DNU-byggepladsen - dnu.rm.dk · . 2 Indholdsfortegnelse 2. Om byggeriet 5 3. Arbejdsmiljø 5 3.01. Sikkerhed 7 3.02. Samarbejde 8 3.03. Sammenhold 8 4. Byggepladsens politikker 9

SikkerhedshåndbogDNU-byggepladsen

Det Nye Universitetshospital - DNUHerredsvej - 8200 Aarhus N

www.dnu.rm.dk

2

Indholdsfortegnelse

2. Om byggeriet 5

3. Arbejdsmiljø 5 3.01. Sikkerhed 7 3.02. Samarbejde 8 3.03. Sammenhold 8

4. Byggepladsens politikker 9 4.01. Rygning 9 4.02. Alkohol og rusmidler 9 4.03. Sprog 10

5. Generelle informationer 11 5.01. Skurbyen 11 5.02. Adgangsveje 12 5.03. Kantine 13 5.04. Sundhedscenter 13 5.05. Logistik på pladsen 14 5.06. Miljøstation 14 5.07. Butik 14 5.08. Adgangskort 15 5.09. Arbejdsmiljøorganisation 16 5.10. Sikkerhedsrundering 21 5.11. Sanktioner og belønninger 22

6. Beredskabsplan og telefonliste 24 6.01 Instruks ved brand 24 6.02 Instruks ved personulykke 26 6.03 Mindre skader eller akut sygdom 28 6.04 Kontaktpersoner 30 6.05 Teknisk Nødberedskab – Den Røde Knap 32 6.06 Afgrænsning af byggepladsen 33

3

7. Kort: DNU-Byggepladsen 35

8. Kort: Byggepladsens Fælles Faciliteter 36

9. Sikkerhedsregler 37 9.01. Orden og ryddelighed 37 9.02. Arbejde i højden – Generelt 39 9.03. Arbejde i højden – Stiger 41 9.04. Arbejde i højden – Stilladser 43 9.05. Kranarbejde, lifte og stilladser 45 9.06. Forholdsregler ved løft, skub og træk 49 9.07. Støjende og vibrerende aktiviteter 51 9.08. Intern færdsel i byggeområdet 53 9.09. Beklædning og personlige værnemidler 54 9.10. Arbejde i dybden 58 9.11. Valg af kemiske stoffer og materialer 61 9.12. Særlige forholdsregler ved arbejde på Aarhus Universitetshospital 63 9.13. Skiltning 66 9.14. Eftersyn og godkendelser 68 9.15. Elementmontage 70 9.16. Arbejde med støbeforme 73 9.17. Orienteringslys og arbejdslys 75 9.18. Afdækninger 77 9.19. Lifte 79 9.20. Vinterforanstaltninger 80 9.21. Støv og emissioner 84

Udgave: Januar 2014Illustration: Rådgivergruppen DNU I/SUdgiver: Projektafdelingen for DNU, Bygherre, RM©

4

1. Velkommen til Det Nye UniversitetshospitalVelkommen til byggepladsen for Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Du tager nu del i at bygge Danmarks hidtil største hospitals- kompleks. Vi kalder det i daglig tale for DNU-projektet.

Det er Region Midtjylland, der er bygherre, repræsenteret ved ”Projektafdelingen for DNU” (PA). Konsortiet ”Rådgiver-gruppen DNU I/S” (RG) er gennemgående rådgiver for hele DNU-byggeriet.

Opgaven er at styre byggeriet i mål, så patienter, personale og studerende får et nyt universitetshospital til den tid, der er aftalt, i en god kvalitet og indenfor den økonomi, Regeringen har bevilget til projektet.

DNU skal modtage patienter fra hele Region Midtjylland og resten af Danmark. Cirka 1 million patientbehandlinger om året vil i fremtiden komme til at foregå på DNU. Det svarer til 40-50 % af al hospitalsaktivitet i hele Region Midtjylland.

DU skal nu være med til at realisere dette spændende og historiske byggeri, som vi alle sammen får glæde af langt ud i fremtiden.

Velkommen!

5

2. Om byggerietVi bygger i en periode fra 2012 til 2019, og DNU bliver med godt 400.000 m2 til en hel hospitalsby. Byggeriet skal samle de fire eksisterende hospitalsmatrikler, der ligger i Aarhus i dag.

Der skal bygges 250.000 nye kvadratmeter og ombygges omkring 1/3 af de 157.000 m2 hospitalsbygninger, der allerede ligger på matriklen. Nybyggeriet er inddelt i 11 byggefelter. De er placeret i 2 byggespor: et nordligt (N) og et sydligt (S).

Du kan se mere om DNU-projektet på www.dnu.rm.dk

3. ArbejdsmiljøSikkerhed er prioriteret særlig højt i DNU-projektet. Derfor ønsker vi en byggeplads, hvor der hersker:

• Sikkerhed • Samarbejde, og • Sammenhold

Med DNUs Arbejdsmiljøpolitik ønsker vi, som bygherre, at vi ved fælles hjælp skaber en så sikker arbejdsplads som muligt, mens du er med til at opføre Danmarks største hospital.

Vi kan ikke passe på dig hele tiden. Vi kan være med til at skabe rammerne for en sikker arbejdsplads og en sikker arbejdsproces – men DU skal selv bidrage til at DIN andel af byggeriet udføres på en sikker og forsvarlig måde.

Derfor sidder du nu med ”Sikkerhedshåndbogen” i hånden. Heri kan du se, hvad det er for en adfærd, vi gerne vil have, du tager med dig ud på byggepladsen, når du udfører dit arbejde.

6

KontaktpersonerHar du spørgsmål om sikkerhed på DNU-byggepladsen, så kontakt:

Hovedarbejdsmiljøkoordinator Lars Werner (RG)

Telefon: 3010 9684

e-mail: [email protected]

Sikkerhedschef Kurt Egmose (RG)

Telefon: 3010 9644


Sikkerhedsleder Katrine von Schimmelmann (Bygherre)

Telefon: 7846 9819


7

3.01. Sikkerhed Vi stiller sikkerhedsmæssige krav, som i mange tilfælde er højere end lovens.Derfor vil vi, sammen med entreprenørerne, løbende arbejde på at forbedre arbejdsmiljøet og minimere arbejdsulykker og påvirkninger, som kan være skadelige for dit helbred.

Vi ønsker en sikkerhedskultur på byggepladsen, hvorDNUs sikkerhedsregler følges…

• de nødvendige værnemidler anvendes

• brugen af skadelige stoffer og materialer minimeres, hvor det er muligt anvendes tekniske hjælpemidler til minimering af nedslidning

Alle tager ansvar Det betyder, at…

• sikkerhedskoordinatoren er til stede på byggeplad-sen, og sikkerhedsforholdene overvåges og forbedres løbende

• alle er proaktive, og planlægger arbejdsopgaverne så risici minimeres

• vi lærer sammen af vores fejl, og systematisk forebyg-ger ulykker og nedslidning

8

3.02. SamarbejdeVi ønsker et velfungerende samarbejde imellem bygherre, rådgiver og entreprenører, som er baseret på værdierne dialog og dygtighed. På DNUs byggeplads forstår vi det som:

DialogAlle medarbejdere på byggepladsen har krav på at blive behandlet med værdighed og respekt. Det sker blandt andet ved at lytte til hinanden og holde en god omgangs- tone på byggepladsen.

DygtighedVi forventer en høj kvalitet i arbejdet. Og at den enkelte tager ansvar både for sig selv og for helheden på DNUs byggeplads, for at gavne både et godt resultat og en fælles arbejdsglæde.

3.03. SammenholdVi tolererer ikke nogen form for diskrimination, trusler, chikane eller mobning på grund af forskel i alder, etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, helbred og race på byggepladsen.

Vi vil forebygge, at det finder sted, og gribe ind, når det måtte forekomme. Vi vil tage indkomne klager alvorligt, undersøge dem seriøst og følge op ved at tage de nødvendige forholdsregler i form af påtaler, advarsler eller bortvisning.

Sikkerheden starter hos DIG selv. Derfor: Følg sikkerhedsreglerne og tag ansvar, hvor du kommer frem.

Rigtig god arbejdslyst på DNU-byggepladsen!

9

4. Byggepladsens politikker

4.01. RygningDer er rygeforbud på hele Aarhus Universitetshospitalsmatrikel. Undtaget er udendørs rygeområde for patienter og pårørende. På den del af DNU-byggepladsen, som ligger indenfor det indhegnede område (nybyggeri), samt i Skurbyen er der ligeledes rygeforbud indendørs over alt. For rygning henvises til to afgrænsede områder udendørs:Ved Håndværkerkantinen samt i gården ved Funktionær- kantinen. Der skal vises hensyn til andre i forbindelse med rygning. Overtrædelser medfører samme sanktion som andre brud på arbejdsmiljøreglerne (mundtlig advarsel, skriftlig advarsel og bortvisning).

4.02. Alkohol og rusmidlerDer må ikke indtages alkohol eller andre rusmidler på bygge-pladsen, og det er forbudt at møde på byggepladsen i påvir-ket tilstand.Bygherren kan undtagelsesvis dispensere for forbud om alkohol i forbindelse med særlige begivenheder.

