w w w. d ro n s p a r. d k

Årsrapport pr. 31.12.2018

Dronninglund SparekasseCVR: 5894 3010

Indholdsfortegnelse

Side ____

Oplysninger om pengeinstituttet 2

Ledelsespåtegning 4

Den uafhængige revisors erklæringer 5

Ledelsesberetning 9

Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2018 18

Balance pr. 31.12.2018 19

Egenkapitalopgørelse for 2018 21

Kapitalforhold og solvens 22

Noter, herunder anvendt regnskabspraksis og risikostyring 23

Oplysninger om pengeinstituttet

Dronninglund Sparekasse Slotsgade 42 9330 Dronninglund CVR-nr.: 58 94 30 10 Hjemsted: Dronninglund, Brønderslev kommune.

Telefon: 9884 1722 Hjemmeside: www.dronspar.dk E-mail: mail@dronspar.dk

Repræsentantskab Fhv. cafeteriaforpagter Ninna Nikoline Guldbæk Andersen, Karupvej 89, 9300 Sæby Gårdejer Poul Otto Bang, Kvisselholtvej 48, Dorf, 9330 Dronninglund Uddeler Flemming Dalgaard, Lærkevej 21, 9330 Dronninglund It-manager Allan Danielsen, Rævdalslunden 8, 9330 Dronninglund Sektionschef Martin Danielsen, Midgården 3, 9230 Svenstrup J Reg. revisor Inge Møller Ernst, Lilleskovvej 3, Thorup, 9330 Dronninglund Murermester Erik Frederiksen, Ingeborg Skeels Vej 21, Flauenskjold, 9330 Dronninglund Afdelingsleder Heidi Juel Frederiksen, Emilievej 13, 9300 Sæby Økonoma Jonna Fruensgaard, Skovbrynet 71, 9330 Dronninglund Butiksindehaver Ann Birkholm Frydenlund, Rugvangen 2, 9740 Jerslev J Fhv. advokat Cand. jur. Asbjørn Hansen, Østkystvejen 390, Voersaa, 9300 Sæby Malermester Kim Jensen, Skolegade 8, 9320 Hjallerup Musiker/komponist Poul Erik Jensen, Gråstenvej 1, Ø. Brønderslev, 9700 Brønderslev Gårdejer Anders Egebak Jensen, Idskovvej 61, 9352 Dybvad Reg. revisor Bjarke Kjær, Skippervej 9, Hou, 9370 Hals Gårdejer Palle Hjorth Kristensen, Østre Ringgade 3, 9330 Dronninglund Tømrermester Jens Kaasgaard, Dronninggårdsvej 2, 9330 Dronninglund Smedemester Lars Skovgaard Mortensen, Ulstedvej 10, 9330 Dronninglund Gårdejer Peter Wachmann Nielsen, Sønderledvej 1, 9330 Dronninglund Tagmaler Harald Bang Pedersen, Dybvadvej 164, 9740 Jerslev J Fhv. statsaut. revisor Niels Jørgen Pedersen, Christiansvej 23, 9320 Hjallerup Kontorassistent Lone Rasmussen, Havnegade 23, 9340 Asaa Minkavler Mogens Christiansen Rump, Nordkapvej 20, Mosbjerg, 9870 Sindal Gårdejer Højer Yde Skaksen, Bollegade 34, Bolle, 9330 Dronninglund Virksomhedsrådgiver Henrik Steen, Vester Hassingvej 38, 9320 Hjallerup Maskinstationsejer Niels Erik Sørensen, Horsensvej 39, 9310 Vodskov Chauffør Carsten Asger Thomsen, Bolværksvej 4, 9340 Asaa

2

Bestyrelse Gårdejer Højer Yde Skaksen (formand), Bollegade 34, Bolle, 9330 Dronninglund Reg. revisor Inge Møller Ernst (næstformand), Lilleskovvej 3, Thorup, 9330 Dronninglund Murermester Erik Frederiksen, Ingeborg Skeels Vej 21, Flauenskjold, 9330 Dronninglund Cand. jur. Asbjørn Hansen, Østkystvejen 390, Voersaa, 9300 Sæby Virksomhedsrådgiver Henrik Steen, Vester Hassingvej 38, 9320 Hjallerup Sektionschef Martin Danielsen, Midgården 3, 9230 Svenstrup J Fuldmægtig Bente Nielsen (medarbejderrepræsentant), Vissehøj 21, 9210 Aalborg SØ Produktionschef Dorte Berg Larsen (medarbejderrepræsentant), Hedevigsvej 41, 9330 Dronninglund Souschef Anders Langeland Larsen (medarbejderrepræsentant), Rævdalslunden 24, 9330 Dron-ninglund

På valg Valgt til næste bestyrelse i gang Fødselsår Afhængighed

Højer Yde Skaksen 1984 2019 1948 Ja** Inge Møller Ernst 2008 2021 1960 Nej Erik Frederiksen 2007 2019 1954 Nej Asbjørn Hansen 2013 2020 1955 Nej Henrik Steen 2018 2021 1965 Nej Martin Danielsen 2018 2020 1975 Nej Bente Nielsen 2011* 2019 1964 Nej Dorte Berg Larsen 2010* 2019 1960 Nej Anders Langeland Larsen 2017* 2019 1983 Nej * Valgt af medarbejderne** Bestyrelsesmedlemmet anses ikke som uafhængigt. Dette begrundes med, at bestyrelsesmedlemmets anciennitet i be-styrelsen overstiger 12 år.

Direktion Villy Sørensen, Slotsgade 40, 9330 Dronninglund

Revision Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Voergårdvej 2 9200 Aalborg

Godkendt på Sparekassens repræsentantskabsmøde, den 26. marts 2019

Dirigent

3

Ledelsespåtegning

Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018 for Dronninglund Sparekasse.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgø-relse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Sparekassens aktiver, passi-ver og finansielle stilling pr. 31. december 2018 og af resultatet for regnskabsåret 1. januar – 31. de-cember 2018.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, be-retningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Spa-rekassen kan påvirkes af.

Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse.

Dronninglund, den 13. februar 2019

Direktion

Villy Sørensen Adm. direktør

Bestyrelse

Højer Yde Skaksen Inge Møller Ernst Formand Næstformand

Erik Frederiksen Asbjørn Hansen

Martin Danielsen Henrik Steen

Dorte Berg Larsen Bente Nielsen

Anders Langeland Larsen

4

Den uafhængige revisors erklæringer Til repræsentantskabet i Dronninglund Sparekasse Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Dronninglund Sparekasse for regnskabsåret 1. januar - 31. de-cember 2018, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørel-se, kapitalgrundlag og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af sparekassens aktiver, passi-ver og finansielle stilling pr. 31. december 2018 samt af resultatet af sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til bestyrelsen. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nær-mere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af sparekassen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vo-res øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåe-de revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser, som omhandlet i artikel 5, stk. 1 i forordning (EU) nr. 537/2014. Vi blev første gang valgt som revisor for Dronninglund Sparekasse den 22. juni 1990 for regnskabs-året 1. januar 1990 - 31. december 1990. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på 28 år frem til og med regnskabsåret 1. januar 2018 – 31. december 2018. Centrale forhold ved revisionen Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2018. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.

1.1 Værdiansættelse af udlån, herunder nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi af udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris udgør

t.DKK 1.214.185. Regnskabsposten er væsentlig og er forbundet med betydelige skøn vedrø-rende vurdering af eventuelle nedskrivningsbehov, hvorfor forholdet er anset for et af de mest betydelige vedrevisionen.

5

Som følge af implementeringen af IFRS 9 foretages der fra 1. januar 2018 nedskrivninger til forventede tab på udlån mod tidligere alene til indtrufne tab. Den akkumulerede effekt af æn-dringen fra tidligere år er indregnet i egenkapitalen pr. 1. januar 2018, mens nedskrivninger for året 2018 løbende er indregnet i resultatopgørelsen. Der henvises til årsregnskabets ba-lance på side 19, note 13 side 40 og anvendt regnskabspraksis side 23.

1.2 Vores behandling i revisionen Vores væsentligste revisionshandlinger vedrørende værdiansættelse af udlån, herunder ned- skrivninger, har været:

• Gennemgang og vurdering af den akkumulerede effekt af sparekassens nedskrivninger pr. 1.januar 2018, som er indregnet i egenkapitalen samt de løbende nedskrivninger, der er ud-giftsført i 2018. Gennemgangen omfattede en vurdering af ”Erklæring om SDC A/S’ IFRS 9-model” afgivet af datacentralens uafhængige revisor.

• Test af, at sparekassens forretningsgange omkring tildeling af bonitetskarakterer på de enkel-te udlån har fungeret tilfredsstillende, herunder at sparekassen rettidigt får identificeret deeksponeringer, der har et nedskrivningsbehov.

Testen har taget udgangspunkt i dels en risikobaseret tilgang og en tilfældig stikprøve. Den ri-sikobaserede tilgang har især fokuseret på følgende eksponeringer:

- sparekassens største eksponeringer,

- eksponeringer i risikofyldte brancher, som er defineret som landbrugseksponeringer og ejen-domseksponeringer,

- eksponeringer, der udviser svagheder i form af negativ udvikling i regnskabstal, overtræk, re-stancer eller lignende.

• Test af sparekassens forretningsgange omkring nedskrivningsberegning på eksponeringer,hvorpå der er konstateret objektiv indikation for værdiforringelse.

• Kontrol af at beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis af udlån og andre tilgodehavender tilamortiseret kostpris side 29, væsentlige regnskabsmæssig skøn, forudsætninger og usikker-heder side 32, samt især note 30 omhandlende kreditrisici er i overensstemmelse med lovgiv-ningens krav og giver et retvisende billede af sparekassens kreditrisici.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overens-stemmelse lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uan-set om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere sparekassens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udar-

6

bejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere sparekassen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejl-information, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderlige-re krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske be-slutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder pro-fessionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset omdenne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion pådisse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag forvores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigel-ser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfattesammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse afintern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme re-visionshandlinger, der er passende efter omstændighederne.

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samtom de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, errimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincip-pet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis ervæsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivlom sparekassens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usik-kerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregn-skabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vo-res konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revi-sionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at sparekassen ikkelængere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herundernoteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begi-venheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

7

Vi kommunikerer med ledelsen om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrø-rende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, tilhørende sikkerhedsforanstalt-ninger.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke for-hold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskaberne for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommunikeres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konse-kvenser heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end de fordele, den offentlige in-teresse har af sådan kommunikation.

Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet el-ler vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinforma-tion. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysnin-ger i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmel-se med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virk-somhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Aalborg, den 13. februar 2019

Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR 32 89 54 68

Henrik Bjørn Statsaut. revisor MNE-nr. mne28606

8

Ledelsesberetning

Hovedaktivitet Sparekassens hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter til såvel private kunder som er-hvervskunder. Sparekassen ønsker at kunne tilbyde kunderne et bredt sortiment af produkter kom-bineret med professionel rådgivning.

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat efter skat udviser et overskud på 9.719 t.kr. mod et overskud på 26.355 t.kr. i 2017, hvilket er tilfredsstillende i forhold til, at resultatet fortsat er påvirket af nedskrivninger på udlån og kreditter, det lave renteniveau og faldende udlånsaktivitet.

Resultat før skat blev et overskud på 18.174 t.kr. mod et overskud på 26.045 t.kr i 2017.

