Slip ressourcerne løs- Flerfamiliegruppe i Greve Kommune

Greve Kommune

ForSKellen er, at de proFeSSionellehar en ”tillært viden”, men de andre Forældre har prøvet det Selv.

2

Forord

3

Når vi ser tilbage på baggrunden for denne evalueringsrap-port, fyldes vi med megen stolthed.Stolthed over, at det er lykkedes familier at gennemføre et forløb i Flerfamiliegruppen. Familier der ellers ikke har pro-fiteret af andre tilbud i Greve kommune.

Vi er stolte over det tværfaglige arbejde, der er kommet op at stå mellem 3 forskellige instanser, nemlig personalet fra Familiehusene, Familiekonsulenterne og Familieværkstedet.Vi er også stolte over det enorme stykke arbejde, dygtige medarbejdere har lagt i opgaven. Så stolte at Greve-model-len af flerfamilieterapi forhåbentlig er kommet for at blive.

Mange ting har skullet læres og aflæres: Hvordan få de tre personalegruppers måder at arbejde på integreret i et projekt, så der kunne opstå en fjerde fælles tilgang til arbejdet. Hvordan arbejde med flere familier på en gang? Hvordan støtte familier i at udnytte egne ressourcer og ud-nytte hinandens ressourcer? Hvordan holde sig i baggrun-den, og kun give den nødvendige støtte. Hvilke aktiviteter kunne bruges i en flerfamiliegruppe, som var sjove og samtidig udfordrede familierne og gav dem nye oplevelser af egen kunnen?

Vi havde mange forventninger til de forandringer en flerfa-miliegruppe kunne bruges til. Disse blev tydeliggjort i pro-gramteorier, i rapporten beskrevet som vores antagelser. Rigtig mange af forventningerne er blevet til realiteter, og der er dukket helt nye effekter af flerfamiliearbejdet frem, som vi ikke selv havde tænkt på. Nogle af vores forventnin-ger viste sig ikke helt at holde stik, hvilket den foreliggende

rapport også giver gode beskrivelser af. Men langt hen ad vejen er vores forventninger indfriet, og vi synes vi har fået et godt alternativt bud på, hvordan man kan støtte familier, som ikke synes de mere traditionelle familiebehandlingstil-tag, hvor familien arbejder alene, er metoder, der kan give dem den fornødne forandring og udvikling.

Af stor vigtighed for projektets realisering har været, at per-sonalet, der har deltaget, løbende er blevet uddannet og superviseret af Bodil Buhrian. Dette har gjort, at gruppen har udviklet deres egne metoder og teoretiske tilgange til flerfamiliearbejdet, hvor deres tre fagområder er blevet ind-draget og videreudviklet med stor respekt for hver enkelt medarbejders faglige erfaring og viden. Hele forløbet er blevet fulgt tæt, diskuteret, udfordret og sat ind i teoretiske sammenhænge og beskrevet af Ulla-Britta Buch. Endelig er hele fundraisingen, beskrivelse af projektet udført i tæt samarbejde med og af Chefkonsulent i Greve Kommune Karen Keldgård Pedersen. Alle tre skylder vi tak for deres store indsats.

Sidst men ikke mindst tak til personalet fra de tre tilbud til familier, som gennem tre år med stor entusiasme og udhol-denhed har kæmpet for at udvikle dette projekt, promo-vere projektet, motivere familierne til at holde ud, og selv holde til at familierne er begyndt at melde sig og resulta-terne begyndte at manifestere sig.

Styregruppen

Hanne Poulsen, Elsebeth Nielsen og Gerd-Onny Gauslå

vi er Gode Forældre, Fordi vi erKender behovet For at Gøre noGet anderledeS

4

Forord .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3Introduktion .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Den bedste hjælp .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Konklusion – Familier i udvikling .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Baggrund for projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Om flerfamiliebehandling .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 Et tankesæt .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9Projektets formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Målgruppe .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Succeskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Projektets resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Familierne lærte at sætte mål – og nå dem.... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 At få ros og kritik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Idéer til forandring kom fra familierne selv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Aktiviteternes betydning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 At se på sig selv og sit barn med nye øjne .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Isolation, venskaber og netværk .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Omgivelsernes reaktion .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Kontakten til systemet .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Hvad lærte terapeuterne? .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Synet på familierne .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Projektets perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Kom godt i gang – anbefalinger .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Evaluering som en proces .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Evalueringsspørgsmål og antagelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Bilag 1... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Projektbeskrivelse .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Projekt Flerfamiliegruppe .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Baggrund .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Målgruppe .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Metode .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Succeskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Tids- og handleplan .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Organisering .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Formidling .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Bilag 2... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Antagelser og handlinger .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Skema .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Bilag 3... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Dialogmøder .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Bilag 4... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Mandag eftermiddag .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Bilag 5... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Organisering .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

indhold

5

den bedste hjælpDa fogeden kom for at hente fjernsynet hos Lise måtte han sparke sig igennem lag af snavset tøj, affald og andet rod, der lå på gulvet. Alt var kaotisk i hjemmet. Efter besøget sendte han en underretning til de sociale myndigheder om forholdene. Lise opfatter det som den bedste hjælp, hun nogensinde har fået. Hun var helt ude af stand til selv at bede om hjælp. Og børnehaven havde ikke bemærket, hvor galt det stod til. Børnene var nemlig nogle helt andre i institutionen end i hjemmet – og altid i rent tøj. Hun vaske-de om aftenen, hvad de skulle have på næste dag. Hun skjulte for børnehaven, hvor slemt det stod til.

Lise havde intet overskud til at varetage familiens daglige gøremål, madlavning og opgaverne i hjemmet i det hele taget. Børnenes far terroriserede hende psykisk, og hun var meget bange for ham. Han var meget lidt hjemme. Han mente, det var hendes opgave at opdrage de to børn og passe hjemmet, hvilket hun følte sig ude af stand til.

Lise og hendes 2 børn flyttede ind i Familiehusene og bo-ede der i 9 måneder sammen med børnene. Da hun flytter hjem igen begyndte hun i Flerfamiliegruppen. Den blev for Lise en slags ”udslusning” i overgangen fra Familiehusene til at flytte hjem. Hun kunne fortsætte det arbejde, der var sat i gang omkring hende og børnene.

Lise siger, at de helt store gevinster ved at have boet i Fa-miliehusene, efterfulgt af Flerfamiliegruppen, er, at børnene har undgået anbringelse, at der ikke er brug for aflastnings-familie, og at hun er blevet selvkørende. Det er et år siden, Lise har haft kontakt med sagsbehandleren. Hun har fået at vide, at hun til enhver tid kan henvende sig, når hun har brug for hjælp, og det vil hun bestemt gøre. Hun er blevet god til at sætte ord på ting, og bedre til at give andre, der har svært at sætte ord på tingene, tid til at tale. Hun er blevet bedre til at bede om hjælp.

introduktion

6

Projekt Flerfamiliegruppe var et tilbud i Greve Kommune til familier med børn, hvor familiens rådgiver vurderede, at de havde så store problemer, at børnene var i risiko for at blive anbragt uden for hjemmet. Projektet blev støttet af midler fra Socialministeriet i en 3-årig periode fra 2005 til 2007.

Et vigtigt element i projektet var også kvalificering af de medarbejdere, der arbejdede som terapeuter i Flerfamilie-gruppen.

Socialministeriet har støttet projektet med midler til super-vision, procesevaluering, aktiviteter og afsluttende rapport. Greve kommune har afholdt øvrige udgifter til løn, projekt-ledelse, administration, revision, lokaler m.m.

Denne rapport over det samlede forløb er udarbejdet marts 2008. Materialet, der danner baggrund for projektets resul-tater er indsamlet dels gennem tre dialogmøder med famili-erne ved afslutningen af deres deltagelse i gruppen, dels gennem interview med seks familier nogle måneder efter forløbet var afsluttet. Samt to dialogmøder med terapeu-terne, hvoraf det ene var undervejs, medens det andet fandt sted efter afslutningen af hele forløbet, og endelig gennem observation af nogle af Flerfamiliegruppens møder.

Målgruppen for rapporten er projektets medarbejdere, medarbejdere der arbejder med familier i Greve Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningens ledelse, politikere og andre kommuner. Rapporten danner samtidigt baggrund for den afsluttende statusrapport til Socialministeriet.

7

Lises fortælling er ikke enestående. Hovedparten af de fa-milier, der har deltaget i Flerfamiliegruppen, beretter dels i det daglige arbejde i gruppen, dels i de afholdte dialogmø-der samt interviews, at de har opnået betydelige og varige forandringer i deres families trivsel og funktion. Helt over-ordnet kan man sige, når familierne ophører i Flerfamilie-gruppen, er de familier i udvikling, hvor risikoen for at deres problemer udvikler sig i en sådan retning, at en anbringelse af børnene er nødvendig, er stærkt minimeret. Dels har de, både børn og voksne, fået hjælp til og indsigt i, hvordan de kan mestre problemerne på en anderledes måde, dels er deres forhold til myndighederne ændrede til, at de både ved, hvornår de har brug for hjælp, og at de vil opsøge den. De er blevet herre i eget hus.

51 familier har fået tilbud om Flerfamiliegruppe. 30 familier har deltaget, hvoraf 22 gennemførte et forløb. Tre familier har deltaget i to forløb. Nogle familier har hørt om projektet fra Familiehusene, hvor de har boet. Andre er blevet fore-slået at deltage af deres familiekonsulent, og andre er hen-vist af deres sagsbehandler/familierådgiver. Og atter andre er tidligere kommet på Familieværkstedet. Alle er familier, som har været i kontakt med Greve Kommunes andre be-handlingstilbud uden at opnå de ønskede resultater set såvel med de professionelles som familiernes egne øjne.

Familierne mødtes 3 timer en gang ugentlig i alt 15 - 16 gan-ge.

Flerfamiliegruppen blev for de fleste et vendepunkt, hvor de oplevede, at isolationen og stigmatiseringen som pro-blemfamilie blev brudt gennem samværet med ligestillede familier, som de kunne spejle sine egne problemer i uden at føle sig eksponeret som dårlige familier. De var ikke alene om at have problemer og begå de fejl, de udmærket vid-ste, de begik, men ikke kendte vejen til, hvordan de kunne gøre det anderledes.

