Upload
buitruc
View
224
Download
2
Embed Size (px)
Citation preview
1
Sprogvurdering af treårige
Dorthe Bleses
Guldborgsund den 20. november, 2007
Hvad er sprogvurdering?
• ’Sprogvurderingsmaterialet’ er et værktøj til at – identificere børn med potentiel sproglig forsinkelse
– planlægge differentieret sprogmiljø
• Skal administreres af dagtilbudspersonalet
Kilde: (meget sjov) video om ’sprogscreening’fremstillet af BUPL, forår 2007
Kilde: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Sig ’relations-kompetencer’
• Uddannelsesmæssige udgifter er højest…
• …læsefærdighederne er ikke!– Danmark nr. 16 ud af 30 OECD-lande
OECD. Education at a Glance, 2005
OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.
Hvorfor sprogvurdering?Hvorfor sprogvurdering?
Skal børn ikke bare have lov til at lege?
øv.. nu igen
og så sagde vi jo, at du var faren..
• Børn med sproglige problemer trives ikke
• Børn med sproglige problemer er i risikozonen for indlæringsproblemer i skolen
• For mange børn med sproglige problemer opdages ikke, før de starter i skolen
Nogle ’facts’ om dagtilbud
• Risikobørn opdages for sent
• STA (’Se-Tiden-An’-diagnosen anvendes for ofte)
• Små risikotegn bliver formentligt til store forsinkelser
• Dagtilbud hjælper formentligt ikke til at udviske sociale forskelle
• Dobbelt sårbare børn (Bente Hagtved)– Emotionelle problemer lægges til de faglige problemer
Hvordan kan sprogvurdering hjælpe?
– Sprogtilegnelse et konstant og kompliceret samspil mellem medfødte (generelle) forudsætninger og (specifikke) erfaringer (input)
– Med udgangspunkt i forudsætninger udnytter barnet aktivt de ’nøgler’(sproglige, sociale), der stilles til rådighed
– Udviklingsproces, der kan påvirkes
Berk 2006
Hvordan tilegner børn sig sprog?
(c) Center for Børnesprog
2
• ’Børn bruger, hvad de har til at lære mere’”den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig”
Ordforrådets størrelse
Nye
ord
pr.
mån
ed
Tilegnelse af ordforråd
NIELS
OSCAR
KARLA
Et eksempel
• Hvordan tilegner børn sig sprog?– Opgaven
– Kommunikationssituationen
– Hvilke faktorer påvirker sprogtilegnelsen?
– Forældrerapportmetoden
– Milepæle
– Typiske karakteristika
– Hvad betyder dette for sprogvurdering?
Sammenligning af MIFF og UVM
• Intenderede målgrupper forskellige– Universel vs. udvalgt population (tosprogede)
• MEN…sprogvurderingsmaterialet måler status på tilegnelsen af dansk uanset herkomst
• Formål– Sprogvurderingsmaterialet (MINFF)= screening– Screeningsmaterialet (UVM)= vurdering
• MEN…vurdering af dansksproglig udvikling (~ skole) central
• Indhold– Sproglige dimensioner overensstemmende
• Forskellige metodiske valg– Delvist forskellige metoder – Faste cutpoints vs. flydende grænser– Normbasering
Grundlæggende mysterium
• Hvordan er det muligt, at børn på så kort tid tilegner så meget sprog, at de ved treårsalderen allerede kan kommunikere så forholdsvis ubesværet – og det uden nogen (synderlig) form for direkte undervisning?
LYD
LÆRING
LIV
Sprogtilegnelsessituationen
/bus/
Tværmodale korrelationer
Børns sprogtilegnelse
FELTSTUDIE FRA 1582• Hypotese
• Kontrolleret eksperimentelt design– Isolation (’Gang Mahal’ ~ det stumme
hus)
• Forskningsfeltets opståen dateres typisk tilbage til 1907 (Stern & Stern)– ’babybiografier’
Akbar the Great
(1542-1605)
”Børn lærer at tale ved at lytte til andre, der taler, og børn der vokser
op i isolation fra menneskelig kontakt, lærer ikke at tale”
”oprindelse og udvikling” (ontogenese vs. fylogenese)
(c) Center for Børnesprog
3
To grundlæggende spørgsmål
• Forskningsfeltet vokser eksplosivt • Arv vs. Miljø
– Hvor meget er medfødt?– Hvor meget er tillært via erfaring?