Sparekassens resultat før skat er faldet 8 mio. kr. i forhold til 2017, hvilket primært skyldes faldende nettorenteindtægter som dog delvis opvejes af lavere nedskrivninger på udlån og andre tilgodeha-vender. Det lavere resultat svarer ikke til forventningerne ved udarbejdelse af årsrapporten for 2017, hvor Sparekassen forventede at kunne opretholde niveauet for ind- og udlån og dermed undgå stør-re fald i nettorenteindtægter. Sparekassen har i 2018 mod forventning oplevet et fald på 4 % på ind-lån og 14 % på udlån, hvilket hovedsageligt er et udtryk for, at Sparekassens kunder afvikler gæld og at efterspørgslen efter udlån stadig ligger på et lavt niveau. Det forventede pres på rentemargina-len og negativ forrentning af overskudslikviditeten har ligeledes medvirket til den faldende indtjening. Som forventet har Sparekassen i 2018 oplevet faldende nedskrivninger.

Nettorenteindtægterne er faldet med 18 % i forhold til 2017, primært på grund af faldende udlån samt negativ forrentning af Sparekassens overskudslikviditet placeret i Nationalbanken og andre pengeinstitutter. De gennemsnitlige renteindtægter fra obligationsbeholdningen har ligeledes været faldende.

Gebyrer og provisionsindtægter udgør 35.496 t.kr. og er faldet 1,4 mio. kr. i forhold til 2017, hvor Sparekassen havde en ekstra stor indtjening på formidling af realkreditlån.

Kursreguleringer for 2018 udviser en gevinst på 3.208 t.kr. mod 2.725 t.kr. i 2017. Beløbet er inklu-siv en gevinst på 141 t.kr. på udlån til dagsværdi.

Obligationer til dagsværdi udviser et kurstab på 1.831 t.kr. mod et tab på 786 t.kr. i 2017. Sparekas-sens obligationsbeholdning til dagsværdi bliver primært forvaltet af eksterne samarbejdspartnere. Der har samlet været en kursgevinst på aktier på 4.796 t.kr. fordelt på et tab på omsætningsaktier på 497 t.kr. og en gevinst på 5.293 t.kr. på anlægsaktier. Sparekassen har kun en mindre beholdning af omsætningsaktier. Den væsentligste del af aktiebeholdningen er således anlægsaktier i sektorsel-skaber.

Udgifter til personale og administration udgør for 2018 67.017 t.kr. mod 66.214 t.kr. i 2017. Løn-omkostningerne er faldet med 440 t. kr. hvilket svarer til 1 %, mens administrationsomkostningerne er steget med 1,2 mio. kr. svarende til 5 %. De stigende administrationsomkostninger skyldes pri-mært øgede omkostninger til SDC. Det gennemsnitlige antal ansatte er 67,8 i 2018 mod 70,5 i 2017.

9

Det lokale foreningsliv og andre initiativer er i årets løb blevet støttet med tilskud og sponsorstøtte på i alt 520 t.kr., som er udgiftsført under øvrige administrationsudgifter.

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver udgør 1.428 t.kr. mod 2.088 t.kr. i 2017. I denne post indgår regulering af tidligere nedskrivninger på domicilejendomme med 158 t.kr.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. udgiftsføres i 2018 med 14.785 t.kr. mod 20.565 t.kr. i 2017. Primo 2018 blev der indført nye nedskrivningsregler (IFRS 9), hvorfor nedskriv-ningerne i 2018 består af både individuelle nedskrivninger og hensættelser samt statistiske ned-skrivninger og hensættelser. I 2017 bestod nedskrivningerne af individuelle nedskrivninger og hen-sættelser samt gruppevise nedskrivninger. Årets nedskrivninger omfatter et ledelsesmæssigt skøn for landbrugssektoren på 4 mio. kr.

Der henvises til anvendt regnskabspraksis i note 1 for en beskrivelse af Sparekassens praksis for kreditvurdering og nedskrivning. I note 10 er der redegjort for årets udgiftsførte nedskrivninger samt den samlede korrektivkonto.

Skat er for 2018 beregnet til 8.455 t.kr. fordelt på 8.356 t.kr. vedr. regulering af udskudt skat og 99 t.kr. vedr. regulering af tidligere års skat. Skatteprocenten for 2018 er meget høj både i forhold til denaktuelle skatteprocent på 22 og sidste år. Det skyldes, at Sparekassen har reduceret det balancefør-te udskudte skatteaktiv med ca. 5 mio. kr., da der er usikkerhed omkring anvendelsestidspunktet afden udskudte skat.

Årets resultat efter skat udviser et overskud på 9.719 t.kr. Bestyrelsen foreslår 7.420 t.kr udloddet som Garantrente, hvilket svarer til 5.788 t.kr. efter skat. Desuden foreslås 2.680 t.kr. overført til egenkapitalen.

Balancen udgør ultimo 2018 2.235 mio. kr., hvilket er 65 mio. kr. mere end i 2017. Sparekassen har i 2018 indgået samarbejde med Lokal Puljeinvest, hvilket medfører en ny balancepost på 107 mio. kr., som er årsagen til, at balancen øges trods faldende ind- og udlån.

Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi på 682 t. kr. består af obligationer, der ikke værdi-ansættes dagligt, og derfor i henhold til regnskabsbekendtgørelsen skal grupperes under denne post.

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris udgør 1.214 mio. kr., hvilket er et fald på 14 % i forhold til 2017.

Grunde og bygninger udgør 37 mio. kr., hvilket svarer til 2017.

Øvrige materielle aktiver, som udgør 1,9 mio. kr., omfatter biler, inventar og IT-udstyr.

Indlån og anden gæld er faldet med 4 % fra 1.755 mio. kr. ultimo 2017 til 1.678 mio. kr. ultimo 2018. Faldet i indlånet skal bl.a. ses i lyset af, at Sparekassen med officielle negative renter i 2018 ikke har haft incitament til at forlænge aftaleindlån ved udløb.

Efterstillede kapitalindskud består ultimo 2018 af 42 mio. kr. ansvarlig kapital. Se note 22 for nærmere specifikation.

10

Garantkapitalen ultimo 2018 udgør 205 mio. kr., hvilket er en stigning på 12 % i forhold til året før. Sparekassen har i 2018 haft løbende udbetaling af garantkapital. Alle garanter, der har ønsket det, har fået indfriet deres garantkapital fuldt ud.

Ikke balanceførte poster omfatter på passivsiden garantier for 497 mio. kr. samt en eventualforplig-telse på 34 mio. kr. til Sparekassens datacentral.

Likviditet Sparekassens LCR er ultimo 2018 beregnet til 1.499 %, hvilket er en meget høj overdækning, da LCR-kravet (som er fuldt indfaset i 2018) udgør 100 %.

Sparekassen har således et stærkt likviditetsberedskab, der i sammensætning lever op til Sparekas-sens politikker og forretningsgange. Sparekassens investeringsstrategi er meget forsigtig, hvorfor 55 % af Sparekassens likviditet pr. 31.12.2018 består af kontanter og kontant indestående i National-banken og andre pengeinstitutter.

Sparekassen har overskud af indlån i forhold til udlån efter nedskrivninger.

Solvensbehov Sparekassens kapitalprocent udgør 23,1 %, hvilket er en stigning i forhold til ultimo 2017 på 3,8 pro-centpoint. Det individuelle solvensbehov udgør 10,8 % ultimo 2018 mod 11,7 % ultimo 2017. Sol-vensoverdækningen ultimo 2018 udgør 12,3 procentpoint. Overdækning efter indfasede kapitalbuffe-re udgør 10,4 procentpoint.

Sparekassen arbejder løbende på at opretholde en solid solvensoverdækning og sikre, at Sparekas-sens risikovægtede aktiver har et passende niveau set i forhold til kapitalgrundlaget.

Usikkerhed ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån, hen-sættelser på garantier og andre hensatte forpligtelser. Sparekassen arbejder løbende med forbed-ring af metoder for indregning og måling heraf og vurderer, at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til årsregnskabet. Der henvises til beskrivelsen i note 2.

Usædvanlige forhold Der har ikke været usædvanlige forhold i 2018.

Oplysninger om ikke-finansielle forhold 2018 har været et hårdt år for dansk landbrug. Specielt svineproducenter og minkavlere er hårdt ramt. Svineproducenterne er økonomisk ramt af flere negative udviklinger på samme tid. Dels er af-regningspriserne faldet kraftigt til et meget lavt niveau, og dels har foderpriserne været stigende som følge af den høje pris på foderkorn, der er en konsekvens af den varme og tørre sommer.

11

Minkavlere har oplevet et meget kraftigt fald i afregningspriserne, og priserne ligger nu under pro-duktionsprisen. Dette har medført, at stort set alle minkavlere har underskud og tærer kraftigt på re-serverne. For en del minkavlere er krisen så alvorlig, at de desværre må lukke. Sparekassen har fle-re minkavlere, som er ramt af krisen, og Sparekassen har i 2018 foretaget store hensættelser til tab på minkbranchen. På verdensplan forventes en kraftig reduktion af produktionen af mink, som alt andet lige må forventes at medføre stigende priser, hvilket også er en nødvendighed, for at sikre branchens overlevelse på sigt.

Mælkeproducenterne er ikke så hårdt ramt. Afregningsprisen på mælk er, om ikke god, så fornuftig. Heldigvis ser det ud til, at tørken ikke været så hård ved grovfoderproduktionen, og dermed lider mælkeprocenterne ikke så voldsomt som følge af tørken.

Planteavlerne er ramt af tørken i form af lavere udbytter, men til gengæld har håndteringsomkost-ningerne - herunder tørringsomkostninger - været lavere end normalt, og samtidig er afregningspri-serne steget, så samlet set er planteavlerne ikke så økonomisk hårdt ramt.

Udover individuelle nedskrivninger på de hårdest ramte landmænd, har Sparekassen udgiftsført et ledelsesmæssigt skøn på yderligere kr. 4 mio. kr. i 2018.

Ejendomsmarkedet generelt er i god gænge og præget af høj aktivitet. Dog er der i yderområderne stadig lav omsætning og ingen prisstigninger. I de største byer er markedet ved at være overophe-det, og der ses begyndende stagnation i priserne og længere liggetider.

Det generelle lave renteniveau og det høje beskæftigelsesniveau er medvirkende årsager til, at langt de fleste privatkunder fortsat har en fornuftig økonomi.

Overordnet set er økonomien fortsat god, og vi befinder os stadig i højkonjunktur. Sparekassen mærker også den økonomiske fremgang, men lånelysten blandt vores kunder er fortsat lav. Det skyldes formentlig bekymring for trusler mod verdensøkonomien som for eksempel:

- den politiske usikkerhed i USA

- usikkerhed om Brexit-aftale

- handelskrig mellem USA og Kina

- forholdet mellem Vesten og Rusland

Den lave lånelyst, kombineret med at Sparekassen reducerer de mest risikobetonede eksponerin-ger, bevirker, at Sparekassens samlede udlån er faldende. Det er en bevidst strategi at nedbringe de svageste eksponeringer og dermed nedbringe de risikovægtede aktiver, idet Sparekassen ønsker at øge soliditeten med henblik på at opfylde de kommende kapitalkrav.

På det ordinære repræsentantskabsmøde i marts 2018 blev Henrik Steen og Martin Danielsen valgt til bestyrelsen for henholdsvis tre og to år.

12

For hele 2018 blev der registreret en tilgang på 809 nye kunder samt 341 nye garanter. Selv om Sparekassen får mange nye kunder, må vi desværre ofte give afslag på låne- og kreditanmodninger, idet vi forlanger, at nye kunder har en fornuftig økonomi.

