DON QUIXOTE - Betty Nansen Teatret · Vores undersøgelser viser, at hver 2. dansker på det seneste har mindsket sit madspild. Så vi er på den rette vej! Jeg tror på, at vi almindelige

DONQUIXOTE

Skolemateriale

Skolemateriale DON QUIXOTE

© Betty Nansen Teatret Frederiksberg Allé, 57, Frederiksberg C. www.bettynansen.dk

”LAD OS FORTSÆTTE VORES FÆRD PÅ TVÆRS AF VERDEN FOR AT HÆVNE DE SKADER, DE STORE PÅDRAGER HJÆL-PELØSE OG SVAGE… OG GIVE VERDENEN TILBAGE, HVAD DEN UIGENKALDELIGT HAR MISTET - RETFÆRDIGHEDEN”.

Citat fra Mikhail Bulgakovs dramatisering af Don Quixote

Kære lærer,

Don Quixote er en verdenslitteraturens store skikkelser. Han har været genstand for talrige fortolkninger, men på Betty Nansen Teatret ser vi ham som en idealist og en helt. DON QUIXOTE fortæller en vigtig historie om eventyrets nødvendighed og er en påmindelse om, hvor farligt og nødvendigt det kan være at turde drømme. Drømmen bliver nu til virkelighed, når instruktøren Katrine Wiedemann tager os med ind i don Quixotes eventyrlige verden med Nicolas Bro som den fabelagtige kæmper.

Undervisningsmaterialet indeholder forskellige emner og temaer, der bliver behandlet i forestillingen, og som kan fungere som oplæg til diskussion i klassen, efter I har set forestillingen. Dette undervisningsmateriale egner sig godt som afsæt til tværfaglige forløb i gymnasiet, projekter på ungdomsuddannelser og til folkeskolens ældste klasser. Materialet kan f.eks. bruges i fagene dansk, drama, film, foto, musik og spansk. Undervisningsmaterialet kan benyttes i de enkelte fag som forberedelse til eller efterbehandling af DON QUIXOTE. Fordybelsen i baggrunde, nye perspektiver og sammenhænge er med til at øge forståelsen af forestillingen og på den måde også selve oplevelsen.

Rigtig god fornøjelse!

Betty Nansen Teatret



Medvirkende

Nicolas Bro Don QuixotePaw Henriksen Sancho PanzaMia Lyhne Niece, Aldonza, Hertuginde Mads M. Nielsen Nabo, Carrasco, HertugMorten Eisner Bondetyran, Mulddriver, Hushovmester Jens Jacob Tychsen Nabo, Maritornes, SkriftefaderChristiane Gjellerup Koch Husholderske, Altisidora, Bestjålet kvinde Joen Højerslev Skytte, Døden, OfficerStatister Rebecca Gjellerup Flösser, Marie Isa Henningsen, Kenneth Johannes Jensen, Rasmus Krabsen Albeck, Anne Mette Roest, David Trappaud

Forestillingen er baseret på Jevgenij Sjvarts’ filmmanuskrift efter roman af Miguel de Cervantes.

Instruktør Katrine WiedemannScenograf Maja RavnOversættelse Trine SøndergaardBearbejdelse Katrine Wiedemann Peter Dupont WeissKoreografiske konsulenter John-Paul Zaccarini Bill Holmberg Instruktørassistenter Anton Breum Ann-Sofie Bertelsen Videodesign Rikke BenborgMusikkonsulent Stephan Bomberg

Spilleperiode 5.1. 2013 - 9. feb. 2014

Spilletider Tirs. - fr. kl. 20 Lø. kl. 17 Sø. kl. 15

Spillested BETTY NANSEN TEATRET Frederiksberg Allé 57 Frederiksberg

DONQUIXOTE



Hvem erDON QUIXOTE?

I 1605 udkom første bind af Miguel de Cervantes’ Don Quixote. Allerede fra starten vakte bogen opsigt, og en anonym forfatter udgav sågar en uauto-riseret efterfølger, der udkom kort før Cervantes eget andet bind var færdigt i 1615, året før hans død. I 1776-77 blev bøgerne oversat til dansk.

Don Quixote har været genstand for utallige tolkninger over hele verden og inspireret kunstnere også inden for andre kunstarter til at komme med deres bud på dette enestående værk. Den til dato mest berømmede filmudgave er Grigori Kozintsevs Don Kikhot fra 1957 med Nikolai Cherkasov. En stort opsat produktion i farver, der både fanger romanens humor, samtidig med at don Quixote-figuren får en tragisk dimension. Don Kikhot blev da også en global triumf og står stadig som et hovedværk i den russiske filmhistorie. Det er da også denne filmversion, der ligger til grund for opsætningen DON QUIXOTE på Betty Nansen Teatret.

En af de allerældste filmatiseringer af Don Quixote er dansk. Filmveteranen Lau Lauritzen (senior) skabte i 1926 stumfilmen Don Quixote med datidens største komiske duo Fy og Bi (Carl Schenstrøm og Harald Madsen) som Don Quixote og hans tro væbner Sancho Panza. Her var det primært det farce-agtige i don Quixote-figuren, man havde valgt at betone. Men også en af Tysklands største instruktører Georg Wilhelm Pabst (kendt for blandt andet Asta Nielsen-filmen Bag glædernes maske) filmatiserede Don Quixote. Det skete i 1933 med operastjernen Feodor Chaliapin i titelrollen. Den spirende tegnefilms-industri i USA så hurtigt mulighederne i don Quixote-karakteren, og allerede i 1934 gjorde en otte minutter lang animationsfilm don Quitoxe til en temmelig latterlig tegnefilmstjerne. Det skulle blive den første af en lang række tegne- og dukkefilm med inspiration i Cervantes’ historie.

