Upload
informi-gis
View
222
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Magasin om digitalisering, effektivisering, øget vidensdeling internt og eksternt og bedre kommunikation. Når viden skal ses!
Citation preview
Bedre overblik i Skanderborg Kommune S. 12
Miljøministeriet effektiviserer med mobil løsning S. 9
Fra sidemandsoplæring til automatisering af processer S. 19
ArcGIS Online for Organisationer og Esri Maps for Office S. 20
3. kvartal 2012
Tema: Effektive arbejdsprocesser
Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich
RedaktionRedaktørRune Homann
TemaansvarligeSofie Hermansen
Rune Homann
Redaktionen kan kontaktes på
eller tel. 3996 5900.
Grafisk Design
Dix:Laumann:grafik
TrykKLS Grafisk Hus A/S
PapirSvanemærket.150 g dobbeltbestrøget
mat træfrit SILK papir, med vandlak på
alle sider.
Klima-neutral TryksagDenne tryksag er 100 pct. CO
2-neutral.
CO2-udledningen på råvareforbruget til
tryksagen er kompenseret ved opkøb
af EU- og FN godkendte klimakvoter.
Næste nummer af GIS i Aktion
udkommer i 4. kvartal, 2012.
Oplag
1600.
Copyright © 2012 Informi GIS A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis gengivelse samt kopiering og videregivelse må kun finde sted med Informi GIS A/S’ forudgående skriftlige tilladelse.
Leder
Når data er tilgængeligDen offentlige sektor står overfor massive udfordringer – både nu og fremover,
og skal effektiviseres yderligere.
Derfor er det godt at kunne kigge sig rundt i landskabet og se projekter folde
sig ud, hvor man har arbejdet på tværs i organisationen. Hvor man faktisk har
samlet mange forskellige former for viden på tværs af organisatoriske skel og
gjort den tilgængelig på medarbejder- og ledelsesniveau.
Ét er at gøre stadig flere af sine data tilgængelige via mobile enheder – og
give mulighed for at den enkelte medarbejder kan arbejde med data i marken.
Alene her ligger et kæmpepotentiale for alle de virksomheder og offentlige
forvaltninger, der har medarbejdere kørende rundt til forskellige lokationer, hvor
de udfører deres respektive arbejdsopgaver.
Noget andet er at skabe digitale workflows, sådan at borgere der ansøger
om eksempelvis jordvarme, selv indtaster de nødvendige oplysninger og tegner
ind på kort – og at data forbliver digitale under hele sagsforløbet. Også her
ligger et kæmpe uudnyttet potentiale.
At bruge ressourcerne bedst muligt er det første skridt mod en øget effektivi-
sering. Og heldigvis behøver vi ikke lede længe efter teknologier, der understøtter
den proces…man kan vel nærmest sige, at det er den helt store styrke ved GIS.
Du kan læse mere om forbedrede workflows og mobile løsninger i magasinet,
og på side 20 og 21 kan du læse mere om nyhederne ArcGIS Online for
Organisationer og Esri Maps for Office, som du også via en QR kode kan oprette
et prøveabbonnement på. Det har aldrig været lettere at brede data ud i organi-
sationen og sørge for at data er tilgængelig uanset hvilken hardware man bruger.
Prøv det!
Håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion. God læsning.
Rune Homann
Kolofon og Leder2
Indhold Leder
Miljøzoner - side 15
Bedre overblik i Skanderborg Kommune - side 12
SAG Award til Vejen - side 7
To door: Fra computeren til bordet på få timer - side 4
To door: Fra computeren til bordet på få timer
SAG Award til Vejen Kommune
Miljøministeriet effektiviserer med mobil løsning
Bedre overblik i Skanderborg Kommune
Miljøzoner
Fra sidemandsoplæring til automatisering af processer
ArcGIS Online og ArcGIS for Office - prøv gratis i 30 dage
Fremhævede kurser
Kursuskalender
4
7
9
12
15
19
20
22
23
Miljøministeriet og effektiv mobil løsning- side 9
3GIS i Aktion 3. Kvartal 2012
To door: Fra computeren til bordet på få timer
Hvor mange gange om ugen køber du ind? 1-2 gange hvor du køber stort ind og så lige en enkelt gang mere for at fylde op med mælk, smør og en pakke af det gode rugbrød, du glemte de første par gange? Hvor mange timer bliver det til på en uge, en måned, og ville du gerne, som mange andre forbrugere, bruge den tid på noget andet?
Ifølge Forbrugerstyrelsen viser forbrugerundersøgelser, at hver hus-
stand i snit bruger ca. to timer om ugen på indkøb og at 20 pct. ger-
ne vil bruge mindre tid på den aktivitet. Således er tid en væsentlig
faktor for mange forbrugere. Dén trend rammer det nye online super-
marked, To door, lige ned i med deres tilbud til kunderne om at levere
food, meals and more (mad, færdigretter og delikatesser) fra dag til
dag, i to timeintervaller og indtil kl. 21 om aftenen.
”Vi er en servicevirksomhed og vi hjælper den travle forbruger med
at få mere tid. Når du først er kommet ind i rytmen, bliver det ofte
en livsstil. Først skal du lære din nye købmand at kende – hvordan er
butikken indrettet, hvordan er vareudbuddet… Du skal lægge dine
leveringsadresser og kortinformationer ind. Når det er gjort, er du
vitterligt to klik fra at købe. På den måde er det ligesom med be-
talingsservice: Når du først begynder at betale dine regninger over
nettet, tager du altså ikke på posthuset for at gøre det,” forklarer
Lars Munch Johansen, der er ansvarlig for IT og marketing og med-
stifter af det nystartede online supermarked, To door.
For at kunne levere hurtigt, fleksibelt og med fuld kapacitet pr. bil,
bruger To door et geografisk informations system (GIS), der kan lave
avanceret ruteplanlægning. Systemet er bl.a. kendt fra forsynings-
branchen, hvor det i årevis er blevet brugt til digitalisering af led-
ningsnettet, men nu har transport- og logistikbranchen i Danmark og
udlandet også opdaget, at mange opgaver kan løses mere effektivt
med en geografisk tilgang. I USA bruges systemet bl.a. af FedEx og
DHL, mens HTH, Buskom og University College Sjælland er nogle af
de danske transport- og logistikkunder.
”Da vi besluttede at gå ind i det her, kiggede vi på hvad branchen
ellers brugte af systemer til planlægning, logistik og udbringning. Det
var meget forskelligt og meget af det de havde, var gammelt og
noget de havde bygget selv. Så hørte vi om Informi GIS og ArcLogi-
stics. På få dage var vi i gang med at bruge det til at planlægge leve-
rancerne og i dag er det et mission critical system for os,” siger Lars.
IT understøtter forretningenIT binder på mange måder enderne sammen i den nye servicevirk-
somhed og IT er fra starten tænkt ind som forretningsunderstøttende.
”Noget af det første vi gjorde var at finde ud af, hvilken type forret-
ning, vi ville være. Ligesom du har Netto, SuperBrugsen, SuperBest og
så videre så skulle vi også finde ud af, hvem vi er. Vores udgangspunkt
i dag er at vi er lokale med et globalt perspektiv og vi lever af at lave
dagligdag til dejligdag ved at bringe food, meals and more ud til folk,
når de har brug for det. Da vi havde styr på forretningen, begyndte
jeg at se på de forretningsmæssige områder og hvordan de bedst kan
understøttes – vi skal have et økonomisystem, warehouse manage-
ment, marketing, styring af medarbejdere, et distributionssystem og
så videre. Alt det beskrev jeg i et dokument kaldet ”The Guiding
Principles for the IT Implementation” og vi endte med 13 forskellige
systemer, der alle er integrerede i ’skyen’, hvilket betyder, at vi ikke har
nogen servere stående her eller CD’er, der skal installeres og opdateres.
Alle vores hovedsystemleverandører er valgt ud fra et princip om, at
de skulle være internationale, store og anerkendte.”
Arbejdsprocesserne er automatiserede Fordi systemerne er integrerede, kører hele processen fra kunden
sender sin bestilling via hjemmesiden, til varerne er levereret og be-
løbet trukket, automatisk.
”Det første der sker, er, at vi samler dagens ordrer i ArcLogistics.
Når vi har justeret lidt på adresserne, beregner ArcLogistics hvor man-
ge biler vi skal bruge, hvor mange leverancer og ad hvilke ruter de
skal køre. Ordrelisterne sendes så til chaufførerne på deres smartpho-
ne som de tager med i bilen, hvor de kobles til navigationsenheden.
Chaufføren trykker start på telefonen og kører. Når han har leveret or-
dren og kommer retur, markerer han det i app’en og skriver en kom-
mentar. Så er den handel afsluttet,” forklarer Lars.
Ifølge Lars stiger kapaciteten pr. bil med et system som ArcLogistics
og for To door kan én leverance mere eller mindre indenfor det afsatte
To door: Fra computeren til bordet på få timer
Lars Munch Johansen,IT og Marketing
4
tidsrum gøre en stor forskel. ”Det bliver hurtigt meget komplekst
at regne ruterne ud. Hvis du ikke kan regne den ud, er du nødt til
at have flere biler og masser af medarbejdere, men vores medarbej-
derstyring er efter behov og de er på timeløn, så vores systemer
skal være fleksible. Vi har endnu ikke trafikmeldinger med i data,
når vi laver ruterne, men vi arbejder med at sætte forskellig mod-
stand på (hvor lang tid en levering skal tage, red.), så en levering på
H.C. Andersens Boulevard på 4. sal tager længere tid end en levering
på en stille villavej, hvor du bare kan parkere udenfor døren og ikke
skal op ad så mange trapper. Generelt tager det meget længere tid at
levere inde i byen og alt det, der tager ekstra tid derinde, er ikke
noget du nødvendigvis kan se ud fra en trafikmelding, så det er vigtigt
med et system, hvor du kan arbejde med ruterne og sætte mere eller
mindre modstand på.”
