Foto

: Den

nis

Skæ

rup

Hø

jlund

And

erse

n

F D F L E D E R E NNR. 2 | MARTS 2008

FDF KLÆ’R DIGHJEMVE STARTER HOS FORÆLDRENE

NÅR GUD DRAGER I KRIG - PORTRÆT AF EN FELTPRÆST

KRIBLE-KRABLE-MØDER

Noget af det, der i sin tid trak mig ind i FDF som 19-årig, var den stærke kontakt, der var til børnene på min første sommerlejr. Sjov og samtale, sang og sorger. Jeg husker tydeligt, den første aften jeg havde et barn med hjemve på skødet. Det var svært at sidde der og være stærk, vedholdende og medfølende på en gang over for det grædende barn. Siden da har situationen gentaget sig mange gange - og det er lige svært hver gang. Til alle andre, der synes, det kan være en svær situation, skriver Marie Westergaard om hjemve og giver tips til, hvordan man kan forebygge hjemve på lejren.

Mange børn oplever også problemer med at tisse i sengen. Det er et tabubelagt emne, som mange ledere konfronteres med igen og igen. FDF LEDEREN zoomer også ind på sengevædning (som det hedder på pænt) og snakker med en ekspert, der fortæller, at ledere, der oplever at børnene tisser i sengen, også har et stort ansvar for at hjælpe barn og forældre til at tale åbent om det. Særligt fordi proble-met ofte kan behandles.

FDF Lederen tager et smut forbi Middelfart, hvor museet har haft udstilling om uniformens historie. Da forbundsskjorten muligvis er det emne - bortset fra March Lejr’s udgivelsestidspunkt - der kan skabe mest debat i forbundet, vil dette nok have manges interesse. Særligt fordi artiklen ikke handler om for og imod unifor-mering, men om uniformers funktion og deres udvikling. Du kan også finde fire ny-designede bud på FDF-”uniformer”.

Vi har også været en tur forbi Irak - eller i hvert fald har vi fat i en af de felt-præster, der har støttet udsendte danske soldater i Irak. Christian Madsen fortæl-ler om dagligdagen som feltpræst og Ronni Schaksen beretter om sin oplevelse af feltpræsten som udsendt soldat.

Nis Vilhelm BennRedaktør

FDF LEDEREN e-mail: Lederen@FDF.dk

UDGIVER: FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København K, Tlf.: 33 13 68 88 · REDAKTØR: Nis Vilhelm Benn, Tlf.: 60 68 07 06, E-mail: nis_benn@yahoo.dk · REDAKTIONSSEKRETÆR: Heidi Bak Nielsen, Samsøgade 75 1., 8000 Århus C, Tlf.: 51 96 20 94, E-mail: heidibakn@stofanet.dk · FAGREDAKTØRER: Småt og blåt: Lene Skovsted, Tlf.: 22 79 91 32, E-mail: skovsted@FDF.dk · Morten Krogsgaard, Tlf.: 20 72 88 47, E-mail: mortenk@FDF.dk · Baggrund: Christina Gro Hansen, Tlf.: 77 89 03 58, E-mail: christinagro@FDF.dk · Brian Karstensen, Tlf.: 41 42 40 07, E-mail: spejder@FDF.dk · Kirke og kristendom: Mette la Cour, Tlf.: 28 70 38 15, E-mail: nettomette@FDF.dk · Børn og unge: Marie Grabow Westergaard, Tlf.: 22 36 87 06, E-mail: muggegrabow@gmail.com Guide: Kim Horsevad, Tlf.: 98 95 64 40, E-mail: kim@horsevad.dk · LAYOUT: Jette Mose Pallesen, Bjerndrupvej 10, Vejrup, 6740 Bramming, Tlf.: 76 95 00 25, E-mail: mosekonen@FDF.dk · TRYK: Silkeborg Bogtryk, Box 52, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, Tlf.: 86 82 16 55ISSN 1398-3121

FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige ledere og bestyrelsesmedlemmer i landsforbundet. Bladet udtrykker ikke nødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer i 7700 eksemplarer 8 gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor, Rysensteensgade 3, 1564 København V. Tlf. 33 13 68 88. Årsabonnement kr. 137,50. Adresseændring meldes til Forbundskontoret.

FDF LEDEREN | NÆSTE NUMMER UDKOMMER D. 1. APRIL 2008 |

SMÅT OG BLÅT 4xxxx xx xxx xxxxx

GUIDE 18xxxxxxxxxx

REPORTAGE 20xxxxxxxxx

BØRN OG UNGE 22xxxxxxxxx

UDVALG 28KLUMME 33NAVNE, ADRESSER 34

FDF LEDEREN | INDHOLD | 23

BAGGRUND 8xxxxxxxxxxx

Foto

: Esb

en S

teffe

nsen

KIRKE OG KRISTENDOM 14xxxxxxxxxx

Foto: Privat

AKTUELT 26xxxxxxxxx

Foto

: FD

F O

dens

e A

nsga

r og

Tue

Fab

rici

us

Foto

: 55˚

Nor

dFo

to: B

o Lu

dvig

sen

Foto: Lars Sørensen

Siggaardsiger…

I FDF sætter vi gerne Folkekirken på dagsordenen. Dens struktur og indhold. Bliver der afholdt børne- og ung-domsgudstjenetser? Burde højmessen laves om? Hvad med alternative gudstjenester som rockgudstjenetser, natgudstje-nester, temagudstjenester o.s.v.

Vi engagerer os gerne i debatten. Vi forsøger mange ting på lejre og stævner. Vi vil gerne være med til at sætte dagsor-denen.

Men vil vi også være med til at levere varen?

Møder vi som leder op til den almindelige højmesse? Tager vi børnene med til familiegudstjenester, ungdomsgudstje-nester o.lign.? Sørger vi for, at børn bliver fortrolige med salmer og bøn til møderne? Er vi med til lokalt at fremme kirkens vækst og virke, eller har vi bare de rigtige meninger?

I mange sogne er der et fantastisk godt samarbejde mellem kirken og den lokale FDF-kreds, men der er også sogne, hvor det ikke er kirken, der ikke vil, men os der ikke tager vort formål alvorligt.

Det kan være svært at løfte opgaven med at få taget hul på det med forkyndelsen . Derfor er der i FDF hjælp at få gen-nem kurser, stævner og nye materialer. Men der er ofte også hjælp at hente hos den lokale præst og sognemedhjælper.

Preben SiggaardFormand for hovedbestyrelsen

PS ! Det er ikke det, du siger, der tæller. Det er det, du gør!

Nu må folkekirken altså gøre noget!

Af xxxxx

Kan du huske CrossCulture-aktiviteterne på Julsølejr 2006? I 2008 relancerer FDFs Internationale Udvalg CrossCulture-konceptet. Nu vil endnu flere opdage, at FDF også byder på masser af muligheder for fede internationale oplevelser.

FDF inviteres hvert år til en lang række internatio-nale arrangementer (f.eks. kurser og lejre), der arran-geres af organisationer i Europa, som vi samarbejder med. Tilbuddene er vidt forskellige, og Internationalt Udvalg udvælger omhyggeligt de bedste og mest rele-vante. Derefter laves en dansk indbydelse, som f.eks. sendes ud i kredsforsendelsen. CrossCulture er et kva-litetsstempel, der garanterer fede internationale ople-velser, international lederuddannelse af høj kvalitet og inspiration til kredsarbejdet.

Ny hjemmeside: FDF.dk/internationalSammen med CrossCulture lanceres en ny hjemme-side, hvor alle de internationale tilbud fremover præ-senteres. Her kan du tilmelde dig den internationale nyhedsmail, finde inspiration til internationalt arbejde i kredsen, deltage i konkurrencer, finde indbydelser, se reklamefilm, kigge i billedgalleriet fra tidligere arrange-menter og meget mere.

Hvad betyder CrossCulture?De fleste vil genkende »Culture« som det engelske ord for »kultur«, mens »cross« både kan betyde ”på tværs” og ”kors”. På den måde signaleres det, at CrossCul-ture-arrangementer har flere dimensioner.

CrossCulture bruges om aktiviteter, der foregår på tværs af kulturer. Her er tale om et møde mellem forskellige kulturer, et møde mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund – og et CrossCulture-arrangement er derfor andet og mere end blot en turistrejse (selvom der også altid er lejlighed til at se nogle af værtslandets seværdigheder).

Samtidig er der – som ved alt andet FDF – en kri-sten dimension i CrossCulture. Her er der mulighed for at møde forkyndelse på nye måder, debattere tro og reflektere over betydningen af vores kristne bagage i mødet med andre kulturer.

Internationale tilbud i ny indpakning: CrossCulture

FDF LEDEREN | SMÅT OG BLÅT | 45

Terrorbase Alpha

Af xxxxxxxx

FDFs nye projekt Prøvebase Alpha udsender i denne måned en ny testfolder, og denne gang handler det om smag. Den kommer som et led i en stribe af månedlige udgivelser med en færdig mødeidé til pilte og væbnere.

Mobiltelefonen er et kravPrøvebase Alpha tænker FDF-møder på en helt ny måde, hvor især mobiltelefonen er et vigtigt element.

- Vi er i en tid, hvor børnene alligevel har telefonen i lom-men, og vi har længe forsøgt at bekæmpe den. Nu prøver vi i stedet at indarbejde den i aktiviteterne, siger Prøvebasens projektleder Tue Fabricius.Månedens nye materiale bru-ger mobiltelefonen både til at besvare tests og til at finde opskrifter.

Pulverrod i postenEn af de færdige aktivitetsidéer i dette nummer, er en opgave, hvor et bestemt pulver skal bestemmes ud fra en række tests.

kontakte Post Danmarks admi-nistration.- Jeg meldte til den søde dame i telefonen, at vi havde planer om at sende 450 breve med hver seks poser hvidt pulver af sted, og at det blot var mate-riale til FDF-møder landet over og ikke miltbrandssporer eller narkotika.

En hvis utryghed bredte sig i stilheden i samtalen.

- Damen havde aldrig før fået den slags opkald og efter at have tænkt over det et par dage, meddelte Post Danmark, at: »I må bare sende det og så

bliver det spændende at se, hvad der sker«.

Tue Fabricius glæder sig til en eventuel gratis PR.- Vi har prøvet at advisere, men da stofferne ikke er på FNs liste over farlige stoffer, må vi bare håbe, at kuverterne holder tæt, griner Tue Fabricius og slutter:- Går alarmen, kan I roligt sige, at i FDF gør vi, hvad vi kan for at lave spændende møder.

Terrorbase

- Hvidt pulver og Post Danmark kunne hurtigt blive en farlig kombination, siger Tue Fabri-cius, der derfor skyndte sig at kontakte Post Danmarks admi-

Prøvebase Alpha står sandsynligvis bag, hvis terroralarmen lyder i de danske postcentre – men tag det helt roligt, det er bare en and

Åbne hovedbestyrelsesmøder nu og i fremtiden

Af Magle Nydal

På det sidst afholdte HB-møde blev det besluttet at skabe mere åbenhed omkring det arbejde, der foregår til møder-ne. Man har fra HBs side arbej-det på dette siden 2005.

Det betyder, at alle møder i HB som udgangspunkt er åbne for tilhørere.

Dagsordenen for møderne vil blive inddelt i både åbne og lukkede debatpunkter, og blive offentliggjort på BlåNet senest en uge før mødet afholdes. Til de åbne punkter vil alle bilag, der indeholder indstillinger til beslutninger, blive offentliggjort, mens eksempelvis personsager og kredssager bliver behandlet på lukkede møder og bilag her-fra offentliggøres ikke. Referater fra HB-møderne vil ligesom dagsordener blive offentliggjort på BlåNet.

