7
©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:04.05.2015) 1 Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler man de terner, man kan se i Danmark, op i to hovedgrupper, terner og moseterner. Ternerne har hvide/lysegrå, moseternerne sorte/grå fjerdragter. Der er i alt 9 ternearter (heraf 7 ynglende) der ses mere eller mindre regelmæssigt i Danmark. Tabellen angiver hvornår man kan se ternerne i Danmark. Farvestyrken angiver hvor gode chancerne er for at se ternerne. Jo kraftigere farver jo større sandsynlighed. Farveskalaen angiver den relative hyppighed for de enkelte arter og kan ikke sammenlignes på tværs af arterne Dværgterne: Er relativt almindelig og kan ses over det meste af landet langs kysten og ved større indsøer (hvor der er sandbredder eller sandede småøer). Havterne: Er almindelig langs vore kyster og fjorde, men ses kun sjældent indlands. Fjordterne: Er almindelig langs vore kyster og fjorde, men ses også indlands ved søer og større moser. Splitterne: Splitternen er almindelig langs vore kyster og fjorde. Den yngler i relativt få kolonier, men ses trods det patruljere mange steder langs kysterne. Sandterne: Meget sjælden terneart i Danmark. Pt. Yngler den kun ved den nyoprettede Fiil Sø i Sydvestjylland, og ses stort set kun ved de jyske fjorde og Limfjorden. Den er ikke direkte knyttet til kysten, selvom den i Danmark for det meste har ynglet ved de jyske fjorde. Den fouragerer mest over land, hvor den tager større insekter, krybdyr, padder og smågnavere. Rovterne: Fra at være en ualmindelig gæst, er rovternen genindvandret som ynglefugl, og ses almindeligt, om end fåtalligt mange steder i landet. Specielt i Østdanmark er den omkring København og Køge bugt blevet et dagligt islæt. Sortterne: Sortternen var tidligere en almindelig ynglefugl i moser og på våde strandenge over det mest af landet. Nu yngler den kun i Vadehavet. Den ses dog mange steder på træk, mest i maj og i august/september. Hvidvinget terne: Yngler ikke i Danmark, men ses oftere og oftere i maj måned, på forlænget træk fra de østeuropæiske ynglepladser. Ofte i småflokke, der opholder sig i et område en dag eller et par dage, for så at tage af sted igen. Hvidskægget terne: Yngler ikke i Danmark, men ses fåtalligt på forlænget træk fra de syd og østeuropæiske ynglebestanden. I modsætning til den hvidvingede terne er det ofte enkeltfugle der ses, og hovedsagligt i maj. Endeligt er der rosenternen, (tidligere dougalls terne) som ligner fjord og havterne, men som er yderst sjælden i Danmark, kun observeret 3-4 gange siden år 2000. Terner Dværgterne Splitterne Sandterne Fjordterne Havterne Rovterne Sortterne Hvidvinget terne Hvidskægget terne December Juni Juli August November Oktober Januar September Februar Marts April Maj

Feltkendetegn for terner (yngledragter)fuglehaandbogen.dk/.../2014/12/Feltkendetegn-for-terner.pdfFeltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at

  • Upload
    others

  • View
    30

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:04.05.2015)

1

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste

kendetegn og hints til artsadskillelse.

Overordnet set deler man de terner, man kan se i Danmark, op i to hovedgrupper, terner og moseterner.

Ternerne har hvide/lysegrå, moseternerne sorte/grå fjerdragter.

Der er i alt 9 ternearter (heraf 7 ynglende) der ses mere eller mindre regelmæssigt i Danmark. Tabellen

angiver hvornår man kan se ternerne i Danmark. Farvestyrken angiver hvor gode chancerne er for at se

ternerne. Jo kraftigere farver jo større sandsynlighed. Farveskalaen angiver den relative hyppighed for de

enkelte arter og kan ikke sammenlignes på tværs af arterne

Dværgterne: Er relativt almindelig og kan ses over det meste af landet langs kysten og ved større indsøer

(hvor der er sandbredder eller sandede småøer).

Havterne: Er almindelig langs vore kyster og fjorde, men ses kun sjældent indlands.

Fjordterne: Er almindelig langs vore kyster og fjorde, men ses også indlands ved søer og større moser.

Splitterne: Splitternen er almindelig langs vore kyster og fjorde. Den yngler i relativt få kolonier, men ses

trods det patruljere mange steder langs kysterne.

Sandterne: Meget sjælden terneart i Danmark. Pt. Yngler den kun ved den nyoprettede Fiil Sø i

Sydvestjylland, og ses stort set kun ved de jyske fjorde og Limfjorden. Den er ikke direkte knyttet til kysten,

selvom den i Danmark for det meste har ynglet ved de jyske fjorde. Den fouragerer mest over land, hvor

den tager større insekter, krybdyr, padder og smågnavere.

