Energipolitik – globalt, EU og Danmark

Energipolitik – globalt, EU og Danmark

Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd DTU – Elektro dag hos Dansk Energi 9.1.2013

Det Økologiske Råd

• Det Økologiske Råd er en medlemsbaseret miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling

• Vi arbejder både med landbrug, kemi, transport og energi og klima

• Vi får næsten hele vores økonomi fra projekter

• Det betyder, at vi har – og er simpelthen nødt til at have – et højt fagligt niveau

• Vi samarbejder meget med andre organisationer, både grønne, faglige, universitetsbaserede og erhvervsrettede

• Danmark er unikt mht. samarbejde mellem forskellige parter


Globalt


Det globale klima

• Det går virkelig den forkerte vej – vi knækker ikke kurven

• Forskerne peger nu på 4 graders temperatur stigning i dette århundrede

• Sker det, så er vi efter al sandsynlighed over ”tipping point”

• De globale klimaforhandlinger kan ikke løse problemerne

• Vi er nødt til at handle nationalt, bilateralt, regionalt

• Og vi er nødt til at etablere ”samarbejde” mellem stat, virksomheder, forskere og borgere

• Der er god økonomi i energibesparelser – og nogle typer VE


Ressourcer bliver dyrere


EU


CO2-Kvotehandelssystemet

• EU’s handelssystem for CO2 skulle sætte en markant pris på udledning af CO2, således at CO2-fri produktioner fik markedsfordel

• Recessionen var ikke forudset, så der er uddelt alt for mange udledningsrettigheder / kvoter, så der i 2020 forventes at være hele 2,5 milliarder tons CO2 kvoter til overs

• Prisen for at udlede CO2 er nu så lav, at den ikke flytter det økonomisk incitament fra kul til vedvarende energi

• Connie Hedegaard fortæller, at hun i høj grad har mærket industri- ens skepsis i Bruxelles. Men mener samtidig, at det er legitimt nok, at industrien "har en interesse i at forurene så billigt som muligt".

• Kilde: Altinget 8.1.2013


Kommissionens forslag

• Øge reduktion til 30 % i 2020 (men ikke via direktiv)

• Permanent udtag af 1,4 mia. tons CO2 i 2013 – 2020

• Fremme revision for at øge reduktionstakt i tildeling før og efter 2020

• Inddragelse af flere sektorer i ETS

• Begrænse adgang til at bruge klimakreditter / CDM

• Andre virkemidler, som minimumspris ved auktion eller reservering

• Alle tiltag er svære at få besluttet, da Polen og andre især øst-lande blokerer for løsninger


Energisparedirektivet

• Energisparedirektivet blev vedtaget i 2012

• Indeholder forpligtelser for energiselskaber til at spare energi – efter den danske model

• Indeholder mange andre ting – og mange smuthuller

• Skal nu fortolkes i EU – og derefter implementeres i landene

• Flere og flere lande indser, at der er både sund fornuft og sund økonomi, forbedret konkurrenceevne og god jobskabelse i energibesparelser – især i industrien

• Forslaget medvirker til at reducere CO2 kvoteprisen, så også virksomheder, som ingenting gør, vil se lavere omkostning ved forurening


VE-direktivet

• Stiller krav om samlet 20 % VE i EU i 2020

• Fordelt mellem landene

• Et relativt mål nås omkostningseffektivt ved at reducere energiforbruget

• Der er behov for nye mål for 2030


EU’s handelsbalance


”EU’s budgetunderskud var i 2010 omkring 150 milliarder Euro

– men omkostningen alene til import af olie var omkring 315

milliarder Euro”

“Citat” fra Connie Hedegaard 2012

Kilde: WWF og Eurostat 2010


Sårbarhed over for prisstigninger

DTU – Elektro dag hos Dansk Energi 9.1.2013

0

2

4

6

8

10

12

14

per c

ent

Energy-price sensitivity , whole Economy

Energy -price sensitivity, industry

Kilde: Nationalbanken, 2009

Stigning i omkostninger for samfund og industri ved fordoblede brændselspriser

Denmark

EU

Danmark


Mange drivkræfter


• Den danske satsning på energi- og miljøprodukter og på omlægning fra fossil til vedvarende energi har mange drivkræfter:

1. Det globale klimaproblem

2. Forsyningssikkerhed for fossile brændsler

3. Økonomisk sikkerhed mod prisstigninger for fossile brændsler

4. Økonomiske fordele for Danmark og danske virksomheder

Den danske business case


Kilde: Energierhvervsanalysen 2012

Energiforliget marts 2012

• ”Brændslet” til el-produktion skal være 50 % vind i 2020

• Biogas får øget støtte

• Energiselskabernes energibesparelseskrav øges

• En meget lang række udredninger og arbejdsgrupper er igangsat


• Ny havvind på Horns Rev (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW)

• Kystnære havmøller (500 MW) frem til 2020

• Landvindmøller opstilles på 1.800 MW (1.300 MW nedtages)

