DIAGNOSER - AU Pure · 27 february 2018 assistant professor au-talks, diagnoser jeppe oute department of psychology and behavioural sciences aarhus university centre for alcohol and

27 FEBRUARY 2018 ASSISTANT PROFESSOR

AU-TALKS, DIAGNOSER JEPPE OUTE

DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY

AND BEHAVIOURAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITY

CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH

DIAGNOSER HVAD ER DE OG HVAD GØR DE?





AARHUS UNIVERSITY


MANGE MEDICINSKE DIAGNOSER• Medicinske diagnosers anvendelse: at opspore, klassificere og behandle

biologiske sygdomme i individet

• WHO: Psykiatriske diagnoser er ikke sygdomskategorier

• Diagnosen ses ofte sådan i klinisk praksis

• Diagnoser er klassifikationer af lidelsestilstande, uden årsagsforklaring

• Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

• Demenslidelser og skizofreni-lidelser

• Angst, depression eller bipolar lidelse

• Stof- og alkoholmisbrug og personlighedsforstyrrelser





AARHUS UNIVERSITY


SOCIOLOGISK BLIK PÅ DIAGNOSEN

• Sociologisk samtidsdiagnose med

• Læren om samfundsteorier, som rummer potentialer til kritisk at forstå,

diagnosticere og dissekere den samtid, vi lever i.

• Psykiatriske diagnoser som sociale konstruktioner

• Fordi historiske, politiske, økonomiske eller kulturelle forhold afgør synet

på, hvilken adfærd og følelsesliv der (ikke) ses som psykisk

afvigende/patologisk og normalt/sundt





AARHUS UNIVERSITY


EKSEMPLER PÅ PSYKIATRISKE DIAGNOSER SOM SOCIALE KONSTRUKTIONER

• Diagnosen som vrangsiden af tidens syn på normalitet

• Sygeliggørelse af politisk ideologi

• Neoliberal/kapitalistisk ideologi i Sovjet (cf. Cullberg, 1993)

• Socialistisk ideologi (Oute et al., 2015; Petersen, 2015)

• Sygeliggørelse af det sociale køn

• Femininitet & depression (Ussher, 2011)

• ”Depression, dit navn er kvinde” (Willadsen, 1983)

• Maskulinitet (Timmimi, 2011 Winther et al., 2015)





AARHUS UNIVERSITY


MEDICINSK ANTROPOLOGISK BLIK PÅ DIAGNOSEN

• Medicinsk antropologisk forståelse af den psykiatriske diagnose

• At forstå hvad diagnostiske klassifikationer af psykisk lidelse gør ved

menneskets selvforståelse, adfærd og handlemuligheder

• i kulturelle eller institutionelle kontekster som fx børnehaven, skolen,

hospitalet, psykiatrien eller universitetet





AARHUS UNIVERSITY


PSYKIATRISKE DIAGNOSER

• Eksempler på sociologiske og medicinsk-antropologiske studier af diagnoser og deres effekter

• 1) Busfield (2011) & Brinkmann (2011): Diagnosers ekspansion

• 2) Horwitz & Wakefield (2007): Diagnosens filosofiske grundlag

• 3) Harper & Speed (2014) og Oute et al. (2015) : Diagnosen som biopolitisk styringsredskab

•4) Oute & Bjerge (2017) & Ringer (2013): Diagnoser som fordelingsnøgler





AARHUS UNIVERSITY


1. Diagnosers udvikling og ekspansion

• Diagnosen er blevet en tværfaglig ”kampplads” om af definere social afvigelse

• Diagnosen defineres og bruges af mange forskellige faglige aktører

• Psykiatere har mistet deres historiske overherredømme over psykiatrien

• Nye politisk-økonomiske interesser i diagnosen

• Politiske interesser i styring og social kontrol via diagnoser

• Medicinalindustriens væsentlige markedsinteresser i diagnoser

• Ideologiske-økonomiske udviklinger

• Vækst- og præstationskravet, social accelleration, øget social ulighed osv.

