6
SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA Heraldisk Selskab • Heraldinen Seura • Skjaldfræðafélagið Heraldisk Selskap • Heraldiska Sällskapet HERALDISK TIDSSKRIFT BIND 2 • NR 11 • 1965 Heraldica Varia

HERALDISK TIDSSKRIFT - Skjaldfræđafélagiđ

  • Upload
    others

  • View
    2

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: HERALDISK TIDSSKRIFT - Skjaldfræđafélagiđ

S O C I E TA S   H E R A L D I C A   S C A N D I N AV I C AHeraldisk Selskab • Heraldinen Seura • Skjaldfræðafélagið

Heraldisk Selskap • Heraldiska Sällskapet

H E R A L D I S K T I D S S K R I F T

B I N D 2 • N R 11 • 19 6 5

Heraldica Varia

Page 2: HERALDISK TIDSSKRIFT - Skjaldfræđafélagiđ

Heraldica Vari a

Heraldisk Poesibog

JEG er enhjflrningen i Englands vaben . Dets skjold er dflbt i sprflj t af alle h ave: Lflven og jeg har holdt det over dl'lben.

Ingen pa jord gflr lflven til sin slave; Dog jeg, enhj fl rningen, er mer end lflve: Et hornet ja:rtegn, del' tflr himlen aye.

Hfljt er mit horn, og h xrva:rk vii det flve -

Va:re et spa:r til spe for fjendens ra:kker! Dets od kan slid kun slibe, aId rig slflve.

Pa hvert et vand hver slup som hver treda:kker

Ved, at - uset - mit horn til alle tider Va:dder og bougspryd var for

Englands snekker.

Kaptajn af Englandl la:kker skibe ts sideI', Og tog forga:ves du !ivtag med tflrn ingen, Og de t mod dfld og undergang nu !ider,

Og Gud ej hjalp - da hja:lper jeg, enhjflrningen.

Dettc herlige digt Cl' skrcvet af Kai F1'iis M~ller og star i hans digtsamling . Indskrifter. fra 1920, savel som i .Gal­lionsfigurens sang. 1930.

Det aftrykkes her med vcnlig tilladelse fra Fru Else Friis-Mflller samt forla:gge­ren, Gyldendal , hvem vi bringer vor bed­ste tak.

Digtets titel er simpelt hen .Heral­dik., og i Hcraldisk Tidsskrift indleder det en serie dtatcr fra skflnlitteraturen, som skal have det tiIfa:lles, at de hand­Ier om heraldik, og at de er va:rd at la:se. De behflver derimod ikkc besta af helc digte e ller overhovcdet af vel's. Pro­sa er lige sa velkommen. Ej heller m a citaterne n fldvendigvis udtrykke sympati med heraldikken. Alle synspunkter kan fa plads, lige til det ren t ud giftige, blot de er vel formuleret. Bidrag til Heral~ disk Poesibog viI gla:dc redak tflren , is<cr h vis de kommer fra Sverige, Norge cller Finland.

I1\ustrationen, taget fra Charles 2.s exlibris, viser dct britiske kongevaben under Stuarterne: 1. og 3. kvadreret af Frankrig og England, 2. Skotland, 3. 11'­land. Sammenlign med iIlustra tionen side 42, det samme vaben som det ser ud dag.

S. T.A.

Vdpen for den r0111ersk-katolske

biskop i Oslo

Den 27. desember 1962 ble Trappist­munken John Willem Gran, ffldt i Ber­gen 5. april 1920, utnevt til titularbiskop av Rafia og utsett til a efterffllge den ka­tolske biskop i Oslo, Mgr. dr. Jacques Mangers.

Biskop Gran tilhsarte inntiI sin utnev­nelse det engeIske Trappist-kloster Caldey og var forva lter ved Trappist-ordenens generalat i Rom. Trappisterne er Cister­denser av den strenge observans (Ordo Cisterciensittm Reformatorttm sett Stric­tioris Observantiae), en gren av Cister-

29

Heraldica Vari a

Heraldisk Poesibog

JEG er enhjØrningen i Englands våben . Dets skjold er døbt i sprøj t af alle h ave: Løven og jeg har holdt de t over dåben.

