www.klassisk-dressur.dkTeglbrændergården, Hesselrødvej 19, Karlebo, 2980 Kokkedal

Danmark, 28 40 38 39

NYHED: Diva sadelFåes i 16 eller 17# (længde) og i 5 forskellige bredder. Bommen er af læder og sadlen har Latex paneler. Sadlen er med et kopfjern, der er meget kort og skråner lige ud og ned - derfor er den meget bred. Anlægsflade: 16 ” har ca 40 cm i anlægsflade, 17#: 45 cm og 18# kan laves på bestilling.

Sædet er af rusind og resten af sadlen i læder - begge dele af bedste kvalitet. Vælg mellem brun, sort, grå, rød eller grøn.Produceret i Portugal for klassisk-dressur.dk.

Diva sadlen sikrer maximun føling med hesten, stor comfort for hestens ryg og bevægelse samt fantastisk støtte til rytter-ens sæde og opstilling. Ring eller mail for sadelprøvning.

Pris: 13.000,- inkl. moms

Kopfjerns bredde

21 cm28 cm. SMAL30 cm. NORMAL32 cm. NORMAL +34 cm BRED36 cm BRED +

13.000,-

All Diva Saddles can be produced in leather or suede, or in a combination of the 2. Colors as abbove.

Color possiblities for the

Diva Saddle

www.klassisk-dressur.dkTeglbrændergården, Hesselrødvej 19, Karlebo, 2980 Kokkedal

Danmark, 28 40 38 39

BLACK BROWN NATURAL

DARK GREEN DARK BLUE DARK GREY

LIGHT GREY BORDEAUX RED

www.klassisk-dressur.dkTeglbrændergården, Hesselrødvej 19, Karlebo, 2980 Kokkedal, Danmark, 28 40 38 39

Hvorfor læderbom med latex/skum-paneler?Sadler var helt oprindelig en blød pude uden bøjler - senere kom en opstigningsbøjle til og endnu senere sadler med bomme til at fordele vægten og lette ridningen. Læderbommen har eksisteret i flere hundrede år og er i stivhed, samt grad af ryt-terstøtte, en mellemting mellem den bløde pude (svarende til nutidens helt bomløse sadler) og den stivbommede sadel der har været fremherskende i de sidste mange år.

Der er fordele og ulemper ved alle typerne. Vi har begge redet i et utal af sadler gennem mange år, på mange forskellige hestetyper.

Den stive bom (og mange som kaldes semi-flex der også er meget stive), fordeler ryt-terens vægt godt, giver en præcis sædeind-virkning, men skal passe hesten fuldstændig, både i form, længde og bredde. Det kræver som regel jævnlige omstopninger og evt. udskiftninger af hele sadlen, i takt med at hesten ændrer sig med alder og træningstil-stand. De fleste sadelproducenter fører slet ikke sadler der er korte nok, brede nok og justerbare nok - til de meget populære korte og barokke hestetyper, som eksempelvis Irish Cob, islænder, lipizzaner, lusitano og mange ponytyper.

Efter vores opfattelse begrænser en stiv bom hesten bevægemønster radikalt, især hvad angår rygløftet hos de lidt blødryggede/ meget smidige cob-typer og den tredimen-sionelle rotation af brystkassen, der forekom-mer med afviklingen af hestens naturlige gangarter.

Den helt bløde sadel, er umiddelbart fris-tende til de heste der er sadel-besværlige, fordi den giver hesten meget frihed og bedrer bevægemønstret umiddelbart. Ul-empen ved dem, er at de tit går på manken hos de bare lidt markerede heste og at de er meget brede at sidde i for rytteren, så man simpelthen bliver træt/ mørbanket, hvis man rider længe, især på en bred hest. Sædeind-virkningen er ikke præcis nok til dressur på M- niveau og opefter, fordi sadlens blødhed lægger et unødigt ”slør” i kommunikationen mellem rytterens sædemuskler og hestens rygmuskler. De er uegnede til tungere ryt-tere og stigremsophænget giver jævnligt trykskader over torntappene, hvis rytteren er for tung til sadlens bæreevne eller det trykfordelende underlag bliver ”gammelt” og mister noget af sin funktion. Der er også en tendens til at rytter og hest tilpasser sig hinandens skævheder, når sadlen er meget blød og at skævheder/ uhensigtsmæs-sigheder, dermed ikke bliver korrigeret i

tide, ligesom det er sværere for (især) de blødryggede/ meget smidige heste at lægge ryggen til (en forudsætning for samling) i en sadel med mangelfuld vægtfordeling.

