Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek · 9 Det væltede ind med historier til bladet 10 En lærerig historie om fup 12 Sikker på nettet, artikel nr 1 15 Alles

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

http://bibliotek.dis-danmark.dk

http://www.slaegtogdata.dk

DIS-Danmark Slægt & Data juni 2004 1Databehandling i Slægtsforskning

Slægt & Data Juni Nr. 2 - 200418. årgang

slægt og data kak.pmd 17-06-2004, 12:291

Cyan Magenta Gul Sort

DIS-DanmarkSlægt & Data juni 20042

ISSN 0903-6172

Slægt & Data

Udgives af DIS-DanmarkDatabehandling i Slæ[email protected]

Adresseændringer meddeles til:Kasserer Werner WittekindRudersdalsvej 114, 2.tv.2840 HolteTlf. 45 41 43 [email protected]

Redaktionen:Erik Kann, ansvarshavende redaktørJohan Jepsens Vej 12830 VirumTlf: 45 85 18 [email protected]:Kathrine Tobiasen, best.medlemAnne Katrine Rud, journalist

Trykkeri: Grafisk Data CenterTrykoplag: 4.700 eksemplarer

Artikler i bladet afspejler ikke nød-vendigvis foreningens holdning.Artikler uden forfatterangivelse kanbetragtes som foreningsstof.Redaktionen påtager sig intet ansvarfor uopfordret indsendt materiale ogforbeholder sig ret til at redigere itilsendte artikler.Eftertryk er tilladt efter aftale medredaktionen. Det skal forsynes medtydelig kildeangivelse og med tilsen-delse af det aftrykte.

Bladet udkommer 4 gange årligt.

Næste deadline: Udkommer:1.august 2004 September 20041.november 2004 December 20041.februar 2005 Marts 20051.maj 2005 Juni 2005

Bladet sendes gratis til medlemmeraf DIS-Danmark.

Medlemskontingent 2004: 125 kr.Girokonto: 501-2058

Indhold nr. 2 - juni 2004

Links i artiklerneDe links - der står i artiklerne idette nummer - er også lagt påwww.dis-danmark.dk

3 Kalenderen

4 Fredeligt og roligt - DIS-Danmarks Generalforsamling 17. april

6 Nye medlemmer af bestyrelsen

8 Kurserne på vej op

9 Det væltede ind med historier til bladet

10 En lærerig historie om fup

12 Sikker på nettet, artikel nr 1

15 Alles mareridt - uindentificerede billeder

16 Om at være samler

18 13. slægtsforskerdag

19 Læsekredsen - anmeldelser

24 Slesvig 1803 klar på cd

25 Forandringer på DIS’ hjemmeside

25 DIS-Danmarks opslagsordning

26 Nyt hjælpemiddel – denne gang om Møn

26 Nyt slægtshistorisk Center

27 En lille historie om IT-tiden

28 Har oversat Legacy til dansk

29 Læserbrev: GØR DET IKKE!

30 TIPS & IDEER

31 DIS’ ekspedition og DIS’ bestyrelse

32 Alle ældre bornholmske kirkebøger på nettet

ForsidefotoHans-Henrik Toffts billedefra Garnisonsbiblioteket,Søndre Magasin på Kastelleti København.


DIS-Danmark Slægt & Data juni 2004 3

KALENDEREN

RandersTirsdag 2. november 2004Kl. 19.00Kulturhuset, Stemannsgade 2,lokale 3, Randers

Folketællingerne1787-1921

v/Svend-Erik Christiansen

I samarbejde med Slægts- og Egns-historisk forening Randers vil Svend-Erik Christiansen holde foredrag omfolketællingerne 1787 til 1921.

Hvad indeholder folketællingerne,og hvordan kan vi som slægtsforskerebruge dem. Oplysningernes trovær-dighed vil blive behandlet, ligesomsøgemulighederne via CD og internet.

Der er fri adgang.

SøllerødTorsdag 9. september 2004Kl. 19.00 - 22.00Søllerød sognegård, Søllerødvej 13,Holte

Kød på slægten

v/Erik Kann

Skelettet og kødet. To nøgleord i dentraditionelle tilgang til slægtsforsk-ning. Først skelettet, siden kødet.

Problemet er blot, at rigtig mangeslægtsforskere aldrig rigtig kommer tildet med at fylde kød på og hvorfor?

Foredraget giver dels svaret på,hvorfor det næsten aldrig lykkes atkomme i gang med at fylde kød på,dels anvisninger på hvorledes det medgaranti er muligt at finde oplysningerom helt almindelige mennesker.

Tilmelding til Ann Christensen:[email protected] senest 1. september2004

BallerupOnsdag 15. september 2004Kl. 19.00Mormonkirkens lokaler i Ballerup-centret. Lokalet ligger over billetkon-toret i samme bygning som S-toget.

Computertekniskbilledbehandling

v/Anna Margrethe Krogh Thom-sen

Ved hjælp af computerprogrammerkan ødelagte billeder blive ”lappet” ogrestaureret.

Hvordan kan gruppebilleder be-skæres eller udklippes til enkelte bil-leder lige til at sætte ind som illustra-tioner i en slægtsbog.

Der bliver også gennemgang af ind-scanning af dias og gamle sorte nega-tiver, samt digitale fotografier. Der vilvære en lille udstilling af billeder førog nu.

Ingen tilmelding - men adgang entime før. Der skal betales 25 kr. vedindgangen

HaslevLørdag 18. septemberKl. 10.00 - 14.00Folkebiblioteket, Jernebanegade 62,Haslev

Family Search

v/Anna Margrethe Krogh-Thom-sen

Anna Margrethe Krogh Thomsen vilgennemgå og hjælpe os med at finderundt i Family Search.

Først holder hun et foredrag, ogefter en kort spisepause kan vi selvsøge vores aner. Medbring gerne egnedata og en diskette, så I kan få nogetmed hjem.

Kurset afholdes i samarbejde medFOF i Haslev.

Tilmelding til Ann Christensen:[email protected] senest 8. september2004

SorøLørdag 2. oktober 2004Kl. 10.00 - 16.00Sorø Borgerskole, Alleen 8, Sorø

Family Tree Makers

v/Ole Bielefeldt

Om formiddagen præsenteres pro-grammet med alle dets funktioner. Omeftermiddagen kan man med egne dataindtaste sine aner, og Ole vil gå rundtog hjælpe deltagerne med eventuelleproblemer. Den sidste halve time sam-ler vi op og slutter af. Husk frokostog drikkevarer skal I selv medbringe.

Tilmelding senest fredag 24. sep-tember til Ruben Højmark:[email protected]



Bestyrelsens beretningFormanden supplerede den skriftligeberetning (bragt i Slægt & Data nr. 1/2004) og omtalte bl.a., at der i folke-tællingsdatabasen for 2003 er indleve-ret over 1.7 mio. personer, og at densamlede database nu nærmer sig 9mio. personer.

Folketælling 1787 er ved at værefærdigindtastet og påregnes udgivetefteråret 2004. Der er nedsat en ar-bejdsgruppe med repræsentanter fraDDA, SSF og DIS-Danmark for atforberede en indtastningsmulighed forkirkebøger.

Nordisk samarbejdeI forbindelse med det nordiske samar-bejde deltog DIS-Danmark i et stortarrangement, som Sveriges Släkt-forskarförbund stod for.

DIS-Norge, DIS-Sverige og DIS-Danmark samt slægtshistoriske for-eninger fra de forskellige dele af Sve-rige var repræsenteret. Formandenhæftede sig ved, at det svenske arkiv-væsen var repræsenteret med bl.a.Rigsarkivet, Krigsarkivet, flere aflandsarkiverne samt forskellige stads-arkiver. Det kunne Statens Arkiverlære af herhjemme.

Problem med Statens ArkiverI en snak med DIS-Norges repræsen-tanter viste det sig, at man der havdede samme problemer, som vi har medStatens Arkiver og de gener, bespa-relserne giver slægtsforskerne.

DIS-Norge løste problemet ved i ti-den op til et stortingsvalg sammen medde slægtshistoriske foreninger at skri-ve til samtlige stortingspolitikere samtaviser, og over for disse dels beskrivede vilkår, som de har at arbejde underpå arkiverne, dels fremføre ønsker omforbedringer. Henvendelserne er ble-vet hørt, og forholdene er langsomtved at ændre sig til det bedre.

Vi har måske ikke været aktive nokover for politikerne i forbindelse medde indførte besparelser, men det kander måske rådes bod på ved at brugesamme taktik som i Norge.

Næste Nordgen-møde afholdes iKøbenhavn 2004 og arrangeres afSamfundet for dansk Genealogi ogPersonalhistorie i forbindelse medSamfundets 125 års jubilæum. Vi af-venter svar fra Samfundets formandangående DIS-Danmarks medvirkenved planlægningen af dette mødet.

Foreningen har fået mange henven-delser fra medlemmerne angåendeArkivalieronline og kvaliteten af ma-terialet. Det har været vanskeligt atkomme i dialog med Statens Arkiverom kvaliteten af det indscannede ogtilgængelige materiale.

Bestyrelsen har fået teknisk hjælpfra flere medlemmer, og der er aftaltmøde med Statens Arkiver med hen-blik på at fremlægge DIS-Danmarksholdning til materialet og forslag tilforbedringer af læsbarheden m.m. afmaterialet.

DIS har fået en mødekoordinatorFor at støtte DIS’ mødetilrettelæggelsehar bestyrelsen ansat Ann Christen-sen, der er tidligere lærer og aften-skoleleder. Det bliver hendes opgaveat skabe kontakter, planlægge og ko-ordinere mødeindsatsen.

Foreløbig bliver mødeaktivitetenøst for Storebælt hendes arbejdsom-råde, men forhåbentlig vil den øvrigedel af landet også snart kunne få glædeaf hendes indsats.

Fredeligt og roligtDIS-Danmarks generalforsamling lørdag den 17. april 2004.

I år var det Hotel Cab-Inns hyggeligelokaler tæt ved Århus Teater, der dan-nede rammen om foreningens general-forsamling.

For mange af os gik tankerne dennetidlige forårsdag til sidste års mildesttalt turbulente generalforsamling iTåstrup: Hvordan ville det gå dennegang? Ville Blåvand melde storm, el-ler ville vi kunne glædes ved mags-vejr og sol?

Fremmødet var der i hvert fald in-tet i vejen med, eftersom ikke mindreend 70 medlemmer var mødt frem:Salen var mildt sagt tæt pakket.

Som det fremgår af det følgende,blev det en særdeles fredelig general-forsamling, hvor det var det konstruk-tive og fremadrettede, der satte dags-ordenen. I sandhed: Barometret stodpå smukt vejr den ganske eftermid-dag.

Valg af ordstyrerPå forslag af bestyrelsen blev KnudSpangsø, Randers valgt til dirigent.Dirigenten konstaterede, at generalfor-samlingen var lovligt indkaldt.

Salen var tæt pakket. Ca.70 medlemmerdeltog i DIS’ generalforsamling i Århus.




Foreningen vil meget gerne have lo-kale møder etableret, og formandenopfordrede medlemmerne til at arran-gere sådanne lokale møder.

Vi er behjælpelige med at skaffeforedragsholdere m.m., såfremt derfra lokalområdet er ønsker herom. Vifortsætter også med at lave mødersammen med lokale slægtshistoriskeforeninger.

Formanden sluttede beretningenmed at takke den øvrige bestyrelse foret godt samarbejde i årets løb.

Der var ingen debat om beretningen,som blev godkendt enstemmigt.

Regnskab og revideretbudget for 2004DIS’ kasserer Werner Wittekind gen-nemgik udvalgte poster i regnskabet.

I forbindelse med posterne med-lemsmøder efterlystes ideer til mødersamt praktisk hjælp til afvikling.

De generalforsamlingsvalgte revi-sorer ønsker en inventarfortegnelse,men indkøbt inventar afskrives samme

regnskabsår som indkøbt (meddelt afekstern revisor).

Vedr. posten KIP-indtastninger op-lyste kassereren, at beløbet bliverbrugt til betaling af returporto ved re-turnering af protokoller brugt af ind-tastere til DDA.

Posten periodiseringer dækker for-skellige forskudsbeløb frem til 1. martsselv om regnskabet sluttede 31. decem-ber. Det store beløb var afsat til udsen-delse af 1845-folketællingen, men detblev, som bekendt, ikke til noget.

Vedrørende budget 2004 samt bud-get 2005 er beløbet til medlemsmø-der sat betragteligt i vejret, nemlig til100.000 kr. Bestyrelsen opfordrermedlemmerne til at komme med for-slag til møder m.m. Foreningen er be-hjælpelig med det praktiske.

Et medlem ønskede, at kontoenmedlemsmøder splittes op, så mankan se, hvad der er honorarer, og hvadder er kaffe m.m. Et tilsvarende øn-ske for ekspeditionen: Hvad er løn, oghvad er andre udgifter.

RevisionspåtegningenRevisionspåtegningen fra de eksternerevisorer blev efterlyst. Påtegningenblev højtideligt oplæst af kassereren,lydende således:Erklæring afgivet af virksomhedensuafhængige revisor (Vedbæk Revision– Registrerede Revisorer FRR) 16.april 2004: Konklusion.Ved gennemgangen er vi ikke blevetbekendt med forhold, der afkræfter,at årsrapporten giver et retvisende bil-lede af virksomhedens aktiver, passi-ver og den finansielle stilling pr. 31.december 2003 samt af resultatet afforeningens aktiviteter for regnskabs-året 1. januar–31. december 2003 ioverensstemmelse med årsregnskabs-loven.

Signeret:Lillian Hauermann Sørensen,Registreret Revisor FRR

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Indkomne forslagDer var ikke indkommet forslag framedlemmerne.

