CPH sport december 2015

Vi varmer op til OL

Tema:

Fokusér på det positive

Wilson Kipketer

UDGIVES AF TEAM COPENHAGEN, SOM STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN DECEMBER 2015 - MARTS 2016

Oplev dansere fra hele verden · Morten Stig Christensens største øjeblik · Vinterens sportsoplevelser Eva Olsens dagbog fra European Games · Fie Udbys erfaringer med OL · Detaljen: ”Basketball step back”

Automatisk rabat og ingen ventetidMed en Storebælt Fritid-aftale sparer du 5% på alle ture over Storebælt. Tager du en aften-tur eller kører i weekenden, får du automatisk Aftenbillet, Dagsbillet eller Weekendbillet – og BroBizz-rabat oven i købet. Du sparer ikke kun penge men også tid. Du behøver ikke at stoppe for at betale, da beløbet trækkes automatisk på dit betalingskort, når du kører igennem betalingsanlægget i BroBizz-banerne – det kan ikke være nemmere. Bestil din Storebælt Fritid direkte på storebaelt.dk

STOREBÆLT FRITID- SPAR BÅDE TID OG PENGE

sb fritid.indd 1 14/03/14 12.25

DECEMBER 2015 - MARTS 2016

Udgiver : Team Copenhagen · Nyropsgade 1, 3. sal · 1602 København V · [email protected] · www.teamcopenhagen.dk · www.facebook.com/teamcopenhagen >>> Redaktion : Leif Chr. Mikkelsen (ansv.) · [email protected] · Helene Kaas · [email protected] >>> Skribenter : Brit Sørensen · Helene Kaas Leif Chr. Mikkelsen · Lise Warren Pedersen >>> Grafisk design : HiltogCo. >>> Produktion : Vestjysk Rotation >>> Fotografer : Klaus Sletting m. fl. >>> Annoncesalg: Team Copenhagen · [email protected] >>> Oplag : 20.000 >>> CPH sport udkommer fire gange om året. CPH sport tager forbehold for trykfejl.

Artikler i CPH sport må citeres, når det sker med tydelig angivelse af CPH sport som kilde. Team Copenhagen skal gennem et langsigtet samarbejde bygge bro mellem eliteidrætten, erhvervslivet og Københavns Kommune for at udvikle de rette vilkår, der kan gøre København til den bedste by i Norden at dyrke eliteidræt i.

TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN

5 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • DECEMBER 2015 - MARTS 2016

MIKKELSENS KOMMENTAR 5Vi skal alle kvalificere os løbende

SPORTSKALENDEREN 6Vinterens sportsoplevelser

INGEN GENVEJ FOR SERIØSE TRÆNERE 8 Interview med Michael Jørgensen, træner i Sparta

TEMA 11Vi varmer op til OL

SPORTEN KORT 22Kort nyt fra den københavnske eliteidræt

MIT STØRSTE ØJEBLIK 24Dansk Håndbold Forbunds direktør Morten Stig Christensen fortæller

TALENTERS RELATIONER 26Fire deltagere fra TALENT-DKs seminar

DETALJEN 28Et "step back" i basketball

HER KAN DU SPILLE BASKETBALL 29

SKISKYTTEN ANDERS SCHIELLERUP 30Hvad sigter han mod i fremtiden?

OPLEV DANSERE FRA HELE VERDEN 33Copenhagen Open og EM i 10-dans

DAGBOG FRA EN UDØVER 34Læs svømmeren Eva Olsens dagbog fra European Games

COLLEGE-HOLD VIL SENDE DANSKER TIL OL 36 Læs om længdespringeren Andreas Trajkovskis kontrakt med The Razorbacks

BANEBRYDENDE BOLDBANE 39 B.93s tennisbaner skifter ham alt efter årstiden

ELITEIDRÆTSAKADEMIET 40Portræt af Andreas Heimer, elev på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi

OM TEAM COPENHAGEN 42

<

<<

<

<<

24

40

8

36

11

28

<

<

<<

3330

<<

Send en mail til [email protected] med dine svar og angiv navn, e-mail og telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis du er en af de heldige. Angiv om du ønsker voksen eller junior skoene. Du kan også deltage ved at scanne QR-koden her.

Konkurrencen løber fra d. 4/12-2015 – 26/2-2016. Herefter udtrækkes der to vindere blandt de rigtige besvarelser.Der er mulighed for at vinde enten et par Puma evoSPEED 1.4 Indoor voksen (herre kun str. 44,5 – værdi 1.000,- kr.)

eller et par Puma evoSpeed 5.4 Indoor Jr (unisex kun str. 35,5 – værdi 350,- kr.). Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Konkurrencen er ikke købsbetinget og vinderne får direkte besked. Hver person kan kun deltage en gang. Tak til Puma Denmark A/S for at stille de lækre indendørssko til rådighed.

GAVEN til den sportsglade københavner

Et Team Copenhagen Årskort giver gratis adgang til en lang række spændende eliteidrætsarrangementer i København.

TCPH Årskort 2016 84x55.indd 1

21/09/15 16.45

Med årskortet kan du komme gratis ind til udvalgt fodbold, håndbold, atletik, og dans. Hvert kort koster kun 100,- kr. og giver adgang til én person. Kortet er ikke personligt, så det kan lånes ud til familie og venner.

Bestil et eller flere årskort allerede i dag på mail [email protected] eller på tlf. 33 66 39 83.

Læs også mere om Årskortet på www.teamcopenhagen.dk

Svar rigtigt på nedenstående to spørgsmål og vær med i konkurrencen. Spørgsmål 1: Hvilket år vandt håndboldspilleren Camilla Ingemann Haar OL guld med det danske kvindelandshold?

Spørgsmål 2: Med hvilke cifre vandt Danmark og Morten Stig Christensen over Sverige ved håndbold VM i 1982? Da Puma i Danmark har nogle af de bedste håndboldspillere som samarbejdspartnere, bruger de spillerne til at give

feedback på deres håndboldsko, så de lever op til de krav, en moderne håndboldspiller stiller til sit fodtøj.

VIND DE FEDESTE INDENDØRSSKO FRA PUMA

evoSPEED 1.4 Indoor evoSpeed 5.4 Indoor Jr

7 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • JUNI 201 1

TROMPET

MIKKELSENS KOMMENTAR

Vi skal alle kvalificere os løbende

Hvad tænker du om det? Giv din mening til kende på facebook.com/teamcopenhagen

Da vi den 3. november afholdt TALENT-DKs årlige seminar var temaet: ”Talentets relationer”. Fire spændende og tankevækkende indlæg satte fokus på vigtigheden af, at talentets familiære, faglige og sociale relationer hver for sig er bevidste om, hvordan de i forskellige faser af talentets udvikling bør agere for at virke udviklende og under-støttende. Jeg tror, at vi var mange, der undervejs havde tanker om, hvordan mange trænere og ledere – os selv inklusive – i forskellige sammenhænge havde ageret på alt andet end udviklende og understøttende vis. Ikke nød-vendigvis bevidst, men givet på grund af manglende indsigt på området.

Stigende krav – og gode tegnKravene til at klare sig på øverste niveau bliver løbende skærpet, så det er uomgængeligt, at vi er nødt til at sikre, at ledere og trænere er kvalificerede til at modsvare kravene til at understøtte og udvikle atleterne. Heldigvis er der også gode tegn på, at det sker. Men der er områder, hvor jeg godt kunne tænke mig, at udviklingen blev speedet op. Mange specialforbund og klubber har fået sportschefer, og det er et godt skridt. Men i en række tilfælde kan jeg godt være i tvivl om, hvor vidt beføjelser og kompetencer stemmer overens med jobbets udfordringer. Tilsvarende kunne jeg godt tænke mig at se flere unge trænertalenter, hvis udvikling bliver katalyseret af samarbejdet med en mentor, hvor den gensidige relation er blottet for formel magt. Og jeg er sikker på, at der findes en masse generøse mentorpotentialer blandt tidligere ledere, trænere og topatleter. Og det er mit håb, at både specialforbund og klubber ser og er åbne for disse potentialer.

Sårbarhed må ikke gemmes vækPå TALENT-DK seminaret hørte vi, hvordan stormester Peter Heine Nielsen fungerer som træner, sparringspartner og fortrolige for den unge norske verdensmester i skak, Magnus Carlsen. Om hvordan det mentale pres på Magnus forekommer at udgøre en tiltagende udfordring – og at Peter følte sig usikker på, hvordan han skulle håndtere dette. En ærlig og sårbar udmelding, men også forudsætningen for, at han er åben for at søge læring på et for ham uvant felt. Jeg blev glad for Peters åbenhed, for den kan gøre det nemmere for andre også at erkende kompetencemæssige mangler; noget, som selv den ypperste træner bør erkende, så løbende læring bliver et vitalt element i at skabe store resultater.

Vi kan lære af andre – også på tværs af performancekulturer Som ung landstræner i håndbold (ved godt, at det er rigtig mange år siden :·) ) følte jeg mig altid på glat is, når jeg talte med store talenter, hvis udviklingshastighed var faldet drastisk. Jeg forsøgte med: ”det er helt naturligt, du skal bare blive ved, men tage det med ro; så skal det nok rykke igen”. Værre blev svaret, når spørgsmålet lød: ”hvornår?” Jeg anede egentlig ikke, hvad jeg skulle sige, men vovede mig i flere tilfælde ud i nogle håbløse væverier. Heldigvis så jeg en aften på DR en udsendelse, hvor succesfulde forfattere talte om vigtigheden af at nå ind til fortrolighed med egen identitet. En af deltagerne Suzanne Brøgger brød kollegernes salige smil med en for mig forløsende kommentar: ”Enig i, at identitet er central – især når man også indser, at identitet er form for stagnation.” Hendes noget provokerende kommentar var nøglen til min forløsning på problemet. I stedet for at blive knotten over hendes udsagn, så oplevede jeg, at stagnation var øjenåbner-ordet, der forklarede, at udvikling sker i umage trin. At man for at kunne fortsætte en lovende udvikling skal bruge stagnationen – kunne også kaldes fundamentet eller forståelsen af aktuelle identitet – som konstruktivt afsæt for den videre vej.

Leif Chr. Mikkelsen · Direktør i Team Copenhagen

Foto: Robert Dines Rasch

GAVEN til den sportsglade københavner

Et Team Copenhagen Årskort giver gratis adgang til en lang række spændende eliteidrætsarrangementer i København.

Med årskortet kan du komme gratis ind til udvalgt fodbold, håndbold, atletik, og dans. Hvert kort koster kun 100,- kr. og giver adgang til én person. Kortet er ikke personligt, så det kan lånes ud til familie og venner.

Bestil et eller flere årskort allerede i dag på mail [email protected] eller på tlf. 33 66 39 83.

Læs også mere om Årskortet på www.teamcopenhagen.dk

Svar rigtigt på nedenstående to spørgsmål og vær med i konkurrencen. Spørgsmål 1: Hvilket år vandt håndboldspilleren Camilla Ingemann Haar OL guld med det danske kvindelandshold?

Spørgsmål 2: Med hvilke cifre vandt Danmark og Morten Stig Christensen over Sverige ved håndbold VM i 1982? Da Puma i Danmark har nogle af de bedste håndboldspillere som samarbejdspartnere, bruger de spillerne til at give

feedback på deres håndboldsko, så de lever op til de krav, en moderne håndboldspiller stiller til sit fodtøj.

VIND DE FEDESTE INDENDØRSSKO FRA PUMA

KALENDERENSPORTSHvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dk

DECEMBERHÅNDBOLD : 1. div. damer, Ajax København – Rødovre

5. december · 15.00Bavnehøj Arena

BASKET : Basketligaen herrer, Stevnsgade Supermen – Randers5. december · 15.00

Sted: Nørrebrohallen

VOLLEY : 1. div. damer, KV 61 – Frederiksberg Volley5. december · 18.00

Sted: Idrætshuset

VOLLEY : VolleyLigaen Damer, Amager VK – Holte IF6. december · 14.00

Sted: Sundbyhal 2

VOLLEY : 1. div. herrer, Grøndal EV – Kolding VK6. december · 14.00

Sted: Hillerødgades Sportssal

FODBOLD: Alka Superliga, FC København – OB 6. december · 18.00

Sted: Telia Parken

BORDTENNIS : Stigadivisionen, CPH Bordtennis – OB11. december · 19.00

Sted: Remisen

BORDTENNIS : Stigadivisionen, CPH Bordtennis – Næstved 12. december · 13.00

Sted: Remisen

BORDTENNIS : Stigadivisionen, CPH Bordtennis – B 75 13. december · 13.00

Sted: Remisen

BORDTENNIS : Stigadivisionen, Amager – Roskilde 13. december · 14.00

Sted: Amagerhallen

VOLLEY : 1. div. herrer, Grøndal EV – Amager VK13. december · 15.00


BASKET: Dameligaen, Stevnsgade SuperWoman – SISU18. december · 18.00


HÅNDBOLD : 1. div. herrer, Ajax København – HIK18. december · 19.30

Bavnehøj Arena

BASKET : Basketligaen, Stevnsgade Supermen – Næstved18. december · 20.30


BORDTENNIS : Stigadivisionen, CPH Bordtennis – Roskilde 19. december · 13.00

Sted: Remisen

BASKET : Basketligaen herrer, Stevnsgade SuperMen – SISU29. december · 19.00


JANUARFLOORBALL : Unihoc-ligaen, damer: Copenhagen FC – Benløse

9. januar · 13.30Sted: Gl. Valby hal

VOLLEY : 1. div., damer: KV 61 – Gentofte Volley9. januar · 16.00

Sted: Idrætshuset

FLOORBALL : Unihoc-ligaen, herrer: Copenhagen FC – Hvidovre9. januar · 16.30Sted: Gl. Valby hal

BASKET : Dameligaen, Stevnsgade SuperWoman – Virum12. januar · 20.00Sted: Nørrebrohallen

HÅNDBOLD : 1. div. damer, Ajax - Lyngby HK13. januar · 19.00Sted: Bavnehøj Arena

HÅNDBOLD : 1. div. herrer, Ajax - Otterup HK15. januar · 19.30Sted: Bavnehøj Arena

FLOORBALL : Unihoc-ligaen, damer: Copenhagen FC – Herlev16. januar · 14.00Sted: Gl. Valby hal

VOLLEY : 1. div, herrer, Amager VK – VK Vestsjælland17. januar · 14.00Sted: Sundby hal 2

VOLLEY : 1. div, herrer, Grøndal EV – DHV Odense17. januar · 14.00Sted: Hillerødgades Sportssal

BORDTENNIS : Stigadivisionen, Amager - Virum22. januar · 19.00Sted: Amagerhallen

VOLLEY : VolleyLigaen Damer, Amager VK – DHV Odense23. januar · 14.30Sted: Sundbyhal 2

VOLLEY : 1. div, herrer, Amager VK – DHC Odense23. januar · 16.30Sted: Sundby hal 2

HÅNDBOLD : 1. div. damer, Ajax - Bjerringbro FH23. januar · 15.00Sted: Bavnehøj Arena

VOLLEY : 1. div, herrer, Grøndal EV – VK Vestsjælland24. januar · 14.00


BASKET : Dameligaen, Stevnsgade SuperWoman – Lemvig24. januar · 16.30


BASKET : Basketligaen, herrer, Stevnsgade SuperMen – Horsens24. januar · 19.00


BASKET : Basketligaen, herrer, Stevnsgade SuperMen – Hørsholm 79ers29. januar · 19.30


VOLLEY : 1. div., damer: KV 61 – VT Esbjerg30. januar · 16.00

Sted: Idrætshuset



21/09/15 16.45


21/09/15 16.45


21/09/15 16.45

Hvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dk

KALENDERENSPORTSHvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dk

FEBRUARHÅNDBOLD : 1. div. herrer, Ajax – Tønder

6. februar · 15.30Sted: Bavnehøj Arena

VOLLEY : 1. div, herrer, Amager VK – Randers VK6. februar · 17.30

Sted: Sundby hal 2

VOLLEY : 1. div. herrer, Grøndal EV – Randers VK7. februar · 10.00


BASKET: Basketligaen herrer, Stevnsgade SuperMen – Bakken Bears12. februar · 20.15


HÅNDBOLD : 1. div. damer, Ajax – TMS, Ringsted 13. februar · 15.00

Sted: Bavnehøj Arena

FLOORBALL : Unihoc-ligaen, herrer: Copenhagen FC – Vendsyssel13. februar · 16.00Sted: Gl. Valby hal

VOLLEY : VolleyLigaen Damer, Amager VK – Aarhus14. februar · 14.00Sted: Sundbyhal 2