I gruppen lærte de, børn og voksne, at opstille mål for de forandringer, de ønskede. De lærte, at de selv besad nøg-len og ressourcerne til at nå dem. Nøglen fik de hovedsa-

geligt gennem de idéer, de fik ved at iagttage, hvad de andre familier gjorde, som virkede eller ikke virkede, samt de alternative muligheder, terapeuterne kunne foreslå. Nøglen fik de også ved at blive udfordret af terapeuterne med spørgsmål, der krævede refleksion over, hvad de selv forestillede sig, der ville virke. Flere har givet udtryk for, at det er en metode, de aktivt bruger selv i hjemmet, når de står over for vanskelige situationer med børnene. Ressour-cer opdagede de, at de havde, når de uge efter uge kom i gruppen og fik bekræftet, at de var lykkedes med de mål, de satte sig for ugen.

Den overvejende del af de deltagende familier giver udtryk for, at de har nået, det de ville. De føler sig styrket i deres rolle som forælder, og sammen med deres børn, har de lært, hvad der skal til, og hvordan de skaber trivsel og ud-vikling i netop deres familie. Målene har været forskellige fra familie til familie, men i den enkelte familie var der god overensstemmelse mellem henholdsvis børnenes og for-ældrenes ønsker til forandring.

De fleste giver udtryk for at de føler sig styrket og er gået derfra med øget selvværd, som de oplever ikke kun gavner dem i familien, men også i forhold til netværk og arbejds-plads. De har ændret syn på sig selv og hinanden i en po-sitiv retning. De har lært at anerkende sig selv gennem den feedback, de har fået fra de andre deltagere og terapeu-terne.

De familier, der giver udtryk for, at resultaterne er udeblevet for deres vedkommende, er for nogles vedkommende fa-milier, der ikke følte sig trygge nok til at ville modtage kritik og feedback fra de andre deltagere, og derfor ikke kunne gå ind på de præmisser, arbejdet i Flerfamiliegruppen byg-ger på. Andre har givet udtryk for, at der var for lidt tid til de voksne alene, fordi børnene ikke hele tiden kunne koncen-trere sig om arbejdet. En ulige alderssammensætning for børnenes vedkommende har været en barriere for nogle, medens nogle mænd fandt sig selv lidt fortabte blandt mange enlige mødre.

Konklusion – Familier i udvikling

Metoden fra Flerfamiliegruppen har haft en overføringsvær-di til andre behandlingstilbud i Greve kommune. De delta-gende terapeuter har ladet sig inspirere af og omsat tanke-gangen og måden at arbejde på i deres daglige arbejde i den udstrækning, det har kunnet lade sig gøre. Udover un-dervisnings- og supervisionsforløbet, har ikke mindst fami-lierne fungeret som læremestre for den fælles faglige ud-vikling, de har gennemgået, hvor de er gået fra at være tværfaglige (professionsorienteret) til at blive tværmetodi-

ske, forstået som, at de har bidraget med det, de er og kan som personer. De har haft en anden rolle end den, de har i normale arbejdsrelationer. Terapeuterne har ikke ladet sig styre af at være metodetro i forhold til flerfamiliebehand-lingstanken, men har arbejdet med at udvikle en dynamisk model, tilpasset de lokale forhold. Redskabet hertil har væ-ret iagttagelse af og refleksion over, hvad der har været virksomt for familierne.

1 Familiehusene – se www.familiehusene.dk 2 Familiekonsulent er et forebyggende tilbud under Center for Børn og Familie3 Familieværksted – se www.Grevefamilievaerksted.dk

baggrund for projektet

Greve Kommunes Familieafdeling har en bred vifte af fore-byggelses- og behandlingstiltag for familier med komplek-se problemstillinger, hvilket giver mulighed for at finde til-bud, der passer til den enkelte families problemer. Til trods herfor var der enkelte familier, der blev ved med at vende tilbage til et af kommunens behandlingstilbud. Disse fami-lier gik fra det ene tilbud til det andet, uden at der kunne findes brugbare og holdbare løsninger for familien. I nogle tilfælde voksede problemerne i en sådan grad, at børnene måtte anbringes uden for hjemmet.

Der var tale om familier, der i en eller anden form og grad havde brug for vejledning og støtte i opdragelsen af deres børn, så længe disse var hjemmeboende. Kommunen så derfor et behov for at etablere et tilbud, hvor familierne kunne få brudt deres samfundsmæssige isolation og stig-matisering og deres afhængighed af professionelle hjælpe-tilbud samt deres fastlåste familiedynamik. Hermed var tanken om Projekt Flerfamilie født – og blev realiseret gen-nem en ansøgning til Socialministeriet, som nævnt gav be-villing til en treårig projektperiode.

8

Dette er grundantagelsen bag metoden flerfamilieterapi, som Marlborough Familiecenter i London, har udviklet gen-nem de sidste tre årtier.

Flerfamiliebehandling er et terapeutisk paradigmeskift, hvor fokus flyttes fra den enkelte familie til fællesskabet mellem flere familier. Metoden bygger på en systemisk tænkning med fokus på familiernes ressourcer og udviklingspoten-tialer. Hensigten er at få familierne til at tro på, at de kan handle i deres eget liv.

De bagvedliggende opfattelser af og begrundelser for fler-familieterapi er:

• At lære af hinanden• At yde gensidig støtte og feedback• At tilskynde til aktiv forældreinvolvering• At undgå familiernes afhængighed af professionelle• At eksperimentere med surrogatforældre• At skabe en væksthuseffekt• At indgyde håb• At bekæmpe social isolation• At udvide det sociale netværk• At modarbejde stigmatisering• At opbygge solidaritet• At etablere nye og mangfoldige perspektiver

et tankesæt

I Greve kommune lod man sig inspirere af denne metode i udviklingen af projekt Flerfamiliegruppe.

Man udviklede sin egen flerfamiliebehandling, som blev til-passet de særlige kulturelle og sociale forhold, som livet udfolder sig i i Greve.

Måden at arbejde på byggede på følgende tankesæt:

• Ved at have mange familier og få terapeuter i samme rum/kontekst bliver familierne nødt til at bruge hinanden og dermed hinandens potentialer.

• Ved at tage udgangspunkt i familiernes ønske om æn-dring, og ved at have mange familier samtidig, der alle arbejder på at forandre noget i deres måde at være sam-men på, styrkes familiernes ressourcer.

• Ved at have flere familier tilstede på samme tid, gøres ”miljøet” meget intenst, og familierne kan opleve egne ressourcer ved at skulle rådgive og modtage råd og tilba-gemeldinger fra og til andre familier.

• Ved at have flere familier til stede samtidig kan der ska-bes en intens hverdagskontekst, som tillader udforskning af og eksperimenter med forskellige typer adfærd.

Metoden gjorde det muligt at arbejde med nogle af de pro-blemstillinger, familierne havde arbejdet med før, eks. op-dragelse af børnene, i nye kontekster og sammen med andre familier, der også havde gjort sig erfaringer, der kan videreformidles. Synergieffekten kunne udnyttes, når man-ge familier og få terapeuter sammen skulle arbejde med forandring og udvikling.

Behandlingen foregik ikke kun i de faste lokaler, men også i familiernes lokalmiljø, eksempelvis ude i nærmiljøet, på ind-købsture og familieudflugter. Der blev afviklet fælles aktiviteter, eksempelvis fælles madlavning, forældre-barn aktiviteter og andre fælles familieaktiviteter. Se mere herom i bilag nr. 4.

Det, der kom til at kendetegne den nye måde at gribe fami-liearbejdet an på var, at den byggede på deltagernes egne ressourcer, kombineret med antagelsen om, at der i en gruppe familiemedlemmer altid vil være ressourcer til at hjælpe hinanden videre, og at familierne herigennem både kunne finde nye handle- og samspilsmønstre og få nye måder at forstå sig selv og sit samspil med andre på.

Behandlingsforløbet blev varetaget af et tværfagligt team bestående af repræsentanter for Familieværkstedet, Fami-liehusene og Familiekonsulenterne. Herved blev der skabt videndeling og erfaringsudveksling mellem tre væsentlige aktører/grupper i det familiebehandlingsmæssige arbejde, og samtidigt blev en meget bred forankring af metodeud-viklingen i Familieafdelingen sikret.

om flerfamiliebehandling”alle familier, også multiproblemfamilier, besidder ressourcer til at løse deres egne problemer”.

4Eia Asen mfl.: Flerfamlieterapi, s.42, Hans Reitzels Forlag, 2004

9

10

11

projektets formål

Projektets formål var at forebygge en adskillelse mellem barn og forældre.

Projektets overordnede mål var:• At udvikle nye metoder, hvor der blev arbejdet med flere

familier samtidigt, og hvor ideen var at få familierne til at bruge hinandens ressourcer og mindske deres afhæn-gighed af det professionelle netværk

• At undersøge, om de metoder, der blev udviklet, havde den forventede effekt

• At familierne indbyrdes støttede hinanden i at finde nye måder at være sammen med børnene på

• At familierne indbyrdes fandt nye handlemuligheder• At terapeuterne i projektperioden udviklede et fælles fag-

ligt fundament for arbejdet med flere familier

målgruppe

Målgruppen var familier med børn, hvor der var så store bekymringer i det professionelle netværk for børnenes triv-sel, at man overvejede en anbringelse af børnene. Erfaringerne fra det første år, hvor der var rekrutteringsvan-skeligheder, medførte, at målgruppen blev bredt ud til også at være familier, som familierådgiverne vurderede, kunne have gavn af at indgå i flerfamiliegruppen.

Et vigtigt element i projektet var desuden kvalificering af de

medarbejdere, der arbejdede som terapeuter i Flerfamilie-gruppen. Disse medarbejdere var derfor også en målgrup-pe for projektet.

Succeskriterier

I projektet blev der arbejdet ud fra følgende succeskri-terier, som er delvis omarbejdet i forhold til projektbe-skrivelsen: • At familierne blev uafhængige af det offentlige system• At familierne fik øget selvværd, fordi de ville få følelsen af

at kunne håndtere flere af deres problemer og blive selv-hjulpne

• At familierne fik en oplevelse af at være herre i eget hus• At der gennem projektet blev opbygget netværk mellem

familierne• At familierne gennem projektet sammen fandt nye måder

til at støtte deres børn i en positiv udvikling• At barnet kunne forblive i folkeskolen.• At der i projektperioden blev udviklet og afprøvet meto-

der i arbejdet med flere familier og at disse metoder lø-bende blev beskrevet og vurderet

• At der i projektperioden blev iværksat et kompetenceud-viklingsforløb for terapeuterne med fokus på gruppepro-cesser, dels i forhold til at arbejde med flere familier sam-men, dels i forhold til at indgå i en ny, faglig gruppe.

projektets resultaterFamilierne lærte at sætte mål – og nå dem

”Jeg har nået det, jeg ville nå” er et gennemgående udsagn fra familierne, om deres udbytte af at deltage i Flerfamilie-gruppen. Bag ved udsagnet ligger, at det helt grundlæg-gende udgangspunkt for arbejdet i Flerfamiliegruppen var, at alle deltagere i gruppen, både børn og voksne, som no-

get af det første, når gruppen startede, opstillede mål for, hvilke forandringer, de ønskede, der skulle ske i deres fami-lie. Alt hvad der skete i gruppen havde det ene formål, at støtte familierne i at nå frem til deres egne forslag til, hvor-dan de kunne nå deres mål.

