Embed Size (px)
DESCRIPTION
Efterskolebladet - undervisning - foreningsnyt
Citation preview
No. 3 · 8. september 2011 · efterskoleforeningen
efterskolenwww.
efterskolen.com
04 skoler mindsker frafald Målrettet indsats fører til færre afbrudte efterskoleophold.
22 elever kan ikke reduceres til et talUndervisningsministeriets ranglister siger ikke meget om efterskolernes kvalitet.
19 kom ind i debattenI et læserbrev opfordrer forstander til, at efterskolefolk træder i karakter og tager del i samfundsdebatten.
14skoler lukker test og certificeringer ind ad bagdøren
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
02 indhold
certificering vinder frem
Test styret fra Cambridige University får mere plads på eferskolerne. Hvordan passer det ind i den grundtvig-koldske skoletradition?
04flere indvandrere på efterskoleVækst i et antal unge med anden etnisk bag-grund end dansk.
16friheden skal ikke bruges til hvad som helst Debatten om kvalitetsstempel i efterskolen fortsætter.
17korrekthedens elite Hvilken nytte skulle et kvalitetsmærke have, spørger en forstander og skriver: Jeg vil ikke være lænkehund for en eller anden korrekt-hedselite.
19træd i karakterMåske skal vi i skoleformen være mere udfarende i debatten, skriver forstander René Jacobsen.
21invester i uddannelse Valget handler også om de frie skoler, skriver Tage Krogh Nielsen.
22ranglister simplificerer efterskolernes indsatsGrundlaget for ranglisten er tyndt, mener Efterskoleforeningen.
26erhvervsmand i spidsen for tænketankBjarne Lundager Jensen i spidsen for rund-bordssamtaler om skoleformens fremtidige visioner.
32bæredygtigt samfund Folketingsvalget handler også om efter-skolernes fremtid, skriver formanden for Efterskoleforeningen.
22
no. 03september 2011redaktionMagasinhuset, www.magasinhuset.dkSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: [email protected]
Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com
Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,[email protected]. Tlf. 40945740
layout Magasinhuset - www.magasinhuset.dk
tryk Rounborgs Grafiske Hus
jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: [email protected]
øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com
deadlineSe udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com .
abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.
udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 44. årgang.
De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.
Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier
ISSN: 0109-8535
No. 3 · 8. september 2011 · efterskoleforeningen
efterskolenwww.
efterskolen.com
04 skoler mindsker frafald Målrettet indsats fører til færre afbrudte efterskoleophold.
22 elever kan ikke reduceres til et talUndervisningsministeriets ranglister siger ikke meget om efterskolernes kvalitet.
19 kom ind i debattenI et læserbrev opfordrer forstander til, at efterskolefolk træder i karakter og tager del i samfundsdebatten.
14skoler lukker test og certificeringer ind ad bagdøren
08
10
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør
nyhed 03
mindre tilbagegang med storegeografiske forskelle
28 26
Antallet af unge er faldende og regerin-gen såede med sin genopretningspakke
stor tvivl hos forældrene om prisen på et efterskoleophold. To forhold, der smitter af på antallet af unge på efterskolerne. Derfor var der for første gang siden 1970 ventet en tilbagegang i antallet af efterskoleelever ved dette års skolestart. Det generelle billede er da også et mindre fald i elevtallet, men med store geografiske forskelle.
Samlet set er 27.697 elever begyndt på efterskole i år mod 28.665 i rekordåret sidste år. Et fald på 959 elever.
»Tilbagegangen er mindre end forventet, så i det store perspektiv holder vi niveau,« siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.
Faldet på 3 procent var ventet, idet der med regeringens genopretningspakke er skabt usikkerhed om forældres støtte til et efterskoleophold. Sekretariatsleder i Eftersko-leforeningen Sophus Bang Nielsen vurderer således, at den primære årsag til det lavere elevtal er den uro om støtten, der blev skabt i forbindelse med finansloven og genopret-ningspakken.
»Endvidere har den økonomiske krise tvunget især mellemindkomstfamilier til at overveje, om de har råd til at investere i deres
børns efterskoleophold,« hedder det i en pressemeddelelse fra Efterskoleforeningen.»Vi er nødt til at få mere økonomisk stabilitet omkring efterskolernes økonomiske tilskud, og jeg noterer mig da også, at oppositionen er parat til at se på konsekvensen af genop-retningspakken. Desuden må vi erkende, at samfundet befinder sig i en situation, hvor der i de enkelte familier foretages andre prio-riteringer end tidligere,« siger Troels Borring.
Trods de lidt dystre tal i dette skoleår, så kan halvdelen af efterskolerne allerede på nuværende tidspunkt melde udsolgt til skoleåret 2012/13.
Kolde jyske sengePå trods af udsigten til faldende ungdomsår-
gange har efterskolerne samlet set udvidet antallet af sengepladser de senere år. Men optimismen har ført til overkapacitet. I år står 1812 sengepladser tomme på efterskolerne mod 1053 kolde senge i sidste skoleår.
De tomme senge fordeler sig skævt ud over landet.
I Nordjylland er der således 529 ledige pladser, mens Sydjylland følger trop med 426 ledige pladser. Derimod er skolerne i Trekantområdet og Østjylland stort set fyldt med elever.
»Det er dybt bekymrende for os, at vi har et så stort antal tomme sengepladser. Det rammer især hårdt på en række enkeltskoler, men det er også bekymrende, fordi der fak-tisk er en stor gruppe af unge, som kunne få
Men halvdelen af efterskolerne har allerede alle pladser besat til næste skoleår
Vi er nødt til at få mere økonomisk stabilitet omkring efterskolernes økonomiske tilskud, og jeg noterer mig da også, at oppositionen er parat til at se på konsekvensen af genopretningspakken.
04 nyheder
et godt rygstød til deres videre uddannelse, hvis de fik et efterskoleophold. Og vi har kapaciteten,« siger Troels Borring.
Formanden mener desuden, at eftersko-lerne i yderområderne rammes særligt hårdt i disse år, fordi flere flytter mod byerne.
»Det er en politisk udfordring at gøre det mere attraktivt at bo i landområderne, og det er samtidig en udfordring for os som skoleform at tiltrække unge fra byerne til de mange efterskoler, som er placeret i yderom-råderne.«
Markant profil giver eleverFaldet i elevtal er især sket på de almene efterskoler og mærkes især på skoler uden en markant linjeprofil. Således har de fleste musisk-kreative efterskoler enten udvidet el-ler fasteholdt elevtallet, mens det ser sværere ud for efterskoler, der ikke har et specielt linjefagsudbud.
»Vi kan i bund og grund ikke styre de unges valg. Så når vi kan se, at det især kniber med at tiltrække elever til en række efterskoler med meget brede tilbud, så må det betyde, at hver enkelt skole vurderer både sine idealer og sit tilbud i forhold til, hvordan de unges valg af efterskole udvikler sig,« siger Troels Borring.
Dokumentation:www.efterskole.dk/statistik
Dansk
Klarelæringsmål Se uddrag af
bøgerne online
www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60
- veje til viden
13316
Dansk direkte 9
kr. 71,- ex moms
NyheDDansk
direkte 9 elevbog
I Dansk direkte træner eleverne grammatik, genrer og skrivemetoder med udfordrende opgaver. Til de elever, der har brug for mere øvelse eller udfordring, er der kopiark med supplerende opgaver.
Dansk direkte lægger sig direkte op ad Fælles Mål, og evalueringsark efter hvert afsnit viser, om målene er nået. Det giver eleverne et sikkert, bevidst og levende sprog. Lærervejledningen er fyldig med alle redskaber til differentiering og evaluering, og der er løsningsforslag til alle opgaver.
I Dansk direkte bruger eleverne sproget – mens de leger, undrer sig, iagttager og forstår. Det gør det sjovt at lære om sproget og dets regler. Dansk direkte indehol-der mange forskellige typer opgaver, hvor eleverne skal skrive i sammenhænge, de kender til.
Dansk direkte– Skarpt danskfagligt fokus
Dansk direkte 7 er grundig og kvalificeret undervisning i grammatik med flere tilgange …
Mange af opgaverne appellerer til elevens personlige og selvstændige vurdering og mening. Det burde
medvirke til, at eleven opnår en følelse af mening bag grammatikøvelserne. Lærervejledningen med kopi-
og evalueringsark er meget grundig og fagligt velfunderet. For den sprogligt interesserede lærer er den faktisk også god læsning. Det virker som en sjov
måde at lære grammatik på – også for eleverne!Bitten Longholm i Læsepædagogen
“
”13316 GYL Ann_Efterskolen nr 3_Dansk Direkte_210x297.indd 1 10/08/11 10.04
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
Skoler mindsker frafaldFor blot et par år siden afbrød 14 procent af eleverne på landets efterskoler deres ophold i løbet af skoleåret. Enten fordi de blev sendt hjem for at bryde skolernes regler, eller fordi de selv valgte at rejse, fx på grund af hjemvé.
Det relativt store frafald har betydet, at efterskolerne nu har øget fokus på fast-holdelse af eleverne ved forskellige pædagogiske tiltag. Den politik smitter direkte af i en frafaldsstatistik, som Efterskoleforeningens Sekretariat har foretaget blandt landets efterskoler.
Sidste skoleår var det således ikke 14, men kun 11 procent af eleverne, som afbrød deres ophold af den ene eller anden årsag.
Sammenlignet med ungdomsuddannelserne er frafaldet i efterskolen mindre, men det er fortsat et indsatsområde som både de enkelte efterskoler og skoleformen har fokus på.
Formanden for Efterskoleforeningen glæder sig over udviklingen.»Det viser, at det nytter at sætte ind med pædagogiske initiativer og fokus for at
mindske frafaldet. Vi kan komme længere endnu, så jeg håber, at skolerne fortsat vil have fokus på at nedbringe frafald,« siger Troels Borring.
Foto: Lars Alrø
Flere indvandrere på efterskolerneEn målrettet indsats for at få unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund til at vælge efterskolerne bærer nu frugt. Således har skoleformen de senere år oplevet vækst i antallet af elever med anden etnisk baggrund.
I dette skoleår går 454 integrationselever på efterskolerne mod kun 259 i skoleåret 2008/09.
Stigningen skal ses i lyset af en målrettet indsats for at få familier med anden baggrund end dansk i tale. Men også stipendieordningen, hvor staten yder økonomisk støtte til udvalgte unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, bærer frugt. Således får 130 af de 454 integrationselever i dette skoleår støtte fra stipendieordningen.
Dansk
Klarelæringsmål Se uddrag af
bøgerne online
www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60
- veje til viden
13316
Dansk direkte 9
kr. 71,- ex moms
NyheDDansk
direkte 9 elevbog
I Dansk direkte træner eleverne grammatik, genrer og skrivemetoder med udfordrende opgaver. Til de elever, der har brug for mere øvelse eller udfordring, er der kopiark med supplerende opgaver.
Dansk direkte lægger sig direkte op ad Fælles Mål, og evalueringsark efter hvert afsnit viser, om målene er nået. Det giver eleverne et sikkert, bevidst og levende sprog. Lærervejledningen er fyldig med alle redskaber til differentiering og evaluering, og der er løsningsforslag til alle opgaver.
I Dansk direkte bruger eleverne sproget – mens de leger, undrer sig, iagttager og forstår. Det gør det sjovt at lære om sproget og dets regler. Dansk direkte indehol-der mange forskellige typer opgaver, hvor eleverne skal skrive i sammenhænge, de kender til.
Dansk direkte– Skarpt danskfagligt fokus
Dansk direkte 7 er grundig og kvalificeret undervisning i grammatik med flere tilgange …
Mange af opgaverne appellerer til elevens personlige og selvstændige vurdering og mening. Det burde
medvirke til, at eleven opnår en følelse af mening bag grammatikøvelserne. Lærervejledningen med kopi-
og evalueringsark er meget grundig og fagligt velfunderet. For den sprogligt interesserede lærer er den faktisk også god læsning. Det virker som en sjov
måde at lære grammatik på – også for eleverne!Bitten Longholm i Læsepædagogen
“
”13316 GYL Ann_Efterskolen nr 3_Dansk Direkte_210x297.indd 1 10/08/11 10.04
Foto: Lars Alrø
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
Sker der noget
på din efterskole?
Korte nyheder og billeder
fra efterskolerne sendes til
06 nyt fra efterskolerne
efterskole- landskabet
Nyt navn og tilbygning
I Thyborøn har den tidligere Fiskeri- og Søfartsefterskole skiftet navn til Thyborøn Efterskole. Det er ifølge forstanderen Jens Kjær sket for at understrege, at skolen er en efterskole. Skolen fastholder dog tilknyt-ningen til fiskeriet og tilbyder undervisning i linjerne Fiskeri, Søfart samt Natur og Fritid.Fredag d. 19. august indviede skolen desuden en ny tilbygning, som rummer administration, køkken og et nyt multirum. I forbindelsen med indvielsen markerede skolen overgangen til det nye navn.
130.000 kroner til førstehjælp
Region Fyn har fået 130.000 kroner af TrygFonden til at holde førstehjælpskurser for 200 mennesker fra tre fynske efterskoler. Det er især ulykken i Præstø, der har fået regionen på tankerne om førstehjælp. Men Birgit Sattler fra regionen, mener genrelt at det er helt oplagt, at efterskolelærere har et førstehjælpskursus.
Det vil fortrinsvis være lærere, der bliver tilbudt kurset, men melder der sig ikke nok, vil man fylde op med elever.
Region Fyn havde egentligt søgt om 308.000 kroner, da man også gerne ville have haft alle elever på førstehjælpskursus.
Hvor og hvornår kurserne holdes bliver offentligt gjort senere.
Pengene bliver overrakt ved en cere-moni den syvende november på konventet på Vejstrup Efterskole.
Nyt forstanderpar i Varde
Rasmus Andersen og Lise Hadrup er 1. august tiltrådt som nyt forstanderpar på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efter-skole. Parret vender tilbage til Danmark efter tre år i Grønland. Her har de været med til at grundlægge Efterskolen Villads Villadsen i Qasigiannguit. Skolen er Grønlands første efterskole. Rasmus Andersen og Lise Hadrup fungerede som forstanderpar fra grundlæg-gelsen og frem til udgangen af dette skoleår.»Det er blandt andet hensynet til familien, der gør, at vi nu vender tilbage til Danmark,« fortæller Rasmus Andersen.
Fælles hjemmeside for de fynske efterskoler
Efterskolernes Region Fyn har oprettet en fælles hjemmeside for efterskolerne på Fyn. Hjemmesiden er et forsøg på at skabe den bedst mulige kontakt mellem de fynske efterskoler og skabe en mulighed for at koordinere fælles aktiviteter.
Se den nye hjemmeside på www.fynskeefterskoler.dk
Eksamensfri efterskole
Fra næste skoleår skal eleverne på Hel-lebjerg Idrætsefterskole ikke mere kæmpe med nerverne ved eksamensbordet. Skolen afskaffer nemlig 10. klasses afgangsprøve. I stedet får eleverne fire til seks ugers un-dervisning. Skolen kalder det nye koncept for Hellebjerg First, og ideen er at ruste eleverne bedre til at fortsætte med en ungdomsuddannelse. Det vil man gøre ved at rette undervisningen mere direkte mod den enkelte elevs behov.
