Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

1022 København K

Telefon +45 7244 3333

vd@vd.dk

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

Nationale cykelruter

Erfaringer og anbefalinger fra projektet ”Bedre koordinering og planlægning af de nationale og regionale cykelruter med fokus på skiltning”.

Pilotrute: National cykelrute 8

2

Dato: 1. marts 2017

Titel: Nationale cykelruter - Erfaringer og anbefalinger fra projektet ”Bedre koordinering og planlæg-

ning af de nationale og regionale cykelruter med fokus på skiltning”.

Udgivet af: Vejdirektoratet

Forfatter: Mette Dam Mikkelsen

ISBN (web): 978-87-93436-69-5

3

Indhold

0. Resume ............................................................................................................................................... 4

1. Indledning .................................................................................................................................. 6

1.1. Baggrund .......................................................................................................................... 6

1.2. Hvorfor skal Danmark have gode cykelruter? .................................................................. 6

1.3. Formål og afgrænsning ..................................................................................................... 7

1.4. Hovedaktiviteter ................................................................................................................ 7

2. Nationale cykelruter – et historisk rids................................................................................... 9

2.1 Ideen bag de nationale cykelruter ...................................................................................... 9

2.2 Organisering og planlægning siden 1993 ........................................................................ 10

3. Pilotrute – udvikling af national cykelrute 8 ....................................................................... 13

3.1 Valg af pilotrute ................................................................................................................ 13

3.2 Udvikling af nyt ruteforløb og indstilling til omlægning ..................................................... 14

3.3 Skilteplaner og samarbejdsaftaler ................................................................................... 16

4. Behovet for ændret organisering .......................................................................................... 17

4.1 Afdækning af organisering, planlægning og koordinering ............................................... 17

4.2 Inspiration fra Holland ...................................................................................................... 20

5. Kortlægning af regionale cykelruter ..................................................................................... 22

6. Anbefalinger og udviklingstiltag ........................................................................................... 25

Bilag ...................................................................................................................................................... 30

Bilag 1: Uddybning af national cykelrute 8’s ruteforløb ............................................................ 30

Bilag 2: Kort over Euro-Velo ruter ............................................................................................. 33

Litteraturliste ........................................................................................................................................ 34

4

0. Resume

Vejdirektoratet har i 2015 og 2016 gennemført projektet ’Bedre koordinering og planlægning af natio-

nale og regionale cykelruter med fokus på skiltning’.

De nationale cykelruter blev etableret i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Miljøministeriet og de

daværende amter. De var udtænkt som et trafikalt cykelnetværk med ambitionen om en service som

på det øvrige vejnet med hensyn til skiltning, vedligeholdelse og drift (Larsen, 2007 og Skov- og Na-

turstyrelsen, 2003).

Ruterne blev anlagt med det for øje at forbinde landsdele, større byer og knudepunkter ad nogenlunde

direkte ruter og i mindre grad som cykelturismeruter, der lægger vægt på turistattraktioner, seværdig-

heder og service.

De regionale cykelruter er kortere eller længere rekreative cykelruter på tværs af kommunegrænser,

som blev anlagt af de daværende amter.

Afrapporteringen samler erfaringer fra projektets 3 hovedaktiviteter:

1. At udpege af en national cykelrute som pilotrute for at gennemgå og udvikle rutens forløb

samt forbedre skiltning i samarbejde med kommuner

2. At afdække behovet for at ændre organisering og forbedre koordinering af de nationale cykel-

ruter – herunder at fremkomme med evt. anbefalinger

3. At arbejde med at kortlægge de regionale cykelruter

Der er arbejdet med at udvikle og ændre national cykelrute 8 til en ny rundtursrute – Østersøruten - i

det sydlige Danmark. Projektet har koordineret de 17 kommuners og turismeorganisationers interesser

omkring forløb og skiltning af den godt 840 km lange rute. Det er første gang, at en national cykelrute

har gennemgået en så stor omlægning og udvikling. Den nye rute har potentiale til at tiltrække uden-

landske cykelturister til Danmark.

De væsentligste erfaringer fra arbejdet med udvikling af national cykelrute 8 er:

At det kræver en dedikeret fælles projektledelse, der kan koordinere på tværs af myndigheds-

grænser, håndtere modstridende interesser og sikre fælles retning.

At der er modstridende interesser mellem de enkelte kommuners interesser i ruteforløbet inden

for kommunen, og den brede interesse i at bevare de nationale cykelruter som overordnede ruter,

der binder landet sammen.

At lokale aktører vurderer, at nationale cykelruter kan tiltrække væsentligt flere cykelturister eller

endagscyklister. Ruterne kan således understøtte en styrket aktiv turisme indsats lokalt.

I projektet peges der endvidere på en række udfordringer vedrørende organisering og koordinering af

de nationale cykelruter.

1. Der mangler en overordnet koordinering, der sikrer ruternes kvalitet og ensartethed både i forhold

til sammenhæng på tværs af myndighedsgrænser og i forhold til infrastruktur, service og markeds-

5

føring på langs af ruteforløb. Det er der behov for, hvis Danmark skal blive et stærkt brand på cy-

kelturisme i ind- og udland.

2. Mange kommuner får ikke samarbejdet på tværs af kommunegrænser i forbindelse med omlæg-

ninger af linjeføringer og udvikling af ruteforløb, hvilket er med til at ruterne ikke bliver set i deres

nationale sammenhæng.

3. Flertallet af ruter har ikke haft et systematisk kvalitetstjek i forhold til underlag, skilte, bedre egnede

ruteforløb, seværdigheder, service mv., siden ruterne blev anlagt i 1993. Det betyder, at flere ruter

ikke er blevet omlagt i forbindelse med færgenedlæggelser, eller omlagt i forhold til nye cykelstier

som højner sikkerheden på ruten mv.

I rapporten er der peget på en række forslag, der kan imødekomme flere af udfordringerne.

Nogen vil kunne gennemføres umiddelbart. Andre vil skulle videreudvikles, ligesom der for nogen

udestår finansiering af tiltagene.

Forslag 1: Vejdirektoratet påtager sig en større koordinerende rolle for de nationale cykelruter

Forslag 2: Kvalitetstjek af cykelruter

Forslag 3: Gennemsyn af regler og samarbejdsaftaler for cykelruter

Forslag 4: Uddybende vurderingskriterier for de nationale cykelruter

Forslag 5: Bedre kendskab og kompetencer i udvikling og afmærkning af cykelruter

Forslag 6: Forbedring af skiltningen af de nationale cykelruter

Forslag 7: Samle gode råd og eksempler på servicetiltag som private erhvervsdrivende kan tilbyde

cyklister

Forslag 8: Kortlægning af de regionale cykelruter

Forslag 9: Digitalisere de regionale cykelruter

6

1. Indledning

1.1. Baggrund

Det nationale cykelrutenet blev etableret i 1993 som et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Miljømini-

steriet og de daværende amter. Indtil strukturreformen i 2007 spillede amterne en vis rolle i at plan-

lægge, koordinere og vedligeholde de nationale cykelruter, men de spillede en endnu større rolle i at

udvikle og oprette et net af regionale cykelruter. Koordinerings- og planlægningsrollen synes at være

’faldet mellem to stole’ efter strukturreformen. Men allerede før 2007 blev det konstateret, at det gik

trægt med koordineringen internt imellem vejmyndighederne og i samarbejdet med turistorganisatio-

ner.

Andre projekter har også sat cykelturismen på dagsordenen, fx projektet Panorama: Powered by Cy-

cling. Her blev det tydeligt, at koordineringen og organiseringen omkring de nationale og regionale

cykelruter er meget begrænset i kommunerne og på tværs af kommunegrænser. Med få undtagelser

er der ikke sket den store nytænkning eller udvikling af cykelrutenetværket, siden det blev etableret i

1993.

På baggrund af den konklusion ønskede Vejdirektoratet et større fokus på området.

Vejdirektoratet fik i 2014 tildelt 100 % tilskud fra Cykelpuljen til tre tværgående udviklingsprojekter på

cykelområdet med en samlet ramme på 3 mio. kr. Herunder nærværende projekt, der gik under over-

skriften ”Bedre koordinering og planlægning af nationale og regionale cykelruter med fokus på skilt-

ning”. Projektet blev anbefalet af Det Rådgivende Cykelorgan.

1.2. Hvorfor skal Danmark have gode cykelruter?

Hvis Danmark skal kunne tiltrække flere udenlandske cykelturister eller turister, som vælger at benytte

cyklen under deres ferie i Danmark, skal vi kunne levere et produkt med høj kvalitet, så turisterne væl-

ger Danmark i stedet for andre stærke cykelferiedestinationer i Europa.

60 pct. af de udenlandske turister forbinder Danmark med cykling, og 29 pct. af de udenlandske turi-

ster og 21 pct. af de danske turister cykler under deres ferie i Danmark (VisitDenmark, Cykelturister i

Danmark – Turistprofil, 2013). Cykelturister kan være med til at skabe omsætning både i landdistrikter

og i byer. Størstedelen af de danske cykelruter løber igennem landdistrikter med enestående natur- og

kulturlandskaber. Derfor kan cykelturisme især være med til at understøtte erhvervsudviklingen i bl.a.

