Gør indtryk - sæt aftryk. Korpsrådsmødet 2015

1 3 . - 1 5 . n o v e m b e r 2 0 1 5

03 Velkommen

04 Det kan du opleve

05 Per Vers: Udtryk er vigtigt

06 Program

07 Indflydelsestorvet

08 Kandidater

16 Korpsledelsens beretning

26 Ledelsesberetning: Regnskab 2014

28 Regnskab

34 Lov- og beslutningsforslag

40 Dagsorden

41 Forretningsorden

42 Udviklingsplan

46 Praktiske oplysninger

FOTO: XXX XXXX

FO

TO

: M

OR

TE

N B

JE

RR

UM

LA

RS

EN

FO

TO

: M

OR

TE

N B

JE

RR

UM

LA

RS

EN

FOTO: MORTEN BJERRUM LARSEN

FO

TO

: F

RE

DE

RIK

CL

EM

EN

T

KolofonUdgiver:

Det Danske Spejderkorps

2015

Redaktion: Peter Tranevig

(ansvarshavende)

Frederik Lindhardt

Peter Maul

Illustrationer:

Marie Willumsen

Layout: AllerCP

Tryk: Reklametryk

Oplag: 2500

2 2015

At være spejder er at gøre indtryk. Det er at udvikle, forbedre og sætte aftryk – på hinanden, på verden og på sig selv.

De indtryk, vi gør som spejdere, kan ikke sæt-tes på formel. Deres værdi kan ikke måles i kroner og ører, men derimod i bredden af

miniernes smil, når de når frem til natløbets sidste post. I antal decibel fra patruljeteltet, når dagens begivenheder diskuteres i pandelampens skær. Og i de centimeter, som en spejder på en enkelt dag kan vokse ved at rykke op i næste gren.

På årets korpsrådsmøde stiller vi skarpt på udvik-lingsplanens mål om at gøre indtryk. Vi sætter fokus på, hvordan vi gennem ledel-sesudvikling, friluftsliv og børn leder børn – unge leder unge kan sætte endnu mere skub under den fantastiske udvikling, vores grupper er i. Og vi diskuterer, hvordan vi som organisation kan nå endnu bredere ud, så endnu flere børn og unge kan få del i vores fællesskab og få indtryk for livet.

I år er det valgår, og det betyder, at vi helt formelt skal sætte aftryk på korpsets fremtid med valg til korps-rådet og afstemninger om lov- og beslutningsforslag.

Der bliver rig lejlighed til at møde kandidaterne og til at diskutere de enkelte forslag på Indflydelsestorvet.

Hotel Legoland danner igen ramme om korpsrådsmø-det. Her bliver grupper, divisi-oner, løb og centre samlet på et sted. Vi glæder os til at se jer alle sammen, mærke den fantastiske stemning og høre de inspirerende snakke. Der bliver masser af indtryk at få og masser af aftryk at sætte på årets korpsrådsmøde.

FIE OG DAVIDSPE JDERCHEFER

32015

Korpsrådsmødet sparkes uformelt i gang alle-rede fredag aften, hvor Godthåb Revyen kigger forbi og laver parodier på spejderbevægelsen.

Kom i god tid, bliv indlogeret på hotellet og slut dagen af med et godt grin.

Lørdag er du selv med til at sammensætte en stor del af dit program. Her kan du frit vælge, hvor meget tid du vil bruge på at nørde i beslutningsforslag, møde kandidaterne eller fordybe dig og hente inspiration i ho-vedelementerne i korpsets udviklingsplan: Ledelsesud-vikling, friluftsliv og børn le-der børn – unge leder unge. Du kan vælge mellem en bred vifte af workshops, op-læg og aktiviteter. Du kan fx tage på Woop-jagt, bygge din egen version af korpsets ud-viklingsplan i LEGO-klodser, få indsigt i, hvad de stillede lovforslag reelt kommer til at betyde, blive klogere på ad-venturespejd, give dit bidrag til, hvordan Spejderidéen skal se ud fremadrettet, møde Frivilligudviklingsudvalget og blive klogere på, om du har lyst til at blive del af et udvalg, finde ud af, hvordan jeres gruppe kan fundraise gennem KlubLiv Danmark, lære om iværksætteri og meget, meget mere.

Eftermiddagen slutter af

med et supersejt spejderløb i en fantastisk ramme, når Solaris inviterer til spejderløb i Legoland-parken. Det bliver et fedt løb med højt til loftet, hvor alle kan være med. Der er udfordringer til alle, uanset om man er ung eller gammel, ny eller erfaren, vild med fart og action eller mere til stille refleksion.

Lørdag aften sluttes stærkt af, når rapperen Per Uldal – bedre kendt som Per Vers – slutter dagens formelle pro-gram med at rappe om Det

Danske Spejderkorps. Per Vers er Danmarks ubestridt bedste freestylerapper og var blandt andet konferencier på Orange Scene på årets Roskilde festival.

Du kommer altså hjem fra årets korpsrådsmøde med ny viden, nye vinkler på korpsets udviklingsplan samt masser af inspiration til, hvordan I kan lave endnu federe spejderar-bejde i jeres gruppe.

Velkommen til et korpsrådsmøde, der – foruden den formelle del – også byder på en masse spændende workshops, sjove indslag og fed spejderinspiration.


4 2015

Nu er det nogle år siden, du var med i vores ledermagasin WIDE – man må sige, det er gået meget godt siden? Jo tak. Det er en flygtig bran-che, og man kan ikke være sikker på, at folk kan lide det, man laver. Så det er super-fedt, når der er noget, der vækker genklang og glæde hos folk. Overskriften for weekenden her i Legoland er “Gør ind-tryk – sæt aftryk”. Hvornår har du sidst gjort indtryk på nogen? Jeg håber selvfølgelig, jeg gør indtryk, hver gang jeg gri-ber en mikrofon. Derudover er jeg lige nu ved at lave tv-programmet ‘Hausgaard og Vers’ med Niels Hausgaard, hvor vi leger med det danske sprog og sætter vores egne holdninger i spil. Der håber jeg, at jeg er med til at sætte aftryk.

Du lever af at udtrykke dig – med eller uden forberedelse. Hvor vigtigt er det, vi udtryk-ker os?Det tror jeg, er centralt for os alle. Når jeg gør det, bliver det forstærket, og det gør det også for andre, men måske på andre måder. Man skal give udtryk for, at folk kan forstå en og for at indtage en plads i større grupper. Hvis man ikke udtrykker sig, når man er sammen med andre, kommer det til at fylde mere.

Hvad kan vi forvente af dig til KRM15?Helst ikke noget. Man skal gå til en optræden uden forvent-ninger, for så bliver det meget bedre. Der opstår en særlig magi, når folk ikke forventer noget.

Hvordan rimer man på kartofler – hvis man ikke må bruge Mark Knopfler?Ja, hvis man tror, det er svært, ligger man og ROFL’er (inter-netslang for ‘Rolling On Floor Laughing, red.)!

Lørdag aften optræder Per Vers på KRM15. Men hvad mener han om at gøre indtryk, og hvad kan vi forvente af ham til KRM15?

Per VersPer Uldal, bedre kendt som Per Vers, er født 1976 i Gram i Sønderjylland. Han er Danmarks uden tvivl bedste freestyle-rapper, et geni til at improvisere og skaber nye ordforbindelser, som sætter verden i et nyt lys. Per Vers udgav i april albummet ‘Tæt’ og er p.t. også tv-aktuel sammen med Niels Hausgaard i programmet ‘Hausgaard og Vers’, hvor de to sprogjonglører går tæt på modersmålet.

Pers Vers står bl.a. bag hittet Black Power,

der er en hyldest til – ja – kulsort kaffe.

FOTO: PETER L. NIELSEN / VENSTREHAANDSARBEJDE.COM

52015

Fredag20.00 Ny på korpsrådsmøde21.00 Godthåb Revyen

Lørdag 08.30 Dørene åbnes 08.40-09.25 Ny på korpsrådsmøde 09.30 Velkomst, beretning, forretningsorden,

økonomi m.v. 11.30 Retur til Hotel Legoland 12.00 Frokost

13.00-16.30 Inspirations- og indflydelsestorv Her har du omkring 100 forskellige muligheder for at få indflydelse på korpsrådsmødets beslutningsproces om forslag og økonomi, blive klogere på korpsledelseskandidaterne eller blive inspireret af temaerne i Det Danske Spejderkorps’ udviklingsplan: Ledelsesudvik-ling, børn leder børn – unge leder unge og friluftsliv. Når du tjekker ind på korpsrådsmø-det, får du udleveret en detaljeret plan over de enkelte emner, så du kan navigere rundt i mulighederne lørdag eftermiddag.

13.00-13.45 Spor 1 13.50-14.35 Spor 2 14.50-15.35 Spor 3 15.45-16.30 Spor 4

Eftermiddagskaffe ad libitum

16.30 Spejderoplevelse/Solaris 19.00 Deadline for ændringsforslag til lov- og

beslutningsforslag 19.00 Middag20.30 Afgang til Lalandia igen21.00 Per Vers på scenen i Lalandia22.00 Aftenkaffe på Hotel Legoland

Søndag09.00-10.00 Divisionens time (I kan evt. spise

morgenmad sammen) 10.00 Afgang til Lalandia10.30 Velkommen i hallen

Afstemninger Valg: Spejderchefer og valgudvalg

12.00-12.45 Frokost 12.45 Mødet genoptages

Valg: korpsledelse

Oplæg v. Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival

Præsentation af korpsledelsen 2015-2017

14.30 Tak for denne gang

FOTO: ANDERS DAHL TOLLESTRUP

6 2015

På korpsrådsmødet skal vi tage beslutning om forslag til ændringer af lovene for Det Danske Spejderkorps. Forud for korpsrådsmødet har

spejdere over hele landet kunnet indsende deres forslag, og før korpsrådet er i stand til at træffe beslutning i forhold til de fremsatte lov- og beslutningsforslag, kommer de forskellige forslag til debat. Dette foregår lørdag eftermiddag i Multihuset.

Redaktionsudvalget samler om aftenen de eventuelle ændringsforslag, som debat-terne leder til. Søndag formid-dag stemmer korpsrådet så om alle forslag og ændrings-forslag. Det vil yderligere være muligt at møde kandida-terne til korpsledelsen på Indflydelsestorvet og i øvrigt i forbindelse med lørdag eftermiddags program. På Indflydelsestorvet kan du også høre om spændende initiativer i korpset, og Spejder Sport er der også med en åben butik.

Den fysiske indretningMultihuset er stort. Det er faktisk så stort, at vi kan afholde alle vores debatter i det samme lokale, og på den måde bliver det nemt som deltager at bevæge sig fra debat til debat i løbet af lørdagen.

Deltagere, som kommer ind undervejs i en torvedebat, kan ikke forvente, at debatten bliver startet forfra, men må forventes at deltage i debat-ten på baggrund af den korte opsummering, som gives skriftligt af facilitatoren på plancherne.

Det kan derfor i det hele ta-get være en god ide at danne samarbejde mellem fx grup-per og divisioner for at kunne dække så mange torveboder, som I finder passende.

Hvordan kommer Indfly-delsestorvet til at foregå?Indflydelsestorvet foregår hele lørdag eftermiddag i Multihuset. De fleste lov- og beslutningsforslag, samt be-retning og økonomi, vil kunne debatteres henover hele

eftermiddagen. Ved opstarten af debat-

terne vil der, ved hvert debat-emne, være en facilitator, som giver ordet til forslagsstiller og til dem, som evt. allerede har stillet ændringsforslag. Facilitatoren sikrer, at der bliver givet tilstrækkeligt med tid til, at de tilstedeværende ved debatten har forstået de store linjer i forslagene og deres baggrund, så de kan debatteres derefter.

Efterhånden som debatten skrider fremad, vil facilitatoren sørge for at opsummere de-batten mundtligt og skriftligt, således at deltagerne altid har mulighed for “dumpe ind” i en debat og hurtigt danne sig et overblik. Man skal som deltager dog være opmærk-som på, at debatten altid kan dreje i en anden retning, når man har forladt den.

Hvis der ud fra debatterne på Indflydelsestorvet kom-mer ideer til ændringer af de allerede fremsatte lov- og beslutningsforslag, opfordres I til at gå sammen med andre delegerede om at formulere disse. Ændringsforslag kan I få hjælp til at formulere i skrive-caféen.

Skrive-café: Ændring af lov- og beslutningsforslagHvis der skulle opstå motivation til at stille et æn-dringsforslag til et eller flere af de fremsatte lov- eller be-slutningsforslag, opfordrer vi i år til, at man besøger skrive-caféen lørdag eftermiddag.

I skrive-caféen vil der være kvalificerede personer fra blandt andet redaktionsud-

valget, som kan hjælpe med, hvordan ændringsforslaget kan formuleres, så det får den betydning, I ønsker. Facilitatorer, redaktionsud-valg og lovudvalg bistår altså efter behov med at behandle de indkomne forslag, så de sprogligt, teknisk og lovmæs-sigt er i orden.

Forslagsstillere opfordres til selv at tage initiativ til at danne samarbejde for opstar-ten af ændringsforslag, som kan viderearbejdes i samar-bejde med redaktionsudval-get i skrive-caféen. Fristen for at aflevere ændringsforslag til redaktionsudvalget er lørdag klokken 19.00.

Formålet med skrive-café-en er ikke at få produceret så mange ændringsforslag som muligt, men at vi sørger for, at de har den bedst mulige kvalitet, før vi sætter dem til endelig afstemning søndag.

pr o gr a m

72015

Korpsled

elsesva lg

Korpset består af alle vi over 28.000 spejdere, og tilsammen er vi én bevægelse. Korpsledelsens job er, som navnet antyder, at lede Det Danske Spejderkorps og består af 12 korpsledelsesmedlemmer,

herunder to spejderchefer.Sammen sætter de retning for korpset

og prioriterer, hvilket fokus udvalg i den fælles organisation skal have. Det kan fx være, om der skal bruges ekstra ressourcer og energi på uddannelse og kurser – eller om det er tid til at revidere spejderidéen og spejdermetoden, som vi alle sammen arbejder efter. Det giver selvfølgelig mange både spændende og intense diskussioner.

Arbejdet består altså i at skabe de overordnede rammer for det arbejde, der sker, og sætte nye initiativer i gang – initiativer, der kan være en hjælp til at udvikle spejderarbejdet i hver enkelt gruppe og for den enkelte spejder. Korp-sledelsen skal derfor også være synlig og kunne repræsentere en fælles retning og udvikling for spejderarbejdet.

I den sidste periode har korpsledelsen fx beskæftiget sig med en lang række områder, der strækker sig fra nyt med-lemssystem og opprioritering af event og oplevelser som metode til kompetence-udvikling til gruppeudviklingsindsatsen og KlubLiv Danmark.

Mød kandidaternePå korpsrådsmødet 2015 skal vi vælge en ny korpsledelse. Der skal vælges to spejderchefer samt ti øvrige medlemmer til korpsledelsen. På de følgende sider kan du se en præsentation af alle kandi-daterne.

Du kan også se meget mere til kandi-daterne og gå i dialog med dem på dds.dk og på facebook.com/spejder.

På korpsrådsmødet vil du kunne gå i

dialog med kandidaterne hele lørdagen før valget. De vil også kort præsentere sig før selve afstemningen om søndagen.

Valg af spejdercheferKorpsrådet skal vælge en mandlig og en kvindelig spejderchef. To kandidater stil-ler op til posterne.

Valget af spejderchefer sker skriftligt. Man kan afgive en stemme på hhv. den mandlige og kvindelige kandidat.

Korpsets regler for valg af spejderche-fer siger, at er der en enkelt kandidat til posten, skal man have mere end halvde-len af stemmerne fra mødets korpsråds-medlemmer for at blive valgt.

Valg af kandidater til korpsledelsenKorpsrådet vælger ti øvrige korpsle-delsesmedlemmer, hvoraf mindst to medlemmer er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet. Det ene køn kan højest være repræsenteret med 2/3 af den samlede korpsledelse inklusive spej-dercheferne. Hver stemmeseddel giver mulighed for at afgive indtil ti stemmer. Der kan for hver kandidat højst afgives én stemme. For at blive valgt skal en kan-didat til korpsledelsen opnå mindst 1/4 af de i mødet deltagende stemmeberettige-des stemme.

Er der efter første valgrunde ubesatte pladser, foretages en ny valgrunde mel-lem de ikke valgte kandidater. Ved fortsat ubesatte pladser foretages yderligere valg, hvor dirigenten kan lade kandidater udgå, der ikke har opnået stemmer fra mindst 1/10 af mødets korpsrådsmedlem-mer.

Der er først valg af spejderchefer og herefter valg af kandidater til korpsle-delsen. Valgene gælder for en 2-årig periode.

Godt valg!

I år skal vi vælge 12 engagerede spejdere til korpsledelsen. Medlemmerne vælges for de næste to år. Men hvad vil det egentlig sige at sidde i korpsledelsen?

8 2015

Korpsledelsesva lg

FOTOS: ERIK LUND

To vigtigste mærkesager

1. Styrke gruppernes fortsatte

udvikling

2. Styrke spejdernes brand i

Danmark

Hvilke styrker kan jeg bi-

drage med i korpsledelsen?

Jeg bidrager med energi,

godt humør og ansvarlighed

for at påtage to år mere

som spejderchef for Det

Danske Spejderkorps. Med

vores fælles udviklingsplan

i hånden vil jeg fortsat være

nysgerrig, dialogsøgende og

skabe rum for endnu mere

idéhøjde i hele korpset. Og

så skal vi i hus med mange af

de projekter, vi sammen har

sat i søen i forhold til gruppe-

udviklingsindsatsen, events

for spejdere og seniorer, ø,

forenkling af administrative

opgaver for frivillige, netværk

og kommunikation på tværs

af organisationen og meget

mere.

