Dagsorden til bestyrelsesmødet den 12. marts 2014 · 2017-04-22 · Dagsorden til bestyrelsesmødet den 12. marts 2014 Bestyrelsesmødet afholdes i sekretariatet fra kl. 10.00 –

Dagsorden til bestyrelsesmødet den 12. marts 2014 Bestyrelsesmødet afholdes i sekretariatet fra kl. 10.00 – 16.00

Ordinært bestyrelsesmøde

1. Bestyrelsens lukkede punkt

2. Godkendelse af dagsorden

3. Godkendelse af referat (Bilag A)

4. Siden sidst - nyt fast punkt

Orientering fra formand, bestyrelsesmedlemmer, arbejdsgrupper og direktør

5. Toplederkonferencen (Bilag B)

Evaluering af 1. møde afholdt den 4. marts 2014

6. Kuhlmans kritik af GRs linje (Bilag C1-C5)

Drøftelse af kritikken og stillingstagen til eventuelt svar

7. Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser (Bilag D1-D2)

Drøftelse at Per Farbøl’s oplæg

8. EUD-reformen (Bilag E1-E2)

Gennemgang af reformen og drøftelse af særlige punkter

9. Udviklingsprogrammet fase 3 (Bilag F1-F3)

Drøftelse af mulighederne i fase 3…..

10. Opfølgning på foreningens strategiarbejde (Bilag G1-G3)

Tilbud på interessent- og kendskabsanalyse hos Primetime

11. Regionsmøder 2014 (Bilag H1-H2)

Status på tilmelding til regionsmøderne samt evaluering af det første møde

12. Censorudligning (Bilag I1-I4)

Godkendelse af nye principper for censorudligning

13. Folkemødet på Bornholm (Bilag J1-J3)

Godkendelse af budget, event-beskrivelser og orientering om bolig muligheder

14. Økonomiundersøgelsen (Bilag K) eftersendes

Præsentation af resultatet af undersøgelsen

15. Ledelsesudviklingsaktiviteter 2013/14 (Bilag L) eftersendes

Evaluering af aktiviteterne 2013/14 samt drøftelse af nyt kursuskatalog

16. Orientering fra Sekretariatet

- Orientering om opdateret lønstatistik (Bilag M1-M2)

- Status på tilmelding til Ledelseskonferencen den 31. marts 2014

- Orientering om ’kortlægning af behovet for internationalt orienteret

gymnasial uddannelse’ (Bilag N1-N2)

- Orientering om ’evaluering af almen studieforberedelse’ (Bilag O1-O2)

17. Evt.

Side 2 af 2

Bilag: Bilag A: Referat af bestyrelsesmødet den 5. februar 2014 Bilag B: Forklæde - Toplederkonferencen Bilag C1: Forklæde - Kuhlmans kritik af GRs linje Bilag C2: Kritik på skolekom af Peter Kuhlman Bilag C3: Kommentarer på skolekom Bilag C4: Kommentar fra CA Bilag C5: Svar fra formanden

Bilag D1: Forklæde - Adgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser Bilag D2: Notat af PF om adgangskrav Bilag E1: Forklæde - EUD-reformen Bilag E2: EUD-reformen Bilag F1: Forklæde - Udviklingsplanen fase 3 Bilag F2: Kort gennemgang af udviklingsplanens 3. fase Bilag F3: 3. fase af Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser Bilag G1: Forklæde - Opfølgning på strategiarbejdet Bilag G2: Notat - opfølgning på strategiarbejdet Bilag G3: Interessentanalyse – PrimeTime Bilag H1: Forklæde – Regionsmøder Bilag H2: Deltagerlister - Dialogmøderne i regionerne 2014 Bilag I1: Forklæde - Nye principper for censorudligning Bilag I2: Notat - Nye principper for censorudveksling Bilag I3: Erhvervsskolernes udligningsmodel Bilag I4: 3. udkast af ”Principper for udligningsmodellen 2013-14” Bilag J1: Forklæde - Folkemødet 2014 Bilag J2: Notat om folkemødet 2014 Bilag J3: Budget for folkemødet Bilag K: Resultat af økonomiundersøgelse (Eftersendes) Bilag L: Ledelsesudviklingsaktiviteter 2013/14 (Eftersenedes) Bilag M1: Forklæde vedrørende gymnasielæreres løn Bilag M2: Analyse af gymnasielærernes løn Bilag N1: Forklæde - Kortlægning af behovet for internationalt orienteret gymnasial uddannelse Bilag N2: Notat - Kortlægning af behovet for internationalt orienteret gymnasial uddannelse Bilag O1: Forklæde - Evaluering af almen studieforberedelse Bilag O2: Notat - Evaluering af almen studieforberedelse (AT) 2014

Bilag A

Referat af bestyrelsesmødet den 5. februar 2014 Bestyrelsesmødet blev afholdt i sekretariatet fra kl. 10.00 – 16.00

Ordinært bestyrelsesmøde

Deltagere

Bestyrelsen: Anne-Birgitte Rasmussen (ABR), Per Farbøl (PF), Christian Alnor(CA), Henrik

Madsen (HM), Jakob Thulesen Dahl (JTD), Kirsten Danving (KD), Torben Poulsen (TP) og

Bjarne Thams (BT)

Sekretariatet: Helle Otte (HOT), Stine Mandrup Lund (SML)(referent), Kirstine Kjemtrup (KKJ),

Mads Sylvest Bybæk Pedersen (MBP), Kirsten Overgaard Bach (KOB), Marianne Larsen (MLA),

Karina Vittarp Gøling (KVI) og Jarl Damgaard(JD)

Afbud: Christian Hedegaard (CHE)

Derudover deltog Charlotte Cécile Renard fra Institut for Organisation på CBS i anledning af, at

hun fulgte Anne-Birgitte Rasmussen ifbm. et bogprojekt.

1. Bestyrelsens lukkede punkt

2. Godkendelse af dagsorden

Dagsorden blev godkendt.

3. Godkendelse af referat (Bilag A)

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

4. Dialogforum (Bilag B1-B2)

Udmelding og status

Samarbejdet i Dialogforum er ophørt i den nuværende formaliserede form siden årsskiftet.

Lederne for Erhvervsskolerne og for VUC har fundet, at reformovervejelserne på deres område

og de mange politiske initiativer forhindrer et samarbejdsforum som Dialogforum.

GR vil fortsætte samarbejdet på ad-hoc basis med de enkelte foreninger og med GL. Vi

fortsætter således et samarbejde med VUC-lederne og GL om mere præcise tal for elevernes

veje efter eksamen, og vi vil på egen hånd fortsætte med opfølgning på de konferencer om

eksamen og fremtidens kompetencer, Dialogforum har arrangeret, og med planlægning af en

hf-konference, som også var påtænkt i efteråret.

Muligheden for at genoptage samarbejdet på sigt, vurderes på den anden side af

reformforhandlingerne

Det besluttedes, at der udarbejdes en pressemeddelelse om, at dialogforum lukkes ned, med en

begrundelse om hvorfor, samt hvad GR selv arbejder videre med.

Bilag A

2

Der arbejdes desuden videre med følgende projekter: eksamen- og hf-konference samt tal-pjecen.

5. Fælles tal med GL og VUC (Bilag C1-C4)

Godkendelse af særtræk fra Danmarks Statistik og stillingtagen til videre proces

Der orienteres om, at samarbejdet med GL og VUC har været langsommeligt, og sekretariatet

foreslår derfor, at GR går videre med arbejdet på egen hånd. Det blev besluttet, at der

arbejdes videre på projektet uanset om GL og VUC deltager i samarbejdet. Udsigterne til et

evt. forhøjet budget blev desuden godkendt.

Detaljerne i fremlagte tal blev ikke diskuteret på bestyrelsesmødet, men det blev oplyst, at

såfremt man havde konkrete spørgsmål til tallene i undersøgelsen, kunne der rettes

henvendelse til KKJ.

Det blev desuden oplyst, at Region Midt- og Nordjylland er i gang med en lignende

undersøgelse, hvilket undersøges nærmere.

6. Den uddannelsespolitiske debat på og efter rektormødet (Bilag D1-D4)

Opfølgning på den uddannelsespolitiske debat

Bestyrelsen drøftede de forskellige aspekter af den uddannelsespolitiske debat.

De drøftede emner var:

- Erfaringerne med OK13

- Forventningerne til OK15

- Uddannelsespolitiske ønsker til det kommende serviceeftersyn af gymnasieuddannelser

(studieretninger, eksamen, udviklingsprogram mv.)

- Institutionsstruktur (campusordninger og fusioner)

I forbindelse med debatten om campusordninger og fusioner har foreningen behov for

baggrundsmateriale. Foreningen skal desuden beslutte, om den ønsker ekspertviden på

området, hvis nødlidende gymnasier går ind i campusdannelser.

- Strategi 2020

- Specifikke behov fra regionerne og regionale forskelle

Bestyrelsen drøftede i øvrigt behovet for at have nogle klare oneliner-statements parate til den

uddannelsespolitiske debat i medierne.

Her kom følgende udsagn på banen:

- Der går ikke for mange i gymnasiet.

Budskabet her bør være, at det vigtige ikke er, hvor de unge ender, men hvordan

de bliver vejledt derhen. Som tallene ser ud i dag, er der ikke for mange i

gymnasierne og det har været vores synspunkt længe, hvilket vi fastholder.

Gymnasiet har den størrelse det har i dag, fordi eleverne vurderes som kvalificerede

hertil.

- Adgangskrav isolerer

Der findes ikke de samme forudsætninger for alle landets gymnasier. Et

adgangskrav kommer til at isolere mere end det åbner op. GR skal modvirke, at

familiemæssig baggrund påvirker den unges uddannelsesvalg, hvilket et

Bilag A

3

adgangskrav vil medføre.

GR skal markere tydeligere ift. adgangskriteriet, at GR fastholder

uddannelsesparathedsvurderingen i samarbejde med lærerne, som det bedste

værktøj til at vurdere elevernes kompetencer.

- For tidligt at vælge

GR mener generelt, at det er for tidligt, at unge mennesker skal vælge uddannelse i

9. klasse.

- EUD valget, EUX og en omvendt EUX

Unge har svært ved at træffe afgørende valg af livsbane i 9 klasse. Det gør det svært at vælge

EUD og det risikerer fortsat at være svært, også efter en reform

GR skal arbejde for, at stx og hf skal rumme større bredde i sin veje efter eksamen. Det skal

gøres nemmere at vælge erhvervsuddannelser efter studentereksamen. Og vi skal arbejde for,

at det er ligeså naturligt at tage en omvendt EUX, altså det almene først og den praktiske del af

en erhvervsuddannelse efterfølgende.

- Dannelsesbegrebet i dag

Der er brug for at indkredse den særlige DNA, der karakteriserer stx og som gør, at de unge og

deres forældre vælger stx i større og større tal. Og bruge den DNA dannelse/ kompetencer som

kvalitetsstempel og som pejlemærke for skolerne.

Bestyrelsens udsagn og debattemaer sammenskrives og tages med til drøftelse på

regionsmøderne. Der udarbejdes et oplæg om de institutionspolitiske udfordringer, med et oprids

af scenarier. Der udarbejdes en procesafklaring af hvordan en fusion kan foregå. Det skal evt.

undersøges, hvad ministeriets rolle har været i Kongsholm-fusionen.

7. Afholdelse af regionsmøder rundt i landet (Bilag E1-E2)

Fastlæggelse af dagsorden og form for regionsmøderne

Det blev drøftet, hvilke temaer der kunne være relevante på de planlagte regionsmøder.

Bestyrelsen drøftede de mulige temaer og fandt i forlængelse af sidste bestyrelsespunkt frem

til følgende:

Erfaringer med OK13

Forventninger til OK15

Uddannelsespolitiske ønsker til det kommende serviceeftersyn af

gymnasieuddannelserne

Strategi 2020

Specifikke ønsker fra regionerne kunne desuden tages op

Institutionsstruktur

Netværksmøder

Af praktiske udmeldinger orienterede Bjarne Thams om, at det alligevel ikke er muligt at

afholde et af regionsmøderne på Solrød Gymnasium.

Sekretariatet undersøger muligheden for andre steder til afholdelse af regionsmødet for region

sjælland.

Bilag A

4

Såfremt bestyrelsesmedlemmerne finder særlige regionale temaer der, bør drøftes på

regionsmøderne, meldes dette ind til ABR. I kommunikationen til medlemmerne bør

netværksmøderne tales op

8. Medlemsundersøgelse 2014 (Bilag F1-F2)

Orientering om resultater af undersøgelsen

Der orienteres om, at medlemsundersøgelsen blev gennemført med en svarprocent på 76.

Enkelte af undersøgelsens resultater blev fremhævet på bestyrelsesmødet. Her blev det blandt

andet nævnt, at der er en stor tilfredshed med sekretariatets rådgivning. Desuden var der en

generel tilfredshed med formandens nyhedsbrev samt med sekretariatets nyhedsbrev, dog kun

indholdsmæssigt hvor en bedre opsætning ønskes. Enkelte respondenter har udtrykt ønske om

få en oversigt over hvilke administrative fællesskaber der findes, en bedre struktur på

medlemssiderne, mere omtale af de private gymnasier, et form for kalendermodul hvor fælles

aktiviteter registreres og mere rådgivning om ledelse og psykisk arbejdsmiljø.

Der laves en opsamling på undersøgelsen til nyhedsbrevet hvor der informeres om, hvilke tiltag vi

arbejder videre med.

9. Ny strategi for Rektorforeningen (Bilag G1-G2)

Godkendelse af procesplan for ny strategi

Bestyrelsen tilsluttede sig oplægget til procesplan for en kommende ny strategi, herunder, at

det overvejes at få et eksternt bureau til at udføre en interessent- og kendskabsanalyse.

Strategiarbejdet igangsættes og bestyrelsen forelægges et oplæg på bestyrelsesseminaret i

maj 2014. Sekretariatet undersøger i denne forbindelse mulighederne for konsulentbistand på

bestyrelsesseminaret.

10. Ledelseskonferencen 31. marts 2014 (Bilag H1-H3)

Godkendelse af program samt status på planlægningen

Der konstateredes, at programmet for ledelseskonferencen adskiller sig fra de tidligere

ledelseskonferencer, idet der ingen minisessioner er i år. Der orienteres desuden om, at PL

ønsker at afholde deres ekstraordinære generalforsamling i lokalerne forinden

ledelseskonferencen. Dette var der opbakning til.

Det blev drøftet og besluttet, at GL ikke skal inviteres.

Christian Alnor har fortsat kontakten til Andrew Hargreaves samt Pasi Sahlberg omkring

indholdet i oplægget og der informeres om, at der udsendes materiale til oplægsholderne i uge

8.

Sekretariatet arbejder videre med en invitation herunder en titel. Det blev besluttet, at der

udsendes en ”lektie” til deltagerne inden konferencen i form af Andy og Pasi’s powerpoint-oplæg,

således at vi kan gå direkte til kernen i deres oplæg.

11. Debatoplæg om lærerkompetencer ved it-understøttet undervisning (Bilag I1-I3)

Drøftelse og godkendelse af oplægget herunder lancering

Bilag A

5

Debatoplægget blev vurderet til at være et godt og inspirerende oplæg. Oplægget og

budgettet blev derfor godkendt og der arbejdes videre som planlagt.

KOB orienterer udvalget om godkendelsen og fortsætter planen med lancering.

12. UVM’s kvalitets - og ledelsesudviklingsprogrammer (SIP) herunder

toplederprogrammet (Bilag J1-J5)

Drøftelse af programmerne

De kommende tre ministerielle tiltag har som formål at understøtte og fremme

kvalitetsudviklingen i sektoren med de nye muligheder, som OK 13 afstedkommer.

De tre tiltag udgør:

Tværgående ledelsesudviklingsprogram (Toplederkonferencen for

rektor/forstander/direktør) Bestående af fire konferencedage. Ca, 250 rektorer,

forstandere og direktører. Der må ikke sendes subsituttter til disse møder.

Skoleudvikling I Praksis (Mellemledere og lærere)

Læringskonsulenter til de gymnasiale uddannelser

Af praktiske oplysninger blev der informeret om, at GR’s logo kommer til at fremgå på begge

programmer. Programmerne forventes udsendt snarest.

Der orienteres og gives en uddybende forklaring af initiativerne i formandens nyhedsbrev.

13. Initiativer til understøttelse af de nye bestyrelser (Bilag K)

Drøftelse af etablering af mentorordning og aktiviteter for nye bestyrelser

I samarbejdet med bestyrelsesforeningen efterlyses et styrket bestyrelsesarbejde. Her tænkes

især i forbindelse med etableringen af en form for mentorordning. En mentorordning blev også

drøftet på bestyrelsesmødet den 28. august 2013, hvor bestyrelsen var positivt stemt over

ordningen, men det blev aldrig fastlagt, hvordan denne ordning skulle udmøntes.

Der udarbejdes et udkast til et mentor-brev, som cleares med bestyrelsen over mail.

Der gives tilsagn til det videre arbejde med gå-hjem møder for rektorer og

bestyrelsesformænd i sensommeren til understøttelse af de nye bestyrelser, samt at

styregruppen arbejder videre med ideen om en eventuel fælles konference om de nationale

udfordringer.

14. Finanslov 2014 (FL14) (Bilag L1-L2)

Orientering om FL14

Der orienteres om, at ændringsforslaget vedr. omstillingsreserven blev endeligt vedtaget efter

december 2013.

Orienteringen tages til efterretning og der arbejdes på, om man kan udforme et katalog over

brugen af omstillingsreserven indenfor sektoren.

15. Rektormødet 2014 (Bilag M)

Brainstorm på programindhold samt nedsættelse af arbejdsgruppe

Det blev besluttet, at fastholde den arbejdsgruppe der blev nedsat på sidste bestyrelsesmøde

bestående af Henrik Madsen, Bjarne Thams, og Anne-Birgitte Rasmussen.

Bilag A

6

Der blev drøftet en række mulige temaer for Rektormødet 2014:

- Foreningens 2020 strategi

- EUD

- De ”for mange elever”

- Dannelsesdiskussion

- Motivation af lærerne

- Globalisering/ den mere internationale vinkel

- Organisering ift. psykisk sårbare unge

Det blev desuden drøftet, hvordan Rektormødet kunne bestå af en afveksling mellem

plenumoplæg og sessioner.

Arbejdsgruppen arbejder videre.

16. Orientering fra Sekretariatet

- Evaluering af faget bioteknologi A (Bilag N1-N2)

Der blev orienteret om, at faget lader til at være en stor succes og bidrager til at holde

andelen af naturvidenskabelige studenter oppe. Generelt en positiv evaluering af faget

bioteknologi A.

- Orientering fra konferencen ”god stil i vinterferien” (Bilag O1-O2)

Foreningen deltog som medarrangør på konferencen ” god stil i vinterferien”, hvor blandt andre

Sundhedsminister Astrid Kragh og den tjekkiske ambassadør var til stede.

Anbefalingerne fra konferencen blev samlet i en pressemeddelelse.

Som opfølgning på sagen blev det besluttet, at der udarbejdes en pressemeddelelse i

forbindelse med uge 7, hvor foreningen tager afstand fra disse ture og hvor vi opfordrer

eleverne til at udvise respekt for den fremmede kultur.

- Orientering om midtvejskonference for rammeforsøg (Bilag P)

Orienteringen blev taget til efterretning.

17. Evt.

Styregruppen for studiepraktik

Det forelægges, at Lars Scheibel har informeret om, at der ikke er det store arbejde i

styregruppen for studiepraktik.

Jakob Thulesen Dahl meddelte, at han gerne indgår i gruppen.

Toplederkonferencen

Der orienteres om, at Bestyrelsesmødet den 24. april falder sammen med

toplederkonferencen. Sekretariatet undersøger en ny dato for afholdelse af bestyrelsesmødet.

Mødet kunne evt. afholdes i forlængelse af toplederkonferencen på Nyborg.

Bilag B

Forklæde

Emne: Toplederkonference Til: Bestyrelsen Fra: KOB, MBP Dato: Den 12. marts For at understøtte implementeringen af OK13 har Undervisningsministeriet igangsat et ledelsesudviklingsforløb på tværs af ungdomsuddannelserne. Formålet er at understøtte det lokale arbejde om et kvalitetsløft af ungdoms- og voksenuddannelserne. Forløbet består af fire konferencer med forskellige temaer, hvoraf det første er afholdt.

• 4. marts: Kick off konference: Velfærdsledelse af uddannelse – med tillid

• 24. april: Effektivisering – nye måder at arbejde på • 28. maj: Nærvær og samarbejde på skolen • 18. august: Afslutningskonference: Nye ledelses- og

organiseringsformer

Det er besluttet, at formændene for de fire lederforeninger holder en åbningstale på hver af konferencerne. Peter Amstrup fra DE-L holdt den første åbningstale. Vi har endnu ikke fået oplyst datoen for Rektorforeningens oplæg. Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen drøfter erfaringerne fra den første konference og forventningerne til det kommende forløb.

Bilag C1

Forklæde

Emne: Kuhlmans kritik af GRs linje

Til: Bestyrelsen

Fra: MBP

Dato: Den 12. marts 2014

På baggrund af Rektor Peter Kuhlmans kritik på boardet og den debat denne

har foranlediget, har der været et ønske om at drøfte kritikken i bestyrelsen.

I sit debatindlæg giver Peter Kuhlman udtryk for, at han ønsker en mere

offensiv interessevaretagelse frem for den mere defensive

interessevaretagelse, som han mener, foreningen fører.

For at understøtte sin kritik oplister Kuhlman fem eksempler, som han mener,

understøtter hans pointe.

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen drøfter den anførte kritik, og hvordan

bestyrelsen skal svare på den anførte kritik.

Udskrevet af: Karina Vittarp Goeling 4. marts 2014 11:06:15Titel: Kom ind i kampen : SkoleKom Side 1 af 1

3. marts 2014 14:54:10

Kom ind i kampen

Fra: Peter Kuhlman

Emne:

Til: Rektorforeningen

Fra defensiv til offensiv interessevaretagelse

Vi sover i timen. Rektorforeningen sover i timen. Vi lader andre interessenter sætte dagsordenen for gymnasiets

udvikling. Lad mig tage et par eksempler.

1. Regionernes og ministeriets jurister har sammen fundet frem til, at det er meget nemmere at fjerne det frie

skolevalg og se stort på optagelsesbekendtgørelsens § 29, hvor der blandt andet står: "For den treårige uddannelse

til stx kan fordelingsudvalget dog af hensyn til en hensigtsmæssig klassedannelse såvel i grundforløbet som i

studieretningsforløbet.....osv". Nu er juristerne nået frem til, at fordelingen alene skal ske på baggrund af afstand

også på cykel og til fods. - På den måde har man af bagvejen indført skoledistrikter og fjernet det frie skolevalg. -

Har Rektorforeningen ytret sig desangående. Nej, der er larmende tavshed.

2. Adgangskrav til gymnasiet er jo også diskuteret her på konferencen. 7-tallet skræmmer; men kan man så ikke

melde ud, at 4 ved afgangsprøven i matematik, dansk og engelsk er et minimums adgangskrav. Her danser

foreningen som katten om den varme grød og taler om kvalificering af uddannelsesplanerne. På den måde er vi sikre

på, at andre interessenter nok skal træffe en beslutning for os. Og argumentet om at bryde den sociale arv, holder

jo ikke i længden.

3. Studieretningsgymnasiet er i en grundlæggende krise. Flere og flere vælger studieretninger, der ikke er

adgangsgivende til de videregående uddannelser. Vi får et samfundsfagligt gymnasium, hvor naturvidenskab og

fremmedsprog fortrænges. Hertil kommer, at udgifterne til GSK stiger eksponentielt. Svaret er

standardstudieretninger, hvor bl.a. samfundsfag A skal kombineres med matematik A. Gymnasiet er samtidig præget

af alt for mange c-niveau-fag. Det skaber ikke faglig fordybelse, sammenhæng og progression i undervisningen. Et

forslag kunne være at fjerne oldtidskundskab og øge timetallet i dansk og historie. Men mange andre justeringer er

mulige.

4. AT angribes fra nær og fjern. Sidst med en EVA-rapport. Her nævnes blandt mange grundlæggende kritikpunkter,

at 50 % af eleverne får 10 eller 12 til eksamen. Produktivitetskommissionen stiller samtidig sprøgsmålstegn ved AT´s

studieforberedende effekt. - Hvad mener vi, der skal gøres for at sikre AT, inden andre fjerner det flerfaglige

samarbejde.

5. Ja, der går for mange i stx. Vi er med til at skævvride ungdomsuddannelsessystemet. Det giver naturligvis

beskæftigelse og udbygningsmuligheder; men på sigt er det en uholdbar udvikling, som der fra politisk side vil blive

grebet ind over for. Læs blot Produktivitetskommissionens anbefalinger. Færre skal optages på stx. Det faglige

niveau i gymnasiet skal hæves. Flere studenter skal have adgangsgivende niveauer i naturfag og matematik.

Styrings- og finansieringsmodellerne for ungdomsuddannelserne skal nytænkes. m.m.m.

Rektorforningen sætter sig selv udenfor indflydelse ved at vælge en defensiv strategi med forslag i klassen af

småforandringer. Vi er langt forbi det tidspunkt, hvor vi roligt kan sidde og administrere vores skoler. Politikere og

embedsmænd i ministerierne er fast besluttet på at reformere såvel indhold som rammerne for det almene

gymnasium. Så måske er det en god idé, at rektorforeningens bestyrelse vågner op og formulerer en offensiv

strategi for gymnasiets udvikling.

Med venlig hilsen

Peter Kuhlman

Frederiksborg Gymnasium og HF

Bilag C2

Bilag C3

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

Bilag C3

__________________________________________________________________________________

Udskrevet af: Karina Vittarp Goeling 5. marts 2014 13:29:03Titel: Oops, I did it again! : SkoleKom Side 1 af 2

4. marts 2014 11:15:14

Oops, I did it again!

Fra: Christian Alnor

Emne:


Kære Peter, og ikke mindst, kære alle andre

Inden jeg uddyber hvad det var jeg burde have skrevet i går aftes som reaktion på Peters indlæg om at komme ind i

kampen, vil jeg beklage min one-liner. Jeg går faktisk ind for at vi har et godt debatklima på konferencen. Og det

betyder blandt andet, at man skal lade være med at komme med korts "smarte" svar på et argumenteret indlæg.Peter

holder naturligvis nok til det - man det giver et dårligt signal på konferencen hvis man skriver som jeg gjorde, og det

lukker af for debat. Det var ikke meningen. Men det var det jeg gjorde og det beklager jeg. Det ville have været langt

mere konstruktivt, hvis jeg havde skrevet hvad det er, jeg mener om indholdet i det, Peter skriver. Det bliver lidt

længere, men det er vel prisen for en ordentlig debat.

Så, undskyld.

Jeg skriver ikke som talerør for bestyrelsen, det gør kun formanden. Men jeg vil gerne fortælle hvad det er for

uddannelsepolitiske holdninger jeg har, og som er dem, jeg er valgt på i Region Syddanmark.

Jeg vil - for at det dog ikke skal blive alt for langt - begænse mig til det punkt i Peters indlæg, der handler om

"skoledistrikter". Fordi det det er det allervigtigst i denne omgang. Det betyder langt mindre hvad vi skal/kan gøre ved

AT.

Det har været utrolig oplysende for mig igennem de seneste år at følge den uddannelsespolitiske debat i USA om

hvad de dog skal gøre med skolerne og børns og unges uddannelse. Jeg er bange for at det kan ende med at blive

som i Leonard Cohens sang om demokratiet: "it's coming to America first/ the land of the best and the worst". På

vores rektormøde i november fortalte den finske uddannelsesforsker Pasi Sahlberg om hvordan GERM har vundet

definitionsmagten i mange OECD-lande, ikke mindst USA og England. Der er links til Pasi Sahlbergs oplæg på

Rektorforeningens hjemmeside. Kort fortalt handler det om hvordan nyliberalismen omsættes til uddannelsespolitik

og styring af skolerne. I USA har man tænkt, at konkurrence og private aktører på uddanelsesområdet er godt for

skolerne. Det vil skærpe den enkelte skoles interesse i at gøre det så godt som muligt. Hvis forældrene får de

nødvendige informationer om hvordan kvaliteten er på de forskellige skoler, så vil de søge hen til de bedste skoler. I

USA har man en hjemmeside, hvor man kan se hvordan "hver enkelt skole har klaret sig" i de standardiserede tests.

Når jeg sætter det i anførselstegn er det blandt andet fordi det jo helt klart har vist sig at det ikke er skolernes

indsats, som er den afgørende faktor, men den baggrund, eleverne har. Hvis en skole vil løfte sit karakterniveau er

det mest effektive redskab at skifte elevgrundlaget ud. Det er ikke eleverne og lærerne, der er den kritiske faktor,

men forældrene og deres ressourcer.

Det er markedslogikken fra detailhandelen, der i USA ukritisk overføres til uddannelsesområdet. Vi kan se hvad det

gør ved forretningslivet i udkanten af byerne når der er fri konkurrence blandt forretningerne, men jeg tror også, at

vi alle accepterer, at det er den nødvendige omkostning ved det frie valg af den forretning vi vil handle i. Men det

betyder ikke, at vi også skal acceptere det samme på skoleområdet. For det samlede uddannelsesniveau i Danmark

vil det ikke være godt, at uddannelse koncentreres i byerne som følge af et frit skolevalg.

