DANSK ER N IN2D0S1I7GT UDSYN - Den Danske Forening udsyn nr_ 4 2_korr .pdfpåført tekst, logo el. lign. Efter aftale med Kulturstyrelsen og med DDF´s tilladelse arkiverer Dansk Bibliotekscenter

INDSIGT UDSYN 2017 · NR. 4 · VINTER 1

OM UDVIKLINGEN I DET DANSKE SAMFUND · DEC. 2017IS

SN 0

904-

290

3

DANSKEREN

2017INDSIGTUDSYN: NGO OG EUEN DYRCOCKTAIL

INDSIGT:RED BARNETHVOR FÅR DEPENGE FRA?

INDSIGT:SVARPÅ ET SVAR? NR.4

UDSYN:MENNESKE-RETTIGHEDEROG FN KULTUR

INDSIGT:FOLKEKIRKENHAR BLOTTETSTRUBEN

UDSYN:TAG DIT LANDTILBAGE!

VINTER

UDSYN

UDSYN:ENDOGAMIHVAD ER DET?

INDSIGT:DR EVNER DET IKKE

INDSIGT UDSYN 2017 · NR. 4 · VINTER2

N.F.S. GRUNDTVIGFORFATTER

TYCHO BRAHEASTRONOM

MODSTANDSGRUPPENHOLGER DANSKE

INDSIGT


MAGASINET

2017INDSIGTUDSYN

DECEMBERMagasinet Indsigt Udsyn udgives af Den Danske Forening, hvis formål er på folkestyrets grund, uafhængigt afpolitiske og økonomiske interesser, atsikre dansk kultur, sprog og levevis i enverden, der trues af kaos, overbefolkning,vold og fanatisme.

Foreningens medlemmer modtagermagasinet for deres medlemskontingent.Ikke-medlemmer kan abonnere påmagasinet for 250 kr. om året.

Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.

Magasinet (evt. kopier af det) og foreningens andre tryksager må ikkeomdeles privat sammen med trykmateriale fra anden kilde eller medpåført tekst, logo el. lign.

Efter aftale med Kulturstyrelsen og med DDF´s tilladelse arkiverer Dansk Bibliotekscenternetudgaven af Danskeren i DBC Webarkiv til brug for nationalbibliografien.

Magasinet Indsigt Udsyn 2017udkommer 4 gange årligt.

Redaktion og adresser - side 23.

Hvor var Grundtvig, højskolebevægelsenog de store figurer inden for kunst og vi-denskab henne? Hvor var industrien, hånd-værket og handelen, hvis ledere skabte detøkonomiske grundlag for velfærdssamfun-det? Hvor var den borgerlige modstands-bevægelse og Frihedsrådet? Hvorfor fikGorbatjov æren for afviklingen af Sovjet-unionen og ikke Reagan, der tvang ham tildet? Osv. osv.

Kritikken er basalt set den samme somden, der er blevet rejst mod andre, nyereDR-produktioner. Ikke blot ”1864”, der pånærmest skandaløs vis skamred en af demest tragiske begivenheder i landets historiefor i stedet ved hjælp af fordrejninger ogforfalskninger at ride producentens egnekæpheste. Men også ”Borgen” og andre.

Den pinagtige tendentiøsitet afspejler sigligeledes i, at DR igennem de sidste, kritiske30 år har været ude af stand til at drive eninformationsvirksomhed, som afspejledeog dagsordensatte de enorme problemer,der er vokset frem i takt med indvandringenfra ikke-vestlige lande. I stedet har institu-tionen drevet et multietniserings- og glo-baliseringsprojekt, som kun de dummesteog mest indoktrinerede i dag ikke kanindse problemerne i. DR er dermed blevetmedskyldig ikke blot i nedbrydelse af dekerneværdier, hvorpå velfærdssamfundeter baseret, men i direkte undergravelse afDanmark og ødelæggelse af et stort antalmedborgeres tilværelse.

DR’s milliardbevilling er bl.a. derfor underpres fra stort set alle sider i det politiskespektrum.

Desuagtet er facit uforandret, at det eneste,DR ser ud til at kunne, er at gejle videre pådet tankeunivers, institutionens medarbej-dere har skabt mellem sig, samt at sikresamme medarbejderes rigelige udkomme.Den venindeklub, direktionen har udvikletsig til, skaffer f.eks. sig selv og vennernemillionhonorarer og -lønninger uden atvære i stand til at forklare, hvad den hono-rerede egentlig yder til gengæld. Man fragter

DR evner det ikkeDe sidste afsnit i DR’s ”Historien omDanmark” er blevet hårdt kritiseret:

en hest over Atlanten til en skattet medar-bejders kone. En nyhedschef kan slå signed i Midtjylland med betalt taxa og fly tilog fra arbejde. Guderne må vide, hvad viikke har fået at vide endnu.

Konklusionen er, at DR simpelt hen ikkeevner at producere det, pengene bevilgestil, og heller ikke er i stand til at forstå sinegen situation.

Det er meningsløst at blive ved med at for-lange, at DR skal levere det, man åbenlyster ude af stand til at producere. Det er nuengang urimeligt at forlange, at en ét-benetmand skal kvalificere sig i et 100-meter-løb.

I en privat virksomhed, hvor en afdelingudvikler en kultur blandt medarbejderne,som ødelægger produktionen, ville ledelsenikke herse med dem og fortsat tilføre afde-lingen ressourcer. I stedet ville man ned-lægge den og løse opgaverne i andet regi.

Tiden er kommet til at indse, at DR ikkemagter sin rolle. Forståelsen af denne rollekolliderer således med de tankeskabeloner,der er indpodet i medarbejderne i en sådangrad, at de er ude af stand til blot atforestille sig muligheden af, at verden udenfor glaspaladset i DR-byen ser anderledesud, end den gør inden døre sammesteds.

Det eneste logiske svar herpå er at inddrageDR’s bevillinger og overlade dem til nogle,der er klare over, hvad opgaven går ud på.

En stor nyhed på DR.


UDSYN

Vi har hørt og set det til ulidelighed. Førstpå Balkanruten, hvor vi så billeder af småbørn og deres lasede mødre, omhyggeligtudvalgt blandt den store mængde mørklø-dede unge mænd, der efter sigende komfra Syrien. Nu i Middelhavet, hvor vi fodresmed floskler om, at de reddes fra at drukne,og at de samles op fra synkefærdige små-både midt på Middelhavet, men dog udenat vi forsøges bildt ind, at de er syrere. Bal-kanruten er lukket, Middelhavsruten erimidlertid åben, men vil formentlig lukkes,nu da Jean-Claude Junker foreslår en luft-bro.

Middelhavsruten holdes i gang af en langrække skibe, der kalder sig ”redningsskibe”eller endda ”vagtskibe”. Norske Siem Priorvar chartret af den norske regering, og detoplyses, at alene dette skib har bragt 60.000migranter til Italien. Skibene er for detmeste gamle trawlere og ledige offshore-forsyningsskibe, der ikke er arbejde tillængere, da aktiviteten på oliefelterne iNordsøen er faldet. Det hollandske rederiVroon Offshore Services har chartret, solgtelle leaset flere skibe ud, der bruges påMiddelhavet, og en del tyder på, at rederietunderstøtter aktiviteterne. Jeg har spurgtpænt og høfligt, men ikke fået svar. Jeghar også spurgt på Red Barnets hjemme-side, men det blev fjernet. Da Red Barnetblev politianmeldt for deltagelse i menne-skesmugling, og Fynske Medier skrev omdet, svarede Red Barnet heller ikke trodsflere opfordringer.

Red Barnets skib hedder Vos Hestia ogLæger Uden Grænsers Vos Prudence. Lægeruden Grænser havde tidligere et skib, derhed Vos Southwind, men det skiftede navntil Dignity 1, og senere SeaWatch3. SOSMediterranées skib hed tidligere Meerkatzeog var kystredningsskib, men det hedder

nu Aquarius og drives i samarbejde medLæger Uden Grænser. Iuventa ejes af Ju-gend Rettet. Lifeline, der en kort periodehed SeaWatch2 og altid ligger lige vedsiden af SeaWatch3, når den er i Vallettapå Malta, ejes af Lifeline E.v (https://mis-sion-lifeline.de). Organisationen SeaWatch,der driver SeaWatch3, har lige fået en hu-manitær pris af dagbladet Politiken. Detteer de mest aktive, men der er flere. Disseskibes bevægelser kan følges meget præ-cist.

Det kan man, fordi alle skibe over en visstørrelse skal have installeret og bruge etsystem, der hedder AIS, som betyderAutomatic Identification System. Systemetblev udviklet til at forhindre kollisionerog til lettere at kunne finde et skib i (ægte)nød. Det viser skibets position inden forén meter, kurs, fart og dybgang og tideninden for ét sekund – ergo det er megetpræcist. Disse oplysninger benytter flerewebsites til at tilbyde kort over ethvertskibs position på ethvert tidspunkt, somkan benyttes af kystvagter, havnemyndig-heder, rederier, pårørende til besætningenog folk med interesse for den maritimeverden. Det forudsætter naturligvis, at ud-styret er tændt, som lovgivningen foreskri-ver.

Ulovlig rutetrafikJeg og flere andre har fulgt disse skibe imånedsvis, og billedet er tindrende klart:Der er tale om regulær rutetrafik, og det ersandsynligvis koordineret, så kysten udfor Tripoli er dækket konstant. Red Barnethævder, at deres skib redder skibbrudne(børn) ude på Middelhavet, men overvåg-ningen og billederne fra ved skibenes anløbtil italiensk havn viser noget andet.

Det italienske politi satte i sommer en spe-cialagent fra det italienske efterretnings-væsen om bord på Vos Hestia forklædtsom besætningsmedlem for at se, hvad

der foregik, og det var ikke det, Red Barnetfortalte. Agenten rapporterede om aktioner,hvor man samlede personer op 10 minutterssejlads fra den libyske kyst. I et andettilfælde blev den arabisktalende kulturtolkudskiftet med en eritreansk talende, ogpudsigt nok var den næste bådfuld, mansamlede op, fuld af mennesker fra Eritrea.Han berettede også, at man om nattentændte skibets projektører og rettede demlodret, så de kunne ses mange kilometervæk. Han fortalte om konflikter ombord ogom, at alt styres fra London, hvor chefenhedder Helle Thorning-Schmidt.

Her i efteråret er det Vos Hestia og Aquarius,som er de mest aktive. De to skibe er be-gyndt at slukke for det lovpligtige udstyrlidt sydøst for Malta, for derefter at tændedet igen samme sted på hjemturen en ugestid senere. Følger man ikke skibet nøje,ville det se ud, som om det sejlede fra Ca-tania på Sicilien til lidt syd for Malta,opholdt sig der i en uge og så sejledetilbage igen. De ombordværende migranterkunne man så hævde at have fundet der ien synkefærdig båd. Lifeline oplyser ofteposition, og det sker hvert 5. minut, nårdet sejler meget tæt på Libyens territorial-grænse. Enhver med en mobil med adgangtil internettet kan se dets position, fart ogkurs. Man undgår omhyggeligt at sejle indi libysk farvand, efter at Libyen i sommermeddelte, at skibene vil blive beskudt, hvisde foretager ”redningsaktioner” i libyskfarvand.

Da Olympic Commander, ejet af OlympicSubsea ASA i Norge, sejlede ud fra Sicilieni oktober, standsede opdateringerne ligesyd for Sicilien og var væk i 9 døgn. Derefteroplyste man pludselig en position 20 sømilfra Tunesien, som man så ikke opdateredei 6 døgn, hvorefter skibet pludselig dukkedeop tæt på Valletta på Malta. Efter et kortophold der sejlede man østpå, hvorefterdet oplyses, at skibet vil ankomme til

NGO og EU – en dyr cocktail”Humanitære” organisationer har etableret en regulærfærgefart på Middelhavet, men der er kun passagerermed den ene vej - mod nord.

PETER KROGSTEN


UDSYN

Trapani på Sicilien - en dags sejlads væk -31/2 2018, om 4 måneder. Hvor de er imellemtiden, véd ingen, før de igen be-kvemmer sig til at følge loven og tænde forAIS-udstyret. Ingen bortset fra rederiet véd,hvor de var i de 14 døgn, de var væk, ellerhvor de er nu.

Lifeline sejler altid meget tæt på libysk far-vand. På et tidspunkt sejlede man paralleltmed Vos Hestia med 500 meters afstandog med meget lav hastighed. Man kunnelet forledes til at tro, at der blev fragtetnoget fra det ene skib til det andet. Derefteropdaterede Vos Hestia ikke position i 3døgn og dukkede pludselig op tæt på Poz-zallo på det sydlige Sicilien. Lifeline sejledetil Valletta på Malta og fortøjede på sidenaf SeaWatch3. VosHestia har tidligere mod-

taget migranter på åben sø fra det nu be-slaglagte Iuventa. Det fremgår af billederog film fra deres hjemmeside, internettetog YouTube. De skjuler ikke deres ulovlig-heder - de er stolte af dem.

