Embed Size (px)
Citation preview
1
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Sengesensor - Emfit QS
Enheden for Velfærdsteknologi
Socialforvaltningen, Københavns Kommune
Testperiode: februar 2018 – februar 2019
2
Indhold Resumé .............................................................................................................................................................. 3
Fakta om teknologi ............................................................................................................................................ 4
Baggrund og formål ........................................................................................................................................... 5
Fokuspunkter og begrundelse ........................................................................................................................... 6
Datagrundlag og indsamling .............................................................................................................................. 7
VTV med de fire dimensioner ............................................................................................................................ 8
Teknologi ....................................................................................................................................................... 8
Borger .......................................................................................................................................................... 12
Organisation ................................................................................................................................................ 13
Økonomi ...................................................................................................................................................... 16
Samlet vurdering ............................................................................................................................................. 16
Konklusion ....................................................................................................................................................... 20
Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi .................................................................................................... 21
3
Resumé Denne VTV omhandler brugen af Emfit QS, som er en sengesensor der placeres under madrassen
på en normal seng. Sensoren sender information om personen der opholder sig i sengen, til en
smartphone eller computer. Tre sensorer er blevet afprøvet på et bosted for voksne og ældre
udviklingshæmmede borgere. På en computer eller ved brug af en app, kan nattevagten se om
beboeren sover eller er vågen og om de forlader deres seng. App’en til smartphone, er i denne
afprøvning ikke er blevet brugt aktivt af nattevagterne. Når beboeren er vågen, kan personalet se
data om søvnen og dets stadier. Det er også muligt at se vurderinger af kvaliteten på beboerens
søvn, som bliver omregnet til en procent kaldet Sleep Score.
VTV’en er en 360 graders evaluering udviklet af Teknologisk Institut, og har til formål at undersøge
borgeren, organisationen, teknologien og økonomien. Afprøvningen af Emfit QS tager
udgangspunkt i både nattevagter og dagpersonalets brug af sensoren, og om personalet kan opnå
bedre overblik og arbejdsmiljø ved brug af den og ikke mindst bidrage til at sikre at borgeren får
en bedre nattesøvn. Yderligere er der blevet fokuseret på om teknologien kan gøre det nemmere
for personalet at forstå borgerens behov, hvilke økonomiske gevinster der potentielt kan være,
samt hvordan teknologien fungerer i drift og om den er brugervenlig at anvende.
Data fra sengesensoren blev i dette projekt primært brugt fra en computer af nattevagterne, og
har i en mindre grad bidraget til at skabe et bedre overblik over bostedet i løbet af natten. Når
nattevagterne ikke bruger sensoren, er de afhængig af at lytte efter om beboere er gået ud på
gangen. Da bostedet består af flere etager, kan det være svært.
Sensoren har kunnet virke som værktøj for dagpersonalet, til at teste hypoteser som de ellers ikke
ville kunne undersøge. Dette har ledt til en omlægning i en beboers hverdag, som passer bedre til
beboerens behov. Hos to af beboerne har sensoren ikke haft effekt for nattevagten eller
dagpersonalet, og det har været udfordrende for personalet at se relevansen i at bruge data.
I projektet har flere ulemper ved designet af sensoren vist sig, og den bærer præg af at den ikke er
udviklet til de specifikke arbejdsrutiner og borgernes anderledes søvnmønster. Flere
fabriksindstillinger leder til at personalet ikke kan få indsigt i søvnen. Sensoren viser ikke data på
søvn og sengeophold på under 2 timer eller over 14. Hvis en person er sengeliggende meget af
tiden, kan den derfor ikke bruges til at vise søvnmønsteret for hver nat. Nattevagten har ikke altid
haft mulighed for at bruge data til overlap, da data først vises efter beboeren er oppe. Senere i
forløbet har Emift dog lavet en test ændring som imødekom dette, i forbindelsen med
afprøvningen. På trods af tekniske udfordringer, har sengesensoren ledt til at medarbejdere har
kunnet be- eller afkræfte mistanke og give et indblik i beboernes søvn, som ellers ikke har været
muligt.
4
Fakta om teknologi Emfit QS er oprindeligt udviklet til sportsudøvere. Sensoren
benytter en metode kaldet ballistocardiography (BCG). Dens
biosensorer er placeret i en tynd plastikmåtte, der placeres under
en madras. Indsamlingen af søvndata sker automatisk; når brugeren
lægger sig på madrassen, vil Emfit QS begynde at registrere data og
sende dem i realtid via 3G eller wi-fi internetforbindelse. I dette
projekt har sensoren været brugt med 3G internet. Emfit QS kan
både registrere generelle data såsom bevægelse (om brugeren er
stået op/er urolig i sengen), åndedræt, puls og søvnstadier samt
mere specifikke data som variation i hjerterytme (HRV). Med HRV
måles tiden mellem brugerens hjerteslag, hvor lav variation er
optimalt og giver potentiale for viden om kroppens status inden
for eksempelvis afslapningsniveau,
fordøjelse, søvn og restitution. Sensorens
data kan aflæses via en app eller på en
hjemmeside via en computer, og kræver
derfor ikke at der skal downloades software
for at tilgå data.
Nattevagterne har primært brugt
hjemmesiden til at aflæse forskellige typer
data og visualiseringer. De har henholdsvis
brugt følgende funktioner:
• Real-time bed occupancy viewer for a
group: På startsiden er det muligt at få et overblik over alle beboerne og om de sover, er i
deres seng i vågen tilstand eller forlader den.
