Embed Size (px)
Citation preview
Dansk filmfotograf forbunD 2014/9
Dansk Filmfotograf ForbundPostboks 483060 Espergæ[email protected].: 61 33 54 04
The Club HouseTv-byenGyngemose Parkvej 862860 Søborg
Forretningsfører:Eva HammershøyTlf.: 61 33 54 [email protected]
Bestyrelsen
Formand:Jan Weincke (JW)[email protected]
Næstformand:Casper Høyberg (CH)[email protected]
Søren Berthelin (SB)[email protected]
Steen Dalin (SD)[email protected]
Jesper Find (JF)[email protected]
Edward Friis-Møller (EFM)[email protected]
Jan Pallesen (JP)[email protected]
Michael Rosenløv (MR)[email protected]
Malte [email protected]
Adresseændring til:Eva HammershøyTlf: 61 33 54 [email protected]
AXELAnsvarshavende redaktør:Jan Weincke
Redaktør:Eva Hammershøy
Redaktion:Steen DalinJan PallesenMichael RosenløvKenneth Sorento
Layout:Helle Bendixen
Grafik:Morten Skytte
Stillfoto:Morten SkytteKaj BonnenSteen DalinDen Danske FilmskoleDFIAndreas Fischer-HansenChristian GeisnaesErik Gleie Richard HermannDaniel HjorthCasper HøybergPascal KobehRolf KonowVincent LecomteSune Lolk Romuald Pieñkowski Henrik PlougClaus Rosenløv Michael RosenløvRoman SumikPovl Thomsen
Redaktionens adresse:AXELc/o Dansk Filmfotograf ForbundPostboks 483060 Espergærde
Tryk og forsendelse:Scandinavian Book
Udsendes af: DFFDansk Filmfotograf Forbund
Navigation
03 Formanden har ordet
04 Atfilmeihavet
12 Enusædvanligfilm–nupåDVD
15 Fotografensomskrevsinegenfilm
22NAB2014–fagrenyeverden
30 Dreyer-prisen 2014
34 En Oscar!
38 ”La tijera dorada” –eller”Dengyldnesaks”!
46 IMAGO Annual General Assembly 2014
50 Mahogni–Dreyer
54 Bagom tv-serien Heartless
55 www.dff-dk.dk
Forsiden:FramegrabfrakortfilmenHelium
Kære Jan og DFFVi er netop kommet hjem fra en helt fantastisk studietur til Sydkorea og vil gerne takke mange gange for den. Under vores ophold i Seoul besøgte vi Korean Broad-casting System, filmfotograferne Kim Hyung-Ku og Jo Sang-Yun, diverse filmskoler og et af Koreas største postproduktionshuse Sebang Film Laboratory. Herefter kørte vi rundt i landet mellem fine bjerge, vild natur, store templer og rundede af ved Jeonju International Filmfestival.Mange tak for jeres økonomiske støtte – den var med til at gøre vores tur endnu bedre. DFF vil selvfølgelig blive takket i den næste udgave af AxeL, hvor I også kan læse en mere detaljeret beskrivelse af vores tur.
De bedste hilsnerCatherine Pattinama Coleman, Sebastian Danneborn-Spjuth, Louise Mclaughlin, Sine Vadstrup Brooker, Troels Rasmus Jensen.
vrangenpå
3
Formanden har ordet ...Formand Jan Weincke
Efter hver generalforsamling er det som ommanstarterpåetnytår–faktiskerdetligesom nytårsaften, hvor vi mindes åretdergikogdiskuterer,hvaddetnyeårskalbringe.Sådanvardetogsåiår,nustarteretnytårmedmasserafudfordringer,storesomsmå,menallevigtigeforsåvelforbundsom medlemmer.
DFFs nye website, som vi håber vil åbneop for en bedre udbredelse af vores fag og samtidig virke som inspiration for medlem-merne,eretafbestyrelsensnyetiltag,menden kommer kun til at fungere efter hen-sigtenhvisviallestøtteropomkringden–måskekunnedetværeetnytårsforsæt forosalle?Fåopdateretdinegenside,deltagaktivtpåbloggenogkommednyeinspire-rendeforslagtilkollegerne–detvildaværefantastisk og samtidig gøre websitet til no-get helt unikt. Skal vi ikke prøve?
Måskekunnedetogsåværemedtilatåbneøjnene for fotografens arbejde hos anmel-derne og filmjournalisterne, som praktisktaget aldrig nævner fotografen, men der-imod roser instruktøren for hans/hendes fantastiske blik for billedvinkler, farverog kompositioner – nogle gange tror mannæsteninstruktørenogsåselvharværetfo-tografpåfilmen.
Forledenlæstejegpåetfilmmagasinsweb-site et interview med instruktøren Kristian Levring, hvis nyeste film The Salvation netop har haft verdenspremiere i Cannes i maj. I interviewet får vi at vide, at dettekniske er meget vigtigt for Billedmen-nesket (instruktøren) og at der er skruet op for farverne,Rød! Grøn! Blå! Det er en af mine visuelle pointer, som er meget vigtige, fortællerinstruktøren–tilgengældnævnesfotografen ikke med et ord. Manuskriptet har instruktøren dog ikke skrevet alene og her nævner journalisten så medforfat-teren. Jeg mener ikke man skal skrive om fotografen for en hver pris, men ligefremgive instruktøren kredit for alle filmensbilleder, kan for mig at se kun betyde atjournalisterne ingen som helst viden har omfotografensindflydelsepåbilledsidenogsåmåvijohjælpedemlidtpåvej–omtaltefilmerfotograferetafJensSchlosserDFF,som i øvrigt har filmet alle Kristian Lev- ringsspillefilm–såkomikkeogfortælmig,atfotografenerudenindflydelsepåBilled-mennesketKristianLevringsfilm,hr.jour-nalistfradetsåkaldtefilmmagasin!
Det kan i øvrigt undre atmagasinet, sombetegnersigselvsometfilmmagasin,identiddethareksisteret,kunharinterviewetfotografer 2-3 gange og nærmest, skulleman tro, helst ikke ønsker omtale af foto-
graferne i deres anmeldelser. End ikke stjernefotografersomHaskellWexlerASC,OliverStapletonBSC,MandyWalkerACS,Wolfgang Thaler AAC, Bruno DelbonnelAFC, Agnés Godard AFC, César ChaloneABC/ASC,BrianTufanoBSC ogSlavomirIdziakPSC,varmagasinetinteresseretiatinterviewe, da fotograferne gæstede Dan-mark i forbindelse med IMAGO Masterclass i2008og2011, selvomallehavde lovetatstille sig til rådighed for magasinet, hvisdetvarinteresseret–detvardetaltsåikke.Måskekendtede såkaldtefilmjournalisterdemikke,dekendervist ikkerigtignogenfotografer,harmanindtrykaf.
MåskevardetogsåderforathverkenåretsBodilellerRobertblevafhentet,daBodilfes-tenogRobertfestenblevafholdtiår.Ibeggetilfælde glimrede fotografen ved sit fravær. Mensåslapaviserogmagasinerogsåforatskrive om dem. Retfærdigvis skal siges at detvarganskefåprismodtagere,dermødteopiårforatfåderesBodilogRobert–der-imodrejstedelegationertilUSAforatfåénOscar. Men uden at nævne fotografen noget sted–hanforblevigenhemmelig,mensvialleved,hvemproducerener.Detrådervisåbodpåherivoresfilmmagasin,hvordukan møde fotografen som filmede Helium ogvarmedtilatfåenOscartilDanmark–stort tillykke til ham.
SteenDalinrapportererfraendagpåFilmskolensefteruddannelseom
At filme i havet
Ingen fotograf fik lov til at arbejde alene, for det ville være alt for farligt.
5
Dansk Filmfotograf Forbund og Filmsko-lens efteruddannelse afholdt 1. februar 2014 et arrangement om den fantastiske filmOcéans. Nøglepersonen i dette våde værk,og denne dag ude på Filmskolen, var denfranske filmfotograf Philippe Ros. Han ermedlemafdetfranskefilmfotografforbundAFC,æresmedlemafdetcanadiskeCSCogmedlemafIMAGO’stekniskekomité.Hanbegyndte som motorcykel fotograf ved Tour deFrance,menernublevetekspertidigi-talemedier,harholdtkurserforfotograferogproduktionsfolk,ogholderjævnligtfore-drag over alt i verden..
To franske instruktører, Jacques Perrin ogJacquesCluzaud,ogderesproduktions-selskab Galatée Films har taget arven opefter deres verdensberømte landsmand JacquesCousteau.Sammenmeddet fran-ske team, der består af 21 fotografer,hentet ind fra hele verden, har de ståetbag denne nye legendariske film, som påmange måder strækker mulighederne for,
hvad der i kunstnerisk- og ikke mindst i tek- nisk–henseendeermuligt.FilmenOcéans er ganske vist lanceret som en Disney Nature film, men den ER europæisk! Og hvilkebilleder og hvilken musik og ikke mindst hvilket lydarbejde, som det tog teamet ethalvtåratudarbejde–enrenhavetsope-ra!Filmenharenfiktivrammehistorie:Enleguan kravler op af vandet til den tørre landjord. En rumraket fyres af i det fjerne og spejler sig i leguanens øje. To øjeblikke med millioner af års distance, der visueltbeskriver jordens evolution. En lille dreng stårpåstrandenogspørgersigselv:”Hvader havet?” og svaret udfolder sig igennem helerestenaffilmen.
SammenmedPhilippeRosvarinvitereténafhansmangefotograferpåOcéans, sven-skerenEricBörjesonFSF.Hansfar,BengtBörjeson,varénaftidensundervandspio-nerer. Han varmed til at starte én af deførste svenske dykkerklubber i Göteborg og eksperimenterede fra starten af med hjem-mebyggede undervandshuse. Sammen med fem venner købte han i 1954 en to-master og drog til det Røde Hav. Kammeraterne havde ingen dykkerdragter med, men dadevarvanttil langtkolderefarvande,vardetintetproblematfilmeilængeretididesydligere varme vande. expedition Röde Havetfiki1956premiereiGöteborgogan-melderne overalt i Sverige syntes, at denvar påhøjdemedJacquesCousteau’sDen tavse verdenfrasammeår.Damani1958i Stockholm forsøgte at hæve orlogsskibet Wasa,dersankiSkærgårdenpåsinjomfru-rejsei1628,vardetBengt,derstodforun-dervandsoptagelserne,ogdeblevstartenpåsubmarin arkæologi. Sønnen Eric er altså
bogstaveligt talt vokset op mellem regula-torer,dykkerflaskerogfilmkameraer.
PhilippeRospointerede, at dénfilmvinuskulleseudepåFilmskolenvardenorigi-nale franske version og ikke den ameri-kanske, ellermedEricBörjeson’s ord: ”DefiktivascenernaärdelviskvariDisneyNa-turesklippning,mendeärnedkortadeochanpassade till deras publik. Men 100% av inspelningen och över 90% av klippningen ärGalatéefilm.Detäralltsåmestfrågaomen viss anpassning.” Forøvrigt var det vores italienske ven fra IMAGOs Master Class iWien i oktober,LucianoTovoliAIC, stif-teren af sammenslutningen af europæiske filmfotograf forbund IMAGO, der stod for
disse optagelser, udover at han også varrådgiverpåDigimageveddetdigitaleefter-arbejde. Det fantastiske ved Océans er, atgodt nok synes man at have set meget af det før,men bare ikke lige på dennemåde ogaldrigførsåindføltogsåtætpå.Forfilm-skaberne var det vigtigt, at havdyrene fikkarakter, så publikum kunne identificeresig med disse sære væsener. F.eks. i sar-dinsekvensen,hvoretholddelfinersamar-bejderijagtenpåetgodtmåltid.Vierheltindeifiskestimen,derbevægersigsomentime-lapse optagelse af en cyklon og plud-seligspringer,somvardertaleometfilm-klip,daendelfintorpedererigennem.Ellerdestorebardehvaler,hvisfinnerEricvarsåtætpåsom15cmfrahanswide-vinkelop-
Philippe Ros AFC
86910
11
74
2
18
21
2423
22
16
28
20
1719
29
30
33
3534
38
39
46
43
51
4845
42
41
50
49
44
47
54
5
13
12
13
14
15
2527
26
3132
3736
40
5253
1 Cornwall Great Britain ..................050°05’N - 05°41’W
2 Man Isl. Great Britain....................054°09’N - 04°26’W
3 Brest France ..................................048°22’N - 04°29’W
4 San Pietro Isl. Sardigna .................039°11’N - 008°17’E
5 Lofoten Isl. Norway .......................068°24’N - 016°00’E
6 False bay South Africa ..................034°09’S - 018°27’E
7 Kos Isl. Greece...............................036°33’N - 026°02’E
8 Port Elizabeth South Africa ..........031°35’S - 027°27’E
9 Port St Johns South Africa............031°35’S - 029°40’E
10 Aliwall Shoal South Africa.............030°15’S - 030°49’E
11 Marsa Alam Egypt.........................025°20’N - 034°44’E
12 Dolphin Reef Egypt.......................025°04’N - 034°56’E
13 Europa Isl. Mozambic Channel .....022°19’S - 040°20’E
14 Mayotte Comores Isl.....................012°51’S - 045°00’E
15 Sainte Marie Isl. Madagascar ........016°56’S - 050°01’E
16 Lembeh Strait Indonesia ...............001°28’N - 125°14’E
17 Shimane Japan ..............................035°38’N - 132°27’E
18 Whyalla Australia ..........................033°02’S - 137°36’E
19 Sado Isl. Japan .............................039°11’N - 139°32’E
20 Terre Adélie Antarctic ...................066°40’S - 140°00’E
21 Melbourne Australia .....................038°29’S - 145°02’E
22 Great Barrier Reef Australia..........014°40’S - 145°40’E
23 Townsville Australia.......................019°14’S - 146°49’E
24 Yongala Wreck Australia ...............019°18’S - 147°37’E
25 Stradbroke Island Australia...........027°26’S - 153°32’E
26 Hienghène New Caledonia ..........020°35’S - 165°08’E
27 Noumea New Caledonia ..............022°19’S - 166°13’E
28 Three Kings Isl. New Zealand .......034°08’S - 172°07’E
29 Rurutu French Polynesia ...............022°25’S - 151°20’W
30 Moorea Isl. French Polynesia........017°28’S - 149°49’W
31 Chatham Strait Alaska...................058°06’N - 135°09’W
32 Port Banks Alaska..........................056°34’N - 135°00’W
33 Inuvik Arctic...................................068°50’N - 133°21’W
34 Monterey Bay California ...............036°33’N - 121°56’W
35 San Clemente California ...............033°03’N - 118°36’W
36 Guadalupe Isl. Mexico...................029°08’N - 118°17’W
37 Coronado Canyon California ........032°35’N - 117°20’W
38 Loreto Sea of Cortez ....................026°04’N - 111°16W
39 Socorro Isl. Mexico........................018°46’N - 111°03’W
40 Flower garden bank USA ..............028°14’N - 093°17’W
41 Fernandina Isl. Galapagos.............000°18’S - 091°39’W
42 Coco Isl. Costa Rica ......................005°30’N - 087°05’W
43 Harrowhead bank Mexico .............021°16’N - 086°45’W
44 Navy Board Inlet Arctic .................073°44’N - 084°49’W
45 Drake Bay Costa Rica ....................008°37’N - 084°11’W
46 Savannah USA ...............................031°59’N - 080°51’W
47 Cobburg Isl. Arctic ........................075°51’N - 079°34’W
48 Los Roques Venezuela ..................011°54’N - 067°04’W
49 Pleneau Isl. Antarctic ....................065°06’S - 064°04’W
50 Valdes Penisula Argentina ............042°06’S - 063°46’W
51 La Guadeloupe Isl. France ............016°07’N - 061°48’W
52 Cayenne French Guyana...............004°53’N - 052°15’W
53 Grand Connetable Guyana ...........004°49’N - 051°56’W
54 Azores Isl. Portugal .......................038°26’N - 028°33’W
OCÉANATLANTIQUE
OCÉANINDIEN
OCÉANPACIFIQUE
OCÉANATLANTIQUE
OCÉANARCTIQUE
OCÉANANTARCTIQUE
AMÉRIQUEDU NORD
AMÉRIQUEDU SUD
AUSTRALIE
ANTARCTIQUE
ASIE
Mer des Caraïbes
Mer de Béring
Mer Méditerranée
Mer Rouge
EUROPE
- 28 - - 29 -
De røde mærker indikerer hvor der er filmet.
eric Börjeson FSF
tik. Det var som om de legede med ham og ligeskulleundersøge,hvadhanmonvarforen.Bageftersåenafdempåhammedsitstoreøje,ogdetvarnetopetønskefradeto‘Jacques’ (som Philippe Ros konsekvent kal-der instruktørparret), at etablere øjenkon-taktmed de forskellige havdyr, så vi sompublikumkanfåenfølelsesmæssigkontaktmed dem. I det hele taget var mantraet un-derindspilningenatkommesåtætpåsomoverhovedet muligt.