Derudover vil nogle HB-møder være åbne temadebat-ter, hvor tilhørerne er velkomne til at deltage i debatten.

Det handler om at fjerne myterneFormand for hovedbestyrelsen Preben Siggard håber, at det nye tiltag vil gøre processen i HB meget klar:

- Når vi laver åbenhed omkring HB-arbejdet handler det for det første om at fjerne myter og for det andet om, hvad HB laver. Det burde også være med til at kvalificere debatten i FDF LEDEREN, på BlåNet, Landsmødet m.v. Og så ville det jo være dejligt, hvis det også kunne være med til at fremme, at vi fik flere kandida-ter til næste landsmøde, siger Preben Siggard og fortsætter:

- Jeg tror, mange vil opleve HB som et godt arbejdende lederråd og ikke som et byråd eller folketing med forskellige partier.

Det bliver nu muligt for ganske almindelige FDFere at deltage i dele af Hovedbestyrelsens møder som observatører

Hvad mener medlemmerneIben Goffmann, der er medlem af FDF Måløv synes rigtigt godt om tiltaget, fordi det udvider demokratiopfattelsen af HBs arbejde. Med de åbne møder bliver det muligt at kunne følge arbejdet med Landsmødets beslutninger og beslutnings-grundlaget bliver mere gen-nemsigtigt. Hun tror, at det også vil få indflydelse på medlem-merne af HB. De åbne møder og adgangen til bilagsmaterialet vil forhåbentligt få FDFere til at interessere sig mere for at forfølge sagerne og derfor kon-takte de enkelte HB-medlem-mer for at forsøge at påvirke udfaldet af en sag.

- I forbindelse med valget på FDFs Landsmøde hører vi, hvad kandidaterne til HB mener, men når først valget er overstået, er det til tider meget svært at få en holdning ud af HB-medlem-merne, siger Iben Goffmann.

Det handler ikke om kontrolNogle vil måske opfatte de åbne HB-møder som en invitation til at kontrollere, hvad der foregår, og om HB arbejder med det, Landsmødet har besluttet. Men Iben Goffmann mener ikke, at det skal opfattes som en kon-trolinstans. Kontrollen med at HBs beslutninger ligger inden for det mandat Landsmødet har givet, ligger hos FDFs interne revisor.

- Vi skal opfatte åbenheden som en invitation til indsigt i arbejdet i HB, siger Iben Goff-mann og fortsætter:

- Selvom det er Landsmødet, der beslutter, hvad HB skal arbejde med i perioden frem til næste Landsmøde, er det selve processen med arbejdet, der er interessant.

Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen

FDF LEDEREN | SMÅT OG BLÅT | 67

SeniorCity inviterer til et væld af workshopsAf Martin Bo Hermansen

Indbydelsen til FDF SeniorCity 2008 den 12.-18. juli er nu til-gængelig. På lejren skal den enkelte deltager selv skabe sin egen lejroplevelse ved at vælge mellem ca. 70 workshops.

For at stille enhver senior tilfreds har vi fokuseret på et enormt fagligt spænd og varia-tion hen over ugen, fortæller Jacob Monberg fra programud-valget i SeniorCity.

SeniorCity byder fx på aktivi-teter inden for IT, gøgl, freestyle rap og kemi - foruden mere klassiske FDF-aktiviteter.

Vi er helt sikre på, at enhver senior kan finde mindst 6-7 interessante emner. Dermed får den unge præcis de oplevelser, der passer til temperament og interesser - og alle får en fed lejr, siger Jacob Monberg.

Specialiseret faglighed og personlige ledereHver workshop har tilknyttet en koordinator, der er ekspert

inden for sit felt. Det sikrer høj faglig kvalitet og passende udfordringer for alle. Samtidig beder koordinatoren lejrens ledere om at give en hånd med efter behov.

Vi forsøger naturligvis at tage højde for ledernes forskellige kompetencer. Men vi forventer også, at lederne kan hjælpe med den pædagogiske og prak-tiske afvikling af workshoppene, forklarer Jacob Monberg.

Tilgangen til at give lederne opgaver og ansvar er inspireret af Væbnermesterskabet og den seneste landslejr. Her er hensig-ten, at lederen er pædagogisk motivator i forhold til netop sine unge - og får tid til refleksi-on over sin egen og medleder-nes arbejde med de unge.

Du kan læse mere på FDF.dk/seniorcity

Valgfrihed for den enkelte senior er topprioritet på sommerens SeniorCity på Vork

xxxxxxx xxxxxxxx

Fotos: Asbjørn Laurberg

FDF LEDEREN | BAGGRUND | 89

Se dig omkring, der er masser af uniformer; postbudet, tankpasseren og rockeren. Selv om uniformerne er vidt forskellige, har de samme formål; det handler om at kunne genkende en gruppe

Af Christina Gro Hansen

Maiken Nørup er museumsinspektør på Middelfart Museum. Sidste år gen-nemførte museet en særudstilling med gamle uniformer. Blandt militærunifor-mer og arbejdsuniformer var også en FDF-uniform. Maiken Nørup mener, at man overordnet kan tale om fire slags uniformer. I Danmark fik vi de første uniformer i løbet af 1700- og 1800-tallet. Uniformerne dukkede først op i hæren, men siden fik embedsmændene også uniformer. For eksempel i postvæsnet og ved statsbanen.

– Det er officielle uniformer, der er underlagt bestemte regler. De ser ud på en bestemt måde, og kun hvis du har en bestemt uddannelse eller job, kan du bære dem, forklarer Maiken Nørup. I nyere tid er der også dukket uniformer op i det private erhvervsliv. De er dog mindre formelle.

– Man ser især uniformer i virksom-heder med kundekontakt; i byggemar-keder og supermarkeder. Det er steder,

hvor det vigtigt, at du kan se, hvem du skal henvende dig til, siger Maiken Nørup. Hun forklarer, at vi bare ikke altid tænker på de moderne uniformer som uniformer, for de kan være meget diskrete.

Fritidsuniformer Det er ikke kun på arbejdet, vi bruger uniformer. Der er masser af uniformer i fritids- og foreningslivet, som i frimurer-logen og i sportsklubber. I idrætsforenin-gerne bruges uniformen til at vise, hvor medlemmerne kommer fra ved stævner og konkurrencer. Selvfølgelig er det også i denne gruppe, vi finder FDF-uniformen.

–FDF-uniformen blev lavet for at udvi-ske sociale skel. Det var ligegyldigt, hvil-ken baggrund du kom med, i FDF deltog alle på lige vilkår, siger Maiken Nørup. Det er de samme tanker, der ligger bag uniformen i dag. Desuden bruger man i FDF også uniformen til at vise ancien-nitet, der bygger på de færdigheder, man har tilegnet sig.

– Man kan godt sige, at det er opbyg-

get som militæret med forskellige ken-detegn på uniformen, der viser, hvilke kundskaber man har og dermed den status, der knytter sig til tegnene, siger Maiken Nørup.

Målet er det sammeSelv om de forskellige uniformer bruges i vidt forskellige sammenhænge, har de det samme overordnede formål.

– Det handler om at kunne genkende en gruppe. Man bærer uniformen for at vise sit tilhørsforhold, siger Maiken Nørup. Samtidig har uniformen en sig-nalværdi over for andre.

– Uniformen skaber ensartethed for en gruppe. Det er på uniformen, vi genkender lægen og rockeren, og ud fra den vi konkluderer, hvad vi kan forvente af personen bag, fortsætter Maiken Nørup. Hun forklarer, at vores hverdags-tøj faktisk kommunikerer på samme måde. Hvad enten det er arbejdstøj, dyre mærkevarer eller gode genbrugs-fund. Tøj fortæller noget om os i mødet med andre.

Kend dem på uniformen

Nye former for uniformerBrugen af uniformer har ændret sig meget i løbet af de sidste 50 år.

– Vi ser ikke den samme slags unifor-mer i dag som tidligere. Man løste lidt op i slutningen af 60erne og i starten af 70erne, Nogle steder smed man helt uniformen. I dag snakker man meget om en voksende individualitet i samfun-det. Vi vil skille os ud fra mængden og markere os fra de andre. Spørgsmålet er, hvad det betyder for uniformens fremtid.

– Jeg tror ikke, tiden er løbet fra uniformen, i og med at vi stadig har uniformer. Men ofte forbinder vi ikke nutidens uniformer med uniformer. Hvor de tidligere uniformer var meget synlige med hele pivtøjet – bestem-te benklæder, jakker og kasketter, er uniformer i dag måske bare en pull-over med firmalogo. Men vi er vant til at se det, så vi kan sagtens orientere os alligevel, forklarer hun. Det er den samme ten-dens, vi har set indenfor FDF. Udover uniformen, der er blevet moderni-seret flere gange, sidst med forbundsskjorten i 1994, har man ved siden af også indført profiltøj i FDF. Siden år 2000 har man solgt jakker, bukser og pullovers med et diskrete skjold, og i de sidste år har man også kunne købe mere moderne tøj med skjoldet.

markere os fra de andre. Spørgsmålet er, hvad det betyder for uniformens

– Jeg tror ikke, tiden er løbet fra uniformen, i og med at vi stadig har uniformer. Men ofte forbinder vi ikke nutidens uniformer med uniformer. Hvor de tidligere uniformer var meget synlige med hele pivtøjet – bestem-te benklæder, jakker og kasketter, er uniformer i dag måske bare en pull-over med firmalogo. Men vi er vant til at se det, så vi kan sagtens orientere os alligevel, forklarer hun. Det er den samme ten-dens, vi har set indenfor FDF. Udover uniformen, der er blevet moderni-seret flere gange, sidst med forbundsskjorten i 1994, har man ved siden af også indført profiltøj i FDF. Siden år 2000 har man solgt jakker, bukser og pullovers med et diskrete skjold, og i de sidste år har man også kunne købe mere moderne tøj

Foto

s: M

idde

lfart

Mus

eum

FDF LEDEREN | BAGGRUND | 1011

Citatet her er taget fra FDFs egen hjemmeside, og for mig beskriver det FDF på den helt rigtige måde. FDF handler om at blive udfordret og lege de aktiviteter og værdier ind, der er essentielle i FDF. Som FDFer lærer man, mens man leger.

Jeg har taget udgangspunkt i legen og de aktiviteter, FDF repræsenterer, set ud fra mit synspunkt. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har deltaget i en hurtig omgang ’Banke bøf’ eller ’Katten efter musen’ eller spillet Ludo eller Backgammon på FDF Grindsteds store spillebræt.

Lige meget om stedet har været en græsmark i Grindsted, en vente-kø på vej ind til det store lejrbål på landslejr på Sletten eller i Norges fjelde efter en dag med vandring, så er der altid en, der har sat en leg i gang.

T-shirt kollektionen består af 4 forskellige Tees i 4 farver med forskellig print. Det er meningen, at de forskellige styles skal kunne laves både i voksen- og børnestørrelse. Voksenstørrelserne skal desuden laves i en damefitted Tee og en almindelig Tee til herrerne.

FDF - At bære rundt på legen”Bygge huler, høre historier og blive beskidt. Snitte med dolk, bygge bål og få det til at brænde. Lave teater, synge og høre om Gud. Være på løb, lægge forbindinger og slukke ildebrande. Fjeldture, solnedgange og sove under åben himmel. Bygge med rafter, gå i kirke og sejle i kano. Ligge på glasskår, sove i bivuak og bede aftenbøn. Klatre i træer, bage snobrød og hygge sig om bålet. Friluftsliv, kammeratskab og grineflip.”

