Embed Size (px)
Citation preview
side 1 af 88
Er der en forskel i taleforståelse hos høreapparatsbrugere, hvis der skiftes
mellem kort og lang kompersisonstidskonstant i en
testsituation?
Er der herudover en forskel i forhold til, hvilket høreapparatfirma disse høreapparatsbrugere er habitueret til at gå med, hvilken hørelidelse de
har og hvor stort deres høretab er? Navn: Mads Errboe Sørensen Fag: Kandidatprojekt, sundhedsvidenskabeligt Semester: 4. Semester på kandidatuddannelsen i audiologi Studieretning: Audiologi Fakultet: Humanistisk Intern vejleder: Ture Andersen Ekstern vejleder: Ellen Raben Pedersen Uddannelsesinstitution: Syddansk Universitet August, 2014 Antal tegn i opgaven (tekst): 120.242 Egen udregningstabel vedr. SRT: 8.400 Figurer hentet fra kilder: 30 I alt: 128.672 Dermed antal normalsider: 61,27
side 2 af 88
Abstract Compression in hearing aids is important for especially persons with a sensory neural hearing impairment. It can compensate for loudness recruitment, reduced dynamic range and outer hair cell (OHC) non-‐linear amplification. In compression you can choose either fast/short or slow/long compression time constant. The purpose of this paper is to investigate whether there is any difference in between the two different compression time constants. The experiment in this paper was to measure the speech intelligibility in noise and see whether it was better with either fast/short or slow/long compression time constant. This was done by fitting the test hearing aid to the subjects with the two compression settings. This was done single-‐blinded. After this they were put into an anechoic chamber where they were tested using Dantale II with Dantale II noise. At first they were tested with their own hearing aids with 20 sentences. Afterwards they were tested with the test hearing aids, also with 20 sentences. The test results showed that there wasn’t any significant difference between the two compression time constants, p > 0,1 double sided t-‐test. It as also calculated whether there was a difference in relation to which hearing aid firm they were habituated to wear, what hearing disease they had and degree of hearing loss. In the first two divisions there wasn’t any significant difference between the two compression time constants, p > 0,1 double sided t-‐test. But in one of the groups in the third division (pure tone average < 20 dB HL -‐ ≥ 30 dB HL) there was a low-‐significant difference between the two compression time constants, p < 0,1 double sided t-‐test. Afterwards the test results were compared to another on going thesis. This led to the result that a slow/long compression time constant gives a lot more amplification than a fast/short compression time constant. Conclusion: There is no difference between fast/short and slow/long compression time constants when subjects are in a test situation and is tested using Dantale II with Dantale II noise. The comparison with the other thesis showed that a slow/long gives a more powerful amplification and this led to a presumedly better audibility of phonemes but didn’t lead to a better speech intelligibility in my study. So a better audibility of phonemes isn’t synonymous with a better speech intelligibility in accordance with Johnson’s study from 2013 (Modern Prescription Theory and Application: Realistic Expectations for speech Recognition With Hearing Aids).
side 3 af 88
Forord Dette studie er mit afsluttende specialeprojekt i kandidatuddannelsen i audiologi ved Syddansk Universitet. Testen til studiet er blevet foretaget i DELTAs lyddøde på høreklinikken eller audiologisk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH). Derfor vil gerne sige en stor tak til Carsten Daugaard fra DELTA for at det kunne lade sig gøre at benytte dette rum. Herudover vil jeg gerne sige en stor tak til ham for hjælp med kalibrering af testudstyr, lån af Comfort Audio udstyr samt hans idéer til, hvordan mit specialeprojekt kunne blive bedre. På audiologisk afdeling vil jeg gerne sige en stor tak til sekretærene, som har hjulpet mig med at få booket parkering til forsøgspersonerne som deltog i testen i mit specialeprojekt. Herudover at de kontaktede mig, hvis forsøgspersonerne kom tidligere end ventet. I forhold til selve testen i specialeprojektet vil jeg gerne sige mange gange tak til PH.D. studerende Ellen Raben Pedersen ved Mærsk Mc-‐Kinney Møller Instituttet, som har været min eksterne vejleder. Hun har stor ekspertise inden for taleaudiometri og har været behjælpelig med at skaffe Dantale II test som software (hun har i sit kandidatprojekt fra 2007 designet en software i Matlab, som kan køre Dantale II). Herudover har hun læst korrektur på enkelte dele af opgaven og vejledt over mail i den sidste del af mit projekt. Det har været en stor hjælp. Herudover vil jeg gerne sige et stort tak til min interne vejleder Ture Andersen for at yde en god vejledning igennem hele projektet, kommet med ekspertviden, når der har været brug for det og kommet med idéer til, hvordan projektet kunne blive bedre. Dernæst vil jeg gerne sige et stort tak til Morten Vesterø fra Siemens for lån af høreapparater til test. Herudover vil jeg gerne sige tak til ham for undervisning i Siemens Connex 6, samt i hvordan høreapparaterne blev indstillet med hhv. kort og lang kompressionstidskonstant (det samme som hurtig og langsom kompressionshastighed).
Mads Errboe Sørensen, 18. august 2014
side 4 af 88
Indholdsfortegnelse 1 Indledning og problemformulering ................................................................................................. 6
2 Introduktion ............................................................................................................................................ 7 2.1 Kompression og baggrunden for benyttelse af dette i høreapparater ....................................... 7 2.1.1 Indledning ...................................................................................................................................................................... 7 2.1.2 OHC ulinearitet, loudness recruitment og dynamikområde ....................................................................... 7 2.1.3 Kompression i høreapparater ............................................................................................................................. 11
2.2 Taleaudiometri ............................................................................................................................................ 15 2.2.1 Et historisk perspektiv ............................................................................................................................................ 15 2.2.2 Dantale I ...................................................................................................................................................................... 18 2.2.3 Dantale II ..................................................................................................................................................................... 19 2.2.4 Udviklingen af den originale HINT .................................................................................................................... 20 2.2.5 Udviklingen af den endelige danske HINT ...................................................................................................... 22
3 Videnskabelig metode ....................................................................................................................... 24
4 Metode vedr. test ................................................................................................................................. 25 4.1 Kort om testen .............................................................................................................................................. 25 4.2 Forsøgspersoner og valg vedr. test ....................................................................................................... 25 4.3 Software ......................................................................................................................................................... 28 4.4 Testudstyr ...................................................................................................................................................... 28 4.5 Kalibrering af højtaler ............................................................................................................................... 28 4.6 Testprocedure .............................................................................................................................................. 29 4.6.1 Procedure af Dantale II .......................................................................................................................................... 29 4.6.2 Udregning af SRT ..................................................................................................................................................... 36 4.6.5 Procedure i Connexx 6 ............................................................................................................................................ 38
5 Resultater .............................................................................................................................................. 45 5.1 Spørgeskema ................................................................................................................................................ 45 5.2 Testresultater ............................................................................................................................................... 46 5.3 Databehandling ........................................................................................................................................... 47 5.4 Sammenligning med test foretaget på coupler ................................................................................. 49 5.5 Sammenligning med test foretaget på patienter med dårlig kognitiv evne ............................ 51
6 Diskussion ............................................................................................................................................. 53 6.1 Kompressionstidskonstanter og forsøgspersoner .......................................................................... 53 6.1.1 Sammenligning med andre studier ................................................................................................................... 53 6.1.2 Forskelle i testresultater i forhold til, hvilken hørelidelse forsøgspersonerne har ........................ 53
6.2 Taleaudiometri-‐test samt støjsignal ..................................................................................................... 54 6.2.1 Testmateriale ............................................................................................................................................................. 54 6.2.2 Støjsignal ..................................................................................................................................................................... 55 6.2.3 Andet ............................................................................................................................................................................. 55
7 Konklusion ............................................................................................................................................ 56 8 Litteraturhenvisninger ..................................................................................................................... 58 Artikler .................................................................................................................................................................. 58 Bøger ...................................................................................................................................................................... 61 Specialeprojekter ............................................................................................................................................... 61 Hjemmesider ....................................................................................................................................................... 61 Andet ...................................................................................................................................................................... 62
side 5 af 88
Bilag ............................................................................................................................................................ 63 Bilag 1 ..................................................................................................................................................................... 63 Audiogram forsøgsperson 1 ............................................................................................................................................ 63 Audiogram forsøgsperson 2 ............................................................................................................................................ 63 Audiogram forsøgsperson 3 ............................................................................................................................................ 64 Audiogram forsøgsperson 4 ............................................................................................................................................ 64 Audiogram forsøgsperson 5 ............................................................................................................................................ 65 Audiogram forsøgsperson 6 ............................................................................................................................................ 65 Audiogram forsøgsperson 7 ............................................................................................................................................ 66 Audiogram forsøgsperson 8 ............................................................................................................................................ 66 Audiogram forsøgsperson 9 ............................................................................................................................................ 67 Audiogram forsøgsperson 10 ......................................................................................................................................... 67 Audiogram forsøgsperson 11 ......................................................................................................................................... 68 Audiogram forsøgsperson 12 ......................................................................................................................................... 68 Audiogram forsøgsperson 13 ......................................................................................................................................... 69 Audiogram forsøgsperson 14 ......................................................................................................................................... 69 Audiogram forsøgsperson 15 ......................................................................................................................................... 70 Audiogram forsøgsperson 16 ......................................................................................................................................... 70
Bilag 2 ..................................................................................................................................................................... 71 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 1 ...................................................................................................... 71 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 2 ...................................................................................................... 72 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 3 ...................................................................................................... 73 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 4 ...................................................................................................... 74 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 5 ...................................................................................................... 75 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 6 ...................................................................................................... 76 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 7 ...................................................................................................... 77 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 8 ...................................................................................................... 78 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 9 ...................................................................................................... 79 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 10 ................................................................................................... 80 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 11 ................................................................................................... 81 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 12 ................................................................................................... 82 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 13 ................................................................................................... 83 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 14 ................................................................................................... 84 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 15 ................................................................................................... 85 Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 16 ................................................................................................... 86
side 6 af 88
1 Indledning og problemformulering Ofte oplever patienter med et perceptivt1 høretab problemer med at forstå tale i støj. Dette er også et problem, når de har høreapparat på. Særligt oplever de, at det kan være et problem til familiefester. Inden for audiologien har det indtil videre kun været muligt at give hørtaktik til personer med høretab i forhold til, hvor i lokalet det er bedst at placere sig i forhold til at få den bedste taleforståelse. Det er ikke muligt at kunne kompensere 100 % for den tabte taleforståelse vha. høreapparat. Dette er især pga. beskadigede ydre hårceller (OHC). De står sammen med basilarmembranen (BM) for forstærkningen og tuningen af lydinput i cochlea. Det er kun muligt at kompensere for OHCs og BMs forstærkning, men ikke for deres tuning. I forhold til ovenstående findes det interessant at se om forskellige kompressionstidskonstanter kan give en bedre taleforståelse i støjfyldte omgivelser. Formålet og problemformuleringen i dette specialeprojekt er således at undersøge, om der er en objektiv forskel i taleforståelse hos høreapparatsbrugere, hvis der skiftes mellem kort og lang kompressions-‐tidskontant (efterfølgende blot benævnt tidskonstant) i en testsituation. Herudover vil der blive undersøgt om, der er en objektiv forskel mellem de to tidskonstanter i forhold til, hvilket høreapparatfirma de testede høreapparatsbrugere er habitueret til at gå med, hvilken hørelidelse de har og hvor stort deres høretab er. Som testmateriale bruges Dantale II med Dantale II støj. Testen er blevet foretaget i et lyddødt rum i henhold til ISO 3745. Der vil i dette specialeprojekt først blive redegjort for kompression i høreapparater, hvor der ses på, hvordan dette kan kompensere for OHC-‐skade i cochlea, loudness recruitment, indskrænket dynamikområde hos personer med et perceptivt høretab. Herefter vi der være en historisk gennemgang af taleaudiometri i USA og Danmark som et oplæg til udviklingen af de danske sætningsbaserede tests; Dantale II og HINT. Dernæst er der et videnskabeligt metodeafsnit, som redegør for den metode, der er benyttet i dette specialeprojekt som oplæg til metodeafsnittet. I metodeafsnittet vil der først blive beskrevet en detaljeret testprocedure i forhold til, hvordan testen er opbygget og udført, samt hvordan høreapparaterne med de to forskellige tidskostanter er tilpasset og indstillet. Herefter bliver testresultaterne præsenteret. Først fra en kort spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget blandt de deltagende forsøgspersoner. Dernæst fra Dantale II testen, som tester projektets hovedtese. Testresultaterne vedr. de to tidskonstanter vil blive sammenlignet med resultater fra hhv. en medstuderendes igangværende specialeprojekt og et brasiliansk forskningsprojekt fra 2013 samt et igangværende forskningsprojekt af de to samme brasilianske forskere fra 2014. Afslutningsvis vil der være en diskussion vedr. kort og lang tidskonstant. Her med henblik på at sammenligne testresultaterne med ovenfor nævnte igangværende speciale og de to brasilianske forskningsprojekter. Herudover vil der blive diskuteret, hvorfor der er brugt forsøgspersoner med en forskellige hørelidelser, hvorfor Dantale II er benyttet som testmateriale, samt hvorfor der er brugt Dantale II som støjsignal.
1 Høretab som sidder i cochlea. 2 Der er et dansk myndighedskrav, som siger, at efterklangstiden i et undervisningslokale skal være mellem 0,6 –
side 7 af 88
2 Introduktion
2.1 Kompression og baggrunden for benyttelse af dette i høreapparater
2.1.1 Indledning Inden for det audiologiske område oplever mange personer, med især perceptive høretab, som oplever, at det kan være svært at høre og forstå tale i støjende omgivelser. Særligt nævnes det, at de har store problemer med at høre og forstå, hvad der bliver sagt til familiefester, hvor der er flere, som taler på samme tid. Hvis lokalet, hvor sådan et arrangement bliver afholdt har er en lang efterklangstid på mere end 1,0 sekunder2 (Rechnagel, 1975), vil der opstå flere lydrefleksioner. Dermed vil baggrundsstøjen øges, og når der er mange som taler på en gang, vil der være en øgning af babble speech noise3. Denne slags støj er der mange person med et perceptivt høretab, som finder meget udfordrende at høre og forstå tale i, da de har problemer med at sortere tale fra støj og især fra babble speech noise (Krishnamurthy & Hansen, 2009).
2.1.2 OHC ulinearitet, loudness recruitment og dynamikområde Grunden til at personer med især perceptive høretab får problemer i støjfyldte omgivelser som nævnt i ovenstående, er primært, at de har et tab af OCH i cochlea. OHC er bl.a. essentielle for forstærkning, tuning og frekvensselektivitet (Moore et al., 1999) af lydinput med svage lydtryk op til ca. 50 – 55 dB SPL ≤ 1,5 kHz og 60 – 65 dB SPL ≥ 2 kHz (Smith et al., 1987; Moore et al., 1999; Ture Andersen). Dette kaldes for den cochleære forstærker og er især effektiv appikalt i cochlea (Liao et al., 2007). Herudover er der stor enighed om, at BMs vibration afhænger af en aktiv mekanisme, som igen afhænger af om OHCs er intakte. Denne aktive mekanisme bidrager til BMs ulineære input-‐output kurve. Denne viser en markant kompression for input fra 30 – 80 dB SPL ved 8 kHz, som det ses jf. den blå kurve på figur 2.1. Her er basilarmembranens respons målt for 8, 9 og 10 kHz på 6 raske chinchillaer (Ruggero et al., 1997). Hvis de OHC bliver ødelagt med medicin, vil input-‐output funktionen for basilarmembranen give et lineært respons ved alle frekvenser (Moore et al., 1999). Når de OHC er ødelagte, fungerer cochlea kun vha. BMs passivt vandrende bølge og de IHC. Den lineære røde graf på figur 2.1 viser, BMs respons, når stapes svinger ved 9 KHz. Stapes’ svingninger sætter den passivt vandrende bølge i gang, som aktiverer de indre hårceller (IHC) i cochlea. Ud fra den røde graf sker dette ved ca. 70 dB SPL ved 9 kHz. Dette er en illustration af, at BMs respons er lineært, og dermed at de IHC ligeledes er det, dvs. at de giver en lineær forstærkning. Ud fra den blå kurve og ovenstående kan det udledes, at OHC giver en ulineær forstærkning. Ovenstående stemmer relativt overens med, at OHCs tærskel ligger ved ca. 50 – 55 dB SPL ≤ 1,5 kHz og 60 – 65 dB SPL ≥ 2 kHz, som tidligere nævnt. Derved vil en patient 2 Der er et dansk myndighedskrav, som siger, at efterklangstiden i et undervisningslokale skal være mellem 0,6 – 1,0 sekunder, da der her skal tages hensyn til taleforståelsen her (Rechnagel, 1975). Hvis der ikke er taget hensyn til dette i fx restauranter og forsamlingshuse, kan det især være et problem for personer med et høretab at forstå, hvad der bliver sagt, hvis der er mange personer, som taler på samme tid. 3 Støjsignal genereret, når der er mange, som taler på en gang (Krishnamurthy & Hansen, 2009).
side 8 af 88
med total OHC-‐tab have en tærskel have et audiogram, som tilnærmelsesvis ligner ovenstående tærskel. Den aktive mekanisme, beskrevet i ovenstående, står også for BMs og OHCs frekvensselektivitet og tuning. Deres skarpe tuning ved svage lydtryk afhænger især af den aktive mekanisme i cochlea. Skarpheden af tuningen falder med stigende lydtryk og derved reduceres bidraget fra den aktive mekanisme (Moore et al., 1999). Figur 2.1. Graf over dB SPL som funktion af BMs udslagshastighed og forskyd-‐ ning ved 8 (markeret blå), 9 og 10
kHz målt på 6 raske chinchillaer samt stapes svingning ved 9 kHz (markeret rød). Kilde: Ruggero et al., 1997.