Et andet område, hvor ArcLogistics kan bruges, er når To door om
kort tid skal åbne en ny distribunal.
”Det er logik for hjernen, at du skal stille en ny distribunal op et
andet sted, men det er ikke sikkert, det er logik, når du først gør det.
Ifølge Lars Munch Johansen stiger kapaciteten pr. bil med deres transportløsning og for To door kan én leverance mere eller mindre indenfor det afsatte tidsrum gøre en stor forskel.
5GIS i Aktion 3. Kvartal 2012
En anden ting, der har overrasket ham ved kunderne er, at der ikke er
megen planlægning over indkøbene. ”Der er 0 systematik, 0 planlæg-
ning. Det er fra computeren til bordet. De bestiller hele aftnen og til
hen over midnat og så igen fra kl. 6 næste morgen. Vi troede, der
var mange, der ville lægge ugeplan, men det er der ikke. Det er der
selvfølgelig heller ingen grund til – vi kører hele tiden.”
Grøn kørsel i lokalsamfundetNår To door kører af sted, sker det i grønne elbiler. ”Du har to mulig-
heder, når du skal levere på denne måde: Den ene er at tage en
kæmpe lastbil og fylde den helt op og køre af sted. Den anden er,
at lave flere små leverancer. Vi ser os selv som en lokal købmand og
derfor giver det god mening, at man ser os i lokalsamfundet – og at
vi ikke udleder CO2 lokalt. Nu, hvor vi kører i elbiler, tænker jeg –
hvorfor overhovedet køre i andet? For postvæsenet og andre, der laver
leverancer som os, er der mange gode grunde til at køre i elbiler og
være med til at fjerne den lokale udledning af CO2. Vi er en alminde-
lig virksomhed, men vi har nogle holdninger. Vi vil gerne give mulig-
heder og vi tror på, at vores kunder forholder sig til det. Nogle vælger
os til på grund af elbilerne og ingen vælger os fra,” forklarer Lars.
To door: Fra computeren til bordet på få timer
LARS Om AT HANDLe meD DAGLIGvAReR:
”Ligesom almindelige købmandsbutikker skal vi hele
tiden have datovarer. Derfor skal vi have købt rigtigt
ind. Forbrugeren har en meget højere forventning til
os omkring datoer. Når du selv vælger noget, der har
tre dage tilbage, er det okay. Hvis vi leverer noget med
tre dage tilbage, er det ikke okay, selvom du skal spise
det i aften. Har du bestilt en vare, der mod forventning
er udsolgt eller lign., er vores politik, at vi upgraderer
til nummeret bedre end det, du har bestilt. For hvis din
vare ikke er der – og du regner med den – så har du
måske ikke noget aftensmad.”
Så har du pludselig to steder du kan levere fra. Og det kan godt ske,
at nogle kunder bor tæt på distribunal 2, men at det faktisk bedre
kan betale sig at få levereret fra distribunal 1 fordi en af vognene
herfra alligevel er ude at køre,” forklarer Lars.
mange udfordringer – og en flyvende startDer har været mange udfordringer for den nystartede virksomhed,
men selvom de kun har været in business i relativ kort tid, har de
oparbejdet en god kundebase.
”Vores udgangspunkt var, at vi havde tre målgrupper: Far, mor og
børn, travle og med en vis indkomst der gerne vil spare tid. Seniorerne
til den samme familie, der hellere vil bruge tiden på deres hobbyer end
at købe ind og endelig karrierefolket, der arbejder sent. Men når vi
kigger på vores kunder, tror jeg ikke der er forskel på dem og den øv-
rige befolkning. Vi har studerende i Hvidovre, pensionister i Brønshøj
og villaejere fra Frederiksberg. Forleden afleverede jeg selv en leverance
til en ung far med datteren på armen. Hun var syg, så han kunne ikke
handle den dag og i stedet for at få havregrød, kunne de så få rigtig
mad. Eller der var en ældre dame, der bestilte to kasser Shiraz. Hun
plejede at købe en flaske for det var hvad hun kunne bære hjem på cyk-
len, men nu kunne hun pludselig købe flere ad gangen,” fortæller Lars.
Nyt online supermarked opfylder en af tidens trends: Det giver dig mere tid og større fleksibilitet.
6
SAG Award |
Det er kun tredje gang at prisen går til
en dansk organisation, og det er første
gang, at en kommune modtager prisen.
Overrækkelsen fandt sted på den årlige
brugerkonference hos Esri i USA, der i år
havde samlet mere end 15.000 deltagere
fra virksomheder og organisationer fra hele
verden.
GIS bredt ud i kommunenGIS anvendes i Vejen Kommune inden for
de traditionelle områder i Teknik og Miljø,
men også i en række andre områder, som
økonomi, ældre, skole og digitalisering. GIS
er også et informationsværktøj og i dag
kan borgerne på hjemmesiden ud fra en
adresse hente viden om, hvilke muligheder,
lovgivningsbestemmelser og restriktioner, der
gælder for adressen eller for et geografisk
område.
”Det vi arbejder hen imod er digitale
selvbetjeningsløsninger med GIS, hvor
borgerne på et hvilket som helst tidspunkt
af døgnet kan gå på nettet og for eksempel
i forbindelse med en byggesag hente
oplysninger vedrørende ens hus eller grund og
i nogle tilfælde med det samme få afgjort, om
der kan gives en tilladelse,” forklarer Anita
Enevoldsen, som er GIS-koordinator og var i
USA for at modtage prisen.
Ifølge Anita Enevoldsen kan GIS med
fordel bruges af kommunens ansatte ikke
GIS-teamet i Vejen Kommune modtog en SAG Award, Speciel Achievement in GIS, ved dette års Esri Internationale Brugerkonference. Prisen gives for nytænkning og for at være i førertrøjen med at udvikle og udbrede brugen af GIS-værktøjet
SAG Award til Vejen Kommune
Anita enevoldsen modtog på vegne af GIS-teamet i vejen Kommune en SAG Award ved dette års esri Internationale Brugerkonference. SAG Award tildeles organisationer, der har opnået bemærkelsesværdige resultater ved hjælp af geografi eller har brugt geografi på en særlig innovativ måde i deres opgaveløsning. Det er esri præsident Jack Dangermond, der uddeler prisen.
GIS bruges i mange sammenhænge i Vejen
Kommune. Kommunens GIS-team arbejder
løbende med at udvikle systemet og gøre det
brugervenligt. Og det på en måde og med
en sådan kvalitet, at kommunen blev hædret
med den internationale pris.
GIS-folkene får prisen for at være i
førertrøjen med at udvikle GIS-værktøjet,
så det kan anvendes bredt i organisationen
i mange sammenhænge samt benyttes
som en brugervenlig selvbetjeningsløsning
i den digitale servicering af borgerne. Og
netop arbejdet med at udvikle smarte
digitale løsninger med GIS, så kommunen
både kan yde borgerne en bedre service og
samtidig gøre det med brug af færre penge
og ressourcer bliver specielt fremhævet i
begrundelsen for prisen.
Prisen, der uddeles en gang om året, er
indstiftet af Esri, som står bag verdens mest
udbredte GIS system, ArcGIS.
bare til information, men som redskab
til sagsbehandling, analysearbejde og
budgetstyring, ligesom skoler og institutioner
for eksempel kan bruge GIS til energistyring.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad det
kan bruges til. ”Det smarte og intelligente
ved systemet er, at du ud fra kortoplysninger
kan sammenstille en række data og
udtrække en masse nyttige oplysninger til
at skabe viden og overblik og dermed få
et bedre og mere oplyst grundlag at træffe
beslutningerne på.”
Automatisering af processerI Vejen Kommune er det typisk opgaver,
som har at gøre med planlægning og
sagsbehandling inden for teknik og
miljøområdet, men GIS bruges også med
fordel i utallige andre sammenhænge. Det
kan være automatisering og effektivisering
af arbejdsprocesser samt brugervenlige
selvbetjeningsløsninger som led i den digitale
betjening af borgere og virksomheder.
Vejen kommune har arbejdet innovativt,
hårdt og seriøst på at etablere en IT-arkitektur
og en intern organisering, der understøtter
et Enterprise GIS system. I 2009 indgik man
en Enterprise Licence Agreement med Esri
og Informi GIS som gjorde tilgangen til Esri
Software mere fleksibel og understøttede
strategien om at GIS systemet skulle helt ud i
krogene af forretningen.
Det løftede GIS fra at blive betragtet
som et fagsystem i et lille hjørne af Vejen
Kommunes samlede forretning til at GIS
systemet i dag er et forretningskritisk system
inden for en lang række forretningsområder
på tværs af organisationen.
vejen kommune blev indstillet til en SAG Award for:• atværefirstmovers
• atværeinnovativeognytænkende
med øje for genbrug af data
• attænkegeografidybtogbredti
organisationen
• atforankreGISiledelsesniveauet
• atladeGISunderstøtteforretningen.
