FDF Tidsskrift

Glimt fra FDF Lemvig 1911 - 2011

Jubilæumshæfte

Nuværende aktive FDF’ere

Hilsner til FDF Lemvig2

Pusling: Børn i børnehaveklasse.Tumling: Børn i 1. og 2. klasse.Pilt: Børn i 3. og 4. klasse.Væbner: Børn i 5. og 6. klasse.Seniorvæbner: Unge i 7. og 8. klasse.Senior: Unge i 9. klasse frem til 18 år.Leder: Alle over 18 år.

Kære Lemviger I påsken 2011 fylder FDF Lemvig 100 år. Det håber vi, at mange allerede har opdaget.

FDF Lemvig er den næstældste forening i det nuværende Lemvig Kommune. Det betyder, at rigtig mange i Lemvig på en eller anden måde har haft berøring med FDF gennem tiden som medlemmer, forældre eller bedsteforældre. Vi har valgt, at alle i Lemvig by skal have del i historien og opdage eller genopdage FDF som et særligt tilbud til børn og unge. Dengang og nu.

Hæftet er ikke et historisk skrift. Det er tanker, fortællinger og oplevelser, som alle giver et billede af det fundament, som FDF Lemvig står på i dag. Vi håber, I får en god oplevelse ved at kigge hæftet igennem – og glæder os til at møde mange i forbindelse med jubilæums-arrangementerne i forårets løb. Med venlig hilsenJubilæumsudvalget i FDF Lemvig Agnes MortensenSimon SimonsenOle Margon

På www.fdf.dk/lemvig100 finder du endnu flere billeder og historier om FDF Lemvig gennem 100 år.

Har du selv bidrag til historien, er der god plads på hjemmesiden til det hele. Kontakt os på mail [email protected].

FDF-ordbog Hjemmeside om jubilæet

En gave til alle i Lemvig

I dette nummer dette nummer: Forord 3Hilsner til FDF Lemvig 4FDF anno 2011 10Klædt på i 100 år 16Kredshusene i Lemvig 20Musikken i FDF Lemvig 22Landslejre 26Sommerlejr i 100 år 34På tur med Mytilus 40Skotterne 42Alletiders historier 44Afrunding 63

Hilsner til FDF Lemvig 3

Pandekagebagning på boldbanen ved Lemvig Sø – Sct. Hans 23. juni 2009

Kanosejlads på Lemvig Sø – Sct. Hans 23. juni 2009

Sct. Hans bål på Lemvig Sø - Sct. Hans 23. juni 2009

Jeg går til FDF, fordi jeg synes det er sjovt, at være sammen med mine venner, og jeg synes, at vi laver nogle sjove ting og alt muligt andet. Vi har lavet en kuglebane, og vi skal lave et flaskerøveri i kiosken snart. Det bliver nok sjovt. Jeg har gået til FDF, lige siden jeg gik i 1. klasse, og jeg har været lige ved at stoppe, men det gjorde jeg heldigvis ikke.

Mikkel Hedegaard, Seniorvæbner

Hilsen fra Lemvig KommuneHilsner til FDF Lemvig

Tak for godt samarbejde

Lemvig Kommune ønsker FDF Lemvig hjerteligt tillykke med 100 års jubilæet.

Vi takker for et godt samarbejde gennem årene ikke mindst ved byjubilæet i 2009, hvor FDF Lemvig var med til at gøre Sct. Hans arrangementet særligt festligt med bål på søen. Vi sætter stor pris på foreningens arbejde for børn og unge, som er medvirkende til, at Lemvig Kommune er en god kommune at bo i. 100 år er lang tid at se tilbage på, og det er en rigtig flot og spændende Jubilæumshjemmeside FDF Lemvig har lavet med mange glimt fra en svunden tid. Erik FlyvholmBorgmester


Jeg går til FDF, fordi der er mange sjove ting, vi laver, og fordi du er sammen med dine ven-ner. Og så sejler vi i kano, og fordi når du er på landslejr, møder du andre mennesker fra andre kredse. Der er også BØF (BørneFestival), men det er for Puslinge og Tumlinge, hvor de møder nogle på deres egen alder. Og så kommer der Piltebøf til Lemvig i år, fordi vi har 100 års jubilæum. Og fordi vi synger ved bålet og laver mad over bål. På lejrene hygger vi os sammen. Og så leger vi nogle sjove lege, når vi er til FDF.

Alf Juulsgaard Mathiasen , Pilt

Lars Busk Sørensen laver sang til 100-årig

Børneliv: FDF Lemvig fejrer stort jubilæum med sang skrevet af lokal salmedigter og musik fra lokal komponist Påskedag fylder FDF Lemvig 100 år og kredsens egen jubilæumsgave er nu på plads. Det er sangen ”Tænk, at der findes en verden”, skrevet af salmedigteren Lars Busk Sørensen fra Nørlem. Melodien er skrevet af Erling Lindgren, der er organist ved Lemvig Kirke. - Vi er stolte over at få vores ”egen” sang; stolte af, at det er lokale kunstnere, der står bag, og stolte over, at sangen kan bruges i mange andre sammenhænge end lige FDF, siger Ole Margon, der er kredsleder i FDF Lemvig. Både Lars Busk Sørensen og Erling Lindgren har selv en fortid som FDF’ere rundt om i landet. Det, mener Ole Margon, ligger som en klar undertone i sangen, selvom den ikke specifikt nævner FDF ved navn. Sangen handler om at opbygge fællesskab og sidde omkring et bål i de sene timer og fundere over livets storhed. - Det er noget, alle FDF’ere sætter stor pris på og hu-sker som betydningsfuldt, siger Ole Margon. De mange børn, der i dag er FDF’er i Lemvig, skal ikke blot synge sangen, når den bliver introduceret til et af jubilæumsarrangementerne i kredsen lørdag 2. april. De skal også være med til at indspille sangen på CD. Ind-spilningen sker i løbet af foråret i et studie i samarbejde med musiklærere på Hardsyssel Efterskole. FDF’s jubilæum bliver fejret officielt med blandt andet festgudstjeneste påskedag, men allerede 2. april mødes alle aktive FDF’ere til et jubilæumsarrangement ved Lemvig Sø. Samme aften får kredsen i øvrigt overrakt en ny fane fra Danmarks-Samfundet.

Tænk, at der findes en verden,hvor man blev født og er til,hvor man står op og fornemmer,at det er livet man vil.For livet er nu og hermed solskin og al slags vejr – og verden venter.

Ud for at møde de andre,herligt at være en flok,trave og synge og sanse,lege – og aldrig få nok.For livet er nu og hermed solskin og al slags vejr – og verden venter.

Ud imod solåbne marker,ud for at bruge sin krop,bygge en lejr ved et skovbryn,bygge et fællesskab op.For livet er nu og hermed solskin og al slags vejr – og verden venter.

Sommernat samlet om bålet,små under stjernernes port,drømme mens gløderne svinder,drømme så svimlende stort.For livet er nu og hermed solskin og al slags vejr – og verden venter.

Samlet om troen og håbet,bønnen og Bibelens ord,budskabet om, at en kærligGud har betrådt vores jord.For livet er nu og hermed solskin og al slags vejr – og verden venter.

Lars Busk Sørensen, 2011


FDF Jubelår,ja så hurtigt tiden går.100 år er ingen tid, når den bruges med flid. Udeliv og kirkegangaktivitet og fællessang.Mange ting sker i huset,man kan nærmest mærke susetfra generationers sammenhold. Det kommer igen 1000 fold,når børn og unge mødes i klasseralt efter, hvordan alderen passer.Pusling, Tumling, Pilt og VæbnerFDF har rummet mange skæbner. Hov, vi glemte lige ledere og SeniorerFDF er jo både for små og store.For resten af livet mærkes man af,at have været en del af denne sag.Man gives traditioner, der ligger som en dvælenlangt ned og dybt inde i sjælen.

Hilsen fra Lemvig, Heldum og Nørlem Kirke

En del af et kristent hele,som man kan med vennerne dele.Sådan et er nok værd at passe på,så vi håber, at FDF Lemvig må beståi endnu 100 år eller mere,så de stadig bliver flere og flere,der bærer traditionen og skjorten den blåud i verden og gid det må gåvores jubilar godt i tiden, der kommer. Må I fortsat kunne mødes vinter og sommerI huset - på lejr og i vores kirkerfor her er et samarbejde, der ikke knirker.Nej! her er faktisk meget at grin’ a’

Tillykke fra præsterne Poul Erik, Birgitte og Bettina


”Flere børn og unge har ondt i livet”. Den overskrift kunne man for et stykke tid siden, læse i en af landets aviser. Det kan godt være, at mange børn og unge lever usundt, ser for meget TV o.s.v., men der er noget, måske, langt alvorligere på spil. Der er nemlig flere og flere børn og unge, der føler sig rodløse, usikre og angste. Flere hvor det ikke handler om at få materielle goder, men handler om et behov for nærhed og dialog. Hvor tilliden til sig selv og fællesskabet ikke er til stede. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvad vi som forældre opfordrer og støtter vore børn i at bruge deres fritid til. Det er ikke nok, at de ikke står på gadehjørnet, eller at de ikke laver kriminelle handlinger. Det er afgørende vigtigt, at vore børn og unge får lov at være med i fællesskaber, hvor der er plads til alle. Hvor der er noget, der er rigtigt, og noget der forkert. Hvor der er mulighed for at tale om det, der er vigtigt i tilværelsen. Hvor man møder troværdige voksne og får lov til at lufte sin usikkerhed og tvivl. Det er i den sammenhæng, at FDF har sin berettigelse. Som et folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde der i mere end 100 år har kombineret en lang række spændende aktiviteter med et forpligtende fællesskab og samvær.

Jeg elsker FDF, fordi det er sjovt og vildt, og man hygger og bygger meget sammen, og vi er på løb, og vi leger sjove lege. Vi er i svømmehal i Nr. Nissum Efterskole. Det syntes jeg, er det bedste, og man må aldrig glemme landslejr, det bliver helt sikket fedt. Og man får gode kammerater (det har jeg). Jeg syntes det er godt, for alle holder sammen og lederne er ikke sure og mugne. FDF´s bankoshow er det aller aller bedste. (FDF styrer for max).

Anna Kynde Hvas, Pilt

Børn har brug for fællesskab

FDFs udfordring er, hvordan vi skaber tid og rum til fællesskab og de vigtige samtaler. Og det kan godt være, at det ikke er treenigheden og de dogmatiske begreber, der løsner børn og de unges tungebånd, men når man, som voksen, tager sig tid til samtalen med børn og unge, er det ofte kærlighed, familie, forventningspres, håb og smerte – ting vi alle går og tumler med, der bliver lagt på ’samtalebordet’. Og det er ikke så dumt et sted at begynde. For en samtale, der handler om det at være menneske, er aldrig ligegyldig. Når børn og unge bliver mødt af voksne, der tør spørge ind til deres liv, og ikke er bange for at dele deres egen tro og livserfaring med dem, så bliver brikkerne om Gud, tro og tvivl alligevel hevet op af lommen og sat i spil. Mødet med en troværdig voksen, der kan stå inde for de værdier, de giver videre, er vigtigt i det, der er børn og unges altoverskyggende projekt: At vokse op og skabe sig en identitet. Det var FDFs opgave for 100 år siden, og det er FDFs opgave i dag. Tillykke med jubilæet Lemvig og held og lykke med arbejdet! Preben SiggaardFormand FDFs Hovedbestyrelse


Det var i begyndelsen af 1980’erne. Jeg var tiltrådt som landsdelssekretær for FDF i det midt- og vestjyske område, og derfor skulle jeg se at få besøgt alle godt og vel halvtreds kredse. Lemvigkredsen havde rigtig mange medlemmer i de år. Vist nok så mange at de udgjorde omkring halvdelen af medlemsskaren i det, som hed Limfjord distrikt. Som jeg husker det, havde det en ulempe, som kredsen delte med en række andre storkredse: Man kunne gå hen og blive ”sig selv nok”. Der var jo medlemmer nok til arrangementerne inden for kredsen, og lederuddannelsen tog man også selv vare på. Egentlig lidt af et ”luksusproblem”! En af mine mange opgaver var at få ”åbnet” disse storkredse og få dem ind i et nært samarbejde med andre og mindre kredse. Det var Ruth og Harry Mæng, der modtog ”ham, Landsforbundet ...,” og de var godt klar over mit ærinde. Det drejede sig om at få lederne i alle aldre til at deltage i både distriktets og landsforbundets kurser og stævner. Jeg tror, det lykkedes. Jeg husker også, at Lemvig-kredsen var kendt viden om for sit imponerende musikarbejde. Første gang, jeg havde kontakt med den del af kredsen, var gennem de danske årsmøder i Sydslesvig, ligesom der var deltagere på de forskellige orkestertournéer. Som leder af Landsforbundets historiske samlinger og arkiver på Sletten forsøger vi blandt meget andet at holde styr på, hvornår kredsene kan fejre runde jubilæer. Efter vort flotte 100-års jubilæum for selve Landsforbundet i 2002 følger nu kredsene med deres egne 100 år som perler på en snor. For det er jo kredsene, der udgør vort Landsforbund – det er her, formålet med vort arbejde skal føres ud i livet! Og det er altså imponerende, at en kreds gennem så mange år har holdt fast som en væsentlig del af kirkens arbejde i sognet. Der har altid været medgang og modgang for den slags arbejde, men at nogle mennesker til stadighed har holdt fast, det er omdrejningspunktet. Det er også tilfældet for FDF i Lemvig. Et stort og hjerteligt tillykke med de mange år. Børge SchmidtForbundssekretær 1972-1989 – og så meget andet!

Imponerende arbejde


FDF-ledelsen omkring 1915

Sommerlejr omkring 1962

Da FDF blev opfundet i 1902, var det meget fremsynet at organisere et stykke frivilligt arbejde for drenge. Det var ikke tidligere set i samme omfang, og ideen bredte sig hurtigt til hele landet og nåede som bekendt til Lemvig i 1911.

Næsten alt har ændret sig i de 100 år, der siden er gået. Det danske samfund i 1911 var totalt anderledes end det danske samfund i 2011. Aktiviteterne i FDF er totalt anderledes i 2011. Vi marcherer ikke længere med trægeværer eller laver gymnastik på snorlige rækker.

Èn ting har ikke ændret sig i FDF: Voksnes lyst til frivilligt at give børn en ballast med udgangspunkt i det kristne budskab.

Mange oplever, at FDF er et fristed. Her får man lov til at være sig selv uden at skulle præstere målbare resultater. Her er intet pres om at følge moden, og unge opdager, at alkohol ikke er en forudsætning for at have det sjovt med vennerne. Den erfaring er mange steder en mangelvare.

Mytilus august 2009

Johannes Thingskov Nygaard, Pilt

Tillykke med fremtiden…

Jeg kan godt lide at gå til FDF, fordi min bedste ven går til det, og fordi min storebror går til det. Jeg kan godt lide, når vi har bål og får lov at lege i salen. Jeg kan godt lide at lege i FDF-huset, og det er sjovt at være på lejr. Og fordi det er sjovere at være til FDF end at være hjemme.

FDF kan 100 % levere varen også 100 år efter start. Men der er én ting, der altid truer selv en stor og velfungerende FDF kreds: Voksnes tid og lyst til at engagere sig i arbejdet og bruge den nødvendige tid på samvær og nærvær med børn og unge.

FDF er alt for vigtig til at overlade til historien – og der er kun én vej til fortsat succes: Hårdt arbejde, hvor fornøjelsen ved at give børn og unge en vigtig ballast bærer lønnen i sig selv. Uden den vision for fremtiden bliver historien blot til historie, som hurtigt bliver til fjern forhistorie.

