Diskurs og identitet i EU- nyhedsformidlingen - AU Purepure.au.dk/...projekt_Diskurs_og_identitet_i_EU_nyhedsformidlingen.pdf · BA-projekt Diskurs og identitet i EU-nyhedsformidlingen

BA-projekt Diskurs og identitet i EU-nyhedsformidlingen

Side 1 af 34

Diskurs og identitet i EU-

nyhedsformidlingen

En diskursanalyse af EU-nyhedsformidlingen hos Jyllands-

Posten, Berlingske Tidende og Politiken

Af Henrik M. Meilstrup

År: Maj 2011 Studieretning: Sprog og europæiske studier

Institut: Institut for sprog og erhvervskommunikation Studienummer: 286476

Vejleder: Laura Pérez Skardhamar Anslag: 54.098


Side 2 af 34

ABSTRACT

The name of the thesis is „Discourse and identity in the EU news communication‟ and concerns a

discourse analysis of the three Danish newspapers Jyllands-Posten, Berlingske Tidende and

Politiken in the period 2010 to present.

The purpose of the thesis is to analyze discoursively the three above mentioned newspapers and

find similarities and correlations between them in order to see if they share some common features,

in the area of EU news communication, regarding a discourse in which a Danish national identity

can be depicted. The particular subject has been selected due to my personal experience and

observance of the daily press. Danish newspapers‟ EU communication reflects, in my opinion, a

discoursive pattern affected by a Danish nationalist approach. This becomes obvious when making

reflections and analysing individual cases in the form of EU articles in the newspapers.

The theory applied, which makes up the discourse analysis, has been found within the

antropological sphere, and consists of the following theories and theoretical aspects:

Benedict Anderson‟s theory on „imagined communities‟, where nations are being perceived

as „imagined‟ and are constructed and maintained in people‟s minds

The theoretical aspect of „us‟ and „them‟, developed and modified by several theoretical

contributors, which explains the media‟s tendency to create dichotomies from a nationalist

point of view

Michael Billig‟s theory on „banal nationalism‟ where the media‟s news communication

displays a tendency to emphasize the nation and the national population in different news

areas and see the world from „the eyes of the nation‟

I have selected the discourse analysis as the analytical tool for this thesis despite other qualitative

methods. Due to the research design, data collection method, timing of research, and the nature of

the empirical data, the discourse analysis seemed the most appropriate analysis tool.

During the writing process one needs to keep in mind the purpose of the thesis and especially, first

and foremost, consider and reflect over a relevant method in order to create valid results. The

inductive method describes the way to do research of particular cases in order to say something


Side 3 af 34

about a general phenomenon. By finding common discoursive patterns in several selected

newspapers‟ news articles among the three newspapers I hope to generate results from which I can

describe a general phenomenon, stating that there is a discoursive pattern to be found in the news

articles of the three newspapers‟ EU news communication.

The main findings of this thesis are that the three newspapers have a tendency to:

Understand Denmark as a „community‟, and according to Anderson as an „imagined

community‟

Depict „Denmark‟ and „the Danes‟ as „we‟ og „us‟

Demonstrate a diffuse conceptualization of „the EU‟ - otherwise a tendency to perceive

the EU as a political administrative cooperation comprising soverign European nations

Focus on Denmark among other nations: „banal nationalism‟ and „a world of nations‟

to use Billig‟s terminology

Make „Denmark‟ and „the Danes‟ the center of the news: a news communication and a

world perceived with „Danish eyes‟

Frequently introduce words like „Denmark‟ and „the Danes‟ – especially in the news

headlines

Create, implicitly or explicitly, discoursive patterns characterized by the imagination of

a Danish national identity

Number of characters: 2.889


Side 4 af 34

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning ....................................................................................................................................... 6

2. Teori: Et spørgsmål om identitet .................................................................................................. 8

2.1 Et forestillet fællesskab ........................................................................................................................ 8

2.2 Os og de andre ...................................................................................................................................... 9

2.3 Banal nationalisme ............................................................................................................................. 11

3. Metode, empiri og emnelitteratur............................................................................................... 15

3.1 Metodevalg og empiri......................................................................................................................... 15

3.2 Emnelitteratur: Journalisterne og EU ................................................................................................. 17

4. Analyse: Diskursen i nyhedsformidlingen ................................................................................. 19

4.1 „Os danskere‟ og ‛det der EU‟ ............................................................................................................ 19

4.1.1 Jyllands-Posten ................................................................................................................... 19

4.1.2 Berlingske Tidende .............................................................................................................. 21

4.1.3 Politiken ............................................................................................................................. 22

4.2 Det danske fællesskab og den banale nationalisme ............................................................................ 24

4.2.1 Jyllands-Posten ................................................................................................................... 24

4.2.2 Berlingske Tidende .............................................................................................................. 26

4.2.3 Politiken ............................................................................................................................. 27

4.3 Diskurs og identitet i dagbladene ....................................................................................................... 28

5. Konklusion .................................................................................................................................... 30

5.1 Opsummering ..................................................................................................................................... 30

5.2 Refleksion ........................................................................................................................................... 31

5.3 Selvkritik ............................................................................................................................................ 31

6. Litteratur ...................................................................................................................................... 33

6.1 Bøger .................................................................................................................................................. 33

6.2 Artikler ............................................................................................................................................... 33

6.3 Tidsskrifter ......................................................................................................................................... 34

6.4 Artikler i antologier ............................................................................................................................ 34


Side 5 af 34

7. Bilag .................................................................................................................................................. .

7.1 Bilag 1: Artikel: Danmark vil afvikle EU-rabatter (07/03/2011) ...........................................................

7.2 Bilag 2: Artikel: Danskerne har glemt deres folkevalgte i EU (05/06/2010) .........................................

7.3 Bilag 3: Artikel: Danske unge falder igennem (12/04/2011) .................................................................


Side 6 af 34

1. INDLEDNING

Danske dagblade formidler nyheder hver dag, og som læser og modtager af denne nyhedsformidling

får man et indblik i, hvad der rører sig i verden. Hvad man skal være opmærksom på som læser er,

at nyhedsartiklerne i de forskellige dagblade konstrueres ud fra journalisternes, og dermed

nyhedsafsendernes kulturelle forståelser og perceptioner af verden. Man bør som forbruger af disse

nyheder derfor forholde sig kritisk over for journalisternes formidling. At være kritisk betyder ikke

at nære mistro til nyhedsindholdet, men derimod at reflektere over vinklingen af nyhederne. Griber

man nyhedsformidlingen an fra en diskursiv analytisk vinkel, giver det mulighed for i

nyhedsformidlingen at finde bestemte mønstre, som fortæller om den kulturelle referenceramme

samt opfattelse af identitet og tilhørsforhold, pågældende nyhedsformidler giver udtryk for. Kernen

i projektet Diskurs og identitet i EU-nyhedsformidlingen er ud fra problemstillingen

‛Hvilke sammenhænge og ligheder ses i Jyllands-Postens, Berlingske

Tidendes og Politikens EU-nyhedsformidling i perioden 2010 frem til i

dag?‟

at udføre en diskursanalyse af udvalgte nyhedsartikler for at finde frem til, hvorvidt der eksisterer

ligheder i form af diskursive mønstre i disse tre dagblades EU-nyhedsformidling. Hvordan bliver

forholdet mellem Danmark og EU behandlet? Gengiver de danske dagblades nyhedsformidling et

særligt dansk identitetsforhold? Hvor og hvordan kommer det til udtryk? Det er min tese, at en del

af den danske dagspresses formidling af EU-nyheder bærer præg af en national tilgang, hvori

Danmark eller danskerne bliver gjort til centrum for nyheden. Det er min tese, at EU i

nyhedsartiklerne ofte bliver diskursivt behandlet som et fremmedlegeme i det udenrigspolitiske stof,

at nyhedsformidlerne ofte vinkler EU-nyhederne negativt, særligt i forhold til danske og europæiske

lovstridigheder og at der, når ord som „Danmark‟ og „danskerne‟ optræder gentagne gange i EU-

nyhedsformidlingen udtrykkes en „banal nationalisme‟ og opstilles et dikotomisk

modsætningsforhold op mellem „os‟ og „dem‟. Det er altså et spørgsmål om diskurs og identitet i

EU-nyhedsformidlingen.

Strukturelt er projektet opbygget i fem henholdsvis teoretiske, metodiske/empiriske, analytiske og

konkluderende dele. Teoretisk benytter jeg mig af Benedict Andersons teori om „forestillede

fællesskaber‟, og særligt hans teori om nationen som et forestillet fællesskab. Ved antagelsen af, at

nationen ikke er en fysisk konstruktion, men et menneskeskabt begreb og et forestillet fællesskab,


Side 7 af 34

Teori: 'Forestillede fællesskaber' -'os' og 'dem' - banal nationalisme

Metode: Induktion

Analyseredskab: Diskursanalyse

Empiri: EU-nyhedsartikler

Periode: 2010 frem til i dag

Diskursanalyse: Sammenhænge og ligheder i EU-nyhedsformidlingen hos Jyllands-Posten, Berlingske Tidende

og Politiken

Diskurs og identitet i EU-

nyhedsformidlingen

bliver teorien anvendt for at se, om nyhedsformidlerne italesætter et forestillet nationalt fællesskab.

Videre i teoridelen introducerer jeg begreber om „os‟ og „dem‟. De fleste af disse teoretiske

begreber er behandlet af flere teoretikere, hvorfor der også i projektet vil blive refereret til mere end

én teoretiker. Sidst i teoridelen gennemgår jeg Michael Billigs teori om „den banale nationalisme‟.