Hvorfor er det vigtigt, at jeg

bliver en del af ledelsen?

Det går rigtig godt i Det

Danske Spejderkorps. Vores

medlemstal vokser, og det

bugner med fantastiske løb,

centertilbud og lokale spej-

deraktiviteter, der får både

børn og voksne til at rykke

sig. Den udvikling skal vi fort-

sætte. Jeg er stærkt optaget

af at samle en ledelse, der

fortsat har modet til at træffe

beslutninger, når det gælder,

og tør teste de nye veje, som

en fortsat udvikling af korpset

kræver. Som alt sammen

også kun sker i tæt dialog

og samarbejde med og på

tværs af grupper, divisioner,

den fælles organisation og

korpskontoret.

Hvordan ser Det Danske

Spejderkorps ud I 2017,

hvis jeg bliver valgt:

I 2017 vil der til stadighed

være endnu flere attraktive

tilbud til alle medlemmer i Det

Danske Spejderkorps. Vores

kurser og events tilbyder alt

fra fokus på børns udvikling

og trivsel til den nyeste inspi-

ration og tips om friluftsliv,

refleksion og bevægelse. Her

bliver vi skarpe på, hvad det

betyder for vores lederrolle,

når børn og unge tager ansva-

ret og leder hinanden. Vi har

styrket kommunikationen

på tværs af organisationen,

deler nemt gode erfaringer

leder til leder og inspireres

til nyt gennem nye lokale

og nationale partnerskaber.

Organisatorisk løser vi udfor-

dringerne omkring ventelister

og tilbyder alle børn og unge,

der ønsker at være spejdere,

muligheden. Alle indsatser,

der også gør os i stand til at

være dagsordenssættende i

samfund, skole og forenings-

livet, så børn og unge tilbydes

de bedste vilkår for udvikling

til et stærkt liv.

Annesofie Bjerre, 31 år

Udviklingskonsulent

SPEJDER CV

2013-nu: Spejderchef

2011-12: Ansat på korpskontoret/

Spejdernes Lejr

2009-nu: Frivillig i WAGGGS

2007-09: Medlem af korpsledelsen

2006-08: Ledertræning og

organisationsudvikling i Østeuropa

2004-07: Frivillig på Kandersteg

International Scout Centre

Kandidat til

Spejderchef

92015

Korpsled

elsesva lg


1. Alle skal kende Spejdernes

mission:

Spejderbevægelsens formål,

værdier og metode er den

bedste måde at gøre børn og

unge beredt til livet. Langt

flere fortjener at opleve vores

fællesskab. Derfor er det nød-

vendigt, ingen er i tvivl om,

hvad det vil sige at være spej-

der. Vi skal være lige så kendt

for vores værdier som vores

fede aktiviteter. Og det skal

vi lykkes med sammen med

vores andre spejderkorps.

2. Spejder skal udvikle hver

gang:

Hvis vi vil gøre indtryk på

mange flere, skal hver eneste

spejderoplevelse skabe

personlig udvikling. Det gør

vi gennem spejdermetoden,

når spejderne får ansvar i fæl-

lesskab og bliver udfordret til

at udfolde deres skaberkraft

med friluftsliv som ramme. Det

sker, når gruppers ledelser

trives, udlever ambitiøse

udviklingsplaner og leverer

godt program.



Jeg brænder for at skabe

samarbejde og et trygt udvik-

lingsmiljø.

Fx en stærk korpsledel-

sespatrulje, der samarbejder,

sætter ambitiøse mål og gen-

nemfører strategiske indsat-

ser med værdi for grupperne.

Ligesom at få alle udvalg og

ansatte til at samarbejde godt

og have gode rammer.

Jeg også god til at skabe

relationer til nye samarbejds-

partnere, fx i andre spejder-

korps, fonde og organisationer.



Jeg har 10 års erfaring på natio-

nalt niveau. Her har jeg oplevet

den enormt positive udvikling

i Det Danske Spejderkorps

siden 2007, som bl.a. kan ses

på 14 % vækst, heriblandt i

tropsalderen.

Udviklingen er især

baseret på ledelsesudvikling

ved at skabe attraktive spej-

dergrupper gennem arbejdet

med udviklingsplaner og

ved at sætte fokus på vores

program og mere udviklende

spejderoplevelser.

Jeg vil være garant for

at fastholde det langsigtede

og helhedsorienterede ud-

viklingsfokus, formuleret i

Spejd2020. Ligesom jeg vil

fortsætte arbejdet med at øge

fagligheden og samarbejdet i

udvalg og hos vores ansatte.



hvis jeg bliver valgt

Så har Spejderne opbygget

en fælles brandingplatform

for bevægelsens værdier og

til samarbejde med partnere

om ambitiøse projekter.

Så oplever vi i Det Danske

Spejderkorps værdien af vo-

res programfornyelse, så det

bliver endnu nemmere for alle

ledere at skabe udviklende

spejderoplevelser.

Så har vi fået nye tiltag

for vores seniorspejdere, så

unge-leder-unge får endnu

mere momentum.

David Hansen, 30 år

Ph.d. i ledelse fra DTU, Seniorkonsulent

hos Resonans A/S

SPEJDER CV

2013-nu: Spejderchef

2014: Gilwell

2011-nu: Frivillig på verdensniveau,

bl.a. World Scout Jamboree 2011 & 21st

Century Leadership

2007-11: Korpsledelsen, bl.a. opstart af

REFLEKS og Adventurespejd Ligaen

2005-12: Leder i 1. Birkerød Gruppe

Kandidat til

Spejderchef


1. Fokus på operationel og

strategisk udvikling af hele


2. Synlighed i pressen (natio-

nale medier)



Kan siges kort og præcist:

Kommunikation, organisati-

onserfaring fra store politiske

organisationer, succesfulde

erfaringer fra nytænkning af

spejderarbejdet.



Der er vigtigt, at jeg bliver

en del af korpsledelsen,

fordi jeg kan bidrage med

at sikre meget større fokus

på gruppernes udvikling og

dagligdag.

Det er vigtigt, at jeg bliver

en del af korpsledelsen, fordi

jeg vil arbejde på at styrke

kommunikationen generelt i

Det Danske Spejderkorps.


Spejderkorps ud i 2017, hvis

jeg bliver valgt?

Jeg vil arbejde for, at vi i 2017

har udviklingen af, og støtten

til, arbejdet ude i grupperne

som det helt store fokusom-

råde. Der er i divisionerne

oprettet et korps af meget er-

farne personer inden for kom-

munikation, lederudvikling,

organisationsudvikling m.v.,

som aktivt hjælper grupperne

med deres udvikling.

Vi har sat målbare mål for

korpsets medlemsudvikling,

og målene er brudt ned til de

enkelte divisioner. Målene er

kvantitative (= antal medlem-

mer), men vi ved, at høj kva-

litet er vejen til at få flere med-

lemmer. Vi har derfor fokus

på kvalitet i alle led, fra det

ugentlige møde, over hyttens

udseende og divisionernes

arbejde, til korpsets mange

aktiviteter – for dermed at få

flere medlemmer.

Vi har en debatplatform,

hvor alle Det Danske Spej-

derkorps’ ledere har adgang,

og hvor både korpsledelsen,

udvalg og ikke mindst ledere

i grupper og divisioner er

aktive i udviklingen af Det

Danske Spejderkorps. Der er

debatter om lederudvikling,

kvalitet i de daglige aktiviteter

i grupperne, om brug af hjem-

meside og sociale medier,

om vores værdier og meget

andet. Det er ikke meningen,

at alle beslutninger skal

vedtages via den debat, men

vi har en debat, hvor vi kan

dele gode erfaringer med

hinanden på tværs af landet.

Christian Federspiel, 35 år

Salgschef, Nordeuropa

SPEJDER CV

Har været spejder i ca. 12 år som barn/

ung i Køge og omegn

Leder hos Køgespejderne i 1½ år

10 2015

Korpsledelsesva lg


1. I løbet af de seneste par

år har vi set en vidunder-

lig udvikling i den fælles

organisation. Vores udvalg

er begyndt at tænke mere på

tværs af deres ekspertise-

områder og drager nytte af

hinandens viden og kunnen.

Jeg vil holde fokus på denne

positive udvikling og sikre, at

den fortsætter, således at den

fælles organisation allerbedst

kan understøtte arbejdet ude

i grupperne.

2. En anden positiv tendens

er vores samarbejde med de

andre spejderkorps og andre

partnere. Det styrker os i

samfundet og giver os mulig-

heden for at stå stærkere. Jeg

vil derfor gerne bidrage til at

skabe flere af de samarbejder,

der viser, at det gør en forskel

at have spejdere i samfundet.



Selvom jeg har en analytisk

tilgang, så anvender jeg også

i høj grad min empati, når

jeg skal prøve at forstå en

problemstilling. Jeg oplever,

at disse evner er en stor hjælp

i korpsledelsens arbejde.

Jeg har meget fokus på, at vi

arbejder som en god patrulje,

da et godt samarbejde er

grundlæggende for at skabe

god ledelse.

Derudover oplever jeg, at ligesom spejder bidrager med praktisk erfaring til mit uddannelsesforløb, så er der megen viden fra min uddannelse, der hjælper mig i mit spejderarbejde.



Efter at have tænkt mig

grundigt om, må jeg erkende,

at jeg er vokset meget med

opgaven i løbet af de sidste to

år. Jeg forstår nu, at min evne

til alsidighed bidrager til at

skabe sammenhæng imellem

opgaverne i korpsledelsen.




Medlemsfremgangen stiger

fortsat, og vi får flere og flere

tilbud om spændende part-

nerskaber.

Der spildes mindre tid på

administration ude i grupper-

ne, og derfor er der mere tid

til at dykke ned i god ledelse

og samfundsrelevant spejd.

Det er blevet meget nem-

mere for den enkelte spejder

at finde de spændende og

udviklende projekter rundt

omkring i korpset.

Kristine M. Clemmensen-Rotne, 27 år

Kandidatstuderende på retningen

Planlægning, Innovation og Ledelse på

Danmarks Tekniske Universitet

SPEJDER CV

2014-nu: Vejleder på Ledelseskurserne,

2013-nu: Korpsledelsen

2012-14: SPARK Snedig SPARK 1

2011: Ansvarlig for Spring Café på

Verdensspejderjamboreen

2010-11: Tropsleder hos Havmændene

2009-11: Guide på Nathejk, hjælper

på Apokalypseløbet og postansvarlig

på Zaxsez

2007-09: DaSen i Svend Gønge

Divisionsledelse

2004-nu: Egemosecenteret

1994-2010: Spejder i Præstø Gruppe


1. Spejd er personligt udvik-

lende – for alle:

Seniorer er stadig spejdere,

og lige så meget som vi skal

have lov til at tage et valg om

at blive leder, aktiv centralt el-

ler noget helt andet, skal der

også være plads til at være

spejder.

Muligheden for kommuni-

kation med, deltagelse i og

udvikling gennem det cen-

trale arbejde skal være åben,

så ingen får en oplevelse af at

banke panden og al sin frivil-

lige energi mod en mur.

Alle spejdere skal prøve

at lede nogen på deres egen

alder.

Vi skal alle møde friluftsli-

vet både lokalt og nationalt,

og dermed se nye sider af

naturen.

2. Korpsledelsen koordinerer:

Korpsledelsen skal være

som en god patrulje. Korp-

sledelsen skal inddrage og

bidrage til hovedudvalgene

og divisionerne.

Korpsledelsen skal udvikle

og fremme vores korps ved at

turde tage beslutninger.



Jeg kan bidrage med ungt

gåpåmod blandet med spej-

dererfaring fra mange steder

i korpset.


bliver en del af ledelsen? Jeg har lysten og interessen

til at være en del af vores fæl-

les udvikling af Det Danske

Spejderkorps. Gennem min

erfaring i korpset både med

små og store grupper, centralt

arbejde og team-arbejde kan

jeg relatere de beslutninger,

vi tager i korpsledelsen, til

en bred del af korpset og

dermed være med til at skabe

den mangfoldighed i korp-

sledelsen, som jeg tror på,

er utrolig vigtig, både hvad

angår køn, geografi, alder,

erfaring og personlighed.




I 2017 er der flere, der bruger

spejdermetoden bevidst i

deres arbejde med børn og

unge: Lederudvikling til både

nye og erfarne ledere – Mere

interesse for at deltage i cen-

tralt arbejde – Nyt program-

materiale.

Vi er blevet flere: Det

Danske Spejderkorps er et

attraktivt og stærkt brand

– Spejd skaber mandag

morgen-historier, og mandag

morgen-historier skaber

interesse for spejd – Det giver

mening at være spejder.

Vi er deltagere på en fan-

tastisk Spejdernes lejr: Vi har

udviklet og øget samarbejdet

med de andre korps – Vi foku-

serer på vores fælles værdier

og bygger bro omkring dem

– Spejdere får internationale

oplevelser.

Elise Mølleskov, 22 år

Medicinstuderende på

Københavns Universitet

SPEJDER CV

2015-nu: Juniorleder – Orion Gruppe,

Absalon Division

2014-15: Hovedudvalget Vilkår under

DDS Relationer

2011-nu: Medlem af Solaris-teamet,

postansvarlig 2012-14

2010-12: Medlem af Brejning

Efterskoles elevforenings bestyrelse

2000-12: Spejder og til slut tropsleder i

Oksbøl Gruppe, Horns Rev Division

Opstillet som ung under

24 år

112015

Korpsled

elsesva lg


1. Give vores engagerede

ledere de bedste mulighe-

der for at kunne lave godt

spejderarbejde i grupper, di-

visioner, spejdercentre, større

arrangementer og spejderløb

2. Et nyt fokus på større

udnyttelse af gruppebestyrel-

sens ressourcer og netværk



Med spejdererfaring og

stort netværk fra det lokale

og nationale spejderarbejde,

vil jeg med et åbent sind

altid være klar på at tage den

gode dialog på alle niveauer

og enheder i Det Danske

Spejderkorps.

Fortsat sikre et stærkt og

positivt mod- og medspil til

stærke og fagligt dygtige

korpsledelsesmedlemmer,

således at Det Danske Spej-

derkorps i fremtiden træffer

kvalificerede beslutninger.

Med min erhvervserfaring

og kompetencer inden for

kommunikation og organi-

sationsudvikling vil jeg kon-

struktivt udfordre udviklingen

af Det Danske Spejderkorps’

stærke brand og fremtidige

udvikling.



I korpsledelsen vil jeg bidrage

med kontinuitet, erfaringer og

resultater, som jeg har været

med til at skabe i den nuvæ-

rende korpsledelse. Foruden

mit nære kendskab til det

lokale gruppeliv, division og

den fælles organisation, kom-

mer jeg også med et mod til at

tænke strategisk og visionært

om korpset fremtid.

Det er vigtigt for Det Dan-

ske Spejderkorps, at jeg bliver

en del af den kommende

korpsledelse, da jeg med en

solid jysk vedholdenhed, om-

tanke og begge ben placeret

helt nede på jorden, fortsat vil

være i stand til at turde sige

min mening højt, prioritere,

træffe afgørende beslutninger

og sætte handling bag ord, så

korpsledelsen er den kataly-

sator, som skaber fremdrift i

Det Danske Spejderkorps.





vækster fortsat og får fortsat

flere attraktive spejdergrup-

per. Bl.a. fordi vi har turdet

investere i massiv grup-

peudvikling og et attraktiv

spejderprogram, som rammer

den enkelte spejder, og som

er med til at fastholde og

tiltrække flere ledere.


har startet en spejderhøj-

skole, hvor spejdermetoden,

værdier og patruljesystemet

bliver udlevet gennem kurser

og ophold for en masse nys-

gerrige unge – både spejdere

og (endnu) ikke-spejdere.

Med det tværkorpslige

samarbejde “Spejderne”, har


fået skabt en endnu stærkere

fælles fortælling om spejder-

arbejdet i Danmark.


1. Udviklingen af bedre

leveringskanaler fra den

fælles organisation til grup-

perne. Dette for i højere grad

at kunne støtte op om det

centrale spejderarbejde – dét,

der foregår i grupperne.

2. Skabe et klarere fokus på,

hvordan der bedrives ledelse

i Det Danske Spejderkorps,

samt hvorledes dette støttes

og udvikles på bedst mulig vis.



En åben tilgang til dialog og

demokratiske samtaler.

Udvikling af organisationer

gennem fokus på involvering

og at skabe mere energi.

Økonomiske og strategi-

ske perspektiver på større

beslutninger.



Som medlem af korpsledelsen

vil jeg bidrage med værdi-

fulde meninger og holdninger

om, hvordan jeg mener, ledel-

se på bedste vis bedrives i en

frivillig organisation som Det

Danske Spejderkorps. Jeg

mener, at ledelser i Det Dan-

ske Spejderkorps skal bero

på vores Spejderidé, både i

gruppe- og divisionsledelser

samt i korpsledelsen. Effekten

heraf bør være en tilgængelig

og åben ledelse, der evner

at sætte retning såvel som at

handle med rettidig omhu.

Vi skal være skarpere på

måden, hvorpå vi bedriver

ledelse. I særdeleshed skal vi

blive endnu skarpere på, hvor-

dan vi involverer nye voksne

frivillige i spejderarbejdet i

hele landet. Vores fællesor-

ganisation skal være med til

at byde ind herpå og hjælpe

med nye initiativer, der kan

hjælpe grupperne, der hvor

de er – fx gennem nye måder

at involvere forældre på.




