Upload
bernie
View
39
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Fonologigruppe Frederiksværk Oplæg Vingsted 30.09.04. Fonologigruppe Frederiksværk Oplæg Vingsted 30.09.04. Indledning Formål Fonologigruppe og dysfasigruppe - definitioner Kriterier Visitationsprocedure Teamet omkring sproggrupperne Praktiske forhold – lokaler – transport -økonomi - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
1
Fonologigruppe FrederiksværkOplæg Vingsted 30.09.04
2
Fonologigruppe FrederiksværkOplæg Vingsted 30.09.04
• Indledning • Formål• Fonologigruppe og dysfasigruppe - definitioner• Kriterier• Visitationsprocedure• Teamet omkring sproggrupperne• Praktiske forhold – lokaler – transport -økonomi• Forældresamarbejdet
3
Fonologigruppe FrederiksværkOplæg Vingsted 30.09.04
• Samarbejde med institutionerne• Samarbejde med fys. og psykolog• Undervisningens opbygning og indhold.• Gruppeundervisning. • Individuel undervisning hos TP• Iagttagelses skema• Forældresamtale• Evaluering • Folder• Afslutning
4
Formål med oprettelse af lokale sproggrupper.
• Børnene kan blive i nærmiljøet.
• Der er mulighed for tættere samarbejde med forældre og institution.
• De lokale resurser kan bruges.(psyk., fys. legetek mm.)
• Talepædagogerne kender børnene.
5
Fonologigruppe og dysfasigruppedefinitioner.
• Dysfasi – både impressive og ekspressive sproglige vanskeligheder.
• Dysfonologi – ekspressive vanskeligheder, udtalevanskeligheder.
6
Specifik Sprogforstyrrelse.
• Børn med en medfødt sprogforstyrrelse, hvis ætiologi ikke kan henføres til hørenedsættelse, læbe-kæbe-ganespalte eller andre erkendelige handicap af fysisk eller sansemæssig karakter, og heller ikke kan henføres til retardering af den generelle psykiske udvikling eller fravær af relevante stimuli som i et sprogfattigt opvækstmiljø eller ved mangelfuld undervisning.
• Sprogudtryksforstyrrelse - ekspressiv
• Sprogopfattelsesforstyrrelse –impressiv og ekspressiv
7
Fonologiske vanskeligheder
• Fonologisk udviklingsforstyrrelse
• Apraksi
• Dysartri
8
Kriterier for visitation til fonologigruppe.
• Normaltudviklede børn med mange udtalevanskeligheder.
• Børn, der forventes at påbegynde skolegang det kommende år.
• Børn, hvis hjemlige situation gør det muligt at bakke op om arbejdet i gruppen.
9
Visitation
• Undervisning to gange ugentlig 2½ time i 15 uger• Der visiteres to gange årligt
• Lokal talepædagog indstiller i samarbejde med forældrene
• Visitationsskema udfyldes
• Visitationsmøde fordeler pladserne i grupperne
• Forældrene modtager brev om optagelse i gruppen
10
Børnenes vanskeligheder
• Primært ekspressive sproglige vanskeligheder. Desuden forekommer vanskeligheder med:
• Koncentration• Opmærksomhed• Hukommelse• Begreber • Motorik• Social udvikling
11
Teamet omkring sproggrupperne:
• Fonologi-gruppen: En tale-hørepædagog og en sprogpædagog
• Dysfasi-gruppen: En tale-hørepædagog og en sprogpædagog.
• Sprogpædagogen er gennemgående i begge grupper.
• Hver uge afsættes to timer til fælles planlægning. Der laves ugeseddel, vælges materialer, kopieres , aftales opgaver og diskuteres iagttagelser.
12
Praktiske forhold
• Lokaler – to faste indrettede lokaler
• Økonomi – beløb til etablering ( 80.000 kr.) og materialer (15.000 pr. år pr gruppe) omlægning udgiftsneutral for kommunen på sigt besparelse. Pladser sælges pt. til Hundested
• Transport – taxaordning.
13
14
Forældresamarbejdet.
• Talepædagog og forældre søger om optagelse i gruppe.
• Brev med tilbud til forældrene.• Børne-forældreaften.• Midtvejsbrev.• Forældresamtaler• Mulighed for at skrive beskeder og besøg i
gruppen.
15
Samarbejde med institutionerne.
• Informationsbreve med praktiske oplysninger.
• Informationsmøde.
• Besøg af sprogpædagog.
16
Samarbejde med fysioterapeut og psykolog.
• Motorisk screening.
• Motorisk træning.
• Notat til forældre efter screening.
• Psykolog ad hoc.
17
Undervisningens indhold og opbygning.
• Fast struktur.
• Gruppeundervisning.
• Individuel undervisning.
• Fire overordnede temaer.
18
SLI-Ætiologi og Intervention
Hvilke årsager er der til SLI, og hvordan kan man afhjælpe det?
Specialeopgave jan. 2002
19
Intervention
• Grundige formelle og uformelle vurderinger og beskrivelser af barnet.
• Et varieret og individuelt undervisningsprogram, der lægger vægt på:
• Forskellige sproglige færdigheder både impressive og ekspressive, der optræder i tydelige sammenhænge
• Nonverbale færdigheder• Motoriske færdigheder• Kommunikation• Opmærksomhed• Pauser, tid til bearbejdning• Succesoplevelser hor barnet
20
Dagens struktur.
