Embed Size (px)
Citation preview
GA
SS
YS
TE
M 2
.0
Dansk Gasteknisk Center a/s Årsberetning 2012
Indhold
4 Gassystem 2.0
6 Mød DGC
8 Energitryghed i 20XX
11 Det personlige kraftværk
12 Hybridløsningen
15 Det rigtige valg
17 Naturgas eller biobrændsler?
18 Sikker energi
21 Skifergas og LNG
23 De grønne gasser
25 Biogas
26 Forgasningsgas
29 Brint
30 Testcenter for Grønne Gasser
32 Økonomi
33 Navne
34 Ejere
3
Gassystem 2.0(ligesom de noget større decentrale kraft-
varmeværker) kan levere strøm til nettet
og varme til huset, når vindmøllerne ikke
kan levere den nødvendige el i perioder
med svag eller ingen vind. Også gasfyrede
varmpepumper vil kunne indgå i fremti-
dens opvarmningsløsninger. Gassystemet
vil på denne måde bidrage til et forsynings-
sikkert og intelligent elsystem. Gassen kan
blive et væsentligt brændstof til både land-
og søtransport, hvor også flydende natur-
gas (LNG) kan vinde indpas.
Vi har allerede taget hul på denne udvik-
lingsproces, der vil føre til en ny og frem-
tidssikret version af gassystemet. Vi har
i denne beretning valgt at kalde den
Gassystem 2.0.
Det er en vigtig del af DGC’s mission at
Selv om Energiforliget fra marts 2012 læg-
ger op til en væsentlig reduktion i anven-
delsen af naturgas, vil selve gassystemet
ikke få mindre betydning fremover. Tvært-
imod - gassystemet kan blive en meget
aktiv, grøn medspiller i Danmarks ener-
gifremtid, og vi skal vænne os til at tænke
gassystemet ind i vores energiforsyning på
en helt ny måde.
Selve gassen kan gradvis gøres grønnere
gennem tilsætning af CO2-neutrale energi-
gasser. Rørsystemet kan agere både lager
og buffer for de vedvarende energikilder,
når de er ude af trit med det aktuelle ener-
gibehov.
Anvendelsen af gas vil også gå nye tider i
møde. Gas kan fx blive et vigtigt brændsel
i fremtidens mikrokraftvarmeanlæg, der
4
Peter A. Hodal Formand
Bjarke Pålsson Næstformand
Peter I. Hinstrup
Direktør
bidrage til udviklingen af Gassystem 2.0.
Og det er denne udviklingsproces og den
underliggende projektaktivitet, vi vil for-
tælle om på de følgende sider.
Vi er overbeviste om, at energigasser er en
uundværlig del af den permanente energi-
løsning. Vi har skrevet denne beretning om
Gassystem 2.0 i håbet om, at mange andre
efter endt læsning vil dele vores overbevis-
ning.
Peter A. Hodal
Bestyrelsesformand
Peter I. Hinstrup
Direktør
5
DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirk-
somhed inden for energi og miljø med fokus
på energigasser. Vi er det danske center for
gasteknisk rådgivning, udvikling, undervis-
ning og information og arbejder med alle
former for energigasser: naturgas, bygas,
biogas, flaskegas, forgasningsgas og brint
samt kombinationer af energigasser og
vedvarende energi.
DGC er et aktieselskab stiftet i 1988 af de
danske gasselskaber. Virksomheden ejes i
dag af HMN Naturgas (38 pct.), DONG
Energy (36 pct.), Energinet.dk (16 pct.),
Naturgas Fyn (6 pct.) og HOFOR (4 pct.).
DGC har 33 medarbejdere og en årlig om-
sætning på 31 mio. kr.
Vores hovedkontor og laboratorium ligger
i forskerparken Scion DTU ved Hørsholm
Mød DGC
ca. 25 km nord for København. Derudover
har vi et lokalkontor i Aalborg, som bl.a. er
udgangspunkt for virksomhedens lands-
dækkende akkrediterede energi- og miljø-
måleservice.
Vi udfører rådgivningsopgaver, laboratorie-
forsøg og -afprøvning, feltmålinger, under-
visning og certificering for energiselskaber,
myndigheder, organisationer, udstyrsleve-
randører, installatører, industri, rådgivere
og andre kunder i ind- og udland.