Ingen på jord gør løven til sin slave; Dog jeg, enhjørningen, er mel' end løve: Et hornet jærtegn, der tør himlen ave.

HØjt er mit horn, og h ærværk vil det Øve -

Være et spær til spe for fjendens rækker! Dets od kan slid kun slibe, aldrig slØve.

På hvert et vand hver slup som hver tredækker

Ved, at - uset - mit horn til alle tider Vædder og bougspryd var for

Englands snekker.

Kaptajn af Englandl lækker skibe ts sider, Og tog forgæves du livtag med tørningen, Og de t mod død og undergang nu lider,

Og Gud ej hjalp - da hjælper jeg, enhjØrningen.

Dette herlige digt er skrevet af Kai F1'iis Møller og står i hans digtsamling . Indskrifter. fra 1920, såvel som i .Gal­lionsfigurens sang. 1930.

Det aftrykkes her med venlig tilladelse fra Fru Else Friis-Møller samt forlægge­ren, Gyldendal , hvem vi bringer vor bed­ste tak.

Digtets titel er simpelt hen .Heral­dik., og i Heraldisk Tidsskrift indleder det en serie citater fra skønlitteraturen, som skal have det tilfælles, at de hand­ler om heraldik, og at de er værd at læse. De behøver derimod ikke bestå af hele digte e ller overhovedet af vers. Pro­sa er lige så velkommen. Ej heller m å citaterne n Ødvendigvis udtrykke sympati med heraldikken. Alle synspunkter kan få plads, lige til det ren t ud giftige, blot de er vel formuleret. Bidrag til Heral~ disk Poesibog vil glæde redak tøren , især h vis de kommer fra Sverige, Norge eller Finland.

Illustrationen, taget fra Charles 2.s exlibris, viser det britiske kongevåben under Stuarterne: 1. og 3. kvadreret af Frankrig og England, 2. Skotland, 3. Ir­land. Sammenlign med illustra tionen side 42, det samme våben som det ser ud dag.

S. T.A.

Våpen for den romersk-katolske

biskop i Oslo

Den 27. desember 1962 ble Trappist­munken John Willem Gran, fØdt i Ber­gen 5. april 1920, utnevt til titularbiskop av Rafia og utsett til å efterfølge den ka­tolske biskop i Oslo, Mgr. dr. Jacques Mangel's.

Biskop Gran tilhørte inntil sin utnev­nelse det engelske Trappist-kloster Caldey og var forva lter ved Trappist-ordenens generalat i Rom. Trappisterne er Cister­cienser av den strenge observans (Ordo Cisterciensium Re/ormatorum seu Stric­tioris Observantiae), en gren av Cister-

29

Page 3: HERALDISK TIDSSKRIFT - Skjaldfræđafélagiđ

Varia

cienseme som har hatt en betydelig for­tid i Norden.

Slekten Gran er en gammel slekt fra Bergen som i lengere tid har fflrt et eget vapen, dette pa forskjellig mate variert. Biskoppens far, skibsmegler J. Gran i Bergen, sendte meg en del segl og av­bildninger av vapenet, men farvene frem­gikk her ikke. Vi bestemte da som fSilI­ger: i bIdtt en s~lv gran ledsaget av to s~lv sljerner. Det dreier seg altsa om et talende vapen.

Det katolske bispedSilmme i Oslo har hittil ikke fSilrt noe eget vapen. Ved den forestaende endring i bispedSilmmets le­delse ville vi delior ogsa bringe vapen­spSilrsmalet i orden.

Det bSild seg en meget velkommen lei­lighet til sammen med biskop Gran a diskutere spSilrsmalet med den kjente he­raldiker Hallvard Tnetteberg, fSilrstearki­var ved Riksarkivet i Oslo.

I det gamle norske kirkelige merke, som fremdeles er i bruk, i r~dt to s~lv ~kser og over det hele et gull kl~ver­

bladkors, star Silksene som et symbol for den norske helgenkonge Olav Haralds· son, som faIt i kamp den 29. juli 1030, bare 35 ar gammel. Den nuva:rende ka­tolske domkirke i Oslo er dedisert til ham. Fra 1280 er Silksen ogsa a se i det norske riksvapen. LSilven holder den i sine poter.