Rovterne: Fra at være en ualmindelig gæst, er rovternen genindvandret som ynglefugl, og ses almindeligt,

om end fåtalligt mange steder i landet. Specielt i Østdanmark er den omkring København og Køge bugt

blevet et dagligt islæt.

Sortterne: Sortternen var tidligere en almindelig ynglefugl i moser og på våde strandenge over det mest af

landet. Nu yngler den kun i Vadehavet. Den ses dog mange steder på træk, mest i maj og i

august/september.

Hvidvinget terne: Yngler ikke i Danmark, men ses oftere og oftere i maj måned, på forlænget træk fra de

østeuropæiske ynglepladser. Ofte i småflokke, der opholder sig i et område en dag eller et par dage, for så

at tage af sted igen.

Hvidskægget terne: Yngler ikke i Danmark, men ses fåtalligt på forlænget træk fra de syd og østeuropæiske

ynglebestanden. I modsætning til den hvidvingede terne er det ofte enkeltfugle der ses, og hovedsagligt i

maj.

Endeligt er der rosenternen, (tidligere dougalls terne) som ligner fjord og havterne, men som er yderst

sjælden i Danmark, kun observeret 3-4 gange siden år 2000.

Terner

Dværgterne

Splitterne

Sandterne

Fjordterne

Havterne

Rovterne

Sortterne

Hvidvinget terne

Hvidskægget terne

DecemberJuni Juli August NovemberOktoberJanuar SeptemberFebruar Marts April Maj

©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:04.05.2015)

2

Feltkendetegn

Nedenstående tabel giver i oversigtsform de vigtigste kendetegn for voksne terne i yngledragt. Efter

tabellen er der yderligere beskrivelser og tips til arts ID.

Dværgterne: Ud over den lille størrelse, kan dværgternen kendes på sin meget hurtige og adrætte mange

gange rykagtige bevægelser i flugten, og den ”muser” ofte som en tårnfalk i længere tid over et bestemt

punkt.

Dværgterner

Art

Hvide terner Vægt (g)Længde

(cm)

Halelængde

(cm)

Halesplit

(cm)

Vingefang

(cm)

Tarsus

(cm)Næb

Tarser

(ben)Hoved Størrrelse mm.

Dværgterne 48-63 22-24 7,5-9 3-5 47-55 1,5-1,9Gult med

sort spidsGule

Sort hætte med

hvid pandeMeget lille som solsort

Havterne 90-120 33-36 16-22 8-13 75-85 1,3-1,7Rødt uden

sort spidsKorte røde Sort hætte Lang hale

Fjordterne 110-140 31-35 13-17 6-9 80-95 1,8-2,2Rød med

sort spidsRøde Sort hætte

Kun inderhånd

gennemskinnelig

Splitterne 210-260 36-41 12-16 5-8,5 95-105 2,4-2,9Sort med

gul spidsSorte

Sort med tydelig

top

Det meste af vingebagkant

og hele hånden

gennemskinnelig

Sandterne 190-260 35-42 kortIkke

markant76-91

Sort kort og

kraftigt

Gråsorte

langeSort hætte

Størrelse som splitterne,

virker mere kompakt

*Rovterne 500-750 47-56 kortIkke

markant127-145 Stort rødt Sorte

Sort hætte med

lille topMeget stor som sølvmåge

Moseterner

Sortterne 60-75 22-26 kortIkke

markant56-65 Sort Sorte Sort Mørk krop og grå vinger

Hvidvinget terne 60-75 20-24 kortIkke

markant50-56 Sort

Mørkerøde

langeSort

Mørk krop hvide og felter

på vinger

Hvidskægget terne 80-95 23-29 kortIkke

markant57-63 Mørkerødt Mørkerøde

Sort hætte hvid

kindMørkegrå krop

Størrelse Særlige kendetegn (voksne fugle i yngledragt)

*Hannen den største

©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:04.05.2015)

3

Dværgterner

Havterne/Fjordterne: Havterner og fjordterner kan være meget svære at skelne fra hinanden, men der er

dog nogle brugbare forskelligheder:

Overside: Fjordterne er en anelse lysere end havternen og hånden hos fjordternen er oftest opdelt i en mørkere ydre halvdel og lysere indre halvdel. Ses de to arter direkte fra siden, vil vingerne hos havternen sidde længere fremme mod hovedet, hvor de er mere centralt placerede hos fjordternen. Havternen synes derfor mere korthalset.

Havterne til venstre, fjordterne til højre.

