GENANVENDELSE

48 TRAFIK & VEJE • 2017 JUNI/JULI

Nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald og restprodukter

Genanvendelse af affalds-/restprodukter fra byggeriet er i stort fokus. Vejbygningsområdet er en naturlig aftager af væsentlige dele af dette. Denne artikel fokuserer på nogle af de mulige faldgruber og giver et par tommelfingerregler omkring håndtering af disse byggematerialer til bæredygtig vejbygning.

Anke Oberender,

Faglig leder, Bygge- og anlægs-

affald, Teknologisk Institut

aob@teknologisk.dk

Ole Grann Andersson,

Faglig leder, Veje og Asfalt,

Teknologisk Institut

olan@teknologisk.dk

Materialenyttiggørelse i bæredygtig vejbygningMaterialenyttiggørelse af bygge- og an-

lægsaffald og restprodukter i forbindelse

med moderne vejbygning er med til, gen-

nem et større cirkulært ressourceflow af

egnede affaldsstrømme, at sikre en større

grad af bæredygtighed. Det er dog et af-

gørende punkt, at der hele tiden sikres

miljørigtige løsninger, så ikke eventuelle

forureninger fra affalds-/restmaterialerne

spredes i forbindelse med nyttiggørelsen

og derved på sigt kan skabe ulemper. Li-

geledes er det vigtigt at sikre, at materiale-

nyttiggørelsen ikke udelukker mulighed for

fornyet genanvendelse/nyttiggørelse, når

vejkonstruktionen ad åre skal fornyes.

”Cirkulær økonomi” er på alles læber,

og udgangspunktet for den cirkulære øko-

nomi er, at ressourcerne ikke går tabt, men

at de indgår i værdikæderne igen. I Dan-

mark produceres omtrent 4,1 mio. tons

bygge- og anlægsaffald om året (fraregnet

jord og sten), hvilket svarer til 35% af alt

affald i Danmark. Bygge- og anlægsbran-

chen repræsenterer dermed en stor og væ-

sentlig sektor i Danmark, og hvor der ligger

et stort uudnyttet potentiale i forhold til at

understøtte udviklingen med fokus på en

bedre ressourceudnyttelse og et bæredyg-

tigt erhverv.

Brugen af materialeressourcer i byg-

geriet skal optimeres ved at øge andelen

af genbrugte og genanvendte byggema-

terialer og dermed mindske brugen af

jomfruelige råmaterialer. Det forudsætter

et samarbejde på tværs af branchen og

mellem parterne, dvs. bygherrer, rådgivere,

entreprenører, myndigheder og aftagere af

materialerne, herunder vejsektoren.

Strategien på områdetRessourcestrategierne og ressourceplanen

for 2013-2018 udgør i Danmark styrings-

grundlaget for affaldshåndteringen. Fokus

i den nationale strategi er på minimering af

ressourcetab, og affaldshierarkiet, som de-

fineret i affaldslovgivningen, er et bærende

princip i vores affaldspolitik. Det gælder

alle aktører i værdikæden, uanset om der er

tale om en bygherre eller entreprenør. Det

handler om at tilstræbe det højeste niveau i

hierarkiet og gælder for alle typer affald og

restprodukter, uanset om det handler om

sortering af husholdningsaffald eller hånd-

tering af bygge- og anlægsaffald.

Ligesom det er tilfældet for andre typer

affald, gælder det også for bygge- og an-

lægsaffald samt andre restprodukter – jo

renere, bedre sorteret og oparbejdet mate-

rialerne er, desto bedre er mulighederne for

af genanvende eller nyttigøre dem. Samti-

digt er det vigtigt at sikre, at materialerne

er rene nok, samt anvendes på en måde,

der ikke udgør en uacceptabel påvirkning

af jord og grundvand.

Beton, tegl og asfalt udgør en meget

stor andel af det danske bygge- og anlægs-

affald. Det er langt størstedelen af disse

fraktioner, som nedknuses og anvendes

som erstatning for jomfruelige råmaterialer

i vejbyggeri. Det er bl.a. Vejdirektoratets

vejregler, der er med til at sikre, at knust

asfalt, beton, tegl samt blandinger af disse

kan anvendes som bærelag i vejbygning.

Figur 1. Affaldshierarkiet: I Danmark og EU

har affaldsforebyggelse den højeste priori-

tet i affaldspolitikken, da forebyggelse har

den største miljømæssige effekt. I affalds-

politikken fungerer affaldshierarkiet som et

prioriteringsværktøj. Genbrug (f.eks. gam-

mel asfalt i ny) prioriteres frem for genan-

vendelse (f.eks. genbrugsasfalt som er-

statning for ubundet grusbærelag). Lavest

i hierarkiet ligger bortskaffelse. Her depo-

neres affaldet, og ressourcerne i affaldet

udnyttes ikke. (Kilde VHGB – Videncenter

for Håndtering og Genanvendelse af Byg-

geaffald, www.vhgb.dk)

TRAFIK & VEJE • 2017 JUNI/JULI 49

Det er med til at sikre en høj grad af mate-

rialenyttiggørelse (87% i 2014) i Danmark

og dermed en stor ressourcebesparelse.

