20
Ingrid Ann Watson elsk ham igen Sådan får I kærligheden tilbage i jeres parforhold

Elsk ham igen

  • Upload
    saxocom

  • View
    224

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Til de kvinder, der tænker på at gå - men allerhelst vil blive i deres parforhold - har samlivseksperten Ingrid Ann Watson skrevet bogen Elsk ham igen.

Citation preview

Page 1: Elsk ham igen

Ingrid Ann Watson

elsk ham

igenSådan får

I kærlighedentilbage i jeresparforhold

Page 2: Elsk ham igen

Elsk ham igen– sådan får I kærligheden tilbage i jeres parforhold© 2011 Ingrid Ann Watson og Gads Forlag

Copyright 2011: Forfatteren og Gads ForlagProjektledelse: Karen EllehøjForlagsredaktion: Dorthe PlechingerOmslagslayout: Olga BramsenOmslagsfoto: Miklos SzaboSats: Lymi DTP-ServiceTryk: Bookwell, FinlandISBN: 978-87-12-04577-9

1. udgave, 1. oplag

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

www. gadsforlag.dk

Elsk ham igen.indd 2 08/03/11 14.40

Page 3: Elsk ham igen

Ingrid Ann Watson

GAds ForlAG

Elsk ham igen– sådan får I kærligheden tilbage i jeres parforhold

Elsk ham igen.indd 3 08/03/11 14.40

Page 4: Elsk ham igen

Elsk ham igen.indd 4 08/03/11 14.40

Page 5: Elsk ham igen

IndholdForord11 lidt om kærlighed

Kapitel 115 Jeg tror på parforholdetEr der en anden vej end skilsmisse, når der er krise i jeres for-hold? Ja, der er! Læs, hvorfor det er vigtigt at prøve at “falde i kærlighed” igen!

Kapitel 221 de ni kærlighedsreglerHvem vil ikke gerne have opskriften på et parforhold, der hol-der? Værsgo, den får du her i form af disse ni guidelines. De forklarer, hvorfor vi tit kører ud på et sidespor eller placerer hinanden i bestemte roller – og giver gode forslag til, hvordan I kommer på rette spor igen.

Kapitel 339 Retfærdig harme eller martyrium?Føler du, at du har alt mulig ret til at skælde ud eller spille martyr, når din partner opfører sig på en bestemt måde? Så skal du vide, at retfærdig harme er gift for både parforholdet og sexlivet. I dette kapitel kan du blive klogere på dine egne følelser af retfærdig harme, hvornår og hvorfor du får dem – og få redskaberne til at ændre dem.

Elsk ham igen.indd 5 08/03/11 14.40

Page 6: Elsk ham igen

Kapitel 455 Er du ensom i dit parforhold?Ligger I med ryggen mod hinanden i sengen og føler jer mere ensomme sammen end hver for sig? Så er det på høje tid, at I får rusket lidt op i jeres samvær og roller og begynder at lave nye ting sammen. Det får du – og I – god inspiration til i dette kapitel.

Kapitel 571 Kunsten at vedligeholde et parforholdSå hvor er du i parforholdet? Træt, indigneret, ligeglad – eller så meget i tvivl om jer to, at du er åben for fristelser og måske ligefrem overvejer at søge andre græsgange? Hold ud – læs de 10 gode veje til at få kærligheden på rette kurs igen.

Kapitel 681 hvem er jeg, og hvem er vi – sammen?

Måske er der en grund til, at I støder ind i de samme konflikter igen og igen, måske er I ganske enkelt meget forskellige typer, der grundlæggende taler forskellige sprog? Brug kapitlet her til at blive lidt klogere på, hvad der kan være karakteristisk for jeres forhold. Det kan hjælpe jer videre i helingsprocessen.

Elsk ham igen.indd 6 08/03/11 14.40

Page 7: Elsk ham igen

Kapitel 789 Flygter du fra dit parforhold?Er du godt på vej til at flygte ind i flirten med andre mænd og muligheder, fordi I sidder fast i et kedeligt, rutinemæssigt og “dødt” parforhold? Så få 10 opstrammere her, der kan gøre dig fri af fristelserne.

Kapitel 8103 når han har været utro Måske rammer det som lyn fra en klar himmel – måske er det noget, I har arbejdet jer hen imod gennem længere tid – hans utroskab. Hele din verden ramler sammen, da du opdager det, og du oplever den allerstørste følelse af svigt. Men selvom det ikke virker sådan nu, er det altså muligt at komme videre, og det får du hjælpen til i dette kapitel.