Det mindst vigtige argument herfor er, at vi udnytter de eksisterende ressourcer bedre, hvis vi sørger for at fylde de

eksisterende bygninger op i stedet for at bygge nye der hvor elevstrømmen flyder hen. Nej, det vigtigste er, at

erfaringen fra USA viser, at den frie konkurrence blandt skoler fører til lige netop den sociale opdeling, som Peter

siger, vi bedst modarbejder ved ikke at have "skoledistrikter". Jeg er sikker på at det ikke bliver de bogligt og socialt

svageste elever i et område, der flytter sig til en anden skole end den nærmeste. Det bliver de stærkeste. Det vil

føre til A og B-skoler - og det kan være godt for de elever, der opnår at komme på de gode A-skoler, at de ikke

behøver at sidde sammen med kløvningerne hjemmefra. Men samlet set vil det føre til et fald i uddanelses- og

kompetenceniveau. Og det vil alvorligt svække sammenhængskraften i landet. Det er desværre den udvikling vi ser

på grundskoleområdet, hvor de private skoer får en større og større del af børnene. Der er undtagelser, men i de

allerfleste tilfælde er det de ressourcestærke forældre, der flytter deres børn til privatskoler. Der er undtagelser,

men hovedreglen er, at den private skole sorterer i sine elever og vælger at frasortere de elever, der er for

besværlige, for ressourcekrævende osv.

Alt det er der masser af evidens for i USA. Den mest oplysende bog jeg kender om emnet er af Diane Ravitsch:

"The Death and Life of the Great American School System" fra 2010 mener jeg.

Bilag C4

Udskrevet af: Karina Vittarp Goeling 5. marts 2014 13:29:03Titel: Oops, I did it again! : SkoleKom Side 2 af 2

Jeg går ikke ind for at et frit skolevalg har den højeste prioritet i vurderingen af hvordan eleverne fordeles på

gymnasierne. Jeg synes, at der meget fornuftigt, at der i fordelingen tages udgangspunkt i hvor eleverne bor. Det er

bedst for alle skoler, og det er bedst for det samlede uddannelsesniveau i landet. De finske resultater med at holde

et højt bundniveau er et godt bevis herfor. Det har Pasi Sahlberg skrevet om flere steder. Han har en hjemmeside,

hvor meget af hans materiale ligger.

Det var det, jeg skulle have skrevet i går aftes.

mvh

Christian Alnor

Bilag C4

Udskrevet af: Karina Vittarp Goeling 5. marts 2014 13:30:55Titel: Vi er der - i kampen for stx/hf : SkoleKom Side 1 af 1

4. marts 2014 05:01:43

Vi er der - i kampen for stx/hf

Fra: Anne-Birgitte Rasmussen

Emne:


Kære alle

Gymnasieskolernes Rektorforening har altid været dels et samlede talerør og dels

politikpåvirkende ud fra hvad der måtte tjene sektoren bedst - set under et. Vi kan derfor aldrig

være helt i samklang med alle rektorer på en gang, men bestyrelsen er regionalt forankret og har

derigennem føling med regionale synspunkter og særstandpunkter. Vi er således hverken et

talerør for flertallet eller forskellige mindretal, men for sektoren.

Vi kommer i de næste par år under pres fra forskellig side, økonomisk såvel som i forhold til

styreform, og så er det ønskværdigt for sektoren, at vi kan samarbejde og være i en god og

konstruktiv dialog med hinanden.

Man kan altid beskylde en bestyrelse for at være passiv, specielt hvis man er uenig i det den

gør, eller i den måde, bestyrelsen handler på. Overordnet set mener bestyrelsen ikke, at der går

for mange i stx/hf. Vi synes, at vi leverer en god uddannelse til den halvdel af de unge, vi

uddanner, vel vidende, at der kan være regionale forskelle i søgemønsteret. Vi har valgt ikke at

støtte op om et karaktersnit som adgangskrav, da vi mener det er et for snævert krav, der kan

justeres på politisk. Vi får på landsplan mange parate ind, der har mellem 4 og 7 i snit, men det

betyder ikke, at alle der har 4 skal ind. Overordnet synes vi ikke at problemet ligger i

parathedsvurderingen, men der er et problem i, at en del af vores elever lærer for lidt eller

udfordres for lidt, mens de går i stx/hf. Det afspejles fx i AT, hvor halvdelen af eleverne får 10 eller

12, samtidig med at lærerne vurderer, at eleverne ikke får nok ud af AT-forløbene. GR har

foreslået UVM, at AT omtænkes og fx bruges til at styrke studieretningerne.

Jeg ser frem til regionalmøderne, hvor debatten kan fortsætte. Hvis enkelte af jer ikke er meldt til,

kan I nå det endnu.

Mange hilsner fra NYC og god ledelseskonference den 4.2,

Anne-Birgitte

Bilag C5

Bilag D1

Forklæde

Emne: Adgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser

Til: Bestyrelsen

Fra: Per Farbøl

Dato: Den 12. marts

På baggrund af debatten på boardet, samtaler med rektorer på

toplederkonferencen, forløbet af vedtagelsen af EUD-reformen, René Van

laers forslag om engelsk A og matematik B og muligheder for ændringer af de

gymnasiale uddannelser ønskes en debat af adgangen til de gymnasiale

ungdomsuddannelser.

Debatten bør tage udgangspunkt i Kuhlmans anførte kritik, vores hidtidige

politik og bilaget med spørgsmål og opstillede anbefalinger.

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen drøfter udspillet og de opstillede anbefalinger.

Bilag D2

ADGANG TIL DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER

Flere forhold bør tages i betragtning mht. adgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser.

1. Opfyldelse af Folketingets målsætning om, at der i fremtiden bør være 60 % af en ungdomsårgang, der gennemfører en videregående uddannelse.

Dette er ikke tilfældet i dag, hvor kun ca. 60 % af en ungdomsårgang starter på en gymnasial ungdomsuddannelse. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudsiger da også, at der i 2020 vil mangle 110.000 unge med en videregående uddannelse.

Hvis adgangen til de gymnasiale ungdomsuddannelser fastholdes som nu, vil formodentlig kun ca. 50 % af en ungdomsårgang gennemføre en videregående uddannelse.

Hvis adgangen til en gymnasial ungdomsuddannelse begrænses væsentligt, vil det betyde, at andelen af unge med en videregående uddannelse falder drastisk. Uddannelsesniveauet vil falde dramatisk i Danmark, og der vil blive behov for en massiv indvandring af akademisk arbejdskraft.

2. Skal unge, der ønsker at starte på og har evnerne til at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse have lov til dette – eller ønsker man at forbeholde de gymnasiale ungdomsuddannelser til bestemte unge (køn, social status, afstemning og bopæl)?

Hvis adgangskravene skærpes, så vil man fratage unge, der ikke bare ønsker at tage en gymnasial ungdomsuddannelse, men også er i stand til at gennemføre den, muligheden for dette. Det vil være en revolution i dansk uddannelsespolitik.

Jo mere adgangskravene skærpes, jo tydeligere vil konsekvenserne blive. For i folkeskolen spiller elevernes baggrund og køn en stor rolle for karakterniveauet. De gymnasiale ungdomsuddannelser vil ved skærpede adgangskrav blive forbeholdt piger, den bedre middelklasse, unge fra byområderne og unge med rent dansk baggrund. Det skæve Danmark vil blive endnu skævere.

3. Ønsker man, at de mange unge, der i dag ikke får en uddannelse, får en faglært uddannelse – eller ønsker man ikke at gøre noget for ufaglærte, fordi man hellere vil tvinge unge fra de gymnasiale ungdomsuddannelser til at tage en erhvervsuddannelse?

Vi har fået en glimrende erhvervsuddannelsesreform. Nu må politikerne vise den tillid, og ikke bare flytte en masse unge fra de gymnasiale ungdomsuddannelser ind på erhvervsskolerne og så lade andre unge sejle deres egen sø uden nogen uddannelse.

Skærpes adgangskravene væsentligt til de gymnasiale ungdomsuddannelser, så vil disse unge tage pladserne på erhvervsuddannelserne fra de svagere unge.

4. I hvor høj grad ønsker man at signalere, at erhvervsuddannelserne er beregnet for unge med de svageste faglige forudsætninger?

Hvis adgangskravene til de gymnasiale ungdomsuddannelser gøres højere end til erhvervsuddannelserne, så signaleres der tydeligt, at de dygtigste unge ikke skal vælge erhvervsuddannelserne.

Rektorforeningens anbefaling er på denne baggrund, at man fastholder Ungdommens

Uddannelsesvejlednings parathedsvurdering af de unge.

Parathedsvurderingerne rummer både krav til det faglige og til det ”modenhedsmæssige”?

Et karakterkrav står ikke og kan heller ikke fremover stå alene, da karakteren alene er et udtryk for elevens aktuelle præstation og ikke for evnen til at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse.

Bilag D2

Karakteren 2 er selvfølgelig ikke tilstrækkelig som adgangskrav til gymnasiale ungdomsuddannelser. Den unge skal også være uddannelsesparat til en gymnasial ungdomsuddannelse, og det kræver betydeligt mere fagligt.

Hvis man politisk ønsker adgangskrav til de gymnasiale ungdomsuddannelser i lyset af adgangskravene til

erhvervsuddannelserne, så anbefaler Rektorforeningen.

Fastholdelse af de samme adgangskrav som til erhvervsuddannelserne - karakteren 2 ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.

Suppleret med et krav om et gennemsnit i afsluttende standpunktskarakter på 4. Hvis dette ikke er tilfældet, så skal eleven til optagelsesprøve på den gymnasiale ungdomsuddannelse.

Og så skal eleven være uddannelsesparat.

FAG OG OPBYGNING AF STUDIERETNINGER

Rene Van Laer fører sig frem med, at engelsk på A-niveau og matematik på B-niveau skal være obligatorisk på alle gymnasiale uddannelser. Han forholder sig også til opbygningen af studieretninger, hvor han fremstiller elever med studieretninger ABC som om, de får en uddannelse på lavere niveau. Peter er også inde på dette område.

Engelsk på A-niveau: Eleverne er i dag dygtige til engelsk og opnår på B-niveau et tilstrækkeligt niveau. I fremtiden vil de blive endnu bedre, da engelsk startes tidligere i folkeskolen. Gøres engelsk obligatorisk på A-niveau, så vil der meget hurtigt opstå et ønske om engelsk på et højere niveau for ”de sproglige”. Så vil vi bare få engelsk på A+ niveau, og engelsk på A-niveau vil blive nedgraderet i praksis. Rene Van Laers forslag er et paradeforslag for at genere det almene gymnasium.

Matematik på B-niveau: Næsten 90 % vælger det i dag i gymnasiet. Det giver ikke mening at tvinge de sidste.

2. fremmedsprog: Vi bør gå i offensiven og foreslå, at 2. fremmedsprog bør være obligatorisk på alle de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser. Vi kan ikke have en lang række ingeniører og andre med lange videregående uddannelser, der kun kan tale et fremmedsprog, fordi de har læst HTX.

Naturvidenskab: Vi bør gå i offensiven og foreslå, at der bør være et minimum af naturvidenskab på alle de treårige ungdomsuddannelser. Man bør ikke kunne gennemføre en lang videregående uddannelse uden at have et minimum af viden om miljø, klima, energi o. lign.

Studieretninger: Igen er der ingen tvivl om, at Rene Van Laer er ude med riven for at genere os. Skal vi forsøge at forklare, at alle elever skal have de samme niveauer for at få en hel eksamen og så nøjes med det. Eller skulle man foreslå, at samfundsfag på B-niveau ikke kan være andet studieretningsfag. Det kunne måske få flere til at vælge sprog; men er det vigtigt – og hvad vil konsekvenserne blive, hvis vi ændrer vilkårene for næsten 1/3 af vores elever? Spørgsmålet er, om der overhovedet er grund til at tage studieretninger og fag op?

Bilag D2

De gymnasiale uddannelser: Spørgsmålet er måske snarere, om der politisk er et ønske om at tage mere grundlæggende fat i ungdomsuddannelserne. Og om vi så skal være parate til at matche erhvervsskolerne, der sikkert vil være leveringsdygtige i forslag.

Bilag E1

Notat

Emne: EUD reform og politiske perspektiver

Til: Bestyrelsen

Fra: JDA

Dato: 6/3-2014

EUD reformen

Politiske perspektiver for Rektorforeningen

Det indstilles:

At bestyrelsen drøfter EUD reformen på baggrund af de

perspektiver i reformen, som udfordrer vores strategi og

institutioner

Vedhæftede notat om EUD reformen, hovedtræk og konsekvenser,

gennemgår en reform, der teknisk er vanskelig og omfangsrig i sine

detaljer men som derudover rummer en række markante træk, som

på både kort og lang sigt får store konsekvenser for stx og stx-

institutionsstrukturen. Konsekvenserne vil være der uafhængigt af om

reformen bliver en succes eller en fuser. Her og nu ved marts optaget

vil den næppe få de store konsekvenser (reformen træder først i kraft i

2015), men næste optag vil stå i reformens tegn med alt, hvad deraf

følger.

Følgende emner og temaer kræver strategiske og taktiske overvejelser

om vores positioner i fremtiden:

Analysearbejdet

1. Analysearbejdet, der skal føre til debat i

gymnasieforligskredsen ultimo april om karaktergennemsnit.

Regeringen har markeret, at den ikke mener, der skal være et

andet gennemsnit end det, som er aftalt om EUD. Markante

Bilag E1 2

2

synsvinkler og interessenter vil presse på for at skabe et

gennemsnit på mellem 4 og 7. Karakterkrav kan komme til at

indgå i et kompromis, som vil kunne omfatte eller erstatte andre

reguleringsmekanismer, som

Matematik for alle på B-niveau

Hvilket fag skal falde bort ved matematik som nyt fag på B-

niveau

Opstramning i forhold til naturvidenskab, hvis Mat B bliver et

fællesfag

Opstramning af studieretninger til at være målrettet bestemte

studie- og erhvervsmuligheder.

Bestemte karakterkrav ved bestemte studieretninger for at

differentiere elevgrupperne.

Analyse af vore elevstrømme. Hvad sker der med mørketallene i

vore statistikker

Produktivitetskommissionens rapport om uddannelser peger

entydigt i samme retning med en faglig opstramning af

gymnasieskolen. Flere forpligtende fag og niveauer, færre

eksotiske

Vi skal forberede os på det analysearbejde og på at sikre, at en lang

række spørgsmål, som vi finder relevante, før man beslutter sig, bliver

stillet i analysearbejdet.

2. HF adgangskrav vil dukke op ved samme lejlighed.

Skal hf igen målrettes de unge voksne

Forskelle i adgangskrav fra de gymnasiale uddannelser?

Flere forpligtende niveauer f.eks. matematik

Målretning af fagpakkerne mod erhvervsliv

HF som generel adgangsvej eller med begrænsede muligheder

3. Hvilke elementer skal rektorforeningen kæmpe for at få med

Omvendt EUX. Større indsats for at få vore krav om bredde i

erhvervsvalget og relevant rabat for vore elever, der går over i

erhvervsuddannelserne efter eksamen

Sikre relevant rabat også ved overgang efter 1. eller 2.g.Evt

opgjort med ECTS point, som kan gøre det nemmere for unge at

medtage deres kompetencer, hvis de skifter plads i systemet.

Revision af vore fagbekendtgørelser for at dokumentere vores

ønsker om at arbejdsliv og erhverv skal fylde mere

Bilag E1 3

3

Fortsat kæmpe for at indholdsspørgsmål bliver sat på

dagsordenen, ikke kun struktur. Eksempelvis fortsat kæmpe for

langt større åbenhed i forhold til sammenhæng mellem eksamen

og indhold.

Stx-DNA udspil for at fastholde fokus på, hvad vi kan, og hvad

der fortsat skal være i fokus uafhængigt af struktur og størrelse

Indspil i campus og strukturdebat, som peger på løsninger, hvor

eleverne og indhold er i fokus.

Opfølgning på Campus initiativet:

Den økonomiske struktur for forliget er bygget op på en måde, hvor

ændringer på institutionsstruktur, takstforhold og omkostninger

nærmest på en selvopfyldende måde peger i retning af

campusløsninger, som også er beskrevet på en så positiv måde, at

man næsten kun kan fastholde dem uanset modargumenter. Det er

den største strategiske og taktiske udfordring ved forliget.

Forliget rummer derudover en meget detaljeret opfølgningsplan for en

styrket styring og kvalitetsudvikling baseret på indikatorer og målbare

mål. Også det peger i retning af mere overskuelige måder at styre hele

sektoren på set med Finansministeriets fokus, som jo nu har plads i

enhver implementering af indholdsreformer. De bemærkninger om

styring og finansiering, som ligger i EUD forliget, passer helt

med produktivitetskommissionens anbefalinger af nye

styringsmekanismer og finansiering, ligesom den også helt

entydigt pegede på fusioner mellem de forskellige skoleformer på

ungdomsuddannelsesområdet. De strategiske udfordringer ligger i:

Flere fusioner med erhvervsskoler eller løsninger for nødlidende

skoler vil uundgåeligt pege på, at kun erhvervsskolerne kan løse

problemerne.

Differentierede modeller med fokus på byskoler i mindre

provinsbyer med et bredt udbud (jf. Lemvig og Struer) og

modeller på større gymnasier i storbyer, der kan opsuge

nødlidende skoler eller løse problemer med nye bygninger. Vi

skal kunne dokumentere løsninger, der er fuldt så økonomisk

ansvarlige, som fusionsløsninger.

Opgør med eksisterende fusionsmodeller, som ikke har ført til

bedre elevforhold eller bedre skoler

Opgør med produktivitetskommissionens finansieringsmodeller,

som ikke fører til sikkerhed for midler til undervisning, men til

institutioner.

Bilag E2

EUD reformen—hovedtræk og konsekvenser

I det følgende gives en kortfattet indholdsbeskrivelse af EUD reformen fra februar 2014. Der gives efterfølgende en gennemgang af de områder, som

vedrører de gymnasiale uddannelser og som senere tages op i forbindelse med

gymnasieforligskredsen eller i forbindelse med nye debatter om de berørte emner

Hovedtræk i reformen

Der fastlægges indledningsvis 4 klare mål for hele reformen. Alle mål for EUD reformen er operationaliseret i målbare resultatmål.

1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10.klasse. Mindst 25 % skal vælge EUD i 20 og mindst 30 % i 25

2. Flere skal fuldføre en EUD Fuldførelsen skal stige fra 52 % i 12 til mindst 60 % i 20 og 67 % i 25 Der skal udvikles en offentlig tilgængelig indikator om skolernes evne til

at få eleverne til at fuldføre set i relation til skolens elevgrundlag. 3. EUD skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

Målbart flere elever på højere fagniveau Komplette registreringer af elever på EUX og på talent spor

Beskæftigelsesfrekvenser sammenlignet med andre nyuddannede 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes

Elevtrivsel og virksomhedernes tilfredshed skal øges frem til 20

Der skal udvikles en fælles metode til tilfredshedsmåling, som alle erhvervsskoler forpligtes til at anvende. Målingerne skal indbefatte

praktikvirksomhedernes tilfredshed med undervisningen og med samspillet mellem praktik og undervisning

Resultatmålene skal bruges til en samlet opsamling på reformen. De klare mål skal således følges op af en klar styring, som understøtter implementeringen af reformen

både centralt og lokalt og i forhold til det nye statslige kvalitetstilsyn. Aftalepartierne er enige om, at 10 initiativer skal sikre implementering af målene:

Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø

Enklere og mere overskuelig struktur Bedre videreuddannelsesmuligheder Fokusering af vejledningsindsatsen

Klare adgangskrav Ny erhvervsrettet 10 klasse

Mere og bedre undervisning Fortsat indsats for praktikpladser Ny kombineret ungdomsuddannelse

2

Bilag E2

2

Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV)

Hele reformen beskrives som elementer i de 10 initiativer. I det følgende gengives hovetrækkene i reformen dog i sammenskrevet form under 5 hovedoverskrifter for fremtidens EUD.

1. Grundforløb

12 indgange reduceres til 4

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Teknologi, byggeri og transport

Der bliver fremover tale om 20 + 20 model med et 20 ugers Grundforløb 1 (G 1) og et 20

ugers Grundforløb 2 (G 2) på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser

G 1 forbeholdt elever for 9/10 klasse og for elever herfra i op til et år efter forudsat de

ikke har fulgt andre uddannelser. Alle andre skal begynde på G2

G1 skal give almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer. Der skal vælges

fagretning efter 2 uger på G1

G1 må ikke samlæses med øvrige elevgrupper på skolen. Det skal afspejle et

ungdomsmiljø i et stærkt klassefællesskab. Elever må kun påbegynde G1 en gang

G2 skal være målrettet en af de 107 erhvervsuddannelser. Der er

samlæsningsmuligheder på G2 mellem unge og voksne.

Grundforløbsprøven efter G 2 skal være bestået for at opnå adgang til hovedforløb. De

faglige udvalg kan stille yderligere krav for at opnå ret til at følge et hoveforløb

På det merkantile område fokuseres indholdet på G1 mod de brancher, som den enkelte

uddannelse er rettet imod og der afsættes ressourcer svarende til 2 ugers undervisning

til at styrke G2 undervisningen i uddannelser uden obligatorisk EUX.

Motion og bevægelse skal indgå i både G1 og 2 i et omfang af gennemsnitsligt 45

minutter om dagen.

For elever med studentereksamen, der ønsker en merkantil vej, tilrettelægges et

særligt G2 og et års praktik og skoleophold (efter en overgangsordning med to år frem

til 2019)

Der indføres adgangskrav til EUD på 02 i dansk og matematik i de afsluttende

prøver i 9 eller 10 klasse. Derudover skal de være erklæret uddannelsesparate. Elever

med uddannelsesaftale eller med en anden ungdomsuddannelse har direkte adgang til

EUD. Endvidere adgangsmuligheder efter en prøve og en samtale for elever, der ikke

har nået adgangskravet.

For de elever der ikke lever op til adgangskravene etableres en kombineret

ungdomsuddannelse, der både skal have et beskæftigelsessigte og et

uddannelsesforberedende sigte.

3

Bilag E2

3

Og alle kommuner skal udbyde en EUD10, som er en særlig erhvervsrettet 10. klasse

målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men

som ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre.

Der etableres en ny erhvervsuddannelse for voksne, EVU, for personer på 25 år og

derover. EUV træder i stedet for GVU. Uddannelsesgarantien er den samme som for

dem under 25. EUV ændrer ikke på voksenlærlingeordningerne. Samme optagelseskrav

som for de unge, men erhvervsuddannelserne får ansvar for at gennemføre grundige og

systematiske realkompetencevurderinger af de voksne.

2. Uddannelsesgaranti

Elever, som fremover gennemfører grundforløb og hovedforløb i en uddannelse, som

udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at gennemføre uddannelsen, hvis eleven

opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og praktikpladssøgning.

Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som ikke udbydes med

skolepraktik og som ikke kan få praktikplads, har sikkerhed for at få tilbud om

optagelse på G2 i en uddannelse, der udbydes med skolepraktik eller uden praktik.

Tilbuddet gives kun 2 gange.

3. EUX og overbygning.

Der etableres en EUX model på det merkantile område, der består af G1 og G2

samt et studierettet år. Herefter går eleven 2 år i hovedforløb. Kontor med speciale og

finansuddannelsen kan fremover kun tages som EUX uddannelser. Det bliver også en

mulighed på detail-og handelsuddannelserne.

Der indføres frit optag på den merkantile EUX (på både kontor med speciale, finans-

handel- og detailuddannelserne. Dvs. at der ikke indføres kvoter, men der arbejdes

finansieringsmæssigt med en økonomisk ramme på 3000 elever, som kan justeres, hvis

den årlige tilgang overstiger dette antal.

Der indføres en ny overbygning (trin 3) på detail-og handelsuddannelserne på de

”ordinære” uddannelsesforløb, som forbereder unge til at blive butikschefer eller

salgsledere.

I forhold til EUX på de tekniske uddannelser lægges der op til, at der skal ske mere

ensretning af længderne og placeringerne af skoleperioderne på hovedforløbene, så

samlæsningsmulighederne bliver meget bedre.

Kommer eleverne ikke fra 9. eller 10 klasse eller har været ude i mere end et år, kan

eleven ikke få G1 som en del af sit EUX forløb, men skal starte direkte på G2. Det

påhviler eleven at opnå de fornødne kompetencer via enkeltfagssystemet. Opnår eleven

afgang til EUX bliver deltagerbetalingen til enkeltfagene refunderet.

Regeringen ønsker at forbedre videreuddannelsesmulighederne for

erhvervsuddannelser bl.a. ved at sidestille højniveaufag på erhvervs-

uddannelserne med gymnasiale fag.

4. Undervisning, kompetencer for ledere og lærere

4

Bilag E2

4

Minimumstal for lærerstyret undervisning på grundforløb på 25 klokketimer om ugen i

2015,26 fra 2016 (= 35 lektioner af 45 minutter om ugen). Skolerne skal fremover

kunne dokumentere dette.

Skolerne forpligtes til at implementere og anvende metoder til

undervisningsdifferentiering og til at der sker øget brug af niveaudeling og

talentspor og øget anvendelse af it

Regeringen mener, at der skal ske et markant løft af lærernes pædagogiske

kompetencer fx ved evnerne til at undervisningsdifferentiere. Alle lærere skal derfor

have pædagogiske kompetencer svarende til en pædagogisk diplomuddannelse senest 4

år efter ansættelsen- Og alle lærere skal have erhvervspædagogiske kompetencer

svarende til 10 ECTS points og opkvalificering af lærerne gennem virksomhedsforløb.

Alle ledere skal have pædagogisk ledelseskompetence svarende til et modul i

diplomuddannelse i pædagogisk ledelse (afgrænsning af hvilke ledere er ikke foretaget

endnu)

Ledere og lærere skal fælles sikre et kvalitetsløft af undervisningen og skal løbende

kunne dokumentere dette.

Erhvervsskolerne skal fremover i langt højere grad måles på de resultater, de leverer

og hvordan resultaterne reflekterer reformens målsætninger.

’Der skal fra centralt hold være en mere målrettet og konsekvent styring af

erhvervsuddannelserne. Til det formål oprettes der en tværministeriel følgegruppe

bestående af topembedsmænd fra bl.a. UVM og Finansministeriet.

Der skal være et kvalitetstilsyn, der supplerer regeltilsynet og det økonomiske tilsyn,

som har til mål at monitorere og forbedre undervisningens kvalitet. Det skal

suppleres med læringskonsulenter, der skal rådgive skolerne om kvalitets- og

kompetenceudvikling og sprede viden på tværs af institutionerne.

Der skal ske regelforenkling. REU inddrages i arbejdet og UVM vil samarbejde med

parterne om implementeringen af reformen og der skal ske en udbudsrunde af

erhvervsuddannelserne i 2017 i forbindelse med den nye struktur

5. Økonomi

Den samlede statslige udgift til reformen ” Faglært til fremtiden—bedre og mere attraktive

erhvervsuddannelser” udgør i alt 3.6 mia i perioden 2014-2020. Reformen er fuldt

finansieret og rummer ingen ekstraudgifter for arbejdsgiverne.

Langt størstedelen af de anslåede udgifter (3.3 mia) anvendes til kvalitetsudvikling,

herunder kompetenceløft for lærere og ledere, bedre undervisning og øget fokus på

implementering og styring (centrale indikatorer, praktikpladsopsøgning, pulje til øget

kvalitet i erhvervsuddannelser). I begyndelsen anvendes også en del midler på ændring af

vejledning, styrket uddannelsesgaranti og pulje til nødlidende skoler.

De afsatte midler er finansieret gennem midler fra den afsatte reserve til

erhvervsuddannelserne, ved midler hensat under Ungepakke 2 forliget og ved optagelse af

en negativ budgetregulering på UVM’s område samt ved en omfordeling mellem år i

perioden 2014-20

5

Bilag E2

5

De negative budgetreguleringer udgør godt 400 mio årligt i 2017-19 og næsten

samme beløb varigt, når reformen er implementeret. Disse midler udmøntes i

fællesskab mellem aftalepartierne på baggrund af en samlet budgetanalyse af

ungdomsuddannelsesområdet, der skal understøtte en målrettet

uddannelsesadfærd. Den udestående budgetregulering findes ved at frigøre et

økonomisk potentiale gennem en kortlægning og vurdering af den samlede

institutionsøkonomi og uddannelsesadfærd på ungdomsuddannelsesområdet mv.

Det kan bl.a. ske ved en vurdering afomkostningsstrukturer, takstniveauer og

elevernes uddannelsesvalg herunder omvalg og fravalg.

Men der er stor usikkerhed forbundet med at forudsige reformens økonomiske virkninger,

ikke mindst at forudsige de adfærdsændringer, reformen vil medføre—eller måske netop

ikke medføre!

