Dansk El-Forbundkongres.def.dk/media/7313/Beretningsforslag09-20-08-2014... · Web view2008/09/20 · Efteruddannelse og karriere rådgivning s center i Dansk El-Forbund Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbunds kongres 2014 Afd. forslag BERETNINGSFORSLAG

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger1.0Dansk El-Forbund i fremtiden

Medlemmet i centrumDansk El-Forbund skal i enhver opgave, faglige som politiske beslutninger, sætte medlemmet i centrum.

IdentitetDansk El-Forbunds identitet skabes gennem medlemmerne, som er:• Alle der arbejder med det el-tekniske område• Alle uddannelser* indenfor el-branchen• Alle el-teknikere, der er beskæftiget ved en autoriseret el-installatør eller i el-branchen

(*EUD, EUX og KVU - uddannelser)

Dansk El-Forbunds overordnede formålDEF´s overordnede formål er, at være foreningen af El Teknikere.

De 6 faglige og politiske områder er: Faget og uddannelsen Løn- og arbejdsforhold Arbejdsmiljø Sikring og tryghed Organisering Medlemsfordele

På det overordnede plan, påvirker vi fagligt og fagpolitisk og skaber netværk der kan fremme medlemmernes interesser, hvor det er muligt.

Faget og uddannelsenFor medlemmet er uddannelse vigtig gennem hele arbejdslivet. Uddannelse skal vedligeholde den enkeltes kompetencer til, at kunne løse

1.0Hovedbestyrelsen besluttede ikke at videreføre de drøftelser, om nærmere samarbejde med andre forbund, der blev lagt op til ved sidste kongres i 2010. Hovedbestyrelsen har besluttet, at vi skal forsætte som selvstændigt forbund. Det har i gang sat diskussioner omkring forbundet i fremtiden – således om forbundets overordnede formål, identitet, opgaveløsninger m.v. Det er samtidigt besluttet, at medlemmet skal sættes i centrum i enhver opgave, og i faglige som politiske beslutninger.

HB

1


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkningernuværende og fremtidens arbejdsopgaver og sikre udvikling og job. Uddannelse er vejen til beskæftigelse.

Uddannelsen er vigtig i forhold til de arbejdsområder, vi i fremtiden overenskomstdækker, og hvor vi organiserer medlemmer.

God grunduddannelse og efteruddannelse sikrer job og udvikling for medlemmerne.

Det betyder, at der til stadighed anvendes mange ressourcer på at udvikle uddannelserne.

Vi skal følge op på uddannelserne, være synlige, opsøge arbejdspladser, rådgive om uddannelser og vejlede medlemmerne i karriereplanlægning. Det skal være klart og synligt, at det er DEF, der dækker uddannelsesområdet.

Gennem partssamarbejdet i det faglige udvalg, i EVU, og i ministerier, er vi ansvarlige for el-uddannelsernes indhold og kvalitet.

Vi skal være med i de tekniske skolers bestyrelser og uddannelsesudvalg, og i andre relevante uddannelsesinstitutioner, således at vi påvirker dem til at udbyde uddannelser indenfor el-faget.

Løn- og arbejdsforholdFor medlemmet har det en stor betydning, at have gode løn- og arbejdsforhold.Fokus er på at overenskomstdække samtlige virksomheder, således at de arbejdsområder, vi har uddannelser inden for, er overenskomstdækket.

2


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger

Vi skal sikre at aftaler overholdes, have fokus på ændringer i arbejdsforhold og udbygge indgåede aftaler.

Vi skal kunne rådgive medlemmer omkring aftaler og kontrakter.

Løn- og arbejdsforholdFor medlemmet har det en stor betydning, at have gode løn- og arbejdsforhold.Fokus er på at overenskomstdække samtlige virksomheder, således at de arbejdsområder, vi har uddannelser inden for, er overenskomstdækket.

1.0.1Tekst fra Østjylland ændres til:Afdelinger tegner overenskomster med alle firmaer indenfor el-branchen i deres geografiske område

HB

1.1Løn og arbejdsforholdNyt afsnit tilføjes efter 1. afsnit:Afdelinger skal inden for deres område i kongresperioden forsøge at tegne overenskomst med alle firmaer inden for el-branchen

Afdeling Østjylland

1.1Der har i den sidste kongresperiode været et fald i indgåelse af overenskomster i el-branchen. Overenskomsterne er fundamentet for vores organisation, og er med til at fastholde, udbytte ordentlige og sikre arbejdsforhold, for derved at fastholde og tiltrække nye medlemmer. Overenskomstdækningen af virksomheder i el-branchen skal opprioriteres i kongresperioden.


1.0.1En mindre opstramning af tekst.