Kapitel 9117 du skal videre i dit livHvad skal du overveje, før du reagerer på hans svigt og uærlig-hed? Få inspiration til nødvendige overvejelser, der spænder lige fra den kyniske betragtning til den kærlige – de kan måske gøre dig mere afklaret i din beslutning om skilsmisse eller ej.

Elsk ham igen.indd 7 08/03/11 14.40

Page 8: Elsk ham igen

Kapitel 10125 Tilgivelse – det letteste i verdenVil du gerne slippe – alle de sårede følelser, al vreden og hadet? Så gør det nu, for din egen skyld, for kun sådan kan du selv blive “sat fri” og glad igen. Er det dig, der har såret ham, er det også nødven-digt, at du hjælper ham til at komme videre ved at sige undskyld – på en måde, som han kan tage imod, vel at mærke. Du får redska-berne til begge dele her.

Kapitel 11147 Ender det med en skilsmisse-model? Overvejer en af jer skilsmisse, fordi I f.eks. ikke kan tilgive eller har svært ved at mærke kærligheden, så læs lige kapitlet her først. Men gør det især, hvis I har den overbevisning, at jeres børn hellere vil have to glade – men skilte – forældre, end forældre, der bliver sam-men, selvom ægteskabet ikke altid er perfekt. Det vil overraske dig en hel del …

Kapitel 12159 Ransag dine følelser – og bliv klogere på dig selv

Tænker du nogle gange over, hvor dine følelser kommer fra – om de kan være automat-følelser? Nogle, du har overtaget helt ukritisk fra f.eks. dine egne forældre, men som i virkeligheden forhindrer dig i at leve mere lykkeligt? Kom tættere på dine følelser i dette kapitel, så du kan lære at slippe fri af deres tyranni.

Elsk ham igen.indd 8 08/03/11 14.40

Page 9: Elsk ham igen

9

Kapitel 13173 lær at elske din partner igenEr du med endnu? Har du pejlet dig ind på jeres problemer i forholdet og fundet ud af, hvordan de måske kan løses? Her er en håndsrækning til at gå det sidste stykke i form af en række nemme, gode og kærlige øvelser, der kan hjælpe dig til at få den dybe og varige kærlighed ind i jeres liv igen.

Kapitel 14193 Sådan holder I fast i kærligheden I er nu sluppet ud af krisen og har fundet hinanden igen – og I er temmelig sikkert blevet en hel del klogere. Forhåbentlig har I også fundet ud af, at kærligheden er et dagligt valg, at det er vigtigt at have ambitioner på sit parforholds vegne og at arbejde for at holde kærligheden ved lige? Værsgo: Her får du – og I – som en afsluttende replik øvelser med langtidshold-barhed, som kan bruges af jer hele livet.

Appendiks 209 Fra min brevkasse

221 links

Elsk ham igen.indd 9 08/03/11 14.40

Page 10: Elsk ham igen

10

Tak

Tak til Susanne, Marianne, Karen og Dorthe fra Gads Forlag.Tak til Prolog Development Center for den “Tale til Tekst”-diktafon, som de har

doneret.Tak til mine tålmodige, kloge, kærlige sønner Benjamin og Joakim, som på hu-

moristisk vis har givet mig plads til at skrive denne bog. En speciel tak til Benjamin, som ved sit eget liv er til stor inspiration for mig.

Tak til dejlige Susan Binau, som satte mig i gang.Og til dig, kære faster, tak for din altid uselviske hjælp og støtte omkring Joakim,

så bogen kunne få plads til at vokse og gro!

Tak også til veninderne, (I ved selv, hvem I er), som utrætteligt har heppet og troet på mig. Tak for jeres kærlighed.

Elsk ham igen.indd 10 08/03/11 14.40

Page 11: Elsk ham igen

11

Forord

Lidt om kærlighed

Jeg tror på kærligheden. Jeg tror på kærligheden mellem mennesker og på, at størst af alt er kærligheden. Men jeg ved også, at vi ofte fumler rundt i det, så vi – selvom vi vil hinanden det bedste – nogle gange ender med at ville hinan-den det værste og måske bliver skilt.

