DFL Forsikring nr. 6 - 2013

FORSIKRING Nr. 6 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

”Jeg er selv ansvarlig for mit liv”. Læs Martins historie om, hvordan hans liv tog en brat vending [Side 14]

Det sunde liv begynder

i kantinenTimebanken efter første år [Side 16]

Hvad gør dig glad? [Side 12]

Sundhed[ TEMA 4-15 ]

Juristens blog ser på ligebehandling: Må man være lårkort i fængslet? – side 26

Leder

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse:

Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.700. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7,

1411 københavn k Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: [email protected], www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00.

Kontakt venligst sekretariatet ved ændringer af abonnementet. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail [email protected]. Næstformand: Lone

Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail [email protected]. Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail [email protected]. Redaktionen består af følgende medlem-

mer: Lars H. knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen ([email protected]), redaktionsassistent. Lone Clausen ([email protected]), næstformand for DFL.

Lena Svarre ([email protected]) næstformand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis([email protected]), næstformand i personaleforeningen i Tryg

og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal ([email protected]),

bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen ([email protected]), næstformand i personaleforeningen i Topdanmark og

HB-medlem. Skriv til redaktionen: [email protected]. Redaktionen af Forsikring nr. 6 – 2013 er afsluttet den 3. december 2013.

Mette BergmannLandsformand

TryghedMidt i december har DFL første møde med arbejdsgiverne om den kommende overenskomst – den, der skal træde i kraft den 1. april 2014. Før dette første møde har hele DFL lagt et meget stort arbejde med at finde frem til netop de krav, som vi på dette tidspunkt allerede har sendt til arbejdsgiverne.

Samtidig har arbejdsgiverne sendt os de-res krav, og i øvrigt meldt ud offentligt, at selskaberne har svært ved at se mulighe-der for lønstigning. Det sagde de også ved overenskomstforhandlingerne i 2012 og i DFL lyttede vi, og valgte at gå med på en minimal stigning for bedst muligt at sikre vores medlemmers jobs.

Sikring af jobs samt sikring af godtgørelse, støtte og vejledning ved afskedigelser er

en vigtig del af vores arbejde for at skabe tryghed for dig som medlem af DFL. Vi kan ikke hindre omorganiseringer, lukning af afdelinger og den stadigt stigende digita-lisering, som vi bl.a. ser med det nye in-ternetselskab Next Forsikring. Disse fak-torer vil ændre stillingsindhold og fortsat reducere antallet af jobs i branchen.

Det er ikke DFL’s opgave at stritte imod forandringer, men derimod at sikre, at der også tænkes på medlemmerne – på den menneskelige faktor. Vores omfattende lokale tilstedeværelse i selskaberne – per-sonaleforeningerne og tillidsrepræsentan-terne – ved hvor tingene brænder på, og står klar med en hjælp og støtte, som ingen andre faglige organisationer kan tilbyde de forsikringsansatte. Det skal du benytte dig af, for det har rigtig stor værdi.

DFL’s overenskomst med arbejdsgiverne er til for at sikre din tryghed – for at skabe et sikkerhedsnet under dit arbejdsliv. I de aktuelle overenskomstforhandlinger går vi benhårdt efter mere i løn efter flere år med tilbageholdenhed, men vi går bestemt også efter at øge din tryghed i jobbet – og når du står over for et skifte i dit arbejdsliv.

Med ønske om en glædelig jul og godt nytår!

Venlig hilsen

Mette Bergmann

2 | FORSIKRING 6/2013

16

Forsikring Nr. 5 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Er du tryg ved forandring?

Mens vi venter på Eid al-FitrHvordan får man ramadanen til at passe ind i et forsikringsjob? [Side 18]

Mand dig op mand Få styr på din indre

Tarzan [Side 10]

Socialrådgiverordningen sikrer forsørgelsen [Side 16]

Forandring[ TEMA 4-15 ]

Rettidig omhu: Derfor har DFL brug for din e-mail - side 23

Indhold

Interview: Nærhed er vigtig for GF Forsikring

18

04 -15 14

Forsikring Nr. 4 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

En robot i telefonen ...

Kollegernes bedste venDen er en hund efter

opmærksomhed [Side 14]

De stjæler din identitet Det er ikke risikofrit at færdes i den digitale verden [Side 12]

Gå ikke alene til sygesamtalen!

Det er vigtigt at have en bisidder [Side 19]

Digitalisering[ TEMA 4-13 ]

Overenskomst eller konflikt? Sådan er processen – side 22-23

SundhedAt passe på sit hoved er

mindst lige så vigtigt som at passe på sin krop

Fik du læstdet sidste Forsikring?

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

»»» TEMA: Sundhed

04 En sund sjæl i et sundt legeme

06 Det sunde liv begynder i kantinen

08 Spis pyramiden fra bunden

10 Hverdag for sundhedsambassadøren

12 Hvad gør dig glad?

13 Løb lettere med 10-20-30

14 Martins historie: Jeg er selv ansvarlig for mit liv

»»» Øvrige artikler

16 En timebank kom til verden

17 Jobjagt for langtidsledige

18 GF Forsikring: Nærheden er helt central

20 På vej mod ny overenskomst

20 Ja til virksomhedsoverenskomst i SOS

21 Profilen: LB Forsikring

22 Fra goder til mindre goder

»»» INFO sider

23 Next: Nu kommer online-forsikring

23 Spar penge med Forbrugsforeningen

24 Farvel til en garvet tillidsrepræsentant

24 Arbejdsmiljøseminar: Tid til at nå det hele…

25 Chatten: Birgitte Andersen fra Lokal Forsikring

26 Juristens Blog

27 Vidste du at… om overarbejde

27 DFL Ungdom: Nytte og netværk

28 Nyt fra personaleforeningerne

31 Sjov til pausen

32 Bagsiden

Jeg er selv ansvarlig for mit liv

Martin fortæller sin historie om stress

Fagligt: Time- bankens første år

Ikke uden udfordringer

FORSIKRING 6/2013 | 3

SundhedTema1374

TEMA: Sundhed

04 En sund sjæl i et sundt legeme

06 Det sunde liv begynder i kantinen

08 Spis pyramiden fra bunden

10 Hverdag for sundhedsambassadøren

12 Hvad gør dig glad?

13 Løb lettere med 10-20-30

14 Martins historie: Jeg er selv ansvarlig for mit liv

Temaet i dette nummer er sundhed, men sundhed er man-ge ting. Det ligger naturligvis lige for at se på, om din krop har det godt, men det er mindst lige så vigtigt, at du har det godt ’i dit hoved’. Desværre er den mentale sundhed ofte et tabuemne.

Af Lone Clausen, næstformand

Hvis du er glad, så har du typisk også overskud og fungerer godt i din hverdag, har det godt med kollegerne og harmoni på hjemmefronten. Måske giver det også lyst til at snuppe en løbetur, gå lidt længe-re ture med hunden eller snuppe en time i fitnesscenteret. Overskud og energi er i høj grad det, der driver os og er afgørende for, om vi har det godt – også fysisk.

Du tilbringer en stor del af dit liv på ar-bejdspladsen, og den er derfor en vigtig faktor i din mentale sundhed – den er med til at skabe det overskud og den energi, der

driver dig, eller til at dræne dig for lyst og initiativ, og gøre dagen grå og trist. Godt ar-bejdsmiljø er derfor en vigtig faktor i dit liv.

Svært at finde balancenI vores og mange andre brancher er det daglige arbejde blevet mere komplekst. Mange har vanskeligt ved at finde balan-cen mellem egne ressourcer og de krav, der stilles til os. Der skal leveres mere for mindre og der stilles krav til kvalitet, vi-den og service. Vores arbejdstid er stadig mere udflydende, vi brænder for vores job, og indhold i jobbet giver gode muligheder

for at fremme trivsel gennem udviklende og tilfredsstillende jobs. Men det øger også risikoen for stress og psykiske problemer.

Vi kan se, at syge-fravær og for tid-lig tilbagetrækning pga. arbejdsrelateret stress og psykisk syg-dom er øget og fortsat stigende. Det er nu den type lidelser, der koster mest i form af fravær og tidlig tilbagetrækning fra ar-bejdsmarkedet. Omkostnin-gerne for selskaberne i produk-tionstab er store, og det samme er samfundets velfærdsydelser. Der er kort sagt rigtig sund fornuft i

En sund sjæl i et sundt legeme

4 | FORSIKRING 6/2013 TEMA

TemaSundhed

at arbejde med det psykiske arbejds-

miljø – mest for din og min skyld, men altså

også for samfundets.

Sundhed hvor vi lever vores livDer er dokumentation for, at indsats

på arbejdspladsen til fremme af men-tal sundhed har en positiv effekt. Den rette indsats kan øge arbejdsglæden og

nedsætte fraværet markant. Øko-nomiske beregninger viser, at

sundhedsfremmende og fore-byggende indsatser for mental sundhed ganske enkelt kan betale sig, når man tæller i kroner og ører – og i langt hø-jere grad, når man vurderer de menneskelige omkostnin-ger ved et dårligt eller ødelagt arbejdsliv.

Arbejdspladsen har derfor en væsentlig rolle at spille. Den er

det sted ud over vores hjem, hvor vi opholder os en væsentlig del af tiden,

og hvor vi har mange vigtige sociale re-lationer. Derfor er arbejdspladsen en vel-egnet arena for indsatser til at fremme vore sundhed. Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelser føler virksomhederne også i høj grad, at de har et medansvar for de ansattes adfærd og vaner.

En indsats for at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen er udtryk for en ansvarlig virksomhedsstrategi, der ud over at forebygge sygdomme – herunder arbejdsrelaterede sygdomme, ulykker og stress – kan bidrage til at øge de ansat-tes trivsel og sundhedstilstand og dermed øge deres produktivitet.

Hellere buttet og aktiv end slank og dovenNylige undersøgelser viser, at slanke per-soner, der ikke er aktive, har langt højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, få kræft og har en højere risiko for at dø end personer, der er overvægtige og fy-sisk aktive. I de fleste selskaber tilbydes der sund kantinemad og mulighed for fysisk aktivitet som for eksempel fitness og løbeklubber. Her har arbejdspladserne skabt mulighed for en sund livsstil, men en slank og sund krop, den rigtige kost og den evige jagt på et smukt ydre, gør os ikke nødvendigvis gladere.

Så gør dog nogetDer er egentlig ingen, hverken os selv, arbejdsgiverne eller samfundet, som er i tvivl om problemerne og omkostninger-ne ved den dårlige mentale sundhed, der forårsages af dårlig trivsel i hverdagen og dårligt arbejdsmiljø.

Alle undersøgelser og beregninger viser, at her er et område, som det virkelig kan betale sig at sætte ind på, og derfor er der vel ingen tvivl om, at der gøres en stor ind-sats på dette område…

Men nej, sådan er det desværre ikke alle steder. DFL har længe haft særlig fokus på det psykiske arbejdsmiljø og den mentale sundhed, men det har været vanskeligt at få ledelserne i selskaberne til at give det den opmærksomhed, som det kræver. Og det er da også et svært område at arbejde med, for der er mange tabuer og mangel på lyst til at stå frem og tale åbent om ar-bejdspladsens miljø.

Her går vi fra let målbare parametre til noget, som er ”inden i os selv” – fra pro-duktivitet og effektivitet til følelser, der påvirkes af kollegerne, lederne, familien, vennerne og af ens egen opfattelse af ar-bejdspres og kompetencer.

Skal vi virkelig rykke inden for området, så må der opbygges en ny holdning til at tale om tingene – og lytte til dem, der har problemer. Vedvarende forandringer, krav i jobbet, effektiviseringer for ikke at tale om chikane, mobning, sladder, stress og personlige udfordringer skal behandles på seriøs vis.

I naturen er det sådan, at de stærke kaster sig over de svage, men vi mennesker må med vores intellekt have forstået, at sam-menhold og det at støtte hinanden gør os langt stærkere end at stå alene? Hvis ikke, så er det på tide at få øjnene op.

FORSIKRING 6/2013 TEMA | 5

SundhedTema1375

Mens kanelsneglene udkæmper deres juleslag med rasende energi mod påstå-ede bureaukrater i Fødevarestyrelsen, så foregår kampen for danskernes helbred i langt højere grad i kantinerne på landets arbejdspladser. Her er det ikke tiendedele gram kassiakanel, der afgør, om din sund-hed får det bedre. Kantinerne har taget kvantespring fra bearnaisesovs til lette marinader i de senere år.

”Kantinerne er et sted, hvor mange får en meget stor del af deres daglige mad, og derfor er det vigtigt at det sunde valg er det nemme”, siger Anne Dahl Lassen fra Fødevareinstituttet på DTU.

Hun forsker blandt andet i, hvordan kanti-ner kan påvirke, hvad vi spiser. Og kantinen er et sted, hvor flere og flere får sund mad, fordi kantinerne forandrer sig, og hjælper dig med at finde ud af, hvad du bør spise.

”Det er det kantinen kan. Hvis du er hjem-me, så skal du selv forberede grøntsagerne og finde ud af, hvad der er sund mad”, siger hun.

For mange mennesker er kantinen det sted, hvor de lettest kan ændre deres kost-vaner. Hvis kantinens medarbejdere har en sund strategi, så behøver du ikke selv bryde hjernen med det sunde valg.

”Der er en hel medarbejdergruppe, der gør det for dig. Når smagen passer til den, medarbejderne har på stedet, så spiser de sundere og er meget tilfredse”, fortæller Anne Dahl Lassen fra DTU.

Det sunde liv begynder i kantinenMange danskere spiser ikke sundt, men den letteste måde at ændre livsstil på er ofte i kan-tinen. Arbejdsgiverne kan og har et ansvar for at sørge for, at medarbejderne spiser sundt, mener fagfolk.

Af Jens Sillesen, freelancejournalist

I forsikringsbranchen er det ekstra vigtigt at spise det rigtige, fordi det er stillesidden-de arbejde, og de små funktionærdeller derfor kan have særlig let ved at læne sig ud over bæltet.

HoldningsændringDer har ikke altid været fokus på sund-hed i de danske kantiner. Det var først i 1980’erne, at salatbaren gjorde sit indtog i de store virksomhedskantiner. Den bru-ne sovs fik et mere vitaminrigt alternativ, men det fangede ikke alle.

