UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIETVUT II/L-STK 2001/2002

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

FORMER YUGOSLAVREPUBLIC OFMACEDONIA

MJ L. K. LieKN L. H. KroghKL L. Hjulgaard

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 2

INDHOLDSFORTEGNELSESide

Titelside ...............................................................................................................................1Indholdsfortegnelse .............................................................................................................2Resumé ...............................................................................................................................4

KAPITEL 1 (INDLEDNING).............................................................................. 5

INNLEDNING................................................................................................. 51.1. OPPGAVE ................................................................................................................5

1.2. OPPGAVEDISKUSJON............................................................................................5

1.3. METODE ..................................................................................................................6

1.4. DEFINISJONER .......................................................................................................6

1.5. AVGRENSNINGER ..................................................................................................7

1.6. KILDER.....................................................................................................................7

1.7. RELEVANS...............................................................................................................7

KAPITEL 2 (REDEGØRELSE OG ANALYSE) .................................................... 82.1. DEN HISTORISKE FAKTOR ...................................................................................8

2.1.1. Perioden indtil 1991 ...........................................................................................82.1.2. Perioden fra 1991 - 2001 ...................................................................................82.1.3. Analyse af den historiske faktor .........................................................................9

2.2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR ...............................................................102.2.1. Beliggenhed, størrelse og form........................................................................102.2.2. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje ..........................................................112.2.3. Nøgleområder..................................................................................................112.2.4. Klima og vejr ....................................................................................................112.2.5. Fremtrædende terrænelementer......................................................................112.2.6. Analyse af den fysisk geografiske faktor..........................................................11

2.3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR ....................................................122.3.1. Transport- og telekommunikationssystemer ....................................................122.3.2. Systemernes militære, politiske og administrative aspekter ............................122.3.3. Systemernes udbygningsperspektiver .............................................................122.3.4. Analyse af den kommunikationsmæssige faktor..............................................13

2.4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR............................................................................132.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske opdeling ............................................132.4.2. Religiøse og etniske grupperinger ...................................................................132.4.3. Sundhed ..........................................................................................................142.4.4. Levestandard...................................................................................................142.4.5. Oplysning og uddannelse ................................................................................142.4.6. Analyse af den sociologiske faktor...................................................................14

2.5. DEN ØKONOMISKE FAKTOR...............................................................................162.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer....................................162.5.2. Energiproduktion og ressourcer.......................................................................162.5.3. Råmaterialer til industrien ................................................................................162.5.4. Industriproduktionen ........................................................................................16

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 3

2.5.5. Handel .............................................................................................................172.5.6. Arbejdskraft .....................................................................................................172.5.7. Økonomisk struktur..........................................................................................172.5.8. Finans- og valutapolitik ....................................................................................172.5.9. Analyse af den økonomiske faktor...................................................................18

2.6. DEN MILITÆRE FAKTOR .....................................................................................182.6.1. Oppgaver og konsepter for de væpnede styrker..............................................182.6.2. Kommandoforhold og relasjon til det politiske nivå..........................................182.6.3. Størrelse og organisasjon................................................................................192.6.4. Utdanningsmessige, materiellmessige og logistiske forhold............................192.6.5. Utenlandske styrker i FYROM .........................................................................192.6.6. Analyse av den militære faktor ........................................................................20

2.7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR.................................................................202.7.1. Nationale interesser og målsætninger .............................................................202.7.2. National holdning og selvopfattelse .................................................................202.7.3. Forfatning og fredsaftale..................................................................................212.7.4. Regering og administration..............................................................................212.7.5. Politiske partier og interessegrupper ...............................................................212.7.6. Stabilitet...........................................................................................................222.7.7. Analyse af den indenrigspolitiske faktor...........................................................22

2.8. DEN UTENRIKSPOLITISKE FAKTOR ..................................................................232.8.1. Forholdet til Albanien .......................................................................................232.8.2. Forholdet til Grekenland ..................................................................................232.8.3. Forholdet til Jugoslavien (FRY)........................................................................232.8.4. Forholdet til Bulgarien......................................................................................232.8.5. Forholdet til Tyrkiet ..........................................................................................232.8.6. Forholdet til EU................................................................................................232.8.7. Forholdet til NATO...........................................................................................232.8.8. Analyse av den utenrikspolitiske faktor............................................................24

KAPITEL 3 (SAMMENFATNING)..................................................................... 253.1. SAMMENFATNING AF ANALYSER.......................................................................25

KAPITEL 4 (VURDERING OG KONKLSION)..................................................... 274.1. VURDERING ..........................................................................................................27

4.1.1. Præmisser .......................................................................................................274.1.2. Scenario 1 – Fredsaftalen implementeres .......................................................274.1.3. Scenario 2 – Fredsaftalen bryder sammen på kort sigt ...................................28

4.2. KONKLUSION ........................................................................................................29

Tillæg A: Bibliografi.Tillæg B: Analysemodel.

Bilag 1: Kort visende FYROM og regionen Makedonien.Bilag 2: Udvalgte økonomiske nøgletal for FYROM.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 4

RESUMÉ

FYROM (Former Yugoslav Republic of Macedonia) står i oktober 2001 overfor sin hidtilstørste udfordring 10 år efter, at landet erklærede sig uafhængigt af Jugoslavien. FYROMhar indtil foråret 2001 udmærket sig ved at være den eneste af de ex-Jugoslaviskerepublikker, der undgik krig, men interne modsætninger mellem makedonere og landetsalbanske mindretal, der udgør 1/3 af den samlede befolkning, resulterede i foråret ivæbnet konflikt. Konflikten er afsluttet efter en EU-ledet fredsforhandling. En NATO-observatørstyrke overvåger freden samtidig med, at bl.a. forfatningen skrives om som enaf en række foranstaltninger, der skal sikre den albanske del af befolkningen flererettigheder.Historisk set er FYROM en del af regionen Makedonien, der omfatter den nordlige del afGrækenland, det nuværende FYROM og den sydvestlige del af Bulgarien. Området blevdelt ved stormagternes mellemkomst efter det osmanniske riges endelige nederlag påBalkan i 1912- 1913, hvorved ingen af ovenstående stater blev for dominerende. Vedsamme lejlighed tillod stormagterne, i et forsøg på at hindre Serbien i at fåmiddelhavsadgang, at Albanien blev oprettet som stat. Dog blev grænsen trukket således,at 40 % af albanerne i dag bor uden for Albaniens grænser, primært i det nuværendeFYROM og i Kosovo. Problemet mellem makedonere og albanere i FYROM er således enarv fra en tid, hvor mindretalsrettigheder ikke havde samme betydning.Ex-Jugoslaviens sammenbrud efterlod republikken i en situation, hvor uafhængighed vardet bedste alternativ. Den stærke makedonske identitet udviklet efter 2. verdenskrigbevirkede oprettelsen af ”...det makedonske folks nationalstat..”, hvilket siden 1991 harmedført en indenrigspolitik præget af indrømmelser til den store albansk-sprogede del afbefolkningen, der har krævet at opnå samme rettigheder som makedonerne, herunderindførelse af albansk som officielt sprog. Stabiliteten i landet har været truet af detteforhold siden og har betydet, at de nødvendige udenlandske investeringer i specieltinfrastruktur og et forældet produktionsapparat ikke er sket til trods for, at landet har etgodt potentiale indenfor landbrugs-, industri- og energiproduktion samt turisme. Dette skalses i sammenhæng med landets nationale målsætning, der bl.a. er optagelse i EU ogNATO samt en række økonomiske reformer, der har vist, at landet har vilje til at kontrolleresine økonomiske forhold, men som har medført tiltagende skepsis befolkningsgrupperneimellem. Det er en vurderingssag, om man kan tale om decideret undertrykkelse af denalbansk sprogede del af befolkningen, men det kan konstateres, at der er fremtvunget ensituation, der tvinger FYROM til at opgive tanken om det makedonske folks nationalstat ogi stedet etablere en mulitietnisk stat, hvor albanere og makedonere har lige rettigheder.Nabolandene, EU og NATO har i denne forbindelse en væsentlig rolle at spille. Både EUog NATO har involveret sig og lagt stor prestige i, at stabiliteten genoprettes. Nabolandeneog Tyrkiet vurderes at støtte den igangværende fredsproces og vurderes ikke på egetinitiativ at ville intervenere i en evt. opblusning af konflikt, eftersom NATO allerede er tilstede i landet.

Den fremtidige udvikling vurderes at være afhængig af specielt de makedonskebeslutningstageres vilje til at acceptere den øgede indflydelse fra den albansk sprogededel af befolkningen. Makedonerne føler sig trængte af såvel albanere som af NATOstilstedeværelse. Det vurderes dog, at substantiel økonomisk støtte fra det internationalesamfund til etablering af infrastruktur og modernisering af produktionsapparatet, kan skabemuligheden for at opnå de nødvendige synlige resultater, der skal til for at genoprettestabiliteten i FYROM.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 5

KAPITEL 1

INNLEDNING

1.1. OPPGAVEDette strategiske områdestudie omhandler Former Yugoslav Republic of Macedonia(FYROM) og er utarbeidet ut fra følgende problemformulering som angivet i Fakultet forHøjere Militær uddanning Vejledningssamling (FHMU VEJSAM).”På baggrund af en redegørelse for FYROM strategiske kapacitet gennemføres delsen analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering av FYROMsfremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.”

1.2. OPPGAVEDISKUSJONUt fra ovennevnte oppgaveformulering utledes følgende tre deloppgaver:� En redegjørelse og analyse av FYROMs strategiske kapasitet� en analyse av FYROMs aktuelle sikkerhetspolitiske situasjon, og� en vurdering av FYROMs fremtidige sikkerhetspolitiske muligheter.

I følge FHMU VEJSAM skal man ta utgangspunkt i det brede sikkerhetsbegrep. Detfremgår videre at følgende 8 faktorer skal behandles i studiet1:� Den historiske faktor� Den fysisk- geografiske faktor� Den kommunikasjonsmessige faktor� Den sosiologiske faktor� Den økonomisk faktor� Den militære faktor� Den innenrikspolitiske faktor� Den utenrikspolitiske faktor.Samtlige faktorer blir behandlet i studiet, men fordi oppgaven er belagt med etmaksimumskrav i forhold til oppgavens volum er det ikke mulig at beskrive alle faktorer likeutdypende.

Vi har derfor foretatt en prioritering ut fra vår vurdering av de ulike faktorers betydning forspesielt den fremtidige utviklingen av FYROMs sikkerhetspolitiske situasjon. Følgendefaktorer er prioritert:

� Den historiske faktor, på grunn av FYROMs plassering sentralt i Balkan-området.Regionen har vært preget av etniske konflikter, kriger og borgerkriger siden tiden førKristus, og mange av dagens problemer viser seg å ha røtter i historien. For å skape etgrunnlag for forståelse for disse problemstillingene har vi vært nødt til å vie denhistoriske faktor tid og plass.

� Den sosiologiske faktor, fordi også den senere tid har vært preget av etniskespenninger, og det fakta at de største folkegruppene lever mer eller mindre geografiskadskilt.

1 FAK VEJSAM DEL I, Afsnit B.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 6

� Den innenrikspolitiske faktor, fordi stabiliteten i FYROM i stor grad avhenger av deinnenrikspolitiske valg som blir tatt.

