FORENINGEN FAIR DOG...Hunde 75 117 Andre dyr 21 24 Fatal 23 30 Total 186 278 Fair Dogs undersøgelse Listeracerne samt blandinger heraf % ud af samlet antal bid-episoder før og efter

FAIR DOGFORENINGEN

Copyright 1 www.fairdog.dk · juli 2011 FAIR DOGFORENINGEN

Copyright

FAIR DOGFORENINGEN

Undersøgelse version 2.0 JULI 2011

2 www.fairdog.dk · juli 2011 FAIR DOGFORENINGEN

Copyright

IndholdIndledning ..................................................................................................................... 3

Sammenfatning ............................................................................................................ 4

Fair Dogs undersøgelse ................................................................................................ 5

Hundebid 1 år før og 1 år efter raceforbud i Danmark ........................................ 5 Listeracernes % ud af samlet antal bid-episoder før og efter raceforbud........... 7 TOP 10 bidskader forårsaget af hunde 1 år før og 1 år efter raceforbud ............. 7

Forsikringsselskaber- og politiets oplysninger .........................................................10

Politiets oplysninger omkring anmeldelser og sigtelser 2007-2010 ...................10 Forsikringsselskaberne 2006, 2008, 2009 .........................................................10 Forsikring og Pension statistik 1990-2010 ..........................................................11

Hundebid koster samfundet dyrt .............................................................................. 12

Danmarks ulykkesregister ......................................................................................... 13

Børn og hundebid - Center for ulykkesforskning ..................................................... 14

Børn og ulykker i Danmark ........................................................................................ 18

Årsager til bid og aggression .................................................................................... 19

Korrekt træning giver færre adfærdsproblemer ................................................ 20

Ansvarligt hundeejerskab .......................................................................................... 22

Post Danmarks succesfulde løsning på hundebid ................................................... 23

Historien om ”farlige hunde” igennem tiderne ........................................................ 24

Konsekvenserne af raceforbud i Danmark ................................................................ 25

Hvad siger eksperterne om forbud og hunderacerne .............................................. 28

Mediernes indflydelse ................................................................................................ 35

Mediernes brug af begreberne dræberhunde, kamphunde og muskelhunde .. 35 Begrebet “kamphund”og “muskelhund” ......................................................... 36

Andre lande ................................................................................................................. 38

Undersøgelse omkring raceforbud ................................................................... 38 Hvad skete der i andre lande ............................................................................ 39 Børn og hunde i USA ........................................................................................ 45 Medierne: Er de en pålidelig kilde når det gælder rapportering af hunderacer? ..... 46

Succesfuld lovgivning i andre lande ......................................................................... 49

Kildeangivelser ........................................................................................................... 51

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Indledning

IndledningI 1991 indførte Danmark forbud mod at besidde og anskaffe sig hunderacerne Amerikansk Pit Bull Terrier og Tosa Inu. Dette forbud har ikke haft nogen effekt, og antallet af specielt Amerikansk Pit Bull Terrier er steget støt, dog blev de registreret under navnet Amerikansk Staffordshire Terrier.

En del hunde har gennem årene gjort sig uheldig bemærket. De kom i mediernes søgelys og begreberne ”kamphunde”, ”dræberhunde” og ”muskelhunde” blev mediernes foretrukne overskrifter. Læserne fik hurtigt et bestemt billede på nethinden, så snart disse begreber stod i overskrifterne og medierne forstærkede yderligere historierne med billeder af muskelhunde, selvom der ofte ikke var tale om den slags hunde, hvilket undersøgelsen her også vil vise.

I 2009 kom ”kamphunde” på det politiske program. Mange politikere var ude i pressen og lovede at disse hunde skulle forbydes og fjernes fra de danske gader. Den tidligere Justitsminister Brian Mikkelsen nedsatte et hundeudvalg i februar 2009. Hundeudvalget fik til opgave at finde en løsning på problemet, men der var på daværende tidspunkt ikke tale om at tilføje flere hunderacer på forbudslisten.Nogle politikere mente at vide, at visse racer var skyld i problemet, men som justitsminister Brian Mikkelsen udtalte til pressen, fandtes der ingen statistik i Danmark, der kunne fremvise hvilke hunderacer, som bider mest. Hvilket man også kan læse i hundeudvalgets betænkning.

På trods af den manglende viden omkring hvilke hunderacer, der var ”synderne” valgte man alligevel, at lave en liste over 13 navngivne racer. Flertallet i hundeudvalget stemte imod et raceforbud, men den 4. juni 2010 stemte et flertal i folketinget for at disse 13 specifikke hunderacer og blandinger heraf blev forbudt. Og den 1. juli 2010 trådte lov nr. 717 af 25/06/2010 i kraft.

Der blev med den nye lov ikke tilført flere ressourcer til at håndhæve loven, ej heller blev der gjort tiltag til at finde ud af, om de racer man havde valgt at forbyde, nu også var de reelle syndere.

Derfor har Foreningen Fair Dog gennemført en undersøgelse omkring hundebid 1 år før og 1 år efter lovens ikraftræden.I undersøgelsen indgår 464 hundebid* baseret på Fair Dogs indsamlede information om hændelser gennem kontakt til dyrlæger, politirapporter, internettet samt ved hundeejernes egne beretninger.Undersøgelsen er ikke en statistik, men en undersøgelse, baseret på indsamling af fakta.

Derudover har Foreningen Fair Dog indhentet oplysninger fra forsikringsselskaber, herunder Forsikringsselskabet Tryg. De oplyser, at de har haft en stigning i bid på mennesker, efter hundeloven trådte i kraft. I forbindelse med undersøgelsen har vi adspurgt 24 dyreklinikker, om de har mærket en forskel i bid-skader fra før og efter 1. juli 2010. Alle oplyser samstemmende, at de ingen forskel har bemærket.

Foreningen Fair Dog har set på hvad der skete før og efter hundelovens indførelse i Danmark og i andre lande som har, eller har haft, lignende forbud.

* Foreningen Fair Dog kan af etiske grunde ikke gætte sig til hvad vidner og ofre måske mener.Vi har så vidt muligt forsøgt at få alle hunderacer verificeret hos politi, hundeejeren, eller den involverede dyrlæge. I mange tilfælde beror racebeskrivelser på vidner og ofres forklaringer, som sjældent har ret megen racekendskab. Derfor vil begreber, som slædehunde, jagthunde, selskabshunde, m.fl fremgå af undersøgelsen.


Copyright

Sammenfatning

SammenfatningI dag er følgende 13 hunderacer samt blandinger heraf forbudt at anskaffe sig, og / eller avle på i Danmark:

1. Pitbull Terrier2. Tosa Inu3. Amerikansk Staffordshire Terrier4. Fila Brasileiro5. Dogo Argentino6. Amerikansk Bulldog7. Boerboel8. Kangal9. Centralasiatisk Ovtcharka10. Kaukasisk Ovtcharka11. Sydrussisk Ovtcharka12. Tornjak13. Sarplanina

Foreningen Fair Dog er bekymret for tilblivelsen af, og grundlaget for raceforbuddet. Fair Dog mener at det er vilkårlighed, som har styret hvilke racer der er blevet forbudt, og hvilke som ikke er. Der er ikke blevet fremlagt nogen statistikker, ekspertudtalelser eller vurderinger af, hvorfor en race er blevet vurderet som ”farlig”. Det er dermed uklart på hvilket grundlag, man har defineret disse racer som farlige.

Det er ikke hunden, men ejeren. Der må derfor være lige meget fokus på hundeejeren som på hunden. At en hund bider er et hundeejerproblem.

Som udgangspunkt kan alle hunde af alle racer bide, så ansvarlighed er essentielt.Ved at uddanne ejerne og ved at ejerne forstår vigtigheden i, at deres hundes behov bliver dækket, mindsker man risikoen for adfærdsproblemer.

Understreges af statistik

En undersøgelse af 748 hunde foretaget af Association of pet behavoiur counsellors i England viser at 70 % af hundene, som havde bidt nogen, ikke havde fået den rette opdragelse eller socialisering som hvalp.

Dette understreger, hvor vigtig hundeejeren er for hundens opførsel.

At sætte fokus på specifikke hunderacer og blandinger heraf, er at tage fokus væk fra de reelle problemer med hundeangreb i Danmark. En målrettet indsats omkring ansvarligt ejerskab af hunde, vil være mere fornuftigt og have større effekt m.h.t. at få nedbragt bid-episoderne, som også erfaringer fra andre lande tydeligt viser.

Det må være målet at få nedbragt antallet af bid-episoder. Hundebid er ikke racespecifikt, alle hunde kan bide, alle hunde kan blive aggressive, og årsagerne er mange, men mange bid kan undgås ved at uddanne hundeejerne bedre - ved at sætte krav til ejerne.

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Fair Dogs undersøgelse


Hundebid 1 år før og et år efter hundeloven i Danmark

Undersøgelsen er baseret på indsamlet information om hændelser, fra dyrlæger, politirapporter, internettet samt hundeejer beretninger.Det er således IKKE en statistik, men en undersøgelse af omfanget af bid-episoder forårsaget af hunde i Danmark 1 år før og 1 år efter at hundeloven trådte i kraft.

I undersøgelsen indgår der samlet 464 bid-episoder. I de tilfælde, hvor race ikke kan bekræftes, er de sat under race ukendt.

Undersøgelsen er delt op i 4 kategorier: Hundebid på mennesker, hundebid på hunde, hundebid på dyr - herunder heste, får, vildt, m.m. samt hundebid, som er endt fatalt - hvor offeret døde af sine kvæstelser.

Kortet viser indelingen af de forskellige områder i Danmark, som Fair Dogs undersøgelsen er baseret på.


Copyright


Nordjylland

Bid på: 1. periode 2. periode

Mennesker 7 13

Hunde 8 19

Andre dyr 5 1

Fatal 2 6

Total 22 39

Midt- og Vestjylland


Mennesker 5 9

Hunde 6 8

Andre dyr 5 5

Fatal 1 -

Total 17 22

Østjylland


Mennesker 2 6

Hunde 7 5

Andre dyr 2 1

Fatal 2 4

Total 12 16

Sydøstjylland


Mennesker 3 6

Hunde 8 10

Andre dyr 1 -

Fatal 1 3

Total 13 19

Syd- og Sønderjylland


Mennesker 12 10

Hunde 11 8

Andre dyr - 6

Fatal - 3

Total 23 27

Fyn


Mennesker 5 8

Hunde 9 18

Andre dyr - -

Fatal 4 2

Total 18 28

Sydsjælland og Lolland-Falster


Mennesker 11 12

Hunde 2 8

Andre dyr 1 2

Fatal 1 1

Total 15 23

Midt- og Vestsjælland


Mennesker 7 18

Hunde 6 13

Andre dyr 5 4

Fatal - 6

Total 17 41

København og Vestegnen


Mennesker 4 8

Hunde 8 10

Andre dyr - -

Fatal - -

Total 12 18

Nordsjælland


Mennesker 8 14

Hunde 8 13

Andre dyr 2 3

Fatal 11 1

Total 29 31


Mennesker 3 3

Hunde 2 5

Andre dyr - 2

Fatal 1 4

Total 6 14

Bornholm

1. periode

1 år før raceforbud

2. periode

1 år efter raceforbud

Samlet på landsplan


Mennesker 67 107

Hunde 75 117

Andre dyr 21 24

Fatal 23 30

Total 186 278

Nedenstående viser antallet af bid-episoder, fordelt på bid på mennesker, bid på hunde, bid på andre dyr og bid der er endt fatalt. Episoderne er delt op i områder i forskellige dele af Danmark. Den sidste boks viser det samlede antal bid-episoder, baseret på indsamlet information om hændelser fra dyrlæger, politirapporter, internettet samt hundeejer beretninger.

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright


Mennesker 2 6

Hunde 7 5

Andre dyr 2 1

Fatal 2 4

Total 12 16


Mennesker 5 8

Hunde 9 18

Andre dyr - -

Fatal 4 2

Total 18 28


Mennesker 4 8

Hunde 8 10

Andre dyr - -

Fatal - -

Total 12 18


Mennesker 67 107

Hunde 75 117

Andre dyr 21 24

Fatal 23 30

Total 186 278


Listeracerne samt blandinger heraf % ud af samlet antal bid-episoder før og efter raceforbud Nedenstående er baseret på, at race eller blanding er kendt og oplyst i hver enkelt tilfælde/sag. I de tilfælde hvor race ikke kan bekræftes, er de registreret under race ukendt.

1. periode

Året inden raceforbud

Undersøgelsen viser, at ud af 186 bid-episoder, 1 år inden raceforbuddet, var listehundene involveret i ca. 6,5 % af de samlede bid-episoder.

Andre racer/race ukendt ca. 93,5 %

Listeracer eller bland. heraf

ca. 6,5%

2. periode

Året efter raceforbud

Undersøgelsen viser at ud af 278 bid-episoder, 1 år efter raceforbuddet, var listehundene involveret i ca. 4,3 % af de samlede bid-episoder.

Andre racer/race ukendt ca. 95,7 %

Listeracer eller bland. heraf

ca. 4,3%

TOP 10 bidskader forårsaget af hunde 1 år før og 1 år efter raceforbudUndersøgelsen er KUN baseret på indsamlet information om hændelser, fra dyrlæger, politirapporter, internettet samt hundeejer beretninger.

1. periode - 1 år før raceforbud

I undersøgelsen indgår 186 bid-episoder.2. periode - 1 år efter raceforbud

I undersøgelsen indgår 278 bid-episoder.

Bid på mennesker

1. Schæfer2. Labrador3. Slædehund4. Blandingshunde5. Cocker Spaniel6. Små Selskabhunde7. Rottweiler8. Listehunde9. Jagthunde10. Australsk Hyrdehund

Bid på Mennesker

1. Schæfer2 Rottweiler3 Blandingshunde4 Små Selskabshunde5 Cocker Spaniel6 Retriever7 Hønsehund8 Slædehund9 Muskelhund10 Gravhund


Copyright





Bid på hunde

1. Schæfer2. Golden Retriever3. Labrador4. Gravhunde5. Jagthunde6. Andre store racer7. Rottweiler8. Blandingshunde9. Boxer10. Listehunde

Fatal bid på hunde

1. Rottweiler2. Schæfer3. Dobermann4. Blandingshunde5. Listehunde

Bid på hunde

1 Schæfer2 Labrador3 Rottweiler4 Golden Retriever5 Små Selskabshunde6 Collie7 Andre store racer8 Listehunde9 Dansk Svensk Gårdhund10 Dobermann

Fatal bid på hunde

1 Labrador2 Rottweiler3 Blandingshunde4 Schæfer5 Hønsehund6 Listehunde7 Collie8 Alaskan Malamute9 Dansk Svensk Gårdhund10 New Foundlænder

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright


Skambid af andre dyr

1. Race Ukendt*2. Slædehunde3. Labrador4. Schæfer5. Hyrdehunde6. Hønsehunde7. Boxer8. Retriever9. Gravhund10. Samojede

Fatale bid på andre dyr

1. Race Ukendt*2. Slædehunde3. Labrador4. Schæfer5. Collie6. Hønsehund7. Boxer8. Gravhund9. Blandingshunde10. Islandsk Fårehund

Skambid af andre dyr

1 Race Ukendt*2 Schæfer3 Border Collie4 Blandingshunde5 Labrador6 Jagthund7 Rottweiler8 Retriever9 Alaskan Malamute10 Andre Store hunde

Fatale bid på andre dyr

1 Race Ukendt*2 Schæfer3 Labrador4 Rottweiler5 Alaskan Malamute6 Border Collie7 Jagthunde8 Dansk Svensk Gårdhund9 Blandingshunde10 Gravhund

*Det er ikke muligt, at gætte sig til racer ud fra tandmærker i skambidte døde dyr, herunder får, rådyr eller andre løsgående dyr. Derfor er kategorien “race ukendt” sat ind.