HBVi skal sikre at aftaler overholdes, have fokus på ændringer i arbejdsforhold og udbygge indgåede aftaler.

Vi skal kunne rådgive medlemmer omkring aftaler og kontrakter.

ArbejdsmiljøFor medlemmet er det vigtigt med et godt og sikret arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø er et højt prioriteret område.

Vi skal være førende omkring viden om de

3


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkningersærlige arbejdsmiljøproblemer og arbejdsskader, der er specielle for el-faget.

Sikring og tryghedFor medlemmet handler det om tryghed. Trygheden sikres gennem en professionel fagforening. Dansk El-Forbund skal yde medlemmer sikring i forhold til løn- og arbejdsforhold, arbejdsmiljø, arbejdsskader, opkvalificering og imod arbejdsløshed.

Vi skal derfor have den nødvendige viden, og medarbejdersammensætning til at kunne give medlemmerne en professionel rådgivning, hjælp, og løsning på deres behov.

Forbundet skal repræsentere medlemmerne i de fora, som er nødvendige for, at de oplever, at de får den bedste sikkerhed og tryghed gennem medlemskabet af fagforeningen.

OrganiseringFor medlemmerne handler det om, at vi kan varetage deres interesser på arbejdspladserne og i samfundet. Det er derfor vigtigt at have et tilstrækkeligt medlemsgrundlag. Vi organiserer på de tekniske skoler og på arbejdspladserne. Vi skal inddrage medlemmerne i agitationen på arbejdspladserne og ved at stå sammen, skaber vi fællesskab og resultater.

Forbundet skal sikre, at der er værktøjer og uddannelse om organisering for medlemmer, tillidsvalgte og valgte og ansatte i forbund og afdelinger.

MedlemsfordeleFor medlemmet er det fællesskabet om faget i en

4


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkningerdemokratisk forening, der giver styrke og fordele. Dansk El-Forbund sætter medlemmet først og er en forening med medlemsdemokrati og mulighed for indflydelse, gennem forbundets lokale afdelinger. Det skal være let for et medlem at komme i kontakt med ledelsen i Dansk El-Forbund.

Det enkeltes medlems styrke, skal opleves gennem, at vi er mange medlemmer der står sammen.

Vi tilbyder medlemmerne, at de bliver en del af demokratiet, og får mulighed for at deltage i netværk omkring deres faglige interesser.

Gennem deres medlemskort sikres medlemmerne fordele så som rabatter, og billigere forsikringer. Dansk El-Forbund dækker medlemmerne igennem kollektive forsikringer på gruppeliv og fritidsulykke.

2.0Servicemål for Dansk El-ForbundServicemål er en beskrivelse af den service, et medlem kan forvente af få i Dansk El-Forbund. Servicemålene fastsættes for, at sikre en ensartet behandling af vores medlemmer.

Der fastsættes servicemål for 6 hovedgrupper: Faget og uddannelsen Løn- og arbejdsforhold Arbejdsmiljø Sikring og tryghed Organisering Medlemsfordele

Hovedbestyrelsen skal sikre årlig opfølgning på servicemål og om de nås, samt eventuelt

2.0Kongressen 2010 fastsatte, at der skal udarbejdes servicemål i forbundet med det formål, at sikre en ensartet behandling. Det indstilles, at hovedbestyrelsen en gang årligt, fastsætter servicemålene for Dansk El-Forbund. Servicemålene fastsættes, så vi lever op til dem, samt til de ressourcer, der er til rådighed.

HB

5


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkningerajourføring.

3.0Arbejdsfordeling mellem forbund og afdelingerDer skal sikres en arbejdsfordeling mellem forbund og afdelinger, som giver medlemmerne den bedst mulige service og udnyttelse af ressourcer. Kongressen giver hovedbestyrelsen bemyndigelse til at kunne udarbejde en arbejdsfordelings oversigt samt at samle eller uddelegere opgaver. Hovedbestyrelsen kan også beslutte at flytte kontingentandele mellem forbund og afdelinger, såfremt opgaveløsningen kræver dette.

3.1ÆndringAfvisning af sidste afsnit.Afdeling Randers

3.0I forbindelse med drøftelserne omkring Dansk El-Forbund i fremtiden, har opgavefordelingen mellem forbundet og afdelingerne været debatteret. Da strukturen i Dansk El-Forbund blev ændret i 2002-2003, blev der udarbejdet en opgavefordelingsliste. Denne liste skal ajourføres, og der skal være en debat om, hvor opgaver placeres mest hensigtsmæssig i forholde til ressourcer og kompetencer. Hovedbestyrelsen kan også flytte kontingentandele, hvis det kræves i forhold til opgaveløsningen.

HB3.1Det er vores opfattelse, at afdelingerne er selvstændige juridiske personer der suverænt bestemmer/vedtager afdelingens økonomi på afdelingens geneforsamling.