Både Orson Welles og Terry Gilliam løb tør for penge efter i årevis at have kæmpet for at realisere deres egne don Quixote-drømme. Begge regnes for filmkunstneriske fantaster, så det var måske ikke så underligt, at det var netop disse to, der ikke kunne forene drømme og virkelighed – i lighed med don Quixote-figuren. Welles’ materiale blev dog efter hans død samlet til en film (Don Quijote de Orson Welles, 1992), der i det mindste indikerede et originalt bud på don Quixote-myten. Terry Gilliams mareridt med hans kuldsejlede don



Quixote-projekt har allerede været genstand for flere dokumentarfilm, men hans stjerne Johnny Depp har luftet planer om en ny Don Quixote-filmatisering i Disney-regi og med Depp selv i titelrollen, men med en anden instruktør end Gilliam.

I 1959 blændede den amerikanske tv-station CBS op for en relativt beskeden DON QUIXOTE-film skrevet af dramatikeren Dale Wasserman og med karakterskuespiller Lee J. Cobb (”12 vrede mænd”) som den spanske ridder. Allerede i 1910 havde dramatikeren Paul Kester forsøgt at få de amerikanske teatergængere til at interessere sig for figuren i stykket Don Quixote, men forgæves. Dale Wasserman så dog andre muligheder i stoffet, og skrev i 1964 manuskriptet til musicalen Man of La Mancha, der fik sange af Mitch Leigh og Joe Darion. Plot og dialog lagde sig tæt op af Wassermans egen TV-film, og historien fortælles i tilbageblik af en fængslet forfatter kaldet Cervantes (en hyldest til den spanske forfatter, der skrev Don Quixote). Musicalen Man of La Mancha havde Broadway-premiere i midten af 60erne, men i Danmark kender vi primært scene-musicalen fra Det Ny Teaters opsætning ”Manden fra La Mancha” i 1999. Her spillede Preben Kristensen hovedrollen i Bent Mejdings iscenesættelse. Efter musical-versionens verdenssucces var det kun et spørgs-mål om tid, førend filmbranchen kastede sig over materialet. Resultatet kom i 1972 i form af Arthur Hillers film Man of La Mancha med Peter O’Toole og Sophia Loren.

En række af malerkunstens største navne har også givet don Quixote krop og ansigt. Hans landsmænd Pablo Picasso og Salvador Dali så således meget forskelligt på don Quixote-figuren. Det enkle over for det sammensatte. Og på Betty Nansen Teatret har man blandt andet set en parallel mellem don Quixote og tegnefilmens superhelte. Selvom han har rundet de 400 år, er der stadig godt spræl i don Quixote, og hans position som en af verdenslitteraturens mest levedygtige kæmpere synes sikret.

OPGAVE

Vælg en af de linkede versioner af don Quixote og lav en skriftlig øvelse, hvor Isammenligner den udvalgte udgave med Betty Nansen Teatrets udgave.

Hvad er lighedspunkterne? Hvad er forskellene?

goo.gl/op6Xv4goo.gl/9V2Vokgoo.gl/fyVGSigoo.gl/gQyzXagoo.gl/vWfh5m



HELTE

Den russiske forfatter Mikhail Bulgakov nyfortolkede don Quixote-figuren i 30erne, og så ham i højere grad som en helt, der kæmpede for en bedre verden. Don Quixote er ikke den

eneste, der kæmper for retfærdighed og en bedre verden. Det gør massevis af danskere også hver evig eneste dag på hver sin måde.

I det følgende skal vi møde to af hverdagens helte, Selina Juul og Søren Brix Christensen, der hver på deres måde kæmper for en bedre verden. Vi skal også høre lidt om superhelte fra

en ekspert på området, nemlig Marvel Morten alias Morten Søndergaard. Herefter vil der være spørgsmål til teksterne med udgangspunkt i diverse helte-roller.

Selina JuulStifter af forbrugerbevægelsen

Stop Spild Af Mad

1.Hvordan kæmper du i det daglige for et bedre

samfund eller endda en bedre verden?

Stop Spild Af Mad har siden 2008 sat madspild massivt på dagsordenen hos befolkningen samt i størstedelen af danske medier, radio og TV, samt uden-landske medier. Foreningen støttes af tusindvis af forbrugere og toppolitikere og har været med til at bringe madspild på dagsorden hos EU og FN. Bevægelsen er medudvikler af en international erklæring mod madspild, som bl.a. medvirker til videreformidling af god overskudsmad til hjemløse.

2.Hvorfor bruger du din tid på det– er det ikke en umulig opgave?

Vores undersøgelser viser, at hver 2. dansker på det seneste har mindsket sit madspild. Så vi er på den rette vej! Jeg tror på, at vi almindelige forbrugere har magt til at forandre verden. Vi kan ikke blive ved med at smide mad ud i en verden, hvor folk dør af sult. Vi har allesammen ansvar for at stoppe madspildet.

3.Hvad siger omverdenen,

når de møder en idealist som dig?

Alle synes at dét at bekæmpe madspild er en meget fornuftig sag. Det sparer klimaet, og det bidrager til, at din økonomi bliver bedre. Jeg har i år modtaget Svend Auken-prisen, Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013 samt ALT for damernes Kvindepris 2013 for mit arbejde med Stop Spild Af Mad - så noget tyder på, at det er en sag, der har en meget bred opbakning.


Helte

Søren BrixChristensen

Tidl. formand for Læger Uden Grænserog udstationeret i Sudan.

