Embed Size (px)
Citation preview
Dansk filmfotograf forbunD 2013/7
Dansk Filmfotograf ForbundPostboks 811003 København K
[email protected].: 61 33 54 04
The Club HouseTv-byenGyngemose Parkvej 862860 Søborg
Forretningsfører:Eva HammershøyTlf.: 61 33 54 [email protected]
Bestyrelsen
Formand:Jan Weincke (JW)[email protected]
Næstformand:Caspar Høyberg (CH)[email protected]
Søren Berthelin (SB)[email protected]
Steen Dalin (SD)[email protected]
Jesper Find (JF)[email protected]
Edward Friis-Møller (EFM)[email protected]
Jan Pallesen (JP)[email protected]
Michael Rosenløv (MR)[email protected]
Malte [email protected]
AXELAnsvarshavende redaktør:Jan Weincke
Redaktør:Eva Hammershøy
Redaktion:Steen DalinJan PallesenMichael RosenløvSophie Winqvist
Layout:Helle Bendixen
Layout, bagsiden:Povl Thomsen
Stillfoto:Steen DalinSophie WinqvistFrank PaulsenMichael RosenløvPovl ThomsenJan WeinckeRon Frickem.fl.
Redaktionens adresse:AXELc/o Dansk Filmfotograf ForbundPostboks 811003 København K
Tryk og forsendelse:Scandinavian Book
Udsendes af: (DFF)Dansk Filmfotograf Forbund
Adresseændring til:Eva HammershøyTlf: 61 33 54 [email protected]
Navigation
03 Formanden har ordet
05 50 års jubilæum
06 Horror i Bollywood
20 Samsara
26 NAB 2013
Forsiden:Framegrab fra Bollywoodfilmen Aatma
fotograferet af Sophie Winqvist DFFI billedet den indiske skuespiller
Geetika Tyagi Instruktør: Suparn Verma
DFFønsker
TILLYKKEB-fotograf JESPER FIND
50 år i filmbranchen30. september 2013
3
IndledningHvis man skal finde forklaringen på, hvor-dan danske film og TV-serier af høj kvalitet kan produceres på kort tid og under gode arbejdsforhold, er det nødvendigt at stille nedenstående spørgsmål:
Hvad har følgende arbejdspladser til fælles?
Et hospitalEt symfoniorkesterEn byggepladsEt luftfartselskabEn læreanstaltEt fængselEn filmproduktion
Svaret er, at de har det til fælles, at de an-satte skal være gode til at samarbejde un-der pres. Hvornår er dette pres særlig stort? Det er tilfældet når: - der er tale om professioner med stærk identitet- forskellige grupper har specialviden- der er statusforskelle med hensyn til løn, prestige osv.- grupperne/personerne er afhængige af hinanden for at gøre et godt stykke arbejdeOg det er lige præcis situationen, når man skal lave en film sammen med en høj kvali-tet, og når der er en fast ramme med hensyn til tid og penge.
Social kapitalFor at dette skal lykkes, skal arbejdsplad-sen være i besiddelse af høj social kapital. Social kapital er en egenskab ved arbejds-pladsen (i dette tilfælde filmholdet), som gør det muligt for filmholdet at løse kerneopga-ven: at producere en fremragende film inden for den givne tidsmæssige og økonomiske ramme. Social kapital har tre hovedkompo-nenter, som alle skal være til stede:
1. Tillid.2. Retfærdighed (Eller fairness).3. Samarbejdsevne.
TillidTillid indebærer en række forhold:At man stoler på hinanden.At ledelsen ikke skjuler relevante informa-tioner.At ledelsen uddelegerer opgaver og beslut-ningskompetencer og stoler på, at de an-satte kan løse selv meget vanskelige opga-ver i tillid til, at medarbejderne vokser med opgaven. At ledelsen lytter til forslag og ideer i tillid til, at de ansatte har noget at sige, som det er værd at lytte til.
RetfærdighedRetfærdighed indebærer blandt andet:At goder og ”onder” er retfærdigt fordelt,
f.eks. løn, frynsegoder, arbejdstider, opga-ver, forfremmelser, fyringer osv. (Fordelings retfærdighed).At man anerkendes og respekteres for et godt stykke arbejde.At tingene går ordentligt for sig. (Proces retfærdighed). Det vil sige, at ændringer og beslutningsprocesser hviler på relevante informationer og vurderinger, som alle sam-men tåler dagens lys. At der ikke sker forskelsbehandling på grund af køn, race, relationer til ledelsen, alder osv. SamarbejdsevneSamarbejdsevnen kan ofte opdeles i tre dele:
Bonding (samarbejde inden for den enkelte gruppe, fx en faggruppe).Bridging (samarbejde mellem forskellige faggrupper).Linking (samarbejde mellem ledelse og an-satte).
Formanden har ordet ...Formand Jan Weincke
Sommeren er gået på hæld, nu har vi at-ter fået smøget ærmerne op og fået gang i produktionerne. Det gælder også besty-relsen. I løbet af efteråret vil vi arrange-re flere spændende oplevelser for jer. Så følg med på jeres mail og på facebook.I foråret var DFF inviteret til AFC’s Micro Salon Show 2013. De franske fo-tografer ville gerne både se og høre lidt om dansk film og ikke mindst de danske filmfotografer. DFF sendte Dirk Brüel, Eric Kress og Morten Søborg til Paris, og det blev ifølge franskmændene en stor succes. Efterfølgende blev DFF spurgt, om vi ville skrive en artikel om vores arbejdsforhold. Franskmændene forstod ikke, hvordan vi kunne lave så fremra-gende film og TV-serier på så – efter de-res opfattelse – kort tid og med så gode arbejdsforhold! Under arbejdet med artiklen fik Dirk Brüel kontakt med professor Tage Søn-dergård Kristensen, og efter en længere samtale mente Tage Søndergård, at han havde fundet forklaringen, hvorefter han skrev en artikel: Better films and TV-programs through high social capi-tal. Det er spændende læsning, som vi alle kan lære af – så jeg overlader med glæde min plads til Tage Søndergård Kristensen.
Problemerne ligger som regel inden for brid-ging og linking.
Bridging handler om samarbejdet mellem faggrupper ”på tværs”. Faggrupperne på en filmproduktion (instruktør, skuespillere, fo-tograf, belysning, osv) har hver deres faglige kunnen og erfaring. For at dette samarbejde skal fungere, er det nødvendigt, at to ting virker perfekt: Koordinering og kommuni-kation. Hvad koordinering angår, er der tre nøglefaktorer:
1. Fælles sprog2. Fælles mål3. Gensidig respektFælles sprog handler om, at man ved, hvad der menes med de specielle udtryk, som de forskellige faggrupper anvender.
Fælles mål handler om, at alle ved, hvilken slags film, man er ved at producere. Hvad er de særlige kvaliteter f.eks. teknisk og kunstnerisk? Hvordan er handlingen? Hvil-ken genre er der tale om? Hvordan er tempo, lys, stemning osv.? Det fælles mål er ikke til diskussion! Eller rettere: Bør ikke være det.
Det er ødelæggende, hvis der opstår diskus-sion eller tvivl om det fælles mål i løbet af en produktionsproces.
Gensidig respekt handler om, at man accep-terer og respekterer, at alle faggrupper er nødvendige for at opnå det færdige resultat. Ingen er vigtigere end andre. Det er vigtigt med klare roller og kompetencer. Men det er mindst lige vigtigt, at alle er klar til at ”give en hånd med”, når det kniber.
Eksempel: I South West Airlines (som har den højeste sociale kapital blandt amerikan-ske luftfartselskaber) er det almindeligt, at piloterne hjælper, når det kniber med at nå tidsplanen. Det kan fx være passagerer i kørestol, som giver særlige problemer. Her hjælper piloterne med at tømme maskinen. Dette handler om, at alle er ansvarlige for at nå det fælles mål: At overholde tidspla-nen. En flyvemaskine, der står på jorden, tjener ingen penge. Dette er alle faggrupper enige om, og derfor overskrider man sin fag-grænse, når der er behov for det.
Eksempel: På hospitaler med høj social ka-pital vil en overlæge ikke vente på en portør, hvis der er et problem med at rulle en seng med en patient ind på en operationsstue. Han vil selv rulle patienten ind, så opera-tionen kan gå i gang. Igen er det fælles mål i centrum.