• Sleep Score: Laver point ud fra længden af søvnen i de forskellige stadier REM og DEEP. Jo
længere personen er i stadierne, jo bedre er Sleep Scoren. En Sleep Score på mellem 80-
100 kan betragtes som en god søvn.
• Sleep Classes: Visualiserer søvnen i de forskellige stadier i løbet af natten. Funktionen er
god til at vise hvornår beboeren har været vågen eller ude af sin seng i løbet af natten.
Figur 1 - Mobil applikationen til Emfit QS
Figur 2 - Funktionen: Real-time bed occupancy viewer for a group
5
Baggrund og formål Formålet med projektet er at afprøve, om sensorteknologier kan bidrage positivt til beboernes
nattesøvn og nattevagternes arbejdsgange, og om sensoren kan hjælpe med at tilrettelægge
beboerens hverdag, og få en forbedret hverdagsoplevelse. Beboerne som har afprøvet sensoren,
kan have svært ved at udtrykke hvordan de har sovet og om de har brug for mere restitution.
Nattevagterne har oplevet udfordringer med at en beboer, kan komme til at forstyrre de andre
beboere når hun skal have hjælp om natten. Et mål var derfor at sensorerne skulle hjælpe
nattevagten med information om hvem der er vågen, så beboerne hurtigere kunne blive hjulpet,
og komme tilbage i deres seng eller bolig. Bostedet er indrettet i tre etager, og med branddøre der
isolerer for lyd, hvilket forringer nattevagtens overblik. Formålet er derfor at undersøge om
sengesensoren kan støtte og forbedre overblikket for nattevagten, og flytte fokus fra
rutineprægede runder til borgernær opgaveløsning. Dette skulle ligeledes bidrage til at forbedre
arbejdsmiljøet for nattevagten.
Fire forskellige beboere har i projektet haft en sengesensor, hvor der er identificeret mere
individuelle formål og behov:
Beboer 1: Beboeren er ofte oppe i løbet af natten, og det kan være svært at vide hvornår og hvor
meget beboeren har sovet. Derfor er formålet at se på data omkring hvor ofte og hvornår
beboeren står op. Dette kan potentielt give mulighed for at tilpasse dag- og aftenvagtens krav til
beboeren ud fra hvor meget overskud beboeren har, og undersøge hvilke dags/aften -aktiviteter
der kan sikre en god søvn.
Beboer 2: Beboeren bevæger sig nogle gange ud på gangen, hvor beboeren kan være svær at
hjælpe tilbage i seng, inden vedkommende vækker andre beboere. Informationer fra
sengesensoren kan støtte overblikket for nattevagten, så beboeren kan blive hjulpet med en tør
ble og motiveret til en bedre nattesøvn, inden beboeren bevæger sig ud på gangen.
Beboer 3: Hos denne beboer er formålet med sengesensoren at få data om søvnmønster. På
denne måde kan der være mulighed for at tilpasse dag- og aftenvagtens krav ud fra hvor meget
overskud beboeren har.
Beboer 4: Beboeren fik først en sensor senere i projektet, efter den ikke længere blev anvendt hos
en anden beboer. Beboeren havde demens, og personalet var usikre på, om vedkommende stod
op om natten. Sensoren havde til formål at undersøge hvor vidt beboeren var oppe eller sov i
løbet af natten.
6
Fokuspunkter og begrundelse Fokuspunkter Begrundelse
Tekn
olo
gi
Brugervenlighed I projektet er der et ønske om at afdække hvorvidt nattevagterne kan
anvende og tolke data, og hvorvidt oplysningerne er med til at skabe et
bedre overblik over de tre etager. Derudover er det formålet at
undersøge om nattevagterne og dagpersonalet kan integrere
informationerne fra sengesensoren i deres arbejdspraksis.
Funktionalitet Virker sensoren som den skal og kan personalet finde ud af at rette og
løse problemer der kan opstå?
Virker brugergrænsefladen på hjemmesiden godt?
Bo
rger
Anvendelighed Kan personalet hjælpe borgeren med at få en bedre nat ved at bruge
sengesensoren?
Giver sengesensoren en større tryghed i løbet af natten?
Værdi Oplever personalet en bedre forståelse af beboeres behov?
Org
anis
atio
n
Personale Er personalet motiveret til at anvende sengesensoren?
Oplever personalet et bedre arbejdsmiljø, herunder forbedret overblik
over beboerne på de tre etager?
Opleves sengesensoren overvældende, både ved for mange lyde /
notifikationer samt en forventning og krav om (umiddelbar) reaktion på
eksempelvis en vågen beboer?
Hvordan fungerer kommunikationen omkring information fra
sengesensoren på tværs af nattevagter og personalet i dagtimerne?
Ledelse Hvad er ledelsens motivation for at implementere sengesensorer og
hvordan kan ledelsen understøtte brugen af dem?
Øko
no
mi Drift Hvilke udgifter/krav er der forbundet med brug af teknologien?
Investeringer Hvad koster det at indkøbe senge sensorer?
Hvordan fungerer sengesensoren sammen med andre sensorer og
teknologier?
