019

Mandag d. 28 oktober

07:52: Afgang fra Københavns Hovedbanegård med tog mod Odense, ICL329 (i køber selv billet)

09:08: Ankomst Odense Banegård

09:15: Bus 41 til Syddansk Universitet (eller stor taxa hvis det kan betale sig)

10:00-11:00: Møde med Rektoratet fra SDU (rektor Henrik Dam, prorektor Bjarne Graabech Sørensen og

universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind)

Dagsorden til mødet:

SDU præsentation med følgende emner,

1) Præsentation af SDUs strategiske valg for engagementet i Verdensmålene

2) Præsentation af 2-3 af de innovative tilgange/programmer SDU implementerer

3) Hvori jeres arbejde ligger værdiskabelsen for og med samfundet? Benytter I en bestemt metode for at

opnå det folkelige engagement

4) Hvilke strategiske partnerskaber har i bygget – og på hvilke baggrund? Har I ønske om at få flere/færre

partnerskaber på sigt?

5) Hvordan ser SDU fremtiden for Verdensmålene – hvad ville vi tale om hvis vi kom til dette møde i

2030?

CISU præsentation (kort), med fokus på vores medlemmers kontekst forståelse i de lande der arbejdes i.

12:00-12:30 Frokost, Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48

12:30-17.30: Bestyrelsesmøde i Odense, Mødecenter Odense

17:51: Tog fra Odense til København, ICL354 ankomst 19:08

Indkvartering på Wake Up Copenhagen på Bernstorffsgade 35 – derefter følges vi til restauranten

20:00: Middag på Hanzo, Værnedamsvej 14

Tirsdag d. 29 oktober

9:00-10:30: Møde med Steen Hildebrandt, Vartov (Kredsen), Farvergade 27

Dagsorden:

Kort præsentation af Steen Hildebrandt, bestyrelsesmedlem af CHORA Connection, formandsposten i 2030 Panelet samt diverse bogudgivelser og lange karriere inden for civilsamfundets rolle

1) Hvordan ser du de strategiske prioriteringer på kort og langt sigt inden for det danske engagement i Verdensmålene, Samspillet mellem politikere, privat sektor, civilsamfundet og andre aktører – er det godt nok?

2) Hvordan arbejder i med at tage initiativer for at fremme Verdensmåls dagsordenen i 2030 Panelet? 3) Hvilke tendenser ser du som relevante i forhold til opfyldelsen af Verdensmålene – er der nogen fald

grupper som vi skal passe på med eller metoder som vi skal holde ekstra øje med 4) Hvor relevant ser du civilsamfundets rolle i opfyldelsen af Verdensmålene? Er der nogle råd som du

ville give os der kunne være relevant for vores medlemmers arbejde

Præsentation af CISU og vores arbejde samt videre dialog om overlappende visioner mellem organisationerne/netværkene og hvorledes vi måske kunne drage bedre fordel af hinandens engagement.

Og berette om hvad vi ønsker at arbejde med fremadrettet.

11:00-12:00: Møde med Realdania, Projektchef Mikkel Suell Henriques

1) Kort introduktion af Realdania som organisation, her tænker jeg det er væsentlig at introducere jeres

filantropiske afdeling

2) Præsentation af jeres arbejde med Baseline-projektet, herunder

a. Hvad er formålet?

b. Fremgangsmåden og metode valg for opsamling af data?

c. Hvilke samarbejdspartnere har I?

d. Hvordan vil projektet blive implementeret, deadlines og hvorledes forventes der at følges op

indtil 2030?

e. Hvordan arbejder i strategisk med civilsamfundets engagement i projektet? (eller hvis ikke så

en forklaring på hvorfor det ikke er valgt)

3) Kort introduktion af CISU med specielt fokus på vores medlemsorganisationer og det folkelige

engagement vi arbejder for

12:30 Frokost på Bar Rye – CPH. Smørrebrød, Badstuestræde 4, 1209 Kbh. K

14:00/14.30-15:30: Møde med direktør for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen, Vartov

Dagsorden,









partnere?





Kort præsentation af CISU men vægt på vores strategiske målsætninger og hvad vi har i ”pipeline”

15:30-16:30 Evaluering af studieturen

Tak for nu!