Alle dele af teorien bliver brugt i sammensætningen af diskursanalysen – det er nemlig ud fra de

forskellige begreber, at jeg slutteligt kan sige, om der er tale om en bestemt diskurs i

nyhedsformidlingen og se, hvilke ligheder, der er mellem de tre dagblade. Metodisk går jeg

kvalitativt til værks med en diskursanalyse. For at opnå viden om det stykke af virkeligheden, jeg

ønsker undersøgt, er diskursanalysen til dette formål et hensigtsmæssigt instrument. Jeg inddrager i

projektet emnelitteratur, som belyser nyhedsformidlernes egen refleksion over vinklingen af EU-

nyhedsstoffet. Empirisk har jeg gennem søgedatabasen Infomedia indsamlet en lang række EU-

nyhedsartikler fra de tre valgte dagblade. I analysedelen analyserer jeg på uddrag fra

nyhedsartiklerne, som jeg mener, teorien kan gå ind at forklare. Jeg vedhæfter yderligere projektet

tre nyhedsartikler som bilag – én fra hvert dagblad, så læseren af dette projekt også kan danne sig et

billede af nyhedsartiklerne i deres fulde form. Af den nedenstående kognitive simplificering (Figur

1) fremgår det, hvordan projektet er opbygget og hvad nogle af delene i projektet byder på.

Figur 1:

EU-nyhedsformidlingen behøver ikke problematiseres og behøver ikke nødvendigvis videre

undersøgelse for at kunne retfærdiggøre, hvorfor nyhedsvinklingen og afspejlingen af en national

identitet bør ændres. Men det at der viser sig at være nogle mønstre i form af en særlig diskurs på

dette område, gør det kun rigtigt spændende at undersøge i dybden, og det burde derfor give

nyhedslæseren et ekstra perspektiv til refleksion. Nyhedsformidlernes vinkling af nyhederne ud fra

egne perceptioner af verden har nu en gang betydning for, hvordan vi andre opfatter den.


Side 8 af 34

2. TEORI: ET SPØRGSMÅL OM IDENTITET

Det er relevant for projektets videre forløb at gøre det klart, at nationen kan, og til dels også bør,

opfattes som et „forestillet fællesskab‟. Hvis man på forhånd fastholder, at nationen er et naturligt

og forankret system, igennem hvilket man henter sin „identitet‟, vil det for projektets formål være

svært at dekonstruere og analysere sig frem til diskursive mønstre i dagbladenes EU-

nyhedsformidling. Man vil kunne have tilbøjelighed til at overse disse indikatorer, hvis man selv

tager nationen, national identitet og skelnen mellem „os‟ og „dem‟ for naturligt givne. Og hvis der

rent faktisk eksisterer særlige diskursive elementer i dagbladenes EU-nyhedsartikler, er det

nødvendigt at kunne reflektere over disse. Det er særlig vigtigt at huske på, som Agger også

formulerer det, at “national identitet er et fænomen, der til stadighed konstrueres og rekonstrueres,

som har forandret sig over tid og er indgået i mange forskellige typer alliancer” (Agger, 2005: 64).

2.1 ET FORESTILLET FÆLLESSKAB

Anderson reflekterer i sit værk „Imagined Communities‟, publiceret første gang i 1983, over

nationalstaternes og særligt den nationale identitets og nationalismens oprindelse. Religion,

ideologier, politiske regeringsformer, tidsopfattelse, sprog og andre historisk indflydelsesrige

parametre har ifølge Anderson medvirket til skabelsen af den nationale identitet og forestillingen

om et nationalt fællesskab. Det er ikke den lange række af årsager til nationalismens opblomstring,

der lægger grundstenen i dette projekt, men derimod opfattelsen af nationen, Danmark, som et

„forestillet fællesskab‟. Det er selvsagt kun muligt at analysere, hvorvidt dette „forestillede

fællesskab‟ eksisterer og reproduceres, hvis dette kommer til udtryk et sted. Det er her, at

nyhedsartiklerne kommer ind i billedet.

Andersons teori lyder, at nationen “(…) er et forestillet politisk fællesskab – og forestillet som

både uafvægerligt afgrænset og suveræn” (Anderson, 2001: 48). Anderson støtter tanken om

forestillingen af at tilhøre et fællesskab, da et egentligt fællesskab forudsætter, at medlemmerne af

dette enten møder, hører eller kender hinanden. Når vi på så omfattende et plan som det nationale

beskriver et fællesskab, må dette nødvendigvis være forestillet. I Danmark ville andet være

utænkeligt, da sandsynligheden for, at over 5,5 millioner mennesker inden for Danmarks territoriale

grænser har stiftet bekendtskab med hinanden, er meget lille. Ligeledes er nationen et begrænset

fællesskab, da forestillingen om nationen, dog afhængig af øjnene, der ser, indikerer grænser for,

hvem der er inde og ude. Forestillingen af nationen som suveræn sker ifølge Anderson på baggrund


Side 9 af 34

af historiske begivenheder som religionens tilbagegående rolle som magtinstitution i samfundet,

hvorfor det i stedet er staten, og dermed den suveræne nation, som tilvejebringer frihed og

sikkerhed. Anderson skriver, at nationen “er endelig forstillet som et fællesskab fordi, uanset den

faktiske ulighed og udbytning der måtte være fremherskende i den enkelte nation, vil nationen altid

opfattes som et dybt horisontalt kammeratskab” (Ibid., 50).

Nationen er altså først og fremmest en forestilling. Den er forestillet som begrænset, afgrænset,

suveræn og som et fællesskab. I forlængelse heraf skriver Gundelach:

“I princippet udelukker en national identitet ikke at individet kan have andre

identitetsformer som fx en regional identitet. Der er imidlertid forskel på nationer og

regioner (her forstået som noget, der går på tværs af nationale grænser). En region er som

oftest fastlagt gennem tilknytning til et territorium og måske endda et territorium hvis

grænser er fastlagt ud fra administrative kriterier. I modsætning hertil er nationen

principielt et “forestillet fællesskab”, for at benytte Andersons (1983) begreb.”

(Gundelach, 2001: 64)

Andersons teori om det forestillede fællesskab bruges i analysen til at se, om nyhedsformidlerne

giver udtryk for et forestillet nationalt fællesskab. Da teorien grundlæggende antager, at det

nationale fællesskab er „forestillet‟, kan teorien heller ikke afvise muligheden for, at der i et eller

flere af dagbladene kommer et andet tilhørsforhold end det nationale til udtryk, hvorfor en

identifikation med noget større end det nationale, eksempelvis EU, er en egentlig mulighed.

2.2 OS OG DE ANDRE

Flere teoretikere har beskæftiget sig med dikotomiforholdet mellem „os‟ og „dem‟ samt i hvilke

sammenhænge denne distinktion kommer til udtryk. Det er særligt relevant at inddrage netop dette

perspektiv som led i en senere analyse af diskursen i nyhedsformidlingen, da man fra antropologisk

side ikke bare gætter, men rent faktisk kan observere, at der findes denne skelnen mellem „os‟ og

„dem‟ og at det er påviseligt i forhold til spørgsmålet om national identitet. Rishøj skriver:

“Ud fra den betragtning er identitet ikke noget givet, ikke noget der “er”, men noget der er

socialt “konstrueret”. Særlig vigtig set i forhold til national og europæisk identitet har

været distinktioner som “we-ness” over for “other-ness”, “them space” over for “we

space” og “inclusion (af medlemmer) over for ”exclusion” (af ikke-medlemmer).”

(Rishøj, 2004: 2)


Side 10 af 34

Af ovenstående citat kan man udlede en forståelse af identitet som noget, der påvirkes, skabes og

konstrueres i interaktion med andre mennesker. Identiteten er derfor „socialt konstrueret‟. For at

være opmærksom på de steder, hvor distinktionen mellem „os‟ og „dem‟ kommer til udtryk i

nyhedsformidlingen, er det ligeledes en fordel at tilegne sig en forståelse af identitet som noget, der

sker, og ikke nødvendigvis noget, som er. Med det mener jeg, at man bør reflektere over, hvorvidt

der skal ligge en naturlighed i at opfatte „det at være dansk‟ som en naturgiven selvfølge.

Billig (2002: 60) skriver, at forestillingen om „vores‟ samfund involverer det at forestille, enten

implicit eller eksplicit, „dem‟ fra hvem „vi‟ er forskellige. Måden, hvorpå man skelner mellem ens

egen gruppe, med hvem man identificerer sig selv, og derfor også „dem‟, man distancerer sig til,

skaber en bestemt diskurs. Ifølge Hylland Eriksen (1995: 427) er sociale identiteter og grupper

relationelle, idet de begge defineres i forhold til andre identiteter og grupper. For at være sig bevidst

om „ens identitet‟, må man nødvendigvis afspejle denne mod „andres identiteter‟, som jo ikke ligner

ens egen. En mindre modificering er mulig, hvis man vælger at skelne mellem „vi‟ og „os‟ i den

interne gruppeidentifikation. For at kunne identificere sig som et samlet „vi‟ kræver det som gruppe

en fælles oplevelse af uafhængighed og intern samhørighed. For derimod at kunne identificere sig

som et samlet „os‟ kræves en ekstern agent, en anden gruppe og identitet, som „vi‟ kan sige ikke er

„os‟ (Eriksen, 1995: 427). For sige noget om „os‟, må vi også kunne sige noget om „dem‟, som vi jo

ikke er. Et eksempel kunne være „os, danskerne‟, som jo ikke er „dem, tyskerne‟. Bare det, at man

laver distinktionen, dog uden eksplicit at forklare de opfattede forskelle, som måtte ligge bag,

afspejler en opdeling i danskere og tyskere.

Hvad eller hvem man som individ identificerer sig med, afgøres af en lang række faktorer. Nogle

mener, at der i højere grad er tale om identifikation frem for identitet med begrundelse i, at ens

tilhørsforhold er kontekstuel, situationel og afgøres i den sociale interaktion med andre mennesker.

Andre vil imidlertid hævde, at mennesket besidder en fast og mere eller mindre urokkelig identitet,

som af naturlige årsager er lig med national identitet. Gennem opdelingen i „os‟ og „dem‟ skabes

altså et modsætningsforhold. Jenkins beskriver mere konkret forskellen på at skelne mellem „os‟ og

„dem‟:

“In the complexity of everyday social life internal and external definition are routinely and

chronically implicated in each other. Categorising „them‟ is too useful a strategy in the

definition os „us‟, and our identification of „us‟ so embodied in a history of relationships

with significant other, that it cannot be otherwise.”