Den 22. august besøgte undervisnings-minister Troels Lund Poulsen Hellebjerg Idrætsefterskole for at kigge nærmere på det nye tiltag. Ifølge skolens hjemmeside gav ministeren under sit besøg udtryk for, at han finder konceptet spændende, og at det kan være en god måde at udfordre og opkvalificere kommende 10. klasse elever.
Ny linje med Amerikansk fodbold
Fra næste skoleår kan eleverne på Sydlange-lands Maritime Efterskole vælge amerikansk fodbold som linje.
Tidligere har en række efterskoler tilbudt amerikansk fodbold som valgfag, men ifølge usfootball.dk er Sydlangelands Maritime Ef-terskole den første, der udbyder amerikansk fodbold som linje.
»Eleverne kan se frem til et skoleår, hvor de kan kombinere interessen for amerikansk fodbold med et efterskoleophold. Trænin-gen kommer til at foregå under professionel-le forhold med trænere fra Odense Swans, som vi samarbejder med om den ny linje,« fortæller forstander Peder Hansen.
Skolens hold deltager fra næste sæson i ligaen for spillere under 18 år under navnet SME-Dolfins.
IPads til alle elever
På Hou Maritime Idrætsefterskole udleverer man i dette skoleår, som måske den første danske efterskole, IPads til alle elever. Sko-lens 150 elever råder over deres private IPad i alle døgnets timer, og skolen forventer, at den vil blive brugt i alle fag også de praktiske som sejllads, håndbold og fodbold.
»Vi håber, at de nye iPads vil skabe et kreativt miljø for eleverne, og styrke deres IT-kundskaber,« fortæller forstander Peter Gordon.
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
Ugentlige nyhedsudsendelser i skolehøjde
Hvad er NEWS Skole ?
NEWS Skole er et nyt tilbud til alle skoler i Danmark fra TV 2 NEWS. NEWS Skole er en ugentlig nyhedsudsendelse, der produceres til brug i undervisningen i 7. - 10. klasse. Udsendelserne distribueres til skolerne via nettet sammen med op-gaver, der er udarbejdet af lærere og knyttet til læseplanerne. NEWS Skole flytter nyheder ind i klasselokalet på en måde, så undervisningen bliver både spændende og lærerig.
Se og læs mere på newsskole.dk
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
08 samarbejde
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
certificering vinder frem på efterskolerne
Flere og flere efterskoler tilbyder under-visning rettet mod en test, der udstyrer
eleverne med et certifikat. Et bevis på at elevens engelskkundskaber har en kvalitet, der giver adgang til universiteter i udlandet eller kan sikre et studentervisa i en række engelsktalende lande.
Mindst ti efterskoler sender således elever til prøver i et system kaldet ESOL, som Cambridge University længe har tilbudt rundt i verden. Det oplyser sprogkonsulent ved Studieskolen Mette Møller Christensen. Studieskolen har rettighederne til de fleste ESOL-tests i Danmark.
Et andet system, som Cambridge University har udviklet under betegnelsen IGCSE, benyttes i hvert fald på 20 af landets efterskoler.
Certificeringstanken er fælles. Men også den centrale styring fra Cambridge Univer-sity og brugerbetalingen er en del af begge systemer.
To konkurrerende systemerDe to systemer omtales i efterskolekredse begge som Cambridge-engelsk og konkurre-rer om at få foden indenfor på efterskolerne. At konkurrencen er reel kan projektleder i Efterskoleforeningen Jakob Clausager Jensen bekræfte. Han fortæller, at han blev kontak-tet af konsulent Tim Larken fra Cambridge University, som ville have foreningen til at blåstemple det system, der hedder IGCSE.
»Vi kunne selvfølgelig ikke som repræ-sentant for alle efterskoler pege på et system frem for et andet,« siger Jakob Clausager Jensen og forklarer, at det må være op til den enkelte skole at afgøre, hvad de foretrækker, hvis de ønsker at gå ind på området.
ESOLDet ene system, kaldet ESOL, er det ældste af de to og er oprindelig tænkt til elever på gymnasieniveau og der over. Systemet giver på de højeste niveauer direkte adgang til en række engelsksprogede universiteter. Danske
efterskoleelevers engelskkundskaber er af en karat, så de ofte er i stand til at opnå gode resultater ved eksaminationerne. Forstander på Skovlund Efterskole, Henrik Vejsig, fortæl-ler, at 20 elever på hans skole denne sommer har gennemført eksamen på det næsthøjeste niveau, som kaldes CAE. ESOL systemet opererer med flere forskellige niveauer. Det betyder, at det er tilpasset både dygtige og lidt svagere elever. De forskellige niveauer giver selvsagt adgang til forskellige uddan-nelsesinstitutioner.
IGCSEDet andet system går under betegnelsen IGCSE og er mere omfattende end ESOL. Un-dervisning efter IGCSE standarder udbydes i 140 lande, og det er muligt for eleverne at blive testet i op til 70 fag inklusiv engelsk.
Systemet opererer med flere niveauer. Et niveau, kaldet O-level, passer til folkeskolens afgangsprøver. Her kan eleverne tilmelde sig testen på to niveauer – basis og udvidet. IGC-SE på O-level er udviklet, så det forbereder eleverne til det videre uddannelsessystem, men med en international vinkel. Det betyder at efterskoleeleverne ikke med certifikatet fra IGCSE får direkte adgang til universitetet og lignende læreranstalter, men kvalificerer sig til næste uddannelsesniveau, som typisk er gymnasiet. Her kan de søge ind på nogle af de internationale linjer, som en række gymnasier udbyder.
»Eleverne får dels adgang til de interna-tionale linjer på gymnasierne og dels vænner de sig til en undervisning og en eksamens-form, som er anderledes end den danske,« siger Rolf Ebbesen, der er international koor-dinator og ansvarlig for arbejdet med IGCSE på Skals Efterskole
Den centrale styringBegge systemer styres fra Cambridge Univer-sity, som stiller krav til skolerne.
For ESOL’s vedkommende er der tale om krav i forbindelse med eksaminationen. Det
kræves, at eleverne testes af censorer og ek-saminatorer udpeget af Cambridge University - i Danmark repræsenteret ved Studieskolen. Og eleverne må ikke benytte nogen former for hjælpemidler.
»Lærerne får ikke lov at føre deres elever til eksamen, og resultatet af testen sendes di-rekte til eleven,« fortæller forstander Henrik Vejsig fra Skovlund Efterskole.
Elever, der skal til eksamen under det an-det system, bliver eksamineret af deres egen lærer. For IGCSE systemet ligger den centrale styring i en godkendelsesproces, som den enkelte skole skal igennem.
»Cambridge Univesity har et korps af inspektionsfuldmægtige. Nogle af dem har været her på skolen, hvor de minutiøst har set på vores værdier, vores organisering, på lokalerne og ikke mindst på lærernes kvalifi-kationer,« fortæller international koordinator Rolf Ebbesen fra Skals Efterskole.
Skals som moderskoleSkals Efterskole er som en række andre dan-ske efterskoler godkendt som Centerskole. En Centerskole har ret til at gennemføre eksaminer efter Cambridge-IGCSE.
Som noget nyt er Skals Efterskole i for-året blevet godkendt som ”Moderskole”. Det betyder, at det nu er Skals Efterskole, som har lov at godkende andre skoler i Danmark.
»Vores forstander har i maj måned været rundt på 15 skoler og godkendt dem til at undervise efter IGCSE systemet i dette sko-leår,« siger Rolf Ebbesen.
FinansieringDen økonomiske model er forskellig for de to systemer. For ESOLs vedkommende betaler eleven en afgift for at blive eksamineret. Udgiften varierer afhængigt af på hvilket niveau, man ønsker at tage en test.
»Sidste år betalte vores elever mellem 1200 og 1800 kr. for at komme til eksa-men,« fortæller forstander Henrik Vejsig fra Skovlund Efterskole og forklarer, at resten af
Test styret fra Cambridge University og brugerbetalte certifikater, som giver adgang til udenlandsk uddannelsesinstitutioner, får mere og mere plads på efterskolerne
08 certificering
bonus
2 systemer
ESOLEnglish for speakers of other languages
Relaterer sig udelukkende til under-visning i engelsk. Tilbyder en række forskellige niveauer og linjer indenfor det engelsk sprog. Niveauerne er ikke rettet mod elevens alder, men mod kvalifikationerne.
Eksamen er omfattende og gennem-føres af en eksaminator og censor, som eleverne ikke kender.
Giver direkte adgang til en række universiteter i engelsktalende lande afhængigt af det niveau, eleven er blevet testen på.
Eleverne betaler pr. test. Sidste år be-talte eleverne på Skovlund Efterskole 1200 til 1800 kr. afhængigt af hvilken test de tog.
IGCSEInternational General Certificate of Secondary Education
Relaterer sig mod 70 forskellige fag. Hidtil har det kun været udbudt i for-hold til engelsk på de danske efter-skoler. Der undervises på 0-level, som er et niveau svarende til folkeskolens afgangsprøver.
Elevens egen lærer gennemfører eksaminationen.
Giver adgang til det videre uddan-nelsessystem – typisk gymnasiet, men med en international certificering.
Skolen betaler en årlig afgift for at være Centerskole. Skolen vælger selv, om den vil opkræve et gebyr af den enkelte elev. På Skals efterskole betalte eleverne sidste år 500 kr. for at gå op til testen.
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
certificering 09
udgiften til materialer og lærerkræfter dæk-kes af skolens almindelige budget.
Under IGCSE betaler Skals Efterskole et årligt beløb til Cambridge University. Beløbet giver skolen ret til at undervise frem mod og gennemføre eksaminer. Eleverne betalte sidste år cirka 500 kr. pr. fag, de ønskede at blive testet i. Udgiften til materialer og lærer-kræfter afholdes inden for skolens normale budget.
FremtidenDen internationale dimension får større og større bevågenhed i hele samfundet, og et stigende antal efterskolerne følger som nævnt denne trend. Det har blandt andet medført, at nogle efterskoler sætter yderli-gere initiativer i gang i forhold til certifice-ringstanken.
I dette skoleår tilbyder Skovlund Efter-skole således det amerikanske certificerings-system, TOEFL.
Skals Efterskole har planer om at søsætte en IGCSE-klasse med fem fag i det kommende skoleår.
Det betyder, at eleverne med det nye diplom i hånden kan få adgang til de gymna-sier, der udbyder internationale linjer.
»Ikast Gymnasium tilbyder for eksempel en IB uddannelse. Undervisningen i vores kommende IGCSE-klasse vil være rettet mod at give eleverne de kompetencer, der er nødvendige for at begynde på IB,« fortæller international koordinator på Skals Efterskole, Rolf Ebbesen. Han forklarer. at det også har den fordel, at efterskolen kan modtage inter-nationale elever, som for eksempel børn af udenlandske ansatte på store virksomheder som Grundfoss og lignende. Børn som har brug for den internationale certificering.
Cambridge IGCSE har et korps af inspektionsfuldmægtige. Nogle af dem har været her på Skals Efterskole, hvor de minutiøst har set på vores værdier, vores organisering, på lokalerne og ikke mindst på lærernes kvalifikationer.
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
De elleve elever sætter sig på lærerens opfordring tæt omkring et bord midt
i lokalet. Lærer Michèle Larsen slår op i en bog med en række forskellige billeder, viser billederne til eleverne og beder dem om at tale sammen to og to med udgangspunkt i billederne. Michèle Larsen forlanger, at
samtalerne skal have hvert sit fokus. En gruppe skal gennemføre en diskussion og bliver mindet om hvilken type af udsagn, der passer til en diskussion.
»What kind of frases could be used in a debat?« Spørger Michèle Larsen, og eleverne beviser gennem deres svar, at de har styr
på, hvad der kendetegner et argument. En lektion i Cambridge-engelsk på Skovlund Efterskole er begyndt.
De dygtigste eleverMichèle Larsen, der har en fransk lærerud-dannelse, har boet det meste af sit liv i
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
Cambridge udfordrer de dygtigeSkovlund Efterskole satser på Cambridge-engelsk. De mange niveauer, som systemet tilbyder, gør det muligt at udfordre alle eleverne - ikke mindst de dygtigste
010 certificering
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
Østafrika og undervist i engelsk store dele af sit professionelle liv, er begejstret for den udgave af cambridgeengelsk, som hun underviser efter på Skovlund Efterskole. Den giver hende mulighed for at udfordre også de dygtigste elever.
»Jeg synes, det danske skolesystem har et stærkt fokus på de svage elever, men det magter knap så godt at udfordre de dyg-tigste,« siger Michèle Larsen og fortæller, at hun møder en del elever, som er utroligt dygtige til engelsk, men som tydeligvis har siddet og kedet sig i engelsktimerne, fordi de ikke har fået passende udfordrin-ger. Ofte har det gjort eleverne dovne og ligeglade.
»Det er fantastisk at se, hvordan lyset langsomt tændes i øjnene på disse elever, hvordan de tager udfordringerne op og flyt-ter sig både fagligt og menneskeligt,« siger Michèle Larsen. Hun pointerer, at udfordrin-
Jeg synes, det danske skole-system har et stærkt fokus på de svage elever, men det magter knap så godt at udfordre de dygtigste.
Michèle Larsen føler sig privilegeret, fordi hun får lov at tage del i og følge elevernes
udvikling. Her vejleder hun Vernisa Pedic og Elisabeth Marker Linhardt Jensen.
gerne skal være rimelige. For voldsomme udfordringer kan dræbe lysten til at lære mere
Cambridge ESOLSkovlund Efterskole arbejder efter det Cam-bridge system, der hedder ESOL. Skolen ud-byder undervisning på fire niveauer inden for almindelig engelsk. Desuden har de et hold, som er rettet mod testen i businessengelsk. Det højeste niveau skolen tilbyder kaldes CAE og er ESOL's næsthøjeste. Michèle Lar-sen fortæller, at det giver eleverne adgang til stort set alle universiteter i den engelskta-lende del af verdenen, giver dem mulighed for at opnå studentervisa til en række lande og tildeler dem point i et internationalt optagelsessystem.
»Vi underviser på et meget højt niveau, og det er fantastisk at se eleverne tage udfordringen op,« siger Michèle Larsen, der er imponeret over danske elevers evne til at begå sig på engelsk.
En minutiøs læseplanEleverne klarer dog ikke alle discipliner lige godt. Specielt i det skriftlige kniber det ifølge Michèle Larsen for de unge.
ESOL har en meget formel og minutiøs læseplan. Inden for det skriftlige, som er en af fem discipliner, der er beskrevet i læse-planen, skal eleverne mestre en lang række genrer.
»De skal kunne skrive et formelt og et uformelt brev, en artikel, en rapport, et beslutningsforslag, et essay, et memo og en historie bare for at nævne nogle af de krav, der stilles i den meget omfattende læse-plan,« fortæller Michèle Larsen og forklarer, at undervisningen blandt andet som et resultat af læseplanens krav er rettet meget stringent mod testen.
Test er godtMichèle Larsen er klar over, at der i Danmark har været en vis modstand mod at teste for meget og en frygt for, at undervisningen,
når den rettes direkte mod testen, kan miste kvalitet. Men hun er ikke enig i tankegan-gen.
