De 38 specialer · Side 3 LEDER En verden af muligheder »Hvilken slags læge skal du være, når du er færdig på universitetet?« Knap nok er man begyndt på første semester på

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDUSÆRNUMMER | ÅRGANG 12 | 31. DECEMBER 2010 | WWW.SUNDOGHED.DK | GRATIS

De 38 specialerTemanummer om de danske

speciallægeuddannelser

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3600 • Hjemmeside: www.sundoghed.dk • E-mail: [email protected] • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Chefredak-tør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet

Side 2

SpecialepenneAlmen medicin .................................................................................................................... Side 4-5

Anæstesi ............................................................................................................................. Side 6

Arbejdsmedicin ................................................................................................................... Side 7-8

Børne- og ungdomspsykiatri .............................................................................................. Side 9-10

Dermatologi og venerologi ............................................................................................... Side 11-12

Diagnostisk radiologi ........................................................................................................... Side 13

Endokrinologi ....................................................................................................................... Side 14-15

Geriatri .................................................................................................................................. Side 16-17

Gynækologi og obstetrik.................................................................................................... Side 18-19

Hæmatologi ........................................................................................................................ Side 20-21

Infektionsmedicin ................................................................................................................ Side 22

Kardiologi ............................................................................................................................. Side 23-24

Karkirurgi ............................................................................................................................... Side 25-26

Kirurgi .................................................................................................................................... Side 26-27

Klinisk biokemi ...................................................................................................................... Side 28-29

Klinisk farmakologi ............................................................................................................... Side 30-31

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin .................................................................................... Side 31-32

Klinisk genetik ....................................................................................................................... Side 33

Klinisk immunologi ............................................................................................................... Side 34-35

Klinisk mikrobiologi ............................................................................................................... Side 36-37

Lungemedicin ...................................................................................................................... Side 38-39

Medicinsk gastroentologi ................................................................................................... Side 39-40

Nefrologi ............................................................................................................................... Side 40-41

Neurokirurgi .......................................................................................................................... Side 42-43

Neurologi .............................................................................................................................. Side 44-45

Oftalmologi .......................................................................................................................... Side 46-47

Onkologi ............................................................................................................................... Side 48-49

Ortopædkirurgi .................................................................................................................... Side 50

Patologisk anatomi ............................................................................................................. Side 51

Plastikkirurgi .......................................................................................................................... Side 52-53

Psykiatri ................................................................................................................................. Side 54-55

Pædiatri ................................................................................................................................ Side 55

Retsmedicin ......................................................................................................................... Side 56-57

Reumatologi ........................................................................................................................ Side 58-59

Socialmedicin/Samfundsmedicin ..................................................................................... Side 60

Thoraxkirurgi hjertekirurgi .................................................................................................... Side 61-62

Klassisk thoraxkirurgi ............................................................................................................. Side 63-64

Urologi ................................................................................................................................... Side 65-66

Øre-næse-hals-kirurgi .......................................................................................................... Side 67

Tak til de medvirkende ....................................................................................................... Bagsiden

INDHOLD

Side 3

LEDER

En verden af muligheder»Hvilken slags læge skal du være, når du er færdig på universitetet?«Knap nok er man begyndt på første semester på medicinstudiet, før dette spørgsmål begynder at hagle ned over en.Det kommer fra alle kanter. Både fra ens medstuderende, fra familiemedlemmer og fra tilfældige folk, man møder på gaden.Alle ved de, at når man læser medicin, så stopper uddannelsen ikke, når man står med eksamensbeviset i hånden.Nej, man skal efterfølgende vælge en af de 38 speciallægeuddannelser. Og det kan ikke gå hurtigt nok.

Alene mængden af specialer gør én forvirret.For hvad indebærer valget?Og hvad vælger man fra, når man lukker døren til de 37 andre specialer?

Heldigvis for alle medicinstuderende med en tvivl om drømmespecialet stillede tidligere chefredaktør på Sund & Hed, Anne Marie Jelsig, i 2007 også disse spørgsmål.For at finde svarene valgte hun og redaktionen på Sund & Hed at lave et interview med en speciallæge fra samtlige 38 specialer i Danmark.

Dermed var serien »Specialepennen« født. En serie, hvor samtlige speciallægeuddannelser en efter en blev præsenteret i Sund & Hed. Serien begyndte som sagt i 2007 med specialet klinisk mikrobiologi og sluttede i 2010 med specialet neurokirurgi.

I dette specialnummer af Sund & Hed har vi valgt at samle hvert enkelt interview i specialepen-serien.Alle specialepennene er blevet reviderede, hvor det var nødvendigt, men fremstår som udgangspunkt som den oprindelige version.

Som læser sidder du altså med et værk i hånden, hvor samtlige 38 specialer i Danmark er repræsenteret.Der er tale om en unik publikation, som, jeg håber, kan være en kilde til inspiration, drømme og indsigt.

Desuden er det mit håb, at ikke kun medicinstuderende på Syddansk Universitet vil have glæde af dette specialnummer.Forhåbentlig kan medicinstuderende fra andre fakulteter i Danmark samt andre med interesse for lægefaget her få en let, tilgængelig indsigt i de lægelige specialer i Danmark.

God læselyst.

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Tak til skribenternePå redaktionens vegne vil jeg gerne sige en stor tak til de frivillige redaktionsmedlemmer på Sund & Hed, som siden specialepen-serien begyndte i februar 2007, har været med til at skrive de 38 specialepenne, som her er samlet i et temanummer:

Anne Marie Jelsig: tidligere stud.med., nu cand.med., tidligere chefredaktør på Sund & Hed fra 2006 til 2008Louise Bjørkholt Andersen: stud.med., redaktionsmedlem, Sund & HedMia Nyholm: stud.med., tidligere redaktionsmedlem, Sund & HedJørgen Guldberg-Møller: stud.med., redaktionsmedlem, Sund & HedChristiane Bay: stud.med., tidligere redaktionsmedlem, Sund & HedMarius Kløvgaard: chefredaktør, Sund og Hed

Se bylinefotos til højre i rækkefølge, som listet ovenfor

Side 4

ALMEN MEDICIN

Anne Marie Jelsig Stud.med., Sund & Hed

ALMEN MEDICIN: Alle kender til en alment praktiserende læge.Men hvor godt kender man specialet, der har lidt af det hele?Mads Borup løfter sløret for fordele og ulemper i almen praksis.»Hvorfor blev du alment praktiserende læge?«

»Der er flere grunde. Den første er jeg lidt flov over, men min far var praktiserende læge i den praksis, jeg nu sidder i. Han var altid glad for sit arbejde og sagde gentagne gange, da jeg var barn, og da jeg læste medicin, at han aldrig havde fortrudt

sit valg: at blive læge i en praksis. Han glædede sig hver dag til at gå på arbejde og kom også glad hjem. Det har nok påvirket mit valg lidt ubevidst,« siger Mads Borup. »Dernæst synes jeg, at det er dejligt at have med mennesker at gøre, at se dem igen og igen gennem 30 år. Jeg følger dem i tykt og tyndt lige fra bumser og bylder til kræft og KOL i terminalfasen. Jeg ser,

hjertesygdomme og hjertesorg. Depressioner og DAMP-børn. Udslet og udposninger på tyktarmen. Kvindesygdomme og kønsvorter hos mænd. Folk, der fejler noget, og folk, der tror, de fejler noget alvorligt. Fra vugge til grav. Mange

livsstilssygdomme og forebyggelse heraf. Masser af psykologi og psykosomatik,« siger han og tilføjer:»Det er svært og spændende og kræver dygtige læger.«»Der er altså mange grunde til mit valg, og en sidste, jeg vil nævne, er, at jeg også har et forretningsmands-gen. Jeg vil gerne tjene godt og selv bestemme, hvordan jeg bygger min arbejdsplads op. Bestemme, hvordan jeg effektiviserer på en hæderlig måde, hvem jeg ansætter, og hvor mange lægevagter jeg tager pr. måned. Det kan jeg selv regulere alt efter mine og familiens behov.«

Status og lykke »Overvejede du andre specialer?«»Jeg var på et tidspunkt meget i tvivl, om jeg skulle være kardiolog. Det var mens, jeg var i speciallægeblokstilling i almen medicin på en intern medicinsk afdeling. Jeg kunne lide at være reservelæge, senere bagvagt og 1. reservelæge. Jeg elskede det akutte, kicket og at redde liv. Men også det ambulante arbejde med rigtigt syge mennesker. Jeg blev opfordret til at blive kardiolog, for jeg var for dygtig til at ende i en lægepraksis. Sådan forstod jeg i hvert fald opfordringerne, og det vakte min lyst til status og offentlig anerkendelse. Tænk at kunne blive overlæge på en hjerteafdeling, måske ph.d. eller dr.med., og måske en gang professor,« siger Mads Borup og fortsætter:»Jeg var dog kørt lidt træt i at læse og orkede ikke tanken om yderligere studier og at have noget hængende over hovedet hver weekend.« En filosof hjalp ham med at vælge. Det skete efter et møde med temaet »At blive gammel«.»Han sagde: Når du bliver gammel og ser tilbage på dit liv, hvem, tror du så, var den lykkeligste læge: Peer

»Stundom helbrede, oftest lindre, altid trøste...«At være alment praktiserede læge er ikke noget, de fleste lægestuderende drømmer om – og hvis de gør, siger de det

ikke højt. Men der kan være fordele. Læge Mads Borup er alment praktiserende i Odense C og har sine bevæggrunde

for at vælge at blive all-round-læge.

Side 5

ALMEN MEDICIN

Jokumsen, død 88 år gammel, og læge i Sdr. Brovst i 30 år – eller Gitte Schwansen von Sudow- Karlsen, professor, dr. med., adm. overlæge på Rigshospitalet gennem 20 år, død 87 år gammel. I hendes nekrolog er der spalter op og ned, men ingen ved, hvem der var den lykkeligste.

Det kunne sagtens være Peer. Status giver ingen lykke i sig selv, og det er også et stort pres at være professor, tror jeg.« Mads Borup tilføjer:»Jeg overvejede også pædiatri, for faget har lidt af det hele, og børnene bliver oftest raske. Jeg hader bare, når børn skriger, og jeg vil ikke stikke dem i ryggen, når de skal lumbalpunkteres. Det lader jeg andre om.«

Sin egen herre»Nævn tre fordele ved at være alment praktiserende.‹»Selvstændighed. Alsidighed – det vil sige at vi ved lidt om det hele. Og at jeg kan fordybe mig hele livet og blive dygtigere og dygtigere,« siger Mads Borup og fortsætter:»Jeg kan især dygtiggøre mig i de områder, der interesserer mig, resten ryger til for eksempel speciallægen eller kiropraktoren. Psykologien er også spændende. Jeg tror ikke, man skal vælge at blive praktiserende læge, hvis man ikke interesserer sig for psykologi eller for mennesket. Man skal også evne at sætte sig i andre menneskers sted, uanset status og kulturbaggrund.«»Nævn tre ulemper ved at være alment praktiserende«»Ulemperne er et stort arbejdspres på flere måder. 10-15 minutter pr. patient er for lidt, og det byder man jo ikke lægerne på sygehusene. Det er et akkordarbejde og sygesikringen bruger penge til at narre mange af os til at arbejde alt for meget. Hvem ønsker for eksempel at arbejde seks dage om ugen hele sit arbejdsliv,

som mange læger gør nu? Omvendt skal vi passe mindst 1600 patienter pr. læge, hvis ikke vi er i delepraksis. Jeg har 1800 patienter og lukket for tilgang af nye, og der er rigeligt at se til. Jeg har dog en turnuslæge, det aflaster fantastisk. Endelig savner jeg konferencer og det kollegiale

fællesskab på sygehusene med de mange personalegrupper,« svarer han og tilføjer med et glimt i øjet: »Især flirten med sygeplejerskerne og de medicinstuderende, og julefrokosterne.«

Har alt – måske for meget»Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?«»Jeg mener, at udsigten er god på alle måder. Mange – især piger – tiltrækkes af delepraksis. Mændene tiltrækkes af pengene – sagt lidt provokerende. Men yderområderne vil som altid have det sværest med hensyn til rekruttering af læger og forskning. Er man eksempelvis praktiserende læge på Fyn, kan man, som jeg, både undervise lægestuderende på SDU, forske på instituttet for almen medicin, medvirke til udviklingen af almen praksis, lokalt, nationalt og meget mere.«»Hvorfor skal unge læger vælge at specialisere sig i almen medicin?«»Der er stor fleksibilitet: Du kan komme i en stor praksis eller en lille praksis. På landet eller i byen. Fuld tid eller deltid. Få en almindelig god løn eller en rigtigt høj løn – alt efter antal af lægevagter, organisering af praksis og ydeevne. Vi har det sjovt med patienterne indimellem – for de fleste er jo ikke dødssyge eller bange for lægen, som på sygehuset. Vi lærer dem efterhånden godt at kende, også dem fra andre kulturer. Du møder almindelige mennesker som dig og mig i almen praksis, unge og gamle, tykke og tynde, kloge

og dumme. Der er forebyggelse og helbredelse: ”Stundom helbrede, oftest lindre, altid trøste...”. Specialet har det hele, og måske lidt for meget.«

Foto: Klinisk Foto, OUH

Oprindeligt bragt i årgang 9, nr. 15, 2007

Almen medicin – hvordan?Introduktionsstilling varer ½ år (dog 1 år, hvis man ikke er i almen praksis under sin kliniske basisuddannelse).Hoveduddannelsesstilling varer 4 ½ år med ansættelse i almen praksis og på kliniske sygehusafdelinger.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor almen medicin på:http://kortlink.dk/7xta

Mads Borup, specialelægei almen medicin, Odense

ANÆSTESIOLOGI

Anne Marie JelsigStud.med., Sund & Hed

ANÆSTESIOLOGI: De ældste studerende husker ham nok som den gestikulerende mand fra præhospitalsundervisningen på 2. semester, og de unge studerende har ham i frisk erindring fra undervisningen i akut beredskab – Søren Mikkelsen. Han repræsenterer et speciale som er omgivet af respekt: De tager sig af akutte og svære tilfælde, og traumer med døden til følge er en del af hverdagen. Anæstesiologerne er et folk for sig.

Patienterne afgjorde udfaldet»Jeg skal vel tale om mit speciale,« udbryder Søren Mikkelsen som noget af det første, da jeg forklarer ham, at et interview med SpecialePennen er en enestående mulighed for at få lov til at tale om sig selv. Han får selvfølgelig lov til at fortælle om anæstesiologien, men først skal han forklare, hvorfor han valgte netop denne fagretning.»Det er skægt, men jeg vidste det helt fra starten,« fortæller Søren Mikkelsen, som nu har været anæstesiolog i 22 år. »Jeg kom på intensivafdeling på infektionsmedicinsk afdeling på 4. semester, og patienterne fangede mig: at regulere på respiratoren, septiske patienter – det skulle være her og nu, og man skulle agere på stedet.«

Et elitespeciale?For mange både uden og inden for miljøet har man en fornemmelse af, at man skal være gjort af et specielt stof for at blive en god anæstesilæge: Man skal have overblik, faglig dygtighed og vilje. Men Søren Mikkelsen er ikke vild med at svare på, om specialet kun er for de dygtigste studenter: »Jeg er jo bange for, at der nogle, der slår mig ihjel, hvis jeg siger noget forkert,« ler han, »men jeg vil da sige, at vi har nogle rigtigt dygtige, yngre læger for øjeblikket.« Men at specialet er elitært, vil han ikke høre tale om. Og Mikkelsen understreger også, at der er stor forskel på de forskellige anæstesilæger, idet man kan subspecialisere sig i fire forskellige retninger: Intensivterapi er den første, mens præhospitalsbehandling er en anden, derudover finder man klassisk anæstesi (det intensivisterne

kalder »betonnarkose«) og sidst smertebehandling – man kan altså alt afhængigt af temperament udspecialisere sig.

Børnene er ikke det værsteSøren Mikkelsen specialiserer sig inden for præhospitalsbehandling – ambulancekørsel, med andre ord. Og bare ved ordet »ambulance« udbryder han: »Det er altså spændende!« Men han erkender, at det er et hårdt job, og at man i starten gør sig alle mulige tanker om, hvorvidt man kan klare det. Derfor er det også vigtigt at kunne lægge det fra sig, når man kommer hjem – selvom de rigtigt grimme ulykker kan være svære at håndtere. »Det værste er da 30-40-årige mennesker, der mister livet og efterlader sig kone eller mand og to børn. Verden bliver jo helt forandret for de efterladte.«

Man skal holde det ved ligeForskningen inden for anæstesiologien er også i fuldt flor, fortæller Søren Mikkelsen og lægger vægt på, at afdelingen har ph.d.-studerende, der både forsker og har klinisk arbejde halvtids. Det går nemlig heller ikke at pille tre år ud af kalenderen for at koncentrere sig udelukkende om forskningen: »Jeg kan mærke, når jeg bare har været tre uger på ferie – der går lige et par dage, før nålene sidder som de skal.«

VagtbyrdenSøren Mikkelsen har ikke problemer med at pege på den væsentligste ulempe ved specialet, nemlig vagterne! Specielt i de første år kan det være hårdt med 5-6 vagter om måneden, men vagterne fortsætter til man er helt oppe i årene. Søren Mikkelsen vælger dog at se det som noget positivt: »Der er ikke noget så uforudsigeligt som en vagt – man ved aldrig, hvad der kommer.« Desuden stiller faget også krav til fleksibilitet: »Man kan aldrig være sikker på, at man kan gå 15.07 eller 15.24 – nogle gange bliver man altså nødt til at blive der, til tingene er gjort færdige.«

Ingen vin til anæstesilægerneAnæstesi er nok det speciale, der for mange medicinstuderende bedst

svarer til forestillingen om at være læge: Akutte traumer og hurtige beslutninger, der kan betyde forskellen på liv og død for en patient. Men anæstesilægerne er også dem, der dukker op, når de andre læger har problemer – og det er Søren Mikkelsen godt klar over: »Det er os man ringer til, hvis man ikke kan lave en lumbalpunktur – det er os man ringer til, hvis man har problemer med en blodprøve. Af og til siger medicinerne til os: »I er gode til at holde patienterne i live, mens vi finder ud af, hvad patienterne fejler«,« fortæller Søren Mikkelsen. »Unge læger skal vælge specialet, fordi det er skægt, afvekslende og udfordrende,« afslutter Søren Mikkelsen sin brandtale og kommer med en sidste opfordring ledsaget af et smil: »Husk lige at ringe til bagvagten først – jeg er træt at blive vækket om natten! Og så må du også gerne skrive, at det desværre altid er kirurgerne, der får vinen.«

Foto: Marius Kløvgaard


Blå blink og betonnarkoseAnæstesilægerne er blevet dem, man ringer til, hvis man ikke lige ved, hvad man skal gøre. Søren Mikkelsen, overlæge på anæstesiologisk afdeling, minder med et glimt i øjet kommende læger om, at de skal huske at ringe til bagvagten først, og behæfter det lettere stigmatiserede speciale med adjektiver som »spændende« og »afvekslende«.

Anæstesiologi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år.

Læs mere om speciallægeuddannelsen i anæstesiologi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xtn

Søren Mikkelsen, overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, OUH

ARBEJDSMEDICIN

Side 7


ARBEJDSMEDICIN: Selv om arbejdsmedicin for mange er noget diffust, er det via sin forebyggelse et af de fag, der kan redde adskillige liv. Ikke mindst på verdensplan.Det er noget af det, som fascinerer Jesper Bælum, dr.med. på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på OUH, ved sit speciale.»Hvorfor specialiserede du dig på dette felt?«»Da jeg i 1970’erne studerede på 7. semester, trængte jeg til en pause. Jeg havde kontakt til det, der hed Hygiejnisk Institut på Aarhus Universitet (nu Folkesundhed, red.),« forklarer Jesper Bælum og fortsætter:»På dette tidspunkt var diskussionen vedrørende hjerneskader og opløsningsmidler på sit højeste, og vi foretog en undersøgelse af ansatte på grafiske virksomheder, deres udsættelse for opløsningsmidler og symptomer herpå. Jeg blev fascineret af sammenhængen mellem arbejdet og sundheden og har været det lige siden. Vejen gik via universitetsansættelse, og da specialet arbejdsmedicin blev dannet på dette tidspunkt, gik jeg ind

i netop dette.«»Overvejede du andre specialer?«»På et tidspunkt i den kliniske uddannelse overvejede jeg lungemedicin, kardiologi eller neurologi, men fascinationen af sammenhængen mellem arbejde og sygdom samt muligheden for forebyggelse trak den anden vej. De tre specialer har til gengæld betydelige berøringsflader med specialet arbejdsmedicin.«

Formidle og forebygge»Nævn tre fordele ved dit speciale.«»I arbejdsmedicinen har man betydelig patientkontakt. Man kan arbejde med årsager og risikofaktorer for væsentlige sygdomme. Desuden har man mulighed for at rådgive patienter med henblik på at undgå risiko fremover, deres fremtidige virke samt rådgive virksomheder og fagorganisationer om forebyggelse. Arbejdet er selvstændigt, og man har et langt forløb med kontakt til patienter med mulighed for at fordybe sig. Der er krav om et betydeligt tværfagligt samarbejdebåde indenforsundhedsvæsenet og med virksomheder, myndigheder og fagforeninger,« siger arbejdsmedicineren.Han tilføjer, atarbejdsmedicin er et forebyggendespeciale, og det giver mulighed for at påvirkearbejdsforholdene. Eksempelvis er hjerneskader pågrund afopløsningsmidlergået fra at være et stort problem i 1980’erne til stort set at være forsvundet i dag. Dette skyldes, at arbejdsforholdene

blev ændret radikalt, så medarbejderne på virksomhederne nu kun er udsat i meget begrænset omfang.»Og så indeholder specialet meget formidling. Det gælder både til andre læger, specielt samarbejde med praktiserende læger, men også til grupper i fagforeninger, på virksomheder og over for myndigheder,« siger Jesper Bælum.

I forebyggelsens tegnHvorfor specialiserer man sig i arbejdsmedicin? Dr.med. Jesper Bælum er repræsentant for et af de mindste medicinske specialer.

Arbejdsmedicin – hvordan?Speciallægeuddannelsen i arbejdsmedicin består af et års introduktionsstilling og en uddannelsesstilling. Denne fire års stilling består af et år på en arbejds- og miljømedicinsk klinik, to års klinisk tjeneste inden for relevante speciale (lungemedicin, reumatologi eller intern medicin generelt) samt yderligere et år på en anden arbejds- og miljømedicinsk klinik. Desuden er der indlagt fokuserede ophold på relevante kliniske afdelinger (dermatologi og neurologi), i arbejdstilsynet og et teoretisk kursus, som fremover vil ske i samarbejde med specialet samfundsmedicin (embedslæger, socialmedicinere, administrative medicinere). Som speciallæge kan man ved ansættelsesom afdelingslæge på en arbejds- og miljømedicinsk klinik kvalificere sig som overlæge.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor arbejdsmedicin på:www.sst.dk, via http://kortlink.dk/7xsg www.dasamnet.dk www.armoni.dk www.icoeph.com

Jesper Bælum, dr.med., overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, OUH

Side 8

ARBEJDSMEDICIN

Lav prestige»Nævn tre ulemper ved dit speciale?«»Det er et speciale, hvor man kan have svært ved at overbevise andre om, hvad det kan bruges til. Dette har vi søgt at råde bod på ved et meget udstrakt samarbejde mellem de 14 arbejdsmedicinske klinikker og Det Videnskabelige Selskab. Vi har for eksempel en fælles internetbaseret instruks (www.armoni.dk), og ved selskabets tredages årsmøde

deltager mere end halvdelen af arbejdsmedicinerne. Der er dannet en række både regionale og nationale forskningssamarbejder i samspil med universiteterne og de nationale forskningsinstitutioner,« siger Jesper Bælum og fortsætter:»Dertil er de enkelte arbejdsmedicinske klinikker stadig meget små, men sammenlægning til større enheder med tæt kontakt til universiteterne er undervejs.«»Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?«»Nej. Jeg tror under alle omstændigheder, at jeg villebeskæftige mig med arbejds- og samfundsforholdenes indvirkning på sundheden og forebyggelse.«

Nye teknologier giver nye problemstillinger»Hvordan ser du fremtiden for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?«»Det er et lille speciale, som arbejder på grænsen af det traditionelle hospitalssystem og forebyggelse udenfor. Specialet vil få en stor betydning i forbindelse med erhvervsmuligheder for personer med særlig sårbarhed, dels på grund af påvirkninger i arbejdsmiljø, men også andre sygdomme, som kræver specielle arbejdsmæssige

hensyn. Det er et stort problem, og arbejdsmedicinere vil være blandt de bedste til at vurdere, om et arbejde er sundhedsmæssigt forsvarligt for en patient,« siger Jesper Bælum. »Desuden er der fortsat betydelige sundhedsmæssige påvirkninger som følge af nye teknologier som nanoteknologi og bioteknologi samt ændrede organiseringer af arbejdsforholdene, hvor den sundhedsmæssige påvirkning skal

følges, og hvor der er brug for rådgivning af patienter og samarbejdspartnere om disse udviklinger,« siger han og tilføjer, at der har været en noget svigtende rekruttering til faget, specielt uden for universitetsbyerne.

Tre millioner dør af arbejdsulykkerJesper Bælum forklarer, at med en samling til større enheder samt mulighed for en række nye opgaver forventes en

bedre rekrutteringen. Så med den nuværende aldersfordeling af overlæger vil nye kandidater have rige muligheder for en attraktiv slutstilling. »Dertil er der betydelige forskningsmuligheder indenfor arbejdsmedicinen både i forbindelse med de arbejds- og miljømedicinske klinikker og med andre universitets- og forskningsinstitutioner indenfor området,« siger han og tilføjer, at mere end halvdelen af de yngre arbejdsmedicinere er ph.d.’ere eller ph.d.-studerende. Ifølge arbejdsmedicineren er forskningen typisk tilknyttet nogle større kursusprogrammer i større tværfaglige forskningsgrupper, idet det giver mulighed for at arbejde med store materialer. Endeligt får det internationale arbejde større betydning for faget. »Der dør 3.000.000 mennesker årligt af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme, flest i ulandene. Vi arbejder på flere store projekter, specielt om pesticider, har dannet et center (ICOEPH), og en diplomuddannelse er undervejs.«

Internationale muligheder»Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?«»Der er brug for læger med kendskab til sammenhæng mellem arbejde, arbejdsmiljø og sundhed. Arbejdet er selvstændigt med mulighed for mange kontakter og samarbejdspartnere. Der er betydelige muligheder for forskning. Der er masser af muligheder internationalt.«

Foto: Anders Kjærsgaard Valen


BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI

Side 9

Anne Marie Jelsig,Stud.med., Sund & Hed

BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI: Vinduesrammerne i det børne- og ungdomspsykiatriske hus på OUH er alle malet i forskellige farver – nogle er røde, nogle gule og andre blå. Det er tydeligt, at vi befinder os på børneterritorium, men ikke at det drejer sig om børn med diagnoser som skizofreni, depression, ADHD og autisme. Huset er det fjernest beliggende fra OUH’s mange betonbygninger, hvilket er næsten symbolsk for den plads børne-, ungdoms- og voksenpsykiatri har i den moderne lægestuderendes bevidsthed, det er et speciale, der eksisterer perifert – næsten isoleret.

Gamle nisserDet var et tilfælde, at professor, ph.d. Niels Bilenberg blev interesseret i børne- og ungdomspsykiatri.Da han studerede, var han nemlig slet ikke klar over, at specialet eksisterede, men da han i 1984 som nyudannet læge skulle aftjene sin værnepligt og valgte at blive militærnægter, blev han placeret i Århus Kommunes sociallægeinstitution. Her virkede man som konsulenter i forhold til de mest belastede familier, herunder når psykisk sygdom var en væsentlig del af problemstillingen. »Det var første gang, jeg opdagede, at specialet overhovedet fandtes,« forklarer Bilenberg. På den tid var hverken voksen-, børne-

eller ungdomspsykiatri prioriteret særligt højt på medicinstudiet, og Bilenberg kalder selv underviserne for »gamle nisser« – på den positive måde:

»Hvis man lyttede til dem og deres historier om de skøre børn, havde de meget, de kunne fortælle – en kolossal livserfaring. Desværre kunne man stort set bestå psykiatri uden at læse.« Bilenberg fulgte militærnægtertiden op med et børne- og ungdomspsykiatrisk vikariat på to måneder og vidste derefter stort set, hvilken vej han ville gå.

TidFor Bilenberg har det altid været

arbejdet med børn, der har haft den største interesse, og derfor var det også pædiatrien, der på et tidspunkt var ved at slå ham ud af kurs: »Jeg arbejdede 1 ½ år på en børneafdeling – og jeg kunne lide det. Problemet var dog, at mange børn bare blev kørt igennem, og jeg følte måske, at vi ikke altid nåede at gøre det helt godt nok.« Det at have tid til patienterne afgjorde sagen – og netop tid er afgørende: »Man kan ikke lave børne-ungdomspsykiatri på 5 minutter. Man bliver nødt til at grave ned i tingene og have mange aspekter omkring barnet og familien med.«

UdviklingMen hvor børne- ogungdomspsykiatrien i Bilenbergsstudietid var et underprioriteret,næsten ikke-eksisterende fag,bliver medicinstuderende påSDU i dag præsenteret forområdet både i forbindelse medpsykiatri- og pædiatriblokken. Det skarpere fokus skyldes ikke mindst, at specialet udvikler sig med hastige skridt: »For 10-15 år siden var der næsten ikke noget forskning på området.

Men nu er tiderne anderledes, og antallet af ph.d.-studerende er stigende,« fortæller Bilenberg. Udviklingen skyldes også, at børne- og ungdomspsykiatrien har øget sin kapacitet, da man får henvist flere børn: »For 10-15 år siden så man få promiller af alle børn. Nu ser vi to til tre procent.« Samtidigt slår Bilenberg fast, at det ikke skyldes, at der bliver flere syge børn, men at der var mange, der tidligere fik lov til at passe sig selv og klare sig, som de nu bedst kunne.

Biologisk videnForskningsinteressen og specialets orientering bevæger sig for øjeblikket i retning af en mere biologisk forståelse i modsætning til tidligere, hvor forskningen var mere »humanistisk«. Denne udvikling gør op med nogle af de fordomme, man kan have om psykiatrien, for eksempel om en psykiater er en »rigtig« læge og ikke »bare« en efteruddannet psykolog. Mange læger kan heller ikke forlige sig med tanken om at tilbringe et helt lægeliv med kun »at tale med patienter«. »Mange af vores henviste børn får lavet scanninger, og også genetikken er i stigende grad kommet ind i billedet,« forklarer Bilenberg. Han understreger, at børne- og ungdomspsykiatrien beskæftiger sig med sygdomme (patologi) ligesom andre specialer. Han kan dog godt forstå, at de unge læger i specialet kan have svært ved at finde lægerollen: »Det er vigtigt, at man, når man starter i specialet, gør sig klart, at man er læge – og derudfra skal definere sin rolle. På en hvilken som helst sygehusafdeling starter man med at få en kittel på, og så er man

Mellem biologi og humanismeDiagnosticering og behandling af psykiatriske sygdomme hos børn og unge er mere end bare snak. Professor, ph.d. Niels Bilenberg fortæller om et speciale, hvor der på trods af et tungt klientel er mange solstrålehistorier; og så kan man på grund af mangel på speciallæger næsten få det, som man vil!

Niels Bilenberg, professor, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark

Side 10

BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI

kickstartet. I B&U-psykiatrien skal man starte fra scratch.« Bilenberg fortsætter: »Jeg tror, alle læger i det her speciale på et eller andet tidspunkt har haft et identitetsproblem i forhold til sin lægerolle.« Bilenberg fremhæver, at der er et skel mellem psykologi og psykiatri, og at man som læge også skal bruge sin somatiske viden: »Der er mange somatiske differentialdiagnoser, og du bliver nødt til at tage højde for, at du måske sidder overfor et barn, der måske lider af noget helt andet end det umiddelbart sandsynlige – fuldstændigt som i andre specialer.« Bilenberg mener, at fokus på specialets biologiske aspekter er væsentligt for, at børne- og ungdomspsykiatrien skal overleve som lægeligt speciale.

Ulemper»Men skal man ikke være meget tålmodig som B&U-psykiater? Og hvad med alle de børn, som man ser igen og igen – og som aldrig får det bedre, snarere tværtimod?« »Det er rigtigt, at vi har nogle grupper, som har en dårlig prognose. Og det kan selvfølgelig være tungt. På den anden side er der også noget at hente ved at hjælpe med at finde familiens ressourcer,” mener Bilenberg. »Der er pokkers til forskel på at være et uforstået, handicappet barn – og være et forstået, handicappet barn. Det er vigtigt at stille en diagnose og hjælpe både barnet og de pårørende.« Et resultat af udviklingen har gjort det muligt at stille mere præcise diagnoser og endda behandle sig ud af sygdommene: »Der er solskinshistorier – og flere af dem,« konkluderer han.

Ingen problemer med rekruttering.

Børne- og ungdomspsykiatriens positive udvikling udtrykker sig også ved, at yngre læger har stor interesse for specialet. Til trods for lægemangel og rekrutteringsproblemer i en lang række specialer – herunder for eksempel voksenpsykiatrien, så ser børne- og ungdomspsykiatrien den modsatte tendens: »Vi har flere ansøgerne til hoveduddannelsesstillingerne, end der er plads til,« fortæller Bilenberg. Til gengæld er han ikke glad for den skæve kønsfordeling: »Der er flere kvinder end mænd, og vi håber at kunne tiltrække flere mænd i fremtiden.« Bilenberg nævner, at der jo også bliver flere og flere kvindelige medicinstuderende, men at det for patienter er en fordel at møde både kvindelige og mandlige læger.

ReklameBilenberg mener ikke, at man som yngre læge skal fravælge børne- og ungdomspsykiatrien, bare fordi det er et blødt fag – ungdomspsykiatrien er både fysisk og psykisk udfordrende. »Det er stærke kræfter, der virker hos et sindssygt menneske,« siger Bilenberg, der også ser muligheden for subspecialisering som en klar fordel. Man har med den nuværende lægemangel mulighed for at tjene mange penge, hvis man vil arbejde lidt mere. »Man kan for eksempel tage velbetalte vikariater i de andre nordiske lande og påttage sig overarbejde med afvikling af ventelister,« vurderer Bilenberg. Det store behov for børne- og ungdomspsykiatere har også medfødt, at de første private børne-ungdomspsykiatriske klinikker har set dagens lys.«Denne opdeling i privat og

offentligt er dog ikke noget, der umiddelbart falder i Bilenbergs smag: »Jeg har svært ved at forestille mig, at det ikke bliver til patienter på business og standard klasse« Bilenberg fortsætter: »Hvis privathospitalerne kun tager det motiverede klientel, så kan det offentlige sidde tilbage med de dårligste samfundslag. Det vil være synd både for de folk, der skal arbejde med dem – og der vil måske også opstå en flovhed over at blive henvist til et offentligt hospital.« Bilenberg vurderer dog, at udviklingen

sandsynligvis vil fortsætte.