Océans var hele syv år undervejs. Optag-elsernestraktesigoverfemårog340opta-gelsesuger, spredtover54 forskellige loca-tionsogmedseksfilmholdigangsamtidig.Philippe stod for koordineringen af hele dette gigantiske foretagende. Det var nød-vendigt at tænkehelt forfra og opfinde enlang række teknikker undervejs. Ret hur-tigtblevdetbesluttet,ataloversøiskfilm- ning blev lavet på film med Arriflex 435 kameraer. Det gav blandt andet mulighed for
atvarierefilmhastighedenundervejs,somf.eks. optagelserne af bardehvalernes gey-sereafudåndingsluft,derligepådetrigtigetidspunkt kunnefilmes i slow-motion. Foratkunnekommetætnokpåmonteredemanenkranmedengyrostabilisator,etThetys head, alt sammen proppet sammen på enZodiac gummibåd, som får hele foretagen-det til at se temmelig livsfarligt ud. Men Zodiacen var tilpas lille til ikke at forurolige de store havpattedyr, og kranen kunne fåkameraet helt ind over deres kæmpe kroppe og tæt på udåndingshullet. Princippet varogså,atkameraethele tidenskullevære ibevægelse.Dyrene bevæger sig, og uanset
hvor langsomt eller hurtigt, må kameraetbevæge sig med samme hastighed for at skabeidentifikationhostilskueren.Ikrab-be–sekvensenbyggedemanfaktisketdollytrackoppåhavbunden, foratkunne følgemed krabben i dens eget tempo og helt uden rystelser.
Undervandsfotograferingen blev til gen-gæld foretaget digitalt med Sony CineAlta HDC-F950 og Sony CineAlta HDW-F900/3. Nårdykkerfotograferneskalnedidybdernepasserer de forskellige punkter undervejs,hvor det er nødvendigt at holde pauser for ikkeatpådragesigdykkersyge.Medetfilm-
Man monterede en kran med en gyrostabilisator, et Thetys head, alt sammen proppet sammen på en Zodiac gummibåd.
Fjernstyret modelhelikopter kaldet Birdy Fly. Helikopteren var tilpas lille og støjsvag nok til ikke at skræmme de store pattedyr.
7
Øjenkontakt – et stort ønske fra de to franske instruktører, Jacques Perin og Jacques Cluzaud.
I det hele taget var mantraet under indspilningen at komme så tæt på som overhovedet mulig.
Bengt Börjeson FSF på arbejde.
9
Sardinsekvensen – fiskestimen bevæger sig som en time-lapse optagelse af en cyklon.
undervandskameraer, der hver især kunbestodafoptikogsensor.Etlangtfiberop-tik kabel førte billederne frem til optage enhedenombordpåskibet:Detene,kald-et Polecam, drejede sig om en triangulærramme,derfrabådenkunnesænkekame- raet lige ned under overfladen og følgedyrene, f.eks. delfiner, skudt fra siden isamme fart. Igen var kriteriet, at dyrenebevæger sig og derfor må kameraet følgemed. I delfinernes tilfælde med op til30 km i timen. Hvis kameraet skulle være foran delfinerne, ville denne metodeikke kunne benyttes, da skibets kølvandsbølge ville kunne ses. Derfor opfandt de en tingest,kaldetCapsule. Kameraet var ind-bygget i noget, der ligner en torpedo, sommeddet100meterlangefiberkabel,kunnetrækkes efter båden, langt væk fra køl- vandet.Nokharmansetdelfiner,hajeroghvaler under vandet før, men aldrig fulgtdem med en sådan hastighed. Et andethjælpemiddelvarhelikoptere,bådemini-ogifuldskala.Etaffilmensmestforbløffendebilleder,erafetfranskorlogsfartøjietra-sende uvejr. Skibet har kurs direkte mod kameraet,men forsvinder af og til bag dekæmpemæssige bølger. For at afstedkomme denneeffekt,måttehelikopterpilotensvæveopogneditaktmedbølgerne–enikkeheltufarligoperation!Dadetgyrobårnekame- ra ikke var udstyret med en regn deflector måtteassistenten,iførtseletøj,lænesigudaf helikopteren for at tørre linsen af manu-elt. Hovedkameraet på produktionen varArriflex435,menetombyggetArriflex2-Bblev bl.a. benyttet til de arktiske optagel-ser,hvorkameraetvarmonteretombordpåfjernstyredemodelhelikoptere,somdekald-te Birdy Fly. Helikopteren var tilpas lille og
kameramed kun fåminutters optage tid,ville det være en Sisyfos opgave. Philippe arbejdede tæt sammen med Sony, menogsåmed An-genieux, Zeiss og Cooke, omat tilpasse apparaturet specielt til denne film.Meddedigitalemedierhavdedened-dykkede fotografer op til 50 minutters optagetid, før de skulle op og skifte diske.DaPhilippepåFilmskolenfikspørgsmåletom, hvad han ville foretrække, film ellerdigitalt,måttehankrybetilkorsetogund-skyldende (overfor de tilstedeværende fo-tografer), indrømme, at det såabsolut varde digitale medier, som er fremtiden. Detstore for- og efterarbejde var at tilpasse de to work-flows(film&digitalt)tilhinanden,såingenkunneseforskel.Endviderevardetaf yderste vigtighed, at fotograferne ikkeskulle fumle i vandet med alle digitalkamer-aets labyrinter af mulige indstillinger. Han illustrerede det med et billede af en pakke Kodachromediapositivfilm.Udenpåpak-ken angives kun TRE mulige indstillinger: Gråvejr,solmedskyerogfuldsolskin!Detskullevære ligeså let fordykkerne, såka-meraerne var pre-indstillede med en kombi-nationafkuntoknapper;éntileksponeringogéntilatstyregamma’en.
Overordentlig vigtige personer på holdetvardesåkaldtesafety divers. De fulgte dyk-ker-fotograferne med ned på havets bundog holdt øje med alt omkring dem. Ingen fotograffik lovtilatarbejdealene, fordetvilleværealtforfarligt,ogpådennemådekunnefotografernekoncentreresigéthund-rede procent om billederne.
Ud over de manuelt betjente kameraer kon-strueredemantointeressante,fjernbetjente
støjsvag nok til ikke at skræmme de store pattedyr.
Da Bengt Börjeson er fra et skandinavisk land,ogderforvanttilkoldtvand,blevhanPhilippeRos’foretruknefotograftilbådedearktiske og de antarktiske afsnit i filmen.Adspurgtomhvilkeafpolernehanforetrak,svarede Bengt Börjeson, at det så afgjortvar sydpolen. Alle dyrene lever i et habi-tat,hvormennesketikkehørerhjemmeoger derfor totalt indifferente og tillidsfulde overforderes tobenedemedskabninger.Påarktis er der desuden den konstante trussel fraisbjørnene.PåAntarktisflytterpingvin-ernesigdårligtnok,såmanervedattrædedem over tæerne. Det eneste de har respekt for,errevneriisenogderforsåman,atdealdrig krydsede filmholdets kabler, da demistolkede dem for at udgøre denne fare.
Etstedifilmensermandengrusommeskikmedatindfangehajertilhajfinnesuppe,endelikatesse i Kina og store dele af Asien. Mere end 70 millioner hajer bliver dræbt hvertårpågrundafderesfinnerogstørste-delen bliver fortæret iKina,Hongkong ogTaiwan.Denbarbariskemetodegårudpå,athajensfinnerskæresaf,mensdenstadigerlevende,hvorefterrestenafdyretbliversmidt døende tilbage i havet som affald. I filmensermandetfrahajernessynspunkt.Slagteriet oven vande skildres ikke, tilgengæld ser man de stadig levende dyr synke langsomt til bunds,mens de vridersig.Detkanderforundre,atderpåfilmenseftertekster står,at ingendyr ledoverlastunderoptagelserne.”Detstämmerattingadjur skadades under inspelningen,” sagdeBengt Börjeson. ”Alla djur som skadas i
filmen är animatronics, inklusive hajarnasom slaktas. Ett samarbete med shark finners skulle vara otänkbart för Galatée.T.ex. i Winged Migration, 2001 (én af deto Jacques’ tidligerefilmomfugle.red.) ska-padedeenoljekatastrofavätbaryoughurtmedfärgämne,förattslippafilmadjursomliderutanattdirektingripa.Devillförhål-la sig till medverkande djur i filmen sommedlemmar i teamet.”
Denne solidaritet eller identifikation medfilmensdyrervigtigforOcéans’ succes som fantastiskdokumentar–forselvomfilmenjo idéngrader iscenesatogopbyggetsomenspillefilm,erdenstadigendokumentar.Kameraet så afgjort den usynlige hoved-person idetteværkogJacquesPerrinsogJacquesCluzauds tidligere filmhar væretenkonstantstræbenefteratfindenyevejeog nye teknikker til forbedring af genren do-kumentarfilm.
11
Tekniske informationer om Océans:
Kameraer og optikker:Arriflex435,ZeissMasterPrime,Ultra Prime og Lightweight Zoom Lenses Panavision Cameras and Lenses SonyCineAltaHDC-F950,Zeiss DigiZoom Lenses SonyCineAltaHDW-F900/3,Zeiss DigiZoom Lenses F23
Aspect Ratio: 2.35:1
Negativ formater: Super 35mm (4 og 3 perf) Kodak Vision2 50D5201,Vision2250D5205,Vision2100T5212,Vision2200T5217,Vision2500T5218,Fuji Super F-64D 8522Video (HDTV)
Post: Digital Intermediate (2K) (master format) HDCAM SR (1080p/24) (source format) Super 35 (also 3-perf) (source format)
Printmateriale: 35 mm (anamorphic) Kodak Vision 2383 D-Cinema
I 1969 debuterede filminstruktøren JensRavnmedfilmenManden der tænkte ting,fotograferet af den polske fotograf og senere instruktørWitoldLeszczynski(1933-2007),ognetopdetteefterårerfilmenudkommetpåDVD.AnmeldelserneibådeEKKO,Poli-tikenogInformationløberovermedroser,her45årsenere–datidensanmelderevarogsåbegejstrede,menfilmenfastholdtkunet dansk publikum gennem to uger i Pal-ladium biografen. Filmen fik rent faktisken relancering i Grand biografen i midten affirserne,udenatdetvaktesynderligop-mærksomhed.
Manden der tænkte ting varnogetsåusæd-vanligtsomendansk,sort/hvidsciencefictionfilmiCinemascopeformatet2.40:1,menPal-ladium,somikkehavdenogenidéom,hvaddehavdemellemhænderne,valgteatlancerefilmensomenpsykologiskgyser,hvilketJensRavn var meget imod. Formentlig skræmte sporene fra det konkurrerende selskab Sa-gasdunder-fiaskoReptilicus fra 1961 (gense artiklenheromiAXEL#8),derblevlanceretsom Danmarks første science fiction film.Ironisknok,forReptilicusvaridéngradsåmeget etmisfoster af enfilm, at den i voredage er gået hen og blevet en internationalkultfilm,mensJensRavnsdebutfilm(somjegikke er bange for at kalde et mesterværk) lige såstillegikiglemmebogen.
Handlingenbyggerpåenromanmedsam-metitel,afenganskeukendtforfatter,Val-
demar Ignatius Hans Frederik Holst (1888-1952). Men hvor Holsts roman stammer fra 1938,harJensRavnmoderniseretfortællin-gen og bragt den op til sin samtid, altså1969. Moderniteten lyser ud af hvert eneste billede,dermedsitbredformatogmedsinesuper wide-vinkel billeder henleder tanken på en anden af datidens avantgardistiskeinstruktører; nemlig Stanley Kubrick, dertoårsenerechokeredeverdenmedsinsci-fifilm,Clockwork Orange,imodsætningtilden danske film i funklende farver. Menbilledsproget er det samme og der havde vist nok ikke tidligere været lavet en dansk film, hvor kameraet i dén grad hele tidenenteneribevægelseellerogsålåsersigfasti et fuldstændigt symmetrisk panorama perspektiv.
Manden der tænkte ting handler om Hr. Steinmetz (spillet af en uhyggelig John Price),derhardénforunderligeevne,athanved at koncentrere sig intenst kan fremmane forskelligeobjekter,såsomenkassecigarerogenflaskecognac.Hanholdes indespær-retpåenklinik,eftersomalletror,athaner splittertosset. Hjernekirurgen Max Holst (spillet af Preben Neergaard) tilkaldes og Steinmetz tilbyder ham guld og grønne skove,hvishanblotviludføreenikkeheltufarlig hjerneoperation, der vil multipli-cerehanshjernekapacitet.Dr.Holstafslår,hvorefter han pludselig, og med kortereog kortere intervaller, bliver konfronteretmedsinegendobbeltgænger,derlangsomt
overtager hans arbejde, hans privatliv oghans forlovede – den underskønne LotteTarp.Filmenharnoget såudansksomentemmelig overraskende afslutning. Køb den bare og se selv!
Jens Ravn fortæller, at filmen i høj gradblev til ved et meget tæt samarbejde med den polske fotograf Witold Leszczynski:
En usædvanlig film – nu på DVD af Steen Dalin
Den polske filmfotograf Witold Leszczynski der stod for de fantastiske billeder.
Bogen der inspirerede Jens Ravn.
13
”Vivarfrastartenfastbesluttedepåatlaveenbilledstil,somskulleværeklinisk,sådanlidt laboratorieagtig. Først eksperimente-redevimed,atallescenerneskullefilmesfra oven! Det var for at give fornemmelsen af, at personerne blev studeret, som i etmikroskop.Ensindssygide,somvihurtigtforlod. Hvordan skulle skuespillerne kunne spille,nårmanstortsetkunsådereshoved-bund? Ideen, som vi endte med at følge,bestod af 4 rette kameravinkler gennem næstenhelefilmen.Dernæstblevmusikkentænktind,førhverenkeltsceneblevfilmet.Ideenvar,atpersonerneskulleståstille,nårdervarmusikogkunbevægesigvidere,nårdenstoppede.Helefilmenskullemeddisse
to kunstgreb fremstå ’kunstig’.Den skullevære sort/hvid og kontrastrig. Godards Al-phaville, une étrange aventure de Lemmy Caution (da.titel: Lemmys mærkelige even-tyr) fra 1965 havde den rette sort/hvide kon-trast,skudtpåIlfordMarkV35mmnega-tivfilm. Filmens lyssætning skulle, som iAlphaville,væreudenskygger.Igendennekliniske forestilling! Al lyssætning skulle komme oppefra gennem store udspændte filtre.Derudoverskullederværepræcisdensamme eksponeringsblænde overalt. Det havdedensideeffekt,atLotteTarpsblondehår overeksponerede, så hun måtte spillerollen med en sort paryk.
Optagelserne var besværlige, og Witoldvar en professionel pedant. Hele sceneriet skulle være absolut perfekt, og dét havdeskuespillerne det ikke helt rart med. De skullespilleiet jernkorsetaffotografiskekrav. I en bestemt scene gruede John Price fordenlangemonolog,oghanbadsåmin-deligt,omjegikkekunneklippescenenopi bidder. Men det stred mod de principper vi havde pålagt os selv.Undermonologenskullekameraetsnigesig langsomt indpåham,medensdetsænkedesigogendtemedatfilmePrice i frøperspektiv. Idetøjeblikklaptræetklappede,lettedeWitoldrumpenfra Dollyens sæde og stak po-po’en ud til siden. Kamera assistenten vidste hvad det betød: Der skulle pudres med talkum, såWitold kunne glide lettere på sædet, nårdollyen sænkede kameraet. Da John Price så, at fotografen stak enden ud og blevpudret – netop somhan var klarmed sinmonolog–fikhanet raserianfaldafpænedimensioner.Vifikdogscenenikassen,ogden var meget vellykket.”
Bogforlæggetsmangetricks,Steinmetzma-terialiseringer,kogteJensRavnnedtilkunto:Deteneerganskeenkeltenovertoning,daPricetænkerenkassecigarerfrempåetbord.Detandeterganskeoverbevisende,ogfremkommer da Max Holst endelig møder sit andet jeg. Jeg spurgte Jens om den op-tiskebænkvarkommetpåoverarbejdeudepå Ankerstjerne: ”Nej, tricket med Neer-gaard, der talermed sig selv, var i virke-lighedretsimpelt.Påkompendietdækkedevihalvdelenafbilledetafmedsortpap.Såoptog vi først den ene Preben ude i højre side. Han snakkede og jeg gav ham stikord framanus,altsåsvaredemeddereplikkerderskulleblivetilden2.Preben.Sårulledevifilmentilbage,skiftedepappetud,sådetnu dækkede højre side og Preben sagde nu ’mine’ replikker til sig selv. Det sorte pap-stykkevarsatsåledes,atskyggenispræk-kenafdenåbnedørbagdem,dækkedeforovergangen. Witold var meget omhyggelig ogdethelelykkedesiførstetake.SåAnker-stjerne kom ikke på overarbejde, de frem-kaldte bare scenen.”