»Jeg tester eleverne hele tiden og giver dem konstant en bedømmelse af deres arbejde,« siger Michèle Larsen. Hun synes, at det er med til at opbygge elevernes selvtillid. På den måde kan de hele tiden se, om der er sket fremskridt. Og det giver hende et meget præcist billede af, hvor eleven står, og hvad den næste udfordring skal være.
Michèle Larsen opfatter testen og bedømmelsen som kirsebærret på toppen af en kage. En kage som bages med en lang række ingredienser, der hver for sig er væ-sentlige og uundværlige. Det vigtige er, hvad der sker med eleven i løbet af skoleåret.
»At se dem tage en udfordring op. At se dem vinde små og store sejre. Det er hvad det handler om, men testen og bedøm-melsen kan ikke undværes,« siger Michèle Larsen.
Personligt brev til hver elevResultatet af ESOL-testen får eleverne først, når de har forladt efterskolen. For at give de unge respons på årets arbejde skriver Michèle Larsen et personligt brev til alle sine elever. Eleverne får brevet, når de direkte fra Cambridge modtager et diplom og resultatet af deres test.
»Mine elever klarer sig stort set altid godt, så jeg ønsker tillykke med resultatet, og beskriver for dem hvordan jeg har oplevet den udvikling, de har gennemgået,« siger Michèle Larsen. Hun føler sig privilegeret, fordi hun får lov følge og påvirke elevernes udvikling. Hun opfatter sig selv som ambitiøs og håber, at hun har påvirket eleverne til også at være det.
»Michelangelo har sagt, at problemet ikke er at sætte høje mål, som man ikke når, men derimod at sætte lave mål, som man når. Jeg håber mine elever har forstået det,« siger Michèle Larsen og forklarer, at undervisningen efter ESOL i hvert fald giver mulighed for at efterleve udsagnet.
Foto
: Hen
rik
Ka
sten
skov
/Fot
oco
certificering 011
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
Undervisning frem mod Cambridgecertifi-cering bryder med den danske folkesko-
les tradition i engelskundervisningen, hvor kommunikationen og dannelsesaspektet har en fremtrædende plads, hvor der undervises i mange udgaver af engelsk, og hvor undervis-ningen ikke er rettet direkte mod en test.
Frank Lacey, der sidder i sproglærer-foreningens fagudvalg for engelsk og er foreningens pressekontakt, er bekymret for, om efterskolernes populære fokus på Cam-bridgeengelsk kan føre til en nedprioritering af den danske tradition.
»Vi skulle nødigt vende tilbage til gamle dage, hvor et formfuldendt upper class en-gelsk var målet for undervisningen. Engelsk er mere end det,« siger han og forklarer, at dette understreges i Fælles Mål, der fastsæt-ter målet for folkeskolens undervisning. Frank Lacey er desuden bekymret for, om en un-dervisning, der er rettet direkte mod en test, udfordrer lærerens metodefrihed, og han mener, at det stærke fokus på, at eleverne skal gennemføre testen kan sætte dannelses-aspektet i undervisningen under pres.
»Jeg er dog overbevist om, at materia-lerne og den undervisning, som praktiseres, er af høj kvalitet og vil give eleverne særdeles
gode kvalifikationer. Men det bekymrer mig, hvis undervisningen i Cambridgeengelsk kommer til at stå alene,« siger Frank Lacey.
Må ikke stå aleneMaggi Lykke Larsen, der er lektor på VIA University College - Læreruddannelsen i Århus, ville ligeledes være bekymret, hvis cambridgeengelsk kom til at stå alene i efterskolernes engelskundervisning. Men hun opfatter det som et glimrende supplement til den almindelige engelskundervisning, der er rettet mod folkeskolens afgangsprøver.
»Det ser ud til at være et rigtigt godt tilbud for motiverede elever og bestemt ikke noget at være bange for,« siger Maggi Lykke Larsen og forklarer, at hun indlysende gerne ser elevernes sproglige færdigheder blive for-bedret. Hun mener ikke, at den stærke dan-nelsestradition, som ligger i folkeskolen, kan nedbrydes fordi en række efterskoler tilbyder Cambridgeengelsk som valgfag
»Der er jo ikke tale om en omlægning af al engelskundervisning, og efterskolerne er jo ofte funderet i den grundtvig-koldske skole-tradition. Når den gennemsyrer hele skoleda-gen, kan valgholdsundervisningen frem mod en certificering næppe skade,« siger hun.
Grundvig-Kold og CambridgeengelskEn del af de skoler, der udbyder Cambridge-engelsk, er netop grundvig- koldske i deres værdigrundlag. På Skals Efterskole er man opmærksom på, at der kan være en vis uoverensstemmelse mellem skolens værdier og undervisningen i Cambridgeengelsk.
»Det tester vores egen selvforståelse. Man kan sige, at vi skal finde ”Efterskolen” i Cambridge, og det er vi godt i gang med,« siger Rolf Ebbesen, der er international koordinator på Skals Efterskole. Han er dog ikke bekymret, da han synes, at der er rige muligheder for at bringe en række dannel-sesmæssige aspekter ind i undervisningen, via de emner man tager op.
På Skovlund Efterskole er de heller ikke nervøse. Ifølge forstander Henrik Vejsig kan man kun i et vist omfang fastholde det grund-vig-koldske i Cambridgeengelsk, men det opvejes til fulde af den vægt værdierne har i den resterende del af elevernes efterskoleliv.
»Det er derfor vi tilbyder det som valg-fag. Vi opfatter det som et supplement til den almindelige undervisning,« siger Henrik Vejsig.
Den danske undervisning i engelsk med fokus på dannelse og kommunikation bliver udfordret af tankesættet bag Cambridgeengelsk. Kan den nye trend med undervisning frem mod internationale certificeringer passes ind i den grundtvig-koldske efterskoletradition?
cambridgeengelsk udfordrer dansk skoletradition
Foto
: Hen
rik
Ka
sten
skov
/Fot
oco
012 certificering
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
læserdebat 13
Mangler dine elever viden om penge?Gør, som over 2.000 andre lærere allerede har gjort. Brug matematiktimerne til at give eleverne i 4.-6. klasse og 7.-10. klasse forståelse for økonomi med
online-universet Control Your Money.
Økonomisk overblik og forståelse er ikke en selvfølge blandt børn og unge i dag. Det er baggrunden for Control Your Money – et gratis, webbaseret undervisningsprogram for 4.-10. klasse. Med enkle, virkelighedsnære værktøjer, hvor eleverne blandt andet skal hjælpe otte unge med at realisere deres drømme, kommer eleverne igennem en række basale økonomiske og matematiske problemstillinger. Der er også mulighed for at afprøve teorien på et virkeligt projekt i sektionen the Real Deal. Elementerne i Control Your Money opfylder både fællesmål og pensum i matematik, men kan også bruges tværfagligt.
www.controlyourmoney.dk
“Et rigtig godt alternativ til bøgerne. Ungerne bliver tændt, fordi det foregår på computeren, og de får hurtigt svar på, om de har regnet rigtigt.”
Daniel Dam, matematiklærer på Præstemoseskolen i Hvidovre
Til matematiklærere Gratis online
undervisnings-materiale
Udviklet for Danske Bank i samarbejde med
førende medieforskere, børnepsykologer,
repræsentanter for undervisningsorgani-
sationer og eksperter i pædagogik og
didaktik.
Få adgang til lærervejledning og undervisningsmateriale på www.controlyourmoney.dk
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
Mary Fondens
Unge Tænketank
søger 600 unge Unges deltagelse i Mary Fondens Unge Tænketank
har siden 2009 haft stor værdi for Mary Fondens ar-
bejde med at forebygge og afhjælpe social isolation.
Derfor søger fonden nu 600 nye deltagere fra hele
landet mellem 15 og 24 år, der vil blive spurgt 4-6
gange årligt via online spørgeskemaer om emner,
der udspringer af de udfordringer, danske unge
kan have. De unges input vil i nogle tilfælde blive
uddybet i fokusgrupper, som de unge inviteres til at
medvirke i. Idéen med Mary Fondens Unge Tænke-
tank er at få et systematiseret og struktureret indblik
i, hvilke idéer og synspunkter, de unge har. Dette
kan være med til at vise veje til nye løsningsmodeller
i forhold til at forebygge og afhjælpe social isolation.
Unge interesserede skal henvende sig på
www.maryfondensungetaenketank.dk
14 frikvarter
klasselokale under 14 festivalfrikvarter
Elevers skrive- kompetencer skal styrkesNyt undervisningsmateriale fra UCC, ”skriftlig dansk før prøven”, giver lærere forslag til, hvordan de vejleder elever i at skrive gode tekster, hvor-dan de kan tilrettelægge undervisning, vejlede eleverne undervejs i skri-veprocessen og opstille kriterier for bedømmelse af de færdige tekster. Leder af Nationalt Videncenter for Læsning, Klara Korsgaard, pointerer vigtigheden af elevernes styrkede skrivekompetencer, fordi disse hænger uløseligt sammen med læsningen:
»Her i landet har vi tradition for at fokusere på læsedelen, og dermed risikerer vi at skylle en mulighed for at understøtte læseindlæringen ud med badevandet. Det er først, når du skal formidle en tekst videre, at du finder ud af, om den er blevet forstået.«Materialet er udkommet på UCCs eget
forlag i august 2011.
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
frikvarter 15
Thorsø | Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø · Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 · www.thorsoe-moebler.dk
# værelser # spisesal # ophold
Ny bog:
“Tør du, vil du, Kan du?”
Ny bog giver teenagefyrene en pe
ptalk
om venskaber, sex, sorg, sko
le, piger og
irriterende forældre.
Ungdomscoach Per Roager er forfatter
til bogen, der lægger sig ud med tidens
hotteste emner såsom mobning, motion
og uddannelse. Med udgangspunkt i
forfatterens egne teenage
erfaringer, får
man indblik i et teenageliv fy
ldt med
problemer, glæder og sorger
- og gode råd til, hvordan man bedst
tackler oplevelser som disse.
Tør du, vil du, kan du?
udkommer den 15. september.
Turpas til fysikundervisning i Tivoli
Fra 5. september indtager tusindvis af videbegærlige skoleelever Danmarks største fysiklokale i Tivoli. Her tages der nemlig hul på Faglige Dage, hvor elever fra 7. - 10. klasse samt gymnasier inviteres til en sjov og inspi-rerende dag med fysikundervisning i haven. Her skal de blandt andet løse opgaver i forbindelse med populære forlystelser som Dæmonen, hvor der skal måles fart med mobiltelefonen og i Det Gyldne Tårn, hvor elever sendes op med et glas vand for at lære om tyngdekraften. Formålet med Faglige Dage er at skærpe elevernes interesse for de naturvidenskabelige fag, og som noget nyt tilbydes der i år startkurser i fysik. Eleverne får nogle oplevelser i Tivoli, som de og lærerne kan bruge hjemme i klasselokalet.
16 Ordet på bordetef
ters
kole
n ·
no.
03
· s
epte
mb
er 2
011
ordet på bordetDebatindlæg sendes til [email protected]
Kære Bent Ole Bærenholdt,Tak for dit indlæg i efterskolen no.2, hvor du går i rette med
det kvalitetsinitiativ, som er startet af Tage Jepsen, Jan Coermann og undertegnede.
Det står naturligvis på baggrund af dit indlæg klart, at vi har forskellige syn på arbejdet med kvalitet i efterskolen. Dette er jo ganske på sin plads – og netop udtryk for den folkelige frihedstænkning, som vi begge hylder. Med til denne tanke hører foruden det at hævde sin modparts ret til at mene, hvad han gør, også troen på dialogen, hvorfor vi her vil gå ind i den dialog, som dit indlæg kalder på.
Friheden – og den fælles opgaveDen helt grundlæggende uenighed er vel spørgsmålet om, hvor-vidt enhver skole står alene i verden og er helt unik i sine opgaver og udfordringer, eller om vi i efterskoleverdenen har mere til fælles end blot retten til forskelligheden.
Det fremstår tydeligt, at for dig står frihedsværdien øverst. Dette har jeg stor respekt for. Og jeg er i virkeligheden meget enig. Men friheden er ikke til hvad som helst. Friheden er til no-get bestemt, nemlig til virkeliggørelsen af hovedsigtet: Gennem undervisning og samvær at sikre folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Dette må så ske på den enkelte skole ud fra det selvvalgte værdigrundlag. Altså frihed i værdi og prak-sis – men hovedsigtet er fælles.
Når du taler om historieløshed, ville det netop være historie-løst ikke at vedkende sig denne fælles opgave. Efterskolen har siden fortsættelsesskolen i Galtrup arbejdet med netop dette at oplyse de unge og forberede dem på at skulle være borgere.
Vi har derfor i initiativgruppen gerne villet være med til at sætte spot på denne helt grundlæggende opgave, fordi vi både af stat og marked bliver presset på denne del af vores opgave. Markedet kalder på flere haller og dansesale, og staten kalder på prøver og effektivitet. Men vores hovedsigte er noget andet, – og det vil vi vurderes på.
Kvalitetsinitiativet er således i denne sammenhæng et ønske om at sætte fokus på det fælles både indadtil og udadtil – og altså styrke sammenhængskraften i skoleformen, – uden at friheden tages fra den enkelte skole.
De samfundsmæssige opgaverEt andet aspekt ved kvalitetsinitiativet har været at styrke blikket for vores fælles samfundsmæssige opgaver.
Hvis man forholder sig til den virkelighed, at en ikke ubety-delig del af finansieringen af vores skoler er skatteyderbetalt og tillige har den opfattelse, at efterskolen er en del af samfundslivet i øvrigt, har det for os i initiativgruppen været oplagt, at der er en række opgaver, som man med rimelighed kan forvente, at efterskolerne tager del i.
Her har vi som oplæg til debat foreslået uddannelsesparat-hed, KMS (kost, motion og sundhed), bæredygtighed, sikring af diversitet i elevgruppen mv. Om det bliver disse eller andre parametre, der ender med at indgå i et kvalitetsmærke, er ikke op til initiativgruppen, men derimod til den gruppe af skoler, som måtte ende med at gå sammen om at arbejde med kvalitet under et kvalitetsmærke.
Endelig har vi peget på, at en række organisatoriske forhold herunder f.eks. kundeetik også kunne indgå i det fælles arbejde.
Kontrol, mistillid eller folkelighedDu peger ganske rigtigt på, at vi fra statsmagten møder en kon-trol- og mistillidskultur i form af diverse evalueringer, indberetnin-ger mv. Så meget desto mere grund er der til, at vi fra efterskoler-ne selv tager initiativretten til at definere, hvad efterskole er, – og hvad vi vil vurderes på.
I initiativgruppen har vi lagt op til en debat, der indbefatter hele skoleformen, og til at den gruppe af skoler, der vil forpligte sig på fælles minimumskrav i arbejdet med hovedsigtet på baggrund af eget værdigrundlag samt en række samfundsopgaver mv., i fæl-lesskab under et kvalitetsmærke kan fortsætte dette arbejde.
af: Heine Boe, forstander på Femmøller Efterskole
hvilke heste?