DGC’s laboratorium er akkrediteret under
DANAK til gasanalyse og til måling og sik-
kerhedsmæssig afprøvning af udstyr og
anlæg til gasanvendelse.
6
Vi er det danske center for gasteknisk rådgivning og arbejder med alle former for energigasser.
7
Energi- tryghed
i 20XX
8
Vedvarende energi (VE) spiller en hoved-
rolle i dansk energipolitik, og Energiforliget
fra marts 2012 sætter ambitiøse mål for
andelen af vedvarende energi i fremtidens
energiforsyning. Bl.a. skal 50 pct. af elfor-
bruget i 2020 komme fra vindkraft.
For at fastholde danskernes energitryghed
er der derfor brug for en energikilde, der
hurtigt kan mobiliseres, når vinden ikke
blæser. Her kommer gassystemet ind som
den ideelle partner for vinden.
Man kan let og hurtigt skrue op og ned for
den gasbaserede elproduktion - i bogstave-
lig forstand ”som vinden blæser”.
Den gasbaserede el produceres på kraftvar-
meværkerne, der er udstyret med gasmoto-
rer og gasturbiner, som i alt tegner sig for
en installeret elproduktionskapacitet på
over 2.000 MW.
På langt de fleste anlæg er der installeret
varmelagre, så anlæggene kan arbejde
tidsforskudt i forhold til det aktuelle var-
meforbrug.
DGC arbejder inden for mange aspekter af
kraftvarme og bidrager til fastholdelse og
videreudvikling af kraftvarmen som garant
for danskernes energitryghed.
DGC har i 2012 bl.a. arbejdet med at analy-
sere, hvorledes kraftvarmeværkerne bedst
udnyttes som en fleksibel ressource i et
fremtidigt energisystem med stor VE-andel.
DGC har et godt kendskab til kraftvarme-
værkerne via løbende kontakt om miljødo-
kumentation, driftsrelaterede problemstil-
linger og verifikation af CO2-opgørelser.
Vi har i 2012 også gennemført emissions-
og ydelsesmålinger på 57 anlæg til doku-
mentation af, at anlæggene præsterer det
lovede og overholder gældende miljøkrav.
9
Mikrokraftvarme- anlæg til boliger producerer både strøm og varme.
10
Samtidig produktion af el og varme - kraft-
varme - kan med betydelige effektivitets-
mæssige og miljømæssige fordele finde
sted både på store centrale kraftværker,
mindre decentrale værker og helt små
anlæg i villastørrelse - kaldet mikrokraft-
varme - eller det personlige kraftværk.
DGC har gennem mange år arbejdet
inden for mikrokraftvarmeområdet,
bl.a. som partner i det danske nationale
projekt på området kendt under navnet
Dansk Mikrokraftvarme
(www.dansk-mikrokraftvarme.dk).
Dansk Mikrokraftvarme udvikler og tester
mikrokraftvarmeanlæg til boliger baseret
på brændselsceller. Mikrokraftvarmean-
læggene producerer både strøm og varme
og kan på sigt tilføre elnettet en fleksibili-
tet ved også at kunne aftage overskuds-el
Det personlige kraftværk
fra elnettet og lagre strømmen som fx brint
eller metan. Kobles en række af disse anlæg
sammen via en central styring, kan de op-
fattes og agere som et ”virtuelt kraftværk”.
DGC’s arbejde i projektet består bl.a. i sik-
kerhedsvurdering og laboratorieafprøv-
ning af brændselscellerne med henblik på
CE-godkendelse. Ydelsesdata bestemmes
også i DGC’s laboratorium.
Herudover har DGC opgaver i forbindelse
med opsamling og analyse af data fra de
mange anlæg, der er installeret hos private
villaejere.
Bag projektet står et stærkt nationalt
konsortium af danske energivirksomheder:
Topsoe Fuel Cell, IRD Fuel Cells, Dantherm
Power, DONG Energy, SEAS-NVE, Syd
Energi, COWI og DGC.
11
Et stærkt samspil mellem el- og gassyste-
met på alle niveauer (små og store energi-
anlæg) er en forudsætning for introduktion
af en stigende andel fluktuerende VE-ener-
gi i det danske energisystem.
Inden for villakundesegmentet kan man
forestille sig kombinationer af el- og gas-
varmeanlæg i såkaldte hybridsystemer.