Terapeuterne lagde vægt på at tage udgangspunkt i hand-

12

lingsorienterede aktiviteter, som ledsages eller efterfølges af en refleksionsproces, der tilskyndede alle familier og de enkelte familiemedlemmer til at forholde sig til aktiviteterne og det, der faktisk skete. Formålet var at finde veje til, hvor-dan erfaringerne fra aktiviteterne kunne anvendes i familie-medlemmernes fremtidige adfærd og handlinger.

Aktiviteterne blev tilrettelagt således, at de lå i forlængelse af familiernes mål. I tilrettelæggelsen blev der taget hensyn til alderssammensætningen i gruppen. Der blev vekslet mellem aktiviteter i hele gruppen og i mindre grupper. Om aktiviteterne se bilag 4.

En familie, bestående af mor, stedfar og teenagedreng for-tæller, at det allerbedste ved projektet var, at de blev hjulpet til at finde deres egne løsninger til at nå de mål, de havde sat sig. Mor fortæller, at hun i gruppen har lært at sætte ord på følelser og kunne holde fast i sin mening. Hun har lært, at hun er god nok, og sådan har hun aldrig tidligere haft det. Stedfar fortæller, at han har fået mere selvtillid. Han har lært at sige fra – også på arbejdet. Han tør stole på sig selv. Om vejen dertil fortæller han, at han gennem at sidde og klippe, klistre, spille spil m.m. har fundet sit indre legebarn. Det kan han også bruge i forhold til de ældre i hjemmeplejen, hvor han arbejder. Han fortæller, at når han står i en gruppe og diskuterer, så står han ved sine egne meninger. Han er mere glad, når han skal af sted på arbejde.

Noget af vigtigste familien har fået ud af gruppen er, at søn-nen på 14 ikke er så hidsig som før. Han har fået mere selvtil-lid. Han siger selv, ”jeg fik lynet det gamle af – og det nye på”. Han fortæller, at han bruger al sin aggressivitet på basket og fodbold. Han fik værktøjer til, hvordan han skal undgå konflikt og styre sit temperament. Det var et af hans mål.

En enlig mor har deltaget i gruppen i foråret og efteråret 2007 sammen med sin søn på 5 år. Hun hørte om Familie-værkstedet og Flerfamiliegruppen i Familiehusene, hvor hun boede indtil maj 2007, fordi hun var boligløs og havde levet et halvt år på gaden med sønnen. Hun oplevede at få rådgivning og forståelse. ”Hold da op, der er nogen, der gider høre på mig – det har ingen gjort før”, fortæller hun. Det blev den gode start på et nyt liv.

Hendes helt store mål var, at hun skulle blive den voksne og sønnen barnet. Da hun startede i gruppen var det om-vendt. Sønnen styrede hende. I gruppen lærte hun, hvad

hun kunne ændre selv. Var hun i tvivl spurgte hun de andre forældre eller terapeuterne om, hvad hun kunne gøre. Hun skulle gøre det hele selv. Hun blev spurgt om, hvordan hun ville have det, og om, hvordan hun ville have hendes søn skulle være. Hendes mål for sønnen var, at han skulle høre efter, at han selv skulle tage tøj på, at der ikke skulle være brok, når han skulle i seng. Et af de helt store mål var, at de skulle kunne tage f.eks. i Bilka eller Ikea, uden at hun skul-le løbe hele varehuset rundt efter ham.

Han er en helt anden dreng nu, fortæller mor. Der er næ-sten ingen konflikter. Han er blevet god til at høre efter. I dag står hun fast og siger: ”Sådan er det”. Hun stiller også spørgsmål til barnet om, hvad det er, han vil. Hun synes, det giver så meget, og at hun er blevet god til at høre ham. Hun fortæller, at det ikke kun er ham, der har forandret sig, det er også hende. Han er blevet en gladere dreng, der er populær i børnehaven og ofte har kammerater med hjem. Hun oplever, at hun er blevet bestemt, men ikke hård. Hun er begyndt at rose sig selv og sønnen. Hun fortæller ham hver dag, at hun elsker ham. Og så svarer han hende: ”Mor du er så smuk”. Så siger hun: ”Du er den smukkeste dreng på jorden”.

Flere af familierne giver udtryk for, at terapeuterne spillede en central rolle, fordi de gav udtryk for, at de troede på dem, troede på at de kunne nå, det de ville, at de kunne gøre, det de ville. Det ser familierne som en vigtig start. Terapeuterne så ikke kun én måde, familierne kunne gøre tingene på. De foreslog andre måder. Som en mor siger: ”Jeg har fået hjælp til en tænkemåde – det flotteste jeg har fået er, at man skal kunne tænke. Det kan jeg godt”.

at få ros og kritik

Anerkendelse som opmuntring til at gøre mere af det, der virker og fremmer udvikling, var et centralt omdrejnings-punkt i den måde, arbejdet i Flerfamiliegruppen blev tilret-telagt på. Der blev arbejdet ud fra følgende antagelse:

”Familierne kan bedre håndtere/modtage kritik fra hinanden (end fra terapeuter) og få det vendt til arbejdspunkter”.

Det blev et af de spørgsmål og udsagn, familierne blev bedt om at tage stilling til i forbindelse med den endelige opsamling af, hvad de har fået ud af at deltage i gruppen.

13

Det er gennemgående, at familierne syntes, at det er godt at få positiv og negativ respons. Det har de kunne bruge derhjemme. Det er ikke blevet opfattet som kritik, men som hjælp, selvom det også kunne være svært at få kritik. ”Men det er god kritik, når man kan se, at de andre har ret”.Nogle syntes, at det var dejligt, at de selv kunne sortere i, hvad de kunne bruge, og hvad de ikke kunne bruge. En forælder udtaler, at det er svært at sige noget om andre forældre, når man ikke selv er en speciel god forælder.En mor synes, at det er dejligt med ros – det vokser man af – selvom hun dog bedst kan bruge kritik.

Her er et lille udpluk af deltagernes udtalelser:- Det er ikke kritik, men hjælp- Jeg hører det, jeg godt ved i forvejen- Jeg er blevet bedre til at tage imod ros og være glad for

den- Det er svært at få ros- Jeg har ikke fået ros eller kritik, men jeg har fået hjælp til

at sætte grænser for, hvad jeg synes er ok- Jeg har fået lidt ros fra terapeuterne

En mor udtaler i en samtale 6 mdr. efter, hun sluttede i Flerfamiliegruppen, at det var godt, at holdningen i grup-pen var, at hun ofte blev bekræftet i, at hun gjorde det rig-tige, og det styrkede hende meget. Især har hun fået hjælp til at tro mere på sig selv. Det hun gjorde og gør er det rig-tige. I modsætning til tidligere er hun begyndt selv at tage initiativ over for f.eks. børnehaven, og også i forhold til egen læge, som støtter hende meget.

En anden mor havde det lidt anderledes med at få kritik. Hun blev flov, men vidste godt, at det ikke var ondt ment. Hun og ægtefællen følte sig observeret, og fortæller, at de lagde bånd på sig selv, når de blev observeret, og gav lidt længere line i forhold til børnene.

Om forskellen på at få kritik af hinanden i gruppen frem for fra terapeuterne, udtaler en af deltagerne: ”Forskellen er, at de professionelle har en tillært viden, medens forældrene her har prøvet det selv. Vi kan sammenligne børn og spejler os i hinanden”. En anden deltager siger, at hun kan bruge begge dele derhjemme.

idéer til forandring kom fra familierne selv

Som tidligere beskrevet var den grundlæggende tænkning bag projektet, at ved at have mange familier og få terapeu-ter i samme rum og kontekst, bliver familierne nødt til at bruge hinanden og dermed hinandens potentialer. Af sam-talerne fremgår det, at de fleste familier har fundet foran-dringspotentialet for sin egen familie i samværet med de andre familier.

De fortæller, at de i høj grad har kunnet bruge hinanden. Det har været rart for dem at se, hvordan andre har tacklet problemerne, og hvad der har virket, og hvad der ikke har virket. De synes, det var rarere at høre udsagn fra de andre forældre end terapeuterne. Det var nemmere at tage imod. Helt centralt står en oplevelse af, at de var sammen med ”almindelige” familier, som arbejdede ligesom dem. De var i øjenhøjde med hinanden. Det giver bedre forståelse, når man er i ”samme båd”, synes de. Det er vigtigt at se, at mange af de fejl, de selv har gjort, gjorde de andre også. På den måde fik de ”bagvendte” idéer til, hvad de ikke skulle gøre. Det gav tillid til dem selv.

Det betyder dog ikke, at de ikke værdsætter terapeuternes tilstedeværelse. Det gav tryghed, at de var der, og famili-erne tog gerne imod deres hjælp. Blandt andet udtalte en mor, at hun følte sig støttet til, ikke at skulle give sig, lige-som terapeuterne også kunne give flere forslag til alterna-tive løsninger.

Pauserne blev brugt til at snakke sammen, og bagefter havde de spørgsmål til terapeuterne, som ikke bare serve-rede løsningerne, som de siger, men gud hjælpe mig spurgte dem om deres mening. En mor siger, at hun på den måde selv fik idéer, som hun blev bekræftet i at prøve til næste gang – uden at der blev sagt, at hun skulle det. Det finder hun meget lærerigt.

I et interviewet fortæller en mor, at en af styrkerne ved Fler-familiegruppen, var at hun kunne sige, hvad hun gerne ville arbejde med. At der blev stillet hv-spørgsmål fra terapeu-terne, som fik hende til at tænke meget over tingene i ste-det for anvisninger. Hun har lært, at det bliver lagt op til hende selv. I dag tager hun sig i at stille de samme spørgs-mål til sig selv, når børnene reagerer på en måde, hun ikke forstår. Hun når at reflektere, inden hun handler.

