domino oktober 2011

Blev soldat for at hjælpeside 10-11

Nr. 9 Oktober 2011ISSN: 1604-6528

Tema:Nødvendig krig?side 7-15

Dropping by a lively Baptist Churchside 20

FrikirkeNet skærper profilenside 24-25

TÆTTEREPÅ ...LEDERKONFERENCE 11 - 12 NOV. 2011

konferencen i vores dejlige hovedstad, København. København Vineyard vil byde os velkommen i deres lokaler.

Vi forventer en spændende konference, og alle sejl er sat for at gøre det til en god oplevelse for alle. Vi har skaffet den absolut bedste pris på et dejligt hotel lige midt i København, og der bliver mange gode muligheder for at samtale og bygge netværk.

Temaet for årets konference er “Tættere på”: Tættere på Gud, på hinanden, på folket og på fremtiden. Hvordan imødegår vi isolering og bygger kirker, der er tro mod udgangspunktet samtidig med, at de er i bevægelse og i stand til at åbne sig mod omgivelserne?

Indlæggene vil i år komme fra talere, der til dagligt bygger kirke i Danmark. Talere, som kender udfordringerne, men som også på hver deres måde er med til at gøre en forskel.

Vi får desuden anledning til at mødes med et panel af politikere i Folketinget. Her vil vi sætte fokus på frikirker, integration og frivillighed. Der arrangeres fælles bustransport fra Vineyard til Folketinget.

Vi glæder os til en fantastisk konference og til at se mange af jer I København.

rikirkeNets lederkonference samler hvert år mere end 200 ledere fra et bredt udsnit af dansk frikirkeliv. I år har vi den glæde at kunne afholdeF

Tonny JakobsenFormand for FrikirkeNet

Flemming Mølhede Præst i Vineyard, København

Ravi Chandran International Christian Community, Kbh.

Lars BoOlesen Præst i Åbenkirke, Herning

Jacob Viftrup Præst i Apostolsk Kirke,Kolding

Niels-PeterHedegaard Præst i Åbenkirke, Herning

KONFERENCENS TALERE:

Tilmelding og yderlige informationer:

www.lederkonferencen.dk

Side 3domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

domino udgives af FrikirkeNetHolbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 [email protected] mere om organisationen på frikirkenet.dkLæs mere om domino på domino-online.dkAnnoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdningAlle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992

Redaktionen:Poul Kirk, ansvarshavende redaktør - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Pugh - [email protected] (pt. på orlov)René Ottesen - [email protected] Christensen - [email protected] Daniel Ringsmose - [email protected] Bjørsted - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected]

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc

Produktion:Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected] Forsidefoto: Andreas PlessTrykning: AKA-Print tlf. 86 75 00 33Oplag: 6.350 stk.Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 9 Oktober 2011

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

O S I M E L L E M

Korte nyhederside 4-6

TEMA: Nødvendig krig?side 7-15

Kan en krig være retfærdig?side 8-9

Blev soldat for at hjælpeside 10-11

Sven er kirkeleder OG officerside 12-13

Bomber vinder aldrig over det ondeside 14-15

Konference vil tættere påside 16-17

Kort om kirken: Holbæk Frikirkeside 18

Kort om kirken: Den evangeliske Frikirke i Randersside 19

Migrant churches:Dropping by a lively Baptist Churchside 20

Udsyn:Er en arabisk vinter på vej?side 22-23

FrikirkeNet skærper profilenside 24-25

Bøgerside 26-28

Kronik: Korset stopper krigeside 30

Leder: Et bedre dominoside 31

Klumme: Velkommen til 0.b!side 32

Jens [email protected]

16-17 30

8-9 10-11

TÆTTEREPÅ ...LEDERKONFERENCE 11 - 12 NOV. 2011

konferencen i vores dejlige hovedstad, København. København Vineyard vil byde os velkommen i deres lokaler.

Vi forventer en spændende konference, og alle sejl er sat for at gøre det til en god oplevelse for alle. Vi har skaffet den absolut bedste pris på et dejligt hotel lige midt i København, og der bliver mange gode muligheder for at samtale og bygge netværk.

Temaet for årets konference er “Tættere på”: Tættere på Gud, på hinanden, på folket og på fremtiden. Hvordan imødegår vi isolering og bygger kirker, der er tro mod udgangspunktet samtidig med, at de er i bevægelse og i stand til at åbne sig mod omgivelserne?

Indlæggene vil i år komme fra talere, der til dagligt bygger kirke i Danmark. Talere, som kender udfordringerne, men som også på hver deres måde er med til at gøre en forskel.

Vi får desuden anledning til at mødes med et panel af politikere i Folketinget. Her vil vi sætte fokus på frikirker, integration og frivillighed. Der arrangeres fælles bustransport fra Vineyard til Folketinget.

Vi glæder os til en fantastisk konference og til at se mange af jer I København.

rikirkeNets lederkonference samler hvert år mere end 200 ledere fra et bredt udsnit af dansk frikirkeliv. I år har vi den glæde at kunne afholdeF

Tonny JakobsenFormand for FrikirkeNet

Flemming Mølhede Præst i Vineyard, København

Ravi Chandran International Christian Community, Kbh.

Lars BoOlesen Præst i Åbenkirke, Herning

Jacob Viftrup Præst i Apostolsk Kirke,Kolding

Niels-PeterHedegaard Præst i Åbenkirke, Herning

KONFERENCENS TALERE:

Tilmelding og yderlige informationer:

www.lederkonferencen.dk

Skal man altid vende den anden kind til, sådan som Jesus underviste om i bjergprædikenen? Eller talte han om et personligt, moralsk ansvar frem for et samfundsmæssigt, så man med Bibelen i hånden rent faktisk sagtens kan forsvare at gå i krig?Disse og en stribe andre aspekter på en kristen etik i for-bindelse med krig – eller brug af militær magt, som det lidt mere kan neutralt formuleres – ser vi på i dette nummers tema: Nødvendig krig?

Krigens dilemma har stort set altid været et emne for teo-loger, og ikke mindst kirkefaderen Augustin knæsatte en række principper om retfærdig krig, som senere blev syste-matiseret af middelalderteologen Thomas Aquinas. Disse principper er den dag i dag styrende for idéen om en retfær-dig krig. Det er principper, som både danske, amerikanske og andre regeringer moralsk har lænet sig op ad, når de er gået i krig – senest med NATO’s engagement i revolutionen/borgerkrigen i Libyen.

Kernen i principperne handler om, at man går i krig for at bevare eller etablere en fred – fred er med andre ord krigens formål, hvor paradoksalt det end kan lyde.

Der er naturligvis mange flere vinkler på emnet end de ovenfor skitserede - find nogle af dem på siderne 7-15.

God læselyst!

Kan man skabe fred gennem krig?

Side 4 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Leif Rasmussen fylder 75 årApostolsk

Kirke tilbage i Haderslev

For ti år siden lukkede Apostolsk Kirke sin afdeling i Haderslev. Men nu er den multietniske kirke The House United blevet en del af Apostolsk Kirke i Danmark, hvilket blev markeret ved en festgudstje-neste midt i september.The House United blev etableret for fire år siden og ledes af Poul Erik og Princess Gildhoff (foto). - Vi vil gerne samle mennesker på tværs af forskel-lige kulturer, nationaliteter og religiøs baggrund til fælles gudstjenester og sociale aktiviteter. Det er i sig selv en fantastisk oplevelse og rigdom. Forhå-bentlig kan det også have den sideeffekt, at flygt-ninge og indvandrere bliver bedre integreret i vores danske samfund, lyder det fra Poul Erik Gildhoff.Ud over søndagsgudstjenester står kirken for en social samling en gang om måneden, der under navnet Kultur Event samler 50-60 mennesker per gang.

JL

N E K R O L O G

Sjælesørger Brita Krarup er dødBrita Krarup sov stille ind på Diakonisse-stiftelsens hospice søndag eftermiddag den 18. september. I en stor del af sine 66 år var hun en værdsat og efterspurgt taler og sjælesørger i vide kredse. Allerede for femten år siden fortalte hun i sin lille bog Aftenrøde – Morgengry om den knude, hun havde fundet i sit bryst, og om de overvejel-ser, det satte i gang hos hende omkring livet, som hun modtog som Guds gave, men i en tid følte sig totalt afmægtig over for.Vendepunktet kom, da Brita: … oplevede, at Gud fyldte Helligåndens stærke liv ind i mit brudte og skrøbelige liv. Gud havde givet mig liv i dobbelt forstand (fra Aftenrøde - Morgengry). Hun blev overbevist om, at Gud kaldte hende til at leve som enlig og bruge sin tid, sine kræfter og sin kærlighed på at tjene ham. Det havde én vigtig betydning, da hun fik kræft: Hun skyldte ikke en kernefamilie at bede om at få behandlet sin sygdom med alle de mest effektive lægemidler. Hun var helt i samklang med apostlen Paulus: Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.Og hun delte både hans tøven og hans konklusion i det, han videre skriver: Men hvis fortsat liv på jorden betyder frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg helst vil. Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men… jeg skal blive her og blive hos jer alle til jeres fremgang og glæde i troen, så Kristus Jesus endnu mere kan være jeres stolthed ved hjælp af mig, når jeg igen er hos jer.Æret være Brita Krarups minde.

Niels Thure Krarup

Vi opfordrer alle pr¾ster, ledere og forbedere fra landets menigheder til at m¿des i S¿nderborg

Hvad er Guds dagsorden for vores nation?Hvordan kan vi fremme hans planer for landet og for Europa?

Start: s¿ndag klokken 19.00 Slut: mandag klokken 21.00Sted: Teatersalen, Hotel Comwell i S¿nderborg

Bedehus Danmark kalder tilNationalsamling: Ban vej for Herren

20. - 21. november 2011

se mere pŒ www.nationalsamling.dk og facebook.com/bedehus

Mandag den 31. oktober fylder tidligere præst og bibelskolelærer i Apostolsk Kirke Leif Rasmussen 75 år. Leif Rasmussen voksede op i Lyngby og tilhørte Apostolsk Kirke dér. Som helt ung gav han sit liv til Gud på den første lejr på Apostolsk Kirkes lejrfaciliteter på Sjælland, Kongelejren, og i de følgende år var han meget engageret i teenage- og ungdomsarbejdet i Apostolsk Kirke. Som helt ung fik han ansvaret for kirken i Hillerød og flyttede senere til Bornholm, inden han blev ansat som sekretær for børne- og ungdomsarbejdet i Kolding. Han var redaktør på Budskabet til bør-nene i adskillige år. I samme periode var han lærer på Apostolsk Kirkes efterskole. Senere flyttede Leif Rasmussen til København, hvor han blandt andet arbejdede sammen med Kurt Mortensen i kirken på Fillipavej. Senere overtog Leif ansvaret for kirken med Jørgen Mortensen som assisterende præst.Efter tiden i København blev Leif Rasmussen ansat som bibellærer på Apostolsk Kirkes højskole i Kol-ding, hvor han var gennem mange år. I den sam-menhæng arrangerede Leif og undertegnede i 14 år seniorkurser på højskolen. I en tidlig alder udviklede Leif en stærk profetisk tjeneste, som var anerkendt ud over hele landet, ligesom han tjente både ved og i Apostolsk Kirkes

landstævne og landsråd. Leif var også en velanskre-ven forkynder, som der ofte var bud efter både fra kirker og konferencer. Også efter at Leif er gået på pension, holder han dampen oppe og tog i en kortere årrække ansvaret for kirken Fredensborg,og efter at være vendt til-bage til Kolding er han stadigvæk en skattet for-kynder og bibellærer. Leif har altid stået vagt om de apostolske sandhe-der. Leif har altid været en god og loyal kammerat med et godt og smittende humør. domino ønsker hjerteligt tillykke!

Ove Dufke

Privatfoto

Pressefoto

Arkivfoto


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Holbæk Frikirke med i nyt kontaktcenterHolbæk blev et socialt tilbud rigere, da Frelsens Hær og Holbæk Frikirke i fælles-skab åbnede et nyt kontaktcenter i byens centrum i begyndelsen af september. Sam-arbejdet fungerer på den måde, at Holbæk Frikirke stiller med mandskab, mens Frelsens Hær lægger lokaler til.- Vi henvender os til dem, som føler sig ensomme, eller som er frustrerede, depri-merede eller angste. Eller blot har brug for nogen at tale med, siger Laila Bojsen, der er teamleder for de seks frivillige fra Holbæk Frikirke.Hun har erfaring med denne type arbejde fra tidligere engagementer i kirkelige kontakt- og rådgivningscentre og har desuden en uddannelse som rådgiver inden for misbrugsområdet.På centeret tilbyder man rådgivning og støtte efter hjælp til selvhjælp-princippet - for eksempel i for-hold til kommune og læge. Samtidig arbejdes der med mulighed for at afholde 12-trinskurser for dem, der er fanget i mønstre af misbrug.

-mibo

Dansk Missionsråds efterårskollekt den 9. oktober 2011 støtter i år de forfulgte kristne i Irak. Gaven indsamles både i fri- og folkekirker.De kristne i Irak er ved at blive fordrevet fra deres eget land. Det skønnes, at mens der i begyndelsen af 1990’erne var mere end en million kristne i lan-det, er dette tal i dag halveret. Mange er flygtet, mens andre er blevet dræbt i deres kirker og hjem.

En irakisk kristen mand fortæller: Mens jeg endnu var i Bagdad, modtog jeg mange trusler både mundtligt og skriftligt. En af mine døtre blev kid-nappet og vendte tilbage dagen efter med budska-bet: ’Som du kan se, kan vi nå dig, og vi kan skade dig så forsvind herfra nu!’ De satte ild til min butik, og de kastede en halshugget kylling ved min hoved-dør. Alt sammen for at få mig til at rejse øjeblikke-ligt. Til sidst blev presset for stort, og jeg rejste med min familie til Jordan og efterlod alle min ejendele i Irak.Denne mand har fået nødhjælp, men der er sta-dig mange irakiske, kristne flygtninge som denne mand og hans familie, der har brug for hjælp. Og dét går kollekten den 9. oktober til. Halvdelen af kollekten går til Dansk Europamissions arbejde for irakiske kristne, der er flygtet til det nordlige Irak eller nabolande, mens den anden halvdel støtter missionsselskabernes arbejde i Asien og Afrika.

