Upload
peter-pedersen
View
221
Download
2
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Diverse artikler fra mediehuset 2011
Citation preview
Alt mellem himmel og jord 2011
Læs de gode artikler
der handler om
alt mellem himmel og jord
Af: Jens Berntsen
Nu er sommeren på vej og derfor har jeg valgt at sætte fokus på de
ting, som vi altid skal være opmærksomme på, når vi sidder ude i
solen.
1. MYG
De fleste danskere elsker sommeren, men én ting danskere ikke
kan udstå, er de altid genkomne myg.
Hvert år bliver mere end 1 million
danskere stukket af myg i massevis.
Den eneste måde at forebygge dette på,
er at tage myggespray på.
2. HVEPS
Hveps stikker i modsætning til myg ikke af
sig selv. Du skal have generet dyret før det
går til aggressivt angreb på dig. Men somme
tider, glemmer man jo at se, hvor de er, og
så har vi balladen. Flere mennesker i landet
har faktisk allergi over for hveps.
3. FLUER
Fluer stikker ikke, men de er belastende, fordi de larmer og ofte
kan forstyrre ens mulighed for nattesøvn.
4. FLÅTER/TÆGER
Disse dyr er mest i skove og ude på
landet, men de kan være meget
smittende fordi de bliver siddende i lang
tid, hvis du får dem på dig. Når du får
en flåt på dig, skal du hurtigst muligt
sørge for at få den fjernet. Ellers kan du
blive meget syg af det.
Af Tine Larsen
Mandag d. 11. april tog Netavisens fotograf Søren og jeg en tur ud
af huset, fordi hjemmevejlederne holdt indvielse af deres nye
lokaler på Grønløkkevej 34 i Odense. Anledningen til indvielsen af
de nye lokaler var, at Hjemmevejlederteamet og Team 2 er blevet
lagt sammen.
Arrangementet startede kl. ca. 12.00 med taler af Lars Gemmer
som er bostedsleder i Odense Kommune. Derefter gav han ordet til
Ulla Hetebrügge, som er kontorchef i Handicap- og
Psykritriafdelingen, som så igen gav ordet videre til Kaj Johansen,
som er den daglige leder af hjemmevejlederteamet.
Som altid ved den slags lejligheder, blev der budt på mad og
drikkelse i form af sandwich, vin og sodavand.
Det var en god anledning til, dels at se deres nye lokaler, samt få
snakket med nogle af de andre tilstedeværende gæster.
Har du brug for at kontakte hjemmevejlederne, så kan du besøge
dem på adressen:
Grønløkkevej 34, 5000 Odense
Telefon: 65 51 60 58 eller 65 51 39 47
Infohusets reportere var inviteret med til reception for Troels
Mylenberg, da han blev chefredaktør for Fyns Amts Avis.
Her kan i se nogle billeder fra den festlige dag.
Stort tillykke til Troels med det nye job!
- en forening som træner og udplacerer hunde hos handicappede
Foreningen Servicehunde til handicappede (STH) blev stiftet i 1996.
Foreningens formål er at træne hunde som kan udplaceres hos
handikappede, for at gøre dagligdagen nemmere. STH fortsætter
dog med at støtte og give teams hjælp og vejledning, for at sikre
dem den bedst mulige hverdag.
Det bærende element i STH er
dels frivilligt og ulønnede, som
lægger hjem og hjerte til en
hvalp i et års tid. Formålet er at
give hvalpen den bedste start, til
en fremtidig karriere som
servicehund.
Dels at en række privatpersoner, fonde
og virksomheder som via økonomiske
sponsorater er med til at gøre
drømmen om at træne servicehunde til
handicappede til virkelighed.
Efterspørgslen på hunde fra STH er
ved at være så stor, at de midler som
indsamles hos medlemmerne og
velgørende fonde og legater ikke længere er nok. Derfor håber STH
at de offentlige kasser vil spæde lidt til på længere sigt.
I løbet af de næste år vil STH kunne uddanne flere hunde og
overdrage dem til nye brugere, men økonomien vil have vanskeligt
ved at følge med, da den udelukkende er
baseret på private kilder.
Den hunderace STH oftest vælger som
servicehund er Labrador Retriever, Golden
Retriever. STH har ikke faste aftaler med
bestemte opdrættere, men der stilles høje
krav til de hvalpe og unghunde der bliver
valgt. STH uddanner ca. 5 nye servicehunde om året.
På nuværende tidspunkt er der udstationeret 46 hunde i teams med
brugere.
Interview med Anne - Dore og Frede
Hvordan kom i kontakt med STH?
Vi var på en hundeudstilling i Herning og
der var der en stand fra STH, jeg
snakkede med de mennesker der var der
og jeg syntes det lød rigtig spændende,
og så snakkede jeg med Frede om det og vi besluttede at vi ville
prøve om vi kunne blive hvalpeværter.