VOLLEY : 1. div. damer, KV 61 – Bedsted KFUM14. februar · 15.00

Sted: Idrætshuset

DANS : Copenhagen Open19.- 21. februar Sted: Tivoli hotel

BASKET: Basketligaen herrer, Stevnsgade SuperMen – Svendborg19. februar · 19.30


HÅNDBOLD : 1. div. damer, Ajax – Fredericia HK 1990 20. februar · 15.00


HÅNDBOLD : 1. div. herrer, Ajax – Randers20. februar · 17.00


VOLLEY : 1. div, herrer, Amager VK – Aalborg HIK-VK7420. februar · 18.00Sted: Sundby hal 2

VOLLEY : 1. div. herrer, Grøndal EV – Aalborg HIK-VK7421. februar · 12.00


BASKET: Dameligaen, Stevnsgade SuperWoman – Hørsholm 79ers27. februar · 14.00


BASKET: Basketligaen herrer, Stevnsgade SuperMen – Randers27. februar · 16.30


VOLLEY : 1. div. damer, KV 61 – VK Vestsjælland28. februar · 10.00

Sted: Idrætshuset

VOLLEY : VolleyLigaen Damer, Amager VK – Lyngby28. februar · 14.00

Sted: Sundbyhal 2

VOLLEY : 1. div, herrer, Amager VK – Grøndal EV28. februar · 16.00Sted: Sundby hal 2

FODBOLD : Alka Superligaen, FC København – Esbjerg28. februar

Sted: Telia Parken

MARTSHÅNDBOLD: 1. div. herrer, Ajax - Køge4. marts · 19.30


HÅNDBOLD: 1. div. damer, Ajax - EH Aalborg5. marts · 15.00Sted: Bavnehøj Arena

BASKET : Basketligaen, Stevnsgade Supermen – Næstved8. marts · 18.15Sted: Nørrebrohallen

HÅNDBOLD: 1. div. herrer, Ajax - Team Sydhavsøerne11. marts · 19.30Sted: Bavnehøj Arena

VOLLEY : 1. div, herrer, Amager VK – Kolding VK13. marts · 16.00Sted: Sundby hal 2

FODBOLD : Alka Superligaen, FC København – AaB13. martsSted: Telia Parken

SQUASH : Elitedivisionen herrer, KSK – Birkerød19. marts · 11.00Sted: City Squash

SQUASH : Elitedivisionen herrer, Skovbakken – City Squash19. marts · 11.00Sted: City Squash

SQUASH : Elitedivisionen damer, City Squash – Herlev/Hjorten19. marts · 13.40Sted: City Squash

SQUASH : Elitedivisionen herrer, City Squash – Birkerød19. marts · 13.40Sted: City Squash

HÅNDBOLD: 1. div. damer, Ajax - DHG Odense19. marts · 15.00Sted: Bavnehøj Arena

SQUASH : Elitedivisionen damer, City Squash – Kolding19. marts · 17.00Sted: City Squash

SQUASH : Elitedivisionen herrer, KSK – Racketlon Danmark20. marts · 10.00

Sted: City Squash

SQUASH : Elitedivisionen herrer, City Squash – Herlev/Hjorten20. marts · 10.00

Sted: City Squash

SQUASH : Elitedivisionen damer, City Squash – Birkerød20. marts · 14.00

Sted: City Squash

HÅNDBOLD: 1. div. herrer, Ajax - Team Vesthimmerland26. marts · 15.00


Vi tager forbehold for mangler og ændringer.


21/09/15 16.45


21/09/15 16.45


21/09/15 16.45


21/09/15 16.45


21/09/15 16.45


21/09/15 16.45


21/09/15 16.45


21/09/15 16.45


21/09/15 16.45


21/09/15 16.45

FOR SERIØSE TRÆNERE ER DER INGEN GENVEJ

Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting

I sidste nummer af CPH sport talte jeg med Øyvind Røsland, som er cheftræner i Hoved-stadens Svømmeklub, og efter i samme blad at have læst om Nicolai Hartling, fik jeg lyst til at møde hans træner. Onsdag i efterårsferien satte vi os i et mødelokale i SPARTAs klubhus på Østerbro Stadion.

Jeg er vokset op i en atletik-familie og har selv været aktiv 10-kæmper. Vores far var træner i Køge atletik og til at begynde med dyrkede mine søskende og jeg atletik der. Via min tid i Køge kom jeg i 1989 til SPARTA som atlet og blev så i ´99 ungdomstræner sammen med Carsten Bomme for årgang 1984-86. Glidende slap jeg ungdomsarbejdet for at blive mangekampstræner og siden 2007 har jeg også fungeret som sprint-træner for både ungdom og senior.

Hjemme har vi altid set atletik med analytiske øjne. Allerede, da vi i 1983 så atletik-VM på TV, sad vi børn og vores far og diskuterede, hvad vi så og kunne lære heraf. Hele tiden har jeg været enormt nysgerrig og kendte allerede som 16 årig til superkompensation og forskellen på aerob og anaerob træning. Gennem kontakt med andre progressive træningsmiljøer – bl.a. stangspring fra Holte IF – fik jeg hele tiden fyldt ny viden på. Endnu manglede jeg et fundament af viden om fysio-logi, men havde dog så udviklet en forståelse, at jeg havde et stillads at hægte de mange nye impulser op på. Siden har jeg læst idræt på KU. Så jeg har altid vidst, at jeg ville være træner, men dog troet, at det skulle være ved siden af et job som gymnasielærer. (Michael er i dag - udover at være i SPARTA - også fysisk træner i Brøndby IF).

For at en dygtig træner skal vedblive at være dygtig, er det afgørende, at han hele tiden dygtiggør sig – og kender sine egne stærke og svage sider. Min stærkeste side som træner er, at jeg er god til at motivere. Det var min far også. Han pressede aldrig nogen, men skabte en positivt motiverende atmosfære; det har jeg med fra ham. Jeg skælder aldrig ud. Bruger i stedet tid på at forklare årsager og sammen-hænge. Hertil kommer, at jeg er særdeles tålmodig med atleternes udvikling. Omkring fysisk og teknisk træning føler jeg mig stærkt klædt på, men jeg er hele tiden nysgerrig efter nye impulser – og elsker at være på kursus. Selv om det er gået super godt for Nicolai Hartling, søger vi hele tiden at forny og optimere træningen. Den mentale side af træningen er jeg for

Vel hænder det, at der kommer et stort, upoleret talent ”ind fra gaden”, men jeg ”ser rødt”, hvis man tror, at her skal ”speederen trykkes i bund”, så store resultater kommer indenfor en kort tidshorisont. Man taber noget måske stort på gulvet, og påfører et talent en unødig oplevelse, for store resultater i atletik er uløseligt forbundet med seriøs fundering og langsigtet arbejde. – Sådan er min holdning; og jeg er glad for at være træner.”

Ordene er Michael Jørgensens; og han er træner i SPARTA.

”

Af Leif Chr. Mikkelsen l Foto Klaus Sletting


FOR SERIØSE TRÆNERE ER DER INGEN GENVEJ

alvor blevet optaget af. Sådan har det dog ikke altid været. Især fik 80ernes tilgang til det mentale arbejde med en masse ensidige svar og forklaringer mig til at stå fuldstændig af. Men lige nu er jeg meget optaget af det spændende kursus i ”Mentalitetsudvikling” med Christian Engell, som udbydes af Team Copenhagen. Vi arbejder nu med en forank-ring i realiteternes verden, hvor især arbejdet med at gøre atleterne ansvarlige for egen udvikling tiltaler mig meget.

Hvis man kigger i din kalender og ser, hvor mange træningspas, du forestår om året, vil det nok for ganske mange være svært at forstå, hvad der driver dig. Hvad motiverer dig mest ved at være træner? Min største motivation er, at der kommer nogen for at blive bedre! Tilsvarende bliver


jeg også demotiveret, hvis der er nogen, der ”slår op i banen”. Men, det sker ikke her i SPARTA! (Bemærkningen ledsaget af et stort, glad smil). For mig er det uden betydning, om det er udøvere på højeste niveau eller herunder. Kommer de for at blive bedre, får de alt, jeg kan give dem. Selvfølgelig skal jeg ikke lægge skjul på, at min begejstring var mega stor, da Nicolai i år løb på 50:02 i Talinn (slettede 37 år gam-mel dansk rekord i 400 m hæk). Men jeg begejstres også, når mine andre atleter leverer personlige forbedringer. Jeg går lige meget ind i træningens detaljer med alle dem, jeg træner. Det hænder ikke sjældent, at en træ-ning bliver temmelig lang, hvis vi kan mærke, at vi har fat i en detalje, som tidligere ikke er lykkedes for os. Og arbejdet med detaljer er en vigtig del i atletik. Jeg kan også få gåsehud,

når jeg på kursus opdager nye øvelser, som åbner for arbejdet med detaljer, som vi endnu ikke har kunnet ”knække nødden på”.

Når man nu arbejder med atleter på vej mod international elite, hvor det bliver sta-digt sværere at skabe resultater, er det vel ikke nok med ”business as usual”? Hvorfra får du dine vigtigste impulser?På trænerkurser er der ofte en del værdifuld video-dokumentation, så man ikke bare hører om noget nyt, men også kan se og dissekere det. Især er jeg glad for et kursus omkring sprint og hækkeløb, der afholdes hvert andet år i England. Jeg får en masse med hjem, som jeg skal reflektere over og gradvis

... fortsættes side 10


Lørdagstræning i Søndermarken

implementere i mit arbejde. Derudover har jeg også personlige kontakter, som, jeg føler, inspirerer mig. Heriblandt min finske kære-stes tidligere træner, som har været sprint-træner i 25 år; han er uhyre spændende at tale med.

Er impulserne kun fra atletikkens verden?Nej da; jeg har i Brøndby IF arbejdet tæt på Bent ”Turbo” Christensen, som var U19-træ-ner. Han har lært mig en masse om det menneskelige – især i gruppesammenhæng. Især hans evne til at sætte meningsfulde rammer med konsekvente grænser har været en stor inspiration.

Er der områder af dit trænerarbejde, hvor du savner tilgang af impulser?Mit personlige udgangspunkt som atlet var jo mangekæmperens, så i forhold til mit arbejde med Nicolai er min personlige erfaring ikke i den grad gennemsyret af hel tæt detailkun-nen om 400 m hæk. Især skal jeg være på-passelig med den optimale dosering, som skal understøtte hans udvikling. Her kunne jeg godt bruge en virkelig erfaren 400m spe-cialtræner at tale med. Dog må jeg sige, at med Danske Atletiks nye polske sportschef har jeg fået noget af det savnede; han har tidligere været 400m løber på højt niveau. Allerede nu har jeg haft flere gode sparring-samtaler med ham; og flere følger forhåbentlig. Men jeg ved også, at selv om jeg gennem min nysgerrighed søger at være på forkant af de udfordringer i mit arbejde, som kommer med, at atleternes niveau bliver stadig højere, så vil der komme områder, hvor vi bliver nødt til at føle os frem. Jeg skal for eksempel være på højde med der, hvor Nicolai lige nu befin-

der sig – og allerhelst også der, hvor han for-håbentlig kommer hen. Især de to seneste år, hvor han henholdsvis har gnavet 7 og 9 tiendedele af sin personlige rekord. En dra-matisk forbedring, som, man næsten ikke kan forestille sig, vil fortsætte. Det vil ikke være overraskende, om han i en periode rammer et plateau, hvor resultaternes udvik-ling står lidt stille. Det vil for os begge være en udfordring, som jeg skal kunne håndtere og hjælpe ham med at tackle. Her ville jeg gerne være på forkant. (med et stort smil: Er jeg nok også, da vi endnu ikke i særlig høj grad har satset på højintensiv træning, som, jeg tror, kan være et greb, som kan gøre et kommende plateau kortvarigt.)

Med den fremgang kan det vel ikke undgås, at mange begynder at spekulere i, om Nicolai på sigt har potentialet til at komme på podiet til et af de store mesterskaber? Hvis det skal ske, er der ingen tvivl om, at vi skal ramme en næsten perfekt række af kloge beslutninger. Nicolai er kun 21 år, men har kvalificeret sig til EM, hvor vi satser på en god placering, og det er ikke ren tågesnak at tale om, at han også kunne ramme en OL-kvalifikation. Men vi kommer ikke til at forcere hans træning blot for at sikre en tur til Rio. Vi vil fortsætte med at arbejde med at dele hans udvikling op i mindre og realistiske trin, som vi målrettet arbejder efter at tage et ad gangen. Men der er ingen tvivl om, at det er OL i 2020, som er det mest sandsynlige at gå efter et stort resultat ved. Hartling er utrolig stærk på mange områ-der. Men når vi kigger på en samlet profil over de faktorer, der er afgørende, så er der klart områder, han skal – og kan - forbedre sig på. Han er ikke superhurtig på en flad 200 m, som nogle af hans konkurrenter. Men det til trods, har vi de to seneste år fået en flot udvikling i hans hurtighed, som jeg ikke præcist kan forklare, og jeg fornemmer egentlig, at der stadig er lignende forbedrin-ger at hente. Samtidig laver han meget få fejl og er ekstremt udholdende, hvilket ofte har afgjort løb til hans fordel. Og endnu har vi ikke en sikker fornemmelse for, hvor meget han yderligere kan udvikles. Men til nu er vi blevet positivt overraskede, og når man hertil lægger, at han har en stærk og rolig person-lighed, så skal der meget til at slå ham ud.

... fortsat fra side 9

· Atletiktræner i Sparta· Startede som træner i Sparta i 1999· Træner blandt andre Nicolai Hartling · Tidligere 10-kæmper

MICHAEL JØRGENSEN

Jeg kan her til slut ikke lade være at spørge, om der udover Nicolai er flere spændende SPARTA talenter på vej til at markere sig internationalt?Ja, vi har absolut en række spændende atle-ter på vej. Fordelt på flere årgange er det for-rygende; her har vi Martha Traoré 1995 (længdespring) , Andreas Ellegaard 1993 (Diskos kast)– men også Anne Sofie Kirke-gaard 1998 (400 m hæk) og Mads Lund 2000 (10-kamp) og en del andre. Alligevel vil jeg give udtryk for, at vi gerne så endnu flere, så træningsgrupperne blev endnu stærkere. Men for at dette skal ske, er der nogle områder, som ikke lader sig ændre umiddelbart, der skal styrkes. Vi skal i mange af de sjællandske klubber have flere og bedre kvalificerede trænere, så der bliver en større underskov af talenter. Og i København skal vi have en stor atletikhal, så man kan træne både 200 og 400 m – også om vinteren, som de internationale konkurrenter, og ikke behøver at køre til Malmø et par gange om ugen. – Så jeg er unægtelig spændt på, om vi en dag får en rigtig 200m indendørsbane eller om 400 m banen i Klub Danmark-hallen i Valby bliver genetableret; det ville være forrygende for os.

Her sluttede vores snak, og jeg tror, at vi er mange, der ser frem til at følge resultaterne i det nye år.


VI VARMER OP

TIL OLDen 5. -21. august 2016 lyder OL-trommerne i Rio. Lige nu arbejder de københavnske udøvere, der har en tur til Rio inden for rækkevidde, af alle kræfter på at blive udtaget. I dette tema varmer vi op til OL med at møde 3 eliteudøvere, som alle har vundet medajle til OL.

Det er det sidste af fire magasiner, hvor vi har fokuseret på overgangen fra junior til senior. Fokus bliver denne gang på de erfaringer, som de OL-medaljevindende seniorer har med OL.

For at få svar på de spørgsmål, man som OL-drømmere måtte have, har vi valgt at lade netop dem stille spørgsmålene til de erfarne OL-deltagere.

Læs med, hvis du er vild med de farvestrålende lege eller måske selv drømmer om at deltage i OL en dag.

CAMILLA INGEMANN HAAR, HÅNDBOLDSPILLER, GULD I ATHEN I 2004Camilla Ingemann Haar (dengang Thomsen) vandt OL-guld med håndboldlands-holdet til OL i Athen 2004. I starten af hendes håndboldkarriere spillede hun i Ajax København, og nu svarer hun på spørgsmål fra den talentfulde U16 spiller Amalie Wulff fra Ajax, som drømmer om OL engang ude i fremtiden.

FIE UDBY ERICHSEN, ROER, SØLV I LONDON I 2012Sølvvinderen til OL i London 2012 svarer på spørgsmål fra roerne Anne Dsane Andersen og Hedvig Lærke Rasmussen, der har en god chance for, at nationspladsen i kvindernes toer, som de sikrede Danmark til VM i september, bliver deres.