7
Datagrundlag og indsamling Dataindsamlingen i evalueringen består af observationer over flere gange og kvalitative interviews med medarbejdere på bostedet. Både nattevagter og dagpersonale har indgået i dataindsamlingen. Nattevagterne er blevet observeret over fire gange af ca. 1,5-2 timers varighed, hvor de har vist hvordan de bruger sengesensoren. Derudover er der blevet lavet 3 kvalitative interviews med nattevagterne, der tog udgangspunkt i deres oplevelser og fokuspunkterne. Løbende er der blevet fuldt op med interviews af nattevagterne over telefon. På bostedet arbejder to nattevagter en uge ad gangen. Under afprøvningen stoppede en nattevagt med at arbejde på bostedet, hvilket har resulteret i at vedkommende ikke er blevet interviewet. Tre vikarer dækkede den tidligere nattevagts vagter under perioden. En vikar er blevet introduceret til sengesensoren og efterfølgende interviewet. Til at indsamle data fra dagpersonalet, er der blevet gjort brug af personalemøder, hvor de er blevet introduceret yderligere til sensoren og indgået i dialog om brugen af data. Til møderne er forskellige brugsscenarier og potentialer blevet diskuteret ud fra præsentation af data. Til personalemøderne er der også blevet eksperimenteret med at præsentere og visualisere data på forskellige måder, som potentielt kan give et bedre overblik. Derudover er der blevet snakket med lederen på bostedet, for at definere motivation og fokuspunkter i VTV’en. Der er også blevet observeret i omsorgssystemet, hvor personalet skriver om informationerne fra sengesensoren. Der er ikke foretaget interviews af beboerne, og kategorien ”borger” er besvaret gennem interviews med personalet. Dette skyldes at det ikke har været muligt at interviewe borgerne, som ikke har noget sprog grundet kognitiv funktionsnedsættelse, samt ikke har det fornødne kognitive niveau til at kunne reflektere over situationen. Før afprøvningen gik i gang, har ledelsen og nattevagterne på bostedet udvalgt, hvilke beboere som kunne drage nytte af sengesensoren. Senere i projektperioden har personalet selv valgt at en sensor skulle flyttes fra en beboer til en anden. Derudover har personalet valgt at stoppe brugen, hos en beboer hvor de ikke kunne finde en relevant måde at bruge data.
8
VTV med de fire dimensioner
Teknologi
Brugervenlighed - Nattevagt
For at bruge Emfits hjemmeside, er det nødvendigt at logge ind først. Derfor skal nattevagterne og
det øvrige personale, have adgang til bruger ID og password. I forbindelse med projektet har det
været nødvendigt at udarbejde to korte videoer, hvor der bliver vist og fortalt hvordan man logger
ind og hvad de forskellige elementer på hjemmesiden betyder. Når man åbner Emfits hjemmeside,
skal man krydse en dialogboks af, og derefter kan man indtaste bruger ID og password. Denne del
af brugerfladen var ikke intuitivt for en af brugerne. Videoerne fungerede godt, og gjorde det
muligt at logge ind skridt for skridt og anvende data.
Under feltarbejde beskrev en nattevagt sin arbejdsgang som følgende: Når hun møder ind på
arbejde, tænder hun computeren og bruger funktionen: ”Real-time bed occupancy viewer for a
group”, på Emfits hjemmeside (Se figur 3). Funktionen fungerer også som startsiden når man er
logget ind, og her kan nattevagten få et overblik over alle beboerne. Det fremgår kun hvem der er i
sin seng og hvem der er oppe, men i løbet af natten har den været god til at få et hurtigt overblik
hvis der fx kan høres skridt på gangen.
Nattevagten noterer informationer i omsorgssystemet ca. kl. 6 om morgenen inden overlappet til
dagvagten. Her bliver beboerens søvnkvalitet noteret med Sleep Scoren, samt hvor længe
beboeren har sovet og om beboeren har været oppe i løbet af natten.
Figur 3 - Startsiden ”Real-time bed occupancy viewer for a group”, som nattevagten bruger til at skabe et overblik i løbet af natten
9
Brugervenlighed - Dagpersonale
Dagpersonalet har kunne aflæse hvornår borgeren har sovet, hvor længe og Sleep score. Se
nedenunder for eksempel på notering fra omsorgssystemet.
Natten mellem ons/tor
Data fra kl. 20:59 til kl. 06.00
Sovet 7:47 timer
Sleep score 84%
Til personalemøder har dagpersonalet været interesseret, og kunne se mønstre i
tidslinjevisualiseringen kaldet Sleep Classes. Til møderne har der fx været interesse i at se
virkningen af PN-medicin, i forhold til hvornår virkningen begynder. En udfordring ved
visualiseringen på Emfit siden og notering i omsorgssystemet, er at se mønstre over længere tid.
Derfor har en projektmedarbejder udarbejdet visualiseringer som opsummerer og sidestiller
tidslinjer for 14 dage (personale møde afholdes hver 14 dag). Dette gør det nemmere at vurdere
søvnen for en beboer, over længere perioder (Se billede nedenunder), som ellers kræver at
brugeren på Emfits hjemmeside eller i omsorgssystemet, kun ser en dag ad gangen.
Figur 4 - eksempel på visualisering udarbejdet af projektmedarbejder.
På trods af den anderledes visualisering kan det være udfordrende og for tidskrævende hvis
personalet skal se efter nye mønstre mellem aktiviteter i borgerens hverdag og deres søvn.
10
Funktionalitet
Gennem afprøvningen har flere fabriksindstillinger som ikke kan ændres, vist sig at besværliggøre
brugen af sensoren på målgruppen. Sleep Score og data visualiseringen sker først når beboeren er
stået ud af sin seng. Dette har givet udfordringer når data skulle videre til dagpersonalet. Når
nattevagten har skulle overlappe med dagpersonalet og notere i omsorgssystemet kl. 6 om
morgenen, har det først været muligt dagen efter, da systemet først generer Sleep Scoren efter
beboeren har forladt sengen.