Læderbommen findes i mange afskyg-ninger og er en mellemform:Den giver god vægtfordeling, inviterer hesten til at lægge ryggen til under arbejdet og tillader det tredimensionelle sving i bevægelsen. Man kan gensidigt mærke ALT igennem den, så kommunikationen mellem hest og rytter, kan udvikles klart og rent. Den giver ikke så meget støtte som en stiv bom, men meget mere end en helt blød sadel og den kræver at rytteren udvikler sit sæde, sin balance og sin indre kerne-muskulatur, så man kan ride frit, via et uafhængigt sæde.

Læderbommen i Diva-sadlen er mellemstiv og med latex/skumpaneler, idet vi har ønsket at give middel-støtte under et frit, lodret, klassisk korrekt sæde, slippe for jævnlige omstopninger af uldpaneler og sammen-klaskninger af stopningen som er risikoen i læderbom med uldstopning.

Hvis der er behov for justering af bredden/ løft for eller bag, kan det ske med et under-lag med korrektionslommer, hvor der kan lægges indlæg i (se senere).

Størrelserne LængdenSadlen findes i tre standard-længder og 3-4 bredder på kopfjernet, som ligger ret dybt i sadlen, lidt inde og er lidt kortere end de standardiserede 21 cm.

* Small /pony har en anlægsflade mod hesten på ca. 40 cm, sædelængde målt i lige ryglinie 28 cm og passer til og med bukses-tørrelse 38-40, hvis man sidder korrekt lodret. Det er typisk de ultra-korte ponyer, eksem-pelvis connemare, islænder og irish cob der har brug for den helt lille sadel.

* Medium har en anlægsflade mod hesten på ca. 42-43 cm, sædelængde målt i lige ryglinie 29-30 cm og passer til og med buksestørrelse 40-42, hvis man sidder korrekt lodret.

* Standard har en anlægsflade mod hesten på ca. 45 cm, sædelængde målt i lige ryglinie 31 cm og passer til og med buksestørrelse ca. 44, hvis man sidder korrekt lodret.

Sadlen kan bestilles større, men det kræver at hesten har ryglængde nok til det. Til sam-menligning har mange sadler af fx spansk-in-spireret design en anlægsflade på ca. 52- 56 cm for et alm. 17 ” sæde.

Hestens anlægsflade måles ved at have hesten stående med lige vægt på alle fire ben, ikke understillede forben, på plant fast underlag - og ca. en god håndsbredde nede fra midten af ryggen; målet går fra skulder-bladets kant og hen til sidste ribben. Prob-lemhestene er de med STORT skulderblad og kort ryg/ribbenskasse ift rytterens størrelse. Anlægsfladen ændrer sig med uddan-nelsen. Hvis hesten trænes, så den strækker sin overlinie, løfter lænden op og går med afslappet sving i bevægelsen bagfra og frem til hånden over ryggen, får man typisk 3-5 cm mere at lægge sadel på, efterhånden som uddannelsen skrider frem.

Hvis hesten får lov at gå ukorrekt med stiv/ sænket, ikke-svingende ryg, eller står stille pga skade, kan anlægsfladen” skrumpe” tilsvarende. Sadlen må ALDRIG være så lang at den belaster lænden. Det er især et problem for voksen-ryttere på ponyer, typisk islændere og irish cob, der kan være meget korte i ryggen.

Bredden og faconen fortilSadlen har et kopfjern, der kan udskiftes af smed eller sadelmager. Dette sikrer sideværts stabilitet og at sadlen ikke trykker torntappe eller ledbånd omkring manken.Ved ændring af kopfjernet skal der sprættes en kort syning op i hver side, boltene løsnes og kopfjernet justeres eller et nyt sættes i, hvorefter sadlen syes sammen igen. Det tager ca. en halv - en time for en fagperson. Kopfjernsmålet – og faconen skal passe hesten:

Kopfjernets bredde måles traditionelt 3 fingre bag skulderbladets kant, med et stykke bøjet ståltråd på 2 x 21 cm eller en kopfjernsmåler (der findes flere forskellige), når hesten står med lige vægt på alle fire og lodrette forben.

V-formet kopfjern: Heste med relativt smalle torntappe/ normal muskelsætning eller flad brystkasse har en V- form på dette mål og afstanden mellem benene ved 21 cm, beteg-nes hestens kopfjernsbredde. De skal have et almindeligt kopfjern med lige ben.