Danmarks tyndt befolkede områder. Cykelturister er med til at supplere turisterhvervets indtægter

særligt i højsæsonen i juli og august, men også i mindre grad udenfor hovedsæsonen.

Cykelruternes infrastruktur er også med til at give den lokale befolkning mulighed for flere rekreative

cykelture i hverdagen. Hvad der er til gavn for cykelturister, er også til gavn for hverdagscyklisterne og

vice versa.

7

Hvordan?

Men hvordan får vi flere cykelturister og rekreative cyklister ud på cykelruterne? Én af forudsætninger-

ne er, at cykelruterne er af høj kvalitet, både hvad angår selve infrastrukturen og skiltningen, og hvad

angår natur- og kulturoplevelser. Når det er på plads, kan det lokale turisterhverv, regionale turistde-

stinationer mv. gå sammen om at udvikle cykelpakker, investere i service og markedsføre produkterne

og cykelruterne for at blive kendt og opdaget i både ind- og udland.

1.3. Formål og afgrænsning

Formålet med projektet ’Bedre koordinering og planlægning af nationale og regionale cykelruter med

fokus på skiltning’ er at få afdækket og analyseret, hvilke centrale problemstillinger, der er i dag i for-

bindelse med at udvikle, koordinere og vedligeholde de nationale og i mindre omfang de regionale

cykelruter.

Anbefalingerne i rapporten bygger primært på erfaringer fra pilotprojektet vedrørende samarbejde om

en opgradering af national cykelrute 8 til en rundtursrute i Syddanmark med navnet Østersøruten.

Herudover inddrages erfaringer og viden fra tidligere projekter, workshops og arbejdet i Ekspertgrup-

pen for Cykelturisme.

Vejdirektoratet har koordineret projektets aktiviteter med projekter i Dansk Cykelturisme og Cyklistfor-

bundets projekt om rekreative ruter og opbygning af netværk. Projektet i cyklistforbundet har som ho-

vedindsats at gøre rekreative cykelmuligheder mere tilgængelige gennem udvikling af konkrete pakke-

tilbud og servicefunktioner, såsom bagagetransport og cykeludlejning. Herudover arbejdes der på at

opbygge ’driftsmæssige’ netværker op omkring ruter, destinationer eller forskellige cykelferieformer.

Det er målet at disse driftsnetværker skal vedligeholde fx hjemmesider, planlægge fælles markedsfø-

ring mv.

1.4. Hovedaktiviteter

Projektet har været delt op i tre hovedaktiviteter:

1. At udpege en national cykelrute som pilotrute for at gennemgå og udvikle rutens forløb samt for-

bedre skiltning i samarbejde med kommuner

Vejdirektoratet har i dialog med kommunerne og Dansk Cykelturisme udpeget national cykelrute 8

som pilotrute. Ruten er blevet udviklet fra en A til B rute i Syddanmark til en rundtursrute som bin-

der det sydlige Danmark sammen. I samarbejde med kommunerne bliver ruten skiltet.

2. At afdække behovet for at ændre organisering og forbedre koordinering af de nationale cykelruter

– herunder at fremkomme med evt. anbefalinger.

Vejdirektoratet har afdækket de væsentligste udfordringer med den nuværende organisering, koor-

dinering og administration af de nationale cykelruter. Ud fra behovsafdækningen vurderes det, om

der er behov for bedre koordinering og justeringer af organiseringen for de nationale cykelruter.

Vejdirektoratet har indsamlet viden og erfaringer fra;

8

Workshop afholdt i regi af Samarbejdsudvalget for Turistvejvisning, hvor relevante parter fra turis-

mebranchen, myndigheder og interesseorganisationer deltog.

Dialog og drøftelse i Ekspertgruppen for Cykelturisme

Projekter i Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme om cykelruter mv.

Kommuner og interessenter gennem sessioner på blandt andet Den nationale cykelkonference

Projektet har primært haft fokus på de nationale cykelruter, men problemstillinger omkring de regiona-

le cykelruter er også blevet drøftet.

3. At kortlægge de regionale cykelruter

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommuner for at få et bedre overblik

over, antallet af regionale cykelruter, om ruten er skiltet kontinuerligt og bliver vedligeholdt, om og

hvilke digitale platforme ruterne ligger i mv.

9

2. Nationale cykelruter – et historisk

rids

2.1 Ideen bag de nationale cykelruter

De nationale cykelruter blev etableret i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Miljøministeriet og de

daværende amter. De blev etableret af vejmyndighederne (Vejdirektoratet og amterne) som et sam-

menhængende netværk af attraktive cykelruter med vægt på rekreative oplevelser i natur- og kultur-

landskabet.

De var udtænkt som et trafikalt cykelnetværk med ambitionen om en service som på det øvrige vejnet

med hensyn til skiltning, vedligeholdelse og drift (Larsen 2007 og Skov- og Naturstyrelsen 2003: stra-

tegiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning).

Ruterne blev anlagt med det for øje at forbinde landsdele, større byer og knudepunkter ad nogenlunde

direkte ruter og i mindre grad som cykelturismeruter, der lægger vægt på turistattraktioner, seværdig-

heder og service. Det kan ses som et kompromis mellem udelukkende rekreative ruter, og ruter der

også til en vis grad skulle kunne tiltrække cykelturister både fra Danmark og udlandet. Det blev med

andre ord anlagt som et trafikalt cykelrutenetværk og ikke et kommercielt ”produkt” for cykelturismen.

Turisterhvervet medvirkede således heller ikke i nævneværdig grad (Larsen 2007, p. 8).

Formål med ruterne

Ud over de overvejelser, der lå til grund for at udpege et netværk af nationale cykelruter, er det van-

skeligt at finde en egentlig formålsbeskrivelse, herunder hvilke retningslinjer der blev lagt til grund for

det konkrete linjeforløb. Det tætteste, man kommer en definition af formålet for de nationale cykleruter,

er den som står i Håndbogen for Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter (Vejregler, april 2013). Der

står:

En national cykelrute defineres som en cykelrute, der forløber nord-syd eller vest-øst gennem flere

landsdele, normalt med en længde af over 200 km. Ruten er velegnet for feriecyklister med hensyn til

såvel service og attraktioner samt teknisk udformning.

De nationale cykelruter blev tænkt lidt ’teknisk’ med lige forbindelser og direkte ruter i modsætning til

at inddrage andre parametre, der får en rute til at fremstå attraktiv for cykelturister.

10

Figur 1: Kort over de nationale cykelruter fra www.vejdirektoratet.dk/trafikinfo

2.2 Organisering og planlægning siden 1993

I Danmark var det som nævnt vejmyndighederne (primært stat og amter) i samarbejde med Miljømini-

steriet, der etablerede cykelruterne. Op til amternes nedlæggelse i 2007 var det primært dem, som

stod for at udvikle rutenetværket. Det var dog begrænset, hvilken udvikling, der foregik. Den største

tilføjelse skete, da Nordjyllands og Ringkøbing amter gik sammen og foreslog en ny Limfjordsrute som

national cykelrute. Den blev godkendt og indviet i 2002. Ellers har der kun været foretaget mindre

justeringer af de ruteforløb, der blev fastlagt i 1993.

Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne initiativretten til at foreslå ændringer og udvikle både

de nationale og regionale cykelruter. Der blev udarbejdet en aftale mellem Vejdirektoratet og KL om

administration af de nationale cykelruter (se faktaboks, side 9). Ansvaret for cykelruterne fyldte ikke

meget på dagsordenen ved kommunalreformen. Ansvaret blev fra at være fordelt på 14 amter og Vej-

direktoratet ændret til 98 kommuner (dog er der ikke nationale cykelruter gennem alle kommuner)

samt Vejdirektoratet, som i fremtiden skulle sørge for at tage initiativ til evt. ændringer af ruteforløb,

generel udvikling af cykelrutenetværket mv.

Man fortsatte med, at det var vejbestyrelserne og Vejdirektoratet, som ifølge vejloven tager sig af plan-

lægning, afmærkning og vedligeholdelse af veje og stier mv., som indgår i cykelruteforløb.

11

Som en konsekvens af kommunalreformen blev bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

samt håndbogen for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter opdateret i 2009.

Administration af nationale cykelruter i dag

I dag administreres de nationale cykelruter med hjemmel i bekendtgørelsen om anvendelse af vejaf-

mærkning (BEK nr. 1194 af 21/09/2016, kap.15 § 426-434) og på grundlag af vejreglen ”Vejvisning på

cykel, ride- og vandreruter". Hertil har Vejdirektoratet i samarbejde med Samarbejdsudvalget for Tu-

ristinformation (SUV-udvalget) udarbejdet et administrationsgrundlag for at imødekomme efterspørgs-

len og definere hvilke kriterier, der ligger til grund for SUV-udvalgets vurderinger.

Opsætning af et kriteriesæt er et forsøg på at gøre det mere synligt, hvilke kriterier der lægges vægt

på ved vurderinger af omlægninger mv. Det er et supplement til det meget overordnede formål, der

står i bekendtgørelsen om, at ’ruten er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og

er mindst 200 km lang, ruten er uden blinde ender, sløjfer og forgreninger og ruten er tydeligt afmær-

ket - også i byer og ved færgehavne’.