Ca. 7 måneder inde i projektet lavede Emfit en ændring på de tre test sensorer, som gjorde at de
konsekvent viste data kl. 06, som derefter automatisk blev erstattet af den fulde søvn, hvis
beboeren sov videre. Dette gjorde det muligt for nattevagterne at skrive i omsorgssystemet,
selvom beboeren ikke er vågnet.
En anden problematisk indstilling, er at sensoren ikke viste noget data, hvis beboeren opholdte sig
i sin seng i under 2 timer, eller over 14. Dette er der opstået frustrationer over, og det er blevet
beskrevet som at sensoren har sit eget liv.
Det har derfor været svært at bringe informationer om søvnkvaliteten videre på tværs af dag og
nattevagterne, da mange af beboerne har et søvnmønster som sensoren fra producentens side,
ikke er indstillet til at visualisere. Dette kan også ses i omsorgssystemet, en nattevagt har fx
skrevet følgende:
Jeg kan desværre ikke dokumentere for selve natten, da beboerens nat fra i nat, ikke kommer frem. Jeg kan kun se fra i går nat, altså mandag nat. Og der var hendes Sleep Score på 0
At bruge Sleep Score til at give et fuldt billede af borgerens søvn har været udfordrende. I
omsorgssystemet er det observeret at der ofte noteres en enkelt score, på trods af at beboeren
har sovet af flere runder. Det er vigtigt at være opmærksom på at flere runder søvn fra samme nat
kan blive registreret på Emfits hjemmeside, dette sker pga. beboeren har været oppe i længere
tid, og derfor registreres det som en ny søvn når beboeren lægger sig i sin seng igen. Dette kan
forvirre og resultere i et dårligt overblik over søvnen. Særligt kan det forstyrre vurderingen i
hvorvidt beboeren har sovet godt. I nedenstående uddrag fra omsorgssystemet kan det ses
hvordan nattevagten har været opmærksom på hvorfor der ikke er kommet data, og derfor har
undladt at notere noget i omsorgssystemet.
Der er kommet lidt data på beboer Natten mellem tors/fre. Data fra Kl: 22:30- 05:55 Hun har sovet 01:35 timer
11
X har fået en sleep score på 0% Da x sover så lidt som hun gør og ikke er særlig længe af gangen i sin seng kan systemet ikke få noget data på x. Så jeg vil ikke kunne dokumentere på x hver dag medmindre at hun opholder sig mere end to timer i sin seng. Og i nat har hun været i sin seng næsten 5 timer så derfor er der kommet data på x søvn.
At x har opholdt sig i sin seng næsten 5 timer er det ikke fordi hun har sovet, hun har stadig kun sovet den ene time og 35min. Systemet fortæller både hvor længe hun er i sin seng og hvor længe hun har sovet.
Sleep Scorens funktionalitet har ikke været særlig effektiv med nuværende indstillinger.
Funktionaliteten afhænger derfor også af at beboeren har et søvnmønster, som producenterne på
forhånd har indstillet sensoren til at registrere og vise. I dette tilfælde falder beboerens søvn uden
for disse indstillinger, da søvnen ofte er for kort eller for lang.
Senere i projektet er problemet delvist blevet løst hos sensoren for en beboer, ved at indstille
sensoren til ”Forced night time”. Med denne indstilling starter sensoren med at registrerer på et
tidspunkt som brugeren selv vælger, fx kl. 21.00, og stopper når beboeren står op efter et valgt
tidspunkt fx kl. 06. Dette gør at der kun fremkommer en runde søvn pr. nat, men det er ikke muligt
at få et billede af beboerens søvn uden for tidsrammen. Alle beboere har derfor ikke anvendt
denne funktion, da der også har været interesse i at se middagslurer.
Samspil med andre teknologier
Nattevagten mener at flere sensorer kan være uoverskueligt,
da hun er bange for at der måske vil komme for mange
forskellige telefoner, hjemmesider eller andre enheder at
holde styr på. I afprøvningen er telefonen næsten ikke blevet
brugt af nattevagterne.
”Problemet med telefonen er at vi allerede har
en nattevagtstelefon, så vi kan ikke rende rundt
med en masse telefoner. Vi har heller ikke noget
specielt arbejdstøj, så lommen skal være fyldt
op med telefoner. Vi skal i forvejen være
opmærksom på at vi ikke trykker på
overfaldsalarmen. Så for mig er det bare for
mange ting at skulle rende rundt med, og så vil
det ende med at man glemmer det inde hos en
beboer, og så ligger den og bipper derinde.” - Nattevagt
Figur 5 - Telefonen som nattevagten i forvejen bruger
12
De gange smartphonen er blevet brugt af nattevagter, er der kommet mange notifikationer i løbet
af natten fra beboer 1, som ikke kræver en umiddelbar reaktion. Der kan derfor være mange push-
beskeder som ikke er relevante, hvilket foringer overblikket over hvornår alarmerne er vigtige. Ved
brug af smartphonen er der også opstået problemer for personalet i at komme ind. Problemerne
er opstået da der har været tekniske fejl med to-faktor log-in, hvor app’en har givet besked om at
sms-koden er forældet. Dette problem kunne løses ved at trykke på knappen ”change telephone
number”, og derefter indtaste det igen. En vikar brugte appen på telefonen, da han ikke havde log-
in til computeren. Han fortæller også at det har været et problem at have flere telefoner med sig,
og pointerede at hvis det skulle give mening for ham, skulle han kunne bruge den på en af de
telefoner som han i forvejen har med sig.
Borger
Det har ikke været muligt at spørge beboerne hvorvidt sengesensoren har medført en bedre
livskvalitet, pga. manglende sprog og kognitivt refleksionsniveau til at reflektere over dette, men
personalet har udtalt sig omkring fordele og ulemper for beboeren.