JL

Indsamling til kristne i Irak

Mediedag i Horsens

FrikirkeNet og Det Danske Missionsforbund in-viterer lørdag den 8. oktober til en mediedag i Horsens sammen med Pinsekirken i Horsens og Løkken Frikirke.- Kirken har masser af gode historier - men ofte fokuserer pressen på de dårlige. Præster har sik-kert de bedste intentioner – men skal lære at vælge de vigtigste budskaber og fortælle dem på nudansk, siger Svend Løbner fra Kirkeligt Medie-akademi.På mediedagen vil Løbner guide deltagerne i at formidle det klassiske kristne budskab gennem historier, der er godt stof for medierne samt give tip til, hvordan man skriver en god pressemedde-lelse, hvordan man involverer sig i den offentlige debat, og hvordan man begrænser skaderne, hvis medierne løber løbsk.Dagen byder også på fire workshops: Michael Bobjerg fra FrikirkeNets pressetjeneste fortæller, hvordan man som kirke kan engagere de lokale medier. Filip Bruun Bech-Larsen fra Aarhus Valg-menighed viser, hvordan man lægger sin video-prædiken på nettet, Ronald Gabrielsen fra Ikast Frikirke hjælper deltagerne til at bruge de sociale medier, og Kristian Sloth fra Løkken Frikirke viser, hvordan man laver sin egen hjemmeside.

JL

Foto: Dansk Europamission


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Reach out dag på Kildevæld

Med udgangspunkt i ønsket om at være en skole, som er kendt for en positiv og vedkommende kristendom, har Efterskolen Kildevæld i Kolding ved skole-årets start besluttet at lave en række initiativer som gør en forskel for borgere i Kolding.- Konkret vil vi gå ud og ordne haver for folk, hjælpe frivillige foreninger, dele småkager ud samt ikke mindst lave aktiviteter for børn og unge i byens bolig-områder, forklarer skolens forstander, Poul Jørgensen og uddyber:- Vores tids teenagere er vokset op med materiel velstand, hvor de typisk har været meget fokuseret på egne ønsker og behov, og med dette projekt, som vi kalder Reach Out (ræk ud, red.), vil vi gerne udtrykke næstekærlighed på en helt praktisk og håndgribelig metode i stedet for blot gennem en masse ord.Helt fra projektets begyndelse har skolens elever fået så meget ejerskab i projektet som muligt, idet eleverne har været med til at beslutte, hvad det var for nogle opgaver, skolen skulle tage fat på - og de har også i høj grad kunnet vælge, hvilke opgaver, de selv ville deltage i.Første Reach Out-dag fandt sted i begyndelsen af september (fotos).

JL

Den 22. oktober giver forsangeren for det nu opløste kristne rockband Petra, John Schlitt, en akkustisk koncert i Hillerød Ny Teater. Koncerten vil byde på en blanding af klassiske Petra-numre i rock-, pop- og lovsangsgenren - blandt andre Beyond Belief, No Doubt og We need Jesus - samt hits fra Schlitts solo-albums.I tiden med Petra opnåede Schlitt fire gange at modtage en Grammy Award samt 10 Dove Awards (den kristne musikscenes hædring, red.). Sammen med Petra indspillede John Schlitt 16 albums, som til sammen har solgt i flere millioner eksemplarer. Ud over sit arbejde med Petra, begyndte John Schlitt at udføre solo-projekter i midten af 90’erne. Han har indspillet et pop/rock-album og har udgivet et andet album, der omfatter moderne rockstilarter sammen med langsommere, akustisk baserede melodier. Han arbejder i øjeblikket på et tredje projekt, The Greater Cause, som udkommer dette efterår.

JL

Landets ældste pinse-kirke fylder 100 år

Det er i år 100 år siden, at den første pinsekirke i Dan-mark blev etableret; kirken Eben Ezer i Lyngby. Eben Ezer blev i 1990’erne en del af Pinsekirken i København, der i dag er kendt som Kirken i Kulturcenteret på Nørrebro.

Det fejrer Kirken i Kulturcenteret med en hel måneds festligheder under overskriften Sammen, i Helligåndens kraft. Hver søndag i oktober er der således inviteret gæstetalere og foredragsholdere, som taler om Hellig-åndens kraft og virke uden for pinsekirkens egen sammenhæng. Blandt andet medvirker journalist Iben Thranholm, præst i folkekirken Erik Hviid Larsen, præst fra Apostolsk kirke Jørgen Mortensen samt landsleder for kirkenetværket Dansk Oase, Mie Skak Johansen. Festlighederne kulminerer den 30. oktober, hvor en lang række gæster fra ind- og udland er inviteret til festgudstjeneste, stor buffet, udfordrende workshops og afsluttende bønnekoncert. Formand for FrikirkeNet og for de danske pinsekirkepræster, Tonny Jacobsen, er inviteret som taler, men der vil også være en lang række indslag, som tilsammen vil tegne et billede af både glæde over fortiden, men også appetit på fremtiden. I forbindelse med festlighederne udgiver Kirken i Kulturcenteret jubilæ-umsbogen LIV – en frikirke gennem 100 år skrevet af frivillig præst i kir-ken Lars Due-Christensen. Bogen tegner et billede af de glæder og kampe, mirakler og ofre, som ligger bag kirkens vækst og udvikling.

JL

Ny missionsforstander hos DDMJohn Nielsen fra kirken Bethania i Aalborg blev valgt som ny mis-sionsforstander på Det Danske Missionsforbunds repræsentant-skabsmøde den 26. juli i Kolding i år. Han afløser Peter Götz, som ved forstanderskiftet, der sker den 1. august 2012, vil have beklædt posten i otte år.På repræsentantskabsmødet blev der også valgt to nye til DDM’s forbundsråd: Rasmus El-kjær Larsen, præst i Frikirken i Aabenraa samt Marianne Mørch fra Bethelkirken på Amager. De afløser René Weidinger og Søren Mortensen, som ikke havde ønsket genvalg efter henholdsvis fire og ni år i rådet. Bo Lundgaard fra Vestermarkskirken i Grindsted blev genvalgt til rådet, som ud over de nævnte også består af John Haugegaard, Torgunn Skov og Bøje Pedersen.

JL

Petra-forsanger giver koncert i Hillerød

Pressefoto

Pressefotos

Privatfoto


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

TEMA

Side 8-15 >>Nø

DvE

ND

IG K

RIG

?Foto: Andrey Kiselev


N ø D v E N D I G K R I G ?

MEETGODMEET

YOURSELF

PEOPLEMEET

ta’ et år på Mariager højskole! meld dig til allerede nu...

Tlf 96682668 - www.mariager-hojskole.dk

Kan en krig være retfærdig?

Ph.d. og domprovst Thomas Frank har forsket i krigens etik og afviser den traditionelle, kristne lære om den retfærdige krig.

Den er baseret på moralske principper og derfor utilstrækkelig i en moderne verden. I dens sted er trådt kølig jura i form af inter-

nationale konventioner. En soldat, som har slået et andet men-neske ihjel, har dog brug for mere end jura – kun Gud kan hjælpe

De seneste ti år har danske soldater deltaget i væbnede konflikter i Afghanistan, Irak og Libyen. At Danmark på den måde fører en såkaldt milita-ristisk udenrigspolitik er et nyere fænomen, og måske er det en af grundene til, at kun få danske forskere har beskæftiget sig med etik i forbindelse med brug af militær magt. En af dem, som rent faktisk har forsket i emnet, er domprovst i Viborg Stift, Thomas Frank, som selv har været ude som soldat og siden også – ad flere gange - som felt-præst. I 2007 forsvarede han sin ph.d.-afhandling med den imponerende titel Idealist and Realist Aspirati-ons for Just Peace. An Analysis of Ethics of Military Force and the Discursive Construction of an Ethic of International Policing within the Framework of Just Peace and the Contemporary Hegemony of International Law. En af hovedkonklusionerne i afhandlingen er, at den gamle, kristne lære om den retfærdige krig (se faktaboks) ikke passer ind i en moderne verden.- Verden har ændret sig så meget, at det ikke giver mening at anskue tingene på den måde, hvor det handler om moralske principper. Mennesker i dag er oplyste på en anden måde, end dengang læren om den retfærdige krig blev formuleret, og de stil-ler større krav til argumenterne for brug af militær magt. Det er vigtigt for soldaterne at vide, hvorfor de er udsendt, påpeger han og tilføjer:- At være soldat handler heller ikke kun om at slå ihjel, men også om at hjælpe folk under katastro-fer, at sikre at fredsaftaler overholdes – der er et langt spekter af hensigtsmæssige ting, som solda-ter foretager sig. Det at slå ihjel er kun en lille del af det.

Jura er den sikre rammeSekulariseringen er en del af forklaringen på, at læren om den retfærdige krig ikke længere er en tilfredsstillende argumentation for at gå i krig. Internationale konventioner har overtaget en stor del af den rolle, som de moralske principper tidli-gere spillede.- Vi lever i en international retsorden, som ganske vist ikke er perfekt, men den er der: FN, Den Inter-

nationale Straffedomstol i Haag, Genévekonventio-nerne med flere. Juraen er inspireret af tankerne i læren om den retfærdige krig, for den lære udtryk-ker en logik i måden at være menneske på. Den argumenterer for en måde, hvorpå man kan tillade sig at slå et andet menneske ihjel, selv om man har den værdi, at ethvert menneskeliv er helligt og ukrænkeligt, forklarer Thomas Frank.- Og dermed er læren om den retfærdige krig et ar-gument, som søger at forklare undtagelsen. Og det er for såvidt stadig relevant i dag, men det er ikke et bredt koncept, som vi kan bede vores politikere lede vores land efter, fordi vi lever i en helt anden tid, anfører han. - Det er lettere at definere rammen for, hvornår en krig er juridisk ansvarlig, end det er at definere rammen for, hvornår en krig er retfærdig. For rent logisk er der ikke ret langt fra, at en soldat delta-ger i en retfærdig krig, til at det skrider, og græn-sen bliver overtrådt.

Kun Gud kan hjælpeThomas Frank sammenligner brugen af militær magt med politiets brug af magt. Politiet opererer i et rum, som er juridisk veldefineret, og ikke i et moralsk kompleks.- Brug af militær magt må aldrig blive kampen mod det onde. Det handler om at håndhæve internatio-nale konventioner – hvilket soldater også meget bedre kan håndtere som mennesker. Det må ikke blive en ideologisk kamp. Det er en vigtig kristen pointe, at mennesket er skabt i Guds billede, og derfor må man ikke lade modparten være den onde, understreger Thomas Frank.- Det er en værdi, som humanismen og kristen-troen deler. Hvert enkelt menneske har værdi og er et ukrænkeligt individ med rettigheder. Derfor er min holdning som præst, at det ikke er godt for en soldat – eller et samfund - at tage et andet menne-skes liv. Det er grundlæggende forkert og kan ikke retfærdiggøres. Så selv om der foreligger en situa-tion, hvor det ikke er retligt forkert for en udsendt soldat eller for en politibetjent at tage et andet menneskes liv, så er det moralske spørgsmål stadig tilbage, og det kan kun Gud hjælpe med.

Kæmper du med misbrug, har du ønske om professionel kristen behandling

KONTAKT:

Kristrupvej 33, 8960 Randers SØ Tlf. 86 43 14 15 [email protected] www.shalom.dk

Ikast kristne AntikvariatBrugte kristne bøger sælges.

Tlf. 9725 2077

www.bogsvend.dk


Forsoning eller fortrængningDomprovsten henkaster, at det i øvrigt gælder livet som helhed: Mennesket uden Gud er fortabt.- Hvis ikke man møder den åbenbarede Jesus i hans ord, så er man grundlæggende fortabt. Hvis ikke Kristus kommer til os med evangeliet om syndernes forladelse og håbet om de dødes opstan-delse og evigt liv, så er man fortabt. Det gælder for alle – men i særdeleshed for den, som er blevet tvunget til at slå ihjel og bagefter sidder og reflek-terer over det, mener han.Det er ikke erfaringerne fra tiden som feltpræst, der får Thomas Frank til at sige sådan, men hans kristne erfaring generelt. Mennesker, som har slået

ihjel, har brug for kirken – for Gud - for at opnå forsoning.- Ellers bliver det til en fortrængning. Hvis man le-ver i en forestilling om, at der er onde og gode, og den anden, den dræbte, er den onde, så er det en fortrængning af virkeligheden. Og den man skader i den sammenhæng, er i sidste ende én selv og sit eget forhold til livet.