Fortrydelse? Selvom Bilenberg tydeligvis er meget begejstret for sit speciale og dets muligheder, så må der da være tider, hvor han fortryder – bare lidt. Han tøver lidt: »Jo, en gang imellem kan jeg da godt savne, at man fik en lille pige med meningitis ind. Hvis man så gjorde alting rigtigt, kunne man dagen efter finde en glad pige og glade forældre. Det der - fra næsten død til levende – det kan jeg godt savne.«

Foto: Maja Mygdal Jørgensen og Marius Kløvgaard


Børne og ungdomspsykiatri – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor børne- og ungdomspsykiatrien på: www.sst.dkhttp://kortlink.dk/7xtp

DERMATOLOGI OG VENEROLOGI

Side 11


DERMATOLOGI OG VENEROLOGI: Er det ikke lidt halvklamt med væskende sår, bumser og kondylomer? Handler det ikke om enten at skylle eller smøre lidt salve på? Klaus Ejner Andersen, overlæge, dr. med, dermatologisk afdeling, OUH, er ikke til at stikke i: Dermatologi er det mest spændende, man kan forestille sig.

Det aparte specialeDermatologi, eller dermato-venerologi som specialet egentlig hedder, er ikke et stort speciale. Det er heller ikke det speciale, de fleste stiler mod, når embedseksamen er overstået, og et speciale skal findes. Det gjorde Klaus Ejner Andersen heller ikke, da han dimitterede fra KU i 1972: »Jeg vidste, jeg ikke skulle være kirurg – jeg er ikke så god med hænderne – faktisk temmelig fummelfingret,« siger han smilende. Faktisk var det medicinsk gastro-enterologi på Hillerød Sygehus, der først fangede ham. Klaus Ejner Andersen fortæller: »Jeg lavede over 1000 gastroskopier i mine 2 ½ år på stedet. Jeg skulle være gastroenterolog. Men så kiggede jeg mig omkring og så, at konkurrencen var knivskarp. Jeg troede ikke rigtigt på, at jeg kunne gennemføre uddannelsen og besluttede derfor at søge mod almen praksis.« Men efter nogle gode år som lægevagt, havde Klaus Ejner Andersen alligevel set for mange røde knopper til at kunne ignorere dem: »Til sidst blev den brede viden for meget, og samtidig begyndte jeg at interessere mig for patienter med hudsymptomer.« Klaus Ejner Andersens nysgerrighed førte ham til en reservelægestilling på dermato-venerologisk afdeling på Kommunehospitalet i København – og her fattede han interesse for venerologi: »Det gav ekstra penge, og man blev ferm på fingrene til at styre podepind og spekler. Dermato-venerologien interesserede mig.«

At møde murenKlaus Ejner Andersen holder en pause, nok mest fordi han har svært ved at forklare det næste skridt på hans vej mod dermatologien - hvordan det føles at løbe mod en mur: »Efter ½ års ansættelse blev jeg faktisk noget frustreret, for det gik efterhånden op for mig, hvor mange

forskellige slags røde knopper, der fandtes,« fortæller Klaus Ejner Andersen, der også måtte indse, at hans egen kunnen var utilstrækkelig. Han søgte til hudafdelingen på Gentofte sygehus, og det blev afgørende for specialevalget, da han her mødte sin kommende mentor, professor Niels Hjorth:

Dermatologi er andet end sure tæer og skæl i håretSelv om solen brager fra en blå himmel uden for OUH, så vil Klaus Ejner Andersen helst ikke være et andet sted end sit kontor. Hudlægen, der har en lang og snoet vej bag sig, tager imod til en snak om eksem, studerende og ikke mindst specialet dermatologi.

Side 12

»Han var karismatisk og betød meget for mig. Han inspirerede mig, og jeg blev helt naturligt engageret i hans forskningsområde, som var kontaktdermatitis,« forklarer Klaus Ejner Andersen om det emne, der den dag i dag er en del af hans subspeciale: miljødermatologi. Mentorer er efterhånden selv i lægeverdenen et ukendt begreb, men Klaus Ejner Andersen er ikke i tvivl om, at han netop skylder sin mentor meget. Men ud over gode arbejdskolleger var det også lysten til forskning og glæden ved trods alt at have udsigten til at blive ekspert på et område, der fik ham til at blive.

Fra Danmark til San Francisco til OdenseI 1977 fik Klaus Ejner Andersen mulighed for at rykke teltpælene op og tage hele sin familie med til San Francisco i et år og det var ikke kun stillehavsklimaet, der var behageligt. På alle ledder og kanter var det et godt ophold; at se Danmark udefra og sin familie indefra var helt afgørende for Klaus Ejner Andersen, og han tøver da heller ikke med sit råd til yngre læger: »Gør det! Rejs ud – også selv det ikke kan planlægges helt. Det er en hel unik oplevelse – næsten ligegyldigt, hvor man havner.« Efter endt speciallægeuddannelse valgte han at starte i speciallægepraksis i Roskilde, for 5 år senere at vende hjem til Fyn, hvor han fik en professorstilling på OUH. Et lidt atypisk forløb men Klaus Ejner Andersen har dog bevaret et positivt syn på speciallægepraksis: »De er dygtige, men jeg foretrækker nu at være inden for hospitalets fire vægge og se de lidt mere specielle tilfælde.«

Man skal have øjnene med sigDermatologi er ikke bare små, røde udslet og tingester, der kan skæres af. Specialet spænder vidt: »Vi har akutte tilfælde – det udgør faktisk en meget stor del af vores arbejde. Og så har vi både ambulatoriefunktion og sengeafdeling,« fortæller Klaus Ejner Andersen og understreger, at det er helt essentielt, at man er god til kommunikation: »En stor del af vores arbejde går ud på at forklare og informere patienterne. Mange hudsygdomme kan ikke kureres fuldstændigt, og det gælder om at gøre det tåleligt for patienterne.« Dermatologi handler for Klaus Ejner Andersen i høj grad om »pattern recognition« – at have øjnene med sig. På den måde fremstår dermatologien som et meget klinisk orienteret speciale: »Det er specielt velegnet for dem, der

kan huske, om de i lærebogen har set et billede på højre eller venstre side, men det rummer selvfølgelig også mange andre aspekter: medicin, genetik, miljømedicin og pædiatri.« På spørgsmålet, om det aldrig bliver trivielt: »Nej aldrig – aldrig,« udbryder han. »Det hele handler om, at man føler, man er god til det, man laver og at man er i et godt arbejdsmiljø omgivet af gode mennesker, man kan lide at arbejde sammen med.« Så er det i øvrigt også en fordel, at patienterne sjældent dør – i hvert fald ikke af deres hudsygdom: »På den måde er det også et godt speciale – men vi har selvfølgelig vores akutte funktion, og derfor har vi også vagter, men vagtbyrden er trods alt lettere.«

Undervisning er godt – god undervisning er bedreDet er svært ikke at fatte sympati for en professor, der viser sig at være så glad for et af sidespecialerne – og inden jeg får set mig om, har vi overskredet den afsatte tid. Klaus Ejner Andersen er glad for studerende og for at undervise, men er dog bekymret for udviklingen på universiteterne, der lige for øjeblikket lider af pladsproblemer: »Vi har 200 studerende meldt til dermatologiblokken og -eksamen. Jeg ved slet ikke, hvordan vi skal kunne administrere hverken undervisning eller eksamen,« siger han og ser en smule fortabt ud. Hverken antallet af studerende eller problemerne med pladsmangel bliver mindre i den kommende tid, hvor man optager flere studerende på lægestudiet: »Desuden, så er 14 dage altså meget lidt tid på dermatologi på et helt lægestudie.«

Dermatologi i fremtiden»Vi har nok til at dække vores egne stillinger, men speciallægepraksis lider. Hudlægepraksis kan blive svær at sælge – selv her i Odense,« siger Klaus Ejner Andersen om den udfordring, som dermatologi såvel som andre specialer står overfor. »Det skyldes, at myndighederne har reageret for sent på manglen, og at der er alt for mange læger på min alder, der går på pension om ikke særlig længe.«Specialet står derfor over for en udfordring med at tiltrække nye læger, men Klaus Ejner Andersen er ikke i tvivl om de mange fordele: »Det er spændende, specielt og godt - og så er forskningen velfungerende. Vi står desuden heller ikke sidst i

rækken, når der skal uddeles penge.« Sluttelig har Klaus Ejner Andersen det synspunkt, at valget af speciale for yngre læger ikke er så kritisk – de skal nok blive glade for det, de vælger: »Det er vigtigt, at man afgør, om man skal være kirurg eller mediciner. Dernæst må faktorer som arbejdsmiljø og følelsen af, at man slår til veje tungt på vægtskålen.« Klaus Andersen slår ud med armene og udbryder: »Hvad skal jeg sige? Mit arbejde er min hobby – jeg er privilegeret!«

Foto: Klaus Ejner Andersen


Dermatologi og venerologi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor dermato-venerologi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xtm

DERMATOLOGI OG VENEROLOGI

Klaus Ejner Andersen,Overlæge, professor, dr. med.,

Dermatologisk afdeling, OUH

Side 13

DIAGNOSTISK RADIOLOGI


DIAGNOSTISK RADIOLOGI: Jens Karstoft blev overlæge, dr. med. i diagnostisk radiologi, selv om det i studietiden ikke lå i kortene.»Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?«»Med skam må jeg melde, at jeg stort set ikke kom til noget af radiologiundervisningen i studietiden. Først som yngre læge opdagede jeg, hvor central en rolle radiologien spiller for patientbehandlingen, hvorefter jeg fik et vikariat inden for området og blev grebet af mulighederne,« bekender Jens Karstoft, dr.med. og ledende overlæge på Radiologisk Afdeling, OUH.»Overvejede du andre specialer?«»Jeg overvejede lidt kirurgien, specielt urologien en overgang, men forblev i radiologien. Dette har jeg aldrig fortrudt.«»Nævn tre fordele ved dit speciale?«»Først og fremmest spiller faget en centrale rolle i næsten al diagnostik. Man får en henvisning med en problemstilling, hvorefter man med fascinerende højteknologi hurtigt stiller en diagnose,« lyder det første svar fra

Jens Karstoft.»Dertil er der patientkontakt i den udstrækning, man ønsker det. Beskæftiger du dig med for eksempel ultralydsskanning, har du større patientkontakt end ved de fleste kliniske specialer,« siger radiologen og fortsætter: »Der er også en hurtig udvikling inden for specialet, og der er nye modaliteter og ikke mindst kraftig stigning af interventioner og småoperationer, som kan foretages langt mindre traumatisk end ved åben kirurgi.«

Favner bredt»Nævn tre ulemper ved dit speciale?«»I og med man som tværgående afdeling ikke har sine egne patienter, kan man til tider føle sig sat lidt udenfor og afhængig af andre. Ellers har jeg svært ved at finde ulemper.«»Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?«»Efter i en periode at have haft svært ved at rekruttere til specialet ser vi nu en stigende interesse. Specialet udvikler sig dog hastigt med øget behov for speciallæger, samtidig med at en del ældre speciallæger går på pension. Karrieremulighederne

inden for specialet er således særdeles gode,« siger Jens Karstoft og fortsætter:»Traditionelt har der ikke været stor forskningsaktivitet inden for specialet i Danmark i modsætning til de øvrige nordiske lande. Der foretages dog en del på OUH. Mulighederne er store i og med at de ragiologiske afdelinger per definition har et meget stort arkivmateriale.«

»Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?«»Fordi det er spændende, det er faktuelt, og det er i kraftig udvikling. Det er bredt favnende forstået på den måde, at man kan beskæftige sig med ren billeddiagnostik, have bred patientkontakt eller foretage interventioner og operative indgreb. Og så er der jo gode karrieremuligheder.«

Foto: JupiterImages


At se gennem kroppenMange superhelte har røntgenblik. For radiologen er det hverdag at kigge ind i menneskets indre.

Diagnostisk radiologi – hvordan?Den radiologiske uddannelse sigter på at uddanne en speciallæge, der som afdelingslæge kan varetage procedurerne både i det daglige arbejde og under vagtarbejdet på en funktionsbærende enhed i en radiologisk afdeling. Alternativt skal de kunne fungere som praktiserende speciallæge. Uddannelsen foregår ved en introduktionsuddannelse, der består af 1 år på radiologisk afdeling ved en funktionsbærende enhed, samt en hoveduddannelse, der omfatter 4 år med ansættelser ved radiologisk afdeling ved FBE, radiologisk afdeling ved HSE (højtspecialiserede enheder), ved fokuserede ophold eller ansættelse på klinisk afdeling i højst 4 uger og ved ansættelse i en anden klinisk afdeling.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor diagnostisk radiologi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xsc

Jens Karstoft, ledende overlæge,dr. med.,Radiologisk Afdeling, OUH

Side 14

Mia Nyholm,Stud.med., Sund & Hed

ENDOKROLOGI: Dr. Moustapha Kassem forsker som én af kun en håndfuld læger i verden i embryonale stamceller i håbet om at kunne skabe blandt andet insulinproducerende celler, som er egnet til patientbehandling.

Hvorfor endokrinologi?Moustapha Kassems vej til endokrinologien blev bestemt af både tilfældigheder og bevidste valg. Efter at have færdiggjort sin lægevidenskabelige grunduddannelse i Egypten, var han nemlig endnu ikke sikker på, hvilket speciale der skulle blive hans. Tilfældet ville dog, at Kassems første arbejde som færdiguddannet, uspecialiseret læge blev hos en professor i endokrinologi, og allerede her blev han tiltrukket af specialets stærke forskningsprofil kombineret med det kliniske arbejde. Senere fik Kassem så job på endokrinologisk afdeling i Århus og Odense, hvor forskningen og de kliniske færdigheder nærmest går hånd i hånd. Her fik han også mulighed for at arbejde mere med sin interesse inden for psykosomatik, idet endokrinologien danner forbindelse mellem krop og hjerne.

»For mig er det, at endokrinologien integrerer flere specialer, meget tiltrækkende,« fortæller Kassem. »For at kunne stille den rigtige diagnose skal både biokemikere, røntgenlæger,

fysiologer og andre indover. Det er ikke et afgrænset anatomisk speciale med fokus på kun ét organ,« siger hanOm forskellen på endokrinologien og andre mere håndgribelige specialer som fx kirurgi, siger Kassem: »Endokrinologi er dekonstruktion af patienten, hvorefter man langsomt kan sammensætte de mange brudstykker igen, for at kunne stille en korrekt diagnose. Det er den intellektuelle udfordring, som gør specialet meget spændende.«

Fordelene ved specialetDer er ingen tvivl om, at de mange fordele ved specialet klart overskygger ulemperne for Moustapha Kassem. Blandt andet nævner han som fordel, at specialet kræver, at man har stor interesse for intern medicin, da det er svært at begrænse. Man kan ikke bare umiddelbart fastslå en diagnose, men skal ud i et større opklaringsarbejde. For at opnå tilstrækkelig viden til at være patienterne til gavn, nødvendiggør specialet, at man forsker. Dette giver mulighed for at få den mere dybdegående forståelse af specialet og dermed bedre mulighed for at yde patienterne den bedste hjælp. Forskningen medfører også, at man indgår i forskerteams med mange andre specialer. Derfor kan man betegne endokrinologi som et meget socialt speciale, hvor man ikke får lov at gå og putte sig i et endokrinologi-hjørne. En anden stor fordel ved specialet er, at det er nemt at rejse ud med, da hormonsygdomme jo er et voksende verdensomspændende problem.Der er også mange muligheder for at arbejde i medicinalindustrien, især hvis man for eksempel interesserer sig for en endokrinologisk sydgom som diabetes.

UlemperneAfhængigheden af andre specialer kan dog også virke som en hæmsko for at yde den bedste behandling, for hvis gruppen ikke fungerer sammen, bliver udbyttet af forskningen så meget desto mindre. »Jeg ved ikke, om det direkte er en ulempe, men specialet kræver, at man hænger i med biokemien og fysiologien,« siger han og griner, velvidende at

det er de tunge fag på studiet. Som en afrunding af ulemperne ved specialet, svære at finde som de er, nævner han, at specialet som sådan er mere intellektuelt end et egentlig håndværk. Det indeholder ikke mange invasive indgreb, som for eksempel gastroenterologien gør. Faktisk rækker de håndgribelige indgreb kun til ultralydsscanninger og biopsitagning fra for eksempel skjoldbruskkirtlen. Netop fordi de mange fordele for Moustapha Kassem overskygger ulemperne, kunne han i dag ikke forestille sig noget andet speciale.

Fremtiden for fagetMed de små årgange i sigte, tegner tilgangen for mange specialer sig ikke så stor. Specielt de mere

Det fundamentale specialeI disse fede tider er der stort set ingen familier, der ikke får brug for en endokrinolog på et eller andet tidspunkt, det handler nemlig om hormonsygdomme. En af de førende forskere inden for endokrinologien er professor og overlæge Dr. Moustapha Kassem, der her fortæller om sit yndlingsspeciale: endokrinologien.

ENDOKRINOLOGI

Moustapha Kassem, professor, overlæge, dr.med.,Endokrinologisk Afdeling, OUH.

Side 15

forskerprægede specialer risikerer at komme til at mangle læger. Dette mener Moustapha Kassem dog ikke kommer til at ramme endokrinologien hårdt: »Jeg er optimist. Dette speciale har så mange aspekter, at mange vil kunne finde noget attraktivt ved det. Det er faktisk overvældende, så mange der bliver inden for specialet, når de først har fået arbejde indenfor det,« siger han med en kluklatter. Præcis det der netop skete for ham selv i sin tid.

Hvorfor det kunne blive digMoustapha Kassems egen begejstring for faget smitter af på de mange grunde til at vælge endokrinologien som speciale. Specialet giver en hverdag med både kliniske såvel som menneskelige udfordringer.

Det giver mulighed for fordybelse i bestemte emner og mulighed for at indgå i bredspektrede forskerteams. Dertil kommer, at det er et fleksibelt speciale, hvor arbejdstiderne kan flyttes, så de passer ind i hverdagen. Den akutte arbejdsmængde er, i forhold til andre fag som for eksempel kirurgi, meget lille. Det er et godt speciale for medicinere med speciel interesse inden for biokemi, fysiologi og klinisk biokemi. Selve ideen med at forstå metabolismen i celler har bragt en hel ny forståelse til mange fag. Dermed kan man sige, at endokrinologien nærmest er fundamentet for mange andre specialer, idet den giver en dybere forståelse heraf.


Endokrinologi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 5 år.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor endokrinologi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xtq

ENDOKRINOLOGI

GERIATRI

Side 16


GERIATRI: Jens-Ulrik Rosholm er uddannet læge fra Syddansk Universitet i 1989. I 1999 blev han speciallæge i Klinisk Farmakologi og i 2003 speciallæge i Geriatri. I 2005 blev han overlæge ved Geriatrisk Afdeling på OUH.Han går altid glad på arbejde. Han ved ganske vist, at han hver dag skal kæmpe med administrative problemer som manglende senge, penge og bemanding, men alligevel har han aldrig fortrudt sin beslutning om at blive geriater: »Oprindeligt havde jeg overvejet almen praksis,« fortæller Rosholm, men indrømmer dog, at han samtidig havde kig på intern medicin.»Under mit ph.D.-studium manglede jeg pludselig penge, og så fik jeg et vikariat

i geriatrien. Det var dér jeg besluttede mig,« fortæller han og påpeger selv, at det nok ikke var helt tilfældigt, at netop geriatrien afløste ønsket om en almen praksis. De to specialer har nemlig mange lighedspunkter, for eksempel samme somatiske bredde, samme krav om at man som læge skal løse mange problemer på egen hånd og at man tit gør stor brug af speciallæger fra andre specialer. »Vi er ikke superspecialister på ét specifikt organområde, men man kan klare meget selv. Dét tiltrak mig og samtidigt mødte jeg en række inspirerende mennesker,« fortæller Rosholm.

Tålmodighed De fleste af os kender til de irritationsmomenter som ældre mennesker kan byde på. Man kan for

eksempel være nødt til at skulle tale højt, eller de arbejder i faste rutiner, man ikke må bryde. Hvordan kan man vælge et speciale, hvor ingen patient er under 60 år? Gab – eller hvad? »Grundlæggende skal man kunne lide gamle mennesker, der måske ikke hører godt, eller ikke er så hurtige,« fortæller Rosholm. Han mener, det er essentielt at huske, at hver patient er unik. »Når man når den alder, er man blevet hærdet – vi møder originalerne,« fortæller han og fortsætter med begejstring i stemmen:»Det er da fantastisk, at man på én enkelt dag måske får mulighed for at gå stuegang på to kvinder på 104 år.«

Lægen som detektiv Men én ting er det menneskelige aspekt – patientkontakten – en anden ting er

De glemte geriatere Det mindste af de internt medicinske specialer er hårdt trængt: lav prestige, en lukket pengekasse og manglende personale er alle onder, som geriatrien kæmper imod i disse dage. Speciallæge Jens-Ulrik Rosholm, mener det er ærgerligt, både for patienterne, men også for yngre læger, der overser specialets stærke sider.

Side 17

GERIATRI

den faglige side af specialet. Netop her står geriatrien stærkt. Patienterne har nemlig en mangfoldighed af diagnoser, der kræver at man har bred faglig viden: »Patienterne har tit meget vage symptomer, for eksempel bliver de indlagt med dårlig almen tilstand. Vi forsøger at samle patientens klager i kasser og opspore en diagnose,« fortæller Rosholm og fortsætter: »Det er fascinerende at starte med et broget billede, få system i symptomerne og forhåbentligt kunne stille en eller flere diagnoser og så hjælpe patienterne.« En geriater skal således, som en anden Sherlock Holmes, kunne bevare overblikket, have sans for systematik og så skal hans differentialdiagnostiske næse helst være intakt: »Det er et detektivarbejde,« forklarer Rosholm. »Det kan både være vidunderligt og frustrerende – og man finder ikke altid løsningen i en lærebog. Samtidig er man afhængig af den tværfaglige indsats fra terapeuter og plejepersonale - både hvad angår observationer og behandling,« fastslår Jens-Ulrik Rosholm.Geriatri kan således være aldeles kompliceret og det kan være svært at holde fast i overblikket. Men mestrer man dette, er man ifølge Rosholm kommet langt: »Som jeg siger til de yngre læger: hvis man kan skrive en journal her, kan man gøre det alle steder, på alle patienter. Man får ikke patienter, der frembyder et mere komplekst billede.«

Prestige-problemerGeriatri som specialevalg står ikke højest på de studerendes og de yngre lægers ønskeliste - og det er geriaterne så udmærket klar over. I Dansk Selskab for geriatri har man da også nedsat et rekrutteringsudvalg, men til trods for initiativerne er der stadigvæk problemer med at besætte ledige stillinger. Dette faktum står i skarp kontrast til det indtryk studerende og turnuslæger efterlader sig, når de ligger vejen forbi en geriatrisk

afdeling: »De plejer at være glade for at være her og vi går højt op i at undervise de studerende. Mange vil gerne være hos os i den første del af deres videreuddannelse,« fortæller Rosholm. Men hvorfor fortsætter de glade studerende og turnuskandidater ikke i faget? Rosholm mener, der er mange forklaringer: »Rent prestigemæssigt ligger vi desværre lavt - og så er der måske nogen, der ikke bryder sig om det omtalte detektivarbejde. Desuden er der stadigvæk fordomme omkring de ældre – der er mange, der ikke synes ældre er så interessante.«Et andet problem i geriatrien er manglen på videnskabeligt arbejde i form af forskning. Hvor man i andre specialer har en lang forskningstradition, er det småt med nye projekter og evidensbaseret behandling i geriatrien: »Vi må erkende at forskningsaktiviteten er lille og heraf følger, at megen af vores behandling mangler videnskabelig underbygning. For eksempel er medicin altid afprøvet på yngre, men bliver brugt af de ældre, selvom vi ikke ved, om det virker på denne gruppe. Det er paradoksalt,« understreger Rosholm.Rosholm forklarer, at grunden til den lave forskningsaktivitet nok har mange forklaringer; blandt andet den massive arbejdsbyrde som geriatere oplever for tiden.Men der er nye tider på vej her i slutningen af 2010 – i hvert fald i Odense – hvor der nu er ansat en gæsteprofessor, samtidig med at diverse projekter er sat i gang.

Omstændighederne presser sig på Vi ved det alle sammen: der bliver flere og flere ældre. Behovet for personale vokser - både i form af plejepersonale og læger. Men ifølge Rosholm er det ikke kun rekrutteringsproblemerne, der på sigt vil give geriatrien hårde vilkår: »Der er mangel på sengepladser, og vores patienter bliver nedprioriteret i forhold til andre grupper.« Rosholm erkender, at han er bekymret, men kan dog – ikke uden en vis bitterhed - se det positive i, at hans risiko for at blive arbejdsløs er næsten lig 0. »Det er frustrerende, at det er omstændighederne, der skal betyde så meget,« siger Rosholm og peger på, at der ikke som hos andre patientgrupper findes stærke patientforeninger, der kender deres besøgstid hos politikerne.

Den gode kerneMen på bundlinjen slår glæden ved at møde de gamle de problematiske ydre

omstændigheder. »Det er en ny udfordring hver gang,« siger Rosholm og er ikke tvivl om, hvornår man som yngre læge skal vælge specialet: »Hvis man kan lide ældre mennesker, komplekse problemstillinger, hvis man ikke vil have standardpatienter og -løsninger, hvis man kan lide det tværfaglige og kan se patienten som helhed - så skal man vælge geriatrien.« I sidste ende handler det jo om at gøre noget godt for sine patienter: »Glæden ved at hjælpe de gamle, der jo har en begrænset tidshorisont, til at få en god stund igen - det er det hele værd.«



Geriatri – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 5 år og indbefatter ansættelse på geriatriske afdelinger og på forskellige medicinske afdelinger.

Læs mere om geriatri på: http://www.danskselskabforgeriatri.dk/

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor geriatri på:www.sst.dk http://kortlink.dk/7xtv

Jens-Ulrik Rosholm, overlæge, Geriatrisk Afdeling, OUH

Side 18

GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK


GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK: Som læge er man ofte med til at redde liv eller i hvert fald forbedre folks livskvalitet.Speciallæger i gynækologi og obstetrik har desuden det privilegium, at de er med til at sætte nyt liv i verden.»Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?«»Gynækologi og obstetrik indeholder dejlige begivenheder såsom fødsler, men også mere alvorlige sygdomme som misdannelser eller kræft. Patientklientellet omfatter alle aldersgrupper og er langt overvejende kvinder. Mænd er dog meget involverede ved fertilitetsbehandling og fødsler,« siger Ulla Breth Knudsen, overlæge, ph.d. i gynækologi og obstetrik.Hun fortsætter:»Hverdagen omhandler både akutte og mere almindelige

elektive problemstillinger. De akutte problemstillinger afklares ofte i løbet af minutter eller timer. De fleste patienter er kun kortvarigt indlagt hos os, idet selv større operationer såsom fjernelse af en livmoder, hysterektomi, ofte kun medfører en dags indlæggelse. Dette medfører, at man hver dag møder talrige nye patienter og problemstillinger.«

Varieret og dog i dybden»Overvejede du andre specialer?«»Pædiatri var i mine tanker, men her skal man kunne favne flere specialer som kardiologi, endokrinologi, nefrologi og kirurgi over et bredt aldersspektrum lige fra nyfødte til 14-årige. Dette betyder, at man som regel må overlade nogle af problemstillingerne til andre specialer. Min psyke er mere til at være rimelig dybt nede i de enkelte områder, så jeg kan gøre den enkelte patient helt færdig.«»Nævn tre fordele ved dit speciale.«»Arbejdet er meget varieret. En føde-

eller operationsgang er meget præget af akut arbejde, som gør, at tiden flyver af sted. På en vagt er man tæt på liv

og død ved fødslerne, som heldigvis oftest er en fantastisk livsbekræftende oplevelse, hvor parret er helt ovenud lykkelige. Og man kan stadig efter mange år som fødselslæge få en klump i halsen over at få lov til at være med eller

Livsbekræftende specialeGynækologi og obstetrik er ét af de mest populære specialer. Det er der ifølge overlæge, ph.d. Ulla Breth Knudsen mange gode grunde til: Specialet er livsbekræftende, men kan også være hårdt og både fysisk og psykisk krævende.

Ulla Breth Knudsen, overlæge, ph.d., er i dag lægelig leder af Fertilitetsklinikken på Skejby

ligefrem være den, som bringer et barn ind i verden, enten ved hjælp af cup eller ved sectio. Næste øjeblik lægger man øre til en kvinde, som er i krise på grund af en kræftdiagnose, eller man ser på blodprøvesvar fra en kvinde med begyndende svangerskabsforgiftning,« siger Ulla Breth Knudsen og fortsætter:»Faget omfatter dele af livet, som stort set alle er i berøring med: Graviditet, fødsler, p-piller eller substitutionsbehandling, kræft, vaccination mod HPV, sexologi, IVF og så videre. Der er altid i befolkningen interesse for og som regel en positiv indstilling til vort speciale.«»Dertil er slutstillingsproblematikken rigtig god. Som speciallæge indenfor gynækologi og obstetrik er der mindst tre slutstillingsmuligheder: a) Man kan arbejde i privat praksis med de patientgrupper man ønsker, for eksempel infertilitet eller sexologi. b) Man kan have hele gynækologi- og obstetrikspecialet på ikke-universitetssygehuse. Eller c) Man kan være mere subspecialiseret med kun operationer, ultralyd, medicinske sygdomme i gynækologi eller obstetrik eller ren obstetrik, som man oftest er på universitetshospitaler.«

De bedste kommer ind»Nævn tre ulemper ved dit speciale.«»Vagtarbejdet er klart en ulempe. Der vil være vagter, til man går på pension. De vil sandsynligvis blive udtyndet i antal, og man kan pt blive vagtfri som 62-årig. Men der er også fordele ved vagterne, nemlig friugerne og friheden før og efter en vagt.« »Og så er der akut-arbejdet. Man er nødt til at have reflekshandlinger i de alvorlige situationer, så man ved, at man gjorde, hvad der var nødvendigt. Enkelte kan synes, at akutarbejdet er en belastning, men jeg tror egentlig ikke, det er meget værre end at være for eksempel anæstesiolog eller skadestuelæge. Det er heldigvis meget sjældent, det går mindre godt – faktisk går det oftest perfekt, og så er det en dejlig fornemmelse, specielt når man ved, at man gjorde en forskel,« siger Ulla Breth Knudsen.Hun holder en pause og tilføjer:»Beklager – jeg kan ikke se flere ulemper.«»Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?«

»Fremtiden er stadig lys indenfor vort speciale. Der er mange, som søger kursusstilling indenfor gynækologi og obstetrik, så det er også de bedste, som kommer ind i faget. Det gør, at der er gode udviklingsmuligheder i faget. Da man mener, at en del sygdomme hos befolkningen skyldes påvirkninger in utero, vil der blive mere fokus på forskningen blandt andet i dette område.«»Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?«»Gynækologi og obstetrik vedkommer alle og er så livsbekræftende.«

Foto: Michal Marcol Oprindeligt bragt i årgang 9, nr. 7, 2007, Ulla Breth Knudsen er i dag overlæge, ph.d. på Århus Universitetshospital, Skejby

Side 19

Gynækologi og obstetrik – hvordan?Den gynækologisk-obstetriske speciallægeuddannelse er berammet til 5 år. Introduktionsuddannelsen gennemføres ved ansættelse på en gynækologisk-obstetrisk afdeling og er af 12 måneders varighed. Hoveduddannelsen har en varighed på 48 måneder og ligger i forlængelse af introduktionsuddannelsen. Hoveduddannelsen foregår ved ansættelse på en stamafdeling med et års ophold på en gynækologisk-obstetrisk afdeling med en anderledes specialiseringsfunktion end stamafdelingen. Derudover kan dele af den kirurgiske uddannelse foregå under ansættelse i en kirurgisk enhed.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor gynækologi og obstetrik på:www.sst.dk http://kortlink.dk/7xsr

GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK

Side 20

Louise Bjørkholt AndersenStud.med., Sund & Hed

HÆMATOLOGI: På afdeling X, OUH, er det overlægerne, der henter kaffe til morgenkonferencen. Afdelingen har også en af OUH’s højeste koncentrationer af mandlige sygeplejersker, og en ganske almindelig stuegang omfatter ofte et patientbesøg på intensiv-afdelingen.Men alt det kan man finde ud af på mindre end en uge. For at komme i dybden og finde ud af mere om det at være hæmatolog, satte jeg den prægraduate undervisningsansvarlige professor og overlæge Niels Abildgaard i stævne til et interview.

En ekstra dimensionNiels er uddannet i Århus, og er i hjertet stadig århusianer – på trods af fem

år som overlæge og nu professor i Odense. På vejen til det hæmatologiske speciale har han haft en del afstikkere indenfor andre medicinske specialer, men faktisk startede hans karriere indenfor hæmatologien allerede i turnusstillingen. »Det spændende ved hæmatologien er, at det at arbejde med kræftpatienter giver en ekstra dimension i det daglige virke. Man lærer sine patienter at kende på godt og ondt,« siger han som det første.Mange af de hæmatologiske sygdomme kan desværre fortsat ikke helbredes, og dette betyder at hæmatologerne ofte har patienter i årelange behandlingsforløb, for at holde sygdommen i ave. På den måde kan specialet minde lidt om almen medicin, idet man oftest følger sine patienter over en årrække:

»Man får et meget nært forhold til sine patienter, og vi har efterhånden mange behandlingstilbud til de forskellige sygdomme. Vi kan næsten altid gøre noget for at gøre deres liv bedre,

Den ekstra dimension i hæmatologienHæmatologi er kendt af de studerende på 2. del som et svært fag. Men arbejdet som hæmatolog byder på andet og mere end klassificering af overfladeantigener på lymfocytter. Man skal nemlig være velbevandret i infektionsmedicin og brænde for patientkontakt for at begå sig i specialet.

Niels Abildgaard,klinisk professor, overlæge, dr.med.,Hæmatologisk Afdeling, OUH

HÆMATOLOGI

Side 21

selvom vi ikke altid kan tilbyde kurativ behandling,« beretter Niels.

Den komplekse hæmatologiskepatientDe hæmatologiske patienter bliver meget skrøbelige i deres forløb med kemoterapi, og når deres immunforsvar er helt nede, er de oplagte ofre for en række opportunistiske infektioner. Derfor frembyder disse patienter ofte et meget komplekst sygdomsbillede, og noget så banalt som en urinvejsinfektion kan føre til sepsis med dødelig udgang. Underliggende sygdomme vil hos den immunsvækkede patient blive demaskerede, så for eksempel en latent hjerteinsufficiens eller KOL påvirker patienten i langt højere grad end normalt.»Det er et speciale, hvor det er utroligt vigtigt at have en bred medicinsk baggrund. Vi arbejder for eksempel lige så meget med at behandle infektioner, som de gør på infektionsmedicinske afdelinger,« fortæller Niels, og pointerer, at han selv har været meget glad for sine erfaringer fra andre specialer.