Heldigvis er FDF fyldt med visioner og voksne, der brænder for det frivillige arbejde. Tak for det – og til-lykke med de første 100 år.

Per TornvigLandsdelssekretær 1993 – 1998.


Af Ole Margon, kredsleder i FDF Lemvig

Som FDF’er tror vi. Vi tror, at den kristne fortælling er den bedste fortælling. En fortælling man kan leve et liv på, og som er et godt pejlemærke for fællesskabets værdier.

Det kristne er udgangspunktet for det, vi gør - og vi tror på, at det er vigtigt at give det videre til børn og unge. Derfor tror vi. Vi tror også på, at vi kan gøre og gør en forskel for børn og unge.

Giv det videreFDF Lemvig har gennem årene givet mange unge et solidt fællesskab og personlige styrker til glæde og gavn i mange år. Ledere har gennem tiden givet børn og unge noget så værdifuldt, at mange en dag selv giver det videre til andre på den ene eller den anden måde.

Jeg er stolt af at være FDF’er, fordi vi ikke kun snakker om det. Vi handler og fører ideerne ud i livet. Vi kan.

Derfor hedder FDF’s nye slogan ”Vi tror - Vi kan”. Med lidt flere ord kan man sige, at i FDF får børn og unge udfordringer og fællesskab, tro på Gud og mod på livet med hinanden.

FDF Lemvig anno 2036 Alle, der i dag er aktive i FDF, håber selvfølgelig FDF Lemvig også fejrer 125 års jubilæum i 2036.

Vi bor i en egn af landet hvor ingenting kommer af sig selv. Vi skal selv skabe nutiden og fremtiden. Derfor er vi taknemmelige for den støtte, Lemvig Kommune giver til foreninger i kommunen. Det er rart med en positivt engageret medspiller i vores dagligdag.

Og meget er i spil. For foreningsarbejdet er nemlig langt mere end blot tidsfordriv og tilfældige aktiviteter.

Et demokratisk værnDa Hal Koch og andre efter 2. Verdenskrig tog initiativ til det, vi i dag kender som folkeoplysningsloven, handlede det ikke om socialt arbejde.

Det handlede heller ikke om at forhindre børn og unge i at stå på gadehjørner og kede sig ihjel. Nej, det handlede om, at man lige havde oplevet, hvilke rædsler nazismen og fascismen kunne sprede.

Man havde oplevet, at demokrati og demokratisk sindelag ikke var givet på forhånd. Man havde på den mest smertefulde måde lært, at hvis børn og unge ikke møder demokrati og demokratisk dannelse, så svigter vi voldsomt. Den demokratiske dannelse kan de frivillige foreninger levere, og dét får de unge i FDF. Det er langt bedre end offentlige institutioner og tiltag.

FDF Lemvig anno 2011 Vi tror - Vi kan

FDF Lemvig anno 201110

Jeg er leder i FDF fordi…

Af Jesper Rosendahl, Væbnerleder

Jeg har valgt at være leder i FDF, fordi jeg tror på, at jeg kan være med til at gøre en forskel for de unge mennesker og være med til at guide dem, så de ikke ender i dårligt selskab. Det er godt at være i det gode fællesskab i FDF, og jeg nyder at være sammen med mennesker, jeg har en fælles interesse med.

Af Peder Stagis, Pilteleder

Jeg er leder i FDF, fordi jeg nyder at se ungernes glade ansigter, når de har det sjovt med hinanden og med lederne. Jeg nyder, når piltene glemmer tid og sted.

Jeg finder det udfordrende at lave programmet, så det bliver til glæde for både ledere og børnene. Jeg nyder afbrækket i dagligdagen, at deltage i sammenholdet til de daglige piltemøder, på weekendture og på lejr. Jeg nyder sammenholdet i FDF. Jeg nyder FDF!

Af Preben Sigaard, leder

- Jeg gerne vil være med til at give børnene oplevelser, som kan få betydning for dem nu og senere. - Jeg vil gerne være med til at formidle den kristne lærdom og livsholdning til børnene.- Jeg vil gerne være en del af lederfællesskabet og det samarbejde, der ligger deri.- Jeg vil gerne fylde min fritid med noget meningsfuldt.- Jeg bruger også FDF til at prøve mine egne grænser af både i forhold til børnene og medledere.- FDF er for mig inspiration til mange af de andre ting, jeg laver. Lige så vel som jeg tror, at jeg kan være med til at inspirere andre i FDF.

Lederne i FDF Lemvig

FDF Lemvig anno 2011 11

Ledere på TurTuren gik til Kenya af Jonas B. Houmaa

Tilbage i sommeren 2006 fik jeg lidt økonomisk hjælp fra FDF i Lemvig til at komme på en fantastisk 3 ugers lang tur til Kenya. Det var med organisationen: ”Youth For Christ (YFC)”, hvor vi var 12 unge, der blev sendt af sted på noget, der dengang hed: ”Project Serve”.

Vores primære mission var at komme rundt på skoler og i kirker. Derudover kunne vi høste glæden ved at give mad og andre huslige ting til folk, som havde brug for det.

Vi boede ude midt i bushen i Tharaka distriktet, hvor man følte sig afskåret fra det liv, man har her i den vestlige verden. Vi havde et hul i jorden som var vores toilet med luksuriøse vægge af blikplader omkring. Maden vi skulle spise dernede, blev lavet på bål, lidt ligesom hvis man er på FDF-lejr.

På et tidspunkt i løbet af turen, havde vi en fridag. Da det blev middag, vidste vi ikke, hvad vi skulle lave mere, så vi spurgte, om vi ikke kunne gå en tur i området for at se, hvordan det så ud omkring det sted, hvor vi boede. Vi fik en til at gå med os, og vi mødte en masse af de lokale rundt omkring i deres lerhytter - nogle ringere end andre.

Vi mødte en lille familie, som havde et lille stykke jord med nogle træer på. Deres lille lerhytte var delt op i to. I den ene side var der et ildsted, og i den anden en seng af grene. Børnene havde opsvulmede maver pga. sult, da faderen drak.

Efter at have set børn sulte på nær hold, ændres der noget i én. Det er en grim oplevelse, men den er nok sund. I dag er jeg mere taknemmelig for den mad jeg får. Den aften i Kenya var der ikke så mange, der proppede sig med aftensmad. Det var ligesom, at der ikke rigtig var den samme appetit. Det kan anbefales!!


Et spring i livet med blå som baggrund af Semine Sigaard

Jeg rejste i starten af september 2010, sammen med KFUM spejder Morten Knudsen, knap 5 mdr. til Tamil Nadu, som ligger i det sydligste Indien.

Vores første stop var i byen Tiruvannamalai, hvor vi var de 2 første mdr. Her hjalp vi til og underviste på et indskolingsprojekt for børnearbejdere, der enten aldrig er kommet i skole eller er droppet ud af skolen pga. af fattigdom. Her gik formiddagene, efter morgenbøn og yoga, med undervisning i Tamilsk (deres sprog), samfundsfag, pli, matematik og engelsk. Over middag blev det så de mere kreative fag som tegning, snedker-lære, avislæsning, historiefortælling og selvfølgelig leg i alle dens former, både nye og gamle lege. Men det totale hit var, når de fik lov til at lære os noget. Så vi lærte at skrive og tale en smule tamilsk, spille Kricket, Bob med fingrene, glaskugler, hoppe i langreb og lege med yoyoer.

Her mellem drenge fra 8 til 17 år, som bruger søndag (deres ugentlig fridag) til at arbejde, for at hjælpe deres familier, var der den dejligste livsglæde og det bedste sammenhold. De var altid klar til at dele deres lille kiksepakke med 5 kiks eller deres viden om deres land og de mange guder. Generelt er den almene Tamilske befolkning altid klar til at hjælpe ikke bare hinanden, men også uvidende unge volontører.

De næste 2 mdr. tilbragte vi i bjergene Kalrayan Hills, på en kostskole. Her boede 86 børn fra 4 til 11 år, en skolemor og 2 kokke. Her var hverdagen en lidt anden, for her var vi sammen med børnene, fra de stod op, og til de skulle i seng. Det betød, at vi ikke længere ”bare” var lærere og legekammerater, men at vi nu faktisk kom til at hedde Anan (storebror) og Aka (storesøster). For nu skulle vi ikke kun undervise og lege. Nu skulle der også hjælpes med rengøring,

tøjvask, madlavning og selvfølgelig bad, tandbørstning, hjemve og alle de mange små ting, man ellers ikke lige tænker over. Som f.eks. at kæmme lus, hvilket hurtigt blev den fortrukne eftermiddagsaktivitet sammen med lektielæsning og kricket. Weekenderne brugte vi selvfølgelig på kricket (nationalsporten).

Og en gang om måneden kom en ung mand fra Junior Ministry (Indisk søster organisation til FDF) en hel weekend og lavede lejr med børnene. Vi sang, lavede sketches, hørte historier og så dukketeater og selvfølgelig klassisk lejr bål. Hvor alt, hvad de havde lært i løbet af weekenden, blev vist.

I december gik weekenderne med at lave krybbespil og julemorale og lære danse til julefesten. Og hvad er december uden en julefest, juleklip og juletræ. Som dansker er man jo forkælet, så selv på den anden side af jorden fik vi det hele med.

Skolemor vidste præcist, hvordan en dansk jul så ud. Så det højeste træ fik taget toppen, og denne top fik så ærespladsen midt i spisesalen. Når vi nu alligevel havde et træ indendørs, skulle det selvfølgelig se rigtigt ud. Så der blev hentet jord i spandevis og græsfrø blev sået. Den ældste pige fik til opgave at vande hver dag, og i løbet af december blev der så en lille have midt i vores i forvejen trange spisesal. Guirlander skulle der også til, men vi havde intet fint julepapir. Til gengæld havde vi frygteligt meget kiksepapir. Forestil dig, 86 børn i en bunke, en regn-vejrsdag i december og vupti - lange flotte guirlander hang på vores juletræ, imens den tamilske julemusik blandede sig med børnenes stemmer og dansende piger. Det var HYGGE !!Og BLÅ læring.

Jeg kan godt lide FDF, fordi at når vi skal sove her, er det rigtig sjovt at lege med vennerne. Det er også sjovt, når vi er på cykeltur. Det er dejligt, når man kommer hjem fra FDF, for så glæder man sig allerede til næste gang. Det er også sjovt at være på sommerlejr på Venø.

Magnus Hornstrup, Pilt

Ledere på Tur

13

FDF på sit CV

Mange unge FDF’ere fra Lemvig har gennem tiden deltaget på både lokale og landsdækkende kurser. Her lærer de noget, der er til glæde for arbejdet i kredsen, og som samtidig pynter gevaldigt på deres CV, når de senere skal søge job.

Det betyder stadig meget for os, at vi kan sende unge på uddannelse. Det er skønt, når de unge kommer hjem med nye impulser til det daglige kredsarbejde.

De lærer helt konkret at: • Tage ansvar• Planlægge og organisere• Lede• Samarbejde• Formidle• Kunne stå foran en forsamling

Samtidig får de unge på kurserne en helt grund-læggende dannelse i demokrati.

De kompetencer, som unge får som ledere i FDF, kan være guld værd i forbindelse med jobsøgning og optagelse på en videreuddannelse.

Uddannelse i konfirmationsgaveI FDF Lemvig får de unge deres første lederkursus i konfirmationsgave. Det er et ugekursus sammen med en flok andre FDF’ere fra 7. og 8. klasse.

Efter sådan et kursus glæder de sig til at møde deres nye kammerater igen, og det sker typisk på påske- el-ler efterårskurser.

Lederuddannelse i FDF


7.-8. Klasses kursuset 2011 Af Line Juulsgaard Mathiasen, seniorvæbner

”Det er godt at være på 7. – 8. klassekursus. Det er en oplevelse, man ikke får igen. Man møder mange andre på sin egen alder. Man hygger sig og har det rigtig sjovt både i fritiden og i den mere seriøse del af kurset.”

I FDF lærer du noget om at organisere, lede og formidle, men også noget om at samarbejde og om at indgå i fællesskaber, at kunne respektere og omgås andre mennesker. Det sker til deugentlige møder, weekendture, ledermøder og gennem FDF’s lederuddannelse.

I FDF lærer du mere end snobrød – du lærer ting, som du ikke lærer i skolen. Du lærer blandt andet noget om, hvad der virker i livet.

Uge 8 var der 8 FDF´ere fra FDF Lemvig af sted på Limbjerggård, Sletten.

Jeg går til FDF, fordi jeg synes, at det er sjovt at være sammen med de venner, som jeg har uden for skolen. Jeg synes, at vi har et meget specielt forhold til hinanden. Vi lærer hinanden bedre at kende, fordi vi kan være ærlige over for hinanden. Jeg synes også, at vi laver nogle meget specielle og anderledes ting i forhold til vores hverdag. Vi kan være seriøse eller té os åndssvagt, for vi kan forstå hinanden, og vi er gode til at aflæse hinandens humør og situation.

Alexander Hornstrup, Seniorvæbner

FDF Lemvig anno 2011 15

Først var den hvid, matrosblusen, som de første år udgjorde FDFs forbundsskjorte. Så var den i mange år grå for siden at blive til en ren farvelade: Bordeaux rød, grøn og blå.

I 1989 fik FDF en ny blå skjorte. Nu er også den moden til pension, og i sommeren 2011 kommer den helt nye skjorte på gaden.

Den nye FDF-skjorte sender signaler om åbenhed og fællesskab. Farve og snit er justeret, men FDF er stadig blå – nu bare i en lidt mere afdæmpet farve.

FDF’ere har i 20 år leget, spillet musik, klatret i træer og lavet bål i en koboltblå skjorte, men nu sendes den på pension.

I FDFs 108-årige historie har man kun skiftet beklædning nogle få gange, så det er en stor beslutning at tage.

For mig at se er farven styrken ved skjorten. Den favner hele FDF’s historie fra det hvide over det grå til det blå. Det er en klassisk og diskret farve, der giver plads til et individuelt og personligt præg. Den er tidssvarende og moderne – og samtidig tidløs og langtidsholdbar. Og mest af alt, så er vi stadig blå, og det er vigtigt for os.

Ole Margon, kredsleder i FDF Lemvig.

Jeg kan godt lide at være til FDF, fordi det er dejligt at være der. Det er også sjovt at være til overnatning i FDF-huset.

Jonas Dokkedahl, Pilt

Klædt på i 100 år

Forbundsskjorten

Klædt på i 100 år16

FDF’s kendetegn er det karakteristiske FDF-skjold. Det er tegnet af Holger Tornøe, der stiftede FDF på Frederiksberg helt tilbage i 1902. Skjoldet er nænsomt justeret enkelte gange siden da.

FDF skjoldet

Jeg kan godt lide, at være på overnatning i FDF-huset. Og det er sjovt at være på natløb, og at være på lejr fx sommerlejr. Jeg glæder mig, til vi skal lave svævefly. Jeg kan godt lide, at være til FDF, fordi jeg har så mange venner heroppe. Det var også sjovt at være på refleksløb. Men GPS’erne er ikke sjove.