U-formet kopfjern: Heste med kraftig mus-kelsætning, store bevægelser med meget sving og/ eller brede torntappe og/eller brystkasse med runde ribben, har snarere en U- form på kopfjernet og tenderer til at

Diva sadlenAf Katrine Boelsgaard og Eva Lydeking-Olsen

www.klassisk-dressur.dkTeglbrændergården, Hesselrødvej 19, Karlebo, 2980 Kokkedal, Danmark, 28 40 38 39

skubbe sadlen lidt bagud under arbejdet (medmindre man bruger fortøj), så det kan være mere korrekt at måle der, hvor kopfjer-net faktisk kommer til at ligge, hvilket kan være 4-5 fingre bag skulderbladets kant. De skal have U-formet kopfjern, som nærmest ligner en overskåret cirkel. Det U-formede jern har ca 5 mm mere plads i hver side, på de øverste 2/3 af jernets længde og det kan lyde som en bagatel…men det gør en utrolig forskel for hesten.

Special-smedet kopfjern: Heste med speciel anatomi, kan have brug for at få lavet kopfjer-net ”efter mål” af vores smed – det vil næsten altid dreje sig om heste med MEGET brede torntappe eller gamle skader i mankeområ-det.

Sadlen må ikke være stram i forkanten, den skal ”åbne op” så der er bevægelsesfrihed i den. Skal man vælge mellem to størrelser, så vælges den største og suppleres med et underlag der kan lægges indlæg i, indtil hesten har udfyldt sadlen muskelmæssigt. Læderbommen tilpasser sig på langs, når den er redet til (2-4 ugers brug), så det er ikke påkrævet med en ligeså præcis tilpasning, som en stivbommet sadel, når der er plads nok, uden at torntappene/skuldermusklerne trykkes.

Vi har flere gange været ude for at yngre hes-te er hoppet 2 cm i bredde på et par måneder, fordi de lægger ryggen godt til, når sadlen både giver god bæreevne (invitation til at lægge ryggen til), plads til alsidig bevægelse og smidighed/løsgøring.

Hvis sadlen skal bruges på flere heste med forskelligt mål, kan den varieres i bredden med underlag og indlæg: Den skal passe den bredeste hest med almindeligt underlag og så får den smalleste hest et tykt underlag og passende indlæg. Man kan variere en stør-relse uden besvær, to med lidt snilde.

Sadlen må absolut ikke være for smal, for så tager hestens muskulatur bag skuldrene facon efter kopfjernet, trykker ledbåndene og den kommer i bagvægt, belaster både hest og rytter samt forringer indvirkningen.Det er en meget stor fejl.

Gjorden

Forreste gjordstrop er flyttet fra kopfjer-net forrest i sadlen, til lige foran stigrem-sophænget, hvor den kan gå lige ned eller eventuelt trækkes frem på skrå, gennem en slids i panelet. Det giver større side-stabilitet, samt bedre plads til bevægelsen fortil. Ikke alle vil kunne mærke forskellen, men når man kommer til de mere krævende dressurøvel-ser, så tæller hver millimeter i bevægelses-friheden, uden at man mister stabilitet i indvirkningen. Heste med stort skulderblad (som placerer sadlen længere bagude end heste med almindelig skulderbladsstørrelse), har ofte brug for banangjord, for at sadlen

ikke trækkes frem og trykker skulderen. Det er endnu mere påkrævet, hvis hesten er kort, da den også har et kort brystben og nemt kan blive generet af, at gjorden kommer for langt bagud. Gjorden skal være passende længde og forreste gjordstrop skal gå lige ned på hes-ten og være en håndsbredde bag albuen, den bagerste går på skrå og spændes typisk et hul eller to løsere. Link evt til brugbare gjorde her

Underlag og paneler

Panelerne er 4 cm tykke og forholdsvis faste, da vi oplever det giver den mest præcise sæde- kommunikation og bedste bæreevne i samspillet mellem sadlen og hesten. Vi har fravalgt flytbare paneler da de bliver meget stive pga velcro og det er de færreste der kan sætte dem korrekt. Hvis hesten ønsker en lidt blødere kontaktflade, kan man vælge sadlen bred nok til lam (helst med rygkanal) eller underlag med blød memoryfoam .Hvis der skal korrigeres for eller bag ifbm. genoptræning af muskelmasse bag skuldrene eller over ryggen, anvendes et underlag med lommer med plads til indlæg, eksempelvis *Grandeur med eller uden lam *Rider-by-Horse (http://www.riderbyhorse.dk/DK/Produkter/Sadelunderlag/Brodie%20saddlepad.aspx ), *Prolite Pads (http://fagsadelmageren.dk/prolite-pads )* HKM pad med lommer og memoryfoam. Underlaget skal passe i facon, man kan ikke bruge et underlag med ”engelsk sadel-facon” til en baroksadel, det glider.