Overtrædelser medfører samme sanktion som andre brud på arbejdsmiljøreglerne (mundtlig advarsel, skriftlig advarsel og bortvisning).

10

4.03. SprogArbejdssproget er dansk på DNU-byggepladsen.

Der er krav til entreprenørerne om, at der i ethvert sjak på byggepladsen er mindst én, der taler, skriver og læser dansk og som kan varetage kommunikationen til bygge-ledelse, arbejdsmiljøkoordinator mv.

Hvis en entreprenør beskæftiger personer, der ikke taler og forstår dansk, skal de bistås af en eller flere dansktalende personer (kontaktperson).

11

5. Generelle informationer

Formålet med Byggepladsens Fælles Faciliteter (BFF) er at samle alle de opgaver, som ligger mellem byggefelterne under et. BFF varetager:

• Kontorfaciliteter • Omklædningsfaciliteter - inkl. tørreskabe til arbejdstøj• Kantine • Byggepladsveje • Hegn • Renovation • Logistiksystemet

5.01 SkurbyenKontorfaciliteterne, også kaldet Skurbyen, er indrettet med reception, InfoCenter, kantine, mødelokaler og hovedsageligt kontorpladser til funktionærer. Entreprenører, rådgiver og bygherre sidder alle med deres byggeledelse i disse lokaler.Hovedbygningen er samlet på 3000 m². Skurbyen op- og nedskaleres i størrelse afhængigt af bemandingen på plad-sen. Dette sker med op til 4 etaper á 600 m².Parkering skal ske i de markerede båse på P-området ved Skurbyen.

12

5.02 AdgangsvejeAdgang til byggefelterne sker gennem receptionen eller rondeller ved mandskabsfaciliteterne. Der skal tjekkes ind med kort ved ankomst og ud igen, når pladsen forlades ad de samme veje. Alle fælles adgangsveje er asfalterede. Gående og kørende trafik holdes adskilt med enten hegn eller niveauforskel. Adskillelse skal respekteres af hensyn til sikkerheden.Vejene er oplyste og holdes fri for sne og pløre i vinter-halvåret.Fra fællesveje opnås adgang til byggerierne af de etablerede åbninger og lifte.

Opmærksomheden henledes på at der er mange byggerier i gang samtidig og adgangsvejene kan blive ændret fra tid til anden.

13

5.03 KantineDen vestlige kantine anvendes af håndværkerne. Fuldt udbygget i 2 plan er det samlede areal på 1500 m². Ud over spiseområderne er der også garderobe, toiletter og anretter-kantine.

Kantinen anvendes i spisehold. Det er derfor nødvendigt at gøre rent, efter man har brugt borde og stole. Kantinen må ikke anvendes til opbevaring eller opladning af værktøj. Dette hører til i byggefelterne.

5.04 SundhedscenterPension Danmark tilbyder massage og fysioterapi til deres medlemmer på byggepladsen. Det sker i et lokale ved Kantinen, stillet til rådighed af bygherre. Håndværkerne har mulighed for at få forebyggende behandlinger på vej hjem fra arbejde.

14

5.05 Logistik på pladsenVareleverancer til pladsen håndteres af FM Bygningsdrift via et reservationssystem. Målet er at sikre, at leverancerne bliver leveret i rette tid, på rette sted og til rette modtager. Der er begrænsede områder til oplag, hvorfor det er nødven-digt at få leveret sine fragter ”just-in-time”. FM Booking findes på hjemmesiden www.DNU-BYG.dk.På de fælles logistikmøder kan man få oprettet aflæsningspladser for kortere eller længere perioder.

5.06 MiljøstationDer er etableret en fælles miljøstation på byggepladsen. Placeret mellem kantine og Port Midt fungerer denne som byggepladsens samlede affaldssorteringscentral. Pladsen er bemandet, og har man spørgsmål til håndteringen af affald kan man henvende sig til pladsmanden. Bygherren håndterer alle affaldstyper fra byggepladsen. Alt skal afleveres på miljøstationen.

5.07 ButikPå DNU-byggepladsen finder du en butik drevet af Stark og Cramo, så der kan leveres byggematerialer eller lejes maskiner on-the-spot.

15

5.08. AdgangskortNår du har gennemført sikkerhedsintro’en, får du udleveret dit personlige adgangskort til byggepladsen. Adgangskortet skal altid bæres ved ophold på pladsen. Kortet indeholder oplysninger om din entreprise, arbejdsgiver, uddannelse og om kvalificerende kurser.

Mister du kortet, skal det meddeles til kortudsteder, og et erstatningskort koster et gebyr på 500 kr.Adgang til pladsen må kun ske igennem porte eller bomanlæg (chauffører) og med gyldigt adgangskort. Adgangskortet må ikke overdrages til andre, og skal altid kunne fremvises.

Besøgende på pladsenGæster kan som udgangspunkt ikke komme ind på selve byggepladsen. I de få tilfælde, hvor byggeleder eller sikkerhedskoordinator har accepteret en eller flere besøgende, skal dette gennemføres efter bygherrens besøgsregler.

Engangsbesøgende på byggepladsen skal:• …ledsages af en vært fra Rådgiver, Bygherre eller

Entreprenørs byggeledelse

• …have udleveret – og bruge, personlige værnemidler, hvor det er påbudt

• …modtage en kort sikkerhedsinstruktion af sin vært

16

5.09. ArbejdsmiljøorganisationArbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen er organiseret i tre niveauer for hvert byggefelt:

Niveau 1 – Entreprisesikkerhedsmødet

Niveau 2 – Det koordinerende sikkerhedsmøde

Niveau 3 - Arbejdsmiljørådet

Diagrammet her illustrerer arbejdsmiljøorganisationen for hvert byggefelt:

Arbejdsmiljørådet

Koordinerende sikkerhedsmøde (for hvert byggefelt)

Entreprise- sikkerhedsmødeRåhus & Lukning

Entreprise- sikkerhedsmøde

Aptering

Entreprise- sikkerhedsmøde

Teknik & Installation

Rammeudbud

17

Niveau 1 - EntreprisesikkerhedsmødetIndenfor hver storentreprise ledes arbejdsmiljøarbejdet af entreprenørens sikkerhedsleder. Entreprisesikkerhedsmødet varetager alle arbejdsmiljøforhold indenfor den enkelte stor-entreprise - inklusive alle underleverandører.Deltagerne er samtlige arbejdsmiljøgrupper – inklusive un-derleverandører.Ordinære entreprisesikkerhedsmøder afholdes minimum hver 14. dag.

Om entreprisesikkerhedsmødet:• Hver storentreprenør har ansvaret for at lede og

koordinere sikkerhedsarbejdet indenfor egen entreprise (herunder også for alle de underlever-andører, han samarbejder med)

• Det er sikkerhedslederens ansvar at sikre, at

underleverandørens medarbejdere får en løbende information om sikkerhedsmæssige forhold

• Alle arbejdsgivere indenfor en entreprise indgår i arbejdsmiljøorganisationen og opretter arbejds- miljøgrupper i henhold til gældende regler - gælder naturligvis også evt. underleverandører

• Fagentreprenører (rammeudbud) repræsenteres på Teknik- og Installationsentreprisens entreprisesikker-hedsmøde med en sikkerhedsansvarlig med beføjelse til at træffe bindende aftaler

• Alle medlemmer af entreprisesikkerhedsmødet skal have gennemført og vedligeholdt den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

• Arbejdsmiljøgrupperne skal deltage aktivt i alle entreprisesikkerhedsmøder

18

• Møderne afholdes på en fast ugedag hver 14. dag, og ekstraordinære møder indkaldes af sikkerhedslederen efter behov (for eksempel i tilfælde af en ulykke, nær-ved-ulykker og lignende)

• Møderne ledes af sikkerhedslederen, der udarbejder og udsender referat til deltagerne og til arbejdsmiljøkoor-dinator – og uploader til projectweb

• Arbejdsmiljøkoordinatoren er berettiget til uden varsel at deltage i entreprisesikkerhedsmøderne. Denne skal indkaldes til evt. ekstraordinære entreprisesikkerheds-møder

• Arbejdslederrepræsentanter og sikkerhedsledere skal have beføjelser til at træffe bindende aftaler om sikker-hedsarbejdet på entreprenørens vegne

19

Niveau 2 - Det koordinerende sikkerhedsmødeInden for hvert byggeprojekt ledes det koordinerende sikker-hedsmøde af arbejdsmiljøkoordinatoren.Det koordinerende sikkerhedsmøde varetager arbejdsmiljø-forhold af relevans for hele udbudsområdet – herunder især koordinering imellem de tre storentrepriser.Deltagerne er to ledelsesrepræsentanter (heriblandt sik-kerhedslederen) og to medarbejderrepræsentanter fra hver storentreprise. Disse vælges på entreprisesikkerhedsmødet.Ordinære koordinerende sikkerhedsmøder afholdes hver 14. dag.