På korpsrådsmødet i 2017 er

der fremlagt nogle stærke

linjer for fremtidens program

i Det Danske Spejderkorps.

Linjer, der begynder at

afspejle sig i grupperne, vores

kommunikation og politik. Vi

er kommet tættere på en ny,

langsigtet økonomisk strategi,

der skaber grundlaget for

spejderarbejdet i mange år

fremover.

Mai Choe Thode, 28 år

Kommunikationsuddannet fra Aalborg

Universitet. Arbejder som

ungekonsulent i Scleroseforeningen

SPEJDER CV

2013-nu: Medlem af korpsledelsen

2010-nu: Leder hos Valbypark-

spejderne, Absalon Division

2010-13: Teammedlem, Plan Holmen

2010-12: Medlem af DDS Uddannelse

2001-07: Medlem af DDS Medier

1994-2008: Spejder i Waingunga-

Stammen, Steen Blicher Division

Marcus Thusgaard Andersen, 24 år

Studerende, Cand.Merc.(Psyk.)

SPEJDER CV

2013-nu: Medlem af

korpsledelsen

2012-nu: Instruktør og kursusleder på

Ledelseskursus 1 & 2

2012-nu: Teammedlem, PLan Platypus

12 2015

Korpsledelsesva lg


1. De resultater som program-

fornyelsen i de kommende år

medfører, har vi i korpsledel-

sen også et ansvar for at få

ud til grupperne. Det er her,

det kan være med til at løfte

spejderarbejdet.

2. Efter debatten på korps-

rådsmødet skal divisionsle-

delserne have fornyet fokus

på de opgaver, der gør en

forskel for grupperne. Det

skal vi i korpsledelsen støtte

dem i.



Det er vigtigt, at korpsledel-

sen består af kompetencer,

der supplerer hinanden.

Generelt er jeg god til at be-

vare overblikket og arbejder

systematisk med de opgaver,

jeg har. Derudover kan jeg

bidrage ved at have fokus på

menneskene i korpset – både

i forhold til at vægte involve-

ring og i forhold til at overveje

beslutningers konsekvenser.




Min vision for spejderarbejdet

over de næste fem år er, at

gruppernes gode spejderar-

bejde støttes mere fra flere

sider: Divisionsledelserne

understøtter med kurser

og arrangementer tæt på

gruppen, hvilket begejstrer

lederne og viser spejderne,

at de er en del af et større

fællesskab. Materialer fra

programfornyelsen hjælper

til en klar, rød tråd gennem

spejderarbejdet og letter

planlægningen af spejderåret.

Endelig er det tydeligt, at den

fælles organisation er fælles,

så vi som korps står samlet og

kan gøre en forskel i børn og

unges liv.


1. En af de vigtigste opgaver

for mig i korpsledelsen vil

være at skabe en korpsle-

delse, der kan tage vare på

vores fælles korps gennem

fælles udvikling og langsigtet

strategi.

2. Vi skal være den ledelses-

patrulje, der tør tage beslut-

ninger og udføre dem midt i

et hav af tusinde meninger,

men også en korpsledelse,

som ikke er bange for at give

beslutningstagningen videre

til dem, der ved mest om em-

net, og som skal arbejde

videre med resultatet af disse

beslutninger.

Desuden er det vigtigt

for mig, at korpset er synligt

for de lokale grupper og

omvendt, således at de be-

slutninger, vi som korps tager,

er de bedste for grupperne.



I korpsledelsen vil jeg kunne

bidrage med den viden og

erfaring, som jeg har i min

mentale rygsæk. Det rækker

lige fra det lokale spejder-

arbejde som gruppeleder

med indblik i det nære og

daglige spejderarbejde i de

forskellige grene, gruppen

og bestyrelsen, til arbejdet i

centrale udvalg i vores fælles

organisation.



Som medlem af korpsledel-

sen vil jeg arbejde for, at

korpsledelsen bliver en sam-

mentømret ledelsespatrulje,

som kan sikre den fælles

udvikling i samarbejde med

de forskellige hovedudvalg,

eksterne partnere og de

andre spejderkorps til glæde

for vores fælles korps.




I 2017 er vi et korps, der har

fastholdt vores gode ledelses-

kurser for både ledere og børn.

Vi er et korps, som er en

aktiv samfundsspiller, der er

kendt for vores “børn leder

børn”-vision og -metoder, og

som er et korps, der bruger

naturen og friluftslivet som en

naturlig del af vores arbejde.

Vi er et korps, der er endnu

tættere på at realisere vores

Spejd 2020-vision, og som

derigennem har skabt en

endnu bedre branding af det

af være spejder.

Marie Glent-Madsen, 25 år

Specialestuderende i Folkesundheds-

videnskab ved Aarhus Universitet

SPEJDER CV

De sidste 15 år har jeg været heldig at få

erfaringer fra både grupper, store projek-

ter og den fælles organisation. Min første

spejder- og ledertid var i 1. Strib gruppe.

Fra 2013 har jeg været med i Vibyspej-

derne som mikro/minileder og med i klan

Tæskeholdet. De sidste to år har jeg været

medlem af korpsledelsen samt vejleder og

underviser på Ledelseskursus 1. Før det fik

jeg erfaring med at stå i spidsen for store

projekter som bl.a. løbsleder i 2½ år for

spejderløbet CCMR. Sideløbende indgik

jeg i den fælles organisation i form af

Adventurespejd-arbejdsgruppen.

Mark Warren,25 år

Frivillig køkkenassistent på Kandersteg

International Scout Centre. Fra januar

2016 bosiddende i Aarhus, og elev på

gastronom grundforløb på Aarhus TECH

SPEJDER CV

2014 -nu: Volontør på verdens-spejder-

centret i Kandersteg, Schweiz

2012-13: Sammen med DDS Relationer

deltager på Folkemødet 2012 og 2013,

samt Dansk Ungdom Fællesråd

Delegeretmøde 2012

2011-2013: Medlem, og senere formand

for, Børne- og Ungdomsredaktionen

under hovedudvalget DDS

Kommunikation & Medier

2012-2013: Gruppeleder i

Rethingh-Gruppen, Midtfyn

132015

Korpsled

elsesva lg


1. Det er vigtigt for mig, at

vi fortsat får styrket grup-

perne. Det kan vi gøre ved

at engagere de frivillige

bestyrelser. Her er forældre

som med faglighed, netværk

eller personligt engagement

kan hjælpe og styrke vores

lokale arbejde. Vi kan få dem

med på uddannelser eller be-

gejstringsevents og bygge et

stærkt netværk af mere end

3.000 spejderambassadører.

2. En god gruppe har en aktiv

og støttende bestyrelse – Det

Danske Spejderkorps har en

vigtig rolle i fortsat at støtte

og udvikle arbejdet i grup-

pernes bestyrelser.



Jeg er ikke nogen haj til

adventurespejd, agerer helst

hjælpevogn på Alligatorløbet,

og det tætteste, jeg har været

på Sølvøksen, var, da den

hang på korpskontoret.

Til gengæld er der tjek på

strategi, økonomi og eksterne

samarbejder. Det er de tre

områder, jeg vil arbejde inden

for, og det er igennem dem,

at jeg vil bidrage til korpsle-

delsen.



Det Danske Spejderkorps er

den største børne- og ung-

domsorganisation i Danmark.

Vi er en af de bevægelser,

der har gjort allermest for

danske børn og unge, siden

vi blev stiftet i 1909. Jeg stiller

op til korpsledelsen på op-

fordring fra de spejdere, der

har inspireret og motiveret

mig via vores samarbejde

igennem de sidste 10 år. Jeg

har en stor respekt for alle

de frivillige kræfter i vores

korps, lokalt, på centre og i

udvalgene. Når jeg kender

lidt til alt det arbejde og alle

de ildsjæle, der udgør Det

Danske Spejderkorps, så er

det slet ikke svært at være

stolt over at være spejder.

Jeg har været spejder,

siden jeg var 6-7 år, og det

har formet mig meget positivt.

Derfor var det helt naturligt

for mig at være frivillig i korp-

set og være med til at give

mange andre børn mulighed

for at få lige så fantastiske op-

levelser. Jeg har i 10 år arbej-

det med at repræsentere Det

Danske Spejderkorps: over

for andre korps, ungdomsor-

ganisationer og samfundet.

Det er en fantastisk opgave

at være med til at udbrede

kendskabet og forståelsen

for, hvad vi gør, og sikre, at

rammerne for spejderarbejdet

er i orden.


Divisionsledelsernes opgave

var en af mine mærkesager

for to år siden og er det sta-

dig. Vi har 35 divisioner, der

bedst muligt skal guides til at

understøtte grupperne. Det er

i grupperne, spejderarbejdet

er, det er her, kerneopgaven

løses. Alle vi andre leverer

kerneydelser til grupperne, og

arbejdet med divisionsledel-

serne er ikke en undtagelse.

Det er et spændende arbejde,

og der er behov for, at både

grupper, divisionsledelser og

den fælles organisation er

skarpe på, hvordan arbejdet

bedst struktureres. Vi er

kun lige begyndt, og det er

supervigtigt, at vi har fokus på

at finde den rigtige form og få

levet efter det.

Den fælles organisa-

tion er alle vores udvalg og

korpskontor, der arbejder for

at støtte op om vores formål

og understøtte grupper og

divisioner. Vi har tegnet den

fælles organisation på ny med

fokus på målgrupper, leve-

rancer og arbejdsopgaver, så

den bedst gavner spejderne.

Korpsledelsen skal være tæt

på sine formænd, og her vil

jeg gerne fortsætte arbejdet,

så vi kan få den sundeste og

mest attraktive fælles orga-

nisation til gavn for dem, det

hele handler om: spejderne.

Spejdernes Lejr er et

kæmpe projekt med masser

af koordination og mange

forskellige traditioner, der

skal blive en fælles god ople-

velse. Vi har heldigvis rigtig

mange ligheder og alle de

bedste intentioner, men det

kræver stadigvæk skarphed,

opmærksomhed og vilje til at

skabe et så stort projekt sam-

men.



Jeg er kreativt anlagt og

skarp på at få nye ideer og

har evnen til at føre dem

ud i livet. Jeg bidrager med

humor, åbent sind og viljen til

at skabe en god relation og

stemning internt og eksternt.



For to år siden valgte jeg at

stille op til korpsledelsen

med en masse ideer og stort

gå-på-mod. Jeg havde været

rundt i korpset og været i

både gruppe, division og

udvalg. Jeg havde mange

gode oplevelser, mødt enga-

gerede spejdere og ledere

i alle dele af korpset, og jeg

var af den opfattelse, at jeg

kunne bidrage med et bredt

perspektiv og nye vinkler.

De to år er gået stærkt, og

jeg føler ikke, jeg er færdig

med at bidrage. Jeg synes

stadig, jeg kan se hele vejen

rundt, og har nu fået tilført

flere perspektiver. Jo dybere,

jeg engagerer mig, jo mere

nysgerrig er jeg på problem-

stillinger, organisering og

udvikling.

Mathias Faaborg, 31 år

Afdelingschef i TDC Koncernstrategi

SPEJDER CV

2012-nu: Formand for DDS Relationer

2005-12: DDS International og

Nationalt udvalg

Presseansvarlig på SL2012

Bestyrelsesrepræsentant i DUF

Medlem af bl.a. Fællesrådet for

Danmarks Drengespejdere samt

arbejds-grupperne for Spejd 2020

og DDS Frivilligpolitik

AKTIV I GRUPPER

Tidl. tropsassistent i Birkegruppen

samt juniorleder i 1. Risskov Drenge

Spejder siden 1991 i 1. Risskov Drenge

Rasmus DamkjÆr-Ohlsen, 30 år

Afdelingsleder, Holbæk Kommune

Læser diplom i ledelse

SPEJDER CV

2014-nu: Bestyrelsen, Spejdernes Lejr

2013-nu: Korpsledelsen

2012-2013: Formand MOVE

2012-2014: Juniorleder, 1. Kokkedal

2007-2013: Gruppeleder, 1. Kokkedal

2012: Teammedlem i Gruppegejst

2010-2013: Formand U10-16

2006-2009: Sekretær i Østbyen,

Blå Sommer 2009

2006-2010: Divisionsledelsesmedlem,

Øresund Division

2002-2004: Divisionsledelsesmedlem,

Øresund Division

14 201514

Korpsledelsesva lg


1. At give de aktive ledere de

bedste muligheder for at lave

godt spejderarbejde i grupper

og divisioner.

2. At Det Danske Spejder-

korps markerer sig i sam-

fundslivet som en aktør, der

udvikler de unge til aktive

demokratiske borgere.



I korpsledelsen kan jeg

bidrage med kontinuitet og

erfaringer fra de forløbne

valgperioder. Mine styrker er

mine evner til at tænke stra-

tegisk og arbejde for gode

resultater.



Jeg vil gerne bidrage med

min professionelle erfaring

for forhandling og strategisk

udvikling i interessebase-

rede organisationer. Min

husstand tæller ud over mig

en gruppeleder, en tropsleder

og en juniorleder, så jeg

har førstehåndsindtryk af,

hvilke udfordringer lederne

i grupperne har i forhold til

det daglige spejderarbejde.

Det, mener jeg, er en styrke,

jeg kan bringe med ind i

korpsledelsen. Som opvokset

i Nordsjælland, og nu bosat

i Nordjylland, har jeg en klar

fornemmelse for, hvor forskel-

lige vilkår og udfordringer der

er for grupperne i forskellige

egne af landet. Den forstå-

else, mener jeg, er vigtig at

have med i korpsledelsens

arbejde.




I 2011 var min vision med at

gå ind i korpsledelsen, at Det

Danske Spejderkorps skulle

stå tydeligere som en vigtig

aktør, der ikke kun giver

masser af børn og unge en

meningsfuld fritidsbeskæf-

tigelse, men også gør en

forskel i samfundet, både i

Danmark og internationalt.

Jeg synes, Det Danske Spej-

derkorps er på rette kurs mod

dette mål, men det er fortsat

et vigtigt mål.

Min vision for den kom-

mende periode er at sætte fo-

kus på at styrke divisionernes

kompetencer, sådan at de kan

blive omdrejningspunkt for

gruppernes udvikling. Jeg ser

gerne, at divisionsledelserne

fungerer som lokalt forank-

rede udviklingsagenter, som

kan bistå grupperne i deres

fortsatte udviklingsarbejde.

Det, at kunne og ville på-

tage sig et ansvar, er et vigtigt

produkt af spejdernes udvik-

ling, og det er inspirerende at

se de unge påtage sig ansvar

i korpsets mange forskellige

aktiviteter. Korpsledelsen er

det sted i korpset, hvor jeg på

nuværende tidspunkt helst vil

påtage mig et ansvar.


1. En mere aktiv seniorgren:

Seniorarbejdet i korpset

skal styrkes, så endnu flere

seniorer får mulighed for at

udleve og opleve projekter,

der giver energi og motiverer

til at udforske mulighederne

i grupperne såvel som i korp-

set. Korpsets seniorer skal

opleve, at det fortsat er rele-

vant og positivt udfordrende

at være senior, og at de har

mulighed for at tage del i en

bred vifte af forskellige typer

seniorarbejde.

2. At synliggøre spejder-

bevægelsen anno 2015: I

spejderkorpsene er vi utroligt

gode til at udvikle børn og

unge gennem positive udfor-

dringer og friluftsliv. Med rod

i kammeratskab og gensidig

respekt og ansvar lærer

vi unge værdien af at tage

ansvar og giver dem lyst til

at bidrage – til spejder såvel

som i samfundet. Den indfly-

delse skal vi være bedre til

at synliggøre over for verden

omkring os.



Jeg arbejder pragmatisk med

stort gåpåmod og med fokus

på at inddrage interessenter

på vejen mod et fælles mål.

Jeg følger ting til dørs og

arbejder hårdt for at levere et

gennemtænkt resultat.



Som ung i korpsledelsen vil

jeg arbejde for, at seniorer

såvel som korpsets øvrige

aktive medlemmer oplever

et gennemskueligt korps, der

indbyder til kommunika-

tion og engagement. Jeg vil

kunne bringe en praksisnær

og direkte arbejdstilgang

ind i korpsledelsen, som skal

være med til at sikre fokus og

progression i arbejdet.




Om to år vil korpset have en

langt større gruppe aktive

seniorer, der oplever gode

muligheder for fortsat at blive

udfordret og motiveret gen-

nem godt og meningsfyldt

seniorarbejde. Korpset har

større fokus på at inddrage og

søge inputs fra de spejdere,

organisationen eksisterer

for, gennem bedre føling og

kontakt med grupperne.

Søren Eriksen,52 år

Kredsformand i Himmerlands

Lærerkreds

SPEJDER CV

2011-nu: Medlem af korpsledelsen

2010-2011: Medlem af DDS Samfund

2010-2012: Medlem af arbejdsgruppen

for proviant og forplejning på

Spejdernes Lejr 2012

1992: Flyttede til Nordjylland (Jens

Bang division), har været aktiv leder i

Klarup gruppe og nu i Valdemar

Atterdag gruppe

1972: Blev medlem i Fortunen gruppe

(Mølleå Division), og har siden været

TL, Dasen, Disen, har taget aktivt del

i gennemførelsen af alle korpslejre

siden 1980

Troels Lund, 22 år

Læser til civilingeniør i Produktudvikling

og Innovation på Syddansk Universitet

SPEJDER CV

2015-nu: Initiativtager til et nyt korpsligt

seniorarrangement

2015-nu: Instruktør på Ledelseskursus 1

2014-nu: Projektarbejde med det tvær-

korpslige Messengers of Peace initiativ

2014-2015: Postkoordinator på

Solaris-løbet

2013-2014: Medlem af Adventurespejd

Arbejdsgruppen, DDS Program

2012-nu: Instruktør på PLan T

2011-2014: Medlem af B&U-redaktionen

2011-2014: Tropsleder i Frie Fugle

2008-2011: Centermedarbejder på

Thurøbund Spejdercenter

Opstillet som ung under

24 år

152015

“I HVER GRUPPE, HVER GREN OG HVER PATRULJE SKAL SPEJDER GØRE INDTRYK OG SÆTTE AFTRYK HOS ANDREA OG BENJAMIN OG DE TUSINDVIS AF BØRN OG UNGE, SOM HVER UGE MØDER OP HOS OS MED TØRKLÆDE OG STORE SMIL.”