Hvis de OHC er helt eller delvist ødelagte vil cochlea virke lineært og give et høretab på tilnærmelsesvis 70 dB SPL. Herudover vil tuningen af BM blive bredere (Moore et al., 1999). Endvidere vil lydsensitiviteten reduceres og basilarmembranens respons vil hermed blive mere lineært, som tidligere beskrevet. Dette vil bevirke, at patienter med OHC-‐høretab vil opleve loudness recruitment4 og dermed få et reduceret dyamikområde (Hopkins et al., 2012). Loudness recuitment viser sig ved, at der er en stejl loudness-‐kurve (Hansen, 2002), som ses jf. den røde kurve på figur 2.2. Dette er en antagelig subjektiv loudness-‐fornemmelse hos en person med et total OHC-‐tab på ca. 50 – 70 dB HL (Moore et al., 1999). Den grønne kurve på figuren skal illustrere en normalthørendes ideelle loudness-‐fornemmelse uden recruitment. Når loudness-‐fornemmelsen måles på en forsøgsperson, afspilles der toner ved forskellige lydtrykniveauer. Disse niveauer kan simpelt inddeles i en subjektiv skala, som går fra, at tonen høres meget svagt til, at den høres meget kraftig (Marks & Florentine, 2011). Ud
4 Lydoverfølsomhed.
side 9 af 88
fra figur 2.25 kan ovenstående forklares med et eksempel: Hvis der afspilles en svag tone ved 30 dB SPL, vil den høres som 30 dB SPL hos en normalthørende forsøgsperson (FPN). Denne tone vil derimod ikke kunne høres af en forsøgspersonen med et fladt høretab på 60 dB HL (FPH). Hvis der herefter afspilles en tone med 60 dB SPL vil FPN høre den som 60 dB SPL. Hvis denne afspilles for FPH, vil han/hun ud fra grafen høre den som 20 dB SPL. Ved 70 dB SPL vil FPN høre tonen som 70 dB SPL, hvor FPH vil høre den som ca. 60 dB SPL. Over 80 dB SPL vil FPN og FPH have den samme loudness-‐fornemmelse af de afspillede toner. Dette er et eksempel på et antageligt fladt OHC-‐tab på ca. 60 dB HL, som har loudness recruitment og som hermed har et indskrænket dynamikområde. Det er i et digitalt høreapparat muligt at gøre loudness-‐fornemmelsen tilnærmelsesvis det samme som hos en normalthørende person vha. loudness normalization som det ses jf. de blå pile på figur 2.2. Dette beskrives nærmere sidst i afsnit 2.1.3.
Figur 2.2. Ideel kurve for en normalthørendes subjek-‐ tive loudness-‐fornemmelse (grøn) samt en kurve for en person med loudness recruit-‐ ment og et total OHC-‐tab på ca. 60 dB HL (rød). Kilde: MacClain, 2013.
En indskrænket dynamikområde vil sige, at en person med et høretab ikke kan høre svage lyde, kun lige kan høre tale og kraftige lyde bliver hørt ligeså kraftigt som hos normalthørende, som det ses på figur 2.3.B (Banerjee, 2011). Dette viser målinger af loudness-‐fornemmelse også, som beskrevet tidligere. Figur 2.3.C og 2.3.D viser hhv., hvordan lineær og ulineær forstærkning ændrer dynamikområdet for en person med et perceptivt høretab. Med den lineære forstærkning (2.3.C) bliver tale mere hørbar, så audibiliteten af 5 Figur 2.2 viser det input der afspilles for en forsøgsperson i dB HL som funktion af, hvor kraftig forsøgsperson oplever, at tonen er i dB HL. Y-‐aksen kunne ligeså godt være inddelt i subjektive størrelser som svag, behagelig og kraftig lyd.
SPL
side 10 af 88
sproglyde øges samt at svage lyde bliver hørbare. Med den ulineære forstærkning lægges talen midt i dynamikområdet som ved normalthørende personer, hvor den er behagelig at lytte på. Herudover bliver de mest relevante svage lyde hørbare (Banerjee, 2011). På figur 2.3.D er lyttemiljøet fra figur 2.3.A blevet komprimeret, så det passer til en person med et perceptivt høretab, men hvor dynamikken i det enkelte lyttemiljø bliver bevaret så godt som muligt. Herudover bliver lydniveauerne af kraftige lyde, tale og svage alle komprimeret, så det dermed giver et komprimeret dynamikområde hos høreapparatbrugeren. Dette er muligt med kompression i digitale høreapparater med ulineær forstærkning. I næste afsnit vil dette emne blive forklaret i større detalje.
Figur 2.3. 4 forskellige eksempler på dynamikområde. A – for en normalt-‐ hørende person. B – for en person med et perceptivt høretab. C – for den samme person som i B med lineær forstærkning. D – -‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐//-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐ med ulineær forstærkning. Kilde: Banerjee, 2011. De ovenstående beskrevne affektioner (OHC ulinearitet, loudness recruitment og indskrænket dynamikområde), som rammer cochlea hos personer med et perceptivt høretab, kan der kompenseres for vha. et høreapparat med ulineær forstærkning og kompression. Den beskrevne tuning og frekvensselektivitet som skyldes deffekter i BM og OHC er det ikke muligt at kompensere for med høreapparat. I det næste afsnit vil der blive givet en detaljeret beskrivelse af, hvordan kompression virker i høreapparater, og hvordan dette kan kompensere for de tre ovenfornævnte affektioner.
side 11 af 88
2.1.3 Kompression i høreapparater Siden udviklingen af de første digitale høreapparater i 1996 er det blevet muligt at designe høreapparater, som kan give ulineær forstærkning. Dette banede vejen for kompression i høreapparater (Edwards, 2007). Kompression i et høreapparat virker simpelt ved, at det giver meget gain til svage lyde i forhold til kraftige lyde (Hansen, 2002). Ud fra forrige afsnit er der tre væsentlige grunde til at bruge kompression i digitale høreapparater:
1. At kompensere for OHCs manglende ulineære forstærkning hos patienter med et perceptivt høretab (Moore et al., 1999).
2. At kompensere for loudness recruitment, dvs. give personer med høretab en loudness-‐fornemmelse, som er tilnærmelsesvis den samme som en normalthørende vha. loudness normalization og/eller loudness equalization (Byrne et al., 2001; Hansen, 2002).
3. At tilpasse lydinput i høreapparater, så outputtet svarer til patientens indskrænkede dynamikområde (Hopkins et al., 2012)
I forhold til det førstnævnte punkt kan der kompenseres for dette ved at give ulineær forstærkning i høreapparaterne. Denne ulineære forstærkning kan se ud som på figur 2.4 herunder, som er en input-‐output kurve for et høreapparat. Der er først et lineært forstærkningsstykke, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med den blå kurve på figur 2.1 fra 10 – 30 dB SPL.
Figur 2.4. Input-‐output kurve for et høreapparat. På grafen vises et lineært forstærkningsstykke og et kom-‐ pressionsstykke (automatic gain control mode). Dette stykke begynder ved kompressions-‐
tærsklen (CT) og størrelsen af kompressionen bestemmes af en kompressionsratio (CR) Kilde: Moore, 2008.
side 12 af 88
Dernæst er der et kompressionstykke (AGC mode) som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med den blå kurve på figur 2.1 fra 30 – 70 dB SPL. Grafen er et eksempel på, hvordan kompressionen sætter ind ved CT, og hvordan størrelsen af denne bestemmes vha. CR som Δ input level pr. Δ output level (Moore, 2008). Hvis CR > 1 er der tale om kompression hvis CR = 1 er om der tale om lineær forstærkning, og hvis CR < 1 er der tale om ekspansion jf. figur 2.4 og 2.5. Den røde graf på de to figurer indikerer en ekspanderende forstærkning (Banerjee, 2011).
Figur 2.5. Input-‐output kurve over kompression i et høre-‐ apparat. På grafen er vist ULn (smertegrænse for normalthørende), ULhi (smertegrænse for person med høretab), THn (tærskel for nor-‐ malthørende), THhi (tærskel for person med høretab), TK low (CK) samt TK high (output begrænser). Kilde: Banerjee, 2011.
På figur 2.5 ses en input-‐output kurve, hvor kompressionen i et høreapparat er illustreret fra kompressionsknæpunktet (CK) ved et input på 10 dB SPL, hvor det (høreapparatet) giver et output på 60 dB SPL til outputbegrænseren sætter ind ved input ved 100 dB SPL, hvor det giver et output på 115 dB SPL. Dette er en smart måde at komprimere lyden fra et givent lydmiljø, så den bliver tilpasset til dynamikområdet for person med et perceptivt høretab jf. punkt 3 ovenfor. De to grafer viser også, hvordan en ulineær forstærkning i høreapparaterne tilnærmelsesvis ligner den blå kurve på figur 2.1 og dermed OHC ulinære forstærkning jf. punkt 1.
side 13 af 88
Mht. kompression ønskes gainen at blive justeret, som lydinputtet ændres sig. Dette er især vigtigt mellem 55 – 90 dB SPL (Hopkins et al., 2012), da tale typisk befinder sig inden for dette lydtrykniveau (ca. 50 – 70 dB SPL) (Acoustical Society, 2000). Hvis der fx sker en pludselig stigning i dB SPL i et talesignal, vil den tid det tager gainen at skrue maksimalt 3 dB ned være attack-‐tiden (ta). Hvis der derimod sker et pludseligt fald i dB SPL i et talesignal, vil den tid tager at gainen skrue maksimalt 4 dB6 op være release-‐tiden (tr) (Moore, 2008; Hopkins, 2012). Kompression i høreapparater består altså af to forskellige features som hhv. skruer op og ned for gainen. Kompression bliver typisk beskrevet som hurtig-‐ eller langsomvirkende (Hopkins et al., 2012) i forhold til, hvor hurtigt kompressoren påvirker gainen i høreapparatet. Et andet udtryk, som kan bruges om dette er kort eller lang kompressions-‐tidskonstant (herefter benævnt som kort/lang tidskonstant – med henvisning til at både ta og tr er kort/lang).
Figur 2.6. ta og tr for hhv. korte og lange tidskonstanter. Kilde: Moore, 2008. På figur 2.6 herover kan det ses, hvordan attacktiden skruer gainen 3 dB ned ved en kraftig stigning lydinput, samt hvordan releasetiden skruer gainen 4 dB op efter et pludseligt fald lydinput i gain. På figuren vises dette ved hhv. kort og lang tidskonstant. Typisk er ta fra 1 – 2.000 ms og tr er fra 20 – 5.000 ms (Hopkins et al., 2012). Lang tr er typisk fra 500 – 1.500 ms, kort tr er typisk fra 3 – 200 ms, lang ta er typisk fra 100 – 240 ms og kort ta er typisk fra 0.5 – 6 Dette er bestemt i ANSI (American National Standard Institute) S3.22. I IEC (International Electrotechnical Commission) 118-‐2 er det bestemt til, at gainen maksimalt skruer 2 dB op for gainen (Dillon, 2012).
side 14 af 88
20 ms (Hansen, 2002; Moore, 2008; Boyle et al., 2009). Til dette bør det nævnes, at længden af en stavelse er typisk mellem 100 – 200 ms (Dillon, 2012). Mht. kort tidskonstant giver denne gain-‐ændringer indenfor varigheden af en stavelse og deraf kommer betegnelsen syllabic compression. Kort tidskonstant vil give en hurtig forøgelse af gain i forhold til en pludselig nedgang i lydniveau, så der opnås en bedre audibility af svage sproglyde som bliver efterfulgt af kraftige sproglyde, fx en svag konsonant efterfulgt af en kraftig vokal. Lang tidskonstant giver derimod en lille gain-‐ændring over varigheden af en sætning og er kendt AGC, som tidligere nævnt under figur 2.4 (Moore, 2008). Denne størrelse kaldes også automatic volume control (AVC) (Hopkins et al., 2012). Lang tidskonstant giver en minimal forvrængning af den temporale envelope (Hopkins et al., 2012), og giver dermed lige meget forstærkning af både svage og kraftige sproglyde. Disse iagttagelser i forhold til kort og lang tidskonstant kan antagelsesvis have en betydning for taleforståelse. I forhold til ovenstående, hvor det nævnes, at der sker gain-‐ændringer ved kompression i forhold til, hvilket lydinput der kommer ind i høreapparatet, og hvilken tidskonstant der benyttes, så findes det interessant at se, hvordan gainen ændrer sig ved ulineær forstærkning. På figur 2.7 herunder ses, hvordan gainen i høreapparatet ændrer sig i forhold til forstærkningen på en input-‐output kurve. Det ses på figuren, at gainen er uændret ved lineær forstærkning og at den falder ved kompression og outputbegrænser (limiting). Hvis der havde været et stykke med ekspansion, ville gainen her have været stigende.
Figur 2.7. Viser gainen i et høreapparat ved en ulineær input-‐output kurve. Dillon, 2012.
side 15 af 88
Et sidste væsentligt aspekt vedr. kompression er, at den skal give personer med et høretab en loudness-‐fornemmelse tilnærmelsesvis som en normalthørende jf. punkt 2 på p. 11. Som nævnt i dette punkt, kan det gøres vha. loudness normalization og/eller loudness equalization (Byrne et al., 2001). Herudover kan multikanalskompression i høreapparater kompensere for loudness recruitment (Hopkins et al., 2012) ved at køre med flere uafhængige kompressions-‐tidskonstanter, da loudness recruitment er frekvensafhængig (Hansen, 2002). Loudness normalization vil sige, at alle input i høreapparatet bliver normaliseret, dvs. at svage lydinput i dB SPL bliver forstærket meget. Desto kraftigere lydinputtet bliver desto mindre forstærkning bliver der givet (Byrne et al., 2001) jf. de blå pile figur 2.2 på p. 9. Dette gør, at forskellen mellem svage sproglydskomponenter som konsonanter og kraftige sproglydskomponenter som vokaler stadig forbliver den samme. Så loudness normalization forbedrer hverken taleforståelse og audibiliteten af sproglyde (Byrne et al., 2001). For personer med høretab af mild eller moderat grad (26 – 55 dB HL (Clark, 1981)) vil det derfor være bedre at benytte loudness equalization, som vil sige, at alle frekvensbånd inden for taleområdet bliver forstærket, og der dermed bliver bidraget lige meget til loudness af tale over hele dette frekvensspektrum (Byrne et al., 2001). Da dette værktøj blev udviklet regnede man med, at audibiliteten af sproglyde ville blive forbedret, når de forskellige sproglyde blev balancerede. Det blev vist, at dette ikke var tilfældet i et studie i 1986. Der blev dog fundet i et andet studie 1990, at loudness equalization giver personer med høretab > 90 dB SPL (Clark, 1981) i diskanttonerne (2 – 8 kHz) en bedre taleforståelse end de ellers ville have haft (Byrne et al., 2001).
2.2 Taleaudiometri
2.2.1 Et historisk perspektiv
2.2.2.1 Udviklingen af de første amerikanske taleaudiometrimaterialer I årenes løb er der udviklet mange videnskabelige og teknologiske opfindelser, der har gjort det muligt at udvikle den moderne audiometri og taleaudiometri. Eksempler på sådanne opfindelser er Alexander Graham Bells transducer7, fra 1876, som kunne transformere lydenergi til elektrisk energi og Thomas Edisons phonograf 8 fra 1877, som kunne transformere mekanisk energi til lydenergi. Herudover Edisons rørdiode-‐princip ”Edison-‐effekten”9 fra 1883 (Wilson & Magolis, 1983). I 1889 foreslog Lichtwitz, at man kunne bruge Edisons phonograf til at teste folks hørelse med tale. I 1904 foreslog Bryant en lignende anvendelse af phonografen (Wilson & Margolis, 1983). Før Edison patenterede phonografen i 1877 var den eneste måde at måle et høretab på, ved at teste, ved hvilken afstand en patient kunne forstå tale og svag hvisken (Ludvigsen, 2005).
7 Grundlaget for den moderne mikrofon. 8 Grundlaget for den senere grammofon og pladespiller samt den moderne cd-‐afspiller og højtaler. 9 Grundlaget for den senere og moderne elektriske forstærker (Wilson & Margolis, 1983).
side 16 af 88
Der skulle herfra gå nogle år før de første taleaudiometri-‐materialer tog deres form. Bell Laboratories, Inc.’s (Bell Labs)10 udvikling af elektroniske kommunikationssystemer i USA i 1920’erne og 1930’erne var med til at starte designet af de første materialer. Disse materialer blev bl.a. brugt til at teste speech intelligibility (på dansk taleforståelse) hos soldater, som var hjemvendt fra anden verdenskrig og i forbindelse hermed havde fået høretab (Schoepflin, 2012). Hos Bell Labs var Harvey Fletcher og J. C. Steinberg forgangsmænd inden for produktion, transmission og forståelse af tale (Fletcher & Steinberg, 1929). De gik især meget op i, at finde en metode, hvorpå de objektivt kunne måle taleforståelse på en forsøgsperson (Fletcher & Steinberg, 1929). Derfor udviklede de i 1929, 49 lister á 50 sætninger med hhv. spørgende sætninger og sætninger i bydeform. Her blev forsøgspersonerne enten bedt om at gentange, besvare eller kommentere sætningerne. Herudover forklare et begreb, som indgik i sætningerne (Wilson & Margolis, 1983; Ludvigsen, 2005). Udviklingen af disse fremgår i deres publikation fra samme år: Articulation Testing Methods. I år 1930 i England lavede Collard også et lignende videnskabeligt arbejde (Ludvigsen, 2005). Men allerede i 1924 udviklede Jones & Knudsen et audiometer (en lydforstærker) ud fra deres viden om hhv. medicin/otologi og fysik. Dette audiometer kunne måle både luftledning og benledning11. Herudover kunne det også bruges til forstærke hvisken og normal tale (Wilson & Magolis, 1983). Med udviklingen af dette apparat fandt de ud af, at forsøgspersoner med et konduktivt høretab forbedrede deres hørelse med forstærket lyd, mens forsøgspersoner med et perceptivt høretab ikke oplevede nogen forbedring med forstærket lyd (Jones & Knudsen, 1924). Dette er et af de første taleforståelses-‐eksperimenter, som er lavet med forsøgspersoner med et høretab (Wilson & Margolis, 1983). Herfra gik der 16 år før Hughson & Thomson i 1942 publicerede et 3 årigt langt studie, hvor blev målt SRT på patienter med høretab. Her blev det førnævnte materiale udviklet af Fletcher & Steinberg i 1929 brugt. I studiet blev sætningerne præsenteret ved, at en taler læste sætningerne op igennem en monitor, hvorefter patienter skulle gentage dem. I denne test blev der målt ved hvilken dæmpning af tale i dB, en forsøgsperson kunne gentage 2/3 af ordene i en sætning korrekt (Wilson & Margolis, 1983). Under anden verdenskrig, udviklede Hugins et al. i 1947, på Harvard Psycho-‐Acoustic Laboratories (PAL) ordlister af spondæ-‐ord12. Disse spondæer blev udvalgt ud fra hvor kendte, fonetisk forskellige de er, samt hvor hyppigt de optræder og hvor hørbare de er (Hugins et al., 1947). Der blev designet to lister á 42 spondæer. Der blev udformet to testprocedurer til disse to lister; PAL auditory test nr. 9 og 14. I test nr. 9 blev der efter hver sjette ord dæmpet 4 dB, dvs. i alt 24 dB dæmpning igennem en liste. I test nr. 14 blev der ikke skruet ned, så der var det samme niveau igennem hele testen. Herudover var der en test nr. 12, som bestod af spørgsmål, som skulle besvares med et
10 Grundlagt i 1925 (https://www.bell-‐labs.com/about/history-‐bell-‐labs/). Udspringer fra American Telephone and Telegraph Company (AT&T), der har rødder tilbage til Alexander Graham Bells opfindelse af telefonen i 1875 (http://www.corp.att.com/history/). 11 Den første benleder til at måle cochleas tærskel blev patenteret af Hugo Gernsback i 1923 (http://www.google.com/patents/US1521287). 12 En spondæ (eng. spondee) er et tostavelsesord med tryk på begge stavelser (Pedersen, 2007).
side 17 af 88
ét-‐ords svar. Test nr. 9 og 12 blev brugt på Deshon General Hospital i (Wilson & Margolis, 1983). Hugins et al., 1947 definerede taleforståelse som, det præsentationsniveau, hvor en forsøgsperson kunne gentage 50 procent af ordene. De foretog også psykometriske funktioner på normalthørende forsøgspersoner med ovenfor nævnte ordlister med spondæ’er. Ved disse psykometriske kurver var der en hældning på 10 procent/dB mellem 20 og 80 procent rigtige ord. Dette er principper som stadig anvendes (Wilson & Margolis, 1983). I 1952 lavede Hirsh et al. en revideret version af PAL test nr. 9; CID auditory test (CID W-‐1 & W-‐2) ved Central Institute for the Deaf (CID). Der var to væsentlige grunde til, at den blev udviklet; at normalthørende ikke scorede ens, samt at nogle ord på listen blev hørt ved en lavere tærskel end andre. Der blev taget højde for dette i designet af CID-‐testene, så de sværeste og letteste ord blev skåret fra PAL nr. 9. De 84 spondæer blev således reduceret til 36 spondæer. CID W-‐1 kører med samme niveau igennem hele testen, mens der ved CID W-‐2 er 3 dB dæmpning for hvert tredje ord (Wilson & Margolis, 1983).