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
Ordet på bordet 17
Dette er i god folkelig tradition og er i vores optik meget lidt udtryk for kontrol og mistillid, endsige frelst fraktione-ring, synode-tænkning el.lign., men udtryk for en dynamisk efterskoleverden i intern udvikling, - en efterskoleverden, der vil åbne sig mod sin omverden og lade sig kigge i kortene i en tid, hvor vores eksistensberettigelse ikke længere er noget givet, men noget vi bestandigt må leve op til at fortjene.
Vi ser i øvrigt med stor tilfredshed på, at dette spørgsmål om åbenhed og tydelighed i forhold til omverdenen også ta-ges alvorligt af vores forening, og man også fra den side ser og kan forvente yderligere initiativer, der bærer i den retning.
Når vi således arbejder med kvalitetsmærket, er det fordi vi tror på, at det kan være med til at udvikle skolerne og sko-leformen, være et modspil til statens effektivitetstænkning og markedets fokus på kortsigtet oplevelsespædagogik og endeligt, at det kan være med til at skabe gennemsigtighed for eleverne og deres forældre.
Indlægget er skrevet på vegne af initiativgruppen.
Det har plaget mig gennem længere tid nu – altså ”kvaliteten i efterskolen”. Før sommerferien fik jeg i min indbakke en status-
opgørelse fra ”Styregruppen om Kvalitet i Efterskolen”, som også i forlængelse af Efterskoleforeningens årsmøde arrangerede et møde i Strib. Jeg deltog, skeptisk, i mødet og er kun blevet mere skeptisk siden.
Dette skyldes flere ting, men væsentligst, at jeg er så funda-mentalt uenig i den dagsorden, der lanceres. Misforstå mig endelig ikke – jeg går bestemt ind for kvalitet og i høj grad i efterskolen. Omvendt; man skulle være komplet idiot, om man sagde andet. Og netop dette er pointen: Kun en idiot ville sige, at han ikke gik ind for kvalitet. Altså er tingene hængt op på en ”korrekthedens dagsor-den”. Det viser sig også ganske tydeligt i den henseende, at målet er, at skolerne skal forpligte sig til at arbejde for nogle kriterier, som stort set allerede ligger inden for gældende lovgivning og på den måde lægger op til en ”forfining” af de ministerielle retningslinjer. Ingen kan være uenige i den smukke tanke og retorikken levner kun ringe muligheder for kritik. Det er dog, hvad jeg her forsøger.
Problemerne er utallige. Til en start det indlysende skisma der ligger i tanken om, at en fri skoleform, der som sit afgørende kende-tegn henter berettigelsen for sin eksistens i det faktum, at den driver skole på et andet, selvvalgt grundlag end folkeskolen, frivilligt og på eget initiativ opsætter retningslinjer for kontrol. Man kan godt kalde det for ”kvalitetskriterier”, men lige under overfladen ligger kontrol-len og korrekthedens tyranni.
Et konkret eksempel på dette: Kvalitetskriterium nummer 1 er hovedsigtet i efterskoleformen: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Så vidt, så godt. Ministeriet vil naturligvis og med største selvfølgelighed slå ned på den skole, som ikke indfrier dette, idet den statslige opgave på området blandt andet indebærer et vist element af kontrol med den enkelte skole.
af: Jakob Carl Christensen, forstander ved Tommerup Efterskole
Friheden er ikke til hvad som helst. Friheden er til noget bestemt, nemlig til virkelig-gørelse af hovedsigtet.
lænkehund for korrekthedens elite
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
18 Ordet på bordet
ordet på bordetDebatindlæg sendes til [email protected]
Om man etablerede et kvalitetsmærke i efterskolen, skulle eksempelvis livsoplysningen også underlægges en kvalitetsvurde-ring. Men når den formelle del (ministeriets opgave) er på plads, så bliver det sidste råderum et udtryk for den enkelte skoles sær-kende. Og nøjagtig her spørger jeg: Hvilken skole er interesseret i, at der kommer et team af ”kvalitets-sagkyndige” fra nogle andre institutioner med henblik på at vurdere, om vi har ”(rigtig) nok livsoplysning”? Det formelle er jo klaret – tilbage bliver kun det frie rum at pille i og ved.
Undskyld mig, men hårene rejser sig på min isse, når jeg reflekterer over, hvad det gør ved hele mit begreb om, hvad det vil sige at være en fri skole. Skal jeg nu til, ufrivilligt, at være lænkehund for en eller anden korrektheds-elite og dennes mulige ambitioner, som jeg ikke forstår? Er målet i sandhed kvalitet, eller et mærke, hvorpå der står ”kvalitet”? Hvad skal det mærke gøre godt for? Kan det andet end at splitte skolerne, i stedet for at føre os sammen?
Formålet er ”at involvere brugerne”, som det er formuleret i styregruppens nyhedsbrev, ”da det sandsynligvis vil blive bemær-ket, at nogle skoler smykker sig med et kvalitetsmærke”. Hvordan dette kan tolkes som andet end et selektionskriterium, ved jeg ikke. Det er lige præcis dette, jeg helt fundamentalt ikke bryder mig om, og som jeg ser som undergravende for skoleformen som sådan. Havde formålet været at rejse intern, kritisk debat om, at vi måske/måske ikke har for lav kvalitet i vores tilbud, så var det en ganske anden sag. Men når målet er noget, man kan smykke sig med, så det kan være med til at afgøre, hvilken skole en familie vælger til sønnen/datteren, skaber det skel ret ned gennem efterskoleverden. Og skel kan være glimrende, når de er berettigede – men at invitere et skel blandt andet på baggrund af hovedsigtet for hele skoleformen, og oven i købet på eget initiativ, er meget farligt.
Jeg forstår vist det smukke motiv i det hele: At forbedre vores skole og skoleform. Jeg kunne ikke være mere enig – vi skal altid arbejde på at gøre vores bedste. Men, kære venner, retningen i dette er helt forkert.
Tænk sig, om jeg opfandt mine egne kriterier sammen med nogle skoler, som havde samme idéer som jeg og efterfølgende lavede klistermærker og dermed indirekte sagde, at de andre var mindre gode! Vi har netop fået Undervisningsministeriets liste over alle vore skolers karakterer ud fra et socioøkonomisk per-spektiv. Det var måske en god idé at sige, at alle de skoler, som har 6,7 eller derunder ikke kan være med (Tommerup Efterskole fik nemlig 6,8)? Alle skoler med mindst 6,7 er herefter udnævnt til SUPERSKOLER og får lov at sætte mærket SUPERSKOLE på forsiden af hjemmesiden.
Åh nej, aldrig i livet skal vi dérhen! Det ville være fint for vores skole, fordi vi lever op til det socioøkonomiske dogme, som vi selv har dikteret (og sat lige akkurat under vores egen karakter, sjovt nok!), men undergravende for sko-leformen som helhed. Det bliver undergravende, fordi vores fremmeste kvalitet som skoleform ligger i, at vi repræsenterer en kulturel, åndelig og værdimæssig diversitet, som er et kvalificeret modspil til blandt andet en ensrettende management-kultur, som vil måle, veje og vurdere hvert eneste lille skæl, der falder af skallen på os.
Se, dét er en livsoplysnings-drøftelse! Og om så 47 vilde evaluerende professorer stod med deres skalpeller og forstør-relsesglas og dissekerede hvert et ord, så ville jeg aldrig i 1.000 år tilkende dem retten til at vurdere så meget som en flig af kvaliteten af mit syn på livsoplysning. Mit syn på livsoplysning, min evaluering, bedømmelse, vurdering og re-vurdering kommer af den åbne, venskabeligt-uenige og glimrende drøftelse, jeg har med alle de mange mennesker, jeg møder i mit daglige arbejde, på andre efterskoler og i mødet med alle mulige andre menne-sker. Og, ikke at forglemme, i mødet med de unge mennesker, som det hele drejer sig om.
Summa summarum: Lad os få en intern debat om kvaliteten af vores tilbud i efterskolen og for alt i (den fri skole-) verden undgå flere klistermærker, som ikke vil gøre andet end at splitte os fra hinanden og skabe skel, hvor vi ikke ønsker dem.
Alle skoler med mindst 6,7 er herefter udnævnt til SUPER-SKOLER og får lov at sætte mærket SUPERSKOLE på forsiden af hjemmesiden.
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
Ordet på bordet 19
træd i karakter i samfundsdebatten
af: René Jacobsen, forstander på efterskolen SINE
I 1968 skulle jeg som så ofte før, tage sporvognen fra Østerbro hvor jeg boede, ud til mine fætre på Amagerbrogade. Da jeg
kommer ind, er der et ledigt sæde, og da turen fra Østerbro til Amager var en lang rejse, var det dejligt at kunne sidde ned. Og jeg må have siddet tungt i egne tanker, for pludselig var der, hvad jeg den gang anså for en ældre mand – sikkert midt i trediverne – der bestemt prikkede mig på skulderen og sagde: ”Sig mig unge mand, har du ikke lært at rejse dig for en ældre dame.” Det havde jeg vidst nok lært, men som sagt sad jeg i egne tanker, så jeg havde ikke lige set den ældre dame, der måtte stå op. Jeg reagerede naturligvis prompte – rejste mig op og undskyldte min uforskammethed.
Det er tæt på et halvt århundrede siden, og udover der ikke er sporvogne, er der også meget andet, der er forandret. Blandt andet ville de fleste voksne ikke reagere, men blot lade den unge mand sidde. Den kollektive opdragelsesret er simpelthen væk. Hver mand passer sit. Jeg plæderer ikke for, at vi skal tilbage til gårsdagens dyder, konstaterer her egentlig bare at denne del af opdragelsen stille og roligt er forsvundet.
Efterskolerne skal i det daglige sikre en folkeoplysning baseret på demokratisk dannelse. Dette er en af vores fornemste opgaver, og er op igennem historien blevet varetaget mere eller mindre in-tensivt og tydeligt. Oprettelsen af skoleformen sammen med høj-skolerne i midten af 1800 tallet var funderet på den oplysnings-periode, der gennemstrømede det meste af Europa, herhjemme med bl.a. Grundtvig og Kold senere Georg Brandes m.fl. som foregangsmænd. En meget liberal periode, som blandt tillod en meget høj grad af immigration, og som alt andet lige, kun kunne lade sig gøre, fordi der var åbenhed i de lande, man søgte til. I 1930’erne var Hal Koch den store demokratiske stemme fra Københavns Universitet og senere med udgangspunkt i Krogerup højskole. Højskole- og efterskoleformen var på denne måde en vægtig del af samfundsdebatten. Man kan mene om Tvindskoler-ne, hvad man vil, men også de skabte en samfundsmæssig debat, der var vigtig i tiden. De sidste årtier synes jeg dog, det har været så som så med indlæggene fra høj- og efterskoleformerne. Men måske er det blevet som med den kollektive opdragelse, at vi har travlt med at passe vores og helst ikke blander os i, hvad andre siger og mener.
Denne sommer vil blive husket for de rædsler, Norge blev udsat for. I Norge vælger man at sige, at dette skal gøre vores demokrati, vores ytringsret og vores åbenhed endnu stærkere. Meget flot af en befolkning, der lige har mistet op mod 100 unge politisk aktive mennesker.
I Danmark har politikerne haft travlt med at finde nye lovindgreb, og retorikken fra såvel højre som venstrefløj har været yderst barsk. I min tale til eleverne, der rejste for en måneds tid siden, talte jeg om faren for, at vi som samfund gror mentalt indad. Med dette mente jeg, at vi med den Krarup/Langbalske retorik og diverse former for lukkethedslovgivning, skaber et samfund, som mister sin tolerance for det fremmede, sin lydhørhed for det an-derledes og sin empati for andres situation. Det værst tænkelige for et demokratisk samfund.
Det er også i denne debat, at flere har argumenteret for, at der går en lige linje fra denne retorik, og manglen på almindelig ordentlighed, til en legitimering af højreekstremisme.
Måske er det ved at være tiden, at vi som skoleform tager vores kollektive ansvar- og folkeoplysningspligt mere alvorlig. Vi skal vise vores unge mennesker, at alle holdninger er gangbare, så længe de ikke søger undertrykkelse og er diskriminerende på enkeltgrupper. At vi har ret til at tro eller ikke tro på den Gud, vi måtte have; at IQ ikke har noget med hudfarve at gøre – som jeg rystende kunne læse formanden for det nyoprettede parti ” Dan-skernes parti” udtale; at et argument ikke bliver stærkere af at nedgøre andre og endelig, at man ikke kan censurere holdninger, men at man kan ytre sig ordentligt.
Det mener jeg egentlig vi i skoleformen såvel som på SINE, har gjort hele tiden, men mere på de indre linjer. Måske skal vi i skoleformen, være mere udadfarende i vores debat. Måske skal vi forklare, at den retorik ødelægger det arbejde, vi gør på skolerne med at skabe en demokratisk dannelse, med at skabe ordentlige mennesker, med tolerance for det fremmede, med udsyn og med forståelse for, at netop oplysning er det bedste våben mod enhver form for ekstremisme. Måske skal vi tydeligere forklare, at ytringsfriheden ikke indebærer nedgørende retorik. Måske skal vi have lært dem at være ordentlige mennesker med respekt og tolerance for medmennesket.
At skabe og fastholde demokrati er ikke let. At bryde demo-kratiet ned er dog noget lettere end at fastholde og udbygge det. Jeg tror ikke, der er nogen af vores folkevalgte politikere, der ikke ønsker demokrati. Men de burde måske lære, at en holdning kan argumenteres på mange måder, hvilket giver rigeligt med plads til også at tale ordentligt.
Måske skal vi kollektivt, som i min barndomsoplevelse i sporvognen, reagere ordentligt, men bestemt, når vi ser og hører noget, der er i strid med den demokratiforståelse, vi igennem århundreder har kæmpet for.
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
20 portræt
Sæt teater på skemaet…
…og vær sikker på et dramatisk skoleårHvad enten du synes dine elever skal opleve Det forsømte forår fortolket som ballet, se og høre deres allerførste opera med Verdis La Traviata, Tjekhovs Mågen en af verdensdramatikkens største klassikere eller noget helt fjerde, så er der 23 vidt forskellige forestillinger at vælge imellem i det kommende skoleår.
Prisen er stadig 40 kr. pr. elev Tilmeld dig Det Kongelige Teaters lærernetværk på kglteater.dk/undervisere – så får du tilsendt et katalog med fyldig beskrivelse af samtlige forestillinger, information om workshops, studiema-terialer og rundvisninger – alt dét der kan være med til at gøre et teaterbesøg til en oplevelse for livet.
Som en del af lærernetværket får du også mulighed for at deltage i den årlige sæsonpræsentation for undervisere, hvor de kunstneriske chefer fortæller om den kommende sæson, information om ekstraforestillinger for skoler og andre gode tilbud.
Læs mere på: kglteater.dk/skoler Eller ring på 33 69 69 81, hvis du har spørgsmål.
kglteater.dk
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
ordet på bordet 21
ordet på bordetDebatindlæg sendes til [email protected]
Fremtiden vil kræve et højt niveau af vore uddannelser, og det er indlysende, at det kan vi ikke nå gennem besparelser.