I de fleste tilfælde er der størst problemer med de faggrupper, som har den højeste prestige. Det er som regel disse grupper, som har den laveste respekt for andre. Det er vigtigt at være klar over, at samarbej-det mellem faggrupper ikke blot hviler på
en arbejdsdeling mellem ”ligestillede”, men ofte også involverer statusforskelle. Derfor er det vigtigt, at disse statusforskelle ikke ødelægger samarbejdet.
Linking handler omLedelse. Arbejdspladsens sociale kapital handler først og fremmest om ledelse. Det er ledelsen, der sætter og formulerer de fæl-les mål, og det er ledelsen, der undervejs sørger for, at man når målet.
Man kan udøve ledelsen på to fundamentalt forskellige måder.
Management: Management handler om at ”gøre tingene rigtigt”. En management leder vil ofte bruge tid på at sørge for, at man overholder planerne (tid og penge). Hvis man er bagefter tidsplanen (eller ikke overholder budgettet) vil denne leder sige til de ansatte, at de er bagefter. De skal med andre ord ”tage sig sammen” eller arbejde længere. Dette er dårlig ledelse. Hvis man er bagefter tidsplanen eller budgettet, er det lederens ansvar. Enten har budget eller tidsplan lige fra begyndelsen været ureali-stisk, eller også har lederen undervejs ikke været sit ansvar voksen. Dette er ikke de ansattes ansvar.
Leadership: Leadership handler om at ”gøre de rigtige ting”. Med andre ord om at nå det fælles mål. Her bruger lederen tid på at ”coache” de ansatte. Hvis de ansatte ikke når målene, vil denne leder fortælle de an-satte, hvordan de med den samme anstren-gelse kan nå bedre resultater. Dette kræver, at lederen ved en masse om, hvad er faktisk foregår i den daglige proces.
Det vil altid være sådan, at der er en klar sammenhæng mellem kvalitet og produkti-vitet. Hvis man skal gøre den samme opta-gelse om igen og igen (lav kvalitet), så vil det på lidt længere sigt give lav produktivi-tet, og budgettet kan ikke overholdes. Hvis man skal gøre den samme optagelse om, så skal det være fordi man har lært af de pro-blemer og fejl, der var ved den foregående optagelse. Jo bedre forberedelse og ledelse, jo færre gange har man brug for at gøre no-get om.
Samlet konklusionNår et filmhold er i besiddelse af en høj social kapital vil det have to vigtige konse-kvenser:1. Bedre trivsel og samarbejde mellem de ansatte. Dette hænger sammen med, at høj tillid, retfærdighed og samarbejde i sig selv giver stolthed og arbejdsglæde. Det fører til 2. Bedre kvalitet og produktivitet i løbet af en produktion. Altså film af høj kvalitet, der bliver færdige til tiden. Det er en myte, at det tager længere tid at lave en god film, end det tager at lave en dårlig film.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er en god strategi at benytte den ame-rikanske måde at arbejde på: Arbejde længe og hårdt. På den lange bane er dette en dyr strategi, som indebærer en masse spild – både menneskeligt og økonomisk.
I Danmark har vi et arbejdsmarked, som er kendetegnet ved høj social kapital, lav magt-distance, høj uddannelse og stor indflydelse til de ansatte. Måske er det derfor, at man under ”civiliserede” forhold kan lave gode film og TV-serier uden at bruge længere tid?
Professor Tage Søndergård Kristensen, sociolog og dr.med. har i mange år forsket i arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
5
50 års jubilæum som B-foto/Focus pulleraf Jan Weincke
Det er ikke mange forundt at have arbejdet på mere end 90 danske – og udenlandske spillefilm, et utal af reklamefilm, Tv-serier, kort- og dokumentarfilm, men det har Jes-per Find DFF.
Den 30. september 2013 kan B-fotograf Jesper Find fejre 50 års jubilæum i film-branchen, Jesper har sat sit aftryk på alt fra Annelise Reenbergs Min søsters børn tilLars von Triers Europa. Ingen i den danskefilmbranche har kunnet undgå at møde hans smil og underfundige lune på en eller anden film, stor som lille – intet var for småt for Jesper – altid var han klar til at holde focus.
Jespers første spillefilm var Sven Methlings sort/hvide historie 5 mand og Rosa på SagaStudio. Han startede på sin 16 års fødsels-dag og fik straks at vide, at når man var såung, kunne man ikke blive krediteret – så det blev han heller ikke. Senere har han dog fået slået sit navn fast på filmenes rulletek-ster og det flere gange end de fleste.
Jesper er den eneste B-fotograf, jeg kender,der har beholdt sit job i så mange år og sam-tidig været blandt de allerbedste hele vejen– hans evne til hele tiden at få lagt skarp-heden det rigtige sted er helt unik, og det er de færreste, der kan gøre ham kunsten ef-ter. Jesper er en sand kunstner på sit felt.
Jesper er den eneste B-fotograf, jeg kender, der har beholdt sit job i så mange år og sam-tidig været blandt de allerbedste hele vejen – han evne til hele tiden at få lagt skarp-heden det rigtige sted er helt unik og det er de færreste der kan gøre ham kunsten efter. Jesper er en sand kunstner på sit felt.
I de sidste mange år har Jesper siddet i DFFs bestyrelse og varetaget sine kollegersinteresser og det kan vi kun være tilfredse med. Han er eksempelet på, hvor vigtigt det er at vi har dygtige B-fotografer og hele tiden får uddannet nye til at tage over – dygtige B-fotografer hænger ikke på træerne.
DFF ønsker Jesper stort tillykke med ju-bilæet og alt det bedste fremover.
En stor tak og en kæmpe krammer fra os alle!
Jesper Find DFF2009 modtog Jesper DFFs Klukpris for sit unikke arbejde som focus puller. Th. prisens sponsor Mogens Gewecke, Bico
Sidste år var Sophie Winqvist, DFF film-fotograf, på en Bollywood film. Det første spørgsmål, hun som regel får, er: Hvordan endte du derovre?Så kommer en historie om eventyr og til-fældighed, der strækker sig over mange år. Om hvordan hendes mor arbejdede derude, og viste hende en fantastisk opognedvendt verden. Om et indisk filmhold i Stockholm, der for ti år siden tog hende ind som lysassi-stent, og om et netværk, der voksede frem. Sophie er uddannet på Den Danske Film-skole i 2009, men inden hun søgte ind, bo-ede hun i Bombay, hvor hun lavede en kort-film og arbejdede sporadisk som assistent hos den etablerede Bollywoodfilmfotograf *Binod Pradhan ISC. Hun lod sig opsluge af byen, hang ud med fotografen på lange ture med chauffør, mens de diskuterede filmfoto-grafi, drak whisky, og så det støvede Bom-bay passere forbi. Hun var fascineret af ”det skøre, vilde land uden smagspoliti. Under studierne i Danmark savnede hun Indiens liv og kontraster, og sidste sommer tikkede der en fb-besked ind, om hun havde lyst til at skyde en horror-film i Bombay. Det føltes som en invitation til at vende hjem til den uforudsigelige verden, hvor ting har en magisk energi.
Skrevet af Sigrun Gudbrandsdottir
7
Kontrakt, manus og andre ting der ikke virkede
Men hvordan fik du så jobbet?En ven fra dengang havde vist en af mine musikvideoer til en instruktør og producer fortæller Sophie og så bad de ham om at kontakte mig. Da manuskriptet kom, viste det viste sig at være en ret stor film – og med en ret stor stjerne. Det var en fordel, at jeg kendte Indien på forhånd. Men jeg kendte ikke kulturen i Bol-lywood-industrien. Den kom bag på mig.
Hvordan var det med kontrakt?En dansk producer-ven hjalp mig, og vi hav-de en lang forhandling, inden jeg sagde ja til projektet. Jeg prøvede virkelig at dække mig ind, men det viste sig ikke at have no-gen betydning. Papiret var ligegyldigt for dem, og dog var det hvad vi tog udgangs-punkt i. Lønnen var omtrent tilsvarende en første low budget spillefilm i Danmark, plus hotel, rejse og diæter.
Hvordan var manuskriptet, kendte du det inden du rejste?Det var manus som lokkede. En horror-film med nogle fantastiske, overnaturlige scener, meget visuelle og stemningsprægede. Ingen dans desværre. Men historien var god. En blanding af familiedrama og det overnatur-lige. Filmen handler om en jaloux far, der efter en social deroute kører galt i vrede og dør. Efterfølgende vender han tilbage som ånd, for at hævne sig på sin kone, og tage deres datter med sig i døden.
What do you mean ”preproduction”?