1.Hvordan kæmper du i det daglige for et bedre

samfund eller endda en bedre verden?

Ved at tage uretfærdigheder op og forsøge at sætte lys på dem og få dem ændret. Eksempelvis via læserbreve, kontakt til politikere og via tv og debatter. Det tog syv år at ændre Danidas politik til omfatte behandling af HIV. Det var en ørkenvandring, men når man ser de mennesker i øjnene, der kom i behandling, som havde det ene ben i graven, så giver det al energi i verden!

2.Hvorfor bruger du din tid på det– er det ikke en umulig opgave?

Selv om det kan forekomme umuligt, kan jeg ikke lade være. Tingene skal siges og prøves, så man ikke bagefter ser tilbage og tænker “Hvorfor gjorde jeg ikke noget?”, når jeg nu vidste. at der kunne gøres noget. Tavshed er accept af tingenes tilstand. Man må kæmpe for det, man tror på. Intet er skrevet i sten.

3.Hvad siger omverdenen,

når de møder en idealist som dig?

Mange støtter en og opmuntrer en til at fortsætte. Selvom de nogle gange siger, at nu må jeg finde noget andet at beskæftige mig med eller snakke om noget andet. Men man bliver så engageret, at det er svært at styre, og ideerne vælter bare frem. Det stimulerer at gøre ord til handling og handling til forandring. Når man har set, hvad ord og handling kan gøre af forskel, så bliver man ved. Man kan ikke være andet bekendt.



Interview med enSuperhelt-Ekspert

”Hver generation har sine superhelte.De er arketyper, men de har altid været fleksible.”

Sådan lyder det fra Marvel Morten, eller Morten Søndergaard, som han egentligt hedder. Søndergaard er om nogen en autoritet i det danske tegneseriemiljø. Fra 1986 til 2006 oversatte og redigerede han de danske Marveludgivelser for forlaget Egmont, og siden 1978 har han arbejdet i tegneseriebutikken Fantask i København. Hvis nogen i Danmark ved noget om superhelte, så er det Morten.

Ifølge ham er Batman et eksempel på, hvordan helte forandrer sig med deres publikum. ”Batman er en arketype, som virkelig brænder sig ind i hovedet på folk. Da han dukkede op i 30’erne, var han en forholdsvis mørk hævnertype, i 40’erne var han en etableret, nærmest lidt småborgerlig helt, der hjalp politiet, og gennem 50’erne løsnede han så også op og gik med beret og spiste i Green-wich Village. Han et fuldstændigt billede af, hvad der sker i samfundet,” siger Morten Søndergaard.

Han peger også på, at de klassiske superheltes universer i dag er langt fra den gængse opfattelse af dem. Netop fordi tiden og publikum har fjernet sig fra de første læsere, har heltene haft brug for nye, mere moderne fjender at slås mod.

”Det er sturm und drang og død og ødelæggelse og hustruvold og ødelagte ægteskaber. Den gængse opfattelse af superhelte er nok mere noget fra 50’erne, der er jo sket en del ligesom med alle mulige andre genrer. Det er en refleksion af deres samtid. Det er ikke længere for børn,” siger Morten Søndergaard.

Don Quixote er på sin vis undergået samme slags forvandling. Da Cervantes skrev ham, var det som en parodi over de dengang populære ridderromaner, mens man i dag går anderledes til karakteren. Don Quixote er blevet genrejst som en idealist, han er ikke længere Cervantes’ pseudoridder, men en vaskeægte helt. På trods af hans galskab og generelle uheld har man i flere forskellige filmatiseringer og dramatiseringer op gennem det sidste århundrede kunnet se helten, og ikke klovnen, don Quixote. Men hvad er det, der gør en helt til en helt?


Interview med en Superhelt-Ekspert

Ifølge Morten Søndergaard er det en særlig rygrad eller etik, der gør mennesker til helte: ”Hvis vi nu for eksempel ser på de to mest kendte, Superman og Batman, så er Batman den mørke superhelt, der bevæger sig rundt på indersiden af den menneskelige psyke, mens Superman en det positive, den der stræber mod lyset. De er yderpolerne, yin og yang. Men de er begge to drevet af den samme retfærdighedssans, de har begge to rygrad, det er det, der gør dem til helte. Lad os kalde det for en særlig etik. ”

Men det er ikke bare en særlig indstilling eller moralsk sans, der kendetegner i hvert fald de klassiske superhelte. De er også outsidere; mennesker, der står uden for det samfund, de beskytter. ”Der er en gruppe, et samfund, og så er der et medlem, der skiller sig ud fra gruppen,” siger Morten Søndergaard. ”Det medlem tager på en rejse, udfører nogle heltegerninger og redder gruppen. Og den rejse forandrer så også personen, som ikke kan vende tilbage til gruppen og bliver fanget mellem dem, han kæmper for, og dem, han kæmper imod. Ligesom don Quixote også tager på en rejse og bliver forandret, så han ikke fuldstændigt kan vende tilbage. Det er meget typisk for helten. Man kæmper for gruppen, så er man blevet en helt, og til sidst bliver man udstødt fra gruppen, for så er man blevet forandret.”