Iuventa blev taget på fersk gerning i augustmed migranter, menneskesmuglere og be-sætningen har siden været under arrest iTrapani på Sicilien. Dette skib har fleregange omlastet personer til Vos Hestia pååbent hav, og der er kraftige indikationerpå, at Lifeline og Vos Hestia også har gjortdet. Begges skibes positioner, mens ulov-lighederne pågår, er kendte. Et tysk ny-hedsmedie hævder at kunne bevise, at ski-bet Iuventa har sejlet i libysk farvand mindreend 5 km fra den libyske kyst og taget”skibbrudne” migranter op. Jugend Rettet

tigger nu om penge på sin hjemmeside tilat få frigivet skibet Iuventa, der er beslag-lagt.

Ingen af skibene har lov til at sejle medpassagerer, da man ikke opfylder reglernefor antal redningsbåde contra antal passa-gerer, bemanding m.v., men man har op-rettet en særlig klasse for ”Migrant Vessels”,hvor der dispenseres for alt, hvilket ikkeer tilfældet for ægte redningsskibe - SARskibe.

MiddelhavsunionenMange spørger, hvorfor EU ikke stopperdet. Det skyldes, at den danske presse harundladt at fortælle om væsentlige dele afEF’s og senere EU’s handlinger. For mangeår siden startede EF en proces, de kaldte

UDSYN


Nord-Syd dialogen. Det var på et tidspunkt,hvor den kolde krig var koldest, og defleste talte om Øst-Vest dialogen. Nord-Syddialogen fortsatte med Euromed (som intethar med medicin eller sundhed at gøre),Anna Lindh Foundation, Barcelona-aftalenog til sidst The Mediterranean Union -Middelhavsunionen. Der kom nogle ganskesmå pip undervejs, hvor vendingen ”Enrække lande i Nordafrika og Mellemøsten”blev brugt i pressen. Da jeg skrev lidt omdet og sendte det til Jyllandsposten, somdengang var dansk presses flagskib, re-sulterede det i bandlysning i årevis.

Primus motor bag Middelhavsunionen varFranois Sarkozy og Angela Merkel. Med-lemslandene er EU og lande med grænseop til Middelhavet bortset fra Libyen, derhar observatørstatus, men inklusive Tyrkiet.Landene fik stillet i udsigt, at man til gen-

gæld for politiske reformer ville få privile-geret partnerskab med EU, hvilket tidligerefor Cyperns vedkommende blev vekslet til

fuldt medlemskab. Det er nok i det lys, atman skal se pressens begejstring for detsåkaldte Arabiske Forår. Som privilegeretmedlem får man blandt andet tilbudt bådekapitalens og arbejdskraftens fri bevæge-lighed. Derfor lukker Merkel uhindret overen million uidentificerede ”indvandrere”ind i Tyskland om året, og derfor kan disseskibe hver uge læsse op mod 1.000 mi-granter af i Italien i fuldt dagslys og fornæsen af de italienske myndigheder.

Mandag 23/10-2017 blev Vos Hestia stormetaf italiensk politi i Catania, mistænkt formenneskesmugling, hvilket den danskepresse slet ikke har omtalt. Det anslås, atSave The Children har sejlet 10.000 men-nesker fra forskellige afrikanske nationertil Malta og Sicilien i 2017.

Sejladsen fortsætter. Lifeline og Aquariusopererer som sædvanlig delvist fordæktog vil måske standse til vinter. Men hvadnytter det, når EU nu åbent taler om enluftbro fra Afrika til Europa?

http://www.olympic.no/fleet/mpsv/olympic-commander/https://mission-lifeline.de/de/start

https://jugendrettet.org/en/https://www.savethechildren.net/article/save-children-launches-search-and-rescue-ship-deadly-mediterranean http://www.msf.org/en/article/mediterranean-msf-ends-mission-search-and-rescue-boat-prudence https://www.tichyseinblick.de/daili-es-sentials/ngos-und-schleuser-im-mittelmeer-ll/ https://www.marinelink.com/news/classified-migrant-vessel417404 http://defendeurope.net/

www.marinetraffic.comhttps://in.reuters.com/article/europe-migrants-ngo/save-the-children-suspends-migrant-rescues-in-mediterranean-idINKBN1CS2DRhttp://www.offshoreenergytoday.com/siem-pilot-psv-to-support-search-rescue-ops-in-mediterranean-sea/

Angela Merkel - Franois Sarkozy

kristeligt-dagblad.dk5. august 2017

fyens.dk14. september 2017

INDSIGT


Red Barnet - hvor får depenge fra?

Red Barnet er én af mange NGO-organi-sationer. De hævder alle, at de er privateorganisationer, og at de er upolitiske oguafhængige at statslige interesser. Detfremgår også af den betegnelse de brugerom deres organisationer. NGO står forNon-Governmental Organization (Ikke-statslig organisation).

Deres status som private nødhjælpsorga-nisationer forhindrer dem dog ikke i athave snablen dybt begravet i de offentlige(statslige) kasser.

I 2015 kom de 468 millioner af Red Barnetstotale indtægter på 586 millioner fra de of-fentlige kasser, - nemlig Danida, EU ogøvrige offentlige midler.

Især bidraget fra EU er bemærkelsesværdigt.I 2013 og 2014 lå bidraget fra EU jævnt påcirka 145 millioner kroner. I 2015 steg detganske brat til over det dobbelte, nemlig302 millioner kroner. Var det mon indsatseni Middelhavet, der skulle finansieres?Kilde: Red Barnets årsrapport 2015

Omregnet til heltidsansatte har Red Barnet985 ansatte i Danmark. 631 af disse eransat i asylafdelingen. Det er således heltåbenlyst, at de humanitære (levebrødshu-manitære) organisationer i godhedsindu-strien har en helt klar interesse i at skaffeasylansøgere til landet. Der skal kunder ibutikken, ellers løber gesjæften ikke rundt.

Røde Kors har et endnu større budget. AfRøde Kors’ samlede indtægter i 2016 på1,636 milliarder kroner kommer 292 mil-lioner kroner fra Udenrigsministeriet og732 millioner fra Udlændingestyrelsen. 750millioner kroner af disse penge er brugt iasylarbejdet, hvilket primært vil sige tillønninger i Røde Kors’ mange asylcentre.Bygningerne og driften af disse betales afstaten. Kilde: Røde Kors, årsregnskab 2016

Jeg har ikke kunnet finde nogen oversigtover, hvor mange lønnede medarbejdereRøde Kors har i Danmark, Det er åbenbart

Størstedelen af indtægterne henter de ”humanitære” organisationer i de offentlige kasser.

ikke noget, de ligefrem skilter med, mender er ingen tvivl om, at der ligger etkæmpe potentiale i de mange asylcentre.

I en artikel helt tilbage fra 2008 med over-skriften ”Asylafdelingen i Røde Kors brugermillioner på sig selv”, retter Politiken gen-nem nogle kilder en række beskyldningermod Røde Kors. Citat: ”Dansk Røde Korsbruger så store summer på at opretholdeen stor organisation med mange ansatteog interne afdelinger, at det går ud overmulighederne for at give tilbud til børn ogvoksne beboere i asylcentrene.

Asylafdelingen i Røde Kors har tre gangeså mange ansatte per asylansøger som detkommunalt drevne asylcenter i Brovst.

Sidste år faldt antallet af indkvarterede iRøde Kors-centrene med godt 300 til om-kring 1.500 helårspersoner. Alligevel stegRøde Kors’ udgifter til lønninger med etpar millioner til 150 millioner kr.” Kilde: Politiken 21/6 2008

At godhedsindustriens indtægtsgrundlagsamlet set er en kæmpe udgift for landet,er den sådan set ligeglad med. Dens ego-istiske særinteresser går forud for det. Derer ikke tale om humanisme, men om leve-brødshumanisme.

Hvad det ”politisk neutrale” angår, set detogså ganske sørgeligt ud. Red Barnet,Læger uden Grænser, Røde Kors med flere,har indtaget en helt klar indvandringsvenligholdning ved at fragte migranter i titusindvistil Europa (Italien). Set over et år er der an-tageligt tale om mere end 100.000, derfragtes til Europa alene af NGO’erne.

Red Barnet har en erklæret målsætningom at fragte 41.600 migranter årligt til Eu-ropa med organisationens skib, Vos Hestia,der sejler i fast rutefart mellem den libyskekyst og Italien.Kilde: https://redbarnet.dk/redningsskib/

NGO’erne skaber dermed deres helt egenindvandrings- og migrationspolitik på tværsog på trods af de europæiske landes rege-ringers indvandrings- og migrationspolitik,som de fuldstændigt kortslutter med derestiltag.Kilde: www.fyens.dk 14/9 2017

EU lader dem uhindret gøre det. Der ernemlig tale om sammenfaldende interesser,om end målet er forskelligt. EU skal brugemasseindvandringen til sin beskidte agendaom en befolkningsudskiftning i Europa.Det er det største forræderi nogensindemod Europas befolkning.

NIELS CHRISTENSEN

”Det er således helt åbenlyst, at de humanitære (levebrødshumanitære) organisationer i godhedsindustrien haren helt klar interesse iat skaffe asylansøgeretil landet.”

UDSYN


Det tyske nationalkonservative parti AfDhavde to overordnede slogans i månederneop til det tyske valg: Tag dit land tilbageog Stol på dig selv, Tyskland. Og ja, det ernetop, hvad det drejer sig om i disse år:Tag dit land tilbage fra kultureliten, medi-erne og venstrefløjen – og tro på, at detkan lykkes.

For at et parti kan blive en vælgermæssigsucces i længden, er der flere forhold, derskal gå op i en højere enhed: Karismatiskeog veltalende frontfigurer, dygtige organi-sationsfolk, en gennemarbejdet organisa-tionsstruktur, fri intern debatkultur, en vel-fungerende PR- og pressetjeneste, kompe-tente kandidater ved valgene og et udbyggetpartiprogram med løsninger på tidens ogfremtidens problemer.

Som partimedlem er man nødt til udvisedisciplin, indordne sig og tåle nederlag.Man vælger ikke politisk arbejde for atgøre karriere, men for sammen med sinepartifæller at give vælgerne et bud på,hvordan samfundet bør udvikle sig og de-rigennem vinde vælgernes tillid. Holdop-stillingen af de rigtige kandidater og orga-nisationsfolk er lige så vigtig som det pro-grammatiske bud på holdbare løsningerfor samfundet. Man tjener en højere sag:fædrelandets og borgernes vel. Derfor måpersonlige ambitioner vige og kameler slu-ges undervejs!

Følelsen af samhørigheden ved at slutteop om en fælles sag skal ikke undervurde-res. At fremstå som en enhed udadtil sig-nalerer enighed. Eksempler på partier, derer smeltet ned pga. intern splid og magt-kampe, er legio. For kan et parti ikke holdero og orden i egne rækker, hvordan kanvælgerne så have tillid til, at det kan levereløsninger på landets problemer?

Soloudmeldinger på tværs af partilinjenskader, men internt bør der være højt til

loftet og debatten være fri, for det udvikleret parti. Fraktionering er selvfølgeligt ikkeheldig, men det behøver ikke være skadeligt,hvis interne debatter og afstemninger foregåri god ro og orden uden efterfølgende ven-dettaer.

En velsmurt maskineEt godt eksempel på en velsmurt maskineer det nationalliberale/nationalkonservativeFPÖ i Østrig. Selv om man lytter godt ef-ter, er det svært at høre mislyde i maskinen.Det kører bare derudad. Følgelig fik FPÖsit næstbedste valg nogensinde ved valgettil det østrigske parlament d. 15. oktobermed 26,0 % og blev Østrigs tredjestørsteparti efter socialdemokraterne SPÖ med26,9% og det konservative ÖVP, der fik31,5%. Iblandt de yngste vælgere op til ogmed 29 år fik partiet endog en større til-slutning end alle andre partier, nemlig om-kring 30%.

I valgkampen kappedes ÖVP’s formand,den kun 31-årige Sebastian Kurz, og FPÖ’sformand, Heinz-Christian Strache, om,hvem der kunne give Ungarns premiermi-nister Viktor Orbán de bedste råd efter val-get. I valgkampen var det svært at se, omdet var FPÖ eller det traditionelt konservativeÖVP, der var originalen. De to partier serud til at ville gå i regering sammen ogsøge en tilnærmelse til Visegrad-landene,hvis opfattelse af immigration og af, hvordanEU skal udvikle sig, ligger tæt op ad de toborgerlige, østrigske partier.