Anita Enevoldsen, Vejen Kommune, har netop fået overrakt dette års SAG-Award af Jack Dangermond, Esri.
7GIS i Aktion 3. Kvartal 2012
xx
Hjælp os med at reducere co2 udledningen – få post fra informi gis direkte i din indbakke
INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4
DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby
Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34
INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.
DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
Som du måske ved, er Informi GIS DONG Energy klimapartner. Som led i dette partnerskab ser vi hele tiden på, om der er områder, hvor vi udleder unødigt meget CO2.
Et område, der koster på CO2 kontoen, er, når vi inviterer dig til et af vores gratis seminarer eller webinarer.
I 2011 betød det, ifølge Post Danmarks miljøberegner, en udledning på godt 45,2 kg CO2; eller nogenlunde det samme som en tur med en benzindreven personbil fra vores Charlottenlund-kontor op til Aalborg-kontoret ved Lindholm St.
Hertil kommer brug af papir, kuverter og produktionen af selvsamme. Så vi er nok nærmere oppe på en tur fra Char-lottenlund til Lindholm og retur, rent CO2-mæssigt.
Derfor vil vi gerne have lov at sende dig seminar- invitationer og anden relevant information på email.
Det giver en række fordele:
• Du bidrager til at reducere unødig udledning af CO2• Du kan hurtigt dele informationen • Du kan nemt tilmelde dig arrangementer via links i
emailen • Du er sikker på at modtage invitationerne direkte• Joflereoplysningerduindtasteriskemaetpåhjem-
mesiden, jo mere målrettet bliver den information du modtager.
Så, vil du have information om gratis arrangementer og samtidig spare kloden for unødig CO2-udledning, så tilmeld dig på vores hjemmeside: http://goo.gl/euJwR eller send en mail til [email protected].
Med venlig hilsen,Informi GIS
Scan koden, skriv din emailadresse og
få information om gratis arrangementer,
seminarer, kurser mm.
Miljøministeriets folk har altid lavet feltarbejde
og registreringer i naturen. Faktisk foregår
meget af arbejdet ikke ved et skrivebord, men
i græs til knæene, på spildevandsanlæg og til
festivaller.
Arbejdsgangen har typisk været, at man har
printet sine blanketter, taget GPS’en under
armen og mobiltelefonen i lommen. Ude i
naturen har man så skrevet sine noter ind
i blanketten og markeret sin position, før
man er gået videre til næste tilsynsopgave og næste og næste igen.
Endeligt – måske et halvt år efter tilsynet fandt sted – har man så
kunnet føre noteringerne ind i det fælles system og database og
efterfølgende afsluttet sagsbehandlingen.
Sådan er det ikke i dag. I dag benyttes ét system fra dataklargøring, til analyse, feltregistrering,
dataopdatering og anvendelse af data til fremtidige naturprojekter.
Hvor det tidligere tog op mod et halvt år at gå fra notater på papir til
opdaterede oplysningerne i systemet, tager det i dag et minut.
Systemet, der anvendes, er det geografiske informations system,
ArcGIS, og Miljøministeriet, der har stået for løsningen har i
marts måned modtaget Digitaliseringsprisen, der uddeles af
Finansministeriet, Danske Regioner, KL, CEDI m.fl. Den pris har de fået
for succesfuld implementering af IT, digitalisering og mobilitet og for
resultater, der efter første år, tyder på en ressourcebesparelse på 25
%, svarende til 10 årsværk på ét konkret projekt.
men hvorfor er det så vigtigt med sådan en løsning og hvordan fungerer en IT-trend som mobilitet i virkeligheden? Danmark er med sine 43.094 km² kun verdens 132. største land.
Men på trods af størrelsen er det vanskeligt at få det fulde billede af,
hvordan det går med den danske natur.
Opgaven gøres ikke lettere af, at kommunerne hver især er
ansvarlige for registrering af naturområder (heder, moser, enge,
strandenge og overdrev) over 2500 m² og søer og vandhuller større
end 100 m² ifølge naturbeskyttelseslovens §3. Og at der fra kommune
til kommune er stor forskel på, hvordan man registrerer, hvilke
oplysninger der gemmes og hvordan. Det betyder manglende overblik.
I 2010 viste en stikprøve fra Aarhus Universitet (tidl. DMU) at ca. 7
% natur er forsvundet, samtidig med at der er kommet ca. 11 % ny
natur til.
”For det første viste undersøgelsen, at der er en afvigelse på knap
20 % på den natur, der er registreret og den natur man reelt kan
se på de nyeste luftfotos. For det andet betyder den uensartede
registrering også at man ikke har det samlede billede af kvaliteten af
naturen. Derfor blev det aftalt mellem Kommunernes Landsforening
og Miljøministeriet, at Naturstyrelsen skulle opdatere registreringen
af al natur på en konsistent og ensartet måde. Det vil give os en
bedre viden om naturens tilstand og give et godt fundament for
naturbeskyttelsen og nye naturprojekter såsom plejeprojekter,
naturkorridorer og genopbygningsprojekter,” fortæller landinspektør
og projektleder fra Naturstyrelsen (NST), Søren Bagger.
NST har med med aftalen med KL fået afsat 36 millioner kroner på
finansloven over 3 år til at opdatere registreringen af de ca. 245.000
lokaliteter plus den nye natur, som findes. Det svarer til godt
400.000 hektar. Det forventes at knap 40.000 af lokaliteterne skal
besigtiges i felten.
Fra analysen på kontoret til tilsynet i feltenLøsningen af opdateringsopgaven er delt i to. Den ene del er en web
GIS-løsning, hvor knap 50 medarbejderne via luftfotos analyserer
registreringerne og gennemgår dem for uoverensstemmelser og ny
natur. NST regner med at finde ca. 11 % nye steder, så de i alt skal
gennemgå ca. 270.000 registreringer og bruge omkring 20 årsværk
på den del af opgaven. Foreløbige beregninger viser, at det er muligt,
at gennemgå ca. 10 registreringer pr. time. De fleste registreringer er
uproblematiske og tager ganske kort tid. Det giver ca. 25 minutter til
de lokaliteter, som skal gennemgås mere grundigt.
”Vi har landsdækkende luftfotos i 7 årgange fra 1995 til 2010.
Dem analyserer vi i et webbaseret geografisk informations system,
som bygger på programmet ArcGIS. Her ser vi på, om det registrerede
område fremtræder som natur eller ej, om afgrænsningen er korrekt,
og om naturarealet på et tidspunkt er blevet pløjet op, bebygget
eller andet. Afgrænsningen rettes til, og hvis der er sket ændringer
i naturen digitaliseres uoverensstemmelsen, og stedet markeres til
besigtigelse i felten. I samme omgang screenes hele landarealet for
ny natur, og disse markeres også til feltbesigtigelse. Med ArcGIS har
vi fordelen af, at alle de informationer vi registrerer i luftfotoanalysen,
gemmes i systemet og kan tages med ud i naturen på en bærbar PC.
Det vil sige at data produceres, anvendes og opdateres i et integreret
miljø og system,” fortæller Søren.
I andel af opgaveløsningen skubbes alle disse informationer,
samt tilknyttede dokumenter, ud på en tablet-computer, som
medarbejderen har med i felten. Via den mobile del af GIS-løsningen
kan medarbejderen, når vedkommende er i den natur det hele
drejer sig om, åbne programmet, registrere hvad han ser, udfylde et
skema, putte ID på og markere i statusfeltet, at han er færdig med
registreringen. Når der oprettes forbindelse til internettet – enten
via trådløst netværk, mobiltelefonforbindelse eller kabelnetværk
synkroniseres oplysningerne med det samme med serveren på
kontoret.
”Med ArcGIS kan vi sende data ud på den mobile enhed og få et
færdigt GIS med i marken og luftfoto som baggrund. ArcGIS Server
mere effektive arbejdsgange i Miljøministeriet sikrer bedre data Ved at digitalisere en blanket og integrere den med ArcGIS kan Miljøministeriet på en feltbesigtigelse opnå en tidsbesparelse på 25 % – godt 10 årsværk på ét projekt med en mobil løsning.
Hjælp os med at reducere co2 udledningen – få post fra informi gis direkte i din indbakke
INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4
DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby
Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34
INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.
DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
Som du måske ved, er Informi GIS DONG Energy klimapartner. Som led i dette partnerskab ser vi hele tiden på, om der er områder, hvor vi udleder unødigt meget CO2.
Et område, der koster på CO2 kontoen, er, når vi inviterer dig til et af vores gratis seminarer eller webinarer.
I 2011 betød det, ifølge Post Danmarks miljøberegner, en udledning på godt 45,2 kg CO2; eller nogenlunde det samme som en tur med en benzindreven personbil fra vores Charlottenlund-kontor op til Aalborg-kontoret ved Lindholm St.
Hertil kommer brug af papir, kuverter og produktionen af selvsamme. Så vi er nok nærmere oppe på en tur fra Char-lottenlund til Lindholm og retur, rent CO2-mæssigt.
Derfor vil vi gerne have lov at sende dig seminar- invitationer og anden relevant information på email.