TEMA:

WILSON KIPKETER, 800 M LØBER, SØLV I SYDNEY I 2000 OG BRONZE I 2004 ATHENWilson Kipketer opnåede to OL-medaljer i løbet af sin atletikkarriere. Bronze ved OL i Athen 2004 og sølv ved OL i Sydney i 2000. Begge i 800 m løb. Han var i løbet af sin aktive karriere både en del af KIF og Sparta. Han svarer på spørgsmål fra Stina Troest fra Amager Atletik Club, som er en af de tre danske atletikudøvere, som på nuværende tidspunkt har opnået kvalifikation til OL.


Fie UdbyOL sølvvinder 2012 · roning

HENDE, DE ANDRE SKAL FRYGTE I RIO

Fie er nu blevet opereret med det mål at komme med til OL. Vi mødte hende den før-ste dag, hvor hun skulle på vandet igen siden det frustrerende VM og den efterfølgende operation. På underarmene fremviste hun fire 12 cm lange ar – et på under- og oversiden af hver arm. Ar, som hun betragter som en inve-stering i at nå hendes mål. Det var en solfyldt november-morgen ved Bagsværd Sø og Fie var spændt. Den første tur på vandet tegnede godt. De næste måneder handler om at træne op til OL-kvalifikationen i maj, for Fie vil med til OL i Rio, og som hun siger ”Mit mål er OL. Der eksisterer ikke en anden mulighed”. To andre, der også vil med til OL til sommer, er roerne Anne Dsane Andersen og Hedvig Lærke Rasmussen. De har skaffet Danmark en nationsplads i 2W, som er deres bådtype, men de er endnu ikke udtaget. Mens de venter i spænding, har de lavet en række spørgsmål til Fie Udby, som hun her svarer på.

Hvorfor vil du med til OL igen?Jeg har aldrig taget en medalje ved et stort mesterskab andet end ved OL. Jeg bliver ved, fordi jeg mangler succesen over længere tid. Jeg mangler at opleve, at når de andre kom-mer, er det mig, de ikke vil møde. Den følelse, som jeg har haft ved at møde mange af de andre. Jeg mangler, at det er mig, de er ban-ge for at møde. Jeg vil vise, at OL-medaljen ikke var noget, jeg bare gjorde én gang. Jeg vil vise, at det her er mit niveau, og det er altid

mit niveau. Nu må vi se med de her arme, og hvordan det spænder af. Jeg er lidt frustreret og har været det denne sæson, fordi jeg ikke har kunnet vise det, jeg gerne ville. Jeg er og-så lettet, for hvis den her operation kan løse problemet, vil jeg kunne fortsætte de næste 3, eller 4-5 år. Jeg tager en dag ad gangen og ser hvor hurtigt, det kan trænes op. Jeg satser på tre måneder. Der skal jeg være i kampform og på et niveau, hvor jeg kan konkurrere, så jeg er klar til OL-kvalifikationen den 20. – 25. maj i Luzern.

Hvad er det sjoveste ved at være til OL? Går det godt, er det det sjoveste. Efter kon-kurrencen er der en atmosfære og et frirum, som du kan udnytte på en helt anden måde, end du plejer. Vi plejer at rejse hjem efter

12 år. Så gammel var Fie Udby, da hun besluttede sig for, at hun ville deltage i OL. Det var i 1996 og beslutningen kom efter et klip i radioen fra OL i Atlanta.

Hun sagde det højt til sine forældre, og så begyndte hun at ro. Dengang var det en drøm. Allerede da hun var 14 år, hvor en sejr over de 2-3 år ældre modstandere

til U17 Baltic Cup overbevidste hende selv og omverdenen om, at hun havde et kæmpe potentiale, blev det et mål. Målet blev nået i 2012, hvor Fie vandt

en sølvmedalje ved OL i London; men hun er stadig OL-sulten. Fie havde regnet med, at hun ville kvalificere sig til Rio til VM i august,

hvor hun var i sit livs form, men det satte en lidelse i hendes underarme en stopper for efter 1500 m og 500 m før mål.

Af Helene KaasFoto Klaus Sletting og Svend Bertil Frandsen

TEMA: VI VARMER OP TIL OL

konkurrencerne. Vi er ikke vant til at holde ferie. Du kan faktisk give dig selv lov til at tage en tur i byen og til at tage ud og se de andre. Du kan ånde lidt lettet op.

Hvordan håndterede du alt det stress, der er omkring OL? Noget man skal være opmærk-som på?Det er i sig selv en stresset situation at være til OL, fordi der er nogle ting, du ikke har prø-vet før – især mediebevågenheden. Men er man bare sig selv og tænker, jeg er der for at konkurrere, så er det ikke noget problem. Det handler om at holde fokus på den opgave, man har stillet sig selv. Der kan være stress i forbindelse med transport, og hvor lang tid det tager, men det handler bare om at finde ud af, hvordan det fungerer, som ved et hvert andet mesterskab.


" Hvis I ved, at I kunne have gjort noget bedre i optakten, så kan I ikke nyde OL på samme måde. Føler I, at I har gjort alt, hvad I kunne, så kan I nyde det

Fie Udby

Hvordan kunne du tænke på noget andet undervejs, når der var nogle dage mellem du skulle ro, hvordan koblede du af i OL-byen?På samme måde som ved et VM. Jeg ser en film, læser en bog eller kobler af på facebook. Du skal ikke opfinde den dybe tallerken. Du skal gøre det, du plejer. Fokusér på det, der virker for dig. VM og OL er meget det samme i måden, du skal håndtere det på.

Har du altid haft en drøm om at deltage i OL? Jeg har haft målet siden, jeg var 12 år gam-mel. Jeg hørte et klip i radioen fra OL i 1996 og sagde til mine forældre, at jeg gerne ville begynde at ro. Det gjorde jeg så, og har gjort det siden. Så det var fordi, jeg ville til OL, at jeg startede. I radioen hørte man, at de vandt, og det lød rigtig fedt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, og det har jeg gjort. En medalje ved OL er lige som at vinde. Selv-om det ikke var guld, føltes det som at vinde. Da jeg var 12 år, var det en drøm, men det blev stille og roligt mere realistisk. Senere havde jeg et mål om junior-VM og så U23 VM. Da jeg var 12 år gammel, slog jeg en verdens-rekord, og da jeg havde roet i to år, vandt jeg U17 Baltic Cup, hvor de andre var 2-3 år ældre end mig så jeg har altid vidst, at jeg var rigtig stærk.

Har du gjort nogen specifikke ting, for at muligheden for OL en dag skulle komme? I 2008 missede jeg kravet til OL to gange. Der sagde jeg til mig, hvis jeg virkelig gerne vil det her, hvad er jeg så nødt til at gøre? Så er jeg nødt til at stoppe med at studere, og det gjorde jeg så. Jeg stoppede på Tandlægehøj-skolen, fik mig et arbejde hos Nykredit, hvor jeg kom og arbejdede i det omfang, jeg kun-ne. Tog ud og trænede bagefter, uden at have dårlig samvittighed. Jeg gik senere ned i tid på mit arbejde, men arbejdede hele vejen op til OL som kundekonsulent i Nykredit. Der var ikke støtte til, at jeg kunne stoppe med at ar-bejde, fordi jeg ikke var udtaget. Jeg havde også haft en diskusprolaps, så arbejdet hjalp mig meget i forhold til også at være en anden end hende roeren. Roning, roning og roning er ikke altid godt. Jeg tror, det er godt også at have noget at stå op til de dage, hvor du ikke skal ud og træne. Nu har jeg min søn, som skal op og i vuggestue, og så studerer jeg finansøkonom på fjernstudie. Det med at studere fuldtid ved siden af, var jeg ikke god

til samtidig, og det er jeg stadig ikke. Det fun-gerer godt for mig at arbejde, for så har jeg en anden identitet, så er jeg ikke bare roer. Har du haft et dårligt træningspas, så går du rundt og er naget af det, men når du kommer ind på arbejde, så er der fokus på noget andet, og så ender du alligevel med at have haft en god dag. Laver du ikke andet end at træne, så nager det dig hele dagen.

Hvad er det vigtigste at tage med i bagagen, hvis vi en dag skulle være så heldige, at del-tage i OL? Det er at forberede jer så godt som muligt, så når I står til OL, så ved I, at I ikke kunne have gjort noget anderledes. Om det så bliver det ene eller det andet resultat, så kan I have en god oplevelse. Hvis I ved, at I kunne have gjort noget bedre i optakten, så kan I ikke nyde OL på samme måde. Føler I, at I har gjort alt, hvad I kunne, så kan I nyde det. Er der så fem, der er bedre end jer, så er det sådan, men I har gjort alt, hvad I kunne.

Er der noget, du vil gøre anderledes, hvis du kvalificerer dig til OL igen?Nej.

Har du et godt råd til en junior-roer, der drømmer om OL?Find ud af hvad du vil, og få de forskellige para-metre af dit liv til at fungere, så du er glad der, hvor du er. Når du er i dit træningsmiljø, er det der, du er, og ikke alle mulige andre steder. Når du er sammen med familien, fo-kuserer du på det. Når du er på arbejde eller i skole, fokuserer du på det. Du skal ikke tage de forskellige ting med rundt. Du skal sørge for at lukke bekymringer og lignende, inden du tager videre. Det er meget vigtigt at være i nuet. Nærvær er alfa omega. Og så hav en plan og følg den. Ikke til punkt og prikke. Det er vigtigt, at du lytter til dig selv. Hvis din krop siger, at du skal holde en pause, så skal du holde en pause. At misse en træningsdag betyder ikke noget på den lange bane, men seks uger betyder noget. Og bliver du skadet, fordi du ikke lytter til din krop, så betyder det endnu mere. Og når du så er der, så træn 100 %. Er du der halvhjertet, får du ikke noget ud af det.



FIE UDBY

· Startede med at ro i Hobro roklub i 1996· Vandt Baltic cup i 1999 i 1X, vandt bronze i 2x i 2000 med Johanne Thomsen. Derefter er det blevet til bronze i 2008 i 4- og en 4. plads ved EM 2010 og OL-sølv i 2012

ANNE DSANE ANDERSEN HEDVIG LÆRKE BERG RASMUSSEN (kaldes Lærke)

Anne Dsane Andersen: · 23 år · Bådtype: W2· Klub: Roforeningen KVIK · Studerer Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet· 4. plads til VM og 5. plads til EM i 2015

Hedvig Lærke Berg Rasmussen: · 21 år · Bådtype: W2· Klub: Danske Studenters Roklub (DSR) · Studerer statskundskab på Københavns Universitet· 4. plads til VM og 5. plads til EM i 2015


Wilson KipketerOL sølvvinder 2000OL bronzevinder 2004Atletik


Middag med dronningen eller opladning til konkurrence? Det var et af de dilemmaer, som den dobbelte OL-medaljevinder Wilson Kipketer stod i under OL. Hvad ville du vælge? Og hvad mon hækkeløberen Stina Troest væl-ger, hvis hun kommer af sted til OL i Rio. Hun har opnået kvalifikationskravet og håber nu inderligt, at hun bliver udtaget til det, der vil blive hendes første OL. Derfor begynder spørgsmålene omkring OL at spurte rundt i hendes tanker. Spørgsmål, som Wilson Kip-keter her svarer på.

Hvor meget betød det for dig at komme med til OL?For mig handlede det ikke bare om at komme med til OL. Det handlede om at nå mine egne mål. Jeg betragtede OL som en slags bonus. Jeg blev verdensmester i 1995, og min ambi-tion var at komme med til OL i Atlanta i 1996, men det kom jeg ikke (årsagen var, at Wilson endnu ikke havde fået udstedt sit danske pas, red.). Så tanken om OL i 2000 betød i begyn-delsen ikke så meget for mig, for det var OL i 1996, der havde været min ambition. I 1997 lå jeg godt på verdensranglisten, men i 1998 fik jeg malaria, så jeg skulle starte helt forfra med træningen. I 1999 blev jeg så verdens-mester igen, også så begyndte OL i 2000 at betyde mere, fordi det havde været min ambition at kæmpe mig tilbage i toppen.

Hvordan var det at vinde medalje ved OL?At stå der midt på stadion blandt 80.000 mennesker er en speciel følelse. Man er bare en lille prik. Alligevel føles det stort og som en ”relief” at få medaljen om halsen oven på al træningen og det hårde arbejde. Jeg kan ikke sige, at den ene medalje er vigtigere end den

anden, for det var to forskellige oplevelser. Medaljen i Sydney var min første og jeg var kommet tilbage efter malaria, så det var helt specielt. Efter Sydney fik jeg problemer med mine ben, så jeg løb ikke i 2001. I 2002 kom jeg tilbage og blev europamester. I 2003 blev jeg nummer 4 til VM i Paris og så fik jeg bron-ze til OL i 2004. Det OL var min allersidste chance. Jeg var 32 år gammel, og jeg var ikke så hurtig mere. Jeg tog en beslutning, inden jeg tog til det OL. Det er lige meget, om jeg vinder guld, sølv eller bliver nummer otte, så uanset hvad, ville det blive en positiv oplevelse for mig.

Hvordan var OL i forhold til andre mester-skaber?Der er ikke den store forskel i selve løbet. Den store forskel ligger i omgivelserne. Det er

en meget speciel følelse at være blandt så mange mennesker fra hele verden. Det er meget intenst med alle de kulturer. Der bliver talt forskellige sprog omkring dig hele tiden. Folk repræsenterer deres eget land, men samtidig er man sammen om oplevelsen med dem fra de andre lande. Det er meget specielt.

Har man plads til at forberede sig optimalt op til ens løb? Man får så mange informationer og gode råd fra mange sider. Det kan være svært at finde ud af, om man skal lytte til sin træner, sine forældre eller kæresten. Det er vigtigt, at du holder dig til dit eget program og har styr på de praktiske ting som transport fra hotel til stadion, søvn, spisetider og så videre. Du kan


HVORFOR VIL DU TIL OL?

Det var store smil, der mødte Wilson Kipketer, da han trådte ind ad døren hos Sparta på Østerbro en fredag formiddag. Ingen, udover fotografen og jeg, vidste at han kom.

Gensynet med den tidligere Sparta-løber var glædeligt og smilene løb som en steppebrand gennem klubbens lokaler. Wilson arbejder for Sport and Peace

og bor i Monaco, så han er sjældent i Danmark, men vi var heldige at lave en aftale med ham på en de to dage, han var i landet.



" Det må ikke handle om OL, bare fordi det er OL. OL er specielt, men det er vigtigt, at du er bevidst om, hvorfor det er specielt for dig

Wilson Kipketer

nemt miste fokus. Du skal være god til at lukke af for de andre, indtil du er færdig med dine konkurrencer. Du har trænet i fire år og de sidste dage op til er meget vigtige. Du er om-givet af folk, som måske bliver færdig med deres konkurrence før dig, og det er nemt at miste fokus, fordi de foretager sig andre ting. Følg dit eget program.

Hvilke råd kan du give en, som skal med for første gang?Fokus. Fokus. Fokus. Mens du er af sted, er der en meget vigtig ting, du kan gøre. Når du snakker med dine forældre, venner eller kæreste, så sørg for at snakke om det positive først, så kan det andet komme senere. Snak-ker du om det negative først, så lukker det af for, at du kan se positivt på tingene. Det er så nemt at være negativ, men det gavner dig ikke. Du må tage ansvar for, hvad der sker, mens du er af sted, og få det bedste ud af de ram-mer, du er i. Dem derhjemme kan ikke komme og hjælpe dig, hvis der er noget med maden, træningen eller andet. Jeg plejer at bruge et eksempel med, at du er ude at køre i en bil, og vejen, du kører på, bliver lukket. Så kan du vælge at vende om og køre hjem eller finde smutveje, som du kan komme frem via. Når du er i OL-byen, så sørg for at følge dit program. Det er så nemt at miste fokus, for der sker så mange ting, og der er en masse interessante mennesker omkring dig. Pludse-lig står du blandt alle de kendte udøvere. Man får nærmest et chok og kan nemt miste fokus. En god ide er at bestemme sig for, at hver dag tager jeg en time, hvor jeg oplever OL-byen, og resten af tiden følger jeg mit pro-gram. Det vigtigste er, at du følger din plan og når dine mål. Du skal tage ansvar for planen, følge den og så acceptere, hvad der sker. Det er vigtigt, at du har en holdning, hvor du fokuserer på det positive. Kommer du med til OL, men vinder ikke nogen medalje, så foku-sér på, at du er en del af landsholdet, og at du i det hele taget er med til OL. Du kan sige, du er blandt de bedste i Danmark. Tænk på, hvor mange, som ikke kom med til OL. Du skal indtage en positiv holdning. Lige meget hvad der sker, er der noget positivt i det. Og uanset hvad der sker, skal du holde fast i at være dig selv.

Hvordan var det danske sammenhold?Det er en række individualister, der tager af sted sammen, men når man står sammen i det samme tøj, er man et stort hold, der repræsenterer Danmark. Det er en god følelse.