(Jenkins, 1996: 76-77)


Side 11 af 34

Ifølge Jenkins sker der i form af en „intern definition‟ en „gruppeidentifikation‟. Her tillægger man

den gruppe, man føler sig en del af, det sæt af værdier og særligt den identitet, man kan identificere

sig med. Hylland Eriksen skriver, at specielt dagspressen har svært ved at se bort fra et nationalt

tilhørsforhold, hvorfor nyhedsformidlingen ofte iscenesætter en national identitet. I forhold til

distinktionen mellem europæisk og national identitet skriver han:

“If we compare this situation briefly with the situation in the European Union, some

interesting parallels can be drawn. There, it is clear that the European flag, the ECU and

any European football team can only replace their national alternatives as sources of

identification if and when the nation-state is being pereived as illegitimate, irrelevant or

obsolete.”

(Eriksen, 1995: 431)

Det er derfor interessant at se, om dette billede også udspiller sig i et udvalgt stykke af den danske

dagspresse – nemlig inden for EU-nyhedsformidlingen. Vi bliver i det moderne samfund, ifølge

Holliday (2010: 41), konstant fyldt med billeder af „det fremmede andet‟ i tv, radio og dagspressen

– i form af nyheder, dokumentarer og debatter. Jeg har derfor til hensigt at finde ud af, om Danmark

og „vi‟ danskere i EU-nyhedsformidlingen italesættes gennem en intern definition og gøres centrum

for nyheden, og om „det der EU‟, implicit eller eksplicit, indgår som en ekstern definition.

2.3 BANAL NATIONALISME

“Den banale nationalisme er med andre ord en del af vores hverdag, så tæt på at vi ikke

registrerer den. Nyhedskriterierne i massemedierne afspejler dette fænomen. Forhold i

udlandet bliver ofte først rigtigt interessante, hvis der er danskere med. En togulykke i

udlandet med 100 dræbte er mindre interessant end en togulykke med to kvæstede hvis den

ene er dansker.”


Nyhedsmedierne giver opretshaver til begrebet om „banal nationalisme‟, Michael Billig, særlig god

grund til at begrebsliggøre de mange og forskellige kanaler i samfundet, igennem hvilke der synes

at kunne observeres en form for ubevidst og implicit nationalisme. I sin bog „Banal Nationalism‟,

publiceret første gang i 1995, gennemgår Billig menneskets daglige rutiner og ritualer i et samfund,

som implicit, ubevidst eller bevidst afspejler „den banale nationalisme‟. Her nævnes blandt andet

det ritual, at der ved fødselsdage fejres med flag, og at der ikke bare ved særlige højtider, men også

til dagligt, flages med nationale flag, og at dette ikke nødvendigvis er udtryk for en bevidst handling


Side 12 af 34

gennem promovering af en national identitet, men derimod illustrerer en „banal nationalisme‟.

Gundelach beskriver „den banale nationalisme‟ som indlejret i praksis. At denne både fremkommer

af bevidste og ubevidste handlinger, og som er afhængig af “af situationen og af den handlendes

refleksivitet” (Gundelach, 2001: 67). Med udgangspunkt i Billigs teori skriver Agger, at “national

identitet i høj grad kan bestemmes som alt det, vi ikke lægger mærke til” (Agger, 2005: 60).

Nationale symboler i form af flag, pengesedler samt diskursen hos den politiske elite og

nyhedsmedierne er, ifølge Agger, eksempler på „den banale nationalisme‟, og er altså noget, vi i det

daglige ikke lægger mærke til.

“In this consciousness, nations, national identities and national homelands appear as

„natural‟. Most crucially, the „world of nations‟ is represented as a „natural‟, moral order.

This imagining of „us‟, „them‟, homelands and so on must be habitual or unimaginatively

accomplished; yet, it also provides a complex way of talking about the world.”

(Billig, 2002: 10)

Som jeg nævnte indledningsvis, retter Billig sit fokus særligt mod medierne (se ovenstående citat). I

forlængelse heraf skriver Billig, at “nationhood provides a continual background for (…) political

discourses, for cultural products, and even for the structuring of newspapers” (Ibid., 8), hvilket

giver god grund til i dette projekt at undersøge, om netop Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og

Politiken i forhold til deres EU-nyhedsformidling også udtrykker „en banal nationalisme‟. Billigs

teori er, at nyhedsmedierne i stort omfang opretholder forestillingen om en national identitet i

nyhedsformidlingen. Hvad enten nyheden drejer sig om sport, politik, kultur eller noget helt fjerde,

opstiller Billig i sin bog en række eksempler på særlige diskursive mønstre i den britiske

dagspresses nyhedsformidling. Selv når det drejer sig om EU-nyhedsformidlingen, påpeger Billig,

at den banale nationalisme finder sted i den del af mediernes nyhedsformidling, han har søgt

afdækket.

“Den banale nationalisme indebærer to ting: Det forekommer folk helt uproblematisk at se

verden som opdelt i forskellige nationer, og man er ikke i tvivl om hvilken nation man

tilhører.”


På linje med Anderson tilegner Billig sig en forståelse af nationen som „forestillet‟. Den daglige

reproduktion af den nationale identitet, og dermed repetition i nationens „forestilling‟, kommer til

udtryk i dagspressens nyhedsartikler: “Nations have to be „imagined‟ as communitites. (…) The

reproduction of nation-states depends upon a dialectic of collective remembering and forgetting,


Side 13 af 34

and of imagination and unimaginative repetition” (Billig, 2002: 10). Et andet og centralt aspekt ved

Billigs teori er nyhedsmediernes konstruktion af „en verden af nationer‟. Dette aspekt er interessant

og relevant at anvende i analysen, hvor nyhedsformidlingen, hvis Danmark eller danskerne i stort

omfang bliver gjort til centrum i nyheden, kan siges at bære præg af en national identitetsdiskurs.

“All the papers, whether tabloid or quality, and whether left- or rightwing, address their

readers as members of the nation. They present news in ways that take for granted the

existence of the world of nations. They employ a routine „deixis‟, which is continually

pointing to the national homeland as the home of the readers.”

(Ibid., 11)

I analysen sammenflettes Billigs teori om „banal nationalisme‟ med Andersons teori om „forstillede

fællesskaber‟, da de på flere områder supplerer og overlapper hinanden.

En kort opsummering af den gennemgåede teori vil inden analysedelen være på sin plads.

Andersons teori om nationen som et „forestillet fællesskab‟ fungerer både som introduktion til

teorien som hele, men bruges også som led i diskursanalysen for at se, om dagbladenes EU-

nyhedsformidling opretholder forestillingen om dette „fællesskab‟. Teorien forklarer, at national

identitet og følelsen af at tilhøre et nationalt fællesskab udtrykker en „forestilling‟. Anvendt i

analysen bliver også begrebet om „os‟ og „dem‟, som er behandlet af flere antropologer. Dette

dikotomiske modsætningsforhold angiver, hvordan man, ofte med en essentialistisk tilgang til

begrebet om identitet og tilhørsforhold, distancerer sit eget gruppetilhørsforhold fra andres.

Herunder skelnes der mellem „interne definitioner‟ og „eksterne definitioner‟, hvor førstnævnte

afspejler antagelsen af et sæt fælles værdier, normer og karakteristika, som udgør den gruppe, man

føler et tilhørsforhold til. Sidstnævnte angiver måden, hvorpå man formulerer fælles værdier,

normer og karakteristika af en anden gruppe end den, man tilhører. Helt konkret bliver teorierne

anvendt til at se, om der bliver skabt et dikotomisk modsætningsforhold mellem Danmark og EU.

Billigs teori om „banal nationalisme‟ i nyhedsmedierne lægger op til analyse af „banalnationalistiske

elementer‟ i EU-nyhedsformidlingen. Teorien begrunder, at medierne tager en national identitet for

givet og har tendens til at gengive og forstå virkeligheden som en „verden af nationer‟, hvor en

national identitet og samhørighed i fælles værdier implicit kommer til udtryk i vægten på

nationalstaten og dens borgere.


Side 14 af 34

Hvad har alle de teoretiske aspekter til fælles? De beror alle på spørgsmålet om identitet – om

national identitet. De sætter alle grundlæggende spørgsmålstegn ved forståelsen af identitet som

statisk og urokkeligt, og tilegner begrebet om identitet en form, der kan ændres og påvirkes over tid

og i interaktion med andre mennesker. Alle teorierne anvendes for at se, om de tre udvalgte

dagblade italesætter en særlig dansk identitet. Hvis EU-nyhedsformidlingen på tværs af dagbladene

afspejler en national identitet og et dansk tilhørsforhold, vil jeg på den baggrund kunne finde frem

til ligheder i form af diskursive mønstre de tre dagblade imellem.


Side 15 af 34

3. METODE, EMPIRI OG EMNELITTERATUR

3.1 METODEVALG OG EMPIRI

For at opnå holdbar viden om det stykke af virkeligheden, jeg ønsker undersøgt, er det ikke uden

betydning at reflektere over den benyttede metode og fremgangsmåde. Jeg har af denne grund søgt

at begrebsliggøre mine egne metodiske overvejelser. Projektets problemfelt lyder: ‛Hvilke

sammenhænge og ligheder ses i Jyllands-Postens, Berlingske Tidendes og Politikens EU-

nyhedsformidling i perioden 2010 frem til i dag?‟. Ud fra forudgående problemstilling kan jeg med

rette spørge: Hvordan udformer jeg undersøgelsen? Hvordan opnår jeg mest sikker viden? Hvilket

analyseredskab er mest hensigtsmæssigt? Hvorfor lige de tre dagblade, og ikke andre? Hvorfor lige

den periode? Og hvad kan jeg bruge den ny viden til?‟.