At stå uden for gruppen er noget, den virkelige superhelt Mr. Xtreme kan genkende. Mr. Xtreme er en sikkerhedsvagt fra San Diego i Californien, der om natten patruljerer byens gader i en hjemmelavet uniform inspireret af de fiktive helte Power Rangers. Han har ingen superkræfter, men forsøger at holde ro og orden i byens barkvarter og deler mad og varme sokker ud til de hjemløse. Mr. Xtreme er en del af en bevægelse i USA, hvor almindelige borgere opfinder heltealias og går på gaden i hjemmestrikkede kostumer for at lave velgørende arbejde. Det er et fænomen, der har spredt sig over Nordamerika i de seneste år, og indtil for nyligt opererede de såkaldte Real Life Superheroes uafhængigt af hinanden. Først da fotograf Peter Tangen besluttede sig for at dokumentere de maskerede borgere, opstod et netværk omkring bevægelsen, der senere også er blevet udødeliggjort i dokumentaren Superheroes af Michael Barnett.

De fleste af ”superheltene” har en baggrundshistorie, der er lige dele Batman og don Quixote. Det er en stærk fascination af tegneserier, ofte parret med en traumatisk oplevelse, der har sat gang i heltevirksomheden. Og så er der under-liggende træthed med systemets autoriteter og et opgør med den apati, som de mener, har gjort indtog i det moderne USA.

”Det er rent selvpromoverende arbejde”, mener Morten Søndergaard. Det ville heltene ikke selv være enige i. ”Det, jeg gør, er mere vigtigt, end det jeg er”, svarer den canadiske helt Thanathos i dokumentaren Superheroes på spørgsmålet om, hvorfor han bærer maske. Hans kostume, et selvlysende grønt dødningehoved trukket ned over ansigtet, er ellers ret opsigtsvækkende. Og det er en fælles ting for alle disse superhelte, at de på den ene side insisterer på anonymitet, mens de på den anden ikke ligefrem går i et med tapetet. Der er lagt meget tid og mange overvejelser i de fleste outfits, der danner basen for en helt ny identitet, et frirum til at udleve en drengedrøm om at ændre verden. En drøm om, at man i hvert fald kan forsøge at skubbe lidt til tingenes gang. ”Jeg gør det her for at protestere mod de ting, der er forkerte i vores samfund”, siger Mr. Xtreme i filmen, hvis egen mor på et kommentarspor karakteriserer


Interview med en Superhelt-Ekspert

ham som lidt enfoldig.

Og det er måske lidt enfoldigt at tro, at man iført maske og trikot kan ændre noget som helst. Det er i hvert fald svært ikke at trække lidt på smilebåndet over disse superhelte, der selv når de demonstrerer deres karatefærdigheder virker ret harmløse. Præcis ligesom det er nemt at få et billigt grin ud af don Quixote på hans affældige krikke med paphjelmen trukket godt ned over ørerne. For de står alle sammen lidt uden for det samfund, de prøver at ændre, med nogle idealer, der både virker ædle og outdatede, når de praktiseres i den virkelige verden. Men har vi ikke stadig brug for dem? Er det ikke derfor, don Quixote har overlevet og forandret sig så længe – fordi vi har brug for nogen, der tør drømme, nogen, der tør kæmpe for det, de finder rigtigt? En helt, der både er menneskelig i sine fejl, men ren i sine intentioner, og som har den rygrad, der skal til, for at forsøge at ændre verden til det bedre. En helt som don Quixote.

MORTEN SØNDERGAARDMorten Søndergaard, også kaldet Marvel Morten, har siden 1978 arbejdet i den københavnske tegneserie-butik Fantask. Fra 1986 til 2006 oversatte og redigerede hande danske Marveludgivelser for forlaget Egmont.

MIKHAIL BULGAKOV (1891-1940)Russisk forfatter, dramatiker og dramaturg. Hovedværket er romanen “Mesteren og Margarita”, men også skuespil som “Familien Turbins sidste dage”, “Molière” samt “Pusjkins sidste dage vakte opsigt i deres samtid. Bulgakovs dramatisering af Cervantes’ Don Quixote i 1938 knyttede an til romantikkens nyfortolkning fra starten af 1800-tallet, hvor man i højere grad end tidligere anså Don Quixote som et dybt, poetisk og filosofisk værk.

SPØRGSMÅL

Hvad kendetegner en helt?Hvordan adskiller en af hverdagens helte sig fra en superhelt?

Er Selina Juul og Søren Brix Christensen helte?Hvilke tegneserie-figurer vil I karakterisere som superhelte – og hvorfor?

Hvad er don Quixote - helt, superhelt eller antihelt?Hvilke helte, superhelte og anti-helte

– både fra virkelighedens og fiktionens verden – kan han minde om? Har vi brug for helte?

FÆLLES-OPGAVE

Fordel en række gamle uge- og månedsblade mellem eleverne, der nu får til at opgave at klippe billeder af deres helte ud og sætte dem op på en fælles planche.

Herefter diskuteres billederne på planchen– hvorfor er det lige netop disse personer, de har valgt som deres helte.


Den sindrige ridder: fri, gal og genial

DON QUIXOTE - drøm eller virkelighed?

Den sindrige ridder:fri, gal og genial

Rigmor Kappel Schmidt

Don Quixote var omkring de halvtreds, da han drog ud for at rette uret og vinde ry som navnkundig ridder. Halvtreds år er ingen alder i dag, men i barokkens Spanien i begyndelsen af 1600-tallet var det en gammel, udtjent mand, der besteg sit lige så udtjente øg. Hermed gjorde han oprør mod et grundvilkår, vi alle må bøje os for: at vi bliver ældre. Ridderromanerne var datidens fantasy, og dem havde don Quixote læst grumme mange af. Derfra vidste han, at hvis han ville være ridder, skulle han også tilbede en vidundersmuk dame. Men i stedet for at lede med lys og lygte efter en smuk kvinde drømmer han ganske enkelt bondepigen Aldonza smuk og kalder hende Dulcinea. Vejen til en kvindes hjerte går gennem den bjergtagne hyldest. Derfor bliver også den skønne Altisidora optaget af don Quixote, for hvem vil ikke gerne tilbedes uforbeholdent. Men for at drømmen om kærlighed kan vokse sig stor, må don Quixote holde sig til den eneste ene.