Om det koordinerende sikkerhedsmøde:• Repræsentanter for storentrepriserne skal deltage

aktivt i alle koordinerende sikkerhedsmøder

• Ordinære sikkerhedsmøder afholdes på en fast ugedag hver 14. dag - ekstraordinære sikkerhedsmøder ind-kaldes af arbejdsmiljøkoordinatoren efter behov

• (for eks. i tilfælde af ulykker eller andre utilsigtede hændelser)

• Møderne ledes af arbejdsmiljøkoordinatoren, der sørg-er for referat til alle deltagere og til bygherrens sikker-hedsleder – samt uploader på projectweb

• Der vælges 2 medarbejderrepræsentanter, som sam-men med arbejdsmiljøkoordinatoren deltager i arbejd-smiljørådet og er byggefeltets repræsentanter

• Arbejdslederrepræsentanter og sikkerhedsledere skal have beføjelser til at træffe bindende aftaler om sikker-hedsarbejdet på entreprenørens vegne

• En sikkerhedsansvarlig fra fagentreprenører (rammeudbud) kan indkaldes til det koordinerende sikkerheds-møde, hvis det skønnes relevant

20

Arbejdsmiljørådet Arbejdsmiljørådet ledes af bygherrens sikkerhedsleder og rådgivers sikkerhedschef, og varetager de overordnede arbejds- miljøforhold for samtlige igangværende byggerier. Deltagerne er arbejdsmiljøkoordinatoren, en sikkerhedsleder, samt to medarbejderrepræsentanter fra hvert igangværende byggeprojekt. Sidstnævnte vælges på det koordinerende sikkerhedsmøde.

Bygherre er berettiget til (uden varsel) at deltage i alle former for sikkerhedsmøder.

Om Arbejdsmiljørådet:• Bygherrens sikkerhedsleder er formand for arbejdsmil-

jørådet og leder mødet

• Repræsentanter, valgt på det koordinerende sikkerheds-møde, skal deltage aktivt i alle arbejdsmiljørådsmøder

• Arbejdsmiljørådet holder møde med de valgte repræsentanter (fire gange om året) og med alle arbejdsmiljøgrupper (to gange om året)

• Formanden kan indkalde til ekstraordinære møder, hvis det skønnes nødvendigt

• Bygherrens sikkerhedsleder indkalder til møderne. Sikkerhedschefen tager og udsender referat til alle og uploader referatet til projectweb

21

5.10. SikkerhedsrunderingFællesområderArbejdsmiljøkoordinatoren har ansvaret for rundering af de udvendige og indvendige adgangsveje og andre fælles- områder indenfor udbudsområdet. Runderingen sker hver 14. dag, og de tre entreprisers sikkerhedsledere deltager i runderingen. Runderingen dokumenteres i form af værktøjet ”Mønster- arbejdspladsen”.

ArbejdsområderArbejdsmiljøkoordinatoren har ansvaret for rundering af entreprisens arbejdsområder. Runderingen foretages minimum hver 14. dag, og sikkerhedslederen og relevante repræsentanter fra sikkerheds- organisationen deltager i runderingen.Runderingen bliver ligeledes dokumenteret i form af værktøjet ”Mønsterarbejdspladsen”.

Andet tilsynUdover de nævnte fælles runderinger har entreprisens sikkerhedsleder ansvaret for løbende tilsyn med de sikker-hedsmæssige forhold i egne arbejdsområder og fælles adgangsveje (se kontrolplan).

22

5.11. Sanktioner og belønningerArbejdsmiljøkoordinatoren kan gennemføre sanktioner over for alle, som ikke overholder gældende arbejdsmiljølovgivning og DNU-projektets sikkerhedsregler.Dårlig sikkerhedsadfærd accepteres ikke – i særdeleshed ikke hvis den også bringer andres sikkerhed i fare.

SanktionerArbejdsmiljøkoordinatoren har følgende personlige sanktions-muligheder:

• Påtale (et klip i adgangskortet) Denne sanktion kan i særlige tilfælde følges af et krav om fornyet deltagelse i den obligatoriske sikkerheds- introduktion - uden betaling for den tid, der bruges

• Skriftlig advarsel (to klip i adgangskortet) Denne sanktion kan i særlige tilfælde følges af et krav om en ”tænkepause”, hvor medarbejderen for egen regning udelukkes fra byggepladsen den efterfølgende arbejdsdag

• Bortvisning (tre klip i adgangskortet) af entreprenørens medarbejder(e) gives ved grove eller gentagne bevid-ste overtrædelser af sikkerhedsreglerne. Bortvisningen gælder for resten af det pågældende byggefelt

Et og to klip i adgangskortet bortfalder automatisk efter 6 måneder eller når pågældende byggeri er afsluttet.

23

Ved manglende sikkerhedsforanstaltninger har arbejdsmiljø- koordinatoren også følgende sanktionsmuligheder:

• Standsning af arbejdet Hvor der konstateres alvorlige fejl eller mangler som kan udløse farlige situationer eller skaber akut fare for ulykker, kan arbejdsmiljøkoordinatoren beordre arbej-det standset, indtil faren er effektivt forebygget

• Lade afværge- eller sikkerhedsforanstaltninger udføre for entreprenørens regning. Hvor sikkerhedsforanstaltninger efter gentagne op-fordringer ikke er gennemført, kan arbejdsmiljøkoor-dinatoren lade dette udføre af tredje person for den ansvarlige entreprenørs regning

BelønningVed særlig god sikkerhedsadfærd, forebyggende tiltag efter ulykker eller nærved-ulykker o.l., vil DNU-byggeriets bygherre tildele kollektive præmier som belønning. Der kan også blive tale om belønninger i forbindelse med konkurrencer.

24

6. Beredskabsplan og telefonliste6.01 Instruks ved brand

Alarmér

Instruks ved BRAND (1/2)

Bekæmp og begræns

Red

Ring 1-1-2 til alarmcentralenFortæl, at I har en brand, og

• Hvem du er

• At du ringer fra: DNU-Byggepladsen Herredsvej 162, 163, 164 eller 166 (se kort) 8200 Aarhus N

• Nummeret på telefonen, du ringer fra

• Hvor det brænder (Byggefelt og evt. Bygning – Etage)

• Om der er tilskadekomne eller personer i fare

Forsøg at slukke branden!Udsæt ikke dig selv eller andre for fareLuk døre og vinduer – men lås ikke!

Advar andre, som opholder sig i området.Bring om nødvendigt personer væk fra farezonen.Udsæt ikke dig selv for fare.Alle mødes på ”Samlingsplads” ved førstehjælpsstation.

25

Brandvæsen

Instruks ved BRAND (2/2)

Orientér

Sørg for, at portvagten (2338 5648) får besked om, hvor brandvæsnet skal hen.

• Byggefelt

• Bygning

• Etage

Kontakt omgående dit byggefelts arbejds- miljøkoordinator og orienter om brandensamt at brandvæsenet er alarmeret.

Alternativt kontaktes hovedsikkerhedskoor-dinator Lars Werner eller sikkerhedschef Kurt Egmose.

26

6.02 Instruks ved personulykke

Stands ulykken

Instruks ved PERSONULYKKE (1/2)

Yd førstehjælp

HverdageKl. 16:00-8:00samt weekend og helligdage

• Stands maskiner

• Afspær området, hvis relevant

Giv livreddende førstehjælp:

1. Sikre vejrtrækning• Skab frie luftveje• Giv kunstigt åndedræt

2. Sikre blodcirkulation• Stand blødninger (Forbindsstoffer i 1.hjælpscontainer)

3. Brug hjertestarter, hvis nødvendigt• Giv hjertemassage (Hjertestarter findes i kantinen og hos portvagten)

Ring 1-1-2 til alarmcentralen, og fortæl

• hvad der er sket• hvor det er sket:

DNU-ByggepladsenHerredsvej8200 Aarhus N (fortsætter)

27

Tilkald hjælp(fortsat)

Fortsæt førstehjælp

Ambulance

Orientér

Instruks ved PERSONULYKKE (2/2)

Besked til portvagten

Oplys: Byggefelt og evt. Bygning – Etage

• hvornår det er sket• nummeret på tlf du ringer fra

• Fortsæt med livreddende førstehjælp

• Skaf tæpper eller andet (udendørs)

• Skaf forbindsstoffer fra 1.hjælps- stationen, tildæk sår og læsioner

• Tal beroligende med den tilskadekomne

• Hold vedkommende ved bevidsthed

Vent på ambulancen og giv redderne alle ønskede oplysninger.

Kontakt omgående dit byggefelts arbejds- miljøkoordinator og orientér om ulykken samt at ambulance er tilkaldt.

Alternativt kontaktes hovedsikkerheds- koordinator Lars Werner eller sikkerhedschef Kurt Egmose.

Sørg for, at portvagten (2338 5648) får besked om - hvor ambulancen skal hen(Byggefelt og evt. Bygning – Etage).

28

6.03 Mindre skader eller akut sygdom

Mindre skader eller akut sygdom

MINDRE SKADER eller AKUT SYGDOM (1/2)

HverdageKl. 8:00–16:00

HverdageKl. 16:00-8:00samt weekend og helligdage

Lægevagten

Skadestue

Ved akut sygdom eller skader, der ikke er så alvorlige, at du ringer 1-1-2 gælder følgende:

Ring til egen lægeLægen hjælper dig videre til behandling hos læge, lægevagten eller skadestuen.