Budget 2005, herunderkontingent 2005Eftersom der formodentlig først kanventes en afgørelse om eventuel porto-støtte til Slægt & Data til oktober, stil-lede bestyrelsen følgende forslag an-gående fastsættelse af kontingent for2005:Bestyrelsen bemyndiges til at forhøjekontingentet med 25-50 kr. afhængigaf bevilliget portostøtte. Kontingen-tet kan højst blive på 175 kr. pr. år,dog med mulighed for nedsættelse til150 kr.Forslaget blev godkendt.

Valg til bestyrelsenErik Kann motiverede bestyrelsensforslag til kandidatforslag til besty-relse og suppleanter. Undervejs havdeder været kontakt til 23 medlemmerom muligt kandidatur.

Følgende blev foreslået til bestyrelsen:Ole H. Jensen (genvalg)Erik Kann (genvalg)Henriette IdestrupJette Jørgensenog som suppleanterArne ChristiansenJens V. OlsenAlle blev valgt uden modkandidater.

DIS’ nye mødekoordinator Ann Chri-stensen (t.h.) her i samtale med be-styrelsesmedlem Kathrine Tobiansen..




Jeg har været aktiv slægtsforsker si-den 1987, computerbruger fra ca.1992 og medlem af DIS-Danmark si-den 1995.

Jeg refererer læsekredsens tysk- ogengelsksprogede tidsskrifter i Slægt &Data, hvori jeg også har skrevet enenkelt artikel om tysk slægtsforskning(i nr. 2001/2).

Jeg er meget optaget af, hvordanslægtsforskere kan bruge computerentil registrering af data, samt af Inter-nettets mange muligheder, dels fortilgængeliggørelse af det indsamledemateriale via hjemmesider eller data-baser, dels som hjælpemiddel til f.eks.at opspore slægt i udlandet, hvor jeghar koncentreret mig om indvandrerefra Tyskland samt udvandrere tilUSA.

Mine egne aner stammer fra Thy,Vendsyssel, Aalborg, Sorø-egnen,Falster, Schleswig, Mecklenburg ogBayern.

En nærmere præsentation af minforskning findes på min hjemmeside:www.idestrup.dk/dansk.htm

Henriette Idestrup

Efter generalforsamlingen holdtbestyrelsen konstituerendemøde. Fordelingen af opgaverfremgår af listen over bestyrel-sesmedlemmerne side 31.

Traditionen tro bringer vi her enkort præsentation af de nyvalgtemedlemmer af bestyrelsen.

Valg af revisorer og revi-sorsuppleantSvend-Erik Christiansen og Jan Gis-selsson blev genvalgt. Mads Ander-sen - genvalgt som revisorsuppleant.

EventueltEt medlem efterlyste muligheden forat etablere små lokale brugergrupper.

Bestyrelsen kunne endnu engangopfordre alle til at gå i gang. Der vilblive givet al mulig støtte, og der erogså mulighed for at få navne på DIS-medlemmer i lokalområderne.

Efter generalforsamlingen var der arrange-ret et møde med demonstrationer af slægts-forskningsprogrammer, program til billed-behandling, KIP-browser og DISTreff.

Fremvisningerne var særdeles velbesøg-te, og lokalerne summede af aktivitet i man-ge timer.

Glædeligt at så mange havde lyst til atblive efter generalforsamlingen.

Eftermøde med programdemonstrationer

Farvel og takFormanden takkedeHanne Marie Rud foret langt og engageretarbejde i bestyrelsen.

Hannes navn duk-kede første gang op iSlægt & Data - num-mer 3/1989. Vi håber

på et fortsat godt samarbejde omkringhjemmesiden, hvor Hanne er webmas-ter.

Der blev også taget afsked i besty-relsessammenhæng med Lars JørgenHelbo, som fik tak for sin store hjælpmed scanninger, Statens Arkiver m.m.

De fik begge overrakt vingaver.

Formanden takkede dirigenten, som tilgengæld takkede for god ro og orden.



De nye medlemmer af bestyrelsen

Arne Christiansen

Jette Jørgensen

Jeg er ret ny inden for slægtsforsk-ningens fag og har kun været aktivsiden august 2003.

Endvidere har jeg været så heldig(eller uheldig), at stort set alle minegrene allerede er udforsket af andre,erfarne og meget grundige slægtsfor-skere.

Disse slægtsforskere er blevet enslags samarbejdspartnere, og mit lodinden for slægtsforskningen er derforblevet at checke, hvad andre alleredehar fundet og prøve at dokumenteredet på en sådan måde, at der ikke børvære tvivl om rigtigheden.

Derudover sørger jeg for, at det helebliver tilgængeligt for offentlighedenvia vores web-site www.carlludvig.dk

Min egen slægt stammer fra Syd-sjælland, Fyn, Mors, København ogPolen.

Rent edb-mæssigt er jeg nok lidt afen nørd i ordets positive betydning.Bruger dagtimerne på at passe enunix-site på 130 maskiner og kan al-ligevel ikke holde fingrene fra tasta-turet, når jeg kommer hjem.

Interesserne hjemme går på billed-behandling, programtest og lidt små-programmering - nå ja og så brugerjeg også en del tid på førnævnte web-site.

Min karriere som slægtsforsker star-tede for 20 år siden. Slægtsforsknings-programmer og databaser var ikkeinde i min begrebsverden på dette tids-punkt.

Et par år senere fik jeg imidlertidfingre i en „rigtig“ PC, og jeg be-gyndte at lede efter egnede program-mer til at holde styr på oplysningerne.I de første år anvendte jeg BK, mener siden gået over til at anvendeWINFAM.

Udover at være medlem af DIS-Danmark er jeg medlem af Slægts-historisk forening for Odense, hvor jeger suppleant i bestyrelsen og Webmas-ter. Medlem af Samsø Slægts-historiske Forening fra dennes stif-telse, samt medlem af Otterup lokal-historiske forening.

Mine aner kommer i det væsentligefra Nordfyn (Ejlby), Samsø, Lange-land og en enkelt gren leder til Hol-sten.

En nærmere præsentation af minforskning, min familie og min hver-dag kan ses på adressen:http://ejlby.dk

Jeg er nybagt folkepensionist, mengammel både som slægtsforsker ogedb-mand.

18. oktober 2004 kan jeg fejre 50-års dagen for min første dag somslægtsforsker på Rigsarkivet.

I mere end 40 år har jeg arbejdetmed edb, og 1. maj 2004 forlod jegRisø som medarbejder gennem 37 år.De første år som hardwarekonstruk-tør, men den meste tid som program-mør. Jeg var fra 1986 til 1999 lederaf edb-sektionen på Risø.

Som slægtsforsker har jeg bl.a. for-sket i min egen families slægt medmange sidegrene, især suppleret medlokalhistorien, mest uddybende ved-rørende Limfjordsøen Fur, for hvilkenjeg har etableret en meget omfattendekildesamling: FuurSamlingen. Ud fradenne har jeg skrevet en række lokal-historiske artikler om Fur.

I foreningssammenhæng har jegværet medlem af DIS-Danmark sidenforeningens start og medlem af Ros-kildeegnens Slægtsforskerforeningnæsten fra dens start. Jeg var formandfor denne forening i ni år og desudenwebmaster siden 1996.

Iøvrigt var vores forening den før-ste lokalforening i Danmark med egenhjemmeside:http://home6.inet.tele.dk/jvo/rsgp

Som programmør har jeg udvikletflere programmer for slægtsforskere,bl.a. GEDHTanc til præsentation afslægtsdata på web og ScreenShot-Fixer til forbedring af digitalt affoto-graferede skærmbilleder.

Mange af disse aktiviteter kan sespå http://jvo.dk

Jens V. Olsen



Af DIS’ mødekoordinatorAnn [email protected]

Efterfølgende er blot en beskeden be-retning om endnu et godt møde – ogdermed om endnu en positiv oplevelsefor en masse af DIS’ medlemmer.

Cirka 50 personer havde i slutnin-gen af april måned fundet vej til Has-lev folkebibliotek.

Aftenens foredrag handlede om”Computerteknisk billedbehandling”,og foromtalen havde bl.a. lovet, atdeltagerne ville blive forklaret, ”hvor-dan gamle afblegede eller beskadigedefotografier kan reddes og blive somnye”.

Foredragsholder var den rutineredeAnna Margrethe Krogh-Thomsen.

Fototekniske tryllerierDet blev en uhyre interessant og sær-deles lærerig aften, hvor deltagerneblev vidner til det ene fototeknisketrylleri efter det andet. Det er utro-ligt, at det overhovedet kan lade siggøre!

Nyt billedbehandlingsprogramAnna Margrethe kunne i øvrigt beret-te, at hun gradvist vil gå væk fra gen-nemgang ud fra programmet ”PhotoFinish” til fordel for ”Adobe PhotoElements 2.0”. Det bliver spændendeat stifte nærmere bekendtskab med detnye program. Deltagerne blev ogsåstillet i udsigt, at der hen over efter-året ville blive udarbejdet en danskvejledning til programmet.

Gode møderammerRammerne for mødet var fine, og FOFHaslev, som var aftenens samarbejds-partner, havde på fineste vis sørget forbåde kaffe og brød.

Kurserne på vej op

Sandelig – det var et spændende møde om billedbehandlingpå Haslev folkebibilotek den 23. april.

Heldigvis er DIS’ mødeaktivitet igen ved at være på ret kurs.Der udbydes et stigende antal møder og kurser, og interessen har aldrig været større.




Sidste nummer af Slægt & Databragte en opfordring til læserne om atsende bidrag til bladet. Nok var minopfordring anderledes end sædvanligt,men alligevel: Der havde jo så tit væ-ret opfordringer til at skrive.

Og så skete det, jeg kun i min aller-vildeste fantasi havde turde håbe på:Det nærmest væltede ind med histo-rier om alskens emner. Og i næstenalle følgebreve blev der givet udtrykfor en reel bekymring for vores blad.Mange havde haft ”noget” liggende i”nogle år”, og nu skulle det bare være.

Flere medlemmer gav udtryk for,at de gennem tiden havde ”fået såmegen inspiration” gennem bladet, attiden nu var til at gøre gengæld!

Indblik i – hvad der rører sigDet har været en stor, stor glæde atlæse de mange bidrag, og jeg synes,jeg har fået et bedre indblik i, hvadder rører sig rundt omkring ved læ-sernes tastaturer. Jeg er meget taknem-melig for alle bidrag og vil gerne op-fordre til, at endnu flere kigger „bagde lukkede døre“.

Bidragene har været så mange, atdet ganske enkelt er umuligt at bringedem alle på én gang i dette nummer.Det ville i hvert fald komme til at fylderigtig meget. Men jeg har besluttet migtil, at alle indsendte bidrag bringes iet af de kommende numre.

Nedenfor følger en liste over allede, der har sendt bidrag ind. Det ervanskeligt at sige, om det hele når medi næste nummer. Redaktion af bladethandler jo også om at få emner og si-derne til at gå op, så det hele netopfylder de sædvanlige 32 sider!

Følgende har indsendt bidrag:

Alex Larsen har sendt en henvisningtil Aurelia Clemons oversigt over links

til dansk genealogi. Findes på adres-sen www.ida.net/users/really/

Verner Asholt har sendt et indlæg omLars Jensen. Et spændende indlæg dersammenstiller en fremstilling fra 1945med de udsagn, der rent faktisk kanudledes af de originale kilder.

Ole Dalsgaard Jensen har sendt etindlæg om en meget interessant mådeat organisere udveksling af familie-oplysninger via nettet. Interesseredekan allerede nu kigge forbi på http://Find-Relation.dk

Hans Jørgen Hansen har beskrevet,hvordan det er pludselig at modtageen e-mail fra USA på dansk til trodsfor, at han ikke vidste af, at han kendtemennesker i Guds eget land!

Karen Elvers har sendt en lang beret-ning med den lokkende titel: Et hitte-barn fra Sverige!

Leif Lundskov har sendt et tankevæk-kende indlæg: Tilbage til rødderne.

Niels Schjeldahl har sendt en sød lillehistorie om, hvad slægtsforskning kanføre til.

Valdemar Eden har sendt en perspek-tivrig indføring i, hvorledes det går forsig, når man har aner fra Australien.

Tove Stahnke har indfanget en massefine stemninger i artiklen om, hvor-dan det hele begyndte.

Henning Christensen lokker med denspændende titel: En anderledes dør derblev åbnet på klem.

Artikler i dette nummerOg dertil kommer alle de indlæg, derfylder dette nummer!

Det væltede ind med historier til bladet

Der kommer også forslag og ideer tilbladets indhold. Som eksempel herpåbringes her en mail fra et af forenin-gens medlemmer.

Tak for et spændende bladI forbindelse med dit indlæg i bladet(Slægt & Data nr. 1/2004) ønskededu ideer og indlæg for at fylde i bla-det.

Man kunne måske lave en side medindlæg og spørgsmål fra læserne ogsvar fra jer? Ellers kunne jeg godttænke mig at høre noget mere ompraktiske ting om slægtsforskningen.

Det kunne f.eks være: Hvor kanman købe forskellige ting. Papir, derfindes noget meget flot papir med et

vandmærke med et flot træ. Flotteringbind. Spændende metoder til atgøre slægtsbogen flottere. EDB-ud-skrifter kan være meget kedelige atse på. Andre tips. Bliver du inspireret?Havde døgnet mere end 24 timer, villejeg allerede i aften gå i gang med atskrive om ovenstående emner. Men ak,sådan ser virkeligheden jo ikke ud.

Hvis du bliver inspireret af disseideer, har du selv andre ideer – og sidstmen ikke mindst: Har du lyst til atskrive om et eller andet – så ret hen-vendelse til redaktionen.

Mange inspirerende ideer

Erik [email protected]

af Erik Kann, [email protected]



Som dreng – jeg har vel været en 10–11 år gammel – tog min far en dag enslægtstavle frem, der var udarbejdet i1944 på foranledning af min farfar.

