Dansk, læsning og retskrivning FP9

Folkeskolens prøver

Læsning TEKSTER

Onsdag den 5. maj 2021kl. 10.00 - 10.30

Tekst 1

Folketingsvalg 2019 Onsdag den 15. maj 2019MORGENAVISENJyllands-Posten Onsdag den 15. maj 2019 Folketingsvalg 2019

Er det danske miljø ikrise eller topform?Miljø og især klima ser ud til at blive nogle af de vigtigste emner i valgkampen. Jyllands-Posten har forsøgt at svare på nogle af de relevante spørgsmål om miljøets og klimaets tilstand. Svarene peger på mange forskellige tendenser.

Lars From

lars.from@jp.dkGRAFIK: THORGERD BRONI

VANDMILJØUDLEDNING AF KVÆLSTOFTONS120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0 1990 2003 2015KILDE: MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

Hvilke effekter har årtiers indsats over for vandmiljøet haft?

I 1980’erne blev der fremvist døde hum-mere og talt om voldsomt iltsvind i vores vandmiljø. Det førte til etableringen af nye rensningsanlæg for mia. af kr., mens land-bruget blev pålagt restriktioner for brugen af gødning og sprøjtemidler. Udledningen af kvælstof er faldet, men faldet er stoppet. Kvaliteten af vandet i søerne er forbedret mærkbart. Mængden af alger – målt som klorofylkoncentration – er faldet med ca. 60 pct. fra 1989 til 2017, mens vandet er blevet mere klart. Derfor er sigtdybden også ste-get i perioden.

CO2Hvordan går det med vores CO2-udledning?

Den danske udledning af drivhusgasser er faldet, men en del af forklaringen er, at vi i stigende grad har sendt produktionen af alt fra tøj til mobiltelefoner, møbler og legetøj til lande som Kina og Bangladesh. Lørdag den 11. maj satte den globale mængde af CO2 i atmosfæren rekord, da man målte over 415 såkaldte ppm, der er den måleenhed, som viser mængden af CO2. Det er formentlig flere mio. år siden, der var lige så meget CO2 i atmosfæren.KILDE: ENERGISTYRELSEN/DANMARKS STATISTIK

1990

20188,5TONS

14,8TONS

CO2-UDLEDNING

PR. INDBYGGER

NOTE: På den måde har vi ”eksporteret” en del af vores CO2-udledning. Det fremgår dog ikke af de officielle statistikker.

Det er også derfor, at klimatænketanken Concito har forsøgt at lave sine egne beregninger, og her sættes hver danskers gennemsnitlige udled-ning til 19 tons CO2 – vel at mærke når man medregner ”eksporten” –

mens det officielle tal siger 8,5 tons.

KILD

E: D

ANVA

VAN

D

2013

463

22

2017

802

95

DRIKKEVANDHVORDAN STÅR DET TIL MED VORES DRIKKEVAND?

TEST AF AFGANGSVANDFRA VANDVÆRKERNE

ANTAL PRØVER MED FUND

ANTAL PRØVER MED FUND OVER KRAVVÆRDIEN

Der kommer med jævne mellemrum meldinger om nye fund af pesticider og nye vandboringer, der må lukkes, fordi indholdet af sprøjterester overskrider grænsevær-dien. Ofte er det sådan, at når man leder efter et nyt stof, finder man det også i et eller andet omfang. Et af de stoffer, der ofte findes, er DMS eller dimethylsulfamid, som er

-

et nedbrydningsprodukt efter et middel, der i mange år blev brugt mod svampesygdomme i bl.a. frugt og bær. Varianter af stoffet er stadig tilladt at bruge i visse typer maling og træbeskyttelse. Til gengæld kommer vi næppe til at mangle drikkevand i Danmark, da vandforbruget har været støt faldende.KILDE: MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