Afdeling Randers

4.0Kollektiv lønforsikringKongressen giver hovedbestyrelsen bemyndigelse til at udarbejde forslag om en kollektiv lønforsikring, senest ved midten af 2015. Et forslag skal sendes ud til urafstemning blandt medlemmerne.Den nuværende kontingentreduktionsordning ændres til kun at give reduktion ved sygdom og andre områder som hovedbestyrelsen beslutter og hvor ydelsen svarer til den til enhver tid maksimale dagpengesats eller derunder.

4.1Kollektiv lønforsikringForslaget indstilles til afvisning

Afdeling MidtVest

4.0Forbundet har haft drøftelser med ALKA omkring etablering af en kollektiv lønforsikring. Der er indført kollektive lønforsikringer i HK, Kommunal og Stat samt SL. Præmien for lønforsikringen skal være så attraktiv, at det vil være et argument for medlemsskab af forbundet.Det forslås samtidig, at den nuværende kontingentreduktionsordning ændres, så den kun yder reduktion under sygdom m.m., hvor ydelsen svarer til den til enhver tid maksimale dagpengesats eller derunder.

HB4.1

6


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag BemærkningerVi indstiller at forslaget afvises, og at der i stedet arbejdet politisk for en bedre dagpengedækning i Danmark.

Afdeling MidtVest

4.2Medlemsfordele:Forbundet skal undersøge muligheden for, at besparelsen ved afskaffelse af forbundsdagpenge kan bruges til en lønforsikring i stedet, som sikrer lønnen de første 3 måneder ved ledighed.


4.2Da flere tegner sin egen forsikring, må en kollektiv forsikring være billigere for den enkelte. Det er bedre at sikre lønnen i en kendt periode. Så har medlemmerne mulighed for at forberede sig på følgerne af ledighed. En løn-forsikring kan også bruges som argument for medlemskab.

Afdeling Østjylland5.0SKP- eleverDansk El-Forbund skal arbejde ihærdigt på at sidestille SKP- elever med øvrige lærlinge, så disse bliver dækket af overenskomsten.

5.0.1SKP- eleverDansk El-Forbund skal arbejde ihærdigt på at sidestille SKP- elever med øvrige lærlinge, så de har de samme rettigheder omkring løn og arbejdsforhold som hvis de var dækket af overenskomsten.

5.1Lærlingeløn til lærlinge på praktikpladscentreForbundet skal arbejde politisk på, at lærlinge som er tilknyttet praktikpladscentrene skal have overenskomstmæssig lærlingeløn i hele deres uddannelsesforløb.

Afdeling København

5.2Overenskomstdækning af SKP eleverDansk El-Forbund skal arbejde ihærdigt på at siddestille SKP elever med øvrige lærlinge, så disse bliver dækket af overenskomsten.

Afdeling København

5.0Dansk El-Forbund bør ikke stiltiende acceptere, at vi i Danmark skaber løndumping i vores eget uddannelsessystem. Det skal vi arbejde for, at vi i fagbevægelsen prøver at gøre noget ved.

FLU/HB5.1Uanset hvor lærlingene er i lære, er deres uddannelse ens, og de bør derfor aflønnes ens.

Afdeling København5.2Dansk El-Forbund kan ikke tillade sig at stå til skue for, at Danmark selv skaber løndumpning i vores eget uddannelsessystem. Det må vi gøre noget ved sammen i fagbevægelsen.

Afdeling København

5.0.1Sammenskrivning af forslag.

HB

6.0SkolekontaktarbejdetDansk El-Forbund skal arbejde for, at skolekontaktarbejdet i folkeskolen genoptages i

6.0De unge elever i folkeskolen bliver skolet til primært at gå gymnasiets vej. Denne tendens skal vi arbejde på at få ændret. Det kunne gøres

7


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkningersamarbejde med LO. ved, at skolerne underviser mere i ”den danske

model” samt ved, at LO besøger udskolingen for en generel snak om arbejdsmarkedet..

FLU/HB7.0El-lærlingeklubberDansk El-Forbund skal arbejde på, at hjælpe de lokale afdelinger, firmaer og SKP- elever med at opstarte og formidle el-lærlingeklubber.

7.0De fleste lærlinge er ikke opmærksomme på, at det at starte en lærlingeklub er en rettighed de har.. Forbundet skal udarbejde materiale, som kan hjælpe de unge og firmaerne med at starte en klub.

FLU/HB

8.0Samfundsfag på Teknisk SkoleDansk El-Forbund skal arbejde for at få indført samfundsfagligt fag med udgangspunkt i ”den danske model” på alle undervisningsophold på teknisk skole.