For de fire beboere der har afprøvet sensoren, har den særligt vist sig at være anvendelig for
beboer 2 som ofte går ud og råber på gangen hvis hun har brug for hjælp i løbet af natten. Data fra
sensoren har også vist sig at været anvendelig for dagpersonalet, til at imødekomme beboerens
behov:
”Vi brugte den på (beboer 2) som har meget brug for sin søvn, og det var nattevagten
som viste mig den og skrev sleep scoren ned. I starten var det lidt sådan, nå hvad er
sleep score? Men det fandt vi så hurtigt ud af, og så fandt vi ud af at den her beboer
havde en bestemt ugedag hvor hun sover dårligere end andre dage, og det er
simpelthen fordi hun har hjemmedag, og det lavede vi så om med dagtilbuddet, så
hun er på arbejde 5 dage nu, i stedet for kun 4.”- Dagpersonale
Kontaktpersonen til beboeren har kunne bruge data fra sensoren til at teste en mistanke, om at
beboeren sov dårligt, når beboeren ikke havde struktur eller sansestimulering. På denne måde er
sensoren blevet brugt som værktøj, til at afprøve hypoteser eller subjektive vurderinger.
Yderligere har personen kunne bruge data som belæg og dokumentation til at dagtilbuddet og
botilbuddet kunne tage en beslutning om at omlægge beboerens hverdag:
”Altså det med at hun sov dårligere natten fra tirsdag til onsdag, var jo noget vi
havde en fornemmelse af, som vi så kunne gå tilbage og spore med sensoren. Der gav
den jo et fuldstændigt klokke klart billede. Det var beviset. Hun er meget intens som
beboer at være sammen med, og dagtilbuddet var ikke just begejstret for tanken i
starten, men de måtte jo ligesom sige at vi imødekommer hendes behov, og hvis hun
har behov for at være her, så er det det vi gør. (…) Det var et godt argument i forhold
til at forhandle en dag ekstra med hende, det lyder måske lidt mærkeligt at sige, men
det er lidt en forhandling.” - Dagpersonale
13
For beboer 4 har sensoren også kunne bruges af personalet til at teste en mistanke, på trods af
problemer med sensorens data, da beboeren nogle gange sidder op og sover. Data fra sensoren
blev brugt til at afkræfte deres hypotese om at beboeren var aktiv i løbet af natten:
”Vi havde en teori om at hun stod om natten, og måske bare brugte energi på at
kigge ind i sit klædeskab, for at finde ud af hvilket tøj hun havde. Men det viser sig at
på de få dage vi havde sengesensoren liggende, at hun faktisk sover. Så det er jo
faktisk godt, så bliver vi afkræftet i den teori.” - Dagpersonale
For beboer 1 har det været svært at finde ud af hvordan data skal bruges i praksis og for beboer 3
har det vist sig at han oftest sover i sin sofa, og her har det ikke været muligt at montere en
sensor, da hynderne ikke kan tages af. Derfor har det ikke været muligt at få data fra hans søvn i
sofaen.
Organisation
Nattevagternes arbejdsgang
Nattevagterne mener, at information fra sengesensoren kan hjælpe med et skabe et overblik over
de tre etager, i løbet af natten. Nattevagten har computeren kørende, og kan se hvis en beboer
står ud af sengen. Hun beskriver at der er forskellige måder at reagere på, på de data der
fremkommer. Med beboer 2, giver det mulighed for at hjælpe beboeren med en tør ble og tilbage
i seng, inden flere på gangen bliver vækket. I andre tilfælde øger sensoren overblikket, ved at
nattevagten kan se hvem der er oppe og gå rundt.
”Jeg gør ikke noget med (Beboer 1), men hvis (Beboer 2) hun havde stået op, så er
det sikkert fordi hun skal ned og have en tør ble, så der vil jeg reagere. Med (Beboer
1) der reagere vi ikke, der er det bare godt at kunne se at hun er så meget oppe i
løbet af natten, og om det derfor giver mening at hun sover så meget i løbet af
dagen.” - Nattevagt
Da den ene nattevagt blev introduceret til sensoren, forklarede han, at han kan se potentiale i
hvordan sensoren kan skabe overblik, som ellers skal skabes ved enten at åbne branddørene eller
gå runder:
”Jeg kan se potentiale i det, det er 10 gange bedre end at åbne branddørene og håbe
på at der er nogle der råber, eller i stedet for at man hele tiden skal gå runder, det
lyder selvfølgelig lidt dovent, men jeg vil jo heller ikke forstyrre folk. Jeg kan jo ikke
være over det hele.” -Nattevagt
Det er dog usikkert i hvor høj grad nattevagten er afhængig af sensoren, for at hjælpe beboeren.
Da nattevagterne ofte sidder tæt på beboerens bolig, kan de høre hvis hun kommer ud af sin bolig
og behøver derfor ikke at se på overblikket fra sensoren. Men i de tilfælde hvor nattevagten har
opholdt sig andre steder har det været anvendeligt:
14
”Når man sidder på X. eller X. sal er det godt at kunne se at, hov nu er (beboer 2)
oppe, og så er det bare om at komme ned. Inden vi fik Emfit, der var det frustrerende
hvis man opholdte sig på x. sal. så skulle man enten løbe flere gange ned for at
stoppe hende, fordi hun allerede var nået hen til brandtrappen og råbte.”- Nattevagt
Dagpersonalets arbejdsgang
I interviews og samtaler med dagpersonalet er det blevet italesat at det kan være udfordrende at
bruge data fra sensoren. Det kan være svært at sætte tid af til at tjekke omsorgssystemet om
morgenen eller hjemmesiden. Det lader til at der skal være en konkret mistanke, som personalet
gerne vil undersøge, da det ellers kan være svært og tidskrævende at forholde sig til data, hvis der
ikke er en konkret ting som man kigger efter.
