FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n – U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U

NR. 1. JANUAR–FEBRUAR 2014

EU-MODSTANDENS NYE FRONTFIGUR I BRUXELLES

SKAL EU BESTEMME ALT?Indstik med valggrundlag og kandidater

TRUSSEL MOD DEMOKRATI,SUNDHED OG MILJØKommentar om EU-USA aftalen afNanna L. Clifforth fra NOAH

Side 4

EUROPAS FORENEDESTATER ER PÅTRAPPERNELeder af Lave K. Broch

Side 2

MEDLEMSTRÆF VARMEROP TIL VALGOtte regionale medlemstræf skalsætte gang i valgkampen

Side 6

Danmark får en ny EU-parlamentariker, når Søren Søndergaard stopper i EU-parlamentet 4. februar: Den 28-årige Rina Ronja Kari

� Folkebevægelsen mod EU’smedlem af EU-parlamentet siden 1. januar 2007 Søren Søndergaardviger fra sin plads i EU-parlamen-tet tirsdag den 4. februar. Hanmeddelte allerede for et år siden,at han ikke genopstiller. Sørenoverlader pladsen til den 28-årigeRina Ronja Kari, der er Folke -bevægelsens spidskandidat vedvalget til EU-parlamentet den 25. maj. – Jeg glæder mig meget til det

store arbejde i EU-parlamentet. Jeghar været glad for og imponeret afSørens store arbejde i Bruxelles desidste syv år, siger Rina Ronja Kari.Søren har især arbejdet med

forfatningsmæssige spørgsmål,budgetkontrol, organiseret krimi-nalitet og EU’s krisepolitik. Rina

overtager Sørens poster i parla-mentets udvalg for forfatnings-mæssige spørgsmål (AFCO) ogbudgetkontrol (CONT).– Da Danmark blev medlem af

EF i 1972, var Rina ikke født. I denforstand repræsenterer hun en nygeneration af EU-modstandere,som er født i EU. De længes ikketilbage til et Danmark, som de al-drig har oplevet, men baserer de-res modstand på erfaringernemed, hvad det virkeligt eksisteren-de EU gør ved Europa og dets be-folkninger, konstaterer Søren Søn-dergaard om Rina.Da Rina første gang blev valgt

som kandidat, var hun 18 år ogden yngste dansker, der stillede optil EU-parlamentet i 2004. I 2009var hun nummer tre på den tvær-

politiske EU-modstands liste N. Ogi år ser hun ud til at være den yng-ste danske spidskandidat. Hun vartalsperson for Ungdom mod EU i2004-2007 og for Folkebevægelsenmod EU i 2008-2013.– Rina skal ikke i EU-parlamen-

tet, fordi hun trak en nitte i spilletom posterne på Christiansborg. Rina skal i EU-parlamentet, fordihun er et rigtig godt bud på én,som kan give EU-modstand.At Rina ikke er et kendt ansigt

fra Christiansborg får næppe storbetydning, vurderer valgforskerRoger Buch fra Danmarks Medie-og Journalisthøjskole i Politiken.”Det betyder ikke noget, at man

har en ny spidskandidat. Jeg trorheller ikke, at det betyder noget, athun får den her lille periode inden

valget, men det er også, fordi især et EP-valg ofte kommer til athandle om for eller imod – ikkeom personspørgsmål. Som mod-standerparti vil det derfor ikke have særlig stor betydning, hvem man har som spidskan -didat”. Rina bliver den 12. repræsen-

tant for den tværpolitiske danskeEU-modstand i EU-parlamentet.Ud over Søren Søndergard har Jens Peter Bonde, Jørgen Bøgh,Sven Skovmand, Else Hammerich,Birgit Bjørnvig, Ib Christensen, Ulla Sandbæk, Lis Jensen, Jens Okking og Ole Krarup tidligere repræsenteret Folkebevægelsen iBruxelles.

NYT ANSIGT,SAMMEINDHOLD!Reception 7. februar i København

� Folkebevægelsens medlemaf EU-parlamentet, SørenSøndergaard, takker af. Hanafløses af Rina Ronja Kari. Kom til overdragelses-

reception fredag den 7. febru-ar kl. 15-17 i Huset i Mag -stræde (København) og følgRina på rinaronja.dk

Foto: Pablo Eekman

2 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014

LEDEREN

Af Lave K. Broch, topkandidat for Folkebevægelsen mod EU

� ”We need a true political union. To me this means that weneed to build a United States of Europe with the Commis -sion as government and two chambers – the European Par-liament and a ”Senate” of Member States”. EU-kommissio-nens næstkvinde Viviane Reding, den 7. januar 2014. Den 7. januar udsendte EU-kommissionens næst-

forkvinde Viviane Reding en skriftlig udtalelse om, at derer brug for en rigtig politisk union, og at det for hende be-tyder, at vi er nødt til at skabe et Europas Forenede Stater. Viviane Reding fejer ikke målet om mere EU ind under

gulvtæppet, som mange danske politikere gennem årenehar gjort det. Tænk bare på Poul Schlüters historiske ordfra 1986 om, at ”unionen er stendød”. Få år senere komforslaget til Maastricht-traktaten, der netop gjorde EF tilen union. Der har så været yderligere centralisering i EUblandt andet i kraft af Amsterdam-traktaten, Nice-trak -taten og Lissabon-traktaten. På trods af denne store centralisering af magt i EU, så

fastholder den seneste traktat i rækken, Lissabon-trakta-

ten, at målet er ”en stadig snævrere union”. Det står oven ikøbet i artikel 1. Men jeg vil æde min hat på, at der vilvære danske EU-tilhængere, som stadig vil påstå, at EU ik-ke er på vej til at blive en stat, og at det må stå for VivianeRedings egen regning, når hun drømmer om Europas Forenede Stater.

� Men det bliver bare svært for dem denne gang. For detførste er Reding jo ikke hvem som helst. Hun er næstkom-manderende i EU-kommissionen, og for det andet harhendes chef EU-kommissionsformand Jose Manuel Barro-so varslet, at han før EU-valget vil præsentere et nyt trak-tatforslag. Og Barroso mener i øvrigt selv, at et føderalt EUvil være en realitet inden for nogle år (The Telegraph, den7. maj 2013). Det store spørgsmål er dog, om EU-kommissionen tør

at tage denne diskussion før EU-valget. Men med VivianeRedings ord er kursen i hvert fald sat. Målet er utvivlsomten EU-stat. Det er derfor meget passende, at Folkebe væ -gelsens EU-valgslogan bliver ”Skal EU bestemme alt?”. Konsekvenserne vil på ingen måde være positive for

demokratiet, velfærden, miljøet eller det globale udsyn,

hvis Danmark indlemmes i Europas Forenede Stater. Det erderfor vigtigt, at Folkebevægelsen mod EU styrkes ved detkommende EU-parlamentsvalg. Vi er de eneste, der kæmperfor reelle alternativer til EU og EU’s udvikling. Vi vil et tætte-re nordisk samarbejde, og vi arbejder for et demokratisk ogligeværdigt europæisk og globalt samarbejde. Det, at vi er tværpolitiske, er en kæmpe fordel, når vi skal

nå ud til befolkningen. Søren Søndergaard har desuden vist,at vi er en aktiv stemme i EU-parlamentet – og det ved jeg,at Rina Ronja Kari også vil være, nu når hun nu overtagerSørens plads i EU-parlamentet. Vi har også en flot tværpolitisk liste med 20 gode kandida-

ter. Men der er brug for, at alle dele af Folkebevægelsen kom-mer i arbejdstøjet både for at sikre liste N et endnu bedrevalg end sidst, og så vi vinder folkeafstemningen om EU’s pa-tentdomstol.Ja til Norden, Europa og verden – nej til Europas Forenede

Stater!

EU-KRATI af Jørgen Bitsch

Nyt fra Parlamentet

EUROPAS FORENEDE STATER ER PÅ TRAPPERNE

Af Henrik Bang Andersen

MAROKKO-AFTALEGODKENDT� På EU-parlamentets sidste plenar-samling for 2013 godkendteet flertal af parlamentet en ny fi-skeriaftale mellem EU og Marokkotil knap 300 millioner kronerårligt. Aftalen tillader EU at fiske iVest saharas farvand, som har

været besat af Marokko siden1975.Det skete på trods af, at intet

land i verden har anerkendt Ma-rokkos besættelse af Vestsahara.Tværtimod er der blevet vedtagetover 100 FN-resolutioner, som in-sisterer på Vestsaharas selvbestem-melse.Indgåelsen af aftalen er samti-

dig i modstrid med den danske po-litik på området. Med opbakning

fra et bredt flertal i Folketinget harDanmark stemt imod fiskeriafta-len i EU’s ministerråd.Under henvisning til Folketin-

gets modstand overfor fiskeriafta-len krævede Folkebevægelsenslandsmøde i oktober en danskundtagelse for deltagelse i en fiskeriaftale med Marokko.Folkebevægelsens medlem af

EU-parlamentet, Søren Sønder -gaard, har desuden stillet forslag i

parlamentet om at afvise fiskeri -aftalen fuldstændig samt opfordretFolketinget til at gøre som densvenske Riksdag og anerkendeVest sahara som en selvstændigstat.

EU-TAVSHED OMKONFLIKTRET� Sidste år udgav Den Internatio-nale Arbejdsorganisations (ILO)Udvalg for Gennemførelse af Kon-ventioner og Henstillinger en rap-port, som påpeger, at EU-dom -stolens afgørelse i den berygtedeLaval-sag (2007) er i konflikt medILO’s grundlæggende charter omforeningsfrihed og beskyttelse aforganisationsretten.Ifølge ILO-rapporten, ”kan der

ikke stilles krav om, at arbejdsmar-kedets parter skal inddrage ogvægte hensynet til retten til fri be-vægelighed for tjenesteydelser iforbindelse med en proportiona -litetsbedømmelse af de i øvrigtlovligt iværksatte kollektive kamp-skridt”.ILO-rapporten minder desuden

om at ”indførelsen af sanktionerover for fagforeninger, som føreren legitim strejke, er et alvorligtbrud på organisationsretten”.Folkebevægelsens medlem af

EU-parlamentet, Søren Sønder -gaard, har derfor stillet en stribespørgsmål til EU-kommissionenom, hvad EU har tænkt sig at gørefor at forhindre, at EU påtvingermedlemslandene at vedtage lov-givning i strid med ILO-konventio-nerne.Af to omgange har EU-kommis-

sionen svaret, at den ikke ønskerat forholde sig til ILO’s bekymrin-ger: ”Kommissionen foretrækkerpå nuværende tidspunkt ikke atudtale sig nærmere om det spørgs-mål”.

3FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014

Af Ib Roslund

� Umiddelbart før jul erkendteregeringen formelt, at de ikkekunne undgå en folkeafstemningom dansk tilslutning til aftalenom EU’s patentdomstol.”Det her handler grund-

læggende om at sikre vores ar-bejdspladser i Danmark. Patent-domstolen vil gøre det nemmereog billigere at beskytte de idéer,danske virksomheder får, og sombliver til arbejdspladser her i lan-det. Det er også derfor, at bådefagbevægelsen og erhvervslivetklart støtter en fælles patentdom-stol”, sagde handels- og europa-minister Nick Hækkerup i densammenhæng. Folkebevægelsens nye EU-par-

lamentariker Rina Ronja Kari haren anden opfattelse:– Det er muligt, at topfolk i

organisationer er enige med regeringen. Og det er klart, attanken om at opnå patentrettig-heder i alle EU-landene kan virke positivt for en virksomhed.Men der er en alvorlig bagside afmedaljen. Dansk tilslutning tildomstolen vil efter alt at dømmebetyde en eksplosion i antallet af sags anlæg og omkostnings -tunge retssager mod især mel-lemstore og mindre danske virk-somheder for påståede krænkel-ser af patenter i alle de andreEU-lande? Hvad vil det betydefor virksomhederne? Hvor mange arbejdspladser vil gå tabti det ræs?

Og hendes argumenter er ikkehentet ud af den blå luft.

Advarsel fra AdvokatsamfundetAdvokatrådets og Danske Advo-katers ekspert på spørgsmål omEU’s patentpakke Jakob KragNiel sen udtrykker i Advokatsam-fundets blad Advokaten glædeover, at danske virksomheder fårforbedret adgang til EU-patente-ring ved en dansk tilslutning tilEU-domstolen. Men... Han gør i samme

åndedræt opmærksom på bagsi-den af medaljen – nemlig at den-ne adgang til EU-patenter kanføre til en markant vækst i antal-let af økonomisk krævende rets-sager om patentkrænkelser, hvorsmå og mellemstore virksomhe-

der får svært ved at forsvare sig.”Danmark er i europæisk sam-

menhæng et lille marked, Hvis visammenligner os med Tyskland,sættes ret få patenter i kraft her ilandet. Med det nye system villangt flere patenter få virkning forDanmark. Når det så samtidig bli-ver muligt at håndhæve for næ stenhele EU under ét, er det mit gæt, atdanske virksomheder langt ofterevil blive sagsøgt, end det er tilfæl-det i dag”, siger Jakob Krag Niel-sen i Advokaten og tilføjer bl.a.:”Det processystem, der lægges

op til, vil efter vores opfattelsegøre det vanskeligt for mangevirksomheder – ikke bare i Dan-mark, men i hele EU – at forsvaresig mod uberettigede anklagerom patentkrænkelse.”

PATENTDOMSTOL VIL RAMME DANSKE VIRKSOMHEDER

AJOURIngen garanti for Ø-mærkeMEP Søren Søndergaard (N)og MEP Christel Schaldemose(S) har spurgt EU-Kommissio-nen, om den kan garanteredet danske økologimærkesfortsatte eksistensmulighedefter den kommende ændringaf EU’s regler på området.Kommissionen har svaret, atEU’s økologimærke måskegodt kan eksistere side om si-de med nationale logoer. Menden vil ikke garantere noget.

UK: 58,5 pct. vil ud af EU3. januar offentliggjorde ana-lysevirksomheden Survationen meningmåling, hvor 47,5pct. af briterne vil stemme nejtil EU-medlemskab, mens kun33,5 pct. vil stemme ja. Frareg-nes tvivlerne som ved resul-tatopgørelsen af en folkeaf-stemning vil det sige 58,6 pct.,der vil ud af EU.

Irsk nej tl euro-redningFolkebevægelsens irske søster-organisation Peoples Move-ment har offentliggjort enmeningsmåling foretaget afanalysevirksomheden RedCog finansieret af EUD. Målin-gen viser, at 69 pct. ikke vil acceptere flere nedskæringerfor at redde euroen, hvilket 27pct. godt vil. 4 pct. svarer vedikke. Regnes ”ved ikke” fra, erdet 72 pct., som ikke vil accep-tere nedskæringerne.

EU-firmaer dræner u-landeEn rapport fra organisationenEurodad fastslår, at udvik-lingslandene mister mellem660 og 870 milliarder eurohvert år. Størstedelen af pen-gene udgøres af skatteunddra-gelse fra EU-baserede multi-nationale firmaer. Så EU-fir-maer trækker langt mere udaf u-landene, end EU-landenegiver i bistand.

Messerschmidt vil blive i EUDagbladet BT har stillet MEPfor Dansk Folkeparti MortenMesserschmidt følgendespørgsmål: ”Den britiske fi-nansminister truer med atmelde Storbritannien ud afEU, hvis ikke EU laver refor-mer. Bør Danmark gøre detsamme?”. ”Vi skal ikke meldeos ud og derved helt springeaf EU-toget, men vi bør hive inødbremsen og komme ned iet lavere tempo, ligesom Stor-britannien foreslår”, svarerMesserschmidt, som altså hel-lere vil blive i EU uden refor-mer end forlade EU.

Nyhedsbrev hver ugeFolkebevægelsen udsendersom udgangspunkt et nyheds-brev via email hver uge. Dukan tilmelde dig på Folke -bevægelsens hjemmeside.

Kilde: www.folkebevaegelsen.dk

Advokatsamfundet advarer mod bagsiden af dansk ja til EU’s patentdomstol: ”Det bliver vanskeligt at forsvare sig mod uberettigede anklager om patentkrænkelse”

REGERINGEN LADER EU ANGRIBE VELFÆRDEN

Af Ib Roslund

� 18. juni sidste år meddelteSkatteministeriet, at ”Praksis iDanmark for udbetaling af bør-ne- og ungeydelse og børnetil-skud skal ændres. Det er ikkemuligt at opretholde kravet om,at arbejdstagere fra andre EU-lande skal have en vis beskæfti-gelse i Danmark, før man kanmodtage ydelserne (optjenings-princippet).”Ministeriet henviste til en hen-

vendelse fra EU-Kommissionen,der fandt den lov, som et flertal iFolketinget havde vedtaget, i stridmed EU-lovgivningen. Men denundskyldning accepterer opposi-

tionen ikke. 14. januar blev stats-minister Helle Thorning-Schmidtangrebet af både V og K, sommente, at regeringen i stedetkunne have overvejet en sag vedEU-domstolen. Selv Enhedslisten,der er kritisk over for det såkald-te optjeningsprincip, lagde af-stand til regeringens håndteringaf sagen. De foreslog regeringenet kompromis, der betingede, atbørnene skal opholde sig i Dan-mark. Det har regeringen afvist.Men regeringen erkender dog behovet for en diskussion omreglerne i Folketinget.

EU-domme ændrer SU-reglerSidste år afsagde EU-domstolen

ikke mindre end tre domme, som lagde pres på reglerne forden danske uddannelsesstøtte(SU). En dom i februar fik f.eks.regeringen til at lette adgangen til dansk SU for studerende fraandre EU-lande, hvis de arbejderi Danmark før eller under stu -diet. Det medførte en stigning iantallet af udenlandske SU-mod-tagere fra 256 i 2012 til 2.651 i 2013.Omkring årsskiftet meddelte

regeringen, at nye EU-tilpassedeSU-regler er på vej.Danske Studerendes Fælles-

råd (DSF) har udtrykt bekymringfor EU’s stigende indirekte ind-blanding i det danske uddan -

nelses system, som dommene betyder – og som EU ikke skalblande sig i.Og det er ikke kun børnefami-

lier og studerende, der mærkerEU-presset. Også de ældres for-hold er i kikkerten, når man iBruxelles vil have skåret i de offentlige udgifter i forbindelsemed bl.a. henstillinger til finans-love. Allerede for et år siden kon-staterede Jan V. Hansen, under -direktør i Forsikring & Pension ogSvend E. Hougaard Jensen, pro-fessor i økonomi ved CBS, at det”danske pensionssystem er underpres udefra - ikke mindst somfølge af EU’s krav om økonomiskdisciplin”.

Regeringen adlyder hellere Kommissionen end Folketinget i sagen om børnechecken. Og sagen er langt fra den eneste, hvor den nordiske model for skattefinansieret velfærd presses af EU

Statsminister HelleThorning-Schmidt vil hellere gøre som Kommis-sionen siger end rette sigefter love vedtaget af Folketinget. Foto: Henrik Sørensen

4 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014

Af Ib Roslund

� Folk i Bevægelses redaktion hari over 10 år haft adgang til EU-top-møder, hvor EU’s regeringslederemødes i Rådet. Men 24. oktobersidste år lukkede Rådets presse-center os ude i kulden. I en maillød forklaringen: ”ifølge jeres web-site er organisationen en ”tvær -

politisk organisation” og derfor ikke et medie”.Folk i Bevægelse accepterede ik-

ke udelukkelsen og begrundelsen.”Forklaringen virker ikke logisk.

Hvad er der galt i, at man er tvær-politisk? Hvis der skal være et top-møde, hvor en landbrugsreformskal på plads, vil man så ogsånægte en fødevareorganisationsblad adgang, fordi det udgives af

en tværpolitisk organisation?”,sagde Folk i Bevægelses redaktørIb Ros lund bl.a. til fagbladet Jour-nalisten.Han henvendte sig til Rådets

pressecenter om gjorde opmærk-som på, at bladet er anerkendtsom medie i Danmark efter dendanske medieansvarslov. Derforblev pressecenteret bedt om at bekræfte, at der var tale om en

REPLIKREPLIK

USA og EU forhandler i øjeblikket, hvad nogen betegner som verdens største ”frihandelsaftale”. Men forhandlingerne handler om meget andet end handel. Med iforhandlingerne hører f.eks. forslaget om en domstol til håndtering af konflikter mellem stater og virksomheder med store konsekvenser for miljø, sundhed og demokrati. Det erførst for nylig – efter voldsomme protester fra en lang række NGO'er som Friends of Earth, WWF og Greenpeace – besluttet at sende dette forslag i offentlig høring. Her forklarer Nanna L. Clifforth, hvorfor NGO'erne er bekymrede. Hun er en af talsspersonerne for den danske miljøorganisation NOAH, som er med i Friends of Earth:

Erhvervslivets domstole: En trussel mod demokrati, miljø og sundhedAf Nanna L. Clifforth

� Forhandlingerne om en frihandelsaftalemellem EU og USA, det TransatlantiskeHandels- og Investeringspartnerskab (TTIP),begyndte i juli 2013. Gennem aftalen vil po-litikere på begge sider af Atlanten fjernesåkaldte tekniske handelsbarrierer for atforbedre erhvervslivets vilkår, hvilket truermed at harmonisere lovgivning og standar-der nedad på en lang række områder. For at give erhvervslivet yderligere gun-

stige forhold skal TTIP også indeholde endomstol, der håndterer uoverensstemmel-ser mellem investorer og stater kaldet In-vestor-State Dispute Settlement eller ISDS.Civilsamfundets kritik af sådan en meka-nisme har dog medført, at Europa Kom-missionen d. 21.1. satte forhandlingerneom ISDS i bero og har afsat tre måneder tiloffentlige høringer.Formålet med ISDS er at yde investe-

ringsbeskyttelse, hvilket betyder, at uden-

landske investorer kan udfordre nationalemyndigheder og kræve økonomisk erstat-ning, hvis de vurderer, at national lovgivningbegrænser deres indtjeningsmuligheder. Detbetyder, at demokratisk besluttet lovgivning,som søger at beskytte borgere og miljø, kanudfordres, fx miljøtilladelser, sundheds-mæssige restriktioner på tobak, forbudmod energiudvinding eller pesticider.