Jeppe Gyberg Nielsen, Pilt

17

18

19

Af Tage Lundgaard

FDF Lemvig residerer i 100-året i det velfungerende FDF-hus på Gl. Østerbjerg. Men i mange år forinden har kredsen ført en lidt omtumlet tilværelse med hensyn til hjemsted for alle aktiviteterne. Hvor FDF Lemvig havde til huse de første år, står hen i det uvisse. Men i mange år blev møderne holdt i KFUM’s bygning på Søvejen 8. Stedet var samtidig pensionat. I dag er der et bofællesskab på stedet. Efter Lemvig Missionshus blev indviet i 1930 blev kredsmøder og andre større festligheder holdt der, og orkestret havde øvelokale i den lille sal. Klassemøder fortsatte i KFUM’s bygning indtil ca. 1950, hvor nogle af mødeaktiviteterne blev henlagt til Missionshotellet. I 1952 købte kredsen det træhus, som Arbejds-mændenes Fagforening havde på havnen. Huset lå på det tidspunkt i forbindelse med krydset Østerbrogade/Havnegade/Teglgårdsvej. Huset var ikke stort, men der var plads til møderne. Omkring 1955 blev huset flyttet til Teglgårdsvej, hvor det lå indtil 1962, da det blev flyttet til Gielsborg og indrettet til sovesal.

Orkestret havde stadig øvelokale i Missionshuset, og der var også andre mødeaktiviteter der. Også Lemvig Skole lagde en overgang lokale til nogle møde-aktiviteter. I 1960 nåede kredsen til en milepæl. Sammen med Samvirkelauget og Afholdsforeningen byggede Lemvig FDF Ungdomsgården. I foråret 1962 kunne FDF tage 75 m2 af kælderetagen i brug på Ungdomsgården. Kredsen voksede støt, og pladsmangel begyndte at melde sig. Udvidelse af Ungdomsgården kunne ikke komme på tale, men så begyndte tanken om et FDF-hus at melde sig. Med megen frivillig indsats fra både ledere og forældre og andre interesserede kunne man den 30. august 1974 indvie den 700 m2 store bygning, og al mødeaktivitet og orkesterarbejde kunne nu samles under ét tag, hvor det hele stadig foregår den dag i dag.

Missionshuset Vasen 15

KFUM´s pensionat nu Søvejen

Tegnesalen på Handelsskolen Vasen 14

Kredshusene i LemvigKredshusene i Lemvig20

KFUM´s pensionat før 1930 Ungdomsgården Østergade 50

FDF huset Østergade 63 1975—2011

Jeg kan rigtigt godt lide at gå til FDF, fordi der sker så mange sjove og skøre ting som kæmpe kuglebaner, kanoture, køre go-cart og komme på landslejr. Jeg har fået en rigtig god ven i FDF, som hedder Thomas. Han er også Væbner. Jeg har også en lillesøster, der hedder Ida, og lillebror der hedder Valdemar, der går til FDF. Jeg kan også godt lide Ole, som er lederen, og de andre selvfølgelig…

Jonas Berg Lauridsen, Væbner

Kredshusene i Lemvig 21

Af Tom Lysgaard-Madsen Da FDF Lemvig holdt 50 års jubilæum i 1961, var jeg 12 år og stod stolt til venstre for FDF’s stifter, Holger Tornøe. Min matrosuniform var nystrøget og trompeten var velpudset.

Hvis jeg dengang kunne tænke 50 år frem i tiden og vide, hvad musikken i FDF ville få af betydning for mig, ville jeg nok være endnu mere benovet. Nu er der gået 50 år, og jeg spiller stadigvæk musik i FDF.

Brugt trompet til 150 kr.Jeg startede med at spille blokfløjte, men ville gerne spille saxofon, så vi gik hen vil Musikhandler Henriksen, der havde en musikforretning neden for stationstrapperne. Han var på dette tidspunkt dirigent for FDF orkesteret i Lemvig, og fik mig overtalt til at begynde at spille i FDF. Det første instrument blev dog en lang basun i en ikke alt for god stand.

Jeg ønskede mig så inderligt en trompet, så min far købte en brugt af Henry Pedersen, der var på syge-huset som varmester. Trompeten kostede dengang 150 kroner.

Musikken i FDF Lemvig50 år for fuld musik

Årets højdepunktOplevelser er der mange af, og en af de store var, at orkesteret hvert år tog til de danske årsmøder i Sydslesvig. Det at komme til udlandet og så købe karameller med hjem var årets oplevelse. Turene bød også på sammenspil med de øvrige orkestre i gården ved Flensborg hus med Poul Riis som dirigent samt marchtur gennem Flensborg til Sdr. Torv, hvor alle orkestre mødtes for spille et fællesrepertoire. Vi var godt trætte, når vi vendte hjem igen.

Skuden blev vendtI 1982 skulle Lemvig Amatørorkester have ny dirigent, og jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig det. Orkesteret spillede på dette tidspunkt en masse tyrolermusik, som ikke var min stil, men skuden blev vendt. I 2002 fyldte orkesteret 60 år og var nu et fuldt besat Brass Band, der spillede en stor flot koncert med Kim Sjøgren (violin) og Heidi Kudahl (sopran). Som dirigent og instruktør har jeg været involveret i mange sammenhænge i FDF. Ikke mindst på elev-stævner og efterårskurser, hvor erfaringerne er givet videre til næste generation af blæsere. Jeg fandt også min kone igennem FDF og musikken. Så der er mange gode gevinster ved at begynde at spille musik i FDF.

Musikken i FDF Lemvig22

”Det drøner i Gyder og Gader,Hallo, vil du med på Galej?Det smælder mod skumle Facader –Hallo, F.D.F. paa Vej!Tralalalalala -------”Sang fra March og Lejr sangbogen 1936, skrevet af Gustav Biering.

For tegneren Gantriis har det været helt oplagt at bruge FDF i sine herlige Lidenlund-serier. Titlen på tegneserien ”En mundsmag Jeriko” falder vel også meget godt i tråd med det citerede vers!I 1960erne havde hveranden af FDF’s kredse eget kredsorkester. Omkring 150 fordelt over hele landet og naturligvis af forskellig størrelse. Titusinder af danskere har trådt deres barne- og ungdomssko i FDF’s orkestre – også rent bogstaveligt! Man var ude og marchere til enhver given lejlighed hele året rundt. Orkestermusikken, som i dag kaldes Brass Band, var i mange år et af FDF’s vigtigste kendetegn udadtil og et stort aktiv for kredsene. Fra 1950’erne og frem kom tamburkorpsene til.

Af Børge Schmidt

Orkesterarbejdet i FDF begyndte tid-ligt i forbundets historie. Allerede i 1904 oprettede man den første orkesterskole, og godt et halvt år efter dristede man sig til at give den første koncert.

Den 22. juli 1905 holdtes der kandi-datgilde for de to førere, cand. Teol. Ludvig Valentin og Alexander Reumert, og denne lejlighed benyttede orkesteret til sin debut.11 musikere bestod orkesteret af, og der var 13 numre på pro-grammet. Lemvig FDF havde i 1912 allerede trommer og fløj-ter, og før 1920 var der kommet gang i hornmusik-ken.

23

Af Asbjørn Fjordside

FDF’s Hornorkester, under ledelse af musikdirektør Frederik Them, var en ret så dominerende faktor i FDF’s virke og image. Medlemmerne med rang af Væbnere var organiseret i Orkesterpatruljen, der blev så stor, at man blev nødt til at dele den i to, hvoraf den oprindelige fik navnet Dur, og den nye kom til at hedde Mol. Desværre husker jeg ikke længere, hvem der var patruljeførere, og ej heller de enkelte medlemmer.

Billedet er angivet at skulle være fra 5. maj 1945. Det må være tidligere, eftersom skrædder Larsen da havde trukket sig tilbage fra FDF arbejdet. Billedhugger Ejgil Westergaard var medlem af orkesteret og kan måske huske flere navne, end de få jeg formår.

1 Skomager Lund2 Fru Revisor Thomsen3 Fru Vaskeriejer Østergaard4 Musikdirektør Frederik Them5 Sagfører H.P. Brodersen6 Søn af postbud Karl Larsen7 Skrædder Christian Larsen8 Billedhugger Ejgil Westergaard9 Typograf Aage Larsen. Søn af 710 Børge Henriksen, Kommuneassistent11 Murermester Vagn Pedersen12 Karetmager Laurids Hestbech13 Kommis Oluf Godtkjær Pedersen

Orkesterpatruljerne Dur og Mol

Musikken i FDF Lemvig24

Jeg kan godt lide, at gå til FDF, fordi jeg synes det er sjovt, og man får mange nye venner. Det er sjovt at være på lejr. Det var også sjovt, da vi holdt juleaften til FDF, og spiste flæskesteg og dansede om juletræ.

Maja Nielsen, Pilt

25

Af Ole Margon

I sommeren 2011 er der landslejr for alle fra Pilte-alderen og frem. Lejren forventer omkring 10.000 deltagere og er ét stort idé-laboratorium, hvor der for alvor bliver brug for fantasi og evner til at skabe nyt.

Fra FDF Lemvig skal vi mere end 40 af sted på landslejr.

Jeg tror, alle der har været med i FDF Lemvig og har deltaget i en af Landslejrene ved, at det er noget særligt.

Landslejren 2011 er endnu engang udtryk for, at ”FDF er den blå ide til tiden”. Hvor man måske for 50 siden udelukkende snakkede om pionerlejr med reb og rafter, er ”rammen” om landslejren i år Pascals laboratorium, hvor deltagerne hjemme i kredsen skal opfinde og være innovative.

FDF’erne får under lejren opgaver på deres mobil, og de skal opsøge information via de mange storskærme rundt på lejrområdet.

En ny måde at tage på landlejr - nemlig at deltagerne selv er med til at skabe lejren. FDF Landslejr 2011 skal være et udstillingsvindue og et idé-laboratorium for nye FDF idéer.

Vi skal tænke nye tanker i forhold til lejrens afholdelse i respekt for traditionerne. Kredsene, landslejrens ud-valg og deltagerne skal hjælpes til at tænke nye tanker om aktiviteter, forkyndelse og omverdensrelationer.

Der bliver tale om en stor innovationsdag, hvor store firmaer som Grundfos og Danfoss kommer og deltager i det kreative miljø, der bliver en del af Landslejren. Der er efterhånden tradition for at FDF´s protektor, Dronningen, kommer på besøg, i år er det ingen undtagelse.

I 2012 kan hun fejre 40 års jubilæum som regent, i den anledning bliver får hun foræret en bog af FDF, som sætter parallel til FDF og Dronningens engagement i netop FDF. Læs mere om FDFs Landslejr på www.FDF.dk/landslejr.

LandslejrePå landslejr i Pacals idé-laboratorium

FDF har haft kæmpe betydning for mit gåpåmod og min selvtillid, at kunne tage til FDF hver torsdag og vide, at man kommer ned til dejlige mennesker og et spændende program er helt fantastisk. FDF har skubbet til rigtig mange af mine svagheder og gjort dem til en styrke. Blandt andet har jeg klatret i 15 m høje bøgetræer og rappellet ned igen medhjertet oppe i halsen mens det stod på. Men bagefter var jeg meget glad for, at jeg havde gjort det. En anden ting, som FDF har skubbet til, har været samarbejde, det er en meget svær kunst, men i FDF har der været opgaver, som kun kunne løses med samarbejde fra både fremmede og tæt knyttede venner. Det største samarbejde, jeg har lavet, var, da jeg sammen med Erik, Andreas, Philip, Preben og Jens byggede raftestativet foran FDF-huset. Det er allerede ved at være flere år siden, hvor Preben kom ind med ideen til stativet, som han havde bygget i sin egen have. Vi skulle selv lave rafterne, så vi brugte en hel lørdag på at hente friske lærkerafter. Herefter brugte vi hele efteråret på at afbarke rafterne med et par plæneklipperjern og en afbarker. Det var hårdt og beskidt arbejde, men det var hyggeligt at stå sammen nede i kælderen. Da vi næsten var færdige, valgte vi at afbarke de sidste rafter (en 5-6 stykker) på en nat, hvor vi så ville skiftes mellem at se Indiana Jones film og afbarke. Og så blev vi færdige med afbarkningen. Herefter var der stadig lang vej, for stativet skulle nu stilles op, og det tog igen nogle aftener, hvor vi bandt masser af krydsbesnøringer, og sidst på vinteren stod det endelig færdigt. Det var rigtig dejligt at have en følelse af, at det var lykkedes, og det så godt ud, og det ville kunne bruges af alle. I dag klatrer børnene rundt i det, laver gynger i det og bruger det som et rigtig godt klatrestativ.

Jakob Hansen, Senior

Landslejre26

Af Ole Margon

Det ændrede mit liv og begyndte med rislen ned af ryggen.

Jeg kan huske det, som var det i går, men det er snart 30 år siden, at jeg for første gang gik hen over bakken til lejrbålspladsen på Sletten. Vi gik sammen i flok. Et kæmpe optog af blåklædte drenge og piger på vej fra vores kredsplads til det store åbningslejrbål. Det summede og sydede af spænding og forventning, og efterhånden som det store optog af deltagere fra hundredvis af kredse nærmede sig, blev lyden af mu-sikken højere og højere. Jeg kunne næsten ikke vente. Men pludselig var jeg der. Midt i et hav af FDF blåt skyllede jeg i en begejstringsbølge hen over den lille bakkekam til tonerne af et af tidens største hits; ”Jut-landia”. Overalt var der mennesker. I tusindvis sang de med, klappede i takt og råbte. Det var næsten umuligt at forstå. Så forskelligt og langt fra klassemødet hjemme i kredsen og så alligevel så bekendt og tæt på.

Jeg kan godt li’ at gå til FDF, fordi jeg hygger mig med vennerne, som ikke går i klassen, og laver sjove ting sammen med dem. Jeg kan godt li’, når vi laver sjove ting, som røve en kiosk og lave kuglebaner. Jeg er glad for, at der er mange ting at lave.

Villiam Nygaard, Væbner

Jeg var ikke længere alene en lille 13-årig dreng fra Herning. Jeg var også en rigtig FDF’er, der havde fået lov til at være med til noget af det største i FDF: Landslejr! Det var altså sandt, det min far havde fortalt mig derhjemme. At landslejr i FDF er helt specielt og et minde for livet. Det kan være svært at forstå med hovedet, men kroppen lyver ikke. Det begynder med en rislen ned af ryggen og varer resten af livet. Omkvædet fra årets landslejrsang:”Her får livet energi,leg og fantasi.Sammen skaber vi lejrens melodiHer er fællesskab og festFolk fra øst og vest.” Her er det FDF, når det er bedst

Det ændrede mit liv og begyndte med en rislen ned af ryggen

27

Landslejr 2006

Landslejre28

Landslejre 29

Af Rasmus Hansen

Landslejren i år 2001 er et af de FDF-minder, jeg allertydeligst kan huske. Mange måneder i forvejen begyndte vi at lære alle de ting, som vi skulle kunne, når lejren begyndte. Vi skulle kunne bygge en lejr op med reb og rafter, kløve brænde med en økse uden at ramme vores eget ben og meget, meget mere.

Endelig kom dagen hvor vi skulle af sted. Vi stod klar ved kredshuset i Lemvig længe før bussen, der skulle føre os til Sletten, kom. Mødrene stod som sædvanlig og plaprede om, hvordan vi dog skulle overleve så længe uden dem, mens fædrene tog det stille og roligt og glædede sig til 12 dage med fred og ro.

Da vi blev smidt af bussen på Slettens område, var der langt at gå. Vi var godt nok blevet informeret om den lange gåtur ind til lejren, men det føltes alligevel som MEGET langt. Det var bagende varmt, og da vi nåede til Julsø, sagde vores leder, at vi skulle dyppe vores hatte i søen, så vi konstant kunne blive kølet ned.

Vi skulle bo i et område, der hed Nysgerrigheden. Landslejren var delt op i mange dellejre, der hver blev kaldt for en eller anden form for ”egenskab”: Nys-gerrigheden, hvor vi boede, Viljen, Styrken, Håbet, Lidenskaben, Visdommen og Smerten. I Smerten holdt ”Intetheden” til. Ideen var så, at man i løbet af lejren skulle prøve at opdage alle de ”gode” sider af sig selv, så man ikke ville blive til en af dem fra Intetheden.