Det lykkedes ret hurtigt for os at blive
hvalpeværter og det er vi meget glade
for.
Hvordan bliver man hvalpeværter?
Det gør man ved at henvende sig til STH og sige at man gerne vil
være hvalpe vært, så kommer der nogle af deres instruktører ud og
interviewer os. Og vi fortæller en hel masse om det vi ved om
hunde og de ser hvordan man bor og hvordan ens egne hunde har
det, hvis man selv har hund. Og på den
måde vurderer de om man vil være egnet
til at være hvalpevært.
Hvordan bliver hvalpen valgt og hvornår fik I den hjem?
Det er de intuktøre fra STH der er ude og se et
kuld hvalpe, De har nogle kriterier de udvælger
hvalpen ud fra, og så gik der ca. 14 dage fra
hvalpen var udtaget og til vi fik den her hjem.
Hvad er jeres opgave i forhold til hvalpen?
Vores opgave er at tage os rigtig godt af
den, give den omsorg og socialisere den,
som det hedder, det vil sige at tage den
med ud i og visse den verden, sådan at
den ikke bliver bange for andre
mennesker, trafik eller andre ting som
en hund måske kan blive bange for. Det skal vi tage den med ud til
mens den er hvalp så den lærer at det ikke er noget at være bange
for.
Kommer det til at koste jer noget
at være hvalpeværter?
Nej, det koster ikke hvalpeværtens
familie noget, at have sådan en
hvalp på besøg i et årstid. Alle
udgifter betales af STH.
Giver det jer noget særligt at være hvalpeværter?
Ja, det giver os en daglig glæde at omgås en hvalp. Vi holder rigtig
meget af hunde og det er spændende at følge en hund når den
vokser op, og bliver dygtigere og dygtigere til det den skal kunne. I
det hele taget er det en glæde at arbejde med hund.
Kunne I tænke at jer fortsætte som hvalpeværter?
Ja, det kunne vi helt sikkert. Nu har vi jo ikke prøvet at skulle
aflevere en hund når den skal videre i sin uddannelse. Der har vi
første gang til gode endnu. Men vi er helt sikre på, at vi godt kunne
tænke og at blive udtaget til hvalpeværter en gang mere, fordi det
er så spændende, og fordi vi ved at når den kommer ud til
brugeren så får den et rigtig godt liv.
Stilles der særlige krav til jer som hvalpeværter?
Ikke andet end at man kender noget
til hvalpe og hunde opdragelse. Der
stilles ikke særlige krav ud over at
man er interesseret i at have med
hund at gøre og at man er
interesseret i relationen hund og
menneske.
Hvad kan en typisk arbejdsopgave være?
Ja, det folk ude fra ser, det er jo de
praktiske opgaver. En servicehund
arbejder jo for en bevægelses
handicappet. Det servicehunden kan, er at
give brugeren øget selvstændighed.
Servicehunden skal være god til at apportere (samle ting op)og
aflevere dem til brugeren.
Hvilke opgaver kan hunden typisk have i hjemmet?
En servicehund er trænet til at åbne og
lukke døre, skuffer og skabe og den
kan hjælpe med at få tøj af. Den kan
lære at tage tøj ud af vaskemaskinen
og tænde og slukke for lyset. Der er tit
fokus på de praktiske opgaver, men det sociale og den tryghed en
hund kan give er mindst lige så vigtig for brugeren.
Hvilke opgaver kan hunden hjælpe med, når man er i det offentlige
rum?
Det kan igen være apporterings opgaver,
som for eksempel at samle hundelinien op til
brugeren, eller hvis man skal betale noget
ved en høj skranke, så kan servicehunden
hoppe op med pungen. Men det der er
vigtigt, er, hvordan hunden opfører, sig når den er med ude i det
offentlige rum. Den skal kunne koncentrere sig også selv om der
sker en masse omkring den.
I hvilke situationer kan en hund være til stor hjælp?
En servicehund kan være til stor hjælp, hvis brugeren taber noget
og ikke kan nå det. Den kan også påkalde sig opmærksomhed, hvis
der er brug for det. Mange servicehundebrugere kan nøjes med
færre handicaphjælpetimer. Nogle brugere har også oplevet at de
er gået ned i smertestillende medicin, fordi hunden flytter fokus.
Servicehunden er også med til at skabe kontakt til andre
mennesker, fordi brugeren ikke længere bliver mødt med en
begrænsning, men med en ressource.
Hvilke signaler er mest brugt?
Det er meget individuelt alt efter
hvad brugerne har brug for, men de
signaler der er rigtig rigtig vigtige, er dem, der handler om
sikkerhed. Det er meget vigtigt at hunden har et godt indkald og
kommandoen ”vender” er også rigtig vigtig, hvis nu brugeren skal
have sin hund ud af bilen, så er det vigtigt at hunden kan blive der
til brugeren er klar.
Hvordan foregår samtræningen med brugeren?
