Goldberg_31

9771902

448009

24

pris

49,

50magasin om jødisk kunst • kultur • religion • samfund

goldbergnr. 31. juni/juli/august 2012

den mandViggo mortensen

i rollen som taleterapiens mester sigmund freud

Farlige Metoder

Freud, Jung og Sabina Spielrein indgik i et farligt spil om sindet. de

to kender vi, men hvem er hun?

goldbergs AlternAtiVe rejseguide Viser Vej til helt Anderledes opleVelser

nr

. 31 . jun

i /juli/au

gu

st 201

2 go

ld

be

rg

mag

asin o

m jø

disk

ku

nst · k

ultu

r · relig

ion

· samfu

nd

nY bog“Jeg vil have ret til at

være indadvendt!”

Ekstra

16 sidEr

tavse‘ Vidunderlige jAkobe’ kaldes Pontoppidans jødiske kvindeskikkelse i Lykke-Per

Klassikeren er endelig udkommet på engelsk

InternatIonalklasse I hjertet

af københavn

På Palace Hotel Copenhagen er vi stolte over, at kunne byde velkommen på

vores helt nye Executive Floor. En moderne og eksklusiv VIP-afdeling placeret

på hotellets 5. etage med 8 store og luksuriøse værelser.

Etagen består bl.a. af 2 suiter, hvoraf den ene har adgang til privat tagterrasse

med unik udsigt over Rådhuspladsen. Det perfekte sted til mindre VIP-selskaber,

når man f.eks. vil nyde København over et glas under åben himmel. Samtlige

8 værelser på etagen er moderne indrettet i lækkert design i hotellets originale

og historiske stil og arkitektur. Alle værelser byder desuden på imponerende

udsigt over Rådhuspladsen og det smukke København.

Hele etagen er fleksibelt indrettet med åben VIP-lounge, der kan benyttes til

breakouts, mødebord på gangen og privat køkken, der giver mulighed for

af vikling af private middagsselskaber. Executive Floor er den ideelle hoteletage

i København for gæster, der ønsker høj sikkerhed i private og eksklusive rammer.

En isoleret high-end etage skabt til delegerede og forretningsrejsende,

VIP-grupper, kunstnere og private, der ønsker at råde over en hel etage af

særlig høj standard.

Velkommen på Executive Floor hos Palace Hotel Copenhagen.

raadhuspladsen 57

dk-1550 Copenhagen v

tel. +45 33 14 40 50

[email protected]

palaCehotelCopenhagen.dk

1273_210x270 Palace_Goldberg.indd 1 21/05/12 14.51

Et førende polsk digitalprint-firma åbner på det danske marked!

For yderligere information:

Mail: [email protected]

Tlf.: +48 608 30 43 66

Vi tilbyder blan

dt

andet:

TOPKVALITETS-BØGER I GARNHÆFTET HARDCOVER INDBINDING OG DIGITALTRYK

Prøv os af!

Små oplag i sort/hvid eller

farvetryk

Garnhæftet hardcover

indbinding

Softcover indbinding

Klammehæftede brochurer,

foldere o.l.

Spiralsamlede hæfter og kalendereAlle typer af efterbehandling Alle typer af offsettryk fra vore samarbejdspartnere

Top kvalitet Attraktive samarbejdsaftaler

Kort leveringstidKonkurrencedygtige priser

reklama.indd 1 22.08.2011 13:25

s t e r l i n g s i l v e r

dyrbergkern.com

Forhandles i Illum og Magasin

Goldberg_210x270.indd 1 21-05-2012 14:42:11

31. MAJ KL. 19.30

MY FAVOURITE ENEMY

Ti anerkendte musikere fra Israel, Jordan, Palæstina og USA udveksler musiktraditioner og skaber musik, der lyser af håb og forsoning!

Gæstesolist: Diana Yukawa, violin.Priser: 175-295 kr. + gebyr

Hør om de skæbner, som skabte et blomstrende musikliv under ufattelige vilkår i nazisternes Theresienstadt-lejr, og hør musik

af komponister, som alle gik i døden, før krigen var slut. Gratis med tivoli Årskort / 50 kr. i døren + entré til tivoli

17. JUNI KL. 19.30

MUSIK I THERESIENSTADT

19. AUGUST KL. 19.30

EN DUFT AF ORIENTEN

Arabiske danse og kærlighedssange, der rimer på jødisk melankoli og ekstatisk livsglæde. Middle East Peace Orchestra og

Tivolis Symfoniorkester i fælles klang og med fælles håb om fred.Priser: 175-295 kr. + gebyr

Læs mere og køb biLLetter på tivoLifestivaL.dk ∙ tivoLis biLLetcenter tLf. 33 15 10 12

JØDISKE TONER I TIVOLITivolis koncertsal danner denne sommer ramme om tre koncerter, hvor

jødisk historie går hånd i hånd med håbet om et Mellemøsten i fredelig sameksistens.

4 n goldberg · #31 · www.goldberg.nu

genre · titel indholdn genre · titel

goldberg er uafhængig af politiske, religiøse, økonomiske og familiære interesser

Chefredaktør:Eva Bøggild (konstitueret)

redaktion: Susanne Bernth, Hans Henrik Fafner, Stefan Isaak, Jeanne G. Kempinski, Michel Solovej, Jacob Søndergaard, Hanne Trautner-Kromann

layout: Wiegaarden / Tina Voersaa

tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S

Webmaster: Daniel Karpantschof

forsidefoto: © Scanbox Entertainment

goldbergs nære bekendtskabskreds Formand: Per Walsøe Samuel Altschul (Melbourne), Rebecca Blum (Stockholm), Tine Bach, Dorthe Bekesi, Piv Bernth, Erik Henriques Bing, Matthias Bjørnlund, Bent Blüdnikow, Jeffrey Cohen, Elon Cohn, Yael Enoch (Tel Aviv), Silvia Goldbaum Tarabini Fracapane (Paris), Hanne Friis, Adam Goldschmidt, Henrik Goldschmidt, Martin Grønbæk, Anna Gwozdz, Beatrice Henriques, Linda Herzberg, Ulrik Høy, Patrick Isaak, Ino Jacobsen, Eva-Maria Jansson, Torben Jørgensen, Bjarne Karpantchof, Miriam Katz, Henning Kirk, Martin Krasnik, Sandra Kviat (London), Hanne Kærhøg, Chaim Lahav, Bent Lexner, Jan Lexner, Thomas Levin, Kaare Lindholm, Bent Melchior, Kasper Monrad, Samuel Rachlin (Washington), Berit Reisel (Oslo), Susan Ritterband, Simon Rosenbaum, Pavla Rossini (Prag), Sonia Schlossman (Rom), Eddie Skoller, Charlotte Thalmay

redaktion og administration GOLDBERGKronprinsensgade 14, 41114 København KTelefon: 5024 9450E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.goldberg.nuCVR: 30351363

ISSN: 1902-4487

Mød GOLDBERG på Facebook og på YouTube

GOLDBERG udkommer 5 gange i 2012. Næste gang er den 1. september

Bank: Merkur AndelskasseRegistreringsnummer: 8401 Kontonummer: 1168923IBAN:DK1584010001168923Swiftcode: MEKUDK21

Redaktionen har forsøgt at kreditere alle indehavere af ophavsret til billedmateriale. Vi beklager eventuelle udeladelser og fejl. Eftertryk af artikler og illustrationer er tilladt med tydelig kildeangivelse.

magasinet goldberg udgives af Forlaget GOLDBERG & MOR ApS. Kronprinsensgade 14, 41114 København K

GOLDBERG kan købes i løssalg over hele landet. Pris ved løssalg: kr. 49,50

w

bliv goldberg abonnentet helt års abonnement

kr. 248,- (inkl. ekspedition og porto)

kontakt: syddansk universitetsforlag

Campusvej 55, 5230 odense mtlf: 66157999 · [email protected]

annonCer i goldbergKontakt os på

[email protected] eller ring:

tlf. 50 24 94 50Se priser og muligheder på

www.goldberg.nu

juni/juli/august 2012goldberg

ArAb

Pri

eSt i

mAg

e co

urte

Sy o

f bo

nhAm

S, S

old

At A

ucti

on 2

3 m

Arch

201

1

goldberg · #31· www.goldberg.nu n 5

indhold

mauriCe sendak

128diktator med begrænset suCCes

goldberg · nr. 31 . Juni/Juli/AuguSt 2012

w

indhold 6 leder

8 diktator med begrænset suCCes Sasha Baron Cohens nye film er sjov – sådan da.

12 forfatteren, der har skræmt generationer af børn Maurice Sendak forstod, at børn ofte lever i en forvirrende og skræmmende verden.

14 en farlig metode Jung, Freud og Sabina Spielrein – Filmen A Dangerous Method. Den har Danmarkspremiere i juni måned.

16 den tavse mand Det var et besynderligt – men rigtig godt – valg at sætte Viggo Mortensen i rollen som Sigmund Freud.

18 sabina spielrein Hvem var hun, denne intelligente, hysteriske og forføreriske kvinde, der fik afgørende indflydelse på psykoterapiens udvikling?

24 goldberg's alternative rejseguide Goldberg giver tips til spændende steder i verden, som ikke har de gængse rejseguides opmærksomhed.

30 “ja, denne vidunderlige jakobe” tema Henrik Pontoppidans berømte roman Lykke-Per er endelig udkommet på engelsk. Goldberg har set nærmere på bogens jødiske miljø.

34 på sporet To store romaner, De mistede og Haren med de ravgule øjne, søger begge at give liv til de afdøde slægtninge.

39 mordeCais beretning om iCeks historie Elzbieta havde længe forgæves ledt efter nogen, der kunne fortælle om hendes fars krigsskæbne. En dag var hun heldig.

42 det stille potentiale I en ny bog kræver forfatteren sin ret til at være introvert.

44 far til syv i manChester Ved hjælp af komediegenren formår filmproduceren Leslee Udwin at fortælle, hvorfor familien Khan ikke er som alle de andre. 47 sidste nyt fra konspirationsfronten Så er der igen serveret konspirationer, denne gang fra en lufthavn.

48 ganZ folkevogn Josef Ganz hed en af ingeniørerne bag alle tiders mest elskede bilikon: Boblebilen Volkswagen.

52 velsignelse, rundstykker og indvoldene fra en fisk En velsignelse kan have den mest uventede fremtrædelsesform.

en farlig metode 14

filmanmeldelse

60

familien melChiorsyndlingsmalerpå sporet med

daniel mendelsohn 34 55 raketter eller forhandling? Politisk kommentar.

56 gennem afrika med smukke sko og læbestift Irma Stern hører til blandt tidens dyrest sælgende kvindelige kunstnere.

60 familien melChiors yndlingsmaler Bertha Wegmann var 1800-tallets foretrukne maler i det danske, jødiske borgerskab. 62 kirstens far ser ikke så gerne... Selv ikke en halv hund kan gøre det, når man tilhører den forkerte minoritet.


leder

Den 3. marts 2012 døde Goldbergs chefredaktør Jacques Blum. Han døde to dage efter magasinets femårs jubilæum og

fik ikke hørt hyldesttalerne eller læst den rosende omtale i medierne.

Det krævede nok Jacques Blums talent og hjerne at udtænke et bladkoncept, der trodser alle konventioner om bladdrift, og finde en niche for et kulturmagasin med en jødisk vinkel. Det blev en succes, som man ikke har oplevet i mange år i dansk bladhistorie endsige i nyere jødisk kulturliv i Danmark.

I sin sidste leder foreslog Jacques Blum, at man tog ved lære af de jødiske ritualer i forbindelse med dødsfald, og han forklarede, at det lange jødiske sørgeritual har til formål at gøre de sørgende sikre, rolige og bevidste. Hans slutpointe var, at sorgritualer er “kanaler, hvoraf livet kan flyde”.

Goldberg var en meget stor del af Jacques Blums arbejdsliv, og her på magasinet vil vi lade livet flyde videre på goldbergsk og blumsk facon.

Et gennemgående tema i dette blad er psykiske grænser og ikke mindst overskridelsen af dem.

Filmen En farlig metode, der har Danmarkspremiere i juni, handler om samspillet mellem de to psykoanalytikere Sigmund Freud og Carl Jung og patienten Sabina Spielrein. Jung og Spielrein overskrider adskillige grænser for et terapiforløb i et farligt spil om seksualitet og magt.

Sigmund Freud overskrider færre grænser i denne film, men det gjorde den ellers tavse aktionhelt Viggo Mortensen, da han påtog sig rollen som Taleterapiens mester.

En anden film, hvis skaber har overskredet de flestes anstændighedsgrænser, er Sasha Baron Cohen, der er aktuel med komedien Diktatoren.

Den nyligt afdøde forfatter Maurice Sendak har overskredet mange småbørnsforældres grænser, når han helt bevidst

skræmte sine unge læsere med vilde historier. Og den ameri-kanske bestsellerforfatter Susan Cain overskrider helt andre grænser, nemlig dem for ”ordentlig opførsel”, når hun i bogen Quiet hævder sin ret til at være indadvendt. Et andet gennemgående tema er søgen - efter identitet, rødder eller kærlighed.

Mordecais beretning om Iceks historie fortæller om en kvindes søgen efter sin fars historie, og om samme tema kredser bøgerne De mistede og Haren med de ravgule øjne. Dem kan man læse om i artiklen På sporet og i Goldbergs interview med forfatteren Daniel Mendelsohn.

I Pontoppidans store roman søger Lykke-Per efter succes og berømmelse, mens bogens kvindelige hovedperson, den ’Vidunderlige Jakobe’, søger efter kærligheden.

Goldbergs mange skribenter har også søgt - og fundet - en række gode historier. Fx om Folkevognens oprindelse, om to store kvindelige kunstnere - en i Danmark og en i Sydafrika - og de pudsige seværdigheder i Goldbergs Alternative Rejseguide.

Goldberg er et minoritetstidsskrift, og i dette nummer bringer vi et interview med produceren af succeskomedierne West is West og East is East om en pakistansk-engelsk familie og deres problemer med at forene to meget forskellige kulturer. Også erindringshistorien Kirstens far ser ikke så gerne handler om at vokse op som en minoritet. Som på så mange redaktionsmøder får Jacques Blum med den historie det sidste ord. Han skrev i årenes løb en række noveller, erindringer og essays, som ikke nåede at blive offentliggjort. Goldberg vil med jævne mellemrum bringe eksempler på denne knapt så kendte side af Blums talenter.

God fornøjelse med Goldberg nr. 31

Redaktionen

“kanaler, hvoraf livet kan flyde”

leder

9771902

448009

24

PRIS

49,

50

MAGASIN OM JØDISK KUNST • KULTUR • RELIGION • SAMFUND

GOLDBERGNr. 31. Juni/Juli/August 2012

Den mandVIGGO MORTESEN

i rollen som taleterapiens mester Sigmund Freud

FARLIGE METODER

Freud, Jung og Sabina Spielrein indgik i et farligt spil om sindet. De


GOLDBERGS ALTERNATIVE REJSEGUIDE VISER VEJ TIL HELT ANDERLEDES OPLEVELSER

NR

. 31 . JUN

I /JULI/AU

GU

ST 201

2 GO

LD

BE

RG

MAG

ASIN O

M JØ

DISK

KU

NST · K

ULTU

R · RELIG

ION

· SAMFU

ND

NY BOG“Jeg vil have ret til at


EKSTRA

16 SIDER

tavse‘ VIDUNDERLIGE JAKOBE’ kaldes Pontoppidans jødiske kvindeskikkelse i Lykke-Per



af københavn


















raadhuspladsen 57


tel. +45 33 14 40 50

[email protected]


klasse hjertet


Ingen skjulte gebyrer23 kg bagageValg af sæde Kreditkortgebyr 0,-

FOr Alle Der VIl DIrekte HerneDkØbenHAVn - tel AVIV nOn stOP FrA 1. junI 2012

TELAVIV UGE.indd 1 5/21/12 10:35 AM


leder


Ingen skjulte gebyrer23 kg bagageValg af sæde Kreditkortgebyr 0,-

FOr Alle Der VIl DIrekte HerneDkØbenHAVn - tel AVIV nOn stOP FrA 1. junI 2012

TELAVIV UGE.indd 1 5/21/12 10:35 AM


film

komikeren, skuespilleren og filminstruktøren sasha baron Cohen er på banen igen. han har med sine karakterer - den stupide gangsterrapper ali g, borat den upolerede, sexistiske og racistiske reporter fra kasakhstan og den excentriske

modebøsse brüno - vundet en trofast fanskare. spørgsmålet er, kan han gøre det igen? baron Cohens nye film diktatoren kommer til at dele vandene.

DIKTATOR MED BEGRÆNSET

SUCCESfo

to: t

hefi

lmin

form

Ant.

com


DIKTATOR MED BEGRÆNSET

SUCCES

foto

: the

film

info

rmAn

t.co

m

lige i overfladen og mellem linjerne er der konstante jødereferencer og mere

eller mindre eksplicit antisemitisme - og det er faktisk morsomt.

Af michel SoloveJ

Baron Cohen er komiker, og hans film har først og fremmest til formål at un-derholde.

Hans enorme evne til at være poli-tisk ukorrekt, fornærme flest muligt, træde hårdt på ømme tæer og udstille folks fordomme og dumhed har tidli-gere vist sig umådeligt morsom.

I Goldberg nr. 14 skrev anmelderen Peter Juncker i en artikel:

”Cohen havde dermed gjort det endnu en gang: Formået at chokere, få folk til at grine og samtidigt udstille sine medmenne-skers fordomme og hykleri”.

Anledningen var Baron Cohens kommende film Brüno, som blev ventet med spænding efter kæmpesuccesen med Borat.

Brüno blev vel modtaget, uden dog at få helt samme succes som Borat. I fx The Guardian lød bedømmelsen således: “Now, this may not be every bit as funny as Borat and the latest film is - I admit it - a little further compromised by worries over fakery … But this film is still howlingly funny, staggeringly rude, brutally incorrect and very often just bril-liant.”

Anmelderen Peter Bradshaws be-kymring over snyderi henviser til, at Brüno ligesom forgængeren Borat var såkaldte ”mockumentary” film. Mocku-mentary er en genre, som præsenterer fiktion i dokumentarens form.

I Baron Cohens særlige form for mockumentary filmes scener med fiktive personer sammen med rigtige mennesker, der er uvidende om, at det reelt er teater. Sådan lykkes det for Ba-ron Cohen at få folk til at udstille deres egen dumhed, fremmedhad og homo-fobi for åbent kamera.

gentagelser Baron Cohens stigende berømmelse gør det stadigt vanskeligere for ham at arbejde undercover, og i modsætning

til sine forgængere er Diktatoren ikke en mockumentary film, men en klassisk spillefilm med rigtige skuespillere. Det hæmmer i udstrakt grad projektet med at udstille fordomme og dumhed.

Ellers er gentagelse det største pro-blem for Diktatoren - vi har simpelthen hørt de latrinære og grove, fornær-mende jokes før. Voldtægts- og kvinde-vittighederne er heller ikke rigtigt sjove mere, mens morsomhederne over poli-tisk korrekthed stadig er sublime.

Lige i overfladen og mellem linjerne er der konstante jødereferencer og mere eller mindre eksplicit antisemitisme - og det er faktisk morsomt.

Diktatoren følger samme skabelon som de første film. Filmen består af en række gags, som holdes sammen af en forholdsvis tynd historie, som ikke er sagens kerne.

I Diktatoren, som i Brüno og Borat, opnår Baron Cohen, at publikum fatter sympati for de outrerede hovedperso-ner. Admiral General Aladeen (denne artikels forfatter fangede ikke lige poin-ten i navnereferencen til Tusind og en nats Aladdin) er en brutal, egocentreret, sexistisk, jødehadende tyran. Ikke lige den typisk elskelige Hollywood hoved-person. Men Baron Cohens komiske talent gør denne grundlæggende afskye lige person ganske sympatisk.

in loving memoryDiktatoren åbnes med stil. Allerede inden første replik er forventningen i top, da filmen ironisk er dedikeret ”in loving memory” til Nordkoreas afdøde kære leder Kim Yong-Il.

I den fiktive olierige afrikanske stat Wadiya hersker den tyranniske dikta-tor Admiral General Aladeen. Aladeen figuren er modelleret over Muammer Gadaffi og Saddam Hussein, og det er egentlig skræmmende, at en ekspert i at skabe komiske outrerede figurer næsten ikke er i stand til at overgå virkelighe-dens idiotiske tyranner i brutalitet og selviscenesættelse.

Aladeen er Wadiyas cheflæge, vin-der af Wadiyas eget OL og i øvrigt i alle henseender landets ”supreme leader”. Det skal nok lige bemærkes, at han ikke ser ud til at have nogen lægelig erfaring, hvilket udspiller sig i en grotesk fødselsscene, og at hans at-letiske evner bedst kommer til udtryk i, at han skyder OL modstanderne med startpistolen.

For at hylde sig selv har Admiral General Aladeen ændret en række ord i Wadiyas sprog. Således hedder både positiv og negativ nu Aladeen. Scenen, hvor en patient får sin HIV diagnose uden at ane om han er syg, er grotesk morsom.

foto

: im

Age.

net


film

kun fredelige formål, selvfølgeligAladeen har for vane at få folk henret-tet for et godt ord. Et henkastet blik på objektet og en hurtig finger hen over halsen viser vagterne, hvem der er næste offer.

Lederen af Wadiyas atomprogram bliver også henrettet, fordi han mere end antyder, at Aladeen har sin viden om våbenprogrammer fra tegnefilm, da Aladeen klager over, at atommissilet er afrundet og ikke har en spids. Henret-telsen får alvorlige konsekvenser for atomprogrammet, som ifølge Aladeen ”alene har fredelige formål (pause) samt at kunne ramme Isra… ” (lumsk smil). Ah-madinejad må godt være fornærmet.

Aladeen kaldes til New York for at forklare sig over for FN. I en vidunder-lig scene indtager Aladeen New York på kamel ned gennem Fifth Avenue. Inspi-rationen fra Oberst Gadaffis rejser til topmøder med sin beduinlejr er ikke til at tage fejl af.

Aladeens bedrageriske onkel Tamir planlægger et kup mod Aladeen og ind-sætter en komplet idiot af en fårehyrde som dobbeltgænger. Det groteske plot er at skabe demokrati i Wadiya, for at Tamir kan sælge oliekoncessioner for egen vindings skyld. Tamir, som spilles af Ben Kingsley, ligner i øvrigt til for-veksling Afghanistans præsident Hamid Karzai. Det er næppe en tilfældighed.

Aladeen overlever attentatet og må klare sig i New York uden sin uniform og sit karakteristiske skæg. Til en anti-Aladeen demonstration møder han øko-feministen Zoey, som fuldstændigt fejl-læser Aladeens intentioner. Det ender med romance og bryllup.

fasCistisk på den dårlige måde Der er to scener, hvor det lykkes Dikta-toren at komme op på højde med Borat, når det gælder udstilling af fordomme:

I en turist-helikoptertur over New York sidder Aladeen forklædt som al-mindelig turist og taler på et arabisk-klingende sprog med sin tro støtte Nadal, som af mærkelige forviklinger er den ikke-henrettede leder af atom-våbenprogrammet. De to mørklødede mænds samtale handler om Porsches klassiske sportsvogn 911, og mellem de fremmede ord kan de andre passagerer i helikopteren kun kende ordene 9-11, Empire State Building og 2012. Scenen er hysterisk morsom, og de to mænd bliver anholdt.

Zoey får Aladeen ud af fængslet og klager over racistiske fordomme, og at politiet er brutalt fascistisk. Aladeens svar er: ”Ja, men ikke på den gode måde”.

Filmens titel er selvfølgelig en refe-rence til Chaplins The Great Dictator, som på dansk også hedder Diktatoren. Sacha Baron Cohens Diktatoren har ikke Chaplins klasse, og der er ikke mange direkte lighedspunkter. Cha-plins bedrift var ikke mindst, at han gjorde grin med Hitler i 1940.

Men i en scene, hvor Aladeen har fået mulighed for at tale direkte til of-fentligheden i USA, kan tanken ledes

hen på Chaplins lange frihedstale i slut-ningen af sin film. Sacha Baron Cohen forbliver i modsætning til Chaplin dog fuldt ud ironisk, når han forklarer om diktaturets velsignelser, og hvorfor han under ingen omstændigheder vil have demokrati i Wadiya, fx:

”I et diktatur kan en procent af befolk-ningen eje 99% af værdierne, og I kan fylde fængslerne med folk fra én etnisk gruppe”.

Diktatoren vil dele vandene. Baron Cohens trofaste fanskare vil helt sik-ket elske filmen for de mange under-holdende scener og gags. Han har igen formået at skabe en outreret karakter og brugt den til at spidde især det ameri-kanske samfund. Men der er alt for lidt spids satire og for mange gentagne og platte vittigheder.

Diktatoren er ikke ligeså overrump-lende, provokendende og hysterisk som sine forgængere. Så nej, Sacha Baron Cohen har ikke helt gjort det igen.

Aladeens bedrageriske onkel tamir, der spilles af ben Kingsley, ligner til forveksling Afghanistans præsident hamid Karzai. det er næppe en tilfældighed.

Filmens titel er selvfølgelig en reference til Chaplins The Great Dictator, som på dansk også hedder Diktatoren. Sacha Baron Cohens Diktatoren har ikke Chaplins klasse, og der er ikke mange direkte lighedspunkter.

foto

: im

Age.

net


Hans Keilson var tysk jøde, og begge hans forældre døde i Auschwitz. Selv flygtede han i 1930’erne til Holland, hvor han i 40’erne måtte gå under jorden. Ud fra sine egne oplevelser skrev han Komedie i mol om et hollandsk ægtepar, der i deres hjem skjuler en jøde på flugt.

Komedie i mol udkom i 1947, men blev derefter glemt, indtil den i 2010 under meget stor opmærksomhed udkom i USA. New York Times’ anmelder skrev:

Komedie i mol er et mesterværk, og Hans Keilson er et geni. Læs ham og sæt ham, som jeg har gjort, på listen over verdens største forfattere.

Og da bogen udkom i Danmark i april gav Lars Ole Sauerberg den5 stjerner i Jyllands-Posten og gjorde den til Ugens bog.

MESTERVÆRKMESTERVÆRKHans Keilson var tysk jøde, og begge hans forældre døde i Auschwitz.

MESTERVÆRKHans Keilson var tysk jøde, og begge hans forældre døde i Auschwitz.

KLIM

Hans Keilson var tysk jøde, og begge hans forældre døde i Auschwitz. Selv flygtede han i 1930’erne til Holland, hvor han i 40’erne måtte gå under jorden. Ud fra sine egne oplevelser skrev han et hollandsk ægtepar, der i deres hjem skjuler en jøde på flugt.