Onsdag den 15. maj 2019 Folketingsvalg 2019

VINDMØLLEHVORNÅR KAN VINDMØLLER (OG SOLCELLER) LEVERE AL DEN STRØM, VI SKAL BRUGE?Den moderne vindmølle er udviklet i Danmark. Derfor er Danmark det land i verden, hvor man får den største andel af strømmen fra vind-møller. I nogle områder i Vestdanmark får man allerede al den energi, der skal bruges, fra vindmøller. I 2000 var det 13 pct. I 2018 kom 48 pct. af strømmen fra sol og vind. Dansk Energi vurderer, at tallet i 2040 vil være 96 pct.KILDE: DANSK ENERGI FLY

HAR VI SKRUET NED FOR DE KLIMABELASTENDE FLYREJSER?Nej. Selv om der er kommet stigende fokus på, at flyrejser belaster klimaet, fordi det kræver meget energi at flyve rundt med mennesker og gods, så har danskerne ikke skruet ned for flyrejserne. Fra 2004 til 2017 steg antallet af årlige flyrejser med over 10 mio. rejser – tæt på to ekstra flyveture for hver eneste dansker. Det er en stigning på 51 pct. Ser man på den afledte udledning af drivhusgasser, er stigningen endnu større.KILDE: DANMARKS STATISTIK

SKOVHVORDAN ER NATURENS TILSTAND?Naturen er under pres. Der bliver bygget flere motorveje, og byerne vokser, ligesom der fældes læhegn og pløjes tæt på åer og vandløb. Der er udlagt særlige arealer til natur, og skovarealet vokser hvert år. Men forskere kritiserer, at meget udlagt jord stadig bruges til landbrugsproduktion, og at hovedparten af sko-vene primært bruges til at producere træ. 20-25 pct. af Danmark skal inden 2100 være skov. Inden 2040 skal 10 pct. af skovene have natur og biologisk mangfoldighed som primære driftsformål.KILDE: DANMARKS STATISTIK M.FL.

DYRER DER KOMMET FLERE ELLER FÆRRE VILDE DYR?Der er kommet færre. Der findes i Danmark ca. 37.000 vilde arter – de fleste er insekter. De store rovfugle er i fremgang ligesom antallet af rådyr og krondyr. Til gengæld er agerhønen næsten udryddet, ligesom der er kraftig tilbagegang for mange mindre fugle og insekter. Problemerne skyldes i høj grad, at dyrenes levesteder er fjernet eller blevet begrænset. Hvert syvende år vurderer forskere tilstanden for de arter og naturtyper, der er omfattet af EU’s habitatdirektiv. Sidste gang var i 2014.KILDE: NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI, DCE, AARHUS UNIVERSITET

ELBILHVORDAN GÅR DET MED AT FÅ OS TIL AT KØRE I ELBILER?I 2009 lød det fra bl.a. det store energiselskab Dong, at der skulle være en halv million elbiler i Danmark i 2020. Det kommer ikke til at ske. Antallet stiger, men i 2018 var man kun nået op på 8.765. Til gengæld er der i første kvartal solgt 1.006 elbiler og 1.221 hybridbiler mod henholdsvis 1.545 elbiler og 3.100 hybridbiler i hele 2018.KILDE: DANMARKS STATISTIK

ANDELSTRØM, DERLEVERES AF

VINDMØLLER(OG SOL - CELLER)

2000CA. 13 PCT.

2020CA. 55 PCT.SKØN

2040CA. 96 PCT.SKØN

ANTALFLYVNINGER

CO2-UDLEDNING 2017: 29.678

1995: 2.434 TONS

2017: 4.179 TONS

2004: 19.658

445.391 ha

1990

SKOVAREALI ALT

2017625.603

haNATURENS TILSTAND

Bevaringsstatus for de 60 naturtyper, som i Danmark er omfattet af EU's habitatdirektiv.