Aftale mellem KL og VD i forbindelse med kommunalreformen

Der blev indgået en aftale mellem KL og Vejdirektoratet (7. december 2006), om hvor-

dan administration af Nationale Cykelruter skulle foregå efter kommunalreformen.

Uddrag fra aftalen:

Med kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 ændres vejbestyrelsesfor-

holdene for mange strækninger på de nationale cykelruter. Principperne for byrde-

fordeling mellem vejbestyrelserne vil efter 1. januar 2007 fortsat være de samme.

Det vil således også fremover påhvile de respektive vejbestyrelser, for så vidt an-

går egne dele af rutenettet, at forestå anlæg og drift. Opgaven indeholder bl.a.

etablering af nye stianlæg, vedligehold af stibelægning, cykelruteskiltning, renhol-

delse, græsslåning mv.

Oprettelse, nummerering og skiltning af nationale cykelruter sker som fastsat i be-

kendtgørelsen.

Vejdirektoratet vil på trafikken.dk vedligeholde et digitalt baseret rutekort, der viser

ruteforløbene. Forudsætningen for denne visning er de til enhver tid indberettede

oplysninger fra pågældende vejbestyrelser.

12

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning BEK nr. 1194 af 21/09/2016

Uddrag fra bekendtgørelsen

Nationale cykelruter

§ 429. Nationale cykelruter udpeges, planlægges og ændres af de kommuner, som de forløber i.

Stk. 2. Såfremt ruten forløber langs en statsvej sker udpegning, planlægning og ændring i sam-

arbejde med Vejdirektoratet.

Stk. 3. Etablering af nye ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende ruter skal indberet-

tes til Vejdirektoratet, der lejlighedsvis ajourfører kort over ruterne.

§ 430. En cykelrute kan udpeges som national cykelrute, når:

1) ruten er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og er mindst 200 km lang,

2) der foreligger en indstilling fra Samarbejdsudvalget vedrørende Turistvejvisning herom,

3) ruten er uden blinde ender, sløjfer og forgreninger, og

4) ruten er tydeligt afmærket - også i byer og ved færgehavne.

Stk. 2. Hel eller delvis ændring af en national cykelrute skal opfylde kravene i stk. 1.

§ 431. Nord-sydgående ruter skal afmærkes med ulige numre, øst-vestgående med lige numre.

Vejdirektoratet har valgt at tolke bekendtgørelsen således, at ikke alle forslag til ændringer behøver

komme forbi SUV-udvalget. Mindre forslag til ændringer kan administreres internt i Vejdirektoratet.

Det er Vejdirektoratet, der med baggrund i SUVs indstilling, træffer afgørelse omkring indstilling til

omlægninger, nye ruter mv.

Skiltning og vedligehold foregår som fastsat i vejloven. Det vil sige, at opgaven for skiltningen af cykel-

ruterne ligger hos vejmyndigheden for stiruteforløbet, hvilket som oftest er kommunen. Hvis stiruten

forløber langs en statsvej eller krydser en statsvej, er det Vejdirektoratet, der står for afmærkningen.

Forløber ruten på private fællesveje og private veje, gælder det i og for sig også, at vejbestyrelsen

sørger for, at de indgår i cykelruterne. I praksis sker det ofte ved, at kommunen sørger for skiltning på

private fællesveje ifølge aftale med vejejerne eller andre lodsejere som fx Naturstyrelsen. Kommunen

kan også aftale med private lodsejere, at de står for vedligeholdelse. Naturstyrelsen administrerer

mange af de statsarealer, som cykelruterne går igennem. De er derfor en betydningsfuld lodsejer i

forhold til at vedligeholde stier og skilte på disse arealer.

13

3. Pilotrute – udvikling af national

cykelrute 8

3.1 Valg af pilotrute

En af aktiviteterne i projektet var at udpege en national cykelrute som pilotrute for dels at få erfaring

med at udvikle en rute i samarbejde med kommunerne og dels af få forbedret skiltningen på en natio-

nal cykelrute.

Vejdirektoratet har drøftet valget af pilotrute med Samarbejdsudvalget for Turistinformation, Det Råd-

givende Cykelorgan og Dansk Cykelturisme.

Vejdirektoratet har udvalgt national cykelrute 8 (N8) som pilotrute for at udvikle den eksisterende cy-

kelrute til en ny attraktiv rundtursrute i Syddanmark. Ideværkstedet De Frie Fugle har i en årrække

peget på at sammensmelte den nationale cykelrute 8 (Sydhavsruten) med størstedelen af den Øster-

sørute, som er beskrevet i guidebogen Østersøruten. Helt tilbage i 10 års jubilæumsrapporten for de

nationale cykelruter peges der på at ændre den nationale cykelrute 8 til at sammensmelte med stør-

stedelen af Østersøruten. Ruten blev aldrig til en nummere-

ret regional eller national cykelrute og blev ikke skiltet fær-

dig, og hjemmesiden til ruten har ikke været opdateret i lang

tid.

Senest har Dansk Cykelturisme også peget på Sydhavsru-

ten/Østersøruten som et område med internationalt potentia-

le for at tiltrække flere cykelturister (Dansk Cykelturismes

visionsplan, www.danskcykelturisme.dk).

På den baggrund valgte Vejdirektoratet at undersøge, om der var interesse og opbakning i kommu-

nerne til at udvikle N8 til en ny national cykelrute – Østersøruten. Det var planen at tage det bedste fra

de to ruter, så Danmark kan få en ny attraktiv rundtursrute i det sydlige Danmark.

I 2012 kom Foreningen Frie Fugle med et forslag til et ændringsforslag af nationale cykelrute 8 til en

ny Østersørute, se figur 2. Forslaget tog udgangspunkt i turen beskrevet i guidebogen og i N8.

Figur 2: Gul linje er forslag til nyt forløb til en Østersørute, blå linje er eksisterende national cykelrute 8

(Foreningen Frie Fugle 2012)

14

En af forudsætningerne for at tiltrække flere cykelturister og rekreative cyklister er, at cykelruterne er

af høj kvalitet, dels hvad angår selve infrastrukturen og skiltningen og dels hvad angår natur- og kul-

turoplevelser. Valget af ruten er derfor sket på baggrund af en vurdering af oplevelser og seværdighe-

der, cykel- og turismeinfrastruktur, efterspørgsel fra turister og lokal opbakning. Det er faktorer, som er

afgørende for at kunne tiltrække flere cykelturister.

3.2 Udvikling af nyt ruteforløb og indstilling til omlægning

Den nye rundtursrute er godt 840 km lang og består dels af den eksisterende N8, Sydhavsruten, som

forløber fra Rudbøl til Møn og dels af et nyt ruteforløb via Sjælland, Fyn og Sydjylland, som kobler

enderne sammen.

Fordelene ved ruten er blandt andet:

at ruten følger en cykelvenlig vej

at en ensartet skiltning gør det enkelt at finde vej

at regionens seværdigheder bindes sammen

at ruten kommer tilbage til udgangspunktet

at ruten kan opdeles i flere mindre rundture og suppleres med mange lokale afstikkere eller sløjfer

at det bliver lettere at markedsføre cykelturisme på tværs af kommunegrænser

Figur 3: Ny national cykelrute 8 - Østersøruten

Ruteføringen er som for andre nationale cykelruter valgt, så den fører cyklisten ad attraktive cykelveje

imellem byer og seværdigheder. Ruten binder 9 øer og Jylland sammen og forløber i umiddelbar nær-

hed til kysten, velvidende at det ikke er Østersøkysten hele vejen rundt.

15

I arbejdet med den nye rundtursrute er den eksisterende linjeføring af N8 og Østersøruten også blevet

gennemgået og revurderet. Det har givet anledning til en række større og mindre justeringer.

De store ændringer er:

at ruten bliver en rundtursrute som et 8 tal med krydsning i Svendborg i stedet for en rute fra A til B

(Rudbøl - Stege)

at ruten er koblet til det europæiske cykelrutenetværk i Padborg

at den eksisterende strækning på tværs af Sønderjylland omlægges til en regional cykelrute

at ruten går via Ærø i stedet for færgeoverfarten Fynshav – Bøjden

at ruten får et sydligt forløb på Lolland langs diget i stedet for det nordlige forløb, hvor ruten forlø-

ber i dag.

I både revurderingen af N8 og udviklingen af den nye N8 er der taget højde for rutens overordnede

tema (Østersøen) samt de opstillede kriterier for nationale ruter, jf. Administration af Nationale Cykel-

ruter, dvs. sikkerhed og tryghed, turisme, service, komfort, skiltning og meningsfuldhed.

Der er ligeledes taget højde for de anbefalinger, som er opstillet i Foreningen Dansk Cykelturismes

rutetest (henvisning), samt skelet til kriterier og krav i den tyske certificering udarbejdet af det tyske

cyklistforbund ADFC med henblik på en evt. senere certificering og tildeling af stjerner (kvalitetsvurde-

ring).