Hvordan var oplining og forberedelser af filmen?Instruktøren Suparn Verma var begejstret for min stil, så han stolede på mig. Han så mig som en maler på celluloid, såvel som eksponent for en vestlig kamerastil – og han gjorde mig til visuel kaptajn. Måske genkendte han Indien i mit farveregister. Mødet med scenografen og rekvisitøren var fantastisk. Jeg blev mundlam når de foreslog turkise vægge og en hot pink sofa i siden. Der var ikke fem nuancer af grå. De har en dyb viden om farve i Indien. Du kan se de fattigste mennesker dekorere deres hjem med farver, som ville få den hippeste art director i New York til at falde ned af stolen. Det hænger nok sammen med landets hårde lys, men også med den spirituelle brug af farver.Jeg valgte selv gaffer og havde interviews med steadicam operator, focus puller og chefen for grip huset. Anthony Dod Mantle DFF, BSC, ASC hjalp mig med nogle gode kontakter fra Slumdog (Slumdog Millio-naire 2008). Min line producer Anil Thakur havde ingen email, og insisterede altid på personlige møder in the office. Han havde lavet over 30 Bollywood film på den måde og var en karakter. Det var trættende med alle de personlige møder, men også godt at alt blev talt igennem. Det ville have været svært at få producerne til at gå med til at optage på film. De fore-slog RED Epic med Master primes, men jeg valgte Alexa Plus med Cooke, for at få en blød organisk stil med stor farvemætning.
Skrevet af Sigrun Gudbrandsdottir
Line producer Anil Thakur
Jeg havde troet at alle de gamle, seje op-tikker gemte sig i Bollywood men sådan var det slet ikke. Når jeg spurgte efter det, sagde de, at det kunne jeg få fra Europa. Alt deres gamle udstyr var blevet smidt væk eller solgt til Vesten, det var en skuffelse. Jeg endte med at skyde det meste på det nye Cooke Panchro. De har masser af godt udstyr i Bombay, man skal bare være inde over, hvad man egentlig får udleveret.
Jeg kunne ikke få fat i blue handles i Indien så der blev jeg reddet af fantastiske Kame-raudlejningen. Efterfølgende har de selvføl-gelig kopieret dem dernede. Alt udstyr, de selv kan producere, laver de. Hi-hats er me-get flotte i træ. Green screens farver de selv. Hvert enkelt lille stykke har en forskellig nuance og bliver syet sammen til en stort ujævn klud. De har til gengæld rigtig billig og dygtig arbejdskraft i post. Jeg besluttede mig for at prioritere fleksi-bilitet, så jeg skød scope på SxS kort. Der ville være mange skift mellem håndholdt, steadi og kran. Jeg gik efter teknisk nem-hed og fleksibilitet for at få overskud til alt kaos. Det var surt at vælge Alexa Studio og anamorfe optikker fra men bagefter – da jeg vidste, hvor lidt planlægning, der var – var jeg glad for min beslutning.
Many men
kunst, det er underholdning. Samtidig er de dybt afhængige af at lave boxoffice hits for at få videre finansiering. Nogle gange virker et film set i Indien som en legeplads for nepotismens glade overklassebørn, med et hold sultne filmarbejdere, der står rundt omkring og kigger på, parate at løbe efter noget, så snart der bliver råbt ad dem. Skuespil brydes ned i små klip-bidder, li-gesom i amerikansk film. Der er ikke me-get plads til at fokusere på skuespil eller kameraarrangementer, der visuelt fortæl-ler historien. Men ældre indisk film har en fantastisk kvalitet, og det ser ud til, at der kommer en independent bølge, der vil gen-erobre den.
The shoot – Der er mange mennesker i Indien…
Hvor stort var hele holdet?Mellem 100 og 300 mennesker vil jeg tro. Lidt afhængigt af om vi lavede stunts og effekter, eller havde statister. Der er altid rigtig mange, der bare står og hænger ud el-ler sidder og sover, hvor jeg ikke helt ved hvilken funktion de egentlig har.
Kamera Det var uvant for dem med håndholdt ka-mera. Ikke mange focus pullers kunne følge med, her er de danske virkelig specialister. Jeg endte med at bruge en sej, ældre mand, der kun stolede på sine øjne. Hvert enkelt kamera i Indien har mindst én camera attendant. På filmkameraer, og de gode digitalkameraer, er der normalt tre personer, der følger med. De spiser og sover sammen med det. Ingen tør udleje teknik i
Indien, uden at have sin egen mand med. Hvis du lejer en lyn-maskine eller en speciel optik, følger der også altid mindst en med. De kender kameraet udenad, og tager an-svar for det, men når filmstjernen ændrer sine datoer, så mister du ofte din booking, og står med et helt nyt kamera crew hver gang. Det var især besværligt, da jeg lavede meget håndholdt, og de mangler rutine i det. Jeg opererede selv kameraet og havde en steadicam operatør de fleste dage. Han hav-de tre assistenter, der balancerede riggen for ham, og holdt hans paraply. Han lavede også b-kamera og stunt operating. I Indien arbejder grips meget med jimmie jib. Nogle operatører er fantastisk dygtige. Og nogle er rædselsfulde. Det bedste er at få et jimmie jib hold der kender og kan lide hinanden, så bliver der flow.
Lavede I storyboard – hvis ja, var du med til det?Efter min oplevelse, har jeg svært ved at forestille mig, at der overhovedet eksisterer film i Bollywood lavet efter storyboards. Så nej, det var der ikke noget af. Til gengæld pressede jeg instruktøren til at lave en skud-liste på den første halvdel af filmen. Det er ikke normalt at planlægge i Indien, de tager dagen som den kommer og løser skuddene på settet. Dybest set handler det om to vidt forskellige tilgange til proces. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor de ikke ville planlægge, specielt når vi skulle have effektskud med stunt, wires og cgi. Måske er det fordi, at alt altid går galt i Indien, så de synes ikke at det nytter noget. Film er heller ikke
Lys Jeg er stadig i tvivl om hvor mange lys-assi-stenter, jeg egentlig havde. Dette var under konstant diskussion med produceren. De sagde, at jeg havde 30. Flere lå og sov under studiegulvet, da de blev pisket rundt i døgn-drift. Men jeg havde et jernhold på cirka 10-15 mand, der var med for det meste. Når vi havde store setups, så var der flere og også prelight teams. Folk siger, at der kommer en lysmand ud, hver gang en kvinde prutter i Bombay. De tjener nærmest ingenting og er slaver i lys-udlejningens firma. De kan ikke sammen-lignes med danske belysere, som er dyre, gode og hurtige. Indien har ingen gaffer tradition, normalt detail-kontrollerer foto-grafen alt. I mit tilfælde ejede produceren sit eget lysudstyr og mænd, så det var rigtig
Mig og mine lysdrengeCamera crew
9
skidt. I starten prøvede jeg at tage diskus-sioner med line-produceren om deres vilkår. Men det skulle jeg ikke bekymre mig om, det er de vant til, fik jeg at vide. Så jeg æn-drede taktik og lod for eksempel som om at jeg skulle være i studiet og havde brug for at have aircondition tændt. Dét tog de al-vorligt. Men denne ligegladhed med menne-sker og deres liv er nok det sværeste for mig at forholde sig til som fotograf i Indien.
Hvad var din lys-stil, hvilke lamper havde du til rådighed, og hvad brugte du?Vi gik efter en blød, malerisk stemning hvor kroppene blev lysende uden skygger – som i **Gregory Crewdsons kunstfotografi. Vi byggede et ret fantastisk lysloft med almin-delige lysstofrør der bouncede op i en sølv-flade og dryssede det ned gennem en halv silk med lidt cyan strimler, der fik kælenav-net ”leopard skin”. Vi havde nærmest en hel by ovenpå settet med folk, der manuelt styrede hvor mange kolde og varme rør, vi havde tændt. Det var ikke blevet godkendt af danske sikkerhedsregler. Effekten blev meget smuk. Et tungt, blødt lys, der faldt ned i rummet og gjorde, at de cyan-farvede mure nærmest vibrerede af afmeldt despe-ration. Så havde vi typisk en blød hmi som vi spottede på stjernen, så billedet fik en kold kerne og hun sprang ud i rummet. Plus negative fill for at lukke det. De var efter mig fra produktionen, hvis jeg havde en 10 eller 5kw jeg ikke fik brugt. Hvilket var lidt svært, da vi sprang imellem dag og nat, og sol og overskyet i studiet, helt uden plan. Vi lavede halvdelen af filmen på studie, og da vi gik på location fulgte vi samme lysidé. I film city er der mange leoparder, så det gæl-der om, at holde sig tæt på kameraet.