Ring til lægevagten på tlf. 7011 3131

Lægevagten kan hjælpe i tilfælde af:

• Akut opstået sygdom

• Ved sygdom, der ikke kan vente til egen læge åbner

• Ved akut forværring af i forvejen bestående sygdom

• Ved mindre skader

Ved helt særlige omstændigheder kan du selv henvende dig på skadestuen. Reglerne er dog, at du skal visiteres gennem enten egen læge eller lægevagten, som beskre-vet ovenfor.

29

MINDRE SKADER eller AKUT SYGDOM (2/2)

Skadestuens adresse

Personer som ikke har adgang til egen læge

Skadestuen eller akutklinikken kan behan-dle dig, hvis du:

• har skåret dig, er faldet eller er ble-vet bidt og evt. skal sys

• er blevet forbrændt

• har fået svejseøjne (forbrændt horn-hinde ved at svejse uden beskyt-telsesbriller)

• skal have fjernet et fremmedlegeme fra øje eller næse

Ortopædkirurgisk Afdeling EAarhus UniversitetshospitalNørrebrogade 44, Bygning 78000 Aarhus C

Personer, som ikke har adgang til egen læge, kan kontakte Lægevagten påtlf. 7011 3131.

På hverdage kl. 8:00-16:00 er lægevagt-telefonen bemandet med behandlersyge-plejersker.

30

6.04 Kontaktpersoner

HovedsikkerhedskoordinatorLars Werner

SikkerhedschefKurt Egmose

Arbejdsmiljø- og sikkerhedsleder (Bygherre)Katrine von Schimmelmann

Arbejdsmiljøkoordinator Søren Thorhauge AndersenN1 + Ombygning

Arbejdsmiljøkoordinator Peter Stig WærumN2 + N4

Arbejdsmiljøkoordinator Tanja AndersenS1

Arbejdsmiljøkoordinator Åge StaghøjS2

ArbejdsmiljøkoordinatorBrian Foldager LarsenVareforsyning Byg

KONTAKTPERSONER

Tlf. 3010 [email protected]


Tlf. 7846 9819Katrine.Schimmelmann @dnu.rm.dk




Tlf. 5161 5339 [email protected]


31

Andre telefonnumre

Lægevagten, Region Midtjylland(hverdage fra kl. 16:00-08:00 og lørdag, søn-og helligdage hele døgnet)

PortvagtenHerredsvej 164, 8200 Aarhus N

Åbningstid: Man-fre. kl. 06:00-18:00

Reception

Åbningstid:Man-tirs. kl. 07:00-15:30Ons-tors. kl. 07:00-15:00Fre. kl. 07:00-13:00

Tlf. 7011 3131



32

6.05 Teknisk nødberedskab – Den Røde Knap

Ved uheld, der har indflydelse på hospitalets forsyninger, såsom vand, elektricitet eller medicinske gasforsyninger, kontaktes straks døgnvagtstelefon på Aarhus Universitets- hospital. Herfra går besked videre til Teknisk Afdeling på hospitalet.

Teknisk Afdeling sikrer afgrænsningen af uheldet, etablerer nødprocedurer i henhold til hospitalets beredskabsplan og kontakter sædvanlig ekstern bistand (VVS, El, Gas) i nødvendigt omfang.

Teknisk afdeling kontakter DNUs portvagt, som tilkalder entreprenør, byggeleder og projektlederfra Projektafdelingen i henhold til opdateret vagtskema.

Entreprenøren på byggesagen/skadestedet bistår i nødvendigt omfang.

Informationsveje – Snitfladen mellem AUH/SKS og DNU-byggeprojektetProjektafdelingen – december 2013 (LOS/SKO)

Uheld HospitaletVed svigt på forsyning af:Gas, vand, elektricitet

DNU-portvagt2338 5648

Tilkalder i henhold tilvagtskema og telefonliste:

Syd-ansvarligeNord-ansvarlige

Ombyg-ansvarligeByggemodningsansvarlige

Døgnvagtstelefon TA-beredskab

7845 8085

Teknisk Afdelingiværksætter beredskab via

sædvanlig VVS-, el- og gasentreprenør/firma

33

6.06. Afgrænsning af byggepladsen

• Patienter, pårørende eller andre uvedkommende må ikke uforvarende kunne komme ind på et arbejds- område – så alle arbejdsområder/byggepladser skal afgrænses effektivt. Der skal tages udgangspunkt i, at patienter kan være konfuse, bedøvede eller uden normal dømmekraft

• Hele byggepladsen er indhegnet, og hegnene inspice- res regelmæssigt. Der er især fokus på afgrænsningen imellem Aarhus Universitetshospital (AUH) og bygge-pladsen. Bygherrens initiativer fritager naturligvis ikke den enkelte entreprenør fra at sikre sine egne aktivi-teter imod nedstyrtning mv.

• Alle låger skal aflåses i aften- og nattetimerne (mellem kl. 18:00 og 06:00)

• Alle låger skal være lukkede i dagtimerne, når der ikke er aktivitet i området. Dette gælder også i en evt. fælles frokostpause

34

– fortsat

• Ved hyppig anvendelse kan en låge stå åben i dagtimerne. Entreprenørerne anmodes om at have opmærksomhed på at forhindre uvedkommendes adgang til byggepladsen

• Der skal være opsat et skilt med ”Byggeplads – adgang forbudt” samt påbudskilte for sikkerhedsfodtøj, -beklædning og –hjelm ved alle låger

• Inden et byggeprojekt går i gang udarbejdes en Brand- og Sikkerhedsplan. Planen præsenteres for entre-prenørerne på det fælles opstartsmøde, og vil løbende blive revideret efterhånden som byggeriet skrider frem

• Hospitalets brand- og flugtveje må naturligvis aldrig spærres eller ændres uden at det sker efter aftale med byggeledelsen

Tilkørsel fra nord– E45 Aarhus N/Skejby– Randersvej

Midlertidige adressertil DNU’s byggeplads:

DNU-ByggepladsenHerredsvej 163, 162-1668200 Aarhus N

Fri parkering

Tilkørsel fra syd– Paludan Müllers Vej– Hasle Ringvej– Tilst

Midlertidige adressertil DNU’s byggeplads:

DNU-ByggepladsenHerredsvej 163, 162-1668200 Aarhus N

P

163

35

7. Kort: DNU-Byggepladsen

166

164

163

162

8. Kort: Byggepladsens Fælles Faciliteter

DNU-ByggepladsensFælles FaciliteterHerredsvej 1638200 Aarhus N

36

37

9. Sikkerhedsregler

9.01. Orden og ryddelighedHver 6. anmeldte ulykke i byggebranchen skyldes fald. God orden og ryddelighed forebygger faldulykker og fremmer en effektiv byggeplads.

Principper for god orden • Hold rent og ryddeligt

• Sortér affald og fjern det omgående

• Sæt ting på plads

Principperne kan omsættes til følgende enkle spilleregler:

Fællesområder• Fællesområder og adgangsveje skal holdes fri for

materialer og affald

Arbejdsområder• Arbejdsområder skal være ryddede ved

arbejdsdagens ophør

• Indvendige arbejdsområder skal støvsuges mindst 1 gang om ugen og inden arbejdsområdet forlades

• Inden et arbejdsområde kan afleveres til næste entreprise skal det være ryddet og rengjort

Materialer og værktøj• Materialer og værktøj sættes på plads efter brug

38

Materialer• Tag kun materialer til dagens forbrug med ind

i bygningen

• Oplagring må kun foregå i områder, der er stillet til rådighed af byggeledelsen

• Materialer skal opbevares sådan at, de nemt kan flyttes. F.eks. rør på mobile reoler, sække og spande på paller osv

Føringer og ledninger• Alle føringer og ledninger til maskiner, arbejdslys med

mere hænges op på en sådan måde, at man kan færdes i gange samt ind og ud af døre med rullestilladser etc

• Alle forlængerledninger og kabeltromler samles ind ved arbejdstidsophør

Affald• Affald skal løbende fjernes fra arbejdsstedet

• Affald skal sorteres og placeres i affaldscontainere

39

9.02. Arbejde i højden – GenereltArbejde i højden medfører altid risiko for at falde ned. Risikoen skal derfor forebygges.

2-meter regelArbejde 2 meter eller mere over underliggende niveau skal altid sikres mod nedstyrtning.

NedstyrtningsfareTil sikring mod nedstyrtning benyttes først og fremmest rækværker.Der skal sikres - uanset højden - hvis fald er forbundet med særlig fare, for eksempel:

• Armeringsstritter

• Lyskasser og lignende

• Arbejde med sandblæsning, højtryksrensning eller andre ubekvemme redskaber

Rækværker • Håndliste i 1 meters højde

• Knæliste i 0,5 meters højde

• Fodliste på mindst 0,15 meter

• Rækværker skal have den fornødne styrke, der sikrer mod nedstyrtning

• Afstanden mellem belastet dæk og fodliste må højst være 30 mm

• Trappeløb skal være forsynet med knæ- og håndliste, reposer med fuldt rækværk

40

TagarbejdeSikkerhedsforanstaltningerne på tage skal tilgodese alle arbejder - også kantinddækning. Det betyder, at følgende metoder kan benyttes:

• Sceptre monteret i inserts i facaden• Beslag for sceptre i elementsamlinger • Stillads

Intet arbejde må sættes i gang før sikkerhedsforanstaltninger er i orden. Det gælder uanset, hvem der har ansvaret for at udføre foranstaltningerne.