Det tyske nationalkonservative parti AfDlykønskede også dets østrigske søsterpartimed valgsejren d. 15. oktober. Den ene afAfD’s to formænd, økonomiprofessor Dr.Jörg Meuthen, udtalte, at ”de to partier ertæt forbundne”. Tre uger tidligere, d. 24.september, havde FPÖ lykønsket det kun4½ år gamle tyske søsterparti med detsvalg til Forbundsdagen med 12,6% af stem-merne.

AfD’s fokuspunkterI 2018 er der delstatsvalg i Bayern og Hes-sen, hvor AfD helt sikkert også kommerind i landdagene i hhv. München og Wies-baden. Hermed har AfD full house – kunCDU/CSU og SPD er repræsenteret i allelanddagene foruden i Forbundsdagen. AfDer allerede etableret som den tredjestørstepolitiske kraft i Tyskland. Partiet har nuhver 8. stemme på landsplan, målet er atfå hver 5. stemme og derved tvingeCDU/CSU mod højre, som tilfældet harværet i Østrig med Sebastian Kurz vedroret for ÖVP, for derigennem at kunnegennemføre de ændringer, der skal til forat forhindre Tysklands islamisering. For-udsætningen er naturligvis, at Merkel fjer-nes. Hun har socialdemokratiseret CDUog forhindrer en tiltrængt politisk fornyelseaf det parti, som hun er leder for, og som iseptember led dets største valgnederlagsiden 1949 med 32,9% af stemmerne.

AfD havde følgende syv fokuspunkter ivalgkampen, som partiet i øvrigt måttegennemføre på et skrabet budget sammen-lignet med de etablerede partier: Beskyttelseaf tysk kultur imod islamisering, eksekve-ring af udvisninger, stop for familiesam-menføringer, genetablering af ro og orden,flere ressourcer til politiet, regulering afindvandringen efter erhvervslivets og al-menvellets behov samt inddragelse af bor-gerne ved politiske beslutninger med in-spiration fra Schweiz. Det partiprogram iDanmark, som ligner AfD’s mest, er udentvivl Nye Borgerliges, som også har ved-kendt sig den nationalkonservative arv.

AfD’s strateg, spidskandidat og næstfor-mand, Dr. Alexander Gauland, med 40 årserfaring som CDU-apparatjik sagde på enpressekonference midt i oktober, at AfD ertalerør for bekymrede borgerlige vælgerepå den ene side, men er også på den andenside talsmand for den lille mand, der er so-cialt klemt, og diverse græsrodsprotestbe-vægelser. AfD er deres stemme og vil gørealt for at omsætte deres ønsker og bekym-

Tag dit land tilbage!Efter valgene i Tyskland, Østrig og Tjekkiet må den socialdemokratiske premierminister i Slovakiet, Robert Fico, Tjekkiets præsident, socialdemokraten Milos Zeman, og de to nationalkonservative premierministre Beata Maria Szydlo i Polenog Viktor Orbán i Ungarn se sig bestyrkede i deres anti-immigrationskurs.SØREN LIND JENSEN

UDSYN


ringer politisk. Gauland tilføjede, at isæriblandt de mindrebemidlede udløser ”mas-seinvasionen” angst.

Kontraproduktiv pressehetzHver 8. vælger satte kryds ved partiet tiltrods for, at man havde stort set helepressen imod sig. Det var så nok alligevelen fordel, eftersom millioner af tyskere hargennemskuet pressens manipulationer ogfordrejninger. Pressehetzen imod AfD virkersnarere kontraproduktiv. Medierne prakti-serer i udpræget grad kommentatorjour-nalistik snarere end at berette om begiven-heder fra ind- og udland on the rocks. Eftervalget leverede ZDF’s vicechefredaktør enrendyrket sviner imod AfD – alen underlavmålet – og dét i en skatteyderfinansieretpublic-service kanal. Ja, vi kender det joalt for godt fra Danmark.

Til talkshows i Tyskland er det yndet atinvitere én af AfD’s frontfigurer sammenmed fire, fem modstandere, som rotter sigsammen om at tryne opkomlingen – godtbistået af værten. Under et talkshow kortfør valget blev det for meget for den andenaf AfD’s spidskandidater, Dr. Alice Weidel,hvorfor hun valgte at forlade studiet. Detvar fires kamp plus dommeren imod én –helt og aldeles utiltalende og utilstedeligt.De to tyske public-service kanaler er megetværre i deres udskamning af AfD end DRog TV2 nogensinde har været imod DanskFolkeparti, og det siger ikke så lidt.

Geografisk fordelte AfD’s valgresultat på12,6% sig ret ujævnt. Partiet står svagest ide nordvestlige delstater, mens partiet ram-mer dets landsgennemsnit i de to rige syd-vestlige delstater Bayern og Baden-Würt-temberg. Suverænt bedst klarer partiet sigi de østlige delstater med 21,5% i gennem-snit. I delstaten Sachsen blev AfD endogdet største parti med 27%. Stemmedelta-

gelsen ved forbundsdagsvalget steg fra71,5% i 2013 til 76,2%, hvilket i høj gradtillægges, at AfD har været i stand til atkunne mobilisere en stor del af sofavæl-gerne.

Intern turbulensDagen efter forbundsdagsvalget meddelteDr. Frauke Petry på en pressekonference,hvor partiets fire frontfigurer var samlet, athun ikke ville være en del af partiets for-bundsdagsgruppe, hvorefter hun forlod mø-det. Uden noget forvarsel. I de sidste femmåneder op til valget havde der stort setikke været nogen kontakt mellem Petry oghendes mand, medlem af EU-parlamentetMarcus Pretzell, og den øvrige partiledelse.Efterfølgende dag meldte hun og mandensig ud.

Hendes forklaring lød blot på grundlæg-gende uenighed om partiets linje, som hunmente var rettet imod gold opposition sna-rere end på at gøre sig klar til regerings-

samarbejde. Den egentlige grund var imid-lertid, skulle det senere vise sig, at hun i alhemmelighed i månederne op til forbunds-dagsvalget med sine allernærmeste støtterhavde analyseret mulighederne for at kunneskabe grundlag for et nyt politisk partimed en efter hendes mening mere prag-matisk konservativ linje end AfD’s. Meden spærregrænse på 5% og med tre etab-lerede borgerlige partier, der dækker cen-trum-højre-spektret ganske godt, synes etsådant forehavende at være en kamikaze-aktion.

Selv om Petry havde isoleret sig selv fraden øvrige partiledelse og det store flertalaf aktive medlemmer med sin egenrådigefacon, kunne hun have erklæret, at hunville trække sig fra formandsposten ogkoncentrere sig om at blive Sachsens næsteministerpræsident ved delstatsvalget omto år, altså et taktisk tilbagetog, men sådanskulle det ikke være. Ingen tvivl om, athendes mand, som har et dårligt ry for in-triger og for ikke altid at spille med åbnekort, har haft en dårlig indflydelse på hende.De blev gift sidste år. Gauland sagde daogså hudløst ærligt efter hendes udmeldelse,at partiet havde mistet et stort talent, og athan dybt beklagede det.

At Petry selv sendte sin udmeldelse, gjordedet nemmere for partiet at komme videre.Af historiske grunde er der strenge reglerfor de politiske partier i Tyskland, såsomprocedurer for opstilling af kandidater, valgaf bestyrelser, eksklusioner etc. Udsmid-ninger i bundter, som Dansk Folkepartitidligere har praktiseret, kan ikke lade siggøre i Tyskland, idet hvert parti skal haveen af partiledelsen uafhængig voldgiftsin-stans i hver delstat, som behandler såveleksklusioner som klager samt sørger for,at lovgivningen for partierne overholdes.Fordi det er så svært at ekskludere et med-

Tag dit land tilbage!Stol på dig selv, Tyskland.

Sebastian Kurz. Alice Weidel.

De indvandringskritiske Visegrad-lande: Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.


UDSYN

lem – en proces der kan pågå i månedsvis– undersøger partierne også ret grundigtethvert potentielt medlems anmodning omoptagelse.

Fra Petry til WeidelMan når ikke til tops i politik – og bliverder – udelukkende gennem karisma ogelokvent skarphed som Petry. Hvis manikke er holdspiller og tilmed er egenrådig,autoritær og har et kæmpe ego, må detende galt. At være veltalende, ekstremtambitiøs og højt begavet som Petry rækkerikke i politik, hvis man ikke opbygger rela-tioner og alliancer. Det forsømte hun, ogdesuden skubbede hun med sin ofte frem-brusende og egocentriske facon mangeselv nært allierede fra sig. At dette i detstore hele kunne holdes uden for pressenssøgelys, vidner om god partidisciplin i par-titoppen. Trist, at det skulle ende sådan,for hendes medieoptræden var virkeligtsuveræn, om end ind imellem noget sam-menbidt.

Da Petrys stjerne begyndte at falme i foråret,trådte Dr. Alice Weidel fra partiets hoved-bestyrelse ind på scenen. Hun har ikke Pe-trys oratoriske skarphed i debatdueller,men på talerstolen har hun fået slebetkniven og har videreudviklet sin egen stilog er i stand til med autenticitet at udtrykkeikke alene vrede, forargelse og harme, menogså at gøre brug af sarkasme og humor.Der er kommet godt bid i hendes retoriskeangreb på den herskendes klasses hykleriog selvfedme. Hun nyder øjensynligt, nårhendes politisk ukorrekte meldinger går

rent ind og salen jubler, og man skal ikketage fejl af hendes fine noble borgerligeydre, for hun hader islam, venstrefløjen ogde politisk korrekte medier.

I modsætning til Petry er Weidel teamplayerog yderst disciplineret – ingen soloridt frahendes side! At hun lever i et lesbisk forholdmed en schweizisk kvinde, har ikke skadethende i det nationalkonservative parti medtraditionelle familieværdier. Lykkes det forpartiledelsen at skærme hende af i en råpolitisk virkelighed, ikke at drive rovdriftpå hende og at give hende luft til at rekreere,så har AfD en excellent frontfigur i mangeår fremover.

Tilsyneladende ser AfD nu ud til at havelagt børnesygdommene bag sig, og kaninterne uenigheder fremover bilægges påciviliseret vis og holdbare kompromiserfindes, er kursen sat på vækst de kommendeår. Partiet synes at være rigtigt politisk po-sitioneret og godt opstillet på alle positionersåvel personelt som programmatisk. Medfå undtagelser består den 92 mand-storeforbundsdagsgruppe af højtuddannede folk,og adskillige af dem med doktortitler.Mænd og kvinder, der ikke sådan ligelader sig blæse omkuld.

Styrket anti-immigrationskursImplikationerne af det østrigske og dettyske valg på EU er en svækkelse af de po-litiske kræfter, der virker for yderligeresnæver europæisk integration og mere ellermindre åbne grænser. Merkel er kraftigtsvækket og presset af søsterpartiet CSU i

Bayern, der vil have magten tilbage fra eu-rokraterne og en opbremsning af immigra-tionsbølgerne, hvilket det kan se sig be-kræftet i ved det østrigske valg, hvor detssøsterparti ÖVP fik et kanonvalg på ennul-immigrationslinje.

Den socialdemokratiske premierminister iSlovakiet, Robert Fico, Tjekkiets præsident,socialdemokraten Milos Zeman, og de tonationalkonservative premierministre BeataMaria Szydlo i Polen og Viktor Orbán iUngarn må også se sig bestyrkede i deresanti-immigrationskurs efter valgene i Tysk-land, Østrig og Tjekkiet. Med anti-immi-grationspolitikerne Sebastian Kurz og AndrejBabis ved roret i de to sidstnævnte landeer det et absolut realistisk scenario, at Vi-segrad-landenes stop-dem-ved-grænsen-linje er ved at blive comme il faut i EU.Spørgsmålet er så bare, om de også kansætte sig igennem i ministerrådet via acceptaf virkningsfulde tilbagesendelsesprogram-mer, som det vel at mærke overlades til deenkelte medlemslande at eksekvere effektivtaf deres egen udøvende magt?

Vinden blæser fra øst, hvilket bør indgydeen vis optimisme. De kommende års slagbliver afgørende for, om Europa i 11. timebesinder sig og overlever. Skifter vinden,så den går i vest, er løbet kørt, for de vest-europæiske eliter vil hellere gå under igodhedens navn end gøre det, der skal tilfor at stoppe vanviddet og tilbagerulle deseneste 30 års masseimmigration.