Komedie i mol2010 under meget stor opmærksomhed udkom i USA. New York Times’ anmelder skrev:

Komedie i molHans Keilson er et geni. Læs ham og sæt ham, som jeg har gjort, på listen over verdens største forfattere.

Og da bogen udkom i Danmark i april gav Lars Ole Sauerberg den5 stjerner i Jyllands-Posten og gjorde den til

MESTERVÆRKMESTERVÆRKHans Keilson var tysk jøde, og begge hans forældre døde i Auschwitz.

MESTERVÆRKHans Keilson var tysk jøde, og begge hans forældre døde i Auschwitz.

127 s. – 199 kr.

249,95 kr. pr. stk.

Aarhus Universitetsforlag 87 15 39 63 Smagsprøver og mere info på www.videverden.dk

vid

ever

den

videverd

en

barcelona

rom

barcelon

a

Byensstatussom’evig’erdenrødetråd,derskridtefterskridt,seværdighedefterseværdighed,århundredeefterårhundrede,binderdensuoverskueligtmangfoldigevæsenstræksammentilnoget,somibevidsthedenlignerenhelhed;trestjernedeseværdigheder,vældigemonumenter,storslåetkultur-arvogverdenskunst,selvfølgelig,menogsåoverseteellerglemtehjørner,hvorbådenytoggammeltfortællerandre,sjældenthørteellerupåagtedehistorier.RepublikkensRom,kejsertidensRom,CaravaggiosRom,H.C.AndersensRom,PierPaoloPasolinisRom,SilvioBerlusconisRom,denalmindeligeromersRom,enhversRomeretresultatafpersonligtsammenknyttedeindtryk,hvorstortogsmåt,tidløsfortidogtimeligthverdagslivvoksersammenogiglimtkanfastholdessoménenestetankemedétenestenavn:Rom.

intro robin engelhardterindringer fra museumsøen 7

nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15

centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23

bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37

arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52

tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65

tyrkerne henriette harrisberlins store mindreta 77

nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85

dekadence troels heegeren tur gennem nattens berlin 101

agenterne bo tao michaëliskrimiens berlin 115

берлі́н stig yding sørensenrussernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142

currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

barcelona

vid

ever

den

videverd

en

berlin berlin

berlin














Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nor-dspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuse-um, der med sine 1,5 millioner besøgen-de om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skud-huller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facad-erner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysger-rige amerikanske kameralinser.

berlin

vid

ever

den

videverd

en

newyork

new york

new

york

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nor-dspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuse-um, der med sine 1,5 millioner besøgen-de om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skud-huller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facad-erner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysger-rige amerikanske kameralinser.














newyork

vid

ever

den

videverd

en

paris paris

paris

Byensstatussom’evig’erdenrødetråd,derskridtefterskridt,seværdighedefterseværdighed,århundredeefterårhundrede,binderdensuoverskueligtmangfoldigevæsenstræksammentilnoget,somibevidsthedenlignerenhelhed;trestjernedeseværdigheder,vældigemonumenter,storslåetkultur-arvogverdenskunst,selvfølgelig,menogsåoverseteellerglemtehjørner,hvorbådenytoggammeltfortællerandre,sjældenthørteellerupåagtedehistorier.RepublikkensRom,kejsertidensRom,CaravaggiosRom,H.C.AndersensRom,PierPaoloPasolinisRom,SilvioBerlusconisRom,denalmindeligeromersRom,enhversRomeretresultatafpersonligtsammenknyttedeindtryk,hvorstortogsmåt,tidløsfortidogtimeligthverdagslivvoksersammenogiglimtkanfastholdessoménenestetankemedétenestenavn:Rom.














paris

vid

ever

den

videverd

en

skt. petersborg

berlin

skt. petersb

org














Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facaderner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser.

skt. petersborg

vid

ever

den

videverd

en

rom berlin

rom














Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facaderner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser.

rom

Tag med Martin Krasnik til jødernes New York. Følg nazismens spor med Peter Tudvad i Berlin. Gå på museum med Peter Brandes i Paris. I hver bog fører et dusin forfattere, kunstnere og videnskabsfolk dig dybt ind i deres passion for en storby.

videverden

»en guldgrube af kultur-passionerede bud på en indholdsrig storbyferie« Jørgen Johansen, Berlingske

12 n goldberg · #31 · www.goldberg.nu12 n goldberg · #31 · www.goldberg.nu

litterAtur

Vores børn må ikke blive bange. Men virkeligheden er en helt anden. Faktisk lever børn i en forvirrende og indimel-lem skræmmende verden, og det ved de naturligvis godt selv.

Det vidste Maurice Sendak, som døde den 8. maj i en alder af 83, også, og selv i sine mest snurrige øjeblikke får hans figurer og læsere en bred vifte af erfaringer og følelser. Uanset hvor ver-densfjerne hans historier er, har de altid rod i ærlige beskrivelser af den virkelige verden, og han koncentrerer sig ofte om figurernes spegede indre og ydre liv.

I dag er Sendaks bøger klassikere. Vi opfatter dem som søde og fortryllende, men da de udkom, vakte de furore: Pierre er helt ligeglad. Ida hader sin lille søster, som de fleste storesøstre og storebrødre gør. Max laver gale streger i sin ulvedragt, og når verden viser sine

ForFaTTeren, Der har SkraemT GeneraTioner aF Børn

voksne vil helst tro, at børn

lever i en lykkelig verden uden

sorger og bekymringer. vi vil

gerne beskytte vores børn og

se dem trygge og raske. vi taler

lavmælt, når vi skændes med

vores bedre halvdel, og slukker

for radioen, når nyhederne

bliver for bloddryppende.

Af lAurel Snyder fotoS: frA bogen where the wild thingS Are

M a ur ic e Send a k , f. 1928, amerikansk tegner og illustrator af polsk-jødisk oprindelse. Sendak har illustreret flere af H.C. Andersens, Brødrene Grimms og E.T.A. Hoffmanns eventyr, bl.a. Nøddeknækkeren (1984, da. 1985). Han er bedst kendt for sine illustrationer til den danskfødte Else Holmelund Minariks (f. 1920) Lille Bjørn-bøger og til Where the Wild Things Are (1963, da. Villy Vilddyr, 1967, senere med titlen Landet med de vilde krabater, 1972), som han selv har skrevet teksten til. Han modtog Litteraturpriset til Astrid Lindgrens minne s.m. Christine Nöstlinger 2003.

den Store dAnSKegyldendAlS åbne encyKloPædi

foto

: ww

w.P

rovl

ib.o

rg

goldberg · #31· www.goldberg.nu n 13 goldberg · #31· www.goldberg.nu n 13

Jeg skriver ikke for børn ... Jeg skriver bare. og nogle mener, at det er for børn.

grusomme tænder, bider han fra sig. Ingen steder holder forældre deres børn i hånden. Ingen steder er forældrene nærværende.

Til tider er Sendaks figurer sure, ensomme, vrede og lider af hjemve. De bliver kede af det. De råber. De er be-kymrede. Ligesom almindelige børn. Men i slutningen af hver historie er figurerne altid blevet klogere på grund af farerne, på grund af de ubehage-lige oplevelser og frustrationer. Og det er jo også sådan, rigtige børn lærer at gebærde sig i verden. Skålen med grød – ”stadig varm” som i Villy Vilddyr – er altid mere beroligende efter det skræm-mende eventyr, ikke?

I januar i år medvirkede Sendak i det amerikanske satireprogram The Colbert Report, og her fortalte han vær-ten, Stephen Colbert: ”Jeg skriver ikke

for børn … Jeg skriver bare. Og nogle mener, at det er for børn.” Men er det nu helt rigtigt? Jeg er ret sikker på, at han vidste, hvem han skrev for. Men jeg tror også, at essensen i udtalelsen er ægte, for Sendak gik nok ud fra, at børn lever i den samme verden som alle os andre.

Der er skrevet meget om Sendaks jødiske baggrund og det faktum, at mange af hans slægtninge døde i kon-centrationslejre. ”Holocaust flyder som en flod af blod gennem alle mine bøger,” har han engang sagt.

Verden har ændret sig meget, siden Maurice Sendak begyndte at skrive, og den forvirring og frygt, der må have præ-get hans ungdom, står i skarp kontrast til nutidens forældrekultur, hvor vi af alle kræfter forsøger at skåne vores børn fra verdens trængsler. Sendak forven-tede, at børn skulle lide, som de jo gør.

Og overleve, som de jo gør. Det kan vi lære noget af i dag. Men vi kan også lære noget andet. Hvis Sendak skrev til os alle sammen, og hvis Sendak opfattede børn som mennesker, så opfattede han også os andre – de voksne – som børn: sure, bekymrede, misundelige, bange og uregerlige. Men også fantasifulde og eventyrlystne. Ligesom børn skal opleve ubehagelige ting for at overleve i denne verden, skal voksne opleve eventyret for at få mest muligt ud af den.

Sendaks arv er en arv med gaver og udfordringer. Udfordringen om altid at være ærlige over for os selv, betragte vo-res børn som mennesker og tro på, at de overlever, men også udfordringen om at finde magien i verden eller opfinde den for os selv.

overSAt og beArbeJdet Af hAnne friiS

ForFaTTeren, Der har SkraemT GeneraTioner aF Børn


Psykoanalysens fødsel - eller et tre-kantsdrama med Sigmund Freud og Carl Gustav Jung som to af de tre ho-vedpersoner. Filmen A Dangerous Met-hod spiller højt spil, med en styrke der ligger i skildringen af et menneskeligt drama mellem tre vidt forskellige per-sonligheder og med den pointe, at der skulle en psykoanalyse til for at vise, at ingen er perfekt, og at langt færre er syge, end vi går og tror.

Den canadiske instruktør David Cro-nenberg er måske bedst kendt for at lave gyserfilm som Fluen eller udpens-let vold som A History of Violence. Men med filmen A Dangerous Method prikker han til de ukendte sider af såvel mennesket som af de historiske perso-ner Sigmund Freud, Carl Gustav Jung og Sabina Spielrein, spillet af henholds-vis Viggo Mortensen, Michael Fassben-der og Kiera Knightley.

film – fArlige metoder

en farlig metode

AFTER ’A HISTORY OF VIOLENCE’ & ’EASTERN PROMISES’ NOW COMES

JEREMY THOMAS PRESENTS A CO-PRODUCTION OF LAGO FILM PROSPERO PICTURES RECORDED PICTURE COMPANY IN ASSOCIATION WITH MILLBROOK PICTURES PRODUCED WITH THE PARTICIPATION OF TELEFILM CANADA ONTARIO MEDIA DEVELOPMENT CORPORATION CORUS ENTERTAINMENT DEUTSCHER FILMFÖRDERFONDS FILMFÖRDERUNGSANSTALT FILMSTIFTUNG NRW FILMFÖRDERUNG BADEN-WÜRTTEMBERG MEDIENBOARD BERLIN BRANDENBURG ELBE FILM A DAVID CRONENBERG FILM KEIRA KNIGHTLEY VIGGO MORTENSEN MICHAEL FASSBENDER SARAH GADON AND VINCENT CASSEL ‘A DANGEROUS METHOD’ CASTING DEIRDRE BOWEN CDC

MUSIC COMPOSED & ADAPTED BY HOWARD SHORE COSTUME DESIGNER DENISE CRONENBERG EDITOR RONALD SANDERS CCE ACE PRODUCTION DESIGNER JAMES MCATEER DIRECTOR OF PHOTOGRAPHY PETER SUSCHITZKY ASC EXECUTIVE PRODUCERS THOMAS STERCHI MATTHIAS ZIMMERMANN KARL SPOERRI STEPHAN MALLMANN PETER WATSON BASED ON THE BOOK ‘A MOST DANGEROUS METHOD‘ BY JOHN KERR AND THE STAGE PLAY “THE TALKING CURE” BY CHRISTOPHER HAMPTON CO-PRODUCED BY MARCO MEHLITZ MARTIN KATZ PRODUCED BY JEREMY THOMAS SCREENPLAY BY CHRISTOPHER HAMPTON DIRECTED BY DAVID CRONENBERG

Why dENy WhAT yOu dESiRE ThE MOST

©2011 Lago Film GmbH Talking Cure Productions Limited RPC Danger Ltd Elbe Film GmbH. All Rights Reserved.

Original SoundtrackAvailable on

a dangerous methodFROM ACCLAiMEd diRECTOR DAVID CRONENBERG

ViNCENTCASSEL

MiChAELFASSBENdER

ViGGOMORTENSEN

KEiRAKNiGhTLEy

8188_13a0_DangerousMethod_Poster_685x1015_DK.indd 1 10/02/12 08.21

freud, jung og en kvinde – tilsyneladende opskriften på et ideelt trekantsdrama. med kvinden i

centrum udspilles der i filmen a dangerous method et fadermord, som fik stor indflydelse på

psykoterapiens udvikling.

Af SuSAnne SKovgAArd

fotoS: ScAnboX entertAinment


Filmen har premiere i de danske bio-grafer den 21. juni 2012.

en forbudt følelseEn hysterisk kvinde slæbes modstræ-bende ind på et sindssygehospital. Kvinden er Sabina Spielrein. Hun bliver det oplagte og succesfulde valg for psy-kiateren Carl Gustav Jung. Han bruger hende som forsøgsperson til det helt nye, men i psykiatriverdenen ringeag-tede behandlingsmiddel – snak.

Hurtigt viser det sig, at Sabina Spiel-rein ikke er syg, men at hun har unatur-lige tilbøjeligheder til at føle lyst ved fy-sisk afstraffelse. En følelse der går helt tilbage til hendes faders korporlige af-straffelse af hende, og en lyst som fører til, at Jung indleder et forhold til hende. Han forløser og helbreder hende gen-nem spankingsessioner, og hun kommer derigennem til at få indflydelse på såvel Jungs som Freuds teoridannelse.

en forbudt kvindeJungs forhold til Spielrein fordømmes af Freud. Det er uetisk at indgå i en re-lation til sin patient. Samtidig repræ-senterer forholdet samfundets normer og måske netop årsagen til flere andre kvinders hysteri.

Hjemme har Jung en sød, klog og ikke mindst rig kone, der i filmen mest af alt er optaget af, hvorvidt hun er i stand til at skænke sin mand drenge-børn. Omvendt er Spielrein dyrisk, in-tens og seksuel og dermed aldeles unor-mal og selvfølgelig helt hysterisk.

Spielrein bliver senere en anerkendt psykoanalytiker. Hun bliver optaget i Wiens psykoanalytiske selskab, men glemmes alligevel af eftertiden og ek-sisterer kun som fodnote i en af Freuds tekster, indtil der i 1977 dukker en kuf-fert op i kælderen i det Psykologiske Institut i Geneve fyldt med hendes pa-

pirer og brevveksling med blandt andet Freud og Jung.

Spielrein tog i 1923 til Rusland for at praktisere, og hun ender sit liv ved na-zisternes massakre i Zmievskaya Balka i 1942, sammen med 27.000 andre rus-siske jøder.

kunstnerisk åndedrætEt af David Cronenbergs formål med at lave filmen er at genoplive personerne fra historien. Filmen efterlader et stær-kere indtryk af personerne end af selve konflikten mellem Freud og Jung eller af Spielreins indflydelse.

Cronenberg var særligt interesseret i at ”møde” Freud, trods det at Freud fak-tisk er den, man ser mindst til i filmen. Der vises ikke mange personlige sider af ham. Kun hans samtaler med Jung og så selvfølgelig hans evige cigarrygning – han røg 20 cigarer om dagen. Modsat bruges der uendeligt meget krudt på Spielreins og Jungs personlige forhold og psykiske udskejelser.

Både Jung og Spielrein skildres som mere eller mindre irrationelle, som følgende deres egne traumer og lyster. Dermed ikke sagt, at man ikke også kommer til at holde af dem, da de frem-står mere skrøbelige og dermed men-neskelige.

en fiktion som psykoanalysens psykoanalyseDet historiske brud er nedtonet til for-del for en svælgen i utroskab, samvit-tighedskvaler og uforløste følelser. Til trods for at filmen handler om sex, lidenskab og forbudte følelser, er det en meget intellektuel film og ikke specielt sanselig.

Selv i spankingscenen er tilgangen næsten klinisk. Spielrein ser på sig selv i spejlet. Jung ser på hende i spejlet. Begge ser på os tilskuere. En metarefe-

rence, som på en måde fratager én ind-levelsen i akten, men til gengæld giver en unik mulighed for indlevelse i dem og deres observationer af sig selv – i endnu en behandlingssession.

Filmen bliver en analyse af psyko-analysen. Jung og Sabina bruger deres erfaringer til at videreudvikle psyko-analysen og stiller spørgsmålstegn ved seksualitetens primat, hvilket fører til opgøret med Freud. På den anden side sker Sabinas egen helbredelse gennem det seksuelle, og Jung finder ro ved at leve resten af sit liv som konservativ libertiner. Dermed bekræfter de begge Freuds tese om, at det i sidste ende ikke handler om mystik, religion eller døds-drift, men ren og skær seksualitet.

Et paradoks som blot gør filmen mere interessant.








ViNCENTCASSEL

MiChAELFASSBENdER

ViGGOMORTENSEN

KEiRAKNiGhTLEy


en farlig metode

det viser sig hurtigt, at Sabina Spielrein ikke er syg, men at hun har unaturlige

tilbøjeligheder til at føle lyst ved fysisk afstraffelse

Sabina Spielrein bliver det oplagte og succesfulde valg for Jung. han bruger hende som forsøgsperson til det helt nye, men i psykiatriverdenen ringeagtede behandlingsmiddel – snak.


Det overraskende er ikke, at David Cronenberg valgte Viggo Mortensen. De har et sammentømret samarbejde med filmene A History of Violence og Eastern Promises. Det er snarere, at han valgte Viggo Mortensen – den en-somme ridder eller den hårde gangster – som psykoanalysens fader.

Filmen A Dangerous Method har pre-miere i Danmark den 20. juni. Den har været vist mange andre steder i verden, og kritikken har været overvældende

god. Der er stor enighed om, at action-stjernen tilføjer figuren Freud både un-derspillet humor, karismatisk pompøsi-tet og midaldrende soliditet.

Men det var tæt på ikke at blive til noget.

en næsten skæbnebestemt affæreRollen som Freud var lige ved at gå til en anden. Historien om, hvordan det alligevel gik til, at netop Viggo Mor-

tensen fik den eftertragtede rolle som den østrigske psykiater Sigmund Freud i filmen, har elementer fra en dårlig Indie Movie, mener underholdningsmediet The Daily Beast, der har talt med Mor-tensen.

Da Cronenberg i 2009 lokkede for at få Mortensen til at tage rollen som Freud, var svaret negativt. Mortensens forældre var alvorligt syge, og han valgte at holde halvandet års arbejdsorlov for at passe dem. Rollen gik i stedet til den

valget af den dansk-amerikanske skuespiller viggo mortensen til rollen som sigmund freud kan virke

mildt sagt overraskende. det var det i hvert fald for viggo mortensen selv. om instruktøren david

Cronenberg siger han: ”if i didn’t know he was crazy before, i would have at that point definitely

decided he was insane”. sindssyg eller ej. valget førte til en golden globe nominering af viggo mortensen for

bedste mandlige birolle.

den tavse mand

Af SuSAnne SKovgAArd

film – fArlige metoder – viggo mortenSen

som taleterapiens mester foto

: ScA

nboX

en

tert

Ainm

ent

østrigske skuespiller Christoph Waltz, der havde lobbyet heftigt for den, bl.a. med fortællinger om at hans bedste-far havde været elev hos Freud. Men da Waltz, kort inden filmoptagelserne gik i gang, blev tilbudt hovedrollen i storpro-duktionen Water for Elephants, fulgte han pengene og forlod A Dangerous Method med det langt mere beskedne budget.

Cronenberg stod nu med en film-produktion lige om hjørnet og ingen i rollen som Freud, og han vendte tilbage til Viggo Mortensen. Situationen var i mellemtiden bedret for Mortensens for-ældre, og Cronenberg arrangerede det, så alle scener med Freud kunne laves i løbet af tre uger.

for ung, for flot og for forfængeligEn anden grund til at det var tæt på, at Viggo Mortensen ikke skulle spille Freud, drejer sig om hans egne betæn-keligheder.

”Jeg syntes også, at det var et mær-keligt valg”, har han fortalt til The Daily Beast. “For jeg havde den samme forestilling som alle andre om, hvordan Freud så ud: skrøbelig, gammel, mager og hvidhåret. Meget korrekt og formel. Og med disse stirrende brune øjne”.

Cronenberg havde samme betænke-ligheder, som dog viste sig at være unø-dige bekymringer:

“Viggo i rollen som Sigmund Freud er selvfølgelig ikke det mest åbenlyse valg. Men jeg tænkte: Ok, i denne her film er Freud ikke den aldrende, skran-tende, cancerplagede Freud, som alle lader til at kunne huske. Han er en mand i 50 års alderen, som i den samti-dige litteratur beskrives som flot, ma-skulin og humoristisk. Hvis man tæn-ker på ham på den måde, og at Viggo har præcis samme alder, så giver det pludselig mening.”

To sjæle samme tanke. Måske netop derfor blev Viggo Mortensen overtalt i sidste ende, i hvert fald erklærer han, at havde en hvilken som helst anden instruktør tilbudt ham rollen, havde svaret været nej.

tale er sølvViggo Mortensen excellerer i sine non-verbale roller. Hans erfaring spænder bredt, fra den betragtende og vise, men ensomme helt til den hårde gangster. Vidt forskellige typer, men alle deler fællestrækket hverken at være særligt kommunikerende eller dialog-søgende.

Måske spiller netop disse erfaringer ind i Viggo Mortensens særlige for-tolkning af Freud, for han spiller rollen overbevisende som den kloge, ratio-nelle, varme familiefar og læge, men også som den uhyggeligt forudseende, udspekulerede og måske endda manipu-lerende mand. Det er timingen, tonen, ironien og blikket, som Viggo Morten-sen har fanget på sin egen helt særlige og implicitte non-verbale måde, som gør at man på en gang både føler tryg-hed og uro overfor Freud.

opmærksomhed betaler sig Da Viggo Mortensen fik jobbet, kastede han sig ud i en grundig forberedelse til rollen, en proces han altid nyder.

”Man kan altid regne med at have en god tid, medens man researcher til en rolle”, siger han til The Daily Beast. ”Selv hvis det viser sig, at optagelserne ikke er sjove, eller filmen ikke er god, så har du det med dig, som du lærte under forberedelserne.”

Viggo Mortensen læste alt, hvad han kunne af og om Freud. Han besøgte Freuds hjem i Wien og London, stude-

rede hans talestil, hans ironi, tone og evne til at få sine tilhørere med på sine ideer. Han skiftede linser og fik brune øjne, skiftede sin hårgrænse og tog eks-tra kilo på. Og så røg han en forfærdelig masse cigarer.

For en skuespiller, der ofte kom-munikerer non-verbalt i sine roller, var Mortensen navnlig bekymret for, om han kunne fange Freuds måde at tale på. ”Han brugte sproget som et våben, offensivt og defensivt. Han havde en teknik, som han brugte til at præsentere kontroversielle, endda revolutionære ideer, samtidig med at han inkluderede publikum. Med fraser som ’som vi alle ved’ eller ’jeg er sikker på det ofte er be-mærket…’ kom publikum til at føle, at de delte ideen. Vi arbejdede på at bringe denne kontrast ud i Freud og Jungs ta-lestil i filmen – Freuds ironiske tone i opposition til Jungs nøgterne og kølige tone”, fortæller Mortensen til avisen The Globe and Mail.

Bagom den minutiøse forkærlighed for at gengive Freud troværdigt ligger der en enorm menneskerespekt.

“Ideen om bekendelse uden fordøm-melse og hjælp gennem kærlighed - kærlighed i form af at lytte - er det essentielle i, hvad både Jung og Freud lavede. Og uanset om man er en lyt-tende psykoanalytiker, instruktør, for-ældre eller ven, så er det en af de største gaver, man kan give. Bare at lytte.”

Og det er måske lige netop det, Viggo Mortensen er så god til.

den tavse mand

viggo Peter MortenSen Jr.er født den 20. oktober 1958 på manhattan, new york, af en

amerikansk mor og dansk far. han giver ofte udtryk for, at han vil stoppe skuespillerkarrieren for at kunne gøre mere ud af sine

andre talenter inden for poesi, musik og kunst, men det har ikke afholdt ham fra at have flere indspilninger i gang, senest med det argentinske drama ’todos tenemos un plan’ og filmatiseringen af jack kerouacs kultbog ’on the road’.

som taleterapiens mester foto

: ScA

nboX

en

tert

Ainm

ent








ViNCENTCASSEL

MiChAELFASSBENdER

ViGGOMORTENSEN

KEiRAKNiGhTLEy



genre · titel

SABINA SPIELREIN


Sabina Spielrein, spilles i filmen farlige metoder af Kiera Knightley.

foto

: ScA

nboX

en

tert

Ainm

ent



Det er ret sandsynligt, at de ledende ideologer på begge sider af debatten mellem Sigmund Freud og Carl Jung ville have foretrukket, at hun forblev totalt glemt.

Det var først efter udgivelsen af The Freud / Jung Letters i 1974 (Klodernes Kollision, 1988), og måske endda mere væsentligt: efter den tilfældige opda-gelse af hendes breve og dagbøger, at psykoanalytikeren Sabina Spielrein endelig opnåede den anerkendelse, som hun med rette har fortjent.

Sabina Spielreins over tredive vi-denskabelige artikler dækker ikke kun emner inden for psykoanalysen, men også inden for de dengang nye discipli-ner som psykolingvistik og børnepsy-kologi. Artiklerne har utvivlsomt haft en væsentlig skelsættende, historisk betydning.

Sabina Spielrein, født i 1885 i Rostov-on-Don, var datter af velha-vende og kosmopolitiske russiske jøder. Hendes mor var akademiker, hendes fader, der var en del ældre, var forret-ningsmand, og hendes slægt talte flere generationer af rabbinere.

Forældrenes ægteskab var ikke lyk-keligt. Det er sandsynligt, at Sabinas mor, en kvinde der formentlig har haft adskillige romantiske affærer, til tider konkurrerede med sin egen datter om de unge mænds bevågenhed. Sabina var ikke specielt smuk, men ret tiltræk-kende og særdeles intelligent.