Mindre demokrati, miljø og sundhed Gennem ISDS bliver det muligt for virksom-heder at stille spørgsmål ved staters suve-ræne ret til at lovgive og at kunne tilsidesæt-te afgørelser truffet af nationale domstole.Virksomheder opnår på denne måde sam-me status som suveræne stater. Det skaberen alvorlig hindring i forhold til staters pligttil at regulere i henhold til borgernes inter-esse og begrænser staters magt med hen-syn til udenlandske virksomheder, der ope-rerer i landene. ISDS giver uforholdsmæssigtmange rettigheder til virksomheder uden at

give tilsvarende rettigheder til borgere ogsamfund, som har lidt skade af virksomhe-dernes projekter og produkter.Grundet ISDS's natur er det klart, at der

er overhængende fare for, at miljø- ogsundhedsbeskyttende foranstaltninger vilblive udfordret. ISDS er i direkte modstridmed den indenlandske ret til at regulere ogdet grundlæggende forsigtighedsprincipsamt ‘forureneren betaler-princippet’, derer nedfældet i EU-traktaterne. Ligeledes erder grund til at frygte, at ISDS gennem ud-sigten til milliardsøgsmål fungerer af-skrækkende på stater i forhold til at ind-føre lovgivning, der prioriterer menneskersog miljøets interesser frem for udenland-ske investorers rettigheder. Dette skal ses ilyset af, at en gennemsnitlig ISDS-sag ko-ster 8 millioner dollars, som betales medskatteydernes penge.

Talrige eksempler ISDS er ikke et nyt fænomen, men allerede

inkluderet i flere aftaler. Der eksistererderfor mange eksempler på virksomhedersbrug af ISDS. Vattenfall har sagsøgt Tysk-land, hvilket har udmøntet sig i sænkedemiljøkrav til vandforbrug i forbindelsemed kulkraftværker. Herudover et erstat-ningskrav på op til 3,7 mia. euro fordiTyskland besluttede at lukke sine ældsteatomkraftværker pga. sundheds- og miljø -mæssige risici. Chevron har undgået at betale erstatning til Ecuador for jord- ogvandforurening ved at benytte sig af ISDS-mekanismen, mens Occidental er blevettildelt 1.77 mia. dollar i erstatning. PhilipMorris har anvendt ISDS til at udfordreAustralien og Uruguays tobakslove, fordidisse landes forsøg på at beskytte folke-sundheden mindsker virksomhedens ind-tjeningsmuligheder. Eksemplerne er langtflere end disse, og mange lande overvejerderfor i øjeblikket deres engagement i ISDS på grund af den betydelige negativeindvirkning på statens suverænitet.

misforståelse. Den bekræftelsekom ikke.Dansk Journalistforbund gik ind

i sagen, stillede spørgsmålstegnved Pressecenterets afvisning ogbakkede op om, at Folk i Bevægel-se skal akkrediteres som et medie. ”Den forklaring, Folkebevægel-

sen mod EU har fået om, at bladetikke skulle være et medie, holderikke efter dansk standard. Vi harhenvendt os, og den forklaring, vihar fået, er, at de har sendt os enkopi af regulativerne og blot skre-vet, at kravene ikke er opfyldt. Ogdet kan vi heller ikke acceptere.Det kan ikke være meningen, atman selv skal gætte sig til begrun-delsen,” siger forbundets juridiskekonsulent Christian Dølpher iJournalisten. Men der kom stadig ikke nogen

reaktion i næsten to måneder.

Først reaktion efter åbent brevTo dage før EU-topmødet i decem-ber sendte Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Sønderga-ard et åbent brev til pressens mini-ster, statsminister Helle Thorning-Schmidt.”Pressecenterets opførsel virker

ikke værdigt for en organisation,som hævder at ville forsvare pres-sefriheden. Jeg vil derfor anmodedig om straks at rette henvendelsetil Rådets pressecenter og insisterepå, at det er et officielt dansk syns-punkt, at også et EU-kritisk mediesom ”Folk i Bevægelse” kan få ad-gang til topmødet”.Dagen efter begyndte danske

medier at skrive om sagen. Ogførst på aftenen kontaktede em-bedsfolk fra den danske regeringFolk i Bevægelses redaktion for atfå afholdt et møde mellem Rådetspressecenter og Folk i Bevægelse,inden topmødet begyndte.Bag kullisserne havde Rådets

pressecenter allerede den 31. okto-ber spurgt det danske udenrigs -ministerium til råds om Folk i Be-vægelse. Her havde ministeriet be-kræftet, at Folk i Bevægelse er etmedie under den danske medie-ansvarslov.Umiddelbart inden topmødet

begyndte den 19. december komRådets pressecenter så endeligmed deres forklaring. Pressecente-ret var i gang med at revidere ogstramme kriterierne for at få ad-gang til topmødet. Som et kompro-mis foreslog de, at Folk i Bevægelsekunne få adgang til december-top-mødet, hvis vi sendte en medar-bejder med pressekort, hvad kunredaktøren i København har. Pressecenteret lagde op til, at

parterne kunne mødes igen i for -året 2014, når de nye regler for atblive akkrediteret er klar.

ADGANG FORBUDT FOR EU-MODSTANDENS BLAD

Efter 10 års uproblematisk adgang til EU-topmøder blev Folk i Bevægelse i efteråret nægtet adgang. Først efter pres fra den danske regering gav EU’s pressefolk noget, der ligner en forklaring. Men det erfortsat uafklaret, om redaktionen er ”persona non grata”

EU klager jævnligt over, at pressenikke fokuserer nok på, hvad der skeri Bruxelles. Men EU-modstandensblad er efter over 10 års uproblema-tisk adgang pludseligt blevet uønske-de. Foto: Rådet

OPSTILLINGSGRUNDLAG

INDLEDNING

Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettetmod vores endemål, der er dansk udmeldel-se af EU. Men vi har også blik for den pro-ces, der skal føre frem mod situationen, hvorDanmark kan forlade EU – eller hvor EUforlader Europa.I den forbindelse er det naturligt, at

Folkebevægelsen bl.a. deltager aktivt i EU-parlamentets arbejde i forhold til at fasthol-de mest muligt af den lovgivende magt nationalt. Men vi skal også deltage i EU- parlamentets lovgivende arbejde, hvor EU allerede har lovgivningsret.Folkebevægelsen har en pligt i forhold til

det arbejde, vi gør i EU-parlamentet. Vi skalholde fast i vores værdier, som bl.a. er folke-styre, social retfærdighed, miljø og folkenesselvbestemmelsesret. De skal stå helt centra-le for os, hver dag. Fastholder vi dem, viservi, at EU og EU’s prioriteringer peger i enhelt anden retning end de førnævnte værdi-er. Dermed kommer Folkebevægelsens endemål tættere på.Folkebevægelsen er modstander af Dan-

marks medlemskab af EU. Derfor går vi indfor, at de danske vælgere skal have mulighedfor ved en folkeafstemning at tage stilling til,om medlemskabet skal fortsætte. Folkebe-vægelsen mener, at Danmark bedst kan bidrage til et fredeligt, åbent, ligeværdigt ogforpligtende samarbejde mellem alle landeved at stå udenfor EU. Som alternativ til EUmener Folkebevægelsen, at Danmark skalprioritere et øget nordisk samarbejde, even-tuel genindtræden i EFTA og en styrkelse afbl.a. Europarådet og FN.Gennem årene har EU-kommissionen og

EU-parlamentet fået mere og mere magt.Dette har nået sin foreløbige kulminationmed Lissabon-traktaten, som er trådt i krafti den forløbne valg periode. Derfor blivervalget i 2014 det første valg til et parlament,som i mange spørgsmål har mere at skullehave sagt end det danske Folketing.

I EU-parlamentet vil Folkebevægelsen arbejde for følgende fire hovedmål:1. At hindre EU i at få mere magt og arbejdepå at rulle magt tilbage til Folketinget.

2. At arbejde for at sikre den skandina viskevelfærdsmodel.

3. At arbejde for at sikre et bæredygtigt miljø.

4. At arbejde for et åbent, ligeværdigt og fre-deligt internationalt samarbejde. Verdener større end EU.

EU-VALG ‘14:

SKAL EU BESTEMME ALT?

Rina Ronja Kari taler ved aktion for traktatafstemning på ChristiansborgSlotsplads i maj 2012. Foto: Aage Christensen

OPSTILLINGS GRUNDLAG FOR FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU VED VALGET TIL EU-PARLAMENTET I 2014

VI ANBEFALER AT STEMME PÅ LISTE N

FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014 – TILLÆG

EU’s KRISE

Et flertal af de danske vælgere sagde i 2000nej til at gå med i den fælles valuta, euroen,og det var klogt. Udviklingen har vist, hvorforkert det er at tvinge en række vidt for-skellige lande med vidt forskellige økonomi-er ind under samme valuta.Allerede ved udarbejdelsen af Maas tricht-

traktaten i 1992 advarende ledende økono-mer imod projektet. EU-landene var for for-skellige til at have samme valuta uden enfælles økonomisk udligningspolitik. I stedetblev reguleringen af de økonomiske forskel-le alene overladt til markedskræfterne.Blandt andet derfor er en række af landenei euro-zonen i dag i dyb økonomisk krisemed store underskud på betalingsbalancenog tårnhøj arbejdsløshed især blandt de unge.Euroen har været en spændetrøje, som i

sig selv har skabt store økonomiske proble-mer. Men derudover har EU ført en hård-hændet nedskærings- og besparelsespolitik,som yderligere har forstærket den generelleøkonomiske krise, som ramte verden i 2007-2008.