Den eneste brugbare vej går gennem investeringer. Og her skal vi sikre, at de frie skoler forbliver en betydelig
del af uddannelsesområdet. Og i en aktiv uddannelsespolitik skal de frie skoler fortsat have en central plads, for de har stor betydning for Danmarks fremtid. Når nu det er en kends-gerning, at friskoler og efterskoler bidrager betydeligt til, at flere unge får en uddannelse, så er det jo direkte tåbeligt at nedprioritere området. Derfor skal det kommende Folketing sammensættes, så vi kan sikre, at de frie skoler fortsat kan være en vigtig del af vore uddannelser.
Undertegnede stiller op til Folketinget og har udarbejdet et udspil til en politik for de frie skoler sammen med Torben Elsig-Pedersen, der er folketingskandidat for Radikale Venstre i Sydjylland. Vi har begge rod i de frie skoler – jeg som forstan-der og Torben som redaktør af bladet Efterskolen.
Samfundet mangler sammenhængskraft. Flere og flere grupperinger får mindre og mindre med hinanden at gøre. Og vi får sværere og sværere ved at identificere en fælles kul-turforståelse. Sådan har det været tidligere i historien. Faktisk blev højskolerne ”opfundet” af Grundtvig til at oplyse og op-live bonden til at engagere og udfolde sig i sit personlige liv og involvere sig i det fælles liv, for derved at udfolde, udvikle og tage del i samfundet. En lignende udfordring har vi i dag. Og denne opgave vil naturligt kunne løses af efterskolerne og høj-skolerne. For de har en særlig evne til at bringe forskelligheder sammen til gensidig forståelse. De har et enestående poten-tiale til at skabe sammenhængskraft. Skolerne er umiddelbart i stand til gå forrest, når det drejer sig om integration og kulturformidling. Derfor skal vi skabe endnu bedre muligheder
for, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk kan få et høj- eller efterskoleophold. Et forpligtende samvær mel-lem unge med udgangspunkt i respekt for forskellighed er den bedste vej til at skabe gensidig forståelse og accept.
Vi tror netop, at de frie skoler har potentialet. Retten til at drive og oprette frie skoler skal der værnes om. Der bliver konstant sat barrierer op for forældrenes muligheder for at oprette frie skoler. Men vi vil forsvare forældrenes ret hertil. Den er grundlovssikret.
Det skal fortsat være en reel mulighed for alle forældre, at de kan sende deres børn på fri- eller efterskole. Derfor skal niveauet for statsstøtte være af en størrelse, der sikrer dette! Den sidste reduktion af tilskuddet til friskolerne og til elevstøt-ten til efterskoleophold risikerer at fjerne den lige adgang for alle. De frie skolers styrke er, at de kan rekruttere elever fra alle samfundslag.
Giv de frie skoler en stemme, når I sætter jeres kryds ved folketingsvalget. Jeg stiller op på Fyn, Torben Elsig-Pedersen i Sydjylland.
Giv de frie skoler en stemme, når I sætter jeres kryds ved folketingsvalget.
invester i uddannelse - og drop de planlagte besparelser
af: Tage Krogh Nielsen, forstander og folketingskandidat for Radikale Venstre
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
22 ranglister
Efterskoleforeningen finder Undervisningsministeriets nye ranglister misvisende. Efterskolerne ligger i bunden, men foreningen mener, at
det er for simpelt at måle en skoles resultater udelukkende på karakterer.»I stedet for at hænge skolerne til skue i en gabestok, har vi brug for
politikere, der vil gå ind i en seriøs pædagogisk debat om, hvad der skal til for, at vi får en skole i verdensklasse,« siger formand for Efterskoleforenin-gen Troels Borring og forklarer, at en faglig vurdering ikke kan stå alene, men skal indgå i en helhed hvor sociale og menneskelige kvaliteter også vurderes. Han efterlyser en skolepolitisk debat, der tager afsæt i en sådan helhedstankegang.
Tyndt grundlagEfterskolerne har langt flere elever på 10. klassetrin end i 9. klasserne. Undersøgelser viser desuden, at sammenlignet med folkeskolen har flere af efterskolernes 9. klasse elever en baggrund, hvor de har været i kontakt med de sociale myndigheder. Formanden for Efterskoleforeningen mener, at undersøgelsens grundlag derfor er for tyndt. At efterskolerne kun har eleverne et enkelt år, inden de bliver en del af statistikken, er ifølge Troels Borring med til at understrege det mangelfulde grundlag.
»Et efterskoleår kan flytte meget både personligt og fagligt, men det er ikke udtryk for hele den læring eller mangel på samme, som eleven har haft frem til 9. klasse, hvilket understreger, at man ikke kan måle efterskolens kvalitet på de afgangskarakterer, eleverne opnår,« siger Troels Borring.
Elever profiterer af efterskoleopholdEfterskoleforeningen ønsker, at eleverne øger det faglige udbytte af undervisnin-gen, men det faglige kan ifølge formand Troels Borring ikke stå alene, når man vurderer skolernes resultater. Han forklarer, at en række undersøgelser viser, at efterskoleeleverne hurtigere gennemfører en videre uddannelse, får højere karakte-rer på ungdomsuddannelserne, har lavere frafald på ungdomsuddannelserne, og at efterskolerne er med til at bryde den sociale arv.
»Et efterskoleophold danner eleverne for livet, udvikler deres selvtillid og styrker deres evne til at indgå i fællesskaber,« siger Troels Borring og forklarer at disse resul-tater burde indgå i en vurdering af skolerne.
Efterskolerne er dårligt placeret på Undervisningsministeriets nye rangliste over grundskoler. Ifølge Efterskoleforeningen er grundlaget for ranglisten for tyndt, og listen er udtryk for en simplificeret måde at bedømme en skole på
ranglister simplificerer efterskolernes indsats
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
ranglister 23
elever kan ikke reduceres til talOllerup Efterskole ligger godt placeret på undervisningsministeriets nye rangliste. Det glæder forstanderen, men det er ikke noget han lægger vægt på, blandt andet fordi et tal ikke giver et ordentligt billede af, hvad en skole kan
Når forstander Jesper Vognsgaard næste gang skal tale til nye forældre og elever vil han med stolthed i stemmen nævne, at skolen ligger godt place-
ret på undervisningsministeriets rangliste, men det vil blive i en bisætning, da det ikke er noget, han tillægger den helt store betydning.
«Jeg er selvfølgelig glad for, at vores elever får et godt resultat til af-gangsprøverne. Det viser, at vi gør noget rigtigt,» siger Jesper Vognsgaard og forklarer, at skolen i langt højere grad er optaget af elevernes generelle udvikling. Elevernes ønske om og evne til at flytte sig og deres engagement.
«VI er mere optaget af elevernes faglige engagement end af deres fag-lige niveau. Hvis engagementet er der kommer niveauet af sig selv,» siger Jesper Vognsgaard.
Tidsånden er til talEngagement og menneskelig udvikling kan dog vanskeligt beskrives med tal. Jesper Vognsgaard foretrækker derfor nuancerede og ordrige fortæl-linger, som giver et mere helt billede af, hvad en elev kan.
«Man kan ikke forstå en elev ud fra et tal,» siger han og forklarer, at der i dag er en tendens til at forstå mennesker ud fra en meget endimensionel vinkel, altså kun at forstå dem ud fra en del af det, de kan. I de nye ranglister forstår ministeriet således eleverne ud fra deres karakterer.
«I den sammenhæng er det vigtigt, at efterskolerne holder fast i, at de tilbyder meget mere end et højt fagligt niveau,» siger Jesper Vognsgaard.
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
6,85,64,5 3,86,1
4,9
bruger ranglisten til markedsføringVardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole ligger fornemt placeret på undervisningsministeriets nye rangliste. Den gode placering er ifølge forstanderen en logisk følge af skolens pro-fil. Placeringen er en del af skolens markedsføring
Forstander Rasmus Andersen er stolt over Verdeegnens Gymnasieforberedende Efterskoles flotte placering på undervisningsministeriets rangliste. Skolen profilerer sig på et højt fagligt niveau, og målgruppen er elever, der
ønsker at forberede sig til en gymnasial uddannelse.
«Vores profil gør, at vi helst skulle ligge godt på ranglisten, og vi ser det som et udtryk for, at vi gør et godt stykke arbejde,» siger Rasmus Andersen. Han fortæller, at skolen tiltrækker elever, der er motiverede for at arbejde med det boglige, og at skolen arbejder bevidst for at fastholde denne motivation.
Ranglisteplaceringen ligger på hjemmesidenDen gode placering på listen er blevet bemærket af andre end skolens forstander. Han har modtaget en række lykønskninger fra forældre og andre med tilknytning til skolen.
«Det er rart, at andre lægger mærke til, at vi gør et godt stykke arbejde, » siger Rasmus Andersen og for-tæller, at skolen bruger resultaterne fra ranglisten i sin markedsføring, hvor den blandt andet på hjemmesiden fortæller om den gode placering.
har et forklaringsproblemOdsherreds Efterskole slår sig op som en skole med fokus på elevernes faglige resultater. En dårlig placering på undervisningsministeriets rangliste giver derfor et forklaringsproblem. Fremover vil skolen arbejde mere målrettet med at dokumentere de gode resultater
På Odsherreds Efterskole lægger man stor vægt på elevernes faglige udvikling, og man gør en dyd ud af at dokumentere, at eleverne har forbedret deres karakterer, når de forlader skolen. På den
baggrund finder forstander Tom Hagedorn det ekstra ærgerligt, at skolen er placeret nær bunden på undervisningsministeriets nye rangliste.
«Vi har helt sikkert et forklaringsproblem,» siger forstanderen og fortæller, at placeringen, som han ser det, skal forstås ud fra elevsammensætningen, hvor en stor gruppe af eleverne kommer fra socioøkonomisk stærke familier, men ikke nødvendigvis møder frem på skolen med stærke faglige kundskaber.
Skolen arbejder bevidst med dokumentationTom Hagedorn fortæller, at skolen dokumenterer sine resultater ved at sammenligne elevernes karakterer, når de begynder på skolen, og når de forlader den.
«Vi er optaget af, hvor meget den enkelte elev kan forbedre udbyttet af undervisningen,» siger Tom Hagedorn. Han forklarer, at skolen bevidst har arbejdet med at dokumentere elevernes forbedrede udbytte i en årrække, og at den kan fremvise rigtig gode resultater. Resultater som blandt andet bliver brugt til at markedsføre skolen overfor nye forældre.
«Fremover vil vi gøre endnu mere ud af at synliggøre de gode resultater. Det kan være via hjemmesiden, eller når vi møder nye forældre og elever,» fortæller Tom Hagedorn.
24 ranglister
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
Ungdomslivet er en stor størrelse. Ikke mindst for de unge selv. Og det kan virke som en uover-kommelig opgave, at skulle svare på alle deres spørgsmål, samtidig med at man selv synes emnerne er meget personlige.
Sex & Sundhed har specialiseret sig i at tage den snak. Både gennem ung-til-yngre dialog, målrettede undervisningsforløb og gennem forældrearrangementer, der giver de voksne en bedre forståelse for ungdomskulturen.
Derfor – brug os, når det er svært at få det sagt.
Vores kurser og undervisningsforløb tilbydes i hele landet. Se hele det detaljerede program på www.sexogsundhed.dk
ER DET Svært aT få DET SagT?
Vetsfyns Efterskole kan med egne tal dokumen-
tere, at eleverne forbedrer deres karakterer, mens de går på skolen. Forstander Marie Klit mener derfor, at undervisningsministeriets nye rangliste giver et fortegnet billede af skolens resultater.
«Inklusion betyder meget for os. Vi har en del elever, der har behov for støtte, og som kommer her med lavt selvværd,» siger Marie Klit og forklarer, at skolen gør meget for at presse disse elever til at gå til afgangsprøverne. Oftest er det en sejr for den enkelte elev, men det giver ikke nødvendigvis et godt resultat på ranglisten.
Mindre inklusionRanglisten giver efter Marie Klits mening ikke det fulde bil-lede af, hvad efterskolen kan.
«Elevernes personlige udvikling er meget vigtig for os, og den kan ikke måles med en karakter,» siger hun og for-tæller, at hun er bekymret for, om nogle forældre fremover vil vælge skolen fra på grund af den dårlige placering.
«Det kan jo komme til at betyde, at vi ikke vil optage elever, der har brug for faglig støtte, og det er skidt for tanken om inklusion,» siger Marie Klit.
ranglisten kan betyde mindre inklusionVestfyns Efterskole er placeret lavt på den nye rangliste. Skolens egne tal dokumenterer gode resultater. Nu frygter forstanderen, at et dårligt ry kan betyde, at skolen fremover ikke vil optage elever med faglige proble-mer eller ikke opfordre dem til at gå til afgangsprøverne
ranglister 25
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
26 mennesker i efterskolen
mennesker i efterskolen
Bjarne Lundager Jensen er begejstret for efterskoleformen. Han er vicedirektør i tænketanken DEA, og Efterskoleforeningen
har udpeget ham til at lede en række rundbordssamtaler om efterskolernes fremtidige udfordringer.
Bjarne Lundager Jensen beundrer efterskolerne for den måde, de bryder med klassen som læringsrum og reelt kombinerer teori og praksis på en måde, så der bliver taget hensyn til elevernes forskellige forudsætninger.
»Jeg synes, at efterskolen er den mest succesfulde skoleform i nyere tid, og jeg vil meget gerne arbejde for, at skoleformens vær-dier kan være en inspiration for det øvrige uddannelsessystem,« fortæller Bjarne Lundager Jensen.
Giftet sig til efterskoleværdierneSelv bliver han blandt andet inspireret af sin kone, der er præst i den lokale valgmenighed og er næstformand i styrelsen på Osted Fri- og Efterskole samt af parrets fire børn, som går på skolen.
Bjarne Lundager Jensen fortæller, at han nærmest har giftet sig til de værdier efterskolerne bygger på. Han havde selvfølgelig hørt om fænomenet, da han voksede op, men der var stort set ingen af dem, han kendte, der kom på efterskole.
»Der hvor jeg kommer fra, opfattede vi det nærmest som om, der var noget i vejen med en, hvis man skulle på efterskole,« fortæller han.
Gør eleverne klar til livetNu er hans to ældste børn skrevet op til en efterskole, og det er helt sikkert, at også de to små skal af sted.
»Efterskolerne har kvaliteter og værdier, som alle kan profi-tere af,« siger Bjarne Lundager Jensen. Han er imponeret over, hvordan skoleformen er i stand til at øge de unges selvværd, og få dem til at udvikle sociale kompetencer, så de bliver robuste og både er parate til det videre uddannelsesforløb, men også til selve livet.
»Resten af uddannelsessystemet kan hente stor inspiration i efterskoleformen, men det kræver blandt andet, at efterskolerne bliver bedre til at gøre opmærksom på egne kvaliteter,« siger han.