Etter a ha rl'tdfSilrt oss med Hallvard Tra::tteberg, ble vi saledes enige om fra

30

det gamle merke a oppta de to utad­vendte Silkser. Biskop Gran Silnsket dem rykket sa na:r sammen, at de likesom dannet et kors. Farvene, rSildt og gull, har vi beholdt. Oslo katolske bispedSilm­mevapen er altsa fastsatt som: i r~dt to utadvendte nalr hverandre stilende gull ~kser.

I bispedSilmmets segl blir dette vapen fSilrt alene, timbrert med mitra, bispestav og kors (figur I). I biskopens firdel te skjold star det i 1. og 4. felt, familie­vapenet i 2. og 3. felt (figur 2).

De katolske biskoper fSilrer over skjol­det en grSilnn ha tt, fra hvilken det henger to grSilnne snorer, hver med seks grSilnne kvaster. Bak skjoldet star en gyllen kors­stay.

Som sitt motto valgte biskop Gran Ipse faciet, som er fra Davids sal mer og betyr -Han skal gjSilre det •. Biskopen ble hentet fra det stille munkeliv, som han for alltid hadde tenkt a fSilre, og uventet kallet til bispeembedet. Han har overtatt embedet fast besluttet pa a gjSilre sitt beste, men med tanken: Herren skal gjSilre det!

E1"kebiskop Heim.

Varia

cienseme som har hatt en betydelig for­tid i Norden.

Slekten Gran er en gammel slekt fra Bergen som i lengere tid har ført et eget våpen, dette på forskjellig måte variert. Biskoppens far, skibsmegler J. Gran i Bergen, sendte meg en del segl og av­bildninger av våpenet, men farven e frem­gikk her ikke. Vi bestemte da som fØl­ger: i blått en sølv gran ledsaget av to sølv stjerner. Det dreier seg altså om et talende våpen.

Det katolske bispedømme i Oslo har hitti! ikke ført noe eget våpen. Ved den forestående endring i bispedØmmets le­delse ville vi delior også bringe våpen­spørsmålet i orden.

Det bØd seg en meget velkommen Id­lighet til sammen med biskop Gran å diskutere spørsmålet med den kjente he­raldiker Hallval-d Trætteberg, fØrstearki­var ved Riksarkivet i Oslo.

I det gamle norske kirkelige merke, som fremdeles er i bruk, i rødt to sølv økser og over det hele et gull kløver­bladkors, står øksen e som et symbol for den norske helgenkonge Olav Haralds­son, som faIt i kamp den 29. juli 1030, bare 35 år gammel. Den nuværende ka­tolske domkirke i Oslo er dedisert til ham. Fra 1280 er øksen også å se i det norske riksvåpen. Løven holder den i sine poter.

Etter å ha råd fØrt oss med Hallvard Trætteberg, ble vi således enige om fra

30

det gamle merke å oppta de to utad­vendte økser. Biskop Gran ønsket dem rykket så nær sammen, at de likesom dannet et kors. Farvene, rødt og gull, har vi beholdt. Oslo katolske bispedØm­mevåpen er altså fastsatt som: i rødt to utadvendte nær hverandre stående gull økser.

I bispedØmmets segl blir dette våpen ført alene, timbrert med mitra, bispestav og kors (figur l). Ibiskopens firdel te skjold står det i 1. og 4. felt, familie­våpenet i 2. og 3. felt (figur 2).

De katolske biskoper fØrer over skjol­det en grønn hatt, fra hvilken det henger to grønne snorer, hver med seks grønne kvaster. Bak skjoldet står en gyllen kors­stav.

Som sitt motto valgte biskop Gran lpse faciet, som er fra Davids salmer og betyr -Han skal gjøre det •. Biskopen ble hentet fra det stille munkeliv, som han for alltid hadde tenkt å føre, og uventet kaliet til bispeembedet. Han har overtatt embedet fast besluttet på å gjøre sitt beste, men med tanken: Herren skal gjøre det!

