FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR - ku

FRA HIMMEL TIL

HELVEDE OG

RETUR

EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ

SPROGPSYKOLOGI

Copyright Helle Bro Groth 2014

1

LIDT OM PROCESSEN

• Himmel: det er spændende, jeg glædede mig

• Helvede:

• Det er frustrerende for det er svært

• Det var irriterende at vejlederen ikke bare gav mig en problemformulering

• Himmel: Det sværeste var PF – derefter kørte det

• Helvede:

• ….lige indtil jeg skulle samle data…

• …og skrive…og PYHA….reflektere

• …og analysere

• …og konkludere

• Himmel: aflevering


2

SÅ, HVAD VAR DET EGENTLIGT,

JEG VAR UDE I?

• Hvert år afholdes der 100 meter mesterskab i

undervisning

• Der er vindere (10,9) og tabere (4,6)

• Jeg kan se at der IKKE altid er sammenhæng

mellem KLOG og VINDER


3

OG HVAD BLEV DET EGENTLIGT TIL?

• Det blev til et speciale

• ”Mentalisering og evaluering. En

undersøgelse af sammenhængen

mellem underviserevaluering og

underviserens mentaliseringsevne”


4

OG HVAD GJORDE JEG

Jeg undersøgte det fra to perspektiver

1. Et studie af, om der er et link mellem underviserevaluering (dvs. en score på 12 skalaen) og underviserens evne til at mentalisere

2. Et studie af, om man, via en workshop, hvor formålet var at skærpe underviserens fokus på mentalisere, kunne øge underviserens evalueringsscore (ES).

Uta Frith bekræftede i en mail at det er relevant at undersøge sammenhængen og, at der ikke rigtigt er nogen der har gjort det endnu!

Bare send de kloge en mail!


5

FØRST PRØVEDE JEG AT FORSTÅ

BEGREBET…OG DET VAR SVÆRT

Jeg har støttet mig op af en definition af mentaliseringsevnen som:

1. Udviklingsorienteret

2. Dynamisk

3. Baseret på tilknytningsrelationen

4. Fraværende (eller mindsket) ved arousal

5. Influeret af den situationelle og den relationelle kontekst

Og, at man gør de i de fire dimensioner:

1. Selv-andre

2. Bevidst-ikke bevidst

3. Internt-eksternt

4. Kognitivt-affektivt

Så først var der en grundig teoretisk redegørelse for begrebet vha. Fonagy, Allen og Luytens tanker om mentalisering


6

OG SÅ SKULLE JEG TIL AT MÅLE PÅ

DET….

• Det er rigtigt svært at måle

• Vi er der jo ikke selv

• Det er dynamisk

• Det bevæger sig fra god til dårlig og i fire

dimensioner

• Relationelt og situationelt betinget

• Så hvad gjorde jeg?

Copyright Helle Bro Groth sprogpsykologi maj 2014

7

JEG ÅD ET PAR KAMELER

• Jeg må acceptere at man kan lave et øjebliksbillede

som repræsentant for det mere vedvarende

• Idet jeg fastslår at tryg tilknytning er en væsentlig

forudsætning mener jeg dette angiver, at man kan tale

for et element af stabilitet i evnen til at mentalisere

• Man kan udvikle evnen f.eks. I terapi. Det er dog ikke

bare noget man ”gør”.


8

OBERBLIK OVER DATA

• Underviser evaluering

• Mind-in-the-Eyes test

• Optagelser af undervisning

• Optagelse af interview

• Transskriptioner af

interview

• Workshop 1+2

• Deltager spørgeskema

• Underviser evaluering ver 2


9

EMPIRI –

STUDIE 1

SPECIALET

10


DE TO STUDIER

1. Undersøge om der er sammenhæng mellem undervisernes

mentalieringsevne og underviser evalueringerne

2. Den anden del undersøger om et øget fokus på mentalisering

hos underviseren – via en workshop – vil medføre bedre

underviserevalueringer


11

MÅLEMETODER

• Der er mange forskellige

• Ikke EN fyldestgørende (hvilket muligvis er mentaliseringens største svaghed)

• Der er forskellige ”snit” ind i kagen

• Tabel 2-2 i Mentaliseringshåndbogen er der fyrre forskellige måder – hvilket ikke er udtømmende

• To overordnede typer:

• Struktureret – mange med udgangspunkt i Reflective Functioning scale (RF)

• Ustruktureret


12

DET FØRSTE MÅLEVÆRKTØJ

• Baron-Cohen

• Mind-in-the-Eyes test

• Test hvorved man skulle kunne

måle evnen til at mentalisere

• Visuelt baseret

• ”Normal”:26 korrekte

• Statisk billede


13

ANALYSEN AF MIND-IN-THE-EYE

• Kvantitativ analyse: korrelationsanalyse og regressionsanalyse mellem Mind-in-the-Eyes resultat fra 33 kolleger

• Mind-in-the-Eyes

• Gns. Score er 26 (18:32)

• Underviser evalueringer

• Gns. Score 8,6 (4,6:10,9)

• Resultat: ingen sammenhæng – dog en tendens til sammenhæng i den lavt scorende gruppe (indikation af at der er en effekt af at lave anden mentalisering baseret på eksterne stimuli)


14

DET ANDET VÆRKTØJ

• Reflective-functioning scale

• Gennemførelse af Adult Attachement Interview (AAI)