14

En anden mor fortæller, at terapeuterne gav hints. De hjalp ikke, men sagde: Prøv selv. Det var godt. Det var også godt med de andre familier. Hun syntes, det er rart at vide, at andre også har gjort noget, som ikke er OK, f.eks. givet barnet en lussing. Hun fortæller videre, at hun observerede de andre familier i gruppen, og så hvad de gjorde. Hun lyt-tede til de andre. Derhjemme kører de nu i de spor, de ef-terlod, og det kører godt, synes hun. Hun fortsætter: ”Jeg tænker i de baner, de råd, vi har fået, det de andre har gjort. Jeg tænker på det, der lykkedes og prøver at gøre det igen. Jeg har det i baghovedet, og så kommer det frem igen”. Hun synes, at terapeuterne havde en god måde at tackle det på. De skulle selv finde det. Hun siger i samme åndedrag, at de skal ”fandeme” ikke bestemme det. Så ville hun gøre det på en anden måde.For hende har Flerfamiliegruppen været en helhed, som hun, datteren og kæresten har været samlet om, og om hvordan de skal få en hverdag til at blive god.

Samme mor har deltaget i to forløb – det første som enlig. Det andet med kæreste. ”Jeg har forandret mig i første forløb”, fortæller hun. Hun oplevede, at de andre havde de samme problemer som enlige mødre, f.eks. omkring sen-gelægning og grænsesætning. Hun fik en masse forslag fra andre – noget der var lige til at gå hjem og arbejde med. Hun er ærgerlig over, at nogle af de nye familier i andet forløb meldte ud, at de ikke ønskede kritik. ”Så får man heller ikke ros”, konstaterer hun. Hun synes selv, hun der-ved kom til at give mindre fra sig. ”Det var ærgerligt, for man får mest ud af det, man får fra de andre”.

I et af de forløb, hvor der var deltagere fra en tidligere grup-pe, sagde flere af de nye familier, at de ikke har brugt fami-lierne så meget. De havde meldt ud fra starten, at de ikke kunne takle at tage imod feedback, hvorfor de selv har henvendt sig mere til terapeuterne. En far fortæller, at grun-den til at han startede var for at få idéer fra andre familier. Men det har han ikke fået og forklarer det med, at tiden var knap, og at han ikke selv sagde så meget. Han synes heller ikke, at han rigtig har fået lavet mål eller nået dem.

aktiviteternes betydning

Aktiviteterne har i høj grad været tænkt ind som et omdrej-ningspunkt for lærings- og forandringsprocessen for delta-gerne i Flerfamiliegruppen og med god virkning. Det bekræf-

ter såvel dialogmøderne som de efterfølgende interviews, at det er tilfældet. Det er gennem aktiviteterne meget af den langsigtede effekt er opnået.

Deltagerne siger det er:• Vigtigt med aktiviteterne. Jeg har været tvunget til at være

sammen med min datter. Det givet mig mod til også at gøre noget sammen med hende derhjemme

• Min datter siger, det er sjovt at spille med mig – det er rart• En sjov aktivitet er når man bevæger sig• Godt med aktiviteter og se, hvordan de andre familier

løser problemer• Fik mig til at holde fast, og vi blev tvunget til at arbejde

sammen• Man lærer sit barn at kende – så vil man mere• Nemmere at løse konflikter, når man leger • Jeg kan mærke, jeg savner at tage på tur. Der sker noget

med børnene, når man skal af sted.

En af mødrene siger, at hun gennem aktiviteterne fik idéer og forestillinger om, hvad hun kan gøre. Hun oplevede, at komme tættere på sine børn og på de andre. ”De kreative stunder, vi har sammen med de andre og børnene, er de bedste”, siger hun.En anden mor og hendes kæreste, fortæller, at de synes, forløbet blev et pusterum til at være sammen med datte-ren. Nu da familiegruppen er holdt op, savner de det sam-vær, de havde med familierne og rammerne omkring det. Det blev et pusterum fra hverdagen, hvor de kunne være sammen med deres børn. ”Selvom det havde været en møgdag og man var træt, var det bare godt at komme i Familieværkstedet. Vi er blevet opmærksomme på, hvad vi kan lave sammen i familien”. Kæresten fortæller, hvordan han giver sig tid til at lære steddatteren at lægge puslespil og spille andre spil. ”Det var oplæring, ganske gratis. Jeg har aldrig haft børn”, siger han.

at se på sig selv og sit barn med nye øjne

En del af tankegangen bag Flerfamiliegruppen lægger vægt på at se på familierne som ressourcefyldte mennesker, der er i stand til at handle i eget liv. Hensigten er at vende det negative syn, de har på sig selv som forældre, til at indse, at de har kapacitet til selv at skabe den forandring, de øn-sker. Såvel dialogmøderne som interviewene viser, at det er lykkedes for de fleste af deltagerne.

15

”Jeg har været i gang med en ny udvikling. Den er blevet forstærket – jeg har fået nye øjne og tro på mig selv. Det er klart blevet bedre at være barn”, giver en mor udtryk for.

En af de interviewede mødre fortæller, at sønnen er blevet en helt anden dreng. Der er næsten ingen konflikter læn-gere. Men som hun siger: ”Det er ikke kun ham, der har forandret sig, det er også mig”.

I anden familie, har mor og stedfar skiftet syn på sønnen. Han er blevet en gladere dreng, måske også i forbindelse med et skoleskift. De mener helt klart, at det er bedre at være barn i deres familie. Han bliver hørt på en anden måde, og stedfar er mindre sur og mere snaksalig. De kan bedre enes og farer ikke i flint så hurtigt mere, siger mor. Stedfar siger, at han tror mere på sig selv som forælder ved at komme i gruppen. Nu ved han bedre, hvordan han skal takle sin stedsøn.

I en tredje familie fortæller stedfar, at steddatteren på 5 år kommer mere over til ham. Han får lov at kysse hende godnat. ”Så det må være blevet bedre at være barn i vores familie”, mener han.En far sammenligner det at deltage i Flerfamiliegruppen med at gå rundt i en lagerhal, hvor der dagligt bliver fjernet nogle kasser. Går man i hallen hver dag, lægger man ikke mærke til det. Kommer man der en gang om ugen, ser man tydeligt, at noget har ændret sig. Han konstaterer, at der er mange ting, der er blevet bedre – hele hverdagen.

En mor har set sig og sine børn forandre sig. Det er per-sonlig udvikling, siger hun.

En anden mor oplever, at sønnen er blevet mere tryg. Han har fået tydeligere grænser. Hun giver ham opgaver, f.eks. med at lægge tøjet i vasketøjskurven. Hun er begyndt at sige til sig selv: ”Hold da op, hvor er du god. Jeg er be-gyndt at rose mig og min søn”. Hun synes selv, at hun er en god mor – det gjorde hun ikke tidligere.

Udsagn fra et dialogmøde:• Tror på mig selv som forælder – øvelse gør mester• Det lurer stadig, om det er godt nok – ”tager hun skade”?

– ”er det retfærdigt”?• Jeg kommer ud af usikkerheden ved at tale med andre

– jeg har taget kampen med min søn om at sove hos sig selv – og vi overlevede begge

• Har sagt til mig, at hvis vi skal blive ved med at have det godt, så skal jeg blive ved med at arbejde med mig selv

• Hans udbrud er blevet mindre – det er nemmere for ham, da han ikke længere får så mange valgmuligheder

• Jeg ved, hvad jeg skal gøre, men det er svært at holde ved – vi taber tråden.

En mor oplever dog, at hendes søn var værre i gruppen end derhjemme. Hun synes, han teede sig helt ”åndsvagt”, og hun tænker, at det er på grund af noget hun har sagt, og fordi der er noget, der skal laves om på. Hun spørger sig selv om, hun måske sender et forkert signal. ”Han vil ikke synes, det er bedre at være barn i familien nu. Vi har brug for at gå her længere – det er for kort en periode”, konstaterer hun.

isolation, venskaber og netværk

To af antagelserne i arbejdet med Flerfamiliegruppe hand-ler om en forventning til, at familiernes private netværk ud-vides og at familiernes isolation brydes. Det sidste er lyk-kedes for de fleste familier, medens det ikke helt er tilfældet med etablering af netværk.Familierne giver udtryk for, at de gennem deltagelsen i gruppen har fået en oplevelse af, at de ikke var alene om at have vanskeligheder, som de fandt svære at tackle, og ikke kunne knække koden til, hvordan de skulle mestre dem, før de kom i gruppen. I gruppen fik de en oplevelse af at være i samme båd, som andre familier. De har kunnet spej-le sig i andre. Mange har givet udtryk for, at det har været en af de helt store gevinster, også set i et længere perspek-tiv end blot selve gruppens forløb. Der er skabt varige og holdbare forandringer. Oplevelsen af at være isoleret med deres problem er brudt for de fleste familier.

Med hensyn til etablering af venskaber eller netværk er re-sultaterne mere sparsomme. I interviewene giver flere fami-lier udtryk for, at de ikke fandt kemien mellem familierne gunstig, hvorfor der ikke var basis for venskaber. Nogle fa-milier angiver som manglende årsag til venskaber, at bør-nenes aldersforskel spiller en rolle. Det er vigtigt med lighed mellem familierne, for at venskaber skal opstå.

Nogle få familier har dog knyttet varige bånd, og betragter hinanden som hinandens netværk. En familie fortæller, hvordan de sammen med en anden familie har fastholdt at give hinanden feedback på forholdet til børnene. Det værd-

16

sætter de meget, og understreger, at de aldrig går over hinandens grænser. De giver udtryk for, at dette venskab er deres største udbytte af familiegruppen. To andre familier har holdt jul sammen, og har en fortsat tæt relation med venindedage og børnepasning.

omgivelsernes reaktion

Bag tankegangen om projekt Flerfamiliegruppen ligger også en forestilling om, at sideløbende med, at familierne forandrer sig, forandrer det private netværk syn på familien, og bl.a. oplever, at familierne kan mere selv.

Såvel dialogmøder som de efterfølgende interviews be-kræfter, at omgivelserne, såvel familie som arbejdsplads har observeret de ændringer, der er sket i familien, og har givet udtryk for det. En af mødrene har fået en tilbagemel-ding fra sit praktiksted om, at hun er blevet mere selvstæn-dig. Det virker meget stimulerende for de familier, der har fået reaktioner. En af mødrene fortæller, at hendes mor be-handler hende mere ligeværdigt end inden hun deltog i gruppen, og at de nu har en langt hyppigere og mere posi-tiv kontakt end tidligere. I en anden familie er det farmor og farfar, der har registreret de ændringer, der er sket.