Denne nyligt støbte mursten er perfekt tilat smadre vore politikeres udstillingsvinduermed deres falske reklamer. De 20 genop-trykte essays af den nu afdøde danskeåndskæmpe og nationalhelt Langballe turdevære obligatorisk læsning, hvis man vilforstå forskellen mellem vore magthaveresbekostelige hobby de sidste 70 år, at ”skabeen bedre verden”, og så blot pragmatisk atville forbedre landsmænds hverdag med

virkelighedens begrænsede ressourcer. Ogtil at fatte, at dét at have en ”god” meninger noget ganske andet end at være et an-stændigt menneske (ja, reelt det modsatte).Og endelig til at indse afgrunden mellemdet abstrakte "menneske", der uproblema-tisk kan flyttes omkring med på skrivebor-det, og de konkrete mennesker, som hi-storien har gjort til noget ganske bestemtog derfor stridbart uforenelige – hvilket er

Dansknational Luther og Grundtvig i ét bind”Dét at have en ”god” mening er noget ganske andet end at være et anstændigt menneske.”

Jesper Langballe: LOV OG ANSVARRed.: Majken Frost, Monica Papazu, Thomas Helbig Hansen. Tidehvervs Forlag, 2017. 663 sider. 299 kr.

BOGANMELDELSE


BOGANMELDELSE

noget positivt og meningsfyldt, hver på sitsted, ikke noget der skal ”overvindes” iforagt for den givne verden.

Langballes udgangspunkt er ikke overra-skede uafbrudt kristendommen, og hansspidsfindige teologiske polemik mod selvdem, der ellers står ham nærmest, kannok blive for vidtløftig læsning for nogle.Fra et vist kristeligt perspektiv kan altandet jo argumenteres ad absurdum ogblive ligegyldigt, som når Langballe skriver,at det ”politiske problem” kristeligt set ikkeeksisterer, og at ”problemer og deres løs-ninger er det ualvorligste af alt”. Det kanvirke langt fra de skriftlærde og til lands-mænd på gader og stræder, der lider underpolitikernes stadig forkerte problemhånd-teringer...

Opgør med ethvert utopiaDet er ikke det samme at tale tidehvervskom ”Troens slutkamp mod islam” og attale glistrupsk om ”muhamedanerne hjemtil Muhamedanien”. Men for Langballehænger det hele vel at mærke i sidsteinstans sammen. Mens evangeliet i nutidenellers prædikes uden Loven, hævder Lang-balle denne som uundværlig imod ”det na-turligt dovne menneskes forfængelige drømom den store ydre forandring, der skal givelovløsheden frit spillerum”. Hermed sigtesimod ethvert grænseløst utopia, så vistsom enhver orden kræver energi og an-strengende lovhåndhævelse, der skys afFolketingets politiske partier, åbenlyst afde røde, bortforklarende af ”midten”.

Hvor stor en dosis teologi eller tro man be-høver for at indse det, der indtil for nyligvar indlysende sammenhænge, kan nokdiskuteres, men det er i det mindste værdat følge Langballes ræsonnementer, fordihan får sagt så mange sandheder præcistundervejs. Grundholdningen er det til-trængte opgør med naturvidenskaben somtilværelsestolkning. Selv om videnskabenhar ret i sin afklædning af både nation, re-ligion og menneskesjæl som ”blot” materieltudviklede fænomener, ændrer det intetved, at hvert enkelt menneske stadig skalleve i en hverdag i fænomenernes verden,som man enten kan lade være betydnings-ladet eller fuldkommen meningsløs. Parallelthermed kan man vælge at være et eksiste-rende, ansvarligt jeg eller et fuldkommenansvarsløst produkt. Indvendes der, atbegge yderpunkter af disse modsætningerhar absurde konsekvenser, må det i hvertfald siges, at mainstream er blevet megetforskudt i materialistisk retning, og at Lang-balles stærke modgift er tiltrængt.

Det moderne krav om globalt engagementkalder Langballe med Grundtvig ”dette hel-vedes dydige skrål” og viser dermed sam-

tidig, at den antinatio-nale verdensborgerhold-ning er ældre end68’erne. I flere essaysgennemgår Langballeudførligt Grundtvigs na-tionale holdning, somhan generelt lægger sigop ad. Fælles er grund-læggende, at danskhe-den kun er til i jeg’etsom et forhold til slæg-ten. Men dette forud-sætter dog så, at deroverhovedet er en slægtat forholde sig til. SomGrundtvig skrev: ”Byrdog Blod er Folke-Grun-de”, og de, der ikke harild for fædrelandet,”Lyse selv sig ud af Æt”– hvilket igen forudsæt-ter ætten eller afstam-ningsfællesskabet. Det-te aspekt kan tit savnesi det teologiske opgørmed islam, som indvan-dringsmodstanden ikkemindst under indflydel-se fra den tidehvervskeretning efterhåndenmest er blevet til.

Langballe gjorde sig vel at mærke mindreskyldig i denne teologisering end næstegeneration af Tidehverv. Som han skrev i2002: ”Jeg vil i hvert fald bekende, at folk,som kalder sig kristne, men foragter Dan-mark – eller ligefrem hævder, at kristen-dommen i sin kerne er multietnisk, som enherre for nylig forklarede mig i avisen –med dem har jeg ingen samtale at føre.Men kristen eller ej er jeg allieret medenhver dansk, som er knuget af truslenom vort fælles lands tilintetgørelse.” Mankan kalde Langballe diskussionsfanatiker,men i den nationale lejr var han en samlendeskikkelse, hvilket er noget, indvandrings-modstanden savner så stærkt i dag, hvorethvert særstandpunkt giver anledning tilstiftelse af et nyt parti, hvis hovedmod-standere ifølge partipolitiks natur må blivede nationale konkurrenter i stedet for denegentlige antinationale fjende.

Det faste fundamentFra et nationalt synspunkt er det tungtve-jende i nærværende teologiske storværkLangballes konklusioner, såsom at ”vi dan-ske med rette kan sige, at den danske sager vor Herres sag”. Dette siger vi vel atmærke ikke i højere grad end andre folk,men i samme grad som disse, der jo netopudgør den skabte verden i sine konkreteskikkelser, som er alt andet end en fælles-menneskelig abstraktion. Troen gav Lang-

balle dette faste fundament også i den po-litiske strid, hvilket fik nogle til at kaldeham fundamentalist – det stempel, som idag påføres alle, der mener noget bestemtog ikke alt muligt, nærmest synonymt med”ekstremist” (sært nok rammes modsatte,intolerante”gode” meninger ikke af sammestempling). Langballe konstaterede ram-mende, at modsætningen til den angiveligefundamentalisme er at være moderigtigt”søgende og uafklaret”, hvilket faktisk bareer fejhed. Jeg vil tilføje hykleri, for man erjo akkurat lige så skråsikker i sin intoleranteantinationalisme som de nationalsindedeangivelige ”fundamentalister”. Der dognetop ikke er fundamentalister, for så vidtsom de urokkeligt står fast på forsvaret afåndsfriheden – hvilket de politisk korrekteoftest ikke gør.

Helt generelt er Langballes holdning for-billedlig, fordi den var som den holdning,han selv beskrev hos sin teologiske helt,Kristoffer Olesen Larsen: ”Altid i angreb,aldrig i forsvar.” Og ligeledes er holdningen,at den aktuelle påtvungne nationale skæb-nekamp trods alt bør være ”den muntrestrid” uden klynkeri, noget tiltrængt, derslår imod læseren fra alle tekster af JesperLangballe, som er altid savnet, aldrig glemt.

Peter Neerup Buhl

INDSIGT


ERIK TROLDHUUS

Er vi stadig kristne?Når to store hunde slås, afgøres stridenofte ved, at den svageste hund lægger sigpå ryggen og blotter struben som tegn påovergivelse og underkastelse. Man kansom almindelig kulturkristen godt få detindtryk, at det er netop det, der sker i fol-kekirken for tiden. Kirkens folk: Præster,provster og ikke mindst biskopper viserstort hensyn og forståelse for den nye, un-dergravende religion: Islam, selv om Islampræker det diametralt modsatte af Kristen-dommen. Nogle vover endda at påstå, at vitror på den samme gud, og de ser ingenforskel mellem Gud og Allah, Jesus ogMuhammed. Det er langt ude og uforståeligtfor almindelige kristne. Vore gejstlige brugerikke tid på at bringe klarhed over dette formange af os ret så alvorlige emne.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen harengang fra talerstolen udtalt, at Danmarker et kristent land. Det glædede mangedanskere, for når man i det daglige serhele bydele blive indtaget af muslimerneuden større sværdslag, så kan man godtkomme lidt i tvivl, om vi er et kristent land.Vi har altid troet, at den evangelisk-lutherskekirke med dens grundteser om kærlighedog tilgivelse var alle andre religioner over-legen, men jeg har hørt selv biskopper ud-tale, at det sådan set kan være hip somhap, hvad man tror på.

Underkastelse og medlemstabAt tale om kirkens underkastelse er måskeat gå lidt for langt, men alene den løbende,underdanige dialog med imamer og andremuslimske talsmænd med deres baggrundi Koranen og Sharia-lovgivningen er noktil at forstyrre det billede, vi gerne vil haveaf Danmark som et kristent land. Islamsleveregler, styret af Koranen, er ikke anta-

gelige for en dansker, som tror på Gud oghans enbårne søn Jesus og på Kristen-dommen, der prædiker kærlighed og tilgi-velse, i modsætning til Islam, der truerdets tilhængere med helvedes flammer,hvis de ikke adlyder Koranens budskaber.De fleste lande, hvor Islam styrer, er ka-rakteriserede ved had, undertrykkelse, voldog krig, samtidig med, at man vover atkalde den Fredens Religion!

Islam er den næststørste religion i Danmarkog har et stigende medlemstal i takt medden forøgede indvandring af muslimer,især fra Afrika og Mellemøsten. Folkekirkenmister dagligt medlemmer. I 2. kvartal af2016 meldte ca. 10.300 sig ud (KD 060916),og i år fortsætter nedturen. Fra 1. og 2.kvartal i år blev der 7.534 færre medlemmeri Folkekirken. Siden 2007 er antallet afmedlemmer faldet med 142.942, mens an-tallet af danske ikke-medlemmer er stegettil ca. en halv million (JP 16.07.17). Man

”Folkekirken har Demokratiets modstandere bruger mødeterror, hærværk og

INDSIGT


kan vel uden at overdrive sige, at det ikkegår alt for fremragende for den kristne,danske folkekirke. Man ser jævnligt, atkirkens folk søger samarbejde og dialogved at underkaste sig Islam i en eller andengrad, men ofte begår de den største syndved simpelthen ikke at gøre noget aktivt forat beskytte den kirke, hvori de er ansatte.

PræsteløftetDet er uforståeligt for mange danskere,at statstjenstmænd og- kvinder, som eransat i den evangelisk-lutherske kirke(2.400 præster) ikke bliver holdt op påderes pligt til at præke det kristne evange-lium og samtidig imødegå enhver religioneller ideologi, som præker det modsatte,f.x. Islam, som kræver total underkastelseaf dets tilhængere. Ifølge de islamiskeleveregler, nedfældet i Koranen, styrer manden enkeltes liv og færden fra han/hunstår op til vedkommende går i seng.

Når Folkekirkens gejstlige afgiver præste-løftet, sværger de på, at de vil tjene denkristne kirke og den evangelisk-luthersketro, og at de i overensstemmelse med denAugsburgske Bekendelse vil bekæmpe alt,hvad der strider imod Kristendommen, her-under har man naturligvis bl.a. tænkt påIslam som et frygtindgydende eksempel,men dette løfte synes de fleste præster atglemme i det daglige. Det er sjældent, manser eller hører om præster, der tager tilgenmæle imod Islam og al dens uvæsen.Da de er statsansatte i Folkekirken, måstaten vel som arbejdsgiver kunne forventeog forlange, at de gejstlige lever op tilderes løfte og præker og missionerer forden rette tro og ikke taler om, at den enetro kan være lige så god som den anden.Man må spørge, hvorfor tøver de? Er debange? Tror de alligevel ikke på det hel-lige evangelium? Eller er det et tegn påuvidenhed, eller bare en laissez-faire hold-ning? Når de vælger ikke at gøre indsigelse,

må det anses at være en underkastelse forIslam.

