17 ARTIKLER I FORLÆNGELSE AF RECOP15

• Azadeh Ahadi • Susanne Ziba Asmussen • Kenneth Bisgaard • Andreas Caspersen • Birgül Ergin • Nynne Duvå Hall • Thomas Krogh Hansen • Una Caroline Henningsen • Andreas Thorgaard Iversen • Mads Rosendahl Jakobsen • Anders Falck Larsen • Sofie Simone Seitzberg Maltesen • Kåre Bjerglund Nielsen • Laura Kristine Brix Nielsen • Anne Mette Dam Thrane • Jonas Vilhelmsen • Caroline Maria Widell

ReCop15 - En klimavenlig hjemmeside

___________________________________________________________ Af Andreas Caspersen I December 2009 - for 3 måneder siden - samledes præsidenter, ministre, aktivister og journalister fra hele verden i København. Cop15 var den største begivenhed nogensinde på dansk jord. For 1 måned siden var topmødet glemt. I dag er Cop15 genopstået fra de døde. For en måned siden, fik min klasse på Mediehøjskolens Tv- og Medietilrettelæggerlinje stillet den opgave, at skabe en web-tv kanal med udgangspunkt i Cop15-topmødet. Til at starte med, tænkte vi - Åh nej, det er der ingen der gider høre om længere. Det var som om, at man havde fået tudet ørerne så fulde af klima og Cop15 igennem hele 2009, at man næsten ikke orkede at høre et ord mere om klimavenlige caféer, biler og bleer. Efter et år med nyhedshistorier, om hvorvidt Obama ville dukke op eller ej. Om Connie Hedegaards rådgiver havde spist for dyre middage. Om man ville få en juridisk bindende aftale, en politisk bindende aftale, en hensigtserklæring, eller måske bare en fis i en hornlygte havde vi mest af alt lyst til at skrue radiatoren op på max, åbne alle vinduer og råbe røv!

"ReVisit - ReFresh - ReCop15"

Med den indstilling skulle man tro, at det ikke ligefrem ville blive nemt at få knald på den kreative proces, men rimelig hurtigt fandt vi ud af at vores og resten af Danmarks metaltræthed overfor Cop15 netop skulle være vinklen for projektet. Kunne det virkelig passe, at danskerne efter alt det ståhej og efter at have brugt flere milliarder kroner var klar til at smide det hele i skraldespanden? Vi besluttede os for, at prøve at genbruge Cop15. Der måtte være nogle spor, nogle meninger, nogle mennesker med mod på at give Cop15 en chance til. ReVisit - ReFresh - ReCop15! Resultatet blev en underfundig størrelse med alt ligefra Sandheder om Cop15 fra Johns Kro på Amager til Jagten på Cop15's Grønne Bremsespor i Bella Centeret. Gamle klip fra Cop15 blev genbrugt til en heftigt autotunet musikvideo og en reporter forsøger at erhverve sig bordet, som blev brugt under topmødet. Alt i alt en klimavenlig genbrugshjemmeside, som er et klik værd: www.recop15.tvmkanal.dk

Får du også et fælt opstød, når du smager på ordet klima?

Når nu den største internationale begivenhed i Danmark nogensinde ikke kunne skabe betydningsfulde resultater for et bæredygtigt klima, betyder det så, at vi nu alle bare skal være ligeglade med klimaet?

Af Anne Mette Dam Thrane

Klimavenlige restauranter, co2-neutrale taxaer og hoteller, betal din egen del af co2-udledningen under flyveturen, spar på vandet og spis mindre kød! Der var ikke dét område, hvor de gamle vaner i 2009 skulle revurderes til fordel for ny praksis, der kunne være med til at skabe et bæredygtigt klima. Klimaet var på alles læber i lang tid før topmødet i København (december 2009) og i de 13 dage byen emmede af liv og håb.

Og SÅ fik vi pludselig nok! Bare tanken om klima, bæredygtighed, co2-neutrale tiltag og ”vi-har-alle-sammen-et-ansvar-for-at-gøre-noget”-taler kunne få de fleste til at få opkastningsfornemmelser.

Men hvad var det, der gik galt? Burde et mislykket klimatopmøde ikke netop fordre endnu mere kampgejst og endnu mere diskussion om, hvor vigtigt det er at passe på klimaet. Når nu verdens topledere ikke kunne komme frem til en juridisk bindende aftale, der kan være med til at sikre et bæredygtigt klima for vores børn og børnebørn, ligger ansvaret så ikke netop på hver enkelt menneske? Eller har alle så bare ret til at svine og forbruge, som det passer os? Er vi ikke bundet af et fælles ansvar for at passe på klimaet, før vi får løftede pegefingre og regler kastet i hovedet fra politikerne? Altså hvis de på noget tidspunkt formår at komme til enighed om nogle retningslinjer i et fælles dokument, som fylder lidt mere end to en halv A4-side, som var resultatet af dette års topmøde?

Der er i hvert fald ikke meget kampgejst at spotte rundt i København, når man kigger sig omkring her 3 måneder efter det ”åhh-så-fine” topmøde, hvor der virkelig skulle gøres noget for klimaet. Men er der i det mindste efterladt nogen spor i København fra topmødet? Spor, som i hverdagen kunne minde os alle om, at det er vigtigt at passe på klimaet – også bare i det små; i badet, i madlavningen, i transportvalget. Ser man sig om på de store pladser i København, er det svært at se, at klima var det hotteste emne, den største begivenhed i landets historie, for bare 3 måneder siden. (Se indslag ”Ved du, hvor Cop15 er?”)

Den store globus på Rådhuspladsen er fjernet sammen med de mange motionscykler, der ved hjælp af forbipasserendes engagement fik juletræet til at lyse, og ”Genbrugsbutikken”, hvor man kunne aflevere et stykke tøj og få et nyt, men brugt, stykke tøj med hjem er forduftet. Er det alt sammen smidt i den store container med ”Stort brandbart”, eller er det smeltet væk sammen med isbjørnen på Nytorv, som blev til en dinosaur da isen forsvandt - eller er der måske håb? Bliver det opmagasineret og gemt, parat til at blive genbrugt ved et nyt topmøde, som forhåbentlig kommer til at ”smage lidt mere af fugl”.