Copyright

Forsikringsselskaber- og politiets oplysninger

Forsikringsselskabernes og politiets oplysninger

Politiets oplysninger 2007-2010

Rigspolitiets tal viser, at der har været en stigning i anmeldelser for overtrædelser af hundeloven siden 2007. Det samme gælder for sigtelser for overtrædelse af hundeloven.

Anmeldelser for overtrædelse af hundeloven i: Antal

2007 4.3132008 4.7552009 5.0652010 5.348

Sigtelser for overtrædelse af hundeloven i: Antal

2007 2.861 2008 2.9222009 2.9032010 3.083

Forsikringsselskaberne 2006, 2008, 2009

2006 - Forsikringsselskaberne

Hunde bider mere end nogensinde før, men heldigvis bider de ikke så hårdt mere. I 2005 blev der registreret 14.118 skader som følge af hundebid. Året før var der kun 13.222, så der er tale om en stigning på seks procent, hvilket er det højeste antal siden 2000.Til gengæld afslører statistikken, at hundenes bid ikke forvolder så voldsomme skader som tidligere. De samlede udgifter til erstatninger er faldet fra 56 mio. kr. i 2004 til 37 mio. kr. i 2005. De mange små erstatninger, der er blevet udbetalt i 2005 peger på, at hundene har forvoldt flere skader på folks ting end tidligere, konstaterer Forsikringsoplysningen på baggrund af en frisk opgørelse. »Udviklingen med flere skader, men mindre erstatninger, er et tegn på, at der er sket et fald i de meget alvorlige skader, hvor en hund har skambidt et menneske eller har været skyld i et trafikuheld«, siger konsulent Christian Skødt, Forsikringsoplysningen. Udtalelse fra 2006 “Hunde laver mere hærværk, men overfalder færre mennesker”.(1)

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

21/06/11 14.23Skader_hund_lille.gif 448 × 290 pixler

Side 1 af 2http://www.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/statist…ublishingImages/Skader%20forvoldt%20af%20hunde/Skader_hund_lille.gif

Statistikken viser de gennemsnitlige erstatninger pr. skade forvoldt af hunde for perioden 1990-2010.Den gennemsnitlige erstatning pr. skade er stigende fra knap 1.500 kr. pr. skade i 1990 til over 4.000 kr. pr. skade i 2004. I 2005 og 2006 faldt de gennemsnitlige erstatninger til omkring 2.500 kr. pr. skade. De følgende to år steg de gennemsnitlige erstatninger atter og var i 2008 på ca. 4.000 kr. pr. skade. Den gennemsnitlige erstatning pr. skade faldt i 2009 til godt 3.220 kr. men steg igen i 2010 til 3.857 kr.

2008 - Postbudene kan slappe lidt af.

Nutidens civiliserede hunde gnaver nemlig hellere i sko end i mennesker. Det viser en statistik fra Forsikring & Pension over antallet af skader, som hunde har forvoldt. Hundene laver flere skader end tidligere, men udgifterne til erstatninger falder.Ifølge konsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen er det fordi, der er færre hunde, der har væltet cyklister, løbet ud foran biler eller skambidt mennesker.“Vi har haft et pænt fald over de seneste år, hvilket til dels skyldes, at hundeejere i større udstrækning går på hundeskole”, fortæller Christian Skødt.

2009 - Ulykker med hunde.

Antallet af anmeldte skader var i 2009 på 13.217 mod 12.638 året før. Til gengæld er den samlede erstatningssum faldet med ca. 17 pct. fra 51 mio. til 42 mio. kr.“Flere skader, men lavere erstatninger indikerer klart, at der er sket et fald i de alvorlige sager, hvor en hund enten har skambidt et menneske eller forårsaget et trafikuheld. Få sager af den art vil hurtigt få erstatningssummen til at stige. Så heldigvis ser det ud til, at der trods en lille stigning i antallet af skader mest har været tale om de mindre alvorlige sager. Det kan være mindre bid, situationer, hvor en hund er skyld i, at en person falder, og andre skader af den karakter”, siger afdelingsleder i Forsikring & Pension Kai Døring Larsen.

Forsikring og Pension statistik 1990-2010

2010

Statistikken viser de gennemsnitlige erstatninger pr. skade forvoldt af hunde for perioden 1990-2010.Den gennemsnitlige erstatning pr. skade er stigende fra knap 1.500 kr. pr. skade i 1990 til over 4.000 kr. pr. skade i 2004. I 2005 og 2006 faldt de gennemsnitlige erstatninger til omkring 2.500 kr. pr. skade. De følgende to år steg de gennemsnitlige erstatninger atter og var i 2008 på ca. 4.000 kr. pr. skade. Den gennemsnitlige erstatning pr. skade faldt i 2009 til godt 3.220 kr. men steg igen i 2010 til 3.857 kr.Kilde: www.forsikringogpension.dk


Copyright

Hundebid koster samfundet dyrt

Hundebid koster samfundet dyrt

I en svensk undersøgelse, som blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Plastic Surgery and Hand Surgery fortæller 2 forskere om en analyse, de har lavet omkring hundebid.

Den viser blandt andet, at:• Armogunderarmerendestationenforenhundsbidihalvdelenafde176registreredesagermedhundebidi Sydsverige. Skaderne er alt fra flænger til overrevne sener og muskler og ødelagte fingre, som må amputeres.• Halvdelenafallehundebidrammerejere,derprøveratstoppederesegenhundmidtienslåskampmeden anden hund.

Tallet er ifølge forskerne bemærkelsesværdigt højt.Undersøgelsen antyder derfor – ifølge Marianne Nygaard, læge på håndkirurgisk afdeling, Gentofte hospital – at mange hundebid kan undgås, hvis hunde holdes i snor og på den måde undgår slåskampe. Ikke kun store hunde giver problemer.

Forskerne beretter at de oplever flere patienter, som nogle dage efter bid fra en mindre hund kommer ind på hospitalet med slemme infektioner fra bl.a. gule stafylokokker.

Formentlig det samme mønster i Danmark

Marianne Nygaard understreger, at undersøgelsen kun omfatter 81 angreb på hænder og underarme, og at hunderacer langt fra altid bliver oplyst.Samtidig er schæfere formentlig overrepræsenterede, fordi de bliver brugt som politihunde og derfor er trænet i at angribe arme på mistænkte.»Derfor er opgørelsen ikke stærk nok til at pege på nogle særligt farlige racer, men sikkert er det, at store hunde giver store skader.«»Jeg har ingen anledning til at tro, at tallene er meget anderledes i Danmark, men det burde følges op,« bemærker Marianne Nygaard.

Store udgifter til sundhedsvæsnet

Det kan give rigtigt god mening, at forsøge at forebygge hundebid, for de er andet end bare smerte.De kan koste både førlighed og arbejdstid, og så er udgifterne i sundhedsvæsnet til behandling af hundebid ret høje.

Et alvorligt bid, som kræver én eller flere operationer, løber op i en halv million kroner.9 af de 81 angrebne personer i undersøgelsen lå i sygesengen i syv dage eller mere.

Sådanne store skader kan ifølge forskerne medføre en udgift på knap fem millioner svenske – godt fire millioner danske – kroner.(2)

Ifølge Danmarks statistik har vi i Danmark ca. 6030 personer årligt, som bliver bidt af en hund og som kræver lægelig behandling - ca. 2% af dem kræver indlæggelse.Der skal ikke den store hovedregning til at regne ud, at det har store omkostninger for samfundet. Derfor er det vigtigt at vi sætter fokus på hundeejerne og ikke på racerne, for at mindske antallet af hundebid i Danmark.

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Danmarks ulykkesregister

Danmarks ulykkesregister

Ulykker med hunde

1990 - 2001

Bid er årsag til langt de fleste skader, (64%) forårsaget af hunde. De sidste 10 år er antallet af registrerede skader efter hundebid dog faldet markant.Mens der i 1990 således var 9000 på landsplan var der i 1998 kun 5000 registrerede bidskader, altså næsten en halvering. Fra 1998 og frem til 2001 har antallet dog været konstant.Faldet i antal hundebid skyldes næppe et fald i antallet af hunde i Danmark, da antallet af øvrige skader med hunde (fald over hund, væltet af hund mv.) i samme periode er steget fra ca. 2000 i 1990 til ca. 3000 i år 2001.Skaderne er dog sjældent alvorlige. Kun 2% af tilfældene fører til indlæggelse.Bidskader, der fører til indlæggelse, rammer især de mindste børn (0-5 år), medens indlæggelser på grund af fald eller lignende især rammer personer over 50 år.Bidskader rammer alle aldersgrupper næsten lige meget, dog lidt sjældnere personer over 60 år.

I Danmark er halvdelen af bidskaderne (59%) sket hos mænd. Der er en tydelig sammenhæng mellem alder og hvor på kroppen man er blevet bidt. Med stigende alder rammer bidskaderne oftere de øvre ekstremiteter end hoved og andre kropsregioner. Eksempelvis sker 68% af bidskaderne hos de 0-4 årige i hovedet/ ansigt, faldende til 25 % for de 10-14 årige og ca. 10% for voksne. De øvrige bidskader rammer især hænder og fingre.Det er ikke muligt at udpege bestemte hunderacer som særligt bidske, på baggrund af Ulykkesregisterets data, da der ikke er tilstrækkelige oplysninger om hvilke hunderacer, der er involveret. En Australsk undersøgelse påpeger dog, at schæferhunde og dobermans har ca. fire gange højere risiko for at lave bidskader end gennemsnitshunden, og rottweilere 2- 3 gange højere risiko.

2008-2009

Der var fra 2008 til 2009 en stigning på ca. 11% i antallet af skader, der involverede hunde. Stigningen skyldtes dog ikke primært en stigning i antallet af hundebid, men især flere fald relateret til hunde. Stigningen skete især i boligen og i den fri natur. Hundebid udgjorde godt halvdelen af skaderne med hunde. Antallet af hundebid har været svagt faldende de seneste 10 år, efter et betydeligt fald i 1990’erne. Især er stadig færre børn blevet bidt. I forbindelse med hundebid blev der kun sjældent oplyst hundens race.De hyppigst nævnte racer i 2009 var: Rottweiler (15), schæfer (10), kamphund / muskelhund /pittbull (9), ”politihund” (7).

8

Ulykker med hunde

HundebidHundebidHundebidHundebidHundebidHundebid er årsag til langt de fleste ska-der (64%) forårsaget af hunde. De sidste10 år er antallet af registrerede skader ef-ter hundebid dog faldet markant. Mensder i 1990 således var 9000 på landsplanvar der i 1998 kun 5000 registrerede bid-skader, altså næsten en halvering. Fra1998 og frem til 2001 har antallet dog væ-ret konstant.

Faldet i antal hundebid skyldes næppeet fald i antallet af hunde i Danmark, for an-tallet af øvrige skader med hunde (faldover hund, væltet af hund mv.) er i sam-me periode steget fra ca. 2000 i 1990 tilca. 3000 i år 2001.

Skaderne er dog sjældent alvorlige, ogkun i 2% af tilfældene fører de til indlæg-gelse. Bidskader, der fører til indlæggel-se, rammer især de mindste børn (0-5år), medens indlæggelser på grund af faldeller lignende især rammer personer over50 år. Bidskader rammer alle aldersgrup-per næsten lige meget, dog lidt sjældnerepersoner over 60 år.

I Danmark er halvdelen af bidskader-ne (59%) sket hos mænd. Der er en ty-

delig sammenhæng mellem alder oghvor på kroppen man er blevet bidt; medstigende alder rammer bidskaderne oftereoverekstremiteterne end hoved og andrekropsregioner. Eksempelvis sker 68% afbidskaderne hos de 0-4 årige i hovedet/ansigt, faldende til 25 % for de 10-14 årigeog ca. 10% for voksne. De øvrige bidska-der rammer især hænder og fingre.

Det er ikke muligt at udpege bestemtehunderacer som særligt bidske, på bag-grund af Ulykkesregisterets data, da derikke er tilstrækkelige oplysninger om hvil-ke hunderacer der er involveret. En Au-stralsk undersøgelse påpeger dog, atschæferhunde og doberman har ca. firegange højere risiko for at lave bidskaderend gennemsnitshunden, og rottweilere 2-3 gange højere risiko.

Andre skaderAndre skaderAndre skaderAndre skaderAndre skaderUdover bidskader, skyldes en del skadersimpelthen fald over eller forårsaget afhunde, eller sammenstød med hunde ogdet er især kvinder i alderen 50-70 årsom er udsatte. Kvinder udgør 64% af detilskadekomne efter fald/sammenstød og

det går især ud over knæ (typisk forstuv-ning), fingre (forstuvning, sår, brud) oghåndled (brud).

Hunde involveret i arbejds-Hunde involveret i arbejds-Hunde involveret i arbejds-Hunde involveret i arbejds-Hunde involveret i arbejds-ulykker og trafikulykkerulykker og trafikulykkerulykker og trafikulykkerulykker og trafikulykkerulykker og trafikulykkerHunde er involveret i ca. 350 arbejdsulyk-ker årligt på landsplan og den hyppigsttilskadekomne gruppe er postbude ogavisbude! Bidskader udgør omkring 80%af skaderne, heraf er en forholdsvis storandel (40%) i benene.

I 2001 var hunde medvirkende til at ca.200 personer kom til skade i trafikken, ogdette tal er steget fra ca. 130 tilskadekom-ster i 1998. De fleste tilskadekomne ercyklister og knallertkørere, som blivervæltet af løsgående hunde.

Et fåtal bilister er kommet til skade un-der forsøg på at undvige en hund fx ved atkøre i grøften, men ingen bilister er kom-met til skade som følge af sammenstødmed en hund – undtagen hunde der var ibilen under ulykken.

Hunde er involveret i en del ulykker, hvor dens ejer ellerandre kommer til skade og må søge behandling på ska-destue. Så selv om hunden siges at være mennesketsbedste ven, er de alligevel involveret i ca. 8000 ulykkerpå landsplan om året (beregnet ud fra Ulykkesregiste-rets data)

Bjarne Laursen,Seniorforsker

Statens Institut forFolkesundhed

www.si-folkesundhed.dk

Info:www.trauma2002.comEmail: [email protected]

Ulykker med hunde 1990-2001

0

400

800

1200

1600

2000

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

År

Ant

al i

Uly

kkes

regi

stre

t

Andet

Bid mm.

Fald, kontakt

Kilde: Ulykkesregisteret, SIF

Bidskader fordelt på kropsregion og alder

0%

20%

40%

60%

80%

100%

0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79

Aldersgruppe

Hoved, hals

Arme, hænder

Ben, fødder

Kilde: Ulykkesregisteret, SIF


Copyright

Børn og hundebid - Center for ulykkesforskning


I 2006 lavede Center for ulykkesforskning en undersøgelse omkring børn og ulykker over en 26 årig periode fra 1975-2000. Hunde beskrives i denne rapport under produkter på lige fod med træer, knive og andre ting.I år 2000 var der ca 1 million børn og unge under 15 år i Danmark.

Kvælning

35 børn døde efter kvælning (ca. seks om året). Syv blev kvalt i mad, fem i opkast, to af tabletter og to i legetøj. Seks børn blev kvalt i sengen, fem i barnevogn eller klapvogn. Desuden blev børn kvalt i reb, hundesnor, hætte og i sammenstyrtede huler (se også afsnittet vedrørende dødsulykker 1975-2000). Flere af de børn, der var kvalt i mad eller opkast, var handicappede.

Andre ulykker

Heste var involveret i tre dødsulykker, heraf døde to børn ved spark.Hundebid forårsagede en dødsulykke.To børn blev dræbt af vådeskud.Desuden døde børn efter skoldning med varm væske, som følge af lynnedslag, fyrværkeri, kulde, snitsår og uspecificerede omstændigheder (se også afsnittet vedrørende dødsulykker 1975-2000).

Sjældnere forekommende typer af dødsulykker, perioden 1975-2000

Nogle dødsulykker er så sjældne, at deres hyppighed kun kan vurderes ved at betragte en endnu længere periode end de seks år (1995-2000). Derfor er også perioden 1975-2000 (26 år) analyseret.