Brug magt, men elsk din fjendeSammenhæng er vigtig, når man læser i Bibelen, påpeger Thomas Frank og henviser i samme ånde-drag til Romerbrevet 13, hvor apostlen Paulus skri-ver om, at Gud har indsat øvrighed og autoriteter i samfundet, som man skal adlyde. Anledningen til påpegelsen er, at domino har spurgt ham, hvordan han ser på Jesus’ ord om, at man skal elske sine fjender og vende den anden kind til, hvis nogen slår én på den ene kind.- Hvis man som soldat hører disse ord af Jesus, betyder det, at man vil se den fjende, man står over for, som et menneske som en selv; som en person med grundlæggende værdi og grundlæg-

Den retfærdige krigKriterierne for retfærdig krig er i den klassiske teologi bestemt de forskellige traditioner. Overordnet kan det dog siges, at traditionen for at overveje sådanne kriterier går tilbage til Augustin (cirka 400 e.kr.), hvor hovedtanken er, at krigen har freden som formål og altså sker for almenvellets skyld. I 1200-tallet systematiserede Thomas Aquinas kriterierne til følgende:

• Deltagerne skal være krigere, ikke civile• Krigens genstand skal være krigsherrens

lovlige besiddelse• Erobringskrig er per definition uretfærdig• Årsagen til krig skal være leveret af

modstanderen• Krigen skal være formelt erklæret og

tropperne ledet af en fyrste• Formålet skal hos alle deltagere være

fredens genoprettelse• Desuden skal al krig føres med størst mu-

lig moderation og være den ’sidste udvej’

Hvor Augustin og Thomas danner grundlaget for nogle af de klassiske kriterier for retfærdig krig, er der en anden sondring, der har haft og fortsat har afgørende betydning - nemlig sondringen mellem den retfærdige anledning til krig (ius ad bellum) og den retfærdige udførelse af krigen (ius in bello). Hvor det første kriterium er optaget af spørgsmål om den retfærdige anledning, legitime autoritet, rette intention og rimelige udsigt til succes, vil det andet kriterium spørge til bedømmelsen af ramte ved krigsførelsen, proportionaliteten mellem mål og virkninger og bestemmelsen af kombattanten. Kilder: religion.dk og denstoredanske.dk

gende rettigheder. Den overordnede ramme i kri-stentroen er, at man kun griber til magt, hvis det er for at beskytte den svage eller i selvforsvar. Der, hvor volden tager overhånd, må nogen tage hånd om den svage, ellers falder alting sammen, hævder Thomas Frank.- Det er muligt at forsvare den svage samtidig med, at man elsker sin fjende. Det ser vi også i samfun-det, hvor vi ikke har dødsstraf, men forsøger at rehabilitere kriminelle.Frank forklarer, at man i dag udvikler våben, som har til formål at pacificere fjenden frem for at slå fjenden ihjel. - Og det, mener jeg, må være et mål for al anven-delse af militær magt: at man ikke vil slå andre mennesker ihjel, erklærer han.- Der er faktisk ikke noget alternativ; det vil være en falliterklæring at sige nej. Det er bare om at gå i gang – det handler om modet til at sige, at det er dét, vi vil.


At være soldat handler heller ikke kun om at slå ihjel, men også om at hjælpe folk under katastrofer - at sikre, at fredsaftaler overholdesThomas Frank

Foto: Scanpix/Preben Andersen


Blev soldat for at hjælpeFor Daniel Dyhrberg blev kombinationen af læselyst og en halvglemt feltsalmebog vejen til en afgjort kristen tro. Senere fik hans tro og ønsket om at gøre noget for andre ham til at melde sig under de danske faner igen

Daniel Dyhrberg havde tidligere været udsendt som soldat til Kosovo og Irak, men var hjemme i Dan-mark igen, mens han arbejdede som stilladsarbej-der. Og så var det, at han pludselig fik meget mere tid at gøre med:- Min kone skulle et halvt år i praktik i Sydafrika, og jeg havde derfor en masse tid, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med. Derfor begyndte jeg at køre taxa om aftenen for at tjene lidt ekstra, fortæller han.Den megen ventetid i taxaen blev brugt på at læse bøger – mange bøger. Til sidst nåede det dertil, hvor Daniel ikke længere kunne finde en spæn-dende bog, som han ikke allerede havde læst, i sin faste boghandel i Lyngby.- Så fik jeg pludselig øje på Bibelen, men min før-ste tanke var faktisk, at der da måtte være noget bedre… Men det var der alligevel ikke, så jeg købte Bibelen, kørte lidt i taxaen og satte mig så til at læse.

Ramt af en kæmpe kraftDaniel ville egentlig være begyndt med Det Nye Testamente, men da han ikke kunne finde det, gik han i gang fra en ende af med Mosebøgerne – og blev helt betaget.- Jeg læste derudaf og afviste endda taxakunder, fordi det var så spændende, mindes han.Efter at have læst en del besluttede han sig for at prøve at bede, for det gjorde de meget i Bibelen, havde han læst. Men han var i lidt tvivl om, hvor-dan man gjorde.- Jeg kom så i tanke om den feltsalmebog, jeg havde fået af min gamle præst i Irak, da jeg var der. Jeg fik den gravet frem fra gemmerne og fandt en masse bønner bagerst i den. Så begyndte jeg at bede en af dem. Idet jeg afsluttede bønnen, følte jeg det, som om jeg blev ramt i brystet af en kæm-pe kraft, og min puls steg. Det var skræmmende – som om der var noget inden i mig, der rørte på sig. Jeg havde ingen forventninger haft, bare tænkt, at jeg ville prøve at bede.

Ingen kristne nørderDagene efter gik det mere og mere op for Daniel, at der måtte være noget om det, han havde ople-vet, så han besluttede sig for at prøve at komme i kirke. Han prøvede først at komme i en mindre folkekirke, men da han havde mange spørgsmål og ikke rigtig nogen at stille dem til, besluttede han sig for at prøve en kirke, han havde hørt om for


Foto: Andreas Pless


Blev soldat for at hjælpenogle år tilbage fra en ven: Kirken i Kulturcenteret i København. - Jeg blev modtaget allerede i døren af en ung præst, som spurgte, om jeg var ny. Der var en enormt vedkommende atmosfære, og folk kom over og sagde hej til mig, og jeg fik snakket med mange nye mennesker. Her ville jeg gerne blive ved med at komme.Efter gudstjenesten blev Daniel inviteret med i en mandegruppe, og den har han været en del af de sidste par år. - Alle mine fordomme om kristne nørder blev slået til jorden. Det her var rigtige mennesker, som mød-tes og snakkede sammen om alt muligt, og her var plads til alle mine spørgsmål.Efter en tid blev Daniel også involveret som frivil-lig i Klippen på Vesterbro, som er et værested for hjemløse.- Da min kone kom tilbage fra Sydafrika, var hun meget bekymret for, hvad jeg havde rodet mig ud i. Men siden har hun været med i kirke nogle gange og synes, det er en god idé for mig – hun kommer dog ikke selv fast – men jeg føler, at hun forstår mig, og det er vigtigt for mig.

Tilbage til krigenUnder en 40-dageskampagne i kirken oplevede Daniel, at han måtte prøve at leve et liv, hvor han virkelig gjorde noget godt for andre mennesker. Her så han Forsvaret som et godt sted, så han ringende til Livgardens Kaserne i Høvelte:- Jeg ringede bare og spurgte, om de ikke kunne bruge en konstabel. Og det kunne de godt – så otte måneder efter, i august 2010, tog jeg af sted til Afghanistan. - Første gang jeg var ude, var jeg kun 20 år. Jeg savnede at rejse og opleve forskellige ting, og det var grunden til, at jeg tog af sted. Både første og anden gang jeg var af sted, oplevede jeg gode ting som kammeratskab og variation i hverdagen. Men denne her gang var det noget andet, der motive-rede mig. Det var trangen til at gøre en forskel for mennesker, at række ud til folk, forklarer han. Inden Daniel tog af sted til Afghanistan, valgte han at blive døbt. Ikke så meget fordi han skulle i krig, men mere for også fra hans side at sige ja til Jesus.- Lige siden jeg startede med at læse i Bibelen i min taxa, havde jeg haft en oplevelse af, at Jesus tog imod mig. Så for mig var min dåb egentlig bare mig, der tog imod ham, for at vi kunne blive rigtig forenede.

Skød kun i selvforsvarDaniel er udmærket klar over, at det at være i krig kan betyde, at han skal tage et andet menneskes liv. Før han blev kristen, var det ikke en stor over-

vejelse, men efterfølgende blev der sat lidt mere perspektiv på tingene.- Jeg var enormt glad for, at det ikke var en offen-siv mission, vi var på i Afghanistan. Vi skød kun, hvis vi selv blev skudt på først. Vores job var at gå rundt og patruljere og passe på indbyggerne i et bestemt område.- Området, vi gik rundt i, var nærmest en spøgel-sesby i starten, men efter en måneds tid begyndte det at blomstre op med børn i gaderne og kiosker rundt omkring.Særligt én hændelse har brændt sig fast på Daniels nethinde:- Efter en episode, hvor vi havde været under be-skydning og sad i dækning bag en mur, kom der en lille pige på måske fire-fem år ud af det hus, vi havde siddet op af. Hun tog vores hænder – som en tak, fordi vi var der og passede på dem. Det er de små ting, der bekræfter de ting, vi gør.

Hvad med døden?Første gang Daniel var i krig, tænkte han meget over risikoen for at blive slået ihjel. Men sidste gang var der noget, der var anderledes:- Jeg havde en utrolig stor ro i det. Faktisk var jeg mest bekymret for min kone og risikoen for, at hun skulle ende helt alene. Selv om Afghanistan har været den udsendelse, hvor jeg har oplevet mest beskydning, fandt jeg fred i det gennem min tro. - Men det var også utrolig dejligt at komme hjem igen og høre fra så mange, både fra mandegruppen, men også fra kirken generelt, at de havde bedt for mig, mens jeg var af sted.Daniel er også meget afklaret omkring sin holdning til det at føre krig i det hele taget:- Jeg gjorde nogle ting op med mig selv, inden jeg tog af sted. Selvfølgelig ville det være fint, hvis jeg bare kunne rende rundt herhjemme og lege røvere og soldater – men nogle mennesker i verden er bare så modbydelige mod andre, at der kun er ét at gøre. Almindelig dialog virker bare ikke på dem.

Lyt efterHvis Daniel skulle give et godt råd til de unge, der i dag er i gang med deres værnepligt og måske overvejer at tage ud på et senere tidspunkt, er der én ting, der særligt skinner igennem.- De skal tænke over de konsekvenser, der måtte være og virkelig lytte efter i deres indre, om det er det, de vil. De skal ikke gøre det, fordi for eksem-pel deres storebror gjorde det, men fordi de virkelig gerne vil.Selv regner Daniel med, at han skal tilbage til Afghanistan i 2013.

Daniel [email protected]

Idet jeg afsluttede bønnen, følte jeg det, som om jeg blev ramt i brystet af en kæmpe kraft, og min puls steg. Det var skræmmende… jeg havde ingen forventninger haft, bare tænkt, at jeg ville prøve at bedeDaniel Dyhrberg



Dræberpræst!Guds rige kan ikke bygges med blod!Ikke alle kommentarer er lige imø-dekommende, når folk erfarer, at leder for kirken Kristent Fællesskab i Rødovre, teolog Sven Straarup, ud over jobbet i kirken har et deltidsjob i Forsvaret, hvor han er officer af reser-ven med rang af oberstløjtnant.- Krig er ondt og grusomt, og jeg tak-ker Gud for, at det en dag skal udryd-des helt, erklærer Sven Straarup.- Men en teologisk forståelse af Bi-belen må nødvendigvis føre frem til den holdning, som udtrykkes i læren om den retfærdige krig (se faktaboks side 9), hvor man kan blive nødt til at gribe til magt for at beskytte den svage eller forsvare sig selv. Det er derfor, at det er den holdning, som de fleste etablerede kirkeretninger udtrykker, forklarer han. - Det var også Luthers opfattelse, at man som ansvarlig borger skal støtte op om det samfund, som man er en del af. Det står der blandt andet om i Romerbrevet 13, hvor der står, at enhver myndighed er indsat af Gud og som sådan skal adlydes. Når Jesus i bjergprædikenen underviser om, at man skal elske sine fjender og vende den anden kind til, hvis man bliver slået på den ene kind, så handler det for mig at se om den personlige moral.

- Jeg som person skal naturligvis vende den anden kind til, men det skal jeg ikke som funktion, som sol-dat. Der må jeg tjene et højere gode for at sikre, at langt flere mennesker får beskyttet deres liv og velvære på en måde, som er værdigt for dem. - Med andre ord: Hvis Taleban slår Sven på den ene kind, må Sven vende den anden kind til. Men hvis oberstløjtnant Straarup bliver angre-bet, så må funktionen træde i kraft.

Naivt altid at vende kinden tilSven Straarup giver ikke meget for en tankegang om, at man, hvis man vil tage Jesus’ ord alvorligt, altid skal vende den anden kind til i tillid til, at Gud vil have hånd om én og om situationen.- Jeg tror, det et naivt, og jeg tror ikke, det harmonerer med det, vi ser Gud åbenbare, når han åbenbarer sin vilje i skriften. Og her taler jeg ikke udelukkende om Det Gamle og Det Nye Testamente og Romerbrevet 13, men også om, hvordan Helligånden ned gennem historien har hjulpet kristne teologer til at føre os ind i den lære om retfærdig krig, som er så gennemtænkt, afprøvet og på mange måde begrundet ud fra skrif-ten, siger han.- Det er ikke bare mig som lille Sven,

der ud fra Bibelen er nået frem til en konklusion, men jeg læner mig op ad kirkehistorien og ad en lang tradi-tion, hvor Helligånden har ledt men-nesker i deres studier af dette emne. På trods af Sven Straarups tilslutning til læren om den retfærdige krig, kan han sagtens forestille sig situationer, hvor han ville blive nødt til at være pacifist. - Der findes samfundsordninger, hvor jeg ville være nødt til at nægte at bære våben for at bakke op om re-gimet. Man er nødt til selv at være overdommer i forhold til det sam-fund, som man er en del af, for sam-fundet er en del af en ufuldkommen verden, og man kan og skal ikke bakke op om et ondt og forkert re-gime. Med den viden, jeg havde som ung officer, kunne jeg for eksempel aldrig have været en del af den sov-jetiske hær, anfører han.- For mig er det afgørende, om sam-fundsmønsteret udtrykker respekt for den enkelte og for de bibelsk beskrevne normer for opfattelsen af mennesket.