Spejder skal gøre indtryk.Sådan lyder overskriften for den udviklingsplan, vi vedtog sidste år. Hver måned, hver uge og hvert møde skal spejder gøre indtryk. I hver gruppe, hver gren og hver patrulje skal spejder gøre indtryk og sætte aftryk hos Andrea og Benjamin og de tusindvis af børn og unge, som hver uge møder op hos os med tørklæde og store smil. Fra Lars Kruse Gruppe i Skagen til Aztekerne på Lolland. Spejder skal gøre indtryk – hver gang. For det er det, der udvikler. Og meget

tyder på, at vi har gang i det rigtige.

For Det Danske Spejder-korps har 2015 været et år fuld af gode indtryk. Stadig flere ønsker at blive del af vores store fællesskab. Fremgangen fortsætter, og flere og flere grupper melder om medlemsvækst. I sommer viste et spørgeskema, at mindst 40 grupper har børn og unge på venteliste. I 1. Søborg venter hele 150 børn og unge på at kunne blive spejdere. Og hos enkelte grupper oplever man endda, at børn skrives på venteliste, mange år inden de kan blive spejdere.

Gruppeudvikling i fokusDet er vores mål, at alle, der vil være spejdere, kan blive spejdere. Ventelister betyder, at nogle børn og unge må vente på at få del i spejderli-vet. For de grupper, der har

ventelister, gælder det der-for om at finde løsninger,

så flest muligt børn og unge kan blive del af vores fællesskab. Der-for blev der i år også oprettet et netværk for indtil videre 13 af de store grupper i Det Danske Spejderkorps. Idéen med netværket er, at de store grupper kan inspirere hinan-den, og at deres unikke erfaringer på sigt kan

blive andre grupper til del. Og én af de ting, som de store grupper vil kigge på, er, hvordan man

“ FLERE HAR LYST TIL AT VÆRE MED, OG DET ER MED TIL A

bedst sikrer sig, at alle med ønske om at blive spejdere, også kan blive det.

Som tendens siger ven-telisterne dog også noget om den vilde udvikling, som mange grupper er i. Store som små. Grupper, der for første gang i mange år igen kan starte en trop. Eller grup-per som Gesten gruppe, der gennem en dedikeret indsats har vendt en lukningstruet gruppe til en stabil gruppe i fremgang med hele 81 med-lemmer.

Grupper i udvikling er et korps i udvikling. Det er i grupperne, at udviklingen i Det Danske Spejderkorps drives frem og bliver til virkelighed. Det er her, vores formål får liv, og seje børn og unge får indtryk for livet.

Derfor har gruppeudvikling også været et særligt fokus-område i 2015. I november får alle grupper tilsendt bogen ‘Den gode gruppe’. Bogen samler en masse af de værdi-fulde erfaringer, tips og idéer, som vores grupper er fulde af, og som kan komme andre grupper til gavn. Med bogen kan Peder Bodil Spejderne fx

“ FREMGANGEN FORTSÆTTER, OG FLERE OG FLERE GRUPPER MELDER OM MEDLEMSVÆKST.”

Beretn i n

g 2 01 5

18 2015

Ber e tn i n g 2 0 1 5

FOTO: FREDRIK CLEMENT

Ber etn i n

g 2 01 5

lade sig inspirere af, hvordan Polarstjernen arbejder med patruljeliv, og Birkegruppen kan læse om, hvordan Møn Gruppe holder ledelsesmø-der. ‘Den gode gruppe’ er på én gang inspirationshåndbog og et udviklingsværktøj. Og idéen er, at gruppens ledere med den i hånden får mod på at sætte endnu mere skub i udviklingen af gruppen.

LedelsesudviklingKorpsets udvikling skabes i grupperne, men gruppernes udvikling skabes af lederne. Lederne er krumtappen i gruppens udvikling. Det er lederne, der sætter mål og visioner for, hvor gruppen skal hen. Og det er lederne, der uge efter uge skaber ram-merne for det gode spejderar-

bejde, som får minierne til at tage deres skolekammerater med til næste møde.

Et af fokusområderne i vores fælles udviklingsplan er derfor ledelsesudvikling. Un-dersøgelser og erfaringer vi-ser gang på gang, at de grup-per, der fokuserer på at skabe attraktive ledelser, også er attraktive grupper. Klitmøller Spejderne er et eksempel på en af de mange grupper, der arbejder målrettet med ledelsesudvikling. Man holder årlige ledelses- og teamsam-taler, og alle ledere opfordres til at tage til divisionens leder-møder, ligesom de opfordres til at tage på korpsets kurser. Ledergruppen er desuden blevet enige om, at grup-pens årlige lederdøgn er så vigtigt, at lederne opfordres til at prioritere det før andre spejderaktiviteter. Ledelses-udvikling handler nemlig også om at turde prioritere lederne

og deres udvikling, fordi man ved, det vil føre til mere vel-fungerende grupper og bedre spejderarbejde.

Igen i år ser vi også, at rigtig mange spejderledere prioriterer at tage på kursus. Ikke mindst ledelseskurserne har der været rift om i år. Lederne tager ud med mod på at udfordre sig selv og sine vaner og vender tilbage til gruppen eller divisionen med ny inspiration, nye idéer og ny energi. Og ikke mindst tager de hjem med et udbygget

ledernetværk og viden om, hvordan andre ledere gør i deres grupper.

Børn leder børn – unge leder ungeBørn leder børn – unge leder unge er en grundsten i spejderarbejdet og noget af det, der virkelig gør os unikke. Det er en anden måde at lære på. En anden måde at være sammen på. En anden måde at udvikle sig på. De evigt populære PLan-kurser viste igen i år, hvordan dette

“UNDERSØGELSER OG ERFARINGER VISER GANG PÅ GANG, AT DE GRUPPER,

DER FOKUSERER PÅ AT SKABE ATTRAKTIVE LEDELSER, OGSÅ ER

ATTRAKTIVE GRUPPER.”

20 2015


vigtige princip gør indtryk og sætter aftryk på de over tusind spejdere, der tager af sted i efterårsferien. Samtidig har de PUF-kurser, der bliver flere og flere af, også vist, at potentialet for at arbejde in-tensivt med patruljesystemet også er stort i juniorgrenen.

Vi kan også se, at mange grupper undersøger, hvordan de kan give de grundlæg-gende idéer i patruljearbejdet liv på tværs af alle grene. Hos Trelleborg Spejderne arbejder man fx med at udvikle patruljesystemet i alle afdelinger, også mikroerne, med respekt for spejdernes alder og kunnen.

Børn leder børn – unge leder unge er et af fokus-områderne i vores fælles udviklingsplan. Og princippet er ikke kun begrænset til vores kernemedlemmer, børn og unge. Princippet

har mindst lige så stor værdi for gruppens ledere, ligeså vel som for hovedudvalg, divisioner og korpsledelse. Godt patruljeliv giver godt spejderarbejde, uanset alder. Godt patruljeliv minder os om, hvordan forskelligheder bliver en styrke, og hvordan vi kan løfte kæmpe opgaver i fælles-skab – uanset alder.

FriluftslivFlere grupper er i stigende grad optaget af friluftsliv som bærende element i spejderarbejdet. Møderne foregår udenfor, nærmest uanset vejr og årstid, og der er fokus på at udfordre og udvikle spejderne gennem de særlige friluftsoplevelser, som man ikke kan få andre steder. Med udviklingsplanen frem imod 2020 har vi understreget vigtigheden af friluftsliv som ramme for spejderlivet. Ved årsskiftet fik vi bevilget midler fra Friluftsrådet til ansættelse af en outdoor-inspirator, der, ud over at hjælpe grupperne med at indgå samarbejde med skolerne, også har fokus på friluftslivet i ren spejderregi.

Gruppernes fokus på

FOTO: NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

FOTO: THOMAS BANG

212015

friluftsliv gør også indtryk på omverdenen. I foråret var TV Avisen fx forbi Stjernegrup-pen i Odense for at lave en reportage om, hvorfor Det Danske Spejderkorps er i vækst. Her interviewede de bl.a. den unge spejder Emma. Emma var ved at klatre op i et træ i regnvejr. Og med klatreselen om livet og sikker-hedsknuder på rebet fortalte hun, hvorfor hun var spejder: “Fordi man får en masse fede oplevelser”.

For at kunne lave fede fri-luftsaktiviteter, skal man også have styr på de færdigheder, der hører med. Kompeten-cerne inden for friluftsliv er i høj kurs i grupperne, og i år var der således en stor stig-ning i antallet af deltagere på årets fjeldkurser. Derfor har vi også indledt et samarbejde med Jens Bursell om bogen “Friluftsliv – fra drøm til virkelighed”, som i november sendes ud til alle grupper i en særlig spejderudgave. Bogen bidrager med viden, tips og tricks om planlægning og gennemførelse af oplevelser i naturen, lejrliv og nyttige red-skaber, der kan gøre glæden endnu større for eventyr i alle aldre. Vi håber, bogen kan inspirere endnu flere grupper til at tage endnu mere ud i det fri og hente nogle af de helt unikke oplevelser med hjem, som kun fås i naturen.

Samarbejde giver nye friluftsfaciliteterGodt spejderarbejde i det fri kræver færdigheder, men også at de fysiske rammer er til stede. Et godt bål kræver et godt bålsted, og en nat i det fri kræver en god teltplads eller et shelter. Friluftsfacilite-ter, hvor vi er tæt på naturen, hvor vi får en fornemmelse af at være ude indenfor, eller

22 2015


“ 2015 BLEV ÅRET, HVOR SPEJDERNE FIK EN Ø OG SAMMEN BESLUTTEDE, AT ØEN SKULLE VÆRE FOR ALLE UNGE.”

hvor vi kan søge ly for natten, er vigtige for både ugentlige spejderaktiviteter, og når vi tager på tur.

Flere grupper og divisioner er i gang med kreative og spændende projekter, og mange af projekterne er opstået i samarbejde med andre aktører, som også har en interesse i gode lokale friluftsfaciliteter. Baunehøj Gruppe i Løgstrup er fx i gang med at lægge sidste sten på projektet Spejderhuset i samarbejde med andre lokale foreninger. Spejderhuset skal være et natursamlingssted for spejderne i gruppen, men også for øvrige borgere i og omkring Løgstrup med fokus på oplevelse, indlevelse og fantasi. Med projektet håber gruppen desuden på at kunne fortsætte den nuværende po-sitive medlemsgang og skabe lokal synlighed om spejder-arbejdet i gruppen. Flere andre grupper har ligeledes spændende byggeaktiviteter i gang. Sdr. Omme tegner og drømmer, imens Hadstenspej-derne lige har indviet deres nye aktivitetshytte. Alt imens har Klit Division sikret os alle

sammen, at vi kan overnatte i en lækker shelter, når vi besø-ger Nationalpark Thy.

Fælleskorpslige projekterOgså på større plan har fæl-les samarbejder ført til nye rammer. Helt præcist 70.000 m2 midt i Øresund. 2015 blev nemlig året, hvor Spejderne fik en ø og sammen beslut-tede, at øen skulle være for alle unge. Nordea Fonden og A.P. Møller Fonden gik aktivt ind i en intens proces, der på få måneder sikrede, at vi den 1. april stod med nøglerne til Middelgrundsfortet.

Nu står der et stort udviklingsarbejde foran den til formålet stiftede Mid-delgrundsfond. Øen skal renoveres, og vi skal sikre, at den fantastiske ramme midt i Øresund bliver endnu mere fantastisk. Flittige arbejdssjak fra de fem korps har henover sommeren allerede været i gang og ryddet op og fjernet affald. Og i efteråret kommer en visionsgruppe med bud på visionerne for øen på bag-grund af en række arrange-menter, hvor både spejdere, andre unge og organisationer

FOTO: NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

FOTO: MORTEN BJERRUM LARSEN 232015

Ber etn i n

g 2 01 5

er kommet med deres input til, hvordan Ungdomsøen skal se ud. Og så skal vi sikre os, at alle de ideer, som en ø giver os anledning til at drøm-me om, perspektiveres til alle de vilde, sjove, udfordrende, lærerige, eftertænksomme, fjollede, alvorlige og skønne spejderaktiviteter, der foregår i hele Danmark. Sådan kan Ungdomsøen blive et særligt vindue, hvorigennem man kigger ind på alt det, vi har at byde på som spejdere.

Ungdomsøen er ligesom Spejdernes Lejr et stort fælles projekt på tværs af de fem spejderkorps i Danmark. Og potentialerne er store i fortsat at sikre et fælleskorpsligt samarbejde – uanset om det gælder enkelte arrange-menter som deltagelse på Folkemødet eller store pro-jekter som Spejdernes Lejr og Ungdomsøen. Korpsledelsen drøfter løbende med de andre korps, hvordan vi bedst organiserer de aktiviteter, vi er fælles om, og fortsat sikrer, at spejderbevægelsens stemme er stærk og tydelig i forhold til såvel forældre til potentielle spejdere som politiske beslutningstagere. Og i løbet af 2016 kommer et nyt spejderne.dk, som vil give et bedre overblik over de indsatser, vi arbejder med i fællesskab.

Divisionernes rolleI år har divisionernes rolle også været til debat blandt divisioner og grupper. En arbejdsgruppe har sammen med divisionschefer og korpsledelsen sat fokus på en række tematikker inden for divisionsledelsesarbejdet. Korpsledelsen ønsker at fortsætte arbejdet med at tydeliggøre både formål og opgave i divisionerne. Derfor skal vi også til korpsrådsmø-det drøfte et beslutningsfor-slag om videreudvikling af divisionsledelsernes rolle, herunder formål og kerne-opgaver, uddannelsesbehov

og udvikling af materialer, der kan støtte divisionernes arbejde. Efter dette års møder og input står det klart, at divisionerne har, og fortsat skal have, en stærk rolle i udviklingen af grupperne i Det Danske Spejderkorps. På korpsrådsmødet skal vi

således også tage stilling til et lovforslag, der understreger, at divisionernes rolle er at understøtte gruppeudvikling, samt til et lovforslag, der lægger op til at lette divisio-nerne for den administrative årlige anerkendelse af grup-per inden for divisionens grænse. Både divisioner og korpsledelse er opmærk-somme på forskelligheden i divisionernes vilkår og

fokus i dag. Fælles for alle divisioner er, at grupperne i divisionerne kan have stor gavn af netværk på tværs af grupper, også når det gælder netværk inden for bestemte funktioner og målgrupper. Vi håber, at mange grupper vil komme med ønsker og input til, hvordan divisionerne også fremadrettet kan bidrage til gruppernes udvikling.

SkolespejdHvor der er en spejdergruppe er der også en skole. Med den åbne skole i folkeskole-

FO

TO

: M

OR

TE

N B

JE

RR

UM

LA

RS

EN

24 2015


reformen bydes foreninger og lokalsamfund ind til sam-arbejde med skolerne. Nogle steder i landet er der allerede en lang tradition for at sam-arbejde. Det gælder fx i den lille by Rødkærsbro uden for Viborg, hvor der er én skole og én spejdergruppe. Her har gruppen og skolen i flere år samarbejdet om en årlig aktivitetsdag. Her kommer skolens to 2. klasser forbi hyt-ten for at prøve kræfter med forskellige spejderaktiviteter som klatring, pionering og mad over bål. For størstede-len af de 30-40 elever er ak-tivitetsdagen første gang, de får lov at snuse til spejdelivet. Og det er ikke usædvanligt, at gruppen efter den knap 3 timer lange aktivitetsdag står med 15-20 nye minier.

Med udgangspunkt i Rødkær Gruppe og andre gruppers gode erfaringer med skolesamarbejder blev hæftet “Spejder på skemaet” sendt ud til grupperne i som-mer. Hæftet giver inspiration til aktiviteter og forløb, hvor grupperne kan tage ansvar for at bibringe læring med friluftsliv som omdrejnings-punkt. Meningen med hæf-tet er, at ledere og spejdere kan komme godt i gang med et ønsket samarbejde og hjælpes til at formidle, hvad spejder er og kan bidrage til. Og kun fantasien sætter tilsyneladende grænser for, hvad skolesamarbejder kan føre til. I København har Den Grønne Friskole satset på friluftsliv, learning-by-doing og undervisning i det fri, godt inspireret af spejdermetoden og deres samarbejde med 6.-7. Sund-

by Gruppe. Skolereformen er stadig spæd, og vi vil helt sikkert høste rigtig mange erfaringer med skolespejd de næste mange år.