Bilag 2: ToR og rapportformat for tematiske rejser

ToR for thematic visit in Denmark

1. Background

The 2019 study trip for the board in CISU will be held in Denmark in order to look at the Danish engagement

with the Sustainable Development Goals (SDGs) and sustainability, both conceptually and in practice. In line

with SDG 17 (partnerships), multiple Danish actors are working to make a contribution to the realisation of the

SDGs. Many initiatives are put in place to implement the SDGs in Denmark and abroad. The Board decided

that seeking insights and inspiration from how Danish funds, companies, networks, municipalities, political

organisations works with the SDGs and sustainability could contribute strategically to three out of five

thematic focus areas for 2019/2020. Namely, thematic focus area: 1) Participation in the Danish public

engagement with the SDGs, 2) Sustainability and 5) Building new alliances.

List of the five thematic focus areas:

1. Deltagelse i det danske engagement i verdensmålene. Verdensmålene er universelle og opnås kun, hvis vi alle er med. Viden om og engagement i Danmark omkring opnåelse af målene kan styrkes ved, at vi kobler arbejdet ude og hjemme. CISU vil både selv tag del i samt understøtte, at medlemsorganisationerne tager del i, det spirende engagement omkring verdensmålene, der allerede er i mange sektorer i Danmark ved at koble deres arbejde ude i verden med arbejdet i Danmark.

2. Bæredygtighed. Generalforsamlingen 2018 besluttede at tilføje ’global bæredygtighed’ til CISUs vision. Verdensmålene har fokus på en udvikling, der er bæredygtig for både mennesker og planeten; baseret på tre dimensioner: økonomisk, social og klima- og miljømæssig bæredygtighed. CISU vil gennemføre en faglig og strategisk afklaring af begrebet Bæredygtighed herunder anvendelsen af det i vores puljer og kapacitetsopbygning.

3. Nexus mellem humanitært og udviklingssamarbejde. Mange af CISUs medlemmer arbejder i skrøbelige situationer og i overgangen mellem humanitært og udviklingsarbejde - også kaldet nexus. CISU kan gennem vores DERF og CSP puljer støtte henholdsvis humanitære og udviklingsorienterede indsatser men ikke overgangen mellem dem. CISU vil gennemføre en faglig og strategisk afklaring af begrebet Nexus herunder også, i dialog med Udenrigsministeriet, afklare det finansielle grundlag for fremtidig inkorporering af området i vores puljer og kapacitetsopbygning.

4. Frihedsrettigheder og civilsamfundets råderum. I en lang række lande er retten til at organisere sig, ytre sig og forsamles under pres. Dette har stigende betydning for CISUs medlemsorganisationer og deres partnere i udviklingssamarbejdet. CISU vil undersøge mulige strategier og redskaber for at forebygge og modgå situationer, hvor frihedsrettighederne kommer under pres. CISU vil understøtte medlemsorganisationernes muligheder for at arbejde med at sikre det civile råderum for frihedsrettigheder og for at omlægge deres arbejde, hvor råderummet er under pres.

5. Nye former for samarbejder. Vi ser i stigende grad en interesse i at indgå i samarbejder med andre aktører såsom sociale bevægelser, tænketanke, virksomheder, andre civilsamfundsorganisationer, aktivistiske grupper og samfundsinstitutioner for at understøtte og sikre bæredygtige resultater i udviklingssamarbejdet. CISU vil undersøge, hvordan og hvornår disse samarbejder fungerer og kan bidrage til en bredere folkelig forankring og bæredygtige resultater.

Furthermore, the Board decided that the geographical location for the trip should include visits to both

Zealand and Jutland. CISU always argue for inclusion and representation and against only locating the Danish

political debate in the capital area. It is therefore important that the Board physically show that we also

engage with stakeholders located outside the capital area and with different types of stakeholders.

2. Objective The objectives of the study visit will be two folded:

1) To obtain knowledge and information to support our work with the thematic focus area 1) Participation in the Danish public engagement with the SDGs and 2) Sustainability. Focus: We would like to find inspiration for how CISU can be strategic about addressing sustainability

in our guidelines and capacity building, and be strategic in supporting our members in participating in

the Danish public engagement with the SDGs.

Questions: How are other stakeholders working with the SDGs and sustainability, conceptually and in

practice? Why do they work with this? What has changed since they started working with this?

2) To meet potential new alliance partners to contribute to thematic area 1) Participation in the Danish public engagement with the SDGs and 5) Building new alliances. Focus: We would like to have introduction meetings with selected stakeholder of strategic interest to CISU in order to introduce CISU, learn about their strategic priorities and short to long term direction and explore opportunities for potential collaboration. Stakeholders will be selected in collaboration with the Secretariat based on a set of clearly defined criteria. If found relevant, the secretariat will take over the communication following the meeting.