KILDE: AARHUS UNIVERSITET 2014

NATURTYPERUkendt

PCT.Gunstig

Moderatugunstig

55

2268

Stærktugunstig

199365 ANTAL ELBILER I DANMARK 1993-2018

2018

8.765DER VAR DEN 1. JANUAR I ÅR I ALT

2.594.469 PERSONBILER INDREGISTRERET I DANMARK.

Tekst 2

DET SIDSTE ORDAf Kim Fupz Aakeson

Der var engang en rig mand. Denne her rigmand var ikke bare rig, han var sindssygt rig, vildt rig, hysterisk rig. Han havde faktisk alt. En giga villa på Strandvejen og en anden giga villa ovre ved Vesterhavet og en tredje giga villa et sted i Frankrig (han havde lidt glemt, hvor den lå, det var længe siden, han havde været der), et sommerhus ved Malibou og nogle mindre huse rundtomkring, hvor solen altid skinnede. Så var der biler-ne, diamanterne, tæpperne, guldet, man kunne blive ved og ved.

Rige mennesker behøver ikke arbejde, de har tjenestefolk til at lave alt, hvad der skal laves, så de rige har virkelig meget fri-tid. Rigmandens meget rige venner samlede alle sammen på ting, berømte og meget dyre malerier, meget fine vaser fra gam-le dage i Kina, noget keramik, nogen havde fundet dybt inde i en pyramide.

Når man er meget rig og samler på noget, ja, så skal det helst være noget, ingen andre har, og rigmandens rige venner havde sat sig på de mest almindelige sjældne ting.

Så var det, rigmanden fik øje på ordene. Hm. Det var måske noget at have en flot samling af ord, eje dem, sætte dem i alfa-betisk orden, hænge de flotteste op på væggen i glas og ramme og så have resten i en brandsikret bankboks nede i kælderen? Det virkede som alle tiders ide.

Han startede med at købe sjældne ord, dem med X eller Q i, han købte QUIZ, han købte QUICKSTEP, han købte XYLOFON. Han viste dem frem til sin kone og sine to børn, og de nikkede og smilede og syntes også, det var flotte ord. Det syntes tjene-

stefolkene vist også, men de bliver vist aldrig spurgt om noget.

Desværre er der grænser for, hvor mange sjældne ord der findes (der er jo så få af dem, det er derfor, de er sjældne), men rigmanden havde penge nok, så han købte bare andre ord. Han fik øje på de lange, indviklede ord, dem med fire eller fem eller flere stavelser, SY-GE-PLE-JER-SKE og VI-CE-PRÆ-SI-DENT (eller hvad med FI-RE-VÆ-REL-SES-LEJ-LIG-HED, flot ord), og det var nok heromkring, at alminde-lige mennesker begyndte at opdage, at når nogen køber noget, så ejer de det, og så kan andre ikke bruge det mere.

Hvis nu man ville sende en quiz i fjernsynet, så var QUIZ der jo ikke mere. Så måtte man kalde det en KONKURREN-CE i stedet for. Hvis man ville danse QUICKSTEP, måtte man kalde det DEN DER DANS MED HURTIGE TRIN. Hvis man var på hospitalet og ville sige SYGEPLEJERSKE, måtte man i stedet sige sådan noget som EN AF DE ANSAT-TE MED HVID KITTEL, DER IKKE ER LÆGE.

Man kan vænne sig til meget, men i takt med at rigman-den købte flere og flere ord op, blev det faktisk mere og mere indviklet at tale sammen. Folk måtte forklare sig omstændeligt og kringlet. En ting var, at man skulle høre på sin kedelige tantes kedelige historier, nu var de også alen-lange, fordi hun ikke bare kunne sige PLEJEHJEMMET, men nu skulle sige HUSET, HVOR DE GAMLE MENNE-SKER BOR, NÅR DE ER FOR GAMLE TIL AT VÆRE DER-HJEMME.

Og det blev værre endnu. For når man samler på noget, stopper det faktisk aldrig. Rigmanden købte lige så stille og roligt de ord, man brugte, når man skulle forklare de ord, rigmanden allerede havde købt. Nu kunne man ikke

4

længere sige DEN, man kunne ikke sige SOM, man kunne ikke sige HVOR, for de ord hang også hjemme på væggene i rigmandens giga villa. I flotte glas og rammer, som tjeneste-folkene pudsede og pudsede dagen lang.