De véd vel alle, at Islam er den hurtigstvoksende religion i Danmark, hvilket erbekymrende. For et par år siden stilledejeg en af vore biskopper spørgsmålet, omhan da ikke var bekymret for de mangedanskeres exit fra Folkekirken, hvortil hansvarede, at der altid har været udsving iFolkekirkens medlemstal, men nu havdeman da indført både baby-salmesang ogspaghetti-gudstjeneste, så det skulle nokgå, mente han. Set fra de kristne, halvkristneog kulturkristnes synspunkt er det stærktbekymrende, at Folkekirkens tjenestemændtilsyneladende sidder tilbagelænet i deresgode embeder, mens ulykken sker henoverhovedet på dem. Man kunne ligne det vedet kæmpestort skib, der er på vej mod etisbjerg. Kaptajnen véd det godt, men gørintet. Det kan man vel kalde en undladel-sessynd af dimensioner.

blottet struben” g overfald i en kamp, hvis formål det er svært at få rede på.

INDSIGT


Stormødet i GellerupJeg deltog for nogle år siden i et stormødei Gellerup, hvor de mange tusinde Århus-muslimer fremsatte deres krav om få byggeten stormoské med tilknyttet islamisk kul-turcenter, hotelværelser, koranskoler m.m.Disse krav har været forhandlet med ÅrhusKommune i ca. 15 år, men har endnu ikkefundet deres endelige løsning, angiveligtpå grund af uenighed om stormoskéensplacering i bydelen Gellerup. Det var etbåde interessant og foruroligende møde.Der var ifølge pressen ca. 1000 menneskertil stede, skønsmæssigt var der vel 50 dan-skere og resten muslimer fra mange lande,der udgjorde et farvestrålende skue, somkunne være taget ud af Tusind og Een NatsEventyr. Der var mænd i lange skjorter ogkjortler samt stribede turbaner, farvede ka-lotter og køkkenternede tørklæder. Der varbeduiner, dog uden synlige kameler. Dervar også tildækkede kvinder af alle typer ifarverige gevandter og sløring i alle gra-dueringer. Fra det kæmpestore højttaler-anlæg brølede arabisk mavedansermusikud over forsamlingen. Kun afbrudt af fleretalere på arabisk. Min kollega og jeg spurgteto unge mænd, som sad lige foran os, omhvad der blev sagt i højttalerne, hvilket deikke kunne svare på, da de var af tyrkiskoprindelse. Protesterer I da ikke over, atder kun bliver talt arabisk, spurgte vi.Svaret var: Nej, det nytter ikke noget, ara-berne er i overtal i dag. Af og til kom deren dansktalende, kommunal embedsmandtil mikrofonen og forsikrede forsamlingen,at kommunen naturligvis var helt indstilletpå, at der snarest skulle bygges en kæm-pemoské. Dette løfte var dog lige stærktnok, viste det sig, for det blev dementeretaf kommunen den næste dag.

De unge tyrkers livsfilosofiI pausen kom vi i en god snak med de totyrkiske, unge mænd, som var født og op-vokset her i landet og derfor talte flydendedansk. Flinke og høflige, unge mennesker.Vi diskuterede stormoskéens muligheder,og så sagde de noget interessant: Moskeenkommer, det er blot et spørgsmål om tid.Danskerne er et slapt folk. De har ingenmodstandsvilje. Det så man bl.a. den 9.april 1940, da man lod de tyske besættel-sestropper marchere uhindret ind overgrænsen. Der blev ikke gjort modstand. Vimuslimer overtager snart landet, når viblive mange nok, og så gentog de, at dan-skerne var for slappe og dovne til at gøremodstand og tilføjede: Vi har noget, som Iikke har, nemlig: Islam. Vi har den rettetro, og vi vil kæmpe for den. Vi to danskereindvendte straks, at vi da havde Kristen-dommen. Nåh ja, sagde de med en letlatter, men I bruger den ikke til noget, såderfor vinder vi.

Det skal tilføjes, at de tyrkiske, unge mændpå intet tidspunkt var provokerende. Defremsatte deres synspunkter på en venlig,konstaterende og overbevisende måde. Detvar altså den livsvisdom, de havde erhvervetsig efter mindst 10 års skolegang her i lan-det. Det var vanskeligt for os at kapere, atskolens kulturelle påvirkning i dansk troog levevis tilsyneladende overhovedet ikkehavde præget deres holdning til det danskesamfund. Koranen var deres støtte i denalmene forståelse af, hvordan verden hængersammen. De fortsatte i øvrigt med at fortælleos lidt overraskende nyt. Nemlig, at det vartyrkerne, som havde reddet Danmark, derefter krigen var totalt udbombet, og dadanskerne ikke selv magtede at genopbyggelandet, sendte man bud efter kvalificeretarbejdskraft i Tyrkiet, nemlig deres bed-steforældre. De sluttede med at sige, at dehar været her lige siden, og muslimernebliver flere og flere hver eneste dag. Detsidste er desværre rigtigt.

Flere og flere af fremmed herkomst ogmed en fremmed religionMuslimerne bliver flere og flere. De kristnefærre og færre. Officielle statistikker tørman ikke mere tro på, men det er vel ikkehelt ved siden af at sige, at folk af fremmedherkomst formentlig udgør ca. 10 procentaf befolkningen, og procenten stiger dagfor dag, år for år. Indvandrerne kommerikke til Danmark for at blive danskere. Dekommer for at nyde vore velfærdsgoder,såsom garanti for bolig, gratis undervisning,og kontante ydelser, uden at de behøver atyde ret meget til gengæld. Det er slemt,men hvad værre er: Islam, som kan opdelesi en religiøs del og en ideologisk-politiskdel, breder sig mere og mere, og hverkenvore politikere eller vore gejstlige, statsan-satte kæmper imod. Kirken må ikke blandepolitik og religion, hører man ofte sagt. Nuer der jo ikke meget i denne verden, derikke grunder sig på politik i en eller andenform. Det er i hvert fald sikkert, at det gørIslam dagligt, og det er dér, vi tydeligt serfolkekirkens opgivende holdning. Det lignerbegyndelsen til den totale underkastelse.

Mange danskere, formentlig mest af denældre generation. som er blevet kristentopdraget med dåb, konfirmation og vielsei kirken, føler, at kirken i dag mangler fore-gangsmænd og -kvinder. Vi har i dag ingenidealister, stærkt troende, eller andre stærkepersonligheder at se op til og samles om.F. eks. en Grundtvig, en Kaj Munk ellerlignede personer, der har haft mod til atstå frem og sige sandheden. Den enestenulevende, fremtrædende kirkens og fæd-relandets stridsmand, jeg umiddelbart kankomme i tanke om, er Søren Krarup, der al-drig har tøvet med at stå frem og sigesandheden om den snigende islamisering,

om fædrelandets nedbrydelse og den svagefolkekirke.

Alle de såkaldte kulturkristne, der er op-vokset i et samfund, hvor der altid harværet tre vigtige kulturbærende støttepunk-ter: Gud, Kongehus og Fædreland, føler, atstatsministerens udtalelse om, at vi lever iet kristent land, burde følges op af Folke-kirkens mange, statslige tjenestemænd,som stiltiende lader tingene passere forbi,uden at de griber til kamp for det kristnebudskab. Hvad skal der til for at få dem opaf lænestolen?

Tilgiv mig en prosaisk sammenligning. En-hver handelsvirksomhed, der af en elleranden grund taber kunder, ville straksgribe til modforanstaltninger ved f.eks. atindføre et større produktudvalg og bedresælgere samtidig med at den forstærkedemarkedsføringen for at kunne fortsættevirksomheden. Hvis folkekirken, som ud-byder af det hellige evangelium, får for få”kunder” i ”butikken” om søndagen, så erdet måske, fordi ”varesortimentet” ikke erinteressant nok for moderne, travle men-nesker, så Kirken skulle måske se på ”pro-dukterne” og måske især på præsentationenaf samme. Folkekirken er en af de tre,vigtige søjler i vort samfund. Den er medtil at tegne det danske, demokratiske fæl-lesskab til fædrelandets vel. Danmark skalikke være et multietnisk og multireligiøstland. Vi skal holde fast i, at landet erkristent, Hvis den 1000 år gamle Kristendomfalder pga. slaphed og overgivelse, vil detfå alvorlig, negativ indflydelse på hele voropfattelse af Danmark med fare for at øde-lægge sammenhængskraften i vort land.

Opråb til kirkefolkeneGør nu noget ved det. Der er mange derude,der venter på kirkens initiativer. Vi véd, atKirken kan tilbyde noget, man ikke kan fåandre steder, men der skal mere end baby-salmesang og spaghettigudstjeneste påprogrammet for at få flere til at møde op.

Er det virkeligt sandt, hvad en biskop engang udtalte: ”Det hele er lige meget? Vil kirkens folk bare somunderhunden blottestruben og overgive sig betingelsesløst?”

BOGANMELDELSE


Vikingeånden genopvakt

Loránd-Levente Pálfi er født 1981 som un-garer i Transsylvanien, men mest opvokseti Danmark. Han er universitetsansat indenfor sprogvidenskabelig forskning og måderfor alt i alt siges at have en i denne tidmeget passende baggrund for at bidragetil at vække danskernes vikingeånd (ommuligt).

Den i forvejen lille bog er skrevet medruner – og er dermed den første runebog i700 år – og på hver modstående sidesamme tekst med moderne skrift, dog medældre sprogbrug for at gøre sagnet mereautentisk. I den forholdsvis korte tekst for-mår Pálfi dog alligevel at skabe et troværdigtunivers for den nordiske mytologi med enoriginal nuanceret beskrivelse af Loke-slægten, ud over den miskendte hovedper-son bl.a. dødsgudinden Hel, Fenrisulvenog Midgårdsormen.

De malende beskrivelser fremmaner tiderog steder, der ikke er for nutidens blødag-tighed: „Muspelheim er en sand ildørkmed vældvoldske ildspyende vulkaner, la-vasøer større end de midgårdske verdens-have, glødende luft af den skelligste be-skaffenhed og tunge svovlskyer, så langtøjet rækker”...

Lokes sindsro og djærvhed giver ham op-rejsning efter den hidtidige stedmoderligebehandling af ham i litteraturen. Som vivéd fra Saxo, er den største dyd tålmod, ogLoke tilbringer uden at kny en snes men-neskealdre i Muspelheim for at lære ildenshemmeligheder i sin videre kamp, og lige-ledes en snes menneskealdre lod han sigklynge op i Yggdrasil for at hænge dér ogoptage visdom – „thi træet fordrer lidelsemod ydelse”.

Over for de forsamlede guder, der kalderLoke for lumpen, lumsk, lunefuld, løgnagtig,skadevoldende, spottende og svigefuld,viser han også storsind. Han påpeger syn-derne hos dem, der mener sig bedre endham, og fortsætter: „Tro ikke, at jeg meddisse anklager dømmer jer, thi de er blotsmå sandheder, der vedrører små synder.

Ingen er fejlfri, hverken I eller jeg.” Lokesejrer med sine gode argumenter og hårdttilkæmpede kundskaber over gudernes ma-giske kræfter, og han bilægger stridig-hederne blandt guderne, der sværger aldrigmere at „hidføre hinanden hverken mén,lyde, vanheld, brøst, kvide eller andet bry-deri.”

Efter Lokes kamp for at få Balder tilbagefra dødsriget – han var jo også skyldig i, athan røg dertil – vælges Balder enstemmigttil konge. For så vidt slutter hovedhistorienforbilledligt med Loke som en helteskikkelse,hvis karaktertræk med fordel kunne befrugtenutidens mentalitet. Men i øvrigt er derflere lag og afstikkere i fortællingen, hvisrige sprog ikke kan ydes retfærdighed vedet referat.

Jeg tillader mig at se Loke som repræsentantfor de odiøse indvandringskritikere, somvia flid, vedholdenhed og den sande sagsiboende kræfter til slut vinder anerkendelseog succes! Men det er det gode ved rigemytologier: Hver læser vil kunne slå ned

på aspekter, der vinder særlig genklang iden enkeltes sind, men i sagnets bagved-liggende holdning – alle nuancer og tolk-ninger til trods – anes konturerne af detgamle sinds ro og styrke over for nutidens„fladme”. De mægtige metaforer for livetskræfter kan fuldt ud eksistentielt konkurreremed det moderne videnskabelige verdens-syn: „Surt og Nidhug gik holmgang i Hel,men fandt aldrig ud igen. Der er ingen, derkan finde vej i Hel, bortset fra Hel. De toholmgængere vandrer vildet rundt i evig-hedsriget den dag i dag. Hver gang, de mø-des, farer de på hinanden, og da giver detskælv på jord i alle tre oververdener.”

At se verden bevæget af sådanne kræftergiver langt snarere karske og livsdueligesind hos et folk og ville give det tilstrækkeligvisdom og styrke til overlevelse og lykkesnarere end den moderne mentalitet, hvadman end kalder den, som alt andet ligegiver slavesind og blaserthed. Kunstenbliver at fremelske en dannelse, der laderden gamle mentalitet overleve i nutidensklæder, hvilket man også kan kalde, hvadman vil, men den franske højrefilosof Guil-laume Fayes begreb „arkæofuturisme” erganske rammende. Uanset hvad bliver ensådan åndelig renæssance for gamle dydernøglen til en folkelig fremtid, og Pálfis boger et fint lille skridt på denne rette vej.