• Generel vs. Specifik– Skal evnen til sprog isoleres fra andre kognitive
funktioner? – Trækker sprogtilegnelsen på grundlæggende
mekanismer, der også ligger til grund for andre former for kognitiv og social adfærd?
Bleses, D. & Madsen, T.O. (in press). "Hvordan gør de det? Teorier om børns sprogtilegnelse". In Peter Mikkelsen & Signe Holm-Larsen (eds.) Dansk, kultur og kommunikation. Kroghs forlag.
Kognitive processer
Kommunikativ intentionAkustisk transmitteret lydkæde- Lingvistisk relevant information- Kommunikative regler (pragmatik)
FysiologiskEkstralingvistisk- Gestik- Ansigtsudtryk
- Kroppen
”Anni bager pandekager”
KOMMUNIKATIONSSITUATION
Taler (barn) Lytter (barn)
Muskelaktivitet- lunger- taleorganer
Neurologisk
Produktion Perception
Situation
Neurologisk
Sansning- auditiv- visuel
Fysio
logisk
Lingvistiske processer
Kognitive processer
/ interaktion
Lingvistiske processer
Motorkom-mandoer
Barnets medfødteforudsætninger
- biologiske, kognitive, personlige, sociale, sproglige, ernæring
Barnets sproglige input -hjemme (uddannelse, økonomi, holdninger…),
-dagtilbuddet (uddannelse, voksen/barn ratio, pædagogik, støj… )-det konkrete sprog (dansk)
Faktorer der påvirker sprogtilegnelsen
KOMPLEKST OG KONSTANT SAMSPIL – KVANTITET OG KVALITET
Sammenhæng mellem input og output
• Sproglige faktorer– Forskellige sprog byder børn forskellige udfordringer– Dansk en lydlig udfordring (Bleses et al., accepteret)
• Sociale faktorer – Kultur, familiefaktorer (forældres uddannelse,
stilling, søskenderækkefølge...), kvalitet i dagtilbud... (Hoff, 2006)
– Inputtet til børn fra forskellige sociale grupper (Hart og Risley, 1995).
• Laveste sociale klasse: 62.000 ord om ugen• Højeste sociale klasse: 215.000 ord om ugen • Forskel kunne måles direkte i børnenes ordforråd
– Udvidede sprogmodeller
De danske CDI-undersøgelser(første dokumentation)
• The MacArthur-BatesCommunicative DevelopmentInventory (Fenson, Dale et al. 2007) – Checklister som forældre udfylder om
deres børns tidlige kommunikative udvikling
– Mange validitetsstudier (Fenson et al 2000; Jan-Samilo & Good-man 2000; Ring & Fenson 2000; Feldman 2000; De Houwer et al 2005)
• Tværsnitslig normeringsundersøgelse(fra 8-36 måneder) baseret på6.112 børn– Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber
(2007) – Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen,
Madsen & Basbøll (to appeara, b) Andersen, Vach, Wehberg & Bleses (2006)
Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog
Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen)
Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik
Tilpasset dansk adaptation
”se gris”
X
OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE
(c) Center for Børnesprog
4
Nogle milepæle (baseret på median)
8 36 mdr.
Første gestikulationFørste gestikulation
9
Første vending forståetFørste vending forståetFørste ord forståetFørste ord forstået
16 20 24 25 28
’Komplekst’ sprog (’grammatik’)’Komplekst’ sprog (’grammatik’)
Kombinere ordKombinere ord
Første ord produceretFørste ord produceret0
100
200
300
400
500
600
700
8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36
alder (mdr.)
forståelseproduktion
ant
al o
rd
Distribution af score fordelt på alder (median)
Forståelse før produktion
0100
200300400500
600700800
16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36alder (mdr.)
p5p10p25p50p75p90p95
ant
al o
rd
550 ord 344 ord
60 ord
50-60 nye ord per måneder
Stor individuelle forskel (niveau)
Produktion af ord, fordelt på alder (percentiler)
Stor individuelle forskelle (vækst)
Forståelse af ord fra 8-15 mdr. for hvert barn
Individuelle vækstkurver (barn 1-48)
Vach, Wehberg & Bleses (2007)
0
100
200
300
400
500
600
700
8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36
alder (mdr.)