Gaffers
Handy dimmer
Filter hejses op
Filter hejses op
Den første optage-uge blev et stort chok for mig og min belysningsmester. Jeg var ble-vet bedt om at lave en rough, håndholdt stil med drastisk lys. Mørkere og hurtigere, mere dansk end hvad Bollywood plejer at kunne lide. Den fest stoppede, da vi nåede til stjernens første nærbillede. ”Can you make moody and bright?” Det viste sig, at de to kvinder, der fulgte hende, var hendes monitor-vagter. De holdt hele tiden øje med den rynke, hun havde til venstre for sin næse. Der måtte ingen skygger være. Efter at have panikket og kun skudt hendes højre profil i en tid, så lavede min belysningsme-ster en lille flamingoboksmed en dimmer hvor han kunne blæse alle skygger ud, som Meg Ryan kan lide det. Det aflivede mange af de mere vilde lysstemninger, vi ellers kunne have lavet. Heldigvis fik jeg rigeligt med tid i post til at udjævne de skift, der så opstod, når vi havde gjort krumspring for at forskønne hendes næse.
Light loft
Light plan
Light boys in the studio
Framegrab fra AATMA
Framegrab fra AATMA
Framegrab fra AATMA Framegrab fra AATMA
Framegrab fra AATMA Framegrab fra AATMA
Framegrab fra AATMA
Framegrab fra AATMA
13
Framegrab fra AATMA
Framegrab fra AATMA
Arbejdsforhold og metode – How to Stress Slowly
Vi arbejdede 12 timer om dagen, 6 dage om ugen. Normalt med 1-2 timers transport hver vej. Det blev til 37 optagedage i alt. På grund af stjernens skema blev det spredt ud over fire måneder. Jeg talte engelsk med alle a-funktioner, og mit gebrokne kamera-hindi med assistenterne, til deres store be-gejstring.Ved første take i Indien sætter man kryds på en kokosnød. Man giver alle på holdet lidt kokos at spise og sætter resterne af nød-den på et lille alter (det kan være en hvid plastikstol) hvor man tænder røgelse, sæt-ter et gudebillede og laver en lille puja (reli-giøs ritual). Man separerer ikke åndelighed fra arbejde i Indien. Det er nok, så de kan få det til at give mening.
Da jeg havde vænnet mig til den manglende struktur, mødte jeg bare op til optagelsen og spurgte hvad vi skulle lave. Det kunne være ’nat i skov’. Så lavede jeg lys til sce-nen, instruktøren ankom altid i panik, men vi var helt på ’the same page’, rent visuelt. Når stjernen kom blev alting normalt lavet om, måske skiftede vi endda til en helt an-den scene. Jeg fik træning i at stresse ned, være fleksibel og tage det, som det kom. Manuskriptet blev ved med at blive ændret radikalt, så jeg gav helt slip og gjorde hvad jeg kunne i det rum, jeg fik.Der var altid rigtig mange ting, der gik galt. De fleste props og scenografiting virkede ikke, som de skulle. Et spejl kunne være konvekst og ligne noget fra Tivoli, og så gik der tre timer inden vi fik et nyt. En nat, hvor min gaffer var syg, brasede en stor industri-el kran til en lys-rig sammen, heldigvis kom ingen til skade. Den var enorm og det tog to timer at få den ud af billedet. Så var der den dag en scenografibil slet ikke nåede frem, fordi den var stoppet i en eller anden obskur vejkontrol. Eller så gik elektriciteten i hele byen. Eller så kom der en monsunbyge. El-ler så var stjernen utilfreds med noget og brugte en time på at kritisere instruktøren. Normalt gik ting stille og roligt indtil de sidste to timer, hvor alle panikkede, fordi vi ikke kunne nå dagen. Stjernen forlod altid settet det minut, optagelsen skulle slutte, lige meget hvor forsinket, hun tidligere selv havde været. Hun skulle til fitness. På en eller anden magisk måde, så nåede vi næ-sten altid det hele alligevel. Hvilket selvføl-gelig gik meget ud over, og var takket være, lysholdet. Det var svært at lade være med, at tage indspilningsleder-rollen på sig. Men hvis jeg havde gjort det, var jeg blevet helt
drænet. Ham, som var indspilningsleder, tog alt som det kom. Så der var ingen, der drev optagelsen fremad, sådan som vi er vant til Alt dette er meget normalt i Indien. Tingene skrider frem i en bred ustyrlig, lar-mende, organisk masse.
Så I prøver hver dag efter dagens op-tagelser?Jeg gjorde de første to dage, derefter var det ren overlevelse. Det var en svær balance at holde motivationen og ambitionen højt, når ingenting fungerede og jeg slet ikke blev bakket op af produktionen. Jeg skulle tryk-ke på speederen og bremsen samtidig.
Samarbejde med A-funktioner =
Manipulation og Politik
Var der noget der var fuldstændigt an-derledes end i Skandinavien? Var der nogen sammenstød? StjernerUd over at Indien er et grundlæggende an-derledes land og med en helt anden kultur, så var det stjernesystemet og producerens mentalitet, der chokerede mig mest. Hvis en af de store stjerner er med i en film, så ved man, at millioner mennesker vil se den, lige meget hvor dårlig, den er. Stjer-nerne er guder, alle bliver nødt til at handle med. De skriver manuskriptet om, kommer og går når det passer dem, og tåler ingen kritik. Det første, vores stjerne sagde til mig, var: ”Finally a woman dop! I like it but it’s also weird”. Vi fik en god kontakt, selvom jeg
PUJA - det religiøse ritual, som skal sikre produktionen mod uheld
Train night shoot Monsun
prøvede at holde mig ude af al drama og politik. Hun var meget tilfreds med, hvor-dan hun blev skudt, og sagde, at hun aldrig havde døet så smukt, and I have died many times.
Producere Bollywood- producere kan fremstå som the Godfather. De har så mange kontakter, at ingen kan gøre dem noget. En morgen, da vi havde optaget en hel nat på en rigtig dyr location, det gamle koloniale General Post Office i Bombay, så kom min DIT og und-skyldte, at han ikke havde kunnet tage en back-up. Det viste sig, at kameraudlejeren ikke havde fået sine penge, og havde taget materialet som afpresning. Hele holdet bag-talte produceren, og ingen fik udbetalt løn. Så blev jeg lidt paranoid. Da jeg, på dansk manér, talte lige ud af posen og ville have min løn udbetalt, blev jeg fyret. Min indiske fotografmentor grinede, da jeg fortalte det. Han sagde, at alle producers er skurke her, det skal du ikke tage dig af, det vigtigste er, at du får lavet din første film. Du skal lære, hvordan du kommunikerer med dem. Jeg talte med produceren, og blev genansat. Det eneste jeg egentlig havde at handle med var mit talent. Som skandinav løber man ind i store kulturelle forskelle omkring begrebet respekt. Casting directoren hilste altid på den ældre line producer ved at røre ved hans fødder. I kommunikationen er det vigtigt med nærvær, høflighed, charme og humor. Hvis man interesserer sig for den indiske måde at gøre tingene på, så kan der skabes en fælles respekt, men naivitet udnyttes. Mange der arbejder i Bollywood er ”filmie people”, de kører et overfladisk, charme-smart og manipulerende succésjagts-spil.
Der er få trygge relationer at hvile i, alt er politik. Det var heldigt at jeg havde venner udenfor branchen. En anden ting der var afgørende, var mine høretelefoner, hvor jeg med musik kunne lukke larmen ude. Mange jeg taler med, der kender Bollywood, er imponerede over at jeg ’overlevede’. Nu, hvor jeg har gennemført en film, har jeg et greencard i branchen, og folk kan mærke og stole på, at jeg kender gamet.
InstruktørerDer er få instruktører, der har magt i den indiske filmbranche. De er i klemme mellem stjernen og produceren, og kæmper for at få lov til at lave noget, der bare ligner en film. De går på kompromis med de fleste af deres visioner, og er parate til stort set hvad som helst, i desperation for at få lov til at lave en film. Samarbejdet med instruktøren gik godt til at starte med. Han er en filmkritiker, der er blevet instruktør, så han gikok mere op i at lave ’homage til Kubrick’ end at bruge tid på sine spillere og historien. Det viste sig, at han havde en seriøs form for adhd og jeg er den omhyggeligt planlæggende type. Vi havde fuldstændig modsatte arbejdsme-toder. Jeg blev tit chokeret over at han løb rundt og speedtalkede på en location reccie og bagefter lynede af sted. Jeg ville gerne gå rundt, mærke stedet og vende idéerne sammen med ham. Dette skabte med tiden friktion og slutteligt en fælles udmattelse, men da filmen var i mål, var han tydeligt stolt over hvad jeg havde lavet.