Peter Neerup Buhl

Loránd-Levente Pálfi:HELS DRØMForlaget Svælg, 2017. 97 sider. 129,95 kr.

”I den forholdsvis korte tekst formår Pálfi at skabe et troværdigt univers for den nordiske mytologi”

”Kunsten bliver at fremelske en dannelse,der lader den gamlementalitet overleve i nutidens klæder.”

UDSYN


Menneskerettighedernes gyldighed her i landet hviler på, at de fremgår af dansk lovgivning.

Menneskerettighederne og FN-kulturen

Cand.jur. JACK KORNBECK

Med etableringen af FN i 1945 sker dernoget, der simpelthen er svaret på menne-skerettighedsideologiens bønner. Et regel-værk etableres, der groft favoriserer og or-ganiserer den frie fabrikation af rettigheder.Resultatet udebliver ikke. Straks indløberder blomstrende forslag. Særligt kendt erEleanor Roosevelts fantasivirksomhed. ”Ret-ten til kunstnydelse” og ”retten til at bliverdelagtiggjort i videnskabens resultater”skylder vi hende. Mere end en idehistorikerhar muntert fremhævet disse forslag, dersynes at være et udslag af lunefuldt sind.Og de er da også mere morsomme endurovækkende.

På et dybere plan sker der noget andet.Menneskerettighederne går ind i en ny fase.Så længe Den amerikanske Uafhængig-hedserklæring er grundteksten, er menne-skerettighederne gudgivne (menneskene er”af deres skaber begavet med visse uforta-belige rettigheder”), hvilket ganske vistskabte et teologisk problem (idet mennesketefter fast kristen opfattelse er Guds skyldnerog aldeles ikke hans rettighedshaver), mensom antagelig også har lagt en dæmper på

den frie fabrikation af rettigheder. Der ertrods alt grænser for, hvilke rettighederman kan lyve Vorherre på i sin rettighedsiver.Disse begrænsninger er nu helt borte. Detskal vi nok komme nærmere ind på.

Den humanistiske trosretningMed etableringen af FN kan Vorherre indstillesin virksomhed i rettighedsværtshuset. Istedet dukker der en ny og meget gådefuldstørrelse op som et centralt led i rettigheds-fabrikationen, dens matrix så at sige. Deter menneskets værdighed. Det er højestgådefuldt, hvad der menes hermed. Derfindes værdige og uværdige handlinger, ogder findes værdige og uværdige mennesker.Den, der fandt sin beskæftigelse som tor-turbøddel, er et uværdigt menneske, forhan gjorde det til en skam at være menneske.Men i al ubestemthed at tale om ”menne-skets” (?) værdighed, giver ikke mere meningend i al ubestemthed at tale om dets uvær-dighed. Det er et meningstomt postulat ibegge tilfælde.

Det er alvor lige fra starten i 1945, forallerede i præamblen til FN-pagten talesder om menneskets ”personlige” værdighed,hvilket både fastholdes og overtrumfes ikonvention om afskaffelse af alle formerfor racediskrimination (bekendtgørelse 1972

nr. 55), hvor talen i præamblen er om ”allemenneskers naturlige rettigheder”, og hvadi alverden er ”naturlige” rettigheder? Hverkenbiologien eller meteorologien giver menne-sket nogen rettigheder. Der er intet, derligner natur eller naturlov. Rettigheder ernoget, der udledes af den retsorden, manfødes ind i og lever sit liv under. Det eregenskaber ved lovbogen, det er ikke egen-skaber ved ens kropslige eksistens. Dennesnak er ganske enkelt kvasireligiøs, og denreligion, der er på spil, er den humanistisketrosretning, der for tiden er Danmarks uoffi-cielle statsreligion.

Rettigheder og frihederIdet menneskerettighederne formerer sigved knopskydning, sker der en forskydningi forholdet mellem rettigheder og friheder.Selvom de for en overfladisk betragtningmuligvis kan ligne hinanden, er der afgø-rende forskelle på spil, og lad os først tageen jævn og velkendt ret som vort eksempel.Hvad indebærer en mands ret til sit som-merhus og dets grundstykke? En ret tilsom den eneste at råde over og dermedogså en ret til at forlange, at alle andreholder sig borte (medmindre lovligt ærindeforeligger). Til mandens ret svarer enhverandens pligt til at holde sig borte. Denneret er altså på bekostning af alle andre.

UDSYN


Den føles ikke som nogen byrde, fordi denhviler på alle andre. Men den er det ikkedesto mindre. Sådan er det med enhver ret.Det er derfor, at enhver rettighedspositionkan omskrives til en pligtposition, og enhverpligtposition kan omskrives til en rettig-hedsposition.

Ganske anderledes med frihederne, og lados igen tage klare og utvivlsomme eksempleri brug, nemlig Grundlovens frihedsrettig-heder. Vi véd alle, hvad forsamlings-, for-enings- og ytringsfriheden vil sige. Men vimærker os som noget afgørende, at dissefriheder ikke er på nogens bekostning, idetde gælder for alle og enhver. Den frihed,som jeg selv nyder, har enhver anden også.Det vil sige, at mens den håndfaste ret tileget sommerhus er ekskluderende, idet denudelukker alle andre, så er eksempelvisytringsfriheden inkluderende, idet den om-fatter alle andre.

De rettigheder, vi har i henhold til privat-retten, må vi selv værne om. Vi må selv setil, at vore tilgodehavender bliver indbetalt,og at ting, som vi har udlånt, bliver tilbage-leveret. Kun strafbare overskridelser kan vigå til politiet med. Netop fordi de egentligerettigheder udelukker enhver andens ret påområdet, må vi være på vores post. I værstefald må vi tage procesbyrden på os. Heltanderledes med frihederne! Hvordan værnerman dem? Det gør man slet ikke. Man be-nytter sig af dem! En frihed er en handling,der hverken er forbudt eller påbudt. Det eren handling, som ingen kan skride indoverfor, hverken myndigheder eller andreborgere. Straffeloven har bestemmelser omulovlig tvang og ulovlig frihedsberøvelse,og de er alvorligt ment. Og hvad Grundlovensfrihedsrettigheder angår, nyder de fortrinligretsbeskyttelse. Ved manifestationer i friluft, der udarter til spektakler, værnes for-samlingsfriheden af politiet, der på givenforanledning dukker op. Hvad ytringsfrihe-den angår, er det en fuldstændig sikkersag, at den værnes gennem det absoluttecensurforbud. Ytringsfriheden er en frihed,den er ikke nogen ret. Hvis den var en ret,ville der hertil svare en pligt for andre til athøre efter eller læse med. En sådan pligtforeligger himlen være lovet ikke.

PrivilegierHvis en frihed er på nogens bekostning, såer den ikke nogen frihed, men et privilegium.Den skattefrihed, som adelen en gang nød,var ingen frihed, men et privilegium. Detteprivilegium var på bekostning af landetsskattebetalende borgere. Ligeledes var inogle år et privilegium gældende for uden-landske boligsøgende i henhold til integra-tionsloven. De blev fri for at stille sig bagesti boligkøen, idet de skulle have bolig anvistinden en bestemt frist, hvorved de sprang

køen over, der ikke sjældent var årelang.Denne frihed var således et privilegium,der var på bekostning af danske boligsøgere.Dette privilegium blev afskaffet efter sy-stemskriftet i 2001. At der på flygtninge-området muligvis kan påvises mange andreprivilegier, skal slet ikke bestrides.

Men bortset herfra gælder det, at frihederneikke er på nogens bekostning. Dette fortonesgerne, ikke sjældent i meget besynderligesammenhænge. Som bekendt har ethvertspørgsmål, der vedrører homoseksualitet, ien del år nydt en uforståeligt god presse,(med DR langt fremme i førerfeltet). Ufor-ståeligt af den grund, at homoseksualiteter en fri handling og har været det, sidenstraffeloven af 1930 trådte i kraft. Om sek-sualitetens to hovedformer gælder det, atde hverken er påbudte eller forbudte. Manskulle derfor tro, at de ikke kunne give an-ledning til noget politisk problem. Men iministeriet Helle Thorning-Schmidts dagekunne det nu alligevel skabe et problem,endda et mellemfolkeligt problem. Det varganske vist selvopfundet, men det er der joså mange politiske problemer, der er. Ugandahavde gennemført nogle dramatiske skær-pelser i sin straffelovgivning vedrørendede homoseksuelle.

KulturimperialismeAt homoseksualitet dernede er strafbart,kan ikke komme bag på nogen, for det erden i de fleste afrikanske lande. Alligevelsendte man en dansk minister derned i sa-gens anledning. Han skulle forsøge at fåUganda til at ændre signaler. Det var ganskevist temmelig uforståeligt, medmindre etkulturimperialistisk og menneskeretligtsynspunkt lægges til grund. Vi skal natur-ligvis meget have os frabedt, at andre landeblander sig i vores straffelov. Med hvilkenret blander vi os så i Ugandas? At der herforeligger et forsøg på indblanding i Ugandasindre anliggender, er klart som dagen. Ligeså klart er det, at kun et menneskerettig-hedssynspunkt kan begrunde det. Udendette synspunkt ville ministerbesøget frem-træde som nøgen kulturimperialisme. Ellerrettere som et forsøg herpå, for naturligvisløb det velfortjent ud i sandet. Alligevel varde kulturimperialistiske ambitioner ikke tilat tage fejl af, for det blev foreslået (i hvertfald i DR), at man kunne omlægge dele afulandshjælpen til landet for at ”straffe”Uganda og i stedet bruge pengene på atstøtte lokale kredse, der favoriserer homo-seksualitet.

”Det danske Folketing harsine opgaver og ansvar heri landet, ikke i andre landeog på andre kontinenter”

Vores egen straffelov af 1866 sætter straffor mandlig homoseksualitet. Det havde viikke gode erfaringer med. Vi havde helleringen ære af det. Derfor faldt kriminalise-ringen med straffeloven af 1930. Herefterstemmer lovens indhold overens med voreidealer og erfaringer på dette område. Detdanske Folketing har sine opgaver og ansvarher i landet, ikke i andre lande og på andrekontinenter, og på dette punkt har det løstsin opgave, eftersom folkevilje og lov her eri overensstemmelse med hinanden. At andrelande ser anderledes på sagen, kan vi mu-ligvis beklage og beklage dybt, men detgiver os ingen ret til nævenyttigt at anfægteanden stat dens lovgivningskompetence.

Intet over GrundlovenDer er med eftertryk hævdet her, at enfrihed ikke er nogen rettighed. Alligeveltaler vi om Grundlovens frihedsrettigheder.Det gør vi, netop fordi de står i Grundloven.Dermed er lovgiver afskåret fra at lovgivepå tværs af dem. Gør han det alligevel, fo-religger der grundlovsbrud, hvilket vi andrekan gøre gældende. Sådan lovgivning erugyldig, og vi behøver ikke at efterkommeden. Således blev disse friheder til rettig-heder, nemlig til borgernes rettigheder overfor landets lovgivende forsamling, Folke-tinget! Det er det faktum, at Grundloven ertrinhøjere end loven, der udvirker dette.Men det er bundløst forfejlet, når man i dehumanistiske konventioners tildelinger afmenneskerettigheder vil se en analogi tilGrundlovens hierarki med Grundloven somdet højere trin og loven som det trinlavere.Menneskerettighederne er ikke trinhøjereend loven, ikke en eneste af dem. Tværtimodhviler deres gyldighed her i landet på, at defremgår af dansk lovgivning. Og hvad derblev gennemført ved lov, kan både ændresog afskaffes ved lov. Over landets love ståralene Grundloven, ikke nogen traktat ellerkonvention.

I dag vil de fleste antageligt anse den her-skende forestilling om kønnenes ligestillingsom et udslag af menneskerettighedsideo-logien. De tager fejl! Her i landet sætter fo-restillingen sig igennem på rent nationaltgrundlag. Ved lov nr. 100 af 4. marts 1921får mænd og kvinder ”under samme Betin-gelser lige Adgang til Alle ved Lov bestemteTjenestestillinger og Hverv under Stat ogKommune og lige Pligt til at overtage alleborgerlig Ombud”. Dette er udgangspunkteti Danmark, ikke noget mellemfolkeligt trak-tatværk. Og ligesom vi selv kunne tilveje-bringe denne ”menneskerettighed” og selvværne den ved dansk lov, sådan kan vi detnok også med de andre.


