ENERGISK 2. kvartal 2011

Jeg frygter ikke floden længere 08 Vores kunder er de virkelige helte 12 Fra éngangs-palle til desigmøbel 16 Hvorfor er det svært at bevare regnskoven? 20 Klima-kløgtig fremtidssikring 24 Kort nyt 26

Et grønt magasin til dig fra Natur-Energi

Nu kommer vindmøllerne 04

2. kvartal 2011

http://issuu.com/action/page?page=8









kÆrE allE

Mange vil sikkert undre sig over, hvorfor vi ikke har investeret pengene i Danmark, og det kan vi sagtens forstå - I er jo alle bosat i Danmark. Men forklaringen er egentlig simpel - vi skal skabe mest miljø for jeres penge.

Det er vanskeligt at komme til at deltage i vindmølleprojekter på land i Danmark på grund af reguleringen, og de projekter, man kan komme med i, er typisk meget dyre. Vi er forpligtet overfor jer og vores aftale med WWF Verdensnaturfonden til at

sikre, at vi får mest muligt ud af de midler, vi investerer. Hverken I eller Natur-Energi tjener penge på nye vindmøller, da overskuddet fra møllerne bliver investeret i endnu mere ny grøn energi. På den måde er det egentlig et spørgsmål om at skabe den størst mulige ”grønne snebold-effekt”, og det kan vi i Polen.

Samtidig er det sådan, at Polens energiforsyning i høj grad er baseret på kulkraftværker, der typisk udleder mere CO2 end de danske. Derfor giver det med ”klimabriller” faktisk også mere

mening at lade vindmøllerne skubbe kullet ud af Polen, men det kan sagtens være, at vi investerer i Danmark på et senere tidspunkt.

Når alt dette er sagt, har ENERGISK også meget andet end vindmøller at byde på i denne udgave. I kan bl.a. læse om et nyt koncept for genbrugsmøbler, NØDSTRØM-projekterne i Afrika og Asien samt om hvorfor det er ekstremt vanskeligt og vigtigt at bevare regnskov i Honduras.

God fornøjelse.

Nu kommer de. Vindmøllerne. Og det er vi pavestolte over. Det er en kæmpe sejr for os alle. Møllerne rejses på en mark i Polen i løbet af 2011, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at vise jer vejen fra ”mark til mølle”. I kan læse mere om de nye vindmøller i denne udgave af ENERGISK.

2 EnErgisk 4. kvartal 2010

Følg os på Tjek vores blog

Spred det grønne budskab

3EnErgisk 2. kvartal 2011

http://www.facebook.com/NaturEnergi

http://blog.natur-energi.dk

EnErgisk 2. kvartal 20114

nye 2MW-vindmøller i Polen. De to mere end 100 m høje møller rejses på en mark 100 km fra den polske hovedstad Warszawa i løbet af 2011.

- Vi er stolte af de mange engagerede mennesker, der hjælper os med at bidrage til en grønnere energiforsyning. De nye møller er en flot begyndelse, og nu er ”den grønne snebold” for alvor

Endelig. Filosofien var klar fra begyndelsen, da Natur-Energi i 2009 gav danske elforbrugere mulighed for at bidrage til ny vedvarende energi via elforbruget: Byg et lille stykke af en vindmølle, hver gang du tænder på stikkontakten.

Nu er filosofien blevet til mere end en smuk tanke, da Natur-Energi lige inden årsskiftet lagde den første investering i to

Nu kommEr viNdmøllErNE

Natur-Energi har investeret fem millioner kroner i to nye vindmøller i Polen, der ellers mest er kendt for et stort kulforbrug. De nye møller er resultatet af støtten fra mere end 30.000 kunder og flere års hårdt arbejde. Men det lille grønne eventyr er først lige begyndt.

Send til en venDel på


Af Mikkel Brandrup, Natur-Energi

http://issuu.com/action/share

http://www.facebook.com/sharer.php?u=http://issuu.com/natur-energi/docs/energisk_2011_kvartal_2/4

nu sidder for bordenden af projektets bestyrelse og fået mulighed for at præge projektet hele vejen igennem.At investeringen er foretaget i polske vindmøller skyldes både miljø, økonomi og hensynet til kunderne.