Tavsheden begyndte at brede sig. Man orkede bare ikke at pege og tegne og hakke sig frem gennem en samtale. Måske var det ikke så vigtigt at fortælle, hvad man havde oplevet i dag. Måske var det lige meget med den kattekilling, man havde hjul-pet ned fra et træ. Måske kunne man godt leve med bare at pege på det, man ville købe i forretningen, måske kunne man godt bare spise sammen uden at sige noget, man kan som sagt vænne sig til meget.

Rigmanden tænkte ikke rigtig over det, selvom tavsheden også sneg sig ind i hans giga villa. Hans kone sagde ikke noget mere, børnene heller ikke, ordene hang bare der på væggene, de fineste ord lå nede i bankboksen, men rigmanden var alt for lyk-kelig over at have den sjældneste samling ord i verden til at være bekymret.

Men udenfor skete der noget. Nogen fandt på et andet ord for BRØD nu, hvor det ikke var der længere. De sagde BLØ og pegede. Bageren syntes, det lød godt, og satte et stort skilt op over døren, hvor der stod BLØ. Nogen sagde KRIX i stedet for BIL. Nogen sagde LÆW i stedet for HUS. Først fandt man på andre ord for de der ord, man bruger meget, men da man først havde fået hul på det, gik det stærkt.

Man sagde JULUCAS i stedet for HJULKAPSEL, man sagde SYSTANUS i stedet for SOMMERHUS, man sagde LALASOM i stedet for KEDSOMHED.

Da rigmandens kone og deres to børn pakkede deres kuffer-ter for at flytte ud af den stille og tavse villa, sagde de FUFU-VAL. Rigmanden anede ikke, at det betød FARVEL, men da det gik op for ham, at de ikke boede sammen længere, var det for

sent. Hans tjenestefolk var også væk (de havde fået nok af at pudse dagen lang). Rigmanden måtte til sidst vove sig ud på gaden for selv at købe mad, men han forstod ikke skil-tene på butikkerne, BLØ? RUTJI? PANTASK? En dame stop-pede op, hun syntes nok, at han så lidt forvildet ud, så hun spurgte: GREJO JIO NØP KAGULI?

Ja. Den rigmand endte jo alene og ulykkelig. Og en lille smule tosset. Man kunne tit se ham sjoske rundt i gaderne med nogle af sine billedrammer med ord under armen, ord, ingen kendte længere, ord som SOLBRILLE, ord som HÆN-GEKØJE, ord som UFORSTÅELIG.

5

Tekst 3

Københavnere skifter cykel ud med elløbehjulAf Jens Ejsing ejs@berlingske.dk

Undersøgelse viser, at løbehjul erstatter manges brug af cykel og dermed ikke er specielt grønne. Det kniber snart med de positive argumenter for løbehjulene, mener S-gruppeformand.

Når københavnerne hopper op på et elektrisk løbehjul, hopper de i nogle tilfælde af

en cykel først. Dermed skifter de en grøn og sund transportform ud med en transportform, hvor de ikke bevæger sig, og hvor der fra flere sider er blevet rejst tvivl om, hvor grønne løbehjulene rent faktisk er.

Således afslører en ny bruger-undersøgelse foretaget af den københavnske eldelebilsordning GreenMobility, at mange brugere af elløbehjul før løbehjulet har haft cykel, gang, bus eller delebil som deres foretrukne transport-former.

Undersøgelsens resultat er baseret på svar fra forholdsvis få brugere, men den er en af de første herhjemme til at se nærme-re på, hvilke transportformer løbehjul eventuelt erstatter.

GreenMobilitys brugerunder-søgelse kommer, kort tid efter at et forskningsprojekt fra North Carolina State University i USA når frem til, at 49 procent af de adspurgte brugere af elløbehjul i byen Raleigh ville have cyklet eller gået, hvis der ikke havde været et løbehjul.

Ifølge de amerikanske forskere er resultatet fra Raleigh det sam-me som i en undersøgelse fra byen Portland.

