DANSK AUDIOLOGOPÆDI 1/2010

28 MEDLEMS-DEBAT

Af Natasha Epstein

Det er efterhånden ved at være alment aner-kendt, at læse-/stavestøttende it-hjælpemidlerhar en stor kompenserende effekt, og at it skalvære en naturlig del af læseundervisningen.Men jeg har indtryk af, at det er de færreste, derhelt har taget konsekvensen af dette og reelthar flyttet fokus i undervisningen af voksne ord-blinde og andre med læse-/stavevanskelighe-der1.

Mange holder stadig fast i, at man skal arbej-de med de ordblindes vanskeligheder fra bun-den – bygge deres manglende forudsætningerop. Og at de jo skal lære at læse »rigtigt«. Menhvorfor skal de egentlig det? Hvorfor ikke foku-sere på de ordblindes evne til at formulere sigpå skrift og med at forstå det, de læser? Hvorforblive ved med at banke dem i hovedet med det,de ikke kan? I dag har vi jo virkelig mulighedenfor reelt at kompensere for de ordblindes stør -ste vanskeligheder, nemlig stavningen og af-kodningen.

Jeg vil pointere, at denne artikel handler omunge og voksne. Læseindlæring hos børn er enhelt anden diskussion, som jeg ikke vil begivemig ind på her.

Jeg har selv længe holdt fast i den »gamle« må-de at undervise på. Som ordblindeunderviser erdet svært at slippe – måske fordi man ikke føler,at man »gør nok«/bruger sin faglighed nok, hvisman ikke arbejder med de ordblindes basalevanskeligheder og forudsætninger for at kunne

læse og skrive. Men det er jo netop forudsæt-ningerne, de ordblinde har problemer med, oghvis man kan kompensere for de mangelfuldeforudsætninger og arbejde med det, de ordblin-de i virkeligheden godt kan i stedet for det, deikke kan, åbner det for mange muligheder. Og erdet egentlig ikke det, vi som specialundervisereskal? Kompensere for den funktionsnedsættel-se, der er tale om? Hvad skulle der egentlig væ -re i vejen for, at en ordblind kunne formulere siglige så nuanceret og grammatisk korrekt påskrift som en ikke-ordblind? Og hvad skulle for-hindre en ordblind i at lytte-læse bøger, der fak-tisk er for svære for vedkommende at læse medøjnene, men som er på det intellektuelle niveau,de rent faktisk føler sig på?

I dag har jeg været til ordblindeundervis-ning, det er herlige at man bare bliver tilbudtdet gratis. De tanker jeg har fået efter undervisnin-

gen, er måske generelle for flere ordblindeend mig. Derfor sender jeg dem til jer. Nu,her bagefter, kan jeg se at teksten kan virkesom en kritik af undervisningen, det er tek-sten ikke, undervisningen var en fin og me-get kvalificeret. Prøv at læse det som en dis -kussion af hvad jeg skal lære og måske ogsåandre.Vi skulle lære at stave. Det er der dygtige

læ rere der har prøvet hele mit skoleliv. Forman kan jo ikke skrive hvis man ikke kan sta-ve, tror jeg at tankegangen var. Så mens jegskulle lærer at stave til »bedre«, »meget« og»sagde« fik de andre undervisning i at sættekrys og bolle, opbygningen af sætninger iskriftsproget og skrev stil, os til ordblindeun-dervisning fik lette diktater med et indhold