Af Pernille Skjønnemand, designer

Twistbread

Play with us

Brick game

Spring darts

Twistbread

Spring darts

Brick game

Play with us

– I de senere år har vi solgt rigtig mange af de såkaldte spillertrøjer, siger en til-freds direktør for 55˚ NORD, Bjarne Mil-ler. Også nye t-shirts i rød, hvid og blå, hættetrøjen og den klassiske polo har FDFerne revet af hylderne. Men vi vil have mere logo-tøj, og ønskerne er blevet hørt. I år er der kommet en ny soft shell jakke med et diskret logo, og senere på året kommer også en fleecetrøje med et stort logo på ryggen. Bjarne Miller er sikker på, den vil sælge godt, det gør den nemlig allerede hos KFUMerne. Han spår, at medlemmerne vil bruge den, når de er sammen med FDF-klassen i skoven eller sidder om bålet. Jakken med det diskrete logo, tror han derimod, at mange også vil bruge udenfor FDF. I dag vil man nemlig gerne stå ved det, man laver i sin fritid.

– Jakken med det diskrete logo kan du sagtens bruge på arbejdet. På den måde signalerer du, at du er FDFer, uden at det bliver prangende, siger Bjarne Miller. FDFerne er glade for deres logo – faktisk er et stigende antal så vilde med skjoldet, at de får det broderet på andre mærke-varer.

– Det er for eksempel lederne i kred-sen, der bliver enige om at købe en rigtig god jakke og får syet deres lokale islæt på, siger Bjarne Miller. Det er dyre-re jakker fra Haglöfs og Wolf, som man vælger at sætte logo på.

Ny kollektion på vejSpiller- og hættetrøjerne har solgt godt, men hos 55˚ NORD er man klar over, at tiden er moden til noget nyt. Det er med FDF-tøj som med alt andet – der går mode i det. I øjeblikket arbejder en gruppe på en afløser til spillertrøjen, men Bjarne Miller vil også gerne have ideer til det nye tøj fra medlemmerne.

– Vi er klar til at tage imod gode ideer fra medlemmerne, og det er kun folks fantasi, der sætter grænsen, siger Bjarne Miller. Lene Skovsted er informations-medarbejder i FDF. Hun er en af dem, der arbejder på spillertrøjens arvtager.

– Spillertrøjen går som varmt brød, men det er på tide, at vi udvikler efter-følgerne og tænker lidt bredere. Tøj spe-cielt designet til piger, nye hættetrøjer til friluftsfyren og musikpigen. Tøj, der sig-nalerer FDF-identitet på en cool måde. Jeg glæder mig til, at børn, unge og

Af Christina Gro Hansen

Vi vil ha’ sejt tøj med logoledere tager tøjet på i skole og på arbej-de, ligesom en FCK-trøje. Man er bare fan af FDF, siger Lene Skovsted. Bjarne Miller mener, at det er nødvendigt med alternativer til forbundsskjorten for at tilgodese de unges ønsker.

– Unge mennesker køber meget nyt tøj og vil gerne følge moden. Så selvføl-gelig vil de også gerne gå med modetøj i fritiden, siger han. Lene Skovsted er enig.

– Jeg ser gerne, at vi udvikler tøj, som børn og unge går i, fordi de synes, det er fedt og moderigtigt, og fordi de ikke kan lade være, siger hun. Men selv om der skal laves nyt FDF-tøj, betyder det ikke, at den blå skjorte er dømt ude.

– Jeg har det fint med forbunds-skjorten. Den er praktisk til møderne, den lyser op, og folk kan genkende den, forklarer Lene Skovsted. Bjarne Miller mener, det er vigtigt at holde fast i, at alle har skjorten på ved bestemte lejlig-heder.

– Det er måske det, der samler det hele, siger han. Men derudover mener han, der er masser af tid, hvor man kan vise hele FDF-garderoben frem.

Stadigt flere FDFere supplerer FDF-garderoben med trendy logo-tøj

FDF LEDEREN | BAGGRUND | 1213

Frederik Bak Nielsen, tumlingDet fedeste ved min uniform er mærkerne. Jeg har haft den i ca. 5 måneder, og har allerede tre mærker. Det bedste mærke er førstehjælpsmærket, for i førstehjælp skal man lære at hjælpe andre. Men knivmærket er også godt. Jeg kan godt lide uniformen, fordi den er sådan lidt spej-deragtig. Hvis jeg måtte, ville jeg gerne have den på i skole, fordi jeg så kunne vise mine venner, hvad jeg har lært. For jeg er faktisk den eneste klassen, der er FDFer. Men jeg tror ikke, jeg får lov af min mor og far, for man skal passe på sin skjorte.

Sofie Hindkjær Lautrup, seniorMin uniform er nok omkring otte år gammel og er fyldt med minder fra alle de oplevelser, jeg har haft i FDF. Den er godt nok blevet lidt kort i ærmerne, og jeg har også en ny forbundsskjorte derhjemme, men den bruger jeg ikke. Skjorten er god, fordi den giver fællesskabsfølelse. Jeg synes, det er fedt at man har en skjorte, man bare lige kan tage på, når man skal på lejr. Så behø-ver man ikke tænke på det. Den kunne måske godt være lidt mindre kasseagtig, og så er det i øvrigt ringe, at man har fjernet sidestropperne fra de nye skjorter. Men ellers synes jeg, den er meget god.

Helga Kolby Kristiansen, lederMin forbundsskjorte har jeg haft på til en lang række officielle arrangementer, som f.eks. besøg hos borgmestre i forbindelse med landsmusikstævner, besøg på spejdernes landslejre, ved ordi-nationer, når en sekretær blev ordineret til præst, dronningens nytårskure m.v. I disse situationer befandt jeg mig rigtig godt i min forbundsskjorte, fordi den uden ord signalerede, at jeg repræ-senterede FDF. Og jeg følte faktisk en stor stolthed ved at have forbundsskjorten på, fordi den på en måde fortalte historien om både FDFs formål og et vigtigt arbejde for børn og unge. Men jeg mener, at tiden er til fornyelse. Den ser ”slidt” og umoderne ud. Jeg kan kun opfordre hoved-bestyrelsen til at arbejde for en ny forbundsskjorte, som både i farve og udseende signalerer et moderne og kvalitetsbevidst FDF.

Forbundsskjorte-fortællinger

?

Et meningsfyldt arbejde Som feltpræst mærker man, at arbejdet giver

mening. Kirkens udsendte præster støtter, samtaler og bringer det kristne budskab ind i en verden, som ellers kan forekomme hård og kynisk

Foto: Niels Thye

FDF LEDEREN | KIRKE OG KRISTENDOM | 1415

Foto: Privat

Lige så længe som Danmark har haft en hær, har der også været feltpræster. Felt-præster har dog aldrig været genstand for stor opmærksomhed – ikke før de seneste år, hvor Danmarks soldater er blevet sendt ud til områder med en spændt situation.

- Som feltpræst lever jeg på lige fod med soldaterne, når jeg er udsendt, forklarer Christian Madsen. Han er felt-præst og har været udsendt flere gange af længere eller kortere varighed. Senest var han i Irak som præst for de danske styrker.

- Under udsending lever jeg på lige fod med soldaterne. Jeg bor med dem, spiser med dem, bærer den samme uni-form og er det muligt, tager jeg gerne med dem ud på missioner. De ved, hvor de har mig, og hvem jeg er. Så er de ikke ”bange” for at komme til mig.

Et alsidigt arbejdeFeltpræstens opgaver spænder vidt. Det er alt fra psykologisk førstehjælp, sam-taler med soldaterne og gudstjenester, Christian Madsen har på sin arbejdsplan.

- Soldaterne ved, hvor mit kontor er, og der kan de komme og gå, som de nu har behov for det. Rigtig mange bruger mig som en samtalepartner, som de kan betro sig til på en anden måde, end de kan hos deres kammerater.

Sammen med overlægen er feltpræ-sten den eneste, som kan indstille sol-daterne til hjemsendelse pga. psykiske problemer.

- Jeg fungerer lidt som en psykolog, men her er det vigtigt at skelne: Jeg er nemlig ikke psykolog – der bliver ikke skrevet rapporter eller ført journal. En psykolog er en behandler, men jeg er præst: Et medmenneske med tavsheds-pligt. Og det ved soldaterne, fortæller Christian Madsen.

Det kan være alt fra kærestesorger, familieproblemer og trosspørgsmål, sol-daterne ønsker at tale med ham om.

- Det kan også være, at soldaten har oplevet noget voldsomt under en mis-sion, som har fremkaldt en angst for at blive dræbt. Det samtaler vi så om, indtil

soldaten mener at være afklaret, siger Christian Madsen

Nogle gange tager samtalen en for-kyndende drejning, men det er kun, hvis soldaten ønsker det. Nogle vil gerne bede en bøn eller synge en salme, mens andre hellere vil have en medmenneske-lig samtalepartner.

Kirken som et afbrækHver søndag afholdes en gudstjeneste, som er godt besøgt. Gudstjenesten har samme form som herhjemme med sal-mer, bøn og prædiken.

- Mange ser gudstjenesten som et kærkomment afbræk i deres dagligdag. Det er et andet sprog, vi bruger, der er en anden ro til gudstjenesten. Det er som at bringe et lille stykke af Danmark ind i soldaterne, når vi er samlet til gudstjeneste.

For Christian Madsen er det meget kri-steligt, at soldaterne bruger kirken mere, når de er udsendte, end de ville gøre hjemme i Danmark.

- Gud viser sig for os, når vi som men-nesker er allermest magtesløse, derfor er det meget naturligt at have en felt-præst med. For hvis ikke kirken skulle være med soldaterne i krig – ja, så ved jeg faktisk ikke helt, hvor kirken skulle være, siger Christian Madsen og pointe-rer, at kirken ikke støtter krigen, men de mennesker, som er taget af sted for at udføre deres arbejde.

Rigtigt og forkert? Luther delte samfundet i det verdslige og det åndelige regimente. Det er det verdslige regimente, som sender sol-dater ud for at bekæmpe noget ondt i verden, og det er det verdslige regi-mente, som bestemmer, hvad der rigtigt eller forkert. Som feltpræst er man

repræsentant for det åndelige regimente og skal bringe det åndelige ind i det verdslige regimente, når soldaterne er udsendt.

- I det åndelige regimente har vi De ti Bud, som fortæller, hvad der er rigtigt og forkert. Og det er forkert at slå ihjel, men i de situationer, hvor en soldat har dræbt et andet menneske, har det enten været ham eller dig. Det gør det nødvendigt at slå ihjel, men derfor er der stadig ikke rigtigt. Jeg tror ikke, at noget menneske nyder at slå et andet menneske ihjel.

- Her kan jeg så gå ind og forkynde det kristne budskab for dem, som har behov for det. Jeg kan ikke tilgive solda-terne, det er der kun en, der kan. Men jeg kan prædike syndernes forladelse ved Jesus Kristus, og der gør jeg. Det er mit job.

Hårdt, men givende- Det er et hårdt og opslidende, men både psykisk og fysisk utroligt spæn-dende arbejde at være feltpræst. Psykisk fordi det desværre kan ske, at der bliver en soldat slået ihjel, men også fordi der er fare for angreb på os. Som feltpræst er jeg underlagt de samme beskyt-telsesregler som lægerne, men jeg skal altid bære mit våben, for det er jo ikke sikkert, at fjenden kender disse beskyt-telsesregler. Mit våben må jeg kun bruge i selvforsvar – præsten må ikke sættes ind i krigen, fortæller Christian Madsen.