Det skal dog understreges, at hyppigheden af dødsulykker har været faldende i denne periode, og de nævnte hyppigheder er derfor næppe repræsentative for situationen i dag.

I perioden 1975-2000 forekom bl.a. følgende dødsulykker:(3)

Vådeskud: 15Sammenstyrtning af sand/jordhule og skrænter: 13El-ulykker: heraf tre pga. lynnedslag, fire ved klatring i el-mast. 11Kvælning i legepladsredskab: heraf tre i gyngesnor, tre i snor fra anorak eller flyverdragt, to i klatrestativ, en i kælkesnor og en i jakke. 10Heste involveret: (tre kastet af hesten, tre sparket, tre slæbt efter hesten) 9Kvalt i barnevognssele: 9Kvalt i barnevogn/klapvogn i øvrigt: 7 (oftest af håndtag).Kulilteforgiftning: 7(pga. defekt gasvandvarmer, oliefyr mv)Kvælning med legetøj: tre i balloner, desuden med bold, tuschhætte, opslagstavlesøm, plastfigur.

Kulde: 6(heraf tre efter at være faldet i vandet)Fald på gade, gulv mv. (samme niveau): 6Forgiftning med pesticider: 4Hede: 3Klemning i elevator/vareelevator: 3Fald fra køkkenbord, puslebord, stol mv.: 3Hundebid: 2Stukket på roegreb: 2Anden type ulykke med legepladsredskab: 2 (fald, nedstyrtning).Fald fra træ: 2Skoldning: (kogende vand, kaffe). 2Rensebenzin: 2Kvalt i lukket køleskab: 2Fald fra gynge, klatrestativ mv: 1Svampeforgiftning (1, grøn fluesvamp). 1

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright


Udvikling i børnedødsulykker

Antallet af dødsulykker har været faldende siden 1970, hvor der var 271 dødsulykker, heraf 91 hjemme/fritidsulykker og 180 trafikulykker.Siden er de fleste typer af dødsulykker faldet betydeligt.Undtagelser til dette er brand og forgiftning, hvor antallet har været nogenlunde konstant siden 1975.

Hver fjerde ulykke, og halvdelen af ulykker blandt børn under 14 år, sker i job som avisbud eller ved reklameomdeling. 13% af ulykkerne sker i detailhandelen,10% på restauranter, 7% i landbruget.Hyppigst sker skader ved fald, overbelastning (forstuvninger), hundebid (som avisbud) og snitsår på især knive. Ca. 6% af arbejdsulykkerne blandt børn er samtidig trafikulykker, næsten alle sker ved avis- og reklameudbringning. 66% af arbejdsulykkerne sker for drenge.

Et produkt er registreret, når det er involveret i ulykken, ikke kun når det forårsager skaden. Ulykker med bolde er dog kun medtaget, når bolden er direkte årsag til skaden. Produktbegrebet er meget bredt, f.eks. er heste, hunde og trapper medtaget i listen. Gulve, fliser, vægge og tilsvarende faste genstande er ikke medtaget i listen.(3)

Tabel 16a. De produkter, der hyppigst er involveret i ulykker, der medfører skadestuebesøg.(3)

Produkt Andel af skadestuebesøgCykel 5,8%Dør 3,8%Bold 3,1%Trappe 2,8%Stol 2,3%Træ, gren 2,1%Hest 1,6%Bord 1,6%Rulleskøjter 1,6%Seng 1,5%Personbil, varevogn 1,3%Insekter 1,2%Gynge 1,1%Kniv 1,0%Hoppepude 1,0%Hund 0,8%

Klatrestativ 0,8%Bildør 0,7%Rutschebane 0,7%Sofa 0,7%Løbehjul 0,6%Perle 0,6%Trampolin 0,5%Legehus 0,5%Skateboard 0,5%


Copyright


Udvikling 1998-2005 i forhold til børnetallet:

Antallet af skadestuebesøg har været nogenlunde konstant. I perioden 1995-2005 har der dog værettale om et fald.

Bid og stik af dyr og mennesker

Definition: Ulykker, hvor skaden skyldes bid af dyr eller mennesker, samt insektstik og andre stik fra dyr.

Omfang: ca. 3600 skadestuebesøg pr. år, heraf fører 90 til indlæggelse (2,5%). Enkelte dødsulykker er forekommet som følge af hundebid (i alt to i perioden 1975-2000).

Sted: Hunde- og kattebid sker oftest i boligen (80%), bid fra børn i daginstitutioner. Insektstik sker mange forskellige steder. Bid fra kaniner sker både i daginstitutioner og i boligen.(3)

Tabel 16c. De produkter, der hyppigst er involveret i dødsulykker.(3)

Produkt Andel af dødsulykkerPersonbil, varevogn 39,9%Cykel 16,2%Lastbil, bus 14,9%Traktor, landbrugsmaskine 4,3%Havebassin, pool 3,6%Barnevogn 2,0%Vindue 1,7%Knallert 1,7%Medicin, piller 1,3%Lighter 1,3%Tog 1,0%Seng 1,0%Badekar 1,0%Hest 1,0%Sengetøj 0,7%Skydevåben 0,7%Hund 0,7%

Trappe 0,7%

Tabel 16b. De produkter, der hyppigst er involveret i ulykker, der medfører sygehusindlæggelse.(3)

Produkt Andel af indlæggelserCykel 9,6%Personbil, varevogn 5,3%Træ, gren 4,2%Medicin 3,8%Hest 3,6%Rulleskøjter 2,4%Bord 2,3%Klatrestativ 2,3%Gynge 2,2%Seng 2,1%Stol 2,0%Hoppepude 1,5%Planter, bær 1,3%Rutschebane 1,1%Legehus 1,1%Insekt 1,0%Trampolin 0,9%Motocrossmaskine 0,8%Bold 0,7%Kælk 0,5%

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright


De hyppigste dyr er hunde (28%), skovflåt (21%), diverse andre insekter (33%), kaniner og lignende (5%), heste (3%), katte (2%), bid af andre børn (2%), bid i barnet selv, f.eks. i læben (2%), mus og rotter (1%).Blandt de mere sjældne dyr med under 10 skadestuebesøg årligt er geder, hugorm, krybdyr, brandmænd, fjæsinger (stukket i hånden, som regel på fisketur).Hundebid rammer oftest ansigtet (47%) eller hænder og arme (33%). Insektstik rammer især hovedet og arme. For myggenes vedkommende også benene. Skovflåter sætter sig også på kroppen, men halvdelen sidder i ansigtet eller på halsen og i nakken. Kaniner, heste og katte bider primært i hænderne.

Alders/kønsfordeling: Skader med husdyr involverer børn i alle aldre. Flest piger, ca. 53%, får skader. Hundeskader rammer alle aldre fra 1-14 år. Mens flest drenge skades af hunde, skades flest piger af kaniner og katte. Kaninskader rammer især børn mellem 9 og 12 år.

Sted: Hunde- og katteskader sker fortrinsvis i boligen, dog sker 13% af hundeskaderne på fortov og veje. Kaninbid forekommer lige ofte i boligen og i institutioner.

Skadestype: Hundeskaderne skyldes oftest bid (76%), men også sammenstød o. lign. (14%) eller fald (4%). Katteskaderne skyldes oftest bid (50%) eller rivning eller anden kontakt med katten (44%). Kaninskaderne skyldes næsten udelukkende bid (92%). Halvdelen af hunde- og katteskaderne rammer hovedet, særlig hos de mindre børn, og en tredjedel rammer arme og hænder. Kaninerne bider næsten altid hænder og arme (83%).(3)


Copyright

Børn og ulykker i Danmark

Børn og ulykker i Danmark

Heste

Det er anslået at ridning og anden omgang med heste årligt forårsager omkring 5.750 ulykker og 1-2 dødsfald. Hyppigst rammes piger under 19 år. Da mange af ulykkerne kan forebygges fordi de skyldes uforsigtighed, har det interesse at belyse ulykkesmønstret. Forældre

Den seneste opgørelse fra Rigspolitiet viser, at 43 børn er blevet dræbt af deres forældre fra 2002-2010.

Drukneulykker

Rapporten fra TrygFonden viser, at næsten 44 procent af alle, der blev behandlet på et sygehus i forbindelse med drukneulykker i perioden 2001-2008, var børn under 15 år. Det svarer til 231 børn. Heldigvis viser statistikken også, at langt de fleste overlevede.

Ulykker

Hængningsulykker i daginstitutioner er meget sjældne. I Ulykkesregistret, som indsamler data fra fire skadestuer, som tilsammen dækker 12 procent af Danmark, er der registreret i alt fire hængnings- eller strangulationsulykker i daginstitutioner i perioden 1998-2009. En lidt forsimplet beregning fortæller, at i hele Danmark har der i perioden været godt 33 sådanne ulykker. I gennemsnit svarer det til knap tre hængnings- eller strangulationsulykker om året. Heraf har meget få dødelig udgang, men det sker i cirka to tilfælde over en periode på 10 år, at et barn dør ved hængning eller på anden vis bliver kvalt i pædagogers varetægt. Kønsforskelle

Drenge udgjorde 215 af de 303 dødsulykker, eller 71 %. Drengenes andel af hjemme/fritidsulykker var 73 %, og de udgjorde 69 % af de børn, der døde i trafikken. Drenge var overrepræsenteret i alle typer af dødsulykker på nær brand og fald.(4)

Fatale ulykker med børn over de sidste 10 år (4)

Dødsulykker Antal af dødsulykker

Bilulykker 280Drukneulykker 231 Hjemme/fritidsulykker 184Forældre 43Brand 37Heste 18 Vådeskud 15EL - Ulykker 11Kvælning på legeplads 10Kvalt i barnevognssele 9Daginstitutioner 4 Hunde (forårsaget af racen Briard) 1

Alvorlige og mindre alvorlige ulykker årligt (4)

Ulykker Antal af ulykker

Hjemme/friitids ulykke 160.000Daginstitutioner 20.000Bilulykker 10.800Ulykker på legepladser 1532Ridning 892Ulykker på havetrampolin 827Ulykker med legetøj 708Hundebid 514

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Alvorlige og mindre alvorlige ulykker årligt (4)

Ulykker Antal af ulykker

Hjemme/friitids ulykke 160.000Daginstitutioner 20.000Bilulykker 10.800Ulykker på legepladser 1532Ridning 892Ulykker på havetrampolin 827Ulykker med legetøj 708Hundebid 514

Årsager til bid og aggression


Faktorer som spiller ind ved hundeangreb / hundeaggression

Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind ved hundeangreb og som forårsager problemer med ”farlige” hunde. Ingen enkelt faktor er nogensinde hele historien. I stedet er der er en kompleks række af faktorer, der påvirker hunde og resulterer i bidende og aggressive hunde.(5)

Faktorer som vedrører hundeejeren

• Valgafhund• Socialisering• Ansvarlighed• Træningafhunden• Lærenomhundeadfærd• Løsgåendehunde

Faktorer som vedrører offeret

• Adfærdomkringhunden,bådemenneskersogandredyrsadfærd• Børnsomefterladesudenopsynmedhunde

Faktorer vedrørende hunden

• Sundhed• Genetik• Hundenspsyke• Socialiseringafhunden• Træningafhunden-uddannelse• Beskyttermentalitetoverforejere,familie,ejendom,andenhundifamilien• Ressourcebeskyttende(mad,legetøjm.m.)• Frygtbaseretaggression• Beskyttelseafafkom• Hundenkanværeskadetbådefysiskogpsysisk• Provokation• Løsgåendemedandenhundelleralene(flokogoverlevelsesmentalitet)• Forskrækkelse


Copyright


Korrekt træning giver færre adfærdsproblemer

I en svensk undersøgelse fra 2011 vises en tydelig forskel på hundes adfærd og evt. problem adfærd ved forskellige træningsmetoder

Institutionen för biomedicin och veterinär folkhälsovetenskap Uppsala 2011

I hundetræning, anvendes mange forskellige teknikker og formålet med denne svenske undersøgelse er at klarlægge, hvordan forskellige metoder påvirker hundens velbefindende og effektivitet.Undersøgelser har vist at hunde, der er trænet med straf har en højere forekomst af problemadfærd sammenlignet med hunde, der kun trænes med belønnings-baserede metoder. Brug af straf indebærer en risiko for træneren, da hunden kan reagere aggressivt, når den bliver irettesat.

Effekten på adfærd

Hunde som kun er trænet med positiv forstærkning udviser færre tilfælde af problemadfærd. Specifikke sammenhænge, der blev fundet var, at brugen af sanktioner gav den højeste rate af separations-relaterede problemer, mens der ved gruppen af hunde, hvor der kun anvendes positiv forstærkning havde færre tilfælde af hunde, som blev ophidsede.En kombination af positiv forstærkning, negativ forstærkning i hundetræning giver mere undvigende adfærd hos hunden, sammenlignet med hunde hvor kun positiv forstærkning anvendes.(6)

Eksempler på undvigelsesadfærd er at undvige eller skjule sig fra mennesker og hunde Tabell 4.

Tabell 4. Exempel på träningsmetoder där hunden svarar aggressivt (efter Herron et al., 2009).(6)

Typ av positivt straff Andel (%) som svarar aggressivt

Slå/sparka hunden 43

Gräla på hunden 41

Tvinga ut föremål ur munnen 38

Tabell 5. Ägarens åsikt om olika träningsmetoders effektivitet (efter Herron et al., 2009).(6)

Träningsmetod Positiv effekt (%) Negativ effekt (%) Ingen effekt (%)

Matbelöning 87 1 12

Byta mat mot föremål 86 2 13

Koppelkorrigeringar 62 7 31

Tvinga ned hunden med kopplet 61 11 29

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright


Sammenhæng mellem træningsmetoder og adfærdsprobelemer

Sammenhæng mellem træningsmetoder og adfærdsproblemer (6)


Copyright

Ansvarligt hundeejerskab

Ansvarligt hundeejerskab

At være en ansvarlig hundeejer involverer mange ting. Det betyder, at du som hundejer sikrer, at din hund ikke er til gene. Helt enkelt betyder det, at du er en ansvarlig og god borger.

Du som ansvarlig hundeejer sikrer dig, at din hund ikke løber løs i nabolaget, ødelægger andres ting, jagter vildt eller andre dyr, og at din hund ikke overfalder børn eller andre mennesker.Når din hund er sammen med børn, skal de være under opsyn hele tiden. Mange ulykkelige hændelser sker, når barnet er alene med hunden.

Når du går tur med din hund

samler du dens efterladenskaber op og sørger for at din hund ikke gør af alt og alle. Ej heller står den og gør, når den er alene hjemme, så den er til gene for resten af beboerne i området. Har du problemer med din hund, søger du faglig hjælp. Det handler om kontrol, træning, og socialicering af din hund, og når du har valgt at anskaffe dig en 4 benet ven, så har du også gjort dig nogle tanker omkring det ansvar der følger med, når man vælger at have hund.

Du tror måske, at du har fuld kontrol over din hund, men hunde er rovdyr og en pludselig bevægelse fra et andet dyr eller menneske, kan fange din hunds opmærksomhed og så har du pludselig ikke kontrol over hunden længere.

Før din hund i snor på offentlige steder og slip den kun løs på steder, hvor det er tilladt og sørg for, at du har overblik over hele området.

Husk også, at ikke alle er lige så begejstrede for vores firbenede venner som vi selv er. Respekter at andre ikke bryder sig om, at din hund kommer i fuld firspring imod dem, eller hopper op ad dem.

Det at være en ansvarlig hundeejer, handler også om respekt for andre.

