06 FOKUSHOndURAS FAIR TRADE

Når man sidder med kaffe og morgenhår, tænker man sjældent på, at familier i udvik-lingslandene har slidt og slæbt for at dyr-ke ens mokka. Man grubler ikke over, at de-res liv forbedres, hvis man betaler lidt mere for bønnerne i Brugsen. Men nogle få ekstra kroner for en pose kaffe kan faktisk gøre en verden til forskel. Helt bogstaveligt. Fair Trade sikrer, at bønderne i den tredje verden får en anstændig pris for deres varer. Ordningen bidrager til bæredygtig udvik-ling og en mere ligelig fordeling af verdens goder.

en fordobling af indtægterneVores beretning om Fair Trade-kaffe starter i den lille landsby Sesemil i det vestlige Hon-duras. En bumpet jordvej skærer sig igen-nem en række lave, hvidkalkede huse, omgi-vet af banan- og kokospalmer, og de frodige bjerge er fulde af de kaffeplanter, som er landsbyens vigtigste indtægtsgrundlag. Sesemil er hjemsted for Landsbrugskoope-rativet af Organiske Producenter i Copán Ltd., COAPROCL, som sælger den Fair Tra-

de-kaffe, der dyrkes i området. ”Prisen for en 100 pund sæk konventio-nelt dyrket kaffe er 40-50 dollar, men tak-ket være Fair Trade-ordningen kan vi sælge vores kaffe til 120 dollar per sæk. Men så le-verer vi også et økologisk kvalitetsprodukt,” forklarer den 54-årige José Antonio Her-nandez, som er medlem af COAPROCL. Takket være de øgede indtægter kan Jo-sé Antonio nu bygge et ordentligt hus til sin familie, i stedet for den bræddehytte de hid-til har boet i. Desuden kan han sikre sine fi-re sønner en uddannelse. Ifølge José Anto-nio er det samme tilfældet for størstedelen af kooperativets øvrige bønder.

Kurser banede vejen for Fair TradeKooperativet blev stiftet i 1999, da en grup-pe bønder i Copán-provinsen gik sammen om at dyrke økologisk kaffe til Fair Trade-markedet. Bønderne havde brug for vejled-ning og opsøgte derfor Den Kristne Orga-nisation for Integreret Udvikling i Honduras, OCDIH. IBIS har i flere år støttet OCDIH’s kurser, der arbejder med udvikling af lokalsamfund og organisationer i Copán-provinsen. Med

støtten har IBIS medvirket til en proces, der både mindsker fattigdom og fremmer bære-dygtig udvikling i regionen. Kooperativets kaffebønder fik en grun-dig indføring i økologisk landbrug, organi-sationsarbejde, regnskab og markedsføring, hvilket muliggjorde deres Fair Trade-aftale. Med OCDIH’s hjælp udviklede de det vare-mærkeregister, ’Café Guacamaya’, der er op-kaldt efter Honduras’ nationalfugl - en stor rød, blå og gul papegøje, som også pryder kaffeposerne.

I dag producerer COAPROCL omkring 125 tons Guacamaya-kaffe årligt. Heraf ekspor-teres 80 procent til Fair Trade-forhandlere i USA og Holland. Resten sælges til turister lokalt. ”Uden OCDIH’s kurser havde dette ikke været muligt,” forklarer José Antonio. Kooperativet har i årenes løb investeret i egne lager- og tørrefaciliteter i Sesemil. De 46 medlemmer dyrker hver deres jordlod-der og aflønnes af kooperativet i forhold til, hvor meget kaffe de leverer. COAPROCL vil gerne inddrage flere producenter, for efter-spørgslen på øko-kaffen er stigende.

: papegøje-kaffen fra Honduras Er Fair Trade en klam fidus, hvor pengene ender i de forkerte lommer uden at gavne de fattige i udviklingslandene? For en gruppe kaffebønder i Honduras’ højland er svaret klart nej. I kraft af retfærdig handel er deres indtægter blevet fordoblet og deres livs-vilkår forbedret betragteligt

TeKST I FOTO PER BERGHOLDT JENSEN

nR. 119 | 2009 07HOndURAS FAIR TRADE

Fair Trade betyder også økologi For at kooperativets bønder overhovedet kan levere kaffe under Fair Trade aftalen, skal kaf-fen imidlertid være økologisk. Det er langt mere arbejdskrævende end konventionelt kemisk landbrug, og først efter tre års økolo-gisk drift kan en kaffebonde blive anerkendt som øko-producent. Den strikse kontrol foretages af Bio Latina, som udsteder internationale certifikater i he-le Latinamerika. Så uden økologi, ingen Fair Trade. Uden Fair Trade er der omvendt intet incitament til at benytte de omstændelige økologiske metoder. ”Kemikalierne ødelægger og udpiner jor-den, så den ikke længere er frugtbar. Efter-hånden skal man bruge flere og flere kemika-lier for at få det samme udbytte, hvilket både er dyrt og skidt. Men vi økologiske kaffebøn-der bruger naturlige næringsstoffer. Vi laver gødning af frugtkødet fra kaffebær, kalk, træ-kul, gær, hønse- og komøg samt æggeskal-ler. Som svampemidler bruger vi en blanding af chili og kalk,” forklarer José Antonio, mens han stolt fremviser en klase røde kaffebær.