”Ved at have en salatbar, når man kun de sundhedsbevidste. Men man kan sagtens nå alle medarbejdergrupper. Hvis det er nemt for de ansatte at vælge det sunde”, fortæller Anne Dahl Lassen.

Dengang var tanken, at bare det var mu-ligt at sammensætte et sundt måltid, så var det fint. Det var folks eget ansvar, om de ville spise sundt. I dag har holdningen rykket sig, så mange steder er de mest usunde ting røget ud. Det sunde er blevet det lette at vælge, ved at der er sunde alternativer til alle for-mer for mad i kantinen, så ændrer medarbejderne deres madvaner.

”Man tager ansvaret fra folk. De be-høver ikke længere at skulle vide en masse for at kunne sammen-sætte et sundt måltid, og de kan derfor lade lysten sty-re”, forklarer Anne Dahl Lassen.

Det sunde skal ind i retterne, så valget ikke står mellem bøf og spejlæg mod salatba-ren. Grøntsagerne skal ind i hovedretterne og ikke være noget separat. Så kommer forandringen.

Sidste år gennemførte Anne Dahl Las-sen en undersøgelse i kantinen på Herlev Hospital. De ændrede kantinen, så den passer til den nye nøglehulsmærkning for spisesteder. Det betyder, at der er kommet flere sunde muligheder for brugerne. Re-sultaterne har været imponerende. Der ryger nu 30 procent færre kalorier ned, 20 procent mindre fedt, 40 procent mindre salt, mens frugt og grønt er gået op med næsten 50 procent. Samtidig var bruger-ne mere tilfredse med kantinens mad. Så om du lever sundt afhænger i høj grad af din kantine.

Sundt er også lækkertAnne Dahl Lassen mener ikke, at der er en modsætning mellem velsmagende mad

og sund mad. Det sunde skal bare laves lækkert.


TemaSundhed 0000

Sådan er det også hos Alm. Brand på Midtermolen i København - få hundrede meter væk fra Den lille havfrue, hvis ind-tag af vitaminrige fisk står hen i det uvis-se. Køkkenleder, Allan Hjort, har fokus på smag, men gennem en varieret menu, friske råvarer og en fornuftig holdning til fedtstoffer, så kommer sundheden af sig selv.

”Jeg mener helt klart, at man som kanti-ne og virksomhed har et medansvar for at folk spiser sundt til frokost”, siger han.

Hos Alm. Brand spiser man populært sagt, hvad der bliver sat på bordet. Ud-valget er begrænset for de 600 medar-bejdere, fordi de forarbejder råvarerne fra bunden. Det giver mindre madspild, men kræver også mere arbejde.

”Den store forskel mellem os og andre er, at vi i mange år har kørt med en for-ret og en hovedret, hvor vi bestemmer”, fortæller han.

Retterne kan for eksempel være lam med linser, yoghurt, spinat og tørrede frugter. Laks med rødbeder og linser og salat med okse-kød, løg, rucola og

Det sunde liv begynder i kantinen

”Nøglehullet på spisesteder” er en frivillig certificeringsordning, der gør det muligt for danske spisesteder, at nøglehulsmærke sundere mad-retter som lever op til kriterierne for Nøglehulsmærket. Ordningen blev oprettet i 2012.

parmesan. Eller en suppe med broccoli og kartofler. Det er sundt og bliver lavet fra bunden hver dag med vitaminrige og friske råvarer. Kantinen har heller ingen sodavand – kun postevand.

”Vi er ikke fanatikere. Der skal være plads til, at vi en gang om året laver stegt flæsk med persillesovs, hvis der er folk, som drømmer om det. Ellers bliver det for surt”, siger Allan Hjort.

Han forventer, at der i fremtiden vil komme mere fokus på den energi, der er i maden.

”Hvis vi kan servere mad til frokost, så folk kan arbejde igennem hele eftermid-dagen uden at brænde sammen, så er det jo godt”, siger han.

Ingen julemad Selvom der nu er kommet lys i advents-kransene, så påvirker det ikke den dag lige menu.

”Vi arbejder med de ting vi kan få i de-cember måned, men vi laver ikke jule-mad som sådan. Det kører helt normalt med forret og hovedret hele december”,

siger køkkenlederen. Der er dog en enkelt

klar undtagelse. Koncernens julefrokost er trods alt ikke skåret ned til det faste koncept med to retter. Når firmaet fejrer Kristi fødsel må sundhedsapostlene hol-de sig pænt i baggrunden.

Der er også blevet plads til tørrede frug-ter og lidt brunkager, men eller holder Alm. Brand den fornuftige linje, også i juletiden. Det giver lidt bedre plads til at folk selv kan slå sig løs i køkkenet i fri-tiden.

”Hvis vi spiser ordentligt og tænker os om på de fem arbejdsdage, så kan vi bed-re give den gas i weekenden med famili-en”, siger Allan Hjort.

Så de langsomme kanelsnegle, der giver medarbejdere kortvarige sukkertrip, har hårde tider i selskabernes kantiner. Men skulle kaneljægerne i Fødevarestyrelsen eller sunde køkkenledere få bugt med dem, så kan du bare køre hinsidan og spi-se dem hos vort broderfolk, der ser med mildere øjne på disse udrydningstruede skabninger.


SundhedTema1377

Spis pyramiden fra bundenDer er kommet nye kostråd og flyttet lidt rundt på indholdet af kostpyramiden, men grund-princippet er stadig den samme: Spis mest fra bunden og mindst fra toppen.

Af Kim Faurdal

En ny kostpyramide så dagens lys i 2011, så det er jo ikke nyhed. Men nyt er det, at der tidligere i år kom ti nye kostråd, som sammen med den seneste version af kost-pyramiden giver god vejledning i, hvad en sund kost bør indeholde.

I virkeligheden kender de fleste sikkert godt kostrådende, men flere er åbne for fortolkning. Som eksempelvis rådet ”Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk ak-tiv”. Det er jo et godt råd, men kan stort set tolkes som man selv ønsker. Nogle mener de er fysisk aktive, når de løber en tur på mindst syv km, andre hvis de tager trap-pen til 1. sal frem for elevatoren.

De nyeste kostråd har fået en del kritik for ikke at være ambitiøse nok. Og der er også brug for ambitioner, for i dag er omkring halvdelen af den voksne danske befolk-ning at betegne som overvægtige.

Grønt i bundenI den nyeste version af kostpyramiden har

en del ting skiftet plads. Grøntsagerne er rykket ned til bunden af pyramiden, mens ris og pasta er flyttet fra bunden til midten. Kartofler, rugbrød og havregryn forbliver i bunden, men så er der også kun tale om fuldkornsprodukter.

I den nye og lidt omvendte verden skal man skifte syn på det man spiser. Før var kød hovedbestanddelen, som så blev sup-pleret med tilbehør. Nu skal kødet være tilbehøret og tilbehøret det vigtigste: Grøntsagerne. Din tallerken skal derfor ikke centreres omkring kødet, men om grøntsager, kartofler og produkter med fuldkorn.

Her kan et godt råd være, at du ikke for-sager alt det, som du ellers synes er rigtigt lækkert – og som ligger for højt i pyrami-den – men i stedet prøver at finde andre spændende og lækre ting, som kan lokke dig væk fra det hvide brød og pastaen: Må-ske bønner, linser, kikærter eller forskellige kålsorter. Det meste smager rigtig godt,

når først man har lært at tilberede det rig-tigt. Der findes faktisk et væld af frø, ker-ner, kål, nødder, bønner, linser og en masse andet, som man dårligt kender navnet på. Her kan du kun risikere at få udvidet din madhorisont, og det kan jo blive både sjovt og spændende.

Ingen løftede pegefingreHvordan kan fastfood kæderne dog blive ved med at sælge burgere, når vi alle sam-men ved, at vi ikke burde spise deres mad? Hvis man finder, at en burger i ny og næ er vildt lækkert, så går det selvfølgelig også, for det er ikke de to procent af tiden man spiser usundt, der betyder noget for væg-ten, men hvad man spiser resten af tiden.

For det hele behøver selvfølgelig ikke gå op i løftede pegefingre, motion og sund kost. Men man skal jo starte et eller andet sted, og det kan passende være at begynde at købe fuldkorns ris, pasta og brød. Så er man allerede på vej til at ændre sin livsstil.


TemaSundhed

»»» De ti kostråd

1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Vi skal spise mere varieret, så vi bedst mu-ligt får dækket behovet for de forskellige næringsstoffer og afstemme hvor meget vi spiser i forhold til, hvor meget vi forbræn-der. Fuldkornsmærket og Nøglehulsmær-ket er gode rettesnore, når du køber ind. Så får du varer med mindre fedt, sukker og salt, flere kostfibre og fuldkorn. Mængden af mad kan være svær at bedømme, men prøv at portionsanrette maden, så du kun får én gang. Hvis du også spiser langsomt og drikker vand til maden, er det nemmere at undgå overspisning. En nem måde at arrangere sin tallerken på er ved hjælp af ’Y-tallerken’ princippet: Du opdeler maden på din tallerken i følgende felter:

1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg eller ost2/5 grøntsager eller frugt2/5 kartofler, fuldkornsbrød, fuldkornsris eller fuldkornspasta

2. Spis frugt og mange grøntsager

Nej, der burde snarere stå ’spis mange grøntsager og lidt frugt’. De grove grøntsa-ger er sundest og dem skal du have flere af. Grøntsager og frugter giver dig vitaminer og mineraler, de indeholder meget få ka-lorier og mange kostfibre. Det hjælper dig alt sammen med at reducere eller holde vægten. Spis grøntsager både til hoved-måltider og mellemmåltider, for du bør spise 600 gram om dagen. Grøntsager på dåse og frosne grøntsager er ernærings-mæssigt lige så gode som friske.

3. Vælg fuldkorn

Fuldkorn er godt for fordøjelsen, og sam-tidig indeholder fuldkorn mange vigtige mineraler og vitaminer. Det mætter mere end produkter uden fuldkorn og hjælper til at undgå overspisning. Hvis du bager selv, så lad mindst halvdelen af melet være fuldkornsmel.

4. Spis mere fisk

Fisk, og især fed fisk, indeholder fiskeoli-

er, selen og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få fra andre fødevarer – stoffer, som kan forebygge hjertekarsygdomme. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse og skaldyr. Den nemme genvej er at spise fiskeoliepiller.

5. Vælg magre mejeriprodukter

Sørg for at få mellem en kvart og en halv liter mælkeprodukter dagligt, så du får pro-tein og kalcium nok. Men vælg en mager variant, for ellers får du for mange mæt-tede fedtsyrer. Hvis du ikke drikker mælk eller spiser yoghurt, så spis i stedet 1-2 skriver mager ost.

6. Vælg magert kød og kødpålæg

Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for. Vælg ikke fede kødtyper, for det giver for meget mæt-tet fedt. Rødt kød - især forarbejdet kød og kødpålæg - kan øge risikoen for visse kræftformer. Rødt kød er kød fra firbenede dyr, uanset om det er gennemstegt eller ej. Forarbejdet kød er røget, saltet og konser-veret kød, som f.eks. kødpålæg og bacon. Du skal maksimalt have 500 gram om ugen af rødt og forarbejdet kød.

7. Spis mindre mættet fedt

Mættet fedt er det fedt, der er i smør og smørblandinger, og for meget af det kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme. Så skrab smørret på brødet, eller undlad helt smør. Det mindst skadelige valg af blandingsprodukt er Kærgården, da det består af en tredjedel rapsolie.

8. Spis mindre salt

Det meste af det salt, vi får, får vi fra for-arbejdede produkter, under 20 procent stammer fra den salt, vi selv tilsætter. Mindre salt sænker blodtrykket og mind-sker risikoen for hjertekarsygdomme, og muligvis også knogleskørhed, nyresten og kræft i mavesækken.

9. Spis mindre sukker

Hvis du får for mange tomme kalorier i form af sukker, optager det pladsen for den

sunde mad og du risikerer så at få for lidt vitaminer og mineraler. Drik højst en halv liter sodavand, saft, juice eller energidrik om ugen, og drik vand til måltiderne.

10. Drik vand

Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalo-rier. Det er tilstrækkeligt for de fleste at drikke mellem en og halvanden liter vand om dagen.

»»» Romanescokål med mandler

Opskriften er til fire personer1/2 dl olivenolie friske krydderurter skal og saft af citron100 g mandler 1 Romanescokål1 bundt persille

Sådan gør du:Skær den grove stok og bladene, fra kålen, og skær den i fine skiver. Rist mandlerne på en tør pande, drys med lidt salt, og lad dem af-køle. Blend dem groft i en foodpro-cessor med persille, citronskal, citronsaft, friskkværnet peber og olivenolie. Kom marinaden ud over kålen, og lad den trække 10-15 min. Du kan evt. smide nogle friske krydderurter i, hvis du har nogen stående i vindueskarmen.

Så er der serveret.


SundhedTema1376

Af Kim Faurdal

I 2009 lancerede Nordea Liv & Pension et storstilet sundhedsprogram ved navn ”Sund Hverdag”. Programmet bestod af en masse tiltag hvor rygraden var udvæl-gelsen og udnævnelsen af 28 sundheds-ambassadører. Ambassadørerne skulle gå forrest og vise sig selv og resten af Nordea Liv & Pension, at de havde viljen til at nå deres mål – og det uanset om målet var et sundt og varigt vægttab, et specifikt træningsmål eller ændret adfærd i forbin-delse med f.eks. stress eller rygning. I alle tilfælde var kost, motion og motivation hjørnestenene i programmet.

Ambassadørgruppens forløb varede 16 uger og bestod af to gange ugentlige træ-ning med en instruktør fra Helsekompag-niet, motivationssamtaler, en individuel kostplan baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og så den ugentlige vejning hos Helsekompagniet. Som det første fik sundhedsambassadørerne et sundheds-tjek, hvor de blandt andet fik målt blodtryk, kolesterol, knoglemasse, vandprocent, hvi-lestofskifte og bodyage.

Udgangspunktet for kostplanerne var, at ambassadørerne ikke skulle på kur, men i stedet få nye, sunde kostvaner. En for-

Det er blevet hver-dag for sundheds-ambassadørerneHvordan går det med sundheden i hverdagen efter udfasningen af programmet ”Sund Hverdag” i Nordea Liv & Pension? Kan de holde takterne, også når de ikke kigges over skulderen?

»»» Om JeanetteJeanette Gylling Hansen, 31 år, har været i Nordea Liv & Pension i 10 år. Hun er kæreste med Martin og har børnene Marcus og Silja.