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Post Danmarks succesfulde løsning på hundebid

Post Danmarks succesfulde løsning på hundebid

Post Danmark lavede en kampagne om, hvordan posten lærte at omgåes hunde på deres ruter. Det har givet en positiv effekt og fået reduceret bid-episoderne.(7)

Antal ulykker med hunde i Post Danmark

Skader i alt ved angreb fra hund i:

Af disse var følgende antal så alvorlige, at den der blev angrebet, måtte sygemelde sig:

2008 2009 2010

335 309 267

2008 2009 2010

45 29 25

1. Gå aldrig hen til en hund som du er bange for eller som ikke virker venlig

2. Gå ikke direkte mod en hund. Gå skråt forbi hunden, hvis du skal passere den

3. Løb aldrig væk fra en hund, som kommer imod dig. Vend siden til, stå stille, ignorer hunden og se væk til den mister interessen

4. Spørg altid ejeren om lov, før du tager kontakt til en fremmed hund

5. Stil dig i naturlig afstand fra en hund du vil hilse på, og lad den tage kontakt til dig, hvis den ønsker det

6. Hvis hunden er venlig, men tilbageholdende, kan du sætte dig på hug med siden til hunden og se v

7 æk. Tilbyd evt. hunden en godbid med flad hånd, mens

8. ndgå pludselige bevægelser. Bøj dig ikke ind over 9. ndlad at stirre på hunden. Se væk af og til ved

10. vis hunden ønsker fysisk kontakt, så kæl hunden

du taler roligt til hunden eller laver ”smaske-lyde” Uhunden, og klap den ikke på hovedet Uat slå blikket ned eller dreje hovedet bort Hved at stryge den langs kroppen eller nusse den på brystet

Kontakt med fremmede hunde - 10 gode råd


Copyright

Historien om “farlige hunde” igennem tiden

Historien om “farlige hunde” igennem tiden

Debatten om farlige hunde er ikke noget nyt, det er spørgsmålet omkring lovgivning som inkluderer raceforbud heller ikke. Det har igennem tiderne været forskellige hunderacer, som har stået for skud, Schæfer, Doberman, Boxer, Rottweiler og nu de såkaldte muskelhunde.

Forslag til lov om hunde blev fremsat i Landstinget den 11. november 1936 af daværende justitsminister Steincke. Af såvel bemærkningerne til lovforslaget (Rigsdagstidende 1936-37, Tillæg A, spalte 2783) som af justitsministerens fremsættelsestale (Rigsdagstidende 1936-37, spalte 103 ff.) fremgik det, at baggrunden for lovforslaget var, at der i de senere år var et stigende antal klager over, at løsgående hunde, navnlig schæferhunde og dobermannpinchere, havde overfaldet og skambidt vildt og husdyr og i enkelte tilfælde også børn. Klagerne havde indtrængende henstillet, at der blev truffet effektive foranstaltninger imod overfalderne enten ved at indføre et forbud mod at holde hund af depågældende og beslægtede racer eller ved påbud om, at sådanne hunde skulle føres i snor uden for forsvarlig indhegning.(8)

Dengang vidste man at arv/gener ikke kunne stå alene. Miljø, træning m.m. spiller også en stor rolle. Den faktuelle viden har man også idag, hvor vi har langt flere dokumenterede undersøgelser end man havde dengang. Man kan så spørge sig selv, hvad der er ændret siden dengang.

Faktum er, at vi igennem tiden er blevet bedre til at holde hund. Danskerne kan være stolte af, at vi er et af de lande iverden som er bedst til at have hunde, og at vores hunde har det godt. Alligevel har vi mange bidskader. Bidskadersom i mange tilfælde kunne have været undgået, hvis ejerne eller ofrene havde haft den fornødne viden omkring hunde, adfærd, træning, m.m.

Efter Justitsministeriets opfattelse forelå der imidlertid på daværende tidspunkt ikke tilstrækkelig grund til at indføre et forbud mod visse hunderacer, herunder schæferhunde og dobermannpinchere og krydsninger af disse racer. Af bemærkningerne fremgår i den forbindelse bl.a. følgende:”…..har vist sig, at langt de fleste af de Overfald, der er opklaret, skyldes Køtere og Bastarder, og at de få Overfald, der skyldes Racehunde, har været fordelt på alle store Hunderacer, de mindre Racer endda ikke undtaget. Hermed stemmer også Erfaringerne fra Norge, hvor Odelstinget efter Indstilling fra Stortingets Justitskomité saavel i 1930 som i 1931 undlod at fremme et af Regeringen fremsat Forslag til Lov om farligeHunde, indeholdende Forbud mod at holde Schæferhunde, Dobbermanpinchere eller Krydsninger af disse Racer. Henlæggelsen motiveredes navnlig med, at andre Hunderacer, F.Eks. Rothweilere, Buldogge, Boksere, Newfoundlændere, Sct. Bernhardshunde, Leonbergere, skotske Faarehunde m fl. heller ikke er ufarlige, og atHunde af de førstnævnte Hunderacer, saafremt de er ordentligt dresseret, er til saa stor Nytte, at en Udryddelse ikke er paa sin Plads. Erfaringerne fra Danmark synes at gaa ud paa, at Schæferhunde under Dressur er særligt egnede som Politihunde, Vagthunde og Førerhunde for Blinde og Invalider, medens de under mindre kyndigt Tilsyn kan blive overordentligt glubske og rovdyragtige”. (Rigsdagstidende 1936-37, Tillæg A, spalte 2785).(9)

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Konsekvenserne af raceforbud i Danmark


Politiet

Hos Fyns Politi mærker man tydeligt, at hundeloven er blevet strammet.“Jeg kan ikke give et tal på hvor mange flere anmeldelser, vi har fået, men det er en klar fornemmelse at folk har fået mere fokus på at anmelde sager til politiet, efter at hundeloven blev ændret”, siger Andreas Bruun, leder af Fyns Politis afdeling for særlove.

Anmeldelserne går på vidt forskellige overtrædelser. Dels hunde, der ikke føres i snor, dels bidske hunde, men også om hunde, hvor der er mistanke om, at de er på den forbudte liste.

Og netop når det gælder de forbudte hunderacer, ligger der en del arbejde foran politiet.Dels skal hundene racebestemmes, dels skal det kunne påvises om hundene er født før eller efter stramningen. Alle hundehvalpe, der er født efter stramningen skal aflives.

Samfundet

Foreningen Fair Dog har fået mange henvendelser fra hundeejere. Lovlydige borgere som chikaneres af tilråb på gaden, bliver spyttet, slået og sparket efter, udelukkende p.g.a deres valg af hund. Samfundet har stigmatiseret dem og deres hunde, som værende kriminelle og ”farlige”. Flere hunde er blevet angrebet af andre hunde, fordi ejere af hunde, der ikke hører under forbudet, lige skulle se, “hvad der skete” når listehundene var iført mundkurv.

Men det er ikke kun listeracerne og blandingerne heraf som rammes, også ejere af Boxere, Fransk Bulldog, Bullmastiff, brun Labrador, Staffordshire Bull Terrier mfl. oplever tilråb og stigmatisering, fordi folk uden kendskab til hunderacer, mener at disse hunde ligner og derfor må være en af de ”farlige”

I Dansk Kennel Klub har man også haft mange henvendelser fra lovlydige borgere.“Vi får mange henvendelser fra frustrerede medlemmer med velopdragne hunde, der får tilråb, når de går på gaden med deres store hunde. Vi har sågar et eksempel på en kvinde, der fik et anonymt brev, hvori der stod noget i retning af “vi holder øje med dig” og “din hund er en af dem”, selvom der aldrig havde været problemer med kvindens hund”, fortæller Liselotte Christensen, der er konsulent i Dansk Kennel Klub.

Hundetræning

På den offentlig tilgængelige træningsbane i Han Herred Hundeskole skal muskelhundene nu være iført mundkurv, og være i maksimum to meter lang snor, som loven kræver det.Så efter to års træning med sine to muskelhunde, en Amerikansk Staffordshire Terrier og en Amerikansk Bulldog, er Gitte Madsen og hundene nu tvunget til kun at se på. For hundetræning skal foregå uden mundkurv og ingen snor, hvis blandt andet lydighedsprøven skal bestås.

I følge Dansk Dyrlægeforening er muskelhunde pr. definition ikke mere agressive eller farligere end andre hunde. Hvorvidt en hund er farlig eller ej afhænger af den træning den får.


Copyright


Hundeskove

Også i hundeskove nægtes de 13 racer og blandinger heraf adgang.I Aalborg kommune har man indført adgangsforbud for hundejerne af de 13 racer og blandinger heraf. Alle andre har adgang til kommunens 9 hundeskove, men ikke listehundene, som Aalborg kommune betegner som aggressive og ”kamphunde” - uden belæg.

• atAalborgKommunesomlodsejerforbyderulovligehunderacerogdereskrydsninger-jf.oplistningi lovbekendtgørelse nr. 259 ”Lov om Hunde” § 1a, og bidske hunde i øvrigt adgang til kommunalt ejede hundeskove, og

• atTMF’smedarbejderevedkonstateredeovertrædelserihenholdtillovbekendtgørelsenr.259”LovomHunde” kontakter Nordjyllands Politi. Det er ikke tilladt at medbringe ulovlige hunderacer og deres krydsninger, også selv om disse bærer mundkurv og føres i snor.

Bestemmelsen gælder for hele kommunen, og politikken skal håndhæves på alle kommunale arealer i såvel by som landzone. Formålet med bestemmelsen såvel som politik er at tilvejebringe et utvetydigt forvaltnings- og administrationsgrundlag. Til glæde for de ansvarlige hundeejere – som er klart i overtal, og kommunes borgere i øvrigt.

Boligselskaberne

Mange boligselskaber har indført forbud mod listeracerne og muskelhunde generelt. Foreningen Fair Dog har haft flere sager, hvor boligselskaber har forlangt ekstra betaling for at hundeejerne kunne få lov til at blive boende i deres lejemål. Foreningen har også haft en del sager, hvor ejerne er blevet opsagt af deres lejemål, ikke fordi de havde gjort noget, men fordi de ejer en listehund.

Forældremyndigheds sag

I en sag om forældreretten er en far blevet frakendt retten til at se sit barn, fordi han ejer en listerace. Hunden er blevet mentaltestet og fundet helt i orden. Barnet er vokset op med hunden og hunden har aldrig udvist aggressiv adfærd, alligevel finder statsamtet, at faderen ikke må se sit barn, fordi han ejer en sådan hund.

”Statsforvaltningen Syddanmark, der afgør sager om forældremyndighed og samvær har i en usædvanlig afgørelse besluttet at den 31-åriges hund Kovo ikke må være i huset, når Michael Djursaa er sammen med sin 4-årige søn”, skriver BT.Problemet er, at hunden er af typen Staffordshire Terrier, en kamphund, der med den nye hundelov er forbudt.Hunden er blevet vurderet af en specialist i hundeadfærd, der i en erklæring kalder hunden “afbalanceret, velstimuleret og ustresset” og fastslår at der “ikke er grund til bekymring.”Men statsforvaltningen holder fast i, at hunden er ulovlig.”

Plejefamilier

En plejefamilie må ikke længere være plejefamilie på trods af flere år som velfungerende plejefamilie, godkendelse og flere glade ”brugere” af famlien. De er ejere af en velfungerende Amerikansk Bulldog tæve på 7 år, som børnene altid har været glade for og hunden er lige så glad for børnene. Men p.g.a den nye hundelov har kommunen valgt ikke at bruge familien mere, til stor sorg for børnene og familien.

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright


”Vil man være plejefamilie, kan man ikke også have en kamphund”. Det er beskeden fra Kerteminde Kommune til plejefamilierne.“Har de sådan en størrelse, må de enten af med hunden eller opgive tanken om at få børn i pleje”, siger Annette Vilhelmsen formand for børn- og skoleudvalget.

Forsikringsselskaberne

Flere forsikringsselskaber nægter at optage listehunderacerne, og en del har sat priserne for disse hunde op med 400 % vel vidende at forsikringen er lovpligtig.

Sunde og ufarlige hunde aflives uden grund

Ifølge de indberetninger og de rapporter som Foreningen Fair Dog er i besiddelse af, er 114 hvalpe og 27 unghunde aflivet efter at den nye hundelov er trådt i kraft. Ikke fordi de har bidt eller haft en truende adfærd, men fordi de er født på det forkerte tidspunkt, fordi racerne enten ikke har kunne bestemmes med sikkerhed, eller fordi de tilhørte en af de nu 13 forbudte racer eller blandinger heraf.

Servicehunde

Den 29. marts 1996 blev livet forandret markant for Jane Brohus. Hun var udsat for en trafikulykke, som hun den dag i dag ikke er kommet sig over. Højre arm blev brækket midt over og bækkenet blev knust i højre side. En stor del af tiden må Jane Brohus derfor tilbringe i sin kørestol.Det har taget Jane Brohus fire år og kostet 80.000 kroner at træne den Amerikanske Bulldog Mathilde op til servicehund. Men efter Hundeloven trådte i kraft 1. juli sidste år må Mathilde ikke længere færdes offentligt uden mundkurv eller snor, fordi den er af racen Amerikansk Bulldog. Den er blandt de 13 hunderacer, der er blevet gjort ulovlige.“Det betyder, at det er slut med at få Mathilde til at samle ting op, når vi er ude. For eksempel hvis jeg taber min pung eller mine nøgler. Nu skal jeg igen bede alle mulige fremmede mennesker om hjælp”, forklarer Jane Brohus.

Jane Brohus har søgt om dispensation til at bruge Mathilde uden mundkurv udenfor, men har fået afslag.


Copyright

Hvad siger eksperterne om forbud og hunderacerne


Dr. Dorit Feddersen – Petersen

“Udfra et etologisk synspunkt findes der ikke “kamphunderacer” eller “farlige racer”. Det er naturvidenskabeligt uholdbart at tilskrive en hunderace i sig selv farlighed, altså uden at tage hensyn til samspillet mellem det genetisk betingede handlingsberedskab og den obligatoriske forudgående læring, som er individuel og højst forskelligt.Udfra et biologisk synspunkt er virkningerne af miljø og læring altid lagt ovenpå den genetiske indflydelse”. Så selv om kamphunde/ muskelhunde skulle være genetisk forprogrammeret for “patologisk aggression”, så er der en masse samspillende miljøfaktorer - tidlig isolation og dressur til at angribe, stimulusfattige produktionssteder og forarmet hundehold ( Dorit Feddersen-Petersen,2001) - der har indflydelse på udviklingen af patologisk aggression.Hvis ikke dette var tilfældet, så ville man heller ikke behøve at mishandle hunde brugt til hundekampe med f.eks. at begrave dem levende (og grave dem op igen), putte peber i næsen på dem, fodre dem med kød blandet med krudt eller lukke dem inde i et skab (Melinda Roth,2002)

Hanne Hjelmer Jørgensen - Biolog og forfatter

Farlige hunde er hunde, som har en lav tærskel for udløsning af overdreven aggression/alvorskamp. Ikke alle individer tilhørende hunderacer fremavlet til dyre- og hundekampe har en lav tærskel for udløsning af overdreven aggression/alvorskamp. Også individer tilhørende hunderacer, som ikke er fremavlet til dyre- og hundekampe, kan have en lav tærskel for udløsning af overdreven aggression/alvorskamp. Altså findes der ikke farlige hunderacer. Der findes farlige hunde indenfor alle hunderacer.

Pernille Hansen - Dyrlæge og hundesagkyndig

De hunderacer, som vurderes for farlige til at betræde dansk jord, er udvalgt på baggrund af sager i pressen, rygter og fornemmelser. Sådan lyder det nu fra en af eksperterne i regeringens hundeudvalg. Hun føler sig spændt for en politisk vogn. “Vi blev pålagt at udvælge hunderacer, der kunne være omfattet af et forbud. Det synes jeg rigtig skidt om, fordi der ikke var objektive faglige eller statistiske argumenter til grund for udvælgelsen. Det synes jeg slet ikke var behageligt”, siger dyrlæge Pernille Hansen fra Den Danske Dyrlægeforening.“De hunderacer på listen, der betegnes som muskelhunde, er udelukkende med, fordi de menes at skabe frygt i befolkningen”, påpeger hun.“Denne frygt er blandt andet skabt af den meget fokuserede, kedelige omtale af netop disse racer i pressen sidste forår og sommer. Der er ikke lave statistiske undersøgelser, der underbygger, at de er farlige”, fastslår Pernille Hansen.