Da jeg “på baggrund af systematiske observationer og eksperimenter af et udvalgt stykke af

virkeligheden” ønsker “at sige noget generelt om det fænomen, jeg undersøger” (Langergaard et.

al., 2006: 70), bruger jeg en induktiv metode. Ved hjælp af den induktive metode, eller induktion, er

det ifølge Langergaard et. al. (Ibid.) ud fra enkelttilfældene, at jeg efter videre undersøgelser kan

sige noget generelt om det fænomen, som enkelttilfældene hører ind under. I foreliggende projekt

skal EU-nyhedsartiklerne hos de tre dagblade forstås som enkelttilfældene, hvori jeg søger at finde

ligheder i form af diskursive mønstre. Det er så ud fra de undersøgte artikler på tværs af

dagbladene, jeg ønsker at kunne sige noget generelt – at de tre dagblades EU-nyhedsformidling

afspejler en særlig diskurs, hvori en dansk national identitet italesættes og Danmark og danskerne

bliver gjort til centrum for nyheden. Hvorfor jeg ikke har grebet problemstillingen an fra en

deduktiv metodisk vinkel, skyldes, at der ikke på forhånd står noget klart om det generelle, som skal

undersøges i enkelttilfældene. Det er omvendt enkelttilfældene, der skal beskrive det overordnede

fænomen.

Som analyseredskab har jeg valgt at foretage en diskursanalyse. Inspiration til metodevalg og

fremgangsmåde ved brug af diskursanalyse har jeg hentet fra bogen „Qualitative Research Practice‟

fra 2007. Rishøj (2004: 2) skriver blandt andet, at “national (og europæisk identitet) kan udforskes

diskursivt med brug af tekstanalyser og sproganalyser”, hvilket bekræfter, at national identitet i

artiklerne kan belyses gennem diskursanalyse. En diskursanalyse er et kvalitativt analyseredskab

blandt en række andre kvalitative metoder. Jeg kunne imidlertid have forsøgt mig med andre

kvalitative metoder, herunder interviews af eksempelvis journalister fra de udvalgte dagblade. Jeg

kunne have samlet en fokusgruppe bestående af avislæsere med interesse i politisk nyhedsstof.


Side 16 af 34

Omvendt kunne jeg have foretaget kvantitative undersøgelser, eksempelvis i form af spørgeskemaer

til avislæsere om, hvorvidt de synes, at de tre dagblade gennem en særlig diskurs lader en dansk

national identitet komme til udtryk. I forlængelse af valget af en diskursanalytisk metode falder det

naturligt, at det empiriske materiale består af dagbladenes nyhedsartikler. Dette begrunder Agger:

“At medierne har spillet en væsentlig rolle for oprettelse, vedligeholdelse og udvikling af

national identitet bekræftes fra mange sider. Men hvis vi skal nærme os en forståelse af,

hvordan det foregår, er det nødvendigt i højere grad at tage udgangspunkt i medierne.”

(Agger, op.cit., 64)

At tage udgangspunkt i de medier, jeg ønsker at sige noget om, er helt afgørende. Hvorfor har jeg

valgt lige Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken? Valget er truffet på baggrund af en

gængs opdeling af dagbladene i tabloid- og ikke-tabloidaviser. Når tabloidaviserne defineres som

“aviser med populære og sensationsprægede nyhedshistorier” (Politikens Nudansk Ordbog, 2003:

1096), indgår de tre valgte i projektet ikke i definitionen af en tabloidavis. Lige så afgørende har det

været at vælge tre, der alle er landsdækkende aviser. På denne måde giver det et godt

sammenligningsgrundlag. Hvis ordet „nyhedsmedier‟ dækker over blandt andet tv-nyheder, radio-

nyheder og avisnyheder, kunne jeg med fordel have udvalgt empirisk materiale fra andre kilder. Her

skal man dog huske på, at målet med projektet er at belyse, hvilke sammenhænge og ligheder, der er

imellem Jyllands-Postens, Berlingske Tidendes og Politikens EU-nyhedsformidling, hvorfor en

undersøgelse af andre nyhedsmedier ville kræve mere tid og et helt andet undersøgelsesdesign.

Hvorfor er perioden 2010 frem til i dag interessant? Perioden er valgt med henblik på at give den

viden, som opnås ud fra analyse af nyhedsartikler af nyere dato, aktualitet.

Hvad man skal holde sig særligt for øje, er, at den viden, som jeg i projektet søger at opnå, måske er

mulig at opnå gennem andre metodiske indfaldsvinkler. Trods projektets grundige teoretiske,

metodiske og analytiske overvejelser, bør man forholde sig kritisk over for den ny viden. Ligeledes

skal man være opmærksom på, at valget af empiri fra min side grundlæggende er en kunstigt

udplukket del af den komplekse virkelighed, som alle hver især forstår på sin helt egen måde. At jeg

vælger at tage udgangspunkt i en fra min side kunstig opdeling af nyhedsformidlingen i „EU-

nyhedsformidling‟ og „alt den anden nyhedsformidling‟ viser, at jeg selv farver den virkelighed, fra

hvilken jeg søger at opnå viden. Hvorvidt der rent faktisk er tale om en særlig diskurs dagbladene

imellem, eller om det bare er udtryk for det, jeg gerne vil se og for min egen perception af verden,


Side 17 af 34

efterlader rum til andre undersøgelser, som kritisk rationalistisk kan bør gå ind og verificere eller

falsificere den viden, jeg når frem til.

3.2 EMNELITTERATUR: JOURNALISTERNE OG EU

“Dansk Journalistforbund mener, at det er sundt for journalister at reflektere over egen

indsats. Det er i det hele taget sundt for medierne, at medierne bliver efterset. Medierne

spiller en så vigtig rolle på alle niveauer i vores liv, at debat om mediernes spejling af

virkeligheden er helt nødvendig.”

(Dansk Journalistforbund, 2003: 3)

Dansk Journalistforbund udgav i 2003 en hvidbog med titlen „Fællesskabet i mediebilledet‟, i

hvilken man forsøger, som ovenstående citat også angiver, at reflektere over EU-

nyhedsformidlingen, som danske journalister fra de større dagblade leverede i perioden 1991-2003.

Selvom denne periode slutter syv år før begyndelsen på den periode, som jeg ønsker undersøgt, er

der alligevel nogle interessante aspekter i journalisternes refleksion, som fortjener at blive belyst

som emnelitteratur. Emnelitteraturen anvendes ikke i analysen, men bruges som et refleksions- og

perspektiveringsinstrument i konklusionen.

Journalistforbundet (2003: 4) beskriver nyhedsstofområdet „EU‟ som så stort et område, at der

blandt danske journalister ikke er enighed, hvordan EU-nyhedsstof skal dækkes. Dette betyder, at

den enkelte journalist håndplukker historier, som pågældende journalist tror, vil interessere avisens

læsere. Hvad man imidlertid fra journalisternes (Ibid.) side er enige om er, at fokus ikke altid ligger

der, hvor det burde – nemlig på EU‟s aktiviteter, herunder Europa-Parlamentets lovgivningsarbejde

– og at „EU‟ opfattes som et stofområde for sig, som ikke bliver behandlet som et element i de

andre stofområder. Journalisterne skriver, hvordan “de danske aviser dækker emnet (EU) med en

blanding af substans og provinsiel benovelse” (Ibid., 11). I forlængelse heraf beskrives „substansen‟

som de krav, redaktionerne stiller til læserne i form af „hardcore‟ politisk nyhedsindhold – at

journalisterne tør vinkle nyheden på det saglige indhold, der ligger i denne. „Den provinsielle

benovelse‟ kommer til udtryk i dagbladenes fokus på danske ministres optræden til Rådsmøder,

samt “hvordan de klarer sig på den udenlandske arena” (Ibid.). Dette fokus på Danmark eller

danskere giver, efter min mening, udtryk for „den banale nationalisme‟. Endnu mere interessant er

det, at journalisterne er opmærksomme på placeringen af EU-nyhederne i dagbladene og hvordan

journalisterne selv kan have tendens til at vinkle EU-nyhedsstoffet:


Side 18 af 34

“Stoffets placering væk fra forsiden og indland signalerer ligeledes, at EU intet har med

danskernes hverdag at gøre. Når EU endelig får lov at træde inden for nationalstatens

rammer, bliver EU næsten udelukkende set som en trussel mod den trygge danske hverdag.

(…) Man kunne for eksempel prøve med en mere konsekvent og sober sammenkobling af

indenrigspolitiske sager og EU-spørgsmål.”

(Ibid., 20)

Der synes at være en række eksempler på, hvor journalisterne, og dermed nyhedsformidlerne, selv

belyser en problematik vedrørende EU-nyhedsformidlingen. Det tæller blandt andet EU-

nyhedsstoffets placering i dagbladene, tilsidesættelse af mere konkret politisk lovgivningsarbejde på

europæisk plan til fordel for en særlig „dansk‟ vinkel på nyheden, en tendens til at fokusere på et

dansk islæt i nyheden, og ikke mindst fremstillingen af EU som et udenrigspolitisk fremmedlegeme.


Side 19 af 34

4. ANALYSE: DISKURSEN I NYHEDSFORMIDLINGEN

I udarbejdelsen af diskursanalysen anvender jeg den tidligere i projektet gennemgåede teori. Det er

nemlig de teoretiske begreber, som udgør diskursanalysen som analyseredskab. Da analysen ikke

beror på én, men flere sammenhængende teoretiske begreber, er det muligt, at en af disse kommer

mere klart til udtryk end andre. Et eksempel vil her være, at det i det empiriske materiale er svært at

spore eksempler, hvor der opstilles et modsætningsforhold mellem „os‟ og „dem‟, men at der gives

klart udtryk for „en banal nationalisme‟. Som nævnt tidligere i projektet, er der et overlap i

teorierne, hvorfor en passage i en artikel, som illustrerer „banal nationalisme‟, også kan illustrere et

modsætningsforhold mellem „os‟ og „dem‟. Det er derfor meget selektivt og ud fra min egen

vurdering, at jeg anvender de teoretiske begreber, hvor de, efter min mening, mest synligt kommer

til udtryk i empirien. Selvom enkelte artikeluddrag måtte være kommentarer fra ledende politikere,

økonomer eller andre eksperter, repræsenterer de fortsat det nyhedsstof, som det enkelte dagblad

har valgt at bringe og fokusere på. Artikeluddragene er omkranset i firkantede kasser for at adskille

dem fra den resterende kommenterende tekst. Øverste linje i kasserne, markeret med fed skrift,

angiver navn på dagbladet, artiklens titel og dato for udgivelse.