TemaSundhed

udsætning for, at de sunde vaner kunne slå rødder, var, at kosten var forenelig med den enkelte ambassadørs situation, og ikke mindst med familien derhjemme. Alt dette tog Helsekompagniet højde for, da kostplanenerne blev lavet.

Ambassadørgruppen trænede også sam-men som gruppe de to gange om ugen - en times spinning pulstræning samt en times styrketræning.

Nu er det blevet hverdagFire år efter igangsættelsen er det for al-vor blevet hverdag for selv den mest ihær-dige sundhedsambassadør.

En af dem er Jeanette Gylling Hansen, som vi spørger om hvordan hun føler sig rustet til hverdagen her fire år efter sund-hedsambassadørforløbet?

På de 16 uger forløbet varede tabte Jea-nette hele 17 kg. Både Jeanette og hendes kæreste Martin var sundhedsambassa-dører, og begge var højt motiverede for at slanke sig. De første mange uger efter for-løbet var det nemt at holde gejsten oppe, men det blev dog hurtigt vanskeligere, når der ikke længere var en personlig træner, ugentlig vejning mv.

Efter forløbet gik det sådan, at spiste man bare én forkert ting, så var hele dagen øde-lagt. Og hvis den først var det, så kan man jo lige så godt spise som man har lyst til resten af dagen.

Slik på bordeneKulturen i selskabet omkring sunde vaner er stadig den samme, men der er ofte slik på bordene, for det bruger cheferne ofte til at belønne med. Der er også stadig kage, chips, flødeboller eller slik, når folk har fød-selsdag. Det er jo nemmere end at skaffe sundere alternativer som nødder, tørret frugt, gulerodsstænger og lignende.

Når større ting skal fejres, som når f.eks.

Nordea Liv & Pension har vundet en pris, så serveres der typisk juice eller smoothie, men det har aldrig forplantet sig ned på kontorene. Enkelte medarbejdere tager sunde snacks med frem for slik, men er der langt imellem dem.

Ingen kur men en livsstilJeanette tog stille og roligt syv kg på efter at sundhedsambassadør programmet sluttede, og har da også fortsat vægt-tab på ønskelisten. Efter flere forskellige kure mener hun nu at have fundet én, der passer hende, nemlig at leve efter Paleo madprincipperne – også kendt som sten-alderkost. Paleo er grundlæggende en mo-dernisering af den tidligere så populære Atkins diæt, og i begge tilfælde handler det om en diæt med høj protein og lav kul-hydrat.

Princippet er, at man skal leve som et men-neske er skabt til at leve rent kostmæs-sigt. Følger man Paleo principperne skal man spise meget næringsrige fødevarer som grøntsager, kød, fisk, fjerkræ, skaldyr, masser af sundt fedt, frugt, æg, nødder og frø. Og helt undgår mælkeprodukter, alle slags korn, bælgfrugter, sukker og tilmed stort set alle forarbejdede fødevarer.

Smidt tre kiloEfter tre uger med Paleo har Jeanette tabt tre kg. Hun har også ændret opfat-telse, så hvis hun nu snyder med kosten er der ikke frit slag resten af dagen. Fra hendes tid som sundhedsambassadør lærte hun at det ofte er mellemmålti-derne, der er problemet. Her forbereder Jeanette sig ved altid at have et lager af riskiks med mørk chokolade, tørret frugt eller nogle stykker knækbrød. Sammen med brug af frugtordningen på jobbet kan hun på den måde undgå usunde mellemmåltider.

Jeanette ville selv gerne have haft længe-re tids opfølgning på sundhedsambassa-dør programmet. Da det var færdigt for-

svandt også det fællesskab, der var blevet bygget op mellem ambassadørerne. Hun havde også meget gerne set at man, mod egenbetaling, kunne købe sig til et videre forløb hos Helsekompagniet.

Motion er også at gåDet er heller ikke det nemmeste at pri-oritere motion i en travl hverdag. Men motion behøver ikke altid at være 60 mi-nutter på en spinningcykel, det kan også være 30 minutters gåtur med børnene. På den måde sørger man også for at de får motion. Sund mad behøver heller ikke betyde, at man skal bruge oceaner af tid på at handle frisk frugt og grønt ind, for de frosne grøntsager er lige så sunde og meget nemmere at bruge.

I de perioder hvor Jeanette har levet usundt, har hun efterfølgende reflekteret over hvordan hun har haft det fysisk. Hun synes at hun følte sig mere træt, sur, op-pustet og rastløs, men for doven til at lave noget aktivt. Det kræver virkelig kamp at komme ud af de perioder – hver gang. En metode er hvis et bestemt par bukser be-gynder at stramme så ved hun, at det er på tide at stramme sig op. Så skal hun stoppe med de mange ’gode’ undskyldninger, man altid har for ikke at gøre en ekstra indsats.

Hun føler, at hun fire år efter sundheds-ambassadørprogrammet har godt styr på hvad der virker og ikke virker for hende. Så programmet har sat sit aftryk og gi-vet motivation og værktøjer til at lægge livsstilen om.

Jeanette erkender, at en sund livsstil er man nødt til selv at vedligeholde, hele ti-den – også når man virkelig ikke har lyst. Det er de sure perioder der gør det hele no-get værd, når de altså er overstået. Og så handler det om for Jeanette, at der ikke er noget der skal være ekstremt. Det skal føl-ge et princip om ’alt med måde’. Man skal undgå at blive frelst og religiøs, hvad enten det er omkring kost eller motion.


SundhedTema1381

Af Lotte Kronholm Sjøberg

Der forskes i at grine og være glad, men forskningen viser dog ikke entydigt, at en sund latter ligefrem kan have helbredende virkning. Et studie helt tilbage fra 1920 påviste, at personer med en høj score af ”munterhed” havde større sandsynlighed for at dø tidligt, end dem der scorede lavt. Forskerne mente dengang, at resultatet kunne forklares med at ”muntre” personer havde en mere usund livsstil, da de i større grad var livsnydere og at de havde større tendens til at vælge risikofyldte aktiviteter.

Andre studier har heldigvis påvist, at det at grine og have en po-sitiv indstilling er godt for vores helbred: En optimistisk indstilling kan forlænge dit liv uanset alder, vægt eller generel helbredstil-stand. Positive følelser kan hjælpe dig med at se livet i et større perspektiv, og latter kan ligefrem hjælpe mennesker med type 2 diabetes til at forarbejde sukker bedre.

Det amerikanske magasin ”YES Magazine” skriver i en artikel, at en række forskere har videnskabelig dokumentation for at ti strategier helt konkret kan gøre dig glad. Opskriften kommer her:

1 - Smag på hverdagens øjeblikke

Tag en pause i hverdagen og duft til en rose du går forbi, lyt til børns latter eller nyd solskinnet. Selv små ting kan gøre dig glad hvis du tillader det.

2 - Undgå at sammenligne

Det at sammenligne os med andre kan være skadeligt både for dit selvværd og din lykke generelt. Vær glad for den du er og sammenlign dig ikke med andre.

3 - Vægt ikke penge højt

Mennesker som sætter penge højt på deres prioriteringsliste har større risiko for depression og lavt selvværd. Vægt derfor andre værdier højere i din tilværelse.

4 - Hav meningsfulde mål

Mennesker der stræber efter noget konkret og har et eller flere mål med livet, er gene-relt lykkeligere end dem der ingen mål og drømme har.

5 - Tag initiativer på jobbet

Det at være initiativrig på jobbet er afgø-rende for din arbejdsglæde. Når man udvi-ser kreativitet, hjælper andre og kommer med forslag til forbedringer, føler vi os mere i kontrol og bliver værdsat mere af vores omgivelser.

6 - Værdsæt venner og familie

Glade mennesker har generelt gode familieforhold samt dybe og støttende ven-skaber. En af forskerne bag studiet udtaler ”Vi har ikke kun brug for venskaber - vi har brug for meningsfyldte venskaber”.

7 - Smil - også selvom du ikke har lyst til det

Det lyder simpelt, men det virker: Hvis du tillader dig selv at være glad, vil du bedre kunne rumme at se de muligheder og successer, der ligger foran dig og venter. Forskerne bag studiet mener, at selvom man fra naturens side ikke er født med evnen til at se glasset som “halvt fyldt”, så kan du lære det.

8 - Sig tak til andre – og mén det!

Mennesker der har overskud til at sige tak, værdsætte sine omgivelser og sætte ord på det, er generelt mere optimistiske og har bedre chancer for at opfylde sine mål.

9 - Dyrk motion

Et studie fra Duke Universitetet I USA har bevist, at motion er ligeså effektivt som medicin, i forbindelse med en depression. Motion har ligeledes en forebyggende effekt, samtidigt med at det øger dit selv-værd.

10 - Giv, giv og giv

Et uselvisk menneske har mere lykkefølel-se end et egoistisk menneske. Hjælp din nabo, lav frivilligt arbejde, vær med til at fejre andres successer eller lyt til en ven. Alt sammen vil give dig en lykkefølelse som gavner dit helbred i samme grad som motion gør det.

Rigtig god fornøjelse!

OPSKRIFT PÅ AT GØRE DIG GLAD:

Hv d gør d g g a

?

Børn griner i gennemsnit 400 gange om dagen, mens voksne kun i gennemsnit gri-

ner to gange om dagen. Det, at kunne grine, være glad og have et positivt sind er ganske

enkelt godt for vores helbred.


TemaSundhed 1382

Det giver bedre resultater på mindre tid. Det er nyt, sjovt og innovativt. Og så gør det dig hurtigere, sundere og mere motiveret. Prøv 10-20-30 løb.

Af Kim Faurdal

10-20-30-løb er navnet på et nyt løbepro-gram udviklet af danske forskere fra Insti-tut for Idræt på Københavns Universitet. Det nye 10-20-30 vidunderprogram be-tyder, at du forbedrer din løbepræstation med den halve træning.

Mange mener, at løb er nemt at gå i gang med: Man kan gøre det når det passer én og det skal ikke indpasses i fitnesscente-rets åbningstid. Næsten lige så mange stopper dog hurtigt igen, da de føler det tager rigtig lang tid og kræver en stor ind-sats for at blive bedre. Motivationen og gejsten slipper op.

10-20-30-løb er et intensivt intervaltræ-ningsprogram, som faktisk skal løbes bag-fra. Du skal løbe stille og roligt i 5-10 mi-nutter for at blive varm. Øg derefter farten de sidste 3 minutter, så pulsen kommer op. Og gå så i gang med selve programmet.

30 sekunder ved lavt tempoStart med at jogge roligt i 30 sekunder, så pulsen kommer ned, og syren forlader be-

nene. Det er ok at gå de første 10 sekunder af denne periode.

20 sekunder ved moderat tempoØg nu farten og løb i højt, men kontrolleret tempo i 20 sekunder – lidt hurtigere end dit 5-km tempo. Hold en god rytme og træk vejret roligt.

10 sekunders spurtSprint så i 10 sekunder. Farten skal være tæt på dit maksimale sprinttempo – alt-så fuld fart frem! Efter de 10 sekunders sprint, sænker du igen farten og går i gang med de 30 sekunders rolig jogging.

Gentag denne cyklus et passende antal gange, og slut løbeturen med 10 minut-ters let løb.

Alle kan være medAlle kan være med, for det smarte ved programmet er at belastningen er relativ. Som erfaren løber er du både hurtigere og når længere på de 10-20-30 sekunder end begynderen. Da du løber efter tid – og end-da relativ kort tid – belaster du forskelligt,

afhængig af dit træningsniveau. Netop derfor virker programmet til alle løbere.

Der er dog visse forudsætninger, du skal tænke på for at undgå skader. Du skal kunne løbe omkring 3 km. før du bør gå i krig med 10-20-30-løb. Herefter kan du nemt indarbejde 10-20-30-løb som en del af din normale løberutine, og det kan være et sjovt afbræk i et ellers monotont løb.

Smartphonen som trænerHvis du ikke lige har en løbetræner, sto-pur der kan stilles til interval mv. men har en smartphone, så er der selvfølgelig en fiks app, der sørger for at holde styr på det hele. Søg på ’10-20-30’ så finder du hurtigt app’en til både iPhone og Android.

Den fornuftige løber sørger for at være ordentlig varm inden man begynder på nogen former for intervaltræning. Dette gælder selvfølgelig også for 10-20-30-løb. Andre gode råd er altid at slutte dine løbe-ture med nogle hundrede meters jogging, så du undgår den værste ømhed – samt at huske at strække ud efter løbeturen.

– et løb som er lettere, sjovere

og endda også sundere


SundhedTema1414

”Den vigtigste erkendelse fra mit stressforløb er, at jeg selv er ansvarlig for mit liv og selv kan forandre det” - Martin, 30 år gammel og tidligere stressramt.

Af Martin

Jeg kunne ikke sidde stille og havde en kon-stant uro og rastløshed i kroppen. Mange morgener startede med skænderier, inden min kone og jeg kørte på job. Dårlig start på en i forvejen presset hverdag. Jeg hav-de langt til arbejde og skulle tidligt ud af døren, men det passede mig fint. Så undgik jeg mange unødvendige skænderier.

I mit job som salgskonsulent, betyder det meget for mig at vide, hvordan jeg klarer mig, sammenlignet med andre. Ligeledes i mit liv som ambitiøs fodboldspiller – jeg skulle helst være bedst og accepterede ikke at sidde på bænken.

Når jeg kom hjem, slappede jeg aldrig af, men havde altid mange projekter kørende, så jeg var sikker på, at jeg altid kunne holde min krop i gang.

Faldt sammen som et korthusI marts 2013 sagde min krop fra. Jo, den havde prøvet at give mig signaler om, at der var noget helt galt. Jeg kunne ikke læn-gere holde overblik i mine mails, systemer faldt sammen inde i mit hoved som et kort-hus, der let bliver væltet. Skærmen var et stort kaos og lignede meget den måde jeg havde den indeni. Billedlig talt var det lige-som på de gamle skrivemaskiner, hvor alle tangenterne satte sig fast på valsen, når man trykkede på flere bogstaver samtidig.

Den dag på vej hjem fra arbejde var jeg så svimmel og havde en stikkende fornem-melse ned i min ene arm, at jeg ringede til lægevagten. Han opfordrede mig til straks at søge egen læge. Jeg var i øvrigt også begyndt at få blod i min afføring.