Klubliv DanmarkOver hele landet er der også blomstret samarbejder op mellem lokale virksomheder og grupperne. I foråret blev Det Danske Spejderkorps en del af Klubliv Danmark. Klubliv Danmark giver spejderne og deres netværk mulighed for at optjene MikroSponsorater til gruppen, når de bruger deres dankort i butikker og virksomheder, som er tilmeldt ordningen. Med Klubliv Dan-mark skal det blive nemmere for gruppen at finansiere indkøbet af nye telte eller støtte troppens vandretur til Jotunheimen. Mere end 250 grupper er tilmeldt Klubliv Danmark, men for at ordnin-gen virkelig kan få effekt for grupperne, er der brug for at flere ledere og forældre tilmelder deres dankort.

Vi skal gøre indtrykFlere og flere får øjnene op for de aftryk, spejderne sæt-ter. Både nationalt og lokalt. I august gik flere grupper fra hele landet fx sammen om en fælles familiespejd-dag, hvor hver gruppe inviterede lo-kale børnefamilier forbi. Flere grupper sendte en udgave af en fælles pressemeddelelse ud til hver deres lokalavis, og samtlige lokalaviser tog historien og skrev om arran-gementet. Vi skal vise, hvad spejder er, og hvordan vi gør indtryk. I efteråret kom derfor en ny online kommunika-tions-værktøjskasse under overskriften “Design for alle”. Her har alle spejdere nem adgang til plakatskabeloner, færdiglavede invitationer, illustrationer, fotos, Power-Points m.m., som gør det endnu lettere at lave en fed PR-plakat til gruppens næste lokale arrangement eller en god invitation til grupperåds-mødet. Vi skal fortsætte med at gøre indtryk og blive endnu bedre til at fortælle de gode historier, som hver uge finder sted i vores over 400 grupper.

Det Danske Spejder-korps har i den grad gjort indtryk i 2015. Grupper og divisioner er i fuld gang med at omsætte udviklingsplanen til virkelighed. Ledelsesudvik-ling, børn leder børn – unge leder unge og friluftsliv er de tre motorer, som vil sætte endnu mere skub i korpsets udvikling i årene fremover. Med de tre udviklingsområder

skal vi sammen sætte aftryk på spejdere såvel som ikke-spejdere. På nye ledere og erfarne ledere. I små grupper og i store grupper.

Tak til alle jer, der uge efter uge er med til at gøre ord til handling og planer til virke-lighed. Tak til alle ledere og frivillige i grupper, divisioner, arrangementer og centre over hele landet, der gør en forskel for så mange men-nesker. Tak til alle i den fælles organisation, der skaber de vigtige rammer for vores ledere og spejdere. Vi håber, I alle vil være med til fortsat at sætte aftryk og gøre

indtryk i mange, mange år fremover.

KORPSLEDELSEN

“ FLERE OG FLERE FÅR ØJNENE OP FOR DE AFTRYK, SPEJDERNE SÆTTER. BÅDE NATIONALT OG LOKALT.”

!

!!Foto: Det Danske Spejderkorps

Skriv jeres overskrift her

Her kan stå en kort beskrivelse på max to linjer, men ikke mere end det.

Og her skriver du en længere tekst om arrangementet. At quae consed evento omni volo escitio. Nam re doluptati con

conet aspieni stempore dipidioria soluptatat.

Moluptassit et apid eaque parcipsunt.Lautae. Ita voluptamus aut fugiatur alibusda num iligeni aeperitatest ut experest et porepedi desequostium volupti

od magniet voloriat. Del ipsaped et, quas simagni aut dolorem apiet imporem faccabo.

Læs mere på www.xxxxxxxxxxxx.dk eller

facebook.dk/xxx


252015

Det Danske Spejderkorps fortsatte i 2014 de mange aktiviteter som understøtter korpsets formål, udviklingsplanen “Spejder skal gøre indtryk” og visionen Spejd 2020.

Korpsets regnskab viser et over-skud på i alt kr. 1.678.172 og et underskud på driften før finansielle poster på kr. 3.621.659. Spejder Sport har igen i år givet et stort overskud på kr. 6.114.243, og der

blev på generalforsamlingen for Spejder Sport i februar 2014 besluttet et udbytte, på baggrund af 2013-regnskabet, på kr. 625.000 til korpset, som vil understøtte aktiviteterne i Det Danske Spejderkorps.

Korpsrådsmødet, der er Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling, havde igen i 2014 et meget stort fremmøde med 944 deltagere. Korpsrådsmødet 2014 havde korpsets nye udviklingsplan som omdrejningspunkt. Programmet for weekenden bød på både drøftelse af forslag til beslutninger og lovændringer samt debatter og aktiviteter indenfor udviklingsplanens temaer; ledelsesud-vikling, børn leder børn – unge leder unge og friluftsliv. Korpset investerede netto kr. 762.341 på afholdelsen af korps-rådsmødet.

DDS Program arbejder fortsat med programfornyelsen, der blev iværksat i 2011. Programfornyelses-arbejdet har haft særlig fokus på Spejderideen og udviklingsområder i 2014. En række besøg i grupper er gennemført sammen med afholdelse af flere workshops. Flere aktiviteter er fortsat at finde i aktivitets-databasen, herunder aktiviteter målrettet familiespejd. Internationale oplevelser for spejdere er stadig centralt i DDS Pro-grams arbejde sammen med udvikling af adventurespejd og Adventurespejd-ligaen.

Med en investering i korpset på kr. 2.463.022 har DDS Uddannelse i 2014 uddannet over 2.500 af korpsets nuværende og kommende ledere fordelt på mere end 50 kurser og uddannelses-forløb. Ungdomskurserne slog igen i år deres deltagerrekord. 1.580 unge var på ungdomskursus, heraf var 1.338 af sted på kursus hele efterårsferien. Den samlede uddannelsesindsats skal sikre fortsat dygtige, engagerede og motive-

rede ledere i Det Danske Spejderkorps.DDS Gruppeliv har varetaget afhol-

delse af møde mellem korpsledelsen og divisionsledelserne. I DDS Gruppeliv ligger udviklingspuljen, hvorfra der ud-deles udviklingsmidler ansøgt af grupper i Det Danske Spejderkorps.

Spejder.dk gik i luften i foråret 2014 som det seneste skridt i revitaliseringen af korpsets medie-platforme. Den er målrettet spejdere i aldersgruppen 10-14 år. Spejder.dk skal styrke spejderiden-titeten og give svar på, hvorfor man er spejder. Både når medlemmer får stillet spørgsmålet, og når spejderne stiller spørgsmålet til sig selv. Inden for de trykte medier har Spejdersnus og Track fortsat været den gennemgående kom-munikationsindsats målrettet spejderne, mens magasinet Wide er målrettet ledere i Det Danske Spejderkorps. Des-uden er nyhedsbreve, nyheder på dds.dk og opdateringer på Facebook fortsat

BERETNING FOR REGNSKABET 2014

FOTO: MADS H. DANQUAH

26 2015

et supplement til de trykte medier. I 2014 udkom uddannelsesmagasinet MOVE i fysisk format både sommer og vinter suppleret af MOVE Mobile, der giver overblikket over uddannelsestilbud på mobil, tablet og PC. Samlet set har korp-set investeret kr. 3.080.523 i aktiviteter i regi af DDS Kommunikation målrettet nuværende og fremtidige medlemmer.

DDS Relationer deltog med en dele-gation til Verdenskonferencen i World Organization of the Scout Movement i Slovenien. Det Danske Spejderkorps var ligeledes repræsenteret til Verdens-konferencen i World Association of Girl Guides and Girl Scouts i Hong Kong. Det Danske Spejderkorps er medlem af begge organisationer og bidrager med medlemmer i flere arbejdsgrupper på internationalt niveau. Igen i 2014 bidrog DDS Relationer til det fælleskorpslige samarbejde og ved tilstedeværelsen af Spejderne på Folkemødet på Bornholm. Korpset har investeret kr. 612.936 i vores samarbejde med eksterne relationer som

fx verdensorganisatio-nerne, de øvrige spejder-korps i Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd, Friluftsrådet, Børne- og Ungdomsorganisatio-nernes Landssamråd og lokale afdelinger heraf.

Ejendommene, som Det Danske Spejder-korps ejer, er placeret i DDS Drift og Service, og har i 2014 omsat for kr. 6.810.685, og har et resultat af driften før afskrivninger, der viser et overskud på kr. 434.511. I 2013 beslut-tedes det at afskrive større investeringer over 20 år i stedet for 30 år, og at inve-steringer under kr. 100.000 udgiftføres straks. Der afskrives i 2014 samlet set kr. 1.272.550 på korpsets ejendomme.

I 2014 blev E2014 Lejren gennemført på Stevninghus Spejdercenter. Der blev i korpsets budget budgetteret med en omsætning på lejren svarende til 6.000 deltagere. 1.557 tilmeldte deltog i E2014, der var selvfinansieret. Forskellen mel-lem forventet og realiseret deltagerantal på E2014 Lejren forklarer differencen mellem budget 2014 og regnskabet 2014 for DDS Drift og Service.

Korpsets landslotteri omsatte i 2014 for kr. 1.545.840 og gav et overskud på kr. 1.253.466. Deltagende grupper tjente samlet set kr. 825.096 på landslotteriet.

Korpsets indtægter i 2014 i forhold til kontingent, midler fra Tips- og Lotto-midlerne, momskompensation og øvrige indtægter på i alt kr. 20.854.634 er på niveau med indtægterne i 2013.

Driftstilskuddet fra DUF på kr. 7.873.871, inklusiv refusion af internatio-

nale omkostninger, er primært gået til drift af korpskontoret, udvikling af grupper og generelt landsdækkende spejderarbejde.

Korpskontorets nettoudgifter er kr. 10.620.510. Korpskontoret har i 2014 i gennemsnit haft ca. 19 fuldtidspersoner ansat.

Der er i 2014 fundraiset kr. 3.595.000 til projekterne Børneliv er Friluftsliv og Førstehjælpskurser, der begge er indsatser målrettet grupper i Det Danske Spejderkorps 2014-2016. Heraf er der i 2014 udbetalt kr. 1.228.332 hvor af kr. 658.293 endnu ikke er anvendt, men hensat i balancen til fremtidige aktivite-ter i de to projekter.

Det Danske Spejderkorps har i 2014 haft udlæg til Spejdernes Lejr 2017 på kr. 410.440.

Korpsledelsen er fokuseret på en fornuftig anvendelse af midlerne i Det Danske Spejderkorps. Korpsledelsen finder årets resultat tilfredsstillende og vurderer, at Det Danske Spejderkorps er rustet i forhold til fremadrettede indsatser.

Reg n s k a b


TEST // GEAR // NYHEDER // INTERVIEWS

DIT SPEJDERMAGASIN

NR 16. / OKTOBER 2015

THOMAS SKOV:

STORT TEMA:

GENBRUG

UDFORDRINGEN

TOMLEN SOM BILLET

#SPEJDERSOMMER

HAVDE DU EN NICE

SOMMER?

TRACK TESTER

SKRALDNING

SKRALD

Er det for sent at starte som

spejder nu?

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

TAG MED ERIK B. JØRGENSEN

OG 6-ÅRIGE KAREN PÅ EVENTYR

DEADLINE-VÆRT

NYNNE BJERRE

CHRISTENSEN

OM EVENTYRLYST,

MOTORCYKLER OG

HVERDAGEN

FIKSFAKSERIET

GOURMET PÅ GØR-

DET-SELV MANÉR

WIDE UNDERSØGER

HJÆLPER DE

SOCIALE MEDIER

DEBATTEN?

GUIDE

PASSION FOR

BRUGT GEAR

TEMA

SPOT PÅ

DEMOKRATI

WideMAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE

OKTOBER 2015

45 DAGE I

VILDMARKENINTO THE WILD

2015

#15

TEST HVILKEN KLIMATYPE ER DU?

KOM MED PÅ PÅSKEKURSSUS

JUBILÆUM! SPEJDER.DK FYLDER ET ÅR

BYG SELV

BYG DIN EGEN HÆNGEKØJE

HELT NY

TEGNESERIE!

tema!

VILD NATUR

OG KLIMA


272015

reg ns k a b

2014 2013 2012 2011 2010 (DKK 1.000) (DKK 1.000) (DKK 1.000) (DKK 1.000) (DKK 1.000)

Kontingent 8.210 7.900 7.676 7.215 7.095

Tipstilskud 7.874 8.027 8.089 8.311 7.838

Ejendomme 5.398 4.673 4.730 4.916 4.602

Sommerlejre 0 5.270 31.850 0 0

Øvrige indtægter 11.590 12.534 12.363 12.986 15.746

INDTÆGTER I ALT 33.071 38.404 64.708 33.428 35.281

Aktiviteter 15.883 14.821 14.577 14.825 15.660

Administration 13.162 12.529 12.009 10.552 12.790

Ejendomme 7.649 10.326 6.427 6.310 6.240

Sommerlejre 0 200 37.251 9 58

UDGIFTER I ALT 36.693 37.875 70.264 31.696 34.748

Afskrivninger og finansielle poster 5.300 3.933 4.126 5.379 3.973

RESULTAT 1.678 4.462 -1.430 7.110 4.505

Ejendomme 30.202 31.279 35.909 38.062 38.518

Aktier i Spejder Sport A/S 40.943 35.454 30.044 26.278 20.520

Værdipapirer 14.264 17.153 8.162 9.021 9.941

Likvider 9.334 6.621 10.731 8.997 9.922

Øvrige aktiver 9.110 8.862 9.458 7.948 5.983

AKTIVER I ALT 103.852 99.369 94.302 90.305 84.882

Egenkapital 91.457 89.583 85.121 87.030 80.358

Hensættelser 1.821 1.668 1.613 1.363 1.122

Langfristet gæld 3.391 3.833 0 17 34

Kortfristet gæld 7.184 4.284 7.568 1.895 3.368

PASSIVER I ALT 103.852 99.369 94.302 90.305 84.882

ANTAL MEDLEMMER * 28.641 27.659 27.233 26.831 26.234

ANTAL MEDLEMMER U/30 ÅR * 23.489 22.742 22.386 22.119 21.574

* medlemstal ej revideret

5-ÅRS OVERSIGT

28 2015

reg n s k a b

REGNSKAB BUDGET REGNSKAB2014 2014 2013

(DKK) (DKK 1.000) (DKK 1.000)

INDTÆGTER

Korpset 20.854.634 20.475 20.960

Korpsledelsen 1.329.336 395 1.771

DDS Program 82.608 535 364

DDS Uddannelse 2.977.789 2.670 2.840

DDS Gruppeliv 28.818 5 78

DDS Kommunikation 433.036 300 346

DDS Relationer 0 0 0

DDS Drift og service 7.518.281 15.514 6.683

Korpskontoret 1.259.768 1.240 1.428

Sommerlejr 0 0 5.270

Eliminering af korpsets egen leje -1.412.786 0 -1.336

INDTÆGTER I ALT 33.071.484 41.134 38.404

UDGIFTER

Korpset 3.186.593 2.440 3.090

Korpsledelsen 3.208.521 2.879 3.386

DDS Program 1.049.341 1.429 1.193

DDS Uddannelse 5.440.811 4.522 4.878

DDS Gruppeliv 162.837 145 385

DDS Kommunikation 3.513.559 2.480 3.074

DDS Relationer 612.936 521 525

DDS Drift og service 9.051.053 14.582 11.455

Korpskontoret 11.880.278 11.093 11.025

Sommerlejr 0 0 200

Eliminering af korpsets egen leje -1.412.786 0 -1.336

UDGIFTER I ALT 36.693.143 40.091 37.875

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER -3.621.659 1.043 529

Afskrivninger driftsmidler og Holmen -1.375.754 -2.608 -1.504

Spejder Sport A/S, resultat 6.114.243 4.400 5.410

Finansielle indtægter 765.171 315 148

Finansielle udgifter -203.829 -177 -121

FINANSIELLE POSTER I ALT 5.299.831 1.930 3.933

ÅRETS RESULTAT 1.678.172 2.973 4.462

Resultatet disponeres således:

Henlagt til reserve (spejder Sport A/S) 5.489.243 5.410

regulering opskrivningsreserve (ejendomme) -94.200 0

Overført til disponibel egenkapital -3.716.871 -948

1.678.172 4.462

RESULTATOPGØRELSE1. JANUAR - 31. DECEMBER 2014

292015

reg ns k a b

BALANCE AKTIVER REGNSKAB REGNSKABPR. 31. DECEMBER 2014

2014 2013

(DKK) (DKK 1.000)

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Ejendomme 29.791.507 31.125

Igangværende byggeri 410.432 154

IT-installationer og udstyr 367.538 1.078

Maskiner 49.958 100

SKIBBY både 0 215

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 30.619.435 32.672

Aktier i Spejder Sport A/S nom. 40.942.843 35.454

Bloklån efterskoler 3.400.000 3.800

Deposita 8.000 3

Lån til grupper afdrag efter 2015 152.000 248

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER 44.502.843 39.505

ANLÆGSAKTIVER I ALT 75.122.278 72.177

Varelager 291.290 420

Debitorer, grupper og divisioner 4.186.554 2.837

Værdipapirer 14.263.595 17.153

Andre debitorer 0 0

Lån til grupper afdrag 2015 99.150 91

Andre tilgodehavender 555.536 70

Likvide beholdninger 9.333.810 6.621

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 28.729.935 27.192

AKTIVER I ALT 103.852.213 99.369

BALANCE PASSIVER REGNSKAB REGNSKABPR. 31. DECEMBER 2014

2014 2013

(DKK) (DKK 1.000)

EGENKAPITAL

Disponibel egenkapital 50.971.436 54.660

Opskrivningshenlæggelser på aktiver 40.485.500 34.923

EGENKAPITAL 91.456.936 89.583

Hensættelse Karen Louise Meulengracht 1.070.876 1.040

Aktivitetssikring søfartøjer 749.812 628

FORMÅLSBESTEMTE HENSÆTTELSER 1.820.688 1.668

Etableringstilskud 3.391.000 3.833

LANGFRISTET GÆLD 3.391.000 3.833

Kreditorer 2.159.668 1.423

Feriepengeforpligtelse 525.555 492

Anden gæld 4.498.366 2.370

KORTFRISTET GÆLD 7.183.589 4.285

PASSIVER I ALT 103.852.213 99.369

30 2015

reg n s k a b

2014 2013 2012 2011 2010 (DKK 1.000) (DKK 1.000) (DKK 1.000) (DKK 1.000) (DKK 1.000)

HOVEDTAL

Bruttofortjeneste 40.822 35.737 33.273 33.498 29.031

Driftsresultat 7.828 6.978 6.012 7.633 6.540

Resultat af finansielle poster 52 24 38 49 -

Årets resultat 6.114 5.410 4.766 5.758 4.897

Egenkapital 40.943 35.454 30.044 26.278 20.520

Samlede aktiver 68.153 60.693 56.113 47.551 40.484

Investeringer i materielle anlægsaktiver 4.534 2.464 2.164 1.133 3.046

NØGLETAL

Egenkapitalens forrentning (%) 16,0 16,5 16,9 24,6 27,1

Soliditetsgrad (%) 60,1 58,4 53,5 55,3 50,7

Afkastning (%) 19,0 18,0 16,7 23,7 23,2

SPEJDERSPORT A/S5-ÅRS OVERSIGT

Kontingent 2016Kontingentet fastsættes til kr. 302,25 hvilket svarer til en regulering på kr. 2,25. Kontingentet opkræves således i 3 rater a kr. 100,75

#20

TING DU IKKE VIDSTE OM POLARRÆVEN//Vinterens snu overlever9

FORFØRENDE

FROSNE FOSSER //Når frosne vandfald, hygge og isøkser går op i en højere enhed

BLANDT YETIER OG YAKOKSER

// Vi tog på vandretur, da sneen lagde sig over Bhutan

FRILUFTSLIVPÅ KYSTEN

// Hvad må du? Vi guider dig gennem regel-junglen

1.999,-

Storm 3 svigter dig aldrig, når vejret viser tænder, for hver eneste lille detalje er gennemtænkt, så du kan få den bedst mulige tur uden at skulle tænke på dårligt vejr. Vi håber også, at du vil udfordre eVent-membranens åndbare egenskaber, for du kan være sikker på, at den ikke vil skuffe dig. Prøv Storm 3 i din lokale Spejder Sport.