Sådan løsninger introduceres nu af flere
producenter.
Elvarmepumpen bliver ansvarlig for den
basale del af opvarmningsbehovet.
Gaskedlen/gasvarmepumpen anvendes til
at dække opvarmningsbehov, der er større
end elvarmepumpens kapacitet, og til
varmtvandsproduktion. Herved optimeres
den samlede effektivitet.
Hybridløsningen
I fremtiden kan det blive teknisk muligt,
at energiselskaberne centralt kan afbryde
elvarmepumpen for en kort tid og således
reducere elforbruget, når vindkraftproduk-
tionen er begrænset. Omvendt kan elvar-
mepumpen få førsteprioritet, når der er
rigelig vindkraft.
På denne måde samarbejder el- og gasnet-
tene, således at den størst mulige andel
af elektriciteten kommer fra vedvarende
energi.
DGC arbejder med kortlægning, beregning,
afprøvning og demonstration af sådanne
systemer.
12
El- og gasnettene samarbejder, så mest mulig elektricitet kommer fra ved- varende energi.
13
Det kan vise sig at være et betydeligt fejltrin at afkoble kunden fra natur- gasnettet.
14
Energiforliget lægger op til, at fjernvarme
(der med tiden bliver grøn) og VE-tekno-
logier som træpillefyr, solceller og varme-
pumper på sigt skal erstatte naturgas og de
øvrige fossile brændsler som energikilde til
boligopvarmning.
Naturgas er dog fortsat en god opvarm-
ningsløsning for mange; og da gasnettet på
længere sigt kan forventes at distribuere
VE-gasser, kan det vise sig at være et bety-
deligt fejltrin - både for den enkelte kunde
og samfundsøkonomisk - at afkoble kunden
fra naturgasnettet.
DGC arbejder på en beregningsmodel, som
kan anvendes til at etablere et mere solidt
økonomisk grundlag for at træffe de rigtige
valg, når det gælder fremtidig boligop-
varmning.
Det rigtige valg
Både for privatkunder og for samfundet
beror valget af den optimale opvarmnings-
løsning i høj grad på forudsætninger om fx
anlægsinvesteringer, afgifter og prissæt-
ning af miljø- og helbredsomkostninger.
Beregningsmodellen vil belyse disse om-
kostninger - for forskellige energiarter og
opvarmningsteknologier - med udgangs-
punkt i veldokumenterede forudsætninger.
15
Det er mest hensigts-mæssigt at anvende biomasse på store kedler og naturgas på mindre anlæg.
16
DGC har i 2012 udført beregninger, der
sammenholder summen af de sundhedsre-
laterede miljøomkostninger og klimaom-
kostningerne ved forbrænding af halm, træ
og naturgas i typiske fjernvarmekedler.
Resultaterne viser, at miljøomkostningerne
ved brug af halm ligger væsentligt over
naturgas, som ligger på linje med træ.
Skaderne forårsaget af halm og træ skyldes
primært SO2- og NOx-emission. Disse stoffer
resulterer i negative sundhedseffekter, der
rammer regionalt. De negative effekter af
anvendelse af naturgas resulterer primært
i klimaeffekter, der rammer globalt.
Naturgas eller biobrændsler?
Når der prioriteres mellem biomasse og na-
turgas, sker der således en implicit priori-
tering mellem regionale sundhedseffekter
og globale klimaeffekter.
Dette leder naturligt til den konklusion, at
det er mest hensigtsmæssigt, hvis biomas-
sen primært anvendes på store kedler med
røggasrensning, og naturgas anvendes på
de mindre anlæg i stedet for biomasse.
17
Gas er sikker energi. Det danske gaspro-
jekts historie dokumenterer, at det er sik-
kert at anvende gas.
Det er en vigtig del af DGC’s mission at
fastholde det høje sikkerhedsniveau ved
at forudse og forhindre eventuelle sikker-
hedstekniske problemer. Det gør vi gennem
laboratorieforsøg, målinger, undervisning
og ved udgivelse af vejledninger.
I 2012 har DGC netop været på forkant med
afhjælpning af et muligt sikkerhedsteknisk
problem, som kunne være opstået i forbin-
delse med den periodevise import af natur-
gas over den dansk-tyske grænse.