Frihed fra tvangDon Quixotes modpol i barokken er don Juan, der forfører kvinde efter kvinde i sit opgør med de aftaleægteskaber, som mændene indgår på kvindens vegne. Her er don Quixote mere optaget af at støtte den svage part, hvad enten hun er blevet forført eller påtvinges et aftaleægteskab, så hun ikke frit kan følge sine egne lyster. Han stiller således gerne sin lanse i hendes tjeneste, for at hun kan få sin udkårne. Don Quixote er kompromisløs, når det gælder friheden. Det oplever vi, da han møder nogle straffefanger, som føres i tunge lænker til galejerne. Han standser op og spørger til, hvad deres brøde er, siden de udsættes for den værst tænkelige straf: at blive berøvet deres frihed. Den ene efter den anden svarer underfundigt og tvetydigt, så de uden at lyve siger ét, men lader don Quixote forstå noget andet. Det kan de, fordi underverdenens tyve og plattenslagere, skøger og falskspillere i barokken talte et andet sprog, hvor kendte ord blev brugt i en anden betydning. Da de nu har gjort don Quixote begribeligt, at deres brøde ikke var så slem endda, jager han fangevogterne en skræk i livet og sætter straffefangerne på fri fod. Men utaknemmelige som de er, nægter de at opsøge hans hjertes udkårne og fortælle om den dåd, han har udført til hendes ære.


BevægelsesfrihedDa don Quixote drager ud, er det ikke kun for at rette op på uret, men også for modarbejde sin egen sociale fastlåsthed. Han er hidalgo, altså lavadelsmand. Og da han har solgt ud af sin jord for at få penge til at købe ridderbøger for, er han endda en temmelig forarmet hidalgo. At drage ud og kæmpe som ridder er i virkeligheden slet ikke så tosset, for en ridder er meget fornemmere end en hidalgo. Dermed sætter han sig i bevægelse på tværs af sociale skel. Og da et hertugpar indretter virkeligheden omkring ham, som om han faktisk var en navnkundig ridder, bevæger han og Sancho sig opad socialt. Det er let nok at se, hvad Sancho vil bruge sin bevægelighed til. Han går op i mad og drikke og skal bruge penge og status til at sikre sig vellevned og bekvemmelighed. Han udnævnes til guvernør over en ø midt inde på fastlandet, men selv om han faktisk fungerer godt som dommer på øen, bliver posten så ubekvem, at han gladeligt forlader den igen. Også don Quixote stiler efter social opdrift og nyder det i starten, da hertugparret morer sig med at omgås ham som en ridder. Men prisen er høj, for det koster ham hans bevægelighed. Derfor vælger også han at drage videre, hvilket viser, at han ikke søger gods og guld, men bevægelighed socialt og geografisk, uden noget bestemt mål. Endda overlader don Quixote gerne til hesten at finde vejen.

Den moderne heltPå den måde kan Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha fra 1605 og 1615 betragtes som en grundlæggerfortælling, hvor det moderne menneskes livsvilkår dramatisk bliver sat i udvikling væk fra aftaleægteskab, indespærring og social fastlåsthed. Don Quixote gør oprør mod alle former for tvang og magt, hvad enten det udøves i virkeligheden, eller han blot forestiller sig det. Hans ideer og forestillinger er imidlertid hverken luftige eller metafysiske, men retter sig mod den konkrete virkelighed omkring ham. Tit fejltolker han virkeligheden, så han forulemper fredsommelige mennesker, der passer deres nyttige gøremål. Eller han angriber vind- og vandmøller, som han tolker ind i sit ridderunivers, uden blik for, at de sparer folk for en masse hårdt arbejde. Selvfølgelig er der et gran af galskab i at gå til angreb på virkeligheden selv og tænke den anderledes, men fremturer han ihærdigt og længe nok, ender han med at få sine omgivelser med på ideerne. Også her er han en moderne helt, for i stedet for at affinde sig med den gudskabte verden skaber eller omskaber han virkeligheden i sit billede. Således indstifter han en moderne skabelsesbe-retning, hvor det ikke er gud, men mennesket, der skaber sig, skaber sit eget liv, skaber verden omkring sig.

Skæv og modsætningsfyldtI sin kamp mod enhver form for tvang er don Quixote gennem tiden blevet opfattet som en komisk helt eller en tragisk helt, en galning eller en oprører. Han forankrer sit oprør i middelalderens ridder, men indstifter både det mod-erne og det postmoderne. Når opfattelsen af don Quixote kan skifte så meget, skyldes det ikke mindst, at hans forfatter Miguel de Cervantes gerne opbygger sine personer som tvetydige, modsætningsfyldte mennesker. Det gælder ikke mindst don Quixote, der kan være modig eller krybe uden om en kamp. Han er af og til tavs, men kan også holde alenlange taler. Han tilbeder Dulcinea, men drømmer om at blive gift med en prinsesse. Han er kysk, men kan ikke holde fingrene fra en skøge. Og endelig bliver han umådelig tavs, når talen falder på, hvem der er en gammelkristen og god spanier. Men hvis han ikke er det, hvad er han så? Han er Spaniens nationalhelt, det er alle enige om, men er han overhovedet af spansk afstamning? Det er sådanne tvetydige beskrivelse af don Quixote, der åbner op for de mest forskelligartede opfattelser af ham gennem tiden.