Først henvender folk med et bevægelses handicap sig og så bliver
de interviewet. Det er rigtig vigtigt at vi
har afstemt forventningerne, så de
kommende brugere ved hvad det
indbære at have hund, for det er et
stort ansvar. Når de er blevet
godkendt, bliver de indkaldt til
samtræning. Det tager tre uger og der bliver undervist både i teori,
som handler om hundens behov, der er også praktisk undervisning,
hvor brugeren lære at bruge de mange signaler sammen med
hunden.
Er brugeren på forhånd med til at bestemme
hvilke opgaver hunden skal lære?
Nej, ikke på forhånd. Hundene lære en basis
af ca. 40 signaler. Og det er det der først og
fremmest bliver arbejdet med til team
træningen. Men hvis brugeren har andre ønsker eller behov, bliver
det taget med.
Hvor tit bliver der fulgt op på de forskellige teams?
I de første uger efter at vi har udplaceret en ny hund hos en ny
bruger er vi i daglig kontakt. Og så trapper vi efterhånden ned til et
par gange om ugen og så til en gang om ugen, ind til de er
selvkørende. Der er fælles træning fire gange om året.
Hvad sker der hvis man ikke består
offentlighedstesten?
Offentlighedstesten er en sikkerhedstest,
hvor vi ser på om brugeren kan færdes
sikkert med hunden, og har man bestået
den, kan man i henhold til loven tage sin
hund med steder, hvor man ellers ikke
må have hunden med. Består man ikke i
første omgang, træner vi videre og så kan man tage testen igen
senere.
- som er bruger af en STH hund
Hvordan kom du i kontakt med STH?
Det var da jeg så en udsendelse med Liselotte,
som har servicehunde instruktør uddannelsen fra
USA.
Poul Thomsen tog derover og lavede et interview
med hende. Nogle år senere var jeg til et foredrag
med Liselotte, hvor hun fortalte om de her
servicehunde og hvad de kunne. Liselotte var med til at starte STH
herhjemme, og det var her igennem.
Hvornår fik du din hund?
Den hund jeg har nu, er min hund nr. 2 og ham fik jeg i 2007.
Hvilke opgaver har din hund?
Det er meget med at samle ting op, og så hjælper han mig med at
tage strømper, jakker og trøjer af. Og så har jeg lært ham at
tømme min postkasse. Han kan også tage tøj ud af vaskemaskinen.
Hvad betyder det for dig at have en STH
hund?
Det betyder rigtig meget. Det betyder jo
at jeg kan være alene nogle flere timer
uden at hjælperne er der, så det giver jo
en støre frihed og selvstændighed.
Kan du have din STH hund med ud og handle?
Ja, det kan man også. Han kan jo bære min pung, for han må jo
ikke komme i kontakt med varerne, så hvis man lader ham bære
noget, skal det være noget man agter at købe bagefter.
Er der nogen steder du ikke må have din STH hund med?
Nej, det er der ikke. Man vælger jo selv,
hvor man synes det er hensigtsmæssigt at
have ham med.
Koster det dig noget at have en STH hund?
Ja, det gør det. Når vi har fået bevilget
hund, betaler vi 2500 kr. som er et en gangs beløb og det dækker
et livtidsabonnement hos STH. Og så er der noget forsikring på
den. Der er faktisk ikke så mange udgifter, som ved at have en
almindelig hund.
Hvor ofte har du kontakt med STH?
Ja, der er jo fælles træninger 4 gange om året, 2 gange øst for
Storebælt og 2 gange vest for storeælt. Og det er et krav fra
foreningen at, man deltager i mindst en af disse fællestræninger.
Har du kontakt med andre som har en
STH hund?
Ja, vi ses jo til fællestræningerne og
så er der nogle jeg ser privat.
Det er nogle mennesker som jeg falder godt i hak med, og så er
hunde jo en fælles interesse, så det giver også noget på det
sociale plan, at have en servicehund.
Hvad siger din familie til at du har en STH hund?
De synes jo, at det er rigtig godt, for de ved jo godt at det nærmest
har været en livsdrøm for mig. Jeg er vokset op med hund, så det
har nok ligget lidt i kortene, at jeg skulle have sådan en hund.
Af: Tine Larsen.
Jeg er ansat i Info-huset som er et medietilbud for fysiske og psykiske handicappede i Odense kommune og dette tilbud er lige flyttet til det beskyttede værksted Skovgården som er et beskæftigelsestilbud. Den øverste chef for vores område er Alice Holm. Hun er chef for Handicap og Psykiatriafdelingen og hvad de laver i denne afdeling kunne jeg godt tænke mig at vide mere om. Hvad er handicap og psykiatri for en afdeling? Hun fortalte at handicap og psykiatri er en afdeling som giver tilbud til mennesker som har forskellige former for handicaps og som ud over deres handicap også har brug for hjælp til at leve et godt liv. Det kan være udviklingshæmmede, folk med fysiske og psykiske handicaps samt sindslidende som har svært ved at få et dagligdagsliv til at fungerer.