Mere synlighed er nødvendig»Fortællingen om efterskolerne skal være mere nuanceret og have bund i den reelle praksis,« siger Bjarne Lundager Jensen og fortæller, at der ligger en vigtig opgave i at få politikere og opinionsdannere til at forstå, at efterskolerne reelt påtager sig et stort socialt ansvar, og ikke bare er for de velbjærgede familiers børn. Han tror, at en sådan ny fortælling kan skabe respekt om skoleformen og sikre den i fremtiden.»Rundbordssamtalerne om efterskolernes fremtid skal være med til at sikre, at det er efterskolerne, der sætter dagsordenen og ikke finansministeriet,« siger Bjarne Lundager Jensen.
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
Efterskolerne er efter erhvervsmand Bjarne Lundager Jensens mening den mest succesfulde skoleform i nyere tid. Den bør inspir-ere det resterende uddannelsessystem. Men det kræver, at skolerne mere offensivt gør opmærksom på egne kvaliteter
erhvervsmand:
efterskolen er en unik skoleform
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
mennesker i efterskolen 27
Mange års erfaring med uddannelsespolitikUd over sin begejstring for efterskolernes værdier giver 15 års erfaring med uddannelsespolitik Bjarne Lundager Jensen et solidt grundlag for at lede rundbordssamtalerne. Han kender uddannelsessystemet i bredden, forstår hvad forandringer og udviklingen på arbejdsmarkedet betyder for uddannelserne, og han ved hvilke politiske udfordringer, det giver.
»Det er den erfaring, jeg trækker med ind i arbejdsgruppen, og så glæder jeg mig til, at de andre kan lære mig noget mere om efterskolerne,« siger han.
Inklusion er vigtig Diskussionerne i arbejdsgruppen skal efter Bjarne Lundager Jensen opfattelse være åbne og fordomsfrie, og det er vigtigt, at der ikke er noget, der er helligt. Personligt håber han, at rundbordssamtalerne kan være med til at synliggøre det sociale ansvar efterskolerne allerede påtager sig. Men også skabe et incitament til, at skolerne tager endnu større ansvar for de svageste.
»Jeg tror, at den politiske dagsorden de næste år vil være præget af, at flere og flere ressourcesvage unge mangler et egnet skoletilbud. Efterskolerne kan efter min mening give et særdeles kvalificeret bud på denne opgave,« siger Bjarne Lunda-ger Jensen.
bonusTænketank
Efterskoleforeningen afholder en række rundbordssam-taler. Samtalerne danner grundlag for et oplæg til for-eningens årsmøde i marts 2012. Arbejdsgruppen drøfter visioner for efterskoleformen, og kommer med bud på hvad visionerne kan betyde for de økonomiske tilde-lingsmodeller. I gruppen sidder en række erfarne folk fra efterskole- og forskningsverdenen. Efterskoleforeningen har bedt vicedirektør i tænketanken DEA, Bjarne Lunda-ger Jensen, om at lede rundbordssamtalerne.
Bjarne Lundager Jensen vil gerne synliggøre det sociale ansvar efterskolerne allerede påtager sig, men også gerne have skolerne til at tage endnu større ansvar for de svageste.
Rundbordssamtalerne skal være med til at sikre, at det er efterskolerne, der sætter dagsordenen og ikke Finansministeriet.
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
28 integration
Aalestrup NaturefterskoleLiniefagslærer til Lystfiskeri søges
Vi søger en kompetent underviser til en ambitiøs fiskelinie. Er du inter-esseret i at blive en del af teamet på en efterskole med ”højt til loftet”, hvor du kan kombinere din passion for lystfiskeri med lysten til at omgås og undervise unge mennesker, har vi måske drømmejobbet til dig!Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være:
• undervisning, planlægning og markedsføring i forbindelse med skolens lystfiskerlinie
• undervisning i et eller flere boglige fag, gerne engelsk på FSA/FS10-niveau
• kostskolearbejde og vagtlærerfunktion• diverse arrangementer, projektuger m.m.
Ansøgerprofil:• du brænder for og kan dokumentere væsentlig erfaring med og kom-
petence inderfor lystfiskeriet – herunder gerne spinne- og medefiskeri• din uddannelsesmæssige baggrund kan være lærerseminariet, uni-
versitetet eller du har måske en anden teoretisk uddannelse, der kan danne baggrund for en kvalificeret undervisning rettet mod prøverne i 9. og 10. klasse
• humor og kontaksskabende evner er væsentlige personlige forudsætninger
Vi kan tilbyde dig:• et arbejde med gode muligheder for personlig udvikling i samspil med
gode kolleger og dejlige elever• ansættelsesforhold i henhold til”Fællesoverenskomst mellem
Finansministeriet og Lærernes CentralorganisationAnsøgning sendes til:
Aalestrup NaturefterskoleBorgergade 419620 Aalestrup
eller mailes til: [email protected]øgningsfrist torsdag d. 2. juni kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afvikles i uge 23. Yderligere oplysninger hos forstander Niels-Jørgen Hjort Johansen, tlf. 2123 7416.
Aalestrup NaturefterskoleLiniefagslærer til Lystfiskeri søges
Vi søger en kompetent underviser til en ambitiøs fiskelinie. Er du inter-esseret i at blive en del af teamet på en efterskole med ”højt til loftet”, hvor du kan kombinere din passion for lystfiskeri med lysten til at omgås og undervise unge mennesker, har vi måske drømmejobbet til dig!Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være:
• undervisning, planlægning og markedsføring i forbindelse med skolens lystfiskerlinie
• undervisning i et eller flere boglige fag, gerne engelsk på FSA/FS10-niveau
• kostskolearbejde og vagtlærerfunktion• diverse arrangementer, projektuger m.m.
Ansøgerprofil:• du brænder for og kan dokumentere væsentlig erfaring med og kom-
petence inderfor lystfiskeriet – herunder gerne spinne- og medefiskeri• din uddannelsesmæssige baggrund kan være lærerseminariet, uni-
versitetet eller du har måske en anden teoretisk uddannelse, der kan danne baggrund for en kvalificeret undervisning rettet mod prøverne i 9. og 10. klasse
• humor og kontaksskabende evner er væsentlige personlige forudsætninger
Vi kan tilbyde dig:• et arbejde med gode muligheder for personlig udvikling i samspil med
gode kolleger og dejlige elever• ansættelsesforhold i henhold til”Fællesoverenskomst mellem
Finansministeriet og Lærernes CentralorganisationAnsøgning sendes til:
Aalestrup NaturefterskoleBorgergade 419620 Aalestrup
eller mailes til: [email protected]øgningsfrist torsdag d. 2. juni kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afvikles i uge 23. Yderligere oplysninger hos forstander Niels-Jørgen Hjort Johansen, tlf. 2123 7416.
Der er langt fra Venø til Viby. 200 kilometer i fugleflugt, men meget mere målt i men-
talitet. Ikke mindst mellem Venø Efterskole og Søndervangskolen, hvor 80 procent af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk. Sønder-vangskolen er ikke en skole, hvor man normalt udklækker mange efterskoleelever.
Alligevel tog fire midt- og vestjyske efter-skoler, Venø Efterskole, Rydhave Slot Ungdoms-skole, Bøvling Idrætsefterskole og Dejbjerglund Efterskole, under overskriften Kendskab Skaber
Venskab på charmeoffensiv i, hvad dagspressen vil kalde ghettoen. For ligesom efterskolerne kan få noget ud af nydanskere, kan nydan-skerne få noget ud efterskolen. Ikke mindst i forhold til strategien om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse.
»Vi har en kompleks elevgruppe, med en relativ lav succesrate, og jeg tror, efterskolen, kan være med til at give dem det ekstra nøk, de har brug for, så de kan blive klar til at tage en ungdomsuddannelse. Vi må hele tiden se på,
hvilke ekstra tilbud der er, og hvordan vi kan få dem ud i overhalingssporet,« siger Rani Hørlyck, der er skoleleder på Søndervangskolen.
Derfor inviterede man 8. og 9. klasserne og deres forældre til informationsmøde om det at gå på efterskole.
EfterskolepraktikBlandt børn og forældre med indvandrebag-grund er der ofte en stor usikkerhed omkring, hvad det vil sige at gå på efterskole. Skole-
Fire midt- og vestjyske efterskoler var på charmeoffensiv i Aarhus, hvor man prøver at få fat i de unge fra Søndervangskolen i Aarhus. En skole, hvor 80 procent af eleverne har indvandrebaggrund
kendskab skaber venskab
af: Jannik Hjarup, journalist
integration 29
Jamil Aqtash, 15 år, niende klasseJeg har været på besøg på en efterskole, og jeg har tænkt meget over det og overvejede også om jeg skulle det. Jeg har haft en mentor i et år, og vi har fundet ud af, at det er bedre for mig at læse videre og gå på stx. Men jeg kan godt lide sammenholdet på en efterskole.
Der er mange af mine kammerater, der snak-ker godt om efterskolen, og jeg tror tosprogede kan lære meget der. Man taler jo dansk 24 timer i døgnet syv dage om ugen, og man kan også lære mere om danskerne. Der er nogle af mine venner, der gerne vil på efterskole.
Thamina Fakhari, 15 år, ottende klasseJeg vil ikke på efterskole, jeg er ikke så god til at prøve noget nyt. Jeg vil meget gerne i gymnasiet, hvis jeg kan det. Jeg synes ikke, jeg har brug for det skub videre, og jeg vil også få hjemve. Men jeg tror, det er en rigtig god ide for mange tosprogede. På en efterskole er man sam-men med danskere hele tiden, ligesom i en stor familie, og man skal tale dansk hele tiden. Og jeg tror man kan lære rigtig meget på en efterskole som tosproget.
Foto
: Joh
an
nes
Kon
sta
ntin
Nee
rga
ard
formen er ukendt for de fleste, der ikke er vokset op med rødgrød med fløde. Derfor tilbyder de fire skoler nu, at de unge fra Søndervangskolen i uge 40 kan komme i praktik som efterskoleelever. På den måde håber man at kunne give de unge et bedre indblik i efterskolelivet.
»I mange af vores familier er der ikke tradition for at børnene sover uden for hjemmet. Derfor skal vi have en dialog med
forældrene, så de kan føle sig trygge, lige-som vi skal, når vi skal have eleverne med på lejrskole,« forklarer Rani Hørlyck.
De fremmødte efterskolefolk gjorde da også, hvad de kunne for at forklare om reglerne. Om cigaretter, om alkohol, sobert sprog, drenge og piger og om at skulle ligge i sin seng til tiden. Men også om mulighe-derne inden for fodbold, showdance, surf og sejlads, karate og ikke mindst kammerat-skab. De måske kommende efterskoleelever havde især mange spørgsmål om det med drenge og piger.
KobberbryllupKendskab skaber venskab blev fostret ved lidt af en tilfældighed ved et kobberbryllup, hvor Rani Hørlycks borherre tilfældigvis blev Erik Poulsen, der er forstander på Venø Efterskole.
»Vi fandt ud af, at vi kunne bruge hin-anden til noget. Vi ved meget om, hvordan man modner elever, og samtidig kan vores
elever også få noget ud af at møde elever med en anderledes baggrund. De kommer ofte fra skoler, hvor der ikke går en eneste tosproget elev,« siger Erik Poulsen. Han for-tæller samtidig, at det ikke er fordi skolerne mangler elever.
»Vi har to ledige pladser, og da vi be-gyndte på det her, var der ikke tale om elev-mangel nogen steder. Så det har ikke været indfaldsvinklen, men det rammer selvfølgelig ned i strategien, om at komme ind i Århus, og få flere elever her fra. Det kan måske hjælpe til, at vi får hul på bylden, og det kan være med til at sikre os en alsidig elevprofil.« Venø Efterskole har i år tre tosprogede elever – to fra Grønland og en fra Storbritannien.
Det er alt det udover den almindelig skole, der interesserer Rani Hørlyck mest, hun synes det er vigtigt med afgangsprøven, men mindst lige så vigtigt, at eleverne kan modnes på efterskole, og blive mere parat til at uddanne sig videre.
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
Mindeord Ejnar Hald, Mejlby
af: Gyrite Andersen, forstander
Ejnar Hald, der var forstander på Mejlby Efterskole fra august 2003 til december
2008 døde efter længere tids sygdom man-dag den 8. august - 62 år gammel.
Ejnar Hald blev født i Frederikshavn i 1949. Efter at have taget sin læreruddan-nelse på Hjørring Seminarium i 1971, blev han ansat som lærer på Søndergades skole i Brønderslev. I 1980 flyttede han til Fyn for at bestride stillingen som skoleinspektør i Skamby på Nordfyn – en stilling som han havde i 22 år frem til 2003, hvor han og familien rykkede til Mejlby.
Ejnar Hald sad i Byrådet i Søndersø fra 1994 til 2003 og var i en periode viceborg-mester i Søndersø kommune. Udover at passe sit job som skoleinspektør var han også it-koordinator i Søndersø kommunes skolevæsen.
Mens han var lærer, tog Ejnar Hald flere kurser, der omhandlede specialundervisning,
og da han hele livet igennem brændte for de børn og unge, der havde det svært, var det et naturligt skridt, da han og hustruen Gerda i 2003 flyttede til Mejlby for at over-tage jobbet som forstanderpar på Mejlby Efterskole, der er en ordblindeefterskole for normaltbegavede unge med indlæringsvan-skeligheder.
Ejnar Hald gik straks i gang med at modernisere Mejlby Efterskole og tilpasse skolen til nye tiders mere boglige krav. I Ejnars tid som forstander, blev det vedtaget, at Mejlby Efterskole fremover skulle tilbyde Folkeskolens Afgangsprøve. Der blev derfor bygget et nyt fysiklokale, hele it-systemet blev moderniseret, hovedbygningen og gårdspladsen fik en ansigtsløftning, der blev bygget en ny elevbolig og Ejnar Halds man-geårige erfaring som kommunal skoleleder kom Mejlby Efterskole til gode med indfø-relse af nye administrative arbejdsgange.
For Ejnar Hald handlede det alt sammen om at varetage elevernes tarv bedst muligt og det betød, at de skulle have det godt og gives de bedst mulige forudsætninger for at tilegne sig boglig viden, og derfor sørgede han også for, at personalet fik passende efteruddannelse.
Når Ejnar holdt fri, holdt han af at ar-bejde i haven med klematisser, en plante som han indrømmede havde pirret hans samler-mani og som han for sjov skyld oprettede en forening for, hvor han blev præsident. Og så sejlede han og hustruen Gerda gerne, når vejret var til det, og var derfor helt til det sidste ofte at finde på båden i Hvalpsund.
Ejnar Hald efterlader sig hustruen Gerda, der er lærer på Mejlby Efterskole samt 3 voksne børn og børnebørn. Æret være hans minde.
Harald Sørensen, Bjerre
af: Kaj Andersen, tidligere efterskolelærer
På en af de få solskinsdage i august var Klejs kirke fyldt for at tage afsked med ef-
terskoleforstander Harald Sørensen, der døde 18. august 85 år. Harald Sørensen begyndte sin efterskolevirksomhed som lærer ved Hammerum efterskole.
Fra 1962 til 1975 var Harald forstander på Vivild Ungdomsskole på Djursland og fra 1977 og knap 20 år frem var han leder af Bjerre Herreds Ungdomsskole.