Her til lands er don Quixote ofte forbillede for energiske, aktive personer med originale, kreative ideer, der ikke bliver anerkendt af omverdenen. Denne oplevelse af at måtte kæmpe sig vej frem i en uforstående verden bliver hyppigt sammenlignet med don Quixotes kamp mod vindmøllerne. Her er fokus ikke på, at don Quixote i sin gale tilgang til verden forveksler vindmøller med kæmper. I stedet bliver han i sin kamp mod vindmøllerne opfattet som en drømmer og idealist i kamp mod en overmagt, der ufølsomt afviser at reagere på ham og blot mekanisk drejer rundt og rundt med arme så store som mølle-vinger. Når don Quixote kommer ned og bide i græsset, rejser han sig straks igen og drager ufortrødent videre, til trøst og opmuntring for den moderne helt, der udleet og ensom kæmper videre for sine skæve ideer.Så hvis man vil skævt ind på verden og give den et karnevalistisk spark, er don Quixote en arketype, der straks kommer én til undsætning.

RIGMOR KAPPEL SCHMIDTRigmor Kappel Schmidt er cand.mag. i spansk og russisk. Hun fik i 2002 Akademiets Oversætterpris for sin genoversættelse af Den sindrige ridder Don Quixote de La Mancha. Af Kappel Schmidts udgivelser kan nævnes bøgerne Bakhtin og Don Quixote og Storytelling - fra don Quixote til Lars Larsen og artikler om Velázquez, Borges og Cervantes. Hun er desuden anmelder og skribent.

OPGAVER

Er don Quixote blot en fantasifigur ellerkender vi ham også fra den virkelige verden?

Find eksempler fra verdenshistorien på personer, der har flerekaraktertræk til fælles med don Quixote.

Klassen inddeles i grupper på 4 til 6 personer, og hver gruppe skal nu udarbejde en artikel om en af disse skikkelser – med relation til don Quixote (max. 2 A4 sider).

Grupperne præsenterer nu disse skikkelser for de øvrige i klassen uden navnsnævnelse og klassen skal herefter diskutere, hvem det kan være og hvilke forskelle

og lighedspunkter, den skikkelse har med den don Quixote,eleverne oplever på Betty Nansen Teatret.




DON QUIXOTEpå spansk og på dansk

Miguel de Cervantes Saavedra blev født i 1547. Udover Don Quixote er han forfatter til bl.a. hyrderomancen La Galatea og flere skuespil, men ingen af dem opnåede samme succes som de to bind om Ridderen af Den Bedrøvelige Skikkelse. Man ved ikke meget om Cervantes’ barn- og ungdom, men da han var i tyverne, blev han soldat i den spanske armada. Han deltog aktivt i flere søslag mod tyrkerne, og mistede brugen af sin venstre arm, da han blev skudt ned i kamp. I 1575 blev taget til fange af algeriske pirater og tilbragte fem år som slave i Algeriet. Efter flere forfejlede flugtforsøg blev han løskøbt af sin familie, og efter sin hjemkomst arbejdede han bl.a. som skatteopkræver og røg flere gange i fængsel, inden han i 1605 udgav første bind af Don Quixote. Bind 2 udkom i 1615, sat i gang, mener man, af udgivelsen af en falsk efterfølger til bind 1, skrevet af en ukendt forfatter under pseudonymet Allonso Fernández de Avellaneda. Cervantes døde året efter, i 1616. Den sindrige ridder don Quixote de La Mancha endte med at blive en af verdenslitteraturens absolutte hovedværker, og regnes ofte som den første roman. De til sammen næsten 1000 sider blev skrevet på castellansk, selvom det på dette tidspunkt var kutyme at skrive på latin, hvilket til dels kan have været skyld i bogens samtidige succes. De to binds for- og efterord indeholder flere parodiske digte skrevet til romanens karakterer, blandt andet er der et par sonnetter dedikeret til don Quixotes hest Rosinante. Navnet Rosinante kommer af det spanske ord rocin, der på dansk betyder gammel krikke. Cervantes påstår i forordet, at han selv blot har oversat romanen fra arabisk, og at det i virke-ligheden er en maurer ved navn Cide Hamete Benengeli, der oprindeligt har nedfældet den sandfærdige historie om don Quixote.

Spørgsmål

Hvordan bruger vi ordene ”du” og ”De” på dansk?Hvad kendetegner don Quixotes sprogbrug i forhold til de øvrige karakterer?

Er forskellene socialt eller historisk betinget?Hvordan udtrykker man disse forskelle på spansk?

Hvordan ville man i dag udtrykke det samme?

(I forbindelse med spansk-undervisning bør eleverne først skriftligt oversættespørgsmålene til spansk og efterfølgende besvare dem mundtligt på spansk.)



Nicolas Bro sagde ja til at spille Don Quixote,uden han selv anede det.

