KognitionspsykologiHold 4106

Folkeuniversitetet København

ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak

Onsdag 17.15 – 19.00Købmagergade 44, lok. 1

Kursusplan1) 10. september

Introduktion2) 17. september

Hjernen og metoder3) 24. september

Historie og problemløsning

4) 1. oktober Problemløsning ogskemata

5) 8. oktober Opmærksomhed15. oktoberEfterårsferie

6) 22. oktoberNeglekt og Transmitterstoffer

7) 29. oktoberHukommelse

8) 5. novemberLateralisering i hjernen

9) 12. novemberFrontallapperne og styringsfunktioner

10) 19. novemberEmotioner

11) 26. novemberAffektive lidelser

12) 3. decemberBevidsthed

Emotioner (følelser)

• Hvad er emotioner?• Hvad betyder det, når vi siger, at vi har

følelser?• Har emotioner en funktion?• Hvordan opstår emotioner i hjernen? • Føler alle mennesker de samme ting?• Har alle de samme ansigtsudtryk, når de

oplever følelser?

Kognition og emotion• Kognitionspsykologien domineret af computer-

analogien � fokus på informationsprocesserings-modeller

• Fleste kognitionspsykologer har valgt at ignorere emotioner - holder fp’s emotioner konstante (?)

• Gardner (1985): emotioner er en faktor, som ”may be important but whose inclusion … wouldunnecessarily complicate the cognitive-scientificefterprise”

• Men pga. konstant interaktion ml. emotioner og kognition � voksende opmærksomhed påemotioner…

Har emotioner en funktion?

• Det traditionelle syn– Emotioner har en

”negativ” funktion– De forstyrrer den

rationelle tanke…• Det moderne syn

– Emotioner spiller en vigtig rolle i tankeprocesser

– Fx problemløsning– Jf. Phineas Gage og

EVR

Somatiske markører – ”gut feeling”(Damasio, 1994)

• Tænkning og emotion kan ikke skilles ad• Emotionel evaluering af handlingers

konsekvenser bestemmende for beslutninger• Somatiske markører = kropslige fornemmelser

der afspejler de følelsesmæssige konsekvenser af handlemuligheder, og dermed hjælper os til at vælge uden (tidskrævende) rationel overvejelse

Aftenens program

• Hvad er emotioner og kan de måles?• Emotionsteorier • Hvordan producerer hjernen emotioner?• Emotionelle ansigtsudtryk

– Universelle eller kulturspecifikke– Ansigtsudtryk og løgne

Aftenens program

• Hvad er emotioner og kan de måles?• Emotionsteorier• Hvordan producerer hjernen emotioner?• Emotionelle ansigtsudtryk

– Universelle eller kulturspecifikke– Ansigtsudtryk og løgne

Hvad er emotioner?

Definition af emotioner

• “…en akut ændret tilstand som har sin oprindelsei en psykologisk situation, som sætterbegivenheder i relation til det som er vigtigt for os, som får os til at handle og giver os en strukturfor vores omgang med andre personer og somgiver sig til kende dels i vores egen oplevelse, dels i kropslige ændringer” (Oatley & Jenkins 1996)

• En relativt kortvarig, men intens oplevelse(modsat humør, som varer længere og er mindreintens)

Grundlæggende emotioner• 6 grundlæggende emotioner som oprindeligt

tjente til individets og artens overlevelse:– Glæde: motiverer os til at opsøge den– Frygt: motiverer os til at undgå/ flygte fra trusler– Vrede: når vi forhindres i at opnå et mål/ hvis andre

overtræder normer– Sorg: pga. ufrivillig, vedvarende adskillelse. Mildere

form (ked af det) når vi begår fejl/ tvinges til at gørenoget mod vores vilje

– Afsky: får os til at fjerne os fra fordærvet mad– Overraskelse: hvor vi møder noget uventet

Komplekse (sammensatte) emotioner

• Tjente ikke i deres oprindelse til overlevelse men omfatter selvet i relation til social sammenhæng

• Oprindelse hos højere aber (Oatley & Jenkins 1996)

• 2 grupperinger baseret på:– Taknemmelighed: fremmer andres ønske om

at gengælde, grundlag for fællesskab og venskab = prototype samfund er baseret på

– Skam, skyld, generthed: oprindelse i underkastelse, tjener til fredelig sameksistens i den sociale gruppe

Kan vi måle emotioner ?