Feltpræsten er på arbejde 24 timer i døgnet. Det er en almindelig præst i Danmark også, men under udsendelse, er der flere, der bruger det. Derfor er præsten også godt brugt efter 6 måneder som feltpræst. - Det er som udsendt feltpræst, at mit præstearbejde giver rigtig meget mening, afslutter Chri-stian Madsen

Af Mette la Cour

xxxxx xxx xx xxx xxx xxx xxx xxx xx xx xxxx xxx xxx xx xxx xx

Troen styrede mig ikke

Af Mette la Cour For udsendte soldater er feltpræsten mange forskellige ting. En fortrolig, en hyggelig bedstefar, en præst og for andre en god kammerat. Præsten har sin dag-lige gang blandt soldaterne, og mange dropper bare forbi præstens kontor for at drikke en kop kaffe for hyggens skyld.

- For mig var præsten egentlig bare en god kammerat. Vi havde kontor på samme gang, derfor faldt det meget naturligt at samtale med ham, fortæller Ronni, der var udsendt i Irak fra august 2006-februar 2007.

En af en feltpræsts opgaver er at snakke med soldaterne om alt, hvad der rører sig under en udsendelse. Det være sig familiære problemer, kærestesorger, hjemsavn eller almindelige hverdags-samtaler.

- Præsten, vi havde med, havde en evne til at pejle sig ind på vores mentale til-stand ved almindelig kammeratlig snak under arbejdet. Han viste hver enkelt af os interesse. Derfor tror jeg, at mange af de helt unge så lidt på ham som en hyg-gelig bedstefar, smiler Ronni.

RespektSærligt en situation med præsten har givet anledning til eftertanke hos Ronni. Under en patrulje mødte de en flok lokale, som præsten snakkede med. Ronni tolkede samtalen for dem.

- Som samtalen skred frem, indså jeg, at de lokale havde en anden form for respekt for vores feltpræst end for os soldater. Han var en ældre mand og præst. At han var præst – selvom det

Feltpræsten havde funktion som god ven, mens Ronni var udsendt. Han fortæller her om overvejelserne ved at tage i krig og tro på Jesus Kristus

FDF LEDEREN | KIRKE OG KRISTENDOM | 1617

Foto: Niels Thye

Troen styrede mig ikke var indenfor kristendommen – gjorde, at de lyttede mere til hans ord. De var interesserede i ham og hans arbejde, siger Ronni.

En af de første dage Ronni var udsendt, blev en af hans kollegaer skudt i ryggen. Her var feltpræsten en af de første, kollegaerne mødte, da de fik beskeden om den forfærdelige hæn-delse.

- Vi, der stod ham nærmest og kendte ham fra Danmark, blev samlet i vores kirke, og det der foregik var vel egent-lig en form for sjælesorg. Vi havde alle mulighed for at fortælle omkring vores tanker. Det er helt tydeligt for mig, at feltpræsten har deltaget i nogle kurser omhandlende psykisk førstehjælp, for i denne situation var han mere psykolog end præst.

NysgerrighedRonnis arbejde som tolk gav ofte anled-ning til samtaler med de lokale tolke, og han oplevede meget stor nysgerrighed omkring den kristne religion.

- Et par gange spurgte de unge lokale tolke ind til Muhammed-tegningerne. Det, de fandt sværest at forstå, var, hvor-dan det kunne ske – hvordan kunne vi finde på at tegne deres gud? De spurgte

ind til, hvordan jeg ville have det, hvis der kom satire frem med min Gud. Det fik vi faktisk en rigtig god samtale ud af, forklarer Ronni, som fortalte dem, at der ofte kommer tegninger og satiriske karikaturer frem af Jesus Kristus.

- Det vigtige for mig er, at min Gud ikke bliver svagere af at blive tegnet. Han er stærk nok til at klare det.

Hvad er konsekvensen?Allerede inden Ronni blev udsendt til Irak havde han gjort op med sig selv, hvad han kunne komme ud for dernede.

- Jeg spurgte mig selv, hvad der kunne være den yderste konsekvens. Kom jeg i en situation, hvor det enten var mig eller ham, skulle jeg nok skyde først. Det havde jeg gjort op med mig selv, inden jeg tog derned, også selvom der står skrevet ”Du må ikke slå ihjel”.

Ronni har været i kamp og har affyret skud med intentionen om at dræbe. På en patrulje blev de beskudt og besva-rede med skud.

- Der blev dræbt mennesker den dag, men jeg ved ikke, om det var mine skud, der gjorde det. Var det mine skud, der slog ihjel, ser jeg det ikke som et brud på De ti Bud. Jeg gjorde det for at beskytte mig selv. Hvis De ti Bud betyder,

at jeg ikke kan fungere som menneske, må jeg godt bryde dem, ellers formind-sker de mit livspotentiale, forklarer Ronni og fortsætter:

Min tro på Jesus Kristus er ikke det, der styrer mit liv. Det er en del af en større masse.

Havde troen været styrende for mit liv, var jeg måske ikke blevet soldat, afslutter Ronni.

Foto: Christian Nesgaard

Det kribler og krabler

FuglestemmerFuglestemmer kan være interessante i sig selv; men endnu mere interessant er det, hvis man kan få fuglene til at ”snakke” med båndoptageren.

I dag vil man sikkert anvende noget teknisk mere avanceret grej end en båndoptager, men båndoptager-metoden har været prakti-seret i mange år.

På hjemmesiden http://www.danske-dyr.dk kan man høre og downloade mp3-filer med sangen fra danske fugle. Mp3-filen kan dernæst overføres til en mp3-afspiller, et musikanlæg, en mobiltlf, eller en Ipod. Medbringes én af disse teknologi-dimser udenfor sammen med et par batteridrevne højttalere, har man mulighed for at afspille fuglesangen, mens en fugl af samme art hører det.

Fuglesangen er fuglenes måde at opretholde et territorium på. Derfor vil fuglen forsøge at synge højere og komme tættere på den ”fremmede” fugl, altså højttalerne. På denne måde kan man derfor lokke en fugl tættere på ved hjælp af en mp3-afspiller og et par højttalere.

Anbring mp3-afspilleren (og vælg continous loop for den pågæl-dende mp3-fil) og højttalerne et stykke fra jeres skjulested – fuglen skal ikke føle, I er en trussel mod den. Brug kikkerter til at iagttage fuglen.

Hvis det skal være vildt…Hvis man virkelig vil se voldsom territoriehævdende adfærd, kan man faktisk provokere visse fugle til at gå til angreb! Lav eksem-pelvis en lille (naturtro størrelse) flamingo-model af en blåmejse og mal den i de rigtige farver. Placer dernæst modellen ovenpå højttalerne et sted, hvor I i forvejen har set en blåmejse. Ofte vil blåmejsen gå direkte fysisk til angreb på modellen, og den stopper ikke, førend flamingo-modellen er helt splittet ad!

Naturen er fuld af spændende dyr og interessant dyreadfærd, og hvem har sagt, at dyr skal være store, før de er spændende? Faktisk er der masser af muligheder for spændende FDF-møder blandt insekter og andet ”småkravl”

Hvis man virkelig vil se voldsom territoriehævdende adfærd, kan man faktisk provokere visse fugle til at gå til angreb! Lav eksem-pelvis en lille (naturtro størrelse) flamingo-model af en blåmejse og mal den i de rigtige farver. Placer dernæst modellen ovenpå højttalerne et sted, hvor I i forvejen har set en blåmejse. Ofte vil blåmejsen gå direkte fysisk til angreb på modellen, og den stopper ikke, førend flamingo-modellen er helt splittet ad!

Foto: Bo Ludvigsen

FDF LEDEREN | GUIDE | 1819

Det kribler og krabler

Fælder til andet småkravlDen almindelige måde at fange forskelligt ”småkravl” er at nedgrave en glaskolbe i jorden, således at åbnin-gen lige er i niveau med jordoverfladen. Dette vil selvfølgelig fange alle de små biller og lignende, som falder ned i fælden, idet de ikke kan komme op igen.

En anden slags fælde, som i højere grad baserer sig på, at dyret selv søger hen til fælden, kan laves ud af en bagekartoffel.

Man tager en stor kartoffel og deler den på langs. Herefter udhules kartoflen med en ske. Så samles de to halvdele igen med et par kraftige post-elastikker. Til sidst forsynes kartoflen med et par åbninger, så små-kravlet kan finde ind i hulrummet.

Kartoflen placeres halvt nedgravet med åbningerne i niveau med jordoverfladen. Småkravlet vil selv søge mod kartoflen, da den er et perfekt skjulested (mørkt og fugtigt), samtidig med at kartoffelindmaden er spiselig.

Lad kartoffelfælden ligge i nogle timer – allerhelst natten over – og indsaml derefter fangsten.

Hvis man er forsigtig ved indsamlingen, tager dyre-ne ikke skade. Man kan med forsigtighed dryppe et LILLE stænk farvet maling på bagkroppen af dyrene, inden man sætter dem fri igen. Hvis man sætter fælderne ud igen næste gang, har man mulighed for at se, hvor mange af dyrene der allerede har været fanget én gang. (Samme princip bruger biologerne til at udregne, hvor mange dyr der er i et givet område; men så skal man være lidt mere omhyggelig med pla-ceringen af fælderne, så området bliver dækket jævnt for at kunne bruge tallene mere seriøst)

Af Kim HorsevadGod fornøjelse med marts måneds lyse aftenmøder!

At lokke sommerfugle med bananerSommerfugle, natsværmere og andre flyvende insekter kan være interessante at iagttage – om ikke andet så på grund af sommerfuglenes ofte ret farvestrålende vinger, men selv-følgelig skal tætheden af sommerfugle i det pågældende område være ret stor, før et møde kan baseres på sådanne iaggtagelser.

Imidlertid kan man snyde lidt. Der er nemlig visse dufte, som er totalt uimodståelige for sommerfugle og natsvær-mere, nemlig lugten af gæret frugt kombineret med lugten af sukker.

Denne viden kan udnyttes til at blande en art ”lokke-mad”, som smøres på træer, buske eller lignende.

bananer. Bananerne skrælles og skæres i små stumper og hældes i en beholder. Derefter blandes én til to pakker gær i en smule vand og tilsættes bananstykkerne. Der kan samtidig tilsættes en smule sukker. Banan-gær-blandingen vil nu begynde at gære, så det er en god ide at benytte en beholder, der er stor nok. Efter en til to dage (afhængig af temperatur) stoppes gæringen ved tilsætning af sukker (vægtmæssigt samme mængde sukker som bananerne vejede). Det færdige produkt kaldes for ”bananlokning” og er standardudrustning for sommerfuglesamlere.

Er man interesseret, kan man finde masser af bestem-melsesbøger på biblioteket, men husk, at børnene ikke nødvendigvis er interesseret i en længere naturhistorisk udredning om de enkelte arter. Oplevelsen af at se de mange sommerfugle – og at lokkemaden rent faktisk virker – er den største ”spændingsfaktor” i aktiviteten.

Gode rådBemærk at det færdige bananlokning er vildt klistret og lug-ter heftigt af rådden banan. Lad i øvrigt være med at smage på lokkemaden selv – gæringsprodukterne og de halvrådne bananer er ikke velegnede for den menneskemaver!

område være ret stor, før et møde kan baseres på sådanne

Imidlertid kan man snyde lidt. Der er nemlig visse dufte, som er totalt uimodståelige for sommerfugle og natsvær-mere, nemlig lugten af gæret frugt kombineret med lugten af sukker.

Denne viden kan udnyttes til at blande en art ”lokke-mad”, som smøres på træer, buske eller lignende.

Lokkemaden kan for eksempel laves af overmodne bananer. Bananerne skrælles og skæres i små stumper og hældes i en beholder. Derefter blandes én til to pakker gær i en smule vand og tilsættes bananstykkerne. Der kan samtidig tilsættes en smule sukker. Banan-gær-blandingen vil nu begynde at gære, så det er en god ide at benytte en beholder, der er stor nok. Efter en til to dage (afhængig af temperatur) stoppes gæringen ved tilsætning af sukker (vægtmæssigt samme mængde sukker som bananerne vejede). Det færdige produkt kaldes for ”bananlokning” og er standardudrustning for sommerfuglesamlere.