58,8 % af Sparekassens kunder bruger nu aktivt vores netbank og andre selvbetjeningsløsninger.

Kapitaldækningsregler Sparekassen opgør kapitalgrundlag og samlede risikoeksponeringer efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR-forordning) og direktiv 2013/36/EU (CRD IV-direktiv) af 13. juni 2013. Reglerne trådte i kraft 1. januar 2014 og indfases gradvist frem til 2019. Overordnedeberegninger viser, at Sparekassen allerede nu lever op til kapitalkravene, som vil være gældende fra2019.

Sparekassen anvender standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici.

Sparekassen har en kapitalprocent på 23,1 %, hvilket er en overdækning i forhold til solvensbehovet på 12,3 procentpoint. En beskrivelse af metoden til opgørelse af solvensbehovet, samt de forudsæt-ninger der lægges til grund herfor, er beskrevet i Sparekassens årlige risikorapport, som findes på Sparekassens hjemmeside. Det er Sparekassens vurdering, at kapitalgrundlaget absolut er tilstræk-keligt til at dække den risiko, der er forbundet med Sparekassens aktiviteter.

Opgørelsen af solvensbehovet er baseret på Finanstilsynets vejledning af 5. december 2018 ”Vej-ledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter”. Vejledningen beskri-ver opgørelsen af solvensbehov efter ”8+modellen”. Sparekassen har på baggrund af det således beregnede solvensbehov opgjort en umiddelbar overdækning på 199 mio. kr., som udgør forskellen mellem det nuværende solvensbehov og Sparekassens kapitalgrundlag. Uforudsete ændringer i ka-pitaldækningsreglerne eller i Finanstilsynets fortolkning og praksis for vurdering af det nødvendige solvensbehov kan medføre, at Sparekassens overdækning mindskes. Ligeledes kan nedadgående konjunkturer og uforudsete begivenheder hos kunder påvirke Sparekassens solvensbehov.

Sparekassens kapitalkrav vil i de kommende år stige som følge af indfasning af kapitalbuffere og NEP-tillæg. Sparekassen har indarbejdet disse krav i sin kapitalplan og forventer ikke udfordringer med at opfylde de stigende kapitalkrav. Sparekassens foreløbige NEP-tillæg er fastsat af Finanstil-synet til 6 %. NEP-tillægget indfases over en femårig periode fra 2019-2023. Sparekassens NEP-tillæg vil i 2019 udgøre 0,6 %.

Sparekassen skal i henhold til kapitaldækningsreglerne (CRR-forordningen art. 435-455) offentliggø-re en række oplysninger, herunder det opgjorte individuelle solvensbehov. Sparekassen har valgt at offentliggøre oplysningerne i Sparekassens risikorapport som findes på hjemmesiden www.dronspar.dk under ”Om sparekassen” og ”Regnskaber”, hvortil der henvises.

Måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen I medfør af lov om finansiel virksomhed § 79a skal Sparekassen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen.

13

Pr. 31. december 2018 var den kønsmæssige fordeling af Dronninglund Sparekasses bestyrelse 83 % mænd og 17 % kvinder ekskl. de medarbejdervalgte repræsentanter. Det er bestyrelsens mål at andelen af kvinder øges til 40 % inden udgangen af 2020, og der arbejdes løbende på at nå dette måltal.

Sparekassen har ligeledes udarbejdet politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelsesniveauer. Politikkens formål er at skabe en ligelig fordeling mellem kønnene i de ledende stillinger. Der er i politikken opstillet måltal og fastlagt strategi for, hvordan måltallet opnås. Sparekassen opfylder pt. måltallene.

Tilsynsdiamanten Finanstilsynets Tilsynsdiamant for pengeinstitutter angiver fem pejlemærker, der hver især kan indi-kere en forhøjet risiko. Dronninglund Sparekasse holder sig på alle områder indenfor diamanten, jf. nedenstående:

• Summen af 20 største eksponeringer (under 175 procent af egentlig kernekapital):Summen af Sparekassens 20 største eksponeringer udgør 104 % af den egentlige kernekapi-tal pr. 31.12.2018. Pejlemærket er ændret pr. 1. januar 2018, hvorfor historiske beregningersom fremgår af nøgletalsoversigten ikke er direkte sammenlignelige.

• Udlånsvækst (mindre end 20 procent om året):Sparekassen har ikke haft udlånsvækst i 2018.

• Ejendomseksponering (mindre end 25 procent af de samlede udlån):Sparekassen har en politik om en bred erhvervsmæssig spredning af udlån til både private ogerhverv. Pt. er udlån til ejendomseksponeringer på 19,3 % og 0,1 % til gennemførsel af byg-geprojekter. Sparekassen overholder dermed tilsynsdiamantens grænse på 25 %.

• Stabil funding (udlån/arbejdende kapital fratrukket obligationer med en restløbetidunder 1 år)(Grænseværdi: mindre end 1):Sparekassen har beregnet stabil funding til 0,6 ultimo 2018 og ligger således langt fra græn-sen på 1, hvilket også er Sparekassens politik, da Sparekassen ønsker at have indlånsover-skud.

• Likviditetsoverdækning (større end 100 procent):Likviditetspejlemærket er baseret på en fremskrivning af LCR-kravet. Sparekassens pejlemær-ke er beregnet til 1.377 procent og ligger dermed langt over tilsynsdiamantens krav.

Betydningsfulde hændelser, der er indtruffet efter regnskabsårets afslutning Fra balancedagen og frem til aflæggelse af regnskabet for 2018 er der ikke indtrådt forhold, som ændrer vurderingen af årsrapporten.

14

Forventet udvikling I 2019 forventer Sparekassen at udlånsfaldet bremses, hvorimod det forventes, at indlånet forsat vil falde. Sparekassen forventer at opleve fortsat pres på rentemarginalen, minimal forrentning af over-skudslikviditeten placeret i obligationer og negativ forrentning af den likvide overskudslikviditet. Til gengæld forventes nedskrivninger på udlån fortsat at falde. Totalt forventes et lidt lavere resultat før skat i 2019 end i 2018. Sparekassen vil i 2019 fortsat have fokus på tilpasning af omkostninger, samt på at fastholde og udvikle bestående kundeforhold og tilstræbe en positiv kundetilgang til Sparekas-sens 7 filialer.

Videnressourcer I al væsentlighed består Sparekassens videnressourcer af den erfaring, som medarbejderne har og den uddannelse, som de har gennemgået med henblik på varetagelse af deres funktion. Medarbej-dernes uddannelse holdes hele tiden ajour med relevante uddannelsesaktiviteter.

Særlige risici Forretningsmæssige og finansielle risici De overordnede rammer for risiko og kapitalstyring er fastlagt af bestyrelsen, som løbende modtager rapportering om udvikling i risici, fastsatte grænser samt tildelte rammer. Der arbejdes løbende for at forbedre og udbygge denne styring. Finansielle risici er nærmere beskrevet i note 30.

Whistleblower-ordning Med henblik på at give mulighed for hensigtsmæssig og fortrolig rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke herom er der etableret en whistleblowerordning, hvor Sparekassens medarbejdere kan indrapportere overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Spa-rekassens complianceansvarlige og bestyrelsesformand. Der er ikke modtaget sådanne rapporterin-ger i 2018.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter Der udføres ikke egentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter i Sparekassen.

Filialer i udlandet Sparekassen har ingen filialer i udlandet.

Vederlag til ledelsen For at tiltrække og fastholde Sparekassens ledelsesmæssige kompetencer er direktionsmedlem-merne og ledende medarbejderes aflønning fastlagt under hensynstagen til arbejdsopgaver, værdi-skabelse og vilkår i sammenlignelige virksomheder.

Ledelsens aflønning er nærmere beskrevet i årsregnskabets note 9. Sparekassens ledelse har ud-arbejdet en lønpolitik, som danner praksis for aflønning af ledelsen og andre ansatte med indflydelse på Sparekassens risikoprofil. Det fremgår heraf, at direktionens aflønning er fast aflønning. Der fore-

15

ligger ikke variabel aflønning, hverken af direktion eller medarbejdere. Lønpolitikken fremgår af Spa-rekassens hjemmeside www.dronspar.dk.

Ledelseserhverv Direktør Villy Houtved Sørensen Ingen andre ledelseserhverv

Bestyrelsesformand Højer Yde Skaksen Øvrige hverv: Ejer af landbrugsvirksomhed Direktør og ejer, Skaksen Holding ApS

Bestyrelsesmedlem Inge Møller Ernst Øvrige hverv: Direktør og ejer, Jensen Invest ApS Direktør og ejer, Nordland Revision, Nordland Registrerede Revisorer ApS Ejer af Lilleskoven – landbrugsvirksomhed

Bestyrelsesmedlem Asbjørn Hansen Bestyrelsesposter: Bestyrelsesmedlem, Dronninglund Kunstcenter Bestyrelsesformand, Dronninglund Gymnasium Øvrige hverv: Direktør og ejer, Investeringsselskabet Asbjørn Hansen ApS

Bestyrelsesmedlem Erik Frederiksen Bestyrelsesposter: Bestyrelsesnæstformand, Flauenskjold Fjernvarme Bestyrelsesmedlem, BYG Sydøstvendsyssel Øvrige hverv: Direktør og medejer, J.E. Byg murer og Entreprenør ApS Direktør og medejer, Klan ApS Direktør og medejer, JE Byg Invest ApS Direktør og ejer, KEF Holding ApS

Bestyrelsesmedlem Henrik Steen Bestyrelsesposter: Bestyrelsesformand, PH Spaanteknik A/S Øvrige hverv: Ejer af landbrugsvirksomhed Direktør og medejer, Herberts ApS Direktør og ejer, HS Invest, Hjallerup ApS Direktør og ejer, HS Landbrug ApS

Bestyrelsesmedlem Martin Danielsen Bestyrelsesposter: Bestyrelsesmedlem Lyngdrup Vindkraft I/S

16

Øvrige hverv: Direktør og ejer, Midgården Invest ApS Direktør og ejer, Midgården Ejendomme Bestyrelsesmedlem Dorte Berg Larsen Ingen andre ledelseserhverv Bestyrelsesmedlem Anders Langeland Larsen Ingen andre ledelseserhverv Bestyrelsesmedlem Bente Nielsen Ingen andre ledelseserhverv Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal for de sidste 5 år findes i note 3.