FDF Lemvig havde slået sig sammen med Stadil Vedersø FDF om at bygge en stor, flot lejr. Der var et stort tårn, som Stadil Vedersø stod for, så man overalt i Nysgerrigheden kunne se, hvor vi holdt til. Der var fine borde med tilhørende bænke, brusekabiner osv. Alt sammen bygget med reb og rafter! Men der er en ting, jeg husker specielt tydeligt fra vores lejr: Fedtfælden! Princippet i en fedtfælde er, at alle mad-rester bliver smidt i et kæmpe hul, og når lederne ikke længere syntes, de kunne styre os, truede de med at smide os derned!

Et par gange i løbet af lejren var der ”stort lejrbål.” Det betyder, at alle dellejre på hele lejren var samlet til ét stort fællesarrangement ved den store scene. Jeg kan huske det ene store lejrbål ganske tydeligt. Vi var alle sammen taget derop i den tro, at det var et ganske almindeligt lejrbål, men nej. Underholdningen var fantastisk. Der var motorcykler, ild og meget mere. I alt sin enkelthed var der alt det, en 11-årig knægt synes er virkelig fedt!

Men efter sådan en god gang underholdning, skal man selvfølgelig lave noget. Vi blev sendt på natløb. Det var noget med, at ”Smerten” havde fået lidt for meget kontrol over de gode egenskaber, og de skulle så ud og bekæmpes. Det eneste, jeg kan huske fra natløbet, var, at der var kæmpe store projektører, der lyste op i luften ved hver post. En af posterne gik ud på, at man skulle spille ”menneske-kryds-og-bolle.” Det betyder, at det i stedet for brikker er mennesker, der skal lægges på en kæmpe stor bane. Vi var kryds, og da jeg så skulle ligge øverst i et kryds, faldt jeg i søvn. Da vi havde vundet kampen, blev jeg vækket, og vi gik trætte videre til næste post.

Hen mod slutningen af lejren blev der holdt en stor gudstjeneste. Dronningen var der, forældrene til næsten alle lejrens deltagere var der. Det var kæmpe stort! Det blev dog for stort, da alle 30.000 mennesker skulle samles på et relativt lille areal – i 40 graders varme! Jeg kan tydeligt huske, at vore ledere blev ved at hælde vand ned ad ryggen på os. Jeg troede bare det var for at drille, og jeg blev faktisk rimelig sur på dem. Efter gudstjenesten fandt jeg ud af, at det ganske enkelt var fordi, at der var så mange, der havde fået solstik og var besvimet i heden!

Turen hjem husker jeg ikke så godt, da vi alle var rigtig trætte og derfor sov hele vejen hjem – og de næste 14 – 15 timer!

Jeg begyndte, at gå til FDF, fordi jeg var med min ven, Laurids, nede at sejle i kano. Det er sjovt at være til FDF, fordi jeg kan være sammen med Laurids.

Jonas Mose Larsen, Væbner

Landslejr 2001

Landslejre30

Store Mads.

Her er vores køleskab.

Udsnit af køkkenet. Forrest her vores komfur.

Ingen straf at gå ud med skraldespanden, den var lige rundt om hjørnet. Også kaldt ”fedtfælden”.

Jeppe hugger brænde hele dagen

Vores lejr.

Drengenes telt

Landslejre 31

Landslejren 1976

Ret tidligt i forberedelsen fandt landslejrudvalget ud af, at lejrens slogan skulle handle om at være fri.Ordet indgår jo først og fremmest i forbundets navn. Lejren blev delt op i ti forskellige byer med hverderes tema. Da lejrchefen Egon Andsbjerg Larsen mødtes med tegneren Birger på bureauet A-reklame,blev det aftalt, at han skulle tænke over lejrens slogan i en uges tid. Og stor var glæden for udvalget, dadet viste sig, at tegneren havde videreudviklet ideen fra ”Fri, så det mærkes” til en slags frimærkeark,hvor hvert enkelt mærke fortalte om de forskellige byers kendetegn. Ovenikøbet blev der plads til etdobbeltmærke, som tydeligt fortalte, hvor i landet lejren fandt sted. Man valgte også at lave et lille arkmed mærkerne, som derefter kunne sættes på brevene før og under lejren. Nogle frankerede kun brevenemed lejrmærkerne - og postvæsenet har åbenbart set gennem fingrene med den slags ikke-autoriseredefrankeringer!

Landslejre32

Ret hurtigt fandt landslejrudvalget ud af, at lejren ikke skulle bygges over samme læst som Marselisborg-lejrene.På den første Julsølejr i 1967 var der blevet tilbudt såkaldte interessegrupper for de ældste afdrengene, Seniorerne. Men på denne landslejr skulle aktiviteterne være for alle deltagere.Tanken om de tre tidsperioder Naturfolket, Chr. 4-byen og Nutidslejren var grundlaget for lejrens tema, og var et brud med den hævdvundne landslejrtækning.

Det skulle også fremgå tydeligt af landslejrplakaten, som blev skabt af Birger fra bureauet A-reklame.Lejrens slogan: ”Tre tiders lejr - alle tiders lejr!” blev ”født” ved samme lejlighed. Julsølejren i 1972 gav foralvor startskuddet til en fornyelse af både arbejdsstof og omgangsform i det daglige kredsarbejde.

Landslejren 1972

Jeg begyndte til FDF, fordi Clara spurgte, om jeg ville med. Jeg synes, det er sjovt, og jeg har fået mange nye venner i FDF. Det er også sjovt at være til overnatning.

Signe Andersson, Pilt

1937 med Marselisborg LandslejrenAf Asbjørn Fjordside

I dette 35 året for FDF Korpsets stiftelse var den alt-overskyggende begivenhed Jubilæmslejren ved Marselisborg i Aarhus. Vi havde på det tidspunkt en ret så farverig politifuldmægtig i Lemvig, som hed Palle Højbye. Han var noget af en huspoet hos FDF og forfatter til flere af teksterne i den ret så populære March- og Lejrsangbog, der udkom en gang om året og kostede den svimlende sum af 35 ører.

Til Marselisborg Landslejren havde Palle Højbye begået en meget populær sang.

Fra Lemvig var der tre, som cyklede til Aarhus. Jeg husker kun, at en af dem hed Lautrup Han var et par år ældre end jeg, og i familie med pastor Lautrup og boede på dennes adresse Østerbrogade 21. Fornavnet er smuttet for mig.

Alle andre benyttede den mere bekvemme udvej med ekstratog. Da det vendte tilbage, tog min kære morfar mig ved hånden, og sammen spadserede vi op på stationen og tog imod alle de glade FDF’er, der vendte hjem. En oplevelse for livet rigere.

Landslejre 33

FDF Lemvig har været på et utal af sommerlejre gennem de sidste 100 år. På de næste sider kan du læse forskellige småhistorier om mindeværdige sommerlejre gennem tiden.

Kredstur til Søndervig Af Asbjørn Fjordside

Engang i sidste halvdel af trediverne havde værten på Afholdshotellet, P. Lustrup, frasagt sig dette job til fordel for et tilsvarende på Badehotellet, ”Klitten” i Søndervig, hvilket medførte, at der i en Pinse blev lejlighed til at arrangere en kredstur til Søndervig.

De mest barske tog turen Lemvig-Søndervig og retur på cykel. Vi andre mere vattede kørte med Jacob Riis’ bus, der var hyret til lejligheden.

Vi var indkvarterede i bygningen til højre for hotellet, hvor vi lå i vore soveposer på det bare, hårde gulv. Bygningen blev kaldt ”Hvilen”.

Aftenfornøjelse for såvel de lokale beboere som os var lejrbålet, musikken fra orkesteret, samt Søren Lyngs underholdning, hvortil han gerne havde en eller anden assistent, ofte Niels Stausholm ”Julemanden” eller Svend Erik Petersen, søn af ingeniør Felix P., der var ansat ved Vandbygningsvæsenet.

Jeg husker en sketch, hvor Niels Stausholm kom ind med en pind, hvor der i den ene ende hang en lap papir, bundet til med et kort stykke snor.

Hvad er det, du har der? Det er et barometer. Hvordan virker det? Jo, ser du, lige nu er det godt vejr, så hænger den lige så stille sådan her. Hvad så, når det regner? Så er den våd, og når det blæser blafrer den frem og tilbage. Men hvad så i tordenvejr? Det ved jeg ikke, for da kravler jeg altid ind under min seng.

En anden, der ofte gav et nummer, var Christian Black Raunsbæk, der var ekspert i, at kunne spinne med en lasso af flagline.

Kredstur til Thyborøn Af Asbjørn Fjordside

Efter at have afsluttet sin skolegang, blev Børge Rønn, søn af bådbygger Poul Rønn, Teglgaardsvej 6, ansat som trafikelev ved VLTJ Jernbanen, hvor han som uddannet trafikassistent blev udstationeret på stationen i Thyborøn. Her oprettede han inden længe Thyborøn FDF Kreds, hvorom jeg husker, at en af hans nærmeste medarbejdere blev kommis, Anker Kaalund Christensen, der senere overtog kolonial- og skibsprovianteringen, Vestergade 31 i Lemvig.

Da Thyborønkredsen havde etableret sig, var det oplagt for Lemvigkredsen at aflægge et besøg. Så en søndag havde vi bestilt tilstrækkelig plads i morgen-toget, så alle store som små kunne komme med. Vi nåede dertil lige så betids, at vi kunne overvære Højmessen i kirken.

Den efterfølgende middagsbespisning, var arrangeret således, at vi fra Lemvig blev udliciterede, så de lokale hver fik en 4 - 5 mand med hjem. Hvem, jeg var sammen med og hvor, er glemt.

Da vi jo var i den havn, der har ord for at præstere landets fine kvaliteter i konsumfisk, gik jeg på vejen til spisestedet og drømte om, at den ventende middag skulle byde på en stor, stegt rødspætte. Sådan skulle det ikke gå. Værtsfamilien havde flottet sig, så vi fik oksesteg med skysovs og nye, hvide kartofler.

På den tid var Thyborøn delt i to, Kirkebyen og Havnen, der dengang var skilt fra hinanden af nogle flade engarealer, som ofte stod under vand med vejen som en enlig navlestreng de to bebyggelser imellem.

Efter en tur ved havet var tiden nået derhen, at vi skulle med toget tilbage til Lemvig.

På sommerlejr i 100 år

Jeg går til FDF, fordi det er sjovt. Jeg kan godt lide at komme på lejr. Jeg kan bare godt lide at være til FDF.

Laurids Pedersen, Væbner

På sommerlejr i 100 årmvig34

Sommerlejr Sønder Søgaard i Tørring Af Asbjørn Fjordside

Chokket over den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 undgik ikke at lægge en vis dæmper på mange af danskernes aktiviteter. Da sommeren var over os, var vi dog ikke mere medtagede i FDF, end at det blev besluttet, at vi ikke ville snydes for en sommerlejr. Med dags varsel blev det besluttet at henlægge denne som en teltlejr på det, så ofte før benyttede areal ved Sønder Søgaard. En naturskøn, fredfyldt plet, passende hjemmefra.

Terrænet, vi kunne disponere over, var en bred daleng, der gennemstrømmedes af en lille bæk med høje sider, hvorfra strømmede et par kilder med det klareste drikkevand. Over den sydlige skrænt groede en lille skov, hvor vi havde en generel tilladelse til at sanke brænde fra skovbunden til brug for vore små madlavningsbålsteder og lejrbålet om aftenen. Over den nordlige skråning lå gården Sønder Søgaaard, hvor vi kunne købe mælk og kartofler, som vi selv måtte grave op.

Dagene gik efter det traditionelle mønster for en sommerlejr. Reveille. Morgentoilette med renligheds-parade og morgenmad med havregrød efterfulgt af rugbrødsmadder med marmelade. Om middagen varm mad tilberedt over små åbne bål. Førstepriorieteten havde hakkebøffen med brun sovs og hvide kartofler. En dag prøvede vi noget helt nyt efter en fundet opskrift. Det var Svenska Køttbullar, stegt af en fars af svine- og kalvekød, tilsat kartofler, løg og fedtstof. Lidt anderledes i konsistens end traditionelle frikadeller. Til formålet havde vi to glødebål i gang. Det ene til stegningen på pande, det andet i en gryde at holde bullarne varme.

Hvem der deltog i lejren ud over mine patrulje-kammerater, har jeg, med en enkelt undtagelse, ikke længere styr på. Undtagelsen går på, at Finn Haunstoft en dag intetsteds var at se. Anført af Carl Henry Sløk, var vi nogle stykker, der gik ud at lede efter ham. Efter at have råbt hans navn et par gange fik vi svar, og lidt efter kom han ud af den tætte bevoksning af tagrør, som adskilte lejrpladsen fra den store Horn sø. Han havde fået øje på en Dompap, som han forgæves havde prøvet på at fange.

Jeg kan godt lide at gå til FDF, fordi vi laver sjove ting fx fireballs, hverdagsovernatning og ”røver kiosken”, og man kan mødes med sine venner i FDF. Lederne er søde. Jeg glæder mig til, vi skal på landslejr til sommer, jeg tror det bliver rigtig sjovt.

Oliver Hornstrup, Væbner

35

Sverige var fantastisk Af Jes Aagaard

Sommeren 1988 var en fantastisk sommer. Ikke fordi der var OL i Seoul, men fordi Alf og jeg havde fornøjelsen af, at have 42 seniorer FDF’ere fra Lemvig med til Sverige på kanotur. Det var en gammel drøm, der gik i opfyldelse.

Vi havde taget tilløb i mange år, men der kom hele tiden et landsmusikstævne, en landslejr eller en Skotlandstur i vejen. Så vi var faktisk begge rejst fra byen for at læse i henholdsvis Odense og København, da Harry Mæng ringede en sen aften og spurgte, om det ikke var noget for os at lave en kanotur til Sverige for en flok unge mennesker. Top – den var vi med på.

Det blev til distanceplanlægning og træningsture til Sletten og Julsø samt kæntringsøvelser i verdens mindste svømmehal på Christinelystskolen. Alt sammen øvelser for at få tømmeret et godt sammen-hold ind i en gruppe. En af udfordringerne var vores telt. De gamle gule patruljetelte er fantastiske til lejrliv med god transport, men når de skal pakkes i en lille kano, så fylder de rigeligt.

Riis’ busser sørgede for sikker transport de 800 km op til Glaskrogen naturreservat, der ligger i det natur-skønne Värmland. Hvor der ligger en 28.000 ha. store vildmarksområde med slyngede vandløb, 300 store og små søer og uendelige skove af gamle nåletræer. Vores udgangspunkt for turen var selvfølgelig Preben Mortensens Kanocenter i Årjäng. Preben er dansker, og har viet sit liv til kano og wildlife.

Endelig på vandet med en flåde af 21 kanoer og 42 superfriske unge, selv Anders Kallesøe var frisk dengang. De første dage gik med at få sat de rette folk sammen i kanoerne, så det fungerede godt med fart og styring for hele holdet. Den ultimative stærkeste padler var klart Mads Anton, som kunne skovle vandet fra en sø ned i den ene ende med et par enkelte tag. Så var det med en mere afslappet stil, Britt Torsell foretrak sol frem for paddel i sin kano. Som ansvarlig for en flok blå vandlopper lærer man ret hurtig at tælle til 21!

Hver dag havde sine udfordringer og oplevelser, men en af de faste kampe bestod i at komme først til de store lejrpladser. Hele det store område omkring Glaskrogen er indrettet med fine lejrpladser, så naturen ikke slides for meget. Så hver dag over middag handlede det om at få flokken til at sejle hurtig nok til at kunne nappe de bedste pladser for næsen af de mange andre hold.