Det giver en række fordele:
• Du bidrager til at reducere unødig udledning af CO2• Du kan hurtigt dele informationen • Du kan nemt tilmelde dig arrangementer via links i
emailen • Du er sikker på at modtage invitationerne direkte• Joflereoplysningerduindtasteriskemaetpåhjem-
mesiden, jo mere målrettet bliver den information du modtager.
Så, vil du have information om gratis arrangementer og samtidig spare kloden for unødig CO2-udledning, så tilmeld dig på vores hjemmeside: http://goo.gl/euJwR eller send en mail til [email protected].
Med venlig hilsen,Informi GIS
Søren Bagger, Projektleder
Mere effektive arbejdsgange i Miljøministeriet sikrer bedre data |
Fortsættes side 10
9GIS i Aktion 3. Kvartal 2012
Naturstyrelsen
giver samtidig stor fleksibilitet, fordi vi har frie rammer i forhold
til antallet af mobile enheder. Vi skal ikke tænke over antallet af
brugere eller om vi kan sende en mand mere i marken; licenserne er
allerede afklaret. Lige nu har vi godt 50 medarbejdere i marken og
der kommer måske flere til næste år. Vi regner med at skulle lave ca.
40.000 feltbesigtigelser på de tre år opgaven tager, så det er vigtigt,
at vi har et godt værktøj til det. Vi havde i forvejen udviklet en pdf-
løsning, hvor vi samler registerdata ind. Ved at digitalisere den blanket
og integrere den med ArcGIS kan vi på en feltbesigtigelse opnå en
tidsbesparelse på 25 % – godt 10 årsværk i dette projekt,” siger
Søren Bagger.
Fordelene ved ArcGIS er udover fleksibilitet i forhold til udbredelsen
af mobile enheder, gode redskaber når det kommer til at producere
data.
”Vi har lagt meget vægt på dataproduktion og datakvalitet. Så
kriteriet for valg af platform har været en vurdering af hvilke
værktøjer, der er nødvendige, når vi gerne vil have en bestemt kvalitet
i vores data. Det understøtter ArcGIS bedst og har derfor været det
strategiske valg på dataproduktionssiden. Samtidig kan vi understøtte
bestemte processer i vores arbejdsgange, og på den måde bl.a. sikre,
at feltmedarbejderne får registreret alle relevante oplysninger, inden
de tager hjem fra feltarbejdet.”
mange gode erfaringer fra feltenProjektet har foreløbigt kørt i godt et år og Naturstyrelsen har
høstet mange erfaringer fra både kontoret og felten. Det første
år har fungeret som pilotår, hvor der er foretaget ca. 25.000
luftfototolkninger og ca. 2.500 besigtigelser i felten.
”I forhold til de folk der var i felten, kan man overordnet sige, at dem
der var vant til at gå ud med papir lige skulle vænne sig til et digitalt
værktøj. Men i en stiv kuling er det digitale altså langt bedre end at
stå og flagre med et stykke papir. Samtidig er processen langt mere
effektiv. Før denne løsning havde de papirblanketten med ude, skrev
deres notater ind på den og så skulle de efter et halvt år, nogle gange
mere, taste dem ind på computeren. Nogle gange havde man måske
glemt at få nogle oplysninger med eller man kunne ikke lige tyde,
hvad man havde skrevet. Så datakvaliteten er også blevet højere og vi
har fået langt mere ensartethed i opgaveløsningen.”
Den ensartethed, der kommer af at løse opgaven digitalt og indsamle
oplysningerne med det samme, benyttes også, når NST udliciterer
nogle af besigtigelserne.
”Vi har lige afsluttet et udbud på 4.000 besigtigelser og kravet er,
at de skal bruge denne software og selv stille hardware til rådighed.
Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå, men forestiller mig
ikke, at det vil give problemer. Konsulentfirmaerne har registreret
§3 i årevis og er rigtigt gode til det. Derfor har de også god ro til at
sætte sig ind i ArcGIS og PDF-blanketten, og vi understøtter dem med
tekniske vejledninger og support.”
Dataproduktion med web-GIS bliver et fokusområdeTil og med 2013 skal Søren Bagger og hans team arbejde med denne
løsning og registrere og opdatere oplysningerne om den danske natur.
Siden overgives resultaterne til kommunerne, der dels skal bruge
oplysninger til naturplanlægning og sagsbehandling her og nu og dels
bliver ansvarlige for at opdatere data i en 10-årig cyklus fremover.
”Lige nu er næste skridt nogle forbedringer i forhold til §3 for
at gøre løsningen endnu bedre og formentlig en opgradering af
ArcGIS til den nyeste version. Men derudover vil vi også gerne vise
folk internt, at vi kan lave de her løsninger og at de kan bruges i
mange sammenhænge. Vi har fx mange data, som bruges af flere
afdelinger og grupper; her er web GIS-løsninger vejen frem. Indtil
nu har vi primært brugt GIS til søgninger, analyser og visninger, men
dataproduktion vil også blive et fokusområde fremover. Det kræver, at
vi gør lidt mere ud af værktøjerne og selv udvikler nogle af de mere
avancerede. Vi kommer nok aldrig til at lave dedikerede analyser mv.
på web, men jeg tror, vi kan lave 90 % af de værktøjer, der anvendes,
i web GIS. Vi har fx brugt mange ressourcer på at administrere
data her i Aalborg i forbindelse med landsdækkende data til vand-
og naturplanlægning. Her har vi typisk klippet data op i forhold til
OM DIGITALISErING
Der er stadig stort potentiale for digitalisering, selvom der
er lavet mange gode digitale løsninger. Alle fagområder
og ministerier har jo sagsbehandling, hvor en stor del kan
sættes op i en styret proces. Hvis den proces digitaliseres
kan sagsbehandlerne i stedet bruge tiden på at lave vurde-
ringerne. Det betyder, at vi kunne effektivisere mange ting
– uanset om det er en feltløsning eller ej. Hvis vi digitalise-
rer, sætter kontroller og parametre op kan vi lave løsnin-
ger, der hjælper f.eks. en ansøger med at fremskaffe det
relevante materiale, så sagsbehandleren ikke skal bruge
tid på den del. For nogle sagers vedkommende vil digitale
systemer endda kunne give såkaldte straks-afgørelser.
"Med ArcGIS har vi fordelen af, at alle de informationer vi registrerer i luftfotoanalysen, gemmes i systemet og kan tages med ud i naturen på en bærbar PC.Det vil sige at data produceres, anvendes og opdateres i et integreret miljø og system,” fortæller Søren Bagger
10
SørEN BAGGErS TOP 3 GODE råD FOr MOBILLøSNINGEr
1. Ledelsens opbakning. Projektet har haft 1. prioritet i mange
sammenhænge, også i Naturstyrelsen. Det er vigtigt som projekt-
leder at have opbakning.
2. Dedikerede medarbejdere. Vi har været heldig at have meget de-
dikerede medarbejdere og et team med både tekniske og faglige
specialister, som har stået for næsten al udviklingen selv. Men der
kan nemt opstå flaskehalse når få folk arbejder på et projekt,
for der kommer altid uforudsete opgaver i en organisation
som Miljøministeriet. At have flere personer, der kan lave
fx web GIS er godt.
3. Udvikling >< driftsfase. Vi har været i en kombineret
udviklings- og driftsfase fra dag 1, hvilket er en
udfordring. Vi ville gerne have haft bedre tid til
analyse, udvikling og test. Den positive side er,
at vi har haft et fantastisk laboratorium,
hvor alle medarbejdere har været
indstillet på at være testpiloter. Vi
kunne sige til dem: Vi vil have alle
jeres tilbagemeldinger, kommenta-
rer, erfaringer og frustrationer. Dem
har vi så kunnet samle op på, sætte
i system og skemaer. Vi har kategori-
seret og prioriteret dem og har fået en
arbejdsliste, som vi bruger fremadrettet.
Processer
Data hentes fra Miljøportalen
og klargøres via ArcGIS og
ModelBuilder. Der laves
bl.a. konsistenstjek og
bliver sat attributter på, der
følger projektets fremdrift i
lufttolkning til feltarbejde.
1Luftfotos analyseres via
ArcGIS server webløsningen af
de ca. 50 analytikere. De retter
bl.a. afgrænsningen, tjekker for
uoverensstemmelser og beslutter
hvilke steder der skal besigtiges.
2Det komplette GIS, inkl. data,
skubbes ud på de bærbare tablet-
PC’er. Feltmedarbejderen kan,
via ArcGIS Mobile integreret
med Dafolo’s pdf-blanket, lave
naturregistreringer og indsamle
data om naturens kvalitet
og tilstand.
3
Data sendes med det samme
tilbage til serveren og opdateres i
systemet. Medarbejdere i marken og
kontoret kan arbejde med de samme
data på samme tid, fordi ArcGIS har
et flerbrugerediteringsmiljø.
4Når data er indsamlede og
opdaterede, overleveres de til
kommunerne. Kommunerne giver
deres kommentarer og data
klargøres endeligt af NST.
5
Data opdateres i Miljøportalen, hvorfra
de kan ses online og hentes
af kommuner, rådgivere mv. i
GIS-format.
6
miljøcentergrænserne i syv dele og sendt til hvert miljøcenter. De
har så redigeret egne data og sendt dem tilbage, hvorefter vi har
samlet det hele igen. Det lyder måske ligetil, men der er mange
grænsespørgsmål og hvert center har gjort det på deres måde. På
den måde bruger vi alt for meget tid på administration. Men hvis vi
i stedet kunne bruge tiden på bedre web GIS-løsninger og hvordan
vi gør de nødvendige værktøjer tilgængelige, ville det være langt
mere produktivt.”