Jens Ravn afslutter: ”Filmen blev valgt til CannesFestivalen,menhavdeikkeenjor- diskchance,detvarjoi1969,ogaltsååretefter,atJean-LucGodardogFrançoisTruf-faut i solidaritet med de unges oprør og i slip-strømmenpåungdomsoprøretiParistotalthavdelukketfestivalen.Detår fokuseredefestivaljuryenderfor,efteralletumulternei68,påfilmmedsocialeogpolitisketemaer.Manden der tænkte ting havde bare ikke no-get at gøre her.”
Witold Leszczynski kort før sin død.
DVD’en
PåScanboxhjemmesidehttp://www.scanbox.com/dk/Movie/DVD/MANDEN-DER-TENKTE-TING/7215/11d0 kan man læse, at filmen er instrueret afCarl Th. Dreyer og at fotografen er Hen-ningBendtsenDFF!Dennu78-årigeJensharfleregangeprøvetatgøreindvendinger,men siger med sit sædvanlige gavtyveagtige ansigtogsitdrengedesmil,atdeeridioterog tilmed fuldstændig ligeglade!
Manden der tænkte ting.Plakaten designet af Helge Refn.
Still fra filmen: John Price.
Filminstruktøren Jens Ravn. I dag har Jens Ravn slået sig ned i Frankrig som forfatter.
JensRavnfiksinfilmuddannelsepåPalla-dium.Filmstudierne iårene1959-64,hvorhan arbejdede som bl.a. instruktørassis-tent.
HanvarCarlTh.DreyersassistentpåGer-trud. I 1965og1967varhanpå studieop-hold i Polen og herefter i en periode ansat påASAFilm. Debuteredesomspillefilminstruktøri1969med den i Cannes Guldpalme-nominerede film,Manden der tænkte ting.Jens Ravn var i perioden 1973-75 rektor for Den Danske Filmskole og i 1974-77 medlem af DRs dramaturgiat. I 1977 instruerede han tv-serien Fiskerne.
15
Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento
Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende op-gaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fo-tografer på. Det er f.eks. tilfældet med filmfotograferne Jan Troell og Dan Säll DFF. Men Henrik Kristensen DFF val-gte en ny og anderledes tilgang: Han skrev manuskriptet til sin egen film. Efter 14 års vedholdende indsats var der i februar premiere på ”Kartellet”. Men er arbejdet som manuskriptfor-fatter en vej som flere DFF-fotografer burde kaste sig ud på?
Henrik Kristensens hjertebarn skulle ståsin prøve. Siden 2000 havde han arbejdet med historien, men udover produceren,ThomasHeinesen, havdeHenrik ikke for-taltandrekollegaer,athanvarigangmedatskrivepåenfilmomulovligeprisaftaleri byggebranchen. Nu ville han spørge in-struktør ogmanuskriptforfatter,CharlotteSachsBostrup,omhunhavdelysttilatfær-diggøre manuskriptet sammen med ham.
Charlotte Sachs Bostrup var egentlig bare tagetudpåShortCut for at se gradingenigennempå ”Karla ogJonas”, somHenrikKristensen havde skudt. Men efter gennem-synet bad han Charlotte om at følge med ind i et tilstødende lokale. Henrik lukkede døren og kunne ikke skjule, at han var
nervøs.”Jegharskrevetpå enfilm.Vildulavedensammenmedmig?”,spurgtehan.
Fra kleinsmed til autodidakt filmfotografDetlåellersikkeikortene,atHenrikKris-tensen skulle blive fotograf og siden hen skrive sin egen film.Han havde i flere årsin daglige gang på forskellige byggeplad-ser som uddannet kleinsmed. Men Henrik havdealtiddrømtomatblivefilmfotograf.HantogderforenuddannelsepåTV2/Lorrymedfotosomspeciale,og forsøgtederefterforgæves at blive optaget på Filmskolensfotograflinje. Som 2. fotograf på Taxa ogRejseholdet lærte Henrik Kristensen faget fra bunden og har siden stået bag kame-raetpåfiktionsserier,dokumentarfilmogtispillefilm.
Nu sad Henrik overfor den instruktør,hanhavdeskudtflestfilmforogafventedespændt hendes reaktion. ”Jeg blev med det samme tændt på historien”, husker Char-lotte Sachs Bostrup. Hun blev dog ikke syn-derligt overrasket over, at hendes fotografhavde udarbejdet et treatment, som er etforstadie til selve manuskriptet. Hun vid-ste, at Henrik bl.a. tidligere havde væretmedforfatter på en børnegyserserie tilRa-masjang.
Henrik Kristensen var lettet og glad over Bostrupspositivereaktion,menhanhavde
én betingelse, som ikke var til forhand-ling.Henrikvargodtklarover,atdetvaret højst usædvanligt krav og at han ikke kunne forvente, at enmanuskriptforfatterog instruktør som Charlotte Sachs Bostrup villeaccepteredet.Henrikinsisteredepå,athan ville være med til at skrive det endelige manuskript.
Henrik Kristensen sætter sig ofte ud i ”skrivehytten” i baghaven for at finde ro til at skrive.
Glem alt om manuskriptstøtte når du er fotografFemår førdetafgørendemødemedChar-lotteSachsBostrup,havdeHenrik færdig-gjort synopsen til Kartellet. Men da han ville vise synopsen til en manuskriptfor-fatter,svigtedemodetham.”Hvempokkervil tage en fotografs skriveri alvorligt?”,
spurgte Henrik sig selv. Papirerne blev der-for lagt tilbage i skuffen. Men da der i slut-ningenafnullerneopstodetbehovforfleremanuskriptforfattere i branchen og Film-skolenderforoprettededenetårige”Master-classimanuskriptskrivning”,blevsynopsenfundet frem fra gemmerne. ”Den uddan-nelsevarligenogetformig!”,fortællerHen-rik Kristensen. Han søgte om optagelse med synopsen til Kartellet,men han kom ikkeind.”DetvarandengangjegfiketafslagfraFilmskolen”, konstaterer Henrik tørt. Detskulledoghellerikkedennegangfådenau-todidaktefilmfotograftilatopgivesindrømomatskrivesinegenfilm.Hangrebsynop-sen og kørte direkte ud til Thomas Heinesen påNordiskFilm,somhavdeværetproducerpåflereafdefilmHenrikhavdeskudt.Pro-duceren var en smule overrasket over, atmandenhankendtesomendygtigfotograf,lagde forslaget til en film på hans bord.ThomasHeinesenkunnedoglidehistorien,menimodsætningtil,hvadhantypiskvillehavegjortienlignendesituation,villehanikkesøgeommanuskriptstøttepåDFI.ForHenrik var jo fotograf. Heinesen anbefalede ham derfor at gå hjem og skrive et treat-ment–delsforatse,omhistorienholdttilenhelspillefilm,ogdelsforatfindeudaf,om Henrik overhovedet havde evnerne til at skrive. Det var ikke den mest opmuntrende besked,menHenrikKristensenfikalligevelblodpåtandentilatarbejdevideremedpro-jektet.
Tre måneder alene i et lille kontorHenrik Kristensen lejede et kontor påTwentyfourseven for at få ro til at skrive,og sagde nej til alle de fotografjobs han blev tilbudt.Dettogtremånederat færdiggøre
treatmentet. Resultatet overbeviste Thomas Heinesen, men han insisterede på, at detvar nødvendigt at tilknytte en manuskript-forfatter til projektet for at forløse historiens fuldepotentiale.Problemetvarbare,athvisder først blev tilknyttet en manuskriptfor-fatter og derefter en instruktør på projek-tet, villeHenrik blive reduceret til tredje-hjul i skriveprocessen. Det ville Kristensen ikke gå med til. Heinesen foreslog derfor,at Henrik fandt sammen med en instruk-tør,somogsåhavdeerfaringmedatskrivemanuskripter.
Spørgsmålet var derfor om instruktørenogmanuskriptforfatteren,Charlotte SachsBostrup, ville acceptere, at Henrik skullevære med til at skrive manuskriptet. ”Det syntes jeg var en rigtig god idé”, fortællerCharlotte Sachs Bostrup. Hun begrunder det med, at historien var Henriks hjerte-barn,ogathanhavdeenstor fagligvidenom emnet.
Filmen havde dermed fået en anerkendtmanuskriptforfattermedpåholdet.Mendetvar stadig for tidligt at søge udviklingsstøtte hos Filminstituttet vurderede Thomas Hei-nesen.Han troede dog såmeget på histo-rien,athangavdem100.000kr.,såHenrikog Charlotte i samarbejde kunne udarbejde et”firstdraft”afmanuskriptet.Menentinger at arbejde godt sammen som instruktør ogfotograf,hvoransvarsområderneerklartdefineret.Nogetheltandeteratfindefællesfodslag omkring skriveprocessen. Charlotte Sachs Bostrup havde en betydelig faglig tyngde bag sig som uddannet manuskript-forfatter,mensHenrikKristensenblotvarfilmfotograf.
Henrik Kristensen fik muligheden for at fotografere den film han havde skrevet sammen med instruktør og manuskriptforfatter, Charlotte Sachs Bostrup. Henrik valgte et Arri Alexa Plus og Leica Summilux optikker.
17
En lang skriveprocesCharlotte Sachs Bostrup foreslog, at dedelte scenerne imellem sig. Henrik skulle skrivepå scenerne frabyggepladsenog såville Charlotte tage sig af de situationer,der foregik i familien. Det skulle vise sig at fungerefint.Efterhåndenbegyndtedeogsåat udveksle scener: Den ene skrev dermed videre på, hvad den andenhavde skrevet.Charlotte Sachs Bostrup var imponeret over, hvor godt Henrik skrev, men hunkunne med sin faglighed gøre fortællingen skarpere.
Henrik og Charlotte havde aftalt, at nårderopstodenuenighed imellemdem,ville
de tage det som en anledning til at gøre teksten endnu bedre. I stedet for at tænke ”nurygerminidé”,sattedesigbeggeistof-fetstjeneste,somCharlotteSachsBostrupudtrykker det. Og det fungerede. Henrik oplevede samarbejdet som meget ligevær-digt: ”Hunkunnesagtenshavetagetover,menCharlotteændredeikkepånogetudenattagemigmedpåråd”.
Da”firstdraft”låklarfikprojektetyderligere100.000 i udviklingsstøtte fra DFI og efter at Anders W. Berthelsen sagde ja til at spille hovedrollen,gik”Kartellet”iproduktionmedstøtte fra instituttets markedsordning.
For at understrege hovedkarakterens vanskelige psykiske tilstand, veksler det visuelle udtryk mellem stilrene faste stativbilleder og dynamiske kamerature med Karsten Jacobsen DFF bag steadycamriggen. På et splitsekund går man fra det statiske komponerede billede, til en urolig og svært definerbar fornemmelse.
Klar til optagelse!
Framegrab: I de fleste interiørscener arbejder Henrik Kristensen med at kombinere det kolde dagslys med det varme lys fra practicals, som dermed også bliver en vigtig del af billedets komposition.
Framegrab: Efter flere års arbejde med at udvikle manuskriptet, havde Henrik Kristensen en tydelig vision af, hvordan historien skulle forløses i levende billeder.
Inden produktionen startede blev hele ma- nuskriptet oversat til engelsk og sendt til den amerikanske manuskriptguru,Linda Seger. Det er blevet ret almindeligt blandt manuskriptforfattere i Danmark at bede om respons fra en af verdens førende manuskriptkonsulenter. Nicolai Scherfigvar ligeledes inde over den sidste del af manusarbejdet og da det sidste punktum varsat,vardettidtilatskiftekasketter.
Fra manuskriptforfatter til fotografIgennem de tre år det tog at skrivemanuskriptet havde det ligget i luften at Henrikselv skulle fotograferefilmen,menhvordan ville Charlotte Sachs Bostrup have detmed,atdenpersonhunhavdeskrevetmanuskriptetsammenmedogsåskullefor-løse det som fotograf? Havde Charlotte til-lidtil,atHenrikkunnegåfraathaveligemegetatskullehavesagtomhistorien,tilat skulle realisere instruktørens personlige vision?
”Da vi havde fået produktionsstøtte fraDFI sagde jeg til Charlotte, at hun skullese mig i øjnene og fortælle mig om hun virkeligmente,atdetvarengodidéatjegogsåfotograferedefilmen”,fortællerHenrikKristensen. ”Selvfølgelig skulle han det”,sigerCharlotteSachsBostrup.Hunsådetsomenfordel,atHenrikhavdeværetmedtil at tage alle de mange dramaturgiske valg undervejs. ”Der kunne have opståetubehageligekonflikterunderproduktionenfordi Henrik jo har et medejerskab til his-torien,mendetundgikvi,fordivalgenevartagetpåforhånd”,fortællerCharlotteSachsBostrup.
En ny retningHenrik konkluderer at arbejdet med manu-skriptet til ”Kartellet” var en fantastisk læreproces. Han mener, at det kan væreoplagt for andre DFF-fotografer at prøve sig af som manuskriptforfattere. Ved at skrive sit eget manuskript, kan man skabe den fortælling man som fotograf vil elske at realisere.
”Jegersikkerpåatminbaggrundsomfilm- fotograf styrker mine evner til at skrive visuelt” forklarer Henrik Kristensen. Om tiårhåberHenrik,athanermanuskript-forfatterpåfuldtid.Delsfordihanoplevermanuskriptarbejdet som en fascinerende udtryksform og fordi at lysten til at fortælle samfundsmæssigt vigtige historier ligger dybt i ham. For tiden er Henrik Kristensen fotografpåandensæsonafTv-serien”Dicte”oghanharligefået50.000istøttefraNor-diskFilmtiludviklingafetnytspillefilm-sprojekt.
Blev det så rent faktisk den film HenrikKristensendrømteomatlave?”Mitmålvarlaveenspillefilm,sombådekunnepegepåsamfundsmæssige problemer, skabe poli-tisk debat og underholde. Det synes jeg er lykkedes”,svarerHenrikKristensen.Hvordeflestefilmudelukkendeomtalespåkul-tursiderne i aviserne og i elektroniske me-diers filmprogrammer, nåede ”Kartellet”bredere ud. Filmen gav bl.a. anledning til en leder i Berlingske Business og Henrik Kristensen blev inviteret i P1 Morgen og DR2 Morgen for at tale om den politiske di-mension af ”Kartellet”.
19
Henrik Kristensen fik ideen til filmen efter at have læst en artikel om ulovlige prisaftaler i byggesektoren, også kaldet ”karteller”. 14 år efter havde filmen premiere.
Framegrabs fra Kartellet.
21
Ienstadigtmeredigitalverden,hvordetana-logelangsomt,mensikkertbliverudfaset,oghvordetdervarennyhedigårerhistorieimorgen, skalmanstå tidligtop for ikkeatmiste fodfæstet i den rivende udvikling. For osderarbejderifilmbranchenhardetværetspændendevilkårdesenereår.
Nye muligheder og værktøjer dukker op ofte før de er færdig udviklet, og aldrig bliverdet indennogetnyt er i støbeskeen.Film,tv,stillsmeltersammen,ogdetsomførvaravancerede postredskaber er i dag blevet tilgængelige for næsten alle. Helt generelt eretvældafkreativemulighedersomforfåår siden var forbeholdt store produktionernublevetopnåeligeselvpålow-ellersågarno-budget film. Men det er en papirtyndvæg der skiller succes fra fiasko. Alle vilgerneværemedpåbeatetmeddetnyeste,men det nyeste er også det farligste, hvormanrisikereratbrændefingrene.
NAB 2014 er et godt sted at tage hen,hvismanønskeratfåenpejlingpåhvilketendenser der kommer til at dominere branchenidetfølgendeår.Mendetkræveren god portion overblik og udholdenhed at kommetilbundsi,fordeteretkæmpemæs-sigt setup placeret i kongreshaller lidt nord-øst for The Strip i det centrale Las Vegas. Et område på over 300.000 kvadratmeterfordelti7haller,med1500udstillereindenfor alt hvad der rører sig i medieverdenen og lidt til.Selve indcheckningsområdetervel
nærmestpåstørrelsemedBellacenteret,ogdet kan være klogt at strø nogle krummer pågulvet,såmanharenchanceforatfindetilbageigen,hvismanskulleforvildesigudi yderkanterne…
En stor ting påNAB2014 er 4K, og dettepåtrodsafatmanmangestederitvindus-trienførstligeharfåetetableretplatformetilHD.4Kliggerendelårfremitidensomstandart pga. det massive plads forbrug og ny infrastruktur det kræver. I forhold til 4Kstreamingkræverdet ogsåatnoglenye komprimeringsstandarter skal effektu-eres før det for alvor bliver aktuelt. Der er allerede udviklet Hevc-H.265 samt VP9 ko-decsomunderstøtterstreamingioptil8K,menderkommertilatgåårførdeerblevetstandard i div. apparater.
