ForbOpgave 6

, 3.a, Dansk A terminsprøve april 2011

Forbyd heste og g-streng

Jeg vil i denne opgave foretage en analyse af teksten ”Forbyd heste og g-streng” af René Fredensborg med henblik på at kunne vurdere den anvendte kommunikationsform. Som afslutning på denne opgave vil jeg skrive et personligt indlæg til artiklen.

Analyse

Teksten er skrevet af René Fredensborg og den er bragt i dagbladet Information den 20. august 2009 som en kommentar under overskriften ”forbyd heste og g-streng.” I og med at det er en kommentar vi har med at gøre, så må vi også antage at afsenderen René Fredensborg er en almen dansk borger uden nogen videre journalistisk baggrund, som har et nyt bidrag til en aktuel samfundsfundsdebat. Der gives umiddelbart ikke udtryk for at afsenderen personligt er berørt af de forbud der ser ud til at kunne gøre sig gældende.

Emnet i artiklen er de mange raserende forbud, som konstant fylder meget i medierne og den offentlige debat. Indholdet er derfor meget aktuelt og relevant i den samfundsdebatten.

Modtageren til denne kommentar er derfor de læsere der følger med i denne debat, som har mange danskeres interesse, men i princippet ikke vedrører dem personligt. Modtageren er derfor de danskere, som søger en ny synsvinkel og ønsker at tage stilling til emnet.

De samfundsmæssige omstændigheder som kommentaren er skrevet under drejer sig om en igangværende debat vedrørende forskellige emner som f.eks. burkaer, kamphunde, skudsikre veste og glødepærer. Politikerne og en bred del af befolkningen arbejder på at få afskaffet disse ved at sætte et forbud op. Diskussionen fyldte meget i medierne og mange danskere havde en klar holdning til hvad de personligt mente omkring de specifikke emner og mange krævede især forbud mod burkaer og kamphunde. René Fredensborg ønsker derfor også at bridrage til debatten ved at give sin mening til kende over for Informations læsere.

For at kunne give min vurdering af kommunikationsformen vil jeg fortage en sproglig analyse af artiklen for at fokusere på hvordan den henvender sig til folk og se hvilke elementer den spiller på i forhold til argumentation og andre sproglige virkemidler.

Til at starte min sproglige analyse vil jeg gå ind i teksten og beregne dets lixtal. Dette gør jeg med henblik på at vurdere niveauet og artiklens sværhedsgrad, hvilket skal give et større kendskab til hvilken målgruppe artiklen henvender sig til og om den rammer målgruppen godt nok med henblik på at komme ud med sit budskab og holdning.

Som udgangspunkt for min beregning af teksten lix vil jeg analysere de ti linjer startende fra linje 48 og ned til linje 76, og ud fra disse tælle antal ord i alt, antal lange ord samt antallet af perioder. Årsagen til at jeg har valgt disse to linjer er, at jeg vurderer at dette vil give det mest

retvisende billede af lixtallet fordi der i de først to linjer stilles mange spørgsmål på korte sætninger og derfor ikke giver et rigtigt billede af resten er teksten.

Antallet af ord udgør 168.Antallet af lange ord udgør 40.Procentdelen af lange ord er dermed 24

Antallet af perioder udgør 10.Antallet af ord pr. periode udgør 17.

Dette giver et samlet lixtal på 41 og dermed kan vi fastslå at artiklen sværhedsgrad er middelmådigt ud fra min analyse af lixtallet. Vi kan dog ikke udelukkende benytte dette tal som et udgangspunkt for at vurdere det samlede niveau og dermed den samlede kommunikationsform.

Derfor vil jeg nu starte med at se nærmere på René Fredensborgs ordvalg i sin kommentar.

Aller først vil jeg se på hvilke plus/minus ord der er gjort brug af fordi dette giver et indblik i hvilken holdning og stemning der er i artiklen. Af positive ord kan der nævnes: Godt, gammeldags forbud, berømte interdikt, bedre, hensyn, klappede osv.Af negative ord kan der endvidere nævnes: svineinfluenza, håndlangere, desorienterende, rendyrket massesuggestion, hovsa-politik, aflivet, grimme, Hellerup-fruer osv.

Allerede her kan vi konkludere at der er en klar overvægt af negative ord og det kan endvidere nævnes at de positive ord der er i teksten ofte optræder i en ironisk sammenhæng og dermed i virkeligheden kommer til at optræde negativt.

Der er ikke gjort nogen særlig brug af hverken verbalsubstantiver eller passiver i teksten og dette medvirker til at teksten ikke bliver for svær og dette understreger det niveau som lixtallet belyste ovenfor. På same måde gør han ikke overvejende brug af abstrakte ord, men i stedet forholder han sig til at være meget konkret i sit ordvalg. På denne måde har man nemmere ved at forstå hans budskab fordi han netop har konkrete eksempler og er meget præcis i sit ordvalg. Et eksempel på et abstrakt ordvalg kan dog findes da han nævner ”de rigtige kamphunde og deres mennesker”1. Her gør han det abstrakt fordi vi ikke er i stand til at definere hvem ”deres mennesker” er og vi er derfor nødt til selv at forestille os eller give vores bud på hvem der her er er tale om fordi det er abstrakt og kan omhandle mange mennesker.