2.2.2.2 Udviklingen af de første danske taleaudiometrimaterialer Samme år som CID-‐listerne (1952)13 blev lavet, blev det første dansksprogede taleaudiometri-‐materiale udviklet af Christian Røjskær, som også bestod af spondæer. Herudover udviklede han enstavelsesord med forskellige konsonantkombinationer og lister med talord som afspilles i grupper af tre tal, som det kendes fra Dantale 1, hvor disse gamle talordslister er genindspillet. Det var vigtigt at få lavet et taleaudiometri-‐materiale, da de første danske hørecentraler blev oprettet i 1950 (Ludvigsen, 2005). I forbindelse med disses oprettelse blev de første deciderede taleaudiometrilister (Hørecentral(HC)-‐listerne) udviklet af to forskere ved Københavns Universitet; Henning Spang-‐Hansen og Svend Smith (Ludvigsen, 2005). Disse lister bestod af syv lister med 25 ord i hver. I modsætning til Røjskærs materiale var HC-‐listerne fonetisk balancerede, dvs. ordene i listerne optræder lige ofte i det danske skriftsprog (Ludvigsen, 2005). Det var også i HC-‐listerne, at discrimination loss (DL) blev indført, der bliver målt i , hvor mange procent missede ord en patient har (Pedersen, 2007). HC-‐listerne blev brugt i 25 år, men blev undervejs kritiseret, da der var stor forskel på sværhedsgraden af ordene (Ludvigsen, 2005) ligesom det var tilfældet med PAL testene fra Harvard i 1947, som beskrevet ovenfor. Derfor begyndte udviklingen af Gentofte Standardlisterne (GS-‐listerne). Man brugte mange år på at forske i -‐ med Gerhard Salomon i spidsen -‐ hvordan man lavede et taleaudiomteri-‐materiale, der passede bedre til kliniske målinger (Ludvigsen, 2005). Og i 1970 havde man en revideret udgave af HC-‐listerne. GS-‐listerne består af ti lister á 25 enstavelsesord, hvor de fleste af ordene er CVC (consonant-‐vowel-‐consonant) ord (Pedersen, 2007). Ordene er optaget med en kvindelig oplæser og blev ofte præsenteret med et baggrundsstøj-‐signal. Denne blev kaldt Gunnar-‐NU-‐støj, da det bestod af, at en optagelse med 13 Grunden til at taleaudiometri kom så sent til Danmark i forhold til, hvornår de første materialer blev udviklet i USA og Storbritannien, var at der skulle designes et dansk materiale helt fra bunden, da taleaudiometri skal anvendes nationalt. Herudover at det var omkring 1950, at de første elektriske høreapparater blev udviklet. Dette gjorde, at udbredelsen af taleaudiometri blev større, og at det fandtes interessant at teste, hvilken effekt høreapparater havde på taleforståelsen (Ludvigsen, 2005).
side 18 af 88
Gunnar ”NU” Hansen, som blev tidsforskudt og adderet 4 gange (Ludvigsen, 2005). Resultaterne i GS-‐listerne blev som noget nyt målt i fonemscore. Fx ville et forkert gentaget ord – fed i stedet for led – give to rigtige fonemer (Ludvigsen, 2005). Efterhånden ønskede man et nyt taleaudiometri-‐materiale til at afløse GS-‐ og HC-‐listerne (Ludvigsen, 2005) og i begyndelsen af 1980’erne (Pedersen, 2007), blev der udviklet et nyt materiale på Høreklinikken ved Bispebjerg Hospital. Dette materiale blev kaldt CL-‐listerne efter Carl Ludvigsen (Pedersen, 2007). Målet med CL-‐listerne var at lave et landsdækkende dansk taleaudiometri-‐materiale, som bestod af en-‐stavelses-‐substantiver. (Ludvigsen, 2005). Herudover blev CL-‐listerne -‐ lige som GS-‐listerne – målt med fonemscore (Pedersen, 2007). I 1986 blev der af Nielsen & Parving udført en undersøgelse, som sammenlignede CL-‐listerne med GS-‐listerne. Her viste det sig, at der kun var små forskelle mellem disse to lister. Af denne grund blev der ikke lavet et landsdækkende materiale i denne omgang (Ludvigsen, 2005). Helen-‐materialet er det første danske materiale, som var sætningsbaseret og blev udviklet i begyndelsen af 1970’erne (Pedersen, 2007) med Ewertsen og Birk Nielsen fra Bispebjerg Hospital som initiativtagere. Materialet bestod af spørgende sætninger (Ludvigsen, 2005). svarende til dem i Harvey Fletcher’s og J. C. Steinberg’s sætninger fra 1929, som tidligere beskrevet. Det fik ikke den store succes og blev kun brugt i en kort tid på Bispebjerg Hospital (Pedersen, 2007). Det blev dog også brugt i begyndelsen af 1980’erne på Aarhus Universitets Hospital til patienter, som var blevet indopereret med cochlear implant (Ludvigsen, 2005; Pedersen, 2007).
2.2.2 Dantale I Efter flere forsøg på at udvikle et landsdækkende materiale, nedsatte Dansk Audiologisk Selskab i 1984 et udvalg, som skulle komme med en dansk standard inden for taleaudiometri. Dette udvalg bestod af Claus Elberling, Carl Ludvigsen samt Poul Erik Lyregaard. Og i 1986 havde de udviklet et nyt taleaudiometri-‐materiale, Dantale 1 (Elberling et al., 1988). Dantale 1 var indspillet på en CD og indeholdt ordlister til hhv. voksne, børn og småbørn samt talord i grupper af 3, løbende tale, maskeringsstøj og kalibreringssignaler (Elberling et al., 1989). Ordlisten til voksne består af otte ordlister á 25 entstavelsesord til voksne bestående af substantiver, adjektiver og verber. Hver ordliste indeholder 80 fonemer, 10 – 11 labialer14, 10 -‐ 11 dobbeltkonsonanter, 16 – 17 stopkonsonanter15 samt 9 – 10 ord, der begynder med fonemerne /s/ eller /t/ (Elberling et al., 1989). Disse voksenlister er dem, som i dag bliver benyttet til at foretage DS % (discrimination score i procent korrekte ord) i klinikken. Børneordlisterne består af 20 enstavelses-‐ordpar (ikke fonetisk balancerede), som er kendt af børn > 5 år. Der er her 4 lister á 20 ord, og de er alle taget fra voksenordlisten; de har derfor samme akustiske karakteristik (Elberling et al., 1989). Ordlisten til småbørn består af 14 Labial betyder, at den ene eller begge læber bruges som artikulatorer, når der udtales et ord. Fx /b/ i læbe. Gælder også det danske /p/, /m/, /f/ og /v/ (Grønum, 2007). 15 En stopkonsonant er også kaldet en lukkelyd eller en klusil. Ved en klusil dannes der et helt lukke for luftstrømmen fra lungerne samt gennem lungerne og munden. En klusil er fx /t/ i tærskel. Gælder også det danske /p/, /b/, /t/, /d/ (hårdt d), /c/, /k/ og /g/ (Grønum, 2007).
side 19 af 88
8 ord, som ligeledes er taget fra voksenordlisten, og som er kendt af 3-‐årige børn. En liste består á 48 ord, dvs. de 8 ord som testen består af, gentages seks gange i vilkårlig rækkefølge (Elberling et al., 1989). Løbende tale er en tekst omhandlende Samsø, som er læst op. Testen har en varighed på 10 minutter og er inddelt i tre afsnit. Talordslisterne er svarende til Røjskærs materiale fra 1952, som tidligere beskrevet og består af 3 lister á 60 talordskombinationer med 3 i ord i hver (2 lister á 15 talordkombinationer og en liste á 30 talordskombinationer). I en liste indgår følgende tal: 0, 1, 2, 3, 5, 6, 7 og 12 (Elberling, 1989). Formålet med talordslisten er at bestemme SRT hos patienter, og denne benyttes stadig i klinikken i dag. Ovenstående tests er blevet indspillet på CD’ens venstre kanal, mens støjsignalet og kalibreringssignalerne er indspillet på højre kanal. Støjsignalet er amplitudemoduleret maskeringsstøjsignal formet efter et talespektrum (speech shaped noise – herefter SSN) (Elberling et al., 1989).
2.2.3 Dantale II Dantale II blev udviklet af Ardenkjær-‐Madsen & Jovassen i 2001, som en dansk version af Björn Hagermans svenske sætningstest i støj, som blev udviklet i startfirserne (Ardenkjær-‐Madsen & Jovassen, 2001; Wagener et al., 2003; Pedersen, 2007). Der blev udviklet en tysk version af Kirsten Wagener i 1999 (Oldenburger Salztest) (Wagener et al., 2003). Dantale II består af 16 lister á 10 ord. Hver sætning, består af 5 ord; et proprium16, et verbum, et tal, et adjektiv og et substantiv i flertal (Ardenkjær-‐Madsen & Jovassen, 2001; Wagener, 2003; Pedersen, 2007), dvs. at der i alt indgår 5017 ord i Dantale II, som det ses på figur 2.2.1 nedenfor. Ud fra disse er der, som ovenfor beskrevet, designet 16 sætningstestlister. I en Dantale II test måles, hvor forsøgspersonens SRT ligger, dvs. ved hvilket præsentationsniveau de forstår 50 procent af ordene18 (Pedersen, 2007, p. 28). I det originale Dantale II, Oldenburger Satztest og Hagermansætningerne beregnes SRT, som hældningen på en S-‐kurve med præsentationsniveau i %/dB eller 1/dB (Speech-‐to-‐Noise Ratio) som funktion af en procentsats på 50 procent taleforståelighed (Pedersen, 2007). Denne udregningsmetode benyttes ikke i undertegnedes test, som er en udgave af Dantale II, som kører vha. software og ikke en CD, designet af ERP (se afsnit 4.6.1) og derfor vil den ikke blive beskrevet her. En beskrivelse af den udregningsmetode, som benyttes til at udregne SRT undertegnedes test, kan ses i afsnit 4.6.2. Når der foretages en SRT-‐måling præsenteres der ofte også et støj-‐signal. Herved opnår man et mål for SNR. Dette mål kan bruges til at sammenligne SRT ved forskellige tale-‐ og støjniveauer med hinanden (Nilsson et al., 1994) og er et vigtigt redskab til at simulere en talesituation i støj. Støjsignalet som benyttes er SSN. Dette giver også en bedre sensitivitet i
16 Egennavn. 17 De 50 ord i Dantale II er udvalgt på baggrund af en undersøgelse fra 1992 vedr. de 5000 mest benyttede ord i det danske sprog (Pedersen, 2007). 18 Denne størrelse kaldes også for SRT50, men i dette specialeprojekt bruges blot betegnelsen SRT.
side 20 af 88
forhold til ændringer i DS % og giver en stejlere intelligibility-‐kurve end fx traffikstøj (Nilsson et al., 1994). Støjsignalet som anvendes i Dantale II er designet ved at lave en lang sekvens af de 160 sætninger, som indgår i Dantale II, og herefter afspillet dem 30 gange oveni hinanden. Derved vil støjens frekvensspektrum være tilnærmelsesvis det samme som i sætningerne, dvs. et SSN-‐signal (Wagener et al., 2003).
Figur 2.2.1: De ord og sætningskombinationer, der er i Dantale II. Kilde: Wagener et al., 2003, p. 11.
2.2.4 Udviklingen af den originale HINT Hearing in noise test (HINT) blev udviklet af Nilsson et al. i 1994 og er en taleforståelighedstest på engelsk i hhv. ro og med baggrundsstøj. Der blev udviklet 25 test-‐ og 3 træningslister med i 10 sætninger i hver. Alle listerne var indtalt af en mandlig oplæser (Nilsson et al., 1994). Ligesom i Dantale II, måles der i HINT, hvor forsøgspersonernes SRT ligger. I det følgende vil det blive beskrevet, hvordan de 25 HINT-‐lister blev udviklet af Nilsson et al. (1994), og hvilke valg de gjorde i deres studie. HINT er designet og udviklet ud fra BKB-‐sætningerne, som er en liste på 336 sætninger til børn og er opkaldt efter tre britiske forskere Bamford, Kowal og Bench. Det første der blev gjort i studiet (Nilsson et al., 1994) var at revidere BKB-‐sætningerne ved at fjerne idiomer19 fra sætningerne og ved at ensarte længden på sætningerne. Herefter blev sætningerne præsenteret for 10 normalthørende forsøgspersoner med amerikansk som modersmål, som skulle vurdere, hvor ”naturlige”/hverdagsagtige disse sætninger var på en skala fra 1 – 7, hvor 1 var ”unaturlig” og 7 var ”naturlig”. Hertil blev de spurgt til, hvordan de unaturlige sætninger (sætninger med en score fra 1 -‐ 5) kunne gøres mere naturlige. Disse reviderede sætninger blev præsenteret for
19 Ordsprog og/eller fraser.
side 21 af 88
6 nye forsøgspersoner (også med amerikansk som modersmål). Hos denne gruppe vurderede forsøgspersonerne sætningerne som > 6 (Nilsson et al., 1994). Disse kunne herefter bruges i den første test i studiet. Her indgik 78 normalthørende forsøgspersoner (mænd og kvinder mellem 17 og 45 år med gennemsnitsalder på 24. De havde alle en tærskel ≤ 15 dB HL). Forsøgspersonerne blev inddelt i grupper på 6 – 8 personer og blev heri præsenteret for sætningslisterne. Dette blev gjort igennem hovedtelefoner ved en fast SNR. De første 12 sætninger blev brugt som træning. Ved hver sætning blev der udregnet procent korrekte ord. Forskellen i intelligibility i procentscore mellem forsøgspersonerne blev brugt til at justere sætningerne i gennemsnitligt lydniveau i dB SNR. Herefter blev den næste gruppe af forsøgspersoner præsenteret for sætningerne. Sådan blev testene kørt igennem for de resterende forsøgspersonsgrupper. Af de originale 336 sætninger blev der i testen justeret 252 af dem. Taleforståelsen for de forskellige lister blev herefter sammenlignet og til sidst blev fonemfordelingen i dem bestemt. Der blev herudfra designet 21 lister med 12 sætninger i hver, hvor det fonetiske indhold blev ligeligt fordelt i mellem de 21 lister. Disse havde et matchende fonemindhold (Nilsson et al., 1994). Det næste der blev gjort i udviklingen af HINT, var at bestemme reliabiliteten mellem de forskellige lister, dvs. hvor god reproducerbarhed, der var mellem de forskellige lister. I denne test blev der brugt 18 normalthørende forsøgspersoner (fra 18 – 43 år med en gennemsnitsalder på 26,8 år med et høretab ≤ 15 dB HL). Sætningerne blev fra testens start præsenteret under forsøgspersonernes tærskel og blev gradvist skruet op med 2 dB SPL steps op indtil de kunne gengive en korrekt sætning (Nilsson et al., 1994). Herefter blev den adaptive metode benyttet: Når en sætning blev ukorrekt gengivet, blev der skruet op med steps på 2 dB SPL og når en sætning blev korrekt gengivet blev der skruet ned i steps på 2 dB SPL. Sætningerne blev både præsenteret med og uden støj. Herefter blev reliabiliteten af de målte SRT-‐værdier i testlisterne bestemt. Ud fra Plomp & Mimpen (1979), kan reliabiliteten for en målt SRT-‐størrelse estimeres ud fra standardafvigelsen af forskelle mellem retestede SRT-‐værdier hos forsøgspersoner. Nilsson et al. (1994) fandt i deres studie, at der var en stor grad af reliabilitet mellem de forskellige lister. I den efterfølgende databehandling, blev reliabiliteten beregnet for de første 10 sætninger. Dette viste, at reliabiliteten stort set var det samme uanset om der var 10, 11 eller 12 sætninger, da standardafvigelsen i forskelle mellem retestede SRT-‐værdier hos forsøgspersonerne, kun blev forøget med mindre end 0.1 dB SNR mellem, når 11. og 12. sætning blev trukket fra resultaterne, dvs. hvis der var 10 sætninger i en sætning. Og dermed blev det endelige design for HINT 25 testlister á 10 sætninger. Herudover 3 træningslister (Nilsson et al., 1994). HINT bygger som sagt på BKB-‐sætningerne, som er til børn. Men det vil stadigvæk også kunne bruges til voksne. HINT kan bruges til børn > 6 – 7 år (Nielsen & Dau, 2011). Udviklingen af den danske HINT blev igangsat i 2004 ved Center for Dansk Høreforskning ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Det var meningen, at den skulle hedde HINT, og sådan bliver det også beskrevet i en konferencertikel af Jens Bo Nielsen i 2005. Men man ændrede navnet til CLUE (the conversional language understanding evaluation) og denne blev udviklet
side 22 af 88
af Jens Bo Nielsen og Torsten Dau fra DTU (også ved Center for Dansk Høreforskning) i 2009, og er beskrevet i det næste afsnit. Denne blev videreudviklet af Nielsen & Dau i 2011 til det der i dag kendes som den danske HINT (mailkorrespondance med ERP).