Ifølge Søren Bagger er der anvendelsesmuligheder for lignende mobile løsninger mange steder i Staten. ”Der er en række muligheder i forhold til at udbrede mobile
GIS løsninger og registreringer i det hele taget. Pdf-blanketten som
er en væsentlig del af løsningen, er allerede tilgængelig på andre
fagområder. Miljøkontrollen bruger den fx på festivaller, når de skal
registrere nikkel i smykkeboderne. Her kan de måle hvor meget nikkel
der er, markere hvor de er henne og gennemføre hele sagsgangen på
stedet. Vi har også tilsynsopgaver på spildevandsanlæg, grundvand
osv. og langt de fleste af vores overvågningsopgaver på natur- og
vandområdet har et geografisk tilhørsforhold, så dét at have GIS
med ude vil være en fordel. Så vil de også kunne se et luftfoto og
have adgang til flere dokumenter og data på stedet. Og alt arbejdet
med at sidde i vintermånederne og taste sommerens feltarbejde
ind i databaserne vil være historie – det bliver simpelthen lagt ind i
databaserne mens feltarbejdet foregår,” forklarer han.
"Med ArcGIS har vi fordelen af, at alle de informationer vi registrerer i luftfotoanalysen, gemmes i systemet og kan tages med ud i naturen på en bærbar PC.Det vil sige at data produceres, anvendes og opdateres i et integreret miljø og system,” fortæller Søren Bagger
11GIS i Aktion 3. Kvartal 2012
GIS skaber en række effektiviseringsgevinster i Skanderborg Kommune
GIS skaber en række effektiviseringsgevinster i
Skanderborg Kommune
ved at kortlægge og visualisere kommunens vedligeholdelseskrævende aktiver, som specielt de grønne arealer, men også træer, legeud-styr, skraldespande og andet inventar bliver beslutningsgangen meget hurtigere og man får en bedre udnyttelse af ressourcerne. Det er hurtigt at få overblik over hvad der bliver vedligeholdt hvor ofte. ”vi har lige haft en kæmpeøvelse, hvor der er blevet ændret klippefrekvens flere steder fra 20 gange til 6 gange om året. Og dér kan man køre forskellige scripts i modelBuilder, så vi kan se hvor meget Besparelsen bliver i kroner og øre, hvis vi ændrer klippefrekvens på de forskellige arealer. Og ved udbudsprocesser er det let at vise hvad udbuddet dækker, samt at udregne en præcis pris i kroner og øre, når aktiverne er kortlagt,” forklarer mikael Leicht Danielsen, GIS-koordinator i Skanderborg Kommune.
12 12
Fortsættes side 14
13GIS i Aktion 3. Kvartal 2012
GIS bliver i stigende grad brugt til at automa-
tisere en lang række processer i forskellige
forvaltninger, der ellers ville være tunge, tids-
krævende opgaver. Skanderborg Kommune
har en række eksempler på, hvor man med
fordel kan anvende GIS og ad den vej opnå
en række effektiviseringsgevinster. Det sker
både ved hjælp af flere automatiserede pro-
cesser, der forenkler arbejdsgange og i form
af bedre overblik over fysiske aktiver og deres
vedligehold og brug, så man sikrer sig den mest optimale udnyttelse
af ressourcerne.
Ifølge Miljøstyrelsens vejledning til kravene i §15a i husdyrgødnings-
bekendtgørelsen om etablering af beholderbarrierer, terrænændringer
og beholderalarmer, skal der for visse gyllebeholdere beliggende i
nærheden af åer, vandløb og søer etableres beholderbarrierer, terræn-
ændringer og/eller beholderalarmer. Det kan være et stort arbejde for
den kommunale medarbejder manuelt at skulle identificere de enkelte
gyllebeholdere, der falder indenfor rammerne af bekendtgørelsen,
og derefter klarlægge ejerforhold og generere en liste med navne og
adresser på de respektive ejere – og derefter kontakte dem. Mikael
Leicht Nielsen, GIS-koordinator i Skanderborg Kommune, forklarer:
”På billederne ser man en rød ring om de siloer, der falder inden-
for én af bekendtgørelsens risikodefinitioner: I de viste tilfælde ligger
de under 100 meter fra å, sø eller vandløb og hældningen ned mod
vandet er mere end 6 %. Processen med at finde gyllebeholdere i ri-
sikozonen er automatiseret ved først at knytte viden om ejendomme
med dyrehold og gyllebeholdernes beliggenhed med data fra den
danske højdemodel – det fortæller hvilke gyllebeholdere, der ligger
i den definerede risikozone. Dernæst er gyllebeholdere i risikozonen
knyttet sammen med BBR-registret, så der kan udskrives en liste med
navn og adresse på ejerne af de pågældende gyllebeholdere. Sidst i
processen flettes disse navne- og adresseoplysninger i et brev, hvor
der henvises til redegørelsen og reglerne opsummeres med oplysning
om hvilke forholdsregler den pågældende landmand skal tage. Typisk
skal gyllebeholderen enten påmonteres en alarm, så man hurtigt bliver
opmærksom på en læk eller der skal opbygges en barriere mellem be-
holderen og vandet.”
GIS skaber en række effektiviseringsgevinster i Skanderborg Kommune
GIS skaber en række effektiviseringsgevinster i Skanderborg Kommune
En fuldautomatisk proces: Send et brev med oplysninger om en ny bekendtgørelse til de indbyggere i kommunen, der har en gyllebeholder, der ligger under 100 meter fra å, sø eller vandløb og hvor hældningen ned til vandet er mere end 6 %.
Mikael Leicht Danielsen, GIS koordinator
14
En af de løsninger
der er med til
at reducere
luftforureningen
i de større
danske byer, er
de miljøzoner,
der blev indført
i 2008-2009. En
miljøzone er et afgrænset område, hvor der
bor og arbejder mange mennesker og hvor
der er meget trafik. I de danske miljøzoner
stilles der krav til busser og lastbiler om, at
de enten skal være bedre end EU’s emis-
sionsstandard, kaldet Euro 3, eller have
eftermonteret et partikelfilter. Institut for
Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, udgav i
efteråret 2011 en omfattende evaluering af
miljøzonernes effekt på luftkvaliteten.
”Overordnet viser vores evaluering, at
miljøzonerne har haft en positiv effekt.
For det første har en del ældre, tunge
køretøjer fået eftermonteret partikelfilter. Det
reducerer gennemsnitligt mindst 80 pct. af
den partikelforurening, der kommer ud af
udstødningsrøret. For det andet har mange
udskiftet deres ældre og mere forurenende
lastbiler med nyere biler. Derfor har vi nu
langt flere lastbiler og busser i miljø-
zonebyerne, der følger EU’s emissions-
miljøzonerTransport står for knap 30 pct. af verdens energiforbrug og meget af debatten om transport og miljø har fokuseret på udledningen af CO2. Men, når det kommer til vores storbyer, er trængsel og luftforurening ligeså centrale udfordringer. Miljøzonerne gør noget ved problemet.
standarder Euro 4 og Euro 5. Beregninger
viser, at partikeludledningen fra lastbiler
og busser er reduceret med omkring 60 pct.
Fordi vi således har fået nyere og renere
biler, er udledningen af kvælstofdioxid og-
så reduceret. Det var faktisk ikke en del
af målsætningen, men er en heldig side-
gevinst,” fortæller Seniorforsker og Ph.D,
Steen Solvang Jensen fra Institut for
Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Så burde
alt jo være godt. Men det er det ikke helt.
For luftforurening er meget andet end det,
bilerne spytter ud af udstødningsrøret.
”Luftforurening i byerne stammer
selvfølgelig fra partikler fra bilernes
udstødning,” fortæller Steen Solvang Jensen.
”Men ikke-udstødning bidrager også til
luftforureningen. Det er fx de partikler, der
kommer fra vejslid, dækslid og bremseslid,
og ophvirvling heraf.” Udover udstødningen
og ikke-udstødningen bidrager den regionale
luftforurening fra resten af Europa også til
luftkvaliteten i en gade. Gadegeometrien,
fx hvor tæt husene står, om der er
huse på begge sider af vejen og
hvor høje de er, har også
betydning for luft-
kvaliteten i en gade.
Steen Solvang Jensen, Seniorforsker, Ph.D
FORuReNING I ByeR OG veD
mOTORveJe
GIS er gennemgående for miljø-
forskningen på Aarhus Universi-
tets Institut for Miljøvidenskab.
Udover AirGIS-modellen, der
beregner emission og koncentra-
tion i byområder, har universitetet
også udviklet GIS-modeller, der
beregner koncentrationen langs
med motorveje og landeveje i
åbent land. De bruges fx i forbin-
delse med VVM-redegørelser, når
offentlige eller private parter skal
vurdere konsekvenserne af et nyt
motorvejsprojekt. Hertil kommer,
at universitetet arbejder på en
browserbaseret national emissions-
og koncentrationsmodel. Når den
kommer op at køre, er en inter-
netadgang det eneste, du behøver,
for at få at vide hvor forurenet
luften på din gade er lige nu.