Fokus-skift i ordblindeundervisningen

1. Fremover bruges af nemhedsgrunde kun betegnelsen»ordblinde« om begge grupper.

blad…1-10:blad… 04/03/10 09.14 Side 28

DANSK AUDIOLOGOPÆDI 1/2010

29MEDLEMS-DEBAT

og sprog der på ingen måde kunne udfor-drer os, det samme med læsestoffet vi fik.I dag kan jeg klare mange af mine stavefejl

med computterstøtte og det er meget sværog kræver meget øvelse for mig at lærer atstave. Derfor er målet for mig: At kunne for-mulerer et godt og klart skriftsprog.Hvis jeg kan det så er det letter at få hjælp,

fra computer og mennesker der kan hjælpenår konteksten er forståelig. I dag er mit skriftsprog knudret der mang-

ler ord i sætningerne der er ingen tegnsæt-ning. Teksterne er unødigt sværere at læse.Det der tager lang tid når jeg skal skrive er atfå ordne sat sammen så de er forståelige.Dette kan skyldes hullerne i min gundskole-undervisning. Jeg ved at man kan sættekomma hvis man kan finde udsagnsled oggrundled, er det svært at lærer når jeg erordblind? Der findes ordklasser som navne-ord og substantiver findes der andre? Og erdet meget svært at lærer som ordblind? Nugætter jeg, der vel også forskellige typer afsætninger og måder at bygge afsnit op på.Er der flere ordblind der har mangler igrundskolenundervisningen som mine? Kan man lærer at skrive ude fra, først af-

snit så sætninger så ord? Er det nødvendigat være god til at stave for at kunne formule-re tekster?

Der findes flere læse-/skrivestøttende it-hjælpe-midler (Se bl.a. Arendal 2006, Gade 2006). Jegkan bedst lide ordforslagsprogrammet ViseOrd,talesyntesen ViTal og scanneprogrammet ViTex,og det er derfor de programmer, jeg omtaler idenne artikel. Man kan bruge lang tid på at di-skutere fordele og ulemper ved de forskelligeprogrammer, men det er ikke mit formål her. Engod oversigt findes i Marie Bertelsens artikel iDansk Audiologopædi nr. 5/2007 (Bertelsen2007). Mig bekendt findes der ikke nogen nyereoversigt. Selvfølgelig er der sket meget siden2007, men grundlæggende er der tale om desamme programmer.

Stavning/skrivningNår man skal skrive med et ordforslagsprogram,kræver det, at man har forholdsvis godt styr påde enkelte lyde – man kan i hvert fald ikke fåglæde af et sådant program, hvis man ikke kanidentificere de første lyde i et ord. Jeg skal der-for understrege, at jeg mener, det stadig er utro-lig vigtigt at arbejde med den fonologiske op-mærksomhed. For nogle ordblinde kan det tagelang tid at »få lydene på plads«. Men mange vilkunne nøjes med et forholdsvis kort lydkursus,før de kan få glæde af programmet. Ofte kom-mer folk udelukkende for at få hjælpeprogram-merne og vil absolut ikke gå til mere læseunder-visning. Her kan det være en motiverende faktorat starte med at præsentere programmerne, ogde vil så hurtigt selv opdage, at det er en storfordel at vide mere om lydene.

Hvad enten man starter det ene eller det andetsted, er det vigtigt hurtigt at gøre lydarbejdetkonkret, så kursisten ved, hvorfor det er vigtigtmed et vist lydkendskab. Man kan fx tage ud-gangspunkt i hæfte A1, A2 og C fra Staveraket-ten (Solvang 2003), hvor man skal finde frem tilde første to eller tre konsonanter i et ord. Nårkursisten har lavet opgaven, og man sammenhar sikret, at alle forlydene er korrekte, kan hansom oftest selv finde frem til ordene ved at bru-ge ViseOrd + ViTal. For at kunne få udbytte af ViseOrd, er man ik-

ke nødt til at være fuldstændig sikker i at identi-ficere de enkelte lyde. Man kan komme langtmed at vide, at det kan være svært at høre for-skel på fx æ, e og i – programmet kan så indstil-les til at have den korrekturfunktion indbygget,at man får forslag til ord med e, selvom manskriver æ. Fx kan man få forslag til »menneske«ved at skrive »mæ«. Eller man kan bruge joker-funktionen, hvis man ikke kan høre, hvilke lyde,der kommer og fx få forslag til organisation,hvis man skriver o*on. Man kan også kombine-re disse og finde frem til »morges« ved at skrivemå*s. Ved nogle længere ord, kan det være enfordel, hvis man kan lytte sig frem til første lyd ihver stavelse, fx kan man finde kakerlak ved atskrive k*k*l*k. Her vil jeg igen pointere vigtighe-den af arbejdet med den fonologiske opmærk-somhed.