2.2.5 Udviklingen af den endelige danske HINT I 2009 udviklede en taleforståelighedstest på dansk, den såkaldte kaldt CLUE-‐test. Denne blev udviklet ud fra principperne i den originale HINT, som beskrevet ovenfor (Nielsen & Dau, 2009). CLUE-‐listerne består af 18 testlister á 10 sætninger samt 7 træningslister. Alle listerne er fonetisk balancerede og er valgt ud fra aviser og magasiner (Nielsen & Dau, 2009). Der vil ikke være en nærmere beskrivelse af udviklingen af disse, så der ses blot på resultaterne fra studiet i det næste. Efter de 18 lister var blevet designet, blev de præsenteret for de danske høreapparatfirmaer; Oticon, Widex og GN Resound, og hos et af disse firmaer blev der lavet en omfattende intern undersøgelse med CLUE. Denne viste, at CLUE er sammenlignelig med den originale HINT og versioner af denne på andre sprog (Nielsen & Dau, 2009). Undersøgelsen viste dog også nogle problemer mht. selve materialet, valg af oplæser, samt hvordan der tildeles scores og beregnes testresultater (Nielsen & Dau, 2011). Mht. materialet har CLUE sætningerne et højt abstraktionsniveau i forhold til HINT, som kan forstås af 6-‐7-‐årige børn, som før beskrevet. Herudover er der enkelte sætninger i CLUE-‐lister, hvor ordrækkefølgen ændres. Mht. indspilningen af CLUE-‐materialet varierer det i kvalitet og enkelte sætninger er oplæst hurtigere end andre. Til sidst blev det i denne undersøgelse fundet, at testscores i CLUE giver mindre konsistente testscores end ønsket (Nielsen og Dau, 2011). Det viste sig dog, at den gennemsnitlige SRT-‐værdi varierede mindre end 0,5 dB SNR mellem de forskellige lister. Dette er mindre end ved den originale HINT og versioner af denne på andre sprog. Dette tilskrves proceduren, der benyttes i CLUE (Nielsen & Dau, 2009). Så vidt det vides har CLUE ikke været benyttet rent klinisk (mail fra ERP). I 2011 publicerede Nielsen & Dau et andet studie, hvor de designede en dansk version af HINT. I studiet blev HINT først designet ud fra CLUE. Herefter blev der kørt en test med de designede HINT-‐lister. Det blev herefter undersøgt, hvor meget SRT varierede i mellem de forskellige designede HINT-‐lister. I forhold til dette undersøgte man om SRT varierede pga. forskellige SRT-‐tærskler hos forsøgspersonerne og/eller pga. listerne var forskellige (i afsnittet vedr. resultatet af dette beskrives det som hhv. effekt hos forsøgspersoner og/eller effekt ved lister) (Nielsen & Dau, 2011). Der blev også foretaget en retest efter 3 uger, men resultatet herfra bliver ikke beskrevet, da det kun findes interessant at beskrive, hvordan den danske HINT er designet. I studiet blev naturligheden af sætningerne først vurderet. Dette blev gjort af et panel på 10 personer med dansk som modersmål samt 2 lingvistikkere (som det også blev gjort for det originale materiale fra 1994, dvs. 1 i score for de mest ”unaturlige” sætninger og 7 i score for de mest ”naturlige” sætninger). Før undersøgelsen blev der sortereret 15 træningssætninger fra pga. forskellige årsager, der ikke er er beskrevet i artiklen. Hermed blev ”naturligheden” vurderet for 235 CLUE-‐sætninger. Hvis en sætning fik > 5 i score, kunne den bruges i det
side 23 af 88
endelige danske HINT-‐testmateriale. Herudover blev der taget op til tre sætninger fra hver liste med, hvis de havde fået en score mellem 4,0 og 4,9. Der var 176 sætninger, som fik en score > 5 og 41 sætninger, som fik en score mellem 4,0 og 4,9. Herefter blev der designet 10 lister á 20 sætninger ud fra 18 originale CLUE-‐testlister og 2 CLUE-‐træningslister. Sammensætning af de 10 lister blev gjort ved, at CLUE-‐listerne med de gennemsnitligt højeste SRTN20-‐værdier, blev parret med de CLUE-‐lister, som havde den gennemsnitligt laveste SRTN-‐værdier, således at de endelige HINT-‐lister fik mere ensartede SRT-‐værdier. Herudover blev de mest ”unaturlige” sætninger i disse lister udskiftet med de mest ”naturlige” sætninger, dvs. de sætninger der fik en bedre ”naturlighedsscore” i den tidligere vurdering af CLUE-‐sætningernes ”naturlighed”. Til sidst ændrede man på listerne, så der var fonetisk balance i mellem dem (Nielsen & Dau, 2011). Disse 10 lister blev præsenteret for 16 normalthørende forsøgspersoner (8 mænd og 8 kvinder mellem 19 og 43 år med en gennemsnitsalder på 33,6 år) og 16 forsøgspersoner med høretab (10 mænd og 6 kvinder mellem 61 og 69 år med en gennemsnitsalder på 65,9 år). Alle forsøgspersonerne med høretab havde presbyacusis med et mildt til moderat høretab, havde gået med høreapparat ≥ 1 år, havde dansk som modersmål, havde kendskab til Dantale II, men ingen kendskab til CLUE og havde forskellig uddannelsesmæssig baggrund (Nielsen & Dau, 2011). Resultaterne fra testen viste en overordnet SRTN-‐værdi på -‐2,52 dB SNR hos de normalthørende forsøgspersoner og en overordnet SRTN-‐værdi på 0,09 dB SNR hos forsøgspersonerne med høretab. Herefter blev der foretaget en to-‐sidet ANOVA21 test for de normalthørende forsøgspersoner, som viste, en signifikant effekt ved lister, men ingen signifikant effekt hos forsøgspersonerne. Samme test blev foretaget for forsøgspersonerne med høretab. Her var der ingen signifikant effekt ved listerne, men en højsignifikant effekt hos forsøgspersonernes, p < 0.0001 (Nielsen & Dau, 2011). Det mest brugbare af disse resultater er, at de varierende SRT-‐værdier i listerne i gruppen med forsøgspersonerne med høretab, opstår fordi der er forskel i deres SRT-‐tærskler. Der er ikke nogen forskel hos de normalthørende forsøgspersoner og derfor er HINT altså brugbar til personer med høretab.
20 Speech Recognition Threshold in noise. 21 Analysis of variance
side 24 af 88
3 Videnskabelig metode Den videnskabelige metode, der benyttes i dette specialeprojekt er et eksperimentelt enkeltgruppe enkeltblindet kvantitativt studie med følgende forskningsspørgsmål: Er der en forskel i taleforståelse hos høreapparatsbrugere, hvis der skiftes mellem kort og lang tidskonstant i en testsituation? Med følgende underspørgsmål: Er der herudover en forskel i forhold til, hvilket høreapparatfirma disse høreapparatsbrugere er habitueret til at gå med, hvilken hørelidelse de har og hvor stort deres høretab er?22 Disse spørger til om, der er en årsagseffekt, som er produceret af én eller flere uafhængige variabler virkende på én eller flere afhængige variabler. Den uafhængige variabel i dette specialeprojekt er kompressorhastighed eller størrelsen af tidskonstanter i form af attack-‐ og release-‐tider, samt hvilket høreapparatfirma forsøgspersonen er habitueret til at gå med, hvilken hørelidelse de har, samt hvor stort deres høretab er. Den afhængige variabel er resultaterne i Dantale II testen, som forsøgspersonerne har været udsat for. Denne bliver målt i SRT i dB SNR, som ved hvilket SNR, forsøgspersonen har forstået 50 procent af ordene. Der bliver først lavet en måling med hhv. en tidskonstant og derefter en måling med den anden tidskonstant. Om den ene eller anden tidskonstant blev indstillet på program 1 i høreapparatet blev valgt ved en enkelt-‐blindet lodtrækning. Hvordan dette er gjort, kan ses i afsnit 4.6. Det ville dog have givet studiet en større grad af validitet, hvis der kunne være foretaget dobbeltblindet test, så heller ikke undertegnede, viste hvilke tidskonstanter forsøgspersonerne blev udsat for i de enkelte tests. Der var dog ikke ressourcer til, at en tredjepart kunne foretage en lodtrækning vedr. tidskonstant og herefter tilpasse høreapparaterne til forsøgspersonerne. Herudover kunne et stærkere resultat være opnået, hvis der havde været flere deltagende forsøgspersoner23, hvis alle forsøgspersonerne havde den samme hørelidelse24, samt hvis der havde været længere tid til at foretage studiet. Hvis der havde været det kunne der være lavet en eller flere pilottest, så der kunne være testet flere materiale og støjsignaler inden gennemførelse af de endelige tests. Dette kunne også have givet mulighed for at lave undersøge test-‐retest variatoinen for testmaterialet, så der herved kunne opnås et mål for reliabiliteten af testen. Reliabiliteten af den udførte test er relativt høj, da der ikke er så stor forskel mellem målingerne, som det ses i tabel 5.2 øverst i afsnit 5.2. Mht. testmaterialet, som blev brugt til test i dette specialeprojekt er der valgt Dantale II med Dantale II støj. I diskussionsafsnittet (afsnit 6) vil der være en diskussion vedr. valg af taleaudiometrimateriale og støjsignal.
22 Der er beskrevet en tilhørende hypotese, alternativhypotese samt en nulhypotese til disse forskningsspørgsmål i resultatafsnittet under databehandling (afsnit 5.3). 23 Der er 16 deltagende forsøgspersoner, og det må siges at være grænsen for, hvor mange der kan deltage i et specialeprojekt, da det tager lang tid at skaffe forsøgspersoner og at foretage test. 24 Der deltager både forsøgspersoner med presbyacusis, DNA hereditaria, DNA professionalis samt typus incertus. Hvis alle forsøgpersonerne havde haft den samme hørelidelse ville resultatet blive mere validt. Dette har ikke været tidsmæssigt muligt, så det har været et kompromis mellem antal forsøgspersoner og ensartethed blandt forsøgspersonerne. To aspekter som bidrager til validitet i et studie.
side 25 af 88
4 Metode vedr. test
4.1 Kort om testen Testen i dette speciale er blevet foretaget i DELTA’s lyddøde rum på OUH, som er designet i henhold til ISO 3745. Her præsenteres 16 forsøgspersoner for Dantale II med det formål at bestemme deres taleforståelse i støj (målt i dB SNR), med hhv. kort og lang tidskonstant som beskrevet i problemformuleringen. Herudfra kan det bestemmes, om der er en signifikant forskel i taleforståelse i dB SNR mellem de to tidskonstanter. Herunder om der er en signifikant forskel mellem de to tidskonstanter, hvis forsøgspersonerne deles op i grupper i forhold til, hhv. hvilket høreapparatfirma de er habitueret til at gå med, hvilken hørelidelse de har, samt hvor stort deres høretab er i forhold til PTA25.
4.2 Forsøgspersoner og valg vedr. test De deltagende forsøgspersoner i studiet er trukket fra en population af høreapparatsbrugere med cochleære høretab. Inklusionskriterierne er: Forsøgspersonerne skal have symmetriske høretab med en sideforskel på højest 10 dB HL ved luftledningstærsklen, skal have en DS % ≥ 80 %, være mellem 18 og 85 år og have en normal kognitiv funktion. Herudover skal alle forsøgspersonerne have gået med deres høreapparater i minimum ét år, så der er en vis sikkerhed for, at de er habitueret til at gå med det. Til sidst skal høretabet være ≤ 60 dB HL ved 0,250 – 1,5 kHz og 30 dB HL -‐ ≤ 80 dB HL ved 2 – 8 kHz. Dette er valgt, da der inden for audiologien er en generel konsensus om, at de OHC’s tærskel befinder sig ved ca. 50 – 60 dB HL, 0,250 – 1 kHz og 60 – 65 dB HL, 1,5 – 8 kHz (Ture Andersen, Smith et al., 1987). Det ønskes primært at undersøge forsøgspersoner med OHC-‐skade, da det er her kompression i høreapparater er mest relevant som tidligere beskrevet. Den valgte inklusionstærskel ligger lidt over dette niveau, da der er 6 forsøgspersoner, som overskrider denne tærskel ved 6 – 8 kHz. I dette område er der en test-‐re-‐test-‐variation variation på ca. 5 – 10 dB HL (Landry & Green, 1999) og DS % ligger bedre end 80 %, så disse forsøgspersoner har med stor sandsynlighed en OHC-‐skade. Men det kan ikke udelukkes, at de også har er en lille IHC-‐skade. Der er dog 1 af disse 6 forsøgspersoner (#12), som har en tærskel der fra 80 -‐ 90 dB HL ved 4 – 8 kHz (se bilag 1, forsøgsperson 12). Der vil derfor være en større procentdel af de IHC, der er ødelagte her. For alle de 6 forsøgspersoner (#1, #2, #6, #7, #12 og #13) gælder det, at deres testresultater ligger tæt på gennemsnitsværdien for forskellen mellem kort og lang tidskonstant og en beregning af gennemsnitværdien uden disse forsøgspersoners resultater, giver kun en minimal ændring. Derfor kan det antages, at disse resultater ikke har en negativ indflydelse på testen, og dermed er de ikke blevet ekskluderet. En anden grund til, at de ikke ekskluderes er pga. mangel på forsøgspersoner. Undersøgelsen har derfor været et kompromis mellem antal forsøgspersoner og størrelsen af deres diskanthøretab (heri mængden af defekte IHC). Generelt kan det antages, at desto flere forsøgspersoner, som er med i en videnskabelig undersøgelse, desto mere pålideligt bliver resultatet, men desto mere
25 Pure Tone Average: Gennemsnit af 0,5, 1 og 2 kHz
side 26 af 88
disse forsøgspersoner adskiller sig fra hinanden, desto mere upålideligt bliver resultatet. Mht. dette, blev det i indeværende studie vurderet, at det mest pålidelige resultat -‐ ud fra omstændighederne -‐ fremkom hvis de førnævnte 6 forsøgspersoner blev inkluderet i studiet. Før testen blev der foretaget en pilottest. Denne blev udført for at træne testproceduren og for herudfra at se om, der skulle ske ændringer i testen. Efter pilottesten blev der bl.a. indført, at der også skulle foretages målinger med forsøgspersonernes egne høreapparater og, at der skulle bruges NAL-‐NL2 i stedet for Siemens’s rationale (XCEL). Det første af disse valg blev foretaget, så forsøgspersonerne kunne få en bedre tilvænning til Dantale II testen og evt. kunne vise en forskel mellem eget høreapparat -‐ og habituering hertil -‐ og testapparatet. Det andet valg, blev foretaget, da det viste sig, at Siemens’s eget rationale kun gav en lille forstærkning og i et enkelt tilfælde gav lineær forstærkning (CR = 1 ved alle frekvenser). Et andet formål med pilottesten var at give testen et mere flydende flow uden unødig tidspil. I pilottesten indgik 6 forsøgspersoner (1 kvinde og 5 mænd i alderen 43 – 78 år -‐ middel = 66,50, standardafvigelse = 11,34). Af disse har 4 mænd presbyacusis, 1 mand DNA hereditaria tarda og 1 kvinde DNA hereditaria tarda. I den endelige test indgik der 16 forsøgspersoner, som det ses på tabel 4.1 på næste side (6 kvinder og 10 mænd i alderen 36 – 82 år – middel = 60,38, standardafvigelse = 12,35). Af disse forsøgspersoner har 3 dysfuntio nervi auditiva (DNA) hereditaria tarda (sent arveligt høretab), 1 DNA hereditaria congenita (medfødt arveligt høretab) 4 DNA professionalis (arbejdsbetinget støjskade), 1 DNA non-‐professionalis (ikke-‐arbejdsbetinget støjskade), 3 presbyacusis (aldersbetinget høretab) og 2 har typus incertus (høretab uden specifikation – ud fra audiogrammerne hos disse to forsøgspersoner er der tale om cochleære høretab se bilag 1 forsøgsperson #2 og #7). Herudover er der 1 forsøgsperson, der har DNA professionalis med DNA Hereditaria tarda som bidiagnose, og 1 der har presbyacusis med DNA professionalis som bidiagnose. Til sidst er der 4 af forsøgspersonerne, som har tinnitus (se tabel 4.1 forsøgsperson #1, #3, #7 og #9), men har i testsituationen ikke været voldsom generende for dem. Dette blev de spurgt om inden testens start. Dermed har det antageligvis ikke påvirket testresultaterne. Alle forsøgspersoner har åben høreapparatløsning med hhv. 4, 6, 8, 10 mm. dome. Der er dog 1 forsøgsperson (#6), der går RIC Shell formstøbt prop med 2 mm. vent. I testen blev denne forsøgsperson tilpasset med en lukket dobbeltdome med 8 mm på inderste prop og 10 mm på yderste prop. Herved opstod der ikke feedback i apparaterne. Testresultaterne ved denne forsøgsperson var ikke markant anderledes end de andre forsøgspersoner. I testen blev alle forsøgspersonerne tilpasset med en M-‐receiver med en RIC-‐ledning str. 2 og str. 3.
side 27 af 88
Forsøgsperson # Hørelidelse
1 DNA professionalis og tinnitus
2 Typus incertus
3 DNA professionalis og tinnitus
4 DNA Hereditaria tarda
5 DNA professionalis og DNA hereditaria tarda
6 DNA Herditaria congenita
7 Typus incertus og tinnitus
8 Presbyacusis og DNA professionalis
9 Presbyacusis og tinnitus
10 DNA non-‐professionalis
11 DNA Hereditaria tarda
12 DNA professionalis
13 Presbyacusis
14 DNA professionalis
15 Presbyacusis
16 DNA hereditaria tarda Tabel 4.1. Oversigt over forsøgspersonernes hørelidelser.
side 28 af 88
4.3 Software • Matlab 7.7.0.471 (R2008b)
o Dantale II software designet og programmeret af Ellen Raben Pedersen (ERP) • Siemens Connexx 6, V6.5 • Microsoft Excel 2011 til databehandling
4.4 Testudstyr • Brüel og Kjær lydtryksmåler, type 2236 • Et sæt Siemens XCL Pure Carat 701, RIC høreapparater
o Kort tidskonstant: Attack-‐tid: 10 ms; release-‐tid: 100 ms o Lang tidskonstant: Attack-‐tid: 900 ms; release-‐tid: 1.400 ms o Compression ratio (CR) og Compression kneepoint (CK) er standard værdier,
når der tilpasses med NAL-‐NL2 i Connexx 6. • Siemens programmeringskabler samt små tilslutningskabler • Hi Pro USB-‐boks, type 1072, GN Otometrics • PC med dertilhørende skærm • Én Blue Sky International sat 6.5 active monitor, 100 W + 100 W bi-‐amplified –
placeret 1,30 meter lige ud for forsøgspersonens hoved. Højden af højtalerens placering blev justeret, så høje som lave forsøgspersoner var i hovedhøjde med højtaleren. Højden varierede fra 0,91 – 1,12 meter.