NAB 2014 – fagre nye verden af Claus Rosenløv
Mogens Gewecke th. og Alexander Prel tv. viser serien af Zeiss Compact zoomer frem. endnu et Gimbalsystem.
23
Enandenstortrendiårergyrostabiliserede3 akse-gimbal systemer i alle afskygninger. Ligegyldig hvilken vej man kigger er der folk der render rundt med noget der ligner et cykelstyr med et kamera i midten. Et sys-temderbeståraftohåndtagmedetophængtilkameraer,hvilketmuliggørubegrænsedehåndholdte optagelser uden rystelser ogmed lige horisont. Mere teknisk er det en kamera gimbal med 6 brushless motorer. 2 ihverafde3dimensioner–pan, tiltogroll. En motor i hver akse til at stabilisere og en til at styre.Systemet opstodved, atman overførte den erfaring og teknik man havde fra stabilisering af kamera påminihelikopter og droner, til et håndbåret sys-tem. Dette resulterede i en form for fattig-mandssteadicam,hvorfotografenselvkanlave sine glidende kamerature uden at være afhængig af andre. Den ultimative frihed til at lave lækre ture uden de store omkost-ninger og begrænsende faktorer der er i tra-ditionelle setups.
Detlydernæstenforgodttilatværesandt,og realiteten er også at der ermange ud-fordringer som skal løses før man når tiletsted,hvordetbliverethelttrygttilvalg.Enafdehelt lavpraktiske,menstoreud-fordringerer,atsystemetgenereltfungererbedstnårkameraethængerunderhåndta-gene.
Detbevirker,atmanoftestårmedstraktearmeoverhovedetforatnåiøjenhøjdemeden person af middel højde. Problemet er forsøgtløstpåmangekreativemåder,mener desværre ikke så ligetil, og tager ogsånoget af friheden ved systemet væk. Der er easy-rig løsningen hvor man hænger kame-raet.Det tager vægten,men giver også etuønsketbalanceskift i tilt aksen,nårmangår. Desuden skal easy-rig bøjlen så højtop,atdeterproblematiskiforholdtilturegennemdørem.m.Mankanogsåmonteresystemet på en steadicam arm, men mankommer ret let i karambolage med hånd-tagene nårman skal operere, og så bliversystemetpludseligtretstortogkomplekst,hvilket betyder atmanmåske ligeså godtkan vælge en steadicam med operatør. Der kommer helt sikkert mange kreative løs-ninger i nær fremtid.
Enudfordring er også, at det er temmeligsvært at frame præcist og være i kontrol. Systemeterokatbrugesålængederertaleom vidvinklede simple lineære framinger,parallelt,med ellermod detman vil vise,samt kamerature hvor man ikke er afhæn-gig af præcise start og slut framinger. Såsnartmanbyggermerepå,såsomkurvedeture, længerebrændvidder, tilt, følgeufor-udsigelige bevægelige objekter (læs: skue-
spillere:) begynder problemerne at opstå.Mankanpådeflestesystemervælgemel-lem Majestic mode og Flightstick mode. Majestic mode er en styringsmetode hvor gimbal’en følger håndtagenes placering ogvinkel med en vis træghed, som kan ind-stilles i den medfølgende guide (graphical user interface). Her kan man indstille hvor hurtigtkameraetfølgerhåndtagenesbevæ-gelse så at sige, samt de- og acceleration.Dette er ret vigtigt i forhold til kameratur- og brændviddevalg. I ”Flightstick mode” er det muligt at operere kameraet eksternt med en remote control. Det betyder at man
kan samarbejde om kamerature, ligesommankenderdetfraremote-headspåf.eks.kraner,hvorgrippenlaverkamerabevægel-serne og fotografen opererer tilt og pan ud frabilledetpåenmonitor.Deter ikke let,og kræver en del øvelse og samarbejde for at undgåenletteredogmeagtigstil.
Jegharpersonligtafprøvet systemetpåenmindrereklamefilmiDK,ogdetlykkedesretgodt at lave noget der lignede kamerabevæ-gelserfraenikkesårutineretsteadicamop-eratør…Manskalværeindstilletpå,atmanikkeharfuldkontrol,samtatfølgesystem-
Tjit Tjat – fv. Mogens Gewecke, Teis Bruun, Malte Udsen DFF og Jacob Kamman.
Blandede bolcher.
ets framing i stedet for at tvinge det unødigt. Det er som om det er systemet der framer billedet,ogikkefotografen.Manhængerlidtefterogserhvaddersker...Mennårdetnuersagtsåhardetheltsikkertpotentiale,spe-cieltnårsystemernemodnesmereogbliverbrugervenligt både soft og hardwaremæs-sigt. Man skal bare ikke regne med at det er ligetil,detkræverøvelse,forberedelsesamtforståelse for sy-stemets software at brugedetmedsucces.DerfindesalleredeudgaverafsystemetiDanmarkhosflereudlejere,såvil man være pioner er det bare at smøge ærmerne op og komme i gang.
Påkamerafrontenerdernyebejleretilfilm-markedet.Ajasomnormaltlaverbreakout,konverter/bokse m.m. har lanceret deres bud påetdigitalt4kkameramednavnetCiontilenretlavprispåomkring9.000$.Egent-ligtennaturligudvikling foretfirmasomalleredehardetmestehardwarepåhylden.Kameraet har en super35mm CMOS sensor medglobal shutter,PLmount, optagerpåSSD kort internt i op til 60 fps i prores med et dynamisk område på 12 blænder. Ud-seendet er meget klassisk med et retrode-sign der er ret tiltalende.
Panasonicharogsåtagetspringetfrabroad-castkamera til cinekamera med Varicam 35. De lancerer en 4K model som næsten ligner en Alexa i designet. Kameraet har super 35mmCMOSsensor,PLmount,optagerpåexpressP2kort internt i op til 120 fps-4K,medetdynamiskområdepå14+blænder.Desuden er det muligt at adskille recor-deren fra kameraet da det er opbygget mod-ulært. Prisen skulle efter sigende ende påomkring60.000$
Anders Holck DFF tv. og David Kristensson th. dissekerer det nylancerede Varicam fra Panasonic.
Anders Holck DFF og Claus Rosenløv DFF tester MÖVI15 med Epic i flightstick mode.Ikke den mest ergonomiske stilling ved øjenhøjde skud.
En ok løsning til aflastning af vægten, men fjerner også gimbal systemets frihed, og gør det en del mere omfattende, bøvlet og plads krævende.
Black Magic URSA 4K kameraet med skærm... eller skærm med kamera...
25
JVC har også besluttet at blande sig icinekameramarkedet,ogannoncererhele4modeller med Super35mm sensor og micro four thirds lens mount. 2 af kameraerne er designet til produktionsbrug og 2 til broad-castbrug. Topmodellen skulle kunne optage 60 fps i 4K og op til 240 i HD.!
Black Magic’s stand minder mest af alt om et lavpris supermarked. Med store prisskilte og en aggressiv prispolitik lancerer de yder-ligereetcinekamera,ogdetnærmestindendeerbegyndtatleverederessidsteskudpåstammen–BMDesignProductionCamera4K.Kameraeterettraditioneltkamera,de-signet som et klassisk kamera med futur-istiske former, men også lidt gumpetungthvilket bl.a. skyldes en indbygget fold ud skærmpå10”,hvilketmestafaltfårdettilatligneenskærmmedkamerapåsidenogikke omvendt. Modellen hedder Blackmagic URSA 4K. Teknisk er det et super 35 mm CMOSkameramedglobalshutter,PL/EF/
B4mount,optagerpåCFast2.0kortioptil60fps-4Kiproresogkomprimeretraw,medetdynamiskområdepå12blænder.Ensjovtinger,atdetermuligtatudskiftesensornårenbedreudgaveerudviklet…
Detlydersmart,menermåskeogsåenantyd-ning af at man bør vente med at købe. Prisen eriområdet6.500$forPLversionen.
Black Magic’s politik med at spytte kame-raerudsåhurtigtefterhinanden,harhaftden pris at de tidligere modeller ret hurtigt bliver droppet udviklingsmæssigt, og der-foraldrignårudoverbetastadiet.Såselv- om priserne er yderst fornuftige kan det hurtigt ende dyrt hvis tingene aldrig bliver som lovet i salgsbrochurene. De tidligere modeller har lidt af diverse problemer med pixelfejl,ustabilitetogmanglendefeaturesi softwaren. Desuden er ingen af de tidlig-ere modeller! særligt lysfølsomme med en del støj til følge over iso 400, som til delsskyldes billige industri sensorer med ringe forstærkning. Men det kan selvfølgelig være depludseligrammerhovedetpåsømmet,ogfår et kundegrundlag stort nok til at øgekvalitetenikomponenternesådeforalvorkan true de etablerede high end producen-ter. Der er ingen tvivl om at de store ka- mera producenter klør sig i nakken i øjeblik-ket,ogsikkertogsåbliverpressetvoldsomtfor at levere og følge med.
En af dem er Arri som med det ny introdu-ceredeAmira,prøveratlandeetkameraderkan konkurrere med mellem segmentet om-kringde40–60.000$.Somsædvanligterderes politik at levere et funktionelt og fær-digtkamera(næsten),somergennemtænkt
ergonomiskogeftermangeårserfaringogtradition inden for kameraudvikling. Ka-meraet ser lækkert ud, og med specifika-tionersompåflereområderovergårAlexa,burde det blive en succes. Kameraet er sta-digvæket2KkamerasomoptagerpåCMOSsensor i prores formatet. Samme sensor som Alexaen er udstyret med, men med opti- meretprocessorkraftderåbneropforbl.a.200 fps og fem indbyggede LUT’s, hvilketgiver nogle fine kreative muligheder.Amiraen er i øvrigt bygget som et mere enmandsbetjent kamera med indbygget ND filterhjul, fold-ud monitor på siden afsøgeren og en noget lavere vægt end Alex-aen, hvilket gør det ideelt til corporate ogdokumentar film genren. Der burde ligestraks dukke kameraer op til leje i DK ifølge et par af de store ud-lejere herhjemme.
Single motor controller til letvægts setup, så som drone, steadicam m.m.
en drone i den mere seriøse afdeling.
Hos Sony var en af de store nyheder deres Alfa7sfullframestillkamerasompålinjemed andre DSLR kameraer tilbyder video recording. A7s er et kamera af typen MILC (Mirrorless interchangeable lens camera) – Et spejlløst still kamera med en 12,2mpixel CMOS sensor og sony E mount. Da E-mountet har meget kort afstand til sensor planet,erdetmuligtatadapteretilandremount,såsombl.a.EFogNikonF.Kamer-aetharenfølsomhedpåoptil409.600ISOog giver mulighed for at benytte cinema standart LUT S-Log2 for væsentligt øget dynamikområde.
Ydermere kan kameraet levere 4K(UHD 3840x2160) ud af hdmi udgangen til en ekstern recorder som f.eks. Atomos Sho-gun. Prisen kommer sandsynligvis til at
ligge i området omkring 4.000 $ (med re-corder6.000$),ogkanværeeninteressantkonkurrenttilCanonsflagskib1DCiDSLR/videokategorienpåguerillaproduktioner.
Sony annoncerede desuden ny firmwarever. 4.0 til deres F5 og F55 kameraer som allerede findes i Danmark. F55 kameraeter efterhånden blevet et rigtigt godt budpåetkamerader,kanlidtafdethele,ihøjkvalitet. Med intern optagelse i 60 fps i 4K påSxSkort,ogmulighedformodulbaseretrecorder der åbner op for 16bit raw opta-gelsermeden frameratepå240 i2K.Denny Firmware giver bl.a. muligheden for at bruge egne genererede LUT’s. Desuden er det nu muligt at hardware opgradere ka-meraetsådetkanoptageiProresogDnx-HD.Red introducerede lillebroderen til Epic Dragon,ScarletDragonsomeret6kCMOSsensorkameramedetdynamiskområdepå16+ blænder i HDRmode. Kameraet kanbl.a. optage 60 fps i 4K og 12 fps i 6K. Pris-en kommer til at ligge i 18.000$ området.Desuden skulle den monochrome Dragon Epic-M nu være klar til levering. Med en ISOratingpå2000,ægte6KopløsningudenBayer filter og en efter sigende exeptionelflothøjlyshåndteringogtonalitettilenprisomkring32.000$
IsammesporannonceredeBolexogsåderesD16M. Et super16mm monochromt sensor kamera med c-mount der optager i Raw CinemaDng på cf-kort til en pris omkring4.000$
Deterspændendetiderpåmangemåderdafilm,broadcastog stillkameraer langsomt
smelter sammen og forenes i symbiose. Et digitaltkameraermegetsimplificeret,bareensensorblok,computer,programmetsamtlagermedie pakket ind i en kasse. Set pådenmådeerallekameraermereellermin-dreensuansetomdetertilfilm,broadcasteller still brug. Forskellen er kun hvordan producenten formår at tweeke komponen-
terne og selve komponenternes kvalitet. Producenter med tradition fra digital still områdetharenlangerfaringmedsensorerog udvikling af kommunikationssystemer mellem de forskellige komponenter et still kamerabeståraf.Eteksempelerkommu-nikationen mellem objektiv og kamera i for-holdtilfocus,lysmåling,stabiliseringm.m.
Zeiss CZ.2 28-80 med servo/rocker prototype.
en form for kunst.
Den nye lækre vidvinkel zoom fra Zeiss.
27
Et forsøg med Mõvi15 i flightstick mode – fin kontroller men ikke nemt at beherske…Claus Rosenløv DFF.
Nye Diopters fra Zeiss, med en rigtig praktisk størrelse i forhold til de udgåede mas-terdiopters. Imponerende kvalitet selv ved kombination af alle tre.
Enudviklingderkommerdedigitalefilm-kameraertilgavn,efterhåndensomsammefatnings typer tilbydes. Desuden er digital still producenternes viden om hvordan man konstruerer og aflæser sensorer i en helandenligaendproducenterafdigitalefilm-kameraer.Dettesestydeligtpåsignalstøjforholdet og lysfølsomheden i disse.
Digitalfilmkameraproducenternehartilgen- gæld en helt anden og mere praktisk ind- gangsvinkel! til konstruktionen af et filmka-mera,sombunderienlangtraditionfrafilm-industrien. En viden som er uhyre vigtig i forhold til at kunne betjene kameraet ud fra ergonomiske og praktiske hensyn, hvormanofteerflereomatbetjenekameraetsamtidigt.
Broadcast kamera producenterne har tradi-tionelt lavet kameraer der kunne betjenes af enmand,eller fjernstyres fuldstændigude-fra.Efterhåndensomdisseproducenterbeg-ynder at levere det samme produkt i forskel-lige indpakninger, åbner det op formangenyekreativemulighederogværktøjer,oggørmulighederneforatproducerefilmilavbud-getklassen større og større. Hermed ikke sagt atderikkeerbehovforhigh-endudstyr,fordetvilderaltidvære.Ligesåsnartproduk-tionerneerafenvisstørrelse,meddyrelo-cationsogskuespillere,hvorudstyrslejenerenmindredelafdetsamledebudget,ogmedbehovet for fuld kontrol og sikkerhed. Men detåbneropforetstortkvalitetsløftimangesammenhænge,hvormantidligerevarnød-saget til at vælge konsumer løsninger af ringe kvalitet.
Engennemgåendefeatureformangeafdenye kameraer er f.eks. muligheden for at skifteobjektivfatningtilEF,Nikon-F,Bp4mm.Deterinteressantdadetflytterhigh-
end segmentet ned i en priskategori hvor mindre produktioner kan følge med. PL mountetobjektivermedtilbehør,udgøroftedenenehalvdelaflejeprisenpåenkamera-pakke,ogerikkealtidennødvendighedforhøjkvalitet.Påproduktionersomcorporateog dokumentar film og sågar mindre re-klamefilmhvormantypiskerpåegenhåndogselv tagerskarpheden,kandetværeetoplagt valg. Den indbyggede stabilisering i fotoobjektiverne giver oven i købet ogsåhelt nye muligheder for hvad man kan med simplesetupmedmindrestativerogsågarhåndholdte fastebilleder.Ogkvalitetenaffotoobjektiverneidenhøjeendeersågode,atdeivirkelighedenofteovergårfilmobjek-tiverne, da de er konstrueret ud fra noglehelt andre kvalitetskrav mht. udlysning,opløsning, abberation og diffraktion m.m.og i et helt andet oplag. Et still billede be-tragtesjopåenheltandenmådeendetlev-ende billede. Et forhold som en Zeiss objek-tivudvikler guru selv bekræftede under en snakpåmessen.
Objektivmæssigterderflerespændendeny-heder.