I handicap og psykiatriafdelingen beskæftiger de sig med at styre økonomien, samt vurdere hvilke tilbud de borgere som kommer i afdelingen har brug for. Der er i afdelingen ansat folk der visiterer og
handicaprådgivere som sidder og finder ud af hvilke tilbud de pågældende brugere har brug for. Der er også brugere som har brug for at skifte arbejds- og botilbud. Det hjælper de også med i Handicap- og psykiatriafdelingen.
De mennesker som kommer i Handicap og Psykiatriafdelingen er mennesker
som har brug for særlig støtte. De har ca. 70 forskellige tilbud.
I handicap og psykiatriafdelingen henvendte de sig til de mennesker som har brug for særlig støtte til at bo godt samt have et godt beskæftigelsestilbud. De borgere som de hjælper, kommer fra børne – og ungeafdelingen hvor de som børn har fået hjælp. De får folk fra psykriatisk afdeling, som har været indlagt og fået det bedre, men alligevel har brug for særlig støtte. Borgerne i kommunen kan bruge handicap- og psykiatriafdelingen til at få hjælp og støtte. De kan også bruge afdelingen til at beskrive hvad der er et godt liv for dem og så er det handicap og psykiatriafdelingens opgave at finde ud af hvilken hjælp der skal tilbydes den enkelte bruger, hvilket afdelingen er meget optaget af.
De har tilbud til børn som har forældre med psykiske problemer. Disse børn bliver tilbudt hjælp i form af samtalegrupper hvor de kan tale med andre børn og unge som har samme problem. Så sagde jeg tak til Alice Holm fordi hun ville lade sig
interviewe og Niels og jeg tog tilbage til Skovgården.
-den værste tsunami i japansk historie Af Morten Andersen
Fredag den 11. marts 2011 vågnede alle i Asien og specielt i Japan op til en kæmpe oversvømmelse og en masse jordskælv. Det var anden gang at Asien inden for 10 år er ramt af en stor tsunami hvor det koster mange mennesker livet.
Her i Danmark sagde de i nyhederne at de kunne mærke jordskælvene i Japan. I nyhederne kunne vi hele den fredag følge hvordan vandet fossede ind over det meste af det Østlige Japan. Mange af de Japaner som er bosat her i Danmark kunne ikke komme i kontakt med deres familier i Japan den dag, og de kan stadigvæk ikke i dag hvor det er mandag den 14. marts. Jeg har brugt meget af weekenden på at se og læse hvordan det står til i Japan. En tsunami er når der sker et undervands jordskælv, og bølgerne vælter ind over land, det finder ikke sted her i Danmark, fordi vi har for koldt et klima, det er mere noget der finder sted i de varmere lande. Jordskælvet i Japan i fredags målte 8,9 på richter skalaen, det var det 5 største jordskælv der nogen sinde er blevet målt. Det fik også sat gang i en vulkan i Japan som for anden gang i år smider sten mange meter op i luften, og derfor er folk blevet flyttet væk fra deres boligere inden for et hvis antal kilometer. Jordskælvet og tsunamien har kostet mange menneske liv i kystbyen hvor tsunamien begyndte er der indtil videre fundet omkring 200 menneske lig så de er specielt meget ramt.
-om Brønderslevsagen Af Morten Andersen I et år har et forældrepar fra Brønderslev været anklaget for at misrygte deres 9 børn.
Jeg synes at det er meget dårligt at en sag i den grad kan tage så lang tid, for som der var en mand i tv som sagde at han havde fundet den ældste af børnene på 20 år med iskolde fødder. Ja de var faktisk helt sorte, af alt den kulde som de havde fået, for hun havde gået rundt i 5 dage i bare fødder i et
par hullede træsko, udover det så havde hun noget meget hullet tøj på. Pigen kom med manden hjem efter at hun havde fået en gang burger med fritter, for som han sagde så lignede hun en 12 årig pige, fordi hun var så afkræftet efter at have gået i kulden i 5 dage, uden noget at spise eller drikke.
Pigen lånte også mandens telefon for at ringe til sin mor i Ringsted, og moren lovede at sende nogle penge til mandens konto så pigen kunne kommer over til hende. Den efterfølgende dag blev pigen sat på toget, og sendt over til moren i Ringsted. Jeg synes simpel hen at det aldrig burde kunne ske her i landet. Det viser sig også at Borgmesteren i Brønderslev kommune sidste år har sagt at der ikke var noget i vejen med forældre parrets familie, men naboerne sagde at der var noget i vejen. Det viser sig i dette tilfælde har Borgmesteren i Brønderslev ikke undersøgt sagen ordentligt til bunds. Jeg synes faktisk at det er utroligt dårligt at, Borgmesteren ikke viste, hvad der sker i netop hendes kommune.