Der er ikke gjort brug af nogen særlige eller nævneværdige fremmedord eller fagudtryk udover Saddams republikanergarde, rendyrket massesuggestion, Udlændingestyrelsen og advarselstrekant. Dette fortæller os noget omkring kommunikationsformen fordi det viser at der ikke bliver benyttet meget videnssprog men i stedet mere erfaringssprog.

I teksten er der overvejende bagvægt hvilket bl.a. kan ses i linje 3, 14 30, 50 og 58. I sidstnævnte sætning står der:” I Danmark er det forbudt ikke at have en advarselstrekant med

1 René Fredensborg, Information d. 20 august 2009, Forbyd heste og g-streng, l. 43

sig, hvis man kommer ud for en ulykke.”2 Dette er et godt eksempel på en simpel sætning med overvejende bagvægt og dette er med til at gøre testen letter at læse.

Rent sætningsmæssigt kan vi sige at teksten er overvejende parataktisk, selvom om der er nogle eksempler på at der også forekommer sætninger hvor teksten er hypotaktisk opbygget.

I en kommentar som denne er der ofte mange meninger der kommer til udtryk og det samme er tilfældet i denne artikel. For at understøtte disse meninger og budskaber er det vigtigt at have nogle gode argumenter der kan overbevise læseren om at man har ret i sine påstande og udtalelser.

Tidligere i opgaven konkluderede jeg at der ikke var nogen særlig brug af fagudtryk eller videnssprog og dermed kan vi fastslå at der ikke benyttes ekspertargumenter eller autoritetsargumenter. Hvad det så er for argumenter der er brugt vil jeg se nærmere på nu.

I linje 12 er påstanden at der skal indføres et krammeforbud for børn i Kolding og her er argumentet at det er af hensyn til faren for svineinfluenza.3

I linje 30 er forslaget at det skal forbydes at råbe i kor, når det er popstjerner og stand-up komikere, der fremfører de politiske paroler. Argumentet er så at det er rendyrket massesuggestion, som fører til såkaldt hovsa-politik.4

I linje 87 er påstanden at der skal nedlægges et forbud mod danske kvinder om at gå i g-streng på de offentlige danske strande og argumentet for dette er at det ikke alene er usexet, men også skammeligt at vi andre skal gå at kigge på dette ufrivilligt, hvilket i René Fredensborgs øjne er meget anstødeligt og et dårligt eksempel for små piger.5

I linje 134 er påstanden at alle kommunale stisystemer skal afskaffes og den anvendte argumentation er så at de unge gruppevoldtager hinanden på kryds og tværs derude.6

På denne måde er der altså en argumentation bag ethvert lovforslag som René Fredensborg fremfører for ”Forbuds-Danmark”, men det bør dog på det kraftigste understreges at der er en udbredt brug af overdrivelse og ironi i alle påstande og argumenter. Der er derfor nærliggende at antage at René Fredensborg har haft det gamle udtryk om at ”overdrivelse fremmer forståelsen” for øje de han skrev denne kommentar.

Til trods for al overdrivelse og ironi, kan vi dog gå ind og se nærmere på hvad det er for argumenter der er gjort brug af. Her er det specielt trusselsargumenter der er benyttet fordi han som argumentation påpeger hvad det vil få af konsekvenser hvis ikke hans forslag eller påstande følges. Op ad dette ligger der også en del brug af frygtargumenter og det er her hvor René Fredensborg skal passe på med at overdrive da frygtargumenter har sin svaghed i at miste sin effekt hvis de bliver for overdrevne til at læseren kan tage det til sig. Udover disse kan det nævnes at der er en lille brug af humor i hans argumentation hvilket kan ses ud fra benævnelsen af Poul Nyrup Rasmussen, som værende ”statsmedister”. Herudover bør hans argumentation om at han ikke ønsker at se kvinder i g-streng pga. deres appelsinhud også anses som humoristisk.

2 IBID, l. 583 IBID, l. 134 IBID, l. 335 IBID, l. 906 IBID, l. 138

Konklusion

Ud fra min sproglige analyse vil jeg nu vurdere kommunikationsformen samt artiklen samlede evne til at nå ud til sin modtager. Emnet og de samfundsmæssige omstændigheder var meget aktuelt og de berørte en bred del af befolkningen i og med at det var en offentlig debat. Derfor mener jeg at det er meget hensigtsmæssigt hvis artiklen henvender sig til en bred del af befolkningen igennem en jævn sværhedsgrad i teksten.