Recop15AzadehAhadiOpgave1

Cop15’sskjultesporDetersværtatfåøjepådem,nårviidagfærdesiKøbenhavn–tremånederefterCop15.Menbegivenhedenidecember2009harsatsinesporibyen,manskalbareledegodtefterdem.

Skrevetaf:AzadehAhadi

17studerendefratv‐ogmedietilrettelæggeruddannelsenpåMediehøjskoleniEmdrup,harbrugtdeførsteparugerafmartspåatfindesporefterCOP15–EnbegivenhedsomfiktoplederefraheleverdentilatstrømmetilKøbenhavn,mensomdesværrekunresulteretietparsidersevalueringafdentougerlangetopmøde.Ellerhvad?FindesdernoglegenstandeudeililleDanmark,somkanbevise,atCOP15harfundetstediKøbenhavn?

Gallatøjetblevputtetiensæk–ienmælkekassebagcyklenEfterdenstoredemonstrationd.12decemberbegyndteNationalmuseetogInstitutforAntropologi,atspørgedemonstranternevedBellaCenteret,Greenpeaceogandreorganisationeromdemåttefådereskostumer,bannere,skilte,flagogandregenstandeforatdokumentereCOP15iKøbenhavnogirestenafverdenen.

NathaliaBricket,fraEtnografisksamlingpåNationalmuseetvarsammenmedsinvenindeudeatsamleind.”Folkvarutroligtvenlige–dettevarjomulighedenforatderestingogsagerkunneleveevigtpåNationalmuseet,”sigerhun.Ogsådangikdettil.KorttideftercykledeNathaliagennemKøbenhavnsgadermedenstykkeverdenshistorieienmælkekassepåbagagebæretpåcyklen.GreenpeacehavdekontaktetNathaliaogtilbudthendeatfågallatøjet,somdeubudnegæsterhavdepåtilDronningensGallamiddagpåChristiansborg.

”Tænkengang,herkørerjegmedenverdensbegivenhedpåmincykelgennemKøbenhavn,wauw,gallatøjetskalpåNationalmuseet.”–NathaliaBricket

Genstandeneerpånuværendetidspunktopmagasineret,hvordepåseneretidspunktvilbliveudstilletpåNationalmuseet.

Recop15AzadehAhadiOpgave1

BordtilenhalvmillionkronerHvismangernevilhavefingreneienafgenstandenefraCOP15,kanmanblandtandetbydepåtopmødebordetmeddemangebrikker,somersattilsalghosBruunRasmussen.Dermanglerdogenbrikpåbordpladen,somskullenedlægges,nårtopledernevarkommetfremtilenklimaaftale.Hvornårdetskererderingen,derved–menvikanjoaltidhåbe.Dukanseenafdevideoer,somdestuderendeharlavether‐”Brugtbordtilspotpris”.

En til tømmermændene? ________________________ På Rådhuspladsen hang der i december et stor banner med navnet på den midlertidige by, ”Hopenhagen”, der var bygget på pladsen. I dag er det et helt andet budskab du får på det samme sted. Hvis du var i København under klimatopmødet, Cop15 i december måned, så var du vidne til en by som i ti dage var hele verdens centrum. Alle de store leder, deres følge og flere tusinde klimainteresserede fyldte byen til randen og det flød over i et grønt lysshow på rådhuspladsen. Men pludselig var det hele slut – en fiasko synes flertallet og alt forsvandt med samme fart, som de gode intentioner havde forladt det sidste afgørende møde. Der er nu gået 3 måneder siden og i en ny film lavet af 17 studerende på Danmarks Medie- og journalistik Højskole kan man se kontrasten mellem København under og efter topmødet. Eleverne er gået på jagt efter sporene fra Cop15. Et meget interessant spor er at ”HOPENHAGEN” har skiftet navn til ”En ordentlig Whopperdreng”. MEN HVAD VAR HOPENHAGEN? Idéen bag Hopenhagen udsprang af tanken om, at FN's klimakonference i

København var en mulighed for at forene indbyggere på hele jorden for at ændre kurs. Den kreative idé i kampagnen var, at der var behov for et skift fra at "COPE" eller ignorere vores globale udfordringer, til at "HOPE" og dermed handle for at skabe en ny virkelighed. Kampagnen benyttede sig af sociale online medieværktøjer for at tilskynde borgere i hele verden til at tilkendegive deres meninger og give dem mulighed for at blive hørt. Websitet www.hopenhagen.org var kampagnens omdrejningspunkt og stedet, hvor de besøgende kunne lære om klimaforandringer, få svar på spørgsmål og udtrykke deres vision for fremtiden for vores planet og sende en besked. Kampagnen benyttede sig også af sociale medier som Facebook og Twitter. Københavns Kommune støttede op om Hopenhagen med initiativet ’Global Globe’, der under COP15 blandt andet bød på koncerter, interaktiv udstilling og debatscene på Rådhuspladsen i

København og omkring 25 andre events rundt i byen. I dag er næsten alle spor om Hopenhagen i København væk og mange mennesker får en føleles af flop når de hører ordet. På Byens Puls vil vi gerne høre din mening om Hopenhagen. Så send os en mail og fortæl os om Hopenhagen var en succes eller en flopper.

På facebook har ”Hopenhagen” over 54.000 fans og der er stadig aktivitet Links: http://www.hopenhagen.org http://www.kk.dk/ http://www.hopenhagenlive.dk/ www.facebook.com

Hvad kom der egentlig ud af klimatopmødet?

..Og kan man stadig finde spor i byen efter Cop 15? Det vil kollektivet ReCop 15finde ud af! I december sidste år, og månederne op til kunne man ikke kommetil for klimakvoter, CO2 kontrol og grønne afgifter, men i dag bliver man mødtaf himmelvendte øjne, hvis man bringer emnet på banen.