De andre faktorer vi har vektlagt er den utenrikspolitiske- og den økonomisk faktor. Denutenrikspolitiske faktor har vi valgt fordi stabiliteten i FYROM også påvirkes av ytre aktørersom nabostatene, NATO og EU. Den økonomisk faktor ble valgt fordi FYROM er denfattigste av Ex-Jugoslaviens tidligere delstater. Derfor er indre stabilitet i stor grad ogsåavhengig av at landets økonomi kommer på fote.

1.3. METODEKapittel 1 inneholder oppgave, oppgavediskusjon, metode, kilder og relevans. Deretter harvi valgt å dele oppgaven inn i redegjørelse og analyse av de enkelte faktorer. Det vil si athver enkelt faktor starter med en redegjørelse, og avsluttes med en analyse. I kapittel 3sammenfatter vi analysene fra kapittel 2, mens kapittel 4 inneholder vurdering avFYROM’s fremtidige sikkerhetspolitiske muligheter. Her oppstilles to scenarier forutviklingen i landet. Disse diskuteres med tanke på å finne den mest sannsynligeutviklingen for FYROM innenfor en periode på de neste 5 – 10 år.Den anvendte analysemetode er illustreret i tillæg B.

1.4. DEFINISJONERFYROM/Makedonien:

FYROM’s konstitusjonelle navn er The Republic of Macedonia. Dette navnet bleikke anerkjent av Grekenland, og landet ble ikke anerkjent som egen stat før navnetble omdøpt til The Former Yugoslav Republic of Macedonia – herav forkortelsenFYROM.I ettertid har staten blitt omtalt, både i media og i enkelte offisielle sammenhenger,kun som Makedonien. I oppgaven brukes derfor begge betegnelsene. Det vil si atselv om navnet Makedonien står alene, er det staten FYROM der omtales.

Et annet uttrykk som blir benyttet er ”regionen Makedonien”. Dette omfatter detnåværende FYROM, det nordlige Grekenland og syd-vestlige Bulgarien, som vist ibilag 1.

”..en stabiliserende faktor”:I forbindelse med analysen av faktorene skal man oppgi hvorvidt man mener enfaktor er stabiliserende eller destabiliserende på landets sikkerhetspollitiskesituasjon. Med uttrykket ”en stabiliserende faktor” menes en faktor som ermedvirkende til at FYROM overlever som en selvstendig stat uten borgerkrig ellervæpnede konflikter med andre stater. Videre betyr ”en destabiliserende faktor at”FYROM ikke overlever som en selvstendig stat, eller er i borgerkrig og/eller væpnetkonflikt med en eller flere andre stater.

Stat:”Territoriale enheter, som er internasjonalt anerkjente som selvstendige land oginnbefatter både territoriet, innbyggerne og myndighetsorganene2.

2 LS, p. 221.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 7

Nasjon:”Et opplevd fellesskap, som definerer seg selv ut fra noen historiske og kulturelletradisjoner, og som har en felles identitet overfor andre tilsvarende grupper.3”

1.5. AVGRENSNINGERFYROM består av flere ulike etniske folkegrupper. Disse nevnes under punkt 2.4 - ”Densociologiske faktor”. Videre i studien vil vi kun behandle etnisk makedonere og etniskalbanere, da det er disse to gruppene, som grunnet det numeriske antall, utgjør deninterne maktfaktor i landet.

1.6. KILDERDet finnes en mengde materiale vedrørende FYROM. Spesielt har mediabildet det sisteåret vært fokusert på landet. Disse kildene har vi ikke funnet tilstrekkelig valide.Kildegrunnlaget har derfor vært noe smalt. De bøker, rapporter og analyser som er utgittom Balkanområdet har vist seg i stor grad å være konsentrert rundt stater som Serbien,Kosovo og Bosnien-Hercegovina. Fordi Makedoniens frigjøring fra Ex-Jugoslavien gikkfredelig for seg, er der ikke skrevet så mye om landet ut over årlige internasjonalerapporter og analyser.Vi har i hovedsak benyttet oss av anerkjente internasjonale kilder. I enkelte tilfeller,spesielt under den militære faktor, har vi i stor grad måttet benytte FYROMs egne offisiellekilder. Der vi har kunnet sjekke disse opplysninger opp mot andre kilder, har vi gjort det.Der vi har funnet differanse mellom FYROMs egne opplysninger og andre nøytrale kilder,har vi benyttet oss av de nøytrale kildeneKildeinnsamlingen ble avsluttet 3 oktober. Likevel finnes det få opplysninger om den sisteutviklingen i landet, da hendelsene i USA den 11. september fullstendig fjernet mediasfokus fra Balkan-regionen.

1.7. RELEVANSI store deler av 2001 har mediabildet vært preget av begivenhetene i FYROM. NATO skal iforbindelse med ”Operation Amber Fox” utplassere ca 1000 soldater i FYROM, ogDanmark er et av landene som er blitt forespurt om å bidra med styrker. Oppgavensrelevans anses derfor for å være høy.

3 LS, p. 151.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 8

KAPITEL 2

REDEGØRELSER OG ANALYSER

2.1. DEN HISTORISKE FAKTOR

2.1.1. Perioden indtil 1991Den nuværende stat FYROM har alene en del af navnet – Makedonien – og dele afterritoriet til fælles med oldtidens makedonske kongedømme, der under Alexander denstore i ca. år 330 før vor tidsregning erobrede Lilleasien, Syrien, Tyrkiet, Fønikien, Persienog Egypten.

I perioden indtil 1300-tallet erobredes regionen af hhv. Byzans, Bulgarien og Serbien,hvorefter den blev erobret af tyrkerne og underlagt det osmanniske imperium.

I 1878 oprettedes Storbulgarien fra Sortehavet til det nuværende Albanien efter denTyrkisk-Russiske krig, men de øvrige stormagter gik imod dette4.

I 1893 grundlagde makedonske nationalister det Indre Makedoniens RevolutionæreOrganisation (VMRO). I 1903 forsøgte organisationen at erobre magten gennem enfolkeopstand, Ilinden, der blev nedkæmpet af tyrkerne.

Efter Balkan krigene i 1913 blev regionen Makedonien delt, hvorved Bulgarien blev tilkendtca. 10 % af området. Serbien og Grækenland delte hhv. det nuværende FYROM og”Ægæisk Makedonien”5.

Efter 1. verdenskrig blev det nuværende FYROM indlemmet i ”kongedømmet af Serbere,kroater og Slovenere” og fik navnet ”Sydserbien” 6.

I perioden 1945-1991 var Makedonien en af det føderative Jugoslaviens seks republikker.Tito tilskyndede til udvikling af makedonsk kultur. Makedonsk blev det officielle sprog.Landet forblev afhængigt af støtte fra det øvrige Jugoslavien.

I 1968 udbrød der oprør blandt Kosovos albanere for opnåelse af status som republik iJugoslavien. Dette afstedkom sympatidemonstrationer blandt albanerne i Makedonien.Demonstrationerne blev slået ned af regeringstropper. Landets interne problemer fortsatteefter Titos død7.I Grækenland blev det makedonske sprog forbudt. I Bulgarien anerkendes en makedonsknation ikke.8

2.1.2. Perioden fra 1991 - 2001Efter en folkeafstemning den 8. september erklærede Makedonien sig i november 1991uafhængig af Jugoslavien. Landets albanere boykottede folkeafstemningen grundet uroom fremtidige konstitutionelle rettigheder i et selvstændigt Makedonien.9

4 Det eksplosive Balkan, p. 17, 23-24, 31-34.5 Det som i dag er den nordlige del af Grækenland.6 Jugoslaviens Sygdom og død, p.16.7 The republic of Macedonia, finding its way, p. 231-232.8 Jugoslaviens storhed og fald, p. 325 - 329.9 The Republic of Macedonia, finding its way, p. 234.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 9

Grækenland gjorde indsigelser som følge af, at den nye stat anvendte navnet Makedoniensamt den såkaldte Vergina sol i flaget. Striden førte til, at Grækenland i 1994 indførte enhandelsblokade mod Makedonien, der varede indtil 199510.

I 1993 blev landet anerkendt under navnet FYROM.

Urolighederne på Balkan fik i november 1992 FYROMs præsident til at anmode FN om atstationere styrker i Makedonien og FN vedtog i december 1992 at etablere UNPROFORsMacedonian Command (forløberen for UNPREDEP). Styrken forblev i Makedonien indtil1999.

I 1995 opstod uroligheder i den albansk dominerede by Tetovo, da albanerne åbnedederes eget universitet. Sagen er med OSCEs mellemkomst endt i et kompromis, idet etprivat universitet åbner i 2002. Yderligere sammenstød opstod i 1997, idet albanernehævdede at have begrænset adgang til indflydelsesrige stillinger i den offentlige sektor.

I 1999 eskalerede konflikten i Kosovo. Albanske flygtninge blev privat indkvarteret hos denalbansk sprogede del af befolkningen i FYROM. Dele af KFOR styrken blev herefterdeployeret til landet11.

I 2001 kom det til kampe mellem regeringsstyrker og smuglere, hvis ruter går igennem dealbanske områder i FYROM og videre i Kosovo. Kampene udviklede sig i området omkringbyen Tetovo. Regeringen sendte en større styrke til området, der tog kampen op mod dealbanske styrker, der hævdede at tilhøre den Albanske Befrielses Hær, UCK12. Kampeneendte i august 2001 med en fredsaftale forhandlet af EU.13

2.1.3. Analyse af den historiske faktorRegionen Makedonien har haft en vigtig geo-strategisk betydning gennem tiden, idet denstat der kontrollerede regionen også kontrollerede en væsentlig del af det sydlige Balkan,herunder adgang til Middelhavet.

Det osmanniske riges fordrivelse fra Balkan skabte et tomrum, hvis udnyttelse kunneændre magtbalancen på Balkan. Reelt var der tre muligheder efter Balkankrigene:

1. Regionen Makedonien som selvstændig stat.2. Regionen Makedonien indlemmet i Serbien, Bulgarien eller Grækenland.3. Regionen Makedonien delt mellem ovennævnte stater.

Den første mulighed blev aldrig reel eftersom makedonerne ikke var en samlet nation ogoprørsstyrken var blevet slået under Ilienden.

Den anden mulighed ville ikke blive tilladt af stormagterne, specielt Østrig-Ungarn, derhavde forhindret Bulgariens underlæggelse af regionen Makedonien efter freden i 1878.

Den tredje mulighed var at dele regionen, hvorved hverken Grækenland, Serbien ellerBulgarien kunne udnytte regionen Makedoniens potentiale fuldt ud.

10 Det eksplosive Balkan, p. 75-78.11 EIU CP, p. 6-7.12 Benævnes også NLA – National Liberation Army.13 Sentinel, Internal Affairs, Macedonia, p. 6-8.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 10

Delingen blev en realitet, hvilket forklarer FYROM nuværende geografiske udstrækning,men forklarer samtidigt, at FYROM er en stat med et bevidst begrænset geo-strategiskpotentiale, der gør landet sårbart, hvilket er blevet demonstreret i forbindelse medhandelsembargoen mod Serbien og den græske handelsblokade mod landet.

Europæiske staters forhold til mindretal har - set i historisk perspektiv – ændret sigvæsentligt over tid.