Rent sprogligt lykkes dette også godt for René Fredensborg fordi han holder lixen på et niveau som er jævn, således at alle kan forstå det, hvilket er afgørende for at budskabet kan ryge ud i den brede samfundsdebat. Denne stil følger han hele vejen igennem ved at holde sproget let læseligt fordi der ikke er mange verbalsubstantiver, passiver eller abstrakte ord, der kunne gøre det svært at forstå. Ligeledes understøtter den overvejende brug af parataktiske sætninger at teksten er middelsvær og dermed henvender sig til den brede målgruppe. Information har normalt et højt lixtal i sine artikler og den henvender sig til de mere højtuddannede. Derfor kan man diskutere om denne artikel er bragt det rigtige sted og om den rammer Informations målgruppe, men netop fordi emnet er så alment som det er og fordi artiklen er mere diskuterende end den er faglig, så vurdere jeg at den rammer den rigtige målgruppe og rent sprogligt er meget rammende.

Til den samlede vurdering af kommunikationsformen vil jeg nu se nærmere på argumentationen. René Fredensborg mener ud fra artiklen at de mange lovforslag som der er i gang er stærkt overdrevne og nærmest usaglige. Han giver udtryk for at de love der er alligevel ikke bliver håndhævet og at de dermed bare er til for at sætte politikerne i et bedre lys selvom lovene ingen effekt får.7 Derudover peger han også på at de forbud og love vi allerede har ikke giver nogen mening og derfor er direkte ubrugelige.8 Derudover fremhæver han også at de love og forbud som mange kæmper for at få gennemført ofte er unødvendige fordi problemet som de omhandler nærmest ikke eksisterer.9

Artiklens argumentation er meget ironisk og overdrevent med et snært af humor, men når man kigger på budskabet så vurdere jeg dette til at være hensigtsmæssigt da han opstiller et scenarie for hvad det næste bliver hvis vi fortsætter på denne måde med at køre relativt små problemer op i samfundsdebatten. Dette bliver altså understøttet af den anvendte kommunikationsform og hvis man lægger dette sammen med de sproglige virkemidler så vurderer jeg teksten til at nå ud og ramme den rigtige målgruppe ligesom budskabet kommer godt igennem.

Indlæg til bloggen om René Fredensborgs artikel på information.dk

7 Information, l. 528 IBID, l. 669 IBID, l. 76

Forbud mod samfundsdebat…

Efter at have læst René Fredensborgs artikel ”Forbyd heste og g-streng” har det efterladt nogle tanker omkring flere forskellige ting. Først og fremmest har jeg overvejet min egen personlige holdning omkring de lovforslag som der er omdiskuteret i artiklen og jeg kan udmærket følge nogle af synspunkterne i teksten om hvordan det danske lovsystem er skruet sammen med nærmest modsigende love. Hvorfor indføre love uden effekt?

På spørgsmålet omkring kamphundene er jeg delvist enig. Der er mange eksempler på at de såkaldte kamphunde rent faktisk er fredelige ”kæledyr” og det er klart at det kan ramme nogle hunde der formentligt aldrig ville gøre nogen fortræd, men set i lyset af at der var en del episoder med hunde der havde skambidt børn eller dyr så er det klart at der er behov for en bedre styring og en bedre restriktion af disse dyr for a forebygge disse meget alvorlige følger.

Omkring det totale burka-forbud er jeg dog dybt uenig i holdningerne. På et punkt giver jeg dog René Fredensborg ret og det er i hans holdning om at det reelt set ikke er et problem der vedrører særlig mange. Som modsvar til dette foreslår jeg dog at man derfor udvider det forslåede forbud. Hvorfor ikke forbyde alle tørklæder? Det er vel ingen hemmelighed at det ligger langt fra danske værdier og for os fremstår som værende kvindeundertrykkende. Dermed ville det gavne integrationen eller assimilationen som det populært set hedder. Nogen vil måske kalde dette for drastisk eller endda racistisk eller fremmedfjendsk måske, men hvis et muslimsk land som Tyrkiet kan tage sig sammen til at indføre et forbud mod tørklæder hvorfor kan vi så ikke også gøre det?

Dette er blot mine personlige holdninger og det kan der blive diskuteret meget og længe om, men det som jeg forstår ved René Fredensborgs artikel og som jeg deler mening med ham om, det er at vores samfundsdebat generelt set har taget en forkert drejning. Hvorfor skal vi konstant læse og høre om små ting der i princippet ikke har noget med særlig mange af os at gøre i stedet for at holde en saglig offentlig debat om vigtigere ting som f.eks. vores haltende økonomi, krigen i Afghanistan, uroen i Mellemøsten eller vort lands demografiske udfordringer i fremtiden? Danmark har måske helt brug for et forbud mod en debat i medierne fordi det simpelthen går hen og bliver usagligt og optager en alt for stor del af vores fokus på hvad der i virkeligheden har betydning for os og vort land!