8.0De unge mennesker i dag, kender ikke til ”den danske model” samt forskellene imellem de gule forretning og almindelige fagforeninger. Dette er et stigende problem. Dansk El-Forbund har ikke råd til bare at se til, mens medlemmerne forsvinder.

FLU/HB9.0.1Følgende ændres:”afsætter flere ressourcer” til ”forsætter”

9.0Grunduddannelse: - Fokus på manglende lærlingeindtagForbundet afsætter flere ressourcer i kongresperioden med løsninger på, at få tilført tilstrækkeligt med lærlinge til faget igennem en målrettet indsats med opsøgende arbejde og henvendelser direkte til arbejdsgiverne. Endvidere sætter forbundet ekstra fokus på elektrikeroverenskomstens § 2.4 over for tillidsrepræsentanterne inde for Tekniq området, og andre overenskomst områder, hvor lærlingeindtaget også er faldende eller ikke eksisterende.

Afdeling København

9.0Faget mangler lærlinge, vi har tidligere haft held med målrettede henvendelser til virksomhederne, der er endvidere behov for, at tillidsrepræsentanterne i endnu højere grad rejser spørgsmål til virksomhedens indtag af lærlinge.

Afdeling København

10.0Få skuemesteren tilbage på samtlige

10.0Det er et kvalitetsstempel for vores uddannelse,

8


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkningerskoleforløb igenForbundet skal arbejde for, at der kommer skuemestre på alle skoleforløbene igen.

Afdeling København

som kun kan være til med til at forbedre vores uddannelsesniveau og derved gøre, at vi i sidste ende står med dygtigere ny udlærte elektrikere.

Afdeling København11.0.1Sammenskrivning af forslag 10.0 og 11.0Forbundets skal forsat arbejde for at kvaliteten i uddannelserne. Det gøres ved at forbundets LLU repræsentanter har viden om uddannelsernes udvikling ved et højt informationsniveau fra forbundet og EVU samt at der kommer skuemestre ud skole besøg i starten og afslutningen af uddannelsen.

HB

11.0Styrkelse af skolernes LUUForbundet skal sikre sig, at forbundets LUU repræsentanter er ordentligt klædt på til at varetage deres post. Dette kunne f.eks. være ved hjælp af målrettede kurser til disse, et månedligt nyhedsbrev, eller lign. Måske også en sms, når der er ændringer på EVU´s hjemmeside

Afdeling København

11.0At alle vores repræsentanter bliver så godt klædt på som muligt til, at varetage deres post.

Afdeling København11.0.1Forslaget er en sammen skrivning af forslagene 10.0 og 11.0. Der er enighed om at vi skal medvirke til at kvaliteten på uddannelser er så høj som muligt. Det gøres ved at LLU repræsentanterne følger uddannelsen der foregår på skolen tæt. Vi kender ikke i dag indholdet af en ny erhvervsuddannelse, men den bliver modulopbygget og sammensat på en ny måde. Det vil derfor ikke være muligt at træffe en beslutning på at der skal være skuemestre på alle skoleophold, udover start og afslutning.

HB12.0SkolebesøgForbundet skal arbejde for, at vi igen kommer ud på folkeskolerne og fortælle om vores fag, uddannelse og fagforening. Dette må også gerne inkludere efterskoler, brobygning og andre steder, hvor unge skal til, at lave deres uddannelsesvalg. Dette må gerne ske med hjælp fra LO, som før har haft det, men ellers burde vi prøve at gøre dette alene.

Afdeling København

12.0Da der stadig er mange unge der har et forkert indtryk af vores uddannelse og fag generelt, er det uhyre vigtigt, at vi kommer ud og får kommunikeret hvad erhvervsskole, -uddannelse og -fag egentlig går ud på. Dette kan forhåbentlig hjælpe til, at få nogle af de unge ind der muligvis ikke helt vidste hvad de egentlig ville med deres uddannelse.

Afdeling København

13.0Afskaffelse af korte uddannelses aftaler.Forbundet skal arbejder for at få afskaffet korte uddannelsesaftaler.

13.0På trods af, at Tekniq og Dansk El-Forbund er enige om, at faget kun bruger ordinære aftaler, kan man se, at arbejdsgiverne har ændret

9


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag BemærkningerAfdeling København adfærd. Det har betydet, at i 2013 var 42 % af

de indgåede uddannelsesaftaler korte.Afdeling København

14.0Forslag om praktikpladsstafet sammen med TekniqForbundet skal arbejde for, at praktikpladsstafet bliver en løbende aktivitet. Disse skal så vidt muligt udføres sammen med Tekniq og skolerne.