• Emotioner er umiddelbare

• Men som vi så ved fra definitionen, er det ret svært at måle direkte

• Vi kan dog måle det indirekte gennem arousal

Arousal• Fysiologisk

aktivering af kroppen

• Afspejles i ændring i ion-balancen i svedsekretionen

• GSR apparatet

GSR og gambling

Bechara et al 1997

Løgndetektoren

• GSR-apparatet/ løgndetektoren kan ikke måle selve løgnen men kan afsløre emotionel arousal ved kritiske spørgsmål

• Hvis en mistænkt præsenteres for kritiske spørgsmål, vil den uskyldige have samme GSR respons som ved harmløse spørgsmål - men den skyldige vise større respons

• Med mindre den skyldige er psykopat...

Et lille forsøg

• 2 personer: 1 forsøgsleder og 1 ”løgner”• Løgner: elektroder på håndflade, tænk på

tal mellem 1-10, skriv det ned uden at vise det til andre

• Forsøgsleder: siger tal 1-10 og noterer GSR udsving – gentag tal, som førte til største udsving og noter igen udsving... Og afslør løgneren! �

Aftenens program

• Hvad er emotioner og kan de måles?• Emotionsteorier• Hvordan producerer hjernen emotioner?• Emotionelle ansigtsudtryk

– Universelle eller kulturspecifikke– Ansigtsudtryk og løgne

Emotioners 3 komponenter

1. Fysiologisk arousal2. Motorisk aktivitet3. Subjektiv oplevelse

• Forskellige teorier om emotioners natur afviger især fra hinanden ved hvordan de beskriver forholdet ml. de tre komponenter

Emotionsteorier

• Folkepsykologi• James-Lange (1884/1885)

• Cannon-Bard (1927)• Schachter-Singer (1962)

FrygtFlygt …

Folkepsykologisk forklaring

• Stimulus � Emotion � Arousal

Stimulus !!!

Fight

Flight

Freeze

FrygtFlygt …

James-Lange

• Stimulus � Arousal � Emotion

Stimulus !!!

Problemer ved James-Lange• Hvordan kan samme arousal give anledning til

specifikke emotioner? • Mit hjerte banker & jeg sveder i håndfladerne

– En tiger – FARE !!! Løb !!!– En afgrund – FARE !!! Stop !!!– En pige – Kærlighed ?– Motion – Emotion ???

• Forsøg med adrenalin � ”kolde følelser” (Marañon 1924)

• Kropslige reaktion altså ikke nok i sig selv• Cannon (1927): nerve og kirtelsekretion for

langsom til at forklare emotioners umiddelbarhed

Flygt & Frygt

Cannon-Bard

• Stimulus � Arousal� Emotion

Stimulus !!!

Problemer ved Cannon-Bard

• Kan ikke forklare – kun beskrive: korrelation fremfor kausalitet

• Dualismen problematisk, da emotioner dermed ikke spiller nogen rolle (emotion som epifænomen)

• … men kritikken af James-Lange kan ikke afvises

FrygtFlygt …

Schachter-Singer

• Stimulus � Arousal � Tolkning � Emotion

Stimulus !!!Appraisal

Schachter-Singer: empirisk støtte

• Forsøgspersoner (fp) fik adrenalin intravenøst • 1/2 fik korrekt info om effekten og anden 1/2 at

det var vitaminer • Fp ventede i venteværelse før ”synstest”

1. Vred skuespiller i venteværelset2. Euforisk skuespiller i venteværelset

• De korrekt informerede: fik mindre emotionel reaktion – de tilskrev kropslige reaktioner adrenalinen

• De misinformerede blev hhv. mere vrede og mere glade – de tilskrev kropslige reaktioner de eksterne faktorer