Påzoomfrontenertrendenatmontereser-voermedhåndgrebibedsteENGstil.
Zeiss introducerer en ny Compact zoom i deres serie nemlig CZ.2 15-30mm T2.9 til at kom-plimentere deres CZ.2 28-80mm T2.9 samt CZ.270-200mmT2.9.Desuden fårCompactzoomerne med stor sandsynlighed et servo med“rocker”grebtilhåndholdtbrugsomdeviste en prototype af. En trend der blev startet af Fujinon med deres Cabrio 19-90mm zoom somfikmonteretenservomed“rocker”grebfra deres broadcast afdeling. Succes’en blev efterfulgt af en Cabrio 85-300mm og derefter en Cabrio 14-35mm. Fujinon annoncerede også en 25-300mmmed servo “rocker”greb,menmedenvægtpåsmå10kgbliverdennokikkedetoplagtevalgtilhåndholdtbrug.
Angenieuxfølgerogsåtrendenmedenser-vo,dogudengrebsomkanmonterespåallederes Optimo zoomer. Og sidst Canon med et zoomobjektiv med navnet Cine-servo 17-120mm.En interessant trend som igen viser hvordan tingene smelter sammen fra ENG ogfilmområdet.
Zeiss fremviste ogsåenny9.5-18mmT2.9medutroligeflottespecifikationeriforholdtildistortion,udlysning,kontrastogbreath-ing. Et vidvinkel objektiv som er meget velegnet i VFX sammenhæng.
I den faste anamorphe afdeling lancerede Cookederesanamorpheserie25,32,40,50,75,100og135mmT2.3.Enganskelækkerseriemedetflotorganiskovalbokeh.
Zeiss introduceredeogsåderessidsteskudpå stammen af anamorphe serie, nemlig135mm T1.9 Master anamorphic som fuld-enderserien,dersåhedder35,40,50,60,75,100,135mmT1.9
I den sfæriske afdeling af objektiver kom Schneider-Kreuznach med 4 nye brændvid-dertilatfuldendederesserie,nemligen14,18,25og100mm.Serienhedderså18,25,35,50,75,100mmT2.1(2.2)ogleveresmedPL,NikonFellerEFmount.
Udoverovenståendegennemgangafkame-raer og objektiver var der masser af andre små og store nyheder indenfor branchen.Nye monitorer med muligheder for at up-loadeLUT’strådløseHDlinksystemermedendnu bedre rækkevidde, focus systemermed tracking af personer og meget mere.
Det bliver spændende at se hvad de næste tekniske skridt bliver i fremtiden, oghvornårdenetopannonceredenyhedernårhylderne hos vores hjemlige udlejere som bl.a. Red Rental og Kamera udlejningen. Vimåhåbeatudstyret,nårdetlander,harpasseretbeta-stadiet,såaldenkreativeen-ergi ikke forsvinder i stress over om tingene fungererefterhensigten.Entingersikkert,detkommerkuntilatgåhurtigereoghur-tigere,allepresserhinandenforatkommeførst med det sidste nye, mulighederneforhvadmankan,bliverflereogflere.Såspænd hjelmen og hold tungen lige i mun-den…You snooze you loose!
Det ligner en ipad med sunhood og objektiv, men er et Black Magic studio kamera som også netop blev introduceret…
29
Priserne fejler ikke noget.
Velkommen til BM supermarked!
Dreyer-Prisen 2014 gik til en filmfotografaf Michael Rosenløv
Carl Th. Dreyers Mindefond uddeler hvert årpåDreyersfødselsdagenpristilfortrins-visyngrefilminstruktørerellerandrekunst-nereindenforfilmbranchensomanerkend-else af en fremragende kunstnerisk indsats. For første gang siden prisens indstiftelse i 1992tilfaldtdeniårenfilmfotografhvilketerusædvanligtogglædeligt,dakunstnerenbag kameraet traditionelt er ret usynlig i mediebilledet omkring filmværkers tilbliv-else og udtryk. Et pudsigt paradoks med tankepå,atfilmfotografenerdenvisuelleformidler og oversætter af instruktørens tanker ogvisioner til levendebilleder, derkan ses og opleves af publikum.
Filmfotograf Manuel Alberto Claro DFF modtog torsdag den 6. februar Carl Th. Dreyer Prisen 2014. Overrækkelsen af pris-en på 50.000 kr. fandt sted i Filmhuset.LektorPeterSchepelern,somermedlemaffondensbestyrelse,sagdeisinmotivations-tale:
Hvis man skal opnå berømmelse i filmens verden, skal man enten være skuespiller eller til nød instruktør. Så enkelt er det. Alle forsøg på at gøre manuskriptforfattere, film-klippere, filmkomponister, art directors til stjerner er slået fejl. Det gælder også film-fotografer, selv om det rent faktisk er dem, der optager filmene. Og nogle filmfotografer burde være berømte stjerner, for det kan godt være, instruktøren ser det for sig, men uden filmfotografen kunne vi ikke se det. Det er filmfotografen, der sætter billeder på in-struktørernes visioner. Og derfor er det en fornøjelse, at vi kan tildele Carl Th. Dreyer Prisen til en filmfotograf. Og – hvem ved? – måske kan vi bidrage til at gøre Manuel Al-berto Claro en lillebitte smule mere berømt, end han er i forvejen.
Manuel, der har en chilensk baggrund og er uddannet på Den Danske Filmskole, brød igennem med Christopher Boes, Reconstruc-tion, hvor personerne løb rundt i et labyrin-tisk København og ledte efter kærligheden og deres egen identitet, hvilket muligvis var to sider af samme sag, mens byen pulsede af genkendelig men alligevel upålidelig virke-
lighed. Hypnotiske billeder i en hypnotisk film. Manuel har fulgt Boe fra Filmskolen og været hans faste holdepunkt gennem artfil-mens genvordigheder. Dog ikke i Offscreen, hvor hovedrollen selv førte kameraet, en uventet manøvre: man kender disse instruk-tører, der selv filmer, men skuespillere der filmer – det ser man sjældent! Manuel var også med og sikrede det rette look, da Boe sidste år sejrrigt gik mainstream med Spies & Glistrup. Blandt Manuels andre film, der vidner om spændvidden i hans kunst, er Bagland, et effektivt ungdomsdrama fra et ghetto-Danmark i beton; Tid til forandring, fortalt i mere klassisk stil, er Lotte Svend-sens beske multiplot-vision af Danmark, inden Max Pinlig kom på banen; og Kandi-daten, hvor den flaksende, håndholdte dog-meagtige fotostil gav et skær af realisme til
plottets usandsynligheder. Og der var også tid til et par friske tempelriddere på skat-tejagt. Blandt de særligt mindeværdige film er Jytte Rex’ Silkevejen, hvor Manuel havde påtaget sig den krævende opgave at lave billeder sammen med en billedkunstner.
Filmen byder på eksklusive drømmevision-er af liv og død og kunst, der glider over i hinanden i et væv af transparente lag; ild, vand, tåge, arkitektur og gamle malerier, som – med filmens indledende Buddha-citat – handler om, at ”en livstid er som et lyn-glimt på himlen.”
Der er også Dagur Káris finurlige Voksne mennesker, om skæve eksistenser i et nutids-København med en egen lyrisk charme. Sådan har København ikke set ud siden
Manuel Claro bag sit kamera.Manden bag prisen: Carl Theodor Dreyer.
31
Filminstruktøren Christoffer Boe.
Kjærulff-Schmidt/Rifbjerg-filmene for et halvt århundrede siden. Og det skyldes i høj grad Manuels raffinerede fotografering i sorthvid (bortset fra de 10 sekunders farve-film, som yder den kvindelige hovedpersons røde hår retfærdighed).
Mest opmærksomhed har Manuel nok fået, da han blev fotograf for Lars von Trier. Det er utvivlsomt en intrikat og krævende opgave at lave film, der er som en sten i skoen.
Men Manuel har stået for to af den såkaldte depressionstrilogis dele, øjensynligt uden at miste det gode humør. Melancholia, hvor det dårlige humør fører til jordens undergang eller også er det omvendt, blev et visuelt pragtstykke med sin blanding af magiske tableauer og nervepirrende realisme, en blanding af kammerspil og kosmisk drama. Samarbejdet er fortsat med Nymphomaniac, i alle henseender en maraton-indsats, både i forhold til nymfomanens og filmholdets ind-
sats (for slet ikke at tale om publikums ind-sats). Filmen er, ikke mindst i billedsiden, præget af vekslende stilarter og uventede æstetiske metoder. Der er sorthvid episoder, der er split screen af en erotisk-polyfon ka-rakter, for slet ikke at tale om de sekvenser, som verden, utvivlsomt med stor utålmo-dighed, venter på at se i den lange udgave, hvor Manuel har filmet de samme dristige scener i soft core og i hard core, som derefter er digitalt sat sammen med ret grænseover-skridende resultat. Manuel har også en lille skuespillerrolle i Nymphomaniac, hvilket er blevet overset af de fleste anmeldere. Nå, jeg har selv været statist hos Trier, og det var der heller ingen, der bemærkede. Nymphomani-ac vil utvivlsomt yderlige brande Manuel på den internationale scene, hvor han i øvrigt allerede har været med på Ilja Khrzjanov-skijs legende-omsvøbte og med spænding im-ødesete, russisk-ukrainske storprojekt Dau, der har været undervejs i en længere årræk-ke: Vi frygter det værste og håber det bedste, men der er ingen grund til at bekymre sig om det cinematografiske. For Manuel har et mangesidet og lysende billedtalent, der har skabt lynglimt på filmhimlen.
Efter prisoverrækkelsen talte Michael Rosenløv med Manuel Claro og Christoffer Boeomderesårelangesamarbejde,etpar-løb, somtroligenhar lagt fundamentet forog bidraget væsentligt til prismodtagerens succes som fotograf og medfortæller, nuogsåpåTrierssenestefilm.Etparløbsomtog sit udspring allerede under uddannelsen påDenDanskeFilmskole.ChristofferBoemodtog i øvrigt Dreyer-Prisen i 2004.
Framegrabs fra filmen: Spies & Glistrup.
en sidste besked inden optagelserne.
Lars von Trier instruerer – alle lytter.
el spøgefuldt. Det er svært at tale om sig selv og beskrive egne dyder, men jeg kan fortælle om hvordan jeg arbejder. Jeg synes, at jeg går meget ind i historien og bruger meget energi på at finde ind til kernen og få fast-lagt filmens præmis og stil. Sammen med CB arbejder vi intenst med manuskriptet og jeg prøver hele tiden at være der som med-fortæller og byde ind med forslag og ideer, for at finde frem til hvilke billeder og loca-tions, der bedst understøtter instruktøren’s intentioner og giver plads til det usagte, det der ”står” mellem linjerne. Christoffer og jeg kender hinanden vældig godt og der er en gensidig tillid, som gør det meget nem-mere at arbejde kreativt under optagelserne, hverken Christoffer eller jeg trives med en rigid skudplan, vi prøver at skabe luft og overskud til improvisation i planlægningen. Jeg prøver at være godt forberedt, men jeg forsøger at bevare ca. 25% åbent og uplan-lagt, et rum til at få nye ideer, eller gribe de uforudsete gaver, som kommer når karak-tererne og historien udvikler sig under op-
Christoffer Boe om Manuel Claro: Manuel besidder alle de klassiske dyder som fotograf, han framer godt, lyssætter godt og han sætter altid barren højt. Manuel er bare suveræn i forarbejdet og forberedelserne til en spillefilm, han bidrager enormt til for-tolkningen af manuskriptet og er meget kreativ og idérig, når vi skal fastlægge fil-mens visuelle stil, lave arrangementer, finde egnede locations etc. Når vi er på optagelse er Manuel enormt god til at fastholde mig på den vedtagne præmis og stil, som vi har besluttet. Momentvis kan jeg selv fortabe mig komplet i detaljen og bare blive ved og ved for at nå det perfekte, her er Manuel god til at skære igennem og tilpasse, så res-sourcerne bruges bedst muligt til gavn for helheden. Vi kender hinanden rigtig godt efterhånden, ved at vi har styr på proces-sen, vi er ikke mere begrænsede af teknik-ken som da vi startede, men har sammen skabt et rum hvor der er gensidig tillid og
kreativiteten kan udfolde sig. Jeg har en ro og form for tryghed hvor jeg kan føle øjeblik-kets magi, gribe det og bruge det når skue-spillerne improviserer eller omstændighed-erne byder på forandringer, og vide at vi nok skal nå i mål, når jeg har Manuel som fotograf og medfortæller. Selv om vi kender hinanden rigtig godt er det bestemt ikke en hovedpude, jeg synes, at styrken i samarbej-det med Manuel – udover gavnen af hans før nævnte dyder – er at vi hver især kan insis-tere, kan være uenige og tør udfordre hinan-den. Udfordringer der kan være krævende og besværlige, men altid udspringer af ønsket om at bidrage til det fælles projekt og lave den bedst mulige film.
Manuel Claro om Manuel Claro:Jeg er rigtig stolt og glad over at have mod-taget Dreyer-prisen, og det er vildt, at jeg er den første fotograf, der får den ære, – måske er de løbet tør for instruktører” tilføjer Manu-
tagelserne. Film bliver aldrig præcis som i manuskriptet, det er enormt vigtigt for mig, at der er mulighed for arbejde følelsesmæs-sigt med historien undervejs, at kunne gribe magien, inspirationen eller det uforudsete, at bruge skuespillernes improvisationer og tilføjelser til karaktererne. en åbenhed og villighed til at stole på intuitionen, at for-følge en ide, en udvikling undervejs – mener jeg bestemt er med til at bibringe filmene en troværdighed og ægthed som publikum fornemmer og værdsætter.
At bevare denne åbenhed kan nogle gange kræve is i maven, men det er dog blevet lidt nemmere med årene. erfaringen og den til-lid jeg nyder hjælper mig med at modstå presset. Tidspres og økonomi er altid et is-sue, uanset om jeg arbejder på en dansk eller amerikansk spillefilm. Jeg mener at jeg er blevet god til at balancere, hvornår og hvad der skal prioriteres for at skabe de bedste vilkår for filmen som helhed inden-for de givne rammer. Samarbejdet og til-
33
liden mellem mig og Christoffer har skabt et rum som giver muligheden for at afsøge og fortolke undervejs, enkelte gange har vi selvfølgelig forfulgt et forkert spor, men så starter vi bare forfra, uden drama og bal-lade. Det giver en ro at der i samarbejdet er plads til at fejle i søgen efter det bedst mu-lige. Christoffer er i øvrigt sindssygt dygtig teknisk, – bedre end mig på mange måder, han går efter det perfekte og kan blive ved og ved for at få de sidste detaljer på plads. I de situationer kan jeg bidrage med at holde fokus på den overordnede ramme og stil og balancere anstrengelserne så vi overordnet udnytter omstændighederne bedst muligt.
Generelt prøver jeg at være en der bidrager, og ikke den der begrænser, det må andre tage sig af. Grundlæggende er der aldrig tid eller penge nok, uanset om det er danske eller store udenlandske produktioner. Jeg forsøger at se mulighederne og ikke begræns-ningerne. Økonomien og tiden er et vilkår som er uundgåeligt og som jeg selvfølge-lig er nødt til at forholde mig til. Det kan bare være meget opslidende hvis energien i forberedelsen bliver brugt på at snakke om begrænsninger, det kan skabe utrolig meget negativ støj, som kan være udfordrende at navigere i. Jeg prøver at skabe et rum med positiv energi, så det er glæden, kreativiteten og mulighederne, der er det mentale afsæt før vi skal i gang med optagelserne.
Detvarslående,heletidenatblivemødtafpositivitetogåbenhedogengagementogmonikkeogsådissekvaliteter,harbragtManuelAlberto Claro frem i forreste række. DFF ønsker tillykke med den velfortjente Dreyer-pris 2014.
Tidligere års modtagere af Dreyer-Prisen:
2013 NikolajArcel,instruktørog manuskriptforfatter2012 MadsBrügger,instruktør2011 MichaelNoer&TobiasLindholm, instruktører og manuskript- forfattere2010 NilsMalmros,instruktør2009 HenrikRubenGenz,instruktør2008 MortenHartzKaplers,instruktør2007 NielsArdenOplev,instruktør2006 DagurKári,instruktør2005 MaxKestner,instruktør2004 ChristofferBoe,instruktør2003 AnnetteK.Olesen&JesperW. Nielsen,instruktører2002 OleChr.Madsen&ÅkeSandgren, instruktører2001 LoneScherfig&PerFly, instruktører2000 LotteSvendsen&Nicolas WindingRefn,instruktører1999 ThomasVinterberg&Chr.Braad Thomsen,instruktører1998 JonasElmer,instruktør1997 Bohr.Hansen, manuskriptforfatter1996 LarsvonTrier,instruktør1995 NielsVørsel,manuskriptforfatter1994 JanusBilleskov-Jansen,klipper1993 BirgerLarsen,instruktør1992 SusanneBier,instruktør
Framegrabs fra filmen: Melancholia.