Interviewer: ”Hvad skal til for at andre kommer til at bruge den?:”
Medarbejder: ”Ja, hvis du bare har den kørende uden der er nogen grund, så bruger
man det ikke. Der skal være noget som man er interesseret i at undersøge eller måle.
Der skal være en mening med det. Og man kan sige at med den nye beboer som vi
har fået på, så har vi allerede fået afkræftet at hun ikke står og browser i sit
klædeskab hver nat. Men vi troede hun var mere aktiv om natten.
Sensorerne har derfor vist sig at passe bedst ind i dagpersonalets arbejdsgange, for at undersøge
en konkret hypotese. En fra dagpersonalet nævnte at sensoren var en god mulighed for at få fakta
ind i det pædagogiske fag. I afprøvningen er det ikke lykkedes at anvende data over længere tid,
og se nye mønstre i søvnen.
Etiske overvejelser
I projektet er der blevet tænkt over personalets rolle i forbindelse med at sensoren videregiver
informationer, som personalet førhen ikke ville have fået. Fx er det blevet diskuteret hvorvidt det
er en fordel, at personalet kan se hvis en beboer er ved at gå bort. I sådan et tilfælde kan det stille
krav til nattevagten om at skulle vurdere hvornår i borgerens forløb de skal være til stede når
borgeren sover ind, da de nu er i besiddelse af flere oplysninger om borgerens tilstand.
En nattevagt pegede på at sensoren kan give en større forståelse af beboeren og hvordan de kan
være påvirket af en dårlig nattesøvn. ”Jeg synes det giver en forståelse af hvorfor beboeren er som
de er, i de vågne timer. Er det så fordi de ikke har haft en god nattesøvn, så giver det mening” –
Nattevagt
Yderligere har sensoren ledt til overvejelser omkring hvilke slags informationer, der har et formål
som er i beboerens interesse. Nattevagten pegede eksempelvis på funktionen Movements, som
hun mener er overflødig og udtalte at: ”Vi har ikke brug for at vide alt hvad personen laver i
sengen”. Ifølge hendes oplevelse kan funktionen Movements, give en følelse af at overvåge
beboeren, eftersom hun ikke har brug for denne data i hendes arbejde. En anden nattevagt
påpegede at han mente at sensoren var et rigtigt godt alternativ til at videoovervåge beboeren.
15
Under et personale møde blev der diskuteret om brugen af sensoren er en direkte overvågning af
beboeren, og hvornår det giver mening at bruge en sensor. Under et interviewet med en
nattevagt, blev modstand til sensoren blandt nogle medarbejdere også nævnt.
”Der er jo blandede følelser omkring det her med Emfit, om det er en direkte
overvågning af beboeren. Hvor jeg vil sige at jeg er uenig, for jeg ved at vi ikke går i
detaljer og bruger hele Emfit systemet. Så kan man jo selvfølgelig læse sig frem til
mange ting, men vi bruger jo kun det her med hvor meget søvn de får, og jeg synes
da at det er vigtigt at vide, netop med dem som har været udvalgt til at have en
sensor.” - Nattevagt
Noget af personalet har ikke ment at det har været relevant nok at indsamle data om borgeren,
mens andre synes at det ikke er en voldsom overvågning i forhold til nødvendigheden. I et
interview med en fra dagpersonalet, blev flere grunde for modstand til sensoren opridset:
Det er svært som medarbejder at forholde sig til endnu en ting man skal gøre, for vi
har i forvejen 117 ting vi skal gøre. Så det kan være at der er sådan en naturlig
modstand på noget nyt, og man ikke lige ved hvad man skal bruge det til, så kommer
der noget modstand. Men hvis der er noget konkret man vil undersøge, så kan det
være det kan fungere.” - Dagpersonale
Modstanden til sensoren kan også være forårsaget af nye arbejdsopgaver i forbindelse med
teknologien, men også at der skal være konkrete grunde til at anvende sensoren, før det er etisk
forsvarligt.
Ledelse
Der er motivation fra ledelsen for at nattevagterne skal have bedre arbejdsvilkår, og målet er ikke
nødvendigvis at effektivisere det antal opgaver nattevagten skal nå. Derudover er ledelsen
motiveret for at forbedre beboerens trivsel. Ledelsen beskriver data fra sensoren som en ”gave”,
som personalet må finde ud af hvordan de bedst muligt bruger.
Ledelsen har været bekymret for at personalet mister interessen, hvis data fra sensoren ikke
kommer videre fra nattevagterne. De peger på hvordan Sleep Score har fungeret som interesse
skabelse for personalet, ved at nattevagterne skriver den ind i omsorgssystemet, uden at
dagpersonalet har fået nogen introduktion. Dog har noget af dagpersonalet peget på at det var
forvirrende for dagpersonalet, at der lige pludselig stod Sleep Scores i omsorgssystemet. De vidste
ikke hvad det betød, og om det godt eller dårligt, da de ikke havde modtaget information om
projektet. Efterfølgende er der blevet givet adgang til resten af personalet, så flere har mulighed
for logge ind på Emfit og se data, her har de også fået adgang til videoerne som kan bruges som
vejledning. Noget af dagpersonalet har efterspurgt mere introduktion til sensoren.