De tre bedste tingEn af de bedste ting ved specialet er, ifølge Niels, den til tider meget udfordrende diagnostiske proces. Inden for hæmatologien er undergrupperne af sygdomme meget komplekse, og det at stille en korrekt diagnose har stor betydning for at kunne give den rigtige behandling. Men samtidig er diagnostiske metoder og behandlingstilbud indenfor hæmatologien i rivende udvikling, og dette er et andet positivt aspekt, som Niels fremhæver:»I dag er vi i stand til at identificere sygdommenes patogenese helt ned på gen-niveau, og det betyder at man kan tilbyde targeteret behandling, der slår ned på enkelte receptorer eller signalstoffer,« fortæller han. Også mødet med patienten, og det helt specielle læge-patientforhold, der opstår inden for hæmatologien, sætter Niels stor pris på.

Forskning og rekrutteringInden for specialet er der rig mulighed for at forske, og alene i Odense er der adskillige Ph.D-studerende inden for både myeloide og lymfoide sygdomme. Oprettelsen af det nye PET-CT center på OUH har også givet den hæmatologiske forskning et boost. »Der er ingen tvivl om at den hæmatologiske forskning her i Odense vil fortsætte med at vokse i fremtiden,« mener Niels.Alle uddannelsesstillinger inden for hæmatologien besættes, men der har de seneste år ikke været voldsom konkurrence om pladserne. Der ser dog ud til at være en stigende søgning på specialeuddannelserne i hæmatologi. En del ansøgere har en ph.d bag sig, før de starter i en uddannelsesstilling, men det er bestemt ikke et krav.»Inden for hæmatologien følger man tidens trend med centralisering,« fortæller Niels og fortsætter:»Fremtiden vil byde på færre og større centre, som til gengæld skal kunne tilbyde en mere avanceret funktion indenfor de hæmatologiske subspecialer.«

Ulemperne?»Vi får for lidt i løn,« udbryder Niels med det samme, og griner. »Altså, vi får jo det samme som de andre speciallæger, men lidt mere kan man jo altid bruge.«Men ellers har han meget svært ved at finde på ulemper ved specialet – faktisk kan han slet ikke komme på nogen. Dog påpeger han at de kritisk syge kræftpatienter kan være en stor mundfuld for yngre læger.

Hvorfor blive hæmatolog?Som hæmatolog har man mulighed for at være med i en udviklingsproces, hvor diagnostikken bliver bedre og bedre, og sygdomsforståelsen mere forfinet. Niels Abildgaard er ikke i tvivl – han ville til hver en tid vælge hæmatologien igen, og det har lige så meget at gøre med de faglige udfordringer, som den menneskelige side af sagen.»Man skal vælge hæmatologien hvis man er interesseret i et udfordrende

og udviklingsorienteret speciale, hvor man både får patienterne og deres sygdomme tæt ind på livet,« afslutter han.

Foto: Renjith Krishnan


Hæmatologi - hvordan?Speciallægeuddannelsen til hæmatolog tager efter den 1-årige introduktionsstilling 5 år i hoveduddannelse. Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor hæmatologi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xu5

HÆMATOLOGI

Side 22

INFEKTIONSMEDICIN


INFEKTIONSMEDICIN: Selv om infektionssygdomme altid har været til stede, har infektionsmedicin som speciale kun et kvart århundrede på bagen.Svend Stenvang, dr.med. og overlæge i infektionsmedicin, har været med hele vejen.Han har derfor haft mulighed for i den grad at præge sit fag.»Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?«»Infektionsmedicin fandtes ikke som speciale, da jeg læste. Det blev først anerkendt som speciale for 25 år siden,« svarer Svend Stenvang. »Men allerede i løbet af første del af mit medicinstudie var der et tilbud om tropemedicinsk undervisning på Blegdamshospitalet (der hvor Panum Instituttet ligger nu, red.) i den daværende epidemi-afdeling. Undervisningen fandt sted én gang cirka hver anden uge, og det var fascinerende at høre om sygdomme, parasitter og alle de vektorer, som er nødvendige for at overføre sygdomme,« fortsætter han.Dét, og de engagerede og meget motiverede undervisere, gav Svend Stenvang et udsyn og et perspektiv, som rakte udover Nørrebro. »Jeg begyndte at købe store tropemedicinske lærebøger og læste sideløbende om schistosoma og Starlings hjertelov, og jeg blev hurtigt tilknyttet IMCC. Jeg begyndte at være med til at lave tropekurser og blev udsendt i knapt halvandet år til Kalahari Ørkenen i Botswana.«Efter sin embedseksamen tomlede den senere infektionsmediciner rundt i Afrika i halvandet år og opsøgte mange danskere, som var udsendt til arbejde indenfor sundhedssektoren. Det førte til ansættelse som medical officer på Maun General Hospital i Botswana, hvor der var infektionsmedicin for alle pengene. »Derefter var jeg godt og grundigt solgt. Jeg skrev så en ansøgning på en serviet fra Gabarone Hotel til epidemiafdelingen på Rigshospitalet og fik ansættelse to måneder senere som såkaldt gaslæge med et halvt års anæstesi og et halvt års infektionsmedicin. Anæstesi var nødvendigt, da gaslægerne skulle passe respiratorpatienter på epidemiafdelingen,« siger Svend Stenvang, inden han opsummerer:

»Min vej ind i infektionsmedicinen skyldes en blanding af tidlig interesse for tropemedicin og international sundhed, som vel var begrundet i en eller anden form for idealisme, og ikke mindst en række heldige omstændigheder. Jeg kiggede mig aldrig tilbage.«

Glimt af verdens mangfoldighed»Overvejede du andre specialer?«»På et tidspunkt fik jeg at vide, at jeg havde temperament som en kirurg og vitser som en anæstesiolog. Så jeg har da seriøst overvejet, om jeg ikke ville have haft det sjovest på en operationsstue. Det endte imidlertid, da jeg på et meget modtageligt tidspunkt fik at vide af min senere kone, at jeg nok skulle satse på medicin,« siger Svend Stenvang og fortsætter:»Der er ingen grund til nærmere detaljer. Men uanset hvad jeg har arbejdet med både indenfor og udenfor medicinske afdelinger, har det været spændende – så jeg kunne godt være endt indenfor pædiatri, mikrobiologi, hepatologi eller transplantation – dog ikke den kirurgiske del –for at nævne nogle af de områder, hvor jeg har arbejdet.«»Nævn tre fordele ved dit speciale.«»Der er mere end tre fordele,« lyder svaret.»Samspillet mellem værtens immunforsvar, multiple mikroorganismer og deres helt utrolige adaptionsevne og virulens, samt den brede vifte af antimikrobielle lægemidler giver en daglig hjerneknusende udfordring – der er ingen mulighed for at køre på rutinen. Infektionsmedicin er et multiorganspeciale med mulighed for infektioner i alle organsystemer. Man skal tænke meget bredt – og det er fascinerende,« uddyber han. »I infektionsmedicin kan man helbrede patienter, og der kan gives kausal behandling. Sygdomspanoramaet spænder fra det hyperakut livstruende, som meningokoksygdom, til kroniske og stigmatiserende sygdomme som HIV/AIDS. Du er altså nødt til at mestre nogle meget forskellige kompetencer i infektionsmedicin.« Infektionsmedicineren tilføjer, at patienterne spænder også vidt. Der er unge og gamle, folk fra mange forskellige kulturer og med forskellig etnisk baggrund – der er altså stuegang på flere sprog.»Ind imellem er det ligesom en afgangshal i en lufthavn – du får et glimt af verdens mangfoldighed.«

Ikke for de magelige»Nævn tre ulemper ved dit speciale.«»Der er ingen ulemper, som jeg for alvor har fået øje på, andet end at infektionsmedicinere ofte forveksles med mikrobiologer og kaldes baktussejægere. Så lidt mere respekt.«»Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?«»Der er kun få afdelinger og få uddannelsesstillinger. Sundhedsstyrelsen lægger op til større anvendelse af infektionsmedicin i forbindelse med akut sygehuse, idet infektionsmedicin i høj grad er et akut speciale. Dette kan måske give mulighed for at skabe flere stillinger og rekruttere flere. Infektionsmedicin har generelt en god søgning af uddannelsessøgende, og der er traditionelt en høj forskningsaktivitet i infektionsmedicin og gode muligheder for at forske. Der kommer hele tiden nye infektionssygdomme, ny viden, og faget må hele tiden udvikle sig for at håndtere dette – tænk bare på HIV og mere nylig på SARS.«»Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?«»Hvis du er til komplicerede praktiske færdigheder, hvis du er mageligt anlagt, hvis du vil gå hjem kl. 15 til hverdag og ikke lave noget fagligt i din fritid – jamen så skal du ikke vælge infektionsmedicin. Hvis du er til udfordringer, overraskelser, undertiden uløselige problemer og et globalt udsyn, så kan infektionsmedicin blive temmelig interessant.«


Der kommer altid en ny infektionssygdomMan gør, som konen siger. Læs om, hvorfor tidligere studieleder for medicinuddannelsen på SDU, Svend Stenvang, blev infektionsmediciner.

Infektionsmedicin – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 5 år og indeholder en fælles grunduddannelse i intern medicin og en specialespecifikke del.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor infektionsmedicin på:www.sst.dkwww.kortlink.dk/8965

Svend Stenvang, dr.med.,

ledende overlæge, Infektionsmedicinsk

Afdeling, OUH

Side 23

KARDIOLOGI

Jørgen Guldberg-MøllerStud.med., Sund & Hed

KARDIOLOGI: Med alle de åbenbare fortrin, der synes at være ved kardiologien, hvorfor vil så ikke alle være kardiologer? Her kommer bagsiden: Det vil de fleste også gerne. Det betyder, for kardiologen in spe, at ph.d.’en og rundsavene på albuerne helst skal være lidt skarpere end sidemandens og det sprudlende intellekt, der har båret dig frem på studiet indtil nu, helst skal være parret med is i maven og et par cojones como piedras.

Rejsen mod hjertet

En af dem, der har manøvreret sikkert gennem skærene og sejlet gennem nøglehullet, er kardiologisk overlæge Finn Lund Henriksen fra afdeling B på OUH. Han bekræfter, at søgningen til specialet er rigelig:»Jeg har indtryk af, at de yngre læger gerne vil være kardiologer. Vi har i hvert fald flere ansøgere end pladser til blokstillinger.«»Men hvad skal der så til for at indkassere den eftertragtede blokstilling?« »Der bliver vægtet, at man fungerer godt i afdelingen ved de akutte situationer. Jeg ved ikke, om man kan sige, at der er mere specielle kriterier, man skal opfylde – men en akademisk grad (ph.d.), forskning, der har relation for specialet, eller have udgivet relevante artikler,« forklarer Finn Lund. »Det er en god idé at vise initiativ. Man skal ikke sætte sig ned og sige: »Det vil jeg ikke tage mig af«, men gøre sig synlig og gøre sig uundværlig.«»Men kan man som ung, grøn læge gøre sig uundværlig?«»Du kan vise initiativ ved for eksempel at lave vagtplaner, og du kan arrangere en journalklub. I takt med at man gør det, så får man mere at gøre og mere

indflydelse. Min vej ind var også at lave planer og sørge for, at yngre læger fik nogle gode uddannelsesforhold,« fortæller Finn entusiastisk.

Indgangen til hjertet

»Hvad var ellers din indgangsvinkel til specialet?«»Kredsløb og fysiologi var det bedste fag, jeg havde på universitet, og dette er meget fint udmøntet her på kardiologisk afdeling. Du skal kunne din fysiologi og din patofysiologi,« forklarer overlægen. »Oven i det har du et speciale, hvor du har en teoretisk viden, og der er mange praktiske færdigheder i form af ekkokardiografi, invasive procedurer, koronarangiografier, pacemaker implantation og videre derudaf med elektrofysiologiske undersøgelser.« »Andre specialer rummer vel i samme grad direkte applikation af kredsløbslære og fysiologi. Hvad rummer kardiologien, som ingen andre specialer har?«»Jeg vil sige, som ung læge overvejede jeg, foruden kardiologi, endokrinologi og anæstesiologi. Det som endokrinologien ikke rummede, det var det meget akutte

Specialet der giver adgang til kærlighedens organMed et speciale i kardiologi er du sikret status som svigermors drøm med autorisation til at diagnosticere, behandle og lindre en god procentdel af det let overvægtige og klart hypertensive klientel til selvsamme kvindes eftermiddagsteselskab. Dette er specialet, hvor du med god samvittighed kan lassosvinge B&O-topmodellen af Littmann 4000 stetoskopet på samtlige afdelinger med et skævt smil. Kardiologi er ikke mindst specialet, hvor du kan tage vare på og redde selveste kærlighedens organ.

Finn Lund Henriksen, overlæge, ph.d., Kardiologisk Afdeling, OUH

Side 24

KARDIOLOGI

– det at du i princippet kunne se resultatet af dit arbejde, når du gik hjem fra en vagt. Kommer der en patient med et lungeødem eller en hurtig rytmeforstyrrelse, så giver du medicin, og allerede inden du går hjem, så bedres patienten. Eller sætter du behandling i værk til en stor blodprop, så når du også at se, at patienten bedres indenfor de timer, du er på arbejde,« fortæller Finn Lund Henriksen og uddyber: »Det rummede endokrinologien ikke. Med hensyn til anæstesien, prøvede jeg det et år, og jeg vil sige, at det, der gjorde udslaget, var, at jeg havde lavet en ph.d. indenfor intern medicin, og det var brugbart indenfor kardiologi og endokrinologi. Ellers var jeg såmænd ligeså gerne blevet anæstesiolog,« fortæller den glade hjertelæge.

Livet med hjertet»Hvad kan man så se frem til som nyudklækket kardiolog?« »Det er det akutte arbejde, det er det livreddende arbejde, og du har – hvordan skal jeg udtrykke det – med en spændende patientgruppe at gøre,« fortæller Finn og fortsætter: »Du ser resultatet af dit arbejde, især det akutte arbejde, hvor du håndterer meget alvorlige sygdomme. Der er enormt mange udfordringer: Patienterne kan være klapsyge, de kan være kranspulsåresyge, de kan have infektion i deres klapapparat. Altså, jeg mener, du får hele spektret af de medicinske sygdomme i kardiologien. Du skal bruge din fysiologi, hver gang du er på arbejde, det synes jeg er fantastisk,« beretter Finn Lund Henriksen med entusiasme og engagement.

Bagsiden af hjertet

Det vil sige, at er man først kommet igennem på den anden side af nøglehullet og med myndig røst kan kalde sig kardiolog, så er livet lutter sinusrytmer og –blokkere fra 8-16? Det er det selvfølgelig ikke. Kampen fortsætter, som Finn Lund Henriksen udtrykker det:»Det er menneskeligtressourcekrævende. Du bruger meget energi på arbejdet, og det vil sige, det tærer på noget af energien i forhold til dine børn og din familie.«Han uddyber: »Når du er på vagt, så er du på. Eksempelvis hvis du er med i vagten, så er du på i 16-17 ud af 24 timer, og så sover du et par dage efter. Så der har du ikke så meget overskud til dine børn. Derudover synes jeg, det kræver en stor del af din fritid at følge med i udviklingen inden for kardiologien – det går også fra dine børn.«»Det kan vel også være et barskt

speciale. Er det noget, du tager med hjem, når du har fri?«»Du kommer til at stå med folk, som er alvorligt syge, og som dør mellem hænderne på dig, og som måske ikke er meget ældre end du selv, så hvis man ikke kan håndtere det, så kunne det også være et problem. At få talt med gode kolleger, det er det vigtigste i disse situationer.«»Så selvom specialet er ressourcekrævende, så er der også mange menneskelige ressourcer at trække på i afdelingen?« »Ja, jeg synes, det er et fremragende speciale med masser af ressourcer,« understreger Finn.

Fremtidens hjerte

»Nu hvor det lader til, at man som ung læge ikke kan blive kardiolog uden en

ph.d. hvad skal man så forske i – hvad er hot?«»Det er der flere ting, der er: Ekkokardiografi, trombokardiologi, klapsygdom, stentbehandling, kardiovaskulær sygdom hos diabetes patienter og elektrofysiologi for eksempel ablationsbehandling er hot,« forklarer Finn.»Hvad er det nye så?«»Der er nye ting omkring, hvordan du behandler patienter med for eksempel klap-sygdomme, og hvordan koronarstatus er hos folk, der har diabetes eller prædiabetes, altså

diabetoligien i relation til kardiologien. Jeg er sikker på, der bliver gjort en del undersøgelser i den kommende tid omkring, hvordan man bedst ablaterer atrieflimren, og hvor gode vi er til det. Jeg ved der bliver lavet projekter, hvor man også prøver nye teknikker for at finde ud af, hvad der har den største effekt.«»Er det noget, der forskes i på afdelingen?« »Ja, det gør der både i ekkokardiografi, trombokardiologi, hjertesvigt, klapsygdom, elektrofysiologi og stentbehandling med mere.«Så nu hvor ph.d’en i ekkokardiografi ligger klar og stetoskopet, der kan opfange galoprytmer fra Yoda’s aldrende hjerte på Dagobah planeten, er tilvejebragt, er der så en sidste peptalk, inden vi kaster os umanerlig velmenende over svigermors arytmiske teselskab? »Hvorfor skal unge læger gå så grueligt meget igennem?«»Fordi de får en spændende tilværelse, hvor de har med nogle meget søde, dels nogle spændende, men også nogle meget taknemmelige patienter at gøre, og ved at vælge kardiologien får de brug for alle de ting, de har lært på universitetet. Derudover kan de i meget høj grad drage nytte af deres uddannelse,« slutter Finn Lund Henriksen.



Kardiologi - hvordan?Efter endt 1-årig ntroduktionsstilling tager hoveduddannelsen 5 år.Læs mere om speciallægeuddannelsen i kardiologi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xtt

Side 25

KARKIRURGI


KARKIRURGI: »Se her.« Overlæge Ole Røder peger op på en hylde i reolen bag sit skrivebord: »Da jeg startede i specialet, fyldte vores håndbog kun et bind, nu fylder den hele to.« Den lille demonstration illustrerer så glimrende at karkirugi – som mange andre specialer – udvikler sig med lynets hast. Derudover er det kirurgiske arbejde så spændende og succesraten på operationerne så god, at Ole Røder aldrig har fortrudt sit valg.

Karkirurgi? Sund & Heds udsendte har bevæget sig hen på den lange hvide gang med lægekontorer for at aflægge besøg hos overlæge på afdeling T, Ole Røder. Mens han gør sin telefonsamtale færdig, får jeg tid til at overveje, hvad en karkirurg egentligt laver – og for at ingen skal være forvirret, så omfatter specialet kort sagt forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende om behandling af forsnævringer, tillukninger og udposninger i karrene på grund af aterosklerose, samt behandling af åreknuder og dyb venøs trombose. Ole Røder har viet en stor del af sit liv til behandling af disse lidelser, men det var ikke nødvendigvis planlagt. Dog havde han besluttet sig for at ville udøve den kirurgiske side af lægegerningen, da han dimitterede som læge i 1972 fra Københavns Universitet: »Som studerende havde jeg et ophold på børnekirurgisk afdeling og jeg regnede med at jeg skulle være

børnekirurg, men da det ikke var et speciale på det tidspunkt, turde jeg ikke binde mig an med det,« fortæller Ole Røder, der i stedet fortsatte på gastrokirurgisk afdeling – og det med mave-tarmkanalen var egentlig ret spændende: »Faktisk troede jeg på et tidspunkt at jeg skulle være gatroenterolog og havde en god tid på en pragtfuld afdeling, hvor jeg skrev artikler og meget andet.« Fascinationen for kar Men i slutningen af 70’erne og 80’erne var der stor arbejdsløshed blandt læger, og rift om de gode stillinger – og til trods for Ole Røders fascination for mave-tarm kanalen, stod 65 meget kvalificerede læger foran i køen for at blive overlæger. I stedet lagde Ole Røder vejen forbi Rigshospitalet, hvor man på det tidspunkt udførte den bedste karkirurgi i landet: »Jeg syntes, det var helt utroligt, at man bare kunne sætte årer sammen på den måde,« fortæller Ole Røder, der efterfølgende valgte at skifte retning og blev færdiguddannet speciallæge i karkirurgi i 1985. I 1995 blev han overlæge på OUH.

Kirurgi af høj kvalitetMen hvorfor kirurgi, og ikke den udspekulerede interne medicin med dens krumspring og mange differentialdiagnoser? Ole Røder tøver ikke med at understrege, at det resultatorienterede aspekt betyder for meget: »Jeg kan godt lide den akutte medicin,

men jeg er ikke så glad for at tingene er så langtrukne, så langhårede,« siger Ole Røder og nævner, at det måske endda ligger i blodet: »Jeg er ud af en håndværkerfamilie, så at bruge hænderne er for mig meget nærliggende.«Og tallene viser da også, at det arbejde, der udføres på de karkirugiske afdelinger både på OUH og i resten af landet er af høj kvalitet i international sammenhæng. Det glæder Ole Røder, der ser det som en af specialets store fordele: »Succesraten er meget høj: ca. ¾ af vores operationer går godt, Det kan man da kun synes om,« fastslår han. Desuden er det en klar fordel, at man i karkirurgien slipper for de kroniske patienter: »Vi har ikke mange dårlige patienter, som man skal se på 100 gange. Det synes jeg er en lettelse.«

FordommeneVi kender alle fordommene omkring kirurger: smarte og måske lidt for hurtige. Men det er kun fordomme, understreger Ole Røder. Karkirugi, og kirurgi som helhed, kræver ikke en bestemt mennesketype. Men måske skal man ikke vælge karkirurgi, hvis man ikke er så begejstret for akut arbejde eller vagter. »Det akutte arbejde fylder meget, men det er ikke overvældende,« fortæller Ole Røder og fortsætter: »Jeg har altid godt kunnet lide vagter: det er her, de spændende ting sker. Men jeg kan godt se, at hvis man har familie og børn – og hvis ens ægtefælle

Kirurgi, der får blodet til at flydeMed kun cirka 45 færdiguddannede speciallæger er karkirurgi et af de mindste specialer i Danmark. Overlæge og speciallæge i karkirurgi Ole Røder mener dog, at dette kun er en fordel. Han fremhæver også, at karkirurgi egner sig godt til kvinder, er forholdsvist let at tilegne sig, og at man her – som i andre kirurgiske specialer – stort set slipper for de kroniske patienter

Ole Røder, overlæge, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, OUH

KARKIRURGI

Side 26

også har vagter – så kan det blive lidt hårdt. Men igen – det er det værd.« Derudover kræver arbejdet som kirurg nogle helt essentielle egenskaber: »Det kræver mental disciplin og styrke. Det kan gå galt – og så skal man kunne håndtere det – være over det,« siger han og fortsætter: »Man skal kunne komme videre, have mental styrke nok til ikke at tage fejlen med sig ind til sin næste operation.«

Færre patienterKarkirugi kæmper ikke længere med lægemangel. Det virker simpelthen til, at færre patienter har arteriosklerose, hvilket skyldes medicinsk behandling, samt at færre ryger.»Vi må nok forudsige, at der bliver færre afdelinger i fremtiden. Nok kun én per region,« fortæller Ole. Han tilføjer, at der fremover bliver brug for karkirurger med interesse for det interventionelle som stentanlæggelse. En procedure, som allerede foretages hos halvdelen af karpatienterne.Læger med interesse i karkirurgi skal

ifølge Ole Røder ikke bekymre sig om de kirurgiske færdigheder:»Hvis man har interessen og ikke er specielt klodset, så lærer man det hurtigt. Dengang faget var nyt tog det længere tid, men efter at uddannelsen er blevet struktureret, oparbejder man hurtigere en rutine.«Ole Røder fortæller, at en del af indlæringen foregår via grisekurser, hvor aspiranterne opererer på forsøgsdyr, inden de får lov til at operere på mennesker:

Ingen konflikter her Da Ole Røder i sin tid blev færdig med sit speciale, var der cirka 35 i klubben af karkirurger. Selvom tallet igennem årerne er vokset til 45-50, så er det stadigvæk et meget lille speciale. »Det er et lille, hyggeligt speciale præget af en mere urban tone. Jeg bliver vist nødt til at rose mine kolleger,« ler Ole Røder, mens han roder efter en operations-statistik på reolen og nævner, at de er specielt stolte af nyretransplantationerne:

»Se her: aortaaneurisme – her er vi nummer 3. og rumperet nr. 1. Vi er skam gode,« fortæller Ole stolt.



Karkirurgi - hvordan?Speciallæger i karkirurgi skal gennemgå en 1-årig introduktionsstilling efterfulgt af en 5 årig hoveduddannelse indenfor området.

Læs mere på: http://www.karkirurgi.dk

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor karkirurgi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xtw


KIRURGI: »Jeg blev mave-tarm-kirurg, fordi jeg ikke kunne blive andet,« siger Niels Qvist, professor, overlæge og dr.med., og skraldgriner. Efter han blev færdig som kandidat i 1977, fik han kun nogle enkelte korte vikariater på Hobro Sygehus, da man dengang ikke var garanteret turnus. »Ja, på den måde hutlede jeg mig lidt igennem,« siger Niels Qvist og griner igen. Det var næsten umuligt at få job som

færdig læge, og Niels Qvist havde praktisk talt det ene ben i Tyskland, da han fik en ansættelse i Danmark. Den første faste stilling blev på anæstesiologisk afdeling i halvandet år, men da han efterfølgende søgte uddannelsesstilling inden for faget, fik han afslag. Han havde ikke skrevet tilstrækkeligt med artikler.Men det tog ikke modet fra Niels Qvist, og inden længe søgte han en stilling på gynækologisk afdeling i Viborg. Den stilling havde han i to år, før han søgte en uddannelsesstilling inden for faget. Igen fik han afslag, også denne

gang på grund af manglende artikler. »Dengang blev man i høj grad ansat på sin videnskabelige baggrund. Det var fuldstændig ligegyldigt, om man var en dygtig kommunikator eller var god til at undervise,« fortæller mave-tarm-kirurgen.

Alle gode gange treSå gik den Niels Qvist tilbage til kirurgien og prøvede at arbejde inden for ortopædkirurgi, urologi og mave-tarm-kirurgi. Han søgte en uddannelsesstilling inden for mave-tarm-kirurgi, og det

»Min mor er gladest for titlerne«Niels Qvist er professor, overlæge, dr. med. i mave-tarm-kirurgi, og han er imod unødig bureaukrati og store ord. Men selv om systemet er tungt, elsker han sit arbejde – og »dr.«, »overlæge« og alt det andet er jo bare ord.

KIRURGI

Side 27

viste sig, at tredje gang var lykkens gang. Otte år efter embedseksamen i medicin, kunne Niels påbegynde sin speciallægeuddannelse, og det efter ansættelse på stort set alle hospitaler vest for Storebælt i mange vidt forskellige specialer. Men det er han slet ikke utilfreds med – snarere tværtimod: »Jeg er lykkelig for alle de specialer, jeg har haft mulighed for at prøve. Den dag i dag bruger jeg de færdigheder, jeg lærte på for eksempel gynækologisk og anæstesiologisk afdeling,« fortæller Niels Qvist. »Jeg kan intubere, tage imod et barn eller lægge et kateter. Generelt er jeg bedre udrustet som læge, end hvis jeg bare havde været kirurg, og jeg har også nemt ved at samarbejde med de andre specialer.«

4-års-reglen er tåbeligDirekte adspurgt ville Niels Qvist ikke vælge et andet speciale i dag. Men som han forklarer, var alle de specialer, han prøvede, spændende, og han er sikker på, at han ville være blevet lige så tilfreds som gynækolog eller anæstesiolog. Muligheden for at afprøve forskellige specialer er desværre noget nær umuligt med den nye 4-års-regel. Og Niels Qvist er da også stor modstander af denne: »Fireårsreglen er helt tåbelig. Den lægger et stort pres på de yngre læger, som i sidste ende bliver ringere til deres arbejde, fordi de ikke har tid til at lære at være læger, før de skal søge en speciallægeuddannelse,« mener han. Niels Qvist fortæller, at han har været til konference med FADL på Christiansborg, hvor flere prominente læger talte imod reglen.

Patientkontakt og prestigeSelv om Niels Qvist har prøvet lidt af det hele, lægger han ikke skjul på, at mave-tarm-kirurgien er noget specielt: »Patientkontakten er spændende inden for mave-tarm-kirurgien, idet man får en tæt tilknytning til patienterne. Mange har kroniske lidelser, og man følger dem måske hele livet igennem,« siger han.

»Jeg er også glad for dethåndværksmæssige element ispecialet og den udfordring, det giver. Og jeg synes, at nyudviklingen og forskningen er meget spændende og udfordrende.« Desværre er det vanskelligt at skaffe penge og bevillinger til at forske i mave-tarm-kirurgi, og dette leder direkte over i de negative aspekter ved specialet. »Det er et problem, at der ikke er så meget prestige i specialet. Vi skal kæmpe for stort set hvert minut i operationsstuerne, og vi får ikke så mange penge til forskning i forhold til mere fine og populære specialer,« påpeger Niels Qvist. Han nævner også, at der ofte kan forekomme nogle hårde vagter, hvis der kommer mange akutte tilfælde ind. Det er hårdt både psykisk og fysisk, specielt hvis man har med meget syge, måske døende, patienter at gøre.

Hvad skal vi med administration?Generelt mener Niels Qvist dog, at det værste i hans hverdag er det administrative system. »Det allerværste er, at vi skal have så meget administration og kontrol. Der er så mange skemaer at udfylde, og de fleste er unødvendige. Hvis jeg går sur hjem en dag, er det på grund af systemet og ikke patienterne.« Administration er virkelig et emne, der kan få Niels Qvist op af stolen. Han mener, at der som læge først og fremmest skal være tid til patientkontakt, og at de administrative forpligtelser burde nedprioriteres. »Vi skal som læger være mere synlige og sætte flere ting igennem over for det administrative personale.«

Fremtid, forskning og rekrutteringMed hensyn til klinisk forskning mener Niels Qvist, at den vil øges i fremtiden. »Jeg tror, at der bliver mere og bedre

kvalificeret forskning. Men det bliver en kamp at få midlerne.«Som han forklarer, er det ofte nemmere at få tilskud til forskning i mere basale fag, mens mave-tar m-k i ru rger ne må kæmpe for pengene. »Men det bliver bedre,« siger han og fortsætter:»Der er også kommet flere studerende til, der har lyst til at forske inden for mave-tarm-kirurgien.«

Med hensyn til rekruttering fortæller Niels Qvist, at specialet søges af en del læger – og at de nu kan fylde alle pladserne op på speciallægeuddannelsen. I modsætning til ortopædkirurgien er mave-tarm-kirurgien ikke udelukkende et mandefag, idet der også er mange kvinder, der søger specialet. Fremtiden for mave-tarm-kirurgi ligger inden for minimalt invasive procedurer, for eksempel laparaskopier, endoskopiske procedurer og stentbehandling, men der vil også være plads til den almindelige åbne kirurgi. Niels Qvist vil klart anbefale specialet til yngre læger: »Der er en rigtig god patientkontakt, og man får mulighed for at se nogle spændende patientgrupper, blandt andet de kroniske patienter,« fortæller han. »Kroniske patienter er jo ikke ekspeditionssager. Man får meget ud af patientkontakten. Både ideerne til nye behandlinger og en personlig dygtiggørelse som læge.«

Foto: Niels Qvist


Kirurgi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 5 år.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor kirurgisk gastroentologi på:www.sst.dkwww.kortlink.dk/7xsn

Niels Qvist, professor, overlæge, dr.med., Abdominalkirurgisk Afdeling, OUH

Side 28

KLINISK BIOKEMI

Christiane BayStud.med., Sund & Hed

KLINISK BIOKEMI: SAS-flyet står klar i Kastrup kl. 7.05 om morgenen. Med det skal Peter Hindersson, som pendler fra København til sin overlægestilling i Hjørring. På den måde undgår han myldretidskøer på motorvejene, bytrafik og stressende DSB-oplevelser med kritiske punkter på strækningerne, som for eksempel i tunnelen under Storebælt, hvor man aldrig kan vide, om toget pludselig gør ophold af ubestemt varighed. »Jeg har været enormt heldig at få den stilling i Hjørring,« siger Peter Hindersson og fortsætter:»Jeg har altid drømt om at arbejde i et laboratorium. Inspirationen fik jeg i sin tid, da jeg læste Dr. Adams om en amerikansk læge i et laboratoriemiljø. Samtidig har jeg altid interesseret mig for teknologi og har elsket biologi,« fortæller Peter Hindersson og uddyber: »Derfor trak ingeniørstudiet, men så blev det lige pludselig kroppen som maskine, der blev det spændende. Medicin var en måde at kombinere de ting på. Selvfølgelig har vi en sjæl, men vi har også en utroligt kompliceret biologisk maskine, som er et vidunderligt bygningsværk, der huser denne sjæl.«

Skiftede hestAllerede under studietiden blev Peter indfanget af laboratoriearbejde, og han brugte tre år på forskning i svangerskabsproteiner. Det er alle de stoffer, der kommer specifikt under graviditeten. Dem kan man nemt få fat i, fordi man har et ikke-gravid individ, nemlig en mand. Så kan man trække den gravide tilstand fra den ikke-gravide tilstand ved subtraktionsprincippet. »Her lavede jeg ret original forskning sammen med en af mine studenterkammerater Jørgen Folkersen. Det var en meget sjov periode, hvor vi boede i laboratorierne om dagen og gik i byen om aftenen. Det kørte bare derudaf,« fortæller Peter.I vinteren 1981 blev Peter læge efter ni års studier i Odense. Med reservelægestilling på Statens Serum

Institut og senere på Rigshospitalet hos professor Niels Høiby lå det i kortene, at han skulle være klinisk mikrobiolog.

Headhuntet af lægemiddelindustrienPeter Hindersson savnede dog de biokemiske teknikker, og tog derfor en meget vanskelig beslutning; han skiftede hest til klinisk biokemi.Peter Hindersson blev efterfølgende headhuntet til Pharmexa og senere Unilabs. Her arbejdede han på at lave en modelvaccine mod gigt ved at vaccinere mod selvantigener, altså ens egne stoffer. Man kan på den måde slukke for vigtige effektormolekyler i kroppen som for eksempel TNF-a, der laver ballade under sepsis, inflammatoriske tilstande og altså også hos gigtpatienter. »Det har lært mig meget at være i et privat firma, hvor tingene er profitstyret. Man gør kun noget, som man enten direkte eller indirekte kan tjene penge på. Den forskning, man laver, er betalt kontraktforskning for lægemiddelindustrien. Det gør også, at tingene er toptunede,« siger han.