Anledningen var en snak i familienom, hvor vores slægtsnavn – Møller– egentlig stammede fra. Anetavlen vi-ste, at navnet hidrørte fra en tip4-ol-defar, Hans Hansen Møller, der varmøller i Hoptrup sogn i Sønderjyllandi begyndelsen af 1700-tallet.

Stor fascinationI flere timer stirrede jeg fascineret pådet gamle dokument: Jeg havde dagodt set billederne af ”de gamle” bog-bindere i min fars virksomhed, menat man kendte navne, datoer og be-skæftigelse – og det 300 år tilbage itiden – på gamle længst afdøde slægt-ninge, det havde jeg aldrig forestilletmig.

Forfædrenes livsforløbI de følgende år tog jeg nu og da tav-len frem, kiggede på de mange navneog årstal, der var prentet i blæk medimponerende skønskrift og bundetsammen af rette håndtegnede linjer.

Jeg tænkte på disse menneskerslivsforløb, deres levevilkår, hvordanderes opvækst og tilværelse havde for-met sig, på hvilken måde de havdeoplevet de dramatiske og svære stun-der i Danmarkshistorien, og hvad de-res tro og håb mon havde været.

Min første PCI 1992 fik jeg min første PC, og da enkollega ved samme lejlighed introdu-cerede mig for et slægtsforskningspro-gram, var det en passende lejlighed tilat fortsætte, hvor arbejdet var slup-pet, næsten 50 år tidligere.

Kontrol og supplementDet var naturligt at begynde med atkontrollere og supplere oplysningernefra den gamle slægtstavle, f.eks. varder for fødsler, vielser og dødsfald i

En lærerig historie om fupKøbenhavn ikke angivet noget sogn,hvilket der selvfølgelig måtte rettes oppå.

Alle oplysninger virkede i øvrigttroværdige, da de var at genfinde i ar-kiverne om end med lidt besvær, nårdet gjaldt de københavnske begiven-heder.

Fra Personalhistorisk InstitutAnetavlen var i hine tider udarbejdetaf Personalhistorisk Institut, og enmistanke, om at noget måske var galt,blev vakt, da jeg i Politikens håndbogom slægtsforskning kunne læse, at detpågældende foretagende var kendt forat digte lidt til hist og her.

Og mine bange anelser blev til vir-kelighed, da jeg nåede frem til mintip2-oldefar Morten Larsen Møller, der

var skipper i København og levede1755–1834. Ifølge den gamle slægts-tavle var Morten søn af møller og for-henværende sognefoged i Hoptrupsogn, Lauritz Hansen Møller, og den-nes hustru, præstedatteren Anna Mar-grethe Elisabeth Harboe Klinkert.

Gennemgang af kirkebogenEn gennemgang af kirkebogen forHoptrup Sogn i det relevante tidsrumresulterede imidlertid ikke i nogen afde nævnte personer.

Derimod fandt jeg en Morten, sønaf boelsmand Lars Mortensen og den-nes hustru Ellen Mortensdatter. Fradet københavnske skipperlaugs pro-tokoller ved jeg, at Morten Larsen

Udsnit af anetavlen – der hvor det går galt!

Firmaetslogo

Jan Oscar MøllerBaunegårdsvej 40

2820 GentofteTlf. 39 65 33 21

[email protected]



Møller er født i Hoptrup. Fødselstids-punktet stemmer med andre kilder(f.eks. folketællingerne), og da detyderligere er den eneste Morten meden far, der hedder Lars, der optræderi Hoptrups Kirkebog i det relevantetidsrum, er det ikke utænkeligt, at deter min tip2-oldefar og dennes foræl-dre, jeg havde fundet frem til.

Under alle omstændigheder er hver-ken Morten eller jeg i familie medLauritz Møller og dennes postuleredekone, præstedatteren Anna Klinkert.

Ikke blot en dårlig dagNu kan det jo være, at Personalhisto-risk Institut bare havde haft en dårligdag og af vanvare fundet de forkertetip3-oldeforældre og derfra videre tilmølleren i Hoptrup sogn.

Men nej, det er ikke noget tilfælde.For da jeg søgte efter min tipoldefar,svenskeren Johan Erland Olsson ogdennes ophav, var det ikke – som an-givet i anetavlen fra PersonalhistoriskInstitut – en smedeslægt i Kristians-stad, der dukkede op, men derimod enhåndværkerfamilie i Glimåkra sogn.

Gammelt postkortHer var jeg i øvrigt ganske heldig, forjeg blev ledt på vej af et gammelt post-kort, sendt fra to kusiner i USA til minoldemor en gang i 30’erne.

Kortet viser et fint billede af Glim-åkra Kirke, og teksten fortæller, at detvar her Johan blev døbt og konfirme-ret. Hvor heldig har man lov at være!

Hvorfor dette gætteri?Hvorfor har Personalhistorisk Insti-tut grebet til gætteri, da den skullefremstille anetavlen til min farfar?

For Hoptrup-slægtens vedkommen-de tror jeg, det skyldes, at man ønske-de at sælge mere slægtsforskning tilmin intetanende farfar.

Min postulerede tip3-oldemor AnnaMargrethe Elisabeth Harboe Klinkertvar som nævnt af præsteslægt, og detgiver mulighed for at føre slægten sær-deles langt tilbage i tiden.

For den svenske slægts vedkom-

mende tror jeg, at ”fantasien” blev ta-get i brug af ren og skær nød:

Johan Erland Olsson døde i novem-ber 1864 af tyfus, og den eneste angi-velse af fødestedet findes i dødsind-førslen i kirkebogen, hvor der står, athan er født i Kristiansstad. Det måsiges at være en noget upræcis oplys-ning, da Glimåkra ligger et pænt styk-ke fra Kristiansstad i et helt andet her-red.

Jeg tror, at Personalhistorisk Insti-tut simpelthen har opgivet at finde nå-len i høstakken, men samtidig følt detret så flovt ikke at kunne præstere eneneste ny slægtning i denne gren affamilien. Og så er man tyet til digte-kunsten.

Hvorfor denne beretning?Hvad kan dette nu vedkomme andre?Min farfar blev taget ved næsen af enopfindsom slægtsforsker, og det eroveni købet 60 år siden, et fjerntlig-gende og ligegyldigt humbugnummer.

Alligevel tror jeg, det kan være rele-vant at delagtiggøre andre slægtsfor-skere i disse tildragelser, for jeg for-nemmer at have mange lidelsesfællerrundt omkring i landet.

Mange henvendelserJeg meldte mig på et tidspunkt til den

såkaldte GEDCOMP-service, der gi-ver mulighed for at sammenkøreGEDCOM-filer med henblik på atfinde mulige fælles slægtninge.

Jeg har fået mange henvendelser omfælles aner, men langt, langt hoved-parten vedrører personer, som Perso-nalhistorisk Institut digtede mig i slægtmed.

(Jeg slettede relationerne til dissefalske slægtninge, da jeg opdagede detmanglende slægtskab, men de pågæl-dende personer står åbenbart fortsat iGEDCOM-filen).

Mange som jegJeg tror, at der er en del slægtsforske-re, der ligesom jeg, har startet dereskarriere med afsæt i gamle ikke heltpålidelige anetavler, og de er måskebare blevet tastet ind.

Der er grund til at udvise en visskepsis over for et slægtskab, der hid-rører fra en mand, der er udlagt sombarnefar. Man må føle en sund og na-turlig tvivl, når historierne går om define og fornemme personer, man vist-nok er beslægtet med.

Ligeså er det sikkert en god ide atunderkaste de gamle gulnede anetav-ler, der hentes ned fra mørke og fug-tige loftsrum, et passende service-eftersyn, inden de tages i brug.

Og så er der den svenske forbindelse, der heller ikke „holdt vand“.



Internet er vel den nyhed, der har be-tydet mest for slægtsforskningen imange år. Slægtsforskning handlermeget om at samle og udveksle infor-mationer, og hertil er Internettet ide-elt. Men samtidig er nettet desværreforbundet med en række farer og ube-hageligheder.

Der er virus, hackere, spam, rekla-mer og hvad det alt sammen hedder.Som bruger af nettet er man nødt tilat kende til disse begreber, og man ernødt til at træffe visse forholdsregler.

I denne og en følgende artikel i næs-te nummer af bladet vil vi se på pro-blemerne og vise nogle simple og bil-lige hjælpemidler. Denne gang vil vise på problemerne med virus oghackere. Næste gang skal det handleom uønskede e-mails og reklamer.

Sikkert på nettet - artikel nr. 1

tilforladelige Som afsender brugesderfor ofte kendte firmaer som Micro-soft.

En anden metodeEn anden metode består i at brugeadresser fra den inficerede maskine tilbåde modtager og afsender. Det kanvi vise ved et eksempel:

Søren, Peter og Ole er medlemmeraf DIS og kender hinanden på denmåde. Peters computer er nu blevetinficeret med en virus. Denne virusfinder Sørens og Oles adresser i Pe-ters adressebog. Den sender så sig selvtil Søren med Ole som afsender og

Uden forsvarsmekanismeEn computer, som ikke er udstyretmed nogen form for forsvarsmekanis-mer, vil efter al sandsynlighed væreinficeret med mindst en virus en timeefter, den blev tilsluttet Internet,

Sammenlignet med det er et hacker-angreb ikke videre sandsynligt; mendet kan naturligvis heller ikke udeluk-kes.

ModforanstaltningerFor at imødegå faren fra virus oghackere skal vi bruge to redskaber:Det ene er et antivirus-program.Det andet er en firewall.

Antivirus-programEt antivirus-program undersøger fi-lerne på computeren. Ved at sammen-ligne med en såkaldt signaturfil medbeskrivelser af alle kendte virus, kandet finde ud af, om en fil er inficeretmed virus.

Programmet gennemfører en scan-ning af alle filer på harddisken medfaste mellemrum. Men derudover vildet specielt undersøge filer, der sen-des eller modtages med e-mail ellerdownloades fra en hjemmeside.

Der findes efterhånden 60-70.000forskellige virus, og hver måned duk-ker nogle hundrede nye op. Derfor erdet meget vigtigt, at signaturfilen op-dateres en eller to gange om måneden.Ellers vil der hurtigt være masser afvira, som programmet ikke kender ogderfor ikke kan fange.

Lars Jørgen HelboBorgergade 448450 Hammel

Tlf. 86 96 51 [email protected]

omvendt. Da Søren og Ole kender hin-anden, fatter de ikke mistanke. Deåbner vedhænget og får deres pc’erinficeret.

I virkeligheden kom begge mails fraPeters computer; men han får aldrignoget at vide, da ingen af modtagernekan se det.

HackereEn hacker er en person, som uberetti-get forsøger at skaffe sig adgang tilandres computere via nettet.

Hvorfor, de gør det, er svært at sige.Der kan være tale om industrispiona-ge. Måske vil de også bare bevise, atde kan. Uanset hvilket af disse moti-ver, der er det rigtige, så kan vi imid-lertid nok konkludere, at den almin-delige slægtsforsker ikke er det mestsandsynlige mål for den slags aktivi-teter.

Virus på tre forskellige måderNår alle verdens computere er forbun-det med hinanden, er det utroligt nemtfor en virus at sprede sig. Det sker ihovedsagen på tre forskellige måder:

For det første kan en virus gemmesig i et program. Hvis programmethentes ude på nettet eller flyttes fraen computer til en anden, kommer vi-rusen med.

For det andet kan virus spredes viaFTP. Nogle virus sender simpelthensig selv af sted til alle mulige tilfæl-digt valgte IP-adresser på denne måde.

For det tredje kan virus spredes viae-mail. Mange virus kan selvstændigtsende sig selv af sted med en e-mail.Som modtager bruges adresser, derfindes på den inficerede computer.Spredningen fungerer dog kun, hvismodtageren åbner vedhænget til dentilsendte mail.

Derfor gør virus-programmørernemeget ud af at få disse mails til at virke



FirewallEn firewall kontrollerer og regulereral trafik til og fra nettet. Det har i ho-vedsagen tre formål.

For det første skal en firewal afvær-ge hackerangreb. For det andet skalden forhindre infektioner af de virus,som sender sig selv via FTP. For dettredje skal den begrænse skaderne,hvis man kommer ud for en såkaldttrojaner.

TrojanereSom historisk kyndige kender vi jo alleden trojanske hest. En trojaner er heltanalogt et program, som indeholderen skjult funktion. Det kan være et lillehjælpeprogram, som man finder pånettet. Når det installeres, fungerer detogså, som det skal.

Men derudover har det en skjultfunktion. Det ændrer måske opsætnin-gen af computerens modem, så detikke ringer til TDC’s opkaldsnummer,men derimod til en udbyder på Anti-gua.

Flydende overgangOvergangen mellem almindelige pro-grammer, trojaner og virus er flyden-de. Man kan jo altid diskutere, hvor-når en funktion er uønsket eller skjult.Derfor vil antivirus-programmet ikkealtid afsløre en trojaner. Et problemer også, at trojanere ikke spreder sigselv. Ligesom indbyggerne i Troja selvhentede den trojanske hest ind i byen,er det brugeren selv, der henter oginstallerer trojaneren på computeren.

Kan begrænse skadenEn firewall kan heller ikke forhindrebrugeren i at gøre noget dumt; menden kan ofte begrænse skaden.

Mange trojanere vil nemlig forsøgeat bruge nettet. Det kan en firewalldæmme op for, fordi den kontrollererbåde indkommende og udgående tra-fik fra computeren.

Hvis vi bliver i billedet med dentrojanske hest, så kunne en firewallheller ikke forhindre Trojas indbyg-gere i at hente hesten ind i byen; men

den ville have forhindret de skjultegrækere i at komme ud og åbne byensporte.

Hvilke programmer?Tilbage er så spørgsmålet om, hvilketantivirus-program og hvilken firewallman skal vælge. Der er en del produ-center på markedet. McAfee, Norton/Symantec, Panda og Kasperski ernogle af de mest kendte. Deres pro-dukter har imidlertid alle den uheldigeegenskab, at de koster penge.