Miljøzoner |
Fortsættes side 16
15GIS i Aktion 3. Kvartal 2012
Miljøzoner
Luften gør os sygeDer er god grund til at forsøge at reducere
luftforureningen. Flere undersøgelser har vist
sammenhæng mellem partikeludledningen
og bronkitis, hjertekarsygdomme, forværring
af astma, kræft mv. Partiklerne, der enten er
i fast form eller dråbeform, inhaleres og er så
små, at de kommer dybt ned i lungerne, ned
i lungesækken og nogle endda over i blodet.
”Mange undersøgelser har påvist en
sammenhæng mellem, hvordan befolkningen
er udsat og de sundhedseffekter, der
optræder. Flere undersøgelser påpeger også
de samfundsøkonomiske omkostninger af
disse sundhedseffekter,” fortæller Steen
Solvang Jensen.
KILDeR TIL LuFTFORuReNINGI byområder er trafikken den væsentligste lokale kilde til luftforure-
ning, men brændeovne kan også spille en væsentlig rolle i områder
med meget brændefyring.
Udover de lokale forureningskilder i et byområde, kommer der
også luftforurening udefra, da luftforurening kan transporteres over
lange afstande. Den langtransporterede luftforurening er bestemt
af forureningskilder i Danmark og det øvrige Europa. Forurenings-
kilderne er trafikken, boligopvarmning, industri, energiproduktion,
landbrug mv. Sundhedsskadelig luftforurening er især knyttet til
forbrænding af fossile brændstoffer som fx benzin, diesel, kul, gas,
men også biomasse som fx træ og halm.
Aarhus Universitets AirGIS-model får input i form af vejnetsdata, data om trafikken og dens sammensætning – fx hvor mange procent lastbiler, varevogne eller personbiler udgør af den totale trafik. Men også hvor gamle bilerne er og hvor hurtigt de har kørt, hvilket indikerer hvor meget forurening de udleder.
16
For nylig fik verden indbygger nummer syv milliard. Og
det er ikke kun i resten af verden befolkningstallet stiger:
Danmarks Statistik forudser, at der i 2026 vil leve knap
650.000 mennesker i København. Det er mennesker med
biler, cykler, børn og daglig transport ind, ud og rundt i
byen.
Det er en indbyggerstigning på knap 20 pct., der under-
streger behovet for at skabe bæredygtige løsninger. Jo
flere biler på vejene – jo mere trængsel, forurening og
CO2 udledning er der.
Vil miljøzoner løse udfordringen? Elbiler? Betalingsringe?
road pricing?
Det korte svar er, at vi ved det ikke og formentlig er der ikke
én løsning, som kan håndtere samtlige udfordringer. Elbiler
løser ikke trængselsproblematikken og betalingsringe vil
ikke nedsætte partikelforureningen markant.
En bæredygtig løsning må derfor være en, der har vurde-
ret effekten af hvert tiltag og gjort op hvilke der samlet
set er mest effektive og bedst understøtter byernes,
beboerne og virksomhedernes behov.
For at konsekvensvurdere forslag – også inden vi bruger
ressourcer på at føre dem ud i livet – kan vi bruge et
geografisk informations system (GIS).
Et GIS er kendetegnet ved, at det kan håndtere enorme
datamængder fra flere forskellige kilder, lave analyser og
beregne ‘hvad-nu-hvis’-scenarier.
Blandt andet derfor har Aarhus Universitet brugt ArcGIS
til at evaluere effekten af de danske miljøzoner.
AirGIS modellenMen hvordan måler og evaluerer man på
så kompekse størrelser? Aarhus Universitet
har lavet deres egen model. Den hedder
AirGIS. Ved at inddrage mange forskellige
data og anvende mange beregningsmetoder
kan den løse opgaven. Overordnet kan den
både beregne luftkvaliteten på adresseniveau
og fortælle hvor meget forurening du
udsættes for – med andre ord både emission,
koncentration og eksponering.
Modellen får input i form af vejnetsdata,
data om trafikken og dens sammensætning
– fx hvor mange procent lastbiler, varevogne
eller personbiler udgør af den totale trafik.
Men også hvor gamle bilerne er og hvor
hurtigt de har kørt, hvilket indikerer hvor
meget forurening de udleder. Derudover
kan de beregne gadegeometrien ud
fra GIS kort med vejnet og bygninger.
Derfor kan modellen tage højde for de
ting i gadebilledet, der har indflydelse på
luftkvaliteten, fx hvis der er bygninger på
begge sider af vejen, bygningernes højde og
hvor tæt de står.
”Modelsystemet betyder, at vi kan beregne
koncentrationen på rigtigt mange adresser
på en kosteffektiv måde. Det er relativt unikt,
at vi kan det og det er der ikke mange andre,
der kan,” fortæller Steen Solvang Jensen.
AirGIS er baseret på ArcView/ArcGIS
teknologien fra Informi GIS, der kan
håndtere, beregne og analysere store
datamængder og tage højde for
kompleksiteten i data og beregnings-
metoder.
”Efter vi begyndte at bruge ArcGIS blev
det meget, meget nemmere at arbejde
med luftkvalitetsmodeller af denne type.
Modellerne skal jo have afsindig meget
information og det ville være næsten
umuligt at tilvejebringe informationen
på anden måde. Med et GIS kan vi lave
beregninger på rigtig mange steder på
meget kort tid. Kigger vi bare 10-15 år
tilbage i tiden tog et lignende studie
Fortsættes side 18
17GIS i Aktion 3. Kvartal 2012
Miljøzoner
flere mandår sammenlagt. Dengang var
kommunerne, eller andre, nødt til manuelt
at krydse af på et spørgeskema hvilken
geometri gaden havde, hvordan trafikken så
ud og så videre. Så det kunne selvfølgelig
lade sig gøre uden et GIS, men efter vi har
fået GIS, og vores eget AirGIS-værktøj, kan
vi lave meget, meget mere for minimale
omkostninger,” forklarer Steen. Evalueringen
af miljøzonerne viser også, at selvom
miljøzonerne, som der stod indledningsvist,
har reduceret udledningen af partikler fra
lastbiler og busser med omkring 60 pct. er
det ikke tilstrækkeligt til at nedsætte den
samlede partikelforurening markant.” Det
skyldes, at miljøzonerne kun stiller krav til
lastbiler og busser. Men på fx H.C. Andersens
Boulevard i København udgør de tunge
køretøjer kun 3,5 pct. af trafikken. Så selvom
de enkeltvis forurener meget mere end
personbiler, er det ikke sådan, at når bare
deres partikeludledning reduceres, forsvinder
luftforureningen,” siger Steen.
men hvad gør vi så?
”Der er egentlig to spor du kan følge,
hvis du vil reducere luftforureningen fra
bilerne. Det teknologiske og økonomiske.
Miljøzonerne er et eksempel på et af de
teknologiske redskaber. Hvis man ville have
endnu større effekt af dem kunne man
udvide kravene til også at gælde ældre
personbiler og varevogne, som det fx er
tilfældet i de tyske byer. Så skal man enten
have en nyere bil for at køre ind i zonen
eller have eftermonteret udstyr. De ældste
køretøjer forurener mest, mens de nyere
bliver renere og renere. Får man fx monteret
partikelfilter eller SCR katalysator, reducerer
de udledningen af henholdsvis partikler og
kulstofdioxid med 80 pct. Det svarer til, at
du reducerer trafikken med 80 pct., hvilket er
stort set umuligt. Så det teknologiske spor er
meget effektivt.”
Det andet spor er det økonomiske. Her har Aarhus universitet også lavet en række undersøgelser”Indenfor det økonomiske spor har du
fx redskaber som betalingsringe og road
pricing. I forhold til emissions-reducering,
viste vores undersøgelser, at med de priser
man i starten regnede med, det ville koste at
køre gennem betalingsringen, ville trafikken
blive reduceret med ca. 20 pct., hvilket er
forholdsvis meget. Men eftersom der primært
ville ske reduktioner i personbiltrafikken,
ville emissions-reduceringen være noget
lavere – måske omkring 10 pct. En sådan
reduktion ville klart betyde noget, men ser
vi kun på konsekvenserne for luftkvaliteten,
er de teknologiske redskaber langt mere
effektive. Omvendt kan der være andre
argumenter for betalingsringe og road
pricing, såsom trængsel, bymiljø, bedre
kollektiv trafik og så videre.” På den måde
er det om at holde tungen lige i munden,
når vi skal indrette fremtidens byer og her
er et værktøj til at vurdere konsekvenserne
af diverse tiltag nyttigt. ”Når vi skal lave
konsekvensvurderinger af de fremtidige tiltag
og forslag – elbiler, bymiljø, omlægning af
energi-forsyningen til vedvarende energi mv.
– kan vi bruge vores luftkvalitetsværktøjer
og GIS. GIS kan fx også bruges i forhold til
byplanlægning og vurdering af fremtidens
klima i store byer, hvor varmestigning,
kaldet Urban Heat Island Effect, vil være en
konsekvens af klimaforandringerne.
Her kan vi bruge GIS til at modellere,
analysere og visualisere hvor vi skal lave flere
grønne og blå områder (vegetation og vand).
På den måde kan vi måske nå at reducere de
negative konsekvenser af varmestigning i de
store byer,” slutter Steen.
LuFTKvALITeTSmODeLLeR
Vi bruger modeller til at beregne koncentrationen af
forurening i luften. Det er modeller som beskriver, hvordan
udslip fra forskellige forureningskilder transporteres, spre-
des, omdannes og afsættes i atmosfæren. AirGIS systemet
er brugt til beregning af luftkvalitet på gadeniveau. Det er
et system, som anvender luftkvalitetsmodeller, geografiske
data om veje, trafik, bygninger og beregningspunkter samt
Geografiske Informations systemer (GIS).