Du er aldrig bedre end din seneste publikationDer er tradition for, at man på de klinisk biokemiske afdelinger sætter tid og ressourcer af til forskning, og det er relativt nemt at komme til at lave originalforskning. »Hvis man har evnen til at undre sig og stille spørgsmål, så er man i business,« fortæller Peter. På afdelingerne med patienterne er det derimod sværere at initiere et klinisk forsøg, fordi der er mange restriktioner, og man skal have en del godkendelser, før man kan komme i gang med afprøvningerne. Et af problemerne ved forskning i dag er, at det er blevet så dyrt. Reagenser er kostbare at købe. »I mine unge dage lavede vi reagenserne selv. Vi gik ned til dyrestalden og stak dyrepasseren noget rent antigen i hånden og bad ham om at immunisere dyret. Så kom vi tilbage nogle uger efter og fik antistoffer retur. Men sådan spiller klaveret ikke i dag. Tingene er blevet komplicerede,«

lyder det fra den erfarne forsker. Forskning er dog ikke altid særligt tilfredsstillende: »I klinisk forskning kan lægen komme til at stå som en lille fisk i et kæmpe stort system. Desværre er der også meget forskning blandt yngre læger, som foregår som ren tælleforskning,« fortæller Peter og fortsætter:»Man er aldrig bedre end sin sidste publikation. Når det så bliver publiceret, er man ofte mentalt langt væk, da man så er i gang med noget nyt. Man bliver hele tiden målt på, hvor dygtig man er. Det kan godt være mentalt hårdt.«

Bakterier har det traditionelt væretmikrobiologerne, der…Hvad er det så egentlig en klinisk biokemiker foretager sig?»Vores hovedopgave er at analysere alt det, der kan svømme i en blodbane. Det vil sige salte, fedtstoffer, proteinstoffer, antistoffer mod infektiøse komponenter, hormoner og lægemidler,« lyder svaret. »Men er det ikke bare at putte det i en maskine?«»Jo, det er der mange, der tror,« erkender Peter grinende:»Vi har et stort elektrisk tog på afdelingen, som distribuerer blodprøver ud til de forskellige analyseapparater. Så foregår der en masse spændende ting inde i maskinerne, som så pludselig spytter et resultat ud.« Bakterierne har det traditionelt set været mikrobiologierne, der har taget sig af. Men det er begyndt at blive biokemikernes bord. I stedet for at dyrke bakterierne opformeres deres DNA. »Der er for eksempel i urin rigtig mange spændende ting, men dyrkningsmetoder er besværlige. Klamydiadiagnostik kører i dag ved hjælp af PCR, som på mange måder har været en revolutionerende teknik. Det gør tingene meget nemmere,« beretter Peter.

Vi kan også stille diagnoser»Vi står i dag i en helt ny situation, hvor vi faktisk selv kan stille diagnoser i stedet for kun at sprøjte tal ud til klinikerne,« siger Peter Hindersson og forklarer, at i forbindelse med graviditet kan man i dag afgøre, om det er et barn med

Hvad laver de egentlig inde på deres laboratorier?Ledende overlæge i klinisk biokemi Peter Hindersson inviterer indenfor i sit højteknologiske univers, hvor der investigeres i celler og alle tænkelige slags kropsvæsker. Servicering af medicinerne er hans fornemmeste opgave. Vi skal på skattejagt i snot, tis, blod, spyt, vaginaludskrab, fæces, tårer og ørevoks.

Side 29

KLINISK BIOKEMI

Down’s syndrom. »Jeg tror i fremtiden, at også akut myokardie infarkt vil være en diagnose, som stilles biokemisk, og som vil blive defineret på baggrund af biokemiske markører,« siger han.Det kræver dog, at man kan identificere flere specifikke hjertemarkører og kombinere dette til et diagnostisk indeks. Det kan være en fordel, da EKG kan være vanskelig at tyde. Et andet eksempel er, hvis man har en patient med lungesymptomer. Det kan skyldes hjerte- eller lungeproblemer. Ved at måle et stof, der udskilles fra hjertet, når det lider, kan man skelne biokemisk, om det er en hjerte- eller lungesygdom. Dette kan man gøre i almen praksis og derved undgå at indlægge patienten. »På den måde synes jeg, at biokemien har været med til at stramme diagnostikken op,« forklarer Peter.

Fæces og fluidum - utroligt interessantePludselig udbryder Peter begejstret: »Fæces er utroligt interessant og en fortrinlig matrice. Men folk har et meget privat forhold til deres afføring, og personalet har det mindre godt med at skulle arbejde med det. Så det har nok ikke nogen gang på jorden.« Peter begejstres over alle de informationer, der gemmer sig i de værdifulde materialer, vi afgiver fra vores krop: »Snot og spyt er også utroligt interessante fluidum! Jeg mener det helt seriøst« »Hvad er det så, I kan bruge alle disse dejlige væsker til, Peter?«

»Jamen, vi måler alt det, der nu kan måles i dem, laver nye målemetoder og prøver at standardisere sagerne, så vi kan få noget meningsfyldt ud af dem. Det er det, vi er så gode til som biokemikere. Al den variation, der ligger i prøvetagning, det er også noget, vi prøver at eliminere. Hvordan og hvornår man for eksempel tager en ordentlig snotprøve, er ikke nemt at svare på,« forklarer Peter indgående: »Der rejser sig mange svære spørgsmål, såsom hvorvidt patienten skal pudse næse først, og om der skal sprøjtes opløsende saltvand op.«

Ingen vagter, men…Med hensyn til arbejdstiderne, adskiller de sig fra andre specialer.»Vi har ingen vagtbelastning. Det vil jeg så også godt nævne som en ulempe, da det som ung læge er på vagterne, man virkelig lærer noget og gør en forskel. Jo længere ud på natten man kommer, des større kompetence får man. Man får lov til at gøre mere og mere på egen hånd, for man er jo alene. Der er ikke andre læger. I Hjørring strækker det sig helt ind i dagtiden« siger Peter grinende.Under interviewet er det ikke nemt at få Peter til at spille specialets svageste kort: »Desværre er det et lille speciale med et småt udvalg af slutstillinger, så hvis man absolut vil arbejde i København, så skal man ikke vælge det. Man bliver nødt til at rykke hen, hvor der er jobs,« fortæller Peter og peger desuden på

fraværet af den direkte kontakt med patienter, der gør, at man ikke har den klassiske lægerolle. Store potentialerMan kan næsten ikke komme ind på et sygehus uden at få taget en blodprøve. »Man kan faktisk ikke forestille sig et sygehus uden klinisk biokemikere. Det er jo nok et af de vigtigste specialer. Det er essentielt, at laboratorierne har ledere med klinisk, lægefaglig indsigt,« fastslår Peter og fortsætter: »Psykiatriske lidelser i dag er ufatteligt dårligt diagnosticerede. Jeg er sikker på, at man her kan gøre rigtig meget ved hjælp af molekylærbiologiske metoder og ved at samordne en masse markører. Der er et kæmpe potentiale. Hvis nogen læger gik ind i det, er jeg sikker på, at de kunne skabe en meget stor karriere – også internationalt,« slutter Peter sin brandtale.


Klinisk biokemi - hvordan?Efter en 1-årig introduktionsstilling venter der en 4-årig hoveduddannelsesstilling på vejen mod specialet Klinisk Biokemi.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor klinisk biokemi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xu7

Peter Hindersson, ledende overlæge, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hjørring Sygehus.»Når jeg gik i byen og fortalte piger, hvad jeg lavede, sagde jeg, at jeg arbejde med genteknologi, men jeg arbejdede faktisk med syfilisbakterier. Det var jo ikke ligefrem nogen scorereplik,« fortæller ledende overlæge Peter Hindersson. Privatfoto.

Side 30

KLINISK FARMAKOLOGI


KLINISK FARMAKOLOGI: Farmakologi er mere end piller og besværlige udregninger.I hvert fald hvis man spørger Kim Brøsen, professor, dr.med. og overlæge i klinisk farmakologi på OUH.»Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?«

»Det var en tilfældighed,« siger Kim Brøsen. »Jeg kommer oprindeligt fra København, og jeg er kandidat fra Københavns Universitet i 1981. Dengang var der stor arbejdsløshed blandt læger, så da jeg fik tilbudt turnus i Fredericia, tøvede jeg ikke et øjeblik med at sige ja. Retrospektivt må jeg sige, at det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv.«Han fortsætter:»I løbet af de første måneder gik det op for mig, at forskning var vejen frem, hvis man ville lave karriere. Og det var så i første omgang nøden og ikke lysten til at forske, der fik mig til at undersøge, hvad der var af muligheder ved dét, der dengang hed Odense Universitet. Jeg kontaktede derfor professor Lars F. Gram, som var den første professor i klinisk farmakologi i Odense. Vi mødtes første gang i august 1981 på Lars’ kontor, og efter en times snak var jeg solgt til stanglakrids. Jeg var helt overbevist om,

at jeg ville være klinisk farmakolog med hovedvægt på forskning, og jeg gik straks i gang. I begyndelsen forskede jeg ved siden af mit kliniske arbejde, men fra 1985 har jeg været professionel fuldtids klinisk farmakolog.«

Et ungt speciale»Overvejede du andre specialer?«»Ja, det gjorde jeg. Klinisk farmakologi var dengang ikke et speciale, så jeg var nødt til at overveje, hvad jeg ville

foretage mig, hvis det ikke lykkedes. Desuden skulle jeg bruge et par år til at vænne mig til tanken om en karriere som læge, der ikke indebar direkte kontakt med patienter. Jeg tænkte på intern medicin, anæstesiologi og psykiatri.«»Nævn tre fordele ved dit speciale?«»Jeg er utroligt glad for at være forsker, og jeg holder især meget af, at jeg selv kan disponere over min tid. Jeg var også glad for at være kliniker i de fire år, det varede, men det kan ikke nægtes, at man står til rådighed, når patienterne har brug for en og ikke omvendt.« »Dertil skal også nævnes, at fysiologi var mit yndlingsfag i studietiden, men jeg overvejede aldrig at blive fysiolog, det var for verdensfjernt for mig. Som farmakolog er jeg dybt fascineret af, at man kan påvirke fysiologiske processer med lægemidler, og at man livslangt bevarer kontakten med stort set alt det, man har lært både i de basale og i de kliniske fag.« »Endelig er

lægemiddelområdet utroligt vidtfavnende, vi har det hele: biomedicin, klinik, samfund, økonomi, jura, etik, forretning, globalisering, you name it... Jeg synes, det er en meget stor og betydningsfuld lægefaglig opgave at arbejde for den rationelle, sikre og økonomisk ansvarlige anvendelse af lægemidler.«

Læger mangler viden om farmakologi»Nævn tre ulemper ved dit speciale?«»Egentligt er der ikke ulemper. Jo, det er et konstant pres at skulle præstere. Blive ved med at overgå sig selv, skaffe penge, plads og folk. Ikke mindst det sidste. Og skal jeg være helt ærlig? Jeg kan ikke fordrage at rette eksamensopgaver, men det skal jo gøres, og det skal gøres ordentligt. Det tager bare så lang tid, og det er så kedeligt…«»Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?«»Ordination af lægemidler er langt den vigtigste form for klinisk intervention, og samtidig den hyppigste årsag til iatrogene sygdomme. Hver tiende indlæggelse på medicinske

Alle skriger på kliniske farmakologerDet, Kim Brøsen hader allermest, er at rette eksamensopgaver – det er bare kedeligt. Læs her om, hvorfor redaktøren af »Basal og klinisk farmakologi« blev klinisk farmakolog – og om hvad han mener om farmakologiundervisningen på SDU i dag.

Klinisk farmakologi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år og er med ansættelser på klinisk farmakologisk afdeling og på intern medicinsk afdeling.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor klinisk farmakologi på:http://kortlink.dk/7xt7

Kim Brøsen, professor, dr.med., overlæge i

Klinisk Farmakologi på OUH

Side 31

KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN


KLINISK FYSIOLOGI OGNUKLEARMEDICIN: Ledende overlæge påNuklearmedicinsk Afdeling Allan Johansen tager imod på det forbavsende lyse kontor, der er overfyldt med alskens bøger og papirer – parat til at præsentere et speciale, som opfylder alt, hvad han havde forventet af sit lægeliv. Det var ellers intern medicin, der trak i Allan Johansen, da han i sin tid skulle vælge sit speciale. Men efter et godt ophold på nuklearmedicinsk afdeling i forbindelse med uddannelsen til intern mediciner var hans skæbne beseglet: ››Tro mig – jeg var glad for intern medicin, glad for patienterne og følte også, at jeg var god. Men efter mit ophold hernede var jeg solgt og pludselig var jeg ikke tvivl.‹‹Det var især de gode arbejdstider, følelsen af at kunne gøre sit arbejde færdigt samt det tværfaglige aspekt, der virkede tiltrækkende på Allan Johansen.

Hvad laver de dog? Uvidenheden omkring specialets egentlige indehold bidrager afgjort til dets stigmata. Som navnet antyder, består specialet af to hovedområder: den kliniske fysiologi og nuklearmedicinen. Førstnævnte udgøres af fysiologiske målinger som lungefunktionsundersøgelser, perifere blodtryksmålinger på benene og ultralydsskanninger af blodkar. Den nuklearmedicinske del af specialet beskæftiger sig med radioaktive sporstoffer, som i diagnostisk øjemed injiceres i kredsløbet. Efter sporstoffet er kommet ind i kroppen, lokaliseres det med et gamma- eller SPECT-kamera, der tager billeder af for eksempel knogler, nyrer, lever eller hjerte.››Derudover udfører vi også PET/CT-scanninger, hvilket er en relativt ny funktion, men som fylder meget og er rigtigt spændende,‹‹ fortæller Allan Johansen

Kunsten at tage beslutninger Nøgleordene for en læge uddannet i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er således måleteknik, metodevurdering, strålebiologi og strålehygiejne. Herudfra skal man, som det står skrevet i fagbeskrivelsen på Dansk selskab for Klinisk nuklearmedicin: »tilbyde funktionsundersøgelser, der kan danne grundlag for diagnostik, behandling, behandlingsmonitorering og prognosevurdering.« Den beskrivelse medfører, ifølge Allan Johansen, et centralt lægeligt aspekt: ››Der skal hele tiden tages beslutninger,‹‹ fastslår han og fortsætter: ››Det er en vigtig egenskab for enhver læge i enhver situation hurtigt at kunne overveje fordele og ulemper og handle derudfra. De situationer står man ofte i som læge hernede.‹‹

Nørder SPECT – og PET-scanninger, scintigrafier, grafer og tal– er det ikke for tekniske nørder? ››Ha ha, jo det skulle man umiddelbart tro. Og hvis der findes tekniske nørder, så skal de være velkommen. Som speciale egner vi os godt til den slags læger, men erfaringen er, at det faktisk er helt normale læger, der vælger vores speciale«, vurderer Allan Johansen. Og hvis man tror, at det kun er mænd, der tiltrækkes af radioaktivitet og tal, tager man fejl. Der er nemlig mange kvindelige læger i specialet, hvilket ifølge Allan Johansen skyldes at kvinder har mange fordele ved at vælge et speciale med normale arbejdstider.

Lægerne fra kælderenDen lange gang med de grå betonmure er trøstesløs – kun afbrudt af elevatorer opad, sporadiske tomme senge og hospitalsinventar til udsmidning. Pilene peger i denne Specialepen mod Nuklearmedicinsk afdeling og mod et svar på hvilke læger, der mon vælger et sådan »kælderspeciale?« At klinisk fysiologi og nuklearmedicin overhovedet er et speciale, vil komme bag på de fleste. Der findes da også kun 65-70 færdiguddannede speciallæger i dette speciale, som alligevel er i rivende udvikling.

Allan Johansen, ledende overlæge, Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH

afdelinger skyldes lægemidler, ligesom lægemidler er involveret i hver anden utilsigtede hændelse på sygehusene. Lægers manglende viden omkring lægemidler, samt manglende interesse og omhu for ordination, fører til over- og underdosering, fejlmedicinering og unødvendige bivirkninger og interaktioner,« siger Kim Brøsen og fortsætter: »Jeg er derfor ikke nogen stor beundrer af den placering, som farmakologi har fået på kandidatdelen af den studieordning for medicin, der trådte i kraft på Syddansk Universitet i 2001. Det vil jeg fortsat kæmpe for at rette op på.« Den kliniske farmakolog tilføjer:»Fokus har i mange år været på de stigende udgifter til lægemidler, men der er en stigende erkendelse af, at der ikke kan spares nævneværdigt inden for dette område, uden at det går ud over kvaliteten i patientbehandlingen. Klinisk farmakologi og det beslægtede farmaceutiske fag, klinisk farmaci, går en stor fremtid i møde, hvis fagene griber de muligheder, der ligger i ønsket om bedre kvalitet inden for anvendelse af lægemidler. Forskningsmulighederne er nærmest ubegrænsede. Om vi kan rekruttere yngre folk er i høj grad op til os selv. Hvis vi kan skabe nogle gode uddannelsessteder, gode forskningsmiljøer og vise nogle karriereveje, så skal det nok gå.«

Vanvittigt spændende»Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?«»En del af svaret har jeg allerede givet. Fordi lægemiddelområdet er vanvittigt spændende. For en veluddannet og forskningsmæssigt meriteret klinisk farmakolog er karrieremulighederne nærmest ubegrænsede. Man kan vælge at gå forskervejen, man kan også få arbejde i sundhedsvæsenet, i Lægemiddelstyrelsen eller i den private lægemiddelindustri. Man kan blive i Danmark eller man kan rejse til udlandet. Alle nærmest skriger på kliniske farmakologer.«



KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN

Side 32

Rekruttering i orden Men den generelle lægemangel kan ikke mærkes i kælderetagen - rekrutteringen står ikke i stampe: ››Vi har ikke et rekrutteringsprogram som sådan. Vi har haft enkelte medicinstuderende i vikariater og flere har haft en så positiv oplevelse, at de vælger specialet senere hen. Igen rekrutterer vi også fra den pulje af læger, der kommer i kontakt med os i forbindelse med uddannelse i andre specialer,‹‹ fortæller Allan Johansen. Dermed bekræfter han samtidig en tendens, som Sund & Heds udsendte efter mange interviews med speciallæger har noteret sig: at det snarere end interesse for et bestemt speciale, er arbejdsmiljøet og positive oplevelser i forbindelse med ophold på en afdeling, der i meget høj grad bestemmer yngre lægers specialevalg. ››Der er da også nogle læger, der keder sig, men sådan vil det jo være overalt. Mange savner klinikken – og ja, hvis man da kan savne vagterne, og det akutte arbejde, så er vi heller ikke det rette speciale,‹‹ indrømmer Allan Johansen. Og så er der jo også patienterne: dem som man hele tiden er i kontakt med i næsten alle andre specialer. Savner man ikke dem? ››Vi har selvfølgelig sparsom patientkontakt. Jeg kunne godt lide patientkontakten som intern mediciner, men jeg savner den ikke,‹‹ bedyrer Allan Johansen.

En del af diagnosticeringen Allan Johansen har heller ikke problemer med, at hans arbejdsopgaver er en brik i den store diagnosticerings-ligning, hvor man tit må overlade det til andre at finde det ubekendte X: ››Det er rigtigt, at vi jo udover radioaktiv behandling af thyroidea-patienter ikke behandler som sådan. Men det har jeg ikke problemer med. Vi forsøger altid, at indhente så meget viden om patienten som muligt, og håber at vi kan hjælpe med til opklaringen af en diagnose,« forklarer Allan og fortæller videre: »Derudover arbejder vi også med prognosticering, blandt andet inden for onkologien.‹‹ Den åbenlyse fordel ved specialet er den horisontale viden snarere end subspecialisering, mener Allan Johansen. Men man kan - de kliniske aspekter til trods - ikke komme uden om, at klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et af fordybelsesspecialerne. De fleste af lægerne på afdelingen har da også en ugentlig forskningsdag til at gå i detaljerne og forfølge en interesse. Og specialets udvikling går særdeles hurtigt – i takt med den teknologiske.

Et slag for Odense Odense er landets bredeste Klinisk Fysiologiske og Nuklearmedicinske afdeling og derfor vil Allan Johansen varmt anbefale yngre læger eller lægestuderende med interesse for nuklearfysiologisk afdeling at lægge vejen forbi. Og man bliver som læge eller studerende under uddannelse nødt til

selv at tage initiativ til et besøg - specialets plads på skoleskemaet er til at overse: ››Jeg mener selvfølgelig som speciallæge inden for faget, at det er en stor mangel. Som færdiguddannet læge ved man jo ikke, hvad det er man sender sine patienter hen til. Jeg ville ønske vi kunne få en uges tid eller bare et par dage, men det er der jo ikke plads til, når alting skal gå så hurtigt,‹‹ sukker Allan Johansen.Afslutningsvisopsummerer han fordele og ulemper: ››Vi har ikke vagter, men en arbejdsdag, der går fra 8-16.00 – stort set. Det betyder at man kan passe sin familie. Til gengæld er der ikke de store økonomiske

gevinster og hvis man virkelig holder af lange samtaler med patienter, så skal man nok finde noget andet,« siger Allan med et skævt smil. »Så er der jo også lige det, at specialet ligger i kælderen, men det kan vi jo ikke selv bestemme. Men vi er en god afdeling. Alle er glade for at være her,‹‹ slutter han.



Klinisk fysiologi og nuklearmedicin – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år. Der skal være ansættelser på to fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger samt seks måneders ansættelse på en relevant klinisk afdeling.

Læs mere på Dansk selskab for klinisk fysiologi og nuklearmedicin: http://www.dskfnm.dk/

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor klinisk fysiologi og nuklearmedicin på www.sst.dk http://kortlink.dk/7xtu

Anne Marie Jelsig,Stud.med., Sund & Hed

KLINISK GENETIK: Anne-Marie Gerdes sidder på sit kontor, omgivet af litteratur, artikler, bøger, tidsskifter – mest om Gerdes’ subspeciale: cancergenetik. »Vi har meget at lave,« fortæller hun.»Og der kommer flere og flere henvisninger både fra praktiserende læger, men også fra andre specialafdelinger.« Selvom arbejdsbyrden er voksende, er hun ikke et sekund i tvivl om, at hun er havnet på den rigtige hylde. Interessen startede allerede før gymnasiet: »Det var bestemt ikke tilfældigt, at jeg blev genetiker. Jeg var meget fascineret af biologiundervisningen – specielt genetik. Jeg synes, det var så konkret og simpelt og alligevel uhyre kompliceret biologisk.« Og selvom interessen fortsatte under studierne, så eksisterede klinisk genetik ikke som speciale før 1996. Gerdes fravalgte dog den kliniske vej umiddelbart efter studierne og koncentrerede sig i stedet om forskning: »Da specialet så endelig blev oprettet, måtte jeg som 10-års-kandidat ud og tage min turnus,« griner Gerdes, der må erkende, at det akutte patientarbejde aldrig har været særligt tiltrækkende.

Patienterne er ikke helt sluppetMen til trods for manglede interesse for dramatisk lægearbejde så ville Gerdes alligevel ikke slippe kontakten med patienterne. Efter Gerdes’ mening er det nemlig kombinationen af patienter og fordybelse, der gør klinisk genetik til et ideelt speciale: »Jeg havde sådan set en stilling, der gjorde det muligt for mig kun at forske, men jeg trak alligevel over i den kliniske genetik, fordi jeg savnede patientkontakten.« Og genetikerne har da også subakutte problemstillinger en gang imellem: »Det kan være en gravid kvinde, der ønsker en øjeblikkelig afklaring eller en hurtig udredning for arvelig cancer.« Men hvordan er det egentlig at være genetiker, hvordan er en genetikers hverdag? Forestillingen om, at genetikere sidder bag en lukket dør, svarer ikke helt til virkeligheden.Gerdes forklarer, at en speciallæge i klinisk genetik typisk varetager to områder: genetisk rådgivning af familier med arvelige sygdomme og

laboratoriefunktion.Om rådgivningen forklarer Gerdes: »Den genetiske rådgivning af patienten og familien tager typisk en time pr. kontakt, men det er forudgået af et stort udredningsarbejde, og ofte er der også opfølgende kontakter med for eksempel andre familiemedlemmer. Vi har også altid haft det system, at patienter, der tidligere har modtaget rådgivning, for eksempel for ti år siden, altid kan kontakte os igen.« I laboratoriet varetager man kromosomundersøgelser og molekylærgenetiske analyser – et område, der udvikler sig hurtigt. Som genetiker må man derfor også formidle blodprøver til andre afdelinger, der udfører analyse for præcis det gen eller gener, man vil undersøge.

Bredt specialeEn anden fordel er ifølge Gerdes, at man som genetiker breder sig ud over alle specialer. Man kan ganske vist ikke være fuldstændig generalist, men man skal i uddannelsen til speciallæge igennem alle aspekter – og så kan man senere subspecialisere sig. Og samarbejdet med andre faggrupper er afgørende.»Vi hjælper andre faggrupper med den genetiske specialviden, som vi nu har,« siger Gerdes og peger på, at fordybelse er et nøgleord for en genetiker: »Vi bliver nødt til at have tid til at fordybe os i problemstillingerne. Hvis man er klinisk speciallæge med en travl hverdag, er det sjældent, at man har tid – og det er her, at vi kommer ind i billedet.«Følgelig mener Gerdes, at man bliver nødt til at prioritere denne funktion: »Vi får mange forespørgsler omkring emner, der befinder sig på overgangen mellem forskning og klinisk hverdag. Vi bliver nødt til at have tid til at undersøge disse nærmere – ellers kan vi ikke spille den rolle, vi bør.«

Øget rekrutteringFremtiden ser endda meget lys ud for genetikken:»Vi mærker en øget interesse fra yngre læger – både dem, der tidligere har interesseret sig for genetikken, men også fra dem, der ikke tidligere har beskæftiget sig med faget. Og så er der jo genetik overalt – specialet udvikler sig hurtigt.« Men selvom behovet er større, så bliver der nok ikke oprettet flere stillinger, og Gerdes påpeger da også, at en af ulemperne ved specialet er, at der er få slutstillinger, og at afdelingerne er små. Desuden er der lille geografisk spredning. De genetiske afdelinger findes kun på de tre universitetshospitaler samt i Vejle og Aalborg. Fordelene opvejer dog ulemperne. Kombinationen af tid til fordybelse, patientkontakt, laboratoriefunktion og eventuelt forskning virker således tiltrækkende, mener Gerdes – og så kan man efter interesse lade de forskellige elementer fylde en større eller mindre andel af sin hverdag, påpeger hun. Samtidig er hun klar over, at klinisk genetik som speciale har en stor udfordring foran sig: »Det er klart, at mange har en lidt diffus opfattelse af vores speciale, og vi bør fokusere på bedre formidling til de studerende.«

Genetik – også til embedseksamenJo, Gerdes er helt klar over, at genetik ikke har førsteprioritet hos mange studerende: »Jeg ved jo, at man kommer ud som basic doctor og ikke som en lille genetiker,« siger hun. Men selvom genetik med den nuværende studieordning for medicin har en tendens til at drukne lidt, så skal man dog passe på ikke helt at overse den: »Der er jævnligt et spørgsmål i genetik til embedseksamen – det kommer vist bag på nogle studerende,« siger Gerdes med et skælmsk smil.


Side 33

KLINISK GENETIK

Klinisk genetik – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år og indeholder ansættelse på såvel klinisk genetiske afdelinger og kliniske afdelinger samt fokuserede kliniske ophold.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor klinisk genetik på: www.sst.dkhttp://kortlink.dk/7xte

Der er genetik overaltKlinisk genetik er et af de specialer, hvor udviklingen går allerhurtigst, og som nyder størst bevågenhed fra medierne. Men alligevel har mange studerende ikke et helt klart billede af, hvad specialet egentlig indebærer. Genetiker og professor, ph.d. Anne-Marie Gerdes, har indvilget i at give et indblik i en genetikers hverdag.

Anne-Marie Gerdes, overlæge,

professor, ph.d., Klinisk Genetisk

Afdeling, Rigshospitalet

Side 34Side 34

KLINISK IMMUNOLOGI

Christiane Bay og Anne Marie Jelsig Stud.med., Sund & Hed

KLINISK IMMUNOLOGI: Præsenterer man sig for lægmanden som klinisk immunolog, må man være forberedt på, at det ikke hver gang udløser et: »aha, du er læge«-respons. Selv medicinstuderende forbinder ikke det lille speciale med kun 40 erhvervsaktive læger med den klassiske lægegerning. Heller ikke mange studerende drømmer i løbet af studietiden specifikt om at gå immunologiens vej og beskæftige sig med T-celler, mystiske overfladereceptorer og sjældne immundefekter.

Dét med patienterne Det mest akutte spørgsmål til Søren T. Lillevang er, på baggrund af specialets usynlighed, derfor en redegørelse for de overvejelser, der fik ham til at gå netop denne vej. Det viser sig, at det for Søren var et valg, der igennem årene blev præget af mødet med en inspirerende chef,

spændende ansættelser, svære valg, tilfældigheder og omveje – og det meste af tiden en seriøs flirt med nefrologien. Specielt sidstnævnte udgjorde i begyndelsen det bedste alternativ til immunologien:»I løbet af de to og et halvt år jeg var i nefrologien blev jeg mere og mere overbevist om, at det var det, jeg ville,« fortæller Søren. Nefrologiens tiltrækningskraft bestod dels af spændende forskningsprojekter og et godt arbejdsmiljø, men også i patientarbejdet, som Søren opfattede som et centralt og meget tilfredsstillende aspekt. »På en afdeling med så mange kroniske patienter, kommer man til at kende patienterne rigtigt godt og omvendt - det giver ofte positivt feedback,« forklarer han.

Mødet med en mentor Sideløbende med sit arbejde på nyreafdelingen, indledte Søren dyreeksperimentel forskning, hvor glomerulonefritis og xenotransplantation var hans særlige fokusområder. Da begge disse områder indeholder centrale immunologiske problemstillinger, begyndte Søren efterhånden at indse, at han burde forny og styrke sin viden fra medicinstudiet. Efter en vellykket ansøgning til Klinisk Immunologisk afdeling på OUH med efterfølgende ansættelse, oplevede Søren, med egne ord, et arbejde med »nærmest frie tøjler, hvor der var frit valg på alle hylder i laboratoriet.«Skelsættende betydning fik dog mødet med Tom Kristensen, daværende administrerende overlæge for Klinisk Immunologisk Afdeling på OUH. Han blev via sin inspiration, støtte og vidensdeling en slags mentor for Søren. Under dette intense forløb savnede Søren dog det givende patientarbejde:»Men jeg var alligevel overbevist om, at immunologien var endnu sværere at undvære,« fortæller han.

Bred intellektuel stimulationMen hvorfor er immunologi så spændende? IgG, T-celler, CD4, B-celler og meget andet, der alle indgår i snørklede systemer. Er der ikke kedeligt? Søren lægger ikke skjul på, at immunologi er et teoretisk fag: »Den teoretisk funderede intellektuelle

tilfredsstillelse man får ved at forske er den mest markante fordel ved specialet,« siger han, og fortæller at klinisk immunologi giver nogle fantastiske muligheder for fordybelse og daglig teoretisk videreuddannelse. Den normale dagligdag på de fleste afdelinger med stuegang, ambulatoriearbejde og lignende findes ikke på klinisk immunologisk afdeling. Her er arbejdsdagen fleksibel og dagligdagen som læge er ikke skemalagt, som i et klinisk speciale. Det bevirker først og fremmest at man får de bedste vilkår for forskning, men også at man er herre over egen tid, fortæller Søren.

Den kliniske side Immunologerne laver dog andet end at sidde med næsen fordybet i besværlige artikler. Specialet har også en klinisk side, der flugter med den gængse opfattelse af lægetitlen: »Specialet indeholder mange facetter og et betragteligt klinisk aspekt,«

Specialist i kroppens kampzoner »Tiden sårer alle læger,« sådan lyder en velkendt prognose, der som en skygge hviler over lægestanden. Prognosen er dog god for de læger, der kan kalde sig kliniske immunologer. Sund & Hed har fanget overlæge, ph.d. Søren T. Lillevang for at få et indblik i, hvorvidt klinisk immunologi er et patientsky skrivebordsspeciale, eller om det er et dynamisk og attraktivt speciale med masser af fremtidsmuligheder.

Søren Thue Lillevang, overlæge, ph.d., Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH

Side 35

KLINISK IMMUNOLOGI

fortæller Søren. Det spænder bredt over alt helt fra planlægning af produktion af blodkomponenter, udredning af komplicerede patienter med sjældne sygdomme, diagnostik og monitorering af patienter med HIV-sygdom og hepatitis, udvikling af immunologiske analyser inden for autoimmunologi og transplantationsimmunologi til transfusionsmedicinsk rådgivning af kliniske kolleger.

Aldrig helt friDen ikke-skemalagte dagligdag betyder, at man aldrig kan gå hjem med fornemmelsen af, at nu er man færdig med dagens arbejde: »Der er altid mere, man kan gøre, og ingen grænser for, hvor mange timer man kan bruge,« fortæller Søren. Det er altså anbefalelsesværdigt at være i besiddelse af en veludviklet evne til mentalt at holde helt fri udenfor arbejdstid. Den minimale patientkontakt er desuden et reelt

afsavn for Søren, der dog tilføjer at dette for nogle læger måske kan betragtes som en fordel. »På godt og ondt er det således et speciale, hvor arbejdet ikke slutter når dagens sidste patient er ekspederet, men hvor man dog heller ikke skal bekymre sig om hårde vagter og skæve arbejdstider. Til gengæld kan man jo bruge sin fritid til at skrive lærebøger eller være sammen med sine børn – og dyrke sin forskning,« siger han med et smil på læben.

Rivende udvikling Nyuddannede læger, som overvejer at gå ind i specialet kan glæde sig, da der for tiden er ledige specia l lægest i l l inger over det meste af landet. Dertil kommer at der er gode fremtidsudsigter for yngre læger i specialet – ikke mindst i kraft af aldersstrukturen blandt de nuværende kliniske immunologer.

»Det er for tiden forholdsvis let at opnå introduktionsstilling, og vejen frem er som sagt åben,« fortæller Søren. Man skal dog være klar over, at forskningsaktivitet for yngre læger i klinisk immunologi er et krav, men til gengæld er mulighederne i høj grad også til stede: »Udviklingen inden for immunologien går med rasende fart, specielt indenfor klinisk immunologi, som kan opfattes som translationel immunologi – i den forstand at vi prøver at omsætte nye landvindinger inden for basal immunologi til forbedret diagnostik og behandling.«

Det gode lægelivSøren forsikrer at han ikke ville vælge anderledes, hvis han fik mulighed for at specialisere sig til anden side. Afsluttende får han også fremhævet de vigtigste grunde til at unge læger skal vælge specialet: »Vi har brug for dygtige unge læger,

der kan omsætte immunologien til patientnytte. Vi kan tilbyde et spændende speciale, der kan danne grundlag for et meget tilfredsstillende lægeliv,« konkluderer immunologen og lærebogsforfatteren slutteligt.