I tiden efter 1. verdenskrig var forholdet mellem makedonere og albanere ”neutralt” somfølge af den serbiske totaldominans.

Efter 2. verdenskrig opfordrede Tito til udvikling af en makedonsk identitet. Efter 20 årunder Serbisk herredømme afstedkom dette udviklingen af en stærk makedonsk kultur.Fraværet af konflikt indtil slutningen af 1960´erne skal formodentlig søges i økonomiskfremgang og bevidst respekt for etniske forskelligheder. Krisen i slutningen af 1960erne,da etnisk albanske sympatidemonstrationer blev slået ned med vold, kan muligvisforklares ved mindretallets (albanernes) forberedelse til kamp om knappe goder set i lysetaf makedonernes stærkt opbyggede identitet. Altså en forventning om mindre tolerance framakedonernes side. Den regulerende faktor har været den jugoslaviske forbundsregering,der har legitimeret brugen af vold mod nationalisme. Med den begyndende opløsning afJugoslavien forsvandt også viljen til at bekæmpe nationalisme, hvorved den regulerendefaktor forvandt.

Ex-Jugoslaviens opløsning medførte, at republikken Makedonien blev tvunget til atoverveje sin fremtidige status.� Nationalistiske røster i Beograd omtalte Makedonien som ”Sydserbien”.� Bulgarerne havde under 2. verdenskrig indført et terrorregime og anerkender ikke

Makedonien som nation.� Grækenland anerkender ikke makedonere som nation og taler græsk, hvilket vil gøre

makedonerne til et mindretal, der vil skulle kæmpe for sine rettigheder.� Albanien var i opløsning efter, at landet havde været totalt lukket siden 2. verdenskrig.

Det bedste alternativ var således uafhængighed. Hermed var makedonerne i 1991 i ensituation, hvor de selv skulle håndtere det albanske mindretal i et Europa, hvor der varfokus på staters håndtering af mindretal. Økonomisk krise, krav om øget indflydelse fraden albansk sprogede del af befolkningen og en stærk makedonsk identitet blandt flertalletaf befolkningen, har sat landets regering på en svær prøve. Dette skal ses i lyset af, attidligere tiders kontante imødegåelse af mindretalsuroligheder ikke længere var mulig ogaccepteret i samme omfang som tidligere.Grundet uløste problemer mellem FYROMs makedonere og albanere, anses denhistoriske faktor for at være destabiliserende.

2.2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR

2.2.1. Beliggenhed, størrelse og form14

FYROM er et bjergrigt land, der ligger på Balkanhalvøen. Landet er omgivet afForbundsrepublikken Jugoslavien mod nord, Bulgarien mod øst, Grækenland mod syd ogAlbanien mod vest. Makedoniens areal er 25.713 km2 (Danmark 43.075 km2). FYROM

14 LIL, p. 3.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 11

måler gennemsnitligt 170 km i nord-syd gående retning og 215 km i øst-vest gåenderetning.

2.2.2. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje15

FYROM grænser op til følgende lande:� Forbundsrepublikken Jugoslavien 221 km� Bulgarien 148 km� Grækenland 228 km� Albanien 151 km

FYROM er omgivet af land og har historisk set været et transitland, der har forbundetGrækenland og Jugoslavien16.

2.2.3. Nøgleområder17

FYROMs industriproduktion er koncentreret omkring Skopje. Landets makedonskebefolkning bor primært omkring Skopje samt langs Vardarfloden i de nordlige og centraleegne. Skopjes indbyggertal er 563.000. Landets 6 aviser trykkes i Skopje. Det statsejedeRadiotelevizia Skopje er ligeledes placeret i hovedstaden. Der er universiteter i Skopje ogBitola (i den sydvestlige del af FYROM). Endvidere er der planlagt et privat albansksproget universitet i byen Tetovo. (170000 indbyggere og landets næststørste by). Landetsalbanere er primært bosat i den nordvestlige del af landet, hvor noget af landets bedstelandbrugsjord findes18. I tiden før krigene på Balkan var Ohrid-søen et yndet turistmål oghar gode forudsætninger for igen at blive det. Der ses tre nøgleområder i FYROM:� Området omkring Skopje og langs Vardarflodens nordlige forløb, som er det

makedonske centrum.� Området om byen Tetovo som er det albanske centrum.� Området om Ohridsøen, der kan blive et nøgleområde for turisme.

2.2.4. Klima og vejrFYROM har fastlandklima med varme og tørre somre. I dalene falder under 500 mm.nedbør, hvorfor kunstvanding er nødvendig.

2.2.5. Fremtrædende terrænelementer19

19.1 % af landets areal betegnes som fladt. I den nordvestlige del ligger bjergkæden SarPlanina og i syd bjergkæden Jablanica. Landet gennemskæres af floden Vardar, der flyderfra nordvest til sydøst.

2.2.6. Analyse af den fysisk geografiske faktorFYROMs placering gør landet til et bindeled mellem den nord- og sydlige del af Balkansamt mellem Sortehavet og Adriaterhavet. Nabolandene er i et vist omfang afhængige afsamarbejde med FYROM for at kunne anvende landet som transitland. Endvidere erFYROM afhængig af samarbejde med naboer for at kunne udskibe varer i Middelhavet.

FYROM er derfor sårbar overfor evt. begrænsninger i kommunikationen med omverdenen,hvorfor landet må søge gode relationer til nabolandene.

15 CIA, Factbook 2001: FYROM, p. 216 LIL, p. 23.17 LIL, p. 3-23.18 EIU CP, p. 16.19 EIU CP, p. 18.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 12

Ovenstående medfører, at FYROM har betydning for udvikling af handel i den sydlige delaf Balkan og tillige betydning for sikkerhed og stabilitet kvag den uro, der kan opstå, hvistransitmulighederne begrænses.Der er p.t. ikke konflikt omhandlende FYROMs territorium, hvorfor faktoren anses somværende stabiliserende.

2.3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR

2.3.1. Transport- og telekommunikationssystemer20

Vejnettet er bedst udbygget i nord-syd gående retning. Vejnettet i øst-vest gående retninger af ringe kvalitet, men en motorvej fra byen Kumanova i den nordlige del af landet tilBulgarien er under konstruktion.

Jernbanenettet består i hovedtræk af en forbindelse mellem Grækenland og Jugoslavien.En forbindelse til Bulgarien er under konstruktion som en del af forbedring af vejnettet fraSofija i Bulgarien til havnebyen Durrës i Albanien.

FYROM har i alt 16 lufthavne, heraf to der kan betegnes som internationale lufthavne ihhv. Skopje og ved Ohrid søen.

FYROM havde i 1998 456.980 telefonabonnenter svarende til 23 telefoner pr. 100indbyggere, 35.000 mobiltelefonabonnenter og 5000 internet abonnenter. Detmakedonske teleselskab har etableret internationale telefonforbindelser i løbet af1990erne. Envidere er der oprettet sattelitforbindelse til bl.a. Schweiz. Selskabet er i færdmed at oprette digitale omstillinger.

2.3.2. Systemernes militære, politiske og administrative aspekter� Militært aspekt.Antallet af ikke asfalterede veje kombineret med bjergrigt terræn medfører, at det kanvære svært af overvåge bevægelser i dele af landet.

� Politisk aspektUdbygning af den elektroniske infrastruktur vil forbedre statens evne til hurtigt at mødeborgerens behov, og vil således være medvirkende til at højne informationsniveauet ogvirke stabiliserende.

� Administrativt aspekt.Den ”elektroniske” infrastruktur vil få stor betydning, hvis FYROM får åbnet op forinvesteringer fra udlandet. Her tænkes på evnen til kommunikation mellem producent,distributører, modtagere, kunder mv. Sektoren vil p.t. kræve store investeringer for at nådet niveau, der vil blive krævet af en moderne handelspartner.

2.3.3. Systemernes udbygningsperspektiver21

I juni 1999 arrangerede EU en konference i Köln med deltagelse af bl.a.udenrigsministrene fra Balkanlandene, USA og Rusland samt repræsentanter fra enrække internationale organisationer. Konferencen blev arrangeret med det formål atetablere en stabilitetspagt for Sydøsteuropa, og drøfte økonomisk genopbygning ogudvikling. FYROM fik 180 mio. USD til gennemførelse af specifikke projekter. Projektetforløber langsomt grundet ustabilitet på Balkan, der skyldes uroen i Kosovo og FYROM. 20 EIU CP, p. 18-19.21 EIU CP, p. 13-14 og Sentinel, p. 2.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 13

En række tilsvarende projekter er blevet støttet med midler fra den europæiske bank forgenopbygning og udvikling, Verdensbanken og EU via organisationen PHARE22.

2.3.4. Analyse af den kommunikationsmæssige faktorÆndringerne i Østeuropa siden begyndelsen af 1990erne har medført, at nye mulighederfor kommunikation er opstået. Transport fra Sortehavet til Adriaterhavet via Bulgarien –FYROM og Albanien var begrænset før 1991, grundet de enkelte staters relationer tilSovjetunionen og vesten. Muligheden er nu til stede, men infrastrukturen skal udbyggesfør udviklingen kan komme i gang. Tillige kan nævnes, at FYROM herved får mulighed forudskibning af varer ikke alene i Thessaloniki, men også i den albanske havneby Durrës.Landet vil få et stort potentiale forærende, hvis de kommunikationsmæssige fordeleudnyttes, idet produktionen placeres der, hvor det er mest fordelagtigt.

Det kræver store økonomiske midler at udbygge infrastrukturen, hvilket ikke er til stede iFYROM grundet knapt 20 års økonomisk krise, hvorfor landet er afhængig af udenlandskeinvesteringer.

Det har vist sig problematisk at overvåge området i den nordvestlige del af landet mellemde albansk dominerede dele af FYROM og Kosovo. Det vurderes dog, at en varigfredsløsning vil mindske betydningen heraf, idet incitamentet til smugling må formodes atblive reduceret.

Økonomisk set er der tilsyneladende en vis vilje i EU til at støtte udbygningen afinfrastrukturen. Det kan dog ikke forventes, at projekterne iværksættes sålænge der erinterne stridigheder mellem albanere og makedonere. Derfor er en varig fredsløsning eren forudsætning for, at ovennævnte udbygning af infrastrukturen kan udnyttes som etpotentiale.Forventningen om støtte fra EU til udbygning af infrastrukturen gør, at faktoren vurderes atvære stabiliserende.

2.4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR

2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske opdeling23

Indbyggertal: Ca 2 millioner. 60 % bor i byer med specielt stor koncentration omkring byenSkopje.

2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger24

Etniske grupperinger:Makedonere: 65 %Albanere: 22 %Tyrkere: 4 %Vlachere: 4 %Sigøjnere: 3 %Øvrige: 2 %

Den albansk sprogede del af befolkningen hævder ret til at være et folk på lige fod medmakedonerne. I praksis udmyntes det i krav om:

22 (Poland, Hungary Assistance Reconstruction Economy).23 EIU CP, p. 15.24 LIL, p. 5.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 14

� At albansk gøres til officielt sprog. Albansk sprogede borgere kan kun henvende sig påalbansk til lokalforvaltningen i de kommuner og amter, hvor der er albansk flertal.Albansk anvendes ikke i parlamentet og centraladministrationen.