Et passende synAllerede som helt ny kristen tænkte Sven Straarup disse ting igennem. For han var soldat, før han blev kri-sten.- Jeg var nødt til at sætte mig ned og overveje, om jeg kunne det her; om jeg kunne være i Forsvaret og samtidig være kristen. Og den kon-klusion, som jeg drog, er jeg kun blevet bekræftet i siden – jeg mener, at det syn passer bedst på den bibel-ske åbenbaring.- Det betyder ikke, at jeg aldrig har været i tvivl. I tvivl vil man altid komme. Og selv om vores samfund er godt, består det også af ufuldkomne mennesker. Men under uddannelsen af danske soldater, befalingsmænd og officerer gør vi meget ud at sige, at man ikke bare skal adlyde en ordre – den skal også være lovlig.

Så selv om der bliver gjort forkerte ting, så tager det her syn på magtan-vendelse hensyn til det. Ligesom det i øvrigt også giver plads til at være militærnægter. Selv hvis man har indgået en kontrakt med Forsvaret, så kan man altid komme ud af den igen, hvis man fortryder – dog ikke i en situation, hvor Danmark er under angreb.

At tage et liv…Afghanistan er et af de steder, som Sven Straarup har været udsendt til, men qua sin mere administrative officersrolle, har han aldrig været ude for at skulle tage et andet men-neskes liv. Til gengæld har han en søn, som har været udsendt på den skarpere del af missionen.- Jeg tror, at det for de fleste solda-ter er til at bære, hvis de under en operation har været nødt til at tage et andet menneskes liv. Vi ved, at vi er sat i systemet, og at vi skal følge den lovlige ordre og trykke på af-trækkeren, når situationen kommer. At gennemføre den brug af magt, gør vi som soldater helt refleksagtigt, fordi vi er så trænede til det. Vi vil gøre det instinktivt. Straarup understreger dog, at det er vigtigt, at en soldat, som har taget et andet menneskes liv, giver sig tid til at reflektere over det efterføl-gende. Så man ikke bliver opslugt af skyld.- Det er noget frygteligt noget at tage et andet menneskes liv. Men hvis det er sket under en lovlig ope-ration, skal man se sig selv i spejlet og vide, at det er det gode og rigtige, man har forsøgt at gøre, og man skal snakke med sine kammerater om, at det er i det bedstes tjeneste, at dette er sket.- Meget af det handler om, at man har gennemtænkt sine holdninger inden, man tager af sted. Det er Forsvaret også dygtige til at opfordre folk til. Ønsker man at beskytte rets-

Sven er kirkeleder OG officer

Sven Straarup er ansat som leder i kirken Kristent Fællesskab i Rødov-re. Samtidig er han ansat som officer af reserven i det danske forsvar.

Og for ham har det aldrig været et problem at kombinere de to ting

Evangeliets Gyldne Sange

Salg: Ole Bøgh Andersen

tlf: 98 99 60 07 web: www.egsnet.dk

14 sange: kor, herrekor, duet og solo

NY CDfra

I Skyggen af det kors

1 Min kære ven har du mødt Guds søn. Åge Samuelsen 3,18

2 O, jeg ved et land. Traditionel (ukendt) 3,17

3 Endnu strømme fra Jesus. Åge Samuelsen 3,17

4 På en fjern ensom høj.(Solo Hans Brohus) Georg Benard 3,56

5 Lønkammerkrogen. Traditionel (norsk) 3,14

6 En pilgrims vandring. Åge Samuelsen 3,22

7 Jeg lever ved kilden. Traditionel 3,06

8 Stjerner på himmelen.(Duet) Putte/Knud Lysgård 3,30

Judith Nørholm / Kurt Gjerløv

9 Å, du kære Golgata. Åge Samuelsen 3,18

10 Jeg var slave i et fremmed land. Uffe Andersen 2,29

11 Jeg hørte englesang. Traditionel (svensk) 3,17

12 Hvem er det som går der. (Duet) Reider Holberg 3,37

Gunnar Eriksen/Bent Andersen

13 Er det slut på kraften. Åge Samuelsen 3,20

14 Et herligt liv jer ejer. Åge Samuelsen 2,55

15 Potporri. Viggo Abrahamsen 3,52

Philips Philips

Åge Samuelsen

16 I skyggen af det kors. Viggo Abrahamsen 3,26


I Skyggen af det kors


booklet.indd 1

03/04/08 9:42:20

kun

kr. 100.-

+ porto


Sven er kirkeleder OG officer

Den pacifistiske opfattelse: Vi er helliget Jesus Kristus2.-4. århundrede (fra det 16.-21. århundrede er dette et minoritetssyn)Kristne er himlens borgere og må ikke anerkende en verdslig kejser (civil myndighed) som afgud. Jesus udbredte sit rige uden vold, kun med kærlighed, godhed, retfærdighed og sandhed, og han kaldte til frivillig, personlig omvendelse.Israel i Det Gamle Testamente var en teokratisk stat, men kirken er et åndeligt samfund og ikke en stat.Faren ved læren om den retfærdige krig er ifølge dette syn, at det nødvendigvis vil føre til herliggørelse af krig.

Korstogsopfattelsen: Vi fører Guds krig10.-15.århundrede (fra det 16.-21. århundrede er dette et minoritetssyn)vold og krig er en del af dette liv. Krig kan bruges til at fremme Guds retfærdighed i verden.Ridderholdninger og krigerfærdigheder er beundringsværdige.Fordi man kæmper for Gud imod de onde og de vantro, så gælder alle midler.

Den retfærdige krigs opfattelse: Vi er lys og salt4.-10. århundrede og derefter 16.-21. århundredeEn kristen kejser fik statsmagten (312 e.kr.), og barbarerne invaderede Romerriget.Kristne begynder at overtage pligter over for staten. vi skal præge samfundet for Jesus Kristus, kæmpe for retten samt beskytte sårbare grupper mod overfald.Kristne principper skal styre måden, vi fører krig på.

Kilde: Sven Straarup

samfundet Danmark med de til rådig-hed stående midler, så vi ikke bliver mast ned af en tyrannisk fjende, som bare ønsker at gennemtrumfe sin vilje?- Det er vores store og flotte vær-dier, som skal beskyttes, men vi skal også give andre en chance for at få de samme værdier. Selv om det er vestlige værdier, så er der også noget mere grundlæggende i det. Det kan man blandt andet se i det arabiske forår. Det er almenmenneskelige værdier, som vi ekkoer i hinanden, mener han.

Har brug for jernnævenNår danske soldater er udsendt på en mission, spiller våben kun en rolle blandt mange andre.- I den militære begrebsverden skel-ner vi mellem kinetiske midler, som er krudt og kugler, og ikke-kinetiske midler. Vi påvirker nemlig også gen-nem vores tilstedeværelse, gennem vores uniform med al udrustningen sat på – altså højtbevæbnede, nogle gange gennem en aggressiv attitude, andre gange har vi bare en baret på. Vi bruger forskellige midler som informationsformidling, støtte til civilsamfundet, forhandling med beslutningstagere med mere – alt sammen for at nå et mål uden brug af krudt og kugler. Det bedste er, hvis vi kan undgå krudt og kugler, og hvis vi kan vinde fjenden over til at blive en ven eller i alt fald en konstruktiv samarbejdspartner.- Men man må ikke begrænse For-svaret i forhold til brug af kinetiske midler. En del af vores effekt er, at vi lynhurtigt kan bruge jernnæven til at slå fast, at vi tager vores mission alvorligt. Ellers udvikler det sig til lovløshed og fuldstændig mangel på respekt. Det er sanktionsmidlerne, som tæller.


Fotos: Hærens Operative Kommando


Jeg tror ikke længere på, at magtudøvelse kan gøre nogen nævneværdig forskel, når det gælder bekæm-pelsen af det onde i verden, terrorisme, eller hvad vi benævner det. Derfor er jeg blevet pacifist. Der er kun kærlighedens mulighed tilbage.Sådan skrev en af Det Danske Missionsforbunds præster i kirkesamfundets blad i december 2001. Præsten hedder Finn Kier-Hansen, og i dag er han landsleder for organisationen Youth For Christ (YFC). Han skrev artiklen på baggrund af angrebet på World Trade Center kort tid forinden – og ikke mindst som en reaktion på George W. Bush’s tale om hævn, gengældelse og ondskabens akse, som blandt andet blev udmøntet i angreb mod Taleban i Afghanistan.

Hvad hvis Bush havde valgt at tilgive?Finn Kier-Hansen skrev endvidere: Gud valgte at lade sig føde som et lille menneske-barn. Han valgte at lægge al sin majestæt, al sin styrke, al sin magt og vælde til side for i stedet at blive så svag og sårbar, som man overhovedet kan tænke sig nogen være… Derefter kunne det kun gå fremad. Og det gjorde det. Jesus Kristus kom til at forandre historien. Hans forkyndelse lagde grunden til vores samfund, hans gerninger viste, at Guds rige var kommet nær, og – til slut – vandt han i al sin svaghed, ved at dø og opstå, den sejr over det onde, som Bush, om han så benytter alle bomber i verden, aldrig vil kunne vinde.

Prøv lige at gøre dig det tankeeksperiment, at Bush havde valgt at gøre sig sårbar. Overvej, hvad der ville være sket, hvis Bush havde sagt, som Jesus sagde, da han blev korsfæstet: ’Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.’ Prøv at eksperimentere med tanken om, at USA’s præsident havde valgt at gøre, som Jesus lærer os i bjergprædikenen: ’I har hørt, at der er sagt: ”Øje for øje og tand for tand”. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt… ‘ Og videre: ’Men jeg siger jer: ”Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn… ‘ (Matthæusevangeliet 5:38-45).

For præst Finn Kier-Hansen betyder Jesus’s undervisning om at elske sine fjender samt det faktum, at Jesus vandt en åndelig sejr ved at overgive sig til døden, at han er blevet pacifist, for – som han siger – bomber vinder aldrig over det onde

Bomber vinder aldrig over det onde


Foto: Sylverarts

Overvej, hvad der ville være sket, hvis Bush havde sagt, som Jesus sagde, da han blev korsfæstet: ’Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør’Finn Kier-Hansen


Hvad mon der ville være sket? Jeg tror, at det ville have givet Bush et navn i historien, et navn som Gandhi, Mother Teresa og Martin Luther King eller andre af de store verdens historiske personer, som valgte at gøre sig svage for derigennem at vinde verden. Og jeg tror, at mange, rigtig mange, menne-skeliv ville være blevet sparet!

Indtil nu et let standpunktHer 10 år senere har domino sat Finn Kier-Hansen stævne for at udfordre ham på bekendelsen: Jeg er blevet pacifist. Er han det stadigvæk, og hvorfor?- Det føler jeg mig overbevist om, at jeg stadig er, erklærer Finn og tilføjer: - Når jeg svarer på den måde, er det jo fordi, min udfordring er, at for mig har det indtil nu været et let standpunkt forstået på den måde, at jeg ikke personligt eller familiemæssigt har været udsat for vold og angreb. Så mit synspunkt er ikke for alvor blevet testet i virkeligheden. - Men der er ingen tvivl om, hvad Jesus i bjerg-prædikenen lærer os om, hvordan vi skal forholde os til vores fjender. Og jeg synes, det er vanskeligt at få øje på andet, end at våben og magtudøvelse fører til en eskalering af vold og ondskab. Er der nogensinde en lykkelig slutning på en krig? Den løser ikke den dybere konflikt, og den efterlader masser af sårede mennesker og ødelagte liv. Og der er det åndelige aspekt i det, at den Onde altid vil

krig og skabe splid og ødelægge liv.Hvad kan få dig til at tvivle på pacifisme i praksis?- Jeg synes jo, det er umådelig svært, når jeg kon-fronteres med spørgsmålet om, hvad jeg vil gøre, hvis der bryder en voldsmand ind for at angribe min familie. Jeg ved jo ikke, hvordan jeg vil rea-gere i situationen. Og ligeledes synes jeg, det er svært, når jeg konfronteres med spørgsmålet om Anden Verdenskrig. Så kan jeg igen godt synes, at min pacifisme er letkøbt. - Men så tænker jeg på Gandhis ikkevolds-kamp i Indien. Det var ham, der vandt! Kan man forestille sig, at det gode vil vinde over det onde alene ved det godes magt? Taber det gode ikke, hvis det be-gynder at gøre brug af ondt?Er vores trælse opgave ikke ofte at måtte vælge det mindste af to onder?- Pragmatikeren i mig siger, at sådan må det un-dertiden være. Samtidig går udsagnet og problem-stillingen i maven på mig.

Tillid, ansvarlighed, respekt og venskab er kerneværdier på Mar-iager Efterskole. Vi mener nemlig, disse værdier giver de bedste betingelser for at eleverne kan udvikle sig, mens de går på efter-

skolen. Her er der højt til loftet, så den enkelte elev kan sætte fart på egne mål og meninger i livet.

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde på mariager-efterskole.dk

eller ring:Tlf. 9668 2700

Tillid, ansvarlighed, respekt og venskab er kerneværdier på Mar-iager Efterskole. Vi mener nemlig, disse værdier giver de bedste betingelser for at eleverne kan udvikle sig, mens de går på efter-

skolen. Her er der højt til loftet, så den enkelte elev kan sætte fart på egne mål og meninger i livet.

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde på mariager-efterskole.dk

eller ring:Tlf. 9668 2700

Gunni Bjø[email protected]

Privatfoto


København Vineyard er stedet, hvor FrikirkeNet den 11.-12. november afvikler, afholder, lancerer sin årlige lederkonference. - Vi har et stykke tid ønsket at komme til København, og da Køben-havn Vineyard stillede deres lokaler til rådighed, sagde vi ja tak, fortæller Lars Bo Olesen fra FrikirkeNets koor-dinationsgruppe. - Vores håb er, at mange fra inter-nationale kirker, som især findes i hovedstadsområdet, vil deltage i konferencen. Det har vi i hvert fald forsøgt at skabe de bedste mulighe-der for ved at placere konferencen i København. En af talerne er også fra en international kirke; nemlig Ravi Chandran fra International Christian Community.