EU’s KRISES KONSEKVENSER FOR DANMARKDenne politik har også haft konsekvenserfor Danmark – også selvom Danmark ikkeer med i euroen. De værste er kravet om, atdet strukturelle underskud ikke må oversti-ge 0,5%, hvilket forhindrer en offensiv inve-steringspolitik med det formål at skabe jobsog beskæftigelse.Dette krav er egentlig kun beregnet på de

lande, som er medlem af eurosamarbejdet.Men den danske regering har sagt ja til, atdet også skal gælde for Danmark, og det harmedført en helt urimelig økonomisk stram-ning. Skønt Danmark kun har en lav offentlig

gæld, og et endda meget stort overskud påbetalingsbalancen, er der foretaget en op-bremsning, der står i vejen for gennemførel-se af fornuftige projekter. Det har ført tilden største arbejdsløshed i 17 år.

”DET NYE EU”Netop EU’s krise, og ikke mindst euro -landenes krise, har været brugt som løfte-stang for at gennemføre en øget økonomisk-politisk EU-integration ”ad bagdøren”. Detdrejer sig bl.a. om Eu ro plus-aftalen og Fi-nanspagten. Det har betydet en vidtgåendeforøgelse af EU’s muligheder for at dikterede enkelte medlemslandes økonomiske politik.I øjeblikket arbejder EU for at etablere en

bankunion, som kan bestemme, hvornår en

bank skal lukkes eller reddes. Samtidig vilden kunne betyde, at skatteborgere i Dan-mark skal betale milliardbeløb for at reddeuansvarlige banker i eurozonen.Allerede nu ligger der tanker om, at EU

skal overtage styringen af med lems landenesøkonomi og kunne sige ja eller nej til lande-nes finanslov. Derfor vil der efter al sandsynlighed i

løbet af den kommende 5-årige valg periodeblive fremlagt et forslag til en ny EU-traktat.En traktat, der vil indføre en formel og reeløkonomisk regering, i hvert fald for euro -området. Den almindelige danske befolk-ning har ingen interesse i, at Danmark bli-ver med lem af en sådan Euro-stat. Derfor erdet vigtigt, at Folkebevægelsen får et godtvalg i maj 2014.

FOLKEBEVÆGELSENSKOMMENDE 5 ÅR I EU-PARLAMENTETFolkebevægelsens arbejde i EU-parlamentettager altid udgangspunkt i vores hovedmål:at hindre EU i at få mere magt og arbejde påat rulle magt til bage til medlemslandene ogat arbejde for at sikre den skandinaviske vel -færdsmodel, et bæredygtigt miljø og åbent,ligeværdigt og fredeligt inter nationalt sam-arbejde. Vores konkrete parlamentariske be-slutninger og dispositioner vil blive holdt opi forhold til, hvad vores handling vil betydefor demokratiet, velfærden, den bæredygtigeudvikling og den internationale soli daritet.Folkebevægelsen vil aktivt arbejde for at

skabe folkelig debat om ny EU-lovgivning.Demokratiet har nemlig trange vilkår i EU.

VIGTIGE POLITISKEOMRÅDER DE KOMMENDE 5 ÅR

1. NEJ TIL UDEMOKRATISKE TRAKTATÆNDRINGER

Siden Lissabon-traktatens ikrafttræden er der gennemført flere traktatændringer.Men i stedet for den almindelige traktat -ændringsprocedure med afholdelse af etkonvent har man benyttet en særlig haste-procedure for at undgå en demokratisk de-bat. Det må ikke fortsætte i den kommendevalgperiode, hvor der er lagt op til etablerin-

gen af en egentlig Eurostat. Folkebevægelsenvil arbejde for, at sådanne traktat ændringerkun kan finde sted efter en omfattende ogdemokratisk debat. Hvert lands befolkningskal have mulighed for at tage stilling ved enfolkeafstemning.

2. SAMARBEJDE VENDT MOD EU’s POLITIK Folkebevægelsen står ikke alene i sin kritikaf EU. Euroens krise og EU’s dybt problema-tiske politik overfor de ramte lande har førttil fattigdom og arbejdsløshed i et hidtil usetomfang. Reelt har EU sat de nationale de-mokratier ud af spillet. Stadig flere indser, atdet er nødvendigt at bekæmpe en række afde beslutninger, som EU træffer. Det harskabt lydhørhed for en kritisk holdning tilEU – både i medlemslandene og i EU-parla-mentet. Den vil givetvis tiltage, efterhåndensom de katastrofale virkninger af EU’s poli-tik viser sig.

3. NEJ TIL SOCIAL DUMPINGFolkebevægelsen siger ja til, at menneskerkan arbejde på tværs af grænser, men nej tilsocial dumping. Derfor vil vi fortsætte voresindsats imod de dele af EU’s regler, deråbner for underbetalt arbejdskraft og der -igennem underminerer danske overens -komster og regler, som jo er det bærendeelement for ”den danske model”. Og derforstøtter vi fagbevægelsens kamp for lige vil-kår for alle, som arbejder i Danmark, og vistøtter, at danske myndigheder griber hårdtind over for social dum ping – uanset om EUbryder sig om det eller ej.

4. FORSVAR DEN DANSKE ARBEJDSMARKEDSMODEL

Den EU-dikterede nedskæringspolitik bety-der, at hele EU-området fastholdes i lavkon-junktur med arbejdsløshed og konkurser.Samtidig udnytter EU krisen til at gå til angreb på løn- og arbejdsvilkår på både detprivate og det offentlige område. Europlus-pagten opfordrer direkte til at bruge over-enskomsterne på det offentlige område til atlægge pres på lønmodtagerne i den privatesektor. Folkebevægelsen afviser EU’s ind-blanding på arbejdsmarkedet og forsvarerden danske arbejdsmarkedsmodel.

5. BÆREDYGTIG UDVIKLING ER VEJEN FREM

Hvis vores børn og børnebørn skal sikres etordentligt liv, må der gribes ind overfor detruende miljø- og klimaproblemer, både pånationalt, på europæisk og på internationaltplan. EU’s arbejde med ineffektive CO2-kvo-ter udstiller på alle måder, at EU ikke vil

gøre det nødvendige, men i stedet insistererpå at forlade sig på markedets kræfter. Ingenklima- og miljøaftaler i EU må derfor for-hindre, at Danmark og andre lande går for-an i kampen for en bæredygtig udvikling.Danmark skal ikke tvinges til at bidrage tilatomkraft gennem Euratom. Danmark skalselv kunne bestemme, hvordan vi skaberden bedste energipolitik.

6. BEDRE FORBRUGERSIKKERHEDEU’s regler på forbrugerområdet er i alt forhøj grad præget af kravene fra industrien oghensynet til det indre marked. I dag tilladesproduktion af varer, der bevisligt kan truebefolkningens sundhed. Folkebevægelsen vil arbejde for, at EU’s eksisterende regler forforbrugersikkerhed forbedres. Det skal altidvære muligt i de enkelte lande at gå videreend de fælles regler, når det gælder områdersom forbrugernes rettigheder, føde vare -sikkerhed, sundhed og dyrevelfærd.

7. STOP DE LANGE DYRETRANSPORTERI EU betragtes stort set alt som en vare. Det gælder også levende dyr, som kan trans-porteres EU rundt for at blive slagtet. Folke-bevægelsen arbejder for, at dyr ikke måtransporteres mere end 4 timer på vej tilslagtning. Det vil være godt for miljøet, forlokale arbejdspladser og for dyrevelfærden.Samtidig vil lokale slagterier kunne øge kontrollen med kvalitet og sundhed.

8. MERE KONTROL MED LOBBYISTERNE I EUDen manglende gennemskuelighed i EUsætter demokratiet på spil. Den muliggør, aten enorm lobbyvirksomhed fra store virk-somheder og interesseorganisationer kan foregå i det skjulte. Derfor er det en vigtigopgave for Folkebevægelsen at begrænsedenne virksomhed og at arbejde for, at kon-trollen af lobbyisterne bliver styrket. Samti-dig vil Folkebevægelsen arbejde for mereåbenhed i EU og for parlamentarisk revisionaf alle EU-regn skaber.

9. FORSVAR BORGERNES RETTIGHEDEREn af de største udfordringer i den moderneverden er sikring af borgernes fri adgang tilinternettet, men også ret til et privatliv. Des-værre har EU flere gange vist (ACTA, PNRm.m.), at man er klar til at give køb på dette,bl.a. af hensyn til store virksomheders ind-tjeningsmuligheder. Folkebevægelsen vil iEU-parlamentet arbejde for den størst muli-ge adgang til nettet og gå imod forslag omen massiv udveksling af personlige oplysnin-ger om EU-bor gerne.

Sebastian sanger og komponist

Povl Dissingsanger

Sebastian Dorsetstand up komiker

Poul Thomsentidl. tv-vært på bl.a. ”Dusmed dyrene” og ”Hund oghund imellem”

Anne Marie Helgeraktivøse (skuespiller m.m.)

Annisette Koppelsanger

Niels Hausgaardentertainer

Peter Abrahamsenmusiker og sanger

Hanne Reintoftforfatter og social rådgiver

Drude Dahlerupprofessor, NyAgenda, tidl.tals person for JuniBevægelsen

Else Hammerichtidl. MEP for Folke bevægelsen (1979-1989)

Søren Kjeldsen-Kraghprofessor, Københavns Universitet

OPSTILLINGSGRUNDLAG

10. AFSKAF LANDBRUGSSTØTTENDen enorme landbrugsstøtte skæv vriderlandbruget indenfor EU og overfører milliar-der af kroner fra skatte yderne til de storejordejere. Samtidig er den med til at under-grave landbrugsproduktionen i udviklings-landene og fastholde millioner af menne-sker i fattigdom. Derfor vil Folkebevægelsenarbejde for en afskaffelse af landbrugsstøt-ten og stemme for ethvert forslag, som be -grænser den.

11. FOR EN MERE RETFÆRDIG HANDELSPOLITIK

EU’s handelspolitik er først og fremmest blevet et instrument til at udvide det indremarked til tredje lande, senest klargjort iEU’s forhandlinger om en frihandelsaftalemed USA. Folke bevægelsen har derfor fokuspå de negative konsekvenser, som EU’s nu-værende handelspolitik har for virksomhe-der, lønmodtagere, forbrugere, miljø, men-neskerettigheder og en økonomisk fremgangi EU’s medlemslande såvel som i udviklings-landene. Folkebevægelsen arbejder for engrundlæggende anderledes tilgang til han-delspolitik, hvor den i stedet bliver et instru-ment til at fremme velfærd, demokrati ogmiljø til fordel for almindelige mennesker,nationalt og globalt.