� At albanernes andel af politistyrken numerisk skal styrkes således, at den afspejler denetniske fordeling i landet. (På nuværende tidspunkt er der 5% albanere i politiet).

� Adgang til højere uddannelser. Albanere kan blive undervist på universitets niveau iSkopje, men kun på makedonsk, hvorfor de tidligere er blevet udannet i Pristina iKosovo. Den under historie nævnte krise omkring et universitet i Tetovo er ikke løst,idet albanerne ønsker et statsligt universitet og ikke et privat25.

Religiøse grupperinger26:Ortodokse kristne: 66 %Muslimer: 30 %Katolikker: 4 %

Den makedonske ortodokse kirke er den eneste religiøse institution, der er anerkendtifølge forfatningen, men er liberal overfor andre trosretninger, der gerne må opretteinstitutioner. Kirken har ikke blandet sig i de nuværende konflikter27.

2.4.3. Sundhed28

Sundhedssektoren er blevet forringet siden uafhængighedserklæringen i 1991. I 1980ernevar der garanti for lægebehandling og en omfattende sundhedssektor fandtes i landet. Derer stadig en omfattende sundhedssektor, men der er mangel på medicin. Lønnen blandtlæger er lavere end lønnen for tilsvarende stillinger i den private sektor, hvorfor færreuddanner sig.

2.4.4. Levestandard29

Nedgangen i levestandard har været drastisk i FYROM. De fleste lever under denlevestandard de havde i det tidligere Jugoslavien. Reallønsnedgangen har været på 32.5% siden 1990. I februar 2000 fik 12.4 % af arbejdsstyrken ikke deres løn til tiden.

2.4.5. Oplysning og uddannelse30

Grundskolen er gratis og obligatorisk for alle børn mellem 7 og 15 år. Efter grundskolenfølger en fireårig overbygning. Ifølge forfatningen har alle mindretal ret til at blive undervistpå deres modersmål i grundskolen. I løbet af 1980erne indførtes den politik, at der skulle30 elever til for at oprette en klasse med albansksproget undervisning i overbygningen.Det betød at kun 3,6 % albanere modtog undervisning i overbygningen. Endvidere er dermangel på lærere eftersom der ikke findes et albansksproget seminarium.31 Påuniversitetsniveau foregår uddannelsen på makedonsk. Mindretallene er garanteret 10 %af pladserne på universiteterne, men udnytter kun 2 %. Uddannelsessystemet har medført,at kun 6 % af befolkningen i FYROM er analfabeter.

2.4.6. Analyse af den sociologiske faktorMed baggrund i redegørelsen ses der to væsentlige faktorer, der gør forholdet mellemmakedonere og albanere problematisk.

25 EIU CP, p. 14, 16-17 og The Republic of Macedonia: Finding its way, p. 252.26 LIL, p. 5.27 The Republic of Macedonia: Finding its way, p. 257.28 EIU CP, p. 17.29 EIU CP, p. 26.30 LIL, p. 7.31 Macedonian minorities, p. 31-32.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 15

� De to befolkningsgrupper kan ikke forstå hinanden p.g.a. sproget.� Den væsentlige numeriske albansk sprogede andel af befolkningen udgør en

magtfaktor makedonerne ikke kan sidde overhørig, hvilket giver albanerne mulighed forat fremsætte krav en mindre etnisk gruppe normalt ikke ville kunne fremføre.

Makedonsk er det officielle sprog i Makedonien. De etniske albanere hævder, at dettegiver dem begrænsninger i forhold til makedonerne. Der ses tre muligheder for, at denalbansk sprogede del af befolkningen kan reducere disse begrænsninger:

1. At lære makedonsk. Denne mulighed vil tage tid og kræve store ressourcer i form afuddannelse. Dele af befolkningen vil ikke kunne lære det. Endvidere vil det blive setsom makedonsk diktatur med tab af den albanske kultur til følge.

2. At få ændret forfatningen, således at albansk bliver officielt sprog på lige fod medmakedonsk, hvorved uddannelsesinstitutioner m.v. bliver tvunget til at uddanne påalbansk. Dette vil sandsynligvis medføre øget indflydelse i den offentlige sektor m.v.

3. At løsrive sig og evt. slutte sig sammen med de øvrige albanere i regionen. Detteses ikke p.t. som en realistisk mulighed, idet det forventeligt vil få omverdenen til atse albanerne som aggressorer i ønsket om et Storalbanien. Derved begrænsesmulighederne for økonomisk støtte i den nærmeste fremtid, idet de diplomatiskeforhandlinger må formodes at rette sig mod opretholdelsen af de nuværendegrænser, da en anerkendelse ville være en indirekte opfordring til mindretal i andrelande om at gøre det samme.

Sammenholdes den nuværende situation i Makedonien med de ovenstående tremuligheder er det tilsyneladenede den første, der er den fremherskende. Den tvinger dealbanere, der ønsker indflydelse til at lære makedonsk. Albanerne ønsker, at forfatningenændres, således at albansk bliver officielt sprog (mulighed 2), men makedonerne hævdersom svar på dette, at albanerne på sigt vil søge uafhængighed (mulighed 3). Det sidstemener makedonerne at kunne dokumentere ved hjælp af historien, hvor der er eksemplerpå demonstrationer, optøjer, støtte til kosovoalbanerne under kosovokrisen og de netopafsluttede væbnede kampe omkring Tetovo.

Ovenstående peger i retning af, at den makedonske regering aktivt behøver atimødekomme de albanske krav, hvis ikke landet skal befinde sig i konstant konflikt.Albanerne vil gradvist blive mere modtagelige for nationalisme, hvis deres krav ikkeimødekommes – bl.a. set i lyset af den faldende leve og sundhedsstandard - og væbnedekonflikter vil opstå hyppigere. De fundamentale krav der stilles af albanere pegerendvidere i retning af, at FYROM bliver tvunget til at opgive den nuværendenationalstatstanke og indføre en multietnisk stat, hvor makedonere og albanere har ligerettigheder. Det skal da heller ikke udelades, at en evt. ny forfatning, der tilgodeser dealbanske krav på sigt, ikke medfører et albansk uafhængighedskrav, hvis situationen visersig gunstig.

Hvis overgangen til en multietnisk stat er uundgåelig, hvad er da grunden til at dette ikkeblev gennemført i forbindelse med, at landet erklærede sig uafhængigt? Svaret herpå skalmuligvis søges i den historiske udvikling. Jf. afsnittet om den historiske faktor harmakedonerne siden 1945 udviklet en stærk makedonsk identitet. Hvis regeringen i 1991havde tilbudt de etniske albanere de frihedsrettigheder, der nu forhandles om, havde enborgerkrig måske været uundgåelig jf. ovenstående reaktion fra makedonerne på dealbanske krav. Det peger på, at FYROM har måttet tilgodese flertallet i forbindelse medoprettelsen af FYROM og oprette det makedonske folks nationalstat, men er tvunget til

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 16

gradvist at opgive nationalstaten og bevæge sig i retning af en multietnisk flersproglig stat,hvis statens interne sikkerhed på sigt skal opnås. Som tidligere nævnt under denhistoriske faktor er der opnået et kompromis omkring det albansk sprogede universitetet iTetovo. Mindretallene er garanteret 10 % af pladserne på de makedonske universiteter.Der er mulighed for undervisning i grundskolen på eget sprog. Endvidere er det muligt atbenytte eget sprog ved henvendelse til de lokale myndigheder, hvor minoritetsgruppen er iflertal. Den makedonske regering har altså kommet albanerne i møde på en rækkepunkter. Dette kan være medvirkende til at forklare fraværet af krig indtil 2001. Dog erudviklingen mod lige rettigheder ikke gået hurtigt nok set fra et albansk synspunkt, hvorforen gunstig lejlighed efter Kosovo krisen er blevet udnyttet.Faktoren vurderes at være destabiliserende.

2.5. DEN ØKONOMISKE FAKTOR

2.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcerLandbruget består hovedsageligt af små familiebrug.32 FYROM har potentiale for landbruggenerelt, med mulighed for at blive selvforsynende og eksporterende inden for visselandbrugsvarer33. Landbruget er præget af ældre produktionsmidler.

2.5.2. Energiproduktion og ressourcerFYROM har store forekomster af brunkul34, der benyttes i de kulfyrede kraftvarmeværker,men al olie må importeres. FYROM er stort set selvforsynende med elektricitet35.Størstedelen produceres på brunkulsfyrede kraftvarmeværker og resten påvandkraftværker. I 1997 indgik FYROM kontrakt med et kinesisk selskab om bygning af endæmning på Treska floden som basis for det største vandkraftværk på Balkan.Der ligger et potentiale til at eksportere elektricitet til de omkringliggende lande36.

2.5.3. Råmaterialer til industrienFYROM råder over råmaterialer så som jernmalm, kobber, bly, krom, zink, tobak, bomuld,træ og råvarer til fødevareproduktion37. Disse råstoffer går primært til de største dele afindustrien.

2.5.4. IndustriproduktionenHovedparten af FYROMs industriapparat er forældet og nedslidt38.I 1996 begyndte produktionen igen at være for opadgående, men januar - maj 2001 viseret fald i produktionen på 7,2%39, hvilket bl.a. tilskrives ustabiliteten i området, der harmedført tilbageholdenhed hos udenlandske investorer.Antallet af turistovernatninger er faldet næsten 50% fra 1987. Turistfaciliteterne er af ældredato og skal renoveres før FYROM igen bliver et eftertragtet turistmål40.

32 Ofte ikke større en et par hektar. EIU CP, p. 16.33 EIU CP, p. 27.34 LIL, p. 21.35 I 1999 6,8 GWT. Kraftvarmeværkerne producere ca. 5,5 GWT og vandkraft ca. 1,3 GWH. EIU CP, p. 20.36 EIU CP, p. 20.37 LIL, p. 21, CIA og EIU CP, p. 18.38 Der er dog på visse industriområder igangsat en modernisering.39 EIU CR, p. 10.40 EIU CP, p. 45.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 17

2.5.5. HandelKrisen har fået indenrigshandlen i 2001 til at stagnere og tildels falde, bl.a. pga.manglende lønudbetalinger.41 Herudover kan en nylig indført beskatning have medført, atvisse handelsmarkeder overføres delvist til det grå marked.FYROMs samhandel blev kraftigt ramt da Jugoslavien kollapsede, men begyndendestabilisering i 1998 og adgang til EU medførte en forøget handel.Regeringen devaluerede denaren med 16% i 1997, i et forsøg på at øge eksporten, menkonflikten i Kosovo og stigende import, overskyggede effekten med forøget underskud påhandelsbalancen til følge. Handelsbalancen fremgår af tabel 2 i bilag 2. Såfremt dennuværende krise afhjælpes, menes underskuddet at kunne mindskes42.FYROMs væsentligste handelspartner fremgår af tabel 3 og 4 i bilag 243.

2.5.6. ArbejdskraftAntallet af personer i arbejde opgives til 303669 personer for april 200144. Det er ennedgang på 40,1% siden 199045. IMF anslår46, at kun 53 procent af befolkningen i denarbejdsdygtige alder, menes at være part i selve arbejdsstyrken og af denne arbejdsstyrkevar ca. 32,4 procent arbejdsløse i 1999.Arbejdsløsheden har store sociale konsekvenser, idet den er uforholdsvis højere hosetniske albanere. Mange overlever kun pga. det grå marked og familiehjælp47.