UDSYN

Soldater bevogter nu også herhjemme po-tentielle terrormål, som det længe har værettilfældet i flere andre vestlige lande. For-manden for fængselsforbundet udtalte for

nyligt, at hans medlemmer sådan set er ikrig med indvandrerbanden Loyal to Familia.Der er daglige skyderier og andre alvorligevoldsepisoder i mange storbyer. Indvan-drerbander, der er domineret af en personermed arabiske rødder, er en væsentlig delaf disse tilstande. Rockerne udgør en andendel. Parallelsamfund er en realitet i hele

den vestlige verden. Overalt opstår områder,hvor retsstaten er sat ud af kraft, og hvorenten anarki, banderegulativer og/eller sha-rialov hersker. De vestlige lande har valgtmeget forskelligartede såkaldte integra-tionspolitikker. Alligevel synes resultaterneat være forbavsende ens i al deres sørge-lighed.

Endogami – hvad er det?– Det er såmænd nok forklaringen!Det, som vi har oplevet i de seneste mere end tyve år, er blot begyndelsen til historiens største folkevandring

TOMAS KIERSTEIN

Arabisk bryllupsoptog 1904.

UDSYN


Arabisk af sædelighedLogikken tilsiger altså, at der må være enunderliggende, indbygget årsag iblandt degrupper af tilvandrede, der for hovedpartensvedkommende ikke synes at kunne inte-greres; en årsag, som koder for en bestemtudvikling, tilsyneladende uanset hvilke vil-kår der er gældende i værtslandet. Som såmange andre har jeg i årevis været overbe-vist om, at denne første årsag i sammen-hængen er islam. Det er jeg ikke længereoverbevist om! Det betyder ikke, at jeg numener islam er problemfrit. Tværtimod.Jeg er blot blevet overbevist om, at islamsnarere er det første afledte problem i enårsagskæde, og at grundskaden var tilstede, før islam trådte ind på scenen. En afmine bekendte, Dino, udmærker sig bl.a.ved at være ualmindeligt tænksom, videndeog delvist italiensk af oprindelse. Han haråbnet mine øjne for et aspekt, som jegindtil for ret nylig overså betydningen af.Sagen er nemlig den, at Italiens historierummer nogle begivenheder, der giver osen mulighed for at erkende nogle grund-læggende forskelle mellem en typisk ves-terlænding og en typisk person fra Mel-lemøsten, hvad angår opfattelsen af, hvadet samfund i det hele taget vil sige. Og detmå vel anses for afgørende, at man er no-genlunde enige om det, hvis man skal haveen mulighed for at indgå i et fælles af slag-sen – hvilket jo er den præmis, som heledet, man kan kalde det multikulturelle eks-periment, bygger på. Dino fortalte især enhistorie, som for alvor gav mig stof til ef-tertanke: Da det moderne Italien skabtesgennem den proces, som på italiensk kaldesRisorgimento, hvilket kan oversættes tilnoget i retning af genopstandelsen, over-vejede man i en lang periode at indføre toparallelle jurisdiktioner – en for Nord- ogMidtitalien, og en for Syditalien. Han for-klarede, at forskellene mellem sædeligheden,altså den legering af overleveringer, tradi-tioner, uskrevne regler og sociale koder,der udgør den ikke-æstetiske del af kulturen,er og især tidligere var så markant ander-ledes i Syditalien end længere nordpå istøvlelandet, at Garibaldi og konsorter varbange for, at det ville blive for stor enopgave både at lave en politisk og enjuridisk samling på én gang. Lidt smågri-nende kom jeg med nogle dårlige imitationeraf Don Corleone. Dino trak nikkende påsmilebåndet, og satte så trumf på: ”Ja, deter, hvad man opfatter som typisk italiensk.Men problemet er bare, at det faktisk er ty-pisk arabisk. Det var maurerne, der prægedesicilianerne og andre syditalienere så kraftigtmed en endogam klantankegang, at denblev hængende, selv om maurerne blevsmidt ud. Nok er man katolske af konfession,men man er reelt arabiske af sædelighed!”

En endogam forståelseBum! Der stod jeg, måbende. Ikke fordidet lød usandsynligt. Nej, det fik tværtimoden hel masse brikker til at falde på plads.Forskellige aspekter, som ellers syntes atstritte i alle retninger, hang pludseligt ny-deligt sammen: Loyal to Familia. Det liggersimpelthen i navnet på denne bande. Ellerrettelig på denne klan. For det er det, derer tale om. Og det er ikke noget, de harlært af rockerne, som jeg har hørt vissestemmer antyde på det seneste. For det errockerne, der agerer som arabere. Ligesomde italiensk-amerikanske gangstere, somrockerne i vid udstrækning har kalkeretderes organisationer efter. Det er ældgamleklanmønstre, der stammer fra Mellemøstenog kom til Europa med maurerne. Derfratog fattige syditalienske immigranter demmed til USA, og gennem amerikansk pop-kultur og indvandring fra Mellemøsten erde ad to forskellige ruter havnet på Europasgader, hvor de skaber ufred og kaos – somde altid har gjort.

”Den, der kontrollerer defødedygtige kvinders seksualitet og partnervalg,kontrollerer klanens fremtid.”

Lighederne er slående, mellem indvan-drerbanderne, gangsterne med de sydita-lienske rødder og rockerne, når man førstlægger en endogam forståelsesramme nedover: Forholdet mellem kønnene rummeren af de mest åbenlyse ligheder hos disseåndsfætre. For endogam betyder jo netop,at man (primært) gifter sig med sine slægt-ninge, inden for en storfamilie. Grundener enkel: Den, der kontrollerer de fødedygtigekvinders seksualitet og partnervalg, kon-trollerer klanens fremtid. Og for en endo-gamt tænkende er klanen alt! Hvor denarabisk-muslimske verden er præget affætter-kusineægteskaber, er arrangeredeægteskaber og nidkær kontrol med døtreog hustruer en indgroet del af mafiaensdna. Hvad angår rockerne, er de en smulelængere fra kilden – som de færreste afdem nok er sig bevidste – for de fleste afdem er etniske europæere, der ubevidstbærer den sædelighed i sig, som de er iopposition til. Det, der i det miljø derfor ertilbage af den rene, endogame holdningfra den arabiske urkilde, er typisk engenerelt nedladende holdning til kvinder ialmindelighed, parret med en overdrevenidealisering af deres egne kvindelige slægt-ninge og koner/kærester – luder/madon-na-inddelingen. Det samme er de reaktionerpå både virkelige og indbildte loyalitetsbrud,der er langt hinsides proportionalitet, set

Al Capone. En af de mest kendte italienske endogame.

UDSYN


med moderne, vestlige øjne. Rockerne medvestlig baggrund er på sin vis bærere af enanakronistisk aggressivitet, der ikke meregiver samme indlysende mening, som dengør for de arabiske unge (og de syditalienskegangstere), der er opdragede med en sæ-delighed, der passer til udtrykket. Rockerneer med andre ord en undtagelse i dereskultur, mens de arabisk dominerede banderog den syditalienske mafia (med ameri-kanske filialer) blot er ekstreme udtryk forselve hovedkulturen i de samfund, de egent-lig tilhører – de samfund, der helt naturligtudvikler sig til parallelsamfund i enhverdiaspora, der er bosat i lande med enanden grundlæggende sædelighed. Det erklantankegangens naturlige konsekvens:Det, der gavner klanen, er godt, det, derskader den, er ondt. Der er ingen gråzonerog der er ingen selvkritik mulig, som byggerpå definitioner, der ikke udspringer afdenne klare og enkle inddeling.

Integrationens umulighedRetter man blikket udad og ser på den ara-biske verden, vil man opdage en sørgeligmangel på velfungerende civilsamfund.Foreningslivet er enten ikke-eksisterendeeller rudimentært. Det, vi kalder samfunds-sind er fraværende i langt de fleste arabiskelande. Kun når der kaldes til krig mod enfælles fjende – indbildt eller reel – kan der(kortvarigt og tiest ineffektivt) trækkes påsamme hammel i en grad, der bare lignerden, som kendetegner vestlige samfundpå en ganske almindelig grå mandag ifredstid. Trods massive bestræbelser på atskabe fungerende nationalstater, er detendt med at løbe ud i sandet gang på gang:Hovedparten af herskerne i de arabisk-muslimske lande er tyranner, og de, somikke var det i udgangspunktet, ender tiestmed at blive det alligevel, om ikke af andet,så af ren og skær desillusionering, nårderes forsøg på at skabe udvikling og mo-dernisering løber panden mod den en-dogame mur. At det er så evident synligtfor enhver, tjener som afvisning af en ellersgængs floskel; at de såkaldte bandepro-blemer skulle hænge sammen med mang-lende vilje fra de vestlige samfund og fraos vesterlændinge generelt, til at optagede tilvandrede: Det er nu engang ret sværtat integrere nogen, som ikke har vist sigmulige at integrere i moderne strukturer ideres egne hjemlande. Grunden til, at deer kommet her, er faktisk, når man skærerind til benet, at de ikke kan eller vil integreresi noget som helst, der står over de klaner,som deres sædelige hu står til. Deres heleidentitet står og falder med dette tilhørs-forhold. Og her i vesten har vi i en religiøshumanismes navn undladt at forlange, atde tilkomne skulle krænge klanmentalitetenaf sig – formodentlig bl.a., fordi beslut-ningstagerne overhovedet ikke har erkendt

denne mentalitets dybde og betydning,fordi de er opdraget med troen på, at indi-videts universelle betydning og ret sim-pelthen vil vinde på langt sigt: Den borger-ligt-humanistiske pendant til det marxistiskedogme om historiens determinisme, så atsige.

Klanernes nulsumsverden Men klanidentiteten er forældet som over-levelsesstrategi. Den hører en for længstuddateret hyrde- og agrarverden til – ennulsumsverden, hvor summen af velstandog ære er konstant, og hvor den enessucces derfor er ensbetydende med denandens fiasko. Deraf den utrættelige strid-barhed og konfrontationslyst. Det er præcisdenne nulsumsopfattelse, der også lå tilgrund for de rockerkrige, der udkæmpedesi 80´erne og 90´erne mellem rent etniskvestlige rockere. Det understreges af en le-dende FBI-mands analyse af rockeropgør iUSA, hvorom han konkluderede, at detikke primært var almindelige kriminelleopgør om markeder (såkaldte turf wars),men derimod det, der handlede om grup-pernes ære og anseelse (såkaldte rockerwars, hvor rocker betyder bue; den bue pårygmærket, hvor klubbens navn står), somvar de mest blodige. Når det handlede ompenge og kriminelle jagtmarker, var der envis grad af pragmatisme til stede, mensklubberne var kompromisløse, når der vartale om æresspørgsmål. Altså lige præcisen bekræftelse af filosofien: Der er kun såmeget ære til stede i alt, så har de andremere, har vi mindre. Det er det stik modsatteaf et moderne samfund, hvor strid i storudstrækning er erstattet af en kombinationaf forhandling om den indbyrdes fordeling,parret med fælles bestræbelser på at gøreden kage, der skal deles, større. Få stederses det tydeligere end i den danske ar-bejdsmarkedsmodel – hvilket meget godtillustrerer, hvad det er, vi er ved at sætteover styr i luftige begrebers og politiskedogmers navn.

Fordi klanmentaliteten som nævnt er en forældetstrategi, søger endogamemennesker væk fra deres forarmede og dysfunktionelle hjemegneog søger ophold hos os,hvor den attråede velstander at finde.

Desværre medbringer de netop det, dergør, at de ikke fandt den lykke hjemme,som de tror, er her på grund af en beklageligfejl (fordi vi tilsyneladende er velsignede,

selvom vi er vantro – der kommer islamind i billedet, fordi islam er et ægtebarn afsit endogame kulturelle udspring og derforsimpelthen er en religiøs overbygning; enkanonisering af en arabisk klankultur, derer langt ældre end Muhammed). Det er endobbelt tragedie. Både at de på dennemåde flygter fra sig selv, og at vi, fordi viikke kan eller vil indse sammenhængen,lukker dem ind. Vi hjælper hverken demeller vore egne efterkommere. Tvært imodskader vi begge parter – måske ubodeligt –på længere sigt. I øvrigt er det tragikomisk,at man i de kredse, der har haft mest travltmed at fremme den uhindrede indvandringaf endogame grupper, taler om det nationaleprincip som det store dyr i Åbenbaringen.