- Vi har først og fremmest fundet et virkelig godt projekt, der sikrer meget vedvarende energi for pengene. Vi har været mange muligheder igennem, og vindmøllerne i Polen er den absolut bedste, vi har set, siger Rasmus Christensen, der dog gerne ville

begyndt at rulle, da vores kunder løbende bidrager med midler til nye investeringer, samtidig med at vi geninvesterer driftsoverskuddet fra de nye vindmøller i Polen, siger Rasmus Christensen, administrerende direktør hos Natur-Energi.

Polen er attraktiv

Natur-Energis CFO, Gert Lund Storgaard, har ydet et enormt stykke arbejde med at vurdere vindmølleprojekter i ind- og udlandet – både hvad angår økonomi og miljø – for at finde det helt rette projekt. Det har været en hård proces, men indsatsen har blandt andet sikret, at Natur-Energi


have investeret i Danmark.

- Der skal ikke være tvivl om, at vi gerne ville have investeret i Danmark, da det er tættere på os og kunderne. Desværre er det forfærdeligt svært pga. lovgivning og opskruede priser.

Vi er forpligtet til at få mest mulig ud af kundernes penge, og i øjeblikket er det bare ikke i Danmark, vi kan det, siger han.Natur-Energi er forpligtet af samarbejdsaftalen med WWF Verdensnaturfonden til at sikre mest mulig miljømæssig effekt for midlerne.

Fra mark til mølle

Udover økonomien var det også vigtigt for Natur-Energi, at pengene er med til at finansiere projekter, der ikke var blevet til noget uden deres midler.

- Marken er jo helt bar lige nu. Det betyder, at vi er med til at sikre reel ny kapacitet og ikke ”blot” er med til at finansiere nogle vindmøller, der var blevet sat i drift uanset hvad. Nu har vi sat os for bordenden og kan følge processen fra mark til mølle. Det betyder meget for os, siger Rasmus Christensen.

Korte fakta om projektet

- Kunder på Ren Energi, Ren Energi Plus og NØDSTRØM har bidraget med et øremærket beløb per forbrugt kWh i husstanden

- Møllerne er af modellen V90-2,0 MW med 105 meter tårn. De rejses nær byen Raciaz ca. 100 km nordvest for Warszawa

- WWF Verdensnaturfonden godkender og verificerer investeringerne i ny vedvarende energi

- Midlerne investeres via et selvstændigt selskab, Natur-Energi Klimainvestering, der alene har til formål at investere i vedvarende energi. Driftsoverskuddet fra de nye anlæg skal geninvesteres i ny vedvarende energi

- Det er danske Windspace, der har udviklet projektet, som finansieres i samarbejde med en række private investorer

- Møllerne forventes at producere mellem 10.000 MWh og 11.200 MWh om året



Før boede han på den anden side af floden. Det var dengang, hvor han gang på gang mistede sit hus og sine køer og geder, når floden gik over sine bredder og oversvømmede hele området i landsbyen Sonaikazi i distriktet Kurigram i det nordvestlige Bangladesh.

- Jeg var hjælpeløs, siger han og stirrer intens frem for sig, som

Den midaldrende mand griber sin lille hakke og træder med bare tæer forsigtigt i sandet på skråningen ned fra huset. Så sætter han sig på hug og luger ukrudtet væk fra de dyrebare grøntsager.

Barkat vender sig, tørrer sveden af panden og kigger op mod sit hjem, der er lavet af strå. Her har han boet i tre år.

JEg frygtEr ikkE flodEN lÆNgErE

Syv gange har 56-årige Barkat mistet sit hus, sine køer og sine grøntsager. Nu sikrer få simple installationer hans ejendele næste gang, floden går over sine bredder.


Af Lene Ejg Jarbøl , Folkekirkens Nødhjælp




behøver vi ikke bruge tid og kræfter på at bygge nye huse efter oversvømmelserne, siger Barkat.

Sælger grøntsager på markedet

Det er den lokale ngo, RDRS, der med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp og penge fra EU har organiseret arbejdet med lave plateauer i de mest katastrofe-udsatte områder og blandt de allerfattigste i Barkats landsby. Barkat og hans søn Faruk har selv deltaget i arbejdet med at hæve huset. På den måde

har de tjent lidt ekstra penge – cash for work kaldes det. De får også en lille indtægt fra de grøntsager, de kan sælge på markedet. Og det, som Barkats kone kan tjene ved at arbejde som tjenestepige hos rigere familier.