Fig. 1 - Mail fra kursist skrevet med hjælp fra Dictus + Vi-seOrd, forår 2007.

blad…1-10:blad… 04/03/10 09.14 Side 29

Fig. 2 - Ordforslagi ViseOrd.

�� �� �� �

�� �� �� �blad…1-10:blad… 04/03/10 09.14 Side 30

DANSK AUDIOLOGOPÆDI 1/2010

�� �� �� �

Undervisning i skriftlig formuleringMange voksne ordblinde har i årevis forsøgt atundgå skrivning så meget som muligt. Og hvisde endelig har været nødt til at skrive, har de of-te begrænset sig til at bruge de ord, de var no-genlunde sikre på at kunne stave. Men det ermeget utilfredsstillende, og mange føler, at de-res skriftsprog er barnligt, jf. dette eksempel:

Uden hjælpemidler:Her komme Han Cykke Så komme da en Bil ogkør in ham så komme Da en BaBuBil.

Med ViseOrd og ViTal:Her kommer han cyklende. Det er snevejr og deter glat han når til et lyskryds hen køre over forgrønt men så kom der en bil som ikke kan brem-se så den glider lige in i ham så kommer politietog ambulancen.

En kursist udtalte efter at have gået til undervis-ning i en måneds tid, at »nu kan jeg skrive det,jeg vil, i stedet for at nøjes med det, jeg kan«.

I undervisningen plejer jeg at sige, at det er for-budt at finde på et andet ord end det, man vil,fordi man ikke kan stave det. Det skal kunne la-de sig gøre at finde frem til det – enten ved atændre i korrekturfunktionerne, ændre på andreindstillinger, vælge en anden ordbog eller be-nytte sig af jokerfunktionen. Nogle gange kandet godt være svært, men det lykkes næsten al-tid. Og det er vigtigt, at kursisterne har lært atarbejde på den måde, når de pludselig sidderderhjemme alene og skal skrive et eller andet.Meningen er jo, at de skal blive uafhængige afhjælp fra andre.

Når først kursisterne har lært at benytte ViseOrdog ViTal til at finde frem til de ord, de vil skrive,er der mange nye spørgsmål, der rejser sig:Hvordan opbygger man en sætning? Hvilke ordindgår der? Hvordan laver man forskel på direk-te og indirekte tale? Hvad er forskellen på ord-stillingen i en konstaterende og en spørgendesætning? Hvornår bruger man nutid, og hvornårbruger man datid? Hvilke ord bruger man til atbinde sætninger sammen med - hvorfor kanman ikke starte en sætning med dem? Hvad er

grundled og udsagnsled? Hvornår sætter manpunktum og komma? Hvad er stedord? Hvadbruger man tillægsord til - hvornår skal de endepå –e og –t? osv. osv. Og det er her, jeg mener,man skal lægge fokus i undervisningen. Det eraltså bestemt ikke slut med undervisning, nårkursisten har lært at benytte sine it-hjælpemid-ler – tværtimod. Men undervisningen bliver me-get mere individuel og situationsbestemt.

I arbejdet med skriftlig formulering er det vig-tigt, at kursisterne arbejder med at skrive deresegne tekster - så bliver det mere konkret og rele-vant for dem at lære regler om det ene og detandet. Det kan være godt indimellem at fokuse-re på nogle helt konkrete spørgsmål i enkelte,målrettede opgaver. Et godt materiale i den for-bindelse er Skrivevejen fra Alinea (Jensen 2008).Men jeg har erfaring for, at de først rigtigt lærernoget, når de arbejder med deres egen tekst.Det er meget mere motiverende og menings-fyldt. Jeg har lavet en del forskellige opgaver,som jeg har liggende på en usb-nøgle: lige frasmå opgaver som »Du bor i lejlighed. Din radia-tor er gået i stykker. Skriv en besked til vicevær-ten« til længere opgaver som »Fortæl om dinstørste interesse« med en masse underpunkter/spørgsmål. Hvis kursisten slet ikke kan komme igang med at skrive, kan det være godt at tageudgangspunkt i faste skabeloner (kan downloa-des gratis fra www.fmb.dk/kompit).