Jeg blev sygemeldt fra arbejdet på ube-stemt tid og følte mig mere træt og ud-trådt, end mine gamle hullede løbesko. Med ét var min verden lagt i ruiner uden på det tidspunkt at vide, om jeg ville komme ovenpå igen. Det var forfærdeligt at ligge derhjemme med viden om, at jeg ikke bi-drog med noget som helst til dagligdagen, hverken på arbejdet eller hjemme.

På egne præmisser Jeg havde naturligvis mange samtaler med min læge, mens jeg var sygemeldt. Men da jeg var lang tid om at accepterer min situation, opsøgte jeg ikke i første omgang hjælp fra andre. Efter nogle uger begyndte jeg at gå til psykolog, men det har aldrig været min kop te, at skulle tale for meget om følelser. Det var en stor ud-fordring i starten, men efterhånden fik hun mig virkelig til at åbne øjnene op for, hvor meget og unødigt jeg pressede mig selv.

Jeg skulle hele tiden være to skridt foran. Min psykolog og lidt Mindfullness lærte mig at være mere til stede og accepterer og nyde dét, som er i mit liv lige nu.

Nu starter min dag på mine præmisser. Jeg har fået en meget bedre døgnrytme og vælger at stå op i god tid om morgenen. På den måde undgår jeg en dårlig energi og føler mig ikke stresset allerede fra dagens start. På vej til arbejde kører jeg ofte en bagvej forbi smukke landlige omgivelser, hvilket jeg finder dejlig beroligende og en dejlig måde at starte arbejdsdagen på.



TemaSundhed

Arbejder mindre Jeg arbejder nu kun det, der er nødven-digt og føler mig ikke presset til at skulle arbejde over. Jeg føler mig mere effektiv, når jeg er på arbejdet. Jeg konkurrere ikke længere med andre og tjekker kun mine egne salgstal. Det er en enorm befrielse!

Når jeg kommer hjem fra en arbejdsdag, stresser jeg ikke længere rundt og ”ordner ting”. Jeg sætter mig behageligt til rette i enten sofaen eller i en dejlig læderstol, fars stol. Jeg løber og cykler stadig ture i min fritid. Men nu nyder jeg mere selve turen og kigger ikke på uret for at opnå hurtigere tider. Min hverdag er nu anderledes, fordi jeg er blevet anderledes.

Higen efter anerkendelseDen primære årsag til, at jeg blev stresset, var, at jeg gennem hele mit liv har taget hensyn til andre, i stedet for at tænke på, hvad jeg har lyst til, og hvad der er bedst for mig. Det at få andres anerkendelse, betød alt for mig og var drivkraften i mit arbejde og i mit privatliv.

Før jeg blev ramt af stress, var jeg en ko-libri, der flakkede af sted i et vanvittigt tempo og havde sit næb i samtlige blom-ster, for ikke at gå glip af noget. Nu er jeg mere som kongeørnen, der roligt svæver over landskabet og slår til på de rigtige tidspunkter.

Lyt til andres behovDet har haft en enorm betydning for mig og har hjulpet mig meget, at jeg er blevet bedre til at kommunikere. Jeg har ikke læn-gere nær så mange konflikter med familie og venner. Jeg er blevet bedre til at lytte til andres og egne behov, og det opfatter jeg som en meget ærlig måde at kommunike-re på. Vi har fået det mere roligt herhjem-me, fordi vi ikke længere skændes så tit. Vi giver os selv lov til at være langsomme, dovne og uproduktive, sidde i sofaen en hel søndag under dynen og se tv eller læse avis.

Med til denne historie hører at det har for-stærket mit stressforløb, at min kone og jeg er ufrivilligt barnløse. Det er et enormt pres for begge parter i et forhold og har naturligvis også påvirket vores situation.

StresstroldenEfter at jeg har været ramt af stress, er der altid en lille ”stresstrold” der sidder på mine skuldre og passer på mig. Det minder mig om, at jeg ikke må presse mig selv for hårdt. Jeg minder oftere mig selv om, ”jeg gør det så godt, jeg kan, og det må være nok”. Skulle min krop alligevel sende sig-naler om, at jeg har presset mig selv for langt ud, ved f. eks at blive svimmel og få vejrtrækningsproblemer, så holder jeg en længere pause, eller i værste tilfælde, så gå jeg tidligere hjem end planlagt.

Det der er det vigtigste for mig og nok også de fleste andre i samme situation er, at jeg selv kan strukturere min hverdag. Jeg gør de ting der gør mig glad og accepterer mine tanker og følelser – både de gode og de dårlige.

Bedre til jobbetStressforløbet og mine sessioner hos psy-kologen og gennem Mindfullness, har udvik-let min evne til at være mere nærværende. Det har jeg glæde af på arbejdet til mine kundemøder og har gjort mig til en bedre og mere behagelig sælger. Nu er jeg bedre til at lytte til kundens behov, i stedet for allerede at fokusere på den næste kunde.

Tidligere har jeg tænkt meget over, hvad min uddannelse har lært mig om, hvor-dan man opbygger en samtale til et kun-demøde. Jeg gjorde tingene korrekt, fordi det er det, der virker for det fleste. I dag er jeg mig og gør i høj grad det, der føles rigtigt for mig. Det har gjort, at jeg befinder mig bedre i min nuværende rolle og har det sjovere, når jeg er på arbejde. Nogle af mine kolleger har ligefrem sagt, at det er behageligt at lytte til mine samtaler med kunderne. Det handler primært om, at jeg tager det mere roligt og lytter til det, som kunden gerne vil tale om.

Den vigtigste erkendelse fra mit stressfor-løb er, at jeg selv er ansvarlig for mit liv og selv kan forandre det.


Er du stressramt:• Betragt det ikke som en sygdom. Se det som et led i en personlig udvikling• Lyt for alt i verden til din krop og lad den styre dig, den sender de rigtige signaler.

Er du tidligere stressramt:• Fortæl din historie til andre, men undgå at være belærende. Ikke alle er endt i

stress på samme måde og langt fra alle tackler denne svære situation som dig• Husk, at det er godt hvis du ikke er den samme som før.

Hvorfor fortælle om min oplevelse af stress?• Stress er kommet for at blive og det er derfor vigtig, at folk erkender sagens alvor.

Det er ikke mange, som har kendskab til stress, men fortæller man åbent om det man gennemgår, så kan andre måske undgå at komme i samme situation.

Brug Martins

erfaringer


Fagligt1384

En timebank kom til verdenAf Lotte Kronholm Sjøberg

Timebanken blev født ved overenskomstforhandlin-gerne i 2012, og der har både været udfordringer og successer i det første år af dens liv.

Ifølge DFL’s jurist Bent Halfdan Pedersen var det helt naturligt, at det første halve år efter indførelsen af timebanken gav man-ge spørgsmål og situationer, der skulle af-klares. Meget blev besvaret i den fælles timebankvejledning, der nu er kommet i 2. udgave. I dag, hvor timebanken har eksisteret i næsten et års tid, kører den generelt godt i selskaberne.

Nyt er det, at man med timebanken ikke længere kan identificere timerne: Om-sorgsdage, flekstimer, seniorfridage med videre, lægges alle ind på samme ”konto”. Nej, man kan ikke længere se hvor man-ge omsorgsdage man har brugt, men det er også ligegyldigt, forklarer Bent: ”Når alle timerne sættes ind på den samme konto bliver der ikke længere skelnet mel-lem hvad der er hvad. Derfor er man ikke længere tvunget til at afholde sine om-

sorgsdage eller seniorfridage inden årets udgang. Nu kan man vente med at afholde dem, eller få timerne udbetalt i stedet for”.

OpstartsudfordringerDer er dog fortsat udfordringer, som Bent formulerer det. ”Med timebanken har vi set, at medarbejdere er blevet varslet på overarbejde, men af lederen har fået at vide, at de kun kan overarbejde hvis de vil have timerne udbetalt. Altså ikke noget overarbejde, hvis man ønsker at afspadse-re dem. Dette ligger på grænsen af time-bankens hensigt, og det er vigtigt at huske på, i disse situationer, at udbetalingen af timerne efterfølgende, skal ske med plus 50 procent, da der er tale om en tvangs-udbetaling”, fortæller Bent.

Der har også været meldinger om, at en le-der giver medarbejderne besked på, at de ikke kan afholde nogen former for frihed i for eksempel tre måneder, af hensyn til afdelingens drift.

”Det er på kant med timebankens reelle hensigt”, fortæller Bent. ”Det er naturlig-vis en balance omkring, hvor meget et sel-skab kan henvise til driftshensyn, men at ’frarøve’ medarbejderne mulighed for at holde ferie, eller bare at tage en omsorgs-dag, i en fjerdel af året, det hænger ikke sammen med timebankens regler”.

”Vi har også oplevet at nogle selskaber har meldt ud, at medarbejderne maksimalt må have et bestemt antal timer i timebanken eller på flekskontoen ved månedens af-slutning. Eller et ønske om at saldoen li-gefrem skal gå i nul. Og det er naturligvis heller ikke meningen, da timbanken netop giver mulighed for at spare timer op, hvis man ønsker det”, fortæller Bent.

Gode rettigheder og mulighederTimebanken rummer, trods sådanne ud-fordringer, bestemt også gode muligheder for frihed og selvbestemmelse for medar-bejderne:

”Modsat før timebanken, får man nu pen-sion af alle de timer der udbetales, og det er en rigtig god ting. Timebanken giver også mulighed for at spare op til 300 timer op til et specifikt formål, eksempelvis en læn-gere rejse”, fortæller Bent.

”Man skal dog huske, at et ønske om at afholde mere end ni dage skal varsles til lederen to måneder før. Men der skal så også en helt ekstraordinær begrundelse til, hvis ledelsen skal afslå”.

Endnu en fordel ved timebanken er at dine rettigheder er blevet forbedret, hvis du bliver fritstillet i forbindelse med en opsigelse. Før timebanken blev dine timer på flekskontoen typisk modregnet ved frit-stilling, men det er ikke længere tilfældet.

Timebanken giver også friheden til at væl-ge, om du ønsker udbetaling af timer eller afholdelse af frihed. Det er nemlig helt op til dig, hvordan du ønsker at bruge dine optjente timer.

Timebankens usikre fremtid Hvad angår timebankens fremtidige ud-formning, så er det vanskeligt at forudsige hvordan det vil gå. For selv om det ser ud til, at timebanken har fundet sine ben at stå på, så går de centrale forhandlinger mellem Finanssektorens arbejdsgiver-forening (FA) og DFL snart i gang. Her har FA i deres krav formuleret en række større ændringsforslag til timebanken. Så hvordan den ser ud efter april 2014 vil den kommende tids forhandlinger blive afgø-rende for.


Fagligt 1387

1388

”DFL sender dig dette brev, da vi har noteret i vores medlemssystem, at du er ledig”. Sådan starter brevet til de DFL-medlemmer der har været ledige så længe, at de står til at miste deres dagpengeret.

Af Suzanne Friis

Regeringen har vedtaget, at dagpengepe-rioden er forkortet. Det betyder, at DFL’s ledige medlemmer har fået kortere tid til at finde sig et nyt job, før de mister deres dagpenge. Hovedbestyrelsen i DFL har derfor vedtaget, at langtidsledige medlem-mer skal have en særlig hjælp til at komme videre i deres arbejdsliv.

Erfaringen viser, at ca. 70 pct. af afskedi-gede DFL-medlemmer finder nyt job, går på efterløn eller pension, inden deres op-sigelsesvarsel løber ud. Tilbage er en rest-gruppe af ledige, som har rigtigt svært ved at finde et nyt job. Her kan være tale om udfordringer med geografien, kvalifikatio-nerne, alderen eller andet.

Individuelt jobjagt forløbI løbet af 2013 er foreløbig 15 medlemmer endt i en situation, hvor de ikke har haft succes med jobsøgningen, således at de står over for at miste dagpengene. De har nu fået tilbudt et såkaldt outplacementfor-løb, betalt af DFL. Tolv af dem har sagt ’ja tak’ til tilbuddet om hjælp, og de fleste er nu i gang med vikariater i branchen, eller

har fået faste stillinger uden for branchen.

Outplacementforløbet er sammensat af firmaet Job Energy, og dem har DFL gode erfaringer med – de er dygtige til at hjælpe medlemmerne tilbage i beskæftigelse, og så er firmaet landsdækkende.

Projektet er godt i gang”Vi er godt i gang med projektet, og nogle har allerede fået job, eller skal til jobsam-taler,” udtaler Jens Howard fra Job Energy. Medlemmerne kommer til 5-6 møder med Jens og hans kollega Bjarne Jørgensen, og det er en længere proces, da der går ca. 3-4 uger imellem møderne. Det giver er-faringsmæssigt en bedre effekt, og skulle man få brug for hjælp mellem møderne, så kan man altid ringe og få hjælp med en ansøgning eller jobsamtale.

Rart med et skub”Deltagerne synes glade og positive, og fortæller os, at de trænger til at få kigget på deres papirer. Altså CV’et og hvordan man laver en jobansøgning”, fortæller Jens og fortsætter: ”Og man finder så ud af, at

hvis det man gør ikke virker, ja så skal man nok prøve en anden måde, og det er her vi kan hjælpe med at vende blikket”.

Mogens Ottosen er en af dem, der har fået rigtig travlt! Efter at have været på besøg hos Jens Howard, har han fået æn-dret sit syn på jobsøgningen. I går var han på kursus i FTF-A, og i dag er han til den sjette jobsamtale siden de mødtes hos Job Energy. Med energi i stemmen siger Mo-gens: ”Det her er på en helt anden måde. Jeg har været på jobcentre, hvor de brugte det meste af tiden på at fortælle mig, hvor dygtige de selv er. Hos Job Energy havde vi fem minutters smalltalk, og derefter tre timers udfordringer”.

Mogens har hurtigt lært at være ærlig med, hvad han selv vil. Han kigger nu ud over de kompetencer, der står på cv’et, og bruger også de personlige kompetencer i arbejdet med at komme tilbage i joblivet. Mogens Ottosen kan kun anbefale, at du som ledig tager imod tilbuddet, hvis du får brevet fra DFL med det særlige tilbud om hjælpe til jobjagt.