4.1 ‘OS DANSKERE’ OG ‛DET DER EU’

4.1.1 JYLLANDS-POSTEN

Undersøger man Jyllands-Postens formidling af EU-nyheder i perioden 2010 frem til i dag, vil man

gøre sig nogle bemærkelsesværdige opdagelser i forhold til, hvordan der i dagbladet skabes et

modsætningsforhold mellem Danmark og EU. I stedet for at udtrykke en fælleseuropæiske tilgang

til de problemstillinger, nyhedsartiklerne omhandler, tegner der sig et billede af, at det væsentlige

for nyheden er, hvordan Danmark eller danskerne påvirkes i denne problemstilling. På denne måde

skabes der et modsætningsforhold til EU – sidstnævnte som i øvrigt i flere tilfælde synes at være et

ret så diffust begreb i nyhedsformidlingen. Nedenstående uddrag fra artiklen „Danmark mister

hovedrolle i EU‟ viser, hvordan fokus ligger på Danmarks position, og hvordan EU – i form af EU-

Kommissionen – fremstilles som en hæmsko for videre dansk deltagelse i en landsbrugsreform.

Jyllands-Posten, Danmark mister hovedrolle i EU, 24/02/2011:

“EU-kommissionen skubber flere nye forslag foran sig. Det betyder, at Danmark efter al sandsynlighed går glip af en

afgørende plads i et kommende politisk slag om reform af den fælles landbrugspolitik.”


Side 20 af 34

Man kan med rette spørge: Hvad er EU? Hvorvidt nyhedsformidlerne har spurgt sig selv det

spørgsmål, inden de begyndte at udforme nyhedsartiklerne med EU som omdrejningspunkt, ved jeg

ikke. Ikke desto mindre afspejler denne del af nyhedsformidlingen, efter min mening, et idé om, at

EU ikke er Danmark, og Danmark ikke er EU – altså et modsætningsforhold mellem „os‟ og „dem‟.

EU fremstilles i flere tilfælde (se størstedelen af artikeluddragenes overskrifter) som et

fjerntliggende bureaukratisk system, hvori de europæiske nationer, herunder Danmark, kæmper en

kamp om at kunne varetage nationale særinteresser. Dette ses i „EU-halteri rammer det danske

bankmarked‟.

Jyllands-Posten, EU-halteri rammer det danske bankmarked, 28/04/2011:

“»Der kommer først noget fra EU til september, og det bliver ikke noget, der minder om bankpakke III,« siger en kilde

tæt på forhandlingerne i EU.”

Hvad enten Jyllands-Postens formidling sætter „der der EU‟ i et negativt lys, eller positivt lys, som

uddraget nedenfor er udtryk for, synes der stadig at være opstillet et modsætningsforhold mellem

Danmark og EU. Overskriften „Danske pensioner risikerer at komme i EU‟s søgelys‟ bekræfter

dette.

Jyllands-Posten, Danske pensioner risikerer at komme i EU’s søgelys, 26/04/2011:

“Det er ikke rimeligt, at tusindvis af danskere er fanget i pensionskasser med ringe afkast år efter år. Derfor kæmper

EU-parlamentarikeren Jens Rohde (V) fortsat for, at de danske arbejdsmarkedspensioner skal i udbud.”

Nogle vil hævde, at alle danskere, fordi de arbejder i Danmark, også arbejder i EU. I

nyhedsformidlingen kan man opstille det en smule anderledes – her kan „det der EU‟ forstås som en

særlig arbejdsplads, hvor „vi danskere‟ tilsyneladende ikke får så mange jobs. Se uddraget fra

„Danske unge falder igennem‟.

Jyllands-Posten, Danske unge falder igennem, 12/04/2011:

“Danmark klarer sig dårligt i konkurrencen om at få job i EU.”

Hvis „vi‟ ikke strammer „vores‟ budget, kommer EU-Kommissionen med en henstilling til „os‟, fra

artiklen „Danmark slipper ikke‟. Selvom EU-Kommissionen politisk og juridisk er skabt til at

varetage EU‟s samlede interesser, kan det tilsyneladende kontrastere med „vores‟ interesser.


Side 21 af 34

Jyllands-Posten, Danmark slipper ikke, 25/03/2011:

“Derfor slipper vi ikke uden videre for den henstilling, som EU-Kommissionen kom med sidste år om at stramme

budgettet med 0,5 pct. af BNP i 2011, 2012 og 2013.”

Jyllands-Posten, EU og folket – den onde cirkel, 27/03/2011:

“Derfor kommer de folkelige reaktioner ofte forsinket. Til gengæld kan de blive ret eksplosive. Vi har set det i

forbindelse med nejet ved de danske euro-afstemninger. Senest så vi det i forbindelse med folkeafstemninger, der

afviste den såkaldte forfatningstraktat. En utryghed ved at give EU store nye beføjelser slog her igennem.”

Og selvom der i artiklen „EU og folket – den onde cirkel‟ forsøges at blive gjort op med dansk EU-

skepsis, kan man alligevel spore en opfattelse af, at det drejer sig om „os danskere‟ og „EU‟. „Vi‟

var utrygge ved at give „EU‟ nye beføjelser.

4.1.2 BERLINGSKE TIDENDE

Berlingske Tidendes EU-nyhedsformidling bærer på linje med Jyllands-Posten præg af at opstille et

modsætningsforhold mellem Danmark og EU. Og det illustrerer måske også, at der er divergerende

opfattelser af, hvad EU egentlig er for en størrelse. Det er nok manglen på en eksplicit „ekstern

definition‟, der bekræfter, at den finder sted implicit. Når EU i nyhedsformidlingen sjældent bliver

defineret – man kan jo igen med rette spørge „hvad er EU?‟ – angiver det den eksterne, og

tilsyneladende noget udefinerbare agent, som jo ikke er „os, danskerne‟. Dette ses i eksemplet fra

nyhedsartiklen „Danmark reducerer underskud som lovet‟, hvor „EU‟ løftede pegefingeren i forhold

til størrelsen på Danmarks („vores‟) offentlige underskud. Om EU så er Det Europæiske Råd,

Ministerrådet, Kommissionen, Parlamentet, Domstolen eller en helt sjette agent, vides ikke. Blev

EU forstået som en union, med hvilken „man som nation‟ føler et tilhørsforhold til, burde det vel i

sagens natur ikke være muligt overhovedet at opstille et modsætningsforhold mellem Danmark og

EU, forudsat, at Danmark er EU og EU er Danmark.

Berlingske Tidende, Danmark reducerer underskud som lovet, 23/2/2011:

“EU løftede sidste sommer pegefingeren over for Danmark, fordi vores underskud var for stort. Nu er vi imidlertid igen

på rette spor, viser EU‟s undersøgelser.”

„Vi danskere‟ betaler åbenbart mest til „EU‟. I artiklen „Danmark vil afvikle EU-rabatter‟ (bilag 1)

beskrives det, hvordan „de andre‟ lande har formået at tilkæmpe sig rabatter i forbindelse med de 7-

årige budgetaftaler, som i øvrigt både Kommissionen og Parlamentet foruden de omtalte


Side 22 af 34

medlemslande er inde over. Nu er Danmark det land, som bidrager mest til EU. Og igen, hvem og

hvad er EU? Det er tilsyneladende noget fremmeligt, som ikke tjener Danmarks interesser.

Berlingske Tidende, Danmark vil afvikle EU-rabatter, 07/03/2011:

“Under det danske formandskab skal EU's budget for 2014–2020 falde på plads. Mens andre lande ved tidligere

forhandlinger har tilkæmpet sig rabatter, har Danmark hidtil afstået fra dem, og nu er vi endt som det land, der bidrager

mest til EU.”

Ifølge nedenstående artikel er det fra Dansk Erhvervs side ønskeligt, at „EU‟ eller „dem, som sidder

i EU‟, får en frihandelsaftale med Japan, så danske virksomheder kan nyde godt af lavere toldsatser.

Berlingske Tidende, EU klar til at åbne toldporten for Japan, 26/03/2011:

“EU er Japans tredje vigtigste eksportmarked og Japan er EU‟s syvende vigtigste, og i Dansk Erhverv er man da også

voldsomt interesserede i, at EU får gang i en frihandelsaftale med Japan.”

Der kan også let blive tegnet et billede af, at EU-nyheder kun kan komme derfra, hvor Unionen har

placeret sine institutioner. I hvert fald giver artiklen „EU-stoffet skal ikke på kvoter‟ udtryk for, at

EU ikke er „her i Danmark‟, men mere præcist i Bruxelles. Med kort reference til emnelitteraturen,

beskriver journalisterne selv, hvordan der ikke, men dog burde, foretages en mere sober

sammenkobling af EU-nyhedsstof og indenrigspolitisk stof. Gældende for størstedelen af

Berlingske Tidendes EU-nyhedsartikler er, at de er at finde under sektioner som „Erhverv‟ og i de

fleste tilfælde „Globalt‟.

Berlingske Tidende, EU-stoffet skal ikke på kvoter, 19/04/2010:

“Dårlig idé at Venstres Morten Løkkegaard og flere af hans kolleger vil tvangsfodre danskerne med EU-nyheder fra

Bruxelles.”

4.1.3 POLITIKEN

I artiklen „Danskerne har glemt deres folkevalgte i EU‟, som vedlægges projektet (bilag 2), findes

en lang række eksempler på opstillingen af „os‟ og „dem‟, og faktisk også „banal nationalisme‟. Et

af disse ses i uddraget nedenfor, hvor „de danske‟ EU-parlamentarikeres gennemslagskraft kan være

forskellig, afhængig af, om de er i Danmark eller i EU. Altså et åbenlyst skabt modsætningsforhold

mellem Danmark og EU. Se ydermere uddragene fra artiklerne „Folketing afviste nødråb i pilotsag‟

og „Løkke åbner for hurtig folkeafstemning‟.


Side 23 af 34

Politiken, Danskerne har glemt deres folkevalgte i EU, 05/06/2010:

“EU-parlamentarikernes gennemslagskraft i Danmark siger dog intet om deres aktivitet eller indflydelse i EU.”

Politiken, Folketing afviste nødråb i pilotsag, 24/04/2011:

“Allerede i 2003 kendte regeringen og Folketinget til risikoen for, at piloter ville blive dødtrætte, hvis politikerne

vedtog et forslag fra EU om arbejdstider.”