• Fostex Personal monitor 6301B 3X, 33 W • Comfort Audio (CA) Digisystem Microphone DM10 og Receiver DH10 • XLR kabel • Audiokabel til hhv. PC og monitor til operatør • Lyddødt rum udformet i henhold til ISO 3745
4.5 Kalibrering af højtaler Før pilottesten og den endelige test kan foretages, skal Blue Sky højtaleren i det lyddøde rum kalibreres. Formålet hermed er, at det startniveau, der vælges i start-‐vinduet i brugergrænsefladen (se figur 4.4) er det samme som outputtet fra højtaleren i det lyddøde rum. Inden kalibreringen kan foretages skal højtaleren i det lyddøde rum skrues helt op, så lydtryksniveauet kan justeres på PC’en. Herudover skal en person stå med en lydtryksmåler, 1 meter ud fra højtaleren i det lyddøde rum, så det passer med placeringen af en forsøgspersons hoved. Herefter vælges der 65 dB SPL som startniveau for støj, mens tale startniveauet vælges til 0 dB SPL, det afspilles og lyden på PC’en justeres indtil lydtryksmåleren står på 65 dB SPL C vægtet. Nu er støjsignalet kalibreret og herefter testes det om tale startniveauet også er 65 dB SPL, når støj startniveauet sættes til 0 dB SPL. Dette var tilfældet, da kalibreringen blev foretaget.
side 29 af 88
4.6 Testprocedure I testen bliver forsøgspersonernes taleforståelse målt ved at lave en SRT-‐måling med Dantale II som testmateriale. Her bestemmes SNR hvor forsøgspersonen forstår 50 procent af ordene, dvs. resultatet er SRT målt i dB SNR. Før testen påbegyndes udfylder forsøgspersonen et spørgeskema og underskriver en samtykkeerklæring. Herefter introduceres de til Dantale II testen og bliver bedt om at tage plads i det lyddøde rum. Her bliver hver forsøgsperson kørt igennem tre tests. Den første test er med deres eget høreapparat, hvor de præsenteres for 2 træningslister og 2 testlister, dvs. i alt 40 sætninger med støj-‐ og tale-‐startniveau på 65 dB SPL. Støj-‐niveauet fastholdes, mens tale-‐niveauet variereres i forhold til, hvor mange korrekte ord forsøgspersonen har i en sætning. Herefter bliver de tilpasset med to testapparater (Siemens XCL Pure Carat 701), der er indstillet til hhv. kort og lang tidskonstant (den korte tidskonstant har en attacktid på 10 ms og en releasetid på 100 ms; den lange tidskonstant har en attacktid på 900 ms og en releasetid på 1.400 ms). Herefter præsenteres forsøgspersonen for 1 træningsliste og 2 testlister, dvs. i alt 30 sætninger ved hver tidskonstant og med samme startniveauer og princip som i testen med forsøgspersonens egne apparater. De to tidskonstanter er indstilles på hhv. høreapparaternes program 1 og 2. Da testen er enkelt-‐blindet som også beskrevet i afsnit 3. er forsøgspersonen uvidende om, hvilken tidskonstant der er på, hvilket program. Hvilken tidskonstant der indstilles på hvilket program, bliver fordelt ved, at 8 sedler med et 1-‐tal og 8 sedler med et 2-‐tal lægges i 16 konvolutter. 1-‐tallet betyder, at den lange tidskonstant skal indstilles på program 1 og den korte tidskonstant på program 2. 2-‐tallet betyder, at den korte tidskonstant skal indstilles på program 1 og den lange tidskonstant skal på program 2. Ovenstående er en kort oversigt over testproceduren. I det næste gennemgås der en mere detaljeret procedure for hhv. Dantale II i Matlab og Connexx 6.
4.6.1 Procedure af Dantale II Når Dantale II benyttes som test i dette specialeprojekt adskiller den sig fra den måde, der er beskrevet i Hansen og Ludvigsen (2001). Bl.a. bruger undertegnede et andet antal sætninger end de gør. Herudover er proceduren i denne version stort set opbygget som beskrevet af Hansen & Ludvigsen i 2001, men procedurelisten i denne artikel (se appendiks 1, Hansen & Ludvigsen, 200126) afviger fra den benyttede version i forhold til punkt 1, 4 og 7 – 10. I punkt 1, bliver testen ikke foretaget på et cd-‐afspiller, men fra en PC. I punkt 4 præsenteres hver forsøgsperson for 40 sætninger (2 træningslister og 2 testlister) med egne høreapparater i stedet for de 3 træningslister. I punkt 7 -‐ 8 beregnes den adaptive metode automatisk i Matlab-‐programmet i stedet for at gøre det i hånden. I punkt 9 -‐ 10 beregnes dataene ligeledes i Matlab-‐programmet. Matlab programmet er programmeret og designet af ERP. Brugergrænsefladen som består af figurfiler (fig. 3 -‐ 8) er designet i Matlab-‐værktøjet GUIDE (Graphical User Interface
26 Kan findes ved at ”google”: Dantale II Hansen & Ludvigsen, 2001.
side 30 af 88
Development Enviroment) (Pedersen, 2007). I brugergrænsefladen indgår der underliggende Matlab-‐funktioner, som når tale og støj afspilles og når resultaterne beregnes (Pedersen, 2007). Testen kan enten køres operatør-‐ eller patientbaseret. I den operatørbaserede test sidder der en operatør uden for det lyddøde rum og vælger ud fra en forsøgspersons/patients respons om ordene i sætningen er korrekte eller forkerte (se fig. 4.8, p. 35). I den patientbaserede test vælger forsøgspersonen/patienten selv deres svar ud fra 10 mulige valgmuligheder ved hver af de 5 ord i en sætning. Det er også muligt at svare ved ikke ved de 5 ord her (Pedersen, 2007). Det er den operatørbaserede test, der benyttes i undertegnedes test. I det følgende vil brugergrænsefladen i Matlab blive beskrevet. Der vil ikke blive gået i dybden med selve programmeringen i Matlab. Der ses kun på brugergrænsefladens grundlæggende opbygning samt proceduren for denne, når der foretages en test. Herefter er der et eksempel på, hvordan resultatet fra en testliste bliver beregnet.
Figur 4.2. Mappevinude med de forskellige elementer i brugergrænse-‐
fladen, designet af ERP.
side 31 af 88
4.6.1.1 Opbygning af brugergrænseflade Programmet i Matlab åbnes ved at dobbeltklikke på program.m. (markeret blå) i mappevinduet, som ses på fig. 4.2 ovenfor. De andre Matlab-‐filer er også en del af brugergrænsefladen, hvor Dantale 2 køres. I resultater.mat (markeret rød) udlæses resultaterne fra en kørt test. Når en ny test herefter skal påbegyndes lægger undertegnede en tom resultat-‐fil ind i mappen og den fyldte fil arkiveres andetsteds. Dette er dog ikke nødvendigt, og det er designet, sådan af Pedersen i 2007, at der sagtens kan køres flere forøgspersoner i en resultater.mat fil. Herved bliver n = 1 for forsøgsperson 1 og n = 2 for forsøgsperson 2 etc. Dette har undertegnet ikke valgt, da det blev mere overskueligt, når der indhentes forsøgspersoner over én måned. På fig. 4.3 på næste side ses et blokdiagram over, hvordan programmet i Matlab fungerer. Alle filerne fra fig. 4.2 ovenfor indgår i blokdiagrammet. Kalibreringsvinduet benyttes ikke i undertegnedes test, da der ikke har været installeret Simulink (Matlab-‐værktøj) på PC’en. Der skal ligeledes ses bort fra MLE.m, nederst til venstre i blokdiagrammet, da den kun benyttes, hvis MML-‐metoden anvendes og hældningen på s-‐kurven skal bestemmes (Pedersen, 2007). ERP har omskrevet programmet til undertegnedes test, så det kun er SRT50 , som beregnes (benævnt SRT i dette studie). Beregningen af denne størrelse er beskrevet i afsnit 4.6.2. Herudover skal der ses bort fra svar_pat.m og svar_pat.fig (nederest til højre), da det som ovenfor beskrevet, er den operatørbaserede test, som benyttes. Figur 4.3. Blokdiagram over brugergrænsefladen for Dantale 2 test programmet i Matlab.
Kilde: Pedersen, 2007.
side 32 af 88
I blokdiagrammet er der et start-‐vindue, program.m, som åbner program.fig (fig. 4.4), et afspiller-‐vinduet, afspiller.m, som åbner afspiller.fig (fig. 4.5) og et svar-‐vindue, svar_ope.m, som åbner svar_ope.fig (fig. 4.8) (Pedersen, 2007). I program.fig er det muligt at indstille forskellige testparametre, som det ses nederst på fig. 4.4. Disse er bl.a. defineret af ini_srt.m (Pedersen, 2007). Herudover kan der indtastes oplysninger på forsøgsperson og tilføjes bemærkninger i program.fig. Når der tastes ”START” i program.fig (se fig. 4.4), lukkes vinduet og transfer.mat, der er en midlertidig fil køres og gemmer den indtastede data. Endvidere udvælger transfer.mat tilfældigt de sætningslister, som skal bruges i den enkelte test. De data, som gemmes i transfer.mat, overskrives ved hver ny test (Pedersen, 2007). I afspiller.fig kan testen startes. Der findes 3 forskellige afspiller-‐vinduer (se fig. 4.5, 4.7 og 4.10) og disse beskrives nedenfor i afsnit 4.6.1.2. Når det første afspiller-‐vindue køres, kaldes den støj-‐ og tale-‐fil, som er lagt i mappevinduet jf. fig. 4.2 (noise_long.wav og wordlists). Støjen begynder, når afspiller.m køres og den sætningsliste som er valgt tilfældigt af transfer.mat afspilles (Pedersen, 2007). Den bliver udvalgt på baggrund af de 16 Dantale II lister. Når afspiller.m køres, lukkes det første afspiller-‐vindue (fig. 4.5) og afspiller-‐vindue nr. 3 (fig. 4.7) åbnes, når der afspilles en sætning. Når en sætning er afspillet åbnes svar_ope.fig. Heri vælger operatøren om ordene i sætningen i forsøgspersonens respons har været korrekte eller forkerte. Når der tastes ”OK” i svar_ope.fig gemmes resultatet i resultater.mat og den næste sætning afspilles. Herudover sendes resultatet til afspiller.m, hvor det sammenlignes med den afspillede sætning og tale-‐niveauet for næste sætning bestemmes (Pedersen, 2007). Når den sidste sætning i en liste er afspillet, udregnes det resultat og udlæses i det sidste afspiller-‐vindue (fig. 4.10). Resultaterne fra en test kan loades i Matlab ved indtaste load_resultater. Når disse er loadet kan data fra start-‐vinduet og det endellige resultat for hhv. trænings-‐ og testlisterne udlæses ved at skrive resultater(n). For at få udlæst detaljerede resultater for hhv. trænings-‐ og testlister skrives hhv. resultater(n).traen_session og resultater(n).test_session. Heri indgår listenr., sætningsnr., præsentationsniveau i dB SNR, korrekt gengivne ord og hvor lang tid testen tager i sekunder (Pedersen, 2007). I undertegnedes test genereres der tre resultater; med forsøgspersonernes egne apparater (1) og med hhv. hurtig og langsom tidskonstant (2 og 3). Disse udlæses i Matlab ved at indsætte 1-‐3 på n’s plads i ovenstående kommandoer.
4.6.1.2 Procedure i brugergrænseflade Inden Dantale testen sættes i gang, placeres forsøgspersonen i det lyddøde rum med en håndholdt mikrofon (CA DM10), der er trådløst koblet til en monitor (Fostex) via en receiver (CA DH10), så responset kan høres af operatøren. Når forsøgspersonen har taget plads, lukkes døren, og testen kan påbegyndes. Som beskrevet i ovenstående er svar-‐vinduet det første der åbnes. Heri indtastes forsøgspersons data og den ønskede testopsætning vælges. Som før beskrevet i afsnit 4.6, vælges 2 træningslister og 2 testlister, når forsøgspersonen testes med eget apparat og 1 træningsliste og 2 testlister, når de testes med testapparaterne. Startniveauerne for støj og tale sættes til 65 dB SPL jf. afsnit 4.6 i de tre tests.
side 33 af 88
Figur 4.4. Startvindue med forsøgspersondata og valg vedr. test.
Kilde: Pedersen, 2007
Herudover kan der i start-‐vinduet vælges at skrive en bemærkning til den enkelte test. Denne feature blev anvendt i undertegnedes test, så der senere kunne kendes forskel på om testen var foretaget med forsøgspersonens egne apparater, kort eller lang tidskonstant. Som tidligere beskrevet i afsnit 4.6.1.1, gemmes data fra start-‐vinduet i transfer.mat, når der klikkes ”START”. Figur 4.5. Afspiller-‐vindue 1 -‐ før test startes. Kilde: Pedersen, 2007.
side 34 af 88
Herefter lukkes start-‐vinduet og afspiller-‐vinduet åbnes (se fig. 4.5). Der er tre generelle afspiller-‐vinduer, som tidligere beskrevet; ét før test, et under testen og et efter testen, som det ses fig. 4.5, 4.6 og 4.7 (Pedersen, 2007). Herudover er der et fjerde afspiller-‐vindue, med et lille pop-‐up vindue, testen er startet vindue, som en sikring, at støjen køres som den skal (se fig 4.6). Når der og tastes ”Start test” i fig. 4.5 lukkes denne og fig. 4.6 åbnes. Heri genereres støjen. I fig. 4.6 klikkes der ”Ja” til ”Kan de høre støjen?”. Herefter afspilles den første sætning, som genereres ud fra tale-‐filen og transfer.mat. Dernæst lukkes fig. 4.6, og det næste afspiller-‐vindue (fig. 4.7) åbnes, mens sætningen afspilles.
Figur 4.6. Afspiller-‐vindue., hvor der spørges om støjen kan høres. Kilde: Pedersen, 2007.
Figur 4.7. Afspiller vindue 2. Når sætninger og støj af-‐ spilles. Kilde: Pedersen, 2007.
side 35 af 88
Når sætningen er afspillet lukkes fig. 4.7 og svar-‐vinduet (fig. 4.8) åbnes. Heri ses ordene i den afspillede sætning og fem spørgsmålstegn. Operatøren af testen skal klikke på de ord som forsøgspersonen har haft korrekte og klikke på et spørgsmålstegn, når et ord har været forkert eller ikke er blevet nævnt. Et eksempel, når dette er gjort, kan ses på fig. 4.9. Første og sidste ord i sætningen er forkerte mens de tre midterste er korrekte. Når svaret er afgivet tastes der ”OK” og svaret sendes til afspiller.m og tale-‐niveaet for næste sætning bestemmes ud fra svaret. Når den sidste sætning i en liste er kørt og forsøgspersonen har afgivet sit sidste svar, udregnes resultatet jf. afsnit 4.6.2 tabel 4.2. Resultatet vises i det sidste afspiller-‐vindue (fig. 4.10) som SRT i dB SNR. I dette tilfælde -‐2,1 dB SNR. Figur 4.8. Svar-‐vindue, hvor en afspillet Dantale II sætning ses lige når en sætning er afspillet. Kilde: Pedersen, 2007.
Figur 4.9. Svar-‐vindue når en forsøgsperson har afgivet sit svar og operatøren af testen har klikket svaret ind i vinduet. Kilde: Pedersen, 2007.
side 36 af 88
Figur 4.10. Afspiller-‐vindue 3. Når test er afsluttet. Kilde: Pedersen, 2007.
4.6.2 Udregning af SRT Tabel 4.3 på næste side er en oversigt over, hvordan resultatet bliver beregnet for testliste-‐målingerne med hhv. forsøgspersonernes egne apparater og med hurtig og langsom kompressor i testapparaterne. Tabellen er et eksempel, hvori der er fundet et taleniveau og SNR efter 10 sætninger. Sætning 12 – 21 beregner det endelige resultat (sætning 21 bliver dog ikke præsenteret for forsøgspersonen, men er blot taget med for, at beregningen af resultatet kan foretages). Den adaptive model er benyttet til at variere taleniveauet (se højre kolonne (”sætning 6 til 31 (21)”) i tabel 4.3), som det ses ud fra følgende to eksempler på sætningsresultater: 5 rigtige ord i sætning 11 giver et taleniveau på 63 dB SPL i sætning 12; 0 rigtige ord i sætning 15 giver et taleniveau på 59 dB SPL i sætning 16. Resultatet af SRT beregnes ved at tage gennemsnittet af sætning 12 – 21, som er beregnet til -‐3,5 dB SNR i eksemplet. Tabel 4.2: Tabel over, hvordan taleniveauet varieres i forhold antal rigtige ord i en sætning. Kilde: Hansen & Ludvigsen, 2001.
side 37 af 88
Sætningsnummer #
Støj-‐niveau dB SPL
Tale-‐niveau dB SPL
SRT50 dB SNR
1 65 2 65 3 65 4 65 5 65 6 65 7 65 8 65 9 65
10 65 11 65 (65) (0) 12 65 63 -‐2 13 65 62 -‐3 14 65 60 -‐5 15 65 59 -‐6 16 65 61 -‐4 17 65 63 -‐2 18 65 62 -‐3 19 65 61 -‐4 20 65 63 -‐2 21 61 -‐4
Gennemsnit: -‐3.5 Tabel 4.3: Oversigt over, hvordan programmet i Matlab udregner resultatet
side 38 af 88
4.6.5 Procedure i Connexx 6 De høreapparater, der er blevet brugt under test er tilpasset og indstillet i Siemens Connexx 6, som er Siemens’s næst-‐nyeste tilpasningssoftware. I det næste vil proceduren for indstillingen og tilpasningen af de to Siemens-‐apparater blive detaljeret gennemgået. Når Connexx 6 åbnes, skal den enkelte forsøgsperson oprettes som klient i programmet, som det ses på fig. 4.11. I dette vindue indtastes forsøgspersonens navn, køn og fødselsdag. Når specialet er færdigskrevet, bliver alle disse oplysninger destrueret. Figur 4.11. Oprettelse af klient i Connexx 6. Kilde: Siemens Connexx 6. Efter forsøgspersonen er blevet oprettet skal dennes audiogram indtastes (se fig. 4.12, nedenfor). Med hjælp fra Høreklinikken OUH, har undertegnede fået adgang til forsøgspersonernes audiogrammer. Når audiogrammerne indtastes er det dog ikke muligt at indsætte maskerede tærskler. De benyttede forsøgspersoner har alle forholdsvis symmetriske høretab, så der er ikke foretaget maskeret luftledning ved nogen af dem. Men der er et par stykker, hvor der er foretaget maskeret benledning. Dette er foretaget, da der ved enkelte frekvenser, hos enkelte forsøgspersoner, har været en sideforskel ≥ 10 dB HL mellem fx højre luftledning og venstre benledning (se bilag 1, forsøgsperson #6 ved 500 Hz, hvor højre benledning er maskeret). I Connexx 6 er der i disse tilfælde valgt en normal benledning. Herudover vender benlednings-‐tegnene forkert i Connexx 6.
side 39 af 88
Fig. 4.12. Indtastet audiogram i Connexx 6. Her for forsøgsperson 5. Kilde: Siemens Connexx 6.