Biodiverstet mellem kaffebuskeneUdover den økonomiske gevinst, kan bøn-derne glæde sig over, at deres dyrkningsme-toder forbedrer jorden og beskytter naturen. I de økologiske kaffeplantager findes et fro-digt virvar af planter som bananer, madria-do-træer, papaja, citrusfrugter, mango, passi-onsfrugter, chili, sukkerrør, yuca, peber, kanel, bambus og søde kartofler - der både ernæ-rer familierne og giver dem et bredere ind-tægtsgrundlag. Vegetationen medvirker til at holde på regnvandet og forebygge erosion. Desuden skaber den livsgrundlag for forskel-lige insekter, fugle og dyr. I modsætning hertil holdes de konventio-nelle kaffemarker rene for andre planter og sprøjtes med insektgifte. Giften dræber man-ge små dyr og bryder naturens fødekæde. Men sprøjtegiften har også andre alvorlige konsekvenser.

”Før i tiden blev jeg meget syg af de sprøj-tegifte, vi brugte i kaffemarkerne. Jeg hav-de migræne, åndenød og synsbesvær. Men efter jeg gik over til økologiske dyrknings-metoder har jeg ikke haft problemer med helbredet. I min familie spiser vi kun øko-logisk mad nu,” fortæller José Antonio.

Mistroiske bønder For flere kaffebønder i Sesemil er koope-rativet med den økologiske papegøje-kaf-fe og Fair Trade-ordningen dog et nummer for langhåret. ”På trods af fordelene ved den økologi-ske produktion og Fair Trade, er flere folk i området imod. De er imod naturen, og de foretrækker i stedet kemikalier. De synes, økologiske bønder er frelste. Det kræver meget mere arbejde at fremstille økolo-gisk kaffe end bare at sprøjte gift på alt,” forklarer Don Alfredo Morales, der også er medlem af COAPROCL.

Endelig kræver kooperativformen også en del mødeaktivitet for at tage fælles be-slutninger, og det er heller ikke populært hos de mere konservative bønder. ”De ikke-organiserede kaffebønder sy-nes, det er spild af tid med møderne i ko-operativet. De siger: ’Mens I bruger tiden på møder og på at snakke med journa-lister, så arbejder vi.’ Men vi ved, at vo-res kooperativ og vores kaffe får omtale i Europa, og dermed får vi også større op-mærksomhed og et større marked,” for-tæller Don Alfredo. :

: Fair TradeFair Trade er en markedsbaseret social bev-ægelse, som vil sikre ligeværdige handels-forbindelser, rimelige arbejdsforhold og bære-dygtig udvikling i udviklingslande. Ordningen giver markedsadgang for marginaliserede pro-ducenter i den (3.) tredje verden og hjælper med at styrke deres kapaciteter.

I de rige lande laver Fair Trade-organisationer lobby- og oplysningsarbejde for retfærdige handelsaftaler og en holdningsændring hos forbrugerne. I 2007 blev der købt Fair Trade-produkter for 3,62 mia. dollar på verdensplan, og markedet er fortsat i hastig vækst.

World Fair Trade Organization og Fair Trade La-belling Organizations International (Max Have-laar) er internationale mærkningsordninger, som certificerer Fair Trade produkter fra hele verden. Kontrol foretages for eksempel gen-nem monitorering og stikprøver.

IBIS og OCdIH Den Kristne Organisation for Integreret Ud-vikling i Honduras, OCDIH, blev stiftet i 1993 i Copán-provinsen i det vestlige Honduras. Næsten 40 procent af befolkningen i provin-sen er analfabeter. OCDIH satser på at fremme bæredygtigt landbrug med henblik på både fødevaresikkerhed og markedsproduktion. Mange af aktiviteterne er rettet mod regionens oprindelige folk.

Siden 2003 har IBIS støttet OCDIH med ca. 750.000 kr. Pengene er gået til at uddanne og styrke civilsamfundet i 23 af Honduras’ fat-tigste kommuner for at fremme demokratisk og bæredygtig udvikling, miljøarbejdet og politisk fortalervirksomhed.

Tegucigalpa

HONDURAS

José Antonio Hernandez fra COAPROCL