Andre mulighederNår rækværk ikke er muligt, kan andre løsninger for eksempel være:

• Stilladser• Skærme • Tagstiger• Lifte• Arbejdsplatforme• Sikkerhedsnet• Faldsikringsudstyr

FaldsikringsudstyrFaldsikringsudstyr (sikkerhedsbælte med line) anvendes kun, hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt.

Intensionen er, at det kun anvendes til at etablere en permanent sikring, som for eksempel rækværk. Fastgørelsespunktet for sikkerhedslinen skal kunne optage et træk på 1.000 kg.

41

9.03. Arbejde i højden – StigerArbejde i højden medfører altid risiko for nedstyrtning.

Stiger Stiger må kun bruges, når stillads eller lift ikke er egnet.

Vigtigste stigeregler• Stigen skal stå på et plant og stabilt underlag• Stigen skal sikres mod udskridning og væltning med

fodmand, fastgørelse eller afstivning• Enkeltstiger skal have korrekt hældning (65-75°)• Hold altid fast i stigen med mindst én hånd• Arbejdsredskaber skal kunne betjenes med en hånd• Arbejdshøjden normalt lavere end 5 meter• De øverste 2 trin er kun til at holde fast i, ikke til at

stå på• Stigen er kun til kortvarigt arbejde

(max 30 min. ad gangen og højst 1/3 af en arbejdsdag)

Elementmontage og stigerVed elementmontage tillades stiger til arbejdshøjde op til 8 meter til:

• Montering af topbeslag• Sceptre til rækværker• An- og afhugning af elementer• Styring af elementer• Fugning

42

Stiger som adgangsvejeStiger brugt som adgangsvej skal:

• Fastgøres forsvarligt• Hensigtsmæssig hældning• Håndfæste cirka 1 meter over øverste niveau• Kontrolleres løbende

43

9.04. Arbejde i højden – StilladserArbejde i højden medfører altid risiko for nedstyrtning.

Vigtige stilladsregler • Stilladser over 3 m må kun opstilles af uddannede

personer• Stilladser skal stå stabilt• Stilladser skal have rækværk ved højder på 2 m og

derover, eller hvis underlaget udgør en risiko ved fald• Rækværk: Håndliste i 1 m, - knæliste i ½ m og fodliste

i 15 cm højde• Ved afstande større end 30 cm mellem væg og dæk

skal der afskærmes• Rullestilladser skal altid have opgang inde i stillads, og

alle hjul skal låses• Den som fjerner en sikkerhedsforanstaltning, såsom

nedtagning af et rækværk for indhejsning af material-er, er ansvarlig for opsætning af rækværket igen!

• Hold stilladset ryddeligt• Stilladset skal være forsynet med grønt ibrugtag-

ningsskilt ved alle adgangsveje

Arbejdsgiver Arbejdsgiver skal sørge for, at:

• Stilladset er egnet til den pågældende opgave• Medarbejderne er klar over betingelser og begræns-

ninger ved brugen af stilladset

Dette gælder også, selvom andre har opstillet stilladset.

44

Krav til bruger• Stilladset må kun anvendes til arbejdsfunktioner, som

det er egnet og beregnet til• Lemme i adgangsåbninger skal holdes lukket, når der

arbejdes på stilladset• Værktøj, materialer og affald skal anbringes så de ikke

kan falde eller blæse ned• Maxbelastningen, både pr. m2 og punktbelastning

kendes• Ændringer af stilladset må kun udføres af folk, der er

uddannet til det• Ved tagarbejde må stilladsdækket højst være placeret

0,5 meter under tagkanten, og stilladset skal være forsynet med rækværk

Begrænsninger• Færdsel må kun foregå ad de etablerede adgangsveje• Der må ikke arbejdes på stilladset, hvis vejrliget udgør

en særlig fare, for eksempel ved kraftig blæst eller sne• Der må ikke hoppes ned på et stilladsdæk• Der må ikke bruges stiger, bukke, skamler eller

lignende på stilladser• Kun ét stilladslag må belastes med 100%, ét med

50%, og de øvrige må ikke belastes

45

9.05. Kranarbejde, lifte og stilladserAnhuggeren skal have anhuggerbevis. Den mundtlige kommunikation mellem kranfører og anhug-ger skal foregå på et sprog, der forstås af begge.

Andre krav• Store og vanskelige løft skal planlægges og kræver

brug af specielt anhugningsmateriel. Det gælder betonelementer, der skal vendes i luften, ved samløft og andre specielle løft

• Angivelser på byrden om anhugning skal følges

46

Anhugning• Anhugningsgrejet skal have tilstrækkelig styrke, og

være forsynet med skilt, der viser SWL eller WLL og dato for seneste eftersyn

• Anhugning skal udføres, så byrden ikke kan skride, kæntre, komme i farlig svingning eller falde af

• Anhuggeren skal have sikker kontakt til kranføreren – enten direkte eller via radio eller signalmand

• Løft udføres lodret • Inden løft skal anhuggeren kontrollere…

– At kroge er forsynet med afhægtningssikring – At krankrogen er lodret over byrdens tyngdepunkt – At stropper, åg og lignende er anbragt rigtigt – At stropper er beskyttet mod eventuelle skarpe kanter – At spredningsvinklen er korrekt

• Anhugger og kranfører har ret og pligt til at nægte løft, de ikke er trygge ved

Foto: Poul Nyholm, RG-DNU

47

Løftet• Der må aldrig hejses ind over personer• Anhugger skal under hele løftet sikre sig at anhugnin-

gen er i orden, byrden er i balance og at ingen kom-mer for tæt på byrden

• Hvis byrden transporteres i lav højde, bør anhuggeren følge den under transporten og, om nødvendigt, styre byrden

Afsætning af byrdenAnhuggeren skal sikre sig, at byrden afsættes sikkert, og at frigøring først sker, når byrden er betryggende anbragt, understøttet og sikret mod væltning.

Vedligeholdelse og opbevaring af anhugningsgrej• Anhugningsgrejet rengøres efter brug og kontrolleres

for eventuelle skader • Anbringes på sin plads på opsatte kroge eller reoler • Beskadiget anhugningsgrej skal kasseres• Anhugningsgrej skal efterses inden brug og hoved-

eftersyn skal gennemføres mindst hver 12. måned

Stropvinkel Hver strop skal kunne bære0-30° 1/2 af byrdens vægt30-90° 3/4 af byrdens vægt90-120° Hele byrdens vægtOver 120° MÅ IKKE BRUGES!

48

Håndtegn ved kranarbejde

49

9.06. Forholdsregler ved løft, skub og trækUndgå løfteskaderSkader på kroppens led, muskler, sener, kredsløb og nerver skyldes ofte nedslidning på grund af:

• Stor vægt• Hyppige gentagelser• Pludselige belastninger• Dårlige arbejdsstillinger• Langvarig påvirkning

Det gode løftLøft og bæring af 11kg er ok, hvis det foregår:

• helt tæt på kroppen• uden vrid i kroppen• over knæhøjde og• under skulderhøjde• på godt underlag• med god plads• uden mange gentagelser og • byrden er håndtérbar

Hvis ikke – brug andre metoder!

50

PlanlægningLøft og transport af materialer og materiel skal planlægges så tekniske hjælpemidler kan anvendes.Vandret transport af materialer skal så vidt muligt foregå med selvkørende tekniske hjælpemidler. Sørg for at bevare gode transportveje længst muligt.

Brug hjælpemidler til transport og løft af:• Blokke og sten• Plader og rør• Kabeltromler• Ruller med tagpap og gulvbelægning• Døre og vinduer• Jord og mørtel

Nyttige hjælpemidler:• Sækkevogn• Trillebøre• Truck• Gaffelløfter• Lifte• Tralleløfter• Bærehåndtag• Minikran• Teleskoplæsser

51

9.07. Støjende og vibrerende aktiviteterErfaringen viser, at hver fjerde beskæftigede i byggebranchen får en varig høreskade. Generende støj går ikke bare ud over håndværkerne, men kan have stor betydning for hospitalets patienter og ansatte.

Støjbekæmpelse i 4 trin:• Begrænse• Planlægge• Dæmpe• Beskytte

Begræns støjen Unødig støj skal undgås! Eksempler på unødig støj:

• Maskiner, der kører unødigt• Maskiner uden støjdæmpning• Maskiner, der ikke er vedligeholdte• Unødigt hurtigtgående værktøj• Maskiner med utilstrækkelig effekt• Skæring med vinkelsliber i stedet for at klippe• Hamre i stedet for at skrue• Bore med slag• Radio

PlanlægningPlanlæg (nødvendigt) støjende aktiviteter, så generne begrænses. Aftal tidspunkt med koordinator, hvis støjende aktiviteter kan være til gene for andre.Eksempler på planlægning:

• Udførselsperioder, hvor kun få generes• Leverancer i pasmål, så tildannelse begrænses• Tildannelse på værksted i stedet for på byggepladsen

52

Dæmp støjenStøj skal bekæmpes ved kilden.Ved arbejde tæt på hospitalet kan støjafskærmning være nødvendig. Brug mindst støjende arbejdsmetode og det rigtige værktøj.