»»» DFL sælger ejendomDFL har solgt den ejendom i Vester Voldgade, som tidligere husede sekretariatet. Lokalerne blev for små og sekretariatet flyttede derfor til den nuværende adresse på Applebys Plads. Siden da har ejendommen, der rummer såvel erhvervslejemål som et antal lejligheder til beboelse, udlejet. Med salget sparer DFL ressourcer til administration og vedligeholdelse af ejen-dommen. Køber overtog ejendommen pr. 1. oktober 2013, og købesummen indgår nu i de midler, der skal sikre medlemmerne i tilfælde af strejke.

DFL inspirerer til


Interview1385

At være gensidig og have kunderne som medlemmer, med-ejere og aktive i ledelsen giver en unik nærhed til markedet og dem, man forsikrer, mener Martin Nielsen, adm. direktør for GF Forsikring.

Af Lars H. Knudsen

Det er en medlemsorganisation, hvor man står sammen til alles bedste. Som medlem er man medejer og økonomisk involveret, og har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende i en organisation, hvor der er kort vej fra medlem til ledelse.

Man kunne næsten tro, at vi her talte om DFL, og der er da også mange paralleller, for begge medlemsorganisationer har nærhed og medbestemmelse som centra-le elementer, og der står ingen aktionæ-rer og kræver afkast. Vi taler om en af de absolutte topscorere i årets tilfredsheds-undersøgelse blandt forsikringskunder, nemlig GF Forsikring.

Nærheden er vigtig”Årets EPSI tilfredshedsundersøgelse blandt forsikringskunder viser at gensi-dighed virkelig fungerer. De selskaber, der ligger i top, er alle gensidige – altså kundeejede. Klubbernes lokale tilstede-

værelse giver nærhed og tilgængelighed for kunderne, og det værdsættes højt. GF Forsikring er landsdækkende med klubber, og vi har ikke planer om at slå dem sam-men til centrale enheder, sådan som det ellers sker i mange selskaber”, forklarer Martin Nielsen, administrerende direktør for GF Forsikring.

”Nærheden handler også om at vores ejerstruktur sikrer, at der er kort fra klub-medlemmet – forsikringstageren – til os i ledelsen. I klubberne vælger man en be-styrelse, og klubbestyrelserne har 7 af 12 pladser i selskabets hovedbestyrelse. For mig giver det en nærhed som sikrer, at vi altid handler i tråd med hvad vores med-lemmer ønsker og hurtigt kan reagere på nye strømninger i markedet”.

Forsikringer på nettetUdefra set virker GF Forsikring da også som et selskab, der tør tage spændende initiativer og kaste sig ud i nye områder. I dag kan selskabet tilbyde samtlige de

forsikringer, som en husstand har behov for, hvor det i starten alene drejede sig om bilforsikringer. Det er da også stadig så-dan, at klubbernes økonomi – og dermed eventuel tilbagebetaling til medlemmerne – beregnes ud fra bilforsikringerne.

I efteråret indgik GF Forsikring et samar-bejde med COOP (Brugsen m.fl.), og det fin-der Martin Nielsen helt naturligt: ”COOP er en medlemsejet organisation ligesom GF Forsikring. Som to medlemsorganisatio-ner har vi et sammenfald af værdier, så et samarbejde ligger lige for”.

”Hvor GF Forsikring arbejder med salg via klubber, så betyder aftalen med COOP, at vores forsikring nu markedsføres via net-tet over for medlemmerne af COOP. Det kan være svært at vurdere udefra, men COOP’s netforretning er meget stor og vil yderligere modnes de kommende år. Al-lerede i dag vil mange forsikringskunder undersøge priser og muligheder på net-tet, men kunderne er efter min opfattelse endnu ikke klar til rendyrket selvbetjening. Men nu får vi se”, siger Martin Nielsen.

Han hører fra klubberne, at mange med-lemmer stadig foretrækker telefonkontakt

Vi møder Martin Nielsen, direktør for GF Forsikring:

Nærheden er helt central


0000Interview

Skadechef til Bornholms Brandforsikring A/S

Kan du lide fri og varieret natur, trygge rammer for familien, gode golfbaner, fodbold og vandsport? Mulighederne er mange på Bornholm og du kan få glæde af dem, sammen med en spændende og udviklende stilling på Bornholm.

Som skadechef skal du primært være leder og faglig sparringspartner for medarbejderne i vores skadeafdeling. Afdelingen omfatter både taksatorer og skadebehandlere, i alt 7 medarbejdere pt. Som en del af ledergruppen indgår du også i produktudvikling, udarbejdelse af forsikringsbetingelser og tilsvarende tværgående opgaver.

Læs mere på www.bornholmsbrand.dk eller kontakt direktør Poul Friis Hansen på tlf. 61 61 11 75 eller mail; [email protected]

Skadechef til Bornholms Brandforsikring A/SKan du lide fri og varieret natur, trygge rammer for familien, gode golfbaner, fodbold og vandsport? Mulighederne er mange på Bornholm og du kan få glæde af dem, sammen med en spændende og udviklende stilling på Bornholm.

Som skadechef skal du primært være leder og faglig sparringspartner for medarbejderne i vores skadeafdeling. Afdelingen omfatter både taksatorer og skadebehandlere, i alt 7 medarbejdere pt.

Som en del af ledergruppen indgår du også i produktudvikling, udarbejdelse af forsikringsbetingelser og tilsvarende tværgående opgaver.

Læs mere på www.bornholmsbrand.dk eller kontakt direktør Poul Friis Hansen på tlf. 61 61 11 75 eller mail; [email protected]

og personlige møder om deres forsikrin-ger, fremfor at klikke sig rundt i online-løs-ninger. Meldingen er også, at det er lige tid-ligt nok for klubbernes medlemmer med rådgivning alene via nettet.

GF Forsikring vokser gennem en fortsat tilgang af nye kunder til klubberne, men ifølge Martin Nielsen er samarbejdet med medlemsorganisationer naturligt for sel-skabet, særligt hvor der er et positivt sam-menfald af interesser og værdier. Det kan derfor tænkes at fremtiden byder på nye samarbejder med organisationer, som har store grupper af medlemmer.

Kommunikation er hjørnestenenMartin Nielsen har tidligere været hos Tryg koncernen og i ledelsen af Syddanske Medier. Nu skulle man tro, at der er langt fra forsikring til aviser, men begge steder handler det i høj grad om kommunikation.

”På forsikringsmarkedet handler det om kommunikation. Vi skal gøre produkterne

transparente, så kunderne kan gennem-skue dem. Problemet med mange forsik-ringsprodukter i dag er ikke deres dæk-ning, men at det er svært at forstå hvad de indeholder. Der ligger en stor værdi i forenkling og gennemskuelighed – noget, vi allerede har set ske med større eller mindre succes hos mobiludbyderne”.

Intet køb på ærlighedenSom de øvrige selskaber, er også GF For-sikring i stadig forandring og udvikling. Produkterne ændres og nye tilbud, sam-arbejder og teknologier kommer til. Også her taler Martin Nielsen om vigtigheden af kommunikation og af, at man som ledelse kan beskrive sine mål – ”hvor vi skal hen” – og ikke bede medarbejderne om bare at gå ud i mørket. Når alle forstår hvorfor selskabet ønsker en given forandring, så bliver forandringerne ofte succesfulde.

”Der kræves hundrede procents ærlighed fra ledelsen. Hvis vi bliver nødt til at sige farvel til medarbejdere, så skal man sige

det lige ud og ikke prøve at krybe udenom. Ærlighed opbygger tryghed og tillid hos medarbejderne og betyder, at man gør tingene sammen. Mennesker kan jo oftest godt selv regne tingene ud, så ærligheden er vigtig og skaber energi og kompetence i en organisation. I øvrigt er det sjældent at noget kikser på grund af medarbejderne – det er oftest på grund af ledelsen”, un-derstreger Martin Nielsen.

”Som leder skal man stå frem og indrøm-me det, når man har taget fejl. Ikke alt vil lykkes, og medarbejderne ved det jo alligevel når et projekt går skidt. Er man som leder bange for at tabe ansigt ved at indrømme en forkert beslutning, så er der virkelig risiko for at man taber det”.

”Jeg ser mig selv som den dummeste i virk-somheden, men har jo en hel organisation af dygtige medarbejdere, specialister og eksperter at trække på. Og det gør jeg”, slutter Martin Nielsen.


Fagligt1389

1390

På vej mod ny overenskomstDen 1. april 2014 skal en ny overenskomst træde i kraft, men inden det er muligt skal DFL på medlemmernes vegne forhandle indholdet i overens-komsten med arbejdsgiverne, som er FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Ikke alene skal de to organisationer blive enige om indholdet i næ-ste overenskomst, men det skal deres medlemmer også. Når – eller hvis – organisatio-nerne når frem til et forslag til

ny overenskomst, så skal du som medlem af DFL stemme ja eller nej til, om du kan acceptere forslaget. En mere direkte indflydelse på din næste overenskomst får du ikke.

Det er hidtil lykkedes at nå til enighed, og DFL’s grundholdning er da også, at en åben og positiv dialog er bedre end at kaste bran-chen ud i konflikt. Det betyder dog ikke, at vi accepterer hvad ar-

bejdsgiverne kræver, men at vi lytter og forhandler så vi opnår aftaler, der giver medlemmerne af DFL de bedst mulige arbejds-betingelser – og ikke mindst den bedste tryghed.

Parterne starter med at føle hinanden på tænderne ved første overenskomstmøde den 16. december, og i starten af det nye år går så de egentlige forhandlinger i gang. Sideløbende bliver der analyseret på krav, ønsker og forslag i en række arbejdsgrupper med deltagelse af begge parter.

Der er nye toner fra arbejdsgiverne ved disse overenskomstfor-handlinger, idet en række af deres krav har sigte mod at svække DFL’s rolle som fagforening, svække overenskomsten, undermi-nere timebankaftalen, nedsætte genebetalingen og begrænse antallet af tillidsrepræsentanter. Desuden ønsker arbejdsgiverne at kunne udvide den normale arbejdstid, så der skal arbejdes på mere ubekvemme tidspunkter uden ekstra betaling.

Foreløbig er det dog kun krav og ønsker. De kommende måneder vil vise, om det lykkes parterne at opnå enighed om overenskom-sten.

’Ja’ til virksomhedsoverenskomst i SOS InternationalDFL’s medlemmer i SOS International har stemt ’ja’ til en ny virksomhedsoverens-komst for alarmcentralens medarbejdere, der træder i kraft den 1. april 2014.

Der har gennem lang tid været forhand-linger mellem DFL og ledelsen af SOS International om muligheden for at indgå en virksomhedsoverenskomst (VOK), som skulle regulere genebetalingerne for medarbejdere i SOS’ alarmcentral under

DFL’s overenskomst. Ledelsen havde stillet et ultimatum som betød, at alarm-centralens medarbejdere, som arbejder i holddrift, kunne risikere at komme over under en anden overenskomst end DFL’s, med deraf følgende forringelser af deres samlede løn- og arbejdsforhold.

DFL har, i tæt samarbejde med persona-leforeningen i SOS, arbejdet for i størst muligt omfang at sikre medlemmernes

vilkår, og har derfor over for ledelsen i SOS forhandlet sig frem til en VOK.

DFL’s medlemmer har nu stemt om den, og med 71,8 pct. ’ja’ stemmer har med-lemmerne godkendt den nye VOK, der træder i kraft den 1. april 2014, når den nuværende DFL overenskomst udløber. Der var en stemmeprocent på 74 blandt DFL-medlemmerne i selskabet, så interes-sen for sagen var stor.


1398Profilen

En førstelærer på Møn fik en god ide, som blev grundlaget for Lærerstandens Brandforsikring – topscorer i den nylige tilfredshedsundersøgelse blandt forsikringskunder.

I dag, 133 år efter opstarten, er Lærerstan-dens Brandforsikring G/S vokset til at være en stor forsikringskoncern ved navn LB For-sikring A/S, der består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta For-sikring og FDM Forsikring med tilsammen 335.000 medlemmer. Det er selskaber, hvor sund fornuft fortsat går hånd i hånd med en overbevisning om, at medmenneskelighed gør medlemmerne rigere.

FællesskabLB bygger på ideen om, at det betaler sig for forsikringstagere i stor udstrækning at være solidariske med hinanden. Dette er ganske enkelt hvad gensidigheden i et gensidigt selskab går ud på. En stor frem-tidig udfordring for selskabet bliver at be-vare LB’s unikke værdier, der handler om, at tryghed, gensidighed og åbenhed med fordel går hånd i hånd med solid forret-ningsfornuft.

Det betaler sigDet betaler sig, at være solidarisk med hin-anden og LB koncernen er ganske enkelt ejet af medlemmerne, kunderne. De støt-ter hinanden, når en ulykke rammer og går

langt for at hjælpe. Samtidig er der ingen aktionærer, der skal have del i overskuddet, som dermed går retur til medlemmerne. Pengene går først og fremmest til at sikre, at medlemmer kan få hjælp og økonomisk støtte, når for eksempel huset brænder, eller vandet fosser ned gennem taget.

Forretningen er så sund, at selskabet også kan bidrage til pædagogiske udviklingspro-jekter samt humanitære, bæredygtige og kulturelle aktiviteter.

Knud Erik: Glad og stolt”En avis bringer en længere reportage om en brand i en ejendom på Nørrebro. Et kvindeligt medlem, der bor i en lejlighed i ejendommen fortæller, hvordan hun under branden står, rystet og ulykkelig, på gaden foran sit hjem: Hvad skal hun nu gøre af sig selv? En LB-medarbejder møder op og giver hende nøglen til en lejlighed på Fre-deriksberg og nævner, at 50.000 kroner netop er sat ind på hendes konto…”

”Når jeg hører sådan en historie, bliver jeg glad og stolt”, siger tidligere formand for Personaleforeningen i LB, Knud Erik Bang.

Tanja: Det er en god virksomhed”Det at være ansat i LB Forsikring er rigtig godt. Det er en god virksomhed. Der er mange mu-ligheder for, at gøre karriere internt i sel-

skabet”, fortæller Tanja Juul Sondrup. ”Jeg har været ansat i syv år og startede i den gamle bilskadeafdeling, rykkede videre til ejerskifteafdelingen og herefter til rej-seskadeafdelingen. Det har været spæn-dende, at opleve forskellige afdelinger af selskabet”.