16
Økonomi
En sengesensor fra Emfit er en mindre investering, da den koster 2.369 kr. Derudover kommer der
et månedligt servicegebyr på 52 kr. Til projektet er der også blevet købt en smartphone som
nattevagten kan anvende. Vælger man 3G versionen fremfor wi-fi, skal der ligeledes betales for
simkort opkoblingen.
En gevinst ved sensoren er, at den potentielt kan skabe et bedre arbejdsmiljø for nattevagten, som
har en hård arbejdsbyrde. Ledelsen påpeger at nattearbejde kan resultere i nedsat helbred, derfor
er det vigtigt at sørge for at nedsætte stress. Derudover har det været håbet at ved at få bedre
information om beboerens søvn, har dagpersonalet i højere grad kunnet vurdere hvorvidt
beboeren har overskud til at man sætter krav til vedkommende den pågældende dag. Derved
skulle konfliktniveauet gerne blive lavere.
Samlet vurdering
Kategori: Borger
Fokus område: Anvendelighed
Ja – fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse
Opfylder teknologien borgernes
behov?
X
I løbet af natten ser
sensoren ud til at bidrage
til nogle af borgerens
behov, for at få hjælp af
nattevagten hurtigere, og
gøre det muligt for
dagpersonalet at
imødekomme behov. På
andre beboere har
sensoren ikke virket efter
hensigten, eller givet
information som kan
0
1
2
3
4Teknologi - Brugervenlighed
Teknologi - Funktionalitet
Økonomi - Drift
Økonomi - Investering
Borger - Anvendelighed
Borger - Værdi
Organisation - Personale
Organisation - Ledelse
17
bruges til at hjælpe
borgeren.
Ønsker borgerne at anvende
teknologien?
X
Der er blevet taget højde
for at sensoren skal bidrage
til borgerens behov, og ikke
gå ud over deres ret til at
vælge selv. Flere funktioner
kan med fordel fjernes, hvis
nattevagterne ikke bruger
dem.
Kategori: Borger
Fokus område: Værdi
Ja – fuldstændigt (2) Delvist(1) Slet ikke (0) Begrundelse
Er borgerne mere selvhjulpne
med brugen af teknologien? X
Det har ikke været muligt
at vurdere om borgerne er
mere selvhjulpen.
Er teknologien årsag til større
livskvalitet? X
Sensoren kan for nogle
borgere umiddelbart
resultere i bedre søvn og
forståelse af behov.
Kategori: Organisation
Fokus område: Personale
Ja – fuldstændigt (2) Delvist(1) Slet ikke(0) Begrundelse
Er teknologien årsag til et
forbedret arbejdsmiljø?
X
Sensoren kan potentielt
gavne nattevagtens
arbejde. Dog mener den
ene nattevagt at for mange
forskellige sensorer kan
blive uoverskueligt, hvis de
er på mange forskellige
enheder.
For dagpersonalet har
sensoren givet mulighed
for at undersøge nogle ting
som ellers ikke er mulige at
få viden om. Sensoren har i
de tilfælde gjort det
nemmere at tage
beslutninger. Mens andre
oplever sensoren som
endnu en opgave, hvis de
ikke er interesseret i at
undersøge noget.
18
Er der motivation for at bruge
teknologien? X Der er både motivation og
modstand for at bruge
sensoren.
Kategori: Organisation
Fokus område: Ledelse
Ja – fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse
Er der ledelsesmæssig opbakning
til brug af teknologien? X
Ledelsen har bakket op om
brugen af sengesensoren
Understøtter teknologien gode
arbejdsgange?
X
Sensoren kan understøtte
bedre arbejdsgange for
nattevagten og sætte mere
fokus på beboerens søvn
som kan have en betydning
for arbejdsgangene.
Kategori: Teknologi
Fokus område: Brugervenlighed
Ja – fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse
Er teknologien let og intuitiv at
anvende?
X
Brugerfladen har fungeret
fint i løbet af natten, flere
funktioner kunne dog med
fordel fjernes. Flere Sleep
Scores på samme nat, samt
uregelmæssige
søvnmønstre har gjort det
svært at anvende og skrive
informationer til
dagpersonale.
Er teknologiens manualer og
vejledninger anvendelige? X
Manualer og beskrivelse af
Emfit er på engelsk. Det
har været nødvendigt at
udarbejde vejledende
videoer.
Kategori: Teknologi
Fokus område: Funktionalitet
Ja – fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse
Kan teknologien det, som det
forventes, at den skal kunne?
X
Teknologien fungerer som
forventet godt til at give
besked til nattevagten i
løbet af natten. Men
fungerer ikke helt som
forventet i forhold til at
19
bringe data videre og
overlappe.
Fungerer teknologien hver gang
den anvendes?
X
Selve driften af teknologien
fungerer godt når den
anvendes, og problemer
med løse kontakter osv.
har personalet selv kunne
løse. Nattevagten har dog
fået et indtryk af at
teknologien nogle gange
har sit eget liv.
Kategori: Økonomi
Fokus område: Drift
Ja – fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse
Frigiver teknologien
medarbejderressourcer? X
Teknologien kan lede til
færre rutinemæssige
runder, og forbedre
arbejdsmiljøet.
Erstatter teknologien brugen af
andre hjælpemidler eller tilbud? X
Teknologien har i projektet
ikke erstattet andre
hjælpemidler eller tilbud.
Kategori: Økonomi
Fokus område: Investering
Ja – fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse
Kan teknologien benyttes uden
ressourcetung
kompetenceudvikling?