Samtidig har det nye, sikre hus betydet, at Barkat kan få lov til at passe brors ko i stalden. Alt sammen er det med til at give Barkat og familien råd til to måltider om dagen. Mest ris og grøntsager og en sjælden gang en smule fisk eller kylling.

genoplever han sine tidligere huse og dyrene blive opslugt af vandet - et for et.

Men så bryder han ud i et stort smil, mens han forklarer om meningen med galskaben: Om hvorfor hans hus nu ligger på et lille plateau ca 2,5 meter oppe. Et plateau, der kun lige er stort nok til at rumme hans stråhytte med to afdelinger, en lille stald til koen og lidt grøntsager bag huset - agurker, græskar, søde kartofler og papaja.

- Når vandet kommer, kan det ikke nå op til vores hus. Så nu

sE vidEoBarkat og huset


http://www.youtube.com/watch?v=fimEUEx4__s&feature=channel_video_title

Rent drikkevand

Men heldet stopper ikke her. Barkat kigger stolt hen på de arbejdsmænd, der er i gang med at grave en brønd på hans grund. Og han lader blikket vandre til de betoncylindere, der skal udgøre et latrin.

- Sidste gang vi blev ramt af en oversvømmelse, måtte vi drikke beskidt flodvand. Næste gang vil vi bare kunne hente drikkevand ved brønden i baghaven, og vi kan bruge latrinet, så vi ikke risikerer at blive syge, siger han.

Kastrofeforebyggelse – sådan:

Folkekirkens Nødhjælps partner RDRS arbejder med katastrofeforebyggelse i et større område af det meget fattige nordvestlige Bangladesh. I hver landsby stiftes en katastrofekomite, en village disater manangement committee, VDMC, der får til opgave at organisere opgaverne forud for en

Opgaverne er blandt andet:

• At hejse flag, når vandstanden stiger.

• At tage vare på landsbyens båre til brug, hvis folk kommer

til skade

• At have ansvar for radioen (så de kan modtage advarsler

om ekstreme vejrforhold)

• At cykle rundt til alle huse med højttaler og megafon og

advarer om forestående cyklon/oversvømmelse

Konkrete tiltag, som er sat i værk:

• Der bygges shelters, så folk kan søge ly ved

oversvømmelser

• Der bygges diger – eller evakueringsruter hen til shelters

• Der rejses plateauer, som huse bliver bygget på. Lokale

hyres til opgaven, som er lønnet. (cash for work)

• Der bliver rejst et plateau til skolen

• Der bygges latriner for at undgå sygdomme

• Der bygges brønde, så der er rent vand ved katastrofer

• Der males oversigter/tavler med husenes

”belastningsgrad” – hvor udsat ligger de, hvis der sker en

oversvømmelse

• Der testes nye afgrøder, f.eks. ris, som er resistent overfor

saltvand. Pilotlandbrug er til inspiration for andre

• Der udføres øvelser, mockdrills – hvor VDMC via

totalteater underviser landsbyboerne i, hvordan de skal

agere ved en oversvømmelse

• Børnene bliver undervist i katastrofe-forberedelse i skolen

– og eleverne informere forældrene

EnErgisk 2. kvartal 2011 11

http://www.youtube.com/watch?v=fimEUEx4__s&feature=channel_video_title

vorEs kuNdEr Er dE virkEligE hEltE

Det begyndte med en Power-Point, en god idé og lysten til at ruske op i monopolerne. Knap tre år senere har Natur-Energi skabt et lille, grønt mirakel på elmarkedet med tusindvis af kunder, to nye vindmøller og støtte til grønne formål. Men turen har været hård og fyldt med bump, fortæller direktøren, der har været med hele vejen.



Over 30.000 grønne elkunder, to nye vindmøller i Polen og millioner af kroner til klimatilpasning for verdens fattigste og bevarelse af regnskov i Honduras.

Ved første øjekast kan det se ud som om, at alt, hvad Natur-Energi har rørt ved, er blevet til guld. Men selvom resultaterne på nogle områder er flotte, gemmer de også på

en historie om, hvor vanskeligt det kan være at begive sig ud, hvor ingen rigtig er lykkedes, fortæller Natur-Energis adm. direktør, Rasmus Christensen.

Branchen troede ikke på det

Tiltroen til projektet var også til at overse, da de få ansatte foretog de indledende manøvrer.