Killing Rehearsal
The car case setup
Sophia og stjernen Bipasha
Utilfreds stjerne og instruktøren Suparn Verma
Sophia shooting with rabbit ears
Soveværelse og indspilning
Samarbejde med holdet – At gå på slap line med
magt og kærlighed
HoldDen modsatte energi til a-funktionerne fandtes hos arbejderne på holdet. Jeg tror, at de indiske filmarbejdere er blandt de sø-deste i verden. Der var altid smil, varme og et ønske om at hjælpe og skabe en god stem-ning. Der kunne jeg hente energi, når det blev for hårdt med de andre. Jeg prøvede at styre mine relationer, så jeg var en tydelig og konsekvent chef, der viste stor varme og respekt for dem, der arbejdede for mig. Jeg
fik en fin relation til producentens chauffør, hvilket kom til at gavne mig ved flere til-fælde. Hvis man er respektfuld i dette land, så får man meget igen. Det fantastiske med Indien er, at alt er mu-ligt. Vi fik lamper op de mærkeligste steder, scenografen byggede et panda-tv af flamin-go, de håndtrykte et tapet og kunne bagef-ter spraymale det ned til præcis det mørke-niveau, der var ønsket. Alt er fleksibelt. Det findes et indisk ord for det, ”Jugaad”. Det er et begreb, der anvendes til alle former for kreative eller nyskabende idéer, der leverer en hurtig, alternativ måde at løse et problem på. Jugaad betyder bogstaveligt et improvi-seret arrangement eller work-around, der
Plakaten
Lighting at GPO
17
Girl on ledge in action
anvendes på grund af manglende ressour-cer. Det er meget beskrivende for, hvordan man laver film i Indien.
At være filmfotograf og kvinde i Indi-en. Var det et problem at være pige og samtidig skulle styre et filmhold? Fik du samme respekt som en mand?Som udenlandsk, hvid, kvindelig filmfoto-graf var jeg eksotisk. Jeg har kun hørt om én, udover mig, der har skudt en Bollywood film. Jeg gik fri af stereotypen om den hvide, mandlige muskelfotograf, der begår sig med arrogance. Jeg var ikke en trussel, men en smilende pige, vild med Indien, der talte lidt hindi og gik lige ind i deres hjerter. Jeg blev nok tit behandlet pænere og med mere re-spekt end en mand. Lys, grip og kamerahol-det var meget stolte over deres ’Madam’, der var nærmest ingen grænser for hvad de ville gøre for mig. Det var mærkeligt, rørende og også skræmmende. Der var to spot boys på omtrent 50 år der nærmest hånd-madede mig, hvis de ikke syntes, at jeg spiste nok. Jeg har nok fået et livs forbrug af små søde espresso-agtige chai. Dem kan man komme langt på, på natoptagelser. Producerne tvivlede derimod mere på min kompetence, end de nok havde gjort, hvis jeg havde været mand. Jeg kan lide at sam-arbejde med mit hold, og spørger tit om folks mening. Det oplevede de som uselvstændigt. Først troede de, at jeg ikke kunne noget uden min gaffer. Men da han stoppede, så blev det tydeligt, at det var min vision, der stod frem uanset hvem, de satte på lys. De var vildt begejstrede over mit arbejde. Jeg tror på, at arbejde ud fra positiv energi, selv om det kan tage længere tid at få respekt fra alle. Det er overskud som fotograf og sy-
nergi med holdet, jeg gerne vil stræbe efter. En kompliceret ting i Bombay er, at mange mænd synes at det er meget spændende og frækt med hvide kvinder, og endnu mere med en filmfotograf. Det gør at jeg ofte skal bruge energi på at navigere uden om den interesse. Reklamefilmsproducenter arran-gerede gerne møder med mig på romantiske restauranter. Det bliver lidt svært at være professionel i den ramme, uden at de føler sig afvist som mænd. Jeg blev nødt til at være meget tydelig, høflig og lade som om, at jeg var gift.
Post – logaritmisk helvede og oceaner af tid til flueknepperi
Hvordan gik colorgradingen?Få dage inden post skiftede produceren vores post house, da han ikke kunne få en enorm mængde effekter på få dage til en bil-lig pris. Jeg mistede så den post koordina-tor, jeg havde forberedt alt arbejde med vfx og plates sammen med. Det nye post hus havde en rædselsfuld loga-ritmisk lut tilpasset deres workflow til print på Kodak. Vi turde ikke at gå lineært da de aldrig havde arbejdet med det før. Luten havde en død hinde, hård kontrast, skrigen-de saturation og smalt dynamisk omfang, det modsatte af hvad jeg havde skudt. Som den taktiker, jeg var blevet, gjorde jeg det meget klart for dem, at det ville tage mig lang tid, så jeg fik 1,5-2 måneder til at gra-de. Jeg og min colourist Santosh havde en fest – jeg brugte mere tid i grading end på optagelse. Jeg tror ikke, der er et eneste bil-lede uden nogle trackede masker med farve justering og forskellig kontrast. Jeg fik vir-
kelig udforsket, hvad det er, jeg vil med et billede, og hvor langt jeg kan trække det. Det var et skønt samarbejde med Santosh, som er meget dygtig. Vi arbejdede på Base-light. Men jeg vil aldrig arbejde logaritmisk igen. De havde en fast deal med Kodak, el-lers ville jeg have valgt Fuji print, der stod flottere til dette projekt. Vi lavede flest dcp men også mange prints til landsbyerne. De blev nødt til at være lyse, da de har så dår-lige projektorer.
Stjernen
Filmanmeldelser – Nordic Magic
Blev du tilfreds med resultatet? Hvad fik du for anmeldelser? Og ville du gøre det igen?Jeg blev tilfreds med mit eget arbejde, og stolt over, at jeg gennemførte processen. Men historien gik tabt, hvilket var ærger-ligt, da manus og skuespillere havde po-tentiale. Jeg fik meget ros i pressen, hvor instruktionen fik meget kritik. Det var fantastisk at få lov at lave billeder til så stort et publikum. Jeg kan godt lide tanken om alle de indere i små landsbyer, der sidder i biografen og kigger på mine bil-leder. Det er en fin rejse.Filmen kommer ikke til Danmark, men man kan downloade en ****bootleg fra en 35mm kopi. Den er fantastisk med en masse orga-niske fejl på printet og kameraet, som har affilmet den, gør den endnu blødere. Det er lidt som en stor kunstoplevelse for mig. Jeg vil gerne blive ved med at vende tilbage til Indien, det er en god kontrast til Skan-dinavien, og skønt om vinteren. Når jeg er der, lærer jeg rigtig meget om at være men-neske. Det er godt at mærke vores komfort-isolerede boble, og finde ud af hvad man vil bruge sine privilegier til. Bombay er en fa-belagtig by, hvor jeg stadig har en skøn, lille lejlighed. Men Bollywood systemet trækker tænder ud, jeg vil foretrække at lave flere reklamefilm, som er en hurtigere og renere branche. Hvis jeg skal lave mere spillefilm må det gerne være med en af de skønne in-dependent instruktører – og et godt produk-tionsselskab i ryggen. Filmen var en fantastisk erfaring jeg aldrig ville have undværet.
****BootlegBootlegs er uofficielle udgivelser af bl.a. film og musik, som fx piratoptagelser af kon-certer og filmforevisninger. Bootlegs kan normalt ikke købes i butikker. De bliver i stedet distribueret gennem fx internettet eller plademesser. Man mener at de første bootlegs kom frem i 60’erne.Bootslegs kan også dække over piratkopier af udgivelser som ikke længere er til at op-drive fra ny, og som har meget høj kurs som brugte (og med meget få eller ingen sælgere), men stadigt er efterspurgte. I dag ses dette typisk ved udgivelser som er efterspurgt på Lp men kun er genoptrykt på cd, eller ma-teriale som aldrig er udgivet, eksempelvis
tv-udsendeler og film. Her adopteres opta-gelser fra tv (eller biograf) til en uofficiel udgivelse. Her er der oftest gået sport i at lave menuer, undertekster mv. ligesom på officielle DVD udgivelser. Mange fans som ellers er mod piratkopiering, ser oftest disse bootlegs som en undtagelse, da der tit er tale om udgivelser som folk ellers ville be-tale for, men ikke har mulighed for at købe, og som folk har i sinde at købe hvis en of-ficiel udgivelse udkommer. I visse tilfælde eksistere der måske ikke længere master-bånd eller lign, eller rettighedshaverne har været umulige at opspore. Det er da også set at officielle genoptryk er blevet lavet på baggrund af at mange bootlegs er kommet i
omløb, selvom det blev vurderet at der kun var få eller ingen købere.Ordet bootleg stammer fra forbudstiden i USA, hvor ordet betegnede at man smuglede flasker i støvleskafterne. For at lave bootleg plader kræves optageudstyr medbragt til koncerter og filmforevisninger, hvilket of-test skulle smugles forbi sikkerhedsvagter, hvorefter denne type DVD’er var navngivet. I dag er det dog blevet nemmere da de fleste nyere mobiltelefoner har både kamera og videokamera.Sophies film kom til at se sådan ud på inter-nettet 3 dage efter premieren i Indien. Men så kunne millioner af mennesker se den der hjemme på computeren.