Hatten af for Lemvigs FDF’ere. Så snart vi havde fået Ingelise Borup ud af soveposen, blev lejren pakket, og vi var tidligt på søen, hvilket er en betingelse for at komme langt og først.

Jeg tror, det var en stor oplevelse for de fleste, at opleve den storslåede svenske natur med fiskeørne, klipper og store vidder. Det er ikke ofte danskere sejler rundt på det vand som de også drikker af. Alt i alt havde vi en fantastisk tur, hvor lejrliv, fællesskab og fysiske udfordringer gik hånd i hånd.

1988 Kanotur til Sverige

På sommerlejr i 100 årig36

Af Lisbeth og Simon Simonsen

Dette år foregik sommerlejren som noget nyt. En 14 dages tur til Færøerne.

30 børn, unge samt ledere var af sted i 14 dage. Vi havde forberedt os gennem længere tid med at lære om øernes historie og geografi. Vi lavede forskellige aktiviteter for at samle penge ind til turen. Det var dyrt dengang - 2500 kr. pr. deltager.

Kørelærer Kragelund i Bredgade havde en ældre bus, som vi var så heldige at kunne leje. Den havde aldrig været uden for landets grænser og skulle nu på sin første udenlandstur. Jørn Lai var en sikker chauffør gennem hele turen, han havde dog noget bøvl med varmeapparatet i bussen, men det gik.

Lørdag den 17. juli sejlede vi fra Esbjerg med kurs mod Torshavn. Kursen var sat. Hele vejen fra Horns Rev til Torshavn blev der ikke drejet på roret. 36 timer var vi undrevejs og turen gik fint.

Vi boede den første uge i en spejderhytte i Fuglefjord, hvorfra vi tog på mange ture rundt på Færøerne. Vi havde bestilt en bådtur ud til et stort fulglefjeld, men måtte vente i næsten 5 dage før der var vejr til det, men så var det også af sted med 1 times varsel. En stor oplevelse for alle, at sejle i små både langs 600 meter høje klippersider med hundrede tusinde af forskellige fugle. Selv en ”lemviger” så vi, hed vist nu en Lomviger.

En dag var vi inviteret ind i et privat færøsk hjem og fik serveret lokale specialiteter. Ikke alle synes om de specielle retter.

Vi var også til gudstjeneste i en lille gammel trækirke, meget flot, men gudstjenesten var nu meget lang.

En anden dag tog alle drenge ud at fiske ved en lille havnemole. Der var bid hele tiden, og vi fik rigeligt med mad med hjem til aftensmaden. Ugen gik også med besøg i Klaksvig, hvor vi også så kirken og var i en fin svømmehal. Et par vandringer i fjeldet blev det også til.

I den 2. uge på øerne flyttede vi ind på en katolsk skole lige midt i Torshavn, hvor vi boede og sov i en fin gymnastiksal. Vi besøgte en del seværdigheder og shoppede i Torshavn. Var en tur til et meget historisk sted. Storbonden på Kirkebøy, 17. generation boede nu på gården.

En særlig stor oplevelse var en heldagstur til øen Nolsjø. Øen ligger ca. 5 km overfor Torshavn. Vi sejlede i et tidligere Norsk hospitalsskib ud til den sydligste spids af øen og blev sat i land i gummibåde. Det var meget spændende. Vi var inde at se Europas kraftigste fyr og hilse på Fyrmesteren. Herefter gik vi op over fjeldet midt på øen og ned til Nolsjø by. Her besøgte vi en dansker, der lever af at stoppe fugle ud.

Hen under aftenen kom hospitalsbåden tilbage og hentede os. Det var blæst meget op, så vi blev vippet kraftigt i den lille båd.

Vi var så heldige at være i Torshavn, mens Færøerne fejrede deres nationaldag den 29. juli. Der var mange optrin, sange, kædedans i gaderne og en stor rokonkurence i havnen, hvor byerne kæmpede mod hinanden. Det var en spændende dag.

Dagen efter var det så for hjemadgående med det gode skib Norrøna.

Den 1. august kom vi til Lemvig efter næsten 40 timers rejse - godt trætte, men store oplevelser rigere.

Sommerlejr på Færøerne

Sommerlejr for de store børn i FDF Lemvig i juli måned 1993. På sommerlejr i 100 år 37

NetværksPatrule konKurence (Nepaku) Af Søren Brunsgaard Poulsen

Jeg kan huske vi startede ude på en parkeringsplads ude ved Birn i Holstebro. Herefter gik vi rundt efter poster hele natten.

Vi skulle undervejs finde poster, som var lige til og andre, som var skjulte poster. Der var poster, som var bemandede, og andre var kodepapir eller lignende. De skjulte poster kunne f.eks. være en lampe, som lyste et specielt mønster, som så var en morsekode, eller en plakat, som bare var hængt op på vejen.

Undervejs blev vi testet i udholdenhed med vores træthed og med sult. Vi skulle gå noget, der ligner 20 kilometer på den weekend, og det er meget, når man ikke ved, hvor langt der er til slut.

Om natten sov vi på et autoværksted. Her sov vi alle sammen, og der var hygge og sang. Anden nat blev det ikke til mange timers søvn. Jeg mener, det sluttede kl. 10 om morgenen, og vi sov nok kun et par timer.Morten WM var flere gange ved at knække under, fordi han mente, at hans taske sad alt for dårligt. Så vi blev nødt til at lave flere stop.

2000

Det har været en super sjov oplevelse, når jeg selv ser tilbage på det, men mens det stod på, var det hårdt. Jeg kan huske, jeg blev meget overrasket over, vi fik en andenplads. Jeg havde aldrig troet, at vi var så seje. Og de gamle var meget stolte af os, da vi kom hjem. Mener, vi gik lige i bad og sov til kl. 17, da vi kom hjem. Blev nødt til at skrue meget ned for varmen, da jeg var så kold, at vandet føltes skoldende.

Det er en af de mange ture, som FDF har givet mig, som jeg ser tilbage på med et smil og mener, at det har formet mig til den, jeg er i dag.

På sommerlejr i 100 årig38

Jeg ved ikke, hvorfor jeg går til FDF, men det er sjovt, når vi laver forsøg med raketter. Det er også sjovt at overnatte i FDF-huset, og være på lejr.

Lars Kirk, Pilt

Bjergbo af Dorte Andersen

I Kristi Himmelfartsferien drog en flok glade FDF’ere fra Lemvig på sommerlejr. Turen gik til ”Bjergbo”, der ligger i Skyum Bjerge på Thy.

TorsdagVi tog af sted fra kredshuset i bus, og vi ankom til lej-ren sidst på formiddagen. Efter endt indkvartering og en god frokost stod resten af dagen i ”Disneys” tegn. Børnene blev delt op i hold opkaldt efter forskellige Disney tegneserier, og opgaverne de skulle løse på posterne, var også lavet ud fra Disney. De skulle fx lave et skuespil om Dumbo, spise spagetti som Lady og Vagabonden, gætte navnene på forskel-lige disneyfigurer, samle puslespil og meget mere. Sidst på eftermiddagen var alle gøglertingene oppe af kasserne, og der blev gået på stylter, jongleret, lavet ballondyr, leget med Diabolo/djævlespil osv. Dagen sluttede med en god gang lejrbål med sange, råb, skuespil, sketch, lejravis osv. og til allersidst en aftenandagt. Det var nogle godt trætte børn, der blev lagt i seng den aften. FredagUha – de vågner tidligt sådan nogle FDF-børn. Ca. lidt i 6 var det morgen, og ”Den store konkurrencedag” kunne begynde. Børnene blev igen delt op i hold, og disse hold skulle konkurrere mod hinanden hele dagen. Hvert hold skulle lave en holdfane og et kampråb, og de fik farvet håret i hver deres holdfarve, og fik tildelt et pointbarometer. Så kunne udfordringerne begynde. Hvilket hold kunne kaste længst med en gummistøvle, var bedst til at balancere med et æg, gå krabbegang, lave en menneskepyramide, spille golf, gå med benene bundet sammen, sækkeløb, køre trillebør, gå to med en bold uden at røre den med hænderne, tovtrækning og meget mere. Der blev kæmpet ned næb og klør i de forskellige dyster - pointene var nemlig små slikposer.

Sidst på eftermiddagen var alle godt trætte, så der blev slappet af med en god film på storskærm. Dagen sluttede igen med lejrbål, lejravis og aftenandagt inden de meget trætte og beskidte børn blev lagt i seng. LørdagDet var knap så tidligt morgen denne dag. Formid-dagen stod i ”Den store badedag”s tegn. Alle FDF-børn skulle i bad (nogle mere frivillige end andre) og efter endt badning, skulle der ryddes op på sovesalene, så vi havde nogenlunde styr på, hvem der skulle have hvad med hjem næste dag. Resten af formiddagen var vi på bjergbestigning i Skyum Bjerge og en tur ved stranden. De to foregående dage var blevet brugt til at kæmpe mod hinanden, så eftermiddagen blev brugt på fælleslege, pandekagebagning, fodbold og mere gøgl. Til aften skulle vi lave bålmad, stegte kyllingelår m/kartoffelmos, gulerødder og agurker – mums, hvor det bare smagte lækkert. Til dessert fik vi snobrød. Dagen sluttede med et brag af et lejrbål, lejravis og aftenandagt. Da det var sidste aften, fik de der havde lyst, lov til at se endnu en film på storskærm, og så var det ellers sengetid. Men der blev de snydt – for kort efter de var kommet i nattøj, skulle de i tøjet igen, for nu var der natløb. Efter en tur ud i natten med lidt overraskelse og nogle pigeskrig, var det blevet tid til at sige endeligt godnat. SøndagUha – hvor vi sov godt. Men vi skulle ud af poserne, og til at pakke sammen for i dag skulle vi hjem. Alle fik pakket deres ting, og der var tid til at lege lidt inden forældrene kom for at hente børnene sidst på formid-dagen. Det var nogle meget trætte børn og voksne, der drog hjemad søndag, men vi havde haft 4 dejlige dage sammen på endnu en vellykket FDF-Sommerlejr.

Maj 2007

På sommerlejr i 100 år 39

Af Rasmus Hansen

Vi begyndte lang tid i forvejen med at planlægge vores tur. 2005 var året, hvor den kære H. C. Andersen fyldte 200 år, hvilket betød, at vi havde H. C. Andersen-tema på vores båd. Der skulle syes banner, der skulle hænge i masten. Der skulle findes historier, der skulle læses højt vha. en megafon fra en person, som sad halvvejs oppe i masten osv.

Da vi havde sejlet rundt omkring Vejle et stykke tid, vendte vi snuden mod Odense, for hvilket sted er bedre at fejre H. C. Andersens fødselsdag end i hans egen fødeby? På vej ind ad Odense Fjord skulle vi til at gøre klar til vores ankomst. Banneret skulle hejses, og Lars med megafonen skulle hejses op, så højtlæsning-en kunne begynde. Det var alt sammen meget hygge-ligt, og vi blev enige om, at nu fortjener hr. Andersen ikke mere opmærksomhed på vores tur.

Besøg i Odense 2005

Tur i riggen

På tur med Mytilus - FDF Vejles båd2005 Hilsen til H.C. Andersen

For der var jo mange flere dage på turen. Der skulle også holdes nattevagt. Nogle nætter blev der sejlet igennem, og andre nætter skulle vi ligge for anker, for når vi nu er u’ å’ æ’ haw, skal det gøres ordentligt. Men selvom det alt sammen lyder meget godt, er det nu meget bedre at overnatte i havnen. Man bliver aldrig forstyrret af én, der råber; ”VI VENDER” efterfulgt af larm nok til at vække de døde til live, mens man bliver kastet rundt i kabinen under dækket.

Da vi endelig var tilbage, hvor vi startede i Vejle, stod den på rengøring – og skipper var ikke let at gøre tilfreds. Men det lykkes da til sidst, og vi kunne alle vende næsen mod Lemvig – meget, meget trætte.

På tur med Mytilusg40

FDF-båden Mytilus, er en sejlbåd som ligger i Vejle havn. Vi har været af sted to gange. I pinsen 2009 og i pinsen 2010. Første år gik turen til Fredericia, hvor vi lagde til i Fredericia havn. Det andet år gik turen op omkring Tunø og Samsø.

At være ude og sejle med Mytilus er fedt, fordi man får set tingene fra en hel anden vinkel. Man er jo sammen med alle sine venner hele tiden, og det gør, at man snakker mere sammen, og man faktisk er tvunget til at snakke med dem, da der jo ikke er andre :-)

Det særlige ved at sejle er, at det er nogens levemåde. Der er nogen, der sejler hele livet. Det, synes jeg, er specielt. Man får oplevet, hvordan det er at skulle klare sig ude på vandet. Det kan være svært i nogle tilfælde.

Af Frederikke Bitsch Madsen, Seniorvæbner

Af Line Juulsgaard Mathiasen, Seniorvænber

”Det er en kæmpe oplevelse at sejle med Mytilus, det er hele ferien værd. Det er sjovt at bade, sejle, komme i land efter nogle timer/døgn ude på vandet og at hænge bag båden... Skibets besætning KAN være så sjov, at man næsten får ondt i maven af grin…

Mytilus 2009 og 2010

På tur med Mytilus 41

FDF Lemvig har igennem årtier haft kontakt med The Boys Brigade og The Girls Brigade i Uphall, West Lothian i Skotland. Hvilket har betydet, at FDF Lemvig siden 1976 flere gange har haft besøg af B.B og G.B fra Skotland, og FDF Lemvig har flere gange taget turen over Nordsøen for at besøge Skotland og her opleve lejrlivet i det skotske højland. Mange tidligere FDF’ere har knyttet venskaber, der varer for livet.

Af Per Korsgaard

Vi havde besøg af skotter, og vi skulle sejle en tur i vore kanoer på Storåen fra Bur til Vemb. En dejlig strækning at sejle på med strømmen.

Ikke alle skotter var vant til at sejle i kano, men det måtte vi råde bod på med den nødvendige instruks før afgang. Kanoerne var i vandet. Og næsten alle deltagerne i bådene. Alle kanoer skulle – så vidt muligt - befolkes af en dansker og en skotte. Af en erfaren FDF’er og en uerfaren skotte. Fint nok. Så skulle turen nok lykkes perfekt. Jeg sad i vores kano, og havde sat stævnen ind på brinken, og min kanopartner Joan skulle sådan set bare træde op i kanoen og sætte sig. Problemet var blot, da Joan trådte op i kanoen satte den sig fast på åkanten, og vi kunne ikke sejle.

Jeg prøvede, at forklare Joan, at hun skulle skubbe forsigtigt med sin padle, men for at være lidt effektiv rejste hun sig op i kanoen, og begyndte at skubbe fra land. Jeg råbte, og forsøgte på mit bedste skoleengelsk at forhindre handlingen, men - ak - for sent. Kanoen tippede rundt, og vi røg begge i vandet.

Hvordan kan man dog kalde en by for Tim?Et år havde vi besøg af vore venner fra Skotland. Den første uge gik med fælles sommerlejr på Nyvang. Den næste uge med turistture forskellige steder hen i nærheden. Vi kørte mod syd til Jelling og Legoland. Men da vi kom til Tim udbrød en af skotterne: Hvordan kan man kalde en by for Tim”. På engelsk et almindeligt drengenavn. Bedre blev det ikke, da vi var kommet lidt længere på vores tur. Her kom vi nemlig til No…

SkotterneWest Lothian og Lemvig Besøg fra Skotland 2003

Skotterneig42

Skotland1978

Skotland 1983

Skotland 1987

Jeg synes, det er sjovt at være til FDF, fordi man får mange nye venner. Det er også sjovt at være til overnatning og på lejr. Man lærer mange nye spil, når man er til FDF.