Af: Tine Larsen
Foto: Niels Bagge
I Odense kommune findes en afdeling som
hedder By – og kulturforvaltningen, men hvad
beskæftiger de sig med i denne afdeling? Jeg
ville have svar på dette spørgsmål så derfor
tog jeg kontakt til kulturafdelingen og
tirsdag d. 1. marts tog jeg sammen med
netavisens fotograf, ind til Odense Slot
for at interviewe Søren Bonde Hansen
som er direktør i forvaltningen.
Første spørgsmål til ham var. ”Hvad By og Kulturforvaltningen var
for en afdeling? Han startede med at sige at By og
Kulturforvaltningen er en forvaltning som er sammensat af meget
forskelligt faglighed, både det tekniske, det som har med miljø at
gøre, samt kultur.
I kulturforvaltningen forsøger de at tænke hvordan byen kan
udvikles. I kulturforvaltningen har de 3 afdelinger:
plan og byafdeling, som laver alle lokalplaner for områderne.
F.eks. var det den afdeling som besluttede at lukke Thomas B.
Trige gade. De beskæftiger sig også med køb og salg af
kommunale grunde.
natur, miljø og trafik. I denne afdeling beskæftiger de sig
med naturpleje og vedligeholdelse af alle byens grønne
områder. De har kontorer som tager sig af at føre tilsyn med
miljø. De har også trafikkontorer som tager sig af
vedligelseholdelse af vejene, udvikle Odense som cykelby.
kulturafdelingen, som bestod af 4 store afdelinger, nemlig
Odense symfoniorkester, Odenses Bymuseum, Odense
Centralbibliotek samt kulturmaskinen, desuden står
kulturafdelingen også for byens julemarked og
torsdagskoncerterne.
De har også en økonomiafdeling som holder styr på økonomien
samt et ledelsessekretariat, som yder bistand til Jan Boye samt
Søren Hansen og den øvrige chefledelse.
Hvordan så en typisk arbejdsdag
ud i Kulturforvaltningen? Til det
spørgsmål blev der svaret at han
begyndte dagen kl. 6.00, hvor de
første mails fra chefgruppen kom.
Disse mailes blev så besvaret,
derefter klarede han hvad der
skulle gøres i en familie, inden han
mødte på sit arbejde kl. 8.00, så har han møder fra kl. ca. 8,30 så
det meste af hans arbejdstid gik med at sidde i møde og besvarer
mails, inden arbejdsdagen slutter kl. ca. 17, men mange af hans
aftener går også med forberedelse til næste dag.
Så lød spørgsmålet om hvad man skulle gøre hvis man var
interesseret i at blive ansat i Kulturforvaltningen? Til dette
spørgsmål blev der svaret at man kunne
se om der var ledige jobs i forvaltningen
og søge dem. Desuden kunne man se på
hvad man kunne bidrage med i
afdelingen, som havde mange ansatte
med en længerevarende uddannelse. Så
for at blive ansat i Kulturforvaltningen
skulle man kvalificere sig på et højt
niveau.
De havde ikke udflytterafdelinger i Odense Kommune, men de har
private folk til at udfører de forskellige opgaver for sig. Undtagelsen
var dog der hvor de brændte lig.
Fremtiden mente han bød på store omvæltninger. Bl.a. ville de nok
se mere på om man kunne gøre mere for færre penge.
Så sagde jeg tak til ham fordi han ville lade sig interviewe.
I kulturforvaltningen er de 830 ansatte,
hvilket gør kulturforvaltningen til den mindste af byens 5 forvaltninger.
Interview med Flemming Olsen
Af: Tine Larsen
Jeg fik den ide at lave portrætter af folk som er i job med løntilskud, så jeg tog kontakt til Flemming Olsen som arbejder i Rema 1000 i Seden. Jeg fik lavet en aftale og torsdag d. 17. februar tog fotograf Carl Albert, Praktikant David og jeg til Rema 1000 for at interviewe Flemming Olsen samt hans arbejdsgiver.
Første spørgsmål til ham var ”Hvorfor han gerne ville i job med løntilskud? På det svarede han at han følte han havde mere ud af at være i job med løntilskud fordi han savnede udfordringer og desuden havde han i over 15 år arbejdet i job med løntilskud bl.a. hos Kelds cykler. Så lød spørgsmålet hvad han havde gjort for at komme i job med løntilskud? Han fortalte at han havde kontaktet sin arbejdskonsulent, i dette tilfælde Lone Schmidt, som så kørte ud til en cykelhandler (Kelds cykler) hvor han var i 9 år, derefter endte han så i Rema 1000 i Seden.