2.5.7. Økonomisk strukturI 1996 påbegyndte FYROM en omstilling til markedsøkonomi, hvilket betød en yderligereforringelse af økonomien. Fra 1999 så man de første spæde tegn på en bedring aføkonomien, og dette har stort set holdt sig til slutningen af 200048.FYROM har til dato modtaget lån fra verdensbanken på totalt 500 mio. USD49 og dentotale udenlandsgæld estimeres til 1,6 mia. USD i 1999 50. Størstedelen pga.støtteprogrammer, der anses som nødvendige.

2.5.8. Finans- og valutapolitikI 1994 påbegyndte FYROM en privatiseringsproces, der dog tildels er gået i stå pga.krisen. Kun få udenlandske firmaer tør investere i FYROM.BNI steg i perioden 1996 - 2000 med ca. 11,0%51, men forventes ikke at øges i 200152.Inflationen var i 1999 på –0,2%, men steg i 2000 til 10,6%53.Statsbudgettet balancerede rimeligt i perioden 1996 – 1998, hvorefter der har værettendens til underskud54.Det anslås at det ”grå marked”, udgør op til 80 procent af national produktet.55 Dettemedfører at staten går glip af store indtægter, men er til gengæld medvirkende til atarbejdsløse og dårligt stillede kan sikres overlevelse.

41 I april 2001 fik 27,1% af de ansatte ikke løn grundet likviditetsproblemer i selskaberne.42 CW ”Economy” p. 1-3.43 EIU CR, p. 33.44 EIU CR, p. 25.45 EIU CR, p. 26.46 Baseret på undersøgelsesdata fra den makedonske regering. CW Economy.47 EIU CP, p. 26.48 EIU CR, p. 6.49 WB.50 WB.51 Se tabel 1 i bilag 2.52 EIU CP.53 EIU CR, p. 13.54 EIU CP, p. 39.55 Sentinel ”Main Economic Indicators”.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 18

FYROM arvede hyperinflation fra det tidligere Jugoslavien, men med en meget stramfinanspolitik, kom økonomien under kontrol.56

2.5.9. Analyse af den økonomiske faktorFYROM er i besiddelse af de kvaliteter der skal til for at kunne skabe en rentabellandbrugssektor med mulighed for eksport på visse områder. Dette kræver dog atlandbruget reformeres/moderniseres omfattende.Også inden for industrien, turisme og energiproduktion, er der et potentiale. FYROM hartildels råmaterialerne (uden at være selvforsynende) og arbejdsstyrken til rådighed, menen modernisering af produktionsapparatet er nødvendigt. En forudsætningen herfor erstabilitet inden for grænserne, således at FYROM bliver et attraktivt investeringsområdefor udenlandske investorer.Med udbygning af vandkraftværkerne tvinges el-produktionen væk fra de dyrerebrunkulsværker, men dette er også med til at gøre el-produktionen mere sårbar og kan itørkeperioder medføre el-import og stigende priser. På den anden side ses der ogsåpotentiale til el-eksport og medfølgende indtægter.Den store arbejdsløshed skyldes dels den omfangsrige privatisering og dels forsøget på atstrømline den offentlige sektor. Mange tvinges til at arbejde på ”det grå marked”, hvilketikke øger den statslig indkomst. Den nedadgående økonomiske situation forventes atbidrage yderligere til øget arbejdsløshed stigende utilfredshed og styrkelse af det gråmarked.Generelt kan siges at trods den ”ex-jugoslaviske arv” og trods de kriser og uroligheder, derhar præget regionen, har FYROM vist vilje til at rejse sig økonomisk bl.a. ved at nedbringeinflationen og stabilisere statsbudgettet.På baggrund af dette, er det på kort sigt økonomisk støtte fra det internationale samfund,der er altafgørende. Dette forudsætter dog, at regeringen er istand til at sikre stabiletilstande i landet. Det er overvejende sandsynligt, at den stagnation og på flere områdernedgang der er set i FYROMs økonomi, skyldes den nuværende krise. Løses krisen ikke,er der begrænset forhåbninger om fremgang.Den nuværende økonomiske situation ses som en destabiliserende faktor, dels på grundaf den økonomiske reform og hvordan den opleves af befolkningen og fordi der ikkekommer støtte udefra pga. krisen. Hvis der tilføres økonomiske midler og reformerne fårlov at virke efter hensigten, med faldende arbejdsløshed og højere levestandard til følge,vil den økonomiske faktor sandsynligvis virke stabiliserende.

2.6. DEN MILITÆRE FAKTOR

2.6.1. Oppgaver og konsepter for de væpnede styrkerFYROM’s forsvarsstrategi er defensiv, ment å beskytte republikkens uavhengighet ogterritorium57. For at republikken skal ha mulighet for effektivt å kunne hevde egensuverenitet ønsker FYROM å innlemmes i NATO ved neste utvidelse av alliansen58.

2.6.2. Kommandoforhold og relasjon til det politiske nivåFYROM’s forsvar (ARM)59 ble opprettet i 1992. Landets president er øveste sjef for devæpnede styrker, men ledelsen utøves gjennom forsvarsdepartementet, hvor ogsåforsvarets generalstab inngår. De militære styrker er kommandomessig direkte underlagtgeneralstaben.

56 Inflationen blev bragt ned fra 121,8% i 1994 til ca. tre procent i 1996. LIL.57 MORM.58 MORM.59 The Armed Forces of the Republic of Macedonia.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 19

2.6.3. Størrelse og organisasjonARM består av ca 16 000 mann60. Alle menn mellom 17 og 55 år har alminnelig verneplikt.

Forsvaret er for tiden organisert etter følgende modell61:

1st Army Corps 2nd Army Corps 3rd Army Corps Air Force andAir Defence

Independent Unitsand Commands

Chief of General Staff

Minister of Defense

Commander-in-Chief

Styrkene deles inn i tre kategorier: A, B og C.A-styrkene er i fredstid bemannet med 80 prosent av krigsoppsetningen, B-styrkene med30 prosent og C-styrkene med mindre enn 10 prosent.Republikkens forsvar er under omstrukturering. Denne har som mål å tilpasse forsvaret tilNATOs prinsipper og standarder, og NATO-operabilitet er satt i høysetet. Hele den nyeorganisasjonen er forventet å være ferdig etablert innen utgangen av 200362.Forsvarsbudsjettet for 2000 var på USD 76.257.000. Dette utgjorde 2.17% av BNP.

2.6.4. Utdanningsmessige, materiellmessige og logistiske forholdFYROMs militære styrker utdannes på alle nivå. Offiserer utdannes bl.a. innen lederskap,kommandoplasstjeneste, stabstjeneste, forskning og utvikling m.m. Både makedonere ogalbanere avtjener verneplikt, men albanerne mener de er underrepresentert ioffiserskorpset63.Materiellmessig er forsvaret i stor grad bygget opp rundt materielldonasjoner fra andrenasjoner. De viktigste bidragsnasjonene er USA, Tyskland, Italien, Bulgarien og Ukraine64.Logistisk sett er ikke landet selvforsynt, og landet har dårlig infrastruktur med tanke påetterforsyning av styrker. Den siste tids krigføring mot albansk gerilja65 har tæret så hardtpå landets ammunisjonsreserver, at landet neppe kan stå i mot et eventuelt angrep pånasjonen i mer enn få timer66.Makedoniens topografi med store fjellområder virker kanaliserende, og vanskeliggjørmanøverkrigføring i store deler av landet.

2.6.5. Utenlandske styrker i FYROMDen internasjonale FN og NATO-ledede operasjon i Kosovo har siden 1999 benyttetMakedonien som logistisk base67. Blant de slaviske makedonerne var det en oppfatning avat NATO hadde valgt albansk side i krigføringen i Kosovo, og mange var derfor i mot atNATO etablerte en base i landet68.I juni 2001 aksepterte FYROM å ta i mot 3500 NATO-soldater i forbindelse med

60 LIL, p. 18.61 MORM.62 Sentinel, Army Macedonia p. 2.63 LIL, p. 19.64 Sentinel, Army, Macedonia p. 2.65 UCK – Den Albanske frigjøringsarmeen.66 EIU CR, p. 19.67 EIU CR, p. 24.68 EIU CR, p. 17.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 20

”Operation Essential Harvest”. De fleste av disse har nå returnert, men NATO vil fortsattha ca 1000 soldater igjen i FYROM i forbindelse med ”Operation Amber Fox”. (Behandlesnærmere under pkt 2.8.7 – Forholdet til NATO)

2.6.6. Analyse av den militære faktorPå grunn av foreldet materiell, et forsvar under omlegging og få krigsreserver, vurderesikke FYROM som en militær maktfaktor i regionen i dag. Den tidligere krigføringen motUCK har tæret på lagerbeholdningene av ammunisjon, og forsvaret har for tiden ikke nokmateriell til å kunne stå i mot en eventuell angriper i mer enn få timer. Landets forsvar harderfor også begrensede muligheter til å kunne svare effektivt på en intern geriljakrig –også på grunn av landets topografi, som i stor grad favoriserer geriljakrigføring. Materielldonasjonene fra land som USA, Bulgarien, Ukraine med flere anses primært å ha hatt somhensikt å demonstrere at det internasjonale samfunn anerkjenner staten FYROM, og atdet støtter republikken i dens forsøk på å holde landet utenfor konflikter. FYROM’s forsvarer fortsatt avhengig av våpenstøtte utenfra. Dette er også med på å begrense landetshandlemåter i forhold til de etniske albanerne. Våpenstøtten anses derfor som enstabiliserende faktor, spesielt med tanke på en ytre aggressor.Nærværet av NATO i forbindelse med deres logistikkbase i Skopje-regionen ses på somsvakt destabiliserende, da de etniske makedonerne mener at NATO har valgt albanernesside i konflikten. NATO’s nærvær i forbindelse med ”Operation Essential Harvest” anses åha hatt en stabiliserende effekt, bl.a. fordi en del albanere har vist vilje til å følgefredsavtalen ved å levere inn sine våpen, til tross for at initiativet til operasjonen kom fra demakedonske myndighetene.

2.7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR

2.7.1. Nationale interesser og målsætninger69

FYROM ser det som en forudsætning for intern stabilitet, at opretholde et godt forhold tilnabolandene.FYROM er orienteret mod vesten med vestligt demokrati og markedsøkonomi somforbillede.FYROM ønsker at skabe økonomisk fremgang og øget levestandard, men forventer støttefra vesten hertil70.På sigt ønskes medlemskab af EU og NATO.

2.7.2. National holdning og selvopfattelseDe etniske makedonere:Etniske makedonere ser FYROM som deres nationalstat, men er liberale over forminoriteter, hvilket afspejles i forordet til forfatningen. Den generelle holdning til de etniskealbanere er, at de enten ønsker et Storalbanien eller vil løsrive sig og skabe enselvstændig national stat.Etniske makedonere er begyndt at udvikle mistro til vesten71, idet de ser NATOstilstedeværelse dels som en indblanding i en suveræn stats affærer og dels som en hjælptil dem der har forårsaget problemet.