Afdeling København

14.0Vi havde i 2012 rigtigt stor succes med at lave en praktikpladsstafet, hvor man var ude hos virksomhederne og på den måde fik skabt nye praktikpladser. Da problematikken med manglen på praktikpladser stadig er aktuel, bør man derfor gentage succesen. Dels for, at få flere praktikpladser, men også med det formål, at få flere virksomheder godkendt til at tage lærlinge. Endvidere skal de virksomheder der allerede har godkendelse til at tage lærlinge, men ikke gør det, afklares hvorfor de ikke tager lærlinge.

Afdeling København

15.0Politisk fokus på erhvervsuddannelserne samt forbedring af deres imageForbundet skal arbejde for en forbedring af erhvervsuddannelsernes image, både politisk og praksis, eventuelt i samarbejde med LO og/eller andre forbund. Politisk ved at påvirke nuværende og fremtidige regeringer til, at der bliver større fokus på erhvervsuddannelserne. I praksis kan det fx. være kampagner, DM-skills eller besøg i folkeskole klasserne.

Afdeling København

15.0I folkeskolen og i medierne bliver der set meget ned på alle erhvervsuddannelser. Man får det indtryk, at en erhvervsuddannelse kun er noget man tager, hvis man ikke har andre valg, eller er fejlet i en akademisk uddannelse. For at sikre tilgangen af nye faglærte i Danmark, og for at undgå, at vi bliver oversvømmet med halvt faglærte udenlandske arbejdstagere/arbejdsgivere, er det en nødvendighed, at dette image bliver forbedret. Vi skal have gjort de unge opmærksom på, at en erhvervsuddannelse er et rigtigt godt alternativ til en gymnasial uddannelse, så de unge igen vælger erhvervsuddannelserne til.

Afdeling København

16.0.1Fokus på korte uddannelsesaftaler

16.0Fokus på korte uddannelsesaftaler

16.0Der er løbende eksempler på, hvordan lærlinge

10


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag BemærkningerForbundet sætter ekstra fokus på de mange uheldige forhold omkring korttidskontrakter og arbejde for afskaffelse af disse. Vi skal informere tillidsrepræsentanterne om problemer og få dem til at rejse det overfor af virksomhedernes hvis de gør brug af korttidskontrakter.

HB

Forbundet sætter ekstra fokus på de mange uheldige forhold omkring korttidskontrakter, med henblik på, at få bl.a. tillidsrepræsentanterne til at rejse kritik af virksomhedernes overdrevne brug af korttidskontrakter.

Afdeling København

på korttidskontrakter presses og trues af virksomheden til at arbejde på ringere vilkår end overenskomstens bestemmelser, hvis kontrakten skal forlænges. Der er brug for, at tillidsrepræsentanterne og klubberne i endnu højere grad har fokus på dette område.

Afdeling København16.0.1Forslag 13 og 16 omhandler begge problemerne omkring kortidskontrakter. En afskaffelse skal der arbejdes politisk med og omkring virksomhederne skal vi overbevise dem om uhensigtsmæssighederne ved sådanne aftaler.

HB

17.0Forslag om kampagne ”Bliv bedre at til at uddanne din lærling”Forbundet bør lave en kampagne målrettet svendene om, hvordan vi bliver bedre til at undervise samt støtte lærlingene i deres uddannelse. Der skal dermed bringes fokus på § 17.1 (1.1 samt 1.2) i overenskomsten som omhandler læremestrenes forpligtigelser, og elektrikernes medvirken i lærlingenes uddannelse. Svende skal involveres i udfyldelse og ikke mindst opfyldelse af dialog papirerne med skolen.

Afdeling København

17.0Vi vil sikre, at lærlingene kan få den bedst mulige uddannelse.

Afdeling København

18.0Besøg på de 18 Praktikpladscentre i Dansk El-Forbunds områdeForbundet skal, i samarbejde med afdelingerne, lave en plan for og gennemfører besøg i de 18 praktikplads centre i Dansk El-Forbunds område. Støtte de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer, så de bliver i

18.0Allerede nu ser vi en tendens til, at de nye praktikpladscentre i praksis ”bare” er et lærlingevikarbureau. Det er derfor nødvendigt, at vi kommer ud i praktikpladscentre, dels for at påvirker centrenes personale, men lige så meget for, at komme ud og hjælpe de unge, som er derude og gøre dem opmærksom på at de

11


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkningerstand til, at tilsikre kvaliteten af elektrikeruddannelsen i Praktikpladscentrene.

Afdeling København

har rettigheder.Afdeling København

19.0Fokus på kvaliteten af lærlingenes uddannelse i virksomhederneForbundet arbejder på at få forbedret lærlingeuddannelserne igennem en systematisk evaluering imellem den enkelte lærling og virksomheden af såvel skoleophold som lærlingenes indlæring i virksomheden. Endvidere sætter forbundet ekstra fokus på elektriker overenskomstens § 17.1 – 17.1.2 uddannelsesforhold omhandlende elektrikernes og virksomhedens forpligtigelser.