Så forhørte jeg mig om hvordan en typisk arbejdsdag så ud? Han havde nok at lave og hans chef viste at han kunne nå hvad han skulle. Så forhørte jeg mig om hvad der var godt og skidt ved jobbet? Han fortalte han mest stod for at fylde varer på hylderne. Bl.a stod han for opfyldningen af køkken- og toiletruller, desuden havde Flemming
ansvaret for at der var fyldt op med diverse sodavand. Så forhørte jeg mig om han ville forsætte i job eller han havde andre planer? Svaret var at han gerne ville forsætte i jobbet. Så sagde jeg tak til Flemming fordi han ville lade sig interviewe.
Interview med Flemming Olsens chef Per Andersen
Mit første spørgsmål til Per Andersen lød: ”Hvordan det er at have Flemming ansat? Per Andersen startede med at sige at han ikke havde noget imod at hjælpe folk i det offentlige system. Det havde han gjort i Nyborg Kommune så det er udenmærket at have Flemming ansat. Næste spørgsmål lød hvorfor han valgte at ansatte Flemming i job med løntilskud? På dette spørgsmål lød svaret at han dels havde gjort det fordi Flemming skulle have mulighed for at prøve om det var noget for ham. Butikken var ikke så stor og de var ikke så mange ansatte så det var et godt sted for Flemming at være og så ville han også gerne hjælpe Odense Kommune. Jeg havde talt med Flemming om at de har haft samtaler omkring
Flemmings arbejde, så jeg ville vide om Flemmings arbejdskonsulent også deltog i disse samtaler? Til det svarede Per Andersen at konsulenten her i starten kom hver 14. dag og talte med både Per Andersen og Flemming, men for det meste klarede de
disse samtaler selv for som han sagde de var jo voksne mennesker. Så forhørte jeg mig om det var første gang han havde folk ansat på denne måde? Han fortalte at det ikke var første gang han havde folk ansat på denne måde, idet han også havde prøvet det i sit tidligere job i Nyborg Kommune. Så sagde jeg tak til Per Andersen fordi han ville lade sig interviewe.
Af Linda Hvidsten Idéen til artiklen Flemming ”Bamse” Jørgensen sov stille ind nytårsnat derfor har jeg valgt at lave et portræt af ham, og finde ud af hvem Flemming ”Bamse” Jørgensen var. Om Flemming ”Bamse” Jørgensen Flemming blev født i Randers den 7. februar 1947. Fra ”Bamse” var få dage gammel til han blev 2 måneder boede han på et børnehjem da hans biologiske forældre ikke kunne finde overskud til at passe Flemming. Efter 2 måneder på børnehjemmet blev han adopteret til et par med pengene i orden. Da Flemming var 23 år gifter han sig med Käte, de fik sammen to børn Tine og Theis. Starten på musikkarrieren
Det første musikinstrument Flemming fik øjnene op for var trompet. Da han blev lidt ældre skiftede han interesse til guitaren. I ”bamses” unge år fik han lov til at være forsanger for Les Marques som var et pigtrådsorkester. De optrådte med amerikanske rocknumre.
Fakta om Flemming Jørgensen Blev født i Randers 7. februar 1947 døde 1. januar
2011.
Elskede musik
Var forsanger i Bamses venner
Vandt det danske melodi gran Prix 1980
Var stor AGF fan
Bamses venner Gruppen Bamses Venner blev opstartet i 1973. Deres første cd kom ud i 1975 den hed bare bamses Venner de fleste sange blev skrevet af ”Bamse”. Deres musik var elsket i hele Danmark men de fik i sær gennem brud med Vimmers vej og i en lille båd der gynger. Bamses hårde liv med overvægt og diabetes
Cd er + live album1975 – 2010
Flemming døjede meget af sit liv med overvægt som gjorde at han fik diabetes 2. Overvægten gjorde meget ved hans heldbred på et tidspunkt vejede han + 150 kg det var derfor han fik navet ”bamse”. så tog han kampen op mod overvægten og sin diabetes sygdom det endte
faktisk med at han smed 50 kg og det var flot og han kom også af med sin sygdom diabetes. Allstars 2009 I 2009 stillede ”Bamse” op i Allstars som korleder. Her gik han hele vejen til finalen sammen med det kor han havde startet op. I finalen skulle han dyste mod Mike Tramp og hans kor. Det endte med at Bamse” og hans kor løb med sejren, de sang She loves You og fik pengepræmien på 250.000 kr. Pengene gik til diabetes foreningen i Århus. Stor AGF fan Ud over musikken var Flemming stor AGF fan. Han var med til
næsten alle deres kampe derfor har AGF valgt at hylde ”Bamse” der gør de bl.a. ved at den plads han sad på stadion bliver fast mindeplads for ham. De vil også spille med ”Bamse” på ryggen når de skal spille den første kamp i foråret mod Hobro. Der er rygter om at fans vil holde 1 minuts
stilhed for ham. denne kamp bliver spillet søndag den 20. marts omkring kl. 15. Minde sang til Bamse Martin Zeissler har lavet lidt om på en af ”Bamses” sange. Der er tale om i en lille båd der gynger som han har lavet om til i en lille båd der gynger, sidder Bamse og synger og i
PÅSKE: Påsken er den tid hvor man mindes Jesus og den sidste nadver.