Sammenhænge i forhold til de gymnasiale uddannelser

1. Under indsatsområde 1 ” et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø” nævnes det, som

også var et hovepunkt i Regeringens rapport, der udkom som oplæg til EUD reformen,

nemlig campusmiljøer i fremtiden. Erfaringer med campusdannelser skal indsamles

og viderekommunikeres og administrative forhindringer for campusdannelser skal

fjernes.

2. Fordelene ved campusdannelser skal udnyttes og styrkes, så flere

ungdomsuddannelsesinstitutioner udnytter muligheden for campusdannelser. De

umiddelbare erfaringer med campusdannelser tyder på, at campus kan være med til at

styrke fagligheden, studentermiljøet og fastholdelsen af frafaldstruede elever i en

ungdomsuddannelse (Pluss Leadership 2010 og UVM’s besøgsrunde i foråret 2012 til en

række campusser)

Samtidig med, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne er det aftalt, at der

gennemføres drøftelser i gymnasieforligskredsen om ændring af adgangsreglerne til de

gymnasiale uddannelser.

1. Der skal ske en afdækning af, hvordan adgangsprøverne får øget betydning, herunder

en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau,

optagelsessamtaler eller lignende. Analysen skal belyse følgende emner.

Eksisterende adgangskrav til ungdomsuddannelser

Eksisterende tilbud til unge, der ikke opfylder eksisterende adgangskrav

Beskrive og analysere omfanget af unge, der udelukkes fra en gymnasial

ungdomsuddannelse, hvis afgangsprøvernes betydning øges

Analysere konsekvenserne af forskellige modeller, der øger afgangsprøvernes

betydning for optag på ungdomsuddannelserne

Opstille konkrete modeller for den fremtidige tilrettelæggelse af den afsluttende

elevevaluering i folkeskolen og optagelse på ungdomsuddannelse.

Analysen skal være færdig i april 2014 og umiddelbart efter forelægges

gymnasieforligskredsen med henblik på en drøftelse af ændringer af

adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. Enighed om, at adgangskravene

6

Bilag E2

6

skal afspejle elvens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre

en gymnasial uddannelse

Det er også udmeldt, at regeringens udgangspunkt fortsat er, at der skal

være samme adgangskrav til alle de kompetencegivende

ungdomsuddannelser

EUX og de almene uddannelser

EUX forløbene strømlines både som merkantile og tekniske uddannelser. Der indføres

samlæsningsmuligheder mellem de forskellige EUX retninger og der sker en ensretning

af perioder og længder af teoretisk undervisning og på det merkantile område kobles et

studierettet år til G 1 og 2. Erhvervsskolerne har dermed lavet en HF lignende

model både i niveau og i tilrettelæggelse, således at det praktiske hovedforløb

skubbes mere frem i forløbet. Løsninger her understreger endnu mere behovet for de

tilgange til erhvervsuddannelser, som vi har arbejdet for både for hf og for stx.

Det præciseres også flere steder i forliget, at EUD niveauerne skal sidestilles med de

gymnasiale niveauer med henblik på at gøre adgangen både til

videreuddannelsesmuligheder på erhvervsakademier og på professionsbaccelor studier

mere åben for EUD.

Det er aftalt i forliget, at HD uddannede lærere med fagdidaktisk opkvalificering kan

opnå undervisningskompetence til relevante merkantile fag på gymnasialt eux niveau.

Studenter og meritforløb

Der er aftalt særlige ordninger for studenter i merkantile forløb. De skal kunne nøjes

med G 2 på op til 10 uger og et hovedforløb på et år. Det er formentligt specifikt

beregnet til hhx studenter, men vil også gælde for stx og vil formentligt også kunne

udbygges til studenter i tekniske uddannelser efter særlige aftaler.

EUD 10 og Ny kombineret ungdomsuddannelse.

Begge uddannelser er målrettet de, der skal styrkes til indgang til EUD og kun VUC er

(inden for vores område) nævnt som mulig samarbejdspartner. Der opereres med 10

interessebetonede erhvervstemaer. Undervisningen skal foregå i hold

Kommunerne skal udbyde en EUD 10 og den ny Ungdomsuddannelse skal etableres

efter udbud i områder gennem et samarbejde institutionerne imellem.

Visitering foretages af UU. Ingen elever har retskrav på optagelse.

Nyt Råd

Parallelt med nedsættelse af et nyt råd for børns læring nedsættes med denne reform

et nyt Råd for Ungdomsuddannelser, der på evidensbaseret grundlag skal give

ministeren råd om evaluering og kvalitetssikring på tværs af ungdomsuddannelserne.

Det nedsættes med relevante danske og udenlandske eksperter.

Rådet for de Gymnasiel Uddannelser nedlægges og rådgivning på dette områder

skal fremover foregå i relation til specifikke projekter og initiativer som f.eks.

7

Bilag E2

7

følgegruppen for udviklingsplan, servicetjek mv. Og formentligt med langt større fokus

på indikatorer for målopfyldelse end tidligere.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) opretholdes

for at sikre et tæt og nært samvirke med arbejdsmarkedets parter.

Fokusering af vejledningsindsatsen

Alle elever skal udfordres i deres uddannelsesvalg, også de bogligt stærke. Det skal

bl.a. medvirke til, at flere, herunder dygtige, elever vælger en erhvervsuddannelse

Aftalepartierne er enige om at fokusere vejledningsindsatsen med henblik på dels en

tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskolelever

Alle elever i 8. klasse skal fremover deltage i et introduktionskursus i 5 dage.

Kurserne skal omfatte en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial

uddannelse og det skal styrke de unges kendskab til erhvervsuddannelserne.

Uddannelsesparathedsvurderingen af de enkelte elever bliver rykket frem fra

9. til 8. klasse og i forlængelse heraf sker der en forenkling af den eksisterende

uddannelsesparathedsvurdering i 9. klasse. Samtidig skal vurderingen forbedres, så

den hviler på klare, objektive kriterier for faglige, sociale og personlige forudsætninger,

herunder karakterer.

UEA skærpes i folkeskolen, så undervisningen i højere grad bidrager til at udfordre alle

elevers valg af ungdomsuddannelse med henblik på et uddannelsesvalg, der er relevant

for efterfølgende beskæftigelse eller videre uddannelse. Holdsamtaler skal give bedre

rum for tid til at koncentrere sig om de usikre og uafklarede.

Bilag F1

Forklæde

Emne: Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser 3. fase

Til: Bestyrelsen

Fra: MBP

Dato: Den. 12. marts 2014

Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser 3. fase

Som en opfølger på forsøgsfase 1 og 2 udbyder Undervisningsministeriet nu

forsøgsfase 3. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med regeringens

vision om et generelt kvalitetsløft af ungdoms- og voksenuddannelserne.

Fase 3. indeholder fire typer af forsøg og udviklingsprojekter, hvoraf nogle er

identiske med rammeforsøgene fra Udviklingsplanens 2. fase. De fire forsøgs

og udviklingsprojekter kan rubriceres under følgende overskrifter:

1. Læreplansforsøg, inkl. forsøg med prøveformer i udvalgte fag

2. Flerfaglige forsøg

3. Rammeforsøg

4. Udvikling af efteruddannelse

Der er ansøgningsfrist den 25. april for læreplansforsøg, flerfaglige

prøveforsøg og udvikling af efteruddannelse mens der er tilmeldingsfrist til

rammeforsøgene den 1. juni 2014.

Der er intet nyt i de udmeldt rammer og den åbenhed i forhold til

eksamensforsøg, som tidligere var annonceret, findes overhovedet ikke i det

udmeldte.

Fase 3. bærer også præg af den nye strategi for forsøg og udvikling i

undervisningsministeriet, som bygger på målbare indikatorer og på at skabe

evidens.

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen drøfter de forskellige forsøgstyper og

udviklingsprojekter samt hvilke muligheder udviklingsplanens 3 fase åbner op

for.

Bilag F2

Notat

Emne: Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser 3. fase

Til: Bestyrelsen

Fra: MBP


Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser 3. fase

Udviklingen og forankringen af studieretningsgymnasiet er kommet langt.

Evalueringer viser, at de mange indsatser har båret frugt, men at der stadig

er områder, hvor skolerne kan gøre det bedre. Disse områder er samarbejde

mellem fagene, samarbejdet mellem både ledelse og lærere om at sikre, at

eleverne udvikler sig optimalt (fagligt såvel som i forhold til fremtidig

videreuddannelse)

Et andet punkt er i forhold til kompetenceudvikling og her tænkes på

studieforberedende og faglige kompetencer, men også på elevernes skabende

og innovative kompetencer.

Læreplansforsøg, inkl. forsøg med prøveformer i udvalgte fag

Forsøgene har som mål at øge målstyringen og give større frihedsgrader til

det faglige samarbejde og studieretningstoningen. Herudover er der fokus på

elevernes innovative og skabende kompetencer.

I flere af forsøgene er målet også at skabe bedre sammenhæng mellem

indhold, didaktik og prøveformer. Nedenfor er kort gennemgået de fag, som

omfatter stx:

c) Latin A og Græsk A i stx

d) Psykologi B i stx, hf, hhx og htx

e) Samfundsfag B i stx, hf, hhx og htx

f) Teknologi C i stx, hf og hhx

Til alle læreplansforsøg er der udarbejdet forsøgslæreplaner, som kan

downloades på www.uvm.dk/udviklingsplanens-tredje-fase

Lærerplansforsøgene starter i august 2014 og omfatter de elever, der på

dette tidspunkt er påbegyndt undervisning i faget. Forsøgene a-e kan også

omfatte elever, der i august er startet på 2. eller 3. år af undervisningen.

http://www.uvm.dk/udviklingsplanens-tredje-fase

Bilag F2

2

Der ydes ikke tilskud til læreplansforsøgene, men ministeriet bistår med fx

skolebesøg, vejledningsmøder og/eller konferencer.

Flerfaglige prøveforsøg

Der udbydes to forsøg med flerfaglige prøveformer, hvor elevernes flerfaglige

kompetencer afprøves.

a) Mundtlig prøve på baggrund af studieretningsopgaven i stx

a. Målet er at skabe bedre mulighed for at afprøve elevernes

flerfaglige kompetencer og samtidig styrke studieretningernes

rolle i uddannelsen.

b) Årsprøve i studieområdet i htx

Til begge forsøg er der udarbejdet forsøgslæreplaner, som kan downloades på

www.uvm.dk/udviklingsplanens-tredje-fase

Prøveforsøgene starter i august 2014 og omfatter elever, der på dette

tidspunkt påbegynder uddannelsen.

Rammeforsøg

Undervisningsministeriet genudbyder otte rammeforsøg fra Udviklingsplanens

2. fase, idet der på flere områder er brug for mere sikker viden. Herudover er

rammeforsøgene et godt udgangspunkt for det kvalitetsarbejder, som der

kommer fokus på via ’Skoleudvikling i praksis’.

De otte rammeforsøg er som følger:

Rammeforsøg for alle gymnasiale uddannelser

a) Fleksibel anvendelse af uddannelses- og elevtid

b) Studiefællesskaber

Rammeforsøg for de treårige uddannelser

c) Grundforløbet

d) Studieretninger

Uddannelsesspecifikke rammeforsøg

e) Design C som kunstnerisk fag i stx

h) Placering af kultur- og samfundsfagsgruppen og matematik i hf

Rammeforsøg A giver mulighed for, at fravige reglerne om uddannelses- og

elevtid. Målet er at fremme fleksibilitet og målstyret organisering af

undervisningen. Ministeriet ønsker at få mere sikker viden om effekten af

initiativet, og derfor udbydes rammeforsøget i 3. fase i en ny udgave med

skærpede krav til tilrettelæggelse.

Rammeforsøg B kan fremme organiseringen af undervisningen på tværs af

klasser, årgange og niveau. Målet er at etablere faglige og pædagogiske

fællesskaber, som tager hensyn til elever med særlige behov, særligt

talentfulde elever eller elever med særlige faglige interesser. Rammeforsøget

fortsætter de afsluttende og igangværende rammeforsøg fra

udviklingsplanens fase 1. og 2.

Rammeforsøg C sætter fokus på eleverne tilegnelse af den gymnasiale

faglighed i grundforløbet. Formålet med rammeforsøget er at undersøge, om

elever kan tilegne sig den gymnasiale faglighed i et kortere grundforløb samt


Bilag F2

3

hvad der skal til, for at hjælpe eleverne til at tage et kvalificeret valg af

studieretning.

Rammeforsøg D har som formål at undersøge, om friere rammer for

sammensætning af studieretningerne kombineret med øget målstyring kan

medvirke til at styrke studieretningssamarbejdet og –profilen. Som et led i

forsøget bortfalder de bindinger mellem studieretningsfagene der fremgår af

bilag 3 til de tre uddannelsesbekendtgørelser samt af stx-bekendtgørelsen §

9. stk. 2. Fagbindingerne erstattes af to overordnede principper og af krav om

målstyret tilrettelæggelse og formidling af den enkelte studieretning. (For

mere detaljeret beskrivelse se udsendte materiale fra UVM.)

Forsøget gælder Ikke for studieretninger på ABC-niveau.

Rammeforsøg E har som formål at undersøge mulighederne for at udvikle de

kunstneriske fags roller i stx. I forsøget kan design C være et af de mulige

obligatoriske kunstneriske fag i stx.

Rammeforsøg H giver institutionerne mulighed for en mere fleksibel

tilrettelæggelse med henblik på, at kursisterne i højere grad gennemfører hf-

uddannelsen og gerne med et bedre resultat. Skolerne kan placere kultur- og

samfundsfagsgruppen som et etårigt forløb i 2.hf med mindst fire

fællesfaglige forløb og med historieopgaven placeret i 2.hf. Matematik C kan

placeres, så faget afsluttes ved vinterprøve.

Tilmeldingen til rammeforsøgene indsendes senest den 1. juni 2014.

Udvikling af efteruddannelserne

De faglige foreninger og andre relevante parter opfordres til at ansøge om

tilskud til udvikling af efteruddannelse for lærere og ledere. Målet er at sikre,

at der løbende udvikles relevante efteruddannelse. For en nærmere

gennemgang af fag og indsatsområder, se udsendte materiale fra UVM.

Undervisningsministeriet indbyder til at deltage i

Udviklingsplanen for de

gymnasiale uddannelser

3. fase Ansøgningsfrist den 25. april 2014 for

læreplansforsøg, flerfaglige prøveforsøg og udvikling af efteruddannelse

Tilmeldingsfrist til rammeforsøg den 1. juni 2014

Undervisningsministeriet, marts 2014

Bilag F3

1

Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser

- hvorfor en 3. fase?

Udviklingen og forankringen af studieretningsgymnasiet er kommet langt i kraft af en stor indsats på skolerne. Evalue-

ringer af gymnasiereformen viser, at indsatserne har båret frugt, men også at der fortsat er områder, hvor vi kan gøre det

bedre.

Et af disse områder er samarbejde, som flere af forsøgene i denne udmelding drejer sig om. Det gælder samarbejdet

mellem fagene, og det gælder samarbejdet mellem både ledelse og lærere om at sikre, at eleverne udvikler sig optimalt

og bliver så fagligt stærke og så studiekompetente, som de kan.

Et andet område er elevernes kompetenceudvikling. Målet med en gymnasial eksamen er videregående uddannelse, og

derfor er der naturligt fokus på både studieforberedende og faglige kompetencer, herunder elevernes skabende og inno-

vative kompetencer.

Med denne forsøgsudmelding indbyder Undervisningsministeriet alle skoler med gymnasiale uddannelser til at deltage i

udviklingen af uddannelserne.

Hvad kan den enkelte skole deltage i? Der udbydes fire typer forsøg og udviklingsprojekter:

1. Læreplansforsøg, inkl. forsøg med prøveformer i udvalgte fag

Se s. 2-3

2. Flerfaglige prøveforsøg

Se s. 4-5

3. Rammeforsøg

Se s. 6-9

4. Udvikling af efteruddannelse

Se s. 10-13

Baggrunden for 3. fase af Udviklingsplanen Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med regeringens vision om et generelt kvalitetsløft af ungdoms- og voksen-

uddannelserne, og derfor er der fokus på eleverne og på kvaliteten af deres uddannelse. Alle gymnasieegnede elever

skal kunne udvikle sig optimalt inden for de gymnasiale uddannelsers profiler, og studenternes faglige kompetencer og

studiekompetencer skal styrkes.

Mange skoler har budt ind på de forsøg og udviklingsprojekter, der blev udmeldt i de to første faser af Udviklingspla-

nen, og deres arbejde følges af tilknyttede forskere, eksterne evaluatorer og af ministeriets egne medarbejdere. Derud-

over har undervisningsministeren nedsat en følgegruppe, som vurderer indsatserne og giver anbefalinger til det videre

arbejde.

Der foreligger allerede mange konstruktive resultater fra de to første faser, som udbredes til den samlede sektor blandt

andet gennem ministeriets kursusrække ”Skoleudvikling i praksis”. Men samtidig har det også vist sig, at der på nogle

områder er brug for flere forsøg for at opnå mere sikker viden.

Mål og indhold i Udviklingsplanen er fastlagt på baggrund af aktuelle evalueringer og efter drøftelser med parterne på

det gymnasiale område (leder-, lærer- og elevorganisationerne), som er repræsenteret i undervisningsministerens følge-

gruppe.

Bilag F3

2

Læreplansforsøg, inkl. forsøg med prøveformer i udvalgte fag

Mål med forsøgene Ministeriet udbyder forsøg med udvalgte fags læreplaner og prøveformer. Forsøgene sigter mod øget målstyring og

større frihedsgrader til fagligt samarbejde og studieretningstoning, ligesom der er fokus på elevernes innovative og

skabende kompetencer. For flere af fagene er det desuden et mål at skabe bedre sammenhæng mellem indhold, didaktik

og prøveform.

Der udbydes læreplans- og prøveforsøg i følgende fag:

a) Dansk A i htx

Målet med forsøget er at betone den produktive side af danskfaget, hvor eleverne er skabende. Som grundlag

for den mundtlige prøve indgår et skriftligt produkt, som eleven har udarbejdet i uddannelsestiden, eventuelt i

samarbejde med virksomheder eller andre eksterne parter. Produktet gøres til genstand for en danskfaglig ana-

lyse.

Desuden er formålet at afdække, hvordan faget gennem et øget fokus på produktorienterede arbejdsformer kan

støtte op om den kompetenceudvikling, der er særligt kendetegnende for htx-uddannelsens profilfag.

b) International økonomi B og A i hhx

Målet er at gøre det lettere at tone faget i forhold til studieretningen og at tilrettelægge undervisningen med

henblik på kompetencemålene.

Desuden afprøves en projektbaseret prøveform, der understøtter problembaseret læring i case- og projektarbej-

de. Forsøget omfatter både B- og A-niveau.

c) Latin A og græsk A i stx

Målet med forsøget er at afprøve eksamensformer, der skaber bedre betingelser for at inddrage såvel oversatte

tekster og perspektivtekster som – i bredere forstand – kulturstof i forbindelse med prøven, jf. de faglige mål i

begge fag.

Forsøget omfatter det ene eller begge fag efter skolens valg.

d) Psykologi B i stx, hf, hhx og htx

Målet med forsøget er at afprøve, om et eksplicit fagligt mål i læreplanen vedr. udvikling af innovative kompe-

tencer i kombination med muligheden for at arbejde problem- og anvendelsesorienteret i psykologiundervis-

ningen vil få indflydelse på elevernes evne til at kunne afgrænse og formulere konkrete problemstillinger samt

undersøge og foreslå innovative løsninger på dem. Desuden er målet at afdække, i hvilket omfang feltarbejdet i

forbindelse med den problembaserede innovative tilgang øger elevernes evne og motivation til at arbejde fag-

ligt med konkrete problemstillinger. Endelig er formålet at afprøve mundtlig gruppeprøve i psykologi.

e) Samfundsfag B i stx, hf, hhx og htx

Målet er at afprøve, hvilken virkning det har for undervisning og prøve, at innovative kompetencer indgår ek-

splicit som et fagligt mål. Vil det øge elevernes evne til at tænke nyt og løsningsorienteret til glæde for andre?

Vil det motivere eleverne på en ny måde?

Målet er desuden at afprøve mundtlig gruppeprøve både generelt i samfundsfag og i relation til opfyldelse af et

fagligt mål om innovation.

f) Teknologi C i stx, hf og hhx

Forsøgslæreplanen er bygget op omkring produktudvikling som undervisningsprincip, og prøveformen er en

projektprøve. Forsøgslæreplanen giver gode muligheder for samarbejder med virksomheder og andre eksterne

parter. Målet med forsøget er at afprøve, om disse nye elementer giver bedre muligheder for at anvende faget i

stx, hf og hhx, fx for skoler, der deltager i Science Cup og lignende.

g) Virksomhedsøkonomi B og A i hhx

(eventuelt sammen med erhvervsret C, finansiering C/B og organisation C)

Målet er at afdække, om et tydeligere problembaseret læringsprincip kan styrke elevernes studiekompetencer

og faglige kompetencer. Ligeledes skal forsøget afprøve muligheden for, at skolerne kan tone kernestoffet, så

Bilag F3

3

det bedre knytter an til de andre fag i en studieretning. Endelig er det et mål at afprøve en ny prøveform baseret

på elevernes portfolio fra undervisningen.

Forsøget omfatter virksomhedsøkonomi B og A og kan eventuelt – efter skolens valg – kombineres med et el-

ler flere af fagene erhvervsret C, finansiering C/B og organisation C.

Til alle læreplansforsøg har ministeriet udarbejdet forsøgslæreplaner, som kan ses her:


Skoler, der deltager i forsøgene, tilrettelægger undervisning og prøve som beskrevet i forsøgslæreplanen. Skolerne mod-

tager vejledning fra fagkonsulenten.

Læreplansforsøgene starter i august 2014 og omfatter elever, der på dette tidspunkt påbegynder undervisning i faget.

Forsøgene a-e kan også omfatte elever, der i august 2014 starter på 2. eller 3. år af undervisningen. Det er i så fald sko-

lens ansvar at sikre, at eleverne har tilstrækkelig tid og mulighed for at arbejde med de nye elementer før prøven i faget.

Sådan søger man Skolen indsender et elektronisk ansøgningsskema for hvert ansøgt forsøg til Undervisningsministeriet. Skemaet og

tilhørende vejledning findes her:

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Forsoeg-og-udvikling/Til-ansoegere

Skolen udarbejder en kort projektbeskrivelse, som anføres i ansøgningsskemaets fritekstfelter eller vedhæftes som sepa-

rat fil. I projektbeskrivelsen skal der redegøres for

skolens baggrund for og formål med at deltage i forsøget, herunder sammenhæng til skolens indsatsområder i

øvrigt

skolens strategi for intern evaluering og erfaringsspredning

skolens planlagte organisering af forsøget, fx deltagende hold, lærersamarbejde og ledelsesforankring.

Ved forsøg med virksomhedsøkonomi B og A i hhx:

Hvis skolen ønsker at inddrage et eller flere af fagene erhvervsret C, finansiering C/B eller organisation C i forsøget,

skal det anføres i ansøgningsskemaet.

Ved forsøg med latin A og græsk A:

Hvis skolen ønsker at deltage i forsøg med begge fag, skal der indsendes et ansøgningsskema for hvert fag.

Hvis der indkommer flere ansøgninger til et læreplansforsøg, end der er mulighed for at imødekomme, vil der ske en

prioritering efter følgende kriterier:

Den mest konkrete, fokuserede og perspektivrige projektbeskrivelse

Den geografiske spredning (og eventuelt spredning på uddannelser) blandt de skoler, der deltager i forsøget.

Der ydes ikke tilskud til læreplansforsøgene, men ministeriet bistår med fx skolebesøg, vejledningsmøder og/eller kon-

ferencer.

Ansøgningsskemaet indsendes senest den 25. april 2014, og der kan forventes svar på ansøgningen omkring 1. juni

2014.

Evaluering og afrapportering Skoler, der gennemfører forsøgene, forpligter sig til at deltage i ministeriets møder/konferencer mm. om forsøget, og til

at bidrage til ministeriets erfaringsopsamling. Forsøgenes resultater vil blive anvendt i ministeriets videre arbejde med

udvikling af fag og prøveformer.

Der skal indsendes en kort afsluttende rapport for hvert forsøg (ca. 2-3 sider), der beskriver

forsøgets formål, tilrettelæggelse og gennemførte aktiviteter

forsøgets hovedresultater i forhold til elevernes faglige resultater og motivation

en vurdering af, hvordan forsøgets hovedresultater bedst forankres, anvendes og spredes.

Bilag F3



4

Flerfaglige prøveforsøg

Mål med forsøgene Der er brug for at styrke det faglige samspil i de gymnasiale uddannelser. Derfor udbydes to forsøg med flerfaglige

prøveformer, hvor elevernes flerfaglige kompetencer afprøves.

Der udbydes følgende flerfaglige prøveforsøg:

a) Mundtlig prøve på baggrund af studieretningsopgaven i stx

Målet er at skabe bedre mulighed for at afprøve elevernes flerfaglige kompetencer og samtidig styrke studie-

retningernes rolle i uddannelsen.

b) Årsprøve i studieområdet i htx

Målet er at styrke teknologifagets rolle som omdrejningspunkt for fagligt samspil gennem fagets indlejrede

muligheder for at inddrage viden og færdigheder fra andre fag. Forsøget sigter desuden på at etablere en tætte-

re kobling mellem studieområdet og den enkelte studieretning.

Til begge forsøg har ministeriet udarbejdet forsøgslæreplaner, som kan ses her:


Skoler, der deltager i forsøgene, tilrettelægger undervisning og prøve som beskrevet i forsøgslæreplanen. Skolerne mod-

tager vejledning fra fagkonsulenterne.

Prøveforsøgene starter i august 2014 og omfatter elever, der på dette tidspunkt påbegynder uddannelsen. Forsøgene kan

dog også omfatte elever, der i august 2014 starter på 2. år af undervisningen. Det er i så fald skolens ansvar at sikre, at

eleverne har tilstrækkelig tid og mulighed for at arbejde med de nye elementer før prøven.

Sådan søger man Skolen indsender et elektronisk ansøgningsskema for hvert ansøgt forsøg til Undervisningsministeriet. Skemaet og

tilhørende vejledning findes her:





øvrigt



Der ydes ikke tilskud til prøveforsøgene, men ministeriet bistår med fx skolebesøg, vejledningsmøder og/eller konfe-

rencer.


2014.

Hvis der indkommer flere ansøgninger til et flerfagligt prøveforsøg, end der er mulighed for at imødekomme, vil der

ske en prioritering efter følgende kriterier:


Den geografiske spredning blandt de skoler, der deltager i forsøget.

Evaluering og afrapportering Skoler, der gennemfører forsøgene, forpligter sig til at deltage i ministeriets møder/konferencer om forsøget, og til at

bidrage til ministeriets erfaringsopsamling.

Bilag F3



5

Der skal indsendes en kort afsluttende rapport for hvert forsøg (ca. 2-3 sider), der beskriver




Bilag F3

6

Rammeforsøg

Mål med forsøgene Undervisningsministeriet genudbyder otte af rammeforsøgene fra Udviklingsplanens 2. fase, idet der på flere områder

er brug for mere sikker viden. Desuden er rammeforsøgene et godt udgangspunkt for det kvalitetsarbejde, der sættes i

gang via ”Skoleudvikling i praksis”.

Rammeforsøgene indeholder afvigelser fra udvalgte regler i uddannelsesbekendtgørelserne og kræver ikke en særlig

godkendelse. Skolen kan frit tilmelde sig et eller flere rammeforsøg.

De otte rammeforsøg har forskellige mål, men sigter alle mod øget målstyring og større frihedsgrader til fleksible tilret-

telæggelser og til fagligt samarbejde.

Der udbydes otte rammeforsøg, som skolen frit kan melde sig til:

Rammeforsøg for alle gymnasiale uddannelser

a) Fleksibel anvendelse af uddannelses- og elevtid

b) Studiefællesskaber

Rammeforsøg for de treårige uddannelser

c) Grundforløbet

d) Studieretninger

Uddannelsesspecifikke rammeforsøg

e) Design C som kunstnerisk fag i stx

f) Den økonomiske faggruppe i hhx

g) Teknikfagene i htx

h) Placering af kultur-og samfundsfagsgruppen og matematik i hf

Rammeforsøg A. Fleksibel anvendelse af uddannelses- og elevtid

Dette rammeforsøg giver muligheder for at fravige reglerne om uddannelses- og elevtid. Målet er at fremme en fleksibel

og målstyret organisering af undervisningen.

Erfaringerne fra de mange forsøg med ”Studietid” fra de to første faser af Udviklingsplanen peger på, at en tættere kob-

ling mellem den skemalagte undervisning og elevernes skriftlige arbejde er gavnlig for elevernes læring og motivation.

Ministeriet ønsker at indhente mere sikker viden om effekten af initiativerne, og derfor udbydes rammeforsøget i 3. fase

i en ny udgave med skærpede krav til tilrettelæggelsen.

Skoler, der tilmelder sig dette rammeforsøg, kan

samle uddannelsestiden og (dele af) elevtiden i et eller flere fag i en fælles pulje

flytte op til 10 pct. af uddannelses-/elevtiden mellem fagene (den samlede uddannelses-/elevtid er uændret).