12. NEJ TIL FORT EUROPA OG MILITARISERING AF EU

Lissabon-traktaten udstikker målsætningenom et fælles EU-militær. Dette er Folke -bevægelsen imod. Derfor vil vi i EU-parla-mentet stemme imod ethvert forsøg på atomsætte denne målsætning til konkrete ini-tiativer. Dette gælder også en militariseringaf bevogtningen af EU’s ydre grænser mod

flygtninge. Svaret på sult og nød i andre deleaf verden er ikke opbygningen af et militari-seret Fort Europa.

13. HJÆLP TIL LANDE, SOM RAMMES AF EUROEN

Eurokonstruktionen har uddybet forskellenmellem de rige og de fattige lande i EU.Nogle lande er i så dyb krise, at de ikke in-den for euroens rammer vil have mulighedfor at nedbringe arbejdsløsheden væsentligtog sikre deres befolkninger en ordentligfremtid. Derfor arbejder Folkebevægelsenfor, at der etableres en hjælpemekanisme tillande, som ønsker at forlade euroen, så detkan ske på en regulær facon.

14. STOP REJSECIRKUSSETDen traktatpåtvungne månedlige flytning afEU-parlamentet mellem Bruxelles og Stras-bourg koster millioner af kroner og et heltunødvendigt CO2- udslip. Derfor vil Folke -bevægelsen gøre alt for at bekæmpe detterejsecirkus, herunder at EU-parlamentet beslutter at boykotte møderne i Strasbourgog i stedet gennemføre alle møderne i Brux-elles, indtil traktaten bliver æn dret.

15. FOR YTRINGS- OG FORSAMLINGSFRIHED I EU-PARLAMENTET

EU-parlamentet fremstilles ofte som en garant for demokratiet i EU. Intet kan væremere forkert. De enkelte medlemmers mu-lighed for at stile forslag og komme til ordeer meget be grænset. Magten i parlamentetcentreres mere og mere om de 2-3 størstegrupper, som igen er domineret af de størstelande. Derfor vil Folkebevægelsen arbejdefor, at det enkelte medlem af EU-parlamen-

tet får ret til at tale og stille forslag – og at ligesindede EU-parlamentarikere får denubetingede ret til at etablere en gruppe iEU-parlamentet.

16. MODSTAND MOD EU’S TVANGSLIBERALISERING AF VITALE SAMFUNDSOMRÅDER

Folkebevægelsen arbejder imod EU’s vedva-rende krav om liberalisering af vitale sam-fundsopgaver som drift på vand-, el- ogenergiforsyning, post væsen, lufthavne ogjernbanetransport. Markedet er ikke løsnin-gen på udviklingen af sektorer, som børvære under national demokratisk kontrol.Seneste eksempel er den 4. jernbanepakke,som er under udformning i øjeblikket. Markedsgørelse af den nationale passager-togstrafik vil medføre tab af demokratiskstyring af en vigtig transportsektor og for-ringelse af: a) service for passagererne og b)arbejdsforholdene for de ansatte. Især vilbefolkningen i yderområderne og de svageborgere blive ramt af de ned skæringer, dervil følge.

17. STOP FOR TRANSATLANTISK UNIONI Folkebevægelsen mod EU ser vi med be-kymring på forsøgene på at skabe en trans -atlantisk union, hvor man vil sikre frihandelmellem EU og USA ved at harmonisere reg-lerne for bl.a. velfærd, miljø, forbrugersik-kerhed m.m. Konsekvenserne af sådanneharmoniseringer kender vi allerede fra EU,hvor det er tydeligt, at landene kommer tilat indgå i et ræs mod bunden. Derfor vil viogså kaste alle kræfter ind på at stoppe entransatlantisk union og fastholde, at det en-kelte land må have lov til at have højerestandarder.

VI KAN SAGTENS STÅ UDENFOR – SAMMEN MED 92% AFVERDENS BEFOLKNING

Ved at stå udenfor EU kan Danmark fast-holde et velfungerende folkestyre, hvor folkdeltager i diskussionerne omkring beslut-ningsforslag, og hvor politikerne står til ansvar for vælgerne.Når man diskuterer EU, får man tit at

vide, at Danmark ikke kan klare sig økono-misk uden at være medlem af EU. Denpåstand er ikke rigtig.Lande som Norge og Schweiz har aldrig

været en del af EU og klarer sig langt bedreend EU-landene. Det gør de blandt andet,fordi de er medlemmer af frihandelsområ-det EFTA – et område, som Danmark vilkunne vælge at blive medlem af, hvis vi gårud af EU.EFTA og EU har en lang række samar-

bejds- og handelsaftaler, der vil kunne sikre,at danskere kan bo, rejse, studere og arbejdepå tværs af grænserne i Europa, samtidigmed at vi ikke længere er medlem af EU’stoldunion. EFTA har også en række handels-og samarbejdsaftaler med lande i resten afverden.

VI OG UDVIKLINGSLANDENE KAN TJENE PÅ, AT VI GÅR UDEFTA vil ikke alene give os fri adgang til EU’smarked. Vi vil også kunne købe varer fra lan-de uden for EU til en lavere pris, end vi beta-ler i dag. I dag er vi nemlig bundet af EU’stoldsatser, der betyder, at en lang række va-rer bliver dyrere, end de behøvede at være.EU-tolden koster det danske samfund et

sted mellem 50 og 100 milliarder kroner omåret. For det er ikke kun varerne fra udvik-lingslandene, der bliver dyrere. Det er ogsåvarer fra andre EU-lande. De stiger naturlig-vis i pris, når de beskyttes mod konkurrenceudefra.Hvis vi træder ud af EU, vil det være til

gavn for udviklingslandene, fordi de vil kun-ne sælge deres varer toldfrit til os. Vi vil ogsåkunne forøge den danske ulandshjælp. I lig-hed med Norge vil Danmark kunne støtteudviklingslandene i internationale forhand-linger, hvor vi hidtil har været tvunget til atstøtte EU’s politik, der i en række tilfældehar været til skade for udviklingslandene.

ALTERNATIVET TIL EU ER DEMOKRATI OG FOLKESTYREDen vigtigste grund til at være modstanderaf EU er demokratisk. Det handler om, atborgerne skal have en ret til at bestemmeover deres eget liv. Det skal være slut med atflytte de demokratiske beslutninger væk frade fora, der har demokratisk legitimitet, her-under de nationale. En union, hvis væsent-ligste formål er at sikre varens fri bevægelig-hed inden for et indre marked, og hvormenneskene underlægges samme markedsdiktater, kan aldrig blive et fundament for etlevedygtigt demokrati.

Vedtaget på Folkebevægelsens landsmøde den26.-27. oktober 2013 i Aalborg

Poul Erik Andreasenmedl. af regionsrådet i Re-gion Nordjylland, social -demokrat

Jens Steffensentidl. folketingsmedlem for Kristendemokra-terne, Haderslev

Ditte Staunmedlem af byrådet i Skive,radikal

Anders Munckformand for LO Århus

Olaf Zincktidl. kommunalvalgs kandidat, Liberal Alli-ance, København

Bjarne Sørensenformand for Dansk MetalHorsens og byrådsmedlem(SF)

Flemming Strandberg Klausentidl. kommunalvalgskandidat i Køge(konserva tive)

Bent Holm Poulsenformand for FOA Sønderjylland og social-demokrat

Se mange flere anbefalere på www.folkebevaegelsen.dk

JEG VIL VIDE MERE!� Jeg vil gerne være medlem for kun 50 kroner for hele 2014

(ordinære priser er 250 kr./100 kr. for pensionister, studerendeog arbejdsløse).

� Jeg vil vide mere om Folkebevægelsen mod EU/EUD� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev

(husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014 – TILLÆG

LAVE K. BROCHCand.scient. pol. Radikal. Født 1972. København

OLE NORS NIELSENNæstformand for Transport -gruppen i 3F Aalborg. EL. Født 1958. Aalborg

CHRISTIAN JUHLMF (EL) og tidl. formandfor 3F Silkeborg. Født1953. Silkeborg

RINA RONJA KARIOrganisationskonsulent. EL. Født 1985. København

HANS HENRIK LARSENChefsergent. UP (tidl.konservativ). Født 1954.Hørsholm

JEAN THIERRYØkonom. Født 1973.Economist. EL (tidl. DeGrønne). København

INGER-MARIE TRYDE MARTENSEN. Sagsbehand-ler i A-kasse. Demokra-terne. Tidl. kandidat forJuniBevægelsen. Født1973. Studstrup

MALTE BANGStuderende. Født1990. EL. Århus

MEHMET AKSOYLærer. Født 1964. SF.Hvidovre

VICTORIA RISBJERG VE LÁS -QUEZ. Studerende. Født1991. EL. København

TROELS JUELCand.scient.pol. Født1985. EL. Frederiksberg

TOBIAS CLAUSENStuderende. Født1986. EL. København

KARINA ROHR SØRENSENSouschef på forsorgs-hjem. KP. Født 1974.København

JØRGEN GRØNIngeniør. SF. Født 1948.Sjøstrup ved Aars

METTE LANGDALLærer. Retsforbundet.Født 1958. Nustrup vedVojens

BRIAN OLSENMurer. KPiD. Født 1961.Løgstør

ERIK BACHTogfører. UP (tidl. SF).Tidl. kandidat for Juni-Bevægelsen. Født 1959

HELGE RØRTOFT-MADSENTidl. sognepræst og gym-nasielærer. Født 1944.UP. Præstø

THORKIL SOHNSelvstændig konsulent.Retsforbundet (tidl. Ven-stre). Født 1950. Ulfborg.

PREBEN KRISTENSENArbejdsmiljøkonsulent.Født 1949. KPiD. Bramminge

20 KANDIDATER PÅ LISTE

Her er holdet af kandidater på Folke -bevægelsen mod EU’s tværpolitiske liste Nvalgt på Folkebevægelsen landsmøde i Aalborg den 26.-27. oktober 2013. Læs mereom dem på www.folkebevaegelsen.dk

NB: UP betyder udenfor partierne

STØT EU-MODSTANDEN!� EU-modstanden skal styrkes mest muligt op til og ved valget til EU- parlamentet 25. maj 2014. Det kan du bl.a. gøre ved at melde dig ind i Folkebevægelsen, melde dig som anbefaler på www.folkebevaegelsen.dkeller like os på Facebook. Men du kan også give os økonomisk støtte til vores konto i Folkespare-

kassen reg. nr. 9860 konto nr. 0000025100 eller købe et Andelsbevis ivalgsejren (ring til 35 36 37 40 eller send mail til fb@folkebevaegelsen).