Foto: Renjith Krishnan


Klinisk immunologi - hvordan?Hvis man vil være klinisk immunolog skal man efter en 1-årig introduktionsstilling igennem en 4-årig hoveduddannelse. Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor klinisk immunologi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xu4

Side 36

KLINISK MIKROBIOLOGI


KLINISK MIKROBIOLOGI: Selv om Hans Jørn Kolmos, dr.med. og klinisk professor i klinisk mikrobiologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, efter medicinstudiet havde andre specialer i tankerne, er han ikke i tvivl om, at han valgte rigtigt, da han valgte specialet klinisk mikrobiologi.»Hvorfor specialiserede du dig netop inden for dette felt?«»Klinisk mikrobiologi handler om at diagnosticere mikroorganismer, rådgive om behandling og forebygge infektionssygdomme,« siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter: »Jeg blev fascineret af faget og dets mange facetter allerede under studiet. Min lærer, professor Knud Siboni, var utroligt inspirerende, og det var ham, som åbnede mine øjne for faget. Særligt fascinerende var hans idéer om brug af antibiotika. Han lærte os, at antibiotika er unikke lægemidler, der virker på bakterier, og som de eneste medikamina kan helbrede patienter, fordi de fjerner årsagen til sygdommen. Men medaljen havde også en bagside:

for antibiotikabehandling fører til selektion og spredning af resistente bakterier, som blandt andet kan give anledning til hospitalsinfektioner. Siboni var dybt optaget af, hvordan man anvender antibiotika på en måde, som tilgodeser den enkelte patients behov for behandling, samtidig med at man i videst muligt omfang undgår at påvirke patientens normalflora og bakterierne i miljøet. Det var nye revolutionerende tanker dengang midt i 1960’erne, og det var praktisk anvendt økologi, lang tid før økologi kom på mode og blev del af den politiske dagsorden. Jeg tror, at det især var denne dualisme i faget: at behandle den enkelte patient og samtidig tage hensyn til miljøet, som fangede mig ind og fik mig til at vælge mikrobiologien.« Siden blev Hans Jørn Kolmos også meget optaget af de infektionsforebyggende aspekter og startede sit disputatsarbejde om hygiejne ved dialysebehandling.

Trang til reflektion»Overvejede du andre specialer?«»Der var en lang periode, hvor jeg gerne ville være nefrolog. Nefrologien var i starten af 1970’erne et rigtigt

pionerspeciale. Her mødte man kritisk syge patienter, som ville dø, hvis man ikke gjorde noget. Og her stod vi så med nogle behandlingsteknikker, som godt nok var primitive, men som ikke desto mindre kunne sikre, at patienterne overlevede i længere tid,« siger Hans Jørn Kolmos. Han arbejdede i flere år med dialyse og transplantation. »Det var dybt fascinerende at arbejde med de nye behandlingsteknikker, at være med til at videreudvikle dem og afprøve nye grænser for deres anvendelighed. Men det var også hårdt, for behandlingsmulighederne var trods alt begrænsede. Og under de langstrakte behandlingsforløb kom man meget tæt ind på livet af patienterne, der ofte var unge mennesker som én selv,« siger han og fortsætter:»Man glædede sig med dem, når det gik godt, men sorgen var tilsvarende stor, når det gik skidt. Det var et forceret

Antibiotika – den eneste medicin der helbrederKlinisk mikrobiologi er et bredt speciale med plads til alle. Sådan lyder det fra Hans Jørn Kolmos, dr.med. og klinisk professor i klinisk mikrobiologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.

Side 37

KLINISK MIKROBIOLOGI

liv at være nefrolog. På et tidspunkt syntes jeg, at jeg trængte til lidt mere refleksion og fordybelse, og derfor vendte jeg tilbage til mikrobiologien. Den beslutning har jeg aldrig siden fortrudt.«

Plads til alle»Nævn tre fordele ved dit speciale«»Klinisk mikrobiologi har en meget stor faglig bredde. Her er plads til alle: de som især interesser sig for patienter og klinik, laboratorie-nørder, økologer, taksonomer, molekylærbiologer - og naturligvis infektionshygiejnikere.« »Dertil er specialet forankret i klinikken. Selv om man primært er laboratorielæge, har man rig lejlighed til at se patienter og deltage i løsning af kliniske problemstillinger. Som alle andre kliniske specialer med akutfunktion har vi døgnvagt – uden at det dog går alt for meget ud over nattesøvnen.«»Som det tredje giver specialet også mulighed for forskning og fordybelse.«

Få afdelinger»Nævn tre ulemper ved dit speciale«»Specialet er lille. Der findes kun 15 klinisk mikrobiologiske afdelinger i Danmark. De fleste er små, og det er kun afdelingerne på de store universitetshospitaler, som har en udbygget stab af yngre læger og speciallæger. Det indebærer, at man ikke kan slå sig ned hvor som helst. Man må være parat til at flytte rundt efter de gode uddannelsesstillinger og attraktive slutstillinger.«»Desuden er de kollegiale netværk relativt små. De fleste kender hinanden, og indimellem kan man godt gå hinanden lidt på nerverne.«»Og så kan man stort set kun finde ansættelse i det offentlige, det vil sige i første række hospitalsvæsenet og Statens Serum Institut. Man lever udmærket som klinisk mikrobiolog, men hvis ens største ambition er at tjene rigtig mange penge, skal man ikke vælge faget.«

Lys fremtid»Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?«»Der var en periode med de små kandidatårgange, hvor det var lidt svært at rekruttere nye læger til faget, men det er ved at være et overstået kapitel. Søgningen er igen stigende, og den vil nok stige yderligere, når de store kandidatårgange for alvor melder sig. Søgningen afhænger i høj grad af, hvor man befinder sig i landet. Klinisk mikrobiologisk afdeling her i Odense og de store klinisk mikrobiologiske afdelinger i hovedstadsregionen får mange ansøgere til ledige stillinger,

mens afdelingerne i Jylland generelt har mindre søgning.«Hans Jørn Kolmos forklarer, at der er gode muligheder for at forske, især i KMA’erne (KMA er Klinisk Mikrobiologisk Afdeling) på de store universitetshospitaler og på Statens Serum Institut, men flere mindre KMA’er har også aktive forskningsmiljøer. Infektioner vil, trods alle fremskridt, også fremover udgøre en central del af sygdomsmønstret.»Der er masser af interessante ting at forske i inden for mikrobiologien, og i KMA har vi altid en række projekter i vores idékatalog, som vi kan tilbyde dem, der har lyst til at binde an med en forskningsopgave. Forskningen må gerne starte allerede i studietiden med et prægraduat forskerstudium. Det kan efterfølgende føre over i et ph.d.-studium,« siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter: »Det klinisk mikrobiologiske speciale er i fortsat udvikling. Antallet af stillinger vil stige i de kommende år, især inden for indsatsområder som molekylær biologi og infektionshygiejne. Alt i alt vil der være gode beskæftigelsesmuligheder for de, som vælger at uddanne sig til kliniske mikrobiologer.«»Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?«»Det skal man, fordi klinisk mikrobiologi er spændende, udfordrende og i stadig udvikling. Faget er vigtigt og vedkommende for patienter og samfund. Og specialet er fokuseret på omsorgen for den enkelte patient, men med et vågent øje for den større økologiske sammenhæng.«

Foto: JupiterImages


Klinisk mikrobiologi – hvordan?Speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi består af introduktionsuddannelsen, som følges af hoveduddannelsen.Den erfaring, som den uddannelsessøgende har med fra KBU og eventuelt fra en introduktionsstilling i et klinisk speciale, har stor værdi for uddannelsen som klinisk mikrobiolog.Introduktionsuddannelsen gennemføres normalt på en klinisk mikrobiologisk afdeling som en ansættelse af et års varighed. Formålet er at give en bred introduktion til specialet med vægt på at fremme motivation og vække interessen.Hoveduddannelsen er af 4 års varighed og anbefales placeret ved mindst to klinisk mikrobiologiske afdelinger.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor klinisk mikrobiologi på:http://kortlink.dk/7xsa

Hans Jørn Kolmos, overlæge, dr.med., professor, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH

Side 38

LUNGEMEDICIN


LUNGEMEDICIN: Astma, akut respirationsinsufficiens og KOL er nok de hyppigste associationer, når man præsenterer en medicinstuderende for specialet lungemedicin. Ingrid Titlestad er overlæge på Lungemedicinsk Afdeling J og forstår godt, at studerende og yngre læger kan have svært ved at se det fantastiske ved specialet. »Jeg prøvede selv lidt forskelligt, inden jeg bestemte mig for lungemedicinen,« fortæller Titlestad og fortsætter:»Jeg prøvede først kirurgi og var glad for det i turnus, men det gik op for mig at fællesnævneren for alle kirurgerne dengang var, at de havde forsket.«Ingrid Titlestad følte sig tirret og valgte at afbryde sin turnus for at skrive en ph.d. på fuld tid: »Da jeg var færdiguddannet havde jeg tre små børn og havde derfor ikke tid til at lave så meget ekstraarbejde i min fritid. Jeg blev meget glad for forskning i forbindelse med min ph.d. og vidste, at ligegyldigt, hvilket speciale jeg fik, skulle forskning være en del af det.«

Begrebet KOL Efter sit ph.d.-projekt fuldførte Ingrid Titlestad sin turnus og udelukkede almen praksis. Efter introduktionsstillinger på et par brede medicinske afdelinger, blev hendes interesse for medicin bekræftet. »Men hvorfor lige lungemedicin?« »Jeg var ansat i lungemedicinsk regi på den store medicinske afdeling i Odense og nogenlunde samtidig blev der publiceret en række store KOL-studier,« fortæller Ingrid Titlestad.»KOL eksisterede ikke som begreb, da jeg blev færdig som læge i 1992. Det interesserede mig: hvordan lever man med en kronisk sygdom og hvad er svarene på alt det, som vi ikke ved? Jeg blev nødt til at arbejde med det.« Derefter gik det slag i slag og i januar 2008 blev Ingrid Titlestad overlæge på Lungemedicinsk afdeling i Odense.

Dystert speciale Den dag i dag er det KOL, der er Ingrid Titlestads store interesse, men hun kan godt forstå, at de kroniske KOL-patienter kan synes triste at arbejde med: »Nogle mennesker kan ikke lide at arbejde med kronikere – og sammen med lungecancerne har vi en stor patientgruppe, der har en meget dårlig prognose. Der er rigtigt mange, der dør. Jeg sammenligner tit med det

nefrologiske speciale, som har mulighed med dialyse hvis deres patienter får organsvigt. Hvis vores lungepatienter får lungesvigt, er det uforeneligt med liv,« fortæller Ingrid Titlestad og nævner, at når man påtænker lungemedicin som speciale, kan det være en fordel at gøre sig sit forhold til døden klart. »Nogle betragter lungemedicin som et dystert speciale,« konstaterer Ingrid Titlestad, men mener selv, at man skal vende det til en fordel: »Det er jo netop deri, udfordringen ligger: Hvad kan man gøre? Hvordan kan man hjælpe dem?«

Mange læger, ingen lungemedicinere Hvis man ønsker at specialisere sig inden for lungemedicin, er chancerne for at få en uddannelsesstilling for øjeblikket ret store. Hvor de intern medicinske specialer tidligere var meget eftertragtede, så kæmper mange specialer nu med store rekrutteringsproblemer: »Det går ikke så godt med at besætte uddannelsesstillingerne. Vi uddanner jo rigtigt mange, så statistisk passer det ikke helt sammen. Jeg ved faktisk ikke helt, hvor de bliver af,« siger Ingrid Titlestad. Hun peger på, at den nye generation har andre forventninger både til sig selv og til systemet: »Problemet i Danmark er, at vi vil det hele, har mange roller og er meget ambitiøse: karriere, rejser og ikke mindst kunne tage sig af sine børn.«

Øget forskning skal hjælpe Ingrid Titlestad bekræfter, at lungemedicinen skal oppe sig for at tiltrække flere – og det ser hun gerne ske via øget forskningsaktivitet, hvor man kan fange de unges interesse tidligt: »Vi har ikke rigtigt tradition for forskning,

og vi arbejder kraftigt i fællesskab på at give afdelingen et løft. Jeg håber på at tiltrække yngre studerende og yngre læger.« På det seneste er interessen for specialet øget, og der er blevet søsat et par ph.d.-projekter.»Det er med til at udvikle faget, afdelingen og gøre det mere sjovt.«Desuden prøver Ingrid Titlestad at være engageret i sin undervisning. og hun er glad for de studerende, der kommer forbi afdelingen. »Vi lader de studerende gå ind på lige fod med vores basis- og turnuslæger, og de får deres egne patienter – de giver gode evalueringer for dette.«Vagterne på lungemedicinsk afdeling er desuden ikke så hårde, og det er i øvrigt også relativt nyt, at en speciallæge i lungemedicin kan kontaktes døgnet rundt: »Generelt er der ikke så meget, vi kan gøre, som har stor prognostisk værdi akut. Vi har ikke det samme tidspres som for eksempel neurologer og kardiologer med revaskularisering. Vi har NIV (non-invasiv-ventilation) i afdelingen, som selv yngste mand kan ordinere, og ved tvivl, er speciallægen tilgængelig. Vi kan oftest undværes om natten,« fortæller Ingrid Titlestad.Den fremtidige vagtstruktur med speciallægen i front giver nogle nye udfordringer, også til det lungemedicinske speciale. En stor del af de akut dårlige patienter lider af KOL, hvorfor det lungemedicinske speciale også får en rolle inden for akut medicin.

Noget for alleIngrid Titlestad mener desuden, at den generelle opfattelse af lungemedicin måske ikke helt stemmer overens med virkeligheden. Det skyldes ikke mindst,

Lungerne kan man jo ikke undværeLungemedicin er et af de tunge intern medicinske specialer, men har alligevel problemer med rekruttering. Det skyldes, at de yngre læger stræber efter et liv, hvor de kan udleve drømmen om både børn og karriere, mener Ingrid Titlestad, der er overlæge på lungemedicinsk afdeling på OUH.

Ingrid Titlestad, overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, OUHIngrid Titlestad er stadigvæk glad for både basalforskning og patienterne.

MEDICINSK GASTROENTEROLOGI

Side 39


MEDICINSK GASTROENTEROLOGI: For Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, professor, dr.med., overlæge i gastroenterologi på OUH, var kursen mod en speciallægeuddannelse i medicinsk gastroenterologi ikke sat fra starten.»Hvorfor specialiserede du dig netop på dette felt?«»Tja…,« lyder det fra Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, hvorefter professoren fortsætter:»Efter studentereksamen kunne jeg ikke beslutte mig for et studium, og mine forsigtigt fremførte antydninger af, at jeg overvejede at læse litteraturvidenskab, blev ikke modtaget med begejstring. Et par dage inden ansøgningsfristens udløb, sagde min mor, at hun syntes, jeg skulle læse til læge. Det gjorde jeg så. Da jeg lidt overraskende blev tilbudt en uddannelsesstilling i intern medicin, besluttede jeg mig endeligt for dette speciale. Desuden handlede min disputants om eksokrin pankreasfunktion, og det var derfor nærliggende – og måske eneste mulighed – at fortsætte indenfor medicinsk gastroenterologi.« »Der var således ikke tale om egentlig planlægning, men mit valg var formentlig præget af, at jeg i min studietid på KU havde stort udbytte af Stig Jarnums og Mogens Andreassens forelæsninger i henholdsvis medicinsk og kirurgisk gastroenterologi. Faget var i høj grad baseret på fysiologisk forståelse og overvejelser – noget der passede

godt sammen med min videnskabelige aktivitet,« siger han.

Vigtigt med arbejdsmiljøet»Overvejede du andre specialer?«»Jeg har næsten overvejet dem alle. Som student ville jeg først være neurolog, senere mediciner og – omkring embedseksamen – kirurg. I første omgang fik jeg derfor ansættelse på en travl kirurgisk afdeling, hvor man hurtigt fik mulighed for at operere. Men efter et stykke tid syntes jeg, at vi havde for travlt, samtidigt med at de lokale medicinere øjensynligt havde mere tid til at tænke sig om,« siger gastroenterologen og tilføjer:»I min uddannelsesstilling i intern medicin ville jeg være endokrinolog og begyndte videnskabeligt arbejde, der udartede sig til gastroenterologisk endokrinologi, da endokrinologi på flere måder har sin oprindelse i mavetarmkanalen. Jeg manglede laboratoriefaciliteter og søgte derfor stilling på Klinisk Kemisk Afdeling, hvor der var god tid til andet end rutinearbejde. Med henblik på at blive her gennemgik jeg stort set hele uddannelsen til speciallæge i det, der dengang hed Klinisk Kemi. Men efterhånden trak det mere patientnære kliniske arbejde i mig, og jeg gik tilbage til medicinen. Da jeg var godt i gang med gastroenterologien, overvejede jeg også infektionsmedicin. Men det afgørende for mig har nok været arbejdsmiljøet på de pågældende afdelinger.«

Ikke gastronomi»Nævn tre fordele ved dit speciale.«

»Det kliniske arbejde er meget varieret. Det spænder fra akut behandling af livstruende tilstande til ofte vanskelig behandling af kronisk sygdom. Det diagnostiske spektrum er bredt med variation fra funktionelle lidelser til malign sygdom, og det diagnostiske arbejde er som regel en udfordring. Terapien er for en stor del baseret på solid evidens og omfatter adskillige interventionsmuligheder. En del patienter bliver faktisk helbredt.« »Dertil er der for skabskirurger mulighed for håndværk i form af diagnostisk og terapeutisk endoskopi – et område i

at historien har dømt specialet hårdt: »Tidligere tænkte mange: Lungemedicin, det er jo bare tuberkulose. Senere er tuberkulose blevet erstattet af KOL – og det kan man jo alligevel ikke gøre noget ved.«Det er trist, mener Ingrid Titlestad, for specialet indeholder også meget mere end de kroniske patienter – der er noget for alle læger uanset temperament: »Det gode ved specialet er, at man kan få lov til at beskæftige sig både med det kroniske og det akutte. Hvis man er handlingsorienteret, kan man blive tilfredsstillet, og hvis man har en

minikirurg i maven, udfører vi også invasive procedurer som bronkoskopi og pleuracentese.«Ingrid er ikke i tvivl om, at lungemedicin til fulde vil leve op til mange lægers forventninger. Alligevel tøver hun en lille smule, da hun skal besvare spørgsmålet om, hvorvidt hun ville vælge noget andet i dag: »Så skulle det være fuldtidsforskning, men der ville jeg nok savne patienterne. Nej, jeg er faktisk ganske tilfreds,« slutter hun.

Foto: Anne Marie Jelsig


Lungemedicin - hvordan?Speciallæger indenfor lungemedicin skal igennem en 1-årig introduktionsuddannelse efterfulgt af en 5-årig hoveduddannelse. Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor lungemedicin på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xtz

Når diagnostik er mere end en mavefornemmelseMødre, kolleger og tilfældigheder kan være med til at bestemme ens fremtid. Ove B. Schaffalitzky de Muckadell fortæller om sin vej ind i gastroenterologien; et speciale hvis indhold i øvrigt ikke hører til de fortrukne samtaleemner omkring middagsbordet.

Inden for gastroenterologien skal man også se på patientens ydre. For eksempel ved gulsot. Et ”vejrbidt udseende” med telangiectasier som dette kunne tolkes som led i alkoholisme eller et intensivt friluftliv. Men telangiectasier – ofte ledsaget af cyanose - er også et karakteristisk fund ved carcinoid syndrom, hvor tumoren oftest er lokaliseret til terminale ileum.

Side 40

MEDICINSK GASTROENTEROLOGI

betydelig udvikling.« »Og så er der god mulighed for klinisk, patofysiologisk, epidemiologisk og sundhedsøkonomisk forskning.«»Nævn tre ulemper ved dit speciale.«»Specialet har mindre administrativ og offentlig bevågenhed end for eksempel hjerte- og kræftsygdomme, og så er det måske heller ikke et så velegnet samtaleemne ved middagsselskaber.«»For det andet kan endoskopi fylde for meget. På den ene side kan kedsommelig rutinediagnostik tage tid fra egentlig patientkontakt. På den anden side kræves der et vist håndelag, selv om det ikke er alle procedurer, der skal beherskes.« »Og for det tredje: Da sygehuskosten ikke altid er ophidsende, kan det være et problem, at gastroenterologi i vox populi ofte forveksles med gastronomi.«

Tradition for forskning»Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?«»Jeg er meget tilfreds med specialet, som det er nu, selv om min holdning

formentlig er præget af mit problemfrie forløb. Var jeg dog 27 år i dag, ville mine interesser og evner formentlig i lige så høj grad blive tilfredsstillet indenfor infektionsmedicin, kardiologi eller klinisk fysiologi.« »Hvordan ser fremtiden ud inden for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?«»Specialet hedder nu Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi, og fremtiden ser lys og lovende ud. Der er tiltagende søgning og stadig mangel på speciallæger – især med endoskopiske kompetencer. Desuden er der betydelig udvikling indenfor billeddiagnostik, endoskopi og farmakoterapi. Faget har en stærk forskningstradition, blandt andet fordi forskningsmetodologi og videnskabsetik i Danmark er introduceret af gastroenterologer. Som følge heraf er der betydelig forståelse for og vilje til at gennemføre videnskabelige projekter, og der er stadig nok af uafklarede spørgsmål at tage fat på. Der er ligeledes gode forskningsmuligheder langs grænserne til en række andre specialer som almen medicin, kirurgi, klinisk biokemi og genetik, klinisk epidemiologi og molekylær biologi,« siger han.»Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?«»På grund af fagets mange facetter – der er et interesseområde til alle. Dertil er der gode slutstillingsmuligheder, og så får man – ved ansættelse i Region Syd – automatisk to års ansættelse på afdeling S på OUH.«

Foto: Ove B. Schaffalitzky de Muckadell



NEFROLOGI: Helle Thiesson er overlæge på nyremedicinsk afdeling Y på Odense Universitets Hospital. I dag er hun glad for sit fag: det er udfordrende og progressivt, men det var slet ikke specialet generelt eller ambitioner i særdeleshed, der var afgørende for Helles første møde med nefrologien: »Jeg søgte stilling på nefrologisk afdeling umiddelbart efter barsel - hovedsageligt fordi jeg havde hørt der var en lav vagtbelastning og ikke specielt travlt. En ikke særlig ambitiøs indgangsvinkel,« afslører Helle Thiesson og afspejler dermed hvor tilfældigt et specialevalg kan være. Til gengæld

fandt Helle Thiesson hurtigt sit arbejde interessant – specielt da de nefrologiske patienter findes inden for et bredt spektrum.

Et godt hovedbrud Nefrologi er et internt speciale i ordets bedste - eller måske værste - forstand. Labyrintiske diagnostiske processer og et godt hovedbrud en gang i mellem er kutyme inden for nefrologien, fortæller Helle Thiesson: »Kan man godt lide at knække diagnostiske nødder, er nefrologi det helt rette speciale. Man bliver god til at få overblik over lange sygdomsforløb og medicinlister.« Bredden medfører et stort tværfagligt samarbejde og tit må man tære på

andres ekspertise og dele ud af sin egen. Hertil kommer, at nefrologiske patienter er repræsenteret inden for alle aldersklasser og så kan nefrologien med alle finesserne og diagnostiske puslespil, selv for en speciallæge, endnu generere store udfordringer:»Jeg synes faktisk det stadigvæk kan være svært,« erklærer Helle Thiesson.

Hverdagens små mirakler Helle Thiessons øjne er dog rettet mod specielt ét nefrologisk felt: »Min særlige interesse er med tiden blevet transplantation og her specielt transplantation på børn og unge.«At man succesfuldt kan erstatte et så vitalt organ som nyrerne, kan stadigvæk komme bag på Helle Thiesson: »Det er

Medicinsk gastroenterologi – hvordan?Der indgår følgende elementer i uddannelsen i Intern Medicin.Introduktionsuddannelse på 1 år, der er en forudsætning for at gå videre på hoveduddannelsen inden for et af de 9 intern-medicinske specialer. Introduktionsuddannelsen kan omfatte ansættelse ved en eller to afdelinger.I hoveduddannelsen på 60 måneder færdiggøres den fælles intern-medicinske grunduddannelse og speciallægeuddannelsen. De to elementer har særskilt målbeskrivelse. Hoveduddannelsen omfatter både ansættelser på afdelinger i funktionsbærende enheder og højt specialiserede enheder.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor medicinsk gastroentologi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xsn

Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, professor, dr.med., overlæge, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, OUH

»Jeg synes stadigvæk, det kan være svært.« Nefrologi i Odense er et speciale, hvor de yngste læger går hjem om natten, og hvor speciallægen bliver. Til gengæld er nefrologiske patienter tit både vanskelige og akutte - og så skal man kunne lide at være alment praktiserende læge for kronikerne. Sund & Hed har bedt nefrolog Helle Thiesson om at tegne et portræt af sig selv og nefrologien som speciale

Side 41

NEFROLOGI

lille mirakel når patienterne gennemgår en vellykket transplantation. Det er godt at se, at en nyrepatient, der normalt har så mange restriktioner, kan få en næsten normal hverdag.« Området er da også i rivende udvikling med nye behandlingstilbud, som eksempelvis transplantation på tværs af blodtyper: »Tidligere accepterede man kun nyredonorer, der var genetisk beslægtede. Nu accepterer vi også ægtefæller, kolleger og venner,« fortæller Helle Thiesson.

Også meget akutUdover specialets bredde bliver man tit konfronteret med akutte medicinske problemstillinger: »Man bliver ofte involveret i kritisk syge patienter på andre afdelinger, ofte intensive afdelinger. Hvis man godt

kan lide akut medicin får man til dels sit ønske opfyldt. En fredelig vagt kan i løbet af et splitsekund blive travl med problemstillinger som hyperkaliæmi, en anurisk patient med lungestase og et tilbud om at få en nyre til transplantation.«Til gengæld skal man som læge også kunne håndtere kritisk syge patienter, som man ser igen og igen: »Nefrologiske patienter er for alle

praktiske formål kroniske, og vil uanset deres status som nyresyg have behov for nefrologisk bistand livslangt,« slår Helle Thiesson fast og fortæller at man derfor ofte kommer til at fungere som en slags praktiserende læge for patienterne: »Man kommer meget tæt på patienterne og bliver involveret i mange op- og nedture. Vi kender de fleste patienter ved navn og kender deres sygehistorie udenad.«Helle Thisson tilføjer, at journalerne findes i ringbind og at kontinuationer på flere end 3-400 sider ikke er en sjældenhed.

Den omvendte vagtpyramide»Men er arbejdet som nefrolog så hårdt? Er der mange vagter, og sover man om natten?« »Der er en fornuftig mængde natarbejde,« mener Helle Thiesson og fortsætter:

»En ting, der dog ikke er specifikt for nefrologien, er den omvendte vagtpyramide, hvor den vagtbærende overlæge tager nattevagten, mens de yngre læger går hjem og sover.Det kan være en fordel, hvis man er i gang med at stifte familie, men måske en ulempe, hvis man havde regnet med at kunne pleje sin aldrende ryg og dirigere slagets gang fra sengekanten derhjemme.«

Alligevel er nefrologi, som så mange andre lægelige specialer, løbet ind i rekrutteringsproblemer: »Det er let at få en introduktionsstilling inden for nefrologien. Der er behov for mange flere nefrologer i fremtiden, da der bliver flere og flere patienter,« bekræfter Helle Thiesson.

Stadigvæk sværtSom antydet var det den familiære situation, der i sin tid fik Helle Thiesson til at vælge nefrologien. »Jeg har ikke et sekund fortrudt mit valg. Til gengæld tror jeg også, at jeg havde sagt det samme, hvis jeg havde valgt infektionsmedicin eller gastroenterologi,« vurderer Helle Thiesson og sætter afslutningsvis ord på en vel gammelkendt sandhed: »I virkeligheden vil de fleste blive grebet af et speciale, så snart de opnår specialviden og bliver god til et område.«

Hvorfor blive nefrolog?Ifølge Helle Thiesson skal man blive nefrolog, fordi det er et sjovt og udfordrende speciale, med tætte og langvarige patientkontakter. Der er desuden mangel på nefrologer, så på nuværende tidspunkt er det forholdsvist let at få introduktionsst i l l ing. Dagl igdagen inden for nefrologien er præget af bred intern medicin, mange immunsupprimerede patienter og specielle problemstillinger, der kan blive ved med at udfordre. Der er hele det spændende transplantationsområde, som er under stor udvikling med nye behandlingstilbud, og der er desuden gode muligheder for at blive involveret i forskning, hvis man er interesseret.Sidst men ikke mindst, er man ikke voldsomt vagtbelastet om natten, hvilket mange sikkert vil se som en fordel.



Nefrologi - hvordan?Speciallægeuddannelsen indenfor nefrologien er bygget op af en 1-årig introduktionsstilling hvorefter der venter et 5-årigt hoveduddannelsesforløb.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor nefrologi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xu3

Helle Thiesson, overlæge, Nyremedicinsk Afdeling, OUHHvis man godt kan lide diagnostiske nødder, er nefrologi ifølge Helle Thiesson det helt rette speciale. Her bliver man nemlig god til at få overblik over lange sygdomsforløb og medicinlister.

Side 42

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

NEUROKIRURGI: At hjernen er det øverste organ hos mennesket, hersker der vel næppe megen tvivl om.Men om hjernen også ligger øverst i organhierarkiet, vil læger fra andre specialer end neurokirurgien og neurologien måske nok betvivl. Alle specialer har jo deres eget yndlingsorgan.Der skal dog ikke herske tvivl om, at de fleste neurokirurger mener, de har med kroppens mest vitale organ at gøre.Således er det ofte neurokirurgerne, der først får akutte traumer i hånden.Og selv uden for de sundhedsvidenskabelige mure hersker der respekt om specialet.I TV-serien »Riget« er hypokonderen fru Drusse således stolt, da det endelig lykkes hende at blive indlagt på Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling. Men også almindeligt dødelige nævner neurokirurgi med ærefrygt i stemmen.Jannick Brennum, dr.med. og klinikchef på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet, er da heller ikke i tvivl om, at han har valgt et vigtigt speciale.»Via neurokirurgien får jeg mulighed for at arbejde med det ultimative organ,« siger Jannick Brennum.

Håndværket er ikke det primæreDen neurokirurgiske klinikchef fra Rigshospitalet forklarer, at han tidligt under medicinstudiet blev fascineret af de neurologiske fag.»Jeg havde faktisk planlagt, at jeg skulle være neurolog,« siger Jannick Brennum.Planen var endog meget tæt på at lykkes. Jannick Brennum tilbragte således tæt på ti år med at arbejde inden for neurologien, herunder fire år med at forske.»Som led i min neurologiske speciallægeuddannelse skulle jeg have en neurokirurgisk sideuddannelses på seks måneder,« siger han.Og rigtigt gættet var det her, han faldt for neurokirurgien. Men det var ikke kærlighed ved første blik.»Det tog tre af de seks måneder, før det gik op for mig, at jeg nu havde fundet min rette hylde,« siger Jannick Brennum og fortsætter:»Det viste sig nemlig, at neurokirurgien var et sted, hvor jeg kunne bruge al min viden om neurologien og tage det et skridt videre.«

For at fastslå sin pointe med, at neurologi og neurokirurgi hænger sammen, forklarer klinikchefen, at han på engelsk foretrækker titlen »neurological surgeon« frem for »neurosurgeon«.»Neurokirurgi er ikke primært et kirurgisk speciale med primær vægt på den praktiske kirurgi. Det er et speciale, der som forudsætning handler om at forstå det centrale og det perifere nervesystems anatomi, fysiologi og patofysiologi samt at forstå hjernens kognitive processer. Dernæst handler det om at lære og mestre håndværket,« siger han.

Sårbare patienterEt er dog viden om nervesystemet og et praktisk håndelag. Uden medmenneskelighed, empati og kommunikative evner når man ikke langt i faget. For de egenskaber skal ifølge Jannick Brennum bruges til at binde den teoretiske viden, håndværket og rådgivningen af patienter og deres pårørende sammen.»Neurokirurgi er et speciale, hvor vi ofte møder patienterne og deres pårørende, når de er mest sårbare, og når de har brug for såvel lægens faglighed og forståelse og støtte,« siger Jannick Brennum.Han tilføjer:»Det fascinerer mig og bringer mig megen glæde i mit daglige virke.«Som sagt brugte Jannick Brennum næsten ti år inden for neurologien, før han kastede sig over neurokirurgien. Så vejen frem mod speciallægetitlen har ikke været lige.Han afsluttede sin medicinuddannelse i 1986, men først i 1996 begyndte han i en neurokirurgisk hoveduddannelsesstilling. En stilling, som blandt andet bragte Jannick Brennum en tur over Nordsøen.»Som en del af min neurokirurgiske

hoveduddannelse arbejdede jeg 15 måneder i Southampton på den engelske sydkyst,« siger han.I 2000 blev Jannick Brennum så specialelæge i neurokirurgi. Første ansættelse var på Rigshospitalet, hvor hovedstillingen også havde været.To år senere, i 2002, fik han så job på Glostrup Hospital som ledende overlæge. I 2008 vendte Jannick Brennum så tilbage til Rigshospitalet, nu som klinikchef for hospitalets neurokirurgiske klinik, men var dog frem til foråret 2009 fortsat ledende overlæge for neurokirurgisk afdeling på Glostrup Hospital.

Varierende hverdagSelv om Jannick Brennum ikke er i tvivl om, at han har fundet sit drømmespeciale, er han dog ikke bleg for at indrømme, at andre specialer lå i tankerne, inden han besluttede, at hjernen skulle fylde hans liv som læge.Således ville han en periode være speciallæge i intern medicin.»Faktisk har jeg aldrig været i kontakt med et speciale, som jeg ikke blev grebet af. Jeg er nu faldet til ro i neurokirurgien og er meget glad for den hylde, jeg er landet på,« siger Jannick Brennum.Han tilføjer, at da han først havde valgt hjernen, holdt han fast:»Da jeg en del år havde det sikre mål, at jeg skulle være neurolog, ser jeg grundlæggende mit skifte til neurokirurgien som en retningskorrektion snarere end et specialeskift.«Glæden for sit speciale gør da også, at Jannick Brennum nemt kan nævne tre fordele ved neurokirurgien.»Man får lov til at arbejde med det ultimative organ, der har en sådan kompleksitetsgrad, at det til tider virker som om, vi kun lige er begyndt at afdække mysterierne,« siger han.Dertil er det en fordel ved neurokirurgien, at man har et tæt samarbejde med søsterspecialerne neurologi, neuroradiologi, neurofysiologi, neuroanæstesiologi, neuropsykologi og neuropatologi.»Og så har man en varierende hverdag med en god kombination af akut og elektivt arbejde,« siger han.