For 3 måneder siden blev København næsten væltet omkuld af presse og politikere, dabyen var vært for det store klimatopmøde Cop 15. I mange måneder op til topmødet varklimaet sat på toppen af dagsordenen og forventningerne til topmødet var enorme. Mendet hele faldt sammen, da det stod klart at politikerne var fyldt med varm luft, og ivirkeligheden ikke var interesserede i at ændre noget væsentligt. Det skabte en afmagtog afstandtagen hos befolkningen, der havde fået nok af at høre så meget om så lidt.Derfor har der nærmest været fuldstændig tavst efter d. 19 december.

Recop 15 er et kollektiv af journalister og tilrettelæggere, der spørger retorisk; "Hvadkom der egentlig ud af Cop 15, og hvad sker der i dag, 3 måneder efter? Det gør de i enkampagne, der primært kører på nettet. Medierne har været en hjemmeside, twitter ogfacebook, og de har udforsket emnet via skrift, tale, levende billeder og lyd. Projektetopstod ud fra en undren. Peter Østergaard studsede over bilmessen "Biler i Bella", somåbnede i Bella Center præcis 3 måneder efter Cop 15. Ironien var iøjnefaldende, syneshan "Det virkede næsten som en joke, at noget så kontrastfyldt som en bilmesse er detnæste der er på programmet i Bella Center. Men de kører jo en forretning, og livet gårvidere.." Derfor samlede han en flok mediefolk, som delte hans undren, og de gik i gangmed at finde spor efter topmødet.

Men hvad er der så sket?Sofie Maltesen tog ud på Strøget i København, for at spørge nogle tilfældigeKøbenhavnere, hvad deres umiddelbare respons var på Cop 15. "Jeg ville høre, om dervar nogen, der havde nogle gode historier om Cop 15's betydning for dem her tre

måneder senere." "Men det viste sig, at alle dem jeg snakkede med, ikke følte at Cop 15havde ændret på noget overhovedet. Det var faktisk temmeligt demotiverende at høre!"

Hvis du også undrer dig over hvad der egentlig er kommet ud af topmødet kan du følgeprojektet og se indslag, læse artikler og kigge på bykortet "ReMap", på hjemmesiden:http://recop15.tvmkanal.dk/

Caroline Una Henningsen, 25 marts 2010

Laura Brix TVM06/10 Det grønne spor Under klima topmødet i december, lagde Rådhuspladsen hjemsted til den specialdesignet by, kaldet ”Hopenhagen LIVE”. Der med sin kæmpestore, interaktive, lysende jordklode og de omkringliggende lys-container, var den kolde Københavnske december badet vi grønt lys. I dag, få måneder senere, lyses der hverken grønt eller snakkes grønt fra rådhuspladsen. Designer-byen er skilt ad(pakket sammen), den lysende jordklode er tomt for luft og sendt tilbage til Canada, hvor den i sin tid blev lejet. Men hvor er alt det grønne lys, der oplyste rådhuspladsen under det historiske topmøde blevet af? Det har vi prøvet at finde ud af… I forbindelsen med nedpilningen af den specialdesignet by blev de symbolske grønt lysende lysstofrør købt, solgt og genbrugt til forskellige formål. Vi har fulgt det grønne spor. Se flere og andre spor fra COP15 på www.recop15.tvmkanal.dk

Starten på det grønne lys - Rådhuspladsen 7-18. dec. 2009 Under klimatopmødet i Købehavn, blev der opstillet et større antal container på rådhuspladsen. På ydersiden af disse container har lys-kunstneren Hans E Madsen, lavet en lys opsætning med specielle lysstofrør, der er blevet rullet ind i grøn folie. Spor 1 - Østerport

Østerport 23 marts 2010

Hans E Madsen har efter nedpilningen af design-byen på Rådhuspladsen, genbrugt de grønne lys til udsmykningen af Østerport, som er et af hans seneste kunstværker. se også www.recop15.tvmkanal.dk Spor 2 - Genbyg

De grønne lysstofrør fra den specialedesignet by på rådhuspladsen. Resten af de grønne lysstofrør har firmaet Genbyg købt. Firmaet Genbyg er et firma der opkøber genbrugsvare for derefter at sælge dem vider til en billig penge. Tom Jørgensen medejer af Genbyg fortæller: ”Vi har solgt de grønne lysstofrør til meget forskellige køber. De er blandt andet blevet købt til børneværelser, køkkener, fritidsklubber, kontor og meget andet. Folk synes det er sjovt at de har hængt på Rådhuspladsen og derved har købt noget der har været en del af en historisk begivenhed”. Genbyg købte rørene i håb om at der ville være interesse for det symbolske grønne rør. Men efter COP15 er alt blevet stille, og der har stort set ikke været noget fokus på klima eller refleksion af topmødet. Så rørene fik ikke den popularitet de havde regnet med. Det har nu ikke holdt Genbyg tilbage. De har selv bygget, deres egen æres skulptur for COP15 af de grønt lysende lysstofrør. Her sluttede det grønne spor, men mon ikke at der vil bliver skabt nogen flere i fremtiden.