Dansk Dyrlæge Forening

Dyrlægerne siger stop: Problemet med farlige hunde findes hos ejeren.Alle hunde kan gøres aggressive og farlige i de forkerte hænder, ligesom alle hunde kan blive velfungerende og sociale, hvis ejeren har den rigtige viden og tilgang til hundeopdragelsen.Det er rendyrket populisme, når politikerne nu står i kø for at forbyde »muskelhunde«, blot fordi pressen har valgt at sætte fokus på, at hunde bider. Det rammer uskyldige hunde og hundeejere. Sådan siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Arne Skjoldager, som reaktion på den seneste tids debat, affødt af en række alvorlige tilfælde af bidskader fra hunde. ”Nogle hunde har flere muskler, men det fortæller intet om adfærd. Desuden er det umuligt at indkredse bestemte hunderacer, fordi der hele tiden udvikles nye. Hvis de mennesker, der har en forkert eller misforstået opdragelse af deres hunde, bliver forment adgang til en bestemt race, så finder de blot en anden hunderace, uddyber Arne Skjoldager

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright


Canine Genetics and Behavior

To state that a breed of dog is aggressive is scientifically impossible. Statistics do not support such a finding. Dogs have been domesticated for thousands of years and within all breeds there can be dangerous dogs because of owner issues such as training the dog to attack, lack of training and socialization. There is no such thing as the “Mean Gene” in dogs as well as in people. However mutant genes have been discovered. Alteration of a single DNA base in the gene encoding an enzyme called monoamine oxidase A (MAOA) has been found to render the enzyme nonfunctional. This enzyme normally catalyzes reactions that metabolize the neurotransmitters dopamine, serotonin, and noradrenaline. What this does is cause slight mental impairment which interferes with the ability to cope with certain situations resulting in aggression. There is no proof and there never has been that the American Pit Bull Terrier possesses mutant genes. There is a one in ten thousand chance of a mutant gene appearing in a population.Dr M Malini DVM

Victoria Stilwell It’s so needless. There are effective alternatives besides passing laws about certain types of dogs in order to avoid more tragic dog attacks on children. It starts with education.And to all of those calling out for the pitbull breeds to be banned, Breed Specific Legislation (BSL), does not work! Britain, other countries, and several US states have banned pitbulls and/or certain other breeds for decades and yet child deaths from dog attacks are continuing to rise. BSL addresses the wrong end of the leash. We need to be focusing on owners and their ultimate responsibility for the animal in their care. So regardless of how you feel about the politics of the debate, the end results of such legislation speak the loudest – BSL doesn’t make the world a safer place. Let’s concentrate on the deed and not the breed and give full focus to keeping children safe around all dogs Dr. Randall Lockwood, one of the authors of the CDC’s “Breeds of Dogs,” as well as a member of the AVMA Task Force, submitted an affidavit in 2007 in opposition to the breed ban currently in effect in Denver, Colorado. He stated, in part: “Focusing on a single breed as the ‘source’ of the dog bite problem reflects a 19th century epidemiological mindset that attempts to identify the vector of a public health problem and eliminate that vector. . . The dog bite problem is not a disease problem with a single vector, it is a complex societal issue that must address a wide range of human behaviors in ways that deal with irresponsible behavior that puts people and animals at risk.”

The CDC has published a statement that the single-vector approach in “Breeds of Dogs” does not “identify specific breeds that are most likely to bite or kill, and thus is not appropriate for policy-making decisions related to the topic.” The AVMA has published and distributed a comparable statement.

The AVMA Task Force went further: “An often-asked question is what breed or breeds of dogs are ‘most dangerous’? This inquiry can be prompted by a serious attack by a specific dog, or it may be the result of media-driven portrayals of a specific breed as ‘dangerous.’ singling out 1 or 2 breeds for control ignores the true scope of the problem and will not result in a responsible approach to protecting a community’s citizens.”

Den Engelske Kennel Klub - Deal With The Deed, Not The Breed’

The Kennel Club’s position continues to be one of ‘deal with the deed, not the breed’, based on the circumstances of individual occurrences and it believes that it is unacceptable to ban all dogs of a specific breed based on the actions of a single animal. The KC believes every dog should be considered on its individual character as to whether it represents a danger to people.


Copyright


Furthermore, there are various factors that breed specific legislation ignores that contribute to biting incidents and the Kennel Club maintains that irresponsible ownership is the most common. Instead of a law concerning the criminal and/or anti-social behaviour of some owners and the ignorance and misinformation of others, what currently exists is legislation that punishes a dog simply for the way it looks.The Kennel Club continues to play an active role in lobbying against the injustices of the Dangerous Dogs Act 1991 (the KC runs the Secretariat for the Dangerous Dogs Act Study Group (DDASG)) in conjunction with other organisations such as the Metropolitan Police, various welfare organisations including: Dogs Trust, Blue Cross, Battersea Dogs and Cats Home and Wood Green Animal Shelter and representatives from the veterinary profession. In conjunction with these organisations, the Kennel Club has established objectives for a review of dangerous dog’s legislation. Our goal is for these objectives to be introduced as new legislation under a Control of Dogs Act

Professor Tamer Dodurka - “Dog experts bite back at Turkey’s pit bull ban”

The government’s issuing of orders to round up pit bulls and other “dangerous” breeds was an unfortunate, unscientific decision, experts have said, calling for assessments of individual dogs rather than a total banDogs of all breeds rather than just a specific few must take temperament tests, and those categorized as dangerous must be forbidden and taken under supervision,” said Tamer Dodurka, a professor at Istanbul University’s Veterinary Faculty, daily Milliyet reported Tuesday.Taking calm dogs that have never caused harm to anyone from their owners just because they are pit bulls is illogical, Dodurka said, adding that the country’s animal shelters are already full of dogs and will not accept animals of the four breeds banned by authorities

Norsk Kennel Klub - NKK er sterkt uenig i dansk hundeforbud

Norsk Kennel Klub er sterkt uenig i den danske regjeringens vedtak om å forby 13 hunderaser. – Ingen raser er i utgangspunktet farlige. Hunder som biter er et hundeeierproblem, ikke et raseproblem, hevder NKK.Norsk Kennel Klub (NKK) er sterkt uenig i den danske regjeringens avgjørelse, og mener de har valgt feil strategi. NKK holder fast ved at ingen raser bør forbys og at hunder som biter ikke er et raseproblem, men et hundeeierproblem.

Hvorvidt en hund biter er avhengig av flere forhold: • Genetikk• Tidligsosialisering• Erfaringogtrening• Fysiskogmentalhelse• AtferdentildensomblirbittEt ansvarlig hundehold er essensielt, og det bør derfor være like mye fokus på hundeeieren som på hunden!

Humane Society of the United States (HSUS)

HSUS Statement on Dangerous Dogs and Breed-Specific LegislationThe HSUS opposes legislation aimed at eradicating or strictly regulating dogs based solely on their breed for a number of reasons. Breed Specific Legislation (BSL) is a common first approach that many communities take. Thankfully, once research is conducted most community leaders correctly realize that BSL won’t solve the problems they face with dangerous dogs…

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright


The American Society for the Prevention of Cruelty to Animals (ASPCA)

Position Statement on Breed-Specific Legislation (excerpt–please visit the link for lengthy background materials, references, sample breed-neutral laws, and discussion)It is, therefore, the ASPCA’s position to oppose any state or local law to regulate or ban dogs based on breed. The ASPCA recognizes that dangerous dogs pose a community problem requiring serious attention. However, in light of the absence of scientific data indicating the efficacy of breed-specific laws, and the unfair and inhumane targeting of responsible pet guardians and their dogs that inevitably results when these laws are enacted, the ASPCA instead favors effective enforcement of a combination of breed-neutral laws that hold reckless dog guardians accountable for their dogs’ aggressive behavior.

AVMA Position on Dangerous Animal Legislation - Dangerous Animal Legislation (Current as of November 2005)

The AVMA supports dangerous animal legislation by state, county, or municipal governments provided that legislation does not refer to specific breeds or classes of animals. This legislation should be directed at fostering safety and protection of the general public from animals classified as dangerous.National Animal Control Association Policy StatementExtended Animal Control Concerns – Dangerous/Vicious AnimalsPOLICY STATEMENTDangerous and/or vicious animals should be labeled as such as a result of their actions or behavior and not because of their breed.BASIS FOR POLICYAny animal may exhibit aggressive behavior regard-less of breed. Accurately identifying a specific animal’s lineage for prosecution purposes may be extremely difficult. Additionally, breed specific legislation may create an undue burden to owners who otherwise have demonstrated proper pet management and responsibility.POLICY RECOMMENDATIONSAgencies should encourage enactment and stringent enforcement of dangerous/vicious dog laws. When applicable, agencies should not hesitate to prosecute owners for murder, manslaughter, or similar violations resulting from their animal’s actions, and their owner lack of responsibility. Laws should clearly define “dangerous” or “vicious”, and provide for established penalties. Penalties may include fines, imprisonment, and/or the relinquishing of total privileges to pet ownership. If a dangerous/vicious animal is allowed to be kept, laws should specify methods of secure confinement and control. A dangerous/vicious animal when kept outside should be confined in an escape-proof enclosure which is locked and secured on all six sides. Signs should be posted at property entrances and be visible from the nearest sidewalk or street. The licensing record could include a notation which will immediately identify an animal which has been deemed dangerous or vicious.

American Humane - Dangerous Dog Laws and Breed-Specific Regulations

American Humane believes that no breed of dog automatically poses a high risk of attack, and that it is unjust to punish loving, responsible dog owners merely because of a breed’s reputation. American Humane supports efforts to protect members of the community from dangerous animals and encourages communities to hold pet owners responsible for any injury caused by animals in their care. American Humane also encourages dog owners to undergo basic obedience training with their pets and to socialize them with people and other animals from an early age.By definition, dangerous dogs are dogs that, without provocation, have attacked or behaved in a terrorizing manner. In order to protect the public from these types of animals, communities may legitimately enact “dangerous dog” laws. Such laws may impose reasonable restrictions on dogs proven to be dangerous, such as housing requirements,


Copyright


fencing, leash length restrictions, muzzles, posted warning signs, sterilization, additional licensing, behavior training and liability insurance requirements. Any dog, whether or not previously labeled as dangerous, that has attacked humans or domestic animals may be euthanized when local laws and jurisprudence are followed. The owner should be given a period of time and a process by which to appeal, and should be required to post a bond for the care of the animal during the appeal.

American Humane opposes legislation that seeks to ban a particular breed of dog. Such laws provide a false sense of security as all dogs, when improperly treated or trained, can present a risk to public health. Breed-specific legislation that outlaws specific breeds of dogs can increase the danger to the community by spawning black market interest, indiscriminate and irresponsible breeding practices, and subsequent overpopulation issues.American Humane is also concerned by reports that a number of insurance companies have adopted policies that deny homeowner coverage to owners of particular breeds of dogs. Insurance companies concerned with the risk of dog-bite-related claims can seek information on the dog’s behavioral history, require pets to undergo training, or determine whether a dog is a high insurance risk on a case-by-case basis. American Humane opposes any policy that denies insurance coverage to all owners of certain breeds of dogs.

American Kennel Club Position Statement - “Dangerous Dog” Control Legislation

The American Kennel Club supports reasonable, enforceable, non-discriminatory laws to govern the ownership of dogs. The AKC believes that dog owners should be responsible for their dogs. We support laws that: establish a fair process by which specific dogs are identified as “dangerous” based on stated, measurable actions; impose appropriate penalties on irresponsible owners; and establish a well-defined method for dealing with dogs proven to be dangerous. We believe that, if necessary, dogs proven to be “dangerous” may need to be humanely destroyed. The American Kennel Club strongly opposes any legislation that determines a dog to be “dangerous” based on specific breeds or phenotypic classes of dogs. National Association of Dog Obedience Instructors - Regarding breed-specific legislation

The National Association of Dog Obedience Instructors, Inc. (NADOI) strongly opposes breed specific legislation which targets or discriminates against certain dogs based only on their breed or appearance. Such laws are unfair because they assume that a dog may be dangerous simply because of breed. In fact, it is almost always the behavior of the owners of these dogs which makes them a danger to others.Since 1965, NADOI has worked to help people train their dogs to be well behaved. Also, NADOI educates dog owners about their responsibility not only to their dogs but to their communities. Ordinances against dangerous dogs, unattended and loose dogs, nuisance barking, and other objectionable dog behaviors should be enacted and aggressively enforced. These laws, unlike breed specific laws, force all dog owners to be responsible for the behavior of their dogs.Approved by the Board of Directors, June 2004.

Association of Pet Dog Trainers - The following statements reflect the opinion of the Association of Pet Dog Trainers

The Association of Pet dog Trainers (APDT) supports the adoption or enforcement of a program for the control of potentially dangerous or vicious dogs that is fair, non-discriminatory and addresses dogs that are shown to be dangerous by their actions.The APDT opposes any law that deems a dog as dangerous or vicious based on appearance, breed or phenotype. Canine temperaments are widely varied, and behavior cannot be predicted by physical features such as head shape, coat length, muscle to bone ratio, etc. The only predictor of behavior is behavior.

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright


As an organization comprised of dog trainers, behaviorists and other animal professionals, the APDT is fully aware that any dog can bite, any dog can maim, and any dog can kill. A dangerous or vicious dog is a product of a combination of individual genetics, upbringing, socialization, and lack of proper training. The solution to preventing dog bites is education of owners, breeders, and the general public about aggression prevention, not legislation directed at certain breeds.Singling out and publicly demonizing certain breeds as dangerous is unfair, discriminatory, and does an immense disservice to those breeds and the people who care about them. Even more chilling, breed specific legislation encourages the faulty public perception of other breeds as being inherently safe. This can lead misguided individuals to engage in unsafe conduct with other breeds that can result in injury or death by individual representatives of those breeds mistakenly perceived as safe. Also, designating certain breeds as inherently dangerous implies to the public that behavior is not effectively influenced, positively or negatively, by training. This misconception will likely produce a growing number of dangerous dogs as misinformed, complacent dog owners fail to practice responsible aggression-prevention measures.

Centers for Disease Control and Prevention (CDC)

A CDC study on fatal dog bites lists the breeds involved in fatal attacks over 20 years (Breeds of dogs involved in fatal human attacks in the United States between 1979 and 1998). It does not identify specific breeds that are most likely to bite or kill, and thus is not appropriate for policy-making decisions related to the topic. Each year, 4.7 million Americans are bitten by dogs. These bites result in approximately 16 fatalities; about 0.0002 percent of the total number of people bitten. These relatively few fatalities offer the only available information about breeds involved in dog bites. There is currently no accurate way to identify the number of dogs of a particular breed, and consequently no measure to determine which breeds are more likely to bite or kill.Many practical alternatives to breed-specific policies exist and hold promise for preventing dog bites. For prevention ideas and model policies for control of dangerous dogs, please see the American Veterinary Medical Association (AVMA) Task Force on Canine Aggression and Human-Canine Interactions: A community approach to dog bite prevention.

International Association of Animal Behavior Consultants - Position Statement on Breed-Specific Legislation:

The International Association of Animal Behavior Consultants (IAABC) is an organization representing professional animal trainers and animal behavior specialists. The IAABC strongly opposes any legislation specifically designed to target or discriminate against dogs based solely on their breed or appearance. The IAABC does not believe that a dog poses a danger to society solely because of its breed. Dogs can become dangerous as a result of faulty socialization, inappropriate training, poor living conditions and other factors having nothing to do with their breed. The IAABC believes that the objectives behind breed specific legislation can be met more effectively through rigorous enforcement and, where necessary, the strengthening of existing laws. We fully understand and support the need for laws to protect society, human and animal alike; however, our organization feels that any new legislation should be based on specific behaviors or actions and should not discriminate based on breed alone.