Men kort tid efter at hun var kom-met i pubertetsalderen, viste hun tegn på psykiske problemer - muligvis forår-saget af selve puberteten, muligvis for-bundet med hendes 6 år yngre søsters død af tyfus. Hun kunne for eksempel ikke længere sidde ved middagsbordet eller se på sin fars hånd uden at tænke på afføring, hvilket gav hende en oplevelse af seksuel ophidselse og afsky på samme tid. Hun kunne ikke længere holde ud at nogen så på hende, hun følte sig grim og sænkede derfor blikket eller så den anden vej.

Efter nogle år var hendes problemer af en sådan størrelse, at hun blev bragt til Burghoelzli-hospitalet i Zürich, der blev anset for det mest progressive be-handlingscenter i Europa på den tid. Her fik den unge psykiater dr. Jung til-delt den 19-årige Sabina som patient.

Hendes diagnose: et alvorligt til-fælde af “hysteri” var en ikke ualminde-lig tilstand i den viktorianske tidsalder. Sygdommen ramte oftest unge, såkaldt uskyldige kvinder, der levede et beskyt-tet liv hos deres pretentiøse og hykleri-ske familier, som tilhørte det europæi-ske borgerskab.

Det er et karakteristisk træk ved Sabinas opdragelse, at til trods for hen-des intense nysgerrighed vedrørende hvor børn kom fra, fortalte man hende en historie om, hvordan hun kunne skabe en killing, som hun ønskede sig, ved at blande en række forskellige væ-sker. Utroligt nok førte hendes mors insisteren til, at heller ikke gymnasiet, hvor Sabina gik, gav hende nogen form for seksualundervisning.

stikkende smerterSabinas hospitalsjournal viser dr. Jungs indledende notat: “patienten græder og ler på en underlig blandet, tvangsmæssig måde... hun roterer med hovedet, rækker tunge.. har træknin-ger... stikkende smerter her og der. Hun lider af ekstrem træthed og er ikke i stand til at koncentrere sig eller tænke.”

Men Sabina følte sig hurtigt tilpas med dr. Jung og blev en meget velformu-leret patient, følsom og udtryksfuld vedrørende sit indre liv. Hun viste hurtige fremskridt, så længe hun var under Jungs direkte behandling, men fik det værre så snart han var væk, selvom det kun drejede sig om nogle få dage.

til trods for, at sabina spielrein spillede en fremtrædende

og banebrydende rolle i psykoanalysens første år, er

hendes navn og intellektuelle arv stort set ikke blevet

anerkendt.

Af leo goldberger

Sabina følte sig hurtigt tilpas med dr. Jung og blev en meget velformuleret patient, følsom

og udtryksfuld vedrørende sit indre liv.

foto: JungcurrentS.com








ViNCENTCASSEL

MiChAELFASSBENdER

ViGGOMORTENSEN

KEiRAKNiGhTLEy



genre · titel

Den normale behandling af hysteri i begyndelsen af det 20. århundrede be-stod af en kombination af hypnose og suggestion, men Jung, der kort forin-den var blevet fascineret af Freuds syn på hysteri og dets direkte forbindelse til fortrængt seksualitet, besluttede at ud-forske denne teori med Sabina som sin første “prøvesag”.

Freuds metode gik ud på at afdække fortrængte tanker ved at fremkalde drømme, fantasier og billeder via en fri strøm af spontane associationer.

Denne fremgangsmåde viste sig at være så vellykket og så stimulerende for både Jung og Sabina, at de i løbet af kort tid kunne spore hendes komplek-ser tilbage til tidlige barndomstrau-mer. Blandt adskillige andre udløsende faktorer blev hendes anale, sado-maso-chistiske impulser og deres oprindelse afsløret så vel som relaterede billeder af hendes far, der smækkede hendes lillebror og formentlig også hende selv på deres nøgne bagdele.

kærlighedsaffæreSabina var ikke en almindelig gennem-snitspatient. Det var på en eller anden måde lykkedes hende at bytte om på rollerne i forholdet mellem sig og sin læge, og som oftest var det hende, der afslørede hans komplekser.

Deres bekendtskab udviklede sig til et intimt venskab, et intellektuelt pro-duktivt videnskabeligt samarbejde og endelig til en dybt rørende kærligheds-affære. Der er stadig nogen uvished om, hvor langt de gik i deres kærlighedsfor-hold, idet et af Jungs komplekser afslø-rede, at han havde et problem omkring prævention. Man ved dog, at de opnå-ede en følelse af samhørighed og ofte snakkede indgående om deres gensidige telepatiske og profetiske øjeblikke. Hun ville gerne selv være psykiater og blev i 1905, samme år som hun blev udskrevet fra hospitalet, optaget på det medicin-ske fakultet ved universitetet i Zürich.

Sabinas lidenskabelige forelskelse i Jung ophørte ikke efter udskrivelsen fra hospitalet, og hun led meget på grund

af deres tilfældige og sporadiske møder. Det var imod hendes grundlæggende ærlighed, at hendes første intensive for-elskelse var rettet mod Jung, en mand som næsten alle de unge kvinder, der havde haft deres gang på hospitalet, også var forelskede i. Han var des-uden en gift mand med to små døtre og havde ingen planer om at blive skilt.

Det var en yderst frustrerende si-tuation for Sabina. Skønt Jung talte længselsfuldt om et polygamt ægteskab og endda en gang inviterede hende til en familiemiddag, var hans kone helt og holdent imod sådan et arrangement. Faktisk var det efter al sandsynlighed hende, der skrev et anonymt brev til Sa-binas moder, hvor hun advarede hende om Sabinas forhold til Jung.

Moderen, der blev meget ophid-set, skrev til Jung, som sendte hende et yderst ubehageligt svar. Han bad hende om at passe sig selv, idet Sabina var gammel nok til at træffe sine egne be-slutninger. Desuden skrev han, at nu da Sabina ikke længere var indlagt på ho-spitalet, fik hun gratis terapi. Men hvis han fik sin almindelige betaling, ville han naturligvis opføre sig professionelt!

Efter at dette komplicerede forhold havde varet nogle få år, og på grund af sin emotionelt ustabile tilstand, blev Jung mere og mere bekymret ved

tanken om en mulig skandale. Der stod meget på spil for ham, ikke kun hans ægteskab, men også de storslåede drømme om en glorværdig fremtid, som han havde plejet lige siden barn-dommen. Jung var blevet så bekymret, at han besluttede at bryde med Sabina og samtidig opgive sin stilling på hospi-talet. Han meddelte hende dette på en pludselig og brutal måde. Dybt ulykke-lig angreb hun ham først fysisk, og der-næst flygtede hun skyndsomt hjem til Rusland for at komme til sig selv. Jung blev efterladt i en nær panisk tilstand afventende Sabinas mulige hævn.

Da Sabina senere vendte tilbage til Zürich, skrev hun til Freud og bad om at få en aftale med ham for at få hans råd vedrørende sine vanskeligheder, dog uden at nævne Jung ved navn. Freud havde nogle få måneder tidligere mod-taget nogle breve fra Jung, som han aldrig havde truffet. Jung sendte Freud sin afhandling vedrørende sine studier om ordassociationer, men bad samtidig Freud om hans kommentarer vedrø-rende en patient, “en ung russisk pige”, der var blevet dybt forelsket i ham. Jung omtalte ikke sine egne følelser for hende. Da brevet fra Sabina ankom, lagde Freud intuitivt to og to sammen og udsatte sit svar til Sabina. Bag hen-des ryg fortalte Freud omgående Jung,


foto: PSychnewS.PSychiAtryonline.org

efter et frugtbart samarbejde mellem freud og Jung, der varede omkring seks år, skiltes deres veje i 1913. her ses freud til venstre i forreste række og Jung længst til højre i forreste række.


at Sabina havde bedt om en aftale, idet han dog forsikrede Jung om, “at blive bagtalt og såret af den kærlighed, som vi arbejder med – det er en af farerne, der er forbundet med vores profes-sion...”. Freud slog hele affæren hen og kaldte den et tilfælde af “overføring” og “modoverføring”, de faglige udtryk der anvendes for at beskrive de følelser, som patienten og terapeuten ofte udvikler over for hinanden, men som fra et pro-fessionelt og etisk standpunkt absolut ikke bør omsættes til handlinger.

Vi ved fra historikerne fra den pe-riode, at Freud var meget ivrig efter at vinde Jung over til sin psykoanalytiske lejr, idet Jung var en højt respekteret kristen psykiater fra det velrenomme-rede psykiatriske center i Zürich.

Med Freuds ambitiøse planer for psykoanalysen udviklede denne sig hurtigt til mere end en videnskab. Den blev til en social bevægelse, der med sin indflydelse skulle forandre den vest-lige kultur og dens Zeitgeist. I denne forbindelse kunne Jung meget vel blive en vigtig modvægt til de ofte forekom-mende antisemitiske bemærkninger om psykoanalysen som en ”jødisk viden-skab”.

I virkeligheden havde Freud allerede planer i gang om at udpege Jung til sin kronprins. Jung skulle være Josva i forhold til hans Moses, som Freud ud-trykte det, og var udset til at være den første redaktør for Det psykoanalyti-ske Årsskrift og den første præsident for Den psykoanalytiske Forening, der skulle have sit hovedkvarter i Zürich.

Helt klart var der her meget, der stod på spil for både Jung og Freud. Sa-bina blev simpelthen udeladt af lignin-gen. Men hun opnåede dog endelig sin samtale med Freud, under hvilken hun fortalte ham om sin ulykkelige kærlig-hedsaffære med Jung.

Hun nævnte også sit ønske om at blive analytiker og sit håb om, at Freud ville være hendes uddannelsesanalyti-ker – et ønske der ikke blev opfyldt. De havde dog en brevveksling gående, og denne er tilgængelig i Freud-arkiverne.

Da Spielrein havde afsluttet sin me-dicinske uddannelse og modtaget yder-ligere træning, blev hun anerkendt som analytiker og blev den anden kvinde, der fik adgang til den ”indre kreds” i Wien. Hun var kun 27 år gammel, da hun fik sin ”debut” i Freuds onsdag aften-klub, hvor hun fremlagde en artikel, der på af-gørende måder bebudede Freuds senere skrifter om dødsinstinktet.

Freud var så imponeret over hendes indlæg, at han nævnte det i en fodnote i sin efterfølgende publikation Jenseits des Lustprinzips i 1920 (Hinsides lystprin-cippet, 1983).

idealismeStorsindet som hun var, indvilligede Sabina i at fortsætte sin forbindelse med Jung, dog som et platonisk forhold og kun på betingelse af, at han skriftligt over for Freud bekendte sandheden om deres tidligere forhold. Desuden kræ-vede hun, at han skulle give hendes mor en undskyldning for det fornærmende svar, han havde sendt hende. Jung op-fyldte alle hendes krav, og det førte til, at de over de kommende år genoptog et særdeles tilfredsstillende samarbejds-mønster.

Efter et frugtbart samarbejde mel-lem Freud og Jung, der varede omkring seks år, skiltes deres veje i 1913. Dette brud var forårsaget af både teoretiske og personlige forhold. Og her forsøgte Spielrein at spille rollen som mægler - dog uden held. Freud og Jung talte aldrig mere med hinanden efter dette brud. Hvad hende selv angår, følte hun sig mere tiltrukket af Freuds biologisk

tonede, men dog rent psykologiske teo-rier end af Jungs alt for mystiske og spi-rituelle begrebsrammer.

Hun forsøgte at afklare en række af Jungs unikke begreber, blandt an-dre ”introvert-ekstrovert”, ”arketyper” og ”transformationer” og bringe dem begrebsmæssigt nærmere til Freuds tanker. Men hun var og forblev en overbevist freudianer. Og som sådan en anerkendt og brugt analytiker.

Spielrein giftede sig med en russisk-jødisk læge i 1912, og de fik to døtre. Efter alt at dømme var det et ulykkeligt ægteskab fulgt af en lang separation. Han døde i begyndelsen af 1930erne af et hjerteanfald. Den russiske revolu-tion frarøvede hendes forældre deres rigdom, og de døde kort tid efter. For at fuldstændiggøre hendes ulykkelige skæbne blev Sabinas tre yngre brødre myrdet under Stalins udrensninger i 30erne.

I november 1941 blev hun sammen med sine to døtre og resten af den jødi-ske menighed skudt af Waffen SS i en synagoge i Rostov-on-Don i november 1941. Det siges, at Spielrein fremskyn-dede sin egen død ved at irettesætte en af nazi-officererne på sit fejlfrie tysk. Efter at have boet et stykke tid i Berlin kunne hun ikke få sig selv til at tro, at de folk, hun havde levet iblandt, kunne være i stand til at begå massemord på uskyldige mennesker.

Til sit allersidste bevarede Sabina Spielrein en udstråling af intens emo-tionel og intellektuel energi, der var parret med idealisme og ukuelighed. Hun var i sandhed et usædvanligt og bemærkelsesværdigt menneske, som ikke burde have været forvist til histori-ens glemmebog.

overSAt frA engelSK og

tilrettelAgt Af yAel enoch

til sit allersidste bevarede Sabina Spielrein en udstråling af intens emotionel

og intellektuel energi, der var parret med idealisme og ukuelighed.








ViNCENTCASSEL

MiChAELFASSBENdER

ViGGOMORTENSEN

KEiRAKNiGhTLEy



genre · titel

Et historisk mødEstEd i hjErtEt af købEnhavn

�vis murene i admiral Gjeddes Gaard kunne tale, ville de kunne berette om et væld af begivenheder,

der har fundet sted her lige siden middelalderen. Gården er et af byens ældste

mødesteder, og den har i tidens løb dannet ramme for både akademisk, kulturelt og politisk samvær

med deltagelse af bl.a. Ludvig holberg, tom kristensen og thorvald stauning.

I dag huser den privatejede gård moderne møde- og kursusfaciliteter, og i vores eksklusive selskabslokaler

afholdes der både traditionelle og utraditionelle receptioner, bryllupper, firmafester og meget andet.

holbergsalen har fritstående rustikke bjælker, bindingsværk og fungerende brændeovn fra 1698.

vi har altid kun ét arrangement ad gangen – så vores fokus er alene rettet mod den enkelte begivenhed.

ved servering af mad kan der vælges frit mellem et væld af cateringfirmaer, vi formidler gerne kontakten til de

bedste af slagsen, men man er også velkommen til selv at medbringe både maden og drikkevarerne.

�dmiral Gjeddes Gaard

Admiral Gjeddes Gaard · St. Kannikestræde 10A · 1169 København K

Tlf: 7022 1087 · Mobil: 2066 1087 · [email protected] · www.admiralgjeddegaard.dk

Vi fremviser med glæde vores unikke sted, så kontakt os

gerne for et møde

Vores gårdhave er i sommerperioden det perfekte

sted at modtage sine gæster ved selskabelige

lejligheder.

www.mybike-online.dkMybike-online · Vodroffsvej 55 · 1900 Frederiksberg C Telefon 35 43 01 22 ·E-mail [email protected]

Åbningstilbud- så kan du rulle ferien i møde med ekstra moneter i lommen

Gazelle HerreFarver: Sort eller rødIntroduktionsspris: 1995,-Specifikationer:- 28 tommer- aluminiumsstel (ruster ikke)- 3 gear SRAM- Shimano Nav-dynamo (med tænd/sluk-kontakt)- H-goggle baglygte- forsikringsgodkendt Basta-lås med to nøgler- Bassano-saddel af høj kvarlitet- dobbelt-bundet alu-fælge- justerbart styr- meget solid bagagebærer- let højdejusterbar saddel- navn påføres i den farve og skrifttype du ønsker- gratis efterspænding indenfor 3 måneder.

Gazelle DameFarver: Sort eller rødIntroduktionsspris: 1995,-Specifikationer:- 28 tommer- aluminiumsstel (ruster ikke)- 3 gear SRAM- Shimano Nav-dynamo (med tænd/sluk-kontakt)- H-goggle baglygte- forsikringsgodkendt Basta-lås med to nøgler- Bassano-saddel af høj kvarlitet- dobbelt-bundet alu-fælge- justerbart styr- meget solid bagagebærer- let højdejusterbar saddel- navn påføres i den farve og skrifttype du ønsker- gratis efterspænding indenfor 3 måneder.

Du skal købe en Mybike-cykel, fordi det er den bedste cykel på markedet til prisen. Vi fører kun få kvalitetsmodeller og har skåret alle overflødige omkostninger væk - så nu det er muligt at købe kvalitet uden at betale for meget. Vi designer din cykel så den bliver helt personlig. Du kan også forære dine venner eller familie en helt personlig gave med dine kæres navn på. Dette udgør også en indbygget tyverisikring idet cyklen er let genkendelig.

- Billig, kvali’ og rullende godt!

GEnIal prIS1.995,-Spar 3.000,-


Et historisk mødEstEd i hjErtEt af købEnhavn

�vis murene i admiral Gjeddes Gaard kunne tale, ville de kunne berette om et væld af begivenheder,

der har fundet sted her lige siden middelalderen. Gården er et af byens ældste

mødesteder, og den har i tidens løb dannet ramme for både akademisk, kulturelt og politisk samvær

med deltagelse af bl.a. Ludvig holberg, tom kristensen og thorvald stauning.

I dag huser den privatejede gård moderne møde- og kursusfaciliteter, og i vores eksklusive selskabslokaler

afholdes der både traditionelle og utraditionelle receptioner, bryllupper, firmafester og meget andet.

holbergsalen har fritstående rustikke bjælker, bindingsværk og fungerende brændeovn fra 1698.

vi har altid kun ét arrangement ad gangen – så vores fokus er alene rettet mod den enkelte begivenhed.

ved servering af mad kan der vælges frit mellem et væld af cateringfirmaer, vi formidler gerne kontakten til de

bedste af slagsen, men man er også velkommen til selv at medbringe både maden og drikkevarerne.

�dmiral Gjeddes Gaard

Admiral Gjeddes Gaard · St. Kannikestræde 10A · 1169 København K

Tlf: 7022 1087 · Mobil: 2066 1087 · [email protected] · www.admiralgjeddegaard.dk

Vi fremviser med glæde vores unikke sted, så kontakt os

gerne for et møde

Vores gårdhave er i sommerperioden det perfekte

sted at modtage sine gæster ved selskabelige

lejligheder.

www.mybike-online.dkMybike-online · Vodroffsvej 55 · 1900 Frederiksberg C Telefon 35 43 01 22 ·E-mail [email protected]

Åbningstilbud- så kan du rulle ferien i møde med ekstra moneter i lommen

Gazelle HerreFarver: Sort eller rødIntroduktionsspris: 1995,-Specifikationer:- 28 tommer- aluminiumsstel (ruster ikke)- 3 gear SRAM- Shimano Nav-dynamo (med tænd/sluk-kontakt)- H-goggle baglygte- forsikringsgodkendt Basta-lås med to nøgler- Bassano-saddel af høj kvarlitet- dobbelt-bundet alu-fælge- justerbart styr- meget solid bagagebærer- let højdejusterbar saddel- navn påføres i den farve og skrifttype du ønsker- gratis efterspænding indenfor 3 måneder.

Gazelle DameFarver: Sort eller rødIntroduktionsspris: 1995,-Specifikationer:- 28 tommer- aluminiumsstel (ruster ikke)- 3 gear SRAM- Shimano Nav-dynamo (med tænd/sluk-kontakt)- H-goggle baglygte- forsikringsgodkendt Basta-lås med to nøgler- Bassano-saddel af høj kvarlitet- dobbelt-bundet alu-fælge- justerbart styr- meget solid bagagebærer- let højdejusterbar saddel- navn påføres i den farve og skrifttype du ønsker- gratis efterspænding indenfor 3 måneder.

Du skal købe en Mybike-cykel, fordi det er den bedste cykel på markedet til prisen. Vi fører kun få kvalitetsmodeller og har skåret alle overflødige omkostninger væk - så nu det er muligt at købe kvalitet uden at betale for meget. Vi designer din cykel så den bliver helt personlig. Du kan også forære dine venner eller familie en helt personlig gave med dine kæres navn på. Dette udgør også en indbygget tyverisikring idet cyklen er let genkendelig.

- Billig, kvali’ og rullende godt!

GEnIal prIS1.995,-Spar 3.000,-

www.mybike-online.dkMybike-online · Vermundsgade 21 · 2100 Østerbro

Telefon 35 43 01 22 · E-mail [email protected]


genre · titel

rejseguidegoldberg’s

ALternAtiVedet er ingen kunst at finde de store synagoger, de jødiske museer

og mindesmærkerne – de er obligatoriske i enhver turistguide. men

ved hjælp af goldbergs alternative rejseguide kan man også

finde fx en kirkegård, hvor gravstenene fortæller, at

jøderne i området for første gang i århundreder kan

blive begravet som jøder og ikke som kristne.

og et vandhul som i snart 100 år har heddet

Jew Pond, men som nu har givet diskussion

i lokalområdet om, hvorvidt navnet er

udtryk for antisemitisme. og en synagoge

i Afrika, tegnet af en schweizisk arkitekt

efter model af en moske i istanbul. nu

bydes der på take-away kylling i stedet for

gudstjeneste. og meget mere.

goldbergs skribenter over hele verden

kan fortælle om små, men meget sigende

steder, der vidner om jødisk tilstedeværelse. de

findes ikke i de officielle turistguides af den simple

grund, at de ikke er monument over noget officielt. de

er et spor efter skæbner – små eller store, glædelige eller

det modsatte, men netop derfor ikke mindre vidtrækkende i deres

betydning.

god reJSe

BelMonte, Portugal

Hvis man er på rejse i midt-Portugal, kan man lægge vejen om ad den lille bjergby Belmonte, tæt ved den spanske grænse.

Straks man ankommer ad hovedvejen til byen, drejer man skarpt til venstre og finder her en kirkegård, let hævet over resten af byen.

Kirkegårdens jødiske gravsten blandt de mange kristne vidner om, at byens jøder efter 1997 igen er begyndt at leve - og dø - som jøder. Siden inkvisitionens start i 1490erne havde de i århundreder levet som marranos, en betegnelse som det omgivende kristne samfund havde brugt over for de oprindeligt jødiske medborgere, der udadtil blev tvunget til at vise sig som tro katolikker, men indadtil levede et traditionsrigt jødisk liv.

goldbergs alternative rejseguide goldbergs alternative rejseguide

teKSt og fotoS Af: SilviA g. t. frAcAPAne, hAnne friiS, JeAnne g. KemPinSKi, noA Agnete metZ,

SArAh bloch KviAt, Penny Smith, michel SoloveJ.


ALternAtiVe PaveStaten, romFra 1572 til 1848 holdt hele tre kirker tvungen gudstjeneste for Roms jøder hver lørdag. Først med indførelsen af borgerrettigheder kunne menigheden slippe for dette ydmygende ritual. De romerske jøder, der var vant til at vœre pavens forsøgskaniner udi alskens undertrykkelse, troppede op til gudstjenesterne. Faldt de i søvn under prœdikerne, fik de et spark af pavens vagter, men legenden siger, at de til gengœld ofte havde ørerne fulde af voks.

Se kirkerne i det jødiske kvarter: Sant’Angelo in Pescheria der har fået sit navn, fordi den lå op ad et fiskemarked i de skyggefulde ruiner, som afgrœnser det jødiske kvarter mod syd, San Gregorio della Divina Pietà som over porten har en indskrift på hebraisk og latin, hvor man beklager sig over jødernes stœdighed, og bemœrk at pladen blev sat op i 1858, altså efter ritualets afskaffelse, og sidst men ikke mindst, minikapellet Carmel.

carmel-kapellet. ghettomuren gik for enden af gaden. lœg mœrke til balkonen i paladset bag. herfra havde de adelige udsigt til skuet inden for murene.

TEREZÍN, tJekkiet

Vel ankommet med skib til den tidligere dansk-vest-indiske koloni Skt. Thomas går man fra havnen op ad Tolbod Gade, drejer til venstre ad Dronningens Gade, til højre ad Raadets Gade og til sidst til venstre ad Krystal Gade. Og her ligger synagogen. Ganske som synagogen gør det i København.

Menigheden på Sankt Thomas blev grundlagt af efterkommere af jøder, der flygtede fra den Spanske Inkvisition i 1492. Synagogen, som er den ældste fungerende under amerikansk flag, blev indviet i 1833. Den er bygget i sefardisk stil, og gulvet er dækket af et tyndt lag sand - angiveligt til minde om jødernes ørkenvandring efter udgangen af Ægypten.

charlotte aMalie,

Sankt thoMaS


Tag bussen en time ud af Prag til Terezín, der i 1941-1945 hed Theresienstadt, og besøg bederummet i Dlouhá Ulice 17. Det er indrettet i en garage og dekoreret af den tyske fange Artur Berlinger (1889-1944), som også ledede gudstjenesterne i dette rum.

Se husene på hjørnet af Dukelských hrdinü og Boženy Nêmcové. I 1944 hed de Seestrasse 22 og Rathausgasse 1-3, og her blev en del af de danske fanger indlogeret, kort før Røde Kors og den danske civiladministration besøgte ghettoen den 23. juni 1944.

Det var i huset på Seestrasse, at kong Christian X’s berømte hilsen til de danske fanger blev hvisket til overrabbiner Friediger.

Der er sat en mindeplade for danskerne på et andet hus i samme gade, men det er altså ikke i det hus, en del af den danske gruppe faktisk boede.

genre · titel goldbergs alternative rejseguide goldbergs alternative rejseguide


ALternAtiVe

Man kan sige, det var bakterier, som trak Jew Pond frem af historiens dyb. I sommeren 2010 fremtvang algevækst lukningen af en lille, sumpet dam midt i Mont Vernon, en pittoresk lilleby med 2.400 indbyggere i New Hampshire. Og så var det, at navnet Jew Pond blev smasket op i alle lokalpressens overskrifter.

For de lokale beboere var der intet nyt i navnet, og så vidt folk kunne huske, hed den sådan på grund af et par jøder, som havde ejet et lille hotel på stedet, tilbage i 20erne.

Men tilflyttere var chokerede over navnet, og i 2012 blev sagen taget op på et borgermøde. Det blev besluttet at forkaste det uheldige navn og i stedet kalde den Carleton Pond, efter en af de familier, der havde været med til at grundlægge byen.

Der er næppe nogen i Mont Vernon, som reagerede stærkere på Jew Pond affæren end Jill og Frank Weber. De er oprindeligt fra New York og har boet i området i 40 år.

”Jeg har det godt med at have slået rod her,” siger Frank Weber, hvis far blev dræbt af nazisterne. Men navnet Jew Pond rørte ved et ømt punkt, og Weber besluttede at stå frem på borgermødet og sige sin mening.

”Jeg er ligeglad med, om de bliver ved med at kalde den Jew Pond. Gør som I vil,” sagde han på det tidspunkt. ”Men navnet skal ikke stå på noget landkort.”