Afdeling København

19.0Der er brug for, at virksomheden følger den enkelte lærling tættere for, at sikre bedst mulig indlæring og at vi mere aktivt gør brug af overenskomstens bestemmelser omkring uddannelsesforhold.

Afdeling København

20.0Forslag om lærlingefondForbundet skal arbejde for at få etableret en ”lærlingefond”. Denne Fond skal alle virksomheder betale til, og de virksomheder som så tager lærlinge ind, kan så hæve penge fra denne fond.

Afdeling København

20.0Mange virksomheder er i øjeblikket godkendt til at tage lærlinge, men de gør det ikke.

Afdeling København

21.0Efteruddannelse fra 1. ledighedsdagForbundet skal arbejde politisk for, at vores ledige medlemmer kan komme på efteruddannelse fra 1. ledighedsdag.

Afdeling København

21.0Det er et stort problem for ledige elektrikere ikke kan få efteruddannelseskurser, før 17 uger efter at de er blevet ledige. Efteruddannelse er nøglen til at komme hurtigt i arbejde igen.

Afdeling København

22.0Centralisering af organiseringen af

22.0Der er et stort medlems potentiale på de kortere

12


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkningermedlemmer på de kortere videregående uddannelser.Dansk El-Forbund centraliserer i kongresperioden, sit arbejde med besøg på de kortere videregående uddannelser. Der afsættes arbejdskraft i forbundet til, at fastholde elektrikerne i Dansk El-Forbund. Der skal samtidig arbejdes med, at udvikle og tilbyde særlige aktiviteter for denne medlemsgruppe i kongresperioden. Samtidig er det vigtigt at besøge de elektrikere der tager moduler i de kortere videregående uddannelser via kompetencefondene.

Afdeling København

videregående uddannelser. Kommende medlemmer, der med deres uddannelse bliver beskæftiget på almindelige overenskomstforhold.Mange af vores unge medlemmer, der læser videre, er allerede medlem af Dansk El- Forbund, de kan derfor, med beskeden indsats, fastholdes i Dansk El-Forbund.Det er nødvendigt ved det første besøg, at alle kommende medlemmer og dem som allerede er medlemmer, får de samme informationer.

Afdeling København

23.0Fokus på kompetencegivende efteruddannelseForbundet udarbejder i samarbejde med afdelingerne planer og vejledninger til afdelingerne for en tættere tilknytning til KVU området, eksempelvis ved gennemførsel af efteruddannelse for medlemmerne, direkte igennem afdelingerne.

Afdeling København

23.0Efteruddannelse og ajourførte kompetencer er afgørende for jobfastholdelse og udvikling inde for faget, afdelingerne bør i højere grad, sammen med forbundet, synliggøre og tilbyde vejledning og hjælp til gennemførsel af løbende efteruddannelse

Afdeling København

24.0.1Første linje efter overskrift ændres til:Forbundet arbejder løbende på, at…

HB

24.0Fokus på overenskomsternes muligheder for efteruddannelse og kompetenceudviklingForbundet afsætter flere ressourcer på, at synliggøre og rodfæste overenskomsternes bestemmelser og muligheder om efteruddannelse og kompetencefonde, over for tillidsrepræsentanter og medlemmer.

Afdeling København

24.0Der efteruddannes alt for få medlemmer, og overenskomsternes bestemmelser om retten til efteruddannelse og kompetence fonde bruges sjældent.

Afdeling København24.0.1Forbundet arbejder løbende med at overenskomstens bestemmelser anvendes. Det er indenfor de rammer og ressourcer vi som har.

HB

13


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger25.0.1Overskrift ændres til:Efteruddannelse- og karriererådgivning i Dansk El-Forbund

25.0Efteruddannelse og karriere rådgivningscenter i Dansk El-ForbundDansk El-Forbund skal fokuserer på, at rådgive og støtte afdelinger og tillidsrepræsentanter i brug af efteruddannelsesparagrafferne i de forskellige overenskomster. Den strategiske efteruddannelse skal der støttes op om, således at tillidsrepræsentanterne kan medvirke til at bringe dette ind i virksomhederne for medlemmerne.Dansk El-Forbund skal kunne vejlede det enkelte medlem i forhold til vedkommendes kompetencer og de ønsker som medlemmet har og i forhold til de beskæftigelsesmuligheder der er for medlemmet.