Det er en ommer! Klimatopmødet nåede ikke ud til den enkelte borger, måske var der danskere som ikke opdagede at det forgik. Af Birgül Ergin Tre måneder efter klimatopmødet i København har 17 elever fra Mediehøskolen lavet deres egen kanal, hvor de forsøger at fortsætte klimadebatten med friske indslag, vinkler og meninger. Deres kanal har inspireret mig til et tilbageblik på, hvad der egentlig skete for 3 måneder siden i København. Hvilke betydning havde det for den almindelige dansker? Der var en masse statsledere, diktatorer, borgmestre og andre prominente folk fra hele kloden, heriblandt den amerikanske præsident Obama og Zimbabwes diktator, Robert Mugabe. Men der var også aktivisterne fra de forskellige lande, der bekymrede sig for udfaldet af topmødet, de var her alle sammen. "Man kan gøre en forskel for miljøet selv, men det var svært for den enkelte borger at få indflydelse på selve topmødet" Man kan vel sige, at lømmelpakken er det første konkrete resultat af klimatopmødet. Men mødet gik ikke, som det skulle. Toplederne blev ikke enige om en reel global aftale og jeg kan ikke gennemskue, hvem der har ansvaret for fiaskoen. Jeg ved bare, at det undre mig, at man samler en masse indflydelsesrige mennesker fra hele verden for at blive enige om noget så vigtigt som vores miljø. Men ingen ressourcer på at nå ud til de almindelige danskere, så borgerne også har mulighed for at forstå problematikken omkring vores miljø. Ifølge Silas Harrebye Ph.d.-studerende, fra Institut for Samfund og Globalisering på RUC er det begrænset, hvor meget den enkelte borger kan forvente at få ud af klimatopmødet. "Man kan gøre en forskel for miljøet selv, men det vil være svært for den enkelte borger at få indflydelse på selve topmødet". Han mener dog, at det er vigtigt for borgerne at følge med og engagere sig i aktiviteterne alligevel, bl.a. fordi det grundlæggende er vigtigt for demokratiet, at man er med i beslutninger og samtidig er klimaændringerne at så stor betydning for os alle at vi som borgere bør følge med. ”København burde have boblet og braget som en vulkan med en masse miljø aktiviteter” I de 13 dage der var topmøde kunne man parallelt have kørt en total intensive miljø kampagne over alt i Danmark. Alle landets skoler burde have kørt projektuger, teater, konkurrencer, spar på energien kampagner osv. osv.. Alle arbejdspladser burde have lavet arrangementer og kampagner. Der skulle have været aktiviteter, happenings hver dag på alle gader og stræder, det er vel for pokker vores jord og fremtid det handler om. Fint nok at der var sat en globus op på Rådhuspladsen, men det var absolut ikke nok. København burde have boblet og braget med miljø aktiviteter som en vulkan i udbrud. Det er en ommer! Kunsten er at den almindelige borger, dansker tager ejerskab for miljøet. Jeg ved ikke om der nogensinde bliver et møde á la cop15 i København igen, men hvis der gøre, melder jeg mig som projektleder.

Foto: TV 2

I kølvandet på Cop15

København nød verdens bevågenhed da den danske hovedstad lagde by til hvad der skulle være historiens største klimaaftale. Men den forventede ringe-i-vandet-effekt udeblev og Cop15 bliver i stedet husket som et stort plop? Tekst af Kenneth Bisgaard Forventningerne var kolossale. Medierne flød over med nyheder, kronikker og kommentarer. Verdens ledere samledes for i fællesskab at redde moder jord. Men gode intentioner var ikke nok og efter anklager om studehandler, en håndfulde i-landes mulige lyssky aftaler og københavnske prostitueredes løfte om gratis sex til konferencens deltagere, så sluttede Københavns 15 minutters berømmelse med en maveplasker og et 2-siders dokument. Men var det virkelig alt? Flere steder i landet skyder nye initiativer op, som enten har til mål netop at finde de små frø plantet af Cop15 eller som allerede skyder nu, her i forårets komme. Et af disse spirer lige nu på Mediehøjskolen i København, hvor en gruppe studerende har skabt begrebet ’ReCop15’ med det kækt udtænkte slogan Revisit – Refresh - Recop15. Med udspring i foretagendets hjemmeside formidles der bud og historier på, hvad der kom ud af klimakonferencen. Blandt indholdet på siden som ligeledes kan linkes med både ens Facebook og Twitter findes der både debatforum, remixes af dunder-taler og et snedigt kort, der sporer elementer, begivenheder og symboler fra Cop15. Her kan man eksempelvis lede efter Globen som stod på Rådhuspladsen.

”I var kraftedeme nogle røvhuller” Tungest af indholder vejer de egenproducerede videoindslag dog. I disse indslag introduceres vi for folk fra forskellige afkroge af klima-Danmark, alle med forskellige bud på, hvad nationen og verden fik ud af et topmøde, som umiddelbart efterlod ledere og befolkninger mere splittede end som samlet flok for et fælles mål. I de tilrøgede lokaler på Johns Kro, hersker der ingen tvivl om, at Cop15 var spild af gode skatteyderes tid og penge og en enkelt gæst tæller enddog ned til jordens undergang. På skræmmende vis begår en fortørnet isbjørn selvmord i en anden video (det fremgår dog, at her er tale om en symbolsk handling). Mest rørende for undertegnede var det dog, at se en flok unge elever på Teaterbutikken i København. Med simple virkemidler i teaterstykket ’BrainLines’ fortæller disse purunge mennesker nemlig, hvad vi alle tænker:

”Forstod I ikke, at det var slut med jorden og naturen? Og det skete kun fordi I ikke gjorde, som I fik besked på. I var kraftedeme nogle røvhuller”

Måske er der kommet mere ud af Cop15 end 2 siders tomme løfter.