”Af goder må jeg fremhæve vores kan-tine, som laver sund mad som samtidig er inspirerende og yderst velsmagende. Vi har også et behandlerteam, hvor man kan få massage, zoneterapi, akupunktur og lignende. Vores behandlere er meget professionelle og er altid klar med et godt råd, hvis noget er ømt”.

Tanja Juul Sondrup er i det hele taget rigtig glad for at være i selskabet: ”Jeg oplever LB Forsikring som en arbejdsplads med mas-ser af muligheder. Man kan gøre karriere inden for selskabet og man behøver ikke, at blive leder men kan også blive specialist”, slutter hun.

Vi besøger

Lærerstandens Brandforsikring

Af Lena Svarre


Fagligt1386

Det gamle testamente fortæller om gode og dårlige år, og det har bestemt paralleller til virkeligheden - dog ikke nød-vendigvis syv af hver. Lige nu oplever vi ’dårlige tider’, og så bliver der skåret i stort set alt – også i vores goder.

Af Suzanne Friis

Kan der virkelig være sammenhæng mel-lem samfundsøkonomien og Biblens gam-le testamente, der taler om syv gode og syv dårlige år? Nej, hvorfor skulle der dog være det – og dog, så er der tilsyneladende lidt om snakken, for vi fik et stort opsving i 2001 og frem til 2008, og er nu i gang med en ’nedeperiode’ som først nu viser tegn på at vende. Så verdensøkonomi og finansverdenen ser ud som et eksempel på en syvårsrytme.

Skidt men godt? Men går det egentlig så skidt lige nu, eller er det bare noget vi tror? Inden for forsik-ring og pension har vi en af arbejdsmar-kedets laveste ledighedsprocenter og an-sættelsesforholdene er stadig attraktive.

Men hvad så med de små rare ting i hver-dagen? Hvad med feriehuse, julegaver og fri kaffe for eksempel? Bliver der lige så stille barberet i vores små, rare goder om-kring i selskaberne?

Vi har taget et kig rundt i selskaberne og her er, hvad den lokale DFL personalefor-ening fortæller.

Ingen stramninger hos GF ForsikringI GF Forsikring har man ikke mærket til stramninger eller reduceringer af medar-bejdergoder. Der gives stadig julegaver (hvad mon det bliver i år?), GF træf for hele organisationen og jubilæer, som fejres med gratiale, reception og middag for kol-legerne og lederen. Der er også stadig ga-ver ved runde fødselsdage. I dagligdagen

giver selskabet morgenbrød hver fredag og frugt til alle hver dag.

”Ud over vores goder, har vi som for ek-sempel her ved stormen den 28. septem-ber og tiden efter, fået serveret slik, kager og sodavand til at forsøde de ekstra lange arbejdsdage. Og naturligvis bespisning”, fortæller Jette Christensen, formand for personaleforeningen i GF Forsikring.

Lidt men godt i Alm. Brand”I Alm. Brand har man skåret lidt ned, og det er det rigtige at gøre”, mener man i personaleforeningen - og er stadig godt tilfreds med de goder, der er tilbage. For snart mange år siden solgte Alm. Brand alle selskabets sommerhuse. Dels skulle de vedligeholdes, og dels kunne man ofte leje sommerhuse lige så billigt på det frie marked. Så omkring det gode er medar-bejderne egentlig ikke gået glip af noget.

Der er stadig julegaver, hvis værdi dog nu afspejler afmatningen i samfundsøkono-mien, og så holdes der julefrokost hvert år og sportsstævne hvert andet år. Jubilæer og de gaver der gives i den forbindelse, er der heller ikke ændret ved, så der er fortsat goder til medarbejderne i Alm. Brand.

Trygt og godt i TrygPå trods af stadige justeringer af orga-nisationen har Tryg stadig rigtig mange ansatte, og også mange personalegoder. De er typisk fordelt sådan, at der er flest goder, hvor der er flest ansatte. Det vil sige i Ballerup, hvor man har tilbud om cykelre-paration, frisør, massage, renseri og zone-

terapi med mere. I hverdagen er der frugt og kaffe til alle ansatte, og man kan købe varm mad til at tage med hjem til familien. Så er middagen hurtigt klaret.

Har man brug for det, kan man i Tryg få rabat på kontormøbler, biler, briller og fit-ness-medlemsskab. Og så er der to lejlig-heder i Club La Santa på Lanzarote, som man kan leje. Tryg holder julefrokost hvert år, og på de lokale kontorer, der ikke har glæde af hovedkontorets store arrange-ment, får man penge til en lokal julefrokost.

Massage og vin i CodanMassage og vinklub findes stadig i Codan, sammen med fitness, sportsklub og ju-lefrokost med mere. Det har dog bragt mange af medarbejdernes humør ned på nulpunktet, at ledelsen har skåret ju-bilæumsgratialet ved 25, 40 og 50 års ansættelse ned fra en månedsløn - dog højst 25.000 kroner – til nu 5.000 kroner!

Så hvor Codan stadig giver medarbejder-ne rabat på forsikringer, vejhjælp og ben-zin, så må de nu nøjes med et meget lille håndtryk, når man har givet selskabet det meste af sit aktive arbejdsliv.

Ser stadig godt udSå hvad kan man sige? Selv om vi ikke har spurgt omkring i alle selskaberne, så teg-ner der sig et billede af, at de goder der er rare at have i en travl hverdag, forsat er der. Der er ikke skåret i kaffe, frugt, mas-sage, fitness og lignende – og da slet ikke i den traditionelle julefrokost – mens nogle af de goder, der ikke har indflydelse på din hverdag, risikerer at forsvinde, hvis det ikke allerede er sket.

Men summa summarum er, at selskaberne stadig sætter pris på, at vi trives og har det godt i hverdagen, og det er jo det, der tæller.

Fra goder til mindre goder


Fagligt

Forbrugsforeningen har siden begyndel-sen i 1886 arbejdet for at give Danskerne en bedre privatøkonomi. Med Forbrugsfor-eningens betalingskort er du klædt godt på, når du skal handle. Stort set alle bran-cher, lige fra dagligvarer, hjemmeelektro-nik, rejser, oplevelser og personlig pleje til mobiltelefoni, tøj, sko, computere, benzin, briller og værktøj kan du købe med rabat gennem et medlemskab af Forbrugsfor-eningen.

Medlemskortet til Forbrugsforeningen fungerer som betalingskort og giver dig adgang til rabat i flere tusind forskellige butikker - også på nettet.

Er der flere voksne i husstanden, kan man få et betalingskort hver. At det ikke er små-penge, en aktiv familie kan spare, ses af at mange medlemmer af Forbrugsforenin-gen får udbetalt flere tusinde kroner i bo-nus, når deres rabatter gøres op.

Rentefri kreditSom medlem af DFL kan du nemt og hur-tigt melde dig ind i Forbrugsforeningen via dit NemID. Udfyld blot indmeldelses-formularen på fbf.nu og omkring 10 dage senere vil du modtage dit medlemskort/betalingskort og tilhørende pinkode. Det koster kun 132 kroner om året, at være medlem af Forbrugsforeningen og der er hverken renter eller gebyrer ved normal brug af kortet.

Spar pengenår du køber dine julegaver

1393Nu kommer

online-forsikringNext Forsikring A/S er et nyt forsikringsselskab, der udelukkende arbejder via nettet – altså ingen personlig kontakt. Det giver lavere omkostninger, og Next erklærer derfor priskrig mod de etablerede forsikringsgiganter.

Next går efter at revolutionere forsikringsbranchen på samme måde, som lavprisudbydere som Telmore og Onfone har gjort på telemarkedet. Det skal ske ved at lade kunderne betjene sig selv online og dermed skære alle traditionelle mellemled væk.

”Det danske forsikringsmarked er gået i stå. Der er alt for lidt konkurrence, alt for høje salgsomkostninger, alt for megen admi-nistration og alt for lidt fokus på fremtidens kunder. Det forsøger vi at ruske op i nu,” siger adm. direktør i Next - Pelle Martin Smidt.

De traditionelle forsikringsselskaber er dog ikke helt ude af bille-det, for NEM Forsikring ejer halvdelen af Next. I første ombæring vil Next tilbyde forsikring af bil, hus, indbo, ulykke og hund.

Som medlem af DFL kan du blive medlem af Forbrugs-foreningen, som er Danmarks ældste indkøbsforening og medlemskortet er i dag Danmarks næststørste betalingskort.

Af Lena Svarre


1400

1415

Info

Arbejdsmiljøseminar 2013

Fokus på arbejdsmiljøetTid til at nå det hele er et af både nutidens og fremtidens fokusområder, mener lektor Henrik Lund fra RUC. Han talte om ’Et arbejdsliv i acceleration’ på det nyligt afholdte DFL arbejdsmiljøseminar.

Af Peter Kirkegaard, arbejdsmiljøansvarlig i DFL

Arbejdsmiljøseminaret gav DFL’s arbejds-miljørepræsentanter to indholdsrige dage. Første dag havde fokus på de traditionelle, men lige aktuelle arbejdsmiljøproblemer i forsikring og pension. Der blev set på grundlæggende indeklimaproblemer, og forslag til løsning af dem blev gennemgå-et af DFL’s arbejdsmiljøansvarlige Peter Kirkegaard.

Derudover blev den første dag brugt på, at resumere arbejdsmiljørepræsentantens opgaver, pligter og rettigheder, og ikke mindst på at tale om samarbejdet med den lokale ledelse.

Et arbejdsliv i accelerationHenrik Lund, lektor og Ph.D. på RUC for-talte om et af både nutidens og fremtidens fokusområder: Tid. Under overskriften ’Et arbejdsliv i acceleration’ fortalte han om

jagten på tilstrækkelig tid til at nå det hele. Henrik Lund mener, at det er ved at være på høje tid at arbejde konstruktivt med tidsmiljøer, ligesom vi har noget der hed-der arbejdsmiljø.

Nogle af stikordene til at skabe gode tids-miljøer er, at skabe rytmer i hverdagen, indføre buffere mod belastninger og op-bygge en kapacitet i afdelingen som gør, at man ikke i overført betydning væltes omkuld gang på gang.

Trivsel og psykisk arbejdsmiljøNæste dag på seminaret var dedikeret samarbejdet mellem tillids- og arbejds-

Solid at have i ryggenConnie Borgen, mange - årig tillidsrepræsentant i Nordea, går på pension.

Hvad synes du DFL har gjort for arbejdspladsen?

DFL har først og fremmest været en solid faglig baggrund at have i ryggen. DFL har forsynet mig og de øvrige tillidsrepræsen-tanter med en god grunduddannelse og efterfølgende med et bredt udbud af kur-ser, faglig sparring og hjælp. Når man så har været med i mange år, giver det en god bred viden om overenskomstmæssige spørgsmål, specielt kombineret med den erfaring man selv får i det lokale arbejde.

Hvad ser du som den største sejr?

Jeg vil ikke fremhæve én stor sejr, men snarere mange mindre sejre hen over tid. Efter min mening er dette også mere værd. De mange små sejre gennem man-ge overenskomstforhandlinger ender jo netop med mange rigtig gode aftaler. Alt fra vores gode pensionsbidrag til rare fri-dage er jo kommet i små portioner.

Hvad har du givet DFL og Nordea gennem dit virke?

Det jeg har givet DFL vil jeg vel beskrive som ”ro på arbejdspladsen”. Det er gjort ved at formidle, forklare og fortolke f.eks.

nye overenskomster og nye regler. Senest fortolkning af timebanken, som viste sig at være mere kompliceret end først for-ventet. Det samme er jo egentlig gælden-de på den anden side af bordet, hos ar-bejdsgiveren, som også har glæde af, at vi i personaleforeningen er i dialog med medlemmerne.

Derudover vil jeg ikke undlade at nævne den personlige udvikling jeg føler jeg selv har fået gennem arbejdet. Det er et til ti-der hårdt, men også givende job af være tillidsrepræsentant, og den tilfredsstillelse man føler når det lykkes at forbedre forhol-dende enten kollektivt eller for et enkelt medlem, er det hele værd.


FagligtChatten

Vi chatter ... Af Mette Jensen

Chat med Birgitte Andersen, formand for personaleforeningen i Lokal Forsikring

Jeg har været formand for personaleforeningen i Lokal Forsik-ring siden etableringen i april 2010, og har været i forsikrings-branchen siden 1996.

Så sidder jeg i selskabets policeafdeling, hvor jeg tager mig af vores landbrugskunder. Desuden håndterer jeg selskabets præmierestancer og er SU- og arbejdsmiljørepræsentant.

Jeg var en af initiativtagerne til foreningen, så for mig var det en naturlig ting at påtage mig hvervet, da DFL spurgte mig, om jeg havde lyst. Udgangspunktet for etableringen var pri-mært, at der skete nogle ting på arbejdspladsen, som gjorde at vi som SU-medlemmer mente, der var en god grund til at oprette foreningen for medarbejdernes skyld. Og vi har ikke fortrudt den beslutning.

Ind imellem synes jeg det kan være svært at få tingene til at hænge sammen. Ikke fordi der er de store ting at tage sig af i dagligdagen rent personaleforeningsmæssigt, men vi er ikke så mange til at klare arbejdsopgaverne. Så ind imellem kan det være svært at få tid til møder i DFL, når jeg også skal hjælpe medlemmerne og klare det daglige arbejde.

Når jeg ikke er på job, bruger jeg tid på at holde mig i form, og jeg læser en masse bøger. Og så skal der også være tid til familie og venner. Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen?

Kan du få DFL-arbejdet til at hænge sammen med dit daglige job?

Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet?

Hvad laver du, når du ikke laver personaleforeningsarbejde?

Birgitte, hvor længe har du været formand af personale-foreningen, og hvor længe har du været i branchen?

1397

miljørepræsentanter omkring trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Der blev arbejdet med konkrete udfordringer, enten på tværs af selskaberne eller selskabsvis. Her var der gode oplæg fra Kirsten Rah-bek, arbejdsmiljørepræsentant i FTF-A og psykolog Majken Blom Søefeldt.

Seminaret lagde op til samarbejde mellem de lokale tillids- og arbejdsmiljørepræsen-tanter, og det fik meget positive tilbage-meldinger. Sidst på dagen satte man sig

derfor sammen selskabsvis for at fastlæg-ge hvilke konkrete samarbejdsprojekter, man ønsker at gennemføre fremover.