Politiken, Løkke åbner for hurtig folkeafstemning, 03/03/2011:

“»Der er både europagten og et formandskab, som hver især og sammen logisk set ville gøre det relevant at overveje,

om vi ikke skulle modernisere vores forhold til EU«, siger Lars Løkke Rasmussen.”

Når der i nyhedsformidlingen så ofte bliver fokuseret på de europæiske lande i Unionen, frem for at

tage fat i flere politiske områder, hvor de fælleseuropæiske institutioner som Kommissionen,

Parlamentet og Domstolen eksempelvis har lige så meget at sige og gøre, er det ikke kun udtryk for

„den banale nationalisme‟ med vægte på „en verden af nationer‟, det illustrerer også et opstillet

modsætningsforhold mellem Danmark og de resterende medlemslande i Unionen. Dette er der ind

til flere eksempler på, hvis man læser flere af de EU-nyhedsartikler, som grundet projektets

begrænsede omfang ikke kunne inddrages. Eksemplet ses nedenfor fra artiklen „EU forlænger

omstridt fiskeriaftale‟.

Politiken, EU forlænger omstridt fiskeriaftale, 19/02/2011:

“Trods modstand fra Danmark har EU-landene godkendt en etårig forlængelse af unionens kontroversielle fiskeriaftale

med Marokko.”

Det er mit indtryk, at der i EU-nyhedsformidlingen bliver taget udgangspunkt i „os danskere‟.

Nyhedsvinklingen hos alle tre dagblade afspejler, hvordan nyhedsformidlerne, enten implicit eller

eksplicit, formidler EU-nyhederne på en måde, så Danmark og danskerne gøres til centrum for

nyheden. Og for at kunne snakke om „os‟, må „vi‟ jo også kunne snakke om „dem‟. Her betones

forskellene mellem Danmark og „EU‟, dets institutioner eller andre medlemslande. Særligt „EU‟

synes omtalt meget diffust, hvor hele Unionen, bestående af 27 medlemslande, i mine øjne, gøres til

et bureaukratisk system lokaliseret der, hvor EU-institutionerne er placeret. Lovgivningsarbejdet

bliver ofte kun formidlet, efter det er bearbejdet i enten Det Europæiske Råd eller Ministerrådet –

altså der, hvor medlemslandene er i fokus, og ikke de institutioner, der er til for at varetage

Unionens samlede interesser.


Side 24 af 34

4.2 DET DANSKE FÆLLESSKAB OG DEN BANALE NATIONALISME

Denne del af analysen tager fat i Andersons teori om nationen som „forestillet fællesskab‟ og Billigs

teori om „banal nationalisme‟. Begge teorier både støtter og overlapper hinanden, hvorfor også de

fleste artikeluddrag kan forklares ud fra begge. Nationen er, ifølge Anderson, et „forestillet

fællesskab‟ (se afsnit 2.1.), hvorfor tanken om nationen som naturligt given og at nationens borgere

alle tilhører et national fællesskab er til diskussion. I nyhedsformidlingen kommer denne

„forestilling‟ om national samhørighed og fælles identitet til udtryk i beskrivelsen af Danmark som

det hjemlige og fokus på Danmark og danskerne i nyhedsstoffet. Dette bekræftes i hyppigheden af

ord som „Danmark‟ og „danskerne‟, som meget ofte anvendes i nyhedsoverskrifterne. Anderson

suppleres med Billigs teori om mediernes „banale nationalisme‟, hvor igen nyhedsformidlingens

fokus på det nationale og „en verden af nationer‟ er i centrum. Dette ses i både Jyllands-Posten,

Berlingske Tidende og Politiken.

4.2.1 JYLLANDS-POSTEN

Alene overskriften i artiklen „Danske pensioner risikerer at komme i EU‟s søgelys‟ udtrykker, hvad

Billig vil kalde for „banal nationalisme‟. Det er med udgangspunkt i „noget dansk‟, at nyheden

vinkles. Da det ikke er ét tilfælde, men ind til flere enkelttilfælde, der for Billig bekræfter det

overordnede fænomen, han har undersøgt, er det også værd her at rette blikket mod flere af de

steder, hvor der i Jyllands-Postens EU-nyhedsstof formidles, så Danmark, danskerne eller det

danske gøres til centrum for nyheden. Eksemplet nedenfor viser også tydeligt forestillingen om, at

Danmark er „herhjemme‟. På den måde fremstilles alt uden for Danmark som „ikke-hjemmeligt‟.

Jyllands-Posten, Danske pensioner risikerer at komme i EU’s søgelys, 26/04/2011:

“Herhjemme har jurister og pensionseksperter med tilbageholdt åndedræt dissekeret den tyske afgørelse.”

Eksempler på „den banale nationalisme‟ og konstruktionen af „en verden af nationer‟, som også

udtrykker en dikotomi mellem „os‟ og „dem‟ og som derfor med fordel kunne være placeret i afsnit

4.1., ses i de to nedenstående uddrag fra artiklerne „EU og folket – den onde cirkel‟ og „V:

Optjening handler om rimelighed‟. „Vi‟, underforstået „danskerne‟, er centrale i nyheden, for det er

ud fra „os‟, at verden går. Meget implicit fremgår det af „V: Optjening handler om rimelighed‟, at

nogle af de danske velfærdsydelser er under pres fra „EU‟. Igen her bærer formidlingen præg af et

nationalt tilhørsforhold, hvor det er indforstået, at det er „os danskere‟, det drejer sig om.


Side 25 af 34

Jyllands-Posten, EU og folket – den onde cirkel, 27/03/2011:

“Siden er det især blevet en debat om, hvad vi vil overlade til EU. Men det fælles træk har været, at vi stort set kun har

haft en bred EU-debat i forbindelse med folkeafstemninger.”

Jyllands-Posten, V: Optjening handler om rimelighed, 31/03/2011:

“Regeringen fremlægger et omfattende katalog over velfærdsydelser, som er under pres fra EU og globaliseringen.”

„En verden af nationer‟, som Billig skriver om mediernes fokus i nyhedsformidlingen, kommer klart

til udtryk i nedenstående uddrag fra en artikel omhandlende danske unges muligheder for job „i

EU‟. Artiklens overskrift er „Danske unge falder igennem‟, og er vedlagt som bilag (bilag 3). Til

trods for artiklens placering under sektionen „Indland‟, bærer formidlingen meget præg af at opdele

EU i de nationer, som Unionen består af. Her sammenlignes Danmark med andre EU-lande i

forhold til, hvor mange unge, som fra hvert land består udvælgelsesprøverne fra Det Europæiske

Personaleudvælgelseskontor. Overskriftens fokus på danske unge, og den gentagne sammenligning

mellem Danmark og andre europæiske lande igennem hele artiklen gengiver både „det forestillede

danske fællesskab‟, „en banal nationalisme‟ og udtrykker en opfattelse af „en verden af nationer‟.

Jyllands-Posten, Danske unge falder igennem, 12/04/2011:

“Kun Letland, Litauen og Slovenien klarede sig dårligere end Danmark, idet kun én fra hvert land bestod prøven.

Estland, Luxembourg og Cypern figurerer slet ikke på listen.”

Jyllands-Posten, Danmark ledighedsduks i EU, 28/04/2011:

“Selvom langtidsledigheden er fordoblet siden 2009, ligger Danmark stadig blandt de bedste i EU, viser undersøgelse.”

Det samme billede gør sig gældende i artiklen „Danmark ledighedsduks i EU‟, hvor der i

formidlingen opstilles et sammenligningsgrundlag mellem Danmark og andre europæiske nationer.

Det forekommer mig meget sjældent, at der i nyhedsformidlingen – hvad enten det drejer sig om

Jyllands-Postens, Berlingske Tidendes eller Politikens nyhedsformidling – tages udgangspunkt i EU

som helhed, eller eksempelvis i Unionens samlede arbejdsløshed, offentlige forbrug, eller noget helt

tredje. Der tegner sig derfor et mønster – et diskursivt mønster – af Jyllands-Postens EU-

nyhedsformidling, hvor centrum for nyhederne i høj grad er Danmark eller den danske befolkning.


Side 26 af 34

4.2.2 BERLINGSKE TIDENDE

Billigs teori gør sig gældende i artikeluddraget „Danmark reducerer underskud som lovet‟. Selvom

danskerne intet sted i artiklen eksplicit udtrykkes med „vi‟ eller „os‟, gøres det klart for læseren, at

Danmark, som jo ikke er de andre europæiske lande, har modtaget henstillinger fra det

tilsyneladende svært definerbare „EU‟.

Berlingske Tidende, Danmark reducerer underskud som lovet, 23/2/2011:

“Danmark er sammen med de øvrige europæiske lande i gang med en enestående økonomisk oprydning efter

finanskrisen, men lever fuldt ud op til de henstillinger om reduktion af offentlige underskud, som de har modtaget fra

EU.”

Artikeloverskriften „Dansk selskabsskat under pres fra flere EU-lande‟ illustrerer, foruden et

opstillet modsætningsforhold mellem Danmark og de andre EU-lande, en national tilgang med

Danmark i centrum. Dette ses også i de resterende fem artikeluddrag fra Berlingske Tidende. Her

nyder „danske‟ eksportvirksomheder godt af nye eksportmuligheder i kraft af ny EU-

frihandelsaftale. „Vi‟ kommer til årlige topmøder med lederne fra de andre euro-lande, men „vi‟

betaler også prisen for at stå uden for euroen. I de 7-årige budgetforlig, som tidligere nævnt er et

europæisk interinstitutionelt forløb tre EU-institutioner imellem, kan Danmark ikke være tjent med,

at „de andre‟ EU-lande får rabatter, alt i mens „vi‟ betaler for, at „de‟ får rabatter.

Berlingske Tidende, Dansk selskabsskat under pres fra flere EU-lande, 28/03/2011:

“Overskrift: Dansk selskabsskat under pres fra flere EU-lande”

Berlingske Tidende, Handelsaftale sætter turbo på eksport til Kina, 17/02/2011:

“Danske eksportvirksomheder får med den største EU-frihandelsaftale nogensinde nye muligheder for eksport til

verdens 15. største økonomi, Sydkorea.”