Hvordan sikrer vi renheden af materialerne?Der er i de senere år stillet spørgsmål til

renheden og miljøkvaliteten af bygge- og

anlægsaffald, da der i store dele af den

danske bygningsmasse fra midten af

1900-tallet er konstateret forurening med

miljøfarlige stoffer og materialer, som fx

PCB, bly, cadmium, klorparaffiner og as-

best. Disse stoffer risikerer at blive spredt

i miljøet med de nedknuste materialer, hvis

ikke de miljøfarlige stoffer og materialer er

identificeret og fjernet/frasorteret, inden af-

faldsmaterialerne nyttigøres. For at sikre

renheden og miljøkvaliteten af byggeaffal-

det er der introduceret en række nye krav

og regler i relation til miljø og genanven-

delse, og i første omgang med særlig fokus

på PCB.

Reglerne (Affaldsbekendtgørelsens

kapitel 13) på området betyder, at bygher-

rer har pligt til at screene, (evt. kortlægge)

samt anmelde byggeaffald. Screeningen,

som foretages visuelt, indebærer, at byg-

herren inden renovering eller nedrivning af

en bygning eller et anlæg, der er opført el-

ler renoveret i perioden 1950 til 1977, skal

foretage en vurdering af, om der kan være

elastiske fuger eller maling til stede fra pe-

rioden 1950-1977, eller om der kan være

andre materialer, der kan mistænkes for at

indeholde PCB. Det gøres ved at udfylde

et screeningsskema. En mulig rettesnor for

anlæg, som f.eks. broer, kan derfor være,

at hvis materialerne visuelt er fri for maling

eller fuger, så anses det for sandsynligt, at

der ikke forekommer PCB.

Berører arbejdet mere end 10 m2 af en

bygning eller et anlæg, eller frembringer

det mere end 1 ton affald, skal det des-

uden anmeldes til kommunen. I praksis er

det derfor alene meget små projekter, som

ikke er omfattet af reglerne for screening,

kortlægning og anmeldelse.

Materialenyttiggørelse af byggeaffald, lettere forurenet med PCBI januar 2017 blev der introduceret en ny

grænseværdi for PCB i sorteret bygge- og

anlægsaffald (Bek nr. 1672 af 15/12/2016).

Grænseværdien på 2,0 mg PCB total/kg

(målt ved kilden) definerer en øvre grænse

for PCB (dvs. grænsen mellem nyttiggørel-

sen og destruktion/deponering) og gælder

for sorteret bygge- og anlægsaffald, der

består af natursten, uglaseret tegl, beton

samt blandinger af disse materialer. An-

dre sorterede materialer som fx jern, gips,

stenuld, træ og genbrugsasfalt er derimod

ikke omfattet af de nye regler. Byggeaffald

med indhold af PCB under denne grænse-

værdi anses kun for lettere forurenet og må

dermed under visse forudsætninger gen-

anvendes uden tilladelse. Byggeaffald med

PCB over grænseværdien må ikke anven-

des til bygge- og anlægsarbejder.

I branchen er der usikkerhed omkring,

i hvilket omfang de nye regler vil finde an-

vendelse for bygge- og anlægsarbejde. En

af grundene er de specifikke krav og betin-

gelser, som Restproduktbekendtgørelsen

stiller til anvendelsen af lettere forurenet

PCB affald bl.a. til højden af anlægsprojek-

tet, afstand til grundvandsspejl, samt om

der anvendes tæt overliggende belægning

(fx ved asfalt, beton m.m.). Kravene kan få

den betydning, at det kan blive vanskeligt

at finde egnede bygge- og anlægsprojek-

ter, der lever op til kravene. Endvidere er

det usikkert, om stedet, hvor lettere forure-

net PCB affald anvendes, skal kortlægges

jf. jordforureningsloven.

Bygge- og anlægsaffald er tit forure-

net med andre miljøfarlige stoffer end PCB

alene. Selvom anvendelsen af lettere for-

urenet PCB affald ikke kræver tilladelse,

skal sådan en foreligge, når affald, der er

forurenet med andre miljøfarlige stoffer,

skal nyttiggøres. Det kræver som hidtil en

§ 19 eller § 33 godkendelse fra kommu-

nen. Omvendt kan der ikke gives tilladelse

til at nyttiggøre affald, hvor PCB indholdet

overstiger 2,0 mg PCB total/kg, selvom de

PCB har været anvendt i byggemate-

rialer (fx fugematerialer, maling, lim) og

anden åben anvendelse (fx kondensa-

torer, transformatorer) fra 1950-1977.