I betragtning af den nødvendige re-gelmæssige opdatering er det måskerimeligt nok; men det ville jo allige-vel være rart, hvis det kunne undgås.Det kan det faktisk godt!

Gratis antivirus-programmerDer findes ikke mindre end tre forskel-lige firmaer, som tilbyder gratis anti-virus-programmer med fuld registre-ring og regelmæssig opdatering.

Firmaet Frisk Software: www.f-prot.com hører hjemme på Island, ogde laver antivirus-programmet F-Prot.Det findes til Windows, Linux,BSD og DOS, og virusprogrammet ergratis til DOS. Nu er det naturligvisde færreste, der stadig bruger DOS,men programmet fungerer også underWindows 95, 98 og ME.

Antivirus-programmet AVG scanner alle filer for virus og kontrollerer modtagne og afsendte e-mails.

ALWIL Software: www.avast.com eret tjekkisk firma, som laver program-met Avast! Det er et rigtigt Windows-program, der kører under alle Win-dows-versioner, og det er gratis til pri-vat brug. Dvs. hvis man ikke brugersin computer til at tjene penge, kanman hente programmet på firmaetshjemmeside. Det eneste, der kræves,er en online-registrering en gang omåret. Programmet er ret avanceret medmange indstillings-muligheder og kanderfor især anbefales til brugere medgode computer-kundskaber.

Endelig er der firmaet Grisoft:www.grisoft.com. Det er også et tjek-kisk firma, og de laver programmetAVG.

Det findes i en lidt forenklet ver-sion, som også er gratis til privat brug.Det skal understreges, at det kun erbrugeroverfladen, som er forenklet, ogdet gør sådan set bare programmetsærlig velegnet til brugere, der ikkeer computer-nørder.

Alle kan anbefalesAlle tre gratis programmer kan udenforbehold anbefales. Men Windows-brugere vil have mest fornøjelse af deto sidstnævnte. Programmerne fraSymantec, McAfee osv. kan naturlig-vis også anbefales; men hvorfor be-



tale for noget, man kan få gratis? Desparede penge kan jo bruges til enfolketællings-cd eller en god bog.

Overvejelser om firewallFør man anskaffer en firewall, skalman overveje, om man har brug foren.

Forbindelsen til Internet kan isærved ADSL gå igennem en router. Enrouter bruges primært til at dele In-ternet-forbindelsen mellem flere com-putere på et lokalt netværk. Men denindeholder også en firewall-funktioni forhold til udefra kommende trafik.Med den rigtige opsætning i routerener der lukket effektivt af for hackereog FTP-overførte virus.

En router lukker derimod ikke forudadrettet trafik. Men hvis man er for-sigtig med installation af ukendte pro-grammer, kan en router være tilstræk-kelig sikring.

Stort udvalg af firewallsHar man ingen router, eller ønskerman særlig god sikkerhed, bør maninstallere et firewall-program. Her erudvalget stort, og mange af program-merne distribueres som shareware.

Det er derfor en god ide at begyndesøgningen på et af de kendte down-loadsteder for shareware somwww.download.com ellerwww.tucows.com

Et godt bud på et fornuftigt programtil privat brug kunne være Sygate Per-sonal Firewall. Sygate er et af de heltstore firmaer inden for netværks-sik-kerhed. De har en række firewall-pro-grammer. Heriblandt er PersonalFirewall, der er gratis til privat brug.

Programmet kan hentes på:

smb.sygate.com Gå ind i menuen un-der Download & Buy. Programmetfindes nederst på siden.

Godt kendskab til netværkDesværre kræver opsætningen af enfirewall ofte et godt kendskab til net-værk. Efter installationen vil program-merne kontrollere trafikken til og franettet; men ved hver transmission vilde spørge brugeren, om denne trans-mission skal tillades.

Programmet husker svaret og vil påden måde efterhånden danne regler foradgangen til nettet. Det forudsætter såbare, at brugeren i hvert enkelt tilfældekan give et fornuftigt svar.

Et lille eksempelHer må man i hvert enkelt tilfældeoverveje, om man selv er årsag tiltransmissionen. Det kan vi illustreremed et lille eksempel.

Hvis man har installeret SygatePersonal Firewall og derefter starterbrowseren Mozilla, så vil der ske føl-gende. Mozilla forsøger at hente sinstandard-startside fra serverenwww.mozilla.org

Sygate Personal Firewall mærker,at et program forsøger at gå på nettetog blokerer forsøget. Dernæst viseset dialogfelt med følgende lidt krypti-

ske tekst: Mozilla (Mozilla.exe) istrying to connect to www.mozilla.org(207.126.111.202) using remote port80 (http – World Wide web). Do youwant to allow this program to accessthe network?

Det er nu op til brugeren at afgøre,om transmissionen skal tillades; menda man selv har startet browserenMozilla nogle få sekunder tidligere,så må man gå ud fra, at det er i orden.

Derfor sætter man mærke ud forRemember my answer og trykker påYes. Dermed har man fortalt fire-wall’en, at Mozilla nu og i fremtidenskal have lov til at gå på nettet viaport nr. 80. På samme måde skal mangive tilladelse første gang, man hen-ter mail, bruger Messenger osv.

Fortsætter i næste nummerMed et antivirus-program som AVGeller Avast og en firewall som Sygateshar man en god grundlæggende be-skyttelse mod virus og hackere. Til-bage er nogle mere specielle trojanerog reklameprogrammer.

Derudover kan man med fordel for-søge at reducere mængden af uønske-de e-mails, popup-vinduer og andrereklamer. Hvordan det gøres, bliverbeskrevet i næste nummer af Slægt &Data.

Browseren Mozilla får kun adgang til nettet, hvis brugeren tillader det.

I decembernummeret af Slægt & Data, side 14 bragtevi 5 gåder og lovede at bringe løsningen i næste num-mer af bladet. Der gik desværre rod i planlægningen,og de løsninger blev aldrig bragt. Det råder vi nu bodpå og siger atter tak til Hugo E. Bjørklund for bidrag:

Svar 1: Degnen var gift med præstens datterSvar 2: Ham, der skulle hænges, var hans kones sønSvar 3: To enkemænd var gift med hinandens døtreSvar 4: Der var endnu en søster, så de var trillingerSvar 5: Det var hans datter

Løsning på gåden i decembernummeret



Vi kender den alle – samlingen af gamle, spændende menak – uidentificerede billeder. Ansigterne står knivskarpt,påklædningen imponerer, og teorierne om, hvem der erportrætteret, bliver med tiden mere og mere fantasifulde.

Kun sjældent når man dog succesfuldt til vejs endemed identifikationsanstrengelserne. Naturligvis eksiste-rer der hjælpemidler på den tornede vej, men løsningenhar aldrig og vil formodentlig aldrig kunne findes.

Når det gælder den tidsmæssige placering af fotogra-fierne, har bibelen i mange år været: Bjørn Ochsner: Fo-tografer i og fra Danmark til og med år 1920 (3. udg.1986), og selv har jeg desuden haft megen glæde af HansBerggren: En kortfattet vejledning om arkivering af bil-leder (1980).

Heri præsenteres man bl.a. for en kronologisk over-sigt over fotografiformater og kan eksempelvis læse, at”Victoriaformatet” 107 x 75 mm, opklæbet 127 x 82 mmisær blev brugt i 1870’erne i Danmark. Så er det jo bareat få fat i målebåndet!

www.ukendtebilleder.dkAt drage fordel af Internettets globale vidensdeling tilfotoidentifikation ligger lige for. Det kræver i og for sig”bare”, at en eller anden ildsjæl sætter system i tingene.

Det har Jesper Larsen gjort med introduktionen af hjem-mesiden: www.ukendtebilleder.dk

Flere læsere bl.a. Bendt Mortensen har henledt redak-tionens opmærksomhed på denne ressource.

Ideen er enkel og lige til: Send et foto med kort beskri-velse af oprindelse etc. til www.ukendtebilleder.dk

Billedet uploades og venter nu blot på, at den ”rig-tige” kigger forbi.

Siden er utrolig spændende og nyttig ikke kun forslægtsforskere men også for lokalarkiver og lokalhistori-kerne. En række forskellige søgemuligheder letter be-nyttelsen, og jeg må stærkt anbefale at aflægge siden etbesøg.

Spændende artikel på næste sideJeg modtog, næsten samtidig med mit første besøg påwww.ukendtebilleder.dk den efterfølgende artikel fra PerChristiansen. Hans artikel kommer så sandelig rundt ommange ting – men altså også om billeder og disses identi-fikation. Og sidst men ikke mindst rummer den et forslagtil at gøre ”samlingen af gamle, spændende men ak: uiden-tificerede billeder” lidt mindre.

Erik Kann, [email protected]

Alles mareridt – uidentificerede billeder

- hjælp på hjemmesiden: www.ukendtebilleder.dk

Uidentificeret billede

Eksempler fra: www.ukendtebilleder.dk

Identificeret billede



Jeg har altid været samler. I min barn-dom og i teenageårene var det frimær-kerne, der havde min store interesse,men som 20 årig fortrængtes denneinteresse af ønsket om at restaurereog eje en veteranbil.

Ford A 1929 projektDet førte til købet af en Ford A 1929,og selv de mest optimistiske og vel-menende i familien havde svært vedat se, at det nogensinde skulle blivetil bil igen. Men efter 13 år genopstodbilen så god som ny.

4,5 hyldemeter Illustreret TidendeDe tidlige bilannoncer så man oftest iblade som Klodshans, Illustreret Ti-dende og lignende.

Så hvad var mere naturligt end sy-stematisk at opkøbe ”skroteksempla-rer” af disse blade, skille dem ad ogsamle dem i komplette årgange og fådem bundet ind.

Det førte til, at jeg nu har 4,5 hyl-demeter Illustreret Tidende. De 65 år-gange er 99,9% komplette. Der mang-ler nogle få nummererede reklame-sider, som er umulige at skaffe.

Ny hobbyI starten af 1998 kom en ny hobby til.I min fars del af familien var der nem-lig gemt en stor mængde familiefotos,dokumenter samt gamle postkort.

Alle fotos scannetAlle fotos blev scannet og overført tilWord-dokumenter, hvor der så fulgteen forklaring om hvilken begivenhedog hvilke personer, der var på foto-grafiet.

Personerne var selvfølgelig num-mereret med de numre, som slægts-forskningsprogrammet gav de enkeltepersoner. Billederne og beskrivelserneblev så lagt over på cd’er, så andre ifamilien også kunne få glæde af demsamt måske bidrage med yderligere.

Om at være samlerHerreløse fotografierJeg har altid haft en forkærlighed forloppemarkeder og marskandiserfor-retninger. Når jeg faldt over ”herre-løse” fotografier eller andet slægtsma-teriale sådanne steder, måtte jeg sim-pelthen overtage det for at bevare det.

Det er svært at sige, hvad der fas-cinerer mig ved disse gamle billeder,som alle er med helt ukendte perso-ner. Men jeg tror, at det er selve tids-ånden, der hviler over disse billeder,og det sjældne indblik de giver isvundne tider.

Eksempler fra mine samlingerMin samling omfatter løseligt anslået3.500 til 4.000 fotos plus en del do-kumenter, breve og andre spændendesager. Jeg vil i det følgende beskrivenogle af indkøbene, og hvad der for-modentlig førte til, at de havnede hosmarskandiseren.

A - album med fineret træforsideEt flot fotoalbum med fineret træ-forside og med indhold af danske ogudenlandske fotos af meget fornemtudseende personer.Der forekommer engelske navne somWatt og John, men også billeder afhofchef Greve Joachim Moltke. Al-bummet var indleveret for mange årsiden hos min daværende bogbinderuden at blive afhentet. Nu er det over-ladt til mig.

B - rødt skind med guldtrykEt stort album på ca. 30 x 40 cm, ca.5 cm tykt i rødt skind med guldtrykpå forsiden: ”Meta Vaupel (fødtRippe) – Alfons Vaupel. 1909/1910.

Albummet, der mest af alt lignedeen gravsten med et tykt lag støv på, låhos en lokal genbrugsforretning. Al-bummet er fyldt med diverse lykønsk-ningstelegrammer fra forlovelsen i1909, visitkort fra den følgende fest,indbydelser til brylluppet i Bremen,

festsange , ja endog gamle crepe papir-hatte fra brylluppet i 1910 er der.

Albummet fortæller historien omtyskfødte Meta Rippe og den danskefabrikant Alfons Vaupels forlovelse ogbryllup for snart 100 år siden.

Er der nogen, der kender til denneVaupel-familie?

C - familierne Grøn og EgeEn større samling på 14-15 albumssamt diverse dokumenter fra famili-erne Grøn og Ege. Familien Grøn boe-de på ejendommen Rolighed nord forKøbenhavn, hvor nu Konservative harderes administration.

Familien har været velhavende,hvilket afspejler sig i deres levemådeog i de opstillinger, der var, når derblev fotograferet.

Per ChristiansenBlåmejsevej 20

3400 HillerødTlf. 48 25 52 60

[email protected]



D - en lille skjoldet notatbogVed et antikmarked i Hillerød købtejeg en lille skjoldet notatbog med krøl-let skrift. Der var desuden en tryktfortegnelse over bøgerne i boet efteramtsprovst Dr.Høxbroe, dateret Ribe1829.

Lommebogen indeholder notaterom skolebogen Riises Geographieskrevne af Sophus Høxbroe i 1836.

Som nogen måske ved, var SophusHøxbroe højskolemand og en bety-dende faktor i det politiske liv for ca.150 år siden.

Hans søn Svend Høxbroe blev bl.a.trafikminister i begyndelsen af forrigeårhundrede. Sophus´notater fra deførste skoleår vidner om en stor be-gavelse med en sjælden indsigt imange samfundsforhold.

Ganske almindelige menneskerNu har de foregående beskrivelsermåske givet det indtryk, at det kun erfornemme og kendte personer, jeg ergået efter, men det er nu ikke rigtigt.