American Working Dog Federation

The American Working Dog Federation is a National organization that exists to preserve the heritage of all working dog breeds. Made up of 10 different breed clubs and over 8000 members, the AWDF acts as a national advocate by providing information to the media, the public in general and other canine organizations. The AWDF implements programs for education of its membership, the canine community and the public at large. The AWDF and all of its member clubs shall oppose any illegal activity involving dogs.


Copyright


The AWDF and it’s members support reasonable, enforceable, non-discriminatory laws that allow responsible dog owners to exist harmoniously within their communities. The AWDF does not support breed specific restrictions and/or restrictions of working dogs or dogs in sport. The AWDF believes that a dangerous dog should be defined by it’s actions rather than phenotype. The AWDF strongly opposes breed specific legislation. We believe that dog owners deserve the right to prove themselves worthy by educating themselves and their dogs through proper training and by remaining responsible, no matter what breed they choose to own.Dog owners across the United States make up for more than 44% of the actual votes tallied. We, as the American Working Dog Federation, support legislators who work with their constituents to find proactive solutions to irresponsible dog owners and dangerous dogs, no matter what breed. Dog owners who elect officials into public office are counting on their legislators to preserve their rights as long as they remain responsible and the American Working Dog Federation stand beside them in unity.

International Association of Canine Professionals - Position Statement on Breed Specific Legislation

The International Association of Canine Professionals strongly opposes legislation which discriminates against dogs and their owners by labeling certain dogs as “dangerous” or “vicious” based on breed or phenotype. Breed-specific legislation does not protect communities nor create a more responsible dog owner. Instead it negatively affects many law abiding dog owners and dogs within the targeted breeds.Breed or breed type is only one factor which determines an individual dog’s temperament. Many other factors also influence behavior. In the case of aggressive acts by dogs, factors may include, but are not limited to: genetic predisposition; irresponsible handling; lack of animal management; general care; improper socialization and training; poor housing conditions; physical ailment, and lack of education and supervision.A common and serious error in the ‘assumption of risk by breed’ is the inability to identify individual dogs by breed, according to an established breed standard or breed type. Purebred dogs which are registered with national clubs may or may not fit the ideal standard for their breed. As dogs are further distanced from the“ideal” standard by phenotype, especially in mixed breeds, it may become all but impossible for accurate identification.The vast majority of dogs typically affected by breed-specific legislation are not “dangerous” by any standard. Their physical appearance alone cannot be used as an indicator of an aggressive nature. Breed-specific legislation creates an undue burden on responsible owners of targeted breeds – dogs which are most often not dangerous to their communities.Enforcing breed-specific laws is extremely difficult. It requires funding which would otherwise be available for the enforcement of more effective laws which target truly dangerous dogs on an individual basis. It is also costly to the court system.Limiting the risk of dog bites should be the legal responsibility of the dog owner. The IACP believes in the importance of educating owners in the proper selection, care, socialization and training of dogs. We also recognize the importance of teaching the general public, and especially children, in bite prevention skills and techniques.The IACP supports the creation and enforcement of laws which protect responsible dog owners while at the same time promote the safety of all. We support laws which penalize irresponsible dog owners on an individual basis. Current animal control laws should be enforced. In many communities, laws allow officials to confiscate the individual dog who has proven dangerous. This, along with the education we advocate, will help the public not to simply feel safer, but actually to be safer. A very small minority of dogs pose any significant threat to humans. Dog ownership, on the whole, improves quality of life for countless families. Members of the National Animal Control Association, the ASPCA, the Association of Pet Dog Trainers, and many other canine welfare groups deal with aggressive dogs on a regular basis. So do these major animal organizations support breed-specific legislation? No. In fact, none of these professional groups do.

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Mediernes indflydelse


Mediernes brug af begreberne dræberhunde, kamphunde og muskelhunde

I medierne kaldes de dræberhunde, kamphunde og muskelhunde. De er monstre med hajbid, fremavlet og trænet til at sprede skræk og rædsel.Ordet kamphund smager af blod og raseri. Det er et godt ord. Et af den slags der trækker læserne til sig og får dem til at gyse.

Ordet kamphund er registreret af Sprognævnet i 2003 efter en historie i B.T.Det dukker op i medierne, men dets egentlige udgangspunkt er uklart. En dyrlæge har fortalt at begrebet er omkring 10 år gammelt, men at han ikke selv kunne finde på at bruge det, fordi det er upræcist.

Forstavelsen muskel- har tidligere været brugt om væsner i dyreriget. Muslinger hed nemlig engang muskelfisk.

Muskelhunden opfattes som en stor frygtelig kæbe, der låser når den bider, ligesom en musling heller ikke er til at åbne. Så muskelhund og muskelfisk er gode paralleller.I hvert fald er muskelhund et kun alt for godt symbol, da ordet skaber sin egen virkelighed af frygt og angst.

Et synonym til muskelhund kunne være køter. Køteren er jo altid de andre, de svinske, de beskidte, de bidske. Køter, der som ord er af middelaldertysk oprindelse, betyder oprindelig bondehund, altså en tarvelig hund eller en stodder. Muskelhunden har ligeledes denne klang af det tarvelige, det beskidte, det farlige, de andre.

Mediernes brug af disse begreber puster liv i myter, folks frygt, misforståelser, mistillid og danner grobund for paniklovgivninger.


Copyright


Begrebet “kamphund” og “muskelhund”

Det kan være svært, at finde de involverede racer/blandinger i f.eks artikler, hvor ingen race er nævnt, men kun begrebet “kamphund” og “muskelhund” er brugt!

Begrebet “kamphund” og “muskelhund” er i Fair Dogs undersøgelse fundet i 15 tilfælde 1 år før lovens tilblivelse og i 16 tilfælde 1 år efter .

Der ses en tendens til at medierne bruger begrebet “kamphund” om en hvilken som helst hund, der er aggressiv eller som bider. Nedenstående er nogle få eksempler som foreningen Fair Dog har indsamlet.

BTOverskrift: Kamphund i kachottenMan ser overskriften og tænker nu igen…men læser man artiklen drejer det sig om en Schæfer, hvor ejeren har pudset den på en dame…

NordvestnytOverskrift: Jagthund bidt af KamphundObduktion-frifinder-kamphund…Det var så ikke en kamphund - jagthun-den var kørt ned…

NordvestnytOverskrift: Angrebet af løse kamphunde Det var ikke kamphunde, men en Grand Danois…

MJADKOverskrift: Denne historie startede med overskrif-ten “Kamphunde dræbte buk”En dyrlæge fra Bryrup Hestepraksis, som tilså bukkenudtalte at den var død af andre årsager, formentlig en påkørsel.

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright


En artiklel fra juni 2011, omhandler en kvinde, der blev bidt så alvorligt i ansigtet, at hun blev holdt kunstigt i koma. Her ses hvordan historien udviklede sig. Disse 3 versioner om episoden, stammer alle fra det samme medie over en enkelt dag.

Artiklen starter ud med dette billede og teksten“Det vides ikke om, det var en kamphund, der angreb den 31-årige kvinde, men voldsomheden af angrebet kunne tyde på det....”

....Så blev billede udskiftet til dette, samme billedetekst “Det vides ikke om, det var en kamphund, der angreb den 31-årige kvinde, men voldsomheden af angrebet kunne tyde på det....”

...Og endelig den sidste version af historien. Billedet blev endnu engang skiftet og billedetekst slettet...


Copyright

Andre lande

Andre lande

Undersøgelser omkring raceforbud

Undersøgelser viser at raceforbud ikke virker og aldrig vil komme til at virke.

Undersøgelse 1. okt 2010 som blev offentliggjort i JAVMA (Journal of the American Veterinary Medical Association) I årevis har beviserne ophobet sig. Race specifik lovgivning (BSL) har ingen effekt og undlader at reducere hundebid. De data, der understøtter denne konklusion er kommet fra byer og amter fra hele Nordamerika, og fra fire europæiske lande. Undersøgelsen forklarer hvorfor raceforbud ingen virkning har:

Hvor stort et antal skal man behandle (kaldet i denne undersøgelse NNT) for at måle effektiviteten af nye lægemidler eller behandlinger. Spørgsmålet her er: Hvor mange patienter er nødt til at tage medicinen, eller få behandling, for at en patient skal undgå et dårligt resultat? Jo færre patienter, der skal behandles for at undgå et dårligt resultat, jo mere effektiv regnes medicinen eller behandlingen for at være.

Men hvad nu hvis vi skulle behandle tusindevis af patienter bare for at undgå ET dårligt resultat? Ville vi overhovedet overveje den nye medicin eller behandling, hvis antallet af mennesker, vi havde brug for at behandle for at forebygge et dårligt resultat var 10.000? Hvis vi kunne indentificere 9.900 mennesker, der lider af sygdommen, kunne vi ikke behandle nok mennesker med den nye medicin til at være sikre på, at bare en af dem ville undgå den frygtede sygdom.

Det er netop det resultat, som Patronek og hans kolleger har opnået, da de anvendte den metode til at anslå, hvor mange hunde et samfund skulle forbyde for at forhindre et enkelt, alvorligt hundebid. De kaldte deres mystiske antal, det nødvendige antal at forbyde (NNB).

Udfra oplysninger om hundebid med personskader fra Centers for Disease Control, staten Colorado og andre mindre byer, sammen med antallet af forskellige racer eller typer af hunde, beregnede forskerne det absurd store antal hunde af specifikke racer, der skulle fjernes helt fra byer, stater og lande for at undgå endnu et alvorligt hundebid.Et eksempel : For at forhindre en enkelt indlæggelse, som følge af et hundbid beregnede de, at en by skulle forbyde mere end 100.000 hunde af en specifik race.

Dødsfald på grund af hundebid er så ekstremt sjældne, at ikke engang en stat kan forbyde tilstrækkelig mange hunde til at sikre, at de havde forhindret endnu et dødsfald.

Spanien, Italien, England og Holland har alle rapporteret, at deres race specifikke lovgivning ikke har produceret en reduktion i hundebid. Toronto Humane Society adspurgte sundheds afdelinger i hele provinsen Ontario, og rapporterede, at det race forbud som blev vedtaget i 2005 ikke havde produceret en reduktion i hundebid.(10)

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Andre lande

I Winnipeg, Manitoba. Efter de forbød én type hund steg antallet af hundebid begået af andre racer. Rapporter fra Denver, Colorado, Miami-Dade, Florida, Prince Georges County, Maryland, og Omaha, Nebraska fortæller alle den samme historie.

Mens der ikke er noget videnskabeligt bevis for, at én slags hund er mere tilbøjelig til at skade en person, end en anden slags hund, samt at dokumenterede undersøgelser omkring raceforbud viser ineffektivitet, så er raceforbud fortsat en politik, som nogen finder attraktivt. Patronek, Marder og Slater forklarer hvorfor. “Det er vores overbevisning,” skriver de i deres konklusion, “at raceforbud hovedsageligt er baseret på frygt, og det har været fremhævet at frygt, har den største politiske indflydelse, kombineret med budskabet om den høje effektivitet af de foreslåede frygt-baserede løsninger.“

Hvad skete der i andre lande

England

England har haft raceforbud siden 1991 – the dangerous dog act 1991 – undersøgelser og statistik fra de engelske hospitaler viser en stigning af hundebid på ca. 43 % for hele England og hele 79 % for byen London.Over en 3-årig periode kostede håndhævelsen af deres raceforbud 10 mill. pund.

November 9, 2009: A summit aimed at tackling the increasing number of “weapon dogs” in London was held at City Hall today . The number of suspected dangerous dogs seized by the Metropolitan police rose by 60 % in the last year, while court cases involving dangerous dog offences rose by 50 % between 2006 and 2007. In the last five years, London’s hospitals have seen admissions for dog bites increase by 79 % , compared to 43 % nationally.(11)

Spanien

I undersøgelsen fra Spanien omkring deres raceforbud viste det sig, at der ingen effekt havde været med hensyn til at nedbringe bid-episoderne. Det viste sig også, at de udskældte racer ikke havde stået for en stor del af bid-episoderne, hverken før eller efter.

The effectiveness and suitability of legislation regarding the issue of dangerous dogs, especially those targeting so-called ‘‘dangerous breeds’’ (DB), have been the object of a lot of criticism. However, the shortage of scientific studies in this field makes an objective assess ment of the i mpact of current legislation difficult. In the present study, dog bite-related incid ents from Aragoń (Spain) were analyzed for a 10 - year periods (19 95 to 2004). With the aim of assessing the impact of the Spanish Dangerous Animals Act on the epidemiology of dog bites, data fro m the non-legislated (1995 to 1999) and the legislated period (2000 to 2004) were compared in 2 different areas (low- and high-populated areas). According to the results, the population density did exert a significant effect on the incidence of dog bites, where as the legislation in force did not. Popular breeds such as the German shepherd and cross breed dogs accounted for the great majority of the incidents during the 2 periods of study. Specifically, the German shepherd proved to beover-repres ented significantly among the canine population. Dogs in the dangerous breeds list, on the other hand, were involved in a small proportion of the incidents both before and after the introduction of legislation. The present results suggest that the implementation of the Spanish legislation exerted little impact on the epidemiology of dog bites. Besides the scarce effectiveness, the results suggest that the criteria to regulate only so-called DB were unsuitable and unjustified.(12)


Copyright

Andre lande

Skotland

Skotland hører under den engelske ”dangerous dog act 1991. Men efter en stigning af hundebid på 160 % vedtog det skotske parlament at indføre en ny model, som fokuserer på ejerne og ikke hunderacer eller typer.

The Control of Dogs (Scotland) Act 2010The Bill for this Act of the Scottish Parliament was passed by the Parliament on 22nd April 2010 and received Royal Assent on 26th May 2010.(13)

Holland

Holland har haft raceforbud fra 1993 og ændrede deres lov i 2008 efter resultatet af deres undersøgelse bestilt af den Hollandske regering. Også i Holland havde raceforbud ingen effekt på antallet af hundebid.

Konklusion af den hollandske undersøgelse - Indførelsen af RAD i 1993 førte ikke til en pause i det årlige antal dødsfald forårsaget af hundebid.

The Veterinary Journal, presents the first part of a study commissioned by the Dutch government, the results of which led to the repeal of breed-specific legislation in the Netherlands. The study is significant in that it is the only known scientific evaluation initiated by a government on a national level to evaluate the effectiveness of breed-specific legislation. The study concluded that breedspecific legislation is not an effective dog bite mitigation strategy. The authors recommend that efforts to reduce dog bites should focus on educating both children and adults on how to better interact with dogs. Based in part on the recommendations in the study, the Dutch government repealed its 15-year-old ban on pit bulls in 2008.Our findings, like those from other groups, do not support the use of an attack record in developing mitigation strategies. We found tha all dogs can bite and therefore one should always be careful when interacting with a dog, even a family dog and during play. if we were to use base mitigation strategies on attack records, this would not lead to the establisment of feasible actions to take. Removing the most common biters would also imply removing the most common breeds; for example, we found that the Jack Russell terrer was responsible for approximately 10% fo the bites and 8/10 of the most popular breeds were the most common biters (including the highly polymorphic group of mixed breed/mongrel). Eliminating these breeds is neither practicable nor desirable.(14)

Hondenbeten in perspectief; feiten en cijfers Pagina 8

Figuur 1: Hond-bijt-mens incidenten met dodelijke afloop, 1982 t/m 2006 (CBS, doodsoorzakenstatistiek)

Van de 29 dodelijke slachtoffers is bijna driekwart (21 personen) man. Verder hebben er geen dodelijke incidenten met slachtoffers van 10 t/m 35 jaar plaatsgevonden. Jeugdige slachtoffers komen relatief vaak voor: zes van de 29 slachtoffers (ruim 20 %) van de slachtoffers is jonger dan vijf jaar, terwijl deze leeftijdsgroep 6 tot 6,5 % van de totale bevolking betreft (CBS, bevolkingscijfers; Figuur 2). De invoering van de RAD in 1993 lijkt geen invloed te hebben gehad op het aantal dodelijke slachtoffers als gevolg van een hondenbeet. Er waren elf sterfgevallen in de 10 jaren vóór de invoering (1983 t/m 1992) en twaalf van 1994 t/m 2003 (het jaar 1993 is niet meegerekend).