Det er dog ikke alle, der har modtaget reaktioner fra net-værk eller familier.

Det er ikke kun fra omgivelserne flere af deltagerne modta-ger positive reaktioner. Også internt i familien observerer de hinandens udvikling og ændrede måde at udfylde forældre-rollen på – og giver hinanden feedback herpå. En mor ople-ver, at hendes kæreste er blevet mere lydhør og har rykket sig. Det taler de om. En anden mor oplever, at det giver tryghed, at hendes kæreste viser, at han vil samarbejde.

Kontakten til systemet

Det lå også i flerfamilietanken, at deltagerne skulle blive mere uafhængige af det offentlige system. Helt sådan hænger det ikke sammen. Men forholdet til systemet er ændret væsentligt. Flere har haft det rigtigt skidt med at henvende sig til det offentlige, men nu tør de give udtryk for, at de har brug for hjælp. Det kunne de ikke før. En mor stiller nu krav til daginstitutionen – det gjorde hun ikke før.

De fleste er interesseret i fortsat at have kontakt, en livline, til enten familiekonsulent, Familieværkstedet, Familiehuse-ne eller sagsbehandler. Den afgørende forskel fra før delta-gelse i familiegruppen er, at de nu selv definerer, at de har brug for hjælp og til hvad, de har brug for hjælp til, og hvor-dan de gerne vil have hjælpen. En mor siger, at hun rigtig gerne vil holde fast i Familiekonsulenten, og en anden giver udtryk for, at hun er rigtig glad for, at hun har 5 klip hos Familiekonsulenten efter hun er holdt op i gruppen. Det er et sikkerhedsnet, som hun er glad for at have. Men hun vil overveje nøje, hvornår hun virkelig er brug for det.

Flere giver også udtryk for, at de gerne vil deltage i endnu et forløb i Flerfamiliegruppen. De oplever, at det ville hjælpe dem til at fastholde, de forandringer der er sket samt skabe fortsat udvikling.

hvad lærte terapeuterne?

Et væsentligt mål i projekt Flerfamiliegruppe var at udvikle nye metoder i familiearbejdet, samt at de involverede tera-peuter udviklede et fælles fagligt fundament. Blev projektet et forum for fælles læring og erfaringsudveksling? Hvad ville der ske med terapeuternes opfattelse af familierne un-dervejs i forløbet? Ville den ændre sig?

Der blev udviklet nye metoder. Der blev skabt et forum for læring. Der blev skabt et fælles fagligt fundament. Og tera-peuternes opfattelse af familierne ændrede sig undervejs.

Om vejen dertil fortæller terapeuterne, at de har udfordret hinanden fagligt. I deres daglige arbejde er de knyttet til hver deres familiebehandlingstilbud i kommunen, og har en forskellig uddannelsesbaggrund som henholdsvis social-pædagog, kommunalt uddannet sagsbehandler, sygeple-jerske, socialrådgiver, socialformidler samt sygehjælper. Alle har erfaring fra Marte Meo metoden.

De har lært af hinanden ved at:• Udveksle og dele synspunkter med hinanden• Se hinanden som rollemodeller• Få og give feedback• Lægge mærke til, hvad de andre gør anderledes end det,

de selv ville have gjort og spørge til det• Ved at spørge familierne, hvad de har oplevet specielt

godt, og hvad de kan bruge af det, de andre har gjort

17

For terapeuterne bliver kendskab til hinanden og tryghed ved at være den, man er, nøgleord for, at der har været en udvikling i måden at bruge hinanden på. De er sammen gået fra at famle til at få struktur i noget, der undertiden kunne opleves som kaotisk. De har ikke låst hinanden fast i bestemte måder at gøre tingene på, men der har været plads til ”at være den, der står imellem kunstneren og ny-begynderen”, som en udtrykker det. En anden oplever, at hun er blevet mere sig selv som terapeut i gruppen. ”Jeg er den, jeg er og bidrager med det, jeg har”.

Et væsentligt element i læringen og udviklingen har været undervisnings- og supervisionsforløbet. Det har inspireret og bidraget til at give et fælles fundament.5

Undervejs i projektet har der været eksperimenteret med metoden og aktiviteterne. Her er familierne kommet til at spille en stor rolle i terapeuternes læring, bl.a. gennem de-res iagttagelse af og refleksioner over, hvad der har været virksomt for familiernes udvikling og forandring, og familier-nes tilbagemelding herpå, bl.a. i dialogmøderne. ”Ydmyg-hed og vekselvirkning mellem os og dem er meget positivt. Små detaljer får stor betydning”, fortæller en af terapeu-terne om hendes vej til læring.

Alle terapeuter fortæller samstemmende, at de har ladet sig inspirere af og båret tankegangen og måden at arbejde i gruppen med ind i deres daglige arbejde, og omsat og tilpasset det i den udstrækning, det har kunnet lade sig gøre. De er gået fra at tænke, at de er tværfaglige til at være tværmetodiske, som de udtrykker det. Bag udtrykket ligger en oplevelse af, at de ikke udvikler sig sammen i kraft af og med sit fag, men i kraft af den person, de er, og den kompetence, de bærer med sig fra deres arbejde, og at det går op i en højere enhed i den måde, de arbejder på i Flerfamiliegruppen. De oplever også, at de er gået fra at være metodetro i forhold til flerfamiliebehandlingsmetoden, til at udvikle en Greve model, som er erfaringsbaseret gen-nem tre års eksperimenter som er foregået i samspil med de familier, som har deltaget i projektet.

Synet på familierne

Flerfamiliegruppen og måden at arbejde på, gav familierne mulighed for at vise flere nuancer af sig selv, der bevirkede, at terapeuterne fik et andet og mere nuanceret syn på dem

undervejs i forløbet. Det betød meget at se familierne sam-men. Billedet af den enkelte familie nuanceredes. Ikke mindst oplevelsen af, at familierne kunne selv, har haft ind-flydelse på terapeuternes opfattelse af dem.”Jeg er i baggrunden, når de opdager, de selv kan, så de selv tager kreditten for egen udvikling. Familierne sidder selv med ”tasken” og bytter indbyrdes. Ved en almindelig familiesamtale er det mig, der sidder med ”tasken”. Citatet udtrykker, at terapeuten har spiddet det helt særlige og anderledes ved Flerfamiliegruppen. Familien sad selv med nøglen til forandring – og de fik lov at have den, medens terapeuterne spillede en tilbagetrukket rolle og var kataly-sator for, at de kunne se muligheden for og vejen til foran-dring og udvikling. Familierne fik vist deres sociale kompe-tencer, og terapeuterne så dem.

”Som terapeut er man lige så meget på arbejde, bare på en anden måde. Fejer sammen og kaster tingene tilbage, og det er en fornøjelse at se, hvordan familierne griber dem. Det er et andet klaviatur at spille på. Kunsten er at få tingene vendt, så familierne selv tør tro på det. Det er os, der har lært at spille på klaveret og sætte det i gang.”

5Bodil Burian, ”Flerfamilieterapi – noter fra en dansk praksis”, et notat om undervisning og supervision af terapeuterne.

De forandringsbærende elementer, hvad angår familierne, har vist sig at være:1. troen på, at alle familier, også familier som står i mange

problemer, besidder ressourcer til at løse deres egne problemer

2. at der bliver arbejdet ud fra familiernes egne mål og de-res forslag til de forandringer, de ønsker

3. troen på, at familien selv kender vejen dertil – de skal blot have hjælp til at se den

4. at familierne får mulighed for at spejle sig i de andre fa-milier – at lære i ligeværdighed og i øjenhøjde med andre mennesker i samme båd. Herigennem brydes deres op-levelse af isolation og stigmatisering

5. terapeuternes tilbagetrukne rolle – men altid med nær-værende støtte og opmuntring til at de selv ved, hvad de vil og kan

6. aktiviteterne skaber et forum for læring her og nu, lige-som de giver inspiration til, hvad familierne kan gøre, når de kommer hjem

7. familierne inspireres til en ny og bedre måde at løse pro-blemer på ved at reflektere over, hvad der er sket. De lærer at stille spørgsmål og selv finde svaret

8. børn og voksne lærer i fællesskab i egen familie og sam-men med andre

9. at familier og terapeuter sammen tør eksperimentere og tåle kaos

10. at der er arbejdet på et anerkendende grundlag

Terapeuternes gode råd til andre, der kunne tænke sig at gå i gang med at arbejde med flerfamilieterapi knytter sig især til deres refleksioner over, hvordan det har været for dem at skulle indgå i en anden rolle end, de har i deres normale arbejdssituation og hvilke udfordringer, det har budt på.

Du må:• være parat til at ville gå ind i et tværfagligt samarbejde• byde på den, du er, og hvad du kan• have en professionel ikke-vidende holdning med respekt

for at familien selv kender vejen til forandring• være parat til at arbejde sammen med mange mennesker• være klar til at stå nøgen som den du er• kunne tåle, at sårbarheden bliver synlig og talt om• kunne give slip på dine egne forestillinger om, hvad der er

bedst• stille spørgsmål til og reflektere over din egen praksis• tro på idéen og holde fast, selvom det ikke lige går• i kaos ty til det, du i forvejen kan• tåle at din sædvanlige praksis kommer til kort

Derudover har erfaringen vist, at ledelsen af arbejdet med Flerfamiliegruppen skal være tæt knyttet til det terapeuti-ske arbejde. Visitationen til gruppen skal være meget tyde-lig og ligge organisatorisk tæt på der, hvor arbejdet med gruppen er forankret. Sidstnævnte har også vist sig tilsyne-ladende at have betydning for rekrutteringen af deltagere til gruppen. Tilgangen til gruppen blev forbedret, da projektet blev organisatorisk og praktisk knyttet til et i forvejen eksi-sterende og kendt tilbud.

projektets perspektiver

Kom godt i gang – anbefalinger

18

19

Evalueringen af projektet bygger på inspiration fra virknings-evaluering. Til projektet blev knyttet en proceskonsulent, hvis opgave blev løbende at deltage i projektet og beskrive forløbet, med særligt fokus på familiernes udbytte af forlø-bet, terapeuternes metodeudvikling og projektets proces. Endelig skulle konsulenten udarbejde den afsluttende rap-port, der kan anvendes til vurdering af projektets videre forankring i kommunen, men også til videreformidling af projektet til kommuner og andre interessenter, der arbejder med familiebehandling.