Var der nogen negative ting ved OL? Hvad? Det negative ved OL er, at der er så mage po-sitive ting. Der er så mange spændende ting, der kan få dig til at miste fokus. Det kan være svært at finde balancen mellem at fokusere på dit eget program og indgå i teamet med de andre. Derfor er det vigtigt, at du gør det klart fra starten af over for de andre, at du føl-ger dit eget program. Under OL i Athen, hvor det danske hold skulle ud og spise med dron-ningen, skulle jeg slappe af, men det var svært for folk gik larmende og skiftede tøj til middagen. Jeg blev bare på det lille værelse og prøvede at slappe af. Det er selvfølgelig vigtigt at spise med the royal family, men det er også vigtigt at være klar til konkurrencerne, hvor du repræsenterer dit land. Så de positive ting kan blive negative, hvis de forstyrrer dit mål.

Har du et godt råd til yngre udøvere?Det må ikke handle om OL, bare fordi det er OL. OL er specielt, men det er vigtigt, at du er bevidst om, hvorfor det er specielt for dig. Hvad betyder det for dig? Hvorfor giver det mening for dig? Det må ikke handle om, at alle andre synes, det er noget særligt. Det er vigtigt, at du kigger på dit liv og tænker på, hvad du gerne vil opnå. Hvis dit store mål er OL, så er det vigtigt, at du som ung udøver hele tiden tænker på dit næste skridt, som du skal tage på vejen til OL. Vær opmærksom på, hvor du ligger i Europa og hvor du ligger i verden. Hvis du ikke ligger top 50 i verden, så kig på, hvor du ligger i Europa. Sørg for, at dit næste skridt hele tiden er over-skueligt. Det er for langt at tænke fra dan-marksmester til OL. Det gælder om at have et mål ad gangen. Du må ikke sætte alt for høje mål, for så mister du fokus. Hvor vil jeg nå hen i år? Hvad er mit mål næste år? Vær be-vidst om din træning hver dag og dine mål. Vær bevidst om, hvordan du indretter dit liv, så det passer til de mål, du har. Du skal indrette dit liv ligesom man programmerer en computer.

WILSON KIPKETER

· Tidligere 800 m løber· Har både løbet for KIF og Sparta· Vandt sølv i 2000 i Sydney og bronze i 2004 Athen · Er tidligere verdensrekordholder på 800 meter udendørs, og har stadigvæk verdensrekorden på 800 meter inden- dørs og 1000 meter indendørs· Arbejder for Sport and Peace, som med sine initiativer arbejder for at forbedre verden gennem idrætten. Derudover arbejder han som agent og træner inden for atletik

STINA TROEST

· 400 m løber (hæk) · Klub: Amager AC· Vandt sølv til U23 EM i 2015. Har kvalificeret sig til OL i Rio, men er (endnu) ikke udtaget



Camilla Ingemann HaarOL guldvinder 2004 · håndbold

OL-oplevelsen fylder ikke noget i Camillas hver-dag i dag. Medaljen hænger ikke på væggen derhjemme med spotlight på – den ligger i skuffen, men hvis folk spørger ind til det, mærker hun straks følelserne fra den store oplevelse. Og det ses tydeligt på Camillas store smil, der når helt op i øjnene, når hun fortæller om OL. En, der drømmer om en dag at kunne sidde og fortælle om sin OL-oplevelse, er 16-årige Amalie Wulff, som spiller håndbold i Ajax København. En klub, som også Camilla var forbi i løbet af hendes håndboldkarriere. Som en ung spiller med de helt store drømme, har Amalie en række spørgsmål omkring det at være til OL, og dem får hun og du svar på her.

Har du altid haft en drøm om at deltage i OL?Jeg havde mange delmål undervejs. Mit idol var Tonje Kjærgaard fra Ikast og hele holdet tilbage fra 90erne, som også vandt OL-guld. Det var dem, jeg kiggede på. Det havde altid været en drøm at komme i de rød-hvide-far-ver, men som ungdomsspiller var det ikke på et meget højt niveau, jeg spillede. Vi var sta-dig et godt hold, og jeg havde ambitioner om, at der skulle ske noget mere, så jeg rykkede stille roligt fra 3. division, til 2. division, til 1. division og til ligaen. Jeg havde hele tiden nogle delmål, der skulle bringe mig til toppen. Jeg sørgede for, at jeg havde det godt under-vejs og følte, jeg kunne følge med. Det var både glæden ved sporten, min vindermentalitet og det sociale, der motiverede. Det sociale er en stor del af det. Som håndboldspiller er man til en vis grad individualist, men i sidste ende handler det om at indgå i et team.

Hvad var det fedeste ved OL? Stemningen i OL-byen, hvor det hele kulmine-rede, og at være en del af dansker-lejren. Alt var stort. Bare det at gå ned i spisesalen var helt unikt. Man kunne møde den lille spinkle gymnast ved siden af den store bodybuilder-type. Dansker-enheden boede fælles i et lej-lighedskompleks og vi snakkede mest med det danske team, men der boede også nogle hollændere over for, som spillede hockey. Dem havde vi noget sjov med og kastede med vandballoner fra altanen. Selvfølgelig var det også kæmpe stort at vinde finalen efter forlænget spilletid og straffe. Og den sidste aften, hvor vi festede igennem, var det en stor OL-by, der festede, og alle var glade.

Er OL det ultimative at opnå som håndbold-spiller, eller hvad er det ud fra din vurdering?Et mesterskab er jo altid stort at opnå, men OL er helt klart det ultimative. Hvis man skal sammenligne de forskellige mesterskaber, så ja, det er den største oplevelse, jeg har haft, men EM på hjemmebane i 2002 havde også noget unikt over sig – mit første mesterskab og så på dansk grund. Det efterfølgende VM og EM, hvor jeg var en langt mere etableret spiller, var noget helt andet. Hver for sig har det været stort, men OL bliver jo fulgt fra alle lande, så man har meget mere en dansker-følelse. Jeg følte, vi var Danmark afsted – ikke bare håndbold-Danmark.

FÅR STADIG ET SUG I MAVEN

”Når jeg skal til at snakke om OL, får jeg et sug i maven. Jeg bliver helt høj af det.” Så-dan indleder den tidligere håndboldspiller Camilla Ingemann Haar snakken

om hendes erfaringer med OL i Athen i 2004. Dengang hed hun Thomsen til efternavn og var kendt som ”den fysisk stærke stregspiller”.





" Nyd det og sug alt til dig. Du er der selvfølgelig på grund af en vigtig opgave, men husk at nyde det

Camilla Ingemann Haar

Hvad er det vigtigste at tage med i bagagen, hvis man en dag skulle være så heldig, at deltage i OL? Nyd det og sug alt til dig. Du er der selvfølge-lig på grund af en vigtig opgave, men husk at nyde det. Efterfølgende når vi mødtes og snakkede om det, så blev oplevelsen endnu vildere, fordi man lige fik det bearbejdet. Mine forældre og min kæreste var dernede, så jeg havde dem at dele det med bagefter. Vi for-nemmede ikke den store hype i Danmark, mens vi var af sted, og da vi så kom hjem var det kæmpestort. Folk, jeg ikke længere havde så meget med at gøre, følte pludselig, at de havde en andel i det. Og folk jeg ikke kendte, kom hen og spurgte om de ikke kendte mig et sted fra. Det var ret overvældende.

Hvordan formåede du at holde nerverne i ro op til OL, så det ikke ødelagde dit spil? Det handler meget om forberedelse. Tænk fremad i forhold til, hvad du skal gøre. Foku-ser på hvem, du skal spille mod og forbered dig så godt som muligt. Forestil dig, hvordan kampen bliver. Vær mentalt klar og hav fød-derne plantet solidt på jorden. Og så handler det jo om træning – både individuelt, men også som team.

Hvis du nogensinde kunne opleve det hele en gang til, var der så noget du ville ændre?Det hele gik meget stærkt, og måske kunne jeg have suget endnu mere til mig, men umiddelbart vil jeg sige, at jeg ikke ville ændre noget som helst. Det var jo en oplevelse, der bare var en kæmpestor succes på alle måder. Jeg har selv store ambitioner indenfor hånd-bold, og jeg synes, det er svært at takle nedturen. For eksempel ved ikke at blive udtaget til landsholdssamlinger. Hvordan taklede du nedturene i din håndboldkarriere bedst? Som person skal man være godt rustet, men jeg har også altid haft fokus på at have noget andet ved siden af min sport, så hvis man får nedture med sin sport, er det ikke hele ver-den, der ramler sammen. Det er vigtigt at have noget andet at bygge på. Familie og venner selvfølgelig, men også et job eller noget helt andet, man også kan fokusere på. Jeg kom ind på et landshold, der var på top-pen. Der var selvfølgelig nedture, men jeg

kom med på et godt tidspunkt og sagde selv farvel og tak, så jeg har ikke haft oplevelsen af en stor nedtur. Jeg har ikke prøvet at være blevet sat af holdet, og det var min egen be-slutning at stoppe på toppen, så der ikke var nogen, der skulle bede mig om at stoppe.

Hvordan var springet fra ungdomsspiller til seniorspiller for dig? Springet fra ungdomsspiller til seniorspiller var stort, men også spændende. Vi havde haft et godt og sammentømret hold som ju-nior- og ynglingespiller, og vi kendte alle sam-men hinanden rigtigt godt. Jeg skiftede klub, da jeg rykkede op som seniorspiller, så alt var nyt. Jeg kendte heldigvis en del af spillerne, men mit bedste råd er at være ydmyg og åben overfor at lære nyt, men forsat tro på egne evner.

Var du nogensinde i tvivl om, hvorvidt du ville opnå succes indenfor håndboldverdenen? Som person hviler jeg godt i mig selv og har benene godt plantet på jorden. Det er nød-vendigt, og det et jo også en kunst at lære. I landsholdsregi havde vi noget mentaltræning og nogle teambuildingsture, som hjalp. Og til en vis grænse også på klubplan. Jeg kom ret sent på A-landsholdet – jeg var 28 år – og havde modsat mange af de andre ikke erfa-ring med at være på ungdomslandshold, men min alder gav mig noget, så jeg havde erfaring på en anden måde. Det er vigtigt at blive ved med at drømme og tro på det.

Hvad gjorde du dig af tanker om livet ved siden af og efter håndboldkarrieren?Håndbolden har altid fyldt meget i mit liv både i forhold til træning og kampe, men også udenfor banen. Derimod har jeg altid været bevidst om, at jeg skulle gøre mig klar til et liv efter håndbolden, så jeg har sideløbende med håndbolden haft både job og uddannelse. Til tider har det været hårdt, men det har været det hele værd.


CAMILLA INGEMANN HAAR

· 41 år· Tidligere professionel håndboldspiller· Vandt EM-guld i 2002, EM-sølv i 2004 og guld ved OL i 2004 · Kåret til ”Årets landsholdspiller i 2004”· Tidligere klubber: IF Frem Bjæverskov, VHG, Ajax, FCK· Arbejder som produktgruppechef

AMALIE WULFF

· 16 år · Playmaker i Ajax København· Går på Københavns Idrætsefterskole (KIES) · Træner 14-16 timer om ugen· Er i 2015 blevet udtaget til Dansk Hånd- bold Forbunds Talenttræning 5 gange· Drømmer om at spille professionel, være en vigtig og dygtig spiller i den bedste håndboldliga herhjemme. Drømmer om en dag at blive udtaget til A-landsholdet og derved opleve det helt store som OL, EM og VM· Næste delmål: Mit næste delmål er at blive udtaget til U18 Landshold, og så bygge mere på min fysik og mit spil, så muligheden er åben. Mit næste delmål er at udvikle mine kompetencer i for- svarspillet



Vil du kombinere idræt på højt niveau med en uddannelse?

Team Copenhagen Eliteidrætsakademi er en mulighed for dig, der er god til en idræt, som du gerne vil prioritere samtidig med en ungdomsuddannelse. Eliteidrætsakademiet samarbejder med københavnske eliteklubber og

uddannelsesinstitutioner om at få din hverdag som eliteidrætsudøver og studerende til at hænge bedst muligt sammen.

Som en del af Team Copenhagen Eliteidrætsakademi får du

· morgentræning tirsdag og torsdag i en af Team Copenhagens samarbejdsklubber i København · kurser i Life Skills, mentaltræning, sportsernæring og idrætsskadebehandling· mulighed for vejledning i forhold til studievalg, træning og livet som eliteatlet.

Få indblik i livet som elev på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi på facebook.com/TeamCopenhagenakademi. Læs mere om Team Copenhagen Eliteidrætsakademi og optagelsesproceduren på tcph-akademi.dk.

Der er ansøgningsfrist den 25. januar 2016 til skolestart august 2016.

Informationsmøde den 7. december kl. 19.00

på Gefion Gymnasium, Øster Voldgade 10, 1350 København K

Team Copenhagen · Københavns Eliteidrætsorganisation Eliteidrætsakademiet er en del af Team Copenhagen, som er Københavns Eliteidrætsorganisation.

Team Copenhagen arbejder på ud at udvikle eliteidrætten i København på en social og samfundsbevidst måde.

SPORTEN KORT

Jesper Hansen fra Københavns Flugtskytteklub blev i november udtaget til OL i Rio af Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse efter en indstilling fra Dansk Skytte Union. Jesper Hansen deltog også i OL i 2012, og i 2013 blev han verdensmester. Han har indtil videre haft en stærk sæson, hvor han er blevet nummer fire ved VM og fik bronze ved EM.

JESPER HANSEN UDTAGET TIL OL

Dyrker du sport på eliteplan, kan du som noget nyt fra skoleåret 2016/2017 kombinere din sport med et år i 10. klasse på Kildevældsskolen. Denne 10. klasse bliver udbudt i samarbejde med Team Copenhagen Eliteidrætsakademi. Du vil modtage undervisning i de obligatoriske fag i 10. klasse og skal deltage i Brobygning, studietur og andre fællesarran-gementer med de øvrige 10. klasses elever på Ø10. Da morgentræningen er en del af skoletilbuddet, skal du ikke have linjetimer i 10. klasse, og kan derfor fokusere på din faglige og sportslige udvikling. Læs mere på teamcopenhagen.dk.

KOMBINER 10. KLASSE MED ELITESPORT

GULD TIL FÆGTEKLUBBEN TREKANTEN

Trekantens junior herrehold på fleuret vandt i september guld ved World Cup i Leszno i Polen. Trekantens junior fleuret herrehold, som også er det danske landshold, be-står af de to 3. års-juniorer Thomas Lerche Berg, Kolja Dahlin og 2. års-junioren Conrad Seibæk Kongstad samt reserven Julius Sørensen fra Hellerup Fægteklub. Også til de Nordiske Mesterskaber gik det godt for Fægteklubben Trekanten. Sebastian Bringstrup skaffede endnu engang et flot resultat hjem til klubben og til Dan-mark med sin titel som Nordisk Mester, ligesom Sebastian sammen med Trekantens sabeltræner Stewart Watson sikrede en flot sølvmedalje på sabel hold ved de Nordiske Mesterskaber.


Du kan læse flere sportsnyheder på www.teamcopenhagen.dk

Da der den 26.-29. november blev afholdt VM i trampolinspring i Odense, var Københavns Trampolinklub flot repræsenteret med to senior-springere: Helena Mogensen og Jakob Schoppe. Ugen efter var der junior-VM og her deltog KTK med hele seks springere: Sofie Landberg, Alma Lynnerup Andersen, Oscar Lynnerup Andersen, Alfred Krydsfeldt, Emil Krydsfeldt og Martin Wagner Christensen. ”Det er det største antal udøvere, klubben har haft med til et junior-VM nogensinde. Og det tegner rigtig godt for klubbens kommende juniorer og seniorer på internationalt plan,” udtaler Uffe Ehlers, sportschef i Københavns Trampolin Klub. Springerne var i luften, mens CPH sport var til tryk. Se hvordan det gik på facebook.com/KobenhavnsTrampolinklub

2015 blev året, hvor der skulle afvikles både Junior 2 VM i standard og Ynglinge VM-latin i samme weekend. Danmark var repræsenteret af et par fra Sportsdanserforeningen KAF i hver kategori: Juniorparret Mathias Nyborg-Malou Dyrkjær Mathiessen og ynglingeparret Alexander Kuriganov-Maria Louise Hougesen. Det lykkedes Alexander og Maria Louise at danse sig direkte videre fra 1. runde. Efter en flot dansemæs-sig præstation sluttede parret på en plads som delt 31 i det skrappe selskab. Søndag stod så i juniorernes tegn. For første gang deltog Mathias og Malou ved et VM. Også de dansede sig direkte videre til 2. runde, som desværre, trods flot dans, blev endestationen denne gang. De sluttede som delt 32 i det fornemme felt. Flot debut til det unge par.