Er man interesseret, kan man finde masser af bestem-melsesbøger på biblioteket, men husk, at børnene ikke nødvendigvis er interesseret i en længere naturhistorisk udredning om de enkelte arter. Oplevelsen af at se de mange sommerfugle – og at lokkemaden rent faktisk virker – er den største ”spændingsfaktor” i aktiviteten.

Den almindelige måde at fange forskelligt ”småkravl” er at nedgrave en glaskolbe i jorden, således at åbnin-gen lige er i niveau med jordoverfladen. Dette vil selvfølgelig fange alle de små biller og lignende, som falder ned i fælden, idet de ikke kan komme op igen.

En anden slags fælde, som i højere grad baserer sig på, at dyret selv søger hen til fælden, kan laves ud af

Man tager en stor kartoffel og deler den på langs. Herefter udhules kartoflen med en ske. Så samles de to halvdele igen med et par kraftige post-elastikker. Til sidst forsynes kartoflen med et par åbninger, så små-

Kartoflen placeres halvt nedgravet med åbningerne i niveau med jordoverfladen. Småkravlet vil selv søge mod kartoflen, da den er et perfekt skjulested (mørkt og fugtigt), samtidig med at kartoffelindmaden

på, at dyret selv søger hen til fælden, kan laves ud af

“Pimp your Bible!” på 7.-8. klasseskursus

FDF LEDEREN | REPORTAGE | 2021

Tekst: Nis BennFoto: Lars Sørensen

Trænger Bibelen til at blive shinet up efter et par forsømte år på hylden? Det gjorde den i hvert fald for en flok unge FDFere, der var på deres første kursus på Limbjerggård i vinterferien. Bevæbnet med glimmer og godt humør gik de i kast med at gøre Biblen mere lækker. De unge FDFere fik chancen for at lære mere om FDF og FDFs værdigrundlag og diskutere Gud og kristendom på livet løs med instruktørerne og de øvrige deltagere. Og så var der selvfølgelig tid til eventyr, løb, leg, musik, hygge, fortælling, ekspedition og meget mere.

Af Marie Grabow Westergaard To børn i hver 1. klasse tisser i sengen om natten, siger tallene fra Kontinensforenin-gen.

Derfor er det meget naturligt, at tumlin-geklasserne rundt omkring i landet inde-holder et eller flere af de børn.

Måske er det de børn, der ikke kom-mer med på tur, eller som om morgenen ikke springer ud af køjen.

Men kan vi som ledere gøre noget for at give de børn en god tur alligevel?

Aase Randstoft, som er leder af Kon-tinensforeningen, mener, der er meget, man kan gøre:

- Først og fremmest skal barnet vide, at de voksne kender deres problem, og at de kan komme til lederen, hvis der er noget.

Det kræver, at forældrene, barnet og lederen har talt sammen inden turen, så barnet føler sig tryg ved situationen og ikke pinlig, siger Aase Randstoft.

At man samtidig er lidt diskret omkring det, og ikke får barnet til at føle sig som et problem, er også vigtigt, understreger hun.

Lejrstemnings-killers: tis og hjemve- Alle de andre børn behøver jo ikke at vide det, men er der andre børn, der har problemet, kan det tit hjælpe at sige til lille Peter, at han ikke er alene om det problem. Man behøver ikke at nævne navne, siger Aase Randstoft.

Det er en sygdomMange voksne tror stadig, det er børn med psykiske problemer, der tisser i sen-gen: Det tager Aase Randstoft afstand fra.

- Det er jo ikke i hovedet problemet er, det er i deres blære. Det andet er bare noget sludder, siger hun og forklarer, at problemet ofte skyldes to ting:

Enten at barnets blære ikke er vokset hurtigt nok, eller at barnet ikke fremstiller et stof, der binder væsken og derfor tis-ser om natten. Begge dele kan man gøre noget ved. Derfor anbefaler hun altid, at man går til lægen og ikke til psykolog med barnet.

-Man kan redde en hel barndom ved at gå til lægen i stedet for at håbe, det går over af sig selv, siger Aase Randstoft.

For mange børn er turene det bedste ved FDF, men for nogle bringer ture flere bekymringer og problemer end glæder.I dette nummer af FDF LEDEREN bringer vi gode råd til løsning af to af de problemer, børn og deres ledere kan tumle med: At tisse i sengen og hjemve

FDF LEDEREN | BØRN OG UNGE | 2223

Lejrstemnings-killers: tis og hjemveDerfor mener hun også, det er lede-rens pligt at nævne det overfor foræl-drene, hvis barnet har tisset i sengen og forældrene ikke har sagt noget i forvejen.

- Nogle forældre er så pinligt berør-te over det, at de ikke nævner det, og det er synd for barnet, siger hun.

Faktisk forslår hun ofte skoler, at de snakker om inkontinens, når de på forældremøder alligevel taler om for eksempel lus.

En pose i soveposenEt helt enkelt tip, der kan gøre week-endturen eller sommerlejren lettere, er en plasticpose i soveposen. Her kan barnet, der har sovet med en ble om natten lige så stille liste bleen ned, inden de står op. Så kan posen med den våde ble tages op på et tidspunkt, hvor der ikke er så meget aktivitet på sovesalen, forklarer Aase Randstoft.

Hvis barnet skal have hjælp med at få bleen på, kan det også gøres diskret

Foto: Esben Steffensen

Over 50.000 danske børn lider af inkontinens. Det er en syg-dom, der kan behandles, men ofte bliver den bare tiet ihjel. Det er det største problem, siger kontinensforeningen

ved at lederen og barnet aftaler at mødes lige inden sengetid og ordne det.

- Det vigtigste er, at alting forgår stille og roligt. Uden at gøre et stort nummer ud af det, kan en voksen nemt hjælpe med at tage medicin eller få en ble på. Hvis barnet ved det, bliver det også trygt ved situationen, siger hun og tilføjer:

- Hvis barnet er trygt ved situationen, vil det også være mere villigt til at sove andre steder end hjemme.

xxxxx xx xxxxx xx xxxx xxx xxxx xxxx xxxxxx xxxx xx xxxx xxxx xxxxx xxx xxxxx xxxxxx

Af Marie Grabow Westergaard

Alle ledere har haft børn med hjemve med på tur, men skal vi sende børnene hjem, eller kan man gøre noget for at gøre det lettere?

- Når først børn og forældre har besluttet, at barnet skal på lejr, så synes jeg, det er vores pligt at gøre alt for at få barnet til at blive, siger Helle Munch. Hun er er pilteleder i FDF Odense Ans-gar og har lavet børnearbejde i sin kreds i over 30år og oplevet mange børn med hjemve.

- Der er jo flere slags hjemve. Der er dem, der bliver kede af det, når vi skal af sted, men som så er glade på resten af turen. Og så er der dem, der græder i løbet af dagen, og når de skal sove. Det

Man er jo ikke født med hjemve

er den sidste slags, jeg tager mest alvor-ligt, siger Helle Munch.

Hun har prøvet at stå ved et barn, til det er faldet i søvn, mere end en gang. Alligevel mener hun det er vigtigt at blive ved.

- Det giver jo barnet en sejr uden lige at kunne overleve en tur, det gør det også lettere næste gang, siger hun.

Omklamrende forældreAt det ofte ikke er barnet, der er det største problem, er et faktum, mener Helle.

- Jeg har oplevet en mor, der ringede på en lejr for at høre, om hendes datter havde det godt. Da jeg forsikrede hende om, at det var tilfældet, sagde hun:” Ja jeg har jo også kun prøvet at undvære

hende en hel uge en gang før” Det var slet ikke barnet, der var problemet. Det var moderen.

Formanden for FDF Preben Siggaard, der er uddannet psykolog, har udtalt sig om hjemve til et DDS blad, og han er langt hen ad vejen enig med Helle Munch. Han siger i artiklen, at:

- Jeg oplevede engang en mor, der sagde til sit barn før en lejrtur: ”Det kan godt ske, at du bliver ked af det i aften, når du skal sove. Men det bliver jeg også.” Hun fortæller altså barnet, at hun også er utryg. Det går overhovedet ikke i sådan en situation. På den måde får barnet det indtryk, at ’mor og far helst vil have mig til at blive hjemme. Derfor forventes det, at jeg er ked af det.’ Og så starter hjemveen.

Børn der græder hele aftenen på lejren, fordi de har hjemve, har de fleste prøvet, men hvad kan man gøre ved det? En erfaren børneleder giver her sine råd til bekæmpelse af hjemve

FDF LEDEREN | BØRN OG UNGE | 2425

Helle Munch understreger den pointe ved at sige, at:

- Der er jo ingen børn, der er født med hjemve. Det er jo noget, de får hjemmefra.

Det, man kan gøre i en situation, er at fremstå med stor selvtillid foran for-ældrene og vise dem, at man sagtens kan klare deres barn.

- Det koster jo noget af os, siger Helle Munch. Vi skal spille højt spil foran forældrene og sige, at vi ringer, hvis der er noget, men så virkelig stå fast og ikke lade barnet ringe hjem, bare fordi det har været ked af det i 5 minutter.

Behold børnenes telefonerEn vigtig del af at kunne styre situatio-nen er at have aftaler med forældrene til børn, der har hjemve.

- Vi må ikke lade forældrene sige til børnene, at de bare kan ringe hjem, hvis de bliver kede af det. Det har aldrig hjulpet et barn med hjemve, siger Helle Munch. Så bør man hellere have haft den samtale med forældrene inden og forklaret, at de ikke skal ringe til barnet selv, det giver kun problemer.

- Vi skal ikke have nogen, der ligger alene inde på sovesalen og græder i telefonen til deres forældre. Derfor holder vi også de smås mobiler, når vi er på lejr, siger hun.

Men det kræver, at forældrene er med på planen.

Tips til at holde hjemveen nede- Hav klare aftaler med forældrene om ikke at ringe hele tiden.- Hold ud den første aften, det er ofte den værste.- Hav ikke lange afskedsscener ved afgang til turen, men kom

af sted, så lejren er i gang.- Hold evt. de yngstes mobiler, så de ikke selv ringer hjem, før

de har talt med en leder.

-Hvis forældrene ikke er parate, skal lederen ikke bruge sin tid på det. Hvis man kæmper kampen, og forældrene så alligevel ender med at hente barnet, så bliver man bare irriteret og har spildt sin tid, siger Preben Siggard til DDS.

Man skal jo huske, at man gør det for barnet skyld og ikke for forældrene.

- Et barn kan halvt så meget som det selv tror og dobbelt så meget som for-ældrene tror, slutter Helle Munch.

xxxxx xx xxxxx xx xxxx xxx xxxx xxxx xxxxxx xxxx xx xxxx xxxx xxxxx xxx xxxxx xxxxxx

Foto: Esben Steffensen

Forbundssekretær Tue Fabricius er en af initiativtagerne til projektet, og han ser sommerlejren som en oplagt mulighed for at give ikke-FDFere en god sommeroplevelse og samtidig få sommerlejren til at hænge sammen økonomisk.

- Vi er i FDF verdensmestre i at lave sommerlejre, og vi har et 100 år gammelt produkt, som kan gøre end-nu flere glade. Derfor synes vi, det er oplagt at hjælpe kredsene med nogle redskaber til at få endnu flere på sommerlejr, siger Tue Fabricius.