E,-kebiskop Heim.

Page 4: HERALDISK TIDSSKRIFT - Skjaldfræđafélagiđ

Arvid Berghmans Bogsamling

.Det finns inte en end a broschyr om hur

man gor skjortor, strumpor, skor, brod;

Encyclopedin ar det forsta ocb enda verk,

som beskriver dessa fOr manskligheten sa

nyttiga konster, medan bokmarknaden

oversvammas av bocker i den enfaldiga

och lojliga vetenskapen heraldik».

Med dette .eggende, n~jagtigt 200-arige

citat fra den Store Franske Encyklop.edi

indleder bibliotekar, fil. lic. Adam Hey­

mowski en redeg~relse for indholdet og

ordningen af Arvid Berghmans herald i­

ske samling, som i 1961 ved testamenta­

risk gave sk.enkedes til Kungl. Biblioteket

i Stockholm (se HT 1:4/181). Indordnin­

gen af den berghmanske samling i de

nye omgivelser er foretaget af Heymow­

ski, som selv er en kyndig heraldiker (og

medlem af SHS). Hans artikel herom er

publiceret i .Biblisc, Arsbok (1963-64)

utg. av Foreningen for bokhantverk och

Kungl. bibliotekets vanner (SkI. 40).

Kernen i Berghmans donation var na­

turligvis selve bogsamlingen, opimod

1500 titler. Disse er opdelt i 30 grupper

(Heraldisk teori, Vapenratt, Heraldiska

nycklar, osv.), som Heymowski gennem­

gar en for en. Herudover omfattede do­

nation en .en mangd vardefulla anteck­

ningar och manuskript, Arvid Berghmans

imponerande brevvaxling med heraldi­

kerkolleger i manga lander, en exempla­

riskt ordnad kollektion av bilder med

heraldiska motiv .... och sist men inte

minst av ett kapital pa omkring 175000

kronor, vars avkastning skall anvandas

fOr komplettering och yard av boksam­

lingen samt for publicering av heraldi­

ska arbeten •.

I forvejen ejede Kungl. Biblioteket .en

fornamlig samling heraldisk litteratur, i

synnerhet fran aIdre tider •. Den bergh­

manske samling bestar fortrinsvis av v.er­

ker fra de seneste to hundrede ar. De to

samlinger supplel'er derfor hverandre, og

forfatteren konkluderer, at Kungl. Biblio­

teket gennem Arvid Berghmans gave nu

besidder Nordeuropas st~rste samling af

heraldisk litteratur. S.T.A.

Varia

~ '''A~.A"",. --'

~

Ett av Skandias fonste1': Heraldiska sek­

tionens vapen for Loderup i Skane, med

inspirationskiilla, de tvii trappade kyrk-t01·nen.

Heraldisk skyltning i Stockholm Kontakten mellan praktiserad heraldik

och svensk allmanhet har, utover vad som

fOrekommer i dagspress, under 1964 och

.borjan av 1965 tagit sig uttryck bI. a.

1 tva uppmarksammade skyltfOnstcrut­

stallningar i Stockholms centrum. De ha

bada sammanstallts av riksarkivets heral­

diska s~ktion, den modema motsvarig­

heten ull det gamla Riksheraldikeram­

betet. Utstallningen 1964 pagick 16 april -

19 maj och agde rum i de valbeHigna

skyltfonster som tillhor fOrsiikringsbolag­

et Skandias huvudkontor yid Mynttorget,

snett emot KungI. Maj:ts kansli. Utstall­

n!ngen 1965 oppnades pa nyaret och pa­

glCk en manad; platsen var Skandinavis­

ka Bankens huvudkontor yid Gustav

Adolfs torg. Skandias utstaIlning omfattade deIs he­

r~Idis~a antikviteter av olika slag (pors­

Iln, Sliver, bokband, IivredetaIjer m. m.)

deIs exempel pa kommunala vapen av

modern skapnad, darvid man pa det in­

trcssan ta satt som praktiserades av Ar­

memuseum 1960 under heraIdikkongres­

sen samtidigt visade emblemens reelIa

forebilder i form av antikvariskt intres­

santa fOremal. Utstallningen finnes nar­

mare beskriven i tidskriften FORM (nr

10:1964).