17

Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2018

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

4 Renteindtægter 70.487 84.768 5 Renteudgifter 8.842 9.362

Netto renteindtægter 61.645 75.406 Udbytte af aktier m.v. 1.576 414

6 Gebyrer og provisionsindtægter 35.496 36.869 Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 842 1.077

7 Netto rente- og gebyrindtægter 97.875 111.612

8 Kursreguleringer 3.208 2.725 Andre driftsindtægter 328 584

9 Udgifter til personale og administration 67.017 66.214 Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 1.428 2.088 Andre driftsudgifter 7 9

10 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 14.785 20.565

Resultat før skat 18.174 26.045

11 Skat 8.455 -310

Årets resultat 9.719 26.355 Forslag til resultatdisponering Foreslået garantrente 7.420 7.678 Rente hybrid kernekapital 1.604 1.596 Heraf skat -1.985 -2.040 Overført til næste år 2.680 19.121

Disponeret i alt 9.719 26.355 Totalindkomst

Årets resultat 9.719 26.355

Nettoopskrivning på ejendomme 279 -372

Skat af anden totalindkomst 0 0

Anden totalindkomst efter skat 279 -372

Årets totalindkomst 9.998 25.983

18

Balance pr. 31.12.2018

Aktiver Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 65.820 66.154

12 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 418.459 256.225

13 Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi 682 2.238

13 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 1.214.185 1.408.154

Obligationer til dagsværdi 316.945 322.207

14 Aktier m.v. 47.011 45.018

15 Aktiver tilknyttet puljeordninger 107.181 0

16 Grunde og bygninger, i alt 37.020 37.020

Investeringsejendomme 12.570 12.570

Domicilejendomme 24.450 24.450

17 Øvrige materielle aktiver 1.932 2.223

Aktuelle skatteaktiver 2.274 687

18 Udskudte skatteaktiver 11.606 15.491

Andre aktiver 10.476 12.531

Periodeafgrænsningsposter 1.582 1.792

Aktiver i alt 2.235.173 2.169.740

25 Eventualaktiver

19

Balance pr. 31.12.2018

Passiver

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

Gæld

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 5.600 3.795

19 Indlån og anden gæld 1.678.001 1.754.983

Indlån i puljeordninger 107.181 0

Andre passiver 46.579 29.292

Periodeafgrænsningsposter 379 389

Gæld i alt 1.837.740 1.788.459

Hensatte forpligtelser

20 Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 745 607

Hensættelser til tab på garantier 1.133 1.050

21 Andre hensatte forpligtelser 3.015 2.814

Hensatte forpligtelser i alt 4.893 4.471

Efterstillede kapitalindskud

22 Efterstillede kapitalindskud 41.838 41.655

Efterstillede kapitalindskud i alt 41.838 41.655

23 Egenkapital

Garantkapital 204.973 183.647

Opskrivningshenlæggelser 6.769 6.490

Overført overskud eller underskud 118.239 124.171

Foreslået garantrente efter skat 5.788 5.989

Garantkapital og egne reserver 335.769 320.297

22 Hybrid kernekapital 14.933 14.858

Egenkapital i alt 350.702 335.155

Passiver i alt 2.235.173 2.169.740

Eventualforpligtelser, note 24

20

Egenkapitalopgørelse pr. 31.12.2018

Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

Garantkapital primo 183.647 170.399 Tilgang i året 36.199 24.340 Indfriet i året -14.873 -11.092

Garantkapital ultimo 204.973 183.647

Opskrivningshenlæggelser primo 6.490 6.862 Værdiregulering af ejendomme til dagsværdi 279 -372

Opskrivningshenlæggelser ultimo 6.769 6.490

Overført overskud primo 124.171 104.716 Ændret regnskabspraksis primo, IFRS 9 efter skat -8.776 0 Resultat for perioden efter skat 2.680 19.121 Regulering tidligere års garantrente efter skat 164 0 Overført fra øvrige reserver 0 334

Overført overskud ultimo 118.239 124.171

Rente hybrid kernekapital primo 0 0 Overført fra årets resultat efter skat 1.251 1.245 Betalt i perioden efter skat -1.251 -1.245

Rente hybrid kernekapital ultimo 0 0

Rente Garantkapital efter skat primo 5.989 7.278 Foreslået garantrente efter skat 5.788 5.989 Betalt garantrente efter skat -5.825 -7.278Regulering tidligere års garantrente efter skat -164 0

Rente Garantkapital efter skat ultimo 5.788 5.989

Garantkapital og egne reserver 335.769 320.297

Hybrid kernekapital primo 14.858 14.783 Amortisering af stiftelsesomkostninger 75 75

Hybrid kernekapital i alt 14.933 14.858

Egenkapital i alt 350.702 335.155

Egenkapital primo 335.155 304.372 Bevægelser garantkapital 21.326 13.248 Værdiregulering af ejendomme til dagsværdi 279 -372Bevægelser hybrid kernekapital 75 75Resultat for perioden efter skat 9.719 26.355 Ændret regnskabspraksis primo, IFRS 9 efter skat -8.776 0 Udbetalt garantrente og rente af hybrid kernekapital efter skat -7.076 -8.523

Egenkapital ultimo 350.702 335.155

21

Kapitalforhold og solvens

Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

Kapitalprocent 23,1 % 19,3 %

Kernekapitalprocent 20,5 % 17,0 %

Egentlig kernekapitalprocent 19,6 % 16,2 %

Kapitalsammensætning Garantkapital 204.973 183.647 Overført overskud 118.239 124.171 Overgangsordning IFRS 9 8.337 0 Opskrivningshenlæggelser 6.769 6.490

Egentlig kernekapital før fradrag 338.318 314.308

Fradrag: Forsigtig værdiansættelse jf. CRR art. 105 -377 -382Aktiverede skatteaktiver -11.606 -15.491Kapitalandele mv. > 10 % jf. CRR art. 36 -8.162 -6.574

Egentlig kernekapital efter fradrag (CET 1) 318.173 291.861

Hybrid kernekapital 14.933 14.858 Kapitalandele mv. > 10 % jf. CRR art. 36 0 -822

Kernekapital efter fradrag (TIER 1) 333.106 305.897

Efterstillede kapitalindskud 41.838 41.655 Kapitalandele mv. > 10 % jf. CRR art. 36 0 -822

Kapitalgrundlag 374.944 346.730

Risikoeksponering Kreditrisiko 1.354.511 1.519.026 Markedsrisiko 52.565 55.869 Operationel risiko 218.709 224.968

Risikoeksponering i alt 1.625.785 1.799.863

Kapitalgrundlag, risikoeksponering og kapitalkrav er opgjort efter Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013.

22

Note 1. Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørel-se om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendt-gørelsen).

Årsrapporten præsenteres i danske kroner og er afrundet til nærmeste 1.000 kr.

IFRS 9 Den anvendte regnskabspraksis er ændret i forhold til årsregnskabet for 2017 som følge af regn-skabsstandarden IFRS 9 om finansielle instrumenter, der trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2018.

De overordnede bestemmelser i IFRS 9 er samtidig indarbejdet i den danske regnskabsbekendtgø-relse og suppleret af særlige danske nedskrivningsregler i regnskabsbekendtgørelsens bilag 10. Dronninglund Sparekasse aflægger regnskab efter reglerne i regnskabsbekendtgørelsen.

Der er i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens overgangsregler ikke foretaget tilpas-ning af sammenligningstal, da det ikke er muligt at anvende nedskrivningsreglerne uden at efterrati-onalisere.

IFRS 9 introducerer en ny tilgang til klassifikation af finansielle aktiver baseret på pengeinstituttets forretningsmodel og aktivets underliggende pengestrømme. Samtidig introduceres der en ny ned-skrivningsmodel for finansielle aktiver, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier. For finan-sielle forpligtelser er principperne uændrede i forhold til tidligere.

Klassifikation og måling Efter de nye IFRS 9-forenelige regnskabsregler foretages klassifikation og måling af finansielle akti-ver på baggrund af forretningsmodellen for de finansielle aktiver og de kontraktmæssige betalings-strømme, som knytter sig til de finansielle aktiver. Dette indebærer, at finansielle aktiver skal klassifi-ceres i en af følgende tre kategorier:

- Finansielle aktiver, som holdes for at generere de kontraktmæssige betalinger, og hvor de kon-traktlige betalinger udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb. Værdienmåles efter tidspunktet for første indregning til amortiseret kostpris.

- Finansielle aktiver, som holdes i en blandet forretningsmodel, hvor nogle finansielle aktiverholdes for at generere de kontraktmæssige betalinger og andre finansielle aktiver sælges oghvor de kontraktlige betalinger på de finansielle aktiver i den blandede forretningsmodel ude-lukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb. Disse aktiver måles efter tids-punktet for første indregning til dagsværdi gennem anden totalindkomst.

- Finansielle aktiver, som ikke opfylder de ovennævnte kriterier for forretningsmodel, eller hvorde kontraktmæssige pengestrømme ikke udelukkende udgøres af rente og afdrag på det ude-stående beløb. Værdien måles efter tidspunktet for første indregning til dagsværdi gennem re-sultatopgørelsen.

23

Dronninglund Sparekasse har ikke finansielle aktiver, der omfattes af målingskategorien med ind-regning af finansielle aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst. I stedet måles Sparekas-sens beholdning af obligationer til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, da de indgår i handelsbe-holdningen med det formål at placere overskudslikviditet. Obligationsbeholdningen indgår på dette grundlag i Sparekassens interne ledelsesrapportering

IFRS 9-nedskrivninger: Med de nye IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler erstattes den tidligere nedskrivningsmodel, der var baseret på indtrufne tab, af en nedskrivningsmodel baseret på forventede tab. Det indebærer, at et finansielt aktiv på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det for-ventede tab de kommende 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kre-ditrisikoen nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede tab i aktivets forventede rest-løbetid (stadie 2). Hvis aktivet herefter konstateres værdiforringet (OIK), nedskrives aktivet yderligere med den forøgede tabssandsynlighed (stadie 3), og renteindtægter indregnes i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.

Der hensættes efter samme regler til forventede kredittab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier. For finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris indregnes nedskrivningerne for forventede kredittab i resultatopgørelsen og reducerer værdien af aktivet i balancen. Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier indregnes som en forpligtelse. Det forventede tab er beregnet som en funktion af PD (sandsynlighed for misligholdelse), EAD (ek-sponeringsværdi ved misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse), hvor der er indarbejdet frem-adskuende informationer, der repræsenterer ledelsens forventninger til den fremadrettede udvikling.

Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er baseret på ratingmodeller i form af PD-modeller udviklet af SDC og på Dronninglund Sparekasses interne kreditstyring. Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for førstegangsindregning i følgende situationer:

- En stigning i PD for den forventede restløbetid for det finansielle aktiv på 100 pct. og en stig-ning i 12 måneders PD på 0,5 procentpoint, når 12 måneders PD ved første indregning varunder 1,0 pct.

- En stigning i PD for den forventede restløbetid for det finansielle aktiv på 100 pct. eller en stig-ning i 12 måneders PD på 2,0 procentpoint, når 12 måneders PD ved første indregning var 1,0pct. eller derover.

- Hvis et finansielt aktiv har været i restance i mere end 30 dage vurderes det ligeledes, at kre-ditrisikoen er steget betydeligt.

Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes som lav på balancetidspunktet, fastholdes akti-vet dog i stadie 1, som er karakteriseret ved fravær af en betydelig stigning i kreditrisikoen. Kreditri-sikoen betragtes som lav, når kundens 12-måneders PD er under 0,2 pct. Kategorien af aktiver med lav kreditrisiko omfatter udover udlån og tilgodehavender, der opfylder PD-kriteriet, tillige danske stats- og realkreditobligationer samt tilgodehavender hos danske kreditinstitutter.

En eksponering defineres som værende kreditkreditforringet (stadie 3) samt misligholdt såfremt den opfylder mindst ét af følgende kriterier:

24

- Det vurderes, at låntager ikke vil kunne honorere sine forpligtelser som aftalt.

- Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, låntager har begået kontraktbrud, Spare-kassen har ydet låntager lempelser i vilkårene som følge af låntagers økonomiske vanske-ligheder eller det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden økono-misk rekonstruktion.

- Eksponeringen har været i restance/overtræk i mere end 90 dage med en beløbsstørrelse,som vurderes væsentlig.

Den definition af kreditforringet og misligholdelse, som Dronninglund Sparekasse anvender ved må-lingen af det forventede kredittab og ved overgang til stadie 3, stemmer overens med den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål, ligesom definitionen er tilpasset kapitalkravsforordnin-gens (CRR) definition på misligholdelse. Dette indebærer, at en eksponering, som anses for at være misligholdt til regulatoriske formål, altid placeres i stadie 3. Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2 foretages på baggrund af en model-beregning, mens nedskrivningerne på eksponeringer i stadie 3 foretages ved en manuel, individuel vurdering baseret på tre scenarier (basis scenarie, et mere positivt scenarie og et mere negativt scenarie) med tilhørende sandsynlighed for, at scenarierne indtræffer.