Fotos: MM Photography, Mitzi Dyrekær Matthiesen, Dansk Skytte Union / ISSF, Mogens Frost, Ingelis Ørum

INTERNATIONALE MEDALJER TIL HSK-SVØMMERE

Da Giano Grillo og Amalie Mikkelsen, som begge svømmer i Hovedstadens Svømmeklub, deltog i det internationale stævne Swedish Games, slap de rigtig godt fra det. De returnerede begge til Danmark med en sølvmedalje efter stærke præstationer i deres bedste løb. Giano deltog i to finaler. Bedst gik det i 400 m fri, hvor han sluttede på en flot andenplads i tiden 3.58.60. I 200 m fri sluttede Giano på en femteplads i tiden 1.52.09. Amalie svøm-mede ligeledes to finaler. Amalie svømmede 0.59.61 i 100 m fly og sluttede på en andenplads i det stærke felt. I Amalies anden finale, 50 m fly, sluttede hun lige uden for medaljerækken på en fjerdeplads i den fine tid 0.26.66.

KAF FLOT REPRÆSENTERET VED VM

8 SPRINGERE FRA KØBENHAVNS

TRAMPOLINKLUB TIL VM

"MIT STØRSTE ØJEBLIK"Morten Stig Christensen

MORTEN STIG CHRISTENSEN

· Generalsekretær og direktør i Dansk Håndbold Forbund

· Tidligere studievært og chef for TV 2/Sporten· Blev kendt i 1970'erne som håndboldstjerne

· Har scoret 445 mål fordelt på 190 landsholds- kampe, og har deltaget i tre OL-slutrunder

· Spillede som barn i MK 31, og senere i SAGA, Gladsaxe HG og Stavanger

· Blev i 2005 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen





I 82 var det et af de mere nervepirrende og vanvittige VM, jeg har været med til. Jeg sad og kiggede på kamprækkefølgen, stillingerne og hvor tætte, de her kampe egentlig var.

Den flyvende spillerVi startede med Rumænien, hvor vi tabte 20-18. Der mødte vi en spiller, der hed Vasile Stinga. Han var en af de største spillere i en lang, lang periode. Han scorede en helvedes masse mål. Det var en stor skuffelse for os at tabe den kamp. Vi troede, det var Rumænien, vi skulle slå. Per Skaarup og jeg snakkede om, at han sprang vanvittigt højt. Det føltes som om, vi kunne læse under hans skosåler.

Straffekastet på den hvide hest Efter den skuffelse skulle vi forsøge at rejse os mod Jugoslavien. Vi havde altid været me-get inspireret af jugoslavisk håndbold. Vores målmand Mogens Jeppesen reddede et straffekast i de døende sekunder af kampen, som gjorde, at vi vandt kampen 19-18. Mogens var den her lidt korpulente type, som ikke varmede meget op. Det er ikke ment negativt. Han var en af verdens bedste. Måske den bedste i perioder. Han var et natur-talent og blev en institution på vores hold.

Tordentalen, der fik massagebriksen til at klappe iSå vandt vi over Cuba 28-21. Vi havde klaret Jugoslavien, og nu så det hele godt ud igen. Nu skulle vi bare lige slå Cuba. Vi havde spillet ad h til i første halvleg, og i pausen gik Mikkel-sen fuldstændig amok i omklædningsrummet. Det er en ting, som mange af os husker. Leif sad på en massagebriks og holdt tordentale. Han var en fantastisk motivator, men hvor kunne han holde tordentaler. Der var kontant afregning, når man ikke leverede. På et tids-punkt sagde han ”Nu må I kraftedeme tage jer sammen” og så knaldede han hånden ned i hovedgæret, så briksen smækkede sammen, og han var på vej ned i gulvet. Der sad de her 12 spillere. Granvoksne folk, der bed i trøjen, og var ved at knække sam-men af grin. Vi gik ud og vandt kampen derefter. Det var måske ikke så meget pep-talken, men mere den fælles oplevelse.

Mellem beneneSå mødte vi Spanien, der også havde et godt hold. Der vandt vi 23-22, og det var den kamp, hvor Bjarne Jeppesen scorede på et straffekast. Han lænede sig over til den ene side og lagde den ind mellem benene på målmanden. Det var fuldstændig vanvittigt og folk sad klistrede til TV-skærmene, fordi det var så spændende. Dengang var der kun én kanal, så der var det, hele Danmark så med.

Reddet i sidste øjeblik – med hjælp fra målmandenSå skulle vi møde Sverige og den kamp vandt vi 21-20. Svenskerne havde en ny spiller med, som hed Bjørn Jilsén, vi ikke havde set så meget til, som skød os fuldstændig i sænk. Der var det mig selv, der var i ilden i forbin-delse med slutfløjtet. Jeg havde ikke spillet nogen særlig god kamp, men den blev lige reddet hjem i sidste øjeblik, for med en Rad-jenovic-finte og en halv underhånd, fik deres målmand på en eller anden måde fumlet bolden ind over målstregen.

Med Gud som modstanderSå spillede vi mod Ungarn. De havde ikke noget at spille for, for de havde ikke klaret sig så godt i mellemrunden. Og det var sådan, at hvis vi vandt, så var vi i finalen. Uafgjort, så var det 3., 4. plads, og tabte vi, så var det 5., 6. plads. Vi spillede på det der berømte skakternede gulv. Det var sindssygt glat, og vi kunne næsten ikke stå fast dernede. Vi var egentlig rimelig ovenpå, men vi dummede os i slutfasen, så vi spillede 19-19, og måtte ud og spille en bronzekamp. Der var en, der hed

Peter Kovacs med, som også blev et kæmpe-stort navn, som syntes, han skulle spille som en gud i den kamp, selvom de ikke havde spor at spille for.

Knust af PolenOg så spillede vi en af de berømte bronze-kampe mod Polen. Vi tabte med ét mål. Det var fuldstændig vanvittigt. I de sidste to fløj-mål var målscoreren nede i feltet, men han blev ikke dømt. Så vi var fuldstændig knuste efter at have haft hele Danmark i vores hule hånd. Vi fornemmede hysteriet fra familie, venner og de journalister, der var med. Dengang blev der ikke holdt pressemøder. Journalisterne var tæt på os og sad sammen med os i omklædningsrummet. Folk stod med flag ude i lufthavnen, selvom vi kun blev nummer fire. Det var den generation, der blev kaldt bolsjedrengene. Vi kunne være gået hele vejen. Vi havde holdet til det. Vores problem dengang var nok, at vi var amatører, hvis man sammenlignede os med især øst-europæerne. Vi trænede typisk tre gange hal-træning om ugen, og så var vi nogle stykker,

der vægttrænede. Og så havde vi noget træ-ning med Leif en gang om ugen eller en gang om måneden alt efter hvornår på året, vi var. Leif var en meget moderne træner. En af datidens bedste trænere internationalt. Han prøvede altid at få os til at træne mere. Langt hen ad vejen var vi et drengerøvs-landshold. Tingene foregik på en helt anden måde. Spillet er noget andet i dag. Kommer man og siger 20-18, tror folk, at det er et pauseresultat.

Når Morten Stig Christensen tænker tilbage på VM i 1982, træder han ind på banen og bliver ramt af anekdoterne fra de forskellige kampe. Og det er netop anekdoterne,

der knytter sig til hver kamp, som gør dette mesterskab til det største sportslige øjeblik for Dansk Håndbold Forbunds generalsekretær. Kom med på en tur tilbage til 82,

hvor det vanvittige VM udspillede sig. En tid, hvor DR var den eneste kanal og fungerede som husalter i mange hjem. Og tiden før internet og sociale medier.

"Så vi var fuldstændig knuste efter at have haft hele Danmark i vores hule hånd

Morten Stig Christensen

TALENTERS RELATIONER - FRA ORD TIL HANDLING

Af Helene Kaas l Foto Michael Rosenløv Jensen

THORSTEN BREIDINGTALENTANSVARLIG I DANSK

MOUNTAINBIKE KLUB Igennem et talents vej til eliten vil talentet støde på mange re-lationer. Når talentet efter endt karriere ser tilbage på vejen fra talent til elite, vil de fleste kunne genkende forskellige relationer, som har gjort en forskel, forskellen kan både være negativ og positiv. De relationer, som gør en positiv forskel, vil jeg betegne som ”den vig-tige anden”. Min fornemmelse af mødet med disse relationer er, at det er meget tilfældigt, om talentet lige møder den rigtige relation på det rigtige tids-punkt, der kan gøre lige den lille forskel, der afgør, om talentet arbejder videre eller går i stå, ja måske endda dropper ud af sporten. Derfor er min opfattelse, at der skal arbejdes på miljøer. Miljøer med de rette personer/trænere på de rette steder. Dette er en svær proces, da det meste af foreningslivet i Danmark er baseret på frivillighed, og der derfor er en tendens til, ”at man tager, hvad man kan få”. Kan man stille krav til en frivillig? – ja, det mener jeg godt, man kan. Men krav baseret på uddannelse. For at sikre en mindre tilfældighed i forhold til talenters møde med de rette relationer, skal bestyrelser og trænerne uddannes, og miljøer skal skabes via workshops, hvor fælles værdier findes, så disse værdier og visioner bliver stærkt forankret og danner fundamentet for kulturel ledelse, som støtter op om disse værdier. Er værdierne tydelige, hvor alt, hvad der gøres og siges, støtter op om disse værdier, vil miljøet ”automatisk” tiltrække de talenter, der passer ind.

”Hvad skal fokus rettes mod, hvis man skal blive endnu bedre til at varetage relation til talenter? Og hvor mener du, at man skal starte?”

Det spørgsmål bad vi fire deltagere på TALENT-DKs seminar ”Talentets Relationer” svare på. Alle fire arbejder med udvikling af talenter i hver deres københavnske eliteklub.

LOUISE SEISBÆKMEDLEM AF TALENT- OG

ELITEUDVALGET I FÆGTE-

KLUBBEN TREKANTEN Jeg tager selvfølgelig udgangs-punkt i det nære, altså i arbej-det i Fægteklubben Trekanten. Vi kan med fordel arbejde på en bevidsthed om, at den betyd-ningsfulde relation for den enkelte atlet både kan være inden for den etablerede idrætsmæssige ramme og udenfor. Det, jeg vil tage med hjem, er en refleksion over, hvordan vi i højere grad kan understøtte de vigtige relationer, som vores atleter har uden for sporten, så vi hjæl-per atleten til at føle størst mulig sammenhæng mellem fægteliv og det øvrige liv. Vores indsats skal tage udgangspunkt i den enkelte. Vi skal give plads til forskelligheden. Det har vi i fægtesporten allerede en erfaring med, for fægtesporten tiltrækker individualisterne, men det har været berigende på talent-seminaret at få bekræftet det gennem alle indlæg-gene fra både udøvere, forskere osv. Det er en svær øvelse, men også en forudsætning, hvis atleter i en individuel sportsgren skal trives og udvikle sig. Det arbejde skal vi styrke og videreudvikle. Jeg tager også med mig, at tillid og legitimitet fra atlet til autoritet er nøgleord. Det er vel ikke så overraskende endda. Men vigtigheden skal alligevel længere frem i vores bevidsthed, når vi rekrutterer trænere, mentaltrænere, sportschefer, behandlere og andre nøglepersoner til teamet rundt om atleterne. Og vi skal være i stand til at se på atleternes relationer med fordomsfri briller, altså respektere og erkende, at en træ-ner etc. kun kan rykke den enkelte, hvis han er i stand til at etablere en ægte tillid hos atleten.


TALENTERS RELATIONER - FRA ORD TIL HANDLING

SØREN OLE NIELSENMEDLEM AF DET SPORTSLIGE

UDVALG I AJAX På årets TALENT-DK seminar var det utroligt givende at få ita-lesat og sat fokus på vigtigheden af talenters relationer. Som det kom frem ud fra de forskellige oplæg, så er relationerne i peri-oder altafgørende for, om talentet indfrier sine potentialer. Derfor er det vigtigt en gang imellem at se indad som træner eller talentudvikler for at se, om ens fremgangsmåde passer til den pågældende udøver. Som det blev nævnt, så er det vigtigt, at man som træner eller talent-udvikler ser ”det hele menneske”. Det forudsætter, at vi som trænere skal blive bedre til at skille mennesket fra udøveren i perioder. Dette, synes jeg, er en ekstrem spændende og vigtig læresætning, da man som træner ofte kan have en tendens til kun at se udøveren. I forhold til relationen blev det også nævnt, at man som træner er nødsaget til at være bevidst om den magt, man har, og derfor også være bevidst om, hvordan man bruger den mest hensigtsmæssigt i forhold til relationen til udøveren, således at udøveren når mest muligt af potentialet. Gensidig tillid blev nævnt som en af de vigtigste faktorer af både udøvere og talentudviklere. Man skal som træner tro på og have tillid til udøveren, så der er plads til at fejle og lære på egen hånd.

HENRIK STENBERG-ASMUS-SENTRÆNER I DANSKE STUDEN-

TERS ROKLUB Der er ingen tvivl om, at relatio-ner til talenterne har en meget stor betydning for at understøtte deres udvikling, men deres betydning er formodentlig undervurderet mange steder. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at man for det første er meget bevidst om relationerne til talenterne, og derefter arbejder bevidst på, at disse skal understøtte talenternes udvikling, for ekspempel ved at foretage kon-krete handlinger. En meget væsentlig relation for talentet er uden tvivl træneren, og denne relation har ekstrem stor betydning for talenternes udvikling. Relationen mellem talentet og træneren bør være i ligeværdig og legi-tim balance, funderet på gensidig respekt og tillid, og hvor de menne-skelige og faglige aspekter er værdsat og påskønnet af begge parter. Ved at få trænerne til at være endnu mere bevidste om betydningen af deres relation til talentet, kan de være med til at skabe et fælles projekt omkring udvikling af talentet frem for, at der kun er trænernes, forældrenes eller udøverens projekt alene.


Hvordan mon dit svar lyder? Vi lytter gerne på [email protected]

En morgen i november satte CPH sport Danmarks bedste kvindelige basketball-spiller, Ida Tryggedsson, stævne i Nørrebrohallen. Missionen var at få indblik i, hvordan man laver en step back. 25-årige Ida kender om nogen til detaljerne inden for denne sport, for hun har haft en basketball mellem hænderne de sidste 19 år. Og netop et step back brugte hun sommeren på at blive særlig god til. Desværre blev hun skadet lige, som sæsonen gik i gang, men hun er snart tilbage på banen for Stevnsgades Basketball. Ida fortæller om detaljen, at det er en ting, der altid har været der, men som kommer mere frem i lyset i perioder, og lige nu trender det rigtig meget. De store NBA-spillere bruger det meget for tiden, og især Stephen Curry er særlig kendt for det. Et step back finder sted, når man angriber kurven, mens man har sin forsvarsspiller på siden. I stedet for at gå helt hen til kurven, vælger man at træde lidt ind i sin forsvarsspiller, for så at hoppe tilbage og skabe noget afstand, så man kan skyde. Det er vigtigt, at det er skulderen, man bruger, eller bliver der dømt en angrebsfejl. Med flere detaljer beskriver Ida et step back sådan her: ”Jeg kommer driblende med venstre hånd. På min sidste dribling – mens jeg har højre ben fremme, vil jeg læne min højre skulder frem og få forsvarsspilleren til at tro, jeg fortsætter fremad. Jeg stopper den

fremadrettede bevægelse ved at sætte af på det højre ben og i stedet hoppe tilbage, så jeg har skabt afstand til min forsvarsspiller. Jeg lander først på mit venstre ben og derefter højre. Selvom jeg har lavet et hop bagudrettet, er det vigtigt, at jeg med det samme er klar til at hoppe lige op i luften og afvikle mit skud, så jeg sørger for at lande med lavt tyngdepunkt for ikke at miste balancen. Fronten af kroppen og fødderne peger mod kurven. Jeg har armene under bolden og holder albuerne ind til kroppen for at afvikle et skud i en lige linje. Bevægelsen med at få bolden af sted ligger meget i håndleddet og fingrene. Bolden skal ligge på fingrene, og for at få den afsted mod kurven, så laver jeg et fremadrettet vink i håndleddet, hvil-ket får bolden til at glide ud over fingrene og skaber et follow through, der får bolden til at rotere baglæns; det såkaldte backspin" Ida fortæller, at der er mange trænere, der ikke er glade for denne detalje, da den kræver meget kontrol i og med, at det er en fremrettet bevægelse, men du skal træde tilbage, mens du laver den. Selv synes hun, at det er ”en rigtig smart detalje”, fordi den skaber noget afstand til forsvaret. Hun erkender dog, at det ikke er en begynder-detalje.