Cykelbyen KøbenhavnIfølge direktør i GreenMobility Thomas Heltborg Juul bekræfter brugerundersøgelsen, at elløbe-hjul »ikke er vejen frem, hvis vi vil være grønnere«.

»København er kendt ude i verden som en cykelby. Nu ser det så ud til, at vi er begyndt at

flytte folk over på løbehjul i ste-det for at cykle eller gå. Det er ikke så heldigt,« siger han:

»Jeg kan godt se, at det kan være smart med et løbehjul en gang imellem. Men som samfund er det ikke smart at flytte folk fra cykel over på noget, hvor de er passive i stedet for aktive.«

GreenMobilitys undersøgelse siger alene noget om løbehjuls-brugere over 18 år. Dermed er det uklart, hvor mange af de typisk yngre brugere af løbehjulene der vælger dem i stedet for cykel eller gang.

Thomas Heltborg Juul under-streger, at GreenMobility ikke opfatter udbydere af løbehjul som konkurrenter.

»Grunden til, at vi har spurgt til løbehjulene, er, at vi overve-jede, om de var noget for os. Men de passer ikke ind i det, vi vil. Vores vision er, at folk deler bil,« forklarer han.

Ifølge en af de store operatører af løbehjul i København, Voi, skal de ikke betragtes som en erstat-ning for cykling og gang.

»De er et alternativ, ikke en konkurrent,« siger PR-chef i Voi Kristina Hunter Nilsson.

»Nogle gange tager du cyklen. Andre gange er du lidt sent på den, hopper af bussen og tager løbehjulet det sidste stykke.«

Hun henviser til en brugerun-dersøgelse blandt 5.000 af Vois brugere rundtomkring i Europa inkl. København. Af den fremgår det, at 65 procent af dem fore-trækker at køre på elløbehjul, så længe det gælder distancer fra 1,5 til 5 kilometer, og når det er i kombination med offentlig trans-port.

Københavns Kommune har ikke været begejstret for elløbe-hjulene, siden de ved årsskiftet i en forsøgsordning blev sat fri af den tidligere regering. En ord-ning, der udløber til nytår. Den nye undersøgelse fra GreenMobi-lity øger ikke begejstringen hos S-gruppeformand Lars Weiss.

»For det første var det en noget overilet beslutning at tillade dem, uden at lovgrundlaget måske var helt på plads. For det andet er det blevet lidt wild west med en håndfuld eller flere operatører og løbehjul, der bare bliver efterladt alle mulige og umulige steder,« siger han.

»For det tredje kommer der nu

»København er kendt ude i verden som en cykelby. Nu ser det så ud til, at vi er begyndt at flytte folk over på løbehjul i stedet for at cykle eller gå. Det er ikke så heldigt«THOMAS HELTBORG JUUL DIREKTØR I GREENMOBILITY

6

de her undersøgelser, der ser nærmere på de miljømæssige effekter. Der er efterhånden ikke så mange positive argumenter tilbage,« siger han.

Vil du ligefrem have løbehjulene forbudt?

»Det er nok så meget sagt. Men vi mangler værktøjer. Vi vil gerne have langt bedre muligheder for at sanktionere operatørerne, hvis

de ikke reagerer på vores pålæg og varsler,« siger han.

»Den gode vilje«Der er steder, hvor løbehjul i dag ikke må efterlades. Lars Weiss så gerne, at kommunen omgående kunne fjerne dem på operatører-nes regning uden først at skulle varsle dem, sådan som reglerne er i dag.

Han vil dog ikke kræve, at den nye transportminister, Benny Engelbrecht, griber ind her og nu. Men han forventer, at forsøgsord-ningen »bliver grundigt evalu-eret«, når den udløber til nytår.

Benny Engelbrecht har tidlige-re oplyst til Børsen, at han vil have løbehjulene evalueret for såvel trafiksikkerhed som miljø-påvirkning.

Lars Weiss tilføjer, at kommu-nen er i det, han beskriver som en dialog med operatørerne om en slags code of conduct for elløbe-hjul. I den forbindelse ønsker kommunen et loft på 200 løbehjul i områder som Middelalderbyen, mens der i resten af byen skal være et loft på 3.000 løbehjul.