- Der var ingen i branchen, der troede på os, da vi sad et par mennesker rund om bordet på et kontorhotel og turnerede land og rige rundt med vores Power-Point, mens vi proklamerede, at vi ville bygge et grønt elselskab. Og det var jo klart nok. Vi havde jo hverken it-systemer, kunder eller noget som helst. Men det var sådan, Natur-Energi så ud i 2008, fortæller han.




WWF Verdensnaturfonden var de eneste, der troede på projektet. Derfor indgik miljøorganisation og Natur-Energi et samarbejde om kontrol af produkterne, som fortsat gælder i dag.

Strøm er usexet

Den udprægede skepsis var dog velbegrundet. Elmarkedet var og er stadig præget af manglende konkurrence, bøvlede regler og en forsvindende lille interesse fra forbrugerne. Derfor er langt de fleste elforbrugere i Danmark fortsat tilknyttet et lokalt monopol.

- Strøm er ikke særlig sexet, og de fleste mennesker bekymrer sig ikke om den, før lyset går, eller køleskabet sætter ud – også selvom produktet er grønt. Derfor er det meget få

husstande, der skifter selskab, siger Rasmus Christensen og fortsætter:

- Man får intet foræret, og da vi ikke har tilnærmelsesvis de samme økonomiske muskler som de gamle, traditionelle selskaber, har vi prøvet os frem og vendt hver en krone, vi har brugt. Det har betydet, at vi har fået nogle ridser i lakken undervejs, fordi vi har været tvunget til ”at bygge skibet, mens vi sejlede”, siger direktøren, der har haft hænderne på rorpinden under hele turen.

Rødvin og rutsjebane

Rasmus Christensen beskriver i det hele taget opstarten som lidt af en rutsjebanetur, derbød på lidt af hvert, og hvor alle ansatte skulle kunne løse alle slags opgaver. Som

eksempel nævner han perioden omkring februar 2009, hvor Natur-Energi lancerede af NØDSTRØM sammen Folkekirkens Nødhjælp.

- Da vi havde været i Aftenshowet på DR1 med Ida Auken og Peter Mygind, begyndte telefonerne at ringe helt vildt. Det var jo fantastisk, men vi havde ingen kundeserviceafdeling, så vi rendte bare rundt om hinanden og prøvede at tage telefonerne, hvis opkaldene da ikke endte ude i receptionen på kontorhotellet. Jeg blev faktisk ofte ”nødt” til at give pigerne derude et godt glas vin om fredagen som tak for hjælpen, fortæller han.

Kunderne holdt ved

NØDSTRØM blev alligevel en stor succes, og i dag er ca.


2007 Selskabet stiftes af en gruppe iværksættere

10.000 kunder bl.a. med at sikre soldrevne vandingsanlæg i Malawi og klimatilpasning i Bangladesh. Men ligesom andre kunder oplevede flere NØDSTRØM-kunder efterfølgende en tid med fejl i regningerne og ventetid i kundeservice. Det er noget, der fortsat nager lidt hos direktøren.

- Der har været nogle uheldige episoder og sager, jeg og

kollegerne gerne ville have håndteret anderledes. Heldigvis har vi lært meget, og i dag fungerer vores kundeservice rigtig fint. Når det er sagt, så er det altså sværere at bygge et elselskab fra grunden, end det er at åbne en isbod. Presset har været hårdt, men de virkelige helte er vores kunder, der har troet på projektet og holdt ved.

Det er vi dybt taknemmelige for, siger Rasmus Christensen.

NØDSTRØM inspirerede efterfølgende Natur-Energi til at udvikle Elskov, der er et samarbejde med Nepenthes, som handler om bevarelse af regnskov i Honduras.

Hævede barren for grøn strøm

Efterhånden er der dog kommet styr på butikken, og i dag har Natur-Energi over 30.000 kunder, der på hver

Medio 2008Natur-Energi indgår partnerskab med

WWF Verdensnaturfonden, flere ansatte

Primo 2008Rasmus Christensen tiltræder som adm. direktør: én medarbejder, ingen kunder og lokaler på et kontorhotel

Primo 2009Partnerskab med Folkekirkens Nødhjælp og lancering af NØDSTRØM i Aftenshowet på DR1 - efterfølgende stor vækst, logistiske udfordringer og flot mediedækning

Medio 2009Gert Lund Storgaard tiltræder som CFO. Natur-Energi forlader kontorhotellet i centrum af København og flytter til nye kontorlokaler i nordvestkvarteret sammen med WWF


sin måde er med til at støtte henholdsvis ny vedvarende energi, klimahjælp til verdens fattigste og regnskoven. Kulminationen på hele perioden kom lige inden nytår, da Natur-Energi på vegne af kunderne investerede fem millioner kroner i to nye vindmøller i Polen.