Tjek videoen, hvor Ida viser dig, hvordan du laver et step back.

STEP BACK Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting

DETALJEN

· 25 år. Har spillet basketball siden hun var 6 år· Klub: Stevsngades Baskatball· Læser medicin på Københavns universitet · Ida har spillet på alle ungdomslandshold. Hun har været valgt til Scania Queen (nordens bedste ungdomsspiller), spiller på dame A- landsholdet, har vundet ungdoms DM adskillige gange og guld i Dameligaen to gange med SISU og en gang med Stevnsgade Basketball. Derudover har Ida spillet professionel basketball i USA, Frankrig og Spanien.

Ida Tryggedsson


HER KAN DU SPILLE BASKETBALL

Foto Klaus Sletting

Hvis du vil lære at lave et ”step back”, som Danmarks bedste kvindelige basketball-spiller fortæller om i ”Detaljen”, kan du gøre det her:

BROERNES BASKETBALL KLUBKlubben holder til på Østerbro og træner i bl.a Svanemøllehallen

og Østerbrohuset. På broernesbasket.dk kan du læse mere

BALTIC BASKETKlubben hører til på Vesterbro og de fleste hold træner i DGI-byen.

Læs mere på balticbasket.dk

USG STUDENTERIDRÆTDer er hold på både Nørrebro og Amger.

Se hold og træningssteder på usg.dk

STEVNSGADE BASKETKlubben hører til i Nørrebro-hallen,

men træner flere steder. Tjek sbbk.dk for mere info


HJEMME I NORGE … OG I DANMARK

Københavnertalent på vej – Anders Schiellerup:

Af Helene Kaas l Foto Terje Bjornsen

HJEMME I NORGE … OG I DANMARK

”Den bedste sag nogensinde for skiforbundet”.

Sådan blev skiskytten Anders Emil Schiellerup beskrevet af den danske olympiske chef, Morten Schram Rodwitt,

i en artikel i Politiken den 15. marts 2015. Udtalelsen kom kort efter, at Anders skød sig

til en sølvmedalje ved ungdoms-VM i skiskydning. En præstation, der fik laviner af opmærksomhed

til at ramle ned over den dengang 18-årige skiskytte, som for manges vedkommende dukkede op ud af ingenting.

Men Anders har været der hele tiden. Bare ikke i Danmark. Han bor nemlig i Geilo i Norge, hvor han

tilbringer 95 % af sin tid. Vi har fået en snak med den unge skiskytte om, hvordan han holder balancen mellem

Norge og Danmark og hvad, han sigter mod i fremtiden.

Nu tænker du måske: ”Hvorfor har I så inter-viewet ham til ”Københavnertalent på vej”, hvis han bor i Norge?”. Det har vi, fordi Anders er en del af Københavns Skiklub. Jep. Den er god nok. Han bor i Norge, men stiller op for Københavns Skiklub og repræsenterer Danmark ved internationale konkurrencer. Derudover stiller han også op for Geilo Idrettslag.

Ude godt, men hjemme bedst. Hjemme hvor?Umiddelbart fristes man til at tro, at Anders flyttede til Norge på grund af sporten, men nej: ”Vi flyttede herop, da jeg var 11 år. Min far fik tilbud om et job som læge. Planen var, at vi skulle hjem efter tre år. Efter tre år satte vi os ned og snakkede og ingen af os havde lyst til at tage hjem, så vi blev. Vi har lige bygget et hus, så nu bliver vi her i hvert fald noget tid endnu.” Men hvor er mon ”hjemme” for den unge skiskytte. Er det i Norge eller i Danmark? ”Det er lidt svært. Hele familien er i Dan-mark det meste af sommeren, og så føler jeg mig hjemme der. Især når vi er på Langeland hos min mormor og morfar, føler jeg, at det er der, jeg hører til. Samtidig, når jeg kommer hjem til Geilo, så er det der, der er hjemme. Jeg vil sige, at tilknytningen er 50-50, selvom jeg fysisk er 95 % af tiden i Norge. Jeg ville gerne være mere i Danmark, men det kan ikke lade sig gøre på grund af træningen, der skal passes.”

Livet i den sovende byKører du op gennem Sverige, er der 826 km fra København K til Geilo, som ligger 220 km nordvest for Oslo. Hvordan mon det er for danskeren, der boede i Hornbæk de første 11 år af sit liv, at bo midt i Hallingskarvet Nationalpark? ”Geilo er en sæsonby. På den måde min-der den om Hornbæk. Der bor omkring 4000 mennesker fast, men i skisæsonen er hytterne og hotellerne fyldte. I påsken bor her mellem 30-40.000. Uden for sæsonen er det en soveby.” Så hvordan ser Anders dage ud i byen, der sover det meste af året? ”Jeg træner to til tre timer fra kl. 8.30. Så spiser jeg frokost, slapper af og hviler mig. Kl. 15.30 er der træning igen. Jeg træner 80-90 timer om måneden. Det varierer fra 15-28 timer om ugen afhængigt af årstiden. Dertil kommer 6-7 timers skydning, som kommer oven i den fysiske træning. Jeg laver faktisk ikke så meget


skytter, der skulle til VM? Jeg skrev til ham, at mig og min bror var de eneste danskere, der skulle af sted, og at jeg tog derned for at få medalje. Selvom jeg fik sølv til VM i vinter, har jeg faktisk aldrig vundet et skiskytteløb. Det er lidt bittert, men det motiverer mig også. Det er glæden og resultaterne, der driver mig. Jeg er ikke tilfreds, før jeg har fået medalje til et inter-nationalt mesterskab i seniorklassen.”

Sigter seks år frem i tidenVM-medaljen har medført høje forventninger til Anders. Forventninger, som ville få nerverne til at sitre hos nogle, men ikke hos Anders. ”Jeg tænker ikke så meget over det. Jeg synes, det er sjovt, at folk har tro på mig. Dan-mark har ikke haft nogen, der har gjort det rigtig godt i vinteridræt, så der skal ikke alver-den til for at være den bedste sag. Jeg tænker ikke på det som ekstra pres.” Roen afspejler sig også i Anders' planer for fremtiden, som forventningerne fra omverde-nen ikke får lov til at fremskynde: ”Nu til vinter er jeg spændt på, hvordan det bliver. Jeg er kommet i kategorien ”ældre junior”, så jeg skal konkurrere mod dem, der er ældre, og distancerne er længere. Så det er svært at sætte konkrete mål for denne sæson. Jeg håber på at udvikle mig fysisk og på skyd-ningen. Allerede på testene i sommertræningen kunne vi se, at det går meget bedre nu, end det gjorde sidste år. Fokus denne sæson er at tilpasse mig de nye rammer. Jeg håber dog også at komme i top 15 til junior VM i Rumæ-nien i 2016. At få medalje der er ikke et mål, mere en drøm. I 2017 er der junior VM igen. Det sidste junior-VM, inden jeg bliver senior, og der går jeg efter medalje. I 2018 er der jo OL. Det er ikke et konkret mål at kvalificere mig til det OL. Det er mit hovedmål engang at tage medalje til et OL. Om, jeg kommer med til OL i 2018, er ikke så vigtigt, for det er to-tre år for tidligt i forhold til, hvornår, jeg selv tror, jeg kan være med til at kæmpe om medalje. Kommer jeg med i 2018, er det fint, men det er ikke sådan, at jeg lægger alt til side for at komme med. Jeg tilrettelægger mine planer, så jeg kan blive bedst mulig til OL i 2022.

Anders' råd til unge danskere, der gerne vil følge hans spor, lyder: ”I Danmark bliver langrendsløbere og rulle-skiløbere set som nørdede. I Norge gør stort set alle det. Her er det en sej ting at være god til. Mit råd til danskere, der gerne vil være gode til at stå på ski er, at de skal købe et par rulle-ski og finde en god vej at køre på. Og så tage ud og stå på ski så meget som muligt. ”

andet end at træne og slappe af. Der er heller ikke så meget andet at lave i Geilo. Det lyder måske lidt kedeligt, men man kan ikke kombi-nere skisporten på højt niveau med mange af de sociale ting, som andre unge gør, som fester og så videre. For mig er der ikke rigtig forskel på hverdage og weekender. Det er det samme, der er på programmet. Mine venner er primært inden for skiskydning, og de tager det også seriøst.”

Den suverænt dårligste skiskytte i NorgeMåske det er fraværet af ting at give sig til i Geilo, der gjorde, at Anders gik fra at være ”den suverænt dårligste skiskytte i Norge” – som han ville beskrive sig selv for seks år siden” til at være blandt verdens bedste. ”Jeg startede med at løbe på ski som 12-årig, og havde en okay udvikling de første tre år, men det var mest for sjov. En dag blev jeg træt af altid at komme sidst i noget, som jeg syntes var sjovt. Jeg har et ret stærkt kon-kurrenceinstinkt, så jeg begyndte at træne mere, og så kom fremskridtene. Før trænede jeg kun om vinteren – fra november, når sne-en begyndte at falde, og indtil den forsvandt. En sommer købte jeg et par rulleski, så jeg kunne træne hele året, og når sneen kom, var jeg allerede i god form og kunne bygge ovenpå.” Anders byggede så meget ovenpå, at det resulterede i en ungdoms-VM-medalje: ”Henrik Liniger (fra DR Sporten, red.) skrev på Twitter, om der var nogle danske ski-

ANDERS EMIL SCHIELLERUP

· 19 år. Født 28. marts 1996· Klubber: Københavns Skiklub og Geilo Idrettslag· Vandt sølv ved VM i skiskydning i 2015 i Minsk · Han er økonomisk støttet af Københavns Skiklub, Geilo Idrettsleg og Danmarks Skiforbund (og Anders forældre, som har været hovedsponsor hele vejen).


Følg Anders Schiellerup på twitter.com/ASchiellerup og facebook.com/AndersEmilSchiellerupFanpage


HVORFOR ANDERS ER EN DEL AF VERDENSELITEN OG HVAD ER HANS MULIGHEDER FOR FREMTIDEN?

”Anders er en af verdens bedste "skytter". Det vil sige, at han har en træfsikkerhed på standpladsen, som er helt unik. Og så har han et fysiologisk talent, der gør han også fint kan følge med ude i løjpen. Hans muligheder for at holde niveau på seniorplan er særdeles positive. Men det kræver det rigtige setup. Det arbejder vi benhårdt i Køben-havns Skiklub på at skaffe Anders. Det er klart, at når nu Anders er den første verdensklasseatlet, vi har i Danmark, i skiskydning, så indebærer det, at vi må tilkøbe trænerydelser fra etablerede skinationer i det omfang, vi ikke selv kan levere. Og så kræver det selvfølgelig, at Anders har viljen og modet til forfølge sit talent de næste 10 år. Skiskydning kræver tålmodighed, og mange års hård træning.” Sådan lyder Lasse Mølgaard Nielsens svar. Lasse er selv tidligere eliteskiløber. Han arbejder nu med udvikling af talent og fastholdelse af elite i Københavns Skiklub.

Dansere fra 25 nationer mødes i København i weekenden den 19. – 21. februar 2016, når Sportsdanserforeningen KAF afholder Copen-hagen Open for 38. gang. Copenhagen Open er Danmarks største internationale turnering med ca. 800 deltagere. Ved dette års turnering afholdes ligeledes EM 10 dans for voksendansere.

Formand i Sportsdanserforeningen KAF, Finn Madsen, er stolt over, at foreningen er vært for to store internationale stævner. Han fortæller her om betydningen af værtsskabet for KAF. ”Det, at KAF igennem så mange år har arrangeret en så stor international turnering på dansk grund, har kæmpe betydning for dansk sportsdans. Det er yderligere med til at markere Danmark som en af dansens absolutte topnationer, en position, der startede helt tilbage med Hans & Anne Laxholms Europa- og Verdensmester-skaber. Derudover har vi nu for 2. år i træk kunnet tiltrække et EM til København. Sidste år var det de professionelle standarddansere, der gæstede Tivoli Hotel. I år gælder det 10 Dans.” Lige netop i kategorien 10 Dans er Danmark godt repræsenteret ved Nikolaj Lund og Matha Kocik. Parret har de sidste par år ligget i den absolutte top internationalt, og er et særdeles godt bud på en topplacering. Nikolaj Lund glæder sig til at repræsentere Danmark til EM på hjemmegulv: ”At have et Europamesterskab på hjemmebane, må være enhver udøvendes drøm. Det sætter selvfølgelig lidt ekstra pres på en, men det er kun sundt. Det vigtigste for Marta og jeg på dagen kommer til at være at nyde hinanden og vores dans så meget, som overhovedet muligt. Dette mesterskab over 10 danse er dansens svar på et maraton, så den fysiske samt mentale forberedelse er yderst vigtig. Denne forberedelse starter vi allerede på i december, så vi er top tunet til februar. Alt dette ville ikke være muligt uden vores coach Claus Larsen, Danmarks Sportsdanserforbund, eksperterne hos Team Danmark og ikke mindst vores klub KAF, der gør denne dag til virkelighed for os.” Begejstringen er også at finde hos Marta Kocik: ”Da jeg kom til Danmark for syv år siden, havde jeg ikke forven-tet at få denne fantastiske mulighed. Vi glæder os umenneskeligt meget til at vise alle, hvad det er, vi bruger hele vores liv på. Dansen er vores største passion. Copenhagen Open 2016 bliver ikke kun speciel på grund af mesterskabet, men også fordi, jeg får familie og venner fra Polen til at komme, hertil for at støtte os. At være omringet af alle disse mennesker kun på grund af os bliver helt specielt. Så nu skal vi i gang med en struktureret plan op mod dagen, så vi bliver så klar, som vi kan.”

Du kan følge med på copenhagenopen.dk og facebook.com/CopenhagenOpen.

Billetter kan bestilles på Billetto.dk.

OPLEV DANSERE FRA HELE VERDEN

Af Helene Kaas l Foto Rob Ronda

Af Eva Olsen l Foto Jim Olsen

DAGBOGfra en udøver

EVA OLSENS DAGBOG FRA EUROPEAN GAMESI sommer rejste 65 danske eliteudøvere til European Games i Baku. En af dem, var svømmeren Eva Olsen fra Hovedstadens Svømmeklub.

Du får her indblik i hendes ”kæmpe oplevelse”, som både omfatter politieskorte, den flotteste svømmehal,

hun nogensinde har oplevet, og tusindvis af sommerfugle.


DEN 18. JUNI 2015: AFREJSEN I dag var dagen, hvor alle vi svømmere, der skulle repræsentere Danmark, tog af sted mod Baku. Vi mødtes kl. 6.00 i lufthavnen til gruppe-check-in. Vores første fly gik kl. 7.20, hvor vi fløj til London for derefter at flyve til Baku. Turen var utrolig lang. Da vi endelig kom frem, fik vi vores akkrediteringskort, som vi skulle bruge over alt, og blev transporteret over til Athlethes Village. Athlethes Village var enorm; alene det var en kæmpe oplevelse. Værelserne var super lækre, og alle os svømmepiger boede i samme lejlighed, hvilket var rigtig hyggeligt. Efter vi havde set værelserne, skyndte vi os ned for at spise. Madsalen var kæmpestor med næsten alt slags mad. Vi skyndte os op at sove efterfølgende, da vi alle var meget trætte.

DEN 19. JUNI 2015: FØRSTE DAG I BAKU Vi stod forholdsvist tidligt op for at gå ned op få noget morgenmad, før vi skulle over til svømmehalen for at træne. Vi havde fire dage in-den, at konkurrencen begyndte, så jeg havde stadig otte træninger, før jeg skulle svømme mit første løb. Vi skulle med en bus lidt over kl. 7, som kørte os direkte over til svømmehallen. Da vi kørte over til svømmehalen, havde vi altid en politibil bag og foran os for sikker-hed, og de havde lavet en kørebane kun for atletbusser, det var helt vildt! Svømmehalen var den flotteste hal, jeg har oplevet, den var så stor med både træningspool og konkurrencepool begge i 50 meter. Poolen var lækker at svømme i, og det føltes super hurtigt. Nu måtte det godt snart blive tirsdag!

DEN 23. JUNI 2015 I dag var dagen, og jeg glædede mig så meget til at svømme mit første og vigtigste løb. Jeg havde 200 meter butterfly, som også var det løb, jeg blev udtaget i. Opvarmningen gik rigtig godt, og jeg ramte min pace og alt tegnede til, at det nok skulle blive rigtig godt. Ca. 35 min inden, jeg skulle svømme mit løb, skulle jeg ind i last call room for at blive tjek-ket ind. Her skulle jeg være, indtil der kun var tre heat til, det var mig, hvor jeg så blev ført ind til det sidste last call room. Så var det nu, vi blev sendt ind og i det øjeblik, fløj der tusindvis af sommerfugle rundt i min mave. Det var så kæmpestort at gå ind i den kæmpe hal med så mange mennesker og kameraer, der fulgte en. Løbet blev sat i gang, og jeg kom rigtig godt ud på de første 50 meter, men formåede ikke at holde farten hjem, hvilket resulterede i en tid langt over pr. Som selvfølgelige var meget skuffende i forhold til mine forventninger. Men jeg holdt hovedet højt, jeg havde stadig tre løb igen og jeg var sikker på, at de nok skal blive meget bedre.