Berlingske Tidende, Løkke trækker i land om afstemning, 25/03/2011:

“Men Lars Løkke understreger, at Danmark betaler en pris for at stå udenfor euroen. Også selv om vi nu kommer med i

europagten, hvor Danmark bl.a. kommer til at sidde til et årligt topmøde med eurolandenes ledere.”

Berlingske Tidende, Danmark vil afvikle EU-rabatter, 07/03/2011:

“Danmark kan ikke være tjent med, at andre velstående EU-lande får rabat, mens vi som duksene i klassen betaler ved

kasse ét.”


Side 27 af 34

Uddraget fra „EU-stoffet skal ikke på kvoter‟ viser ikke bare „en banal nationalisme‟, men også

generaliseringer på bekostning af to af „de andre‟ EU-lande. Danmark er igen i centrum.

Berlingske Tidende, EU-stoffet skal ikke på kvoter, 19/04/2010:

“I Danmark har der altid været en meget livlig debat - ganske vist af og til ført på et følelsesladet og sort hvidt grundlag.

Men dog en EU debat der i al beskedenhed har givet danskerne en betydelig større viden om EU, end det er tilfældet i

de to andre lande.”

4.2.3 POLITIKEN

Artiklen „Danskerne har glemt deres folkevalgte i EU‟ indeholder alt, hvad hjertet kan begære, når

man ved hjælp af en diskursanalyse søger at bekræfte tesen om et overordnet fænomen. Heri

afspejles den nationale identitet, hvor hele artiklen har Danmark og danskerne som referenter og

anvender det personlige pronomen „vi‟ – underforstået „vi danskere‟. Hvorvidt den fejlagtige

antagelse, at Danmark som land er repræsenteret i et parlament, hvis medlemmer egentlig har til

formål at repræsentere en hel unions interesser, afspejler en særlig dansk identitet eller uvidenhed,

er svært at vurdere. Ikke desto mindre udtrykker uddraget, på linje med hele artiklen (bilag 2), en

„banal nationalisme‟. Det skal igen her gøres klart, at Billigs teori bygger på, at det er en af

nyhedsmedierne implicit „taget-for-givet-nationalisme‟, hvor en national identitet kommer frem,

som altså får betegnelsen „banal nationalisme‟. Det samme gør sig gældende i det andet uddrag fra

samme artikel, hvor der foruden en generalisering af den danske befolkning uden tradition for at

diskutere „EU‟ og inddrage EU-parlamentarikerne også italesættes et „vi‟.


“Blot to procent af danskerne kender de tretten politikere, der repræsenterer Danmark i EU-parlamentet. Hver tredje tror

fejlagtigt, at EU‟s klimakommissær Connie Hedegaard sidder i parlamentet, og næsten halvdelen ved ikke, at Poul

Nyrup Rasmussen ikke længere har sin daglige gang der. Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og

Politiken et år efter, vi stemte de tretten til Bruxelles.”


“Selv efter mere end 30 års medlemskab har vi stadig ikke en tradition for at diskutere EU og slet ikke en tradition for at

inddrage parlamentarikerne.”


Side 28 af 34

I indledningen nævnte jeg, at min tese blandt andet bygger på, at nyhedsformidlerne har tendens til

at vægte EU-nyhedsstoffet negativt – i hvert fald så lovgivningsstridigheder EU og den danske stat

imellem fremstår som urimelig set med „danske‟ øjne. Dette er da også mange eksempler på – ikke

bare hos Politiken, men også de andre dagblade. Jeg har imidlertid valgt to uddrag til at illustrere

dette fænomen. Artiklerne „EU. Europagt skaber demokratisk underskud‟ og „Forgyldte EU-

embedsmænd skaber lede‟ skaber henholdsvis et billede af EU, som tager magten fra de nationale

parlamenter og forgylder „sine‟ ansatte – hvilket åbenlyst ikke tjener andre end „EU‟. Foruden den

negative nyhedsvinkling repræsenterer førstnævnte artikel meget godt, hvordan Politiken, foruden

de to andre dagblade, har tendens til at fokusere på EU-topmøder og andre møder, hvor de

europæiske nationer står centralt - „en verden af nationer‟.

Politiken, EU. Europagt skaber demokratisk underskud, 31/03/2011:

“Sidste uges EU-topmøde sluttede med, at også Danmark tilsluttede sig europagten. Men demokratiet halter i den nye

europagt, hvor magten glider væk fra de nationale parlamenter.”

Politiken, Forgyldte EU-embedsmænd skaber lede, 21/02/2011:

“Alle EU-tilhængere bør være bekymrede over de EU-ansattes millionlønninger. For de skaber lede og modstand,

advarer professor. Tidligere dansk udenrigsminister og ansat i EU giver ham ret.”

4.3 DISKURS OG IDENTITET I DAGBLADENE

Formålet med projektet har været at finde sammenhænge og ligheder i Jyllands-Postens, Berlingske

Tidendes og Politikens EU-nyhedsformidling i perioden 2010 frem til i dag. Det har her været mit

mål at finde ud af, om der i de tre dagblades EU-nyhedsformidling kan observeres nogle særlige

diskursive mønstre, under hvilke en dansk national identitet kommer til udtryk. Denne danske

identitet har jeg forsøgt at finde frem ved hjælp af teorier og begreber, og som ifølge flere

antropologer er mulig at finde gennem diskursanalyse. I diskursanalysen har jeg derfor set på, om

dagbladene i nyhedsformidlingen opretholder „forestillingen‟ om et nationalt fællesskab, om de

opstiller modsætningsforhold mellem Danmark og EU og om EU-nyhedsformidlingen udtrykker en

„banal nationalisme‟, herunder en fremstilling af en „verden af nationer‟.

Hvilke sammenhænge ses så i dagbladenes EU-nyhedsformidling i henhold til diskurs og

repræsentation af identitet?


Side 29 af 34

I de EU-nyhedsartikler, jeg udvalgte til analyse, tegner der sig nogle diskursive mønstre, i hvilke

Danmark og danskerne er centrum for nyheden – hvor et dansk tilhørsforhold og en dansk identitet

altså kan ses. Dette forklarer, efter min overbevisning, at der er tale om, hvis ikke en helt urokkelig

og fastlagt diskurs, så i hvert fald diskursive tendenser. Indledningsvis havde jeg forestillet mig, at

der kunne være forskelle i dagbladenes EU-nyhedsformidling. Og griber man en lignende analyse

an fra en anden videnskabelig vinkel, kan man nok også finde frem til forskelle. Ikke desto mindre

italesætter de nyhedsartikler, jeg har undersøgt, et dansk identitetsforhold, og både eksplicit og

implicit opstilles der modsætningsforhold mellem „os danskere‟ og „det der EU‟. Når jeg skriver

„det der EU‟, er det fordi det i dagbladene forekommer mig meget svært og diffust at gennemskue,

hvad EU i bund og grund er. Mit umiddelbare indtryk er, at EU opfattes som en

samarbejdsorganisation for selvstændige europæiske nationer, til tider blottet for fælles værdier og

fælles identitet. Den eksterne definition, jeg beskriver i teoridelen, kommer også til udtryk i kraft af,

at EU sjældent bliver defineret. Mest tydeligt er de implicitte interne definitioner som „vi‟

(underforstået „danskere‟), som af samme grund jo ikke kan være „de andre‟. Langt størstedelen af

artikeloverskrifterne indeholder ord som „Danmark‟ og „danskerne‟, hvilket fremhæver både

Andersons teori om nationen som „forestillet fællesskab‟ og Billigs teori om „banal nationalisme‟.

Grundet projektets begrænsede omfang har jeg undladt en række artikeluddrag, i hvilke man blandt

andet vil se, at der kun fokuseres på EU-topmøder, hvor forskelle og en „verden af nationer‟ betones

frem for lighed og europæisk samhørighed.

Fælles for Jyllands-Postens, Berlingske Tidendes og Politikens EU-nyhedsformidling i

perioden 2010 frem til i dag er:

At de forstår Danmark som et „fællesskab‟, og ifølge Anderson et „forestillet fællesskab‟

Afbilleder Danmark og danskerne som „vi‟ og „os‟

At EU ofte optræder som et diffust begreb – ellers synes der at være en opfattelse af EU som

et politisk administrativt samarbejde bestående af europæiske nationer

Fokus på Danmark blandt andre nationer: „banal nationalisme‟ og „en verden af nationer‟

At Danmark og danskerne er i centrum for nyheden: en nyhedsformidling med „danske øjne‟

Hyppigheden af ord som „Danmark‟ og „danskerne‟ – særligt i artikeloverskrifterne

En diskurs præget af en dansk national identitet og dansk tilhørsforhold


Side 30 af 34

5. KONKLUSION

5.1 OPSUMMERING

At finde sammenhænge og ligheder i tre dagblades EU-nyhedsformidling er en kompleks sag. Jeg

havde dog inden mine undersøgelser gjort mig det klart, hvad og hvorfor dette område skulle

undersøges, og hvad jeg ville opnå med resultaterne på undersøgelserne. Jeg var nysgerrig på at se,

om der findes bestemte diskursive mønstre i danske dagblades EU-nyhedsformidling, som

udtrykker en dansk identitet. Jeg tog derfor udgangspunkt i de tre største danske ikke-

tabloiddagblade. At det udelukkende er empiri fra Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken

gør, at jeg kun kan opnå viden om netop sammenhænge og ligheder imellem disse tre dagblade.

Resultaterne fortæller altså ikke noget om alle de resterende danske nyhedsmedier. Om der også er

tale om en bestemt diskurs og om national identitet udtrykkes i andre dagblade, i tv- eller

radionyhedsformidlingen, kræver andre undersøgelser. For det er kun den del af virkeligheden, som

jeg har undersøgt, jeg kan konkludere på.