• Fp på konditionscykel • Fp skulle derefter diskutere nogle emner med

anden ”fp” (skuespiller) i andet rum over højtaler. Den anden ”fp” gav milde elektriske stød for at angive uenighed i holdninger

• 1/2 skulle diskutere kun få min efter træning (høj puls) og 1/2 længere tid efter (puls nede)

• Fp med høj puls mest aggressive i deres respons (gav højere stød tilbage) – dvs. øget arousal tolkes som reaktion på stød � vrede

Schachter-Singer: empirisk støtte

Rosenzweig et al. (2002)

Aftenens program

• Hvad er emotioner og kan de måles?• Emotionsteorier• Hvordan producerer hjernen emotioner?• Emotionelle ansigtsudtryk

– Universelle eller kulturspecifikke– Ansigtsudtryk og løgne

Neuropsykologisk forklaringer

• Papez (1937)• MacLean (1949, 1952)• Zajonc (1980, 1984)• Lazarus (1981, 1984)• Le Doux (1996)• Damasio (1999)

Gamle ideer

• Papez (1937): stimuli transmitteres samtidigt gennem thalamus til cortex og gennem den ’limbiske ring’ og derfra til cortex, hvilket giver den emotionelle farvning

• MacLean (1949, 1952): 3 hierarkiske niv. i hjernen: de nyere øver indflydelse over ældre dele, men disse er stadig grundlag for de artsspecifikke adfærdsformer, de blev udviklet til

Zajonc (1980)Affective primacy hypothesis• Affektiv bearbejdning af stimuli kan ske uafhængigt af/

uden kognitive processer • Affektiv processering hurtigere end kognitiv processering• Den første affektive processering af stimulus anderledes

end senere kognitiv bearbejdning (positiv affektiv reaktion på tidligere præsenterede stimuli)

• Forsøg: kort (ubevidst) præsentation af stimuli mens fpudførte en opgave � bagefter genkendte fp ikke disse stimuli men foretrak dem alligevel fremfor nye stimuli –”mere exposure effect”

LazarusKognitiv Vurdering• Førsteordensvurdering - om situationen (fx positiv,

stressende, irrelevant)• Andenordensvurdering - om individets ressourcer til

at cope med situationen• Revurdering - om individet i situationen

(monitorering af situationen og coping strategier)

• Emotioner ikke bare rationelle men nødvendige for vores overlevelse

• Forsøg: film om smertefuld operation – kognitivvurdering påvirkede emotioner (fx benægtelse af smerter, intellektualisering – mindre emotionel reaktion)

Le Doux

• Laver en syntese af Zajonc og Lazarus• Der er ganske simpelt to ruter• ”Low road” & ”High road”• Info direkte til amygdala som forbereder

organismen til handling på mere detaljeret info via langsom rute gennem cortex

Le Doux fortsatEt hurtigt kredsløb:

thalamus � amygdalauden om cortexAnalyse baseret påsimple aspekter ved stimulus (1)

Et langsomt kredsløb:thalamus � cortex �

amygdalaOmfattende analyse af sensorisk info (2, 3, 4)

Aftenens program

• Hvad er emotioner og kan de måles?• Emotionsteorier• Hvordan producerer hjernen emotioner?• Emotionelle ansigtsudtryk

– Universelle eller kulturspecifikke– Ansigtsudtryk og løgne

Er emotionelle udtryk universelle?

Darwins universalitets-hypotese

• Interesse i ansigtsudtryk har rødder i Darwins hypotese: alle menn. har ét sæt ansigtsudtryksom afspejler vores forfædres tilpasningsmønstre

• Darwin lavede et af de første tværkulturelle studier: sendte spørgeskemaer til kolleger i Europa og missionærer i Fjernøsten – de gav i deres svar mange eksempler, der tydede pånogle universelle ansigtsudtryk

• Disse beviser dog kun af anekdotisk værdi indtil metodologisk stærkere eksperimenter i 1960erne

Ekman og kollegers tværkulturelle forskning

• Billeder af amerikanske skuespillere som udtrykte glæde, sorg, vrede og frygt vist til stammefolk i Ny Guinea

• Stammefolk blev bedt om at bestemme emotionerne

• De var ret gode til at genkende amerikanernes emotionelle udtryk

Ansigtsudtryk

Ekman fortsat

• Stammefolk bedt om at vise ansigtsudtryk passende til prototypiske situationer (glæde ved en vens tilbagevenden, sorg ved et barns død...)