X Sensoren har kun krævet
kort introduktion og
vejledning til nattevagten.
Kan teknologien benyttes uden
ombygning eller indkøb af andre
produkter? X
Sensoren har ikke krævet
ombygning og er nem at
montere, da den bare skal i
en stikkontakt og sættes
fast under madrassen.
20
Konklusion Nat
Nattevagterne har kunne bruge sensoren i løbet af natten til at følge med i de forskellige etager,
med færre rutinemæssige runder, samt forøge tryghed. Sensoren har vist sig at være brugbar for
en beboer, som nattevagterne gerne vil hjælpe inden hun vækker andre beboere på gangen.
Nattevagterne har ikke aktivt kunne bruge informationen i løbet af natten, hos de andre beboere
som har haft en sensor. En beboer sad ofte op og sov, hvilket ledte flere at sensoren ikke virkede.
En anden beboer sov i sin sofa, og data kunne derfor ikke bruges.
Nattevagterne oplevede problemer ved at skulle notere information i omsorgssystemet, da de
ofte måtte notere fra natten før. Ved at få leverandøren til at ændre data til at blive vist kl. 06, har
det gjort det muligt at få skrevet informationer ind i omsorgssystemet fra samme nat.
Under afprøvningen har der ofte været flere Sleep Scores af samme nat, hvis beboeren har været
ude af sin seng. Sleep Scoren giver derfor ikke altid et fuldkomment billede af søvnen for den
pågældende nat, og det kan være svært for nattevagten at skrive en passende Sleep Score ind i
omsorgssystemet.
Dag
Under forløbet er det lykkedes at bruge sensoren til at forbedre søvnmønstret for en beboer.
Dagpersonalet havde en mistanke om at beboeren sov dårligt efter sine hjemmedage, da hun ikke
fik stimulering og aktivitet nok. Med sensoren var det muligt for dagpersonalet at bruge dataene
til at bekræfte den hypotese. Data kunne dermed bruges til at understøtte medarbejderens egen
subjektive vurdering, og det var også muligt at bruge data som argumentation for at beboeren
skulle få lov til at komme på dagtilbud, frem for sin hjemmedag.
Sensoren har også afkræftet hypoteser fra personalet. En beboer fik en sensor pga. medarbejderes
mistanke om at hun stod op og kiggede i sit klædeskab om natten. Med sensoren var det muligt at
se at hun ikke gjorde dette. Sensoren har vist at have potentiale for at bringe data som kan
sammenholdes med personalets mistanke, og give et kig ind der hvor det ellers ikke er muligt. En
del af personalet har derfor synes at sensoren har udvist stort potentiale for at kunne bringe fakta
ind i arbejdet, som de kan sammenholde med deres egne vurderinger. Hvis personalet ikke har
haft konkrete ting som de gerne ville undersøge, er der blevet reflekteret over hvor hvidt det er
etisk forsvarligt at bruge sensoren.
21
Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi Søvnmønstre
• Emfit bærer præg af at den ikke er udviklet særligt til social- og sundhedsområdet, men til
sportsudøvere. Flere gange falder beboerens søvnmønster ude for indstillingerne, og data
bliver ikke visualiseret af denne grund. Dette kan være fordi Emfit først er udviklet til egen
monitorering, og derfor forudsætter at brugeren står op og først der tjekker sin søvn.
• Data visualiseringen kan være svær at få overblik over. Når man bruger Emfit skal man
kigge fra dag til dag, Emfit kunne i stedet lave samlede grafer som kan vise søvnmønster
over længere tid.
• Det er vigtigt at nattevagten kan tilgå data ved overlap. Under forløbet har Emfit lavet en
testfunktion af dette (som ikke virker endnu), som skal gøre det muligt for nattevagter at
notere i omsorgssystemet kl. 06, og fortælle ved overlap. Uden funktionen kan nattevagten
først notere en nat bagud. Test indstillingen kan skabe et bedre overblik af beboerens
søvn, når personalet overlapper, og dagvagten skal tage stilling til hvornår beboeren skal
vækkes.
• Sleep Score er vejledende, og det kræver opmærksomhed for nattevagten at fortolke den,
da den kan sprede sig over flere registreringer i løbet af samme nat.
• Færre parametre på oversigten kan forbedre overblikket for nattevagten, og kan lede til at
det i mindre grad føles som overvågning af beboeren.
• En medarbejder har efterspurgt tablets til at kunne aflæse data på, da det kan være
uoverskueligt at skulle bruge computeren.
Alarm
• Nattevagterne har ikke ønsket at bruge mobiltelefonen under forløbet. Kun en enkelt vikar
har anvendt den, da han ikke havde adgang til programmet på computeren.
• En ekstra smartphone kan være svær at have med sig rundt, derfor vil det være godt hvis
applikationen kan bruges på telefonen som personalet i forvejen bruger.
• For at øge overblik, skal der på telefonen kun indstilles notifikationer på de beboere der
kræver en øjeblikkelig reaktion. En beboer som var oppe mange gange om natten, men
ikke havde brug for hjælp, ledte til mange notifikationer og kan være uoverskuelige og
overskygge notifikationer fra beboere der har brug for hjælp.
• Telefonen kan med fordel indstilles til kun at give notifikation om natten, da dagpersonalet
kan blive forvirret og irriteret, hvis den ligger og siger lyde eller vibrerer i løbet af dagen.
22
KONTAKT
KØBENHAVNS KOMMUNE
Socialforvaltningen
Enheden for Velfærdsteknologi
Bernstorffsgade 17
1592 København V
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: http://socialveltek.kk.dk/