http://recop15.tvmkanal.dk/

RECOP15 / MARTS 2010 Nynne Duvå Hall / TVM 06-10 Opgave 1

EN TIDSLOMME AF PINGVINKOSTUMER OG TALERSTOLE Når man ser sig omkring i de Københavnske gader i dag, er der ikke mange synlige tegn på, at byen for tre måneder siden var Verdens navle under COP15. Men i Nationalmuseets lagerrum venter en tidslomme med næsten 100 genstande fra topmødet på at blive taget frem på en udstilling om klima. København var i 13 kolde decemberdage i 2009 vært for det største FN-topmøde der nogensinde er holdt uden for New York. Bybilledet var præget af demonstranter med bannere og farvestrålende kostumer, blinkende politibiler, diplomater, toppolitikere, NGO’er og aktivister fra alle dele af Verden. København lagde asfalt og huse til et væld af politiske aktioner og kulturelle events og kunstnere stod i kø for at komme med bidrag til klimadebatten. Men hvor er sporene fra COP15 i København i dag? Er det kun i vores mentale bevidsthed, vi kan mindes begivenheden, eller er der også nogle fysiske levn, som kan dokumentere for i eftertiden, at det virkelig fandt sted? Under COP15 stod Ph.d. i antropologi og ansat på Nationalmuseet, Nathalia Brichet, til en af de store demonstrationer og så på alle de farverige bannere, isbjørne- og pingvinkostumer. Og her fik hun en idé. ”Normalt tager vi fra Etnigrafisk Samling ud i Verden for at skaffe udstillingsobjekter, men nu kom verden til os”. Nathalia besluttede sig for at lave en samling af forskellige genstande fra topmødet, som skulle bevares for eftertiden. Og så gik hun i gang med at indsamle. På gaderne, i Bella Center, hos politiet: ”Jeg har indsamlet næsten 100 genstande. Alt fra Angela Merkels spisekort, til politidragt, flag, talerstole, til en brugt kaffekop fra en demonstration. Plakater, aktivisttøj, isbjørnehoveder, afspærringsbånd, adgangskort....” Genstandene skal udstilles i forbindelse med et større klimaprojekt på Nationalmuseet. Samlingen skal være et supplement til et større globalt forskningsprojekt, Waterworld, hvor tolv forskere undersøger de menneskelige aspekter af vandrelaterede klimaforandringer. ” Vi har en større fortælling om klima, vi vil ud med, og der var det her fedt. Måden folk udtrykte sig på rent fysisk til demonstrationerne, siger noget om, hvordan mennesker forholder sig til klima i 2009.” Og samlingen er alsidig, ligesom topmødet var det: ”COP15 var paraply for alt muligt. Der var en mangfoldighed i, hvad man demonstrerede for. Der var ’Befri Iran-flag’, Indegineus-folk, Jyder mod Motorveje. Vi har de sidstnævntes sjove håndlavede t-shirts i samlingen. Det er et elastisk begreb, klima, og det virkede som om næsten alt kunne passes ind under emnet.” Nathalia Brichet er overvældet over den opbakning hun fik til indsamlingen, og både aktivister og det officielle Danmark bidrog: ”Vi er glade for at vi fik fat i en politiuniform. Den var meget vigtig at få med, for det var en væsentlig del af mediedækningen af COP15.” Galladragterne fra Greenpeaces meget omtalte aktion var også vigtige at få med, ligesom aktivisternes tøj hører naturligt hjemme i samlingen.

RECOP15 / MARTS 2010 Nynne Duvå Hall / TVM 06-10 Opgave 1

Nathalia Brichet håber på, at samlingen kan være med til at minde danskerne om, hvad der egentlig foregik under COP15: ”Samlingen må gerne være med rejse debat så vi ikke glemmer COP15 og de klimaforandringer, vi står overfor. Den skal bidrage til at bevare det i den kollektive hukommelse”. Samlingen ligger nu på Nationalmuseets lager og venter på at blive hentet frem til en større klimaudstilling på Nationalmuseet. Hvornår vi kan få lov at se samlingen, er stadig uvist, men der går nok mindst et par år. For, som Nathalia Brichet selv siger ”er folk ikke lidt mættede af klima lige nu?”.

I Nationalmuseets lagerrum venter en tidslomme med næsten 100 genstande fra COP15 på at blive taget frem på en udstilling om klima. Foto: Nynne Duvå Hall

1

OPGAVE 1 DET FORSVUNDNE TOPMØDET-BORDET I 13 dage fyldte Cop15 meget på verdensplan og især i Danmark hvor mødet foregik, men nu er der ikke længere nogen som skænker topmødet en tanke. Hvor blev alle menneskerne af? for ikke at tale om hvor blev Topmøde-bordet af? det store bord som alle politikerne sad ved og tog store beslutninger. Af Susanne Ziba Asmussen

Hvis du har lyst til at købe Topmøde-bordet så hop om bord i denne reportage, her giver vi dig svaret på, hvor du kan finde bordet, men du er ikke den første som har vist interesse for det store bord. På Tv og - medietilrettelæggeruddannelsen har eleverne de sidste 14 dage fra den 8. til den 19. marts jagtet spor efter COP15 og her fandt vi Topmøde-bordet. Tv indslaget om Topmøde-bordet og alle de andre tv-spor kan ses på; www.recop15.tvmkanal.dk. Vi tog til Bredgade her fandt vi det store feterede bord som alle de store politikere sad omkring ved Topmødet. Man skulle jo tro, at sådan et fornemt bord stod et stort flot sted, hos Dronningen måske? men det gør det ikke.

2

Vi mødtes med Frederik Bruun Rasmussen hos Bruun Rasmussen i Bredgade. Frederik tog pænt i mod os og var utrolig sød. Vi fulgte med ham den lange vej op og ned af trapper. En masse døre skulle låses op vi passerede en masse flot kunst som ventede på at komme for auktion. En gitterport rullede op og omme bag gitteret stod det omtalte bord. Bordet stod mast op i en krog, så man næsten ikke kunne komme omkring det. Lokalet var gråt og trist. Et bord til 5000.000 står nu helt alene i et af auktionshuset sørgeligste lokale. Tænk et bord som Tyge Axel Holm har brugt to år af sit liv på og hvor de fornemme politiker har tænkt store tanker ved nu bare står fladt mast op i et hjørne, som om den skulle skamme sig. Hvis du gerne vil købe det eller kender nogen som kender nogen, som kunne tænke sig at købe bordet, så er det stadig til salg. Vores udsendte reporter ved Tv og - medietilrettelæggeruddannelsen Kåre Bjerglund som er med i tv-inslaget om det forsvundne Topmøde-bord overvejer stadig om han skal købe det, men problemet er bare, at han ikke mener at bordet kan være i lejligheden. Ahorn bordet måler 5,5 i diameter og der følger 21 stole med, så din lejlighed skal være stor. Frederik Bruun Rasmussen som er auktionarius ville gerne låne sin Golf til Kåre Bjerglund så Kåre kunne køre bordet hjem, så måske kan du også låne Frederiks Golf til det forsvundne Topmøde-bord som nu er fundet.