Når man har læst en kursisttekst, er det vigtigtat nøjes med at fokusere på én ting ad gangen,når man skal kommentere den. Så hellere tyggeden igennem ad flere omgange. Ofte handlerdet i første omgang bare om at få kursisten igang med at skrive og derefter få lokket merefrem end det, de er startet med at skrive. Det vilsige, at man skal starte med kun at fokusere påtekstens indhold. Hvem gjorde …? Hvorfor vardet sådan? Hvem er..? Hvordan var …? Se ek-sempel i fig. 3.

I starten kan man som underviser stille dissespørgsmål helt konkret. Efterhånden skal kursi-sten selv lære at stille spørgsmål til sin tekst ogselv vurdere, om teksten svarer på alt det, enudenforstående ville spørge om. I denne proces

�� �� �� �

31MEDLEMS-DEBAT

blad…1-10:blad… 04/03/10 09.14 Side 31

DANSK AUDIOLOGOPÆDI 1/2010

er oplæsning med ViTal en uvurderlig støtte.Hvor kursisterne før som oftest har brugt familieog venner til at læse og rette deres tekster igen-nem (hvis de overhovedet har skrevet demselv), kan de nu blive helt uafhængige af andre idenne sammenhæng.

Første udkastDa vi købte hus i Borup, skulle der laves me-get ved det. Derfor valgte vi at rive alt ud afhuset, og starte forfra. Min mand er tømrerog kan lave utrolig mange ting selv. Vi skullehave autoriserede håndværker på til at lavekloak, el og vvs. Det tog næsten halv andetår at bygge om. Nu er vi næsten færdige ogdet har været det hele værd at kunne be-stemme selv.

Andet udkastDa vi købte hus i Borup, skulle der laves me-get ved det. Der var ikke gjort meget ved detsiden det blev opført i 1962. Der var en kloaksom var faldet sammen, så der kom rotterind i huset. Derfor valgte vi at rive alt ud afhuset, og starte forfra. Min mand er tømrerog kan lave utrolig mange ting selv. Vi skullehave autoriserede håndværker på til at lavekloak, el og vvs, da vi ikke skulle have pro-blemer med forsikringen, hvis der skulle skenoget på et senere tidspunkt. Det tog næs -ten halv andet år at bygge om. Der er brugtrigtig mange timer efter arbejde og i voresferier. Nu er vi næsten færdige og det harværet det hele værd at kunne bestemmeselv.

Vi fik en indretningskonsulent ud fra Svanekøkken i Køge. Han skulle måle op til køkken,bad, skabe og bryggers. Så snakkede vi omhvad vi kunne tænke os af materialer oghvilken farver det skulle være i. Claus skulleselv montere det hele selv, da vi spare man-ge penge på det. Køkkenet ville jeg have ihvidt og det blev en træbordplade for granitville koste 46.000 kr og så mange penge villevi ikke ofre. Det store badeværelse blev hvidtmed grå granit vask, det lille blev sort med 2

skuffer og hvid vask, bryggers hvidt med gråbordplade. Hårde hvidevarer valgte vi fraMiele. Vi flyttede ind den 9. maj og den 10.maj fødte jeg vores mindste pige Mille.

Claus er i gang med at lave garage om til etværelse, den er kun 12 kvm og kan derfor ik-ke bruges til en bil. Senere skal han byggeen ny garage til huset. Vi kunne også godttænke os at bygge et værelse mere på huset,men det skal der søges om på Køge kommu-nen. Til sommer skal der lægges fliser rundtom huset.