- De nye vindmøller viser, at det kan lade sig gøre at engagere forbrugerne i vedvarende

energi, og at det hele ikke behøver at blive bestemt fra oven. Vi var de første, der gav forbrugerne den mulighed, og har dermed løftet barren for, hvad et grønt elprodukt er.

Det har trukket andre selskaber med, og det er vi stolte af, siger direktøren med henvisning til nogle af de nye initiativer indenfor forbrugerdreven grøn energi, der er skudt op den seneste tid.

Marken, hvor vindmøllerne bliver rejst, er foreløbig bar, men ifølge Rasmus Christensen er tavlen med ideer til fremtiden fyldt helt ud.

- Det eneste, der er helt sikkert, er, at det ikke kommer til at køre ”som smurt i olie”, siger han med et smil på læben.

Medio 2009Kritisk mediedækning i TV2-Basta pga. logistiske problemer, fejl og manglende kontrol med kampagner. Samme uge vindes Climate Cup Partnerskabsprisen

Ultimo 2009Natur-Energi får som den første virksomhed byvindmøller på taget af kontoret. Projektet stoppes i 2011.

Ultimo 2010Natur-Energi investerer 5 millioner kroner i to nye vindmøller i Polen

Medio 2010Samarbejde med Nepenthes og udvikling af Elskov

Primo 2010Forbedret kundeservice, enklere fakturaer, nyt online-

magsin, over 2000 ”fans” på facebook.

Idag32.000 kunder, stolte medarbejdere og håb

for fremtiden

Elskov


fra éNgaNgs-pallE til dEsigNmøbEl

Genbrug kan blive det næste nye designhit. Det er i hvert fald håbet hos to håndværkere, der har kastet sig over at bygge nye møbler ud af gamle éngangs-paller. Ingen ville have det gamle træ, men selv kendte designere viser interesse for det nye møbelkoncept, der kombinerer håndværk, design og bæredygtighed.






Pallisgaard, der udgør den ene halvdel af duoen bag det nye møbelkoncept Sticx.

Og det blev ikke ved tanken. Mads Pallisgaard allierede sig med sin ven Mikkel Johannessen, og derfra gik aftenerne med at bygge nye møbler ud af éngangs-paller

- Det begyndte med, at min kæreste gerne ville have en bænk. Og jeg har altid været fiks med hænderne, så da jeg så en masse éngangs-paller nede i vores gård, tænkte jeg, det var tosset, at alt det træ bare skulle smides ud, når det sagtens kunne bruges til noget fornuftigt, fortæller Mads

og andet gammelt aflagt træ, de fandt på gaden og ved virksomheder.

Miljøvenlig epoxy

Fritidssyslerne udviklede sig dog hurtigt til mere. De fandt den rette epoxy(en slags kunstharpiks red.), der styrker


jævn, blank overflade, der gør møblerne behagelige at røre ved. Men selvom Sticx forarbejder alle møbler på samme vis, ser de alligevel vidt forskellige ud, da det oprindelige træ i sidste ende afgør udseendet. Eksempelvis kan man fortsat se de forskellige leverings – og oprindelseskoder, der er brændt ind i de gamle paller og skinner igennem harpiksen på de færdige møbler.

træet og gør, at møblerne ikke giver splinter i fingrene, og i september 2010 slog de dørene op i deres lille butik i det centrale København, der i dag lægger beslag på en del tid for de to nyslåede møbelsnedkere.

- Det var vigtigt for os, at ”coatingen” med epoxy var mere skånsom mod miljøet, end den, der normalt bruges. Vores idé med genbrug er jo netop at gøre møbler mere bæredygtige, så vi blev rigtig glade, da vi fandt et lille firma, der siden 70’erne har produceret epoxy uden fortynder, som de fleste ellers bruger, siger Mads Pallisgaard.Epoxyen giver møblerne en


Udstilles hos Vibskov

For at give møblerne et endnu mere unikt præg, tog Mikkel og Mads kontakt til en række kunstnere for at få udsmykket nogle af modellerne.

Resultatet er blevet nogle særprægede designs for feinschmeckere, men faktisk har pallemøblerne også vakt interesse i den mere etablerede kunst- og designverden.