Eva Hammershøy har talt med Rasmus HeiseDFFomkortfilmenHelium, og hvor-dandeteratværemedtilatfå
En Oscar!af Eva Hammershøy
En glad Rasmus Heise DFF fortæller om sit samarbejde med instruktøren Anders Walter og om Oscar-uddelingen i Dolby Theatre.
Jeg har fotograferet alle Anders’ film – timusikvideoerog trekortfilm, såvikenderhinanden rigtig godt. Vi er fælles om at kunnelideendynamiskstil,håndholdtka-mera,ogdetmesteharviskudtmedmitegetlille5Dkamera.Vifinderenfedlocation,ogdavisomregeleretlillehold,såarbejderviintuitivt,oggørhvadviharlysttil.Jegkangodtlideenlevendestil,hvorkameraetheletidensøgeretellerandet.Ikortfilmen,9 meter, fortsattevimeddenenergifyldte,håndholdtestilogdenblevshortlistedtilenOscari2013,menblevikkenomineret.Denhar vundet rigtig mange priser og vinder stadig,menAndersvillegerne isinnæstefilmfokuseremerepåskuespillet.
Derfor skrev han manuskriptet til Helium (sammen med Christian Gamst Miller-Har-ris)såvikunnelavenogetmedmereform,skuespillerbåret, såAnderskunnearbejdemed skuespillerne. Vi angreb det visuelt vedatprøveatlavenoget,dervarheltmod-sataf,hvadvihidtilhavdegjort.Storyboard tegning til greenscreen optagelserne.
35
Viholdtmøderom,hvordanbillederneskullevære,ogsågikAndershjemogtegnedesto-ryboardet–hansstoryboardserrigtigflotte,han lever jo af at tegne. Helium handler om dendøendedrengAlfred,derblivervennermedEnzo,somgørrentpåhospitalet.Sam-men drømmer de sig til et magisk fanta-siland,Helium.Filmen er næsten én langsamtale, ét langtkryds–der er enmassescener,hvortopersonertalersammen,deneneisengen,denandenpåenstol,toper-sonerpå enbænk osv.Vi lavededetmestsimplesetupmanoverhovedetkanhave,etkamera og et kamerastativ, meget simplelyssætninger–fasteindstillinger,vihavdeingenDolly,heltstille,ingenzoom–stilenvarskåretindtilbenet.MitsamarbejdemedAnderspåHelium var meget interessant for mig,fordidetvarsåanderledesiforholdtildet vi tidligere havde lavet sammen. Nårmanhartopersoner,dersidderoverforhin-andenogsnakker,såerdetjobareforstyr-rende, hvis der bliver for meget kamera-roderi, og kun ét sted i hele filmen er deret håndholdt billede, hvor en person løberhen ad en gang. Jeg mener det gælder om at lavenoglebilleder,derpassertilhistorien–deterenspinkelfilm,ogderforpassededetbedst uden forstyrrende elementer.
Voresvisuelleovervejelsergikmegetpådetkolde og det varme og vi byggede to forskel-lige hospitalsstuer. I starten ligger drengen påenstue,derervarmogbehagelig,ogdetgjorde vimed en scenografimedgule gar-diner,masseraflegetøjforatskabeenhyg-gelig stemning og en varm belysning. Da han bliver dårligere, bliver han flyttet tilenkold,kyniskstue,lavetmedkoldt,neon-agtigtlysogpin-spotsiloftet,derlystelige
ned. Vi havde også nogle overvejelser omtiden,hvordanmankunnese,hvadtidpådøgnetdetvar,oghvordanmankunnese,hvordan tiden gik.
Vi stillede et telt op udenfor vinduet, ogsatte en lampe i teltet, så der komvarmeoghygge ind i stuen omaftenen, og vi la-vedenoglesmåmontager,hvorEnzotagerpåarbejde.Planen var oprindelig at skyde filmen på5D,menCameofolkeneblevkedeafdet,dadehørtedet,fordetermegetsværtatlavenoget flot keying på green-screen,med sådårligtetformat.MensåtrådteRedRentaltil ogvifiksimpelthen lov til at lånehele Alexa-pakken gratis. Det var en kæm-pe hjælp, jeg var meget glad for det, for Alexa er klart mit foretrukne kamera, såRed Rental skal have stor tak for det!
Ifilmenerderetdrømmelag,somerlaveticomputerafCameoFilm,desadfaktiskienmånedoglavedepost.Drengensfantasi-land Helium er blandt andet bygget op via tegninger, somAnders selvhar lavet – ogdet hele er sat meget dygtigt sammen af Cameo Films folk.Anders og jeg kan godt lide cinemascope formatet,ogjegkangodtlideatfilmeana-morphisk,mendenneherfilmernetopmedvilje ikke skudt anamorphisk, fordi der eralt det computer efterarbejde. Det bliver megetlettereiposten,nårdererskudtmedsfæriske objektiver.
Dererogsåetrumskib,somerbyggeti3DafGhost,somerenormtdygtigetilatlaveeffekter – de har blandt andet lavet tingtil Harry Potter – såmankan sige, atdet
mest tekniske i Helium var den ene dag,hvorviskødgreenscreenoptagelser,ogdethar jeg meget erfaring med. Vi havde i alt 5 optagedagepåBispebjergHospitalogenheldagpågreenscreenstudiet–filmenvarer23 minutter.
Alle de visuelle elementer som Cameo Film harståetforerimplementeretogdeterjoogsåfilmfotografensarbejdeatfindeudaf,hvordan det hele passer sammen med lys-sætningenogdendelaffilmen,somharef-fekterellerting,somerblevetlaveticom-positing.
Kan man sige, at Anders ikke kunne have lavet det uden dig?
Detkanmanmåskegodt,menjegerrigtiggladforsamarbejdet,vihardetefterhåndensådan, at vi næsten ved, hvad den andentænker.Jegkanmærke,hvishanstresserovernoget,såskaljegligestøttehampådetpunkt,ellerogsåskal jeg lige ladehamfålidtro–detmedatfindedenrigtigebalanceersåvigtigt,manlærerjoikkeligepåfilm-skolen,hvordanmanharmedmenneskeratgøre.
Jeg blander mig aldrig i instruktionen,menjegkangodtfindepåathvisketilAn-ders, at vimåske skulle tagedenengangtil.Jegsynes,atdengodefilmfotografskalkunne adaptere til den historie, der skalfortælles,ogfindeudafhvordandenbedstkan fortælles–dethandler jo ogsåom,atnårmanharenunginstruktør,derikkeharlavetsåmangefilm,såskalhanhaverotilat arbejdemed skuespillerne,udenalt formange forstyrrende elementer.
Holdet bestod – ud over Anders ogmig –afkameraassistent, lydmandog to lysfolk,alle sammenmegetnye,ogmegetengageredefolk, der ikke havde arbejdet rigtigt ibranchen,ogviarbejdedealleulønnet.
Anders sagde i sin takketale blandt andet:”I want to thank an amazing cast, and a fan-tastic crew who did this film for no money at all, who just showed up and fell in love with this film.” Hvad siger du til det? Er det OK at arbejde gratis?
Det er en lang og svær diskussion. Lad mig tage mit eget eksempel: Fra jeg tog beslut-ningenomatvilleværefilmfotograf,sågikder12år, før jegkunne leve af det. Først varjegétårpålokaltv–ulønnet,8måned-er på Ebeltoft Filmhøjskole, derefter prø-vede jeg at blive fotografassistent og clap-per/loader, det lykkedes aldrig. Mit førstejob var som ulønnet lysassistent for Casper HøybergDFF,ogjegvarassistentpåFilm-skolen–detlærtejegenmasseaf.Selvfølge-ligkunnedetværefint,hvisdervarpengetildethele,menjegvedikke,hvorpengeneskullekommefra,ogdenenestemådemankanlæreogfåerfaringpåeratlavedet.Såminholdninger,atdetergodt,atdeheltungefårlovatværemedoglærenogetafdemere erfarne. Jegarbejdede4årsomlysmand,lønnet,ogdetharjegværetenormtgladfor,fordilysetersåvigtigtforfilmfotografen.Indimellemlevedejegogsåafatværefilmoperatør,menialleårenelavedejegkortfilmogvarmedpåforskelligeprojekterudenatfåløn–jeghar væretmed på omkring 100 ting uden
Greenscreen optagelse i studiet – Pelle Falk Krusbæk (Alfred) tv. sammen med instruktøren Anders Walter.
atfåløn.Efter 4 år på filmskolen gik der to år, førjegkunneleveafdet–såjegbetragterdetnærmest som en 12-årig uddannelse, hvorjegharlevetpåensten,menuddannelsenfortsætter resten af livet, man er jo ikkefærdigmedat lære, fordimanhar fåetenuddannelse.
Manbliverikkeengodfilmfotografafatgå4 år på filmskolen, og hvis ikke lige BilleAugustringerogspørger,ommanvil lavehansnæstefilm,såskalmanjolavenoget–og det lærer man af.
NårCameoogGhostvilværemed,erdetfor-didesynesdeterfolkmednye,spændendeideer,somallekanlærenogetaf,ogdeserdetvelogsåsomen formforreklamesøjle.Hvis man ikke får produktionsstøtte, kanmankunlavefilm,hvismankantrækkepåvennernestjenester,ogjegserdetsomud-dannelse.Jegermegettaknemmeligfor,atalle de mennesker har været med.
Og så kom der en meddelelse fra Hollywood?
Vifikatvide,atHeliumvarnomineret,ogjegfikatvide,atsomudgangspunktkunnejegikkekommemedtilselveshowet,fordervarkunofficielt 4 billetter – til producent(Kim Magnusson) og instruktør med led-sagere–ogde togselvfølgeligdereskonermed.
Min kæreste og jeg ændrede vores ferieplan-er,såistedetforattagetilSriLankatogvipåroadtrip iUSAogendteiLA,ogdetlykkedes Kim at skaffe to billetter. Vi sad på bageste række oppe under loftet, men
vivartrodsaltmed–hviskameraethavdetiltet60graderop,kunnemanhavesetmigvinke!
Vivarpåsammehotelalleseks,ogvikørtemed i limousinen og varmedpå den rødeløber. Der var en vild afspærring og et sik-kerhedsopbududenlige–medsnigskytter!Senerevarderafter-party,VanityFairkal-det – og de to Oscars gik på omgang, forallevilleprøveatholdeenOscar,mendervarblevetindgraveretnavnepådem,sådekunne ikke forsvinde.Jegvilnæsten sige,at mit største øjeblik var da jeg mødte Bill Murray,somjegerenstorfanaf.Hanud-delte Oscar for bedste fotografering og han fiksnegetsingamlevenkomikerenHaroldRamis,somligevardød, indisinpræsen-tation af bedste fotografering. God stil og jegsagdetilham,atjegsyntesdetvarsejtgjort!
Og fremtiden?
Heliumerenmegetenkelfilm,ogdetharværet fedt at lave noget, hvor detaljernepassertilhistorien,udfordringeniHelium var at fintune, i modsætning til 9 meter,hvor der var masser af andre udfordringer. Vivarmegetvelforberedtemedstoryboards,skudplaner–jegsynesdeterenrigtiggodfilmogjegerstoltafden–selvomjegnokertypen,deraldrigrigtigbliverhelt tilfreds,man vil altid gerne gøre det bedre.
Manskal ikkealtidspillemedmusklerne,og formenmå ikkegå forud for indholdet.Men jegkunnegodt tænkemigpået tids-punkt at lave et periodedrama.
37
Først ligger Alfred på en stue, der er varm og behagelig. (Pelle Falk Krusbæk (Alfred) tv. og Casper Crump (Enzo) th.) – Aspect Ratio: 2.39:1
Den varme og behagelige stue m. Pelle Falk Krusbæk (Alfred) – Aspect Ratio: 2.39:1
Den kolde, kyniske stue (Casper Crump (Enzo)) – Aspect Ratio: 2.39:1
Eneste scene med håndholdt kamera. – Aspect Ratio: 2.39:1
Karl Roos
Theodor Christensens livsværk var en skøn blandingaffilmteori,filmpolitikogethalvthundrededokumentariskeværker,derharhaft stor betydning for udviklingen af det danske filmmiljø. Det er hans fortjeneste,at vi i dag har en internationalt berømmet filmskoleogpladsenforanskolenbærerdaogsåhansnavn.
Theodor Christensens arbejde var fra start-en både af teoretisk og af praktiskkarak-ter. Et pædagogisk princip, som blev førtviderepåfilmskolenmedeninsisterenpå,atallepraktiskeaspekteraffilmproduktionogsåerendelafdenkunstneriskeproces.Dendanskefilmskole er den dag i dag enselvstændigenhedunderkulturministeriet,hvorfilmskolermangeandrestederiverdener lagt ind under universiteterne og dermed underlagt en mere teoretisk indgangsvin-kel.Selvstartedehanmedteorien,dahansammen med vennen Karl Roos (de var beg-gekun22år)i1936udgavDanmarksførstefilmteori, en bog med den minimalistisketitel: Film. De fortsatte begge de teoretiske skriverier i diverse aviser og tidsskrifter indtil Karl Roos’ alt for tidlige død som 36 årig i1951.Deres første fællesproduktionvarfilmenet hjørne af Sjælland (1938) for HolbækTuristforening,fotograferetafC.H.Helm.HerefterfikdebeggeansættelsepåMinervaFilm,hvorfotografenIngolfBoisen(1904-1990) igennem flere år havde fulgtentreprenørfirmaet Kampsax’s bygning afden trans iranske jernbane. Ud af et kæmpe
materialeklippedeTheodorogKarlfilmenIran, det nye Persien(1939),derbliveransetfor et gennembrud for dansk dokumentar-film. I begyndelsen havde de ingen prak-tiskeerfaringermedfilm,mentilgengældmasser af ideer fra engelske dokumentaris-ter og forbilleder som John Grierson (1898-1972) og amerikaneren Robert J. Flaherty (1884-1951). Selv havde de aldrig før set et filmlaboratorium indvendigt – til gengældhavde man på filmlaboratoriet aldrig setnogenklippefilmpådenmåde, somde togjorde.
Dentidstidligedokumentarfilmkunneofteværeentøromganginformationsbåretpro-paganda,hvad entende var bestilt af pri-vateaktører,somf.eks.ovennævnteKamp-sax,ellerstatsligeforetagender,somDanskKulturfilmellerMinisteriernesFilmudvalg.MenChristenseninsisteredestædigtpå,atdokumentarfilmenogsåvarenkunstneriskproces: ”Vedatværefilmensavantgarde–og kun derved – kan den dokumentariskefilm leve og betyde noget. Eksperimenterogsøgenefterdetnye,detuprøvedeerder-for uløseligt knyttet til al dokumentarisk
Den 6. april 2014 ville filminstruktøren Theodor Christensen (6.4.1914 – 3.9.1967) være fyldt 100 år. Steen Dalin skriver om dansk films l’enfant terrible, som også blev kaldt:
”La tijera dorada” – eller ”Den gyldne saks”!
Theodor Christensen Ingolf BoisenJohn Grierson
39
produktion.” Denne hensigtserklæring lign-er påmangemåder en anden af datidensstore dokumentarister, tyskeren Leni Rie-fenstahls (1902-2003) Triumph des Willens fra 1935 om den nazistiske partikongres i Nürnberg i 1934, og hendes film fra 1938Fest der Völker om Olympiaden i Berlin 1936. Men hvor hun stillede sine evner til rådighed for den nazistiske propaganda,lagde Christensen sig i den modsatte ende afdetpolitiskespektrum.BådehanogKarlRoos var i en kort periode medlem af det kommunistiske parti, men deres hang tilytringsfrihed rimede ikke særlig godt med parti-linjen. Karl Roos blev direkte eksklu-deret i 1932 og Theodor tog kort tid efter selv skridtet og meldte sig ud. Begge fort-satte med en humanistisk og demokratisk indstilling, hvor ytringsfriheden altid vari højsædet: ”Dokumentarisk film er ikke
enbås,”ytredeTheodorChristensen.”Denudtrykker en holdning til filmkunst, denudspringer af en indstilling til mennesket og dets virkelighed.”