Derfor har jeg skrevet denne bog.Min officielle titel er parterapeut og foredragsholder, men jeg kan godt finde

på at kalde mig kærlighedsterapeut, da jeg også arbejder med enlige, der ikke kan finde kærligheden.

Jeg er 53 år, har to børn på 12 og 30 samt et barnebarn. Jeg bruger selv de ting, jeg underviser i. F.eks. havde min kæreste og jeg datet rigtig længe, før vi havde sex. For selvom jeg synes, han var fantastisk lige fra første gang, jeg mødte ham, skulle mine ører være i stand til at høre, hvad han sagde, min hjerne i stand til at forarbejde det, han gjorde, og mine følelser i stand til at følge med.

om at falde i kærlighed igenJeg er fraskilt – et ord, som jeg glad og gerne bruger, da jeg oplever det som noget andet end at være skilt. I Danmark kan man ikke nægte at blive skilt, og derfor vil flere og flere opleve at blive skilt fra. Man kan sågar blive skilt på internettet.

Elsk ham igen.indd 11 08/03/11 14.40

Page 12: Elsk ham igen

12

Det, min skilsmisse satte i gang hos mig, var en voldsom nysgerrighed efter at finde ud af, om det vitterlig kunne passe, at det er sandheden, når man siger til nogen, at man ikke holder af dem mere? Og denne nysgerrighed har ført mig ud i næsten alle hjertets afkroge for at finde ud af, om – og hvordan – jeg kunne vejlede andre til at falde i kærlighed til hinanden igen. Med udtrykket mener jeg at lære at elske den partner, man har, igen, selvom det føles, som om der ikke er mere i hjertet tilbage at elske med. Og selvom der nogle gange kan være situa-tioner, hvor det virker helt uoverkommeligt.

Jeg har bl.a. som parterapeut og underviser været så privilegeret at arbejde for Hjerneskadeforeningen med ægtepar, hvor kærligheden bliver næsten umu-lig, fordi hjernen er blevet så skadet hos den ene, at den anden pludselig står med en “ny” partner. Han hedder stadig Svend, men opfører sig som en Ole. En kvinde sagde det på denne måde: “Hvis jeg mødte denne person i dag, var jeg ikke sikker på, at jeg ville gifte mig med ham.” Her kom min ekspertise virkelig på prøve: Ville man kunne få et menneske til at elske en, der ganske vist lignede på udseendet, men ikke mindede om ham, man kendte før? Hvad tror du?

Mit svar var – og er – at ja, det kan faktisk lade sig gøre. Og jeg kan også sige det på en anden måde: 85 procent af de par, der kommer i min klinik, ender med at blive sammen, fordi de har fået et anderledes og bedre liv med hinan-den. Det kræver en stor indsats, der kan tage lang tid, men det kan altså lade sig gøre. Især hvis du bruger de redskaber til det, du får i denne bog.

Det er dog ikke altid, at det skal lade sig gøre. Nogle gange må vi give op på kærligheden, selvom vi så gerne vil den – eller den ene især vil.

lær at elskeJeg har igennem årene været igennem rigtig mange uddannelser, bl.a. som psy-koterapeut, samlivs- og sexrådgiver, konfliktmægler, coach, teologistudiet m.v. Jeg er også brevkasseredaktør, medforfatter til en række bøger, kærlighedseks-pert på TV2/Lounge, terapeut i en ny dokumentarfilm om at være kærligheds-afhængig, coach for De Unge Mødre m.v., ligesom jeg har holdt hundredvis af foredrag … Men lige meget, hvad jeg har lavet, har fællesnævneren været en intens optagethed af kærlighedens veje og vildveje. Det har ligget mig på sinde i flere år at skrive denne bog, for der er så få bøger om at falde i kærlighed igen

Elsk ham igen.indd 12 08/03/11 14.40

Page 13: Elsk ham igen

13

med den samme. Der er mange bøger, der giver opskriften på at “få ham til at elske mig”, men ikke mange, der handler om at lære at elske, noget, som kræver mit bidrag, og at jeg tager ansvaret for, at min partner føler sig elsket af mig.

Min første mission med denne bog er derfor at gøre folk lykkelige i det par-forhold, de er i. Min anden, at de, som ønsker at få en blivende kæreste, kan lære, hvordan de gør … Men for alle håber jeg, at de undervejs i denne proces også lærer at elske sig selv højere og derigennem udvikler sig til den kærligste version af sig selv.

Værsgo!