- Ideen opstod, da vi hørte, at ca. 90.000 danske børn lever i fattigdom. Det er ikke sådan, at de sulter eller mangler tøj, men deres forældre magter af den ene eller anden grund ikke at give dem de oplevelser, deres venner har. En af de ting, de ikke får, er oplevelser i sommerferien. Det betyder, at deres liv bliver fattigere. De har heller ingen oplevelser at

bidrage med, når de kommer tilbage i skolen efter sommerferien. Derfor tænkte vi, at FDF havde noget at byde ind med til de børn og unge, siger Tue Fabricius.

FDF Juelsminde er en af de kredse, der med succes har haft ikke-FDFere med på sommerlejr. Sidste sommer var 19 ud af de 38 sommerlejrdelta-gere børn nogle, som gennem kom-munens sommerferieaktviteter fik en stor FDF oplevelse. Interessen var så stor, at kredsen var nødt til at takke nej til flere børn.

Kim Erfurt og Rikke Skov Drap er begge ledere i FDF Juelsminde. De er enige om, at succesen skal gentages. Men inden man kaster sig ud i det, skal man dog overveje nogle få ting.

- Jeg tror, det er vigtigt, at man inden lejren overvejer tema og akti-viteter. Vi havde valgt et sommerlejr-tema, som ikke krævede bestemte FDF-færdigheder, så alle kunne være med. Vi frygtede lidt at lejren ville

blive delt i to med så mange børn, vi ikke kendte. Men efter et par timer kunne vi ikke mærke forskel på dem, siger Rikke Drap Skov.

- Inden lejren afholdt vi også et ekstra forældremøde og i forhold til en normal sommerlejr var informati-onsniveauet lidt højere. Blandt andet gjorde vi meget ud af i indbydelsen at skrive, hvad FDFs formål er. Det betød, at det ikke var noget problem at holde forkyndelse på lejren siger Rikke Drap Skov

Udover at 19 ikke-FDFere fik en god sommeroplevelse, så har sommer-lejren også givet et par nye medlem-mer og et plus på sommerlejrregn-skabet.

- Det har ikke været intentionen at værge medlemmer, men efter som-merferien mødte der alligevel to nye FDFere op. Som en ekstra bonus gav lejren også et overskud, fordi kom-munen gav et økonomisk tilskud.

aktuelt

Alle børn har ret til en fed sommer!Af Jacob Zakarias Larsen

Fra FDFs grundlæggelse har sommerlejren været en af FDFs største succeser og et af årets højdepunkter. Samtidig op mod 90.000 børn og unge hvert år glip af sommeroplevelser og bliver derved endnu ”fattigere”. På den baggrund har FDF Experimentariet udviklet nogle redskaber til kredsene til at få ikke-FDF-børn med på sommerlejr – en form for ”Ta’ en ven med på sommerlejr”

FDF LEDEREN | AKTUELT | 2627

Fotos: Tue Fabricius

Sommerlejr- FDF holdte deres første som-

merlejr i 1905. Måske var det endda også verdens første!

- Københavns læreforening sender hvert år 4000 børn og unge af sted på sommer-koloni. De har ikke plads til alle de børn, der gerne ville med.

- FDFs materiale består bl.a. af annoncer, PR foldere til SFOer og kommuner, som udsendes til alle kredse. Omdrejningspunktet er en hjemmeside med de som-merlejre, der er åbne for ikke-FDFere.

- Hvis nok kredse udbyder deres ledige pladser, vil vi bruge det i markedsføringen til de landsdækkende medier. Så skynd dig at tage det op med de andre ledere i kred-sen.

- Find mere information på BlåNet og FDF.dk/sommerlejr

Meld jer til hurtigtMeld jeres kredssommerlejr til projektet hurtigst muligt, så FDF Experimentariet kan udnytte det store antal tilmeldte som-merlejre i deres markedsføring af projektet. Husk: det er gratis at være med, og “alle børn har ret til en fed sommerlejr!”

Fornemmelsen af at være med til at løfte noget stortNår Væbnermesterskabets finale går i luften, er det med hjælp fra hundrede frivillige bag kulis-sen. Læs her, hvordan otte timer uden vådt eller tørt ender som en fantastisk oplevelse, og hvor-for mange gerne gentager oplevelsen år efter år

Foto

: xxx

xxxx

x

Af Væbnermesterskab-udvalget

Som leder for en væbnerpatrulje ople-vede Niels Mathiesen første gang Væbner-mesterskabet som deltager. ”Jeg syntes, konceptet var vildt fedt og kunne godt se, at det krævede mange frivillige kræfter. Så da vi næste år var tre ledere til patruljen, tog jeg med som sjakmedarbejder for at stå post”, fortæller Niels.

Med lommerne fulde af forventninger og et åbent sind oplevede Niels Mathie-sen, hvad der foregik bag kulisserne på et arrangement med tusind væbnere og seniorer. ”Når man er sjakmedarbejder, giver man først og fremmest en stor ople-velse videre til de mange børn og unge – og det kan ikke undgå at smitte af på én selv. Man møder deltagerne, der er glade og top motiverede, så det er en fornø-jelse at lave den fede post for dem”.

Energien der strømmer mellem post-

At give oplevelser videremandskab og patruljerne er tydelig. Konkur-renceånden og entusiasmen hos de patruljer, der giver den gas, og den hyggelige stemning der strømmer fra de patruljer, der er med for at få en oplevelse ud over det sædvan-lige. ”Det sker tit, at nogle patruljer har klædt sig ud eller laver andre skøre indslag, og det giver hele arrangementet en særlig stem-ning”, siger Niels. Han husker især en patrul-je, der havde nybagte boller med til sjakmed-arbejderne. ”Vi gav fair point for posten, men det var svært at stå for” smiler Niels.

”Den største oplevelser er, når der er så meget ”run” på posten at man ikke når at slappe af et øjeblik” fortæller Niels. Det kan måske lyde uforståeligt, men for Niels og mange andre sjakmedarbejdere giver det god mening: ”Jeg har en fornemmelse af at være med til at løfte noget stort”. Og det er ikke tomme ord, for Niels deltager igen som sjak på Væbnermesterskabets finale for 6. gang.

Fællesskab i sjakketEn lille gruppe af instruktører fra Senior-kursus Sletten gik sammen og dannede deres eget sjak. ”For os var det en ram-me, hvor knejterne kunne mødes for at have det vildt hyggeligt, samtidig med at vi gjorde en forskel for en godt FDF-arran-gement”, udtaler Kim Kallestrup. For dem gælder det om at tage hele pakken og være med til så meget som muligt.

”Vi har det bedst, når vi knokler, til vi brækker os. Bagefter tager vi ud og griller, spiller fodbold og hygger os – det er fan-tastisk for vores sammenhold”.

Der er virkelig tryk på ude på posterne, men om aftenen – hvis man da ikke lige har meldt sig til natløb – kan man finde et hyggeligt sted at spise noget lækkert mad og glæde sig over dagens oplevelser, eller nyde aftenen sammen med kredsens patruljer der er med på finalen.

Som sjak kan det være, man har noget specielt grej eller en særlig kompetence, der giver posten en ekstra løft. ”Du får et super oplæg på posten med mulighed for at byde ind med det særlige, du kan” for-klarer Kim Kallestrup. ”Nogle gange skulle der ikke mere til end blå briller og skæg”.

Noget for dig?Har du fået lyst til at være sjakmed-arbejder på Væbnermesterskabets finale 30. April – 4. Maj, kan du deltage på to måder. Enten som en patruljes sjakmedarbejder eller som almindelig sjakmedarbejder. Du kan være dig selv eller samle et par kammerater og få en fed ople-velse sammen med dem. Tilmeld dig og læs mere i fanen ”Sjak” på www.fdf.dk/mesterskabet

Uden sjakmedarbejdere – intet Væbnermesterskab

Op mod 100 sjakmedarbejdere er hvert år med til at gøre finalen mulig og en god oplevelse for deltagerne.

”Sjakmedarbejdere er helt afgørende, for at vi kan afvikle poster med den kvalitet og wow’effekt som finalen er kendetegnet ved.”, fortæller Anders Klo-stermann, der er ansvarlig for sjakadmini-strationen på Væbnermesterskabets finale.

Sidste år introducerede væbnermester-skabet en ny måde at finde sjak. Patrul-jerne skal stille med en sjakmedarbejder, der tager af sted sammen med patruljen, for at afvikle poster eller andre aktiviteter.

Det kan både være en leder, ven eller for-ælder, der har lyst til at deltage.

”Det var et dristigt skridt, men vi brugte hvert år op mod 500 timer på at hverve sjakmandskab til finalen, og vi vil meget hel-lere bruge den tid på at skabe fantastiske oplevelser for deltagerne. Derfor valgte vi at supplere vores traditionelle sjakmandskab, som er fantastiske, med ekstra kræfter som patruljerne skal tage med”, forklarer Anders Klostermann.

Bedre service til sjakfolkMed de nye sjakmedarbejdere følger der også andre nye tiltag. ”Mit fokus for i år bli-ver at forbedre servicen for alt vores sjak-

mandskab. Det er vigtigt for os at vise, at vi værdsætter deres hjælp.”, siger Anders.

Det ”almindelige” sjakmandskab er gar-vede folk, der kommer igen år efter år, hvorimod mange af patruljernes sjakmed-arbejdere er med for allerførste gang. De skal have lidt trygge rammer:

”Der kommer forældre, som måske ikke engang er FDFere, men som tager med, fordi de gerne vil gøre det muligt for deres børn at opleve Væbnermesterskabet. Dem skal vi også give en god oplevelse” fortæl-ler Anders, der netop nu tænker i logistik omkring bespisning af sjakket på posterne.

Af Væbnermesterskab-udvalget

Fotos: xxxxxxxx

FDF LEDEREN | UDVALG | 2829

Af Magle Nydal

Signe og Emma husker tydeligt, da deres patrulje ’Tribél Mamut og søn’ blev råbt op på finalen som vindere af hele Væbnermesterskabet. De troede knapt deres egne ører, da de hørte det. Bag dem lå et forår med seriøs deltagelse i stressdage og netopgaver - hele tiden i skarp konkurrence mod de store patrul-jer. Selv bestod Tribél Mamut og søn nemlig kun af to væbnere og to ledere.

I år kæmper De grå stær med fornyet styrke i form af tre nye medlemmer i patruljen, og derfor går meget af tiden på at sammentømre en solid gruppe med sammenhold som primært fokus.

- Vi laver forskellige opgaver, hvor lederne sætter os til at finde hinandens kompetencer, styrker og svagheder” udtaler Karla, der er ny i patruljen. En god øvelse er, at vi lærer at sætte ord på de ting, vi gør for at løse en opgave.

Sammenhold, kampgejst og godt humør

På den måde lærer vi hinanden bedre at kende, for vi bliver bevidste om hin-andens tankegang og lærer måske at håndtere opgaverne på en bedre måde, end man selv ville have gjort.

Hvorfor vil I opfordre andre patruljer til at deltage i finalen?Det er fedt, lærerigt, sjovt og oplevelses-rigt – altså den vildeste oplevelse! Vi får så også flere konkurrenter, men det må vi tage med.

Tror I henter sejren hjem igen i år?Vi håber selvfølgelig på det, vores mål er en topplacering, og vi vil gøre alt for at få fanen (red. vandretrofæet) med hjem igen. Det kræver sammenhold, samar-bejde, forståelse og accept af hinanden, gå-på-mod, vilje, godt humør og kamp-gejst. Og vi skal selvfølgelig også kunne more os. Men skulle det ske, at vi ikke

vandt, ville vi selvfølgelig blive skuffet, men vi ville tage hjem med en fed ople-velse i rygsækken, fortæller De Grå Stær.

De grå stær er finaleklar – vi i udvalget håber ikke, at De grå stær er de eneste, der er klar til at tage kampen op – til-meld patruljen eller dan en ny patrulje nu og deltag i den spændende finale af Væbnermesterskabet 2008 – det er ikke for sent at få en på ’opleveren’!