Havternen har grå krop og lys kontraststriber imellem hætte og krop, synder korthalset da vingerne hæfter

langt fremme. Fjordterne uden tydelig kontraststribe og centralt hæftede vinger der giver fremstrakt hoved

©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:04.05.2015)

4

Havterne til venstre, fjordterne til højre

Havternens bagvinger er gennemskinnelig, langs det meste af bagkanten, også i den yderste del af hånden. Hos fjordternen er kun den inderste del af hånden gennemskinnelig. Man skal dog være opmærksom på at gennemskinnelighed og farvenuancer er meget afhængige af lysindfaldet, og kan variere. F.eks. ses der under nogle lysforhold en kontraststribe imellem hætte og krop hos fjordternen.

Havterne til venstre, fjordterne til højre

I flugten er havternen mere urolig elegant og ”hoppende” end fjordternen. Når havternen fisker i en lidt

flagrende ”musen” bevæger den sig ofte trinvist ned mod vandoverfladen, hvor fjordternen ofte dykker

mere målrettet.

Når ternerne ´ses stående, kan man de skelnes på halelængden, hvor havternens forlængede ydre halefjer

når ud forbi vingespidserne, og den har også meget korte tarser. Hos fjordternen når de forlængede

halefjer ikke længere ud end, vingespidserne, og er ofte kortere. Man skal dog være opmærksom på at

vinklen hvorfra man ser ternen har betydning for hvordan man ser hale/vingeforholdet. Fjordternen har

længere tarser, så man undertiden kan se ”hælen”. Næbbet hos havternen er rødt, og normalt uden sort på

spidsen. Det kan dog forekomme, men ikke så kraftigt som hos fjordternen, der har sort næbspids.

©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:04.05.2015)

5

Havterne til venstre, fjordterne til højre

Splitternen er større en fjord og havterne. Den er korthalet og har mindre halesplit. Den sorte hætte

danner en tydelig nakketop. Næbbet er sort med gul spids. Benene er sorte. Den har et meget karakteristisk

kerr-riik - kirr-riik skrig som man ofte hører, når de patruljerer langs kysten på udkig efter småfisk.

Splitterner

Sandternen er en kompakt version af splitternen. Den virker lift mere buttet/velnæret sammenlignet med

splitternen. Den har et kort kraftigt sort næb og gråsorte ben. Flugten virker mere jævn og målrette i

forhold til splitterne. I flugten er halen tilspidset og kløften ses for det meste ikke. Som anført ovenfor er

©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:04.05.2015)

6

den meget fåtallig, og ses næsten kun ved de vestjyske fjorde, samt Fiil Sø, hvor den yngler. Stemmen er

nasalt to-tre tonet, latteragtigt kæ-kæ-kæ, gæ-gæ-gæ, gi-gi-gi eller to-tonet ke-vit, ke-vit-vit.

Rovternen er umiskendelig stor, på størrelse med en sølvmåge, men med et meget kraftigt rødt næb med

en mørk spids, men det er det røde man lægger mærke til. Den sorte jætte kan i nakken rejses til antydning

af en top. Benene er sorte. Den flyve kraftfuldt med samlet tilspidset halespids.

Rovterner

Rovterne han (fugl til venstre), har fanget bytte til hunnen og får sin belønning

Moseterner

Moseternerne er små terner, midt imellem dværgternen og hav-fjordternerne. De har kortere haler og

kløften er tydeligt mindre end hos hav- fjordterne.

Sortternen har i yngledragten sort krop og hoved, grå overside, men lidt lysere vingeunderside og

underside på halen. Næb og ben er mørke. Vingerne synes relativt bredere end hos de hos hav og

fjordterne.

Den har en let ”hoppende” flugt, hvor kroppen bevæger sig op og ned i takt med vingeslagene. Den flyver

ofte lavt over vandoverfladen, som den afsøger for insekter.

©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:04.05.2015)

7

Hvidvinget terne er af samme størrelse som sortternen, men har i yngledragten tydeligt hvide felter på

overvingen, hånd og armsvingfjerenes underside, og halen er helt hvid. Den er derfor meget kontrastrig.

Hoved, og næb er sorte, men benene har en rødlig farve.

Den har som sortternen en let hoppende flugt, og i Danmark ser man dem ofte i småflokke i maj måned. De

dukker pludseligt op over moser, nor og søer, bevæger sig livligt rundt, for så igen pludseligt at stige til vejrs

og forsvinde lige så hurtigt som de kom.

Billederne er ikke gode, men de giver et indtryk af farvekontrasterne hos de hvidvingede terner.

Hvidvingede terner

Den hvidskæggede terne er en anelse større end to andre moseterner, og har ligesom sandternen en lidt

buttet/kompakt bygning. Den er ikke så mørk som de to andre moseterner, men har mørkegrå, ikke sort

krop, og har sort hætte og hvide kinder, hvor de to andre har helt mørke hoveder. Næbbet er mørkerødt,

og benene er røde.

I flugten er den knapt så hoppende som de to andre moseterner, den synes således en smule mere

afslappet i flugten.

Den ses meget fåtalligt i Danmark, mest i maj.