Talentfulde unge lægerDerimod er det lidt sværere at finde ulemperne.»Jeg opfatter faktisk ikke, at der er ulemper,« begynder Jannick Brennum.

NEUROKIRURGI

På arbejde i hjernenNeurokirurgi handler om meget mere end at lukke op til menneskets øverste organ.

Jannick Brennum, dr.med., klinikchef, Neurokirurgisk Afdeling, Rigshospitalet

Side 43

NEUROKIRURGI

Han fortsætter dog:»Men hvis man ikke bryder sig om travle vagter, så er det nok ikke det rette speciale. Og hvis man drømmer om en karriere i den private hospitalssektor, så er der kun muligheder som spinalkirurg, men ikke som hjernekirurg.«Da fordelene i den grad opvejer ulemperne, vil Jannick Brennum da heller ikke vælge et andet speciale, hvis han i dag stod som nyuddannet læge.En af årsagerne er, at fremtiden inden for neurokirurgien ser overordentlig lys ud.»Vi har i de senere år oplevet en stor søgning til specialet, og der er rigtig mange talentfulde unge kolleger på vej i systemet,« siger Jannick Brennum.Dertil udvikler specialet sig på mange måder. Og udviklingen er både båret af nye teknologiske landevindinger og af ny forståelse af det centrale og perifere nervesystem.

»Et af de store og for mig personligt væsentlige udviklingsområder er den funktionelle neurokirurgi,« siger klinikchefen.Han forklarer, at funktionel neurokirurgi handler om behandling af smerter og sygdomme i basalganglierne som

for eksempel Parkinssons sygdom, der behandles med deep brain stimulation.

Det bliver ikke bedreIfølge Jannick Brennum skal unge læger gå ind i neurokirurgien, hvis de lige som ham er fascineret af hjernens anatomi og fysiologi og har lyst til at putte en kirurgisk dimension på neurologi.»Det er det, der fangede min interesse, og som bliver ved med at fascinere mig. Neurokirurgi er ”as good as it gets”,« siger han.Og har man som medicinstuderende eller yngre læge lyst til at følge i neurokirurgens fodspor, har Jannick Brennum et par gode råd i baghånden.»Primært er det vigtigt at vise sin interesse. Det kan enten være via en forskningsindsats i specialet eller gennem fokuserede ophold og eventuelt vikaransættelser på en neurokirurgisk afdeling,« siger han og tilføjer, at de på neurokirurgisk afdeling

på Rigshospitalet altid gerne hører fra yngre kolleger med interesse i specialet.

Foto: Jannick Brennum


Neurokirurgi - hvordan?Efter endt 1-årig introduktionsstilling venter der på vejen mod specialet i neurokirurgi en 4-årig hoveduddannelse.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor neurokirurgien på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7y32

Side 44


NEUROLOGI: Efter flere års glemsel blomstrer hjerneforskningen i disse år.Der er masser at kaste sig over.David Gaist, overlæge på neurologisk afdeling på OUH, er i fuld gang.»Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?«»Allerede i studietiden blev jeg fascineret af det særlige ved neurologien.

Dengang blev jeg helt bjergtaget af den Sherlock Holmes-ånd, der hviler over specialet. Ligesom for den berømte detektiv gælder det om at holde hovedet koldt og bruge fakta ud fra en ordentlig samtale med patienten og den objektive undersøgelse,« siger David Gaist. »Kun i dette speciale kan man i mine øjne nå så langt med relativt simple redskaber: Sund fornuft, en reflekshammer, stemmegaffel og en vatpind. Det er mig stadig en utrolig intellektuel tilfredsstillelse at nå i mål med en diagnose ved sygelejet,« fortsætter han.»Overvejede du andre specialer?«»Der er ikke ret mange specialer, som jeg ikke har overvejet,« kommer det fra neurologen. »Jeg interesserede mig allerede for neurologi under studiet, men blev lidt skræmt af den afdeling, jeg var på som student i København.«David Gaist forklarer, at der var en ”det kan du vist ikke finde ud af, lille ven”-stemning, som enkelte af lægerne desværre var ansvarlige for.

»For eksempel kan jeg huske, at jeg spurgte, om jeg kunne blive involveret i forskning. Den kvindelige neurolog stak mig så en murstenstyk bog om neurologi i hånden, og jeg skulle helst kunne den, før vi skulle snakke om det. Heldigvis er den slags for længst afskaffet, men det medførte, at jeg trak følehornene til mig, og at mine planer om at specialisere mig i neurologi blev gemt væk i nogle år. I turnustiden blev jeg småforelsket i alle de specialer, jeg kom i kontakt med.«Han tilføjer dog:»Min første arbejdsplads i turnusventetiden, ortopædkirurgi, fangede mig aldrig for alvor, men ellers har både abdominalkirurgi, intern medicin og almen medicin været under overvejelse. Efter turnus kom nogle meget aktive år i forskningens verden, først som ph.d.-studerende og siden som post.doc. Det var her, at det for alvor gik op for mig, at meget af den forskning, jeg bedrev, handlede om neurologiske emner. Jeg besluttede derfor at tage springet ud i klinisk neurologi. Ad lidt snørklede veje endte jeg altså med at vende tilbage til mit oprindelige ønske.«

Store behandlingsmuligheder i vente»Nævn tre fordele ved dit speciale.«»Det giver stor intellektuel tilfredsstillelse.«»For det andet spænder faget utrolig bredt. Der er plads til alle lægetyper, lige fra blå blink-typen, som helst vil have med den akutte udredning og behandling at gøre – for eksempel akut trombolyse, status epilepticus eller diverse akutte neuromuskulære tilstande, til feinschmeckeren, som hellere vil være på forkant med neurogenetiske sygdomme inden for et smalt neurologisk område. Man kan arbejde med de store folkesygdomme eller vælge et subspeciale, hvor der er næsten flere årsager, end der er patienter.« »For det tredje bliver man aldrig færdig med neurologien. Vi har i virkeligheden kun taget de første spadestik mod at forstå nervesystemet. I gamle dage sagde man om neurologer, at de var i besiddelse af ”elephantine diagnostic and murine treatment capabilities”, altså at de var stærke som elefanter inden for det diagnostiske, men svage som mus, når det kom til behandlingen. De sidste årtiers landvindinger har

vendt udviklingen, og det skær af behandlingsmæssig impotens, som har hvilet over det neurologiske speciale, er nu væk. Forventningerne til de kommende årtier med hensyn til såvel diagnose- og behandlingsmuligheder er store.«

Ikke hjernekirurg»Nævn tre ulemper ved dit speciale.«»Ofte hører man: ”Neurolog? Er det sådan en, der skærer i hjerner? Nå, ikke – hvad betyder det så?” Man må altså vænne sig til den slags spørgsmål og folks synlige skuffelse over, at man ikke er neurokirurg.« »Myterne omkring specialets begrænsede behandlingsmuligheder lever i bedste velgående – og det selvom vi i dag behandler og lindrer med større succes end mange af de specialer, som folk anser som gode

NEUROLOGI

Specialet for vatfingreTil trods for at han som student blev trynet på neurologisk afdeling, valgte David Gaist i sidste ende samme speciale.

David Gaist, overlæge, ph.d., Neurologisk Afdeling, OUH

Side 45

NEUROLOGI

behandlings-leverandører.« »Endelig nyder neurologiske sygdomme ikke politikernes bevågenhed. Lige som så mange andre ikke-kirurgiske fag. ”Løkkeposer” og lignende bevillinger tilfalder stort set aldrig vores fag.«»Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?«»Neurologi er førsteelskerinden.

Som en fjern nummer to kommer neuroradiologien, men så vil jeg jo gå glip af patientkontakten.«

Enorme udviklingsmuligheder»Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?«»Rekrutteringen har ikke været så problematisk som for visse beslægtede specialer, men selv på de mest attraktive afdelinger var der en årrække, hvor ansøgerskaren var mindre, end jeg bryder mig om.

Det er mit indtryk, at rekrutteringen udvikler sig i positiv retning. Faget rummer enorme udviklingsmuligheder. Forskningsmulighederne er generelt gode, og det er min opfattelse, at man på alle universitetshospitalers neurologiske afdelinger tager imod forskningsinteresserede studenter og yngre læger med åbne arme. Der

er nok af emner at kaste sig over, og faget har en stærk forskningstradition. I gamle dage kunne man, ifølge ældre kolleger, godt forske på et seriøst plan samtidig med, at man var ansat i en fuldtids klinisk stilling. Men tiden er nok løbet fra den slags, med mindre der er tale om et lille overkommeligt projekt. Går man med seriøse planer om at forske, skal man nok påregne noget tid væk fra det kliniske.«»Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?«»Med risiko for atgentage mig selv: Det er fundamentalt spændende og intellektueltstimulerende. Der er også gode udviklingsmuligheder og endelig godemuligheder for slutstillinger.«

Foto: JupiterImages


Neurologi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år, er forankret ved en neurologisk afdeling og indbefatter en ansættelse ved en klinisk neurofysiologisk afdeling.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor neurologi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xtc

Side 46


OFTALMOLOGI: Han er i fuldt firspring på vej ned ad den snævre trappe i Ambulatorium E, da vi møder ham. »Kan du ikke lige vente, jeg har vagt,« siger afdelingslæge, ph.d. og dr.med. på Oftalmologisk Afdeling E, OUH, Flemming Møller. Jeg kan sagtens vente, men inden jeg ser mig om, har han placeret mig med en kop te i personalets frokoststue. Jeg kan allerede konkludere, at øjnelægerne har lige så travlt som andre mennesker. Men det skal jeg vende tilbage til.

Fokuseret fra startenHvorfor beskæftige sig med to af de mest obligatoriske elementer i alle kærlighedssange og partere dem til uigenkendelighed?Flemming Møller forklarer: »Jeg troede i starten, at jeg skulle være kardiolog, men da jeg under studiet lærte om øjensygdomme og blev undervist af blandt andet Anne Katrin

Sjølie (overlæge på afdeling E og klinisk lektor, red.), følte jeg for første gang, at her var noget, jeg virkelig brændte for.« Møller, som blev uddannet fra Aarhus Universitet i 1993, valgte derfor at tage sit valgfri ophold på øjenafdelingen, hvor han blev godt modtaget. Interessen for forskning fik Flemming Møller til, efter endt kandidatuddannelse, at kaste sig over et ph.d.-projekt og herefter gå i turnus, hvor han til trods for sin tidligere overbevisning kom i tvivl: »Jeg flirtede lidt med almen medicin – jeg kunne godt lide dét, at følge én patient, men efter min introduktionsstilling i oftalmologi forsvandt min tvivl igen.«

Bestemt ikke kedeligtTeorien om de to små, runde tingester, vi kalder øjne, forekommer selv for de fleste medicinstuderende en smule besynderlig; de er jo så små og alt anatomi er næsten umuligt at forholde sig til. Synet regnes af de fleste mennesker som en vigtig forudsætning for et »godt liv«, men er det vanskeligste ved øjensygdomme ikke bare at lave en ordentlig oftalmoskopi og

så ellers gennemtjekke en endeløs række af samme type patienter? »Det bliver aldrig kedeligt,« understreger Flemming Møller med jysk dialekt og fortsætter raskt: »Der er så meget viden – og så meget man endnu kan finde ud af. I vores speciale er vi lige så subspecialiserede som alle andre. Nogle vælger at beskæftige sig udelukkende med cornea, andre med diabetes-patienter, andre igen med linsen, og sådan kunne jeg fortsætte.« Møller har selv operationer på hornhinden som interessefelt. Han har også tit oplevet, at det kommer bag på kolleger, hvor meget viden, der egentlig findes om øjnene. »Det er en hel verden for sig,« konkluderer han.

Langt mellem blodprøverneDer er stort set mangel på speciallæger inden for alle felter – og således også inden for oftalmologien. Flemming Møller mener, at det går lidt op og ned med rekrutteringen, men når man ligger det hele sammen, så

OFTALMOLOGI

»Jeg ville gøre det hele igen«.To menneskeøjne vejer tilsammen cirka 15 gram – to små kugler, hvis vigtige funktion få stiller spørgsmålstegn ved. Men kan sygdomme som diabetisk retinopati, grå stær og øjenbetændelse virkelig fylde et helt lægeliv? Går tiden ikke bare med at kontrollere diabetes-patienter? Ja, til det første og nej til sidste, mener Flemming Møller, læge på øjenafdelingen på OUH.

Side 47

OFTALMOLOGI

er behovet for øjenlæger stort og i forbindelse med ældrebyrden endda voksende. Der er dog ingen latenstid, da jeg beder Flemming Møller om at udpege fordelene ved sit speciale: »Man kan blive både medicinsk og kirurgisk øjenlæge – afhængigt af interesse,« siger han og understreger det vigtige i, at specialet frem for alt er klinisk baseret: »Hos 95 % af mine patienter, kan jeg stille en diagnose udelukkende ud fra anamnesen og den objektive undersøgelse. Når jeg tænker tilbage, har jeg ikke taget en blodprøve i over en måned.« Desuden nævner Møller, at de relativt korte patientforløb kan være en fordel, hvis man ikke er interesseret i at se de samme mennesker igen og igen. Flemming Møller tilføjer dog med positiv stemme, at der er en lille gruppe patienter, som han efterhånden kender ret godt.

Privat eller offentlig – no hard feelings.Hvis nogen drømmer om egen praksis, så er det nævneværdigt, at ca. 50 % af alle øjenlæger er selvstændige – og man ser bestemt ikke ned på dem, der vælger at gå i egen praksis, snarere tværtimod: »De har en vigtig gatekeeper–funktion, og jeg mener, at de gør et godt stykke arbejde. Der er mange, der er rigtigt dygtige,« mener Flemming Møller om det lidt tabu-belagte spørgsmål. Et andet aspekt af oftalmologien er forskning – og den har gode kår for øjeblikket. Flemming Møller er i øjeblikket i gang med et projekt, der omhandler behandlingen af aldersbetinget makuladegeneration. Patienterne får et nyt medicinpræparat i form af en VEGF-hæmmer, og herefter testes hornhindens reaktion på lys. Det sker via små elektroder, der efter stimulation kan registrere, hvordan både stavene og tapperne reagerer. Ifølge Flemming Møller er der gode

muligheder for at få økonomisk opbakning til oftalmologiske forskningsprojekter. Flemming Møller er uden tvivl meget begejstret for sit speciale, og derfor har han da også svært ved at se nogle ulemper: »Vagtbyrden er dog stigende. Det giver selvfølgelig de yngre læger en bred erfaring, men det er også hårdt,« erkender han.

Et alt for retorisk spørgsmålForestillingen om, at oftalmologer befinder sig i en hel anden verden og er et isoleret speciale, stemmer dog ikke helt overens med virkeligheden; det er faktisk tværfagligt med andre specialer, især pædiatrien og neurologien. I sidste ende vil Flemming Møller dog betegne oftalmologien som et autonomt speciale: »Vi er et lille appendix – og jeg kan godt forstå, at andre læger har lidt svært ved at forstå, hvad vi egentlig laver.« Sessionen er næsten ved vejs ende. 10 minutter i selskab med en øjenlæge har, skal vi sige, åbnet øjnene op for, at specialet indeholder elementer, som man ikke fanger i de knap to uger, der er afsat til feltet under medicinstudiet. På falderebet kan jeg dog lige nå at stille det retoriske spørgsmål: Om Flemming Møller ville have valgt et andet speciale: »Hvis jeg kunne gøre det hele om igen, så ville jeg gøre nøjagtigt det samme, som jeg har gjort,« konkluderer han uden tøven. Interviewet er slut og selvom han har vagt, så har den spinkle mand alligevel overskud til at vaske min tekop af for mig; så kan jeg jo komme hurtigere hjem til de sorte taster med hele oplevelsen præsent.



Oftalmologi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år med ansættelse på øjenafdelinger i Danmark samt i øjenlægeklinik.

Læs mere om speciallægeuddannelsen i oftalmologi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xtk

Flemming Møller, afdelingslæge, ph.d., dr.med., Oftalmologisk Afdeling, OUH

Side 48


ONKOLOGI: Som onkolog har man mange patienter, man ikke kan helbrede.Alligevel kan det give en tilfredsstillelse at hjælpe dem på den bedste måde, forklarer Søren Cold, overlæge på onkologisk afdeling på OUH.»Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?«»Det var lidt af en tilfældighed. I forlængelse af min turnus på Haderslev Sygehus fik jeg ansættelse på den store medicinske afdeling. Det var en afdeling

med et stort og broget patientindtag og kun to entusiastiske overlæger. Det betød, at man som yngre læge havde mulighed for at påtage sig mange, meget selvstændige opgaver. Det blev min opgave at passe vores kemoterapiafsnit, dels med reference til vores egen overlæge dels til overlæge Brincker på onkologisk afdeling i Odense,« siger Søren Cold.»Og her blev jeg fanget af specialet – både på grund af de lægelige udfordringer, men også af dem jeg arbejdede sammen med. Interessen for specialet blev ikke mindre, da det lykkedes mig at få en reservelægestilling på onkologisk afdeling i Odense.

Ud over det rent faglige kunne jeg lide patienterne og kollegerne i en sådan grad, at jeg godt kunne tænke mig at indgå i et vedvarende arbejdsfællesskab med dem. Og det lykkedes. Næsten alle de unge, der var i specialet, da jeg startede, er i dag mine overlægekolleger,« fortsætter han.

Mange arbejdstimer»Overvejede du andre specialer?«»Da jeg var i turnus, tænkte jeg slet ikke på, at jeg skulle vælge speciale, så da onkologien pludselig var der, lå det lige for,« siger han og fortsætter:

»Så jeg har ikke haft mange overvejelser om specialer før det. Undervejs i forløbet var jeg ved at skifte til almen praksis på grund af arbejdsbelastningen. Jeg havde både mit kliniske arbejde – som forskning – og befandt mig i en periode, hvor der skete meget på hjemmefronten. Det var ved at stige mig til hovedet. Jeg tænkte, at jeg ved at blive praktiserende læge måske kunne få de samme udfordringer arbejdsmæssigt og samtidig have mere tid ved siden af.« Søren Cold forklarer, at han faktisk var tæt på at skifte:»Jeg kom ud i enpraksisreservelægestilling i et meget

velfungerende lægehus. Jeg syntes, at jeg fungerede godt og havde også her en god oplevelse af kollegialt fællesskab. Jeg søgte en amanuensisstilling og var med i opløbet til en stilling i et lægehus, hvor jeg gerne ville ind. Men jeg fik ikke stillingen, hvilket betød, at vi blev truet boligmæssigt. Gode råd var dyre, og jeg kom med hatten i hånden til onkologisk afdeling for at spørge, om jeg ikke kunne få et vikariat, så vi kunne blive i vores lægebolig, mens jeg fandt noget andet. Og heldigvis tog de pænt imod mig, selvom jeg havde afbrudt et karriereforløb i specialet.«

Sit eget projekt»Jeg fik, hvad jeg havde brug for, og siden supplerede jeg med psykiatri. Imens overvejede jeg fordele og ulemper ved de to specialer – selvom almen praksis lå godt til mig, var der to problemer: For det første var det på det tidspunkt vanskeligt og meget dyrt at få en praksis, og for det andet skulle jeg tage en masse ekstravagter for at kunne finansiere sådan et køb. Og så endte jeg altså ved begyndelsen: for meget arbejde og en nystiftet familie.« siger Søren Cold og fortsætter: »Men så fik jeg hjælp. Min vejleder på onkologisk afdeling, som havde bistået

ONKOLOGI

Kampen mod kræftenOnkologer kæmper med svære patientforløb, og onkologien er et af de felter, der nyder størst offentlig bevågenhed. Men faget har mangel på læger – og hvorfor er det lige, at man skal vælge onkologi? Søren Cold, overlæge på OUH, onkologisk afdeling, kommer med sit bud.

Side 49

ONKOLOGI

mig, da jeg tidligere havde planlagt en stor doktordisputats, hjalp mig med at planlægge først en kort orlov og siden et egentligt ph.d.-studium. Derefter tilsmilede heldet mig, og jeg fandt en lille fond, som valgte at støtte mit omfangsrige projekt med et pænt beløb.«Således startede Søren Colds projekt »Brystkræft Fyn«. »Det var egentlig et columbusæg. Nu kunne jeg inden for en acceptabel arbejdstid få lavet noget videnskab, der både interesserede mig og kvalificerede mig til det videre forløb. Og selv om et sådant forløb ikke var nede på 37 timer pr. uge, så var det meget selvstændigt, hvilket gav mulighed for at flekse imellem arbejde og hjem. Det betød, at afstikkeren til almen praksis var endeligt afsluttet, og jeg kunne fortsætte målrettet i onkologi.«

Samtale, faglig udfordring ogfællesskab»Nævn tre fordele ved dit speciale.«»Den første er samtalen. Det, jeg sætter mest pris på i mit speciale, er kontakten med patienterne. Der er tale om en daglig udfordring for bedst muligt sammen med patienterne og deres pårørende at forholde sig til de svære livstruende problemer. Jeg kan ikke fjerne problemerne, men jeg kan forhåbentlig være med til, at de håndteres bedre. Interessen for den svære samtale er også årsagen til, at jeg har uddannet mig specielt på dette felt og har påtaget mig opgaven som tovholder for undervisningen i kommunikation på det medicinske fakultet på Syddansk Universitet.«»Den anden er den faglige udfordring. Onkologi er et fag i utrolig udvikling. Der sker hele tiden noget. Nye behandlinger afprøves, og vi deltager hele tiden i aktiv, patientrelateret forskning. Og på tværs af specialer indgår vi i et tæt samarbejde med forskningen. Så der er uanede muligheder for at få sin lyst styret både med henblik på dagens bedste behandling, og hvad angår forskning. I den daglige klinik skal man også have øjne og ører åbne, da man skal være opmærksom på mange komplicerende lidelser, der er relateret til grundsygdommene og behandlingerne.«»Den tredje er fællesskabet. Her tænker jeg på det brede arbejdsmæssige fællesskab. Det er ikke kun lægekolleger, men også de andre personalegrupper i afdelingen, der efter min mening er noget for sig selv. Der er en ånd i afdelingen, et engagement, som det er godt at være en del af. Eksempelvis

har det ikke sjældent været min lod at skulle melde en patient til akut strålebehandling sent fredag eftermiddag. I en sådan situation er det godt at opleve, at opgaven bliver løst, selv om man troede, man var gået på weekend. Netop dét kendetegner afdelingens personale: Man yder en enorm indsats for at klare de store arbejdsbyrder.«

Arbejdsbyrde, konstant opdatering og svært syge»Nævn tre ulemper ved dit speciale.«»Den første er arbejdsbyrden. Vi er endnu for få. Der bliver hele tiden flere patienter og flere behandlingsmuligheder, så det kniber rent mandskabsmæssigt at følge med efterspørgslen – og det kan selvfølgelig kun gå ud over forskning eller fritid eller begge dele. Men med det fokus, der er på området, må det kunne blive bedre.«»Den anden er problemer med at være opdateret. Det er afledt af det med tidspresset. Dagligt mødes man af patienter, som har læst dette eller hint på nettet. Og det koster meget tid at skulle forholde sig til sådanne oplysninger, som ikke sjældent er uden evidens. Her skal man huske, at internettet er som en opslagstavle. Alle og enhver kan sætte noget op uden nogen form for kvalitetskontrol, og det er ikke ualmindeligt, at det, der fremstår som lødige artikler, rent faktisk er skjult reklame.«»Den tredje er den tætte kontakt til svært syge. Personligt føler jeg det ikke som en stor ulempe, men det skal man afklare med sig selv, før man vælger specialet. For nogle vil det være en stor ulempe. Man kommer meget tæt ind på livet af visse mennesker og vil opleve deres lidelser og eventuelle død på nært hold. Det kan være svært ikke at tage med hjem. Jeg er privilegeret ved, at jeg ikke tager så meget med hjem. Og selv om det måske kan lyde sært, kan håndteringen af en patients krise på en god måde egentlig være en god oplevelse. Og det har i hvert fald en vigtig effekt, idet man ikke kan

undgå at betragte sit eget liv i et andet ydmygt perspektiv.«

Rivende udvikling»Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?«»Som det fremgår, er onkologi et speciale i rivende udvikling med store muligheder for både at arbejde og forske. Med hensyn til rekruttering kunne vi godt ønske os endnu flere uddannelsespladser og introstillinger – der er brug for dem.«»Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?«»Man skal vælge onkologi, hvis man kan lide kombinationen af faglighed for et fag i rivende udvikling, den intense kommunikation med patienter med livstruende tilstande og det særlige arbejdsfællesskab på tværs af specialer og personalegrupper.«

Foto: Anders Kjærsgaard Valen


Onkologi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 5 år.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor onkologi på www.sst.dk http://kortlink.dk/7xtf

Søren Cold, overlæge, Onkologisk Afdeling, OUH

Side 50


ORTOPÆDKIRURGI: Allerede efter kort tid på Søren Overgaards kontor er der ingen tvivl om, at manden har flair for teknik. Efter at have instrueret mig i brugen af mit eget digitalkamera vender han opmærksomheden mod min diktafon, som er ved at løbe tør for batteri. Jeg noterer mig også, at han har flere eksemplarer af nyudviklede hofteproteser liggende på bordet. Proteser, som han i øvrigt ivrigt fremviser, imens han fortæller. »Hvorfor specialiserede du dig i netop ortopædkirurgi?»Jamen, jeg troede egentlig som studerende, at jeg skulle være hjertekirurg. Jeg har nok altid vidst, at det skulle være noget med kirurgi,« fortæller Søren. »Selve ortopædkirurgien kom egentlig som lidt af et tilfælde. Inden jeg blev færdig, var jeg ude i et vikariat på ortopædkirurgisk afdeling – og da jeg så skulle ud i turnus, var det dengang svært at finde et sted, specielt i København, hvor jeg boede. Så jeg ringede tilfældigt til ortopædkirurgisk afdeling i Sønderborg og fik en turnusplads der. Imens jeg var der, blev jeg grebet af specialet. Jeg fik lov til at operere en masse, sådan at jeg som ret ung læge fik en masse erfaring – derfor begyndte jeg at læse op på en masse anatomi, så jeg kunne imponere lægerne på afdelingen.«Søren Overgaard griner:»Samtidig begyndte jeg at involvere mig i noget forskning, som jeg altid har syntes, var spændende. Og sådan fandt jeg ud af, at det altså var ortopædkirurg, jeg skulle være.«

MandsdomineretHan fortæller videre, at noget af det, der specielt greb ham, var den håndværksmæssige del af specialet. Men inden for faget er der også mulighed for at kombinere teori og biologi med de praktiske, kliniske aspekter, når man forsker – og det, synes Søren Overgaard, er fantastisk spændende. Det er derfor intet problem for ham at nævne tre fordele ved specialet: »Inden for ortopædkirurgien er der gode muligheder for at forske og for

at kombinere forskellige aspekter, som tidligere nævnt. Der er selvfølgelig også den håndværksmæssige del – og den er klart en fordel – hvis man kan lide håndværk. Men specialet er også utroligt bredt. Der er mulighed for at fordybe sig i håndkirurgi, som kan være lidt af et pillearbejde, men man kan også arbejde med større ting såsom skuldre, knæled og hofter,« fortæller Søren Overgaard. Desuden nævner han, at patientgruppen i ortopædkirurgi spænder bredt, idet de behandler alle aldersgrupper. Fra de helt små børn til de ældre. Det ser han kun som en stor fordel. Også ulemperne ved specialet har han styr på:»Jamen, ortopædkirurgi er desværre noget mandsdomineret, og vi har problemer med at trække kvinder til specialet. Der hersker nogle fordomme om, at der kun findes håndværkerblade som »Bil & Båd« på ortopædkirurgernes kontorer, og disse fordomme er måske ikke altid uden hold i virkeligheden,« siger Søren Overgaard. »Men specialet er ved at ændre sig – jeg er selv en af dem, der forsøger at ændre det, således at forskning og evidens kommer til at betyde mere i forhold til det rent håndværksmæssige. Det skal også siges, at vagterne som ortopædkirurg kan være hårde, specielt på de større sygehuse. Mange tror også, at man skal være fysisk stærk for at være dygtig ortopædkirurg – men det passer altså ikke. Det er et spørgsmål om teknik, bare se på mig selv,« siger han og griner.

Traumer og forskning»Men hvad så med fremtiden?«»Med hensyn til rekruttering har vi heldigvis en god søgning til specialet. Det svære er at rekruttere de rigtige, det vil sige de kandidater, som har en interesse i at videreudvikle specialet, og som samtidig er fagligt dygtige,« siger den ortopædkirurgiske overlæge. »Her på afdelingen har vi jo meget forskning. Vi har for tiden en række ph.d.-studerende og studerende, der skriver fordybelsesopgaver. De skriver om meget forskellige ting. Fra basale undersøgelser til kliniske studier og registerstudier. Blandt andet har en gruppe af studerende publiceret en artikel om hoftedysplasi. Og jeg mener,

at forskningen netop er det, der er med til at give specialet en konstant udvikling. Forskning sikrer også, at udviklingen er evidensbaseret, og dermed sker i den rigtige retning.« »Hvorfor skal unge læger så vælge dit speciale?« »Først og fremmest fordi mulighederne er så mange,« mener Søren. »Der er plads til alle, der går rundt med en kirurg i maven. Man kan arbejde med meget forskellige typer af kirurgi, og samtidig er der mulighed for at arbejde med traumer i skadestueregi. Hvad angår forskning, kan man i ortopædkirurgien på fin vis kombinere det biologiske med det praktiske. Og endelig er der jo muligheden for at tjene mange penge i det private, hvis man en dag bliver træt af sygehusvæsenet.«


ORTOPÆDKIRURGI

Kirurg i stort og småtMed en rapport fra ortopædkirurgisk overlæge Søren Overgaards kontor bliver det forsøgt at be- og afkræfte de mange rygter, der florerer omkring knoglekirurgerne.

Ortopædkirurgi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år og indeholder: Almen ortopædkirurgi, fokuserede ophold på parenkymkirurgisk og neurokirurgisk afdeling, forskningstræning og specialiseret ortopædi på universitetsafdeling.

Læse mere om vejen mod speciallægeuddannelsen i ortopædkirurgi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xt6

Søren Overgaard, professor, dr.med., overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling, OUH

Side 51


PATOLOGISK ANATOMI: Ofte er det patologen, der stiller den rigtige diagnose. Og ofte ved hjælp af avancerede teknikker.Men der er andre årsager til, at Claus Fenger, professor, dr.med. på afdelingen for klinisk patologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, valgte en karriere inden for patologisk anatomi.»Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?«»Som turnuskandidat i 1967 blev jeg inddraget i forskning i mavetarmsygdomme. Mine kirurgiske lærere opfordrede mig til at blive mavetarmpatolog, da der i Danmark på det tidspunkt kun var en,som rigtigt interesserede sig for dette spændende område,« siger Claus Fenger.»Overvejede du andre specialer?«»Jeg overvejede kort kardiologi; allerhelst ville jeg have været arkitekt, men det kræver talent.«»Nævn tre fordele ved dit speciale?«»Det er spændende direkte i mikroskopet at se, hvad der foregår ved de enkelte sygdomme, og mange af billederne kan for øvrigt være ganske smukke. Derfor er det også morsomt og givende at undervise i patologi,« siger Claus Fenger og fortsætter:»Dertil udnytter og bygger patologi videre på al den spændende teori, man lærer under studiet. Moderne patologi

betjener sig af mange avancerede metoder, og der er derfor også meget gode muligheder for at lave original og tidssvarende videnskab.«»Og godt nok har patologer travlt – som så mange andre – men der er ordnede arbejdsforhold og ingen vagter.«

Patientkontakten mangler»Nævn tre ulemper ved dit speciale?«»Den direkte patientkontakt mangler, men man diskuterer ofte patienterne på tværfaglige konferencer.«»Og hvis man ikke kan forestille sig at sidde halvdelen af dagen og kikke i mikroskop, skal man finde noget andet,« siger Claus Fenger og tilføjer:»Jeg kan ikke komme på nogen tredje ulempe.«»Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forsknings-muligheder?«»Fremtiden ser lys ud. Godt nok savner vi i øjeblikket adskillige overlæger, men mange er på vej. Der vil dog stadig være plads til flere, og udviklingsmulighederne er store, også indenfor forskning.«»Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?«»Det er et spændende og velordnet diagnostisk arbejde, og så er der rigtig gode muligheder for forskning og karriere.«

Foto: Karen Ege Olsen

Oprindeligt bragt i årgang 9, nr. 2, 2007, Claus Fenger er siden da gået på pension.

PATOLOGISK ANATOMI

Patologisk anatomi - hvordan?Speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og cytologi består af en introduktionsuddannelse og en hoveduddannelse. Introduktionsuddannelsen varer 1 år.Hoveduddannelsen varer 4 år. Uddannelsen foregår gennem ansættelse i godkendte forløb på patologiske institutter. Det er under disse ansættelser, at den mere organspecifikke del af patologien læres og relateres til klinikken.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor patologisk anatomi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xsb

Mikroskopets smukke verdenHvad gør man, når man ikke har talent for at tegne bygninger? Man bliver dr.med i patologisk anatomi. Interview med professor Claus Fenger.

Claus Fenger, professor, dr.med., Afdeling for Klinisk Patologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet

Side 52

PLASTIKKIRURGI


PLASTIKKIRURGI: Jeg har aldrig fortrudt, aldrig. Ikke en eneste dag. Sådan både starter og slutter Jens Ahm, da Sund & Heds udsendte en efterårsdag møder ham på hans kontor på OUH. Og begejstringen er forståelig, for man må konstatere, at tiden er på plastikkirurgiens side: mens behandlingen af traume- og cancerpatienter tager stormskridt, har vestens velstand samt øget fokus på non-verbal kommunikation (= udseende) gjort den kosmetiske side af specialet til en velsmurt pengemaskine.