Bustur til ChristiansborgUd over Ravi Chandran taler de dan-ske kirkeledere Flemming Mølhede, Lars Bo Olesen, Niels Peter Hedegaard og Jacob Viftrup på konferencen. Med andre ord er der ikke inviteret en gæstetaler.- Der er ikke to konferencer, som er ens. Vi har tidligere blandt andet været på tur sammen til Stuttgart og Ærø og haft en udenlandsk præst samt en ledelsesekspert til at inspire-re os og give os konkrete redskaber.

Denne gang arrangerer vi en bustur til Christiansborg, hvor vi skal møde et panel af nyvalgte politikere, som vi kommer til at drøfte forskellige emner med. Det kunne for eksempel være frivillighed, integration eller fradragsret for gaver givet til kirker, oplyser Lars Bo Olesen.Efter paneldebatten kan dem, som har lyst, få en rundvisning i Folke-tinget. Turen til Christiansborg fin-der sted fredag eftermiddag, og der-efter skal konferencedeltagerne selv finde et sted at spise aftensmad. - Vi ser for os, at folk går sammen i mindre grupper på kryds og tværs og finder nogle restauranter at spise på, og på den måde bruger anledningen til at bygge netværk, siger Lars Bo Olesen.

Netværk er et nøgleordNetop netværk er et nøgleord på konferencen. For et af hovedfor-målene er at skabe et forum, hvor ledere kan mødes og skabe netværk på tværs af kirker, historie og over-bevisning.- Derved kan man komme til at opleve den berigelse, som ligger i at møde nogle, som er an-derledes, forklarer Lars Bo Olesen.Netværkstanken sætter sig også spor i konferencens tema, som er Tæt-tere på. Lars Bo Olesen vil tale om at komme Tættere på Gud, Ravi Chand-rans emne handler om at komme Tæt-

Konference vil

FrikirkeNets lederkonference i kirken København Vineyard den 11.-12. november handler om at komme tættere på. Tættere på Gud, på hinanden, på danskerne og på fremtiden

Foto: Henrik Sørensen

Lars Bo Olesen


Konference vil

tere på hinanden, Niels Peter Hedega-ards indlæg vil handle om at komme Tættere på danskerne, mens Jacob Viftrup vil føre konferencedeltagerne Tættere på fremtiden.- På en eller anden måde synes vi, at det i høj grad er, hvad livet med Gud handler om – at man tør komme tæt-tere på. At komme tættere på Gud er udgangspunktet for alt andet. Og at komme tættere på danskerne er afgørende for, at den livsforvandling, som er forbundet med at møde Jesus og evangeliet, kommer ud til folket på en måde, så det giver mening for dem.- Når det gælder at komme tættere på hinanden, er det vigtigt, at vi ikke ser på hinanden som modstan-dere eller konkurrenter, men som lemmer på samme legeme; vi er alle en del af én stor, universel og ene-stående kirke, som Gud bygger her på jorden. Vi er hinandens brødre og søstre. - Og tættere på fremtiden kommer vi gennem et visionært indspark, hvor vi sammen kigger fremad og ser på, hvad vi tror, Gud vil gøre de næste fem-ti år – og hvordan vi som netværk og kirker kan byde ind og sikre og, at vi kommer til at være med i, hvad Gud vil gøre i dag og i fremtiden.


Arkivfoto


Holbæk Frikirke - ved præst Simon Engmose

Hvad kendetegner på en særlig måde jeres kirke?- At vi er en gruppe af meget almindelige mennesker med almindelige liv og almindelige problemer – dog med det fællestræk, at vi alle ønsker at kende mere til den Gud, som Bibelen taler om. Desuden er der rigtig mange familier med børn i kirken. - Jeg er meget glad for den kirke, jeg er en del af! Jeg tror i virkeligheden, at vi ligner mange andre kirker – vi har nogle ting, vi ved Guds nåde lykkes i, og vi har ting, som vi kæmper med. Fælles for de fleste kirker er vel, at vi alle ønsker at se mere af Gudsriget i vores kirker og byer, og at vi indimellem undrer os over, hvorfor vi ikke erfarer mere af det, end vi gør…

Hvad glæder du dig over i jeres kirke lige nu?- De mange, fantastiske mennesker, der investerer deres tid og evner i kirken. Jeg glæder mig også over, at vi har fået meget bedre kontakt til de menne-sker, der bor i vores by og omegn, og at vi ser mange nye ansigter til vores gospelgudstjenester og gospelnights. - Og så er jeg meget glad for, at vi har et rigtigt godt forhold til de øvrige kirker i byen og er begyndt at gøre forskellige ting sammen.

Hvordan bygger I bro til den by, som I er en del af?- Vi prøver at være en del af bybilledet – sørger for at være til stede på en fornuftig måde, når vi har særlige begivenheder i byen, så Holbæk Frikirke bliver en naturlig del af byen. Broen mellem kirken og byen opstår nok bedst i relationer mellem mennesker, men for at udvide omfanget af disse relationer

K O R T O M K I R K E N

Kontakt os og hør, hvilke fordele du får ved at tegne vores specialforsikringer til valgmenigheder og frikirker.

Thisted Forsikring g/sThyparken 16 - 7700 Thisted

Tlf. 96 19 45 00 - www.ThistedForsikring.dk

I samarbejde medDanske Kirkers Forsikringsservice

Tlf. 86 26 03 95 - Fax 86 26 20 95

x Bygningsforsikringerx Løsøreforsikringerx Ansvarsforsikringx Ulykkesforsikringx Arbejdsskadeforsikring

har vi et rimeligt stort gospelkor, hvor langt de fleste ellers ikke kommer i kirken.- Derudover har vi lige åbnet et kontaktcenter, hvor mennesker i krise, med psykiske lidelser eller med anden grund til mismod kan komme og få hjælp.

Tal fra Holbæk FrikirkeEtableringsår: Jeg ved det faktisk ikke, men det er før 1945, hvor den første kirkebygning blev lejet. Antal medlemmer – (heraf børn): 150 (50 under 18 år)Antal nydanske medlemmer: 13Antal gudstjenestedeltagere – (heraf nydanskere): Cirka. 90 (cirka 10)Antal ansatte – fuldtid/deltid: 2 deltids Antal døbte i 2010: 2Årlig omsætning i 2010: 1.200.000 kroner


K O R T O M K I R K E N

Den evangeliske Frikirke, Randers- ved præst Peter Overbeck

Hvad kendetegner på en særlig måde jeres kirke?- Der er et stort engagement fra alle aldersgrupper – blandt andet gennem ungdomskirken Skywalk og genbrugsbutikken Futhi. Og så har vi et stort en-gagement i international mission. Alt udspringer af den samme kilde – glæden over Jesu Kristi offer for os. - Kirkens medlemmer kommer fra mange forskellige steder i det kirkelige landskab, og vi ønsker at give plads for et karismatisk liv. Vi har mange rela-tioner i det kirkelige landskab – for eksempel til Ungdom med Opgave, Frikir-keNet og Det Danske Missionsforbund.

Hvad glæder du dig over i jeres kirke lige nu?- Jeg oplever, at der er optimisme og tro på fremtiden. I øjeblikket er vi i gang med en visionsproces for de næste tre år, hvor vi har valgt fire fokusom-råder at arbejde med: Åndelig vækst, udrustning til tjeneste, åbent fællesskab og giv til byen. - Derudover glæder jeg mig over, at børne- og ungdomsarbejdet er godt i gang med mange glade mennesker.- Og så er vi ved at vokse ud af de rammer, som har tjent os i en længere år-række. Det er en positiv udfordring, der også får os til at tænke over, hvordan menighedsarbejdet skal se ud fremover.

Hvordan bygger I bro til den by, som I er en del af?- Det gør vi på en række forskellige måder ved at:• Hjælpe kirkens medlemmer til at danne ’små broer’/relationer til menne-

sker omkring sig og støtte de relationer, de allerede har.• Trække byen ind i kirken – blandt andet ved at invitere ’nøglepersoner’

fra byen til at tale i kirken. • Være synlig i at afhjælpe den nød, der er i byen. For eksempel ved at

støtte Mødrehjælpen og Kirkernes Familiehjælp. • Gøre indsamlingen til Dansk Flygtningehjælp til en del af kirkens årska-

lender. På den måde tager vi også et internationalt ansvar.• Tænke byen med i alt det, vi gør som kirke.

Tal fra Den evangeliske FrikirkeEtableringsår: 1888Antal medlemmer (heraf børn): 223. Herudover børn og unge: 160Antal nydanske medlemmer: 3Antal deltagere på gudstjeneste (heraf nydanskere): 160 (heraf 8 nydanskere)Antal ansatte – fuldtid/deltid: 1 på fuldtid, 3 på deltidAntal døbte i 2010: 7Årlig omsætning i 2010: 2.000.000 kroner


M I G R A N T C H U R C H E S

It is inside in the courtyard behind the large St. Johannes Church on Blegdamsvej that Eglise Pro-testante Baptiste belongs. Outwardly, it might not seem like much, but dare one a random Sunday afternoon to enter and go down the stairs to the basement, you will quite unexpectedly enter a great room, where people seems to prepare for a concert.Reverend Jonas shows domino around a little bit in the minutes before the religious service begin. In addition to the grand ballroom, there are also a few rooms upstairs, which have been made avai-lable to the Church. One is used as a prayer room during their Friday meeting; the second is used by the reverend as his Office. The tour only takes a few minutes - the service is about to begin.

Dancing, colourful womenIt all begins with prayers and praises. There are not many today, probably about 30, but the mood of the people is great. Two female singers are singing the praises, accompanied by drums and piano. Par-donne moi! Pardonne moi! Reads the chorus again and again. Jesus est tu seigneur! The French text is being displayed in great detail on a large screen behind the Orchestra. The hands go up in the air and the tears are falling of one of the singers while she sings with all her might: Pardonne moi! Again and again and again. The song is interrupted for a moment, when re-verend Jonas rises and says a few words of wel-come. Then the singing breaks out again. This time even more heated and fast. And this time people start to dance also. Several of the women have already moved up in front of the orchestra and the pulpit in order to dance in a circle, and, of course, others truly also are being lured up there by an

older woman who with gestures is eagerly trying to get as many to dance with them as possible.It is, however, mostly the women who dances, only one other man is participating. Those who do not participate in the circle, are singing and praying each on their way from their seats around the room. The women are all clothed in colourful African dresses. Most of them also have scarves around their heads. They are excellent dancers. The men are dressed in shirts and trousers and nothing more. The dance continues for another ten mi-nutes, while the orchestra repeats the same refrain over and over again. The sweat is running and people are laughing out loud.

Fading into the sermonOnly when reverend Jonas again moves up behind the pulpit, does the song and dance slowly begin to fade. One by one people take to their seats. While the reverend opens with a number of small comments, a bunch of paper tissues is being han-ded around between the people in the room in order to get the sweat off their foreheads. A few practical observations follow from the re-verend. He thanks everybody for the prayer meet-ing they have had the Friday before. The meeting apparently lasted all night. He underlines the significance of the number who participated. There were 12 in all, just like Jesus and his 12 disciples. Then there is the Sunday school teaching that he is trying to organize. It is every Sunday at 10.00 pm, right before the service. Reverend Jonas was very impressed with the knowledge that some of the participants showed last time. Things are mo-ving forward. After this he slides ever so quietly over in today’s sermon. Reverend Jonas is an able narrator. Colour-ful French phrases flies over the pulpit. Everything

Dropping by a lively Baptist Churchdomino vistited the French-speaking African Baptist church in Copenhagen and experienced dancing, colourful women, a lot of singing and a very fast speaking reverend

is going very fast. So fast in fact, that the pianist, who at the same time has the task of acting as a translator into English, has difficulty following suit. The Reverend emphasizes his main points with a Hallelujah! To which the Congregation, who appa-rently have tried it all before, corresponds with an Amen. His entire body moves as he speaks and his arms are frequently being used when a point needs to be stressed.

Welcome to Amos from UgandaSoon after the sermon, we are all praying again. Reverend Jonas asks us to be quiet this time. We must reflect on what has been said. A single wo-man however continues to pray out loudly; Merci, Jesus, merci, she mumbles again and again. Re-verend Jonas has gone down on his knees beside the pulpit, many sits with folded hands, a few stands up with their hands lifted up in the air. Everyone prays in their own way. The orchestra begins to play and again we sing praises. One of the singers from before is leading the way, she prays out loud, while the orchestra keeps playing. She asks Jesus to bless the Congre-gation. The reverend ends the service with a few words. A single newcomer, Amos from Uganda, is being welcomed. Like several others he has sneaked in while the service was going on and sat him selves on the back row. Reverend Jonas gives a signal and Assembly rises. Everyone is cheerful and talking. Food and tea already awaits us at the back of the hall.

Peter [email protected]

Foto: KIT


SØG IND NU!

MarkusKarlsen

Jeg tog på Alterna, fordi jeg syntes, det var en superfed mulighed for at bruge tid

med Gud og lære Ham og Bibelen bedre at kende. Min relation til Gud er blevet

meget mere personlig, og han er kommet med i min hverdag. Jeg tog selvfølgelig

også på Alterna for at komme ud at rejse og for at få en masse nye venner. Den

fedeste oplevelse på rejsen var at stå foran 600 afrikanere og fortælle dem, at

Jesus elsker dem og gerne vil være en del af deres liv.

JessicaRoed

Jeg kan mærke på mig selv, at jeg er blevet meget mere moden og bedre til at snakke med mennesker. Den fedeste oplevelse på rejsen var helt klart i Cambodja. Vi var på et børnehjem, hvor der boede 28 børn, som kom fra gaden og havde virkelig hårde baggrunde. Vi fik lov til at komme og besøge dem og lege med børnene, og man kunne virkelig se, hvor stor en forskel det gjorde, at vi var der.