• Individualisering (”ansvar for egen sundhed”, ”din sundhed – dit valg”)

• Urbanisering (færre nære sociale relationer)

• Sygeliggørelse af personlige problemer (fx ”jeg føler mig sgu lidt deprimeret lige nu”)





AARHUS UNIVERSITY


1. Diagnosers udvikling og ekspansion

• Effekter af diagnostisk ”eksplosion”

• Diagnoser er blevet upræcise

• overdiagnosticering & patologisering

• Behandlingen er ofte uegnet til at løse problemet





AARHUS UNIVERSITY


1. FEM FORKLARINGER PÅ DIAGNOSTISK EKSPANSION(BRINKMANN, 2011)

• Den ”samfundsmæssige”: Flere bliver syge pga. samfundsudviklingen

• Den ”officielle”: Vi er blevet mere specialiserede til forstå og registrere psykisk lidelse

• ”Big Pharma”: Der er forretningsinteresser i at markedsføre diagnoser og medicin

• ”Den kulturhistoriske”: Vi benytter i stigende grad psykiatriens sprog til at karakterisere

vores lidelse og problemer

• ”Den ubetviveligt sande”: Diagnoserne ændrer sig løbende sammen med vores måde

at diagnosticere på





AARHUS UNIVERSITY


2. DIAGNOSERS FILOSOFISKE GRUNDLAG

• ”The Loss of Sadness – how Psychiatry transformed normal sorrow

into Depressive Disorder”

• At den moderne psykiatri forveksler normal sorg med depression

• Diagnostisk forståelse af depression ignorerer den kontekst, som symptomerne fremtræder i

• Depressionsdiagnosen baseres på den antagelse, at normale responser på stressfulde forhold fejlagtigt

kan karakteriseres som symptomer på en dysfunktion

• Diagnosen er derfor både

• konceptuelt usammenhængende

• har muliggjort en betydelig ekspansion af det domæne, som diagnosen henviser til

• Konsekvensen kan være overdiagnosticering og sygeliggørelse af mange mennesker





AARHUS UNIVERSITY


3. DIAGNOSEN SOM STYRINGSREDSKAB

• ”Sygdomserkendelse” eller ”sygdomsindsigt”

•Diagnosticerede afkræves at forene sig med at

have en diagnose og behov for behandling

•Dette for ikke at være en byrde for

samfundsøkonomien





AARHUS UNIVERSITY



•”Da jeg gik til læge, fandt han tydelige tegn på,

at jeg havde en depression og han gav mig

lykkepiller. Jeg tænkte, at det var da snyd at tage

lykkepiller. Jeg turde ikke sige det til nogen, for

jeg havde en fornemmelse af, at jeg burde kunne

klare mig uden. Men jeg må sige, at lykkepiller

er vidunderlige.” (www.psykisksaarbar.dk)

http://www.psykisksaarbar.dk/





AARHUS UNIVERSITY



• Kampagner ”producerer” medikaliserede

subjekter

• Dvs. at flere vil identificere sig som: ”jeg er

skizofren” eller ”jeg er bipolar”

• Flere bliver derfor afhængige af psykiatrien

via selvstempling

• Kampagner bidrager derfor til øget

patologisering af befolkningen





AARHUS UNIVERSITY


4. DIAGNOSEN SOM FORDELINGSNØGLE

• Et studie af professionelles forestillinger om køn og depression i klinisk praksis

• Studiet belyste, hvordan psykiatriske professionelle i deres

behandlingspraksis trækker på et ensartet kønsrationale

• Rationalet var afgørende for hvordan de hhv. forklarer

• Maskuliniserede og femininiserede patienters

depressionstilstand

• Hvilke ydelser der er legitime at tilbyde disse personer.





AARHUS UNIVERSITY


Studiet viste, hvordan professionelle bruger

diagnosen til at retfærdiggøre, at normale og

”føjelige” patienter tilbydes hjælp, mens

rusmiddelbrugende og ”atypiske” patienter ofte

afvises og nægtes hjælp i

behandlingspsykiatrien, selvom alle patienterne

bad om hjælp (Oute & Bjerge, 2017)





AARHUS UNIVERSITY


LISTENING TO PATIENTS(RINGER, 2013; RINGER & HOLEN, 2015)

• Psykologen Ringer viste i et tidligere dansk studie

• Diagnoser giver adgang til særlige former for serviceydelser

og former for hjælp som patienterne selv mener, at de har

brug for

• Ringers studier viste, at psykiatriske patienter hurtigt lærte, at

være ”patienter på den rigtige måde” og kunne vægte flere

udlægning af deres problemer





AARHUS UNIVERSITY


FEM HOVEDPOINTER

• Psykiatriske diagnoser forandrer sig hele tiden (Brinkmann)