Der gælder følgende retningslinjer for tilrettelæggelsen:

Puljen skal anvendes til obligatoriske undervisningsaktiviteter (fx klasseundervisning, projektarbejde, faglig

vejledning, ekskursioner/virksomhedsbesøg mm.)

Puljen skal anvendes til at øge fleksibiliteten, så det fx bliver lettere at tilrettelægge flerfaglig undervisning el-

ler anvende innovative og anvendelsesorienterede arbejdsformer

Puljen skal anvendes til integration af (dele af) det skriftlige arbejde i den løbende undervisning.

De skærpede krav til tilrettelæggelsen udelukker blandt andet, at frivillige lektiecaféer og almindelig omlagt elevtid kan

indgå i forsøget, da begge dele allerede er mulige uden rammeforsøgets regelfravigelse.

Bilag F3

7

Rammeforsøg B. Studiefællesskaber

Dette rammeforsøg kan fremme organiseringen af undervisningen på tværs af klasser, årgange og niveau. Målet er at

etablere både faglige og pædagogiske fællesskaber, som tager særlige hensyn til elever med særlige behov, særligt ta-

lentfulde elever eller til elever med særlige faglige interesser, ikke mindst i forbindelse med praktikophold, ophold i

udlandet med mere.

Dette rammeforsøg fortsætter de afsluttede og igangværende rammeforsøg om studiefællesskaber fra Udviklingsplanens

1. og 2. fase, hvor elever med forskellige behov, ønsker og interesser kan samles i andre fællesskaber end klassesamar-

bejdet.


fravige bekendtgørelseskrav om, at ”den enkelte klasse undervises særskilt og samlet i obligatoriske fag og

studieretningsfag…”, idet de eksisterende muligheder for, at undervisningen i visse tilfælde kan organiseres i

hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, men ikke på tværs af niveau, udvides til

at omfatte anvendelsen af korterevarende studiefællesskaber, der kan etableres af både faglige og pædagogiske

grunde og på tværs af niveau.

anvende op til 20 pct. af uddannelsestiden i det enkelte fag til at etablere studiefællesskaber på tværs af klasse-

dannelsen. Forsøget kan gennemføres i bestemte fag, årgangsvist eller som helskoleforsøg.

Rammeforsøg C. Grundforløbet (hhx, htx og stx) Der er brug for at sætte fokus på elevernes tilegnelse af den gymnasiale faglighed i grundforløbet, ligesom eleverne i

grundforløbet skal opnå en grundig viden om de enkelte studieretningers faglige og didaktiske profil, før de træffer det

endelige valg. Endvidere skal eleverne være tydeligt informerede om de enkelte studieretningers perspektiver for vide-

regående uddannelse.

Formålet med dette rammeforsøg er at undersøge

om eleverne kan tilegne sig den gymnasiale faglighed i et kortere grundforløb end det nuværende

hvad der skal til for at hjælpe eleverne til at foretage et kvalificeret studieretningsvalg.


tilrettelægge grundforløbet, så det er kortere end et halvt år

undlade at lade elevernes forhåndstilkendegivelse af studieretningsvalg danne grundlag for holddannelsen

undlade at tone grundforløbet i forhold til studieretningen.

Rammeforsøg D. Studieretninger (hhx, htx og stx)

Målet med dette rammeforsøg er at undersøge, om friere rammer for sammensætning af studieretningerne kombineret

med øget målstyring kan medvirke til at styrke studieretningssamarbejdet og -profilen.

Som led i forsøget bortfalder de bindinger mellem studieretningsfagene, der fremgår af bilag 3 til de tre uddannelsesbe-

kendtgørelser samt af stx-bekendtgørelsens § 9. stk. 2. Fagbindingerne erstattes i forsøget af to overordnede principper

(1 og 2) og af et krav om målstyret tilrettelæggelse og formidling af den enkelte studieretning (3 og 4):

1. Elever med naturvidenskabelige fag på A-niveau, samfundsfag A eller finansiering B skal fortsat have mate-

matik på mindst B-niveau.

2. Rækken af mulige studieretningsfag på B-niveau, jf. uddannelsesbekendtgørelserne, udvides til også at omfatte

følgende fag:

Stx: Begyndersprog på B-niveau, informationsteknologi B, innovation B.

Hhx: Begyndersprog på B-niveau, billedkunst B, dramatik B, idræt B, mediefag B, naturgeografi B, religion

B, informationsteknologi B.

Htx: Billedkunst B, finansiering B, idræt B, mediefag B, naturgeografi B, psykologi B, religion B.

3. Skolen skal udarbejde en samlet studieplan for studieretningsfagene.

4. Skolen skal udarbejde en kort, elevhenvendt beskrivelse af den enkelte studieretnings profil, herunder af det

faglige samspil og af perspektiver for elevernes videreuddannelse.

Forsøget gælder ikke for studieretninger på ABC-niveau. Det skyldes, at timetallene skønnes at være for lave til i til-

strækkeligt omfang at få afprøvet værdien af de nye samarbejdsmuligheder.

Bilag F3

8

Forsøget gælder ikke for forsøgsfagene bioteknologi og geovidenskab, der fortsat skal udbydes med de bindinger, der

indgår i disse forsøg.

Rammeforsøg E. Design C som kunstnerisk fag i stx Målet med dette rammeforsøg er at undersøge mulighederne for at udvikle de kunstneriske fags rolle i stx. I forsøget

kan design C være et af de mulige obligatoriske kunstneriske fag i stx på linje med billedkunst, dramatik, mediefag og

musik, jf. stx-bekendtgørelsen § 9. stk. 3, og dermed indgå i nye studieretningssammenhænge.

Forsøget kan blandt andet styrke mulighederne for at fokusere på innovation i stx.

Rammeforsøg F. De økonomiske fag i hhx Baggrunden for dette rammeforsøg er den kompetenceorienterede fagdidaktiske udvikling, som har karakteriseret ud-

viklingen i fagene afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi i de senere år.

Målet med rammeforsøget er at undersøge, om fagenes studieforberedende karakter kan fremmes gennem et tættere

indbyrdes samarbejde, og om det tætte samarbejde kan tydeliggøre både fællesmængder og grænseflader for eleverne.

Skoler, der tilmelder sig rammeforsøget, skal

udarbejde en fælles, kompetenceorienteret studieplan for de økonomiske fag

gennemføre undervisningsforløb, der inddrager flere økonomifag i samarbejde, og som har vægt på virkelig-

hedsnære og anvendelsesorienterede arbejdsformer.

Skolerne kan desuden

samle (dele af) uddannelsestiden og elevtiden i de tre økonomifag i en fælles pulje, så de kan fordeles anderle-

des på fagene indbyrdes end tilladt efter den gældende uddannelsesbekendtgørelse.

Rammeforsøg G. Teknikfagene i htx Teknik A omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, og faget medvirker i høj grad til at gøre

htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant. Der er brug for en fortsat udvikling og styrkelse af denne fagiden-

titet, og derfor udbydes dette rammeforsøg.

Skoler, der tilmelder sig rammeforsøget, skal

justere et eksisterende/udvikle et nyt valgtema med et aktuelt indhold inden for rammerne (herunder faglige

mål og kernestof) af et af de tre teknikfag

sikre, at valgtemaets indhold og produkter ikke overlapper indhold og produkter i andre fag

udarbejde en beskrivelse af valgtemaet, herunder

- valgtemaets indhold

- en begrundelse for, at valgtemaet kan bidrage til fornyelse af det pågældende teknikfag

- en redegørelse for, hvordan valgtemaet gør det muligt for eleverne at nå de faglige mål og opfylde

kravene til prøven i faget

- eksempler på, hvordan valgtemaet gør det muligt at inddrage viden og metoder fra forskellige studie-

retninger og tilrettelægge virkelighedsnær undervisning med samarbejdspartnere uden for skolen.

afprøve det nye valgtema i undervisningen.

Af hensyn til overføringsværdien af eventuelle nye valgtemaer kan det være en fordel, hvis flere skoler samarbejder om

at udvikle og afprøve det samme valgtema.

Rammeforsøg H. Placering af kultur- og samfundsfaggruppen og matematik C i hf Målet med dette rammeforsøg er at give institutionerne mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse med henblik på,

at kursisterne i højere grad gennemfører hf-uddannelsen, og at flere gennemfører med et bedre resultat.

Skoler, der tilmelder sig rammeforsøget, kan

placere kultur- og samfundsfagsgruppen som et etårigt forløb i 2.hf med mindst fire fællesfaglige forløb og

med historieopgaven placeret i 2.hf. Det etårige forløb kan gøre det lettere at tilrettelægge undervisningen, så

Bilag F3

9

fagene integreres bedre i alle forløb. Kursisterne kan med fordel bygge på de flerfaglige kompetencer, de har

opnået i nf i 1.hf, herunder deres erfaringer fra arbejdet med evalueringsopgaven.

placere matematik C, så faget afsluttes ved vinterprøven. Det kan medvirke til at lette belastningen for kursi-

sterne ved sommerterminen. Denne placering indebærer, at sygeeksamen først vil kunne etableres ved eksamen

i maj.

Rammeforsøgene starter i august 2014 og skal afrapporteres senest den 1. september 2015. Rammeforsøg D afrapporte-

res dog først den 1. december 2016. Efter afrapportering kan indsatsen fortsættes for de pågældende hold, indtil de har

færdiggjort uddannelsen.

Sådan tilmelder man sig Skolen tilmelder sig et rammeforsøg via et elektronisk skema til Undervisningsministeriet. Skemaet og tilhørende vej-

ledning findes her:





øvrigt



Der ydes ikke tilskud til skoler, der tilmelder sig rammeforsøgene, men ministeriet bistår med fx skolebesøg og konfe-

rencer.

Tilmeldingen indsendes senest den 1. juni 2014, og skolen modtager herefter et kvitteringsbrev. Ved tilmeldingen for-

pligter skolen sig på at overholde de retningslinjer, der er anført for de enkelte rammeforsøg.

Evaluering og afrapportering Skoler, der gennemfører forsøgene, forpligter sig til at deltage i ministeriets møder/konferencer om forsøget, og til at

bidrage til ministeriets erfaringsopsamling.

Der skal indsendes en kort afsluttende rapport (ca. 2-3 sider), der beskriver




Forsøgenes resultater vil blive anvendt i ministeriets videre arbejde med udvikling af de gymnasiale uddannelsers ind-

hold og rammer.

Bilag F3


10

Udvikling af efteruddannelse

Mål med udviklingsprojekterne De faglige foreninger og andre relevante parter opfordres til at ansøge om tilskud til udvikling af efteruddannelse for

lærere og ledere. Målet er at sikre, at der løbende udvikles relevant efteruddannelse, der understøtter dels det enkelte

fags aktuelle indsatsområder og dels den samlede gymnasiale sektors udviklingsbehov.

Indsatsområder i de enkelte fag Fagenes indsatsområder fremgår af skemaet herunder. Der kan inden for hvert fag/tema højst forventes bevilling af ét

udviklingsprojekt. Man kan søge om tilskud til udvikling af såvel flerfaglig som enkeltfaglig efteruddannelse.

Fag Indsatsområde

Astronomi Eksperimentelt arbejde i astronomi

Billedkunst Innovation som problemløsning, produktorientering og samarbejde med eksterne

partnere

Biologi

1. Nye undervisningsformer og engagerende faglighed

2. Bioinformatik udfoldet i undervisningen

3. Arktis og Nordatlanten i biologiundervisningen

Dansk (hf og stx)

1. Innovation i danskfaget

2. Skriftlig progression og rettestrategier i danskfaget

3. Danskfaget i fagligt samspil i AT og studieretningstoning

Dansk (hhx)

1. Dansk på langs – overgang fra grundskole til handelsgymnasium

2. Danskfagets mundtlige dimension – progression og evaluering

3. Toning af danskfaget i forhold til studieretningerne

Dansk (htx)

1. Dansk på langs – overgang fra grundskole til teknisk gymnasium

2. Danskfagets muligheder for udvikling af elevernes produktive kompetencer

3. Toning af danskfaget i forhold til studieretningerne og teknologisk dannelse

Design Designs potentiale som innovationsdriver og processtyrer i tværfaglige sammenhænge

Dramatik (hf og stx) 1. Konceptteater overfor dramatikerens teater

2. Innovation i dramatikfaget

Engelsk (stx/hf)

1. Formativ evaluering som redskab i udvikling af sprogfærdigheder og skriftlig progres-

sion i engelsk i relation til det nye digitale opgaveformat STX A samt forsøg med digitalt

opgaveformat HF B

2. Engelskfagets identitet i overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og i fagligt

samspil (studieretninger/fagpakker/SRP/AT)

3. Innovation i engelsk

Engelsk (hhx, htx)

Engelsk A hhx


sion i faget

2. De nye skriftlige eksamensgenrer og didaktisering af det løbende arbejde med inddra-

gelse af internetkilder

Engelsk B og A htx


sion i faget

2. De nye skriftlige eksamensgenrer og didaktisering af det løbende arbejde med inddra-

gelse af internetkilder

3. Løft fra engelsk B til engelsk A som valgfag

Filosofi

1. Anvendelsesorientering i undervisning og ved eksamen

2. Innovative aspekter i filosofiundervisningen

Fransk

1. Fagdidaktiske brushup-kurser for erfarne lærere

2. Hhx-profilen i fransk, herunder fagligt samspil

3. Pædagogisk/didaktisk anvendelse af e- og i-bøger

Bilag F3

11

Fag Indsatsområde

Fysik (htx) 1. Toning af studieretningen i tematisk undervisning på fysik B

2. Fagligt samspil mellem fysik A og teknikfag

Fysik (stx)

1. Studieretningstoning med fysik, specielt på C-niveau

2. Plasmafysik og fusion – et tema for fysik i det 21. århundrede

3. Eksplicit samarbejde mellem fysik og matematik med fokus på grundlæggende færdig-

heder med og uden it

Geografi (hf-e)

1. Transformation: fra traditionelle opgaver til øvelser og eksperimenter

2. Geografi i samspil – nye temaer/cases i nf, hvor faget geografi kommer i samspil med

biologi og kemi

Geovidenskab Udvikling af forløb, der understøtter elevernes innovative kompetencer

Græsk 1. Originaltekst og oversættelse i undervisningen

2. Elevernes faglige progression

Historie (stx) Innovation med ekstern partner

Idéhistorie (htx) Indfaldsvinkler og metoder i idéhistorie

Idræt 1. Evalueringsformer på Idræt c-niveau

2. Innovation, anvendelsesorientering og samarbejde med eksterne parter

Informationsteknologi

(forsøgsfag)

1. Studieretningstoning: Faget er i spil i alle gymnasiale uddannelser med samme læreplan

2. Innovation: Hvordan tilrettelægger man undervisningen, så eleverne kan genkende et

innovativt it-system og vurdere det? Hvordan tilrettelægger man undervisningen, så ele-

verne selv arbejder innovativt?

International økonomi

1. Kompetenceorientering og brug af cases og projekter

2. Kompetenceorienteret evaluering af elever

3. Projektarbejdsformen i international økonomi

Italiensk


2. Hhx-profilen i italiensk, herunder fagligt samspil


Kemi

1. Udvikling af kursus om brug af it redskaber til en digital skriftlig kemiprøve

2. Innovation i kemiundervisning

3. Udvikling af temaer til kemiundervisning om bæredygtig og grøn kemi

Kinesisk Tværfagligt samarbejde med integration af fagets sprogdel

Kommunikation/it

1. Innovativ it-didaktik og fremstilling/programmering af interaktive systemer

2. Styrkelse af kommunikation/it i studieområdet og i det faglige samspil

3. Digital portfolio-didaktik og e-læring på web 2.0

Kultur- og samfundsfag-

gruppen (hf) Anvendelsesorientering og innovation med ekstern partner

Latin 1. Originaltekst og oversættelse i undervisningen

2. Elevernes faglige progression

Matematik (hhx) 1. Toning af faget og fagligt samspil, når matematik B eller A indgår i studieretningen

2. Udvikling af elevernes innovative og skabende kompetencer

Matematik (htx)

1. Ægte modellering (fuld modelleringscyklus) som middel til opnåelse af de faglige mål

2. Stilladsering og differentiering i matematikprojekter

3. Matematik i SO: skriftligt arbejde med fokus på elevernes studiemetoder og selvevalue-

ring samt brug af formativ evaluering

Matematik (stx/hf)

1. Eksplicit samarbejde mellem fysik og matematik med fokus på grundlæggende færdig-

heder med og uden IT

2. Toning og fagligt samarbejde mellem matematik og humanistiske fag

Mediefag

1. Udvikling af fagligt samspil i studieretningerne og AT i forhold til alle fakulteter

2. Mediefag og kompetenceudvikling – studiekompetencer og almene kompetencer

3. Videreudvikling af forholdet mellem mediefag og kreativitet og innovation

Musik 1. Vokalarrangement i praksis og som skriftlig genre

2. Computerinddragelse på c-niveau (stx og htx). Ikke-nodebaseret musikproduktion.

Naturgeografi C-niveau: Hvordan tilrettelægger man bedst innovative forløb i ng C

B-niveau: Google Earth og Eumetsat/ESA-materialer med fokus på aktuelle europæiske

Bilag F3

12

Fag Indsatsområde

problemstillinger

B-niveau: Studieretningstoning af naturgeografi B (f.eks. sprog og/eller samfundsfag)

med samtidig fokus på udvikling af studiekompetencer (bl.a. mhp. SRP)

Naturvidenskabelig fag-

gruppe (hf)

Udvikling af fler/fælles-faglige forløb (med alle tre fag), der understøtter elevernes inno-

vative kompetencer

Naturvidenskabeligt

grundforløb (stx) Udvikling af forløb (med alle fire fag), der understøtter elevernes innovative kompetencer

Oldtidskundskab 1. Undervisningsformer i oldtidskundskab

2. Elevernes innovative kompetencer

Psykologi 1. Innovation og psykologi

2. Toning af psykologi i studieretningen

Religion 1. Lyd- og filmklip samt websider i undervisningen og ved eksamen

2. Elevernes innovative kompetencer

Samfundsfag 1. Kvalitativ metode i samfundsfag

2. Samspil naturvidenskab-samfundsfag: Er grøn vækst en mulig vej for dansk økonomi?

Samtidshistorie 1. Digitale kompetencer

2. Studiekompetencer

Spansk


2. Hhx-profilen i spansk, herunder fagligt samspil


Studieområdet (htx) 1. Toning af studieområdets hovedtemaer i forhold til studieretningernes mål og indhold

2. Web 2.0-værktøjer som ressource i relation til studieområdets mål og indhold

Teknologi 1. Samspil mellem teknologi og studieretningsfagene

2. Fagets metoder og studieretningsprojektet

Teknologihistorie Indfaldsvinkler og metoder i teknologihistorie

Tysk

1. Faglig progression

2. Udvikling af undervisnings- og arbejdsformer, herunder studiefællesskaber

3. Skriftlig eksamen og forberedelse til et nyt digitalt opgaveformat

Udviklingsarbejdet starter den 1. august 2014, og det udviklede kursus skal være afholdt og evalueret senest den 1.

december 2015. Kurserne skal udbydes nationalt, så alle interesserede lærere og ledere har mulighed for at tilmelde sig.

Undervisningsministeriet forventer at indgå en aftale med GL-E (Gymnasieskolernes Lærerforenings Efteruddannelse)

om administration af kurser udviklet af de faglige foreninger.

Sådan søger man Ansøger indsender et elektronisk ansøgningsskema til Undervisningsministeriet. Skemaet og tilhørende vejledning

findes her:


Ansøger udarbejder en kort projektbeskrivelse, som anføres i ansøgningsskemaets fritekstfelter eller vedhæftes som

separat fil. I projektbeskrivelsen skal der redegøres for

mål og indhold for kurset

udbud og evaluering af kurset.

Ansøgningen skal desuden indeholde et budget, som omfatter det ansøgte beløb, ansøgers egetbidrag og eventuelle

andre tilskud. Det skal fremgå, hvilke aktiviteter der søges om tilskud til. Tilskudsrammen for udvikling af enkeltfaglige

kurser er normalt maksimalt 45.000 kr., mens den for kurser for flere fag eller kurser for ledere normalt er maksimalt

90.000 kr.


2014.

Hvis der indkommer ansøgninger om flere udviklingsprojekter, end der er mulighed for at støtte, vil der ske en priorite-

ring efter følgende kriterier:

Bilag F3


13


Den bedste plan for udbredelse og forankring af resultaterne

Den overordnede uddannelses- og fagspredning blandt de projekter, der imødekommes

Det højeste egetbidrag.

Evaluering og afrapportering Der skal indsendes en kort afsluttende rapport for hvert udviklingsprojekt (ca. 2-3 sider), som omfatter en beskrivelse

af formål, gennemførte aktiviteter samt resultater og erfaringer.

Rapporten bruges både til erfaringsopsamling og til at sikre, at tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med den givne

bevilling. Der skal endvidere indsendes et regnskab, når projektet er afsluttet.

Bilag F3

Bilag G1

Forklæde

Emne: Opfølgning på strategiarbejdet

Til: Bestyrelsen

Fra: Hot og Sml

Dato: 4. marts 2014

Opfølgning på strategiarbejdet

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen tager stilling til, hvorvidt sekretariatet skal gå

videre med at få udført en kendskabs- og interessentanalyse hos

kommunikationsbureauet PrimeTime.

Bilag G2

Notat

Emne: Opfølgning på strategiarbejdet

Til: Bestyrelsen

Fra: Hot og Sml

Dato: 04.03 - 2014

Opfølgning på strategiarbejdet

Som opfølgning på foreningens strategiarbejde, blev der afholdt et møde med

Primetime for at indhente et tilbud på en interessent- og kendskabsanalyse.

Som I kan se i vedhæftede tilbud i Bilag G3, estimerer Primetime, at det

kommer til at koste 232.500 for udførelsen af dette.

Analysen har til formål at afdække, hvilket kendskab og hvilken opfattelse interessenterne har af Rektorforeningen i dag herunder at:

- Identificere, hvordan Rektorforeningen kan styrke relationen til centrale interessenter

- Identificere, hvilke emner og tiltag, der har klangbund hos hvilke interessenter

- Afdække, hvad interessenterne efterspørger fra Rektorforeningen

- Identificere potentiale og prioritere interessentgrupper

- Fungere som strategisk prioriteringsredskab i forhold til emner, interessenter og kommunikationsressourcer

Sekretariatet har desuden været i dialog med Bysted Kommunikationsbureau,

for at undersøge om dette prisoverslag er sammenligneligt med andre

bureauer. Her fandt vi at Bysted mente, at deres oplæg med nogenlunde

samme indhold som Primetime, ville komme op i nogenlunde samme prisleje

(+/- 10.000). Dette skyldes primært, at prisen for kvalitative interviews

kræver mange ressourcer og derfor koster i omegnen af 7000 kr. pr. stk.

Alternativet til at gennemføre denne model med interessent- og

kendskabsanalyse kunne være, at sekretariatet selv udfolder en mindre

kortlægning af interessenter uden de kvalitative interviews. I stedet kunne

ressourcerne anvendes til, at udføre en branding kampagne af

Rektorforeningen evt. i forlængelse af en mulig beslutning om et navneskifte

til foreningen. Primetime kunne i forlængelse af dette bistå som kunsulenter

strategiarbejdet på bestyrelsesseminaret i maj.

Bilag G2

2

Såfremt bestyrelsen beslutter at bruge pengene på projektet i sin nuværende

form, vil vi dog alligevel anbefale, at vi bliver hos Primetime, da de har et

godt indblik i det politiske arbejde ift. Bysted.

Det indstilles, at bestyrelsen beslutter, hvorvidt foreningen bør gå videre

med den model som Primetime foreslår, eller om sekretariatet selv skal

udføre en interessentanalyse i mindre skala og bruge i stedet bruge

ressourcerne på en brandingkampagne udført af PrimeTime i stedet.

: CVR-nr.: 25 67 39 64

PrimeTime Kommunikation A/S : Christians Brygge 28 : 1559 København V

Tlf.: +45 3313 0525 : www.primetime.dk

13. februar 2014

OPLÆG OG PRISTILBUD

Interessentanalyse

Gymnasieskolernes Rektorforening

Dette er et oplæg og pristilbud på en interessentanalyse for

Gymnasieskolernes Rektorforening.

Tilbuddet bliver givet på baggrund af et møde mellem Stine Mandrup Lund,

kommunikationsmedarbejder i Rektorforeningen og PrimeTime

Kommunikation.

Baggrund – hvorfor en interessentanalyse?

På ungdomsuddannelsesområdet er der i disse år intens debat – blandt andet

om tilrettelæggelse af undervisning, optagelseskrav, arbejdstidsregler samt

prioritering og tilrettelæggelse af fremtidens uddannelsessystem i Danmark.

Samtidig er der løbende en kamp om indflydelse og legitimitet blandt de

forskellige aktører på uddannelsesområdet.

For at Rektorforeningen kan varetage sine interesser bedst muligt og udnytte

sit fulde potentiale inden for det gymnasiale område, er det afgørende, at

foreningen har et klart billede af, hvordan de vigtigste interessenter opfatter

Rektorforeningen, hvad der er højt på interessenternes dagsorden, og hvad de

efterspørger fra Rektorforeningen.

Den viden giver en interessentanalyse.

Bilag G3

2

Interessentanalysens formål

Grundlæggende er formålet med interessentanalysen at styrke foreningens

relation til, dialog med og omdømme blandt centrale interessenter samt at øge

indflydelsen på beslutningsprocesser og dagsordener, der er centrale for

foreningens område.

Helt konkret har analysen følgende formål – at:

Afdække, hvilket kendskab og hvilken opfattelse, interessenterne har af

Rektorforeningen i dag

Identificere, hvordan Rektorforeningen kan styrke relationen til centrale

interessenter

Identificere, hvilke emner og tiltag, der har klangbund hos hvilke

interessenter

Afdække, hvad interessenterne efterspørger fra Rektorforeningen

Identificere potentiale og prioritere interessentgrupper

Fungere som strategisk prioriteringsredskab i forhold til emner,

interessenter og kommunikationsressourcer

Det får Rektorforeningen ud af analysen

Et strategisk værktøj

Analysen er et strategisk styringsredskab og positionerings-værktøj, der giver

anbefalinger til, hvilke interessentgrupper Rektorforeningen skal prioritere

endnu højere og identificerer, hvilke styrker og svagheder, Rektorforeningen

har. Samtidig identificerer interessentanalysen, hvilke tiltag Rektorforeningen

kan iværksætte for at styrke relationen til bestemte interessenter, og hvilke

budskaber Rektorforeningen kan kommunikere for at påvirke en dagsorden.

Operationelle anbefalinger

Herudover giver interessentanalysen en række operationelle anbefalinger til,

hvilke konkrete tiltag, der efterspørges af Rektorforeningen, hvilke budskaber

der har klangbund, og hvordan Rektorforeningen skal formidle dem.

Bilag G3

3

Benchmark-måling

Endeligt fungerer analysen som en nulpunktsmåling, der kan anvendes som

benchmark i efterfølgende målinger. På den måde kan analysen fremadrettet

fungere som et evalueringsredskab i forhold til iværksatte indsatser.

Analysens metode og forløb

Kvalitative interviews udgør datagrundlaget i analysen. Kvalitative interviews er

velegnede i en interessentanalyse, fordi de giver nuanceret og dybdegående

viden om interessenternes personlige vurdering af Rektorforeningen. For at

dække alle relevante interessenter, anbefaler vi, at der gennemføres cirka 25

interviews. Rektorforeningen og PrimeTime Kommunikation identificerer i

samarbejde de vigtigste interessenter.

Som udgangspunkt gennemføres alle interviews ansigt-til-ansigt.

Telefoninterviews kan imidlertid blive nødvendige, hvis de praktiske

omstændigheder kræver det – f.eks. kalenderudfordringer eller lignende.

Analysen består af følgende skridt:

Opstartsmøde

Udarbejdelse af bruttoliste over interviewpersoner og spørgerammer

Godkendelse af spørgeramme og interviewliste

Opsætning af interview

Afholdelse af interview

Databearbejdning og analyse

Afrapportering i PowerPoint på et møde

PrimeTime Kommunikation holder løbende Rektorforeningen opdateret på

udviklingen i analysen.

Spørgerammen består fortrinsvis af kvalitative spørgsmål. Kvantitative

spørgsmål kan dog indgå, hvis det er relevant. Afrapportering er en

PowerPoint-præsentation med konklusioner, anbefalinger og

handlingsanvisninger, som PrimeTime Kommunikation præsenterer på et møde

– for eksempel på Rektorforeningens bestyrelsesseminar i maj 2014.

Bilag G3

4

Tidsplan

Analysen tager ca. 9-10 uger at forberede, gennemføre og afrapportere.

Analysen er opdelt i følgende elementer:

Bruttoliste over deltagere

PrimeTime Kommunikation foreslår at gennemføre interviews inden for

følgende grupper, der er centrale for gymnasiernes rammer og

Rektorforeningens virke:

1. Politikere

2. Samarbejdsparter/organisationer

3. Embedsværk i staten

4. Medier

5. Opinionsdannere/eksperter

Normalt interviewes 5-6 personer fra hver interessentgruppe. Hvilke grupper og

personer afklares i samarbejde mellem Rektorforeningen og PrimeTime

Kommunikation.