Emnelitteraturen er med til at belyse, hvorfor det netop et interessant at foretage undersøgelser

af dagbladenes EU-nyhedsformidling. Da det af akademiske grunde ikke kan anvendes som

teoretisk materiale i projektet, er det alligevel relevant at anvende som perspektiv på den

problemstilling, jeg stiller i projektet. Interessant er det i hvert fald at få nyhedsformidlernes eget

syn på og refleksion over formidlingen af EU-nyhedsstoffet. Det har været uden det store besvær at

finde frem til det empiriske materiale, der bekræfter min tese om diskurs og identitet i EU-

nyhedsformidlingen. Samtlige af de i alt 47 artikler, jeg havde indsamlet, men som langt fra alle

blev anvendt, skaber til sammen, efter min mening, en bestemt diskurs på området. For at kunne

snakke om diskursive mønstre, kan man ikke konkludere noget på baggrund af én nyhedsartikel.

Der skal kvantitativt flere nyhedsartikler til, da et mønster jo består af flere dele. Jeg har fokuseret

på at finde sammenhænge og ligheder, hvilket der viser sig at være. Og det er sikkert også muligt at

finde forskelle i dagbladenes formidling, hvis man har dette som formål for sine undersøgelser.

Teorien har bidraget til sammensætningen af diskursanalysen, og har grundlæggende gjort det

muligt for mig at udpege de steder i nyhedsformidlingen, som tilsammen udgør en speciel diskurs,

og som man dagligt måske kan have tendens til at tage for givet eller ikke stille spørgsmålstegn ved.

Hvad kan man så bruge den ny viden til? Som jeg nævnte i indledningen, er det sundt at

reflektere over indholdet og vinklingen af journalisternes og dagbladenes nyhedsformidling. Derfor

bør man også, set i lyset af resultaterne i dette projekt, tage aspektet om diskurs og identitet med,

når man læser nyheder.


Side 31 af 34

5.2 REFLEKSION

Nøgleordet i projektet er refleksion. Ligesom man som nyhedsforbruger skal forholde sig kritisk

over for vinklingen på nyhedsindholdet, skal man også forholde sig kritisk reflekterende over for de

resultater, som dette projekt byder på. Igen handler det ikke om at nære mistro til indholdet, men

derimod at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvorvidt min personlige måde at fortolke på, min

tilgang til problemstillingen og mine subjektive og selektive empiriske udpluk har en indflydelse på

den viden, jeg skaber gennem mine undersøgelser. Det forekommer mig derfor naturligt at opstille

en række kritiske spørgsmål til videre refleksion (boks 1).

Eksempelvis har det afgørende betydning for validiteten af projektets resultater, at der er sikkerhed

omkring, hvem nyhedsformidleren er. Jeg har taget udgangspunkt i dagbladene som

nyhedsformidlere, mens man sagtens kunne argumentere for, at indholdet og vinklingen af

nyhedsformidlingen afgøres af den person, som formidler, og altså ikke af dagbladene. Som

tidligere nævnt har min perception af verden betydning for resultaterne og opnåelsen af ny viden.

Jeg anbefaler derfor, at man gennem en kritisk rationalistisk tilgang bedst muligt søger at verificere

eller falsificere den ny viden for at kunne komme nærmere en sand viden.

5.3 SELVKRITIK

Når jeg ser selvkritisk på projektforløbet og de resultater, det har båret med sig, opstår der helt

naturligt nogle overvejelser, som sætter resultaterne og den ny viden til diskussion. Og det vil de til

hver en tid være. Jeg vælger i analysen ikke at skelne mellem dagbladenes politiske kommentarer

og nyhedsartikler skrevet af journalisterne. Kan jeg på den baggrund tillade mig at konkludere på,

om der er en diskurs? I analysen har jeg udvalgt en begrænset mængde empirisk materiale. Er det

empiriske materiale tilstrækkeligt i mængde, eller skal der meget mere til, før jeg kan sige, at der er

BOKS 1: SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION:

- Hvem er formidler af nyhedsstoffet – journalisten eller dagbladet?

- Er et nationalt tilhørsforhold naturligt og bør derfor ikke diskuteres?

- Er der en naturlighed i, at „EU‟ kan opfattes på forskellige måder?

- Er der en sammenhæng mellem diskurs og identitet?

- Kommer den nationale identitet kun til udtryk i forbindelse med EU-nyheder – eller er det forankret i

al slags nyhedsformidling? Hvad har det af betydning for resultaterne?

- Er ord som „Danmark‟, „danskerne‟, vægten på Danmark blandt andre nationer og at „vi‟ og „os‟

repræsenterer Danmark udtryk for, at den nationale identitet spiller ind?


Side 32 af 34

en tendens? Hvad angår teorien, er der så nok teoretisk materiale til at sammenfatte en

diskursanalyse? Og kunne jeg i projektet have klaret mig med kun én af teorierne, som jeg i stedet

kunne være gået mere i dybden med? Er teorierne anvendt korrekt i analysen, og er de tilstrækkeligt

godt forklaret? Et helt grundlæggende og centralt kritisk punkt kommer ved spørgsmålet, om det

overhovedet er muligt at adskille „EU-nyhedsstof‟ fra andet nyhedsstof. For i kraft af denne

adskillelse, foretager jeg da ikke selv en dikotomisk opdeling, som kun tjener det formål at opnå

viden på et kunstigt grundlag?

Helt grundlæggende yder min personlige perception af verden indflydelse på, hvordan jeg opfatter

dagbladenes nyhedsformidling, og hvilke aspekter jeg vælger at farve, så de giver mening for mig.

Hvorvidt EU-nyhedsformidlingen udtrykker en særlig diskurs og en dansk national identitet, er en

fortolkning fra min side. Her skal det dog noteres, ligesom i indledningen, at det er ud fra egne

erfaringer og efter gentagne gange at have observeret i dagspressen, at nyhedsformidlingen, når den

drejer om eller berører EU, meget ofte giver udtryk for en distancering til EU, at ord som

„Danmark‟ og „danskerne‟ optræder hyppigt i både overskrifter og i artikler som helhed samt at

nyheden ses med „danske øjne‟. Det teoretiske grundlag, som projektet bygger på, udtrykker, at der

er god grund til at undersøge de områder, hvor national identitet har en betydning. Og det viser sig,

efter min overbevisning, at være tilfældet i Jyllands-Postens, Berlingske Tidendes og Politikens

EU-nyhedsformidling i perioden 2010 frem til i dag.


Side 33 af 34

6. LITTERATUR

6.1 BØGER

Agger, Gunhild (2005), Dansk tv-drama: arvesølv og underholdning, Frederiksberg C:

Forlaget Samfundslitteratur

Anderson, Benedict (2001), Forestillede Fællesskaber: Refleksioner over nationalismens

oprindelse og udbredelse, Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag

Billig, Michael (2002), Banal Nationalism, London: Sage Publications

Holliday, A., Hyde, M., Kullman, J. (2010), Intercultural Communication, London:

Routledge

Langergaard, L., Rasmussen, S., Sørensen, A. (2006), Viden, Videnskab og Virkelighed,

Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur

Politikens Ordbøger (2003), Politiken Nudansk Ordbog, Finland: Politikens Forlag A/S

Ritchi, Jane & Lewis, Jane (2007), Qualitative Research Practice, London: Sage

Publications

6.2 ARTIKLER

Indsamling af artikler fra søgedatabasen Infomedia fra d. 13/01/2011 til d. 30/04/2011:

Berlingske Tidende, Danmark reducerer underskud som lovet, (23/02/2011)

Berlingske Tidende, Danmark vil afvikle EU-rabatter, (07/03/2011)

Berlingske Tidende, Dansk selskabsskat er under pres fra flere EU-lande, (28/03/2011)

Berlingske Tidende, EU klar til at åbne toldporten for Japan, (26/03/2011)

Berlingske Tidende, EU-stoffet skal ikke på kvoter, (19/04/2010)

Berlingske Tidende, Handelsaftale sætter turbo på eksport til Kina, (17/02/2011)

Berlingske Tidende, Løkke trækker i land om afstemning, (25/03/2011)

Jyllands-Posten, Danmark ledighedsduks i EU, (28/04/2011)

Jyllands-Posten, Danmark mister hovedrolle i EU, (24/02/2011)

Jyllands-Posten, Danmark slipper ikke, (25/03/2011)


Side 34 af 34

Jyllands-Posten, Danske pensioner risikerer at komme i EU‟s søgelys, (26/04/2011)

Jyllands-Posten, Danske unge falder igennem, (12/04/2011)

Jyllands-Posten, EU og folket – den onde cirkel, (27/03/2011)

Jyllands-Posten, EU-halteri rammer det danske bankmarked, (28/04/2011)

Jyllands-Posten, V: Optjening handler om rimelighed, (31/03/2011)

Politiken, Danskerne har glemt deres folkevalgte i EU, (05/06/2010)

Politiken, EU forlænger omstridt fiskeriaftale, (19/02/2011)

Politiken, EU. Europagt skaber demokratisk underskud, (31/03/2011)

Politiken, Folketing afviste nødråb i pilotsag, (24/04/2011)

Politiken, Forgyldte EU-embedsmænd skaber lede, (21/02/2011)

Politiken, Løkke åbner for hurtig folkeafstemning, (03/03/2011)

6.3 TIDSSKRIFTER

Dansk Journalistforbund (2003), Hvidbog, Fællesskabet i mediebilledet: Journalisters

historier om EU, København: Medieforbundet

Eriksen, Thomas H. (1995), We and us: Two modes of group identification, Journal of peace

research 32(4), pp. 427-436

Gundelach, Peter (2001), National identitet i en globaliseringstid, Dansk Sociologi 12(1),

pp. 63-80

Rishøj, Søren (2004), National Identitet, Europæisering og Euroskepticisme, Politologiske

Skrifter 1(1), pp. 1-36

6.4 ARTIKLER I ANTOLOGIER

Jenkins, Richard (1996), “Us” and “them” – Etnicity, Racism and Ideology, In: Barot,

Rohit, The racism problematic: contemporary sociological debates on race and ethnicity

(pp. 69-88). New York: E. Mellen Press

Documents

Diskurs og identitet i EU- nyhedsformidlingen - AU Purepure.au.dk/...projekt_Diskurs_og_identitet_i_EU_nyhedsformidlingen.pdf · BA-projekt Diskurs og identitet i EU-nyhedsformidlingen