AndreasViftrup Andersen

Jeg kendte ikke vildt meget til Alterna, da jeg valgte det, så det

var lidt et sats fra min side. Der er sket helt ufattelig mange

ting, siden jeg startede på Alterna. Specielt med Gud, men

også med mig selv. Jeg tror, at når man udforsker mere af

Gud, så udforsker man også mere af sig selv. Så ved at lære

Jesus at kende, har jeg også lært mig selv bedre at kende. Det

bedste ved Alterna er det fællesskab, man får med hinanden.

Man når at udvikle nogle venskaber, som jeg kan mærke kan

holde resten af ens liv. Det synes jeg, er noget af det fedeste.

At rejse er at leve - derfor er et skoleår på Alterna også en rejse, der indeholder eventyr, nye venskaber og en oplevelse af troen på Gud som en hverdagsting, der bedst udtrykkes i en tæt jordforbindelse. Gennem de sidste 26 år har Alterna været det sted, hvor unge er blevet udfordret og presset, har fået afprøvet deres grænser, oplevet verden og fået nye perspektiver på mennesker omkring dem. Og selvom Alterna stadig er en af de billigste efterskoler i Danmark, er det herfra man får de dyreste og bedste værdier med sig hjem. Her er tale om værdier, som efter gamle elevers udsagn stadig holder mange år efter, man har sagt farvel til skolen i Mariager. Derfor fortsætter vi! Undervisningen vil tage sit afsæt i bibelhistorien. Men udover det, vil Alternaelever også arbejde med musik, teologisk fordybelse, kommunikation, lederskab og diakoni.

Næste skoleår har vi igen tre teams: Alterna Afrika, Alterna Sydamerika og Alterna Sydøstasien. Der er stadig få pladser tilbage, og ellers er det tid til at melde sig til skoleåret 2012/13. Læs meget mere på www.alterna.nu

SENEST 10. OKT.


U D S y N

Terence Ascott er grundlægger af og direktør for tv-stationen SAT-7, som sender kristent tv via sa-tellit til hele Mellemøsten. For nylig var han i Dan-mark med friske beretninger fra det arabiske forår, hvor stærke mænd i spidsen for stærke regimer på stribe må bøje sig for folkets ønske om demokrati og medbestemmelse. Flere er dog begyndt at stille spørgsmål ved, om ordet forår er den rette betegnelse for det, som finder sted i Mellemøsten i øjeblikket. Kristne min-dretal taler allerede nu om en arabisk vinter.- Lige nu ved ingen, om det bliver et forår eller en vinter, siger Terence Ascott.- Men hvis det bliver demokrati, som det fungerer i nogle lande i Mellemøsten, vil det med sikker-hed føre til, at man vælger islamiske teokrater til at lede landet, og det vil være begyndelsen på et egentligt teokrati, hvor lovgivningen i sidste ende bliver omformet til at blive i overensstemmelse med den islamiske sharialov.- Og det er jo faren ved demokratiet – at det kan føre til, at flertallet tyranniserer mindretallet, konstater han.

Algeriet er skræmmeeksempelDem, som især vil mærke det, hvis teokraterne vinder magten i de forårsramte lande, er kvinderne samt religiøse og etniske mindretal.- De vil blive behandlet som mindretal, der skal beskyttes, men ikke som mindretal, der har ret-tigheder, forklarer Terence Ascott.- Frygten i hele regionen er, at vi bevæger os væk fra et demokrati, hvor alle er lige for loven – inklu-sive kvinder og religiøse og etniske minoriteter. Og det er grunden til, at kristne har været tøvende i forhold til at støtte revolutionerne i for eksempel Syrien og Egypten, hvor det i sidstnævnte tilfælde langt fra var alle kristne, som var lige begejstrede for, hvad der skete, anfører han.- Men det er endnu for tidligt at sige, om det kom-mer til at ske. Lige nu er det kun spekulationer, og der er ingen solide eksempler på, at det er sket. Det var lige ved at ske i Algeriet i begyndelsen af 1990’erne, hvor der var et frit valg, som gav magten til islamister. Militæret greb dog ind og

stoppede processen og fortsatte som landets rege-rende øvrighed. De frygtede netop for en islamisk regering, som ville forandre demokratiet til et islamisk teokrati.

Kaos i EgyptenGennem 13 år har Terence Ascott boet i Egypten, in-den han for 20 år siden blev deporteret. Han har en søn, som bor i landet, og de seneste 10 år har han rejst i landet jævnligt, ligesom han har tæt kontakt til en række kirkeledere i landet. Hans kendskab til landet er således betydeligt.- Lige nu er der kaos i Egypten. Der er 70 forskellige politiske partier, og vi aner ikke, hvad der vil ske, hvis de islamiske partier kommer til magten. Det Muslimske Broderskab er det bedst organiserede og mest etablerede af partierne, og det er sandsynligt, at de vil få et kontrollerende mindretal ved et kom-mende valg. Men hvor meget vil hæren tillade? Og hvornår kommer der valg – måske i november?Siden styret i Egypten blev væltet, har der hersket en delvis lovløshed i landet, som blandt andet har betydet, at den beskyttelse, som det kristne og an-dre mindretal trods alt havde under landets tidligere leder, Hosni Mubarak, er forsvundet.- Så der har da været en del angreb på kirker og på kristne hjem og firmaer. Men på lang sigt handler det om de kristnes stilling i samfundet. Lige nu er der en fantastisk mulighed for en ny æra i Egypten. Og jeg er stadig optimistisk i forhold til, at det, som er sket, i det lange løb vil vise sig at være godt for landet, lyder det fra Ascott.

Kritisk i IrakEt land, hvor situationen lige nu er meget kritisk for det kristne mindretal, er Irak. SAT-7 har netop haft et hold i landet for at lave fire dokumentarud-sendelser, og de var rystede, da de vendte tilbage.- Der var to muslimer med på holdet, og de sad begge med tårer i øjnene, når de lyttede til, hvad kristne irakere bliver udsat for. Tidligere boede der 1,2 millioner kristne i Irak – i dag er tallet et sted mellem 300.000 og 500.000. - En kristen kvinde fortalte om sin datter på 12 år, der en dag ikke var kommet hjem fra skole. Da

moren spurgte sig for hos pigens veninder, fandt hun ud af, at en bil havde samlet pigen op – ingen vidste hvorfor. Senere blev moren ringet op af dem, som havde bortført pigen, og hun spurgte dem, hvad de ville have – var det penge, de var ude efter? Men det afviste de med ordene: Vi vil slet ikke have noget fra dig, men vi ønsker, at du skal lide, fordi pigens far var en forræder.- I fem-seks dage derefter hørte moren ikke mere, men så blev der smidt et lig af en pige på en central plads i byen. Pigen havde været udsat for voldsom tortur og var blevet voldtaget, hvorefter hun var blevet overladt til at bløde ihjel. Moren identificerede pigen som sin datter.Ifølge Ascott er der lige nu ikke nogen reel beskyt-

Er en arabisk vinter PÅ VEJ?

Flere steder holder kristne mindretal i Mellemøsten vejret, mens de venter på, om det arabiske forår slår om i en isnende

vinter. Det fortæller Terence Ascott fra den kristne tv-kanal SAT-7, som sender tv til hele regionen

Terence Ascott på P1!DR’s P1 har lavet en udsendelse om SAT-7, hvor de blandt andet har interviewet Terence Ascott. Interviewet kan høres på kortlink.dk/9k62.

SAT-7

• Den kristne tv-station SAT-7 har sendt satellit-tv til den arabisktalende del af verden siden maj 1996.

• I dag er der dagligt fem-syv millioner personer, som følger udsendelserne, og stationen sender også på tyrkisk og farsi (som blandt tales i Iran, Afghanistan og Tadsjikistan).

• Stationen har en 24-timers børnekanal, hvis pro-grammer blandt andet bliver produceret i Danmark.

• Hver uge modtager tv-stationen hundredvis af breve, telefon-opringninger eller e-mails fra seere, der har spørgsmål om den kristne tro, ønsker at få en bibel eller ønsker at fortælle om deres glæde ved at se de kristne udsendelser.

• I Danmark er SAT-7 gået sammen med flere danske organisationer: Det Danske Bibelselskab, Mission Afrika, Aktiv Mission, Dansk Europa Mission, Norea Radio Danmark og KLF, Kirke & Medier.


Foto: Orla Fredensborg Møller/Mission Afrika

telse for mindretal i Irak – og det gælder ikke kun kristne, men også andre religiøse samt etniske mindretal.- Mange irakere er modstandere af denne forføl-gelse af mindretal, men en række bevæbnede per-soner kan lave meget ravage. Myndighederne siger de rigtige ting, men de har simpelthen ikke res-sourcerne til at beskytte mindretallene. Og jeg ved heller ikke, om de har viljen – hver gruppe tager sig af sine egne, og det er ikke mange, som tager sig af de kristne.

Var det bedre før?Tanken er nærliggende: Ville det være bedre for de kristne og for andre mindretal, hvis de tidligere stærke mænd med stærke regimer kom tilbage i Mellemøsten?- Der er ingen tvivl om, at der var mere sikker-hed for kristne i for eksempel Egypten under det tidligere styre. Og i Syrien har der allerede nu været røster fremme om, at mindretal i landet skal udryddes eller deporteres – kristne skal til Liba-non, siger man blandt oprørerne. Og når de kristne i Syrien hører det, overvejer de, hvad deres fremtid skal være, oplyser Terence Ascott.- Jeg har lige haft to dages møder med kirkeledere fra regionen, og facit er, at de kristne ville have det bedre under et regime med en stærk mand, end de ville under et teokrati. Og det ser ud som om, at demokrati i mange af disse lande kun vil berede vejen for et islamisk teokrati.

- Det eneste håb i dette er, at vi kan se en foran-dring i de holdninger i forhold til sharialovgivning, som folk i regionen har. Der er hos millioner en dyb respekt for ytringsfrihed og trosfrihed samt et ønske om, at alle indbyggere uanset religion eller etnicitet skal behandles lige for loven. Men der er også snese af millioner, som ikke ønsker dette.

Håbet ligger hos næste generation- Vi kæmper for at få ændret disse holdninger. Men det er som at tænde et stearinlys i stærk vind. Som jeg ser det, ligger håbet for fremtiden hos den næste generation. Der er 100 millioner arabisktal-ende børn under 15 år i regionen, og mange af dem har adgang til at se vores 24-timers børnekanal, som sender på arabisk. Det er den af vores kanaler, som har det højeste seertal. - Og selv om vi naturligvis sender kristent indhold på kanalen, så underviser vi også om værdier og holdninger i forhold til, hvordan man skal be-handle andre mennesker, og om lighed og frihed med mere. Mange muslimer ser kanalen og opfor-drer deres børn til at gøre det samme. Jeg tror, at dette har en dyb påvirkning på bogstaveligt talt millioner af børn. Og det er fra disse børn, at mor-gendagens ledere i den arabiske verden kommer.- Men om vi kan overleve som kirke indtil da, ved jeg ikke.


Der er ingen tvivl om, at der var mere sikkerhed for kristne i for eksempel Egypten under det tidligere styreTerence Ascott

www.prorex.dk Telefon 74563343

TODD BURPOog LYNN VINCENT

Him len findesvirkel igEn l il le drengs utro l ige beretning o m hans besog i him len

Nr 1på New York Times bestseller-liste

Sol stå stilleom dristig tro, visioner og hvad der sker, når du vover at bede Gud om det umulige! Steven Furtick taler på årets WillowCreek kon-ference.

244 sider kr 199,95

Utrolig

– men sand!

Nu

over

sat t

il 2

8 s

pro

g

Himlen fi ndes virkeligUnder en akut operation oplever en 4-årig dreng et kort besøg i himlen. I tiden efter bliver forældrene måbende vidne til brudstykkerne af hans forbløffende øjenvidne-skildring fra dette besøg.

Læs selv, og lad dig overraske af bogens mange opmuntrende detaljer!

210 sider - udkommer ultimo oktober kr 149,95

TILBUDBestil 2 stk Himlen fi ndes virkelig

til EN bogs pris!Gælder ved forudbestilling frem til 15. oktober


De første syv år af FrikirkeNets historie har budt på en række succeser, men også på en stram økonomi og en vis usikkerhed om, hvad netværket er for en størrelse. Men nu skærper FrikirkeNet profilen og trimmer organisationen, så kontingentet om tre år kan sættes ned

FrikirkeNet har efterhånden syv år på bagen, og vi i netværkets ledelse, koordinationsgruppen, har fundet, at det var tid for at evaluere og omstruk-

turere, så vi prioriterer ressourcerne bedst muligt fremover. Også de økonomiske ressourcer, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at økonomien gennem netværkets første syv år hele tiden har været en udfordring.

Jeg, en frikirkeLige fra begyndelsen har FrikirkeNets vision rum-met to væsentlige formål:1. et ønske om en fælles identitet som frikirker2. et ønske om at virke mere hensigtsmæs-

sigt sammen, end man kan hver for sig

En af de mest klare effekter efter syv år med Fri-kirkeNet er netop en positiv frikirkeidentitet, som har været medvirkende til at hjælpe lokale kirker

ud af en minoritetsrolle og måske også ud af en minori-tetsselvforståelse. Også i presse og i lokalsamfund er frikir-keidentiteten trådt tydeligere frem, så de enkelte frikirker placeres ind i en større ramme og helhed, hvilket har ført til en større forståelse, en større

respekt samt en større genkendelighed og sam-menhæng.