Elsk ham igen.indd 13 08/03/11 14.40

Page 14: Elsk ham igen

14

Elsk ham igen.indd 14 08/03/11 14.40

Page 15: Elsk ham igen

15

Kapitel 1

Jeg tror på parforholdet

Er der en anden vej end skilsmisse, når der er

krise i jeres forhold? Ja der er! I dette kapitel kan

du læse, hvorfor det er vigtigt at prøve at ’falde i

kærlighed’ igen!

Elsk ham igen.indd 15 08/03/11 14.40

Page 16: Elsk ham igen

16

Denne bog er skrevet til dig, der er ved at opgive dit parforhold, fordi kærlighe-den randt ud, vi voksede fra hinanden, han forstår mig ikke, er holdt op med at have brug for mig … eller andre af de undskyldninger for at give op, som jeg hører i min klinik. For sandheden er, at de fleste kan blive sammen i kærlighedens navn, hvis de ved, hvad de skal gøre, når kærligheden er ved at løbe tør. Det gælder også for dig.

Derfor er missionen med denne bog, at du lærer at bruge kærligheden og kommer i gang med det nu: Dropper klynkeriet og undvigelserne og overvejer dybt, om du vil leve glad eller overleve som et surt, ulykkeligt og utilfreds men-neske i dit parforhold – én, du faktisk ikke ønsker at være. At du med andre ord kommer til sagen og begynder at gøre noget ved dit kærlighedsliv.

Jeg tror på parforholdet og på, at de allerfleste parforhold faktisk kan blom-stre op igen, hvis man arbejder for det, og jeg ved fra mit mangeårige partera-peutiske arbejde, at det kan lykkes. Derfor får du i denne bog redskaberne til at falde i kærligheden igen, som jeg kalder det.

Er der andre udveje?Tidens løsning er blevet afstand og skilsmisse. Også selvom mange kommer psykisk dårligere ud af det, end hvis de var blevet, hvor de var, og selvom mange egentlig helst ville blive i parforholdet, men ikke ved hvordan. De tror, at “når jeg ikke kan mærke mit hjerte” eller “mærke kærligheden” mere, er der kun skilsmisse tilbage. Jeg kender mange, det er sket for! Nogen, som opgav, fordi han ikke mere kunne få deres hjerte til at banke, andre, som følte, at han ikke mere “så” dem, atter andre, som blev skilt, fordi de valgte stoltheden frem for sårbarheden og mange, der blev så vrede over, at han ikke ville lave sig om, at de endte med at blive skilt ...

Men det kan være en rædsom ting, skilsmissen, gøre ondt på alle og efter-lade begge parter fattigere på både følelser og penge. Børnene mister deres hver-dagsforældre, og du mister faderen til dine børn i dit liv. Men måske mister du også muligheden for at blive klogere på, hvad der gik galt? Ofte sker der nemlig det, at nissen flytter med. Måske vil den nye mand, som er så skøn og dejlig nu, også ende med at irritere dig eller gøre dig ked af det, måske vil du også med ham ende med at tænke og føle det samme, som du gør nu, når det nye forhold

Elsk ham igen.indd 16 08/03/11 14.40

Page 17: Elsk ham igen

17

er nogle år gammelt? En dag hører jeg dig måske begynde den samme klagesang igen: “Han hører ikke efter. Han ser mig ikke. Han arbejder for meget. Han er bare sååå eftergivende over for sine børn”. Ja, og nu er der jo både dine og mine børn i spil, hvor der før kun var “vores børn” ... Mere besværligt? Ja, det er!

Så måske er skilsmisse ikke løsningen, men hvad er så?

det starter med dig selvJeg kan høre på de mænd og kvinder, der kommer i klinikken, at der ligger så meget og rumler. Der er brug for noget effektivt, noget langtidsholdbart og forvandlende. Ikke flere quick fix eller skyttegravskrige til dem. De vil lære ærlig kærlighed: At give og få opfyldt egne behov!

Min bog fokuserer på at få kærligheden tilbage i parforholdet, og den går ud fra, at langt de fleste par kan lære at elske hinanden igen. Det er dét, der gør denne bog anderledes. Min erfaring er, at der i høj grad er en anden mulighed end skilsmisse, nemlig at lære at elske igen. At opøve evnen til at synes om sin partner igen – udvide kærligheds-dna’et og opdage hinanden på ny. Og bogen her kan med sit No Crap-fokus og sine håndgribelige, praktiske og øjeblikkeligt brugbare øvelser følge dig igennem de stadier, der skal til.