»Men overholdelsen af code of conduct hviler på den gode vilje,« konstaterer han.

Forskerne fra North Carolina State University når i deres undersøgelse også frem til, at elløbehjulene ikke nødvendigvis er så grønne, som de umiddelbart giver indtryk af. Det skyldes ikke mindst løbehjulenes relativt korte levetid samt produktion og ind-samling af dem.

»Virksomhederne bag elløbe-hjul sælger sig selv, som om der kun er lidt eller intet CO2-aftryk, hvilket er en modig påstand,« siger en af forskerne, Jeremiah Johnson, i en pressemeddelelse fra universitetet.

»Cykling – selv med elcykel – er næsten altid mere miljøvenligt end et elløbehjul.«

Det vigtige batteriLige nu sidder transportmedar-bejder i Det Økologiske Råd Jep-pe Juul og venter på de første tal for, hvor længe elløbehjulene holder i Danmark.

»Vi har ikke tallene. Det er lidt af et problem. Før kan vi ikke rigtig sige noget. Så længe har løbehjulene heller ikke været her,« siger han.

»Batteriet er vigtigt. Der skal investeres en vis mængde CO2 i at producere et batteri. Generelt skal det op på en levetid på fem-seks måneder, før det begynder at være fornuftigt i passagerkilome-ter i forhold til andre transport-former. Hvis batteriet kan holde et halvt års tid, er det klimamæs-sigt okay.«

Når det kommer til, hvorvidt københavnere vil vælge løbehjul til og cykler fra, er Jeppe Juul »ikke særlig bekymret«.

»Bor du i København, tager du din cykel. Hvorfor betale 60 kro-ner om dagen for at komme til og fra arbejde? Det er der ingen logik i,« fastslår han.

Elløbehjul bliver ifølge S-gruppeformand i Københavns Kommune Lars Weiss »efterladt alle mulige og umulige steder« i det københavnske byrum. Her på Nørre-port Station. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

CYKLEN TABERI en brugerundersøgelse foretaget af GreenMobility med samlet 3.800 respondenter svarer 325, at løbehjul er blandt deres primære eller sekun-dære transportformer. Disse 325 er efterfølgende blevet spurgt: »Før løbehjul var en mulighed, hvilken transportform benyttede du da?«, og som det fremgår, svarer 46,2 procent cykel.Cykel: 46,2Gang: 18,8Delebil: 12,1Bus: 10,8Metro: 5,7Resten svarer tog, bil, ved ikke

7

Tekst 4

FestenAf Sissel-Jo Gazan

Kapitel 1Ingen af mine venner kan komme ind på byens natklubber eller barer, fordi vi er under atten. For mig er det lige meget, for jeg må alligevel ikke gå i byen. Jeg er tyrkisk, født og opvokset i Berlin, og mit navn er Inci. Det betyder 'kostbar perle'. Min far er en rar mand, og min mor går i jeans og stemmer på Ekin Deligöz – tro mig, de er meget moderne. Alligevel kan de ikke se, hvad en 16-årig pige skal ude i byen om aftenen. Mine forældre siger, de bare passer på mig. Jeg siger, at de bare har glemt det sug, alle unge føler, også mig. Det må vente, siger Baba. Det må vente til aldrig, er jeg ret sikker på.

Kapitel 2Privatfester er det helt store i Berlin, helst hos nogen, som er alene hjemme. Baba læser i avisen om en ny trend, hvor ungdomsfester går amok, og hvor alt bliver raseret. Det sker, når

-

den, der holder festen, inviterer via nettet og glemmer at gøre invitationen privat. Pludselig er der flere hundrede mennesker i tråden, måske flere tusinde, og hvis bare halvdelen dukker op, er det fuldkommen umuligt at styre. Sofaer bliver sprættet op, der bliver malet på væggene, alt bliver smadret, og der bliver kastet inventar ud ad vinduerne. I ét tilfælde brændte en lejlig-hed helt ud, og mindst ti gange det sidste år er ungdomsfester i Berlin blevet lukket af politiet under stor dramatik. Det står alt sammen i Berliner Morgenpost, og Baba ryster på hovedet.