Disse citater harmonerer jo udmærket med vor tids opfattelse af dokumentarfilmen,som de sidste 10 år har fået megen suc-ces, bl.a. på grund af den københavnskeCPH:DOX,derhvertårtrækkerfuldehuseibiograferne.OgsådefirestoreeuropæiskeA-filmfestivaler, Cannes, Berlin, Venedigog San Sebastián giver stadig mere plads tildennetøjleløsegenre.Mendeterikkesåmange år siden, at en biografpremiere påendokumentarfilmvarstortsetutænkelig.Dokumentarfilmenvarihøjgraddenfiktivefilmslillebrorogblevindtilfornyligibedstefald anset for en legeplads inden springet til
den’rigtige’spillefilm.KarlogTheodorsen-esteflirtmeddengenreblevJens Langkniv (1940), fotograferetafEskild ”Fut”Jensen(1896-1983), der endte som en af demesteklatantefiaskoeridanskfilmhistorie.Par-rethavdeudarbejdetetfyldigtmanuskript,menoptagelserneblev lagt ihændernepåden totalt uerfarne Per Knutzon (1897–1948) og end ikke Poul Reichardt i hoved-rollen kunne redde miseren. Undervejs i klipningenblevdetofilmfolkfjernet,ogoptil premieren frasagde de sig ethvert ansvar for resultatet.
Da russerne i 1939 indledte vinterkrigen mod Finland, drog Boisen og Christensenomgående til Sverige og Finland. Under-vejs blev Danmark besat,men Norge ydede militærmodstand,ogderforfortsattedetilRobert J. Flaherty
Leni Riefenstahls
Still fra Jens Langkniv med instruktøren Per Knutzon siddende forrest i midten.
Norge og deltog i modstanden mod nazi-sterne. HjemmeigenklippededefilmenDet brænder i Norden(1941),derdogikkefikenchancehosdentyskefilmcensuriDanmark.Den blev henlagt og skulle efter sigende befindesigiskjulpåetloftiNordsjælland.Samtidig organiserede Theodor modstands-bevægelsensfilmgruppe,derillegaltfilmedeunder besættelsen. Materialet blev fremka-ldtpåselvsammelaboratorium,somtysk-erne også benyttede, så de fik ved sammelejlighed kopier af tyskernes optagelser. Alt sammen brugte Theodor Christensen og Karl Roos til to film,Danmark i Læn-ker (1945) og Det gælder din Frihed(1946),produceret for Danmarks Frihedsråd. Deto lagde ikkefingrene imellem,dehængte samarbejdspolitikken og navngivne person-er ud. Billederne af udenrigsminister Scav-enius,somden25.november1941opsøgteAdolf Hitler i Berlin, blev ledsaget af enlydside,hvormanhørteKarlRoos’gnavnestemme: ”Det er Hr. Hitler til højre.” For-premieren var en katastrofe: Kongehuset,flådenoghærenschefer,detmesteafrege-ringen og Frihedsrådet var til stede, menudvandrede den ene efter den anden, ogKarl og Theodor blev truet med tæsk. De tofilmblevsenere,i1955,klippetomtilenmildereudgaveombesættelsen,De fem år, til visning i skolerne.
Hermed startede den politiske modvind,somkunblevmegetværreefterhåndensomden kolde krig udviklede sig. Af uransaglige grunde blev Theodor i 1949 sat til at lave enfilmomDanmarks indtræden iAtlant-pagten(NATO),somhanvarstærktkritiskoverfor. Selvom Sådan ligger Landet (1949) blevfærdigmedutalligerettelser,hardenaldrig været vist offentligt og føjer sig til rækkenafhansforsvundnefilm.Ifilm-ogkunstnerkredse var han særdeles vellidt,men centraladministrationen og politikerne hadede ham indædt og spændte konstant ben.DaKarlRoosdødepegedefilmkritik-erenBjørnRasmussen(1918-1972)påThe-odor som afløser til Radioens Filmkronik,
som han administrerede sammen med Roos. Radiorådet, under ledelse af den senereog første kulturminister Julius Bomholt,prøvedeunderhånden, at beskikke et parandre kandidater, der dog trak sig, da deopdagederævekagen.Theodorfikopgaven,menpåenårskontrakt,der såganskeen-kelt ikke blev fornyet. Helle Virkner skrev i Politiken,atdetvartristikkeatskullehørehans kloge stemme mere i radioen. Alligevel fikhan, blandtmange fejlslagne projekterfærdiggjortenhåndfuldfilm,oghanmodtogi 1961 en Bodil for enden på legen (1960),fotograferet af Rolf Rønne DFF. En advarsel mod indførelse af professionel sport.
Still fra filmen Det brænder i Norden Bjørn Rasmussen Filmfotografen Rolf Rønne DFF
41
Samtidig arbejdede han utrætteligt for dansk film på det organisatoriske og ad-ministrative plan. Sammenslutningen af DanskeFilminstruktører,derstadigeksis-terer,erhansværk.HanmedvirkedeiSo-cialdemokratietsKulturudvalg, ogdamanskullevedtageennyfilmlovkæmpedehanfor,atfilmstøttenikkemåtteværeforhøj,såledesatdenblevtilglædeforvækstlagetogdekunstneriskinteressantefilmogikkederentkommercielle.Etprincip,dersådanset stadig er gældende. Hans mangeårigearbejde for at skabe en dansk filmskolelykkedes endelig i 1966. Men til hans store skuffelsevardetvennen,filmmagisterI.C.Lauritzen (1916-1993), der blev udnævnttilrektor.Menhannåedeatvejledeogun-dervise filmskolens første elever, der bl.a.talte folk som Henning Camre, Ole John,JørgenEkberg,JeppeJeppesenogEdwardFlemming. Allerede fra starten inviterede hangæsteforelæseresomAlfredHitchcock,JohnFrankenheimer,BoWiderbergogAg-nesVarda.MarleneDietrich instruktøren,
JosefvonSternberg,ovenikøbetsomregu-lærlærerpåskolenienkortperiode.Menmangefilm-ogtv-folkhuskerhamogsåmedglæde for de kurser han gav hos Danmarks Radio,nårhansolbrændtkomindafdørenmed en kasse Havannesere under armen.
Var Theodor Christensens professionelle liv enrejseopadbakke,stoddetikkebedretilmedprivatlivet,hvismanoverhovedetkanskilledetoad,forhansvedkommende.Hanblev lykkelig gift med instruktørassistent og senere filmproducent ToveHebo (1916-1966),somhanfiktresønnermed.Ibeggeslivvar familie ogfilmvævet tæt sammen.Katastrofen ramte i 1950, da den ældstesøndruknedeiChristianshavnsKanal.Détoverlevede deres forhold ikke, og ulykkenog de mange faglige skuffelser medførte et stadigt stigende alkohol forbrug. ”Han lod tingene flyde, kunne sjældent få noget af-leverettiltiden:artikler,filmmanuskripter,film,”skriverhanselevJohnErnstisinbogom Theodor fra 1974. ”Hans venner kaldte ham kærligt for ’Theorod’,men de forstodhamoghjalpsågodtdekunne.Hanhavdebetydetsåmeget forsåmangemenneskergennem årene og blev selv af de hårdestedrenge i branchen respekteret for sin ube-stikkelighed og sit inspirerende og generøse væsen.” På trods af skilsmissen stodToveHebohambipåenhvertænkeligmådelivetigennem,ogforsøgteofteatviftefilmprojek-ter i hans retning.
Hans redning blev Cuba. I 1961 mødte TheodorChristensenden cubanskefilmin-struktør Octavio Cortázar (1935-2008) ved Leipzigerfestivalen for kort- og dokumen-tarfilm.HaninviteredeTheodortilatkom-
mepåbesøgiCuba,menpga.hansmangegøremål besvarede han først invitationeni et telegram i 1962 med den korte ordlyd: Ready to come. Octavio Cortázar fortæller om modtagelsen af telegrammet:”Jeghuskeratvigrinedemeget,fordetvarmidt under missilkrisen. Amerikanerne truedemedatbombeosmedatommissiler,så alle havdemeget travltmedat kommevækfraCuba.OgsåskrevTheodorChris-tensenbare–Readytocome.”DaTheodorChristensen ankom til Cuba var revolution-enkuntreårgammel.Efteraldenmodgangi Danmark var der pludselig nogen, derhavde brug for ham og oveni købet støttede ham fra politisk hold. Han blev hurtigt en integreret del af Instituto Cubano del Arte e IndústriaCinematograficos(ICAIC),detcu-banskefilminstitut,somlodhamrepræsen-tere instituttet ved møder med revolutions-regeringen i kulturpolitiske spørgsmål.I.C. Lauritzen
Theodor og Tove med de tre sønner, lille Morten, Jens bagved og Søren, samt Toves far, Tage Hebo.
Octavio Cortázar.
Bl.a. kæmpede han i 1964 for ICAIC imod en midlertidig censur og indskrænkning af ytringsfriheden,somellersvarforeslåetafdet voksende cubanske bureaukrati.
Menhansprimæreopgaveidetreperioder,han opholdt sig i Cuba mellem 1962 og ind- til sin død i 1967, var at virke somasses-sorogoplæredepurungecubanskefilmfolki at producere dokumentarfilm, der kunneoplyse og informere en befolkning, der for85 % vedkommende var analfabeter. ICAIC inviterede mange andre europæiske film-folk til Cuba, men ingen af de andre op-holdte sig så længeogvar såvellidte somTheodor. Hans elever gav ham kælenav-net: La tijera dorada – Den gyldne saks!Énafdem,densenere instruktørBernabeHernández (1938), forklarer: ”I midten af60’ernevardet, somgjordestørst indtryk,tilstedeværelsenafendanskfilmmand,derhed Theodor Christensen. Vi fik besøg afandre,men der var ingen, somfik så storbetydningforcubanskdokumentarfilmsomTheodor Christensen. Han lærte os ikke at lavedet,somhangernevillehave,mender-imoddet, somvigerneselvville lave.Detfikenradikalbetydningformig,ogdefilmjeg lavede senere. Selvom han ikke var til stedepåCubablevjegdaheltafgjortinspi- reret af Theodor Christensens arbejde.” Ligesompåfilmskolenherhjemme,vardethans store pædagogiske evne til at inspir-erefremforatdoktrinere,dervarhanssær-kende. Eller som instruktøren Pastor Vega (1949-2005) udtrykker det: ”Det er meget nemt at præge et ungt menneske. Det mest vanskelige er ikke at udøve nogen indfly-delse,mentværtimodudvikledet,somdenperson selv indeholder. Det var det han
gjorde,ogdetermegetsvært,menhanvarrigtig god til det.”
Etandetmål for revolutionenvar en lige-stillingskampagne for de cubanske kvinder. Dette tema havde han lige beskæftiget sig medherhjemmeifilmenDit navn er kvinde (1961), fotograferetafRolfRønneDFF, såmed ICAIC som producent og et rent cu-banskfilmholdogfilmfotografenJorgeHer-rera(1938),optoghanoveraltpåøengennemårene1963–64ella (Hende) om kvindernes stillingpåCuba.Førdervarnoget,derhedrødstrømpebevægelse herhjemme sætter hanifilmendetnyekvindeidealopmodtra-ditionen og de gammeldags tænkende mød-reogmænd.Menogsåresocialiseringenafdetusindvisafprostituerede,somdetame-rikanskemafia-eventyrhavdeefterladtveddiktatorenBatistasfaldi1959skildresifil-men.Filmenerovermådeinteressant,ogsåfilmhistorisk,daTheodorChristensenbenyt- tede nye teknikker som voxpop og lystigt blandede interview med direkte iscenesatte optrin, tilsat cubansk musik. Det totalefraværafenspeakervarbådeforTheodorogdentidsinformationsfilmennyskabelse.Filmenfiki1964premiereibiografenAca-pulcoiHavana,ogfikafgørendebetydningforønsketom,atkvindernefikuddannelseog blev en del af arbejdsstyrken. Derfor sendte ICAIC et større antal kopier rundt påøen,såella blev vist i samtlige biografer i hvert et hjørne af Cuba.
Hjemvendt fra sit tredje Cuba ophold fikalkoholenomsiderhaspåham,ogdettrakstoreoverskrifteridecubanskeaviser,hvormanudoveratgengivehansfilmografiogsåsatte fire dokumentarister til at forfatte
Theodor Christensen med venner på Cuba i midten af 60’erne.
43
Den cubanske kunstner René Portocarrero.
Plakaten til eLLA har en lidt speciel historie:
Den cubanske kunstner René Portocarrero (1912 –1985), hvis værker findes på talrige museer i bla. Havana, São Paulo, Rio de Janeiro, Buenos Aires, Paris, San Francisco og NOMA i New York, fremstillede en akvarel til T.C.’s cubanske film ella. Den kom dog aldrig i produktion, så Theodor fik originalen med hjem under armen. Den er nu dukket op igen og lavet til filmplakat, som det oprindeligt var meningen.
Den cubanske filmfotograf Jorge Herrera.
hver sin nekrolog. Hans studerende om-døbtederesfilmklubtil”ClubdeCineTheo-dor Christensen”. ella,deraltsåikkeerendansk film, skulle blive hans sidste, menpå mange måder langt den bedste i helehans karriere og med et internationalt for-mat. Desværre blev den glemt og forsvandt i ICAICs dårligt vedligeholdte arkiv, og iDanmark vidste man, at den eksisterede.Undertegnede fandt den med cubanernes hjælp, så den nu indgår i Filminstituttetsarkiv,ogdenblevpræsenteretvedenfore-visningpåFilminstituttetfornylig.
IMAGO ANNUAL GENERAL ASSEMBLY 2014organiseret af
Greek Society of Cinematographers i Delphi, Grækenland
af Andreas Fischer-Hansen
47
Det græske filmfotografforbund (GSC) varværtsforbund for IMAGOs årlige general-forsamling,24.–27.april.JanWeinckeogAndreas Fischer-Hansen deltog som DFF delegerede.
Bortset fra velkomstmiddagen torsdag aften iAthen,foregikmødeaktivitetenidetmegetsmukkeDelphi landskab, i konferencecen-tret–EuropeanCulturalCentreofDelphi,hvortil vi ankom fredag formiddag, ca. tretimers kørsel fra Athen.
Vi indledte de klassiske studier torsdag i Athen med en rundvisning i det pragtfulde Akropolis Museum, som fortsatte om fre-dagen i Delphi museet i nær tilknytning til Delphi helligdommen.
Efter denne indledende inspiratoriske kul-turformidling samledes vi til IAGA i det smukke konferencecenter, som bare veddets udsøgte landskabelige placering og smukke udsigt(er) gydede harmoni ud over detstoredeltagerfelt–ca.40delegeredefra26 forbund. Et meget stærkt fremmøde.
Somdetnuermedforeningsarbejde,idennesammenhængårets”generalforsamling”,erder et formelt katalog af rapporter, ved-tægts gennemgange og økonomi, som blevfremlagt,drøftetogeventueltgodkendt.
De 2 DFF delegerede havde gjort et stort arbejdeudafatsekritiskpåderevideredeIMAGO vedtægter, som blev fremlagt iforbindelsen med IMAGOs adresse ændring fraParistilBruxellesogændringen,atdeglobale (ikke europæiske) tidligere ”Associ-ate Members” kan vælges som ”Full Mem-
bers” såfremtdeansøger.Detteharværettil debat i årevis – faktisk har det deltIMAGOito lejre–”globalskeptikerne”og”global tilhængerne”.
Det forarbejde som Jan og underteg-nede havde udarbejdet blev gennemgåetminutiøst ved mødet, og det viste sig athave væretmeget nyttigt for forståelse afkonsekvenserne ved implementeringen af de nye vedtægter. De delegerede var meget anerkendende.
Resultatet af afstemningen indebærer at fo-tografforbundendefraAustralien,NewZea-land,Japan,IsraelogCanadaformodentlignu vil ansøge om medlemskab af IMAGO.
Cristina Busch, IMAGOs juridiske konsu-lent,gennemgikdetlobbyarbejdeoginitia-tiver der er taget i Bruxelles i forbindelse medforbedring(ogimplementering)affilm-fotografens kunstneriske rettighedssitua-tion (Co-authorship). CB udtalte at arbejdet gårfremad,menforlangsomt.Hunregnermed et gennembrud i 2016.
”Working Condition Committee” og enkelte forbund kæmper stadig med dårlige ar-bejdsbetingelser for ”free lancers” som ikke anerkendes som lønmodtagere med de ret-tighederogbeskyttelse(forsikring,pensionog feriepenge) som vi kender fra Norden. Det blev besluttet at opløse disse 2 arbejds-grupper: Working Condition og Authorship Committee. Med nye og udvidede arbejdsop-gaverblevdeomdøbttilhenholdsvis–”So-cial Dialogue Com.” og ”Film Heritage og Authors Rights Com.”
I forbindelse med disse initiativer blev Fritz Niemann fra den østrigske tænke tank EU XXLForum, baseret iWien,med gode er-faringer for juridisk støtte og lobby indsats fordekreativefag,filmogteateriBruxelles/EUsammenhæng,bedtomatbudgettereog udarbejde et 3 måneders nyhedsbrev,som skal belyse filmfotografens arbejdsbe- tingelser, særlige behov og indsats, netopmeddetformålatstøttedeførnævnterele-vante arbejdskomiteer.