Når audiogrammet er indtastet og høreapparaterne er sluttet til PC’en via Hi pro boksen, kan de detekteres i Connexx 6, som det ses herunder (fig. 4.13). I dette vindue kan der vælges grovindstilling eller efterjustering. Her vælges grovindstilling, hvorefter der klikkes på ”OK”. Figur 4.13. Detektering af høreapparat i Connexx 6. Kilde: Siemens Connexx 6.
side 40 af 88
I grovindstilling-‐konfiguratoren herunder (fig. 4.14) kan det vælges, hvilket rationale, som skal bruges til at tilpasse høreapparaterne med. Her kan der vælges mellem Connexx-‐ og XCEL-‐fit, der er Siemens’s egne rationaler, OPEN til åbne løsninger samt NAL-‐NL1, NAL-‐NL2 og DSL I/O. Her vælges NAL-‐NL2, da denne giver en kraftig diskant forstærkning og dermed en bedre audibilty af sproglyde over 3 kHz (Johnson, 2013; Dillon & Keidser, 2012). Herudover om kan det i vinduet vælges, hvilket høreapparater der skal have, hvilket rationale. Her vælges samme rationale for begge høreapparater. Figur 4.14. Grovindstilling. Valg af forstærkningsrationale.
Kilde: Siemens Connexx 6. Det næste vindue i grovindstillings-‐konfiguratoren, er, hvilken tilpasningsmåde der skal benyttes. Dette ses på fig. 4.15. Her kan det vælges, om der skal tilpasses til et barn eller til en voksen, ny eller erfaren bruger, samt hvor mange programmer der skal vælges. I indstillingen af testapparaterne vælges, at der skal tilpasses til en voksen erfaren bruger og med to programmer; et til kort tidskonstant og et til lang tidskonstant. I det sidste vindue i grovindstillings-‐konfiguratoren kan de akustiske parametre indstilles (fig. 4.15), dvs. hvilken prop der bruges i høreapparaterne. Alle forsøgspersonerne blev tilpasset med åben RIC-‐løsning. Derfor blev der her valgt click-‐domes i forskellige størrelse i forhold til, hvor stor den enkelte forsøgspersons øregang var. I et tilfælde blev der valgt en lukket dome, da der ellers ville opstå feedback i apparaterne.
side 41 af 88
Figur 4.15. Grovindstilling. Valg af tilpasningsmåde. Kilde: Siemens Connexx 6. Figur 4.16. Grovindstilling. Akustiske parametre. Kilde: Siemens Connexx 6.
side 42 af 88
Når de akustiske paramtre er valgt klikkes der på ”Grovindstil” i bunden af vinduet. Det næste der åbnes i Connexx 6 er grundindstillingsfanen. Her vælges den næste fane (finjustering) der ses herunder i fig. 4.16. I denne fane er det muligt at indstille/vælge forskellige programmer og forskellige finjusteringsfeatures, som det ses ved den hhv. røde og blå tekst nederst på fig. 4.16. Her vælges ”Kompression”, og i denne fane (se fig. 4.17) vælges ”vis knæpunkter >>”.
Figur 4.16. Finjusteringsfane. Her ses forstærkningskurve for et simlueret fladt høretab på 40 dB HL. Kilde: Siemens Connexx 6
Figur 4.17. Kompressionsfane 1.
Kilde: Siemens Connexx 6.
side 43 af 88
I finindstillingsfeaturen for kompressions-‐knæpunkter (fig. 4.18 og fig. 4.19) kan der vælges forskellige knæpunkter (CK1), kompression-‐ratioer (CR1 og CR2), ses kompressions-‐mode (CM) samt vælges om det enkelte program skal køre med eller uden XCEL-‐Amp. Når denne er slået til, som det ses på fig. 4.18, kører det valgte program med lang tidskonstant og når den ikke er slået til, som det ses på fig. 4.19 kører det valgte program med kort tidskonstant. I de to nedenstående figurer, kan der klikkes på det enkelte program, så den korte tidskonstant kan indstilles på det ene program og den lange tidskonstant kan indstilles det andet program. Begge programmer indstilles på Siemens’s universel-‐program; universel på program 1 og universel (ændret) på program 2.
Figur 4.18. Knæpunkter og kompressions-‐forhold, hvor der er sat flueben ved XCEL-‐Amp. Kilde: Siemens Connexx 6.
Figur 4.19. Knæpunkter og kompressions-‐forhold, hvor der er ikke sat flueben ved XCEL-‐Amp.
Kilde: Siemens Connexx 6.
side 44 af 88
Når valgt de to tidskonstanter for de to programmer klikkes der på ”Programmér høreapparat” og de to høreapparater programmeres. Herefter klikkes der på dokumentation som nederst til højre på fig. 4.16. Dokumentationsfanen ses på fig. 4.21, hvor der kan ses de programmer, som er blevet installeret på de to høreapparater. Herefter klikkes der på krydset i højre øverste hjørne på fig. 4.21. Hermed afsluttes tilpasningen af testapparater, som nu kan anvendes til test. Figur 4.20. Øverst i værktøjslinien i Connexx 6, kan høreap-‐
paraterne programmeres. . Kilde: Siemens Connexx 6.
Figur 4.21. Dokumentation af høreapparater, hvor der kan ses, hvilke programmer, der er blevet installeret på de tilpassede høreapparater. Kilde: Siemens Connexx 6.
side 45 af 88
5 Resultater
5.1 Spørgeskema Før der blev foretaget test på forsøgspersonerne blev de bedt om at svare på spørgeskemaet, jf. tabel 5.1. Resultaterne heraf viser, at alle forsøgspersonerne bruger to høreapparater, at langt størstedelen bruger dem mere end 8 timer om dagen, samt at ca. halvdelen ikke føler, at deres hørelse har ændret sig siden de fik den målt sidst27. Den anden halvdel føler, at den har ændret sig lidt. Herudover er der én forsøgsperson som føler, at den har ændret sig meget og én som er i tvivl. Ved disse to sidstnævnte forsøgspersoner er der blevet givet en ekstra kraftig forstærkning. Mht. de forsøgspersoner, der bruger deres høreapparater mindre end 8 timer vurderes det ikke, at dette har en markant betydning mht. habituering af deres høreapparat.
Spørgsmål/Udsagn Svar
1. Hvor mange høreapparater bruger du
normalt?
Et høreapparat 1 0
To høreapparater 2 16
2. Hvor meget bruger du dine
høreapparater?
Mere end 8 timer om dagen 1 10
Mellem 5 – 8 timer dagligt 2 2
Mellem 1 – 4 timer dagligt 3 4
Mindre end 1 time om dagen 4 0
Mindre end 1 time om ugen 5 0
3. Har din hørelse ændret sig siden du
sidst fik målt din hørelse?
Den har ikke ændret sig 1 7
Den har ændret sig lidt 2 7
Den ændret sig meget 3 1
I tvivl 1 Tabel 5.1: Forsøgspersonernes spørgeskemasvar før test.
27 Forsøgspersonerne har fået målt deres hørelse fra 2011 – 2014 på Høreklinikken på OUH. Der har ikke været ressourcer til at måle deres hørelse igen i forbindelse med dette projekt.
side 46 af 88
5.2 Testresultater Forsøgspersoner kort/
lang tidskon-‐stant program1
Program 1 dB SNR
Program 2 dB SNR
Forskel kort minus lang tidkons. dB SNR
Bedst kort/ lang tidskon-‐stant
Med egne appa-‐rater dB SNR
Siemens XCEL pt.
Forsøgsperson 1 kort -‐2,4 -‐3,3 -‐0,9 lang -‐1,8
Forsøgsperson 2 lang -‐2,5 -‐2,9 0,4 kort -‐3,7
Forsøgsperson 3 kort -‐3,8 -‐3,5 0,3 kort 1,1
Forsøgsperson 4 kort -‐6,9 -‐8,3 -‐1,4 lang -‐5,8
Forsøgsperson 5 lang -‐6,8 -‐5,5 -‐1,3 lang -‐5,5
Phonak Naida pt.
Forsøgsperson 6 lang -‐5,1 -‐3,9 -‐1,2 lang -‐3,6
Forsøgsperson 7 kort -‐4,1 -‐4,0 0,1 kort -‐2,3
Forsøgsperson 8 kort -‐4,3 -‐4,6 -‐0,3 lang -‐5,2
Widex Clear 440 pt.
Forsøgsperson 9 kort -‐7,1 -‐7,9 -‐0,8 lang -‐6,7
Forsøgsperson 10 lang -‐5,1 -‐6,6 1,5 kort -‐4,8
Forsøgsperson 11 kort 0,4 -‐0,6 1,0 lang -‐3,1
Forsøgsperson 12 lang -‐2,0 -‐2,6 0,6 kort -‐2,2
Forsøgsperson 13 lang -‐3,7 -‐4,5 0,8 kort -‐2,7
Oticon Agil pro pt.
Forsøgsperson 14 kort -‐6,8 -‐6,6 0,2 kort -‐5,8
Forsøgsperson 15 lang -‐5,8 -‐5,0 -‐0,8 lang -‐4,8
Forsøgsperson 16 lang -‐4,6 -‐6,7 2,1 kort -‐5,4 Tabel 5.2: Testresultater for kort og lang tidskonstant samt med forsøgspersonernes egne apparater.
Herudover hvilken kompressor der er blevet programmeret til program 1 på test-‐ apparaterne og hvilken kompressor forsøgspersonerne fik den bedste taleforståelse.
side 47 af 88
Ud fra ovenstående resultater, giver testapparaterne (Siemens XCL Pure Carat 701) i 50 % af tilfældene en bedre taleforståelse (≥ 1 dB SNR) end forsøgspersonernes egne apparater (beregnet i bilag 1). Grunden hertil kan antages at være pga. testapparaterne er blevet tilpasset direkte efter Connexx 6 ud fra forsøgspersonernes audiogrammer, og at høreapparaterne heri er tilpasset til erfarne høreapparatsbrugere. Herudover er høreapparaterne indstillet med NAL-‐NL2 rationalet, der giver en kraftigere forstærkning og bedre audibility af højfrekvente sproglyde over 3 kHz end NAL-‐NL1 rationalet (Johnson, 2013; Dillon & Keidser, 2012). Det vides ikke hvilket rationale, forsøgspersonernes egne høreapparater var tilpasset med. Der er dog fundet, at en god audibility ikke nødvendigvis er ensbetydende med en god taleforståelse for en gennemsnit høreapparatsbruger (Johnson, 2013). Speech intelligibility’en er netop det som testes, når SRT måles i Dantale II. Dette kan antages at være grunden til, at nogle af forsøgspersonerne ikke viser en bedre taleforståelse med testapparaterne, selvom der heri er en kraftigere forstærkning -‐ og dermed en bedre audibility af højfrekvente sproglyde -‐ end i deres egne høreapparater. Mht. ovenstående er der, ved en høreapparatudlevering på en høreklinik, meget fokus på, at høreapparater skal give en behagelig forstærkning. Dette har en antagelig sammenhæng med speech intelligibility. Forstærkningen må ikke være så kraftig, at det bliver ubehageligt for den enkelte høreapparatbruger, eller at der opstår feedback i høreapparaterne. Derudover bliver de også indstillet med tilvænningstrin, så forstærkning trinvis bliver forøget. Undertegnede har derfor været opmærksom på disse udfordringer, når forsøgspersonerne er blevet tilpasset med testapparaterne i dette projekt. Efter tilpasningen er de blevet spurgt om de syntes lyden i dem var for kraftig eller gav feedback, når undertegnede talte i et normal stemmeleje (ca. 65 dB SPL). Hvis dette var tilfældet blev forstærkningen skruet ned indtil høreapparaterne ikke længere gav feedback og/eller var ubehagelig. Den endelige forstærkning der er blevet givet til hver forsøgsperson under testen, kan ses i bilag 2.28 Ud fra testresultaterne i tabel 5.2, kan det også ses, at forskellen mellem den korte og lange tidskonstant, ligger fra 0,1 – 2,1 dB SNR med en middelforskel på 0,11 dB SNR.
5.3 Databehandling De indsamlede data ovenfor er ordnet og beregnet i Excel og skal primært bruges til at undersøge, om der er en signifikant forskel mellem kort og lang tidskonstant hos de 16 forsøgspersoner, som det er formuleret i dette speciales titel. Der er forskellige statistiske aspekter, der skal tages stilling til før de målte data kan beregnes. Først og fremmest skal der bruges en test for korrelerede data, da denne kun tager hensyn til om der er sket en ændring i taleforståelse (SRT målt i dB SNR) mellem kort og lang tidskonstant (Petersen, 2008). De indsamlede data, kan måles på en ratio-‐skala, da dB SNR er en størrelse, som måles ud fra et nulpunkt. Da den er det, og da den population som forsøgspersonerne er trukket fra, kan antages at være normalfordelt, skal den parametriske statistiske signifikanstest og metode anvendes. Da de indsamlede data er observeret på baggrund af 16 forsøgspersoner kan denne 28 I dette bilag skal der ses bort fra LI (Level Input)-‐kurverne, da undertegnede ikke ved, hvordan Siemens har beregnet disse.
side 48 af 88
stikprøve bedst blive beskrevet ved en t-‐fordeling. Denne bruges, hvis der er tale om stikprøve på mindre end 30 observationer (Petersen, 2008). Ovenstående er vigtig viden, når der skal foretages en signifikanstest. Det første der skal gøres i denne proces er at formulere en hypotese, for det der skal testes, som i dette specialeprojekt lyder således: Der er en signifikant forskel mellem kort og lang tidskonstant. Hertil skal der formuleres en nulhypotese og en alternativhypotese. Når disse skal beskrives, skal der tages stilling til om resultatet kan forudsiges, dvs. om der kan formuleres en retningsbestemt alternativhypotese (Petersen, 2008). Denne kunne fx lyde således: ”Giver kort tidskonstant en signifikant bedre taleforståelse end lang tidskonstant”. Ved en sådan formulering, er der tale om et én-‐halet eller énsidet signifikansniveau. I indeværende test antages det, at resultatet ikke på forhånd kan forudsiges, dvs. det forventes ikke, at den antagelige forskel mellem de to tidskonstanter går i en bestemt retning. Der undersøges blot om der er en signifikant forskel mellem de to. Derfor skal der bruges en to-‐halet eller dobbeltsidet signifikanstest. Den dertilhørende alternativhypotese bliver godtaget uanset, hvilken af de to tidskonstanter, der giver den bedste taleforståelse, blot forskellen mellem de to er signifikant. Den kritiske t-‐værdi er i forbindelse med dobbeltsidet signifikanstestning større end den énsidede. Dette betyder, at forskellen mellem de to tidskonstanter skal være større ved den dobbeltsidede, før det kan siges, om der er tale om en signifikant forskel. Alternativhypotesen og nulhypotesen kan på baggrund af ovenstående beskrives således: Alternativhypotese, H1: Signifikant forskel mellem kort og lang tidskonstant è godtagelse af hypotese (μ1≠μ2)29. Nulhypotese, H0: Ingen signifikant forskel mellem kort og lang tidskonstant è forkastelse af hypotese (μ1 = μ2). Ud fra det beregnede i Excel -‐ som er beregnet i overensstemmelse med pp. 56 – 59, Petersen, 2008 -‐ er der fundet, at den beregnede t-‐værdi er mindre end den dobbeltsidede kritiske t-‐værdi ved et signifikansniveau på 0,1. Dermed kan det konkluderes, at der ikke er en signifikant forskel mellem kort og lang tidskonstant i denne test, dvs. p > 0,1 dobbeltsidet. Udover ovenstående ønskes der også at undersøge, om der hhv. er en signifikant forskel mellem kort og lang tidskonstant i forhold, hvilket høreapparatfirma forsøgspersonerne er habitueret til at gå med, hvilken hørelidelse de har og hvor stort deres høretab er. Det første af disse inddelingskriterier er opdelt i fire grupper med hhv. 5 forsøgspersoner der er habitueret til Siemens Pure Carat, 3 der er habitueret til Phonak Naidá, 5 der er habitueret til Widex Clear 440 og 3 der er habitueret til Oticon Agil Pro. Der er ingen af disse grupper, hvor der er en signifikant forskel mellem kort og lang tidskonstant, p > 0,1 dobbeltsidet. Det andet inddelingskriterium er inddelt i tre grupper med hhv. 7 forsøgspersoner med DNA professionalis/non-‐professionalis, 5 forsøgspersoner med DNA hereditaria og 4 forsøgspersoner med presbyacusis. Af disse forsøgspersoner er der som tidligere beskrevet én forsøgsperson, som både er diagnosticeret med DNA professionalis og DNA hereditaria samt én forsøgsperson, som er diagnosticeret med både presbyacusis og DNA professionalis. 29 μ1: Middelværdi målt i SRT50 i dB SNR for kort tidskonstant μ2: Middelværdi målt i SRT50 i dB SNR for lang tidskonstant
side 49 af 88
Disse to indgår således begge, i to af de ovenstående grupper. De to forsøgspersoner med typus incertus indgår ikke i nogen af grupperne. Som tidligere beskrevet har et par af forsøgspersonerne tinnitus (se bilag 1 forsøgsperson #1, #3, #7, #9), men i testsituationen var de ikke generet af den, så det vurderes ikke, at dette har haft en negativ indvirkning på testen. Der er ingen af de tre grupper med hørelidelser, hvor der er en signifikant forskel mellem kort og lang tidskonstant, p > 0,1 dobbeltsidet. Det tredje inddelingskriterium er inddelt i tre grupper med hhv. med 4 forsøgspersoner med en PTA ≥ 20 dB HL på dårligste øre, 5 forsøgspersoner med PTA < 20 dB HL -‐ ≥ 30 dB HL på dårligste øre og 7 forsøgspersoner med PTA < 30 dB HL på dårligste øre. Gruppen med en PTA < 20 dB HL -‐ ≥ 30 dB HL viste en signifikant forskel mellem kort og lang tidskonstant, p < 0,1 dobbeltsidet. De to andre grupper viste ikke en signifikant forskel mellem de to tidskonstanter, p > 0,1 dobbeltsidet. I udregningen for gruppen med PTA < 20 dB HL -‐ ≥ 30 ligger den beregnede t-‐værdi kun lige over den kritiske t-‐værdi ved signifikansniveauet på 0,1. Resultatet er lige præcis signifikant, så der kun er en lille sandsynlighed for, at dette resultat kan reproduceres, dvs. en lille grad af reliabilitet. Man kan derfor sige, at det signifikante testresultat er svagt.