På det socialfaglige og pædagogiske område er der en række vanskeligheder ved at måle effekter af de indsatser, man igangsætter. Vanskelighederne består i at få øje på, hvad det er, der fører til de gode resultater, og hvad der ikke gør.

Årsagerne hertil skal findes i flere forhold, bl.a.:

• der er ofte mange forskellige faglige synspunkter, der lig-ger til grund for arbejdet

• det er komplicerede problemstillinger og derved uklare og usikre løsninger

• mange andre forhold end den sociale og pædagogiske indsats spiller ind

• der er aldrig to sager, der er helt ens, og derfor ingen standardløsninger

Det handler derfor om at finde en evalueringsform, der kan komme tættere på effekten og årsag/ virkning af en given indsats. Når dette er ønsket, anbefales virkningsevalue-ring6, idet den bliver et værktøj til løbende at vurdere, hvor-dan indsatsen kan justeres og forbedres. Virkningsevalue-ring er derfor velegnet både som evalueringsmodel og som udviklingsværktøj.

Ambitionen med virkningsevaluering er, at kunne svare på de overordnede spørgsmål: hvad virker for hvem, hvornår og under hvilke betingelser. Virkningsevaluering tager ud-gangspunkt i formulerede forestillinger og antagelser om, hvordan og hvorfor en given indsats virker.

Et af projektets overordnede formål var at undersøge, om de metoder, der blev udviklet i projektet, havde den effekt, der var forventet. Det blev derfor nærliggende at hente in-spiration i denne evalueringsform.

I arbejdet med at opstille antagelser forudsættes det:

• at der skabes en fælles faglig forståelse blandt de invol-verede

• at deres faglige viden indsigt inddrages• at der skabes ejerskab blandt alle involverede medarbej-

dere• at der skabes synlighed over for brugerne• at der prioriteres og fokuseres på det vigtige

De samme punkter er samtidig en af fordelene ved virk-ningsevaluering, da arbejdet hermed skaber udvikling og klarhed over, hvad det er man vil med projektet, og hvor-dan man vil arbejde, for at opnå den ønskede virkning. Det blev også en klar fordel i etableringen af Flerfamiliegrup-pen, da de involverede terapeuter havde hver deres ud-dannelsesmæssige baggrund og var forankret i hver deres arbejdssted. Allerede fra projektets begyndelse fik de talt sig ind til en fælles forståelse af tankegangen bag flerfami-liebehandlingen og kom til en enighed om, hvordan anta-gelserne skulle omsættes til handlinger i arbejdet. Med andre ord, hvilke metoder, de ville tage i anvendelse. Se bilag 2.

evalueringsspørgsmål og antagelser

Med henblik på opstilling af evalueringsspørgsmål blev må-lene for projektet konkretiseret til

A) at udvikle nye metoderB) at terapeuterne udvikler et fælles fagligt fundament i for-hold til målgruppenC) at skabe forudsætninger for, at familierne gennem brug af hinandens ressourcer, indbyrdes støtter hinanden i at finde handlemuligheder, der fremmer børn og forældres trivsel.

evaluering som en proces

Ad A) At udvikle nye metoder:• har de metoder, vi udvikler, den effekt, vi forventer – jfr.

antagelser (se nedenfor)• får forældrene kompetence i forhold til børnenes trivsel• hvordan er det her tilbud anderledes end andet, familier

har oplevet• hvad sker der med det professionelle netværks bekym-

ringer• hvilken effekt har det, at forløbet er tidsbegrænset• hvilken betydning har organiseringen

Ad B) At terapeuterne udvikler et fælles fagligt fundament:• udvikles der et miljø for fælles læring og erfaringsudveks-

ling• hvilke ændringer i opfattelsen af familierne sker der hos

terapeuterne i forløbet

Ad C) At skabe forudsætninger for, at familierne gennem brug af hinandens ressourcer, indbyrdes støtter hinanden i at finde handlemuligheder, der fremmer børn og forældres trivsel.

Til støtte for dette evalueringsspørgsmål blev der opstillet en række antagelser om, hvad der ville være med til at fremme målet. Disse antagelser bygger på tankegangen bag flerfamilieterapi:

• Der opnås effekt af det familierne giver hinanden, når de udnytter hinandens ressourcer

• Familier har alle været i flere tilbud. Ved at samle famili-erne og forskellige fagpersoner kan det nye tilbud være det, de profiterer af

• Familier spejler sig i hinanden og bliver rollemodeller for hinanden

• Familiernes feedback til hinanden giver familierne mere at arbejde med – uden den samme modstand som i forhold til professionelle

• Familierne kan bedre håndtere/tage kritik fra hinanden og få det vendt til arbejdspunkter

• Familierne får en mere nuanceret opfattelse af deres fa-miliesystem

• Familiernes tro på, at de kan, styrkes• Det bliver bedre at være barn i familierne• Familierne får et socialt netværk og en synliggørelse af

egne ressourcer/kompetencer• Familiernes isolation brydes• Familiernes sociale netværk udvides• Familierne har en afhængighed af det professionelle net-

værk, som mindskes• Det professionelle netværk erstattes med et privat net-

værk• Det private netværk ændrer syn på familien• Det professionelle netværk ændrer syn på familien• Terapeuterne får en mere nuanceret opfattelse af familier-

nes ressourcer• Terapeuterne lærer af hinanden• Terapeuterne inspireres ved at få faglig udvikling• Det tværfaglige netværk udvides. Terapeuterne får større

kendskab til hinandens viden og arbejdsmetoder, og bru-ger hinanden mere aktivt.

I evalueringsprocessen er de omsat til spørgsmål, som er stillet familierne i dialogmøder i slutningen af tre af forløbe-ne, samt i interview med seks familier – de tre af familierne tre måneder efter afslutningen af forløbet, de andre tre seks måneder efter. Se bilag 3.

Resultatet af disse møder og interviews er løbende indgået i terapeuternes vurdering af, hvorvidt de handlinger, der er valgt til at opfylde antagelserne, har haft den ønskede ef-fekt. I den udstrækning familiernes udtalelser har bekræftet dette, er de blevet fastholdt og omsat i det næste forløb. Omvendt er udtalelserne også blevet brugt til at revidere såvel antagelser som handlinger.

Evalueringen blev en dynamisk proces i form af en løbende revision, der stillede skarpt på proces og virkning. På den måde blev den et aktivt redskab i terapeuternes fælles fag-lige udvikling og projektets udvikling.

6Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup: ”Nye veje i evaluering”, Academica, 2003

20

21

projektbeskrivelse

Projekt Flerfamiliegruppe

BaggrundGreve Kommune modtager i perioden01.11.2004-31.10.2007 støtte fra Socialministeriet til etab-lering af projekt Flerfamiliegruppe. Gennem dette projekt ønsker Familieafdelingen at anvende og udvikle nye meto-der i arbejdet med familier.

Familieafdelingen har en bred vifte af forebyggende og be-handlingstiltag for familier med komplekse problemstillin-ger, hvilket giver mulighed for at finde tilbud, der passer til den enkelte families problemsæt. Til trods herfor er der en-kelte familier, der bliver ved med at vende tilbage til et af kommunens behandlingstilbud. Disse familier går fra det ene tilbud til det andet, uden at der kan findes brugbare/holdbare løsninger for familien. I nogle tilfælde vokser pro-blemstillingerne i en sådan grad, at børnene må anbringes uden for hjemmet.

Der er tale om familier, der i en eller anden form/grad har brug for vejledning og støtte i opdragelsen af deres børn, så længe disse er hjemmeboende. Familierne profiterer imidlertid ikke af de traditionelle tilbud om eksempelvis in-dividuel-, gruppe- og enkeltfamilieterapi, fordi tilbuddene øjensynligt ikke kan dække familiernes mange problemer og behov. Familierne har behov for at få brudt deres sam-fundsmæssige isolation og stigmatisering, deres afhæn-gighed af professionelle hjælpetilbud og deres fastlåste familiedynamik.

FormålProjektets formål er at forebygge en adskillelse mellem barn og forældre.

Projektets overordnede mål er:• At udvikle nye metoder, hvor der arbejdes med flere fami-

lier samtidigt, og hvor ideen er at få familierne til at bruge hinandens ressourcer og mindske deres afhængighed af det professionelle netværk.

• At undersøge, om de metoder, vi udvikler, har den effekt vi forventer.

• At familierne indbyrdes støtter hinanden i at finde nye måder at være sammen med børnene på.

• At familierne indbyrdes finder nye handlemuligheder.

MålgruppeMålgruppen er familier med børn, hvor der er så store be-kymringer i det professionelle netværk for børnenes trivsel, at man overvejer en fjernelse af børnene. Familierne er præget af at have mange forskelligartede vanskeligheder. Familierne kan være kendetegnet ved at være:

• Familier, der har brug for en radikal anden indsats end den, de har modtaget og ikke har profiteret af i kommunens an-dre tilbud om familiebehandling, så som Familieværkstedet, familiekonsulenter eller Familiehusenes skole.

• Familier, der har brug for en anden tilgang til problemløs-ning, end den de møder i den traditionelle familiebehand-ling, hvor der ligges vægt på samtalen.

• Familier, hvor børnene kan have store problemer med at fungere i den almindelige folkeskole og har brug for eks-tra støtte for at forblive i den.

• Familier, som har benyttet sig af forskellige kommunale tilbud, og som har brug for et anderledes tilbud for at kunne fastholde den begyndende udvikling.

MetodeFlerfamiliebehandling er et terapeutisk paradigmeskift, hvor fokus flyttes fra den enkelte familie til fællesskabet mellem flere familier. Metoden bygger på en systemisk tænkning med fokus på familiernes ressourcer og udviklingspoten-tialer. Hensigten er at få familierne til igen at tro på, at de kan handle i deres eget liv.

I behandlingen arbejdes der terapeutisk med 6-7 familier med de samme problemstillinger samtidigt. Behandlingen bygger på følgende tankesæt:

• Ved at have mange familier og få terapeuter i samme rum/kontekst bliver familierne nødt til at bruge hinanden og dermed hinandens potentialer.

bilag 1

• Ved at tage udgangspunkt i familierne ønske om æn-dring, og ved at have mange familier samtidig, der alle arbejder på at forandre noget i deres måde at være sam-men på, styrkes familiernes ressourcer.

• Ved at have flere familier tilstede på samme tid, gøres ”miljøet” meget intenst, og familierne kan opleve egne ressourcer ved at skulle rådgive og modtage råd og tilba-gemeldinger fra og til andre familier.