Den importerede gas har en lidt anden
gassammensætning end gassen fra Nord-
Sikker energi
søen. I forbindelse med bl.a. indregulering
af villakedler er det vigtigt at vide, præcis
hvilken gas der er i røret for at få maksimal
sikkerhed mod dårlig forbrænding.
DGC har til dette formål udviklet et for-
holdsvis simpelt, robust apparat. Wobbe-
testbrænderen, som apparatet kaldes, hjæl-
per gasteknikeren til at finde den nøjagtige
indstilling af kedlen, der fastholder sikker
drift fremover.
18
Det er vigtigt at vide, præcis hvilken gas der er i røret for at få maksimal sikkerhed mod dårlig forbrænding.
19
Danmark har gasreserver i Nord-søen, som kan dække vores hjem-lige forbrug mindst 10 år endnu.
20
En pålidelig og stabil dansk energiforsy-
ning til konkurrencedygtige priser vil også
fremover være baseret på et velfungerende
gasnet og dansk naturgas.
Danmark har sine egne gasreserver i
Nordsøen, som kan dække vores hjemlige
forbrug mindst 10 år endnu, og der er for
længst taget en række initiativer til at sikre
både nye leverancer og den nødvendige
infrastruktur til at bringe anden gas frem
til det danske transmissionssystem.
Ledningsforbindelsen over den dansk-tyske
grænse til det europæiske gasnet er i 2012
betydeligt forstærket. Det giver både forsy-
ningsmæssige og markedsmæssige fordele.
Europa ligger inden for bekvem rørled-
ningsafstand af 70 pct. af verdens gasre-
server, så de nye tiltag vil give maksimal
energitryghed for danske gaskunder både
Skifergas og LNG
på kort og langt sigt. Hertil kommer mulig-
heden for at finde og udvinde skifergas.
Det Internationale Energi Agentur anslår,
at der er 650 mia m3 skifergas i den danske
undergrund. Nok til at dække det nuværen-
de danske gasforbrug 150-200 år.
Endvidere kan man forestille sig, at der i
Danmark etableres anlæg til modtagelse af
skibe med flydende naturgas (LNG). Anven-
delsen af LNG er globalt i stærk vækst.
DGC følger nøje udviklingen inden for både
skifergas og LNG. I 2012 har vi bl.a. kigget
på miljøbekymringerne vedrørende ski-
fergas og anvendelsen af LNG i småskala-
anlæg. Se mere om disse emner på
www.dgc.dk.
21
Danmarks samlede energiforbrug er ca. 800
PJ/år. Godt 20 pct. dækkes i dag af natur-
gas, dvs. 160 PJ. I de kommende år vil de
nye energigasser - biogas, forgasningsgas
og brint - komme til at erstatte en del af
naturgasssen.
Biogas vil kunne dække 5-10 pct. af energi-
forbruget, dvs. 40-80 PJ/år. Forgasningsgas
vil kunne dække en tilsvarende andel.
En maksimal udnyttelse af biogas og for-
gasningsgas ville derfor tilsammen kunne
give ca. 120 PJ, svarende til tre fjerdedele
af det nuværende naturgasforbrug.
Det er således teoretisk muligt at erstatte
en væsentlig del af det danske naturgasfor-
brug med grønne, fossilfri gasser.
Herudover kan der yderligere tilføres
gasnettet fossilfri gas - vind-gas - i form
af kunstig naturgas fremstillet af brint fra
elektrolyse drevet af vindmøllestrøm.
Denne grønne forvandling af gassystemet
er en afgørende del af Gassystem 2.0. DGC
arbejder med alle aspekter af de grønne
gasser og deres indpasning i Gassystem
2.0. Dette arbejde beskrives nærmere i det
følgende.
22
De grønne gasser
23
Det vurderes, at biogas vil kunne dække 5-10 pct. af Danmarks samlede energiforbrug.
24
Biogas er et vigtigt element i Danmarks
fremtidige energiforsyning. Det vurderes,
at biogas vil kunne dække 5-10 pct. af Dan-
marks samlede energiforbrug.
En stor del af biogassen vil efter opgra-
dering til naturgaskvalitet blive injiceret
i gasnettet. Det giver optimale produk-
tionsmuligheder for biogasanlæggene, der
med en tilslutning til naturgasnettet bliver
uafhængige af det lokale forbrugsmønster.