69 MGHP.70 EIU CR, p. 20.71 EIU CR, p. 3.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 21

Etniske albanere72:De etniske albanere betragter sig selv som undertrykte og diskriminerede og beskylderregeringen for at snyde med bl.a. folketællingerne. Oveni påstås at der nægtes etniskealbanere makedonsk borgerskab således at de etniske albanere holdes nede. De etniskealbanere har udtrykt frygt for, at de står svagt når UCK er ”afvæbnet” og NATO er rykketud, hvilket regeringen vil udnytte.

2.7.3. Forfatning og fredsaftale 73

De ændringer der bl.a. indgår i fredsaftalen er, at:� Forordet ændres fra ”makedonernes nationalstat” til ”borgerne i den makedonske

republik” uden at referere til bestemte etniske grupper.� Det albanske sprog skal have begrænset officiel status på lige fod med makedonsk.� Politistyrken skal afspejle befolkningens etniske sammensætning. D.v.s. ca. 25%

etniske albanere.� Islam sidestilles med den makedonske ortodokse kirke.� Regeringen skal støtte undervisning i sprog der tales af mindst 20% af befolkningen.� Der indføres øget administrativ decentralisering.

2.7.4. Regering og administrationFYROM er et parlamentarisk demokrati. Statsoverhovedt er republikkens præsident, somvælges for en femårig periode. Præsidenten er øverstkommanderende for de væbnedestyrker, men har derudover kun lidt formel magt. Den lovgivende magt udøves afparlamentet ”Sobranje”, der har 120 medlemmer.74

Ved valget i 1998 gik regeringsmagten til en konservativ koalition ledet af nationalistpartietVMRO-DPMNE75. Ny præsident blev L. Georgievski (VMRO-DPMNE).Koalition består af tre partier; det slavisk dominerede VMRO-DPMNE, det demokratiskealternativ DA og det albansk dominerede Demokratiske Parti for Albanere DPA.Nuværende regeringsleder hedder Boris Trajkovski (VMRO-DPMNE)76.FYROM arvede et decentraliseret administrativt system, der op til fredsaftalen har væretforsøgt ændret til en mere central administration77.

2.7.5. Politiske partier og interessegrupperDen politiske situation i Makedonien er præget af spændinger, der fortrinsvis bygger påetniske forskelle.Der er over 50 partier i FYROM. Selvom partipolitiken er mere eller mindre etnisk delt, eringen af de to største etniske grupper udelukkende bundet til et bestemt parti. VMRO-DPMNE ledet af Georgievski, der tidligere var kendt for sin stærke nationalistiske retorik78,blev op til sidste valg mere afdæmpet i sine holdninger. Partiet har dog tabt popularitetgrundet de indførte økonomiske reformer79.DA partiet ledet af V. Tupurkovski forsøger at appellere på tværs af etniske grænser oganses som det svageste led i koalitionen80.Det største oppositionsparti, SDSM ledet af B. Crenkovski, er efter det tabte valg i 1998blevet mere nationalistisk81.

72 EIU CP og EIU CR.73 BBC.74 LIL, p. 13.75 Den Interne Makedonske Revolutionære Organisation.76 EIU CP, p. 11.77 EIU CP, p. 27.78 EIU CP, p. 11.79 EIU CP, p. 10 –12.80 EIU CP, p. 10.81 EIU CP, p. 9.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 22

DPA, ledet af A. Xhaferi, er fortaler for de etniske albaneres rettigheder og en bi-nationalstat, hvor de etniske albanere skal have næsten ubegrænset selvstændighed82.

2.7.6. StabilitetGrundet upopulære økonomiske reformer og den etniske uro står præsidenten ogregeringen svagt. Det forudses at valget i februar 2002 kan rykke frem og medføre at denetnisk blandede regering falder83.Der har gennem tiden været gjort forskellige indenrigspolitiske tiltag for at bevare denskrøbelige fred mellem de to største etniske grupper84.Trods at de slaviske makedonere er ortodokse kristne og hovedparten af de etniskealbanere er muslimer, ses der ingen religiøse stridigheder.

2.7.7. Analyse af den indenrigspolitiske faktorDen faktor der i øjeblikket dominerer indenrigspolitikken er spændingerne mellem etniskealbanere og etniske makedonere eller måske rettere de etniske albaneres utilfredshedmed, som de siger, ikke at blive behandlet på lige vilkår med de etniske makedonere.En af grundende til at den ulmende uro ikke har manifesteret sig kraftigere på et tidligeretidspunkt er, at der siden dannelsen af den makedonske republik, er blevet givetindrømmelser til det etniske albanske mindretal. De siddende regeringer har måtte findeen balancegang mellem på den ene side at give indrømmelser overfor det albanskemindretal og på den anden side ikke at give for mange, for ikke at støde de slaviskemakedoneres nationalfølelse.Dette tyder på at regeringerne har været klar over, at uden stabilitet i landet, bliver ingeneller meget få af de nationale mål opfyldt qua det faktum at ingen vil indlade sig påpolitiske eller økonomiske relationer i et land, der er et potentielt brændpunkt. Omvendt erder både mulighed for opfyldelse af nationale mål og en substantiel støtte fra detinternationale samfund såfremt der vises vilje til stabilitet og fred.Det makedonske politiske system er som angivet, ikke præget af stringente etniskegrupperinger, og blandinger inden for partierne ses. Den regeringskoalition der har regeretsiden 1998, kan måske være garant for, at ingen af parterne får overvægt i politiskespørgsmål, idet begge grupper er repræsenteret, men den sidder for øjeblikket svagt. Enaf farerne ved at koalitionsregeringen kollapser på nuværende tidspunkter er, atalternativet kan være en stærk nationalistisk slavisk regering, der kan puste kraftigt tilnationalitetsfølelsen og derigennem opildne til uroligheder.Den indgåede fredsaftale giver de indrømmelser som albanerne ønsker. Det der så stårtilbage er, om de også bliver implementeret og efterlevet i praksis. Hvis albanerne føler atdet kun er retorik fra de etniske makedoners side, vil den stabilitet som fredsplanen kangive krakelere, og kampene vil med alt sandsynlighed blusse op igen.De elementer der indgår i fredsplanen, ses ikke som værende indrømmelser der de factofratager den etniske makedoner levestandard, arbejdspladser eller indflydelse. Det deetniske makedonere kan blive ramt på er nationalitetsfølelsen. Hvorfor skal det kunnebetale sig uprovokeret at starte en væbnet konflikt for at få flere og flere fordele imakedoneres ”retmæssige” stat? Og hvorfor hjælper vesten, i form af NATO, den gruppeder har startet urolighederne?Den indgåede fredsaftale ses for nuværende at have en svagt stabiliserende effekt,hvorimod hele den indenrigspolitiske faktor overordnet må betegnes som destabiliserende.

82 EIU CP, p.12.83 EIU CR, p. 17.84 EIU CP, p. 5 og LIL, p. 19.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 23

2.8. DEN UTENRIKSPOLITISKE FAKTOR85

FYROMs hovedmål innen utenrikspolitikken er å utvikle et godt forhold til sine nabostater,dernest å oppnå medlemsskap i EU og NATO.

2.8.1. Forholdet til AlbanienEtter at Albanien og FYROM signerte avtale om fri transport av varer mellomlandegrensene har forholdet landene i mellom gradvis blitt preget av samarbeid. Demakedonske albanerne ser også ut til å ha forlatt tanken om et stort albansk ”broderskap”.

2.8.2. Forholdet til GrekenlandEtter at Grekenland stoppet embargoen mot FYROM har forholdet de to landene i mellomblitt stadig bedre. I 1999 signerte landene en avtale om forsvarssamarbeid, og landene harinngått handelsmessige avtaler.

2.8.3. Forholdet til Jugoslavien (FRY)Jugoslavien anerkjente FYROM i april 1996. Dette gjorde de fordi EU hadde satt det sombetingelse for at unionens forhold til Jugoslavien skulle kunne normaliseres. Handelenmed Jugoslavien er god, men Beograd krever høye skatter og avgifter. Forholdet mellomFYROM og Jugoslavien ble betraktelig bedre etter Milosevic’s fall.

2.8.4. Forholdet til BulgarienBulgarien var det første landet som anerkjente FYROM som egen stat. Til tross for dettevar forholdet til Bulgarien lenge anstrengt, idet Bulgarien anså Makedonien som enhistorisk del av Bulgarien. Likevel utviklet forholdet seg til det bedre, og i 1999 donerteBulgarien både tanks og artillerivåpen til FYROM. Bulgarien har også tilbudt detmakedonske forsvar støtte i deres kamp mot albansk gerilja. Dette medførte internasjonalbekymring fordi man fryktet at det også ville innebære støtte av militære styrker.

2.8.5. Forholdet til TyrkietTyrkiet var det første landet som anerkjente Makedonien under deres konstitusjonellenavn86. Under den greske embargoen av FYROM blomstret handelen og turisttrafikkenmellom FYROM og Tyrkiet opp.

2.8.6. Forholdet til EUForholdet til EU er et av FYROMS hovedsatsingsområder, og republikken har erklært at deønsker fullt EU medlemsskap i løpet av perioden 2007-2010.FYROM fikk i foråret 2001 en stabiliserings- og assosiasjonsavtale med EU. EU vedtokblant annet å bevilge landet totalt 92mio € i forbindelse med CARDS-programmet87.EU har engasjert seg sterkt for stabilitet i regionen. Organisasjonen har blant annet lovetFYROM økonomiske bidrag når fredsavtalen mellom den makedonske regjeringen ogUCK er underskrevet og implementert88.

2.8.7. Forholdet til NATOAllerede i 1993 vedtok parlamentet å søke medlemsskap i NATO, og i november 1995 blelandet PfP-medlem. FYROM har også kommet med på NATO’s Membership Action Plan(MAP)89.NATO anser stabilitet i FYROM som svært viktig for stabilitet og fred i hele Balkan. DenNATO-ledede operasjonen i Kosovo er dessuten avhengig av at forsyningslinjene i 85 Der ikke annet er oppgitt er opplysningene hentet fra Sentinel – External Affairs, Macedonia p. 1 – 12.86 The Republic of Macedonia.87 The Community Assistance for Reconstruction, Developement and Stabilisation Programme.88 The EU & South Eastern Europe, 3 sept 2001.89 NATO fact sheets.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 24

Makedonien holdes åpne90.NATO har vært delaktig i fredssamtalene og vedtok, etter forespørsel fra FYROM’spresident, den 20 juni d.å. å sende tropper til FYROM for å avvæpne albansk gerilja91. Iforbindelse med denne operasjonen sa FYROM seg villig til å ta i mot 3500 NATO soldateri perioden 27. august – 27. september 200192. Den 26. september inngikk NATO en avtalemed FYROM om å sende ca. 1000 soldater med oppgave å beskytte EU- og OSCE-utsendinger, som er til stede i landet for å overvåke implementeringen av fredsavtalen93.