forståelse pigeproduktion pigeforståelse drengproduktion dreng
ant
al o
rd
Forskelle mellem køn
Ordforråd (forståelse/produktion), alder og køn
(c) Center for Børnesprog
5
Eksempler på kønsspecifikke ord?
dukke
kjoletegne
Baby
*Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (submitted)
bil
støvsugerhammer
lys
Amalie Sigfred
Sprogtilegnelsen ved tre år
• Sproget begynder at frigøres fra ’her og nu’
• Ordforrådet øges– Flere abstrakte ord
– Flere grammatiske ord
• Morfologien udvides– flere bøjningsformer mestres (og flere uregelmæssige
bøjningsendelser)
• Mere kompleks syntaks
• Narrative kompetence styrkes
Betydning for sprogvurdering
• Inkludere væsentlige milepæle
• Tage højde for individuelle forskelle– Niveau
– Vækst
– Kønsspecifikke forskelle
• Tage højde for særlige danske forhold– Normer
– Socialisering
– Sprog
• Sprogvurdering af treårige
LOV om Dagtilbud
• § 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, jf. § 4, stk. 2, i denne lov og §§ 4 og 4 a i lov om folkeskolen.
• Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom påmuligheden for en plads i et dagtilbud.
LOV om Dagtilbud
• Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling.
• Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats.
(c) Center for Børnesprog
6
• Udvikling af sprogvurderingsmaterialet
Præsentation
• Dilemmaer
• Baggrund/metodiske valg
• Materialet (opbygning/afprøvning)
• Tre spørgsmål – Virker materialets grundlæggende principper?
– Validitet (sammenligning med andre materialer)?
– Hvilke børn identificeres?
• Forventninger til sprogvurdering
Screening: hvordan og hvor godt?
• To nye oversigtsartikler (Nelson et al., 2006; Law et al. 2000)
• Stor variation i forhold til – Metodiske forhold
• Instrument (strukturerede test, forældrerapporter…)
• Dimensioner (lingvistiske, adfærds- og motoriske evner…)
• ’Screenere’ (forældre, dagtilbudspersonale, børnelæger, logopæder…)
• Rammer (hjem, skole, dagtilbud, klinik, lægekonsultation…)
– Kvalitet (Nelson et al. + Law et al.)
• Sensivitet (17%-100%)
• Specificitet (45%-100%)
Screening: hvordan og hvor godt?
– Ingen ‘gold standard’!
– De fleste screeningsinstrumenter er ikke designet til screening
– Mangel på forskning
• Konklusion:– Den relative værdi af forskellige
screeningsprocedurer er uklar
– For tidligt at anbefale ’universel’ screening
Dilemmaer
• Mangel på ’gold standard’– Hvilket konstruktionsprincip?
• Mangel på forskning– Hvilke sproglige dimensioner?
Hvad skal måles?
FORÆLDRES UDDANNELSEFORÆLDRES UDDANNELSE
KULTURKULTUR
SØSKENDESØSKENDE
SPROGETSELV
SPROGETSELV
PERSONLIGHEDPERSONLIGHED
FØLELSERFØLELSER
SOCIALE RELATIONER
SOCIALE RELATIONER
MOTIONMOTION
KOSTKOST
FØDSELSVÆGTFØDSELSVÆGT
KOGNITIONKOGNITION
TEMPERAMENTTEMPERAMENT
(c) Center for Børnesprog
7
Dilemmaer
• Mangel på ’gold standard’– Hvilket konstruktionsprincip?
• Mangel på forskning– Hvilke sproglige dimensioner?
– Mangel på evaluering af materialer
• Karakteristika ved tilegnelsesprocessen– Individuel variation
– Individuelle vækstkurver 0100200300400
500600
700800
16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36alder (mdr.)
p5p10p25p50p75p90p95
ant
al o
rd
Individuel variation
Produktivt ordforråd, fordelt på percentiler(Bleses, Vach, Wehberg, Faber og Madsen, in press)
Individuelle vækstkurver*
*Dale & Goodman 2005
Dilemmaer
• Mangel på ’gold standard’– Hvilket konstruktionsprincip?
• Mangel på forskning– Hvilke sproglige dimensioner?
– Mangel på evaluering af materialer
• Karakteristika ved tilegnelsesprocessen– Individuel variation
– Individuelle vækstkurver
• Hvad er målet?