5.4 Sammenligning med test foretaget på coupler Min medstuderende Amina Chahade er på nuværende tidspunkt ved at skrive speciale vedr. IEC (International Electrotechnical Commissoin) 60118-‐15 standarden, der ligger inden for 60118 standarden. Sidstnævnte består af mange standarder, som bruges til at verificere, hvordan høreapparater reagerer på forskellige inputsignaler og især tale, der er det mest relevante signal for høreapparatbrugere (Holube et al., 2010). Målinger til IEC 60118 standarder laves ved, at det resulterende outputsignal fra høreapparatet optages med en mikrofon i en 2cc coupler eller en øresimulator (Holube et al., 2010). Der har været meget udvikling af standarden siden man i 1996 begyndte at lave høreapparater med digital processering (Bisgaard et al., 2010) og alle høreapparater er i dag indstillet med 60118-‐15 standarden. Dette hjælper høreapparater med at processere tale bedre, da ISTS (forklaring) er brugt til at programmere høreapparatets forstærkning af et talesignal hos de forskellige høreapparatfirmaer (Chahade, 2014). Arbejdstitlen til Aminas speciale er: ”Standarden IEC 60118-‐15 og dens betydning i forbindelse med forskellige høreapparaters performance”. Formålet med IEC 60118-‐15 standarden er ”at give en metode til karakterisering af høreapparatforstærkning ved brug af det talelignende signal som betegnes for ISTS. EIG30 som er målet, er et estimat af en beregning af real-‐ear gain (REIG), som baseres på målinger af HA forstærknningen, ved brug af en okkluderet øresimulator eller 2 cc coupler”. På nuværende tidspunkt ligger der ikke en færdig problemformulering klar fra Amina. Som sagt blev ISTS brugt som inputsignal og outputsignalet blev målt på en 2 cc coupler i testen i dette speciale. I testen blev der foretaget målinger på følgende høreapparater:
30 Estimated Insertion Gain
side 50 af 88
Siemens D7 XCL Motion 701 TSX, Life Tube31 med hhv. kort og lang tidskonstant samt hhv. Widex SD 9M og Widex D-‐9, hvor begge apparater har en lang, men ukendt tidskontant. På disse apparater, blev der foretaget målinger ved lydniveauer på 55, 65 og 80 dB SPL med hhv. 30, 65 og 99 procentpercentiler i forhold til taleniveaufordelingen i outputtet fra høreapparatet (Chahade, 2014; Holube, 2010). ISTS signalet blev målt for hvert 1/3 oktavbånd med 8 centerfrekvenser mellem 250 Hz – 6,3 kHz (Chahade, 2014). Det findes interessant at sammenligne disse resultater med undertegnedes testresultater, dvs. om der er en sammenhæng mellem forskel på kort og lang tidskonstant målt som performance af høreapparat på en 2cc coupler (frekvensrespons i dB SPL) og taleforståelse hos en forsøgsperson med høreapparat på (SRT50 i dB SNR). Der ses kun på resultaterne med Siemens XCL Motion apparaterne med inputniveau på 65 dB SPL, da disse apparater er indstillet med samme tidskonstanter som Siemens XCL Pure Carat apparaterne, og da det er det samme inputniveau som i undertegnedes test. Der kan dog ikke foretages en direkte sammenligning mellem de to tests, da den ene test er foretaget på en coupler, hvor resultatet måles i dB SPL, mens den anden test er foretaget på forsøgspersoner, hvor resultatet måles i dB SNR. Herudover Siemens Motion er et tyndslangeapparater med life tube, mens Siemens Pure Carat er et RIC apparat med åben løsning. Derfor vil frekvensresponset ikke være det samme pga. forskellige akustiske forhold i de to apparater. Førstnævnte apparat er indstillet med NAL-‐NL1, men sidstnævnte apparat er indstillet med NAL-‐NL2. Outputtet fra de to tests vil derfor være forskelligt, da NAL-‐NL 2 giver en mndre diskant forstærkning. Derfor vil en sammenligning af de to tests være svag. Amina har i sin test fundet, at der er en gennemsnit forskel på 2,38 dB SPL ved et 99 procentpercentil, på 1,13 dB SPL ved et 65 procentpercentil og på 1,75 dB SPL ved et 30 procentpercentil. Ved førstnævnte resultat er det den lange tidskonstant, der giver den gennemsnitligt største forskel i forstærkningen gennem frekvenserne (250 Hz -‐ 6 kHz), mens det i de to sidstnævnte resultater er den korte tidskonstant, der giver den gennemsnitligt største forskel i forstærkning (250 Hz – 6 kHz). Dertil kan der tilføjes, at der er en markant bedre diskantforstærkning ved den lange tidskonstant i forhold til den korte tidskonstant (6, 8 og 6 dB SPL bedre ved 2.5, 4 og 6.3 kHz ved 99 procentpercentilet; 5 og 7 dB SPL bedre ved 4 og 6.3 kHz ved 65 procentpercentilet; 4 og 5 dB SPL bedre ved 4 og 6.3 kHz ved 30 procentpercentilet) (Chahade, 2014). Ud fra dette kan det antages, at der vil være en bedre audibility af sproglydene i dette område med den lange tidskonstant end med den korte tidskonstant (/s/, /t/ og /f/ (der også er en del af ISTS-‐signalet)). Dermed kan det antages, at den også giver en bedre taleforståelse. I undertegnedes test er taleforståelsen eller speech intelligibility’en dog ikke markant bedre med den lange tidskonstant i forhold til den korte tidskontant (gennemsnitlig 0,11 dB SNR bedre, men ingen signifikant forskel). Der er altså ikke er (slet er) en sammenhæng mellem god audibility af sproglyde og taleforståelse ud fra resultaterne i de to specialeprojekter. Dette er i overenstemmelse med Johnsons tidligere
31 Prop til bl.a. at lave målinger på 2cc coupler
side 51 af 88
nævnte artikel fra 2013; at en god audibility ikke nødvendigvis er ensbetydende med en god speech intelligibility.
5.5 Sammenligning med test foretaget på patienter med dårlig kognitiv evne I 2010 og 2011 gennemførte Rosângela Ghiringhelli & Maria Cecilia Martinelli Iorio (publiceret I 2013) et studie, hvor de målte taleforståelse i støj hos ældre mennesker, som blev tilpasset med høreapparater med forskellige release-‐tider i forhold til, hvordan deres kognition var målt ved en test (Alzheimer’s Disease Assessment Scale – Cognitive Sub-‐scale test (ADAS-‐CS)). I studiet indgik 50 forsøgspersoner mellem 60 – 80 år (23 mænd og 27 kvinder), og de blev alle udsat for ADAS-‐CS. Den højeste score i denne test er 70 point. Desto højere score, desto dårligere kognition. Før denne test blev foretaget, blev forsøgspersonerne inddelt i, hvilket uddannelsesniveau de havde; 4 års skolegang, 5 – 11 års skolegang og ≥ 12 års skolegang. Grænsen for hæmmet kognition blev sat til 23,3 ved den første gruppe, 13,4 ved anden gruppe og 11,1 ved den sidste gruppe (Ghiringhelli & Iorio, 2013). Herefter blev forsøgspersonerne inddelt i to grupper. En gruppe med 24 forsøgspersoner, som i ifølge ovenstående ADAS-‐CS-‐test havde en normal kognition. Herudover var der en gruppe med 26 forsøgsperonsoner, som i ovenstående test blev vurderet til at være kognitivt hæmmede. Forsøgspersoner blev i hver af disse grupper inddelt i 2 grupper; den ene gruppe blev tilpasset med en forholdsvis kort release-‐tid på 320 ms, mens den anden gruppe blev tilpasset med en lang release-‐tid på 1280 ms (Ghiringhelli & Iorio, 2013). Dernæst blev de udsat for en braziliansk-‐portugisisk sætningsliste (Sentenças em Português (LSP)), som er en taleforståelsestest og består af 25 sætninger og et støjsignal, der er formet efter et talesignal. Ud fra de 25 lister er der lavet 7 lister med 10 sætninger i hver. Forsøgspersonerne blev udsat for testen i et lyddødt rum, hvor de havde en afstand på 1 meter til den lydkilde, som afspillede sætningerne. Målet for testen er den samme som i undertegnedes test, dvs. SRT i dB SNR (Ghiringhelli & Iorio, 2013). Herefter skulle de gå med høreapparaterne i 4 måneder før de skulle testes igen. Der blev her vist, at forsøgspersoner, som var kognitivt hæmmede med kort release-‐tid scorede højere i taleforståelsestesten end de andre grupper. Dette stemmer ikke overens med deres hypotese; at ældre mennesker med kognitive problemer med fordel kan bruge lang release-‐tid i deres høreapparater. Deres konklusion i testen var, at der var en tendens blandt de deltagende forsøgspersoner, at de efter 4 måneder med høreapparater, uanset, hvilken kognitiv evne de havde, eller hvilken release-‐tid, deres høreapparat var indstillet med, scorede bedre i taleforståelighedstesten (Ghiringhelli & Iorio, 2013). I 2011 og 2012 lavede Ghiringhelli & Iorio sammen med Ellen Osborn et studie32, hvor de brugte samme procedure og høreapparatindstillinger, som i deres ovenstående studie. Den eneste forskel var blot, at de brugte 31 forsøgspersoner i stedet for 50. Her var konklusionen, at ældre personer med en dårlig kognitiv evne opnår en bedre kognitiv evne ved brug af høreapparat; dog uanset, hvilken release-‐tid, deres høreapparat blev indstillet med. 32 Dette er ikke blevet publiceret endnu, da det først blev præsenteret på en konference i år.
side 52 af 88
I forhold til undertegnedes test og Aminas test, er det interessant, at der i Ghiringhelli & Iorio’s første studie blev vist, at den korte release-‐tid33 gav det bedste resultat, da der i undertegnedes test ikke blev vist nogen høj-‐signifikant forskel mellem kort og lang tidskonstant, og da der i Aminas test blev vist, at den lange tidskonstant gav mest forstærkning af et ISTS-‐signal. Der er derfor ikke nogen sammenhæng mellem testresultaterne selvom release-‐tiden ved den lange tidskonstant på Siemens XCL apparaterne (1400 ms) ligger tæt på de 1280 ms i Ghiringhelli & Iorio’s studier. Derimod er der sammenhæng mellem hhv. deres slutkonklusion fra det første studie og fra det andet studie og undertegnedes resultat; at der ikke er en forskel mellem kort og lang tidskonstant. Men dette skal dog tages med et gran salt, da det ikke vides, hvilken attack-‐tid Ghiringhelli & Iori har benyttet i deres studier, da den korte release-‐tid i Siemens XCL apparaterne på 100 ms en del kortere end den korte release-‐tid i Ghiringhelli & Iorio’s studier på 320 ms, og da der er en variabel mht. forsøgspersonernes kognitiv evne, som ikke er med i undertegnedes test.
33 Det vides ikke hvad attack-‐tiden har været, men det antages, at den har været det været det samme ved begge release-‐tid indstillinger.
side 53 af 88
6 Diskussion Der vil i dette kapitel blive diskuteret enkelte af de punkter og teser, der er blevet fremsat i problemformuleringen i dette specialeprojekt. Først vil der være en diskussion mht. resultaterne i Aminas speciale og i Ghiringhelli & Iorio’s studier, hvor der er blevet sammenlignet resultater (se afsnit 5.5 og 5.6). Dernæst vil det blive diskuteret, hvilken indflydelse forsøgspersonernes hørelidelse har haft på, hvordan de klarer sig i Dantale II testen. Herunder om det kunne have været en fordel at bruge forsøgspersoner med den samme hørelidelse i undertegnedes test. Herefter vil der være en diskussion vedr. det taleaudiometrimateriale, der er brugt til test i dette specialeprojekt (Dantale II), og om det har været det bedste valg. Herunder om testresultatet ville være blevet anerledes, hvis der fx var brugt den danske HINT. Til sidst vil der være en diskussion af det støjsignal der er brugt til test (Dantale II støj).
6.1 Kompressionstidskonstanter og forsøgspersoner
6.1.1 Sammenligning med andre studier Ud fra Amina Chahaes testresultater vedr. høreapparaters performance med et ISTS-‐signal som lydinput, viste det sig, at den lange tidskonstant, der også er benyttet i undertegnedes test gav en markant kraftigere diskant forstærkning end den korte tidskonstant. Dermed vil der antageligvis være en bedre audibilitet af sproglyde, som tidligere nævnt. Derfor kunne det antages, at der også ville være en bedre taleforståelse ved den lange tidskonstant. Dette blev imidlertid ikke fundet i undertegnedes test. Dermed kan det antages som i overensstemmelse med Johnson (2013), at en bedre audibilitet af sproglyde ikke nødvendigvis er ensbetydende med en bedre taleforståelse. I forhold til Ghiringhelli & Iorio’s studier (2013 og 2014) er der her en sammenhæng med undertegnedes specialeprojekt, da den forbedring forsøgspersonerne i deres studier oplever ved at gå med høreapparat ikke nødvendigvis hænger sammen med, hvilken release-‐tid deres høreapparater er indstillet med. Dermed kan der argumenteres for, at der ikke er en forskel i taleforståelighed i SRT i dB SNR mellem kort og lang release-‐tid i deres studie. Dette stemmer overens med undertegnedes test, men denne overensstemmelse skal dog tages med et gran salt, som tidligere beskrevet.
6.1.2 Forskelle i testresultater i forhold til, hvilken hørelidelse forsøgspersonerne har I dette specialeprojekt blev der foretaget test på forsøgspersoner med forskellige slags høretab og størrelser af høretab som tidligere beskrevet i det videnskabelige metodeafsnit (afsnit 3), og som det fremgår i Metode-‐ og resultatafsnittet (afsnit 4 og afsnit 5). Først og fremmest ville testresultaterne være blevet mere valide, hvis der kun var blevet brugt forsøgspersoner med en form for hørelidelse. Det har desværre ikke været tidsmæssigt muligt at skaffe forsøgspersoner med ens hørelidelser, når der også skulle tages hensyn til, hvilket høreapparat den enkelte forsøgsperson var habitueret til at gå med og hertil, at de skulle have gået med høreapparat ≥ 1 år. Endvidere er det interessant at teste forsøgspersoner med forskellige høretab, for at se om de opnår forskellige taleforståelse i testen. Den eneste gruppe
side 54 af 88
af forsøgspersoner som udskilte sig var dem med DNA professionalis. De udskilte sig ved, at de kom med langt flere gæt, som ikke havde nogen sammenhæng med de præsenterede ord i sætningslisterne end forsøgspersonerne med presbyacusis og DNA hereditaria. En forsøgsperson med DNA professionalis gættede fx på fætre, når der blev præsenteret masker. Det eneste disse to ord har tilfælles er, at trykket ligger det samme sted, og at de begge indeholder det samme fonem (/e/). Når forsøgspersonerne med presbyacusis og DNA hereditaria gættede, hvad der blev præsenteret, var det oftest kun enkelte fonemer, der ikke blev hørt , som når der ved Linda blev gættet Ida. Her er de tre første fonemer /l/, /i/ og /n/ ikke hørt, men de to sidste fonemer /d/ og /a/ er korrekte. Dette viste dog ikke den store forskel i testresultaterne mellem de forskellige grupper. Hvis der var blevet testet antal korrekte fonemer, som i GS-‐ og CL-‐listerne, kunne det være, at der ville være en større forskel i forhold til, hvilken hørelidelse forsøgspersonerne har.
6.2 Taleaudiometri-‐test samt støjsignal
6.2.1 Testmateriale Mht. testmaterialet er Dantale II især god til at evaluere høreapparats performance, når der præsenteres et talesignal med baggrundsstøj (Wagener et al., 2003). Herudover er Dantale II god til at detektere små ændringer i SNR. Disse små ændringer kan give store ændringer i taleforståelse. Dette betyder, at intelligibility-‐funktionen i testen skal være meget stejl. Forskellen i intelligibility, mellem de forskellige testlister, skal være mindre end effekten der måles i testen. Dette betyder, at der skal være en høj sammenlignelighed og lav variabilitet, mellem de forskellige testlister (Wagener et al., 2003). Ulemper ved Dantale II er, at testen har en indlæringseffekt, da hver sætning har en fast grammatisk struktur og de samme ord går igen i de forskellige sætningslister (Wagener, 2003). Til sidst er der heller ikke nogen træningslister i Dantale II (mailkorrespondance med ERP). I testen kunne den danske HINT test lige godt have været brugt. Den er mindre opstillet end Dantale II, som sagt har en fast grammatisk struktur og ofte er nonsens-‐sætninger. Herudover er den danske HINT udviklet videnskabeligt over mange års forskning på DTU, som det fremgår af afsnit 2.2.6. Der er altså her tale om en meget valid test, hvor der er fokus på, at sætningerne skal være så hverdagsagtige som muligt. Herudover er den danske HINT meget brugbar til at teste personer med høretab. Andre fordele ved HINT er, at der ikke er nogen træningseffekt ved den. Dette betyder derfor, at den samme liste ikke kan bruges flere gange på den samme forsøgsperson, da betydningsfulde sætninger er nemmere at huske end nonsenssætninger (Wagener, 2003). Det kan derfor antages, at den ikke er så god at benytte i klinikken, hvor patienter kommer tilbage og skal testes igen (her vil Dantale II i stedet være et godt alternativ). Men i videnskabelige studier, hvor der skal testes naturlige hverdagssætninger i støj, og hvor forsøgspersoner højest testes en gang med hver liste vil HINT være fordelagtig at bruge. Dantale II er valgt til test i dette specialeprojekt, da den har en fast grammatisk struktur, så man er sikker på, at alle forsøgspersonerne testes så ens som muligt. Ved den danske HINT kunne man antageligvis komme ud for, at sætninger med forskellige betydninger ville give
side 55 af 88
forskellige resultater. Der skal dog tages hensyn til, at der er en indlæringseffekt ved Dantale II. Dette er der taget hensyn til ved at hver forsøgsperson før test i indeværende projekt bliver kørt igennem 2 sætningslister før den endelige test. Herved vil alle forsøgspersoner have den tilnærmelsesvis samme grad af indlæring før den endelige test. Herudover er Dantale II valgt, da den som nævnt ovenfor er god til at evaluere høreapparatperformance. Men som undertegnede har fundet kan den ikke bruges til at vise en forskel mellem kort og lang tidskonstant.
6.2.2 Støjsignal Støjsignalet der er benyttet i testen er som tidligere beskrevet et SSN-‐signal (speech shaped noise). Men derudover har det ikke så meget med fx et babble-‐noise-‐signal at gøre (se afsnit 2.1.1). Det minder mere om et hvidstøjsignal med samme energifordeling som tale med det formål at kunne maskere tale. Men som beskrevet i afsnit 2.2.4, har det dog en stejlere intelligibilty-‐kurve og bedre sensitivitet end fx traffikstøj. Men et støjsignal som ISTS eller IFFM er bedre til at simulere en lyttesituation til fx en familiefest, som ofte giver vanskeligheder hos personer med perceptive høretab, som tidligere nævnt. Derfor kunne dette være interessant at undersøge. Det var også meningen, at der skulle være foretaget en pilottest for at finde ud af om Dantale II støjen eller IFFM støjen gav den største forskel mellem de to tidskonstanter. Men da pilottesten skulle køres var IFFM-‐signalet ikke kalibreret, så den passede lydtrykmæssigt ikke til Dantale II sætningerne. Der var ikke nogen lydtryksmåler til stede den dag og af tidsmæssige årsager blev dette pilotforsøg droppet34. Så derfor blev Dantale II støjen anvendt. Dermed simulerer testen en lyttesituation i fx larmende trafikstøj (dog med større sensitivitet) eller støj til en koncert som maskere tale.