Og gassystemet bliver på denne måde
gradvis grønnere. Energiforliget fra marts
2012 indeholder væsentlig støtte til bio-
gasudbygningen og biogassens injicering i
gasnettet.
Biogas
Det er en vigtig del af DGC’s mission at
støtte samspillet mellem gassystemet
og biogassen via udviklingsprojekter og
teknologisk service, og DGC har i 2012 gen-
nemført en lang række projekter, forsøg og
målinger på området.
25
DGC har gennem de seneste år arbejdet
med kortlægning af mulighederne for at in-
troducere forgasningsgas i form af kunstig
naturgas (bio-SNG = Synthetic Natural Gas)
i gassystemet.
Bio-SNG kan fremstilles af biomasse (for-
trinsvis træ). Forgasningsgassen drives ud
af træet gennem en termisk proces.
Der er i 2012 gennemført en analyse af de
samfundsøkonomiske og selskabsøkono-
miske aspekter, og der er udarbejdet et
første bud på produktionsprisen for en m3
bio-SNG.
For et anlæg i samme størrelse, som E.ON
overvejer at opføre i Sverige (ca. 200 MW
bio-SNG), fås en m3-pris på ca. 6 DKK, som
svarer til prisen på opgraderet biogas.
Forgasningsgas
Større anlæg vil kunne producere billigere
på grund af stordriftsfordele. I fremtiden
er det tænkeligt, at også mindre standard-
anlæg, som kan opføres i stort stykantal,
vil kunne producere SNG til konkurrence-
dygtig pris.
Forgasningsgas kan derfor på samme måde
som biogas bidrage til et grønnere gassy-
stem og til fleksibilitet og energitryghed i et
samlet energisystem hovedsagelig baseret
på vedvarende energikilder.
DGC’s rapporter om forgasning kan ses på
www.dgc.dk.
26
Forgasningsgas kan på samme måde som biogas bidrage til et grønnere gassystem.
27
Tanken er, at brinten fremstilles ved elektrolyse drevet af overskuds-strøm fra vind- møller.
28
Der er i Europa betydelig interesse for at
udvikle muligheden for at injicere brint i
naturgasnettet. Hovedtanken er, at brinten
fremstilles ved elektrolyse drevet af vind-
møllegenereret overskudsstrøm.
Et afgørende teknisk aspekt i den videre
udvikling af dette koncept er at undersøge,
hvorledes den europæiske gasapparat-
bestand reagerer på de tænkte blandinger
af naturgas og brint.
DGC’s omfattende arbejde med natur-
gaskvalitet og gasapparater - senest som
projektleder på det store europæiske
GASQUAL-projekt - giver virksomheden et
meget stærkt udgangspunkt for at engage-
re sig i brint/naturgas-problemstillingerne.
DGC er således sammen med GDF SUEZ
blandt initiativtagerne til et EU-projekt-
Brint
forslag til belysning af de europæiske
gasapparaters robusthed over for brint i
naturgassen. Der er tale om et projekt af
betydelig størrelse med mere end 10 euro-
pæiske partnere.
DGC har også i en årrække arbejdet med,
hvorledes naturgasnettet reagerer på brint
i forskellige koncentrationer. DGC råder
over en unik testfacilitet i tilknytning til
laboratoriet, hvor komponenter i naturgas-
nettet kan langtidseksponeres for brint.
Der er her gennemført en række forsøg og
analyser med både plast- og stålrør.
DGC beklæder endvidere formandsposten i
det Internationale Energi Agenturs samar-
bejde på brintområdet.
29
DGC har i 2012 etableret Testcenter for
Grønne Gasser med støtte fra GREEN LABS
DK-ordningen.
Centret skal foretage gasanalyser i for-
bindelse med produktion, opgradering og
anvendelse af grønne gasser i forbindelse
med opbygning, afprøvning og drift af pro-
duktionsanlæg samt i F&U-projekter.
Centret kan analysere hovedkomponenter
og sporstoffer i biogas, bionaturgas, afkast
fra opgraderingsanlæg, forgasningsgas og
brint.
Der tilbydes laboratorieanalyser, online
analyse og in situ-kontrol af måleudstyr.