Bedre sammenDerudover glæder vi os i FrikirkeNets koordina-tionsgruppe over en stribe gode og vigtige ting, som vi står sammen om i dag – og som vi gør bedre sammen, end hver for sig:• domino• pressetjeneste• regionale præste- og ledernetværk• årlig lederkonference

• Frikirkernes Fælles Uddannelse (FFU)• brobygning til etniske kirker• indsamlinger til nødhjælpDisse områder og frikirkeidentiteten ønsker vi at udvikle yderligere, samtidig med at vi lægger nye områder til den pulje af ting, som vi gør bedre sammen.

De aktuelle udfordringerVi glæder os dog ikke så meget over de gode re-sultater, at vi er blevet blinde over for nogle af de udfordringer, vi skal have styr på, for at vi kan lykkes i at komme videre. Især disse to udfordrin-ger ønsker vi at forholde os til:1. Hvad er FrikirkeNet?

Der hersker hos nogle en usikkerhed om, hvad FrikirkeNet skal udvikle sig til. Er vi på vej til at blive et nyt kirkesamfund, eller hvad er planen?

2. Hvordan får vi penge nok? Økonomien i FrikirkeNet skal gøres bæredyg-tig, og det skal være billigere at være medlem af netværket.

vi er ikke på vej til at skabe et nyt kirkesamfund, der erstatter de nuværende

skærper profilen

Arkivfoto


Vi slår hermed fast:Ad 1. Vi er ikke på vej til at skabe et nyt kirkesam-fund, der erstatter de nuværende. I stedet holder vi fast i FrikirkeNets formulerede vision, der handler om at være et netværk af menigheder, der arbejder på at skabe et bæredygtigt samarbejde på de punk-ter, hvor vi virker bedre og mere hensigtsmæssigt sammen, end vi gør hver for sig.Vi tror, at FrikirkeNet på den måde kan være attrak-tiv for endnu flere kirker og samtidig bane vej for et endnu bredere samarbejde med blandt andre Det danske Missionsforbund, Baptistkirken i Danmark samt Dansk Oase.En konsekvens af, at vi således holder fast i net-værkstanken, er, at vi kommer til at beskære ar-bejds- og fokusområderne, så vi bliver endnu bedre til det, vi i forvejen er gode til.Ad 2. Vi vil skabe en økonomisk bæredygtighed, som på sigt gør det billigere at være medlem af Fri-kirkeNet og på sigt kan skabe overskud til nye ini-tiativer. Dette vil vi primært gøre ved at gennemføre en offensiv omlægning af domino, pressetjeneste og hjemmesiderne domino-online.dk og frikirkenet.dk over de næste to-tre år.

Offensiv omlægning Det er derfor planen at:• domino fra den 1. januar 2012 udkommer seks

gange om året i en udvidet udgave på 48 sider. I dag er domino på 32 sider og udkommer 11 gange om året.

• domino bliver et rendyrket, frikirkeligt ’vi-sitkort’, som fortæller de gode historier om danskeres oplevelser med Gud, og som for-holder sig til forskellige aktuelle temaer og udfordringer. Magasinet kan således komme bredere ud end til blot netværkets medlemmer, idet al intern kommunikation vil være fjernet fra siderne.

• flytte alle interne nyheder og intern kom-munikation såsom navnestof, arrangementer, visioner og værdier med videre fra domino og over på hjemmesiden domino-online.dk.

• investere i nye og bedre løsninger på vores hjemmesider for at sikre let tilgængelighed til de interne nyheder, som er et vigtigt mid-del til at binde os sammen som medlemmer af FrikirkeNet.

• bruge besparelsen fra ovenstående til at inve-

stere i at udvikle hjemmesiderne samt at sætte kontingentet for medlemskab af FrikirkeNet ned.

• udvide pressetjenesten ved at søge eksterne samarbejdspartnere.

De næste tre årDisse omlægninger vil betyde en besparelse på mellem 300.000 og 350.000 kroner om året. Vi har lagt en strategi for de næste tre år, der ser ud som følger:År 2011-2012: Et omlægningsår, hvor den økono-miske effekt ikke vil slå igennem endnu.År 2012-2013: Udligning af negativ egenkapital på knap 200.000 kroner samt investering i hjem-mesider med 100.000 kroner.År 2013-2014: Nedsætte kontingentet for med-lemskab af FrikirkeNet med 15-20 procent.

FrikirkeNets [email protected]

skærper profilen

Fra den 1. januar 2012 udkommer domino seks gange om året i en udvidet udgave på 48 sider

Fra den 1. januar 2012 bliver domino et rendyrket, frikirkeligt ’visitkort’, som fortæller de gode historier om danskeres oplevelser med Gud


Bøger

Mentorskab- at udvikle disciple og ledereEn lettilgængelig og praktisk bog om mentorskab. For-fatteren, Jesper Ertmann Oehlenschläger, er sognepræst i Karlslunde Strandkirke og har arbejdet med mentor-skab gennem en årrække. I bogen videregiver han med pædagogisk indføling nogle enkle og letforståelige principper, som vil kunne være en stor hjælp i forhold til bogens undertitel: at udvikle disciple og ledere.Oehlenschläger er endvidere en del af kirkenetværket Dansk Oases ledergruppe og primær drivkraft bag at få det canadiske lederskabsprogram Arrow til Danmark. På dansk kalder man programmet Ledere i Vækst (LiV), og netop mentorrelationer er en vigtig del af program-met, som lægger vægt på udvikling af lederens åndelige karakter samt forståelse af sit kald.• Mediacellen• 83 sider• 95,00 kroner

JL

Hvad er meningen?- om at leve med kronisk sygdom og handicap15 fagpersoner har bidraget til denne antologi, som behandler en stribe aspek-ter omkring det at leve med kronisk sygdom og handicap. Første hoveddel af bogen berører nogle almene eksistentielle problemstillinger og overvejelser, som kronisk sygdom og handicap kan medføre. Her er der fo-kus på den psykiske og sociale dimension med kapitler om, hvordan identitet og selvværd påvirkes, om at føle sorg og afmagt og om depression, der ofte kan blive en følgesygdom. Der er også kapitler om, hvordan det påvirker børn at vokse op i en familie, der er ramt af kronisk sygdom.Anden hoveddel sætter ord på udvalgte religiøse spørgsmål og overvejelser – blandt andet berøres spørgsmålet om, hvordan man kan finde mening og for-lige sig med en situation, hvor man selv eller en pårørende lever med kronisk sygdom eller handicap.Bogen henvender sig både til personer, som selv lever med sygdom eller handi-cap og til pårørende samt behandlere, læger, præster med flere.Bogen er redigeret af cand. mag. Lis-beth Riisager Henriksen, som selv er ramt af kronisk sygdom og også har pårørende, der er det. Blandt bidrags-yderne finder man navne som Niels Christian Hvidt, Dorte Toudal Viftrup, Jørgen Due Madsen og Steen Bonde.• Unitas Forlag• 324 sider• 249,00 kroner

JL

Forfatteren til denne bog, Mark Scand-rette, er én af de ledende skikkelser i amerikansk kirkeliv, som i frustration over store dele af kirkelivet i USA kæmper for at finde en mere autentisk, enkel og ’jesusagtig’ måde at leve livet på. For år tilbage sendte han en mail til sine venner for at spørge, om de var med på at sælge halvdelen af, hvad de havde og begynde at leve i et mere forpligtende fællesskab, hvor de sam-men ville forsøge at gøre en forskel i det byområde, de boede i. Det var 30 af dem med på.I dag leder Scandrette fællesskabet ReIMAGINE i San Francisco, hvor man laver en række eksperimenter for at leve en jesuslivsstil ud i hverdagen – for eksempel gennem gadefester for hjemløse og stilleretræter. Bogen fortæller om filosofien bag dette fællesskab – som dybest er at droppe mid-delklasselivet og leve i et tæt og forpligtende fællesskab med andre efter-følgere af Jesus, hvilket vil indebære et stærkt socialt engagement. Bogen rummer mange praktiske elementer i form af spørgsmål til samtale, øvelser samt idéer til eksperimenter og praksisser, som varer fra et par timer til resten af livet.• Boedal• 221 sider• 199,95 kroner

JL

Jesus-vejen- om sammen at udforske livet i kærlighedens rige


Hunter Brown - og den fortærende ildDette er det andet bind i serien om teenageren Hunter Browns eventyr i parallelverdenen So-landria, hvor Hunter er en del af kodebærernes modstandskamp mod Skyggen. En væsentlig del af kodebærernes træning går ud på at lære Livets Kode at kende – en kode, som stammer fra Forfat-teren selv – ham, fra hvis pen alting udgår.I første bind døde Hunter Brown, men blev af forfatteren skrevet ind i historien igen – i vores verden kaldet Slørets Verden. I de første 100 sider af andet bind venter han forgæves på en chance for at komme til Solandria igen. Og pludselig er han der i selskab med to skolekammerater – og så tager eventyret og spændingen for alvor fart, og Hunter kommer til at spille en hovedrolle, idet han af Forfat-teren er udvalgt til at bære Flam-men. En mystisk, brændende kraft, som ihærdigt ja-ges af den mæg-tige Xin-kriger Xaul.• ProRex• 390 sider• 199,95 kroner

JL

Lazaruslivet- om livet før dødenMed beretnin-gen om opvæk-kelsen af Laza-rus fra de døde (Johannesevan-geliet 11) som skabelon, giver teolog og retræ-teleder Stephen W. Smith en indføring i et kristenliv, hvor frihed og ånde-lig forvandling er nøgleord. Smith hævder nemlig, at det er muligt at leve et sundt og godt liv i stille despe-ration, fordi man ikke oplever forvandling. Fordi man er uberørt af Guds magt, uforandret af Jesus’ løfter og upåvirkelig som en kampsten over for Helligåndens værk. Denne bog anviser en vej til at ændre på sådan en tilstand. Og nøglen til sand forvandling er: at vide og føle sig elsket af Gud.Bogen er lagt meget praktisk an, og de sidste 112 sider rummer en studieguide til 12 samlinger – svarende til emnerne for bogens 10 kapitler plus en indledning og en afslutning – hvor man i min-dre fællesskaber sammen kan arbejde med åndelig forvandling.• ProRex• 334 sider• 249,95 kroner

JL

En datters drømBestsellerforfat-teren Francine Rivers afslutter med dette bind den dramatiske og velskrevne to-binds slægtssaga, som begyndte i romanen En moders håb. Hi-storien handler om de tavse sorger og usagte ting, som kan ligge som et tryk ind over og et bånd rundt om en familie – i historien illustreret gen-nem fire generationer, hvor mor og datter har det svært sammen, men hvor barnebarn og bedstemor har et fortræffeligt forhold til hinanden. Samtidig er der håb, for tilgivelse og nåde kan hele selv de dybeste sår og bringe smertefulde relationer på ret køl igen. Yngste medlem af familien, May Flower Dawn, bliver redskabet til at bringe enhed og forsoning ind i den splittede familie i stedet for den mur, som alt for længe har splittet dem.I sit arbejde med beretningen har Rivers taget udgangspunkt i sin egen mors og bedstemors historie, og sagaen har været et led i forfatterens egen søgen efter at finde fred i forhold til de sår, som var mellem de to kvinder i hendes slægt.• Scandinavia• 634 sider• 199 kroner

JL

ET NETVÆRK AF RELATIONER

Henrik Andersen- Mexico

Kim Torp - Danmark

Ray Booth- England

Læs mere på: www.connectionsdk.dk

weekenden den 14-16. oktober.

Sted: Efterskolen Kildevæld, Kolding Internationale Højskoleog Apostolsk kirke i Kolding.

Se hele programmet på hjemmsiden eller i folderen. Tilmelding er nød-vendig senest den 3. oktober.

Fælles event i KoldingBestil din

folder på

tlf. 97 91 21 60

Super-BØRNfor alle børn fra 4-12 år

Super-TEENsfra 13 år

RYSTESAMMENTURFREDAG


Bøger

Jens GravenNielsen

SørenKokkenborg

Per Bovien Christensen

Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600www.advopartner.dk · e-mail: [email protected]

Kontortid: 8.00-16.00

ThomasHarder

Advokatselskab med møderet for højesteret

Graven Nielsen 2x80 - 05 06/06/08 11:03 Side 1

”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”

sæt fingerpå din nye bolig

Stigbjergvej 15

7330 Brande

Mobil: 22 44 03 33

[email protected]

www.mesterbyg.comMester Byg A s

T l f . 7 5 3 4 5 5 9 9

Biblen fortalt for TWEENS 1 og 2Hvad gør man som forældre, når ens børn er for gamle til at læse børnebibler, men endnu for unge til, at de får det helt store udbytte af at læse Bibelen i en nudansk oversættelse? Præst, lærer og terapeut Pia Søgaard savnede et tilbud til den aldersgruppe og satte sig derfor hen og skrev en genfortælling af Bibelen over fire bind, hvoraf de to første netop er udkom-met.Hver bog er inddelt i 12 kapitler, som igen er inddelt i syv en-sides underafsnit, så man kan nå gennem alle fire bind på et enkelt år, hvis man læser en side om dagen.- Bibelen er er en spæn-dende bog med både gys, spænding, kærlig-

hed og venskab, og det er ærgerligt, hvis man mister lysten til at læse i den, fordi der ind imellem er nogle vanskelige afsnit, be-grunder Pia Søgaard, som har flere end 25 års erfaring i at arbejde med børn og unge.Genfortællingen henvender sig direkte til læseren med direkte tiltale og jævnlige spørgsmål til videre refleksion. Fremstillingen er yderst pædagogisk og tilpas ligefrem til målgruppen, der er defineret som de otte-13-årige.• ProRex• 133 sider pr. bind• 124,95 kroner pr. bind