Figuur 2: Hond-bijt-mens incidenten met dodelijke afloop, 1982 t/m 2006, verdeling naar leeftijd (CBS, doodsoorzakenstatistiek)

Via Blueview en LexisNexis konden van 14 dodelijke bijtincidenten details worden achterhaald. Negen van de 14 incidenten zijn in beide systemen aangetroffen. Acht incidenten betreffen een jeugdig slachtoffer. Van de 14 dodelijke bijtincidenten waarvan details bekend zijn, zijn negen slachtoffers (64 %) doodgebeten door een hond uit het eigen huishouden, in acht van deze negen gevallen gebeurde dit in of rondom het eigen huis. Op één slachtoffer na zijn alle 14 achterhaalde dodelijke bijtincidenten veroorzaakt door de eigen hond of door een hond van een voor het slachtoffer bekend persoon. Eén van de slachtoffers, een volwassene, is doodgebeten door een hond van een onbekend persoon1.

De jonge slachtoffers zijn allen als direct gevolg van de verwondingen van de beet overleden. Van vier van de zes volwassen slachtoffers is bekend dat deze later zijn overleden als gevolg van een aan de beet overgehouden infectie. In de helft van de gevallen met een jong slachtoffer was ten tijde van het incident geen volwassene in de directe omgeving van het slachtoffer aanwezig.

1 Met Blueview zijn twee mannelijke slachtoffers van 57 en 59 jaar en een vrouwelijk slachtoffer van 53 jaar gevonden. Volgens de statistieken zouden er echter geen vrouwelijke slachtoffers van 50 t/m 55 jaar zijn geweest en één mannelijk en één vrouwelijk slachtoffer van 55 t/m 60 jaar. Verder is van één vrouwelijk slachtoffer van 76 jaar onduidelijk of de hondenbeet daadwerkelijk de doodsoorzaak is geweest. Er kon niet achterhaald worden hoe dit sterfgeval geregistreerd is bij het CBS.

0

1

2

3

4

0

1-5

5-10

10-1

5

15-2

0

20-2

5

25-3

0

30-3

5

35-4

0

40-4

5

45-5

0

50-5

5

55-6

0

60-6

5

65-7

0

70-7

5

75-8

0

Leeftijdsgroep (jaren)

Aant

al

VrouwMan

0

1

2

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Jaar

Aant

al

Holland - Hundebid på mennesker med dødelig udgang fra 1982-2006.(14)


4 Registratie van hondenbeten bij gezondheidszorginstellingen

In dit hoofdstuk volgt de registratie van mensen die zich bij verschillende aanbieders van gezondheidszorg in Nederland, zoals huisarts of Spoedeisende Hulp, hebben laten behandelen naar aanleiding van een hondenbeet. De zorgaanbiedende instellingen hebben hiervoor hun eigen methoden en hun eigen databases. De wijze waarop de verschillende instellingen hun gegevens verzamelen en vastleggen is weergegeven in Bijlage 3. De gegevens zijn door de beheerders van de databases vrijgegeven voor dit onderzoek.

4.1 Huisartsbezoek

Het aantal patiënten dat zich in 2006 bij de huisarts liet behandelen voor een hondenbeet is naar schatting ruim 50.000 (NIVEL, LINH (2001-2006); CBS, bevolkingscijfers), zie Figuur 3. Het aantal patiënten dat bij de huisarts behandeld is voor een hondenbeet is volgens de Continue Morbiditeits Registratie (CMR) peilstations een stuk lager dan volgens de gegevens uit het Landelijke Informatie Netwerk Huisartsenzorg (LINH). Deze discrepantie zou veroorzaakt kunnen worden door een verschillende registratiemethode, maar dit is uit de gegevens niet op te maken. Over de periode 2001 t/m 2006 (alleen registratie door LINH) is het aantal behandelingen gestegen.

Figuur 3: Het aantal patiënten dat zich jaarlijks bij de huisarts laat behandelen voor een hondenbeet (NIVEL, LINH (2001-2006) en CMR (1998, 1999); CBS: bevolkingscijfers)

In Bijlage 5 is het aantal patiënten dat zich bij de huisarts laat behandelen voor een hondenbeet, per jaar en verdeeld naar leeftijd en geslacht, weergegeven. Ook is de relatieve incidentie (per 10.000 ingeschreven patiënten) van bij de huisarts behandelde hondenbeten per leeftijdsgroep weergegeven voor de jaren 2001 t/m 2006 afzonderlijk. Deze gegevens zijn afkomstig uit het LINH van het NIVEL.

4.2 Behandeling op de Spoedeisende Hulpafdeling van het ziekenhuis

Het aantal mensen dat zich van 2001 t/m 2005 bij een Spoedeisende Hulp (SEH) afdeling liet behandelen voor een hondenbeet is gemiddeld 7.300 per jaar. Het aantal SEH-behandelingen voor een hondenbeet is afgenomen van 16.000 gemiddeld per jaar in de periode 1987-1991 tot 6.900 gemiddeld per jaar in de periode 2002-2006. Het betreft hier resultaten uit twee registratiesystemen. Van 1986 t/m 1996 werd er gebruik gemaakt van het Privé Ongevallen Registratie Systeem (PORS) en vanaf 1996 is het Letsel Informatie Systeem (LIS) in gebruik. Het aantal SEH-behandelingen voor een hondenbeet beslaat ongeveer 1,5 % van het totaal aantal SEH-behandelingen met letsel door een privéongeval. Ter vergelijking: in dezelfde periode meldden zich gemiddeld per jaar 160.000 mensen met een sportblessure en hebben 30.000 personen zich voor letsel, opgedaan tijdens doe-het-zelven of tuinieren, laten behandelen. Het aantal verkeersslachtoffers dat op een SEH behandeld werd, was in deze periode 130.000 (Consument en Veiligheid, LIS).

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

1998 1999 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Jaar

Aant

al

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Andre lande


4 Registratie van hondenbeten bij gezondheidszorginstellingen

In dit hoofdstuk volgt de registratie van mensen die zich bij verschillende aanbieders van gezondheidszorg in Nederland, zoals huisarts of Spoedeisende Hulp, hebben laten behandelen naar aanleiding van een hondenbeet. De zorgaanbiedende instellingen hebben hiervoor hun eigen methoden en hun eigen databases. De wijze waarop de verschillende instellingen hun gegevens verzamelen en vastleggen is weergegeven in Bijlage 3. De gegevens zijn door de beheerders van de databases vrijgegeven voor dit onderzoek.

4.1 Huisartsbezoek

Het aantal patiënten dat zich in 2006 bij de huisarts liet behandelen voor een hondenbeet is naar schatting ruim 50.000 (NIVEL, LINH (2001-2006); CBS, bevolkingscijfers), zie Figuur 3. Het aantal patiënten dat bij de huisarts behandeld is voor een hondenbeet is volgens de Continue Morbiditeits Registratie (CMR) peilstations een stuk lager dan volgens de gegevens uit het Landelijke Informatie Netwerk Huisartsenzorg (LINH). Deze discrepantie zou veroorzaakt kunnen worden door een verschillende registratiemethode, maar dit is uit de gegevens niet op te maken. Over de periode 2001 t/m 2006 (alleen registratie door LINH) is het aantal behandelingen gestegen.

Figuur 3: Het aantal patiënten dat zich jaarlijks bij de huisarts laat behandelen voor een hondenbeet (NIVEL, LINH (2001-2006) en CMR (1998, 1999); CBS: bevolkingscijfers)

In Bijlage 5 is het aantal patiënten dat zich bij de huisarts laat behandelen voor een hondenbeet, per jaar en verdeeld naar leeftijd en geslacht, weergegeven. Ook is de relatieve incidentie (per 10.000 ingeschreven patiënten) van bij de huisarts behandelde hondenbeten per leeftijdsgroep weergegeven voor de jaren 2001 t/m 2006 afzonderlijk. Deze gegevens zijn afkomstig uit het LINH van het NIVEL.

4.2 Behandeling op de Spoedeisende Hulpafdeling van het ziekenhuis

Het aantal mensen dat zich van 2001 t/m 2005 bij een Spoedeisende Hulp (SEH) afdeling liet behandelen voor een hondenbeet is gemiddeld 7.300 per jaar. Het aantal SEH-behandelingen voor een hondenbeet is afgenomen van 16.000 gemiddeld per jaar in de periode 1987-1991 tot 6.900 gemiddeld per jaar in de periode 2002-2006. Het betreft hier resultaten uit twee registratiesystemen. Van 1986 t/m 1996 werd er gebruik gemaakt van het Privé Ongevallen Registratie Systeem (PORS) en vanaf 1996 is het Letsel Informatie Systeem (LIS) in gebruik. Het aantal SEH-behandelingen voor een hondenbeet beslaat ongeveer 1,5 % van het totaal aantal SEH-behandelingen met letsel door een privéongeval. Ter vergelijking: in dezelfde periode meldden zich gemiddeld per jaar 160.000 mensen met een sportblessure en hebben 30.000 personen zich voor letsel, opgedaan tijdens doe-het-zelven of tuinieren, laten behandelen. Het aantal verkeersslachtoffers dat op een SEH behandeld werd, was in deze periode 130.000 (Consument en Veiligheid, LIS).

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

1998 1999 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Jaar

Aant

al Holland - Antallet af patienter som årligt måtte behandles på grund af hundebid.(14)


6.5 Bijtende rastypen volgens Onderzoek Hondenbeten

In het Onderzoek Hondenbeten zijn 80 verschillende rastypen genoemd als bijter. Onder 'rastype' worden zuivere rashonden verstaan, maar ook qua uiterlijk het meest op dat ras gelijkende kruisingen, de zogenaamde look-alikes. Indien er enkel naar de absolute aantallen bijters wordt gekeken, ontstaat er een vertekend beeld. Het aantal exemplaren dat in Nederland van een rastype aanwezig is, bepaalt immers ook de kans op een bijtincident met een vertegenwoor-diger van dat rastype. Om de Bijtindex van de verschillende rastypen te bepalen is daarom de omvang van de hondenpopulatie zoals die is geschat op basis van het Onderzoek Hondenbezit in acht genomen. Om te komen tot de Bijtindex van een rastype is de fractie van een bepaald rastype in de bijtende populatie gedeeld op de fractie van hetzelfde rastype in de hondenpopulatie. Als de aanname is dat alle rastypen even vaak bijten, dan zou de Bijtindex van alle hondenrastypen gelijk moeten zijn aan 1. Door middel van een Fisher's exact toets is nagegaan of de Bijtindex van een bepaald rastype significant verschilt van 1 (P ≤ 0,05, zie voor statistische procedure Bijlage 14). In Tabel 6 zijn die hondenrassen weergegeven waarvoor de Bijtindex significant groter of kleiner is dan 1. Voor elf rassen blijkt deze sig-nificant hoger te zijn 1, en voor eveneens elf rassen is deze volgens het Onderzoek Hondenbeten significant lager dan 1.

Tabel 6: De bijtindex, berekend uit % Hondenbezit (Onderzoek Hondenbezit) en % Hondenbeten (Onderzoek Hondenbeten)

Rastype Bijtindex

Hondenbeten% Honden-

bezit % Honden-

beten Weimarse staande hond 6,1 0,1 0,7 Airedaile terriër 5,2 0,2 0,9 Bull terriër 4,0 0,2 0,8 Leonbergse hond 3,9 0,2 0,6 Rottweiler 3,6 1,0 3,5 American Staffordshire terriër 3,5 0,2 0,7 Dalmatische hond 3,4 0,4 1,3 Dobermann 2,8 0,4 1,0 Border terriër 2,6 0,3 0,8 Duitse herdershond 2,0 2,4 4,8 Belgische herdershond 2,0 2,5 5,0 Bouvier 1,8 1,0 1,8 Jack Russell terriër 1,4 7,2 10,4 Golden retriever 0,6 4,8 2,9 Labrador retriever 0,5 6,3 2,9 Maltezer 0,5 3,8 1,7 Franse buldog 0,4 0,7 0,3 Boxer 0,4 1,0 0,4 Schotse herdershond 0,3 1,1 0,4 Dwergschnauzer 0,3 0,7 0,2 Cavalier king Charles spaniel 0,2 1,6 0,3 Shetland sheepdog 0,2 0,5 0,1 Witte herdershond 0,1 0,4 0,0 Siberische husky 0,0 0,5 0,0

* Voor deze rassen geldt dat p ≤ 0,05; dan bijten honden van dit rastype significant meer (Bijtindex groter dan 1) of minder (Bijtindex kleiner dan 1) dan op grond van eenzelfde bijtgraagheid (1,0) over hondenrastypen heen mag worden verwacht. Van de negen rassen waarvan op verzoek van de Commissie van Wijzen de ontwikkeling van de nieuwe inschrijvingen bij de RvB is weergegeven, kwamen alleen de American Staffordshire terriër, de bull terriër en de bullmastiff, zij het in zeer geringe mate, in het Onderzoek Hondenbeten voor.

Undersøgelse omkring hundebid i Holland Bideindex - De mest bidende racer i Holland.(14)


Copyright

Andre lande

Tyskland

Hessen i Tyskland med lidt over 6 millioner indbyggere overvejer nu at ophæve deres raceforbud

efter at en undersøgelse viste at de racer som de har på deres liste aldrig har stået for de fleste bid og

bid-episoderne i Hessen er steget støt igennem de sidste 10 år ligesom i så mange andre lande, stater

og byer efter raceforbud.

Trotz der hessischen Hundeverordnung steigt die Zahl der Hundebisse seit zehn Jahren

kontinuierlich an. Am häufigsten fiel der Schäferhund auf – der nicht auf der Liste steht. Experten

und SPD wollen die Rasseliste durch einen Halterkunde-Nachweis ersetzen.

Ifølge den officielle Bid statistik i Hessen har hunde bidt 225 gange i det forløbne år - langt mere

end før indførelsen af race og karakter listen.

I 2009 ændrede Tyskland sin liste. Nye på listen over farlige racer var rottweileren. Også opført er

Pitbull, Pitbull Terrier, Amerikansk Pit Bull Terrier, Amerikansk Staffordshire Terrier, Staffordshire

Terrier, Staffordshire Bull Terrier, Bull Terrier, Amerikansk Bulldog, Dogo Argentino, Fila

Brasileiro, Kangal (Karabash) og kaukasiske Ovcharka. Disse racer blev slettet Mastiff og Mastino

Napoletano

Men som undersøgelsen i Tyskland viste har deres raceforbud ingen virkning.

Den tyske stat overvejer generel ophævelse da raceforbud ikke har haft nogen effekt og ikke som

forventet nedbragt antallet af bid.

Tyskland

Hessen i Tyskland med lidt over 6 millioner indbyggere overvejer nu at ophæve deres raceforbud, efter at en undersøgelse viste, at de racer som de har på deres listeM aldrig har stået for de fleste bid samt at bid-episoderne i Hessen er steget støt igennem de sidste 10 år, præcis som det er sket i mange andre lande, stater og byer efter raceforbud.

Trotz der hessischen Hundeverordnung steigt die Zahl der Hundebisse seit zehn Jahrenkontinuierlich an. Am häufigsten fiel der Schäferhund auf – der nicht auf der Liste steht. Expertenund SPD wollen die Rasseliste durch einen Halterkunde-Nachweis ersetzen.(15)

Ifølge den officielle bid statistik i Hessen har hunde bidt 225 gange i det forløbne år - det er langt mere end før indførelsen af race- og karakter listen.(15)

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Andre lande

I 2009 ændrede Tyskland sin liste. Nye på listen over farlige racer var rottweileren.Også opført er Pitbull, Pitbull Terrier, Amerikansk Pit Bull Terrier, Amerikansk Staffordshire Terrier, Staffordshire Terrier, Staffordshire Bull Terrier, Bull Terrier, Amerikansk Bulldog, Dogo Argentino, Fila Brasileiro, Kangal (Karabash) og kaukasiske Ovcharka. Racerne Mastiff og Mastino Napoletano blev slettet. Men som undersøgelsen i Tyskland viste, har deres raceforbud ingen virkning.