Der er risiko for forurening af andre

materialer på grund af afgasning/mi-

gration af PCB, fx kan PCB fra en fuge

afgasse til rumluften og absorbere på

rummets overflader, og PCB fra fu-

gen kan trænge ind i det tilstødende

byggemateriale. Det er derfor essen-

tielt at identificere og håndtere PCB

forurening korrekt og ved kilden for

at undgå, at forureningen følger med

fx ved knusning af byggeaffald inden

nyttiggørelsen.

Figur 2. Byggeaffald i form af nedbrudt be-

ton kan efter passende videre nedknusning

og sortering fint genanvendes som bære-

lag i vejbygning. Også blandinger af knust

beton og tegl kan anvendes, omend med

mere restriktive anvendelsesbegrænsnin-

ger. Vejreglerne angiver anvendelsesområ-

der og krav.

Figur 3. En tommelfingerregel omkring

eventuel PCB-forekomst er, at hvis der

forekommer gamle fugematerialer eller

maling i byggeaffaldet fra perioden 1950-

1977, er der forøget risiko for PCB.

50 TRAFIK & VEJE • 2017 JUNI/JULI

øvrige miljøfarlige stoffer kun er til stede i

mindre mængder.

Knust asfalt afklaretVed de senere års udredningsarbejde af

miljøforhold har Miljøstyrelsen igennem

flere miljøprojekter skabt afklaring om-

kring genanvendelse af asfalt. Der hen-

vises til Miljøprojekt nr. 1576, 2014 og nr.

1731, 2015, som peger på, at anvendelse

af knust asfalt i bunden form (genbrug i ny

varmblandet asfalt) er miljømæssigt ac-

ceptabelt. Anvendelsen af knust asfalt på

ubunden form (som erstatning for grus) – i

overensstemmelse med de i projektet be-

skrevne scenarier – kan ikke forventes at

give anledning til uacceptable miljøpåvirk-

ninger af grund- eller overfladevand, når

der blot sikres en minimumsafstand på én

meter til grundvandsspejlet.

Flere data for beton og tegl på vejMiljøstyrelsen har igangsat et udrednings-

arbejde, der skal tilvejebringe viden og data

om, hvilke stoffer der forekommer som

forurening i forhold til beton og tegl. Dette

arbejde skal danne det faglige grundlag

for en vurdering af, hvordan materialerne

fremadrettet kan indgå i materialenyttiggø-

relse og det med en høj grad af sikkerhed

for, at dette ikke indebærer en uacceptabel

spredning af miljøfarlige stoffer og mate-

rialer i naturen. Projektet blev igangsat i

sommeren 2016 og vil forbedre datagrund-

laget vedrørende forekomst og udvaskning

af potentielt problematiske stoffer i dansk

beton og tegl, som stammer fra nedrivning

eller renovering af bygninger og anlæg.

Projektet gennemføres af Danish Waste

Solutions ApS i samarbejde med Golder

Associates A/S og Teknologisk Institut og

forventes afsluttet ved udgang af juni 2017.

Referencer:[1] Affaldsstatistik 2014 - http://mst.dk/

media/172362/affaldsstatistik-2014.

pdf

[2] Affaldsbekendtgørelsen – Bekendtgø-

relsen nr. 1309 af 18. december 2012

om affald

[3] Miljøprojekt nr. 1576, 2014 – Forun-

dersøgelse: Farlige stoffer i asfalt og

spredning af disse ved anvendelse af

opbrudt asfalt

[4] Miljøprojekt nr. 1731, 2015 – Spredning

af problematiske stoffer ved materiale-

nyttiggørelse af asfalt til vejbygnings-

formål

[5] Restproduktbekendtgørelsen - Be-

kendtgørelse nr. 1672 af 15. december

2016 om anvendelse af restprodukter,

jord og sorteret bygge- og anlægsaf-

fald█

Figur 5. Asfalt er principielt 100% genanvendelig. Efter nedknusning af flager og klumper

og efterfølgende sortering af den gamle opbrudte eller opfræsede asfalt opnås en ny, høj-

værdig råvare til genbrug i vejbygning. Den største nytteværdi opnås ved genbrug i fremstil-

lingen af ny varmblandet asfalt.

Figur 4. Gammel opbrudt asfalt er ikke affald, men en værdifuld ressource, som ved gen-

brug i ny varmblandet asfalt sikrer en mere ”grøn”, bæredygtig asfaltproduktion. Genbrugs-

asfalt kan også genanvendes som grusbærelag i veje, men udnytter så ikke det gamle

bindemiddels værdifulde egenskaber