Roberta Wilkins, som er medlem af byens lokalhistoriske forening, indrømmede, at navnet Jew Pond formentlig var en ”fornærmelse”. Men hun opfattede navnet som uskadeligt.

”Det er en del af vores historie. Jeg synes, vi skal beholde det,” sagde Wilkins i samklang med flertallet af byens folkevalgte.

Affæren har kastet lys på en interessant lokal episode. I 1927 købte to unge jødiske advokater fra Boston, brødrene Nyman og Myer Kolodny, sammen med en hotelmand fra Maine The Grand, et feriehotel på toppen af en skrænt med udsigt over Mont Vernon.

Som det var almindeligt på mange af egnens hoteller, afviste The Grand jødiske gæster. ”Hebraisk publikum uønsket,” stod der i en brochure. David Brooks, der er journalist og medlem af Lokalhistorisk Selskab for Mont Vernon, har gravet i hotellets historie.

”De lokale har sandsynligvis set misbilligende på visse forandringer på feriestedet. De nye ejere omdøbte ikke bare hotellet til The Mont Vernon Country Club, de kaldte også et ydmygt vandhul på ejendommen for Lake Serene.”

Projektet holdt ikke længe. I 1929 blev hotellet solgt tilbage til den oprindelige ejer, og senere nedbrændte det. Men de lokale navngav dammen efter dets kortvarige ejere.

Historien om Jew Pond har givet anledning til mange kommentarer i amerikanske aviser og på blogs. Den gjorde også journalisten Gal Beckerman nysgerrig:

“I Europa har næsten alle byer en ‘Rue de Juifs’ eller en ‘Judenstrasse’, for det var jo der jøderne boede.” Men, spørger Beckerman, hvad mon forklaringen er bag navnene ‘Jew Mountain’ i Montana, ’Jew Street’ i Condon Oregon, ’Jew Lake’ i Illinois, ’Jew Creek’ i Arkansas, ’Jew Road’ i West Virginia, ’Jew Point’ i Florida og ’Jew Hill’ i Pennsylvania?

PÉre lachaiSe, PariS

jeW pond, neW hampshire

På Père Lachaise kirkegården i Paris kan man se mange kendtes grave, bl.a. skuespillerinden Sarah Bernhardt, filmskaberen Max Ophüls og forfat-teren Gertrude Stein. Men slå også et smut forbi kolumbariet og se sten nr.

1062 for Karen Bramson, født Adler (1875-1936).

Danske Bramson begyndte som ganske ung at skrive, på et tidspunkt hvor dette ikke var en særlig velset beskæftigelse for en kvinde af det pæne

borgerskab. Ved begyndelsen af Første Verdenskrig flyttede hun til Paris, uden mand og søn, og begyndte at skrive på fransk og arbejde for at fremme forståelsen for Frankrigs situation under krigen.

hiStorien om Jew Pond er SKrevet Af ted Siefer og brAgt i the forwArd. overSAt og beArbeJdet Af hAnS henriK fAfner.



Ca. tre kvarters vandring fra Nørreport Station ud ad Nørrebrogade ligger ’Den røde Plads’ - et lille stykke integration midt i et virvar af cafeer og frisører og blot et stenkast fra indvandrerkvarteret Mjølnerparken.

Mellem familiegynger fra Delhi, legestativer fra Bagdad, dansestænger fra Kina, bænke fra Brasilien og affaldsspande fra London finder man tre kloakdæksler fra Ramat Gan i Israel, støbt og præget i tungt jern. Den røde Plads er en tredjedel af parkanlægget ’Superkilen’, der løber mellem de store hovedfærdselsårer Nørrebrogade og Tagensvej.

SuPerkilen, kØBenhavn

Den kristne polemik mod jøderne findes ikke kun i bøger, men også uden på kirken San Gregorio della Divina Pietà. I dag er det nok de færreste der forstår tekster på hebraisk og latin. Den hebraiske inskription kan oversættes til: “Jeg rækker altid min hånd til et oprørsk folk, som følger en slet vej efter deres egne ideer. Et folk som altid ærgrer mig.”

kirkePoleMik i roM

Den danske del af hendes forfatter-skab er oversat til fransk, og hun er dekoreret med Æreslegionen for sin krigsindsats og sin litteratur.

Bramson havde særlig succes med dramatik, der i samtiden blev opført i Danmark, England, USA og Frankrig,

men hun synes dog at være højere skattet i Frankrig end i Danmark, hvor en antikvar engang besvarede Goldbergs efterspørgsel af hendes værker med et: "Jeg sælger ikke den slags bras".

Den store synagoge i Wolmarans Street blev bygget i 1914 i hvad der dengang var et blomstrende jødisk kvarter i det unge Johannesburg. Den er tegnet af den schweiziske arkitekt Theophile Schaerer efter model af Hagia Sofia, den store moske i Istanbul, og kunne i en årrække prale af at have den største betonkuppel på den sydlige halvkugle.

Synagogen var center for den orto-dokse menighed i næsten et århund-rede, men afviklingen af apartheid medførte, at en strøm af afrikanske familier og flygtninge gradvist overtog områderne omkring synagogen.

På samme tid rykkede store dele af den ortodokse jødiske menighed nordpå mod mere velhavende kvarterer og efterlod den gamle synagoge.

I dag huser synagogen The African Revivalist Church, og den tidligere så ærværdige bygning er bare en skygge af sig selv. En Take Away kyllingebar og andre handelsboder langs facaden dækker for udsmykninger på den oprindelige bygning. En enkelt Davidsstjerne højt oppe på bygningens tag er eneste påmindelse om, hvad der engang var det åndelige samlingssted for Johannesburgs jødiske menighed.

WolMaranS Street, JohanneSBurg



genre · titel

Det er let nok at finde de gamle jødiske kvarterer ”mellah”, som er særlige dele af medinaerne i Mar-rakesh. Tricket er at stå med et kort og se ud, som om man er faret vild – hvilket i øvrigt nok er rigtigt. Turistbøgerne fortæller nemlig ikke om det under-grundsnetværk af uautoriserede guider, som straks kan føre dig til synagogen.

I synagogen kan man være heldig at møde den gamle og næsten blinde kirketjener. Han fortæller le-vende og begejstret om synagogen, den menighed der var engang og ikke mindst farverne på mosaikken, som det er mere end en menneskealder siden, han har set.

Den gamle mand er også leveringsdygtig i et måltid mad. Man vil blive budt ind i et privat hjem og blive behandlet som husets hjemvendte søn eller datter. Den allestedsnærværende værtinde vil servere små salater, lamme couscous, myntete og kager. Først efter målti-det kaldes man ind i rummet ved siden af til afregning. Prisen kan ikke aftales på forhånd, og den er mindst ligeså høj som på byens bedste restauranter - men den er det værd.

goldbergs alternative rejseguide


ALternAtiVe

I slutningen af det 18. århundrede var de to landsbyer de eneste steder i Schweiz, hvor jøder havde ret til at bo. I løbet af få år kom jøderne til at udgøre ca. halvdelen af indbyggerne.

Endingen ligner først en helt almindelig landsby, men så kommer man uundgåeligt til landsbyens eneste, store plads, som krones af en enorm bygning med klokketårn: Synagogen. Endingen er vist nok den eneste landsby i Europa, som har en synagoge, men ingen kirke.

Lengnau ligger få kilometer væk, og billedet gentager sig der. Jøderne i Endingen og Lengnau kunne ikke blive enige om

ret meget, men fik dog anlagt en fælles begravelsesplads på en lille forhøjning midt imellem de to landsbyer. For en sikker-heds skyld har begravelsespladsen en indgang på hver side, så besøgende fra Endingen og Lengnau slap for at støde sammen i porten!

Jøder måtte ikke dele bolig med kristne, så man byggede huse med to indgangsdøre – enkelte af disse huse findes endnu. Begravelsespladsen bliver stadig benyttet af og til, synagogerne er smukt vedligeholdt, og der findes stadig en lille menighed i Endingen. Man kommer lettest dertil med rutebil fra Baden. For mere information se: http://www.jüdischerkulturweg.ch/

endingen og lengnau, sChWeiZ

trænger man til landluft, byder de schweiziske landsbyer endingen og lengnau i kanton aargaupå et par overraskelser.

MarrakeSh, Marokko

på din vej rundt i det sommervarme paris vil du se, at der på langt de fleste skoler er opsat mindeplader for de 11.400 jødiske

børn, der blev deporteret mellem juni 1942 og august 1944 og myrdet i

auschwitz-birkenau og andre af nazisternes lejre.

Skoler, PariS


goldbergs alternative rejseguide

GAVEN TIL ENHVER ÅRSTID OG ANLEDNING

Eran Katz’ bøger om hukommelse og intelligens er bestsellers i foreløbig tretten lande.Med Husk det! får man med enkle redskaber en skarp og effektiv hukommelse. “

Køb den hos boghandleren eller direkte fra forlaget på [email protected]øb den hos boghandleren eller direkte fra forlaget på [email protected]

198,-Husk at købe Vejl. pris

Husk det! Den sikre vej til en super hukommelse vil hjælpe og glæde alle - uanset alder, køn, beskæftigelse og interesser.

Forfatteren Eran Katz deler let og underholdende ud af sine erfaringer med jødernes, grækernes og romernes ældgamle, gennemprøvede husketeknikker. Metoder som ”Det romerske Værelse” og ”Kong Salomons telefonbog” hjælper med at:

• Få overblik over arbejdsopgaverne

• Aldrig mere glemme, hvor man lagde sin mobil, hvornår der var aftalt tid hos tandlægen, eller hvad der står på den indkøbsseddel, der ligger derhjemme.

• Huske koden til cykellåsen og kreditkortet.

• Skære timer af eksamenslæsningen og alligevel få topkarakterer - helt uden snyd.

NU I 2. OPLAG


litterAtur

Af nielS dAvidSen-nielSen og Per lAchmAnn

Henrik Pontoppidans berømte roman Lykke-Per udkom på dansk i otte dele i årene 1898-1904 og blev i de efterfølgende årtier oversat til det ene europæiske sprog efter det andet. I 2010 udkom den langt om længe også på engelsk med titlen Lucky Per.

At det varede så længe, kan undre, ikke blot på grund af bo-gens indlysende kvaliteter, men også fordi Pontoppidan i 1917 fik nobelprisen i litteratur.

Bogen er blevet godt modtaget i det angelsaksiske, og i Lon-don Review of Books kunne man den 20. oktober 2011 læse en 8-siders anmeldelse skrevet af den berømte amerikanske litte-raturkritiker Fredric Jameson. Han henregner Lykke-Per til de store europæiske dannelsesromaner.

Ifølge Jameson er Lykke-Per en af de få europæiske dannel-sesromaner der afsætter plads til en udførlig beskrivelse af de danske jøders liv og erfaringer. Han skriver bl.a.. ”… den giver et sjældent portræt af Københavns funklende jødiske over-klasse, foruden et glimt af elendigheden hos østjøderne, drevet i eksil af pogromerne. Jakobe, en talentfuld og intelligent ung jødisk arving (men langt mindre tiltrækkende end sin lillesø-ster), bliver Pers første forlovede og genstand for en lidenska-belig tiltrækning der aldrig fuldbyrdes med ægteskab.

Beskrivelsen af Jakobes liv ender med at gøre hende til ro-manens medhovedperson”.

udefra setHos forfattere som Meir Goldschmidt og Henri Nathan-sen findes der indgående skildringer af jødiske miljøer, men i Lykke-Per er hverken forfatteren eller bogens hovedperson jø-der. Det jødiske miljø ses udefra.

Romanens største dynamik ligger i forholdet mellem det gam-meldags, bondebundne, strenge kristne miljø som hovedperso-nen Per Sidenius kommer fra, og grosserer Salomons livsglade, irreligiøse og velhavende jødiske familie med vinter-bolig i et palæ ved Bredgade og sommerbolig nord for Kø-benhavn og det dertil knyttede jødiske miljø bl.a. med Georg Brandes, der i romanen kaldes dr. Nathan.

Iflg. Pontoppidan-kenderen Flemming Behrendt er gros-serer Salomon tegnet ud fra forfatterens kendskab til tobaks-magnaten og kunstmæcenen Heinrich Hirschsprung, der boede i et palæ i Bredgade med stor sommerbolig i Skodsborg. Hirschsprungs ene søn, Aage, var i mange år både forlægger og økonomisk mæcen for Henrik Pontoppidan.

I romanen får Lykke-Per adgang til familien Salomon via dennes søn Ivan, der så sin livsopgave i at finde og hjælpe ge-nier. Der er således også klare fællestræk mellem virkelighe-dens Aage Hirschsprung og romanens Ivan Salomon, der dog også har lånt træk fra andre af Pontoppidans jødiske omgangs-kreds.

lykke-pers livsbane Per vil – i et fundamentalt opgør med sin strengt kristne præstefader og hele familie – gennemføre Georg Brandes’ moderne gennembrud på det teknisk/økonomiske område ved store havne-, kanal- og vind/vandenergi-projekter. For at skaffe den nødvendige kapital og indflydelse forlover han sig med en af Salomon-familiens døtre, Jakobe.

Efter flere mellemstationer – herunder et giftermål med den grundtvigianske præstedatter, Inger – ender han med at

Ja, denne vidunderlige jakobe

“ “


Ja, denne vidunderlige jakobe

henrik Pontoppidans roman lykke-Per er

med mere end 100 års forsinkelse endelig

udkommet på engelsk. Med udgangspunkt i

en begejstret anmeldelse har goldberg set

nærmere på det jødiske aspekt i det berømte

værk.

“il

luSt

rAti

on: J

eAn

ne g

. Kem

Pin

SKi


finde sin egen, særdeles ydmyge og ensomme plads i en helt underordnet vejassistentstilling i det mørke Thy.

Som Henrik Pontoppidan skriver i et samtidigt brev, skal romanen dels skildre fem forskellige miljøer, herunder det jødiske, dels vise at det moderne gennembrud nødvendigvis måtte slå fejl. Om Pers liv også slår fejl, eller om han netop ender på sit livs rette vokseplads, er romanens mest spændende spørgsmål.

Modsætningen mellem Sidenius og Salomon, mellem det danske og det jødiske, er til at føle på:

”Per (…) kunde ikke lide Jøder, allermindst rige Jøder”. Han bryder sig heller ikke om Jakobes ”jødiske udseende”, da de første gang ses. Her som de fleste steder udstilles den ne-gative vurdering af særlige jødiske træk som en fordom hos den pågældende person.

Trods deres forskellighed når Per og Jakobe dog at komme så tæt på hinanden at Jakobe efter deres forlovelse i et af sine mange breve til Per tillidsfuldt kan skrive: ”Er det dog ikke forfærdelig nedslående og ydmygende, ja rent ud fortvivlende, at der endnu skal kunne rejses kamp og spildes tid og kraft på de simpleste grundspørgsmål? Som om det f.eks ikke var selvindlysende, at det netop er alt dette ’nedarvede’ i os, vi alle sammen både kristne og jøder, har den pligt at bekæmpe fordi det jo bare er et værk af tilfældet – Vi kunne lige så godt have arvet noget ganske andet, noget helt modsat. Hvor lang tid skal der endnu gå, hvor megen fortræd skal vi mennesker endnu volde hinanden før det virkelig bliver forstået og gjort til religion, til eneste tilladelige dogme, at det ikke er på det tilfældige, det særegne, men på det almenmenneskelige i os at vi skal opbygge vort eget og nationernes liv.”

slingrevals Lykke-Per og Jakobe, hvis forhold med god ret kan betegnes som den mest centrale akse i romanen, er ved første møde nær-mest frastødt af hinanden. Per udvikler sig dog i samtaler med den vidende Jakobe, og inden længe forstår han, at det er hende og ikke hendes frivole søster Nanny han må forsøge at vinde.

Jakobe gennemskuer Pers planer, men som det sanselige menneske hun er, drages hun uhjælpeligt mod ham. Og da han for anden gang frier til hende, hvisker hun ”ja, ja” – ”gjort vild af svedlugten fra hans endnu ophedede legeme”.

Per er dog en utryg partner, og forlovelsen mellem dem får karakter af en lang slingrevals.

Da Per under et arbejds- og studieophold i en lille bjergby i de østrigske alper får kortvarigt besøg af Jakobe, oplever de en forening. Det er som brister ”en jernbøjle der havde sam-menknuget hans bryst”. Senere beslutter Per sig alligevel for at bryde med Jakobe, selvom han ved at det vil smerte hende. Af hensyn til sit store projekt vil han ikke binde sig. Han satser nu fuldt ud på at forhandlingerne med et konsortium, som er oprettet i kraft af hans status som kommende svigersøn i Salo-mon-familien, vil falde godt ud.

jakobe gennemskuer pers planer, men som det sanselige menneske hun er, drages hun uhjælpeligt mod ham. og da han for anden gang frier til hende,

hvisker hun ”ja, ja” – ”gjort vild af svedlugten fra hans endnu ophedede legeme”.

litterAtur

illu

StrA

tion

: JeA

nne

g. K

emPi

nSK

i


Samtidig er Jakobe blevet gravid, hvilket hun vælger ikke at fortælle Per. Da deres forlovelse endelig bliver hævet, føles det som en lettelse for Jakobe. Hun føder i udlandet, og barnet dør kort efter fødslen. I den forstand var forbindelsen mellem Per og Jakobe aldrig livskraftig.

jakobes arvEfter hjemkomsten til Danmark opretter Jakobe fattigskolen Jakobe Salomons konfessionsløse skolehjem i København og virke-liggør derved sit livsprojekt. Pers ingeniørprojekt bliver også virkeliggjort, om end kun i beskåret form, men ikke af Per, og uden reference til at han er ophavsmanden.

Da Per en lille snes år efter bruddet med Jakobe dør af kræft, viser det sig at han har testamenteret et større be-løb – opsparet ved spartansk levevis i sin ydmyge eksistens i det yderste Thy – til hendes skolehjem. Hans børn med den grundtvigianske præstedatter arver tilsyneladende intet - det hele går til Jakobes livsprojekt, og for første gang synes Per i giverens rolle. Men for Jakobe tager det sig anderledes ud.

Pers bror Eberhard opsøger i anledning af arven Jakobe, der nu er en kvinde på et par og fyrre år. På en bemærkning fra ham om at hans afdøde bror jo næppe kan gøre krav på nogen deltagelse fra Jakobe, svarer hun: ”Der tager De ganske fejl. Jeg skylder Deres broder mere end han selv nogensinde har haft forståelse af. På afstand har jeg også fulgt ham, så godt jeg kunne.”

Da Eberhard til sidst nævner, at Jakobe havde gjort bedst i at lytte til hans advarsler om Per i sin tid, svarer hun såle-des: ”Der tager De igen ganske fejl, hr. departementschef! Jeg ønsker ikke noget ugjort. Jeg føler det tværtimod som en stor lykke for mig, at jeg lærte Per at kende. Både ved den glæde og den sorg, han forvoldte mig, fik mit liv først rigtig indhold. Det værk, De ser her omkring Dem, er i grunden lige så meget hans som mit. Og derfor vil jeg bestandig være ham inderlig taknemmelig.”

Jakobe er langtfra blot en biperson i Lykke-Per, og det er vel egentlig rimeligt at betragte hende som en af de store kvinde-skikkelser i dansk romanlitteratur.

jødisk tilfredshedDatidens liberale jødiske koryfæer var glade for Lykke-Per og skildringen af det jødiske miljø, især Jakobe-figuren. Chefre-daktør Edward Brandes mente således i sin samtidige anmel-

delse i Politiken, at: ”Forfatteren ønsker at stille Sol og Vind lige i Bedømmelsen af [familien Salomon]. Han ofrer et Par af Familien til Latteren, forresten en blid Latter, thi Sønnen, som bliver en Karikatur med sit Snobberi, er samtidigt et godt Hoved og en brav Fyr, og Onkelen, der gebærder sig simpelt og parasitagtigt i det rige Hjem, lyser ogsaa af Forstand og Skarpsindighed. Han er vel den ejendommeligste af Familien, hvis øvrige Medlemmer udmærker sig ved Legemets og Aan-dens bedste Gaver: en fuldkommen dejlig Moder, en værdig Fader, den fortryllende og kække Frøken Nanny og den sjæls-fine, højtudviklede Frøken Jakobe. Per forhekses først af den ene Frøken, omgiven som hun staar af en Straaleglans fra sin egen Skønhed og Faderens Millioner – men drages dernæst af den anden mindre skønne Søster, der lærer ham at forstaa Sideniussernes Tyranni her paa Jorden. Med den varmeste Sympati hos Pontoppidan skildres de Indtryk, som en brav og tænkende Jødinde maa faa af Tidens Antisemitisme, enten den ytrer sig snigende i alle Livets Forhold som her i Landet, el-ler den slaar ud som russiske Skændselsgærninger. De danske Jøder burde i hvert Fald vide Pontoppidan Tak for dette Afsnit i hans Bog.”

vidunderlige jakobe Også for Henri Nathansen står Jakobe-figuren i centrum: ”Jeg har i Sommer paany læst Lykke-Per”, skriver han i et brev til vennen Henrik Pontoppidan, ”og jeg følte det, som om jeg gensaa en Egn, jeg havde kær. Meget af mit eget Liv er deri, min Barndom i den lille By højt op i Jylland og min Ungdom herinde. Elsker man ikke mest de Bøger, der bærer Bud fra beslægtet bevægede Sjæle? Der er ti Gange mere Jyl-land i Lykke-Per end i hele den jydske Bevægelse. Men om én Skikkelse har min Beundring og Kærlighed sluttet sig: Ja-kobe, mit andet Fødeland. Jeg syntes hendes Sind var mig saa hemmelighedsfuldt nær, dybt under Dagen og Vejen. Igen-nem hende lærte og forstod jeg meget i mig selv, som jeg ikke havde kunnet forklare.”

Henri Nathansens brev slutter med en fin lille reference til Georg Brandes: ”Jeg gik en Morgen sammen med Georg Brandes, og vi talte om Lykke-Per. Saa standsede han plud-selig og sagde: Ja, denne vidunderlige Jakobe! Hvor har dog Pontoppidan kunnet se alt dét i os, som vi selv knap nok har kunnet skimte? Jeg glædede mig. Og jeg takker Dem i mit Hjærte.”

jakobe er langtfra blot en biperson i lykke-per, og det er vel egentlig rimeligt

at betragte hende som en af de store kvindeskikkelser i dansk romanlitteratur.


genre · titellitterAtur

Af henriK lewiS-guttermAnn

Hukommelse er et centralt begreb i jø-disk kultur. Som David Roskies, kultur-historiker og professor ved The Jewish Theological Seminary i New York, ud-trykker det: ”I jødedommen er hukom-melse et kollektivt påbud, både i hense-ende til hvad der genkaldes, og hvordan det genkaldes”. I Tora, De fem Mose-bøger, er ”du skal huske” en tilbageven-dende instruks. ”Husk på hvad Amalek gjorde imod dig”, og ”Husk på at du har været slave i Ægyptens land”.

I slutningen af Femte Mosebog er det værd at bemærke sig kapitel 32, af-snit 7: ”Husk de ældste tider, forstå hver generations epoke. Spørg din far, og lad ham fortælle dig, dine gamle, og lad dem betro det til dig.”

Tanken om kollektiv hukommelse har stået stærkt og uantastet i europæisk jødedom lige indtil oplysningstiden, der måske også kan betegnes som ”opløs-ningstiden”, idet den nyvundne sociale frihed indebar en opløsning af det hidtil lukkede, jødiske samfunds tætte net-

slægtsromanen er som genre kun omkring 200 år gammel. den har aflæggere såsom

dokumentar romanen, familiekrønikken og inden for de senere år ikke mindst en særlig

form for slægtsberetning, der bevæger sig i et uafmærket krydsfelt mellem

personal- og kulturhistorie og den store historie, ind imellem på et højt litterært niveau.

det sidste gælder to n y udgivel Ser overSat fr a engel Sk til danSk .

for begges vedkommende har de et jødisk omdrejningspunkt, og begge søger

de at afdække en gemt historie og give liv til afdøde slægtninge.

værk af tro og praksis, gennem hvilket den kollektive ”erindring” om fortiden var blevet fastholdt.

Bedst som hukommelsen blev indivi-dualiseret og med raske skridt satte kurs mod det personlige domæne, ramtes jøderne af en fælles katastrofe, og Ho-locaust, som med ufattelig gru elimine-rede erindringens fysiske fundament, kom til at antage form af en ny kollektiv hukommelse. Af destruktionens aske skal tabet og tragedierne skabe grund-lag for en anvendelig fortid og hjælpe med til at definere nutiden.

på sporet af seks blandt seks millionerDet er netop, hvad David Mendelsohn gør i sit store bogværk De mistede. Ho-locaust, eller med et mindre belastet ord Shoah, gik i al væsentlighed uden om forfatterens nærmeste familie. Bort-set fra en enkelt tragisk undtagelse. Hans morfars bror, Shmiel Jäger, der med sin kone, Ester, og deres fire min-

dreårige døtre blev ofre for nazismens grusomheder.

Begge Mendelsohns forældre er født og opvokset i USA, men hans morfor-ældre var indvandret fra en mindre by i Ukraine, Bolechow. Det vil sige den gang, før afslutningen af første verdens-krig, lå den i det habsburgske kejser-rige. Et forhold morfaderen, som for-fatteren følte sig tæt knyttet til, lagde vægt på. Barndomshjemmet på Long Island var jødisk og var præget af det, uden at forældrene derfor var religiøse. Navnlig ikke faderen, der var viden-skabsmand og ateist. Men morfaderen var religiøs og praktiserede sin tradi-tionelle jødedom og overholdt mange af dens påbud. Hans levevis, der indbefat-tede en vis gammeleuropæisk elegance, ikke mindst som han klædte sig med stil og smag, gav ham en aura, som bar-nebarnet omfattede med beundring og kærlighed. Hertil kom, at han beher-skede flere sprog – jiddish brugte han altid til at understrege en pointe – og


var en stor fortæller. Mange af histori-erne handlede om ”det gamle land”. Og familien i Bolechow.

Oprindeligt var Onkel Shmiel også rejst til USA, men han fandt sig ikke til rette og vendte hjem for hellere at være en stor fisk i en lille dam. Stor slagter-forretning med egne lastbiler. Det gik ham længe godt, men så vendte lykken for til slut at blive til en gru, han og hans lille familie ikke kunne undslippe.

familiens historikerLige fra barnsben har Daniel Men-delsohn været optaget af at holde styr på familierelationerne. Han søgte viden hos de voksne omkring sig, sendte dem

endda udspørgende breve og driver ind imellem på det nærmeste den el-skede morfar til vanvid med sine mange spørgsmål. Han bliver familiens histo-riker.