Da Harald nærmede sig 70 år og gik på pension, tog han for alvor fat på et aktivt liv som foredragsholder. Og han var aktiv i ledelsen af Ældre Sagen i Horsens-området. Da det gik hårdest for sig med foredragsvirk-
somheden holdt Harald Sørensen mere end 200 foredrag i løbet af et år. Emnerne var lit-teratur, kunst og rejser. Temaer, der gennem tiderne var med til at forme Harald, ligesom det var temaer, han havde beriget tusinder af efterskoleelever med, når han i sin ønske-position stod ved talerpulten i efterskolens fortælletimer.
Mange er da også de lærere, hvad enten det var på Vivild eller på Bjerre Herred, der er kommet beriget videre i tilværelsen efter mødet med Harald Sørensen.
Selv om han på nogle kunne virke vold-som, når han med sin prangende hårmanke og med viljefaste armbevægelser gik i aktion,
skal man ikke tage fejl. Der var et følsomt og medlevende indre. Og vi er nogle, der oplevede den stovte Sallingbo som en fore-gangsmand, da vi med ham i spidsen først i 1970-erne forsøgte at lægge nye tanker ind i efterskolehverdagen.
Med taknemmelighed stod vi da på en solbetrålet Klejs kirkegård, mens rustvognen kørte bort med en mand, der havde sat sig spor i unge efterskolefolk, der nu ikke er så unge længere.
Æret være Harald Sørensens minde.
30 mindeord
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
13342
www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60
- veje til viden
Interaktivt spil
Se det gratis – få prøvelogin
• eretinteraktivtspiltilsamfundsfagi8.-10.klasse• giverindsigtidemokratiskebeslutningsprocesserog
videnomdanskpolitik• ervelegnetsomsupplementtilallegrundbøgeri
samfundsfag.
Dufåretgodtindblikispilletsmangemulighederpåwww.skoleparlamentet.gyldendal.dk.Herkandubl.a.læsedengrundigelærervejledning,sedemofilmenomspilletsvæsentligsteelementerogbestilleetprøvelogin,såduienmånedfritkanbenytteSkoleParlamentet.
*Gælderindtil15.oktober
SkoleParlamentet– Folketinget for begyndere
Introduktionspris
kr. 249,-*
Normalpris kr. 499,-(abonnement, der
gælder et år for hele skolen. Prisen er
ex moms)
Samfundsfag
13342 GYL Ann_Skoleparlamentet_Efterskolen nr. 3_210x297.indd 1 29/08/11 11.35
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter? Det juridisk-økonomiske område betjenes af 4 konsulenter, som rådgiverog bistår landets 262 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskoleforældre.
Dine arbejdsopgaver vil være brede og bl.a. omfatte• rådgivningtilskolerneomansættelsesretliglovgivning,
overenskomster og aftaler• rådgivningafbestyrelseromopgaver,ansvar,vedtægtsfortolkningmv.• vejledningomlovregleroglovfortolkning• telefoniskrådgivningafskolerogforældreiforbindelsemed
forældreklager• planlægningogafviklingafkurserindenfordinefagområder• skolebesøgiforbindelsemedmøderogrådgivningafbestyrelsereller
ved afskedigelsessager• rådgivningomtilskudsregler,elevstøttemv.
Hvad forventer vi af dig?• atduercand.jur.,cand.merc.jur.ellerevt.harandenrelevant
samfundsvidenskabeligkandidatuddannelseogharhaftsærligtfokuspåansættelsesret
• atduidithidtidigeansættelsesforløbharhaftansvarforatrådgiveom ansættelsesretligeforhold• atduharkendskabtilellerinteresseforøvrigeovennævntearbejds- områder,herundermegetgernebestyrelsersarbejdsopgaverogansvar• atdintilgangtilopgavererhelheds-ogløsningsorienteret• atduhargodindlevelsesevneogkanomsætteogformidledinprofes- sionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser• atduerparattilatdeltageirejse-,møde-ogkursusvirksomhed,også udenfornormalarbejdstid,daefterskolerneliggerspredtoverhele landet• atduerindstilletpåatindgåpådesærligesamarbejdsvilkår,der gælderienmindreinteresseorganisationmedpolitiskeildsjæle
Vi kan tilbyde dig• mulighedenforatsætteditprægpåudviklingafforeningenstilbud
indenfor det juridiske og økonomiske område• endynamiskarbejdspladsmidtiKøbenhavnmedgodepersonlige
udviklingsmuligheder• atindgåietforpligtendesamarbejdeietinspirerendeogafvekslende
miljøprægetafhøjfaglighed,hvorsparringogvidensdelingvægteshøjt• mulighedforatarbejdeienværdibaseretforeningmedpladstildebat• deltagelseividereuddannelse• etjobmedhøjfaglighedogansvarsfuldeopgaver• godeløn-,pensions-ogansættelsesvilkårmedenugentligarbejdstid på37timerinkl.frokostpause
Yderligere oplysningerDukanlæsemereomEfterskoleforeningenpå www.efterskoleforeningen.dkDuervelkommentilatkontaktesouschefAnetteIngemansen,33179581,sekretariatslederSophusBangNielsen,33179580ellerspecialkonsulentChristianPetersen,33179763foryderligereoplysninger.
Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget iEfterskoleforeningen senest den 6.6.2011
Viplanlæggeratafholdesamtaleriuge24.Ansøgningenogbilagsendeselektronisk til [email protected]
Juridisk konsulent tilEfterskoleforeningen
Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 262efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne ogmedlemmer af skolernes bestyrelser). Foreningen repræsenterer skoleformen overformyndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen,og informerer elever, forældre, vejledere m.fl. om mulighederne for at komme påefterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 17 medarbejdere.
Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter? Det juridisk-økonomiske område betjenes af 4 konsulenter, som rådgiverog bistår landets 262 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskoleforældre.
Dine arbejdsopgaver vil være brede og bl.a. omfatte• rådgivningtilskolerneomansættelsesretliglovgivning,
overenskomster og aftaler• rådgivningafbestyrelseromopgaver,ansvar,vedtægtsfortolkningmv.• vejledningomlovregleroglovfortolkning• telefoniskrådgivningafskolerogforældreiforbindelsemed
forældreklager• planlægningogafviklingafkurserindenfordinefagområder• skolebesøgiforbindelsemedmøderogrådgivningafbestyrelsereller
ved afskedigelsessager• rådgivningomtilskudsregler,elevstøttemv.
Hvad forventer vi af dig?• atduercand.jur.,cand.merc.jur.ellerevt.harandenrelevant
samfundsvidenskabeligkandidatuddannelseogharhaftsærligtfokuspåansættelsesret
• atduidithidtidigeansættelsesforløbharhaftansvarforatrådgiveom ansættelsesretligeforhold• atduharkendskabtilellerinteresseforøvrigeovennævntearbejds- områder,herundermegetgernebestyrelsersarbejdsopgaverogansvar• atdintilgangtilopgavererhelheds-ogløsningsorienteret• atduhargodindlevelsesevneogkanomsætteogformidledinprofes- sionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser• atduerparattilatdeltageirejse-,møde-ogkursusvirksomhed,også udenfornormalarbejdstid,daefterskolerneliggerspredtoverhele landet• atduerindstilletpåatindgåpådesærligesamarbejdsvilkår,der gælderienmindreinteresseorganisationmedpolitiskeildsjæle
Vi kan tilbyde dig• mulighedenforatsætteditprægpåudviklingafforeningenstilbud
indenfor det juridiske og økonomiske område• endynamiskarbejdspladsmidtiKøbenhavnmedgodepersonlige
udviklingsmuligheder• atindgåietforpligtendesamarbejdeietinspirerendeogafvekslende
miljøprægetafhøjfaglighed,hvorsparringogvidensdelingvægteshøjt• mulighedforatarbejdeienværdibaseretforeningmedpladstildebat• deltagelseividereuddannelse• etjobmedhøjfaglighedogansvarsfuldeopgaver• godeløn-,pensions-ogansættelsesvilkårmedenugentligarbejdstid på37timerinkl.frokostpause
Yderligere oplysningerDukanlæsemereomEfterskoleforeningenpå www.efterskoleforeningen.dkDuervelkommentilatkontaktesouschefAnetteIngemansen,33179581,sekretariatslederSophusBangNielsen,33179580ellerspecialkonsulentChristianPetersen,33179763foryderligereoplysninger.
Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget iEfterskoleforeningen senest den 6.6.2011
Viplanlæggeratafholdesamtaleriuge24.Ansøgningenogbilagsendeselektronisk til [email protected]
Juridisk konsulent tilEfterskoleforeningen
Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 262efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne ogmedlemmer af skolernes bestyrelser). Foreningen repræsenterer skoleformen overformyndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen,og informerer elever, forældre, vejledere m.fl. om mulighederne for at komme påefterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 17 medarbejdere.
et bæredygtigt samfund - efterskolen som primær aktør
Vi befinder os midt i folketingsvalget, og der er ingen ende på de mange gode løsninger, som kandidaterne peger på for at udvikle et bæredygtigt samfund. Havde Chri-
stiansborg været en efterskole i praksis, var de blevet samlet i foredragssalen og bedt om at
lade alle disse glimrende løsninger finde " fælles fodslaw" i en konkret handlingsplan - uanset hvor
mange temadage det måtte kræve.Mit personlige håb er, at Chri-stiansborg bliver sammensat på
en måde, hvor 90 mandater ikke kan træffe beslutninger, som har konsekvens for alle os, som skal omsætte det til handling. Der skal brede forlig til, som modvægt til kortsigtede løsninger, som deler halvdelen af samfundet i en rød og blå blok. Når jeg ser på efterskoleformens bagland, dækker vi helt sik-kert hele det politiske spek-ter - så der er ikke noget at sige til, at der er mange meninger i vores forening og heldigvis for det.
Vi er enige om efterskoleformens værdi for de unge og for vores samfund. Vi vil gerne bibringe vores unge de bedst mulig forudsæt-ninger for at hånd-tere sig selv, det sociale aspekt og det globale perspektiv - man kan sige, vi lærer dem personlig integritet og troværdighed, rummelighed for mellemmenneskelige problematikker og
de lærer at tage et medansvar for bæredygtige processer lokalt og globalt. Verden er under kolossal forandring, og der findes ingen lette løsninger på de globale udfordringer - fattigdom, økonomi og brugen af naturens ressourcer m.v. Vi vil gerne lære de unge at arbejde på en fremtidsorienteret måde, fordi disse nævnte udfordringer kræver nye løsninger.
Det er vi grundlæggende enige om i skoleformen - uafhængig af, hvor vi sætter vores kryds. Derfor må vi stille meget klare forventninger til de kandida-ter, som får vores stemme. At de vil medvirke til, at Christiansborg skaber gode forudsætninger for, at lovgivningen kan fungere i praksis. Vi skal stille for-ventninger til, at de bruger os, som kender problem-stillingerne, før de træffer afgørende beslutninger. Ser borgerne som medspillere, som har en viden om de faktuelle forhold. Vi skal stille forventninger om, at succes udvikles gennem anerkendelse, hvor borgere ses som levende organismer, hvor begejstring "flytter bjerge" og tillid skaber vækst.
Det er glimrende at være optaget af, hvordan asiater får resultater på skolebænken, eller hvordan de organiserer uddannelsessystemet i Finland. Det skal kobles sammen med vores unikke tilgang til et stærkt læringsmiljø, hvor alle er velkomne. En tilgang, hvor vi skaber sunde og ansvarlige børn. Jeg taler ikke imod faglighed og jeg synes, at de bekymrede røster om, at middelmådige Pisa resultater vil føre til Danmarks undergang i forhold til konkurrenceevnen, skulle se nærmere på, om de rette forudsætninger for Pisa undersøgelsen rent faktisk er tilstede , så åbenhed ikke fremmer mismod hos dygtige og enga-gerede faggrupper.
Et mere stabilt og bæredygtigt samfund fremover udvikler vi ved at øge fælleskabets energi og betyd-ning med fortsat fokusering på den enkelte elevs faglige præstationer- det vil være til gavn for alle børn. I et samfund præget af stor ulighed, vil angsten for at falde igennem altid true. For de børn, som har fået ind med modermælken, at enhver er sin egen lykkes smed, er der modsat ingen hjælp at hente, hvis lykken ikke er så nem at opdrive. Ingen børn har gavn af individualisering og overfokusering på konkurren-
af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen
nyt fra
32 nyt fra foreningen
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
cen af faglige præstationer, så hvorfor udsætte dem for det?
Danmark er ikke et geografisk stort uoversku-eligt land, derfor skal alle egne af landet være let tilgængelige og attraktive at bo i. Virksomheder skal kunne iværksætte, skabe arbejdspladser og udvikle produktionen, hvilket forudsætter gode muligheder til børn i relation til skoler og uddan-nelse i øvrigt, et trygt sundhedssystem og en infrastruktur, som gør at det er muligt at komme rundt. Der skal være ordentlige økonomiske vilkår tilstede for at efterskoleformen er en realitet for alle familier, så ethvert ungt menneskes talent kan plejes.
Danmark skal være et åbent land, som vi er stolte af, når vi sender vores unge ud i verden. Stolte fordi vi har lært dem, at tage et medansvar for en bæredygtig verden, og fordi de har lært at bidrage til fællesskabet. De unge har fået overblik over deres kreative sider, har en god faglig ballast og lært samarbejdets kunst. De kan vente og har erfaret, at det ikke er et mål i sig selv at være mere eller mindre værd end andre - uanset, evner, farve, kultur og religion.
Det forventer jeg, at de valgte politikere vil arbejde for efter d. 15. september. De kan til gengæld forvente at efterskoleformen tager fat på opgaverne med fuld kraft - fortsat.
efterskoleforeningen
Medlemmer søges til Efterskolens bladudvalgBladudvalget er en ad hoc arbejdsgruppe med reference til Kommunikationsenheden. Bladud-valgets opgave er at give sparring til Efterskolens redaktion.
Udvalget er nyt og derfor søges nu 3-5 medlemmer blandt bladets læsere, som har lyst til at bidrage med ideer til bladets udvikling. I udvalgets møder deltager desuden et styrelsesmed-lem udpeget af Kommunikationsenheden og bladets redaktør.
Udvalgets opgave er:• Sparring,refleksion,kritiskvurderingiforholdtiludgivnenumreogredaktionellekoncepter.• Bidragemedidéertilredaktionensarbejde,herunderkonkreteforslagtilvinklerpåartikler,
kilder, kronikører mv.
Der afholdes som udgangspunkt to møder om året.
ØkonomiTransportudgifter til de udpegede medlemmer samt Kommunikationsenhedens repræsentant afholdes af kommunikationsenheden. Rejseudgifter efter statens satser og mødeudgifter for deltagerne dækkes efter regning.
Hvis du er interesseret, kan du sende en mail med oplysning om navn, dit tilhørsforhold til skoleformen mv. til formanden for Kommunikationsenheden Kathrine Svane Christiansen, mail: [email protected]. Tilkendegivelser om deltagelse skal være fremme senest 3. oktober. Kommunikationsenheden vil herefter sammensætte udvalget.
nyt fra foreningen 33
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
34 rejseannoncer
Skeikampen norge 7 dage, 29/1-4/24 stjernet lejlighederSkitorget Apartments har lejligheder i Skeikampen i 4 til 6 personer. Lejlighederne er centralt beliggende i gå afstand af ski centeret, langrend spor, spa og alle de andre aktiviteter i familievenlige Skeikampen.
kontakt Tina på tlf: 96 75 07 03 [email protected].