Clara Pedersen, Pilt

Der var dybt på stedet. Joan kom hurtigt i land, - hun var jo også nærmest. Men jeg måtte svømme lidt i den lidt stærke strøm.

Da jeg fik hovedet oven vande, så jeg, at min kasket og min padle stille og roligt bevægede sig med strømmen væk fra os. Men den fik vi nu hurtigt fat på igen.

Hele episoden måtte have set mægtig sjov ud, for alle danskerne morede sig af hjertens lyst; Per blev sendt i vandet. Men ikke en eneste skotte fortrak en mine over hændelsen!! Måske fandt de hele hændelsen pinlig!

Nå, men efter en naturlig forsinkelse, sejlede vi alle videre ad den planlagte rute og gik efter nogle timer i land i Vemb, hvorefter turen pr. bil igen gik tilbage til Lemvig. Efter en dejlig sejltur.

Skotterne 43

Af Hans Wagner, historiker FDF var fra starten tænkt som et arbejde for byernes fattige drenge. Da Holger Tornøe som ganske ung skrev sine første tanker om FDF i sine stilehæfter, havde han to mål i tankerne. Det ene var at forkynde evangeliet, det andet at give byernes mange fattige drenge nogle af de muligheder, som ellers kun de mere velstillede havde. Holger Tornøe kunne selv tilbringe sin ferie i natur og frisk luft på en stor gård i Jylland. Omkring 1902 voksede de danske byer eksplosivt, og for de mange arbejderbørn var det meget vanskeligt at komme blot en kort tid væk fra stenbroen og den travle hverdag. Det ønskede Holger Tornøe og mange andre at ændre på. FDF’s stifter tilhørte en del af det danske kirkeliv omkring KFUM og en række andre frivillige organisa-tioner, som både havde et kirkeligt og et socialt sigte. Drengene skulle ud i den friske luft, dyrke idræt og have noget ordentligt at spise. I den vagthavendes optegnelser fra Jomsborg-lejren i Nordsjælland kan man læse, at drengene blev vejet, når lejren var slut. De skulle helst have taget på. Desuden havde de et nationalt sigte, som så mange andre på den tid. Drengene skulle vokse til at blive ansvarsfulde mænd, der kunne bidrage til samfundet og holde sig ude af problemer med kriminalitet, druk og andre udsvævelser. Drengene skulle lære menne-sker at kende, som kunne hjælpe dem til at bruge den kristne tro og de kristne værdier som det kompas, der kunne hjælpe dem til at finde den rette kurs i livet.

I dag kan alle Tornøes bekymringer for ungdommen virke noget gammeldags. Men da FDF blev stiftet, gik de unge kort tid i skole, børnehavens pædagoger var der ikke til at lære dem noget, alkoholmisbrug var et stort problem for mange dårligt stillede, abort var ulovligt og farligt, og det krævede i det hele taget hårdt arbejde at komme fornuftigt i gang med livet. Der var stor brug for FDF. Derfor fik FDF også en bragende succes. I hovedstadsområdet voksede der hurtigt velvoksne kredse frem med hundredvis af drenge fra fattige hjem. Ideen var god, så den bredte sig, også ud i landet. Rundt omkring i købstæderne begyndte der at komme FDF-kredse. Efterhånden som forbundet

bredte sig, ændredes billedet af FDF sig dog lidt. Hvor FDF i København helt tydeligt havde været for de fat-tige drenge, blev kredsene i de jyske byer ofte i højere grad for børn fra velstillede hjem. Men det virker som om, at det måske ikke så tyde-ligt var tilfældet i Lemvig. I 1917 blev kredsene bedt, om at sende nogle meget detaljerede beskrivelser af deres arbejde til landsforbundets ledelse. Her skriver Lemvig-kredsen, at der er 43 medlemmer. Heraf går kun 8 i mellemskole, realskole eller latinskole. Det var den slags skoler, man skulle gå i, hvis man kom fra et pænt hjem og skulle have en boglig uddannelse af en eller anden art. Man kan sammenligne med Esbjerg 1. kreds, hvor lidt mere end 80 % af drengene gik i den slags skoler.

Det tyder på, at Tornøes tanker levede i bedste velgå-ende i Lemvigkredsen. Den var ikke forbeholdt drenge fra hjem med klaver. FDF blev med tiden en stor organisation og ikke kun for byernes drenge. Med tiden bredte kredsene sig helt ud på landet, og blev også for piger. Begge dele mødte modstand undervejs: Hvorfor skulle landbo-børn ud i den friske luft – de var der jo allerede? Hvor-for skulle der være piger med i FDF? Det handlede jo om at forme drenge til at blive fornuftige, raske unge mænd? Gennem 1900-tallet ændrede det danske samfund sig. Heldigvis ændrede udfordringerne sig med tiden. Danske børn er blevet sundere, og går længere tid i skole end på Tornøes tid. Der bliver heldigvis også brugt langt flere kræfter på at give dem en god start i livet. Lederen i FDF står ikke længere så alene med opgaven, som han gjorde på Tornøes tid.

Ledelsen 1915Af Asbjørn Fjordside

Foran til venstre sidder kredsfører, skræddermester Martin Larsen, personen til højre kan være kredsfører, skrædder Christian Larsen. Jeg kan ikke komme i tanke om den første mand stående til venstre, den næste – med urkæden - er sadelmager Christian Sløk, derefter følger bogholder Hans Larsen, søn af Martin Larsen. Den sidste er mig ubekendt.

Alletiders historieFra Frederiksberg til Lemvig

Sådan så de første FDF’ere ud. Trægeværerne var med til at give FDF det militære look, som faldt godt i tråd med landets mange skyttekorps

Alletiders historieg44

Vor kredsfører, skræddermester Christian Larsen, var god til at fortælle os om FDFs historie helt tilbage til før Lemvig kredsen kom med.

Han fortalte, at hans far, skræd-dermester Martin Larsen, allerede før 1911 havde oprettet et lokalt LDF. Lemvig Drenge Forening, var det vist bogstaverne stod for.

Asbjørn Fjordside

FDF Lemvig i de første år

r 45


En begivenhed, jeg husker fra min piltetid, var afhold-else af en bazar i salene på Afholdshotellet.Som optakt hertil havde en del forældre, fortrinsvis mødre, været rundt for at ’vride armen rundt på de handlende’ med det formål at skaffe gaver til tom-bolaen. Da forberedelserne var kommet så vidt, at tombolaen skulle etableres, blev vi pilte, efter anvisning af kredsfører Larsen, sendt rundt for at indsamle de hvervede gevinster. Heraf husker jeg, at Sparekasse-Thomsens svigerfar, købmand Petersen, Søvejen 3 donerede den største plade chokolade, jeg nogensinde har set.

Bazar på Afholdshotellet

Min far, der dengang ernærede sig som vognmand med en mindre lastbil, donerede et læs sand. Fire kubikmeter lastet og lodset med håndskovl, samt transport. Normalpris syv kroner. Det samme som min mor tog for at sy en kjole til damer, der havde for meget til gård eller gade til, at de kunne krybe i såkaldt færdigsyet stangtøj. Men fra hende var der ingen donation. Det havde hun for meget at lave til.

Alletiders historie46


I sin tid eksisterede der i Lemvig en såkaldt Julekomité med det formål at samle penge ind til forsødelse af mindrebemidledes Jul.

Til støtte for dette formål gik FDF, DUI og de tre Spejdertroppe hvert år i begyndelsen af december måned sammen om at leje teatersalen på Hotel Lemvig og for en aften afholde en Julematiné med forskellige former for underholdning, kædet sammen af musikken fra FDFs hornorkester


Da næsten enhver aktivitet kræver tilstedeværelse af ussel mammon, fandt man i FDF ud af rundt i kreds-ene at oprette Fødselsdagsforeninger. Medlemmerne var hovedsageligt hvervet i forældrekredsen.På fødselsdagen fik medlemmerne så, af en FDFer i uniform, overbragt en konvolut med indlagt lykønsk-ningskort, for hvilket blev kvitteret med betalingen af det årlige kontingent, som var på en krone.

Udbringningen af disse kort blev mit første lønnede hverv. Betalingen var, at alle årets aktiviteter, der som oftest kostede penge, var gratis for mig. Jeg kunne også have valgt at komme gratis med på sommerlejr. Proceduren var den, at Kredsfører Larsen havde en kalenderdagbog, hvori medlemmernes navne var noteret under deres fødselsdato, på hvilken jeg så efter skoletid stillede i ’fuld ornat’ for udbringningen.

Inden jeg startede første gang, havde Larsen totalt glemt at fortælle mig om det med den forfaldne krone. Heldigvis lugtede jeg lunten på vej tilbage, da beløbet var alt for stort til at det kunne opfattes som drikke-penge, eftersom en krone dengang dækkede udgiften til fire rugbrød a 1 kg.

Den årlige JulematinéFødselsdagsforeningen

Alletiders historie 47

Navne på FDFere på Missionshustrappen1 Oluf Godtkjær Pedersen - Kolonialuddannet3 Leslie Kier – Overlæge Holstebro 7 Jørn Birch Lauritsen - Cykelhandler8 LeoHøjland Hansen, s.af H.P.H. Storegade 1611 Carl Erik Clausen, Nørregade – Kommunefuldm.19 Viggo Bendix Madsen, Heldumvej - Civilingeniør26 Holger Skou, Voldgade - Trælastdirektør41 Carl Henry Sløk, Mågevej 17, Herning - Lærer45 Marius(Kalle) Bruun, Gasværksb. - Smed, Sømand61 Kredsfører, Skræddermester Chr.Larsen, Sdr. gade63 Knud Larsen - Perfekt Jessen Herremagasin, Torvet64 Christensen – Skrædersvend hos Chr.Larsen67 Søren Lyng – Bogtrykker i Sæby68 Delingsf. Carl Peter Aaberg, - Elektromek.69 Svend Aage Borgen – Glarmester, Vestergade79 Mads Jørgen Kallesøe - Dyrlæge og præst Endelave 101 Mogens Aasted - Isenkræmmer112 Vagn Pedersen, Aurora - Murermester119 Christen Kruse Skovgaard121 Orkesterleder, Musiker Frederik Them

Tidspunktet er sandsynligt 24. april 1936, på hvilket tidspunkt jeg var indlagt på hospital i Aarhus, og kom først med i FDF efter Marselisborglejren, der blev afholdt i Juli 1937.

Efter tankestregerne er angivet pågældendes erhverv som voksen.

Om 119 er der at fortælle, at han hed Christen Kruse Skovgaard, og blev kaldt Kruse. 23/8 1917 - 23/11 1974. Han var søn af det senere socialdemokratiske byrådsmedlem, vejassistent Chr.Skovgaard, der fra partifællers side måtte høre meget for, at sønnen ikke i stedet var medlem af DUI, hvilken kritik prellede af på faderen, der fastholdt, at når sønnen var glad for at spille i FDF orkesteret, så skulle der ikke ændres ved det. Jeg har glemt Kruses erhverv. Han døde alt for ung i Stenalt, Ørsted.

Asbjørn Fjordside

1936 Missionshusets trappe


Jeg kan godt lide at være til FDF, fordi man får mange nye venner. Vi laver mange ting fx ”vi røver en kiosk” og laver kuglebaner. Det er også sjovt at være på lejr.

Jonas Hedegaard, Væbner

Mulige personer på billedetAbildgaards sønnerAmbye, Halvdan. - Branddirektør , Fredericia Bech Larsen, Peder, Vasen, - dekoratør Schumann, Berg, Hagbert, Lærer senere Straasø Skole, Bjerg Jensen, Ole, søn af skræddermester B.J.Bjerg Jensen, Per søn af skræddermester B.J.Borgen, Kaj, - lærer Borgen, Tom, - Lemvig BankBorup Peder, Vasen, - ekspedient Schumann, Børnehjemmet Drengene på Baarsøe Søn af missionær, AagadeChristensen, Svend hos skrædder Chr.LarsenChristensen, Tage, Møllegaardsvej, - MejeristClausen, Christian, søn af cykelhandler C.Gjørup Jørgen Leth, Højbovej - Skoleinsp. AarhusHedaa, Helge, - Skibsfører Thyborøn-AggerHøjland Hansen, Kaj 24011919-06061993Hestbech, Ulrik, - Lemvig BogtrykkeriIversen, Leo, - befragter hos Lehmann JensenJensen Hans, Søndergade - postbud

Jensen, Kaj, s.af Fiskehandl.Vilh.J.Jepsen, læges sønner, AagadeJespersen, Jørgen, Søvejen, - Farvehandler Johansen, Niels Christian, Gasværksbakken 15Kaldau (Christensen), Leif, - Præst i StruerKier, Christian, Østergade, - Direktør L.KierKier, Erling ,- Regnskabsdirektør Ceminova Kier, Leslie, - Overlæge Holstebro Klausen, Niels Kristian, s.af graver K. - ChaufførKlinkby, Verner, VoldgadeKnudsen Carl Christian, ’Knob’ Sønderg. - Slagter, Knudsen, Svend, Børnehjemmet, g. m. Anna SørensenKnutzon, Bent, Søndergade 3 Lautrup, Østerbrogade, nevø af pastor LautrupLivbjerg Christensen Thomas, - Lærer i Struer, Lyng, Søren, - Bogtrykker i Sæby Mathiesen, Ib, GrønnegadeMathiesen, Thorkild - typograf GadgaardNejrup Erik, s.af produkth., - Lærerstud. Død ungNybo, Carl Peder, Højbovej, - Herreekvipering StruerOlesen Sparekassens sønner Olsen Palle Juel, Heldumvej, - Gårdejer .Døde ung Pedersen Henry, Aurora, - Maskinarb. Ernst MadsenPedersen, Anders, Brovej 3, - Lemvig BankPedersen, Godtfred Godtkjær, AagadePedersen, Ove, Kirkevej, - murerPedersen, Svend Erik. Søn af ingeniør Felix P. VBVPedersen, Villy, Aurora, - MurerPetersen Tage, børnehjemmetTage Høgsgaard Petersen – Bogtrykker , HøjbjergPlet Bache Lauritsen, Christian, - tømrermester Poulsen, Ejnar søn af politibetjent P. - mejerist, FaaborgRiis, Hermann, - Pakhusforvalter, Hedegaard Rud, Erik, Vangevej, København Rønn, Børge VLTJ, senere Thyborøn stifter FDF der. Sejr Christensen, - slagtermesterStausholm, Niels Christian, ’Julemanden’Them, Hans, Vestergade, - musiker (se Google)Vendelbjerg, DanielVendelbjerg, JohannesVendelbjerg, N.C. - StenhuggerVendelbjerg, OttoVendelbjerg, Petrus ,- SkrædderVosborg, Niels Christian, GodsbanevejRaunsbæk, Christian Black, Romvej, Urmager Ha&SmeSkou, Børge, Voldgade, - elektroingeniørSkou, Jens Christian, - læge, f.8.10.1918, Nobelpris 1997 Skovgaard, Kruse, s. af Chr.S. Orkestermedlem


Skrædder Larsen med et fodboldhold 1930

Reklame for bazar 1950


Gamle FDF’ere i Modstandsbevægelsen 1940-1945Fra venstre:1. Helge Balle, elinstallatør. DF, 4.DEL2. Gunnar Lundsby, portier: Jespersens Hotel.3. Egon Poulsen, ekspeditient: Isenkræmmer Honoré, søn af pølsemand Laurids Poulsen. Uniform CB4. Knud Revald Rasmussen, elektriker: Aug.Nielsen, søn af forstander Carl Rasmussen, Statsungdomslejren Klosterheden.5.Thorkild Mathiesen, typograf: Gadgaard Nielsen, søn af formand Alfred Mathiasen. *6. Egon Bilstrup, 1.portier Jespersen, fra Mors, bopæl Skolegade 6.7. Svend Aage Knudsen, arbejdsmand, søn af pladsformand hos Krejslers Tømmerhandel, Adolf G.Knudsen8. Svend Aage Borgen, glarmester, søn af glarmester Hans Borgen. *9. Peder Bech-Larsen, dekoratør: Schumanns Herremagasin, søn af fiskehandler Poul Bech *10. Henry Elkjær Faarkrog, assurandør11. Kristian Marinus Isager Andersen, ’Fisten’, Buffist, senere overtjener: Jespersens Hotel12. Aage Ruby, elektriker: Helge Balle, søn af margarinefabrikant Rasmus Ruby *13. Knud Høding, Bogholder: Krejslers Tømmerhandel, var fra Kolding14. Carl Larsen, postkontrahent i Bonnet. Bror til skræddermester Chr.Larsen (FDF) * 15. Svend Borring Sørensen, toldfunktionær16. Poul Erik Poulsen, arbejdsmand, søn af tidligere politibetjent Jacob Poulsen, Danmarksgade 13 *17. Vagn Pedersen, murermester, søn af murermester Viggo Pedersen, Kirkevej 13 *18 Ove Vrist Sørensen,VVS installatør: Aug.Nielsen. GF, 4.GR19. Erland Holbæk. Skibstømrer, søn af vådbinder M.Holbæk, Søvejen u.nr. GF, 1.GR *?20. Christian Plet, tømrermester. Bror til søstrene Bache Lauridsen, Damernes Magasin. GF, 2.GR *

De med * afmærkede er gamle FDFer. Og mon ikke Helge Balle også var det. Hans far var uddeler i Brugsen, og de boede i Vasen 9, hos ’Her slibes Jens Pedersen’.Der var flere gamle FDFere med, men ovenfor anførte er, hvem jeg har styr på, hvad navne og billeder angår.