Modelberegning foretages på baggrund af en PD-model (Probability of Default), som udvikles og vedligeholdes hos SDC, suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk modul, der udvikles og vedligeholdes af LOPI, og som danner udgangspunkt for indarbejdelsen af ledelsens forventninger til fremtiden.

Det makroøkonomiske modul er bygget op om en række regressionsmodeller, der fastlægger den historiske sammenhæng mellem årets nedskrivninger inden for en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske variable. Regressionsmodellerne fodres herefter med estima-ter for de makroøkonomiske variable baseret på prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomi-ske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variable som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc. Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher. For løbetider udover to år og frem til år 10 foretages en fremskrivning af nedskrivningsprocenten, således at denne kon-vergerer mod et normalt niveau i år 10. Løbetider udover 10 år tildeles samme nedskrivningsprocent som i år 10. Det fremadskuende, makroøkonomiske modul genererer en række justeringsfaktorer, der multipliceres på datacentralens ”rå” PD-værdier, som derved justeres i forhold til udgangspunk-tet.

Alle nedskrivninger betragtes som individuelle nedskrivninger, og Dronninglund Sparekasse er under de IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler ophørt med at indregne gruppevise nedskrivninger.

Praksis for fjernelse af finansielle aktiver fra balancen Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, fjernes helt eller delvist fra balancen, hvis Spa-rekassen vurderer, at der ikke længere er en rimelig forventning om hel eller delvis dækning af det udestående beløb (tabsbogføring). Samtidig udgår nedskrivningen i opgørelsen af de akkumulerede nedskrivninger. Vurderingen vil være individuel for den gældende eksponering og være baseret på faktorer som blandt andet likviditet, indtjening, egenkapital/formue og sikkerhedsstillelse.

25

Sparekassen forsøger efter tabsbogføringen – i de tilfælde hvor det er realistisk - fortsat at inddrive tilgodehavendet via frivillige aftaler og genforhandlinger med kunden. Kun sjældent bringer Spare-kassen konkursbegæring eller inkasso i anvendelse.

Regnskabsmæssig effekt Sparekassen har primo 2018 korrigeret åbningsbalancen i henholdt til IFRS 9 reglerne. Det betyder, at de berørte balanceposter primo 2018 ikke er identiske med ultimo 2017, da Sparekassen i over-ensstemmelse med overgangsbestemmelserne i regnskabsbekendtgørelsen ikke har implementeret de ændrede nedskrivningsregler med tilbagevirkende kraft. Korrektionerne er foretaget således:

Balancepost (t.kr.) Ultimo 2017 Primo 2018 Korrektion Kassebeholdning og an-fordringstilgodehavender hos centralbanker

66.154 66.142 -12

Tilgodehavender hos kre-ditinstitutter og centralban-ker

256.225 256.034 -191

Udlån og andre tilgodeha-vender til amortiseret kost-pris

1.408.154 1.400.455 -7.699

Udskudte skatteaktiver 15.491 17.966 2.475 Hensættelser til tab på ga-rantier 1.050 4.399 3.349

Overført overskud eller un-derskud 130.160 121.384 -8.776

Egenkapital i alt 335.155 326.379 -8.776Balancesum 2.169.740 2.164.313 -5.427Korrektivkonto 199.137 210.388 11.251

Som det fremgår, udgør den samlede indvirkning pr. 1. januar 2018 efter skatteeffekt en reduktion i egenkapitalen på 8.776 t.kr.

For at imødegå en utilsigtet effekt på kapitalgrundlaget og dermed mindske pengeinstitutternes mu-ligheder for at understøtte kreditgivningen, har Europa-Kommissionen som et element i den reform-pakke, som Kommissionen præsenterede den 23. oktober 2016 (risikoreduktionspakken, også be-nævnt CRR II/CRD V/BRRD II), vedtaget en 5-årig overgangsordning således, at en negativ effekt af IFRS 9-nedskrivningsreglerne først får fuld virkning på kapitalgrundlaget efter 5 år. Det er frivilligt for pengeinstitutterne at anvende overgangsordningen, men pengeinstitutterne skal meddele Finanstil-synet, hvorvidt de anvender overgangsordningen, ligesom beslutningen skal offentliggøres.

Dronninglund Sparekasse har besluttet at anvende den statiske model for overgangsordningen. Det-te medfører, at den beregnede effekt af IFRS 9 primo 2018 indfases i Sparekassens kapitalgrundlag over 5 år.

Den anvendte regnskabspraksis er bortset fra ovenstående uændret i forhold til årsrapporten for 2017.

26

Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidi-ge økonomiske fordele vil tilflyde Sparekassen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når Sparekassen som følge af en tidligere begivenhed har en ret-lig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Spare-kassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materi-elle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrap-porten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes domicilejendommes omvurderede værdi, direkte på egenkapitalen med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt.

Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på afviklingsdagen.

Regnskabsmæssige skøn Opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hensættelse på garantier samt hensatte forpligtelser.

De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er Sparekassen påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene.

Der henvises til note 2 for en beskrivelse af anvendte regnskabsmæssige skøn.

Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgo-dehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer.

Kommende regnskabsregler Finanstilsynets ændringsbekendtgørelse af 3. december 2018 træder i kraft for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2020 eller senere, men med mulighed for at førtidsimplementere bekendtgø-relsen. Ændringsbekendtgørelsen introducerer nye leasingregler, som i forhold til de hidtil gældende regler indebærer, at kontrakter skal indregnes hos leasingtager i form af et leasingaktiv, der repræ-

27

senterer værdien af brugsretten. Ved første indregning måles aktivet til nutidsværdien af leasingfor-pligtelsen inkl. omkostninger og eventuelle forudbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Dronninglund Sparekasse har besluttet først at anven-de de nye leasingregler med virkning fra 1. januar 2020. Virkningen af de kommende leasingregler vurderes at være uvæsentlig, da Sparekassen kun har få leasing- eller leasinglignende kontrakter.

Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører. Provisio-ner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instrument (udlån) under ren-teindtægter.

Renteindtægter af den del af udlån m.v., der er nedskrevet i stadie 3, er modregnet under nedskriv-ninger på udlån m.v. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.

Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter lønninger samt sociale udgifter, pensioner mv. til Sparekassens perso-nale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder.

Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgø-relsen med den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat.

Udskudt skat beregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsbe-rettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver.

Balancen Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker omfatter Sparekassens behold-ning af kontanter (danske kroner og udenlandsk valuta), samt anfordringstilgodehavender hos Dan-marks Nationalbank.

Regnskabsposten måles til dagsværdi.

28

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditin-stitutter samt indskudsbeviser i Danmarks Nationalbank. Regnskabsposten måles til dagsværdi.

Udlån og andre tilgodehavender Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetaling er sket direkte til låntager.

Børsnoterede udlån og udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesge-byrer mv., med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede, men endnu ikke realiserede tab.

For beskrivelse af metoder for nedskrivning henvises til foregående afsnit om IFRS 9.

Obligationer til dagsværdi Obligationer og pantebreve, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien op-gøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen. Såfremt det vurderes, at luk-kekursen ikke afspejler den reelle dagsværdi, er der anvendt en skønnet dagsværdi ud fra de i mar-kedet kendte oplysninger.

Aktier m.v. For aktier noteret på en officiel børs fastsættes dagsværdien som den officielt noterede kurs. Unoterede aktier indregnes til dagsværdi. Dagsværdien tager udgangspunkt i tilgængelige oplysnin-ger om handler og indgåede aftaler. Hvor det ikke er muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til beregnet indre værdi. Unoterede aktier i sektorejede selskaber, hvor officielle kurser ikke er umiddelbart tilgængelige, vær-diansættes udfra et skøn. Der tages højde for oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfaringer med handler med de pågældende aktier samt input fra kvalificeret ekstern part (LOPI). Der henvises til note 29 for en specifikation af den regnskabsmæssige værdi af de unoterede sektoraktier, hvor det vurderes, at værdiansættelse sker på ikke-observerbare input.

Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelses-prisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet tages i brug. Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalge-vinster. Domicilejendomme er ejendomme, som Sparekassen selv benytter til sparekassedrift.

Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi i overensstemmelse med bilag 9 i regnskabsbekendtgørelsen. Domicilejendomme måles efter første indregning til omvurderet værdi. Omvurdering foretages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Der anvendes ikke eksterne eksperter i måling af investerings- og domicilejendomme.

Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes under opskrivningshenlæggelser un-der egenkapitalen med mindre der er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger. Fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om tilbageførsler af tidligere fore-tagne opskrivninger. Afskrivninger foretages på baggrund af den opskrevne værdi. Domicilejen-

29

domme afskrives over en periode på 50 år. Særlige installationer i bygninger afskrives over en for-ventet levetid på 5-10 år. Ændringer i dagsværdi på investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen. Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af de øvrige aktivers forventede brugstider:

It-udstyr og maskiner 3-5 årInventar 3-5 årBiler 5 årIndretning af lejede lokaler 5 år

Andre aktiver Andre aktiver omfatter primært indtægter vedrørende regnskabsperioden, som endnu ikke er modta-get, samt tilgodehavender i forbindelse med andre pengeinstitutters kunders anvendelse af Spare-kassens pengeautomater.

Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører ef-terfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Indlån og anden gæld Indlån og anden gæld måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Andre passiver Andre passiver omfatter primært omkostninger vedrørende regnskabsperioden, som endnu ikke er betalt, skyldige feriepenge og ikke afviklede clearingstransaktioner.

Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser, hensættelse til tab på garantier og andre hensatte forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og for-pligtelsen kan måles pålideligt.

Hensatte forpligtelser måles til det bedste skøn af nutidsværdien over de omkostninger, der er nød-vendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen.

Forpligtelser vedrørende jubilæumsgratialer til medarbejderne, der har været ansat i mindst 15 år i Sparekassen, opgøres til dagsværdi. Der foretages diskontering af den opgjorde dagsværdi for for-pligtelser, der forfalder minimum 12 måneder efter den periode, hvor de er optjent. Forpligtelsen ind-regnes under hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser.

Efterstillede kapitalindskud Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Omkostninger, herunder stiftelsesprovision, som er direkte forbundet med optagelse af hybrid kernekapital og ansvarlig kapital fradrages i den initiale dagsværdi og amortiseres over den forventede restløbetid.

30

Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav herom.

31

Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der medfører brug af regnskabs-mæssige skøn. Disse skøn foretages af ledelsen i overensstemmelse med regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og reali-stiske. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor an-tagelser og skøn er væsentlige for regnskabet, er følgende:

• Individuelle nedskrivninger på udlån og tilgodehavender hvor beregning af nedskriv-ning/hensættelse forudsætter væsentlige skøn og dermed usikkerhed forbundet med kvantifi-ceringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Fastlæggelsen af størrel-sen af de forventede fremtidige betalinger, herunder realisationsværdier af sikkerheder og for-ventede dividendeudbetalinger er også underlagt væsentlige skøn.