Designeren Henrik Vibskov, der mest er kendt for sit farverige tøj, har valgt at støtte op om projektet og har udstillet en model i hans butik lidt længere nede af gaden, hvor Sticx også ligger. Det har allerede givet pote.

- Det er et godt udstillingsvindue for vores projekt. Eksempelvis kom der én 50-årig kvinde ned i butikken, der havde

taget et billede af bænken i Vibskovs butik med sin mobiltelefon og lagt den ind som baggrundsbillede. Så hun pegede bare på sin telefon og sagde, ”den der, vil jeg gerne have”, fortæller Mads Pallisgaard med et smil.

Om genbrugsmøbler bliver fremtiden, er svært at spå om. Men hvis alt går galt, kan andre jo altid genbruge konceptet og prøve igen.

Fakta om Sticx

Navnet Sticx er inspireret af de engelske ord sticks(pinde), der refererer til de brædder, pallerne er lavet af, og ”sticky”(klistret), fordi epoxyen, som møblerne er behandlet med, er klistret, når det påføres.

-Sticx laver bænke, skamler, udekøkkener og lamper, men tilbyder også møbler på bestilling.

Du kan selv vælge en designer hos Sticx til at udsmykke et genbrugs-møbel

Se mere på www.sticx.dk


http://www.sticx.dk

hvorfor Er dEt svÆrt at bEvarE rEgNskovEN?



Kinesere, landbrug og lange gulvplanker er nogle af de forhold, der gør det vanskeligt at bevare regnskoven i Honduras. Heldigvis er der masser af gode initiativer på vej, som kan skabe en bedre fremtid for skoven omkring landsbyen Olanchito, hvor midlerne fra Nepenthes’ og Natur-Energis fælles initiativ, Elskov, vil komme til gavn.




Det er ikke let at være fattig, honduransk skovbonde, og mange kan blive fristet til at fælde skoven ulovligt og omlægge til landbrug.

- Forbrugerne vil f.eks. gerne have lange brede plankegulve, men bønderne ude i regns-koven skal selv bære træet ned af skråningerne og ud af skoven, så de kan ikke altid levere de mål, forbrugerne ønsker hjemme i stuen. Det betyder ofte, at køberne går til andre leverandører, der kan imødekomme forbrugernes ønsker. På den måde kommer mange ofte uforvarende til at støtte illegal træproduktion,

siger André Mildam, der er projektkoordinator og rådgiver hos Nepenthes.

Han har af flere omgange været udstationeret i Centralamerika og følger løbende Nepenthes’ projekter og de udfordring-er, der opstår undervejs. Det gælder også projektet i Olanchito, som mange kunder hos Natur-Energi støtter via Elskov.

Krise og kinesere

Ligesom så mange andre steder har finanskrisen ramt den honduranske befolkning hårdt. Samtidig valgte den tidligere

præsident at hæve mindsteløn-nen med 60 procent, hvilket har gjort det endnu mere vanskeligt for honduranerne at konkurrere med bl.a. Kina, som udover at være en konkur-rent, når det gælder prisbillige produkter, formodentligt også er en stor aftager af illegalt træ

- Krisen har været hård ved Honduras, og lige nu er den største udfordring for folkene i Olanchito at få afsat det bæredygtige træ. Der er langt fra regnskoven omkring Olanchito, der er en lille by, til de områder, hvor træet bliver efterspurgt, forarbejdet og solgt videre. De mennesker, der lever

sE vidEoHvad vil du give videre?


http://www.youtube.com/watch?v=M8Tc84MXXhM

af og med skoven, er fattige, så selvom bæredygtig drift også sikrer adgang til vand, sikring mod mudderskred og bevarelse af biodiversitet, så er det i sidste ende et spørgsmål om at overleve, altså indtægt eller mad, fortæller André Mildam.

Det er vanskeligt at påvirke lovgivningen i Honduras, og derfor arbejder Nepenthes intenst med at sikre efterspørg-sel fra almindelige forbrugere.

Ny trælast skal hjælpe

Skovgrupperne har udviklet deres organisation og er blevet dygtigere til at forvalte regn-

skoven. Eksempelvis ved at udveksle erfaringer grupperne imellem. Udfordringerne med at afsætte træet har dog gjort, at Nepenthes har set sig om efter nye muligheder.