Det er værd at bemærke, at der i praksis ofte vil være en indbyrdes modsætning mellem flere af krite-

rierne. Modsætninger opstår typisk mellem sikkerhed, tryghed og komfort på den ene side og turisme,

service og meningsfuldhed på den anden side. Således er den sikreste, tryggeste og mest komfortab-

le ruteføring ikke altid den mest meningsfulde i forhold til turisme og service. I sådanne situationer er

det en afvejning, om ruten skal gå den ene eller anden vej.

Generelt er turisme, service og meningsfuldhed vægtet højt, da den primære målgruppe til denne rute

må siges at være cykelturister. Det er dog sket uden at gå mere på kompromis med sikkerheden, end

forsvarligt er.

Dele af national cykelrute 8 indgår også i det europæiske cykelrutenetværk. I Padborg kommer både

den europæiske cykelrute 10 Baltic Sea Cycle Route og den europæiske Pilgrimsrute 3 (Pilgrim) til

Danmark. Derfor er det vigtigt, at ruten er koblet til Tyskland i Padborg. Den europæiske cykelrute 10

forløber på den danske N8 fra Rødby til Møn, hvorefter den fortsætter til København og Helsingør ad

national cykelrute 9 og videre til Sverige.

16

3.3 Skilteplaner og samarbejdsaftaler

En skilteplan er en detaljeret plan for hele ruten, som angiver et fælles princip for skiltetype og place-

ring. Skilteplanen angiver, hvor de forskellige typer af skilte bør placeres, så skiltningen står i forhold til

cyklistens kørselsretning og perspektiv. Skilteplaner udarbejdes ved en gennemkørsel af ruten, helst

på cykel, for at kunne foretage en så konkret vurdering som muligt. Ruten skal også kunne køres fra

begge retninger, og derfor er det vigtigt at være ude på ruten for at få placeret skiltene rigtigt alt efter

kørselsretning.

I dette projekt er der udarbejdet skilteplaner, som følger skilteprincipperne i Bekendtgørelse om Vej-

afmærkning og Bekendtgørelse om anvendelse af Vejafmærkning samt de vejledende principper i

Håndbogen for Cykel-, Ride- og Vandreruter.

Ved at følge disse regler er man sikker på at få en skiltet cykelrute, der rent faktisk tager udgangs-

punkt i cyklistens perspektiv og kørselsretning. Det sikrer, at ruten nemt kan følges og svingretninger

ses i god tid før krydset. Det forhindrer cyklister i at fare vild på ruten eller fortsætte ad veje, hvor man

ikke ønsker cyklisterne af trafiksikkerhedsmæssige hensyn.

Planerne er udleveret til kommunerne, som i sidste ende skal undersøge om den placering, der frem-

går af skilteplanen, også kan lade sig gøre.

Skilteplanen forholder sig også til vejejeren og dermed hvilken myndighed, der er ansvarlig for opsæt-

ning af skilte. Kommunen skal være opmærksom på at indgå aftaler med private grundejere vedr.

skiltning på private veje og private fællesveje. Naturstyrelsen har stier i nationalparker, skove og plan-

tager, hvor skiltning skal koordineres med dem. Vejdirektoratet er ansvarligt for skiltning langs statsve-

je.

Efter skilteplanerne blev udarbejdet var det muligt at få et overblik over omfanget af skilteopgaven.

Skilteopgaven var nok lidt større end forventet. Det skyldes bl.a., at den skiltning, der allerede står på

national cykelrute 8, ikke kan genbruges, både fordi ruten får et nyt navn, og fordi skiltene afviger fra

reglerne. Placeringen af skiltene er ofte ikke hensigtsmæssig i forhold til cyklisternes kørselsretning og

orientering.

Vejdirektoratets projekt kunne dog uanset skiltningens omfang ikke dække udgifterne til skiltningen for

alle 17 kommuner. Vejdirektoratet har gennemført koordineringsarbejdet, ansøgning til at få godkendt

omlægningen af ruten, udarbejdet skilteplaner, prisoverslag på skilte, løbende projektledelse mv.

Kommunerne har derimod skullet finde finansiering til skiltningen, og efter omfangets størrelse har det

desværre ikke været muligt at kunne give en mindre medfinansiering til hver kommune.

Vejdirektoratet har indgået samarbejdsaftaler med kommunerne om at arbejde for at finde finansiering

til skiltningen af ruten samt bidrage til udarbejdelse af informationsmateriale og markedsføring. Efter-

følgende er der kommet midler fra den nye cykelpulje til en særlig indsats for nationale cykelruter til

skiltning af N8.

17

4. Behovet for ændret organisering

For at kunne identificere de væsentligste udfordringer ved organiseringen bag de nationale cykelruter,

er der indsamlet viden og erfaringer fra blandt andet arbejdet med administration af de nationale cy-

kelruter, input fra afholdte workshops, drøftelse i Ekspertgruppen for Cykelturisme mv.

På baggrund af disse erfaringer og viden fra forskellige projekter er de væsentligste udfordringer med

den nuværende organisering, koordinering og planlægning beskrevet.

4.1 Afdækning af organisering, planlægning og koordinering

Input fra workshop

Vejdirektoratet afholdt den 1. december 2014 en workshop i regi af Samarbejdsudvalget for Turistin-

formation med deltagere fra myndigheder, interesseorganisationer, brancheforeninger, turismeorgani-

sationer mv.

Formålet med workshoppen var, at få taget hul på dialogen omkring udvikling af de nationale cykelru-

ter, som optakt til arbejdet med en pilotrute og afdækning de væsentligste udfordringer vedrørende

udvikling og koordinering af primært de nationale cykelruter og sekundært de regionale og rekreative

cykelrutenetværk.

De vigtigste pointer fra workshoppen var,

at der er behov for en samlet koordinering til udvikling og ændring af de nationale cykelruter

at der er behov for en bedre koordinering på tværs af kommunegrænser

at der skal arbejdes for en ensartet og kontinuerlig skiltning for at cyklister nemt kan finde vej

at der er behov for at arbejde for at få et overblik over kvaliteten af ruterne

at der bør defineres en vision for de nationale cykelruter

at servicetiltag langs ruterne kan udvikles ved at inddrage det lokale turismeerhverv, interesseor-

ganisationer mv.

at markedsføring bør koordineres mellem relevante parter (turismeorganisationer, kommuner og

erhverv)

Input fra workshoppen er taget med i det videre arbejde med at identificere de væsentlige udfordringer

for udvikling og koordinering af de nationale og regionale cykelruter.

Erfaringer fra udvikling af national cykelrute 8

Det er første gang, der er foretaget en så stor omlægning af en national cykelrute til en ny stor rund-

tursrute med mulighed for mange lokale afstikkere fra hovedruten. Det har krævet et samarbejde mel-

lem 18 kommuner og de lokale/regionale turismedestinationer i området. Det har ikke været uden

udfordringer at ændre en eksisterende rute til et nyt ruteforløb, der involverer så mange kommuner.

18

Beslutningsprocessen

I dag forløber N8 igennem 8 kommuner. Den nye Østersørute vil forløbe igennem 17 kommuner. Der

er 10 kommuner, som får et nyt forløb af N8, og en kommune som mister N8.

To kommuner på den nuværende rute står til at skulle nedlægge eller omlægge en strækning til en

regional cykelrute. Det er forløbet mellem Padborg og Rudbøl, som er indstillet til at blive omlagt til en

regional cykelrute. Den ene kommune vil stadig have N8 i kommunen, hvorimod den anden kommu-

ne, mister N8. Kommunen gjorde indsigelse til Samarbejdsudvalget for Turistinformation og Vejdirek-

toratet mod det nye foreslåede linjeforløb, da de ønskede at bevare den nationale cykelrute.

På trods af denne indsigelse besluttede Samarbejdsudvalget at indstille det nye ruteforløb, for at ruten

kan få et sammenhængende, entydigt forløb uden forgreninger. Hvis strækningen mellem Rudbøl og

Padborg ikke bliver omlagt, vil ruten have en blind forgrening til den nye Østersørute. En anden be-

grundelse var, at der det er begrænset med seværdigheder og servicefaciliteter mellem Padborg og

Tønder. Ved Frøslev går Hærvejsruten (N3), og de store seværdigheder ved Vestkysten, som ligger i

Tønder og Møgeltønder, kan nås ved at følge den nyskiltede Panoramarute (lokalrute) samt forbedret

Vestkystrute (N1), som er gennemført som en del af Panoramaprojektet.

En konsekvens af omlægningen af N8 til en rundtursrute er, at strækningen mellem Padborg og Rud-

bøl enten nedlægges eller omlægges til en regional rute.

Lokale interesser

Der har været lokale interesser i at få ruten forbi mange af kommunens seværdigheder og byer, selv-

om det ville medføre mange kilometer af ruten i kommunen og nogle kringlede forløb. Der har også

været modstridende interesser i kommunerne, hvor forskellige egnsdele naturligt gerne så ruten løbe

igennem deres område. I sådanne tilfælde har kommunerne måttet prioritere og indstille deres fore-

trukne forløb.

Som udgangspunkt er det forsøgt at finde et rimeligt kompromis mellem de lokale interesser og formå-

let med de nationale cykelruter som rygraden i et større cykelrutenetværk. For at varetage de mange

lokale interesser er det foreslået, at de nationale cykelruter suppleres med lokale ruter eller lignende.