6.2.3 Andet Der kunne have været en diskussion mht. valg af ord og fonembalancering i taleaudiometri-‐materialer, men dette er ikke en diskussion, som vil blive taget i dette specialeprojekt, selvom det er et spændende og relevant emne inden for, hvordan et høreapparater behandler et talesignal.
34 I stedet blev pilottesten brugt til at træne testproceduren.
side 56 af 88
7 Konklusion Der er i dette studie først blevet først blevet redegjort for teori vedr. kompression i høreapparater med henblik OHC ulinearitet, loudness recruitment og dynamikområde. Det er ud fra disse aspekter vedr. det at have et perceptivt høretab, simpelt forklaret, hvordan kompression virker i høreapparater. Herudover hvorfor kompression især er relevant for personer med perceptive høretab. Dernæst blev der præsenteret en historisk gennemgang af hhv. de første danske og amerikanske taleaudiometrimaterialer. Herefter blev de moderne danske taleaudiometrimaterialer gennemgået (Dantale I, Dantale II, CLUE og den danske HINT35) samt den originale amerikanske HINT. I gennemgangen af CLUE og den danske HINT blev der deltaljeret gennemgået to artikler af Nielsen & Dau fra hhv. 2009 og 2011. Førstnævnte artikel fra 2009 handlede om udviklingen af CLUE og den anden artikel handlede om udviklingen af den danske HINT, som blev udviklet ud fra CLUE. Herudover blev der redegjort for Nilsson et al.’s (1994) studie vedr. udviklingen af det originale HINT materiale, som blev gennemgået detaljeret. Herefter blev de metodiske overvejelser, der har været i forbindelse med testen i dette specialeprojekt beskrevet. I det næste metodeafsnit blev forsøgspersonerne først præsenteret. Heri hvilke valg der var blevet foretaget i forbindelse med udvælgelsen af forsøgspersonerne. Dernæst blev der præsenteret testudstyr, og hvordan kalibreringen af højtaleren i det lyddøde var blevet foretaget. Herefter testproceduren for testen beskrevet. Først blev den generelle procedure for testen gennemgået. Dernæst blev proceduren for Dantale II i Matlab og proceduren for tilpasning og indstilling af høreapparater i Connexx 6 beskrevet. I det næste resultatafsnit blev resultaterne for den udførte test præsenteret. Først blev resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen vedr. forsøgspersonernes brug af høreapparat præsenteret. Denne viste, at alle forsøgspersonerne brugte to høreapparater, at størstedelen af dem brugte høreapparater i ≥ 8 timer om dagen. Der var her 2 forsøgspersoner, som brugte dem 5 – 8 timer om dagen og 4 som brugte dem 1 – 4 timer om dagen. Herudover om de havde oplevet en ændring af deres hørelse siden de sidst havde fået den målt. Her havde 7 forsøgspersoner ikke mærket nogen forskel, 7 havde mærket en lille ændring, 1 havde oplevet en stor ændring og 1 var i tvivl. I det næste blev resultaterne for testen præsenteret. Disse viste, at forsøgspersonerne generelt havde en bedre taleforståelse med testapparaterne i forhold til deres egne høreapparater. Forklaringen på dette blev forklaret med, at der generelt blev givet kraftigere forstærkning i testapparaterne, da disse var tilpasset med NAL-‐NL2, som giver en kraftigere diskant forstærkning end fx NAL-‐NL 1. I det næste blev der foretaget en databehandling af testresultaterne. Her først en beskrivelse vedr. de valg der var blevet gjort i forbindelse databehandlingen. Dette indbefattede formulering af hypotese, alternativhypotese og nulhypotese. Databehandlingen af
35 DAT blev der dog ikke redegjort for.
side 57 af 88
testresultaterne viste, at der ikke var en signifikant forskel mellem kort og lang tidskonstant, p > 0,1 dobbeltsidet t-‐test. Der var heller ingen signifikant forskel forsøgspersonerne, når forsøgspersonerne blev delt op i hhv. hvilken hørelidelse de havde, og hvilket høreapparatfirma de var habitueret til at gå med, p > 0,1 dobbeltsidet t-‐test. Men med hensyn til størrelsen af forsøgspersonernes høretab viste en gruppe forsøgspersoner (med PTA < 20 dB HL -‐ ≥ 30 dB HL) en lav-‐signifikant forskel mellem de to tidskonstanter, p < 0,1 dobbeltsidet t-‐test. Det var dog et usikkert resultat, da der blev fundet signifikans ved et lavt signifikansniveau. Herefter blev testresultatet fra undertegnedes test sammenlignet med et andet igangværende speciale. I dette speciale blev der fundet, at der var en større forstærkning ved den lange tidskonstant i forhold til den korte tidskonstant. Merforstærkningen ved den lange tidskonstant antog undertegnede kunne resultere i en bedre audibilitet af sproglyde. Men i forhold til undertegnenedes test gav merforstærkningen ikke en bedre taleforståelse. Dette stemmer overens med Johnsons tese fra 2013 – at en bedre audibilitet af sproglyde ikke nødvendigvis giver en bedre taleforståelse. Dernæst blev undertegnedes testresultater sammenlignet med to brasilianske studier fra 2013 og 2014. I det ene studie viste de, at 4 måneder med høreapparat hos forsøgspersoner med en dårlig kognitiv evne, giver en bedre taleforståelse uanset kognitiv evne elle uanset om høreapparatet er indstillet med kort eller lang release-‐tid. I det andet studie viste de, at 4 måneder med høreapparat hos forsøgspersoner med en dårlig kognitiv evne, giver en bedre score i en kognitiv test uanset om høreapparatet er indstillet med kort eller lang release-‐tid. Herefter blev der i diskussionsafsnittet først diskuteret testresultaterne i undertegnedes test i forhold til ovenfor nævnte igangværende speciale og de to brasilianske studier. Dernæst blev der foretaget en diskussion vedr. om forsøgspersonernes hørelidelse havde en sammenhæng med, hvordan de klarede sig i taleforståelighedstesten. Det viste sig, at der ikke var nogen sammenhæng her. Herefter blev valget af testmateriale (Dantale II) diskuteret i forhold til den om der i stedet kunne være brugt den danske HINT til test. Her blev der kommet frem til at Dantale II var den mest egnede i testen i undertegnedes specialeprojekt. Til sidst blev det diskuteret om der kunne være brugt andre støjsignaler end Dantale II støj.
side 58 af 88
8 Litteraturhenvisninger
Artikler Boyle P. J., Büchner A., Stone M. A., Lenarz T. & Moore B. C. J. (2009). Comparison of dual-‐time-‐constant fast-‐acting automatic gain control (ACG) systems in cochlear implants. International Journal of Audiology, 2009; 48: 211-‐221. Byrne D., Dillon H., Ching T., Katsch R. & Keidser G. (2001). NAL-‐NL1 Procedure for Fitting Nonlinear Hearing Aids: Characteristics and Comparisons with Other Procedures. J. Am. Acad. Audiol, 2001; 12: 37-‐51. Clark J. G. (1981). Uses and abuses of hearing loss classification. ASHA, 1981; 23: 493-‐500. Dillon H. & Keidser G. (2012). Siemens Expert Series: NAL-‐NL2 – Principles, Background Data and Comparison to Other Procedures. AudiologyOnline, 2012 (Oct 22). (http://www.audiologyonline.com/articles/siemens-‐expert-‐series-‐nal-‐nl2-‐11355) Edwards B. (2007). The Future of Hearing Aid Technology. Trends in Amplification, 2007; 11(1): 31-‐45. Elberling C., Ludvigsen C. & Lyregaard (1988). Dantale – Compact disc. Teknisk rapport, Laboratoriet for akustik, DTH (i dag DTU), 1988. Elberling C., Ludvigsen C. & Lyregaard (1989). Dantale: A new danish speech material. Scandinavian Audiology, 1989; 18: 169-‐175. Fletcher H. & Steinberg J. C. (1929). Articulation Testing Methods. The Bell System Technical Journal, 1929; 8: 806–854. Ghiringhelli R. & Iorio M. C. M. (2013). Hearing aids and recovery times: a study according to cognitive status. Braz J Otorhinolaryngol, 2013; 79(2): 177-‐184. Ghiringhelli R., Iorio M. C. M. & Osborn E. (2014). Cognitive Study of Elderly Users of Nonlinear Hearing Aids with Different Release Times. Konferenceposter, Universidade Federal de Sao Paulo – UNIFESP/EPM, 2014. Hansen, M. (2002). Effects of Multi-‐Channel Compression Time Constants on Subjectively Perceived Sound Quality and Speech Intelligibility. Ear & Hearing, 2002; 23(4): 369–380.
side 59 af 88
Hopkins, K., King, A., Moore, B. C. J. (2012). The effect of compression speed on intelligibility: Simulated hearing-‐aid processing with and without original temporal fine structure information J. Acoust. Soc. Am., 2012; 132(3): 1592-‐1601. Hugins C. V., Hawkins Jr. J. E., Karlin J. E. & Stevens S. S (1947). The development of recorded auditory tests for measuring hearing loss for speech. Laryngoscope, 1947; 57: 57-‐89. Johnson E. E. (2013). Modern Prescription Theory and Application: Realistic Expectations for speech Recognition With Hearing Aids. Trends in Amplification, 2013 (Dec 12); 17(3/4): 143-‐170. Jones J. H. & V. O. Knudsen (1924). Functional tests of hearing. Laryngoscope, 1924; 39: 1-‐16. Krishnamurthy N. & Hansen J. H. L. (2009). Babble Noise: Modeling, Analysis and Applications. Audio, Speech and Language Processing, IEEE Transactions, 2009;17(7):1394-‐1407. Liao Z., Feng S., Popel A. S., Brownell W. E., Spector A. A. (2007). Outer hair cell active force generation in the cochlea inviroment. J. Acoust. Soc. Am., 2007 (Oct); 122 (4): 2215-‐2225. Ludvigsen C. (2005). Indførelse af videnskabeligt baseret taleaudiometri i Danmark: Fra uformel hviskeprøve til computerstyret test. Dansk Akustisk Selskab, Dansk Akustik 1955-‐2005, Jubilæumsskrift: pp. 150-‐160. MacClain D. (2013). The (Un)broken Audiophile. Positive Feedback ISSUE 65, 2013; january/february. (http://www.positive-‐feedback.com/Issue65/hearing.htm) Marks L. E. & Florentine M. (2011). Measurement of Loudness, Part I: Methods, Problems, and Pitfalls. Chapter 2 in: Florentine M., Popper A. N. & Ray R. R. (2011). Loudness. Springer Handbook of Auditory Research, 2011; 37: 17-‐56. Moore B. C. J., Vickers D. A., Plack C. P. & Oxenham A. J. (1999). Inter-‐relationship between different psychoacoustic measures assumed to be related to the cochlear active mechanism. J. Acoust. Soc. Am., 1999; 106(5): 2761-‐2778. Moore B. C. J. (2008). The Choice of Compression Speed in Hearing Aids: Theroretical and Practical Considerations of the Role of Individual Differences. Sage Publications. Trends in Amplification, 2008 (June 19); 12(2): 103-‐112. Nielsen J. B. (2005). Construction of danish HINT. Konferenceartikel præsenteret på Danavox Symposium 2005. Centre for Applied Hearing Research, Department of Electrical Engineering, DTU, 2005: 1-‐5.
side 60 af 88
Nielsen J. B. & Dau T. (2009). Development of a Danish Speech intelligibility test. Centre for Applied Hearing Research, Department of Electrical Engineering, DTU. International Journal of Audiolgy, 2009; 48: 729-‐741. Nielsen J. B. & Dau T. (2011). The Danish Hearing in noise test. Centre for Applied Hearing Research, Department of Electrical Engineering, DTU. International Journal of Audiology, 2011; 50: 202-‐208. Nilsson M., Soli S. D. & Sullivan J. A. (1994). Development of the Hearing In Noise Test for the measurement of speech reception thresholds in quite and in noise. J. Acoust. Soc. Am., 1995 (2); 66: 1185-‐1194. Plomp R. & Mimpen A. M. (1979). Improving the Reliability of Testing the Speech Reception Threshold for Sentences. Instistute of Perception TNO, Soesterberg. Audiology, 1979; 18: 43-‐52. Rechnagel J. (1975). Bygningsakustik. Birch & Krogboe K/S. HFB, 1975; 21: 505-‐513. Ruggero M. A., Rich N. C., Recio A., Narayan S. S. & Robles L. (1997). Basilar-‐membrane responses to tones at the base of the chinchilla cochlea. J. Acoust. Soc. Am., 1997; 101(4): 2151-‐2163. Smith D. W., Moody D. B. Stebbins & Norat M. A. (1987). Effect of outer hair cell loss on the frequency selectivity of the patas monkey auditory system. Hearing Research, 1987; 29: 125-‐138. Schoepflin J. R. (2012). Back to Basics: Speech Audiometry. AudiologyOnline, 2012 (Jul 22). (http://www.audiologyonline.com/articles/back-‐to-‐basics-‐speech-‐audiometry-‐6828) Wagener K. C., Josvassen J. L. & Ardenkjær R. (2003). Design, optimazation and evaluation of a Danish sentece test in noise. International Journal of Audiology, 2003; 42: 10-‐17. Wagener K. C. (2003). Factors influencing Sentence Intelligibility in noise. Doktorafhandling ved Institut für Physik an der Fakultät für Matematik und Naturwissenschaften der Univärsitet Oldenburg, 2003. (p. 10) Wilson R. H. & Margolis R. H. (1983). Measurements of Auditory Thresholds for Speech Stimuli. In: Konkle D. F. & Rintelmann W. (1983). Principles of Speech Audiometry. Baltimore: University Park Press, 1983; 79-‐122.
side 61 af 88
Zhang M. & Zwislocki J. J. (1995). OHC response recruitment and its correlation with loudness recruitment. Hearing research, 1995; 85: 1-‐10.
Bøger Banerjee S. (2011). The compression handbook. Third edition. Starkey Hearing Research and Technology. Starkey Labaratories, Inc., 2011 (p. 10 & p. 33). Dillon H. (2012). Hearing Aids. Second Edition. Thieme Medical Pub, 2012 (chap. 6). Grønum N. (2007). Rød grød med fløde. En lille bog om dansk fonetik. Akademisk Forlag, København, 2007 (pp. 201 – 203, inkl. fonetisk alfabet på bagsideflap). Petersen, N. (2008). Elementær statistik. Institut for nordiske studier og sprogvidenskab, 3 udgave, 3. optryk, 2008 (pp. 1 – 59 inkl. signifikansniveau tabel i appendiks).
Specialeprojekter Ardenkjær-‐Madsen R. & Josvassen J. L. (2001). Forslag til en ny dansk sætningsbaseret audiovisuel taleaudiometrisk test i støj. Kandidatafhandling. Institut for Alment Anvendt Sprogvidenskab. Københavns Universitet, 2001. Chahade A. (2014). Arbejdstitel: Standarden IEC 60118-‐15 og dens betydning i forbindelse med forskellige høreapparaters performance. Kandidatspeciale under udarbejdelse. Institut for Audiologi og Logopædi, Syddansk Universitet, 2014. Pedersen E. R. (2007). Bestemmelse af taleforståelighed i støj. Kandidatprojekt. Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik, Syddansk Universitet, 2007.
Hjemmesider http://american-‐hearing.org/ahref-‐news/examining-‐speech-‐perception-‐in-‐people-‐with-‐normal-‐hearing-‐could-‐help-‐improve-‐cochlear-‐implants-‐in-‐the-‐future/ (American Hearing Research Foundation, 2014) http://acousticalsociety.org/about_acoustics/acoustics_of_classrooms (Publication printed in 2000) https://www.bell-‐labs.com/about/history-‐bell-‐labs/
side 62 af 88
http://www.corp.att.com/history/ http://www.google.com/patents/US1521287
Andet Mundtligt fra vejledningsmøder med Ture Andersen (TA) Mundtligt og via mailkorrespondance med Ellen Raben Pedersen (ERP)
side 63 af 88
Bilag
Bilag 1
Audiogram forsøgsperson 1
Audiogram forsøgsperson 2
side 64 af 88
Audiogram forsøgsperson 3
Audiogram forsøgsperson 4
side 65 af 88
Audiogram forsøgsperson 5
Audiogram forsøgsperson 6
side 66 af 88
Audiogram forsøgsperson 7
Audiogram forsøgsperson 8
side 67 af 88
Audiogram forsøgsperson 9
Audiogram forsøgsperson 10
side 68 af 88
Audiogram forsøgsperson 11
Audiogram forsøgsperson 12
side 69 af 88
Audiogram forsøgsperson 13
Audiogram forsøgsperson 14
side 70 af 88
Audiogram forsøgsperson 15
Audiogram forsøgsperson 16
side 71 af 88
Bilag 2 For hver forsøgsperson vises forstærkningskurver for program 1 og 2 på hhv. højre (rød) og venstre (blå) øre. Hertil vil det også blive beskrevet, hvilket program der er med hhv. kort og lang tidskonstant hos den enkelte forsøgsperson. LI = Level input.
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 1 Program 1 er indstillet med kort tidskonstant og program 2 er indstillet med lang tidskonstant. Ved ikke hvordan de er kommet frem til LI-‐kurverne. Kommenter forskel, men konkluder ikke herpå.
side 72 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 2 Program 1 er indstillet med lang tidskonstant og program 2 er indstillet med kort tidskonstant.
side 73 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 3 Program 1 er indstillet med kort tidskonstant og program 2 er indstillet med lang tidskonstant.
side 74 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 4 Program 1 er indstillet med kort tidskonstant og program 2 er indstillet med lang tidskonstant.
side 75 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 5 Program 1 er indstillet med lang tidskonstant og program 2 er indstillet med kort tidskonstant.
side 76 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 6 Program 1 er indstillet med lang tidskonstant og program 2 er indstillet med kort tidskonstant.
side 77 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 7 Program 1 er indstillet med kort tidskonstant og program 2 er indstillet med lang tidskonstant.
side 78 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 8 Program 1 er indstillet med kort tidskonstant og program 2 er indstillet med lang tidskonstant.
side 79 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 9 Program 1 er indstillet med kort tidskonstant og program 2 er indstillet med lang tidskonstant.
side 80 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 10 Program 1 er indstillet med lang tidskonstant og program 2 er indstillet med kort tidskonstant.
side 81 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 11 Program 1 er indstillet med kort tidskonstant og program 2 er indstillet med lang tidskonstant.
side 82 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 12 Program 1 er indstillet med lang tidskonstant og program 2 er indstillet med kort tidskonstant.
side 83 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 13 Program 1 er indstillet med lang tidskonstant og program 2 er indstillet med kort tidskonstant.
side 84 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 14 Program 1 er indstillet med kort tidskonstant og program 2 er indstillet med lang tidskonstant.
side 85 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 15 Program 1 er indstillet med lang tidskonstant og program 2 er indstillet med kort tidskonstant.
side 86 af 88
Forstærkning i høreapparater forsøgsperson 16 Program 1 er indstillet med lang tidskonstant og program 2 er indstillet med kort tidskonstant.