MÅ VI UDFORDRE DIG?

312015

reg ns k a b

BUDGET 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2016

Budget 2016 Budget 2015 ESTIMAT 2015 RESULTAT 2014 (DKK 1.000) (DKK 1.000) (DKK 1.000) (DKK 1.000)

Korpset 22.485 20.618 24.500

-3.702 18.783 -3.500 17.118 -3.500 21.000 17.669

Korpsledelsen 1.900 2.122 2.500

-3.925 -2.025 -3.640 -1.518 -3.750 -1.250 -1.880

Korpskontoret 2.185 363 363

-14.192 -12.007 -10.155 -9.792 -10.500 -10.137 -10.620

Enheder i den fælles organisation

Program - - -

-931 -931 -1.337 -1.337 -750 -750 -966

Uddannelse 4.486 3.760 3.330

-6.965 -2.479 -6.219 -2.459 -5.800 -2.470 -2.463

Gruppeliv - 820 -

- - -1.835 -1.015 -1.400 -1.400 -134

Kommunikation 480 300 326

-3.005 -2.525 -2.315 -2.015 -2.715 -2.389 -3.081

Relationer - - -

-643 -643 -543 -543 -543 -543 -613

DDS Drift og Service -1.533

Ejendomme 5.717 5.604 5.105*

-4.545 1.172 -5.716 -112 -5.475* -370*

IT - - -

-775 -775 -1.928 -1.928 -1.928 -1.928

Strategisk økonomiudvalg - - -

-30 -30 -230 -230 -230 -230

Projektporteføljegruppe - - -

-110 -110 -30 -30 -30 -30

Frivilligudviklingsudvalget - - -

-30 -30 -30 -30

Resultat af primær drift -1.600 -3.861 -527 -3.621

Afskrivninger -3.399 -2.700 -1.376

Finansielle poster mv. 4.968 4.493 6.676

Årets resultat -31 -2.068 1.679

Omsætning (uden finansielle poster)

i alt

37.253 33.587

Udgifter (excl. finansielle poster og

afskrivning) i alt

-38.853 -37.448

*Uden Spejdercenter Holmen

32 2015

reg n s k a b


Fo rsl a g

Lovforslag L1 Grupperådet

ForslagÆndring af § 11. Grupperådet:1. Grupperådet, som er gruppens øver-ste myndighed består af:a. medlemmer, der er fyldt 15 åra. gruppens medlemmerb. forældre til medlemmer under 18 årc. bestyrelsen.

2. Grupperådets medlemmer har hver én stemme.Gruppens medlemmer og bestyrelsens medlemmer har hver én stemme. Når et medlem er under 18, udøver en forælder eller værge stemmeret på vegne af medlemmet, såfremt medlemmet ikke selv deltager i grupperådsmødet og ønsker at benytte sig af den. Opstår der tvivl om, hvilken forælder eller værge der skal overtage stemmeretten, tilfalder stemmeretten den forælder eller værge, som står øverst i medlemssystemet som pårørende.

MotivationSom det er i dag, kan medlemmer mel-lem 15 og 18 år, i samarbejde med sine forældre principielt opnå 3 stemmer hver ved grupperådsmødet. Medlemmer under 15 år har ikke noget selv at skulle have sagt, men kan via sine forældre opnå 2 stemmer ved grupperådsmøde. Medlemmer over 18 år kan kun opnå 1 stemme ved grupperådsmødet.Rent principielt mener vi, at alle gruppens medlemmer bør have lige mulighed for indflydelse og medbestemmelse på grupperådsmødet.

Vi har samtidigt fjernet begrænsnin-gen i vores medlemmer under 15 år, sådan at de nu selv kan stemme på grup-perådsmødet. Vi mener ikke, at der er behov for at regulere den demokratiske medbestemmelse ved en aldersgrænse i vores love. Denne ændring vil give grup-perne muligehd for at inkludere de unge med interessen i grupperådsmødet i en tidligere alder. Samtidigt er vi også af den

overbevisning, at der i praksis ikke vil være udfordringer forbundet med, at vi principielt tillader også helt små børn at stemme på vores grupperådsmøder.

Vi har valgt at bibeholde aldersgræn-sen for, hvilke forældre der er medlem-mer af grupperådet, selvom disse flere steder ofte fortsat spiller en stor rolle i gruppen. Dog vil det administrative ar-bejde med at opdatere lederes forældres kontaktoplysninger i vores medlemssy-stem givetvis overstige værdien af deres deltagelse i et møde, hvor de end ikke har stemmeret. Dog er de jo stadigvæk velkomne til mødet jf. §12, stk. 1 (som siger, at “alle, der er interesserede, kan deltage i et grupperådsmøde”), således at de kan føle sig inkluderet i fælleskabet og processerne, selvom de ikke har stemmeret, medmindre de melder sig til bestyrelsen.

Dette gælder generelt for alle grup-pens forældre, da den foreslåede æn-dring betyder, at der med et medlemskab af grupprådet ikke automatisk følger en stemmeret, når man er forælder (kategori b) til et medlem. Vi kunne have valgt ikke at gøre forældrene til medlemmer af grupprådet og blot nævne dem i § 12 stk. 1 (som siger at “alle interesserede kan deltage i et grupperådsmøde”), således at de fortsat kan deltage i grup-perådsmødet. Det er dog efter vores overbevisning stadig vigtigt at inkludere forældrene i hele beslutningsprocesen i grupperådet, da de er en vigtig del af gruppens drift.

Vi er klar over, at vi reelt skaber en myndighed – grupperådet – hvor alle medlemmerne ikke har stemmeret. Selvom det teoretisk kan betyde, at nogle medlemmer af grupperådet (ikke gruppen) derfor vil have mere magt end andre, så ser vi det ikke som et praktisk eller juridisk problem. Vi mener, at det principielt er meget vigtigere, at alle medlemmer af gruppen kun har én stem-me i grupperådet, end at alle medlemmer af grupperådet har stemmeret.I praksis forventer vi ikke, at dette forslag vil betyde nogle større ændringer.

Forslagsstillere: Thomas Frisenette, Fortunen GruppeHelene Schiermer, Absalon DivisionMartin Hollerup Venborg, Reden 5. AalborgMorten Kjær Lennon, Haslevspejderne

Lovforslag L2 Udsendelse af rådsmøde-materialet

ForslagÆndring af §8 – tilføjelse af nyt stk. 6:6. Hvor der i disse love er angivet, at der skal gives meddelelse, eller at indkal-delser, beskeder, materiale, bilag eller andet skal sendes eller udsendes, kan udsendelse ske med post, elektronisk post og/eller ved hjælp af et fælles elektronisk medie, som modtagerne har adgang til.

MotivationVi vil som korps gerne have en grøn profil og ønsker ikke at forpligte os på udsen-delse af trykte materialer.

Forslagsstillere: Korpsledelsen

Lovforslag L3 Gruppeanerkendelse

ForslagÆndring af § 20. Gruppers anerkendelse – stk. 4 udgår, og stk. 5 ændres til stk. 4:4. Divisionscheferne anerkender grupper, der overholder stk. 1-3.Ændring af § 21. Tilbagekaldelse af grup-pers anerkendelse – ‘divisionsledelsen’ udskiftes med ‘nævnet’:1. Nævnet kan tilbagekalde anerken-delse for en gruppe, som ikke virker i overensstemmelse med korpsets formål, arbejdsgrundlag og love. 2. Ethvert medlem af korpset eller en gruppes bestyrelsesmedlem kan skriftligt foreslå nævnet, at nævnet tilbagekalder

34 2015

Korpsrådsmøde 2015

LOV- OG BESLUTNINGSFORSLAGTekst i grå kursiv slettes if. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes if. forslaget

Fo rs l a g

en gruppes anerkendelse. 3. Man skal i sit forslag til nævnet om at tilbagekalde en gruppes anerkendelse beskrive sagens forhold, redegøre for forsøg på udvikling af gruppen og begrunde ønsket om tilbagekaldelse konkret. 4. Nævnet skal senest på sit andet ordinære møde efter modtagelse af indstilling behandle sagen første gang. Nævnet skal høre sagens parter. 5. Nævnets afgørelse skal meddeles parterne skriftligt med konkret begrun-delse og klagevejledning. Hvis nævnet beslutter at tilbagekalde gruppens anerkendelse, skal afgørelsen oplyse om tidspunkt for tilbagekaldelse, procedure for gruppens opløsning og håndtering af gruppens aktiver. 6. Nævnets afgørelse kan ankes til korp-sledelsen. Klagen skal være skriftlig og skal sendes til korpskontoret. Klagen skal være modtaget senest fire uger efter den af Nævnet fremsendte afgørelse.

Ændring af §46. Eksklusion og tilbagekal-delser – ændring af stk. 1:1. Korpsledelsen nedsætter et nævn på mindst tre personer. Nævnet træffer af-gørelser i sager om eksklusion, afvisning af ønske om medlemskab af korpset og tilbagekaldelse af ledergodkendelse og gruppeanerkendelse. Korpsledelsen må ikke være repræsenteret i nævnet.

MotivationDivisionerne er gruppernes tætte net-værk med lokal forankring. Divisionsle-delserne skal arbejde for grupperne i deres lokale område. Divisionsledelserne skal støtte det gode spejderarbejde i grupperne ved at skabe netværk og udvikling. Divisionsledelserne skal derfor ikke længere godkende grupper eller tilba-gekalde anerkendelsen, men derimod fortsætte arbejdet som netværksfacilita-torer, udviklere og lokale ambassadører med særlig viden om spejderarbejdet og det politiske liv i divisionens geografiske område på gruppernes præmisser. Grupperne vil fremover som udgangs-

punkt være anerkendt, såfremt de opfyl-der § 20 stk. 1-3 og vil kun kunne fratages anerkendelsen efter indstilling til nævnet. Det fastholdes dog, at grupperne stadig sender grupperådsmateriale til divisions-cheferne, for at divisionsledelserne kan bidrage til gruppernes udvikling.


Lovforslagforslag L4 Bemyndigelsesforslag

ForslagTilføjelse til § 35. Korpsrådsmøde – nyt stk. 6:6. Korpsrådet bemyndiger korpsledelsen til efter korpsrådsmødet at foretage rettelser i korpsets love, der måtte vise sig nødvendige for at justere uoverens-stemmelser i korpsets love som følge af de vedtagne lovforslag, eller er af rent sproglig eller redaktionel karakter, og som måtte blive skønnet hensigtsmæs-sige for at undgå misforståelser som følge af de vedtagne formuleringer. Endvidere bemyndiger korpsrådet korpsledelsen til efter korpsrådsmødet at foretage rettelser i korpsets love, der er af rent sproglig eller redaktionel karakter. Korpsledelsens rettelser skal være foretaget senest 1. februar det følgende år og skal inden samme frist of-fentliggøres i et af korpsets medier med angivelse af de foretagne ændringer.

MotivationBemyndigelsen sikrer mulighed for nød-vendige justeringer af lovene som følge af korpsrådets beslutninger.


Lovforslag L5 Divisionsledelsens opgave og ansvar

ForslagÆndring af § 29. Divisionsledelsen:1. Divisionsledelsen har over for divisions-rådet ansvaret for: a. at planlægge og lede divisionsarbej-det i overensstemmelse med korpsets formål, arbejdsgrundlag og værdier, og indenfor de af divisionsrådet fastsatte rammer b. at divisionen i øvrigt overholder korp-sets love c. at yde relevant støtte til divisionens grupper, herunder opstart af nye grupper d. at sikre, at der afholdes arrangementer og aktiviteter, herunder relevant leder-træning, for alle divisionens medlemmer e. divisionens økonomi f. opfølgning på divisionsrådets beslut-ninger.1. Divisionsledelsens opgave er at under-støtte gruppeudvikling og drift inden for divisionens grænser, herunder ved ata. sikre, at alle spejdere oplever at være en del af et større spejderfællesskab uden for gruppen.b. facilitere netværk mellem grupperne i divisionen.2. Divisionsledelsen har over for divisi-onsrådet ansvaret for:a. at planlægge og lede divisionsarbej-det i overensstemmelse med korpsets formål, love, arbejdsgrundlag, værdier, og inden for de af divisionsrådet fast-satte rammerb. divisionens økonomic. opfølgning på divisionsrådets beslut-ninger.3. Divisionsledelsen består af mindst seks medlemmer, herunder en til to divisionschefer, divisionskassereren og yderligere mindst tre medlemmer. 4. Divisionens to medlemmer af Korpsrå-det vælges af og blandt divisionsledel-sen. Det ene medlem skal være myndigt. 5. Hvis et medlem får varigt forfald, kan divisionsledelsen uden ekstraordinært divisionsrådsmøde, frem til næste divi-

352015

fo rsl a g

sionsrådsmøde, udpege et nyt medlem. Ved udpegning skal § 27 iagttages. 6. Divisioner, der agter at drive en del af arbejdet til søs, skal opfylde regler svarende til grupper med søaktiviteter jf. § 22. 7. Divisionscheferne kan dispensere fra lovenes bestemmelser om aldersbetin-gelser, familieskab, funktionstid, frister, valgregler og lignende forhold i grupper og andre anerkendte enheder tilknyttet divisionen, hvor konkrete omstændighe-der taler afgørende for det. Divisionsche-ferne kan dispensere for en begrænset periode, maksimalt for fire år.

MotivationDet ønskes tydeliggjort, at divisionsle-delserne er gruppernes og skal støtte udvikling og drift af spejderarbejdet i grupperne ved bl.a. at skabe netværk og have fingeren på pulsen i lokalområdet. Divisionsledelsens ansvar overfor divisi-onsrådet præciseres.


Beslutningsforslag B1 Retningslinjer for sikkerhed i spejderarbejdet

ForslagKorpsrådet pålægger korpsledelsen indenfor den kommende valgperiode at gennemgå de retningslinjer, korpset i dag har angående sikkerhed i spejderar-bejdet. Korpsrådet skal i gennemgangen af korpsets sikkerhedsregler for spejder-arbejdet som minimum revidere og evt. supplere de eksisterende retningslinjer for: Klatring-, fjeld- og kano/kajakaktivi-teter. Korpsledelsen skal arbejde for, at de øvrige danske spejderkorps vedtager tilsvarende retningslinjer, således at der

på Spejdernes Lejr 2017 foreligger et ens sæt retningslinjer, som gælder alle deltagende korps.

MotivationForslaget stilles på initiativ af Fjeldgrup-pen, som i en årrække har arbejdet for, at de danske spejderkorps kan udvikle og vedtage ens retningslinjer for sikkerhed i spejderarbejdet. Fjeldgruppens holdning er, at de bedste midler til sikkerhed i spejderarbejdet er kompetencer og sund fornuft. Formålet med at have formulerede retningslinjer for sikkerhed ved fx fjeld- eller kanoaktiviteter er, at det ikke alene er op til den enkelte leder eller gruppe at afgøre, hvorvidt de er kompetente til en given aktivitet, eller om deres sunde fornuft rummer fantasi til at forebygge potentielt risikable situationer. En retningslinje for sikkerhed vil ikke fritage en leder eller gruppe for ansvar, men virke vejledende i forhold til, hvilke aspekter der skal være overvejet, og hvad der skal være styr på. Samtidig vil et sæt tydelige retningslinjer være en støtte og hjælp for den mere uerfarne ledergruppe, som ellers kan være urolige for, om de har gjort det “godt nok”.