Derfor er næste skridt at opbygge en trælast, der vil gøre det lettere for skovgrupperne at producere formater, som kan afsættes – både lokalt og måske på sigt til større byer. Hvis alt går vel, vil folkene i trælasten kunne tørre det bæredygtige træ og høvle og skære det, så det får de rette størrelser.

- Det første udkast til en for-retningsplan er allerede klar,

og vi håber, at det på sigt bliver muligt at afsætte træet til større byer som f.eks. San Pedro Sula, der er en slags industriel livsnerve i Centralamerika. Det kan skabe store fremskridt for salget af bæredygtigt træ, hvis det kan sælges videre til større markeder, siger André Mildam.

Familiehaver og skovlandbrug

Trælasten er et vigtigt skridt for bæredygtig skovforvalt-ning, men den kan ikke stå alene. Derfor handler en del af projektet i øjeblikket om at udvikle de små ”familiehav-er”, der bl.a. bliver drevet af

Med familiehaverne bliver familierne i Honduras mere selvforsynende. Her kan man kombinere forskel-lige frugter, grøntsager og eksempelvis smådyr på et mindre jordstykke, der samtidig kan høstes på for-skellige tidspunkter af året.


de lokale kvinder, og mere effektive skovlandbrug.

- Familiehaverne handler om at sikre familierne i højere grad bliver selvforsynende. Her kan man kombinereforskellige frugter, grøntsager og eksem-pelvis smådyr på et mindre jordstykke, der samtidig kan høstes på forskellige tids-punkter af året. På den måde forbedres familiens diæt og i nogle sammenhænge sikrer man, at der kan høstes året

rundt, hvilket sikrer familien mad i perioder uden indtægt, fortæller André Mildam

Landbrugsaktiviteterne, der dog ikke bør forveksles med den type landbrug, som typisk skyder frem, når regnskoven fældes, spiller også en vigtig rolle. Aktiviteterne er netop organiseret sådan, at de enten optager meget lidt jord, eller at der også plantes træ, så skovdækket øges i lokal området.

- I skovlandbrugene dyrkes eksempelvis skyggefrugter som kakao og lignende, der kan gro under træerne og kombineres med produktion af spisebanan-er og tømmer. Således sikrer man en kortsigtet indtægt ved salg af spisebananer, mens man efter en 3-4 år kan høste den første kakao og sælge den og efter en 15-30 år kan man fælde træerne og sælge dem, siger André Mildam.

Honduras ligger i Den Mellemamerikanske Biologiske Korridor


klima-kløgtig frEmtidssikriNg

Af Anne-Marie Havskov, HR- og kommunikationsansvarlig hos Energibolig.dk


En lovet besparelse på 7 tons CO2 gjorde stort indtryk på Bo Nyborg fra Struer. Det 30 år gamle oliefyr i det nedlagte landbrug stod over for en udskiftning – og med en stor grund, en klimaklog tankegang og tilskud fra staten var jordvarme et oplagt valg.




Det var egentlig med tanke på klimaet, at 79-årige Bo Nyborg valgte at ændre sin opvarmn-ingsform. Det gamle landsted blev opvarmet af et oliefyr, og det betød, at de hvert år brændte en masse energi af, lukkede tonsvis af CO2 ud i atmosfæren og vigtigere endnu; med de stigende oliepriser var oliefyret langt fra en bæredygtig løsning. Desuden var det dyrt, meget dyrt. Det kostede ham og konen Anne 40.000 kr. om året i olie, selvom der er brændeovn i stuen og solceller på taget til det varme vand.

Det krævede ikke meget research, før det ældre ægtepar var enige om, at et jord-varmeanlæg var den ideelle løsning for dem. Anlægget henter varme fra jorden via slanger og udnytter derved den oplagrede solenergi, som ligger i jorden – selv på den allerkoldeste vinterdag.

”Gør huset klar til fremtiden”

Ved at skifte til jordvarme kan Bo Nyborg spare på CO2’en, på olien og gøre huset klar til fremtiden. ”Det virker som den eneste rigtige måde at varme huset op på, nu om stunder. Både når man tænker på klimaet og er økonomisk bevidst. Og vi har jo plads

nok”, lyder det fra ham, mens han peger ud på markerne og nupper et stykke hjemmebag.

”Jeg gør huset klar til fremtiden – det syntes du måske lyder skørt, men selvom jeg nok ikke har 20 år her endnu, så vil jeg gerne være med, hvor det sker – og om ikke andet bliver huset i alt fald nemmere at sælge for vores børn.”