På den måde kan de nationale cykelruter bevares som overordnede ruter, der binder landet sammen.

Koordinering

Det er Vejdirektoratets vurdering, at i arbejdet med at udvikle N8, har en fælles projektledelse og ko-

ordinering på tværs af myndighedsgrænser været med til at håndtere modstridende interesser. Her-

udover sikrer en fælles koordinering, at processen skrider fremad, og at ruten bliver set på i sin hel-

hed. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at en sådan opgave kan være svær for en kommune at vareta-

ge, fordi det rækker ud over den enkelte kommunes interesse at styre en større tværgående opgave.

Erfaringen fra N8 er, at projektkoordineringen tager tid og ressourcer, og at det er en opgave, der ikke

må undervurderes i arbejdet med at udvikle de nationale cykelruter.

Det har desuden vist sig vanskeligt for kommunerne at prioritere finansiering til skiltning af det konkre-

te ruteforløb.

19

Erfaringer fra administration af de nationale cykelruter

Vejdirektoratet har i årene 2011 til 2016 modtaget 25 ansøgninger fra kommuner om større eller min-

dre ændringer af ruteforløb på de nationale cykelruter. 5 ansøgninger har været koordineret mellem

flere kommuner. Fælles ansøgninger ses primært i kommuner, hvor eksterne parter har stået for koor-

dineringen imellem kommunerne.

Et eksempel på en fælles ansøgning var mellem Helsingør, Gribskov og Halsnæs kommuner. De var

gået sammen om at hyre en konsulent til at varetage koordineringen af en fælles ansøgning om at få

flyttet national cykelrute 2 op til den Nordsjællandske nordkyst. En sådan omlægning ville medføre, at

tre andre kommuner skulle nedlægge og miste den nationale cykelrute 2. De kommuner, som stod til

at skulle miste en national cykelrute, gjorde indsigelser mod en sådan omlægning. Samarbejdsudval-

get for Turistvejvisning indstillede ikke ruten til omlægning med begrundelse i, at der var for stor

uoverensstemmelse mellem kommunernes interesser. Ruteomlægningen blev ikke godkendt og er

derfor ikke gennemført.

Hærvejen (N3) er et andet eksempel på, at koordinering og fælles indsats har ført til større omlægnin-

ger. I 2013 blev forløbet i Nordjylland lagt om fra at ende i Skiveren til at gå til Frederikshavn i stedet

for. Denne omlægning skyldes, at N3 også er en del af den europæiske cykelrute, Pilgrimsruten, som

går videre til Sverige. Derfor var det ønsket at lade Hærvejen ende i Frederikshavn med forbindelse til

Sverige. Ruten er også blevet lagt inden om Jelling som betydelig seværdighed og serviceknude-

punkt.

Vejdirektoratets erfaring med at behandle ansøgninger fra kommuner viser, at de ansøgninger, som er

koordineret på tværs af kommunegrænser, har haft en ekstern part, konsulent eller turismesamarbej-

de, til at stå for koordineringen.

I Viborg kommune har man i flere år arbejdet med omlægning af de nationale cykelruter, så de blev

omlagt i takt med fx udbygning af nye cykelstier. Kommunen har også gennemgået og udviklet de

regionale og lokale cykelruter for at få et sammenhængende cykelrutenet og har ajourført skiltningen

på ruterne.

Vejdirektoratet modtager flest ansøgninger, hvor forslag til omlægninger ikke har været koordineret på

tværs af kommunegrænser eller over hele rutens forløb.

En konsekvens af denne praksis med enkeltstående ansøgninger fra hver kommune er, at det kan

have indflydelse på ruternes samlede kvalitet og ruteforløb. Det viser ofte, at kommunerne ikke selv er

med til at tage initiativet til at koordinere en indsats på hele rutens forløb.

Med de erfaringer, Vejdirektoratet har fået både fra arbejdet med N8 og ved administrationen af tidli-

gere ansøgninger, tyder praksis på, at det er svært at ændre på ruteforløbet af de nationale cykelruter,

hvis der er interessekonflikter mellem de involverede parter.

Ligeledes er det konstateret, at flere ruter ikke bliver omlagt fx ved færgenedlæggelser, da det er

kommunerne, som har initiativretten til at komme med forslag til ændringer.

20

Erfaringer og viden fra andre projekter

Ud over de erfaringer Vejdirektoratet har fået fra N8 projektet og den administrative behandling af

ansøgninger, så har andre organisationer og turistorganisationer fået erfaringer ved at udvikle nationa-

le eller regionale cykelruter.

I projektet ”Powered by Cycling: Panorama” blev Vestkystruten (national cykelrute 1) og det internati-

onale turforslag København-Berlin, som i Danmark primært forløber på national cykelrute 9, udviklet.

Det var Østdansk Turisme, Naturstyrelsen Vendsyssel og Destination Sydvestdanmark, som stod for

opgaven med at koordinere en ansøgning til Vejdirektoratet om ruteændringer, servicetiltag og mar-

kedsføring. Det er også det projekt, som den nyeste viden om effekten af nationale cykelruter stam-

mer fra.

I evalueringen af indsatsen under Panoramaprojektet har det vist sig, at det kan betale sig at markeds-

føre og brande cykelruter i udlandet, når produkterne har en vis kvalitet. Udvikling af servicetiltag, så

som cykelferiepakker og one-way cykelleje mellem København og Berlin er med til at gøre det muligt

at tiltrække flere cykelturister.

På trods af den viden, der blev indsamlet i perioden, hvor Panoramaprojektet blev gennemført, mang-

ler der generelt viden om de nationale cykelruters effekt. Man ved meget lidt om, hvor mange cykeltur-

ister eller rekreative cyklister, der bruger ruterne eller hvordan de bruges. Viden om, hvilke ruter der

cykles mest på, hvordan man får kendskab til ruterne, tilfredsheden med skiltning, belægning mv.

kendes heller ikke.

På grund af den manglende viden, er det svært at dokumentere, hvilken effekt en national cykelrute

har, eller hvad forbedringer af en rute vil betyde.

Et andet eksempel på at udvikle servicetilbud og satse på markedsføring er Visitnordsjællands samar-

bejde med private turoperatører og det lokale turisterhverv om at udvikle færdige cykelferiepakker.

Cykelferierne tager udgangspunkt i både regionale og nationale cykelruter, men ruteforløbene er plan-

lagt efter temaer i højere grad end at følge en rute. Rejsebureauerne har haft stor succes med at sæl-

ge cykelferierne, og de oplever en stigende efterspørgsel på cykelpakkerejserne.

Erfaringerne fra VisitNordsjælland indikerer, at udvikling af servicetilbud, markedsføring og salg af

ferierejser har betydning for at kunne tiltrække flere cykelturister til området.

Mange andre ruter har ikke sådanne produkter tilknyttet og bliver ikke markedsført i sammenhæng

med andre turismeprodukter i området.

Generelt indikerer erfaringer fra de nævnte projekter, at en kombination af god infrastruktur, service og

markedsføring er med til at tiltrække flere cykelturister, både dem, som cykler langt, og dem, der tager

en endagstur på cykel.

4.2 Inspiration fra Holland

I Holland er der mange organisationer, som er mere eller mindre involveret i rekreativ cykling og cykel-

turisme. Derfor er der ofte brug for samarbejde og koordinering mellem de mange parter. På den bag-

21

grund blev Landelijk Fietsplatsform (Landsdækkende Cykelplatform) dannet i 1987 for at sikre bedre

koordinering og samarbejde mellem de involverede parter. Den hollandske Cykelplatform er dannet

som en offentlig-privat ’paraplyorganisation’ med en bestyrelse og et sekretariat (bureau). Der er ca. 7

ansatte og 150 frivillige tilknyttet organisationen.

Fietsplatsforms primære formål er:

National ekspertise- og koordineringscenter

At give input til udvikling og markedsføring af rekreativ cykling og cykelturisme i Nederlandene

samt indsamle og udveksle information, benchmarking, at pege på udfordringer mv.

Projektleder for det nationale cykelrutenetværk

At være projektleder for koordinering og udvikling af det nationale cykelrutenetværk i form af

udvikling, afmærkning, vedligeholdelse, forbedringer og markedsføring af de hollandske lang-

distance-cykelruter (i alt 4.500 km), som danner basis for cykelferier og weekendture, samt

koordinering af udviklingen og markedsføringen af det regionale cykelnetværk.

Foreningens aktiviteter er finansieret af bidrag fra offentlige og private aktører. Foreningen har tidlige-

re fået finansiel støtte fra det nationale niveau til basisudgifterne. I 2015 er det primært de 12 provin-

ser, der finansierer basisaktiviteter og projekter, men der arbejdes på at få et mere langsigtet økono-

misk fundament med tilskud fra nationalt niveau. Den private finansiering kommer fra foreningens

medlemmer samt indkomst fra specifikke aktiviteter, så som Bed+Bike ordningen.

Fietsplatsform koordinerer og markedsfører mærkningsordningen ”Fietser Welkom”, som svarer til

Bed+Bike ordningen, der stammer fra Tyskland og blev indført i Danmark i 2014. Bed+Bike er en

kvalitetsmærkning af cykelvenlige overnatningssteder, som gør det nemt for cykelturisten at vælge et

hotel, vandrerhjem eller campingplads som imødekommer cyklisters behov, så som adgang til sikker

cykelparkering, værktøj, kort mv.