Præstødommen pålagde efterskolens leder ansvar for ulykken, netop fordi der ikke var et klart sæt af retningslinjer for den aktivitet, der førte til ulykken. Fjeld-gruppen finder det afgørende vigtigt, at spejderbevægelsen selv opstiller de retningslinjer for sikkerhed, som skal gælde for spejderarbejde, så disse kan tage udgangspunkt i et reelt kendskab til spejderarbejdets indhold, formål og indbyggede risici. Alternativet kan være, at regler påtvinges udefra af angste og uforstående og derved bliver unødigt begrænsende for spejderaktiviteterne. Fjeldgruppen mener, det er vigtigt, at Det Danske Spejderkorps som korps er sit ansvar bevidst ved selv at sætte nogle ty-delige rammer, som både gruppeledelser og de enkelte grenledere kan forholde

sig til. Fremfor at henvise til andre auto-riteter uden nødvendigvis at forholde sig til indhold og den virkelighed, den enkelte spejderleder står i.

Det Danske Spejderkorps har i dag en række udmærkede retningslinjer for sikkerhed og risikohåndtering. Men dels er de vanskelige at finde frem til på hjem-mesiden og dermed meget lidt kendte. Og dels dækker de ikke aktiviteter som eksempelvis fjeldvandring og klatring, som flere og flere grupper inddrager i deres sommerlejre.

Fjeldgruppen er en tværkorpslig kursusorganisation og oplever i den forbindelse en række udfordringer, fordi de forskellige korps har forskellige regler, hvad angår eksempelvis klatring. Særligt på Spejdernes Lejr 2012 gav dette udfordringer, og det er Fjeldgrup-pens opfattelse, at det vil være til fordel for alle deltagere på Spejdernes Lejr 2017, hvis der forud for lejren er vedtaget enslydende retningslinjer for sikkerhed i spejderarbejdet i de deltagende korps. Fjeldgruppen mener, at dette arbejde skal foregå i korpsene og ikke i den fæl-les organisation omkring Spejdernes lejr 2017, da der på denne måde kan ske en forankring i korpsenes demokratiske pro-cesser og dermed forhåbentlig en bedre accept og ejerskab til retningslinjerne.

Forslagsstillere: Mette Arleth, Valdemar Atterdag gruppeMikael Andersen, Jens Bang DivisionBirgitte Damkjer, Gudenå DivisionMorten Thavlov Neukirch, Orion GruppeLars Juul, Cimbrerne

BemærkningerFjeldgruppen foreslår, at der arrangeres en række tværkorpslige workshops rundt i landet, hvor repræsen-tanter for grupperne, spejderledere, fjeldgrup-pefolk

36 2015


LOV- OG BESLUTNINGSFORSLAG (fortsat)Tekst i grå kursiv slettes if. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes if. forslaget

fo rs l a g

og andre interesserede kan diskutere sikkerhed i spejderarbejdet og sammen formulere nogle gode retningslinjer.

På Fjeldgruppens hjemmeside www.fjeldgruppen.dk lægger Fjeldgruppen sine forslag til retningslinjer for hen-holdsvis fjeldvandring og kanoaktiviteter op, så interesserede kan se, hvorledes disse tænkes udformet. Det er endvidere muligt at diskutere disse retningslinjer på Facebookgruppen “Sikkerhed i det tværkorpslige spejderarbejde”, som Fjeldgruppen har oprettet til formålet.

Korpsledelsens kommentarKorpsledelsen støtter forslaget

Beslutningsforslag B2 Økonomi og opgaver i den fælles organisation

ForslagKorpsrådet pålægger korpsledelsen at igangsætte en åben og ligeværdig dialog bredt i korpset og mellem medlemmerne og korpsledelsen om korpsets økonomi og opgaverne i den fælles organisation, heri værende frivillige udvalg under korp-sledelsen samt korpskontoret. Dialogen skal tage udgangspunkt i spejdernes kontingent til Det Danske Spejderkorps.

Der skal udarbejdes debatmate-riale, hvor man efter bedste evne laver scenarier, hvis korpskontingentet udgør henholdsvis 100, 200, 300 og 400 kr. pr. spejder pr. år. Det skal gennem dialogen tydeliggøres, hvilke ændringer grupper og divisioner ønsker i den centrale del af korpset, såfremt man vælger at ændre kontingentet markant i opadgående eller

nedadgående retning.Dialogen skal tidsmæssigt

planlægges således, at en opsummering of-

fentliggøres senest

i august 2016. Derved har både korpsledelsen

mulighed for at tilrette budgettet for 2017 efter opsummeringen og eventuelt med-bringe flere budgetter til korpsrådsmødet 2016. Scenarierne skal indgå som del af mødematerialet til korpsrådsmødet 2016, således det kan blive debatteret på forkorpsrådsmøder.

MotivationKorpskontingentet er de sidste mange år steget nogle få procent hvert år – uden at vi egentlig har diskuteret, om det er rimeligt. Korpskontingentet er en rigtig stor post for mange grupper, og det vil kun være naturligt at diskutere, om den fælles organisation, heri korpskontor har den “rigtige” størrelse. Det handler naturligvis også om, hvorvidt grupperne føler, at de får “value for money” for de 300 kr. pr. spejder, korpskontingentet udgør i dag.

Det letteste ville naturligvis være at foreslå korpskontingentet nedsat med 100 kr., hvilket ville være en stor lettelse for mange grupper. Det vil dog samtidig betyde en nedgang i korpsets indtægter og skal naturligvis følges op af en tilkendegivelse fra korpsrådet om, hvilke områder man fremadrettet evt. ville undvære. Vi mener derfor, at det er mest rigtigt, at vi frem til korpsrådsmø-det 2016 bruger tiden på at debattere,

hvilken størrelse den fælles organisation skal have, og hvilke konsekvenser det vil have for korps, divisioner og grupper. Debatten bør også handle om, hvorvidt grupperne får optimal udnyttelse af de tiltag, der sker i den fælles organisation, da en eventuel manglende udnyttelse naturligvis har indflydelse på opfattelsen af “value for money”-begrebet.

Det er afgørende for os, at debatten bliver konstruktiv og fremadrettet, hvor-for vi netop mener, at den skal tages med udgangspunkt i nogle beskrevne sce-narier, der frem til korpsrådsmødet 2016 netop skal forblive scenarier og dermed ikke have indvirkning på korpsets øvrige aktiviteter.

Forslagsstillere: Martin Eigenbroth, Klitmøller SpejderneGrethe (Grunda) Mejlgaard, Klit DivisionMartin Drejer Andersen, St. Blicher DivisionKern Oddershede, Thorning Gruppe Korpsledelsens kommentarKorpsledelsen støtter intentionen om at tydeliggøre, hvilken værdi kontingentkro-nerne bidrager med og mulige fremtidige scenarier. Korpsledelsen glæder sig til en videre drøftelse af den præcise formu-lering af forslaget og glæder sig til at involvere frivillige i en arbejdsgruppe om opgaven efter korpsrådsmødet.

372015

fo rsl a g

Beslutningsforslag B3 Videreudvikling af divisions-ledelsernes rolle

ForslagKorpsledelsen fortsætter i 2016-2017 arbejdet med at videreudvikle divisions-ledelsernes rolle ved at tage initiativ til:1. at tydeliggøre divisionsledelsernes formål og kerneopgave i dialog med divisionsledelser og grupper2. at der udarbejdes en ny vejledning og materiale til at støtte divisionsledelsernes arbejde3. at der tilbydes nye uddannelser i grup-peudvikling4. at der afholdes mindst tre årlige mø-der omhandlende divisionsledelsernes kerneopgave med deltagelse af repræ-sentanter fra korpsledelsen, konsulenter eller udvalg fra den fælles organisation.

Divisionsledelserne forpligter sig ligele-des til at deltage aktivt i dette arbejde.

MotivationDivisionsledelsernes kerneopgave er at understøtte gruppeudvikling og godt spejderarbejde lokalt. Dette er udtrykt i lovforslag fra korpsledelsen om ændring af § 20, 21, 29 og 46. Vi ønsker i korpsledelsen at fortsætte dialogen og arbejde omkring divisionsle-delsernes rolle med divisionsledelser og grupper.


Beslutningsforslag B4Ungeledelse

ForslagKorpsrådet støtter, at Det Danske Spejderkorps opretter en Ungeledelse. Ungeledelsen er et forum, der består af unge i alderen 15 til 23 år.

Formålet med Ungeledelsen er at støtte, udvikle og motivere til initiativer for unge med udgangspunkt i de unges bedste erfaringer inden for løb, kursus og patruljeliv. Herunder fungere som et direkte bindeled mellem fællesorgani-sationen og unge spejdere for at sikre medbestemmelse, og at de unge blive lyttet til.

Frem mod korpsrådsmødet i 2016 arbejder en arbejdsgruppe på et forslag til, hvordan man kan etablere et sådant forum for unge.

MotivationI august 2015 var en gruppe unge i alderen 14-18 år samlet til DDS Programs Unge Leder Unge-weekend i Hvissinge Spejder Center. Medlemmer fra denne gruppe ønsker at bidrage aktivt til den videre proces.

DDS besluttede sidste år, at det ikke kun skulle hedde børn leder børn, men børn leder børn og unge leder unge. Vi føler os inspireret af denne positive beslutning fra DDS, for det er her, vi har chancen for at tage et skridt i en retning, hvor unge får medbestemmelse.

Vi savner en ung stemme, der kan høres i korpset, og det har vi mulighed for at skabe her.

ForslagsstillereEa Forchhammer, 1. Glostrup GruppeMathias Bøgsted, Hvissinge Spejder CenterBo Carlsen, Hvissinge Spejder CenterThomas Frankel Goul, 2. Hellig Anders Spejderne

Marcus Melin Gammeltoft-Hansen, SkovgruppenMorten Kjær Lennon, De Blå HaslevspejdereKorpsledelsens kommentarSom børne- og ungdomsorganisation støtter korpsledelsen naturligvis unges medbestemmelse og indflydelse. Korp-sledelsen bakker op om intentionen i at udfolde unge leder unge i forlængelse af vores udviklingsplan. Korpsledelsen glæder sig til at drøfte initiativer omkring unge leder unge.

38 2015


LOV- OG BESLUTNINGSFORSLAG (fortsat)Tekst i grå kursiv slettes if. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes if. forslaget

fo rs l a g


§ 36 I LOVHÆFTET1. Dagsorden for det ordinære korpsrådsmøde

skal mindst omfatte:a. valg af dirigent og referentb. godkendelse af mødets forretningsorden c. beretning fra korpsledelsend. fremlæggelse af årsregnskab for 2014 til godken-

delse og estimat for 2015 til orienteringe. væsentlige beslutninger om korpsets fremtid: 1. forelæggelse af planer for det kommende år 2. beslutninger i øvrigt om korpsets udvikling,

spejderarbejde mv.f. behandling af indkomne forslagg. behandling af lovforslagh. vedtagelse af budget for det kommende år,

herunder fastsættelse af kontingenti. valg af spejdercheferj. valg af øvrige medlemmer til korpsledelsenk. valg af medlemmer og suppleanter til valgudvalgetl. valg af revisorm. eventuelt

D a gso r d en


40 2015

1. Korpsrådets sammensætning (Det Danske Spejderkorps’ Love § 34):

1. Alle medlemmer, som er 15 år eller derover, har adgang til korpsrådsmødet.

2. Hver gruppe, hver division, hvert anerkendt spejdercenter og hvert anerkendt arrange-ment har op til to stemmer i korpsrådet.

3. Korpsledelsens medlemmer har hver én stemme i korpsrådet.

2. Korpsrådet er korpsets højeste myndighed (Grundloven § 7.2):

1. Korpsrådet træffer alle overordnede beslut-ninger i forhold til korpsets vision og hand-lingsplaner, regnskab og budgetter, ændring af grundlov og love samt andre overordnede forhold.

2. Korpsrådet vælger spejderchefer, korps-ledelse, valgudvalg og revisionsfirma, jf. dagsorden for korpsrådsmøde (Det Danske Spejderkorps’ Love § 36).

3. Valg af dirigenter, referenter, redaktions-udvalg, stemmetællere:

1. Korpsrådet vælger to dirigenter, som på korpsrådets vegne skal sikre, at mødet gen-nemføres i overensstemmelse med korpsets love og forretningsordenen, og at mødet i øvrigt afvikles på en hensigtsmæssig måde.

2. Dirigenterne træffer under ansvar over for korpsrådet suverænt alle nødvendige beslut-ninger om mødets afvikling.

3. Korpsrådet vælger desuden to referenter, et redaktionsudvalg, et antal facilitatorer og et antal stemmetællere.

4. Indflydelsestorvet:1. Dagsordenspunkter, der styrkes gennem de-

bat, drøftes på Indflydelsestorvet. Dette væ-rende dagsordenspunkterne, der omhandler beretning, regnskab, plan for det kommende år og planer i øvrigt, lov- og beslutningsfor-slag, budget, kontingent og forslag til revisor.

2. Indflydelsestorvet og plenum er åbent for alle korpsrådsmødets deltagere, og alle deltagere har taleret, hvad enten deltagerne har stemmeret eller ej.

3. På Indflydelsestorvet bliver debatten styret af et antal facilitatorer. Hver facilitator har en debat, der omhandler beretning, regnskab, plan for det kommende år og planer i øvrigt, enkeltvise lov- og beslutningsforslag, budget, kontingent og forslag til revisor. Faci-litatoren leder og formidler debatten, således at alle kan komme til orde, og således at der sikres fremdrift i debatten..

5. Ændringsforslag: 1. Korpsledelsen eller korpsrådsmedlemmer

fra mindst tre forskellige enheder i korpset kan fremsætte ændringsforslag til lov- eller beslutningsforslag, budget, kontingent og revisor.

2. Der er indrettet en skrive-café, hvor ændringsforslagsstillere opfordres til at kva-lificere, skrive og få sparring med relevante

ressourcepersoner omkring ændringsfor-slag.

3. Udkast til ændringsforslag skal være fremsat skriftligt til redaktionsudvalget senest lørdag den 14. november 2015 kl. 19.00 pr. mail til [email protected] Der kan ikke stilles ændringsforslag i plenum.

4. Lørdag den 14. november 2015 kl. 19.00 mødes redaktionsudvalget sammen med diri-genterne og påbegynder arbejdet med det egentlige beslutningsdokument, herunder også afstemningsrækkefølgen.

6. Redaktionsudvalget: 1. Korpsrådet vælger et redaktionsudvalg på

seks personer. Udvalget er sammensat af en formand og en næstformand, som ikke er medlemmer af korpsrådet, og fire personer, som på valgtidspunktet er medlemmer af korpsrådet. De fire personer fordeles såle-des:

• 2 personer, der vælges blandt repræsen-tanter fra grupper/arrangementer/centre

• 1 person, der er vælges blandt repræsen-tanter fra divisionerne

• 1 person, der vælges blandt korpsledelsens medlemmer.

2. Redaktionsudvalget arbejder under ansvar over for dirigenterne og korpsrådet. Redaktionsudvalgets opgave er at sikre, at forslag, der bringes til afstemning, er klare og forståelige, og at de ikke er i modstrid med Det Danske Spejderkorps’ love eller landets love.

3. Redaktionsudvalget kan foretage indholds-mæssige ændringer i et forslag, når forslags-stillerne forinden har givet accept.

4. Redaktionsudvalget samler alle forslag og ændringsforslag i et beslutningsdokument, som udleveres til alle deltagere.

5. Beslutningsdokumentet er udgangspunkt for afstemningerne, der foretages af korpsrådet.

6. Beslutningsdokumentet udgives, som ud-gangspunkt, elektronisk. Korpsrådsmødets deltagere har ved tilmelding haft mulighed for at vælge mellem den fysiske udgave (papir) og den elektroniske udgave.

7. Korpsrådets beslutningsproces: 1. Dirigenterne beskriver kort afstemnings-

proceduren og oplyser antal stemmeberet-tigede, der er til stede.

2. Korpsrådsmedlemmer kan i henhold til al-mindelig generalforsamlingspraksis bede om “ordet til forretningsordenen” og stille forslag til mødets beslutningsprocedure.

3. Behandling af lov- og beslutningsforslag samt ændringsforslag:

a) Ved behandling af forslag og ændrings-forslag vil dirigenterne kort beskrive forslaget og i visse tilfælde gøre rede for baggrunden.

b) Dirigenterne meddeler for hvert enkelt forslag med tilhørende ændringsforslag

rækkefølgen af afstemninger. c) Hovedreglen er, at det “mest vidtgående”

ændringsforslag sættes til afstemning først. Dirigenterne træffer til enhver tid suverænt afgørelse om afstemningsræk-kefølgen.

d) Det er dirigenternes opgave at sikre tilstrækkelig klarhed, sådan at korpsrådet kan træffe beslutning. Dirigenterne kan tillade forsamlingen at stille faktuelt opkla-rende spørgsmål. Dirigenterne kan bede forslagsstilleren eller øvrige personer med en speciel viden på området om at tydeliggøre formålet, afklare faktuelle forhold og redegøre for konsekvenserne af et forslag. Al udveksling af holdning og synspunkter om forslagenes indhold skal have fundet sted igennem debatterne på Indflydelsestorvet.

4. Alle lov- og beslutningsforslag eller æn-dringsforslag, som vedtages af korpsrådet, vil først træde i kraft ved korpsrådsmødets afslutning, medmindre andet eksplicit er angivet i forslaget.