Metodiske valg
Sprogvurderingsprocessen
Forældrerapport Samtalesituation Forældresamtale
SPROGVURDERING PÆDAGOGISK OPFØLGNINGIdentifikationaf børn
Identifikation af børn med sproglige problemer
Jo bedre identifikation, des flere børn med sprog-
lige problemer finder vi
Afhjælpning af sproglige problemer
Jo bedre opfølgning, des bedre kan vi afhjælpe problemer
Sprogvurderingsmaterialet
• Sprogvurderingsværktøj1) Registreringsskema
(+ forældreskema)
2) Sproglig profil
3) Baggrunds- og
vejledningsmateriale
• Pædagogisk indsats3) Pædagogisk handlingsark
4) Pædagogisk refleksions- og
vejledningsmateriale
INSTRUKTIONER
OBSERVATION/SCORING
www.familiestyrelsen.dk
(c) Center for Børnesprog
8
Testbatteri – 7 dele
• Forældreadministrerede test– Forældrerapporter (checklister)
• Dagtilbudsadministrerede test– Strukturerede test
• Billedelicitation
• Objektmanipulation
– Checkliste
– Spørgeskema (lille)
I OrdforrådI Ordforråd
II KonstruktionerII Konstruktioner
III UdtaleIII Udtale
IV DiskriminationIV Diskrimination
V HukommelseV Hukommelse
VI Receptivt sprogVI Receptivt sprog
VII StrategierVII Strategier
Designet
• Overordnede overvejelser– Forskningsbaseret
– Håndterbart indenfor tidsrammen (1. december – 15. juni)
– Håndterbart for dagtilbudspersonale
– Bruge forældre som informanter
– Begrænse forbruget af ressourcer
– Forberedt til web-baseret implementation
Komponenter
• Valg af (lingvistiske) komponenter til foreløbig version– Prædiktorer af sproglig forsinkelse påvist ved
andre studier (såsom studier inkluderet i Nelson et al. 2006)
– Empiriske studier• CDI-studier baseret på >6.000 danske børn
(Bleses et al., 2007; accepteret)
• Udvalgte items baseret på dette datasæt
– Eksisterende (danske) evalueringsinstrumenter
– Eksperter (forskere, logopæder)
Designet
• Grundprincipper– Skæv fordeling af børn
• Sensitiv i den nedre del af fordelingen
• Elementer treårige børn typisk har tilegnet sig
• Pilottest i vilkårligt udvalgt population (kun ordforråd)
– Opgaver tilpasset sproglig dimension• Undgå for stærk påvirkning af testsituation
• Måler børn i forhold til hinanden– Baseret på dokumentation
• Fastsatte ’grænser’– Ensartethed– Etik
• I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre ’zoner’– A= +p15 – B= p5-p15– C= p5
• Måler børn i forhold til hinanden– Baseret på dokumentation
• Fastsatte ’grænser’– Ensartethed– Etik
• I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre ’zoner’– A= +p15 – B= p5-p15– C= p5
(c) Center for Børnesprog
9
NIELSOSCARKARLA
SÆRLIGINDSATSSÆRLIGINDSATS
FOKUSERET INDSATS
FOKUSERET INDSATS
GENEREL INDSATS
GENEREL INDSATS
3 udviklings- og indsatsprofiler*
5%
X 10%X
X
Jf. vejledningsmaterialer.
85%
*inddeling på basis af samlet score
Kønsspecifikke normer
Kønsspecifikke normer
Aldersspecifikke normer
Aldersspecifikke normer
Tre spørgsmål
(1) Fungerer grundprincippet i det udviklede
screeningsinstrument?
(2) Er resultatet fra screeningen sammenligneligt med resultater fra referencetest?
(3) Hvad er de lingvistiske profiler for de identificerede børn?
Spørgsmål 1
(1) Fungerer grundprincippet i det udviklede
screeningsinstrument?