2-3 uger

• Udarbejdelse af spørgeramme

• Opsætning af interviews

4-5 uger

• Afholdelse af interviews

• Analyse

2-3 uger

• Udarbejdelse af præsentation med resultater, konklusioner og anbefalinger

Bilag G3

5

Budgetforslag

Herunder opstilles et budgetforslag for aktøranalysen. .

Interessentanalyse for Rektorforeningen

Opstartsmøder, udarbejdelse af spørgeramme og

bruttoliste med deltagere mv. 22.500 kr.

Gennemførelse af 25 interview, analyse, tematisering af

data mv.

Afhængig af Rektorforeningens ønsker, kan der

gennemføres flere eller færre interviews. I så fald koster

et interview 7.500 kr. pr styk 175.000 kr.

Afrapportering i form af PPT-rapport samt præsentation

på møde 35.000 kr.

Pris 232.500 kr.

Alle priser er ekskl. moms, transport og andre eksterne udgifter.

Bilag G3

Bilag H1

Forklæde

Emne: Regionsmøder

Til: Bestyrelsen

Fra: MLA, MBP


Status på regionsmøderne er, at 107 har responderet på invitationen og af

dem har 101 tilmeldt sig regionsmøderne. Fordelingen på de fem

regionsmøder er:

26 rektorer har tilmeldt sig mødet i Region Hovedstaden

13 rektorer har tilmeldt sig mødet i Region Sjælland

22 rektorer har tilmeldt sig mødet i region Syddanmark

25 rektorer har tilmeldt sig mødet i Region Midtjylland

15 rektorer har tilmeldt sig mødet i region Nordjylland

Dagsordenen på møderne er følgende:

Erfaringer med OK13

forventninger til OK15

uddannelsespolitiske ønsker til det kommende serviceeftersyn af

gymnasieuddannelserne

institutionsstruktur/fusioner

strategi 2020

ønsker fra regionerne

evt.

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen orienteres om det første regionsmøde samt

drøfter de holdninger/tilkendegivelser der fremkom på dette møde.

Bilag H2

Deltagerliste: Dialogmøde Region Hovedstaden Den 11. marts 2014 kl. 13.00-16.00 på Egedal Gymnasium og HF

Gymnasierne

Allerød Gymnasium Rektor Kirsten Schiellerup

Borupgaard Gymnasium Rektor Birgitte Jørgensen

Brøndby Gymnasium Rektor Pia Sadolin

Espergærde Gymnasium og HF Rektor Henrik Bæch

Frederiksberg Gymnasium Rektor Jannik Johansen

Frederiksborg Gymnasium og HF Rektor Peter Kuhlman

Frederikssund Gymnasium Rektor Sussie Staun Pallesen

Gentofte HF Rektor Henrik Cornelius

Gladsaxe Gymnasium Rektor Eva K. Steensen

Gribskov Gymnasium Rektor Kristoffer Almlund

Helsingør Gymnasium Rektor Kristian Jacobsen

Herlev Gymnasium og HF Rektor Jan Vistisen

HF & VUC Nordsjælland Rektor Lone Tonnesen

Høje-Taastrup Gymnasium Rektor Mogens Andersen

Hvidovre Gymnasium & HF Rektor Kirsten Jensen

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Rektor Otto Strange Møller

København Nord Rektor Ivar Ørnby

Marie Kruses Skole Rektor Carsten Gade

N. Zahles Gymnasieskole Rektor Anne Birgitte Klange

Nærum Gymnasium Rektor Niels Hjølund Pedersen

Ordrup Gymnasium Rektor Ole Pinholt

Rungsted Gymnasium Rektor Mogens Hansen

Sankt Annæ Gymnasium Povl Nygaard Markussen

Ørestad Gymnasium Rektor Allan Kjær Andersen

Bestyrelsen

Københavns åbne Gymnasium Formand Anne-Birgitte Rasmussen

Stenhus Gymnasium Næstformand Per Farbøl

Egedal Gymnasium og HF Rektor Henrik Madsen

Nykøbing Katedralskole Rektor Kirsten Danving

Sekretariatet

Helle Otte

Mads B. Pedersen

Marianne Larsen

Stine Mandrup Lund

I alt: 32 deltagere

Bilag H2

Deltagerliste: Dialogmøde Region Sjælland Den 19. marts 2014 kl. 13.00-16.00 på Roskilde Katedralskole

Gymnasierne

Aurehøj Gymnasium Rektor Marianne Zibrandtsen

Himmelev Gymnasium Rektor Johnny Vinkel

Kalundborg Gymnasium og HF Rektor Peter Abildgaard Andersen

Kongsholm Gymnasium & HF Rektor Bo B. Overgaard

Køge Gymnasium Rektor Peter Schiødt

Midtsjællands Gymnasium Rektor Lene Eilertsen

Nakskov Gymnasium og HF Rektor Peter J O Rasmussen

Næstved Gymnasium og hf Rektor Susanne Stubgaard

Nørre Gymnasium Rektor Jens Boe Nielsen

Odsherreds Gymnasium Rektor Marianne Munch Svendsen

Roskilde Katedralskole Rektor Claus Niller Nielsen

Sorø Akademis Skole Konst. Rektor Per Præstholm

Virum Gymnasium Rektor Mette Kynemund

Vordingborg Gymnasium & hf Rektor Ib Brøkner Christiansen

Bestyrelsen


Stenhus Gymnasium Næstformand Per Farbøl (måske)

Sekretariatet

Helle Otte

Mads B. Pedersen

Marianne Larsen

Kirsten Overgaard Bach

I alt 20 deltagere

Bilag H2

Deltagerliste: Dialogmøde Region Syddanmark Den 21. marts 2014 kl. 13.00-16.00 på Middelfart Gymnasium og HF-Kursus

Gymnasierne

Fredericia Gymnasium Rektor Poul Erik Madsen

Faaborg Gymnasium Rektor Claus Jensen

Grindsted Gymnasium & HF Rektor Gitte Vest Barkholt

Haderslev Katedralskole Rektor Lars Kofoed-Jensen

Herning Gymnasium Rektor Søren Brøndum

Horsens Gymnasium Rektor Jens Skov

Midtfyns Gymnasium Rektor Søren Hvarregaard

Mulernes Legatskole Rektor Torben Jakobsen

Munkensdam Gymnasium Rektor Lene Hauge

Nordfyns Gymnasium Rektor Kurt René Eriksen

Nyborg Gymnasium Rektor Trine Rhein-Knudsen

Odense Katedralskole Rektor Jens Thodberg Bertelsen

Ribe Katedralskole Rektor Bent Karsdal

Rosborg Gymnasium & HF Rektor Mads Peter Villadsen

Rybners Gymnasium Rektor Karsten Rieder

Sct. Knuds Gymnasium Rektor Susan Mose

Svendborg Gymnasium & HF Rektor Jesper Vildbrad

Sønderborg Statsskole Rektor Karl Kristian Højberg

Tornbjerg Gymnasium Rektor Carsten Claussen

Tønder Gymnasium Rektor Jens Gade

Tørring Gymnasium Rektor Johannes Grønager

Viborg Katedralskole Rektor Helge Markussen

Bestyrelsen


Stenhus Gymnasium Næstformand Per Farbøl

Middelfart Gymnasium og HF Christian Alnor

Sekretariatet

Helle Otte

Mads B. Pedersen

Marianne Larsen

I alt 28 deltagere

Bilag H2

Deltagerliste: Dialogmøde Region Midtjylland Den 24. marts 2014 kl. 10.00 -13.00 på Skanderborg Gymnasium

Gymnasierne

Bjerringbro Gymnasium Rektor Dorte Gade

Egaa Gymnasium Rektor Eigil Dixen

Favrskov Gymnasium Rektor Jørgen Christiansen

Grenaa Gymnasium Rektor Ole Fjord

Herning HF og VUC Rektor Anne Vandsø Madsen

Holstebro Gymnasium og HF Rektor Hans Vangsgaard Hansen

Horsens Statsskole Rektor Flemming Steen Jensen

Ikast-Brande Gymnasium Rektor Kurt Møller Pedersen

Lemvig Gymnasium Rektor Lars Ebbensgaard

Marselisborg Gymnasium Rektor Arvid Bech

Paderup Gymnasium Rektor Allan Friis Clausen

Randers Hf og VUC Rektor Mette Jespersen

Ringkjøbing Gymnasium Rektor Tonny Hansen

Risskov Gymnasium Rektor Gitte Horsbøl

Rønde Gymnasium Rektor Sven Gaardbo

Silkeborg Gymnasium Rektor Erik Olesen

Skive Gymnasium & HF Rektor Marianne Mide Michelsen

Struer Statsgymnasium Rektor Jens Elsig

Th. Langs HF & VUC Vicerektor Preben Baltzersen

Viborg Gymnasium og HF Rektor Lone Eibye Mikkelsen

Viby Gymnasium Rektor Lone Sandholdt Jacobsen

VUC Aarhus Studierektor Susanne Dombernowsky

Århus Akademi Rektor Hans Chr. Risgaard

Aarhus Katedralskole Konst. rektor Arne Frier

Århus Statsgymnasium Rektor Dorte Fristrup

Bestyrelsen


Skanderborg Gymnasium Jakob Thulesen Dahl

Sekretariatet

Helle Otte

Mads B. Pedersen

Marianne Larsen

I alt 30 deltagere

Bilag H2

Deltagerliste: Dialogmøde Region Nordjylland Den 26. marts 2014 kl. 13.00 -16.00 på Aalborghus Gymnasium

Gymnasierne

Brønderslev Gymnasium Rektor Per Knudsen

Dronninglund Gymnasium Rektor Lars Jørgensen

Fjerritslev Gymnasium Rektor Per Beck

Frederikshavn Gymnasium & HF Rektor Inge Carlé

Hasseris Gymnasium Rektor Anders Bach Jensen

Hjørring Gymnasium og Hf Rektor Elsebeth Gabel Austin

Mariagerfjord Gymnasium Rektor Jette Engelbreth

Morsø Gymnasium Rektor Kurt Sonne Thomsen

Nørresundby Gymnasium og Hf Rektor Søren Hindsholm

Støvring Gymnasium Rektor Jens Nielsen

Thy-Mors HF & VUC Rektor Jens Otto Madsen

Vesthimmerlands Gymnasium og HF Rektor Jette Rygaard Poulsen

Aalborg Katedralskole Rektor Christian Warming

Aalborg Studenterkursus Rektor Ole Droob

Bestyrelsen


Aalborghus Gymnasium Torben Poulsen

Sekretariatet

Helle Otte

Mads B. Pedersen

Marianne Larsen

I alt 19 deltagere

Bilag I1

Forklæde

Emne: Nye principper for censorudveksling

Til: Bestyrelsen

Fra: KKJ

Dato: 12. marts 2014

Den nye overenskomst har medført, at det ikke længere giver mening at

bruge de gamle principper i censorbanken for afregning af mundtlig censur.

Der har derfor været drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende censorudligning

omkring nye afregningsmetoder.

Arbejdsgruppen for censorudligning foreslår en ordningen bundet op på faste

regler. Forslaget er derfor, at indmeldingerne til censorbanken baseres på den

rene eksaminationstid, som den fremgår af bekendtgørelsen for så vidt angår

den mundtlige censur og på baggrund af rettenormerne, som det sker i dag,

for så vidt angår den skriftlige censur.

Erhvervsskolerne har lavet en anden afregningsmetode i deres censorbank (se

vedhæftede), hvor der afregnes 500 kr. pr. elev inkl. rejsetid. Denne model

finder arbejdsgruppen dog ikke aktuel for censorbanken, da det blandt andet

vil være en stor ulempe for VUC skolerne og udkantsskolerne. Arbejdsgruppen

foreslår dog, da der ikke er så mange eksamener på tværs af de

almengymnasiale og de erhvervsgymnasiale uddannelser, at man ved

censorudveksling med erhvervsskolerne, anvender erhvervsskolerne

afregningsmetode.

Hvis man ændrer principperne til, at det er bekendtgørelsens rene

eksaminationstider, der kan meldes ind til censorbanken falder tidsforbruget

væsentligt, da man ikke længere har grundtaksten og den dobbelte

eksaminationstid med, som man havde i den tidligere model. Derfor foreslås

det, at den mundtlige sats, sættes op til det dobbelt for at favne forberedelse

og ”spildtid” (se vedhæftede ændrede principper).

Samtidig lægges op til, at Censorbanken også fremadrettet skal favne

honorering af eksterne censorer, hvis sektoren ikke selv kan stille censorer.

Dette skyldes, at Undervisningsministeriet ikke fremadrettet vil honorere

disse censorer.

Bilag I1

2

De eksterne censorer honoreres i sommerferien, hvilket er før

censorudligningen køres. Der er dermed endnu ikke sket indbetalinger til

censorbanken. Det foreslås derfor, at Rektorforeningen låner

Gymnasiefællesskabet pengene indtil udligningen køres sidst på året.

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen godkender de nye principper for afregning både

mellem skoletyper og i censorbanken.

Ligeledes indstilles det, at bestyrelsen godkender, at Rektorforeningen låner

Gymnasiefællesskabet pengene til honorering af eksterne censorer, hvis

sektoren ikke har mulighed for selv at stille med nok censorer.

Bilag I2

Notat

Emne: Nye principper for censorudveksling

Til: Bestyrelsen

Fra: KKJ


Nye principper for censorudveksling

Den nye overenskomst har medført, at det ikke længere giver mening at

bruge de gamle principper i censorbanken for afregning af mundtlig censur.

Der har derfor været drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende censorudligning

omkring nye afregningsmetoder.

Arbejdsgruppen foreslår en ordningen bundet op på faste regler – forslaget er

derfor, at indmeldingerne baseres på den rene eksaminationstid, som den

fremgår af bekendtgørelsen for så vidt angår den mundtlige censur og på

rettenormerne, som det sker i dag, for så vidt angår den skriftlige censur.

Erhvervsskolerne har lavet en anden afregningsmetode i deres censorbank,

hvor der afregnes 500 kr. pr. elev inkl. Rejsetid. Denne model finder

arbejdsgruppen dog ikke aktuel for censorbanken, da det blandt andet vil

være en stor ulempe for VUC skolerne og udkantsskolerne. Men da der ikke er

så mange eksamener på tværs af de almengymnasiale og de

erhvervsgymnasiale uddannelser, lægger arbejdsgruppen op til, at der ved

censorudveksling med erhvervsskolerne, bruges erhvervsskolerne

afregningsmetode.

Hvis man ændrer principperne til, at det er bekendtgørelsens rene

eksaminationstider, der kan meldes ind til censorbanken falder tidsforbruget

væsentligt, da man ikke længere har grundtaksten og den dobbelte

eksaminationstid med, som man havde i den tidligere model. Derfor foreslås

det, at den mundtlige sats, sættes op til det dobbelt for at favne forberedelse

og spildtid.

Arbejdsgruppen har regnet på deres egne skolers indgående og udgående

censur for at se, om denne metode er retvisende og brugbar. Dette har vist

Bilag I2

2

sig at være tilfælde, da der ikke sker en væsentlig omfordeling mellem

skolerne i forhold til de nuværende principper.

Principper for censorudligningsordningen 2013/2014 foreslås derfor

fremadrettet at se ud som følger i vores egen censorbank drevet af

Gymnasiefællesskabet i Roskilde:

Skriftlig censur fortsætter uændret, dvs.

o Udgående skriftlig censur afregnes med samme takst som det

plejer (345 kr.).

o Indgående skriftlig censur afregnes med den takst, som

censorbanken udregner: (udgående skriftlig censur af 345 kr. pr.

time + censorbankens administrationsomkostninger til skriftlig

censur)/indgående skriftlige timer.

Mundtlig censur

o Udgående mundtlig censur afregnes med en takst på det

dobbelte af den udgående skriftlige censur takst, dvs. 690 kr.

Rejsetid afregnes efter samme takst som den udgående

skriftlige censur takst (345 kr.).

o Indgående mundtlig censur afregnes med den takst, som

censorbanken udregner: (udgående mundtlig censur af 690 kr.

pr. time + rejsetid af 345 kr. pr. time + rejseomkostninger +

censorbankens administrationsomkostninger på mundtlig

censur)/indgående mundtlig timer.

Ændringen vil betyde, at der bliver to forskellige indgående satser, en for

skriftlig censur og en for mundtlig censur. Men der bliver fortsat kun en

samlet afregning.

I forhold til afregning med de erhvervsgymnasiale uddannelser foreslås, at

erhvervsskolernes model med de 500 kr. pr elev inkl. rejsetid anvendes på

den mundtlige censur, mens de nuværende principper anvendes på den

skriftlige censur.

Bilag I3

Ændrede principper for afregning i censorbanken på erhvervsskolerne som følge af OK13.

Indledning

Ved censur på en eksamensafholdende skole betaler censors hjemskole udgifterne forbundet

med censuren uanset, at udgifterne i princippet tilhører den eksamensafholdende skole. For

bedst muligt at udligne udgifterne skolerne imellem betaler alle skoler et beløb pr. årselev til

en censorbank. Beløbet beregnes efter hver eksamenstermin, på grundlag af de samlede cen-

sorudgifter for alle skoler. Hvert uddannelsesområde beregnes særskilt.

Beregningerne foretages på grundlag indberetning fra hver skole om udgifter til de af skolens

lærere, der har varetaget et censorhverv på en anden erhvervsskole. Både mundtlig og skriftlig

censur er omfattet af ordningen.

Betaling for censur foretaget uden for erhvervsskolesystemet, herunder censur på de almene

gymnasier foretages via konkret opkrævning til den eksamensafholdende skole.

Mundlig censur

Tidsforbruget ved afholdelsen af den mundtlig censur blev før OK 13 beregnet standardmæs-

sigt på grundlag af specifikke regler i arbejdstidsaftalen. Ud over censors tidsforbrug og den

udgift der er knyttet hertil, indgik også betaling af rejsetiden og konkrete udgifter til rejse og

ophold i skolens indberetning til censorbanken.

Censors tidsforbrug ved mundtlig censur blev afregnet med hjemskolen via årsnormen.

Med OK 13 er der ikke længere noget standardmæssigt grundlag for beregning af udgiften

ved den mundtlige censur. Med OK 13 indgår opgaven som censor med tilhørende rejse som

en arbejdsopgave på hjemskolen blandt andre opgaver, uden at der nødvendigvis foretages

særskilt tidsfastsættelse af hver opgave for sig.

Skriftlig censur

Opgaven som skriftlig censor betales af censors hjemskole som et honorar, som ligger uden

for lærerens sædvanlige aflønning.

Honoraret beregnes på baggrund centralt fastsatte censurnormer, der angiver, hvor mange

opgaver der forudsættes rettet pr. time. Timesatsen er ligeledes fastsat centralt.

Ordningen for betaling af skriftlig censur berøres ikke af OK 13.

Ændrede principper for indberetning af udgifter til mundtlig censur til censorbanken.

Indberetningen til censorbanken, der hidtil er blevet foretaget på grundlag af de tidligere spe-

cifikke regler i arbejdstidsaftalen erstattes af en indberetning på grundlag af en standardsats

pr. eksamineret elev. Da OK 13 i ikke baseres på betaling på grundlag af opgørelse af tid for

enkeltopgaver, er standardsatsen fastsat, så den også omfatter rejsetiden. Standardsatsen for

2013/2014 er fastsat til kr. 500.

Indberetningen til censorbanken af skolens udgifter til censur skulle baseres på følgende:

Standardsatsen x antallet af eksaminerede elever + de faktiske udgifter til rejse og ophold +

udgifter afholdt af skolen til honorar for skriftlig censur. Til kontrolformål vedhæfter den en-

kelte censor en karakterliste med elevantal til rejsebilaget. Censorbanken kan forlange nød-

vendige bilag til gennemsyn.

Bilag I3

Eksempel på HTX:

Skriftlig censur Mundtlig censur

Uddannelser

Antal årselever ifølge regnskab

2013 Løn til

refusion i alt

Lønkode 4664 sats:

Rejseomk. til refusion i alt

Antal eksaminater

Kr. til refusion

i alt Kr. sats

Udlæg i alt

Htx 3310

203

500

Total - -

Indberettes af alle skoler

Skematisk opstilling over rollefordeling i forhold til censur:

Eksaminator Censor (extern) Censors hjemskole

Mundtlig eksamen Opgave på

egen skole

Opgave på egen

skole

Afleverer under-

skreven karakterli-

ste på egen skole

Afleverer rejseaf-

regning til udbeta-

ling på hjemskole.

Indberetter antal censu-

rede eksaminanter (pr.

uddannelse) til Censur-

banken.

Opgørelse over rejse-

og opholdsudgifter incl.

evt. time-/dagpenge.

Skriftlig eksamen

(se censornorm for skriftlig

eksamen)

Opgave på

egen skole

Afleverer under-

skrevne karakterli-

ster på egen skole

Honorering i hen-

hold til UVM’s

skriftlig censurnorm

Indberetter omkostning

til skriftlig censur til

censurbanken

Rapporter mv. i.f.m.

o teknikfag

o teknologi

o Studieområde

Opgave på

egen skole

Afleverer under-

skrevne karakterli-

ster på egen skole

Honorering i hen-

hold til UVM’s




censurbanken

SRP Opgave på

egen skole

Afleverer under-

skrevne karakterli-

ster på egen skole

Honorering i hen-

hold til UVM’s




censurbanken

Bilag I4

12. februar 2014

3. udkast

Principper for udligning af skolernes censorudgifter for almene

gymnasialuddannelser

Censorbankordningen er en kollektiv ordning mellem medlemsskolerne i de 3 lederforeninger. Ordningen

skal hvile i sig selv og forudsætter, at alle skoler forvalter regler og principper på en korrekt måde i

overensstemmelse med de gældende regler. Ordningen hviler på et solidaritetsprincip. Der kan dog ikke

blive tale om en fuldstændig omkostningsneutral udligningsordning, da de nødvendige udgifter til

ordningens administration vil blive indregnet i udligningsordningen.

Kun udvekslet censorvirksomhed mellem STX, HF og VUC medlemsskoler kan medtages i ordningen.

Udgifterne må kun vedrøre elever på almene gymnasiale uddannelser dvs. på HF og STX-niveau.

Udvekslet censur med alle andre uddannelser, samt udvekslet censur med skoler som ikke er medlemmer i

de 3 lederforeninger, f.eks. HTX-skoler, er censorbanken uvedkommende. Lærerens hjemskole skal i disse

situationer selv sørge for at få dækning for censorudgifter.

Skoler som deltager i ordningen fremgår af følgende liste: Link

Ordningen omfatter både mundtlig og skriftlig censur. Kun omkostninger som fremgår af principperne og

som er udført i overensstemmelse med de af ministeriets udmeldte regler, kan medtages i ordningen. For

at opnå udligning af skolens censoromkostninger er det endvidere en forudsætning, at skolerne husker at

medtage og indberette samtlige censoromkostninger og udvekslet censur indenfor de angivne tidsfrister.

Følgende omkostninger kan medtages i ordningen:

Udvekslet skriftligt censorarbejde, herunder

Timer til skriftlig censur, SSO og SRP jfr. de til enhver tid udmeldte rettenormer for skriftligt censur

for STX og HF, til en fastsat takst. Link

Rejseomkostninger i forbindelse med deltagelse i landscensormøde i Odense, herunder time-

dagpenge, hotelomkostninger, omkostninger til fly, tog, bus, taxa og kørsel i egen bil.

Udvekslet mundtligt censorarbejde, herunder

http://www.gymnasiefaellesskabet.dk/gym/images/censorbank/Liste%20med%20institutioner%20som%20indgr%20i%20censorudligningsordningen%2026.11.12.pdf

http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Information-til-censorer-paa-degymnasialeuddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/Laaste%20mapper/PDF09/Eksamen/Fra%20fagkonsulenter/Eksamensadministration/090130_rettenormer_skriftlig_censur_stx_hf.ashx

Bilag I4

2

Den faktiske eksaminationstid til en tastsat takst jfr. STX-bekendtgørelse (BEK nr. 776 af

26/06/2013). Link

Rejsetid i forbindelse med udførsel af mundtligt censorarbejde. Ved rejsetid forstås merrejsetid

dvs. medgået rejsetid minus sædvanlig transporttid til egen skole.

Rejseomkostninger i forbindelse med udførsel af mundtligt censorarbejde, herunder time-

dagpenge, hotelomkostninger, omkostninger til fly, tog, bus, taxa og kørsel i egen bil.

Udligningsperiode

Censorudligningsperioden går fra 1. september til 31. august. Udvekslet censur efter 1. september

medtages i den efterfølgende udligningsperiode.

Udgående og indgående censorvirksomhed – hvad er hvad?

Ved udgående censur menes leveret censortid til andre HF, STX og VUC skoler, som deltager i ordningen.

Ved indgående censur menes modtaget censortid fra andre HF, STX og VUC skoler, som deltager i

ordningen.

Beregningen af censortid og afregningssats for skriftlig censorvirksomhed

Ved hjælp af skolesystemerne Ludus og Lectio kan skolerne trække rapporter, som kan anvendes i

forbindelse med beregning af skolens indgående og udgående skriftlige censorvirksomhed.

Hvilken takst skal der afregnes til og hvordan beregnes udligningen?

Skolerne vil få udlignet forskellen mellem den opgjorte værdi af udgående skriftlig censorvirksomhed og

den opgjorte værdi af indgående skriftlig censorvirksomhed (se regneeksempel på s. 5).

Takst for udgående skriftlig censorvirksomhed

Taksten udgør 345 kr. pr. time, og dækker alle omkostninger til løn, pension, særlig feriegodtgørelse,

AES, ATP og flexjobpulje og er udregnet på baggrund af gennemsnitsløn og rådighedstimer (årsværk

fratrukket ferie, aldersreduktion mm.). Taksten reguleres årligt med lønforudsætninger i FFL (statsligt

lønindeks i afsnit om pris- og lønforudsætninger) og fastsættes af Rektorforeningen.

Takst for indgående skriftlig censorvirksomhed

Timesatsen for indgående skriftlig censorvirksomhed beregnes af censorbanken, på baggrund af

skolernes indberetninger.

Det bemærkes at afregningssatsen for indgående censur vil være højere end satsen for udgående

censur, idet satsen for indgående censur også indeholder en forholdsmæssig andel af udgifterne til

censorbanken, som dækker løn, revision og øvrig administration af ordningen.

Afregningssatserne anvendes til, at finde ud af om skolen skal indbetale til censorbanken eller om skolen

har et tilgodehavende fra censorbanken.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152507

Bilag I4

3

Beregningen af censortid og afregningssats for mundtlig censorvirksomhed

Ved hjælp af skolesystemerne Ludus og Lectio kan skolerne trække rapporter, som kan anvendes i

forbindelse med beregning af skolens indgående og udgående mundtlige censorvirksomhed.

Hvilken takst skal der afregnes til og hvordan beregnes udligningen?

Skolerne vil få udlignet forskellen mellem den opgjorte værdi afrejsetid, rejseomkostninger og udgående

mundtlig censorvirksomhed og den opgjorte værdi af indgående mundtlig censorvirksomhed (se

regneeksempel på s. 5).

Takst for udgående mundlig censorvirksomhed

Taksten for udgående mundtlig censur er for udligningen 1. september 2013 – til 31. august 2014

fastsat til 690 kr. I timelønnen ligger en kompensation for de ressourcer censorskolen må afsætte for at

varetage censoropgaven, herunder tid til forberedelse og tid som på anden måde ikke bliver dækket af

den medtagne rejsetid og den i STX-bekendtgørelse angivne eksaminationstid.

Takst for mundtlig indgående/modtaget censorvirksomhed

Timesatsen for indgående mundtlig censur beregnes af censorbanken, på baggrund af skolernes

indberetninger.

Det bemærkes også her, at afregningssats for indgående mundtlig censorvirksomhed vil være højere

end satsen for udgående mundtlig censur, idet satsen for indgående censur også indeholder en

forholdsmæssig andel af skolernes rejsetid, samlede rejseomkostninger og udgifter til censorbanken

som dækker løn, revision og øvrig administration af ordningen.

Rejseomkostninger som kan medtages i censorudligningen beregnes i overensstemmelse med skemaet:

Hotelomkostninger Hoteldispositionsbeløb jf. statens regler om satsregulering for tjenesterejser (link)

Kørsel Afregning lav km-takst jf. statens regler (link).

Time/dagpenge Standardregler jf. statens regler om satsregulering for tjenesterejser (link)

Rejsetid Ved rejsetid forstås: Merrejsetid dvs. medgået rejsetid til mundtlig censur, minus

sædvanlig transporttid til egen skole.

Rejseomkostning Dokumenterede udgifter ved brug af forskellige transportformer, herunder tog, bus,

taxi, færge, fly, broafgift.

Takst for rejsetid

Rejsetiden afregnes til en takst på 345 kroner pr. time

Rejseomkostninger skal konteres særskilt i Navision Stat således, at skolerne nemt kan trække

oplysningerne ud af systemet og dokumentere de afholdte omkostninger. Alle udgifter der indgår i

ordningen skal være eksklusiv moms, idet skolerne selv skal sikre momsrefusion.