31

Arvid Berghmans Bogsamling

-Det finns inte en end a broschyr om hur

man gor skjortor, strumpor, skor, brod;

Encyclopedin ar det forsta ocb enda verk,

som beskriver dessa fOr manskligheten så

nyttiga konster, medan bokmarknaden

oversvammas av bocker i den enfaldiga

och lojliga vetenskapen heraldik».

Med dette æggende, nøjagtigt 200-årige

citat fra den Store Franske Encyklopædi

indleder bibliotekar, fi!. lic. Adam Hey­

mowski en redegørelse for indholdet og

mdningen af Arvid Berghmans heraldi­

ske samling, som i 1961 ved testamenta­

risk gave skænkedes til Kung!. Biblioteket

i Stockholm (se HT 1:4/181). Inclmdnin­

gen af den berghmanske samling i de

nye omgivelser er foretaget af Heymow­

ski, som selv er en kyndig heraldiker (og

medlem af SHS). Hans artikel herom er

publiceret i .Biblisc, Arsbok (1963-64)

utg. av Foreningen for bokhantverk och

Kung!. bibliotekets vanner (SkI. 40).

Kernen i Berghmans donation var na­

turligvis selve bogsamlingen, opimod

1500 titler. Disse er opdelt i 30 grupper

(Heraldisk teori, Vapenratt, Heraldiska

nycklar, osv.), som Heymowski gennem­

går en for en. Herudover omfattede do­

nationen -en mangd vardefulla anteck­

ningar och manuskript, Arvid Berghmans

irnponerande brevvaxling med heraldi­

kerkolleger i många lander, en exempla­

riskt ordnad kollektion av bilder med

heraldiska motiv .... och sist men inte

minst av ett kapital på omkring 175000

kronor, vars avkastning skall anvandas

fOr komplettering och vård av boksam­

lingen samt for publicering av heraldi­

ska arbeten •.

I forvejen ejede Kung!. Biblioteket .en

fornamlig samling heraldisk litteratur, i

synnerhet från aldre tider •. Den bergh­

manske samling består fortrinsvis av vær­

ker fra de seneste to hundrede år. De to

samlinger supplerer derfor hverandre, og

forfatteren konkluderer, at Kung!. Biblio­

teket gennem Arvid Berghmans gave nu

besidder Nordeuropas største samling af

heraldisk litteratur. S.T.A.

Varia

~ '''A~.A"",. --'

~

Ett av Skandias fonste1': Heraldis/w sek­

tionens vapen for Loderup i Skåne, med

inspirationskiilla, de två trappade kyrk-tm·nen.

Heraldisk skylUting i Stockholm

Kontakten mellan praktiserad heraldik

och svensk allmanhet har, utover vad som

fOrekommer i dagspress, under 1964 och

.borjan av 1965 tagit sig uttryck bl. a.

l två uppmarksammade skyltfOnstcrut­

stallningar i Stockholms centrum. De ha

båda sammanstallts av riksarkivets heral­

diska s~ktion, den modema motsvarig­

heten tIll det gamla Riksheraldikeram­

betet. Utstallningen 1964 pågick 16 april -

19 maj och agde rum i de valbeHigna

skyltfonster som till hor fOrsåkringsbolag­

et Skandias huvudkontor vid Mynttorget,

snett emot Kungl. Maj:ts kansli. Utstall­

n!ngen 1965 oppnades på nyåret och på­

glck en månad; platsen var Skandinavis­

ka Bankens huvudkontor vid Gustav

Adolfs torg. Skandias utstallning omfattade dels he­

r~ldis~a antikviteter av olika slag (pors-

1m, sllver, bokband, livredetaljer m. m.)

dels exempel på kommunal a vapen av

modem skapnad, darvid man på det in­

tressan ta satt som praktiserades av Ar­

memuseum 1960 under heraldikkongres­

sen samtidigt visade emblemens reella

forebilder i form av antikvariskt in tres­

santa fOremå!. UtstalJningen finnes nar­

mare beskriven i tidskriften FORM (nr

10:1964).