Overraskende økonomisk gevinst

Bo Nyborg kontaktede Energi-bolig.dk og fik to uforpligtende tilbud på sit jordvarmeanlæg.

”Jeg valgte helt klart det dyreste, men fordi det var den bedste løsning”, lyder det fra ham, mens han filosoferer: ”Hvad betyder 100.000 ekstra, når jeg kan hente varme direkte fra mine marker?”.

Der går dog ikke ret lang tid, inden Bo Nyborg indrømmer, at jordvarmen faktisk bliver en økonomisk gevinst for ham. Han har lagt sine lån om – og sammenholdt med al den olie, han sparer, og tilskuddet fra staten, så har han et par tusind kroner mere til sig selv om måneden – hvilket er langt mere, end han i første omgang turde regne med.

Energibolig.dk formidler energiforbedringer til dygtige og garanti-dækkede leverandører og er eksperter i at hjælpe med alle typer af opgaver. Pr. 1. januar 2011 giver de tilskud til alle typer af energiforbedringer. Se meget mere på energibolig.dk.

Næste vinter kan Bo Nyborg varme sig ved andet end alle sine bøger og Annes hjemme-bag og te. Det er nemlig på denne mark, at Bo Nyborgs jordvarmeanlæg skal lægges, så snart frosten slipper sit tag i jorden.


http://www.elskoven.dk

10.000 daNskErE sikrEr klimatilpas-NiNg for millioNEr

Når politikerne kløjs i klimaforhandlingerne, træder danskerne til: På halvandet år har 10.000 el-forbrugere bidraget til klimatilpasningen med over to millioner kroner.


Siden 2009 har flere end 10.000 danskere valgt at tilmelde sig NØDSTRØM, der er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi. De el-forbru-gere, der har skiftet over til NØDSTRØM, har rejst over to millioner kroner til at ruste nogle af verdens fattigste mennesker til at modstå klima-forandringerne.

“Efter COP15 oplevede vi en stor interesse og tilslutning til NØDSTRØM. Det var for-mentlig en form for trodsreak-tion, hvor flere engagerede

forbrugere tog ansvaret på sig selv, fordi de var skuffede over politikerne. Nu blev topmødet i Cancun heller ikke den succes, mange havde håbet på, så vi forventer egentlig, at det samme sker igen,” siger Rasmus Christensen, direktør hos Natur-Energi.

To millioner kroner kan lyde som en dråbe i havet, men for de mennesker, der oplever tørke og oversvømmelser, gør pengene en markant forskel. Det forklarer Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Henrik Stubkjær:

“Vi arbejder for eksempel med vandingsanlæg der hjælper bønderne til at få høsten i hus, også selvom regnen svigter. I Malawi kan 20 familier klare sig gennem sultesæsonen med et enkelt vandingsanlæg. Derfor er det et enormt vigtigt bidrag, danskerne giver gennem NØDSTRØM.”

El-forbrugerne, der er tilmeldt NØDSTRØM, er udover støtten til fattige menneskers klima-tilpasning også med til at sikre investeringer i nye, vedvarende energianlæg i Europa.





kort Nyt

I december havde Natur-Energi foretræde for Energipolitisk Udvalg for at fortælle om elmarkedet set fra et lille, frit elselskabs perspektiv. Et af de vigtige emner var blandt andet, hvordan vi sikrer én regning til elkunder, der skifter til et elselskab, som ikke ejer ledningsnettet i kundernes område.

Det er en problematik, der set med Natur-Energis øjne er diskriminerende for både aktive elforbrugere og nye, små selskaber.

Natur-Energi i Folketinget


Det er nu nogle måneder siden, at Natur-Energi og den lille miljøorganisation Nepenthes lancerede det nye initiativ Elskov.

Heldigvis har mange forbrugere valgt at tage vel imod muligheden for at bevare regnskov i Honduras via elregningen og den 1. april rundede Elskov 3.000 kunder. De 3.000 kunder kan samlet set bevare ca. 1,8 million m2 regnskov om året.

Læs mere på www.elskoven.dk

Elskov runder 3.000 kunder


http://www.elskoven.dk



Giv os din meningVi arbejder hele tiden på at gøre ENERGISK bedre og derfor er du velkommen til at sende ris og ros til [email protected]

Documents

ENERGISK 2. kvartal 2011