• Fotografier vist til amerikanere som skulle bestemme emotionerne

• Amerikanerne var også ret gode til at identificere de emotionelle udtryk

Ny Guinea (1967)

Kulturelt universelle ?

Paul Ekman

• Universelle emotioner� Glæde� Sorg� Vrede� Væmmelse� Frygt� Overraskelse

• 43 muskler kan kombineres til over 10000 forskellige udtryk

Kulturelle variationer i ansigtsudtryk

• Der er kulturforskelle i forhold til hvilke ansigtsudtryk vi viser i sociale sammenhænge

• Forsøg: amerikanske og japanske fp ser dokumentarfilm med grusomme scener (Ekman 1972, 1977)– Alene: samme ansigtsudtryk (væmmelse)– Interviewet bagefter: samme ansigtsudtryk– Interview under film: japanere mere høfligt smilende

end amerikanere� Vi søger ubevidst at leve op til kulturelle regler for,

hvilke følelser vi giver udtryk for i sociale sammenhænge – kan i en vis grad kontrollere dette(japansk høflighed – værdi om interpersonel harmoni i japansk kultur)

Hvorfor vi smiler når vi er glade...

• Kommunikation: ansigtsudtryk = beskeder til andre om, hvilke handlinger vi vil udføre eller ønsker andre udfører– Fx er ansigtsudtryk ikke uundgåelige resultater af en

bestemt emotion: fx olympiade guldmedaljevindere– Flest ansigtsudtryk når vi er sammen med andre, især

ved øjenkontakt– Fx video alene eller med anden (eller når man tror,

der er en anden der ser samme video i andet rum) –højere grad af ansigtsudtryk (Fridlund 1991) - ”tilskuer effekt”

Ægte og falske smil

• Forskellige neurale mekanismer for ægte vs.påtagede smil: limbisk-cortikal vs. blot cortikalaktivitet

• Patienter med blodprop som har givet infarkt i ansigtets repræsentation i motor cortex -halvsidig lammelse i underansigt:– Bed pt om at smile: kun halvt smil (kommando

til villet smil fra motor cortex)– Sig vittighed: helt smil (spontant smil aktiveres

af evolutionært mere primitivt system via limbisk system og basalganglierne)

Ekman og løgnens psykologi• Vi har ikke meget kontrol over vores arousal –

men hvad med resten af kroppen • Vi kan godt vise ansigtsudtryk, der vidner om

andre følelser end dem vi virkeligt har...• Mikro-udtryk: hints om skjulte emotioner - udtryk

der kortvarigt bryder gennem facaden, men som de fleste ikke bemærker pga. kort varighed ¼ s

• Kan vi fange en løgner? Nogle er gode til at spotte mikro-udtryk – 80% agenter i CIA kan skelne ml. en løgner og sandfærdig person

• Tip: se efter lille muskelbevægelse ved øjnene!

Opsummering• Hvad er emotioner?

– Korte, intense adfærdsmæssige og kropslige reaktioner på forhold som bedømmes som positivtel. negativt

– Influerer næsten konstant vores kognitive processer– ´6 grundlæggende og mange komplekse emotioner

• Emotionsteorier: forskellige forhold ml. de 3 komponenter: fysiologisk arousal, subjektiv oplevelse, motorisk aktivitet

• Det neurale grundlag for emotioner• Emotionelle ansigtsudtryk: universalitet, ægte

vs. falske udtryk og hvordan vi kan afsløre en løgner

Emotioners universalitet?

Tak for denne gang!

• Næste gang ser vi på affektivelidelser ud fra kognitionspsykologiskeog neurobiologiske perspektiver…