Framegrab fra AATMA (Bootleg)
19
*Binod Pradhan (native of Kalimpong, Darjeeling district, West Bengal) is an ac-claimed Indian cinematographer whose cre-ative visuals and cutting-edge imagery have left their mark on Indian cinema. Some of his award-winning works include: 1942 A Love Story, Devdas, Rang De Basanti, Mis-sion Kashmir, Munna Bhai M.B.B.S. and Puli (2010).
**Gregory Crewdson (født 26. september 1962) er en amerikansk kunstfotograf, som er særlig kendt for sine billedserier Beneath the Roses og Twillight, som begge fremstill-er nøje tilrettelagte scener fra amerikanske hjem i udkantssamfund i udefinerbare loka-liteter. Crewdson anvender meget omhyggelige lyssætninger, som skaber en blanding af dokumentarisk fotograferede by- og land-skabsscener, og filmisk belyste individer. Billederne får samtidig ofte en karakter af øjebliksbilleder i en kontekst, som tilskue-ren selv opfinder. Farverne er tit kontrast-fyldte, således at en glødende himmel kan stå i skærende kontrast til de ofte kolde, våde, fugtige, grå vejrmæssige omgivelser. Individerne oplyses dog af et glødende lys, som sætter dem i fokus. Udvalgte værker fra Crewdsons billedserier Beneath the Ro-ses, Sanctuary og In a Lonely Place blev vist på Den Sorte Diamant/Det Kongelige Bib-liotek i København i 2012.
Det skrev de indiske aviser:Saibal Chatterjee, NDTV Movies. Thurs-day, March 21, 2013“Thanks to Nordic director of photography Sophie Winqvist’s energetic camerawork and mood-inducing lighting, Aatma wears a unique look and feel.The ghostly air is accentuated by the quick changes in the camera’s focus that at once draw the viewers into the action as well as put them at a clear remove, of-ten within the span of a single sequence. Winqvist’s camera is a fidgety presence – sometimes it rests at ground level, some-times at the level of the eye. It frequently perches itself at a dizzying height to pro-vide top-angle shots, at others it adopts a skewed perspective of the scene.”
Aniruddha Guha, Time Out Mumbai on March 15 2013 “Sophie Winqvist’s camerawork, espe-cially, is noteworthy, the use of space and light creating an eerie atmosphere, set-ting you up for what’s to follow. “
Sonia Chopra, Sify movies“The film’s strength also lies in its techni-cal prowess. Cinematography by Sophie Winqvist has us soak in the beautiful visual aura of the film. Sound design, background score and production value are a treat. “Shivom Oza, MovieTalkies, 22 March 2013“The cinematography (Sophie Winqvist) de-serves special mention for incorporating the bluish-gray colour tone and imbibing it so wonderfully with the screenplay.”
Box Office India (March 22, 2013)“Technically, the film impresses from the word go. Editing by Hemal Kothari is firm and slick. He smartly wraps the film in 95 minutes flat, with smooth segue. The cin-ematography too notches up some points and the technical and creative virtuoso are a plus too. Locations are brilliantly captured and the sets are good. Cinematography by Sophie Winqvist is another asset. The entire film has a rainy backdrop and the lighting and shot-taking do justice to the genre.”
***Jugaad (Hindi) is a Hindi-Urdu term widely used in India and Pakistan and by people of South Asian origin around the world. Jugaad (also sometimes jugarh or ju-gard) is a term applied to a creative or innova-tive idea providing a quick, alternative way of solving or fixing a problem. Jugaad liter-ally means an improvised arrangement or work-around, which has to be used because of lack of resources.
Nogle gange må man ty til engelske udtryk: Ever so often (ind imellem, ofte?) sker det, måske hvert tiende år, at en film som *Sam-sara får premiere og altid under stort postyr, for har man nogensinde set noget lignende? – Altså, lige bortset fra for ti år siden? Da jeg havde den store fornøjelse at starte som militærnægter og som en temmelig naiv dreng på Filmværkstedet for rigtig mange år siden, sneg jeg mig ind til Steenbeck klippebordet, når buddet fra Ankerstjerne afleverede Jenö Farka’s 30 meter rushes. For jeg havde aldrig nogen sinde set noget lignende og det havde store dele af den dan-ske filmverden heller ikke. Denne mystiske ungarer var i færd med at lave en live-action dokumentar ‘Breakfast’ med sit 16mm Bolex kamera, næsten ude-lukkende bestående af enkeltbilled opta-gelser, hvad der speedede ganske almindel-ige forløb op til en helt vanvittig hastighed og fik hele sceneriet, som f.eks. pigegarden i pausen i en fodboldkamp, til at fræse rundt på grønsværen i et helt absurd tempo. Le-gen på film med high-speed og slow motion optagelser har været et effektivt værktøj lige siden en eller anden i stumfilmstiden fandt på at dreje hurtigere eller langsom-mere på håndtaget til filmfremføringen.
SamsaraAf Steen Dalin
Næsten samtidig med ‘Breakfast’ ramte en amerikansk film ‘Koyaanisqatsi – En ver-den ude af balance’ de danske filmlærreder med musik af debutanten Philip Glass. Dér i 1984 havde ingen nogensinde før set no-get lignende. Scenen med et vinduesoplyst højhus hvor fuldmånen langsomt, men alli-gevel hurtigt dukker frem fik ikonisk status og blev genbrugt i diverse mere eller mindre lødige Tv-shows. Filmens indianske titel på Hopi, samt Philip Glass’s minimalisti-ske musik tiltalte dén tids New Age gene-ration. Men sjovt nok brugte den scene for scene, billede for billede de samme motiver som Jenö Farkas’s low-budget workshop-film. Ikke fordi instruktøren Godfrey Reg-gio og hans fotograf Ron Fricke nogensinde havde hørt tale om en ungarsk filmmand i Danmark, der kørte taxa om natten for, at finansiere sin film, men fordi disse time-lapse og high-speed optagelser med deres helikopter-view er uhyre velegnet til at vise den moderne verdens absurditet. Men der-for bliver de også så frygtelige ensartede. Koyaanisqatsi blev efterfulgt af Powaqqatsi (1988) og Naqoyqatsi (2002) og mistede ef-terhånden langsomt, men sikkert nyhedens interesse.Det er altså gammel vin på nye flasker og mellem Koyaanisqatsi og den nye Samsara er der gået 30 år og teknikken har udviklet sig en hel del siden. Ikke fordi Ron Fricke (ja, nu er han instruktør) er faldet for fristelsen til at benytte digital optageteknik – næh nej, vi taler om 65 mm celluloidfilm (negativ) her, hvad der også reklameres behørigt for på selve plakaten, og det kan nok få aldrende danske filmfotografer til at fælde mangen en modig tåre, eftersom lyset blev slukket og der blev sagt godnat for bestandig sidste år,
med Kodaks konkurs og lukning af det sidste danske filmlaboratorium.Samsara (Livshjulet) er det buddhistiske og hinduistiske udtryk for sjælens vandring gennem forskellige tilværelsesformer, altså reinkarnation og genfødsel, og Ron Fricke og produceren Mark Magidson har gennem fem år været igennem 25 lande for at sk-abe dette værk, der introduceres som – og her må vi igen ty til engelsk: ”Awesome, gorgeous... spellbinding. Definitely, not to be missed!”(citat fra Boston Herald). Film-holdet har også været i Danmark, så der er optagelser fra Moesgaard- og Silkeborg museum og – måske mindre flatterende fra en dansk synsvinkel – fra en dansk svine- og kyllinge fabrik. I forbindelse med dette års DOXBIO blev alle sejl sat til og filmen åbnede festivalen i august med visning i 50 biografer samtidig landet over.