8. Regler for afstemninger: 1. Hvert tilstedeværende korpsrådsmedlem,

henholdsvis fremmødt registreret suppleant, har én stemme. Afgivning af stemme kan kun ske ved personligt fremmøde (Det Danske Spejderkorps’ Love § 34).

2. Forslag eller ændringsforslag vedtages med almindelig stemmeflerhed. Ved afstemninger om grundloven kræves dog 2/3 majoritet (Grundlovens § 8).

3. Dirigenten kan bestemme, at en afstemning skal være skriftlig. Ønske fra forsamlingen om skriftlig afstemning skal følges, såfremt det er støttet af mindst 25 korpsrådsmedlem-mer.

4. Ved valg af spejderchefer og korpsledelse henvises til bestemmelserne i korpsets love (Det Danske Spejderkorps’ Love § 39- § 41). Valg af spejderchefer og korpsledelsen sker altid ved skriftlig afstemning.

9. Fortolkning af forretningsorden: 1. I tilfælde af uenighed om fortolkning af

forretningsordenen i forhold til korpsets love og grundlov skal bestemmelserne i for-retningsordenen altid vige for korpsets love og grundlov.

Forretn i n gsorden

412015

u dv ik l i n g

s p l a n

Spejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt, vildt og ud-fordrende. Vi skal skabe en spejdertid for børn og unge, der udvikler dem,

lader dem vokse og giver dem lyst til at tage ansvar. Lige meget om man er spej-der i tre uger, tre måneder eller tre år, skal det være en tid, man husker.

Det lykkes vi med, når vi har stærke spejdergrupper med dygtige ledelser, der ar-bejder ud fra vores grundlæg-gende metode og vores store arsenal af muligheder.

Og det er netop grup-perne, der er udviklings-planens omdrejningspunkt. Vores mere end 400 grupper danner tilsammen hele fundamentet for Det Danske Spejderkorps. Det er her spejderlivet leves til dagligt, og det er ude lokalt i de enkelte grupper udviklingen skal tage sit afsæt, hvis hele Det Danske Spejderkorps skal rykke sig.

Udviklingsplanen har fokus på: • Ledelsesudvikling • Børn leder børn – unge

leder unge• Friluftsliv

Disse tre er afgørende ele-menter i spejderlivet. Men det givende spejderliv, der gør indtryk, leves sammen med andre. Derfor har vi også et mål om at blive endnu flere spejdere. Vel at mærke ikke fordi flere spejdere i sig selv er et mål, men fordi flere spejdere giver flere og større muligheder for at sætte et varigt aftryk hos den enkelte spejder og på det samfund, vi er en del af.

Målet om at gøre indtryk medfører også et fokus på, hvordan vi udtrykker os. Sproget, vi bruger, har stor betydning for, hvordan korp-set udvikler sig fremadrettet. Ord har en evne til at skabe plads til udvikling.

Derfor skal vi have fokus på fortællingen af de gode, nærværende spejderhistorier – både af den enkelte spejder og gruppens arbejde – til hinanden, lokale og nationale medier.

Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer.

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

FOTO: TIM RIEDIGER

42 2015

Ledelse er en af hjørnestenene i Det Danske Spejderkorps. Lederne udgør en af grundpillerne i korpsets arbejde med børn og unge. De skaber rammerne, inden for hvilke spejderne kan boltre sig frit, og hvor man får en tommel-finger opad for at lave alt andet end det, der allerede var defineret.

Spejderlederne er de interesserede unge og voksne. Det er dem, der spørger til spejderne, fordi de har en oprigtig inte-resse – ikke fordi de skal. De er de voksne venner, der ikke er læreren, forælderen eller den jævnaldrende kammerat. Voksne, der bringer sig selv i spil og er i øjenhøjde uden at gå på knæ. Voksne, man har tillid til, og som sætter deres positive aftryk på børnene og de unge, der gør indtryk og giver selvtillid.

På de mange uddannelser og kurser hos os kan lederne finde sammen, søge ny inspiration og få luft under ambitionerne. At lede i Det Danske Spejderkorps handler i høj grad om at skabe rammer for projekter og oplevelser, børn og unge kan være medskabere af, og samtidig bruge en form for situationsbestemt kaosledelse – at finde hoved og hale i det kaos, der indimellem kan opstå, når man har at gøre med friske, initiativrige og åbne børn og unge.

Derfor er et stærkt lederfællesskab på tværs af grupperne i korpset vigtigt. Det gør det nemt at få inspiration til nye spæn-dende projekter og ideer til at tackle forskellige situationer.

Et tydeligere fokus på fællesskabet blandt lederne skal også bidrage til at flere får lyst til at blive – og blive ved med at være – leder. Spejder skal gøre indtryk gælder alle – også lederne. Derfor skal nye ledere i højere grad på introduktionskurser, og nuværende ledere skal på fede og udfordrende kurser, der gør det endnu sjovere og mere givende at være leder.

Samtidigt kan et stærkt lederfællesskab også styrke de enkeltes lederes kompetencer.

Et korps af kompetente ledere vil gøre indtryk på det om-kringliggende lokalsamfund, fordi korpset bliver en attraktiv sparringspartner, der er til gavn for både spejdere og resten af samfundet.

De sidste års arbejde med “Den Attraktive Spejdergruppe” er et godt eksempel på god ledelsesudvikling. Projektet har været centralt i vores positive medlemsudvikling. Her er der fokus på holdånd, ambition, forenkling og ledelse. Den Attraktive Spejdergruppe er stadig central i vores ambition om at udvikle ledelserne, så vi kan skabe endnu bedre oplevelser for endnu flere børn og unge i de kommende år.

FOTO: FREDERIK ROM

432015

Børn leder børn. Det er vores legoklods. Det er spejderbe-vægelsens DNA, fordi det grundlæg-gende dækker over

en tilgang til, at børn og unge selv er de bedste forbilleder og ledere for andre børn og unge. Vi stiller positive forvent-ninger til børn og unge, og de får et ansvar, de kan vokse med – alene og i fællesskab med andre.

Børn leder børn-princippet er med til at gøre ledelse og spejder til noget, der sker i øjenhøjde. Det er børnene og de unge selv, der skaber fede og sjove aktiviteter og gennemfører dem. De voksne ledere er med på sidelinjen, mens det er spejderne, der planlægger og gennem-fører patruljeturen eller bygger indianerhulen i det lokale krat. Det er børnene, der udfordrer børnene. Det er de unge, der lærer af de unge. Det er børnene, der bevæger børnene. Det er de unge, der udvikler de unge. Det

er learning by doing, udvikling i medskabelse og man kunne blive ved.

Børn leder børn er et princip, der sætter af-tryk. Først på spejderne selv og dernæst på deres omgivelser i form af børn og unge, der er vokset, fordi de er ble-vet udfordret, bevæget og udviklet.

Det Danske Spejder-korps skal med grup-perne i spidsen i højere grad interagere med det omkringliggende lokale samfund, så vores metode og formål opnår endnu større udbredelse – vi skal være en attraktiv spar-ringspartner om børn og unges udvikling.

PLan-kurserne er et eksempel på, hvordan unge leder unge for alvor bliver anvendt i praksis. Flere og flere unge spejdere har de seneste år været af sted i efterårsferien, og kon-klusionen er klar: Det er en uge, der gør indtryk. Her bliver løsningerne ikke givet – de skal fin-des i samarbejde med ens nye venner.

Spejderliv er frilufts-liv. Naturen har det hele. Den er på én og samme tid sove-plads, spiseplads, legeplads, udfor-

drende adventure-bane og refleksionsrum. Der er højt til loftet i mere end én forstand og ingen vægge, der står i vejen, når fantasien får frit løb. Der er plads til at lave alle mulige fede og sjove aktiviteter.

Naturen står klar med masser af udfordringer året rundt. Lige meget om man har t-shirt eller dunjakke på, er der mulighed for at prøve sig selv af. Friluftslivet danner udgangspunktet for spejderlivet. Et spej-derliv i det fri er mere end rafter og bål. Det er konstant udvikling, når friluftslivets kreativitet hele tiden sættes i spil og skaber nye, sjove og udfordrende oplevelser, der gør indtryk.

Adventurespejd er et eksempel på, hvordan naturen giver plads til udfordrende, vilde og kreative aktiviteter. Rammerne er udvidet. Naturen, landskabet,

mørket, årstiderne og fællesskabet bliver ind-draget som kreativ med- og modspiller.

Samme elementer bliver også sat i spil, når familiespejd for de mindste er allerbedst, eller juniorturen bliver det, man snakker om mandag morgen i skolen.

Friluftsliv er også tid til dybere refleksion under stjernehimlen, ved lejrbålet eller under vandreturen, ligesom det indebærer en re-spekt og forståelse for naturen.

Vi skal være trend-sættende friluftsforbil-leder, der åbner naturen op for det omkringlig-gende lokalsamfund.

WOOP-app’en er et eksempel på ny-tænkende friluftsliv, der er blevet en kæmpesuc-ces – den har gjort og gør også stort indtryk blandt folk, der ikke er spejdere. Naturen indta-ges på en ny og kreativ måde. Et par klik på telefonen og du og dine venner er i gang med en leg i naturen.

FOTO: FREDRIK CLEMENT

FOTO: MADS GODVIN JENSEN

44 2015

FOTO: MADS GODVIN JENSEN

FOTO: FREDRIK CLEMENTFOTO: MADS GODVIN JENSEN

u dv i k l i n gs p l a n

Udviklingsplanens fokus på, at spejder skal gøre indtryk gennem ledelsesud-vikling, børn leder børn – unge leder

unge og friluftsliv har naturligt affødt en række ambitioner.

På tværs af ambitioner-ne inden for hver af de tre fokusområder, har vi, som nævnt, et mål om at blive flere. Flere spejdere skal blive ved med at være en

del af spejderfællesska-bet, og endnu flere skal blive en del af det. Alle skal have en ven, der er spejder.

Det frugtbare patrulje-liv leves, når der er flere patruljer i samme alders-grupper. Det giver endnu flere muligheder for udviklende udfordringer, man kan vokse med.

Derfor arbejder vi hen imod, at alle spejdergrup-per bliver flere patruljer. Det kan være med til at give en unik platform for et endnu federe spejderliv – og for et spejderliv der gør indtryk.

Ambitionerne er fælles for os alle sammen. De lokale virkeligheder ser meget forskellige ud, men det er afgørende, at de fælles ambitioner, som udviklingsplanen her indeholder, afspejles i gruppernes arbejde og deres udviklingsplaner som ambitiøse og reali-stiske mål for fremtiden. For det er i grupperne, at den store udvikling tager sit afsæt.

Udviklingsplanen “Spejder skal gøre ind-tryk” revideres på korps-rådsmødet i 2016.

Hvis alle spejdergrupper blev

én patrulje mere om året, så

ville vi i år 2020 gennemsnit-

ligt være over 100 medlem-

mer i hver gruppe. Det ville

betyde at:

• Det Danske Spejderkorps’

medlemstal steg fra 27.500

til 43.000

• Hver gruppe ville i

gennemsnit have adgang til

48 % flere forældre som

aktive ressourcer

• Hver spejder ville have

48 % flere spejdervenner at

dyrke spejderlivet med

At udvikle friluftsliv ved:• at friluftslivet er udgangspunkt for spej-

deraktiviteter• at vi bruger naturen som et kreativt

udviklingsrum • at tænke friluftsliv ind som en aktiv

metode i vores uddannelser• at vi åbner naturen for alle gennem

aktiviteter arrangeret i samarbejde med andre aktører på området, der viser naturens alsidighed som værende alt fra refleksionsrum til legeplads

• at vi udvikler og afholder aktiviteter som adventurespejd, hvor naturen og spejderlivet bliver sat i fokus, og som viser omverdenen nye måder at dyrke friluftsliv

At udvikle “børn leder børn – unge leder unge” ved:• at anvende børn leder børn-princippet i

alle vores spejderaktiviteter • at styrke patruljesystemet• at være en aktiv sparringspartner om

børn og unges udvikling i skolen og samfundet

• at inddrage spejderforældre aktivt, og udbrede forståelsen for Spejderidéen, så de bidrager til en udviklende spej-dertid

• at afholde events for trops- og senior-spejdere baseret på patruljesystemet

• at interagere med det lokale samfund så vores metode og formål opnår endnu større udbredelse

• ved at påvirke debatten lokalt såvel som nationalt

• ved at samarbejde med andre aktører

At udvikle ledelse ved:• at have en tydeligt formuleret og an-

vendt ledelsestilgang • at skabe ambitiøse og attraktive ledel-

ser, der arbejder aktivt med visioner• at anvende spejdermetoden til ledelses-

udvikling• at styrke uddannelsen af ledelser gen-

nem at: • fokusere på ledelsesgruppen og

lederfællesskaber • fokusere på uddannelse i grup-

perne/enhederne lokalt • have et velfungerende opstarts-

forløb for nye ledere, som alle nye ledere deltager i

• alle ledere årligt deltager i uddan-nelsestilbud

• netværk, der giver sammenhold, erfa-ringsudveksling og vidensdeling

• at udbyde tilbud, om hvordan spejderbe-vægelsen, Spejdermetoden og -idéen kan anvendes i det lokale samfund

FÆLLES AMBITIONER

Vi har, i Det Danske Spejderkorps,

ambitioner om:

452015

Praktiske oplysningerHvorKorpsrådsmødet 2015 foregår på Hotel Legoland og i Lalandia Billunds sportshal. Vi begynder og slutter i Lalandia. Der er ganske kort transport mellem Lalandia og Hotel Legoland. Distancen kan klares til fods på ca. 15 minutter, men tager vel kun 4-5 minutter, hvis du medbringer din cykel. I løbet af Korpsrådsmødet 2015 kommer vi til at være både indendørs og udendørs. Husk derfor at medbringe varmt tøj, særligt til lørdag eftermiddag. Du kan komme med offentlig transport til både Lalandia og Hotel Legoland. Der er bus fra Vejle Station til Billund Lufthavn, som stopper ved siden af de to lokaliteter til årets korpsrådsmøde. Hvis du kører i bil til Billund, kan du parkere gratis på Hotel Legoland og ved Legoland Village. Hvis du ønsker at par-kere ved Lalandia, koster det 120 kr. for et sæsonkort, som kan købes i Lalandia Service Center. Hotel Legolands adresse er: Aastvej 10, 7190 Billund. Legoland Villages adresse er: Ellehammers Allé 2, 7190 Bil-lund.

Overnatning og prisPå Korpsrådsmødet 2015 er der to mu-ligheder for indkvartering lørdag den 14. november til søndag den 15. november.

1. I eget medbragte telt og sovepose eller campingvogn på campingpladsen Legoland Village. Pris 470 kr.2. På flersengsværelse på Hotel Lego-land eller Legoland Village. Pris 630 kr.

Kan jeg ankomme allerede fredag den 13. november?Hvis man ønsker at ankomme allerede fredag aften, kan man vælge mellem følgende muligheder:1. I eget medbragte telt og sovepose

eller campingvogn på campingpladsen Legoland Village, to nætter inkl. mor-genmad lørdag morgen. Pris 630 kr.

2. På flersengsværelse på Hotel Lego-land eller Legoland Village. To nætter inkl. morgenmad lørdag morgen. Pris 970 kr.

Der indgår ikke måltider fredag aften i ovennævnte pris. Dog kan man tilkøbe dagens ret til 95 kr. eller en mindre buffet til 125 kr. Disse måltider bestilles ved tilmelding og betales separat på hotellet. Der er ikke noget officielt program fredag aften, men der er mulighed for at deltage i Ny på Korpsrådsmøde, som er et ca. 45 minutters seminar for nye deltagere eller opleve Godthåb Revyen, som leverer et show fredag aften kl. 21. Der er gratis adgang til showet og der er plads til de 450 først tilmeldte. Du bestiller plads til Godthåb Revyen ved tilmeldingen.

BetalingDet koster 470-970 kr. at deltage i Korps-rådsmødet 2015, alt efter hvordan du vil overnatte, og hvornår du vil ankomme. Beløbet bliver trukket på din gruppes, spejdercenters, arrangements eller divisions konto. Hertil kommer udgifter til rejse, som du afregner direkte med din gruppe-, spejdercenter-, arrangements- eller divisionskasserer.

Er der rejseudligning? Det Danske Spejderkorps bruger et solidarisk princip for rejseudgifterne til korpsrådsmødet. Det betyder, at den gennemsnitlige rejseudgift for en mødedeltager bliver beregnet ud fra den billigste offentlige transport. Deltagere fra grupper, spejdercentre, arrangementer og divisioner, der har beregnet rejseudgifter over gennemsnit-tet, får penge tilbage, mens grupper, spejdercentre, arrangementer og divisio-ner med lavere beregnede rejseudgifter bliver trukket for beløbet på kontoen hos korpset. Korpset opfordrer til samkørsel og har oprettet Korpsrådsmøde 2015 som et event på Gomore.dk. Vi opfordrer alle til at udbyde pladser i biler og busser samt at aftale internt på denne måde, så vi sætter vores aftryk de rigtige steder.

D E T P R A

K T IS KE

HUSK!

• VARMT TØJ TIL AT VÆRE UDE• LOMMELYGTE• LOVHÆFTE OG MØDEMAPPE• PERSONLIG UDRUSTNING• EVT. DRIKKEDUNK

Husk også at opdatere dit telefonnummer i Blåt medlem, så det svarer overens med det nummer, du bruger på mødet.

OBSTilmeldingsfrist d. 1. november

dds.dk/korpsraad2015

46 2015

Documents

Gør indtryk - sæt aftryk. Korpsrådsmødet 2015