Det nationaleDet nationale, som det kendes i national-staten, er en udvidelse af familiefølelsen.Det er at skubbe grænsen udad, at inkludereflere, men uden at tro man kan favne heleverden på én gang. Det er en balancemellem nysgerrighed og åbenhed på denene side, og en ædruelig erkendelse af, atikke alle vil én det bedste på den andenside. Det endogame er det stik modsatte;det er netop en radikal indsnævring: ”Minbror mod mig, min bror og jeg mod minfætter, min fætter, min bror og jeg modresten af verden!”, som en god ven citeredeen arabisk emir, han engang arbejdede for.Det er den mest ultimative nationalisme,man kan tænke sig, for natio betyder detmedfødte. Det var det, vi sagde farvel tilmed landskabslovene, da der blev lovet in-dividet beskyttelse mod at deponere sinret til voldelig selvhævdelse hos statsmagtenog derfor ikke længere var afhængigt afklanen. Hvilket selvfølgelig logisk set vardet første skridt på vej mod kønnenes lige-stilling, hvorfor man fra tid til anden fårlyst til at spørge sig selv, om visse frem-trædende kvindelige kulturradikale og ind-vandringsfortalere er uvidende, dårlige tæn-kere eller regulært vanvittige. Men hvad,som Dino siger: ”Har man ikke fattet detmed det endogame, kan man glemme det!Så leder man hele tiden de forkerte stederog gentager de samme forfejlede strategieri uendelighed!” Og til sidst ender man medat glorificere en tilbagevenden til det, dethar taget os århundreder at komme vækfra – alt imens man bryster sig af at væreprogressiv og åben.

Om man får lyst til at le eller græde overdet, er et spørgsmål om temperament, viljeg tro.

MEDLEMSNYT


”Muslimsk Ungdom i Danmark” svarede bl.a., at det 1) ”ikke (er)islamisk skik at påtvinge andre bestemte værdier”(!) ”Assimilationer fuldstændig udelukket. … Det nægter vi, af den simple årsag, atvores efterliv ikke er noget vi tør at satse, for en midlertidiganerkendelse i det verdslige liv. … Islam er et komplet livssystem,hvor samfund og spiritualitet er to sider af samme mønt, og ikke tilat adskille. … Vi er i Danmark for at blive, for at bidrage med de livs-bekræftende islamiske værdier, og for at sprede Islams barmhjertigebudskab til vores omgivelser. … Vi er ikke fremmede indvandrere iDanmark, men født og opvokset her, på lige fod med andre etniskedanskere, og har derfor retten til at definere landets værdier, på ligefod med andre danske ikke-muslimer.

Et gensvar:

Kære unge venner,I er kommet til et land, hvor levevilkårene ikke kan - og ikkekunne - være ukendte for jer selv og jeres forældre. Disse vilkår erforudsætningen for, at I nyder goder, der er uden for rækkevidde ide lande, I stammer fra. Det kan derfor heller ikke komme som en overraskelse for jer, atman i Danmark ikke ønsker at ændre formlen for, hvordan men-neskelivet leves, til fordel for det roderi, der hersker i jeres oprin-delseslande.At bevare et samfund på højt niveau, samtidig med at halvdelenaf befolkningen – kvinderne – ekskluderes helt eller delvist, erf.eks. umuligt. Når hertil kommer den diskrimination af ateisterog tilhængere af andre religiøse opfattelser, islam påbyder, ogden tendens til voldelig adfærd samt fokusering på fysisk magt,der ser ud til at være forbundet med islam, er det indlysende, atden muslimske samfundsordning er en håbløs konstruktion i det21. århundrede. Virkeligheden er således, at de goder, I nyder, kun er til rådighed,fordi tilstrækkeligt mange andre skaber dem. Dette aflæses i øvrigt også i tørre tal: Officielle norske undersøgelserviser f.eks., at en indvandrerkvinde fra den ikke-vestlige verdenkoster over 9 millioner danske kroner over et livsforløb og en til-svarende mand over 5 millioner - blot i opgørlige udgifter. Og idenne beregning indgår vel at mærke ganske mange indvandrerefra ikke-muslimske lande, der knokler ud fra ganske andre religiøseforudsætninger end jeres.Så kære venner: Hvis forholdene her ikke er tilfredsstillende forjer, vil I ikke blive savnet ved at rejse derhen, hvor I passer bedreind i billedet, og hvor I har de vilkår i nutidslivet, jeres efterlivnødvendiggør.

Med venlig hilsen,Den Danske Forening

Svar på et svarDen 12. september vakte professor emeritus i historie Uffe Østergårdopsigt, da han i Jyllands-Posten sagde, at muslimer og andre nytilkomne må assimileresig, hvis de vil blive i Danmark.

Kontingent 2018

I mange år har det kostet 200 kr. om året atvære medlem af DDF, mens ikke-medlemmerhar betalt 250 kr. for at få tilsendt INDSIGTUDSYN.Som følge af portostigninger ser vi os nød-saget til at forhøje kontingentet.Fra og med næste år vil prisen for bådemedlemmer og abonnenter være 250 kr.

REDAKTØRENØNSKER ALLE

EN GLÆDELIG JUL

En spændende og informativ julehilsen

Glæd en god ven eller bekendt med enspændende julegavehilsen i år.Et abonnement på Magasinet INDSIGTUDSYN vil altid være velkomment.Det koster så lidt, men rummer så meget.

Reminder: Journalistisk Ordbog

Husk, at hvis du taler med en journalist, såer ”det ekstreme højre”, ”populisme”, ”na-tionalisme”, ”højreradikalisme” og ”højre-populisme” blot almindelige menneskersreaktion over for medieelitens og gammel-politikernes bestræbelser på at ødelæggedet, der er skabt i deres land.

EkstraBladets ikoniske chefredaktør VictorAndreasen, der i sin tid bankede bladet op,mente, at der ikke findes nogen mere uvi-dende end journalister.

Du kan høre ham på lydindslag nr. 11 påDen Danske Forenings hjemmesidewww.dendanskeforening.dk/side608-cid-628.html.

Vidste du ikke det?

1) http://mundia.dk/aabent-brev-uffe-oestergaard-assimiliation-udelukket/

MEDLEMSNYT


Sharialov for ikke-muslimer

Islam er ikke bare en religion, men også etpolitisk system med sit eget lovkompleks kaldetsharia. Sharialoven er baseret på principper,der er fundamentalt forskellige fra vores retsfor-ståelse. Mange af disse sharialove vedrørerikke-muslimer.Hvad betyder sharialove for ikke-muslimer?Hvordan påvirker sharia vores samfund og denenkelte borger?Dette og meget andet kan du finde svar på idenne bog af Bill Warner.

:30 ÅRsJUBILÆUM1987-2017

STØTDANMARKS

FONDENDanmarksfondens midler

bruges til at værne Danmark.

Bidrag indsættes via Den Danske Forening:

Danske Bank reg. nr. 4317konto nr. 4547551

Læs mere påwww.danmarksfonden.info

Bogen er på 75 sider og tilbydes af Den Danske Forening til en pris af75 kr. frit tilsendt. To bøger i samme bestilling tilsendes for 99 kr.Bestil bogen ved indsættelse af beløbet på Reg.nr. 4317 konto 4547551,eller kontakt sekretariatet på tlf. nr. 23 42 77 33 eller via e-mail: [email protected].

BOGTILBUDHELS DRØMDen første bog i 700 år, der er skrevet med runerTeksten står med runer på venstresiderne og med latinske bogstaver på højresiderne.

Bogen, som er på 97 sider, er skrevet i en særlig sprogstil, hvis formåldels er at forlene teksten med autenticitet (at bringe læseren tættere pånordisk oldtid og middelalder), dels at opnå en bestemt æstetik, dels atskabe den rette eventyrlige, magiske, mytiske, hedenoldske atmosfære.Forfatteren, Loránd-Levente Pálfi, er lingvistiker og leksikograf.

Hels drøm kan købes gennem DDF og tilsendes frit ved indsættelse af 149 kr. på foreningens konto: Reg.nr. 4317 konto 4547551.

MEDLEMSNYT


Foreningens adresse:Den Danske ForeningSkomagergade 25, 4000 Roskilde

Telefonsekretariat:Tlf. 23 42 77 33CVR-nr. 31242339Danske Bank Reg.nr.4317 Konto 4547551SWIFT-BIC: DABADKKKIBAN: DK48 3000 0004 5475 51www.danskebank.dk

E-mail:[email protected]

Hjemmeside:Thomas Andreasen (webmaster)www.dendanskeforening.dk

Redaktion:Bibliotekar Harry Vinter (ansv. red.),[email protected]

Styrelsen:Tomas Kierstein (formand, pressetalsmand).Tlf. 41 13 13 [email protected]

Harry Vinter (næstformand)[email protected]

Jesper NielsenSøren Lind JensenAxel ArtkeErik Troldhuus

Regnskabsfører og styrelsessekretær:Thomas AndreasenTlf. aften/weekend 23 42 77 [email protected]

Juridisk konsulent:Prof., jur. dr. Ole HasselbalchTlf. 21 64 75 [email protected]

Korrekturlæser:Peder Valdemar Hjuler

Kontingent - abonnement - 2018Årskontingentet for et medlemskab er 250 kr. Beløbet dækker tillige tilsendelse af bladet, IndsigtUdsyn.Årskontingentet for et abonnement er 250 kr. Beløbet dækker tillige tilsendelse af bladet, IndsigtUdsyn.For medlemmer bosat uden for Danmark er prisen 250 kr. Gebyr ved bankoverførsel 50 kr.

Kontingentet følger kalenderåret. Opsigelse skal ske tre mdr. før kalenderårets udløb. Vi beder om, at beløbet sendes til os i årets første kvartal; det koster penge at skulle rykke.Udenlandske medlemmer og abonnenter kan betale via deres lokale bank med opgivelse af Danske Banks SWIFT-adresse som er: SWIFT-BIC: DABADKKK og IBAN-nr. IBAN-nr. som er: DK48 3000 0004 547551.

TestamenterForeningen får stadig testamentariske gaver. Men testamenter af meget svingende juridisk kvalitet koster denpenge! For eksempel er foreningen gået glip af en million kr. i kraft af, at den sagfører, der udfærdigede testa-mentet, begik en teknisk fejl.Vi opfordrer derfor dem, der ønsker at betænke foreningen, til at lade testamentet gennemse af foreningensjuridiske rådgiver:

Ole Hasselbalch, Skolebakken 5, 3050 Humlebæk (kan kontaktes på mobil 21 64 75 70).

Indmeldelse i Den Danske Forening - bestilling af abonnement Kontakt foreningens regnskabsfører Thomas Andreasen tlf. 23 42 77 33 - eller mail til: [email protected]

Hvad er Indsigt UdsynDebatten om udlændingepolitikken foregår ofte ud fra forkerte forudsætninger mht. de faktiske forhold og på grundlag af skævvredne eller falske argumenter. Den Danske Forening har siden 1987 søgt at rette opherpå. Det sker i dag bl.a. gennem magasinet Indsigt Udsyn.Indholdet kan frit kopieres. Kildedokumenterede korrektioner og supplementer modtages på: e-mail [email protected]

DriftsbidragDe 200 kr. dækker ikke meget andet end porto og trykomkostninger til bladet. Forudsætningen for, at vi kan løsevore øvrige opgaver, er derfor, at nogen betænker os med mere end 200 kr. Vi håber, at mange også i år vil giveos den ekstra håndsrækning, som er en nødvendighed for, at vi kan fortsætte vores informationsvirksomhed.De af Den Danske Forenings medlemmer, der i løbet af året donerer 500 kr. eller mere til foreningen, vil i decem-ber modtage en julegave. NB. Støt gratis foreningen ved at gå på det lokale bibliotek og bed om at måtte læse/låne IndsigtUdsyn.Med venlig hilsenStyrelsen


OM UDVIKLINGEN I DET DANSKE SAMFUND · DEC. 2017

BOGTILBUD:HELS DRØMDen første bog i 700 år, der er skrevet med runer.Teksten står med runer på venstresiderne og med latinske bogstaver på højresiderne.

BESTILABONNEM

ENT PÅ

INDSIGTUDSYN

4 MAGASINER

ÅRLIGTKR. 250,-

INCL. PORTO

DANSKEREN2017INDSIGT

UDSYN

Bestilling af abonnement og bøger:[email protected] · Sekretariatet: 23 42 77 33

ANMELDELSE:DANSKNATIONALLUTHER OGGRUNDTVIG I ÉT BIND

BOGTILBUD:SHARIALOVFOR IKKEMUSLIMER

”Dét at have en ”god” mening er noget ganske andet end at være et anstændigt menneske.”

Documents

DANSK ER N IN2D0S1I7GT UDSYN - Den Danske Forening udsyn nr_ 4 2_korr .pdfpåført tekst, logo el. lign. Efter aftale med Kulturstyrelsen og med DDF´s tilladelse arkiverer Dansk Bibliotekscenter