For dels er alt materiale kommettil ved tilfældigheder, dels er ovenstå-ende kun et lille udpluk af min sam-ling, som mest omfatter materiale omganske almindelige mennesker og de-res daglige liv.

Det overflødigeMen fælles for de fleste effekter er detfaktum, at de på et tidspunkt blev”overflødige” hos dem, der burde vær-ne mest om dem, nemlig efterslægten!

Jeg tør ikke tænke på, hvor mangebilleder og andre spændende ting, derhver dag kasseres og bliver flammernepå forbrændingens bytte.

Tit skyldes det, at professionelledødsbo-ryddere tolker løftet til advo-kater for hårdt. For selvfølgelig skalpersonlige og måske kontroversielleeffekter makuleres, men hvilken skadekan bevarelsen af gamle familiefotosog postkort medføre?

Smide væk mentalitetenI andre tilfælde skyldes det vor men-talitet med at købe og smide væk. Idag er det næsten blevet for let atsmide ting ud.

Storskraldordninger og vores ten-dens til at flytte oftere gør, at effek-ter, der har været i familiens eje i ge-nerationer, nu ikke længere ”passerind i stilen” i de unge hjem.

Store, gamle møbler skaffer mansig af med, men selv relativt små tinghar man ikke plads til længere i en tid,hvor husene skal være større ogstørre...

Skriv ned!Du bør derfor sørge for, at de ældre idin familie eller vennekreds får ned-skrevet, hvad der er at sige om degamle billeder eller andre effekter.

Jeg satte nogle meget små diskretenummererede klistermærker under allegamle fotos og bad min far skrive såmeget, han kunne huske om de enkeltebilleder i et gammelt kladdehæfte.

Det blev til flere hæfter og dannedegrundlaget for de billedbeskrivelser,der gør, at også kommende slægterkan få glæde af dem. Tilmed er et så-dant kladdehæfte en perfekt drejebogtil et video- eller båndoptaget inter-view, som bringer mange pudsige for-tællinger frem.

www.ukendtebilleder.dkHvis du ligger inde med gamle fotos,som du ikke kender personerne på, viljeg anbefale, at du giver dem videre,hvis du ikke selv vil bevare dem.

Du kan også lægge dem ind på Jes-per Larsens flotte hjemmeside:www.ukendtebilleder.dk

Folkelig baseDet er min mening med alle mineukendte fotos, at jeg måske vil laveen lignende hjemmeside.

Men allerhelst så jeg, at en organi-sation – DIS måske – eller f.eks. DetKongelige Bibliotek stillede kapacitettil en stor folkelig database med gan-ske almindelige fotos.

Så kunne man ordne dem efter fo-tografer (som på Jespers side), menmåske uddybe dem med Bjørn Ochs-ners indsamlede oplysninger om Dan-ske Fotografer i og fra Danmark fremtil år 1920.

Alle fotos – også kendte – skullevære med i basen, og der skal væresøgemuligheder på kryds og tværs.

De fotografer, som f.eks. Tönniesfra Ålborg, der er bevaret bestillings-protokoller fra, skal også indgå.

Men denne opgave er for voldsomfor enkeltpersoner.



Lørdag 23. okt. 2004 kl. 8.45-17.00. Valby Medborgerhus, Valgårdsvej 4, 2500 Valby (tæt ved Valby S-Station).

Deltagergebyr: 150 kr. og evt. frokost 80 kr.Tilmelding pr. brev eller på hjemmesiden: www.genealogi-kbh.dk. Bekræftelse sendes pr. brev eller e-mail, hvorefterindbetaling først kan ske pr. giro eller girobank. Girokonto +01< 10040663.Der serveres kaffe og te både formiddag og eftermiddag. Medbragt mad kan indtages. Drikkevarer kan købes.

PROGRAMKl. 08.45: Velkomst, indledning og praktiske oplysninger.Kl. 09.00: Flytninger i Danmark. Genealog ved Statens Øjenklinik, Erik Kann. Hvor er min oldefar blevet af? Etspørgsmål vi alle har prøvet at sidde tilbage med efter forgæves gennemgang af et utal af kirkebøger og folketællinger.Det er bestemt heller ikke altid lige enkelt at finde frem til svaret på et sådant spørgsmål. Inden man opgiver helt, er detimidlertid vigtigt at huske på, at der rent faktisk findes en mængde kilder, der kan være til hjælp i vores jagt på anerne!I foredraget gives en oversigt over og en gennemgang af de væsentligste kilder, der kan benyttes til at følge ganskealmindelige menneskers flytninger ca. 1700-1924. Vi skal se på, hvordan disse kilder benyttes, hvilke vanskelighederder er forbundet med anvendelsen, og endelig hvor vi kan finde arkivalierne. En spændende ”vandring” i selskab medsåvel kendt som mindre kendt kildemateriale.Kl. 10.00: Vi stiller spørgsmål og drikker kaffe eller te.Kl. 11.00: Religiøse flytninger! „Fremmede religionsbekendere“ og andre fremmede i Fristadens Fredericiafør 1849. Arkivleder, cand.mag. Jørgen Peder Clausager, Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn. Efter refor-mationen i 1536 var den luthersk-evangeliske tro indtil 1849-grundloven den eneste tilladte religion i den danskekonges riger og lande. Men da kongen sidst i 1600-årene ønskede at tiltrække indbyggere til sin nye fæstning ogkøbstad Fredericia ved Lillebælt, blev der slået en breche i den konfessionelle ensretning, idet både protestanter afandre retninger end den lutherske, romersk-katolske og endog jøder fik tilladelse til at slå sig ned i den nye by og fritudøve deres religion. Om disse fremmede religionsbekendere og deres bosættelse i Fredericia handler foredraget, somtillige vil komme ind på mulighederne for at følge de slægter, der brugte Fredericia som indfaldsport til en tilværelse iDanmark.Kl. 12.00: Vi stiller spørgsmål.Kl. 12.30: Frokost: Maden hentes ved en buffet i forhallen og tages med tilbage til spisning i Teatersalen.Kl. 13.45: Flugten fra land til by - Horsens på tærsklen til det gamle århundrede. Annette Hoff, dr. phil. Muse-umsinspektør, Horsens Museum. De kom fra alle landsbyer rundt om Horsens; daglejere, landsbyhåndværkere, tjeneste-karle og -piger, som alle håbede på at skabe sig en ny og bedre tilværelse i købstaden. Mange år senere skrev deres børnfamiliernes erindringer ned, hverdagsfortællinger om det daglige slid på fabrikkerne, sulten, fattigdommen og kampenfor et anstændigt liv. Disse familieerindringer og et væld af gamle fotos fra Horsens er grundstammen i foredraget.Foredraget vil blive ledsaget af lysbilleder.Kl. 14.45: Vi stiller spørgsmål og drikker kaffe eller te.Kl. 15.30: Hvordan kan man finde flytninger i København. Arkivar Lars Peter Jørgensen, Københavns Stads-arkiv. “Siden 1816 var det politiets pligt i København at udfærdige mandtaller over indbyggerne i København. Det varprimært den mere mobile del altså mest tjenestefolk, man i starten tænkte på. Udviklingen i København i sidste halvdelaf århundredet betød, at befolkningen voksede meget, og samtidig blev den mere mobil. I 1893 påbegyndte manførelsen af „Politiets registerblade“, hvor enhver person over 14 år fik hver sit blad. Gifte kvinder blev dog ført påmandens blad. Dette indebærer et system, der gav en forholdsvis let tilgængelig indgang til befolkningen i København.Foredraget vil søge at beskrive disse to kilder, hvordan er de blevet ført, og hvilke oplysninger man får fra dem.Mandtallerne er oftes sammenlignet med folketællinger, men hvori ligger egentlig forskellen, og hvorfor registrererman overhovedet? Hvem var det egentlig, politiet registrerede, og hvem brugte disse oplysninger.Kl. 16.30: Vi stiller spørgsmål.Kl. 17.00: Afslutning

Slægtshistorisk forening for Storkøbenhavn afholder

13. slægtsforskerdag



Slekt og DataNr. 1- 2003Her er der en omfattende og grundigbeskrivelse af skattemandtalslisternefra 1645 til 1810.

Da Danmark og Norge var ét rigedengang, har dette også interesse fordanske slægtsforskere. Artiklen erskrevet af Finn Holden. Han fortæl-ler om, hvilke oplysninger man kanfinde i de forskellige skattelister.

Den første er Kopskatten fra 1645,det var en skat, der blev lagt på allepersoner over 15 år, og giver navnenepå alle personer over 15 år.

Den næste er skoskatten fra 1711.Her blev alle mennesker talt op, mendesværre er der ikke mange navne.

Ekstraskatten i 1762 er derimod enaf de rigeste personalkilder blandtskattemandtallene, den giver et billedeaf bl.a. familie- og slægtskabsforhold.

De to sidste, han nævner, har be-grænset værdi for slægtsforskere. Deter formueskatten fra 1789 og ind-komstskatten fra 1810. De giver ikkeoplysninger om slægtskabsforhold,men kun om, hvad folk ejede.

I samme nummer er en boganmeldelseaf ”Gårder og Slekter i Borge og Tors-nes” (Østfold). Det er 4. bind i en se-rie på 10 bind udelukkende om Tors-ness og Borde. De fire første bind erpå hver ca. 400 sider, så det må væreen guldgrube for folk med aner der.

DIS-Norges blad „Slekt og Data“Læst af Mogens [email protected]

Slekt og DataNr. 4 - 2003Jeg vil fremhæve en artikel om, hvor-dan man finder slægtninge i USA.”Bestefars onkel dro til Amerika”.

Man skal starte med at finde allede oplysninger, man overhovedet kanved familien. Det kan være gamlebreve, og det kan være samtale medældre slægtninge. Dernæst kan mansøge i politiets emigrant-protokoller,der findes på ”Digitalarkivet”.

Bogen ”100 years of emigrantshipsfrom Norway” omtales som en godkilde ligesom Ellis Island. Man kanogså få hjælp i de amerikanske folke-tællinger fra 1790 til 1930, de blevafholdt hvert tiende år.

Stort set alle de folketællinger, derligger på nettet, er betalingstjenester.Når man skal bruge dem, skal manvide, hvad emigranterne kaldte sig iUSA.

Hvis ens slægtninge købte jord, kanman ved ”Bureau of Land Manage-ment” finde skøde og overdragelses-papirer. Man har faktisk mulighed forat søge i hele databasen uden at skullebegrænse det til én stat. Mange af do-kumenterne er scannede.

Den sidste del af artiklen er et ek-sempel på en søgning i forskellige ar-kiver.

Slekt og DataNr. 3 - 2003I nr. 3 er der en spændende artikel om”tyskerbørnene” i Norge. Der harværet meget hemmelighedskræmmeriom disse børn.

I Norge var der det specielle i for-hold til de andre besatte lande, at ty-skerne faktisk tog sig af disse børn.De oprettede en afdeling af SS-organi-sationen Lebensborn. Den arbejdedefor, at det ikke skulle være mindrevær-digt at få et barn uden at være gift, sålænge det var et racemæssigt værdi-fuldt barn. Og det var børn af norskemødre og tyske fædre.

I 1941 blev der oprettet afdelingeraf Lebensborn i alle de større byer iSydnorge. Mødrene blev opfordret tilat lade sig registrere. Organisationenvar så behjælpelig med at finde fæd-rene, og mødrene fik økonomiskhjælp. I Lebensborns arkiv blev der iløbet af krigen registreret ca. 8.000børn, derudover blev yderligere ca.4.000 børn registreret ved de norskemyndigheder.

Artiklen beskriver endvidere dendiskussion, der var efter krigen, hvorman ønskede at sende de 8.000 børntil Tyskland eller til Australien. Deblev dog i Norge. Lebensbornarkiver-ne blev splittet op og sendt til de fyl-ker (amter), hvor mødrene var hjem-mehørende.

Hvis man skal søge oplysning omdisse børn (og deres forældre), kanman få hjælp på Riksarkivet i Oslo.

På de næste sider bringer vi anmeldelser af Læsekredsens slægts-forskerblade fra Norge, Sverige, Finland, Tyskland og England.I næste nummer af Slægt & Data tager vi fat på at anmelde bladenefra 2004.

Læsekredsen



Digitale herredskort er kommetpå DVD i løbet af efteråret 2003 iformatet DejaVue

Filnavnene slutter med endelsen .djvuog indikerer, at det er et komprime-ringsformat ligesom .jpg og tif.

For at se på disse kort skal mananvende et billedbehandlingsprogrameller en weblæser, som har en plug-infor djvu-formatet.

Hvis man køber en DVD med kort,følger programmet med, men kan ogsådownloades gratis fra konstruktørenwww.lizardtech.com.

For at mindske formatet vil detvære en ide at omsætte djvu-formatettil f.eks. .bmp-formatet, hvilket kangøres ved at højreklikke på billedet,vælge ”exsport to file”. Vælg en la-gerplads og giv filen et navn.

Da billedfilerne har høj opløsningog stor farvedybde, bliver de vældigtstore. Et prøvekort for Lindkøpingfyldte i djvu-format ca. 1 Mb. Pakketblev den på hele 77,6 Mb. Ved at be-grænse farvedybden til 256 farver (ibilledbehandlingsprogrammet) blevstørrelsen på knapt 26 Mb. Ved atvælge .jpg-formatet blev størrelsen re-duceret til 2,3 Mb. Anvender man .tif-formatet, vokser filstørrelsen til 14,5Mb.

Herredskortene er inddelt i ark medsamme inddeling som i generalstabs-kortene, men der kan læses mere omdette emne på Landmåleriets hjemme-side om historiske kort:www.geoimager.com/histkart /hkindex.htm

Eftersom disse kort har en koniskprojektion, som adskiller sig fra RT90,så er disse mere eller mindre vredne iforholdet til RT90. Men her kan manbruge rektifieringsmetoden i Disgen

8 (kan kun købes ved medlemskab isvensk DIS) eller ved at beskære kor-tet til de dele, der interesserer bruge-ren.

