For syv Ar siden sagde den nu43-Arige Kirsten Borum farvel t i let job som eksportchef i er-hvervslivet. Hun folte, hun varnAet ti l et punkt i sin ti lverelse,hvor privatl iv og arbejdsliv ikkelangere kunne forenes. Derfortog hun det store skridt og sagdechefjobbpt op efter at have haftdet ien drrekke.

Hun vi l le hel lere tyde dromme.KorreSpondenten i f ire sprog

oq merkonomen ieksport havdefAit nok. Hun havde fiet sin am-bition opfyldt, men hendes be-hov for en anden form for t i lve-relse var sA dyb, at hun ikke var itvivl om, at hun mAtte sadle om.

Den erhver:vsmessige karrie-re var for tom for hende. Denmanglede indhold, og derforsogte hun nye udfordringer. Enny ambition var kommet ind ihendes liv, nemlig drommetyd-ning. Hun besluttede at gare sininteresse ti l sit erhverv. Via etkursus, hvor hun beskeftigedesig med fi losofi, dybdepsykologi,grafologi og drommetydning fik

hun ajnene op for en verdenuden for den almindel ige dag^l i -ge bevidsthed, og hun tog mdl-bevidst fat pd at arbejde henimod selv at kunne hjelpe folkmed at tvde deres dromme.

For to-ir siden begyndte hunat holde kurser. I starten foregikdet hjemme hos hende selv i hu-set i Hareskovbv. men nu idetteefterir karer hun.fem aftenskole-kurser, og ind imellem rejser hunrundt og holder foredrag.

- Det har hele tiden varet minmening at bygge kursusvirksom-heden langsomt op, siger Kir-sten, som i dag er helt sikker pd,at hun gjorde det rigtige, da hunvalgte at koncentrere sig omdrommene f remfor eksporten.

- Jeg har aldrig varet sarligi nteresseret i det materielle. Barejeg kan tjene nok ti l at klare mig,erdet iorden. Jeg er utrol ig spar-sommelig, og derfor kan det loberundt, selv om jeg bor alene ihus. Min okonomi har veret - ooer stadig - baseret pA vikararbei-de. Jeg arbejder ca. 2 dage om

ugen, hvor jeg tager ud og hjel-per firmaer, ndr de har spidsbe-lastninger. Jeg er faktisk mit"eget vikar-bureau", fordi jeggennem drene har opbygget samange kontakter, at mit problemi dag narmest er at holde demfra darene. For jeg vil ikke arbej-de mere end hojst nodvendigt!

EN HJIELP I HVERDAGENAlle mennesker drommer, og

alle kan lare at tyde deres dram-me, hvis de vi l .

Der er i dag en stigende inter-esse for drommetydning, og Kir-sten Borum mener, det hengersammen med det l iv, vi lever i etsamfund praget af teknologi ogmaterialisme.

- Vi har glemt kontakten meddet naturlioe oo med instinkter-ne, fordi vier s? fikseret pA detmaterielle. Derfor kommer vi lett i lat fo le ut i l f redshed. tomhed oqtrathed. Noole mennesker fi-rsA alvorlige plykiske problemer,at de ikke formdr at fungere ihverdagen, men mange menne-sker er rimeligt fungerende, selvom de har det dirl igt. Og de kanfA en hjelp i hverdagen, hvis desoger ind ti l sig selv via deresdrsmme!

UNDERTRYKTE FOLELSERVi ha-r alle meget gemt i vores

indre bdde af den ene og den an-den art, og velger man at arbej-de med sine drzmme, kan manv€re sikker pA, at meget af det,som er gemt af vejen, kommerf rem.

Det kan vare oplevelser frabarndommen, som man hel t harfortrengt, som regel fordi det erubehagelige oplevelser. Men detkan ogsd vare positive sider,som slumrer i det ubevidste. Detkan for eksempel vere kreativeevner, der ikke er kommet frem ivoksenlivet, fordi ens foraldrehar undertrykt dem, sandsynl ig-vis fordi de ikke passede ti l "al-mindelig bordskik", som KirstenBorum udtrykker det.

- Fortrangningerne starter ibarndommen, men ef ter minmening skalal t ing ikke al t id hen-tes i barndommen. Det nytter ik-ke udelukkende at rode medbarndomstraumer, for det fristerlet t i l , at man satter sig ned oggiver sine foraldre hele skyldenfor, hvordan man har det. Jeg sy-nes, det er vigtigt at tag-e fat pd,hvor man er nu. Man mi frem ti lnutiden, hvor man ogsA altid kanfinde mange sider af det instink-t ive i6n selv. Megen sund energil igger bundet i fslelser, som ikkekommer ti l udtryk. Vrede, jalousiog sArethed for'eksempei. 'Det erfolelser, vi ofte undertrykker!

DROMMEGRUPPENKirsten arbejder med grupper

pA 5-6 mennesker. En dromme-gruppe starter med at vare sam-men en hel weekend, hvor der erteori pA programmet. Siden mo-des gruppen en aften hver fjor-tende dao.

- Nir e-n deltager fortaller om

en af s ine dromme, har de avr igei gruppen mulighed for at opda-ge, at andre har samme proble-mer som de selv, og det letterbyrden, forteller Kirsten. - Som-nietider oplever man ogsA, atfolk har problemer, som erukendte for dem selv, og det sy-nes jeg er meget vigtigt i vor t id,hvor vi ofte kan have svert ved atforstA folk, som er anderledes.Det giver en storre tolerance atopleve, hvad der l igger bag en el-lers uforstdelig adferd.