21
Samsara For at det ikke skal være løgn inviterede kok-ken Henrik Boserup og Fanøs borgmester på en visning af Samsara under åben himmel i Fanø lystbådehavn, med fanølam på grillen og velkomst af borgmesteren himself.Men lad os citere filmens handling, direkte fra DOXBIO’s program: ”Filmet over en pe-riode på fem år, i femogtyve lande, på fem kontinenter og skudt med 70mm film (65mm negativ, red.), fører Samsara os til verdener bestående af hellig jord, industrielle kom-plekser og naturens vidundere. Dette er ud-gangspunktet for de to filmskabere, mens de søger efter den uhåndterlige strøm af sam-menhæng, der løber igennem vores liv. Samsara viser dog også bagsiden af skøn-heden, hvor det groteske, vanvittige og para-doksale dukker op til overfladen, uden dog at forfalde til nogen form for moralisering. Oplevelsen i biografen overlades derimod til egne fortolkninger, som inspireres af beta-gende billeder og musik, der kombinerer det gamle med det moderne og det mondæne med det mirakuløse. Ved at dispensere fra al dialog og deskriptiv tekst undergraver Sam-sara vores forventninger om en traditionel dokumentar og bliver hermed helt sin egen. Samsara er en meget speciel oplevelse, som man med garanti ikke vil kunne opleve igen i biografen i længere tid – måske dog om 20 år, når de to herrer måske igen er klar med en ny produktion af denne kaliber!”Ja, eller måske allerede om ti år, når støvethar lagt sig igen. Når det er sagt, må jeg sige, at det absolut er én af de flotteste af dén slags film jeg nogensinde har set. Ro Fricke og Mark Magidson har virkelig pres-set citronen til det yderste og formået at ud-nytte filmfotografering og teknik til at opnå det ypperste.
*samsara, (af sanskrit samsara ‘gennem-gang, kredsløb’), centralt begreb i indisk religion og filosofi. Samsara betegner indi-videts fødsel, død og genfødsel i én uende-lighed. Årsagen til dette kredsløb er men-neskets handlinger. Målet for både hinduer, buddhister og jainaer er frigørelse fra denne evige vandring fra eksistens til eksistens. De anviser forskellige veje til frelse, fx er-kendelse eller gudhengivenhed. Gyldendals Den Store Danske
Tekniske specifikationer: Længde: 102 min.
Lyd Mix: Dolby Digital (8 kanaler)
Aspect Ratio: 2.35 : 1
Kamera: Fricke 65 Time-Lapse, Panavision System 65 og Schneider Variogon optikker Panavision 65 HR kamera, Panavision System 65 og Schneider Variogon optikker
Laboratorie: FotoKem Laboratory, Burbank (CA), USA (65mm film services)
Negative Format: 65 mm (Kodak Vision2 50D 5201, Vision2 250D 5205, Vision3 250D 5207, Vision2 500T 5218, Vision3 500T 5219)
Fotografisk proces: Digital Intermediate (4K) Panavision Super 70
Filmkopi: 35 mm (anamorphic) (Kodak Vision 2383) D-Cinema
Framegrab fra Samsara
Framegrab fra Samsara
23
Framegrab fra Samsara
Framegrab fra Samsara
Framegrab fra Samsara
Framegrab fra Samsara
25
Framegrab fra Samsara
Still fra Samsara
af Michael Rosenløv
NAB 2013 8.-11. april: National Association of Broadcasters
27
Det store, årlige NAB show: The Digital Me-dia Industry Event for Video, Audio, Film & Communications Professionals, blev afholdt i Las Vegas i april i år. Over 80.000 besø-gende mødte op for at blive opdaterede, få overblik over alt det nye og for at få checket holdbarheden i strømmen af rygter, der flo-rerede på nettet. Det så ud til, at langt de fleste nyheder var lækket, allerede før mes-sen var åbnet. Black Magic formåede dog at overraske de fleste med præsentationen af deres Black Magic Pocket Cinema Camera, og tilstrømningen til BM’s store stand var imponerende.
Tilstrømningen til BM’s store stand var imponerende
NAB 2013 8.-11. april: National Association of Broadcasters
Black Magic Cinema CameraBMPCC Data: MFT mount, super 16 sensor, optager på SD kort og i ProRes eller lossless DNG raw, er super kompakt, hovedtelefon indgang, mikrofon input, micro HDMI – alt sammen til lige un-der 6000,- kr.En rigtig god nyhed til alle, der har nogle gode skår fra Cooke, Zeiss og Angenieux. De kan igen komme til ære og værdighed – PL adaptere findes allerede fra man-ge forskellige leverandører.
Det gamle BMCCEndvidere præsenteredes en 4K version af det “gamle” BMCC i en glasmontre, men hvordan det performer var svært at konstatere på standen.Specifikationer, August 2013: Production Camera er et 4K kamera med Super35 sensor og de samme features som Cine-ma Camera, men med tilføjelse af Global Shutter (!) og lossless DNG (Cinema Ca-mera har ukomprimeret DNG). Kamera-et optager også i 4K ProRes filer.
MöVI M10 i håndholdt setup – her monteret med et Panasonic G3, skulle efter forlydende komme til Danmark, så snart leverancerne starter til efteråret 2013
MöVI M10 – alle talte om dette apparat. En digital 3-akser gyro-stabiliseret kamera gimbal, der kan kombineres til mange forskellige konstellationer og anvendelser, som f.eks. at blive mon-teret på bil, båd, helikopter osv. – 3½ pund kombineret med eksempelvis et Canon 1DC, og der er skabt muligheder for fantastiske, stabiliserede mobile optagelser, selv under meget ekstreme optageforhold.MöVI M10 blev ved afstemning valgt til det bedste nye produkt på NAB 2013, og ordrebøgerne blev fyldt hos producenten Freefly Systems i Seattle.
29
4K udgaven af Cinema Came-ra med EF mount. Super 35 sensor og 6G SDI output. Levering af begge kameraer i slutningen af august 2013?
Aktionbilleder af alt og for alle, er uhyre populært og et lukrativt marked, hvis man skal dømme efter GoPro standen, som også var kæmpe stor og meget vel besøgt
Action kameraer, stabiliserede billeder til lands, til vands og i luften var klart et stort tema på årets NAB show og der var snesevis af små helikoptere til luftoptagelser, og modelbiler og både, der kunne bære HD-kameraer. En stor andel af disse er i et relativt lavt prisleje, hvor konsumere og prosumere sagtens kan være med
31
4K fyldte som forventet rigtig meget i high end produktionsudstyret for professionelle.Sony var stærkt repræsenteret på kamera-siden med deres F65, F55 og F5, som alle kan håndtere den høje opløsning.Det samme gælder Canon med deres C500 og 1DC, samt Red med deres Epic. Seneste skud på stammen er BM med Black Magic Studie Camera. Men hvad med Arri, er der en 4K Alexa på vej?Det skulle være bekræftet fra Arri’s side, men hvornår vides ikke – rygterne siger, at
det bliver tidligst om et år.Arri er lidt tilbageholdende, hvilket er for-ståeligt, da Alexa kameraet, som optager i 2k Raw direkte på onboard kort, er det fortruk-ne kamera blandt både professionelle film-magere og udlejere. Brugervenlighed, drift-sikkerhed, simpelt workflow, fremragende farvegengivelse og stort dynamikområde er jo blevet varemærket for Alexa. Lidt længere hyldeliv er sikkert ønskeligt for producen-ten, da det er bekosteligt at udvikle et vel-fungerende systemkamera. Det som mange
I lavpris-afdelingen var den såkaldte Padcaster også meget populær – lidt tilbehør til iPad’en og du kan starte din egen TV- station med kamera, lyd og redigering i een enhed, og sågar en microdolly
fagfolk opfatter som det bedste HD billede, relaterer oftest til høj farveopløsning og højt dynamikområde og udlæsningsmetoden på billedsensoren, frem for ekstra høj opløsning, lyder argumentationen fra Arri’s side.Kursen var dog sat på NAB show 2013 an-ført af Sony. 4K eller sågar 8K og flere fps i høj opløsning. Opskaleringen fra 2K til 4K i optagefasen, kræver yderligere en opgra-dering af monitorer, viewfinders, lagerme-dier, dataforbindelser, redigeringssystemer, computere osv., osv.