Specielle situationer?

Tynde/ udhulede hesteNogen heste har decideret muskelsvind bag skuldrene og over ryggen, fordi de har gået med sadler der var for smalle, er fodret utilstrækkeligt eller trænet forkert. Det tager tid at rette op og sadlen skal ikke være for smal - det er bedst at vælge den størrelse der passer til brystkassens facon og så supplere med et godt underlag, evt. både underlag og lammepad, så sadlen ikke forhindrer hesten i at bygge muskler på.

Meget tykke hesteTykke heste har et lag af fedt i underhuden, som skal omdannes til muskelmasse ved korrekt træning og slankekur. Når man måler dem, ser de umiddelbart MEGET brede ud, men fedtet er blødt og bærer slet ikke sadlen på samme måde som muskler gør, så der er en risiko for at en sadel der umiddelbart passer i bredden, faktisk trykker ned fortil og klemmer musklerne gennem fedtlaget.

Derfor skal sadlen tit være et nummer min-dre, end man umiddelbart måler- hvis man fx måler 38 cm kopfjernsbredde, vil 35-36 cm kopfjern være mere passende at lægge ud med og det ses tydeligt, at det er ”num-meret mindre sadel” der lægger sig korrekt i ligevægt under bevægelse, når hesten får sadlen på og rytteren kommer i. Der kan, paradoksalt nok, være brug for et støttende underlag, fordi sadlen hviler på et lag ”usta-bilt fedt” i starten og ikke på muskler beklædt med ½-1 cm underhudsfedt, som normalt.

Skæve hesteSkæve heste kræver først og fremmest kiro-praktisk/osteopatisk behandling og korrekt genoptræning fra jorden i en rum tid, før man kan regne med, at hesten vil fungere sammen med en sadel. Når der vælges sadel, bruges korrektions-underlag efter behov, så man kan fjerne korrektionen i takt med opbygningen. En læderbomsadel giver fasthed nok til at man KAN mærke at hesten bliver mere og mere lige, hvor en stiv bom tit kan hindre at hesten retter op og en for blød model bekræfter hesten i skævheden. Det er ligeså vigtigt at rytteren arbejder bevidst med sine egne sideforskelle og ubalancer (herunder sin evne til at mærke gennem sædet), hvis en skæv hest virkelig skal have chancen for at blive fuldt funktionsduelig.

Overbyggede hesteOverbyggede heste med nedadgående bryst-kasse og eventuel svag lænd er de sværeste af alle. De har rigtig svært ved at lægge ryggen til og vi har kun oplevet at de kan fungere i læderbomsadler. Det tager nogle år at bygge hesten op til at gå i almindelig horisontal ligevægt, fordi hele aksen gennem kroppen skal ændres. Der skal være plads til at brystkassens mange små ledtilhæftninger og muskler kan arbejde så frit som muligt, så torntappene får plads til at ”komme op” mel-lem skulderbladene. Vi har set heste vokse 3-5 cm på stangmålet i en alder af 7-8 -10 år, når det lykkes at vende kropsaksen fra nedafb-akke til ligevægtig bæring og først derfra kan man begynde at snakke om samling, hvor hesten skal løfte brystkassen mere op-af-bakke. Denne proces kræver plads, flexibilitet og bæreevne i sadlen, samt stor tålmodighed og systematik i træningen (fordi brystkassen er så tung på disse heste), langt ud over hvad det kræver at uddanne en optimalt bygget hest.

SamarbejdspartnereTak til Sadelmager Camilla Nielsen, www.fagsadelmageren.dk for sparring omkring gjordophænget og til smedene Jens Chris-tiansen, Lindegårdens smede og westernud-styr, Vordingborg og Jesper Madsen, Sorø for samarbejde omkring jern, kopfjern og hvordan forskellige størrelser og facon´er samvirker med bevægelse.

Sadlen er produceret i Portugal på en mindre familieejet sadelmager.