31

Page 5: HERALDISK TIDSSKRIFT - Skjaldfræđafélagiđ

Varia

Skandinavbankens utstallning agnades uteslutande lilla riksvapet. som nu anses vara jamnt sexhundra ar gammalt. Aven en ungdomlig publik hade anledning visa intresse. i varje fall for den visade munderingen for det svenska ishockey­landslaget. med tre kronor (i omvanda tinkturer) pa brostet.

Vid pressvisningen av den sistnamnda utstallningen erinrade Gunnar Scheffer om den pagaende utredning om Svel'iges vapen och flagga som regeringen upp­dragit at f. d. hovrattspresidenten Mau­ritz Wijnbladh och som bl. a. avser fasta regler for vapnets anvandande.

H.S-,'

Sydafrikanskt Biskopsvapen onskvardheten av att en mer inhemsk afrikansk heraldik skulle vaxa fram . framfordes i S. T. Achens presentation (HT 1:7/321) av de n ya statsvapnen for Tanganyika och Uganda. i vilka fOr for­sta gangen en afrikansk skoldform in­forts. Varfor skulle inte denna anpassning

32

Vapen for biskopen Helge Fosseus, tecknat av B. o. Kalde 1963.

till lokala fiirbilder ocksa galla den eck­lesiala heraldiken - i all synnerhet som den spetsovala skolden sluter sig till den vastkyrkliga sigillformen?

Aven om man ej heller i detta fall kan tala om ett helt afrikanskt formspr1l.k. har lItminstone den spetsovala skolden upptagits i det vapen. som Ministerial­r1I.det for det syd-ostra stiftet av .The Evangelical Lutheran Church in South­ern Africa. antagit i maj 1964 och som blasoneras: i blii.tt fait ett korsat kors over e tt tre berg, btlda av guld.

Kyrkan formades 1960 vid ett kyrko­mote i KwaMondi i Zululand genom att fyra missioner slog sig samman - The American Lutheran Mission, Norwegian Mission Society. Berlin Mission Society och Church of Sweden Mission. Ar 1963 slot sig aven Herrmannsburg Mission till den evangelisk-lutherska enhetskyr­kan. Det korsade korset vill symbolisera denna · fOrening, Treberget syftar pa Kristus som Klippan (1 Kor. 10:4) och Golgata kulle. men aven pa Oscarsberg. SOIll var sate fOr den lutherska Zulukyr. kans (Svenska Kyrkans Mission) biskop och vilken 1960 blev den nya kyrkans fiirste biskop. Emellertid hade mission en i Zululand startats red an 1844 av den norske biskopen Schreuder. som efter­traddes av biskop Astrup. Men biskops­namnet kOIll sedan att overges for det mer kontinental-protestantiskt klingande . superintendent. (vilket inom parantes sagt aven det ar en oversattning av gre· kiskans episkopos). Den forste biskopen av svensk succession var den 1948 vigde Erik Sundgren.

Den nuvarande biskopen. Helge Fos­seus, har skolden kluven mellan kyrkans vapen och sitt personliga: i fait av silver stjarnbilden Sodra Korset, bildat av fem sexuddiga, . roda stjarnor. Aven biskop Sundgren bar Sodra Korset jamte kmm­staven i sin spetsovala stampel. Skolden timbreras med mitra och krakla med som valsprak IMP! yeNKOSI neSIHLANGU seNKOLO, vilket betyder . Herrens har med trons skold •.

Bengt Olof Kalde

Varia

Skandinav bankens utstallning agna des uteslutande lilla riksvapet, som nu anses vara jamnt sexhundra år gammaIt. Aven en ungdomlig publik hade anledning visa in tresse, i varje fall for den visade munderingen for det svenska ishockey­landslaget, med tre kronor (i omvanda tinkturer) på brostet.

Vid pressvisningen av den sistnamnda utstallningen erinrade Gunnar Scheffer om den pågående utredning om Svel'iges vapen och flagga som regeringen upp­dragit åt f. d. hovrauspresidenten Mau­ritz Wijnbladh och som bl. a. avser fasta regler for vapnets anvandande.