Efter morfaderens selvvalgte død og fundet blandt hans efterladenskaber af nogle få fotografier af onklen og kusi-nerne i Bolechow og en håndfuld breve fra Shmiel, der bliver stadigt mere for-tvivlede, begynder han i stigende grad at kredse om de seks tilbageblevne fa-miliemedlemmers skæbne i Bolechow. Han har hele tiden vidst, at de var ble-vet myrdet. Men hvornår og hvordan, det vidste ingen, end ikke morfaderen havde vidst det.

Daniel Mendelsohn er i mellemti-den blevet voksen, klassisk filolog med et stærkt meriterende CV og anerkendt skribent ved en lang række af USA’s ledende tidsskrifter og magasiner, heri-blandt New York Review of Books og The New Yorker. Altimens han, spon-soreret af et Guggenheim Fellowship, arbejder på en oversættelse af den græ-ske poet Cavafy’s store digtsamling og allerede har flere velanmeldte bogtitler bag sig. Efter at have foretaget så megen forskning på nettet og i tilgængelige arkiver, som det er ham muligt, beslut-ter han sig for at omsætte interessen for Onkel Shmiel og de øvrige fem til en bog om ”the search for six of the

daniel mendelsohns "de mistede" er netop udkommet på dansk.

lige fra barnsben har daniel mendelsohn været optaget af at holde styr på

familierelationerne. han bliver familiens historiker.

foto

: tin

A Sc

hw

ArZ


genre · titellitterAtur

six million” – ”The Lost”, nu De mi-stede. Han rejser sammen med sine tre søskende til Ukraine for at besøge Bo-lechow og om muligt at afdække en for-tid, fortæret af ild og begravet i aske.

forholdet mellem brødreDet bliver blot den første af mange rej-ser den halve jord rundt på sporet af en tabt viden, en tabt tid. Han foretager de fleste sammen med sin lillebror, foto-grafen Matt, som han tidligere har haft et anstrengt forhold til, men som han i processen kommer tæt på og snart om-fatter med ømhed. Heri åbner han for et andet af bogens dog aldrig helt afslut-tede temaer. Forholdet mellem brødre. Det anslås allerede tidligt i morfaderens kvaler ikke blot med sin bror Shmiels skæbne, men også, anes det, med na-gende tvivl – om han nu havde gjort tilstrækkeligt for at få ham ud af det uaf vendelige inferno.

Igennem bogen tager Mendelsohn med ujævne mellemrum time-out fra hovedhistorien med en række længere overvejelser – sat i kursiv – af kom-mentarer til en række kapitler i Første Mosebog. Historien om Kain og Abel står naturligvis centralt. Han veksler mellem to kommentatorer: Den klas-siske og på det nærmeste kanoniserede franske rabbiner, Rashi, fra den tidlige middelalder, og Richard Elliott Fried-man, en amerikansk rabbiner, der har

nyoversat og kommenteret Tora ud fra en nutidig tankegang. En interessant øvelse, som det imidlertid føles lidt som om, Mendelsohn undervejs kommer noget på afveje i, eller måske snarere halvvejs i bogen begynder at miste inte-ressen for.

De mistede består af fem dele, der igen er underinddelt i nummererede kapitler efter nogenlunde samme mo-del som De fem Mosebøger, fra hvilke de fem deles navne er hentet. Teksten er naturligvis grundlæggende fremad-skridende, men den tegner også cirkler, danner nærmest en art kinesiske æsker, på samme måde som Mendelsohn hu-sker fra morfaderens fortællemåde. Med sin store interesse og beundring for klassikken lader han også bevidst den særlige græske fremstillingsmåde smitte af på fortællingen. Modsat finder han den strengt kronologiske kompo-sition, som kommer til udtryk i Tora, for flad. Til gengæld har han taget dens princip om til stadighed at gå fra det overordnede til det specifikke til sig ved hele tiden at lade beretningen snævre ind, at gå fra vidvinkel til makro.

Historien opstår igennem møder og samtaler ikke blot med de få over-levende fra tiden i Bolechow, som har kendt eller kendt til de seks mistede slægtninge. Men også folk, der har levet parallelle liv enten i byen eller under tilsvarende omstændigheder, såsom

den fru Begley, en kammerats aldrende mor, en overlever fra den større naboby, Stryj, som han udvikler et gensidigt, forstår man, dybfølt forhold til.

Daniel Mendelsohns store styrke er den empati, han formår at vise de mange forskellige mennesker, han mø-der og opsøger på sin lange søgen efter de seks blandt seks millioner. Og som han evner at give videre til sine læsere i sin meget direkte fortælleform.

daniel mendelsohns store styrke er den empati, han formår at vise

de mange forskellige mennesker, han møder og opsøger på sin lange søgen.

litterAtur

fotoS: mAtt mendelSohn


haren med de ravgule øjneNøglen til Haren med de ravgule øjne ligger i bogens tyve sider lange forord. I en sådan grad, at man vil have glæde af at genlæse det efter at være kom-met igennem hele historien. Edmund de Waal fortæller her, hvorledes hans tidlige interesse for Japan og keramik resulterede i et legat til et års studie-ophold i landet. Tilfældet ville, at hans farmors lillebror, Edmunds grandonkel Iggie, som han blev tæt knyttet til, bo-ede i Tokyo.

Iggie havde i en vitrine en samling på 264 netsuker. Små japanske, hånd-skårne figuriner i elfenben, kastanjetræ, buksbom, mispel eller en anden træsort. De kunne have taget år at skære og kom sammen med blandt andet lakarbejder og kunsttryk til Europa i sidste halvdel af det 19. århundrede som attraktive samlerobjekter i en nyopstået interesse, Japonisme.

Den unge Edmund og hans onkel vil ofte sidde, måske med en gin og to-nic og en whiskysjus, og studere et par netsuker, for en stund løsladt fra deres indelukke. De vil nyde at holde dem i deres hænder, at se dem, fornemme de-

res vægtfylde og beføle deres overflade. Edmund har som keramiker et ganske særligt forhold til det taktile. Han siger: ”Jeg kan også huske om noget indbød til berøring med hele hånden eller kun med fingrene, eller om det var en gen-stand, der bad én om at holde sig væk.”

Han udstrækker berøringen til en tørst efter viden: ”Jeg ønsker at finde ud af hvad forholdet var mellem denne træfigur som jeg ruller mellem fing-rene – hård og drilagtig og japansk – og de steder den har været. Jeg ønsker at kunne række hånden frem til dørhånd-taget og trykke det ned og føle at dø-ren går op. Jeg ønsker at gå ind i hvert enkelt rum hvor denne genstand har levet, føle rummets omfang, vide hvilke billeder der hang på væggene, hvor-dan lyset faldt ind gennem vinduerne. Og jeg ønsker at vide hvis hænder den har befundet sig i, og hvad de følte for den og tænkte om den hvis de tænkte på den. Jeg ønsker at vide hvad den har været vidne til.”

netsukernes sporEdmund de Waal vender hjem til Eng-land for at blive ikke blot en af landets, men også en af verdens mest fremtræ-

dende keramikere. Da Iggie dør, rejser han straks til Japan for at deltage i hans begravelse, som foregår efter shinto forskrifter, hvilket ikke hindrer Ed-mund i at fremsige den traditionelle Kaddish-bøn for sin jødiske grandon-kel. Over en flaske kølig hvidvin i Ig-gies og hans adopterede japanske ven, Jiros, fælles hjem i Tokyo får Edmund overdraget et håndskrevet dokument, der testamenterer samlingen af net-suker til ham.

Tilbage i sit keramiske værksted be-slutter han sig for at rydde sin kalen-der, og lade netsukerne råde over hans tid. ”Hvordan genstande gives videre handler altid om at fortælle en historie.” Keramikeren bliver historiefortæller og forfatter.

Den historie, han fortæller, følger netsukerne fra deres opdukken i Paris, men inden da beretter han om sin jødi-ske families vej fra Berdichev og Odessa i det nuværende Ukraine til Wien og Paris. Hans tip-tip oldefar, der tilbage i Berdichev hed Chaim Efrussi, bliver i Odessa verdens største kornhand-ler og antager navnet Charles Joachim Ephrussi og udvider handelshuset med bankforretning. Han grundlægger et

foto

: hr.

fer

din

And

keramikeren edmund

de Waal beretter om

sin jødiske families

vej fra berdichev

og odessa i det

nuværende ukraine

til Wien og paris.

emmy von ephrussi iført elegant spadseredragt på herrengasse i snak med østrigsk ærkehertug.


genre · titellitterAturlitterAtur

dynasti og sender sine sønner ud i ver-den for at etablere familieforetagendet i hjertet af Europa. De har succes og bliver ikke blot optaget af forretnings-mæssig ekspansion, men også af at skifte status fra nyrige til etableret overklasse.

paris, Wien, tokyoTredje generation i skikkelse af Charles Ephrussi udvikler sig til anerkendt fransk kunstkritiker, storsamler og mæcen. Det er ham, der bringer net-sukerne ind i familien, og vi tilbringer knap hundrede sider med ham, hans familie, hans elskerinde og det sene nit-tende århundredes kunst og litteratur i Paris. Vi møder impressionismens stør-ste navne og flere af tidens væsentlige forfattere. Ikke mindst Marcel Proust, som ligefrem bygger sin hovedfigur, Swann, op over Charles Ephrussi.

Da Charles’ fætter Viktor i Wien, forfatterens oldefar, skal giftes, modta-ger brudeparret i bryllupsgave en pran-gende vitrine med de 264 netsuker. Og vi befinder os de næste godt 150 sider i først det habsburgske kejserriges ho-vedstad, siden det nazistiske Wien med alt, hvad det indebærer for en jødisk overklassefamilie. Familiens næstyngste er Iggie, som inden det går helt galt når ud af nazi-helvedet og havner i USA. Ikke meget overlever antisemitismens og Anden Verdenskrigs gru, men net-sukerne gør. De finder sammen med Ig-gie vej tilbage til Japan.

”En skjult arv” er bogens undertitel. Historien bliver den skjulte arv, som Edmund de Waal gennem et grundigt efterforskningsarbejde og veludviklet intuitiv fornemmelse opruller i stilsik-kert sprog og betagende detaljerigdom. En arv udsprunget af netsukerne, men som kan stå flot og stærkt alene.

den litterære gældOm noget demonstrerer begge bøger tabet som en integreret del af den jø-

diske erfaring. Men der er tale om to forskellige former for tab. Ephrussierne taber deres ejendom, deres status, endda for nogles vedkommende deres liv. Mens Shmiel Jäger, hans kone og døtre tabte ikke blot deres liv, de ville også, var det ikke for Daniel Mendelsohn, have tabt deres hele historie. Som havde de knapt eksisteret.

Den franske forfatter, Jules Ro-mains, fortæller i ”En mand gik hen og døde” om en enlig lokomotivfører, en ganske almindelig mand, der efter at have levet et aldeles jævnt og anonymt liv dør på sit værelse. Hans død forår-sager, at flere mennesker end nogen-sinde, mens han var i live, taler om og giver ham deres tanker. Levende eller døde er det i kraft af andres bevidsthed om os, at vi lever. Og hvis erindringen går tabt, forsvinder vi for altid. Men-delsohn har sikret, at hans onkel, tante og kusiner ikke forsvandt ind i glems-lens mørke. Ephrussierne, uanset deres

ufattelige tab, efterlod sig derimod brede og dybe spor i mursten, litteratur og arkiver, som ikke lader sig slette.

”Mest historie går ud over alminde-lige, ordinære mennesker. Mest historie skabes af ekstraordinære mennesker. Min familie er almindelige mennesker”, fortalte Daniel Mendelsohn i en sam-tale, vi førte om De mistede.

Hvad sidder vi så med i hænderne? Mendelsohn afviser enhver tale om rekonstrueret hukommelse. ”Ihukom-melse” retter han til, i betydningen af minde om. Sandheden om disse men-neskers liv og endeligt kan det aldrig være. Han peger på det græske ord for sandhed aletheia, der også betyder det blotlagte, det ikke skjulte. Et begreb der ligeledes står centralt i Heideggers tænkning. Vi har fået to store, fremra-gende beretninger om og forsøg på af-dækning af slægtshistorie, livsvilkår og skæbne. Begge med jødisk hukommelse som fællesnævner.

Mens kontrasten mellem de to fami-lier er klar, er parallellerne og ligheds-punkterne mellem de to forfattere lige så tydelige. Og den gæld, de hver især gerne vedstår sig, hedder Marcel Proust og På sporet af den tabte tid.

om noget demonstrerer begge bøger tabet

som en integreret del af den jødiske erfaring.

forfatterens oldemor posserer i salonen i Palais ephrussi klædt á la marie Antoinette. intet var nazisterne mere imod end jødisk overklasse. de skulle fornedres, så de igen kunne ligne fattigt udskud fra galizien.

foto

: hr.

fer

din

And

MORDECAIS beretning om iceks historie


Mange jøder med østeuropæiske rød-der lever med uvisheden om forældres og bedsteforældres skæbne. Det gælder både efterkommerne af dem, der for omkring hundrede år siden måtte flygte fra pogromer i zarens Rusland, og dem der omkring 1970 blev tvunget i eksil af antisemitiske bølger i Polen. Familiens spor fører ofte ikke længere tilbage end til flugten fra det oprindelige hjemland eller til massemordene under Holocaust.

Sådan var det også for min polsk-fødte kone Elzbieta, der voksede op i Holocausts skygge med en jødisk far, der sammen med sin bror var famili-ens eneste overlevende. Han var ikke meget for at fortælle om tiden under 2. Verdenskrig, og Elzbietas katolske mor ville hverken fortælle om sine egne op-levelser eller sin mands. Som barn fik Elzbieta derfor kun at vide, at hendes bedsteforældre og faster blev slået ihjel i fødebyen Boryslaw i det daværende øst-lige Polen, det nuværende Ukraine. Om sin fars og farbrors historie vidste hun stort set kun, at de nåede at stikke af in-den nazisternes ankomst, men blev fan-get af sovjetiske tropper og sendt til en

fjerntliggende arbejdslejr. En frostkold vinter flygtede faren skjult under en togvogn. Han reddede livet, men turen nedbrød hans helbred og var sandsyn-ligvis med til, at han døde i 1964, kun 49 år gammel.

Elzbieta var da 13 år og havde ikke fået stillet alle spørgsmålene til sin far. Men i modsætning til mange andre i lignende situation gav en række tilfæl-digheder hende chancen for at få svar.

mordeCai markelElzbieta har altid ment, at det måtte være nazisterne, der dræbte hendes bed-steforældre og faster.

Men efter murens fald og åbningen af mange hidtil lukkede arkiver blev det klart, at morderne også kunne have været sovjetiske soldater under den sov-jetiske besættelse i krigens begyndelse eller ukrainske landsbyboere, der i sam-arbejde med nazisterne fik luft for gam-melt had mod jøder på en yderst brutal måde. Uvisheden om deres skæbne havde i flere omgange fået Elzbieta til at søge oplysninger om begivenhederne i Boryslaw, men først for to år siden

fotografi af mordecai markels gymnasie-klasse, taget den 21. juni 1941, dagen før den tyske besættelse af boryslaw i det østlige Polen. markel ses i den midterste række længst til venstre.

lykkedes det. På internettet fandt hun tilfældigt en beretning skrevet af en polskfødt israeler, Mordecai Markel. Han havde som ung overlevet Holo-caust i Boryslaw og havde skrevet en lang hårrejsende beretning om, hvad byens jøder blev udsat for – for de fle-stes vedkommende med døden til følge.

Markel selv var blevet beskyttet af en tysk virksomhedsleder og havde kunnet

MORDECAIS beretning om iceks historie

herbert pundik blev engang spurgt, hvad det vil sige at være jøde, og han gav flere forskellige

definitioner. en af dem var: ”at være jøde er at kende sine bibelske forfædre, men intet vide om sine

oldeforældres navne eller grave et sted i ukraine.”

fotografi af mordecai markels gymnasie-

Af KASPer monrAd

fotoS: PrivAt eJe

hiStorie


hiStorie

færdes frit under nazisternes besættelse. Hans forældre havde holdt sig skjult, mens byens øvrige jøder blev sendt til udryddelseslejren Belzec i det østlige Polen. Men i et øjebliks letsindighed blev den lille familie set af en jødisk politimand, som – formodentlig for at redde sit eget skind – angav dem til na-zisterne. De blev fanget og sat på et tog til Auschwitz, men under transporten lykkedes det Mordecai Markel at flygte.

I krigens sidste dage søgte Markel vestpå i håb om at komme til Auschwitz og finde sine forældre. Han nåede han til den polske by Lublin, hvor han måtte vente, mens russerne rykkede videre mod vest. På dette sted i Markels beretning – ca. fire femtedele henne – stod der pludselig noget, som gjorde denne beretning helt anderledes for Elzbieta end alt det andet, hun hidtil havde læst, nemlig hendes fars navn.

Markel beskriver, at han går på ga-den i Lublin sammen med en anden overlevende jøde fra Boryslaw, og så møder de Icek Tepper. Icek Tepper var Elzbietas fars navn på jiddish, før han - lige som så mange andre overlevende polske jøder - polnificerede det og blev til Ignatz Teperowski.

Familien Markel og familien Tep-per havde været naboer før krigen, men ikke set hinanden siden Tepper i 1939 havde meldt sig til den polske hær. For Icek Tepper var mødet på gaden i Lub-lin tilsyneladende det første møde med overlevende jøder fra fødebyen siden befrielsen. Markel beretter, at det nu var hans tunge opgave at fortælle Tep-per og den anden overlever, hvad der var sket med deres familier under krigen.

Han skriver: ”Så jeg fortalte dem om det, og vi græd alle tre. På denne måde sad vi sammen hele natten, for de ville høre det hele.”

iCek tepperI en vis forstand gentog historien sig nu. Det var også Mordecai Markel, der med sin beretning på internettet fortalte Icek Teppers datter, hvad der var sket med hendes bedsteforældre og faster: De havde overlevet de første jødeak-tioner og var med nød og næppe slup-pet ud af familiens brændende hus, da nazisterne satte ild til det. Men ved den største jødeaktion i Boryslaw i august 1943 blev de taget, stuvet sammen i togvogne og sendt til udryddelseslejren Belzec. Her blev de sandsynligvis ført direkte ud i skoven og skudt.

Herefter beretter Markel, hvordan det lidt senere lykkedes ham at komme til Auschwitz og finde sin mor. Hun var på det tidspunkt reduceret til skind og ben og vejede kun 30 kg, men hun var i live.

Icek Tepper nævnes ikke mere i beretningen, men Elzbieta var blevet fyldt af håb om at kunne finde Markel. Beretningen var lagt ud på internettet i 1995 af den dengang 69-årige Markel, hvilket betød, at han nu måtte være 86 år gammel – hvis han altså stadig var i live.

Et forsøg med at google hans navn gav desværre ikke resultat, før en isra-elsk bekendt kom til hjælp. Han goog-lede Markels navn på hebraisk, og så gav det gav bonus: Markel var tilsyne-ladende i live og havde adresse og tele-fonnummer i Haifa i Israel.

Med bævende hjerte ringede Elzbieta til Mordecai Markel. Hun ringede flere gange i træk, og hver gang meldte tele-fonen optaget. Efter en halv time med samme resultat begyndte hun at tvivle på, at han stadig var i live.

En ny søgning på hebraisk frem-skaffede telefonnummeret på den søn, der havde hjulpet Markel med at lægge beretningen ud på internettet. En op-ringning til dette nummer gav Elzbieta kontakt til Markels svigerdatter: Jo, han var stadig i live og havde lige talt i telefon i tre kvarter om sine oplevelser under krigen med et af sine børnebørn, der skulle skrive stil om emnet.

Svigerdatteren var overstrømmende. Hun havde hørt meget om svigerfade-rens ungdomsven og lovede at videre-bringe nyheden om henvendelsen fra Icek Teppers datter - men varsomt. Han var jo en gammel mand, så Elzbieta måtte være tålmodig.

opkald fra haifaDer gik ti minutter, så ringede Markel. Det var et mirakel for ham at høre fra sin afdøde vens datter, og for Elzbieta var det overvældende at tale med en mand, der havde kendt hendes far som ung, og som kunne fortælle om både ham og hendes bedsteforældre.

familien markel og familien tepper havde været naboer før krigen,

men ikke set hinanden siden tepper i 1939 havde meldt sig til

den polske hær.

mordecai markel (t.h.) i 1945 sammen med en anden holocaust overlever, franek Pollak.


Det viste sig, at der ikke kun var tale om et kortvarigt møde mellem Markel og Tepper efter krigen. De to mænd havde i længere tid boet sammen på et værelse i Lublin, og Markel nød godt af, at Tepper var lidt ældre end han og officer i den polske hær. Det var Tepper som hjalp ham til Auschwitz og siden udnyttede sine forbindelser i hæren til at skaffe lægehjælp og ordentlig kost til Markels svækkede mor, så hun kom til kræfter igen.

Markel var også vidne til, hvordan Elzbietas forældre mødte hinanden. Det må have været kærlighed ved første blik, for faren havde stoppet den frem-mede unge kvinde, der stod med sin kuffert på en gade i Lublin. Hun var på vej tilbage til sin fødeby Lvov, men Tepper talte hende fra det, da byen nu var blevet ukrainsk. I stedet rykkede hun ind på værelset til de to mænd - en detalje, som Elzbietas katolske mor al-drig havde nævnt for sin datter.

Siden flyttede de to venner sammen til Lotz og derfra videre til hver sin by i det tidligere tyske Schlesien, henholds-vis Wroclaw (Breslau) og Jelenia Gora (Hirschberg).

Markel kunne også fortælle, at Elz-bietas far under krigen blev taget til fange af russerne og sendt til en ar-bejdslejr i Uralbjergene. De nærmere omstændigheder kendte han ikke. Men det er jo nok et af de tilfælde, hvor

Stalins vilkårlige straffeforanstaltnin-ger paradoksalt nok betød redning og overlevelse. De næste par år havde de to venner nær kontakt, indtil Markel i 1948 rejste til Israel for at bosætte sig der.

mere til Telefonsamtalen mellem Mordecai Markel og Elzbieta var lang og intens og blot den første af en lang række sam-taler mellem Haifa og København. Be-kendtskabet udvidedes nogle måneder senere, da Elzbieta rejste til Haifa, hvor hun fik yderligere oplysninger om livet i Boryslaw før krigen. Hun fik nøje be-skrevet, hvor i byen bedsteforældrene havde boet, og hvordan de havde levet. Markel kunne også fortælle minder fra barndommen. Mens han og de andre drenge fra kvarteret spillede fodbold med en bold lavet af klude, stod den lidt ældre Icek og kiggede på – lige indtil han en dag kom med en rigtig læder-bold, som han forærede til drengene.

Besøget i Haifa er siden fulgt op af flere månedlige telefonsamtaler, og Mordecai har også genoptaget kontak-ten med sin afdøde vens kone, Elzbie-tas mor. De er blevet for gamle til at rejse, men taler jævnligt i telefon med hinanden.

Meget tyder på, at internetteknik og genealogiske selskaber vil kunne hjælpe mange østeuropæiske jøder til at finde

oplysninger om deres familiers skæbne. Men nogen gange skal der lige lidt mere til.

På bogmessen i København i no-vember 2010 optrådte den israelske forfatter Lizzie Doron på Goldbergs stand. Hendes bog Hvorfor kom du ikke før krigen? er en beretning om at vokse op i skyggen af Holocaust uden basal viden om ens rødder. Jeg fik lejlighed til at fortælle Lizzie Doron om Elzbietas tilfældigt opståede kontakt til Mordecai Markel, og hun udbrød spontant: ”Hvor er din kone heldig!”

et af de ældste bevarede fotos af icek tepper, aka ignatz teperowski (nr. 2 fra venstre), fotograferet på Soldaterhjemmet i lublin, hvor han arbejdede som officer i den polske hær efter befrielsen af det østlige Polen.

meget tyder på, at internetteknik og genealogiske selskaber vil kunne hjælpe

mange østeuropæiske jøder til at finde oplysninger om deres familiers skæbne.

Det viste sig, at der ikke kun var tale Stalins vilkårlige straffeforanstaltnin-

elzbietas forældre Janina og ignatz teperowski (og en ukendt polsk soldat) kort efter deres møde i lublin i 1945.


litterAtur

Af michAel rAchlin

Susan Cains bedstefar var en lille, blåøjet rabbiner fra Brooklyn. Han gik altid i jakkesæt og havde en forbløffende evne til at vise sin anerkendelse til alle med få, velvalgte ord.

I flere årtier levede han som enke-mand i en lille lejlighed, hvor samtlige møbler havde opgivet deres oprindelige funktion og nu fungerede som opbeva-ringssted for bøger. Hebraiske skrifter i forening med tidens aktuelle forfattere.

Hver lørdag kunne menigheden hø-ste frugten af ugens læsning i en mosaik af klassisk og humanistisk tænkning. Selvom hans øjne aldrig mødte tilhø-rernes, var hans gudstjenester et til-løbsstykke.

Da han døde som 94-årig, måtte po-litiet afspærre gaden for at holde styr på den folkemængde, der kom for at dele deres sorg og sympati med familien til det traditionelle besøg, nichum aveilim.

”Det ville være kommet som en stor overraskelse for ham. I dag synes jeg, at hans allerstørste styrke var hans ydmyghed”, skriver Susan Cain i en afsluttende bemærkning i sin bog QUIET: The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking.

omgangsformerSusan Cain har dedikeret bogen til sin familie og ikke mindst bedstefaderen, der ”var så velformuleret i stilhedens sprog”. Det er en elskelig familie, der sagtens kunne bruge en lørdag aften i hinandens selskab med hver sin bog uden nogen overflødig kommunikation.

For Susan Cain var det derfor no-get af et chok, da hun som ni-årig blev sendt på sommerlejr. Hun havde som den naturligste ting i verden medbragt en kuffert fuld af bøger. Og på den måde opdagede hun, at resten af verden havde et noget andet syn på sociale om-gangsformer.

Eller som en af pædagogerne sagde med en bekymret mine, da hun brugte en pause til at læse: ”Det er meget vig-tigt, at vi alle sammen forsøger at være mere udadvendte.”

I skolen og gymnasiet oplevede Susan Cain hundredvis af lignende episoder, hvor velmenende voksne og

Det stille PoTenTialePoTenTialePoTenTialePoTenTiale

den amerikanske forfatter susan Cain har i en af forårets mest omtalte bøger stillet skarpt på vores

forblændethed af det udadvendte menneske. i en verden, der tilsyneladende ikke kan holde op med

at tale, er introverte vores største uudnyttede ressource, mener hun.

foto

: Sh

utte

rSto

cK


foto

: Sh

utte

rSto

cK

jævnaldrende opfordrede hende til ikke at være ”så genert” og at ”komme lidt mere ud af busken”.