BeskyttelseHøreværn skal stilles til rådighed ved støj på 80 dB(A) og skal benyttes, når støjen overstiger 85 dB(A).

53

9.08. Intern færdsel i byggeområdetParkeringParkering må kun finde sted på parkeringsområdet ved Skurbyen. Dette gælder også firmabiler.Der må kun køres ind på pladsen for at læsse af og på, hvorefter der parkeres på P-pladsen.

BakalarmAlle lastbiler, varevogne over 3500 kg og entreprenørmaskiner – bortset fra gravemaskiner skal have bakalarm. Bakalarmen skal både kunne ses og høres.Hvis køretøjet ikke har bakalarm skal det ledsages af en ”fodmand”, der sikrer området, hvor køretøjet bakker.

LuftforureningUndgå unødig luftforurening. Ved standsning ud over 3 minutter skal motoren slukkes.

FartbegrænsningDer må højest køres med 20 km i timen på byggepladsen.Færdselslovens regler gælder overalt på byggepladsen, og skiltningen på pladsen skal respekteres.

Gående færdselGående færdsel skal i videst muligt omfang benytte de afmærkede gangstier på pladsen.

”Vejen som arbejdsplads”Alle som arbejder på og ved offentlig vej, skal have gennem-ført kurset ”Vejen som arbejdsplads”.

54

9.09. Beklædning og personlige værnemidlerVed arbejde og færdsel på byggepladsen skal altid bruges egnet beklædning og personlige værnemidler, dog mindst:

• Sikkerhedssko

• Hjelm

• Arbejdstøj med refleksstriber (fluorescerende)

VærnefodtøjEgnede sikkerhedssko med trædesikring skal bruges overalt.

HjelmSikkerhedshjelm skal bruges overalt. I særlige områder inden døre kan hjelmpåbud fraviges efter aftale med arbejdsmiljøkoordinator.

Hjelmfarver

HI-VIZ-GulEntreprenør

RødBygherre

GråRådgiver

HvidBygherreleverandører

OrangeGæst

55

HjelmmarkeringerUdvalgte funktioner og kvalifikationer samt tilhørsforholdet til byggefelt og entreprisen (også underleverandører) skal markeres på sikkerhedshjelmen.

Labels administreres og udleveres af storentreprisens sikker-hedsleder.

Labels påføres på siden af sikkerhedshjelmen.

På hjelmens front skal påføres: • Entreprenørens (arbejdsgiverens) navn eller logo• Medarbejderens navn og funktion

Kvalifikationer placeres på højre side af hjelmen.

Tilhørsforhold til byggefelt (f.eks. N1, N2 eller S1) placeres på venstre side af hjelmen.

Entreprisetilhørsforhold R (Råhus- og Lukning), T (Teknik og Installationer), A (Aptering) eller Ra (rammeudbud) placeres også på venstre side af hjelmen.

N1

R RaT A

56

Kvalifikationer:FørstehjælpsuddannelseDeltagelse i førstehjælpskursus omfattende Hjerte-Lunge-Redning og Livreddende førstehjælp

ArbejdsmiljørepræsentantValgt leder- eller medarbejderrepræsentant i arbejdsmiljøgruppen

KranførercertifikatKranførercertifikat type A, B eller C

Truck- og TeleskoplæssercertifikatTruck- eller Teleskoplæssercertifikat type A eller B

Epoxy/PolyurethanskursusDeltagelse i 2-dages kurset: Personlig sik-kerhed ved arbejde med epoxyharpikser

StilladskursusDeltagelse i 1-dagskurset Opstilling af rulle- og bukkestilladser eller længevarende kursus

AnhuggerkursusDeltagelse i halvdagskursus om Anhugning

57

Fluorescerende arbejdstøjFluorescerende arbejdstøj skal bruges overalt udendørs.

Andre personlige værnemidlerAndre personlige værnemidler, som for eksempel briller, handsker, høreværn, åndedrætsværn og faldsikring skal benyttes, når aktiviteterne kræver det.

Fluorescerende arbejdstøj er defineret i tre klasser med et stigende areal af det fluorescerende areal. Anvendelsen fremgår af skemaet:

58

9.10. Arbejde i dybdenGravearbejdeRisikoen ved arbejde i udgravninger er først og fremmest jordskred.

Generelle kravUdgravninger skal udføres så faren for jordskred forhindres i henhold til: At Vejledning D. 2.13. Gravearbejde.Der er to principper:

1. Skråningsanlæg, der svarer til jordens beskaffenhed og dybden på udgravningen

2. Afstivning med plader, strækplanker, gravekasse eller spuns

KantenKanten af udgravningen skal friholdes for:

• materialer• store sten og• trafik i mindst 1 meters afstand

59

Byggegruber• Adgang til udgravninger skal være en mindst 80 cm

bred trappe med gelænder på begge sider• Flugtvej tæt ved arbejdsstedet for eksempel med en

stige• Arbejdsbredden skal være mindst 1 meter målt i

knæhøjde• I bunden udlægges stabilt grus, småsten eller lignende

RækværkerOmkring udgravninger opsættes rækværker i mindst 1 meters højde, bestående af hånd-, knæ- og fodlister.Rækværker kan erstattes af en tydelig og holdbar markering på 1 meters højde og i en afstand på mindst 2 meter fra udgravningens kant.

60

TilsynEntreprenøren skal føre løbende tilsyn med udgravningers sikkerhed.

NB! Arbejde i udgravninger, som er dybere end 5 meter, er ”Særligt farligt arbejde”.

61

9.11. Valg af kemiske stoffer og materialerSærligt på DNUEntreprenøren er forpligtet til at orientere arbejdsmiljøkoordi-natoren om arbejde med sundhedsskadelige produkter.Entreprenøren skal udarbejde og ajourføre en oversigt over disse produkter. Oversigten skal sendes til koordinator i god tid, inden pro-duktet skal anvendes.

Kemiske stoffer og materialerEntreprenøren skal sikre de ansatte mod udsættelse for skadelige påvirkninger fra kemiske stoffer og materialer.

SubstitutionEntreprenørerne skal vurdere om farlige stoffer og materialer kan erstattes af mindre skadelige produkter.

ArbejdsPladsBrugsanvisningerEntreprenørerne skal udarbejde ArbejdsPladsBrugsanvis-ninger (APB) på samtlige kemiske produkter som anvendes på pladsen.I APB’en skal det blandt andet fremgå, hvilke værnemidler de ansatte skal anvende ved brugen af produkterne.

62

Produkter, som er uønskede på DNU:

EpoxyforbindelserAlle produkter med epoxy. For eksempel fugemasse, maling og lim.

Isocynater / polyurethanerAlle produkter med isocyanater og præpolymer isocyanat. For eksempel PU-skum, PU-lim, isocyanat-lak og maling.

TangitAnvendes til limning af ABS-rør, men er giftigt. Derfor er det valgt ikke at bruge ABS-rør på DNU.

Fælles for disse eksempler er, at kan de ikke undgås, skal brug og omfang aftales med arbejdsmiljøkoordinator og byggeledelse, inden de anvendes.

63

9.12. Særlige forholdsregler ved arbejde på Aarhus UniversitetshospitalByggeaktiviteterne – f.eks. støj og støv - kan have negativ indflydelse på patientbehandling og –pleje, og der skal altid tages et fornødent hensyn til hospitalets drift. Ikke mindst af- og tilkobling samt genetablering af tekniske installationer må ikke ske uden koordinering med DNU-byggeledelsen eller hospitalets tekniske afdeling.

Inden opstart af byggeaktiviteter på eller ved hospitalsområ-det tager byggeledelsen kontakt til de nærliggende afdelinger med henblik på at orientere om byggeaktiviteterne og disses varighed og indhente informationer om særlige hensyn. Byggeledelsen varetager normalt kommunikationen til hospi-talets tekniske afdeling samt den løbende koordinering.

Transport-, brand- og flugtvejeFlugtveje skal altid holdes frie. Brand- og redningsveje langs bygningerne skal altid være farbareBranddøre og slukningsudstyr må på intet tidspunkt blokeres. Hvis der ikke foreligger en konkret aftale, skal de interne transportveje være farbare.

64

BrandanlægHospitalsområdet er dækket af sprinklere og røgdetektorer. Detektorerne er meget følsomme, og aktiveres af røg, støv, varme, damp mv. Igennem byggeledelsen skal Teknisk Afdeling altid kontaktes, så arbejdsplanen forhindrer utilsigtet aktivering og udrykning af brandvæsen. Sker der utilsigtede hændelser, som kan påvirke hospitalsdriften, henvises til beredskabsplanen (Rød Knap).

TrykflaskerHvis der opbevares trykflasker på hospitalsområdet, skal det ske i rum, som er skiltet hermed.

MobiltelefonerVisse afdelinger kan have forbud mod brug af mobiltelefoner på deres område. Se skiltning ved indgang til afdelingen.

TavshedspligtHåndværkere, som arbejder på sygehusets område, er omfat-tet af tavshedspligt. Det vil sige, at oplysninger om patienter, som håndværkeren måtte blive bekendt med i forbindelse med udførelse af arbejdet, selvfølgelig ikke må viderebringes til andre.