JL

Hvorfor forlader så mange børn fra kirkelige hjem kirken og i talrige til-fælde også troen? Og hvad kan man gøre for at modvirke dette?Det forsøger denne lille bog at give nogle svar på. Bogen er tænkt som en håndsrækning til de forældre, som synes, det er svært at tale om tro med deres barn. Eller som finder det vanskeligt at samle familien til en fælles andagt – eller til blot at gå i kirke sammen.I bogen gives der konkrete råd og anvisninger til, hvordan man som far eller mor kan hjælpe sine børn til at lære Gud at kende og finde en tro, der holder midt i en sekulariseret verden. Bogen anfører, at åndelig vej-ledning er en rettighed for alle børn, og at de nærmeste til at give en sådan vejledning er troende forældre.Forfatterne, Alf B. Svensson og Cilla Stjernberg, er henholdsvis skolepsy-kolog og journalist, og begge arbejder for det svenske kirkelige arbejde Tilsammans, hvor de uddanner og støtter par og familier. • ProRex• 120 sider• 99,95 kroner JL

vov at vise vejen- til en tro, der kan bære

Himlen findes virkeligDette er historien om den dengang fireårige Colton Burpo fra Nebraska i USA, der under en operation for sprængt blindtarm i 2003 pludselig befandt sig i himlen. Han overlevede operationen og begyndte at fortælle helt ned i detaljer om, hvordan lægen havde opereret ham, mens hans far havde bedt i ventevæ-relset, og selv havde han mødt Gud tusindvis af kilometer fra operationsstuen. Forældrene var mildest talt overvældede og vidste ikke, hvad de skulle tro, men da han kunne fortælle om at have mødt mennesker, som han aldrig havde hørt om – for eksempel sin oldefar og sin aborterede søster – så begyndte forældrenes skepsis at forsvinde.Endvidere kunne Colton fortælle om særlige detaljer, som passede fuldstændig med Bibelens beskrivelser af himlen – detaljer, som han i en alder af fire år aldrig havde hørt om. Han beskrev for eksempel en hest, som kun Jesus kunne ride, mødet med Gud og Helligånden og en himmel fuld af farver, lys og engle-sang, hvor ingen er gamle, og ingen går med briller.Bogen er skrevet af Coltons far, præst Todd Burpo, men det er Coltons ’stemme’, der fortæller historien. Foreløbig er den solgt i flere end 4,5 millioner eksempla-rer, er oversat til 28 sprog og ligger på bestsellerlister flere steder i verden. I Danmark udkommer den ultimo oktober.• ProRex• 212 sider• 149,95 kroner

JL

Todd Burpoog Lynn VincenT

Him len findesvirkel ig

En l il le drengs utro l ige beretning o m hans besog i him len

Nr 1på

New York Times bestseller-liste


SØG IND NU!

Samuel

Christophersen

MariaNattestad

Rejsen i sig selv var en helt speciel oplevelse, hvor man fik nogle perspektiver, som man ikke havde regnet med og man fik lov til at se ting, som man ikke lige havde forestillet sig, de var. Blandt andet fik vi lov til at tage os af nogle børn, der sniffede lim og boede på gaden. Det var meget hårdt at se dem sidde og sniffe lim, men på den anden side var det også fantastisk at få lov til at give dem mad og komme med et budskab om, at der er en i himlen, som elsker dem overalt på jorden. Og så var det også rigtig fedt at få lov til at bade i Det Indiske Ocean.

Det fedeste ved Alterna har været rejsen, den var superfantastisk. Det har også været godt at få en masse nye venner, som jeg ved, at jeg kommer til at holde kontakt med senere hen. På Alterna er jeg også blevet mere målrettet og mere bevidst om, hvad jeg har lyst til senere i mit liv. Og så har jeg lært Gud meget be-dre at kende. Det er blevet mere personligt i forhold til, hvordan man er sammen med ham.

Vi skal rejse til Cambodja, Thailand og Australien. Her skal vi besøge børnehjem, hvor vi vil bruge tid med børn, der mangler kærlig-hed og opmærksomhed. Vi vil besøge flygtninge-lejre, og det er en meget stærk oplevelse, at se og møde mennesker, der lider på grund af deres tro. Derudover skal vi hjælpe med kirkebyggeri i Cambodja, og besøge skoler og kirker. Hovedformålet med rejsen er at blive forandret. Vi vil møde fattigdom, der vil røre dit hjerte og ændre dit perspektiv på livet. Derudover vil vi selvfølgelig dele vores tro, og derigennem forstå, hvad tro er.

Næste år går rejsen til Nairobi i Kenya og til Tanza-nia. Vi skal opleve, hvordan man lever i Afrika. Vi kommer til at se, at mange har det svært og fat-tigt, og vi kommer til at hjælpe med at bygge kir-ker og besøge skoler. Derudover skal vi selvfølgelig ud på safari og opleve naturen - ud og se, hvordan Afrika er. Et af formålene med rejsen bliver, at vi skal fortæl-le om det vi tror på og hjælpe mennesker, der har det svært. Som Alternaelev vil man få sin horisont udvidet og opleve, at der findes ekstremt fattigemennesker og at man faktisk kan gøre en forskel, der hjæl-per. Det er jo netop det, Al-terna handler om. Det er en af de vigtigste grunde til, at unge vælger et år på Alterna.

Et formål med vores rejse er, at vi gerne vil ud og gøre en forskel i de områder, vi kommer til. Vi vil hjælpe mennesker der, hvor de lever deres liv og fortælle dem om det, vi tror på. Alle på Alterna Syd-amerika kommer helt sikkert til at mærke nøden for andre mennesker. Vi vil opdage, at der virkelig er brug for Jesus i den verden vi lever i, samtidig med at vi selv udvikles enormt meget undervejs.

Turen næste år går til Argentina, Paraguay og Brasilien. Her skal vi besøge kirker, forskellige organi-sationer og institutioner. Vi skal besøge fænglser, børnehjem og afvænningscentre for narkoma-ner, se et stort vandfald i Bra-silien, opleve naturen og være sammen med indianere.

Gert Bjørsted Teamleder

Tobias Karcher Teamleder Dennis Sørensen

Teamleder

SENEST 10. OKT.


K R O N I K

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Overskriften er noget af en påstand! Og den kræver da også en præcise-ring for at være sand: Jesus’ kors stopper krige. Dette kors udtrykker offer, tilgivelse og forsoning. Mens de kors, vi selv går og snedkerer er sammen af materialer som selv-hævdelse, frygt og magtbegær, kan producere krige i stedet. Så kan vi klistre så mange Jesus-mærkater på, det skal være - det hjælper ikke, hvis ikke det er gennemstrømmet af og rodfæstet i den korsfæstede frelser.Jeg skriver dette på en måde selv-følgelige, fordi historien har vist, at også folk med Jesus-mærkater på sig har brugt kors til at slås med og skabe krig med - i stedet for til at elske og stifte fred med.Korstogene i begyndelsen af det andet årtusinde er vel de tydeligste udtryk for dette. Hvad har disse forfejlede og forfærdelige felttog for ’rettroenhed’ og ’befrielse af det hel-lige land’ dog ikke haft af splittende og lidelsesfyldte konsekvenser?

Kærlighed og godhed som våbenMen tendensen stikker sit hoved frem igen og igen. Oven i købet i vores eget sind. Når vi på ukærlig måde vil forsvare og promovere ’kri-stendom’. Når vi bliver slatne i vores vilje til at give andre frihed til at udøve deres tro, selv om den ikke ligner vores. Når vi placerer det onde alle andre steder end i os selv. Når vi mister den brændende bøn: Gud! Vær mig synder nådig!Dén bøn driver os nemlig til Jesus’ kors. Og den anbringer os i prægepo-sition hos ham, der gav sit liv i kær-lighed til dem, der kaldte sig venner, og til dem, der kaldte sig fjender.Denne elskende Jesus påstår, at det er ham, der har al magt. Kærlighe-dens magt. Den gode Gud gør godt! Og fordi han bliver ved med det, vinder han. Hans hellige kærlighed og godhed er hans ’våben’. Ikke lal-legodhed og laden stå til og alt er lige godt. Men altid godhed, udtrykt i offer, tilgivelse og forsoning.

Korset stopper krigeJesus’ kors er et udtryk for offervilje, tilgivelse og forsoning. Og det er vejen til at elske og stifte fred. Derfor kan man være med til at stoppe én og anden ’krig’, der hvor man færdes, ved at praktisere Jesus’s livsstil

Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, men tværtimod at den uretfærdige vender om fra sin vej, så han bevarer livet, siger Gud gennem sin profet i Ezekiels Bog 33:11.

Kaldet til at praktisere himlenI et af de smukkeste billeder i den apokalyptiske bog Johannes’ Åben-baring (den sidste bog i Bibelen), ser Johannes et slagtet lam med syv horn og syv øjne (kapitel 5, vers 6). Når vi er kommet os over det for os mildest talt særprægede symbolbil-lede, toner et vidunderligt og afgø-rende budskab frem. Vi får at vide, at lammet er Jesus. Syv står for fuldkommenhed. Horn symboliser styrke og magt. Det er altså som det slagtede lam, det er som den korsfæstede, at Jesus har al magt til at føre Guds kærlighedsrevo-lution til sejr. Og det er, når vi følger hans måde, at vi har ’magt’ til at gøre en positiv forskel i verden.Jeg tror på himlen – det vil sige en

genoprettet jord, som Gud har gjort ny og fuldkommen - uden racisme, nedvurdering, mindreværd og ensom-hed. Jeg glæder mig inderligt til, at tiden er inde, hvor Gud skaber en ny himmel og en ny jord. Men lige nu er jeg her, og fordi jeg ønsker at følge Jesus, er jeg kaldet til at ’praktisere så meget himmel’ som muligt lige nu og her. Jeg er kaldet til at kæmpe for freden igennem min livsstil, holdninger og handlinger. Jeg håber, jeg kan være med til at stoppe én og anden ’krig’, der hvor jeg færdes. Himlen er vores fremtidsprognose. Så må det også være himlens dagsorden, der ’skriver’ vores nutidsprogram, og himlens værdier, der får ben at gå på igennem vores liv.… I svaghed og frygt og bæven og med utallige kiks og med ubesvarlige spørgsmål. Men med ham for øje, der udholdt korset for at genoprette verden og vinde freden.

Gunni Bjø[email protected]

Foto: Mike Kiev


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

www.facebook.com/frikirkenet

Følg os på facebook

Poul [email protected]

Nærmere information og tilmelding på www.mariager-hojskole.dk

Et bedre

Den 1. januar 2012 fylder domino syv år.

domino har været både lim (binde FrikirkeNet sammen) og et visitkort (god pr for frikirken)

Fra den 1. januar opgraderer vi domino som visitkort til et 48-siders kristent livsstilsmagasin, som udkommer seks gang om året. En forøgelse i sidetallet på 50 procent. Der vil være masser af kant på både temaerne og i de enkelte artikler. domino vil både have artikler, som er appetizere (vækker lysten til at smage mere fra troens verden) og madpakker (god åndelig føde for de, der er fortrolige med troens verden). Et eksempel på et godt visitkort kunne være majnummeret 2011 med temaet om bøn, hvor overborgmester Frank Jensen var på forsiden. Temaet i det nummer gav både en smag på, hvad kristen bøn er, og serverede samtidig mindst én artikel med en god undervisning om at bevæge sig dybere ind i bønnen og forbønnens univers.

Limen (nyheder, navnestof, arrangementer og anden intern kommunikation) overføres til digitale medier, først og fremmest domino-online.dk og nyheds-mail.

Vi opfordrer medlemskirkerne til at bruge domino som kirkens visitkort ved store udadvendte arrangementet som gospelkoncerter, helbredelsesmøder, kur-ser, særlige arrangementer ved de kristne højtider. Vi opfordrer også kirkerne til at tænke domino ud af huset – til væresteder, biblioteker, lærerværelser, venteværelser med videre. Kun fantasien sætter grænser her. Medlemskirker kan rekvirere så mange ekstra eksemplarer af domino, som man kan afsætte. Uden at det koster ekstra.

Drømmen om at få den gode historie om Jesus ud i det offentlige rum har altid inspireret de mange frivillige fotografer og skribenter. Nu skærpes den udadvendte profil for at være tro over for den stigende åndelige interesse i det 21. århundrede.

En stor tak til de 472 domino-partnere, som har støttet os i de første syv år. Årligt giver I knap 250.000 kroner til domino. Vi håber, I vil fortsætte med at støtte arbejdet i den mere offensive og udadvendte profil de kommende år. Vi opfordrer flere læsere til at blive domino-partnere. Læs mere på www.domino-online.dk under fanebladet BLIv DOMINO-PARTNER.

Vores mange loyale og trofaste annoncører, som hvert år bidrager med om-kring 500.000 kroner til driften af domino, får fra 1. januar 2012 et endnu større og flottere blad til rådighed for deres kommunikation med bladets læsere. Ud over mulighederne for at annoncere i domino, kommer vi til at tilbyde helt nye, digitale annonceplatforme.Stadig flere frikirker bliver en del af FrikirkeNet – og dermed udvides domi-nos læserkreds. I det netop afsluttede regnskabsår var der 12 nye kirker, der meldte sig ind i netværket. Fem har meldt sig ud, én er lukket og én kirke er fusioneret med en anden frikirke. FrkirkeNet var - og er - Guds idé.


K L U M M E

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E


Så er indskriv-ningen til 2011-12 i gang!

velkommen til 0.b!Børnehaveklasserne landet over er i disse måneder ved at blive introduceret til matematikkens forunderlige verden. dominos læsere skal ikke snydes. Her kan du teste dig selv og dine matematikkundskaber på et tilsyneladende overkommeligt niveau. Kan du tælle blyanterne, gaflens arme og elefantens ben?

lederoase.dk

27.-29. januar 2012 PÅ VEJ MOD DET STØRSTE MÅL

LEDEROASE 2012Spar 75 kr. ved tilmelding inden d. 1. november

Nicki [email protected]

Documents

domino oktober 2011