Når man har arbejdet med indholdet af teksten,kan der være flere andre ting, man kan tage op.Alt efter, hvor langt i processen, kursisten er,hvad hun gerne vil kunne osv. Som oftest vil dervære utallige ting, man kan tage fat på, og kun-sten er at begrænse sig, så kursisten ikke taberlysten til at skrive. Nogle gange skal man startemed kun at tage fat i ét problem i flere forskelli-ge tekster, før man går videre til noget andet.Andre gange kan man arbejde længe med densamme tekst og tage fat i flere forskellige pro-blemer. Det kan ofte være en god idé at snakkeom, hvor meget man skal gå ind og rette i tek-sten.

Måske er der overhovedet ingen punktummer iteksten, og man skal starte med at dele sætnin-gerne op. Her kan det være en god idé at ladeViTal læse højt. Ofte vil man selv læse det, somom der er tegn, selvom der ikke er det, hvis manlæser sin egen tekst. Hvis man indstiller ViTal tilat læse en sætning ad gangen, vil man hurtigtkunne høre, om punktummerne er sat helt for-kert, eller om der mangler nogen. Dette kræversandsynligvis en del undervisning og støtte istarten, men efterhånden kan de fleste lære athøre det selv.Nogle ordblinde har lært sig at skrive meget

korte sætninger for at sikre sig, at det bliver kor-rekt. Andre skriver meget lange sætninger udenpunktummer. Det kan være godt at snakke om

Fig. 3 – eksempel på en kursisttekst, skrevet med hjælpfra ViseOrd og ViTal.

32 MEDLEMS-DEBAT

blad…1-10:blad… 04/03/10 09.14 Side 32

DANSK AUDIOLOGOPÆDI 1/2010

33MEDLEMS-DEBAT

at variere sine sætninger og sit ordvalg. Fx kandet være en god idé at udlevere en oversigtover bindeord og lade kursisten binde noglekorte sætninger sammen på forskellige måder.Måske bruger kursisten stort set ingen tillægs-ord, og det kan være en god idé at arbejde med,hvad tillægsord kan gøre ved en tekst. Og derkan være 1000 andre ting at tage fat i…

Nogle kursister vil nøjes med at få skrevet no-get, andre kan forstå, og det har ikke den storebetydning, om grammatikken er korrekt. Det kanderfor være nødvendigt at sluge visse gramma-tiske fejl og lade helt være med at kommenteredem. Andre vil gerne arbejde med grammatik,og der kan derfor være rigeligt at arbejde videremed.

Ovenstående er bare eksempler på, hvad mankan arbejde med i en tekst. Det er meget indivi-duelt, hvilke problemer, der skal arbejdes medhos hver enkelt kursist. Hovedsagen er, at mansom underviser skal involvere sig i kursistenstekst og spørge/kommentere ud fra den og udfra de fokuspunkter, man har valgt.

LLææssnniinnggMange voksne ordblinde har hele deres livkæmpet med at stave sig igennem ord. De harmåske aldrig læst en bog, og de læser stort setikke aviser, blade eller andet. Det kan også værerigtig svært for dem at finde rundt på Internet-tet, læse mails og breve mv. I stedet for – igen –at starte fra bunden og lære dem, hvordan deangriber svære ord ved at inddele dem i stavel-ser eller morfemer, hvordan de enkelte lyde ud-tales, når de står i bestemte sammenhængeosv., kan man lære dem at benytte scanning ogoplæsningsprogrammer, så de dermed kan fålæst de bøger og andre ting, som de gerne vil.De kan pludselig snakke med om Stieg Larssonsnye bog, fordi de har lånt den som lydbog påNota. De kan sætte sig ind i svære emner, sominteresserer dem, i stedet for kun at læse omJan, der kører bus eller Bo, der bliver væk. Dekan få læst op på Internettet, læse deres egnebreve osv.