Hun oplevede igen og igen, at et introvert sind blev oplevet som et problem, ja i værste fald en sygelig afvigelse. Det introverte blev i overvæl-dende grad defineret som en mangel på sociale kompetencer og ikke ud fra de ressourcer, som det kan være udtryk for, og som verden i stigende grad mangler: Et rigt indre liv, evnen til at koncen-trere sig eller den stille vedholdenhed.

Hun besluttede sig for at lave om på sig selv. Hun læste jura på Princeton og Harvard og endte som erhvervsadvokat på Wall Street.

Men efter nogle år, der kun på over-fladen var succesfulde, besluttede hun sig for at holde op med at gøre vold på sig selv. Hun stoppede som advokat og brugte syv år på at researche og skrive bogen, der altså både har været en selv-erkendelsesproces og et omfattende re-searcharbejde med andre introverte.

”For mig er det ikke blot en bog. Det er en mission. Jeg er specielt interesse-ret i arbejdet med børn og i at omforme vores kultur på arbejdspladserne. Vi må fokusere mindre på det, jeg vil kalde gruppetænkning – forestillingen om, at kreativitet og produktivitet altid opstår i samspil med andre”, fortæller hun i et interview.

solo- og gruppearbejdeStigmatiseringen af introverte er ikke noget nyt. Allerede Jung, der som den

første beskæftigede sig videnskabeligt med forskellene på introverte og eks-troverte, bemærkede det og advarede mod det.

Og den findes i mange kulturer, men amerikanerne er, skriver Cain, ”for-mentlig verdens mest ekstroverte men-nesker”. Eller også lader de bare som om. Undersøgelser viser, at op imod 50 procent af alle amerikanere fra naturens hånd er introverte.

Bogen er blevet mødt med en over-vældende interesse i USA. Den har ligget på toppen af New York Times’ bestsellerliste og ramte forsiden af Time Magazine samt flere andre føren de medier.

Herhjemme har interessen været no-get mere afdæmpet, men der har været korte omtaler i bl.a. Berlingske Tidende og Mandag Morgen.

Men selvom danskerne på godt og ondt er lidt mere indadvendte end amerikanerne, er mange af pointerne mindst lige så gangbare på vores bred-degrader. Bl.a. dokumenterer Susan Cain, at der er sket et voldsomt skred

fra soloarbejde til en relativ ukritisk brug af gruppearbejde i uddannelses-systemet. Det samme skete i høj grad inden for erhvervslivet.

Det skal understreges, at Susan Cain ikke er modstander af gruppearbejde eller at lære introverte mennesker sociale redskaber, der får dem til at virke mere udadvendte. Hvis man eksempelvis ser Susan Cain tale på TED (http://korturl.dk/le7), virker hun bestemt ikke introvert.

”Men mange introverte tror, at der er noget i vejen med dem, og at man er nødt til at virke mere udadvendt, end man er i virkeligheden. Denne modvilje imod introversion fører til et kolossalt spild af talent, energi og lykke”, siger hun.

inTroverTe rolleModelleren række skikkelser i verdenshistorien har opnået forbløffende resultater, ikke på trods af, men på grund af, at de var introverte. susan Cain skriver bl.a. om:

mosesIfølge Fjerde Mosebog var Moses ”mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden”. Det var først, da Gud satte ham sammen med den ekstroverte bror, Aaron, at han påtog sig opgaven med at befri jøderne fra Egypten.

Charles darWin”En genert mand vil uden tvivl undgå andres larm, men han kan ikke siges at være bange for den. Han kan være ligeså modig som en helt i krigen, men kan være uden selvtillid, når det handler om ligegyldigheder i fremmedes samtale,” sagde Charles Darwin, der i lange perioder arbejdede alene.

albert einstein”Jeg er en hest skabt til et enkelt seletøj. Jeg passer hverken til en tandem eller gruppearbejde. I min verden skal der være en person til at træffe beslutningerne og tænke tankerne,” sagde Albert Einstein.

andre introverte rolleModeller: Chopin, W.b yates, steven spielberg, rosa parks, j.k. roWling, abraham linColn, eleanor roosevelt og mange flere.

fotoS: thePowerofintrovertS.com


film

Af helene SuSAnne APelt

I filmhittet East is East fra 1999 møder vi familiepatriarken George, der ejer en fish’n’chips-butik sammen med sin kone Ella. De bor i et typisk arbejder-klassekvarter i Manchester med deres syv børn, men familien Kahn er ikke en typisk engelsk arbejderklassefamilie anno 1971.

Hvad der adskiller denne familie fra de andre i kvarteret er, at George Kahn er pakistansk muslim og Ella er kristen brite. Blandede ægtepar er et særsyn

i kvarteret, der er præget af katolske processioner og racistiske naboer. Og i modsætning til den nærliggende by Bradford – som på byskiltet er ændret til ’Bradistan’ – er der til George Khans ærgrelse langt til andre pakistanske familier. For George er splittet mellem den pakistanske kultur, han har med sig i bagagen, og sin britiske kones værdisæt.

’paki’ eller ’Whitie’”Mor, mor, pakierne er her,” råber 12-årige Sajid med umiskendelig

Manchester-accent, da familien Khan får besøg af en pakistansk familie i ku-lørte sarier og glitrende guldsmykker. Vi ser familien Shah køre gennem et regnfyldt arbejderkvarter, mens gen-boen sender misbilligende blikke og udbryder: ”Du lukker en af dem ind, og så dukker hele den forbandede stamme op”.

Så er scenen sat til den utraditionelle folkekomedie East is East, der med hu-mor zoomer ind på de dystre problem-stillinger, der ofte knytter sig til det at tilhøre en minoritet.

hvorfor er familien Kahn anderledes end alle andre familier i manchester? i filmhittet east is

east bliver Kahn’erne betragtet som ’pakier’, mens de i den lige så populære efterfølger West

is West bliver kaldt ’whities’. goldberg har talt med produceren leslee udwin, der i sine film

bruger klassisk komik til at gøre op med klassiske fordomme.

Far til 7 i MANCHESTER


I opfølgeren West is West fra 2010 befinder vi os i Pakistan, hvor den mis-fornøjede far George Khan har sendt sin pubertetsramte, oprørske søn Sajid på genopdragelse hos familien. Her bli-ver Sajid og hans bror kaldt ’whities’ af de lokale.

og når man blandt briter bliver opfattet som en ’paki’, mens pakistanere betragter en som ’whitie’, kan det være

svært at finde ud af, hvor man selv hører hjemme.

Det er da også sigende, at Sajid ikke kan indkredse Pakistan på det verdens-kort, som rektor præsenterer ham for på hans lokale skole.

altid outsiderBåde East is East og West is West er skabt af den israelskfødte producer Leslee Udwin, der for 16 år siden blev kontak-tet af Ayub Khan-Din, hvis manuskript til begge film er løseligt baseret på hans opvækst med en pakistansk far og en britisk mor.

Hun kunne med det samme identi-ficere sig med hans fortælling, der har store ligheder med hendes egen, for hun kender til det at vokse op med kulturel mangfoldighed. Hendes fars familie var litauiske jøder, der flygtede fra pogro-mer til Sydafrika i starten af det 20. århundrede. En del af moderens familie rejste fra Tyskland til Palæstina for syv generationer siden, mens den anden del stammer fra Yorkshire. Selv er Leslee Udwin født i Israel i 1957, men har som barn og ung boet i både Sydafrika og England. Siden 2007 har hun boet med sin danske mand og to børn i Hellerup.

”Når man vokser op som jøde, er man altid bevidst om minoritetsproble-mer og undertrykkelse og alt det, jøder har lidt under. Det bliver del af den måde, man anskuer verden på. Jeg blev rykket op med rode af min far, efter at være født og opvokset i Israel i et hjem, hvor der blev talt både hebraisk og en-gelsk. Jeg kom til Sydafrika, hvor jeg boede i ti år. Så valgte jeg selv at rykke mine rødder op og gøre London til mit hjem. Så uvilkårligt har jeg en følelse af at være verdensborger med mange kul-turer og nationaliteter.

Jeg formoder, at det i høj grad er drivkraften i mit arbejde. Jeg fungerer som outsider, lige meget hvor jeg befin-der mig.”

insisteren på traditionerMen også på andre måder fandt manu-skriptforfatteren og produceren lighe-der. Ayub Khan-Din havde et vanske-ligt opgør med sin tyranniske far, der styrede sine ti børn med hård hånd. Filmens utilpassede Sajib med den uhumske grønne parkacoat, der altid er på kollisionskurs med sin strenge far George Khan, er manuskriptforfatte-rens alter ego.

I denne konfliktfyldte familie kunne Leslee Udwin spejle sin egen opvækst. Fx minder familiepatriarken George Khan om hendes egen jødiske far, der også opdrog sine børn med et strengt religiøst værdisæt:

”Hvad der ramte mig midt mellem øjnene, var denne insisteren på tradi-tioner. Min far var en meget religiøs mand. Han var ortodoks jøde. Han insisterede på, at jeg skulle holde kosher. Scenen i East is East, hvor bør-nene spiser pølser og bacon og derefter

east is east blev et stort hit i de danske biografer, mens west is west til leslee

udwins ærgrelse endnu ikke er kommet i dansk biografdistribution.

begge film kan erhverves i dvd-udgave.

foto: PreSSefotoS

“det vidunderlige ved disse to film er, at de har en universel rækkevidde, og

og at alle mennesker vil kunne identificere sig med den ånd, de er lavet i”.


skjuler det for deres far, kunne lige så godt have været en dag i min familie.”

George Khans børn går i koran-skole, og Leslee Udwin blev som barn sendt til en religiøs pigeskole for at lære hebraisk og studere Tora. Men allerede som 12-årig vidste hun, at hun ikke kunne leve det liv, som hendes far øn-skede for hende. I det skjulte gjorde hun oprør mod hans forventninger:

”Jeg tror, at jeg helt fundamentalt er en rebel”, siger hun.

Leslee Udwin frygtede, at det ville medføre skrig, skrål og fysisk afstraf-felse, hvis faren fandt ud af, at hun ikke overholdt shabbat, men i stedet hang ud med sine venner. Og det var først, da hun fortalte ham, at hun ønskede at gifte sig med en ikke-jødisk mand, at hun åbenlyst brød med hans livsførelse. Samme ramaskrig lød i familien, da hun nægtede at lade sin søn omskære. Faren afbrød forbindelsen til sin yngste datter i et halvt år.

ikke ”a million miles aWay” ”Ayub Kahn-Din og jeg kunne grine af de samme ting. For vi kunne dele er-faringerne med tyranniske fædre. Den ene var jødisk, den anden muslimsk, men det gjorde ingen forskel. Vi kunne se humoren i de samme situationer og vittigheder.”

Muslimer og jøder er ikke ”a million miles away”, mener Leslee Udwin. Og selvom filmene handler om en splittet, dysfunktionel familie med britiske og pakistanske rødder, så er det en proble-matik, der har universel tiltræknings-kraft.

”Det vidunderlige ved disse to film er, at de har en universel rækkevidde, og at alle mennesker vil kunne identifi-cere sig med den ånd, de er lavet i.”

Men Leslee Udwin erkender, at der trods ligheder også er meget, hun ikke kender til i den pakistansk-muslimske kultur. Og hun ønskede for enhver pris at undgå de fejl, som hun selv blev udsat for tidligt i sin skuespillerkarriere. Hun skulle spille en tyrkisk kvinde i filmen Forgotten Prisoners (1990), der skal forestille at foregå i Tyrkiet, og hun

havde lært at tale tyrkisk. Reelt blev fil-men optaget i Budapest, og statisterne taler ungarsk. Da hun spurgte instruk-tøren, om ikke publikum ville opdage det, var svaret, at det amerikanske pub-likum alligevel ikke kunne høre forskel på tyrkisk og ungarsk.

Til East is East og West is West hy-rede Leslee Udwin derfor en stribe folk, der kunne hjælpe med at skabe en autentisk pakistansk atmosfære og instruere skuespillerne i den rette Man-chester-accent.

publikumspris i abu dhabiLeslee Udwin lægger på ingen måde skjul på, at hun har et politisk budskab med sine film. Hun ønsker at gøre ver-den til et bedre sted at leve og mener, at vejen frem er at vise forståelse for andre mennesker:

”hvis vi alle sammen kan se verden, sådan som andre

mennesker ser den, så kan vi ikke rette våben mod

dem og skyde dem”.

Men virkeligheden lever som bekendt ikke altid op til vores ønsker og idealer, og politiske budskaber kan være tveæg-gede sværd. Da West is West i 2010 blev vist på Abu Dhabi Filmfestival for en tætpakket sal, blev Leslee Udwin i den efterfølgende debat spurgt, hvorfor hun, der jo ikke selv er pakistaner, var så passioneret omkring filmen. Hun svarede frejdigt, at hun er født i Israel.

Tavsheden, der fulgte, var så massiv, at hun et øjeblik fortrød sin åbenmun-dethed. Men hun fik genvundet fatnin-gen og understregede, at hendes enga-gement i filmen skyldes, at hun ønsker at nedbryde fordomme og stereotyper.

West is West blev kun vist denne ene gang i Abu Dhabi, så det var noget overraskende, at den trods afsløringen af producerens fødeland faktisk vandt festivalens publikumspris. Det kunne kun være det samme tavse publikum, der havde stemt på den som deres favo-ritfilm.

To uger senere blev Leslee Udwin via Facebook kontaktet af flere egypti-ske journalister, for det havde givet bal-lade i Egypten, at en israelsk producer havde vundet publikumsprisen i et mus-limsk land. Formanden for det egypti-ske kunstnerforbund valgte at boykotte filmfestivalen i Abu Dhabi og forbød forbundets medlemmer at deltage. Han mente desuden, at Leslee Udwin skulle fratages prisen, at filmfestivalen skulle undskylde for at have givet prisen til en israeler, og at prisen aldrig mere måtte tilfalde en israeler. Men Abu Dhabi Filmfestival har ikke i sinde at tage publikumsprisen tilbage.

leslee udwin kan relatere til begge films skildringer af latent racisme. Som israeler har hun mærket omverdenens fordomme,

og som barn i Sydafrika blev hun kaldt ’bloody Jew’ af de andre børn i skolen.

foto: PreSSefoto

film

sidste nYt Fra konSPiraTionSFronTen


sidste nyt

sidste nYt Fra konSPiraTionSFronTen

et swastika i denver airport?

Af dAn h. AnderSen

Der er besynderlige udsmykninger i lufthavnen, som peger på et totalitært regime.

Ordene DZIT DIT GAII ses på gulvet. Lyder det ikke tysk?Der er store underjordiske gange, som ikke bruges. Naive personer eller lakajer for NWO har benægtet alt

dette, men det er jo som forventet. Nogle folk vil bare ikke indse sandheden.

Goldbergs udsendte sidder tilbage med en vis undren. Hvorfor lægger NWO-gruppen alle disse tegn ud, som afslører deres planer? Leger de med os?

foto

: goo

gle

eArt

h

lÆS Mere Fra konSPiraTionSFronTen på www.goldberg.nu

og på goldbergs facebook-side

Goldbergs udsendte i Konspiranoia, konspirationernes land, har altid anset den amerikanske storby Denver for et ret fredeligt sted, hvis eneste krav på hans opmærk-somhed var, at her spillede Bent Larsen skakmatch med Bobby Fischer i 1971 under en historisk hedebølge og tabte 6-0.

Men for en årvågen gruppe i konspirationsfolket er Denver, eller nærmere bestemt Denver Airport, et sted med uheldssvangre associationer. Her planlægger grup-pen bag New World Order (= de rige/de magtfulde/FN/paven, jesuitterne, frimurerne, illuminati, Bilderberg/jøderne/enhver kombination af ovennævnte) at lave et centrum for den ny verdensorden, som er indførelsen af et totalitært verdensregime med decimering af jordens befolkning.

Betragt blot Denver Airport set fra luften

i Google Earth: Toner et swastika ikke frem?

Goldbergs udsendte har betragtet billedet til hans øjne løb i vand, og med lidt god vilje ses et ret forvrænget swastika, som synes at været vasket på et forkert program.

Således sat på sporet har konspirationsfolket med utrættelig flid samlet flere beviser om den ondsindede plan bag Denver Airport.

Pigtråden om lufthavnen vender indad, ikke udad. Nogle skal spærres inde! En koncentrationslejr efter indførelsen af NWO.

SidSte nyt frA KonSPirAtionSfronten


hiStorie


Ganz

folkevognferdinand porsches ikoniske tyske bil fra 1938 byggede i vid udstrækning på andre ingeniørers arbejde. en af dem var josef ganz.

i ganz’ øjne var tyske biler kendetegnet af forældet teknik,

de var store og tunge og uforholdsmæssigt dyre.

Af hAnS henriK fAfner

En efterårsmorgen i 1929 var Josef Ganz og tre andre mænd på vej gennem Paris. De skulle til Salon de l’Automobile, den internationale biludstilling som ville åbne i det elegante Grand Palais på Champs Elysées senere samme morgen.

Ganz var chefredaktør for det tyske magasin, Motor-Kritik. De tre andre var også i byen af professionelle grunde, og mens de kørte, kiggede mændene med fascination på den tætte morgen-trafik. Der var på det tidspunkt 300.000 biler i Paris, og det betragtede de som en velstand og ikke mindst et fremsyn, der endnu forekom som en fjern drøm i det hjemlige Berlin.

De kørte i en bil af mærket Röhr, og fabrikken havde stillet bilen til rå-dighed, så Ganz kunne skrive om den. Ganz var blevet glædeligt overrasket på

turen til Paris, for det havde kun været nødvendigt at standse én gang – i Saar-brücken for at reparere bremserne – og i det hele taget var den store Röhr tek-nisk avanceret og havde gode køreegen-skaber. Derved hævede den sig over, hvad tysk bilindustri på det tidspunkt præsterede. I Ganz’ øjne var tyske bi-ler kendetegnet af forældet teknik, de var store og tunge og uforholdsmæs-sigt dyre. Og det synspunkt havde han gjort gældende i hvert eneste nummer af Motor-Kritik, som af samme grund var kontroversielt og i visse fagkredse stærkt forhadt.

Ganz fik kun bekræftet sin opfat-telse på udstillingen. Blandt andet traf han en af tidens store bildesignere, Ferdinand Porsche, som arbejdede for den østrigske fabrikant Steyr og var

kommet til Paris for at præsentere sin nye model, den ekstremt store og dyre Steyr Austria. I det følgende nummer af Motor-Kritik kunne man læse, at ”disse glimrende ideer var at finde på så kost-bart et chassis.”

den ene fod i gravenJosef Ganz blev født i 1898 af jødiske forældre, mens faderen arbejdede i Budapest som korrespondent for Frankfurter Zeitung. Senere flyttede familien til Wien, og det var her, han som dreng så, hvordan bilen blev et moderne køretøj. Unge østrigske ingeniører som Ferdinand Porsche, Edmund Rumpler og Hans Ledwinka var tidens store navne.

Den unge Ganz ville også være in-geniør. Allerede i en alder af ni tog han

foto

: dri

vin

g-du

tchm

An.c

om


Josef ganz blev født i 1898 af jødiske forældre. Senere flyttede

familien til wien, og det var her, han som

dreng så, hvordan bilen blev et moderne køretøj.

foto: ShutterStocK

hiStorie

patent på et sikkerhedssystem til spor-vogne, der senere skulle blive meget udbredt, og lokalavisen Stadt Gottes spåede ham en fremtid som en berømt mand. Han flyttede til Tyskland, blev ingeniør og tog snesevis af patenter på ny teknik, men trods dette havde han som nyuddannet svært ved at få økono-mien til at hænge sammen, så pengene rakte kun til en gammel motorcykel. Og det førte til en særlig interesse for trafiksikkerhed, efter at han havde op-levet en stribe grimme styrt på de elen-dige tyske veje.

Han konkluderede nemlig, at de høje ulykkestal ikke kun skyldtes vejenes til-stand, men bestemt også hang sammen med, at tysk bilindustri var stivnet i en dyb konservatisme. ”Det er ubegribe-ligt, at så mange millioner af ustyrlige djævlekærrer, hvor man altid har den ene fod i graven, bliver bygget og solgt hvert år, nu da det er blevet bevist ikke bare teoretisk, men også praktisk at køretøjer kan blive hundrede procent bedre,” lød hans synspunkt. Han tilfø-jede, at tiden var inde til at begynde at designe biler ”med hovedet og ikke med røven”.

Han gjorde rede for sine synspunk-ter i en artikel, som blev trykt i 1927 i det hensygnende motormagasin Klein-Motor-Sport. Den vakte stor opsigt, og da han kort efter tog imod tilbuddet om redaktørposten, lavede han bladet om til Motor-Kritik, et navn der bedre le-vede op til hans målsætning.

en bil til folketOmkring sig samlede han en stribe unge ingeniører, der som han havde ideer til modernisering og forbed-ring af tysk bilindustri. Det var i den forbindelse, Ganz opbyggede sit nære venskab med den jødiske Paul Jaray. Han havde som ung ingeniør arbejdet

på Luftschiffbau Zeppelin og var på sin tegnestue i Schweiz nu blevet en af de vigtigste foregangsmænd i udviklingen af aerodynamiske privatbiler.

Selv lagde Ganz ud med en stor ar-tikel, der kom til at løbe over de første tre numre. Für den deutschen Volkswa-gen kaldte han sit manifest.

Han kritiserede, at selv om Henry Ford havde introduceret sin berømte Model T allerede i 1908 og sat den i masseproduktion to år senere, så hånd-byggede de europæiske fabrikker stadig bilerne efter gammel tradition. Og det gjorde selvsagt bilen til et forbrugs-gode, der var forbeholdt de få.

”Det er slet ikke nogen utopi, som mange fejltagelser på feltet kunne for-anledige os til at tro,” skrev han. ”Pro-blemet kan løses.”

Han beskrev de konservative køretø-jer fra foretagender som Daimler-Benz, Adler og Opel. Deres grundprincip var at bygge det hele op over en stor, tung motor, og det kom der store, tunge kas-ser ud af. Ganz mente, man skulle gå den modsatte vej ved først og fremmest at tænke på mennesket, der skulle sidde i bilen. Det opnåede man blandt andet ved at vende motoren og lægge den om bagi, og hvis man tilmed lagde den lige foran bagakselen, fik bilen et lavt tyng-depunkt og dermed bedre køreegenska-ber. De fire hjul skulle have individuel affjedring, og ved at bygge bilen kom-pakt og i lette materialer kunne total-vægten holdes på omkring 500 kg.

Det var opskriften på en billig bil, som kunne sætte Tyskland på hjul, og

han øjnede også muligheder i et stykke ny lovgivning. I april 1928 besluttede den tyske regering, at motorcykelkøre-kort var nok til at sætte sig bag rattet i visse biler, men kun dem med tre hjul, en maksimalvægt på 350 kg. og en mo-torkapacitet på op til 0,2 liter. Ganz ar-gumenterede for, at disse grænser skulle udvides til at omfatte den folkevogn, han foreslog bygget.

sabotørAlt dette blev mødt af en mur af fjendt-lig modstand. De store, konservative fa-brikanter anklagede ham for at sabotere den tyske industri, mens det egentlige problem bestod i, at de enorme krigs-skadeerstatninger, som Tyskland var blevet dømt til at betale efter Første Verdenskrig, underminerede økono-mien, samtidig med at navnlig franske bilfabrikanter oversvømmede markedet med deres produkter. Flere af de tyske fabrikanter anlagde sag med enorme erstatningskrav mod Motor-Kritik, hvilket dog kun fik oplaget til at stige.


Det blev stadig vanskeligere at være jøde i Tyskland, men Josef Ganz lod sig ikke standse. han betragtede sig først og fremmest som fremsynet tysker, og

krisen kunne ikke rokke ved hans overbevisning om folkevognens fremtid.

ganz konkluderede, at de høje ulykkestal ikke kun skyldtes vejenes tilstand, men bestemt også hang sammen med, at tysk bilindustri var stivnet i en dyb konservatisme.

foto: cArSinPediA.com

Det var situationen, da Ganz deltog i biludstillingen i Paris. Nogle få tyske fabrikker var begyndt at benytte de tek-niske nyudviklinger, som Motor-Kritik anbefalede, men resten holdt stædigt fast i gamle principper. Årets tilsva-rende biludstilling i Berlin var blevet aflyst på grund af branchens og hele økonomiens krise, og det skulle kun blive værre.

Et par uger efter udstillingen i Paris krakkede børsen på Wall Street. Krisen blev hurtigt global, og USA havde ikke længere råd til at yde økonomisk støtte til Tyskland, mens kravet om krigs-skadeerstatningerne stod fuldt ud ved magt. Den tyske økonomi styrtdyk-kede, arbejdsløsheden eksploderede, og tiderne gik mod hyperinflation og nazi-stisk magtovertagelse i 1933.

Det blev stadig vanskeligere at være jøde i Tyskland, men Josef Ganz lod sig ikke standse. Han betragtede sig først og fremmest som fremsynet tysker, og krisen kunne ikke rokke ved hans over-bevisning om folkevognens fremtid. Ved siden af redaktørjobbet tegnede han biler. Bilfabrikken Adler havde alle-rede i 1931 hjulpet ham med et bygge en prototype, som han kaldte Maikäfer, og omsider fik han Standard Flugzeugfa-brik i Ludwigshafen til at påtage sig se-rieproduktion af en folkevogn. Det blev til bilen Standard Superior, som stod klar, da den internationale biludstilling efter flere års pause genåbnede i Berlin den 11. februar 1933.

Åbningen blev foretaget af Tysk-lands nye kansler, Adolf Hitler. Som reglerne foreskrev, besøgte han de store fabrikkers stande først og sluttede med de små, hvor han gjorde et langt ophold ved den nye Standard Superior. Fabrik-ken havde ikke brugt Paul Jarays aero-dynamiske formgivning, fordi salgsaf-delingen mente, det ville være at gå et

skridt for langt i forhold til de tyske for-brugere. Men herudover var bilen helt og holdent bygget efter Ganz’ tegninger og indeholdt en mængde af de tekniske forbedringer, som Motor-Kritik længe havde skrevet om. Og ikke mindst var Standard Superior den billigste familie-bil på markedet. Det var en folkevogn, og Hitler var tydeligt optaget af model-len. Josef Ganz var til stede, men holdt sig diskret i baggrunden.

porsChe var eneste mulighedUdstillingen i Berlin var på mange må-der kronen på værket. Men den kom også til at stå som begyndelsen på en-den, for med Hitlers magtovertagelse tog angrebene på Motor-Kritik til, og de fik nu et tydeligt antisemitisk tilsnit.