DEN 25. JUNI 2015Jeg skulle svømme mit andet løb i dag, jeg glædede mig super meget og følte, jeg havde meget mere styr på det end første gang, jeg stod der. Jeg havde prøvet det før, og følte mig en del mere selvsikker og blev ikke lige så nemt distraheret. Jeg svømmede en let konkurren-ce-opvarmning for at komme i gang, og gik efterfølgende over i last call room for at gøre mig klar. Mit løb blev sat i gang, og jeg fik lavet en god første 50 meter, holdt den hjem de sidste 50 meter og fik en tid omkring min pr. Et helt godkendt løb, og med god teknik hele vejen.

DEN 28. JUNI 2015I aften var afslutningsceremonien, og hele det danske hold glædede sig til et brag af en afslutning. Vi skulle mødes alle danske atleter nede foran vores opgang, hvor vi samlet i lande skulle gå igennem byen, og ned til det store stadion, hvor afslutningsceremonien skulle foregå. Det var en vild oplevelse at gå rundt i det kæmpe stadion med alle de mennesker, der var der, og hvor der blev holdt en fest på alle atleters vegne. Da vi havde gået rundt og fået vores pladser, var der en masse opvisninger og underholdning og til sidst en lille koncert med forskellige sangere, hvor alle atleter var nede i midten. Det var en kæmpe oplevelse, som jeg ikke bare lige glemmer.

EVA OLSEN

fra en udøver Eva Olsen

· 15 år· Klub: Hovedstadens Svømmeklub (1. holdet)

Suverænt college-hold vil sende dansker til OL

Sidst vi talte med den danske længdespringer Andreas Trajkovski var i starten af 2014, hvor han lige var landet i USA og skulle starte på Junior College i Iowa. Målet var at komme til et større college og konkurrere på såkaldt Division 1-niveau i den amerikanske NCAA-liga (National College Athletics Association). Det mål har han nu opnået. For få uger siden kunne han nemlig offentliggøre, at han har skrevet kontrakt med det mest vindende amerikanske college-hold: The Razorbacks, der hører under University of Arkansas.

Af Brit Sørensen l Foto BS Sports & Media

Suverænt college-hold vil sende dansker til OL


Udover tre års ’full scholarship’ får unge Trajkovski også stillet en bolig til rådighed uden for campus. Det er alt sammen en del af det tilbud, som Arkansas har givet ham for at udkonkurrere de 12 øvrige universiteter, der ville have fingrene i den unge dansker, som afsluttede sæson 2015 som dobbelt NJCAA-mester i længdespring (National Junior College Athletics Association). Og Trajkovski er ikke et

sekund i tvivl om, at Arkansas er det helt rigtige valg for hans videre karriere, der kan ske at kulminere allerede inden for de næste otte måneder. For fokus er rettet 100% mod kvali-fikation til OL i Rio i 2016. ”Jeg var nærmest målløs, da jeg blev kon-taktet af træneren fra Arkansas (som i øvrigt med Trajkovskis amerikansk anlagte dialekt udtales ’Arw-kan-saw). Det er jo der, jeg har

drømt om at komme til, for de har lavet gode resultater for rigtig mange atleter. Jeg besøgte universitet for nogle uger siden, og deres faci-liteter er jo nærmest absurde. De har verdens hurtigste indendørshal, hvor der er sat flere verdensrekorder. Og så tror de virkelig på mig, og træneren mener, at jeg kan springe langt over 8 m, så det giver mig bare mere blod på


tanden end nogensinde,” siger Andreas Trajkovski med vanlig iver i stemmen på sky-pe-forbindelse fra Iowa, hvor han er ved at færdiggøre Junior College og forberede sin hjemrejse i midten af december.

Træneren tror på Trajkovski som verdens-klasse-atlet2015 blev en slags comeback-år for 22-årige Andreas Trajkovski, der som 15-årig vandt Team Copenhagens talentpris og som 19-årig vandt sølv ved Junior-VM i Barcelona med et længdespring på 7,82 m, hvorefter han blev ramt af en langvarig skade. Efter et lidt hårdt første år i USA, der krævede stor tilvænning, vandt han i år alle college-stævner, han deltog ved, og nåede endda ud på 7,86 m, der ville have været ny personlig rekord, hvis ellers stævnearrangørerne havde husket at opstille en vindmåler. Resultaterne var stabile henover sæsonen, og da han vandt det nationale

NJCAA-mesterskab både indendørs og uden-dørs og samtidig tog en flot international sejr ved Copenhagen Athletics Games, endte han altså pludselig med at blive en ombejlet herre på det helt perfekte tidspunkt i forhold til OL i Rio. ”I spoke with Coach Gordon about you, and we are very interested in you here at Arkansas. I’ve watched you a number of times and believe you have what it takes to be a world-class longjumper.” Nogenlunde sådan var ordlyden, da træner Travis J. Geophert tog kontakt til Andreas Trajkovski for at lokke ham til University of Arkansas. Og netop Coach Geophert har et langt CV af atleter, der har sprunget over 8 m. En af de mest aktuelle er amerikanske Jarrion Lawson, der – ligesom Trajkovski – stod på medaljeskamlen ved Junior-VM i Barcelona 2012. Lawson, der nu bliver Trajkovskis nye træningskammerat ved University of Arkansas, vandt nemlig bronze (7,64 m), da Trajkovski vandt sølv (7,82 m) ved Junior-VM. Og siden da har den unge amerikaner bare bygget stille og roligt på. I år nåede han ud på 8,34 m, blev nr. 2 ved det nationale NCAA-mesterskab og ligger pt. nr. 18 på verdensranglisten – trods sine kun 21 år.

Længden øges med sprintstyrkeKravet for kvalifikation til OL lyder for længde-spring på 8,15 m eller Top30 i verden (hvor 8,07 m lige pt er nok). Med et årsbedste for 2015 på 7,86 m kan det måske virke ureali-stisk at skulle forbedre sig så meget på så kort tid. Men for Andreas Trajkovski virker det slet ikke umuligt. ”Jeg har allerede nu et rigtig godt samar-bejde med Coach Geophart, som jeg taler i telefon med nærmest hver dag. Jeg har fulgt hans træningsprogram siden august og mær-ker allerede en del forbedringer. Der er meget mere fokus på dynamisk træning med mange gentagelser, og så træner jeg sprint stort set hver dag. Målet er at få mig ned i 10.30-10.40 på 100 m. Det skulle gerne kunne give et længdespring på omkring 8,20 m. Jeg har lige lavet en længdespringstest, hvor jeg kunne spore en forbedring på 44 cm i forhold til samme tidspunkt sidste år, så det er gode tegn,” siger den ambitiøse dansker.

Don’t complain, just train!Det er da heller ikke kun Jarrion Lawson, som Andreas Trajkovski kender i forvejen, når han kommer til Arkansas. Ved besøget på sit nye universitet for nogle uger siden overværede han nemlig The Razorbacks spille en amerikansk

fodbold-kamp – og her var der en dansker med på holdet, nemlig 18-årige Hjalte Fro-holdt fra Svendborg. På den danske tennis-scene ser man også lige nu unge spillere som Søren Hess-Olesen og Andreas Bjerrehus, der kommer fra college i USA og er blevet en del af det danske Davis Cup-hold. Men hvad er det så, der gør det så attraktivt for de unge danske atleter at udvikle og udleve sin sports-karriere gennem college i USA? ”Der er bare en helt anden mentalitet her-ovre. Her lever man efter devisen ”Don’t com-plain, just train!” Mens livet derhjemme på mange måder er lidt luksus, og man forventer at få det hele på én gang, er der mange her, der ikke engang har råd til at købe sko. Til gengæld er de i stand til at springe over 8 m. Mange der går på college må kæmpe r*ven ud af bukserne for at hjælpe familien med forsørgelsen. Det bliver lidt af et wake-up call. I Danmark kan man let komme til at tage tin-gene for givet, fordi vi har det så godt. Vinder man DM, er man nærmest en stjerne. Men her i USA bliver alle behandlet ens. Det gør ingen forskel, at man er verdensmester eller olympisk mester – følger du trænerens in-strukser, har du hans respekt,” lyder det fra Trajkovski.

The Razorbacks stærkt repræsenteret ved VM i 2015Mon ikke det også giver en hel del motivation at være en del af et stort college-hold med så lange og stolte traditioner som The Razor-backs (også kaldet the Hogs), der med sine 42 nationale NCAA-mesterskaber er det mest vindende college-hold i USA og især har udklækket verdensatleter på atletiksiden. Ved VM i Kina tidligere i år var der således hele ni atleter til start, der har en fortid som Razor-back, heriblandt de flerdobbelte VM-medalje-tagere Veronica Campbell-Brown og Tyson Gay. Den 15. januar starter indendørssæsonen i USA. Her starter Trajkovski ud med at stille op i 60 m og 200 m sprint. Ugen efter er der stævne på hjemmebane i Arkansas, hvor der er længdespring på programmet. Den 11.-12. marts skal han så til sit første nationale NCAA-mesterskab, når indendørssæsonen afsluttes. Sidste år blev indendørsmesterskabet vundet med et spring på 8,28 m. Til sammenligning vandt Trajkovski det tilsvarende NJCAA-mesterskab med et spring på 7,68 m. OL-året 2016 bliver på mange måder et helt nyt – og spændende – år for danske Andreas Trajkovski.

The Razorbacks er det mest vindende college-hold i USA.

Af Kultur- og Fritidsforvaltningen · Foto Kultur- og Fritidsforvaltningen

BaneBrydendeBoldBane

I starten af november åbnede kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) den spritnye kunstbane til fodbold på B93’s tennisanlæg. Banen er den første af sin slags i København. Den nye bane giver mulighed for, at anlægget kan bruges til mere end tennis. Og det giver rigtig god mening i en by som København: ”Det er genialt, at nogle af de anlæg, som bare ligger ubenyttet hen om vinteren kan komme for eksempel fodbolden til gavn med relativt simple tiltag,” siger Carl Christian Ebbesen (DF) og fortsætter: ”Med en befolkningstilvækst på 1000 nye københavnere om måneden er det klart, at vores idrætsanlæg er pressede. Derfor gælder det om at tænke smart og sikre den bedst mulige udnyttelse af de bestående faciliteter. Så står det til mig, vil vi gerne have mere af den slags, og jeg ser frem til at følge udviklingen”. Banen er som forsøg etableret af Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med DBU København, BK Skjold og firmaet UNO.

· B.93’s mange tennisbaner bag Østerbro Stadion bruges kun i perioden fra 1.maj til 1.oktober og for at udnytte arealet bedre har man arbejdet på at finde løsninger, der gør at tennisarealet kan bruges til fodbold i vinterperioden.· Det nye kunstgræstæppe bruges normalt i forbindelse med DBU Touren og tanken er, at den nye løsning kan foldes ud flere steder i København og tage toppen af ventelisterne i udvalgte områder. · BK Skjold, hvis klubhus ligges klos op ad tennisbanerne, håber på sigt at få flere baner helt ud til kanten og udnytte hele tennis- anlægget.

FAKTA:

Ny kunstbane skifter ham alt efter årstid. Om sommeren lægger den grus til matchbolde, mens den i vinterhalvåret beklædes med et kunstgræstæppe til ære for fodbolden.


For nogle fodboldspillere er det hverdag at skulle svare på spørgsmål fra journalister, men for Andreas Heimer er det helt nyt - så hvad synes han egentlig om al den opmærk-somhed? ”Det har jeg ikke noget problem med. Det er rart, at der bliver lagt mærke til det hårde arbejde, jeg lagt i fodbolden. Det er selvfølge-lig anderledes, end det man er vant til, men opmærksomheden er ikke noget, der skræm-mer, for det, der er sket, er spændende og et stort skridt fremad. Jeg kan godt li’, at der er pres på, så jeg er meget glad for udviklingen.” Årsagen til, at det sker for Andreas lige nu, er han ikke i tvivl om.

”Jeg har prioriteret fodbolden højt, og jeg har arbejdet hårdt og målrettet. Der er mange ting, man må vælge fra, og man er nødt til at planlægge sin tid, hvis der skal være tid til det hele. Alt for mange fokuserer på resultaterne og ikke det arbejde, der er lagt. Det er både arbejdet til træning, men også de fravalg og prioriteringer, som man som idrætsudøver må foretage undervejs. Det gælder ikke bare mig eller i fodbold. Alle på dette niveau har talent. Talent er et potentiale, der kan udvikles gen-nem hårdt arbejde, og det skaber resultaterne. Jeg reflekterer meget over tingene. Jeg er ble-vet meget bevidst om mine stærke og svage sider. Jeg kender mig selv. Det er også derfor,

at jeg ved, hvad jeg skal arbejde med, og hvordan jeg forbereder mig bedst til træning”.

Succes til trods for MattæusKigger man på statistikkerne, burde Andreas ikke have fået så meget succes, for han er født i december måned. Og i fodboldsammen-hænge betyder det, at han typisk har været den yngste og den mindste af sin årgang i de vigtige udviklingsår - de år, hvor mange klub-ber deler spillerne op i A og B hold - og hvor A-holdet får flere træninger, flere kampe og måske endda de bedste trænere; den såkaldte Mattæuseffekt. Så hvordan har han klaret den udfordring, der spænder ben for mange, der som ham, drømmer om den helt store fodbold-karriere? ”Jeg har været opmærksom på det. Man har jo set det på ungdomslandsholdene, at det kun var folk født i første halvdel af året” siger Andreas, der fortæller videre, at han også godt kan huske, hvordan det var, da de andre, der var fysisk større, blev prioriteret af træneren og hvordan han blev skubbet væk, lukket ude, og generelt fik flere “tæv” på banen. ”Jeg skiftede til B.93, da jeg var 14 år. Det hjalp at komme til en ny trup, hvor jeg fik nogle rigtig gode venner. De var en drivkraft, når jeg ikke selv havde lyst. At få nogle trænere, der troede på mig, var også afgørende for mig og det er jeg taknemmelig for i dag”. På den måde lykkedes det ham at sparke Mattæus uden for banen.

På banen for DanmarkMange fodbolddrenge drømmer om at få lov at trække i landsholdstrøjen, så jeg spurgte naturligvis Andreas, hvordan det så er?

”Andreas Heimer udtaget til landsholdet”. ”Andreas Heimer udtaget til landsholdet”. Og vi kunne blive ved med at gentage sætningen, for den 17-årige fodboldspiller fra B.93 har reddet højt på en bølge af succes, siden han debuterede på U18-landsholdet i marts.

Og det til trods for, at han ikke er født i en af årets første seks måneder, som langt de fleste landsholdspillere er. Og med succes følger opmærksomhed. Andreas har mange gange det sidste halve år skullet svare på spørgsmål fra mange kanter, der gerne vil have en historie på en hjemmeside eller en artikel i et nyhedsbrev. Og CPH sport er ingen undtagelse. I de næste fire numre får vi indblik i, hvordan det er at være Andreas Heimer, der går i 3. g på Gefion Gymnasium som en del af Team Copenhagens Eliteidrætsakademi.

Denne gang møder vi Andreas på Gefion Gymnasium en fredag eftermiddag til en snak om opmærksomheden og vejen dertil.

SNØD STATISTIKKERNE OG FIK SUCCES

Af Lise Warren Pedersen l Foto Klaus Sletting

PORTRÆT AF ANDREAS HEIMER ELEV PÅ TEAM COPENHAGEN ELITEIDRÆTSAKADEMI

Denne artikel er den første af fire artikler, hvor vi følger Andreas og hans vej mod at få sine drømme opfyldt.

Andreas prioriterer foldbolden højt, og arbejder hårdt og målrettet.