• Diagnostisk eksplosion kan medføre øget sygeliggørelse af befolkningen (Busfield)

• Diagnosen har, i sig selv, ikke blik for konteksten for personens psykiske problemer (Horwitz &

Wakefield)

• Psykiatriske diagnoser er magtfulde redskaber til at skelne mellem det sociale A og B hold og de

nødigt og unødigt trængende (Bredahl Jacobsen; Oute & Bjerge; Ringer & Holen; Johansen)

• Psykiatriske diagnoser er sociale fænomener, som i nogen grad, er åbne for subjektiv fortolkning(Rosenhan, Szasch in: Rowe et al. 2005)





AARHUS UNIVERSITY


REFERENCER• Busfield, J. (2011). Mental illness: Key Concepts: Polity Press, Malden USA.

• Goffman, E. (2007). Asylums : essays on the social situation of mental patients and other inmates. New Brunswick, NJ: Aldine Transaction.

• Horwitz, A. V., Wakefield, J. C., & ProQuest. (2007). The loss of sadness : how psychiatry transformed normal sorrow into depressive disorder. In. Retrieved from

http://ebookcentral.proquest.com/lib/kbdk/detail.action?docID=415907

• Jacobsen, C. B. (2006). Paradoksal psykiatri : etnografiske analyser af samspillet mellem plejepersonale og patienter i dansk retspsykiatri : Ph.d.-afhandling. Kbh.: Det

Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Antropologi, Københavns Universitet.

• Kleinman, A. (1986). Social origins of distress and disease : depression, neuroasthenia and pain in modern China. New Haven: Yale University Press.

• Kleinman, A. (1991). Rethinking psychiatry : from cultural category to personal experience (Paperback ed. ed.). New York: Free Press.

• Oute, J., & Bjerge, B. (2017). Kønnede rationaler om depression og rusmidler i behandlingspsykiatrien. In V. A. Frank, T. F. Søgaard, & J. Bjønness (Eds.), Samfund og rusmidler, nr. 5 (pp.

131-148). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

• Oute, J., Huniche, L., Nielsen, C. T., & Petersen, A. (2015). The Politics of Mental Illness and Involvement;A Discourse Analysis of Danish Anti-Stigma and Social Inclusion

Campaigns</i&gt. Advances in Applied Sociology, 5(1). doi:10.4236/aasoci.2015.511026

• Petersen, A. f. (2016). Præstationssamfundet. Kbh.: Hans Reitzel.

• Ringer, A., & Forskerskolen i Livslang, L. (2013). Listening to patients : a study of illness discourses, patient identities and user involvement in contemporary psychiatric practice : ph.d.-

afhandling (1. i.e. ny udgave ed.). Roskilde: Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet.

• Ringer, A. & Holen, M. (2015). “Hell no, they’ll think you’re mad as a hatter”: Illness discourses and their implications for patients in mental health practice. Health, 20(2), 161-175.

doi:10.1177/1363459315574115

• Rowe, M., Lawless, M., Thomsen, K., & Davidson, L. (2011). Classics of community psychiatry: fifty years of public mental health outside the hospital (1. ed.). Oxford: Oxford University Press.

• Speed, E., Moncrieff, J., & Rapley, M. (2014). De-medicalizing misery II : society, politics and the mental health industry. Houndmills, Basingstoke, Hampshire. New York: Palgrave

Macmillan.

• Timimi, S. (2011). Medicalizing Masculinity. In M. Rapley, J. Moncrieff, & J. Dillon (Eds.), De-Medicalizing Misery: Psychiatry, Psychology and the Human Condition (pp. 86-98). London:

Palgrave Macmillan UK.

• Willadsen, J. (1983). Depression, dit navn er kvinde : mandsvælde og helbred. Kbh.: Lindhardt og Ringhof.

• Winter, H., Moncrieff, J., & Speed, E. (2015). “Because You’re Worth It”: A Discourse Analysis of the Gendered Rhetoric of the ADHD Woman. Qualitative Research in Psychology, 12(4),

415-434. doi:10.1080/14780887.2015.1050748

http://ebookcentral.proquest.com/lib/kbdk/detail.action?docID=415907



AARHUS UNIVERSITY


Documents

DIAGNOSER - AU Pure · 27 february 2018 assistant professor au-talks, diagnoser jeppe oute department of psychology and behavioural sciences aarhus university centre for alcohol and