Skærtorsdag var den dag hvor Jesus spiste for sidste gang med sine disciple,
inden han langfredag skulle korsfæstes og
begraves. Langfredag er den mest hellige
dag på hele året, og mange flager her på
halv, ligesom 9. april som var den dag hvor
Danmark blev besat af Tyskland. I gamle
dage måtte man næsten ikke lave noget på
langfredag. Påskelørdag spiste man søbekål
og her var det en pligt og selvfølge at der
skulle være 9 slags. Påskedag som altid er søndag skulle man heller ikke lave
noget, og mandagen (2. påskedag) var bare en ekstra fridag efter den
smertefulde død af Jesus.
JUL: Vi alle glæder os hvert år til den gode mad og de gode julegaver. Julens
historie fandt sted i år 0. Det år hvor Jesus blev født.
Natten mellem den 24. og 25. December. I mange
lande holder vi jul den 24. men i f.eks. Storbritanien
holder man den 25. Denne tradition er meget
gammel. Vikingerne spiste i juletiden altid som gale.
Den tradition har vi bare bygget videre på og der
spares ikke på fedtet hele December-måned. Men
juletræet kom dog først til i 1910erne.
God jul og god påske☺
Af: Tine Skovgaard Larsen
Da jeg gennem flere år har deltaget i Eventyrløbet, fik jeg den idé,
at finde ud af hvad Eventyrløbet er for et løb og hvordan de
arrangerer løbet. Derfor tog jeg kontakt til Klaus Winther fra
Odense Gymnastik Forening, som arrangerer løbet, og mandag d.
18. april tog netavisens fotograf Søren og jeg ud for at interviewe
ham.
Klaus Winther fortalte at Eventyrløbet er Danmarks største en-
dagsmotionsløb, men han sagde også at det er en firmaudflugt,
hvor man mødes på tværs af faggrupper.
Han kunne ikke sige hvorfor løbet kaldes Eventyrløbet, men det
kunne skyldes at man løb i Åløkkeskoven og langs stierne ved
Langesø.
Løbet startede i 1978 hvor Odense Gymnastik Forening
arrangerede løbet og det første år var der mellem 1300 - 1400
deltagere. Nu om dage plejer 20.000 at gennemføre løbet.
Dette års udgave af løbet er på Kr. Himmelfartsdag d. 2. juni, men
iøvrigt kan datoen for løbet varieres fra år til år, idet det altid er på
Kr. Himmelfartsdag som kan være i tidsrummet fra d. 1. maj til 2.
juni.
Af andre løb arrangerer Odense Gymnastik Forening følgende:
Kvindeløbet, som foregår på
Engen i Fruens Bøge den
anden onsdag i juni,
derudover arrangeres
Intersport Odense Cityløb som
ligger første weekend i
september.
Desuden arrangeres
Skovtroldeløbet som er en slags
opvarmning til Eventyrløbet.
Odense Gymnastik Forening arrangerer også Langesøløbet,
som foregår St. Bededag, hvorimod efterårsudgaven af løbet er
sidste søndag i september.
Planlægningen af næste års Eventyrløb starter allerede når årets
udgave af løbet er slut, idet der skal søges tilladelse hos politiet,
brandvæsen og Odense Idrætspark.
Fremtiden for løbet ser god ud. Men de skal selvfølgelig sørge for at
udvikle løbet så det lever op til fremtidens krav.
Dan Rather Vietnam 1966
Af Kasper Hansen
Med fjernsynets indtog i 50'erne og 60'erne
fik vi verden ind vores stuer. Snart kom
også nyhederne i levende billeder og siden
har nyhedsmediet været i udvikling og i dag
har vi nyhedskanaler der
sender 24 timer i døgnet. Det første nyhedsprogram
der blev lanceret var CBS 's See It Now med værten
Edward R. Murrow det var i 1951.
Tv’et og befolkningen
Det var i 60'erne og i 70'erne at det gik op for
folk hvor magtfuldt fjernsynet var.
Særligt to begivenheder viste dette. Den ene var
den politiske debat mellem Kennedy og Nixon i
1961, der var den første af sin slags på tv og den
anden var Vietnam-krigen i 70´erne, fordi det
var første gang man kunne opleve en krig i sin
egen stue.
I debatten mellem Kennedy og Nixon i
1961 gik det op for verdens politikere at
moderne valg vindes i fjernsynet. Særligt
debatten mellem Nixon og Kennedy
Edward R. Murrow
afgjorde det amerikanske præsidentvalg i 1961. Kennedy var mødt
op velforberedt og have slappet af inden debatten, mens Nixon
havde et problem med sved. Og vælgerne som så det i fjernsynet
gjorde Kennedy til vinder, mens de vælgere der havde hørt det i
radioen, mente at det var Nixon der have vundet.