• Ved at have flere familier til stede samtidig kan der ska-bes en intens hverdagskontekst, som tillader udforskning af og eksperimenter med forskellige typer adfærd.

Metoden gør det muligt at arbejde med nogle af de problem-stillinger, familierne har arbejdet med før, eks. opdragelse af børnene, i nye kontekster og sammen med andre familier, der også har gjort sig erfaringer, der kan videreformidles. Synergi-effekten udnyttes, når mange familier og få terapeuter sam-men skal arbejde med forandring og udvikling.

Behandlingen foregår ikke kun i de faste lokaler, men også i familiens lokalmiljø, eksempelvis ude i nærmiljøet, på ind-købsture og familieudflugter. Der afvikles fælles aktiviteter, eksempelvis fælles madlavning, forældre-barn aktiviteter og andre fælles familieaktiviteter.

Behandlingsforløbet varetages af et tværfagligt team be-stående af repræsentanter for Familieværkstedet, Familie-husene og familiekonsulenterne. Herved skabes vidende-ling og erfaringsudveksling mellem tre væsentlige aktører/grupper i det familiebehandlingsmæssige arbejde, og sam-tidigt sikres en meget bred forankring af metodeudviklin-gen i Familieafdelingen.

SucceskriterierDer opstilles følgende succeskriterier for projektet:• At forældrene har udviklet redskaber og handlemåder, så

de kan støtte deres børn i en positiv udvikling.• At bekymringerne i det private og professionelle netværk

i forhold til børnenes trivsel mindskes.• At overvejelser om adskillelse mellem børn og forældre

falder bort.• At familien og dens private netværk har taget ansvar for

sin egen trivsel og udvikling.• At barnet kan forblive i Folkeskolen.

Tids- og handleplanJanuar 2005: Projektgruppen udarbejder pro-

jektbeskrivelse og indholds/meto-debeskrivelse for projektet, som godkendes i styregruppen, og klargør de fysiske rammer.

Styregruppen udvælger familier til første behandlingsforløb og indgår aftaler med evaluator/er om hhv. procesevaluering og slutevalue-ring. Rammerne for evaluering og opfølgning defineres i samarbejde mellem evaluator/er og projekt-gruppe og godkendes efterfølgen-de i styregruppen.

Herudover indgår styregruppen af-tale vedrørende supervision til gruppen.

Ultimo januar 2005: Styregruppemøde, hvor projekt-beskrivelse og indholds/metode-beskrivelse godkendes.

Primo februar 2005: Første forløb iværksættes.Ultimo marts 2005: Styregruppemøde, hvor projektets

foreløbige erfaringer præsenteres.Januar - juni 2005: Projektgruppen udarbejder 1. halv-

årsopsamling med udgangspunkt i de af styregruppen godkendte rammer for evaluering.

Ultimo juni 2005: Styregruppemøde, hvor 1. halv-årsopsamling præsenteres.

Ultimo september 2005: Styregruppemøde, hvor projektets foreløbige erfaringer og effekter præsenteres.

Juli – december 2005: Projektgruppen udarbejder 2. halv-årsopsamling.

Ultimo december 2005: Styregruppemøde, hvor 2. halv-årsopsamling præsenteres. Her-udover forelægger projektgruppen tidsplan for 2006 til godkendelse.

22

23

2006 Med udgangspunkt i erfaringerne fra de to første forløb udar-bejder projektgruppen tids- og handleplan for 2006. Det står dog fast, at der ved udgangen af hvert behandlingsforløb ud-arbejdes samlede evalueringer som beskrevet ovenfor.

2007 Som 2006.Ultimo 2007: Med udgangspunkt i den afsluttende rapport

beslutter styregruppen, i hvilken form projek-tet skal fortsætte.

Den afsluttende rapport præsenteres for eks-terne interessenter.

OrganiseringDer opbygges en projektorganisation for projektet, som består af følgende:Styregruppe: Socialdirektør, Afdelingschef for Familieaf-

delingen, Leder af Familieværkstedet og Viceforstander/skoleleder i Familiehusene.

Projektejere: Leder af Familieværkstedet og Vicefor-stander/skoleleder i Familiehusene.

Projektleder: Udviklingskonsulent i staben.Projektgruppe: Terapeuter fra hhv. Familieværkstedet, Fa-

miliehusene og Familiekonsulenterne samt udviklingskonsulent.

Der er bevilliget midler til tilknytning af proceskonsulentbi-stand til projektet. Proceskonsulenten/ernes opgave bliver løbende at deltage i projektet og beskrive forløbet, med særligt fokus på familiernes udbytte af forløbet, terapeuter-nes metodeudvikling og projektets proces.

Herudover skal proceskonsulenten/erne ved projektets af-slutning udarbejde afsluttende rapport, der kan anvendes dels til vurdering af projektets videre forankring i kommu-nen, men også til videreformidling af projektet til kommuner og andre interessenter, der arbejder med familiebehand-ling.

FormidlingDer skal formidles bredt blandt både interne og eksterne samarbejdspartnere om projekt Flerfamiliegruppe. Derud-over er det et overordnet mål at videreformidle de erfarin-ger og metoder, som har været virkningsfulde, til andre fa-miliebehandlere evt. via artikler eller seminarer og workshops. Den afsluttende rapport gøres tilgængelig for ministeriet og for andre eksterne interessenter.

I projektperioden etableres et erfaringsudvekslingsforum med blandt andet Familiehuset Pusterummet i Middelfart, der ligesom Greve Kommune har modtaget støtte til flerfa-miliebehandling fra Socialministeriet. Familiehuset Puste-rummet er initiativtagere hertil.

Antagelser og handlingerNedenstående skema er udarbejdet ved starten af projektet og løbende revideret undervejs i forløbet. Det har været brugt som et arbejdsredskab til checke, hvorvidt de metoder, der blev taget i anvendelse også havde den effekt, der var ønsket og målet. Vi = terapeuterne.

SkemaHandlinger, der kan belyse vores antagelser

Vi antager at………………… Handlinger

1 Der opnås effekt af det familierne giver hinanden Vi:– når de udnytter hinandens ressourcer. - Arbejder indenfor de givne rammer og den valgte struktur. Rammer: - Vi arbejder med flere familier samtidigt. Struktur: - Vi arbejder med mål og handlingsorienterede aktiviteter, - Vi vælger positivitet og åbenhed i forhold til. familiernes mål og be-

sværligheder, - Vi spørger videre, - Vi er på og trækker os.

2 Familierne har alle været i flere tilbud. Jf. ovenfor.Ved at samle familierne og forskellige fagpersonerkan det nye tilbud være det, de profiterer af.

3 Familier spejler sig i hinanden og bliver Vi:rollemodeller for hinanden. - Stiller spørgsmål videre, - Giver rum for erfaringsudveksling – og opfordrer til det, - Har præciseret rammerne for projektet fra start, - Giver forældrene rum til gensidig rådgivning ved at tage børnene.

4 Familierne kan bedre håndtere/modtage kritik Vi:fra hinanden og få vendt det til arbejdspunkter. - Trækker os men kommer med ”stikord”, - I gruppesituationen deltager kun 1 terapeut, der så agerer som ”ord-

styrer” i stedet for som terapeut, - Flytter os fysisk fra familierne i spisesituationen, - Vælger aktiviteter der fremmer familiernes kontakt med hinanden.

5 Familierne får en mere nuanceret opfattelse af Vi:deres familiesystem. - Iværksætter fællesaktiviteter, der viser hvad andres og egne børn

kan. Fællesaktiviteterne kan eksempelvis være fællestegning for alle, boldspil, rundkredslege,

- Feedback fra de andre viser, hvad familierne kan, - Foranlediger at familierne bytter børn.

bilag 2

24

25

6 Familiernes tro på, at de kan, styrkes. Vi: - Giver familierne mere ansvar; for madlavning, oprydning, beslutning

om forplejning, - Giver familierne ansvar for egen ”sagsbehandling” – vi går ikke med

til møder i netværk el.lign., familierne kan selv! - Holder samling, der giver rum for erfaringsudveksling.

7 Det bliver bedre at være barn i familierne. Vi: - Giver forældrene ansvar for børnene, ved at spørge: ”Hvad kan du

gøre for at….”, - Støtter forældrene i at holde fast i deres krav.

8 Familiernes isolation brydes. Vi: - Eller de øvrige familier tager evt. isolation op i samlingen, - Arbejder i processen med problemstillingen.

9 Familiernes private netværk udvides. Vi: - Iværksætter aktiviteter, der understøtter relationsudviklingen mellem

familierne, - Derudover ligger dette implicit i rammerne for projektet.

10 Familierne har en afhængighed af det Vi:professionelle netværk, som mindskes. - Opfordrer til uafhængighed ved at sige ”gør det selv!”

11 Det private netværk ”ændrer syn” på familien. Vi: - Spørger familierne, - I evalueringen.12 Det professionelle netværk ”ændrer syn” Vi:på familien. - Agerer ikke støttepersoner, - Opfordrer både familierne og de øvrige professionelle

til at ”spørge selv”.

13 Terapeuterne får en mere nuanceret opfattelse Vi:af familiernes ressourcer. - Får mulighed for at se, hvad familierne faktisk kan – gennem de ak-

tiviteter, der iværksættes! - Sætter anerkendelse i højsædet, og fokuserer på det, der går godt - Mirakelspørgsmål v. start – opfordre til at udtrykke drømme

Vi antager at………………… Handlinger

14 Terapeuterne lærer af hinanden. Vi: - Diskuterer og deler synspunkter, - Ser hinanden i aktion - Lærer i supervisionen, - Er rollemodeller for hinanden ud fra de aftalte roller. - diskutere planlægningen, når dagen er omme - spørge til hinanden midtvejs i dagen - lægge mærke til hinandens handlinger – spørge ind til efterfølgende - feedback på handlinger, så jeg kan blive henledt på og opmærk-

som på hvad jeg gør og effekten af det - iagttage hvad andre siger og gør, som de gør anderledes end jeg

selv ville have gjort – og spørge den anden/de andre til det - spørge forældrene i slutrunden – høre til hvad de har oplevet spe-

cielt godt, og hvad de kan bruge af det, de andre har gjort

15 Terapeuterne inspireres ved at få faglig udvikling. Vi: - (Arbejder tværfagligt) udgår – i stedet - arbejder tværmetodisk, - d.v.s. vi inspireres af hinandens forskellige

udgangspunkt i familiearbejdet – faget er ligegyldigt - Arbejder med flere familier som ny metode.