Rolling shutter problematikker kender alle der har arbejdet med CMOS sensor baserede kameraer, disse problematikker skulle være elimineret med Global Shutter teknologien, som blandt andet anvendes i Sony F55, men også i det nye prisbillige Black Magic Studie Camera. Hvis fotografen vil have et retvi-sende billede af motion blur og eller strobe effekt eksempelvis ved panorering, kræver det meget af søgeren og monitoren, som skal kunne gengive den enkelte frame på samme måde, som kameraet registrerer det.4K kræver også ekstra høj opløsning i view-finder og monitor, hvis skarpheden skal kunne vurderes kvalificeret. Alle de etablerede producenter havde deres bud på produkter i disse segmenter, men priserne var høje og overstiger i flere tilfæl-de prisen på de billigere 4K kameraer.
tagelserne, og printene så forrygende ud!Canons egne folk på stedet anbefalede, at der anvendes kortere eksponeringstider end 1/100, da det skulle øge risikoen for artifacts i forbindelse med Motion JPEG komprime-ringen. Umiddelbart forekom det mig, at Canon var meget konservative og påpasse-lige med ikke at love mere, end de helt sik-kert kunne levere.Jeg må sige, at det var en stor fornøjelse at være på Nab show 2013. Der blev delt en masse viden fra de største kompetencer in-den for industrien, selv om det er et meget kompetetivt marked og konkurrencen er benhård. Jeg oplevede gentagne gange, at der var megen åbenhed, og at folk brændte for at formidle og informere om alle spæn-dende nye trends og tiltag, også når det var konkurrenterne, der havde været dygtige.
The Phantom Flex4K prototype. Metalkas-se med pålimede knapper. Spændende, om det når markedet i efteråret 2013?
Specifications:The Phantom Flex4K is a full-featured digi-tal cinema camera, capable of speeds from 23.98 to over 1000 frames-per-second (fps) at 4K and up-to 2000 fps at 2K pixel reso-lution. Building upon the award winning technology of Phantom digital cinema prod-ucts, the Flex4K combines features found in the latest cinema cameras with those found only in specialty cameras (kilde: AbelCine).
Til produktion af sport – og live TV-events er der meget stor interesse for højere opløs-ning og høj framerate. Ved at optage i Ultra HD (Ultra High Definition-teknologi), kan der zoomes ind på specifikke detaljer, refra-mes og optages i superslow, eller picture in picture og stadig broadcastes i full HD.Mulighederne er mange. Canon brugte man-ge m2 af deres meget store stand til at demon-strere nogle af disse muligheder, vel vidende, at sport på TV er kæmpe forretningsområder med en gigantisk omsætning og købekraft.Canon demonstrerede også, hvordan 4K vi-deo optionen på Canon EOS-1DC anvendes af stillfotografer indenfor mode og action. Nu har de pludselig 24 4K billeder pr. se-kund at vælge imellem, mod normalt max. 13 i normal stillbillede mode. Der blev printet på standen under 10 min. efter op-
13-30” 4K display fra TVLogic. Virkelig høj opløsning pr. tomme, Rec 709, DCI,10 bit farver
Højkvalitets viewfinder i full HD fra Astro.
33
Justerbare handles ved et tryk på knappen, super – så vil vi gerne have det hele i Ninja Black
Udstyr til de nye Sony F5 og F55
Dette år var der også et enormt udbud af rigs og tilbehør i alle afskygninger. Mange gamle kendinge blandt produ-centerne, men også et utal af nye kinesiske fabrikater. Det Canadiske firma Shape havde blandt andet nogle gode in-novative produkter til en overkommelig pris.
En af de stolte fædre til Odyssey 7 og Odyssey 7 Q
Specifications:Odyssey 7Q includes a set of professional features such as Waveform, RGB Parade, Zebras, 1:1 Pixel, Focus Assist (Peaking), Vectorscope, Histogram, LUT Support, False Color and more. The 7.7” OLED has a 1280x 800 RGB pixel array, wide color gamut, and 3400:1 contrast, with virtually no motion blurring and true blacks. Bluetooth LE sup-ports simple remote control through iPhone and Android apps. (kilde: AbelCine)
Eksterne recordere var der også et stort ud-bud af i mange forskellige afskygninger. Et spændende nyt produkt var Convergent Designs Odyssey 7 og Odys-sey 7Q. En 7,7” monitor med indbygget SSD recorder. SSD op til 960 GB.
Ombygning af ældre filmobjektivsæt er også tidens trend.Cooke Super Panchro serie II (faste brænd-vidder) er meget populære pga. af deres var-me bløde organiske billedgengivelse, som nogle fotografer udtrykker det. De klassiske objektivfejl/svagheder på ældre objektiver
klæder det lidt for perfekte matrixregistre-rede digitale billede og tilføjer et egenartet organisk look?Refurbishing, som det hedder, koster min. 15.000 Dkr. pr. objektiv, men så har man også vintage glas i spritny og velfungerende indpakning.
Objektiver var der til overflod fra alle de kend-te producenter, super zooms i alle afskygnin-ger, med fantastisk lysstyrke og opløsningsev-ne, der overgår 4K, men også til priser som en god mellemklassebil i Danmark og opefter.Der var nogle spændende nyheder i det la-vere prissegment til de mange små uafhæn-gige filmmagere, som arbejder med DSLR og prosumer digitalt kameraudstyr. Sæt af faste objektiver, Cinestyle 4 stk. for ca. 2.000$, eksempelvis fra engelske Samyang.Japanske Tokina, som typisk har lavet still-billedobjektiver til de store producenter som
Tokina 16 – 28 mm T3 Zoom
Nikon, Canon ect., fremviste også Cinestyle zooms af eget fabrikat. Blandt andet deres 11-16 mm objektiv til APS-C eller S-35 format, som hidtil er blevet ombygget af det ameri-kanske firma Duclos og leveret med PL Canon – og Nikon mount til omkring 3.500$. Tokinas pris forventes at blive under 2.000$.Yderligere har de udvidet brændvidde om-rådet med et 16 – 28mm T 3 Cinestyle zoom-objektiv til fullframe, som var med på ud-stillingen, men ingen kunne oplyse, hvornår de vil kunne leveres og til hvilken pris – et rygte nævnte i omegnen af 5.500$.
Danske Red Rental (fra venstre Malte Udsen DFF og Anders Holck Petersen DFF) på besøg hos True Lens Services
35
Cooke Anamorphic Lenses: 25mm, 32mm, 40mm, 50mm, 75mm, 100mm og 135mm – alle (2x Squeeze) T2.3
4K er en realitet, og jeg tror, at implemen-teringen vil gå hurtigere end først antaget, måske ikke pga. et akut behov hos almindelige brugere, men fordi industrien bag har brug for en motor og en indtjenings-kilde, som jeg ikke tror 3D eventyret på no-gen måde har genereret.Computerindustrien ruster sig også til 4K, som kræver ekstrem hastighed og masser af GB.Apple’s ny Mac PRO kan eksempelvis hånd-tere 3 4K displays på samme tid og mon ikke Apple melder sig på banen som leverandør af disse senere på året?
NAB showet er gigantisk og der er virkelig gode muligheder for at se i hvad retning udviklingen går. Udbuddet og omfanget af udstyr og information er enormt, og det samme er arealet, som skal dækkes. Vil man have det hele med kræver det grundige forberedelser og militant præcision og logi-stik, samt en fysik som en top atlet.Det bliver spændende at se hvilke nyheder, der som lovet rammer markedet til efter-året – årets IBC messe i Amsterdam 13.-17. september vil sikkert kunne give gode indi-kationer.
Anamorfiske objektiv sæt er også meget efterspurgte og de specielle kvaliteter eller billedfejl, søges af mange fotografer for at tilføje optagelserne et anderledes look.Der har været arbejdet benhårdt i mange år på at perfektionere anamorfiske objekti-ver, men i disse digitale tider er der mange diskussioner frem og tilbage mellem objek-tivudviklerene og de professionelle fotogra-fer: Hvad skal prioriteres? Perfektion eller
Angenieux Optimo Anamorphic 56-152mm 2S (2x Squeeze) T4
særegent look? Adspurgt kunne udviklerne fra Cook fortælle, at det var rigtig svært at navigere, da opfattelsen af det “fede look” varierer fra fotograf til fotograf.Cook og Angenieux har indledt et frugtbart samarbejde, som har resulteret i, at de kun-ne præsentere et sæt Cook Anamorphic Pri-me Lenses, som er matchet til Angenieux’s revolutionerende Anamorphic Zoom.