Min erindring om FDF Lemvigs sommerlejr 1944 skyld-es den omstændighed, at jeg dengang, tilligemed den daværende kredsfører Carl Peder Aaberg, var ansat hos Brødrene S.E. Christensen i Vestergade. Han som mestersvend og jeg i radioafdelingen.

Trods de strenge tider, ville man i FDF ikke snydes for en sommerlejr, som man det år, af praktiske grunde, henlagde til de i byen nærliggende, skønne Ravndal Bakker i Nørlem.


I foråret 1944 gik lederne og de ældre medlemmer af Lemvig FDF Kreds og byens tre spejdertroppe - de grøne, blå og gule - sammen om at oprette en lokal af-deling af Bloddonerkorpset med det formål, at forsyne sygehuset med fornøden, friskt tappet blod til brug ved det stigende antal transfusioner i forbindelse med operationer.

Der blev indkaldt til et møde på sygehuset, hvor vi blev budt på kaffebord, hvorunder der blev givet en orientering om sagen. Efterfølgende blev vi alle læge-undersøgt, og korpset var en realitet.

Kort efter fik vi tilsendt donorkort, svarende til den enkeltes blodtype. Kortet var underskrevet af den daværende Førstereservelæge, Asger Bindslev.Gennem de første mange år virkede vi som udryk-ningsdonorere, som blev akut tilkaldt, når der var be-hov. Efter tapningen, der omfattede en halv liter blod, fik vi serveret en pilsner til at sunde os på, inden turen gik tilbage til vort arbejde.

Første gang, der blev ringet efter mig, var jeg nyligen blevet ansat som elev i sparekassen. Ved tilbagekom-sten måtte jeg aflægge beretning om den nymodens begivenheden, hvortil vor direktør – hyggelige, gamle Landinspektør Aaberg - om den udskænkede øl tørt bemærkede: Det var mig en slap erstatning.

I starten var grejet, der blev brugt ved tapningen, ikke så avanceret engangsudstyr som nu; men en kanyle på en rød gummislange, hvorfra blodet løb ned i en passende beholder. Engang jeg havde fået kanylen i ar-men, kom der intet blod. Jeg fik overbevist lægen om,

at det ikke var mine årer, der var noget i vejen, hvilket han fik bekræftet et øjeblik efter, da han havde rykket slangen af kanylen. Hans hvide kittel kom på et øjeblik til at se ud, så man skulle tro, den havde været med ved det stokholmske blodbad.

Om Overlæge, cand.med. og cand.theol. Asger Bindslev, Holbæk, kan fortælles, af han fyldte 95 år den 2. april 2010.

Asger Bindslev, der var initiativtager til bloddoner-korpset, blev pensioneret i 1986 efter at have været overkirurg på Centralsygehuset i Holbæk fra 1960 til 1974 og derpå overlæge ved Revalideringsklinikken i Holbæk.

Han tog lægeeksamen i 1939 og arbejdede på danske hospitaler,- Lemvig 1944. Første reservelæge - indtil han i 1946 blev læge og senere overlæge på Øster-landsmissionens hospital i Nebek i Syrien, hvor han var frem til 1950. Hvor han afløste Anders Christensen ’Ørken Anders’ kaldet blandt kolleger. Han var midlerti-dig missionschef og overkirurg ved det dansk-støttede undervisningshospital i Leopoldville (Kinshasa) i Congo i 1965 - det første store danske u-landsprojekt i Afrika.

Efter mere end 40 år som læge fandt Asger Bindslev det spændende at beskæftige sig med humaniora og missionærsønnen, der var født i Madras i Indien, valgte som sin far (Carl Bindslev) teologien og tog - i en alder af 78 - teologisk embedseksamen i 1993.

Sommerlejr i krigens skygge

1944 Bloddonerkorpset stiftes

For at kunne følge med i de daglige nyhedsudsendels-er, hovedsageligt fra BBC i London, om den spændte krigssituation, her efter landgangen i Normandiet, bad Aaberg mig om,at flikke en batterimodtager sammen til det brug. Til forskel fra nutidens avancerede grej blev den på størrelse med en mindre skotøjsæske.

BOM BOM BOM BOM: Her er London…


Aage Dahl og lillebror

Vi glemte at tælle pløkke

Af Aage Dahl, FDF’er i Lemvig fra 1947 - 1959

Mit navn er Aage Dahl. Jeg er født i 1936 i Tørring-huse, hvorfra jeg den 2. juli 1947 flyttede til Skovvej 7 i Lemvig. Jeg kom til at gå i 4.b i Lemvig skole, hvor flere af mine nye skolekammerater var FDF-ere, som fik mig overtalt til at komme med til det møde, hvor landsfor-bundets 45 års fødselsdag den 27. oktober 1947 blev fejret.

Det blev begyndelsen til et medlemskab, som varede ved til jeg medio oktober 1959 begyndte på en videre-gående uddannelse i Horsens.

Fra 2. september 1957 til 30. august 1959 var jeg ind-kaldt som soldat og kom kun i kredsen under orlov i weekends.

I 1979 var jeg sammen med en flok forældre med til at starte en ny kreds i Juelsminde, hvor jeg blev kredsle-der og væbnerchef i 8½ år til sommeren 1987.Jeg opdagede igen, at verden er lille, for blandt de forældre, som var med til at starte kredsen var Nils Orup Pedersen, som havde været med i Lemvig FDF, og havde haft Per Mogensen som patruljefører, som var en af de drenge, jeg havde haft som væbnerelev i Musketerpatruljen.

De følgende erindringer gengives, som de blev oplevet af en dreng og med den usikkerhed, som skyldes tidens forløb.

I 1947 kom jeg med i 3. pilteklasse med skrædder Lar-sen som delingsfører. Han var – set fra børnenes side – nok en af de bedste ledere, der fandtes.Det var på den tid, hvor de nye grå uniformer var indført, men hvor der stadig var en del, som benyttede de gamle hvide.

I påsken 1948 marcherede piltene ud til kredsens nyopførte hytte Gilsborg, hvor vi havde et par dej-lige dage i et fantastisk solskinsvejr, som desværre medførte, at jeg blev så solskoldet på ryggen, at jeg ikke kunne tåle at bære soveposen på ryggen på vejen hjem.

Det var også omkring det tidspunkt, hvor kredsen en weekend kunne marchere ud til Klosterheden syd for Rom og lege røvere og soldater i skoven.Kredsen havde på i slutningen af 40-erne haft et af Danmarks bedste FDF-orkestre – efter sigende nr. 3 i Danmark – med den professionelle musiker Them som dirigent. Da Them forlod kredsen stod kredsen uden orkester, da orkestermedlemmerne sammen med ham dannede Lemvig Amatørorkester. Gilsborg


på rekordtid, idet hver mand vidste nøjagtigt, hvad han skulle lave. Vi fik ikke mange point, og fik oplyst, at det skyldtes, at vi ikke havde talt pløkkene, før de kom i pløkposen.

Ved en anden post lød opgaven på, at en mand fra patruljen skulle binde et pælestik om livet på sig selv, hvor han kun måtte bruge en hånd, hvad der tydeligvis var nogle i de andre korps, som havde trænet mere i end vi.

På distriklejrene i Limfjords distrikt var det for det meste Gunnar Hansen (Fra Bager Hansen) og hans patrulje, som løb med førstepladserne tæt fuldt af Hans Pedersen (Fra cykelhandler Pedersen, Storegade) og Flemming Munksgaards patruljer.

Landslejeren i 1952 ved Marselisborg var en stor op-levelse. Jeg har endnu min minivimpel med autografer fra begge landsforbundets stiftere og mange andre kendte.

Lejren bød bl.a. på 24 timers øvelse, hvor alle 6.500 lejrdeltagere med særtog blev kørt ud til Frisen-borgskovene, hvor vi overnattede i biuak og deltog i opgaveløb.

Kredsledelsen satte derefter Svend Knudsen – der var ingeniør ved kystinspektoratet og gift med lederen på børnehjemmet i Lemvig – til at gendanne orkestret, hvorved jeg sammen med mange andre blev optag-et, men jeg måtte efter et par års medlemskab af orkestret, da jeg blev patruljefører også erfare, at det var umuligt at passe begge dele, og jeg valgte patrulje-førerjobbet.

Kredsen havde i begyndelsen af halvtredserne ca. 10 væbnerpatruljer, som deltog i sankt Georgsgildets by-løb, hvor der udover FDF deltog en DDS-drengespej-derpatrulje og mange pigespejderpatruljer fra både KFUK og De Blå spejdere.

I 1952 blev der udsat en vandrepokal, som Paw-patrulj-en – Freddy Suusgaard var patruljefører, og jeg var medlem – vandt.

Næste år vandet DDS pokalen, min patrulje blev nr. 5, men fik en sølvstanderplade for turnout (Opførsel og anstand). Årene efter sørgede min patrulje, at pokalen blev vundet til ejendom.

Vi var noget sure over nogle af opgaverne 1953 – f. eks lavede vi en perfekt teltrejsning og nedtagning

Vagtbjerg


Vi havde også en besøgsdag, hvor vi besøgte Aarhus by, som bespiste alle 6.500 ved privat indkvartering. Jeg spiste sammen med 9 andre på Koncertpalæet overfor domkirken.

Om aftenen før afgang tilbage til lejren fik vi alle et par røde pølser, hvor pergamentpapiret, de var serveret på, samtidig var en lodseddel, der skulle gemmes, til vi var tilbage i lejen og, hvor vi kunne se, om vi havde vundet noget.

Marchturen tilbage til lejren var et fakkeltog, hvor der var uddelt røde og hvide fakkelkort til de lejrdeltagere, som skulle bære faklerne. Der var røde kort til de, som skulle gå langs optogets venstre side og hvide til de, der skulle gå langs højre side.

Det var også tiden, hvor enkelte kredse var begyndt at bruge søm til lejrarbejderne i stedet for tovværks-besnøringer, så da det rygtedes, at lejrarbejderne hos en af disse kredse var styrtet sammen, etablerede Lemvig-kredsen et optog med en plakat med teksten ”Brug længere søm salonvæbnere” Det blev til et større optog.

Medens jeg var i tømrerlære 53 – 57, lavede jeg nye patruljekasser til patruljernes lejrudstyr. Kasserne var udformet med 3 rum, så de kunne bruges som skabe med hylder på lejrene.

Jeg fik også af 10 mm rundjern lavet kogestativer til gryder og pander til brug for mine patruljer på week-endlejer, hvor vi normalt ikke lavede hævet bålsted. Stativerne (3 stk.) sikrer, at gryderne ikke vælter.

Sommerlejren 1954 foregik på Vagtbjerg på Fanø, hvor patruljeførerne var bådsmænd og kredsfører Svend Hansen var kaptajn.

Med på lejren var en tidligere medlem af kredsen, Niels Houe, der var udsendt til Afrika som led i mis-sionsarbejde, og som var medlem af Boys Brigade, hvis uniform han brugte på sommerlejren.

Væbnerne var på 24 timers hike, hvor vi skulle bygge bivuak oppe i træerne med gulvet hævet mindst 1 meter over jorden af hensyn til de vilde dyr.

Lederne havde lavet et natløb, som startede med, at en politibetjent ved lejrbålet aftenen før fortalte, at der var sluppet en farlig person løs fra fængslet, og bad os om at være opmærksom og give besked, hvis vi så noget mistænkeligt.

Vagtbjerg

Dagen efter var en Pilt – Peter Skov – blevet væk før aftensmaden. Lederne havde gemt ham på loftet sam-men med en stabel Anders And-bøger. Efter aftens-maden blev der med politimandens hjælp igangsat en eftersøgning i klitterne ved hjælp af væbnerne og patruljeførerne, hvorimod Piltene måtte trøstes af tanterne hjemme i lejren.

Vi gik i kæde gennem klitterne, og pludselig så vi i bunden af en dyb klitgryde en mand, der sov ved et bål. Han blev forsøgt fanget, men slap bort. Det var en tidligere patruljefører Helmut Christiansen, der på daværende tidspunkt var indkaldt som soldat i Varde. Der var også lejrbålsunderholdning indendørs foran pejsen, hvor bl. a. Svend Hansen optrådte som stærk mand og lederne med Poul Hansen leverede en lejravis – Vagtbjerg-tidende, som fik konkurrence af mytteri-tidende produceret af patruljeførerne. Mytteritidende var mere populær end Vagtbjergtiden-de, hvorfor Poul Hansen forsøgte at ændre det ved at lade en væbner optræde som avissælger ved lejrbålet, men det mislykkedes, for da Poul Hansen kaldte på avissælgeren og spurgte, om han havde Mytteritiden-de, sagde han, at den var udsolgt, og at han kun havde Vagtbjergtidende tilbage.

Væbnernes sommerlejr 1955 var en teltlejr ved Tange kraftværkssø med udflugtsdag til Bjerringbro og besøg på Grundfos pumpefabrik.

Lejrchef var lærer, Aage Vindum, der var væbnerchef i kredsen og havde en fortid i Bjerringbro FDF.

I 1956 var væbnerne på Sverigestur, hvor vi bl.a. bank-ede svenskerne i fodbold, besøgte Høganæs kulmine 100 meter under jorden, lå i teltlejr på Kullen og på bustur til Trolhættan.


Drengene var meget interesserede i at lære alt væb-nerstoffet, og der blev trænet i knob, splejsninger, kortlære, lejrarbejder, kodeløsning og lignende, og så blev de sendt på orienteringsløb i dagtimerne på mange weekendlejre i hytten (Gilsborg) og natløb fra patruljemødet på skovvej 7, så de var veluddannede, da Musketererne som væbnerelever blev sendt på Limfjordsdistriktets patruljekonkurrencelejr med Kaj Højland Pedersen som patruljefører og Per Mogen-sen som assistent. (Som en sidebemærkning kan indskydes, at Per Mogensen senere opnåede at blive danmarksmester i roning med singlesculler)

Da jeg var for gammel til at deltage i patruljekonkur-rencer, var jeg med sammen med ledere fra de deltag-ende kredse og distriktstaben i lejrledelsen.