Ved måling af sikkerheder med pant i helt eller delvist udlejede erhvervsejendomme og bolig-ejendomme er afkastkrav en af de væsentligste forudsætninger. Værdien af ejendomme fast-sættes på grundlag af en vurdering af det afkastkrav, som en investor forventes at ville stille tilen ejendom i den pågældende kategori. Afkastkravet på disse ejendomme ligger pt. i al væ-sentlighed i intervallet 5 % til 8 %. Afkastkravets størrelse afhænger bl.a. af geografi, beliggen-hed i det pågældende område, ejendommens anvendelsesmuligheder (erhverv/beboelse),vedligeholdelsesstand samt mulighed for eventuel genudlejning og dermed niveauet for tom-gang. Som følge af de usikre fremtidige konjunkturforhold og potentielle boligbobler, er værdi-ansættelsen af sikkerhederne i Sparekassen fortsat forbundet med usikkerhed, og sikkerhe-derne i erhvervsejendomme er i høj grad påvirket af de aktuelle skøn over afkastkrav i ejen-domsmarkedet.

Dronninglund Sparekasse har en acceptabel eksponering overfor landbrug. En afgørende fak-tor for værdiansættelse af landbrugseksponeringer er værdien af landbrugsjorden. Nedskriv-ningsberegninger for de landbrugseksponeringer, hvor der er vurderet at være objektiv indika-tion for kreditforringelse, er der maksimalt anvendt en hektarpris på 145 – 160 t.kr.

Da de foretagne nedskrivninger er forbundet med skøn, foretaget i overensstemmelse medregnskabspraksis, medfører dette en større usikkerhed ved måling af eksponeringerne. Regn-skabspraksis baseres på de IFRS-forenelige regler i regnskabsbekendtgørelsen, hvor det ivæsentligt omfang er ledelsens intention med hensyn til eksponeringen, der styrer udarbejdel-se af betalingsrækker - herunder tidshorisonten. Såfremt disse forudsætninger ændres, kanregnskabsaflæggelsen blive påvirket. Ændringer kan forekomme ved ændret praksis fra myn-dighedernes side eller ændrede principper fra ledelsen side som f.eks. ændret tidshorisont.Det kan således ikke afvises, at en negativ udvikling inden for brancher, hvor Sparekassen ereksponeret eller en ændring af praksis af den ene eller anden årsag kan medføre yderligerenedskrivninger.

• Statistiske nedskrivninger for stadie 1 og 2 er behæftet med en vis usikkerhed, da Spare-kassen anvender teoretiske PD-modeller som udgangspunkt for beregningerne. Sparekassenforetager årlig validering af modellerne for at minimere usikkerheden.

32

• Hensættelser til tab på garantier og andre hensatte forpligtelser, hvor der er skøn forbun-det med kvantificeringen af risikoen for, at der skal betales på den afgivne garanti.

• Noterede værdipapirer indgår i balancen til børskursen på balancedagen, men der kan væreusikkerhed i det omfang, der er tale om markeder med lav omsætning.

• Værdiansættelse af unoterede aktier er kun i mindre grad baseret på observerbare mar-kedsdata. Hertil kommer at der kan være unoterede aktier med en begrænset omsætning.Værdiansættelsen er derfor opgjort til skønnet markedsværdi og er således behæftet medusikkerhed.

• Værdiansættelse af domicilejendomme er forbundet med et væsentligt skøn. Skønnet knyt-ter sig til fastlæggelsen af et forrentningskrav som afspejler markedsværdien.

• Værdiansættelse af investeringsejendomme er forbundet med et væsentligt skøn. Skønnetknytter sig til fastlæggelsen af et forrentningskrav som afspejler markedsværdien.

• Udskudte skatteaktiver indregnes for alle uudnyttede skattemæssige underskud, i den ud-strækning det anses som sandsynligt, at der indenfor en 5-årig periode realiseres skattemæs-sige overskud, hvori underskuddene kan modregnes. Fastlæggelse af, hvor stort et beløb derkan indregnes for udskudte skatteaktiver, baseres på et skøn over det sandsynlige tidspunktog størrelse for fremtidige skattepligtige overskud baseret på Sparekassens budgetter.

33

Note 3

2018 2017 2016 2015 2014

t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Udgifter til personale og administra-tion Nedskrivninger på udlån og tilgode-havender mv. Årets resultat

97.875 3.208

67.017

14.785 9.719

111.612 2.725

66.214

20.565 26.355

116.861 1.586

67.970

26.496 18.399

124.357 -1.781

68.906

26.668 15.253

130.770 4.367

70.105

39.963 12.505

Balance Udlån Egenkapital Aktiver i alt

1.214.867 350.702

2.235.173

1.410.392 335.155

2.169.740

1.467.728 304.372

2.172.142

1.548.828 300.645

2.221.576

1.630.408 335.022

2.454.168 Nøgletal Kapitalprocent Kernekapitalprocent Egenkapitalforrentning før skat Egenkapitalforrentning efter skat Indtjening pr. omkostningskrone Renterisiko Valutaposition Valutarisiko Udlån i forhold til indlån Udlån i forhold til egenkapital Årets udlånsvækst LCR 1) Summen af store eksponeringer 2) Årets nedskrivningsprocent Afkastningsgrad

23,1 20,5 5,3 2,8 1,2 0,2 0,6 0,0

78,9 3,5

-13,91.499

104 1,0

0,43

19,3 17,0 8,1 8,2 1,3 1,0 0,5 0,0

91,7 4,2

-3,91.298 33,9 1,3

1,21

17,5 15,3 7,6 6,1 1,2 1,0 0,7 0,0

92,3 4,8

-5,21.330 38,2 1,2

0,85

16,6 14,5 6,4 4,8 1,2 3,0 0,5 0,0

94,6 5,2

-5,044755,91,2

0,69

17,0 15,1 5,3 3,6 1,2 1,3 0,7 0,0

93,6 4,9

-7,1-

34,4 1,7

0,51

1) LCR er først indfaset fra oktober 2015.2) Pejlemærke ændret fra 1. januar 2018, hvorfor nøgletal ikke er direkte sammenlignelige.Nøgletal for 2014 er tilpasset de nye regler vedr. hybrid kernekapital.

34

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

4 Renteindtægter Udlån og andre tilgodehavender 69.223 82.401 Obligationer 1.263 2.148 Øvrige renteindtægter 1 219

I alt renteindtægter 70.487 84.768

5 Renteudgifter Kreditinstitutter og centralbanker 2.127 1.196 Indlån og anden gæld 2.811 4.254 Efterstillede kapitalindskud 3.899 3.910 Øvrige renteudgifter 5 2

I alt renteudgifter 8.842 9.362

6 Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirhandel og depoter 1.210 1.208 Betalingsformidling 4.196 4.034 Lånesagsgebyrer 3.143 3.025 Garantiprovision 2.454 2.551 Øvrige gebyrer og provisioner 24.493 26.051

I alt gebyrer og provisionsindtægter 35.496 36.869

7 Netto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer fordelt på aktiviteter Al aktivitet foregår i Danmark

8 Kursreguleringer Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi 141 127 Obligationer -2.066 -786Aktier m.v. 4.796 3.081Valuta 337 303 Aktiver tilknyttet puljeordninger -5.459 0 Indlån i puljeordninger 5.459 0

I alt kursreguleringer 3.208 2.725

35

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

9 Udgifter til personale og administration Lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion

Direktion (1 medlem) 2.098 2.059 Bestyrelse (9 medlemmer) 673 666 I alt 2.771 2.725

Personaleudgifter Lønninger 31.366 31.793 Pensioner 3.531 3.703 Udgifter til social sikring 298 263 Afgifter til grundlag af lønsum 5.396 5.318 I alt 40.591 41.077

Øvrige administrationsudgifter 23.655 22.412

I alt udgifter til personale og administration 67.017 66.214

Antal beskæftigede Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsperioden om-

regnet til heltidsbeskæftigede (med 1 decimal) 67,8 70,5

Vederlag til direktionen Direktør Villy Sørensen 2.301 2.258 Vederlag til direktionen i alt 2.301 2.258 Heraf udgør værdi af fri bolig, bil, telefon og forsikring 213 211

Direktionens aflønning er fast aflønning og der er ingen pensionsforpligtelser. Direktionens ansættelsesforhold, herunder fratrædelsesvilkår, vurderes at følge almindelig praksis på området og evalueres løbende. Direktionens fratrædelsesordninger vurderes at være uvæsentlige i forbindelse med vurdering af Sparekassens forpligtelser.

Vederlag til bestyrelsen Bestyrelsesformand Højer Yde Skaksen 153 151 Næstformand Inge Møller Ernst 92 90 Bestyrelsesmedlem Asbjørn Hansen 61 61 Bestyrelsesmedlem Erik Frederiksen 61 61 Bestyrelsesmedlem Henrik Steen / Jens M. Kaasgaard 61 61 Bestyrelsesmedlem Martin Danielsen / Niels Jørgen Pedersen 61 61 Bestyrelsesmedlem Anders Langeland Larsen 61 61 Bestyrelsesmedlem Dorte Berg Larsen 61 61 Bestyrelsesmedlem Bente Nielsen 61 61

Sparekassens bestyrelse har vedtaget en lønpolitik, som er godkendt af repræsentantskabet. Sparekassen udbetaler ikke variable løndele til bestyrelsen, direktion eller væsentlige risikotagere. Lønpolitikken fremgår af Sparekassens hjemmeside.

Udover direktion og bestyrelse er Sparekassens kreditchef og afdelingsdirektøren i Dronninglund udpeget som væsentlig risikotager. Kreditchefens og afdelingsdirektørens løn fremgår ikke af regnskabet, da Sparekassen ikke ønsker at offentliggøre enkeltpersoners løn.

Revisionshonorar Lovpligtig revision af årsregnskabet 636 648 Andre erklæringsopgaver med sikkerhed 30 30 Andre ydelser 11 43 Samlet honorar til den af repræsentantskabet valgte revisions- virksomhed, der udfører den lovpligtige revision 677 721

36

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

10 Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender samt hensættelser til tab på garantie r og uudnyttede kreditter

Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender

0 - 10.205 - -4.957 -

5.248 -

0 - 6.715 -

-4.438 -

2.277 -

0 - 189.915 -

77.866 - -45.811 - -35.798 -

186.172 0

189.915 167.188 -189.915 0

0 68.800

0 -36.2170 -9.856

0 189.915

9.222 10.144 -9.222 0

0 2.895

0 -3.817

0 9.222

193.697 199.137

0 - 980 -

-861 -

Stadie 1 Nedskrivninger primo Ændret regnskabspraksis IFRS 9, primo Nye nedskrivninger, netto

Stadie 1 nedskrivninger i alt

Stadie 2 Nedskrivninger primo Ændret regnskabspraksis IFRS 9, primo Nye nedskrivninger, netto

Stadie 2 nedskrivninger i alt

Stadie 3 Nedskrivninger primo Ændret regnskabspraksis IFRS 9, primo Nye nedskrivninger Tilbageførte nedskrivninger Tidligere nedskrevet, endelig tabt

Stadie 3 nedskrivninger i alt

Individuelle nedskrivninger Nedskrivninger primo Ændret regnskabspraksis IFRS 9, primo Nedskrivninger / hensættelser Tilbageførsel af nedskrivninger / hensættelser foretaget i tidligere perioder Tidligere nedskrevet, endelig tabt

Individuelle nedskrivninger i alt

Gruppevise nedskrivninger Nedskrivninger primo Ændret regnskabspraksis IFRS 9, primo Nedskrivninger / hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger / hensættelser foretaget i tidligere perioder

Gruppevise nedskrivninger i alt

Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender ultimo

Hensættelser på garantier og uudnyttede kreditter

Stadie 1 Hensættelser primo Ændret regnskabspraksis IFRS 9, primo Nye hensættelser, netto