Man kan også beskære to kort ogsætte midten sammen igen, hvilket kangøres i Photoshop.

Referencepunkterne kan aflæses iPhotoshop, men først skal man findepixelværdierne. Det er ikke så let atfinde pixelværdierne for de forskelligepunkter, men for at bestemme en po-sition, må man finde linealerne iPhotoshop, man gør sådan her:- Vælg menuen ”Vis/Vis linealer”.

Nu ses linealerne både lodret ogvandret.

- Så vælges menuen ”Rediger/Ind-stillinger/Enheder og linealer”.Vælg enheder for linealerne til”Pixler”. Nu får linealerne den retteskala.

- Når du peger på et punkt, kan du ibilledkanten se en linie i lineal-skalaen. Forstør gerne billedet, sådet er lettere at læse de enkeltepixler på skalaerne. Aflæs denvandrette skala (X-værdierne) ogden lodrette skala (Y-værdierne)

- For at se billedernes størrelse: Vælgmenu ”Billede/Størrelse på bille-de”, hvorefter man kan aflæsebredde og højde i antal pixler.

SØG i arkiverne på InternettetVed slægtsforskning kan SVAR-kata-logernes fortegnelser over kirkebøgerog andre handlinger række langt, ogflere kommer til hele tiden, men detskader ikke at kigge i arkivfortegnelsertil andre arkiver. Sommetider kan manblive overrasket og finde uventedesager.

SVARs katalog er let at finde pånettet (www.svar.ra.se). Der kan manse, hvilke kirkebøger der findes. Mankan også tjekke domstolsarkiver, mi-litæraktiviteter og en helt almen del.

Denne almene del er interessant.Her finder man blandt andet Nordi-ske Museets afhandlinger, andre kil-der er sømandshusene og visse kendteslægt-samlinger.

SVARs katalog er delvist sammenmed NAD (Nationale Arkiv Data-base). NAD indeholder dog mangearkiver, som ikke er og aldrig vil blivefilmet. NAD udkom på en CD for etpar år siden, men findes også på net-tet (www.nad.ra.se).

Hvis jeg har forstået det hele rig-tigt, så er det kun en begrænset del afNAD, som findes på nettet. Blandt an-det personoplysningsloven (PUL) læg-ger hindringer i vejen.

En anden kilde til svensk slægts-forskning, som jeg i visse henseendefinder bedre end SVAR-katalogerne,er mormonernes katalog, som hedderFamily History Library Catalog(FHLC).

Man går ind på den sædvanligewebside Family Search:

DIS-Sveriges bladLæsekredsenLæst af Hugo E. Bjø[email protected]

Diskulogen nr. 62 oktober 2003



www.familysearch.org . Der vælgerman Library og derefter FHLC. Dettekatalog indeholder en god geografiskstruktur. Man kan let se de kilder, somfindes for et vist sogn eller herred.

I sagen om de manglende kundska-ber om Gotlands Søndre Herreds bo-optegnelser skulle man med et hurtigtkig i FKLC kunne konstatere, at der ihvert fald fandtes register for 1738 –1874. Hvis man derefter trykker på”Details”, får man oplyst filmnum-meret. Her er det vigtigt at vide, atdisse filmnumre ikke passer med desvenske filmnumre.

En finesse med FHLC-kataloget er,at hvis man sidder og kigger på mand-talslængder, som savner register i bin-det, så findes det aktuelle sidenummerfor herreder eller sogne i kataloget.Man ser således først i FHLC på,hvilke sider de interessante herredereller sogne findes på, og siden kiggerman i selve mandtalslængden.

FHLC-kataloget indeholder ogsåmange trykte bøger, og er man sær-ligt interesseret i en forsamling elleren slægt, kan man have nytte af at un-dersøge, hvad som findes der.

FHLC-katalogerne er fælles for he-le verden, så man kan søge litteraturog kilder fra hele jordkloden. Selvklartkan man også søge på slægtsnavn,forfatter, titel og så videre. Man an-strenger sig også for at give så god enbeskrivelse af de forskellige sager, såman er i stand til at finde disse i kata-loget.

Når man er inde på emnet bøger,så findes der jo flere gode svenskebibliotekskataloger. Jeg plejer at an-vende Libris (www.libris.kb.se), somer Kungliga bibliotekets katalog, ogsom skal indeholde alt, som er og harværet trykt i Sverige.

Der kan man også søge på sogneeller slægt, og se om man finder no-get spændende. Der findes smartelinks. Finder man noget interessant,kan man ofte klikke på et link for atnå frem til andet trykt materiale.

En delmængde af Libris er Svenskhistorisk bibliografi. Frem til 1976blev den udgivet i trykt form. Fra 1994er den blevet indlagt direkte i Libris.Man indexerer artikler i et antal hi-storiske tidsskrifter.

Desværre har man ikke resurser tilat indexere alle hjemstavnsforeningersårbøgers artikler. Man er i gang medat lukke hullet mellem 1977 og 1993.

Forstår jeg det hele rigtigt, er detrykte årgange ikke indlagte, men derer man nødsaget til at besøge et bib-lioteks database for at søge heri.

Generelt set findes der altid grundtil at undersøge, om der findes enhjemstavnsforening, som udgiver bø-ger i det område, man forsker i. Denlokalhistoriske viden er ofte impone-rende samlet i disse bøger.

Hallands Genealogiske Föreninghar fotograferet mantalslängder

HGF har gennem en aftale medMicroscan fremstillet CD’er med af-fotograferede mantalslængder frasamtlige 92 forsamlinger, som hørerind under Hallands landskontor.

På hver CD findes 24 årgange frahver forsamling affotograferet. Des-uden findes på hver CD et dokument,som forklarer kolonneinddelingerne.Dette sidste for at gøre forskningenlettere.

Alle billeder er i jpeg-format, og ar-bejdet med affotograferingen er fore-gået på Lunds Landsarkiv. Der er mu-lighed for at forstørre og åbne billed-erne i de fleste fotobehandlingspro-grammer og web-læsere.

Man har valgt at begynde med 1674og derefter hvert 5. år frem til 1766.Derefter hvert år fra 1766 til 1775.

På Rigsarkivet i København harman skattelængder for Halland beva-ret fra begyndelsen af 1600-tallet.

Er man interesseret i yderligere in-formation om dette emne, kan manlæse skriftet ”Mantalslängderne &slägtsforkaren” af Håkan Skogsjö.

DIS-Danmark har etableret en rækkelæsekredse til cirkulation af europæi-ske slægtsforskerblade.

Derved kan vores medlemmer holdesig ajour med udviklingen i andrelande.

Som DIS-medlem kan du deltage i

Der er læsekredse for bladene:Dis-Play fra SverigeDiskulogen fra SverigeDiskutabelt fra SverigeDisketten fra SverigeSlekt og Data fra NorgeSukutieto fra FinlandGenos fra FinlandComputers in Genealogy fra EnglandComputergenealogie fra TysklandGenealogie fra Holland

Tilmeld dig en læsekreds

vores læsekredse. Det koster dig kunfrimærket – at sende det videre til dennæste.

Hvis du gerne vil tilmeldes en læ-sekreds, så send en mail med angivelseaf, hvilket blad du er interesseret i til:[email protected]

Redaktionen: I dette nummer 62 af Diskulogen starter en spændende arti-kelserie om „Restaurering af fotos“. Serien fortsætter i nr. 63 og 64 – så vihar valgt, at vi bringer en samlet omtale heraf i næste nr. af Slægt & Data.



I dette nummer af Computergenea-logie er temaet „Genealogiske hjæl-peprogrammer“. Poul Flammer fortæller, at Staats-archiv Hamburg har lagt en kommen-teret oversigt over bestanden af arki-valier op på deres hjemmeside, hvor-fra den kan downloades i PDF-format:http://fhh.hamburg.de/stadt/Aktuell/behoerden/staatsarchiv/bestaende/kommentierte-bestaendeuebersicht/start.html Hans-Jürgen Wolf fortæller om data-basen „Familienanzeigen in Tages-zeitungen“ på http://db.genealogy.net/familienanzeigen/

Heri kan man søge omtaler af føds-ler, vielser og dødsfald, samt (i min-dre grad) forlovelser, konfirmationer,kommunioner, jubilæer og lignende.Der kan søges på efternavn og for-navn.

Databasen giver oplysninger om,hvad den fundne avisomtale omhand-ler, samt hvilken avis den har væretbragt i.

På hjemmesiden findes en oversigtover, hvilke områder databasen inde-holder oplysninger fra. Der tilføjes ca.10.000 nye poster om måneden.

I artiklen „Stadt, Land, Quellen“ gen-nemgår Rolf Freytag forskellige mu-ligheder for at benytter CD’er og da-tabaser, når der søges efter oplysnin-ger om steder, områder og kilder.

Fra Internettet omtales bl.a. data-baserne:* GOV (Das GenealogischeOrtsverzeichnis), der indeholder op-lysninger fra hele Tyskland:http://gov.genealogy.net/index.jsp* GeQu (= Genealogische Quellen),der indeholder steder i Rheinland-Pfalz, Nordrhein-Westfalen, Hessen,Saarland und Baden-Württemberg):ht tp: / /home.t-online.de/home/Henriette.HeinzAugustin/gequ.htm* Quellen und Hilfsmittel zurortsbezogenen Familienforschung inBayern:www.familie-habersack.de/obffb/obffb_o.htm,

Europæiske bladeLæst af Henriette Idestrup:[email protected]

I dette nummer er der artikler om såforskellige emner som restaurering afgamle fotografier, brugen af “researchlogs“, fremstilling af en slægtshisto-risk CD-rom, samt fremstilling af småinteraktive filmklip om slægtens med-lemmer.

Derudover anmeldes CD’en „TheCambridge Explorer“, der indeholderet alfabetisk register til „Spalding’s1904 Directory“, en faksimile-version

Læsekredsen

Derudover er der en artikel om efter-behandling af Gedcom-data samt enartikel om brugen af kalenderpro-grammer og digitale leksika, hvor nokisær freewareprogrammet „Gen-Tools“ kan have interesse for danskeremed tyske aner.

Det indeholder oplysninger om be-greber og betegnelser, latinske udtryk,geografiske betegnelser, lister overregenter og statsoverhoveder, samt enkalenderfunktion. Det kan downloadesfra: www.schloeder.net/downgt.php3 Desuden anmeldes en CD om slægts-forskning i Westfalen og Lippe,slægtsforskningsprogrammet „My-Roots“ til Palm OS håndholdte com-putere og billedbehandlingsprogram-met „Striebi 4.0“.

af den originale vejviser, bykort fra1904, 1924 og 1949, mere end 1000fotografier, samt 5 interaktive ture, derviser Cambridge Centrum før 1930 ogefter 1980.

Man kan læse mere om denne CDpå www.cambridge-explorer.org.ukCD’en koster £20.00.

Endvidere anmeldes slægtsforsk-ningsprogrammet „Family Tree Ge-nealogy Suite“, samt en CD „The re-

Computers in Genealogy, vol 8 no 3cords of the Woolwich District“, derindeholder digitaliserede billeder af etto-binds værk om byen og dens for-bindelse til hæren, samt om livet førog i Victoriatiden.

Yderligere oplysninger om denneCD, der koster £29.38, kan fås ved atsende en e-mail til:[email protected]

Computergenealogie nr. 3/2003

Dette nr. 1/2004bliver anmeldt i

næste nummer afSlægt & Data



Genosnr. 3-2003, årgang 74

Thure Herman Forss’ forældre. Affil.maisteri Terhi Nallinmaa-Luoto.President Tarja Halonens aner i femgenerationer. Artikel på finsk (F) ogreferat på svensk (ref. S).

Slægten Krumhorn. Af bibliotekarJarl Pousar, Vichtis. (S) (ref. F).

Skibskaptajn Johan Nissen von Lecksefterkommere. Af docent PekkaVihervuori. (F) (ref. S).

Det selvstændige Finlands officerer afkaptajns- og overofficersgrad, der førfrihedskrigen var i russisk krigstje-neste. Af jur.lic. Åke Backström. (F)(ref. S).

Tiedonantoja – meddelelser på finskeller svensk. F.eks. rettelser og oplys-ninger om slægter.

Boganmeldelser. F.eks. om slægtsbø-ger om bestemte familier.

Genosnr. 4-2003, årgang 74

Erling. Af bibliotekar Jarl Pousar,Vichtis. (S) (ref. F).Henvisnig til HisKi-projektet (omtalti tidskrift nr. 3).

Skotteråtte og svensk hund – det uden-landske borgerskab i Åbo i årene1600-1660. Af forsker Veli PekkaToropainen. (S) (ref. F).

Om rodesoldaternes skæbne i Den fin-ske Krig 1808-1809. Af fil.maist.Heikki Vuorimies. (S) (ref. F).

Keskustelua – diskussion på finsk.

Tiedonantoja – meddelelser på finskeller svensk. F.eks. rettelser og oplys-ninger om slægter.

Boganmeldelser. F.eks. om slægtsbø-ger om bestemte familier.

Indholdsfortegnelse for 74. årgang –2003 indlagt i blad.

Sukutietonr. 3 – 2003

Artikel af Leif Mether om Finnish-American Historical Archives i Hand-coc Michigan. Grundlagt i 1930-tal-let. Der opbevares også papirer og tingfra private personer.

Artikel af Pertti Hakala om forsk-ning i gældsforhold i et sogn på Ålandi 1700-tallet.

Boganmeldelser.Omtale af slægtsforskermøde på

Åland april 2003. Herunder omtaleom det danske og svenske fælles web-projekt Over Øresund.