Kapitel 3Om mandagen snakker alle i min klasse om weekendens fester, især Lenas fester. Lena er klassens populæreste pige, og hun holder altid fest. Hendes forældre er for nylig flyttet til Singapore, fordi faren har fået en toppost i et stort shippingfirma, og da Lena pure nægtede at flytte med, blev hun installeret i sin egen lejlighed med tagterrasse lige rundt om hjørnet fra skolen. Der er ikke én på skolen, som ikke er misundelig på hende. Jeg har aldrig været med til festerne, men

-

Lena har engang været med hjemme hos mig, fordi vi skul-le skrive en gruppeopgave. Min mor vimsede rundt om os og serverede te og småkager, mens vi skrev opgaven, og da Lena gik, aede min mor hendes kind og sagde, at hun altid var velkommen. Siden da har Lena været sød over for mig.

Kapitel 4Det var mandag morgen. Jeg sad allerede ved mit bord, da min bedste veninde, Fanny, kom ind i klassen, hun kommer altid i sidste øjeblik. Jeg nåede lige at spørge, hvorfor hun ikke havde svaret på mine beskeder, og hun nåede lige at hviske, at hendes telefon var blevet smadret til Lenas fest i lørdags, så kom vores lærer og gav sig til at skrive på white-boardet, og vi tav. Lidt efter skød Fanny en seddel over på mit bord, hvorpå der stod:

”Lenas fest i lørdags gik helt amok.” Jeg så rundt. Ved vinduet stod Lenas bord tomt.

En ny seddel landede på mit bord.”Lenas lejlighed blev totalt smadret, og politiet kom.”Jeg lavede WHAT?-øjne og fik endnu en seddel.”Til at begynde med var vi 25 til festen, de fleste fra vores

årgang.””Og?” signalerede jeg.

8

Endnu en seddel: ”Pludselig begyndte det bare at myldre ind med folk. Flere hundrede, og de fleste meget ældre end os. Alt blev smadret, og Lena var så fuld, at hun ikke kunne stå på benene. Dér gik jeg hjem.”

Vores lærer var færdig med at skrive på whiteboardet og vendte sig mod klassen, så ikke flere sedler.

Kapitel 5En halv time senere sad vi med nogle matematikopgaver. Så lød der et hårdt bank på døren, og det, som skete, var temmelig vildt. Politiet trådte ind i klassen, og de tog Lucas med. Lucas er klassens lækre dreng, men han er ikke højrøvet, tværtimod. Vi lavede engang en fælles tyskpræsentation om Ernest Hemingways ”Der er ingen ende på Paris”. Vi fik topkarakter, og siden har vi også været makkere i fysik. Lucas er virkelig cool, faktisk lidt min ven. Nu blev han taget med af politiet, som om han var en forbryder. Lidt efter stod vores skoleinspektør i døren.

”Der har været en hændelse lørdag aften,” sagde han og bad os forholde os i ro. Prøv at spørge, om vi kunne!

Kapitel 6Næste dag kom Lucas ikke i skole, og i første time sendte Fanny en seddel over på mit bord.

”Lena har meldt Lucas for voldtægt.”I frikvarteret fortalte Lena lidt. Vi stod rundt om hende ved

bænkene nede ved basketballbanen. Hun havde været ret fuld til festen i lørdags, indrømmede hun. Lucas havde prøvet at komme i seng med hende, hun havde sagt nej, og han havde ikke lyttet. Til sidst havde hun råbt om hjælp, men ingen kom. Alle havde festet fuldkommen vildt og været fulde. Der var blevet

- brændt hul i sofaen, og det meste af inventaret lå nede på

gaden.

”Kommer dine forældre så hjem fra Singapore?” spurgte jeg.

Lena lo. ”Jeg er jo ligesom ikke noget pattebarn, Inci,” sagde hun, og jeg blev helt flov over, at jeg havde spurgt.