”Det er i det tyske folks og den tyske økonomis interesse, at der bliver renset hurtigt ud her,” skrev det nazistiske blad Die Nationale Front. ”Vi skal der-for holde vågent øje med denne skan-daløse affære fra nu af, og sammen med den nationale presse håber vi, at der snart kan gøres ende på disse jødiske skadedyrs beskidte aktiviteter.”

Gestapo arresterede Ganz i maj 1934. Den tyske bilindustris mange sagsanlæg mod Motor-Kritik blev brugt som bevismateriale mod ham. En an-klage for landsforræderi tog form, og kun ved at have højt placerede venner lykkedes det Ganz at komme på fri fod. Kort efter lancerede Hitler sin plan om en folkevogn, der højst måtte koste 1.000 rigsmark. Han henvendte sig til de store bilfabrikker, der alle var afvi-sende. Tættest på kom Opel, der gerne ville, men mente, det var urealistisk at bygge en bil, der var billigere end 1500 mark. Hitler var frustreret. Han havde endnu ikke magt til at beordre nogen virksomhed til at effektuere sin plan, så han måtte se sig om efter andre

muligheder, hvilket var en særdeles be-grænset kreds af uafhængige ingeniører med erfaring i bilproduktion. Det var Ganz, et par andre, som også var jøder, samt Ferdinand Porsche, der nu havde egen tegnestue. Porsche var med andre ord eneste mulighed, så han fik buddet, da han mødte Hitler ansigt til ansigt i en hotellobby i Berlin. Samme måned flygtede Ganz fra Tyskland, og alle hans patenter blev nationaliseret.

Porsche havde ingen erfaringer med folkevogne. Han havde altid tegnet luksusbiler i den tunge vægtklasse, og på det tidspunkt arbejdede han alle-rede med et andet af Hitlers prestige-projekter: hurtige superbiler, der op gennem 30erne skulle vinde racerløb overalt i Europa. Porsche havde også været blandt de ingeniører, der tidligere havde fastholdt, at strømlinede familie-biler var et jødisk påfund, der ville gå over igen.

Men da han præsenterede sin første folkevogn i 1938, var den strømlinet, og meget af teknikken var den, Ganz havde skrevet om i Motor-Kritik. At betegne Ganz som Folkevognens egent-lige ophav er at gå for vidt. Men han var den fremsynede mand, der i årevis havde propaganderet for de ideer, han selv og andre havde skabt, og som Ferdinand Porsche satte sammen til den bil, der først efter Anden Verdens-krig skulle komme i masseproduktion og blive til en af bilhistoriens absolutte bestsellere.


Porsche havde ingen erfaringer med folkevogne.

han havde altid tegnet luksusbiler i den tunge vægtklasse.

foto

: for

um-A

uto.

com

foto

: Aut

oSPe

cS.in

fo

foto

: Aut

omot

oboo

KSh

oP.c

om


genre · titelbibelSKe tidende

velsignelser kan være skjult i det, der ligner en forbandelse. det er den knapt så

kendte fortÆlling oM toBit, Sara og toBiaS et godt eksempel på.

det er en fortælling, der ikke blev taget med i biblen, og det er faktisk synd.

Peter neJSum

velSignelSe, rundStykker og indvoldene fra en fiSkvelSignelSe

fotoS: ShutterStocK.com


Birkes kommer af det hebraiske ord for velsignelse. Det var de jødiske bagere, der engang var en del af det køben-havnske gadebillede, der uforvarende bragte det ind i sproget, fordi der var valmuefrø – birkes – på de sabbatsbrød, de bagte. I dag skal det vist være en særlig god bager, før nogen forbinder ”velsignelse” med et rundstykke med birkes!

Selve ordet velsignelse er oprindeligt et bibelsk ord. Græsk og latin havde slet ikke noget ord for det, før Biblen skulle oversættes fra hebraisk. I Biblen optræder ordet til gengæld på mange forskellige måder og kan betyde alt fra en hilsen, et ”held og lykke!”, frugtbar-hed, rigdom, gudsnærvær, til livsfuld-byrdelse og meningen med livet.

Gennemgående er det, at det er en positiv henvendelse fra den der velsig-ner, og at Gud står bag, selvom velsig-nelsen udtales af et menneske.

Begrebet velsignelse er udtryk for en erkendelse af, at man har behov for en kraft udefra, som man ikke selv er herre over, hvis livet skal lykkes. Måske er det derfor, man hører det så sjældent i en tid, hvor man er opsat på at klare alting selv. Guds velsignelse er udtryk for hans vilje til at være til stede i det liv, hans mennesker lever – også når det ind imellem kan virke forbandet og alt andet end velsignet.

Velsignelse er temaet i Tobits bog. Bogen kom med i den antikke oversæt-telse til græsk af den hebraiske bibel, den såkaldte Septuaginta, men kom ikke med, da jødiske lærde omkring år 90 skulle fastlægge, hvilke skrifter der skulle med, og hvilke der ikke skulle.

Desværre – for det er, som det frem-går, en charmerende og opbyggelig historie, der handler om velsignelse –

og om at turde vente på den, når alt ser forbandet ud.

forbandede fugleklatterI Nineve sidder gamle Tobit i eksil og opregner alle sine mange fortjenester, og der er ikke grænser for alt det gode, han har gjort: Da alle andre tilbad tyrekalve og afguder, dyrkede han altid Gud. Han har taget vejen til Jerusalem, når som helst det har været påkrævet. Han har betalt tiende af alt fra korn til granat-æbler, og enken, den faderløse og den fremmede har også fået deres. De sultne har han givet brød, og de nøgne har fået tøj på kroppen. Da assyrerne kom, og han sammen med sine landsmænd blev bortført til Assyrien, overholdt han som den eneste kosherreglerne. Han har til-med begravet de døde landsmænd, han har fundet, selvom det strider imod assy-rernes lov, og det har kostet ham dyrt.

Han er det eneste retskafne menneske i verden, hvis han selv skal sige det, og alligevel jamrer han. Tobit er ikke glad, men længes kun efter at dø. Der er nem-lig sket det, at nogle fugle har skidt ham i øjnene. Der er kommet hvide hinder for hans øjne, og han er blevet blind. Der er noget overnaturligt på færde, for jo mere salve lægerne kommer på, jo tykkere bli-ver de hvide hinder.

Hvorfor fortæller han om alle sine fortræffeligheder? Er det for at retfærdig-gøre sig selv? Fortælle Gud, at han havde fortjent velsignelse og ikke det her?

Hans kone, Anna, må forsørge ham ved at sælge stof, hun væver, og en dag får hun et gedekid oven i betalingen for stoffet. Men den gamle blinde Tobit tror ikke på, at der er tale om en gave. ”Du har stjålet det”, siger han, ”du må gå tilbage med det!” Han har ikke fan-tasi til at forestille sig, at andre end han selv kan gøre noget godt. Han er blind for andet end sin egen fortræffelighed.

en ond ånd i sengenLangt derfra, i Medien, ønsker en ung kvinde, Sara, også kun at dø for at blive fri for skam og forhånelse. Syv gange er hun blevet gift, men ikke én af ægte-mændene har overlevet brudenatten. Ikke, som man måske kunne tro, fordi Sara tager pusten fra dem i sengen, men fordi den onde ånd Asmodæus har slået dem ihjel.

Den forklaring hopper folk i byen ikke på. De er overbeviste om, at hun selv har slået sine ægtemænd ihjel, og mener at hun passende kunne gå samme vej. Ikke særligt overraskende er der ingen, som vil lægge søn til et nyt for-søg, og Sara må indstille sig på en van-skæbne som ugift.

Også hun folder sine hænder og beder om, at Gud må lade hende dø. To skæbner, to mennesker, der har det til fælles, at de ikke kan holde livet ud.

Men inden det når så vidt, synes Tobit alligevel, at han skal have kradset nogle penge ind, som han har til gode

guds velsignelse er udtryk for hans vilje til at

være til stede i det liv, hans mennesker lever.

Syv gange er hun blevet gift, men ikke én af

ægtemændene har overlevet brudenatten.


bibelSKe tidende

hos en forretningsforbindelse i Medien. Han kalder sin søn Tobias til sig, for-maner ham om at være et ligeså godt menneske som han selv, og beder ham om at tage til Medien og inkassere de penge, han har til gode – så er der dog lidt at arve.

Men Tobias kender hverken manden, der skylder faderen penge, eller vejen til Medien. Måske vil han i virkeligheden slet ikke af sted, men den gamle fore-slår, at de finder en, der kan følge Tobias.

Denne guide bliver af den eksklusive slags, for Gud sender ærkeenglen Rafael. Englen giver sig dog ikke til kende, og Tobias er glad. Den gamle Tobit kan også acceptere Rafael som guide for sin søn – dog først efter at have sikret sig, at han er af god jødisk familie.

Og så begiver Tobias og Rafael sig af sted, medens moderen græder, overbe-vist om at hun aldrig vil se sin søn igen. "fang fisken!"På vejen kommer de tæt forbi floden Tigris. Tobias vil vaske sine fødder, men en stor fisk springer op og er lige ved at bide hans ene fod af. ”Fang fisken!”, siger Rafael. ”Den får du brug for!” Tobias fanger den og får besked på at skære den op og tage lever, hjerte og galde ud. ”Pas du godt på dem. De er et fantastisk lægemiddel!”, siger Rafael og fortæller ham, hvad det kan bruges til.

I Medien gør Rafael Tobias op-mærksom på, at de skal bo hos en af Tobias’ slægtninge, der har den skøn-neste datter. Hun er både klog, modig og meget smuk. Det er naturligvis Sara, han taler om. Da Tobias hører om, hvordan det er gået de syv andre bejlere, får han kolde fødder, men det er

der ingen grund til, siger Rafael. Tobias skal blot tage hjerte og lever fra fisken med ind i soveværelset og brænde det af umiddelbart inden, han lægger sig hos Sara – så vil røgen skræmme den onde ånd væk!

Så Sara og Tobias bliver gift – Tobias kan ikke engang vente, til de har spist, det skal ske med det samme – og alt gøres klar til brudenatten. Saras far er ved at fortvivle ved tanken om, at endnu en kæk ung mand bliver offer for den forbandelse, der hviler over datterens sexliv. Og han tænker, at han ligeså godt kan grave graven med det samme, mens de unge mennesker hygger sig i brude kammeret. Så kan han diskret smide liget af Tobias ned i den uden at vække for meget postyr.

Men Tobias kaster fiskeindvoldene i røgelsen, og lugten skræmmer den onde ånd langt væk. Sara og Tobias takker Gud, og beder ham: ”Vis barmhjertig-hed, og lad os blive gamle sammen”.

Da faderen om morgenen kigger ind og opdager, at Tobias ikke er død, får han ellers travlt med at dække den grav

til, der stod klar. Og så bliver der holdt en bryllupsfest, der vil noget.

hjem til blinde tobitSara og Tobias drager hjem som mand og kone med alt det gods, de har fået. Rafael må selv hente de penge, som Tobit har til gode, for det har Tobias slet ikke tid til.

Hjemme er gensynsglæden stor. Anna, Tobias mor, der har grædt og vredet sine hænder og været sikker på, at han var død og aldrig skulle komme tilbage, ser at hendes bekymring er blevet gjort til skamme.

Og da Tobias står foran sin gamle, blinde far, tager han galden fra fisken og gør som Rafael har instrueret ham i: han smører den i et tykt lag på de hvide hinder for Tobits øjne, puster på dem – og med ét forsvinder de, og Tobit kan atter se!

Rafael giver sig til kende og for-klarer, at det var Gud der stod bag, og at han blot havde sat alle på prøve. Velsignelsen var skjult i det, der lignede en forbandelse.

tobias fanger den og får besked på at skære

den op og tage lever, hjerte og galde ud.

foto: iStocK.com

raketter eller forhandling?

politisk kommentar

Hver måned afsendes mellem 30 og 200 raketter og granater fra Gaza mod det sydlige Israel. Israelerne forsøger at be-grænse beskydningen på fire måder. For det første overvåger de konstant Gaza elektronisk og fra luften og kan med fly og artilleri hurtigt beskyde menige Hamas-soldater, der affyrer raketterne mod Israel. Raket-holdenes bedste mulighed for overlevelse er at affyre fra tæt bebyggelse, derfor rammes palæ-stinensiske civile og huse af og til.

Den anden måde er at bekrige Hamas’ kadrer. Omhygge-ligt efterretningsarbejde med aflytning og meddelere har gjort det muligt for Israel at dræbe omkring 250 militære og civile ledere. I marts i år ramtes eksempelvis Zuhair al-Qaisi, plan-læggeren bag angrebet på en bus i sommeren 2011, hvor otte israelere dræbtes. Men måske op til 175 civile palæstinensere er blevet dræbt og mange flere såret ved disse drab. Israels tredje middel til at reducere bombningen fra Gaza er et nyudviklet anti-raketsystem, der nu standser en tiendedel af skydningen mod Israel og kan blive bedre.

Når de tre ovenstående midler fejler, tager Israel det fjerde middel i brug: en begrænset krig. I 2006 mod Hizbollah i 33 da ge i Libanon, og igen i 2008-2009 mod Hamas i Gaza i 32 dage. Krigen i 2006 var præget af israelsk militær og politisk inkompetence. Ufokuserede politikere, og generaler der priori-terede ny teknologi højere end erfaring, gjorde sammen krigen til en taktisk ydmygelse. Israelske soldater led unødigt mange tab i operationer, der faldt fra hinanden. Efter knap fem uger var Hizbollah dog nedslidt og en våbenhvile etableret. Da rø-gen lettede, havde 4.000 raketter ramt Israel, der havde mistet omkring 120 soldater og 40 civile, mens omkring 1.000 libane-sere, heraf noget over halvdelen militssoldater, var dræbt. Siden er kun ganske få raketter blevet affyret fra Libanon mod Israel.

Efter den elendige israelske indsats i Libanon i 2006 mente Hamas, at en krig i Gaza var ønskelig og forberedte sig grun-digt på at kæmpe. Målet var et nederlag til Israel, der skulle skaffe Hamas hæder, handlefrihed og ophævelse af den ægyp-tisk-israelske blokade. Der var forberedte kampstillinger med miner og vejsidebomber, og op til hvert tredje hus på de for-ventelige israelske ruter var forsynet med mine-fælder bereg-

net på israelerne. Den israelske selvkritik og opgøret med de uprofessionelle generaler efter Libanon-felttoget i 2006 gjorde, at krigen mod Gaza i 2008 fik et noget andet forløb. Israels angreb ramte overraskende og hårdt. Man kunne igen kæmpe målrettet, og nu med begavet brug af militær højteknologi. Ef-ter få dage smed Hamas uniformerne og kæmpede i civilt tøj, og efter 32 dage opgav militsen kampen. Siden er raketangre-bene fra Gaza generelt formindsket.

Samlet synes de israelske militære reaktioner over for raket-terne fra naboerne i nord og syd at være rimelige og proportio-nale i den forstand, at der gås netop så hårdt til værks, at raket-terne stoppes eller væsentligt begrænses. Men i den vestlige offentlige debat anskues kravet om proportionalitet imidlertid ofte på en helt anden måde, nemlig som et krav om lige mange tab på de to sider.

Uligheden mellem antallet af døde og sårede på de to sider er vokset markant under de begrænsede krige. I Gaza mistede Hamas mindst 700 soldater, mens Israel mistede 10. De civile palæstinensiske tab var formentlig mellem 300 og 500, mens tre civile israelere blev dræbt. Kan det retfærdiggøres, at Is-rael vælger militære reaktioner og i sidste ende krig blot for at standse raketter, der reelt dræber en håndfuld israelere årligt? Set fra israelernes side er den store omkostning ved raket-terne fra Gaza ikke de få dræbte og mange sårede, men det at leve med, at hundredetusinder mennesker i perioder dagligt alarmeres. De må, dag og nat, på få sekunder smide alt, hvad de har i hænderne og løbe i beskyttelsesrum. Det kan hjælpe at forestille sig, at det sker i Storkøbenhavn. Luftalarmen går, og vuggestuens pædagoger genner børnene ned i den sikrede kæl-der nogle timer. Folk på gaden løber i dækning. Hvem rammes denne gang, en selv, familien, naboerne? I perioder må skoler og arbejdspladser lukkes. Denne form for terror gør ondt på virkelig mange og i lang tid. Derfor svarer de israelske vælgere og deres politikere hårdt igen trods udenlandsk kritik. At ar-gumentere for, at det israelske modsvar på raketterne er demo-kratisk besluttet, folkeretsligt grundlæggende legalt og relativt effektivt, er enkelt. At mene at de to parters brug af militære midler bidrager til en langsigtet løsning er vanskeligere.

Af JePPe P. trAutner

“ jeg er uenig i dit synspunkt, men jeg vil med mit liv forsvare din ret til at udtrykke det. ”

evelyn beatrice hall, 1906 (skrevet under pseudonymet stephen g. tallentyre)

Citatet tillægges fejlagtigt voltaire


SAmfund


genre · titelKunSt

den Sydafrik anSke Maler irMa Stern er blandt de fem mest eftertragtede kvindelige kunstnere i verden lige nu. hendes begivenhedsrige liv, rejser i afrika og hjemmet i Cape town fortæller om et menneske, hvis afrikanske motiver, ekspressive stil og sans for farver appellerer til det internationale kunstmarked som aldrig før.

GENNEM AFRIKA

Agency (SAHRA) hårdt for at maleriet skulle forblive i landet.

”Værket er over 50 år gammelt og produceret af en højprofileret kunstner. Det handler om en spirituel person, en arabisk præst. Dette er et betydnings-fuldt værk for Sydafrika, fordi det er et værdifuldt kunstnerisk dokument af en berejst sydafrikansk kunstner, hvis aktiviteter og kunstneriske rejser tran-scenderede og overskred kulturelle og religiøse grænser. Det er et værdifuldt bevis på Sydafrikas respekt for forskel-lige kulturer og religioner”, forklarer SAHRAs chef for objekter af kulturel værdi, Regina Isaacs, til GOLDBERG.

Maleriet har dog fået landely for en stund, for SAHRA har indvilget i en midlertidig udrejsetilladelse for male-riet på 20 år. Nu skal den arabiske præst vende blikket mod Mellemøsten, men inden han helt slipper øjenkontakten med sine sydafrikanske landsmænd,

kan maleriet opleves på South African National Gallery, hvor det vil hænge til låns indtil juli 2012.

hjemmet i Cape toWnDer er knald på farverne, væggene er gul-, turkis- og rødmalede. Der er både højt til loftet og kompakt med malerier, relieffer, keramik og skulpturer. Møb-lerne er antikke, og kuriøse figurer og afrikanske masker kigger ud fra store og små montrer, medens ægte tæpper gør huset blødt og hjemligt at gå på op-dagelse i.

Irma Sterns hus ligger i Rosebank, Cape Town, hvor hun boede i fire årtier fra 1927 til sin død i 1966. Det victo-rianske hus er nu museum og vidner ikke alene om, hvordan en kunstner med europæiske rødder indretter sig i Afrika, men også om hendes forkær-lighed for visuelle effekter og hendes talent for at indgå byttehandler med de

Samlere og kunstentusiaster holder vej-ret i denne tid, for hvor længe kan Irma Sterns malerier blive ved med at sætte rekorder? De seneste fem år er budene på hendes malerier på auktioner i både Afrika og Europa kun gået op. I marts i år var forventningerne igen høje, da maleriet Pink Sari, der ikke tidligere havde været på det frie marked, blev sat på auktion i London. Det blev solgt for knap 9 millioner kroner.

I 2011 blev Sterns maleri Arab Priest solgt for 27,6 millioner kr. Men glæden over den store internationale interesse og salget af Arab Priest til et væsent-ligt museum som Qatar Orientalist Museum var dog ikke uden forbehold. Salget betyder nemlig, at maleriet for-lader Sydafrika. Så mens man i Doha glædede sig over nyerhvervelsen af en rettroende muslim malet af en tysk-jødisk kunstner født i Afrika, kæm-pede South African Heritage Resources

Med smukke sko og læbestift

Af nAtAliA gutmAn

foto

: irm

A St

ern

truS

t/dA

lro


jerede noter af, hvad hun så og oplevede på sine rejser. Hun lod sig inspirere af afrikanske farver og mønstre, som ikke alene blev indoptaget i hendes malerier, men også i hjemmet, hvor selv møbler, døre og vinduer er blevet malet og de-koreret med tegninger og ornamenter.

Det var altid spændende at blive in-viteret til et af Sterns meget omtalte middagsselskaber, hvor man fik et kig

ind i privaten, men dog altid med en vis distance og fast ritual for, hvordan afte-nen skulle skride frem. Gæsterne ville blive modtaget ved den store hoveddør fra Zanzibar, hvorefter hushovmesteren ville eskortere dem ind i stuen. Stern ville så bede om nøglen til barskabet og byde sine gæster på en velkomstaperi-tif. Herefter ville skabet blive låst igen, og gæsterne ville rykke ind i spisestuen,

i 2011 blev Sterns maleri Arab Priest solgt for 27,6 millioner kr.

ArAb PrieSt imAge courteSy of bonhAmS, Sold At Auction 23 mArch 2011

folk, hun mødte på sine mange rejser til blandt andet Zanzibar, Congo og Europa. Krukker, tekstiler, ikoner og i særdeleshed en særlig lille Buli-skam-mel fra Congo udgør en unik samling af kunstneriske genstande, som har gjort Stern til en anerkendt samler i professionelle kredse.

Stern havde en eminent iagttagelses-evne, og hun tog altid mange og detal-

KunStKunSt

hvor snakken som oftest ville falde på, hvem Stern nu havde lagt sig ud med i det kunstneriske etablissement i Cape Town.

Hvis ikke man var så heldig at være en af de indbudte, kunne man til gen-gæld grine med, når en kunstkritiker karikerede scenariet med en overdreven stor Stern tronende på sin højryggede yndlingsstol og gæsterne siddende foran sig som små underordnede dukker med løftede vinglas. Historierne fra huset er mange, indretningen mangfoldig og fyldt med detaljer – nærmest en beskri-velse af Irma Stern selv.

mellem afrika og europaIrma Stern blev født i Schweizer-Re-neke, Transvaal, Sydafrika, i 1894 af tyskjødiske forældre. Faren Samuel og hans bror Leopold var taget til Sydafrika nogle år forinden for at drive forretning og etablere en kvægfarm. Få år senere måtte Irma og hendes mor flytte til Cape Town, da faren og farbroren blev arresteret på grund af deres pro-boer sympatier. Efter Boerkrigen tog familien til Tyskland i en årrække, hvorefter de ofte rejste frem og tilbage mellem Tysk-land og Sydafrika.

Under 1. Verdenskrig boede familien i Tyskland. Her besluttede Stern, at hun ville forfølge en kunstnerisk karriere, og hun begyndte sine studier først i Berlin i 1913 og året efter på Weimar Akademi. Som 26-årig vendte hun tilbage til Syd-afrika og bosatte sig i Cape Town, som på dette tidspunkt havde ca. 100.000 hvide indbyggere.

Stern var i 1920erne stort set alene om at agere på den beskedne kunst-scene, men der skulle alligevel en del malerier og udstillinger til, før hun blev anerkendt som en væsentlig kunstner. Det var ikke nemt at bryde med den konservative smag og introducere den modernistiske tilgang til maleriet som den, hun havde ladet sig inspirere af i Europa.

Stern eksperimenterede med forskel-lige stilarter, mens hun var i Europa, men den ekspressionistiske stil var absolut et match, der gjorde hendes motiver levende og fulde af den farve, hun erfarede på sine rejser. Lige som fauvisterne kunne Stern finde på at lade lærredet stå bart og bruge dets farve og tekstur som en del af billedet. Dette vakte stor forargelse hos det lokale publikum, som endnu ikke kendte til modernismens vovemod og lyst til at eksperimentere.

Stern var inspireret af kunstnere som Tintoretto, Van Gogh, Cezanne og Gauguin. Samtidig havde hun en interesse for den primitivisme, man så udvikle sig i Europa hos kunstnere som Picasso, Derain og Vlaminck. Ingen af disse har dog rejst så vidt omkring i Afrika og oplevet de afrikanske miljøer og æstetik på så tæt hold som Stern. Stern havde en ualmindelig nysger-righed, der drev hende til at udforske de personer, kulturer og situationer, hun ønskede at male. Og netop dette engagement og trangen til at komme helt tæt på sine motiver betød, at hun mestrede dobbeltheden i at være hvid sydafrikaner uddannet i Europa og hjemmevant i afrikanske miljøer. Hun promoverede sit tætte forhold til afri-

kanske kulturer i Europa, mens hun i Afrika med tiden nød godt af at være moderne og europæisk funderet.

the grand dame irma stern Sterns personlighed, liv og arbejde kan ikke adskilles. Hendes motivverden fortæller ikke kun om de steder hun besøgte og de motiver hun så, men også om personer og situationer, som hun kunne identificere sig med, ofte påvir-ket af hendes lunefulde humør og ten-dens til depression.

Hendes malerier er farvefulde, og penselarbejdet er energisk. Hun udviser en enorm begejstring for sine motiver, men ser man nærmere på personerne, er de ofte meget alvorsfulde eller lige-frem sørgmodige. Af dagbøger og breve fremgår det, at Stern havde et drama-tisk sind og en usikkerhed, der prægede hele hendes liv.

Hun havde en fabelagtig evne til at udtrykke det ekspressive og til at skabe rum på en flade. Hun malede først med tynde lag, og med tiden og med mere selvtillid blev det til tykke pastose lag af maling. Irma Stern var en ener i flere henseender.

I sin kunstneriske karriere formåede hun at få rigeligt med ringe anmeldel-ser, en politianmeldelse for offentlig uanstændighed og en del kontroverser med både ansatte og kollegaer i kunst-miljøet. Hun var sensitiv overfor uret-mæssig kritik og sad altid nærtagende og klar med avisen for at læse de seneste anmeldelser. Samtidig var hun en utro-lig duelig håndværker, der selv satte sine lærreder op, lavede sin egen oliemaling, indrammede sine billeder og var sin egen gallerist og forlægger.

stern var i 1920erne stort set alene om at agere på den beskedne kunstscene, men der skulle

alligevel en del malerier og udstillinger til, før hun blev anerkendt som en væsentlig kunstner.