Interview medNICOLAS BRO

”Det var sådan set konstellationen Katrine, Maja og Betty Nansen, der gjorde, at jeg sagde ja til det her,” siger Nicolas Bro om øjeblikket, hvor han vendte tommelfingeren i vejret til et nyt samarbejde med makkerparret Katrine Wiedemann og Maja Ravn samt Betty Nansen Teatrets direktør Henrik Hartmann. “På det tidspunkt var der ikke engang noget stykke. Men jeg ved, at hvis Henrik får tændt Katrine, så får Katrine tændt Maja, mig og resten af holdet,” siger Nicolas Bro. Og nu står han her så. Som den navnkundige ridder don Quixote de la Man-cha. Cervantes’ romanfigur fra 1600-tallet, der siden er blevet myteskikkelse og indbegrebet af alt fra rundforvirret stupiditet til ædel idealisme. ”Det, der er spændende ved don Quixote er, at han indeholder så mange forskellige ting. Han er jo en meget kontrastfyldt karakter, han har mange facetter,” siger Nicolas Bro. Men hvordan spiller man en karakter, der er viklet ind i så mange fortolk-ninger og genfortællinger som don Quixote? ”Min tilgang kommer helt sikkert til at være fysisk. Og så kommer jeg til at være sygeligt velforberedt. Resten bliver fundet i processen. Men en ting er jeg ret sikker på. Der kommer ikke til at være en ironisk tilgang til ham fra min side. Det er hele vejen. Det er sådan, jeg fungerer. Det er liv og død, også selvom det er hylende morsomt,” siger Nicolas Bro og trækker tråde fra don Quixote til en anden tidligere rolle, nem-lig Shakespeares Hamlet: ”De to har vanviddet tilfælles, men også kontrasterne. Ligesom der er meget at tage fat på i Hamlet, tror jeg, at alle skuespillere ville kunne få noget helt forskelligt ud af don Quixote, fordi der er så mange ting, man kan gribe fat i. Og så hjælper det jo, at det er et godt manuskript.” Registret er bredt, og Nicolas Bro har på film og teater vist en spændvidde, der rækker hele vejen fra det komiske i Anders Thomas Jensens De grønne slagtere til store tragedier som Shakespeares Macbeth og Goethes Mephisto, der vandt ham en Reumert i 2007. Begge forestillinger med Katrine Wiede-mann ved roret . Og ifølge Nicolas Bro er det netop i mødet med klassikerne, at den prisbelønnede instruktør kan noget særligt. Der ligger automatisk en koncentreret sandhed, eller genkendelse, om du vil, i de store klassikere. De har ramt en kvalitet i deres egen tid, som har over-levet tidens tand.



NICOLAS BROFødt 16. marts 1972. Uddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole i 1998 og har siden medvirket i en lang række film og teaterstykker.To gange har han vundet Reumertprisen for årets mandlige hovedrolle, blandt andet for sin præstation som Hamlet i 2008. Er søn af skuespillerne Christoffer Bro og Helle Hertz

Katrine har sin egen billedbog, og når hun møder den kerne, der ofte findes i de bedste klassikere, så sker der noget helt særligt. Men i princippet kunne det lige så godt være en moderne tekst. Det er mere en bestemt form for kvalitet, som er eksplosiv i Katrines hænder. Noget ikonisk. En forvandling, der bærer på en sandhed. En sandhed bag spejlet, måske? Det stof drømme er lavet af.”

Spørgsmål

Blandt filmhistoriens mange berømmede Don Quixote-fortolkere kan nævnes Carl Schenstrøm, Feodor Chaliapin, Nikolai Cherkasov og Peter O’Toole.

Hvordan adskiller Nicolas Bros udgave af DON QUIXOTE fra de mere klassiske udgaver af figuren – psykologisk såvel som fysisk? Sammenlign evt. med konkrete

udgaver jvnf følgende links:

goo.gl/op6Xv4goo.gl/9V2Vokgoo.gl/fyVGSi



Forestillingsanalyse

I kan bruge denne model til at bearbejde og analysere forestillingen.Tal om punkterne, inden I går i teatret og ser forestillingen, så I ved, hvad I skal holde øje med undervejs. Tag gerne noter umiddelbart efter forestillingen, hvor

den stadig er frisk i erindringen.

FØRSTE INDTRYK AF FORESTILLINGEN

Hvad havde du forventet? Hvordan reagerede du?

Hvordan reagerede det øvrige publikum? Hvad var det bedste øjeblik?

Hvilke scener kunne du bedst lide? Hvilke billeder fra forestillingen kan du stadig huske?

FORESTILLINGENS TEMATISKE SAMMENHÆNGE

Handling:Hvad handler forestillingen om?

Plot: Hvad er historiens plot/konflikt?

Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen?


Forestillingsanalyse

BESKRIVELSE AF FORESTILLINGEN

Genre: Hvordan kan spillestilen karakteriseres?

(naturalistisk skuespil, cirkusagtig, mimisk, teatralsk, dansepræget/kropsligt)Hvordan foregik rolleskiftene?

Hvordan spillede de i forhold til hinanden? Hvordan var deres kropssprog, stemmebrug, gestik

(arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbevægelser)? Hvilke skuespillere synes du var gode? Hvorfor?

Scenografi: Hvordan ser scenografien ud?

Hvordan ser scenen ud?Hvordan er rummet indrettet?

( farver, materialer, ting på scenen, kostumer). Hvorfor tror du, at scenografen har valgt at lave scenografien lige præcis

sådan? Hvad vil hun gerne vise, tror du?

Lys: Hvordan ser lyset ud? Hvordan bruges lyset?

Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at skabe?

Lyd: Hvilke lyde er der brugt i forestillingen?

(tale, musik, effektlyde etc).Hvilken stemning er lydene med til at skabe?

FORESTILLINGENS SAMFUNDSRELEVANS

Spejling: Hvordan kan forestillingen spejles i forhold til det samfund, vi lever i?

Nødvendighed: Hvorfor tror du, at Betty Nansen Teatret har valgt at lave forestillingen?

Budskab: Hvad fik forestillingen dig til at tænke over?

Hvilken mening/budskab får du ud af forestillingen?



Praktiske øvelser med udgangspunkt i Don Quixote

DRAMA-ØVELSEREleverne deles op i grupper på 4-6 personer.