Fietsplatsform står også for hjemmesiden ”Nederland Fietsland”, (Cycling

Holland), der samler info til cykelturisten.

Medlemmer af Fietsplatsform:

Den hollandske turistforening - ANWB

Den hollandske cyklistforening – Fietsersbond

Foreningen for cykelturklubber – NTFU

Den hollandske organisation for cykel- og bilindustrien – RAI (Rijwiel &

Automobiel Industrie)

De hollandske provinser – iPo

Recron

NBTC Holland Marketing

Brancheorganisation for hoteller, restauranter mv. - Koninklijke Horeca

Nederland (KHN)

VW Nederland

22

5. Kortlægning af regionale cykelruter

Vejdirektoratet udsendte i efteråret 2015 et spørgeskema til alle andets kommuner om de regionale

cykelruter. Formålet med spørgeskemaet var at indsamle viden om de regionale cykelruter for at få et

bedre overblik over antal, status og tilstand; herunder:

om ruterne inden for de pågældende kommunegrænser stadig eksisterer – dvs. om der er frem-

kommelighed fra start til slut.

om ruterne inden for de pågældende kommunegrænser er skiltet kontinuerligt, og hvorledes de er

skiltet (med navn, rutenummer eller begge dele).

om ruterne inden for de pågældende kommunegrænser findes i digital form – og i givet fald hvilken

- eller om der alternativt foreligger GPS-data, som kan anvendes til brug for OpenStreetMap (OSM

– her opdateres datagrundlaget for Vejdirektoratets kort over de nationale cykelruter på vejdirekto-

ratet.dk).

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse

61 kommuner har besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 62 pct.

Alle 98 kommuner på nær Solrød og Læsø har regionale cykelruter.

Der er registreret 153 regionale cykelruter ud fra kort, digitale kort og kommunernes oplysninger. Der

kommer hele tiden nye til, fx bliver alle supercykelstier i Hovedstadsområdet nummereret som regio-

nale cykelruter, men man må også formode, at nogle ruter ikke længere eksisterer.

Regionale cykelruter løber på tværs af kommunegrænser, og derfor har det været svært at danne sig

et indtryk af hele den enkelte rutes forløb vedr. skiltning, vedligehold, brug af digital platform mv. Det

vil kræve, at alle kommuner, hvori ruten forløber, har svaret.

Besvarelserne fra kommunerne er inddelt efter rute, da målet er at kunne sige noget om en regional

cykelrute i hele dens forløb og ikke kun om de strækninger, der forløber i den enkelte kommune. Da

der ikke er svar fra alle kommuner, er det vanskeligt at sige noget om kvaliteten af regionale cykelruter

i deres fulde længde. Det er kun muligt på de ruter, hvor alle eller næsten alle kommuner har svaret. I

figur 4 ruterne inddelt i kategorier, der viser, hvor godt ruterne er skiltet i de kommuner, som har svaret

på undersøgelsen.

Der er 47 regionale cykelruter, som er kontinuerligt skiltet med nummer og evt. navn i hele rutens

længde.

Der er 35 regionale cykelruter, som er kontinuerligt skiltet med nummer og evt. navn i hele rutens

længde, men hvor der mangler svar fra en eller flere kommuner og dermed mangler oplysninger på

dele af ruten. En del af de 35 ruter er højst sandsynlig skiltet hele vejen, da der ofte kun mangler op-

lysninger fra en kommune.

23

Figur 4: Skiltning af regionale cykelruter. Tallene i parentes viser samlet antal besvarelser.

Tallene i figur 4 viser, at godt 25 pct. af kommunerne ikke har kendskab til kvaliteten af ruterne og at

19 pct. af ruterne enten ikke er kontinuerligt skiltet i kommunen eller ikke længere eksisterer.

Det er en relativ stor andel af ruter, som kommunerne ikke har overblikket over. Det går ud over mu-

lighederne for at have et sammenhængende cykelrutenetværket i høj kvalitet, som er nemt at følge for

brugerne. Resultaterne tyder på, at der kan være behov for at få et bedre overblik over kvaliteten af de

regionale cykelruter og få koordineret bedre på tværs af kommunegrænser, så det bliver nemmere at

følge ruterne i hele deres længde.

31%; (47)

23%; (35) 13%; (20)

6%; (10)

27%; (41)

Skiltning af regionale cykelruter Antal ruter, der er kontinuerligt skiltetmed nummer og evt. navn i allekommuner

Antal ruter, der er kontinuerligt skiltetmed nummer og evt. navn i dekommuner, der har svaret

Antal ruter, der ikke er kontinuerligtskiltet i de kommuner, der har svaret

Antal ruter, hvor dele af strækningen ikkelængere eksisterer

Antal ruter, hvor kommuner ikke harkendskab til stand og kontinuitet iskiltning

24

Digital platform

Der er kun oplysninger om hele ruteforløb for 47 ruter. For alle andre ruter er der kun oplysninger på

de dele, der går gennem den kommune, som har svaret på spørgeskemaet. Det gør det vanskeligt at

sige noget om, hvorvidt hele ruten ligger digitalt i et bestemt system. Tabel 1 viser, hvilket digitalt sy-

stem eller platform de 47 ruter ligger i.

47 Regionale cykelruter – hvilket digitalt system/platform

Ingen digital rute 14

GIS 15

Decimal (vejvedligeholdsstem) 4

Friluftsguiden.dk 3

OpenStreetMap (OSM) 1

GIS + OpenStreetMap 2

GIS + Udi naturen 2

GIS + Friluftsguiden.dk 6

OSM + Friluftsguiden.dk 1

Tabel 1: Regionale cykelruter på digital form

Kommunerne har kun givet oplysninger for de delstrækninger af en regional cykelrute, som ligger i

egen kommune. Det giver derfor ikke noget samlet overblik over hvilke systemer, resten af ruterne

ligger i, da der mangler oplysninger på de dele, hvor kommunerne ikke har svaret.

Hvis vi antog, at alle de ruter, hvor kun en eller to kommuner mangler at svare for at have oplysninger

om hele ruteforløbet, lå på samme digitale form som det, de andre kommuner har angivet, vil antallet

af digitale ruter være noget højere. Det vil sige, at hvis fire ud af 5 kommuner, hvor ruten løber igen-

nem, har oplyst, at den ligger i systemet Friluftsguiden, er det højst sandsynligt, at det også gælder for

den 5. kommune.

Ud fra besvarelserne kan det konkluderes, at flertallet af de regionale cykelruter ligger på mindst en af

de nævnte platforme.

En af udfordringerne er, at der findes mange forskellige systemer, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i

forhold til brugervenligheden og administrationen af ruterne for myndighederne.

25

6. Anbefalinger og udviklingstiltag

I dette afsnit er der samlet en række forslag til indsatser, der kan imødekomme de udfordringer, der er

peget på i rapporten. Nogen vil kunne gennemføres umiddelbart. Andre vil skulle videreudvikles, lige-

som der for nogen udestår finansiering af tiltagene.

Forslag 1: Koordinerende enhed for de nationale cykelruter

Udfordring Løsning og indsatser

Det er i dag op til de enkelte kommuner at søge Vejdirektoratet om godkendelse af udvikling og ændringer af linjeførin-ger. Det betyder ofte, at ruterne ikke ses i deres nationale sammenhæng på tværs af myndigheder og andre rele-vante parter eller ikke bliver omlagt ved fx færgenedlæggelser, nye stier mv. Kommunerne kan have modstridende interesser, hvilket giver en træghed i at kunne udvikle de nationale cykelruter i hele rutens forløb. Der mangler en overordnet koordine-ring, der sikrer ruternes kvalitet, ensar-tethed og muligheden for at blive et stærkt brand i ind- og udland.

Vejdirektoratet får rollen som koordinator og initiativtager til at få sat arbejdet i gang med udvikling og koordinering af de nationale cykelru-ter på tværs af myndigheder (kommuner, KL og Naturstyrelsen) og andre involverede parter. Arbejdet bør koordineres med Samarbejdsudvalget for Turistinforma-tion og Ekspertgruppen for Cykelturismes arbejde. Aktiviteter:

Indgå dialog med KL om ansvarsfordeling, koordineringsrolle mv.

Fremsætte revideret forslag for de nationale cykelruter med afsæt i kvalitetstjek af ruterne i samarbejde med kommuner mv.

Nedsætte arbejdsgruppe under Samarbejdsudvalget for Turistin-formation der sikrer løbende koordinering og udvikling. Vejdirekto-ratet er initiativtager og koordinator.

Regionale møder med kommuner, turistbranchen og erhvervet (destinationsselskaber) om planer for cykelrutenetværket

Løbende udpege strækninger, der har behov for omlægning, fx i forbindelse med omlægning af færgedrift, nye cykelstier mv.