Test af instrumentet
• Pilottest af foreløbig version (januar/februar 2007)
– 350 vilkårligt udvalgte børn i alderen 36-38 måneder– Spørgeskemaer til forældre og dagtilbudspersonale– Videooptagelser af 14 screeninger (dagtilbudsdelen)– Fokusgrupper– Interview
• Referencetest (april/maj 2007)
– 98 børn testet af blindet logopæder
• Normeringsstudie (maj 2007)
– 450 (+350 på fleste dimensioner) vilkårligt udvalgte børn
Konsekvenser af pilottest
• Individuelle punkter– Rækkefølge ændret
– Udskiftet
• Opgaver ekskluderet– Spørgeskema (af
hensyn til forældre)
– Hukommelsesopgave
Del V - b
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,3
0,35
0,4
ens afvigelse 1 afvigelse 2-3 afvigelse 4<
11
UKORREKT SCORING
Skæv fordeling
• Fordeling af børn– I de fleste dele ses en
skæv fordeling af børn
– En lille gruppe børn scorer langt lavere end de øvrige
– I nogle dele (V & VI) scorer kun få børn maksimumpoint Piger
I II III IV
V VI VII
(c) Center for Børnesprog
10
Spørgsmål 1
(1) Fungerer grundprincippet i det udviklede
screeningsinstrument?
– Ja• Skæv fordeling opnået
• Pædagogerne kan anvende materialet
Spørgsmål 2
(2) Er resultatet af screeningen sammenligneligt med resultater baseret på referencetest?
Referencetest
• 98 testet af blindede logopæder– Delvist udvalgt udsnit fra forskellige dele af
befolkningen (pilottest)
• Ingen ’gold standard’ 4 referencetest udvalgt– Produktivitetsfigurer ikke udregnet
’4 Referencetest’
• Diagnostiske metoder ofte benyttet, men …– Ikke evidensbaseret, ingen dokumentation eller
validitetstest– To er standardiseret, men uden definerede cut-points– Interne korrelationer lave
• Reynell vs. Sproglig Test 1 vs. Viborg (ordforråd): 0.50-0.65• Maul vs. Reynell/Sproglig Test 1/Viborg: 0.36-0.48
Viborg
-ordforråd
(substantiver)
Maul
-udtale/
diskrimination
Sproglig Test 1
-ordforråd (superordinater)
Reynell
-receptivt sprog (ordforråd)
• Korrelation af delene I-VII med hver referencetest generelt ikke høj
• Korrelation af delene I-VII med en samlet score af de fire referencetest bedre (bedst for piger)
Sammenligning med referencetest
Ordforråd Udtale Diskrimination Reception
Opsamling (2)
(2) Resultatet af screeningen sammenligneligt med resultater baseret på referencetest?
– Kun delvist• Korrelationer med separate referencetest ikke imponerende
• Korrelation med samlet score bedre (korresponderer med praksis)
• Er det godt eller dårligt (tillid til referencetest)?
• Konklusion uklar
(c) Center for Børnesprog
11
Spørgsmål (3)
(3) Hvilke børn identificeres?
En overset gruppe af børn?
Børn med behov for særlig indsatsHvem finder vi nu?
• Egelund et al. 2006
• Erfaringer (udtale)
Med sprogvurderingen
• 50% har ingen udtaleproblemer– Mellem 40% og 50 %
scorer lavt på tre ‘produktive’ dimensioner
• 45 % scorer lavt påsprogforståelse
• Forskellige profiler
0102030405060708090
100
% a
f b
ørn
Ord
forr
åd
Ko
nst
ruk
tio
ner
Ud
tale
Lyd
skeln
en
Hu
ko
mm
else
Sp
rogfo
rstå
else
Str
ate
gie
r
Dele
Opsamling (3)
(3) Hvilke børn identificeres?– Mindst fire profiler kan identificeres
– Screeningsinstrumentet identificerer sandsynligvis børn, som ikke fanges i dag (sprogforståelsesproblemer)
• Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud
Forventninger til sprogvurderingen
Er sprogvurdering en god idé?
0
50
100
150
200
250
meget enig helt uenig
Number
Forældre
Er sprogvurdering en god idé?
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
meget enig helt uenig
Number
Pædagoger
(c) Center for Børnesprog
12
• Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud
• Med sprogvurderingen finder vi ikke alle børn– Sprogtilegnelses dynamiske natur
• Finder formentlig børn vi ikke finder i dag– Sprogforståelse
…MEN videreudvikling af materialet afgørende!! (fx justering af normer, forbedrede items/opgaver..)
• Fokus på børns sprogtilegnelse vil øges i dagtilbud kvalificere praksis
• Opfølgning afgørende
www.sprogvurdering.dk
Forventninger til sprogvurderingen
(c) Center for Børnesprog