For det starter med dig selv – hvilket denne bog ikke lægger skjul på. At du lærer, hvordan du igen begynder at elske, mærker kærligheden i dit hjerte, og hvordan forelskelsen giver dig større og større overskud.

Min bog handler altså ikke om 1001 måder at lave din partner om på, men om, at du kan få det bedre ved at være, hvem du er, og hvor du er. I dit ægte-skab, parforhold, på dit job – i dit liv! Lyder det ikke skønt? Og så kan du heller ikke lave din partner om, uanset hvor meget du prøver. Det virker måske efter mange og lange samtaler, men varer det ved? Nej, vel? I løbet af kort tid er alt som før. Måske er en enkelt ting forandret, men meget mere end det skal du ikke regne med, og måske begynder du at tænke: “Han kan da ikke elske mig, når han nu ved, hvor vigtigt det er for mig, at han forandrer sig på det punkt” ... Men her glemmer du helt, at han måske tænker det samme om dig: “Hun kan da ikke elske mig, når hun vil forandre mig. Jeg var jo sådan her, da hun mødte mig!” ... Ja, måske skal han ikke bruge hele sit liv på at tvinge sig selv til at blive en, du mener, du kan elske, men være, som han var, da du lærte ham at kende?

Elsk ham igen.indd 17 08/03/11 14.40

Page 18: Elsk ham igen

18

du vil elske den, du bliverMåske vil det være fuldstændig forrygende dejligt for dig at give dig selv lov til bare at være med ham, stoppe kontrollen og elske – give slip på, hvad han gør og ikke gør for dig og elske ham alligevel? Det vil jeg hjælpe dig med via bogen og dens øvelser, og jeg vil give dig en bonus mere: Mens du arbejder med at lære at elske ham igen, vil du som sidegevinst nemlig også opdage, at du faktisk elsker den, du bliver til, fordi øvelserne åbner for dit hjerte og evne til at elske. Du vil opleve, at du bliver langt mere lykkelig i dit liv og det endda efter eget valg, fordi du – efter at have læst denne bog – helt bevidst vælger smilet og kærlighedens vej. Jeg ved, hvad der sker, hvis du vitterlig gør som foreslået i bogen og bruger den nødvendige tid på det:

» Du vil begynde at se det gode og rare i din mand igen, ham, du forelskede dig i. Du vil blive gladere og le mere. Du vil elske dit liv lidt mere.

» Du vil begynde lige så stille at føle taknemmelighed for det, han trods alt er og gør.

» Og du vil elske dig selv mere.

Denne bog er altså til dig, der gerne vil give parforholdet den chance, det har fortjent, og dig, der i det hele taget har svært ved at elske. Men selvfølgelig har denne bogs veje ikke mange chancer for at virke, hvis du er følelsesmæssigt engageret andetsteds, altså fascineret af en anden mand eller kvinde eller går i seng med en anden, for så er hele dit fokus der. Derfor vil en stor del af bogen handle om utroskab – hvordan du undgår den både for dit eget vedkommende og hans, men også hvordan du kommer videre, hvis “skaden” er sket. Du vil f.eks. kunne læse om tilgivelse, hvorfor det er så vigtigt med selvransagelse, og hvor vigtig din egen tilgang til dit parforhold er.

Jeg vil selvfølgelig ikke anbefale dig at bruge bogen, hvis dit hjerte i virkelig-heden godt ved, at du skal flytte dig, fordi I er kørt langt forbi hinanden – eller i de helt ekstreme tilfælde, hvor din mand slår dig og/eller børnene, din partner er alkoholiker, psykisk voldelig eller lignende. Er det tilfældet, har du brug for

Elsk ham igen.indd 18 08/03/11 14.40

Page 19: Elsk ham igen

19

en helt anden slags hjælp, og bagest i bogen er links til hjælpsomme steder, så du også kan komme videre. Men ellers kan jeg varmt anbefale dig at gå i gang med denne bog. Du har alt at vinde ved det – ikke mindst at falde i kærlighed igen med din partner ... og med dig selv.

God fornøjelse!

Elsk ham igen.indd 19 08/03/11 14.40

Page 20: Elsk ham igen

20

Elsk ham igen.indd 20 08/03/11 14.40