2.529,-pr. person
4-stjernetlejlighed
Rejsen inkluderer:∙ bus, ophold∙ 5 dages liftkort∙ 5 dages skileje ∙ slutrengøring
Se mere påwww.team-benns.com/skiferie
SKI Norge, Sverige, Østrig, Tjekkiet og NorditalienOUTDOORTjekkiet, Østrig, Norge og PolenSTORBYBerlin, Paris, Prag, Krakow, Amsterdam, München ...
tlf. 2112 4122
Efterskolen maj 2011.indd 1 29-04-2011 17:31:29
Sundeved Efterskolesøger lærer til badminton og boglige fag
Sundeved Efterskole er en boglig efterskole, som bygger på Grundtvigs skoletanker, og vi har 130 nysgerrige, glade og engagerede elever. ”Det hele menneske,” engagement, krav og konsekvens er vigtige begreber i vort skolearbejde. Alle elever har gymnastik, fortælling, sang og daglige pligter er også en naturlig del af hverdagen på skolen.
Følgende fag og opgaver skal dækkes af vores nye kollega:Linjefagsundervisning i badminton samt fagene engelsk og matematik.
Øvrige fag og opgaver:Der er tale om en fast stilling evt. på mindre end fuld tid, hvis dette ønskes. Vi hører gerne om hvilke fag du i øvrigt kan byde ind på. Til stillingen er der tilknyttet almindelige kostskoleopgave.
Vi kan være behjælpelige med at finde egnet bolig. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem LC og finansministeriet. Ansættelse snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 15. september 2011
Øvrige oplysninger og ansøgning stiles til forstander Bjarne Ebbesen, Bovrup Storegade 5, 6200 Åbenrå. Tlf. 74 68 03 11Mail: [email protected]: www.sundeved-efterskole.dk
Sundeved Efterskole blev oprettet i 1957 og ligger i landsbyen Bovrup mellem Åbenrå og Sønderborg. Skolen er røgfri for elever og ansatte.
Der er meget gode skole- og børnepasningsmuligheder i byen.
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011TR
IO
Få rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler
og Efterskolens annoncesamarbejde.
Priser og formater på www.efterskolen.com
Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen
Tlf. 33 17 95 [email protected]
No. 03 · 16. september 2010 · efterskoleforeningen
efterskolenReportage
fra folkemødet
06provokationer fremmer ansvarHandlekraft og initiativ fremmes i linjefaget lederskab, hvor efterskole-
elever på Lolland rustes til at blive ledere i de frivllige foreninger.
03 besparelser skal vækUhørt med ekstraordinær nedsættelse af forældrestøtten i 2014. Efterskoleforeningen protesterer.
12 stor effekt for sårbareEt efterskoleophold har stor værdi for sårbare unge, lyder det i rapport med baggrund i kom-munernes sociale arbejde.
08 udvikler lederevnerEt efterskoleophold lærer eleverne at samar-bejde, tage ansvar og løse konflikter. Alt sammen
brugbare lederevner i erhvervslivet, mener Steen
Hildebrandt, professor i ledelse.
Foto
: Tho
ma
s H
avl
ykke
rejseannoncer 35
Skole- og ungdomsrejser
Tlf. 87 231 [email protected]
Adventure • Natur • Storby • Kultur • Tema • Friluftsliv • Historie • Ski
Bestil forårets oplevelser nu!
Skal hele skolen afsted på samme rejse - eller skal indholdet tilpasses de enkelte linier, så I tager afsted til fl ere rejsemål? Måske I ønsker at overnatte det samme sted, men have forskellige aktiviteter under ophold et... mens en linie klatrer i bjerge og kører mountainbike, besøger en anden linie lokale fabrikker og drypstenshuler!
Vi skræddersyr forårets rejser ud fra netop jeres ønsker og behov!
Vi tilbyder dig den bedste service før, under og efter rejsen. Den rette råd-givning og dialog danner basis for, at du bliver helt tilfreds! Unitas Rejser tilbyder personlig betjening i særklasse.
Kontakt os for en dialog eller et tilbudLæs mere på www.skoleungdomsrejser.dk
Begrænset plads på vores
unikke rejsemål
Bestil nu!
TEL 96 55 85 00WWW.SMYRILLINE.DKSMYRIL LINE DANMARK · [email protected]
Skibsrejse fra Hirtshals til Færøerne tur/retur på cruise færgen Norröna. 3 overnatninger/4-dages ophold på vandrerhjemmet i Tórshavn.
STUDIETUR 2012
PRIS PR. PERS. I ALTV/MIN. 15 PERS. KR. 1.095*,-* op til 26 år. Rejseperiode 07.01-15.06 & 25.08-30.11 2012.
VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MEDAT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER
BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin
Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]
www.berlinspecialisten.dk
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
36 rejseannoncer
Din personlige rejse begynder på Team-benns.com
Kontakt Pernille på tlf: 46 91 02 [email protected]
Top 3 studiebesøg: •Auschwitz&Birkenau• ForedragidetNordiskeHus• Jagiellonianuniversitetsastronomiske observatorium
Viarrangererstudierejsenogstårforalledemangepraktiskedetaljer!Det sparer jer for masser af tid !
Priseninkludererflyog4nætteriflersengsværelsepåhostel
Krakow er med sin historie og kulturelle seværdigheder et oplagt mål for en studie-rejse. På UNESCOs verdens-arvsliste.
Gamle bydel
Markedshallen
Studierejse til Krakow, fly, 5 dage
1.850,-pr. person
superprisfra kr.
www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…
S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.
B E R L I N P R A G
K R A KO W A M S T E R D A M
B R U X E L L E S L O N D O N
PA R I S STRASBOURG
ACTION CESKY RAJ
Det Bøhmiske Paradis
KLATRING RAFTING
MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle
sværhedsgrader
Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed
STUDIEREJSER I EUROPA
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
annoncer 37
Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00
Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: [email protected] · www.efterskole.dk
Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen
Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10
EFtErSkolEForEningEn
VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE
Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund
Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skoleleder-skifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.
Vi bygger på skoleleder-erfaring og professionalisme i opgaven.
Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.
Vi udarbejder oplæg på komplet og fl eksibel rekrut-teringsproces.
Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profi l-
beskrivelse.
• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.
• Vi laver personanalyser og tager referencer.
• Vi tager os af alt det praktiske.
• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved
jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles
opbakning for beslutninger.
Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com
Bogetorp.indd 1 30/06/10 21.15
Studierejse tilAmsterdam
Læs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535
Med fly i flersengsværelser på hostel5 dg/4 nt fra kr. 1.995,-
BEYOND SIGHTSEEING:• Skolebesøg• Besøg Anne Franks hus• Besøg hos Ajax Football Club
Go beyond sightseeing
Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15
Berlin. . . . . . . . . . . . fra kr. 765Cesky Raj . . . . . . . . fra kr. 1.395Prag . . . . . . . . . . . . fra kr. 1.109Krakow . . . . . . . . . . fra kr. 1.190Warszawa . . . . . . . . fra kr. 1.250Budapest . . . . . . . . . fra kr. 1.315
London . . . . . . . . . . fra kr. 1.605
10% PÅ CESKY RAJSEPT./OKT.
Annoncefrist
for næste nummerer 9. september
annonce@
efterskoleforeningen.dk
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensom-spændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.
GØR I DET GODT NOK? BDO’s regnskabsanalyse giver svaret!
WWW.BDO.DK/SKOLER
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
1
Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]
4. december - 9. december, Kaprun, Østrig
Målgruppe: Lærere i efterskolenArrangør: Nordjyske region
Tilmeldingsfrist: 19. september, 2011Program og tilmelding: www.efterskolefor-eningen.dk/kalender
Hands on Baltikum
7. – 10. november 2011, Tallin Estland
Se www.efterskoleforeningen.dk/kalenderNedsat pris: 3500 kr.
Information hos Jakob Clausager Jensen, [email protected]
Lyst til pligt? - Frie skolers fællesmøde
10.-12. november, Ollerup
Målgruppe: Medarbejdere ved frie skolerArrangør: Dansk Friskoleforening
Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2011Program og tilmelding: www.efterskolefor-eningen.dk/kalender
Ledelse af en skole i udviklingUddannelse for forstandere på efterskoler
3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011
Fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.
Tilmelding senest 7/10 påwww.efterskoleforeingen.dk/kalender
Kurser om rekruttering7 kurser rundt om i landet.
Første kursus 27. oktober. Se øvrige datoer på www.efterskoleforeningen.dk/kalender
Workshoppen vil handle om "Den optimale rekrutteringsproces" - hvilke faser skal den potientielle elev/forælder igennem, og hvordan kan skolen sikre fremdrift.
Kurset vil komme ind på annoncering, sociale medier, events, skolens dialog i telefon og mails/breve, skolebesøg og rund-visninger samt foreningens hjemmesider efterskole.dk og efterskoletube.dk.
Inspirationskursus for friluftslærere
29.-30. september, Kattinge Værk
Fokus på sejlads, regler og sikkerhed.
Tilmelding: 10. sept. 2011 Kontakt: Naturvejleder Lars Borch, 8689 8888 eller mail: [email protected]
Kursus for lederteam i efterskolen
2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012
Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu:
Kursus 1: 26. – 27. september og 29. – 30. no-vember 2011. Opfølgningsdag i november/december.
Kursus 2: 22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.
www.efterskoleforeningen.dk/kalender
Efterskolelærer parat!
5. oktober - 6. oktoberKursus for nye lærere i efterskolen 1. modul.Efterskolen kan være en ordentlig mundfuld for en nybegynder! Skoleformen rummer mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser. Som ny lærer er der som regel ikke megen tid til refleksion.
Sted: Vejle Center HotelMålgruppe: Nye lærere i efterskolenArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 5. september, 2011
Se www.efterskoleforeningen.dk/kalender
Undervisning til tiden
10. oktober, Vartov, København
Konference: En samtale mellem grundtvigsk pædagogisk tænkning og nyere pædagogi-ske teorier. Arr.: Grundtvigsk Forum.
Tilmeldingsfrist 15/9. Se mere på www.grundtvig.dk
Det store teaterprojekt - teaterarbejde med unge
7.-11. novemberScenekunstens Udviklingscenter, Annebergparken 22, Nykøbing Sjælland
Fire dage med masser af inspiration til arbejdet med at sætte store forestillinger op. Program: www.femmoeller.dk
Tilmelding: nyscenekunst.dkTilmeldingsfrist: 1. september 2011Kurset støttes af Efterskoleforeningen/DATS
38 kurser&møder 38 kurser&møder ef
ters
kole
n ·
no.
03
· s
epte
mb
er 2
011
efterskolen · n
o. 03 · septem
ber 2011
Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]
synspunkt 39
efterspilaf: Torben Elsig-Pedersen, redaktør
nomiske beregning. Ikke alene er Undervisningsministeriets måde at anvende karakterlisterne på i forhold eftersko-lerne totalt misvisende. Det er også udtryk for en helt forfejlet ledelsesstil over for undervisningssektoren.
Al anden forskning viser, at efterskolerne flytter de unge og har en positiv effekt på den almene dannelse, bryder med den negative sociale arv og giver oplevelser og kompetencer, der holder resten af livet.
Ministeriets gabestok, hvor skoler hænges til offentligt skue, har derimod udspring i et gammelt syn på, hvordan man skaber udvikling og fremdrift. Nemlig at pisk og iret-tesættelse får mennesker til at yde mere.
I ledelseshåndbøger er de afsnit kasseret for mere end tyve år siden, men Troels Lund Poulsen har åbenbart en lidt for gammel lærebog i ledelse stående på reolen.
Ministeren burde vide, at mennesker – herunder også lærere – udvikler sig bedre, hvis de får ansvar, tillid og et inspirerende miljø at virke i, hvor alle arbejder sammen for at nå det fælles bedste. Det er ikke udtryk for hippie- eller rundbordspædagogik, det er faktisk også udgangspunktet for ledelsen i moderne og vækstorienterede virksomheder. Men altså ikke i den danske skole, hvis øverste chef sidder på Slotsholmen.
Efterskoleforeningen har sagt klart fra over for rangli-sterne.
Problemet er, at ranglisterne figurerer i offentligheden som en ministerielt stemplet sandhed. Det er et problem, og derfor burde Undervisningsministeren hurtigst muligt gå til bekendelse og fjerne dem fra ministeriets hjemme-side. I det mindste for efterskolernes vedkommende, fordi de på dette område hverken inspirerer til udvikling eller siger noget om skolernes kvalitet.
Skolerne er atter tema i valgkampen. Ligesom de nu har været imellem folketingsvalgene i form af talrige
ændringer af folkeskoleloven, indførelse af elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test. Efterskolerne kom lige op til valgudskrivelsen også med i slipstrømmen af den seneste skolepolemik, nemlig rangordningen af alle skoler efter karaktergennemsnit for 9. klassernes vedkommende.
At det for rigtig mange efterskoler ikke siger ret meget om kvaliteten af undervisningen eller samværet er klart for de fleste, der til dagligt har berøring med skolerne. Des-uden siger karaktererne alene ikke noget om hele skolens praksis. Skolen er langt mere end faglige standpunkter. Men politisk får ranglisterne betydning, fordi nuancerne skæres bort.
Efterskolerne har typisk kun eleverne et enkelt år, og derfor siger en afgangskarakter i 9. klasse intet om den enkelte skoles kvalitet. Karakteren er også et resultat af læring i de otte år der er gået forud.
Skulle man vurdere elevernes frem- eller tilbagegang på et år på efterskole, var det mere rimeligt at sammen-ligne de årskarakterer, eleverne kommer med fra 8. klasse med de afgangskarakterer de får i 9. klasse. Men også den øvelse ville være unuanceret, fordi skolens samlede virke ikke kan smeltes ned til en karakter, der viser noget om det faglige standpunkt.
På f.eks. Samsø Efterskole har forstanderen sammen-lignet elevernes karakterer før og efter året på efterskole. Og det viser et helt andet resultat end Undervisningsmini-steriets beregnede og korrigerede karaktergennemsnit.
Karaktererne hæves så pludselig med gennemsnitligt ét point efter et år på efterskolen. Ministeriets liste havde ellers givet skolen minus et karakterpoint i den socioøko-
prøv med
tillid
Kassen indeholder:• 6spilleplader• 3sætspillekort• 45tisidedeterninger• 3raflebægre• 4timeglas• Spillevejledningtilallespil
alinea.dk·tlf.:33694666
Kreativmatematik• Stimulerermatematisktænkning
• Anderledesogunderholdende
• Vælgselvsværhedsgraderne
(16191·B
urea
uLIST.dk
)EFT
F3-2011
Matematikspil·6.-9.klasse
26 matematikspil eretanderledesogunderhol-dendemateriale,dergennemnyeogmatematik-fagligespiltrænerelevernesfærdighederogstimulerertilkreativmatematisktænkning.De13kortspilogde13terningspilkanspillesiforskelligesværhedsgrader,hvilketgivermangemulighederfordifferentieringoganvendelsepåflereklassetrin
SorteretMagasinpost SMP
ID nr. 42042
Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86