26

Forslag 2: Kvalitetstjek af cykelruter

Udfordring Løsning og indsatser

Det viser sig ved gennemkørsel af flere ruter, at kvaliteten er meget varierende, både hvad angår belægning, skiltning, trafikerede vejforløb mv. Feriecyklister og daglige brugere af de nationale cykelruter ved derfor ikke, hvad man kan forvente af standard på de nationale cykelruter. Det kan være afgørende for brugerne at vide, om man kan risikere lange stræk-ninger med dårlig grusbelægning, stærkt trafikerede vejforløb og lignende, før man vælger at tage på cykelfe-rie/cykeltur. Det kan i sidste ende have stor betydning for den samlede oplevel-se.

Det foreslås, at de nationale cykelruter gennemgår et rutetjek for at få et overblik over omfanget af rutens tilstand, herunder skiltning, stifor-løb, belægning, trafikerede vejforløb mv. Et sådant rutetjek kan føre til en certificering af ruten med stjerner foretaget efter den dansk udviklede rutetest eller man kan overveje at inddele rutens strækninger i røde, gule og grønne kategorier for at synliggøre, hvilke forløb, som er problematiske. En systematisk gennemgang bør ske i samarbejde med de involvere-de kommuner, KL, Naturstyrelsen, turismeorganisationer og Dansk Cykelturisme. Midler fra cykelpuljen for en særlig indsats til nationale cykelruter vil i et vist omfang være med til at indfri behovet for at kvalitetstjekke rutenettet. Det vurderes, at op til halvdelen af ruterne vil være gen-nemgået, når midler fra puljen i 2017 er bevilliget. Aktiviteter:

Kvalitetstjek af cykelruter, herunder udarbejde en rapport med forslag til forbedringer mv.

Koordinere kvalitetstjek med kommuner langs hele rutens forløb for at sikre helhed i cykelrutenetværket – fx ved at holde møder i forskellige landsdele

Forslag 3: Gennemsyn af regler og samarbejdsaftaler for nationale cykelruter

Udfordring Løsning og indsatser

Det er en udfordring, at have 98 initia-tivtagere til at ændre og planlægger de nationale cykelruter, uden at der koor-dineres på tværs af myndighedsgræn-ser og ruteforløb. I tilfælde, hvor kom-munerne ikke er enige i omlægning af en rutes forløb, er det svært at håndtere sådanne uenigheder ud fra reglerne i dag. Det forhindrer større udviklingsmulig-heder af cykelrutenettet på tværs af landet, og som tilgodeser ruternes nationale betydning.

Det bør undersøges om Bekendtgørelsen for Anvendelse af Vejaf-mærkning kan gøres mere tydelig og enkel i sin formulering, så den understøtter udviklingen af cykelrutenettet i sin helhed. Arbejdet bør drøftes med relevante parter herunder KL og Samar-bejdsudvalget for Turistinformation. Aktiviteter:

Evt. forslag til revideret bekendtgørelse

Forslag til ny samarbejdsaftale mellem KL og VD

27

Forslag 4: Uddybende vurderingskriterier

Udfordring Løsning og indsatser

Vejdirektoratet har udarbejdet et sæt vurderingskriterier, som Vejdirektoratet og Samarbejdsudvalget vedr. Service-vejvisning og Turistinformation (SUV) bruger i vurderingen af forslag til nye nationale cykelruter såvel som forslag til ændringer af eksisterende. Det har vist sig gennem arbejdet med ændringer af cykelruter, at kommuner efterspørger mere præcise og detalje-rede vurderingskriterier, så man ved, hvilke krav der stilles til underlag, bred-de af stiforløb mv.

Det anbefales, at Vejdirektoratet formulerer uddybende kriterier, som anvendes fremadrettet ved vurdering af større ændringer af linjeforløb eller ved nye ruter, som et supplement til de allerede eksisterende vurderingskriterier. Aktiviteter:

Vejdirektoratet kan i samarbejde med relevante parter og SUV-udvalget, stå for arbejdet

Materiale suppleres med foto af fx hvilke belægningstyper der er egnede for nationale cykelruter

Forslag 5: Bedre kendskab og kompetencer i udvikling og afmærkning af cykelruter

Udfordring Løsning og indsatser

Det har vist sig, at afmærkning af cykel-ruter, opsætning af skilte mv. ofte bliver udført forskelligt af vejmyndigheder på trods af regler fastsat i bekendtgørelsen samt tilhørende standarder for vejvis-ningstavler.

Herudover vil Vejdirektoratet i relevante sammenhænge udbrede kendskabet til cykelruteplanlægning, afmærkning, opsætning mv. ved fx indlæg på konferencer, henvendelse til kommuner mv. For at udbrede kendskabet til god praksis omkring afmærkning af cykelruter kan Vejdirektoratet i samarbejde med VEJ-EU udvikle et kursustilbud i cykelruteplanlægning, afmærkning mv. Aktiviteter:

Arbejde på at afmærkning på cykelruter bliver en del af et kursus

Vejdirektoratet holder indlæg mv. om afmærkning og planlægning af cykelruter

Forslag 6: Forbedre skiltningen af de nationale cykelruter

Udfordring Løsning og indsatser

Det har vist sig ved gennemkørsel af national cykelrute 1, 8 og 9 at skiltnin-gen mange steder er mangelfuld. Det kan være svært at følge ruten uden kort, hvilket kan resultere i at brugerne ikke kan finde vej. Der mangler ensartethed, kontinuerlig skiltning og hensigtsmæssig placering i forhold til cyklisters kørselsretning. Alt sammen forhold der kan være med til at give ruten en høj kvalitet og identitet, hvis det blev efterlevet.

Ved forbedring af skiltning på cykelruter bør der udarbejdes en skilte-plan, som definerer et klart og entydigt skilteprincip for ruten, definerer skiltetype, placering mv. En forbedring af skiltningen bør ske i samarbejde mellem kommuner-ne, Vejdirektoratet og Dansk Cykelturisme. Aktiviteter:

Udarbejde skilteplaner

Øget samarbejde på tværs af kommunegrænser

28

Forslag 7: Samle gode råd og eksempler på servicetiltag som private erhvervsdrivende kan

tilbyde cyklister

Udfordring Løsning og indsatser

Der er behov for at øge udbuddet af servicetiltag, kapaciteten og niveauet for at kunne tiltrække flere cykelturister. Ofte kan små enkle tiltag på fx overnat-ningsstedet, udbud af guidede ture, pakkerejser mv. være nok til at gøre en lille forskel.

Der findes i dag gode eksempler på hvordan enkle servicetiltag som overnatningssteder, butikker, restauranter mv. kan tilbyde cykelturister kan øge serviceniveauet og forbedre oplevelsen på cykel. Aktiviteter:

Indsamle eksempler

Formidle til private erhvervsdrivende

Udarbejdes i samarbejde med de regionale turismeselskaber, som har en tæt kontakt til erhvervet

Forslag 8: Kortlægge de regionale cykelruter

Udfordring Løsning og indsatser

Ingen ved i dag præcis, hvor mange regionale cykelruter, der findes, og om de er skiltet og bliver vedligeholdt af kommunerne. Der sker kun lidt koordi-nering og udvikling af ruterne mellem kommunerne. Vejdirektoratet udsendte i efteråret 2015 en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne vedr. regionale cykleruter. 61 kommuner svarede på spørgeske-maet.

For at få det fulde overblik over, hvilke regionale cykelruter, der eksi-sterer, er skiltet mv., vil der blive arbejdet på at få alle kommuner til at svare. Aktiviteter:

Udsende spørgeskema igen til kommuner, der ikke har svaret

Rutegennemkørsel af regionale cykelruter ved hjælp af et frivillig-hedskorps fx Cyklistforbundets medlemmer, cykelklubber, stude-rende mv.

Forslag 9: Digitalisere regionale cykelruter

Udfordring Løsning og indsatser

Der findes ikke nogen samlet digital oversigt over alle de regionale cykelru-ter eller et kort på internettet, der har samlet alle cykelruter i Danmark på et kort. Der er derfor behov for at få kortlagt de regionale cykelruter og gjort dem digita-le i kortet OpenStreetMap, som i dag bliver brugt som datagrundlag for fir-maer som fx Naviki eller kommuner, der har udviklet cykelruteplanlæggere som fx Københavns Kommune.

Vejdirektoratet kan spille en aktiv rolle i at udbrede kendskabet til kortet og sørge for, at kommuner kender til systemet. I samarbejde med Dansk Cykelturisme kan der arbejdes på at få frivillige til at læg-ge ruter ind i kortet. Aktiviteter:

Kvalitetstjekke de regionale cykelruter, der allerede ligger i OSM

Indtegning af manglende ruter i OSM evt. på baggrund af gen-nemkørsel

Kursusudbud i OSM

Vejdirektoratet opfordrer til at få lagt de regionale cykelruter i OSM

29

Opsamling

Vejdirektoratets vil gå i dialog med relevante parter herunder KL, kommunerne og interesseorganisati-

oner på cykelturismeområdet om rapportens anbefalinger og en prioritering heraf. Arbejdet vil påbe-

gyndes i foråret 2017. Det er Vejdirektoratets vurdering ikke selv at kunne gennemføre alle anbefalin-

ger uden ekstra resurser.

30

Bilag

Bilag 1: Uddybning af national cykelrute 8’s ruteforløb

Uddybning af rutens forløb i forhold til de seks kriterier, som indgår i Vejdirektoratets administrations-

grundlag.