Testcenter for Grønne Gasser
Centret er etableret i DGC’s eksisterende
laboratorium i Hørsholm.
Testcenter for Grønne Gasser blev indviet
d. 15. november 2012 af klima-, energi- og
bygningsminister Martin Lidegaard.
30
Testcenter for Grønne Gasser analyserer bl.a. biogas, forgas-ningsgas og brint.
31
Økonomi
Omsætning KunderådgivningsprojekterTeknologisk Serviceprogram
20,611,6
19,811,6
Omsætning i alt
Projekt- og rådgivnings- omkostninger
32,2
16,0
31,4
15,8
Bruttoresultat
Drifts- og kapacitetsomkostninger Finansielle poster
16,2
15,3 0,0
15,6
15,3 0,0
Resultat før skat
Skat
0,9
0,2
0,3
0,0
Årets resultat Aktiver Anlægsaktiver Omsætningsaktiver
0,7
2,114,8
0,3
3,713,9
Aktiver i alt Passiver Egenkapital Kortfristet gæld
16,9
8,38,6
17,6
8,69,0
Passiver i alt 16,9 17,6
Beløb i mio. DKK 2011 2012
RESULTATOPGØRELSE
BALANCE
32
Navne
Bestyrelse (marts 2013)
Peter A. Hodal (formand)
Drifts- og anlægsdirektør, Energinet.dk
Bjarke Pålsson (næstformand)
Adm. direktør, Naturgas Fyn
Susanne Juhl
Adm. direktør, HMN Naturgas
Jens Jakobsson
Teknisk direktør, DONG Energy
Ole Albæk Pedersen
Adm. direktør, HMN Gassalg
Astrid Birnbaum
Forsyningsdirektør, HOFOR
Allan Schefte
Markedsdirektør, DONG Energy
Søren Stjernqvist
Adm. direktør, Teknologisk Institut
Ledelse
Peter I. Hinstrup
Direktør
Jan K. Jensen
Vicedirektør
Mette Johansen
Økonomi- og administrationschef
Per G. Kristensen
Projektchef
Leo van Gruijthuijsen
Laboratoriechef
Kim L. Jacobsen
IT-chef
33
Ejere
HMN Naturgas
Gladsaxe Ringvej 11
DK-2860 Søborg
Tlf. +45 3954 7000
www.naturgas.dk
DONG Energy
Kraftværksvej 53
DK-7000 Fredericia
Tlf. +45 9955 1111
www.dongenergy.dk
Energinet.dk
Tonne Kjærsvej 65
DK-7000 Fredericia
Tlf. +45 7010 2244
www.energinet.dk
Naturgas Fyn
Ørbækvej 260
DK-5220 Odense SØ
Tlf. +45 6315 6415
www.ngf.dk
HOFOR
Ørestads Boulevard 35
DK-2300 København S
Tlf. +45 3395 3395
www.hofor.dk
34
DESIGN: DGC • TRYK: ARCO GRAFISK A/S
Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B
DK-2970 HørsholmDanmark
Tlf. +45 2016 9600Fax +45 4516 1199
E-mail [email protected]
Kunder i 2012
Sustainable Gas Technology
AFNOR
Averhoff Energi Anlæg
Bjerringbro Varmeværk
Broen
BWSC
Bånlev Biogas
Cowi
CTR
Danish Malting Group
Dansk Gas Forening
DONG Energy
E.ON Danmark
Electrolux Professional
Energinet.dk
Energistyrelsen
Force Technology
Gassco
Gastech-Energi
GERG
Grindsted El- og Varmeværk
Grundfos
Haldor Topsøe
Hanstholm Kraftvarmeværk
Hedensted Fjernvarme
Hess Denmark
Hirtshals Kraftvarmeværk
HMN
HOFOR
HS Tarm
International Gas Union
IRD
Jenbacher
Jerslev Varmeværk
Lloyd’s Register
Marcogaz
Max Weishaupt
Miele
Miljøstyrelsen
Mærsk Olie og Gas
Naturgas Fyn
Novo Nordisk
Q-kontrol
Ringkøbing Fjernvarmeværk
Ringsted Forsyning
SEAS-NVE
Snam Rete Gas
Stockholm Gas
Stoholm Fjernvarme
Støvring Kraftvarmeværk
Svenskt Gastekniskt Center
Teknologisk Institut
Viessmann