Stadie 1 hensættelser i alt 119 -

37

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

fortsat 10 Stadie 2

Hensættelser primo 0 - Ændret regnskabspraksis IFRS 9, primo 2.369 - Nye hensættelser, netto -2.337 -

Stadie 2 hensættelser i alt 32 -

Stadie 3 Hensættelser primo 0 - Ændret regnskabspraksis IFRS 9, primo 3.864 - Nye hensættelser, netto 133 -

Stadie 3 hensættelser i alt 3.997 -

Individuelle hensættelser Hensættelser primo 3.864 1.482 Ændret regnskabspraksis IFRS 9, primo -3.864 0 Nye hensættelser, netto 0 2.382

Individuelle hensættelser i alt 0 3.864

Hensættelser på garantier og uudnyttede kreditter ultimo 4.148 3.864

Nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko

Stadie 1 Hensættelser primo 0 0 Ændret regnskabspraksis IFRS 9, primo 203 0 Nye hensættelser, netto 68 0

Stadie 1 hensættelser i alt 271 0

Nedskrivninger på tilgodehavender hos k reditinstitutter og andre poster med kreditrisiko ultimo 271 0

Nedskrivnings- og hensættelsessaldo i alt ultimo 198.116 203.001

Nedskrivninger og hensættelser indregnet i resultatopgørelsen

Nye nedskrivninger / hensættelser netto 19.663 34.043 Endeligt tabt ikke tidligere nedskrevet / hensat 2.551 447 Indgået tidligere nedskrevet -700 -5.767Rente på nedskrivningsengagementer -6.729 -8.158

Individuelle nedskrivninger / hensættelser i alt 14.785 20.565

38

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

fortsat 10

Udlån til amortiseret kostpris, garantier og uudnyttede kreditrammer fordelt på bonitetsklasser og IFRS 9 stadier

Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt

Bonitet 3 og 2a 372.715 51.776 - 424.491 Bonitet 2b 703.500 170.062 - 873.562 Bonitet 2c 114.591 30.642 365 145.598 Bonitet 1 - - 672.141 672.141 I alt 1.190.806 252.480 672.506 2.115.792

Opgjort som summen af udlån til amortiseret kost, garantier og uudnyttede kreditrammer før nedskrivninger Udlån til amortiseret kostpris, garantier og uudnyttede kreditrammer fordelt på brancher og IFRS 9

stadier

Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 110.020 23.965 128.160 262.145 Industri og råstofindvinding 18.896 6.939 14.814 40.649 Energiforsyning 7.376 328 - 7.704 Bygge og anlæg 60.192 31.053 10.327 101.571 Handel 109.572 18.428 65.831 193.831 Transport, hoteller og restauranter 39.355 5.830 79.227 124.411 Information og kommunikation 1.180 - 535 1.715 Finansiering og forsikring 8.608 1.793 43.809 54.210 Fast ejendom 179.553 27.170 206.493 413.216 Øvrige erhverv 50.833 7.886 14.918 73.637 Erhverv i alt 585.585 123.392 564.114 1.273.090 Private 603.867 139.971 98.864 842.702 I alt 1.189.452 263.362 662.977 2.115.792

Opgjort som summen af udlån til amortiseret kost, garantier, og uudnyttede kreditrammer før nedskrivninger 31.12.2018 31.12.2017

11 Skat Beregnet skat af årets resultat 0 379 Ændring i udskudt skat 8.356 -310 Regulering vedrørende tidligere års skat 99 -379

I alt 8.455 -310 Effektiv skatteprocent 46,0 % 0,3 %

Forskel mellem effektiv skatteprocent og selskabsskattesats på 22 % 4.358 -5.660

Specifikation af denne forskel: Ikke skattepligtige indtægter -1.190 -637 Ikke skattemæssige afskrivninger 122 277 Andre ikke fradragsberettigede poster 45 33 Regulering af skat af underskud 5.381 -5.333 4.358 -5.660

39

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

12 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fordelt efter løbetid Anfordring 145.459 120.225 Til og med 3 måneder 273.000 136.000

I alt 418.459 256.225 Der fordeles således: Tilgodehavender hos centralbanker 273.000 136.000 Tilgodehavender hos kreditinstitutter 145.459 120.225

I alt 418.459 256.225

13 Udlån og andre tilgodehavender Udlån og tilgodehavender til dagsværdi 682 2.238 Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris 1.214.185 1.408.154

I alt 1.214.867 1.410.392 Udlån og andre tilgodehavender fordelt på følgende restløbetider På anfordring 53.674 2.706 Til og med 3 måneder 100.513 191.109 Over 3 måneder og til og med 1 år 420.261 445.892 Over 1 år og til og med 5 år 322.092 415.526 Over 5 år 318.327 355.159

I alt 1.214.867 1.410.392

Udlån og andre tilgodehavender samt garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher i pct. ultimo året

1. Offentlige myndigheder 0 0 2. Erhverv Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 12 12 Industri og råstofindvinding 2 2 Energiforsyning 0 0 Bygge og anlæg 5 6 Handel 9 12 Transport, hoteller og restauranter 6 8 Information og kommunikation 0 0 Finansiering og forsikring 4 4 Fast ejendom 19 17 Øvrige erhverv 4 4 3. Erhverv i alt 61 65 4. Private 39 35

1-4 I alt 100 100 Standardvilkår

Erhvervskunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra Sparekassens side på 0-3 måneder. Fastforrentede lån er dog uopsigelige fra Sparekassens og kundens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det dog muligt for Sparekassen at tilsidesætte dette. Ved ikke-blanco-lån stilles der krav om, at kunden løbende afleverer økonomiske oplysninger til Sparekassen. Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra Sparekassens side på 3 måneder. Fastforrentede lån er dog uopsigelige fra Sparekassens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det dog muligt for Sparekassen at tilsidesætte dette. Der stilles normalt krav om økonomiske oplysninger ved nyudlån samt ændringer af eksisterende lån.

40

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

14 Aktier m.v. Aktier/investeringsforeningsbeviser noteret på OMX 168 665 Unoterede aktier optaget til dagsværdi 46.843 44.353

I alt 47.011 45.018

15 Aktiver tilknyttet puljeordninger Investeringsforeningsandele 103.818 0 Kontant 3.363 0 I alt 107.181 0

16 Grunde og ejendomme Investeringsejendomme Dagsværdi primo 12.570 12.570 - Tilgang i årets løb, herunder forbedringer 0 0 - Årets værdiregulering til dagsværdi 0 0

Dagsværdi ultimo 12.570 12.570 Domicilejendomme Omvurderet værdi primo 24.450 26.150 - Tilgang i årets løb, herunder forbedringer 349 0 - Afskrivninger -786 -769

- Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst 279 -372

- Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen 158 -559

Omvurderet værdi ultimo 24.450 24.450

Der har ikke medvirket eksterne eksperter ved målingen af investeringsejendomme og domicilejendomme.

17 Øvrige materielle anlægsaktiver Samlet kostpris uden af- og nedskrivninger primo 26.748 26.801 - Tilgang i årets løb, herunder forbedringer 510 829 - Afgang i årets løb -159 -882 Den samlede kostpris ultimo 27.099 26.748 Af- og nedskrivninger primo 24.525 24.641 - Årets afskrivninger 801 760

- Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften -159 -876

De samlede af- og nedskrivninger ultimo 25.167 24.525

Øvrige materielle anlægsaktiver ultimo 1.932 2.223

18 Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser Udskudt skat primo 15.491 12.777 Ændring i udskudt skat -3.885 2.714

I alt 11.606 15.491

41

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

fortsat 18 Materielle anlægsaktiver 1.055 880 Udlån 1.358 1.472 Medarbejderforpligtelser 164 134 Amortiserede stiftelsesomkostninger på lån -50 -107 Periodiseringsposter 0 123 Skattemæssigt underskud 9.079 12.989

I alt 11.606 15.491

19 Indlån og anden gæld fordelt på følgende restløbetider På anfordring 1.301.339 1.292.122 Til og med 3 måneder 37.179 54.041 Over 3 måneder og til og med 1 år 68.559 78.182 Over 1 år og til og med 5 år 149.314 188.790 Over 5 år 121.610 141.848

I alt 1.678.001 1.754.983 Indlån og anden gæld fordelt på Anfordring 1.293.655 1.292.018 Med opsigelsesvarsel 4.295 5.226 Tidsindskud 225.053 276.318 Særlige indlånsformer 154.998 181.421

I alt 1.678.001 1.754.983

20 Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser Hensættelse til andre personaleforpligtelser 358 119 Hensættelser til jubilæumsgratiale 387 488

I alt 745 607

Jubilæumsgratiale på en månedsløn udbetales ved henholdsvis 25 års og 40 års ansættelse i Sparekassen. Hensættelse til andre personaleforpligtelser, er hensættelser til lønudgifter i forbindelse med barsel med fradrag af forventede refusioner.

21 Andre hensatte forpligtelser

Andre hensatte forpligtelser omfatter hensættelser til tab på uudnyttede kreditter, hvor der vurderes at være objektiv indikation for værdiforringelse. De hensatte forpligtelser udgør det bedste aktuelle skøn for det forventede tab.

22 Efterstillede kapitalindskud Ansvarlig kapital formidlet af Arbejdernes Landsbank 41.838 41.655

I alt 41.838 41.655 Hybrid kernekapital som medregnes til egenkapitalen jf. CRR Hybrid kernekapital, Arbejdernes Landsbank 14.933 14.858

I alt 14.933 14.858

Efterstillet kapital i alt 56.771 56.513

42

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

fortsat 22 Heraf medtages ved opgørelsen af kernekapitalen 14.933 14.858

Heraf medtages ved opgørelsen af kapitalgrundlag 56.771 56.513 Der kan oplyses følgende om efterstillede kapitalindskud

Rente til efterstillede kapitalindskud 5.503 5.506 Heraf udgiftsført i resultatopgørelsen 3.899 3.910 Hybrid kernekapital, Arbejdernes Landsbank nominelt 15 mio. kr. er udstedt 20. november 2014.

Kapitalbeviserne har ingen forfaldsdato og er uopsigelige i 5 år. Den hybride kernekapital forrentes med nominelt 10,69 %.

Ansvarlig kapital formidlet af Arbejdernes Landsbank nominelt 42 mio. kr. består af kapitalbeviser som

Sparekassen har udstedt til 4 investorer formidlet af Arbejdernes Landsbank den 20. november 2014. Kapitalbeviserne forfalder til indfrielse 20. november 2024 og er uopsigelige i 5 år. Kapitalbeviserne forrentes med 8,69 %.

23 Specifikation af forskel mellem kernekapitalen, kapitalgrundlaget og egenkapitalen Egenkapital 350.702 335.155 + overgangsordning IFRS 9 8.337 0 - Foreslået udbytte -5.788 -5.989 - Hybrid kernekapital -14.933 -14.858 - Fradrag for summen af kapitalandele < 10 pct. -8.162 -6.574 - Forsigtig værdiansættelse -377 -382 - Udskudte skatteaktiver -11.606 -15.491

Egentlig kernekapital 318.173 291.861 Hybrid kernekapital 14.933 14.858 - Fradrag for summen af kapitalandele < 10 pct. (overgangsordning) 0 -822

Kernekapital 333.106 305.897 Ansvarlig lånekapital 41.838 41.655 - Fradrag for summen af kapitalandele < 10 pct. (overgangsordning) 0 -822

Kapitalgrundlag 374.944 346.730

24 Eventualforpligtelser Garantier m.v. Finansgarantier 84.091 79.670 Tabsgarantier for realkreditudlån 274.153 283.498 Tinglysnings- og konverteringsgarantier 44.094 44.870 Øvrige garantier 94.175 83.075

Garantier m.v. i alt 496.513 491.113 Øvrige eventualforpligtelser

Som følge af forretningsmæssige aktiviteter er Sparekassen part i forskellige retssager og tvister. Sparekassen vurderer risikoen i hvert enkelt tilfælde, og nødvendige hensættelser bogføres under hensættelser til forpligtelser. Det forventes ikke, at sådanne retssager og tvister får væsentlig indflydelse på Sparekassens finansielle stilling.