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

5FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014

Af Mads Vedel Hadberg

� EU’s bankunion bliver efter altat dømme en realitet inden EU-parlamentsvalget, og EU-kommis-sion udskiftes. Det står klart efterEU-topmødet i december. Aftalenkom i stand efter længere tids tov-trækkeri. Bankunionen vil bestå af et fæl-

les tilsyn (SSM), en fælles afvik-lingsmekanisme (SRM) og en fæl-les finansiering, alt sammen prop-pet ind under EU’s kappe.De såkaldte mega-banker har

en ødelæggende effekt på sam-fundsøkonomien, når de er i van-skeligheder. Under finanskrisen,da bankerne faldt som domino-brikker, garanterede landene forbanker, så de ikke drejede nøglenom og overførte store byrder tilstatsbudgetter. Medlemsstaterne kæmper i dag

med byrden fra dengang og er somresultat heraf dybt forgældede.Bankunionens intention er derforat bryde den onde cirkel mellemstaters og bankers pengekasser.

Fælles tilsynI løbet af efteråret faldt det fællestilsyn af banker (SSM) på plads.Den Europæiske Centralbank(ECB) skal føre tilsyn med øko no -mien i de allerstørste banker. Demindre banker kommer undermedlemsstaternes tilsyn, men ECBhar altid det sidste ord i sager.

Afvikling af bankerNår SSM har konstateret, at enbank er i vanskeligheder, giver denbesked videre til SRM, som så laveren plan for afviklingen af banken.SRM vil bestå af en afviklingsbe-styrelse, som kommer til at beståaf repræsentanter fra medlemssta-terne og kommissionen. Altså, etdecideret EU-organ. SRM inde-bærer en bekymrende overførselaf magt til EU over retten til atlukke og slukke banker i medlems-staterne.

Bail-inEn bankafvikling har store om-kostninger forbundet med sig. Forhvem skal betale, når en bank dre-

jer nøglen om? Bankunionen bru-ger en ”3-trins-rangorden”, hvorman først lader aktionærer og kre-ditorer betale den første regning iet såkaldt bail-in. Her er det me-ningen, at det er banken og denskunder, der selv skal betale gildet,når en bank går nedenom oghjem. Meningen er, at skatteyder-ne slipper for at skulle betale reg-ningen.

EU-fondNår pengene her er brugt op, skalder bruges yderligere finansiering.På lang sigt vil EU have skabt enfælles indskydergarantifond opover 10 på 55 mia. euro finansieretaf bankerne selv. Bankerne på tværs af EU vil

derfor spytte penge ind i denne

EU’s STATSOVERHOVEDER ENIGE OM BANKUNIONEU’s nye bankunion tegner til at være på plads inden valget 25. maj. Det fremgår en aftale på EU-topmødet december

EU: FORSVAR ER VIGTIGT...EU vil skabe fred og arbejdspladser med militær, lyder budskabet fra topmødet i december

Af Henrik Bang Andersen

� ”Forsvar er vigtigt”. Sådan lyderden første linje i konklusionernefra EU’s forsvarstopmøde 18-19.december i Bruxelles. Derfor ved-tog EU’s stats- og regeringsledereat styrke den europæiske våben -industri, de europæiske landes militære kapaciteter og det euro-pæiske militærsamarbejde.Topmødet vedtog desuden

en liste med konkrete arbejds -opgaver for EU’s udenrigstjene-

ste og EU-kommissionen. Alle-rede i 2014 skal EU bl.a. udviklenye fælles strategier og politikerfor cyber angreb og maritim sikker-hed.Medlemslandene opfordres

desuden til at samarbejde og frem-me udviklingen af militære kapa-citeter. NATO-chef Anders FoghRas mussen, som deltog i EU-top-mødet. har længe identificeret‘droner’, som et afgørende område,hvor EU-landene bør opruste.Derfor vedtog topmødet ”udviklin-

gen af fjernstyrede flysystemer(RPAS) inden for tidsrammen2020-2025”Samtidig skal den europæiske

våbenindustri styrkes og effektivi-seres med henblik på at styrkeEU’s strategiske autonomi og evnetil at agere i verden. Grundlæggende set fremgår

det af topmødets konklusioner, atflere militære kapaciteter, meremilitært samarbejde og en styrketvåbenindustri vil ”fremme euro-pæiske borgeres sikkerhed og bi-

drage til fred og stabilitet i (…) ver-den generelt”. En sidegevinst vilifølge topmødet være, at ”Dette vilogså bringe fordele med sig i formaf vækst, beskæftigelse og innova-tion for den europæiske industri-sektor generelt”.

Våbenindustri fører til krigSpørgsmålet er imidlertid, om ikkeet styrket militær-industrielt kom-pleks uundgåeligt vil medføre etpres på de politiske beslutnings -tagere. Et pres, der i sidste ende

kan risikere at føre til deltagelse iulovlige krige. I et civiliseret samfund bør der

vel være andre måder at sikre ar-bejdspladser på, end ved at styrkekrigsindustrien.Samtidig med, at EU dikterer

benhårde velfærdsnedskæringerfor almindelige mennesker, så vilEU-eliten have medlemslandenetil at investere flere ressourcer ivåben. Den prioritering siger endel om, hvad EU egentlig handlerom.

BANKUNION TIL FOLKEAFSTEMNING?Regeringen har ikke taget endeligt stilling til, om Danmark skal tilsluttes bankunionen

� ”Danmarks position har hele tiden været, at vi deltager åbent,aktivt og konstruktivt for at sikre,at ikke-eurolande kan deltage isamarbejdet, hvis de ønsker det”,sagde statsminister Helle Thor -ning-Schmidt i Bruxelles undertopmødet i december.”Men først når der er klarhed

over den samlede pakke, vil rege-ringen lave en samlet vurdering affordele og ulemper og tage endeligstilling, og så vil det også blive underlagt en vurdering af, om derafgives suverænitet.”Folkebevægelsens EU-parla-

mentariker Søren Søndergaard varikke i tvivl på baggrund af det,topmødet blev enig om.

– Kompromisset om bankunio-nen er skræmmende. Det betydersuverænitetsafgivelse og risiko for,at skatteyderne igen skal betale forkrisen, sagde han og krævede fol-keafstemning på linie med bl.a.Enhedslisten, Liberal Alliance ogDansk Folkeparti.I slutningen af januar i år send-

te Folkeafstemningskomite 2010 etåbent brev til regeringen og Folke-tinget og opfordrede til ”en uvildigjuridisk undersøgelse og vurderingaf, hvorvidt der afgives dansk suverænitet ved deltagelse i Bank -unionen, som forudsætning for enevt. regeringsbeslutning om danskdeltagelse”. IR

fond. Hvis en bank i Frankrig gårned, skal bankerne fra de andremedlemsstater være med til atdække regningen. Det kan blive endyr fornøjelse for danske banker(og dermed danske bankkunder),hvis der skal hæftes solidarisk medandre i EU. Indtil denne fond er på plads,

skal en midlertidig løsning gælde.Her vil man opbygge indskyderga-rantifonde i medlemsstaterne. Detbliver muligt at låne penge fra an-dre landes indskydergarantifondeeller eurozonens krisefond (ESM),hvis ens egen indskydergaranti ik-ke har nok penge.

Fælles backstopEt uafklaret spørgsmål er, hvadder skal ske, når denne fond løber

tør for penge. Selvom 55 mia. eurokan virke som meget ved førsteøjekast, så er det peanuts i den fi-nansielle verden. Derfor brugesfor en ekstra pulje penge til atdække de ekstra, der opstår - enbackstop. På længere sigt vil både EU-par-

lamentet, EU-kommissionen og defleste medlemsstater bruge eur-ozonens krisefond (ESM) sombackstop. Men Tyskland er indtilvidere imod. Hvis de skal sige ja,kræver de traktatændringer. EU vil gøre alt, hvad de kan for

at blive færdig med bankunioneninden EU-parlamentsvalget den25. maj. Og sikkert er det, at ban-kunionen over tid vil samle mereog mere magt og give flere kompe-tencer til EU.EU’s regeringsledere enedes på top-

mødet i december om en aftale somskal realisere bankunionen indensommer. Statsminister Helle Thor -ning-Schmidt ville ikke sige, omdanskerne skal stemme om den. Foto: Rådet

6 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014

NYT FRA LANDSLEDELSENFOLK i BEVÆGELSE – Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06.

E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk

MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk

Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansv.h.: Luise Hemmer Pihl.Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 5. februar 2014. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

Giv flere pengeFolkebevægelsen skal styrkes i indsatsen mod EU

VEJLE 20/11: Der var pænt frem-møde til den nye landsledelsesførste møde efter landsmødet.Mødet satte fokus på de prak-

tiske organisatoriske forberedel-ser af valgkampen op til parla-mentsvalget 25. maj. Det blev be-sluttet at afholde otte regionalemedlemstræf i den forbindelse,samt et landsdækkende arrange-ment den 29. marts (forretnings-

udvalget i mellemtiden besluttetat foreslå det udskudt til 12. april,hvad landsledelsen skal tage stil-ling til 1.-2. februar).Omkring valgkampen blev det

også gennemgået, hvem der skul-le se nærmere på emner somTTIP, patentdomstol, den endnualt for sparsomme økonomi blevbehandle, og der blev vedtaget enudtalelse om, hvordan Folkebe-

vægelsen vil positionere sig i par-lamentet.Landsledelsens Vejle-møde

vedtog også, at der skal være firefaste udvalg (kampagneudvalget,internationalt udvalg, fagligt ud-valg og erhvervsudvalget) samt adhoc-udvalg, som kan oprettes ognedlægges efter behov. Patent-domstolsgruppen fortsætter foreksempel.

Organisering op til valgkampen

� Selvom vi er meget taknemmeli-ge for de mange bidrag, der allere-de er givet, så må vi fortsat bedeom flere penge. Vi skal rustes tilparlamentsvalget og folkeafstem-ningen den 25.maj. EU-modstan-den skal være så stærk. Derfor skaløkonomien styrkes mest muligt.I 2013 fik vi indsamlet i alt

421.834 kroner, hvilket er pænt. I år er der frem til 21. januar kom-

met 14.000 kroner ind. Det ergodt, men der er som nævnt be-hov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen

mod EU direkte. Pengene kanoverføres til vores konto i Folke-sparekassen i Silkeborg reg.nr.9860 onto nr. 0000025100 ellerindsættes på giro 2 33 77 11.