Afspærring af arbejdsområdetDer skal altid træffes aftale med byggeledelsen eller arbejds- miljøkoordinatoren om afspærring af arbejdsområdet. Som udgangspunkt skal området altid afspærres med ”adgang forbudt”.

StøjStøj skal altid minimeres mest muligt. Arbejdet skal tilret-telægges, så de mest støjende aktiviteter ikke finder sted imellem klokken 12:00 og 14:00. Anvendelse af radioer kræver en særlig godkendelse fra afdelingen.

65

StøvStøvende arbejde skal altid minimeres mest muligt, og der skal normalt altid opsættes tætte støvvægge.

HygiejneHospitalsmiljøet er meget sårbart overfor bakterier og snavs. Det forventes derfor, at håndværkerne kommer i rene sko og arbejdstøj.

RengøringArbejdsområdet skal grundigt rengøres dagligt, inden arbejdspladsen forlades.

66

9.13. SkiltningSkilte bruges til at oplyse om forhold, som alle har brug for at vide.Skilte skal respekteres. Bliver du i tvivl om formålet med et skilt er du velkommen til at spørge.Skilte med piktogrammer forstås af de fleste på tværs af sprog og kultur. (Piktogrammer er letforståelige billeder)

ForbudskilteForbud er noget, man ikke må.Forbud skal forhindre ulykker, hvor der er risiko for mange.Forbudskilte er runde med sort piktogram på hvid bund, rød kant og rød skrå bjælke.

PåbudsskiltePåbud er noget, man skal.Påbud skal forhindre sundhedsskadelige påvirkninger - af den enkelte.

Rundt skilt med hvidt piktogram på blå bund.

AdvarselsskilteAdvarselsskilte advarer mod fare.

Trekantet skilt med sort piktogram på gul bund med sort kant.

67

HenvisningskilteHenvisningsskilte orienterer om f.eks. flugtveje eller hvor særlige faciliteter befinder sig.

Rektangulært eller kvadratisk skilt med hvidt piktogram på grøn bund.

SlukningsmaterielRektangulært eller kvadratisk skilt med hvidt piktogram på rød bund.

KvalitetSkilte skal være i vejrbestandigt materiale og følge DS 734.

68

9.14. Eftersyn og godkendelserTekniske hjælpemidler – Grej Tekniske hjælpemidler er en fælles betegnelse for værktøj, redskaber, maskiner, materiel og værnemidler. For nemheds skyld kalder vi det ”grej”.

Tjek dit grej – for din egen skyld!

Sikkerheden afhænger af i hvilken grad dit grej fungerer og bruges efter hensigten.

Tilstand og funktion skal derfor efterses, så kun grej, der er i orden, benyttes.

Daglig kontrolBrugeren skal kontrollere:

• Tilstand for eventuelle skader eller slitage• Egnethed – til formålet• Sikkerhedsforanstaltninger• Lovpligtigt eftersyn (mærkning)

Årlige eftersynGrej skal efterses løbende og mindst en gang om året.

Det årlige eftersyn (hovedeftersyn) skal foretages af en per-son, der er særligt kyndig indenfor det pågældende område.

69

Stiger, stilladser og personløftere:• Stilladser• Arbejdsplatforme• Lifte • Stiger

Løftegrej:• Løftegrej, åg• Kæder• Bånd, wirer, stroppe

Maskiner:• Trucks• Gaffelløftere• Maskiner og elektrisk håndværktøj

Faldsikring:• Faldsikringsudstyr• Seler• Liner• Blokke

Andre eftersynBrandslukkere skal efterses.220 V elektrisk håndværktøj skal efterses hvert halve år. Midlertidige el-installationer skal efterses hver 3. måned.

MærkningEfterset grej skal være mærket, så man kan se, hvornår eftersynet er gennemført. Mærkning kan være et skilt eller en farvekode.

70

9.15. ElementmontageGenereltElementer omfatter her betonelementer, sandwichelementer, store stålemner og store, tunge maskinkomponenter.

Elementmontage defineres i lovgivningen som ”særligt farligt arbejde”, og der skal udarbejdes en beskrivelse (planlægning) af montagearbejdet med henblik på at forebygge de risici, der er forbundet med opgaven.

Planlægningen skal sikre, at montagen kan udføres sikkert og med overholdelse af lovgivningen, herunder at der er den nødvendige plads, og at der er mulighed for at bruge tekniske hjælpemidler.

Typiske spørgsmål• Kan man komme frem?• Kan man komme til?• Hvor skal tingene placeres – er der plads?• Hvordan er underlaget?• Har vi de nødvendige informationer

(tegninger, montageplaner)• Har vi det rigtige grej?• Hvad kan gå galt?• Har alle nødvendig uddannelse og erfaring?• Kan andre bringes i fare?

Planlægning• Afdække problemer og risici• Beskrive arbejdsprocessen og nødvendige sikkerheds-

foranstaltninger• Afdække behov for hjælpemidler (afstivning, lifte,

stillads, rækværker, afspærringer)

71

Forberedelse• Indkalde til og gennemføre procesopstartmøde med

ledelse, sikkerhedsleder, medarbejdere og arbejdsmil-jøkoordinator

• Sørge for nødvendigt grej og sikkerhedsudstyr

Udførelse• Kontrol af leverancer• Kontrol af grej• Identificere specialelementer• Kontrollere sikkerheden

Der må kun foregå færdsel og arbejde i den del af bygnin-gen, hvor der foregår elementmontage direkte ovenover, hvis der er to færdigstøbte dæk imellem.

Elementmontage planlægges og udføres i henhold til branchevejledningen ”montage af betonelementer og letbetonelementer” fra www.bar-ba.dk

72

Hothers 10 bud for montage på byggepladsen

1. Sørg altid for orden på arbejdspladsen

2. Stå altid på et sikkert underlag

3. Anhug altid i de indstøbte montageanordninger. Anhug aldrig et element, der ser ”forkert” ud

4. Alle vægelementer og andre lodrette elementer skal afstives med mindst 2 skråafstivninger (blådrenge). Kraveknapper må aldrig erstatte en blådreng

5. Kontrollér altid, at afstivningsinserts er mindst M16 og sidder mindst 2/3 oppe på vægelementet

6. Afdæk udsparinger og opsæt afspærringer samt rækværker straks efter montagen af dæk

7. Fjern aldrig en blådreng, før den ansvarlige formand har sagt OK. Blådrenge må som regel ikke fjernes, før overliggende dæk er sammenstøbt. Fastgørelser til blådrenge afskæres plan med dæk

8. Ved dækmontage skal konsolbjælker altid afstives Ensidig oplægning bør undgås

9. Understop altid vægelementer før dækmontage

10. Kræv montagevejledning ved specielle elementer

73

9.16. Arbejde med støbeformeGenereltArbejde med støbeforme er tungt arbejde som omfatter mange forskellige arbejdsprocesser. Derfor skal arbejdet være grundigt tilrettelagt.

• Transport og løft• Anhugning, kraning og afhugning• Oliering• Montage af konsoller og rækværker• Opstilling og justering• Afstivning og samling• Udstøbning og vibrering• Afforskalling og efterbehandling

ArmeringVed binding af armering skal der anvendes hjælpemidler, som sikrer mod dårlige arbejdsstillinger, vrid i håndled og tunge løft.Armering skal sikres mod væltning ved opbygning.

FormolieForme, der hænger i krankrog under oliering skal hælde mindst 15° fra lodret og området skal afspærres.Der skal anvendes vegetabilsk eller vandbaseret formolie.Påføring med sprøjte må kun foregå udendørs.

Arbejde på forskallingerVed arbejde i 2 meters højde eller mere skal der altid bruges rækværk. Kravet gælder på begge sider af formen med mindre kon-soldækket er mindst 1 meter under formens overkant. Husk også rækværk i enderne.

74

• Ved fare for ulykker ved mindre højde benyttes altid sikring

• Monter dækket på formen nede på terræn, hvor det er muligt

• Sørg for en sikker adgangsvej op. Trappetårn er bedst, - ellers fastgjort stige med håndfæste 1 meter over dækhøjde

• Kravl aldrig op ad formen til dækket • Stå altid ved siden af betonspand, for at undgå

klemning • Hold dækket ryddet så færdsel er sikker • Forme i lager skal sikres mod væltning

Støbning af dækOpbygning af dæk og forskalling skal planlægges og udføres i henhold til leverandørens opstillingsvejledning og ”Branchevejledning om systemforskalling” fra www.bar.ba.dk

75

9.17. Orienteringslys og arbejdslysVejledende belysningsstyrkerHåndbogen for sikkerhedsgruppen inden for bygge og anlæg indeholder følgende vejledende belysningsværdier for forskel-ligt arbejde:

Orienteringslys 25 luxGroft arbejde 50 luxMere krævende arbejde 100 luxOverdækkede arbejdspladser 200 luxMontagearbejder 300 luxPræcisionsarbejde 500 lux

God skik og brug• Orienteringslys og arbejdsbelysning skal fordeles på så

mange elgrupper som muligt • Sørg for, at der er nok orienteringslys (min. 25 lux) til,

at alle kan færdes sikkert på byggepladsen • Afspær lokaler/områder, der ikke er belyst, og hvor der

er risiko for fald eller anden særlig fare. Husk, at hvis du f.eks. har oplag af materialer i et rum, skal der også være orienteringslys i rummet, så man kan færdes sikkert

• Belysningskilder med høje overfladetemperaturer kan forårsage brand. Placér dem derfor ikke i nærheden af letantændelige materialer

• Hold armaturer rene og i god stand

76

• Udendørs armaturer skal afskærmes eller placeres således, at de ikke generer:

– Egne arbejder – Hospitalets drift – Helikopterflyvning

• Sæt beskyttelsesgitter på igen efter udskiftning af pærer

• Brug kun armaturer i det fri, som er konstrueret hertil • Placér kontakter så tæt ved indgangen som overhove-

det muligt • Vurdér, om der skal være nødbelysning • Undgå så vidt muligt generende skygger • Vær bevidst om kvaliteten af lyset i forhold til det

arbejde, der skal udføres

77

9.18. AfdækningerHuller eller armeringsstrittere og lignende, der stikker op, er årsager til mange ulykker.

Den bedste forebyggelse er, at…• afdække huller og skarpe eller spidse genstande• afmærke dele, der ikke kan undværes

Afdækning af huller og åbningerAlle huller i dæk, vægge, tagflader, stilladsdæk eller terræn, der udgør en risiko, skal afdækkes eller afskærmes.