• Der lægges loft over tilskuddet til landvind på 58 øre/kWh

• De fire elementer i VE-loven evalueres i første halvdel af 2013

• Der regnes med 70 øre/ kWh for kystmøllerne


Vindkraft

DTU – Elektro dag hos Dansk Energi 9.1.2013

Skift i ”brændsel” i el-produktionen


• 50 % vind i el kræver ændret fokus

• Anden VE er i 2020 biomasse, som opfører sig som kul

• Men biomassen skal også reduceres

Kilde: Anne Høyer Simonsen fra Klima,

energi og bygningsministeriet

Skiftet giver udfordringer


Behov for udjævning af forbrugets ”kogespids”



Behov for ”optag” af svingende produktion fra vind



Behov for smart håndtering af kapacitets problemer i el-nettet



Behov for fleksibilitet i fjernvarmen – med incitament til energibesparelser

Lagring og fleksibelt forbrug


• Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere i de fremtidige energiomkostninger – og gøre energisystemet billigere

• Interne systemer til udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling – f.eks. med faseskiftende materialer

• Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så kan et moderat højere energiforbrug være OK

• Vi mangler en markedsmodel, hvor de ”små” fleksibiliteter kan samles og anvendes f.eks. af de balanceansvarlige el-selskaber eller af andre kommercielle aktører

• Vi mangler timeafregninger især for ejere af varmepumper og el-biler

Energibesparelser

• Klimakommissionens rapport forudså ganske store energibesparelser, som det billigste virkemiddel


0

20

40

60

80

100

120

Heating Appliances Transport Industry and

agriculture

Kilde: “Green Energy”, the report of the Danish National Commission on Climate Change Policy

Energibesparelser


Energibesparelser

• Den primære indsats er energiselskabernes spareforpligtelse

• Især industrien leverer store besparelser

• For bygninger er det især de tekniske installationer og forbedring og regulering heraf, som leverer besparelser

• Arbejdet med en bygningsrenoveringsstrategi er i fuld gang

• Vigtigt at sigte mod energihensyn sammen med forbedret indeklima, hver gang der røres ved bygninger

• Vigtigt at fokuserer på optimale energirenoveringer, når man alligevel er i gang – chancen kommer måske aldrig igen


Fjernvarmens rolle


• Meget mere VE i el-sektoren vil medføre svingende priser

• Fjernvarmen vil ikke længere få leveret så meget spildvarme

• Fjernvarmen vil have behov for selv at ”lave” varme – hvilket er let og billigt om sommeren, hvor behovet er lille og sværere og dyrere om vinteren, hvor behovet er stort

• Både fjernvarme og el vil formentlig blive prissat, så anvendelse, når der er rigeligt, når det blæser og solen skinner, bliver billigere, og anvendelse, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner om vinteren, bliver dyrere

• Lagringsmuligheder og fleksibilitet også i fjernvarmen vil have en stigende værdi

Gassens rolle

• Vi har et udbygget naturgasnet

• Gas er perfekt til at levere balance-, regulering og reservekraft i et fremtidigt energisystem med meget vindkraft

• Gas kan bruges i tung transport

• Gas kan lagres i de to store naturgaslagre

• Der er ganske meget naturgas, der kan udbygges med biogas, der kan laves syntesegasser og der kan laves methan fra CO2 plus vind-el

• Men at brænde gas af for blot at skaffe 21 grader i en bygning er fremover uacceptabel omgang med et højkvalitetsbrændsel


Strategisk Energiplanlægning

• Danmark har ikke en egentlig energiplan i dag

• National Strategisk Energiplanlægning er igangsat og kommer formentlig ultimo 2013

• Denne energiplanlægning skal sikre implementeringen af energiforliget

• Kommunerne arbejder typisk efter kommunale CO2-reduktionskrav

• ”Løsningerne” er ikke altid sammenfaldende

• Vigtigt at kommunerne ikke foretager investeringer, som modvirker de nationale hensyn


Transmissionsforbindelser

• Den danske omstilling er lettere, hvis vi fortsat kan regne med at udnytte lagring og balancering i de omliggende lande via transmissionsforbindelser

• Men det kræver, at disse lande ikke selv udnytter mulighederne

• Tendens til, at Tyskland ”lukker af” ved grænsen

• Tendens til, at Norge fremover vil levere balancekraft til flere markeder i stedet for el – til en meget højere pris

• Peger mod øget vigtighed af, at Danmark selv etablerer fleksibilitet


Behov for helhedstænkning

• De danske ”brændsler” vind og sol (og evt. bølger) er fluktuerende, og det er derfor altafgørende at tænke i fleksibelt forbrug og i lagring

• Produktion sker ganske meget på el – men el er svær at lagre

• El kan konverteres og derefter meget lettere gemmes

• Derfor er det tvingende nødvendigt at se det danske energisystem som en samlet helhed


Smart Energy Strategi


Kilde: Anne Høyer Simonsen fra Klima, energi og bygningsministeriet

Husk den økonomiske omstilling

• Især de centrale kraftvarmeværker står over for en svær tid

• Stigende mængder VE-el giver færre driftstimer med salg af el

• Der bliver flere timer med kørsel efter varmebehov = dyrere varme

• Hvis kommuner derfor etablerer ekstra produktion f.eks. på biomasse, så falder også varmesalget

• Resultatet kan blive, at der ikke er økonomi i at fortsætte

• Og hvad skal så levere de store byers varme (og el) ???


Tak for opmærksomheden

Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Oplægget vil blive lagt på vores hjemmeside www.ecocouncil.dk


Documents

Energipolitik – globalt, EU og Danmark