43

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

fortsat 24 Dronninglund Sparekasse anvender SDC som datacentral. En eventuel udtræden af samarbejdet vil koste

Sparekassen ca. 34 mio. i udtrædelsesgodtgørelse til SDC.

Dronninglund Sparekasse har deponeret obligationer til en værdi af 50 mio. kr. som sikkerhedsstillelse for clearing gennem Sparekassen Kronjylland.

25 Eventualaktiver

Der kan pr. 31. december 2018 opgøres et udskudt skatteaktiv på 17.106 t.kr. På grund af usikkerheden, der knytter sig til udnyttelsestidspunktet er aktivet indregnet i balancen med 11.606 t.kr. Pr. 31. december 2017 er det totale udskudte skatteaktiv indregnet i balancen.

26 Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter anvendes alene til afdækning af Sparekassens risici. Rentekontrakter anvendes til afdækning af Sparekassens renterisici. Afdækningerne kan ikke matches 100 %, hvorfor Sparekassen har en egenrisiko, der dog er særdeles beskeden.

Afledte finansielle instrumenter 2017 Sparekassen har ingen beholdning af afledte finansielle instrumenter ultimo 2017. Afledte finansielle instrumenter 2018 Sparekassen har ingen beholdning af afledte finansielle instrumenter ultimo 2018.

27 Følsomhed for hver type af markedsrisici Valutarisiko Aktiver i fremmed valuta i alt 1.907 1.594 Passiver i fremmed valuta i alt 0 6 Valutakursindikator 1 1.907 1.594 Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital efter fradrag (1 decimal) 0,6 0,5 Valutakursindikator 2 0 0 Valutakursindikator 2 i pct. af kernekapital efter fradrag (1 decimal) 0 0 Valutaeksponering Valutaeksponering fordelt på hovedvalutaer (netto): EUR 1.298 986 SEK 69 90 NOK 203 232 USD 219 178 GBP 96 83 Øvrige 22 25

Valutaindikation 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko.

Renterisiko Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt 789 3.209

Renterisiko opdelt på instituttets valutaer med størst renterisiko

DKK 789 3.209

44

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2018 31.12.2017

28 Direktion og bestyrelse

Størrelse af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af Sparekassens direktion og bestyrelsesmedlemmer

Engagement: Direktion 0 0 Bestyrelse inkl. medarbejdervalgte 995 3.282 Rente: Direktion (intet engagement) Bestyrelse inkl. medarbejdervalgte 2,0-4,8 % 2,0-7,75 % Sikkerhedsstillelser: Direktion 0 0 Bestyrelse 3.203 2.437 Alle engagementer er ydet på markedsmæssige vilkår, herunder såvel rente- som garantiprovisionssatser.

29 Sektoraktier der måles til dagsværdi på basis af ikke-observerbare input (niveau 3) Regnskabsmæssig værdi primo 3.562 3.334 Tilgang 0 0 Afgang 0 0 Kursregulering 215 228

Værdi ultimo 3.777 3.562 Modtaget udbytte 0 0

45

Note 30 Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finan-sielle risici Risikostyring Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med Sparekassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Sparekassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker Sparekassen. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring, og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risi-korammer. Den daglige styring af risici foretages af direktionen og administrationsafdelingen. Kreditrisiko De væsentligste risici i Sparekassen er kreditrisici. Sparekassens bestyrelse har fastlagt politikker og instrukser med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter ligger indenfor de af bestyrelsen vedtagne rammer og med den forventede sikkerhed. Der er endvidere fastlagt politik-ker, der begrænser eksponeringen i forhold til de enkelte kreditinstitutter som Sparekassen har for-retninger med. Sparekassen tilstræber ved långivning at sikre en passende spredning på kunder og brancher, såle-des at enkeltengagementer ikke udgør nogen risiko for Sparekassens eksistens. I Sparekassens kreditpolitik er det anført, at Sparekassen ikke ønsker nye eksponeringer, der udgør over 5 % af ka-pitalgrundlaget og at erhvervseksponeringen maksimalt må udgøre 65 % af de samlede udlån og ga-rantier. Sparekassen følger løbende alle engagementer på individuel basis. Udviser engagementet objektiv indikation for kreditforringelse, foretages den nødvendige nedskrivning på engagementet. Sparekassen har inddelt engagementerne i 18 grupper. Hovedgrupperne er landbrug, andet erhverv og private. Grupperne er underopdelt i 6 grupper baseret på engagementets bonitet. Klassificeringen sker hovedsageligt på basis af kundens gældsfaktor, egenkapital, indtjening og rådighedsbeløb. Der rapporteres månedligt til Sparekassens bestyrelse på den aktuelle branchefordeling. Andre grænser i kreditpolitikken rapporteres kvartalsvist. Markedsrisici Ved markedsrisici forstås risikoen for, at dagsværdien af finansielle instrumenter og afledte finansiel-le instrumenter fluktuerer som følge af ændringer i markedspriser. Sparekassen henregner følgende typer risici til markedsrisikoområdet: renterisici, valutarisici og aktierisici. Sparekassens markedsrisikopolitik fastlægger Sparekassens risikoprofil og den overordnede organi-satoriske ansvarsfordeling på markedsrisikoområdet med henblik på lønsomt at understøtte Spare-kassens forretningsmodel. Sparekassens samlede markedsrisiko skal være passende forsigtig og Sparekassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisikoen er, at Sparekassen aldrig vil på-tage sig markedsrisici, der får indflydelse på Sparekassens handlefrihed.

46

Sparekassens bestyrelse fastsætter konkrete rammer for hver markedsrisikotype, og det indgår så-ledes ved risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast. Sparekassens markedsrisici relaterer sig primært til værdipapirbeholdningen og fastforrente-de ind- og udlån. Der tages kun i meget begrænset omfang risikopositioner i afledte finansielle in-strumenter. Sparekassen har delvist outsourcet investeringer i obligationer til eksterne samarbejdspartnere, som alle har et mandat afpasset til Sparekassens besluttede risikoramme. Bestyrelsen modtager kvartalsvis rapportering på samtlige grænser i markedsrisikopolitikken. Renterisici Sparekassens bestyrelse har i markedsrisikopolitikken fastsat, at renterisikoen opgjort efter reglerne i regnskabsbekendtgørelsen totalt set ikke må overstige 3 procent af kernekapitalen efter fradrag. Renterisikoen indenfor hhv. udenfor handelsbeholdningen må hver for sig ikke overstige 2 procent af kernekapitalen efter fradrag. Aktierisici Sparekassens aktiebeholdning er opdelt i omsætningsaktier og anlægsaktier. Omsætningsaktierne er primært investeringsforeningsbeviser i aktieafdelinger og anlægsaktierne er primært aktier i sek-torselskaber. Sparekassens bestyrelse har fastsat følgende rammer for aktierisici: Aktierisikoen opgjort som værdien af aktier og heraf afledte finansielle instrumenter i form af futures og optioner må ikke overstige følgende grænser:

• handelsbeholdning: 4 pct. af kernekapitalen efter fradrag • unoterede danske sektoraktier: 18 pct. af kernekapitalen efter fradrag • andre unoterede danske aktier: 2 pct. af kernekapitalen efter fradrag.

Valutarisici Sparekassens valutarisiko relaterer sig til den kontante valutabeholdning samt en euro-konto i et an-det pengeinstitut. Sparekassens bestyrelse har fastsat følgende rammer for, hvor stor en andel af kernekapitalen, der må investeres i fremmed valuta:

• valutarisikoen opgjort som største sum af henholdsvis positioner i valutaer, hvor Sparekassen har et nettotilgodehavende og valutaer, hvor Sparekassen har en nettogæld må ikke overstige 10 pct. af kernekapitalen efter fradrag,

Sparekassens rente- og valutarisiko er også beskrevet i note 27. Likviditetsrisiko Likviditetsrisiko defineres som risikoen for at Sparekassens omkostninger til likviditetsfremskaffelse stiger uforholdsmæssigt meget, at manglende finansiering/funding forhindrer Sparekassen i at op-retholde den vedtagne forretningsmodel og/eller at Sparekassen ultimativt ikke kan opfylde sine be-talingsforpligtelser på grund af manglende finansiering/funding.

47

Sparekassen opgør iht. Sparekassens likviditetspolitik likviditetsbehovet på daglig, månedlig og årlig basis. Sparekassen anvender Lokale Pengeinstitutters likviditetsmodeller til beregning af forventet likviditet og stresstest heraf. Det er Sparekassens politik, at likviditetsrisikoen skal være forsvarlig, hvilket blandt andet indebærer en målsætning om en LCR-brøk på min. 400 procent og et LCR-pejlemærke på min. 400 procent. Desuden skal det gældende LCR-krav kunne overholdes i en periode på mindst tre måneder under de valgte stressscenarier. Sparekassen skal ligeledes sikre, at der er tilstrækkelige lines tilgængelige hos andre pengeinstitutter til at dække det daglige behov for likviditet. Fundingstrukturen skal sikre, at grænseværdien for stabil funding i Tilsynsdiamanten til enhver tid er overholdt. Dette sikres blandt andet ved at bevare et indlånsoverskud. Likviditetsreserven skal sam-mensættes i henhold til reglerne i CRR og Finanstilsynets likviditetspejlemærke. Sparekassens bestyrelse modtager månedlig rapportering på samtlige grænser i likviditetspolitikken. Operationel risiko Sparekassen har politikker for operationel risiko og IT-sikkerhed. Sparekassen har outsourcet drift og udvikling af alle IT-løsninger til den fælles datacentral SDC og forholder sig løbende til dennes kontrol- og sikkerhedsniveau. SDC’s systemrevision rapporterer årligt til Sparekassens bestyrelse og eksterne revision. Sparekassens interne beredskabsplaner på IT-sikkerhedsområdet afprøves årligt. Sparekassen anser følgende forhold som operationelle hændelser omfattet af politikken for operati-onelle risici:

• Risikoen for tab som følge af operationelle risici på kredit-, likviditets-, markedsrisiko- og ejen-domsområdet.

• Risikoen for tab som følge af operationelle risici i forbindelse med rådgivning af privatkunder, erhvervskunder og offentlige institutioner.

• Risikoen for tab som følge af operationelle risici i stabsfunktioner og ledelse.

• Risikoen for tab som følge af operationelle risici hos eksterne leverandører på outsourcede områder.

• Risikoen for tab som følge af manglende forsikringsmæssig afdækning.

• Risikoen for at blive misbrugt til hvidvask af udbytte af kriminalitet eller finansiering af terroris-me (hvidvaskrisiko).

For at holde operationelle risici på et for bestyrelsen acceptabelt niveau indrettes Sparekassen med en klar organisatorisk ansvarsfordeling med den nødvendige og tilstrækkelige funktionsadskillelse, kontrol og forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder.

48

Sparekassens bestyrelse modtager årlig rapportering vedrørende operationelle risici. Operationelle hændelser som har kostet eller kunne have kostet Sparekassen over 100 t.kr. rapporteres til besty-relsen på førstkommende bestyrelsesmøde.

49