2.8.8. Analyse av den utenrikspolitiske faktorFYROM anses ikke å utgjøre noen vesentlig utenrikspolitisk maktfaktor, men landetsplassering på Balkan gjør staten til en viktig faktor med tanke på fred og stabilitet iregionen.Som en ung stat har FYROM støtt på enkelte problemer. Blant annet opplevde statenproblemer med Grekenland og Bulgarien. Disse statene har senere vist seg å bli en avFYROMs støttespillere, både som handelspartnere og som bidragsytere til FYROMsforsvar. Likevel vil det være naturlig for nabostatene å monitorere situasjonen i FYROMnøye, da det er lite ønskelig med en krig tett opp til egne grenser. Enkelte analyser pekerpå at det vil være en fare for at Bulgarien eller Grekenland vil se seg nødt til å intervenereFYROM for å opprette er buffersone mot egne grenser dersom det skulle bryte ut krig iFYROM94. Vi anser sannsynligheten for liten, at de ville gjøre det uten mandat fra FN ellerNATO. Grekenland er NATO-medlem, og Bulgarien kan ikke gjøre det fordi de aspirerer tilmedlemsskap i alliansen.Albanien vurderes ikke å utgjøre noen trussel mot Makedonien, og den såkalte drømmenom et nytt Storalbanien er ikke lenger levende.Forholdet til Jugoslavien er mer uavklart. Situasjonen har bedret seg etter Milosevic’ fall,men situasjonen i Jugoslavien er fortsatt ustabil. FYROM ønsker ikke at en eventuell uro iJugoslavien skal spres til Makedonien, og vil sannsynligvis forsøke med alle midler å holdeuroen vekk, samtidig som de forsøker å opprettholde et godt forhold til Jugoslavien.FYROMs viktigste utenrikspolitiske mål er å bli tilsluttet EU og NATO. Gjennomfredsforhandlingene mellom de makedonske myndigheter og UCK har EU lagt stort presspå nasjonalforsamlingen for å få den til å godkjenne fredsavtalen. Forholdet til EU ogNATO vurderes derfor på kort sikt å ha en stabiliserende effekt. På lang sikt vurderes detdog å være en risiko for at de etniske gruppene føler EU og NATO’s innblanding i innternebeslutninger som så stor at det vil virke destabiliserende.Til tross for etnisk makedonsk motvilje har FYROM tillatt at NATO benytter landet somlogistikkbase for etterforsyning av styrker i Kosovo. Så lenge nasjonen aspirerer motmedlemsskap i alliansen ville det være uklokt å nekte NATO denne basen. Dersomstridighetene igjen blusser opp i landet vil sannsynligvis NATO (via FN-mandat) utplassereytterlige styrker i FYROM. Dette kan føre til økt misnøye blant makedonske innbyggere,men det er likevel ikke sannsynlig at landets myndigheter vil oppgi sine ambisjoner omNATO medlemsskap, spesielt på grunn av den sikkerhetspolitiske tryggheten etmedlemsskap vil gi.Selv om FYROM har som målsetting å bli snarlig opptatt som medlem av både NATO ogEU, anses muligheten for opptagelse innenfor en ti-års horisont som liten.

90 EIU CR, p. 8.91 NATO fact sheets.92 NATO fact sheets innhentet 2 sept 2001.93 ”Operation Amber Fox” – http://www.nato.int/fyrom/tff/home.htm.94 Sentinel – External affairs, Macedonia, p. 5.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 25

KAPITEL 3

3.1. SAMMENFATNING AF ANALYSEREfter afslutningen af den væbnede konflikt mellem regeringsstyrker og enheder fra UCK,står FYROM i oktober 2001 overfor sin største udfordring siden landet erklærede siguafhængigt i efteråret 1991. Landets nationale målsætning er medlemskab af EU ogNATO, og det er i den kommende periode, at landet skal demonstrere, at det er i stand tilat etablere og opretholde stabilitet.

FYROM må på nuværende tidspunkt betegnes som værende ustabilt primært grundet densociologiske og den indenrigspolitiske faktor. Analysen af de to faktorer peger i retning af,at både albanere og makedonere har en stærk identitet og det særlige forhold, at detalbanske mindretal udgør en tredjedel af landets befolkning på 2 mio. indbyggere, harafstedkommet et albansk krav om medindflydelse på lige vilkår med makedonerne.Albanerne lever ikke på sultegrænsen, de er repræsenteret i regeringen og borgerne kanhenvende sig på albansk i de kommuner, hvor flertallet er albansk talende. Det er envurderingssag, om man kan tale om, at albanerne er undertrykte, men det kankonstateres, at de har fremtvunget en situation, der p.t. tvinger FYROM til at opgive tankenom det makedonske folks nationalstat og i stedet etablere en multietnisk stat, hvormakedonere og albanere har lige rettigheder, herunder indførelse af albansk som officieltsprog. Den etniske makedonske befolkning, der endelig efter mange år er blevet herre ieget hus, skal acceptere øget albansk indflydelse. Dette kræver en holdningsændring oghelhjertet indsats fra de makedonske beslutningstageres side. Det er viljen hertil, der eromdrejningspunktet i den kommende udvikling. Albanerne har nået deres foreløbige mål,nemlig, at få ændret forfatningen. Makedonerne derimod føler sig trængte. Demakedonske beslutningstagere kan til enhver tid opildne til yderligere makedonsknationalisme under henvisning til, at albanerne tidligere har fået indrømmelser, men at detydeligvis alligevel ønsker krig, forventeligt vil løsrive sig så snart landet igen er kommet påfode o.s.v. En ændret forfatning vil ikke umiddelbart få de to parter til at forstå hinanden.Sproget i sig selv er jo som bekendt en hindring, men resultater ved fælles anstrengelserkan være en måde at opnå den gensidige respekt, der er afgørende for at landet atteropnår stabilitet.

EU, NATO og nabolandene har i denne forbindelse en væsentlig rolle at spille. Både EUog NATO har allerede involveret sig og lagt prestige i at genoprette stabiliteten.Nabolandene og Tyrkiet vurderes at støtte den igangværende fredsproces og vurderesendvidere ikke på eget initiativ at ville intervenere i en evt. opblusning af konflikt, eftersomNATO allerede er til stede i landet. Dette vurderes at være en stabiliserende faktor, derbl.a. hænger sammen med, at FYROM har et begrænset potentiale til at blive enudenrigspolitisk magtfaktor på Balkan - en del af den historiske arv – samt det faktum, atder bor såvel albanere som makedonere i flere af nabolandene. En støtte til den ene elleranden part vil kunne skabe intern uro.

FYROMs potentiale til atter at komme på fode vurderes at være til stede. Landet vilindledningsvis være afhængigt af specielt økonomisk støtte i form af lån og bidrag fra detinternationale samfund til modernisering af produktionsapparatet. Den fysiske placering,billig arbejdskraft samt allerede igangsatte tiltag til udbygning af infrastrukturen, vil underforudsætning af hensigtsmæssig ledelse kunne skabe fundamentet for overgangen tilmarkedsøkonomi. Det vil også i denne proces være essentielt, at der dokumenteressynlige resultater gennem fælles makedonsk/albanske anstrengelser for at skabe den

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 26

accept af staten, der vil resultere i at love og regler følges, samt at befolkningen betalerskat, hvorved et effektivt statsapparat opbygges, der kan garantere hele befolkningenssikkerhed.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 27

KAPITEL 4

4.1. VURDERING

4.1.1. PræmisserFYROMs fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling vurderes ud fra analysen at væreafhængig af forholdet mellem makedonere og albanere samt de makedonskebeslutningstageres vilje til at påvirke den makedonske befolkning til at acceptere øgetalbansk indflydelse.Den indsatte NATO styrke forventes at forblive i landet som minimum på kort sigt.Den udenrigspolitiske situation i relation til FYROM, d.v.s. den sikkerhedspolitiske situationi nabolandene og Tyrkiet samt forholdet til EU og NATO, forventes ikke at ændre sig ivæsentlig grad.Det internationale samfund forventes at demonstrere vilje til at støtte FYROM.Medlemskab af EU og NATO forudsættes at være realistisk såfremt stabilitet opnås, menvil forventeligt skulle ses i tæt sammenhæng med udviklingen i de øvrige lande i regionen,hvilket begrundes med FYROMs geo-strategiske placering alene omgivet af land.Optagelse i EU og NATO vurderes dog ikke realistisk indenfor den horisont som detteområdestudie omfatter.Vurderingen omfatter sikkerhedspolitiske forhold i FYROM på kort (0-2 år), mellemlang (2-5 år) og lang sigt (10 år).Såfremt ovenstående præmisser viser sig at holde, vurderes udviklingen at kunneforudses med en rimelighed sikkerhed begrundet i de p.t. relativt stabile forhold, deromgiver FYROM. Det skal dog tilføjes, at sikkerhedspolitiske forhold på Balkan i reglen eromgivet med en vis usikkerhed. Konflikterne i området udvikler sig ofte hurtigt og til tiderganske uforudsigeligt, hvorfor det skal understreges, at vurderingen foretages medudgangspunkt i en situation, der jf. analyserne ikke umiddelbart indikerer væsentligeudenrigspolitiske ændringer.Med baggrund i ovennævnte opstilles to scenarier:� Fredsaftalen implementeres.� Fredsaftalen bryder sammen på kort sigt.

4.1.2. Scenario 1 – Fredsaftalen implementeresI scenario 1 fortsættes implementeringen af fredsaftalen, idet som minimum følgendedelmål opnås:

� Forfatningen omskrives, således at ordlyden ”det makedonske folks nationalstat”erstattes med ”borgerne i Makedonien”.

� Albansk erklæres som officielt sprog på linje med makedonsk.

På kort sigt vil NATOs tilstedeværelse i landet virke stabiliserende. Det forventesøkonomisk set at have en positiv betydning for omverdenens ydelse af bistand til FYROM,der herved vil kunne fortsætte allerede igangsatte infrastruktur projekter og fortsætteovergangen til markedsøkonomi. Implementeringen af fredsaftalen, herunder optagelse afet øget antal albansk talende politielever, omskrivning af forfatningen samt etablering af etalbansk sproget universitet i Tetovo, vil demonsterere synlige resultater for den albanskedel af befolkningen, der dermed ser, at landets beslutningstagere har vilje til atgennemføre fredsløsningens enkeltforanstaltninger. På det indenrigspolitiske områdefokuseres der på decentralisering af visse institutioner fra centraladministrationen i Skopjetil lokalforvaltningerne. Relationerne til nabolandene og EU udbygges gennem det fortsatte

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 28

samarbejde om økonomisk genopbygning, udvikling og samarbejde efter retningslinjerne i”statbilitetspagten for sydeuropa”. EU og NATOs interesse i FYROM reducererindledningsvis behovet for anvendelse af yderligere midler end de nuværende afsatte tilopbygning af militært forsvar, hvorved disse kan anvendes til andre formål.

På mellemlang og lang sigt kan fraværet af krig kombineret med den fortsatte overgang tilmarkedsøkonomi medføre, at udenlandske investorer tiltrækkes. Produktionsapparatetpåbegyndes moderniseret og ny produktion opstår, der involverer såvel makedonere somalbanere. Behovet for bl.a. administrativ kommunikation må formodes at blive øget, hvilketkan tiltrække nye investeringer, såfremt behovet er affødt af allerede igangværende tiltag iden kommercielle sektor. Statens indtægter må formodes at øges grundet øget tillid, ogflere midler vil kunne anvendes til forbedring af sociale forhold, hvorved bl.a.sundhedssektoren vil nå tidligere tiders niveau. Korruption og bekæmpelse heraf kan bliveet nøgleområde i indenrigspolitikken. Fortalere for etnisk nationalisme vil få sværere ved atdominere den indenrigspolitiske debat grundet forbedret levestandard og laverearbejdsløshed, idet tiltroen til at staten kan garantere borgeren et værdigt liv er øget,hvorved også statens indtægter øges. Udenrigspolitisk vil relationerne til nabolandenefortsat blive udbygget, ikke mindst i forhold til den fortsatte udbygning af infrastrukturen,der vil tage mange år at udvikle. NATO vil udvikle en exit strategi for at terminere denigangværende operation. FYROM opnår gradvist stabilitet.