Se billeder fra De Grå Stærs deltagelse i stressdøgnet 19. januar i februarnumme-ret af FDF LEDEREN.

I år har De grå stær fra Århus 2. noget særligt at kæmpe for i dette års Væbnermesterskab. De skal forsvare titlen som vinder af Væbnermesterskabet 2007

Finaledato30. April – 4. Maj

SALAM.FDF.DKSALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK SALAM.FDF.DK كام ىلع لعجي

Teenage-drømme i CairoI udkanten af Cairo bor 18-årige Nuraa med sin familie. Der er dyttende biler og hestevogne i gaden og duften af eksotiske krydderier i luften, men oppe i Nuraas families lejlighed viger det ukendte for helt genkendelige temaer som venner, uddannelsesvalg og en irriterende lillesøster

Nuraas mor tager imod med store smil og små kopper med arabisk kaffe i familiens lille tre-værelses lejlighed i udkanten af Cairo. Familien er en del af Egyptens voksende middelklasse. Faren er turistguide og er ikke hjemme, men lejligheden er fyldt godt op, for udover Nuraa og lillesøsteren sidder morens veninde og hendes mand og to børn også med omkring det lille kaf-febord i stuen. Manden er turistguide lige som Nuraas far og taler udmærket engelsk. Det let-ter samtalen. Nuraa taler ganske vist også en del engelsk, men har ofte svært ved at finde de rigtige ord.

Fester og kæresterNuraa fortæller, at hun læser arabisk og engelsk på universitetet for at blive turistguide. Hun er på universitetet hver dag fra 9 til 17, men finder også tid til at gå i biografen og holde fester med vennerne fra Uni. Det er svært at få forklaret nærmere, hvad Nuraa forstår ved en fest, for manden fra venneparret er hjælpetolk i samtalen, og det sætter naturlige grænser for Nuraas meddelsomhed. Det er dog ganske sikkert at hendes fester ikke involverer alkohol, for det er ganske usædvanligt for muslimer at nyde den slags. Kærester er heller ikke et emne, Nuraa er opsat på at diskutere. Hun nøjes med at sige, at det er normalt for piger at gifte sig, når de er mellem 20 og 24, men at hun ikke har nogen kæreste endnu. Nuraa deler et lille værelse med sin lillesøster på ti, hvor de sover i køjeseng. Der er kun smil og søde ord mellem dem mens vi er i lejligheden, men Nuraa indrømmer helt på eget initiativ at de skam skændes af til – og så bliver der både råbt og skreget. Lillesøsteren nikker og giver hende smilende ret. Det virker næsten som om hun er stolt af det.

Fremtiden for Nuraa er ikke fyldt med romantiske drømme om prinsen på den hvide hest. Nuraa er optaget af sin uddannelse og de steder, den kan bringe hende hen. Hun fortæller stolt, at hun allerede har været i Slovenien og Tyskland og håber at få mulighed for at rejse meget mere – og allerhelst vil hun gerne prøve at bo i udlandet, fortæller hun til sidst, mens hun forsigtigt læner sig op af køjesengen i det lille værelse, hun deler med

SALAM.FDF.DKSALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK SALAM.FDF.DK

SALAM.FDF.DK SALAM.FDF.DK كام ىلع لعجي

Slave for SalamDu kan stadig nå at føre din pilte- eller væbnerklasse ud i træl-dommens lyksaligheder. Lad dem samle penge ind til Salam ved at knokle med bilvask for naboen og rengøring for forældrene, lige som Egyptens slaver knoklede med at bygge pyramider for faraonerne.

Se hvordan på salam.fdf.dk

søsteren.

FDF LEDEREN | UDVALG | 3031

Foto: Leif Gro

Uden kvinderne ingen kristendom

Af Jacob Zakarias Larsen, forbundssekretær og FDF-præst

Orgelet bruser i baggrunden. Jeg giver hånd til rækken af kjoleklædte mænd og kvinder. Trykker en fin, blød hånd. Trykker en gammel hånd, der vidner om et langt liv. Trykker en hånd, stærk som en skruestik. Jeg er til ordination af nye præster og går fra den ene præst til den anden, kvinder og mænd, uden at tænke over, hvor meget teologi, der ligger i et håndtryk.

Moderkomplekser eller bibelsyn?Jeg har aldrig skænket det en tanke, at kvinder ikke kunne være præster. Men endnu engang er debatten for og imod kvindelige præster dukket op af den teologiske sump, hvor dinosaurlignende diskussioner fra en fjern fortid fra tid til anden stikker hovedet op til stor undren for de fleste.

Kvindehad, undertrykte moderkom-plekser eller kvinders mindreværd er næppe forklaringen på modstanden mod kvindelige præster. Forklaringen

skal findes i synet på Biblen og måden, man læser den på.

Biblen er troværdig men ikke ufejlbarligSlår jeg op i min Bibel, kan jeg godt finde steder, hvor Paulus siger noget om, at kvinder ikke må tale i menigheden eller ”optræde som lærer”, men skal de læses bogstaveligt og uden at forholde sig til den tid og den sammenhæng, de blev skrevet i? Er Biblen Guds ord - bogstave-ligt, ord for ord, bogstav for bogstav?

Jeg kan lige forestille mig mig selv forklare en flok FDFere at verden blev skabt på præcis syv dage eller at Adam og Evas eneste overlevende søn førte slægten videre. Jeg tror, jeg ville få så meget uld i munden, at jeg til sidst ikke ville kunne få vejret. Utroværdigheden ville løbe ud af ørerne på mig. Men der-for kan Biblens fortællinger godt være TRO-værdige. Biblen er ikke ufejlbarlig, et videnskabeligt skrift eller en historie-bog. Biblen er en samling af bøger, der vidner om Gud og hans virke i og blandt mennesker.

Tak til kvinderneForestil dig, at kvinderne skulle tie, når vi forkynder i FDF.… der vil blive meget stille i det fleste kredshuse!

Uden kvinderne, så havde der aldrig været nogen kristendom. Hvis kvinderne skulle tie, så havde vi aldrig hørt, at Jesus genopstod påskemorgen. For hvem var de første opstandelsesvidner, der så den tomme grav og forkyndte det videre? Kvinderne! Det var også kvinderne, der blev tilbage, da disciplene stak halen mellem benene. Noget tyder på, at kvin-derne på Jesu tid var i høj kurs.

Jeg husker ikke, hvilket køn han eller hun havde, der til FDF-møderne fortalte historien om den fortabte søn og den barmhjertige samaritaner videre, men jeg huske historierne. De små forskelle under præstekjolen er ubetydelige. Det, der er vigtigt, er, at fortællingerne om Gud og mennesker bliver givet videre. Så det er bare med at få hænderne op af lommerne og give hånden til kvinderne.

Kristendomsudvalget udgiver i foråret en lille lommebog med titlen ”Fortæl!”. Bogen indehol-der 25 fortællinger, som alle har noget på hjertet. Fortællingerne er meget forskellige; nogle er eventyr, nogle er personlige anek-doter og andre er genfortællinger fra Bibelen. Men ét er fælles; de er alle sammen fortællinger, der kan lære os noget om dig, mig og Gud. Når du bruger bogen, så er du med til at skabe ”den store fortælling”, som du, jeg og Gud er med i.

Diskussionen for og imod kvindelige præster er dukket op igen. ”Håndtrykssagen” fra Viborg Stift har endnu engang kickstartet en debat om bibelsyn og kvindernes rolle

”Håndtrykssag” i 2007 fra Viborg StiftModstandere af kvindelige præ-ster har hidtil kunnet undvige at give kvindelige præstekollegaer hånden ved ordinationen og derved anerkende kvindelige præster. Det har biskoppen over Viborg Stift nu sat en stopper for og understreger, at mandlige og kvindelige præster er fuldt ud ligeberettigede.

NYHED - Smart Softshell JakkeFDF Jakke med diskret logo udført i gummi på front og i nakken. Rigtig mange detaljer udført i den bedste kvalitet f.eks. 2 lags med vindstopper, vandtæt, smarte ærmelukkere, nem vindstop, 3 udvendige lommer heraf en smart brystlomme, 2 indvendige lommer heraf én til GPS eller mobil, ekstra længde på ryg. Fås i stør-relse XS til XXXL.

Varenr. 335901-335907

449,- introduktionspris

NYHED - TightsSmart moderigtig hænge-model i alle størrelser fra XS til XXL. Leveres med FDF logo på elastik.

Varenr. 396001-396006 sortVarenr. 396007-396012 orange

59,-

BøllehatMed FDF logo.

Varenr. 395600

49,-

NYHED - Dryback3 størrelser med FDF logo. NU TIL HALV PRIS.

Varenr. 495501 - 5 ltr.

59,- Varenr. 495503 - 10 ltr.

69,- Varenr. 495505 - 20 ltr.

79,-

NYHED - Tights

NYHED - Dryback

FDF LEDEREN | KLUMME | 3233

klum

me

Citat fra et nyhedsbrev fra Ny Alliance – Skrevet af Naser Khader”Ny Alliance har lagt en ny strategi. Da par-tiet blev dannet sidste år i maj, satte vi os to mål. Vi ville i Folketinget, og vi ville bryde det fasttømrede flertal mellem V, K og Dansk Folkeparti, som vi mener står i vejen for en anstændig integrations- og indvandrerpoli-tik”.

Den 7. maj 2007 kastede jeg mig til compu-teren og meldte mig ind i Ny Alliance. Stolt fortalte jeg til højre og venstre, at jeg blev medlem nr. 3657. Jeg er blevet drillet, jeg er blevet rystet på hovedet af, og jeg er blevet mødt med respekt. Jeg har diskuteret i time-vis med mine tidligere åndsfæller hos de radi-kale og andre, hvor jeg har måttet hoste op med mine argumenter for, hvorfor vi trænger til et nyt parti.

Tjaee, helt godt er det jo ikke gået og mange siger til mig, at den galej skulle jeg nok ikke være hoppet på. Det er jeg uenig i. Ikke så meget fordi jeg selv tror alt for meget på sagen længere, men jeg er uenig, fordi jeg synes, det er vigtigt, at jeg har været med til at skabe røre i den demokratiske andedam. Om end et lille bitte fingeraftryk, så er det dog et fingeraftryk. Jeg har taget stilling. Jeg har givet mit besyv med. Jeg har været og er medspiller i den demokratiske proces. Og det er det, som til syvende og sidst betyder noget.

Til november er der valg til HB, og der er også en chance for at tage stilling. En chance for at blive medspiller i den demokratiske

proces. En chance for at give sit besyv med. En chance for at gøre en forskel.

Alle kredse i FDF: Tag ansvaret på jer. Alle voksne i FDF: Tag ansvaret på jer. Gå så ud og find de kandidater! De findes! Det haster! Det er en vigtig opgave. Lige så vigtig som at give børnene en god ople-velse i kredshusene og på lejrturene. Hvis I ønsker en fremtid for og en udvikling i FDF, så find nogle kandidater, som vil arbejde for demokratiet. Støt op om dem, giv dem mod til at ville og tal deres sag. Lov dem tid fra kredsarbejdet til arbejdet i HB og gør det til en æressag, at jeres kreds leverer en HB-kan-didat. Og du, som selv har lyst. Tag dog den bold! Glem alt om jantelov og om, at du ikke er skolet politisk. Hvis du vil det bedste for fællesskabet, skal resten nok komme.

Det betyder noget for FDF, at vi er ledet demokratisk. Det betyder noget, at vi har et forum, som vil påtage sig ansvaret for at lede og udvikle FDF. Hvis du synes, HB gør et godt stykke arbejde, så gå med og gør det endnu bedre. Hvis du synes HB gør det skidt, så gå med og lær dem, hvordan det skal gøres ordentligt!