Jeg har fundet ud af, at men-nesker har et stort behov for at ta-le om dybere ting. Det er l ige for,at det tit kan vere svert for migat styre selve drommetydningen,fordi det er sd spendende em-ner, man kommer ind p6. Det erfslelser og problemer, som mansjaldent har mulighed for at talemed andre mennesker om.

I parforholdet eller egteska--bet kan det for eksempel ikke sdgodt lade sig gore, fordi man ikkekan se tingene klart, mAske pAgrund af gimmelt nag, mAst<e ilAgrund af de interessekonflikter,der al t id v i lvare iet parforhold. Idrommegruppen der imod harman ikke "ddget" p€ hinanden.Man er indstillet pa at lytte oghjelpe, og det giver t i l l id og tryg-hed. Gleden kommer ind, oggruppesamveret giver nyenergi !

DARLIGE EGENSKABER- | drsmmetydning arbejder

man med et begreb, som hedderprojektion. Man kalder det ogsaskyggen. Mange dromme er be-folket med skygger, det vil sigepersoner af samme kan somdrommeren. Disse personer erudtryk for sider i 6n selv, man ik-ke kender, altsd fortrangte sider,siger Kirsten Borum.

- Det kan v€re, fordi det eregenskaber, man ikke bryder sigom at have, men det kan ogsiv@re positive egenskaber - res-sourcer - der kan komme frem ilyset via de personer, der optra-der i drommene.

I vAgen ti lstand har vi det medat blive irriterede pA mennesker,som opforer sig pA en bestemtmAde. Det kan vere, vi simpelthen ikke kan snuppe en vensnerighed, en kollegas nysger-righed eller en egtefalles sjusk.Si er det, v i bor gr ibe i egenbarm, for vi har en tendens ti l att i l legge andre de dArl ige egen-skaber, vi selv har - uden vi erklar over det. De negative siderligger gemt i os selv.

Jeg har selv oplevet mangeskygger, forteller Kirsten. Ogman kan sd sporge: hvad kan jegbruge det t i l? Jo, jeg kan prave atblive fortrolig med skyggen, ogpfr den m6de oparbejde en tole-rance,,sd jeg ikke bliver irriteretpd andre mennesker.

I dag taler jeg, at jeg kommermeget bedre ud af det med an-dre, end jeg gjorde tidligere. Jegsynes, at alle andre mennesker

FORTSETTES NESTE SIDE

Nummer+s | $

DRON/1fuTENE KANHIAIPE DIG

TIL FT BEDRE LIVFORTSAT FRA FORRIGE SIDE

er blevet meget sodere og mererare. Der er ikke sd meget bavlmed dem. Men selvfolgelig erdet ivirkeligheden mig selv, somhar andret mig!

DR@MMESPROGETTolkningen af dramme bestAr

fortrinsvis i at stille sporgsmAl tildrammeren om de forskell igeelementer i en drom. oq ud frasvarene vil drommen eTterh6n-den kunne lose sig op. Man haret symbolsprog, men de almin-deligt geldende symbolbetyd-ninger holder ikke altid. Det kanKirsten give et eksempel p&.

- Jeg kan huske en pige, somhavde dromt om en ko. Det gavde andre i gruppen associatio-ner ti l varme, moderlighed, kvin-delighed, nering. En ko er et po-sit ivt symbol. Men det sagde ikkedrommeren noget. Derfor m6ttevi sporge: Hvad forbinder dumed en-ko? Hvad stAr den for?En dum ko, svarede hun sA. SA-dan var det blevet saot i hendesbarndom, og havde Vi it<t<e tletdet at vide, ville det have varetumuligt at pejle sig ind p& hen-des drom.

I ovrigt er det en hovedregel, qtdrommeren selv v6d, hvorndrdrsmmen er tolket rigtigt. uJa,der er den" ryger det ud af folk,eller ogsA "trteji.. Hvis nej, sA karrdet vere, enten fordi gruppen erpA galt spor eller, ford-i man ikkevr7- se, hvad drommen betyder.MAske er man ikke parat.

AeeNIHeo oG VIUE- Hvis jeg fornemmer, at et nej

skyldes, at drsmmeren ikke erparat til at tage fat pA netop detproblem, sd vil jeg-vente og fore-legge det igen, ndr en ny drombringer det pdr bane, fortellerKirsten.

Hun forklare6 at det er etsporgsmAlom en hArfin balanceat respektere drommerens ret tilat holde igen og samtidig pressel idt p5.

- Man er selv herre over, hvormeget man vil ud af busken, menens dbenhed og vil je t i l at giveoplysninger fra sig er afgorendefor resultatet. Det kan vere tungtfor gruppens arbejde, hvis endrommer ikke vil ud med sager-ne. sioer Kirsten.

- N?r man er i en dromme-gruppe, nytter det ikke, at manudelukkende snakkerom de pro-blemer', man har. Man mi ogsAhandle. Det er vigtigt for grup-pens vekst, at man ikke kommerigen og igen me-d det sammeproblem. Man md talge proble-merne op og gore noget veddem. Bare i det ganske smi!