Det bredeste Jens Ahms vej ind i plastikkirurgien er præget af mangel på svinkeærinder. Først stod valget mellem medicin og kirurgi - han valgte det sidste, og da han var så heldig at trække et lavt turnusnummer valgte han – som man kunne dengang – et halvt års turnusophold på plastikkirurgisk afdeling og dér blev interessen bekræftet: »Det var teknikken, bredden af operationer og specielt interessen for mikrokirurgi, der fangede mig. Derefter gik jeg den direkte vej«,

fortæller Jens Ahm, der nu er overlæge på plastikkirurgisk afdeling Z på Odense Universitets Hospital. »Plastikkirurgi er en meget bred kirurgisk uddannelse. Vi koncentrerer os om mange organsystemer såsom mammae, hud og brandsår, og har et bredt tværfagligt samarbejde med specielt ortopædkirurger, onkologer og øre-næse-hals læger,« siger Jens Ahm og understreger, at netop bredden inden for plastikkirurgien er et af specialets store styrker: »Du kan udføre timelange rekonstruktionsoperationer den ene dag, efterfulgt af mindre operationer for hudcancer den næste dag.«

Faderen var ikke begejstretMange tv-programmer i reality-genren inkluderer efterhånden en plastikkirurg som skal fjerne overflødigt maveskind, udføre ansigtsløftninger og så videre. Flere penge samt bedre og sikrere operationsteknikker har fået den kosmetiske del af kirurgien til at fylde meget i folks bevidsthed – på godt og ondt: »Opfattelsen af plastikkirurgien som værende bryst- og næsekirurgi er desværre meget fasttømret. Men det er fordomme, der ikke har hold i virkeligheden«, fastslår Jens Ahm,

der selv stødte på fordommene da han i sin tid valgte specialet: »Selv min egen far rynkede lidt på næsen, da jeg annoncerede min beslutning. Jeg synes, det er synd for specialet, for vi laver meget andet indenfor for eksempel traumer og onkologi.«

Privat og offentligtMuligheden for at tjene gode penge findes i den private frem for den offentlige sektor, men alligevel er der ingen gnidninger mellem de to parallelle karriereveje. »Vi har et godt samarbejde med den private sektor og næsten alle plastikkirurger, der er ansat i det offentlige,

arbejder privat ved siden af,« erkender Jens Ahm, og fastslår uden tøven: »Det er i den private sektor, at pengene findes.« Men skaber man dermed ikke en afgrund mellem privat og offentligt? Vil man ikke som ung læge søge over i den private sektor med det samme? Det mener Jens Ahm ikke, selvom han forstår indvendingen: »Det offentlige kan ikke konkurrere på løn, men til gengæld kan vi tilbyde udvikling og dynamik for de yngre læger. En offentligt ansat læge har

I skyggen af Jørn Ege Plastikkirurgi handler ikke kun – men også - om større bryster, ny næse og penge i massevis. Overlæge, ph.d. Jens Ahm Sørensen fortæller om et speciale, der er tæt på usynligt på medicinstudiet, men alligevel trygt kan gå fremtiden i møde.

Side 53

PLASTIKKIRURGI

naturligvis patientgrupper, som man ikke har i det private. Men man skal heller ikke være blind for at forskellige teknikker udvikles i det private - det hele handler ikke kun om penge.«Og selvom afsætningen af uddannede speciallæger til den private sektor er stor, så går regnskabet i sidste ende op: »Den private sektor har været en del af plastikkirurgien i mange år og vi har forstået at skabe en balance. De problemer, som vi ser hos andre specialer, hvor den private sektor er spirrende, har vi løst for længe siden.«

Ikke nok plastikkirurgi på uddannelsen Men selvom udviklingen indenfor plastikkirurgi er fremadskridende, er der alligevel noget, der kan få Jens Ahm til at hæve stemmen: »Plastikkirurgiens plads på medicinstudiet er skammelig. Med blokstrukturen har vi kun få undervisningstimer og de studerende får meget dårlig indsigt i hvad specialet egentligt omfatter.«Undervisning er nødvendig – både for at bekæmpe de mange fordomme, men også for at skabe gode basislæger. Medicinstuderende har, udover den sporadiske undervisning på blokkene, kun mulighed for at prioritere plastikkirurgi som kirurgisk klinikophold på 2. del. Det er ikke godt nok, mener Jens Ahm: »Alle læger kommer til at se hudkræft på et tidspunkt – de skal vide hvilke muligheder man har for at henvise patienten og hvad man kan stille patienten i udsigt. Jeg bliver tit opfordret af medicinstuderende til at lave ekstraundervisning - og det gør jeg gerne. Men det når ikke ud til alle.«Han er heller ikke begejstret for de nye regler, der presser læger til at blive hurtigere færdigt: »Ja, vi får speciallæger hurtigere, men de bliver altså ikke bedre,« siger Jens Ahm skarpt.

Prøv detMen når alt kommer til alt så har plastikkirurgien så mange fordele, at Jens Ahm varmt vil anbefale alle, der har interesse for kirurgi, at stifte bekendtskab med specialet. »Alle under kirurgisk træning har gavn af et ophold i plastikkirurgisk regi – vi laver alle former for operationer og man vil uden tvivl få meget med sig«, fortæller Jens Ahm, der dog beklager at et sådan ophold ikke længere er obligatorisk

i uddannelsen indenfor kirurgi. Et tiltrækkende aspekt ved plastikkirurgien er ifølge Jens Ahm, at det er det er det mest sofistikerede kirurgiske speciale: »Man arbejder med finish og føling – det gør man ikke på samme måde inden for andre kirurgiske specialer. Vi er de kreative kirurger.«

Gode rådDet er dog svært at få en specialeplads indenfor faget – det er om ikke det mest populære speciale, så i hvert fald i top 3. Men det er ikke så svært som det har været – der er mangel på speciallæger. Vil man gøre karriere indenfor specialet er et ph.d.-projekt altid en god ide, mener Jens Ahm: »Traditionelt har der ikke forgået den store forskning inden for plastikkirurgien, men de tider er heldigvis ved at være forbi.« Et andet godt råd fra Jens Ahm til yngre læger med interesse for feltet er at tage til udlandet: »Vi er stadigvæk et lille speciale i Danmark, men har en tendens til at være selvfede og tro at vi er meget gode. Men tager man til udlandet bliver man kun dygtigere, møder nye mennesker og ser hvordan det hele foregår«, siger Jens Ahm, der selv arbejdede omkring 80 timer om ugen i Glasgow i 1½ år.

Sagde nogen Jørn Ege?Ulemper kan Jens Ahm ikke umiddelbart få øje på: »Tingene er jo, hvad man gør dem til, og ingen tvinger dig til at stå og operere i 12 timer. Hvis man skulle pege på én ting, er det, at uddannelsen, efter min mening, endnu er for dårlig.« Han fastholder samtidigt, at plastikkirurgien endnu er et bredt speciale, hvor mulighederne for at tilrettelægge sin tid og karriere, hvad enten det bliver privat eller offentligt eller en kombination, bestemt er til stede. Interviewet er ved at være slut. Navnet Jørn Ege er ikke kommet på bordet, og det polerede billede af plastikkirurger, der sejler rundt i speedbåd i St. Tropez iført Gucci-solbriller, er kun kort berørt. Det skyldes, at de nævnte udgør en så lille del af specialet, at et portræt at plastikkirurgien automatisk kommer til at fokusere anderledes. Og så alligevel: det nævnte er jo den brede offentligheds

opfattelse af specialet: »Jeg ved det, jeg ved det«, sukker Jens Ahm. »Jeg ville ønske, at vi kunne fokusere på alt det andet, vi laver. Vi kan gøre en stor forskel for mange mennesker«. Efter endnu en begejstret konstatering af, at han ikke har fortrudt, påpeger Jens Ahm med kirurgisk præcision på en ofte begået fejl: »Husk nu at lægge trykket rigtigt, når du siger plastikkirurgi. Trykket ligger på 2. stavelse i plastik.«



Plastikkirurgi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 5 år. Heraf skal mindst tre år være på plastikkirurgiske afdelinger. Der indgår også fælleskirurgiske uddannelseselementer i uddannelsen samt ansættelse på ortopædkirurgisk afdeling.Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor plastikkirurgi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xts Se også mere her: Dansk selskab for plastik- og rekonstruktionskirurgi: http://dspr.dk/home.aspxDet amerikanske selskab for plastikkirurgi: http://www.plasticsurgery.org/

Jens Ahm Sørensen, overlæge, ph.d., Plastikkirurgisk Afdeling, OUH

Side 54

PSYKIATRI


PSYKIATRI: Da Sund & Hed’s udsendte fanger Annette Lolk, special- og overlæge i psykiatri, er det på gerontopsykiatrisk afdeling P7 på OUH. Her arbejder hun på deltid, mens resten af hendes uge bruges på Demensklinikken. I løbet af et kvarters tid analyserer hun psykiatriens status blandt medicinstuderende og giver sit bud på, hvorfor de studerende skal vælge psykiatri som speciale.

Kun psykiatriAnnette Lolk har aldrig selv været i tvivl om, at psykiatrien var det rigtige for hende:»Allerede da jeg læste, vidste jeg, at jeg ville være psykiater. Det var psykopatologien, der interesserede mig – og jeg blev fascineret af, at sindet kunne lave krumspring, der gjorde, at man fik en opfattelse, der var helt anderledes. Det var bare mere spændende end noget af det andet,« siger hun.Men Annette Lolk skulle dog ligesom de fleste andre prøve sit drømmespeciale af: »I studietiden vidste jeg jo ikke, om patienterne var ligeså spændende som teorien. Så i turnus (dengang var en del af turnus valgfrit, red.) valgte jeg psykiatri. Og det levede op til forventningerne,« siger hun. Hidtil havde hun dog lagt sin vej forbi lungemedicinsk og thoraxkirurgisk afdeling, men erkendte, at hendes tanker hele tiden hvilede på psykiatrien. Der var aldrig noget rigtigt alternativ: »Jeg fandt hurtigt ud af, at man virkelig skal være læge i psykiatrien. De somatiske symptomer kan hos svært sindssyge patienter bare komme anderledes til udtryk end hos normale. Som psykiater skal man have øje for det hele.«

Papirarbejde og begge hjernehalvdeleAnnette Lolk har heller ikke problemer med at nævne fordele ved sit fag, og hun fortæller entusiastisk om de mange gode elementer, der gør, at man bliver udfordret i begge hjernehalvdele. »Psykiatri er en kombination af på den ene side biologi og på den anden side psykologiske og sociale aspekter. Man arbejder med begge dele, men kan selv bestemme, i hvor høj grad man vil vægte dem. Desuden

gør det psykiatrien til et meget bredt forskningsfelt,« siger Annette Lolk.Hun afkræfter herefter ideen om, at når man udskriver en patient fra psykiatrisk afdeling, er det bare et spørgsmål om tid, før man ser dem igen: »I psykiatrien får man en fornemmelse af, at man faktisk hjælper mennesker – det er godt at følge dem i længere tid og se, at de faktisk får det bedre. Selvfølgelig er der kroniske patienter, men de findes også inden for andre specialer,« siger psykiateren. Derfor har man også mange taknemmelige patienter og pårørende, mener hun og nævner dette som den tredje væsentlige fordel. Men der også ulemper – og dem er Annette Lolk ikke bleg for at erkende. »Mangel på speciallæger kan resultere i, at de unge læger får en dårlige uddannelse,« siger hun og vurderer samtidigt, at også forskningen kommer til at lide under tids- og personalemanglen. Men er psykiatrien da ikke fyldt med en bundløs stak af dokumenter og erklæringer, der skal udfyldes?»Det er rigtigt, at vi har meget papirarbejde, og det skyldes jo, at psykiatri er det eneste speciale, hvor man må benytte tvang. Vi skal kunne dokumentere alt,« siger Annette Lolk, men tilføjer dog, at kravet om dokumentation stiger inden for de fleste andre specialer.

FremtidenOveralt bliver der talt om manglen på speciallæger – men det er meget ofte psykiatrien, der bliver hængt ud som et af de mest upopulære specialer overhovedet. På hjemmesiden for Psykiatrisk Selskab for Medicinstuderende kan man læse, at der på landsplan er 10-20 procent ubesatte speciallægestillinger. Men er manglen på speciallæger virkelig så stor, som alle siger? »Der er ingen tvivl om, at der er mangel nogle steder – der er en geografisk skævhed. Men de steder, hvor der er mangel på psykiatere, er der som regel også mangel på andre specialer,« siger Annette Lolk. Hun mener også, at et af problemerne er, at en stor del af de læger, der søger ind i psykiatrien, er ældre. De har derfor ikke så mange erhvervsaktive år tilbage. Følgelig er det helt essentielt, at man får tiltrukket nogle af de unge læger. En undersøgelse af medicinstuderendes foretrukne lægelige specialer fra

Ugeskrift for Læger har vist, at kun 7 ud af knap 1000 ville vælge specialet, hvis de skulle foretage valget på det givne tidspunkt.Psykiaterne er klar over problemet: »Vi støtter i Dansk Selskab for Psykiatri de to selskaber, der findes, for studerende med speciel interesse for psykiatri. Desuden inviterer vi altid medicinstuderende med på den årlige landskongres for psykiatere. Og vi forsøger også at gøre meget ud af studenterundervisningen. Derfor mødes det også med utilfredshed, at det obligatoriske, psykiatriske klinikophold på SDU er skrumpet ind fra fire til to uger,« siger hun og fortsætter:»Det er altid vigtigt, at de studerende har mulighed for at følge et længerevarende behandlingsforløb og kan opleve, at patienten faktisk får det bedre. Det kan man ikke nu. Men vi havde ikke noget valg, da man skulle forkorte uddannelsen. Det blev dikteret ovenfra.«

Det skæve fagGlem alt om manglende prestige, uhelbredelige patienter og ikke mindst ideen om, at man ikke er rigtig læge. Special- og overlæge Annette Lolk piller de mange fordomme om psykiatri ned.

Psykiatri – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år.

Læs mere på:Dansk psykiatrisk selskab: www.dpsnet.dk Psykiatrisk Selskab for Medicinstuderende: www.psm.au.dk

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor psykiatri på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xt8

Annette Lolk, overlæge, ph.d., Psykiatrisk Afdeling, OUH

Side 55


PÆDIATRI: Det kan være hårdt at have med syge børn at gøre.Men børn er også givende.Professor, dr.med. og overlæge på børneafdelingen på OUH, Steffen Husby, fortryder ikke sit valg.»Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?«»Jeg begyndte at interessere mig for pædiatri under medicinstudiet, hvor jeg på 1. del havde vagter på børneafdelingen og syntes, at kontakten med børn var sjov,« siger Steffen Husby. Han fortsætter:»Små børn har et andet sygdomsmønster end voksne, og specialet indeholdt en bredde, som jeg også fandt tiltrækkende.«På sit sidste semester af studiet spurgte han og andre studerende under en forelæsning, hvordan man blev pædiater. Svaret var, at det nok var bedst med et par års klinisk grunduddannelse, før man gik ind i specialet. »Jeg startede derfor i pædiatri efter to års intern medicin og kirurgi. Og heldigvis kom der i forbindelse med overenskomsten i 1982 et væld af stillinger. Jeg fik lidt uventet en 3-årig stilling på børneafdelingen i Odense, som jeg dog sagde op efter et år for at starte på et forskningsprojekt.«

Læge for hele barnet»Overvejede du andre specialer?«

»Jeg overvejede intern medicin, men ikke seriøst nok til at vælge et gren-speciale. Jeg overvejede som alternativ ren forskning, men savnede kontakten

med patienter i det daglige arbejde.«»Nævn tre fordele ved dit speciale.«»Børn er sjove at være sammen med, og du skal kommunikere både med barnet og dets familie,« siger Steffen Husby og tilføjer.»Der er også mange kontaktflader til andre specialer og andre faggrupper – altså en høj grad af tværfaglighed og samarbejde.«»Endelig er man som udgangspunkt læge for hele barnet, og derfor udfordres bredden af din viden og indsigt i hele pædiatrien. Oveni skal du også bruge din eventuelle viden inden for et særligt interessefelt.«

Mange ansøgere»Nævn tre ulemper ved dit speciale.«»Bredden af specialet kan også være en ulempe. Kravet om samarbejde ligeledes. Og den akutte vagtbelastning, men der er sket en betydelig vagtudtynding i løbet af de sidste ti år.«»Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?«»Nej, men der er flere tilgrænsende specialer, det også kunne være interessant at arbejde indenfor.«»Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale med hensyn til rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?«»Pædiatri er et bredt speciale med mange muligheder for forskellige stillinger: Man kan få stilling i sygehusvæsenet, i det kommunale system som børne-ungelæge eller i speciallægepraksis. Inden for sygehusvæsenet kan man fordybe sig i forskellige interessefelter lige fra neonatologi over allergologi og neuropædiatri til børne-endokrinologi,« siger Steffen Husby og fortsætter:»I dag er der cirka lidt over 20 uddannelsesstillinger om året og cirka dobbelt så mange ansøgere. Specialet vil udvikle sig i de kommende år med en tiltagende subspecialisering på de enkelte børneafdelinger. Der vil derfor være et stigende behov for børnelæger. På OUH har vi netop oprettet en

forskningsenhed for pædiatri med aktuelt seks ph.d.-studerende. Der findes også andre lignende enheder, der indeholder et element af pædiatri. Alt i alt er der gode muligheder for forskning, også selvom det kan tage lang tid at finde det rigtige projekt og finansiere det.«»Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?«»Fordi det er sjovt, hvis man kan lide at være sammen med børn. Fordi pædiatri er så bredt et speciale, at det er svært at blive træt af. Og fordi det er klinisk og kombinerer teori og praksis.«



PÆDIATRIPopularitet og prestigeMen – måske – i kraft af de initiativer, som er blevet taget af Dansk Selskab for Psykiatri, samt den megen presseomtale er popularitetskurven ved at bevæge sig opad igen. Der er både flere medicinstuderende og yngre læger, som udviser interesse

for faget. Og til de studerende siger Annette Lolk:»Man skal vælge psykiatri, fordi man som psykiater føler, at man gør en forskel. Desuden er specialet udfordrende på alle punkter.« Og så er psykiatri i øvrigt ikke et lavstatus fag i hendes øjne:

»Det skal man lade være med at tale om. Jeg føler ikke, at mine kolleger ser ned på mig og tænker: Hun kunne nok ikke blive til noget andet. Sådan opfatter jeg det slet ikke.«


Pædiatri – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år.

Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor pædiatri på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xth

Børn er sjoveEn uendelig strøm af snotnæser og umulige forældre, der ånder dig i nakken? Pædiatri kan virke skræmmende på nogle, men alligevel er specialet et af de mest populære. Overlæge på børneafdelingen på OUH, Steffen Husby, har aldrig rigtigt været i tvivl: Børn er sjove at arbejde med, men stiller også store krav til både faglig viden og kommunikationsevner.

Steffen Husby Professor, dr.med., overlæge, Pædiatrisk Afdeling, OUH

Side 56

RETSMEDICIN


RETSMEDICIN: Mange medicinstuderende er tiltrukket af blå blink. Det er bare ikke alle, der vælger at følge dem, der sidder på ambulancen. Nogle er nemlig mere til kriminalsager og politiafspærringer.Som retsmediciner er Peter Juel Thiis Knudsen en af de læger, der rykker ud i hælene på politiet.»Jeg havde, uafhængigt af Dr. Quincy, fået den opfattelse, at retsmedicin er det mest spændende af alle de medicinske specialer, og det mener jeg faktisk stadig« fortæller Peter Juel Thiis Knudsen.Han henviser til den amerikanske tv-serie om Dr. Quincy, der som forensic doctor har været med til at vække den almene interesse for retsmedicin.Ud over at have fulgt med i den amerikanske tv-serie præsenterer Peter Juel Thiis Knudsen sig selv som en ældre herre på 61 år. Det kan man nu ikke mærke, når han fortæller om sin spændende og ikke altid nemme vej til retsmedicinen.

Lang vej mod målet»Da jeg begyndte på studiet, troede jeg, at jeg skulle være praktiserende læge i Svaneke, men så opdagede jeg, hvad praktiserende læger lavede,« siger Peter Juel Thiis Knudsen. Da han læste medicin i 1970’erne var første del af studierne præget af benhårde naturvidenskabelige fag med store eksaminer. »Jeg måtte da også forlænge min studietid lidt – første del var så spændende, at jeg ikke ville forhaste mig med den,« fortæller han med et glimt i øjet. »Da jeg så var blevet læge, var der noget, der hed arbejdsløshed blandt læger, og det, man nu kalder klinisk basisuddannelse, hed B-autorisation og varede to år. Man skulle selv skaffe sig de forskellige ansættelser, og med værnepligt tog det mig seks år, før jeg omsider kunne gå i gang med patologien«. Patologien var, og er til dels stadig, basis for retsmedicin. B-autorisationen gav dengang ret til at nedsætte sig i praksis, så den var mere

På arbejde med politietFlere lægestuderende har gennem tiderne på deres første semestre tænkt, at histologi forekommer at være noget af det mere fantasiforladte. Men man kan komme på bedre tanker – for Peter Juel Thiis Knudsen har histologien en vigtig plads. Han har nemlig været speciallæge i patologisk anatomi og histologi i mere end 20 år. I dag er han speciallæge i retsmedicin. Et nyt selvstændigt speciale.

Politiet har fundet et gammelt lig. Om det er en middelalderperson eller en forbrydelse, skal retsmediciner Peter Juel Thiis Knudsen være med til at finde ud af.

Side 57

RETSMEDICIN

værd end den kliniske basisuddannelse, som vi har i dag.

Fik sparketPeter Juel Thiis Knudsen opnåede efter fem år i Hjørring og Aalborg sin patologiuddannelse og fik derefter ansættelse på Retsmedicinsk Institut i Århus. »Der var jeg i fire år, men da jeg havde misforstået formålet med ansættelsen – jeg troede, man skulle være en god retsmediciner, mens formålet var at skrive artikler – fik jeg sparket.« Derefter tog Peter Juel Thiis Knudsen tilbage til Aalborg, hvor han fik en 1. reservelægestilling, men efter halvandet år returnerede han til en tilsvarende stilling på Århus Kommunehospital frem til 1996. »Takket være gode chefer i Århus – Ulrik Baandrup – og i Aalborg – Henrik Barlebo – fik jeg tid til at lave al den videnskab, jeg i sin tid ikke fik lavet på Retsmedicinsk Institut,« siger Peter Juel Thiis Knudsen.

Siden da har han været ansat som vicestatsobducent på Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet, SDU, i Odense.»Stillingen var faktisk et niveau over mine ambitioner, men jeg fik den uden særligt besvær. Siden da har SDU måtte trækkes med mig, så i dag passer jeg biksen med min kollega, når statsobducenten er væk,« siger han.

Tortur og jura»Retsmedicin versus Patologi – hvad er egentlig forskellen?«»En patolog, som kollegerne på OUH, beskæftiger sig med obduktioner – ikke ret mange – og vævsundersøgelser på patienter og materiale fra patienter

på sygehusene. De får materiale fra almen praksis og speciallægepraksis, og så forsker de, når de får tid,« fortæller han og uddyber videre: »Retsmedicinere foretager obduktioner på begæring af politiet eller Arbejdsskadestyrelsen. Vi undersøger også levende mennesker på begæring af politiet som for eksempel volds- og voldtægtsofre, og også på begæring af udlændingeservice som for eksempel undersøgelser af asylansøgere, der angiver at have været udsat for tortur,« siger Peter Juel Thiis Knudsen. »Da det er politiet, der rekvirerer undersøgelserne, er der ganske meget jura. Eftersom det er en universitetsstilling, er forskning en del af jobbet. Det er kun tiden, der mangler.«

”Bag om” sagernePeter Juel Thiis Knudsen fremhæver de tre bedste fordele ved specialet:»For det første er hver dag forskellig. Selv rutinen er forskellig, så man keder sig aldrig.«

»For det andet kommer man ”bag om” sagerne. En trafikulykke er ikke bare en femurfraktur, det er udredning af omstændighederne, mulighederne for forebyggelse og de juridiske aspekter,« fortæller Peter.»For det tredje kan man som universitetsfag selv vælge, hvad man vil specialisere sig i, og man støttes fra instituttet på alle måder inden for de økonomiske grænser.«

Københavner af fødsel – nordjyde af overbevisningSom retsmediciner er man geografisk begrænset til at være ansat i en af de tre universitetsbyer. »Når man er københavner af fødsel,

men nordjyde af overbevisning, kan det virke lidt hæmmende,« erkender den 61-årige retsmediciner.Ellers er der i dag rettet op på, at lønnen i provinsen dengang var elendig, og at uddannelsen ikke var formaliseret. Interessen for retsmedicinen for de unge lægers vedkommende er da også blevet markant gennem de senere år. »Vi er ved at blive oversvømmet at ansøgere, så der er en risiko for, at der er overproduktion af retsmedicinere om fem til ti år, med mindre der skabes nye arbejdsområder,« advarer han. Med de kommende mange nye retsmedicinere håber Peter Juel Thiis Knudsen, at der bliver mere tid til forskning i specialet. »Der sker hele tiden noget nyt. For eksempel har vi nu som rutine CT-scanning. Det var ikke opfundet, da jeg begyndte.«»Er det ikke uhyggeligt og morbidt som retsmediciner at skulle foretage en obduktion i forbindelsen med drabssager?« »Nej. Man får en professionel indstilling til det. Jeg ville heller ikke specialisere mig i noget andet, hvis jeg havde muligheden i dag,« slutter vicestatsobducenten af.



Retsmedicin - hvordan?Introduktionsstillingen tager 1 år hvorefter hoveduddannelsesforløbet på 4 år skal gennemføres.Retsmedicin blev i 2008 til et selvstændigt lægeligt speciale. Læs mere om specialet retsmedicin på:www.sst.dk http://kortlink.dk/7xu6

»Patologisk anatomi var altid en snæver nummer to, da jeg skulle vælge speciale, og jeg kunne sikkert være blevet en næsten lige så lykkelig patolog som retsmediciner – næsten,« fortæller retsmediciner Peter Juel Thiis Knudsen.

Side 58

REUMATOLOGI


REUMATOLOGI: Overlæge Peter Junker har budt Sund & Hed indenfor på sit kontor, hvor vi mødes med varme, humor og god stemning. Blikket fanges straks af ”de to blå”, der som stolte vagttårne knejser i Peters meterlange reol. Allerede som ung læge i 1980’erne udarbejdede Peter Junker stikordsregistret til Medicinsk Kompendium. Målet var, at brugerne af kompendiet skulle kunne slå op under for eksempel anæmi, hypersedimentatio eller feber og her finde alle relevante sidehenvisninger. »Det var en noget stor mundfuld, som imidlertid gav et usædvanligt godt overblik over hele den interne medicin,« fortæller Peter Junker og fortsætter:»Efterfølgende er jeg blevet ophøjet til at være skribent og redaktør på det reumatologiske delkapitel.«Den passionerede underviser i reumatologi på SDU startede sin medicinske karriere i Århus.»Jeg er uddannet ved Århus Universitet i sommeren 1970 og blev derefter medlem af en idérig og dynamisk reumatologisk forskergruppe på Hvidover Hospital, der beskæftigede sig med eksperimentel inflammationsforskning. Det inspirerende miljø, betydningen af den inflammatoriske proces på mange områder samt en usædvanligt engagerende og visionær mentor var afgørende for mit valg af speciale,« fortæller Peter Junker.Om sin speciallægeuddannelse forklarer han:»Jeg blev ansat som klinisk assistent ved Reumatologisk Afdelingpå Hvidovre Hospital, hvor jegudførte mit disputatsprojekt.

Speciallægeuddannelsen fandt sted på en række af de store, københavnske hospitaler, hvor jeg sideløbende blev inddraget i fagligt og ikke-fagligt bestyrelsesarbejde samt møde- og kongreskomitéer.« Efterfølgende gik turen til Medicinsk Afdeling i Svendborg. Og efter knap fire år som overlæge her flyttede Peter Junker til OUH på den daværende Medicinsk Afdeling C med særligt ansvar for udvikling og forskning vedrørende inflammatoriske, reumatiske sygdomme. »I 1998 blev jeg klinisk professor,« beretter han.

Diagnosen ligger i detaljen»Diagnosen ligger i detaljen,« udbryder Peter Junker og tilføjer: »Det gør den altså ikke helt sjældent – enten som en henkastet anamnetisk oplysning eller et ganske diskret fund, for eksempel nogle sorte streger under neglene, som kan være infarkter som følge af småembolier fra inflammerede hjerteklapper eller øget

trombosetendens. Hvis man ikke har blik for det eller ikke har et ”prepared mind”, jamen så overser man det. Reumatologi er i høj grad et analytisk, detektivisk og ikke mindst et dialogbaseret speciale.«

Gigtlæge?Ifølge Peter Junker er begrebet gigt dårligt defineret og blot en samlebetegnelsefor tilstande, dermedfører smerter i

bevægeapparatet. »Gigtsygdommene omfatter således et bredt spektrum af tilstande, der spænder lige fra lokaliserede belastningssmerter til livstruende immunsystemsygdomme samt som nævnt en række ikke-reumatologiske sygdomme, for eksempel stofskifte- og maligne sygdomme. Et andet problem er, at mange fortsat har den opfattelse, at specialet overvejende beskæftiger sig med slidgigt og genoptræning, og at der er begrænsede behandlingsmuligheder,« siger den kliniske professor.

Peters ydelsesprofilDe sygdomme, der findes i reumatologien, falder overordnet i to store grupper:Den ene gruppe indeholder de degenerative reumatiske sygdomme i bevægeapparatet som for eksempel slidgigt og osteoartrose. Når leddene er slidt op, erstatter ortopædkirurger dem med ledproteser. »Vi har også de akutte rygsyndromer – patiener der for eksempel ved et løft får ondt i ryggen. Andre har spontane brud i rygsøjlen på grund af for eksempel cancer, som har spredt sig til knoglerne. Eller der er patienter, der får steroidbehandling, som har øget risiko for at få osteoporotiske hvirvelsammenfald.«Den anden gruppe indeholder de inflammatoriske reumatiske sygdomme. De er betændelsesbetingede og kan skyldes bakterier, virus eller forstyrrelser i immunsystemet. »Det, der udløser inflammationen hos os, er, at immunsystemet dysfungerer. Derfor kalder vi det også for immunsystemsygdomme. Reumatologi handler derfor i høj grad om det immunologiske. Det er en af de meget fascinerende sider i vores speciale. Det er klinisk udfordrende på grund af sære og sammensatte sygdomsbilleder. Derfor går jeg ofte hjem langs Odense Å og tænker, at jeg igen i dag har set eller oplevet noget, som jeg ikke har set tidligere. Det alsidige og uventede vedligeholder dit kliniske blik,« fortæller Peter Junker.

Akut reumatologi»Jeg kan også godt lide akutmedicin, og det er ikke det reumatologiske speciales fremmeste profil. Men når ballonen går op, så skal vi altså også

Mere end en gigtlægeNår det knager i leddene, sænkningen er høj, og der mangler en diagnose.

I de kommende år er der udsigt til yderligere markante fremskridt på det reumatologiske område: Flere targeterede, biologiske behandlinger, forfinede, billeddiagnostiske metoder, stamcellebehandling og måske genterapi. Sideløbende er der et stigende behov for udvikling af specifikke biomarkører til monitorering og terapistyring som supplement til uspecifikke inflammationsmarkører som for eksempel C-reaktivt protein, CRP.

Side 59

REUMATOLOGI

være parat til at komme op af stolen. Og det drejer sig om sådan noget som de livstruende vaskulitsygdomme – altså blodkarbetændelsessygdomme – og autoimmune sygdomme. Men det er ikke hverdagskost, at vi får indlagt patienter, som er så akut syge.«Han forklarer, at de tre mest akutprægede reumatologiske problemstillinger er:1. Infektion i leddene, infektiøs arthrit, hvor der fra blodbanen kommer bakterier i leddet.

2. Et dramatisk sygdomsbillede, hvor der kommer immunologisk betændelse i de små blodkar, så organerne ikke får næring nok, således at de går til – for eksempel nyrerne. 3. Systemisk lupus – en meget broget og mangfoldig sygdom, som kan ramme stort set alle væv og organer og kan være meget akut i sit udtryk. »I disse situationer skal vi være hurtige til at behandle,« fastslår Peter Junker og fortsætter:»Tager vi derimod sådan noget som leddegigt, reumatoid arthrit, så er det ofte en sygdom, der udvikler sig langsommere. Her har vi tid til at kæle for den diagnostiske udredning, sådan at vi behandler målrettet og ikke forhastet iværksætter en behandling, som måske hjælper på den korte bane, men som på lang sigt giver bivirkninger.«

Løb og slidgigt»Men hvad er det, der giver slidgigt. Dagligt løb måske?«»Ikke nødvendigvis. Slidgigt kan være genetisk betinget. Nogle mennesker er udstyret med led af dårlig kvalitet på grund af mutationer i bruskgenet, og det kan føre til, at den normale afbalancering mellem nydannelse og nedbrydning af ledbrusk forskydes. For disse patienter kan dagligdagens belastninger være for meget for leddene. Hvis man har svær slidgigt i sin familie, kan det være en god idé at værne om sine led ved for eksempel at undgå kontaktsport. Svømning og cykling er ledbeskyttende motion, hvorimod løb er mere traumatisk, så husk stødabsorberende sko. Et godt muskelapparat er god forebyggelse. Derfor kan man med fordel styrke dette. Og hvis man så allerede har slidgigt, kan man også træne sig fra mange af smerterne og den nedsatte funktion af leddene,« forklarer Peter Junker.

Junkers tre fordeleSpurgt om specialets fordele har Peter Junker igen en liste med tre parat:1. Reumatologien er et af de bredeste medicinske specialer, dels fordi sygdommene kan involvere mange væv og organer, og dels fordi bevægeapparatet er en slags ”whistle blower” for andre medicinske sygdomme. 2. I kraft af specialets bredde og de brogede sygdomsbilleder får man brug for sit kliniske blik, dømmekraft og kreativitet. Behandlingsmulighederne for de inflammatoriske gigt- og bindevævssygdomme, især leddegigt og hvirvelsøjlegigt, er blevet markant bedre på grund af målrettede behandlinger, og afstanden mellem basalforskning og den kliniske verden er blevet meget mindre. 3. Med de nye biologiske lægemidler er det nu i langt højere grad end tidligere muligt at forbedre funktions- og erhvervsevne samt livskvalitet ved disse kroniske sygdomme, hvor behandlingen for blot få år siden var langt mindre effektiv.»Der er ingen grund til ikke at blive reumatolog, hvis man har lysten til detektivarbejde, har tålmodigheden og kan bære usikkerheden, indtil diagnosen er i hus. Det er forudsætningerne.«

Foto: Peter Junker


Reumatologi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 5 år og indeholder en fælles grunduddannelse i intern medicin og en specialespecifikke del. Et halvt års ansættelse i en reumatologisk speciallægepraksis kan indgå i hoveduddannelsen.Læse mere på: www.kortlink.dk/8966

Hvorfor vælge reumatologi? Professor Junker svarer:• Reumatologien er et

bredtfavnende speciale.• Reumatologien er

rummelig – der er brug for både den tænksomme (differentialdiagnostisker) og den praktiske (diagnostiske og invasive procedurer).

• Du bliver en del af et miljø i hastig faglig udvikling.

• Du vil løbende blive udfordret af uventede varianter af kendte og mindre kendte sygdomsbilleder.

• Du kan deltage i spændende og nødvendige forsknings- og udviklingsprojekter.

• Der er gode beskæftigelsesmuligheder i både hospitalsverdenen og som praktiserende speciallæge.