Læsekredsen Finske blade Læst af Marja-Leena Sørensenog Erik Thorsø Sø[email protected]

Sukutietonr. 4 - 2003

Præsident Tarja Halonens forfædre.Omfatter hendes ældre aner end defem generationer, der tidligere er ble-vet præsenteret. Af Terhi Nallinmaa-Luoto.

Artikel af Carl Christian Rosen-bröijer Om Antonius Bröijer (1590-1678), der grundlagde handelen modøst.

Bøger fra Släktsforskarens bokhan-del – kan ses på www.genealogia.fi



Den 10. maj 2004 blev færdiggø-relsen af den slesvigske 1803-folketælling markeret med enlille reception på Landsarkivet iAabenraa.

Af pressemeddelelsen, der var udsendti forbindelse med denne milepæl,fremgik det meget sigende, at Slesvigog Danmark nu igen er blevet forenet.

Indtastningen af 1803-tællingen ernemlig foregået i et flot samarbejdemed indtastere både syd og nord forden nuværende landegrænse. Ca. 50

personer har bidraget som indtastere/korrekturlæsere for at nå dette mål.

Stort arbejdeDet er et stort arbejde, som er ydet afdisse personer, og det kom de enkeltetalere på mødet bl.a. ind på. Denævnte også den lettere vej til 1803-tællingen for slægtsforskere og andre,som ønsker at bruge tællingen.

Af hensyn til de fremmødte ind-tasterkolleger, som i dagens anledningvar kommet fra Tyskland, blev talerneholdt delvist på tysk.

Enkelte afskrifter fra HolstenI forbindelse med receptionen blev dendugfriske cd med 1803-tællingen fraSlesvig præsenteret.Ca. 270.000 personer drejer det sigom, men på cd’en er desuden medta-get nogle enkelte afskrevne folketæl-linger fra Holsten. Der blev nemlig og-så foretaget en folketælling i Holsteni 1803, men da disse tællinger ikkekan erhverves på hverken mikrokorteller i fotokopi, har en færdigindtast-ning af Holsten meget lange udsigter.

Opdateret 1801-indtastningEndelig rummer cd’en også en opda-teret 1801-folketælling fra hele Dan-mark (ca. 935.000 personer), hvorbl.a. flere hundrede sognes tællingerer blevet korrekturlæst siden den før-ste udgivelse i efteråret 2001.

Den tredje årgangs cdDen nye 1803-cd er den tredie år-gangs-cd fra Kildeindtastningspro-jektet. Den første cd blev færdig i ef-teråret 2001 (1801-tællingen), dennæste blev færdig i efteråret 2003(1845-tællingen), og nu i foråret 2004kom som nævnt 1803-tællingen.

Den næste, som forventes færdig,er 1787-tællingen, og mon ikke det bli-ver i efteråret 2004.

....

Slesvig 1803 klar på cd Af Svend-Erik [email protected]

CD’erne kan købes hos DDAØnsker man at få de indtastede 1801/1803-tællinger på cd, så kan den (ogde andre cd-udgivelser fra Kildeind-tastningsprojektet) købes via DanskData Arkiv i Odense.

Prisen pr. cd er 210 kr; dog kun140 kr for aktive indtastere/korrektur-læsere.

Du kan læse mere om cd’erne påefterfølgende adresse, hvorfra de ogsåkan bestilles:http://ddd.dda.dk/cdrom.htm

1803-folketællingen markeret med en lille reception i Aabenraa.



På DIS-Danmarks hjemmeside har viet område, der kaldes Opslagordnin-gen. Jeg har desværre oplevet, at ikkealle læser vejledningen til ordningenog vil derfor præcisere, hvordan ord-ningen er tænkt at skulle fungere.

Hensigten med opslagsordningen erat kombinere de elektroniske kommu-nikations-fordele med den hjælpsom-hed, der findes mellem foreningensmedlemmer.

En del af DIS-Danmarks medlem-mer stiller sig således til rådighed forandre med hjælp til opslag i originalekilder, fortrinsvis folketællinger ogkirkebøger. Ordningen baseres påbrug af e-mail ved alle kontakter.

Klager over misbrugEfterhånden har jeg modtaget flere”klager” over misbrug af denne ord-ning.

Der har eksempelvis været mail tilen ”opslagsbror”, hvor man beder omf. eks. at finde et personnavn født inærheden af en navngiven lokalitetuden angivelse af ca. årstal eller lig-

nende. Andre gange spørges der såle-des: ”Jeg vil gerne, om du havde no-get omkring Thomas Pedersen / AneMargrethe f. Madsen, forældre til minkones mormor Ellen Marie f. Thom-sen senere gift med Mogens Mogen-sen Vrenderup”.

DIS-Danmarks opslagsordningHusk at opslagsordningen kun er tilopslag. Den er ikke til for at ydeslægtsforskningsservice og få ordnethele sin slægtstavle. Brug ordningen,men vær meget præcis og husk så en-delig at værdsætte, at andre medlem-mer frivilligt vil foretage disse opslag.

20. maj 2004: Vi har lagt en nymenu-struktur på hjemmesiden

Udtalelser der er kommet efter foran-dringen:

„Lettere at finde indgangen til detman ønsker“.

„Giver mere overblik over alle deting, som hjemmesiden rummer“.

„Jeg tror desuden, at det vil inspi-rere nye til at orientere sig/ surfe lidtrundt og se, hvad der er“.

Forandringer på DIS’ hjemmesideAf Hanne Marie Rud,DIS’ webmaster




Slægtsforskere med aner fraMøn har fået endnu et værktøj atarbejde med, og det endda etsærdeles vigtigt værktøj.

Som så ofte er det en enkelt slægts-forskers egen forskning, der er anled-ning til udgivelsen.

I dette tilfælde er det Jeanne Broder-sen fra Silkeborg, der har afskrevetog udgivet en overformynderiprotokolomfattende sogne på Møn.

Afskrift af afskriftRent faktisk er der tale om en afskriftaf en afskrift. I første omgang harMartin Hemmingsen foretaget en af-skrift af originalen. Afskriften er si-den blevet en del af det såkaldte”Hemmingsens Arkiv” i Slægtsgårds-arkivet på Gl. Estrup.

Har man slægt fra Møn, kan det ihøjeste grad anbefales at se nærmerepå ”Hemmingsens arkiv”, som rum-mer mange fine afskrifter og registremed relation til Møn.

UdgivelsenAfskriften er ordnet alfabetisk efter

landsbynavne. Naturligvis er der til-føjet oplysning om tilhørende sogne-navn.

Inden for hver landsby er materia-let ordnet alfabetisk efter efternavn.En indførsel fra Damme i Fanefjordsogn tager sig eksempelvis således ud:Damme, Fanefjord sogn:Frands Andersen Smed.

Anno 1736 den 18. okt. er sluttet skifteefter Frands Andersen Smed og hu-stru Mette Hansdt. Af hans søskendeer:1. Helsøsteren Kirsten Andersdatter,forhen gift med afg. Hans Nielsen,matros ved Holmen i København, somer i København og fraværende 7-1-2.

2. Halvsøsteren Anniche Andersdatter,gift med Rasmus Jensen, matros vedHolmen i København og fraværende3-3-9.Formynder: Hans Andersen, hmd. iBredemad, hvor også deres arv er be-stående.

Hver eneste landsby er gemt somsærskilt word dokument, men i Win-

dows sædvanlige søgefunktioner kanman sagtens søge igennem det sam-lede materiale på én gang.

Fin indledningJeanne Brodersen har udarbejdet enfin indledning med angivelse af udgi-velsesprincipper mm.

Ofte er hun selv på banen i det ud-givne med indholdsmæssige fortolk-ninger, dog således at disse fortolk-ninger altid er markeret i teksten.

Nogle savnSom historiker savner jeg en nøjagtigangivelse af arkivproveniens og yder-år for den originale overformynderi-protokol. Men det gør ikke udgiverensindsats mindre, og jeg deler helt Jean-ne Brodersens ord i indledningen:

”Jeg håber, dette kan blive til gavnfor slægtsforskere, der har deres for-fædre på Møn”.

Henvendelse om udgivelsen kan ret-tes til:

Jeanne Raae BrodersenBalle Kirkevej 74

8600 SilkeborgTlf. 86 81 26 49

Nyt hjælpemiddel – denne gang om Møn

Det er i ordets bedste betydning et tra-ditionel center med alle de faciliteter,vi kender fra kirkens øvrige centre:Mikrofilmapparater, mikroficheappa-rater, computere, internetforbindelsermm.

Centret er åbent:Tirsdage 17:00 – 21:00Onsdage 17:00 – 21:00

Nyt slægtshistorisk Center

Centeret er dog lukket i skolernes som-merferie, mellem jul og nytår samt iugen op til påske.

Adressen er:Jesu Kristi Kirke af Sidste DagesHelligeLyngevej 241-2433450 Allerød

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har åbnet endnu etslægtshistorisk center, nemlig i kirkens lokaler i Allerød.

Anmeldelse af Erik Kann

Andre centrePå www.mormon.dk kan du læse omalle mormonkirkens SlægtshistoriskeCentre.

Det er foruden Allerød: Bornholm,Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn,København, Odense, Slagelse, Søn-derborg, Aalborg og Århus.



For 20 år siden begyndte jeg minslægtsforskning. Det var før edb blevalle mands eje, og folk stadig havdekendskab til hinanden, også i USA.

Min farmor havde 3 brødre, somalle udvandrede i 1890’erne fra Hvi-ding til Amerika.

Brev til USAEn dag sendte jeg et brev til en post-mester i en lille by i Utah, hvor jeg iet skifte efter faderen kunne se, denene bror boede 1910.

Det var heldigt, for postmesterenkendte en dame og spurgte, om detikke var hende, som havde kendt EhmBonnichsen (død 1956). Det var det,og til min store glæde blev det muligtfor mig at skrive sammen med dennedame i en del år.

Flere breve til USAI mange år skrev jeg med jævne mel-lemrum, når jeg fandt nogle i USAmed efternavnet Bonnichsen.

Det gav mange år med dejlig brev-veksling, blot ikke med min familie.Men i Amerika var man glad for at fåbrev fra Danmark. På nettetSå en dag fik jeg chance for at gå pånettet og fandt da også oplysningerneom, at brødrene var udvandret, menandet skete ikke. Siden dette førstebesøg har jeg jævnligt været på net-tet, men det lykkedes aldrig at findenoget.

Pludselig skete der noget!Så i sommer så skete der pludselignoget! Jeg søgte igen på navnet på denene bror Hans Madsen Bonnichsen,og frem kom Thomas Madsen Bon-nichsen. Det satte tankerne i gang.

Igen mail til USAJeg sendte straks en mail til den

En lille historie om IT-tidenadresse, som var oplyst. Desværrekom min mail retur. Så fandt jeg enanden adresse om slesvigske rødder,hvor jeg kunne se, at en svigersønhavde stillet nogle spørgsmål tilbagei 1998, men det førte heller ikke tilnoget.

Stadig nysgerrigJeg var stadig nysgerrig, og efter nogledage gik jeg igen på nettet. Nu komder et foto frem på skærmen af 3mænd, hvoraf den ene var præsidentBush (senior).

Anledningen var, at min måske anehavde fået udgivet en bog om Old Fo-rest. Jeg skrev til den e-mail, som varknyttet til billedet, men igen intet svar.

Nu blev jeg stædigMen nu blev jeg stædig, og efter nogledage søgte jeg endnu engang. Nu visteskærmen en boghandel, som åbenbarthavde lagt omtalte bog på nettet. Jegklikkede på bogen og frem kom et CVså langt.

Thomas Madsen Bonnicksen varprofessor ved Texas A&M University,gift og havde 3 børn.

Endnu engang fik jeg en mailadres-se, og jeg skrev straks og spurgte, omhan kendte en Hans Madsen Bonnich-sen, og om han kendte sine danskerødder.

Svar dagen efter!Dagen efter var der svar. Han kendteikke sine danske rødder men havde imange år ønsket det. Han fortalte, athans bedstefar og hans egen far, somvar død, da han var 15 år, begge hedHans Madsen Bonnicksen, men om vivar slægtninge, vidste han ikke.

Han beskrev så et gammelt foto,som han havde. Jeg havde blot at skri-ve tilbage „at i min hånd holder jegdet samme foto“.

Efter så mange års søgen sker hele

opklaringen på 14 dage, så hurra forInternettet. Forbindelse med to andreI de dage jeg søgte på nettet, kom jegi forbindelse med 2 piger med detsamme efternavn, som også forskedei deres danske rødder, men de boedei hver sin ende af USA.

Ud fra min gamle korrespondance,som jeg havde gemt, og de oplysnin-ger. som jeg fik fra pigerne, kunne jegkæde tingene sammen og skrev der-for til dem, at de hellere måtte kon-takte hinanden for de var slægtninge.

De har nu fortalt, at de skal mødesog er meget glade for, at jeg førte demsammen.

Hanne Bonnichsen JensenSkjoldnæsvej 2

4180 SorøTlf. 57 83 26 71

[email protected]

WEGA BOGBINDERIHvorvarpvej 69600 Aars

Indbinding af• alle slags slægtsbøger• tidsskrifter m.m.

Pris efter aftale.

BogbindermesterWerner GassTlf. 98 66 12 81E- mail: [email protected]



I august måned 2003 var vi nogleslægtsforskere, der var godt i gangmed at bruge Legacy til slægtsforsk-ning, fordi programmet havde nogleaf de faciliteter, vi savnede i andreprogrammer.Vi fik derved kontakt til andre slægts-forskere, som også brugte program-met – og på den måde udvekslede vivore erfaringer med anvendelse afLegacy.

På danskVi fandt frem til, at hvis vi kunne fådet på dansk, ville det bare være su-per.

Der blev etableret kontakt til Mil-lennia Corp., der står bag Legacy, forhøre om mulighederne. Svaret var, atder ville gå et stykke tid, fordi manlige havde sat andre grupper i gang.