Skolen vil blive kompenseret forholdsmæssigt for rejseomkostninger i den endelige afregning.

http://service.roskilde-gym.dk/service/satser_tj_rejser_010114.pdf



Bilag I4

4

Censorbanken foretager kontrol af ca. 10-15 % af skolernes indberetninger for at sikre, at retningslinjerne

følges. Censorbanken kan i den forbindelse forlange, at få de nødvendige bilag til gennemsyn.

Censorudveksling med skoler på Grønland, Færøerne, den franske skole og tyske skoler

Disse skoler deltager ikke i ordningen, men timer for udvekslet censur medtages alligevel i

udligningsordningen. Rejseomkostninger afregnes som hidtil direkte med de pågældende skoler, dog med

undtagelse af rejseomkostninger og rejsetid til/fra lufthavnen i Danmark, som kan medtages i

udligningsordningen.

Hvad kan ikke medtages i udligningsmodellen?

o Timer til censormøder eller tid, der medgår til konferering af censur via telefonen, samt

telefonafgifter.

o Omkostninger til porto, og evt. forskudstidstillæg, ulempe og genetillæg.

o Rejsetid ved censormødet i Odense.

o Udvekslet censur med skoler, der ikke deltager i udligningsordningen.

Indberetningsskemaer

Skemaet med udvekslet censorarbejde skal sendes retur til censorbanken via e-mail:

[email protected] senest den 15. september. Endelig opgørelse og afregning vil finde sted

hurtigst muligt, og senest ultimo januar.

Når opgørelsen har fundet sted, sender censorbanken en opgørelse til hver enkelt skole med en oversigt

over skolens egne tal. Heraf fremgår det også om skolen skal have penge tilbage, eller om skolen skal

indbetale til ordningen. Alle skoler der skal betale får tilsendt en faktura, som skal betales straks. Så snart

alle har indbetalt til banken igangsættes udbetalingerne til de skoler, som har penge til gode.

Spørgsmål til administration af censorbankudligningsordningen kan sendes til:

[email protected].

Spørgsmål kan også rettes til censorbanken i tidsrummet 10-14 på tlf.: 46 33 20 58.

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Bilag I4

5

Beregning pr skole - tænkt eksempel for skoleåret 2013/2014:

Udligningen indeholder 2 dele, et individuelt regnskab for den skriftlige del og et individuelt regnskab for

den mundtlige del. Til sidst bliver der lavet en endelig opgørelse, som viser skolen skyldige/tilgodehavende

beløb.

X Gymnasium – skriftlig del

Samlet værdi af udgående censur

(udgående timer x 345 kroner) 1500 timer x 345 kr. 517.500

minus -

Samlet værdi af indgående censur

(indgående timer x afregningssats) 1200 timer x (348 kr.)* 417.600

Indbetaling/udbetaling fra censorbank + 99.900

+ betyder tilgodehavende fra censorbank (-) betyder afregnes til censorbank

*Fiktiv afregningssats til brug for tænkt eksempel

X Gymnasium - mundtlig del

Samlet værdi af udgående censur

(udgående timer

+ rejsetid

+ rejseomkostninger)

(3200 timer x 690 kr.)

+ (80 timer x 345 kr.)

+ 110.000 kr.

2.345.600

minus -

Samlet værdi af indgående censur

(indgående timer x afregningssats) 2700 timer x (720 kr.)* 1.944.000



*Fiktiv afregningssats til brug for tænkt eksempel

X Gymnasium – endelig opgørelse

Samlet værdi skriftlig censur 99.900

plus +

Samlet værdi af mundtlig censur 401.600



Bilag J1

Forklæde

Emne: Folkemødet 2014

Til: Bestyrelsen

Fra: Sml

Dato: 04.03 – 2014

Folkemødet 2014

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen tager stilling til samarbejdet og temaet for de tre

følgende events:

- Torsdagsevent i samarbejde med DGS om de unges alkoholforbrug og

gymnasiernes rolle i debatten

- Fredagscafe i samarbejde med GL om kompetencebehov og

dannelsesbegrebet

- Lørdagsevent med fokus på internationalisering i samarbejde med

Globale Gymnasier

Desuden indstilles det, at bestyrelsen tager budget samt boligfordeling til

efterretning.

Bilag J2

Notat

Emne: Status på Folkemødet 2014

Til: Bestyrelsen

Fra: SML

Dato: 6. marts 2014

Status på Folkemødet 2014

Bolig og transport

Foreningen råder over tre forskellige steder at bo under

folkemødet, og det forventes, at sekretariatet bestiller flybilletter

til deltagerne umiddelbart efter dette bestyrelsesmøde.

Hotel Gudhjem

7 enkelt- eller dobbeltværelser inkl. morgenmad

Afstand til Folkemødet: 15 km

Der vil blive lejet et par biler, som stilles til rådighed for de, der

bor på hotellet. Der går desuden busser direkte til

Folkemødepladsen.

Se hotellet her: http://www.hotelgudhjem.dk/

Sommerhus i Sandvig

Plads til 3 overnattende gæster med enkeltværelser

Afstand til Folkemødet: 2,1 km

Der vil blive lejet cykler, som stilles til rådighed for de, der bor i

dette hus. Der går desuden busser direkte til Folkemødepladsen.

Se huset her: http://bornholmerferier.dk/

Sommerhus i Tejn

Plads til 3 overnattende gæster med enkeltværelser

http://www.hotelgudhjem.dk/

http://bornholmerferier.dk/

Bilag J2

2

Afstand til Folkemødet: 4,6 km

Der vil blive lejet cykler, som stilles til rådighed for de, der bor i

dette hus. Der går desuden busser direkte til Folkemødepladsen.

Se huset her:

http://www.feriepartner.dk/sommerhuse/sommerhus-5747-10/

Det forventes på nuværende tidspunkt, at hele bestyrelsen

deltager som den politiske repræsentation ved debatter og andre

events. Herudover deltager fem repræsentanter fra sekretariatet

for at forestå det praktiske. Sekretariatet fordeler deltagerne på

de tre boliger, umiddelbart efter vi kender det endelige

deltagerantal. Det forventes, at bestyrelsen bor samlet på Hotel

Gudhjem, hvis der ikke gives udtryk for andre ønsker.

Sekretariatet vil tage kontakt til bestyrelsen via mail umiddelbart

efter dette bestyrelsesmøde. Her kan hvert enkelt

bestyrelsesmedlem give endelig tilkendegivelse af, hvorvidt man

ønsker at deltage, samt hvilken dag man ønsker hjemrejse.

Det understreges, at denne endelige anerkendelse af ønsket om

deltagelse på Folkemødet betragtes som bindende, da det nu vil

medføre omkostninger at afmelde bolig såvel som transport.

Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen om bolig og

transport til efterretning og forbereder planerne for deltagelse,

indtil de kontaktes af sekretariatet pr. mail.

Events og samarbejder

Hører alkohol hjemme på ungdomsuddannelserne? Arrangeres i samarbejde med DGS

Torsdag den 12. juni, Kl.17.00 – 18.00

Sted: Globale Gymnasiers telt eller Akademikernes hus på gårdspladsen (overdækket)

Tema

I vinteren 2014 tog debatten omkring udbuddet af alkohol på ungdomsuddannelserne for alvor fart. Epinion lavede en

undersøgelse af forældrenes forhold til de unges drukvaner, hvor hver tredje forældre ikke mente, at alkohol hørte hjemme på

http://www.feriepartner.dk/sommerhuse/sommerhus-5747-10/

Bilag J2

3

gymnasierne. Derudover har de unges vinterferier til Prag blandt andet bidraget til den ophedede debat omkring de unges

alkoholvaner i al almindelighed. Statens institut for Folkesundhed viser, at de unge drikker

mindre i dag, end de gjorde for bare 4 år siden, men Danmarks unge ligger stadig i toppen af de Europæiske lande, når det

gælder alkoholindtag. Senest har Debatten på DR2 haft temaet ”Generation Druk” oppe til debat, hvor flere eksperter på

området debatterede temaet.

Uddannelseslederne skal ikke bestemme, hvad de unge gør i

deres fritid, og tilgangen til alkohol i ungdomsårene er ligeså meget en kulturændring i samfundet, som det er en etisk

diskussion om, hvor meget skolerne skal blande sig i de unges sundhed. Men skal skolerne bidrage til de unges drukkultur ved

at have alkohol med til skolearrangementer?

Vi vil gerne byde op til debat om, hvorvidt alkohol overhovedet hører hjemme på ungdomsuddannelserne, og om der skal

udformes særlige retningslinjer gældende for alle, eller om det helt skal forbydes.

Ordstyrer:

- Jens Boe Nielsen i rollen som tidligere rektor der kender

deltagerpanelet, interessenter, området og som tidligere

har været aktiv i debatten i rollen som rektor, der har

taget afstand fra alkohol i studiemiljøet.

Paneldeltagere

- Anne-Birgitte Rasmussen, GR

- Philip Dimsits, DGS

- Anette Nordstrøm, GL

- Allan Kjær, Ørestaden Gymnasium.

Som rektor der tager afstand til alkohol på uddannelserne

- Repræsentant fra forældrene

- Henrik Rindom, Læge og Rusmiddelsekspert

- Nick Hækkerup, Ministeren for Sundhed og forebyggelse

(eller sundhedsordfører fra regeringen)

Særligt indbudte gæster

- Uddannelsesordførerne

- Sundhedsordførerne

- Lederorganisationerne

- Uddannelsespresse

Bilag J2

4

- Øvrige elevorganisationer

- Eksperter på området

- Rektorer

- Lærere

- Elever

Fredagscafé – Speakerscorner, tag ordet!

I samarbejde med GL Fredag den 13. juni, Kl. 16.00 – 17.00

Sted: Akademikernes hus på gårdspladsen (overdækket)

Tema: Hvad er uddannelse uden dannelse? Og hvilke kompetencer skal

fremtidens unge have for at kunne klare sig som aktive borgere i velfærdssamfundet og på arbejdsmarkedet?

Dannelse og fremtidige kompetencebehov står som overskrifter

for arrangementet. Formålet er at drøfte, hvilken rolle dannelse

skal spille i ungdomsuddannelserne fremover. Begrebet indgår

med vægt i formålsbeskrivelserne for de gymnasiale uddannelser

i dag. Spørgsmålet er, om dannelse i uddannelserne har

forandret sig og har mistet betydning uddannelsespolitisk i de

senere år. Eller om dannelse som begreb skal udvikles og

revitaliseres i ungdomsuddannelserne?

Næste afdeling af ”debatten” handler om fremtidens

kompetencer i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet.

Frem for at afholde en klassisk paneldebat, sættes rammen som

et ”Speakers Corner”, hvor vi inviterer nøglepersoner til at holde

korte oplæg for en forsamling af sektorens interessenter. Scenografisk stiller taleren sig op på en kasse og taler til den

brede folkemængde, der er forsamlet på gårdspladsen i Akademikernes Hus. Tilhørerne står rundt om en række

cafeborde, hvor der er placeret små sedler, som de kan notere synspunkter på, og bryde ind i debatten hvis ønsket.

Ordstyrer:

Lars Werge, journalist og næstformand i Journalistforbundet. Han udfyldte rollen ganske godt i flere debatter i

Journalistforbundets telt på Folkemødet 2013. Ordstyrerens rolle vil både være at udfordre oplægsholderne og særligt indbudte

Bilag J2

5

gæster ved cafebordene.

Speakers Corner talere: - Knud Romer som forfølger linjen fra forårets debat på DR2,

hvor han bl.a. sagde: ”Man har fjernet dannelse fra

uddannelse, og hvad har man tilbage? Ud! Ud på

arbejdsmarkedet. Ud og tjen penge. Ud, ud, ud”.

- Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA. Stina

er en hyppig deltager i debatten om uddannelse og

fremtidens behov for kompetencer på arbejdsmarkedet. På

DEA’s hjemmeside er Stina citeret for udsagnet

”Fremtidens Danmark skal være et Danmark, hvor mine

børn og børnebørn har lyst til at arbejde og leve”. Hvad

betyder det mere konkret? Hvordan skal arbejdsmarkedet

se ud? Og hvilke kompetencer skal børn og børnebørn

have, for at de kan boltre sig hjemmevant på dette

fremtidige arbejdsmarked?

- Lars Goldschmidt, direktør i DI som debatterer hvordan

ungdomsuddannelser skal indrettes, hvis de skal honorere

industriens bud på fremtidens kompetencer.

- Christine Antorini hvis muligt..

Undervejs i debatten og efter opfordrer vi naturligvis publikum

og arrangørernes formænd, til at tage ordet og sætte deres egen dagsorden ift. de emner, der bringes på banen.

Særligt indbudte gæster:



- Elevorganisationerne


- Uddannelsespresse

- DI

- DA

- Danske Universiteter

- Rektorer

- Lærere

Bilag J2

6

- Elever

- Tænketanke; Cevea, DEA

Globale kompetencer - Vi har en global dagsorden, har du?

I samarbejde med Globale Gymnasier Lørdag den 14. juni, kl. 11.00 – 11.45

Sted: Globale Gymnasiers telt

Ordstyrer: Anders Østergaard, Langkaer Gymnasium

Tema:

Hvordan er man en global medborger, og hvordan kommer dannelse til udtryk i en global verden?

Med udgangspunkt i Globale Gymnasiers egne projekter tager debatten udgangspunkt i skoleoplæg, der skal udfordre, hvordan

vi tænker globalisering ind i uddannelserne. Men spørgsmålet om globalt medborgerskab kan ikke stå alene, det rejser et andet og

ligeså essentielt spørgsmål: Hvilke kompetencer skal den globale underviser have, for at kunne uddanne globale medborgere?

Hvordan former man den bedste Glocal educator?

Endeligt runder debatten det politiske aspekt, der henvender sig til ordførerne om, hvordan politikerne kan bidrage, til at det

bliver lettere at få mere globalisering ind i uddannelserne, idet globalisering tydeligvis er efterspurgt fra erhvervslivet.

Paneldeltagere:

- Ph.D. Anne Mette W. Nielsen, skribent bag PhD-

afhandlingen “Gymnasiet i det globale”

- Elevrepræsentanter fra Globale Gymnasier til at fremlægge

projekter fra skolerne i global udvikling og dannelse

- Anne-Birgitte Rasmussen, GR

- Philip Dimsits, DGS

- Anette Nordstrøm, GL

- Christine Antorini, (uddannelsesordfører som erstatning)

Særligt indbudte gæster:



- Elevorganisationerne


Bilag J2

7

- Uddannelsespresse

- DI

- Danske Universiteter

- Rektorer

- Lærere

- Elever

- Tænketanke; Cevea, DEA

Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen om de tre

samarbejder og events til efterretning, og giver tilsagn om

sekretariatets videre arbejdet indenfor fremlagte rammer.

Bilag J3

1. event

Teltudgifter Lej af AC-teltet 10.000

Leje af cafeborde 2-3 stk 750

Ordfører Jens Boe nielsen (Vingave) 300

2. event

Teltudgifter Leje af AC-teltet 10.000

Leje af cafeborde ca. 5 stk á 250 kr 1.250

Ordsstyrer Beløbet er sat efter sidste års ordstyrer(delt med GL) 15.000

Bar Øl/vand til servering 5.000

3. event

Teltudgifter Teknik til Globale Gymnasiers telt 2.500

Ordfører Anders Langkær (Vingave og evt. transport) 2.000

Indbudte forskere Evt vingaver og transport 2.000

Leje af cafeborde ca. 3 stk á 250 kr 750

TOTAL (events) 49.250

SAS Radisson ophold 7 enkeltværelser (torsdag 12. 06 - søndag 15.6 - 2014) 19.005

1. sommerhus Tegn (Onsdag 11.06 - søndag 15.6 - 2014) 6.660

2. sommerhus Sandvig (Onsdag 11.06 - søndag 15.6 - 2014) 5.400

Transport til og fra øen Flybilletter 20.000

Transport rundt på øen Bil og taxa 5.000

TOTAL (Ophold og transport) 56.065

TOTAL (alle udgifter samlet) 105.315

BUDGET

Udgifter til Folkemøde aktiviteter 2014

- beregnet ud fra den forudsætning, at der deltager i alt 13 personer fra Rektorforeningen

(8 bestyrelsesmedlemmer og 5 sekretaraiatsmedarbejdere)

Genstand Detaljer Udgift

Udgifter til events

Udgifter for ophold og transport

Alkoholdebat med DGS

Kvalitetsdebat med GL

Globaliseringsdebat med Globale Gymnasier

Bilag K1

Forklæde

Emne: Økonomiundersøgelse 2013 Til: Bestyrelsen Fra: KKJ Dato: 12. marts 2014

Økonomiundersøgelse 2013

Regnskabsåret 2013 er ved at være afsluttet, og Rektorforeningen har i den forbindelse gennemført en spørgeskemaundersøgelse om skolernes økonomiske situation. Spørgeskemaundersøgelsen vedrørende økonomiresultatet for 2013 og den økonomiske situation fremadrettet har haft en besvarelsesprocent på 72,3 pct. Dette betyder, at 107 af de 148 medlemmer har svaret på undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at Rektorforeningens medlemmer har et gennemsnitligt forventet overskud på 1,9 mio.kr. i 2013, mod 2,5 mio.kr. i 2012. Resultaterne fordeler sig med 7,6 mio.kr. som det største VUC overskud og 9,8 mio.kr. som det største gymnasieoverskud og -8,2 mio.kr. som det største gymnasieunderskud. Af undersøgelsen ses det, at 11 af skolerne har et overskud på 5 mio.kr. eller derover, hvoraf en af skolerne er VUC skoler. 57 af skolerne har et overskud på mellem 1 og 5 mio.kr., hvoraf tre af skolerne er VUC skoler. 12 af skolerne har et overskud på mellem 0,5 og 1 mio.kr. 14 af skolerne har et overskud på mellem 0 og 0,5 mio.kr., mens 13 af skolerne har et underskud. Den gennemsnitlige forventede egenkapital er på 11,5 mio.kr. i 2013 for de skoler, der har svaret på undersøgelsen. Seks skoler har negativ egenkapital. En fremskrivning af antallet af 16-årige i Danmark opdelt på områder for perioden 2013-23 viser, at den demografiske udvikling er forskellig fra område til område, hvilket kan medføre økonomiske udfordringer. Vedlagt er bilag med resultatet af undersøgelsen. Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen tager undersøgelsen til efterretning og drøfter resultaterne.

Bilag K2

Notat

Emne: Økonomiundersøgelse 2013

Til: Bestyrelsen

Fra: KKJ


Økonomiundersøgelse 2013

Regnskabsåret 2013 er ved at være afsluttet, og Rektorforeningen har i den

forbindelse gennemført en spørgeskemaundersøgelse om skolernes

økonomiske situation. Sidst i dette notat fremgår spørgsmål og figurer med

skolernes svar fra spørgeskemamodulet.

Rektorforeningen har gennemført en undersøgelse om økonomiresultatet for

2013 og den fremadrettede økonomiske situation, hvor skolerne er blevet

stillet følgende spørgsmål:

Hvad er det forventede årsresultatet for 2013?

Hvad er hovedårsagerne til det forventede årsresultatet?

Hvad er skolernes forventede egenkapital for 2013?

Hvad er skolens samlede likviditet?

Er der planer om større investeringer og i så fald hvilke?

Er der en forventning om en stigning eller et fald i årselevtallet for 2014-

2018 i forhold til 2013?

Laver skolen flerårsbudgetter og i så fald for hvor mange år og hvor

detaljeret?

Hvordan forventes lønbudgettet at se ud som følge af

personalesammensætning og den nuværende viden om lønudvikling i

forhold til 2012 i 2013-2022?

Hvordan forventes den økonomiske situation at se ud over de kommende

fem år og hvordan forventes dette håndteret?

Hovedpointerne i spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen vedrørende økonomiresultatet for 2013 og den

økonomiske situation fremadrettet har haft en besvarelsesprocent på 72,3

pct. Dette betyder, at 107 af de 148 medlemmer har svaret på

undersøgelsen.

Bilag K2

2

Regnskabsresultat 2013

Undersøgelsen viser, at Rektorforeningens medlemmer har et gennemsnitligt

forventet overskud på 1,9 mio.kr. i 2013, mod 2,5 mio.kr. i 2012.

Resultaterne fordeler sig med 7,6 mio.kr. som det største VUC overskud og

9,8 mio.kr. som det største gymnasieoverskud og -8,2 mio.kr. som det

største gymnasieunderskud.

Af undersøgelsen ses det, at 11 af skolerne har et overskud på 5 mio.kr. eller

derover, hvoraf en af skolerne er VUC skoler. 57 af skolerne har et overskud

på mellem 1 og 5 mio.kr., hvoraf tre af skolerne er VUC skoler. 12 af skolerne

har et overskud på mellem 0,5 og 1 mio.kr. 14 af skolerne har et overskud på

mellem 0 og 0,5 mio.kr., mens 13 af skolerne har et underskud.

Skolerne begrunder de forventede årsresultat med følgende:

Der spares op til planlagte investeringer.

Vedligeholdelse er endnu ikke påbegyndt.

Negativ egenkapital forsøges reduceret.

Der spares op til nye tilbygninger og ombygninger som følge af

kapacitetsudvidelser.

Et lavere frafald end forventet.

Reduceret overtimeforbrug.

OK13 – afregning af overtid, samt tabt undertid.

Øgede lønudgifter som følge af OK13.

Fremtidige investeringer

Skolerne er blevet spurgt om de planlægger større investeringer. Til dette

svarer 60,8 pct. ja og følgende investeringer nævnes:

Bygningsvedligehold.

Renovering.

Udskiftning af tag.

Nyt ventilationssystem.

Energirenovering.

Egenkapital

Den gennemsnitlige forventede egenkapital er på 11,5 mio.kr. i 2013 for de

skoler, der har svaret på undersøgelsen. Seks af de skoler, der har svaret, har

negativ egenkapital.

Likvid beholdning

Den gennemsnitlige likvide beholdning er på 16,0 mio.kr. VUC Aarhus har den

største likvide beholdning på 79,3 mio.kr.

Bilag K2

3

Årselevtal

Størstedelen af skolerne forventer uændret eller faldende årselevtal i 2014 og

frem.

Nedenstående figur viser en fremskrivning af antallet af 16-årige på landsplan

og i de områder, hvor der er forventninger om den største stigning,

middelniveau og største fald i elevtallet i perioden 2013 til 2023. Af bilaget

fremgår en tabel for alle landets områder. Områderne er defineret, som

Undervisningsministeriet definerede det i forbindelse med

baggrundsmaterialet til kapacitetsudvidelsespuljen.

Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank

Flerårsbudgetter

Størstedelen svarende til 33,6 pct. svarer nej til, at de laver flerårsbudgetter.

Derudover er det mest almindelige at lave budgetter for tre år, hvilket 21,5

pct. af skolerne gør.

I flerårsbudgetterne indarbejdes:

Finanslovsændringer.

Planlagte større investeringer.

Lønudviklingen.

Ændret elevtal.

Forventet frafald.

Afskrivninger på bygninger.

Forventet antal klasser.

Vedligeholdelse.

70

75

80

85

90

95

100

105

110

115

120

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Område A: København

Område J: Sydsjælland og Lolland-Falster

Område K: Bornholm

Område M: Sydlige trekantsområde

Område Q: Århus

Område W: Thisted-Mors

Område Y: Nordlige Vendsyssel

Landsplan

Bilag K2

4

Lønbudgettet

De skoler, der har svaret på spørgsmålet, har angivet at skolernes

lønomkostninger stiger mellem 0 og 6 pct. i 2013, forventes at stige mellem 0

og 3 pct. i 2014 og 2015 og forventes at falde mellem 0 og 3 pct. i 2016 og

frem.

Den økonomiske situation de næste fem år

Langt de flest har svaret, at skolens økonomiske situation bliver stram, som

følge af faldende finanslovstakster og løntillæggene til lærerne i OK13.

Skolerne forventer at håndtere den økonomiske situation ved følgende tiltag:

Stram økonomistyring.

Besparelser på driften.

Tilpasning af medarbejderstaben gennem effektiviseringer og

nedskæringer.

Mere effektiv undervisningsforberedelse.

Færre investeringer.

Fokus på holdstørrelser (særligt valghold).

Yderligere kommentarer

Til sidst i undersøgelsen har enkelte skoler angivet yderligere kommentarer.

En skole skriver, at EUD reformen og den politiske diskurs i den forbindelse er

dark horse, der kan få stor indvirkning på den fremtidige økonomi.

En anden skole skriver, at demografien klart er den største udfordring.

Bilag K2

5

Udtræk fra spørgeskemamodulet

Økonomiresultat 2013

Oversigt

N=107

Udgivet: 27.2.2014

Sammenligningsgruppe: Alle svarpersoner

Hvad er skolens forventede årsresultat for 2013 (i hele kroner)?

avg: 1 872 215,39

Hvad er hovedårsagerne til skolens forventede årsresultat for 2013?

Svar Antal Procent 20% 40% 60% 80% 100%

1. Skolen sparer op 36 40,91%

2. Skolen har fået flere elever

end forventet 38 43,18%

3.

Skolen har ikke nået at

afholde de planlagte

omkostninger for året

28 31,82%

4. Udskiftning i

medarbejderstaben 8 9,09%

5. Andet - anfør venligst 32 36,36%

I alt

Har du yderligere kommentarer?

Hvad er hovedårsagerne til skolens forventede årsresultat for 2013?


1. Skolen har bygget til 3 30,00%

2. Skolen har indkøbt udstyr

(bøger, IT, møbler etc.) 1 10,00%

3. Skolen har haft faldende

elevtal 0 0,00%

4. Skolen har haft øgede

lønomkostninger 6 60,00%

Bilag K2

6


I alt

Har du yderligere kommentarer?

Hvad er skolens forventede egenkapital ultimo 2013 (i hele kroner)?

avg: 11 483 222,55

Hvad er skolens samlede likviditet (i hele kroner)?

avg: 15 972 842,13

Har skolen planer om større kommende investeringer?


1. Ja 65 60,75%

2. Nej 42 39,25%

I alt 107 100%

Hvilke større investeringer har skolen planer om?


1. Nye bygninger 40 61,54%

2.

Nyt inventar (f.eks. kunst,

møbler, maskiner,

laboratorieudstyr)

38 58,46%

3.

Elevrelaterede aktiviteter

(f.eks. studieture,

foredrag)

12 18,46%

4. Udvidelse af

medarbejderstab 6 9,23%


I alt

Bilag K2

7

Forventer skolen en stigning eller fald i årselevtallet for 2014-2019 i forhold til

2013?

I alt

Et fald på

mere end 5

% (Værdi:

10)

Et fald ned til

og med 5 %

(Værdi: 9)

Uændret

(Værdi: 8)

En stigning på

op til og med 5

% (Værdi: 7)

En stigning på

mere end 5 %

(Værdi: 6)

2014

(avg:

8,34)

100%

2015

(avg:

8,60)

100%

2016

(avg:

8,67)

100%

2017

(avg:

8,55)

100%

2018

(avg:

8,64)

100%

2019

(avg:

8,59)

100%

I alt 21% 31% 37% 8% 3%

Laver skolen flerårsbudgetter?


1. Ja, skolen laver

budgetter for 2 år 11 10,28%

2. Ja, skolen laver


3. Ja, skolen laver


4. Ja, skolen laver


5.

Ja, skolen laver

budgetter for mere end

5 år

7 6,54%

6. Nej 36 33,64%

I alt 107 100%

Bilag K2

8

Hvor detaljeret laver skolen flerårsbudgetter?


1.

Lønudviklingen i forhold til

ændring i lærerkollegiets

sammensætning idarbejdes

47 67,14%

2. Finanslovsændringerne

indarbejdes 69 98,57%

3.

Ændringer som følge af

planlagte større

investeringer indarbejdes

60 85,71%




I alt

Hvordan forventes lønbudgettet at se ud på din skole som følge af

personalesammensætning og nuværende viden om lønudvikling i forhold til 2012?

I alt

Skolens

lønomkost

ninger

falder over

6 procent

(Værdi:

10)

Skolens

lønomkostni

nger falder

mellem 3 og

6 procent

(Værdi: 9)

Skolens

lønomkostni

nger falder

mellem 0 og

3 procent

(Værdi: 8)

Skolens

lønomkostni

nger stiger

mellem 0 og

3 procent

(Værdi: 7)

Skolens

lønomkostni

nger stiger

mellem 3 og

6 procent

(Værdi: 6)

Skolens

lønomkostni

nger stiger

over 6

procent

(Værdi: 5)

2013

(avg:

6,56)

100%

2014

(avg:

7,06)

100%

2015

(avg:

7,29)

100%

2016

(avg:

7,50)

100%

2017

(avg:

7,77)

100%

Bilag K2

9

2018

(avg:

7,85)

100%

2019

(avg:

8,02)

100%

2020

(avg:

7,90)

100%

2021

(avg:

7,89)

100%

(avg:

7,66)

100%

I alt 7% 14% 27% 35% 10% 7%

Hvordan forventes skolens økonomiske situation at se ud over de kommende fem

år?


1. Skolens økonomi

forventes at blive stram 68 63,55%

2. Skolens økonomi

forventes uændret 37 34,58%

3. Skolens økonomi

forventes forbedret 2 1,87%

I alt 107 100%

Du svarede, at du forventer, at skolens økonomiske situation forbedres. Påtænker

skolen nogle indsatser i den anledning?