Afdeling København

25.0En af Dansk El-Forbunds store styrker, er indsigten i det arbejdsmarked som elektrikerne er beskæftiget på. Dansk El-Forbund skal sætte sig i stand til, at være dem der skaffer jobbene til elektrikerne. For at kunne dette, er det nødvendigt, at klæde afdelingerne og tillidsrepræsentanterne på så de bliver i stand til, at løfte opgaven med at skaffe og rådgive om den korrekte efter- og videreuddannelse, så elektrikerne kan bevare deres beskæftigelse i el-branchen, men også rådgive og styrke i, at tilmelde sig kurserne, at udforme lokalaftaler og tilsikre det rette kursusudbud på skolerne.Der skal sendes et klart signal til vores medlemmer om, at det er Dansk El-Forbund som sikre deres efteruddannelse, men også hjælper dem igennem med overblik og vejledning samt tilmeldinger og støtte.

Afdeling København

25.0.1Forslaget er i tråd med HB’s forslag omkring Dansk El-Forbund i fremtiden, forslag 1.0. Men om der skal etableres et center er nok mere end vi har ressourcer til..

HB

(Er også under lovforslag) 26.0 Gratis kontingentDer laves et gratis kontingent for medlemmer der kun modtager ydelser, der svarer til den enhver tid maksimale udeboende SU sats eller derunder. Skolepraktikydelse hører til under denne ordning. Hovedbestyrelsen fastsætter retningslinjer for ordningen.

Afdeling Storstrøm

26.0Det er vigtigt for Dansk El- Forbund, at vi sikrer fødekæden til forbundet. Der er mange SKP elever, som har en meget lille indkomst, som kunne have glæde af, at være organiseret, idét deres fremtid vil være som elektrikere. Et godt bekendtskab med Dansk El- Forbund i læretiden, kan være afgørende for valg af faglig organisation i det voksne arbejdsliv. Medlemmer bør have mulighed for kontingentfritagelse, på

14


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkningertidspunkter, hvor deres indkomst er lav. Det er solidaritet.

Afdeling Storstrøm

27.0Gratis kontingent til lærlinge tilknyttet praktikpladscentreneForbundet skal give gratis kontingent til alle de lærlinge som er tilknyttet praktikpladscentrene, medmindre lærlingene får en restuddannelsesaftale. Dette skal være gældende så længe lærlingene stadig får mindre end SU.

Afdeling København

27.0Lærlinge tilknyttet praktikpladscentrene får på nuværende tidspunkt mindre end SU, når de er på skolerne/praktikpladscentrene. Derved er det meget svært for dem at betale fuldt lærlingekontingent.

Afdeling København

28.0Ændring af overenskomstens § 4 stk. 2 afsnit 2Forbundet skal arbejde for at § 4 stk. 2. afsnit 2 bliver ændret, så også projekt/korttids ansatte kollegaer, kan få efteruddannelse mens de er i firmaerne. Ved at arbejde for, at anciennitetskravet afskaffes i overenskomsterne.

Afdeling København

28.0Mange af vores kollegaer er ansat i forbindelse med projekter, og byggerier. Det vil sige, at når byggeriet er færdig bliver de fyret. Derfor har de meget svært ved at opnå 9 måneders ansættelse, så de kan blive berettiget til efteruddannelse, og dermed bliver de afskåret fra at kunne efteruddanne sig.

Afdeling København

29.0Selvvalgte kurserForbundet skal arbejde på, at alle ledige kan få 6 ugers selvvalgt kursus fra 1. ledighedsdag, uanset aldersgrænse.

Afdeling København

29.0Når en ny udlært svend ikke har været så heldig at finde et job, er det et af de vigtigste værktøjer han eller hun har til at forbedre sine kvalifikationer og gøre sig mere attraktiv for arbejdsgiverne, hvilket kan give han/hende et job og fjerne personen fra arbejdsløshedsstatistikken.

Afdeling København

30.0 30.0

15


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag BemærkningerAdgang til DMS for tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter samt klubkasserer.Der åbnes mulighed for, at tillidsvalgte (TR – AMR – Klubkasserer) via. DMS’en (eller på anden vis), kan se virksomhedsregistreringen af medlemmer i Modulus her og nu billede, som repræsentanten for klubben.

Afdeling København

Det er nødvendigt for et stærkt klubarbejde, at kunne tjekke op på medlemsskab, her og nu i forbindelse med fyring og ansættelse af kollegaer.

Afdeling København

31.0LO-huseAf hensyn til de enkelte forbunds efterhånden økonomisk trange kår, foreslås indgåelse af forhandlinger omkring opbygning af LO-huse på afdelingsbasis. Mindre forbund kan med fordel deltage heri.

Afdeling Nordsjælland

Forslaget vil betyde:1. Styrket faglig fælles indsats2. Reduktion i udgifter til lokaler og drift3. Faglige selvstændige enheder bland medvirkende forbund4. Fælles a-kassevirksomhed med styrkelse af de enkelte specialer5. Sandsynligt reduceret kontingent til vores medlemmer.