PG/IR

� Lørdag den 22. februar kl. 12.30-15.30 afholder den internationalesammenslutning af EU-kritiske or-ganisationer TEAM & Folkebe-vægelsen mod EU i fællesskab etdebatmøde om alternativer til EUog EU’s udvikling på ”Drop Inn”,Kompagnistræde 34, København KDer er oplæg bl.a. ved Patricia

McKenna, koordinator for TEAMog tidl. MEP for de Grønne i Ir-

land, Lave K. Broch, kandidat tilEU-parlamentet for Folkebevægel-sen mod EU, Helle Hagenau, Neitil EU i Norge og Jesper Morville,formand for Folkebevægelsen modEU’s internationale udvalg. Derkan købes drikkevarer m.m.Kontakt Folkebevægelsens se-

kretariat for mere information: Tlf. 35 36 37 40 eller fb@folkebe-vaegelsen.dk

Kom til internationaltdebatmøde– om alternativer til EU og EU’s udvikling lørdag den 22. februar i København

� Andelen af danskere, der er klartil udmeldelse, er vokset fra 15-20pct. for få år siden til 35-39 pct. isommeren 2013. Og 11,4 pct. ville iapril 2013 stemme på Folkebe-vægelsen i en meningsmåling. Så vi har muligheden for mandat-mæssig fremgang ved valget til EU-parlamentet 25. maj. Men detkræver, at vi når ud og bliver synli-ge for alle vælgere. Og det koster.Et af de skridt, Folkebevægelsen

har taget for at skaffe penge tilvalg kampen, er fremstillingen af etflot andelsbevis i farver i A4-for-mat. Det kan du købe for kun 500kroner pr. stk. Med mindre man ikke ønsker

det, så vil ens navn blive offentlig-gjort på liste på Folkebevægelsens

hjemmeside. Køb det hellere i gårend i morgen. På telefon 35 36 3740 eller på www.folkebevaegel-sen.dk

ANDELSBEVISANDELSBEVISfor

Folkebevægelsen mod EU’s valgsejr den 25. maj 2014

Andelsbeviset andrager 500 kr.

Andelsindehaver:

Beløbet er et bidrag til Folkebevægelsen mod EU’s valgkamp til EU-parlamentsvalget den25. maj 2014. En person må meget gerne købe flere andelsbeviser.

EU-valget den 25. maj er af stor betydning. Der er flere forslag på vej om at give EUendnu mere magt f.eks. oprettelse af en bankunion og planer om en ny traktat. En stærkrepræsentation for Folkebevægelsen mod EU vil blive brugt i kampen mod endnu meremagt til EU og til at tilbageføre magt fra EU til medlemslandene. Folkebevægelsen kæmperdesuden i EU-parlamentet for folkestyre, den nordiske velfærdsmodel, et bæredygtigt miljøog et globalt udsyn. Folkebevægelsen er en nødvendig vagthund i EU-parlamentet.

Købere af andelsbeviset vil komme på en liste, der vil blive synliggjort på hjemmesidenwww.folkebevaegelsen.dk for at motivere andre til at købe andelsbeviser (med mindre manikke ønsker at blive nævnt ved navn).

Vi takker for støtten.

På vegne af Folkebevægelsen mod EU’s forretningsudvalgJesper Morville, Sven Erik Christensen, Niels Eriksen, Johanne L. Kristiansen,

Kjeld Richter Mikkelsen, Lars Østergaard Møller og Sven Skovmand

Køb en andel i valgsejren!For 500 kroner kan du støtte Folkebevægelsens valgkamp og få et flot Andelsbevis for valgsejren i 2014

MEDLEMSTRÆF VARMER OP TIL VALG Folkebevægelsens medlemmer inviteres til medlemstræf otte steder rundt om i landet i begyndelsen af marts

� Når du får dette blad i hånden, er der ikke meget mere end hundrede dage til valget til EU-parlamentet,der finder sted søndag den 2. maj. For at sætte skub i den lokale mobilsering og valgkamp afholdes der regi-onale medlemstræf otte steder i landet i begyndelsen af marts. Sæt alllerede kryds i kalenderen nu!

� Træf i KøbenhavnMedlemstræf for medlemmer i Region HovedstadenLørdag den 8. marts kl. 13.00-16.00. Oplæg ved bl.a. MEP Rina Ronja Kari.Nærmere om program og sted: www.folkebevaegelsen.dk eller tlf 35 36 37 40

� Træf i NæstvedMedlemstræf for medlemmer i Region SjællandLørdag den 1. marts kl. 13.00-16.00 Oplæg af bl.a. topkandidat Lave K. Broch. Nærmere om program og sted: www.folkebevaegelsen.dk eller tlf 35 36 37 40

� Træf i RønneMedlemstræf for medlemmer på BornholmOnsdag 5. marts 16.00-18.30 på Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1 i RønneKombineret medlemstræf og generalforsamling med oplæg ved topkandidat Lave K. Broch.

� Træf i OdenseMedlemstræf for medlemmer på Fyn og øerneTorsdag 13. marts 19.30-21.30 på Odense Fagskole, Ørstedsgade 28, 5000 Odense COplæg ved bl.a. landssekretær Poul Gerhard Kristiansen.

� Træf i HaderslevMedlemstræf for Folkebevægelsens sydøst- og sønderjyske medlemmerLørdag 8. marts 10.00-14.00 i Aktivitetshuset Bispen, Bispebroen 3, Haderslev.Oplæg ved bl.a. topkandidat Lave K. Broch.

� Træf i ÅrhusMedlemstræf for Folkebevægelsens medlemmer i ØstjyllandSøndag 2. marts 14.30-17.00 på Skt. Annagades Skole (kantinen), Skt. Anna Gade 38 i Århus.Oplæg ved bl.a. MEP Rina Ronja Kari, workshops og præsentation af lokale EP-landidater som Malthe Bang,Inger Marie Tryde Martensen og Christian Juhl.

� Træf i SkiveMedlemstræf for Folkebevægelsens medlemmer i Midt- og VestjyllandSøndag 2. marts 10.00-14.00 i Aktivitetscentret ”Ny Skivehus”, Odgårdsvej 15 i Skive.Oplæg ved bl.a. MEP Rina Ronja Kari.Der vil blive mulighed for køb af kaffe, the, øl og vand. Husk selv madpakke!

� Træf i AalborgMedlemstræf for Folkebevægelsens medlemmer i NordjyllandOnsdag 5. marts 19.00-21.00 i Socialisternes Hus, Søndergade 12 i AalborgMød vores lokale kandidater: Ole Nors Nielsen, Brian Olsen og Jørgen Grøn.Kl. 18.00 starter vi med aftenmad (kr. 30). Tilmelding nødvendig på 98 13 96 81 senest den 28/2.

Kom til medlemstræf og værmed til at planlægge valg -kampen i dit lokalområde. Foto: Per Nielsen

7FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014

KALENDEREN

568NYE MEDLEMMER

På Folkebevægelsens lands-møde den 27.-28. oktober2012 kunne det konstateres,at der var kommet omkring430 nye medlemmer (om-kring 35 i snit om måne-den). Siden da og frem til22. januar er der kommet568 nye medlemmer. Lands-mødets mål frem til parla-mentsvalget i 2014 er 1000nye medlemmer. De forde-ler sig geografisk således:

SJÆLLAND & ØER 318Albertslund 3Bagsværd 3Ballerup 2Birkerød 2Borup 1Brøndby 3Brønshøj 8Charlottenlund 3Dannemare 4Eskebjerg 1Farum 1Fejø 1Fredensborg 2Frederiksberg 11Frederikssund 3Frederiksværk 4Gadstrup (Køge) 1

Gentofte 4Gilleleje 1Græsted 2Haslev 2Havdrup 1Hellerup 3Helsinge 1Helsingør 2Herlev 2Hillerød 6Holbæk 2Holte 1Horslunde 1Humlebæk 1Hundested 1Hvidovre 4Høje Taastrup 1Hørsholm 2Idestrup 2Jerslev S 1Jyderup 1Jyllinge 1Jægerspris 2Kalundborg 3Kalvehave 1Karslunde 1Kastrup 5Kirke Såby 1Kvistgård 2København K 6København N 23København NV 12København S 18

København SV 5København V 15København Ø 23Køge 2Lejre 1Lyngby 4Maribo 1Melby 1Måløv 1Nakskov 4Nykøning F. 8Nykøbing Sj. 2Nysted 1Næstved 6Nørre Alslev 3Nørreballe 1Præstø 2Roskilde 7Rødby 3Rødovre 6Sakskøbing 2Skovlunde 1Skælskør 2Slagelse 3Slangerup 1Smørum 1Snekkersten 2Sorø 2

Stege 1Stubbekøbing 5Søborg 2Tisvildeleje 1Toreby 2Tune 1Tølløse 1Valby 8Vallensbæk Strand 2Vanløse 8Vedbæk 1Vesterborg 2Vordingborg 3Væggerløse 1Ålsgårde 1

BORNHOLM 8Allinge 2Nexø 2Rønne 3Øster Marie 1

FYN & ØER 53Assens 1Broby 1Fåborg 5Kerteminde 1Marstal 2Munkebo 1Nyborg 3Odense C 8Odense N 3Odense NØ 1Odense NV 7Odense S 2Odense SØ 1Odense V 3Otterup 1Stenstrup 3Svendborg 4Søby 2Tommerup 1Tranekær 1Vester Skærninge 1Ærøskøbing 1

JYLLAND OG ØER 186Augustenborg 1Bedsted 1

Bjerringbro 2Blokhus 2Brabrand 4Brørup 1Bylderup Bov 1Børkop 1Ebeltoft 1Egernsund 1Esbjerg 14Fredericia 2Frederikshavn 4Galten 1Glesborg 1Grinsted 1Gram 1Gråsten 2Hadsten 1Haderslev 2Hemmet 2Henne 1Herning 3Hjerm 1Hjørring 1Hobro 3Holstebro 1Hornslet 1Horsens 2Hurup Thy 1Højbjerg 2Højer 2Knebel 2Kolding 1Kongerslev 1Langå 1Lemming 2Lisbjerg 1Nibe 1Nykøbing Mors 3Nørresundby 3Odder 2Padborg 1Randers C 2Randers NV 1Randers NØ 3Randers SV 1Ribe 1Risskov 3Roslev 1Ry 1

Ryomgård 1Rødding 1Sabro 2Samsø 1Silkeborg 4Skanderborg 2Skødstrup 1Skørping 1Skive 4Skjern 3Skærbæk 1Skørping 2Snedsted 1Solbjerg 1Sporup 2Stouby 1Struer 1Sæby 1Sønderborg 4Thisted 1Tinglev 1Tilst 1Toftlund 1Trige 2Tønder 1Vamdrup 2Vejle 3Viborg 4Vildbjerg 1Vinderup 2Viby J. 1Vodskov 2Vojens 1Ørsted 1Ørum 1Århus C 9Århus N 5Århus V 3Aabenraa 2Aalborg 12Aars 1

NORDEN + ØVRIG UDLAND 3Halmstad, Halland S 1Dortmund, Tyskland1Schoten, Belgien 1

EsbjergFolkebevægelsen mod EU Es-bjergkomiteen holder generalfor-samling fredag den 7. februar kl17.30 hos 3F Transport, Nyhavns-gade 25, 6700 Esbjerg. Kl. 17.30 erder middag. Kl. 19.00 er der of-fentligt debatmøde med Ole NorsNielsen, en af Folkebevægelsensspidskandidater. Herefter er derfest med lotteri mv.