Til beregning af bidraget fra trafikken i en konkret gade
anvendes gadeluftmodellen Operational Street Pollution
Model (OSPM). Beregning af bybaggrundsbidraget fra
den øvrige trafik er udført med Urban Background Model
(UBM). Begge modeller er udviklet af Danmarks Miljøun-
dersøgelser under Aarhus Universitet. I beregningerne
har vi anvendt målinger til at beskrive langtransporteret
luftforurening.
18
Fra sidemandsoplæring til automatisering af processer |
De fleste organisationer oplever perioder
med spidsbelastninger, hvor det giver
god mening i en kortere eller længere
periode at få hjælp udefra. Ved at leje
arbejdskraften for en periode, får man
stillet en fleksibel medarbejderressource til
rådighed, der kan hjælpe og aflaste med
en række konkrete opgaver. Det er noget
som blandt andet Østjysk Energi i Odder
har benyttet sig af igennem en årrække.
”Vi har igennem en længere periode lejet en Teknisk Designer. Jeg
oplever det som en stor hjælp at have en erfaren person, der er helt
inde i systemerne til at komme og hjælpe os i perioder, hvor vi for
eksempel skal i gang med nye systemer,” fortæller Jesper R. Jespersen,
Østjysk Energi, der som IT-chef er ansvarlig for at systemerne altid
fungerer.
”Vi har blandt andet lejet en Teknisk Designer til at lave en
vejledning til vores daglige brugere, så de hurtigt er kommet ind
i de rette arbejdsgange. Og jeg oplever det som en mere smidig
overgang i forbindelse med overdragelse og udrulning, når man har
en erfaren Teknisk Designer ved hånden. Så kan der foregå en meget
effektiv sidemandsoplæring. Han kommer med en god viden om
programmerne og han ved også hvordan og hvad man gør andre
steder, og det er noget han kan bringe med ind i vores organisation,
så det er god viden vi får ind ad den vej. I forbindelse med IT giver det
rigtig meget mere, hvis man har en konsulent siddende i huset, der
lærer fra sig. Det lærer man virkelig meget af.”
IT-chefen lægger også vægt på, at der ofte er en række
udfordringer, når man skal have forskellige IT-systemer til at arbejde
sammen. I de tilfælde hvor de har haft behov for noget support for
at få systemerne til at fungere sammen, har den Tekniske Designer
været meget hurtig til at afhjælpe en del af de udfordringer, der
kan være – eller lavet en god beskrivelse af mulige fejlkilder, så de
hurtigere har fået den rette support. På den måde har den Tekniske
Designer været med til at lægge de rigtige oplysninger til rette, som
efterfølgende er blevet sendt videre til supportafdelingen og det har
sommetider lettet sagsgangen. De har også oplevet det i forbindelse
med fejlmeddelelser, at man hurtigt har kunnet identificere om det
er måden programmerne bliver brugt på, der skaber udfordringer.
Eller om der er uhensigtsmæssigheder i programmet, som kræver
yderligere support udefra. I forbindelse med forskellige projekter er
det også ofte en fordel at have en bruger, der i kraft af sin erfaring
fra lignende forløb kan assistere, når der er behov for specialviden,
som ikke lige er til stede i organisationen. Blandt andet kan den
erfarne bruger være med til at vurdere arbejdsgange og identificere
genveje, så de enkelte processer bliver gennemført så effektivt
som muligt og medarbejderne i den daglige drift får en så god
brugeroplevelse som muligt.
”Vi har fået udviklet en række værktøjer af den Tekniske Designer i
forbindelse med forskellige arbejdsgange, der er blevet automatiseret
og han har hjulpet til med på anden vis at optimere processerne. Og
han har været meget involveret i at skabe en portal, så alle med-
arbejdere nu kan gå ind på en hjemmeside og se vores fibernetværk.
Siden har vi fået koblet vores elnet på, så alle i organisationen kan
få et overblik over ledningsoplysningerne. Vi bruger ham både til
sidemandsoplæring af medarbejdere i de enkelte systemer og som
en ekstra hånd til at løse enkeltstående opgaver,” forklarer Jesper
R. Jespersen.
Den Tekniske Designer er typisk god til at: 1. aflaste ved ferier, barsel, spidsbelastningsperioder eller være
en midlertidig erstatning for medarbejdere, der stopper – til
glæde for både GIS-brugere og GIS-koordinatorer.
2. hjælpe til i en opgraderingsproces og sørge for at man kommer
hurtigt i gang med den nye version.
3. sørge for at nye medarbejdere hurtigt opnår en høj produktivitet
ved at hjælpe dem godt i gang.
4. aflaste ved rutineopgaver eller opgaver, der ellers ikke ville
blive løftet.
5. være med til at indhente pukler af opgaver, der har hobet sig op.
6. hjælpe til ved dataforædling: Det kan være ved egentlig
kvalitetskontrol af data og ved at definere kontrolrutiner.
7. sørge for at man kommer godt i gang med nye moduler eller
udvidelser.
8. forbedre og revidere arbejdsgange, der i øjeblikket foregår på
en uhensigtsmæssig måde – og med udgangspunkt i stor viden
om de forskellige features hjælpe til med at foreslå genveje til
at løse konkrete opgaver.
9. løse mere usædvanlige eller komplekse opgaver, der fx kan
kræve et tæt samarbejde med Informi GIS’ systemeksperter.
Jesper r. Jespersen, IT-chef, østjysk Energi.
Fra sidemandsoplæring til automatisering af processer
Ved at leje en Teknisk Designer får man
en fleksibel og erfaren arbejdskraft
Østjysk Energi har stor glæde af at leje en Teknisk Designer
19GIS i Aktion 3. Kvartal 2012
ArcGIS Online
ArcGIS Online for Organisationer– prøv gratis i 30 dageArcGIS Online for Organisationer er et cloud-baseret sam-
arbejds- og publiceringsværktøj, der gør det let at dele og an-
vende geografisk information. Med ArcGIS Online platformen
får du adgang til en åben og konfigurérbar infrastruktur.
ArcGIS Online giver dig mulighed for at lave web-kort og
aktivere dine data, så du kan dele kort, data og applikationer
med andre brugere – det kan være både internt i din organi-
sation og eksternt.
Fordelene ved ArcGIS Online for OrganisationerMed ArcGIS Online for Organisationer, kan du hurtigt oprette
interaktive kort og brugerdefinerede applikationer, og derefter
udgive og dele dem i et sikkert cloud-baseret miljø. Du kan
1. Gem dit Excelark som en csv-fil.
3. Du skal nu parre adressekolonnen med‘Address og by/postnummerkolonnen med city/zipcode – du behøver kun én af oplysningerne.
4. Voila. Du kan nu se alle oplysningerne fra Excel direkte i kortet ved at klikke på de geokodede-punkter.
2. åbn et nyt kort på ArcGIS.com og vælg Add layer from file. Find csv-filen.
Prøv ArcGIS Online for Organisationer og esri maps for Office gratis i 30 dage.
dele indhold via grupper med medlemmer af din organi-
sation, holde det privat eller offentliggøre indholdet, så
det er synligt for alle. Du bevarer altid fuld kontrol over
dine data, du reducerer dine it-omkostninger og giver dine
kunder og brugere et brugervenligt, webbaseret interak-
tionsdesign.
Administrer din organisations geografiske oplysninger i et sikkert miljøMed et abonnement for organisationer får du fleksible
muligheder for data warehousing og mulighed for at admi-
nistrere brugerroller og adgangsniveauer. Du har mulighed
for at invitere bestemte brugere eller grupper af brugere
med eksisterende konti, der bruges i din organisation og
du kan som administrator hele tiden styre hele processen.
20
en GIS revolutionEsri kalder selv deres cloudbaserede tjeneste ArcGIS
Online for en Game-changer. En af de store nyhe-
der ved ArcGIS Online er, at tjenesten giver adgang
til GIS funktionalitet for brugere, der ikke har ad-
gang til Server eller Desktop – dermed er det muligt
for helt nye brugere at få adgang til GIS funktionali-
tet til en overkommelig pris.
En anden stor nyhed er, at man som organisation
kan købe adgang til ArcGIS Online via subscrip-
tions – dermed udgør den cloudbaserede del en
integreret del af ArcGIS platformen, så dem, der i
forvejen gør brug af ArcGIS Server og Desktop nu
har udvidede muligheder for at dele data og kort
internt i organisationen – og også eksternt. Og det
er blevet meget lettere at gøre det. Der er også
opbygget en række templates, så man hurtigere og
nemmere kan komme i gang og dermed kickstarte
sine projekter.
Med ArcGIS Online kan man dele autoritative data,
værktøjer, kort og applikationer. Man kan lave in-
teraktive kort og publicere dem på ArcGIS Online
og vælge om kort og indhold skal være offentligt
tilgængelige eller er forbeholdt en lukket kreds af
brugere.
Selv siger Esri’s præsident Jack Dangermond:
”Se på det som Google Maps. Men med autorita-
tivt indhold og din organisations egne data, der på
den måde bliver tilgængelige for alle i organisatio-
nen. Data kan både lægges op i skyen eller ligge på
egen server alt afhængig af behov.”