Afdeling Nordsjælland

32.0Central A-kasseEL-Fagets arbejdsløshedskasse, administreres centralt af Dansk EL-Forbund Hovedbestyrelse.Hovebestyrelsen fastsætter fordeling af ansatte i Forbundet og i de lokale afde-linger.A-kasse opgaver hvor der er medlemskontakt, udføres i de lokale afdelinger.Udgifter til a-kassemedarbejderes løn, dækkes af El-Fagets Arbejdsløshedskasse, samt dækning af husleje, porto mv. i lokalafdelingerne, som er forbundet med opgaver / udgifter, der er forbundet med El-fagets arbejdsløshedskasse.Der er i alle afdelinger minimum en A-kasse medarbejder ansat, dog undtaget Bornholm.

32.0Ændres udgiften fra afdelingerne til forbundet, vil afdelingerne ikke skulle bruge faglige kontingent kr. til drive a-kassen i afdelingerne.

Afdeling Vestsjælland

16


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag BemærkningerAfdeling Vestsjælland

33.0Centralisering af a-kassenForbundet overtager den 1. juni 2015 alle omkostninger i forbindelse med drift af Dansk El-Forbunds a-kasse, herunder løn, kontor og øvrige driftsomkostninger.Foruden Hovedkassens centrale placering skal a-kassen være lokalt placeret i forbundets afdelinger, dog kan der, under forudsætning af EAK HB godkendelse ske administrativt samarbejde på tværs af afdelingskontorene.Foruden forbundsformanden og den a-kasse ansvarlige næstformand, er afdelingsformændene ved sit valg sikret plads i EAK HB. Afdelingsformændene er samtidig forpligtiget til, at sikre udførsel af EAK HB beslutninger i sit lokale område.EAK HB møder afholdes som fysiske møder, eller efter aftale i EAK HB som videokonferencemøder.EAK HB nedsætter udvalg og arbejdsgrupper efter behov.Forbundsformanden og den a-kasse ansvarlige næstformand, orienterer desuden forbundets hovedbestyrelse omkring a-kassens drift og dispositioner.I perioden frem til 1. juni 2015, tilrettes det faglige kontingent imellem forbund og afdelinger i forhold til faktiske udgifter, hovedprincippet i tilretningen af det faglige kontingent er, at det skal være omkostningsneutralt for afdelingerne.Tilretningen af det faglige kontingentet imellem forbund og afdelingerne vedtages i forbundets hovedbestyrelse efter anbefaling fra forbundsformanden.

33.0Driften af a-kassen i afdelingerne betales i dag via det faglige afdelingskontingent. Det opkrævede administrationskontingentet til a-kassen bør dække de samlede omkostninger til a-kassen, da forbundet opkræver administrationskontingentet, bør forbundet også afholde de samlede udgifter til a-kassen.

Afdeling København

17


BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag BemærkningerAfdeling København

34.0Fordeling af a-kassens administrationskontingent.

Nedenstående forslag genfremsættes til kongressen 2014, som parallelt forslag til forslaget om central a-kasse, såfremt dette forslag ikke bliver vedtaget.

Beretningsforslag

KontingenterDansk El-Forbund opkræver til administration af a-kassen, et administrationskontingent som dækker de faktiske udgifter alt inkl. til drift af a-kassen centralt og decentralt.

Dansk El-Forbunds hovedbestyrelse fastsætter med virkning fra den 1. januar 2015 administrationskontingentet samt fordeling af administrationskontingent imellem forbund og afdelinger. Hovedbestyrelsen regulerer herefter administrationskontingentet når det findes nødvendigt i forhold til de faktiske udgifter.

Hovedbestyrelsen og afdelingerne tilpasser det faglige kontingent den 1. januar 2015, således at der kompenseres for omfordelingen af administrationskontingentet.

Afdeling København

34.0For at sikre økonomi både til afdelingernes faglige arbejde og a-kasse administration, skal administrationskontingentet løbende afspejle de faktiske udgifter til drift af a-kassen, og således at økonomien i fag-kassen centralt og decentralt ikke unødigt belastes af driften i a-kassen.

Det er uholdbart at a-kassedriften i lokalafdelingerne alene drives ud af det faglige kontingent, det er ganske ulogisk at afdelingerne på grund af den højere ledighed er nød til at hæve deres faglige kontingent, hvor efter administrationskontingentet som alene går til forbundet opskrives.Afdeling København

Sidst redigeret 26-05-2023

18

Documents

Dansk El-Forbundkongres.def.dk/media/7313/Beretningsforslag09-20-08-2014... · Web view2008/09/20 · Efteruddannelse og karriere rådgivning s center i Dansk El-Forbund Dansk El-Forbund