Nyhedskanalerne i 60'erne og 70'erne
I 1960'erne og i 1970'erne kom der flere og flere nyhedskanaler til
overalt, i takt med at flere folk fik råd til fjernsyn. Det var særligt i
udlandet med USA i spidsen, der fik flere nyhedsprogrammer at
vælge imellem. Fra starten var CBS førende, fordi de dækkede
månelandingen i 1969, men i 1972 tog en ny kanal føringen, det
var ABC News der med dækningen af terrorhandlingen i ved
olympiske lege i 1972 fik meget omtale.
Nyhedskanaler i 60'erne og 70'erne
CBS NEWS BBC ABC
Op mod 80'erne gik de fleste
kanaler over til farver. Det er også i
den periode at flere og flere
mennesker fik råd til et fjernsyn og
dermed blev nyhedskanalerne
mere og mere populære.
Nyhedskanalerne i 90'erne og i 2000-tallet
Op i 1990'erne og til i dag har den amerikanske medietradition fået
indpas i verden, og mange nyhedsmedier rundt omkring i verden
har taget tendensen med at sende i 24 timer i døgnet til sig.
Dermed har nyhedskanalerne dækket de mest afgørende øjeblikke i
verdens historiske begivenheder det
seneste årti. Men man kan spørge sig
selv, om det ikke var bedre med en
nyheds-udsendelse engang hver 4. time, i
stedet for at de sender 24 timer i døgnet og siger det samme.
CNN starter første januar
1980 i farver med David Walker og Lois Hart
Af: Jens Vest Berntsen
Hun var ukendt indtil et godt stykke hen i
2008. Men så udkom det ene hit på det andet
og i dag er hun en af de bedst sælgende
musikere i verden. Den gode Lady har været
meget igennem i sin musikalske karriere, men
stryger til tops på hitlisterne gang på gang.
Senest med numrene Born This Way og den
kommercielle single Judas.
Lady Gaga er 25 år. Hun slog for alvor sit navn fast da pladen The
Fame udkom, og hun har siden udgivet The Fame Monster, Remix
og det nye udspil Born This Way der lige er kommet på gaden.
Sidste år udkom singlen Alejandro som blev
et kæmpe hit over hele kloden. Lady Gaga
er af nogle troet som en mand, men det er
hun ikke. Jeg har her udvalgt to billeder af
hende som jeg synes ser rigtig (lækre) ud.
Hun er sgu en sild. Hun skal formentlig på
en masse tours landet over igen i år, og det
bliver aldrig kedeligt når (Ladyen) går på
scenen.
Af: Tine Larsen.
Da jeg er journalist i Mediehuset på Skovgården og samtidig har
hørenedsættelse, tinnitus, synes jeg det var oplagt at finde ud af
hvad Dansk Hørecenter er så derfor tog jeg kontakt til Niels
Lodman fra Dansk Hørecenter, fik lavet en aftale og tirsdag d. 31.
maj tog netavisens fotograf Christina og jeg ind for at interviewe
ham.
Første spørgsmål til ham lød” Hvad er Dansk Hørecenter?
Svaret var at Dansk Hørecenter er et alternativ til det offentlige
hvor man kan undgå ventetid når man skal have høreapparat. De
laver høreapparater, undersøgelser m.v. så man hurtigt kan få sit
høreapparat.
Så forhørte jeg mig om hvornår og hvorfor Dansk Hørecenter
startede?
Svaret var at han var ansat i det offentlige, men gerne ville prøve
noget nyt, så i 1994 startede han den første afdeling i Odense hvor
hans mor i øvrigt var ansat som sekretær.
At de er et privat hørecenter betyder at man selv kan købe og
vælge sit høreapparat, hvilket man ikke kan i det offentlige system.
De har 21. afdelinger i Danmark samt en enkelt afdeling i Spanien.
Der er ca 850.000 danskere som lider af nedsat hørelse.
Det er mest ældre mennesker som får nedsat hørelse, men de har
en del yngre mennesker som har en hørenedsættelse, hvilket typisk
skyldes at man arbejder i støj, har gået
på jagt samt hørt for højt musik.
Hvis man har problemer med hørelsen
kan man gå til egen læge eller en
høreklinik hvor man så undersøges for
om man har nedsat hørelse og har brug
for et høreapparat.
Et høreapparat fungerer således at
lyden rammer en mikrofon i
høreapparatet således at lyden bliver
tydeligere.
Et fornuftigt høreapparat koster
omkring 5.750.00 kr, men vil man
have et lidt smartere og bedre høreapparat skal man selv betale.
Det er dyrere at få høreapparat end briller.
Han mente at fremtiden for Dansk Hørecenter så lys ud, dels fordi
folk bliver ældre og derfor skal have udskiftet deres høreapparat,
dels vil de kommende generationer også få hørenedsættelse fordi
de lytter til høj musik m.v.