God fornøjelse med HB valget

Der er valg til HB i år – tag ansvaret på jer!

Af Susanne Korsgaard, tidligere HB-medlem

leverandøren“Leverandøren” er FDF LEDERENs oversigt over leverandører af produkter, som mange FDFere har brug for i det daglige arbejde.

RAFTER, BRÆNDE, SHELTERE - og andre skovprodukterØst for Lillebælt: Henv.Per Bundgaard Larsen Tlf. 59 20 83 60 / 20 48 53 60, Fax. 59 20 93 60rafter@skovbund.dk, www.skovbund.dk

Større partier formidles gerne vest for Lillebælt.

SØGER DU STUDIEBOLIG I ÅRHUSSer du frem til at være fuldtidsstuderende og søger værelse i Århus, så er KFUM og KFUK’s kollegium noget for dig. Kollegiet ligger i centrum af Århus og tilbyder et hyggeligt fællesskab for beboerne, hvoraf mange deltager i kirkeligt børne- og ungdomsarbejde. Huslejen er 1.122 pr. måned (inkl. forbrug og internetopkobling). Du kan hente ansøgningsskemaet på vores hjemmeside: www.kkaa.dk Spørgsmål kan rettes til HC på tlf.: 61 26 71 72

Optagelse og oplysninger om priser for optagelse i annoncespalten sker

ved henvendelse til FDF LEDEREN, redaktør Lene Skovsted, Holsteinsgade 16, 2. tv,

2100 København Ø, tlf.: 22 79 91 32, skovsted@FDF.dk.

Foto

s: N

iels

Ped

erse

n

Tak til Lars og NikolajOrganisationskonsulent Lars Pedersen og forbundssekretær Nikolaj Rostgaard har søgt nye udfordringer. Den 1. februar er Lars startet som HR-konsulent i GF forsikring og samme dag er Nikolaj startet som udviklingskonsulent i Horsens kommune.

Lars har siden sidste landsmøde særligt arbejdet med handlingsplan og haft ansvaret for fokuskredsprojektet. Nikolajs klart største opgave har været kursusledelse på Seniorkursus Sletten. Derudover har begge haft fokus-kredse og været teamledere for henholdsvis team øst og team nord.

De har brændt for deres arbejde. FDF siger dem tak for et flot og veludført arbejde og byder dem velkommen til-bage i de frivilliges rækker.

Gud velsigne dem i deres fremtidige virke

Preben Siggaardformand

Sigurd Barrett og bjørnen Bjørn er FDFere

Tænk at få de to som medlemmer!Det lykkedes for FDF Viborg i anledning af 100 års jubilæet i

januar måned. Sigurd Barrett er selv opvokset i FDF Viborg 1. kreds og kom

”hjem” for at være med i festlighederne.

Jubilæumsbog med DVD, kæmpe FDF udstilling i Sct. Mathias Cen-tret, flere receptioner, Gudstjeneste i Domkirken med 700 delta-gere, march gennem Viborg med flere deltagende orkestre, 1500 til kredsmøde i Tinghallen med underholdning af Sigurd Barrett og FDF orkestre, festaften med 260 nuværende og tidligere ledere m.v., næsten daglige presseomtaler.

Kort sagt - Et brag af et jubilæum!

Et særligt logo blev fremstillet både som plakat og ærmemærke. FDFs Landsorkester sluttede 100 års jubilæet af ugen efter med en formidabel flot koncert.

FDFs forbundskontor Åbningstider for kontor 55˚ NORD Telefontider for 55˚ NORDRysensteensgade 3 mandag - torsdag 9.00 - 16.00 Højrupvej 6, Taulov mandag - torsdag 8.30 - 16.00

1564 København V, tlf. 33 13 68 88 fredag 9.00 - 15.00 7000 Fredericia fredag 8.30 - 15.00

Telefax: 33 91 91 65, postgiro: 7 00 11 34 Tlf.: 70 10 76 76

E-mail: FDF@FDF.dk, Internet: www.FDF.dk Fax: 76 22 32 00

Internet: www.55nord.dk

Generalsekretær Ulrich Piltoft Rysensteensgade 3, 1564 København V, tlf: 33 36 63 60 piltoft@FDF.dk

privat: Thorupgård Alle 35, 2720 Vanløse tlf: 38 79 80 89

Kontorchef Peter Jeppesen Rysensteensgade 3, 1564 København V, tlf: 33 36 63 61 kontorchef@FDF.dk

ForbundssekretærerLandsdel 1 Maibrit Baagøe Schmidt Gertrud Rasks Vej 183, 9210 Aalborg SØ tlf. 98 15 87 17 landsdel1@FDF.dk

Landsdel 2 Nikolaj Rostgaard Økumenisk Center, Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N tlf. 86 14 72 23 landsdel2@FDF.dk

Landsdel 3 Lisbeth Rodenberg Fasterholtvej 43, 7330 Brande tlf. 96 42 58 55 landsdel3@FDF.dk

Landsdel 4 Jacob Zakarias Larsen Økumenisk Center, Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N tlf. 86 12 14 05 landsdel4@FDF.dk

Landsdel 5 Signe Hemmet Nielsen Krathusvej 1A, 6330 Padborg tlf. 74 67 67 19 landsdel5@FDF.dk

Landsdel 6 Tue Fabricius Frisengårdsvej 62, 5800 Nyborg tlf. 66 12 23 54 landsdel6@FDF.dk

Landsdel 7 Rasmus Agergaard Pedersen Rysensteensgade 3, 1564 København V tlf. 33 36 63 65 landsdel7@FDF.dk

Landsdel 8 Morten Nielsen Dalgaard Rysensteensgade 3, 1564 København V tlf. 33 36 63 63 landsdel8@FDF.dk

Bysekretær Morten Frouvne Vincentz Rysensteensgade 3, 1564 København V tlf. 33 36 63 62 rysensteen@FDF.dk

Info-medarbejder Lene Skovsted Rysensteensgade 3, 1564 København V tlf. 33 36 63 75 skovsted@FDF.dk

Org.-konsulent Lars Pedersen Kjærsvej 55, 4220 Korsør tlf. 75 93 56 12 larsp@FDF.dk

Naturvejleder Tomas Vilstrup Bøgedalsvej 30, 8680 Ry tlf. 86 84 57 59 naturvejleder@FDF.dk

LederuddannelsescentreUdlejning: Sletten, Vork, Rysensteen Kasper Linné Udlejningstelefon: 33 36 63 72 Tirsdage og torsdage kl. 9-15

Booking: www.fdf.dk/rysensteen - www.fdf.dk/sletten udlejning@FDF.dk

Det ny Sletten, Ry Bøgedalsvej 16, 8680 Ry tlf. 86 84 65 09 (mønttlf.) Centerbestyrer: 86 84 60 28

Limbjerggård, Ry Bøgedalsvej 20, 8680 Ry tlf. 86 84 65 63 (mønttlf.) Centerbestyrer: 86 84 60 28

Bøgebjerg Lejrbase, Ry Bøgedalsvej 6, 8680 Ry tlf. 86 84 65 37 (mønttlf.) Centerbestyrer: 86 84 60 28

Æblegården, Ry Bøgedalsvej 30, 8680 Ry tlf. 86 84 67 49 (mønttlf.) Centerbestyrer: 86 84 60 28

Vork, Vejle Vork Bakker 12, 7100 Vejle tlf. 75 55 15 60 (mønttlf.) Inspektør: 75 86 43 70

Rysensteen, Kbh. Rysensteensgade 3, 1564 København V tlf. 33 91 57 68 (mønttlf.) Inspektør: 33 36 63 72

Skoler Silkeborg Højskole Platanvej, 8600 Silkeborg tlf. 86 82 29 33 info@silkeborghojskole.dk

Hardsyssel Efterskole Vejrum, 7600 Struer, www.hardsyssel.dk tlf. 97 46 47 33 kontoret@hardsyssel.dk

Kongeådalens Efterskole Foldingbrovej 19, Dover, 6660 Lintrup tlf. 74 85 53 33 info@keskole.dk

Lynghøj Efterskole Hovhedevej 4, 9530 Støvring tlf. 98 38 43 00 lynghoj@lynghoj.dk

Pederstrup Efterskole Pederstrupvej 120, 4943 Torrig L. tlf. 54 93 57 55 pederstrup@pederstrup.dk

FDFs museer FDFs historiske samling Æblegården (Sletten). Henning Iburg Andersen tlf. 86 52 38 19 museumsletten@FDF.dk

FDF-museet i Randers. Børge Simonsen tlf. 86 42 24 05

FDF-museet på Jomsborg (Nordsjælland). Erik Rasmussen tlf. 44 84 21 27 FDFMuseet@get2net.dk

FDFs Hovedbestyrelse 2006-2008formand Preben Siggaard Rønne Alle 113, 7451 Sunds tlf. 97 14 45 46 siggaard@FDF.dk

kasserer Roan Hjørnholm Pedersen Elme Allé 3 C, 6933 Kibæk tlf. 97 19 90 15 roan@FDF.dk

næstformand Johanne Gregersen Frodesgade 34, 6700 Esbjerg tlf. 75 13 86 29 johanneg@FDF.dk

Brian Hansen Blegkilde Allé 37, 1. th., 9000 Aalborg tlf. 41 28 72 54 brian_hansen@FDF.dk

Per Albert Bergmann Elme Allé 37, 2630 Taastrup tlf. 43 52 02 92 pbergmann@FDF.dk

Jens Maibom Pedersen Lyseng Allé 17, 8270 Højbjerg tlf. 86 27 30 23 jensmaibompedersen@FDF.dk

Lisbeth Selchau Skjellerup Jernaldervænget 85, 8220 Brabrand tlf. 86 77 06 05 skjellerup@FDF.dk

Birte Ristorp Clausen Nordrehøj Alle 3, 2770 Kastrup tlf. 32 51 75 32 ristorp@FDF.dk

Maria Harbo Thomsen Helgenæsgade 4, 1., 8000 Århus C tlf. 86 22 66 08 mariaharbo@FDF.dk

Allan Frank Walther Godthåbsvej 67, 1. tv., 2000 Frederiksberg tlf. 38 86 70 18 afwalther@FDF.dk

FDF LEDEREN | NAVNE · ADRESSER | 3435

Al h

enve

ndel

se t

il:

I disse oversættelsestider bringer forståelse-af-

en forståelig oversættelse af de ritualer, vi e

lsker

og holder så meget af i FDF.

Flaghejsning

– man starter sommerlejrdagen med at hejse flaget, fordi det er for

besværligt at få et badekar til stangens top

Mad over bål

– hvis man ikke kan fyld

e et møde helt ud, er slow food en optimal

løsning

Bordvers

– den mest effektive måde til at få ungerne til a

t holde kæft

Fedtfælder

– revselsesrettens efterfølger

Hike

– hvorfor stå stille

, når man kan gå og gå?

Blå forbundsskjorte

– det gør bare så ondt at sy ”Vel Mødt”mærkerne direkte fast på armen

Missionsprojekt

– en måde at rense samvittigheden efter alt vo

res CO2-svineri

Bålkapper

– fordi det er for koldt med bål-bikinier

Den nye

bagtanke

Ud

give

rad

ress

eret

m

aski

nel m

agas

inp

ost

DA

NM

AR

K

PP

Retu

rner

es v

ed v

arig

adr

esse

ænd

ring

:FD

F LE

DER

ENRy

sens

teen

sgad

e 3

1564

Kø

benh

avn

V

FDFL

EDER

ENTl

f. 33

13

68 8

8

ID-n

r 42

168