Mads Rosendahl Jakobsen, Mediehøjskolen, Marts 2010  

Klimakamp fortsætter i København  Gaderne i København er ikke længere fyldt af 100.000 farverige demonstranter og euforisk klima­håb. Men fra Amager til Vanløse er klimakampen slet ikke forsvundet.   "Kan vi ikke få den der spinatlasagne i stedet for kød?" spørger skole‐eleven Patrick sin mor, Rikke Gaard. I skolen har børnene lært at en vegetar i en stor bil er bedre end en kødspisende cyklist. Og så må mor jo bare diske op med lækker vegetarmad.   Familien er ikke de eneste, der fortsætter klimakampen efter COP‐15 har sluppet den. En gruppe studerende har samlet nogle af sporene fra COP15, for at vise hvor energien omkring klima‐arbejde er på vej hen nu. På et virtuelt kort kan man se, hvordan de fysiske og mentale spor spreder sig ud over København i mange forskellige afskygninger.  Genbrug af COP15  Vanløse skole har eksempelvis overtaget de geniale CO2‐spisende betonbænke, som stod på Rådhuspladsen under COP15. Og skolen sælger samtidig Henrik Vibskovs specialdesignede klima‐T‐shirts, for at samle ind til byvindmøller, så skolen kan blive selvforsynende med strøm.  Fra Rådhuspladsens klima‐event er de farvede lysstofrør blevet genbrugt til at lave kunst ved Østerport st. Og på kunstfronten er Jens Galschiots klimakunstværker blevet genudstillet i andre danske byer efter COP‐15. Listen af fysiske elementer fortsætter. Og derudover er der alle de mentale spor. Og disse rækker også ud i verden.  Internationale spor Mange danskere havde en stor oplevelse ved at være værtsfamilier for klima‐aktivister. En del af værtsfamilierne har fået mod på at fortsætte som værter til miljøvenlige arrangementer. Så når der kommer udenlandske gæster til cykelmesse i København senere på foråret, er værtsfamilierne igen klar.   Den danske kunstnergruppe Wooloo, stod for organiseringen af værtsskaberne. Og deres erfaringer vil blive genbrugt til næste klimatopmøde i Mexico. På den måde rækker sporene videre ud over landets grænser.  Deltag i ReCOP­15 De har lavet et web‐projekt ReCOP‐15, hvor de gennem videoer fortæller om hvilke spor der findes i København. På hjemmesiden kan du selv være med til at komme med flere klimaspor fra COP‐15. Det sker på www.recop15.tvmkanal.dk. God klimakamp.         

Mads Rosendahl Jakobsen, Mediehøjskolen, Marts 2010  

Lysstofrørene fra Rådhuspladsen bliver nu brugt som udsmykning ved Østerport st.    

 

DEN SVÆRE BALANCEKUNST

Den mentale og fysiske oprydning efter COP15 har været grundig. Og selvom der ikke er mange spor at finde, har enkelte kunstværker fra topmødet fået lov at blive stående - som en stille påmindelse om den udfordring, den globale opvarmning stiller. Men hvad kan kunst egentlig gøre, når verdenshavene stiger?

Af Kåre Bjerglund

I København har vandene lagt sig efter den store COP15-storm rasede over byen i december. Det er som om 'den største begivenhed i Danmark siden 2. verdens-krig' er forsvundet - mentalt og fysisk. På Rådhuspladsen er den store globus væk og i Bella Center man lagt klima-debatten bag sig og i de her dage kørt en stor bilmesse i stilling. Men for den årvagne Københavner er der stadig spor at finde. Det kræver bare et kig op i luften. Rundt om i byen kæmper menneskelignende figurer på toppen af syv meter høje, tynde pæle for at holde balancen. De kom til byen i forbindelse med topmødet og har nu fået lov at blive stående til beundring og eftertanke for de opmærk-somme byboere. Det er kunstneren, Jens Galschiøt, fra Fyn, der har opstillet sit "Balancing Act". Figurerne er tænkt som en kunstnerisk kommentar til det bæredygtige liv: "Hvis man sidder på en pind, skal der balanceres. Det samme skal man gøre i livet på jorden for at leve bæredygtugt - der skal kom-penseres hele tiden. Det handler om at give og tage. Hvis man bruger af jordens

ressourcer, skal der kompense-res i den anden ende. Ellers må vi tage konse-kvensen og falde ned."

Men hvad nytter det at lave kunst, når verdenshav-ene stiger? Det kan formidlingschef, Berit Larsen, fra Statens Musuem for Kunst svare på:

"Kunst kan ændre synet på en udfordring, vi står over for. Den kan gentænkte menneskets forhold til na-turen," forklarer hun.

Til det siger Jens Galschiøt også: "Man bruger kunst til at komme med enkle budskaber for noget meget kompliceret. Miljøbevægelser-ne bruger meget tid på at skrive en hel masse, mens Balancing Act måske er en mere enkel måde at sige tingene på - nemlig, at vi skal finde en balance."

Men hvorfor er det godt, at kunsten for os til at forstå verden på en anden måde?

"Kunst kan få budskaber ud til mennesker, som ikke ville kunne nåes ad andre veje.

Den kan nå os på et sansemæssigt plan," forklarer Berit Larsen fra Statens Museum for Kunst.

Jens Galschiøt har da også for-mået at komme i gennem med sit budskab:

"Mange har rea-geret og været glade for, at figu-

rerne er positive og nærmest danser på pælene," fortæller han.

Alligevel indrømmer han, at hans balancekunst har sine begrænsninger:

"Jeg kommer ikke med nogen løsningsforslag. Jeg peger bare på den fortolkning, at vi godt kan leve i en bæredygtig balance - hvis vi vil og anstrenger os."

Balancing Act: - Står opstillet i København til udgangen af april - Du kan finde figurernes placering på www.recop15. tvmkanal.dk - Jens Galschiøt er uddannet kleinsmed, men har arbejdet som kunstner siden 1985. - Jens Galschiøt har værk-sted i Odense, er gift og har tre sønner.

DengrønnepulsTidsåndenståriklimaetsogmiljøetstegn.Entendenssomfyldermereogmereibybilledet,ikkemindstpådestorereklameskiltesomS‐togetpassererhverdag.Tekst:AndersFalck”Virksomhederneplejeratsigeatmanbliverlykkeligafatbrugeforskelligeprodukter,atmanbliverpopulær,atmanbliverrig.Nuskalmanogsåhuske,aténafdeløgnehistoriersomnuerkommetovenihatten,deteratmanerenormtmiljøvenlignårforeksempelviskøreribil”kommentererreklameekspertPeterAndreasefterathavesetenaftidensgrønnereklamer–reklameplakatenfordennyligtafholdtebilmesseBileriBella.BremsesporafrullegræsPåplakatenformessenvarderikkebareenbil.Dervarensuperbil.Ensuperbilderefterladergrønnebremsesporafrullegræs.Mensandhedener,atdendanskproduceredesuperbilZenvo,ikkeerspormiljøvenlig.”Deterengrønneresuperbilendalmindeligesuperbiler,mendetbliveraldrignogenøkonomi‐ogøkovenligbil.”sigerJesperJensonCEOogmedstifterafZenvoAoutomotivesA/Sietvideoindslagpårecop.tvmkanal.dk.”DetstårtilBellaCentret,atdeharsatgrønnesporefterden”afslutterJesperJenson.ChefenforBileriBellaSørenLindquistlæggerhellerikkeskjulpåatdervaretbestemtmålmedplakaten:”Vivalgtedegrønnefodspor,fordivimeddetgernevilleviseatudstillingenbåderummersuperbilerogetfokuspåmiljø.”