Sikkerhed og tryghed

Ruteføringen er lagt så den i videst muligt omfang gør brug af mindre veje med begrænset trafik

(<1000 køretøjer/dag). De steder, hvor ruten er henvist til større veje, vil der som oftest være cykelba-

ne eller cykelsti.

Så vidt muligt er ruteføringen også lagt, så kryds af større, trafikerede veje som udgangspunkt skal

minimeres. De steder, hvor det har været nødvendigt at lægge ruten henover en større vej er over-

sigtsforhold blevet vurderet i forhold til at kunne krydse sikkert. Det foretrækkes at krydse steder med

krydsningshelle.

Bogødæmningen, som forbinder Bogø med Møn, er sikkerhedsmæssigt en udfordring. Vordingborg

Kommune har arbejdet med forskellige initiativer til at øge trafiksikkerheden og følelsen af tryghed for

cyklister på dæmningen. I sommerhalvåret opsættes der skilte, der gør bilister opmærksomme på, at

der er cyklister på dæmningen. I foråret 2016 etableres en 90 cm bred kantbane i hver side af køreba-

nen. Kantbanen asfalteres helt ud til autoværnet i begge sider, så vejprofilet øges med 1,80 m. Det

forventes at give større trafiksikkerhed for cyklister.

Statsvejen ved Stege er også en sikkerhedsmæssig udfordring. Ruten følger statsvejen, H630, fra

Lendemarke (Stege) til Kalvehave. Der er kun cykelsti på ca. halvdelen af strækningen, fra Lendemar-

ke til De Hvide Sten/Vigen (H630, ca. 4,5 km). På resten er der ingen cykelfaciliteter, kun smalle kant-

baner. Vejdirektoratet har et skitseprojekt for cykelstier på strækningen, men har pt. ingen bevilling til

projektet.

Udover at Fredericia er et interessant sted at besøge, så skyldes det også sikkerhedsmæssige over-

vejelser, at ruten slår et sving ind om byen. Den kunne i stedet have forløbet sydover fra den gamle

Lillebæltsbro, hvor national cykelrute 5 også forløber ad hovedvej 161, mellem Kolding og Fredericia.

Hovedvej 161 (Kolding Landevej), er hastighedsgrænser 80 km/t, der er en ÅDT på 5.500 med en del

lastbilstrafik. Vejen er ikke forsynet med cykelsti, men på det meste af forløbet er der en smal kantba-

ne. Trafiksikkerheden er derfor prioriteret højere et mere direkte ruteforløb. Til gengæld får man ad-

gang til et kollektivt trafikknudepunkt i Fredericia samt seværdigheder og service i byen.

Turisme

Ruteføringen er først og fremmest defineret ud fra rutens tema: Østersøen og kystnærheden. Hoved-

parten af ruten forløber således i umiddelbar nærhed til kysten eller i det mindste kystnært.

31

Dernæst er ruten defineret ud fra de byer, som findes i ovennævnte geografi. Byer giver som hoved-

regel adgang til relevant service som indkøb, overnatning og offentlig transport – foruden at være et

besøg værd i sig selv. Derfor går ruten igennem snarere end omkring byerne på sin vej.

Endelig er ruten defineret ud fra attraktioner og seværdigheder. Her er der primært skelet til de særligt

udvalgte seværdigheder af national betydning.

Følgende af dem går ruten enten direkte forbi eller så tæt forbi, at en afstikker er mulig:

Voldtofte (Assens), Fredericia Vold, Svanninge Bakker (Faaborg), Faaborg Kunstmuseum, Lyø, Cor-

selitzeskovene, Halskov Vænge, Middelaldercentret (Nyk. F), Christiansfeld, Koldinghus, Trapholt,

Nakskov Fjord, Knuthenborg Safaripark, Nyborg Slot, Gavnø Slot, Naturama i Svendborg, Valdemars

Slot, Cathrinesminde Teglværk, Dybbøl Banke, Gråstenskovene, Sønderborg Slot, Universe, Avnø og

Knudshoved, Elmelunde Kirke (Møn), Liselund (Møn), Møns Klint, Møns Megalitter, Vordingborg

Slotsruin, Voderup Klint, Ærø, Ærøskøbing, Frøslevlejren

Der er en lang række andre seværdigheder både af national og lokal betydning langs ruten eller i

umiddelbar nærhed, som det vil være oplagt også at markedsføre ruten på.

Service

På ruten er det især byerne, som giver adgang til service. Det være sig overnatning, indkøb, cykelre-

paration, bespisning m.m. Typisk er der maksimalt 25 km mellem byer med adgang til i det mindste

indkøb og bespisning, mens der mellem byer med adgang til overnatning og cykelreparation maksi-

malt er 50 km. Til en rundtursrute som Østersøruten, hvor turen i princippet kan påbegyndes og afslut-

tes hvor som helst, er byerne desuden vigtige adgangspunkter. Her kan man ankomme med bil eller

tog og begynde sin tur.

Komfort

Den samlede rute må med sine godt 840 km og 1.200 højdemeter betragtes som flad. Væsentlige

stigninger eller kuperet terræn findes ved Als, Møns Klint, Skamlingsbanken og Faaborg.

Ruten forløber overvejende på asfalt. Ca. 90 pct. forløber på asfalt og ca. 10 pct. på grusstier.

De længste grusstrækninger er:

4 km gennem Kollund skov i Aabenraa kommune

Lollands dige (ca. 47 km) samt dele af jernbanestien fra Rødbyhavn til Maribo ca. 4 km

Den kystnære rute slår nogle mindre knæk hist og her, hvor enten kystlinjen eller infrastrukturen dikte-

rer det.

Skiltning

Den nye rute vil blive skiltet med navn og nummer som en national cykelrute. Der vil blive udarbejdet

skilteplaner for ruten, som er med til at definere typen af skilt (stirutetavle, diagramtavle mv. og place-

ring).

32

Der vil så vidt muligt blive opsat stipilevejvisere med destinationsangivelse i alle byer. Herved bliver

ruten mere anvendelig både for lokale pendlere og lokale cykelturister og for andre, der ikke er fortro-

lige med rutens forløb.

Meningsfuldhed

Ruten har vægt på, at den er kystnær, forbinder byer og går forbi de vigtigste seværdigheder. I byerne

er der sikret adgang til den kollektive trafik, og ved flere havne er der mulighed for at supplere ruten

med at tage ud til andre mindre øer i det sydfynske øhav, Lillebælt og Storebælt.

To steder på ruten er der kobling til Tyskland i henholdsvis Padborg og Rødbyhavn. Det har været en

afgørende parameter, at en del af ruten fortsat skal indgå som EuroVelo 10 i det europæiske cykel-

netværk, se uddybning i næste afsnit.

Ruten kan opdeles i etaper og rundture med høj oplevelsesværdi.

Det endelige linjeforløb er udarbejdet i tæt samarbejde med de involverede kommuner. På vegne af

kommunerne udarbejdede Dansk Cykelturisme og Vejdirektoratet en ansøgning til at få omlagt ruten.

Ansøgningen er blevet behandlet i Samarbejdsudvalget og Vejdirektoratet efter administrationskriterier

for de nationale cykelruter.

33

Bilag 2: Kort over Euro-Velo ruter

Oversigt over EuroVelo ruter

http://www.eurovelo.com/en/eurovelos

34

Litteraturliste

Bekendtgørelse om vejafmærkning BEK nr. 1193 af 21/09/2016

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning BEK nr. 1194 af 21/09/2016

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning BEK nr. 801 af 04/07/2012 - historisk

Bikeline, 2005: Østersøruten - Danmarks smukkeste cykelrute 1:100 000 (Bikeline)

Ekspertgruppen for cykelturisme, 2016: Cykelturisme – Årsrapport fra Ekspertgruppen for cykelturisme

Foreningen Frie Fugle, 2003: Jubilæumsrapport for 10 års jubilæumskonference for de nationale cy-

kelruter, afholdt den 24. november 2003

Larsen, Jens Erik, 2012: Nationale cykelruter – ændring af ruteforløb, Foreningen Frie Fugle

Larsen, Jens Erik, Ideværkstedet De Frie Fugle 2007: Bedre cykelruter – Udviklingsprojekt om evalue-

ring og planlægning af bedre cykelruter i fremtiden.

Larsen, Jens Erik, Ideværkstedet De Frie Fugle 2007: Bilag - Bedre cykelruter

Powered by cycling: Panorama, 2014: Danmark – en destination for international cykelturisme. Anbe-

falinger baseret på erfaringer fra projektet Powered by cycling: Panorama.

Skov- og Naturstyrelsen 2003: Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional be-

tydning

Vejdirektoratet, April 2013: Håndbog for vejvisning på cykel-, ride-, og vandreruter – vejregler.

VisitDenmark, 2013: Cykelturister i Danmark – Turistprofil

VisitDenmark, 2014: Turismeundersøgelsen

Info fra hjemmesider mv.

Oversigt over EuroVelo ruter

http://www.eurovelo.com/en/eurovelos

Om administration af de nationale cykelruter:

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/vejregler-og-tilladelser/tilladelser/Sider/Administration-

nationale-cykelruter.aspx#.VD-7sCl_sfQ