Jeg husker, at distriktchefen var noget betænkelig ved at sende en væbnerelevpatrulje uden ældre patrulje-fører ud på aftenorienteringsløb, så da patruljen efter ca. 45 minutters forløb kom tilbage til lejren, spurgte

1957 var landslejrår med Væbnerchef Martinussen som holdleder.

I 1955 rykke jeg op som instruktør og var for gammel til at deltage i konkurrencer som patruljeførerOg lederne må have syntes, at jeg var for rastløs, så jeg blev sammen med Oluf Byskov og Hans Jørgen Mortensen (Dot) leder for den Væbnerelevklasse på 21, som blev dannet efter sommerferien.

Det viste sig allerede på det første klassemøde, at der var mere krudt i drengene, end vi kunne klare, så vi delte dem op i 2 patruljer Musketererne og Ivan-hoe, som vi holdt patruljemøder med på 2 forskellige ugedage.

Møderne for musketererne blev holdt i mine forældres spisestue på Skovvej 7, hvor det var lettere at styre mødet forløb end i træbarakken på havnen.


Sverige i 50’erne

han, om de allerede havde opgivet, og blev overrasket over at få at vide, at de havde gennemført på rekordtid – der gik ca. 30 minutter før den næste patrulje kom hjem. Den følgende dag måtte han også give patruljen standerpladen som samlet vinder af distriktslejen.

På den tid var et normalt mødeprogram for en måned patruljemøder i første uge, væbnerdelingsmøde i anden uge patruljemøder i den tredje uge og kreds-møde i den 4. uge.

Kredsen var allerede, da jeg blev medlem, velkonsolid-eret. Der blev afholdt en årlig basar, hvor man i teater-salen på Missionshotellet havde boder med tombola, fiskedam og meget andet samt visning af tegnefilm og med optræden på scenen. Tingene til tombola og fiskedam var indsamlet fra byens handlende.

Op mod jul afholdt kredsen sammen med byens øvrige ungdomskorps Julematine i teatersalen, hvor der også blev samlet en del penge ind i billetentré.Specielt husker jeg, at der et af årene var billetpris efter vægt – der var opstillet en badevægt – mange slap for vægten – især damerne - mod at betale en højere billetpris.

På fastelavns søndag afholdt kredsen sammen med KFUK spejderne tøndeslagning i anlægget ved Pavil-lionen, hvorefter vi marcherede tilbage til byen med kattekongerne forrest.

Det var andre tider, idet der var 48 timers arbejdsuger med arbejdstid mandag til lørdag fra 8 til 17 med en times middagspause, hvorefter der mandag til og med fredag var teknisk skole fra 18.15 - 20 så aftnernes møder først kunne afholdes kl. 20.15 til 22.00, da patruljeførerne var lærlinge. I sommerhalvåret var arbejdstiden forskubbet, så lørdag eftermiddag var fri, idet arbejdstiden ugens fem første dage var så meget længere, at arbejdsugen stadig var på 48 timer. Det muliggjorde deltagelse i weekendlejre fra lørdag middag.

I min tid i kredsen nød vi godt af seminariet i Nørre Nissum, som forsynede kredsen med mange ledere. Det var lærerstuderende, som kom fra andre kredse, og som havde lyst og energi til at bevare tilknytningen til FDF under uddannelsen og derved tilførte kredsen erstatning for de ledere, som forsvandt som følge af videre uddannelser og soldatertid.


Af Kaj Vestergaard

Det der i høj grad var med til at gøre Lemvig FDF til noget særligt i 70’erne, var bl.a. kredsens størrelse med omkring 220 medlemmer. Forældreforeningens loppemarkeder, Banko Carl i Limfjordshallen, pladespil m.m. var alt sammen med til at sikre en økonomi, der gjorde vi havde en følelse af at rigtig meget kunne lade sig gøre.Kredshuset blev bygget , besøg i Skotland, sommer-lejre, weekendture , de ugentlige møder.

I 1970’erne var kristendommen en naturlig del af arbej-det. FDF’s formål var og blev at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. På sommerlejre mødtes alle ledere til en kort andagt og en kop kaffe inden dagens program gik i gang. Ved ledermøder m.m. var det naturligt at begynde med en andagt. FDF Lemvig var en væsentlig drivkraft bag meget velbesøgte børnegudstjenester i Lemvig kirke søndage kl. 16.

Et familiemedlem til et medlem i kredsen udtrykte det sådan her: ”De tager ingen skade af at lære fadervor deroppe.”

”De tager ikke skade af Fadervor…”

Og det lærte vi. Jeg husker engang, hvor jeg overhørte en afslutning ved et klassemøde, som også sluttede med fadervor. Efter lederens mening forgik bønnen ikke med passende alvor, hvorfor vedkommende beor-drede nok et fadervor… Samarbejdet med lokale kirker var meget forskelligt. En gruppe tog engang til gudstjeneste på en weekend-tur. Her oplevede de, at nadveren blev aflyst, fordi der var for mange børn i kirke den dag…

På en kredssommerlejr med ca. 100 deltagere ville vi også gå til stedets lokale gudstjeneste. Vi kunne se, at vi ville blive 5-8 minutter forsinkede. Derfor sendte vi en stafet af sted. Men præsten mente ikke, at den lo-kale menighed skulle have forstyrret sin gudstjeneste, så gudstjenesten gik i gang med omkring 15 deltagere, hvorefter vi ca. 100 FDF’ere kom ind under første

salme. Måske forstyrrede det mere end at vente... 1 970’erne var jo inden mobiltelefonernes tid. På en sommerlejr havde vi derfor oplyst et telefonnummer til lejren. Desværre var det oplyste nummer til et lokalt bryggeri. Den klarede vi med chokolade og rødvin.


”De tager ikke skade af Fadervor…”


Handelsbanken

Af Simon Simonsen, bankochef

I 1973 begyndte en ny epoke i FDF Lemvig. FDF huset i Østergade stod færdigt og kredsen skulle finde penge til den daglige drift. Banko-Carl fra Næstved var be-gyndt året før i Sydsjælland med sine Reklame banko-spil. FDF’s forældreforening så her straks en mulighed for at skaffe nogle indtægter og samtidig give vores gæster en oplevelse.

Hurtigt blev der indgået den første aftale med Banko-Carl. Aksel Jensen, Ejler Jensen, Harry Mæng, Hans Jensen m.fl. og mange frivillige satte gang i det første Reklame bankoshow i Vestjylland.

BANKO!Stort arbejdeDet var et stort arbejde de førte år. Forretninger og virksomheder skulle besøges.

Stole, borde, scene og udstyr skulle hentes ind fra mange adresser i byen.

Den 15. november 1973 klokken 19.30 slog FDF for første gang op for dørene i Limfjordshallen til årets Banko-show. De første gæster stod allerede i kø fra kl. 16.45. Tilstrømningen var meget stor og hurtigt var hallen fyldt. Folk sad overalt, hvor det var muligt. I alt hast måtte der hentes ekstra stole på Handelsskolen. Politiet skønner at ca. 500 tilskuere gik forgæves.

Den første aften var der over 200 præmier samt side-gevinster for ca. 26.000 kr, heriblandt et 24” Ferguson TV, rejser og en levende gris. Indgangsbilletten, 3 plader kostede 15 kr. Overskuddet denne første aften var 35.000,00 kr.


Stor succesEn succes og tradition var startet, og arrangementet er stadig i fuldt vigør med mange frivillige og stor støtte fra virksomheder og forretninger.

I 1992 lukkede Limfjordshallen, og Banko-showet flyt-tede med op i det nye Idræts- og Kulturcenter. I 1997 måtte Carl Christensen stoppe på grund af sygdom og overlod hvervet til Banko Frank. (Carl Christensen lever i dag i bedste velgående og turnerer landet rundt med foredrag og små bankospil).

I 2003 kom Banko Poul fra Vejen til. Vi har et rigtigt godt samarbejde med Poul, og han har styret showet med god og kyndig hånd siden.

Vi tror, at FDF kan fortsætte denne Lemvig begiven-hed mange år frem i tiden.


Af Dorte Andersen, leder i FDF Lemvig

Faktisk var det mest logiske, at jeg var blevet grøn pigespejder. Jeg er vokset op i vestbyen, min mor var spejder som barn og ung, og det var nemt at cykle om på stationen til de grønne spejders hus, men sådan blev det ikke.I mine første år boede vi på Frederikshøj lige bag ved Ungdomsgården, og jeg har fået fortalt, at hver gang, der var især musik i FDF huset, stod jeg på stakittet og kiggede derned. Jeg ønskede mig en tromme, og når jeg blev stor nok, ville jeg også gå til FDF og spille på tromme. Det første ønske gik i opfyldelse, men det der med at spille på tromme blev aldrig rigtig til noget.

Alt for mange nye børnJeg startede i FDF/FPF Lemvig, som det hed dengang, da jeg gik i 1. klasse. Vi var fire veninder, der boede næsten på samme vej, og den enes far var på det tidspunkt kredsleder i Lemvig FDF. En dag puttede han os i bilen og sagde, at nu skulle vi prøve noget sjovt. Jeg husker tydeligt, at jeg ikke syntes, det var særligt sjovt de første gange, der var alt for mange nye børn, og lederne kendte jeg heller ikke, så jeg tudede mig igennem de første møder. Men alligevel blev jeg ved med at komme til FDF. Og det gik efterhånden helt godt, indtil første gang vi skulle på lejr. Min mor havde bagt kage og pakket - alt var klar, men da de kom for at hente mig, ville jeg ikke med på lejr alligevel.

Trængslerne var forbiHeldigvis var mine trængsler hurtigt forbi, og jeg tog glad af sted til FDF og på lejre, og da jeg blev gammel nok, begyndte jeg at spille fløjte i tambourkorpset og siden klarinet i orkesteret.

Efter nogle år i tambourkorpset begyndte jeg at undervise fløjtespillerne, og jeg var fløjteinstruktør på landsdelens tambourkorpsstævner. Det var en meget spændende og givende tid og musikoplevelserne i FDF står i dag, som noget helt særligt.

Mit første år som leder blev noget af en opstart, da der på det tidspunkt var godt og vel 30 Piltepiger på det hold, hvor jeg skulle hjælpe. Men det blev en god oplevelse, og vi unge blev hjulpet godt på vej af den ansvarlige leder på holdet.

Siden fandt jeg ud af, at det kunne være lige så hårdt at være leder for 6 aktive Puslinge-drenge som 30 Piltepiger.

Et hav af timer i FDFEfterhånden har jeg brugt et hav af timer i FDF, og jeg har elsket hver eneste en af dem. Det har altid været med glæde, at jeg er taget af sted - uanset om det har været til et almindeligt klassemøde, en weekendtur eller de større arrangementer som seniorkurser, lands-lejre og udenlandsture.

Når jeg tænker over, hvordan mit liv ville have været uden FDF, har jeg svært ved bare at forestille mig det. I FDF er der en rummelighed, man ikke finder andre steder, og når man er sammen i FDF lever man helt i nuet, og de materielle behov, der fylder meget i en normal hverdag, forsvinder helt fra ens bevidsthed for en stund.

FDFer er noget man erDet kan godt være svært at definere, hvornår ting opstår, men på et tidspunkt gik det op for mig, at jeg ikke længere gik til FDF – jeg var FDF’er - uanset om jeg havde uniformen på eller ej. Måske en lidt skræm-mende oplevelse, men for mig har det betydet ro og et sikkert ståsted i en hverdag, der indimellem er lidt for hektisk.

At være leder i FDF er en stor glæde. Det er dejligt, at kunne give noget af det videre, man selv har fået igen-nem FDF. Jeg tror på, vi er med til at gøre en forskel. I FDF er der et fællesskab, som man ikke finder andre steder. Hverdagen ligger i meget faste rammer, men i FDF er der plads til spontanitet, leg, fantasi og glæde. I FDF kan man komme uden at skulle præstere noget, man skal bare være med!

FDF’er ved en tilfældighed


PAKHUS1 . LANGERHUSEVEJ 46 . LANGERHUSE . 7673 HARBOØRE T: 96 90 99 00 . E: [email protected]

COMPLOT

FILM & TV . GRAFISK DESIGN . FOTOGRAFI . SKILTE & EKSPONERING

Glimt fra FDF Lemvig 1911 – 2011Jubilæumshæfte

Redaktion & Layout: Brian Lenz HansenGrafisk Koncept: Henrik Vinther Krogh, COMPLOT

Husstandsomdelt i Lemvig, Heldum og Nr. Lem sogne i forbindelse med FDF Lemvigs 100 års jubilæum i 2011. Foto og artikler er venligst stillet til rådighed af tidligere og nuværende FDF’ere m.fl. samt fra FDF’s arkiv.Tak til alle, som har bidraget til dette hæftes indhold.

PS. Ønsker du at støtte vores jubilæumsarrangementer kan du indbetale et beløb på konto nr. 7649 1016994.Eventuelt overskud går ubeskåeret til vores landslejr i år.

PAKHUS1 . LANGERHUSEVEJ 46 . LANGERHUSE . 7673 HARBOØRE T: 96 90 99 00 . E: [email protected]

COMPLOT

FILM & TV . GRAFISK DESIGN . FOTOGRAFI . SKILTE & EKSPONERING

Torvet 1 . 7620 Lemvig . tlf. 4456 [email protected]

www.handelsbanken.dk/lemvig- ærlig og reel pengehåndværk...


Tør din bank vise,hvad du betaler? Test os påpengepriser.dk

John Juelsgård Jensen9663 0281

Jeg går til FDF, fordi Palle gerne vil have mig med, og fordi jeg har mange gode venner i FDF. Det er sjovt at være på løb, og det var sjovt at bygge bro over åen ude på Gjellerodde. Og mange sjove ting.

Villiam Christensen, pilt

FDF er for alle slapsvanse, alle super-stjerner, alle piger og alle drenge – bare du er fyldt 5 år.

Og du kan blive FDF’er allerede på torsdag. Vi mødes nemlig i kredshuset i Østergade alle almindelige torsdage. Se tidspunkterne for hver enkelt alders-klasse herunder.

Kom og oplev, om FDF også er noget for dig. Det er supersjovt, og du kan være med i en hel måned, inden du behøver melde dig ind.

Mødetider:Puslinge/Tumlinge (5 år – 2. klasse)Alle torsdage kl. 17.00 – 18.15.

Pilte (3.-4. klasse)Alle torsdage kl. 18.30 – 20.00

Væbnere og Seniorvæbnere (5. klasse og frem)Alle torsdage kl. 18.30 – 20.30.

Bliv FDF’er allerede på torsdag…

Det laver du som FDFerl Bygger hulerl Hører historierl Bliver beskidtl Snitter med dolkl Laver båll Hører om Gud l Tager på løbl Bygger med reb og rafterl Sejler i kanol Tager på weekendturl Klatrer i træerl Legerl Bager snobrødl Laver teaterl Tager på sommerlejrl Sover under åben himmell Elsker friluftslivl Er vild med godt kammeratskab

Vil du vide mere om FDF så se mere på vores hjemmeside www.fdf.dk/lemvig

Du er også altid velkommen til at kontakte kredsleder Ole Margon på tlf. 3127 0151 eller mail [email protected]

”Jeg vil ønske, at FDF må svare til de krav, som tiden stiller det, for at det kan løse sin opgave.” Holger Tornøe, stifter af FDF,

ved landsforbundets 20 års jubilæum i 1922.

Documents

FDF Tidsskrift