16 Det tværfaglige netværk udvides – terapeuterne Rammerne byder til det!får større kendskab til hinandens viden og Vi:arbejdsmetoder, og bruger hinanden mere aktivt. - lærer af familierne, hvad der virksomt gennem evalueringer og dialogmøderNy formulering af antagelse:Terapeuterne får inspiration til omsætning til dele af metoden i egen arbejdssammenhæng

26

27

dialogmøder

Ved afslutningen af tre af forløbene afholdt terapeuterne og evaluator dialogmøder med familierne. Familierne blev bedt om at tage stillingen til nedenstående udsagn – og på skift gav de udtryk for, hvorvidt de var enige i udsagnet, samti-dig med at de begrundede og uddybede deres svar. Eva-luator stillede spørgsmål, som nuancerede deres opfattel-se. Terapeuterne fungerede som reflekterende team i en runde, hvor de, som en tilbagemelding til familierne, fortalte om de tanker, familiernes udtalelser gav anledning til.

Udsagnene er udarbejdet på baggrund af de antagelser, der er arbejdet ud fra i projektet.

- Det er en god hjælp for mig at få ros og kritik af de andre forældre.

- Det er en god hjælp for mig at være sammen med de andre familier.

- Jeg får ideer, når jeg ser, hvad de andre forældre gør.

- Jeg kan bedre bruge det, de andre forældre siger end det, terapeuterne siger.

- Jeg ser mine børn med nye øjne.

- Jeg tror mere på mig selv som forælder.

- Det er blevet bedre at være barn i min familie.

- Jeg har fået nye venner.

- Jeg kan mere selv uden hjælp fra systemet.

- Andre oplever, at jeg kan mere selv.

bilag 3

aktiviteter

Mandag eftermiddag

Det er mandag og klokken er 16.00. Det ringer på døren til Familieværkstedet i Askerød og børn og voksne myldrer ind. Borde og stole i det store rum er stillet op, så der kan sidde de 8-10 voksne og 5-6 børn, der er ventet i dag. De bliver modtaget af 3 terapeuter. Der er dækket op med varme drik-ke, saftevand og lidt mundgodt. På væggen hænger de plan-cher familierne har lavet, de første gange de mødtes. Der står, hvilke mål, de ønsker at arbejde med medens de mødes i familiegruppen de næste mange mandage. Plancherne er dekoreret med fine tegninger og andre kreative måder at ud-trykke målene på. Der udveksles hilsener og lidt small talk. Børnene finder hjemmevant legetøj og tegnemateriale frem.

Lidt efter lidt sætter alle sig om bordet. Og runden starter: Hvordan er det gået siden sidst? Der er stille i rummet, og alle koncentrer sig og lytter til hinanden. Alle, børn og voksne, fortæller på skift, hvordan de har oplevet den sidste uge og de fremskridt, de måtte have gjort i forhold til de mål, de har sat sig for at arbejde med, da de forlod gruppen sidste mandag. Der lægges vægt på at være anerkendende. Og anerkendel-sen gælder ikke blot de andre i gruppen, men også, hvad de kan anerkende sig selv for. Og det ikke altid lige nemt.

Familieaktiviteter

Mål• At bringe børneperspektivet ind • At familierne laver noget• At familierne har det sjovt sammen• At familierne arbejder med/øver sig på det arbejdspunkt,

de har valgt at fokusere på.

Formål• At lære nye lege• At øve og udvikle deltagelse med fokus på sammenhold,

samarbejde, omsorg, fysisk og psykisk nærhed og overblik• At udvikle kompetence i deltagelse, indlevelse, organi-

sere, strukturere og sætte grænser

Aktiviteterne kan være praktiske opgaver, spil, lege, rolle-spil o. lign.

Eksempler

PræsentationsplancheHver familie laver en planche/kollage, hvor de fortæller om sig selv som familie.De får udleveret farvet karton, sakse, lim, ark med pikto-grammer, blade til udklip, tusser m.m.

Formål:• Familierne skal lære hinanden at kende• Børn og forældre skal lave noget kreativt sammen. De

skal tale sammen om hvad der er karakteristisk for dem som familie, hvad er de gode til, hvad er svært m.m.

• Præsentation: Børnene fortæller - forældrene støtter dem. Børnene øver sig i at præsentere sig. Forældrene finder ud af hvilken støtte deres børn har brug for, når de skal fremlægge for andre. Da børn elsker gentagelser, præsenterer de sig et par gange.

Male fælles papirdugDer lægges en papirdug på et stort bord. Alle sidder fami-lievis rundt om bordet. Hver familie tegner deres egen teg-ning på et område af dugen. Efter et stykke tid åbnes der for at der kan tegnes videre på andres tegning efter at have fået tilladelse fra familien.

Formål:• Lære hinanden at kende• Samarbejde i hver enkelt familie - hvad skal der tegnes?• Samarbejde familierne imellem. Øve sig i at spørge om

lov til at tegne sin idé på andres tegning, kunne slippe egen idé og åbne for andres. Forældrene bliver opmærk-somme på, hvordan deres børn klarer dette, og hvilken støtte de evt. har brug for.

bilag 4

28

29

Male/ dele farverHver familie får udleveret et stort ark papir og en eller 2 farver maling.De maler hver sit billede. De må gerne bruge andre farver end dem, de har fået udleveret og må spørge den familie, der har den farve, de gerne vil bruge. Øvelsen kan udvides til, at det er den der har farven, der skal komme hen og tegne på en andens tegning.

Formål:• Samarbejde i den enkelte familie• Forældrene kan støtte børnene til at spørge om den farve

de gerne vil bruge og til at aflevere den andre gerne vil bruge.

RollespilInstruktion: Spil en situation fra jeres familie, hvor I hygger Jer/har det sjovt (5 min).De andre familier kigger på og skal lægge mærke til, hvad hver enkelt bidrager med for, at det bliver godt. Bagefter en runde med kommentarer.

Formål:• Familierne bliver opmærksomme på, at der er tidspunk-

ter, hvor det går godt i deres familie• De får anerkendelse fra de andre familier.

OlympiadePå et område er der forskellige opgaver. F.eks.: Gå på line på sandkassekanten el. lign. Kaste bolde i spand eller spande i forskellig afstand. Trillebør, hvor den voksne holder barnets ben og barnet går på hænder og går et stykke, hvor to har bundet hver et ben sammen. Hinke et stykke o. lign. Foræl-drene går rundt med deres børn, eller der byttes børn.

Formål:• Samarbejde, iagttage egne børn eller hvordan andre for-

ældre støtter deres børn• Få idéer til hvad man kan lave med børn, f. eks til børne-

fødselsdage, eller når man går ud og leger.

Bestemmekort over boligHver familie tegner en tegning over deres bolig. De taler om, hvem der bestemmer hvor i boligen. Det fremlægges for de andre familier.

Formål:• Blive bevidst om hvem der bestemmer hvor. Hvor og

hvad kan barnet bestemme, hvor bestemmer forældre-ne. Er det som det skal være eller skal noget ændres.

• Præsentere sin familie, få idéer fra andre.

Spille spil

LegeNavnelege”Kan du lide din nabo”Bjørnen soverBlinkeleg (lokke et barn til sig)FrugtsalatElefant og dyrepasser2 mand frem for en enke

Formål:• At have det sjovt sammen• Give forældrene idéer til at lege sammen med børnene• At forældrene støtter børnene til at kunne deltage.

Bytte forældreEn forælder får børn fra en anden familie og skal sammen med dem lave en tegning af barnet ved, at det lægger sig på gulvet på et stykke papir og den voksne tegner omridset.

Formål:• At den voksne får nye erfaringer ved at være sammen

med andre børn end sine egne• At den voksne lærer nye måder at forholde sig til børn

på• At udvikle kompetencer til at kunne instruere og at moti-

vere• At udvikle indlevelse, refleksion på egne handlemåder og

følelser• At eksperimentere.

Marte Meo brillerFamilierne laver en aktivitet, mens det videooptages. Video-en gennemses af familierne med fokus på det som lykkes.

Formål• At fokusere positivt• At få inspiration og energi af det som lykkes• Lære sig selv bedre at kende• At udvikle kompetencer til at reflektere over sig selv og

andre• At lytte og udtrykke anerkendelse og åbenhed.

GoddagModtage nye deltagere i gruppen. Præsentere sig selv.

Formål:• Hvordan kan deltagere optage nye i et etableret netværk• Hvad kan deltagerne gøre for at have det godt i en ny grup-

pe• At udvikle kompetence til at give information til andre• At forholde sig til egne grænser og være personlig om sig

selv.

Deltage sammen med børn i leg

Formål:• Lære nye lege• Øve og udvikle deltagelse med fokus på sammenhold,

samarbejde, omsorg, fysisk/psykisk nærhed og overblik• Udvikle kompetencer i deltagelse, indlevelse, organise-

ring, strukturering og at sætte grænser.

Organisering

Der blev opbygget en projektorganisation for projektet, som bestod af følgende:

Styregruppe: Socialdirektør, Afdelingschef for Familieaf-delingen, Leder af Familieværkstedet og Viceforstander/skoleleder i Familiehusene.

Projektejere: Leder af Familieværkstedet og Vicefor-stander/skoleleder i Familiehusene.

Projektleder: Udviklingskonsulent i staben.Projektgruppe: Terapeuter fra hhv. Familieværkstedet,

Familiehusene og Familiekonsulenterne samt udviklingskonsulent.

Styregruppens opgave har været at følge forløbet og tage beslutning om evt. behov for forandringer i projektet.

Efter første forløb viste det sig meget vanskeligt at rekrut-tere familier. Der blev opstillet en del hypoteser om grun-den hertil. En af dem handlede om, at stedet, hvor det fore-gik – Olsbækken7 – muligvis var for svært tilgængeligt for de fleste familier, hvorfor det blev besluttet at forankre Fler-familiegruppen som en del af tilbuddet i Familieværkstedet, som er beliggende i Askerød.Det skete i 2006, hvorefter tilgangen til de efterfølgende forløb har været næsten optimal i forhold til det ideelle antal familier i gruppen.

bilag 5

7Olsbækken er Greve Kommunes aktivitetscenter

30

Konsulent Ulla-Britta Buch, ISBN 978-87-992310-2-7, marts 2008Tekst Ulla-Britta Buch.

31

Greve Kommune

Greve FamilieværkstedDalhuset 2 st.tv.2670 GreveTelefon: 43692612

Udviklingscenteret FamiliehuseneStrandmarken 45 - 572690 KarlslundeTelefon: 46153012

FamiliekonsulenterneJerismosevej 95 2670 Greve