”Det er noget helt særligt. Der er en helt anden atmosfære. Der er en helt særlig stemning, og så er det jo også nogle helt andre forhold, spil-lere og trænere, end det plejer. Andre lande. Når man får spilletid, så er det jo meget ander-ledes. Andre forventninger til, hvordan man agerer med bolden, nye aftaler og en anden spillestil, hvilket betyder, at der ikke er helt så meget, der ligger på rygraden, som når der spilles med eget hold.” Noget andet, han skal vænne sig til er, at han ikke kan være sikker på at få spilletid, som han for det meste gør. Hvordan mon det føles? ”Jeg vil selvfølgelig gerne på banen. Derfor forventer jeg også altid, at jeg kommer ind. Det gør jeg for at sikre, at jeg er klar, hvis det sker. Så kan det godt føles som et nederlag senere, hvis det ikke sker, men hvis jeg tog den modsatte holdning, så var jeg måske ikke klar, når jeg blev sat ind, og så ville nederlaget ske på banen, fordi man ikke var forberedt, og det nederlag ville vare meget længere tid. Man kan selvfølgelig godt blive nervøs, og så kan man blive lidt usynlig på banen. Men det er ikke det, jeg vil. Jeg vil gerne være synlig. Jeg vil gerne være afgørende. Jeg har fundet ud af, at jeg spiller bedst på følelsen glæde, så inden jeg går ind, forsøger jeg at skabe den følelse inden i. Det gør jeg blandt andet ved at gå rundt og smile og på den måde arbejde med følelsen.” ”Du skal fanme være på” er en af erfarin-gerne, som Andreas tager med sig fra oplevel-serne på ungdomslandsholdet. ”Det jeg primært tager med mig er menta-liteten. Man ved jo nogenlunde, hvad man kan taktisk og teknisk, men at være klar til hver træning og til hver kamp, eller en given situation. Det er noget, jeg stadig skal arbejde med, så jeg bliver dygtigere. Det er noget af det, der kan løfte mig - og som er en vigtig del af spillet. Jeg skal også arbejde på min fysik, for det er jo nogle store mænd, jeg er kommet op til. Jeg har altid arbejdet meget med min teknik, fordi jeg har været den lille”. Og hvad sker der så, når opmærksomhe-den forsvinder, og det, at Andreas Heimer er på ungdomslandsholdet, ikke længere er en nyhed? “Jeg har længe arbejdet hårdt uden op-mærksomhed, så det ville ikke være noget, der ville gå mig på. Jeg ved, hvad jeg skal træne, og hvad jeg skal gøre for at blive bedre. Det er det, jeg fokuserer på, ikke hvorvidt, der er opmærksomhed eller ej."

På banen i B.93, hvor han tilbringer mange timer om ugen.

Mattæuseffekten omhandler det forhold, at mennesker, der i forvejen har mange goder og fordele, er dygtige el.lign., hele tiden får endnu flere goder og fordele og bliver endnu dygtigere. Det ses ofte i sport, hvor man opdeles efter årgang. Det har vist sig, at langt de fleste fodboldspillere på landsholdene er født i første halvår.

Mattæuseffekten



TEAM COPENHAGEN>>> støtter eliteidrætten i København

Fonden Team Copenhagen arbejder for at løfte eliteidrætten i København til et internatio-nalt niveau gennem langsigtede, målrettede tiltag. Målet er at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt. Det mål skal blandt andet realiseres ved, at Team Copenhagen yder de københavnske eliteklubber økonomisk støtte og tilbyder dem en omfattende klubuddannelse. Den 1. december 2015 uddelte Team Co-penhagen støtte til den københavnske elite-idræt for 35. gang. Læs om støttetildelingen på teamcopenhagen.dk. Den 15. marts 2016 uddeler Team Copenhagen støtte for 36. gang. Abonnér på CPH sportCPH sport udkommer fire gange årligt og informerer bredt om eliteidrætten i København. Ønsker du at abonnere på magasinet, så send en mail med navn og adresse til [email protected]. Fire numre af magasinet koster kun 89 kr., og du får det leveret direkte til døren.

Årskort til københavnsk idræt i 2016Team Copenhagens Årskort giver adgang til en lang række spændende eliteidrætsarrange-menter i København. Med årskortet kan du komme gratis ind til alt lige fra fodbold og håndbold til basketball og dans. Kortet koster 100 kr. og giver adgang til én person. Kortet er ikke personligt. Læs mere på www.teamcopenhagen.dk

TALENT-DKTeam Copenhagen driver også TALENT-DK, et vidensnetværk om talentudvikling. Netværkets partnere repræsenterer de fire performancekulturer: Erhvervslivet, kunstens verden, eliteidrætten og forskning/uddannelse. Læs mere på www.TALENT-DK.dk

Team Copenhagens sekretariatFra venstre: Leif Chr. Mikkelsen, Helene Kaas, Henrik Büchner, Lise Warren Pedersen, og Jeppe Haugaard. Kontakt Team Copenhagen på 3366 3982 og [email protected] eller læs mere på www.teamcopenhagen.dk Foto: Klaus Sletting.


21/09/15 16.45

Deloitte støtter Team Copenhagen

Relationer

som nøgleTema: Om øjeblikket hvor

han skrev historieMahdi Jallaw

- U15 og U17 europamesteren

UDGIVES AF TEAM COPENHAGEN, SOM STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN

JUNI - SEPTEMBER 2015

Supertalenter: To B.93-spillere har haft U-landsholdsdebut · Kort nyt fra den københavnske eliteidræt

Badmintonstjernen Viktor Axelsen fortæller om relationen til sin far · Her kan du spille beachvolley

Værdien af mentale færdigheder

i overgangen fra junior til seniorTema:

Martha Traoré og Nicolai Hartling

fortæller om deres vej dertilHistoriske rekorder

UDGIVES AF TEAM COPENHAGEN, SOM STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN

OKTOBER - DECEMBER 2015

Kom med på FC Nordsjællands Akademi · VM-dagbog fra hækkeløber Stina Troest

Sådan udvikler ungdomslandstræner Claus Hansen håndboldspillere · Her kan du spille badminton

Vi varmer op til OL

Tema:

Fokusér på det positive

Wilson Kipketer

UDGIVES AF TEAM COPENHAGEN, SOM STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN DECEMBER 2015 - MARTS 2016

Oplev dansere fra hele verden · Morten Stig Christensens største øjeblik · Vinterens sportsoplevelser

Eva Olsens dagbog fra European Games · Fie Udbys erfaringer med OL · Detaljen: ”Basketball step back”

Mød Jeanette Ottesen, Mathias Zanka,

Sophie Fjellvang-Sølling, og en masse unge københavnske talenter som

længdespringeren Martha Traoré og fodboldspilleren Andreas Heimer, og mange flere i CPH sport

DITmagasin

https://da.surveymonkey.com/r/CPHsport-dec2015-mar2016

Mød Jeanette Ottesen, Mathias Zanka,

Sophie Fjellvang-Sølling, og en masse unge københavnske talenter som

længdespringeren Martha Traoré og fodboldspilleren Andreas Heimer, og mange flere i CPH sport

Hos Team Copenhagen ligger vi inde med ekstra eksemplarer af vores magasin.Find hele samlingen via teamcopenhagen.dk og send en mail til [email protected],

hvis du har interesse i et af de tidligere magasiner.

DITmagasin

Vi laver CPH sport til dig. Derfor vil vi gerne vide, hvad du synes om det, så vi kan lave etendnu bedre magasin til dig. Scan koden og brug 4 minutter og 21 sekunder på at hjælpeos i arbejdet med at lave et magasin til dig ved at udfylde spørgeskemaet.

Som tak deltager samtidig i lodtrækningen om 4 x 10 Team Copenhagen Årskort 2016. Vinderne får direkte besked.

Følg med i den købenavnske eliteidræt facebook.com/teamcopenhagen

https://da.surveymonkey.com/r/CPHsport-dec2015-mar2016

TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN APRIL - JUNI 2014

Er idrætsklassersuccesfulde talentfabrikker?

Stort tema:

Mit største øjeblik

VM bronzevinderAnne Mette Hansen

Følg med på en uge i triatleten Helle Frederiksens liv · De 13 kandidater til Team Copenhagens TalentprisStevnsgades dameligahold i basketball · Håndbolden tilbage til København · Her kan du løbetræne

Team Copenhagen sTøTTer eliTeidræTTen i København oKTober - deCember 2013

det er miljøet, der skaber talentetStort tema:

Danmark er vært ved EM i volleyball · Supertalent: Cecilie Uttrup Ludwig · Nyt klatrecenter på RefshaleøenJeanette Ottesen Gray: Mit største øjeblik · Københavns Squash Klub under pres på flere fronter

Kristoffer Hari Sprinter

Anders LindBordtennisspiller

Relationer som nøgle

Tema:

Om øjeblikket hvor han skrev historie

Mahdi Jallaw- U15 og U17 europamesteren

UDGIVES AF TEAM COPENHAGEN, SOM STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN JUNI - SEPTEMBER 2015

Supertalenter: To B.93-spillere har haft U-landsholdsdebut · Kort nyt fra den københavnske eliteidrætBadmintonstjernen Viktor Axelsen fortæller om relationen til sin far · Her kan du spille beachvolley

Supertalent: Sarah Malykke fra Nørrebro Taekwondo Klub · Fremtidens atleter retter blikket imod RioValby Vandkulturhus · En families vej ind i en verden af elitesport · Det går rigtig godt for ABC Cykling

OL i LondonStort tema

Helle FrederiksenTriatlet, OL-deltager

Team COpenHagen sTøTTer eLiTeidræTTen i KøbenHavn Juni - sepTember 2012Team COpenHagen sTøTTer eLiTeidræTTen i KøbenHavn Juni - sepTember 2012

Direktør, Claus Due, bestyrelsesmedlem INOPI A/S

Vind en iPad med BoardWorkSe hvordan på www.BoardWork.com

Vind en iPad med BoardWorkSe hvordan på www.BoardWork.com

forbinder bestyrelsen digitalt

CPHSPORT_JUN12_OMSL_v8.indd 1 08/06/12 11.54

Sæsonopstart i fire forskellige idrætsklubber · Hovedstadens Svømmeklub · Copenhagen Athletics GamesSupertalenter: Kaszas-brødrene · Team Copenhagen Eliteidrætsakademi · Flere penge til elitefaciliteter

Det var så OLStort tema

Team COpenhagen sTøTTer eLiTeiDræTTen i København sepTember - DeCember 2012

Club La Santa · Billund Lufthavn · Passagerterminalen 10 · 7190 Billund · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk

Fritidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dyk-kerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing - Squash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates - Latin Aerobic - Fitball - AB Attack - Deep Water Aqua - Yoga - Step - Body Toning - Les Mills Bodycombat - Taiji Qigong - NRG Aerobic - Dans - Circuit - Børneklub - Kinesis - Rygskole - Bolas - Easy Line - Fritid-spool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dykkerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing -

På Club La Santa er vi rigtig glade for vores gode forhold til

nogle af verdens bedste idrætsudøvere!

Vi stræber hele tiden efter at hæve bommen en lille smule

og er meget stolte af, at både topatleter og andre med pas-

sion for sport anerkender vores indsats og vender tilbage

til os igen og igen. Uanset om du ønsker at træne indendørs

eller udendørs, finder du de helt rigtige træningsforhold på

Club La Santa. Hæv dit niveau i Lanzarotes milde klima med

Club La Santas fantastiske faciliteter. Vi tilbyder hvert år

adskillige camps og eventuger - bl.a. Tri, løb, cykling og

svømning på forskellige niveauer og med de bedste in-

struktører. Kontakt Club La Santa og hør mere om, hvad vi

kan gøre for dig på Lanzarote.

Vi ses på Club La Santa - verdens største legeplads!

All sport inclusive!

Træn som du konkurrerer – konkurrér som du træner!

CPHSPORT_SEP12_OMSL_v8_TRYK.indd 1 18/09/12 11.34

Fie Udby Erichsen, OL sølvvinder · Lys over Tingbjerg · Stig Kramer, ny cheftræner i Nørrebro Taekwondo KlubSupertalenter: Elegance, hård træning og store drømme · Omar Assar: Gejst og respekt for bordtennisspillet

Det skal være sjovt

Andreas Cornelius:

Team Copenhagen sTøTTer eliTeiDræTTen i København DeCember 2012 - marTs 2013

motivationStort tema:

Club La Santa er en tumleplads for sportsglade men-

nesker og et samlingspunkt for familier, grupper, venner,

topatleter, amatører og alle, der nyder den fantastiske

stemning og de oplevelser, der udspringer af sport og fy-

sisk aktivitet.

Du skal ikke være verdensmester eller god til sport, for

at nyde ferien på Club La Santa. Kan du li´ udfordringer

afslapning, nye og mange muligheder og fantastiske ople-

velser med venner og familie, så er Club La Santa for dig.

Vi har mere end 30 sportsfaciliteter til fri afbenyttelse og

det er dig der bestemmer hvornår, hvor meget og hvordan

du benytter dig af de mange muligheder. Uanset alder og

niveau er der noget for dig – prøv det du aldrig nåede,

hop ud i det du altid drømte om at prøve og nyd det du

allerede kan.

Club La Santa er et paradis for alle legebørn. Vi har egen

børneklub for de mindste, ”Playtime”, med mange sjove ak-

tiviteter, altid legesyge guider, og børn der er klar til at lege.

Tag med på en skattejagt, tab pusten i hoppeborgen, vær

med til stranddag og se børnene deltage i de olympiske lege.

Vi ses på verdens største legeplads…

All sport inclusive!

Vi har tumlepladsen for dig, der vil det hele; sport, sol, samvær, afslapning & oplevelser!

Ferie med sport - sport med ferie!

Club La Santa · Billund Lufthavn · Passagerterminalen 10 · 7190 Billund · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk

Fritidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dyk-kerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing - Squash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates - Latin Aerobic - Fitball - AB Attack - Deep Water Aqua - Yoga - Step - Body Toning - Les Mills Bodycombat - Taiji Qigong - NRG Aerobic - Dans - Circuit - Børneklub - Kinesis - Rygskole - Bolas - Easy Line - Fritid-spool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dykkerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing -

CPHSPORT_DEC12_OMSL_v5.indd 1 29/11/12 12.10

Mit største øjeblikKlavs Bruun Jørgensen

TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN DECEMBER 2014 - MARTS 2015TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN APRIL - JUNI 2015

Detaljen: Bordtennisspilleren Kasper Sternberg fortæller om en serv · Her kan du spille håndboldDagbog fra OL-bronzevinder Anne Sofie Kirkegaard · Årets Idrætstalent 2014: Bokseren Mahdi Jallaw

Den svære overgang fra junior til seniorTema:

TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN JUNI - SEPTEMBER 2014

Frafald og fastholdelseStort tema:

Svømning giver mig alt

Jeanette Ottesen

VM i badminton spilles i København · Mountainbike-rytter Simon Andreassen lever og ånder for sin sportMit største øjeblik: Bordtennisdronningen Mie Skov · Danske Studenters Roklub jagter lange arme

Hvad motiverer Frederik Løchte Nielsen? · Fægtning: USA og Asien truer toppen - og inspirerer

Benjamin B. Gabrielsen, elev på Eliteidrætsakademiet · Mahdi Jallaw, 14 år og europamester i boksning

Talenter med usædvanlige vilkår

Tema:

Mit største øjeblik

Sophie Fjellvang-Sølling

Supertalent: Trampolinspringeren Martin Wagner Christensen · Bordtennisspilleren Anders Linds dagbog

Den målrettede roer Mette Dyrlund · Her kan du stå på ski · Skeetskytten Jesper Hansen - om at være til OL





TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN OKTOBER - DECEMBER 2014

Hvad motiverer og giver mening for talenter?Stort tema:

Motivation er noget, man har

Mathias ”Zanka” Jørgensen

Hvad motiverer Frederik Løchte Nielsen? · Fægtning: USA og Asien truer toppen - og inspirererBenjamin B. Gabrielsen, elev på Eliteidrætsakademiet · Mahdi Jallaw, 14 år og europamester i boksning

Værdien af mentale færdigheder

i overgangen fra junior til seniorTema:

Martha Traoré og Nicolai Hartling

fortæller om deres vej dertilHistoriske rekorder

UDGIVES AF TEAM COPENHAGEN, SOM STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN OKTOBER - DECEMBER 2015

Kom med på FC Nordsjællands Akademi · VM-dagbog fra hækkeløber Stina Troest

Sådan udvikler ungdomslandstræner Claus Hansen håndboldspillere · Her kan du spille badminton

ÄNGLAMARK NYTÅRSLØB

Torsdag den 31. december kl. 9.30/9.35 og 11.00/11.05 afholder Sparta

Med 2 km børneløb og distancer på 5, 10 og 21,1 km er Änglamark Nytårsløb et løb for hele familien! Der er sjove børneaktiviteter i Sparta Hallen hele dagen, underholdning for de mindste ude på ruten, fine børnepræmier fra

Änglamark og præmier til de bedst ud-klædte. Start og mål er på Gunnar Nu Hansens Plads ved Sparta Hallen, hvor der serveres champagne og kranseka-ge til alle deltagere efter løbet.

Læs mere og tilmeld familien på sparta.dkVi ses til Änglamark Nytårsløb!

Documents

CPH sport december 2015