HerningMedlemsmøde i EU-kritisk Net-værk Herning med oplæg af Thor-kild Sohn tirsdag den 11. marts kl.19.30 hos Henrik Steffensen, Ski-vevej 53, 7451 Sunds.

ÅrhusFolkebevægelsen mod EU i Århusinviterer til generalforsamling søn-dag d. 2. marts kl. 13.30 til 14.30 påSkt. Annagades Skole, Sct. Anna -gade 38 i Århus. Dagsorden ifølgevedtægter.

JYLLANDKøbenhavnFolkebevægelsen mod EU inviterertil åbent debatmøde lørdag den 1.februar kl. 14-16 hos 3F Bygge-,Jord- og Miljøarbejdernes Fagfore-ning, Mølle Allé 26 i Valby om EUsmilitarisering - udvikling, aktueltog planer. Velkomst ved MEPSøren Søndergaard og panel medfredsforsker og professor i freds -studier Jan Øberg og to af Folke -bevægelsens spidskandidater: RinaRonja Kari og Lave K. Broch. Del-tagelse er gratis, men tilmeldingses gerne senest torsdag den 30. ja-nuar til poul@folkebevaegelsen.dkeller 35 36 37 40.

Søren Søndergaard giver Folkebe-vægelsen mod EUs plads i EU-par-lamentet videre til Rina Ronja Ka-ri. Alle medlemmer og venner afFolkebevægelsen inviteres i denanledning til overdragelsesrecep -tion fredag den 7. februar kl. 15-17 iHuset i Magstræde, Rådhusstræde13 i København.

Københavnsudvalget i Folkebe-vægelsen mod EU holder åbentmøde mandag den 24. februar kl.

19.30 i Tordenskjoldsgade 21, st.th.iKøbenhavn. På dagsordenen erbl.a. den kommende valgkamp.

GladsaxeFolkebevægelsen mod EUs komitei Gladsaxe, Gentofte og Lyngby in-viterer til åbent debatmøde tirsdagden 25. februar kl. 19.00 med oplægved MEP Søren Søndergaard medefterfølgende generalforsamling kl. 21.00. Se mere om sted på www.folkebevaegelsen.dk

Deadline til kalenderen i næste nr.: 5. februar 2014

KØBENHAVN

Rønne

Folkebevægelsen mod EU invite-rer til offentligt debatmøde onsdagden marts kl. 19.00-21.00 på PalæCaféen, Store Torvegade 20 i Rønne, hvor hvor topkandidat Lave K. Broch fortæller om EU’sudvikling.

BORNHOLMOdense

Folkebevægelsen mod EU på Fynog øerne inviterer medlemmer tilmøde i Huset, Absalonsgade 26 iOdense tirsdag den 11. februar kl.19.30, tirsdag den 8. april kl. 19.30og tirsdag den 29. april kl. 19.30 (ar-bejdsmøde).

FYN

21.11.1247

28.01.1385

22.03.13149

23.05.13284

22.07.13328

23.09.13417

27.11.13 456

27.11.13 456

FrederikssundFolkebevægelsen mod EU Frede-rikssund-Egedal holder møde ons-dag den 29. januar kl. 19.30 i Lan-ges Magasin, Østergade 3 i Frede-rikssund.

KøgeFolkebevægelsen mod EU i Køgeholder generalforsamling torsdag

den 20. marts kl. 19.00 i KulturhusKøge, Strandvejen 20 i Køge.

RoskildeLørdag den 15. marts kl. 10-13 hol-der Folkebevægelsen mod EU ogEnhedslisten et møde med MEPSøren Søndergaard om planernefor valgkampen op til EU-valget 15.maj. Nærmere besked om sted se-nere på www.folkebevaegelsen.dk

SlagelseFolkebevægelsen mod EU i Vest -sjælland inviterer til møde mandagden 24. marts kl. 19.30 i SlagelseBiblioteks mødelokale i Stenstue -stræde 3 i Slagelse. Oplæg til debatom EU-parlamentsvalget og folke-afstemningen om EUs patentdom-stol ved topkandidat Lave K. Broch.

SJÆLLAND

NYE MEDLEMMER I FOLKEBEVÆGELSEN

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

� EU-modstanden skal styrkes mestmuligt op til patentdomstolsafstemnin-gen og EU-valget. For at nå vores målom 1000 nye medlemmer går Folkebe-vægelsen nu på banen med et kampag-netilbud om medlemskab for kun 50kroner det første år. Giv det gode tilbudvidere og hjælp med at skaffe os fleremedlemmerVi står over for masser af udfordrin-

ger med bl.a. udsigt til folkeafstemningom dansk tilslutning til EUs nye pa-tentdomstol og et parlamentsvalg den25. maj. Folkebevægelsen er grundpil-len i EU-modstanden og medlemmer-ne er grundpillen i Folkebevægelsen.Giv os derfor en hånd med at skaffeflere medlemmer.Folkebevægelsen vedtog i oktober

2012, at vi skal have mindst 1000 nyemedlemmer inden valget. Det er ambi-tiøst, men langt fra urealistisk – især ik-

ke når EU giver stadig flere menneskerflere og flere grunde til utilfredshed ogmodstand.Nu indfører vi et kampagnetilbud

frem til valget, hvor man kan blivemedlem for kun 50 kroner det første år.Så kan de fleste vist være med.Skal EU bestemme alt? Skal EU for-

ringe folkestyret, velfærden, sundhedenog vores omverden? Er svaret nej, børman være medlem. Hvis folk i din ven-nekreds, familie, på din arbejdsplads el-ler studiested siger nej, så er der grundtil at spørge, om ikke de vil gå med i denorganiserede tværpolitiske EU-mod-stand. Tag en kuglepen og hvervemate-riale med i din taske, når du går ud.

� Har du brug materiale, oplys-ninger eller gode råd, er du vel-kommen til at ringe til Folkebe-vægelsen på telefon 35 36 37 40.

FOLKiBEVÆ

GELSEDokum

entatio

n o

g d

ebat o

m u

nio

nen

Udgiv

et a

f F

olk

ebevæ

gels

en m

od E

UNR. 1. JANUAR–

FEBRUAR 2014

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

KAMPAGNETILBUD: MEDLEM FOR EN HALV HUND!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil med!� Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for

det første års medlemskab

� Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Hvad er det EU vil have parlamentsvalget tilat handle om? Er det forkert afFolkebevægelsen, at spørge om EU skalbestemme alt?

�Hvad skal valget til EU

-parlamentet

handle om? Ja, EU

-parlamentet sagde

allerede i efteråret, at man skal stem

me

fordi : ”I dag er flertallet af nationalelove baseret på EU

-lovgivning”.Det fornæ

gtede danske EU-tilhæ

n-gere ellers i 2009, da Folkebevæ

gelsenmod EU

gik til valg med parolen ”Skal

EU bestem

me alt?”

Nu gør vi det så igen. M

en i mellem

-tiden har EU

, også kun fået endnu me-

re magt. O

g det er ikke nok. Umiddel-

bart efter årsskiftet holdt EU-Kom

mis-

sionens næstform

and Viviane Reding

en tale om, hvad der vil væ

re ”det bed-ste våben :m

od euro-skeptikerne”:”Store beslutninger venter os i år. (…)

2014 vil blive det år, hvor borgerne skaltræ

ffe et betydningsfuldt valg. Europastår ved en korsvej, og valget til Europa-Parlam

entet i maj vil afgøre, hvilken

kurs det skal følge i de kommende år. (..)

Vi har brug for en æ

gte politisk union.For m

ig betyder det, at vi er nødt til atbygge et Europas Forenede Stater m

edKom

missionen som

regeringen og tokam

re – Europa-Parlamentet og et “se-

nat” af medlem

sstater”, sagde Re ding.15. januar gik den nye EU

-formand,

Græ

kenlands statsminister A

ntonisSam

aras, på EU-parlam

entsts talerstol iStrasbourg og erklæ

rede højlydt.”Krisen har vist os, at vi har brug for

”mere og bedre Europa”! D

et er det, vier i gang m

ed. Og dette er m

it løfte tiljer; A

t vi vil bevæge os m

ere beslutsomt

og endnu længere i den kom

mende tid.

Sådan de europæiske borgere i det

kommende valg til Europa-Parlam

en-tet, som

finder sted i slutningen af detgræ

ske formandskabsperiode, ikke vil

stemme m

ed den bitre eftersmag af

krise, men m

ed følelsen, håbet om at

krisen vil blive overvundet og at Euro-pa kom

mer ud af den stæ

rkere og bed-re.”K

ommissionens form

and José Ma-

nuel Barross klappede, mens Folkebe-

vægelsens nye EU

-parlamentariker Ri-

na Ronja Kari undrede sig:

–Skal ofrene for EU

’s krisepolitik –herunder ikke m

indst de over 26 milli-

oner arbejdsløse – nu have mundkurv

på? EU’s svar på den økonom

iske krisehar gavnet banker, spekulanter ogkrigsindustrien, m

en betydet meget

mere arbejdsløshed, fattigdom

og håb-løshed for befolkningerne. D

et har gav-net en dybt m

agtcentralisering, somhar um

yndiggjort demokratisk valgte

parlamenter og regeringer. O

g det harskabt en kraftigt voksende skepsis ogmodstand m

od EU, som

de ikke kan tieihjel. V

i spørger igen: Skal EU bestem

-me alt?

EU-VALGET: KRISE ER TABU – EU-STAT PÅ DAGSORDENEN

EU’s form

and iførste halvår 2014,Antonis Sam

aras,på EU

-parlamen-

tets talerstol. Foto:EU-parlam

entet