Selvfølgelig er der stadig tidspunkter, hvor det

vil være besværligt at bruge it-hjælpemidler.Hvis man står i supermarkedet og ikke kan læse,om der står »håndcreme« eller »hårbalsam«,hvis man er på arbejde og skal læse en beskedpå opslagstavlen mv. Bortset fra, at teknikkensnart gør det muligt at tage billeder af alle muli-ge former for tekst og få den læst højt på en mo-biltelefon, så er der stadig mange, der gerne vilarbejde med at lære at »læse selv« – bare lidt.Her vil man sagtens kunne arbejde på to niveau-er: på den ene side arbejde med »god gammel-dags« læsetræning i lette bøger, på den andenside arbejde med lytte-læsning af tekster på etmeget højere niveau.

Den første side af sagen vil jeg ikke kommenærmere ind på, da det jo er kendt stof for defleste. Men når man arbejder med indscannedeeller elektroniske tekster, har man mulighed forat lægge et helt andet fokus i læseundervisnin-gen: læsestrategier ved læsning af forskelligeformer for tekster, læseforståelse, ordforråd mv.Her kan man blandt andet bruge de opgaver,man kan købe eller hente gratis på nettet til Gyl-dendals små fagbøger, ligetil.nu og til flerebøger fra Special-pædagogisk Forlag. Desudener der mange gode idéer og opgaver i »Videre-gående læsning« (Elbro 1996) samt Læs med!og Læs på! (Fabrin 2003+ 2001).

Hvorfor blive ved med at fokusere på, at denordblinde partout skal lære at »læse rigtigt«? Vimener vel heller ikke, at folk med meget dårligtsyn skal tvinges til at lære at læse uden briller?Eller at folk uden et ben skal lære at gå uden de-res protese? Og er det egentlig ikke underord-net, om man forbedrer den ordblindes »reelle«læse-/stavefærdigheder, eller om man kompen-serer for mangelfulde færdigheder, hvis manender med at nå målet – at få læst og forstået entekst/formidlet et skriftligt budskab?

Natasha Epstein, audiologopæd,faggruppeleder og læsekonsulent,

Center for Specialundervisning, Slagelse

blad…1-10:blad… 04/03/10 09.14 Side 33

DANSK AUDIOLOGOPÆDI 1/2010

Litteratur • Arendal, Erik: Hjælpemidler til mennesker med ord-blindhed. Hjælpemiddelinstituttet 2006

• Arendal, Erik og Bent S. Jensen: At læse og at læseselv. Dansk Audiolgopædi nr. 5/2008.

• Bertelsen, Marie: Ordforslags- og oplæsningsprogram-mer. Dansk Audiologopædi nr. 5/2007

• Gade, Margit: Kompensatorisk it. Malling Beck 2006• Elbro, Carsten: Læsekrykker eller læseundervisning.Dansk Audiologopædi nr. 4/2008.

• Saabye Jensen, Bent; Åse Brandt og Erik Arendal: Storeffekt af pc-læsning til voksne i læsevanskeligheder.Dansk Audiologopædi nr. 3/2008.

Undervisningsmaterialer• Elbro, Carsten + Per Nielsen: Videregående læsning.Dansklærerforeningen 1996

• Fabrin, Hanne m.fl.: Læs med! Dansklærerforeningen2003

• Fabrin, Hanne m. fl.: Læs på! Dansklærerforeningen2001

• Jensen, Marianne og Mogens B.: Skrivevejen 3 + 4.Alinea 2008

• Solvang, Randi og Elsebeth Therkelsen: Staveraketten(især A1, A2 og C). Special-Pædagogisk Forlag 2003

Hjemmesider:• www.fmb.dk/kompit• www.fagliglaesning.dk/• www.digibib.dk• www.spf-herning.dk/

N

34 MEDLEMS-DEBAT

blad…1-10:blad… 04/03/10 09.14 Side 34

http://www.dr.dk/ligetil•