3. Outputs The thematic visit will lead to the following outputs:

1) Knowledge that the board can use in our further discussions with the Secretariat on how CISU should incorporate sustainability in our guidelines and other formal documents, and capacity building.

2) Inspiration on how other stakeholders work with the Danish public engagement towards the fulfilment of the SDGs.

3) Make new connections with potential new alliances partners for CISU and/or our members. 4) The meetings should equip the Board with relevant information that enables the Board to engage in

dialogue with the Secretariat about CISU’s prioritisation for thematic area 1, 2 and 5, as a supplement to the knowledge and information provided to the Board by the Secretariat.

5) Make a written statement (article and/or video) with inspirational thoughts from the study trip. The written statement could be posted in the CISU newsletter and/or in other relevant media platforms.

4. Stakeholders to be involved in the visit The study trip will include contact and dialogue with the following main stakeholders.

To fulfil objective 1: To obtain knowledge and information to support our work with the thematic focus area 1)

Participation in the Danish public engagement in the SDGs and 2) Sustainability.

The priority list:

• A Danish company located in Jutland working with the SDGs

• A Danish municipality located in Jutland Joker list:

• Ross Jackson; founder of Gaia Trust and Urtekram, he has also taken the initiative to Duemosegaard conversations that do lecture about sustainability

• Friland including other pop-up sustainability initiatives made by Friland citizens

• Novo Nordinsk, contact Anne Gadegård/Susanne Stormer, that could give a private sector angel and knowledge about how they work with sustainability

• Ungdommens Ø – just opened and has a very interesting board construction. Furthermore this could give us a chance to see how a Danish organisations works with public engagement and youth. Could be very relevant for many of CISUs members (NB! this could also be relevant according to alliances).

• Verdens bedste nyheder

• Global Goals world cup

To fulfil objective 2: To meet potential new alliance partners to contribute to thematic area 1) Participation in

the Danish public engagement with the SDGs and 5) Building new alliances

The priority list:

• Danmarks Fonde; as this could give us an overview of what the Danish fonds are moving towards (this will also be knowledge according to general funding etc. global/local).

• Novo Nordisk Foundation

• Steen Hildebrandt as he is board member of Chora 2030 and chairperson of the board in “2030 Panel”. CISU has found it unfortunate that we are not represented in “2030 Panelet”. The meeting would therefore be very to advocacy for taking CISU as a future member but also to make sure that 2030 panel has the right knowledge about CISU and the impact we can do through our member organisations, both according to public engagement and actually actions on civil society strengthen in the countries our members operates in.

• Relevant politicians from the ”Folketingets tværpolitiske netværk” Joker list

• The LEGO foundation (min egen ide – de ligger i Jylland og har virkelig mange penge – kunne vi hjælpe med at administrere det? og havde de måske lyst til at hører hvilke værdi det giver for et projekt at være forankret blandt civil samfundet altså med lokale partnere for at sikre bæredygtighed)

5. Travel schedule and logistics Insert itinerary

Location:

Monday 28 October – Fyn

Tuesday 29 October – Copenhagen area

Accommodation: Wake-up Copenhagen

Transportation:

Transport ville være skønt hvis det kunne foregå i tog – eller kan man leje en el-mini bus?

6. Dissemination Could possibly include recommendations to CISU for internal use in relation to courses, advisory services and

PP or how experience from the visit will lead to the following follow-up activities for our members.

• Relevant workstreams and intervations at the Secretariat related to thematic priority 1, 2 and 5 to be identified in collaboration with the Secretariat.

• A statement/update (article and/or video) with inspirational thoughts from the study trip targeting our members.

7. Budget

Emne Antal Pris Total

Overnatning Wake-up 8 600 4800

Frokost tirsdag 7 150 1050

Aftensmad Mandag 8 200 1600

Togbillet (Odense-Kbh og retur) 12 282 3384

Taxa til SDU 4 200 800

11634

8. Contact details Insert contact details during travel:

Katrine Skamris, +45 61690435

Documents

CISU Rapport fra studietur i Danmark 28. - 29. …...Rektoratet fra SDU (referat Andrew) - Rektor Henrik Dam, - Prorektor Bjarne Graabech Sørensen - Universitetsdirektør Thomas Buchvald