DSBmarkedsførerogsåsigselvpåatværegrønne:”Indenfortransportsektorentilbydervidetenesteprodukt,dermeddeneksisterendeteknologikantilbydenulCO2‐udledningaftransportienstørrevolumen.Derforerdetheltnaturligt,atviharfokuspådetgrønne,ogvikangøredetmedlangtstørretroværdighedenddeflesteandrevirksomheder,«sigerSørenEriksenDSB’sadministrerendedirektør.Såvændeblåøjnetilatsedegrønnefaresignalernårdususergennembyen,ogmærkefteromdengrønnepulsvirkeligersågrønsomdengiversigudforatvære.Semerepårecop15.tvmkanal.dkdsb.dk/miljo.Bileribella.dk

DANMARKS STØRSTE BILUDSTILLINGMED NY MOTORCYKEL-SEKTIONWWW.BILERIBELLA.DK

Bella CenterCopenhagen

Bella CenterCopenhagen

VI SES PÅ

Grøn er det nye sort!

’Greenwashing’ er et fænomen, der er kommet for at blive. Et fænomen der kendetegner

den samtid vi lever i – men som ikke er blevet kendt i folkemunde endnu.

”Vi har altid skulle forholde os til løgne fra reklamerne om, at vi blev rigere, klogere eller

smukker, hvis vi købte et bestemt produkt. Nu skal vi også forholde os til løgnen om, at vi

bliver mere miljøvenlige.” Citat: Peter Andreas, reklameekspert. For ja, miljøkrisen er

kommet for at blive, og virksomhederne tager de miljørigtige klæder på. Grøn er det nye

sort!

Jagten på spor efter det historiske klimatopmøde COP15 førte mig til Bella Centeret.

Stedet hvor det hele fandt sted. Et sted der burde emme af historiske vingesus, store

beslutningers essens burde drive ned ad væggene, og stjernedrys fra de 140 statsledere

der besøgte stedet burde ligge på gulvene. Men Bella Centeret ligner sig selv. Det var et

kongrescenter i den kedeligst forstand før topmødet - og det er det stadig. Og her tre

måneder efter COP15 er der ingen spor at finde i kongrescenteret fra det måske knapt så

historiske rendez-vous. Men livet går jo videre, og det gør det også i Bella Centeret, og

derfor var der i dagene d.18.-21. marts endnu engang bilmessen Biler i Bella. I

miljørusen troede jeg, da jeg så plakaten for Biler i Bella, at klimatopmødet havde haft

sin indvirkning. For der er jo grønne spor af græs på plakaten. Det må vel betyde, at bilen

er miljøvenlig, og at det er et tema, der gennemsyrer hele bilmessen i år. Men et

interview med Søren Lindquist, udstillingschef for Biler i Bella 2010, afslører at de

grønne spor intet har på sig, men at det blot er for at illustrere, at man kan se alt fra biler,

der er miljøvenlige til de spåkaldte superbiler. Men hvem havde lige regnet det ud..? Og

er det virkelig op til forbrugeren selv at regne ud af de grønne græsspor skal opfattes på

anden måde end på plakaten? Her kommer det nye begreb ’Greenwashing’ ind i billedet.

”Greenwashing er når man tillægger et produkt eller et brand miljøvenlige egnskaber, som

det ikke har”. Citat: Peter Andreas, reklameekspert. Det er altså det nyeste skud på

stammen inden for reklameløgne og skal få os alle sammen til at føle os grønnere, end vi

egentlig er. For eksempel få os til at føle, at når vi kører bil, er det godt, ja endda

fremmende for miljøet. Altså iklæde os kejserens nye grønne klæder. Og Biler I Bella er

ikke det eneste firma, der med deres reklamer nok hører ind under begrebet

Greenwashing. Googler man ’Greenwashing’ kommer der over 500.000 hits frem –

begrebet er kommet for at blive. Vil du selv vide mere om Greenwashing og hvordan

man nemt genkender det, så læs mere her:

http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12992.

Og husk: Grøn er det nye sort!

StilhedefterstormenDaverdensledereiDecembermånedfyldteBellacentretforegikdetundermassivmediebevågenhed.Alverdensaviser,internetmedier,radio‐samttv‐kanalerfulgteigennemheleugendeudmattendeforhandlinger,somdanskerneimånedsvishavdeforberedtsigtil.

MenledernehavdeknapforladtBellacentret,førdethelegikisigselvigen.AviserneholdtopmedatskriveomCop15,radio‐ogtv‐værternefandtnogetandetatsnakkeom,ogallestatenshjemmesider,FacebookgrupperogTwitterkontoerforsvandtsomdugfrasolen.Vistillerderforspørgsmålet:

Hvorliggerfornuftenienkommunikationskampagnemedudløbstid,ogfindesderstadigfolksomprøveratbrydeCOP15‐tavsheden?

Statistikkernetalerderesegetklaresprog:Idecember2009,hvorklimatopmødetstodpåogmediedækningenvarpåsithøjeste,blev”Cop15”nævntiikkemindreend1790artiklerhosdelandsdækkendedanskedagblade.

LavermandensammesøgningpåInfomediaforjanuarmåned2010,erresultatetmildesttaltoverraskende.ImånedenefterCOP15,denstørsteinternationalebegivenhedpådanskjordnogensinde,bliver”Cop15”nævntifireartikler.Ja,dulæsterigtigt.Fire.