Stern havde evindelige skænderier med sin kok, der til trods for adskillige afskedigelser forblev ansat hos hende til sine ældre dage. Han blev da også holdt travlt beskæftiget med at kokkerere hyppige måltider til Stern, som flittigt arbejdede i timevis i sit atelier samtidig med, at hun kæderøg og slubrede den ene kop kaffe i sig efter den anden. Hun kunne være temmelig irrationel og forført af sladder, på sin vis et indadvendt og sårbart menneske til trods for hendes rejselyst og mod på eksotiske oplevelser, som ofte var under beskedne og endda forfærdende forhold.

I dag betragtes hun som The Grand Dame i den sydafrikanske kunsthistorie både for sin kunst og sin store personlighed. Også i bogstavelig forstand var hun en fyldig dame, der

med tiden skulle sidelæns ind ad sin hoveddør, dog altid iført dyre sko og kraftig læbestift med stolthed over de små fødder og ærekær omkring sit arbejde i atelieret.

Stern har haft over hundrede solo udstillinger, hun er blevet re præ senteret fire gange på Venedig Biennalen, og havde hun haft

mulighed for at følge med i de seneste auktioner, ville hun med sikkerhed være edderspændt, have håret sat, og være iført sine bedste sko med en stolthed, der ville række højere til skyerne end de himmel-stræbende priser, hendes malerier har opnået de seneste år.

sterns motivverden fortæller ikke kun om de steder hun besøgte og de motiver hun så, men også om personer og situationer, som hun kunne identificere sig med, ofte påvirket af hendes lunefulde humør og tendens til depression.


PinK SAri imAge courteSy of bonhAmS, Sold At Auction 21 mArch 2012

wood cArrierS imAge courteSy of iS muSeum


KunSt

Af KASPer monrAd

Den danske kunsthistorie er rig på eksempler på kvindelige kunstnere, der ikke fik mulighed for fuldt ud at realisere de-res talent. Det gælder ikke mindst tiden før 1900. Samfundets restriktioner over for kvinder var stærkt hæmmende for deres virke som billedkunstnere. De havde ikke adgang til Kunst-akademiet, men måtte nøjes med privat undervisning. I lang tid var de kvindelige malere henvist til at male harmløse og uanstødelige motiver som opstillinger med blomster og frug-ter. Heldigvis er der flere lysende undtagelser, som formåede at gøre sig gældende på lige fod med mændene. En af dem er portrætmaleren Bertha Wegmann (1847-1926). Hun er endda også en undtagelse i den forstand, at hun var førstegenerati-onsindvandrer. Hun opnåede stor anerkendelse og fik mange portrætbestillinger. Hun fik den højeste anerkendelse fra sine kunstnerkolleger, men fik alligevel ikke en central position i kunsthistorien og i lang tid heller ikke på kunstmuseerne.

Bertha Wegmann blev født i Schweiz og kom til Danmark i 1852, fem år gammel. Der hersker tvivl om hendes baggrund, men den omstændighed, at ikke bare hun, men også hendes far havde meget nære forbindelser til flere velstillede danske jødi-ske familier, antyder kraftigt, at de havde jødisk baggrund.

Faderen Eberhard Wegmann var egentlig uddannet som forstmand, men slog sig i Danmark på produktion af frugt-vin. Ved familiens ankomst til landet fik han hurtigt nær

Familien Melchiors yndlingSMaler

kontakt til det jødiske miljø – tilsyneladende på samme måde som mange jødiske indvandrere gennem tiderne har udnyt-tet de eksisterende jødiske netværk til hurtig integration. De første år i Danmark var vanskelige for faderen i økonomisk henseende, men han fik støtte fra flere danske jøder, bl.a. fa-milien Trier og ikke mindst den fremtrædende forretnings-mand, grosserer Moritz Gerson Melchior. Grossereren er i kulturelle sammenhænge bedst kendt for sit nære venskab med H. C. Andersen (det var i hans sommerbolig på Øster-bro, digteren boede i lange perioder og døde i 1875), men han var også manden, der bestilte Carls Blochs berømte maleri Fra et romerske osteria, hvor han selv sidder med to venner i bag-grunden. Bertha Wegmann knyttede et livslangt venskab med Melchiors døtre, og forbindelsen med familien fik stor betyd-ning for hendes karriere.

Eberhard Wegmann så tidligt sin datters kunstneriske ta-lent og håbede måske, at hun ville udleve hans egne kunstner-drømme. Sin første uddannelse fik hun i København, hvor hun var privatelev hos flere mindre kendte kunstnere, dog med be-grænset udbytte. Med økonomisk støtte fra familien Melchior fik hun mulighed for i 1867 at rejse til München, hvor kvinde-lige kunstnere havde bedre muligheder for at få en regulær ud-dannelse. Valget af rejsemål var atypisk, da de fleste af hendes danske kunstnerkolleger undgik Tyskland af politiske grunde.

maleren Bertha WegMann blev støttet kraftigt i sin karriere af grosserer

moritz gerson melchior og blev hurtigt den foretrukne portrætmaler for det

velhavende jødiske borgerskab i danmark i slutningen af 1800-tallet


bertha wegmann: Anna Seekamp, kunstnerens søster. 1882. olie på lærred, 109 x 100,5 cm. tilh. Statens museum for Kunst.


Her fik hun undervisning af to lokale kunstnere med inter-nationalt udsyn, og hun havde München som base i de næste 13 år, men opholdt sig et år i Firenze og foretog flere studie-rejser til Paris. Især det sidste fik betydning, for dér tilegnede hun sig de nyeste strømninger inden for portrætkunsten, og hun udviklede sin evne til at give en levende karakteristik af de mennesker, hun malede. Hun opnåede sågar at blive elev af Édouard Manet under opholdet i Paris.

Bertha Wegmann begyndte allerede i 1873 at udstille på Charlottenborg i København. Da hun i 1882 vendte tilbage til København, havde hun flere gange udstillet på Salonen i Paris, hvor hun havde fået tildelt en udstillingsmedalje, og hun var en fuldt etableret kunstner. Succesen var øjeblikkelig i Køben-havn, og hun blev hurtigt en stærkt efterspurgt portrætmaler. Hun kom især til at nyde godt af det jødiske netværk, som hun havde kontakt til. Moritz Melchior fik således i 1884 udbytte af sin investering i hendes talent i form af et halvfigursportræt, hvor den minutiøst skildrede grosserer sidder med et indgå-ende blik rettet mod betragteren (tilhører i dag Det National-historiske Museum på Frederiksborg). Også flere af grossere-

rens familiemedlemmer sad model for Wegmann. Mange af de portrætter, hun udførte i den følgende tid, tilhører endnu por-trætmodellernes efterkommere i Danmark, men flere af dem er endt i israelske samlinger.

I de bestilte portrætter efterkom Wegmann gerne tidens smag for realisme og mange detaljer, der kunne karakterisere modellerne og placere dem i deres miljø. I disse billeder har hun uden tvivl imødekommet ønskerne fra kunder med en konservativ smag, men hun kunne dog her også vise sin store virtuositet i malerisk henseende. I portrætter af mere privat karakter kunne hun til gengæld udvise en langt mere ekspe-rimenterende holdning med en forbløffende fri penselføring. Selv i de bestilte portrætter kunne hun dog give skildringen en uventet drejning, så karaktertegningen bliver mere personlig. I portrættet af Melchior gjorde hun det helt bogstaveligt – gros-sereren sidder på tværs af stolen, og derved har hun opblødt det officielle præg, som dette portræt ellers ville have.

Anerkendelsen fra kunstverdenen kom også hurtigt. I 1883 fik hun på Charlottenborg tildelt den Thorvaldsenske udstil-lingsmedalje, og på samme tid blev hun som den første kvinde nogensinde valgt ind i Kunstakademiets plenarforsamling. I 1887 blev hun ydermere medlem af Akademiet. Til gengæld tog det lang tid, før hendes kunst fandt vej til museernes vægge – og dermed også til den kunsthistoriske litteratur. Dette hæn-ger i høj grad sammen med hendes speciale, idet portrætmale-riet jo i sagens natur primært var stilet til et privat publikum. Modsat sin jævnaldrende kollega P. S. Krøyer satsede Bertha Wegmann ikke i nævneværdig grad på de billedtyper, som normalt tiltrak sig museernes interesse, såsom hverdagsmoti-ver eller landskaber.

Det var først i 1917, da kunstneren var 70 år, at Statens Mu-seum for Kunst erhvervede sit første maleri af hende, et por-træt af hendes tre år yngre søster Anna Seekamp fra 1882. Der var dog ikke tale om et køb, men en donation, skænket af en kreds af ”kunstnerindens venner”. Disse venner valgte ikke et tilfældigt portræt, men netop det maleri, som i 1883 indbragte kunstneren udstillingsmedaljen på Charlottenborg.

På maleriet ses søsteren siddende med front direkte mod billedets betragtere – med et underfundigt, nærmest lokkende

bertha wegmann: cecilie trier, født melchior. 1885. 125,9 x 140,2 cm. tilh. Statens museum for Kunst.

portrættet af Cecilie trier hænger nu ved

siden af maleriet af anna seekamp på

museet, og sidestillingen af de to kvinder

har skabt en uventet visuel dialog.

selv i de bestilte portrætter kunne hun dog

give skildringen en uventet drejning, så

karaktertegningen bliver mere personlig.

KunSt


bertha wegmann fotograferet på hendes retrospektive udstilling i den frie udstillings bygning i 1911 foran maleriet af cecilie trier, sammen med en ukendt ung mand. foto: det Kongelige biblioteK

blik. I skødet har hun sit hækletøj og i den ene hånd et garn-nøgle. Men modsat tidens mange billeder af kvinder, der er optaget af håndarbejde eller andre nyttige huslige sysler, er Anna Seekamp stoppet midt i hæklingen og nulrer helt upro-duktivt garnnøglet med fingrene. Hendes tanker er tydeligvis helt andre steder end ved håndarbejdet. Billedet adskiller sig derved fra Wegmanns mere repræsentative malerier, og der er tydeligvis tale om et portræt skabt af en maler, der kendte sin model meget indgående.

Der skulle gå næsten 100 år, før Statens Museum for Kunst erhvervede det næste portræt af Bertha Wegmann, nærmere bestemt et portræt af grosserer Melchiors søster Cecilie, der blev gift ind i familien Trier. Museet fik i 2011 tilbudt maleriet af et af portrætmodellens tipoldebørn og slog straks til. Det er et stort portræt, der til fulde viser, hvorfor hun var så efter-spurgt som portrætmaler. I dette bestilte maleri har maleren lagt langt større vægt på at give en malende fremstilling af den portrætteredes miljø end i portrættet af søsteren. Cecilie Trier var 66 år, da Wegmann malede hende, og hun fremstår som en ældre kvinde, der har trukket sig tilbage fra det pulserende liv. Hun sidder mageligt tilbagelænet i sin store lænestol nær vinduet, hvor et tyndt tylgardin og en vase med nyudsprungne grene skjuler hende for omverdenen. I hånden holder hun et brev, som ifølge familietraditionen er fra hendes søn Gerson Trier. Portrættet afspejler uden tvivl den rolle, som kvinder på hendes alder blev tildelt på denne tid. Men Wegmann har givet en levende og indlevet skildring af Cecilie Trier, og tak-ket være hendes meget direkte blik mod billedets betragtere

fornemmer man, at der ligger en bemærkning bag hendes smil. Maleriet har herved fået et stærkt øjeblikspræg. Den fine skil-dring af lyset, der falder fra vinduet ind gennem gardinet og rammer kvinden og hendes omgivelser med varieret styrke, er præget af en virtuositet, som ikke står tilbage for den, man fin-der hos Krøyer i hans samtidige portrætter.

Portrættet af Cecilie Trier hænger nu ved siden af maleriet af Anna Seekamp på museet, og sidestillingen af de to kvinder har skabt en uventet visuel dialog. Mens den ældre kvinde har lagt sit strikketøj og garnnøgle pænt fra sig i vindueskarmen, holder den yngre som nævnt sit garnnøgle mellem fingrene. Måske har kunstneren bevidst lagt symbolik ind i disse de-taljer. Er garnnøglerne blevet sindbilleder på de to kvinders stadium i livet? Selv om Wegmann selvfølgelig ikke kendte de nutidige ungdommelige udtryk ”at garne” og ”en garning”, dvs. at få nogen i garnet, altså score nogen, er budskabet måske det samme. Anna Seekamp er midt i livet, med alt, hvad det fø-rer med sig, inklusiv erotik, mens Cecilie Trier har trukket sig tilbage fra det aktive liv.

Wegmann nøjedes ikke med at male Cecilie Trier, men udførte også portrætter af hendes to sønner, der grundlagde bankfirmaet Brødrene Trier på Højbro Plads.

Bertha Wegmann giftede sig aldrig, og det er blevet tolket som, at hun ofrede kærlighedslivet for kunsten. Men sand-synligvis ønskede hun slet ikke at gifte sig. Som ung knyttede hun nære bånd til den svenske maler Jeanna Bauck, som hun malede adskillige gange, og senere i livet levede hun sammen med en noget yngre kvinde ved navn Toni Müller. Et foto fra ca. 1904 viser de to kvinder stående sammen med skødehunden Fukki imellem sig, nærmest som var det et familiefoto. Det var Toni Müller, der arvede malerens efterladte arbejder ved hen-des død i 1926.

bertha Wegmann giftede sig aldrig,

og det er blevet tolket som, at hun

ofrede kærlighedslivet for kunsten.


eg var tolv år gammel, da jeg kom sammen med Kirsten. ”Kom sammen med” er måske så meget sagt. Vi var

bestemt ikke særlig fremmelige, og vores ”komme-sammen” begrænsede sig til at mødes og gå tur når vi havde spist aftens-mad et sted mellem halv syv og syv. Jeg var altid den, der var sidst færdig, selvom jeg gjorde, hvad jeg kunne for at komme hurtigt ud ad døren.

Vi mødtes på den samme sti ud til Langelinie, og når vi var kommet langt nok ud på molen, hvor vi havde en ide om, at vi ikke kunne blive opdaget, holdt vi hånd. Vi var ikke altid enige om, hvor sikkerhedsgrænsen gik, og jeg var nok modigere end Kirsten. Til gengæld tilgav hun mig altid mine ret så uskyldige fejltrin. Kirsten fik lov til at gå om aftenen, fordi hun skulle lufte sin hund, og jeg gav aldrig rigtig nogen forklaring på, hvorfor jeg var begyndt at gå så meget tur.

Ellers bestod vores hengivenhed overfor hinanden i, at Kir-sten fortalte mig, hvilke drenge der i frikvarterets løb havde drillet hende, så jeg mandigt kunne tage hævn næste dag, samt at jeg lidt stolt måtte lade mig håne af råbekorene: ”Kirsten el-sker”, ”Kirsten elsker”.

Efter sådan en dag ville vores aftentur være præget af en ganske særlig intensitet og fremtidsorientering. Vi fortalte hinanden, hvor vidunderligt vi skulle have det, når vi blev voksne, diskuterede hvor i lejligheden hunden skulle bo, og som en usynlig kærlighedspagt forærede Kirsten mig en aften halvdelen af sin hund, det væsen i verden hun holdt mest af.

Vi gik på den lokale københavnske kommuneskole, og i timerne gjorde vi meget for at sidde så tæt på hinanden som muligt. Kirsten var klassens dygtigste, lidt misundt, men også

lidt tilbedt. Forståeligt nok blev jeg efterhånden klassens næst-dygtigste.

•••

Hjemme talte jeg aldrig om Kirsten. Jeg var bange for, hvad min far ville sige. Jeg var opdraget strengt efter de jødiske moralforskrifter af både min far og af skiftende lærere og rab-binere i den lille ultra-ortodokse menighed i København. Ho-vedproblemet var, at Kirsten ikke var jøde. Hvis hun nu havde været jøde, havde jeg måske en gang dristet mig til at fortælle min far en eller anden dagligdags historie, hvor Kirsten helt tilfældigt ville være hovedpersonen.

Men jeg turde dårligt tænke på, hvad der var sket, hvis jeg havde måttet svare ”nej” på spørgsmålet, om hun var jøde. I virkeligheden skammede jeg mig både overfor Kirsten og min far. Jeg ville jo ikke rigtig være hende bekendt, men konse-kvensen ville have været, at han havde forbudt mig at se hende.

Jeg havde også dårlig samvittighed overfor jøderne, perso-nificeret ved min far. En fornemmelse af at gøre noget forkert, ja næsten forråde 2000 års kultur, bare fordi jeg ikke kunne lade være med at komme sammen med Kirsten.

•••

En dag i maj spurgte Kirsten mig, om jeg ville med til hendes fødselsdag - som den eneste fra klassen. Jeg oplevede det som en æresbevisning, et bevis på at vores hemmelige pagt stod ved magt. Flovheden kom også over mig - Kirsten måtte jo have fortalt sine forældre om mig, mens jeg ynkeligt tav overfor min far. I virkeligheden var jeg hende ikke værdig.

erindring

KIRSTENS FAR SER IKKE SÅ GERNE…

J

Af JAcqueS blum

goldberg · #31 · www.goldberg.nu n 65

Jeg vil ikke påstå, at jeg glædede mig til at skulle møde Kirsten forældre, og til at blive set an. Men jeg var sikker på, at det, der nu skulle til at ske, var betydningsfuldt: Det var første gang vi offentligt skulle vise verden, at det var os, der kom sammen.

Men hvad hvis min far eller en anden fra den lille menighed fik nys om det? Jeg forsøgte krampagtigt at tænke på noget andet, selv om min krop allerede var begyndt at reagere nervøst.

Jeg var inviteret til kl. 15, og kom så tidligt, at jeg kunne gå to gange rundt om husblokken. Præcis klokken tre stod jeg på tredje sal til venstre og ringede nervøst på, og inden døren blev åbnet, nåede jeg at bede til en usædvanligt udflydende guddom om, at gaverne ville falde i Kirstens smag.

Det var Kirstens mor der åbnede døren. Hun smilede meget venligt og viste mig ind i dagligstuen, hvor en hel rad af mennesker sad i sofaen eller i lænestole. De fleste var kvinder, tanter og bedstemødre, Kirstens storesøster var der med sine to børn, hvor den ene sad på skødet af en gammel dame. Kirstens far var der ikke, og Kirsten stod op. Jeg blev ude af mig selv, da jeg indså, at jeg skulle overrække mine fødselsdagsgaver mens alle så på. Der var to: én til Kirsten og én til hunden, og det var den sidste gave, der var den vigtige, for den antydede vores hemmelige pagt.

Kirsten blev glad for dem, og hundelegetøjet blev straks afprøvet.

Da jeg igen kunne se på de andre i stuen, så jeg, at alle smilede venligt, og nogle af dem vekslede sigende blikke. Én af de få mænd, der var til stede, spurgte Kirsten og mig, hvem af os to, der var dygtigst til regning. Det var jeg. Jeg blev glad

og næsten kåd, da jeg opdagede, at jeg egentlig havde det helt godt til fødselsdagsselskabet. De var jo meget søde og flinke alle sammen.

•••

Kirstens mor og en anden dame var ved at bære kager, boller og chokolade ind i spisestuen: Midt i opdækningen kaldte Kirstens mor på mig - om jeg ikke ville hjælpe hende lidt? Jeg blev glad for, at hun spurgte. Det var ikke fordi, jeg var særlig husligt anlagt, men når man hjalp til i huset, så var det, som om man var accepteret, og der var ikke noget jeg hellere ville være.

Da jeg nåede ud i køkkenet, stod Kirstens mor med et fad småkager og rakte det frem til mig. Den anden dame der hjalp var gået, og da jeg ivrigt var på vej ud af køkkenet med fadet, sagde hun:

”Nå, det er så dig, der kommer sammen med Kirsten?”Der var en lille pause før jeg nikkede. Og herefter lød et spørgsmål, der kom helt bag på mig: ”Er du ikke mosaisk troende?”Jeg vidste godt, hvad mosaisk betød, men af befippelse over

spørgsmålet og over det fine ord svarede jeg: ”Jeg er jøde”. Nu var det Kirstens mor, der holdt en pause for at trække

vejret. Det føltes lidt pinligt, for der var ingen tvivl om, at der var noget vigtigt, hun ville fortælle mig, men at det ikke var let for hende.

Jeg har ingen erindring om, hvordan ordene egentlig faldt, men et eller andet sted i en længere udredning sagde hun:


”er du ikke mosaisk troende?”

jeg vidste godt, hvad mosaisk betød, men

af befippelse over spørgsmålet og over det

fine ord svarede jeg: ”jeg er jøde”.


erindring

”Kirstens far ser ikke så gerne, at Kirsten kommer sammen med én af den mosaiske tro.”

•••

Hvad der foregik til resten af fødselsdagen, er næsten helt sort for mig. Jeg kan huske, at jeg ikke gik med det samme, men sad til bords med de andre gæster, og at jeg med høflig automatik takkede nej til chokolade, og hvad jeg ellers blev budt. Men det havde jeg gjort under alle omstændigheder.

Da jeg lidt senere var ude på gaden, blev jeg overvældet af følelser og tanker. Kirstens far ser ikke så gerne - betød det, at Kirstens mor ikke havde noget imod, at vi kom sammen, men at det kun var faren, der var jødehader?

Kirsten havde altid beskrevet sin far som en hyggelig og frem for alt sjov mand, og at det var hendes mor, hun sædvan-ligvis var oppe at skændes med. Jeg kunne ikke få det til at passe sammen.

Og så den naturlige måde hun havde sagt komme samme med. Det var altså ikke, fordi hun havde noget imod, at Kirsten kom sammen med nogen. Hun havde noget imod, at jeg kom sammen med Kirsten.

Et øjeblik faldt det mig ind, at jeg kunne tale med min far om det. Men jeg forlod straks tanken igen. Han ville ikke kunne forstå mine følelser og ville blive rasende over, at jeg i en alder af tolv år kom sammen med en pige. Gik det helt galt ville han bebrejde mig, at jeg overhovedet kunne finde på at komme sammen med en pige, der ikke var jøde.

”Der ser du, hvad der kommer ud af den slags Narrisch-keiten”.

Det var ikke lige den slags trøst, jeg havde brug for. Jeg begyndte at hade Kirstens mor og far, og alle de smi-

lende tanter oppe på tredje sal til venstre. Jeg var ikke dårligere end dem. Jeg havde vel lov til at være jøde - især da jeg ikke kunne gøre for det, tænkte jeg.

Men tankerne blandedes med raseri og had over for alle jø-der. Hvem havde egentlig spurgt mig, om jeg ville være jøde? Ingen! Det var noget, der var blevet trukket ned over hovedet på mig, og som nu var skyld i, at jeg ikke kunne komme sam-men med Kirsten. Hvad godt var der egentlig ved at være jøde? De var blevet forfulgt og slået ihjel, så længe de havde eksiste-ret - skulle dét være noget at tragte efter?

Men også disse tanker blev rodede. Vreden, både over for Kirstens familie og alle jøder, vendte sig og blev til dårlig sam-vittighed. Havde jeg virkelig lov til at hade alle jøder, der gen-nem årtusinder havde lidt så meget? Havde rabbi Akiva ikke ladet sig pine ihjel, fordi han ikke ville opgive sin tro? Havde mine forældre ikke været i lejr under 2. Verdenskrig, fordi de var jøder, og alligevel havde de stærke bånd til den jødiske gud og det jødiske folk. Og her var jeg, der fornægtede min jødiske arv, blot fordi at Kirstens far ser ikke så gerne.

•••

Jeg var omtumlet og trist, da jeg kom i skole næste dag, efter en nat med urolige og mærkelige drømme. Alligevel spirede der et håb i mig: Alt ville være som før fødselsdagen. Kirsten og jeg ville sætte os nær hinanden i første time, og sammen ville vi trodse vores forældres forbud. I al hemmelighed ville vi fortsætte vores intense kærlighedsforhold, og en dag ville vi måske stikke af sammen.

Jeg blev mere og mere sikker på, at sådan ville det gå. Havde hun måske ikke givet mig en halv hund som tegn på vores ubrydelige pagt?

Men allerede i første time blev jeg brutalt revet ud af et-hvert håb. Kirsten havde sat sig ved siden af en pige langt fra det sted, hvor vi plejede at sidde. Hun pjattede og sludrede ly-stigt, og så ud til at have glemt alt om mig og hvad der var sket ved hendes fødselsdag i går.

”Hvad glor du på?” spurgte hendes sidemand spidst, da jeg i flere timer havde haft øjnene hængende ved deres bord.

I næstsidste frikvarter dristede jeg mig til at spørge Kirsten, om vi skulle gå tur om aftenen, men hun svarede mig ikke. Hun snakkede bare videre med sidemanden, som hun ellers havde fortalt mig, at hun ikke havde meget til overs for.

•••

Det er en menneskealder siden, jeg kom sammen med Kirsten. Men der er et særligt sted på vejen til molen på Langelinie, som jeg ikke kan passere uden at tænke på tiden med Kirsten. Nogle få gange har jeg mødt hende på gaden, men vi hverken taler eller hilser på hinanden. Og jeg har ikke fået indløst min andel i Kirstens og min ”hemmelige pagt”, selv om det var hende, der brød kontrakten.





Tlf.: +48 608 30 43 66

Vi tilbyder blan

dt

andet:


Prøv os af!


farvetryk


indbinding



foldere o.l.




reklama.indd 1 22.08.2011 13:25


dyrbergkern.com


Goldberg_210x270.indd 1 21-05-2012 14:42:11

9771902

448009

24

pris

49,

50

magasin om jødisk kunst • kultur • religion • samfund

goldbergnr. 31. juni/juli/august 2012

den mandViggo mortensen

i rollen som taleterapiens mester sigmund freud

Farlige Metoder

Freud, Jung og Sabina Spielrein indgik i et farligt spil om sindet. de


goldbergs AlternAtiVe rejseguide Viser Vej til helt Anderledes opleVelser

nr

. 31 . jun

i /juli/au

gu

st 201

2 go

ld

be

rg

mag

asin o

m jø

disk

ku

nst · k

ultu

r · relig

ion

· samfu

nd

nY bog“Jeg vil have ret til at


Ekstra

16 sidEr

tavse‘ Vidunderlige jAkobe’ kaldes Pontoppidans jødiske kvindeskikkelse i Lykke-Per



af københavn


















raadhuspladsen 57


tel. +45 33 14 40 50

[email protected]






Tlf.: +48 608 30 43 66

Vi tilbyder blan

dt

andet:


Prøv os af!


farvetryk


indbinding



foldere o.l.




reklama.indd 1 22.08.2011 13:25


dyrbergkern.com


Goldberg_210x270.indd 1 21-05-2012 14:42:11

Documents

Goldberg_31