Han understreger, at det unikke ved ArcGIS Online
er at alle, der ønsker at vise data på kort – også
dem uden en Server – nu via ArcGIS Online kan lave
en service, der kan tilgås fra browser og via mobile
enheder som iPad og Smartphones.
Kort og appsMed din konto har du adgang til alt materiale der offentliggøres af både Esri
og andre GIS-brugere rundt om i verden og du kan skabe dine egne kort el-
ler mashups, hvor du kombinerer forskellige typer af data på ét kort. Du får
også ubegrænset adgang til ArcGIS Web Mapping API'er til selv at bygge
brugerdefinerede web-applikationer og/eller bruge en af de konfigurérbare
skabeloner til hurtigt at oprette en web-applikation. Og du har selvfølgelig
mulighed for at lægge kort direkte ind på din blog eller hjemmeside.
udgiv kort og data som tjenester i esri-’skyen’Offentliggjorte kort og data kan tilgås af andre brugere via internettet,
stationære og mobile applikationer hvor som helst via en internetforbindelse.
Du kan vælge at gøre din tjeneste offentlig tilgængelig eller synlig for en
arbejdsgruppe eller lignende.
esri maps for Office – prøv det gratis i 30 dageDet er rigtig nemt at lave et interaktivt kort direkte i Excel. Du skal bare down-
loade Esri Maps for Office – og lige nu kan du prøve det gratis i 30 dage.
Dermed kan du direkte fra Excelarket få vist adresser og andre oplysninger
fra dit Excelark på et kort.
Med Esri Maps for Office får du også gode muligheder for selv at definere
hvordan kortet skal se ud og præsenteres, så du kan fokusere på lige præcis de
oplysninger, som det har størst værdi at fokusere på.
Kortet er dynamisk og ikke statisk – derfor kan du ved at ændre i data og
den måde data bliver præsenteret på nå frem til det bedste resultat.
Du kan læse mere om Esri Maps for Office og få 30-dages prøve på Esris hjem-
meside. Du kan også henvende dig til Informi GIS for yderligere information.
ABONNemeNT GRATISKONTO
Adgang til ArcGIS Online, dele og håndtere indhold
Bruge egne data og få vist dem på kort
Gøre brug af geometritjenester i kort og apps
Brug af World Geocoding Service, der omdanner en adresse til
xy-koordinator og dermed kan placere punktet på et kort eller
bruge punktet som del af et workflow.
ekstra
omkostning
Lagre kort, apps og data i Esri’s cloud-miljø max 2 GB
Adgang til ArcGIS Portal og web mapping API’er
Publicere driftede tjenester i Esri’s cloud-miljø
Håndtere adgang, brugerroller og sikkerhed
Overvåge og håndtere individuel og organisatorisk brug
Bruge din organisations eget logo og banner på startsiden
Mulighed for at vise din organisations kort på ArcGIS
Onlines startside
Lave en tilpasset webadresse til din ArcGIS Online startside
Teknisk support
Prøv ArcGIS Online for Organisationer og esri maps for Office gratis i 30 dage.
Du kan registrere dig her og få 30 dages gratis prøve på ArcGIS Online for Organisationer og Esri Maps for Office. Vær opmærksom på, at du skal bekræfte din tilmelding via en mail – og det skal foregå fra din computer, da du skal downloade et tilføjelsesprogram til Microsoft Office, så du med Esri Maps for Office kan arbejde med kort di-rekte i Excel og Powerpoint.
21GIS i Aktion 3. Kvartal 2012
Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev, GIS til Tiden, fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk
Kursus
Geografisk analyse med socioøkonomiske dataHvordan kan GIS anvendes som et led i processen, når man skal beslutte hvordan nye skoledistrikter skal sammensættes? Hvordan får man bedst et overblik over sundhedstilstanden i kommunen eller regionen? Hvilke geografiske områder skal man satse på, hvis man vil målrette en informationskampagne?
Dette 1-dags kursus sætter dig i stand til at lave analyser af socioøkonomiske data med ArcGIS Desktop.
Sådanne analyser kan foretages med forskellige værktøjer indenfor spatial statistik og overlayanalyse. I dette kursus
arbejder vi primært med eksempler på befolkningsdata knyttet til 100m-kvadratnettet. Da 100m-nettet reelt svarer
til en inddeling af data i celler ligesom i rasterdata-modellen, vil vores fokus være på overlayanalyse med rasterdata.
Kursusmaterialet er udarbejdet af Informi GIS og esri og er på dansk.
Der inddrages eksempler med data udlånt af Danmarks Statistik, Kort- og Matrikelstyrelsen samt Informi GIS A/S.
Screening for oversvømmelsesudbredelse med 3D-dataDette 1-dags kursus har det målrettede fokus at anvende laserskannede højdedata til at foretage en
screening/-vurdering af oversvømmelser i et givet område i forbindelse med lavninger/lunker, ådale/vådområder samt
kyster, med og uden diger.
BlomInfo/KMS har siden 2007 stået for leveringen/kvalitetssikringen af den danske digitale højdemodel (DHM) til
primært staten, kommuner og rådgivere. Data er et resultat af en landsdækkende laserskanning fra fly. Det er data
med en meget høj horisontal opløsning (1,6m) og en lille vertikal usikkerhed, i praksis <5cm på faste overflader.
Working with 3D GIS using ArcGISI ArcGIS 10 understøtter ArcGIS 3D Analyst en komplet løsning til at arbejde med 3D-GIS. Dette kursus introducerer de grundlæggende begreber i 3D-GIS gennem øvelser hvor du lærer at visualisere,
redigere, modellere og analysere GIS-data i en 3D-sammenhæng.
målgruppe og forudsætningerMålgruppen for kurset er GIS-analytikere, planlæggere, militære brugere, og andre erfarne ArcGIS-brugere,
der ønsker at oprette, administrere, analysere og dele 3D-data.
Kursus22
Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk
•Esrihargennemdetsidsteårstidopbyggetenrækkecertificeringer,dusomerfarenEsri-brugereller-udviklerkan
tage, for at få papir på, at du er godt inde i Esris teknologi og forskellige produkter. I den forbindelse udbyder vi nu
kurset "Esri Technical Certification: Skills Review for ArcGIS Desktop Associate". På kurset gennemgås de væsentligste
emneområder for denne certificering. Vi fokuserer på de områder, hvor du har behov for at blive bedre, så du er klædt
bedst muligt på for at kunne gå til certificeringsprøven.
•VierblevetforhandlerafprodukterfraGeocortexsomerbusinesspartnertilEsri.GeocortexEssentialserenudvidelse
til ArcGIS til Server, som gør det nemt og hurtigt at komme i gang med web-services. Vi udbyder derfor 2-dages kursus
"Creating Viewers and Sites with Geocortex REST Technologies" samt 1-dags workshop i "Geocortex Workflows".
Du kan læse mere om de nye kurser på vores hjemmeside www.informi.dk
September 18. - 20. september GIS-analyse: "Performing analysis with ArcGIS Desktop" (ArcGIS 10), Kolding
25. - 26. september ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS (ArcGIS 10), Kolding
25. - 27. september managing editing Workflows in the multiuser Geodatabase, Charlottenlund
Oktober 2. - 4. oktober Introduction to Geoprocessing Scripts using Python (ArcGIS 10), Kolding
9. - 10. oktober ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse (ArcGIS 10 - Desktop), Charlottenlund
9. - 10. oktober Creating viewers and Sites with Geocortex ReST Technologies (Server), Kolding
30. - 31. oktober ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS (ArcGIS 10 - Desktop), Charlottenlund
November 1. november ArcGIS modelBuilder-workshop (ArcGIS 10 - Desktop), Charlottenlund
6. - 8. november ArcGIS Desktop 2: værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10 - Desktop), Kolding
20. - 22. november ArcGIS Desktop 2: værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10 - Desktop), Charlottenlund
27. - 28. november ArcGIS modelBuilder-workshop (ArcGIS 10 - Desktop), Charlottenlund
December 4. - 5. december ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS (ArcGIS 10 - Desktop), Kolding
4. - 5. december Web-GIS: “Creating effective Web Applications using ArcGIS Server”, Charlottenlund
6. december ArcGIS modelBuilder-workshop (ArcGIS 10 - Desktop), Kolding
6. december Opret geoprocesseringstjenester til ArcGIS Server, Charlottenlund
Kal
end
er
Kursus
Følg med på Informi GIS' blog, og hold dig opdateret omkring tendenser og muligheder indenfor Strategi, Innovation og Software. Bloggen er åben for dine kommentarer. Find den på http://blog.informi.dk/ eller via www.informi.dk.
23GIS i Aktion 3. Kvartal 2012
INFORMI GIS A/S
Jægersborg Allé 4
DK-2920 Charlottenlund
Telefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 34
www.informi.dk
INFORMI GIS A/S
Lindholm Brygge 31, 1.
DK-9400 Nørresundby
Telefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 34
www.informi.dk
INFORMI GIS A/S
Gråbrødregade 9, 2.
DK-6000 Kolding
Telefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 34
www.informi.dk
Hvad producerer de enkelte vindmøller og hvor stor en procentdel af elforbruget dækker de?
Befolkningsprognoser 2040: Hvor bliver vi flere indbyggere?
Kortene er lavet på ArcGIS Online. Der er flere interaktive kort på www.informi.dk, som du kan gå ind og kigge på og klikke på.