Du svarede, at skolens økonomiske situation forventes at blive stram. Hvorledes

påtænker skolen dette håndteret?

Undersøgelsen er ved at være færdig men, hvis du har yderligere kommentarer, vil

vi meget gerne høre herom

Bilag K2

Bilag 1: Fremskrivning af antal 16-årige fordelt på områder

Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Område A: København 100 99 99 101 104 105 105 107 109 110 116

Område B: Nord for København 100 100 100 100 104 99 99 100 100 103 104

Område C: Nordsjælland 100 102 102 97 100 99 97 99 95 97 97

Område D: Nordvest for København 100 104 104 105 104 101 102 102 104 99 104

Område E: Københavns Vestegn 100 100 98 103 101 102 100 101 99 102 107

Område F: Roskilde 100 94 99 94 99 92 95 95 97 95 99

Område G: Køge Bugt 100 100 97 96 99 94 95 95 96 95 97

Område H: Nordvestsjælland 100 98 94 98 92 96 93 89 90 91 88

Område I: Midt-Vestsjælland 100 100 98 97 98 96 92 93 95 94 95

Område J: Sydsjælland og Lolland-Falster 100 97 94 98 95 91 85 89 87 86 86

Område K: Bornholm 100 94 93 88 89 83 76 79 77 76 76

Område L: Fyn 100 100 95 97 97 94 89 92 92 91 93

Område M: Sydlige trekantsområde 100 101 93 94 93 96 93 98 96 92 94

Område N: Nordlige trekantsområde 100 96 94 98 99 93 94 96 95 96 96

Område O: Sønderjylland 100 108 102 99 101 94 96 92 93 91 89

Område P: Sydvestjylland 100 101 98 95 96 91 90 90 90 87 89

Område Q: Århus 100 100 99 98 100 99 96 97 100 98 99

Område R: Midtjylland 100 99 98 96 98 97 99 101 101 99 104

Område S: Vestjylland 100 103 100 97 98 99 94 96 94 95 92

Område T: Kronjylland 100 99 98 95 97 93 90 93 93 92 94

Område U: Skive 100 89 91 102 91 82 85 78 87 76 83

Område V: Holstebro-Struer-Lemvig 100 101 101 94 97 92 92 93 89 89 90

Område W: Thisted-Mors 100 94 94 91 85 82 85 86 80 82 80

Område X: Jammerbugt-Vesthimmerland 100 99 90 92 95 88 85 82 86 89 83

Område Y: Nordlige Vendsyssel 100 96 91 90 87 85 84 82 81 83 81

Område Z: Aalborg 100 97 96 94 96 92 93 93 95 98 96

Område Æ: Østhimmerland 100 95 97 89 92 95 89 88 88 90 89

Landsplan 100 100 98 97 98 96 94 95 95 95 97

Bilag L1

Forklæde

Emne: Ledelsesudviklingsaktiviteter 2013/2014 og 2014/2015 Til: Bestyrelsen Fra: Udvalget for ledelsesudvikling v/SML og KOB Dato: 12. marts 2014 Til brug for bestyrelsens drøftelse af foreningens indsats for ledelsesudvikling i det kommende skoleår vedlægges:

• Evalueringsrapport for aktiviteter 2013/2014 • Notat om indsatser og aktiviteter for den kommende sæson 2014/2015

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsens godkender udvalgets indstilling om aktiviteter for det kommende år og muligheden for at udgive to kursuskataloger, så indsatsen for foråret 2015 kan justeres i november/december.

Bilag L2

Notat

Emne: Evaluering af ledelseskurserne 2013/14 Til: Styregruppen for ledelsesudvikling Fra: KOB og SML Dato: 15. marts 2014 Evaluering af ledelseskurserne Denne rapport indeholder en evaluering af alle de udbudte og gennemførte forløb. Evalueringen er dels baseret på deltagerevalueringer og dels kursuslederens observationer og indtryk. På vegne af de tre foreninger har der deltaget en kursusleder fra Gymnasieskolernes Rektorforening ved alle forløbene. Generelt har aktiviteterne været en succes. Deltagerne har både fået et udbytte i forhold til viden, refleksion over ledelsespraksis og netværk på tværs af gymnasieskolerne.

Kursus for nye rektorer og vicerektorer

Formålet med kursus for nye rektorer var at give nyansatte rektorer og vicerektorer overblik over ledelsesarenaen, værktøjer til at løse de daglige ledelsesopgaver, styrke det personlige lederskab samt mulighed for at skabe et netværk til fremtidig erfaringsudveksling.

203 personer fra 86 af vores medlemsskoler har

deltaget i ledelseskurserne 2013/14.

Det er 65 personer flere end sidste kursusperiode

og en stigning på 26 medlemsskoler.

Bilag L2

2

Kurset kom rundt om jobbet som gymnasieleder med oplæg fra erfarne rektorer om samarbejdet med bestyrelsen, samarbejdet med tillidsrepræsentanter og personlige fortællinger om den første tid som rektor. Rammevilkår om økonomistyring, selvforsikring, personalejura og forvaltningsret blev gennemgået i hovedtræk. Ligeledes var fokus på de organisationspsykologiske aspekter af ledelse såsom samtaler, anerkendelse, coaching og håndtering af konflikter og krisehåndtering. Deltagerne har udfyldt en skriftlig evaluering efter kurset. På spørgsmålet om ”Hvor tilfreds var du overordnet set med hele kurset?” tilkendegav 93 procent af deltagerne, at de var ’meget tilfredse’ med kurset. De resterende syv procent var tilfredse. Desuden har deltagerne vurderet samtlige oplæg ud fra egen tilfredshed og relevans. Især modulet om Lederskab ved Lene Flensborg fra Resonans fik stor ros med 100 procents tilfredshed samt oplægget om ”Samarbejdsudvalget, arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdet med tillidsmanden” ved Kirsten Danving blev vurderet som ”meget tilfreds” af 85 procent af deltagerne. I forhold til fire af de ni oplæg tilkendegav samtlige deltagere, at de var enten tilfredse eller meget tilfredse. Ingen tilkendegav at være utilfredse eller meget utilfredse med nogle af de ni oplæg. Gymnasieskolernes Rektorforening vil fortsat udbyde kurset en gang årligt for at introducere til foreningen og for at understøtte nye rektorer og vicerektorer i arbejdet.

Lyst til ledelse?

Kurset er et led i strategien om at understøtte den kommende rekruttering til ledelsesgrupperne på gymnasierne. Forløbet henvendte sig til gymnasielærere og nyudnævnte mellemledere, som har mod på at blive udfordret på, hvad ledelse egentlig kræver og lyst til at afklare, om man ønsker at gøre ledelse til en karrierevej. Kurset havde fokus på individuel afklaring og sparring ift. personprofil, styrker og mulige faldgruber i lederrollen. Herudover blev der arbejdet med viden og metoder til at håndtere ledelsesmæssige opgaver – særligt med fokus på personaleledelse og overblik.

Fakta om kurset

Tid: 24. - 26. september 2013. Afvikler: Rektorforeningen i samarbejde med Konsulenthuset Resonans Deltagere: Der var i alt 14 deltagere på kurset. Antal skoler: Der var deltagere fra i alt 14 forskellige skoler.

Bilag L2

3

Deltagerne udfyldte en skriftlig evaluering efter modul 2. På spørgsmålet om ”Hvor tilfreds var du overordnet set med hele kurset?” var hele 81 procent af gruppen meget tilfredse og de resterende deltagere var tilfredse. Generelt svarede deltagerne, at de var meget tilfredse eller tilfredse med relevansen for de forskellige oplæg. I forhold til fire af de otte oplæg tilkendegav samtlige deltagere, at de var enten tilfredse eller meget tilfredse. Ingen tilkendegav at være utilfredse eller meget utilfredse med nogle af de ni oplæg. Især Martin Darrés oplæg og evne til at facilitere øvelserne scorede 100 procents tilfredshed blandt deltagerne. Deltagerne møder desuden en erfaren gymnasieleder og som et nyt element blev der vist videoklip med optagelser af erfarne rektorer og vicerektorer, som blev taget godt imod og nævnt som noget af det bedste på kurset.

Realisering af strategien – kursus for ledelsesteam

På dette forløb blev det udfoldet, hvordan man kommer fra strategi til realiserede forandringer. Målgruppen er skolernes samlede ledelsesteam, der arbejder med en for skolen konkret strategisk udfordring. Der blev arbejdet med, hvad der udgør god forandringsledelse i et gymnasialt miljø, og omsat principperne i konkrete indsatser for ledelsesteamet og for den enkelte leder. Kurset var en kombination af korte, teoretiske oplæg, anvendelse af konkrete værktøjer på deltagernes forandringsopgaver og sparring på tværs af skolerne.

Fakta om kurset

Tid: Kurset strækker sig over fire dage fordel på to moduler: Modul 1: 17. - 18. september 2013 og 12. – 13. november 2013 - Modul 2: 4. – 5. marts 2014 og 8. - 9. april 2014 Afvikler: Konsulenthuset Resonans Deltagere: Der var i alt 25 deltagere på kurset. Antal skoler: Der var deltagere fra i alt 20 forskellige skoler.

Fakta om kurset

Tid: Den 11. - 12. september 2013 Afvikler: Konsulenthuset Resonans Deltagere: Der var i alt 23 deltagere Antal skoler: Der var deltagere fra i alt 4 forskellige skoler på det første kursus og de deltager derfor ca. 6 personer fra hver skole.

Bilag L2

4

Deltagerne har udfyldt en skriftlig evaluering efter kurset. Ud fra den skriftlige evaluering ligger den samlede tilfredshed med kurset på seks ud af seks mulige for 65 procent af deltagerne. Den samlede relevans af kurset for den enkelte deltager ligger også på 65 procent på seks ud af seks mulige. De resterende deltagere har vurderet tilfredsheden og relevansen med fem ud af seks mulige, og kun en deltager har vurderet tilfredsheden i den lave skala med kun en ud af seks mulige. Herudover er de uddybende kommentarer meget positive. Blandt andet sættes der stor pris på, at hver skole kan arbejde koncentreret med en konkret strategi og der tages hensyn til de differentierede behov, de enkelte skoler har.

Ledelse i praksis

Kurset Ledelse i praksis er udviklet i et samarbejde med Danske – Erhvervsskoler Lederne, og administreres af Foreningen Forum 100 %. Ledelse i praksis skal give nuværende ledere et solidt indblik i de arbejdsopgaver og udfordringer, lederstillingen indebærer, samt mulighed for at tilegne sig de fornødne kompetencer til at bestride en lederstilling. Endvidere skal forløbet give et godt fundament for, at deltagerne senere kan påbegynde en kompetencegivende videreuddannelse inden for ledelse. Kurset består af seks seminarer og en projektopgave.

Forløbet evalueres generelt set meget positivt. Lederne kommer hele vejen rundt om ledelsesopgaverne, og der dannes netværk på tværs af ungdomsuddannelserne. Forløbet har fået et ry for at være fremmende for karrieren og et solidt og operationelt alternativ til en Masteruddannelse. LUP2 - seminarer

På LUP2 får ledere faglige input og konkrete redskaber til at håndtere opgaver og udfordringer i forhold til gymnasiets udvikling og drift. Målet er, at alle deltagere får konkrete redskaber og erfaringer, som umiddelbart kan anvendes i gymnasiets daglige ledelse.

Fakta om kurset

Tid: Første seminar 6.- 7. juni 2013 Afvikler: Forum 100 % Deltagere: Der var i alt 24 deltagere på det første hold. Antal skoler: Der var deltagere fra i alt 19 forskellige skoler på det første seminar.

Bilag L2

5

Ved hvert seminar giver faglige ressourcepersoner og centrale aktører oplæg til drøftelser og diskussion, som deltagerne behandler i forhold til deres egen kontekst. Generelt har der dog været stor tilfredshed med kurserne, og flere har deltaget i mere end et. Deltagerne har generelt tilkendegivet, at det er godt at deltage flere fra samme skole, da det giver en fælles viden i forhold til at komme tilbage og implementere ny praksis eller iværksætte nye ideer.

Effektiv økonomistyring

Der var planlagt to kurser til afholdelse i både november og januar. Der var ikke tilmeldinger nok på januar kurset, der måtte aflyses. Kurset i november blev gennemført. Kurset fokuserede på drift og udvikling af skolens økonomiske organisation, lagde op til drøftelser af konkrete udfordringer, og gav deltagerne konkrete redskaber til en effektiv økonomistyring.

Deltagerne udfyldte en skriftlig evaluering som afslutning på kurset. På spørgsmålet om ”Hvor tilfreds er du med seminaret som helhed?” var gruppens samlede vurdering på 4,2 ud af 5 mulige. På spørgsmålet om ”Hvor anvendeligt vurderer du, at seminarets indhold er i forhold til dine daglige arbejdsopgaver?” var gruppens samlede vurdering på 3,8 ud af 5 mulige. Besvarelserne af de åbne spørgsmål i evalueringen giver ligeledes indtryk af at deltagerne generelt har været godt tilfredse med både indhold og formen på kurset. Det bemærkes, at det er en god ide at flere fra hver skole deltager sammen. Der ønskes mere arbejde med cases på 2. dagen.

Personalejura og overenskomster

På seminaret stillede vi skarpt på de udfordringer og muligheder, gymnasiet har som arbejdsgiver. Og vi drøftede perspektiver og mulige løsninger i forhold til arbejdstidens tilrettelæggelse. På seminaret medvirkede faglige ressourcepersoner og centrale aktører for det statslige arbejdsmarked.

Fakta om kurset

Tid:13. - 14. november 2013 Afvikler: Strategifabrikken med eksterne oplægsholdere Deltagere: Der var i alt 11 deltagere på kurset. Antal skoler: Der var deltagere fra i alt 8 forskellige skoler.

Bilag L2

6

Deltagerne udfyldte en skriftlig evaluering som afslutning på kurset. På spørgsmålet om ”Hvor tilfreds er du med seminaret som helhed?” var gruppens samlede vurdering på 4,8 ud af 5 mulige på første kursus og på 4,5 ud af 5 mulige på andet kursus. På spørgsmålet om ”Hvor anvendeligt vurderer du, at seminarets indhold er i forhold til dine daglige arbejdsopgaver?” var gruppens samlede vurdering på 4,6 ud af 5 mulige på første kursus og 4,33 ud af 5 mulige på andet kursus. Besvarelserne af de åbne spørgsmål i evalueringen giver ligeledes indtryk af, at deltagerne generelt har været godt tilfredse med både indhold og formen på kurset.

NYE KURSUSTILBUD

Moderniseringsledelse i gymnasieskolen

-I feltet mellem pædagogik, organisation og omverden

For første gang udbyder foreningen kurset: ”Moderniseringsledelse i gymnasieskolen”. Målet med kurset er, at de deltagende skoler får igangsat arbejde med egne visioner for skoleudvikling, en udvikling der forener ny pædagogik og de skærpede rammevilkår, således at OK13s muligheder udnyttes optimalt. På kurset lagde vi op til, at ledere og lærere fra hvert gymnasium får inspiration og rum til at ”tænke ud af boksen” og at bryde med vanetænkningen omkring såvel gymnasielærerjob som ledelse. Idéen er, at ledere og lærere i samarbejde skal udarbejde nye idéer til undervisning og andre ledelsesformer eller organiseringer, som kan afprøves i perioden mellem første og andet seminar. Kurset er udsprunget af Projekt Velfærdsledelse, hvor otte gymnasier fik støtte fra Videncenter for Velfærdsledelsen til at arbejde med kvalitets- og organisationsudvikling.

Fakta om kurset

Tid: Seminaret afholdes af to dages varighed og udbydes af to omgange. Den 9. – 10. oktober 2013 og den 14. – 15. januar 2014 Afvikler: Strategifabrikken v/ eksterne oplægsholdere Deltagere: Der var i alt 46 deltagere på kurset i løbet af hele kursussæsonen. Antal skoler: Der var deltagere fra i alt 29 forskellige skoler samt fra Roskilde fællesskabet.

Fakta om kurset

Tid: 4. - 5. november 2013 og 6. – 7. februar 2014 Afvikler: Rektor Karl-Henrik Jørgensen og lektor Christine Boas Dabelsteen Deltagere: Der var i alt 35 deltagere på kurset. Antal skoler: Der var deltagere fra i alt 7 forskellige skoler.

Bilag L2

7

Deltagerne udfyldte en skriftlig evaluering som afslutning på kurset. På spørgsmålet om ”Hvor tilfreds var du overordnet set med hele kurset?” var ca. 60 procent af gruppen meget tilfredse og de resterende ca. 40 procent var tilfredse. Generelt svarede deltagerne, at de var meget tilfredse eller tilfredse med relevansen for de forskellige oplæg. Ca. 53 procent af deltagerne mente at oplægget ”Offentlig modernisering” ved Peter Henrik Raae var meget relevant, hvor at hele 95 procent mente, at oplægget ”OK13 og modernisering af den offentlige sektor” ved Inge Friis Svendsen var meget relevant. Også ph.d. stipendiat Elvi Weinreichs oplæg om ”Ledelse i forhold til effektivitets- og produktivitetsdagsordenen i den offentlige velfærdssektor”, var meget inspirerende. Besvarelserne af de åbne spørgsmål i evalueringen giver ligeledes indtryk af at deltagerne generelt har været godt tilfredse med både indhold og formen på kurset. Dog ønskes der mere erfaringsudveksling på tværs af skolerne samt mere networking og flere pauser da det eller er en tæt pakket dag.

Innovation – ledelse af innovative processer, medarbejdere og

kompetencer

Dette kursus nåede desværre aldrig at blive gennemført grundet for få tilmeldinger. Vi vurderer, at det skyldes to årsager. For det første læner dette kursus sig meget op ad førnævnte kursus ”Moderniseringsledelse i gymnasieskolen”. Ikke alene i beskrivelsen, men også indholdsmæssigt. Det tror vi, kan have skabt forvirring omkring, hvad man som deltager egentlig får ud af dette kursus, hvis man allerede har taget kurset i Moderniseringsledelse. Derudover tror vi også, at kurset i Innovationsledelse lå placeret i nogle måneder, hvor andre emner var prioriteret højere – herunder kursus i Effektiv økonomistyring samt det årlige rektormøde. Kurset gennemføres ikke det kommende kursusår, da foreningen vil fokusere på andre områder indenfor ledelsesudvikling.

Bilag L3

Notat

Emne: Ledelsesudviklingsaktiviteter i 2014/2015 Til: Bestyrelsen Fra: Udvalget for ledelsesudvikling v/KOB Dato: 12. marts 2014

Ledelsesudvikling 2014/2015 Udvalget for ledelsesudvikling har på et møde den 16. januar 2014 drøftet status for dette års aktiviteter samt indsatser og aktiviteter for det kommende år. Udvalget består af: Rektor Henrik Madsen (GR), rektor Jesper Vilbrad (GYM-LF), uddannelsesleder Jørgen Lassen (GYM-LF), bestyrelsesformand Bodil Due (Bestyrelsesforeningen), Kirsten Overgaard Bach (GR’s sekretariat) og Stine Mandrup Lund (GR’s sekretariat). Året, der gik – kurser udbudt i kataloget Som evalueringsrapporten viser, har der også i denne kursussæson været god tilslutning til og tilfredshed med kurserne, især i efterårssæsonen. Foråret har været præget af, at Undervisningsministeriet har haft toplederforløbet og SIP-kurserne under planlægning. Kursus for nye rektorer og vicerektorer i september er en vigtig aktivitet for deltagerne og foreningen. De nye ledere tilmelder sig efterfølgende ofte kurserne i Personalejura og Effektiv økonomistyring, og har også glæde af at tage hele ledelsesgruppen med på seminaret Realisering af strategien. Kurset Moderniseringsledelse, der var tilrettelagt som et forløb for ledere med mulighed for at tage 1-2 lærere med, var også en succes. Der er stadig stor efterspørgsel blandt pædagogiske ledere og vicerektorer på forløbet Ledelse i praksis, og holdene i den kommende periode er næsten fyldt op. Forløbet administreres af FORUM 100% i samarbejde med DE-L og VUC-Lederforeningen og udbydes i GR, GYM-LF og GYM -bf’s katalog. Talentforløbet Lyst til Ledelse er stadig hovedbidraget til rekruttering af kommende ledere.

Bilag L3

2

Alle kurser evalueres og udvikles forud for hvert forløb, så det altid er aktuelle og vedkommende ledelsesudfordringer, der tages op. Året, der gik – kurser udbudt i GL-E kataloget Sammen med GL-E har der endvidere været udbudt kurser i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og udviklet et grundkursus for nye samarbejdsudvalgsmedlemmer, der afholdes for første gang den 24. marts 2014.

Den kommende sæson 2014/2015 Nye bestyrelser pr. 1. maj Skolerne får nye bestyrelser pr. 1. maj. Udvalget indstiller, at der arrangeres gå-hjem møder for de kommende bestyrelser ultimo august/primo september, og at der arbejdes videre med en ide om en fælles konference for rektorer og bestyrelsesformænd om uddannelsespolitiske og institutionspolitiske emner. Kvalitetsudvikling, implementering af OK13 og ledelse af medarbejdere og organisation Da ministeriet gennemfører både SIP-forløber for ledere og lærere samt toplederprogrammet, foreslås det, at de aktiviteter, der vedrører beslægtede emner og målgrupper konceptuelt og indholdsmæssigt, primært finder sted i foråret. Det drejer sig om Realisering af strategien og Moderniseringsledelse. Der udbydes et enkelt kursus af Realisering af Strategien i efteråret. Årets udfordringer med kvalitetsudvikling og implementeringen af OK13 har affødt et øget fokus på personaleledelse og ledelse af organisationen. Flere har efterspurgt sådanne initiativer. Et kursus, der kan supplere kurset i personalejura og have fokus på rammesætning, kommunikation og HR/personaleledelse. Mange gymnasieskoler arbejder fortsat med kvalitetsudvikling af studieretninger, mere samarbejde mellem fagene og organiseringen heraf. Den nye koordinatorstilling og anvendelse af funktionstillæg er redskaber heri. Lærerens projekt – team- daglige ledelse af disse initiativer ønskes understøttet. Et initiativ er udsprunget fra de skoler, der deltog i Moderniseringsledelse. Det drejer sig om Kalundborg, Rødkilde, Rungsted, Greve, Maribo og Grindsted gymnasium, der gerne i samarbejde med Rektorforeningen og de øvrige foreninger bag kataloget vil udvikle et forløb for teamledere/faglige ledere/koordinatorer. Eleverne som borgere i den offentlige forvaltning Mange gymnasieskoler er usikre på den forvaltningsretlige håndtering af elevsager. Sekretariatet går i dialog med UVM om, hvorvidt der enten kan laves noget materiale eller evt. udbydes nogle gå-hjem møder med det fokus på samme måde, som UVM udbyder to gå-hjem møder i den nye offentlighedslov. Vi berører det kort på Kursus for nye rektorer og

Bilag L3

3

vicerektorer, og kommer ofte ind på det på kurset i Personalejura. Det bør overvejes, hvordan vi kan understøtte skolerne her. Aktiviteterne i den kommende sæson Følgende aktiviteter udbydes i den kommende sæson:

• Gå-hjem møder for nye bestyrelser (efterår) • Kursus for nye rektorer og vicerektorer (efterår) • Personalejura (både efterår og vinter) • Effektiv økonomistyring (et kursus enten november eller januar) • Lyst til Ledelse (efterår og forår) • Ledelse i Praksis (hold er udbudt over året) • Realisering af strategien (efterår) • Evt. Moderniseringsledelse (forår) • Nyt kursus i faglig koordination/teamledelse (formentlig forår) • Nyt kursus i rammesætning, kommunikation og HR (formentlig forår) • Lovpligtig arbejdsmiljø uddannelse (GL-E og vores eget katalog) • Grundkursus for nye SU-medlemmer (GL-E og vores eget katalog)

Et eller to kursuskataloger Der er flere forhold, der taler for, at det kunne være hensigtsmæssigt at udgive to kursuskataloger i det kommende år. Et for perioden august 2014 – januar 2015 og et for perioden januar – juni 2015. Kataloget for efteråret forventes udgivet i maj. Det er uvist, hvad der kommer ud af UVM’s ledelsesudviklingsprogrammer, og om det vil have indvirkning på foreningernes egne aktiviteter. Det vil give os en justeringsmulighed i forhold til forårets aktiviteter. Det er vanskeligere at markedsføre forårets kurser, da sekretariatets Nyhedsbrev er vores eneste kommunikationskanal. Endelig har Foreningen af pædagogiske ledere (kommende udvalg i GR) udvist stor interesse for indsatsområdet, og det vil give dem mulighed for indflydelse. Administration og økonomi Sekretariatet indgår ny aftale med Comwell om administration af tilmelding og afholdelse af kurserne. Økonomien i indsatsen er uændret. Der er ingen fortjeneste for foreningerne. Rektorforeningen afholder omkostningerne til administration, udvikling og kvalitetssikring af kurserne gennem medarbejderressourcer og eventuelle udgifter til udvikling af nye initiativer. Skolerne betaler den rene kursusudgift til oplægsholdere og forplejning. Deltagerprisen varierer således på de fleste kurser afhængig af deltagerantallet. Jo flere deltagere, jo billigere.

Bilag M1

Forklæde

Emne: Forklæde vedrørende gymnasielæreres løn

Til: Bestyrelsen

Fra: KKJ


Gymnasielærers løn Sekretariatet har opdateret den lønanalyse, der lå på medlemssiderne, med

gennemsnitslønninger for 2013. Tanken er, at lønanalysen kan bruges i

forbindelse med lokallønsforhandlingerne ude på institutionerne. Hensigten er

således, at rektor på et kvalificeret grundlag kan vurdere, hvorledes

aflønningen på egen skole ligger i forhold hertil.

Lønstatistikken fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase er specificeret i

bilaget. Statistikken er fordelt på de gamle amter og på aldersgrupper, og

indeholder årsværk, gennemsnitslønnen med og uden pension for 1.-3.

kvartal 2013 i kroner for den enkelte aldersgruppe i de gamle amter, antal

årsværk i alt, landsgennemsnittet med og uden pension for 1.-3.- kvartal

2013 i kroner samt differencen mellem de to. Data er afgrænset således, at

der kun er data fra gymnasier og Hf-kurser, der bruger KMD, Silkeborg data

eller SLS.

4. kvartal 2013 er endnu ikke endelig tilgængelig, hvorfor dette kvartal ikke

er medtaget.

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen tager analysen til efterretning og godkender, at

den opdaterede analyse lægges på medlemssiderne.

Bilag M2

Notat

Emne: Analyse af gymnasielærernes løn

Til: Bestyrelsen

Fra: KKJ


Analyse af gymnasielærers løn

Indledning

Sekretariatet har opdateret lønstatistikken for gymnasielærer baseret på data

fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase, så den nu viser

gennemsnitslønningerne for 2013.

Som noget nyt indeholder tabellen i år, som følge af jeres ønsker fra sidste år,

nu også gennemsnitsløn ekskl. pension samt hvor stor en andel af det

samlede antal årsværk de forskellige aldersgrupper udgør fordelt på gamle

amter og aldersgrupper.

Kendskabet til disse oplysninger er vigtige i forbindelse med

lokallønsforhandlingerne ude på institutionerne. Hensigten er således, at

rektor på et kvalificeret grundlag kan vurdere, hvorledes aflønningen på egen

skole ligger i forhold hertil.

Finansministeriets Forhandlingsdatabase

I Finansministeriets Forhandlingsdatabase findes oplysninger om samtlige

statsansattes løn – herunder gymnasielærere. Disse oplysninger er offentligt

tilgængelige i aggregeret form. Oplysningerne i Forhandlingsdatabasen har en

dækningsgrad på 100 pct., da oplysningerne overføres direkte hertil fra de

administrative lønsystemer, når lønnen udbetales. Det vil sige lønbegrebet er

den samlede løn. I lønbegrebet indgår pensionsbidrag, særlig

feriegodtgørelse, ATP, arbejdsmarkedsbidrag over- og merarbejdsbetaling,

engangsvederlag m.v.

Lønoplysningerne i Forhandlingsdatabasen opdateres hvert kvartal og er for

den enkelte gymnasielærer et gennemsnit for kvartalets tre måneder.

Udbetaling af overarbejde og feriepenge indgår direkte i lønoplysningerne for

de måneder, hvori de er trukket. Det vil sige, at der vil være variation mellem

kvartalerne afhængigt af hvornår udbetalingen heraf sker.

Bilag M2

2

Lønstatistik

Forhandlingsdatabasens lønstatistik er opgjort på baggrund af udbetalt

lønsum. Alle oplysninger er aggregerede og giver derfor kun mulighed for

gennemsnitsbetragtninger.

Nedenstående figur viser lønstatistikken som resultat af

Forhandlingsdatabasen. I figuren er den samlede udbetalte lønsum med og

uden pension sat overfor alderstrin.

Figur 1 Lønstatistik fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase

Alder/anciennitet en meget afgørende forklaring for lønstigning og lønniveau.