• På denne baggrund vurderes evnen til at mentalisere udtrykt via RF skalaen

• -1 negativ

• 1 fraværende

• 3 tvivlsom

• 5 tydelig/ordinær

• 7 markeret

• 9 Fuldstændig/ekceptionel


15

KODNINGEN AF INTERVIEW

• I alt 23 spm i AAI

• Opdeling af spørgsmål i Permit og Demand spm

• Otte Demand spm. Her BØR man reflektere. Scores med hele skalaen

• Permit spm – her tillades det respondenten at reflektere. Dvs. her tildeles scoren 3 eller mere

• Man leder efter nogle kvalitative markører for at score

• Hver markør kan underopdeles i kategorier

• Jo flere markører og jo flere kategorier man kan identificere jo højere scsore


16

PROFILERING

• Det interessante er at Luyten m.fl. Åbner op for at man kan

profilere i stedet for ”bare” at score. Dvs. man kan anvende

flere metoder og samle et billede


17 MENTALISERINGSPROFIL. KILDE LUYTEN M.FL., 2012 S. 62

BILLEDER


18

FIGUR 27 BILLEDER FRA FILMOPTAGELSE AF INTERVIEW

FIGUR 37 DA HUN BLIVER BEDT OM AT FORTÆLLE SOM SIN EGEN OPLEVELSE

ANALYSEN AF RF

• Jeg anvendte interview som var baseret på en snak om

underviseren og relationen til de studerende

• Derefter lavede jeg en mentaliseringsprofil inspireret at

Luytens, scoret vha. RF HERUNDER definitionen af god

mentalisering OG kropssprog OG Mind-in-the-Eyes

• Selv-anden

• Intern-ekstern

• Kognitiv-affektiv


19

PR

OFILE

RN

E


20

-1

1

3

5

7

9

-1

1

3

5

7

9

-1

1

3

5

7

9

selv anden Ekstern Intern kognitiv affektiv

FIGUR 70 MENTALISERINGSPROFILER FOR RESPONDENTERNE

1+2 3+4

1+2+

3+4

KONKLUSIONEN

• De gode er bedre til at reflektere over sig selv

• Grundniveauet er omtrent samme


21

EMPIRI –

STUDIE 2

SPECIALE

22


DE TO STUDIER

1. Undersøge om der er sammenhæng mellem undervisernes

mentalieringsevne og underviser evalueringerne

2. Den anden del undersøger om et øget fokus på mentalisering

hos underviseren – via en workshop – vil medføre bedre

underviserevalueringer


23

INSPIRATIONEN

• Svend Aage Madsen fra Riget – projektet relationelle kompetencer

• ”Metoder til at fremme relationelle kompetencer hos personale der arbejder med kræftpatienter”

• Jeg har klippet og lånt fra dele af projektet

• Den overordnede struktur

• Den basale kursus ide

• Metoden for evaluering


24

WORKSHOPPEN

• Blev gennemført som to workshops

• En med de to bedst evaluerede undervisere

• En med de to dårligst evaluerede undervisere

• Hver workshop varede knap 2 timer

• Herefter:

• Deltager evaluering

• Underviserevaluering: Evaluering på tilfældige hold


25

TILRETTELÆGGELSE OG

GENNEMFØRELSE AF WORKSHOP

• Formål med workshop:

• At deltagerne får en forståelse for, hvad mentaliseringsbegrebet

dækker over og heraf et øget fokus på mentalisering

• At skabe viden om mentalisering

• Gøre opmærksom på metaliseringsfærdigheder som allerede er

der

• Sætte fokus på og skabe lyst til at udvikle evnen til at mentalisere


26

RESULTATERNE

• Der er et mønster af bedre

evaluering

• Isoleret set kunne man bekræfte at

øget fokus har en effekt


27

FIGUR 71 OVERSIGT OVER UNDERVISER EVALUERINGER

2, 3, 1, 4

SÅ HVAD KUNNE JEG KONKLUDERE

• Der tegner sig et billede af, at de, som får bedre underviser evalueringer, generelt er bedre til at mentalisere, og mere specifikt er de bedre til at selv-mentalisere.

• DET ER JO OGSÅ DET SOM GIVER MENING

• Den øgede opmærksomhed gav øget positiv respons (der er dog lav validitet/reliabilitet)

• Overordnet set er problemformuleringen blevet besvaret i løbet af specialet, således at det kan fastslås, at der er en sammenhæng mellem underviserevalueringerne og undervisernes evne til at mentalisere.


28

SÅ HVAD LAGDE MAN VÆGT PÅ I

VURDERINGEN

• At jeg havde gjort, hvad jeg sagde

• Dvs. det er vigtigt at fortælle hvad man har tænkt sig at gøre

• At jeg var tydelig omkring mine refleksioner og analyser

• Dvs. det er vigtigt at være systematisk i refleksionerne og

analyserne – indenfor rammerne af den ”systematik” som dit

speciale lægger op til

• At jeg var original

• Dvs. det er vigtigt at forsøge at gøre noget nyt – f.eks. At

kombinere tingene på en ny måde


29

HVORDAN KAN JEG ANVENDE

RESULTATERNE

• Jeg har skabt resultater som er interessant for humaniora

• Jeg har skabt resultater som er interessante for ”de onde” på

CBS – for det handler ikke kun om mentalisering men om

kundetilfredshed

• Dvs. resultater som retter sig mod mange sider

• Nu underviser jeg undervisere


30

TAK FOR JERES

OPMÆRKSOMHED

31


Documents

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR - ku