Deltagerne blev bedt om at rapportere tilbage selskabsvis i starten af 2014, og dermed ønsker DFL at give arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø et løft og en platform ude i selskaberne. Platformen skal understøtte brugen af partsaftalen med FA omkring psykisk arbejdsmiljø end-nu mere konstruktivt end hidtil.


1395 Blog

Opsigelse efter tilbagekomst fra barselDet er i strid med ligebehandlingsloven, hvis en arbejdsgiver vælger at opsige en medarbejder på grund af graviditet eller barsel. Hvis ar-bejdsgiveren træffer beslutning om at afskedige medarbejderen under medarbejderens graviditet eller barsel, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at medarbejderen ikke blev afskediget på grund af afholdelsen af barsel.

Men hvis afskedigelsen sker ca. 1 måned efter, at medarbejderen er vendt tilbage fra barsel, er der så stadig en formodning for, at opsigel-sen er begrundet i fraværet? Det skulle Ligebehandlingsnævnet afgøre i denne sag.

En medarbejder vendte tilbage fra barselsorlov i begyndelsen af februar 2011, men blev knap én måned senere afskediget på grund af mangel på arbejde.

Medarbejderen mente, at afskedigelsen skyldtes hendes barselsorlov, og hun indbragte derfor sin tidligere arbejdsgiver – en kommune – for Ligebehandlingsnævnet.

Ligehandlingsnævnets afgørelseI sin afgørelsen lagde nævnet vægt på, at arbejdsgiveren først 2 uger efter, at medarbejderens havde afsluttet sin orlov, blev opmærksom på, at det ville blive nødvendigt med afskedigelser, og kriterierne for valget af, hvilken medarbejder der skulle afskediges, blev først fastlagt ca. 25 dage efter medarbejderen var kommet fra barsel.

På den baggrund fastslog Ligebehandlingsnævnet, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at beslutningen om at afskedige med-arbejderen var blevet truffet under hendes barsel, eller at der i øvrigt var lagt vægt på fraværet i forbindelse med beslutningen om at opsige medarbejderen.

Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.

Juristens kommentar

Afgørelsen illustrerer at man godt kan være omfattet af beskyttelsen i ligebehandlingsloven, selv om man formelt bliver opsagt efter sin tilbagekomst fra orlov – men kun hvis man kan sandsynliggøre at be-slutningen om opsigelse reelt blev truffet under orloven. Det lykkedes så ikke i denne sag.

Må man være lårkort i fængslet?En arbejdsgiver er forpligtet til at behandle mænd og kvinder lige. I denne sag tog Ligebehandlingsnævnet stilling til, om et uniformskrav til en kvindelig medarbejder var diskriminerende.

En kvinde var ansat som sygeplejerske i et fængsel, og hun havde ofte lårkorte kjoler på, når hun var på arbejde. Det gav - ikke overraskende - anledning til en del snak blandt de indsatte. Sygeplejerskerens chef bad hende derfor fremover at bære en lang kittel på arbejde af hensyn til at hendes autoritet og sikkerheden i fængslet.

Sygeplejersken klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet og gjorde i sin klage gældende, at hun havde været udsat for indirekte forskelsbe-handling, fordi det fortrinsvis er kvinder, der går i kjoler.

Derudover gjorde hun gældende, at hun var den eneste inden for syge-plejen, der fik pålæg om at bære uniform, og at uniformskravet rakte videre, end hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt til at opfylde et sagligt formål.

Ligebehandlingsnævnets afgørelseNævnet startede med at konstatere, at der var skabt en formodning for indirekte forskelsbehandling, da det som udgangspunkt kun er kvinder, der går i kjoler.

Men pålægget om at bære kittel var begrundet i et legitimt formål – nemlig sygeplejerskernes autoritet og forebyggelse af en sikkerheds-risiko henset til arbejdspladsens særlige karakter – og nævnet fandt ikke, at pålægget gik længere, end hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Ligebehandlingsnævnet gav på den baggrund ikke sygeplejersken medhold.

Juristens kommentar

Afgørelsen viser, at en arbejdsgiver godt kan stille krav til udvalgte medarbejderes beklædning, herunder stille krav om uniformering. Men hvis der i den forbindelse bliver tale om direkte eller indirekte forskels-behandling på grund af køn, så skal kravet kunne begrundes objektivt i et ”legitimt formål”, og midlerne til at opfylde formålet skal være hensigtsmæssige og nødvendige.

Det fandt Ligebehandlingsnævnet altså var opfyldt i denne sag.

»»» Juristens blog

Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker

et emne taget op i bloggen, så skriv til [email protected]. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk


Info 1286

1419

engagement - erfaring - ekspertise

Overvejer du et jobskifte?Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:

I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen.

Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV på:[email protected]

Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”.

Du er også altid velkommen til at kontakte Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80.

573916824621854937894723561142395678768241359935678142357182496286439715419567283

506

SU

DC

L_

312546798657829431984731256468357129123694587795218364276483915831975642549162873

508

SU

DC

L_

187296534364751928295483761526319847849675312713842695432567189651928473978134256

510

SU

DC

L_

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

Vidste du at ... »»» Sådan er reglerne om overarbejde

Mange skademedarbejdere har eller har haft meget travlt med at behandle skader efter stormen i oktober. En sådan storm betyder overarbejde for mange medarbejdere og ekstraordinær travlhed på jobbet.

Ifølge DFLs overenskomst er der tale om overarbejde, når den fastlagte daglige arbejdstid af din chef beordres forlænget.

Ifølge reglerne i timebanken skal overarbejde som hovedregel af-spadseres hvilket vil sige, at du som udgangspunkt skal holde fri. For hver time der overarbejdes, ydes der 1½ times frihed de første 3 overarbejdstimer pr. dag i forlængelse af din normale arbejdstid, som ligger mandag-fredag.

Derud over ydes der 2 timers frihed for andre og efterfølgende overarbejdstimer, der udføres i tidsrummet fra midnat og til 06.00 morgen, samt på lørdage og søndage og helligdage.

Aflyses beordret overarbejde senere end kl. 16.00 dagen før dets planlagte udførelse, kompenseres der med 3 timers frihed.

Hvis overarbejdstimerne pålægges at blive udbetalt, skal dette ske med plus 50 procent, da der i givet fald er tale om tvangsud-betaling.

Hvis du kommer i tvivl om dine rettigheder og om selskabet har lagt korrekt antal timer i din timebank, så tal med din lokale tillids-repræsentant eller personaleforening.

»»» Nytte og netværk i DFL UngdomAf Kim Faurdal, DFL Ungdom

DFL Ungdom – for medlemmer under 35 år - har i 2013 afholdt et ’Laser-tag’ arrangement samt vores rigtig populære fredags-bar, der trak omkring 70 unge medlemmer til et arrangement, hvor både det faglige, de personlige netværk og det sociale samvær blev dyrket.

DFL Ungdom er i gang med planlægningen af næste års arran-gementer, hvor der bl.a. er tanker om chokolade-arrangementer, fredagsbar, stand-up arrangement.

DFL Ungdom arbejder også med at påvirke og inspirere det øv-rige DFL til at huske de unge medlemmers krav og ønsker – ikke mindst op til overenskomstforhandlingerne.

Vi mangler digDFL Ungdom er den gruppe af unge medlemmer, der står for arrangementer og faglige aktiviteter. Hertil kommer et tilknyttet hovedbestyrelsesmedlem og en medarbejder fra DFL’s sekreta-riat.

Det ville være rigtig godt, hvis vi var flere til at drive arbejdet i DFL Ungdom. Ud over et godt netværk og en direkte linje til DFL, så er det også spændende, sjovt og nyttigt at være med i gruppen.

Du er velkommen til at kontakte Jesper, formand for DFL Ung-dom, på [email protected], eller skriv til næstformand Kim på [email protected]. Du kan også tale med din lokale tillidsrepræsentant og personaleforening.

Hvis du har lyst til at se hvordan DFL Ungdom arbejder, så er du velkommen til at deltage som gæst ved et af vores møder.


Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne

TrygGeneralforsamlingFør årets traditionelle bankospil med spæn-dende gaver, som trækker mange medlem-mer til, afholdt personaleforeningen gene-ralforsamling og derefter middag i ”de små haver”. På generalforsamlingen kunne det meldes ud, at hele bestyrelsen var genvalgt, da der ikke havde været andre kandidater til posterne. Bestyrelsen takker for tilliden.

Bestyrelsens beretning trækker også mange medlemmer til, og der var næsten 140 delta-gere, som spændt lyttede til formanden for-tælle om året der var gået. Efter beretningen var der mange spørgsmål og kommentarer, og det er bl.a. dette der gør generalforsamlin-gen levende og interessant. Så med en god og livlig skare, gik alle til ”de små haver”, hvor der blev serveret stegt flæsk med persillesovs og rødbeder.

Farvel til Jette FoghDen 1. november, hvor generalforsamlingen blev afholdt, var også vores mangeårige tillidsrepræsentant Jette Foghs sidste ar-bejdsdag inden efterlønnen kalder.

Jette har været i foreningsarbejdet i over 37 år, så vi sagde farvel til hende med stående klapsalver og ønsket om et godt otium. Du kan møde Jette i Den Gamle By i Århus, hvor hun fremover vil servere kager i Konditoriet.

IfLidt af hvert Personaleforeningen i If afholdt den årlige generalforsamling, fredag den 15. november 2013 med ca. 55 deltagere. Formand Claus Hansen holdt beretningen og man fik en god debat om mulighederne for lønsikring og om Onlineskolen. Bestyrelsen blev genvalgt med Eylem Güleryuz som nyt bestyrelsesmedlem.

Trade Union konferenceI starten af september var bestyrelsen til den årlige Trade Union konference, der i år blev afholdt i Tallinn i Estland. Temaet for dette års konference var ”What role will unions have the next years in a changing world? Technolo-gical development – threats and possibilities in the future?”

Julegaver til medlemmerPersonaleforeningen i if har en fast juletradi-tion med uddeling af julegaver til medlemmer-ne. Hvad gaven bliver i år? Ja, det må tiden jo vise. Men sikkert er det, at personaleforenin-gens TR-nisse lægger gaven på medlemmer-nes skriveborde den 18. december.

GjensidigeOrienteringsmøde og generalfor-samlingPersonaleforeningen i Gjensidige Forsikring afholdt orienteringsmøde for medlemmerne i Aarhus den 14. no-vember, forud for generalforsamlingen i København den 21. november.

JulefrokostDen 10. januar afholder Gjensidi-ge julefrokost for medarbejderne i henholdsvis København og Aarhus. I København vil der desuden være deltagelse fra medarbejderne i Gouda, som forventes at flytte ind i Gjensidi-ges lokaler i Sydhavn i løbet af januar måned.

Sønderjysk ForsikringGeneralforsamling ramt af storm Personaleforeningen i Sønderjysk Forsikring afholdt generalforsamling den 4.november 2013. Her deltog 15 medlemmer og man fik besøg af Jette Christensen, som er medlem af DFL’s hovedbestyrelse og formand for per-sonaleforeningen hos GF Forsikring, samt af Ole Bilde fra DFL’s sekretariat.

Efter generalforsamlingen var der middag på restaurant Bella Italia i Sønderborg.

Der var desværre en del afbud til generalforsamlingen i år, som følge af orkanen den 28. oktober. Både skadesmedarbejdere og taksatorer havde siden den 28. oktober arbejdet på højtryk for at hjælpe de kunder, der var berørt af stormskader. Sønderjysk Forsikring har indtil videre modtaget over 4.000 skadesanmeldelser.

Nu med billigere bilforsikringerFra 1. januar 2014 går Sønderjysk Forsikring den stik modsatte vej af branchen og sænker prisen på bilfor-sikringerne med gennemsnitligt ca. 10 pct. I mere end ti år har Sønderjysk Forsikring, som et af de få selskaber holdt priserne i ro og ikke gennemført ekstraordinære prisforhøjelser.

»»» NEM ForsikringNy formandMedlemmerne i NEM Forsikring valgte ny formand for personaleforeningen ved den nylige generalforsam-ling. Der var kampvalg om posten, og her vandt Mette Faurholt. Mette er ny i DFL-sammenhæng og med valget er hun samtidig blevet tillidsvalgt, og er allerede tilmeldt GO-uddannelsen til foråret. Lone Bach Hansen fortsætter på posten som næstformand.

Mette Faurholt er ikke forsikringsuddannet, men har en baggrund som Juridisk Assistent (advokatsekretær) og har arbejdet inden for ejendomsmæglerbranchen

med tilstandsrapporter og energimærker. Hendes seneste arbejdsplads havde udviklet et system til kvalitetssikring af disse ting. Da de blev overtaget af NEM Forsikring fulg-te Mette Faurholt med, og hun arbejder fortsat med disse opgaver.


Info 1396

TopdanmarkGeneralforsamling og medlemshygge med ”to svaner” og ”gamle Ole”Generalforsamlingerne i Topdanmarks Per-sonaleforening tiltrak henholdsvis ca. 70 og 40 medlemmer i Ballerup og Skejby ved Aar-hus. Selv om det var et par kolde oktoberaf-tener, var der en god og debatfyldt stemning. Aftenerne sluttede af med hyggelig middag og bankospil, hvor der livligt blev spredt om sig med bankotallenes synonymer af banko-opråberne: To svaner (22), gamle Ole (90), to tykke damer (88) og den frække (69).

Nye ansigter i personaleforeningenPersonaleforeningens bestyrelse kunne i forbindelse med generalforsamlingerne præsentere de to nyvalgte bestyrelsesmed-lemmer fra hovedkontoret, Bibi Christensen og Tina Gaarn Nielsen, ligesom man kunne byde velkommen til Luise Hanssing som nyvalgt revisor.

Valget af tillidsrepræsentanter i personale-foreningen er netop overstået, og her var der genvalg til de opstillede kandidater. Dog kom også nye kræfter på banen i form af Susanne Morell Sønderup fra Viby.

Facebook er blevet legalt i arbejdstidenDen 31. oktober valg-te Topdanmark at ”gå mod strømmen” og

åbnede op for brugen af Facebook i arbejdsti-den. Personaleforeningen hilser det nye tiltag velkomment, men opfordrer samtidig vores medlemmer til at bruge den nye adgang med stor omtanke. Topdanmark sammenligner Facebook med de øvrige nyhedsmedier, der er tilgængelige på nettet og vil med den nye medarbejderadgang skabe en mere proaktiv tilgang til arbejdet med sociale medier.