4.1.3. Scenario 2 – Fredsaftalen bryder sammen på kort sigtForudsætningen i scenario 2 er den samme som i scenario 1. NATOs tilstedeværelse vilfortsat virke stabiliserende og de tidligere nævnte projekter vedr. bistand til udvikling afinfrastrukturen gennemføres. Den afgørende forskel ligger i makedonernes manglendevilje til implementering af aftalen. Dette opnås gennem forhaling, hvorved den lovedebistand fra det internationale samfund tilvejebringes i form af lån m.v., men dergennemføres reelt ikke ændringer af den hidtidige situation.De i fredsaftalen anførte tiltag til forbedring af den albanske befolknings vilkåriværksættes, herunder uddannelse af flere albansk talende politielever, etablering af etalbansksproget universitet i Tetovo og decentralisering af visse institutioner fracentraladministrationen i Skopje til lokalforvaltningerne. Det viser sig dog til stadighed, atder er enkelte detaljer, der ikke er fuldstændig afklaret, hvilket vil kræve yderligeresagsbehandling, nedsættelse af udvalg, fornyede undersøgelser mv. i den ”gode” meningat skabe et fuldstændigt overblik forinden disse ”vigtige” beslutninger føres ud i livet. Dealbanske medier vil påpege den manglende makedonske vilje til implementering affredsaftalens foranstaltninger og denne debat vil præge den indenrigspolitiske situation.Udenlandske investorers interesse kølnes. EU og NATO vil påbegynde ekstraordinæreforhandlinger for at fastholde fredsaftalen, men også de vil blive spundet ind ibureaukratiet. Da situationen ikke er blevet forbedret vil smugling af varer mellem denalbanske del af FYROM og Kosovo blive genoptaget. Det vil komme til sporadiske kampemellem smuglere og makedonske grænsenheder. De makedonske medier vil blive prægetaf debat om de fortsatte albanske ønsker om etablering af ”Storalbanien” og denigangværende albanske befolkningseksplosion. UCK vil igen gribe til våben for at værerede til at forsvare sig mod den forventede makedonske aggression, og situationen vilgrundlæggende se ud som i foråret 2001. Den makedonske regering vil indsætte enhedermod de albanske rebeller. Situationen vil blive moniteret af FN, OSCE, NATO og EU, dervil overveje, hvilke foranstaltninger, der er nødvendige for at genoprette ro og orden iFYROM. Situationen er ustabil.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 29

4.2. KONKLUSIONDen fremtidige udvikling i FYROM vil jf. ovenstående scenarier være afhængig af om detmakedonske beslutningstagerniveau opfatter fremtiden som en situation, hvor landet vedfælles indsats kan opnå politisk, social og økonomisk fremgang eller om øget albanskindflydelse vil reducere den fremgang makedonerne vil kunne opnå, i forhold til ensituation, hvor status quo blev opretholdt.

Scenarierne er udarbejdet udfra kendskab til den nuværende situation i landet og denfremtidige udvikling vil forventeligt indeholde elementer fra begge scenarier, idet der vilvære makedonske beslutningstagere af begge opfattelser på alle niveauer.

Den fremtidige demokratiske udvikling vurderes dog at komme til at spille en væsentligrolle. Den reelle mulighed for fremgang, skabt ved ændringerne jf. fredsaftalens indhold, villægge et pres på de makedonske beslutningstagere om at indfri den makedonskebefolknings forventninger - ellers vælger befolkningen nogle andre beslutningstagere. Denmakedonske befolknings forventning er at forholdene forbedres. Det vurderes derfor, at enrække af de beslutningstagere, der nu opfatter albansk indflydelse som en trussel, mårevurdere deres opfattelse undervejs i processen – eller acceptere ikke at forblivebeslutningstagere – som følge af, at fremgang og forfølgelse af de nationale målsætningervil komme til at veje tungere end hensynet til etniske forhold. Endvidere formodesnabolandene, Tyrkiet, EU og NATO fortsat at ville støtte fredsplanens implementeringgrundet omgivelsernes afhængighed af en fredelig udvikling af FYROM.

Med baggrund i ovenstående vurderes det derfor, at det mest sandsynlige af de toscenarier vil være scenario 1, hvorved fredsaftalen implementeres og FYROM på sigtbliver en multietnisk stat, hvori makedonere og albanere har lige rettigheder og mulighederog politisk, social og økonomisk stabilitet opnås. Udviklingen er dog i væsentlig gradafhængig af vestens vilje til hurtigt at yde substantiel økonomisk støtte til FYROM.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 1

Tillæg A til Strategisk Områdestudie FYROM

BIBLIOGRAFI

Nedenstående kilder er brugt som dokumentation af oplysningerne behandlet iredegørelserne af områdestudien. Kildeindsamlingen er som tidligere nævnt afsluttet 3.oktober 2001. De vurderes alle at være af passende objektiv kvalitet, men der hvormakedonske nationale kilder har været benyttet, er oplysningerne i videst mulig omfangkrydsrefereret med oplysninger fra andre mere uafhængige kilder, således at størreobjektivitet er muliggjort.Kilderne er listet alfabetisk og forkortelserne i parentes, henviser til anvendte forkortelserunder fodnoterne.

HOVEDKILDER

a. BBC NEWS, (BBC).www.bbc.co.uk

b. Country Information for Macedonia (CW).www.countrywatch.com

c. Den makedonske regerings hjemmeside (MGHP).www.mchamber.org.mk

d. EIU Country Report, August 2001 (EIU CR).The Economist Intelligence Unit Limited, London, UK, 2001.

e. EIU Country Profile, 2000 – 2001 (EIU CP).The Economist Intelligence Unit Limited, London, UK, 2000.

f. Jane’s SENTINEL Security Assessment, The Balkans (Sentinel).Jane’s Information Group Limited, Surrey, UK, 2001.

g. Karsten Fledelius: ”Det eksplosive Balkan”.Alinea, København, 1997.

h. Karsten Fledelius: ”Jugoslaviens sygdom og død”.Gyldendal uddannelse, København, 1998.

i. Lande i Lommeformat: Makedonien 2001 (LIL).Det Udenrigspolitiske Selskab, København, Danmark, 2001.

j. Ministry of Defence of the Republic of Macedonia ”Defence Law”, ”Defence Strategy”og ”NATO and PfP” (MORM).http://www.morm.gov.mk/

k. NATO Fact Sheets Facts and figures – the Former Yugoslav Republic of Macedonia.http://www.nato.int/docu/facts/2001/ff-macedonia.htm, 10 August 2001

l. World Bank Projects in FYROM (WB).www.worldbank.com

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 2

Tillæg A til Strategisk Områdestudie FYROM

SEKUNDÆRKILDER

a. Berlingske Tidendes artikler i perioden 30. august til 3. oktober 2001.Berlingske tidende, 2001.

b. Bilagsbind 1 til beretning fra Forsvarskommissionen af 1997, regionalt, pp. 121.Forsvarskommissionen af 1997, December 1998.

c. British Helsinki Human Rights Group: ”Macedonian minorities”.Oxford, 1994.

d. CIA Factbook 2001:FYROM.www.cia.gov/publication/factbook

e. Dagbladet Informations artikler i perioden 30. august til 3. oktober 2001.Dagbladet Information, 2001.

f. Gunnar Nissen: ”Jugoslaviens storhed og fald”.Branner og Korch, København, 1992.

g. M. N. Pedersen, Kjell Goldmann og Øyvind Østerud ”Leksikon i Statskundskab” (LS)Akademisk Forlag, 1997

h. Morgenavisen Jyllandspostens artikler i perioden 30. august til 3. oktober 2001.Morgenavisen Jyllandsposten, 2001.

i. Politics, power and the struggle for democracy in south-east Europe(Democratization and Authrianism in post-communist societies, No 2), chapter 7:Duncan Perry: Macedonia finding its way.Cambridge University Press, 1997.

j. Politikkens artikler i perioden 30. august til 3. oktober 2001.Politikken, 2001.

k. Strategic forecast for FYROM, 2001.www.stratfor.com Ausin, Texas, USA.

l. The EU & South Eastern Europe External relations June 2001http://europa.eu.int/comm/external_relations/see/fyrom/

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Tillæg B til Strategisk Områdestudie FYROM

ANALYSEMODEL

INDLEDNING

HISTO

RIE

FYSISK-

GEO

GR

AFISK

KO

MM

UN

IKA

TION

SOC

IOLO

GISK

E

ØK

ON

OM

ISKE

MILITÆ

RE

IND

ENR

IGS-

POLITISK

E

UD

ENR

IGS-

POLITISK

E

ANALYSER AF FYROMsSIKKERHEDSPOLITISK SITUATION

SAMMENFATNING AF ANALYSER

VURDERING AF FYROMs SIKKERHEDSPOLITISKE MULIGHEDER

SCENARIO 1 SCENARIO 2

KONKLUSION

REDEGØRELSE FOR FYROMs STRATEGISKE KAPACITET

FAKTORER

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 2

Kort visende det nuværende FYROM.

Kort visende regionen Makedonien.

Bilag 1 til Strategisk Områdestudie FYROM

KORT VISENDE FYROM OG REGIONEN MAKEDONIEN

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Bilag 2 til Strategisk Områdestudie FYROM

UDVALGTE ØKONOMISKE NØGLETAL FOR FYROM

1. Brutto National Indeks

Tabel 1: FYROM BNIÅrstal 1996 1997 1998 1999 2000BNI (1995 indeks mio. USD) 6.718 6.815 6.913 7.116 7.543

BNI pr. capita (1995 indeks USD) 3.370 3.404 3.431 3.501 3.695

Kilde: www.countrywatch.com, Macedonia

2. Handelstal

Tabel 2: FYROM handelsbalanceÅrstal 1995 1995 1997 1998 1999 2000Eksport (mio. USD) 1.205 1.147 1.237 1.292 1.192 1.319

Import (mio. USD) 1.425 1.464 1.623 1.711 1.601 1.875

Handelsbalanceunderskud (mio. USD) 220 317 386 418 409 556Kilde: EIU Country Profile 200-2001, p. 47

Tabel 3: FYROM væsentligste samhandelspartnere (eksport).Eksport (% af total) 1995 1996 1997 1998 1999Tyskland 12,7 18,7 15,8 21,4 21,4

Jugoslavien 7,1 21,4 22,2 18,3 21,3

Grækenland 3,0 6,2 9,2 13,3 11,4

EU 33,9 42,7 36,5 44,1 41,9

Kilde: EIU Country Profile 200-2001, p. 47

Tabel 4: FYROM væsentligste samhandelspartnere (import).Import (% af total) 1995 1996 1997 1998 1999Tyskland 16,5 14,8 13,1 13,3 13,7

Jugoslavien 9,4 10,2 11,4 12,8 10,1

Slovenien 6,7 7,6 7,6 7,8 8,7

EU 40,1 38,7 36,2 36,2 41,7

Kilde: EIU Country Profile 200-2001, p. 47