Enafdisse4artiklerhandler–ironisknok–ombilfabrikantenSuzukisNytårsshow.AtBellaCentretnuogsåhuserenbiludstilling,styrkerblotopfattelsenaf,atdethelegikopirøg.Ogdeterenskam,setilysetafhvoromfattendeog–påmangemåder‐succesfuldkommunikationenomkringCOP15var.

Udenrigsministeriet,somregeringengavtilopgaveatståforCOP15‐kommunikationen,havdehyret5journalister,udelukkendetilatleverenyhedsstofpåhjemmesidencop15.dk.Enhjemmeside,somnåedeatrundehele4millionerbesøgendepåsithøjeste.Udoversidenhavdeudenrigsministeriet,forførstegangnogensinde,tagetbrugafbådeTwitter,YoutubeogFacebook.Sidstenævntegruppenåedeatfåikkemindreend42000fans.

”Atmanvælgeratlukkesådanenstorbaseafdedikeredetilhængere,erfuldstændighulihovedet”

SåklarvarudmeldingenfraPoulKjar,fastansatjournalistiUdenrigsministerietunderCOP15,dahanbesøgteengruppeeleverpåMediehøjskoleniKøbenhavnfornyligt.Elevernehavdenetopfåettilopgave,attageboldenopefterCOP15,oghivekommunikationenudfradetdødvande,denaltlængeharbefundetsigi.

Detskulleblaskevhaenrækkevideoproduktionerundernavnet”Recop15”.

Hvorvidtdetlykkes,kandusepåadressenwww.recop15.tvmkanal.dk.

Entingerihvertfaldsikker–COP15kunnenemthavdeageretkulisseforenwesternfilmfyldtmedtumbleweedsogmelankoli,idageneafterCOP15.

EN KANAL MED SPOR FRA COP15For at bevare klimatopmødet's spor har en gruppe fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der kalder sig Re'Coppere, lavet en hjemmeside til opsamling af de spor som ligger tilbage efter klimatopmødet - http://recop15.tvmkanal.dk/. Her er videoindlæg, debat og tanker som du kan tage del i.

Som du sikSom du sikkert ved er toget mere miljøvenligt end flytransport eller bilismen og hvis du sidder i et af DSB's toge og har en mobil-telefon ved hånden kan du på http://webtv.tvmkanal.dk/m/channels/576232 se film fra hele København om hvad der blev af klimadebatten og hvad topmødet har efterladt sig.Se b.la. den spændende serie fra Bella Centret hvor jagten på nogle grønne bremsespor er sat ind. Her forsøger man at finde ud af om topmødet i Bella Centret har påvirket årets bilmesse, som igen i år afholdes i Bella CenteBella Centeret - Biler i Bella.

Hvis du klikker ind på siden Recop15.tvmkanal.dk vil du også kunne finde et kort med fikspunkter af spor fra topmødet. De er plottet ind så du selv nemt kan finde frem til nogle af de interessante efterladenskaber. Vi kan ikke garantere at de spor DSB-toget følger rammer spor fra klimatopmødet men dsb's spor er grønne. Alene i 2009 reducerede DSB sit CO2-udslip med 105.000 ton kuldioxid. Det svare til hvad 50.000 husstande udleder på et helt år. Men målet er langt fra nåetnået, og selvom topmødet er overstået kæmper DSB stadig kampen for et bedre og grønnere miljø. Vi har bla. sat os det mål at vi i 2030 vil være 100% CO2-neutral.

For lidt over 3 måneder siden samledes verdens ledere i København, for at imødekomme, udforme og godkende en klimaaftale, der skulle sikre verdens eksistens. Men som bekendt endte det ikke helt som forventet. Klimaaftalen blev nemlig ikke det vendepunkt som man havde håbet på.

I flere år op til mødet havde tusindevis af folk forberedt sig på denne store begivenhed - men hvad nu? Hvad sker der her efter klimatopmødet? Er der nogen spor tilbage?Er der nogen spor tilbage?

Cop15 og hvad så..? af Thomas Krogh December 2009 fik kloden muligheden for at vise, at de kunne stå sammen og bekæmpe en fælles fjende. Fjenden hed Co2 og vandt slaget i december i København. Desværre. Og det var trods hele den københavnske by blev vendt op og ned, sat i stand og gjort klar. ”Hopenhagen” var det nye motto og forventningerne for et bæredygtigt resultat tårnhøje. Men ligeså hurtigt som de kom, var det hele ovre og afgjort. Hele Danmark stod tilbage med en tom følelse af afmagt, ”var det det?” . Skuffelsen var og er stadig stor. Men hvad kan man egentlig stille op? På en ny hjemmeside kan man følge med i de glemte spor fra Cop15. Den er lavet med henblik på at få folk til at deltage i debatten, opleve kortfilm om emnet og kommentere eventuelle synspunkter derom. Du kan tjekke siden ud på www.recop15.tvmkanal.dk. Synspunkterne og debatten heri er bredt favnende, også indgangsvinklen til tiden efter cop15 – nu Recop15 – er forskellig. Ser man en video som ”Isbjørn”, på siden, ligger der et meget seriøst budskab under den groteske og sjove film. Den kun 23 sekunder lange video sætter sig i underbevidstheden og efterlader spor. Her er der tale om at grine og græde på samme tid. Siden lægger op til ny debat, der stadig skal sættes fokus på miljøet og på, hvad der findes af levn fra mødet, som kan vendes til noget positivt og måske være behjælpeligt til at vinde det næste slag. På sitet er der ytringer og reaktioner fra folk i alle aldre. Børn, unge og gamle forsøger at udtrykke deres frustrationer over mødet og tiden, der har fulgt efter. Hvad synes du? Kan man stadig bruge navnet ”Hopenhagen” om vores by? Er der stadig håb for isbjørnene på grønland, grundvandet i DK? Handler det hele i virkeligheden om penge og ikke om det miljø, vi lever og ånder i? For mange mennesker virker emnet for stort og uoverskueligt. Hvad kan en enkelt person overhovedet gøre i det store hele? Men handler det ikke om at trække debatten om klima ned i øjenhøjde, så enhver kan relatere og forstå det? I så fald, kan enhver gøre en forskel.