Thisted Forsikring Bestyrelsen mangler medlemThisted Forsikring har afholdt general-forsamling den 23. oktober. Gitte Høj-bjerg blev genvalgt, mens Pia Jensen har valgt at stoppe. Der blev desværre ikke fundet en afløser til Pia på generalfor-samlingen, så bestyrelsen vil nu arbejde på at få den ledige post besat.

»»» Nordea Liv & PensionGeneralforsamlingI Nordea Liv & Pension blev bestyrelsen én person mindre da Connie Borgen gik på pension efter en lang karriere i selskabet. Connie har været formand i personaleforenin-gen i mange år, og har det sidste år været fungerende næstformand - en post som Anne Marie Nielsen nu bestrider. Marlene Elbæk var på valg som bestyrelsesmedlem og blev genvalgt.

Afskedigelser i selskabetNordea Liv & Pension gennemførte for tredje år i træk i november en større fyringsrunde som led i en organisationsændring. 17 gode kollegaer blev opsagt, men DFL området var heldigvis ikke det område der blev mest berørt.

ChokoladeFor første gang i lang tid afholdt personaleforeningen i Nordea Liv & Pension et chokolade-arrangement hos chokoladeeksperten Peter Beier. Der var masser af hygge blandt dejlige kolleger og ikke mindst masser af lækker chokolade.

Alm. BrandGeneralforsamlingPersonaleforeningen ønsker at rette en tak til de medlemmer, som kom til foreningens generalforsamling i Kolding. Også stor tak til Alm. Brands ledelse, som efter selve ge-neralforsamlingen deltog i en konstruktiv og aktiv debat om bl.a. selskabets strategi, mål, sygefraværspolitik og kommende overens-komstforhandlinger.

Næste års arrangementerHos Alm. Brand er personaleforeningen godt i gang med, at finde og tilrettelægge næste års medlemsarrangementer. Medlemmerne får nærmere besked om arrangementerne i starten af det nye år og man glæder sig til igen at gøre noget ekstra for medlemmerne af foreningen. Husk, at man altid kan ringe eller

skrive til foreningen, hvis man selv ønsker at stå for et arrangement, hvor foreningen kan hjælpe økonomisk.

Reduceret papirforbrugÅr til dato har Alm. Brand-koncernen reduce-ret sit papirforbrug med mere end 850.000 ark papir. Men målet er ikke nået endnu, lyder budskabet fra koncernens arbejdsmiljøchef, der forventer at besparelserne på papirfor-bruget kan blive endnu større.

Sport og tyrolertøjDer var lagt op til fest, sport og sjov, da sportsforeningen i Alm. Brand afholdt arran-gementet ”Sport på midten”. I alt havde 213 kolleger pakket træningstøj, badetøj og det helt store tyroler-outfit til en weekend, hvor der både blev klatret mellem træer og trækro-ner, sejlet i voldgraven, danset i laden og løbet orienteringsløb i skoven.


Info

PFA PensionGeneralforsamlingI personaleforeningen i PFA Pension har man afholdt generalforsamling. Formanden Lars Christoffersen, som også sidder i DFL’s ho-vedbestyrelse, blev genvalgt ligesom der var genvalg på de øvrige poster i bestyrelsen.

Bedste filmDet kan have flere fordele at formidle pension på en simpel, enkel og præcis måde. Senest har PFA vundet prisen for ”Bedste Interak-tive Film Online” ved True Awards, som er Danmarks reklamefilmpris, som gives til den informerende og underholdende kampagne for Pensionstallet.

Smid bukserneDen 5. november blev der afholdt Røde Kors tøjindsamlingsdag med overskriften ”Smid bukserne”. Det var en oplagt mulighed for at tømme skabet, kælderen og loftet for overflø-digt tøj og donere det til Røde Kors. PFA del-tog som selskab i tøjindsamlingen og havde på dagen opstillet sække foran indgangen til kantinen, som man kunne lægge tøj i.

Børn, Unge & Sorg partnerPFA har en partnerskabsaftale med organi-sationen ”Børn, Unge & Sorg”, som rådgiver børn og unge om forældres alvorlige sygdom eller død. Der blev holdt et informationsmøde torsdag den 21. november. Her deltog direktør i Børn, Unge & Sorg, Preben Engelbrekt, der fortalte om organisationens arbejde, erfaringer og oplevelser. Han gav også gode råd om, hvordan man som netværk og familie selv kan være opmærksom på, hvad børn og unge kan have brug for, når forældre dør eller rammes af alvorlig sygdom.

Bornholms BrandGeneralforsamlingDer var generalforsamling i personale-foreningen i Bornholms Brand den 21. oktober. Her blev Lene Kure valgt som ny næstformand, da den tidligere ikke ønskede at genopstille. For første gang var der kampvalg om posten, og Lene løb med sejren.

»»» Industriens Pension

Rokering i bestyrelsenDer blev afholdt generalforsamling i per-sonaleforeningen den 9. oktober. Her blev tidligere næstformand, Lena Svarre, valgt som formand og Morten Mølgaard Hald som næstformand. Afgående formand, Torben Lundgren Riisager, holdt sin beretning, som gav anledning til en livlig snak omkring løn-sumsafgiften. Efter generalforsamlingen var der middag på Restaurant Pintxos.

Støtter stråleterapi i NæstvedAdministrerende direktør for Industriens Pension, Laila Mortensen, har taget det før-ste spadestik til udbygningen af stråleterapi-en på Næstved Sygehus. Dermed er landets første offentlige-private partnerskab på sygehusområdet i Danmark kommet i gang.

Industriens Pension og entreprenørvirksom-heden KPC har indgået aftale med Region Sjælland om at stå for opførelsen af ejendom-men til ca. 120 mio. kr.

Industriens Pension topperIndustriens Pension topper BrancheIn-dex Pension 2013, som er en stor uvildig undersøgelse af danskernes forhold til deres pensionsselskab. Det er blevet fejret med flag i hele huset.

3.200 danske pensionskunder er blandt andet blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med deres selskab, hvor attraktivt selskabet er i forhold til andre, og hvordan de oplever selskabets rådgivning. Undersøgelsen viser, at kunderne i Industriens Pension er dem, der er mest glade for deres pensionsselskab.

For at fejre prisen – og for at vise tillidsrepræ-sentanter og lokalafdelinger, at man værd-sætter deres indsats fik de i slutningen af november en pakke fra Industriens Pension. I pakken var der en kop med et stort smil og logo. Alle medarbejderne fik desuden chokola-de og også de fik en smilende kop.

SOS InternationalVirksomhedsoverenskomstMedarbejderne i SOS Internationals alarm-central vil fra april næste år fungere under en virksomhedsoverenskomst, idet DFL’s medlemmer i SOS International har stemt ’ja’ til en ny virksomhedsoverenskomst for alarmcentralens medarbejdere.

GeneralforsamlingDen 20. november blev der holdt generalfor-samling i personaleforeningen. Der deltog lidt over 100 medlemmer, hvilket er ny rekord i SOS. Generalforsamlingen fandt sted i Nationalmuseets festlokale og tog godt fire timer, hvorefter de mange aktive medlem-mer fik en god middag som belønning. Den helt store debat var selvfølgelig omkring den nye vedtagne virksomhedsoverenskomst. Formanden var på valg, og blev genvalgt uden modkandidat.

To bestyrelsesposter var på valg, Leif Konow og Rune Sixtus Glæser, som begge genop-stillede og blev genvalgt ved kampvalg. Der var også to tillidsposter på valg, Angelica Bostrøm og Mads Willman, som også genop-stillede og blev genvalgt ved kampvalg.

ArosSammenlægning af afdelingerHos Aros har de lagt afdelingen Support sammen med afdelingen for Kundeser-vice og er dermed blevet til en rigtig stor afdeling.

James Bond til julefrokostÅrets julefrokost i selskabet blev afholdt på Aros’ hovedkontor den 13. december. Denne gang var det bestemt, at det skulle være James Bond tema.


Info / Pause

3 92 1 4 9 39 7 2 5 1

9 87 6 8 1 5

3 5 6 7 1 47 8 4 9

8 6 4 91 6 7 8 3

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

506

SU

DC

L_

4 6 7 93 1

86 5 7 12 3 9 7

1 41

8 3 7 29 1 6 2 3

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

508

SU

DC

L_

9 66 5 2

5 3 7 16 3 19 5

7 8 94 3 1

77 1 2

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

510

SU

DC

L_

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

FTA-ANye folk i bestyrelsenVed generalforsamlingen blev formand Simon Bijlsma genvalgt, mens der i øvrigt er skiftet ud i bestyrelsen i personaleforeningen. Charlotte Lange, som er ansat på hovedkon-toret, er nyt medlem af bestyrelsen. Christa Lund Nielsen er trådt ud af bestyrelsen, da hun ikke ønskede genvalg.

Der var en god debat i kølvandet på den mundtlige beretning og deltagerne fik nogle spændende og personlige kommentarer om bl.a. den kommende overenskomst i 2014 med på vejen fra Christian Sletten, der repræ-senterede DFL’s hovedbestyrelse.

Efter generalforsamlingen blev de indsam-lede overenskomstkrav fra lokalgeneralfor-samlingerne diskuteret og prioriteret. Lige som DFL, skal de jo også forhandle ny over-enskomst i FTF-A. Og som formandskabet i DFL har antydet, så bliver det nok temmelig

meget op ad bakke denne gang, så også lokalt forventes ingen dans på roser.

Social kapital i FTF-AI personaleforeningen har man gennem flere år arbejdet ihærdigt på at styrke samarbejdet mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentan-ter. Dette arbejde er nu begyndt at bære frugt, for takket være et tæt samarbejde mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne er ledelsen i FTF-A blevet overbevist om, at det kan betale sig, at arbejde aktivt med begrebet ’Social Kapital’ til gavn for både medarbejdere og medlemmer.

I FTF-A glæder personaleforeningen sig til at komme i gang med Social Kapital arbejdet, og er selvfølgelig meget glade for, at de nu kan se reelle resultater af det nære samarbejde hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne – og vil gøre alt for at fastholde og videreudvikle samarbejdet, inden for de rammer ledelsen fastlægger.

Socialrådgiverordning i FTF-APersonaleforeningen i FTF-A gør opmærk-som på, at man i FTF-A har en socialrådgiver ordning som alle, der er medlem af a-kassen, kan benytte sig af. FTF-A’s dygtige social-rådgiver tager sig af alle henvendelser, og alle spørgsmål eller problemer behandles selvfølgelig fortroligt.

Codan GeneralforsamlingPersonaleforeningen afholdt generalfor-samlingen den 10. oktober, hvor formand Christian Sletten, som også sidder i DFL’s hovedbestyrelse, blev genvalgt. Ole Thureholm blev valgt som ny næstfor-mand, da Lise Bergmann gik på pension. Der udover blev der valgt et nyt bestyrel-sesmedlem og to nye suppleanter.


Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

one2one.dk

»»» Sundere julegodterDet kan godt lade sig gøre at lave jule-godter, som er i god tråd med en sund levevis. Vi giver dig et par opskrifter.

Af Mette Jensen, redaktionen

Ingen jul uden kager og godter. Men når nu man gerne vil forsøge at være lidt sundere, hvad gør man så? Jo, så går man i krig med at kreere disse skønne alternative julegodter.

Pebernødder2 spsk. kokosolie3 spsk. agavesirup1 tsk. stødt ingefær1 tsk. stødt kanel1 tsk. hvid peber1 tsk. kardemomme100 g. bløde dadler200 g. malede mandler (malet til mel i en kaffekværn eller food processor)

Sådan gør du:Mos eller blend dadlerne sammen med kokosolie og agavesirup til du har en blød dadelmasse. Ælt dadelmassen med ingefær, kanel, hvid peber, kardemomme og til sidst mandelmel.

Du kan enten dehydrere (tørre) pebernødder-ne 10-12 timer eller trille dem til saftige rå pebernøddekugler.

Konfektruller300 g dadler2½ dl cashewnødder2½ kokosmel½ dl appelsinsaft eller vand2-4 spsk raw kakaopulver1 tsk vaniljepulver1 knivspids cayenneEvt. reven appelsinskalKokosmel til at rulle stængerne i.

Sådan gør du:Kom nødderne i foodprocessoren og hak dem, indtil de er så finthakkede som muligt. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend, indtil konsi-stensen er fast og der begynder at danne sig en klump. Smag om nødvendigt til med ekstra kakao. Hvis massen er for tør, kan du tilsætte en smule vand.

Tag en god håndfuld af massen og rul den ud til en aflang rulle (ca. 3 cm høj). Rul stangen i kokosmel. Du kan også forme små kugler, som du efterfølgende ruller i kokosmel. Sæt dem i køleskab eller fryser natten over.

Smagen kan varieres med for eksempel lime, mynte, nelliker, lakrids eller andet. Kun fantasien sætter grænser. Du kan også vælge at pynte konfekten med hasselnødder, valnødder eller måske en kaffebønne, hvis det er kræs for din søde tand.

Julekonkurrence »»» Find drillenissenDer har været en drillenissen på spil hos redaktionen af Forsikring, men det lykkedes den at gemme sig på en af siderne i bladet, før vi fik fat på den. Hjælp med at finde drillenis-sen og deltag i lodtrækningen om to Superga-vekort fra gavekortet.dk på hver 250 kr.

Sådan deltager duDet lykkedes os at snuppe et billede af drillenissen. Hvis du vil være med, så find nissen inde i bladet og send en e-mail hvor du skriver på hvilken side du har fundet ham. Bare sidetallet.

Send en mail til [email protected] senest den 19. december kl. 12.00. Senere samme dag trækker vi lod blandt de rigtige svar og oplyser vinderne på dfl.dk og DFL’s Facebook side.

»»» Hold da helt ferie!Udlejningen af ferieboligerne i Finanssek-torens Feriefond starter den 15. januar 2014 kl. 10.00. Hvis du er interesseret i en feriebolig i 2014, så skal du være klar ved tasterne denne dag, hvor der udlejes fra uge 22 til og med 46 (Bornholm, København og Berlin frem til slutningen af året).

»»» DFL skrabekalenderDFL ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul ved igen i år at have uddelt en skrabe-julekalender, som giver dig mulighed for at vinde præmier – både ved at skrabe, men også via det påtrykte lykkenummer. Huske derfor at tjekke lykke-numrene alle hverdage på www.dfl.dk

Documents

DFL Forsikring nr. 6 - 2013