Hver gruppe skal nu forberede et lille rollespil bestående af to scener: En, der beskriver en realistisk hverdagskonflikt og én,

der viser hvor man ideelt set burde have løst konflikten. Efter hver gruppe har præsenteret sine rollespil diskuteres

forskellen mellem det realistiske og det ideelle. Hvorfor reagerer vi som vi gør i hverdagskonflikter,

selv når vi godt ved, at det er forkert?Hvad er formålet med at have idealer? Hjælper de?

Kan et ideal være en byrde?Hvordan ville don Quixote have løst hverdagskonflikten?

FOTO-ØVELSEREleverne deles op i grupper på 4-6 personer.

Hver gruppe får til opgave at fotografere tre dagligdags-situationer/ting/men-nesker og finde kontrasterne til disse i diverse gamle uge- og månedsblade.

Det kan være en middag, en bil eller en gammel mand – mulighederne er mange.Hver gruppe fremlægger nu deres materiale for hinanden og forklarer hvori

kontrasterne består, hvorefter der åbnes op for diskussion.

Spørgsmål:Hvilke kontraster optager jer mest i hverdagen?Føler i jer irriteret/generet af disse kontraster?Hvordan kan man gøre kontrasterne mindre?

Kan man fjerne kontraster? Hvad er kontrasten i don Quixotes verden?


Praktiske øvelser

FILM-ØVELSEREleverne deles op i grupper på 4 til 6 personer.

Hver gruppe skal lave en lille film/video på max. 5 minutter. Hver film skal omhandle en hverdagsopgave, der pludselig får en drømmeagtig løsning.

Hver gruppe skal præsentere deres film og forklare hvorfor de har valgt lige netop den opgave og den løsning. Herefter åbnes op for fælles diskussion.

Spørgsmål:Hvordan ville man have løst opgaven i virkeligheden?

Er den virkelige løsning at foretrække frem for drømmeløsningen?Kan der opstå drømmeløsninger i virkeligheden?

Hvordan ville don Quixote have klaret disse opgaver?

MUSIK-ØVELSER

Joe Darions tekst til sangen The Impossible Dream fra dendon Quixote-inspirerede musical Man of La Mancha distribueres blandt

eleverne og sangen afspilles, læses eller synges. (www.reelclassics.com/Actors/O’Toole/impossibledream-lyrics.htm)

I sangen forklarer don Quixote sin mission og årsagerne til den og gør rede for stykkets essens og dets filosofiske lag. Sangen gennemgås linie for linie, og det

diskuteres, hvad der konkret relateres til handlingen i don Quixote.

Spørgsmål:Hvad er don Quixotes mission?

Hvis man skulle sammenligne don Quixote med nogen i vor tid,hvem kunne det så være?

Er don Quixote en drømmer eller en idealist? En idiot eller en helt?Sangen synges igen – og der rundes af med en snak om,

hvorvidt teksten giver mening i dag.



SCENERBetty Nansen Teatret:Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C Anneksscenen Edison:Edisonsvej 10, Frederiksberg C

VEJVISER Metro: Frederiksberg Station S-tog: Vesterport Station eller Københavns Hovedbanegård Bus: Linje 26 standser ved Betty Nansen Teatret, og linie 9A standser tæt ved Edison Parkering: Vi råder ikke over egne parkerings-pladser, men henviser til gaderne omkring teatret. Se yderligere information påwww.frederiksberg.dk/parkering BILLETRESERVERINGwww.bettynansen.dk Betty Nansen Teatrets billetkontor:Frederiksberg Allé 57,Frederiksberg C,tlf: 33 21 14 90,[email protected]

Kontoret har åbent på forestillingsdageHverdage kl. 17-20Lørdag kl. 15-17Søndag kl. 13-17

Tlf: 33 211 490 (telefonerne lukker for bestilling en time før forestillingen)

Uden for åbningstid kan du altid købe billet på bettynansen.dk eller viaBilletBillet:www.billetbillet.dk tlf: 70 272 272åbent man-fre kl 10-18, lør. kl 10-16

BØRNE- UNGDOMS-OG GRUPPERABATTER Billy Billet – til de hurtige under 25 år. Kom i teatret for kun 100 kr. med ungdoms-billetten Billybillet. I skal bare være mindst to studerende eller unge under 25 år, som går i teatret sammen. Der er et begrænset antal billetter til salg i priskategorierne B og C

Billy + til de hurtige under 25, når I er mange Er I min. 15 studerende eller unge under 25 år, der går i teatret sammen, kan I købe Billy+billetter til 60 kr.stk. Der er et begrænset antal billetter til salg i priskategorierne B og C. Børn og unge under 25 år samt studerende kan altid få almindelig ungdomsrabat på 120 kr. pr. billet – også selv om Billybilletterne er udsolgte. (Gælder ikke prisgruppe D).

HUSK! Køber du billet med studierabat, skal du kunne fremvise gyldigt studiekort til en SU-berettiget uddannelse sammen med billetten.

Grupper på min. 10 personer kan opnågruppe-rabat uanset alder. Jo flere I er, des større rabat. Kontakt teatrets billetkontor og hør nærmere om jeres muligheder

RUNDVISNINGER OGINTRODUKTIONERSå vidt det er muligt, tilbyder teatret rund-visninger og introduktioner til større grupper i forbindelse med de enkelte forestillinger. Kontakt [email protected]

UNDERVISNINGSMATERIALERHent skolemateriale fra alle teatrets fore-stillinger på www.bettynansen.dk

Praktiske oplysninger

Documents

DON QUIXOTE - Betty Nansen Teatret · Vores undersøgelser viser, at hver 2. dansker på det seneste har mindsket sit madspild. Så vi er på den rette vej! Jeg tror på, at vi almindelige