Kapitel 7Lucas var i skole igen om torsdagen. Pladserne blev rykket om, så han ikke længere sad lige bag Lena. Ingen talte til ham, kun hans bror, som går to klasser over os, og et par af hans venner. De stod i skolegården og hang, og alle gik i store buer uden om dem. Anklagen mod Lucas var frafaldet, fordi mange sagde, at de havde set ham gå allerede ved midnat, før festen løb løbsk. Lena ville ikke tale om det længere.

-I løbet af ugen blev skolen opdelt i to lejre: dem, der

troede på, at Lucas ikke havde gjort noget, og dem, der tro-ede, at han var skyldig. Jeg troede på Lena, for hun så så ulykkelig ud. I fysiktimen bad jeg om at få en ny makker, og da jeg hentede mine ting på bordet, så jeg ikke på Lucas.

”Tror du, han har gjort det?” skrev jeg på en seddel til Fanny i timen. Hun begyndte at svare, så tøvede hun og trak på skuldrene.

Kapitel 8To uger senere skulle vi på klassetur til Paris sammen med to lærere, bl.a. vores klasselærer, Viviane, som er megacool og ung. Jeg aner ikke, hvordan hun fik overtalt Baba til, at jeg skulle med til Paris! Vi var på ekskursion hver dag. Vi så Eiffeltårnet og Notre-Dame. Jeg snakkede endda lidt med Lucas. Han kom op på siden af mig, pegede på en café, der hed ”Café de Flore”, og sagde, at der havde Hemingway skrevet det meste af ”Der er ingen ende på Paris”. Det var rart at tale med ham igen. Jeg lagde mærke til, at Lena og

9

Lucas holdt sig langt fra hinanden. Vi boede på et hostel, og vi skulle være på værelserne kl. 22.00. Lærerne gik runder, men de var ikke strenge. De vidste, der blev drukket et par øl, men de sagde ikke noget. De huskede os blot på, at kl. 24.00 skulle der være ro.

Kapitel 9Lige efter sidste lærerrunde kom Franka ind på det værelse, hvor jeg sad og spillede kort med nogle andre, som heller ikke drikker.

”Lena er virkelig fuld,” sagde hun. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.”

Vi gik alle ind på værelset, hvor Franka sagde, at Lena lå på sengen. Men hun var der ikke, og døren stod åben. Vi fandt hende ude på gaden, i støvregn. Jeg har aldrig set en, der var så fuld. Hun havde kun trusser og en sweatshirt på, ingen sko, og hun hængte op ad to vildfremmede, grinende mænd. Jeg aner ikke, hvordan vi fik hende med ind på hostellet igen, for hun skiftevis kastede op på trappen og slog ud efter os, fordi hun ikke ville med hjem. Jeg hentede Viviane, og hun fandt hurtigt en tom vodkaflaske i Lenas kuffert. Næste morgen blev hun sat på toget tilbage til Berlin.

Kapitel 10Lena gik ud af skolen. Fanny opsnappede et rygte om, at hun var på en klinik et sted. En gang imellem mødte jeg Lucas på gangen, og han kiggede altid kort på mig, ikke imødekommen-de, ikke uvenligt. Men vi var i hvert fald ikke venner mere. Den 23. december ringede det på vores dør, og min mor åbnede. Det var Lena. Hun spurgte, om jeg var hjemme, og min mor fulgte hende ind på mit værelse. Vi snakkede, eller jeg snakkede, for Lenas tænder klaprede af kulde. Min mor måtte dynge hende til

med tæpper og sød te, før hun kunne fortælle, at hendes fars ophold i Singapore var blevet forlænget. De havde sendt hende en billet, men hun var ikke taget af sted. Nu stod Baba i døren:

”Du kan blive her, så længe du vil,” sagde han bestemt.Den aften sov Lena på en madras på gulvet ved siden af

min seng. Lige inden vi skulle sove, tog hun min hånd.”Du er heldig,” sagde hun.

10