Midlertidige afdækninger i vandrette flader skal markeres med et rødt kryds, så de ikke fjernes ved en fejl.

78

Afdækning af små hullerHuller helt ned til en diameter på 7 cm skal afdækkes, hvis de udgør en risiko for de aktiviteter, der skal foregå.

Små huller afdækkes med plader, der sikres ved fastgørelse eller revler.

Risikoen for at snuble over afdækningen skal begrænses bedst muligt.

Afdækning af store huller og åbningerHuller i elementer bør være afdækket inden leveringen på byggepladsen eller umiddelbart før montagen, hvor dette ikke er muligt, skal det ske i takt med elementmontagen.

Afdækning af strittereArmeringstrittere og andre udragende dele skal så vidt muligt undgås, men ellers skærmes af således at man ikke overser dem eller støder ind i dem.

79

9.19. LifteGode råd om brug af liftLifte er kun til personløft, og må ikke anvendes som kran.

EftersynLiften skal være i lovlig stand og efterset indenfor de sidste 12 måneder.

Inden brugMedarbejdere skal være instrueret i brugen, så de kender liftens funktioner, løftekapacitet, rækkevidde og ikke mindst nødsænkefunktionen.

Prøvekør derfor liften inden arbejde i højden begyndes.

Opstilling og brugUnderlaget skal være jævnt og stabilt. Det skal altid sikres, at liften kan arbejde sikkert og uden gener for omgivelserne.

Liftens arbejdsområde skal afspærres, hvis der er risiko for at andre kommer ind i arbejdsområdet. Ved arbejde i lift skal der anvendes sikkerhedssele eller bælte.

Der skal være afmærket fastgørelsesbeslag for linen. Gælder dog ikke sakselifte, da de kun kan løfte lodret.

NødsænkningDer skal altid være en person ved liften, som kan sænke liften i nødstilfælde.

BrugsanvisningDer skal være en dansk brugervejledning på liften.

80

9.20. VinterforanstaltningerLovkravI vinterbekendtgørelsen er det lagt fast, at i perioden 1. november til 31. marts skal renholdelse være planlagt.

Stationære arbejdspladserArbejde som udføres over længere tid, skal foregå i egnede bygninger, skure eller telte. De skal være velbelyste og gerne med dagslys samt være opvarmet og ventileret i nødvendigt omfang.

Snerydning og grusningIndgå aftaler om snerydning. Snerydning på pladsen skal ske inden håndværkerne møder på pladsen. Fjern sneen før den bliver til smeltevand. Husk: Vand i form af sne er lettere at fjerne.

Afled overfladevandVeje og oplagspladser skal afvandes effektivt, så man undgår pløredannelse - og dermed får mere sikre færdselsarealer.

FærdselsarealerAdgangs- og transportvejene skal være bæredygtige - uan-set vejrliget. Reetablér vinterbeskadigede færdselsarealer og undgå pløre.

BelysningEtablér lyset i god tid. Så kan lyset tændes i god tid - også før “vinterperioden.”

Luk bygningsåbningerEn hurtig lukning af råhuset beskytter mod vejrliget samt kulde og træk. Og holder på den eksisterende varme.

81

Inddæk arbejdsstedetInddækning kan give god beskyttelse mod vejrliget.

Nedbør i bygningerLuk etageadskillelser og tagkonstruktioner mod vandgennem- sivning, kulde og varmetab. Bortled regn og smeltevand indendørs. Ryd sneen på ikke færdiggjorte etageadskillelser og tagdæk.

Inddæk stilladsetEn god inddækning af stilladset sikrer dig bedre mod vejrliget.

82

Aftalerne skal være i ordenSørg for, at aftaler om omfang og hvem, der udfører vinter-foranstaltningerne er i orden, allerede før vinteren starter.

• Afdækning af materialer• Sikre at der er salt/urea• Tagarbejde

Vejrligsbestemte foranstaltningerI udbudsmaterialet skal bygherren angive hvilke og hvor omfattende vejrligsbestemte foranstaltninger, som nedenfor nævnt, der skønnes nødvendige, for at bestemmelserne i § 2 kan opfyldes, jf. § 3, stk. 1, nr.

Vejrligsbestemte foranstaltninger i perioden 1. november til 31. marts.

1. Byggeforanstaltninger• Beskyttelse af materialer mod frost• Snerydning, grusning og afisning

83

2. Foranstaltninger ved betonarbejde• Foranstaltninger mod sne og is på form, armering og

tilslagsmaterialer• Foranstaltninger mod frostødelæggelse af hærdende

beton

3. Foranstaltninger ved jord- og kloakarbejder• Foranstaltninger mod frostulemper• Fjernelse af nedbør fra terræn og udgravninger ved lave

temperaturer eller høj luftfugtighed• Frostsikring af jord, hvor frysning kan medføre skader• på udførte konstruktioner• Sikring af tilbagefyldningsjord mod frost• Udskiftning af uegnet tilbagefyldningsjord• Opbrydning af frostskorpe• Forbedring og udskiftning af vinterødelagt bund

4. Foranstaltninger ved opmuring• Foranstaltninger til sikring af mørtel mod lave tempera-

turer• Tildækning og/eller beskyttelse af nyudført murværk

mod frost

5. Foranstaltninger ved tagdækning• Foranstaltninger mod nedbør• Tørring af taget ved lave temperaturer• Fjernelse af sne, rim, is og vand

6. Foranstaltninger ved indendørs arbejder• Snerydning på ikke færdiggjorte etageadskillelser og

tagdæk

• Opvarmning og ventilation

84

9.21. Støv og emissionerVed mange forskellige arbejdsprocesser på byggepladsen udvikles der støv. Især det fine støv er sundhedsskadeligt at indånde, og derfor vil vi på DNU fastholde fokus på, at medarbejderne ikke bliver unødigt udsat for støv.

PlanlægningAllerede i projekteringsfasen er det forsøgt at gennemgå de arbejdsprocesser, som man ved giver anledning til meget støv.

Dette er dog kun første skridt, og der er stadig en lang række arbejdsprocesser, som kan være støvende. Her er det blevet vurderet, hvordan støvproblemet skal løses og løsningerne er bl.a. skrevet ind i byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed.

85

Ofte kan man nedsætte mængden af støv betragteligt, hvis man vælger andre konstruktioner, materialer, metoder og værktøj.

• Brug konstruktioner, som skal bearbejdes så lidt som muligt. Præfabrikerede elementer kan f.eks. laves med udsparinger og huller og med indstøbte el-rør

• Brug materialer, der støver mindre. F.eks. vådmørtel i stedet for tørmørtel

• Vægt arbejdsmetoder, som støver mindre. F.eks. hy-draulisk klipning eller vådskæring i stedet for savning eller fræsning

• Brug det rigtige værktøj og udstyr. Hurtigtgående hånd-værktøj og maskiner skal forsynes med udsugning, og man kan bruge værktøj, som binder støvet med vand – f.eks. vandkølede boremaskiner og mejselhamre

Undgå at støvet bliver spredt Hvis man ikke kan undgå, at støvet opstår, skal man forhindre det i at sprede sig på byggepladsen. Man kan enten inddække de støvende områder og befugte dem. Eller man kan fjerne støvet ved kilden med udsugningsanlæg.

Husk at gøre rent! Meget støv opstår, fordi affald og skidt ikke bliver fjernet med det samme. Hold arbejdsstedet rent – med støvsuger eller vådfejning, aldrig med tørfejning eller trykluft!

Værnemidler – en nødløsning Hvis man ikke kan undgå at blive udsat for støv, skal man bruge de nødvendige værnemidler som åndedrætsværn, øjen-værn og tætsluttende arbejdstøj. Men det er en nødløsning, som kun skal bruges, hvis andre metoder ikke kan bruges.

86

Documents

DNU-byggepladsen - dnu.rm.dk · . 2 Indholdsfortegnelse 2. Om byggeriet 5 3. Arbejdsmiljø 5 3.01. Sikkerhed 7 3.02. Samarbejde 8 3.03. Sammenhold 8 4. Byggepladsens politikker 9