• Rundkreds
• Bevægelege
• Mundmotorik
• Spisning
• Frikvarter/udtaletræning.
• Spil
• Historie
• Afslutning
21
Temaer i sproggrupperne aug.-dec. 2004
• Mig selv:
• Navn, alder, adresse, vægt, højde
• Min krop
• Mine sanser
• Jeg kan
• Ansigtsudtryk og kropssignaler
• Ting i min hverdag:
• Hverdagsting, legetøj, værktøj
• Mad og køkkenting
• Butik, indkøb, penge
• Før matematik:
• Farver, former
• Tal/antal, mængder, størrelser
• Modsætninger
• Overbegreber, kategorisering
• Jul
22
Gruppeundervisning¾ - 1 time
• Rundkreds: Navnesang-navnelege afkrydsning månedssang.
• Elgvis : Dagbog, kuffert med hemmelighed.
• Øveord med ugens lyd og tema øves i flok.
• Bevægelege: Sanglege og andre lege med bevægelse.
• Mundmotorik.
23
Det kalder vi lydene:Anne-Grethe Dahms metode kommunikationscentret i
Hillerød
• Luk-munden lyde m,b,p• Bide-i-læben lyde v,f• Den lange lyd s• Tungen-bag-tænderne/spytte lyd t• Tungen-bag-tænderne lyde d,n• Tungen-op-bag-tænderne og vendt l• Tungen-tilbage lyde g,k• Tungen.frygtelig-langt tilbag lyd ng• Rumlelyd r• Åndelyd h• Tungen-ud lyd blødt d• Gurgle lyd gr,kr• Maskin lyd br,pr
24
Øveord i gruppen vælges med udgangspunkt i:
• Ugens lyd fx luk-munden lyde
• Ugens tema fx min krop
• De aktuelle børns vanskeligheder
• Vi fisker ordkort, gætter ting i posen, kimslege mm.
• Vi trækker lydene fra hinanden
• Vi sorterer efter begyndelseslyd/ dannelsessted, mundkort, Metha
• Vi klapper/tramper stavelser
• Vi siger ordene på mange måder.Højt, lavt, på stolen under bordet osv.
25
Talepædagogens opgaver.
• Varetager gruppeundervisningen den første lektion.
• Underviser børnene individuelt ca. 10 min. hver gang.
• Tester
• Laver sproglige notater.
• Står for den primære kontakt til forældrene.
26
Sprogpædagogensopgaver.
• Varetager den mundmotoriske træning
• Arbejder med gruppen når der gives individuel undervisning.
• Tager på besøg i institutionerne.
• Udarbejder sprogligt notat
• Står for diverse indkøb.
27
Målet for undervisningen af det enkelte barn er:
• Opnå upåfaldende tale
• Styrke børnenes selvværd og talelyst
• Styrke børnenes begrebsverden
• Gøre børnene sprogligt opmærksomme
• Styrke motorikken herunder mundmotorikken
28
Individuel undervisning
• Hvert barn ca. 10 min. Individuel undervisning pr.gang.
• Indlæring af de lyde det enkelte barn har brug for at få oprettet
• På baggrund af Metha-test laves et fonemskema for alle børnene og øveordene vælges med udgangspunkt i:
• Det barnet er god til• Barnets strategier • Den normale rækkefølge for oprettelse af konsonanter• Konsonanter indlæres fortrinsvist initialt og medialt før finalt dog ikke
s-• Der bygges ovenpå det barnet kan
29
Individuel undervisning.
• ”Læsebogen” øveord klistres ind
• Der øves både nye og gamle ord
• Vi bruger spejl• Børnene øver hjemme• Rækkefølgen er: ord,
sætning, rim og remse
30
Mundmotoriske lege
• Puste/suge-lege• Slikke• Følelege• Bøger med
mundmotoriske historier
• Mundmotoriske kort/spil
• Mundgymnastik
31
Talemappenheri indsættes:
• Ugeplanen• Sange• Rim og remser• Spil • Plastlomme med Læsebogen• Beskeder til/fra forældrene• Mødekalender • Temaer • Telefonnumre til os og taxa
32
Sproglige notater Iagttagelsesskema
• Sproglige notater udarbejdes på baggrund af iagttagelsesskema.
• På planlægningsmøderne indføjes løbende vore observationer.
• Sprogligt notat udarbejdes til forældresamtalen i slutningen af forløbet.
33
Forældresamtalen.
• Fremlæggelse af det sproglige notat.• Kopi til forældre.• Aftale for det videre forløb:
Nyt gruppetilbudHolde pauseUndervisning i børnehavenInddragelse af andre faggrupperAfsluttes
34
Evaluering
• Rapport til det politiske udvalg
• Alle børn har opnået fremgang på det fonologiske område på mellem 7 og 100 nye lydforbindelser.
• Tilfredshed hos forældrene.
• Udarbejdelse af fælles folder for begge grupper.
35
Afslutning.
• Brev fra Line’s mor:
har deltaget i talegruppe
januar-maj 2004
NICOLAI, JANNICK, DANIEL, MIKKEL, JOHANNE, NATASCHA