TålmodighedVi måtte væbne os med tålmodighed,men i januar 2004 faldt tingene ende-ligt på plads: Vi kunne komme i gang.

Gruppe samlesDerfor startede en mindre gruppe afslægtsforskere med at finde personer,der kunne være interesserede i at del-tage i at oversætte Legacy til dansk.

Sideløbende hermed skulle vi sørgefor at holde kontakten til Millenniaved lige. Der blev udvekslet mailsfrem og tilbage om, hvordan vi skullegribe det an, og det blev besluttet, atvi oprettede et websted, hvor mankunne udveksle informationer.

Arbejdet organiseresI starten var det lidt hulter til bulter,men det fik vi hurtigt sat skik på. Derblev udvalgt en person som gruppele-der og en som fil-administrator.

Har oversat Legacy til dansk- en udfordring vi ikke kunne modstå

Nu gik det stærkt, man tog en pas-sende bid af de ca. 12.000 poster, derskulle oversættes, og lavede dem i dettilhørende oversættelsesprogram.

Når man var færdig, blev det sendttil alle i gruppen, og fil-administrato-ren sørgede for at samle filerne ogsende dem til Millennia, der så igenlavede en opdatering til Betaudgaven.Man kunne nu tage den næste bid afposter.

Færdig med første udgaveFørst i februar var vi færdige med denførste udgave af oversættelsen. Nu vardet tid for korrekturlæsning, gennem-gang af skærmbilleder mm.

Tekster skulle være enslydende, ogde rigtige genvejstaster skulle være påplads igennem hele programmet.

Andres erfaringerVi har haft stor gavn af at kunne se,hvilke problemer man boksede med iNorge, Sverige, Tyskland, Holland og

de andre lande, som også var i gangmed at oversætte.

Det har selvfølgelig givet os noglenye kontakter til udlandet, som må-ske siden kan være rare at have.

SlægtsbetegnelserNoget af det, der har været svært, harværet de mange slægtsbetegnelser,som man har i USA, og som vi ikkekender her i Danmark. Et af gruppensmedlemmer måtte anvende meget tidfor at få det fornødne overblik.

GEDCOM-formatetOgså de mange tags (koder), der skalbruges for at kunne importere/ekspor-

På oversætternes vegne:

Lis B. JensenHasselvej 3

4684 HolmegaardTlf. 55 54 60 18

(kun mellem kl. 20-22)[email protected]




sendt. Pris inkl. brugerguide: 29,95$.Du skal have mindst 35 MB plads

på din harddisk. Programmet kan kø-re under de gængse styresystemer. Duskal helst have min. 64 MB ram i dinPC, dog anbefales der 128 MB.

Nem opdateringEn af de store fordele ved program-met er, at man løbende får opdaterin-ger af programmet blot ved et enkeltklik i programmet.

Dette gælder både for gratisudga-ven og købeudgaven. Disse opdaterin-ger koster ikke ekstra på noget tids-punkt.

Opdateringerne lægges ud efterhån-den, som programmet forbedres, oghele tiden arbejdes der på at gøre pro-grammet bedre, og der lyttes megettil brugernes ønsker og behov.

HjælpHar du brug for hjælp til program-met, kan du hente hjælp på:http://legacy.genealogi-mors.dk/phpBB2/index.php – et forum, hvorbrugere af Legacy kan tilmelde sig ogudveksle erfaringer, stille spørgsmålog komme med gode tip.

tere til Gedcom-formatet, gav megetarbejde.

Test af betaudgaveDen 24. marts 2004 kunne vi indbydefolk til at deltage i test af betaudgaven.Testresultaterne opsamles også via enhjemmeside.

Efterhånden mangler vi kun enoversættelse af hjælpefilen, og henover sommeren skulle arbejdet gernevære helt afsluttet.

Vil du vide mereVil du vide mere om Legacy og sam-menligne det med andre slægtsforsk-ningsprogrammer, kan du kigge her:w w w. l e g a c y f a m i l y t r e e . c o m /compare.aspProgrammet kan hentes på:www.legacyfamilytree.com/ underpunktet Download.

PriserMan kan vælge at hente en Legacy-standardudgave, der er gratis, ellerman kan vælge en Deluxe-udgave, derkoster 19,95$, hvis man downloaderselv.

Man kan også få programmet til-

På http://legacy.genealogi-mors.dk/phpBB2/index.phpkan man hente hjælp og vejledning.

Redaktionen har modtagetnedenstående.Med forfatterens tilladelsebringes det i fuld længde:

GØR DET IKKE!

Erik Kann – jeg ser i referatetfra generalforsamlingen, at Iovervejer kun at sende bladetelektronisk.

GØR DET IKKE !!!!Det er et ualmindeligt godt

blad. Det er en sand nydelse hvergang, det dumper ind ad døren –man kan fordybe sig i det hvorsom helst i huset eller haven –en sommerdag i liggestolen mednetop dét blad i hånden – dejligt!!!

Ja, det er mange penge, detdrejer sig om, hvis portostøttenfalder bort, men så synes jeg, Iskulle forhøje kontingentet – omdet så skal være 150 kr. ellermere, så tror jeg ikke, der er no-gen, der vil protestere over det.

Bare vi får vort gode blad meddet meget informative indhold, som vi er MANGE, der har storhjælp og glæde af – så please ?!?

Venlig hilsenog TAK for et superblad,

Inger Andreasen,Brolæggerstræde 11 D4300 Holbæk




TIPS OGIDEER

At gennemgå de enkelte ændringer hervil nok være lidt i overkanten, så jeghenviser til: www.brotherskeeper.dkhvor der kan læses om de enkelte ret-telser og tilføjelser.

Vidne/fadderEn af tilføjelserne vil jeg dog nævneher – nemlig de nye muligheder i for-bindelse med vidne-/fadder-registre-ring.

Fremover vil man kunne bære sigsåledes ad: Efter registrering af f.eks.en dåb anføres en vidnemarkering:

GEDCOMP er nu på 7. år en søge-facilitet for slægtsforskere, der for-sker i danske (herunder skånske) per-soner.

Du får gratis udført en GED-COMP-søgning efter de personer, duforsker i, ved at e-maile en GED-COM-fil med dine slægtshistoriskeoplysninger til GEDCOMP.

For hver slægtsforsker, som haroplysninger med overlap til dine,sender GEDCOMP jer begge en e-mail, så I kan udveksle oplysninger.

Status for GEDCOMPStatus af GEDCOMP pr. 7. maj2004 ser således ud: Indsendte per-sonoplysninger: 2.931.000Indsendte GEDCOM-filer: 1.719Udsendte e-mails om personsam-menfald: 82.661

TræfsikkerhedAlle indsendte filer med oplysningerom mere end 252 personer har givetindsenderen mindst een meddelelseom personsammenfald med en filindsendt af en anden slægtsforsker.

VokseværkDer er virkelig sket noget med dennetjeneste. For sjov skyld gik jeg femår tilbage til omtalen i Slægt & Data13. årgang nr.1 (1999). Det samledeantal af personer i GEDCOMP varpr. ½ 1999: 875.000

Yderligere oplysningerLæs mere om GEDCOMP på:www.lklundin.dk/gedcomp/

Lars Kr. [email protected]

Nyt fra GEDCOMP

Brothers Keeper

Herefter kommer der et vindue frem,hvor vidne/fadder kan tilføjes. Perso-nen kan enten være en person, somallerede er i databasen, eller personenkan nyoprettes.

Nedenstående viser, at Søren Niel-sen er vidne/fadder til Søren Søren-sens dåb 22. september 1861 i Bjer-ager Kirke.

Det nye er, at der nu automatisk – un-der fanebladet Biografi – bliver op-rettet en tekst hos de enkelte vidner/faddere.

Med andre ord: Det er nu muligt atdanne sig et samlet overblik over, ihvilke sammenhænge en person op-træder som vidne/fadder.

Installations-cdInstallations-cd’en er blevet endnumere dansk, for de to introduktions-videoer, der hidtil har været på en-gelsk, foreligger nu på dansk.

FremtidenHer i foråret har den norske repræ-sentant Otto Jørgensen og jeg sam-mensat en række ønsker til producen-ten John Steed i USA.

Ønskelisten omfatter mindre ogstørre ting, og de er bl.a. begrundet ide forslag og ideer, som er kommetfra brugerne.

Listen omfatter bl.a. bedre ud-skriftsrapporter herunder flere indstil-linger, således at den grammatiskeformulering bliver bedre, mulighed foranvendelse af farver i udskrifterne,bedre automatik af datoindtastningerog bedre eksport/import i form afGEDCOM.

Forslag og ideer – takI efteråret er jeg inviteret over til JohnSteed, hvor vi bl.a. har aftalt at drøfteudviklingsmuligheder for BrothersKeeper. Så i den forbindelse er for-slag og ideer velkommen.

Chris Gade Oxholm Sørensen

Foråret har atter været tiden, hvor der er sket nye tiltag i og specieltomkring Brothers Keeper. Der er kommet en række opdateringer, ogBrothers Keeper er nu i version 6.1.30.



Ole H.Jensen Formand, HFH-rep, Kløvermarken 3, 6430 Nordborg. Tlf. 74 45 02 35 [email protected]

Erik Kann Næstformand, ansvh.redaktør. Johan Jepsens Vej 1, 2830 Virum. Tlf. 45 85 18 02 [email protected]

Werner Wittekind Kasserer, nordtysk-repr. Rudersdalsvej 114, 2840 Holte. Tlf. 45 41 43 15 [email protected]

Henriette Idestrup Sekretær, nordtysk-repr. Ejby Møllevej 64, 5220 Odense SØ. Tlf. 65 91 62 10 [email protected]

Kathrine Tobiasen Redaktionsmedlem. Korsagervej 13, 8900 Randers. Tlf. 86 44 56 89 [email protected]

Ruben Højmark Jensen DIS-Træf. Lucernevej 17, 4180 Sorø. Tlf. 57 83 28 94 [email protected]

Jette Jørgensen Valhøjs Alle 102 B. st.tv., 2610 Rødovre. Tlf. 36 70 96 42 [email protected]

Ole Degn KIK-repr. Mellemhøjen 11, 8800 Viborg. Tlf. 86 67 47 02 [email protected]

Boris Reimann Nordisk + KIK-repr. H.J.Poulsens Allé 118, 5250 Odense SV. Tlf. 66 17 2840 [email protected]

Jens V. Olsen Suppleant. Bandholmvej 5, 4000 Roskilde, Tlf. 46 75 51 73 [email protected]

Arne Christiansen Suppleant. Langelinie 34 C, 5230 Odense M. Tlf. 66 13 31 34 [email protected]

DIS-Danmarks bestyrelse

Ole Hald MadsenRikkesminde Allé 45250 Odense [email protected]

Tlf. 26 84 25 19Telefonen er åben for ekspedition:Tirsdag kl. 14-18Ellers telefonsvarer.

Ekspeditionen besvarer spørgsmålog sørger i øvrigt for forsendelse afforeningens forskellige produkter,f.eks. cd’en med Slægt & Data, di-sketten „Hvem Forsker Hvad“ etc.

Ekspeditionen står også for tilmel-ding til DIS-Danmarks læsekredse,hvor udenlandske blade rundsendesblandt DIS-medlemmer.

DIS-Danmarksekspedition

Hanne Marie [email protected]

www.dis-danmark.dk

af Erik KannEndnu engang havde jeg fornøjelsenaf at være med ved en generalforsam-ling i DIS. Og endnu engang kunnejeg høre kassereren berette om frem-gang og positiv økonomi.

Efter hjemkomsten fandt jeg mine

Lidt fra DIS’ eget arkivgamle blade frem og slog op i Slægt& Data 8. årgang nr.1 (1994).

På side 12-13 finder man forenin-gens regnskab for året 1993. For nuat sætte konkrete tal på kassererenstale om fremgang bringes følgende tal:

Post 1993 2003IndtægterKontingenter 71.860,00 499.201,00Renter 6.519,50 13.574,54Indtægter i alt 107.041,21 527.325,54

UdgifterPorto 15.016,15 8.639,95Bladporto 9.357,36 45.896,70Modem/konference 1.263,35 ---Internet --- 6.880,00Hjemmeside --- 11.198,62Udgifter i alt 111.007,02 527.966,21

Under aktiver finder man bl.a. opgørelse af foreningens girokonto:I 1993 var indestående 11.224,44 kr.,i 2003 var det tilsvarende beløb 82.764,55 kr.Og kom så ikke og sig, at det ikke er spændende at læse regnskabskolonner!


DIS-DanmarkSlægt & Data juni 200432Slægt & Data juni 2004

Spændende nyt fra Filmningscenteret

Den 14. maj (af alle dage) modtog redaktionenen spændende pressemeddelelse fra StatensArkiver med følgende overskrift:

Alle ældre bornholmske kirkebøger på nettet

Det viser sig, at Statens Arkiver ved en massivindsats har formået at indscanne alle kirkebøgerfra Bornholm frem til 1892.

Noget af en præstation og naturligvis en kæm-pe hjælp for alle de, der har aner fra Bornholm.Når man tager i betragtning, hvor mange alfabe-tiske registre, der findes til det bornholmskemateriale, må det være intet mindre end ensand lykke at finde aner fra Bornholm.

Lad os minde om hjemmesidenwww.kirkebog.dk (omtalt i Slægt & Data 2003:1s. 28-29), som formidler et samlet alfabetisk re-gister til de bornholmske kirkebøger (Christi-ansø dog undtaget).

Man kan få adgang til de mange scanninger påhjemmesiden: www.arkivalieronline.dk

Hvis man vil læse mere om projektet med debornholmske kirkebøger, kan man læse påhjemmesiden:www.sa.dk/sa/aktuelt/aobornholm.htm

Alle ældre bornholmske kirkebøger på nettet

��

��

��



Documents

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek · 9 Det væltede ind med historier til bladet 10 En lærerig historie om fup 12 Sikker på nettet, artikel nr 1 15 Alles