H.S-,'

Sydafrikanskt Biskopsvapen onskvardheten av aU en mer inhemsk afrikansk heraldik skulle vaxa fram , framfordes i S. T. Achens presentation (HT 1:7/321) av de n ya statsvapnen for Tanganyika och Uganda, i vilka fOr for­sta gången en afrikansk skoldform in­forts. Varfor skulle inte denna anpassning

32

Vapen for biskopen Helge Fosseus, tecknat av B. O. Kii/de 1963.

till lokaIa fiirbilder också galla den eck­lesiala heraldiken - i all synnerhet som den spetsovala skolden sluter sig till den vastkyrkliga sigillformen?

Aven om man ej heller i detta fall kan taIa om ett helt afrikanskt formspråk, har åtminstone den spetsovala skolden upptagits i det vapen, som Ministerial­rådet for det syd-ostra stiftet av .The Evangelical Lutheran Church in South­em Africa. antagit i maj 1964 och som blasoneras: i blått falt ett korsat kors over e tt tre berg, båda av guld.

Kyrkan formades 1960 vid eu kyrko­mote i KwaMondi i Zululand genom att fyra missioner slog sig sam man - The American Lutheran Mission, Norwegian Mission Society, Berlin Mission Society och Church of Sweden Mission. Ar 1963 slot sig aven Herrmannsburg Mission till den evangelisk-lutherska enhetskyr­kan. Det korsade korset vill symbolisera denna · fOrening, Treberget syftar på Kristus som Klippan (1 Kor. 10:4) och Golgata kulle, men aven på Oscarsberg, som var sate fOr den lutherska Zulukyr. kans (Svenska Kyrkans Mission) biskop och vilken 1960 blev den nya kyrkans fiirste biskop. Emeli er tid hade missionen i Zululand startats red an 1844 av den norske biskop en Schreuder, som ef ter­traddes av biskop Astrup. Men biskops­namnet kom sedan au overges for det mer kontinental-protestantiskt klingande . superintendent. (vilket inom parantes sagt aven det ar en oversattning av gre· kiskans episkopos). Den fors te biskopen av svensk succession var den 1948 vigde Erik Sundgren.

Den nuvarande biskopen, Helge Fos­seus, har skolden kluven mellan kyrkans vapen och sitt personliga: i fait av silver stjarnbilden Sodra Korset, bi/dat av fem sexuddiga, . roda stjarnor. Aven biskop Sundgren bar Sodra Korset jamte kmm­staven i sin spetsovala stampel. Skolden timbreras med mitra och krakla med som valspråk IMPI yeNKOSI neSIHLANGU seNKOLO, vilket betyder . Herrens har med tron s skold •.

Bengt Olof Kalde

Page 6: HERALDISK TIDSSKRIFT - Skjaldfræđafélagiđ

[da] Dette materiale er beskyttet af ophavsret. Det kan downloades, lagres og udskrives til personlig brug og til ikke- kommerciel brug i forbindelse med undervisning og forskning. Bearbejdning, tilgængeliggørelse samt fremstilling af kopier er ellers kun tilladt i det omfang, der følger af lov eller aftale.

[no] Dette materialet er beskyttet av opphavsrett. Det kan lastes ned, lagres og skrives ut for personlig bruk og for ikke-kommersiell bruk i forbindelse med undervisning og forskning. Bearbeidning, tilgjengeliggjøring og fremstilling av kopier er ellers bare tillatt i den grad som følger av lov eller avtale.

[sv] Detta material är skyddat av upphovsrätt. Det får laddas ned, sparas och skrivas ut för enskilt bruk samt för icke- kommersiellt bruk i samband med undervisning och forskning. Bearbetning, tillgängliggörande samt fram-ställning av kopior är i övrigt bara tillåtet i den utsträckning som följer av lag eller avtal.

[en] This material is protected by copyright. It may be downloaded, saved and printed for personal use and for non- commercial use in connection with teaching and research. Altering, making it available or producing copies is otherwise only permitted to the extent that follows from law or contract.