Den tyske stat overvejer generel ophævelse, da raceforbuddet ikke har haft nogen effekt og ikke som forventet nedbragt antallet af bid.(15)

Norge

I Norge er der ingen effekt af deres forbud. Der har derimod været en masse sager, hvor hundejere og deres hunde er kommet i klemme i deres lovgivning og mange uskyldige hunde er blevet aflivet. Politikerne i Norge erkender nu at loven er uretfærdig og rammer ved siden af. De vil nu se på en ændring af deres hundelov.

Forbudet mot de konkrete rasene har i hovedsak blitt satt uten at man så på bittstatistikk, ekspertuttalelse eller vurderingen av hvorfor en hund kan bli farlig. NKK mener at det har vært svært vilkårlig hvilke raser som har havnet på forbudslisten.

At loven rammer urettferdig er også politikere enige om. - Vi er glade for at politikere vil se nærmere på loven og foreslå en lovendring slik at det blir en samsvar mellom forbrytelse og straff, sier Engh fra Norsk Kennel Klub. - Hundeloven er en forholdsvis ny lov, og det er i kke tradisjon for å endre lovene såpass tidlig, men her ser vi det er vilje til å gjøre endringer da også politikere opplever den urettferdigheten vi påpeker, legger han til.(16)

Mennesker dræbt af hunde i Tyskland fra 1968 til 2005.(15)


Copyright

Andre lande

Som man kan se på graferne er der en stor stigening efter mange stater indførte raceforbud tilbage i 1991-1993. Mange stater har ophævet forbuddet, netop pga. at forbuddet ingen effekt har.(18)8,600

8,400

8,200

8,4008,900

9,500

8,2007,400

7,700

7,900

7,500

5,100

6,000

8,800

7,700

6,400

0

1,000

2,000

3,000

4,000

5,000

6,000

7,000

8,000

9,000

10,000

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Num

ber o

f hos

pita

l sta

ys

Figure 1. The number of dog bite-related hospitalizations increased between 1993 and 2008

Source: AHRQ, Center for Delivery, Organization, and Markets, Healthcare Cost and Utilization Project, Nationwide Inpatient Sample, 1993–2008

2.9

2.9

2.8

2.83.0 3.1

2.72.7

2.8

2.8

2.6

2.02.3

3.4

2.9

2.4

0

1

2

3

4

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Dog

bite

-rela

ted

stay

s, p

er 1

00,0

00 p

opul

atio

n

Figure 2. Overall, the rate of dog bite-related hospitalizations increased between 1993 and 2008, peaking in 1995


11

8,600

8,400

8,200

8,4008,900

9,500

8,2007,400

7,700

7,900

7,500

5,100

6,000

8,800

7,700

6,400

0

1,000

2,000

3,000

4,000

5,000

6,000

7,000

8,000

9,000

10,000

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Num

ber o

f hos

pita

l sta

ys

Figure 1. The number of dog bite-related hospitalizations increased between 1993 and 2008


2.9

2.9

2.8

2.83.0 3.1

2.72.7

2.8

2.8

2.6

2.02.3

3.4

2.9

2.4

0

1

2

3

4

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Dog

bite

-rela

ted

stay

s, p

er 1

00,0

00 p

opul

atio

n

Figure 2. Overall, the rate of dog bite-related hospitalizations increased between 1993 and 2008, peaking in 1995


11

Italien

Italien ophævede deres raceforbud i april 2009. De startede med en liste på 92 hunderacer, som senere blev ændret til 17 racer. Men som i så mange andre lande, måtte den italienske regering indse, at deres forbud ingen virkning havde, og at det handlede om hundeejerne, ikke hunderacerne. Deres nye lov kaldes Ordinanza per la tutela dell’incolumità pubblica dall’aggressione dei cani.

The Italian Health Under Secretary Francesca Martini stated that since BSL was introduction in 2003 there had been no decrease in the number of incidents of dogs attacking people.“The measures adopted in the previous laws had no scientific foundation. Dangerous breeds do not exist. With this law we have overcome the black list, which was just a fig leaf (over the larger problem), and we have increased the level of guarantees for citizens.”Under the new legislation responsibility is placed with the dog’s owner or the person who is momentarily in charge of the dog to control the dog’s behaviour.(17)

USA

Omkring 77.500 millioner hunde ejes i USA, hvilket gør hunden til landets mest populære kæledyr. Hvert år bliver omkring 4,5 million mennesker i USA bidt af hunde. Mens størstedelen af hundebid ikke kræver lægehjælp, er der tusinder af patienter, der behandles på skadestuer (ED) og hospitaler for hundebid skader hvert år. Tidligere skøn over hundebid i ED og hospitaler er baseret på data mellem 1993 og 1995. Dette Statistiske materiale præsenterer data fra Healthcare Cost og Project (HCUP) om hundebid-relaterede skadestue (ED) besøg og indlæggelser i 2008 i USA.(18)

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Andre lande

Børn og hunde i USA

I en stor undersøgelse fra 2010 udført af Dr. Vikram Durairaj fra University of Colorado School of Medicine fandt man, at hunde som regel retter deres bid mod et barns ansigt og øjne og oftest sker det af hunde, som betragtes som “gode” med børn, en Labrador Retriever.

“Folk har en tendens til at tænke familiens hund er uskadelig, men det er den ikke,” sagde Durairaj, lektor i Oftalmologi, Hals-og ørelæge, hoved-og halskirurgi, som præsenterede sit studie i sidste måned ved American Academy of Oftalmologi årlige møde. “Vi har set ansigts frakturer omkring øjnene, øjenlåg revet af, skader på tårekanaler og på øjeæblet.” Durairaj tilføjer; hundebid er specielt ødelæggende for børn, fordi de er mindre, og deres ansigter er inden for rækkevidde af dyrets mund. Sandsynligheden for et barn at blive bidt i deres levetid er omkring 50 procent og 80 procent af de bid involverer hoved og hals. Undersøgelsen har set på 537 børn behandlet i ansigtet for hundebid på The Children Hospital University of Colorado i Anschutz Medical Campus mellem 2003 og 2008. Durairaj fandt, at 68 procent af bid forekom hos 5-årige eller yngre med den højeste forekomst ved 3-årige. I de fleste tilfælde, kendte barnet hunden gennem familien, en ven eller en nabo. Og i mere end halvdelen af tilfældene, blev hunden provokeret når barnet kælede hunden alt for aggressivt, blev forskrækket eller trådt på. Hundene var ikke racer man normalt forbandt med angreb. Durairaj fandt, at blandede racer var ansvarlige for 23 procent af bid efterfulgt af Labrador Retrievere på 13,7 procent. Rottweilere på 4,9 procent af tilfældene, Schæfere 4,4 procent af tilfældene og Golden Retrievere på 3 procent. “Det fremgår klart af vores data, at stort set alle racer af hunde kan bide,” siger Durairaj. “Tendensen til bid er relateret til arvelighed, tidlig erfaring, socialisering, uddannelse, sundhed og offerets adfærd.”(19)


Copyright

Andre lande

Medierne i USA (oversættelse)

Medierne: Er de en pålidelig kilde når det gælder rapportering af hunderacer?

Hvad har disse to hunde til fælles?(20)

• Beggehundevarinvolveretifatalebidiårenemellem2002-2008 • BeggehundeblevbeskrevetafmediernesomværendeChowChowellerChowmix • BeggehundeblevtaltmediundersøgelsersomværendeChowChowafdemsomtællerfatalebidframedierne


• Beggehundevarinvolveretifatalebidiårenemellem2002-2008 • BeggehundeblevbeskrevetafmediernesomværendeRottweilere• BeggehundeblevtaltmediundersøgelsersomværendeRottweilereafdemsomtællerfatalebidframedierne

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Andre lande

Hvad har alle disse hunde til fælles?(21)

• Devaralleinvolveretifatalebidiårenemellem2002-2008 • AllehundeneblevbeskrevetafmediernesomværendePitBulls• AllehundeblevtaltmediundersøgelsersomværendePitBullsafdemsomtællerfatalebidframedierne


Copyright

Andre lande


• Beggehundevarinvolveretifatalebidiårenemellem2002-2008• BeggehundeblevbeskrevetafmediernesomværendePitBulls • BeggehundeblevtaltmediundersøgelsersomværendePitBullafdemsomtællerfatalebidframedierne

”Denne Australske Hyrdehund er tilbageholdt på Brevard County Animal Service and endforcement”rapporterede FloridaToday.com d 28 Juni 2008

Hunden på billedet var involveret i et fatalt hundebid i 2008: Hvordan medierne har fået den til at være enAustralsk Hyrdehund kan man kun gisne om.

Dette billede er af en Australsk Hyrdehund

- hunden på dette billede har intet med angrebet at gøre, men viser kun hvordan en Australsk Hyrdehund ser ud.(22)

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Succesfulde lovgivninger i andre lande


Calgary Modellen

Calgary, Alberta, Canada, har udviklet en vellykket metode til reduktion af hundebid og har endda gjort deres Animal Control afdeling økonomisk selvforsynende. Og de gjorde det uden at forbyde hunderacer. Calgary kan prale af det laveste antal hundebid nogensinde, efter at have reduceret hundebid med 70 % ved at bruge teknikker, som næsten alle eksperter er enige om, er nøglen til at reducere uprovokeret hundebid:

1. Uddannelsesprogrammer som underviser hundeejere i ansvarligt hundeejerskab. Opfordring til socialisering og træning. Belønning af ansvarlige hundeejere.

2. Øget adgang til parker og skove, hvor hunde kan være uden snor fordi korrekt socialisering af hunde er af afgørende betydning. Repræsentanter fra Calgary føler, at en stor del af deres succes med at reducere hundebid kan tilskrives den rigelige adgang til parkerne for hundeejere, hvor de kan have deres hunde løse og som har socialisering som formål. Byen Calgary har det største antal dedikerede fritløbs områder i Canada. Der er over 200!

3. Gennemføre en hundelov, der anerkender at enhver hund, uanset race, kan være potentielt farlig eller anses for farlig, hvis hunden har udvist aggressiv adfærd. Pointen er, at beskytte offentligheden ved at tilskynde ejere til at kontrollere og styre deres hunde - gennem neutralisering / kastrering, uddannelse og ejer ansvars kurser - inden deres hundes adfærd får dem klassificeret på et højere niveau i aggressions systemet.

4. Gennemføre streng håndhævelse af snorepligten og løsgående hunde. Der kan kræves sterilisering / kastrering efter den anden overtrædelse. 82 % af hundebid er begået af løse hunde. (JAVMA, September 15, 2000) Efter at have gennemført et line påbud, rapporterede byen Portsmouth, New Hampshire, et 35 % fald i hundebid.

5. Vedtag love, der begrænser tøjring af hunde, kæder eller anbringelse i bur. Hunde, der er lænket er 2,8 gange mere tilbøjelige til at være aggressive.

The American Veterinary Medical Association har udtalt: Sæt din hund i en indhegnet gård eller løbegård, når den ikke er i huset. Lænk aldrig din hund, da dette kan bidrage til aggressiv adfærd. (Maj 15, 2003).

Lawrence County, Kansas. Fra 2005 til 2006 faldt antallet af opkald om grusomhed og hundekampe fra 800 til 260. Tjenestemænd tilskriver en stor del af faldet til anti-tøjrings loven.

6. At tilskynde hundeejere til neutralisering af deres hunde. 90 % af dødelige hunde angreb er hunde, der ikke er steriliseret eller kastreret.

• EnundersøgelsefraAmericanVeterinaryMedicalAssociationvisteatuneutraliserethundeer2,6gangemere tilbøjelige til at bide.


Copyright


• EnandenundersøgelsefraDelise,NationalCanineResearchCouncilviserat80%afhundenetilsetafveterinære adfærdsspecialister for dominans aggression ikke var steriliseret/kastreret.

• ResultatetfraJAVMA,bd.218,nr.11,den1.juni,2001viser,atmereend81%afdehunde,dervarinvolveretibid eller angreb i undersøgelsen ikke var steriliseret/ kastreret.

• Texas2002SeriousAnimalAttackogBiteSurveillanceResuméviseratnøglenertilgængelighedentilatfå sterilisere/kastrere, lave omkostninger af neutraliserings programmer, uddannelse af hundeejerne samt obligatorisk neutralisering af potentielt farlige hunde, eller hunde, som ender på internater. 7. At tilskynde til ansvarligt hundeejerskab, herunder socialisering i en tidlig alder og uddannelse af ejerne. Hunde bør være en del af familien. 81 % af dødelige hunde angreb var fra hunde, der var isoleret eller ikke var inddraget i familiens aktiviteter.

8. Lav dyreværnslove mere konkrete og lettere at håndhæve, med skrappere sanktioner. Opdrættere/avlere skal være registreret eller godkendt og underlagt tilsyn og salg af deres hunde skal kunne spores. Salg af hunde langs veje, på loppemarkeder og andre offentlige steder bør forbydes. 61 % af dødelige hundeangreb er af hunde, som ikke er fra kontrolleret avl, eller var blevet misbrugt eller forsømt.

Forsøg på at definere love i forhold til racer har svigtet i at beskytte befolkningen. Dette synspunkt understøttes af flere ledende organisationer, der beskæftiger sig med velfærd af hunde, herunder Den engelske og canadiske Kennel Klub, fortalere for dyr, Dog Trust og det skotske Selskab for Forebyggelse af Grusomhed mod dyr.

Sammenfattende svagheder, med de eksisterende raceforbuds lovgivninger, er at: Forbud mod bestemte racer giver ikke tilstrækkelig beskyttelse, eller anerkendelse af, at alle hunde kan være potientel farlige.(23)

FAIR DOGFORENINGEN


Copyright

Kildeangivelse

1 ) Statens institut for Folkesundhed2) Journal of Plastic Surgery and Hand Surgery3) Center for ulykkesforskning4) Rigspolitiet, Danmarks Ulykkesregister og Trygfonden5) Kahn et al 20036) Institutionen för biomedicin och veterinär folkhälsovetenskap Uppsala 20117) Post Danmark8) Rigsdagstidende 1936-37, Tillæg A, spalte 27839) Rigsdagstidende 1936-37, spalte 103 ff10) Journal of the American Veterinary Medical Association October 1, 2010, Vol. 237, No. 7, Pages 788-792 doi: 10.2460/javma.237.7.78811) Den engelske kennel klub og Defra12) Spanish dangerous animals act: Effect on the epidemiology of dog bites Beleń Rosado , DVM, MSca, Sylvia Garcıá-Belenguer, DVM, PhDa, Marta Leoń, DVM, PhDb, Jorge Palacio, DVM, PhD13) Det skotske parlament - Control of Dogs (Scotland) Act 2010 (asp 9)14) Cornelissen, J.M.R., Hopster, H. Dog bites in The Netherlands: A study of victims, injuries, circumstances and aggressors to support evaluation of breed specific legislation. The VeterinaryJo urnal (2009), doi: 10.1016/j.tvjl.2009.10.00115) Statistiken des Innenministeriums hervor16) Norsk Kennel Klub17) Ordinanza per la tutela dell’incolumità pubblica dall’aggressione dei cani.18) Healthcare Cost og Project (HCUP)19) Dr. Vikram Durairaj fra University of Colorado School of Medicine20) National Canine Research Council ( NCRC )21) National Canine Research Council ( NCRC )22) National Canine Research Council ( NCRC )23) BYLAW NUMBER 23M2006 the Responsible Pet Ownership Bylaw

Documents

FORENINGEN FAIR DOG...Hunde 75 117 Andre dyr 21 24 Fatal 23 30 Total 186 278 Fair Dogs undersøgelse Listeracerne samt blandinger heraf % ud af samlet antal bid-episoder før og efter