Peter Junker, dr.med., professor, overlæge,

Reumatologisk Afdeling, OUH

Side 60

SOCIALMEDICIN/SAMFUNDSMEDICIN


SOCIALMEDICIN/SAMFUNDSMEDICIN: Det kan godt være, at de færreste kender til specialet og mulighederne i socialmedicin.Men ifølge Elsebeth Stenager, ekstern lektor i almen medicin og socialmedicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet og overlæge på Psykiatrisk Afdeling, OUH, er der flere årsager til, at hun valgte faget.»Allerede inden jeg begyndte at læse medicin efter endt sygeplejerskeuddannelse, ønskede jeg at blive enten psykiater eller samfundsmediciner. I forbindelse med arbejde på psykiatrisk afdeling kom jeg i gang med et ph.d.-projekt som handlede om selvmordsadfærd,« siger Elsebeth Stenager.»Projektet kombinerede både det psykiatriske og det socialmedicinske felt, og det var igennem det, jeg fik lyst til at prøve socialmedicinen. Jeg fik derfor ansættelse i Odense Kommune, hvorefter jeg gennemførte speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin,« fortsætter hun.

HelhedssynDet blev altså samfundsmedicinen, der vandt i valget mellem psykiatri og samfundsmedicin. Og ifølge Elsebeth Stenager har det ført en masse positivt med sig. »Specialet giver mange muligheder for spændende opgaver af mere administrativ karakter. Derudover kan man kombinere klinisk rehabiliteringsarbejde eller socialmedicin med administrative funktioner, og der findes og forventes at blive en del kommunale stillinger med dette indhold. Jeg har primært arbejdet inden for det socialmedicinske felt, hvor man skal betragte mennesket med et stort helhedssyn, hvilket jeg finder spændende og meningsfuldt. Jeg har netop arbejdet både med klinisk socialmedicin og administrative og ledelsesmæssige opgaver. Derudover er de fleste jobs vagtfrie,« siger hun.Der er dog også ulemper ved specialet. Blandt andet at der kun er få forskellige jobmuligheder, og at mange jobs ligger i organisationer, som ikke er vant til at

beskæftige eller beskæftiger få læger. »Ens kolleger er derfor primært fra andre faggrupper med de fordele og ulemper, det kan medføre. Slutteligt er man som læge typisk konsulent og kan ikke umiddelbart anvende en normal lægerolle. Man har ikke behandlingsansvar og behandlings- og beslutningskompetence,« siger socialmedicineren.

DobbeltspecialistFik Elsebeth Stenager muligheden for en ny karriere, er det ikke sikkert, at hun ville gentage succesen.»Med den viden jeg har i dag, ville jeg muligvis have valgt psykiatrien i stedet for samfundsmedicin. Det skyldes hovedsageligt, at det er svært at fastholde en specifik lægefaglig basalviden som samfundsmediciner – man bliver generalist. Herudover har man ikke noget behandlingsansvar, men er konsulent, hvilket kan være vanskeligt at håndtere som læge. Ideelt ville jeg nok ønske at have været dobbeltspecialist.«Hvis man gerne vil arbejde inden for mere administrative felter af lægefaget er en specialeuddannelse til samfundsmediciner eller socialmediciner et godt valg. Nogle steder i landet er man inden for området meget udviklings- og forskningsaktive, andre steder ikke. Derudover giver uddannelsen mulighed for at arbejde i kommuner, primært det socialmedicinske område, hvor der forventes at blive oprettet mange nye stillinger – både på børne- og voksenområdet. Dertil er der job i Sundhedsstyrelsen og Embedslægeinstitutioner, i administrative funktioner, for eksempel i regionerne, samt i sektorforskningsinstitutioner.»Hvorfor skal man vælge at blive samfundsmediciner?«»Hvis man gerne vil arbejde mere administrativt for eksempel med udvikling, forskning, ledelse eller med socialmedicin i en vagtfri stilling, er specialet spændende. Det kræver dog også en vis klinisk ballast at blive en god samfundsmediciner, idet der kræves to års klinisk erfaring udover turnus,« siger Elsebeth Stenager.


Elsebeth Stenager, ekstern lektor i almen medicin og socialmedicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet og overlæge på Psykiatrisk Afdeling, OUH

Den administrerende lægeSocialmedicin er et af de mindre kendte specialer. Det er på mange måder et skrivebordsspeciale, hvor de administrative funktioner fylder meget.

Samfundsmedicin – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 4 år og indeholder en klinisk del med ansættelse på sygehus eller almen praksis i 18-24 måneder og en samfundsmedicinsk del med ansættelse på mindst to samfundsmedicinske ansættelsessteder som embedslægeinstitutionerne, Statens Serum Institut, socialmedicinske afdelinger, misbrugscentre, sygehusadministrationer, sygehus- og sundhedsforvaltninger, kommunallægeordningen og sektorforskningsinstitutioner (for eksempel Statens Institut for Folkesundhed).

Læse mere om speciallægeuddannelsen indenfor socialmedicin og samfundsmedicin på:www.sst.dk http://kortlink.dk/7xst

Side 61


HJERTEKIRURGI: Søren Bak er kirurg i ordets bedste forstand: han kommer i bedste kirurg-stil en lille smule for sent til interviewet (han biksede med en by-pass-operation) og i løbet af det cirka 15 minutter lange interview er han i konstant bevægelse: »Jeg kunne ikke blive noget andet end kirurg, så enkelt er det,« fortæller Søren Bak, som vidste, at han skulle lave noget med hænderne: »Det skulle være noget med hænderne. Nogle har håndelag, mens andre ikke har. Jeg tror ikke, jeg var blevet en god mediciner, og så synes jeg i øvrigt også, at medicin er lidt kedeligt«, konstaterer Søren Bak med et lille smil. At det blev netop thoraxkirurgi, og ikke et af de andre kirurgiske specialer, var en kombination af interesse og strategiske overvejelser: »Jeg prøvede stort set alle kirurgiske specialer inden valget faldt på thoraxkirurgien. Det skyldes dels, at der var mangel på thoraxkirurger på det tidspunkt og dels fordi, at jeg synes fysiologien i hjertekirurgien er meget fascinerende.«

Det bli’r i familien Hjertekirurgi er et lille speciale:faktisk dikterer Sundhedstyrelsens dimensionering at der kun skal uddannes fire hjertekirurger om året – og dermed kun opslås det dobbelte antal introduktionsstillinger. Det betyder, at specialet ikke har et stort behov for at indynde sig hos yngre læger og studerende: »Vi har faktisk eksponering nok i de enkelte i vikariater og de studerende, der skriver opgaver. Vi rekrutterer primært inden for egne rækker,« fortæller Søren Bak og erkender, at man selvfølgelig også skal give udefrakommende unge læger chancen. Men det er et faktum og de, der vælger thoraxkirurgi som speciale, ofte meget tidligt har sat bådene i vandet.

Flest mænd i specialetDer er stadigvæk flest mandlige ansøgere til stillingerne: »Der er da kvinder, men for at være hjertekirurg, skal man kunne arbejde med en operation i mange, mange timer ligesom man i den klassiske thoraxkirurgi skal være fysisk stærk«, fortæller Søren Bak og fortsætter:

»Jeg kunne måske godt forestille mig, at piger tænker på en lidt anden måde, så de ikke føler sig tiltrukket af fysisk hårde specialer.«Til gengæld håber Søren Bak at vilkårene for barselsorlov er bedre end i hans tid: »I gamle dage var det et problem. Jeg fik selv en efternøler, da jeg var under uddannelse til speciallæge og da jeg bad om de 14 dages barselsorlov, jeg havde ret til, blev jeg spurgt - måske lidt i spøg – om jeg ikke skulle være thoraxkirurg?«

THORAXKIRURGI HJERTEKIRURGI

Thoraxkirurger kan inddeles i to grupper: I den ene gruppe finder man hjertekirurgerne og i den anden de klassiske thoraxkiruger, der beskæftiger sig med de andre organer i thoraxhulen. Selvom speciallægeuddannelsen for begge grupper er den samme er de i praksis næsten helt adskilt og derfor har Sund & Hed både mødt den klassiske thoraxkirurg Lars Ladegaard og hjertekirurgen Søren Bak.

At røre ved patienternes hjerte At røre ved patienters hjerter er bogstaveligt talt Søren Baks job. Han er hjertekirurg på Thoraxkirurgisk Afdeling T på OUH og repræsenterer et hårdt speciale med timelange operationer og krav om høj succesrate. Samtidigt er specialet også et af de mest vitale: Man stopper hjertet i et par timer, opererer og starter så hjertet igen. Det er fysiologi og klinik, når det går op i en højere og forhåbentligt bedre enhed.

Side 62

THORAXKIRURGI HJERTEKIRURGI

Mere evidens, tak På thoraxkirugisk afdeling i Odense har man både ph.d.- og medicinstuderende i gang med forskningsprojekter, men traditionen for forskning inden for hjertekirurgen er lille – et paradoks som Søren Bak undrer sig over: »En by-pass er en af de hyppigste operationer, men der er faktisk ingen store randomiserede studier på området, fortæller Søren Bak og sukker: »Vi er faktisk ret trætte af, at der ikke er særligt meget videnskabstradition, indenfor det vi laver.«Men hvor forskningen halter, forsøger man sig med forskning hos de yngre generationer, men det ændrer ikke på at forskningsaktiviteten sammenlignet med andre specialer endnu er ringe. Til gengæld går den tekniske udvikling frem med stormskridt: »Det går meget stærkt – det kan være svært at følge med. Det bliver spændende, at følge med i, hvad der

sker i fremtiden.« Søren Bak mener, at den store udvikling indenfor hjertekirurgien vil medføre en yderligere adskillelse af den klassiske thoraxkirurgi og hjertekirurgien, således at man som thoraxkirurg under uddannelse tidligere skal melde ud, om man vil gå i den ene eller anden retning.

Når det går galt Sagt med det samme: hjertekirurgi er et noget nervepirrende job, hvor det helst skal gå godt. Men det gør det naturligvis ikke altid: »Man skal vænne sig til, at det kan gå galt,« siger Søren Bak, der mener at de barske omstændigheder kan påvirke kirurgerne: »Faget påvirker én. Hjertekirurger kan være lidt firkantede. Du står på kanten af dødsriget med patienterne - nogle trækker man op og nogle må man slippe. Men det handler måske om at dyrke visse sider af den menneskelige psyke. Man skal ikke være kynisk, men simpelthen lære at håndtere sådanne

situationer,« vurderer hjertekirurgen. Ud over ens egen samvittighed presser omverdenen også hjertekirurgerne. Ikke bare oplever thoraxkirugerne penge- og personalemangel, men hver kirurg har sin egen logbog, hvor hans operationer bliver talt op og ens succesrate udregnet. Det kan synes barskt, men det er nu engang nødvendigt, mener Søren Bak: »Jeg synes, det er fair over for patienterne: Det skal jo gå så godt som muligt; og det er jo også en del af uddannelsen at lære at begå sig i specialet: man skal yde det ypperste og gør man ikke det, må man forsøge at rette det til,« siger Søren Bak. Til gengæld er der ikke så meget akut arbejde. Det skyldes ikke mindst, at ballonudvidelser – som kardiologer kan foretage - har udkonkurreret de akutte by-pass operationer.

En tur til Grønland Søren Bak er efter 18 år i specialet meget glad for sit liv og virke. Der er dog en enkelt ting, der nager: »Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at have privatpraksis, hvilket ikke er muligt indenfor hjertekirurgien. På den anden side vil jeg også gerne kæmpe for det offentlige.« Glæden for hjertekirurgien er dog ikke så stærk, at den afholder Søren Bak fra en gang imellem at rejse langt væk fra de sterile operationsstuer. Han tager nemlig hvert år til Grønland for at arbejde som en slags alment praktiserende læge. Her arbejder han med alt lige fra snotnæser til vanskelige fødsler: »På den måde bibeholder jeg den faglige bredde – og det er bare fantastisk at være deroppe.« Men til trods for at Søren Bak har tabt en del af sit

hjerte til vor nordatlantiske lillebror, så er den fascination for hjertekirurgien, der i sin tid tiltrak Søren Bak, stadigvæk intakt: »Jeg kan stadigvæk undre mig over, at man kan stoppe et hjerte, der har slået siden patienten var et 8 uger gammelt foster, og så lukker man op for blodet igen og så kører det bare derudaf. Det er fysiologi i klinisk praksis når det er bedst.«



Hjertekirurgi - hvordan?Introduktionsstillingen på 1 år efterfølges af en 5-årig hoveduddannelse.Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor thoraxkirurgien på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xu2

Søren Bak, overlæge, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, OUH

En skitse fra Sørens Baks kontor over gas- og vand- mester-princippet i en by-pass operation.

Side 63

KLASSISK THORAXKIRURGI


KLASSISK THORAXKIRURGI: Da Lars blev færdiguddannet som læge, vidste han, at han skulle være kirurg. Medicinen var ganske vist meget spændende, men for langhåret, psykiatrien var interessant, men for langsommelig, og paraklinikken blev stort set ikke overvejet. I dag, næsten 25 år efter dimissionen, kan Lars Ladegaard se tilbage på et klassisk forløb med uddannelse til

speciallæge uden de store omveje. Men hvad er det ved kirurgi generelt og thoraxkirurgi i særdeleshed, der er så spændende: »Jeg har altid haft på fornemmelsen, at det skulle være noget indenfor kirurgi. På 2. del af medicinstudiet mødte jeg den nu pensionerede thoraxkirurg Hans Victor Nielsen. Han var meget inspirerende og bekræftede stort set det valg jeg allerede havde truffet,« fortæller Lars Ladegaard.

Fascinerende kirurgiUmiddelbart efter embedseksamen fik Lars Ladegaard vikariat på Færøerne,

hvor han arbejdede med blandt andet komplicerede fødsler og kejsersnit. Det var vel at mærke uden en bagvagt ved hånden og opholdet bidrog til at opretholde fascinationen for kirurgien. At det lige blev thoraxkirurgi var dog ikke et egentligt mål. Lars Ladegaard mener, at han ligeså godt kunne være endt som øre-næse-hals læge eller ortopædkirurg. Det er kirurgien i sig selv, der er interessant: »Det er fantastisk, at man kan udføre et arbejde og derefter straks se resultatet. Det gør sig selvfølgelig specielt gældende for ortopædkirurgi og for hjertekirurgi,« forklarer han entusiastisk.

Lars Ladegaard, en kirurg med respekt for psykiatriHan er overlæge og speciallæge i thoraxkirurgi. Han er uddannet læge i 1984, blev uddannet speciallæge i 1995 og siden 1996 har han været overlæge på afdeling T, på OUH. Her fortæller Lars Ladegaard om den klassiske thoraxkirurgi og om specialets nutid og fremtid.

Side 64

Respekt for andre specialerDer findes en lang række fordomme om kirurger: de taler med enstavelsesord, bryder sig ikke om patientkontakt og mener i øvrigt selv, at de er de rigtige læger. Ifølge Lars Ladegaard har disse fordomme dog ikke hold i virkeligheden – specielt med hensyn til respekten for andre lægelige specialer: »Jeg var engang i Israel, hvor jeg mødte en medicinstuderende, der skulle være psykiater. Han fik mig næsten overbevist om, at jeg også skulle gå den vej. Jeg tager hatten af for psykiatere: patienterne er meget syge, og der er stort behov for dygtige læger inden for området,« fastslår Lars Ladegaard og sender dermed et verbalt skulderklap til den modsatte ende af det lægefaglige spektrum.

Tunnelsyn? Som klassisk thoraxkirurg udreder og diagnosticerer man patienter med kirurgiske lunge- og pleuralidelser. Man udfører thorakotomier, lungeresektioner og operationer på øsofagus samt en lang række kikkertundersøgelser: øsofagoskopi, mediastinoskopi og bronkoskopi. Med andre ord er en klassisk thoraxkirurg højt specialiseret, og udfører ikke de samme operationer eller har megen omgang med hjertekirurgerne, selvom disse også er thoraxkirurger, men bliver man så ikke snæversynet? »Jeg synes faktisk, at vi har et udmærket tværfagligt samarbejde både med onkologer og patologer, specielt i forhold til lungecancer. Men det er da klart, at vi meget hurtigt oparbejder stor rutine på et relativt lille område. Det gør nu ikke arbejdet mindre spændende, simpelthen fordi at udviklingen indenfor området går meget hurtigt,« beretter Lars.

MinispecialeLars Ladegaard mener heller ikke, at det er et problem, at specialet er så lille: der er i alt 70 thoraxkiruger i Danmark, fordelt på fem forskellige afdelinger: Rigshospitalet, Gentofte, Odense Universitetshospital, Skejby og Aalborg Sygehus. Det betyder, at man

som thoraxkirurg ikke kan rejse 100 km enten øst – eller vestpå og så begynde på en frisk: »Hvis man får en dårlig udtalelse som introduktionslæge, så ved hele det thoraxkirurgiske selskab det med det samme. Det kan godt være problematisk. Til gengæld forsøger vi at sige: »det er ok, man skal have lov til at starte på ny«.« Men samtidigt erkender han, at der er megen snak i krogene og også lidt sladder: »Ja, det medfører jo, at man lige fra starten skal opføre sig ordentligt.«

God rekrutteringGår man som studerende rundt med en thoraxkirurg i maven, kan man godt begynde både at networke og oparbejde erfaring: »Vi har ingen problemer med at besætte kursuspladserne, men der har været en vis ubalance, idet at vi har uddannet for mange thoraxkirurger end der er overlægestillinger til,« fortæller Lars Ladegaard, som dog mener, at problemet er blevet løst. Desuden hører man oftere lyden af høje hæle på gangene: »Vi har en kvindelig overlæge og interesserede kvindelige medicinstuderende. Jeg tror, der kommer flere og flere – og det burde rent arbejdsmæssigt heller ikke volde problemer,« mener Lars Ladegaard, der dog tilføjer, at man uanset køn nok skal forberede sig på et par lange nætter undervejs: »På mange områder skal man være en jernmand eller -kvinde. Man skal kunne klare at være oppe i lang tid, men egentlig er vagtbyrden ikke så hård.«

Nye udfordringerOg uanset køn så har man som klassisk thoraxkirurg store udfordringer foran sig: »Vi har 3000 tilfælde af lungekræft og en overlevelse på kun 5-10 % - hvad skal vi gøre?«, spørger Lars Ladegaard retorisk; og selvom der stadigvæk er mange ubesvarede spørgsmål, hvoraf de fleste nok forbliver ubesvarede i Lars Ladegaards aktive lægeliv, så ville han ikke ændre sin karrieres gang - og dog, måske kun med hensyn til én lille ting: »Jeg ville nok tage et vikariat på psykiatrisk afdeling,« ler Lars Ladegaard. »Det er jeg lidt ærgerlig over, at jeg aldrig nåede.«



KLASSISK THORAXKIRURGI

Thoraxkirurgi - hvordan?Speciallægeuddannelse indenfor thoraxkirurgi er bygget op af en introduktionsstilling på 1 år efterfulgt af en 5-årig hoveduddannelse.Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor thoraxkirurgi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xu2

Læs i øvrigt mere om specialet på: http://www.thoraxnet.dk

Lars Ladegaard, overlæge, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, OUH

Side 65

UROLOGI

Louise Bjørkholt Andersen,Stud.med., Sund & Hed

UROLOGI: Professor, dr.med. og overlæge Steen Walter er en mand, man let fatter tillid til. Da jeg træder ind på hans kontor, bliver jeg straks udstyret med både en kop kaffe og gode råd til mit kommende klinikophold. Derfor overrasker det mig heller ikke, at Steen Walter fortæller, at det, han er gladest for i lægejobbet, er den kontinuerlige patientkontakt og de årlige julekort fra tidligere patienter. Derfor passer han godt ind i et speciale, hvor man skal have mod på menneskekontakt – en del af jobbeskrivelsen er håndtering af patienternes ædlere dele.

Grebet af forskningenSom mange af sine kollegaer endte Steen Walter i sit nuværende speciale, urologien, ved et tilfælde.Inden han valgte urologien, havde han både overvejet almen praksis, gynækologi og ortopædkirurgi.Efter endt uddannelse på Københavns Universitet kom Steen Walter til Hjørring, hvor han både fik prøvet ortopædkirurgi og almen praksis. Selvom Steen Walter efterfølgende kraftigt overvejede at uddanne sig til praktiserende læge, følte han, at han endnu var for ung til at træffe det endelige valg.Han tog derfor tilbage til København, hvor han blev ansat på et stort urologisk forskningsprojekt på Gentofte Sygehus. Han blev grebet af projektet, der omhandlede 369 kvinders ufrivillige vandladning – før og efter operation. Steen Walter skrev en doktordisputats og kastede sig over specialet. »Det var jo fantastisk spændende, og derfor blev jeg hængende,« siger Steen Walter.Forskningsprojektet mundede ud i en standardiseret trykundersøgelse i blæren, som nu foretages hos alle kvinder med ufrivillig vandladning, før de opereres.

Et bredt specialeI dag er urologen meget glad for sit valg. »Urologi er et meget bredt speciale; en blanding af almen medicin,

intern medicin og kirurgi, samt lidt farmakologi,« fortæller han. »Vi laver både små operationer med kikkert, og store operationer – for eksempel for kræft i blæren, nyren eller prostata.« På en typisk arbejdsdag når Steen Walter både at gå stuegang, operere og modtage patienter i ambulatoriet. Netop denne store spændvidde er ifølge Steen Walter en af specialets store fordele, ligesom den kontinuerlige patientgruppe. »Da jeg var overlæge i Aalborg, havde jeg en patient, som jeg efterhånden havde kigget op i blæren næsten hundrede gange,« fortæller Steen. »Tidligere havde jeg kendt ham, da jeg var reservelæge i Herlev, Roskilde og på Rigshospitalet – og han sendte mig faktisk julekort, lige indtil han døde.«Urologen, der lige nu også er studieleder for medicinstudiet på Syddansk Universitet nævner også, at vagtbelastningen inden for urologien er lav, hvilket kan være en fordel, hvis man ikke ønsker at have mange og hårde vagter. Men selv om Steen Walter synes, at urologien er fantastisk spændende, banker hans hjerte stadig for den almene medicin: »En praktiserende læge har den fordel, at han har mulighed for at følge sine patienter hele tiden. Derved har de også mulighed for at støtte patienterne i de dårlige tider og for at yde en god palliativ indsats.«

UlemperneDen eneste ulempe ved specialet, som Steen Walter kan komme på, er, at der skal lægges hårdt arbejde i at blive en dygtig urolog. Man skal ikke kun bruge tid på at blive en god kirurg, man skal også mestre de andre aspekter af specialet. Derudover synes han også, at et negativt aspekt er manglende kapacitet og økonomistyring, men han ved, at administrative problemer er noget, som de fleste læger kan nikke genkendende til – uanset speciale.

Viagra og trykbølgerUrologien er et speciale i konstant udvikling. Ikke kun den kliniske viden, men også

industrien, har udviklet sig voldsomt. Som bevis fremviser Steen Walter begejstret et meget tyndt ureteroskop. »Befolkningen bliver ældre og ældre, og derfor ses der stigende problemer med både at holde på vandet for damerne – og at komme af med vandet for herrerne,« beretter han. »Det blev man tidligere nødt til at operere for, men mange af de urologiske lidelser kan nu behandles medicinsk.« Steen Walter mener, at det allerstørste fremskridt inden for urologien er, at man nu kan knuse sten i urinvejene ved brug af trykbølger. Det blev opdaget i 1980’erne, og det revolutionerede behandlingen for nyresten. Landvindingerne kan også ske helt tilfældigt, som det for eksempel skete med Viagra (Sidenafil), som oprindeligt var et præparat til hjertesyge patienter i England. »Nogle af patienterne afleverede ikke medicinen tilbage efter forsøgets slutning – og så fandt man jo ud af, at det havde haft en effekt på deres potens,« fortæller Steen Walter og griner. Inden for urologi er der derfor rige forskningsmuligheder. Steen Walter har således vejledt en gruppe økonomistuderende fra Handelshøjskolen i København, som skrev om de økonomiske aspekter ved brug af bleer i forhold til behandling. »Det var lidt udfordrende,« fortæller han. »De skulle lige lære at forstå mit sprog, ligesom jeg skulle lære at forstå deres.

Speciale i menneskets ædlere deleSom urolog er Steen Walter glad for de lange patientforløb.

Steen Walter, professor, dr.med., overlæge, Urologisk Afdeling, OUH

Side 66

Men det blev ret vellykket, og de fik 10 for opgaven.« På urologisk afdeling på OUH har man ph.d.-studerende, men urologen fortæller, at det desværre ikke er nemt at få bevillingerne til at forske, da mange af pengene lige for tiden går til kræftforskning.

Spændende speciale – få ansøgereMed hensyn til rekruttering mener overlægen, at det på det seneste er blevet sværere at få en uddannelsesstilling inden for urologi. »Til sidste ansøgningsrunde havde vi flere anøgere end hoveduddannelses-stillinger,« fortæller han. »Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke er så mange, der søger – men omvendt er det jo skønt for ansøgerne, at de

næsten er garanterede en stilling.« Når man som ung læge skal træffe sit specialevalg, skal der jo gode argumenter til for at vælge et speciale frem for mange andre. Steen Walther giver her sine: »Man skal vælge urologien, fordi det er et speciale med mange spændende udviklinger, og som i fremtiden vil blive endnu mere spændende. Desuden er der ikke så stor en vagtbelastning, og man kan både komme til at arbejde med medicinske, kirurgiske og forskningsmæssige aspekter.«



Urologi – hvordan?Introduktionsstilling varer 1 år.Hoveduddannelsesstilling varer 5 år og indeholder fælles kirurgiske elementer.

Læse mere på: www.kortlink.dk/8967

UROLOGI

Side 67


ØRE-NÆSE-HALS-KIRURGI: Beslutningen om at blive øre-næse-hals-læge var ganske let at træffe for speciallæge, ph.d. Christian Faber fra øre-næse-hals-afdelingen på OUH. Han hører nemlig til de, der tidligt stiftede bekendtskab med den kliniske del af specialet og stort set var solgt med det samme: »Allerede under studiet overværede jeg en øreoperation, og det fascinerede mig. Det så meget svært ud, men samtidig var det også betagende, at man kunne operere så små ting som øreknoglerne,« fortæller Christian Faber.

Overvejede andre specialerFascinationen var intakt efter endt kandidatuddannelse – også selvom han undervejs overvejede en række andre specialer: »Jeg overvejede både oftalmologi og neurologi. I disse to specialer kan man også blive ekspert på et mindre område og arbejde i enten praksis eller på et sygehus.«Christian Fabers ønske om at udøve kirurgi udelukkede dog neurologien og under et klinisk ophold fandt han ud af, at øjenlægerne manglende kirurgisk alsidighed og mest arbejdede med diagnostik og medicinsk behandling. Derefter var der kun øre-næse-hals-specialet tilbage og så gik alt slag i slag.

Fra svimmelhed til kræft til manglende hørelseDet var dog ikke helt tilfældigt, at det var de førnævnte specialer, som tiltrak Christian Faber. At være øre-næse-hals-læge er nemlig et tværfagligt speciale, hvor ens differentialdiagnostiske tankegang skal være præsent. Tværfagligheden er efter Christian Fabers opfattelse et af de mest interessante aspekter af specialet:»Kræft, hjernenerver, gamle med svimmelhed, stemmeproblemer, børn med øreproblemer, allergi; vi ser det hele,« fortæller Christian Faber og tilføjer, at sygdommene ligeledes præsenterer sig i alle aldersgrupper, hvilket gør det faglige arbejde varierende og hver patient-approach anderledes end den foregående. Christian Faber mener også, at det er udfordrende, at en stor del af øre-næse-hals-specialet beror på teknisk snilde. Ikke blot benytter man sig af

mange forskellige instrumenter, der er patognomoniske for øre-næse-hals-specialet, men en stor del af instrumenterne har faktisk en hel del år på bagen: »Jeg synes, det er en stor tilfredsstillelse at kunne bruge instrumenter og teknikker, som andre læger ikke kan bruge, for eksempel skoper og spejl. Derudover bruger vi en række andre hjælpemidler til at lede os frem til den rigtige diagnose: mikroskoper, øretragte, høreprøver, ligevægtsundersøgelser, ultralydscanning og diverse andre undersøgelser,« fortæller Christian Faber og illustrerer dermed, at man skal beherske en lang række teknikker for at begå sig inden for området.

Selvstændig eller offentligt ansatIfølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra februar 2008, arbejder 172 speciallæger i faget i speciallægepraksis, mens 143 speciallæger er beskæftiget i det offentlige sygehusvæsen. Muligheden for at være selvstændig er en af specialets absolutte fordele – og i disse tider ifølge Christan Faber, også ganske rentabelt rent økonomisk: »Hvis man er træt af sygehuse er det absolut en mulighed. Til gengæld har man på sygehuse mulighed for at subspecialisere sig, selvom det dog ikke altid er helt let. Det kræver en ihærdig indsats og en vilje til forskning«, forklarer Christian.Netop med hensyn til forskning halter øre-næse-hals-specialet efter. Der er en vis forskningsaktivitet på de store sygehuse, men på de perifere sygehuse ser det mindre godt ud: »De fokuserer mere på produktion end på udvikling. På universitetsafdelingerne er der altid mulighed for at få ideer og hjælp til forskning,« fortæller Faber.Det er altid muligt at få fat i en øre-næse-hals-læge inden for kort tid, hele døgnet rundt, men det betyder dog ikke at øre-næse-hals-læger i vagt arbejder natten lang. Tværtimod beskriver Christian Faber vagtbyrden som forholdsvis let – det er kun sjældent, at man står over for akutte problemstillinger, selvom det dog sker engang imellem.

På jagt efter pointsI disse tider lider en lang række specialer under lægemangel, men øre-næse-hals-specialet har det anderledes let: »Der er stor søgning til introstilinger. Mange – specielt kvinder – tiltrækkes

af de rolige vagter og mulighed for privatpraksis. Samtidig er der også en vis konkurrence om kursusstillinger – man skal tit ud for at samle points via kurser, undervisning og forskning for at komme til.« Men når man så endelig har fået sin kursusstilling, skal man også være indstillet på at flytte meget rundt under sin uddannelse. »Det kan være ret belastende, hvis man har en familie,« mener Christian Faber, men understreger samtidig, at det er besværet værd. Og så er det i øvrigt ikke alle patienter, der præsenterer sig med kronisk snot og adhærerende ørevoks: »Det er også snot- og ørevokspatienter, men alsidigheden, tværfagligheden og muligheden for privatpraksis gør, at jeg ikke ville vælge noget som helst andet i dag,« fastslår han til sidst.


Øre-næse-hals - hvordan?Efter endt 1-årig introduktionsstilling tager hoveduddannelsen 4 år.Læs mere om speciallægeuddannelsen indenfor øre-næse-halskirurgi på: www.sst.dk http://kortlink.dk/7xty

Du kan læse yderligere om oto-rhino-laryngologi på: Foreningen af yngre otologer: http://www.yngreotologer.dk/ Dansk

Selskab for Otolaryngologi: http://www.dsohh.dk Dansk rhinologisk selskab: http://www.rhinologiskselskab.dk/

ØRE-NÆSE-HALS-KIRURGI - (OTO-RHINO-LARYNGOLOGI)

Meget mere end blot ørevoks og snotHvorfor blive speciallæge i ørevoks og snot? I denne Specialepen har vi talt med speciallæge i øre-næse-hals-kirurgi Christian Faber, der faldt for finkirurgien, det tværfaglige aspekt og de forholdsvist lette vagter

Christian Faber, overlæge, ph.d., Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, OUH

Side 68

TakSund & Hed vil gerne sige en stor tak til alle de læger, som via interviews har været med i tilblivelsen af de 38 specialepenne, som vi her har samlet.Det drejer sig om:

Mads Borup, specialelæge i almen medicin, Odense Søren Mikkelsen, overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, OUHJesper Bælum, dr.med., overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, OUH Niels Bilenberg, professor, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, OUH Klaus Ejner Andersen, overlæge, professor, dr.med., Dermatologisk Afdeling, OUH Jens Karstoft, ledende overlæge, dr.med., Diagnostisk Radiologi, OUH Moustapha Kassem, professor, overlæge, dr.med., Endokrinologisk Afdeling, OUH Jens-Ulrik Rosholm, overlæge, Geriatrisk Afdeling, OUH Ulla Breth Knudsen, overlæge, ph.d., Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, OUH, nu overlæge, ph.d., Århus Universitetshospital, Skejby Niels Abildgaard, klinisk professor, overlæge, dr.med., Hæmatologisk Afdeling, OUH Svend Stenvang, dr.med., ledende overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, OUH Finn Lund Henriksen, overlæge, ph.d., Kardiologisk Afdeling, OUH Ole Røder, overlæge, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, OUH Niels Qvist, professor, overlæge, dr.med., Abdominalkirurgisk Afdeling, OUH Peter Hindersson, ledende overlæge, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hjørring Sygehus Kim Brøsen, professor, dr.med., overlæge i Klinisk Farmakologi på OUH Allan Johansen, ledende overlæge, Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH Anne-Marie Gerdes, overlæge, professor, ph.d., Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet Søren Thue Lillevang, overlæge, ph.d., Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Hans Jørn Kolmos, overlæge, dr.med., professor, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH Ingrid Titlestad, overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, OUH Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, professor, dr.med., overlæge, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, OUH Helle Thiesson, overlæge, Nyremedicinsk Afdeling, OUH Jannick Brennum, dr.med., klinikchef, Neurokirurgisk Afdeling, Rigshospitalet David Gaist, overlæge, ph.d., Neurologisk Afdeling, OUH Flemming Møller, afdelingslæge, ph.d., dr.med., Oftalmologisk Afdeling, OUH Søren Cold, overlæge, Onkologisk Afdeling, OUH Søren Overgaard, professor, dr.med., overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling, OUH Claus Fenger, professor, dr.med., Afdeling for Klinisk Patologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, nu pensioneret Jens Ahm Sørensen, overlæge, ph.d., Plastikkirurgisk Afdeling, OUH Annette Lolk, overlæge, ph.d., Psykiatrisk Afdeling, OUH Steffen Husby, professor, dr.med., overlæge, Pædiatrisk Afdeling, OUH Peter Juel Thiis Knudsen, vicestatsobducent på Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet Peter Junker, dr.med., professor, overlæge, Reumatologisk Afdeling, OUH Elsebeth Stenager, ekstern lektor i almen medicin og socialmedicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet og overlæge på Psykiatrisk Afdeling, OUHLars Ladegaard, overlæge, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, OUH Søren Bak, overlæge, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, OUH Steen Walter, professor, dr.med., overlæge, Urologisk Afdeling, OUH Christian Faber, overlæge, ph.d., Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, OUH

Web: sundoghed.dk e-mail: [email protected]

Documents

De 38 specialer · Side 3 LEDER En verden af muligheder »Hvilken slags læge skal du være, når du er færdig på universitetet?« Knap nok er man begyndt på første semester på