Lønstatistikken fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase er specificeret i

bilaget, som viser en oversigt fordelt på de gamle amter fordelt på

aldersgrupper. Af bilaget fremgår årsværksandel, gennemsnitslønnen med og

uden pension for 1.-3. kvartal 2013 i kroner for den enkelte aldersgruppe i de

gamle amter og på landsplan samt differencen mellem de to gennemsnit. En

negativ difference er således udtryk for, at man får mindre i løn i det gamle

amt i forhold til landsgennemsnit og omvendt.

Data afgrænset således, at der kun data fra gymnasier og Hf-kurser, der

benytter KMD, Silkeborg data eller SLS. Da 4. kvartal endnu ikke er fuldt

tilgængeligt, er dette ikke medtaget.

Lønnen for gymnasielærerne er gennemgående meget ens på tværs af landet.

De forskelle som lønmæssigt eksisterer mellem landsdelene kan primært

tilskrives, at man i nogle dele af landet i højere grad bruger variable tillæg

end faste tillæg og fast basisløn (der reguleres løntrinsmæssigt), men at den

samlede lønsum generelt er den samme. Dog ser man, at der i nogle af de

tidligere amter er en generel tendens til marginal højere løndannelse end i

resten af landet.

300.000

350.000

400.000

450.000

500.000

550.000

600.000

650.000

700.000

20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år Over 64 år

Løn

sum

Samlet udbetalt lønsum overfor alderstrin - Forhandlingsdatabasen

Landsgennemsnit inkl. pension Landsgennemsnit ekskl. pension

Bilag M2

Bilag

Nedenstående tabel indeholder en fuldstændig oversigt over gennemsnitslønnen for de forskellige aldersgrupper opdelt på de

tidligere amter for 1.-3. kvartal 2013 i kroner.

Amt Aldersgruppe AndelGennemsnit

ekskl. pension

Gennemsnit

inkl. pension

Andel

landsplan

Landsgennemsnit

ekskl. pension

Landsgennemsnit

inkl. pension

Diff. ift. landsplan

ekskl. pension


inkl. pension

Frederiksberg Kommune 20-24 år 0,2% 314.929 353.352

25-29 år 3,8% 341.027 395.633 6,3% 350.099 407.663 -9.072 -12.030

30-34 år 13,7% 422.624 487.095 14,6% 419.658 484.961 2.966 2.134

35-39 år 19,4% 452.498 525.040 19,9% 473.955 546.269 -21.457 -21.229

40-44 år 14,0% 492.657 567.664 12,9% 511.727 588.231 -19.070 -20.567

45-49 år 5,0% 507.694 583.814 8,5% 533.768 613.110 -26.073 -29.295

50-54 år 8,9% 538.300 618.199 7,5% 545.624 626.903 -7.324 -8.705

55-59 år 11,8% 550.134 631.482 11,8% 558.588 641.091 -8.454 -9.610

60-64 år 16,2% 537.912 619.037 14,1% 545.951 628.878 -8.038 -9.841

Over 64 år 7,1% 547.427 623.966 4,2% 577.298 659.036 -29.871 -35.070

Frederiksborg Amt 20-24 år 0,3% 322.583 372.637 0,1% 314.929 353.352 7.654 19.285

25-29 år 5,1% 337.480 392.615 6,1% 350.099 407.663 -12.620 -15.049

30-34 år 14,8% 408.730 473.146 15,4% 419.658 484.961 -10.928 -11.815

35-39 år 17,5% 467.149 536.706 19,2% 473.955 546.269 -6.806 -9.563

40-44 år 12,3% 496.136 570.662 11,7% 511.727 588.231 -15.592 -17.569

45-49 år 8,3% 533.999 611.833 8,1% 533.768 613.110 232 -1.276

50-54 år 8,4% 538.002 617.016 8,1% 545.624 626.903 -7.622 -9.887

55-59 år 9,5% 553.273 634.047 12,9% 558.588 641.091 -5.314 -7.044

60-64 år 18,8% 542.149 623.904 14,6% 545.951 628.878 -3.802 -4.974

Over 64 år 5,0% 578.565 655.608 3,7% 577.298 659.036 1.267 -3.429

Fyns Amt 20-24 år 0,2% 280.519 292.684 0,1% 314.929 353.352 -34.410 -60.668

25-29 år 3,7% 343.440 399.788 6,1% 350.099 407.663 -6.659 -7.875

30-34 år 9,8% 413.122 479.186 15,4% 419.658 484.961 -6.536 -5.775

35-39 år 22,4% 462.702 533.855 19,2% 473.955 546.269 -11.253 -12.414

40-44 år 14,5% 497.841 573.114 11,7% 511.727 588.231 -13.886 -15.117

45-49 år 9,1% 524.589 602.935 8,1% 533.768 613.110 -9.179 -10.175

50-54 år 8,4% 523.041 604.661 8,1% 545.624 626.903 -22.583 -22.242

55-59 år 13,4% 540.565 622.171 12,9% 558.588 641.091 -18.023 -18.921

60-64 år 14,8% 532.818 615.189 14,6% 545.951 628.878 -13.132 -13.690

Over 64 år 3,8% 547.796 626.815 3,7% 577.298 659.036 -29.502 -32.221

Bilag M2

2


ekskl. Pension

Gennemsnit

inkl. pensionAndel

Landsgennemsnit

ekskl. Pension

Landsgennemsnit

inkl. pension


ekskl. pension


inkl. pension

Københavns Amt 20-24 år 0,1% 316.255 345.202 0,1% 314.929 353.352 1.326 -8.150

25-29 år 5,6% 347.738 405.091 6,1% 350.099 407.663 -2.361 -2.572

30-34 år 15,6% 408.195 473.104 15,4% 419.658 484.961 -11.462 -11.857

35-39 år 20,7% 458.709 529.583 19,2% 473.955 546.269 -15.247 -16.686

40-44 år 15,0% 501.693 576.751 11,7% 511.727 588.231 -10.034 -11.480

45-49 år 9,7% 533.472 612.964 8,1% 533.768 613.110 -295 -146

50-54 år 6,7% 552.741 635.054 8,1% 545.624 626.903 7.117 8.151

55-59 år 9,6% 559.298 641.932 12,9% 558.588 641.091 711 840

60-64 år 11,0% 549.077 631.810 14,6% 545.951 628.878 3.126 2.931

Over 64 år 5,8% 583.616 667.051 3,7% 577.298 659.036 6.319 8.015

Københavns Kommune 20-24 år 0,1% 314.929 353.352

25-29 år 6,6% 344.809 400.008 6,1% 350.099 407.663 -5.290 -7.656

30-34 år 15,5% 388.359 450.378 15,4% 419.658 484.961 -31.299 -34.583

35-39 år 21,7% 452.942 522.890 19,2% 473.955 546.269 -21.013 -23.380

40-44 år 13,7% 498.480 572.604 11,7% 511.727 588.231 -13.247 -15.627

45-49 år 8,1% 505.713 582.221 8,1% 533.768 613.110 -28.055 -30.888

50-54 år 6,4% 518.532 595.442 8,1% 545.624 626.903 -27.092 -31.461

55-59 år 11,9% 543.344 623.260 12,9% 558.588 641.091 -15.244 -17.831

60-64 år 9,1% 528.770 606.387 14,6% 545.951 628.878 -17.181 -22.491

Over 64 år 7,0% 546.297 623.991 3,7% 577.298 659.036 -31.000 -35.045

Nordjyllands Amt 20-24 år 0,3% 334.040 382.844 0,1% 314.929 353.352 19.111 29.493

25-29 år 7,7% 368.759 428.819 6,1% 350.099 407.663 18.660 21.155

30-34 år 15,7% 432.765 499.387 15,4% 419.658 484.961 13.107 14.426

35-39 år 18,5% 488.924 563.992 19,2% 473.955 546.269 14.969 17.723

40-44 år 11,2% 526.035 604.562 11,7% 511.727 588.231 14.308 16.331

45-49 år 8,2% 535.251 616.195 8,1% 533.768 613.110 1.484 3.085

50-54 år 8,6% 546.984 628.371 8,1% 545.624 626.903 1.360 1.468

55-59 år 10,9% 547.401 630.081 12,9% 558.588 641.091 -11.187 -11.011

60-64 år 14,6% 538.546 621.878 14,6% 545.951 628.878 -7.404 -7.001

Over 64 år 4,1% 582.675 665.368 3,7% 577.298 659.036 5.377 6.332

Bilag M2

3


ekskl. Pension

Gennemsnit

inkl. pensionAndel

Landsgennemsnit

ekskl. Pension

Landsgennemsnit

inkl. pension


ekskl. pension


inkl. pension

Ribe Amt 20-24 år 0,0% 0,1% 314.929 353.352

25-29 år 5,8% 342.269 400.004 6,1% 350.099 407.663 -7.830 -7.660

30-34 år 14,6% 432.569 496.871 15,4% 419.658 484.961 12.911 11.910

35-39 år 16,7% 487.102 558.819 19,2% 473.955 546.269 13.146 12.550

40-44 år 13,3% 528.790 605.786 11,7% 511.727 588.231 17.063 17.555

45-49 år 9,5% 546.380 626.454 8,1% 533.768 613.110 12.613 13.345

50-54 år 7,7% 565.802 647.692 8,1% 545.624 626.903 20.178 20.788

55-59 år 13,8% 594.200 678.164 12,9% 558.588 641.091 35.612 37.073

60-64 år 14,8% 552.014 634.907 14,6% 545.951 628.878 6.064 6.028

Over 64 år 3,9% 622.535 711.000 3,7% 577.298 659.036 45.237 51.963

Ringkøbing Amt 20-24 år 0,1% 314.929 353.352

25-29 år 7,8% 343.336 400.929 6,1% 350.099 407.663 -6.763 -6.735

30-34 år 16,1% 435.140 502.728 15,4% 419.658 484.961 15.482 17.767

35-39 år 18,1% 487.990 560.554 19,2% 473.955 546.269 14.035 14.285

40-44 år 14,7% 530.482 608.776 11,7% 511.727 588.231 18.755 20.545

45-49 år 8,4% 567.568 648.136 8,1% 533.768 613.110 33.800 35.026

50-54 år 6,6% 544.694 624.915 8,1% 545.624 626.903 -930 -1.988

55-59 år 12,2% 607.683 692.168 12,9% 558.588 641.091 49.095 51.076

60-64 år 13,2% 559.889 644.719 14,6% 545.951 628.878 13.938 15.840

Over 64 år 3,1% 594.244 680.448 3,7% 577.298 659.036 16.947 21.412

Roskilde Amt 20-24 år 0,4% 289.798 298.182 0,1% 314.929 353.352 -25.131 -55.170

25-29 år 5,0% 357.023 414.925 6,1% 350.099 407.663 6.923 7.261

30-34 år 17,9% 418.097 482.661 15,4% 419.658 484.961 -1.561 -2.300

35-39 år 21,6% 470.976 544.625 19,2% 473.955 546.269 -2.979 -1.645

40-44 år 11,2% 477.872 553.713 11,7% 511.727 588.231 -33.855 -34.518

45-49 år 6,6% 500.033 577.690 8,1% 533.768 613.110 -33.735 -35.420

50-54 år 3,9% 516.616 596.765 8,1% 545.624 626.903 -29.008 -30.139

55-59 år 8,2% 540.612 621.061 12,9% 558.588 641.091 -17.976 -20.031

60-64 år 20,0% 541.666 624.024 14,6% 545.951 628.878 -4.285 -4.855

Over 64 år 5,2% 565.441 646.546 3,7% 577.298 659.036 -11.857 -12.491

Bilag M2

4


ekskl. Pension

Gennemsnit

inkl. pensionAndel

Landsgennemsnit

ekskl. Pension

Landsgennemsnit

inkl. pension


ekskl. pension


inkl. pension

Storstrøms Amt 20-24 år 0,1% 314.929 353.352

25-29 år 5,9% 354.131 412.175 6,1% 350.099 407.663 4.031 4.511

30-34 år 15,4% 419.163 481.811 15,4% 419.658 484.961 -495 -3.150

35-39 år 13,7% 501.030 572.165 19,2% 473.955 546.269 27.075 25.896

40-44 år 11,4% 545.348 622.334 11,7% 511.727 588.231 33.621 34.103

45-49 år 7,6% 579.660 660.276 8,1% 533.768 613.110 45.892 47.166

50-54 år 7,6% 580.330 659.629 8,1% 545.624 626.903 34.706 32.726

55-59 år 15,7% 591.367 674.801 12,9% 558.588 641.091 32.779 33.710

60-64 år 17,8% 547.966 631.050 14,6% 545.951 628.878 2.015 2.172

Over 64 år 5,0% 579.291 660.361 3,7% 577.298 659.036 1.993 1.325

Sønderjyllands Amt 20-24 år 0,1% 314.929 353.352

25-29 år 5,3% 397.105 456.924 6,1% 350.099 407.663 47.005 49.261

30-34 år 12,5% 435.379 500.333 15,4% 419.658 484.961 15.721 15.372

35-39 år 18,5% 469.790 539.980 19,2% 473.955 546.269 -4.165 -6.289

40-44 år 12,4% 532.399 607.396 11,7% 511.727 588.231 20.671 19.165

45-49 år 8,9% 547.465 625.430 8,1% 533.768 613.110 13.697 12.320

50-54 år 7,4% 559.992 640.715 8,1% 545.624 626.903 14.368 13.812

55-59 år 14,8% 583.712 667.277 12,9% 558.588 641.091 25.124 26.185

60-64 år 15,0% 559.351 642.889 14,6% 545.951 628.878 13.401 14.011

Over 64 år 5,2% 605.376 688.687 3,7% 577.298 659.036 28.078 29.650

Vejle Amt 20-24 år 0,3% 310.500 365.167 0,1% 314.929 353.352 -4.429 11.815

25-29 år 6,4% 347.032 405.326 6,1% 350.099 407.663 -3.067 -2.338

30-34 år 13,4% 419.793 485.076 15,4% 419.658 484.961 136 115

35-39 år 21,9% 487.231 560.694 19,2% 473.955 546.269 13.275 14.425

40-44 år 12,7% 525.637 604.097 11,7% 511.727 588.231 13.909 15.866

45-49 år 7,8% 540.706 621.804 8,1% 533.768 613.110 6.939 8.694

50-54 år 8,6% 552.137 635.545 8,1% 545.624 626.903 6.513 8.642

55-59 år 12,6% 568.096 653.138 12,9% 558.588 641.091 9.508 12.046

60-64 år 14,0% 557.343 642.243 14,6% 545.951 628.878 11.392 13.364

Over 64 år 2,4% 587.760 668.845 3,7% 577.298 659.036 10.462 9.809

Bilag M2

5


ekskl. Pension

Gennemsnit

inkl. pensionAndel

Landsgennemsnit

ekskl. Pension

Landsgennemsnit

inkl. pension


ekskl. pension


inkl. pension

Vestsjællands Amt 20-24 år 0,2% 263.333 310.333 0,1% 314.929 353.352 -51.596 -43.018

25-29 år 5,5% 349.842 404.852 6,1% 350.099 407.663 -257 -2.811

30-34 år 11,1% 414.313 475.587 15,4% 419.658 484.961 -5.344 -9.374

35-39 år 16,2% 471.566 539.271 19,2% 473.955 546.269 -2.389 -6.998

40-44 år 13,7% 491.361 564.779 11,7% 511.727 588.231 -20.367 -23.452

45-49 år 11,2% 510.666 585.141 8,1% 533.768 613.110 -23.101 -27.969

50-54 år 8,2% 540.960 618.685 8,1% 545.624 626.903 -4.664 -8.219

55-59 år 12,4% 540.815 620.666 12,9% 558.588 641.091 -17.773 -20.426

60-64 år 15,8% 542.299 622.053 14,6% 545.951 628.878 -3.651 -6.825

Over 64 år 5,8% 552.234 631.007 3,7% 577.298 659.036 -25.064 -28.029

Viborg Amt 20-24 år 327.000 384.000 0,1% 314.929 353.352 12.071

25-29 år 9,5% 340.376 397.311 6,1% 350.099 407.663 -9.724 -10.352

30-34 år 11,6% 416.110 480.564 15,4% 419.658 484.961 -3.548 -4.397

35-39 år 19,5% 484.733 558.353 19,2% 473.955 546.269 10.778 12.084

40-44 år 12,2% 525.762 604.956 11,7% 511.727 588.231 14.035 16.725

45-49 år 8,2% 516.083 594.740 8,1% 533.768 613.110 -17.685 -18.370

50-54 år 9,7% 542.271 623.280 8,1% 545.624 626.903 -3.353 -3.624

55-59 år 12,9% 544.876 627.193 12,9% 558.588 641.091 -13.712 -13.898

60-64 år 12,4% 562.281 646.650 14,6% 545.951 628.878 16.330 17.772

Over 64 år 3,7% 601.747 684.320 3,7% 577.298 659.036 24.450 25.283

Århus Amt 20-24 år 0,1% 282.816 313.592 0,1% 314.929 353.352 -32.113 -39.760

25-29 år 7,3% 343.723 401.287 6,1% 350.099 407.663 -6.376 -6.377

30-34 år 16,8% 423.997 490.778 15,4% 419.658 484.961 4.340 5.817

35-39 år 22,2% 476.771 550.894 19,2% 473.955 546.269 2.816 4.625

40-44 år 11,6% 513.283 591.074 11,7% 511.727 588.231 1.556 2.843

45-49 år 8,3% 537.114 618.261 8,1% 533.768 613.110 3.346 5.151

50-54 år 6,7% 552.839 636.429 8,1% 545.624 626.903 7.215 9.525

55-59 år 12,3% 545.769 628.082 12,9% 558.588 641.091 -12.819 -13.010

60-64 år 12,6% 544.804 628.787 14,6% 545.951 628.878 -1.146 -92

Over 64 år 2,1% 580.222 666.331 3,7% 577.298 659.036 2.924 7.295

Bilag N1

Forklæde

Emne: Orientering om ’Kortlægning af behovet for internationalt

orienteret gymnasial uddannelse’

Til: Bestyrelsen

Fra: MBP

Dato: Den 12. marts

Rambøll har på foranledning af Undervisningsministeriet lavet en kortlægning

af behovet for internationalt orienteret gymnasiale uddannelser i et tiårigt

perspektiv.

Rambøll konklusion er, at efterspørgslen efter internationalt orienteret

gymnasieuddannelser er stigende og vil fortsætte med at stige. Dette

modsvares dog af et fald i ungdomsårgangene fremadrettet. På denne

baggrund er forventningen, at udbud og efterspørgsel vil være i balance i de

fleste regioner, mens der vil være et behov for et øget udbud i andre. Den

øgede efterspørgsel i København forventes at være dækket via etableringen

af den Nye Europaskole.

Rapporten opfordre til løbende at vurdere, om udbuddet af IB uddannelser er

rigtig placeret i landet. Kortlægningen vil danne baggrund for en politisk

drøftelse af IB-udbuddet i aftalekredsen fra 2009 (Socialdemokraterne,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Konservative og Dansk

Folkeparti)

Rapporten kan findes på følgende link:

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Fakta-om-

gymnasiale-uddannelser/Nyheder-om-gymnasiale-uddannelser/~/UVM-

DK/Content/News/Udd/Gym/2014/Feb/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF14/1

40207%20Kortlaegning%20af%20behovet%20for%20internationalt%20orient

eret%20gymnasial%20uddannelse.ashx

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Fakta-om-gymnasiale-uddannelser/Nyheder-om-gymnasiale-uddannelser/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2014/Feb/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF14/140207%20Kortlaegning%20af%20behovet%20for%20internationalt%20orienteret%20gymnasial%20uddannelse.ashx





Bilag N2

Notat

Emne: Orientering om ’Kortlægning af behovet for international

orienteret gymnasial uddannelse’

Til: Bestyrelsen

Fra: MBP

Dato: Den 12. marts

Kortlægning af behovet for internationalt orienteret

gymnasial uddannelse

Rambøll har på vegne af Undervisningsministeriet udarbejdet en kortlægning

af behovet for internationalt orienteret gymnasial uddannelse. Formålet med

kortlægningen er bl.a., at få afdækket det fremtidige behov for tilbud om

internationalt orienteret uddannelser på gymnasialt niveau.

I Danmark findes der to typer af internationale orienteret tilbud, som udbydes

i offentlig regi. Det ene tilbyd er IB-uddannelsen, og de øvrige tilbud udgøres

af de forskellige internationalt orienteret studieretninger, som de gymnasiale

uddannelser tilbyder.

De overordnede konklusioner

De internationale orienterede tilbud findes i hele landet, men der er en

tendens til en større koncentration i de større byer. IB findes i fire af fem

regioner. Der udbydes internationalt orienteret studieretninger på alle fire

gymnasiale uddannelser dog med en overvægt på stx- og hhx-uddannelsen.

Det er dog kun et ud af ti tilbud på stx og hhx, der gennemfører uddannelsen

helt eller delvist på engelsk.

Både udbyder såvel som efterspørger vurdere, at der er en hensigtsmæssig

balance mellem udbuddet af IB-programmer og udbuddet af de internationalt

orienterede studieretninger.

Det forventes, at der i København vil være en stigning i elevtallet i det

kommende tiår. En stigning som det nuværende udbud sammen med den

kommende Europaskole i København ville kunne honorere.

Bilag N2

2

De internationale studieretninger er fagligt motiveret og tilbydes for at

uddanne eleverne til at forstå, deltage og leve i et globalt samfund, hvilket

afspejler elevernes begrundelse for at vælge disse studieretninger.

Interessenter og aftager efterspørger internationale udbud ud fra et ønske om

at tiltrække og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke. Flere af aftagerne og

interessenterne efterspørger en klarer national kvalitetsstandard, der er

forankret i den danske gymnasielovgivning.

Der er stor variation i tilbuddenes karakter. Variationen er mindst på IB, mens

den er noget større på de gymnasiale uddannelser. På stx er det særligt

studieretninger med sprog og samfundsfag, der dominere de internationale

studieretninger.

Deltagerbetalingen er generelt begrænset på IB-uddannelserne og svarer til

niveauet af deltagerbetalingen på de ikke-internationale studieretninger på

det almengymnasiale gymnasium. Deltagerbetalingen på de internationale

studieretninger er højere end de ikke-internationale studieretninger og

deltagerbetalingen ligger i gennemsnit mellem 20.000 – 30.000 kr. for hele

gymnasieforløbet.

Rambølls vurdering

Vurderingen er, at det er overvejende sandsynligt, at det nuværende udbud af

IB sammen med den kommende Europaskole vil kunne honorere den

fremtidige efterspørgsel efter IB-uddannelse i et tiårsperspektiv. Det vil dog i

den forbindelse være relevant løbende at tage stilling til, om udbuddet er

rigtig geografisk placeret.

Bilag O1

Forklæde

Emne: Evaluering af almen studieforberedelse

Til: Bestyrelsen

Fra: MBP

Dato: Den 12. marts

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har på foranledning af

Undervisningsministeriet (UVM) lavet en evaluering af Almen

Studieforberedelse (AT). Evalueringen er en opfølgning på evalueringen fra

2008.

Den overordnede evaluering er positiv, men der er også forhold, som man

skal være opmærksom på fremadrettet.

Fx er de naturvidenskabelige lærer væsentlig mere negative i deres vurdering

af formålsopfyldelsen i AT. Den til tider divergerende vægtning af de faglige

mål i AT internt på skolerne, kan være en væsentlig årsag til elevernes

frustrationer over AT. Forskellene på tværs af skolerne i forhold til

vægtningen af de faglige mål i AT, gør det vanskeligt at bedømme eleverne til

prøven, hvilket ifølge censorerne bidrager til, at karakterniveauet ligger højt i

AT (50. pct. af eleverne får 10 eller 12 til eksamen).

Evalueringen kan findes på følgende link:

http://www.eva.dk/projekter/2013/evaluering-af-almen-studieforberedelse

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

http://www.eva.dk/projekter/2013/evaluering-af-almen-studieforberedelse

Bilag O2

Notat

Emne: Evaluering af almen studieforberedelse

Til: Bestyrelsen

Fra: MBP

Dato: Den 12. marts

Evaluering af almen studieforberedelse Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har på vegne af Undervisningsministeriet

(UVM) lavet en evaluering af Almen studieforberedelse (AT).

Overordnede konklusioner

Evalueringen viser, at lærerne i 2013 er mere positive i deres vurdering af AT

end de var i 2008, idet 70 pct. i dag vurdere, at AT er en god eller

overvejende god ide mod 62 pct. i 2008. Samtidig er 53 pct. enig eller

overvejende enig i, at udbyttet af AT står mål med de anvendte ressourcer (i

2008 var det kun 27 pct. som mente det).

Det er specielt to forhold, som kan bidrage til at forklare denne positive

udvikling:

Den organisatoriske forankring på skolerne

Ændringer i det formelle grundlag.

Evalueringen viser, at de fleste skoler i dag har velfungerende modeller for

AT. Der er fra lærernes side en tilfredshed med balancen mellem den centrale

styring fra skoleniveau og lærernes frihed, selv om denne balance er ret

forskellig fra skole til skole. Evalueringen peger dog på, at dette forhold

fungerer i mindre grad i forhold til at skabe overblik og sammenhængskraft

for eleverne.

Skolernes AT-modeller har i høj grad fundet en fornuftig måde at inddrage de

naturvidenskabelige fag, og lærere med naturvidenskabelige fag indgår lige så

ofte som lærere med humanistiske fag, og i den afsluttende AT-prøve indgår

de naturvidenskabelige fag på niveau eller i højere grad end de

samfundsvidenskabelige fag. I den forbindelse viser et mønster på tværs af

evalueringen, at de naturvidenskabelige lærer er væsentlige mere negative i

deres vurdering af formålsopfyldelsen i AT end de andre lærere.

Ændringen i AT målene i 2010 er blevet vel modtaget. Ændringerne har haft

den betydning, at der er kommet et styrket fokus på sagen. Herudover har

indførelsen af det faglige mål omkring arbejdet med problemafgrænsning og

problemformulering samt forskydningen mellem videnskabsteori og

metodekundskab bidraget til at styrke elevernes studiekompetence.

Bilag O2

2

Selv om der er sket en opblødning i forhold til, om forløbene i AT skal være

tværfakultære, viser det sig, at størstedelen af alle AT-forløb fortsat er

tværfakultære.

Selv om den seneste revision af de faglige mål for AT har bidraget positivt til,

at formål med og intentionerne bag AT realiseres, kan det dog stadigt være

vanskeligt for lærerne at afkode ambitionsniveau og vægte de forskellige mål

ift hinanden. Herved bliver det vanskeligt at omsætte målene til konkret

undervisning samt at benytte målene som præcise vurderingskriterier ved den

afsluttende prøve. Vanskelighederne resulterer i store forskelle i lærernes

forståelse af AT. Dette gælder både skolerne imellem og lærerne imellem på

skolerne. Disse divergerende opfattelser internt på skolerne, synes at være

den væsentlige årsag til elevernes frustration over AT.

Overordnet set viser evalueringen, at eleverne trives med arbejdsformerne i

AT, men at de savner enslydende beskeder og en samlet klarhed over

sammenhæng og formål med ’faget’ samt kravene til prøven.

Forskellene på tværs af skolerne resulterer i vanskeligheder med at bedømme

eleverne til prøven, hvilket ifølge censorerne bidrager til at karakterniveauet

ligger højt i AT. Evalueringen påpeger desuden, at de stærke elever får et

stort udbytte i form af bl.a. metodebevidsthed, selvstændighed og

metatænkning om fagene og de præsterer rigtig godt. De svage elever får

væsentlig mindre ud af AT.

Konkrete overvejelser fremadrettet

Et af formålene med AT er at bidrage til at kvalificere elevernes valg af fag i

gymnasiet og valg af videregående uddannelse. Dette formål tillægges ingen

betydning af lærerne. Hvis formål og mål for AT skal efterses, kunne man

overveje, om dette formål fortsat skal indgå.

Studierapporten er et element, som ikke har fundet sin plads i implemente-

ringen af AT. Studierapporten skal foreligge ved prøven, men spiller ingen

egentlig rolle. Det kunne derfor overvejes om dette element skal revitaliseres

eller alternativt udgå.

På trods af problemer med at give en retvisende vurdering af eleverne, er

lærerne generelt tilfredse med prøveformen. Der er dog forhold ved synopsis-

formen, der ikke fungere optimalt. Det forhold, at synopsen skal skrives lang

tid før prøven samtidig med at synopsen ikke indgår i bedømmelsen gør, at

den sjældent tages så seriøst af eleverne, som derved ikke får det fulde

læringsmæssige udbytte. Det kunne derfor overvejes, om synopsen skal spille

en anden rolle fremover.

De fleste lærere i evalueringen bruger ressourcerummet i en eller anden grad,

hvorimod eleverne tilkendegav at de ikke havde brugt ressourcerummet i

nævneværdig grad. Elevernes brug af ressourcerummet bør undersøges

nærmere, for at kunne vurdere om de ressourcer der bruges på udarbejdelsen

af dette rum, står mål med elevernes anvendelse og udbytte af

ressourcerummet.

Documents

Dagsorden til bestyrelsesmødet den 12. marts 2014 · 2017-04-22 · Dagsorden til bestyrelsesmødet den 12. marts 2014 Bestyrelsesmødet afholdes i sekretariatet fra kl. 10.00 –