Tony Costa fra Portugal har taget initiativ til ennykomite–EducationalCommitteemed en arbejdsoverskrift som lyder ”New way of teaching cinematography in a digital age.” Tony Costa blev formand og blandt an-detmeldteTimoHeinänenfraFinlandsigsom medlem af denne nye arbejdsgruppe,somiøvrigtfik1årsmandattilatudarbejdeog formulere ambition og indholdsbeskriv-else forkomiteensarbejde, tilgodkendelseIAGA 2015.
Den nordiske delegation og Ron Johansson ACS, Australien. Fv. Rolv Haan FNF, Tonje Finne FNF (formand), Tony Forsberg FSF, Ron Johansson ACS (formand), Håkan Holmberg FSF, (formand) og Jan Weincke DFF (formand).
Marek Jicha ASK, Slovakiet, i samtale med Jerzy Zielinsky PSC. Polen Jerzy vil være kendt af flere tidligere fotograferelever fra Den Danske Filmskole – bl.a. Anthony Dod Mantle, Morten Søborg, Henrik Jongdahl og Jacob Banke Olsen – Jerzy underviste på skolen i deres tid.
IMAGO bestyrelsesmedlemmer elen Lotman eSC, estland, og Ivan Tonev BAC, Bulgarien.
Athens Metro – fv. Tony Costa AIP, Idan Or ACT, Rolv Haan FNF, Tonje Finne FNF og Jan Weincke DFF.
Astrid Heubrandtner fra Østrig, medlem afMaster Class Committee, gennemgik åretsarbejde og det meget vellykkede arrangement iWien,oktober2013.HermanVerschuurfraHolland og JanWeincke beggemedlemmer,annoncerede beslutningen at afholde næste IMAGO Master Class 2015 i Amsterdam.
Rolf Coulanges fra Tyskland gennemgik det meget vellykkede Oslo Digital Cinema Forum, somFNFmedPaulRenéRoestadog Rolv Haan som ankermænd arrangerede i september 2013. Tony Costa gennemgik IMAGOsrekonstrueredehjemmeside,ogfikmeget ros for sin indsats og hjemmesiden.
Election Committee, som hidtil kun harbestået af Kurt Brazda fra Østrig og JanWeincke, blev endelig udvidet med et nytmedlem, Herman Verschuur fra Holland.Da formandNigelWalters ikkeerpågen-valg til næste år, vil Election Com. langtom længe træde i funktion og arbejde for at finde egnede og interesserede kandidatertil formandsposten. Efter 2 dages mødeak-tivitettogvipåvel fortjentudflugttildenvidunderligekystbyGalaxidis,hvorvinødatslappeaf,velvidendeatIMAGOsårligegeneralforsamling havde været meget frugt-bar,konstruktivogvellykket.
Mødet var exceptionelt veltilrettelagt og vel-fungerende. GSC formand Yiannis Daska-lothanasis, med hele hans støtte gruppe,ikke mindst den aller steds nærværende PanosStampoglis,havdegjortetfantastiskarbejde,bådemedhensyntil sociale tiltagog afviklingen af møde aktivitet.
Mere info: www.imago.org
49
Udsigten fra konferencecentret i Delphi.
Andreas Fischer-Hansen DFF i samtale med den græske formand Yiannis Daskalothanasis GSC på Akropolis Museet.
Tony Costa AIP, Portugal (med ryggen til kameraet) gennemgik IMAGOs rekonstruerede hjemmeside.
Et pænt stykke tid inden filmfotografenHenningBendtsenDFFdøde,havdejegsathamogfilminstruktørenJensRavnstævneude iHellerupSejlklub.Årsagen varCarlTh. Dreyer (1889-1968). De havde begge ar-bejdet påhans sidste filmGertrud (1965).Sejlklubben var i 1965 det mest moderne filmstudieiDanmark.DetgamlePalladiumvar blevet sprængt i luften af det danske nazistiske Schalburgkorps under krigen,og det ny opførte studie var supermoderne. Nu bruges studiets snoreloft til at hænge de utallige sejl til tørre.
”Det her har overhovedet ikke ændret sig sidenvifilmedeher,”sigerJensRavn,davitræderindidetneonbelystemørke.”DétderTobaksrygning-Forbudt-Skilt sad der osse dengang. Men det er surt at se Danmarks bedstefilmstudielavetomtilsejlklub.Detvarsimpelthendetmestvelfungerendefilm-studie,medmodernelogistikogscenerderkunne slås sammen, rekvisitlager oppepåloftetogtårnetudenpåvarenelevator,derhurtigtkunnekøretingenenedpåstudiet.Gulvet var udstyret med en vandgrav. Her låenfornemitalienskgondologsåvarheleVenedigbyggetopistudiet,ogskuespillernespistespaghetti–detvargribende!Alledeandre studier havde jo udvidet via knops-kydning,menhérvarderplanlagtfrastart-en.VimåhavefatiGentoftekommuneogseatfåalledesejlereud,”lerJensRavnoghenvender sig til Henning:
Dreyer vrangen på af Steen Dalin
”JegvarligesåmegetassistentfordigsomforDreyer.Dusadbagkameraetognårviså havde tekniske prøver og konstateredefejl,såhviskededuudgennemmundvigen:”Lampenr.1lidtned,NinaPensstårikkepåmærket,derermikrofonskyggetilven-stre.” Der stod en strøm af informationer ud,ognårdersåvargåetnogleminutter,og prøven var færdig, så rejste du dig opogsagde: ”Nå,hvaderdetsåviskalhaverettet?”Såskullejegkunnehuskedetheleog jeg kunne ikke huske en skid, vel? Ogdet kunne du heller ikke! Men jeg lærte jo utroligtmegetafdig,forjegvarnødttilatvidealtomdefordømtelamper,oghvadderellers var at holde øje med. For hvis jeg ikke kunnehuskedet,blevduvred!”
NokblevGertrudproduceretafPalladium,men optagelserne foregik ude på NordiskFilm.MendaHenning10årtidligerehavdefilmetOrdet(1955)varhanalleredeblevetkonfronteret med Dreyers krav om disciplin: ”Enafdeførstedagepåscenen,dajegvarfærdigmedlyssætningen,skulleDreyerligesnakkemedskuespillerene.Jegtænkte,atdetkommerjoikkemigved,oggikudbagdekorationen for at ryge en cigaret. Men jeg nåedeikkeengangatfåtændtcigaretten,såhører jegbareDreyer sige: ”Hr.Bendt-sen?” Ikke noget med at skælde ud, menjeg forstod, at når vi arbejdede, skulle jegståvedhansside.Altid!Hanforventede,athverisærydedesitoptimale,ogderforop-Dreyer tager settet i øjesyn i fred og ro (Gertrud 1964).
stodderdénderspecielleatmosfæreunderoptagelserne–erdetikkeogsåditindtryk?”siger Henning henvendt til Jens.
”Joh,menidinstorebegejstringforDreyerfortrængerdulidt,atdavilavedeGertrudvarhanjoblevetsenil,”sigerJens.”Derop-stodnogleepisoderundervejs,somførtetilnogle absurde situationer for skuespillerne og os andre.”
”Det er rigtigt,” sige Henning Bendtsen.”Jeghuskerbl.a. atNinaPens, derhavdehovedrollen som Gertrud, skulle synge tilplay-back. Dreyer forstod ganske simpelt ikke,atdettekniskkunneladesiggøre,ogat Nina Pens blot skulle mime. Det resulte-redei,athansagdetilJensogmig:”DetmåItoungeståfor.Iharsåmegettekniskfor-stand.”Detvarfilmenshovedscene,ogJensog jeg klarede den i fællesskab. Dreyer var væk–hannægtedeatværeder.Hanhavdeforklaret,athanvillehaveheledetKonge-ligeKapeltilatståpåscenenogspille–un-
deroptagelserne–ogsåskulleNinaPenssynge. Hun kunne til gengæld ikke synge! Viforsøgtesåmedetandetargument:”MenHr.Dreyer, der er jo slet ikke plads til ethalvtreds mands orkester på scenen.” Såvarhansatpåplads,tænktevi,fordetvarjo et rent fysisk argument. Det kunne han selvfølgelig godt se,men et par dage efterkomhantilbageogsagdetilJens:”Hr.Ravn,vilDeligeværesåvenligatkommeher.”Såhavdehanmålthelestudietop,ogmellemdekorationerne og studiets bagvæg var der godtogvelénmeterspenge.Herkunneheleorkesteret lige akkurat stå, skulder vedskulder hele vejen rundt om dekorationen udebagvedogspille–omJensligevillear-rangeredét?Såmåttevikrybetilkorsetogsige,atvifaktiskalleredehavdeengageretkgl. operasangerinde Gurli Plesner til at synge.Hanblevstiktosset,beskyldteosforat være alt for tekniske, og han viste sighverken til lydoptagelserne eller filmop-tagelsernepåscenen.”
Dreyer og filmfotografen Henning Bendtsen DFF (Ordet 1955).
Filminstruktøren Jens Ravn.
Selv Dreyer kan række tunge (Gertrud 1964). Dreyer holder øje med skyerne (Ordet 1955).
Dreyerkunnegodtbrugeenheldagpåatlave prøver og så først lave optagelsernenæstedag,huskerJensRavn.”Viarbejdedeutroligt langsomt. En hed sommerdag sad Dreyer inde på scenen til en skuespiller-prøve med scripteren Solvej Agerskov og et par skuespillere. Jeg havde overhovedet ikke behøvet være der,men var tilfældigvis tilstede.Helefilmholdetsadudenforpåterras-senogslikkedesol,inklusivedig,Henning–såduharikkealtidværetvedDreyersside.Inde imørket på scenen gik skuespillernerundtmedmanuskriptetihåndenoglæstereplikkerop,ogdadetvarsåvarmt, faldtDreyerefterhåndeniendybsøvnisinstol.Daskuespillerenenåedetildensidsteside,ogdetsidsteordvarsagt,blevderheltstille–ingenturdevækkeDreyer,menpga.denpludseligestilhedvågnedehanmedetsæt,stirredepåSolvejAgerskovogsagde: ”Detvar jo glimrende. Den vil jeg gerne have kopieret.”Solvejkiggede fortvivletoverpåmig,ogjegkiggedeopiloftetogtænkte,atom lidtvågnerhanrigtigtogfinderudaf,at det ikke var en optagelse. Han sad længe ogkiggede,mensåblevhanutålmodig ogsagde: ”HørteDemig ikke, FruAgerskov,den vil jeg gerne have kopieret.” Samtlige tilstedeværendesåpåmigogtilsidstmåttejeg sige: ”UndskyldHr.Dreyer,menHen-ning Bendtsen og resten af filmholdet erherikke–detvarjokunenprøve.”Såvardet, han blot sendtemig et blik og sagde:”HvorforskalDealtidværesåtekniskHr.Ravn?”Ogdet var fuldstændiguden lune,han mente det faktisk.”
”Til Gertrud havde Dreyer fået den idémed de lange scener uden afbrydelser,”siger Henning Bendtsen. ”Det stod ikke i
manuskriptet, hvis scener bare var fort-løbende og uden nummerering – og ingenklip var angivet. Derfor startede vi med at arrangere fra morgenstunden og var sjæl-dent færdige før sent på eftermiddagen,hvorvisåoptogfrafiretilhalvfem.Derlåen larmende fabrik overfor Nordisk Film,som først lukkede klokken fire, så faktisklavede vi kun én optagelse omdagen.Detvar lange scener og der kunne ikke klippes idem–fordervarikkemerestof.Dervarhelleringenomspil–sådetvarnokenbilligproduktion...”
Jens Ravn er ved at flække af grin: ”Tilgengældblevviogsåderudeetårstid,trorjeg. Dreyer forlangte meget præcise ting af dekorationerneogindimellemlåviderforstille.Filmenskulleforegåietstockholmskborgermiljøi1901,såallemøblerneskullestamme fra Stockholm. Vi havde enorme problemer med en sofa. Den ene sofa efter den anden blev hevet ned fra Stockholms antikvitetshandlere,menDreyerkasserededem.Hanresearchedemegetiugeblade,ogpludselig kom han en dag med et ugeblad og viser et billede af en sofa: ”Dér erminsofa” siger han. ”Det skal være den.” Og vi kiggedeallesammenpåsofaen:DetvarenBørge Mogensen sofa i sort læder og egetræ. ”Jamen,denerjony,”sagdevi.”Denerklas-sisk,”sagdehanbare,ogsåvillehan ikkehøre mere om det. Arkitekten Kai Rasch gik heltispåner.”
”Da vi lavede Ordet husker jeg modsat den enkelthedhangernevillehave,”indvenderHenning Bendtsen. ”Da Dreyer var næs-ten færdigmeddekorationen,og jeg førstegangkomindpåscenen,serjegatderbare
er øst påmed nipsting rundt omkring, ogjegsiger:Hr.Dreyer, jegkanda ikke lavebilleder her.” Han ville jo have denne ro om-kringpersonerne,nårdestodogsagdere-plikker.Ogsåsagdehan:”TagdetroligtHr.Bendtsen,såsnartvikommerpåscenenogskalgøreklar,såpillervibarealtdetvæk,der er i vejen for Deres billede.”
”Hankomtilmigmedudklipfraugeblade,”siger Jens Ravn. ”Det kunne f.eks. være fra en 50 års fødselsdag med en masse men-neskerpåbilledet,ogsåkunnehanpegepå
53
Dreyer (tv.) instruerer den svenske skuespiller
Marianne Lundell i filmen Två människor (1945), fotograferet af Gunnar
Fischer FSF.
et hoved og sige: ”Ham vil jeg gerne have medsomstatist.”Såringedemanopogfor-talte,atDreyervarvedatlaveenfilm,ogat Dreyer gerne ville have forlagsboghand-lerKnudsenmedifilmensomstatist–dybtavshed i røret! ”Hr. Dreyer har set deres billede i Familie Journalen 1947.” Og folk reagerede altid på samme måde: ”Tænk,kanHr.Dreyervirkelighuskedét?”Devardybtsmigrede,såderkomfolk franærogfjern;menudklippenevar10–20årgamle,såderkomenhelmassemennesker,dervarhelt umulige at genkende.”
”Hanarbejdedepåsammemådemedmøblerog rekvisitter. Vi kørte rundt i lastvogne og hentede antikviteter i private hjem, somDreyerhavdesetiugebladene,”huskerJensRavn. ”Vi var ude i Hellerup sammen med Kai Rasch og to rekvisitører i en meget rig villaogægteparretvarmegetsmigredeover,at Carl Th. Dreyer kunne huske deres hjem fraugepressen.Menhankasseredesådansethelemolevitten,fordervaralligevelikkeno-get,hankunnebruge.Detvarparret jo lidtskuffedeover,nårvinuhavdesådanenstorlastvognholdendeligeudenfordøren.Mensåfikhanøjepåetbilledepåvæggen.Detvaretitaliensklitografimedtobilleder–totrykpåsammepapir.Détvillehanmegetgernehavemedetstedifilmen,sådetblevforsigtigttagetnedogbeundret,ogsåsigerhanGudhjælpemig:”Detervelnoketmeget,megetskøntogmegetsmuktbillede,mendetvillegøremegetmerefyldest,hvisvikunnefålovtilatskæredetoversåvihavdeto.”Såfikhanlovtilatklippedet over–dettekostbare litografipåfintpapirblevskåretmidtoverogindrammetpåny–ogkomselvfølgeligaldrigmed ifil-men.Detblevsatoppålageretsammenmed
enhelmasseandreting,vihavdefåetskrabetsammen, somheller ikke blev brugt.” ”Hanskulle simpelthen se tingene først,” menerJensRavn. ”Hanskulleprøve tingeneafpådekorationen,detvarsåhansarbejdsmetode,ogdetvarjoogsågodtnok.”
DestorestudiersomASA,Palladium,Sagaog Nordisk Film var drevet kommercielt og sativerdenforattjenepenge,dervaringenfilmstøtte dengang. De store studier drevderesegnebiografer,menvarunderlagtetstatsligtudvalg,såforatopnålicenstilbio-grafdrift, skulle de garantere også at pro-ducerekvalitetsfilm.Gertrudblevkunpro-duceret, fordiPalladiumaltidhenviste til,atde johavdeDreyer– indtilnogensattestolenfordørenogsagde,atdetjovartiårsidenDreyerhavdelavetenfilm!Palladiumendte sin storhedstid med at producere otte erotiske Sengekantsfilm og slukkede lysetfor altid ude i Hellerup Havn i 1976.
Bagom tv-serien
Fotograferet af Jesper Tøffner DFF og eric Kress DFF
55
Velkommen til www.dff-dk.dk DFFsnyehjemmesideergåetiluften:DuharfåettilsendtBrugernavn og Passwordogsenesteninvitationtilendropbox,hvordukanuploadematerialetildinprofilsideogdinefilmgallerier.Harduspørgsmålellerproblemervedr.brugenkontaktvenligst:Webmaster:MariaMacDalland–Mobil+4531235207–e-mail:[email protected]–Mariaerklartilathjælpedig!
56
